Sanseintegration

Modul 2. 2019

Det kognitive hierarkipyramide

Sanseintegration

Eksekutive

funktioner

Hukommelse, opmærksomhed og

sprog

Sansning og perception

Arousal – vågenhed / mental energi

Læringsmål for undervisning

Viden om:

Sansernes funktion og sanseintegration.

Færdigheder:

Anvende skema til vurdering af sansebearbejdning.

Kompetencer:

Udredning af sansebearbejdningsforstyrrelser.

Planlægge en tilpasset sensorisk indsats for en specifik borger.

Sanseintegration

Sansning og perception

Nihil in intellectu qoud non prius in sensu

”Intet kommer ind i intellektet, før det har været i

sanserne”

Sanseintegration

Definition på sanseintegration

Sanseintegration

”Sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer

sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at

bruge kroppen effektivt i omgivelserne. De rumlige og tidsmæssige

aspekter fra forskellige sansemodaliteter bliver tolket, sammenlignet

og forenet.

Sanseintegration er bearbejdning af information.

Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde

informationen fra sanserne i et fleksibelt, konstant skiftende

mønster; med andre ord, hjernen må integrere.”

(Ayres,Jean1989)

Sanseintegration

Hvad er sanseintegration

Sanseintegration

Nervesystemet

Sanseintegration

Sanserne – de primære og sekundære

Sanseintegration

Sans Arten af impulser

Synssansen Visuelle

Høresansen Auditive

Lugtesansen Olfaktoriske

Smagssansen Gustatoriske

Berøringssansen Taktile

Vestibulærsansen Vestibulære

Muskel-ledsansen Proprioceptive

Sansebearbejdningsområder

Sanseintegration

Sanserne – de primære

Sanseintegration

Den taktilsansen

Den vestibulære sans

Den proprioceptive sans

Den taktile sans/berøringssansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Den taktile sans

Sanseintegration

To typer respons på taktile stimuli

Forsvar/beskyttelse

Diskrimination/udforskning

Somatosensorisk og motorisk cortex

Sanseintegration

Oxytoxin

Sanseintegration

”Tilknytnings-hormon”, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen

Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin

Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati

Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls

Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer

Vanskeligheder med taktilsansen

Konstant stresset – får det dårligere i løbet af dagen

Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde – kan føles

som en 3. grads forbrænding

Tendens til at kradse og klø sig

Problemer med personlig hygiejne

Behov for stort personligt rum

Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad – eller

har konstant noget i hænderne

Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet

Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet

Spytter ud eller afviser bestemte typer mad

Sanseintegration

Selvstimulation: Selvmutilation:

Holder konstant noget i

hænderne

Smører sig med cremer, spyt

etc.

Hånd til mund / læber kontakt

Kører hånd rundt i håret

Sidder på hænder og fødder

Vrider hænder

Trækker sig i håret

Kradser, bider, river sig selv

Gnider sig til blods

Slår sig selv

Vanskeligheder med taktilsansen

Sanseintegration

Vestibulærsansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Den vestibulære sans/ligevægts-balancesansen

Sanseintegration

Ligevægts- og balancesystemet er det samlende system. Det former et menneskets grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden

Specielt betydning for holdnings- og balancereaktioner, styring af øjets bevægelser, regulering af hastighed

Impulser fra det vestibulære og det taktile system påvirker det autonome nervesystem

http://www.youtube.com/watch?v=pEbILhUc1Pc&feature=related

Vanskeligheder med vestibulærsansen

Højdeskræk og angst for at falde

Anspændt og meget forsigtig – vil helst

ikke bevæge sig

Let søsyg - køresyg

Får kvalme ved hurtige bevægelser

Utryg på trapper og skrånende underlag

– holder sig ved væggen

Reagerer forsinket på fald, snubler let

Søger ofte aktiviteter med ”sus” på /

kraftig stimulation

Gynger, rutsjer, hopper gerne med

voldsom kraft

Sanseintegration

Vanskeligheder med vestibulærsansen

Selvstimulation:

Virrer med hovedet

Snurrer rundt

Konstant i bevægelse

Løbespurts

Vinke eller knipse med fingre foran øjnene

Snurren med snore eller andet legetøj

Rokken frem og tilbage

Sanseintegration

Sanseintegration

Proprioception er sansning af egen krop.

