mænd - kost...mænd - i et sundhedspædagogisk perspektiv bachelorprojekt 2 mænd. disse penge går...

Julie Westfall Larsen aa10v527

Dorte Sonnenborg aa10v717

UCSJ Ankerhus

Vejledere: Line Bak & Thomas Aagren

45 sider, 8 bilag, 107.980 anslag

Mænd - i et sundhedspædagogisk perspektiv

A health educationel perspectiv on men

6. juni 2014

Resume: Mænd - i et sundhedspædagogisk perspektiv

Julie Westfall og Dorte Sonnenborg

Ankerhus, Juni 2014

Formålet med dette projekt er at finde ud af, hvordan vi kan anvende diætetiske og

sundhedspædagogiske værktøjer til at udvikle retningslinjerne for et forløb til mænd med type 2

diabetes mellitus og kort uddannelse på Egedal Sundhedscenter.

Metode: Vi har med afsæt i casepersonen Peter, indsamlet empiri i form af observation og

fokusgruppeinterview samt litteraturstudier undersøgt, hvilken livsstilsintervention, der vil sikre bedst

mulig behandling af en mand med type 2 diabetes mellitus og kort uddannelse.

Hovedpunkter og Konklusion: Den individuelle diætetiske indsats på sundhedscentret tager

udgangspunkt i NNR’s anbefalinger og består af en kost, som har fokus på frugt og grønt, øget

fiberindtag, nedsat fedt- og sukkerindtag samt n-3-fedtsyrer og plantesteroler. Dette vil, i en

kombination med fysisk aktivitet, formentlig kunne normalisere de beskrevne forhold over tid.

De elementer i interventionen, som understreger, at forløbet henvender sig til den mandlige

målgruppe, er udmundet i 9 udviklede retningslinjer. Vi belyser i disse retningslinjer, hvordan

læringsbarrierer kan vendes til muligheder ved, med ægte dialog, at inddrage mændenes selvopfattelse

og skabe et fælles sprog. Ligesom vi med akkomodativ læring øger mændenes handlekompetencer ved

at skabe før-glædes billeder af deres fremtidige liv. Vi demonstrerer, hvordan vi med anerkendende

tilgang, og som autentiske undervisere, kan møde mændene - ekspert til ekspert - og dermed skabe

rammerne for, at de kan komme til at føle sig som herrer i eget liv. Ved at følge mændene tæt og

opmuntre til deres egen aktive deltagelse i praksisfællesskabet, søger vi at styrke deres oplevelse af

sammenhæng og dermed øge deres handlekompetencer til at udføre en varig livsstilsændring. Vi

arbejder ligeledes målrettet med at styrke mændenes sociale relationer, både relationen til os som

sundhedsprofessionelle, de eksisterende netværk samt de nye relationer, der dannes undervejs i

forløbet på Egedal Sundhedscenter.

De 9 udviklede retningslinjer benyttes mest hensigtsmæssigt, når kommunikative, kønsspecifikke

virkemidler medtænkes i forløbet - såsom humoren i det fælles sprog, konkurrenceelementet,

effektivitet samt det faktum, at sundheden ikke skal være det primære budskab. Den må gerne

“pakkes ind i en aktivitet” som f.eks. madlavning eller fysisk udfoldelse.

Vi vurderer samtidig, at forløbets succes afhænger af valg af arena - om det finder sted, hvor

mændene færdes til hverdag eller på fleksible tidspunkter, som passer ind i deres liv. Den rette arena

vil medføre, at mændenes handlekompetencer kan implementeres direkte i deres hverdagssettings.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Introduktion ......................................................................................................................................................................................... 1

1.1 Indledning ............................................................................................................................................................................................................. 1

1.2 Formål .................................................................................................................................................................................................................. 2

1.3 Problemformulering ............................................................................................................................................................................................. 3

1.4 Præcisering og afgrænsning ................................................................................................................................................................................. 3

1.4.1 Præcisering af modtager, målgruppe og genstandsfelt ................................................................................................................................ 3

1.4.2 Præcisering af forløbet som en sundhedsfremmende indsats ..................................................................................................................... 4

1.4.3 Afgrænsning ................................................................................................................................................................................................. 5

1.5 Forforståelse ......................................................................................................................................................................................................... 5

1.6 Projektets videnskabsteoretiske ramme .............................................................................................................................................................. 6

1.6.1 Forskningstyper og paradigmer .................................................................................................................................................................... 6

1.6.2 Forskningsperspektiv.................................................................................................................................................................................... 8

1.7 Projektets metodiske design og tilgang ................................................................................................................................................................ 8

1.7.1 Optag af kostanamnese ............................................................................................................................................................................... 9

1.7.2 Fokusgruppeinterviewets baggrund ............................................................................................................................................................. 9

1.7.3 Fokusgruppeinterviewets udførelse ............................................................................................................................................................. 9

1.7.4 Litteraturstudier ......................................................................................................................................................................................... 10

1.8 Struktur .............................................................................................................................................................................................................. 10

1.9 Genstandsfelt ..................................................................................................................................................................................................... 11

Kapitel 2: Patofysiologi og ernæringsfysiologiske problemstillinger ..................................................................................................................... 12

2.1 Patofysiologi ....................................................................................................................................................................................................... 12

2.2 Præsentation af casepersonen Peter .................................................................................................................................................................. 13

2.3 Type 2 diabetes .................................................................................................................................................................................................. 13

2.3.1 Genetisk disposition ................................................................................................................................................................................... 13

2.3.2 Overvægt.................................................................................................................................................................................................... 14

2.3.3 Fysisk aktivitet ............................................................................................................................................................................................ 14

2.3.4 Kulhydrater ................................................................................................................................................................................................ 15

2.4 Ernæringsfysiologiske problemstillinger ............................................................................................................................................................. 16

2.5 Kostanamnese .................................................................................................................................................................................................... 16

2.6 Kostens indhold og ernæringens betydning ....................................................................................................................................................... 17

2.6.1 Livsstilsintervention ................................................................................................................................................................................... 17

2.7 Diætprincipper ................................................................................................................................................................................................... 18

2.7.1 Fedt ............................................................................................................................................................................................................ 19

2.7.2 Protein ....................................................................................................................................................................................................... 19

2.7.3 Kulhydrat .................................................................................................................................................................................................... 19

2.7.4 Måltidsmønster .......................................................................................................................................................................................... 19

Kapitel 3: Kort uddannelse og ulighed i sundhed ................................................................................................................................................. 20

3.1 Sundhedens determinanter og sociologisk fantasi ............................................................................................................................................. 21

Kapitel 4: Analyse & Resultat .............................................................................................................................................................................. 22

4.1 Databehandling af fokusgruppeinterview .......................................................................................................................................................... 22

4.1.1 Anvendelse af data fra fokusgruppeinterview ........................................................................................................................................... 23

4.2 Mænds selvopfattelse - barrierer og muligheder ............................................................................................................................................... 23

4.2.1 Mænds selvopfattelse ................................................................................................................................................................................ 23

4.2.2 Retningslinje 1 - Fælles sprog ..................................................................................................................................................................... 25

4.2.3 Retningslinje 2 - Handlerum og før-glædes-billeder ................................................................................................................................... 26

4.3 Anerkendelse ...................................................................................................................................................................................................... 27

4.3.1 Retningslinje 3 - Anerkendelse og selvopfyldende profeti ......................................................................................................................... 28

4.4 Den individuelle diætetiske behandling som del af gruppeforløbet ................................................................................................................... 28

4.4.1 Analyse af den diætetiske problemstilling ................................................................................................................................................. 29

4.4.2 Monitorering .............................................................................................................................................................................................. 29

4.4.3 Løsning af den diætetiske problemstilling .................................................................................................................................................. 30

4.4.4. Retningslinje 4 - Manden følges tæt, fysisk aktivitet inddrages ................................................................................................................ 30

4.4.5 Retningslinje 5 - Små skridt og autonomi ................................................................................................................................................... 31

4.5 Sociale relationer: Gruppeforløb og netværksdannelse ..................................................................................................................................... 31

4.5.1 Retningslinje 6 - Deltage i et anerkendende praksisfællesskab med andre (lige)mænd ............................................................................ 32

4.5.2 Retningslinje 7 - Støtte og opbakning fra familie og nære venner ............................................................................................................. 33

4.5.3 Retningslinje 8 - Fastholdelse af støtte fra netværk ................................................................................................................................... 34

4.6 Oplevelse af sammenhæng ................................................................................................................................................................................ 35

4.6.1 Retningslinje 9 - Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ......................................................................................................... 35

4.6.2 Afrunding ................................................................................................................................................................................................... 38

Metodekritik ...................................................................................................................................................................................................... 39

Diskussion .......................................................................................................................................................................................................... 41

Konklusion ......................................................................................................................................................................................................... 43

Perspektivering .................................................................................................................................................................................................. 45

Litteraturliste ..................................................................................................................................................................................................... 46

Bilag 1 - Navneopdeling af projektet ................................................................................................................................................................... 52

Bilag 2 - Interviewguide til fokusgruppeinterview ............................................................................................................................................... 54

Bilag 3 - Vægttab og aktivitetsniveaus indflydelse på Peters helbred ................................................................................................................... 56

Bilag 4 - Peters antropometriske data ................................................................................................................................................................. 57

Bilag 5 - Peters gennemsnitlige indtag på en hverdag .......................................................................................................................................... 58

Bilag 6 - Et eksempel på en dagskost i Peters nye diæt ........................................................................................................................................ 59

Bilag 7 - Metode til databehandling af fokusgruppeinterview.............................................................................................................................. 60

Bilag 8 - De 9 retningslinjer ................................................................................................................................................................................. 61

Julie Westfall og Dorte Sonnenborg Juni 2014, Ankerhus Mænd - i et sundhedspædagogisk perspektiv Bachelorprojekt

1

Kapitel 1: Introduktion

1.1 Indledning

Med afsæt i kombinationen kort uddannelse, kronisk sygdom og nationale sundhedskampagner

anskuer vi de danske mænd i et sundhedspædagogisk perspektiv. Hvilket udfald kan vi forvente af

ovenstående 3 komponenter? De nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 gemmer på

nogle af svarene. De danske mænd dør i gennemsnit 4 år før kvinder (1 s. 112). Dog vurderer de

generelt at have et bedre selvvurderet helbred samtidig med, at de går mindre til lægen end

kvinder (2) (3). Inden for mænds levealder ses en stor differentiering, og den falder i takt med

uddannelseslængden. De ufaglærte lever i gennemsnit 6,6 år kortere end mænd med en lang

videregående uddannelse (3), og denne udvikling er gået den gale vej for de kortuddannede mænd

inden for de seneste år.

En ny rapport fra Sundhedsministeriet, om uligheden i danskernes kroniske og langvarige lidelser,

dokumenterer ligeledes en kobling mellem uddannelse og helbred. Mens højtuddannede

konsekvent er mindre kronisk syge og bliver hurtigere raske, har gruppen af uuddannede og

kortuddannede f.eks. dobbelt så stor risiko for at få type 2 diabetes mellitus (T2DM) (4).

Opgørelsen fra Sundhedsministeriet indikerer, at der er en social ulighed i forekomsten af T2DM.

Søger vi svar i de nyeste tal fra Diabetesforeningen, finder vi ligeledes en negativ udvikling. Fra

2002 til 2012 er antallet af borgere med diabetes fordoblet. Ca. 80 % af dem er tilfælde T2DM (5).

Der vurderes i dag at være ca. 100.000 mænd, der lever med diagnosen samt yderligere ca.

100.000 der endnu ikke ved, at de har T2DM (5). En kronisk sygdom som T2DM kræver rettidig

behandling. Tal fra Sundhedsstyrelsen understreger bl.a., at en dårlig reguleret eller ubehandlet

T2DM kan medføre alvorlige senkomplikationer og følgesygdomme (5) som, udover at påvirke

diabetespatientens livskvalitet, er en stor samfundsøkonomisk belastning (6).

Noget slår fejl i den nationale sundhedskommunikation, som tilsyneladende ikke, i høj nok grad,

appellerer til de kortuddannede mænd. Samlet set udgør ovenstående komponenter en national

sundhedsproblematik, og det skal der gøres noget ved. I denne forbindelse bliver

sundhedsfremmende indsatser henvendt til netop kortuddannede mænd med T2DM en vigtig

faktor.

Kost & Ernæringsforbundet satte tidligere på året fokus på emnet med temadagen: “Mænd bliver

da ikke syge – så hvordan skal vi kommunikere et sundhedsbudskab til dem?” (7), og de danske

satspuljemidler har netop bevilget 6 millioner kr. til at mindske uligheden i sundheden blandt


2

mænd. Disse penge går til et projekt, der skal udarbejdes af Forum for Mænds Sundhed, med

fokus på at styrke især kortuddannede mænds sundhed (8). Sundhedsminister Niels Hækkerup

ligger ligeledes op til en kursændring, der kan fremme ligheden i sundheden, og han understreger,

at den kan gennemføres uden lovændringer og i samarbejde med sundhedssektoren (9). Hertil

spiller de kommunale sundhedstilbud en stor rolle, og det er netop her, at vi har vores fokus og

her, at dette projekt har sit eksistensgrundlag.

Vi ønsker nemlig at sætte de danske mænd med T2DM og kort uddannelse under den

sundhedspædagogiske lup, og i den indledende projektfase blev vi bekendte med Egedal

Kommunes Sundhedscenter. De tilbyder et 10-ugers forløb til byens borgere med T2DM - men

efterlyser ideer og inspiration til at målrette deres sundhedsfremmende tilbud til de mandlige

borgere i kommunen. Et samarbejde var skabt.

Vi vil derfor med dette projekt sætte fokus på, hvordan retningslinjerne for et kommunalt

sundhedsfremmende forløb kan se ud, når ønsket er at støtte mænd med T2DM igennem et

diætetisk behandlingsforløb. Uligheden i sundhed medtænkes, så sundhedskommunikationen i

forløbet udvikles med afsæt i sundhedspædagogiske værktøjer og henvendes til mænd med kort

uddannelsesbaggrund.

Projektet er udviklet med tværfagligt afsæt og er repræsenteret ved linjerne Kliniske Diætist og

Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling. I det følgende vil vi henvise til vores samlede

professionsfelt ved anvendelse af den fælles betegnelse sundhedsprofessionelle (SP).

1.2 Formål

Formålet med projektet er at sætte mænd med T2DM og kort uddannelse i sundhedspædagogisk

perspektiv. Både for at vi kan lære om dem og af dem, så vi med sundhedspædagogiske

værktøjer, diætetisk behandling og kommunikative virkemidler kan udvikle nogle retningslinjer for

et forløb til netop disse mænd. Vi vil belyse og analysere, hvordan vi, som SP, kan facilitere, at

mændene gennem en øget oplevelse af sammenhæng (OAS) får styrket deres handlekompetencer

og derved bedre kan varetage egen sundhed.


3

1.3 Problemformulering

Hvordan kan vi anvende diætetiske og sundhedspædagogiske værktøjer til at udvikle

retningslinjerne for et forløb til mænd med T2DM og kort uddannelse på Egedal Sundhedscenter?

For at besvare problemstillingen inddrages følgende analysespørgsmål:

1.4 Præcisering og afgrænsning

1.4.1 Præcisering af modtager, målgruppe og genstandsfelt

Dette projekt er udviklet forud for den afsluttende eksamen i professionsbachelor-uddannelsen,

Ernæring og Sundhed. Projektets modtager er derfor i første instans vejleder samt censor, hvorfor

vi efterlever krav fra gældende modulbeskrivelse samt vejledning for skriftligt arbejde. Produktet

af opgaven vil efterfølgende forelægges Egedal Kommune, hvor retningslinjerne kan anvendes.

Målgruppen, i dette projekt, er de mænd, som vi ønsker at sætte fokus på. Denne målgruppe

består, som nævnt, af mænd, der har fået konstateret T2DM samt har en kort uddannelse.

Inddragelse af T2DM er valgt, idet det er en hyppigt forekommende livsstilssygdom i den danske

befolkning, og fordi det, med afsæt heri, er muligt at belyse, hvilke udfordringer mændene møder

i tilværelsen med en kronisk sygdom. Med diagnosen belyses samtidig patofysiologiske faktorer,

ligesom betydningen af en livsstilsintervention inddrages. Vores målgruppe er ligeledes mænd med

kort uddannelse. Kort uddannelse skal i denne sammenhæng forstås som mænd med en

videregående uddannelse af maksimalt 2 års varighed. Dette inkluderer også mænd, der er

ufaglærte og har grundskole som højest gennemførte uddannelse. Denne specificering er valgt

med afsæt i de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013, da det, som nævnt, her

konkluderes, at kortuddannede, deriblandt ufaglærte, taber kampen om antal leveår til mænd med


4

en længere uddannelse (3). I projektet vil der i det følgende blive anvendt forkortelsen KU, når der

henvises til vores definition af mænd med kort uddannelse.

Projektets genstandsfelt er Egedal Kommunes Sundhedscenter. Det er derfor relevant at indkredse

målgruppen i projektet til at bestå af de mandlige borgere i Egedal Kommune, som i fremtiden kan

tilbydes et T2DM-forløb.

Genstandsfeltet, deriblandt tilbud, rammer og politikker, beskrives i afsnit 1.9.

1.4.2 Præcisering af forløbet som en sundhedsfremmende indsats

Dette projekt har et sundhedsfremmende fokus, og de retningslinjer, som vi udarbejder, skal

styrke målgruppens muligheder for at handle trods belastninger og udfordringer (10 s. 175). Et

forebyggelsesperspektiv, hvor sundhed udelukkende anvendes som modpol til sygdom og med

fokus på behandling af risikofaktorer hos den enkelte, står derfor ikke alene. Vi læner os dertil op

ad WHO’s sundhedsdefinition fra 1946: “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og

socialt velbefindende, og ikke kun fravær af sygdom” (11 s. 39). Det behandlende og

sygdomsrelaterede aspekt ses repræsenteret som led i den individuelle livsstilsintervention på

sundhedscentret, der har til formål at sikre manden de bedste forudsætninger for at agere og

varetage egen sundhed. Det individuelle fokus skal sammen med gruppeundervisningen skabe de

bedste rammer for mændene. Vi vurderer, at en forudsætning, for en succesfuld

sundhedsfremmende indsats, indebærer, at der tages højde for de sociale og kulturelle faktorer i

den enkelte mands liv – altså det brede sundhedsbegreb (10 s. 175). Vores projekt anskues derfor

ikke udelukkende med afsæt i mændenes livsstil og sundhedsmæssige konsekvenser.

Levevilkårene, de sociokulturelle og samfundsmæssige determinanter, medtænkes også (12 s. 53).

Projektet tager derfor afsæt i Antonovskys salutogene sundhedsopfattelse, som omhandler hvilke

faktorer og mekanismer, der ligger bag udviklingen af sundhed for den enkelte, samt hvordan den

enkelte kan oparbejde modstandskraft, robusthed og bevare et godt helbred (13 s. 24). Hertil er

anerkendelse, OAS samt handlekompetencer relevante begreber, hvorfor disse er essentielle i

projektet. Vores målgruppe er nemlig borgere med en sygdom, hvilket bevidst ikke italesættes

som syge borgere. “Helbred er hvordan man har det, sundhed er hvordan man tar det.”, som det

beskrives i relation til Antonovsky i bogen Sundhedsfremme i hverdagen (13 s. 26). Det

sundhedsfremmende fokus i projektet er derfor netop inddragelsen, anvendelsen og udviklingen af

mændenes ressourcer og handlekompetencer på trods af deres KU og kroniske sygdom. Det

sundhedsfremmende 10-ugers forløb vil i det følgende blive henvist til som diabetes-rehabiliterings

(DR)-forløbet.


