Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2013

Naturportræt

temaiNterview

FaktaNy avis

Gør vi nok for at stoppe tilbagegangen i naturen

mød Jørn Jespersen, eksformand for natur- og landbrugskommissionen

Natur forsvinder

Natur og landbrug

nu i Danmark – genindvandret fra tyskland

avisen Natur & miljø kommer tættere på dig og vores resultater for naturen

– godt for både natur, landbrug og

forbrugeren

Natur & Miljø har fået en søster

Det VilDe SVin

BiogaS

Fenix Outdoor Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf:. 8620 2075 eller www. allraven.dkForbehold for trykfejl og udsolgte varer.

allerede i 1968 blev den første variant af Grønlands jakken lanceret. I år tager vi en ny model ud af garderoben, Greenland Parka Light. Udviklet i slidstærk g-1000 stof, som både er vind- og vandafvisende. Du kan nemt

forstærke g-1000 sto� ets egenskaber med Greenland Wax. Nu kan du ovenikøbet besøge en af vores forhandlere med en voksstation og lade deres specialuddannede personale gøre det for dig. Læs mere på www. allraven.dk

Greenland Parka LightGreenland Parka LightNils TrousersRobust buks med mellemhøj

talje og klassisk pasform i blødt G-1000 Silent med g-1000-for-stærkninger. Sikkerhedslomme

og standardlængde.Varenr: 81752

Totepack No.1 Smidig taske i kraftigt vokset stof, som kan bæres både på skuldrene, i

hånden og på ryggen. Lynlås i åbningen og sikkerhedslomme.

Varenr: 24203

Greenland Parka Light Sommerudgave. Uforet, lang parkaversion af den klassiske

Grønlandsjakke. Syet i slidstærkt g-1000 som også er vandafvisende.

Varenr: 81780

Fenix Outdoor Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf:. 8620 2075 eller oplyser nærmeste forhandler på tlf:. 8620 2075 eller www. allraven.dkForbehold for trykfejl og udsolgte varer.Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

allerede i 1968 blev den første variant af Grønlands jakken lanceret. I år tager vi en ny model ud af garderoben, Greenland Parka Light. Udviklet i slidstærk g-1000 stof, som både er vind- og vandafvisende. Du kan nemt

forstærke g-1000 sto� ets egenskaber med Greenland Wax. Nu kan du ovenikøbet besøge en af vores forhandlere med en voksstation og lade deres specialuddannede personale gøre det for dig. Læs mere på det for dig. Læs mere på www. allraven.dkwww. allraven.dk

Greenland Parka LightGreenland Parka LightEn ny klassiker

Nils TrousersRobust buks med mellemhøj

talje og klassisk pasform i blødt G-1000 Silent med Silent med Silent g-1000-for-stærkninger. Sikkerhedslomme

og standardlængde.Varenr: 81752

Fjällräven inviterer

NATURENS

DAG8. sep2013Find oplevelser og deltag på www.naturensdag.dk

Bliv vild med naturen på

Totepack No.1 Smidig taske i kraftigt vokset stof, som kan bæres både på skuldrene, i

hånden og på ryggen. Lynlås i åbningen og sikkerhedslomme.

Varenr: 24203

Greenland Parka Light Sommerudgave. Uforet, lang parkaversion af den klassiske

Grønlandsjakke. Syet i slidstærkt g-1000 som også er vandafvisende.

Varenr: 81780

3

t års intenst arbejde for at præge de næ-ste mange års natur og miljø-

politik er nu afsluttet. Dan-marks Naturfredningsfor-ening fik sat store og stærke natur- og miljøpolitiske af-tryk i de anbefalinger, som Natur og Landbrugskom-missionen netop er kommet med.

Vi har søgt indflydelse fra start til slut ved at give kon-struktive og helhedsorien-terede bud på et landbrug, der giver plads til en rig og mangfoldig natur. Vi ser gerne, at landbruget får et løft, men det kan ikke – som hidtil – ske ved at forarme natur og miljø. Det er der nu mulighed for at ændre. Anbe-falingerne samtænker nem-lig løsningerne for naturen med bedre økonomi i land-bruget. På den vis bør alle parter kunne se sig selv i en

ny start for natur og land-brug, og anbefalingerne får dermed en større chance for rent faktisk at blive gennem-ført modsat anbefalingerne fra tidligere tiders grønne kommissioner og udvalg.

Anbefalingerne er en lak-musprøve på regeringens reelle grønne vilje. En ræk-ke af dem kan uden videre sættes i værk. Anbefalingen om en naturfond, der skal forstærke indsatsen for na-tur og biologisk mangfoldig-hed blandt andet ved at købe sårbare landbrugsjorder op, kan der umiddelbart arbej-des videre med.

Registreringen af værdi-fulde naturarealer og den bindende udpegning af be-skyttet natur ligger lige til højrebenet, mens det også haster med at få sprøjtegif-te væk fra naturen og få be-skyttet grundvandet og der-med sikre fremtidens rene drikkevand.

Vi er særlig glade for de anbefalinger om et nationalt naturnetværk. Og vi er helt enige i, at der skal være mere natur på alle landbrugsarea-ler, og at EU’s landbrugs-støtte skal bruges til natur og miljøformål og dermed til fælles goder.

I vores optik er der ingen tid at spilde. Hvis politikerne tøver nu, skubber de både den økonomiske såvel som den økologiske regning for-an sig, og begge vokser sig blot endnu større. Antallet af ynglende viber i Vadehavet er halveret på blot 16 år, og på bare ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet, mens sommerfugle og humlebier er truede, fordi vilde blom-ster forsvinder. Det skal ses i lyset af, at vi skal have vendt tilbagegangen i naturen se-nest i 2020. Så opfordringen herfra lyder: Kom nu i gang, og hellere i dag end i mor-gen!

KOm NU I gANg!

NatureNs stemme |

Af Ella maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

Bliv medlemstegNer hos daNmarks NaturfredNiNgsforeNiNgKontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf. : 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

Bevar NatureN og tjeN lidt ekstra

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

BEVAR NATUREN OG TJEN LIDT EKSTRA

4 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

I denne Udgave ser vI på truet natur. Planter og dyr og deres levesteder forsvinder mellem hænderne på os, mens du læser dette. Vi har forpligtet os til at stoppe tilbagegangen i 2020, efter det ikke lykkedes med en tilsvarende målsætning i 2010. Men hvordan står det egentlig til i 2013, og hvad skal der til for at lykkedes med målsætningen, og vil vi det nok? Hvis vi valgte at bruge bare 50 øre for hver 100 kroner, en gennemsnitsborger betaler i kommunalskat, ja, så svarer det faktisk til en tredobling af budgettet til miljø- og naturbeskyttelse. Læs temaet om truet natur side 12.Det er ikke kun ulve, der er genindvandret sydfra. Vildsvinet er for alvor kommet tilbage til den danske natur. Læs naturportrættet om den store naturentreprenør på side 28. Og så har magasinet Natur & Miljø fået en søster. Tag godt imod Avisen Natur og Miljø, der fremover udkommer sammen med magasinet. Her vil vi gøre det endnu tydeligere, hvad dit medlemskab betyder for dig og naturen. Læs om andre medlemmers engagement, om vores indsatser og resultater for Danmarks natur og miljø. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. Det – og meget andet – kan du læse om i dette nummer af magasinet. God fornøjelse.

iljø, natur og landbrug skal fremover gå hånd i hånd. Det er præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen og den nu afgåede formand for Natur og

Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen enige om. Nu gælder det om at få politikerne til at tage ansvar, fastslår de samstemmende. Læs fra s. 22

e-mail: nm@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dkredaktør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: kop@dn.dkdesign: Morten Gorm, www.mortengorm.dkannoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

Tryk: Evers-Druck GmbHEmas-certificeretpapir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside: Naturepl.comTur-redaktør: Sofie Richter Bruhnse-mail: ture@dn.dk

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar.Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april.Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli.Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

dn grøn fordel: Lone Gudiksen Møllere-mail: lgm@dn.dk

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

341905

Side 22

#1

ju

ni 2

01

3

ww

w.dn.dk

Af S

ar

ah

Ris

bø

l Ja

co

bs

en

Freelancejournalist

N år borg

erne i H

vid

ov-re åbn

er for han

erne,

kom

mer va

nd

et ikk

e d

irekte

fra

gru

nd

-va

nd

et. I Hvid

ovre h

ar d

rikk

e-va

nd

et været ig

enn

em en

rens-

nin

g m

ed ak

tivt ku

l. S

åd

an

h

ar

det

væ

ret sid

en

19

95

, h

vor

kom

mu

nen

fa

nd

t

store mæ

ng

der a

f sprø

jtegiften

B

AM

i fem a

f seks k

omm

un

ale

drik

kev

an

dsb

oring

er. Det k

om

som en

kæ

mp

e overrask

else for k

omm

un

en og

my

nd

igh

edern

e, at sp

røjtegiften

overhoved

et ku

n-

ne foru

rene g

run

dva

nd

et. Man

tro

ede, at jord

ens n

aturlig

e ler-lag

besky

ttede m

od n

edsiv

nin

g.

– Prod

ucen

terne af d

et her m

id-

del h

ævd

ede, at d

eres prod

uk

ter blev n

edbru

dt. D

et er også rig

-tig

t nok

, at selve mod

erstoffet

til BA

M er h

urtig

t ned

brydelig

t. M

en selve B

AM

’en sived

e altså

ned

i van

det, og

det v

idste v

i ik

ke, fortæ

ller dav

æren

de m

il-jø

- og forsy

nin

gsch

ef i Hvid

ovre K

omm

un

e, Carsten

Raad

Peter-

sen.

Derfor ban

ede fu

ndet vejen

for stra

mm

ere politisk

e regu

lerin-

ger a

f brug

en a

f sprø

jtemid

ler, som

vi k

ender d

em i d

ag.

Hjælp til

natURSViGtEdE BØRn21.0

00 d

ansk

e børn k

omm

er ald

rig u

d i n

atur s. 6

DA

NM

AR

KS

N

At

uR

fR

eD

NI

Ng

Sf

oR

eN

IN

g

Læs m

ere s. 5

HVidoVREdRikkEVandEt

Hvid

ovre Kom

mu

ne h

ar ren

set sit drik

kevan

d i

18 år, ford

i sprøjtegifte

har foru

renet

gru

ndvan

det.

Der k

an g

å årtier end

nu

, før van

det er ren

t.

tVUnGEt til at REnSE

Tag

med

D

n på tu

rS

omm

eren byder på naturoplevelser landet over s. 8

Til k

am

p i d

et næ

re

Historisk

a

llé fredet

ulv

en er

velk

omm

en

Mød

et af DN

’s un

ge ak

tive m

edlem

mer s. 13

Lok

ale ildsjæ

le red

ded

e den

90

år gam

le røn

neallé i M

idtjylland

s. 15

ulven

har d

ræbt

Sven

Joensen

s får, men

det h

ar ikk

e gjort h

am til

ulveh

ader s. 14

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

100% oplevelser10% billigere

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

• TREKKINGSTØVLER• REJSE- & VANDRESKO• VANDRESANDALER• REJSERYGSÆKKE• SOVEPOSER• TELTE• REJSEBEKLÆDNING• UNDERTØJ• FLEECE• GORE-TEX• KLATREUDSTYR

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44 & 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

Danmarks største udvalg i The North Face. Vi er altid klar til at hjælpe dig.

DN_2013_4.indd 1 15-04-2013 11:33:29

DaNMarKs NaturfreDNiNgsforeNiNg

Nr. 2 · juNi 2013

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2013

Naturportræt

teMaiNterview

faKtaNy avis

gør vi nok for at stoppe tilbagegangen i naturen

Mød jørn jespersen, eksformand for natur- og landbrugskommissionen

Natur forsvinder

Natur og landbrug

nu i Danmark – genindvandret fra tyskland

avisen Natur & Miljø kommer tættere på dig og vores resultater for naturen

– godt for både natur, landbrug og

forbrugeren

Natur & Miljø har fået en søster

Det VilDe SVin

BiogaS

5

Indhold |

Naturens stemme Kom nu i gang

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

FaktaBiogas – godt eller skidt?

BiogasRen energi

Tema: Truet natur Gør vi nok?

Interview: Jørn JespersenEksformanden for Natur-

og landbrugskommissionen taler ud

Naturportræt: VildsvinNaturentreprenøren

LystfiskernaturenEr lystfiskeri godt for naturen?

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

FredningsrettenDen rigtige historie

BøgerNye bøger om natur og miljø

Spis naturenVilde frikadeller

NaturkatapultenTænd bål med tønder-svamp

Naturen på kryds og tværsLøs, send ind og vind

Naturportræt. Vildsvinet. s. 28

Lystfiskerne og naturen. s. 32

Fredningsretten. Få den sande historie om fredningsinstrumentet.s. 38

Truet natur. Natur forsvinder, mens du læser dette. Forskellen på, hvad der bør gøres, og hvad der reelt gøres, er for stor. Læs temaet om truet natur. s. 12

Side 12

42

44

46

48

3

6

8

10

12

22

28

32

36

38

25

redninger har gennem årtier væ-ret et enestående redskab for Dan-marks Naturfredningsforening (DN) i arbejdet for at beskytte Dan-marks natur. I naturbeskyttelses-loven af 1992, der senest blev revi-deret i 2009, læser man i paragraf 33 (stk. 3): ”En fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommu-nalbestyrelsen eller Danmarks Na-turfredningsforening.”

Det betyder, at når miljøministe-

ORD SØREN OLSEN FOTO MMMMM MMMMMMM

24 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

MMMMM MMMMMM |

riet, kommunerne eller DN foreslår en fredning, så skal det lokale fred-ningsnævn tage sagen op og kan herefter afgøre, om området skal fredes. Når en fredningssag rejses, påbegyndes i princippet en retssag, og DN’s juridiske rolle er som en beskikket advokat.

DN’s unikke rolle som uafhæn-gig advokat for naturen er blandt andet årsag til, at man kan stå på Skagens Gren med benene ben i hver sit hav og nyde synet af de vindblæste havklitter. Ved at rejse en fredningssag lykkedes det DN at beskytte dette nationale naturk-lenodie mod planlagte sommerhus-byggerier. Det samme gælder den mageløse udsigt ved Tystrup-Ba-

DN’S HISTORISKE RET TIL REJSE FREDNINGSSAGERDanmarks Naturfredningsforenings ret til et rejse fredningssager ved fredningsnævnene - på lige vilkår med miljøministeriet og kommunerne - er langt ældre end du tror! Og dette stærke redskab blev ikke givet under en munter kroferie med Thorvald Stauning og Erick Struckmann i 1936. DN’s unikke ret er i dag indskrevet direkte i naturbeskyttelsesloven, men blev tildelt foreningen tre dage før Danmarks første naturfredningslov trådte i kraft - i 1917!

velse Sø på Vestsjælland. Når man kan nyde den i dag, er det fordi DN har haft fredningsvåbnet i brug.

Men det er ikke alle, der synes om DN’s rolle som naturens advo-kat, og et par gange har spørgs-målet været oppe at vende. I et foreløbigt udkast fra naturfred-ningskommissionen, der fremsatte en betænkning i 1967, var DN’s ret til at rejse sager ved fredningsnæv-nene og til at udpege repræsentan-ter til fredningsplanudvalgene, bortfaldet.

Den seneste alvorlige sag indtraf for omkring 10 år siden, da DN rej-ste en fredningssag angående Kon-gens Have i Odense, hvilket forpur-rede en udvidelse af Odense Teater.

Dette fik det fynske folketingsmed-lem Lars Christian Lilleholt (V) til at forlange, at DN skulle fratages sin ret til at rejse fredninger. Det var der dog ikke flertal for i Fol-ketinget.

Men sådanne trusler er kun teatertorden, for DN’s ret til at rejse fredningssager er lovgiv-ningsmæssigt både ældgammel og stærkt grundfæstet.

Justitsministeriel anerkendelse i 1917DN blev stiftet tilbage i 1911 under navnet Foreningen for Naturfred-ning, og dens virksomhed var da begrænset til Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Fra begyn-delsen arbejdede man på en na-turfredningslov i samarbejde med andre foreninger gennem Fælles-udvalget af 1914; datidens grønne kontaktudvalg.

Dette førte til Lov om naturfred-ning af 8. maj 1917, som trådte i kraft den 1. juli 1917. Loven hørte under justitsministeriets ansvars-område, og tre dage før den trådte i kraft, den 28. juni, udsendte mi-nisteriet bekendtgørelse nr. 335, som omhandlede ”Anerkendelse af Naturfredningsforeninger”.

Det drejede sig om følgende tre foreninger: Foreningen for Natur-

fredning, Den Danske Turistfor-ening og Udvalget for Naturfred-ning, som alle var medlemmer af Fællesudvalget af 1914. De fik en anerkendelse i forhold til lovens paragraf 4 og 21, som handlede om hvem der kunne udpege med-lemmer af et naturfredningsråd og hvem der kunne stille krav om færdselsret til en privatejet strand. Denne anerkendelse medførte også en ret til at rejse en fredningssager ved fredningsnævnene.

Den Danske Turistforening ud-gav Turisttidende, som indeholdt masser af naturfredningsartikler. I maj 1917 optrykte tidsskriftet hele naturfredningsloven, og om de tre foreninger læser man:

”Navnlig følger det saaledes af sig selv, at naar … Naturfred-ningsforeningen, Turistforenin-gen, Udvalget for Naturfredning … indsender et Forslag, maa det paa Forhaand antages, at det er saa gennemarbejdet, saa vel underbyg-get, at Nævnene ikke kan vægre sig ved at behandle det, hvilket vel hel-ler ikke vil ske.”