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Den proprioceptive sans

Den propriceptive sans

Proprioception har specielt betydning for kropsbevidsthed

Stillingsrefleks

Holdningsrefleks

Motorik/koordination

Sanseintegration

Vanskeligheder med proprioceptivsansen

Dårlig balance – brug for at støtte sig til synet

Svært ved at regulere muskelkraft

Klodset og kejtet i bevægelserne

Svagt håndgreb

Taber ofte ting

Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn

Dårlig kropsopfattelse – støder ofte ind i ting

Dårlig motorisk planlægning

Dårlig koordination – svært ved forflytninger af sig selv

Udtrættes hurtigt

Fysisk voldsom ved andre mennesker eller genstande

Sanseintegration

Vanskeligheder med proprioceptivsansenSelvstimulation: Selvmutilation:

Sanseintegration

Går på tåspidserne

Bruger pincetgreb

Klatrer op alle vegne

Hopper og springer

Slå hænderne mod hinanden i

overdreven grad

Skærer tænder

Bider i genstande

Stopper fingre/hånd i halsen

Sluger ting og trækker op igen

Skriger / vibrerende lyde

Hænger / trækker i alt muligt

Slår hovedet ind i væg etc.

Kaster sig ind i væggen

Slår sig selv voldsomt

Bider sig selv i hånd / håndled etc.

Skærer sig

Lillehjernen - cerebellum

Sanseintegration

• Udvikling og modning fra 8 mdr. -

ca. 25 år

Betydning for:

Muskeltonus

Bevægelsespræcision og timing

Ligevægts- og balancereaktioner

Automatiserede bevægelser

Sanserne – de sekundære

Sanseintegration

Den visuelle sans

Den auditive sans

Den gustatoriske sans

Den olfaktoriske sans

Den visuelle sans/synssansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Synsmodaliteten

Sanseintegration

Modtagerområde for

synssansen

Virker i tæt samarbejde

med:

Den taktile sans

Den proprioceptive sans

Den vestibulære sans

Den auditive sans/høresansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Auditiv perception

Sanseintegration

I den bagerste/øvre del af temporallappen ligger Wernickes område:

Ord- og sproghukommelse Ordgenkendelse Hukommelse om ordets

motoriske billede

Funktionerne har især betydning for Det impressive sprog Det ekspressive sprog

Dermed stor betydning for:

Kognition

Indlæring

Social kontakt

Følelseslivet

Selvopfattelsen mm

Den olfaktoriske sans/lugtesansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Den olfaktoriske sans

Sanseintegration

Det kortikale center for lugtesansen ligger i det limbiske system og optager hos mennesket kun et lille område

De olfaktoriske impulser er de eneste sensoriske impulser, der ikke føres ind over talamus på vejen til cortex. Derfor skaber stimuli til den olfaktoriske sans hurtigt arousal

Hurtig tilvænning til stimuli

Den gustatoriske sans / smagssansen

Sanseintegration

Registrerer

Receptorer

Udvikling

Aldring

Arousal

Sanseintegration

Grad af vågenhed – hjernens elektro-kemiske grundaktivitet

Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed

Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn

Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft

Hypoarousal – lav mental energi

Hyperarousal – høj mental energi

Hjernestammen og formatio reticularis

Sanseintegration

Formatio reticularis er et langstrakt neuronnetværk, der ligger bagerst i hjernestammen

Produktion af transmitterstoffer, fx:

Dopamin

Serotonin

Hypoarousal - nedsat arousal

Sanseintegration

Svært ved at fastholde opmærksomheden ved rutiner

Har tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn fx ved TV og stillesiddende eller monotone aktiviteter

Foretrækker aktiviteter med højt aktivitetsniveau fx fest, ture mm.

Kan sove trods uro, også nye steder

Nedsat registrering af basale behov, som sult, tørst, temperatur

Holder sig mere vågen ved grovmotoriske aktiviteter end ved finmotoriske opgaver

Kontakt – og konfliktsøgende

Hyperarousal - øget arousal

Sanseintegration

Tiltrækkes af uro og situationer med højt aktivitetsniveau

Følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt

Virker ofte fysisk anspændt

Har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt

Fungerer og indlærer bedst i én-til-én eller afskærmede situationer

Påvirkes og smittes let af andres følelser

Lav stresstærskel og kan reagere følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt

Arousal-niveauet kan påvirkes af mange faktorer Sanseintegrationsproblemer

Medicin

Somatik

Stress

Omgivelserne, fx kedsomhed, utilpassede krav

Emotionel reaktiv forstyrrelse

Overbeskyttelse

Utilpasset døgnrytme

Sanseintegration

Ved hypoarousal

Tiltag ved søvnforstyrrelser/ relateret til arousal

Stimulere med noget kendt

Baggrundsstøj, dør på klem, musik med struktur

Duft, skyllemiddel

Taktile stimuli fx berøring, kugledyne, riflet fløjslagen

Vågelampe, lavalampe

Godnathistorier, fortællinger

Sove, hvor der er andre tilstede

Ved hyperarousal

Minimer stimuli generelt, husk på alle sanser

Stille miljø, rolig stemmeføring

Monoton berøring og monoton lyd som ”lydtapet”, der holder andre lyde ude

Tung og omsluttende dyne, evt. kajakpose til børn eller kædedyne

Glat lagen

Tætsluttende eller intet nattøj

Begrænset eller ingen belysning

Sanseintegration

Sansemodulation

Borgerens evne til at forarbejde

sensorisk information

Sammenhæng mellem borgerens evne

til at bearbejde sensorisk information

og borgerens adfærd ifm. udførelse af

dagligdags aktiviteter

(Jürgensen & Sparholt, 2005)

Sanseintegration

Sansemodulation

Sanseintegration

Model: Yerkes-Dodson law

Sanseintegration

Modulationsforstyrrelser

Sanseintegration

Kontinuum:

Overreaktion Underreaktion

Lav tærskelværdi Høj tærskelværdi

Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons

(Dunn, 2009)

Modulationsforstyrrelser Overreaktion: ofte overreaktion i mere end et

sansesystem – reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli

Underreaktion: underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input

Fluktuerende: vekslende reaktion

Pædagogiske overvejelser: lader personen sig styre af sin tærskelværdi – eller forsøger han/hun at arbejde imod?

Skal der fjernes/tilføres stimuli?

Lav registrering

”Bystander” -”Tilskuer”

Sensorisk søgende

”Seeker” -”Jæger” / ”søger”

Sensorisk følsom

”Sensor” -”Følsom”

Sensorisk skyhed

” Avoider””Undgår”lav

høj

Passiv/ går med Aktiv/ går mod

Neurologisk tærskel

Adfærd/

respons13

viss.dk

Sanseintegration

Modulationsforstyrrelser

Overreaktion: ofte overreaktion i mere end et sansesystem –reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli

Underreaktion: underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input

Fluktuerende: vekslende reaktion

Pædagogiske overvejelser: lader personen sig styre af sin tærskelværdi – eller forsøger han/hun at arbejde imod?

Skal der fjernes/tilføres stimuli?

Sanseintegration

Perception

Sanseintegration

Perception: de processer hvorved

vi tolker sansernes budskab

Perceptionsforstyrrelser kan

medføre vanskeligheder med at

overskue og improvisere

Forstyrrelser fx:

Berøringssansning

Dyspraksi

Dysleksi

Auditory Processing Disorder

(APD)

Perception

Sanseintegration

Perception - top-down

Iøflge en udnerøsglese på et egneslk uinvresiet bteyedrrkækefløegn vi srkievr bgosatvrene i igenntnig.

Det eenste vgitgie man sakl srøge for er at det frøtse og det sditse bgosatv er paldsreet krorket.

Rseten kan stå fludtsænidg frokret og aillgveel kan du lsæe det uedn porbeleemr... ! Det er frodi vi ikke lsæerhevrt bgsotav for sig, men hlee odret i et.

For mig froekmmoer det hlet urtolgit.

Alle dssie år med hråde sutdeir i lsæning og rstavetning... Og til hivlekn nttye!

Sanseintegration

Perception

Sanseintegration

Når vi ikke kan lave top

down må vi lave bottom

up

Perceptuel problemløsning

Sanseintegration

Generelle symptomer ved

sansebearbejdningsvanskeligheder

Sanseintegration

Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker

Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum

Forsinket, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk –

smerte, sult, mæt, kulde, varme etc.