5

1.4.3 Afgrænsning

I dette projekt afgrænser vi os fra at inddrage rekrutteringen af mændene til Egedal

Sundhedscenter. Dog berøres perspektiver af dette i projektets diskussionsafsnit.

I kapitel 3 belyses mændenes KU i relation til uligheden i sundhed. Denne redegørelse er ikke

udtømmende og beskriver blot generelle tendenser med afsæt i data fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Vi afgrænser os, i denne sammenhæng, ligeledes fra at vurdere målgruppen

ud fra parametre som alder, samlivsstatus og etnicitet.

Vi er ligeledes bevidste om, at selvom vi ønsker, at de udviklede retningslinjer skal være så

anvendelsesorienterede, praksisnære og professionsrettede som muligt, så er de ikke

implementerbare på Egedal Sundhedscenter uden en strategi. Denne implementeringsstrategi

afgrænser vi os dog fra at inddrage i dette projekt.

1.5 Forforståelse

Vores fælles forforståelse, som vi finder hensigtsmæssigt at redegøre for her, består af en

hypotese om, at sundhedskommunikationen i dag, i høj grad, er formuleret og udviklet af kvinder

og derfor indirekte henvender sig mest til kvinder samt mænd med en længerevarende

uddannelse, som ift. egen sundhed og fødevarepræferencer agerer på samme måde som

kvinder (14 s. 58). Vores forforståelse er skabt på baggrund af påstande, som vi er stødt på

gentagende gange i den anvendte litteratur, eksempelvis i kompendiet, “Uddannelse i

kommunikation og dialog med mænd”, udarbejdet af Mens Health Week og Sundhedsstyrelsen.

Her påpeges: “Hovedparten af den psykosociale kommunikation i sundhedsvæsenet foretages af

kvinder, og samtidigt er en stor del af praksis og kommunikation præget af traditionelt kvindelige

værdier” (15 s. 24). Vores forforståelse fortæller os samtidig, at flere sundhedskampagner fra

Fødevare- og Sundhedsstyrelsen ofte anvender termer og praksiseksempler, der giver mening i

afsenderens eget liv. Vi ser altså en tendens til, at sundhedskommunikationen i for høj grad er

rettet mod dem, der gerne vil lytte, hvilket som oftest er dem med mange ressourcer, som i

forvejen er gode til at varetage egen sundhed. Denne påstand bekræftes af data fra Den Nationale

Sundhedsprofil, hvor det konkluderes: “..at ufaglærte mænd fortsætter deres usunde levevis trods

utallige kampagner, der har belært danskerne om, hvordan de lever sundere og længere” (16).

Massekommunikation ser ligeledes ikke ud til at have en stor effekt på patienter med T2DM (17 s. 99).

Dertil skal ligges, at få kommuner har tilbud og kampagner, som udelukkende henvender sig til

mænd, på trods af, at det i en årrække har været kendt, at specielt mænd med KU er en udsat

gruppe i kampen mod ulighed i sundhed.


6

Med de nye satspuljemidler øremærket til mænds sundhed, vil dette formentlig ændre sig.

Nationale kampagner henvendt til mænd, såsom kampagner om tarmkræft og prostata, er så småt

begyndt at se dagens lys i pressen samt på de sociale medier og vil sandsynligvis udgøre starten

på en ny epoke af kommunikation målrettet mænd. Dette ønsker vi at tage del i. Vores

forforståelse fortæller os dog, at mænd er en udfordrende målgruppe. Mange mænd med KU har i

højere grad mere fysisk krævende job samt en lav grad af indflydelse, hvilket kan få betydning for

deres udfoldelsesmuligheder i forsøget på at føre en sundere livsstil. Samtidig vurderer mænd

generelt, som nævnt, at deres helbred er godt, og de vælger derfor ofte sundhedstilbud og

lægebesøg fra. Når vi dertil kan ligge en viden om sammenhængen mellem uddannelse og

kroniske sygdomme, samt et stigende antal T2DM-tilfælde i Danmark, har et projekt, med disse

borgere i fokus, en høj grad af relevans og aktualitet.

1.6 Projektets videnskabsteoretiske ramme

I det følgende redegør vi for vores videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser.

Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed bevæger sig typisk under flere videnskabelige

paradigmer. Paradigmer tager ofte afsæt i en faggruppes historie og virker gennem normer og

traditioner. Der kan dog også være tale om et bevidst valg, hvor ønsket er at kombinere flere

paradigmer for at anskue samme problemstilling fra flere vinkler, som tilfældet er i dette

projekt (18 s. 45). Valget af forskningstype vil overvejende have betydning for hensigten med

projektet. Med dette projekt ønsker vi at beskrive, forklare, fortolke og forandre, hvorfor vi

anvender og bevæger os inden for nedenstående forskningstyper og paradigmer.

1.6.1 Forskningstyper og paradigmer

Når vi ønsker at anskue projektets problemstilling fra flere vinkler, er det i forsøget på at forstå

vores målgruppe bedst muligt. Projektet som helhed anskues i et aktionsforskningsperspektiv, da

formålet er at lære af vores målgruppe, før vi kan lære dem noget - alt sammen i håbet om at

kunne forandre til det bedre (18 s. 101). Vi beskriver først de elementer, der tilsammen hører under

og danner rammerne for vores refleksioner i et handlingsrettet aktionsforskningsperspektiv.

Det empirisk-analytiske paradigme

I projektets kapitel 2 og 3 bevæger vi os med et deskriptivt fokus under det empirisk-analytiske

paradigme. I kapitel 2 beskrives patofysiologi og ernæringens betydning for en borger med T2DM.

Vi anvender den beskrivende og forklarende forskningstype, når vi beskriver T2DM og inddrager

årsagsforklaringer og diætprincipper (18 s. 13-17). Optag af kostanamnese er anvendt som metode,


7

ligesom indsamling af antropometriske data. Formålet med disse er at skaffe kvantitative data,

som anvendes til beskrivelse af den pågældende mandlige borger samt til løsning af den

diætetiske problemstilling.

Det fortolkningsvidenskabelige paradigme

For at kunne tilrettelægge et forløb, som tager udgangspunkt i den enkelte mandlige borger,

ønsker vi, udover kvantitative data, også at indsamle kvalitative data om mandens måltidsvaner,

præferencer mm. Her anvender vi den forstående forskningstype og bevæger os under

fortolknings-videnskabelige paradigme, hvormed vi ønsker at afdække mandens meninger,

vurderinger, motiver og intentioner i hans specifikke kontekst (18 s. 23).

Som del af dataindsamlingen, forud for analyseafsnittene i kapitel 4, har vi gennemført et

fokusgruppeinterview. Også her anvender vi den forstående forskningstype samt bevæger os

under det fortolkningsvidenskabelige paradigme, idet vi ønsker at åbne vores forståelse for, hvad

der giver mening i den verden, der beskrives af vores mandlige interviewpersoner. Ved dialektisk

tilgang søger vi med fokusgruppeinterviewet at forstå, hvilke kommunikationsformer, som støtter

op om kønsspecifikke livsstilsændringer. Vi er altså interesseret i at forstå det unikke ved mænd

med en kronisk sygdom og KU samt deres subjektive intentionelle handlinger. Dette gøres ved at

undersøge deres livsverden. På denne måde vil vi, med udgangspunkt i den forstående

forskningstype, fortolke og forstå, hvad der er meningsgivende for interviewpersonerne (18 s. 23).

Vi forsøger altså her at fortolke og forstå fænomener, som allerede er fortolket af den udforskede.

Der sker således en dobbelt fortolkning, som af Giddens beskrives som dobbelt

hermeneutik (18 s. 62). Kvalitetskriterierne for denne forskningstype er gyldighed, helhed,

spejlkriteriet samt overførbarhed, hvorfor den udforskedes subjektivitet altid vil være en del af

datamaterialet (18 s. 31).

Det kritiske paradigme

Den handlingsrettede forskningstype har fokus på handling og praktisk udvikling (18 s. 39), og

projektet skal derfor ligeledes, som nævnt, anskues i et aktionsforskningsperspektiv, idet vi ønsker

at se en udvikling eller ændring i mændenes tanker og handlinger efter deltagelse på

sundhedscentrets 10-ugers DR-forløb.

Vi inddrager den handlingsrettede forskningstype og det kritiske paradigme for at forstå og

forklare fænomener i den sociale verden. Ligesom vi i den kommunikative proces tænker os selv

ind i en aktiv rolle ift. de sociale relationer, som vi vil indgå i, hvis vi forestiller os selv som aktive


8

udøvere af undervisningen og den individuelle vejledning på Egedal Sundhedscenter. Det kritiske

paradigme er domineret af dialogperspektivet, som anvendes i forsøget på at lære af vores

målgruppe samt af vores egne kritiske og spørgende perspektiver (18 s. 63). Det er vores hensigt, at

de mandlige borgere med T2DM og KU skal opnå et revideret syn på sig selv, og opnå en større

bevidsthed om de sammenhænge, som de indgår i, samt hvordan de kan tackle deres sygdom på

den mest hensigtsmæssige måde (18 s. 63). Dette vil, vha. en styrket OAS samt øgede

handlekompetencer, give mændene mulighed for at handle derudfra. Kvalitetskriterierne under

denne forskningstype omhandler netop, hvorledes der finder en læring sted, samt om

forandringerne tager den ønskede drejning (18 s. 63).

Vi er bevidste om, at vi ikke undervejs i dette bachelorprojekt, når at anvende eller føre projektets

retningslinjer ud i livet. Dog er det er alligevel centralt at anskue projektet i et

aktionsforskningsperspektiv, idet retningslinjerne er udarbejdet med ønsket om at skabe læring og

forandring hos de mandlige borgere samt hos os selv.

1.6.2 Forskningsperspektiv

Vores forskning vil være kvalitativ med et fortolkende perspektiv på det, der udforskes. Vores

forforståelse omhandler, hvorledes den nuværende sundhedskommunikation ikke i høj nok grad

henvender sig til mænd med KU. Disse antagelser ligger til grund for vores undersøgelsesdesign

samt interviewguiden, der er udarbejdet forud for fokusgruppeinterviewet.

I den analyserende erkendelsesproces, hvor vores forståelse dannes, vil vi analysere og vurdere os

frem til et sæt retningslinjer, som tager afsæt i den mandlige borger med T2DM og KU.

I vores efterforståelse vil vi perspektivere over, hvordan vores resultater kan få betydning for den

fremtidige praksis på Egedal Sundhedscenter og i vores professionsfelt (19 s. 170).

1.7 Projektets metodiske design og tilgang

Med udgangspunkt i den beskrevne videnskabsteoretiske ramme har vi arbejdet med

metodetriangulering og dermed både anvendt kvalitative og kvantitative metoder.

Fokusgruppeinterviewet repræsenterer den kvalitative metode og med udgangspunkt i en

repræsentativ caseperson indhentes og inddrages kvantitativ data via kostanamnese og

antropometriske målinger. Vi har ligeledes gennemført 2 observationsuger på Egedal

Sundhedscenter, hvorfor egne refleksioner og observationer ligeledes er en del af datamaterialet.


9

1.7.1 Optag af kostanamnese

Anamnesens primære formål er at tilvejebringe kvantitativ data, der kan anvendes som

naturvidenskabelige baggrund. Sekundært søger vi kvalitativ data med udgangspunkt i den

forstående forskningstype.

1.7.2 Fokusgruppeinterviewets baggrund

Med fokusgruppeinterviewet som kvalitativ metode bevæger vi os inden for human- og

samfundsvidenskaben der, som nævnt, tager sit afsæt i den forstående forskningstype, hvor

forholdet mellem undersøgere og interviewpersoner er præget af nærhed, værdirigdom og indre

forhold (18 s. 39). Det samfundsvidenskabelige element består i, at vi har med kulturelle mennesker

at gøre på et kollektivt plan, som laver sociale konstruktioner. Vores subjektiverende

databehandling bevæger sig inden for humanvidenskaben, og designet for fokusgruppeinterviewet

er et casestudie (18 s. 94). Formålet med anvendelse af denne metode og interviewform er at forstå

vores målgruppes fortolkninger, interaktioner og normer i en kulturel og kollektiv

sammenhæng (20 s. 13). Igennem gruppeinteraktionen, og de på de på forhånd planlagte emner og

spørgsmål, ønsker vi at få en bedre forståelse for mændenes syn på sundheds- og

sygdomsrelaterede udfordringer og løsningsmodeller (20 s. 9).

1.7.3 Fokusgruppeinterviewets udførelse

De 5 mandlige deltagere i fokusgruppeinterviewet er rekrutteret på Egedal Sundhedscenter. De

har alle sammen tidligere deltaget i forskellige forløb i sundhedscentrets regi. Mændene blev

tilfældig udvalgt, dog var det et inklusionskriterium, at dem der var i arbejde havde en KU. Vi

ønskede tilmed, at mændene var diagnosticeret med en kronisk sygdom, således at de kunne

italesætte udfordringer, som repræsentanter for projektets målgruppe. Selve interviewet

gennemførte vi i trygge og velkendte rammer i køkkenet på sundhedscentret - med hjemmebagte

boller og kaffe. På forhånd tydeliggjorde vi for mændene, at det var deres perspektiv, der var i

fokus1. Tragtmodellen i interviewguiden er valgt, idet vores interesse var de socialkonstruktivistiske

konstellationer, og det var derfor vigtigt, at den sociale kompleksitet kunne udfolde sig så frit som

muligt2 (20 s. 39).

1 Interviewguiden til fokusgruppeinterviewet ses på bilag 2. 2 Databehandlingen af fokusgruppeinterviewet ses i kapitel 4.


10

1.7.4 Litteraturstudier

Da dette projekt har en understøttende grad af teoretisk karakter, er en gennemgående metode

litteraturstudier. Vi har søgt litteratur blandt anbefalet artikler og materiale, som vi er blevet

bekendte med i løbet af vores uddannelse, og vi har søgt efter udenlandsk litteratur og studier i

UCSJ-bibliotekets databaser. Vi har anvendt følgende søgeord - i kombination eller alene: men,

health, diabetes, self-management, sence of coherence, lifestyle changes, social capital, gender-

specific groups, social relationships, network og action competence. I projektet er anvendt artikler,

Cochrane-reviews og meta-analyser udgivet i anerkendte faglige tidsskrifter, som f.eks. ”Ugeskrift

for læger”, ”Journal of Clinical Nursing” og ”BioMed Central Public Health”. Derudover anvender vi

Sundhedsstyrelsens (SST) hjemmeside, den nyeste opgørelse fra Den Nationale Sundhedsprofil

samt bl.a. bogudgivelserne ”Klinisk Ernæring”, udarbejdet af Ib Hessov, ”Sundhedsfremme i teori

& praksis” af Jensen og Johnsen og ”Sundhedsfremme i hverdagen” af Peter Thybo m.fl. Vi har

ligeledes taget udgangspunkt i FaKD’s (Foreningen af Kliniske Diætister) rammeplaner for de

berørte diagnoser. Derudover har vi benyttet materiale fra danske patientforeninger som

Hjerteforeningen og Diabetesforeningen.

1.8 Struktur

Projektet består i det følgende af en kort præsentation af genstandsfeltet. Derefter ses kapitel 2, 3

og 4, et metodekritisk- samt et diskussionsafsnit, inden konklusionen og perspektiveringen

afslutter projektet. Til kapitel 2, 3 og 4 kapitler hører analysespørgsmålene, som ses under

problemformuleringen på side 3.

I projektets kapitel 2 og 3 præsenteres Peter. Han er repræsentant for den mandlige borger i

Egedal Kommune med T2DM og KU.

Kapitel 2 beskriver, med biomedicinsk tilgang, de patofysiologiske forhold, der ligger til grund for

Peters T2DM, og vi inddrager og uddyber ernæringsfysiologiske problemstillinger. Vha.

antropometriske data og optag af en kostanamnese beskrives en individuel diætetisk indsats,

hvortil vi udarbejder en kostplan, som skal indgå i Peters livsstilsintervention.

Kapitel 3 inddrager generelle tendenser, som Peter kan møde i relation til uligheden i sundhed.

Med udgangspunkt i data fra Den Nationale Sundhedsprofil belyser vi de udfordringer, der er

associeret med det at have en KU. Hertil inddrages begreberne livsstil og levevilkår samt

sundhedens determinanter.


11

Kapitel 4 indeholder projektets analyseafsnit. Her anvendes data og citater fra det gennemførte

fokusgruppeinterview, ligesom relevant sekundær litteratur inddrages til at underbygge påstande

og vurderinger. Kapitel 4.2 belyser barrierer og muligheder i sundhedsarbejdet med mænd - med

udgangspunkt i mændenes selvopfattelse og autonomi. Kapitel 4.3 beskriver vigtigheden af

anerkendelse som sundhedspædagogisk værktøj, og kapitel 4.4 belyser hvordan den individuelle

diætetiske behandling kan indgå som led i det 10-ugers DR-forløb. I kapitel 4.5 belyses

vigtigheden af sociale relationer og fællesskaber, og i kapitel 4.6 samles trådene ved anvendelse af

begreberne OAS og handlekompetence.

De 5 analyseafsnit beriger projektet med 9 udviklede retningslinjer.

1.9 Genstandsfelt

Som nævnt i præciseringen anvender vi begrebet genstandsfelt til at belyse vores

samarbejdspartner Egedal Sundhedscenter. Egedal Kommune ligger på Sjælland, hører under

Region Hovedstaden og har i alt ca. 42.000 borgere (21). Sundhedscentret har flere tilbud, der

henvender sig til begge køn, men de ønsker, som nævnt, sparring og ideer til, hvordan de kan

optimere tilbuddene til den mandlige borger.

Mens praktiserende læger og Region Hovedstadens hospitaler er ansvarlige for den medicinske

behandling og kontrol, er det primært den kommunale indsats, som tilbyder rehabilitering med

fokus på bl.a. kost, motion og egenomsorg, hvor borgere med T2DM kan støttes til at ændre

livsstil. Den regionale sundhedspolitik er afgørende for hvilke indsatsområder, der er afsat på det

kommunale budget. I den nuværende sundhedspolitik, gældende for år 2012-2014, står T2DM på

dagsordenen sammen med KOL. Det fælles formål lyder således: At reducere følgesygdomme,

bremse sygdommens udvikling, hindre genindlæggelser, sikre at de syge kan holdes på

arbejdsmarkedet længst muligt (22).

Sundhedscentret tilbyder derfor et forløb til borgere med T2DM, ligesom de har et såkaldt

prædiabetes-hold, der henvender sig til borgere med et BMI på 30+ (23).

DR-forløbet er en ugentlig holdaktivitet af 2 x 2 timer i 10 uger. Borgerne rekrutteres ved

henvisning fra egen læge eller ved selvvisitation. Holdet består af 10-12 deltagere af begge køn.

Forud for det 10-ugers forløb får de foretaget en række antropometriske målinger, ligesom en

gangtest og rejse-sidde-test gennemføres. I løbet af de 10 uger får borgerne individuel

kostvejledning, træning med fysioterapeuter, oplæring i egenomsorg samt gruppeundervisning om

bl.a. kost og blodsukker. De deltager ligeledes i fælles madlavningsaktiviteter (24). Vi følger det

nyopstartede DR-hold i april måned. Formålet er at observere og vurdere den

http://www.egedalkommune.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud-til-dig/sundhedsbussen


12

sundhedskommunikation og de undervisnings- og vejledningsmetoder, som anvendes på

sundhedscentret. Vi møder et hold bestående af 12 borgere, både mænd og kvinder. Fælles for

dem er, at de ønsker at tillære sig sundere vaner, tabe et par kilo samt få en bedre forståelse for

deres sygdom. Mange er sygemeldte eller førtidspensionister. DR-holdet tilbydes kun om

formiddagen, hvilket, vi formoder, ekskluderer nogle arbejdstagere fra at deltage. Det er en

gruppe af overvægtige borgere, som vi ser repræsenteret på holdet. Alle er diagnosticerede med

sygdommen T2DM.

