teknik & miljø juni/juli 2009

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

TI eksperi-menterer medregnvand

Ledelse hos Trafik og Veje i Århus

Jordforurening:

Kommuner og regi-oner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

KTCs årsmøde:

Teknik skaber velfærd

Havne styrker miljøprofilen

Behov for massive kloakinvesteringer

For os handler energimærkning ikke kun om at opfylde lovens krav, men om at kunden får mest muligt ud af energimærket. Det gør vi ved sammen med kunden at stille krav til, hvad energimærket skal inde-holde. F.eks. præsenteres energibesparelserne på en let overskuelig måde og ikke mindst prioriteret de aktiviteter, der giver størst mulige energi- og CO2 besparelser. Et eksempel på vores udarbejdelse af energimærker og bygningsgen-nemgange er Brøndby Kommune. Ud fra en vurdering af energibespa-relser i forhold til investering foretager vi en prioritering af aktiviteter, der skal sættes i værk først, og udarbejder desuden en oversigt over besparelsesmulighederne.

Har du mod på at stille krav til dine energimærker, så læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/emo

Grontmij | Carl Bro energimærker ca. 100 ejendomme for Brøndby Kommune. Herunder kommunens ejendomme

ved Brøndby Stadion.

Giv dine energimærker en vitaminindsprøjtning

6647 GCB Teknik_miljø_Energimærkning.indd 16647 GCB Teknik_miljø_Energimærkning.indd 1 01/05/09 14.2601/05/09 14.26

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kloakker og regn

Teknik skaber velfærd Teknik- og miljøsektorens udsyn og selvforståelse er på dagsordnen på

KTCs årsmøde og konferencen ”Teknik skaber velfærd”. ”Der kommer et

kommunalvalg til efteråret, og jeg forventer, at de nye byråd bliver fri af

sammenlægningsprocessen og kan og vil fokusere mere strategisk. Den

udvikling skal vi i forvaltningerne være 100 % klar til at matche,” siger

KTC-formand Mikael Jentch. ”Nu må vi have skyklapperne helt af og tæn-

ke teknik- og miljø sammen med alle velfærdsområderne helt grund-

læggende,” siger Mikael Jentch i en optaktsartikel til årsmødet. Læs pro-

gram og artikel. Læs side s.17-19

Samarbejde på tværsJord-ERFA-midt er et samarbejde om jordforurening mellem 19 kommuner samt Jord

og Råstoffer i Region Midtjylland. Det er opstået som følge af, at kommunalreformen

placerede opgaven med jordforurening hos både regioner og kommuner, og på en

række områder er der behov for samarbejde og videnudveksling. Et virtuelt samarbejde

er desuden skabt gennem KTC’s hjemmeside, hvor gruppen har etableret et lukket pro-

jektrum til at dele fælles relevant stof. Læs s. 38-39

RenoSam årsmøde”Vi synes, det er meget vigtigt, at kommunerne får den nødvendige tid til at imple-

mentere reformen, og at der skabes de nødvendige overgangsordninger. Vi tror, at en

national kapacitetsplan er nødvendig for at få overblikket og styre området,” sagde for-

manden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jens Stenbæk, på RenoSams årsmøde. Her

var 275 repræsentanter fra affaldssektoren mødt frem for blandt andet at debattere

med EU-parlamentskandidaterne. Se side 54

Mange har vægret sig ved det, men det er på høje tid at smide penge

i kloakken. Faktisk skal kommunerne bruge hele 2,7 mia. kroner om

året på kloakkerne, hvis man skal have indhentet renoveringsefters-

læbet og foretage de nødvendige investeringer for at tilpasse kloakker-

ne til klimaændringerne. Viljen til at bruge penge på kloakkerne er dog

også steget, efter oversvømmelser som følge af voldsomme regnskyl

har gjort borgere og politikere opmærksomme på behovet.

Læs også om netværket 19K’s arbejde med håndtering af regnvand i

byerne. Efter snart to års arbejde har 19K blandt andet samlet løsnin-

ger til regnvandshåndtering, som til efteråret præsenteres i et idékata-

log. Men det slutter ikke med det, og netværket er klar til at omfatte

alle kommuner. Også Teknologisk Institut arbejder på at håndtere

regnvandet og eksperimenterer i den forbindelse med faskiner, som

bliver taget i brug til etablering af regnhaver. Læs fra s. 26

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af Kjeld Bussborg Johansen,

direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Siden 2006 er der sket en del større omlæg-ninger inden for det tekniske område. De fle-ste kommuner har været vant til, at alle tekni-ske opgaveløsninger har været placeret i etselvstændigt teknisk sektorområde koblet til etpolitisk udvalg. Som borger har det været for-holdsvis enkelt at forholde sig til, hvor manskulle henvende sig for at få løst spørgsmål afteknisk karakter. Der var – ud fra en tekniskbetragtning - helhed i opgaveløsningen, bådei borgerbetjeningen og de interne samarbej-der. Udfordringen har været at få skabt helhedi forhold til andre kommunale sektorområder.

I en del kommuner er det tekniske områdeblevet fysisk adskilt fra den øvrige administrati-on. Det er heller ikke unormalt, at det tekniskeområde er en del af et større tværgående sek-torområde. Nogle steder er området forsatsamlet som én enhed, andre steder er detdelt, så eksempelvis plan indgår i tværgåendesamarbejder. Det giver mulighed for nye syn-ergier.

De nye strukturer indebærer imidlertid ogsånye udfordringer. Der hvor det tekniske områ-de er blevet delt mellem flere direktørområ-der, opstår der ofte udfordringer i forhold til den fysiske afstand og med at have samlet

overblik over det tekniske område.Parallelt med ændringerne i de enkelte kom-muner gennemføres lovændringer, som ogsåpåvirker de hidtidige strukturer og samarbej-der. Den nye Vandsektorlov og den nyeAffaldssektorlov indebærer, at der sker en libe-ralisering fra 1. januar 2010, for vand og spil-devand med krav om selskabsdannelse. Der-med er der ikke mange driftsområder tilbage iden kommunale tekniske sektor. I en delkommuner har man allerede organiseret sig,så de tidligere brugerfinansierede områder –vand, spildevand, affald, el, kraftvarme - nu ersamlet i aktieselskaber med selvstændigebestyrelser.

Umiddelbart ser det ud som, at de kommuna-le tekniske områder er under kraftig omlæg-ning. Sektorområdet er i løbet af få år blevetudfordret, hvilket stiller nye krav til sammen-hæng og udvikling inden for området. Udfor-dringen bliver at forholde sig til, hvem derfremover skal løse mange af de nuværendekommunale opgaver. Vi må tage udfordringenop, så forandringerne kan blive brugt til fortsatat udvikle et sektorområde, som kan give eneffektiv helhedsbetjening af borgere og virk-somheder.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

JUNI/JULI 2009 • NR.6-7

TI eksperi-menterer medregnvand

Ledelse hos Trafik og Veje i Århus

Jordforurening:

Kommuner og regi-oner i samarbejde

Danske Parkdage 2009

KTCs årsmøde:



Behov for massive kloakinvesteringer

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Leder

En sektor i forandring

Foto: CMPort.

Vi klæ’r jer ordentligt på til Forsyning A/S

www.elbek-vejrup.dk

28 kommuner kan ikke tage fejl! Med vores brancheløsning, EV Forsyning, er I sikker på at få en gennemtænkt og gennemprøvet løsning, der lever op til de krav, en selskabsdannelse kræver.

Vi står alle i teamet klar til at hjælpe jer hurtigt og sikkert frem mod et effektivt A/S!

Kontakt Charlotte Hylleberg Mortensen for at blive klædt ordentligt på, når I skal vælge den rigtige løsning til den nye tid.

Telefon 7020 2086 eller e-mail [email protected]

Elbe

k &

Vejrup

A/S

|

Olof P

almes

Allé

25

| DK-

8200

Århus

N

| te

lefon+

45 7

020 20

86


Indhold

Politik og ledelse

16 I Teknik skaber velfærdProgram for KTCs årsmøde, der med titlen ”Teknik skaber velfærd” sætter fokus på teknik- og miljøområdets samar-bejde med andre sektorer.

20 I Studerende kender ikke kommunernesopgaverDer blev gjort op med myter blandt studerende på DTU, men arbejdet med at fortælle de unge om mulighederne i teknik og miljø er kun lige begyndt.

24 I Kommuner vil være en del af klimaløsningenKommuner fra hele verden stillede ved KL’s klimakonferen-ce et fælles krav om at spille en rolle i klimastrategierne.

25 I KTC bliver vært for internationalt mødeTekniske chefer fra hele verden kommer til Danmark, når KTC bliver vært for et møde i foreningen IFME.

Kloakker og vand

26 I Kloakrenoveringer presser sig påKommunerne skal gennemføre massive kloakinvesteringer for at indhente efterslæb og ruste kloakkerne til klimaæn-dringer.

28 I Regnvands-netværk vil være landsdækkendeDet tværkommunale projekt 19K, der søger løsninger for regnvandshåndtering, er en succes og håber nu på en udvidelse.

29 I Kæmpe investeringsbehov i kommunerneIfølge KL er der behov for anlægsinvesteringer på 21 milli-arder årligt i kommunerne. Infrastruktur udgør den største post.

30 I Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasningVirksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå information om klimaændringer. DHI og Rørcentret gør noget ved det.

33 I Teknologisk Institut eksperimenterermed regnvandTest af energioptimerede bygge-løsninger giver samtidig mulighed for at samle erfaringer med faskiner til håndteringaf regnvand.

36 I Grøn Vækst ignorerer aftale om drikkevandetLandbruget og vandværkerne indgik aftale om beskyttelses-zoner til vandboringer på 300 meter. Grøn Vækst foreslår kun 25 meter.

Organisation og ledelse

38 I Stærkt og tillidsfuldt samarbejde i Region MidtjyllandKommunalreformen placerede opgaven med jordforure-ning hos både regioner og kommuner. Det skabte hurtigt et samarbejde i Region Midtjylland.

40 I Organisationsforståelse i Trafik og Veje iÅrhus Kommune

Tredje artikel om offentlig ledelse omtaler organisationsfor-ståelse, og hvordan Trafik og Veje i Århus har anvendt det.

Infrastruktur

44 I Havne styrker miljøprofilenDanske Havne vil øge fokus på havnenes rolle i klimakam-pen. Odense Havn er i den forbindelse udnævnt til milljø-spydspidshavn.

46 I Forfald i infrastrukturbranchenDe kommunale veje er i dårlig stand, fordi den kommunalebeslutningsproces ikke er egnet til store anlægsprojekter, skriver Asfaltindustriens nye direktør.

Affald

51 I Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemperDet diskuteres, om det er en god idé at grave gamle depo-nier op. Derfor har RenoSam gennemført et studie af Land-fill Mining.

54 I Behov for en national kapacitetsplanRenoSam samlede affaldsbranchen til top-aktuel konferen-ce. Affaldsreform og paneldebat med EU-parlamentskandi-dater var på dagsordnen.

Nyt

58 I Nyt om jura

60 I Erhvervsnyt

62 I KTC-nyt

20

51

Parallelvej 22800 Kgs. LyngbyTlf. 4597 2211www.cowi.dk

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed.Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4.800 medarbejdere hver især er det på deres.

Integreret indsats for miljøet

Natura 2000, vandplaner, virksomhedstilsyn, affaldsplaner, CO2-regnskab, VVM, indsatsplaner, §19-sager…

Det kræver overblik at integrere direktiver, tilsynspligter, planer og vurderinger i en helstøbt indsats for natur og miljø.

COWI har ekspertise inden for alle miljøområder og er den ideelle samarbejdspartner - til gavn for kommunen, naturen og miljøet.

COWI Ringsted4597 1900

COWI Svendborg6322 4311

COWI Odense6311 4900

COWI Aalborg9936 7700

COWI Viborg9879 6900

COWI Århus8739 6600

COWI Holstebro9613 7230

COWI Vejle7642 6400

COWI Kolding7633 8600

COWI Esbjerg7918 1777

COWI Aabenraa7375 4550

COWI Silkeborg8722 5700


Deadline

Regnskyl forurener badevandet24 strande misser det blå flag for rent vand, fordi klimaforandringer

giver voldsomme regnbyger, som kloakkerne ikke kan klare. Det fører

spildevand ud i havet.

”Jeg vil fraråde, at man bader i havet, når der har været et kraftigt

regnskyl. Der bliver skyllet spildevand ud i havene, og det kan have

bakterier og virusser med sig, som kan give mellemørebetændelse

og mavesygdomme. Et godt råd er at vente to til tre dage,” siger pro-

fessor i spildevand Mogens Henze fra DTU Miljø til 24timer.

I starten af næste uge bliver det blå flag hejst i vejret på de kyst-

strækninger, der er godkendt som badestrande. I år er 218 strande

blevet godkendt, men meget tyder på, at det fremover bliver sværere

at få fat i det eftertragtede blå flag, der er tegn på godt vandmiljø. I år

er 24 strande blevet afvist på grund af for mange bakterier i badevan-

det, og det er et problem, der meget vel kan sprede sig til de andre

strande.

”Ved voldsom nedbør kan bassiner på rensningsanlæg og kloake-

ringer flyde over, og så løber spildevandet ud i havet. Normalt renser

man alt spildevand, men hvis systemerne ikke kan klare de store

vandmængder, kan man ikke styre det,” siger Blå Flag-konsulent

Helen Witt Quist fra Friluftsrådet.

Det er bakterierne E. coli og intestinale enterokokker, der kan

skvulpe rundt i badevandet og gøre de badende syge.

Kilde: Politiken.dk

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2

Elbek & Vejrup A/S 5

COWI A/S 7

Orbicon A/S 9

RGS 90 A/S 11

Skov & Landskab 13

Danske Anlægsgartnere 15

Det Biovidenskabelige

Fakultet 19

Rambøll A/S 23

Aalborg Universitet 25

Niras A/S 32

HedeDanmark A/S 35

Tankegang A/S 41

Uhrig 43

Dakofa 45

Danske Parkdage 47

Lauridsen Handel 49

Forelco 50

Processor 53

Ferskvandscentret 62

COK 62

Grøn Anlæg A/S 68

Fusion af FASAN og KAVOBestyrelserne for de sjællandske affaldsselskaber FASAN og KAVO

har besluttet at anbefale kommunerne en fusion pr. 1. januar 2010.

Selskaberne matcher hinanden godt geografisk, kapacitetsmæssigt

og organisatorisk, viser det beslutningsgrundlag, som selskaberne og

ejerkommunerne i fællesskab har udarbejdet.

FASAN ejes i dag af Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg

Kommuner.

KAVO ejes af Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø

Kommuner.

Holbæk og Kalundborg Kommuner forlader 1. januar 2010 KAVO

til fordel for affaldsselskabet KARA/NOVEREN, som de også er

medejere af.

Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse og rationalisering vil et fusi-

oneret selskab reducere kommunernes omkostninger til behandlin-

gen af affaldet. Fusionen vil dog ikke føre til afskedigelser, idet reduk-

tioner i medarbejderstaben vil blive klaret ved naturlig afgang.

Et fusioneret selskab vil også i kraft af sin større volumen have

bedre mulighed for at udvikle sin service til kommunerne og agere i

den delvise liberalisering af markedet, som forventes de kommende

år.

Fusionen af de to selskaber skal ses som et led i den tilpasning af

affaldssektoren, som er sket i forlængelse af kommunalreformen i

2007.

Kommunerne vil behandle fusionen i løbet af juni måned.


Bæredygtighedmed indhold

Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer, der kan give bæredygtighed substans på alle niveauer.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk

Kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave for at opfylde

EU-målsætningen om 30 % vedvarende energi i Danmark i 2020. Der-

for er det afgørende, at der skabes gode rammer for den fremtidige

vindmølleplanlægning med klare mål for udbygningen.

Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening

og Vindmølleindustrien har udarbejdet fælles anbefalinger og ideer til,

hvordan der skabes bedst mulige rammer for en smidig vindmølleplan-

lægning i Danmark.

"Vindmøller er et af de vigtigste indsatsområder, hvis Danmark skal

leve op til målsætningerne for vedvarende energi. Derfor står kommu-

nerne over for en vigtig opgave de kommende år. Med dette initiativ

ønsker vi at bidrage til, at den opgave bliver løftet med fokus på hel-

hedsplanlægning og borgerinddragelse," siger Jens Stenbæk, formand i

KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfrednings-

forening, siger:

"Selvom vindmøller er en klimavenlig teknologi kan de enkelte pro-

jekter i nogle tilfælde have en negativ effekt på lokale natur- og land-

skabsinteresser. Derfor er det vigtigt, at planlægningen afbalancerer

energi- og klimahensyn med de lokale natur- og landskabshensyn i val-

get af fremtidens vindmølleplaceringer."

De vigtigste anbefalinger er, at der skal fokuseres på samlet hel-

hedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt

medejerskab. Alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god

proces omkring vindmølleplanlægningen. Derfor har stat, kommuner,

mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet et fælles ansvar

for at løfte planlægningsopgaven og bidrage til at opfylde de danske

VE-målsætninger.

Ifølge Jan Serup Hyllebjerg, direktør i Vindmølleindustrien, er det poli-

tiske engagement og opbakning på alle niveauer dog helt afgørende:

"Velfungerende planlægning er grundlaget for udbygningen med

vindkraft. Derfor er det afgørende, at der bliver vedtaget overordnede

statslige mål for vind for at sikre ro og stabilitet om kommunernes plan-

lægning."

Det er med andre ord en grundlæggende forudsætning for kommu-

nernes vindmølleplanlægning, at staten træffer politiske beslutninger

om klare mål og rammer for vindmølleudbygningen frem mod 2020.

Kilde: KL

Fælles udspil om vindmølleplan


Deadline

Albertslund får pris for parklampeDansk Energis ELFORSK-pris 2009 går til Albertslund Kommune, der

har stået i spidsen for udviklingen af en energieffektiv LED-parklam-

pe. Lampen sparer mere end 50 % på elforbruget sammenlignet

med en klassisk Albertslundlampe med sparepære.

Det er planen, at LED-parklampen med tiden skal erstatte den

klassiske Albertslundlampe i bybilledet, men i første omgang har

kommunen bestilt 50 stk., som forventes at blive sat op på stier i

bymidten.

Projektet har vist sig at være et unikt samarbejde mellem en kom-

mune, forskningsinstitution og private virksomheder om udviklingen

af et energirigtigt produkt. Samarbejdet har netop ført til, at Philips

Lighting har sat lampen i produktion, så også andre kan få glæde af

lampen, der er blevet til med støtte fra Dansk Energi.

Vordingborg klimakommune medskelsættende aftaleVordingborg Kommune kommer nu i selskab med 36 andre danske

kommuner, som har visioner og målsætninger om at reducere CO2-

udslippet. Allerede fra start er kommunen klar med en skelsættende

aftale, der gør fjernvarmesystemet CO2-neutralt.

Samme dag kommunen blev klimakommune, underskrev besty-

relsesformanden for Vordingborg Forsyning A/S, Søren Nybo, en ny

fjernvarmeaftale mellem Vordingborg Forsyning og DONG Energy. En

aftale som reducerer Vordingborg bys CO2-udledning med mange

tusinde ton.

”Aftalen er en virkelig stor landvinding. Den betyder, at Vording-

borg by fremover udelukkende får leveret fjernvarme, som er frem-

stillet på halm og flis. Dermed er fjernvarmen i Vordingborg by CO2-

neutral,” siger Søren Nybo.

Kilde: DN

Atomkraft i spil som vedvarende energikildeRegeringens klimakommission, som skal sammensætte Danmarks

vedvarende energipakke, behandler atomkraft som en af de potenti-

elle teknologier. Atomkraft har både nogle fordele og ulemper, lyder

det fra Kommissionen.

”Vi har ikke udelukket atomkraft på forhånd, og det ville også være

underligt, fordi det alt andet lige, teoretisk set, vil kunne bidrage til at

gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer,” siger Lars Georg

Jensen, souschef i Klimakommissionen.

Klimakommissionen består af 10 forskere inden for blandt andet

klima, energi, transport, landbrug og økonomi. Kommissionens opga-

ve er at sammensætte en pakke af teknologier - et scenarium - som

beskriver, hvordan Danmark frem mod år 2050 kan blive helt uaf-

hængig af fossile brændstoffer. At der er sat ekstra fokus på atom-

kraft, afviser Lars Georg Jensen dog.

”Vi kigger på atomkraft som alt andet og undersøger det, ud fra de

samme parametre som alle andre teknologier, nemlig økonomi,

udviklingspotentiale, og hvordan det passer ind i den samlede ener-

giforsyning,« siger han.

Lars Georg Jensen påpeger, at kommissionen ikke kun skal kom-

me med anbefalinger til produktion af energien, men også garantere

for forsyningssikkerheden. Medlemmerne må derfor tænke nogle

store basis-enheder ind i scenariet, som kan kompensere, når vinden

ikke blæser, eller biomassen ikke rækker. Og her kunne atomkraft

være en mulighed.

Fordelene ved atomkraft er, at det kan sænke Danmarks CO2-

udledning drastisk. Atomkraft har også nogle ulemper. For eksempel

er en af kommissoriets opgaver at kigge efter det næste danske

energieventyr, der ligesom vindkraften kan gavne eksport og beskæf-

tigelse. Her står atomkraft svagt, fordi Danmark ikke er med i front. Et

andet svagt punkt er, at det er svært at skrue op og ned for atom-

kraft, og det skader muligheden for at integrere med andre teknologi-

er.

Kommissionen afleverer sin anbefaling til klimaminister Connie

Hedegaard (K) i løbet af efteråret.

Kilde: Ing.dk

KTC-faggruppen Natur og Overfladevand ser det som

en stor udfordring i det videre arbejde med ”Grøn

Vækst”-udspillet at finde en balance mellem land-

brugsinteresser og natur- og miljøhensyn i den fremti-

dige forvaltning af vandløb og søer.

Regeringen lægger i Grøn Vækst op til at udnytte

synergien mellem erhvervsinteresser og miljø- og

naturhensyn, men på vandløbsområdet står man over

for en vanskelig og tiltagende opgave. Klimaændrin-

gerne vil givet medføre øget nedbør og stigende

grundvandsstand og dermed bevirke flere oversvøm-

melser af landbrugsarealer.

Det er velkendt, at de fysiske forhold i vores vand-

løb er den væsentligste årsag til, at vandløbene ikke

har en god økologisk tilstand. Der peges i Grøn Vækst

på ”Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte

strækninger af 7.300 km vandløb” samt ”ophør med

eller reduceret vandløbsvedligeholdelse”.