I en artikel om, hvordan en na-turfredningssag rejses, skrevet af arkitekt og forretningsudvalgs-medlem Ejnar Dyggve, i DN’s års-skrift for 1926-27, nævnes at det vil ”være formaalstjenligt at støtte sig til Danmarks Naturfrednings-forening”, fordi ”Naturfredningslo-ven, som er udarbejdet paa Initiativ af Naturfredningsforeningen, an-erkender Foreningens Samfunds-arbejde, og der er givet Foreningen justitsministeriel Anerkendelse til at Føre Sagerne for Fredningsdom-stolen (Nævnet).”

Da Den Danske Turistforening skiftede navn til Turistforeningen for Danmark, fornyede justitsmini-steriet i 1926 sin anerkendelse med bekendtgørelse nr. 160. Det samme skete for Foreningen for Naturfred-ning, da den fra 1925 blev lands-dækkende som Danmarks Natur-fredningsforening. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om Anerkendelse af ’Danmarks Naturfredningsfor-ening’”, nr. 159 af 10. maj 1928, i henhold til ”Lov nr. 245 af 8. maj 1917 om Naturfredning”.

Derfor kunne landsdommer Al-bert Dornonville de la Cour, der

Bit modi volenda nulpa quo mi, nulpa volese cus.Di beriae et fugitis aris volo optaquam et repta voluptio maionseque dolup-tas apelenis demque corit et volupta ventur rerit et as nul-parum ium audipid esciasim ad que int omnim fuga. Ut res ut as vollo ipiende rnatem aperunt re-pudio nsequatus qui tenimagnatis modi coriatem. Tur

25

6 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

o m t r u e t n a t u r

af Danmarks 64.000 km vandløb er reguleret af mennesker. De få uregulerede vandløb findes primært i Danmarks skove.

danske dyre-, plante- og svampe-arter er truede viser undersøgelse. Men undersøgelsen dækker kun vurderingen af 8.119 arter eller ca. 33 % af den samlede danske arts-bestand. Der er ingen samlet overvågning med de truede arter i Danmark.

9 sommerfuglearter er uddøde i Danmark siden 1960’erne, og 5 arter står på tærskelen til at uddø. Det er især sommerfugle, der lever i Danmarks skove og overdrev, som uddør i disse år.

2 hjejle-par er endnu tilba-ge på den jyske hede. Op-dyrkningen af heden har betydet kraftig tilbagegang for flere danske fuglearter, bl.a. blev den danske ur-fugl erklæret uddød i 2001.

2

3

4

1-2 % af det samlede areal i Danmark er

udlagt til vild na-tur. Der er ingen urskov tilbage i Danmark, men 4 % af det samle-de skovareal be-

tegnes som naturskov eller urskovslignede skov.

5

1

2

1.508

90%

Dræber-gopler overlever dansk isvinterSelv efter to isvintre findes der stadig dræbergopler i de danske farvande. Forskere fra Syddansk Universitet mener derfor, at den invasive art er kommet for at blive. Den cirka 10 cm store gople kommer fra Syd- og Nordamerikanske far-vande og tåler ikke temperatu-rer under to grader. Så enten overvintrer den på dybt vand eller geninvaderer vores far-vande sydfra hvert forår.

Stjæler føde fra sildefiskDræbergopler er ikke farlig for mennesker, men de æder enorme mængder af zooplank-ton, som er en vigtig fødekilde for vores hjemmehørende silde-fisk. Samtidig skaber fraværet af zooplankton opblomstring af planktonalger, der falder til bunds og går i forrådnelse. Re-sultatet er iltsvind og masse-død blandt muslinger og andre bundlevende arter.

Har dræbergoplen fået en fjende?For nylig er der også fundet eksemplarer af melongopler i Limfjorden og ved Kerteminde. Melongopler findes i to arter, og den ene er dræbergoplens naturlige fjende. En DNA-analyse skal afgøre, om vi nu får hjælp fra naturens side til at holde dræbergoplen under bedre kontrol.

M i N i S t e r S k i f t e r t i l e l b i l

Skulle ministeren i stedet ønske at tage en hyrevogn til møder i hovedstadsområdet, kan det nu også gøres 100 % eldrevet. TAXA 4x35 lancerer i samar-bejde med Trafikstyrelsen fire eldrevne hyrevogne af typen Re-nault Fluence Z.E. Projektet støttes af Trafiksty-

relsen og er blevet til i tæt sam-arbejde med Better Place, Clean Charge og EA Energianalyse samt en række vognmænd. Hvis initiativet er en succes, forudsi-ger selskabets CEO Jacob Gul-mann, at hyrevognsselskaberne vil tage elbilerne til sig i stor stil.

16,92 øreSå går de

til natur- og miljøbeskyttelse

100 kr.Når en

gennemsnitsborgerbetaler

i kommunalskat

16,92 øreSå går de

til natur- og miljøbeskyttelse

100 kr.Når en

gennemsnitsborgerbetaler

i kommunalskat

KOMMUNEKASSEN

Taxaselskab

f ø l g e r T r o p

Tesla S har har som første motor-køretøj opnået 99 point ud 100 i en amerikansk biltest. Firmaet Te-sla hører hjemme i Californien og har til dato leveret næsten 10.000 elbiler i 31 lande. Til sommer kom-mer modelen S til Danmark.

Snart kvitter klima- og energimini-ster Martin Lidegaard sin benzin-drevne ministerbil til fordel for en eldrevet Tesla S i farven grøn, natur-ligvis. I et tidligere interview til DN forklarede ministeren, at PET’s sik-kerhedskrav afholdt ham fra at skifte til en elbil. Men nu har elbilerne altså også indhentet fossilbilerne, hvad sikkerhed angår.

Bilen lades under møderDen nye ministerbils officielle ræk-kevidde er 480 km, og den kan transportere ministeren til alle dele af landet på én opladning. Mens ministeren holder møder, oplades bilen på en af de mange hurtigla-destationer, der findes over hele landet.

9 x

77

nyheder |

Det nytter noget at samle affald i naturen. Hvis frivillige i hele landet ikke havde samlet affald de sidste fem år, havde der ligget 846 tons affald og næsten 1 million dåser mere ude i naturen. Årets affaldsindsamling var i uge 16, hvor 56.000 børn var tilmeldt til at samle i løbet af ugen og over 25.000 frivillige var ude og samle affald til søndagsindsamlingen 21. april.

Åbn døren for biodiversitetDen biologiske mangfoldighed har i mere end 100 år været i frit fald. Det ved seniorforsker Rasmus Ejrnæs på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mere om end mange andre. Al-ligevel mener han, at store dele af biodiversiteten strengt taget er unødvendig, og at de f leste truede arter grundlæggende er unyttige for os mennesker. Økosystemerne skal nok klare sig, selvom biodiver-siteten skulle kollapse, mener han. Men det er et spørgsmål, om vi mennesker kan leve med tabet, eller om vi oplever det som åndelig fattigdom, når arter forsvinder. I en af Aarhus Uni-versitetetsforlags Tænkepau-ser-småbøger gør den østjyske forsker op med vante forestil-linger og etablerede holdninger og vender naturforvaltningen på hovedet. Mennesket lever i en permanent skilsmisse med natu-ren, og det er ødelæggende for begge parter. I bogen Natur gi-ver han forslag til fredelig sam-eksistens. Man kan for eksempel lave en blomstereng i haven, og desuden skal der dannes natur-zoner i landskabet.

renault Zoe – ny elbil med længere rækkeviddeRækkevidde er elbilernes største udfordring, men nu lancerer Re-nault bybilen Zoe, der officielt kan køre 210 km på en opladning. Un-der praktisk kørsel vurderer FDM, at det giver en realistisk ræk-kevidde på 150 km. Det er mere end alle andre elbiler – undtaget Teslas modeller, der også er langt dyrere.

Varmepumpe skåner batterietElvarme begrænser elbilernes rækkevidde, men i den nye mo-del har Renault installeret en

varmepumpe, der er tre gange så effektiv som almindelige varme-systemer. For hver kWh el varme-pumpen bruger, producerer den 3 kWh kabinevarme.

Bremseopladning og specialdækSom noget nyt lader Renault Zoe også på batteriet, hver gang føre-ren træder på bremsen. Bilen er udstyret med specielle dæk, der har en lavere rullemodstand, så de spilder mindre af batteriets energi.

tænkepause Ny bog. Rasmus Ejrnæs: Natur, 57 sider, 30 kr., kan downloades gratis på forlagets hjemmeside. www. da.unipress.dk/bogserier/taenke-pauser/

16,92 øreSå går de

til natur- og miljøbeskyttelse

100 kr.Når en

gennemsnitsborgerbetaler

i kommunalskat

16,92 øreSå går de

til natur- og miljøbeskyttelse

100 kr.Når en

gennemsnitsborgerbetaler

i kommunalskat

KOMMUNEKASSEN

Er det godt nok? 16,92 øre?Så meget af din kommunalskat går til natur- og miljøbeskyttelse for hver 100 kroner en gennemsnitsborger betaler i kommunalskat.Kilde: Dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen

a f fa l d og næsTen 1 million dåser på fem år

8 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

Gylle fra én ko dækker dit årliGe elforbruGVed at udnytte gylle i biogasanlæg kan man forsyne mange mennesker med el og varme. Som en ekstra gevinst er afgasset gylle bedre gødning og mindre ildelugtende. Det er bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

ord Jens Rossen illustration Ritzau

Biogas produceres i anlæg, hvor hus-dyrgødning, organisk affald, egnet industriaffald og eventuelle energiaf-grøder blandes, opvarmes og afgasses

ved temperaturer på 35 eller 52 grader afhængigt af anlæggets type. I anlæg-get omdannes kulstof til biogas, der er en blanding af metan og kuldioxid. Hus-

dyrgødning afgasset i et biogasanlæg, reducerer udledningen af drivhusgas-ser fra landbruget. Gas brændt af i et kraftvarmeværk, erstatter fossil energi

Sådan virker et gylleanlæg

Fra ko til el

Gyllevogn Modtagertank

Blande tank

Pasteuriseringstank

70° 37°

Opvarmes til 70° i en time

Den afgassede gylle kommer tilbage til

landmanden som lugtfri gødning, der optages meget bedre

af planterne på marken

Gylle transporteres fra land-manden med gyllevogn og læsses af i modtagertanken.

ReaktortankNedkøles til 37°. Gyllen ligger i 28 dage og udvikler methan-gas

methan-gas

Afgasset gylle

Gasbeholder

Afsvovlningstank

REN GASKlar til

brug/distribution

m3

m3

kWh/m3

kWh

%

kWh-el

kWh/år/pers.

20

17,5

10

3.500

43

1.500

1.500

Én kos årsproduktion af gylle

Methan (CH4), som uddrives af én m3 kogylle

Energiindhold i én m3 methan (CH4)

Energiindhold i methan fra én kos årsproduktion af gylle

Virkningsgrad ved omsætning fra methan til el i gasmotor

Energi af en kos årsgylleproduktion, som ender på el-nettet

Én danskers gennemsnitlige el-forbrug

Fakta om biogasanlæg

8 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

9

Fakta | biogas

Landmændene kan spare kunstgød-ning, og der udvaskes mindre kvælstof til gavn for vandmiljøet. Lugten af afgas-set gylle er væsentligt mindre markant, der er dog set eksemper på, at der kan være lugtgener ved selve biogasanlæg-get, men dette er noget, der i nye anlæg er ved at komme under kontrol.I 1984 blev det første biogas-fællesan-læg i Danmark taget i brug. Op gen-nem 90erne blev mange nye etableret, og i 2011 var antallet vokset til 21.Hertil kommer omkring 60 gårdbio-gasanlæg og et antal anlæg, der pro-ducerer biogas på rensningsanlæg og lossepladser.

Investorerne tøverAftalen om grøn vækst og energiforli-get fra 2012 har gjort det mere attrak-tivt at producere biogas. Tilskuddet per kilowattime blev hævet, og anlæg-stilskuddet hævet fra 20 til 30 procent. Men der er lang vej igen.Manglen på lyst til at investere kombi-neret med en usikkerhed på, hvor stor

Økologien og investeRingeRneI Danmark er der kun et økologisk biogasanlæg, der i 2009 blev opført på Elmegård ved Bording. På grund af vanskelig-heder med at få anlægget til at håndtere energiafgrøderne, er det i dag opdelt i to linjer – en økologisk og en konven-tionel. Fire økologiske landmænd fik tilsagn om etablerings-tilskud, da der i 2012 blev udloddet 262 millioner kroner til etablering og udvidelser. Men det er usikkert, om de bliver etableret, da landmændene ikke kender de fremtidige ind-tægter.

Dn anbeFaleR

At al husdyrgødning så vidt muligt skal afgasses. At alt bionedbrydeligt affald skal afgasses. At fastsætte en afregningspris, der fremmer udbygningen

af biogasanlæg. At give mulighed for nye ejerformer af biogasanlæggene,

f.eks. en åben andelsmodel, hvor andre aktører end land-mændene kan være med.

At restprodukter fra biogasanlæg skal tilføres dyrkningsjorden.

som kul og olie og reducerer udledning af drivhusgassen kuldioxid.

BiogasDet er muligt at separere kuldioxid fra gassen og udvinde ren metan, der kan sælges via naturgasnettet eller anven-des som brændstof i transportsekto-ren. Anvendelse af biogas til produkti-on af el støttes. Det er politisk besluttet også at støtte opgradering af biogas-sen, så den kan komme i naturgasnet-tet eller bruges i til transport f.eks. til busser, skraldebiler eller lignende. De nye støtteregler kræver en EU-godken-delse, der endnu ikke er på plads.Kun DONG leverer i dag opgraderet biogas fra et rensningsanlæg i Frede-ricia til naturgasnettet.

MiljøfordeleDen afgassede gylle, affald med mere er letflydende og har en højere gød-ningsværdi, fordi den indeholder mere ammoniumkvælstof, der er lettere for planterne at optage.

Sådan virker et gylleanlæg

Fra ko til el

Gyllevogn Modtagertank

Blande tank

Pasteuriseringstank

70° 37°

Opvarmes til 70° i en time

Den afgassede gylle kommer tilbage til

landmanden som lugtfri gødning, der optages meget bedre

af planterne på marken

Gylle transporteres fra land-manden med gyllevogn og læsses af i modtagertanken.

ReaktortankNedkøles til 37°. Gyllen ligger i 28 dage og udvikler methan-gas

methan-gas

Afgasset gylle

Gasbeholder

Afsvovlningstank

REN GASKlar til

brug/distribution

m3

m3

kWh/m3

kWh

%

kWh-el

kWh/år/pers.

20

17,5

10

3.500

43

1.500

1.500

Én kos årsproduktion af gylle

Methan (CH4), som uddrives af én m3 kogylle

Energiindhold i én m3 methan (CH4)

Energiindhold i methan fra én kos årsproduktion af gylle

Virkningsgrad ved omsætning fra methan til el i gasmotor

Energi af en kos årsgylleproduktion, som ender på el-nettet

Én danskers gennemsnitlige el-forbrug

den fremtidige indtægt vil blive, får mange til at trække følehornene til sig.Og det er svært at finde folk i bran-chen, der tror, regeringen vil nå sit mål om, at halvdelen af al gylle i 2020 skal afgasses i biogasanlæg."Det er en udfordring at nå målet," siger specialkonsulent i Energistyrel-sen Bodil Harder, der er tovholder i den task force, styrelsen har nedsat for at undersøge og understøtte ud-bygningen af biogas frem mod 2020.Hvis det viser sig, at udviklingen går for langsomt, skal der i 2014 drøftes andre muligheder for at fremme pro-cessen herunder aftagepligt. Sekretariatschef i Brancheforenin-gen for Biogas, Bruno Sander Niel-sen siger:"Vi skal fastholde målet. Men for at nå det, skal vi pristalsregulere tilskuddet per kilowatttime. Herudover skal der findes penge til nye anlægstilskud gerne kombineret med statsgaranti på lån til investeringer."

9

et er svært at finde no-get ufordelagtigt at sige om biogas. Her skaber vi ren energi i en proces, der gavner vandmiljøet, lyder det

fra Erik Lundsgaard. Han har brugt 20 år af sit liv på den gas, der dannes, når bakterier sætter gang i forrådnelsen i en kontrol-leret proces. Siden 1993 har han været direktør for Hashøj Kraft-varmeforsyning. Året efter blev Hashøj Biogas etableret og er si-

10 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

den blevet fem gange så stor. Un-dervejs har branchen fået et bedre ry. Takket være bedre filtrering er lugtgenerne mindsket væsent-ligt. Erik Lundsgaard er direktør for begge andelsforeninger, der er ejet af henholdsvis forbrugere og landmænd. Både biogas og natur-gas ledes i lavtryksledninger til værkets to gasmotorer, der produ-cerer strøm og en betragtelig over-skudsvarme, der gennem rørsyste-mer ledes ud til de 483 forbrugere, der er tilsluttet fjernvarmenettet. Ud af en strømproduktion i 2012 på 19.500 MWh kom de 17.500 MWh fra biogas.

Landmandens cyklusGassen opstår under forrådnelse af gylle og organisk affald fra blandt andet slagterier, fiskefabrikker og medicinalindustri. Af de 20.000 ton bioaffald, der årligt afgasses i anlægget, kommer de 4.000 ton fra storkøkkener. En vognmand

henter gyllen hos landmanden og smider den af i Hashøj Biogas’ modtagertank. Det er også her, det øvrige organiske affald leve-res. Når han har smidt den friske gylle, fylder han op med afgasset gylle fra en af anlæggets tre lager-tanke og kører det ud til landman-dens lagertank ved bedriften. Det sker også, at han kører til en af de ti ekstra lagertanke anlagt rundt omkring for at spare landmæn-dene for lang transport, når de skal ud med gyllesprederen. Her er også landmænd, der selv hen-ter afgasset gylle fra lagertanken. Gylle, der lugter langt mindre markant, og i løbet af ingen tid bli-ver spredt på de omkringliggende marker. 21 landmænd er tilsluttet denne cyklus. Heraf leverer de 17 gylle, mens de sidste fire landbrug er baseret på planteavl. Når også de kan modtage afgasset gylle til markerne i samme mængder som svine- og kvægproducerende land-

DET Er rEN ENErGiPå biogasanlægget i Hashøj omdannes 60.000 tons gylle og 20.000 tons bioaffald årligt til 7,5 millioner kubikmeter biogas.

ord Jens Rossen foto LaRs aaRø

10 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

Flankeret af vindmøller er Hashøj Biogas et vartegn for bæredygtig energiproduktion.Biogaslageret består af en pvc-kuppel. Indvendig pustes en ballon op, efterhånden som gastrykket stiger. Herfra ledes gassen til Hashøj Kraftvarmeværk.Med tilskud har Hashøj Biogas bygget dette anlæg foran reaktoren eller rådnetanken, der kan separere C02 fra biogas og producere ren metan.