Let afledelig

Uforudsigelige emotionelle udbrud

Perceptionsforstyrrelser

Kan ved sensorisk deprivation eller overstimulering vise sig som:

Perceptuelle forstyrrelser

Kognitive forstyrrelser

Affektive forstyrrelser

Sanseintegration

Sanseintegrativ dysfunktion

”Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af

impulser på en måde, som giver personen god, præcis

information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er

god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke

god til at styre adfærd.”(Ayres, 2005)

Sanseintegratoriske problemstillinger:

Besværliggør indlæring

Negative oplevelser for personen

(ofte) Uhensigtsmæssig adfærd/reaktion på krav og påvirkninger

Sanseintegration

Årsager til sanseintegrative forstyrrelser

Sanseintegration

Arvelig disposition

Miljøgifte og tilsætningsstoffer

Dårlig trivsel i fosterlivet

Sygdomme under graviditeten (evt. langvarigt sengeleje)

Mødre forgiftet u. graviditeten af f.x. medicin, alkohol, narkotika

Fødselskomplikationer

Iltmangel under fødslen

Præmature børn / kuvøsebørn

Sensorisk deprivation

Tidlig frustration

Mange sygdomsperioder

Overbeskyttede børn

Udviklingsforstyrrelser

Senhjerneskader

Reduktion af den totale mængde

sansestimulation ved en

eller flere sanser samtidig.

Stimuli kan være reducerede

eller fraværende

Sensorisk deprivation

Sensorisk deprivation: Reduktion af den totale mængde

sansestimulation (under- eller fejlstimulation)

Risiko for deprivation ved fx:

Begrænset eller ensidig stimulation i miljøet

Isolation og ensomhed

Langvarig sygdom – sengeliggende

Motoriske begrænsninger, nedsat fysisk funktionsevne

Tab eller reduktion af sansekanaler

Neurodegenerative sygdomme som demens, parkinson mm

Sanseintegration

Adfærdsforstyrrelser ved sensorisk deprivation eller

overstimulation

Udfordrende adfærd er ikke udtryk for neurologisk skade, men for

hvordan omgivelserne opfattes og vurderes – et udtryk for et

individs vanskeligheder med at mestre og tilpasse sig

omgivelserne(Tetzchner, 2003)

Sanseintegration

Lavt stimuliniveau i omgivelserne

Sanseintegration

Lavt stimuliniveau

i omgivelserne(sensorisk

deprivation?)

Manglende homeostase/

understimulering

Stimulisøgning- evt.

stereotopier

Højt stimuliniveau i omgivelserne

Sanseintegration

Højt stimuliniveau

i omgivelserne

Manglede homeostase

overstimulering/ manglende

overskuelighed

Tilbagetrækningevt. selvskaden

el.stereotypier

Påvirkning af sanserne - 3 niveauer

Sanseunderholdning: ureguleret påvirkning af sanserne

Sansestimulation: stimulering af enkelte sanser for sig (tilpasset -

ofte mere passiv stimulering)

Sanseintegrationsbehandling: mhp. at støtte en person i at

organisere sanseimpulser fra kroppen og omgivelserne (tilpasset

aktiv proces)

(Gammeltoft, 2009)

Sanseintegration

Påvirkning af sanserne - 3 niveauer

Sanseintegration

Sanseunderholdning: ureguleret påvirkning af sanserne

Sansestimulation: stimulering af enkelte sanser for sig (tilpasset -

ofte mere passiv stimulering)

Sanseintegrationsbehandling: mhp. at støtte en person i at

organisere sanseimpulser fra kroppen og omgivelserne (tilpasset

aktiv proces)

Sansestimulation

Sanseintegration

Formål:

At tilgodese en passende og varieret mængde sansestimuli

Nøgleord:

Motivation, nærvær, kontakt, hjælpe med at tilpasse aktiviteten til personen

Redskaber og aktiviteter:

Hængekøje, forskellige typer gynger

Trampolin

Rullebræt

Ridning

Musik, lyde

Forskellige smagsoplevelser

Forskellige dufte

Terapibolde

Massage/berøring/trykmassage

Snoezelen-aktiviteter

Vand, svømning

Sansekufferter

Vækkende stimulation – vestibulært og taktilt

Sanseintegration

Stimuli som øger arousal

Sanseintegration

Rotation, omdrejning

Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn

Frisk luft, vind, regn, sne

Skiftende temperaturer

Let berøring

Hurtig musik med fast rytme

Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste

Is

Dufte fx eukalyptus, kaffe, hvidløg

Store bevægelser, trampolin, dans

Gule og røde – stærke farver

Ro-givende stimulation – proprioceptivt

Sanseintegration

Stimuli som dæmper arousal

Gynge frem og tilbage

Ensartet rytme: 60-80 slag i minuttet

Varme – indpakning i blødt tæppe

Fast berøring – blive pakket stramt ind

Dybe tryk, berøring

Stille musik – med struktur

Crememassage

Dufte fx lavendel og citronmelisse

Ensartet bevægelse

Blå og grønne – dæmpede farver

Sanseintegration

Sansestimulation - sanseintegrationsbehandling

Sanseintegration

KONTROL af INPUT

Hvilke(n) sanser stimuleres?