Det ser KTC som en tilkendegivelse af, at der skal

ske betydelige ændringer i vandløbsvedligeholdelsen,

skønt betegnelsen ’udvalgte strækninger’ bekymrer.

Det kunne antyde, at de fysiske forhold kun skal for-

bedres på få strækninger.

KTC´s faggruppe Natur og Overfladevand anerken-

der, at de fysiske forhold i nogle områder ikke kan for-

bedres væsentligt. Her kan man komme landbruget i

møde med tiltag, som øger vandføringen. På mange

strækninger kan vandløbsvedligeholdelsen reduceres

uden store landbrugsmæssige konsekvenser, og

natur- og miljøeffekten vil være stor. Det er derfor den

vej, man skal gå, mener KTC.

Forslaget i Grøn Vækst om etablering af bræmmer

langs vandløbene kan være med til at afhjælpe både

næringsstofudvaskning og oversvømmelser, men det

kræver, at bræmmerne placeres de rigtige steder. Den

største effekt opnås ikke ved at lave generelle ordnin-

ger, da bræmmerne skal placeres med hensyntagen til

de lokale fysiske forhold.

KTC: Vandløbsområdet skal balanceres i Grøn Vækst



Deadline

København søger vand udefraKøbenhavns Energi er interesseret i grundvand fra Nordvestsjælland

og har henvendt sig til Holbæk Forsyning for at få et møde i stand.

Der er nemlig rigtig meget grundvand i Nordvestsjælland, og Køben-

havn har store vandforsyningsproblemer.

Hvis Københavnerne skal til at drikke Holbæk-vand, så vil det for-

mentlig ske gennem Nordvestsjællands Regionale Vandforsyning,

NRV. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Københavns Energi indvinder vand i i alt syv områder i den østlige

del af Sjælland - blandt andet ved Lejre og ved Regnemark vest for

Køge. Selskabet leverede i 2008 i alt 52,3 millioner kubikmeter drik-

kevand. De vestligste aftagerkommuner er Lejre, Køge og Roskilde.

Have & Landskab ’09 i klimaets tegnDe aktuelle klimaforandringer er et varmt emne, og det gælder også

på den grønne fagudstilling Have & Landskab ´09. Her har de fire

arrangører - Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening,

Maskinleverandørerne og Skov & Landskab ved Københavns Univer-

sitet – valgt at sætte fokus på, hvad den grønne branche kan gøre for

miljøet. Branchen har nemlig et enormt potentiale i forhold til at

reducere CO2 og afbøde effekterne af fremtidens mere intensive

nedbør og varmere klima.

Besøgende og udstillere på Have og Landskab ’09 kan blandt

andet få et egetræ med i købet, udregne virksomhedens CO2-udled-

ning og blive opdateret på alt fra fremtidens plæneklipper til afled-

ning af regnvand.

På Skov & Landskabs stand får besøgende derfor mulighed for at

se, hvordan byens opbygning kan optimere til at udnytte fremtidens

øgede regnmængder, fx med regnbede.

Danske Anlægsgartnere har udviklet en simpel computermodel til

de virksomheder, som ønsker at skabe sig et overblik over deres virk-

somheds miljøpåvirkninger. På Danske Anlægsgartneres stand kan

besøgende skabe sig et overblik over virksomhedens konkrete CO2-

udledning og udregne miljømæssige nøgletal, som kan hjælpe virk-

somheden til at minimere ressourceforbrug og fremme miljørigtige

løsninger.

Eftersom alle planter optager CO2 fra luften, er det oplagte ganske

enkelt at plante mere grønt, som desuden har flere positive effekter.

Derfor har Maskinleverandørerne iværksat en CO2-reducerende kam-

pagne, der betyder, at alle stande på Have & Landskab ’09, som er

medlem af Maskinleverandørerne, vil give et egetræ med i handlen

til dem, som køber en maskine på udstillingen.

Hos Dansk Planteskoleejerforening er planternes helbredende

potentiale for klimaet også i fokus og på standen vil de præsentere

et helt klimatema, om hvordan planter kan være med til at skabe

balance i både land og by.

Have & Landskab er målrettet den professionelle have-, park- og

landskabssektor og løber af stablen den 26. - 28. august i Slagelse.

Se mere på www.hl09.dk.

Viborg vil hente varme fra jordens indreViborg Fjernvarme vil udnytte en gammel olieboring til at hente 75

grader varmt vand op fra 2,5 kilometers dybde, så der kan slukkes for

byens gaskraftvarmeværk. Det bliver det første geotermiske anlæg i

25 år herhjemme.

Viborg Fjernvarme med 8.000 brugere vil dermed overhale Dong

Energy i kapløbet om at etablere Danmarks første kommercielle,

geotermiske fjernvarmesystem. Om kun halvandet år, 23. december

2010, skal fjernvarmen hentes op fra klodens dyb.

Den hurtige etablering skyldes, at Viborg har et gammelt, 2,5 km

dybt borehul, som stammer fra Dansk Undergrunds Konsortiums

olieboring ved Kvols i 1976. Olie var der ikke noget af, men masser

af 75 grader varmt vand, skriver fjernvarmeværket i en pressemedde-

lelse.

Det varme vand skal pumpes op og udnyttes i en varmeveksler

og derpå sendes retur ned i undergrunden gennem en ny boring.

Når det afkølede vand er returneret til dybet, skal det bruge omkring

200 år undervejs tilbage til opstigningsrøret. Og til den tid er vandet

for længst blevet varmt igen, så det kan udnyttes én gang til.

Fjernvarmeværkets brugere bestemte på en generalforsamling 28.

april, at der må bruges 13 millioner kroner på de indledende øvelser.

Og når produktionsanlægget skal bygges, er der afsat 140 millioner til

den del. Det svarer til knap halvandet års normalt forbrug af energi til

fjernvarmekunderne.

En enkelt boring vil kunne dække 20 procent af Viborg Fjernvar-

mes årlige varmeforbrug. Men geologer mener, at der er plads til i alt

fire boringer i Kvols-området.

Når hele musikken spiller om halvandet år, bliver Viborgs store,

gasdrevne kraftvarmeværk i nordbyen sat på pension og skal kun

startes ved spidsbelastninger. Hovedkilden til byens varme bliver der-

på geotermisk energi suppleret med affaldsvarme fra Kjellerup/Silke-

borg fra 2014

Kilde: Ing.dk

Den Grønne TænketankSeminar om prækvalifikation og certificering5. november i Vejle

1. nationale Natur- & SundhedskonferenceFra international viden til dansk praksis25. - 26. november på Frederiksberg og i Nødebo

Tilpasning af eksisterende by til mere regn3. december i Ørestaden

Skov & Landskabskonferencen 2010Globaliseringen – hvordan påvirker den os nu og i fremtiden?27. januar i Odense

KURSER TEMADAGE KONFERENCER EFTERÅR 2009

ParkdiplomuddannelsenModul om driftsstyring3. september i Nødebo

Danske Parkdage 2009Grøn udvikling – fra idé til virkelighed9. - 11. september i Århus

Kvalitetsbeskrivelse for drift af kirkegårde8. oktober i Nødebo

Bytræseminar 2009: VandVand som ressource og forudsætning for trævækstOktober/november på Frederiksberg

Læs mere på www.sl.life.dk/Kurser

Programmet for Danske Parkdage 2009 er på pladsog der er lagt op til nogle spændende dage i Århus iseptember.

Danske Parkdage har rund fødselsdag – for 10. År i træk afholder

”Kommunale Park- og Naturforvaltere” og Skov og Landskab på KU

konferencen. Og igen har de to arrangører skruet et spændende pro-

gram sammen med oplægsholdere fra ind- og udland.

Konferencen afholdes i Århus i dagene fra 9. til 11. september og

byen spiller også en væsentlig rolle i programmet, bl.a. med oplæg

om park- og skovudviklingsplanerne i Århus og ekskursioner i byen.

Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en

væsentlig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller sto-

re krav til de rekreative grønne områder med hensyn til anvendelses-

ønsker. Der har derfor i en årrække været fokus på at udvikle planer,

der kan understøtte ønsker nu og i fremtiden og samtidig forholde sig

til nødvendige benyttelses- og beskyttelseshensyn.

Fra udlandet kommer bl.a. Sydney Sullivan fra Cabe Space i Eng-

land, der arbejder med at fremme vel-planlagte og drevne offentlige

rum og arealer, og taler om ”The Green Flag Award”. Fra Technisches

Fachhochschule i Berlin kommer Professor Hartmut Balder og taler

om træpleje og bæredygtig udvikling af grønne områder i byen.

Politisk paneldebatOver de sidste par år er flere kommunalpolitikere begyndt at deltage i

Danske Parkdage. Og der er også meget inspiration at komme efter i

programmet, som bl.a. også i år indeholder en spændende panelde-

bat med tre udvalgsformænd; Keld Hvalsø fra Århus Kommune. Willy

Eliasen fra Egedal Kommune og Grete Justesen fra Faaborg Midtfyn.

Se programmet på www.sl.life.ku.dk

Danske Parkdage 2009:

Fokus på Grøn Udvikling


Deadline

København vil have cykelmotorvejeKøbenhavns Kommune vil gøre det mere attraktiv at krydse kommu-

negrænsen på cykel, så pendlerne lader bilen stå. Teknik- og mil-

jøborgmester Klaus Bondam (R) opfodrer nu borgmestrene i nabo-

kommunerne om at gå sammen og lave et sammenhængende

grønt rutenet for cykelpendlere.

”I København tager de fleste cyklen til arbejde. Men vi skal have

flere til at pendle på cykel over længere afstande, og de skal kunne

cykle på grønne cykelmotorveje til og fra byen. Det er en fordel for

sundheden og miljøet både for nabokommunerne og for dem, der

bor i København. Men der mangler sammenhæng i cykelrutenettet.

Jeg har derfor i dag sendt opfordring til mine borgmesterkollegaer i

de andre kommuner om at gå sammen og få lavet gode forhold, så

endnu flere får lyst til at cykle over længere afstande,” siger teknik- og

miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Ikke færre end 55 % af københavnerne cykler til arbejde og

uddannelse - heraf cykler en ud af tre københavnere mere end fire

kilometer. Men når man ser på pendlere til København fra en af

omegnskommunerne er tallene anderledes. Kun en ud af fem cykler

mellem 4 og 10 kilometer, og kun en ud af ti krydser kommuneg-

rænsen på ture mellem 10 og 15 kilometer.

”Jeg får tit henvendelser fra pendlere, der cykler over længere

afstande, som ærgrer sig over, at der er steder, hvor de hele tiden

skal holde for rødt lys eller strækninger, hvor der mangler cykelsti

eller sikre kryds. De skeler ikke til, hvilken kommune de er i - de vil

bare gerne kunne cykle sikkert og nemt til deres arbejde. Derfor

håber, jeg at nabokommunerne vil være med til at bygge et sam-

menhængende cykelrutenet,” siger Klaus Bondam.

Københavns Kommune har fået konsulenter fra Via Trafik til at

screene 13 oplagte cykelruter til og fra Københavns centrum inden

for en radius af 15 km. Der er udpeget ideer til cykelforbedringer,

som samlet beløber sig til ca. 250 mio. kr.

Der er mulighed for, at kommunerne, hvis projekter opnår statslig

støtte, kan beslutte den kommunale andel (50-70 % af projektet)

ifm. forhandlingerne om budget 2010.

Nye renovatører i KøbenhavnFra 1. november 2009 kommer der nye farver på skraldebilerne i store

dele af København. Det sker efter, at Teknik- og Miljøudvalget har god-

kendt at indgå kontrakt med firmaet City Renovation A/S om indsamlin-

gen af affald i Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum og Bispebjerg, samt have-

affald i hele byen.

Kontrakten om tømning af glascontainerne blev tidligere tildelt selska-

bet M. Larsen. To historiske beslutninger, da affaldet i dele af hovedstaden

for første gang kommer på private hænder.

Affaldsudbuddet kører i tre faser og næste udbudsrunde er allerede i

støbeskeen. Den næste udbudsrunde går i luften samtidig med, at de

første skraldemænd flytter arbejdsplads den 1. november 2009. Dette

udbud vedrører Nørrebro og Østerbro.

Bildøre i trafikkampagne Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg (HFU) deltager i den aktuel-

le, landsdækkende cyklistkampagne ”Hold øje ved sidevejene – du

ved aldrig hvad der kommer”. I 5 byer er nu opstillet specielle stande-

re med bildøre, som skal minde cyklisterne om at holde ekstra øje

med, hvad der kommer fra sidevejene.

”Bildøren er et konkret eksempel på, hvad man som cyklist kan

risikere at køre ind i, hvis der pludselig kommer en bil ud fra en side-

vej,” formanden for HFU, Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet.

De fem bildøre er opstillet i Frederikssund, Helsingør, Hillerød,

Køge og Roskilde. Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg har spon-

soreret cykelsadelhætter til kommunerne, som uddeles til cyklister i

kampagneperioden.

Ulykker ved sideveje udgør 40 % af alle cyklistulykker, og tallet er

stigende. Cyklisterne opfatter ikke selv sideveje som potentielt farlige,

hvilket måske skyldes det store fokus på højresvingsulykker med last-

biler.

Hvert år registrerer politiet over 400 cyklister, som kommer til ska-

de i trafikken i hovedstadsområdet, og endnu flere ender på skade-

stuen efter mindre alvorlige ulykker. Specielt i hovedstadsområdet

kommer mange cyklister til skade, fordi 45 % af den nationale cykel-

trafik foregår her.

Kilde: HFU

Vandsektorloven vedtaget Folketinget vedtog 28. maj den nye vandsektorlov, som har været

undervejs i seks år. Sektoren var derfor forberedt på fx indførelsen af

prisloft, selskabsdannelse af forsyningerne, indførelse af årsregnskab og

benchmarking.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) er overordnet set til-

freds med loven, men den skal gås efter i sømmene. Blandt andet har

den lange ventetid praktisk talt gjort det umuligt at planlægge forsy-

ningsaktiviteter langsigtet gennem de senere år. Danva foreslår derfor,

at Folketinget allerede nu planlægger en servicepakke efter et halvt

eller helt år for at evaluere og samle op på uhensigtsmæssigheder.

HAVE & LANDSKAB

2009

WWW.HL09.DKLæs alt om udstillingen på

Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

AR R ANGØRER:

Danske Anlægsgartnere

Skov & Landskab

Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg

Dansk Planteskoleejer-forening

220 UDSTILLERE HAR ALLEREDE RESERVERET STAND!

HAVE & LANDSKAB2009 SLAGELSE 26.-28. AUGUST 2009

KL præsenterede sit nye klimaudspil på Politisk Forumi Herning og efterlyste en klar strategi fra staten.

Kl havde samlet repr¾s entanter fra kommunernes teknik- og mil-

jøudvalg til årets udgave af konferencen Politisk Forum. Og lands-

foreningen benyttede lejligheden til at præsentere kommunernes

klimaudspil – som på det tidspunkt var helt nyt.

”KL har lavet et kommunalt klimaudspil, der giver kommuner-

nes bud på hvordan ansvaret for opgaverne skal fordeles,” sagde

formanden for KLs Teknik & Miljøudvalg, Jens Stenbæk.

”Diskussionen om kommunernes ansvar for at lave varmepla-

ner, kystsikring og skæring af grøde i vandløbene er alle gode

eksempler på, at der er behov for en afklaring af, hvad der er

kommunens opgave, hvad staten tager sig af og hvad borgerne,

landmanden eller virksomhederne tager sig af,” sagde Jens Sten-

bæk, og efterspurgte dermed en mere klar strategi for klimaarbej-

det.

”Klimaudspillet tager fat på tre helt centrale emner inden for kli-

maudfordringen: Energi, transport og tilpasning. De to første

handler om nedbringelse af CO2 udledningen. Det sidste - tilpas-

ning - handler om hvordan vi tilpasser os de klimaændringer, der

uvilkårligt vil komme. Det handler i høj grad om, hvordan vi hånd-

terer de store mængder regn, der vil falde på meget kort tid, det

handler om, hvordan vi sikrer,

at vores veje og bygninger kan

holde til vandmængderne” for-

talte Jens Stenbæk.

”Vi foreslår, at de gamle

varmeplaner skal genoplives i

en ny og mere helhedsoriente-

ret form – en såkaldt strategisk

energiplan. Konverteringen til

en vedvarende energiforsyning

er vigtig, men det bliver uom-

tvisteligt lettere, hvis vi samti-

dig reducerer vores energifor-

brug.

Derfor lægger KL op til, at kommunerne over de næste 5 år får

lov til at investere ekstra 0,8 mia. kr. årligt til energibesparende

foranstaltninger i eksisterende bygninger,” sagde Jens Stenbæk.

”Og så er det en udfordring at få organiseret arbejdet med

energibesparelser i kommunen. Det er mennesker fra forskellige

forvaltninger i kommunen, der normalt ikke har større samarbej-

de, der nu skal til at tale sammen, så vi har altså nogle udfordrin-

ger hos os i kommunerne, som vi skal i gang med,” sagde Jens

Stenbæk. -mna

KL efterlyser klar klimastrategi

Jens Stenbæk.

Teknik- og miljøsektorensudsyn og selvforståelse erpå dagsordnen på KTCsårsmøde og konferencen”Teknik skaber velfærd”.Clement Kjersgaard er kon-ferencier og styrer debat-ten.

/ Af Michael Nørgaard

Teknik- og miljøområdet har svært

ved at få den nødvendige del af de

økonomiske midler i de politiske

prioriteringer. Anlægsstoppet har

lagt en dæmper på mange gode

projekter og mange i sektoren

oplever, at teknik, bygninger og veje

kommer til kort overfor de nære

menneskelige værdier som omsorg

for børn og ældre. Og sådan må

den politiske prioritering vel være,

når valget er så enkelt som spørgs-

målet om vi her og nu skal lappe et

hul i vejen eller forbedre forholde-

ne for børnene i institutionerne.

”Vi kan dokumentere herfra og

ind i fremtiden, at der er efterslæb

på vedligeholdelsen af kommunale

veje, broer, bygninger, spildevands-

anlæg, og andre tekniske områder.

Resultatet er nedslidte veje, bygnin-

ger og tekniske anlæg, som både

medfører ineffektiv drift, klimamæs-

sige udfordringer og på sigt store

økonomiske belastninger, når nyan-

læg bliver tvingende nødvendige. Vi

ved, at det ikke kan betale sig” siger

KTC-formand Mikael Jentch. ”Men

den politiske dagsorden er sådan,

at den slags logik ikke holder. Vi har

snakket meget om helhedsoriente-

ret tilgang til vores opgaver og der

har været en god udvikling på

mange fagområder. Men nu må vi

have skyklapperne helt af og tænke

teknik- og miljø sammen med alle

velfærdsområderne helt grund-

læggende,” siger Mikael Jentch.

”Der er mange vigtige ting på dags-

ordnen som teknik- og miljøsekto-

ren er placeret centralt i. Fx infra-

struktur og klimaopgaver, så ind-

gangen til at tænke nyt ligger lige

for.”

”Samtidigt er vi på vej ind i fase

2 af kommunalreformen. Der kom-

mer et kommunalvalg til efteråret,

og jeg forventer, at de nye byråd

bliver fri af sammenlægningspro-

cessen og kan og vil fokusere mere

strategisk. Den udvikling skal vi i

forvaltningerne være 100 % klar til

at matche,” siger Mikael Jentch.

”Jeg synes i al beskedenhed, at

vi har fået skruet et rigtigt spænd-

ende program sammen til årsmø-

det, der kan klæde forvaltningerne

og deres private samarbejdspartne-

re på til opgaverne,” siger Mikael

Jentsch. ”Vi har fundet en række

oplægsholdere som ser på vores

sektor fra lidt andre positioner end

vi er vant til; og når vi så skal udfor-

dre selvforståelsen, så er det vel

oplagt at invitere Clement Kjers-

gaard til at styre debatten.”

WorkshopsUdover hovedkonferencen, så

indeholder programmet også en

række workshops om fire aktuelle

temaer, se programmet på de fore-

gående sider. I hver workshop vil

der være aktuelle indlæg fra

repræsentanter fra både offentlige

og private aktører samt fra forsker-

miljøet. De 5 temaer behandles

ligeledes i et særligt konferencema-

gasin som udgives sammen med

”Teknik & Miljø – Stads- og havne-

ingeniøren”.

Vejle skal kunne ses framånen Vejle er vært for KTCs årsmøde

2009; og der er rigtigt mange

spændende projekter i værtsbyen

som kan danne rammen om kon-

ferencen og KTCs årsmøde. Bl.a.

kan man høre Vejles borgmester

Leif Skov fortæller om visionen

”Vejle skal kunne ses fra månen”.

Og så er en stor del af dette blads

septembernummer reserveret til et

tema om Vejle.

Læs programmet på de fore-

gående sider og se mere om til-

melding på www.ktc.dk .


KTC årsmøde d. 22.- 23. september i Vejle


KTC- formand Mikael Jentch.


d e t b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e tf o r f ø de va r e r , v e t e r i n æ r m e dic i n o g n a t u r r e s s ou r c e rkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhedEfteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder. Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudium. Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Efterår 2009:Modul 3a: DriftsstyringModulet handler om styring af pleje og vedligehold af grønne områder set i en organisatorisk, øko-nomisk og parkteknisk sammenhæng. I modulet indgår projektarbejde med vejledning og afsluttende projekteksamen.

Få mere information hos studielederStudieleder Karsten Kring – E-mail: [email protected] tlf: 35331778 / 23456718

Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

Den 20. august sætter tre forenin-ger fokus på det åbne landskabsæstetiske tilstand og fortsatteudvikling på et symposium.

/ Af landskabsarkitekt maa, mdl,

Hanne Bat Finke, Formand for Foreningen af

Danske Landskabsarkitekter.

Symposiet ”Se landskabet” henvender sig

bredt til landskabets aktører - er arrangeret af

Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arki-

tektforening og Kommunale Park- og Natur-

forvaltere i et samarbejde med By- og Land-

skabsstyrelsen.

Vi ønsker som interessenter og land-

skabsaktører at sætte en debat i gang om

vores egentlige værdisætning af landskabet,

de nuværende forvaltningsredskaber til at for-

me Danmarkskortet på, samt at prikke til den

filosofiske måde at anskue udviklingen på.

Dette opnås bedst ved at igangsætte en

direkte udvekslende dialog, der involverer

den enkelte deltagers anskuelse og faglige

viden.