11

FeatuRe | biogas

11

mænd, skyldes det, at en fjerde-del af inputtet i biogasanlæggets modtagetanke består af organisk affald.

Processen i anlæggetFra modtagetanken føres gyllen og det organiske affald over i en blandetank og derfra videre til en knuser, så der sikres en ensartet blanding, der kan komme videre i rørsystemerne. Blandingen pas-serer tre varmelegemer, hvor den gradvist opvarmes til 70 grader.Det er den påkrævede temperatur i pasteuriseringstanken. Dem er der tre af. Og her skal blandingen stå i en time, før den ledes videre. Efter pasteuriseringen, og før blandingen når en af de to reak-torer, eller rådnetanke, tilsættes reststoffer fra alkoholproduktion, der indeholder myresyre og etha-nol. En blanding, der har vist sig at være meget aktiv i produktionen af biogas. Når bakterier bearbejder

indholdet i reaktorerne, omdannes kulstof til biogas, der er en blan-ding af CH4 og CO2. Og tempera-turen i rådnetanken reguleres ved hjælp af dosering af input af den pasteuriserede blanding til noget, der ligner den, der er i husdyrenes tarmsystemer.

Gennem to-tre uger dannes der gas af blandingen i rådnetanken, hvorefter blandingen ledes over i en af lagertankene. Gassen ledes over i en af de to gaslagre, hvoraf det ene af hensyn til eftergasnin-gen ligger oven på en lagertank med afgasset gylle. Gaslagrene er beholdere med en indvendig bal-lon, der folder sig ud, når trykket stiger. Lagrene er buffere, indtil gassen gennem lavtrykslednin-ger føres et par kilometer frem til en af de to gasmotorer på Hashøj Kraftvarmeværk.

Direktørens perspektiver"Der er perspektiver i at udbygge

biogasproduktionen. Og det kan lade sig gøre at udskille CO2 og dermed producere ren metangas til biler. Det kan erstatte benzin og diesel og give en renere tra-fik. Men jeg tror ikke på, vi når målene i Grøn Vækst-planen, om at halvdelen af husdyrgødningen skal bruges til produktion af bio-gas i 2020. Langt fra," siger Erik Lundsgaard. Problemet er, at der er for kort tid til afskrivning af nye investeringer. Så bankerne er tilbageholdende med at låne penge ud til nybygning og udvidelser. Med det seneste energiforlig steg tilskuddet til biogas til kraft-varme fra 0,79 til 1,15 kroner per kwh. Men producenterne skeler til Tyskland, hvor producenterne får op til 23 eurocent eller 1,71 kroner per kwh."Statsgaranterede lån er en bedre ide, der vil lokke flere til at inve-stere end med de nuværende an-lægstilskud," mener direktøren.

Erik Lundsgaard inspicerer den nyeste af de to gasmotorer på Hashøj Kraftvarmeværk.

enerelt er Dan-mark drænet, gødet og kulti-veret i en grad, så grænsen mellem natur

og kultur er trukket som efter en lineal.Naturen lider af mangel på plads, spillerum og kontinuitet. Den er blevet splittet op i større eller mindre bidder, hvor der ofte

er langt mellem godbidderne. Og det går ud over de kræsne spe-cialister, der ikke bare kan flytte med kort varsel og etablere sig nye steder, hvis deres gamle leve-steder går tabt.””Svampe, laver, vilde bier og in-sekter, der er knyttet til gamle løvskove med dødt ved, har det generelt meget svært i det dan-ske landskab. Og dagsommer-fuglene er gået dramatisk tilbage de senere årtier,” siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

G

Der skal meget til, før en art helt uddør i Danmark. Men der skal ikke nødvendigvis ret meget til for at indlede en nedtur. For et stigende antal arter i den dan-ske natur, er der et faldende an-tal levesteder. Flere og flere arter hænger så at sige i en tynd tråd, selv om de fortsat står på listen over arter i Danmark. For 50 år siden var der måske 100 lokali-teter, hvor en given art fandtes, i dag er der måske kun en hånd-fuld områder fra Skagen til Ged-ser, hvor den pågældende art kan leve.

12 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

ORD jan skriver illustRatiOn LLustra

n a t u r e n f o r s v i n d e r

13

tema | truet natur

Alle kan se naturen forsvinderOfte forsvinder planter, svampe og laver i anonymitet, men hos de meget synlige dagsommerfugle er det tydeligt for mange menne-sker, at der er sket et tab. Der kan være langt mellem levestederne for de kræsne arter.

”En halv snes arter af dagsom-merfugle er uddøde i Danmark si-den 1960’erne. Alene siden begyn-delsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsommerfugle, der alle er knyttet til lyse skove og skovlysninger. Derudover ba-lancerer en håndfuld arter af

dagsommerfugle knyttet til over-drev, hede, eng og skov på randen af udryddelse,” fortæller Rasmus Ejrnæs på baggrund af en aktuel analyse af ændringer i artsrig-dommen blandt danske dagsom-merfugle, som phd-studerende Anne Eskildsen er ved at lave.

Dagsommerfuglenes nedtur er med til at fortælle om de mest truede danske naturtyper. Gamle og lysåbne løvskove med faldne træer, der gradvist rådner og gi-ver livsrum til et utal af insekter, er sammen med skovlysninger og skovenge bevokset af rige urte-

samfund blevet sjældne.Det samme er næringsfattige,

afgræssede og blomsterrige over-drev og våde hedeområder med klokkelyng og klokkeensian.

”En lang række arter af biller med den uddøde eghjort som den mest kendte er sammen med træ-bukke og smældere gået tilbage, fordi de danske skove er blevet fattige på svækkede træer og dødt ved. Også svampe er laver er gået tabt i vores mest artsrige naturty-pe, den ældgamle urørte løvskov. Op imod en tredjedel af skovens arter lever på og af gamle svæk-

I løbet af de seneste 200 år er det danske befolkningstal femdoblet, så der i dag bor godt 5.600.000 mennesker i Danmark. Byer, veje, havne, fabriksanlæg, råstofindvinding

og industrilandbrug har lagt beslag på størstedelen af landets 43.000 kvadratkilometer. Der bliver mindre og mindre natur tilbage. Passer vi godt nok på resterne?

14 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

kede træer og dødt ved. I dag har vi kun 4.500 hektar urørt løvskov i Danmark, der engang var et skovland. Det er under 1 promil-le af det danske landareal, siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren påpeger, at de gamle danske løvskove ikke en-gang er beskyttet, og de kan af-drives i morgen og konverteres til nåletræ.

Beskyt gamle løvskove ”Hvis man vil beskytte mange af de truede arter, der er afhængige af urørt skov, bør staten købe fle-re gamle løvskove fri af al forstlig drift og sikre levestederne for de specialister, som har helt særlige krav til livet i skovmiljøet,” siger Ejrnæs.

Den kendsgerning, at Danmark har ondt i biodiversiteten, når det handler om specialiserede arter med beskeden mobilitet og ringe evne til at sprede sig, bliver ofte overskygget af glæden over de spektakulære arter, der vandrer ind og bliver mere almindelige.

”Det er bestemt glædeligt, at krondyr og dådyr er i fremgang, mens bæver og bison er hjulpet på vej, og ulven er kommet af sig selv. Også de store rovfugle, flere gæs, traner og svaner er i fremgang. Højmobile generalister skal nok klare sig, bare vi giver dem fred, men hvis vi vil bevare de sarte og kræsne, må vi sætte målrettet ind. Da handler det om at beskytte overdrevene, klitterne, moserne, de gamle løvskove, de uregulerede vandløb, kysterne og de rene søer med det hovedformål at sikre biodiversiteten,” siger Rasmus Ejrnæs.

I disse år hører de meget arts-rige afgræssede overdrev til den mest truede naturtype i

det danske landskab. Men selv om kun en brøkdel af tidligere tiders overdrev er tilbage, og i princippet er beskyttet af Naturbeskyttelseslo-ven, så fortsætter nedturen for over-drevene.

Det siger Peder Størup, der er manden bag hjemmesiden Natur-beskyttelse.dk, som siden foråret 2008 har stillet skarpt på og væ-ret advokat for Danmarks små oa-ser af moser, søer, heder, enge og overdrev, der formelt er beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelseslo-ven, men som alligevel fortsat bliver ødelagt som følge af byudvikling, næringsstofforurening og opdyrk-ning.

”I visse landsdele, hvor industri-landbruget præger landskabsbil-ledet, hersker der lovløse tilstan-de, hvor der ingen respekt er for paragraf-3-beskyttelsen af vores mindre naturområder,” siger Peder Størup.

”Her forsvinder der fortsat under ploven små oaser af artsrig natur. De få tilbageværende overdrev lig-ger ofte meget isoleret som øer i landbrugslandet, og de er stærkt truede af næringsstoffer og pe-sticider. Mindst 3 ud af 4 danske overdrev er negativt påvirket af overskydende gødning fra land-bruget,” siger Peder Størup, der på naturens vegne glæder sig over de søer og vådområder, som bliver genoprettet i disse år.

Men som han siger:”Det er som om, at strukturud-

viklingen i industrilandbruget hele tiden overhaler de positive til-tag, der sættes i værk fra samfun-dets side. De nøjsomme arter som overdrevenes blomster og sommer-fugle, der ikke tåler ret mange næ-ringsstoffer, bliver taberne. Også fordi der mangler græssende dyr i landskabet. Danmarks overdrev er den naturtype, der er mest overset i vores miljøpolitik. Og desværre tyder intet på, at tabet af biodiversi-tet er bremset, når vi taler om den lysåbne natur i agerlandet,” siger Peder Størup.

Mr. paragraf 3. Peder Størup er en forkæmper for den natur, der egentlig burde være beskyttet, men som alligevel forsvinder. Han står bag hjem-mesiden naturbe-skyttelse.dk

Alene si-den begyndelsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsom-merfugle

§3 beskyttet natur er truet naturDanmarks overdrev er den lysåbne naturtype, der huser det største antal rødlistede arter i den danske natur, enten der er tale om insekter, svampe eller blomster.

ORD jan skriver fOtO peder størup

15

tema | truet natur

Guldet i den danske natur er næsten væk, og der er blevet for meget sekunda-kvalitet og metervare uden gylden glans over alt for mange af de tilbageværende danske naturområder.

ORD jan skriver fOtO kristian ørsted pedersen

Hvor Blev GulDet Af

Overdrev, der aldrig har været dyrket bliver mere og mere sjældent. Omvendt er det netop den slags overdrev, der huser mange truede og rødlistede arter, der med fordel kunne beskyttes bedre end tilfældet er i dag.

G uldet er væk påpeger bio-logen, naturvejlederen og museumsinspektøren

Morten DD Hansen, når talen fal-der på Danmarks truede natur og artsrigdom.

”Vort lands bedste heder, de bed-ste højmoser og de bedste overdrev

og rigkær er væk. Det samme er de mest fuglerige våde enge og de gamles skoves blomsterrige lys-ninger. Der har i vores forvaltning af naturen de senere år været en frygt for, at der kunne opstå en A- og en B-natur, hvis vi gjorde mere ud af nogle lokaliteter frem

for andre. Men det har bevirket, at vi har mistet mange værdifulde naturområder, fordi der ikke i tide er blevet sat målrettet og massivt ind på at bevare guldet og deres klenodier af mange arter,” siger Morten DD Hansen, der er muse-umsinspektør på Molslaboratoriet, som er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Bevar specialisterne Strukturudviklingen i landbru-get har bevirket, at 58 procent af Danmarks areal er under plov, hvilket gør Danmark til verdens mest intensivt dyrkede land, mens Bangladesh ligger på andenplad-sen i den henseende. Den intensive dyrkning har bogstaveligt talt re-vet gulvtæppet, eller skulle vi sige plantetæppet, væk under en mang-foldighed af dansk natur i det åbne land.

”Hvis vi vil bevare artsrigdom-men bør vi målrettet beskytte de allerbedste naturområder i stedet for at sprede vores indsats. Be-gynd med at redde guldet og gå så ud fra de værdier, der er i det og som kan sprede sig derfra,” siger Morten DD Hansen.

”Det betyder for eksempel, at man konsekvent og målrettet skal sikre den afgræsning af de over-drev, hvor Danmarks sidste bakke-gøgeliljer vokser,” siger biologen.

”Vi skal også sikre Tøndermar-skens våde enge, så engrylen, brushanen, sortternen og den store kobbersneppe kan yngle. Og i skovene bør i det mindste staten gøre en større indsats for at opti-mere driften på arealerne, så den rigeste natur bliver tilgodeset og der sker en opprioritering af kam-pen for at bevare biodiversiteten. Hvis ikke der snart bliver gjort en indsats for at sikre flere lysninger i ældre løvskove, vil den rødlige perlemorsommerfugl måske blive den næste art, som uddør i den danske natur,” siger Morten DD Hansen.

Som samfund skal vi opruste kampen for at bevare specialister-ne og deres levesteder, for genera-listerne skal nok klare sig.

Det kunne være mottoet ifølge Morten DD Hansen.

16 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

TOP

3 tr

ue

De

pl

AN

te

Ar

te

rt

ru

eD

e D

yr

eA

rt

er

tr

ue

De

NA

tu

rt

yp

er

GammeL Løvskov Med gamle træer, dødt ved og skovlysningerUdbredelse: har dækket det meste af Danmark, men udgør i dag under en promille af det danske areal. Der er kun cirka 4.500 hektar urørt løvskov tilbage. Trussel: Udryddelse af skov og skovdrift med dræning, hugst, tilplantning og udeluk-kelse af græssende dyr fra skoven. Gammel løvskov er langt dårligere beskyttet end f.eks. enge, overdrev og strande, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Hvid sæksporeVokser på sure overdrev, og er afhængig af lys og lavt græs. Tåler ikke meget næring og for-svinder, hvis der bliver gødet på levestedet. Udbredelse: I 1948 var den på 50 lokaliteter. I dag vokser den kun på tre overdrev i Jylland, og der er kun 20-25 planter tilbage.Trussel: Orkideerne uddør, når levestedet gror til eller ødelæg-ges af kvælstofforure-ning eller forsuring.

rødLiG perLemorssommerfuGL.En af de sidste af vores skovlysningssommerfugle. Udbredelse: har været meget udbredt i Danmark, men er gået ekstremt hurtigt tilbage. Trussel: Sommerfuglen forsvin-der i takt med, at dens levested – den lysåbne skov, forsvin-der. Er ikke beskyttet på i modsætning til sortplettet blåful, som er på Bilag 4 over strengt beskyttede arter i EU.

ORD joHanne GabeL fOtO bert WikLund m.fL.

17

tema | truet natur

Kil

de:

Nat

urs

tyre

lsen

, M

orte

n D

D, R

asm

us

Ejr

næ

s A

arh

us

Un

iver

site

t, N

ikol

ai F

ribe

rg, A

arh

us

Un

iver

site

t, P

eter

Win

d, A

arh

us

Un

iver

site

t, d

en d

ansk

e rø

dli

ste,

’Dan

mar

ks

Bio

div

ersi

tet,

201

1, D

MU

, ’D

anm

ark

s N

atu

r fr

em m

od 2

02

0,

Det

Grø

nn

e K

onta

ktu

dva

lg,

17

GræsLand (overdrev) Hede og græsland med lang græs-ningskontinuitetUdbredelse: Historisk set den næst-mest udbredte naturtype i Danmark. I dag udgør græsland kun cirka en pro-cent af Danmarks areal. Tilbagegangen af hede- og græsland er mindst 90 procent af den oprindelige udbredelse.Trussel: Historisk set er græsland og hede hovedsageligt forsvundet på grund af opdyrkning og tilplantning med nåletræer. I dag er den største trussel tilgroning på grund af manglen-de græsning og tilførsel af næringsstof fra luft og omkringliggende marker.

våde naturområder – herunder naturlige uregulerede vandløb og rigkær, sumpet el- og askeskov, næringsfattige renvandede søer og nærings-fattige moser. Udbredelse: 85 procent af den oprindelige våde natur er forsvundet, fordi lavbundsjorde bliver drænet, vandløb reguleret og søer tørret ud. Der er ingen større intakte oprinde-lige vådområder tilbage i Danmark. Trussel: Den naturlige dynamik, der skaber de våde naturom-råder er ødeligt af dræning og opdyrkning. De tilbageværende vådområder lider under mangel på rent, næringsfat-tigt vand.

enGryLestrandenGsfuGLUdbredelse: Engrylen er i løbet af de sidste cirka 100 år gået fra at være blandt Dan-marks allermest almindelig fugle med 100.000 par til at være meget sjælden, så der nu kun er omkring 50 par. Trussel: Strandengsfugle er stærkt truede, fordi det blå bånd mellem eng og hav bliver drænet, opdyrket eller gror til.

tørvevioLTørveviolen vokser på fugtige enge med pilekrat. Udbredelse: Violen er i stærk tilbagegang og findes kun på én enkelt lokalitet i Jylland og to-tre lokaliteter på Sjælland. Trussel: Afhængig af fugtig eng og desuden følsom overfor klimaændringer, fordi Dan-mark udgør den sydlige grænse for dens udbredelse.

syLbLadUdbredelse: Sylblad var i 1958 på 13 lokaliteter. I dag findes den kun to ste-der i Vestjylland og Thy. Trussel: Sylblad vokser i dyndet i ren-vandede klitsøer og kan ikke tåle be-lastning fra udvaskning af kvælstof, som giver opblomstrende alger næring til andre planter, der overskygger den.