Med udgangspunkt i det allerede eksisterende tilbud, vil vi udvikle retningslinjerne for et forløb,

som kan anvendes på Egedal Sundhedscenter, og som tager udgangspunkt i den mandlige borger

med T2DM og KU. Der er vores ønske, at disse retningslinjer skal kunne inspirere og anvendes i

andre af landets kommuner, som ligeledes har en vision om at målrette deres

sundhedsfremmende tilbud mod mænd med T2DM og KU.

Kapitel 2: Patofysiologi og ernæringsfysiologiske problemstillinger

2.1 Patofysiologi

I det følgende vil vi redegøre for patofysiologien i relation til T2DM. Vi har valgt at tage

udgangspunkt i casepersonen Peter, som har T2DM og er borger i Egedal Kommune. Peter er

blevet visiteret til at deltage i DR-forløbet på Egedal Sundhedscenter med start 1. juli. Med afsæt i

Peter er det muligt for os at belyse, hvilke ernæringsfysiologiske og diætetiske tiltag, som vi finder

relevante på individniveau. Peter skal ses som repræsentant for vores målgruppe. Vi søger hermed

at besvare analysespørgsmål A:

Hvilken livsstilsintervention tilgodeser mænd med T2DM på den bedst mulige måde?

Vi bevæger os i dette kapitel under det empirisk-analytiske paradigme. Dette har et deskriptivt

fokus og udspringer af en biomedicinsk sygdomsopfattelse. Hertil anvender vi den beskrivende og

forklarende forskningstype til at beskrive T2DM og inddrage årsagsforklaringer og diætprincipper.

Vi arbejder her med målbare data og ud fra kvalitetskriterierne reliabilitet, validitet og

generaliserbarhed (18 s. 13-17).

Relevante diætetiske principper danner grundlag for Peters behandlingsplan. De sociale og

kulturelle faktorer, som vil have betydning for Peters behandling, belyses på gruppeplan, da han

skal indgå i DR-forløbet på Egedal Sundhedscenter sammen med andre mænd.


13

2.2 Præsentation af casepersonen Peter

Peter er henvist til DR-forløbet på Egedal Sundhedscenter af sin læge pga. sin T2DM. Peter er

57 år og gift med Karen. Han er svært overvægtig (BMI 32) med tendens til abdominal adipositas

og har dyslipidæmi. Peters far har også T2DM. Peter er lettere fysisk aktiv, og han cykler hver dag

i moderat tempo til arbejde, som ligger 1,5 km fra hans hjem. Han går også dagligt 1 x 30 min

med familiens hund. Peter arbejder som buschauffør og har gjort det i de sidste 10 år. I det

følgende vil vi beskrive, hvilke patofysiologiske faktorer der påvirkes ved T2DM, samt hvordan

sygdommen kan opstå.

2.3 Type 2 diabetes

T2DM, som Peter lider af, er en tilstand med forhøjet blodglukose. Blodglukoseniveauet styres i

kroppen af et komplekst hormonelt reaktionsmønster. Reguleringen afhænger primært af tre

faktorer: absorptionen fra tarmen, glukoneogenese og glykolyse i leveren samt det perifere vævs

glukoseoptag, der afhænger af cellernes insulinfølsomhed og hormonet insulin (25 s. 115). Under og

efter et måltid stiger blodglukoseniveauet, hvilket stimulerer ß-cellerne i pancreas til at udskille

kroppens anabole hormon insulin. Insulin aktiverer GLUT4 kanalerne, der sørger for at glukose

transporteres over cellemembranen og ind i primært muskel- og leverceller, hvilket bevirker, at

blodglukoseniveauet falder. I cellerne vil glukosen enten lagres som glykogen eller omsættes til

ATP (26 s. 572). Omvendt vil det katabole hormon glucagon, ved lavt blodglukose, frigives fra

pancreas og stimulere nedbrydning af leverens glykogendepoter, så der kan frigives glukose til

blodet, og niveauet igen stiger (26 s. 572-575). Insulin og glucagon regulerer altså glukoseindholdet i

blodet ved konstant at tilstræbe en ligevægt mellem 4–7 mmol/l (27 s. 97). Der kan være forskellige

grunde til, at den normale regulering af blodglukoseniveauet ikke kan opretholdes ved hjælp af

kroppens hormoner, så der opstår insulinresistens. Særligt 4 faktorer har betydning ift.

insulinproduktion og insulinresistens ved T2DM:

Genetisk disposition

Overvægt

Fysisk aktivitet

Kulhydrater

2.3.1 Genetisk disposition

Samspillet mellem genetik, miljø og livsstil kan udløse T2DM. De arvelige årsager til T2DM kan

være genetiske defekter, der påvirker insulinens virkning eller mutationer, der påvirker ß-


14

cellefunktionen og dermed insulinproduktionen (27 s. 109). De arvelige faktorer for den enkelte patient

bliver på nuværende tidspunkt ikke undersøgt, men afspejles i, at familiær disposition er et af

inklusionskriterierne for foretagelse af en oral glukosebelastningstest.

2.3.2 Overvægt

Når mængden af triglycerider fra kosten overstiger lagerkapaciteten i det adipøse væv, vil andre

væv begynde at ophobe fedt, særligt lever- og muskelceller. Selvom ß-oxidationen øges, som

konsekvens af den højere koncentration af fedt, vil det ikke være tilstrækkeligt, og fedtsyrerne

ophobes. Dette får niveauet af fedtsyrerne diacylglycerol og ceramider til at stige i cytoplasma.

Diacylglycerol aktiverer stressinducerede kinaser, der sænker transporten af GLUT4 til cellens

overflade, mens ceramider forhindrer glukoseoptag og glykogensyntese. Insulinresistens er

hermed en konsekvens af overvægt (28 s. 831). Insulinresistens vil altid medføre, at ß-cellerne i de

langerhanske øer forsøger at kompensere for resistensen ved at producere mere proinsulin.

Proinsulin omdannes til insulin i det endoplasmatiske reticulum i mitokondrierne, som udsættes for

stress for at kunne danne tilstrækkeligt insulin, hvilket kan medføre, at cellen dør. Dermed

udsættes de resterende celler for endnu større stress, hvilket kan udløse en kædereaktion af

celledød. Pancreas er altså ikke i stand til at producere tilstrækkelige mængder af insulin som

kompensation for insulinresistensen (28 s. 832).

2.3.3 Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet betragtes som en af de mest effektive behandlinger af nedsat insulinfølsomhed.

Når muskler stimuleres til aktionspotentiale, sker det gennem impulser, som frigiver calcium fra

det sarcoplasmatiske reticulum. Denne calciumkaskade medfører, at der dannes flere mitokondrier,

der hver især bliver mere effektive til at oxidere fedtsyrer. Samtidig vil der flyde færre fedtsyrer ud

i cytoplasmaet. Således mindskes stresspåvirkningen af mitokondrierne (som ses ved overvægt),

og insulinfølsomheden øges samtidig med, at evnen til at forbrænde fedt øges (28 s. 833-834). Ved

fysisk aktivitet aktiveres desuden en ikke-insulinafhængig glukosetransport over cellemembranen.

Fysisk aktivitet kan altså mindske behovet for insulin (29 s. 156) og øge evnen til at forbrænde fedt i

muskelcellerne. Fysisk inaktivitet har den modsatte virkning, nemlig nedsat insulinfølsomhed, øget

insulinbehov og nedsat evne til fedtforbrænding. Den fysiske aktivitets effekt på insulinfølsomhed

holder i 24–72 timer (27 s. 269).


15

2.3.4 Kulhydrater

Glukose fra nedbrudt kulhydrat transporteres fra tarmen med blodet til leveren via portåren,

hvorfra den største del af glukosen transporteres videre til muskler og fedtvæv, mens resten

deponeres i leveren som glykogen. Under denne transport sker en stigning i blodglukoseniveauet.

Det forhøjede blodglukoseniveau stimulerer til en øget produktion af insulin. Insulin aktiverer

flytning af cellernes GLUT4 kanaler til cellemembranen, hvor GLUT4 virker som receptor for

glukose, der derefter kan transporteres ind i cellen over cellemembranen (30 s. 39). Måltidets indhold

af kulhydrater har altså indflydelse på blodglukoseniveauet og dermed også på insulinbehovet. Hos

T2DM-patienten vil den nedsatte insulinfølsomhed medføre en forringet aktivering af GLUT4,

hvorfor blodglukoseniveauet bliver ved med at være højt længere tid efter et måltid, end det ses

hos raske.

T2DM, som Peter lider af, er altså en tilstand med forhøjet blodglukose, der skyldes både nedsat

insulinfølsomhed og defekt insulinsekretion. Tilstanden forhindrer, at en forøget insulinsekretion

kompenserer for insulinresistensen (31 s. 210), og glukoseniveauet er dermed bragt ud af

balance (26 s. 572). T2DM, kombineret med hypertension og dyslipidæmi, medfører, at karvæggene

bliver skadet, og risikoen, for at Peter får aterosklerotisk sygdom, er 2 til 4 gange forhøjet (31 s. 210).

T2DM er både arvelig og livsstilsbetinget, som det ses hos Peter. Hyperlipidæmi ses i Peters

biokemiske data ved at P-kolesterol og LDL-kolesterol er for højt, og HDL-kolesterol er for

lavt (31 s. 228). Peters blodtryk er lidt for højt, hvilket er uhensigtsmæssigt, da hypertension er en

kendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdom (31 s. 239). Disse biokemiske data har Peter med fra sin egen

læge.

Viceralt fedtvæv påvirker insulinfølsomheden i alle celler og giver også øget risiko for hjerte-kar-

sygdom og T2DM. Der er altså en tæt sammenhæng mellem intraabdominal fedme, dyslipidæmi,

T2DM, hypertension og risikoen for, at Peter vil udvikle aterosklerose (32 s. 3). T2DM kræver, i

modsætning til type 1 diabetes, ikke insulin tilført. Dog ses det, at 20 % må behandles med insulin

Figur 1. Biokemiske data og blodtryksmåling viser, at Peter har forstyrrelser i lipidbalancen og let hypertension

(30 s. 228)


16

for at opnå et acceptabelt blodglukose-niveau (31 s. 210). Som udgangspunkt er en individualiseret

diætbehandling fundamentet i Peters behandling af T2DM (31 s. 211). Denne får han tilbudt som led i

det 10-ugers DR-forløb, som afvikles på Egedal Sundhedscenter.

2.4 Ernæringsfysiologiske problemstillinger

Målet med Peters diætbehandling er ikke udelukkende rettet mod en normalisering af hans

blodglukose, men skal ses som en paraply-intervention, hvis samlede indsat målrettes mod at:

Opnå og opretholde et nær normalt blodglukoseniveau

Normalisering af lipidniveauer

Opnå og vedligeholde en acceptabel normalvægt

Normalisering af blodtryk

De 4 mål har positiv indflydelse på hinanden, særligt vægttab og fysisk aktivitet vil generelt

forbedre Peters helbred3 og bør være gennemgående indsatser i hans behandling (31 s. 210 og 223) .

2.5 Kostanamnese

For at kunne føre Peters behandlingsplan ud i livet, har vi brug for kvalitative og kvantitative data

om hans kost. Dem vil vi indhente via en kostanamnese. Den skal klarlægge Peters aktuelle

fødeindtagelse og er en forudsætning for tilrettelæggelse af det videre individuelle forløb (33 s. 65).

Vi arbejder ud fra kvalitetskriterierne reliabilitet, validitet samt generaliserbarhed, når

kostanamnese anvendes som metode, og når antropometriske data indsamles (18 s. 13-17). Formålet

er at skaffe kvantitative data, som kan anvendes til at beskrive og forklare, hvilken borger vi sidder

overfor, samt hvordan den diætetiske problemstilling, på bedste vis, løses. Reproducerbarhed er

vigtig under det empirisk-analytiske paradigme og den beskrivende og forklarende forskningstype.

Samme data skulle gerne afstedkomme ved efter hinanden følgende optag af kostanamneser,

ligesom det udelukkende er forskerens og ikke de udforskedes perspektiv, der tages udgangspunkt

i (18 s. 14, 22, 59). Anderledes er det i den forstående forskningstype, hvor det netop ønskes at

afdække menneskers meninger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst (18 s. 24). Disse

kvalitative informationer, om Peters måltidsvaner, præferencer mm., ønsker vi ligeledes at få, så vi

har en god forudsætning for at kunne tilrettelægge det videre individuelle forløb. Ved

kostanamnesen er vi som undersøgere den dominerende part, da vi har brug for konkrete

informationer, som skal anvendes som led i en kvantitativ databehandling. Forholdet, mellem os

og den interviewede caseperson Peter, er derfor præget af afstand, værdineutralitet og ydre

3 På bilag 3 ses en oversigt over vægttab og øget aktivitetsniveaus indflydelse på Peters helbred.


17

forhold (18 s. 39). Maden i Peters barndomshjem har været traditionel dansk husmandskost. Det er

også den type mad, som Karen laver. Peters måltider er præget af en energitæt og ensidig kost,

stort set uden frugt og grønt. Kødet ses som omdrejningspunktet i måltidet, og opleves af Peter

som toppen af fødevarerangstigen (14 s. 151). ”Alt det grønne, det bruger vi ikke så meget”, fortæller

han, og fortsætter, på vores opfordring, med en mere specifik udredning af sammensætningen af

hans måltider og tilberedningsmetoder. Vi spørger, med anerkendende tilgang og åbne spørgsmål,

ind til hans kost og viden om ernæring generelt (33 s. 65). Peter giver udtryk for at have mod på at

lægge sin kost om. ”Jeg kan godt se, at vi nok skal til at leve lidt sundere”. Med udgangspunkt i

Peters kostanamnese og antropometriske data4, vil vi sammensætte en kostplan, som tager højde

for hans præferencer5.

2.6 Kostens indhold og ernæringens betydning

Peters BMR udregnes til 8.840 kJ/dag 6 og 7, og hans aktivitetsniveau vurderes til PAL 1,55, da han

går langsomt på turene med hunden, ligesom han cykler de korte distancer i moderat tempo.

Peters aktuelle energibehov er da 13.700 kJ/dag. Hans nuværende energiindtag er estimeret til

15.400 kJ/dag, hvilket betyder, at han får 1.700 kJ/dag for meget8.

2.6.1 Livsstilsintervention

Fedtindtaget i Peters aktuelle kost ligger alt for højt, 54 E %, og er præget af mættet fedt. NNR

anbefaler, som illustreret, blot 32-33 E % (34 s. 26). Kulhydrat ligger kun på 32 E % og bør være 52-

53 E %. Proteinindtaget ligger fornuftigt, dog vil det være en fordel at hæve proteinindtaget på

bekostning af fedtindtaget, når et vægttab ønskes (25 s. 419). På baggrund af kostanamnesen

4 Peters antropometriske data og medicinske præparater ses bilag 4. 5 Peters nuværende gennemsnitlige indtag på en hverdag ses på bilag 5. 6 BMR bygger på målinger af normalvægtige og vil derfor overestimere behovet hos overvægtige, som har en anden

kropssammensætning. Derfor benyttes BMR formlen for overvægtige (85 kJ/kg) (107 s. 89)

7 Se bilag 4. 8 Der er visse usikkerheder ved at benytte BMR og PAL, og resultatet skal derfor altid betragtes som et estimat

(107 s. 89).

Figur 2. Sammenligning af Peters nuværende kost og den nyudviklede kostplan. NNR’s anbefalinger ses ligeledes.


18

sammensætter vi, i samarbejde med Peter, en livsstilsintervention, som bl.a. indeholder en

kostplan. Livsstilsinterventionen styrker Peters sundhedsadfærd ved at:

Øge den fysiske aktivitet

Øge indtaget af fuldkorn/fibre

Øge indtaget af frugt og grønt

Reducere indtaget af mættet fedt

Peters kostplan giver et energiunderskud på 4.200 kJ/dag, hvilket vil skabe et vægttab på

gennemsnitligt ½-1 kg om ugen afhængig af Peters compliance (31 s. 197).

2.7 Diætprincipper

Da der er tale om en paraplyintervention, lægges der i diætprincipperne både vægt på en

stabilisering af Peters blodsukker, på energifattig kost med henblik på vægttab og på en

hjertevenlig kost, da Peter er i risikogruppen for at udvikle hjerte-karsygdom.

Figur 3. Peters kostplan med forskellige måltidsmuligheder.


19

2.7.1 Fedt

Netop fordi Peter er i risikogruppen for at udvikle hjerte-karsygdom, er der god grund til at vægte

n-3 fedtsyrer via fiskeolie, som bidrager med en anti-inflammatorisk virkning og dermed betragtes

som forebyggende på hjerte-karsygdom (35 s. 10). Samtidig har umættet fedt en sænkende effekt på

LDL-kolesterol (35 s. 6). Yderligere ønskes en mere hensigtsmæssigt fordeling af fedtsyrer. Mættet

fedt bør ligge på max 10 E % (NNR’s anbefaling) og svarer til max 30g af Peters kost (25 s. 13).

Niveauet er nu 15g. Monoumættet bør ligge mellem 10-20 E %, hvilket svarer til ca. 40g af Peters

kost. Den ligger nu på 36g. Polyumættede fedtsyrer bør ligge mellem 5-10 E %, svarende til ca.

24g og ligger nu på 23g. Der er primært skåret ned på animalsk fedt, som kød og mejeriprodukter,

og tilføjet fisk, fiskeolie og olivenolie. Peters fedtsyrefordeling vil forbedres ved at øge indtaget af

umættede fedtsyrer (32 s. 13). Nødder er også en del af Peters diæt, da et dagligt indtag af mandler

og valnødder på 40-80g kan reducere LDL-kolesterol med 5-7 % (35 s. 11).

2.7.2 Protein

Et øget proteinindtag, fra 14 % til 19 %, kan bidrage positivt til vægttab, da ventrikeltømningen

udsættes, og Peter vil føle sig mæt i længere tid (36).

2.7.3 Kulhydrat

I Peters kostplan er kostfiberindholdet 44g, i modsætning til tidligere 27g, da kostfibre forebygger

hjerte-karsygdom og sænker plasma- og LDL-kolesterol (35 s. 13). Grove grøntsager giver en større

mæthedsfornemmelse og sikrer, at det samlede energiindtag holdes nede på et passende

niveau (37 s. 8), ligesom det nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom (35 s. 9).

2.7.4 Måltidsmønster

Af hensyn til Peters præferencer, er måltiderne opbygget som tidligere, med bl.a. kaffe og

ostemadder til morgenmad og mellemmåltider, nu blot også med frugt og grønt. Protein er stadig

omdrejningspunktet i aftensmåltidet, nu som fisk eller magert kød (35 s. 10). Til morgenmad er tilføjet

en Becel drikkeyoghurt, som er beriget med 2g plantesteroler. Netop 2g dagligt kan reducere LDL-

kolesterol med 10 % (32 s. 38).

Dette kapitel har, med udgangspunkt i casepersonen Peter, belyst de patofysiologiske og

ernæringsfysiologiske omstændigheder i forbindelse med T2DM. I næste kapitel berøres de

udfordringer som ses knyttet til at være mand med KU.