”Danmarks smukkeste kystlandskab, den

bæredygtige by, den sunde by, den legende

by, den klimavenlige by, det fynske Toscana”

er nogle af de gode slogans i kampen om at

være i front, når det gælder tiltrækning af nye

borgere til kommunerne. Det er den politisk

korrekte model for at skabe det moderne

levested – uanset om man er i byen eller på

landet. Men hvad munder alle disse lovende

billeder ud i? Holder de vand? Eller er der i

virkeligheden tale om at sælge drømme? Et

provokerende, men ikke desto mindre rele-

vant spørgsmål til at sikre, om det rent faktisk

også står sådan til, når der byudvikles og

handles på landskabets bekostning.

Den bagvedliggende værdisætning af de

landskabsmæssige kvaliteter udspringer af

hvert enkelt menneskes konkrete forhold til og

oplevelser med naturen/kulturen. Det egentli-

ge landskabsmæssigt værdiskabende for et

menneskes velbefindende er således en

meget subjektiv størrelse, som også har en

stor indflydelse på det faglige virke.

Vi ønsker med symposiet ”Se landskabet”

et forum, hvor samtale kan udvikles, og hvor

det stimulerende møde mellem tænkende

mennesker kan opstå. Stedet er midt i Dan-

mark, midt i landskabet og midt i en lade –

hvis oprindelige indhold er udskiftet med

mødeaktivitet og filosofisk tænkning – herun-

der udveksling og innovation indenfor land-

bruget, opførelse af opera samt performing

arts, kunst og lederskab.(Se mere på

www.Bramstrup.dk). Se program for ”Se land-

skabet” på www.arkitektforeningen.dk,

www.parkognatur.dk eller www.landskabsarki-

tekter.dk.

Vi glæder os til en inspirerende dag!

Se Landskabet!

Der blev gjort op med for-domme og myter blandt destuderende på DanmarksTekniske Universitet. Ogarbejdet med at fortælle deunge om mulighederne iTeknik og Miljø er kun ligebegyndt.

/ Af Lone Misfeldt,

kommunikationsrådgiver Tankegang a-s

Det er lige før påske. Der er forår

og sommer i luften. Og inde på

DTU summer det af liv. Det er ikke

bier, der leder efter blomster, men

studerende og nyuddannede kan-

didater, der ser erhvervslivet an.

Det er en af de helt store jobmes-

ser, der er i gang, og for første gang

deltager de 98 danske kommuner

med en fælles stand. Det er kulmi-

nationen på et projekt, der har

varet i mere end et år. Tre messer

er det blevet til - i Aalborg, Odense

og nu i Lyngby. I alt har 14 kommu-

ner aktivt deltaget i messerne, og

KTC har gennem faggruppefor-

mand og teknisk direktør, Ole Møl-

ler, Roskilde Kommune, koordineret

hele forløbet.

Deltagerne på standen har

været nøglepersoner for at få mes-

serne til at blive en succes. Derfor

har det været vigtigt, at deltagerne

har været unge mennesker med

lyst og mod til at fortælle om deres

arbejde og sælge Teknik og Miljø

og de mange spændende og

mangfoldige arbejdspladser, der er

rundt om i landets tekniske forvalt-

ninger.

Rikke Nikolajsen fra Gentofte

Kommune og Mette Frølunde fra

Køge Kommune er to af de ambas-

sadører, som de studerende mødte

tilbage i april. De har begge fået

mange sjove oplevelser ud af at

deltage i arbejdet – og det har

givet dem blod på tanden i forhold

til de videre opgaver.

”Jeg sagde ja til at deltage aktivt,

fordi det egentlig længe havde

været min ide, at vi skulle profilere

os mere for at få fat i de unge,” for-

tæller Rikke Nikolajsen, sektionsle-

der fra Gentofte Kommune. Hun er

en af dem, der har stået på stan-

den i Lyngby og talt med de mange

unge måske potentielle jobsøgen-

de.

Hendes medkollega på standen

Mette Frølunde, planlægger fra

Køge Kommune er helt enig. ”Jeg

har selv gået på DTU, og kommu-

nerne har aldrig været til stede før.

Det savnede jeg klart, da jeg var

studerende. Kommunerne skal pro-

filere sig meget mere.”

Begge er de enige om, at det

vigtigt, at de tekniske forvaltninger

og kommunerne er synlige. Og net-

op det, at flere kommuner står på

den samme stand med deltagere,

der har vidt forskellige baggrunde

og fagkombinationer, er med til at

give standen en god tyngde. Det

betyder, at de studerende kan få

svar på alle de spørgsmål, som de

måtte have.


KTC på jobmesse:

Studerende kender ikkekommunernes opgaver

Unge ingeniører vedfor lidt om kommu-nerne som arbejds-pladsEn analyse fra IDA (Ingeniører-

nes fagforening) fra november

viser, at kun 12 % af de nyud-

dannede ingeniører, ser kom-

munerne og regionerne som

en fremtidig arbejdsplads.

Samtidig peger analysen på, at

de unge ingeniører lægger

vægt på, at deres job er både

fagligt og personligt udfordren-

de. Godt arbejdsmiljø og sam-

menhæng mellem arbejde og

fritid er også vigtigt parameter

for om en ingeniør takker ja til

et nyt job.

Vi stoppede fordi grafikken

fangede

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

begge 4. semester (Design og

innovation)

,,,,Vi har ikke over-vejet kommu-

nen som arbejds-plads, men vi er ikkenegative

Stine Sørensen og Anders Hers-

land, begge stud.polyt

,,,,

En god oplevelseEt godt forarbejde og en flot stand

var med til at gøre det til en god

oplevelse at deltage på messen. Et

par uger forinden havde deltagerne

mødt hinanden til et halvdagsmø-

de, hvor materialer, budskaber,

stand og tidsplaner blev talt igen-

nem.

”Det gjorde mig tryg ved de

budskaber, som jeg skulle ud og

præsentere,” forklarer Rikke Nikolaj-

sen. ”Standen er smart uden at

være for smart, og vi signalerer

noget andet end de mange pæne

rådgivningsfirmaer, der står rundt

om os.”

Ud over selve standen, så havde

deltagerne fra kommunerne en

messeavis fyldt med gode eksem-

pler på de mange forskellige opga-

ver, som Teknik og Miljø rummer,

konkrete jobopslag og invitation til

at deltage i en messekonkurrence.

Det sidste skulle lokke flere unge

ind på standen.

”Det var lidt af en overvindelse til at

starte med,” lyder det fra Mette

Frølunde.

” Nogle gang var det lidt af en

fuser, når man skulle hive folk ind

på standen, men generelt var det

rigtig sjovt og en god oplevelse. Og

så var der altid en, der kunne hjæl-

pe, hvis ikke man selv kunne svare

på alle spørgsmålene.”

Myter blev aflivetBåde hos deltagerne og blandt de

studerende blev myter og fordom-

me aflivet. De studerende vil gerne

i dialog med kommunerne, men

de mangler viden om de mange

opgaver, der er i Teknik og Miljø.

” Mange ville gerne høre om,

hvilke typer af opgaver vi har. De

var så ikke forudindtaget, som jeg

havde troet,” fortæller Rikke Niko-

lajsen

Budskaberne om faglige udfor-

dringer, karrieremuligheder og

plads til familieliv gik også rent ind

hos de studerende. Begge deltage-

re oplevede, at de studerende net-

op efterspurgte job med både et

stærkt fagligt miljø og plads til fami-

lien.

Der blev også talt meget om

praktikjob. Mange studerende bru-

ger netop jobmesserne til at lede

efter praktiksteder og evt. speciale-

opgaver. Rikke Nikolajsen opfordrer

KTC til at samle praktikopslag på en

fælles portal.

”De studerende er ligeglade

med hvilken kommune det drejer

sig om. De er interesseret i opga-

ven eller praktikken,” forklarer hun.

Fortæl det gode budskabBåde Mette Frølunde og Rikke

Nikolajsen har givet erfaringerne

videre til kollegaer og chefer. Begge

har deltaget på chefmøder og i

afdelingsmøder. De synes, at tiden

og pengene var givet godt ud – og

på spørgsmålet om de vil deltage

igen, så lyder der et samstemmen-

de ”ja” fra dem begge.

”Kunne man forstille sig, at KTC

har rollen som dem, der initierer, at

Teknik og Miljø deltager aktivt i

Åbent Hus arrangementer landet

over?” lyder det afslutningsvis fra

Rikke Nikolajsen. ”Det gode bud-

skab skal fortælles igen og igen.

Det er et langt sejt træk. Og det er

ikke kun ingeniører vi skal have fat


Jobmesser 2009/10Igen i år er KTCs stand tilmeldt

en række jobmesser:

DSE-messe Jobtræf Aalborg 09

7.-8. oktober

(http://ing.dk/messer/dse-aal-

borg)

Jobtræf Fyn 09

22. oktober

(http://ing.dk/messer/

jobtraef-fyn)

Jobtræf Århus 09

5. november

(http://ing.dk/messer/

jobtraef-aarhus)

DSE Messe Lyngby

Forår 2010

(http://www.studerende.dk/

Messe/Lyngby)

KommunepakkeDen samlede pakke for at deltage er annonce- og pressemateriale,

udstillingsavis, T-shirts, coaching af medarbejdere, mulighed for

jobopslag.

Prisen i år er 10.000 kr. pr. kommune.

Din kommunen får mulighed for at markedsføre Teknik og Miljø og

dermed styrker de tekniske forvaltningers image. Samtidig kommer

din forvaltning i direkte kontakt med potentielle medarbejdere til

både praktik og faste stillinger.

Der er plads til ca. fem kommuner på hver messe. Tilmelding foregår

efter først-til-mølle principet, men vi skal have din tilmelding senest

fredag d. 19. juni.

Lige nu er jegpå jagt efter et

eksamensprojekt ogpraktikjob

Agser Fromberg, Internet og Øko-

nomi

,,,,

Det er kombi-nationen af det

rigtige job og løn, derer afgørende for, hvorvi vælger job

Troels Theilby og Nanna Lillelund,

begge 4. semester (Design og

innovation)

,,,,

STIL SKARPT PÅ KLIMAET

Klimaændringerne stiller store udfordringer til kommunerne,men åbner samtidig for nye muligheder. Oversvømmelser kan fx

udnyttes til rekreative formål og forbedre mikroklimaet i de bynære miljøer. Rambøll skaber overblik, sætter mål og leverer

konkrete løsninger med fokus på omkostningseffektiv CO2-reduktion og klimatilpasning.

WWW.RAMBOLL.DK/KLIMA

Kommuner fra hele verdenstillede ved KL’s klimakon-ference et fælles krav til denationale ledere, der idecember deltager i FN’sklimatopmøde: Kommuner-ne skal spille en rolle i kli-mastrategierne.

Vi vil inkluderes. Vi vil tage ansvar,

men vi har brug for ressourcer.

Mindst 1 milliard dollars til tilpas-

ningstiltag skal tilføres verdens

mest sårbare lavindkomstlande.

Sådan lyder den fælles erklæring,

som 700 repræsentanter fra kom-

muner og regioner fra over 60 lan-

de har vedtaget på KL’s klimatop-

møde Local Government Climate

Change Leadership Summit.

”Med erklæringen sender vi et

fælles og stærkt signal til vores nati-

onale stats- og regeringsledere om,

at vi forventer at blive inddraget og

få vores rolle anerkendt, når de

nationale klimastrategier og planer

skal implementeres verden over.

Det er borgere og de lokale myn-

digheder, der mærker konsekven-

serne af klimaforandringerne. Der-

for skal vi også være en del af

løsningen,” siger Henning Jensen,

formand for KL’s Internationale

udvalg og borgmester i Næstved

Kommune.

Del i ansvaretErklæringen støttes af en lang ræk-

ke kommuneorganisationer, bl.a.

United Cities and Local Govern-

ments og ICLEI – Local Govern-

ments for Sustainability. Erklærin-

gen er kommunernes og regioner-

nes input til de forhandlinger, der

foregår forud for FN’s klimatopmø-

de i december, COP15. De lokale

myndigheder tager erklæringen

med hjem og bringer den videre til

deres respektive nationale myndig-

heder.

”Verdens kommuner og regioner

forpligter sig til at tage lokalt ansvar

for de klimaudfordringer, som vi

står midt i. Det gør vi naturligvis,

fordi vi har et medansvar på en

række områder. Blandt andet i for-

hold til at gøre offentlige bygninger

energivenlige, investere i kollektiv

trafik og etablere den mest mil-

jøvenlige affaldshåndtering,” forkla-

rer Henning Jensen i en presse-

meddelelse fra KL.

Penge på bordetMen kontante ord gør det ikke ale-

ne – klimaet koster. Hvis det skal

lykkes at håndtere verdens klima-

udfordringer, er det afgørende, at

de lokale myndigheder får bedre

ressourcer og rammebetingelser.

Kommunerne håber på at få

adgang til de CO2-fonde, tilpas-

ningsfonde og teknologifonde, som

bliver oprettet på baggrund af

COP15. Det skal sikre kommuner-

ne gode vilkår for at løfte klimarela-

terede opgaver.

Derudover har de 700 repræs-

entanter som erklæret mål, at ver-

dens lavindkomstlande - som er de

mest sårbare i forhold til klimakata-

strofer – skal have en betydelig del

af kagen.

”Helt konkret foreslår vi at opru-

ste den nuværende økonomiske

støtte til verdens lavindkomstlande

med minimum 1 milliard dollars.

Pengene skal målrettes tilpasnings-

tiltag, så landene i højere grad kan

få bedre infrastrukturer og blive i

stand til at håndtere oversvømmel-

ser og andre naturkatastrofer,” siger

Henning Jensen.

Verdens kommuner:

Vi vil være en del af klimaløsningen


Tekniske chefer fra heleverden kommer næste år tilDanmark for se på interes-sante projekter i danskekommuner. Det sker, nårKTC bliver vært for etmøde i den internationaleforening for kommunetek-nikere, IFME.

/ Af Kristian Jørgensen

Som tidligere omtalt i Teknik & Miljø

er KTC medlem af den internationa-

le forening for kommunale teknike-

re, IFME. Foreningen arbejde for

erfaringsudveksling mellem landene,

medvirker til at arrangere seminarer

og konferencer og støtter studieop-

hold verden over.

Det bliver KTC, der skal afholde

IFMEs første møde i 2010, nærme-

re bestemt den 26.-29. maj 2010.

Det er endnu uvist, hvor selve

mødet vil finde sted, men deltager-

ne vil komme rundt i hele landet for

at se på interessante projekter. Pro-

grammet er dog ikke drøftet endnu.

”Når man har sådan et internatio-

nalt samarbejde og mødes i forskel-

lige medlemslande, er det også for

at præsentere landene for hinan-

den, og hvad det enkelte land står

med af udfordringer. Det er den

erfaringsudveksling og videndeling,

der er vigtig,” siger Anders Thanning,

næstformand i KTC, der vil deltage i

tilrettelæggelsen af mødet i samar-

bejde med International Faggruppe

og KTC-sekretariatet - samt KTC-

medlemmer i de kommuner, dele-

gationen skal besøge.

Debat om rekrutteringDet seneste IFME-møde blev i april

afholdt i Tel Aviv, Israel. Her var KTC

repræsenteret af Anders Thanning

og formand for International Fag-

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

24.-25. august 2009

-

--

Tilmeldingsfrist 24. juli 2009

Emner 2009: Special Sessions:-

Workshops:

gruppe Lillian Kristensen. De blev

blandt andet introduceret til Tel Avivs

byplanlægning, der er interessant på

grund af dens indretning i forhold til

klimaet.

Anders Thanning fremlagde på

mødet, hvilke opgaver de danske

kommuner arbejder med inden for

det tekniske område. Han kom

blandt andet ind på, hvordan struk-

problemer med at opretholde servi-

ceniveauet, som det medfører. Det

var en problemstilling som tekniske

direktører fra Finland til Israel kunne

genkende, og det resulterede i en

længere udveksling af erfaringer.

”Det enkelte medlem er nødt til

at tage vigtige spørgsmål op til

diskussion, hvis der skal komme

noget ud af møderne. Jeg havde i

forvejen sendt en skriftlig redegørel-

se, og det gav grundlag for en grun-

dig drøftelse,” siger Anders Than-

ning.

Næste IFME-møde afholdes til

efteråret i forbindelse med en stor

kongres i Melbourne, Australien.

turreformen har gjort kommunerne i

stand til at integrere opgaverne i en

mere helhedsorienteret tilgang, lige-

som han omtalte den forestående

privatisering inden for vand- og

affaldssektoren.

Det, der dog medførte mest

debatlyst på mødet, var skitseringen

af de danske kommuners rekrutte-

ringsproblemer og de potentielle

KTC bliver vært for internationalt møde

Kommunerne skal gennem-føre massive kloakinveste-ringer på 2,7 mia. kr. årligtfor at indhente vedligehol-delsesefterslæb og rustekloaknettet til klimaæn-dringerne. Opgaven er hid-til blevet forsømt, fordi derhar været tilbageholdenhedmed at sætte vandprisernetilstrækkeligt op.


Klimaændringerne er ved at ind-

hente kommunerne, der i årevis

har forsømt nødvendige investerin-

ger i kloakkerne, fordi det ikke har

været et område med stor offentlig

bevågenhed. Stigende regnmæng-

der og deraf følgende oversvøm-

mede kloakker har dog sat fornyet

fokus på spildevandet og det store

behov for renovering og udbygning

af kloakkerne.

Som en del af arbejdet med

den nye investeringsplan for kom-

munerne lavede KL i marts en kli-

mainvesteringsplan. Den anslår, at

kommunerne skal bruge 1,3 mia.

kroner om året på klimatilpasnin-

ger. Den sum kan dog slet ikke

række til de nødvendige kloakinve-

steringer, der er takstfinansierede

og derfor ikke indgår i investerings-

planen.

Rambøll har i en rapport udar-

bejdet for KL skønnet, at der er et

samlet behov for investeringer på

kloakområdet på 2,7 mia. kr. årligt.

Det er en opskrivning i forhold til

Ingeniørforeningens (IDA) under-

søgelse fra 2008, der pegede på et

investeringsbehov på 2,1 mia. kr.

årligt.

Det tal inkluderede ikke klimatil-

pasningen, og stigningen er derfor

alene en konsekvens af behovet

for, at kloakkerne kan håndtere

mere regnvand. Det skønnes, at

kloakkernes kapacitet skal udvides

til at kunne håndtere 30 procent

mere regnvand end i dag. Der er

dog også mulighed for alternative

tiltag til fjernelse af regnvand, f.eks.

etablering af bassiner eller etable-

ring af vådområder i byerne.

Betalingsvillighed ændretIDA konstaterede i 2008 et årligt

investeringsefterslæb på 300 mio.

kr. for kloakområdet, eftersom kom-

munerne budgetterede med 1,8

mia. kr. til kloakinvesteringer. Det

akkumulerede efterslæb blev

opgjort til 2,3 mia. kr.

Har kommunerne så opfattet

alvoren og taget hul på de nødven-

dige kloakinvesteringer? Det er iføl-

ge Mogens Henze, professor i spil-

devand ved DTU, svært at sige

noget om.

”Problemet er, at der ikke er

nogen, der har overblik over det.

Det er kun kommunerne, der kan

gøre noget – og i sidste ende er

det borgerne, der skal sige, at de vil

bruge nogle penge på det,” siger

han.

Lyngby-Taarbæk Kommune er

en af de kommuner, der har indset

behovet for massive kloakinveste-

ringer. Over de næste 10 år vil

kommunen investere 500 mio.

kroner i at renovere og anlægge

nye kloakker.

Det, der udløste disse investe-

ringer var den voldsomme torden-

regn i 2007, der betød, at en fjer-

dedel af kommunens husstande fik

oversvømmelser i kælderen eller

på anden måde blev ramt regnskyl-

let. Den voldsomme regn gjorde, at

både borgere og politikere fik øjne-

ne op for behovet for de investerin-

ger, der hidtil var blevet forsømt.

”Det ændrede det politiske land-

skab. Politikerne opdagede, at man

måtte opprioritere renovering og

udbygning af kloaksystemet, og det

øgede den fælles forståelse blandt

26 TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND

Kloakrenoveringer presser sig på

Forfald til 32 mia. Den samlede værdi af kloaksy-

stemet er ifølge undersøgelse

fra Rambøll anslået til ca. 100

mia. kroner i 2008. Samme

undersøgelse konkluderer, at

værdien af det offentlige klo-

aksystem er faldet med 32

mia. kroner siden 2002.

Store regnskyl har ændret viljen til at

sætte vandpriserne op, mener Henrik

Brade Johansen, formand for Miljøud-

valget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

borgerne for, at man måtte gøre

noget. Det førte til, at det blev

muligt at hæve vandafgifterne bety-

deligt,” siger Henrik Brade Johan-

sen (R), formand for Miljøudvalget i

Lyngby-Taarbæk Kommune.

”Jeg tror, man ikke har været

opmærksom på, hvor meget det har

været svigtet. Der har ikke været

den store lyst i de store partier –

Konservative og Socialdemokraterne

- til at sætte vandprisen op.”

Fordobling af vandprisenSpildevandsafgiften i Lyngby-Taar-

bæk er derfor steget 75 procent i

år til 44,05 kr. pr. m3. Året før steg

afgiften med 71 procent, så kom-

munen på to år er gået fra at være

en af de billigste til en af de dyre-

ste kommuner, hvad angår vand.

Den samlede vandpris i Lyngby-

Taarbæk er på to år mere end for-

doblet til 71,14 kr. pr. m3. Men det

generer ikke Henrik Brade Johan-

sen.

”Vi mener, det her er det niveau,

alle kommuner skal op til, hvis de

skal fremtidssikre kloakkerne. Men nu

må vi se, om vi får mulighed for at

bruge de penge på det,” siger han

tig mange penge at spare, hvis

mange selv håndterede regnvan-

det,” siger direktør for By- og Mil-

jøforvaltningen Phillip Hartmann på

kommunens hjemmeside.

Over de næste 11-12 år skal

Gladsaxe Kommune investere op

imod 750 millioner kroner på

kloakområdet, så besparelsen vil

være velkommen. Foruden den

økonomiske gevinst, vil miljøet

også nyde gavn af, hvis borgerne

selv står for håndteringen af regn-

vand. Får regnvandet lov til at løbe

ned til grundvandet i stedet for i

kloakken, vil det ikke kun minimere

udledningen af urenset spildevand

i naturen, men også give mere og

renere grundvand.

Kommunen har mulighed for at

tilbagebetale et engangsbeløb på

op til 21.000 kr. til de husstande,

som selv håndterer regnvandet.

Pengene stammer fra tilslutningsbi-

draget for afledning af vand og vil

være rigeligt til at dække udgifter til

etablering af en alternativ regn-

vandsløsning.

med henvisning til kommunernes

budgetforhandlinger med regeringen.