HasseLmusGnaver af syvsoverfamilie. Bevæger sig kun nødigt på jorden og er af-hængig af at kunne flytte sig fra træ til træ uden at skulle ned på jorden.Udbredelse: Der er i alt 56 loka-liteter i Danmark, men musen er i stærk tilbagegang. Trussel: Musens levested, den lysåbne gamle løvskov, forsvinder og tilbageværende levesteder bliver splittet op, så bestanden bliver adskilt, hvilket gør musen sårbar, fordi den ikke kan bevæge sig fra et levested til et andet ved f.eks. at krydse en kornmark.

18 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

Hvad betyder det for os, Når NAtur forsvINDer

ORD joHanne GabeL fOtO kristian ørsted pedersen

vis for mange arter forsvinder, forringes den økologiske funkti-

onalitet. Hvis eksempelvis for man-ge insekter forsvinder, bliver der ikke så mange fugleunger. Mange af vores trækfugle kommer herop, fordi her er mange insekter, som skal til for at fodre ungerne op. Be-grænser vi fødegrundlaget i yngle-sæsonen, så rammer vi fuglelivet. Det er de færreste mennesker, der ikke værdsætter fuglesang eller synet af en sommerfugl.”Peter esbjerg, Professor, Københavns Universitet, institUt for Plante- og miljøvidensKab

år vi arbejder og kon- centrerer os, bruger vi den fokuserede op-

mærksomhed, som brænder glu-kose af i hjernen, og gør os træt-te. Når vi er i naturen, bruger vi den receptive opmærksomhed, som giver fylde og lader batte-riet op. Vi mangler stadig at afdække den præcise årsag til naturens helbredende virkning. Men det er dokumenterbart, at naturen er en kur, som er virksom, gra-tis og uden bivirkninger.”Kjeld fredens, hjerneforsKer, foredragsholder

“Det skal ikke være menneskets arv, at der ikke er en masse

liv med plads til de, der er sære og anderledes. Dermed ikke sagt, at fem en halv million danskere bli-ver gladere, fordi der stadig findes en bille som månetorbist, der er afhængig af en kokasse på en syd-vent skrænt i et sandet overdrev på Møn. Men det er ganske enkelt vo-res pligt at forvalte denne her pla-net sådan, at der er plads til andre skabninger end mennesket selv. Det er et bud fra Gud.”morten d.d, biolog, natUrvejleder og tv-vært

iodiversitet har værdi både i dag og i fremti-den. Det omfatter natu-

rens stabiliserende funktioner ved omsætning af forurenende stoffer, CO2-lagring, vådområders vandtil-bageholdelse, og naturens “bibliotek” som ressource i videnskaben og som “forsikring” mod fremtidige trusler mod arters overlevelse. Biodiversitet og produktionen hænger sammen i en række erhverv. Folk har en glæde ved erkendelsen af en mangfoldig natur, og ved at naturen bidrager po-sitivt til rekreative oplevelser.”de øKonomisKe råd, Uddrag af vis-mandsraPPort om biodiversitet, 2012

et har værdi, at vi har en natur med stor arts-rigdom, fordi det har

praktisk betydning for os i fødeva-reproduktionen og medicinalindu-strien. Men det har også en værdi i sig selv. Det er vigtigt, at vi husker og accepterer, at naturen er dyna-misk, og der sker en ændring over tid. Arter udvandrer og indvandrer eller uddør – og sådan har det altid været. Vi skal ikke holde krampag-tigt fast i en bestemt naturtilstand, men se på, hvordan naturen og ar-terne udvikler sig som et hele.”lars hvidtfeldt, viceformand,landbrUg & fødevarer

“H

“N “D

“B

“D

betyder det egentlig noget for dig, at naturen forsvinder? betyder det noget, at artsrigdommen bliver lidt fattigere hver dag? Her er svarene fra økonomer, landbrug, naturvidenskab og hjerneforskning.

kosystemer yder tjene-ster til mennesker. Det vil påvirke os meget,

hvis atmosfærens sammensætning og iltindhold ændres. I sidste ende kan vi ikke trække vejret. Hvis ferskvandskredsløbet over tid æn-dres drastisk, har det også afgø-rende betydning for liv på jorden. Det kan få meget store økonomi-ske konsekvenser for landbrugets afgrøder, hvis bierne ikke er der til bestøvning. Så vi skal holde fast i, at det er afgørende at bevare øko-systemer og biodiversitet.”Inge Røpke, InstItut foR planlægnIng, aalboRg unIveRsItet

“Ø

19

tema | truet natur

19

Her skaL vi sætte ind for at redde naturen:

Sikre områder, hvor naturen har førsteret: Arealer skal tages ud af den intensive skov- og landbrugsdrift. Naturpleje som landbrugsdisci-plin: Naturpleje skal kunne få støtte fuldt ud på højde med det konventio-nelle landbrug og skovbrug. Beskyt gammel skov: Skove skal omlægges til urørt skov uden skovdrift og afvanding. Genskab vand-dynamik: Den våde natur skal genska-bes og sikres. Det kan blandt andet ske ved sløjfning af dræn og grøfter i områder med naturpleje.Bedre beskyttel-se af åben natur: § 3 beskyttelsen skal skærpes og for-bedres, så den reelt sørger for et stop for nedlæggelse og ødelæggelse af arealerne i den åbne natur.Overgangsnatur: Opdelingen mellem landbrug, skovbrug og byer har skabt skarpe skel mellem marker, skove, kyster og byer. En fjerdedel af vores arter er imidlertid knyttet til den overgangsnatur, der opstår i naturlige overgange fra for eksempel skov til åben natur. Næsten al overgangsnatur er fjernet, så den skal vi sørge for at genskabe eller sikre, hvor den endnu findes.

naturen skaLHave førsteret

72 procent af de danske dyre- og

plantearter er i tilbagegang. Tallet taler for

sig selv. Skal artsrigdommen og den truede

natur overleve, kræver det en samlet plan,

som giver naturen førsteret.

variation, plads og første-prioritet. Det er overskrif-terne i naturens rednings-plan. Ganske vist er planen ikke nedfældet. Men eks-

perter, almindelige naturelskere og verden venter på den. I foråret 2014 skal Danmark levere en plan til Biodiversitetskonventionens sekretariat. Vi har internationalt forpligtet os til at standse biodiver-sitetens deroute inden 2020. Des-uden har regeringen længe lovet en ’Naturplan Danmark’.

Indspil til planen skorter det ikke på. De økonomiske vismænd, Det Grønne Kontaktudvalg, grøn-ne organisationer, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Natur- og Land-brugskommissionen har lagt anbe-falinger på bordet. De peger alle i samme retning: Hvis naturen skal holde sig oprejst, må den have ryg-rad i form af en sammenhængende plan, der gør op med fragmenteret og vigende naturbeskyttelse.

”Vi skal sikre områder, hvor natu-ren har førsteret, heriblandt nogle større sammenhængende arealer,” siger specialkonsulent ved Biolo-

gisk Institut på Københavns Uni-versitet, Anders Højgård Petersen.

Naturen som formålSvagheden ved den eksisterende naturbeskyttelse er, at de beskyt-tede områder ofte skal alt mulig andet end at være natur. Enge, som er beskyttet af Naturbeskyt-telseslovens § 3, er ofte i land-brugsdrift. Private må lade area-lerne gro til, så de ”vokser” ud af paragraffens beskyttelse.

”Vil man have eng eller over-drev, som virkelig gavner de truede dyr og planter, så skal de drives med naturen som formål,” forklarer Anders Højgård Peter-sen. Han fortsætter til en anden grundpille i naturbeskyttelsen:

”Natura 2000 områder beskytter meget specifikke arter og naturty-per, men sikrer ikke artsrigdom-men bredt. Reelt er naturbeskyttel-sen meget fragmenteret.”

Ønsket om sammenhængende natur går igen i mange bud på en redningsplan. Det samme gør om-råder, der sikrer den truede natur. Senest udtrykt i Natur- og Land-brugskommissionens anbefalinger af et naturnetværk og en naturfond, der kan frikøbe naturarealer.

”Arealer skal tages ud af den intensive skov- eller landbrugs-drift. For eksempel arealer, som ikke egner sig til rentabel land-brugsdrift som lavtliggende fug-tige enge,” siger Anders Højgård Petersen.

Gammel skov kan redde megetGammel løvskov er et overset men vi-talt led i naturbeskyttelsen. Over halv-delen af de truede arter på den danske rødliste findes i de gamle skove. ”Hidtil har enge, overdrev og ky-ster været i fokus, mens skov er blevet opfattet som natur i sig selv. Men naturindholdet af vo-res skove er ikke beskyttet særlig godt,” siger Anders Højgård Pe-tersen.

Mere urørt skov er hovedanbe-faling i en ny evaluering af ind-satsen for biodiversitet i skovene og i De Økonomiske Råds rapport om biodiversitet. Vismændene lægger vægt på, at indsatsen i skov er relativt billig.

ORD joHanne GabeL fOtO kristian ørsted pedersen

20 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

aturens regn-skab er ellers ikke nemt at løf-te. Næsten ¾ af artsrigdommen har røde tal. Den svinder ind.

Men fungerende miljøminister, Pia Olsen Dyhr, siger med fast stemme, at der til foråret 2014 ligger en plan for biodiversiteten. Planen vil vise, hvordan vi inden 2020 når de 20 mål for bevarelse af biologisk mangfoldighed, som Danmark har skrevet under på i Biodiversitetskonventionen.

Mangler 19 ud af 20 målForeløbig er ét mål nået. 19 mål mangler. Vi skal altså lige nå at

indregne værdien af biodiversi-tet i nationale regnskaber, fjerne støtteordninger der skader bio-diversiteten og halvere tabet af alle naturlige levesteder. For blot at nævne nogle stykker. Hvordan gør vi?

”Vi skal have et sammenhæn-

gende naturnetværk i Danmark. Derfor skal vi se på, om vi kan forbinde de beskyttede naturare-aler, vi har. Det får vi en udred-ning om til efteråret,” siger mi-nisteren, der flere gange vender tilbage til de eksisterende Natura 2000-områder som løsningen. Områderne er grundlaget for et naturnetværk, og de beskytter artsrigdommen.

Natura 2000 områder redder imidlertid ikke i sig selv de tru-ede planter og dyr. Der er nem-lig fortsat intensivt landbrug og skovbrug på arealerne. Hvordan vil ministeren lette presset på na-turen her?

”Der er fokus på biodiversitet i Natura 2000 områderne med ek-

ORD joHanne GabeL fOtO kristian ørsted pedersen

Pia Olsen Dyhr lover det uden at blinke.

Denne regering kan, hvad forgængerne

ikke har magtet: At gribe dansk natur i

faldet mod fallitten.

N

Hvad Gør poLitikerne?

biodiversitetskonventionen Danmark har i 2010 underskrevet Biodiversitetskonven-tionen. I alt 192 har underskrevet konventionen. Samtidig blev der sat 20 arts- og biodiversitetsmål, som blandt andet betyder, at hvert land skal lave en strategi og handlingsplan for biologisk mangfoldighed. Planen skal være i gang senest år 2015.

EU’s 20 mål for 2020 EU Kommissionen har som opfølgning i 2010 vedtaget en strategi, der forpligter EU-landene på de internationale mål om at stoppe tabet af biodiversitet og økosystemydelser inden udgangen af 2020. Blandt de 20 mål er også krav til omfanget af naturarealer på land og i vand, halvering af hastigheden for tabet af arter, og pligt til inden 2020 at udfase eller omdanne incitamenter og støtteordninger, som skader biologisk mangfoldighed.

Ministerens store løfte

Vi skal have et sammen-hængende naturnetværk i Danmark

Pia Olsen Dyhr er barselsvikar for miljøminister Ida Auken.

21

tema | truet natur

Meld dig ind i en kogræsserforening eller et høslætlaug og vær med til at redde den truede natur på enge, overdrev og heder. Her er plante- og dyrearter dybt afhængige af, at om-rådet bliver græsset ned eller slået, så det ikke gror til. Du kan sagtens bo i byen og være med i en forening, der passer på en af de nærmeste naturområder. Du kan også starte din egen forening. Læs mere på www.dn.dk/le

Hvis du ikke har tiden til at tage dig af den truede natur, kan du støtte Danmarks Naturfredningsforening i at gøre det for dig www.dn.dk/stot

Mød op til arbejdsdage hvor åbne naturområder bliver slået og vedligeholdt. Se hvornår der er arbejds-dage på www.dn.dk/le

Sæt den truede natur på den politiske dagsorden. Spørg din kommune hvad de gør for den truede natur, hvor du bor.

Fortæl dine børn, forældre, ven-ner og andre om rigdommen ved forskellige arter, at natur er meget mere end bare grøn, at edderkop-per og andet kravl hører til i naturens spisekam-mer og er et tegn på biologisk velstand, at en rig natur ikke er pæn, lige og ensartet, men uforudsigelig, kringlet og forskelligartet.

det kan du selv gøre

www.dn.dk/natur

natur- oG LandbruGskommissionenNatur‐ og Landbrugskommissionen blev nedsat af regerin-gen, og har haft et år til at komme med anbefalinger til, hvor-dan udfordringerne for dansk landbrug kan løses, samtidig med at natur, miljø og klima får det bedre.

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 i alt 44 anbefalinger med 144 konkrete forslag. Herunder:En ny model for anvendelse af gødning på de danske marker. Ny regulering af staldanlæg til husdyrproduktion. Et nationalt naturnetværk og oprettelsen af en national naturfond. Markante ændringer af lovgivningen, bl.a. landbrugsloven og naturbeskyttelsesloven. Nye muligheder for investeringer og kapitaltilførsel, bl.a. nye låne‐ og kautionsordninger. Læs mere: www.naturoglandbrug.dk

vi når ikke i måLKan Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger bringe Danmark i mål med de internationale forpligtel-ser om at sikre biologisk mangfoldighed?

”Hvis vi gennemfører Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at etablere et naturnetværk og en uafhængig national naturfond, der kan finansiere netværket, så kan vi komme et godt stykke af vejen. Men vi når ikke i mål. Der er fortsat et behov for systematisk at gennemgå og tilpasse vo-res lovgivning og økonomiske virkemidler, så de i langt højere grad indrettes til formålet: At bevare og genskabe biologisk mangfoldighed. Desuden er der behov for en målrettet indsat for den biologiske mangfoldighed i skovene og i havet.”

ANN BErIT FrOSTHOLM, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

sempelvis naturvenlig skovdrift. Der er også afsat en pulje på 30 millioner kroner til beskyttelse af biodiversitet i private skove. Og så skal landbruget spille mere med i de beskyttede områder.”

pengene parkeretOm miljøministeren i den anled-ning vil gennemgå landbrugets støtteordninger for skadelige ef-fekter på biodiversiteten parkeres med svaret: ”Det ser vi fremadret-tet på.”

Det må stå til troende. I hvert fald er det ét af de 20 mål, som hun har lovet at nå. Fordelingen af støttekroner og andre kroner er desuden et helt centralt spørgs-mål natur og landbrugs fremtid. Skal landmænd kompenseres, hvis deres jord bliver vurderet som sårbar overfor gødning og sprøjtemidler? Skal arealer frikø-bes af en naturfond, som foreslået af Natur- og Landbrugskommis-sionen? Bliver der overhovedet en naturfond?

”Det taler vi stadig om i rege-ringen,” siger Pia Olsen Dyhr og medgiver, at en naturfond næppe når med i finansloven for 2014. Selvom der burde være rum for at afsætte flere midler til at indfri ministerens 20 løfter til naturen. I 2013 står der kun naturbeskyt-telse på 16 øre for hver 100 skat-tekroner.

Det bliver godt at se planen. Vi ringer til miljøministeren til for-året.

22 | Natur & Miljø | nr. 3 | 201222 | Natur & Miljø | nr. 1 | 201322 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

interview | Jørn Jespersen

23

ord Tine Gjerløv foto TerriToriumDer er forår i luften og anemoner i skovbunden, daNatur & Miljø mø-des med Jørn Jespersen og Ella Maria Bisschop-Larsen. Den nu tidligere formand for Natur og Landbrugskommissionen og præ-sidenten i Danmarks Naturfred-ningsforening har meget at tale om. Mødet i naturen kommer i kølvandet af Natur og Landbrugs-kommissionens anbefalinger.

Ny kurs for Natur og laNdbrug

i har en fantastisk chance nu til at rette op på den nedtur, der har ramt både landbrug og natur. får vi ikke ændret kursen nu, så risi-kerer vi en mangeårig ørkenvan-dring, hvor der sker lidt eller intet på naturområdet, og hvor landbru-get fortsætter, som det plejer, hvil-ket ikke er holdbart, fastslår Jørn Jespersen, der gennem et år har ledet arbejdet med at finde holdba-re løsninger på naturens og land-brugets udfordringer. Han mener, at danmark på begge områder er dårligere stillet, end vi behøver at være:

Et landbrug med op mod 400 mia. kr. i gæld og en natur, der har for lidt plads, for lidt sammen-hæng, ikke plejes nok, og hvor den biologiske mangfoldighed er truet. udfordringerne var sådan set enk-

23

le nok at skitsere for regeringens Natur og landbrugskommission: Vend udviklingen i landbruget og giv naturen et løft!

der stopper det enkle også, hvil-ket ses af de 44 anbefalinger og 144 forslag, kommissionen nu er kommet med. det er dog ikke svær-hedsgraden i anbefalingerne, Jørn Jespersen bekymrer sig om. det er den politiske vilje – eller mod, om man vil, til at følge anbefalingerne, han spændt afventer.