20

Kapitel 3: Kort uddannelse og ulighed i sundhed

I kapitel 2 inddrages Peter, som skal indgå på det kommende DR-forløb på Egedal

Sundhedscenter. Peter har været buschauffør i de seneste 10 år. Tidligere arbejdede han som

ufaglært lagermedarbejder på en fabrik. Dette kapitel har til formål at belyse de udfordringer, som

Peter, som repræsentant for målgruppen mænd med KU, møder i kampen mod ulighed i sundhed.

At Peter har T2DM medtænkes kun i mindre grad. Vi besvarer her analysespørgsmål B:

Hvilken rolle spiller mænds KU i kampen mod ulighed i sundhed?

Peters KU bevirker, at de job han kan varetage ofte er mere fysisk krævende og psykisk

belastende end hos andre erhvervsgrupper. Disse job er præget af forhold, der kan forårsage

arbejdsulykker og muskel-skeletbesvær - eksempelvis ømhed i nakken og stivhed i leddene, som

med tiden kan udvikle sig til sygdom og funktionsbesvær. Det psykiske arbejdsmiljø er ofte

karakteriseret ved en lav grad af indflydelse, dårligere udviklingsmuligheder samt stor usikkerhed i

ansættelsesforholdene. Dette belyses i et kompendium fra Sundhedsstyrelsen, der redegør for den

sociale ulighed i sundhed (38). Hertil skal ligges en lavere løn sammenlignet med job, der kræver en

længere uddannelse.

Mænd med KU er den mest udsatte gruppe i det danske samfund i dag. Dette afspejles ved flere

faktorer i den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik og Den Nationale Sundhedsprofil. Mænd

dør, som nævnt, 4 år før kvinder, og ufaglærte lever 6,6 år kortere end mænd med en lang

videregående uddannelse (3). Uligheden i sundhed bliver tydelig, når vi ser på mænd med KU’s

udfordringer ift. at efterleve de nationale KRAM-anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion.

Figur 4. Data til tabellen er hentet fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Der ses en sammenligning mellem sundhedsadfærd og uddannelse for både mænd og kvinder. Egen konstruktion.


21

Tabellen indikerer, at mænd har forskellige udfoldelsesmuligheder som følge af deres placering i

uddannelseshierakiet. En konsekvens heraf er bl.a. det høje antal af svært overvægtige.

Disse data tyder på, at Peter, som repræsentant for målgruppen, besidder færre kompetencer og

muligheder ift. at varetage egen sundhed. I vores sekundær litteratur understreges det ligeledes,

at ansatte, der har stor indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet, besidder større

handlekompetencer, når det gælder om at påvirke eget liv på en måde, der har betydning for

helbredet (39 s. 132). “Psykiske og ergonomiske arbejdsmiljøforhold har ikke kun betydning for

risikoen for at blive syg. De har også stor betydning for arbejdsevnen, når man er syg, og for

muligheden for at vende tilbage til arbejde efter, eller med, sygdom” (38).

Peter er, da vi møder ham på sundhedscentret, både svært overvægtig samt diagnosticeret med

T2DM. Når han skal indgå i det sundhedsfremmende DR-forløb på sundhedscentret, er vi bevidste

om hans KU’s indflydelse på udfoldelsesmuligheder og kompetencer, ligesom vi i kostanamnesen

bliver bevidste om hans sociale baggrund, vaner og præferencer. Peters stillesiddende job som

buschauffør medfører udfordringer ift. meget fysisk inaktivitet i løbet af en dag, ligesom eventuelle

usunde vaner og normer blandt kollegaer, kan være en sundhedsmæssig belastning, der kan

påvirke Peters sundhedsadfærd (40 s. 132).

Dette kapitel har ikke til hensigt at stigmatisere, generalisere og sætte i bås. Ovenstående

perspektiver er naturligvis en forsimpling - ikke en kausal årsagsforklaring. Perspektiverne giver

udtryk for nogle generelle tendenser, som vil være gældende for en stor del af mænd med KU,

men vi skærer ikke alle over en kam - nogle mænd med KU og T2DM vil have flere ressourcer og

udfoldelsesmuligheder end andre. Hensigten med dette afsnit samt specifik valg af målgruppe

afspejler vores intentioner. Vi ønsker at udforme retningslinjer, som tilgodeser den gruppe af

borgere, som lever kortest og er betinget af svære levevilkår (41 s. 47-102 og 47). Vi ser på mændene

med KU og T2DM i et aktionsforskningsperspektiv og forsøger her at belyse tendenser, så vi kan

skabe en bevidsthed hos os selv samt lære af mændene og deres udfordringer. Med dette

udgangspunkt kan vi udvikle retningslinjerne for et sundhedsfremmende tilbud med afsæt i

mændenes forudsætninger.

3.1 Sundhedens determinanter og sociologisk fantasi

Selvom uddannelsesbaggrund er en væsentlig markør for et generelt kompetenceniveau, der har

betydning for Peters (og mænd med KU’s) sundhedsadfærd samt evne til at håndtere


22

sygdom (42 s. 117), er vi nødt til, i et sundhedsfremmende perspektiv og i kampen mod ulighed i

sundhed, at medtænke begreber som sociologisk fantasi og sundhedens determinanter. Med

sundhedens determinanter henvises der til centrale forhold og faktorer, der har indflydelse på

vores sundhed (12 s. 52). Med disse understreges det, at sundhed og sund livsførelse har afsæt i

individuelle faktorer, såsom livsstil og sundhedsadfærd. Men at vi også, udover sociokulturelle

faktorer (socialt anerkendte normer, vaner og handlinger), skal medtænke samfundsmæssige

determinanter - såsom indkomstforhold, uddannelsesmuligheder, boligforhold, arbejdsmiljø samt

den måde sundhedsvæsenet er indrettet på (12 s. 53). Med sociologisk fantasi bringer vi altså fokus

på, at sundhed skabes i balancen mellem individ og samfundsplan, mellem livsstil og

levevilkår (11 s. 49), hvorfor vi i det følgende analyseafsnit vil diskutere og inddrage vores mandlige

målgruppes handlerum samt muligheder og barrierer for at leve sundt. Dette gør vi i forsøget på at

skabe et sundhedsfremmende tilbud (bedre levevilkår) til netop mænd med KU og T2DM, således

at vi kan møde og anerkende mændene og deres udfordringer og forudsætninger bedst muligt - i

kampen mod ulighed i sundhed.

Kapitel 4: Analyse & Resultat

I dette kapitel tager vi udgangspunkt i analysespørgsmålene C-G, og via relevante temaer, faglige

perspektiver og underbyggende empiri vi vil analysere os frem til vores anbefalinger og dermed de

9 retningslinjer. Retningslinjerne præsenteres således løbende gennem afsnittet. Formålet med

disse retningslinjer er at skabe rammerne for et forløb, der appellerer til mænd med T2DM og KU

på Egedal Sundhedscenter. Her er databehandlingen af vores fokusgruppeinterview en essentiel

kilde til anvendt materiale, hvorfor vi indledningsvis redegør for den her.

4.1 Databehandling af fokusgruppeinterview

Som nævnt, i projektets metodeafsnit, er vores subjektiverende databehandling og analyse af

fokusgruppeinterviewet, tæt knyttet til hermeneutikken, idet vi har fokus på den del af interviewet,

som har med mændenes livsverden at gøre. Med den hermeneutiske tilgang anser vi mændene for

bevidste individer, ligesom vi med en fænomenologisk tilgang tager udgangspunkt i deres

narratologiske fortællinger for at forstå den konkrete virkelighed, som de indgår i. Vi har ladet os

inspirere af elementer fra den metodiske diskursanalyse, da denne analyseform rummer redskaber

til at beskrive samt skabe en forståelse for, hvordan betydningssystemer skabes og forandres i


23

sociale sammenhænge 9 (18 s. 179). På bilag 7 ses, hvordan vi har arbejdet med afsæt i

analyseredskabet “Kodning, Kategorisering og Begrebsliggørelse” (20 s. 72-77).

4.1.1 Anvendelse af data fra fokusgruppeinterview

De 5 mandlige interviewpersoner blev lovet 100 % anonymitet, hvorfor vi i det følgende anvender

fiktive navne. Mændene er mellem 40 og 60 år, og alle har en kronisk diagnose. 3 har T2DM, 2 er i

arbejde på såkaldte skiftehold, og alle er overvægtige. Fordi vi ønsker at lære af mændene, i et

handlingsrettet aktionsforskningsperspektiv, vil vi i analysen anvende mændenes citater til

udvikling af retningslinjerne. Yderligere vil vi, for at underbygge påstande og vurderinger, med

afsæt i data fra fokusgruppeinterviewet og egne observationer, inddrage sekundære data. Vi

medtænker de færre udfoldelsesmuligheder og kompetencer, som vi i kapitel 3 blev bekendt med,

der kan associeres med det at have en KU. Med afsæt i interviewpersonernes diagnoser holder vi

fortsat fokus på den mandlige borger med en kronisk sygdom.

4.2 Mænds selvopfattelse - barrierer og muligheder

I det følgende besvarer vi analysespørgsmål C:

Hvilke barrierer og muligheder ses i sundhedsarbejdet med mænd med T2DM og KU?

Og hvordan kan mændenes selvopfattelse medtænkes?

4.2.1 Mænds selvopfattelse

Næsten hver 5. ufaglærte mand er svært overvægtig (41), ligesom 80 % af alle T2DM-patienter er

overvægtige (43). En reduktion af kropsvægten på blot 2,3-4,5 kg vil have gavnlige effekter på

blodglukoseniveauet (31 s. 212). Derfor er det oplagt, i et sundhedsfremmende perspektiv, at kigge

nærmere på overvægtige mænds selvopfattelse i relation til deres vægt samt muligheder og

barrierer ift. et vægttab. I dette afsnit inddrages derfor ligeledes data og citater fra pjecen ”At tale

om overvægt med din mandlige patient”, der er udgivet af Rigshospitalet.

Mændene, i vores fokusgruppeinterview, italesætter et stort behov for at være uafhængige,

ligesom de, i høj grad, tager ansvar for deres vægt. Fordelene ved at være en overvægtig mand

kædes, af mændene selv, sammen med en vis form for social dominans og det at have magt.

Dette kom også tydeligt til udtryk i citaterne i pjecen fra Rigshospitalet: “Hvis jeg banker i bordet,

så får jeg mere respekt” samt “En rigtig mand fylder noget i landskabet” (44).

9 Denne vil dog ikke indgå i projektets endelige udformning, ligesom transskriberingen ikke vedlægges men blot anvendes til egen databehandling.


24

Årsagen til overvægten begrundes, af mændene selv, både som livsstilsbetinget, men også som

en genetisk konsekvens (44). “Jeg har altid været sådan lidt robust og haft store knogler. Det havde

min far også”, udtaler Carsten i fokusgruppeinterviewet. Det er dog kun få procent af alle

overvægtige, som er genetisk disponeret (31 s. 192). Samtidig er dette parameter ikke mulig at

ændre, hvorimod livsstilen er et parameter, som kan forbedres ved den rette formidling og indsats.

Mændene opfatter altså deres vægt som deres egen sag, og nogle ser ligefrem en fordel i at have

en vis størrelse (44). Denne viden stiller krav til formidlingen til mændene, og det er derfor vigtigt at

tage højde for barrierer mod læring i undervisningen på Egedal Sundhedscenter. Her vil vi, som

SP, sandsynligvis opleve, at mændene har en eller flere barrierer mod læring.

I det følgende relateres de tre

barrierer mod læring til Illeris’

læringstrekant for at belyse,

hvilke barrierer vi kan

forvente at møde, samt

hvordan dette kan vendes til

muligheder.

Fejllæring er tæt knyttet til

Indholdsdimensionen i Illeris’

læringstrekant. Der er her tale

om, at mændene tilpasser

verdenen til det lærte. Der er

altså tale om en

misforståelse eller en

misinformation (45 s. 166).

Modstand mod læring opstår i undervisningssituationen, når mændene står overfor noget, som de

ikke kan eller vil acceptere og er knyttet til Samspilsdimensionen. Det opstår ofte i samspillet med

underviseren eller interaktionen med omverdenen/samfundet. Denne modstand kan udspringe af

uhensigtsmæssig kommunikation, hvor der ikke er lagt vægt på ægte dialog, og mændene derfor

ikke har oplevelsen af at blive anerkendt (45 s. 178). Ægte dialog omtales nærmere under

retningslinje 1, anerkendelse i retningslinje 3.

Figur 5. Illeris læringstrekant relateret til barriere mod læring. Egen konstruktion.


25

Forsvar mod læring er en del af mændenes habitus. Den eksisterer før undervisningen sker og har

sandsynligvis eksisteret i mange år - ligesom deres livsstil. Den hører hjemme i Illeris’

læringstrekant under Drivkraft og er drevet af følelser, minder og kan være en ambivalent

barriere, fordi mændene måske godt i nogle situationer kan se, at der er noget der giver mere

mening eller er mere sandt, men de hænger fast i et gammelt mønster, som kan være svært at

bryde (45 s. 167). Det er vores oplevelse at forsvar mod læring er den dominerende barriere i

sundhedsarbejdet med vores mandlige målgruppe. ”Selvfølgelig kan overvægt behandles, jeg tror

bare ikke det hjælper mig”. Citatet fra vores fokusgruppeinterview indikerer, at Per er klar over, at

der er en anden mulighed end at være overvægtig. Han vælger dog at tro, at behandling ikke vil

ændre noget for ham, på trods af at han ved, at overvægten kan behandles. Vi forestiller os, at

han har forsøgt at tabe sig, måske flere gange, uden held, og han tror derfor ikke længere på

denne mulighed. Hans habitus siger ham, at det ikke nytter - altså et uhensigtsmæssigt mønster

som må brydes for at nedbryde denne barriere mod læring.

I undervisningen skubber vi til mændenes tilstand, deres overbevisning, og dermed risikerer vi,

som SP, at skulle tage et opgør med mandegruppen, som vil forsøge at forsvare denne

overbevisning, der hænger tæt sammen med deres identitet og autonomi. Det gør de, ifølge

Illeris, fordi, de oplever deres fremtid som truet, når deres hverdagsbevidsthed er udfordret.

Bourdieu beskriver samme fænomen, når samspillet mellem habitus, felt og kapital giver

dissonans (46 s. 56). Disse barrierer kan, som nævnt, vendes til muligheder. Mulighederne

præsenteres ved inddragelse af følgende retningslinjer.

4.2.2 Retningslinje 1 - Fælles sprog

Som SP er det altså vigtigt at skabe tryghed og anerkende mændenes overbevisning via ægte

dialog (47 s. 63-70), hvor der udvises ægte interesse. Den ægte dialog har oftest en anerkendende

effekt og kan anspore mændene til at reflektere og måske endda perspektivere deres egen

situation ift. omverdenen - en disciplin som vil udvide deres faktiske handlerum og dermed styrke

mændenes handlekompetencer (48 s. kap 6). Dette uddybes nærmere i retningslinje 2.

Som SP er det essentielt at tage udgangspunkt i mændenes egen fortælling og den måde, de

italesætter deres overvægt på. Vi ser, at mændene ofte italesætter sig selv som runde, kraftige

eller trivelige – ikke overvægtige. Gennem dialogen skabes et fælles sprog med nye indsigter og

motivation for forandring (44). ”Men altså sådan er det jo. Der er nogle mennesker, der er tynde, og

der er nogle der er kraftige. Kraftigere.” udtaler Jan i fokusgruppeinterviewet. Både den


26

individuelle vejledning samt gruppeundervisningen i DR-forløbet bør derfor have en narrativ form,

da det først og fremmest er gennem fortællinger, at vi konstruerer en version af os selv i

verden (19 s. kap 3). Det er netop denne version af mændene, som skal introducere os, som SP, til

mændenes livsverden, så vi kan forstå deres perspektiver, personlige værdier, mål og drømme og

dermed støtte dem og skabe rammerne for, at de kan ændre adfærd (49 s. 21). Her kan humor være

et relevant kommunikativt virkemiddel. Vi gik ind til fokusgruppeinterviewet med en nysgerrighed,

der omhandlede, hvorvidt vi kunne spore en speciel dialogform eller fænomenologisk og diskursiv

tilgang mellem mændene. Vi oplevede, at fælles sprog og fælles humor bragte smil og positiv

stemning i gruppen. “Da jeg sidste år var ved lægen, var mit blodtryk sgu 220/80”, siger Per.

“220”, siger Bo, “Det er da lige før, at en kompressor ikke kan følge med”. Alle mændene griner,

og vi oplever en fællesskabsfølelse, idet alle er fælles om at opleve udfordringer i relation til deres

helbred. Samtalen fortsætter i en munter, venskabelig tone.

Vi mener ikke, at vi, som SP, skal møde mændene med vittigheder, men blot bruge denne viden

som en bevidsthed om, at tingene, mændene imellem, ikke pakkes unødigt ind. Dette skal vi, i

vores sundhedspædagogiske arbejde, heller ikke gøre, når der kommunikeres med/til en mandlig

målgruppe (15 s. 23). Fødevareministeriets rapport “Hvad skaber forandring?” anbefaler ligeledes en

humoristisk tilgang i kampagner til mænd (50), ligesom det i fagbladet “Diætisten”, udgivet af FaKD,

påpeges, at en humoristisk tilgang, med fokus på kroppens øgede ydeevne ved forbedret livsstil,

bør tilstræbes (51 s. 7).

4.2.3 Retningslinje 2 - Handlerum og før-glædes-billeder

Den mandlige borger med T2DM oplever ofte, at hans krop svigter ham på en lusket måde, som

hverken kan ses eller mærkes. Hans krop er, efter diagnosen et stillet, uforudsigelig og anderledes

- samtidig med, at den udgør en trussel mod hans identitet (52 s. 59). Det gør ham frustreret: ”Det er

svært at forstå, alt virker jo normalt”, fortæller Lars i fokusgruppeinterviewet. For at ordne

mandens verdensbillede på ny og hjælpe ham med at begribe de mekanismer, der sker i hans

krop, kan vi, som SP, via akkomodativ læring, rekonstruere hans tankeformer og skabe nye og

mere berettigede overbevisninger om hans krop, den livsstil han fører og de levevilkår, som hans

liv er betinget af (45 s. 56) og (53 s. 133).

I den akkomodative proces sammenholdes det oplevede handlerum - de muligheder som

mændene umiddelbart oplever inden for rækkevidde, f.eks. ”at det alligevel ikke nytter”, med det

faktiske handlerum - de muligheder der rent faktisk er tilstede i deres liv, f.eks. at de hurtigt vil

opleve et fysisk overskud med den rette diæt. Ved at undervise dem i ernæringens betydning og


27

involvere dem i de monitorende antropometriske målinger, som benyttes som delmål, bliver de

bevidste om egne ressourcer, og disse vil styrkes (11 s. 45). Dette vil øge deres handlekompetencer

og føre til udviklingen af en stærkere identitet. Denne styrkelse af mændenes handlekompetencer

kan understøttes ved at skabe før-glædes billeder med fokus på, at den rette diæt og fysisk

aktivitet hurtigere vil få mændene tilbage, hvor de tidligere har slået deres folder (54 s. 67). Disse før-

glædes billeder skal skabes ud fra, hvad mændene tillægger værdi i deres liv og kunne

eksempelvis omhandle at komme tilbage på old-boys-holdet eller ud at gå ture med konen igen. Et

virkemiddel i denne sammenhæng kunne være inddragelse af et konkurrenceelement sammen

med før-glædes billederne. Mere om konkurrence under retningslinje 6.