Bliver de nødvendige investerin-

ger ikke foretaget, vil det ifølge pro-

fessor Mogens Henze betyde, at vi

får oversvømmelser, fordi kloakker-

ne ikke kan holde på vandet, flere

rotter og problemer med sam-

menstyrtede kloakker, som giver

risiko for, at veje bryder sammen

under store belastninger.

”Vi udskyder problemet til vores

børn og børnebørn, som får lov at

gøre det. For det skal gøres. Det er

parallelt til Banedanmark, hvor man

i 25 år ikke gjorde noget, og det er

i virkeligheden det samme, som er

sket med vejene,” siger Mogens

Henze og bemærker, at det er en

problemstilling, som tidligere har

kendetegnet u-lande, hvor man

ikke er i stand til at vedligeholde de

investeringer, der bliver foretaget.

Gladsaxe går nye vejeGladsaxe Kommune går helt nye

veje på kloakområdet for at få styr

de stigende regnmængder, som får

kloakkerne til at løbe over. Som

den første kommune i landet er

Gladsaxe ved at undersøge borger-

nes interesse for selv at håndtere

regnvandet på deres grunde.

Det kan blandt andet ske ved at

opsamle regnvandet og bruge det

til eksempelvis havevanding eller

ved at bygge en faskine, der hjæl-

per regnvandet med at sive ned til

grundvandet. Dermed bliver klo-

aksystemet aflastet, og man und-

går, at det løber over under pres.

I alt 325 husstande i et udvalgt

område i Gladsaxe har modtaget et

spørgeskema og er blevet inviteret

til borgermøde, hvor kommunen

har informeret om mulighederne.

Er borgerne villige til at løfte noget

af opgaven, vil de få en kontant

belønning, mens kommunen vil

spare millioner af kroner.

”Vores beregninger viser, at for

et område, hvor der i de kommen-

de år er planlagt kloakrenoveringer

for 150 millioner kroner, vil vi kun-

ne spare 100 millioner kroner, hvis

alle husstande i området selv

håndterer regnvandet. Så stor til-

slutning er nok ikke realistisk, men

der er ingen tvivl om, at der er rig-

TEKNIK & MILJØ I KLOAKKER OG VAND 27

Der er behov for omfattende renovering af kloakkerne, fastslår flere rapporter.

Mindst 2,1 mia. kr. skal der investeres årligt – fraset behovet for klimatilpasnin-

ger.

En alternativ måde at takle de stigende regnmængder på er at lade borgerne

håndtere regnvandet selv – mod belønning. For eksempel ved at opsamle regn-

vandet, så det kan bruges til havevanding.

Det tværkommunale pro-jekt 19K, der søger løsnin-ger for afløb af regnvand,er på vej ind i sin afslutten-de fase med positive resul-tater. Håbet er nu, at net-værket kan udvides til atblive landsdækkende.


Rundt om i kommuner og vandfor-

syninger er der et håb om at kunne

bruge regnvand som en positiv res-

source i bybilledet, enten til forsy-

ning eller rekreative formål. I 2008

startede 19 kommuner derfor net-

værket 19K med det formål at fin-

de løsninger for håndtering af regn-

vand, mere viden om vandets kvali-

tet og bedre samarbejde omkring

afløbsområdet.

Siden er netværket blevet udvi-

det til 22 kommuner og har høstet

mange gode erfaringer i den fore-

løbige proces. Derfor håber man

nu at kunne tiltrække andre kom-

muner til at deltage i netværket, så

man kan etablere et landsdækken-

de samarbejde om håndtering af

regnvand.

”Det vi gerne vil lave, er et natio-

nalt netværk for innovation omkring

regnvandshåndtering - gerne koblet

til planlægningen og miljømyndighe-

derne, ” siger Marina Bergen Jensen,

projektleder i 19K og forsker ved

Skov og Landskab, KU-LIFE.

Vejen til at etablere et lands-

dækkende netværk er ikke klar

endnu, men der vil være brug for

nogle netværksmidler til at starte

det op, inden det kan bære sig

selv.

KTC er også i spil som samar-

bejdspartner i forbindelse med at

skabe opbakning til de indsatser,

netværket skal løfte. Der håber

man i 19K, at KTC kan blive en ind-

gang til de tekniske chefer i kom-

munerne, ligesom Danva, Forsk-

ningsplatformen Vand m.fl. er

potentielle samarbejdspartnere.

Præsentation til efteråret19K arbejder med et idékatalog

over løsninger for håndtering af

regnvand, som skal være tilgænge-

ligt på nettet, og som man vil præ-

sentere ved en fernisering til efter-

året, forhåbentligt 3. september.

Nogle af de foreløbige idéer kan

allerede ses på hjemmesiden

www.19K.dk.

19K har omkring 50 deltagere,

der alle repræsenterer forskellige

interesser og kompetencer. Derfor

har 19K nu organiseret sig i en

dobbeltstruktur med tre regional-

grupper med fokus på den samle-

de indsats og en række tværgåen-

de interessegrupper, eller ’kuber’,

der arbejder med innovation på de

områder, som allerede er identifice-

ret i projektets indledende fase.

19 K har udarbejdet et kubeka-

talog på baggrund af arbejdet i

kuberne. Kataloget indeholder 18

konkrete forslag til indsatser, fordelt

på netværkets tre indsatsområder.

Syv indsatser handler om selve

afvandingsopgaven, seks indsatser

handler om at forbedre samarbejde

og kommunikation inden for bran-

chen, og fem handler om at få styr

på regnvandets kvalitet.

Der arbejdes desuden på et vir-

tuelt danmarkskort over interessan-

te eksempler på danske regnvands-

projekter. Kriteriet for at få optaget

et projekt på kortet er, at der skal

såt ”en glad ejer” bag. På kortet,

der vil blive præsenteret sammen

med idékataloget, popper projek-

terne op, når man browser hen

over deres placering på kortet.


Regnvands-netværk vil være landsdækkende

Fakta om 19K19K er startet i januar 2008 og løber over to år (2008-2009) og har et

budget på fire mio. kr. Deltagerne er 22 kommuner og en række andre

aktører som Danva, DTU, GEUS og virksomheder inden for branchen. Pro-

jektet er ledet af KU-Life og Rørcentret, Teknologisk Institut.

MMåållssæættnniinnggeerr::

1: Finde metoder til at sikre kvaliteten af det afstrømmende regnvand i

byerne.

2: Finde nye løsninger til at håndtere stigende vandmængder i byerne.

3: Gøre afløbssektoren bedre til at sætte dagsordner og samarbejde med

borgere og politikere.

FFaasseerr::

0-6 mdr.: Erkendelsesfasen: Strukturering af aktørernes problemstillinger

om vand i byen.

6-18 mdr.: Generisk fase: Identifikation af eksisterende løsninger samt

udvikling af nye idéer.

18-24 mdr.: Prioriterings- og modningsfase: Implementeringsmulighe-

der skitseres.

RReessuullttaatteerr::

På den teknologiske side opbygges et idékatalog med kendte og lovende

løsninger på de problemtyper, man står over for i forvaltninger og vand-

selskaber. Kataloget indeholder også et danmarkskort over interessante

projekter. Formålet er at lave videndeling, så alle kan handle ud fra det

bedste vidensgrundlag. Idékataloget vil vokse frem på www.19K.dk og kan

frit benyttes.

Derudover er der etableret en markedsplads for innovation og opstar-

tet en række konkrete innovationsindsatser, organiseret i form af ”kuber”.

Dette styres via et intranet. Endelig er der skabt et fagligt netværk, hvor

man har delt en masse viden og erfaring. Det vil fremme videndeling

fremover og gøre vejen til nye samarbejder kort.

Kommunerne har et bety-deligt efterslæb på anlægs-investeringer. Ifølge KL erder behov for investeringerpå 21 milliarder årligt dekommende år, hvilket er 40procent mere end aftalt.Infrastruktur udgør denstørste post, og klimainve-steringer skal tænkes ind idet hele.


Danmark underinvesterer i den

offentlige sektor, og kommunerne

har brug for at investere 21,1 mia.

kroner årligt i perioden 2010-2013.

Det er hovedkonklusionen på den

anlægs- og investeringsplan, Kom-

munernes Landsforening offentlig-

gjorde i maj. Der er dermed behov

for et markant løft i forhold til det

aftalte investeringsomfang i økono-

miaftalen for 2009 på 15 mia. kr.

Behovet skyldes både et behov

for nyinvesteringer og et betydeligt

vedligeholdelsesefterslæb i kom-

munerne. Den største investerings-

post i KL’s regnskab er til infrastruk-

tur, som kræver årlige investeringer

for 5,2 mia. kroner om året. Det

skyldes især et stort efterslæb på

de nationale mål. Derfor skal der

gennemføres en prioritering, og de

aftalte mål skal naturligvis finansie-

res – både gennem direkte statsli-

ge tilskud og gennem nye lånemu-

ligheder for kommunerne, siger Erik

Fabrin.

vedligehold af de kommunale veje,

men også behov for nye anlæg og

trafiksikkerhedstiltag.

”Vores analyser viser, at der i

kommunerne er et betydeligt efter-

slæb, når det gælder vedligeholdel-

se af især folkeskoler og veje. Det

er ikke så mærkeligt, for Danmark

har i en årrække underinvesteret i

vedligeholdelsen af bygninger i den

offentlige sektor sammenlignet

med blandt andet Norge og Sveri-

ge”, konstaterer KL-formand Erik

Fabrin i en pressemeddelelse.

Klimaet skal medEn del af investeringsbehovet er dog

en følge af politisk højt prioriterede

indsatsområder frem for efterslæb.

Det gælder eksempelvis behovet for

klimainvesteringer på 1,3 mia. kro-

ner årligt. KL klimainvesteringsplan

fra marts danner baggrund for den-

ne del af investeringerne. Klimainve-

steringerne omfatter blandt andet

reducering af energiforbruget i kom-

munale bygninger, vandafledning i

byerne og på vejene samt udvidelse

af kloakkapaciteten.

Erik Fabrin understreger, at sidste

års aftale med regeringen om at

styrke investeringerne på de borger-

nære områder ikke må gå ud over

den vigtige indsats på klima- og mil-

jøområdet, der har høj national prio-

ritet. Samtidig har regeringens infra-

strukturplan også mange afledte føl-

geinvesteringer i kommunerne.

”Det er et problem, at kommu-

nerne ikke kan finansiere investe-

ringer på de højt prioriterede områ-

der, så kommunerne kan leve op til


Kæmpe investerings-behov i kommunerne

KL’s investeringsplanDet indgik i sidste års økonomiaftale, at KL og kommunerne skulle

udarbejde en anlægsinvesteringsplan. Planen dokumenterer, at kom-

munernes investeringsbehov er langt højere end de 15 mia. kr. årligt,

der indgik i økonomiaftalen 2009. I stedet er der behov for 21 mia.

kr. årligt de kommende fire år.

Det store behov skyldes bl.a. de politiske målsætninger for klima-

indsats, infrastruktur og sundhed samt et markant investeringsefters-

læb fra de foregående år. Desuden er der stadig behov for tilpasnin-

ger for at sikre kommunalreformens effektiviseringspotentiale. Ind-

hentes investeringsefterslæbet ikke over de næste 5-10 år, kan reg-

ningen blive meget høj, advarer KL.

Finansiering Analyserne af kommunernes investeringsbehov viser, at der er behov

for et generelt løft. Det bør ifølge KL medføre et øget statsligt tilskud

til kommunerne af permanent karakter. På den måde får kommuner-

ne over en flerårig periode sikkerhed for at kunne foretage de nød-

vendige investeringer.

Det er ifølge KL ikke holdbart, at investeringerne alene sker gen-

nem øget kommunal låntagning. På udvalgte områder er der behov

for bedre og mere ubureaukratiske lånemuligheder. Kommunerne

bør således have automatisk låneadgang til højt prioriterede investe-

ringsområder, der fastlægges under de årlige økonomiforhandlinger.


/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret,

Teknologisk Institut

De forventede klimaændringer i

Danmark inden for de næste 100

år er: Temperaturstigninger på 2-

4°C, ændringer i nedbørsmønstre

og regnintensitet hen over året,

ændringer i vindretninger og storm-

intensitet samt en havspejlsstigning

på ca. 0,5 m.

Disse ændringer vil påvirke

vores økosystemer, vand- og bymil-

jø samt have betydning for land-

brug, fiskeri og infrastruktur. Kli-

maændringerne vil påvirke afstrøm-

ningsmønstre i vandløb, biologisk

produktion i havet, tilgængeligt

vand i de øvre jordlag, artssam-

mensætningen på land og til vands

samt øge risikoen for oversvøm-

melser og erosion langs kyster og

oversvømmelser i byer.

Behov for videnMange danske virksomheder og

offentlige myndigheder har i dag

svært ved at finde og forstå den

eksisterende information om kli-

maændringer og ikke mindst finde

de seneste prognoser og analyser,

der befinder sig rundt omkring på

forskningsinstitutioner.

Behovet for let adgang til den

nyeste klimainformation bekræftes

af forskningsprojektet Conwoy om

klimaændringer. Her er en af

hovedkonklusionerne, at både virk-

somheder og myndigheder ønsker

”’et centralt sted”, hvor man kan

henvende sig og få information om

klimaændringer.

En del af videnbehovet for infor-

mation om klimaændringer vil blive

dækket af regeringens initiativ for

en ”Portal for klimatilpasning”, som

er en sammenstilling af de mere

”rå” klimadata. Men der efterspør-

ges allerede i dag en del mere kli-

mainformation end det planlagte

indhold af klimaportalen. Der

efterspørges især integrerede sam-

menstillinger af de ”rå” klimadata

som planlægges til regeringens kli-

maportal.

Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasningMange virksomheder og myndigheder har svært ved atfinde og forstå den seneste information om klimaændrin-ger fra forskningsinstitutionerne. DHI og Rørcentret, Tek-nologisk Institut, samarbejder om en resultatkontraktmed titlen ”Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpas-ning”.


Virksomheder, primærerhverv og

kommunerne efterspørger bl.a.

kvantificering af effekter, standard-

scenarier for hele det hydrologiske

kredsløb samt tilpasningsstrategier,

så de kan håndtere klimaudfordrin-

gerne økonomisk og miljømæssigt

optimalt.

Hertil kommer et betydeligt

behov for integrerede analyser af

effekterne af de klimascenarier,

som findes i dag. For eksempel i

form af ændrede oversvømmelses-

mønstre i byerne til brug inden for

hele bygningsindustrien og til

byplanlægning. Et andet stort

ønske er vejledning i, hvordan og

hvornår man skal iværksætte tiltag

til tilpasning til klimaændringer for

at gøre det på den mest økono-

misk fordelagtige måde.

Oversvømmede kloakker En af de første og indtil nu mest

markante effekter af de ændrede kli-

maforhold i Danmark er over-

svømmelser af kloakker som følge af

kraftig nedbør og intense regnhænd-

elser. Selv med massive investerin-

ger i udbygning af det eksisterende

kloaknet vil det være vanskeligt at

matche nedbørsmængder, som

dem der prægede sommeren 2007.

ponenter, kommunale planlæggere,

rådgivende ingeniører og politiske

stillingtagere bl.a. på Rørcenterda-

gene den 17-18. juni i Taastrup og

ved COP 15 i efteråret 2009.

De enorme omkostninger, der er

forbundet med udskiftning af store

dele af det underdimensionerede

kloaknet, vil imidlertid være så store,

at fremtidens problemer kun kan

løses ved udvikling af nye afløbstek-

niske løsninger og komponenter.

Resultatkontrakten vil bl.a. sikre et

nyt beslutningsgrundlag for landets

forvaltere af afløbssystemer samt for

styrelser og andre myndigheder på

området. Hertil kommer, at danske

industrivirksomheder og rådgivere

inden for afløbsbranchen vil få tek-

nologisk viden, der vil gøre det

mulig for dem at markere sig positivt

i den internationale konkurrence.

Endelig vil de demonstrerede

og dokumenterede løsninger kun-

ne finde anvendelse inden for den

danske lovgivning.

Udnyttelse af synergi mellemDHI og Teknologisk Institut Som en af de første cases for det

nye beslutningsstøtteværktøj har

DHI valgt at fokusere på blandt

andet effekten af klimaændringer

for danske afløbssystemer. Teknolo-

gisk Institut vil evaluere og beskrive

teknologiske løsninger, som kan

reducere effekterne af ekstrem

regn og klimaændringer.

Når effekten af klimaændringer-

ne er bestemt, er der brug for til-

pasningsstrategier, hvor de teknolo-

giske løsninger spiller en central

rolle. Hovedproblemstillingen er, at

afløbssystemerne er underdimensi-

onerede, og at en udskiftning til

større kapacitet ikke er økonomisk

attraktiv.

Derfor er hovedopgaven at

udvikle teknologier, der forsinker

eller helt forhindrer, at vandføringen

i kloakkerne forøges i samme takt

som nedbørsmængden. Dette kan

gøres ved nye typer af forsinkelser,

afværgeforanstaltninger, nedsiv-

ningsanlæg, nye anvendelser af

vand i byens rum og lignende.

DHI vil med baggrund i Teknolo-

gisk Instituts opstilling og beskrivel-

se af teknologiske løsninger evalue-

re effekten for hele afløbssystemer.

For eksempel i form af reducerede

oversvømmelser og oversvømmel-

sesskader, reducerede overløb,

mm. Der vil blive fokuseret på

både planlægningsmæssige tekno-

logier og realtids-teknologier, som

kan sikre en intelligent og økono-

misk optimal klimatilpasning.

Både Teknologisk Instituts og

DHI’s arbejde bliver gjort tilgænge-

ligt for producenter af afløbskom-

FaktaResultatkontrakten om beslut-

ningsstøtte blev bevilget i mid-

ten af 2008 af Forsknings- og

Innovationsstyrelsen og afslut-

tes med udgangen af 2009.

DHI er hovedansvarlig for

resultatkontrakten, men der

foregår et tæt samarbejde

med Teknologisk Institut.

Resultatkontrakten vil bl.a.

sikre et nyt beslutningsgrund-

lag for landets forvaltere af

afløbssystemer. En hovedopga-

ve er at udvikle teknologier,

der forsinker eller forhindrer, at

vandføringen i kloakkerne

forøges i samme takt som

nedbørsmængden. Det kan

gøres ved nye typer af forsin-

kelser, afværgeforanstaltninger,

nedsivningsanlæg, nye anven-

delser af vand i byens rum og

lignende.

Oversvømmelser i Danmark efter kraftig regn

Vores klima ændrer sigEn af konsekvenserne er stadig flere ekstremhændelser i forhold til vandstand, nedbør - og oversvømmelser i byområder. Lokal ned-sivning af fx tagvand gennem faskiner reducerer belastningen af kloakkerne og behovet for investeringer væsentligt. Med ny og en-kel teknologi kan kommunerne gøre lokal udsivning mere udbredt også i byområder. Det mindsker risikoen for overbelastning af kloak-systemet og oversvømmelser. Samtidig bliver en større del af vandet i det naturlige kredsløb frem for at blive ledt ud i kloakkerne.

Kontakt os og hør mere om erfaringer og muligheder eller læs mere på www.niras.dk/faskiner

www.niras.dk

Din kilde til viden- også om effektiv nedsivning

210x282_06_2009_KLIMA.indd 1 04-06-2009 13:11:27


Teknologisk Institut etable-rer projektet EnergyFlexHouse for at testeenergioptimerede bygge-tekniske løsninger. Detgiver samtidig mulighed for at samle erfaringer medfaskiner til håndtering afregnvand.

/ Af Ulrik Hindsberger, Rørcentret,

Teknologisk Institut

På Rørcentret, Teknologisk Institut,

har der længe været et ønske om

at indsamle og dokumentere erfa-

ringer med drift og levetid af faski-

ner til håndtering af regnvand. Des-

uden er der tiltagende interesse for

at øge kendskabet til det nyere

begreb ”regnhaver”.

I forbindelse med byggeriet af to

nye bygninger på Teknologisk Insti-

tut i som del af projektet Energy-

FlexHouse (se faktaboks) var det

derfor oplagt at gribe chancen til at

etablere tre nye og forskellige faski-

ner, der løbende kan måles på.

Måling på tre faskinerDer er etableret faskiner mange

steder i Danmark – primært på pri-

vat grund men også på offentlige

arealer. Generelt gælder, at der

mangler dokumentation for, hvor

godt faskinerne virker – hvor hurtigt

tømmes de fx i forbindelse med en

længerevarende regn?

Desuden mangler erfaringer

med driften generelt, og oplysnin-

ger om levetiden af faskinerne er

mangelfuld. Det er fx uvist, om

faskinerne skal graves op efter en

årrække, da de herefter kan have

en nedsat funktionsevne.

Mange kloakforsyninger står lige

nu med ønsket om selv at etablere

større faskiner – eller at opmuntre

borgerne til at etablere faskiner på

privat grund. I den forbindelse vil

viden om drift og levetid være en

stor fordel.

Faskinerne, der er etableret ved

Flex Husene på TI, har derfor det for-

mål, at de skal kunne modtage regn-

vand fra ca. 800 m2 befæstede tag-

flader samt ca. 625 m2 vej- og parke-

ringsareal. Desuden skal de være et

værktøj til at kunne dokumentere

drift og levetid af faskinerne.

Der er etableret overløb fra alle

faskiner. Brønde på alle tilløb og

Teknologisk Instituteksperimenterer med regnvand

Etablering af faskine af leca-poser.

210x282_06_2009_KLIMA.indd 1 04-06-2009 13:11:27

overløb giver mulighed for, at der

kan måles vandføring og stof i

både ind- og udløb. På faskinerne

er der etableret opføringsrør, hvilket

muliggør, at faskinen inspiceres

visuelt med et kamera. Derved er

det muligt at følge faskinens til-

stand og få erfaringer med, om

geotextilen eller selve faskinen

stopper til, om der vil forekomme

rødder, om faskinen – på trods af

det obligatoriske sandfang i tilløbet

– vil være generet af sand, sten

mv.

Hvad er en regnhave?Overløb fra alle tre faskiner samles

i en lavning i terrænet, der etable-

res som regnhave. En regnhave er i

princippet et område med varieren-

de former for beplantning, der kan

tåle dels at stå dækket af vand, dels

at være udsat for tørke. I perioder

vil regnhaven stå uden vand, i peri-

oder vil der være varierende vand-

stand.