Nu er det op til politikerne”det er helt afgørende, at politi-kerne ser ud over snævre politiske hensyn og interesser og i stedet ser på, hvad vi som samfund kan opnå. de anbefalinger, vi er kom-met med, er nemlig en samlet pakke. der kan ikke plukkes efter

24 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

24 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

behag i vores bud, for så falder de samlede gevinster til jorden. den ene anbefaling er således den an-dens forudsætning. det indebærer så også, at ingen kan få det hele, mens alle vinder på at tænke i hel-heder, balancer og kompromisser. det kræver lederskab og politisk ansvarlighed,” siger Jørn Jesper-sen med direkte henvisning ikke bare til Christiansborg, men også til lederne i landbruget og de grøn-ne organisationer.

kort fortalt ligger der i anbefa-linger en række muligheder for, at landbruget skal kunne dyrke mere på visse jorder, end den nuværende regulering tilsiger. Miljøpåvirk-ningen skal således ikke længere reguleres ud fra antallet af dyr i staldene eller mængden af korn på marken men ud fra, hvor meget produktionen påvirker naturen. og her skal den samlede påvirkning ned. for at styrke naturen skal der blandt andet tages jorder helt ud af landbrugsdriften, og det ekstensive landbrug skal udvides og styrkes med dyr på græs. Et øget areal med økologisk produktion skal være med til at gøre en del af landbrugs-arealet markant mere miljøvenlig.

danmarks Naturfredningsfor-ening var også inviteret til at byde ind til kommissionen. Her var opgaven for foreningen netop at tænke i helheder. det vil sige, at det ikke var nok blot at kræve mere og bedre natur på alle arealer, men også anvise en farbar vej for land-bruget. den opgave tog foreningen på sig og fremlagde en række gen-nemtænkte og konstruktive for-slag, der både tilgodeser naturen såvel som landbruget.

”Jeg må sige, at medlemmerne i danmarks Naturfredningsfor-ening har fået god valuta for deres kontingent. I afsøgte, hvilke mu-ligheder, der var, og fokuserede så indsatserne. og så fandt vi ellers trådet. det kom gode faglige in-put, god politisk sparring, og ikke mindst udviste I stor realpolitisk dygtighed. derfor kan dN nu for-håbentlig i høj grad se sig selv i de endelige anbefalinger, siger Jørn Jespersen.

En af foreningens kongstanker – nemlig at tage den mest uprodukti-

24 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

interview | Jørn Jespersen

25

ve landbrugsjord ud af landbrugs-driften, fordi den typisk har stort naturpotentiale, er med i Natur og landbrugskommissionens anbefa-linger. Her foreslås en naturfond, der hvert år opkøber jord. staten skal som en basis skyde 300 mio. kr. ind i fonden årligt for at vise private fonde, at fonden er levedyg-tig. Men her har udviklingen over-halet virkeligheden. der er nemlig allerede nu udvist interesse fra en række fonde.

Fond med folkelig forankring”det er overraskende, men det vid-ner om, at det nu gælder om at kom-me i gang. Hurtigst muligt. også fordi det er afsindigt vigtigt, at fon-den får en folkelig forankring. Her behøver vi ikke afvente skæbnen for de øvrige anbefalinger. så det er meget positivt, hvis det arbejde sæt-tes i gang nu,” understreger Jørn Jespersen, der forestiller sig, at organisationer som dansk ornito-logisk forening og danmarks Na-turfredningsforening skal have en rolle i arbejdet med en naturfond. for Jørn Jespersen er arbejdet som formand for kommissionen formelt afsluttet. at han alligevel stiller op til interview vidner om, at han vil gøre sit til, at anbefalingerne føres ud i livet. Her véd den tidligere for-mand for blandt andet folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at det egentlige slag skal slås i folke-tingssalen.

og erfaringerne er ikke ubetin-get gode. således er anbefalingerne fra andre og for længst hedengang-ne grønne kommissioner endt med at samle støv i embedsmændenes skuffer med årelange konflikter mellem landbrug og natur til følge.

Grønt gennembrudalligevel tror Jørn Jespersen på,

at der denne gang er skabt basis for et gennembrud:”Vi har inddraget alle parter denne gang, og vi har anerkendt, at får landbruget ikke et løft, så gør na-turen det heller ikke. På den vis kan alle involverede se sig selv i vo-res anbefalinger og få ejerskab til projektet. det er et godt udgangs-punkt. derfor er den største udfor-dring nu at få politikerne til at gå

naTur oG landbruGskommissionenNatur og Landbrugskommissionen var en ekspertkommission med Jørn Jespersen for bordenden. Kommissionen blev nedsat af S-R-SF-regeringen og har haft et år til at komme med anbefalinger til, hvordan udfordringerne for dansk landbrug kan løses, samtidig med at natur, miljø og klima får det bedre. Forskellen mellem denne og tidligere kommissioner er, at anbefalingerne skulle samtænke en grøn men økonomisk bæredygtig omstilling af landbrugserhvervet, såvel som en sikring og udvikling af naturen.

jørn jespersenFødt 1955 Uddannelse: Civiløkonom, HD. Metier: 1994-2005: Medlem af Folketinget for SF 1994- : Indehaver af JJ Advice – rådgiv-ningsvirksomhed inden for miljøpolitik og ledelse 2007- : Direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi 2009-2010: Formand for VK-regeringens Akvakulturudvalg I perioden også: Formand for Folketin-gets fødevareudvalg1998-1999 Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 1999-2001.

26 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

foran og udvise lederskab. de skal turde se bort fra de højest råbende på fløjene og anerkende, at kun ved at gennemføre anbefalingerne i sin helhed, skabes der goder for os alle sammen. Hvis politikerne sylter anbefalingerne eller blot bruger dem, der passer deres eget bagland bedst, så risikerer vi ti til tyve års stilstand og nye skyttegravskrige mellem parterne, mens naturens deroute fortsætter,” advarer Jørn Jespersen.

Han er ikke i tvivl om, at de grønne anbefalinger har befolk-ningens opbakning:

”der er et udtalt og voksende ønske og behov fra befolkningen om god natur. danskerne elsker den, efterspørger den og bruger den, når den er der. og det kan jeg godt forstå. Jeg synes selv, at det er utroligt dejligt at få lærken tilbage i landbrugslandet, at høre frøerne kvække og i øvrigt opleve kryb og kravl myldre frem. så det handler ikke kun om, at vi skal leve op til in-ternationale forpligtelser men også om, at vi som borgere og samfund har et ønske om at bevare naturens mangfoldighed. Jeg håber, at vi nu for alvor kan komme i gang med arbejdet. og hellere i dag end i mor-gen,” siger Jørn Jespersen.

Jeg må sige, at medlemmerne i dN har fået god valuta for deres kontingent. I afsøgte, hvilke muligheder, der var, og fokuserede så indsatserne. og så fandt vi ellers trådet.

naTur oG landbruG i danmark Danmark er Europas hårdest udnyttede

landbrugsland.

62 procent af arealet dyrkes.

Naturen går tilbage som følge af store udledninger af kvælstof og sprøjtegifte.

Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet er på 65.000 ton årligt. Forbruget skal næsten halveres.

Landbruget sprøjter næsten dobbelt så ofte, som naturen kan bære og med stadigt mere miljøbelastende gifte.

Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage.

Haren er på den danske rødliste over truede arter.

På ti år er to ud af tre kirkeugler for-svundet.

Landbruget udleder 3185 ton CO2. Byerne i DK 134.

Kilde ”Sådan Ligger Landet”, DN

Jeg synes, at det er utroligt dejligt at få lærken tilbage i landbrugslandet, at høre frøerne kvække og i øvrigt opleve kryb og kravl myldre frem, siger den nu tidligere formand for Natur og Landbrugskommissionen.

27

Friluftsrådet fordeler Tips- og Lottomidler til Friluftslivet og støtter hvert år 400 store og små friluftsprojekter med i alt 60 millioner kroner. Frivillighed, partnerskaber og projekter, der kommer mange mennesker til gode prioriteres.

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del overskuddet fra Danske Spil.

Har du en ide til et projekt, der skaber nye og bedre muligheder for friluftsliv og naturforståelse, kan du søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Find inspiration til friluftsprojekter og kriterier for ansøgning om tilskud på www.friluftsrådet.dk/tilskud

Der er ansøgningsfrist 1. marts, 1. juli og 1. november.

Søg tilskud til friluftsliv

Foto

: Ja

cob

Fu

nd

er

skønt landhus med rigt fugle- og dyrelivSnesere Torpvej 8 – 4733 Tappernøje

kontantpris: 1.995.000udbetaling: 110.000Brutto: 10.785netto: 9.703

Grundareal i m2: 88.757Bolig i m2: 197 Opført: 1923/2008Udbygninger i m2: 283

Beliggende mellem Næstved og Præstø på en dejlig grund med både marker, levende hegn og to søer med rigt fugle- og dyreliv.

Haven er flot opdyrket med frugttræer, bærbuske, køkkenhave og drivhus med mange gode solkroge. Stuehuset (oprindeligt fra 1923) er løbende renoveret frem til 2008 og har i alt 193 m2 boligareal.

Se mere på www.landhuset.dk Kontakt Estate på tlf. 55770051

28 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

At stå ansigt til tryne med et vildsvin hører til dehelt store oplevelser i naturen. Meget taler for, atvildsvinet har overhalet ulven indenom og alleredehar etableret sig i den frie danske natur adskilligesteder i hovedlandet

ord jan skriver foto jan skriver, naturepl.com

29

naturportræt | vildsvinet

29

Gennem tiderne er vildsvinet blevet beskyldt for ganske meget, men prisen for det største roderi står grisen Lim-grim nu alligevel for. Limgrim var en kæmpestor vildso med 11 grise, og hun gav

sig til at rode så voldsomt i jorden i Nordjylland, at hun skabte en rende, så havet trængte ind i landet. Det er den rende, vi i dag kender som Limfjorden, Danmarks største fjordområde.

eg følte mig mentalt høj, men en kende lavbenet, da jeg banede mig vej gen-nem den næsten navlehø-je vegetation i den fugtige og forsommergrønne na-

turskov.I går stod jeg ansigt til mule

med mit livs første europæiske bi-son i hjertet af Bialowieza-skovene i det østlige Polen nær grænsen til Hviderusland. Nu ville jeg forsøge

at få skovens flyvende juvel, den sorte stork, i sigte. Det var med dén i baghovedet, at jeg nærmede mig en landskabelig lomme af lys over en af skovens moser, der var omgi-vet af saftige enge med alt godt i græsser.

Da var det, at jeg blev så for-skrækket, at hårene rejste sig stift i min nakke, hvilket slet ikke siger så lidt, for det var moderne at være langhåret dengang. Der lød en hvi-

30 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

Da var det, at jeg blev så forskrækket, at hårene

rejste sig stift i min nakke, hvilket slet ikke siger så lidt, for det var moderne at være

langhåret dengang

nen, en grynten og en hvæsen, og ”noget større” brasede af sted i vild flugt i den frodige underskov.

Jeg kunne ikke se, hvad det var, men det lød alvorligt. Så fik jeg lug-ten af svin i næseborene, og straks var jeg med. Aha, jeg var kommet på sporet af vildsvin. Det viste sig at være en hel familie. Sådan da.

SvinefamilieOrnefædre er solister upåvirkede af tidens ånd; de tager kun del i familielivets indledende manøvrer. Pludselig løb syv svin i kolonne frit frem i en lysning. Jeg havde for-styrret en vildso med smågrise, der pilede af sted i deres stribede pelse og lignede pyjamasklædte børn, som hang i deres mors skørter.

Den gamle og erfarne so førte an og ledte de små væk fra fjenden, den rygsækklædte skovturist fra Danmark. Og de stribede måned-gamle grise gjorde sig deres første erfaringer med det farlige menne-ske, der sikkert lugter så fælt i en vildsvinetryne, at der står 1-1 imel-lem os, hvad kropsnær stank an-går. Vildsvinene var hurtige som hunde og adrætte som hjorte.

Jeg havde forventet mig en noget anden og langsommere kadence af flæskestegens forfader. Der var ikke skyggen af dorske, fedladne tamsvin over de vilde svin. Dyrene var dog næsten lige så kompakte og kødfulde, som jeg kender dem fra tegneserien, når Asterix og Obelix vender hjem fra skoven med de gæve galleres livret på nakken.

Med al respekt for vildsvinet, så fremstår pattedyret som undersko-vens firbenede og terrængående kampvogn med en tryne så lang som en kanon og en rambuk af en forkrop ladet med rå og bisset ur-kraft. Fascinerende og frygtindgy-dende, men uden at det er for me-get af det gode. Der gik under et halvt minut, så havde naturskoven opslugt vildsvinefamilien, og audi-ensen var forbi. Jeg havde set flere haler end tryner, men oplevelsen prentede sig dybt i natursjælen.

Danske oplevelserSå gik der en rum tid, og mine skovture i Danmark var ikke læn-gere de samme efter at jeg havde

besøgt Europas sidste ældgamle og bedst bevarede naturskove i Polen og set det vilde og farlige liv i øj-nene. Ofte var det som at tage på rutineture i kulisser uden større dybde og rigt indhold for alvor.

Men en dag stak fornemmelsen af det uventede og overraskende på ny trynen frem. I kanten af det fug-tige krat, hvor brændenælder dan-nede et tæppe, lød der snøften og grynten, og i løbet af et splitsekund var jeg mentalt tilbage i Polen med naturskovens sitrende spænding og hvad sker der nu-fornemmelse.

For pokker da, det var et vild-svin i den frie danske natur. En orne med stive børster og rejste nakkehår større end mine egne tilbageværende. Ornen stak af, da den fornemmede min odør. Men jeg stod tilbage med en god følelse af at have mødt en beboer med indføds-ret i vores natur.

Vildsvin i DanmarkI 1801 blev Danmarks sidste vild-svin i landets oprindelige bestand, der vandrede ind efter den sene-ste istid, skudt i skovene ved Sil-keborg. Og en epoke var forbi. I nyere tid har der levet vildsvin i dyrehaver under hegn flere steder i Danmark, og de senere år er der tilsyneladende et stigende antal vildsvin, der etablerer sig i vores natur.

Nogle vandrer ind i landet på strejftog fra Tyskland, andre røm-mer formentlig fra danske indheg-ninger og stifter familie i det fri.

”Der kan sagtens leve flere hun-drede vildsvin netop nu i Jylland. At der er flere vildsvin i vores na-

tur, end man umiddelbart skulle tro, bliver understreget af det sti-gende antal indrapporteringer til den årlige vildtudbyttestatistik fra jægere, der skyder vildsvin, og fra folk, som er vant til at spore dyr i naturen. Der er dog en del hem-melighedskræmmeri omkring vildsvinet. Langt fra alle lodsejere ønsker at fortælle, hvis de har vild-svin i deres område,” siger Bo Hå-kansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Der lever faste bestande af vild-svin helt tæt på den dansk-tyske grænse, og selvfølgelig løber nog-le af dyrene nordpå. Fra Tyskland ved man, at vildsvinet er uhyre mobilt og uden problemer krydser Kielerkanalen, som, man engang troede, var en barriere for indvan-dring af pattedyr sydfra,” siger biologen.

Naturens mangfoldighedDN hilser vildsvinet velkomment, for pattedyret er en gevinst for mangfoldigheden i naturen.

”Vildsvinet fungerer som en le-vende plov i skovbunden, og fra undersøgelser i Skåne ved man, at der er en rigere og mere artsrig flora i skove, der huser vildsvin, sammenlignet med vildsvinefri terræner,” siger Bo Håkansson.

Men det er ganske vist, at vild-svinet kan anrette betydelige ska-der på marker, fordi det nu en-gang ikke kan holde trynen fra afgrøder som kartofler, gulerød-der, roer eller majs. Vildsvinet vil derfor uvægerligt blive en kilde til konflikter mellem landbruget og jagtens og naturens interesser.

”Det er meget vigtigt, at vi håndterer de reelle konflikter og fordeler goder og byrder i forbin-delse med en eventuel større ind-vandring og et velkommen til vild-svinet,” siger Bo Håkansson.

”I DN ser vi oprettelse af lokale vildtskadefonde som en mulighed. Der er ofte store indtægter i jagt-leje, da vildsvin er et skattet jag-tobjekt. Nogle af indtægterne fra jagtlejen kan så føres over i en fond, hvorfra landmænd kan få erstatning for de skader, som vild-svinene laver på de dyrkede mar-ker,” siger Bo Håkansson.

31

rapporter hvis du ser et vildsvinHvor mange vildsvin lever i den frie natur i Danmark? Sådan lyder det overord-nede spørgsmål i et projekt, som specialestuderen-de Astrid Moltke, Københavns Uni-versitet, er ved at lave i et samarbej-de med Landbrug & Fødevarer.Lodsejere, skovgæster og borgere, der færdes i naturen, kan bidrage med brikker til billedet af vildsvinets dan-ske udbredelse ved at fortælle om deres eventuelle observationer af vildsvin.Følg dette link og fortæl om dine iagttagelser:www.l.dk/vildsvinjs

Fra at have været en skattet og uund-værlig del af den daglige hushold-ning skiftede vildsvinet status, så det i stigende grad blev betragtet som et skadedyr, der åd afgrøder og rodede i markjorden. I skovbruget har vildsvi-net, hvor det lever i passende natur-lige bestande, ry for at være et nyttigt element, fordi det roder i jorden og reder op til skovens selvforyngelse. I dag er vildsvinet fredløst i den dan-ske natur. Pattedyret er lyst i band på grund af landbrugets interesser i industriel svineproduktion, der bliver eksporteret for milliarder af kroner.

naturportræt | vildsvinet

ystfiskere er i høj grad ”brugere” af den danske natur – men de bi-drager også til natur- og miljøpleje og lokaløkonomien. Lystfiskere har en unik tilknytning til natu-ren og kan være med til at gøre befolkningen mere natur- og mil-jøbevidste, både som mennesker og som forbrugere.