4.3 Anerkendelse

I det følgende, søger vi at besvare analysespørgsmål D:

Hvordan kan vi møde mændene med en anerkendelse tilgang?

Ved databehandlingen af vores fokusgruppeinterview var anerkendelse et emne, som de 5

mandlige interviewpersoner berørte gentagende gange. Netop anerkendelse er et grundlæggende

begreb, når der tales om det succesfulde møde mellem mennesker. Vi anvender begrebet med

afsæt i Axel Honneths teori om anerkendelse, og tænker dette ind i de 3 sfærer (den private,

retslige og solidariske), hvor formålet er, at mændene kan udvikle sig sundt med en identitet, der

er præget af selvtillid, selvværd og selvagtelse (55 s. 223-234).

I fokusgruppeinterviewet fortalte mændene om deres oplevelser af mødet med SP, hvilket de

primært associerede med konsultationer hos egen læge. “Min læge sidder ved et skrivebord og har

en skærm, og så sidder han bare og glor. Ja du får det og det. Ved du hvad. Jeg tror, at du skal

prøve den pille. Okay. Yes. Så går der 1,5 eller 2 måneder, og så siger han.. nårh ja okay.. det har

ikke hjulpet noget. Så må du prøve dem her”. Således udtaler Carsten sig. Han bakkes op af Bo:

“Ja de har jo allerede taget beslutningen, bare de ser dit ansigt”. Mændene italesætter en

manglende anerkendelse i mødet med lægen, hvilket har betydning for deres oplevelse af den

modtagne behandling. Jan slutter sig til de andre og inddrager et velkendt paradoks, idet

undersøgelser fra Den Nationale Sundhedsprofil, som nævnt, viser, at kvinder oftere end mænd

har kontakt til den praktiserende læge samt anvender andre sundhedstilbud (41 s. 104). “Det skal

virkelig være gralt, før jeg går til lægen. Så er det fordi, at min kone har bestilt tid. Men altså.. Når

jeg så er hos lægen, så når jeg ikke engang at spørge, før han har besluttet, hvad der er galt”.

Mændenes udtalelser indikerer, at de har et ønske om selv at have indflydelse på lægens


28

beslutning. Vigtigheden af retningslinje 1 bekræftes her igen, da den ægte dialog og det fælles

sprog er en væsentlig faktor, hvis mændene skal have udbytte af DR-forløbet på Egedal

Sundhedscenter. Anerkendelse får her sin egen retningslinje, idet vi vurderer, at det er et centralt

og vigtigt sundhedspædagogisk værktøj10.

4.3.1 Retningslinje 3 - Anerkendelse og selvopfyldende profeti

Mændene skal inddrages og opleve, at de har en indflydelse på dagsordenen og forløbet på Egedal

Sundhedscenter. Her er det hensigtsmæssigt, som SP, at tænke på, at der skal udføres

menneskearbejde før ekspertarbejde (56 s. 26), og at mændenes livsverden, sociale baggrund og

selvopfattelse medtænkes, så mændene mødes og anerkendes på bedste vis. I dette

anerkendende møde skal der kobles klogt snarere end at sendes klart, ligesom at vi skal tilstræbe

at gøre vores viden efterspurgt (56 s. 59-60 og 129). Når vi udfører menneskearbejde før ekspertarbejde,

er vi nemlig bevidste om, at der er to eksperter til stede (56 s. 26) - flere eksperter, når der

undervises og vejledes på gruppeniveau. Mændene er eksperter i deres eget liv, og disse

ressourcer skal udnyttes og inddrages i en undervisnings- og vejledningssituation. Med denne

tilgang kan mændenes opnå anerkendelse i den retslige og solidariske sfære og derigennem

udvikle større selvværd og selvagtelse (55 s. 226-231). Forud for et møde kan vi dog ikke vide, hvilke

udfordringer vores mandlige borger står overfor, og på hvilken måde vi møder og anerkender ham

bedst (56 s. 26). Denne føling kommer som følge af erfaring, hvormed vi kan opnå at blive en

autentisk underviser, som Per Fibæk beskriver det (57 s. 9-25). Vi skal anvende vores tavse viden som

reflekterende praktikere (56 s. 59-64) og være bevidste om styrken ved begrebet selvopfyldende

profeti (58 s. 65). Med afsæt i den selvopfyldende profeti, tror vi på, at de mandlige borgere med

T2DM og KU, på hver deres måde og med hver deres afsæt, kan udnytte og mobilisere deres

ressourcer på den bedste måde og dermed øge deres kompetencer. Denne bevidsthed vil være en

grundlæggende del af at skabe rammerne for, at mændene kommer til at føle sig som herrer i

eget liv og får en større OAS. Mere om OAS i næste afsnit og under retningslinje 9.

4.4 Den individuelle diætetiske behandling som del af gruppeforløbet

Med udgangspunkt i den diætetiske problemstilling, redegjort for i kapitel 2, anbefaler vi, at der

lægges vægt på at prioritere den individuelle samtale som optakt til og underbygning af

gruppeundervisningen på Egedal Sundhedscenter. Derfor vil vi, i det følgende, analysere den

diætetiske problemstilling ved T2DM samt opstille retningslinjer for løsningen af denne i relation til

10 Vi er bevidste om de forskellige roller, som vi og den praktiserende læge indtager i sundhedssystemet - jf. rådgiver og ekspert-rollen og små og store professioner. (56 s. 32-36 og 60-64)


29

mænd med T2DM og KU. Dette afsnit tager derfor igen udgangspunkt i vores repræsentant for

målgruppen, casepersonen Peter, samt data indsamlet og beskrevet i kapitel 2.

Vi besvarer her analysespørgsmål E:

Hvordan indgår den individuelle diætetiske behandling på bedst mulige

måde som led i det 10-ugers gruppeforløb?

4.4.1 Analyse af den diætetiske problemstilling

Ved at behandle Peters overvægt vil der ses en gavnlig effekt på hypertension, lipidstatus og

blodglukoseniveau (59 s. 5). Der er flere muligheder hertil - bl.a. VLCD diæt og vægttabsmedicin.

Begge dele egner sig dog dårligt til et sundhedsfremmende forløb, hvor vi ønsker, at borgerne skal

styrke deres OAS via praksisnære eksempler. Vi vurderer derfor, at det vil være mest

hensigtsmæssigt alene at fokusere på kost og fysisk aktivitet. Det gør vi netop, fordi det er vigtigt,

at Peter har en OAS ift. sygdom, livsstil og handlekompetencer, og denne sammenhæng ses bedst

uden VLCD eller vægttabsmedicin. Diæten bør kombineres med øget fysisk aktivitet, og der vil

derfor være tale om en livsstilsintervention (60 s. 5). For at komme ned på et normalt BMI skal Peter

tabe 25 kg. Det er muligt at gennemføre vægttabet i løbet af et år ved at støtte Peter i at

fastholde

motivationen (61 s. 6).

4.4.2 Monitorering

Peter følges løbende med

3 individuelle samtaler,

mens gruppeforløbet står

på. Kostanamnesen

optages til

initialvejledningen, som

afholdes forud for det 10-

ugers forløb. Første

vejledning er ca. af 1,5

times varighed, og her

sætter Peter, i samarbejde

med SP, personlige mål for livsstilsinterventionen. Figur 6. Oversigtsfigur over det 10-ugers forløb


30

Den følgende uge starter det 10-ugers DR-forløb, som indeholder gruppeundervisning, træning

samt fælles madlavning. Efter 5 uger og igen i løbet af den sidste uge afholdes opfølgende

samtaler af 30 minutter, hvor der følges op på de individuelle mål samt tales om de udfordringer,

som Peter måtte møde i forbindelse med livsstilsinterventionen. De individuelle mål tager

udgangspunkt i Peters kostanamnese og evalueres løbende, i fællesskab med de andre deltagere,

som led i gruppeundervisningen. I gruppeundervisningen indgår mændene i et anerkendende

praksisfællesskab, hvor det er muligt at spejle sig i samt blive inspireret af hinanden. Dette

beskriver vi nærmere i retningslinje 6.

4.4.3 Løsning af den diætetiske problemstilling

Den livsstilsintervention, som Peter tilbydes på Egedal Sundhedscenter, vil bestå af en

patientuddannelse, der tager udgangspunkt i Peters ressourcer og lægger vægt på egenomsorg,

diætbehandling og fysisk aktivitet. Undervisningen vil dels være gruppebaseret, f.eks. når der

læres om sund kost, madlavning og daglig fysisk aktivitet, men også individuel som de tre

kostsamtaler. Netop denne kobling vurderer vi er hensigtsmæssigt. Dette gør vi, både med tanke

på, at genstandsfeltet i dette tilfælde er et sundhedscenter, der skal kunne rumme alle Egedal

Kommunes borgere, og fordi mændene i vores fokusgruppeinterview italesatte fællesskabet som

en positiv faktor. “Du lever i det (DR-forløbet) sammen med 10-12 personer ikk, du laver motionen

sammen, får større muskler, en bedre forbrænding. Det hele begyndte at give mening”, beskriver

Per. Dette underbygges af sekundære data som viser, at når T2DM-patienter modtager

gruppeundervisning ses en effekt på glykæmisk kontrol og viden om sygdommen, hvilket fører til,

at senkomplikationer reduceres og livskvalitet bevares (62). Med afsæt i både et individuelt- samt et

gruppefokus, bliver det muligt at anvende undervisningsdifferentiering med afsæt i den enkelte

mand, ligesom at vi faciliterer, at forløbet kan blive udbytterigt for hele målgruppen, mænd med

T2DM og KU.

4.4.4. Retningslinje 4 - Manden følges tæt, fysisk aktivitet inddrages

Fastholdelse af den nye livsstil kræver i starten, at Peter støttes og følges tæt af Egedals

SP (60 s. 5). “Du får hele tiden de input, der skal til for at komme videre. Du står ikke stille”, udtaler

Bo, som positiv faktor i den individuelle vejledning. Dette understøttes af reviewet “Lasting Effects

of a 2-Year Diabetes Self-Management Support Intervention”, som viser en positiv sammenhæng

mellem antallet af møder mellem patient og sundhedsfaglig person og patientens vægttab – jo

flere møder jo større vægttab (63). Sekundære data viser samtidig, at det der har størst betydning

for læring, udover den SP’s faglige kompetencer, er dennes kompetencer inden for relationer og


31

ledelse (64 s. 49). Der er altså god grund til at lægge vægt på relationen mellem manden og os, som

SP, og også her vil den ægte dialog og anerkendelse være nyttige redskaber. Mandens egen aktive

deltagelse i gruppefællesskabet, og den hyppige frekvens af møder med os som SP, vil være med

til at fremme læring, styrke mandens handlekompetencer og dermed føre til en fastholdelse af

livsstilsændringen. Denne viden skal bruges til at nå det første konkrete mål for Peters

livsstilsintervention, som vil være et vægttab på 5-10 % i løbet af de første 6 måneder (61 s. 6).

Netop et vægttab på 5,2 - 10,4 kg anses derfor som et fornuftigt delmål for Peters samlede

intervention og et mål for de 10 uger på Egedal Sundhedscenter. Fysisk aktivitet, i forbindelse med

vægttab, vil som nævnt have en positiv effekt på overvægten og samtidig nedsætte tab af

muskelmasse. Derudover ses det, at personer, der dyrker en stor mængde daglig motion,

nemmere fastholder et vægttab (61 s. 11).

4.4.5 Retningslinje 5 - Små skridt og autonomi

For Peter vil det, at ændre spisevaner være en voldsom omlægning. Derfor vil den fysiske aktivitet

i livsstilsinterventionen blive indført med "Små skridt metoden" (65 s. 1). En blid start kunne være at

ændre den daglige gåtur med hunden til 2 gange om dagen, og så langsomt indføre flere fysiske

aktiviteter, såsom f.eks. at sætte farten op på cykel de 1,5 km til og fra arbejde (65 s. 26). Dertil skal

vi ligge, at Peter samtidig er fysisk aktiv 1-2 timer ugentligt sammen med de andre mænd, som

led i det 10-ugers forløb. Det vil være en forudsætning for livsstilsinterventionens succes, at der

tages højde for relevante faktorer i Peters livsverden, med fokus på at anerkende og respektere

hans autonomi (49 s. 22). “Man er jo herre i eget liv, og det vil jeg gerne blive ved med at være -

også selvom jeg er syg”, udtaler Peter under optag af kostanamnesen og understreger med al

tydelighed vigtigheden af, at hans autonomi anerkendes. Dette understøttes af sekundære data,

som viser, hvordan hovedfokus i samtaler i mandlige diabetesgrupper handler om at have kontrol

over eget liv og sygdomsforløb (66 s. 247-254).

4.5 Sociale relationer: Gruppeforløb og netværksdannelse

I dette afsnit besvarer vi analysespørgsmål F:

Hvordan kan vi, med fokus på sociale relationer, fremme mændenes sundhed?

Egedal Sundhedscenter er projektets genstandsfelt. Dette skal udnyttes og inddrages med fokus

på vigtigheden af at indgå i sociale relationer. Sundhedscentret vil være mændenes nye fælles

arena, og måske vil denne være afløser for en tidligere arena - mændenes arbejdsplads. Mange af

sundhedscentrets nuværende brugere, og 3 ud af 5 mandlige interviewpersoner er grundet deres


32

kroniske sygdomme på nuværende tidspunkt ikke i arbejde. De beskriver en tomhed i hverdagen,

som ikke altid har været der. Carsten udtaler: “Hele mit liv har kun været arbejde. Så ja.. Nu

mangler jeg noget at bruge tiden på.” De mænd, der ikke er i arbejde, har brug for at få dagen

fyldt ud, med nye meningsfulde aktiviteter, samtidig med at Peter, og andre mænd med KU, vil

have gavn af at indgå i et netværk, der faciliterer og sætter fokus på en bedre varetagelse af egen

sundhed, da deres nuværende udfoldelsesmuligheder er få - jf. kapitel 3. I empiriske

undersøgelser fra 2005, “Social networks among men and women” , understreges det ligeledes, at

KU kan sidestilles med færre sociale relationer (40 s. 65) og (67 s. 311-317). Netop det at mestre livet med

en kronisk sygdom kan være en svær kunst, og i denne kamp viser sociale relationer sig at være

en altafgørende faktor (13 s. 212). Inddragelse samt styrkelsen af mændenes sociale relationer bør

derfor være i fokus - både i og efter det 10-ugers forløb. Begrebet sociale relationer opdeles i det

følgende i 2 grupperinger. Det ene består af mændenes allerede eksisterende netværk (familie,

nære venner). Til den anden hører netværk, som dannes og udnyttes i og efter forløbet på Egedal

Sundhedscenter. De placeres i det følgende under hver deres retningslinje.

4.5.1 Retningslinje 6 - Deltage i et anerkendende praksisfællesskab med andre (lige)mænd

Vores omgivelser har indflydelse på vores udfoldelsesmuligheder ift. at varetage egen

sundhed (13 s. 243-244) - jf. kapitel 3 og sundhedens determinanter. Egedal Sundhedscenter skal

derfor facilitere, at kommunens kronisk syge og svagest stillede borgere mødes med fokus på

deltagelse i et sundt netværk med sunde værdier og målsætninger. Dette sker i

gruppeundervisningen, den fælles træning samt madlavningen. Her skal mændene mødes om et

fælles 3. med ligemænd, som de kan spejle sig i og udveksle erfaringer med (13 s. 214). “Det bedste

ved at komme her er, at vi alle sammen er ens, udtaler Per i fokusgruppeinterviewet. Bo er enig:

Vi bliver behandlet ens, og vi er ikke bare syge eller ubrugelige”. Vi anvender hertil begreberne

anerkendende praksisfællesskab og social læring ud fra Etienne Wengers definition (13 s. 215).

I et anerkendende praksisfællesskab kan der både opstå social læring mellem de mandlige

deltagerne, ligesom der gives mulighed for, at de kan genforhandle deres sociale identitet og

omskrive betydningsforholdet af deres oplevelse af livet med en kronisk sygdom (13 s. 213). Det at

indgå i sociale relationer med ligemænd og fortælle andre om sin livssituation og udfordringer, kan

skabe ny mening for mændene (13 s. 218). Ligesom den sociale læring, der kan opstå i

praksisfællesskaber, kan fremme sundheden (13 s. 215). Det kan nemlig være svært at tabe sig eller

ændre vaner alene, men gøres det sammen med andre, så smitter det (13 s. 245). Denne påstand

bekræftes i det kvalitative studie, “Motivators and barriers to exercise among adults with a high

risk of type 2 diabetes”. Studiet konkluderer, at det sociale samvær, mens man f.eks. laver motion,


33

har en positiv effekt på både motivation og glæde (68 s. 62-69). En udredning, udarbejdet af

Forskningscentret fra Forebyggelse og Sundhed, beskriver ligeledes “med afsæt i kvalitativ

forskning, at det ser ud til, at det i sundhedstiltag rettet til mænd, er centralt at inddrage dels et

element af fællesskab. Især tyder det på, at mænd gerne vil indgå i fællesskaber med andre

mænd” (50).

I dette mandlige praksisfællesskab bør vi medtænke to virkemidler - konkurrence og effektivitet. I

struktureringen af drenge og mænds gruppedannelser indgår nemlig ofte magt, styrke,

konkurrence og til tider aggressivitet (69 s. 260). Samtidig bygger denne vurdering på data fra en

artikel bragt i fagbladet Diætisten med overskriften: “Mænd vil være effektive - fremfor sunde og

slanke” (70). I vores observation på sundhedscentret mødte vi også mænd, der havde en effektiv,

meget handlingsrettet og konkret tilgang til forandring (51 s. 7). Sekundær data understreger

ligeledes, at mænd ofte er mere draget af den fysiske aktivitet end af kostændringer (50 s. 23).

Denne påstand tilslutter vi os med argumentation fra data i fokusgruppeinterviewet. Det er derfor

oplagt at lade vores mænd med T2DM og KU konkurrere med hinanden om opstillede delmål eller

kg på vægtstangen i træningsrummet, da dette vil være en sjov og motiverende faktor for dem i

det 10-ugers DR-forløb (50 s. 63 og 80). Der skabes et rum for, at mændene kan konkurrere og samtidig

være effektive og handleorienterede - alt sammen i et anerkendende praksisfællesskab med

ligemænd. Hermed flyttes fokus fra sundhed i retning mod effektivitet samtidig med, at

normaliteten flytter sig, idet mændene er fælles om at have T2DM og KU.

4.5.2 Retningslinje 7 - Støtte og opbakning fra familie og nære venner

Mændenes allerede eksisterende netværk skal også inddrages og udnyttes i forløbet på

sundhedscentret. Mange mænd, som vi også ser det hos vores caseperson Peter, overlader store

dele af indkøb og madlavning til deres samlever (14 s. 21-34). Vi oplevede også, at Jan havde sin kone

at takke for, at han en gang i mellem kom til lægen. “Det der med, nu skal jeg lige op og købe et

broccolihoved, det har jeg altså ikke temperament til”, udtaler Bo. Carsten udtaler ligeledes: “Jo

da.. jeg går gerne ture, men kun når min kones knæ kan holde til det”. Omgivelserne har altså

stor indflydelse på mændenes sundhedsadfærd. Som SP på sundhedscentret skal vi facilitere og

skabe rammerne for, at mændene øger deres handlekompetencer, og at disse kan anvendes i

deres hverdagssetting (12 s. 51-64) - i det liv, de lever med familien uden for sundhedscentrets

rammer. Derfor må vi kende til mændenes familie, vaner og præferencer (et produkt af den

individuelle kostanamnese), for at identificere udfordringer samt ressourcepersoner i deres

nuværende netværk. I det førnævnte kvalitative studie, “Motivators and barriers to exercise


34

among adults with a high risk of type 2 diabetes” blev det også påvist, at støtte fra venner og

familie kombineret med det sociale samvær (som sundhedscentret skaber rammerne for) har en

positiv indflydelse på motivation og glæde (68 s. 62-69). Diabetesforeningen understreger ligeledes i

deres patientvejledning til borgere med T2DM, at livsstilsændringer bliver lettere, hvis de bakkes

op af familie og venner, ligesom mændene kan opnå mere støtte ved at involvere

andre (71 s. 11). Dette kan i praksis udmønte sig ved, at der, i én af de første gruppeundervisninger,

afsættes tid til, at hver mand sætter ord på hvem i deres netværk, der støtter dem i deres

deltagelse i forløbet, samt hvordan de kan bruge hinanden som støtte i løbet af DR-forløbet.