Hvorfor? Viden og forståelse

Hvordan? Metode

Med hvad? Redskaber

Hvor? Omgivelser

Hvor længe? Tidsfaktor

Hvor meget? Omfang

Hvem? Personer

Start og slut

LÆS OUTPUT

Hvad sker der mht. arousal?

Tonus?

Respiration?

Ansigtsudtryk?

Andre fysiske tegn?

Adaptiv respons?

Kontakten?

Humør, trivsel?

Nærvær?

Kilde: Birgitte

Gammeltoft

Sanseintegrationstræning

Sanseintegration

Formål:

At afhjælpe specifikke sanseintegratoriske problemer

(ofte i samarbejde med terapeuter)

Udredning – sansebearbejningsanalyse

Pædago-gisk

udredning

Udviklings-beskri-velse

Sanse-bearbejd-

nings-skema

Forud-sætnings-observa-

tioner

Stress-profil

Neuro-screening

Kommuni-kations-

afdækning

Sanseintegration

Pædagogiske overvejelser

Sanseintegration

Afklaring af sanseintegratoriske problemer:

sensorisk deprivation eller overstimulering

Hvilke stimuli / aktiviteter opsøger personen?

Hvilke stimuli / aktiviteter afviser han/hun?

Ses der autonome reaktioner?

Hvordan er personens fysiske muligheder: hvilke stimuli er han /

hun forhindret i at opsøge?

Hvordan er personens psykiske tilstand: evt. psykisk betinget

sensorisk deprivation (motivation)

Sansebearbejdningsanalyse: Adfærdsmæssige indikationer på

problemer med sansebearbejdningen

Pædagogiske overvejelser

Sanseintegration

Betydninger fra livshistorie

Forudsætningsobservationer

Inddrage struktureret specialpædagogik

Forberedelse: hvad, hvor, hvordan

Fjerne unødige forstyrrende elementer

Tilpasse instruktioner, evt. visuelt støttesystem

og evt. begrænse verbal instruktion

Gruppearbejde: Studiegrupper

Sanseintegration

Sansebearbejdningsudredning og planlægning af

indsats

Tag udgangspunkt i den borger, I har valgt at lave

projekt om. Udarbejd sansebearbejdningsskemaet

Planlægge indsats med udgangspunkt i

sansebearbejdningsskemaet

Referencer

Sanseintegration

Ayres, Jean, A. (2005, 2. udg.): Sanseintegration hos børn. Kbh.: Hans Reitzels forlag

Bundy, C. Anita m.fl. (2002): Sensory Integration. Theory and Practice. F.A. Davis Company Philadelphia

Dunn, Winnie (2009): Living Sensationally. Understand Your Senses. Jessica Kingsley Publishers London and Philadelphia

Gammeltoft, Birgitte (2009): Sansestimulering for voksne. Forlaget fa. Gammeltoft. www.gammeltoft.org

Schibye, B. & Klausen, K. (2012): Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. København. FADL.

Lupien, S. J., Maheu, F., Tu, M., Fiocco, A. & Schramek, T. E. (2007). The effects of stress and stress hormones on human cognition: Implications for the field of brain and cognition. Brain and Cognition. 65: 209–237.

Anderson, K. J., Revelle, W. & Lynch, M. J. (1989): Caffeine, Impulsivity, and Memory Scanning: A Comparison of two Explanations for the Yerkes-Dodson Effect. Motivation and Emotion. 13: 1–20.

Sparholt, Ulla og Jürgensen, Katrine (2005): Test til børn skaber struktur i data. Fysioterapeuten Nr. 11 Juni 2005

Tetzchner, Stephen von (2003): Utfordrende atferd hos mennesker med lærehemning. Gyldendal Akademisk