32 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

Over en halv million lystfiskereArne Kvist Rønnest fra ingeniør-rådgivningsfirmaet COWI var pro-jektleder på rapporten ”Lystfiskeri i Danmark”, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ud-gav i 2010. Rapporten redegør for størrelsesordnen og betydningen af lystfiskeri i Danmark.

”Lystfiskeri i Danmark er faktisk langt større end de fleste formoder,” fastslår Arne Rønnest. Det er en af de største fritidsbeskæftigelser her-hjemme, og i vores rapport kunne vi konkludere, at 616.000 danskere er på fisketur mindst en gang om året. Og så er folk under 18 eller

LYSTF ISKERnEER E T godE FoRdAnSK nATUR

L

33

ORD goRdon P. HEnRIKSEn fOtO FREdERIK LoREnTzEn

LYSTFISKERI og nATUR |

Lystfiskeri dyrkes af over en halv million danskere og er en af de mest populære udendørsbeskæftigelser herhjemme. Det påvirker selvfølgelig miljøet og naturen i Danmark.Læs her hvordan.

over 65 ikke engang talt med. Det svarer til 17-18 procent af befolknin-gen. Så effekten er stor på mange måder, og jeg er overbevist om, at den er overvejende positiv, når det gælder effekten på miljøet. I vores rapport nåede vi frem til en indde-ling af lystfiskere i fem typer, hvor-af den største gruppe, som udgør 30 procent, er dem, vi kalder ”Lyst-fisker i naturen”, og som gerne vil ”føle sig et med naturen” og derfor prioriterer fiskesteder med natur-oplevelse og god fiskevandskvali-tet. Undersøgelsen fastslår også, at denne gruppe er meget villig til at bidrage økonomisk til forbedret fi-

skevandskvalitet. ”Og når nu vi ta-ler økonomi, så viste undersøgelsen også nogle meget interessante tal. Danske og udenlandske lystfiske-res samlede omsætning kan gøres op til 2,85 milliarder kroner, og de skaber beskæftigelse til ca. 2.500 personer rundt omkring i Dan-mark,” konkluderer Arne Rønnest om rapporten.

Fyn viser vejenEt af de mest ambitiøse vandløbs-restaurerings- og sportsfiskerpro-jekter i Danmark til dags dato er Havørred Fyn, som har eksisteret i mere end 20 år.

”Det er et glimrende eksempel på, hvordan lystfiskeri kan være om-drejningspunkt for natur- og mil-jøarbejde med bæredygtig brug af naturen. Projektet har vundet en sølvmedalje ved FN’s Environmen-tally Sustainable Project Award i USA og har foreløbigt fjernet mere end 200 spærringer og åbnet op for mere end 500 kilometer vand-løb,” siger Martin Lerkenfeld, mar-ketingkoordinator i Havørred Fyn, som en der med god grund kan være stolt over, hvad de har udret-tet.

”Ti kommuner på Fyn samarbej-der for at udvikle selvreproduce-rende havørredbestande og sikre et godt fiskeri samt forbedre turist-erhvervets økonomi. Adskillige foreninger og frivillige lystfiskere bidrager også til arbejdet. Samar-bejdet i Havørred Fyn genererer år-ligt en ekstra omsætning på cirka 38 mio. kr. alene fra sportsfisker-turisterne. De omkring tre mio. kr., som de 10 kommuner årligt in-vesterer i projektet, får de tilbage gennem lokal meromsætning, og derved altså via kommuneskatten. De beløb geninvesterer kommu-nerne i Havørred Fyn-projektet. Pengene bruges til at restaurere og forbedre vandløbene og at hjælpe havørreden med at reproducere sig. Dette har nu affødt 28 fuld-tidsstillinger i brancher relateret til samarbejdet og giver, foruden flere fynske ørreder, også et bedre fiskeri og atter flere ressourcer til at værne om naturen. Det er på mo-derne dansk en win-win-situation både for naturen, sportsfiskerne, lodsejere, turister, kommunerne, erhvervslivet og den lokale jobska-belse,” slutter Martin Lerkenfeld.

Fishing Zealand – et ambitiøst projektPå Sjælland og i Nordjylland er succesen fra Fyn bestemt ikke gået ubemærket hen, og man er nu begge steder i fuld gang med at etablere lignende projekter, nemlig Havørred Limfjorden og Fishing Zealand. Paul Debois er chefkonsu-lent i Vordingborg Kommune og en af tovholderne i Fishing Zealand, et samarbejdsprojekt mellem Vor-dingborg og Odsherred kommuner

Lystfiskeri er også naturglæde. I rap-porten ”Lystfiskeri i Danmark”, udarbej-det af COWI, var den største gruppe-ring med omkring 30 procent af 616.000 personer de såkaldte ”lystfisker i naturen”, der prioriterer fiske-steder med natur-oplevelse og god fiskevandskvalitet.

34 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor alle Sjællands kommuner for-ventes at blive medlemmer på sigt.

”Oplevelsesbaseret turisme spil-ler rigtig godt sammen med for-bedringer i vandmiljø og naturen. Det er afgørende, at vi værner om miljøet, og lystfiskere kan bidrage til dette på mange måder. I forve-jen er mange lystfiskerforeninger meget aktive i vandpleje og andre miljøprojekter. Lystfiskere har selvfølgelig en personlig interesse i et sundere vandmiljø, som giver flere fisk, men jeg oplever også, at lystfiskere er meget bevidste om de-res effekt på miljøet. Vi ser i større og større grad frivillige genudsæt-ninger af fisk og en prioritering af bæredygtigt lystfiskeri. Flere fisk gavner ikke kun lokale lystfiskere, men det giver også muligheder for lystfisketurisme, som det lokale er-hvervsliv nyder godt af, og så bliver de også mere motiverede for at for-bedre miljøet,” siger Paul Debois.

”Vi er stadig i de begyndende fa-ser med Fishing Zealand, men vo-res ambitioner er store, og i løbet af de næste år har vi planer for bl.a. vandplejeprojekter, fokus på bære-dygtig lystfisketurisme samt en meget stor indsats for at give børn og unge gode oplevelser i naturen. Vi glæder os til fremtiden,” slutter Paul Debois.

”Værn vore vande” – lystfiskernes motto siden 1926Verner W. Hansen er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, som tæller over 20.000 medlemmer.

”Lystfiskeri er ikke en hobby, men en passion,” fastslår han. Kun 5 procent handler om fangstop-levelser, de resterende 95 procent handler om naturoplevelser. Derfor fylder miljø og natur meget i lyst-fiskeres bevidsthed, og det har det gjort længe. Faktisk var det sådan, at da Danmarks Sportsfiskerfor-bunds forløber, Dansk Sportsfi-skerforening, blev etableret i 1926, havde de mottoet: ”Værn vore van-de”. Og således længe før miljøbe-vidsthed og mere moderne udtryk såsom bæredygtigt lystfiskeri duk-kede op. Så selv om vi lystfiskere er ”brugere” af naturen, anser vi i også os selv som ”beskyttere” af

den. Dette kan bl.a. ses ved lystfi-skernes store frivillige natur- og miljøindsats, men også ved de krav vi stiller til os selv. For eksempel er der i mange foreninger indført strengere krav til mindstemål og fredningstider, end dem fiskerilov-givningen stiller. Mange lystfiske-re sætter også en del af deres fisk ud igen, så der er nok til fremtidige bestande,” siger Verner W. Hansen.

”Når en ung lystfisker starter, er der ofte fokus på mange og store fisk, men gradvis ændrer det sig, så naturoplevelsen kommer til at fylde mere og mere. På den måde er lystfiskeri med til at gøre rigtig mange danskere mere naturbevid-ste med tiden til stor glæde for alle, der sætter pris på den danske na-tur,” konkluder Verner W. Hansen.

Fødevareministeren: Lystfiskere er guld værd for naturenFødevareminister, Mette Gjerskov, bekræfter Verner W. Hansens be-tragtninger.

”Lystfiskere er både benyttere og beskyttere af naturen,” siger Mette Gjerskov, og fortsætter:

”Det går hånd i hånd. Jeg besøg-te for nylig Havørred Fyn, hvor de siger, at ørreden er sin vægt værd i sølv på grund af den udvikling og arbejdspladser, lystfisketurister skaber. Hvis ørreden er sin vægt værd i sølv, så er lystfiskerne guld værd for naturen. Vores vandløb er en af de vigtigste livsnerver i vo-res natur, og det ved lystfiskerne. Og hvad enten man besøger en genslyngning af en å eller et sted,

Naturoplevelse er 95 procent, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

35

Jeg håber, at lystfiskerorga-nisationer kan samle de mange lystfiskere om at fortsætte det gode arbejde for en ri-gere natur med selvproducerende fiskebestande

hvor der udlægges gydegrus, så mærker man engagementet og be-gejstringen for naturen hos lyst-fiskerne, noget som naturen nyder godt af. Tit er lystfiskernes frivil-lige arbejde også med til at give naturgenopretningsprojekter en lokal forankring. De kender den lokale å eller sø, de kender lods-ejerne, de kender kommunens folk. Og dette samarbejde er vigtig for at få projekterne til at lykkes,” siger Mette Gjerskov.

”Samtidig er lystfiskeri en ind-gang til naturen for nye generatio-ner. Og unges kendskab til naturen er hjørnestenen i fremtidens na-turbeskyttelse. Jeg føler, at jeg har mange lystfiskere bag mig, når jeg insisterer på en grøn omstilling af landbrug og fiskeri,” slutter hun.

”Jeg er stor tilhænger af bæredygtigt lystfiskeri og tror på, at det sikrer, at kommende generationer kan opleve den samme fiskeglæde, jeg selv gør. Det er essentielt, at vi værner om miljøet og vores vande. Hvis vi fisker med omtanke, kan vi sikre fremtidige fisketure til glæde for alle,” siger Gordon P. Henriksen

ELLA MARIA BISScHoP-LARSEn præsident i Danmarks Naturfredningsforening

DN’s præsident: Sammen kan vi flytte noget”Lystfiskeri får mange ud i natu-ren, og det er glædeligt. Det giver både børn og voksne en mulighed for at få naturoplevelser. Det er vigtigt for os at kende naturen, men også for naturen at vi bru-ger den. Glæden ved naturen er nemlig en forudsætning for, at vi passer på den. Lystfiskerorgani-sationer spiller en væsentlig rolle for naturgenopretning af vandløb og fjernelse af spærringer for at sikre fri faunapassage. Det synes at være gået op for mange lystfi-skere, at arbejdet for naturlige og rene vandløb med stærke, natur-lige fiskestammer i en mangfoldig natur er den bedste måde at sikre, at der er fisk at fange. Det giver en større naturoplevelse end put and take-fiskeri. De mange lystfiskere, der færdes langs vandløb, søer og kyster bidrager også med en form for overvågning, som er med til at sikre, at naturen ikke lider overlast, og f.eks. udslip af gylle stoppes i tide. Lystfiskeri er med til at gavne samfundsøkonomien, og der omsættes for betydelige be-løb. Havørred-Fyn projektet har demonstreret, hvordan naturind-satser kan være gavnligt for turis-men,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Miljøministeren: Det man elsker, passer man bedre på.”Vi bruger mange penge på, at vo-res vandløb kan få en bedre vand-tilstand,” forklarer Ida Auken.

”Skjern Å og Susåen er blevet genslynget, og så sent som i ja-nuar åbnede vi op for en tilskuds-ordning med 390 millioner i kas-sen, så flere kommuner kan lave vandløbsrestaurering. Gydegrus og småsten giver bedre forhold for ørred og laks, som lystfiskere fra hele verden kommer til Danmark for at fange. Hvis ikke der var den interesse fra kommunerne og lyst-fiskerne i at få gjort vandløbene til gode fiskesteder, så er det ikke sik-kert, det ville gå så godt med at få genskabt nogle gode, sunde vand-løb i Danmark,” siger Ida Auken.

”Det er også min klare fornem-melse, at jo mere man opholder sig i naturen, desto større interesse har man for at beskytte den. Derfor er det også noget af det, vi arbej-der med i forhold til den nationale friluftspolitik. Vi skal have flere til at benytte sig af muligheden for at være aktive i naturen, hvad enten man er kitesurfer, orien-teringsløber eller lystfisker. Det man elsker, passer man bedre på. Så når hundredtusindvis af danskere bruger naturen aktivt, så får vi lige så mange engage-rede og dedikerede naturambas-sadører,” konkluderer Ida Auken.

LYSTFISKERI og nATUR |

36 | Natur og Miljø | nr. 5 | 201136 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

FrihedBilledet er taget på Fur under en fototur rundt i Nordjylland. Det var en helt fantastisk jagt efter et motiv, jeg har drømt om gennem længere tid. Et naturligt vildnis i al dets kaos og uorden, samtidigt med de 2 blomster i midten samler

hele billedet. Jeg var opslugt, både af indhold, lys og framing. Elsker når fotoet får hjernen til at gå helt i stå, og man glemmer alt om-kring sig.

TeksT og foTo Pierre StachurSka

37

billedgalleriet |

37

NatureN laNgS mølleåeN

Den nordlige ende af dyrehaven er særlig smuk. Her løber Mølleåen de sidste af sine 36 kilometre, in-den den munder ud i Øresund ved Strandmøllen. Ved Raadvad kan man vinteren igennem se vandstæ-ren boltre sig i det iskolde vand og måske endda en isfugl, der spejder fra en pind lavt over vandet. Ved løvspring bliver farverne nærmest

syntetisk grønne, fuglekoret sæt-ter for alvor i gang, og duften af ramsløg fylder luften. Det var så-dan en formiddag, jeg fandt denne gamle Eg, som har stået hér i flere hundrede år og fulgt årets gang. Det må være et lykkeligt træ, der har slået rod netop dette sted!

TeksT og foTo david buchmaNN

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næ-ste nummer er den 15. juli. Bladet udkommer den 1. september. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

Send dit billede tilBilledgalleriet og vind 1.000 kroner.

redninger har gennem årtier væ-ret et enestående redskab for Dan-marks Naturfredningsforening (DN) i arbejdet for at beskytte Dan-marks natur. I naturbeskyttelseslo-ven af 1992, der senest blev revideret i 2009, læser man i paragraf 33 (stk. 3): ”En fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbesty-relsen eller Danmarks Naturfred-ningsforening.”

Det betyder, at når miljøministe-riet, kommunerne eller DN foreslår en fredning, så skal det lokale fred-ningsnævn tage sagen op og kan herefter afgøre, om området skal fredes. Når en fredningssag rejses, påbegyndes i princippet en retssag, og DN’s juridiske rolle er som en be-skikket advokat.

ORD Søren OlSen

38 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

DN’s unikke rolle som uafhængig advokat for naturen er blandt andet årsag til, at man kan stå på Ska-gens Gren med benene ben i hver sit hav og nyde synet af de vindblæste havklitter. Ved at rejse en frednings-sag lykkedes det DN at beskytte dette nationale natur-klenodie mod planlagte sommerhusbyggerier. Det samme gælder den mageløse udsigt ved Tystrup-Bavelse Sø på Vestsjæl-land. Når man kan nyde den i dag, er det fordi DN har haft frednings-våbnet i brug.

Men det er ikke alle, der synes om DN’s rolle som naturens advokat, og et par gange har spørgsmålet været oppe at vende. I et foreløbigt udkast fra naturfredningskommissionen, der fremsatte en betænkning i 1967, var DN’s ret til at rejse sager ved fredningsnævnene og til at udpege repræsentanter til fredningsplanud-valgene bortfaldet.

Den seneste alvorlige sag indtraf for omkring 10 år siden, da DN rej-ste en fredningssag angående Kon-

DN’s historiske ret til at rejse freDNiNgssagerDanmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager ved fredningsnævnene – på lige vilkår med miljøministeriet og kommunerne – er langt ældre, end du tror. DN’s unikke ret blev tildelt foreningen tre dage før Danmarks første naturfredningslov trådte i kraft – i 1917!

gens Have i Odense, hvilket forpur-rede en udvidelse af Odense Teater. Dette fik det fynske folketingsmed-lem Lars Christian Lilleholt (V) til at forlange, at DN skulle fratages sin ret til at rejse fredninger. Det var der dog ikke flertal for i Folketinget.

Men sådanne trusler er kun tea-tertorden, for DN’s ret til at rejse fredningssager er lovgivningsmæs-sigt både ældgammel og stærkt grundfæstet.

Justitsministeriel anerkendelse i 1917DN blev stiftet tilbage i 1911 under navnet Foreningen for Naturfred-ning, og dens virksomhed var da begrænset til Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Fra begyndel-sen arbejdede man på en naturfred-ningslov i samarbejde med andre foreninger gennem Fællesudvalget af 1914; datidens grønne kontakt-udvalg.

Dette førte til Lov om naturfred-ning af 8. maj 1917, som trådte i

39

Dn’S hiStOrie |

kraft den 1. juli 1917. Loven hørte under justitsministeriets ansvars-område, og tre dage før, den trådte i kraft, den 28. juni, udsendte mini-steriet bekendtgørelse nr. 335, som omhandlede ”Anerkendelse af Na-turfredningsforeninger”.

Det drejede sig om følgende tre for-eninger: Foreningen for Naturfred-ning, Den Danske Turistforening og Udvalget for Naturfredning, som alle var medlemmer af Fællesudval-get af 1914. De fik en anerkendelse i forhold til lovens paragraf 4 og 21, som handlede om, hvem der kunne udpege medlemmer af et naturfred-ningsråd, og hvem der kunne stille krav om færdselsret til en privatejet strand. Denne anerkendelse med-førte også en ret til at rejse en fred-ningssager ved fredningsnævnene.