Computerberegninger har givet

en idé om, hvor meget regnvand,

der kan forventes ledt til regnha-

ven. Den varierende og til tider

høje grundvandsstand og den

manglende viden om nedsivnings-

hastigheden i jorden har dog gjort,

at disse beregninger skal betragtes

med et vist forbehold. Det må for-

ventes, at der vil være en ukendt

og stor variation i tilførslen af regn-

vand til regnhaven.

Design af regnhavenForud for etableringen er der fast-

lagt en strategi for regnhaven. Hen-

sigten er, at regnhaven i sig selv

skal fortælle sin egen historie, der

gør det spændende for besøgende

at se stedet.

Regnhaven opdeles i to områ-

der (zoner). Det inderste område

er cirkulært og opbygget på et

underlag af granitskærver. Regnvan-

det tilledes i centrum af dette

område, der er opbygget ud fra

strategien: ”Synet af vand”.

Hvis regnvandet stiger til en

vandstand på mere end ca. 40 cm,

løber vandet over en græsbeklædt

ring, så der vil stå vand på begge

sider af denne ring. Det inderste

område vil dermed stå som en

”atol” midt i regnhaven. Der er

således kun vand i det yderste

område af regnhaven, hvis der sker

overløb fra den inderste ring.

Området er opbygget på et under-

lag, hvor regnvandets nedsivning

fremmes, og strategien for området

er ”Regnbeddet som tørt miljø”.

ProjektEnergyFlexHouse:Teknologisk institut ønsker

med projektet EnergyFlexHou-

se at afprøve og teste energi-

optimerede byggetekniske

løsninger samt komponenter i

tæt samspil med danske leve-

randører og producenter til

byggeindustrien.

Projektet rummer blandt

andet undersøgelse af energi-

neutralt byggeri i forbindelse

med forskellige energiformer,

herunder naturgas, varmepum-

per, solceller, brændselsceller

og træpiller.

Der bygges to huse til pro-

jektet: Et fuldt adapteret enfa-

miliehus, hvor der kan bo

familier, og et laboratorium-

hus med rå indvendige over-

flader, som kan anvendes til

forsøg i stor målestok.

Rørcentret etablerer tre forskellige typer faskiner som forsøg. Her etableres faskine af Rigofill regnvandsblokke.

De tre faskiner

Regnvand fra Befæstet areal (m2) Materiale Hulrumsprocent Volumen (m3)

Faskine 1 Vej + 625 Qbic fra Wavin 96%ankomstplads

Faskine 2 Hus 1 400 Webers Leca 50% 4

Faskine 3 Hus 2 400 Nyrups Ricofill 96% 4


110% forsyningssikkerhed for den samlede slamproduktion

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 168260 Viby JT: 87 38 62 39M: 20 34 90 41Omstilling: 46 30 01 80

[email protected]

HedeDanmark a/s Ringstedvej 204000 RoskildeT: 87 38 62 39M: 20 34 90 41Omstilling: 46 30 01 80

[email protected]

Dine kunder forventer forsyningssikkerhed – du bør forvente det samme af dine leverandører Som chef for spildevandsselskabet er det væsentligt at du er sikret en garanti for at kunne slutdisponere spilde-vandsslammet uanset om kvaliteten måtte skifte. Denne garanti yder HedeDanmark a/s. Vi bruger konstant res-sourcer på at afdække slutdisponeringsmuligheder for spildevandsslam. Det betyder til gengæld at vi kan give den nødvendige sikkerhed for håndtering og afsætning af både A, B og C slam, således kan vi sikre slam afsat til eksempelvis jordbrugsformål, kompostering, forbrænding m.v. Vi finder de løsninger der kræves for hver enkelt ren-seanlæg for at give Jer afsætningssikkerhed.

Finanskrisen stiller store krav til valg af samarbejds-partner og vi er en stor aktør på markedet, der kan hånd-tere opgaverne med stor økonomisk soliditet samt sikker-hed i både løsning, kvalitetssikring og hensynet til miljøet.

Vi vægter kvalitetssikring højt, og benytter bl.a. en specifik kvalitetssikringsinstruks, der sikrer dokumentation af alle facetter i forbindelse med nyttiggørelsen ligesom kvalitetssikringen dokumenteres overfor dig som kunde. Vi sikrer også alle nødvendige miljøgodkendelser, tilladel-ser og indberetninger m.v. til myndigheder.

Med fagligt kompetente og højtuddannede medarbejdere kan vi: • yde den bedst mulige service

• sikre en intelligent totalløsning for håndtering og nyttig-gørelse af Jeres spildevandsslam, med fokus på afsæt-ningssikkerhed, miljø og økonomi

• sikre en høj viden, der løbende er ajourført via for-pligtende samarbejder med rådgivende ingeniører,brancheforeninger og forskningsinstitutioner

Lad os mødes uforpligtende. Vi kigger gerne jeres eksisterende løsning i kortene og udarbejder en løsning, et tilbud og en pris til Jer!. Læs mere om os på www.spildevandsslam.dk

Landbruget og vandvær-kerne indgik en bemærkel-sesværdig aftale ombeskyttelseszoner på 300meter til vandboringer. Detvælger regeringen dog atse bort fra i Grøn Vækst-udspillet, som foreslår enafstand på 25 meter forbrug af pesticider.


KTC’s reaktion på det længe vente-

de udspil for Grøn Vækst fra rege-

ringen var positiv over for mange af

målsætningerne, mens man savner

redskaber til at indfri dem. Fra man-

ge andre sider har modtagelsen af

udspillet været mere krads. Målet

er at sikre både naturen og land-

bruget, men organisationer inden

for begge grene er utilfredse.

Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening (Danva) anklager regeringen

for at svigte grundvandet og drikke-

vandsforsyningen med Grøn Vækst-

udspillet. De store ord op til udgi-

velsen er kun fulgt op med tiltag,

der har marginal indflydelse på

grundvandsbeskyttelsen, mener

Danva.

Dansk Landbrug og Danva ind-

gik ellers i marts en historisk aftale

om at beskytte det danske grund-

vand mod pesticidforurening. I ste-

det for frivillige boringsnære beskyt-

telsesområder på 10 meter, skulle

zonen udvides til 300 meter og

være obligatorisk. Den historiske

aftale blev sendt til den minister-

gruppe, der skulle udforme udspil-

let til Grøn Vækst. Men i stedet for

de 300 meters beskyttelseszone,

foreslår ministrene i Grøn Vækst en

afstand på 25 meter, og det skuffer

Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

”Det, man kan konkludere, er, at

selv landbruget er mere grønt end

regeringen,” siger han ifølge Dan-

vas hjemmeside.

”Vi er totalt uforstående over for,

at regeringen så laver noget, der er

så slapt, når de to kamphaner, altså

landbruget og vandværkerne, ende-

lig er enige om, at der er behov for

det her,” fortsætter han.

De 'slappe' krav betyder ifølge

Danva, at vandværkerne også i

fremtiden må lukke mange borin-

ger på grund af forurening med

pesticider. Omkring 100 vandborin-

ger om året bliver lukket på grund

af pesticider, og det bliver ved, hvis

ikke der bliver gjort noget mod

tilførslen af pesticider.

Miljøminister Troels Lund Poul-

sen har dog indvilliget i at genopta-

ge drøftelserne om beskyttelsen af

grundvandet med kommuner,

vandværker og landbruget.

Skuffet landbrugGrundvandet er dog langt fra den

eneste kritik af Grøn Vækst, som

skydes ned fra flere sider. Blandt de

mest utilfredse med Grøn Vækst-

strategien er Dansk Landbrug, der

ikke ser udspillet som det løft af et

grønt landbrugs- og fødevareer-

hverv, der var bebudet. De mange

reguleringer i regeringens plan vil

derimod eksportere endnu flere

danske arbejdspladser, mener

Dansk Landbrug. Det er især forsla-

gene om en generel kvælstofregu-

lering og pesticidafgifter, der møder

kritik fra organisationerne på Axel-

borg.

”Vi støtter regeringens målsæt-

ning om et bedre miljø, men vi er

bange for, at det ender med at

være en vissengrøn plan for eks-

port af arbejdspladser i stedet for

en grøn plan for eksport af fødeva-

rer,” siger Peter Gæmelke, præsi-

dent for Landbrugsraadet, i en

kommentar til Grøn Vækst-udspil-

let.

DN: Et gigantisk flopDanmarks Naturfredningsforening

(DN) er ikke mildere i deres dom

over Grøn Vækst, men dog med

det omvendte synspunkt end land-

bruget. DN mener, at dansk svine-

produktion med udspillet vil sætte

sig fuldstændigt på Danmark.

”Overordnet set kan udspillet

kun betegnes som et gigantisk flop

for naturen og miljøet og et enormt

knæfald for landbruget,” siger Ella

Maria Bisschop-Larsen, præsident i

Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen bebudede, at dan-

skerne skulle få meget mere og

bedre natur. Men i virkeligheden

opfylder regeringen ifølge DN blot

allerede indgående aftaler. Således

var det allerede aftalt i Vandmil-

jøplan III at udlægge 50.000 ha

dyrkningsfrie randzoner langs vand-

løb og søer. Desuden er op mod

83.000 ha brakmark pløjet væk og

intet – som lovet – sat i stedet.

DN roser dog målsætningen om

at etablere 50.000 hektar obligato-

riske dyrkningsfrie randzoner langs

åer og søer. Derimod får landbruget


Grøn Vækst ignorereraftale om drikkevandet

ifølge DN med begge arme: Frit

slag til flere svin, mere gylle og

kompensationer på en lang række

områder.

KL savner virkemidlerI KL er man på linje med KTC og

efterlyser samarbejde mellem stat

og kommuner samt mere håndgri-

belige redskaber til at løse opga-

ven.

”Der skal være sammenhæng

mellem mål, midler og indsats. Alle

ved, at indsatsen vil koste mange

penge og kræve ny lovgivning. Her

mangler vi nogle konkrete initiativer

i udspillet fra regeringen. Det gæl-

der især kommunale virkemidler til

at implementere indsatsen på

vand- og naturområdet,” siger Jens

Stenbæk, formand for KL’s Teknik-

og Miljøudvalg, som samtidig efter-

lyser mere åbenhed og dialog end

hidtil.

Grøn Vækst imponerer heller

ikke i ingeniørforeningen IDA, som

mener, at regeringen for tredje

gang i år misser chancen for at

sætte ambitiøse mål for en dansk

klimaindsats.

“Grøn Vækst er regeringens

tredje mulighed inden for fire

måneder (Forårspakke 2.0 og

transportaftalen), hvor man kunne

have benyttet lejligheden til at

skærpe Danmarks klimaprofil. Det

er blot ikke sket i nævneværdigt

omfang,” siger formanden for IDAs

styregruppe for miljø, energi og kli-

ma, Søren Skibstrup Eriksen.

Positiv industri Dansk Industri (DI) er blandt de

mere positive over for Grøn Vækst.

DI glæder sig over, at landbruget i

udspillet underkastes samme mil-

jørestriktioner som det øvrige

erhvervsliv. Men DI savner en større

satsning på teknologiudvikling til at

få bugt med den ildelugtende gylle

og nedbringe sprøjtningen med gif-

tige pesticider.

"Det er positivt, at vi med rege-

ringens handlingsplan får sat fokus

på landbrugets miljøpåvirkninger. Et

miljørigtigt landbrug er forudsæt-

ningen for, at vi kan øge produktio-

nen af husdyr og afgrøder til gavn

for en højt forædlet fødevarepro-

duktion samt for de mange leve-

randører af udstyr og service til

landbruget og fødevarevirksomhe-

derne," siger DI’s miljøchef, Bjarne

Palstrøm.


Landbruget og vandværkerne indgik en aftale om pesticidfrie beskyttelseszoner omkring vandboringer på 300 meter, men det har Grøn Vækst-udspillet ikke taget

højde for.

Det indebærer Grøn VækstRegeringens vision med Grøn Vækst er at skabe en ny grøn vækstøkono-mi, hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfor-dringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv.

Grøn Vækst skal bl.a. sikre vandmiljøet, reducere pesticid- og ammo-niakbelastning samt sikre biodiversitet og bedre tilgængelig natur. Land-brugs- og fødevareerhvervet skal være selvbærende og værdiskabende,blandt andet ved at sikre smidigere regulering, investeringer i grøn tekno-logi, mere målrettet forskings- og innovationsindsats samt fremme af mar-kedsbaseret økologi.

Udspillet indeholder to dele: ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020” og”Strategi for et Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst”.

MMiilljjøø-- oogg NNaattuurrppllaann 22002200 iinnddeehhoollddeerr bbll..aa..::• Genopretning af vandløbs naturlige løb samt ophør med eller

reduceret vandløbsvedligeholdelse.• Pesticidafgiften forhøjes og omlægges, så afgiften på de mest

miljøbelastende pesticider bliver højest.• Reduktion af landbrugets drivhusgasudledning på ca. 700.000 tons

CO2-ækv. • Op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning,

dyrkningsfrie randzoner og vådområder.• Forbedret miljø- og naturovervågning.

SSttrraatteeggiieenn ffoorr ggrrøønntt eerrhhvveerrvv iinnddeehhoollddeerr bbll..aa..::• Landbrugsloven moderniseres ved at ophæve maksimalgrænsen for

antal dyreenheder og hektar samt afskaffe arealkravet og kravet omselveje.

• Igangsætningspulje til etablering af biogasanlæg samt tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnettet.

• Maksimale afgørelsesfrister for husdyrgodkendelser på 6-9 måneder,fjernelse af sagspuklen inden 1/10 2010 samt forenkling af miljø- ogfødevareregulering.

• Markant udvidelse af den økonomiske ramme for økologitilskuddene,fortsættelse af forskningsindsatsen, styrkelse af afsætningsfremme samt tilskud til ERFA-grupper og omlægningstjek.

38 TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE

Kommunalreformen place-rede opgaven med jordfor-urening både hos regioner-ne og kommunerne. Deropstod derfor hurtigt enig-hed om et tæt samarbejdemellem de 19 kommuner ogJord og Råstoffer i RegionMidtjylland. På en rækkeområder er der nemlig tæt-te samarbejdsflader ogbehov for udveksling afviden.

/ Af Per Novrup, Region Midtjylland

Jord-ERFA-midt er navnet på et

samarbejde om jordforurening mel-

lem 19 kommuner samt Jord og

Råstoffer i Region Midtjylland. Det

nu tætte samarbejde i den såkaldte

Erfa-gruppe blev skabt ved, at der

blev holdt møde med hver enkelt

kommune i regionen. Her blev

gensidige forventninger og eventu-

elle uhensigtsmæssigheder i data-

udvekslingen afdækket. Hver enkelt

kommune fik en kontaktperson hos

regionen. Det skulle være med til

at give et effektivt og tillidsfuldt

samarbejde og sagsflow, eftersom

kommune- og regionssagsbehand-

leren kommer til at kende hinan-

den rigtig godt.

Sidst i 2007 var det tid til at

gøre samarbejdet endnu stærkere

og løfte det op på regionsniveau.

En arbejdsgruppe blev nedsat for at

se nærmere på, hvordan samarbej-

det kunne etableres. Oprindeligt

havde otte gamle kommuner fra

det tidligere Århus Amt haft et

møde om samarbejde på området,

men man kunne se en gevinst ved

et tæt og uformelt samarbejde

med videndeling, arbejdsgrupper

og fælles udviklingsaktiviteter mel-

lem alle kommunerne og Jord og

Råstoffer. Arbejdsgruppen foreslog,

at der både blev etableret et virtu-

elt samarbejde og et samtale- og

mødeforum.

Virtuelt samarbejdeDet virtuelle samarbejde blev skabt

gennem Kommunal Teknisk Chef-

forenings (KTC) hjemmeside. Her

var alle kommuner allerede opret-

tet som brugere, og Jord og Råstof-

fer fik lov til at etablere et lukket

projektrum, som kun medlemmer

har adgang til.

Projektrummet bruges til at dele

fælles relevant stof, dagsordener og

referater fra møder og powerpoint-

præsentationer samt som debatfo-

rum. Kommunernes og Jord og

Råstoffers jordforureningsfolk kan

som supplement til andre fagdata-

baser hente inspiration og viden fra

projektrummet i forbindelse med

den daglige sagsbehandling. Jord

og Råstoffer driver og vedligeholder

projektrummet.

Lærerige møderUd over det virtuelle samarbejde

foreslog arbejdsgruppen, at der

blev nedsat en lille styregruppe

bestående af to kommunale med-

arbejdere og en medarbejder fra

Jord og Råstoffer, som sørger for

udarbejdelse af dagsorden til tre

årlige møder. Møderne skal bruges

til at debattere aktuelle jordforure-

Stærkt og tillidsfuldtsamarbejde i Region Midtjylland

Jord-ERFA-midts projektrum på KTC´s hjemmeside

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 39

ningstemaer samt diskutere og

påvirke ny lovgivning.

Til møderne arbejdes både med

plenumdiskussioner og perioder

med ”træfpunkter”, hvor aktuelle

emner for en mindre kreds kan

diskuteres mere intenst. Vi har ind-

ført begrebet ”walk and talk”, som

er obligatorisk til alle møder. Her

afsættes en halv time til, at man

kan gå rundt mellem hinanden og

drøfte små sager.

På den måde lærer man også

hinanden at kende på det personli-

ge plan. Desuden anvendes møde-

forummet til fremlæggelse af større

projekter/rapporter samt til kursus-

aktivitet.

Erfaringsudvekslingen begræn-

ser sig ikke kun til de fælles

berøringsflader mellem region og

kommuner. Det kan også være

emner, som alene har interesse for

kommuner, men hvor det er prak-

tisk at diskutere det, når man allige-

vel er samlet. Møderne har været

en stor succes – både faglig og

socialt - med ca. 50 deltagere pr.

gang.

Ud over at holde indlæg på

møderne står Jord og Råstoffer

også for det praktiske i forbindelse

med mødeafholdelse.

advokat med speciale i jordforure-

ningsloven fortalte om kommuner-

nes muligheder for at give under-

søgelses- og afværgepåbud, herun-

der hvornår det er rimeligt at over-

lade sagen til Jord og Råstoffer.

Ud over ovenstående emner er

der snakket om § 8-

tilladelser/udtalelser, kortlægning af

frugtplantager, nye undersøgelses-

metoder, JAR, EU´s kommende

jordrammedirektiv, indeklimasager,

jordvarme, Re-flab 4 og meget

andet.

Det kan varmt anbefales at etab-

lere sådanne ERFA-samarbejder.

Yderligere oplysninger om Jord-

ERFA-midt, som samarbejdet kal-

des, kan fås ved henvendelse til

Per Novrup på

[email protected].

Den dybe tallerkengenbrugesDet første møde i 2008 handlede

om jordforurening i børneinstitutio-

ner, eftersom der pludselig kom

offentligt fokus på dem, samt

områdeklassificering, hvor to kom-

muner fremlagde deres bud på,

hvordan opgaven skal anskues.

Et rådgivende ingeniørfirma hav-

de et indlæg om, hvordan man ved

screeningsundersøgelser kunne

undersøge børnehaverne for jord-

forurening. To kommuner gik videre

med arbejdet og har efterfølgende

fremlagt resultaterne på et møde

sidst i 2008. Ved samme lejlighed

fortalte Jord og Råstoffer om det

videre arbejde med børneinstitutio-

nerne, nu hvor der forelå nogle

resultater.

I processen har der været en

god og konstruktiv diskussion om

undersøgelsesomfang mellem

kommunerne og regionen. De to

kommuners arbejde har endvidere

medført, at andre kommuner nu

har noget materiale og nogle foru-

reningstal at arbejde ud fra. Den

ene kommune har på baggrund af

arbejdet efterfølgende deltaget i en

national følgegruppe, der skal klar-

lægge regionernes og kommuner-

nes indsats i forhold til forurenet og

lettere forurenet jord i børneinstitu-

tioner – herunder den kommende

indsats på området.

Fælles brev til MiljøstyrelsenErfa-samarbejdet havde i 2008 en

ekskursion til Århus Havn og Hasle

Bakkelandskab. Her fik alle viden

om driften af havnen, herunder

hvilke papirer der skal udfyldes, før

havnen kan modtage den lettere

forurenede jord, og hvilke analyse-

krav der stilles.

I den sammenhæng blev det

besluttet at gå sammen om en skri-

velse til Miljøstyrelsen indeholden-

de et oplæg til ændret praksis i for-

bindelse med revision af Anmelde-

bekendtgørelsen og en evt. kom-

mende vejledning om jordhåndte-

ring og jordflytning. En undergrup-

pe med repræsentanter fra kom-

munerne og Jord og Råstoffer blev

nedsat, og 7. juli 2008 kunne alle

stå inde for forslaget. Miljøstyrelsen

har rost forslaget og vil tage det

med i deres videre arbejde, efter-

som en hel region står bag det.

Fælles gennemgang af JFLI 2009 er det første møde afholdt,

og her var der fokus på påbud. En

Erfa-grupperEn erfa-gruppe er en mindre

gruppering, hvori fagfolk/lede-

re/erhvervsfolk i samspil med

ligestillede får mulighed for at

udvikle sig fagligt og personligt

gennem erfaringsudveksling og

videndeling.

Kilde: Wikipedia

Indlæg om jordhåndtering på toppen af Hasle Bakkelandskab


I denne tredje artikel omoffentlig ledelse omtalesorganisationsforståelse.Nærmere bestemt, hvordanTrafik og Veje i Århus Kom-mune har anvendt organi-sationsforståelse i sinstræben mod at levere end-nu bedre resultater.

/ Af Ole Bach, direktør for firmaet Ledelsesforståelse,

og Niels Schmidt, vejchef i Teknik og Miljø, Århus

Kommune

I artiklen om resultatforståelse i

Teknik & Miljøs aprilnummer blev

omtalt betydningen af at forstå,

hvor og hvor meget organisationen

skal påvirke borgernes levevilkår, og

hvilke ydelser den skal anvende for

at opnå den ønskede påvirkning.

Dernæst skal lederen forstå, hvor-

dan han skaber en organisation –

et formaliseret samarbejde med og

mellem andre - som kan levere de

ønskede resultater. Det kræver

både formel organisering af

arbejdsmåden og en indre kraft og

energi i organisationen.

I denne artikel er det organisati-

onens formelle struktur, vi lægger

vægt på. Skabelsen af organisatio-

nens indre kraft og energi beskrives

i følgende artikler om ledelsesfor-

ståelse.

Ledere skal skabe resultatersammen med andreEn organisation er som et levende

væsen. Den må tilpasse sig de ydre

forhold for at kunne overleve. Den

må endvidere have en mening

med livet, og den må have en

form, der sikrer, at de enkelte dele

er balanceret i forhold til hinanden,

så organismen kan udføre de

handlinger, som dens hjerne

beslutter.