Gennem disse sociale relationer, kan mændene, udover at få støtte, også få stimuli og inspiration

til at klare hverdagens udfordringer (42 s. 126). Vi ønsker derfor ligeledes at sætte fokus på, hvordan

disse netværk kan bestå efter det 10-ugers forløb, hvortil vi indfører endnu en retningslinje.

4.5.3 Retningslinje 8 - Fastholdelse af støtte fra netværk

Mange af mændene i fokusgruppeinterviewet beskriver vigtigheden af at have noget at tage sig til

i hverdagen, hvorfor en fastholdelse af opbyggede netværk på sundhedscentret skal italesættes

tydeligt i løbet af den individuelle vejledning og gruppeundervisningen. Mændene skal i fællesskab

indbydes til dialog om ideer og input til, hvordan de sociale relationer kan vedligeholdes, samt

hvordan netværksgrupper kan opstå på tværs af forløbsprogrammer og tilbud faciliteret af

sundhedscentret. Derudover er det hensigtsmæssigt, at sundhedscentrets SP orienterer sig om

tilbud fra lokalmiljøet, hvor aktiviteter tilbydes, og hvori nuværende netværk kan videreføres eller

nye kan opbygges. Det er nemlig centralt, at forandring af livsstil gøres praktisk overkommeligt og

ligetil for mændene (50 s. 63) samtidig med, at de selv bidrager med løsningsforslag. Med afsæt i

mindre ressourcestærke grupper, anbefaler Forskningscentret for Forebyggelse og Sundhed, at der

haves fokus på at etablere nye sociale netværk, ligesom at “aktiviteter i sociale netværk anbefales

at fastholdes ved lange interventioner eller ved etablering af strukturer i strukturerne, der

befordrer naturlig forlængelse af interventioner efter interventionens ophør” (50 s. 73).

Dette kan munde ud i, at gruppenetværket føres videre af deltagerne selv med fokus på fælles

madlavning, motion og deling af succesoplevelser evt. via Diabetesforeningen, Ældresagen, lokale

motionshold eller andre sundhedstilbud i nærmiljøet.


35

4.6 Oplevelse af sammenhæng

Hvordan får mændene gennem en øget oplevelse af sammenhæng

styrket deres handlekompetencer?

Dette spørgsmål vil vi besvare med projektets 9. og sidste retningslinje. Disse retningslinjer er

udarbejdet med afsæt i den mandlige borger, Peter med T2DM og KU. Som nævnt, skal han fra

1. juli, sammen med en gruppe af mænd, deltage på det 10-ugers DR-forløb, som tilbydes af

Egedal Sundhedscenter. Dette forløb skal facilitere, at mændene gennem en øget OAS får styrket

deres handlekompetencer. Begrebet OAS har derfor en helt central betydning i forløbet, og det er

vores vurdering, at netop OAS danner den overordnede ramme for mændenes livsstilsændring, og

at de foregående 8 retningslinjer udgør grundstenene, som støtter op om denne sidste

retningslinje. OAS beskrives af den medicinske sociolog Antonovsky med afsæt i den

salutogenetiske idé og menneskesyn (56 s. 85). Vi tilslutter os, som nævnt i præciseringen, dette

salutogene perspektiv og vil i det følgende redegøre for, hvordan mænd med T2DM og KU, via en

OAS, kan varetage egen sundhed på trods af førnævnte udfordringer og læringsmodstande.

4.6.1 Retningslinje 9 - Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed

Hovedelementerne i OAS er begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (56 s. 88).

Disse 3 begreber skal vi som SP facilitere, at mændene tilegner sig.

Begribelighed

Mændene skal kunne begribe den verden de lever i, og de udfordringer som opstår. Stimuli fra

livets ydre og indre miljø, som er ustrukturerede, uforudsigelige og uforklarlige skal

begribes (72 s. 48). Her er mændenes største udfordring deres kroniske sygdom. At begribe den

kræver viden. Viden om sygdommen, daglige blodglukosemålinger samt relevansen af en

livsstilsintervention, således at sygdommen bliver en integreret del af dem, og ikke en udfordring,

som de føler, at de skal overkomme hver eneste dag. Denne påstand underbygges i studiet

“Men living with diabetes: minimizing the intrusiveness of the disease”, der er publiceret i Journal

Of Clinical Nursing. “They didn't tell you anything. Just to stay below 10 mmol, so I stay below 10

mmol. I need a book on how to deal with diabetes - in your head”. (68 s. 250) At mændene begriber

deres sygdom skal være en essentiel del af forløbets patientuddannelse. Dette fokus har vi

ligeledes under retningslinje 2, hvor vi, vha. akkomodativ læring, forsøger at ordne mændenes

verdensbillede på ny. Når de forstår deres sygdom, er de i stand til at handle - hvis de kan

håndtere det.


36

Håndterbarhed

Håndterbarhed vedrører nemlig, i hvilken udstrækning mændene oplever, at de har ressourcer til

rådighed til at møde de udfordringer, som deres T2DM medfører11. Vi skal som SP facilitere, at

mændene kan italesætte tidligere succeser, således at disse kan påvirke motivationen og troen på

dem selv i en positiv retning (72 s. 48). Denne indre forandringsmotivation opstår nemlig i en

accepterende og støttende atmosfære (58 s. 30), hvorfor det er vigtigt, at vi retter opmærksomheden

både på personlige ressourcer samt ressourcer i mændenes omverden. Dette hænger sammen

med retningslinje 2 (handlerum og før-glædes billeder), retningslinje 3 (anerkendelse og

selvopfyldende profeti) og retningslinje 6-8 (Sociale relationer og praksisfællesskaber). “Jeg havde

ikke før tænkt at byggearbejde i sommerhuset jo også er fysisk aktivitet, for det kan jeg jo godt

lide. Altså at save og måle og sådan.. Og Hanne ville jo også så gerne have gjort udestuen færdig,

siger Per i fokusgruppeinterviewet. Den erkendelse kom han til undervejs i hans deltagelse på et af

sundhedscentrets forløb. Det medførte, at det blev lettere for ham at se den fysiske aktivitet som

en positiv del af hverdagen. “Altså jeg har jo altid været god til at arbejde målrettet, og med min

nye kostplan havde jeg jo ligesom et mål for øje”, siger Bo om nogle af de ressourcer, som han er

blevet bevidst om, at han kan trække på. Carsten tilslutter sig de andre: ”På mit arbejde var jeg

altid kendt for at have en god ordenssans. Jeg var god til at sætte ting i system. Nu er målingen af

mit blodsukker hver morgen og aften blevet en fast del af mine daglige rutiner. En ting, som jeg

ligesom kan krydse af på listen, hvis I forstår?”.

Men viden og ressourcer er ikke nok. Dette bekræftes i studiet “Health-related behaviours of

people with diabetes”: “knowledge alone does not necessarily alter behaviour or predict outcomes.

Patients’ own perceptions of barriers, as well as their values, motivations and goals, has been

found to be better than knowledge alone in changing behaviour” (73 s. 10-11). Det skal give mening

for mændene at ændre adfærd, og det skal være meningsfuldt at implementere

livsstilsinterventionen i deres liv.

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed handler om, i hvilken udstrækning mændene synes, at forandringen er værd at

investere energi og engagement i (56 s. 88). Der ligger derfor en opgave i at tydeliggøre diskrepansen

overfor mændene, for når denne er stor nok og forandring synes vigtig, vil mændene indlede en

11 Disse ressourcer, som sammen med udfoldelsesmulighederne i forvejen er få hos mænd med KU - i relation til uligheden i sundhed.

Dette så vi ved mændenes ringe efterlevelse af anbefalinger for KRAM samt det høje antal svært overvægtige.


37

søgen efter mulige metoder til forandring12 (58 s. 29). Der vil opstå barrierer undervejs i denne

ambivalente proces for mændene, hvor de skal beslutte, om det giver mening for dem at handle,

men disse barrierer kan vendes til muligheder – se retningslinje 1. Vejen ud af junglen handler, for

os SP, om at udforske og forfølge, hvad mændene oplever, og hvad der er vigtigt ud fra deres

perspektiver (58 s. 31). “Det giver mening for mig nu at spise grøntsager hver dag, fordi jeg kan sgu

mærke, at jeg får det bedre. Og jeg hører jo også fra de andre, at de sover bedre og har mere

energi og sådan. Det er lidt som om, at vi vokser sammen. Altså stille og roligt ikk, men det går

den rigtige vej”, nævner Lars som positivt udfald af hans forløb på sundhedscentret.

Anerkender vi vores mandlige målgruppe og møder vi dem med åben dialog i et anerkendende

praksisfællesskab i løbet af det 10-ugers DR-forløb, så vurderer vi, at der er god grobund for, at

det vil give mening for dem at handle, side om side med andre ligemænd, faciliteret af os i et

sundhedsfremmende perspektiv med afsæt i sundhedspædagogiske værktøjer.

Et observationsstudie fra Grækenland, “Sense of coherence13 in people with and without T2DM”

underbygger vores påstand: “Patients without T2DM were more likely to have a high SOC score

than patients with T2DM. This study adds to the current literature and supports the concept of

SOC as a health asset. Its findings may be suitable for implementation in health promotion

programmes” (74). Når vores mænd med T2DM og KU har en OAS, får de derigennem styrket

deres handlekompetencer, og de får et øget handleberedskab, som de kan bruge til at

implementere livsstilsinterventionen i deres liv og varetage egen sundhed. De bliver i stand til at se

deres T2DM som en velkommen udfordring og ikke en belastning (72 s. 49), ligesom at de kan vælge

den kompetence, mestringsstrategi eller reaktion, som, de vurderer, er passende i en given

situation i deres liv (56 s. 91). Med denne styrkede OAS og derigennem øgede handlekompetencer vil

mændene i fremtiden selv kunne vurdere, hvorvidt det giver mening at handle. Det er derfor en

sundhedspædagogisk opgave, på Egedal Sundhedscenter, at facilitere og skabe rammerne for, at

en handling kan finde sted. På denne måde får mændene kompetencer til at træffe valg i livet på

et oplyst grundlag, uden at det er deres T2DM eller KU, der forhindrer dem i at være herrer i eget

liv.

12 Disse metoder kender mændene. De indgår nemlig som led i begribeligheden - patientuddannelsen. 13 Sense of coherence (SOC) er den engelske oversættelse af OAS.


38

4.6.2 Afrunding

I relation til vores mandlige målgruppe med T2DM og KU er det, som nævnt, essentielt at tænke

levevilkår og sundhedens 3 determinanter med i det salutogene perspektiv. Levevilkår, som kan

have en meget direkte indvirkning på menneskers helbredstilstand, er ujævnt fordelt (56 s. 92-93) og

(41), og uligheden i sundheden er fortsat en sundhedspædagogisk udfordring i Egedal Kommune og

i det danske samfund. Men ved at styrke mændenes OAS og handlekompetencer med afsæt i de 9

udviklede retningslinjer, er vi med til at tage et skridt i den rigtige retning. Jan runder

fokusgruppeinterviewet af således: “Jeg har dælme fået meget ud af at være her, altså vi kan

komme her og træne. Kommunen kunne dog godt ligge en svømmehal til. Dem der er

overvægtige har jo svært ved at røre sig. Men ja.. Altså at kommunen lægger hus til er kanon, og

man er jo selv herre i eget liv. Så må man selv gøre noget ved det, og alle dem der vil det, de skal

have mulighed for det.

Vores efterforståelse findes ligeledes i ovenstående analyse som, i et aktionsforskningsperspektiv,

giver os ny viden om vigtigheden af formidlerens evne til at møde den mandlige borger med T2DM

og KU i dennes livsverden via ægte dialog. Vi har også fået ny viden om anerkendelse, autonomi

samt mændenes egen aktive deltagelse, der fremmer læringen og dermed styrker OAS og

handlekompetencerne. Denne viden udspringer af de 5 interviewpersoners udtalelser, egne

observationer samt sekundær litteratur, der, med forskelligt afsæt, tager udgangspunkt i den

mandlige borger med T2DM og KU. Vi har lært af dem og om dem, og det er nu vores ønske, at

de 9 udviklede retningslinjer skal komme mændene til gode i fremtiden14.

14 På bilag 8 ses en samlet oversigt over de 9 udviklede retningslinjer.


39

Metodekritik

Dette metodekritiske perspektiv vil vi primært anvende på projektets analyseafsnit, hvor vi med

udgangspunkt i data fra fokusgruppeinterviewet har bevæget os under den forstående

forskningstype. Formålet var at skabe nye begreber og fortolkninger af den virkelighed, som vi

mødte. Her arbejdede vi som forskere under følgende fortolkningsproces:

Forforståelse Dialog Fortolkning Ny forståelsesramme Ny fortolkning (18 s. 24).

Vores empiri er indsamlet vha. et lille udsnit på blot 5 interviewpersoner, og vi formåede ikke at

finde 5 mænd, der alle havde T2DM. Gruppen italesatte dog alle udfordringer ved at have en

kronisk sygdom, hvilket var et af de perspektiver, som vi ønskede at undersøge. Vi forholder os, i

det følgende, til kvalitetskriteriet gyldighed (18 s. 30). Vores 5 interviewpersoner repræsenterer på fin

vis den mandlige målgruppe, som projektet ønskede at få i tale. I starten så vi kritisk på, at

samtlige mænd var tidligere deltagere på et af sundhedscentrets forløb, men dette blev en styrke,

da vi startede databehandlingen, idet vi, i et aktionsforskningsperspektiv, også kunne anvende

deres udtalelser om barrierer, muligheder og OAS, som følge af forløb på Egedal. Vi antager

derfor, at indsamlet data er validt, idet vi vurderer, at vi konkret har undersøgt det, som vi ville.

Udvælgelse, interviewguide, bearbejdning samt vores metodiske værktøjer hænger sammen med

projektets vidensinteresser (20 s. 107-112).

Med afsæt i spejlkriteriet vurderer vi, at mændene, trods dobbelt hermeneutisk fortolkning, stadig

kan genkende dem selv (18 s. 61). I relation til helhedskriteriet har vi konsekvent haft fokus på at

medtænke de sociale og insititutionelle sammenhænge, som interviewpersonerne er indlejret i.

Dette perspektiv indgår også i vores kognitive efterforståelse, som vi kan anvende fremadrettet i

vores professionsfelt (18 s. 30). Vi kan ligeledes argumentere analytisk for vores valg i en mulig

diskussion om gennemskuelighed - jf. reliabilitet (20 s. 109).

Et projekt udformet som vores, kan have interesse for en bredere offentlighed (18 s. 31), hvorfor vi

forholder os til projektets overførbarhed. Kan retningslinjerne anvendes til KOL eller hjerte-kar-

patienter, eller til mænd med T2DM og lang uddannelse? Resultaterne af vores forskning kan ikke

verificeres på samme måde som ved eksempelvis den beskrivende forskningstype. Den kan, som

nævnt, være genstand for argumentation og diskussion (18 s. 14). Når vi vurderer, om konteksterne

er sammenlignelige er vores svar både ja og nej. Den kroniske sygdom, og hvordan denne har

indflydelse på OAS og handlekompetencer, er essentielle fokusområder. Retningslinjerne kan

derfor i et vist omfang overføres til et forløb til patienter med andre kroniske sygdomme - selvsagt

er andre diætprincipper påkrævet. Spørgsmålet om overførbarhed til mænd med lang uddannelse,


40

er en længere diskussion. Anerkendende praksisfællesskaber og samvær med ligemænd, beskrev

vores egen empiri og sekundær data som værende centralt. Men at en mand med KU kan spejle

sig i en mand med flere ressourcer og kapitaler15, som samtidig kan vokse i rollen som

forgangsmand, er måske ikke helt uhensigtsmæssigt.

Vi er bevidste om, at ikke alle studier og artikler i den relevante sekundære litteratur omhandler

både kort uddannede og mænd med T2DM. Vi har dog inddraget det i sammenhænge, hvor vi

vurderer, at det kan overføres og giver mening. T2DM var vores primære inklusionskriterie.

De sekundære data er valgt ud fra kritiske vurderinger. Vi har bl.a. set på studiernes formål,

kobling til konklusion, hvilket studiedesign, der er anvendt og væsentlige mål for effekten - alt

sammen for at vurdere om materialet er relevant for det, som vi ønskede at undersøge (75 s. 104-107).

Vi har dertil anvendt artikler, Cochrane-reviews og meta-analyser udgivet i anerkendte faglige

tidsskrifter, som f.eks. ”Journal of Clinical Nursing” og ”BioMed Central Public Health”. Vi er dog

opmærksomme på, at der kan være publiceret studier efter vores søgning, som vi ikke er

bekendte med. På trods af at vi kun har interviewet 5 mandlige borgere, støtter de sekundære

data op om vores analyse.

Vores observationsuger på sundhedscentret har ligeledes været med til at bekræfte hypoteser og

skabe gode refleksioner, både over rekruttering, den interne dialog samt samspillet mellem

individuel vejledning og gruppeundervisning. Det har haft stor betydning for vores projekt, at vi

har haft en samarbejdspartner og en mulig aftager. Konkret og direkte evidens (75 s. 108) for at vores

9 retningslinjer vil virke, effektivt efter hensigten, på mænd med T2DM og KU, har vi dog ikke. Vi

har arbejdet i et aktionsforskningsperspektiv, og vi har fået udvidet vores horisont i løbet af dette

projekts forskningsproces, hvilket er en væsentlig del af det at arbejde under den forstående og

handlingsrettede forskningstype.

15 En mand med et højere uddannelsesniveau.


41

Diskussion

I dette afsnit vil vi diskutere, i hvilket omfang overvejelser om arenaen bør indgå i udformningen

af det kommunale sundhedstilbud på Egedal Sundhedscenter. På trods af, at vi, som det ses i

afgrænsningen, har valgt ikke at inddrage rekrutteringsprocessen i dette projekt, vil vi alligevel

berøre arenaens betydning for et sundhedstilbud, som appellerer til mænd med T2DM og KU. Vi

ved, at mænd går senere til lægen end kvinder og dermed også sjældnere bliver henvist til

kommunale sundhedstilbud (3). Der ligger altså en udfordring i at få rekrutteret mændene - både til

DR-forløbet og sundhedscentrets andre forløbsprogrammer. Kan og bør vi ændre tilgangen til de

kommunale sundhedstilbud ved at ændre arenaen? Og hvordan?