Den Danske Turistforening ud-gav Turisttidende, som indeholdt masser af naturfredningsartikler. I maj 1917 optrykte tidsskriftet hele naturfredningsloven, og om de tre foreninger læser man:

”Navnlig følger det saaledes af sig selv, at naar … Naturfredningsfor-eningen, Turistforeningen, Udval-get for Naturfredning … indsender et Forslag, maa det paa Forhaand antages, at det er saa gennemarbej-det, saa vel underbygget, at Næv-nene ikke kan vægre sig ved at be-

handle det, hvilket vel heller ikke vil ske.”

I en artikel om, hvordan en na-turfredningssag rejses, skrevet af arkitekt og forretningsudvalgsmed-lem Ejnar Dyggve i DN’s årsskrift for 1926-27, nævnes, at det vil ”være formaalstjenligt at støtte sig til Dan-marks Naturfredningsforening”, fordi ”Naturfredningsloven, som er udarbejdet paa Initiativ af Natur-fredningsforeningen, anerkender Foreningens Samfundsarbejde, og der er givet Foreningen justitsmini-steriel Anerkendelse til at Føre Sa-gerne for Fredningsdomstolen.”

Da Den Danske Turistforening skiftede navn til Turistforeningen for Danmark, fornyede justitsmini-steriet i 1926 sin anerkendelse med bekendtgørelse nr. 160. Det samme skete for Foreningen for Naturfred-ning, da den fra 1925 blev lands-dækkende som Danmarks Natur-fredningsforening. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om Anerkendelse af ’Danmarks Naturfredningsfor-ening’”, nr. 159 af 10. maj 1928, i henhold til ”Lov nr. 245 af 8. maj 1917 om Naturfredning”.

Derfor kunne landsdommer Al-bert Dornonville de la Cour, der også var 1. viceformand i DN, skrive føl-gende i en 25-års jubilæumsartikel om ”Behandlingen af Naturfred-ningssagerne”:

”Retlig Tilknytning til Frednings-sagerne har Naturfredningsforenin-gen ved Justitsministeriets Bekendt-gørelse nr. 159 af 10. Maj 1928, som afløser Ministeriets Bekendtgørelse af 28. Juni 1917, om Anerkendelse af Danmarks Naturfredningsforening i Henhold til Naturfredningslovens § 2 jfr. § 21 a, idet denne Anerkendel-se betyder en Bemyndigelse for For-eningen til at rejse Naturfrednings-sager for Fredningsdomstolene, det i hver Amtsraadskreds værende Fred-ningsnævn.”

De juridiske spilleregler ændres over tidSom det ses, fik DN altså allerede fra og med naturfredningsloven af 1917 en særlig ret til at rejse fredningssa-ger ved fredningsnævnene. Senere fik både Nationalmuseet og rigsar-kivaren personlig også denne ret. I 1960’erne ønskede Friluftsrådet at

.Kysten omkring Høllet ved Mariager Fjord er fritaget for bebyggelse, fordi DN i sin tid fik det fredet.

39

40 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

N aturfredningsloven af 1937 var en god og frem-synet lov, der med rette

blev omtalt som ”Nordens stærke-ste Naturfredningslov”. Og da det først og fremmest var juristerne i DN, der havde støbt lovteksten, kan det ikke undre, at man var stolte af den. Denne stolthed har i nyere tid affødt en god historie, som i en kort version lyder sådan:

I 1936 ønskede Stauning at få en ny naturfredningslov, og han invi-terede derfor Erick Struckmann og juristen Frederik Vinding Kruse fra DN på en kroferie sammen med sin departementschef, Frederik Pe-tersen. Det foregik på Fredensborg Store Kro, og i en opløftet stem-ning og under indtagelse af både

KroferieN StauNiNg iKKe var på!Det er en almindelig antagelse, at DN først fik lovgivningsmæssig ret til at rejse fredningssager ved fredningsnævnene med naturfredningsloven af 1937. Det antages også, at DN’s formand, Erick Struckmann, under en kroferie overbeviste statsminister Thorvald Stauning om, at det var en god idé. Begge antagelser er forkerte!

vådt og tørt blev man enige om ho-vedpunkterne i loven.

Men Struckmann måtte i en sen nattetime argumentere godt og grundigt for, at hvis naturfred-ningsarbejdet skulle lykkes, var det nødvendigt med en stærk orga-nisation til at føre an. Og det bedste redskab ville være, at DN kunne rejse fredningssager. Hvilket fik landsfaderen til at stryge sig efter-tænksomt og tavst over sit lange, tvedelte fipskæg, hvorefter han nik-kede og sagde de bevingede ord: ”Det gør vi!”

Denne kroferie har alle kende-tegn på en god vandrehistorie: en markant fortælling, virkelige per-soner og et reelt ’gerningssted’. Men også den manglende dato, der

Sagenkort

Danmarks første naturfredninglov.

En bekendtgørelse giver tre foreninger ret til at rejse fred-

ningssager.

DN fremlægger et fuldt færdigt forslag til en ny naturfred-

ningslov.

En strandfred-ningskommission

nedsættes, men fremsætter først

sin betænkning i november 1936.

få denne juridiske ret, men fik den tilsyneladende ikke. De juridiske muligheder for at rejse frednings-sager, både for DN og andre, ændrer sig dog for hver ny naturfrednings-lov.

I naturfredningsloven af 1937 nævnes det, at ”Fredningsnævnet er pligtigt at træde i Virksomhed, naar begæring herom fremsættes af et Ministerium, en Kommunalbesty-relse eller af en Forening eller Insti-tution, der er anerkendt i henhold til § 6”. Med andre ord, de foreninger og institutioner, der havde en ”mi-nisteriel Anerkendelse”, kunne nu tvinge fredningsnævnene til at tage sager op. Det var det nye i 1937-lo-ven.

Naturfredningsloven af 1969 nævnte for første gang direkte, at ”en anerkendt forening eller insti-tution” kunne rejse en frednings-sag. Men herefter tilføjedes, at ”fredningsnævnet kan straks eller efter en foreløbig undersøgelse af-vise sagen”, hvis nævnet fandt det hensigtsmæssigt. Det var en for-ringelse i forhold til 1937-loven, og på det punkt minder 1969-loven om 1917-loven!

Men hermed fulgte Folketinget det forslag, som naturfrednings-kommissionen havde fremsat i sin betænkning fra 1967, som stærkt anbefalede, at fredningsnævnene kunne afvise en sag. I løbet af 1970’erne og 80’erne kom der for-skellige lovgivninger omkring for-valtning af naturen, og i 1992 kom lov om naturbeskyttelse, der afløste naturfredningsloven, såvel som na-turforvaltningsloven og sandflugts-loven.

Naturbeskyttelsesloven er blevet revideret et par gange, blandt andet i 2004, hvilket fik stor betydning for DN’s ret til at rejse fredningssager. Fra da af skulle man gøre op, hvad en fredning ville koste, før man rej-ste sagen. Der skulle udarbejdes et budgetoverslag, som skulle i høring i fire uger, hvorefter sagen kunne rejses. Denne ændring betød, at DN ikke længere kunne rejse akutte fredningssager, de såkaldte ”ambu-lancesager”, fordi en fredningssag nu skulle sendes til høring først. Desuden måtte en sagsbehandling almindeligvis kun tage to år.

40 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

1917 1932 1934

41

ville gøre det muligt at kontrol-lere beretningen. Det er også påfal-dende, at Kanslergadeforliget, som Stauning er mest kendt for, tog knap et døgn, mens forhandlin-gerne med Struckmann tog mindst tre dage. Og alligevel er samtlige stauningbiografier tavse om denne kroferie!

tilblivelsen af 1937-lovenAllerede i 1925 havde DN fremlagt et forslag til forbedringer af na-turfredningsloven, uden at der var sket noget. Men i 1931 lod Stauning sin justitsminister, C. Th. Zahle, rette henvendelse til DN om et lov-forslag, som var klar i foråret 1932. Herefter skulle fredningsnævnene høres og komme med forslag.

Men det, der for alvor trak lovar-bejdet i langdrag, var nedsættelsen af en strandfredningskommission i maj 1934. Den skulle udarbejde retningslinjer for landets kyster efter at have beset dem. Betænk-ningen kom først i november 1936, og Stauning fremsatte den nye naturfredningslov i Folketin-get den 15. december 1936. Efter tre behandlinger blev den vedtaget den 7. maj 1937, og den trådte i kraft den 1. juli samme år.

Der var Frederik Vinding Kru-se, der fik forhandlet loven på plads i samråd med først departe-mentschefen i justitsministeriet i 1932-34 og så departementschefen i statsministeriet i 1935-36. Der er ingen vidnesbyrd om, at Struck-

Fredensborg Kro nr. 2 er nedrevet og kro

nr. 3 står færdig i december.

Ny og bedre natur-fredningslov.

Fredningsnævnene er nu forpligtede til altid at tage en fredningssag op.

Naturfrednings-kommissionens

betænkning. DN var tæt på at få frataget sin ret til at

rejse fredningssager.

Ny naturfredningslov. DN kan fortsat rejse fredningssager, men

nævnene kan nu vælge at afvise dem.

Naturbeskyttel-sesloven afløser

naturfredningsloven og nævner DN blandt

dem, der kan rejse fredningssager.

Visse ændringer, så DN ikke længere kan

rejse akutte fredningssager, da der skal udarbejdes

budgetoverslag.

mann og Stauning var i direkte forhandlinger om loven, men de kan måske have talt om det i for-bindelse med DN’s 25-års jubilæ-umsfest.

fredensborg Kro eksisterede ikke i 1936! DN’s 25-års jubilæumsfest blev af-holdt om aftenen den 3. juni 1936 hjemme hos Struckmann, og Stau-ning var æresgæst. Under alle om-stændigheder kan et møde mellem de to på Fredensborg Store Kro helt udelukkes, alene af den grund at kroen ikke eksisterede i 1936. Den var revet ned og under nyop-bygning gennem hele 1936!

Den kongelige kro blev opført i 1723, men nedbrændte i 1908, hvorefter en ny bygning blev op-ført. I 1933 købte Frantz Christen-sen kroen på tvangsauktion og lod den nedrive, og han fik arkitekt Sven Risom til at tegne den nuvæ-rende bygning. Den blev indviet den 22. december 1936. Dengang hed den i øvrigt Hotel Frederik den 4. I kommunens byggesagsar-kiv kan man følge byggeplanerne fra 1933 til 1936.

I slutningen af 1960’erne var kroen ofte i pressen. I 1967 boede nogle af gæsterne ved prinsesse Margrethes og prins Henriks bryllup på kroen, og i 1968 boede nogle gæster ved prinsesse Bene-diktes bryllup ligeledes på kroen. I 1968 forhandlede udenrigsmini-ster Per Hækkerup om kildeskat-tens indførelse på kroen bag her-metisk lukkede døre og over flere dage. Denne begivenhed, der er veldokumenteret, minder utrolig meget om Staunings – fiktive – kroferie!

Åhalsen i Svar-tingedalen på Østbornholm. DN har fået den smukke sprækkedal fredet, så der er offentlig adgang.

41

1936 1937 1967 1969 1992 2004

Dn’S hiStOrie |

42 | Natur & Miljø | nr. 1 | 2013

En fuglEkassE mEd bog

I naturen er der som regel boligmangel hos de fugle, der bygger rede i hule træer. Med bogen ”Fugle i haven” følger en fuglekasse i samlesæt, hvilket er en supergod idé. Glæd fuglene med lidt na-bohjælp og få samtidig liv i haven. Bogen beskriver havens mange fugle, lige fra spurvehøg til gulspurv, med en omtale af udseende, levevis og føde. Billederne er en hjælp til at identificere fuglene. Et godt begyndersæt! Lars Serritslev: Fugle i haven. 80 sider + fuglekasse, 249 kr. (Forlaget Globe).

sådan kEndEr du fuglEnE

Bogen ”Kend fuglen” er en fuglebog, der henvender sig til den seriøse nybegynder. De fleste oplever fuglene som sorte sil-huetter, mens de flyver forbi. Det er sjæl-dent, at man ser dem sidde stille og roligt, mens man blader i en fuglebog. Derfor viser denne bog både silhuetter, flugt-billeder og nærfotos af særlige kende-tegn, som hale, næb. Bogen indeholder QR-koder til fuglestemmer, og er en god hjælp til at lære fuglenes hovedgrupper. Lars Gejl : Kend fuglen. 167 sider, 230 kr. (Gyldendal) .

dyr i snE og is

Grønland er et af de vildeste, koldeste og mest barske steder på Jordkloden, men alligevel findes der et rigt dyreliv, som det fremgår af bogen ”Grønlands dyreliv”. I en spændende og velskrevet tekst, der led-sages af de smukkeste fotos, berettes om pattedyr og fugle. Billederne alene er grund nok til at have bogen i egen reol. Det er dyrefortællinger på den gode gammeldags måde, altså på doktor Lie-berkinds måde, og tak for det. Mogens Trolle & Uri Golman: Grønlands dyreliv. 280 sider, 250 kr. (Gyldendal) .

rævEungEr for børn

Ræven er snu og skildres i mange eventyr som den listige skurk. Men den er også elsket , og dens virkelige liv er spæn-dende. I bogen ”Rævehvalpen”, af biolog Sussie Pagh og naturfotograf Morten Hilmer, fortælles for børn og unge om ræveungen Line, der bor med sin familie på den fredede ø Vorsø i Horsens Fjord. Bogen er en blanding af fiktion og virke-lige oplevelser og er den første i en serie om vilde dyr i Danmark. Flot, stort format. Sussie Pagh & Morten Hilmer: Rævehval-pen. 63 sider, 200 kr. (Naturforlaget) .

bøgEr om natur og miljøAf Søren Olsen

Har vi ikke råd til biler? Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40C

Natu

r og

Milj

ø

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, sms “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.07.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongens-gade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

mod nye erkendelser

Information ser både til højre og venstre I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.Prisen er 6.300 kr.

DEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ www.deo.dk

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries uafh ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.

»Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleud-valg Michael Ziegler (K) er afvisende.

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-bejdstidsaftale.«

amk@information.dk / cda@information.dk

Læs mere side 4-5

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Prøvugergratis4

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

grønt Er godt og sundt

Uanset om man er fuldtidsvegetar, har lyst til at skære ned på kødforbruget , eller søger inspiration til grønsagsret-ter, så er ”Spis grønt hele ugen” den helt rigtige bog. Den indeholder lækre, sobre opskrifter med indbydende fotos, lige fra morgenmad til festmåltider, og har des-uden et godt register og en ordliste. Un-dervejs er der trin-for-trin vejledninger, for eksempel om, hvordan man selv kan lave yoghurt eller nøddemælk. Mange af opskrifterne er dog temmelig tids-krævende og kræver forberedelse eller specielle ingredienser, men resultatet er anstrengelserne værd. Alice Hart : Spis grønt hele ugen. 256 sider, 300 kr. (Lind-hardt og Ringhof) .

dE vildE biEr

Alle kender honningbier og humlebier, men der findes også vilde bier, som er knap så sociale. Blandt de vilde bier er der nogle, der lever alene, mens andre bor i kolonier, uden dog at samarbejde, som vi kender det hos honningbierne. I dette nummer af Natur og Museum fortælles om danske, vilde bier, og det er utrolig flot te insekter. Teksten er velskrevet og let at forstå. Desværre er de vilde bier, som er vigtige blomsterbe-støvere, i tilbagegang. Hæftet fortæl-ler om årsagerne til tilbagegengen og giver konkrete forslag til , hvordan man kan hjælpe de vilde bier. Henning Bang Madsen & Yoko Luise Dupont: Vilde bier. Natur og Museum, nr. 1, 2013. 36 sider, 60 kr. + forsendelse (Naturhistorisk Mu-seum, Aarhus) .

43

bøgEr |

alt om kryddErurtEr

Krydderurter er for alvor blevet en del af vores kost og hjemlige hygge. De har ofte deres egen skønhed, dufter dejligt, er gode til maden og sunde for kroppen. Lene Tvedegaard har begået det, der må betegnes som den ultimative bog om krydderurter. Om de vilde og dyrkede, om deres historie og virkning i mad og for helse. Bogen omfatter gode madopskrif-ter. Alle sider af sagen belyses grundigt, og der er masser af både smukke og in-struktive fotos. Lene Tvedegaard: Kryd-derurter – Bogen for urteelskere. 365 sider, 388 kr. (Koustrup & Co.)

tæt på afrikas dyr

Man forstår godt, hvorfor fuglen træsko-næb har fået sit navn, for træsko er det første, man tænker på, når man ser dens hovedform. Bogen ”Løvebrøl og fugle-kvidder – i Afrika” er en bog for store børn og unge, der vil vide mere om det fantastiske dyreliv. Mange af dyrene kan ses i danske dyreparker, og så er det jo rart at vide, om en flodhest kan bide en krokodille over. Fotos og layout er i top, men teksten måske lidt for leksikonagtig. Mogens Boman: Løvebrøl og fuglekvid-der – i Afrika. 184 sider, 299 kr. (Turbine)

BugBook Publishing

11. Årgang 2013

Årsskriftet N

atur på Bornholm

Natur på Bornholm2013

Indhold

Yngelpleje 1Morten Top-Jensen

Sulen på Christiansø 2012 2- og den har endda slået sig nedMogens T. Kofod

Grotteedderkoppen 4- årets dyr 2012. Finn Hansen

Signalkrebs 7- en ny og uvelkommen art på BornholmSøren Berg

Optælling af ederfugle 14- voksne og ællinger ved de bornholmske kyster 2012Mogens T. Kofod & Kurt Buchmann

Fugleklo-bukkehorn 18- genfundet på Bornholm efter mere end 100 år.Mogens T. Kofod

Peber-skørhat 21- ny svampeart for Bornholm fundet i ParadisbakkerneMargot Nielsen

Soldaterhaver på Ertholmene 22 Tino H. Bjerregaard & Klaus H. Petersen

Pilblad 30- en ny planteart for Bornholm samt status over nogle andre mere eller mindre almindelige vandplanter.Finn Hansen

Bæklampret 36 - en ganske særlig og sjældent set skabning på BornholmSøren Berg

Dobbelt lynnedslag på Chr.ø 40- to nye danske fuglearter på kun otte dage i oktoberAndreas Bruun Kristensen

Bison 44- det første årUlla Haase

Udsætning af uddøde danske arter 46 - nu er det eghjortens turMorten Top-Jensen

Mykologiske indtryk fra en oktobervisit 51Tobias Guldberg Frøslev

Stor skallesluger - en kassesucces 54 - årsopgørelseJan Riis-Hansen

Sporfossilet Rosselia 59 Jens Kofoed

Forslugen ugle 62 Carsten Andersen

Sløruglers svære ungdom 65- slørugleunger og hård vinter er en dårlig cocktailSune Riis Sørensen & David Nestved

Galæbler 68Morten Top-Jensen

Korttået lærke 72- første fund for BornholmMorten Kofoed-Hansen

Naturen siden sidst 76 Morten Top-Jensen

NaturBornholm 80Peter Haase

www.naturpaabornholm.dk

Har vi ikke råd til biler? Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40C

Natu

r og

Milj

ø

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, sms “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.07.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongens-gade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

mod nye erkendelser

Information ser både til højre og venstre I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.Prisen er 6.300 kr.

DEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ www.deo.dk

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries uafh ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.

»Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleud-valg Michael Ziegler (K) er afvisende.

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-bejdstidsaftale.«

amk@information.dk / cda@information.dk

Læs mere side 4-5

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Prøvugergratis4

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

Har vi ikke råd til biler? Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40C

Natu

r og

Milj

øNavn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, sms “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 01.07.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongens-gade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

mod nye erkendelser

Information ser både til højre og venstre I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

KR. 199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

Var Hitler tysker, og var Stalin rus-ser? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juniEn enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande. Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bus-sen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.Prisen er 6.300 kr.

DEO Tlf. 70 26 36 66EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

LÆS MERE PÅ www.deo.dk

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries uafh ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre.

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konfl ikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samar-bejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008.

»Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale.

»Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleud-valg Michael Ziegler (K) er afvisende.

»For mig at se har det karakter af røg-slør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid ar-bejdstidsaftale.«

amk@information.dk / cda@information.dk

Læs mere side 4-5

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Prøvugergratis4

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B

fra græs til brød

Der findes flere hundrede sor ter af græsarten rug, blandt andet den gamle art svedjerug, der har et meget højere proteinindhold end de almindelige sorter. Om rugsorter, såning og høst kan man læse i bogen ”Vi bager med rug”, der er en anderledes bagebog. Den har nemlig

dEn bornholmskE natur

Hvis man vil vide, hvad aktive naturfolk på Bornholm går og oplever på klippe-øen, skal man have fat i deres naturårs-skrift . I det nyeste fortælles om en sule på Christiansø og om grotteedderkopper, signalkrebs, edderfugle, bæklampret, bi-son, eghjort, stor skallesluger og meget mere. Årsskriftets artikler handler nok om bornholmske forhold, men har inte-resse for alle naturfreaks. Og så er det fantastisk flot illustreret . Morten Top-Jensen (red.) : Natur på Bornholm 2013. 82 sider, 98 kr. (BugBook Publishing).

en faglig vinkel foruden at indeholde op-skrifter på lækre kager, brød og boller. Opskrifterne er inddelt efter hæveme-tode og kan bruges af både rutinerede og helt nye hjemmebagere. Line Friis: Vi bager med rug. 48 sider, 100 kr. (Forla-get Vingefang).

“Vilde deller”orD Johanne S. BJørndahl & Julie a. Swane foto larS ranek

vilde dellerTil 4 personer

HvidmeleT gåsefod med perlebyg og gedeosT

grøn salaT med blom-sTerdrys

44 | natur og miljø | nr. 2 | 2013

sommeren byder på et væld af bladgrønt og blomster, der kan anvendes i mad-

lavningen. Blomster fra hindbær, brombær, solbær er alle spiselige og yndige i salatskålen eller som pynt på desserter, og der er fine smagsnuancer at hente hos klø-verblomster.

skvalderkål og brændenældeTo grønne favoritter er skvalder-kålen, som har en skøn krydret smag, og brændenælden, der er dyb og tæt i smagen. Begge ind-går i ”vilde deller” med et lille tvist af skovmærke. Når du pluk-ker skvalderkål og brændenælder til farsen, skal du gå efter de fri-ske blade. De helt spæde skvalder-kål kan du bruge i salaten. Skov-mærke vokser i løvskov og minder lidt om estragon i smagen. Du kan både bruge blade og blomster. En anden gavmild ukrudtsplante er hvidmelet gåsefod. Den kommer gladelig op, hvor jorden er vendt. Ofte kan du finde hvidmelet gå-sefod i jordbærmarker, så spørg om du må luge lidt, hvis du henter jordbær fra en gård.

blomsterTusindfryd og mælkebøtter gror, hvor græsset slåes med jævne mellemrum. Du kan spise hele blomsterhovedet af tusindfryd. Af mælkebøtteblomster er det kun de gule kronblade, du skal bruge. Når du har plukket dine blomster, så lad dem ligge på et fugtigt klæde i 10 minutter, så insekter kan nå at flygte. Tusindfryd skal i salaten frisk, ellers lukker de sig. Skyl sa-laten og bland den med blomsterne, gem lidt blomster til at pynte med. Har du lidt spæde skvalderkål, så kom også dem i salaten.

400 g hakket svinekød2 æg50 g brændenælde50 g skvalderkål10-15 skovmærkerRevet skal af 1/2 til 1 citron1 1/2 dl dansk vand1 dl sesamfrø1/4 dl hvedemel1/2 fed hvidløgSalt og peberSmør og olivenolie til stegning

Skyld de vilde urter grundigt og slyng dem i en salatslynge, fjern stænglerne fra skov-mærkerne og hak alle urterne fint.Rør alle ingredienser grundigt sammen og lad farsen hvile ca. 1 time. Du kan godt lave farsen dagen før og lade den stå og trække i køleskabet. Test farsen ved at stege en enkelt delle og smag, om den er tilpas krydret. Varm smør og olie, til det er skummet af, og steg dellerne i mundrette hapser, til de er faste og gennemstegte.

1/2 kg hvidmelet gåsefod2 dl kogt perlebyg30 g gedeost25 g smørSalt og peber

1 hovedsalat1 dl tusindfryd blomster1/2 dl mælkebøtte kronbladeLys vineddikeOlivenolieSalt og peber

Skyl og kog perlebyggen efter anvisning (kogetid ca. 20 mi-nutter). Sæt byggen til afkøling.Skyl gåsefoden godt, og tag det nederste af stænglerne fra. Fjern så meget væde som muligt med en salatslynge.Varm smørret, til det buser, og kom gåsfoden i, drys med salt og peber. Sauter i 2-3 minutter og tag det straks af panden. Væde-rest koges lidt ind og hældes over. Vend perlebyg-gen i og smuldr gedeosten hen over.

Kom vineddike og olivenolie over salaten med let hånd og krydr med lidt salt og peber. Bland salaten og pynt med de resterende blomster. Et køligt glas hvidvin med isterninger med bellisblomster i pas-ser fortrintligt hertil. Velbekomme.

45

SpiS naturen |

Hvem er vi?Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle op-skrifter til vild hverdags-mad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. se mere på www.vingefang.dk

46 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2013

På tur med NaturkataPulteN.dk

ørn og andre barn-lige sjæle elsker at kaste alt muligt ind i flammerne for at se, hvad der sker. Gran-

kogler og friske grangrene giver forskellige lugte, forbrænding og farver. Hav rigeligt med tændstik-ker, og lad børnene prøve sig frem med at tænde små barkstykker, spåner og kviste, indtil bålet er i gang.

Tænd med tøndersvampVores forfædre brugte tønder-svampen til at tænde ild og til at

Naturoplevelser med ild og tøndersvampSommer er lig med udeliv og skønne midsommer-aftner med bål, ristede pølser eller skumfiduser og snobrød eller stegte æbler. Bålet tændes med tøndersvamp.

Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

Btransportere ilden over større af-stande. På den 9.000 år gamle bo-plads Mullerup i Åmosen på Sjæl-land er der fundet tøndersvamp, pyrit og flint, som sikkert har væ-ret båltændingsudstyr. Helt op til tændstikkerne blev almindelige i 1800-tallet, har man brugt tøn-dersvamp i sit fyrtøj.

Mød tøndersvampen i naturenTøndersvampen ligner en gråstri-bet hestehov, der vokser på dø-ende og døde stammer af gamle bøgetræer og nogle gange på bir-ketræer. Hvert år får den en eller

Ord thomas NeumaNNfOtO CarsteN sNejBjerg

47

familieoPlevelser | tøNdersvamP

få flere ideer til skønne naturoplevelser

på www.naturkatapulten.dk

lav jeres egeN steNalderlighterFind svampenI ældre bøgeskove, hvor træerne er mere end 100 år gamle, er der størst chance for at finde tøndersvampen. Ofte er træet knækket på midten, så sidder frugtlegemerne gerne på stam-men eller på de stammer, der ligger i skovbunden. Bræk en af de mindre svampe af og tag den med hjem.Tøndersvampen saves i 2-4 cm skiver i den del af svampen, der er oven for porelaget, ellers fænger svampen ikke ordentligt. Skiverne koges en times tid i halvt vand og halvt aske. Den basiske opløsning gør svampen lettere modtagelig for gnisten. Derefter læg-ges de kogte stykker til tørre. Bank på de tørre stykker, så de bliver bløde igen og får en flosset kant. Tag et stykke af svampen og stryg et ildstål eller en tændstik over svampen. Når en glød lander på fyrsvampen, begynder det at ryge. I kan nu holde gløden i live ved at puste forsigtigt på den. Læg den glødende svamp tæt på små stykker af birkebark, træspåner, tørt græs, dun fra dunhammer, papir eller andet brandbart materiale. Pust videre for at få ilden til at fænge. Pust forsigtigt – og læg gradvist større og større stykker pinde på, indtil I har et bål.

Transport af ild Prøv at tage en lidt større glød fra bålet og læg det på porresiden af et stykke ubehandlet tøndersvamp. Gløden kan nu ligge i rigtig mange timer og måske dage. Den metode brugte vores forfædre, når de var på farten.

IldstålDer findes forskellige slags ildstål, men man kan i friluftsbutikker købe en me-get brugervenlig børnemodel, som er nem og sjov at bruge. Start med lidt vat som brandmateriale, så får de en god start. Så er det ellers lidt øvelse.

NavNet Tøndersvampen har sit navn fra det tyske zünder, der betyder at tænde. Det er derfor, den også kaldes fyrsvamp på dansk.

to nye ringe på ”hoven”. Den er hård og træagtig på oversiden, og kan blive op til 50 centimeter bred og 25 centimeter tyk. Tøndersvampen er en poresvamp, med bittesmå huller på undersiden af svampen. Po-rerne er enderne på nogle meget tynde rør, og her sidder svampens mikroskopiske sporer. En svamp kan sende op til 78 millioner sporer ud i luften hver dag. Det bliver til mange milliarder på en sæson.Svampen svækker træerne, så de knækker over, og giver dermed bolig til mange andre svampe, insek-ter, fugle og smådyr.

Vind 300 kr. til brug i dn’s butik

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. juli. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “søstjerne”. Vinder blev Helle Vibeke Nielsen, Struer. Løsningen på “Naturkryds” var “klimakommune”. Vinder blev Hanne Petra Katballe, Ringkøbing.

48 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2013

49

Tag familien med på Danmarks store kystvandring søndag den 2. juni 2013.Tilmeld dig nu

på www.kystvandringen.dk Kystvandringen er en ny motionsbegivenhed for hele fami-lien skabt af Danmarks Naturfredningsforening og Hjerte-foreningen. En folkelig vandring langs Danmarks mest vilde og mest uberørte natur – kysterne. Med ruter af forskellig længde fordelt rundt i landet kan alle være med til at få en skøn oplevelse med hele familien.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.kystvandringen.dk

Sko, outdoortøj og -taskerNaturbutikken gi’r 20% rabat til DN’s medlemmer i 2013Gælder også ved køb på www.naturbutikken.dk

www.naturbutikken.dk - Vesterbrogade 138, Kbh

Ann_DN_maj_13.indd 1 5/13/2013 9:40:16 AM

Se og bestil de mange nyheder og gode tilbud på www.dn.dk/butik

BUTIK

SodaStream Source - skøn danskvand til hele familien

Smart og simpel sodavandsmaskine, som kan minimere antallet af dåser og plastflasker i familiens hverdag.

SodaStream har i samarbejde med Yves Béhar designet en smuk og tidssva-rende maskine med patenteret ’snap-n-lock’-funktion, der gør det ultralet at fastgøre flaskerne uden besvær - man trykker bare let på maskinens overdel, og så tilsættes kulsyren automatisk. Små lysdioder viser hvor meget kulsyre, der er blevet tilsat. Lav din egen dansk-vand eller prøv at lave dine egne sunde sodavand ved saft fra havens bær. Der medfølger en enliters PET-flaske med plastikbund og låg, samt en kulsyre-patron.

Kampagnepris for DN medlemmer: Kr. 799,- Spar kr. 400,-. Ikke medl.pris: Kr. 1.199,-Sort varenr. 3892. Hvid varenr. 3893

50 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2013

IRLANDPåsken 2014

for naturelskere!

Lough Hyne, Cape Clear, Dingle, Cliffs of Moher,

Burren og Connemara m.m.

Planter, dyr, fugle, geologi og historie er i højsædet.

Dumas-Johansen

Få tilsendt program med pris og forhåndstilmeld dig/jer.

www.dumas-johansen.dk dj@dumas-johansen.dk

Telefon 8648 4813

Tidligere landsbyskole i hjertet af Djursland til salgHer er rummelighed med plads til alle ar-ter af kreativitet, og fantasien kan blom-stre. Huset er opført som landsbyskole i 1906 og har været underlagt fortløbende vedligeholdelse. Et af byens ældste huse og med en righoldig historie bag sig. Centralt beliggende i Auning nord for kirken og ved foden af Porsbakkerne. Stor have med mangeartede træer, hæk-ke, buske og hyggekroge. Original og anderledes arkitektur, røde mursten, skifertag, lysindfald og ruminddeling gør, at huset udstråler ro og velvære. Her er bogstaveligt talt højt til loftet og plads til liv og virke. Kattegat samt Løvenholmskovene med hver deres storslåede naturområder, lig-ger i fornuftig afstand fra bopælen. Byen har pæne indkøbsmuligheder, bibliotek, god skole og sportstilbud. Gode vejfor-hold til Århus, Grenå og Randers.

For flere oplysninger og evt. fremvis-ning: Ring og aftal tid, så alle mulighe-derne og de smukke proportioner kan ses med egne øjne samt salgsopstilling tilsendes.

Dumas-Johansen Telefon 8648 4813

dj@dumas-johansen.dk

Summercamp blandt vilde dyr og planter

Drømmer du også om sommerferie i smukke omgivelser med god mad og sjove aktiviteter sammen med andre unge?

Så tag med Danmarks Naturfredningsforening på SummerCamp 2013 den 9.-12. juli, ved Skovsgaard Gods på smukke Langeland. På Skovsgaard og i den omkringliggende natur vil vi lave natur-pleje, se på planter og vilde dyr, arbejde med økologi, lave mad over bål og spotte flagermus om natten.

Hele herligheden for kun

800 kr!

For mere information og tilmelding www.dn.dk/summercamp2013

Praktiske feltnøgler til din tur til kysten, søer og åer eller i skoven.

Smarte og praktiske feltnøgler, der fylder minimalt og tilsammen dækker de mest almindelige dyr og planter i den danske natur.

Foldetavlerne er trykt i fire farver på et robust plastmateriale, som er vand- og rivefast. De er holdbare til mange års brug. Efter brug kan foldetavlerne blot tørres af med en klud, foldes sammen og er klar til den næste tur i felten.

Format, plano: 42 cm x 60 cm Format, foldet: 10 cm x 21 cm.

SkovVarenr. 3901 – Planter. Varenr. 3902 – Smådyr, kravl og kryb.Varenr. 3903 – Pattedyr og fugle.

Kyst og havVarenr. 3904 – Fisk og havpattedyr.Varenr. 3905 – Bløddyr, krebsdyr, små-dyr, opskyl og planter.Varenr. 3906 – Fugle.

Sø og vandløbVarenr. 3907 – Insekter og smådyr.Varenr. 3908 – Krybdyr, padder, fisk og planter.Varenr. 3909 – Pattedyr og fugle.

Medl.pris pr. stk: Kr. 29,-. Ikke medl. : Kr. 39,- Spar kr. 10,-

Hele serien 9 stk. Varenr. 3910. Medl.pris: kr. 215,- Ikke medl. : kr. 351,- Spar kr. 46,-

799,-SPAR 400,-

Brug medlemsbeviset til at:• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

• Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel

• Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel

• Få adgang til gratis guidede ture

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

2013

LANGELAND · KØBENHAVN

w w w . v a g a b o n d t o u r s . d k

Tag på tømmerflådefærd i Värmland i Sverige eller på en klassisk bjerg-vandretur rundt om Mont Blanc.

Oplev naturen på egen hånd eller sammen med en rejseleder.

HELD

INGgrafiker.dk

Eventyrlige ferieoplevelser

i naturen

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

100% oplevelser10% billigere

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

• TREKKINGSTØVLER• REJSE- & VANDRESKO• VANDRESANDALER• REJSERYGSÆKKE• SOVEPOSER• TELTE• REJSEBEKLÆDNING• UNDERTØJ• FLEECE• GORE-TEX• KLATREUDSTYR

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44 & 50-52LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding StorcenterAARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

Danmarks største udvalg i The North Face. Vi er altid klar til at hjælpe dig.

DN_2013_4.indd 1 15-04-2013 11:33:29