Omsat til organisationssprog kal-

des disse ydre forhold: ”Kontekst”,

”mål og strategi” og ”strukturer”.

Organisationsforståelse opnås

ved at etablere en forståelse af dis-

se tre elementer. Det er ikke en ny

opdagelse. Litteraturens større

ledelsesværker peger alle på de

samme ydre rammer omkring

effektive organisationer.

Organisationsforståelsensindhold – et eksempelTrafik og Veje i Århus Kommune

har gennemført en organisations-

udvikling, som illustrerer betydnin-

gen af at arbejde struktureret med

organisationen ud fra en dybere

forståelse af både resultater og

organisationen.

Analysen af organisationen skul-

le afsløre dens styrker og svaghe-

der i forhold til opgaverne og dan-

ne grundlag for at udarbejde en

handlingsplan, som kunne forbedre

organisationens evne til at skabe

resultater.

Den historiske baggrund var, at

Trafik og Veje er en relativ ung orga-

nisation skabt i et komprimeret for-

løb af en magistratsreform i 2005

og strukturreform 2007. Det var

derfor naturligt at stille spørgsmålet,

om organisationen er tilstrækkelig

rustet til de fremtidige udfordringer.

For at svare på det, måtte Trafik og

Veje forstå deres egen organisation

til bunds.

Organisationsforståelsei Trafik og Veje i Århus Kommune

Trafik og Vejes ansvar og ydelser

Hvorfor er vi her?Forudsætningen for at kunne skabe

en effektiv og resultatfokuseret

organisation er, at alle ved, hvilke

resultater organisationen skal levere

(jf. artiklerne fra februar og april).

Derfor fokuserede vi indledningsvis

på resultaterne i processen med

Trafik og Veje.

Vi brugte tre måneder på at fin-

des en fælles opfattelse i organisa-

tionen af, at Trafik og Veje primært

eksisterer for at bidrage til, at bor-

gerne kan færdes hurtigt, sikkert,

trygt, miljøvenligt og komfortabelt.

Det er denne del af borgernes

levevilkår, som organisationen skal

fokusere på, og det er evnen til at

levere den ønskede effekt på disse

forhold, som organisationen i sidste

ende skal måles på.

Vi fik i denne periode også fastlagt

de ydelser, som organisationen med

deres faglighed leverer til borgerne,

så den ønskede effekt på levevilkåre-

ne opnås. De definerede ydelser –

slutydelser – er vist i figur 2.

Kan organisationen levere?Således afklaret skulle vi vurdere, i

hvilken grad organisationen kunne

udføre ovenstående effektivt samt

menneskeligt og samfundsmæssigt

ansvarligt.

Vi gennemførte en slags 360

graders analyse af organisationen.

Vi gennemførte interview med i alt

20 grupper, bestående af i alt ca.

100 mennesker. De dækkede 6

medarbejdergrupper og 5 ledere i

Trafik og Veje, 4 ledergrupper fra

kollegaorganisationer i Teknik og

Miljø, direktør og rådmand samt 2

samarbejdspartnere.

De interviewede blev bedt om

at vurdere Trafik og Veje på en tal-

skala og verbalt på 12 forskellige

områder. For eksempel klarheden i

Trafik og Vejes ansvarsfordeling, for-

delingen af ressourcerne på slut-

ydelserne, effektivitet, samarbejds-

mæssige kompetencer etc.

Disse interviews blev understøttet

af en analyse af, hvilke udefra kom-

mende forandringer i Trafik og Vejes

funktionsvilkår, der kunne forventes

inden for de næste 5 år. Endelig blev

der gennemført en analyse af, hvilke

politiske og administrative mål orga-

nisationen havde, og hvordan de var

møntet ud på de enkelte slutydelser.

Vi skabte altså materiale til at

vurdere organisationens evne til at

forholde sig til:

• Konteksten

• Mål og strategi

• Strukturen i organisation

Disse tre emner skal nemlig for-

stås, før det er muligt at træffe virk-

ningsfulde beslutninger vedrørende

forandringer i organisationen.

KontekstenEnhver slutydelse til borgerne/bru-

gerne leveres i en bestemt kon-

tekst. Hvis lederen ikke er bevidst

om denne kontekst, bliver hans

ledelse meget let reaktiv. Han vil

halte bagefter udviklingen og vil

bidrage til, at den offentlige sektor

ikke er moderne og velfungerende.

God ledelse indebærer, at lederen

gør sig klart, hvad denne kontekst

består af i hans konkrete situation.

Slutydelser, som Trafik og Veje leverer til borgerne for at opnå den ønskede

effekt på borgernes muligheder for at færdes hurtigt, sikkert, trygt, miljøvenligt

og komfortabelt.

Mål og strategier

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

WWW

VIS DINGODESIDEVis det nye forsyningsselskab

fra dets gode side på net-

tet. Tankegang hjælper med

design, logo, struktur og ind-

hold på siden. Se

thistedvand.dk

forsyningballerup.dk

bornholmsforsyning.dk

haderslevforsyning.dk

…og flere på tankegang.dk


I Trafik og Vejes tilfælde blev der

især fokuseret på følgende ydre

forhold:

• Demokratisk politisk organisati-

on

• Medier og kommunikation

• Digital borgerbetjening

• Øgede krav om dokumentation

af resultater

• Arbejdskraft

• Demografiske ændringer

• Øgede klimakrav

Vi vurderede, at alle disse områder

skabte løbende forandringer i kra-

vene til organisationen. Skulle Trafik

og Veje blive ved med at lave resul-

tater, der matcher borgernes behov,

måtte organisationen håndtere alle

disse elementer nu og løbende

fremover.

De tre første emner blev der

især fokuseret på i Århus. Fagligt

dygtige medarbejdere er vigtige for

alle offentlige organisationer, men

nogle gange mangler eksperterne

en forståelse af, at de ”rigtige”

løsninger ikke altid er de fagligt og

teknisk bedste.

I en politisk demokratisk organi-

sation er de ”rigtige” løsninger, dem

der kan gennemføres i en dialog

med borgere, interessenter, politi-

kere m.v. – og som er teknisk fagli-

ge forsvarlige. Dette skal håndteres

i en fremtidig udviklingsproces.

Medierne og borgerbetjeningen

er to andre vigtige forhold for den

offentlige sektor. Det er et særligt

krav til en offentlig organisation at

være ikke blot åben, men også pro-

aktiv i forhold til medierne. Så bor-

gerne er velinformerede omkring

besluttede serviceniveauer m.v. og

ikke kun kender den offentlige sek-

tor fra dårlige pressehistorier.

Kravene til digital borgerbetje-

ning, hvor borgerne via internettet

kan hente diverse tilladelser og

godkendelser, vil øges markant i de

kommende år. Disse tre områder

må den offentlige sektor og ikke

mindst kommunerne fokusere på

at kunne håndtere om få år.

Mål og strategierAnalyserne viste også, at organisati-

onen ikke havde klart formulerede

mål for de ønskede effekter og de

slutydelser, som organisationen

anvender.

Det er problematisk, fordi en

fælles forståelse af effektmålene

og ydelsesmålene giver organisati-

onen en fælles mening med eksi-

stensen, som bidrager til at gøre

den dynamisk og handlekraftig.

Helt på samme måde som et bio-

logisk væsen skal have en mening

med at foretage sig noget – hvad

enten meningen er instinktiv eller

et resultat af bevidst erkendelse. I

figur 4 er vist indholdet i en fuld

analyse af og fastlæggelse af ”mål

og strategi”.

Disse spørgsmål besvares nor-

malt igennem udarbejdelse af en

virksomhedsplan for organisatio-

nen. Behovet for udarbejdelsen af

en sådan blev synliggjort og frem-

skyndet med udgangspunkt i Århus

Kommunes egen virksomhedsmo-

del, som er vist i figur 5.

StrukturerMål og strategi er sammen med

forståelsen af konteksten forudsæt-

ningen for, at organisationen kan

struktureres. Det betyder, at den så

effektivt som muligt kan nå de defi-

nerede mål inden for de enkelte

slutydelser.

At skabe struktur vil sige at fast-

lægge de rigtige processer, at sørge

for de rigtige kompetencer, de rigti-

ge ressourcer, den rigtige ansvars-

fordeling, de rigtige medarbejdere,

de rigtige belønningssystemer, de

Århus Kommunes overordnede virksomhedsmodel, som også bæres af organisationsforståelse (kontekst, mål og strategi

og struktur) og resultatforståelse.

Handlingsplan for udvikling af organisationen Trafik og Veje i Århus

TEKNIK & MILJØ I ORGANISATION OG LEDELSE 43

rigtige værktøjer osv. Strukturer

handler om at skabe den rigtige

fysiske form om organisationen, så

dens enkeltdele kan fungere effek-

tivt sammen som i en veltrænet

menneskekrop.

Analysen gav et solidt grundlag

for at vurdere, hvor strukturerne var

uhensigtsmæssige eller helt mang-

lende. Interviewmetoden viste sig

meget effektiv til at indkredse svag-

hederne.

Det kom tydeligt frem, at orga-

nisationen savnede en ”tværgåen-

de sammenhængskraft”. En pro-

blemstilling, som der blev lagt

meget vægt på ved udarbejdelse af

handlingsplanen.

Specielt anvendelsen af slutydel-

serne tydeliggjorde, at et centralt

element i at skabe sammenhæng i

organisationen er, hvordan ydelser-

ne til borgerne bliver skabt på

tværs af de faglige organisatoriske

enheder.

På baggrund af analysen blev

vedtaget en handlingsplan for

udviklingen af organisationen (se

figur 6). Disse indsatser er nu lagt

ind i en plan for de næste 3 år.

HovedpointerneErfaringerne fra organisationsarbej-

det i Trafik og Veje i Århus Kommu-

ne giver anledning til at pege på

nogle helt afgørende elementer for

at forstå og på den baggrund udvik-

le en velfungerende organisation:

• Sæt fokus på ledelse, helhed

og udvikling.

• Inddrag medarbejderne fra først

til sidst i organisationens udvik-

ling. De kender virkeligheden

omkring slutydelserne, og uden

medarbejdernes forståelse af

mål, strategier, forandringer m.v.

skabes der ikke vedvarende og

reelle forandringer.

• Læg ikke skjul på, at ledelsen

har ansvaret og træffer de

endelige beslutninger på bag-

grund af bl.a. medarbejdernes

bidrag.

• Det er ikke organisationsdia-

grammet, der er afgørende. Det

er samarbejdskulturen på tværs

af de formelle organisatoriske

Teorien bag ovenstående er uddy-

bet og begrundet nærmere i Ole

Bachs bog ”Når ledere skaber

resultater”. Bogen udkommer på

Forlaget BIRMAR til september,

men kan allerede nu bestilles ved

en mail til

[email protected]

tlf. 30264268.

rammer. Slutydelserne går ofte

på tværs af de formelle struktu-

rer. Derfor er udvikling og for-

malisering af tværgående pro-

cesser langt vigtigere end at

flytte rundt på ansvarsområder.

Samarbejde er en mental ting

og ikke en organisationsform.

• Slutydelserne sætter fokus på

medarbejderne og borgerne.

Virksomhedsplaner, som tager

udgangspunkt i slutydelserne

og effekterne, forankres hos

medarbejderne og bliver ikke

en akademisk øvelse. Men virk-

somhedsplanen skal laves. Den

samler mål og strategier og ska-

ber dermed mening og sam-

menhæng.

Organisationsforståelsens

indhold

Monterings system med DIBT godkendelse til indvendig opgravningsfri renovering i DN 150 - DN 800 i V4A rustfrit stål og EPDM gummipak-ning, alene på kompressionsbasis.

2 delt fladedækkende rustfrit syrefast stål i kva-litet V4A med EPDM gummitætning i dimension igennem DN 800. Meget kort monterings tid, fra

eksisterende brønde.

12 års erfaring fra det Europæiske marked, hvor der monteres mellem 10.000 og 12.000 Quick-Lock om året, med samme ens kvalitet, uden hensyn til temperatur og tørretid. Der er dansk oversættelse fra Teknologisk Institut af godkendelse fra DIBT.

For Københavns Energi, Afløb er der monteret over 250 stk. Quick-Lock BIG i DN 1400 på 2 trykledninger til rensningsanlægget Lynetten.

Uhrig Kanaltechnik GmbH – [email protected] – www.uhrig-bau.de

Lars Agustsson mobiltelefon +49 170 8308345

Vi har forhandlere i hele

Danmark!

44 TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR

Skibsfart er CO2-besparen-de, men der er brug forbedre adgangsforhold tilhavnene for at indfri poten-tialet. Det mener DanskeHavne, der vil øge fokus påhavnenes rolle i klimakam-pen. Odense Havn er i denforbindelse udnævnt tilmilljø-spydspidshavn.


Skibstransport er langt mere mil-

jøvenlig end lastbiler. Syddansk

Universitet har for eksempel bereg-

net, at CO2-besparelsen ved at sejle

kalk fra Faxe til Grenå - frem for at

køre det i lastbiler - er 66 procent

eller 4 kg CO2 pr. ton mod 12 kg pr.

ton ved lastbil.

Danske Havne vil derfor sætte

fokus på de mulige CO2-besparel-

ser, der ligger i at transportere

mere gods ad søvejen i stedet for

på lastbiler.

”Vi taler ikke imod lastbiler. Vi

skal bare have et bedre miks af

lastbil-skib-lastbil,” siger Tom Elmer

Christensen, sekretariatschef i Dan-

ske Havne, under foreningens

første udgave af ”Havnens Dag”,

der er en markering af Europas

Maritime Dag den 20. maj.

Havne over hele Europa har iføl-

ge Danske Havne sat klimahensyn

på dagordenen, blandt andet fordi

kunderne kræver bæredygtige

transportformer. Tom Elmer Chri-

stensen nævner som eksempel, at

man kan spare 75 procent af CO2-

udledningen for fragt af et parti

jernskrot fra København til Randers,

hvis man vælger søvejen. Og når

det kan betale sig at fragte en billig

vare som skrot med skib, må der

også være potentiale for andre

varetyper, lyder ræsonnementet.

Bedre infrastrukturFor at visionerne om mere søtrans-

port kan gå i opfyldelse, kræver det

ifølge Danske Havne en bedre

infrastruktur til og fra havnene, så

lastbilernes adgang bliver lettere.

Danske Havne appellerer derfor til

stat og kommuner om at sikre de

rette forhold.

”Skibsfart og havne løser en

afgørende transportopgave for

samfundet, men der er nogle for-

udsætninger, der skal opfyldes. Ski-

be og gods skal kunne komme til

havn. Bil, tog og gods skal kunne

komme videre ud til virksomheder

og forbrugere. Og her skal stat og

kommune hjælpe med,” siger Uffe

Steiner Jensen, formand for Dan-

ske Havne.

Forbedringen af havneforbindel-

serne er dog sat i værk. Folketinget

har i trafikforliget fra i år allerede

afsat 1,6 mia. kroner til veje og

baner til havnene. Noget Danske

Havne er meget tilfredse med.

”Nu skal det føres ud i livet. Her

er det vigtigt, at alle parter følger op

på løfterne og samarbejder.

Det glæder mig derfor også, at

kommunerne har meldt ud om

behovet for flere kommunale inve-

steringer i veje – herunder også til


Mere gods kunne fragtes ad søvejen, men det kræver, at man som ved Odense

Havneterminal har nem adgang til motorvejen. Foto: Yes Adrian.

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 45

havnene,” siger Uffe Steiner

Jensen.

Havnene er på deres side i gang

med omfattende investeringer i

egen infrastruktur. 12 af de større

havne investerer for mere end 800

mio. kroner i 2009 og forventer at

investere for en milliard i 2010. En

markant stigning i forhold til 2007

og 2008, hvor de 12 havne investe-

rede for 500 mio. kroner om året.

investere, det giver kroner i kassen,

og det er godt for miljøet,” siger

Carsten Aa, direktør for Odense

Havn.

Hensigten er at udnævne flere

spydspidshavne frem mod klimatop-

mødet i København i december.

Havnene skal her vises frem som

gode eksempler på, hvordan havne-

ne kan bidrage til klimaindsatsen.

Odense som spydspidsI bestræbelserne på at øge fokus

på havnenes rolle i klimaindsatsen

har Danske Havne udnævnt Oden-

se Havn som spydspidshavn på kli-

ma-og mijøområdet. Odense Havn

har gennemført en række initiativer

for at reducere CO2-udledningen på

havnearealerne. For eksempel

kører alt materiel på 30 procent

biodiesel, og man har en vision om

at køre på 100 procent vedvarende

energi, gerne fra egne vindmøller.

I første omgang drejer det sig

dog om let tilgængelige besparelser

som 10 procents reducering af

elforbruget og 6 procent reducering

af opvarmningen.

”Det er så ufattelig nemt at hen-

te de her besparelser, hvis bare

man sætter en medarbejder af til

det. Det er småbeløb, man skal

En stabel træ til flis på Odense Havn. Foto: Yes Adrian.

Affald eller ej – om End-of-Waste-kriterier m.v.Tirsdag den 25. august 2009 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Fastlæggelse af End-of-Waste-kriterier, der definerer, hvornår genanvendt affald igen bliver til et produkt, kan få afgørende betydning m.h.t. fortsat genanvendelse af de storedanske hovedstrømme som bygge- og anlægsaffald, kulaske og forbrændingsslagge.De udgør broderparten af den danske affaldsgenanvendelse på 70 % – men også gen-anvendelse af f.eks. papir, pap og plast påvirkes.

Konferencen diskuterer affaldsdefinitioner, giver status for arbejdet med kriterier ogafdækker konsekvenserne i et dansk perspektiv.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist18. august 2009 ko

nfer

ence


Århus Hovedbanegård ogØsthavnen er blevet for-bundet med et nyt havne-spor til godstransport -herunder en bro på 245meter. Både bro og linje-føring var forbundet meden del udfordringer.

/ Af journalist René Wibholdt,

KommunikationsTanken

Som et led i arbejdet med at flytte

containerterminalen i den nordlige

del af Århus Havn til Østhavnen

skulle der anlægges nyt havnespor

til godstrafikken. Det nye spor, som

netop er taget i brug, går fra

Hovedbanegården, via den nye bro

over Spanien ned på havnearealet

og videre ud til Østhavnen.

Jernbanestrækningen er på

2300 meter, hvoraf broen udgør

de 245 meter.

Det tidligere og nu nedlagte

havnespor slog en sløjfe omkring

Filmbyen, men med en så skarp

kurve, at det gav nogle væsentlige

begrænsninger for godstrafikkens

udviklingsmuligheder. Efter den nye

havnebane har krydset Spanien,

bevæger sporet sig i en sammen-

hængende blød kurve tæt forbi en

af bygningerne på Midtkraftområ-

det. Krumningen har en radius på

190 meter – men faktisk er kurven

opdelt i to med en ret strækning

imellem, netop hvor bygningen

står. Samtidig er der et længdefald

på strækningen ned til det flade

havneareal på 12,5 promille. Heref-

ter krydser havnesporet flere veje

og virksomheder, hvor der nu er

ved at blive opført bomanlæg og

lysregulering.

Den samlede opgave med

omlægning af havnebanen er gen-

nemført af Trafikstyrelsen, Bane-

danmark og Århus Havn med

Grontmij | Carl Bro som hoved-

rådgiver, Møller & Grønborg som

arkitekt og planlægger samt Atkins

som underrådgiver.

”Logistisk har det været et

spændende projekt, fordi vi under

hele opgaven har skullet sikre, at

den almindelige trafik og godstrafik-

ken ikke gik i stå. Derudover har en

af de største udfordringer været at

koordinere og styre ledningsom-

lægningerne, fx af fjernvarme,”

siger projektleder Jan Hansen fra

Grontmij | Carl Bro.

Brodesign med lethedMøller & Grønborg er et arkitektfirma

med speciale i by- og landskabs-

planlægning og har i dette projekt

bidraget til VVM-redegørelsen, udar-

bejdet lokalplan for hele sporet,

forestået den landskabelige og byar-

kitektoniske indpasning af broen og

ikke mindst broens design.

Broen er trugopbygget (sporkas-

sen ligger nede i truget) og opført

på sorte søjler med gråhvid overdel

i indfarvet beton og med kantbjæl-

ker.

”Vi har ønsket at designe en bro,

som skulle fremstå let, enkelt i

udtryk og ukompliceret i sin kon-

struktion. En bro, der ”lister sig på

tå” fra byen til havnen,” siger arki-

tekt og partner Niels Kjølhede fra

Møller & Grønborg.

Jernbanebroer kræver i forhold

til andre broer en kraftigere kon-

struktion, der oftest får dem til at

virke uharmoniske og gumpetunge.

”For at få broen til at virke let,

har vi i udformningen lagt vægt på

at gøre broens horisontale linjer så

synlige som muligt. Kantbjælkerne

er profilerede, og udformningen

giver størst mulig kontrast af lys og

skygge, der visuelt får brodrageren

til at virke smallere. Brodrageren i

hvid beton og søjlerne i sort beton

er yderligere med til at tydeliggøre

letheden,” forklarer Niels Kjølhede.

Tænkt ind i områdetFaldet på havnesporet er konstrue-

ret som en dæmning med støtte-

vægge - såkaldte gabioner - som er

fyldt op med skærver og sten. Den-

ne strækning på 150 meter vil med

tiden fremstå grøn, eftersom der er

plantet slyngplanter langs støtte-

væggene.

Broen indgår desuden i planer-

ne for de bynære havnearealer, og

det har derfor været vigtigt at tæn-

ke de fremtidige planer ind i pro-

jektet. For eksempel broens passa-

ge af den kommende rekreative sti-

forbindelse med grønne arealer,

vand, gangsti og cykelsti.

Anlægssummen for Århus' nye

havnespor udgør ca. 140 mio. kro-

ner.

Ny jernbanebro lister sigmellem havn og by

Havnesporet snor sig frem fra byen i 1. sals højde og ned på det flade havneareal

- 2300 m i alt.

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K EP A R K D A G E

For 10. år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforval-

tere Danske Parkdage. I år er turen kommet til Århus, én af landets smukkeste

og mest attraktive kommuner med stemningsfulde gamle kvarterer, nærhed til

skov, hav og strand og et knudepunkt for kunst og kultur.

Århus er Region Midtjyllands primære kraftcenter og oplever i dag en væsent-

lig befolkningstilvækst. Den store befolkningstæthed stiller store krav til de

rekreative grønne områder med hensyn til anvendelsesønsker. Der har derfor i

en årrække været fokus på at udvikle planer, der kan understøtte ønsker nu og

i fremtiden og samtidig forholde sig til nødvendige benyttelses- og beskyttel-

seshensyn.