I forbindelse med Mens Health Week 2011 udarbejdede Selskab for Mænds Sundhed et forslag til

en sundhedspolitik for mænd, hvor de bl.a. nævner vigtigheden af et kommunalt sundhedstilbud

med fleksible åbningstider. Ligesom, at der anbefales et øget fokus på sundhedstiltag for mænd på

arbejdspladsen (76). De sociale netværk på arbejdspladser, hvor mænd med KU færdes, er, som

nævnt, ofte præget af en adfærd, som ikke virker fremmende for den generelle sundhed. Dette

ses både i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. F.eks. består de typiske måltider af en ensidig kost

indeholdende for store mængder sukker, salt og fedt, ligesom frugt og grønt sjældent ses. Det

viser opgørelser fra fagforbundet 3F (77 s. 8). Kunne det være et hensigtsmæssigt supplement, til

sundhedscenterets nuværende forløb, at tage udgangspunkt i arbejdspladsen som

sundhedsfremmende arena?

I Vallensbæk har 400 familier indtil nu haft glæde af “Fars køkkenskole”. Det er et tilbud til børn i

2.-4. klasse og deres fædre. De inviteres med i køkkenet på den lokale folkeskole 1 gang om

måneden, hvor en sundhedsfaglig underviser i sund madlavning og taler med deltagerne om gode

mad- og måltidsvaner. Det primære fokus er madglæde, samværet mellem fædre og børn, og at

børnene lærer at tage del i madlavningen. Projektet er sponsoreret af Nordea Fonden, og deres

evaluering viser, at 38 % af fædrene har tabt minimum 5 kg, som en positiv sidegevinst (78). Det

fortæller os, at det er vigtigt at tænke andre arenaer ind i sundhedstilbuddene til mænd, og at

sundheden ikke nødvendigvis skal i talesættes som det primære fokus.

Spørgsmålet er, om vi bør redefinere rammerne for nogle af de kommunale sundhedstilbud i

Egedal Kommune og flytte tilbuddene ud til mændene i stedet for at vente på, at mændene

kommer til sundhedscentret? Vi mener, at tilgængeligheden af sundhedstilbuddene skal gøres

nemmere, og vi forestiller os sundhedscentret som et rejsehold, tilknyttet centrale steder med

behov for sundhedsfremmende tilbud. Det kunne være arbejdspladser med mænd med KU, f.eks.


42

Peter og hans kollegaer på busstationen, som kunne have gavn af et teambuildingsforløb, hvor

dialog om effektivitet og arbejdsstyrke blev holdt op i mod sundhedsadfærd og levevilkår. Det

kunne være sundhedstjek, hvor alle medarbejdere modtog undervisning i KRAM-faktorerne, og

hvor hver enkelt medarbejder fik foretaget antropometriske målinger og deltog i vejledning,

individuelt eller i grupper, hvor temaet var sund kost og fysisk aktivitet.

Indsatsen kunne monitoreres ved opfølgende besøg, hvor sundhedscentrets SP fulgte mændene

tæt. Samme indsats kunne tilbydes i forbindelse med fodboldkampe i Parken, bilvask på

tankstationer eller i andre arenaer, hvor mænd har deres vante gang. Ved at møde mændene i et

kendt netværk, hvor de i forvejen har et ærinde, bliver sundheden ikke det primære fokus, og

fællesskabsfølelsen og gruppedynamikken kan udnyttes. Kan dette mon lade sig gøre inden for

sundhedscentrets økonomiske og strukturelle rammer? Forhåbentligt - for dette vil være endnu et

skridt i den rigtige retning i kampen mod ulighed i sundhed. Vi vurderer derfor, at det vil være et

hensigtsmæssigt supplement også at implementere den kommunale sundhedsindsats i mændenes

egen arena - ikke kun af hensyn til en nemmere rekruttering, men ligeledes for at sikre, at

livsstilsændringen implementeres direkte i mændenes egne hverdagssettings, og derfor har større

chance for at blive en varig forandring.


43

Konklusion

Formålet med dette projekt var at finde ud af, hvordan vi kunne anvende diætetiske og

sundhedspædagogiske værktøjer til at udvikle retningslinjerne for et forløb til mænd med T2DM

og KU på Egedal Sundhedscenter.

Vi har med afsæt i casepersonen Peter, som repræsentant for målgruppen, egen empiri i form af

observation og fokusgruppeinterview samt litteraturstudier undersøgt, hvilken livsstilsintervention

der vil sikre bedst mulig behandling af en mand med T2DM og KU.

Med biomedicinsk tilgang har vi beskrevet de patofysiologiske forhold i forbindelse med T2DM og

dyslipidæmi samt ernæringsfysiologiske problemstillingers betydning. Den individuelle diætetiske

indsats til Peter på sundhedscentret tager udgangspunkt i NNR’s anbefalinger og består af en kost,

som har fokus på frugt og grønt, øget fiberindtag, nedsat fedt- og sukkerindtag samt n-3-fedtsyrer

og plantesteroler. Dette vil, i en kombination med fysisk aktivitet, formentlig kunne normalisere de

beskrevne forhold over tid.

Den livsstilsintervention, som Peter tilbydes på sundhedscentret, vil bestå af en patientuddannelse,

der med små skridt tager udgangspunkt i hans ressourcer og lægger vægt på egenomsorg,

ovenstående diætbehandling og fysisk aktivitet. Det sundhedsfremmende DR-forløb, som Peter

skal indgå i, skal kunne rumme alle byens borgere med hver deres individuelle behov og

forudsætninger, og derfor vil undervisningen dels være gruppebaseret - men også individuel som

ved kostsamtalerne. Dette er hensigtsmæssigt, idet vi både faciliterer, at mændene indgår i et

fællesskab, hvor målet er et sundere liv med T2DM samtidig med, at den enkelte mand oplever at

blive mødt én til én af sundhedscentrets SP.

Med udgangspunkt i de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil og begrebet ulighed i

sundhed, har vi beskrevet, hvordan Peter, og andre mænd med KU, er udfordrede, bl.a. når det

kommer til efterlevelse af KRAM-anbefalingerne. Dette ses i et højt antal af svært overvægtige

samt kortere levealder sammenlignet med mænd med en længere uddannelse. Dog har vi i

samme perspektiv medtænkt sundhedens determinanter og sociologisk fantasi, og vi har, med

afsæt i disse begreber, udviklet retningslinjerne til et sundhedsfremmende forløb, der skal

facilitere bedre levevilkår til netop mænd med KU og T2DM.

I projektets analyse- og resultatafsnit har vi taget udgangspunkt i analysespørgsmålene C-G og via

relevante temaer, faglige perspektiver og underbyggende empiri har vi analyseret os frem til vores


44

anbefalinger og dermed de 9 retningslinjer, som kan skabe rammerne for et forløb, der appellerer

til mænd med T2DM og KU. I udarbejdelsen af de 9 retningslinjer har vi bevæget vi os på både på

individ- og gruppeplan. Vi har belyst, hvordan læringsbarrierer kan vendes til muligheder ved med

ægte dialog at inddrage mændenes selvopfattelse og skabe et fælles sprog. Ligesom vi med

akkomodativ læring vil øge mændenes handlekompentencer ved at skabe før-glædes billeder af

deres fremtidige liv. Vi har demonstreret, hvordan vi med anerkendende tilgang og som autentiske

undervisere kan møde mændene ekspert til ekspert og dermed skabe rammerne for, at de kan føle

sig som herrer i eget liv. Ved at følge dem tæt og opmuntre til egen aktive deltagelse i

praksisfællesskabet, har vi søgt at styrke mændenes OAS og dermed øge deres

handlekompetencer til at udføre en varig livsstilsændring. Vi har ligeledes arbejdet målrettet med

at styrke mændenes sociale relationer, både relationen til os som SP, de eksisterende, som

vedrører familie og nære venner, samt de nye relationer i gruppen på sundhedscentret, da disse

virker støttende og har en positiv indflydelse på mændenes glæde og motivation.

De 9 udviklede retningslinjer benyttes mest hensigtsmæssigt, når kommunikative virkemidler

medtænkes i forløbet. Vi har identificeret nogle kønsspecifikke indgangsvinkler, som appellerer til

denne mandlige målgruppe. Den første indebærer at huske humoren i det fælles sprog. Det er

okay at “tage gas på hinanden”. Konkurrenceelementet er ligeledes vigtigt. Hos mændene går der

sport i at konkurrere på venskabelig vis, og der markeres tilmed en fællesskabsfølelse med andre

ligemænd. Samtidig skal vi huske på, at sundheden i fællesskabet ikke skal være det primære

budskab. Den gerne må pakkes ind i en aktivitet, såsom madlavning eller sportsudøvelse, og så

lader vi sundheden følge med som sekundært udbytte. Dertil medtænker vi mændenes fokus på

effektivitet og handlingsorienteret tilgang, som vi har imødekommet på bedste vis med koblingen

mellem individuel vejledning og undervisning på gruppeplan.

Valg af arena har en central betydning for, hvor godt livsstilsændringen implementeres, hvorfor vi

vurderer, at forløbets succes afhænger af om det finder sted, hvor mændene færdes til hverdag

eller på fleksible tidspunkter, som passer ind i deres liv. Dette vil samtidig bevirke, at mændenes

øgede handlekompetencer kan implementeres direkte i deres hverdagssettings.


45

Perspektivering

9 udviklede retningslinjer og spændende overvejelser, refleksioner og perspektiver er diskuteret og

vurderet, som følge af et langt og lærerigt bachelorforløb. Hvad har vi lært, hvordan kan vi bruge

disse erfaringer i fremtiden, og har vi mon selv fået en bedre OAS? En ting kan vi i hvert fald slå

fast. Vi ved, med afsæt i kombinationen kort uddannelse, kronisk sygdom og nationale

sundhedskampagner, at de danske mænd med T2DM og KU udgør en udsat målgruppe.

På linket, ”Grib om Livet”, fra Regions Hovedstadens hjemmeside finder vi en kortfilm om Ole på

52 år. Da Ole fik konstateret T2DM for 13 år siden, troede han, at verden skulle gå under (79).

”Før jeg blev syg, var jeg en glad, tyk fyr, der spiste godt, havde det sjovt og drak noget godt

rødvin. Og den næste dag der var jeg syg.” Ole fortæller, hvordan han levede et dejligt liv, indtil

T2DM-diagnosen væltede rundt på alting. Disse udtalelser får os til at reflektere i et

sundhedspædagogisk forebyggende perspektiv.

Er det etisk korrekt at lade Ole, samt mændene inddraget i vores projekt, være deres egen lykkes

smed? At lade dem være i fred og spise, ryge, drikke og lave det de vil, og så efterfølgende stå

klar til at facilitere og skabe rammerne for, at de kan få en øget OAS, når deres sundhedsadfærd

og levevilkår har givet dem en livsstilssygdom?

Vi er i hvert fald, med afsæt i kvalitative og kvantitative metoder, blevet klogere på de

determinanter for sundhed, som tilsammen har indflydelse på mænd med T2DM og KU’s

sundhedstilstand. Vi er samtidig, ud fra naturvidenskabelige, humanistiske og

samfundsvidenskabelige perspektiver, blevet bevidste om, at vi alle sammen er eksperter i vores

eget liv, og at vi kan møde mændene bedst, ved at inddrage det bedste fra alle 3 vidensretninger.

I et aktionsforskningsperspektiv er det dog en stor sundhedspædagogisk opgave, der venter os

som SP i fremtiden, men med afsæt i både etiske, diætetiske og sundhedspædagogiske

overvejelser vurderer vi, at det er bedre – både i et forebyggelses- og sundhedsfremmende

perspektiv – at forsøge at skabe et tilbud til mænd med T2DM og KU, end at lade ideologiske

teorier dikterer, at vi selv som mennesker skaber vores egen lykke.

I dag har Ole, fra kortfilmen, nemlig lært at leve med sin T2DM, og han formår tilmed at skeje ud

en gang imellem. Det gør han bl.a., når han tager på togt med vennerne i et gammelt

sejlskib (79). Historien om Ole indikerer, at med en øget OAS og styrkede handlekompetencer, kan

et liv med T2DM og KU have en høj grad af meningsfuldhed.


46

Litteraturliste

1. Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2013.

www.sundhedsstyrelsen.dk/~/media/1529A4BCF9C64905BAC650B6C45B72A5.ashx. Online maj 2014.

2. www.3f.dk. www.e-pages.dk/3f/1211. Online maj 2014

3. Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik 2013, www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR133.pdf.

4. Ulighed i sundhed - kroniske og langvarige sygdomme - Ministeriet for sundhed og forebyggelse.

www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/2014/Ulighed-i-sundhed-kroniske-sygdomme.ashx. Online maj 2014.

5. Diabetesforeningen - diabetes i Danmark. www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-

danmark.aspx. Online maj 2014.

6. Diabetesforeningen - diabetes og økonomi. www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-og-

oekonomi.aspx. Online maj 2014.

7. Kost og ernæringsforbundet. Online maj 2014, www.kost.dk/maend-bliver-da-ikke-syge-saa-hvordan-

skal-vi-kommunikere-et-sundhedsbudskab-til-dem-0.

8. Satspuljemidler på sundhedsområdet. Online november 2013.

www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2013/November/media/Publikationer_i_pdf/2013/Satspul

je/Satspulje-sundhedsomr-2014-2017.ashx.

9. Politiken - minister vil gøre forskel på patienter. Online maj 2014.

www.politiken.dk/indland/ECE2242605/minister-vil-goere-forskel-paa-patienter.

10. Niklasson, Grit. Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Frydenlund, 2006.

11. Saugstad, Tone og Mach-Zagal, Ruth. Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, 2010. 3.

udgave, 2. oplag.

12. Simovska, Venka og Jensen, Jeanette Magne. Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag,

2012. 1. udgave. 1. oplag.

13. Thybo, Peter et al. Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard. 1. udgave, 2. oplag.

14. Holm, Lotte. Mad, mennesker og måltider. Munksgaard, 2012. 2. udgave, 2. oplag.

15. Madsen, Svend Aage et al. Uddannelse af sundhedsprofessionelle i kommunikation og dialog med

mænd. Selskab for mænds sundhed, 2007.

16. Ugebrevet A4 - ufaglærte mænd lever livet farligt. Online maj 2014

www.ugebreveta4.dk/ufaglaerte-maend-lever-livet-farligt_19474.aspx..

17. Sørensen, Lisbeth Villemoes. Sundhedsfremme og forebyggelse. Gads forlag, 2009. 1. udgave.


47

18. Launsø, Laila, et al. Forskning om og med mennesker. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 2011. 6. udgave.

19. Thisted, Jens. Forskning og forskningsmetoder. Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret

videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard, 2010.

20. Halkier, Bente. Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, 2008. 2. udgave.

21. Diabetesforeningen - diabetesrisiko i din kommune. Online maj 2014

www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetesrisiko-i-din-kommune/region-hovedstaden.aspx.

22. Egedal Kommune - sundhedspolitik. Online maj 2014

www.egedalkommune.dk/media/205845/sundhedspolitik_2012-2014.pdf.

23. Egedal kommune - sundhedsbussen. Online maj 2014.

www.egedalkommune.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud-til-dig/sundhedsbussen.

24. Sundhed.dk. Egedal kommune - behandling af Type 2 diabetes. Online maj 2014.

www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/sundhedstilbud/region-

hovedstaden/kommuner/egedal/diabetes/diaetbehandling-type2-diabetes/.

25. Geissler, Catherine, et al. Human Nutrition. Churchill Livingstone Elsevier, 2011. 12. udgave.

26. Widmaier, Eric P, et al. Vander's Human Physiology. McGraw-Hill Internationel Edition, 2011. 12.

udgave.

27. Hilsted, Jannik, et al. Diabetes - sygdom, behandling og organisation. Munksgaard, 2011. 2. udgave.

28. Berg, Jeremy. Biochemistry. W.H. Freemann and company, 2012. 7. udgave.

29. Schibye, Bente og Klausen, Klaus. Menneskets Fysiologi. Hvile og arbejde. FADL, 2008. 2. udgave, 3.

oplag.

30. Holmquist, Niels og Jørgensen, Inger Marie. Ernæringsfysiologi - en grundbog. Munksgaard, 2011. 1.

udgave.

31. Hessov, Ib, et al. Klinisk Ernæring. Munksgaard, 2008. 4. udgave.

32. SIG Kardiologi Kliniske diætister. Diætbehandling af iskæmisk hjertesygdom - og forebyggelse heraf.

SIG Kardiologi Kliniske diætister, 2009.

33. Søndergaard, Karen. Kostanamnese - metode og anvendelsesområde. Näringsforskning. 1989, nr. 2.

34. Pedersen, Agnes A, et al. Nordic Nutrition Recommendations. Norden, 2012.

35. Haugaard, Anne-Mette og Bjerregaard, Lone. Mad for dit hjertes skyld. SIG Kardiologi for kliniske

diætister. www.fakd.dk.

36. Astrup, Arne. "Tab dig nu - og hold vægten i fremtiden". Radioudsendelse. DR.dk.


48

37. Søndergaard, Karen, Saekk, Annette, et al. Rammeplan: Diætbehandling ved forebyggelse og

behandling ved atherosklerose. FaKD.

38. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen - social ulighed. Online maj 2014 .

www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/03mar/SocialUlighedSundhedKommuner.pdf.

39. Kristensen, Tage Søndergaard. Medicinsk sociologi. Sociale faktorers betydning for befolkningens

helbred af Lund, Rikke, et al. Munksgaard, 2011.

40. Holstein, Bjørn Elvald. Medicinsk Sociologi - samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, 2011. 2.

udgave.

41. Den nationale sundhedsprofil 2013 - Sundhedsstyrelsen. Online maj 2014. Statens institut for

Folkesundhed, 2013. www.si-folkesundhed.dk/upload/danskernes_sundhed_2013.pdf.

42. Niklason, Grit. Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur, 2013. 1. oplag. 1. udgave.

43. Diabetesforeningen - fakta om type 2 diabetes. Online maj 2014. www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-

om-diabetes-2/om-diabetes-2/risikofaktorer/er-du-overvaegtig.aspx.

44. Madsen, Svend Aage, et al. At tale overvægt med din mandlige patient. s.l. : Rigshospitalet, 2003. En

pjece til almen praksis.

45. Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag, 2007. 2. reviderede udgave, 2. oplag.

46. Land, Birgit og Pedersen, Kirsten Bransholm. Sundhed - et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar?

Social kritik, 2010, Årg. 122.

47. Nørgaard, Britta. Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik. 2005, 16.

48. Lauersen, Per Fibæk og Bjerresgaard, Helle. Praktisk pædagogik - metodik i folkeskolen. Gyldendals

lærerbibliotek, 2009.

49. Rollnick, Stephen, et al. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag, 2009. 1.

udgave.

50. Toft, Ulla, et al. Hvad skaber forandring. Online 2009.

www.pure.au.dk//portal/files/32864827/RapportHvadSkaberForandring_1_.pdf.

51. Toft, Ulla. Diætisten nr. 105, 2010. Online 2010. www.diaetist.dk/media/94062/di_tisten_nr_105.pdf.

52. Graubæk, Anne-Mette, et al. Patientologi - at være patient. Gads forlag, 2010. 1. udgave.

53. Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten. Vidensformer - pædagogik - sundhed. Gads Forlag, 2006. 1.

udgave.

54. Ziehe, Thomas. Øer i et hav af rutine. Forlaget Politisk Revy, 2004.

55. Honneth, Axel. Behovet for anerkendelse. Hans Reizels forlag, 2003.


49

56. Jensen, Torben K og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme - i teori og praksis. Philosophia, 2005. 2.

udgave.

57. Lauersen, Per Fibæk og Bjerresgaard, Helle. Den autentiske lærer. Bliv en god og effektiv underviser -

hvis du vil. Gyldendals lærerbibliotek, 2004. 1. udgave, 1. oplag.