Med udgangspunkt i værtsbyen Århus behandler Danske Parkdage 2009 aktu-

elle emner som grønne udviklingsplaner, natursyn, landskab, bytræer, parkfor-

valtning og bæredygtige byer.

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser

Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2009.

S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K

Fordobling af det grønne areal – park- og skovudviklingsplanerne i ÅrhusPlanlægningschef Ole Skov Rasmussen,

Århus Kommune

Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen,

Århus Kommune

Hvordan udnytter man sine landskabe-lige forudsætninger i byudviklingen?Professor Ellen Braae, Skov & Landskab

Hvem ejer naturen? Interessekonfl ikter og etiske dilemmaer i natur- og parkfor-valtningenProfessor Peter Sandøe,

Fødevareøkonomisk Institut, KU

The Green Flag Award – to promote Parks and Greenspace organizationsSidney Sullivan, Business and Management

Consultant, member of CABE SPACE

Modern concepts of tree care for a sustainable development of the urban greenProfessor Dr. Hartmut Balder,

Technische Fachhochschule Berlin

Bæredygtige byer – indhold og process Kontorchef Holger Bisgaard,

By- og Landskabsstyrelsen

Fremtiden – hvad betyder den for os?

Hvordan tænker man udvikling i grøn drift?

Den perfekte parkforvaltning

– fra idé til virkelighed

Borgerinddragelse – fra modstand til

samarbejde

Grøn udvikling– fra idé til virkelighed9. - 11. september 2009 i Århus

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R


De kommunale veje er idårlig stand. Det hængersammen med, at den kom-munale beslutningsprocesikke egner sig ikke til storeanlægsprojekter. Og detkoster på velfærden.

/ Af adm. direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien

Vores (kommunale) veje er des-

værre i miserabel stand. Rådgiver-

virksomheden COWI vurderer, at

efterslæbet på vejvedligeholdelse

er oppe på 20 mia. kr. For 10 år

siden var efterslæbet 10 mia. kr.

vurderer Dansk Vejforening. I sam-

me periode er vejarbejdet, antal

kørte kilometer pr. år, steget drama-

tisk.

Kort sagt: Vejene forfalder og

der kommer stadig flere biler. Lad

os komme i gang med genopret-

ningen, for der er gevinst til alle:

• Milliarder at spare for kommu-

ner og stat. Dansk Vejforening

vurderer, at det koster 2 til 3

gange så meget at rette op i

forhold til at vedligeholde og

udvise rettidig omhu. Jo længe-

re man lader stå til, jo dyrere

bliver det. Antager vi, at den

tommelfingerregel også gælder

her, vil det offentlige således

spare 2 til 3 gange 20 mia. kr.

de kommende år ved at rette

op og vedligeholde ordentligt.

Penge der kan bruges på at

udvikle velfærden.

• 20.000 arbejdspladser. Asfaltin-

dustrien vurderer, at for hver

million man investerer i veje og

anlæg, bliver der skabt en

arbejdsplads. At det ikke er

f.eks. to arbejdspladser skyldes,

at en del penge går til materia-

ler. 20 mia. investeres i infra-

struktur og svarer til 20.000 års-

værk over tid.

• Gladere danskere. Bedre veje

betyder gladere danskere i den

enkelte kommune – der kom-

mer frem lidt hurtigere til arbej-

de og lidt hurtigere og sikrere

hjem til børn og familie. Og

nye, gode veje er ofte også støj-

svage veje, fordi ny belægning

støjer mindre end gammel.

Typisk er der tale om en reduk-

tion på 3 decibel svarende til

en halvering af den oplevede

støj.

• Bedre miljø. Nye, jævne veje

belaster bilerne mindre og

mindsker rullemodstanden.

Resultat: En miljøforbedring.

• Bedre forhold for erhvervslivet.

Infrastrukturen binder Danmark

sammen. En god, velfungeren-

de infrastruktur gavner alle

erhverv.

Jo, siger skeptikeren, I taler godt for

jeres syge moster i infrastruktur-

branchen. Det I vil er jo bare at

have flere penge til jer selv – lige

som bankerne, parcelhusejerne og

alle de andre, der vil have pakker

fra staten.

Men det er ikke tilfældet. Faktisk

ville vi tjene flere penge i infrastruk-

turbranchen ved at læne os tilbage,

holde mund og lade stå til. For som

sagt koster det 2 til 3 gange så

meget at rette op på noget forfal-

dent end at vedligeholde i tide. Så

vi kunne tjene rigtig mange penge i

rigtig mange år ved at lappe og

udbedre. Men vi har det lige som

alle andre mennesker: Vi vil gerne

arbejde og tjene penge. Men aller-

helst vil vi gøre det på en menings-

fuld måde. Og lige i øjeblikket er

det vi går og gør på de danske veje

ikke altid meningsfuldt.

Derfor opfordrer vi kommuner-

ne til at komme i gang med genop-

retningen – det er win-win, og der

er gevinst for alle.

Bedre politiskbeslutningsproces - bedreinfrastrukturMan kan spørge sig selv, hvordan

forfaldet er kommet så vidt i infra-

strukturen. For enhver der bruger

vejene kan jo se, hvor galt det står

til – også politikerne i kommuner-

ne. Og det er jo kloge og fornuftige

folk, lige som du og jeg.

Jeg tror, at det har noget med

den politiske beslutningsproces’

natur at gøre.

Forleden læste jeg følgende i en

pressemeddelelse: ”At sikre at vej-

nettet ikke forfalder og at få vores

veje op i standard er et ønske, som

jeg har haft og arbejdet for i mange

år. Der vil aldrig i en budgetfase

være fokus på veje og asfalt, og

derfor er det godt, at det nu kom-

mer til at ligge som en fast omkost-

ning”, siger formanden for Vording-

borg tekniske udvalg Søren Nybo i

forbindelse med. at kommunen

indgik en 15-årig vejkontrakt med

private virksomheder.

Kommentar om veje og asfalt:

Forfald i infrastrukturbranchen

Her tror jeg faktisk hunden ligger

begravet. Den politiske beslutnings-

proces, hvor man hvert år indgår for-

lig om det kommende års budget,

og hvor man skal veje børn og gam-

le op mod veje og baner, egner sig

simpelthen ikke til at skabe et for-

nuftigt grundlag for vedligeholdelse

af faste værdier. For hvem vil ikke

gerne hjælpe de gamle, de syge, de

svage, børnene? Og så liiiige vente

til næste år med at få lappet de par

huller på den der vej.

Problemet er, at det er det sam-

me til næste år – og til næste år –

og til næste år …. – indtil tingene

begynder at forfalde for alvor –

dertil er vi kommet nu.

Derfor vil vi fra infrastrukturbran-

chen opfordre kommunerne, få

overført anlægskronerne som en

fast udgift og f.eks. indgå længereva-

rende kontrakter lige som man har

gjort i Vordingborg. Når vedligehol-

delse på den måde bliver lagt ind

som en fast udgift, behøver politiker-

ne ikke drøfte den hvert år, men kan

tage stilling til tingene over lange

stræk – og også strække betalingen.

Jeg er overbevist om, at det er win-

win også på dette område.

Jeg vil dog gerne kvittere for, at

KL i maj spillede ud med en lang-

sigtet investeringsplan for velfærd,

klima, miljø og infrastruktur, hvor KL

selv peger på, at vedligeholdelses-

efterslæbet har højeste prioritet. Et

rigtigt skridt på vejen.

° °

TEKNIK & MILJØ I INFRASTRUKTUR 49

Forligspartierne bag transportforliget har besluttet at give samtlige kom-

muner og deres virksomheder mulighed for at tilkoble sig det vejnet,

der er omfattet af forsøget om modulvogntog.

Det ser blandt andre Dansk Erhverv mange fordele i. Der er en stor

miljømæssig gevinst ved en øget anvendelse af modulvogntogene, idet

to modulvogntog kan transportere den samme mængde gods som tre

almindelige vogntog. Derudover vil en udvidelse af vejnettet, der kan

anvendes af modulvogntog, medføre en reduceret trængsel på vejene,

da lastbiltrafikken vil blive reduceret.

Fyn tilslutter sigForsøget med modulvogntog blev igangsat i november 2008, og en

række yderligere transportcentre vil blive tilsluttet for statslige midler i

løbet af 2009. Modulvogntog er på vej ind på de fynske veje fra 1.

september i år, skriver Dr.dk. Vejdirektoratet vil frem til august arbejde

på at gøre vejene klar, så de store lastbiler kan køre fra motorvejen

tværs over Fyn til Tietgenbyen og Odense Havn i Munkebo. Det glæder

havnedirektør i Odense Havn Carsten Aa:

”Det er vi rigtig glade for. Det har vi arbejdet længe på, og der er for

det første en god signalværdi i, at vi er med på første række med hen-

syn til at tilbyde de rigtige betingelser til transporterhvervet. På den lan-

ge bane er det vigtigt med den besparelse, der er på cirka 25 procent

pr. modulvogntog. Alt andet lige vil det betyde en reduktion af de kørte

transporter til og fra havneområdet.”

Modulvogntogsforsøg udvides til alle kommuner

FORELCO MågenetLøvlundvej 13 · 7190 BillundTlf. 75 33 80 99 · Fax 75 33 20 [email protected] · www.forelco.dk

FORELCO indhegner affald og sikrer miljø og omgivelser

- OGSÅ OP I10 METERS HØJDE

ARBEJDER FOR MILJØET– vi indhegner alt det løse

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 51

/ Af René Møller Rosendal, RenoSam

LFM er kort beskrevet en proces

hvor tidligere deponeret affald

opgraves og sorteres/forarbejdes

med det formål at opnå miljømæs-

sige, økonomiske eller sociale for-

dele eller en kombination af flere.

En række LFM projekter er gen-

nemført på verdensplan gennem

de sidste 50 år, men alligevel er

det i dag meget svært at finde

gode og veldokumenterede data.

At gå i gang med et LFM projekt

er en større investering og er ikke

uden økonomisk risiko. Derfor

kræver det en stor indsigt i deponi-

ets historik og sammensætning

inden man går i gang. Det er vigtigt,

at man gør sig formålet klart med

udgravningen, da hver lokalitet er

unik og af meget forskellig karakter.

De fleste er af den opfattelse, at

der er god økonomi i opgravning

og indvinding af gamle deponier,

men det afhænger af en række fak-

torer f.eks. kvaliteten af det opgra-

vede affald, lokale forhold samt

markedsprisen på det genanvende-

lige affald.

LFM processenDet udstyr og maskiner som bruges

til LFM projekter er tilsvarende det

som f.eks. bruges i mineindustrien,

bygge og anlægsbranchen samt på

deponierne i dag, og afhængig

hvor kompleks udgravningerne er,

kan mængden af udstyr og maski-

ner variere.

Formålet med processen, som

illustreret i figur 1 er ved hjælp af af

en elektromagnet og tromlesigter i

forskellig størrelser at få sorteret

affaldet op i en række forskellige

fraktioner f.eks. træ, metal, glas,

papir og jord osv. som typisk efter-

følgende kan genanvendes eller

forbrændes med energiudnyttelse.

En restfraktion vil typisk ikke kunne

genanvendes og skal derfor gende-

poneres - typisk som farligt affald.

Materiale, genanvendelse ogaffaldets sammensætningDen mængde affald der kan gen-

anvendes afhænger af deponiet

Landfill Mining – proces, muligheder, økonomi samt fordele og ulemper

Diskussionen om det er en god idé miljømæssigt og øko-nomisk at grave gamle deponier op, er så småt begyndt iDanmark. På den foranledning, har RenoSam gennem-ført et litteraturstudie om Landfill Mining (LFM). Formå-let med projektet har været at kigge på erfaringer fraudlandet samt beskrive processen, de økonomiske for-hold samt fordele og ulemperne ved LFM, hvilket der kortredegøres for i denne artikel.

Figur 1: Oversigt over LFM processen (Lee and Jones, 1990; Hogland et al, 1997; Carius et al, 1999; Cossu et al, 1999).

52 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

kemiske og fysiske forhold samt

det udstyr der bruges under

udgravningen.

Fordelingen mellem affald og

jord er vigtig og varierer meget

afhængig af deponiets alder, affal-

dets vandmætning herunder

omsætningen af affaldet. Fordelin-

ger mellem 20:80 til 75:25 er rap-

porteret fra forskellige projekter. I

tabel 1 herunder ses sammenhæn-

gen mellem jord og affald fra en

række gennemførte projekter fra

hhv. USA og Europa.

Geusebroek (2001) har rappor-

teret fra to oprensninger af to små

deponier med en totalmængde på

85.000 t (54.000 m3). 80 % af

det opgravede materiale blev gen-

deponiet giver det mulighed for

at nedsætte omkostningerne til

nedlukning herunder efterbe-

handling og monitering

• Indvundne og oprensede area-

ler kan benyttes til andre formål

• Genanvendelige materialer

anvendt. Ca. 10.000 t murbrokker

blev genanvendt til vejbyggeri,

7000 t som jordfyld og 50.00 t for-

urenet jord blev renset. Kun 17.000

t blev re-deponeret som affald og

1.000 t af andre genanvendelige

materialer blev solgt.

Selvom det indikerer, at en stor

del af jorden kan genanvendes, så

er det vigtigt at undersøge og ana-

lysere jorden forud for genanven-

delse, bl.a. kan peges på olie og

kulbrinter, PAH’ere, VOC, tungme-

taller, pesticider og PCB. Et eksem-

pel fra Måsalycke Deponi i Sverige

(Tabel 2) viser hvordan sam-

mensætningen af det opgravede

affaldet var fordelt. Papirfraktionen

udgjorde (28,7 %), træ (18,6 %)

og diverse (16,9 %). Den domine-

rende del af den sidste fraktion er

en blanding af organisk og uorga-

nisk materiale som kan sammen-

stilles med jord eller kompostma-

teriale samt udefinerbare kompo-

nenter.

Fordele of ulemper Selvom der er mange fordele ved

LFM så er der også en række ulem-

per som er værd at nævne, og det

er vigtigt at man vægter disse over-

for hinanden inden man går i gang.

Af fordele kan nævnes:

• Øget deponeringskapacitet og

volumen ved fjernelse af gen-

anvendelige materialer

• Ved at reducere størrelsen af

Deponi Jord-Affald (%) Deponi Jord-Affald (%)

Edinburg New York , USA 75:25 Schoneiche, Germany 77:23*

Horicon New York , USA 65:35 Döbeln-Hohenlauft, Germany 62:38*

Hague New York , USA 50:50 Dresden, Germany 74:26*

Chester New York , USA 25:75 Sengenbühl, Germany 11:89*

Coloni New York , USA 20:80 Basslitz; Germany 50:50*

Sandtown Delaware, USA 46:54 Cagliari, Italy 31:69*

Burghof Germany 71:29* Filborna, Sweden 65:35

Sigte størrelse er 24 mm

* Sigte størrelse 40 mm

Tabel 1: Fordeling mellem Jord og affald (%) ved LFM projekter (Hogland 2002)

Papir 28,7 %

Træ 18,6 %

Blandet affald 16,9 %

Sten m.m. 10,3 %

Plastic 6,5 %

Haveaffald 6,2 %

Metal 4,9 %

Farligt affald 2,4 %

Bleer o.lign. 2,1 %

Tekstiler 1,2 %

Mad affald 1,2 %

Gummi 0,6 %

Glas, keramik 0,1 %

Elektronikaffald 0,1 %

Tabel 2: Repræsentativ prøve

fra opgravet affald Måsalycke

Deponi (Hogland 2002)Frakti-

onernes procentandel af den

samlede affaldsmængde.

(f.eks. metaller, plastik, og glas)

kan sælges hvis der eksisterer

et marked

• Genanvendelse af jord som

daglig afdækning på deponiet

• Bionedbrydeligt affald kan blan-

det med friskt affald og for-

brændes med efterfølgende

energiproduktion

• Erstatningskrav ved oprensning

af omgivende arealer kan evt.

undgås

• Mulighed for karbon kreditering

ved at stoppe metan og C02

produktionen fra LFM projekter.

(EU-støtte)

Af ulemper kan nævnes:

• Kræver en del maskineri samt

arbejdskraft.

• Stort slid på maskinpark og

udstyr

• Dårlig kvalitet af de genanven-

delige materialer, f.eks. pga.

dårlig sortering

• Hvis markedet for genanvende-

lige materialer ikke er til stede

kan afsætning give problemer

• Udledning af skadelig losse-

pladsgas til atmosfæren (metan

og CO2)

• Sundhedsskadeligt arbejdsklima

herunder mulighed for eksplosi-

oner og gasforgiftning, samt

sammenstyrting af gravefronten

• Støj og lugtproblemer

Økonomiske aspekter vedLFMØkonomien ved LFM afhænger

typisk af hvor dybt skal der graves i

affaldet og fordelingstallet mellem

affald og jord. Jo dybere affaldet lig-

ger, jo dyrere er det typisk at ind-

vinde pr. hektar, og tilstedeværel-

sen af farligt affald vil ligeledes

have en væsentlig effekt på prisen.

Kapital- og driftsomkostninger er

listet herunder:

• Indledende undersøgelser

(f.eks. rådgiver m.m)

• Leje eller køb af udstyr og

maskiner

• Leje eller køb af personlige vær-

nemidler m.m

• Opbygning/udvidelse af sorte-

ringsplads m.m

• Transportomkostninger

• Lønninger

• Udgifter til analyser

• Brændstof og vedligeholdelse

af maskinpark

• Administrative udgifter (f.eks.

bogholderi m.m)

• Uddannelse og instruktion i

arbejdsmiljø og sikkerhedsfor-

anstaltninger

• Omkostninger til gendepone-

ring m.v.

De økonomiske fordele ved LFM er

af en mere indirekte karakter og

varierer typisk afhængigt af det

oprindelige formål med projektet.

Et projekt kan dog give et overskud

hvis der eksisterer et marked for

genanvendelige materialer, men

det anbefales ikke at gå i gang med

et LFM projekt udelukkende for

økonomisk vindings skyld. I tabel 3

herover ses et eksempel på hvor-

dan økonomien (fiktive tal) kan se

ud for et vilkårligt LFM projekt .

Opsamling og konklusionDet vil være muligt, at gennemføre

LFM projekter i Danmark, men

ingen projekter er tilsyneladende

foretaget endnu – kun med det for-

mål at oprense deciderede affalds-

og kemikalie depoter f,eks. Kærgård

Klitplantage og Cheminova.

Der er ingen tvivl om, at der er

potentielle muligheder i indvinding

af ældre deponier som er mere

end 15 år gamle.

Problemet kan være at finde

potentiel viden om hvad der ligger

gemt i deponierne af potentielle

ressourcer – hvis der overhovedet

er nogen?

Fordelen i Danmark er, at der eksi-

sterer et marked for afsætning af gen-

anvendelige materialer, samt at

udbygningen af forbrændingsan-

læggene og -kapaciteten er velfunge-

rende. Desuden kan infrastrukturen

holde transportomkostningerne nede.

Et af problemerne som jeg ser

det er, at hvis man begynder at gra-

ve i de gamle ukontrollerede losse-

pladser, så risikerer man måske at

finde lommer med kemikalie- eller

farligt affald – dette fordyrer proces-

sen væsentligt. Desuden er det usik-

kert hvad der tidligere er deponeret.

Hvis formålet ville være en oprens-

ning set i forhold til at sikre værdi-

fuldt drikke- og grundvandet, så kun-

ne der hentes sidegevinster at hente

på denne konto. Opgravning af spe-

cialdepoter herunder shredderdepo-

ter kunne dog have et væsentligt

potentiale på sigt, men det kræver

at det kan behandles lokalt.

Pt. er der deponeringskapacitet

nok i Danmark, men fremadrettet

kunne der være et potentiale i af

grave det genanvendelige affald

frem som tidligere er deponeret for

at skabe nye deponeringsmulighe-

der lokalt. På nuværende tidspunkt

vurderes dette dog ikke tilfældet.

Det kunne dog være interessant

at foretage et projekt i mindre ska-

la, for at dokumentere om der er

økonomi og miljømæssige gevin-

ster at hente.

Læs mere: Rosendal, R; Landfill Mining - Pro-

cess, Feasibility, Economy, Benefits

and Limitations, RenoSam February

2009. Rapporten kan downloades

på www.renosam.dk

US dollar Worst case Realistisk case Best case

Omkostninger

Undersøgelse 20.000 15.000 10.000

Mining 1.000.000 800.000 600.000

Re-deponering 300.000 200.000 100.000

Indtægter

Indvundne arealer 1.000.000 1.250.000 1.500.000

Genanvendelige 50.000 80.000 100.000

mat.

Profit -270.000 315.000 890.000

Tabel 3: Økonomisk scenarie LFM (Van der Zee et al 2004).

RenoSam havde samletaffaldsbranchen til konfe-rence i Herning. Med syvkandidater til EU-parla-mentet i paneldebatten ogen affaldsreform var dags-ordnen top-aktuel. KLefterlyser national kapaci-tetsplan.

/ Af Michael Nørgaard

Syv spidskandidater til EU-parla-

mentet var med til at skabe en

spændende og meget aktuel debat

på RenoSams årsmøde 2009 i

Herning. Aktuel fordi udfordringer-

ne i forhold til klima, miljø og affald

er påtrængende og fordi det nu

overståede valg til EU-parlamentet

var lige på trapperne. Og kandida-

terne var i højt humør og klar til

debat.

275 repræsentanter fra kommu-

ner, affaldsselskaber og private

leverandører og rådgivere spidsede

øre, lyttede interesseret og deltog i

den to timer lange debat med EU-

kandidaterne.

Enighed – noget af vejenSpidskandidaterne udtrykte gene-

relt stor enighed om fælles euro-

pæisk miljøpolitik og at globale mil-

jøproblemer kræver internationale

løsninger.

Dog betonede spidskandidaterne

en forskellig vægt på de enkelte

medlemslandes mulighed for selv

at fastsætte højere miljøstandarder,

herunder behovet for at mil-

jøløsningerne også afspejler forskel-

lige regionale muligheder og kultu-

rer.

Der blev udtrykt større uenighed

om hensigten i at transportere

affald rundt over for lange afstande,

fx fra Sydeuropa, hvor affaldet ellers

deponeres, til eksempelvis Nordeu-

ropa, hvor affaldet kan brændes

med nyttiggørelse af produceret

varme og elektricitet.

Flere af kandidaterne pegede

på, at forudsætninger og holdnin-

ger i EU-landene er vidt forskellige.