58. Rollnick, William R og Miller, Stephen. Motivationssamtalen. Hans Reitzels forlag, 2002. 1. udgave, 3.

oplag.

59. Haugaard, Anne-Mette og Bjerregaard, Lone. Mad for dit hjertes skyld. SIG Kardiologi for kliniske

diætister. Kan dowloades på www.fakd.dk.

60. Drivsholm, Thomas Bo og Snorgaard, Ole. Guidesline for type 2 diabetes. Selskab for almen medicin,

2011.

61. Christensen, Allan Stubbe og Beck, Anne Marie. Rammeplan: Diætbehandling af svær overvægt hos

voksne. FaKD, 2009.

62. Mølsted, Stig, Tribler, Jane og Snorgaard, Ole. Effekten af gruppebaseret uddannelse af patienter med

typr 2 diabetes. Ugeskrift for læger. 169/41, 2007 .

63. Tang, T.S. et al. Lasting Effects of a 2-Year Diabetes Self-Management Support Intervention: Outcomes

at 1-Year Follow-up. Preventing Chronic Diseases. 2012 , Vol. Vol 9,

www.cdc.gov/pcd/issues/2012/11_0313.htm.

64. Nordenbo, Sven Erik, et al. Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Et systematisk

review udført for Kunnskapsdepartementet Oslo. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmark

Pædagogiske Universitetsskole. 2008.

65. Mikkelsen, Per Brændgaard. Små skridt til vægtskab - der holder. Sundhedsstyrelsen, 2010. 1. oplag, 2.

udgave.

66. Koch, T. et al. Men living with type 2 diabetes: minimizing the intrusiveness of disease. Journal of Clinical

Nursing. Årg. Vol 9, No 2.

67. Gerontol, J. Ajrouch KJ, Blandon AY, Antonucci TC. Social networks among men and women: the effect

of age and socioeconomic status. 2005. The Journals of Gerontology, Series B, Vol 60, issue 6

68. Korgiakangas, E.E. et al. Motivators and barriers to exercise among adults with a high risk of type 2

diabetes - a qualitative study. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2011. vol 25:1.

69. Madsen, Svend Aage. Mænd og sind af Christensen, Kaare. Kend din krop mand. Aschehoug Dansk

Forlag, 2006.

70. Toft, Ulla. Mænd vil være effektive fremfor sunde og slanke. Diætisten.nr. 60, 2002.

71. Diabetesforeningen. Patientvejledning Type 2-diabetes. Diabetesforeningen, 2012. 3. udgave, 3. oplag.


50

72. Rüdiger, Lorenz. Sundheds kilde - oplevelse af sammenhæng. Lorenz Rüdiger og Psykologisk Forlag,

2007.

73. Green, A.J. et al. Health-related behaviors of people with diabetes and those with cardiometabolis risk

factors. International Journal of Clinical practice, 2007. www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2121151/.

74. Merakou, K. et al. Sense of coherence in people with and without T2DM. Mental health in Family

Medicine, 2013. 3-13.

75. Jørgensen, Torben et al. Klinisk forskningsmetode - en grundbog. Munksgaard, 2007. 2. udgave, 2.

oplag.

76. Madsen, Svend Aage et al. Forslag til grundlag for en sundhedspolitik for mænd i Danmark. Mens

health week, 2011.

77. 3f. Sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 - kort fortalt. 2009. www.sundhedstjek09_kort_fortalt.pdf

Online maj 2014

78. Vallensbæk kommune - fars køkkenskole. Online maj 2014. www.farskoekkenskole.dk.

79. Region Hovedstaden - Diabetes temafilm om Ole. Online maj 2014

www.regionh.dk/gribomlivet/menu/Type+2+diabetes/Diabetes_temafilm/Ole/Ole.htm.

80. Astrup, Arne et al. Menneskets Ernæring. Munksgaard, 2010. 3. udgave.

81. Hjerteforeningen - leve med hjertesygdom - motion for patienter. Online maj 2014.

www.hjerteforeningen.dk/leve_med_hjertesygdom/motion_for_patienter/.

82. Promedicin.dk. Orlistat "Sandoz". Promedicin.dk. Online maj 2014

83. Tanggard, Lene og Brinkmann, Svend;. Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag, 2010. 1. udgave. 2.

oplag.

84. Lauersen, Per Fibæk. Den autentiske lærer. Gyldendals lærerbibliotek, 2004.

85. Vedtofte, Dorit Ibsen. Pædagogik - for Sundhedsprofessionelle. Gads forlag, 2009.

86. Aasland, Dag G. Til den andens bedste - om vejledningens etik. Gyldendal Norsk Forlag, 2009. 1. udgave,

1. oplag.

87. Pedersen, Agnes N. Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen, 2009. 4. udgave.

88. Diabetesforeningen. Forekomst af diabetes. Online maj 2014. www.diabetes.dk.

89. Danmarks Statestik. Online maj 2014. www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR133.pdf.

90. Järvinen, Margretha og Mortensen, Niels. Det magtfulde møde mellem klient og system. Århus

Universitetsforlag, 2002.


51

91. Diabetesforeningen - diabetes risiko i din kommune. Online maj 2014.

www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetesrisiko-i-din-kommune/region-hovedstaden.aspx.

92. Thisted, Jens. Forskningsmetode i praksis. Munksgaard, 2010. 1. udgave, 1. oplag.

93. Wagner, Ulrik Friis (red). Grundbog i idrætssociologi. Munksgaard. 1. udgave, 1. oplag.

94. Brejnrod, Poul. Grundbog i pædagogik. Gyldendal, 2008. 1. udgave, 3. oplag.

95. Henriksen, Kristoffer, Hansen, Morten og Hansen, Jakob. Gyldendals idrætspsykologi. Nordisk Forlag,

2007. 1. oplag, 1. udgave.

96. Green, A. J. et al. Health-related behaviours of people with diabetes and those with cardiometabolic

risk factors. Online maj 2014. www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2121151/?report=reader.

97. Nedergaard, Gustav. Human Ernæring. Nucleus Forlag, 2010. 4. udgave.

98. O´Doherty, Kathrine, et al. Kap 3 i Mad, mennesker og Måltider af Holm, Lotte. Munksgaard, 2008. 1.

udgave, 1. oplag.

99. Jørgensen, Kim. Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. Gads forlag, 2012. 2. udgave, 1. oplag.

100. Hjerteforeningen. leve med hjertesygdom/motion for patienter/motion og forhøjet blodtryk.

www.hjerteforeningen.dk. Online maj 2014

101. O´Doherty, Kathrine, et al. Kap 3 i Mad, mennesker og Måltider af Holm, Lotte. Munksgaard, 2008. 1.

udgave, 1. oplag.

102. Lauersen, Per Fibæk og Bjerregaard, Helle. Praktisk pædagogik - metodik i folkeskolen. Gyldendals

lærerbibliotek, 2010.

103. Dahlerup, Hanne; Sørensen, Thomas Hanberg;. Projektledelse i Sundhedsvæsenet - Fra ide til resultat.

Gads Forlag, 2010. 1. udgave, 1. oplag.

104. Lauvås, Per og Lauvås, Kristi. Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. Klim, 2006. 2. udgave.

105. Hiim, Hilde og Hippe, Else. Undervisningsplanlægning for faglærere. Nordisk Forlag, 2009. 2. udgave,

5. oplag.

106. DiClemnte, Carlo C, et al. Varig forandring. Forlaget Sydgården, 2008.

107. Hørdam, Britta et al. Vidensformer, pædagogik og sundhed. Gads forlag, 2006. 1. udgave.


52

Bilag 1 - Navneopdeling af projektet

Kapitel 1: Introduktion 1

-

1.1 Indledning 1

Julie

1.2 Formål 2

Fælles

1.3 Problemformulering 3

Fælles

1.4 Præcisering og afgrænsning 3

-

1.4.1 Præcisering af modtager, målgruppe og genstandsfelt 3

Julie

1.4.2 Præcisering af forløbet som en sundhedsfremmende indsats 4

Dorte

1.4.3 Afgrænsning 5

Julie

1.5 Forforståelse 5

Dorte

1.6 Projektets videnskabsteoretiske ramme 6

Julie

1.6.1 Forskningstyper og paradigmer 6

Dorte

1.6.2 Forskningsperspektiv 8

Julie

1.7 Projektets metodiske design og tilgang 8

Julie

1.7.1 Optag af kostanamnese 9

Julie

1.7.2 Fokusgruppeinterviewets baggrund 9

Julie

1.7.3 Fokusgruppeinterviewets udførelse 9

Dorte

1.7.4 Litteraturstudier 10

Fælles

1.8 Struktur 10

Dorte

1.9 Genstandsfelt 11

Julie

Kapitel 2: Patofysiologi og ernæringsfysiologiske problemstillinger 12

Julie

2.1 Patofysiologi 12

Julie

2.2 Præsentation af casepersonen Peter 13

Julie

2.3 Type 2 diabetes 13

Julie

2.3.1 Genetisk disposition 13

Julie

2.3.2 Overvægt 14

Julie

2.3.3 Fysisk aktivitet 14

Julie

2.3.4 Kulhydrater 15

Julie

2.4 Ernæringsfysiologiske problemstillinger 16

Dorte

2.5 Kostanamnese 16

Dorte

2.6 Kostens indhold og ernæringens betydning 17

Dorte

2.6.1 Makronæringsstoffer 17

Dorte

2.7 Diætprincipper 18

Dorte

2.7.1 Fedt 19

Dorte

2.7.2 Protein 19

Dorte

2.7.3 Kulhydrat 19

Dorte

2.7.4 Måltidsmønster 19

Dorte

Kapitel 3: Kort uddannelse og ulighed i sundhed 20

Dorte

3.1 Sundhedens determinanter og sociologisk fantasi 21

Julie

Kapitel 4: Analyse & Resultat 22

Dorte


53

4.1 Databehandling af fokusgruppeinterview 22

Dorte

4.1.1 Anvendelse af data fra fokusgruppeinterview 23

Dorte

4.2 Mænds selvopfattelse - barrierer og muligheder 23

Julie

4.2.1 Mænds selvopfattelse 23

Julie

4.2.2 Retningslinje 1 - Fælles sprog 25

Julie

4.2.3 Retningslinje 2 - Handlerum og før-glædes-billeder 26

Julie

4.3 Anerkendelse 27

Dorte

4.3.1 Retningslinje 3 - Anerkendelse og selvopfyldende profeti 28

Dorte

4.4 Den individuelle diætetiske behandling som del af gruppeforløbet 28

Dorte

4.4.1 Analyse af den diætetiske problemstilling 29

Julie

4.4.2 Monitorering 29

Julie

4.4.3 Løsning af den diætetiske problemstilling 30

Dorte

4.4.4. Retningslinje 4 - Manden følges tæt, fysisk aktivitet inddrages 30

Dorte

4.4.5 Retningslinje 5 - Små skridt og autonomi 31

Dorte

4.5 Sociale relationer: Gruppeforløb og netværksdannelse 31

Julie 4.5.1 Retningslinje 6 - Deltage i et anerkendende praksisfællesskab med andre

(lige)mænd 32

Julie

4.5.2 Retningslinje 7 - Støtte og opbakning fra familie og nære venner 33

Julie

4.5.3 Retningslinje 8 - Fastholdelse af støtte fra netværk 34

Dorte

4.6 Oplevelse af sammenhæng 35

Fælles

4.6.1 Retningslinje 9 - Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed 35

Fælles

4.6.2 Afrunding 38

Fælles

Metodekritik 39

Fælles

Diskussion 41

Fælles

Konklusion 43

Fælles

Perspektivering 45

Fælles

Litteraturliste 46

Fælles

Bilag 1 - Navneopdeling af projektet 53

Fælles

Bilag 2 - Interviewguide til fokusgruppeinterview 55

Fælles

Bilag 3 - Vægttab og aktivitetsniveaus indflydelse på Peters helbred 57

Fælles

Bilag 4 - Peters antropometriske data 58

Fælles

Bilag 5 - Peters gennemsnitlige indtag på en hverdag 59

Fælles

Bilag 6 - Et eksempel på en dagskost i Peters nye diæt 60

Fælles

Bilag 7 - Metode til databehandling af fokusgruppeinterview 61

Fælles

Bilag 8 - De 9 retningslinjer 62

Fælles


54

Bilag 2 - Interviewguide til fokusgruppeinterview Det, der står i parentes, er vores hensigt med spørgsmålet. Vi har fra start forsøgt at medtænke, hvordan vi kan anvende deres svar og dialog i et sundhedspædagogisk perspektiv.

1. Fortæl om en typisk dag for dig, som din hverdag ser ud lige nu. Hvad bruger du dagen på fra du står op til du går i seng? (Intro - få alle i tale om et “nemt emne”)

2. Har jeres hverdag ændret sig betydeligt igennem de sidste 5-10 år? Hvordan? (Sygdomshistorier, familiære og jobmæssige ting)

3. Hvordan er jeres forhold til jeres praktiserende læge? (Barrierer og muligheder - Har det altid været sådan?)

4. Hvorfor tror I, at mænd generelt har sværere ved at gå til lægen end kvinder?

5. Hvis I prøver at tænke tilbage på tiden, før I fik tilbudt et forløb på Egedal Sundhedscenter. Hvad var så anderledes dengang? (Færre besøg ved lægen, dyrkede mindre motion, havde færre sociale relationer. Forsøg at få dem til at sætte ord på, hvad de fik ud af forløbet – OAS)

6. Hvad fik I med fra forløbet på sundhedscentret, som I kan bruge i jeres hverdag

nu? (Blev mændene klogere på den sygdom de har, de diætprincipper de skal følge, hvorfor motion er vigtigt osv.? - OAS)

7. Kan I huske, om der var noget I syntes, at I manglede dengang? Kunne forløbet have været skruet endnu bedre sammen? - (Møde dem hvor de er)

8. Hvis vi forestillede os, at vi skulle være med til at sammensætte et forløb kun til mænd her på Egedal Sundhedscenter, har I så nogle gode råd eller forslag, som I tænker kunne gøre forløbet endnu bedre? (Læringsforudsætninger, møde dem hvor de er, håndterbarhed)

9. På hvilke punkter, når det handler om sundhed og sygdom, synes I, at mænd og kvinder adskiller sig mest fra hinanden? (Få dem til at italesætte hvad mænd tænker/gør og vil have/ikke vil have – barrierer og muligheder)

10. Hvad er det bedste ved at være mand?


55

11. Hvad betyder rigtig meget for Jer i Jeres liv lige nu?

(Meningsfuldhed)

12. Hvad betyder de her motionsonsdage på Egedal for Jer? Hvad giver det Jer at komme her? (OAS)

13. Tænker I, at en læge eller en diætist skal/bør kommunikere anderledes til en gruppe af mænd end en gruppe af kvinder? Og hvorfor? (Barrierer og muligheder)

14. Hvad betyder et begreb som livskvalitet for Jer? (OAS)


56

Bilag 3 - Vægttab og aktivitetsniveaus indflydelse på Peters helbred

Mål Indsats

Opnå og opretholde et nær normalt

blodglukoseniveau

Gennem vægttab og motion øges insulinfølsomheden (31 s. 213).

Allerede ved vægttab på 2,3-4,5 kg se ofte et fald i

blodglukose (31 s. 212).

Normalisering af lipidniveauer Motion har en positiv indflydelse på lipidniveauet (32 s. 48).

Vægttab har en positiv indflydelse på lipidniveauet (32 s. 50).

Normalisering af blodtryk Selv et mindre vægttab vil resultere i et betydeligt fald i blodtrykket (80 s. 436).

½ times daglig motion kan sænke det diastoliske blodtryk

med ca. 5 mmHg (81).

Vægttab og et forøget aktivitetsniveau bør være gennemgående indsatser i Peters behandling (31 s. 223).


57

Bilag 4 - Peters antropometriske data

Højde: 180 cm

Vægt: 104 kg

Idealvægt: 60-80 kg (normal vægt BMI)

Vægtudvikling: Peter fortæller, at han i hele sit voksne liv har været lettere overvægtig og de

sidste 10 år har vægten været støt stigende.

BMI: 32,1 = moderat overvægt, klasse 1 13, s.402

Talje/Hofte ratio: måles med henblik på at følge udviklingen fra gang til gang.

Fedtprocent: måles med henblik på at følge udviklingen fra gang til gang.

Tidligere forsøg på vægtreduktion: Peter har tidligere forsøgt sig et par gange med vægttab

på egen hånd, men fortæller at han mangler nogle redskaber og en konkret kostplan.

Farmakologi: Peter er i medicinsk behandling med Ezetrol, som er et middel til sænkning af

total-kolesterol, der virker ved at hæmme absorptionen af kolesterol. Hvilket medfører, at der

udskilles mere kolesterol med afføringen, og at kolesterolindholdet i blodet derved falder (82).

Bivirkninger ved Ezetrol er træthed, abdominal-smerter, flatulens og diarré. Ezetrol virker også

hæmmende på absorption af plantesteroler, hvilket kan betyde, at Becel ikke har den ønskede

kolesterolsænkende virkning.

Figur 1. Biokemiske data og blodtryksmåling viser, at Peter har forstyrrelser i lipidbalancen og let hypertension

(30 s. 228)


58

Bilag 5 - Peters gennemsnitlige indtag på en hverdag


59

Bilag 6 - Et eksempel på en dagskost i Peters nye diæt


60

Bilag 7 - Metode til databehandling af fokusgruppeinterview

Til analysen af interviewet benyttede vi analyseredskabet “Kodning, Kategorisering og

Begrebsliggørelse”, for i store træk at kunne anskue, hvilke emner der var en del af indholdet samt

for at sidestille data med vores egne begreber (20 s. 72-77). Vi havde fokus var på det sagte samt på

interaktionen de interviewede i mellem, i det det indholdsmæssige sagte bliver præget af de

sociale former, hvorigennem det indholdsmæssige kommer til udtryk (20 s. 70). For at sikre at vi

afstedkom med data, som kunne anvendes her i projektets analysedel, arbejdede vi ud fra

følgende emner og arbejdsspørgsmål:

Sygdom

Hvordan er mændenes syn på og holdning til sundhed og sygdom? Hvad medfører det at

være syg? Og hvordan er mændenes selvopfattelse? Hvorledes er den påvirket heraf?

Anerkendelse

Hvilke faktorer nævner mændene som værende vigtige i mødet med sundhedsfremmende

instanser? Hvilke barrierer og muligheder italesætter de? Hvilke barrierer og muligheder ser

vi?

Oplevelse af sammenhæng

Hvilke kompetencer beskrives af mændene, som værende vigtige at besidde?

I deres hverdag? I deres hverdag som kronisk syg? Og hvordan kan disse udtalelser

anvendes til at styrke mændenes oplevelse af sammenhæng?


61

Bilag 8 - De 9 retningslinjer

Retningslinje 1 - Fælles sprog

Retningslinje 2 - Handlerum og før-glædes-billeder

Retningslinje 3 - Anerkendelse og selvopfyldende profeti

Retningslinje 4 - Manden følges tæt. Fysisk aktivitet inddrages

Retningslinje 5 - Små skridt og autonomi

Retningslinje 6 - Deltage i et anerkendende praksisfællesskab med andre lige(mænd)

Retningslinje 7 - Støtte og opbakning fra familie og nære venner

Retningslinje 8 - Fastholdelse af støtte fra netværk

Retningslinje 9 - Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (OAS)

mænd - kost...mænd - i et sundhedspædagogisk perspektiv bachelorprojekt 2 mænd. disse penge går...

Documents