”Affaldsindsamlingen som

offentligt gode kræver planlægning

af indsamling og behandlingskapa-

citet for at yde borgere og virksom-

heder maksimal service. En al for fri

dispositionsret kan føre til, at affal-

det blev dumpet uhensigtsmæssi-

ge steder”, sagde Anne E. Jensen,

Venstre.

”Hos nogle af vores kollegaer i

EU-landene deponeres over 90 %

af affaldet, mens altså kun en

meget lille del forbrændes og gen-

bruges. Det siger lidt om udgangs-

punktet,” sagde Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne. ”Det er vigtig,

at vi har nationale ambitiøse miljø-

og affaldsmål. Kun på den måde

kan man hæve de europæiske mil-

jøstandarder, et forhold som kan

blive en konkurrencefordel og sam-

tidig bidrage til at øge beskæftigel-

sen”.

I det daglige samarbejde med

kollegaerne i EU-parlamentet ople-

vede flere af paneldeltagerne, at

affaldsforbrænding er upopulært; fx

i Italien, hvor forbrænding og gen-

anvendelse rangerer lavt i affalds-

bortskaffelsen. Affaldsforbrænding

54 TEKNIK & MILJØ I AFFALD

Affaldsområdet:

Behov for nationalkapacitetsplan

Debat på RenoSams årsmøde, der havde 275 deltagere.

har et dårligt image hos sydeuro-

pæerne og det begrænser mulig-

hederne for fjernvarme og el-pro-

duktion voldsomt. Paneldeltagerne

var enige om, at affaldspyramiden

skal holdes og at man skal arbejde

for at fremme den prioritering på

europæisk plan; sammenkædnin-

gen med produktion af fjernvarme

og elproduktion kan bidrage til, at

affaldssektoren kan understøtte de

overordnede miljø- og klimamål.

Debatten blev styret af Reno-

Sam-direktør Jacob Simonsen.

Læs i øvrigt mere om paneldel-

tagernes holdninger til affaldsområ-

det i sidste nummer af ”Teknik &

Miljø – Stads- og havneingeniøren”.

Behov for nationalkapacitetsplanRenoSam–konferencen havde end-

nu en spændende paneldebat,

med fokus på affaldsreformen; bl.a.

med deltagelse af formanden for

KLs Teknik – og Miljøudvalg Jens

Stenbæk. ”Vi synes det er meget

vigtigt, at kommunerne får den

nødvendige tid til at implementere

reformen og at der skabes de nød-

vendige overgangsordninger,” sag-

de Jens Stenbæk. ”Der er nogen

meget store udfordringer for for-

brugsanlæg i selskabets opland: ”Vi

hilser de nye spilleregler for gen-

brugspladser velkomme – det er

godt at vi nu kender betingelserne,”

sagde REFA-formanden.” Vi har i

årevis haft genbrugspladerne åbne

for erhvervene og nu forventer vi,

at erhvervenes betydning stiger.

Det betyder flere konflikter om reg-

ler og priser. Vi forudser, at vi må

opruste administrativt for at klare

opgaven. Samlet set må vi nok for-

vente stigende priser,” sagde besty-

relsesformanden.

Også bestyrelsesformand Pre-

ben Olsen, ESØ 90 I/S deltog i

panelet og kunne fortælle om sel-

skabets håndtering af det genan-

vendelige erhvervsaffald. ”Jeg synes

vi kan se tilbage på 20 år med

masser af gode resultater og sti-

gende genanvendelse. Vi er i en

reformtid, men man kan stille

spørgsmålstegn ved om det faktisk

bliver bedre og billigere.”

Du kan finde mere materiale fra

RenoSams årsmøde på forenig-

nens hjemmeside

www.renosam.dk under menu-

punktet ”Kurser og konferencer”. På

de følgende sider kan du se fotos

fra konferencen.

brændingssektoren; vi tror, at en

national kapacitetsplan er nødven-

dig for at få overblikket og styre

området. Et andet vigtigt

fokuspunkt er, at der skal opnås

administrative lettelser med refor-

men,” sagde Jens Stenbæk, der

også fokuserede på det fremtidige

tilsyn som kommunerne skal føre

med sektoren. ”Styringen af affalds-

strømmene bliver mere kompleks

og det bliver en større opgave at

føre tilsyn med affaldsindsamlere.

Også på dette område er der

behov for en samlet strategi, god

vejledning og en klar ansvarsforde-

ling,” sagde Jens Stenbæk, der

også pegede på, at der er behov

for at forenkle bekendtgørelsen om

brugerbetaling.

Forskellige gebyrerKontorchef Dorte Hermansen, Mil-

jøstyrelsen skitserede i et indlæg

elementerne i affaldsreformen:

”Der er to hovedfaser i lovforslaget;

fase 1 indebærer primært liberali-

sering af det genanvendelige

erhvervsaffald og forenkling af regu-

lativer, dataopsamling og regler om

gebyrer. Målet er også at skabe

gennemsigtighed omkring økono-

mien på forbrændings- og depone-

ringsanlæg” fortalte Dorte Herman-

sen. ”I fase 2 skal der fokuseres på

den fremtidige organisering af

affaldsforbrænding og deponering”.

”Det er kun kildesorteret genan-

vendeligt erhvervsaffald, der libera-

liseres. Men liberaliseringen gælder

også det farlige genanvendelige

erhvervsaffald. Det betyder, at gen-

anvendelsesanlæg skal registreres i

et affaldsregister.”

Mange steder i landet er der

gode erfaringer med at give virk-

somheder adgang til genbrugsplad-

serne. Nu får alle virksomheder

adgang til genbrugspladserne i

deres hjemkommune, fortalte Dor-

te Hermansen.” Men det vil fortsat

være sådan, at kommunerne selv

bestemmer serviceniveau – fx

åbningstider og bemanding -

og det vil betyde forskelligt omkost-

ningsniveau i de forskellige kom-

muner – og dermed potentielt

også forskelle i de gebyrer, der

opkræves” sagde Dorte Herman-

sen.

Klare spilleregler, menstigende priserBestyrelsesformand Poul-Henrik

Pedersen fra REFA fortalte om stra-

tegier og driftserfaringer med gen-

TEKNIK & MILJØ I AFFALD 55

Spændende paneldebat om affaldsforliget. Fra venstre bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen, REFA, formand for KLs Teknik og Miljøudvalg, Jens Stenbæk,

bestyrelsesformand Preben Olsen, ESØ 90 og kontorchef Dorte Hermansen, Miljøstyrelsen.

Ulven er kommetFlere oplægsholdere på RenoSams årsmøde causerede over konferencetitlen

”Ulven er kommet” – der hentydede til affaldsreformen. Udlægningerne var

blandede – det kunne jo være alt fra historien om de 3 små grise til historien

om Mowgli, der opfostres af ulve i den indiske jungle…

Der var ingen ulve på RenoSams årsmøde, men 7 EU-kandidater og 275 delta-

gere, der deltog aktivt i debatten og lyttede til spændende indlæg og networke-

de. På virksomhedsudstillingen var der lejlighed til at møde 20 udstillere, leve-

randører og rådgivere fra branchen, der alle havde lavet flotte stande, der

bidrog til en spændende og interessant konference.

Stemningsbilleder fra konference og udstilling.

Nyt om Jura

Landsplandirektiv om nye som-merhusområder i Odder, Vejle ogHaderslev 278 nye sommerhusgrunde i kystnær zone kan etableres som føl-

ge af nyt landsplandirektiv.

Ifølge direktivet kan der udlægges 156 nye sommerhuse ved Saxild

Strand i Odder Kommune, 110 sommerhuse ved Mørkholt Strand i Vejle

Kommune og yderligere 12 sommerhuse på Aarø i Haderslev Kommune.

De nye sommerhusområder er udpeget i tæt samarbejde med kommu-

nerne. Forslaget til landsplandirektivet har været i offentlig høring i foråret

2008, og et par forslag til ændringer har været i høring hos de berørte

lodsejere i vinteren 08/09.

Der udlægges 12 sommerhusgrunde på Aarø, som er internationalt natur-

beskyttelsesområde i Lillebælt. Der er udarbejdet en supplerende konse-

kvensrapport for udlægget af 12 nye sommerhusgrunde på Aarø, hvor

afværgeforanstaltningerne og baggrunden for dem er oplistet, hvorved

hensynet til naturen søges sikret.

Landsplandirektiv for 3 nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i

Odder, Vejle og Haderslev Kommuner, maj 2009

(http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/570D86E8-DDD9-4844-95E8-

2A1E3EF9A830/0/LPD_Odder_5korrektur.pdf

Forslag til ny organisering afaffaldssektoren vedtagetSom nævnt i april udgaven af Teknik og Miljø er der blevet fremsat forslag

til ny organisering af affaldssektoren. Folketinget vedtog lovforslaget den

28. maj 2009. Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2009, dog træder reglerne

om funktionsopdelte regnskaber først i kraft 1. januar 2010.

(L 152 vedtaget af Folketinget 28. maj 2009 -

http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm)

Ophævelse af tillæg til miljøgod-kendelseMiljøklagenævnet har ophævet et tillæg til en miljøgodkendelse

af et husdyrbrug, da udvidelsen af husdyrbruget var af omfatten-

de karakter og ikke kunne adskilles fra den eksisterende produk-

tion.

En kommune havde meddelt et tillæg til en miljøgodkendelse af et hus-

dyrbrug til etablering af en slagtekyllingestald, en tilbygning til en halm-

stald og en gastæt silo. Denne afgørelse blev påklaget til Miljøklagenæv-

net af Det Økologiske Råd.

Miljøklagenævnet ophævede kommunens tillæg til miljøgodkendelsen og

hjemviste sagen til fornyet behandling og udarbejdelse af en godkendelse

efter husdyrbruglovens § 12. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at etable-

ring af en slagtekyllingestald, tilbygning til en halmlade og en silo har en

så omfattende karakter og ikke kan adskilles fra den eksisterende produk-

tion og dermed ikke kan godkendes som et tillæg til en eksisterende mil-

jøgodkendelse. Det anførtes endvidere, at husdyrbruglovens formål er, at

det i større omfang er muligt at stille skærpede miljøkrav i forbindelse

med udvidelse af husdyrbrugs produktion.

(Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009, j.nr. MKN-130-00044 -

http://www.mkn.dk/afgfradec97/130-00044.pdf )

Undtagelse af Kommunekemi A/Sfra elforsyningslovens § 37 ved-tagetFolketinget har den 29. maj 2009 vedtaget forslag til lov om ændring af

elforsyningsloven. Ændringen indebærer, at Kommunekemi A/S ikke er

omfattet af elforsyningslovens § 37. Dette medfører, at kommunerne ikke

skal foretage modregning i bloktilskuddet for udbytte modtaget fra Kom-

munernes Landsforening bl.a. som følge af salget af KMD A/S. Lovforsla-

get træder i kraft 1. juli 2009, og gælder for alt udbytte udbetalt fra og

med denne dato.



I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Forslag til lov om vandsektorensorganisering og økonomiske for-hold vedtaget.Folketinget vedtog den 28. maj 2009 forslag til lov om vandsekto-

rens organisering og økonomiske forhold.

Loven indeholder bl.a. regler om vandsektorens organisering, herunder

om at kommuner alene kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller

spildevandsforsyning, hvis disse aktiviteter udøves i aktie- eller anpartssel-

skabsregi.

Loven indeholder også regler om den økonomiske regulering af vandsek-

toren, herunder om indførelse af prisloftsregulering. Loven fastslår at der

fremover fastsættes en maksimal pris, som et vandselskab kan opkræve

for vand eller spildevand. Endvidere indføres et statsligt forsyningssekreta-

riat, som har til opgave at tilvejebringe de nødvendige data til brug for

prisloftsreguleringen.

Loven træder i kraft 1. juli 2009, på nær lovens bestemmelser om ben-

chmarking og kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vand-

eller spildevandsforsyning, der først træder i kraft 1. januar 2010.


http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm )

Udvidelse af staldbyggeri med900 m2 krævede godkendelseMiljøklagenævnet fandt at en udvidelse af et staldbyggeri med

900 m2 krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.

En kommune havde i 2008 truffet afgørelse om, at en udvidelse af et

staldanlæg med 900 m2 ikke krævede godkendelse efter husdyrbruglo-

ven, da kommunen fandt at der var tale om ikke-markante bygningsmæs-

sige ændringer. Denne afgørelse blev indbragt for Miljøklagenævnet. Mil-

jøklagenævnet fandt, at udvidelsen krævede tilladelse efter husdyrbruglo-

ven da et byggeri på 900 m2 ikke kunne karakteriseres som en ubetydelig

påvirkning af landskabet.



Begrænsning af kommunernesadgang til ekspropriation vedta-getSom nævnt i april udgaven af Teknik og Miljø er der blevet fremsat forslag

til lov om ændring af planloven der medfører, at kommunerne ikke læn-

gere vil kunne foretage ekspropriation til byudvikling på grundlag af en

kommuneplan. Folketinget vedtog lovforslaget den 28. maj 2009. Lovfor-

slaget træder i kraft 1. august 2009, dog vil ekspropriationer, som kom-

munalbestyrelsen allerede har truffet beslutning om, kunne gennemføres

efter de hidtil gældende regler.



Opstilling af klimacontainerekrævede godkendelse efter hus-dyrbrugloven

Miljøklagenævnet fandt, at opstilling af 3 klimacontainere med et

sammenlagt areal på 87 m2 til anvendelse som stald til smågrise

krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.

En kommune traf i 2008 afgørelse om, at opsætning af 3 klimacontainere

til anvendelse som stald til smågrise krævede godkendelse efter husdy-

rbruglovens § 11, da opstillingen af containerne kunne sidestilles med

nybyggeri af stald. Afgørelsen blev indbragt for Miljøklagenævnet. Miljøkla-

genævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Det anførtes, at husdyr-

bruglovens udgangspunkt er, at enhver nybygning af staldanlæg kræver

godkendelse. Da alternativet til opstilling af klimacontainerne havde været

nybygning af staldanlæg fandt Miljøklagenævnet, at opstillingen af klima-

containerne kunne sidestilles med nybygning af stald og dermed krævede

godkendelse efter husdyrbruglovens § 11.



Erhvervsnyt

Klarhed om havnenesskatteforholdFredericia Havn og Danske Havne har en sag mod Skatteministeri-

et. Dommen fjerner flere års usikkerhed om havnenes drift og

organisation, da Vester Landsret hermed anerkender, at havne er

forretninger i udvikling. Havne kan derfor nu organisere sig uden

uhensigtsmæssige hensyn til usikre skatteforhold, og danskerne

undgår dyrere transport af varer.

Danske Havne har været indtrådt i sagen til støtte for Fredericia

Havn. Sagen har nemlig principiel betydning for alle havne, der er

eller ønsker at blive organiseret som aktieselskab. Ansvarlige havne

fik en uhensigtsmæssig og dyr opdeling af aktiviteterne, og havne

er ikke blevet organiseret som aktieselskab, selvom det ud fra

andre hensyn kunne være deres ønske.

Kilde: Danske Havne

Varmepumpe skaberenergi med varme fraspildevand Et omvendt køleskab, som både udnytter varme fra spildevands-

rensningsanlæg og vindmøllestrøm. Sådan beskriver projektleder

og ingeniør i COWI Thomas Engberg Pedersen den såkaldte mega-

varmepumpe, der fra efteråret 2009 skal levere varme til fjernvar-

menettet i Frederikshavn.

Varmepumpen etableres i et samarbejde mellem DONG Energy

og Forsyningen Frederikshavn og er en af de første af sin slags i

Danmark. Den vil blive placeret ved Frederikshavn Renseanlæg og

have en varmekapacitet på knap 1 MW og en årlig varmeprodukti-

on, der svarer til forbruget i 400 husstande.

Ifølge Thomas Engberg Pedersen kan en varmepumpe kun betale

sig, når elpriserne er lave, idet en varmepumpe drives af strøm.

Elpriserne er bl.a. lave om natten, hvor forbruget er lavt, eller når

vindmøllerne producerer meget strøm på grund af kraftigt blæse-

vejr.

"Ved netop at bruge strøm på tidspunkter, hvor det blæser meget,

kan varmepumper bidrage til at integrere flere vindmøller i elsyste-

met," siger Thomas Engberg Pedersen.

Initiativet med varmepumpen skal ses som et af mange initiativer,

der skal gøre Frederikshavn by, Strandby og Elling 100 procent

selvforsynende med vedvarende energi i 2015 på el-, varme- og

transportområdet. Projektet er døbt Energibyen.

Kilde: Cowi

Ny tunnel letter regnvandshåndteringKlimaforandringer og de seneste års massive regnskyl har sat kloaksy-

stemerne på en særdeles hård prøve. Derfor er der også blevet

arbejdet intenst på at introducere nye og forbedrede systemer til at

lede regnvandet væk fra private ejendomme. Blandt nyhederne er en

Uponor regnvandstunnel, som ikke blot er effektiv men også let at

arbejde med. Og så fylder den ikke ret meget på hverken traileren

eller lageret.

”Vi har set, at behovet for at borgerne selv kan håndtere regnvandet

er øget. Derfor har vi arbejdet med mange forskellige løsninger, hvor-

af den nye regnvandstunnel giver en effektiv mulighed for nedsivning

på egen grund,” fortæller produktchef hos Uponor i Hadsund Peter

Rønbøg.

”Ifølge reglementet er det tilladt for alle selv at installere et nedsiv-

ningsanlæg til tagvand, men man skal huske at indhente tilladelse

hos kommunen først,” understreger Peter Rønbøg.

Inden de nye regnvandstunneller lanceres på Rørcenterdagene den

17.-18. juni hos Teknologisk Institut, har autoriserede kloakmestre

haft lejlighed til at teste produktet. Formanden for brancheorganisati-

onen Danske Kloakmestre, Verner Kristiansen, er særdeles tilfreds

med at arbejde med regnvandstunnellerne.

”For det første er det en meget stor fordel, at de kan stables oven på

hinanden. Vi kan jo i princippet have tunnelmoduler med til et helt

hus på én gang. For det andet oplever jeg, at regnvandstunnellen lig-

ger meget stabilt i udgravningen. For det tredje synes jeg, at det er

en rigtig god idé, at tunnelmodulerne er forberedt for montering af et

overløb, så selv meget store vandmængder ved ekstreme regnskyl

kan ledes væk. Et dæksel gør det endog muligt at foretage inspektion

i tunnellen,” siger Verner Kristiansen.

Det forventes, at elementerne kommer i handlen i Danmark, Norge,

Sverige og Finland, og at de introduceres i Danmark først. I nogle

kommuner er det muligt at søge om tilskud til etablering af nedsiv-

ningsanlæg.

Kilde: Uponor

Erhvervsnyt

Orbicon og Leif Hansen fusionererMiljørådgiveren Orbicon og byggerådgiveren Leif Hansen Enginee-

ring fusionerer. Virksomhederne er begge førende inden for deres

felter, og sammen bliver de én af de største og fagligt stærkeste

rådgivervirksomheder i Danmark med 600 ansatte og en halv mia.

kr. i omsætning. Den nye rådgiver vil levere integrerede løsninger

inden for miljø, energi og byggeri.

”Vi skaber nu én virksomhed med to stærke brands. Trods den aktu-

elle økonomiske og finansielle krise forventer vi, at fusionen mellem

de to virksomheder danner grundlag for øget vækst og øgede mar-

kedsandele. Vi har tidligere på året meldt ud, at vi agter at komme

ud af den finansielle og økonomiske krise som vindere, og fusionen

er et stort skridt i retning af at realisere vores strategi om at bruge

vores finansielle soliditet til at udvikle og styrke koncernens dattersel-

skaber,” siger Orbicons bestyrelsesformand Ove Kloch, koncernchef i

Dalgasgroup/Hedeselskabet.

I praksis gennemføres fusionen ved, at Orbicon overtager 100 pro-

cent af aktierne i Leif Hansen Engineering.

Kilde: Orbicon

Klimaledelse kanmåles på bundlinjen”Bæredygtighed er en god investering i dag, og den bliver endnu

bedre i fremtiden”. Sådan siger Claus Stig Pedersen, direktør for

bæredygtig udvikling hos Novozymes, i Grontmij | Carl Bros opdate-

ring af den meget omtalte håndbog i ”Klimaledelse”.

Novozymes har i de senere år iværksat en lang række aktiviteter for

at reducere firmaets klimabelastning. I opdateringen til håndbogen i

klimaledelse fortæller Claus Stig Pedersen om Novozymes arbejde

med livscyklusvurderingerne, som er en vigtig komponent i dette

arbejde.

Håndbogen ”Klimaledelse”, der udgives i samarbejde med Forlaget

Andersen, giver konkrete råd om klimaledelse. Det er en ny og højak-

tuel ledelsesdisciplin, som alle offentlige og private ledere, der ønsker

at optræde ansvarligt over for klimaproblemerne, bør beherske.

Håndbogen giver råd til den ambitiøse klimaleder, der søger kontan-

te besparelser for virksomheden og indeholder nu 36 bidrag fra 32

eksperter, blandt andet Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og Johan

Peter Paludan fra Institut fra Fremtidsforskning, der øser af deres

viden, erfaring og personlige holdninger.

Håndbog i ”Klimaledelse” er et dynamisk værktøj, der bliver opdate-

ret fire gange om året, så offentlige og private ledere kan holde sig

ajour med den nyeste viden. Håndbogen udkommer både i en trykt

og en elektronisk version og kan bestilles på www.klimaledelse.dk.

Kilde: Grontmij I Carl Bro

Kompakt anlæg fjernerkvælstof fra slamvandI et telt på Lynetten står et kompakt forsøgsanlæg, som kan være

med til at løse et stort problem for danske renseanlæg. Anlægget

fjerner store mængder kvælstof fra rejektvand fra slamproduktionen

på Lynetten.

”Rejektvandet er kraftigt forurenet og lægger på den måde beslag på

en stor del af vores anlægskapacitet. Derfor er vi meget interessere-

de i at kunne rense det, inden det sendes tilbage til anlægget,” for-

klarer Lynettefællesskabets direktør Torben Knudsen.

Anlægget udnytter den såkaldte MBBR-teknologi med små flydelege-

mer af plast, der sejler rundt i tanken. Mikroorganismerne binder sig

til spaghettitrådene, og på den måde kan anlægget meget hurtigt

samle store mængder kvælstof op.

”Fordelen er, at vi kan rense store mængder vand i en meget lille

tank. Den fylder vel en femtedel af den plads, vi normalt skal bruge

til at rense den mængde vand,” fortæller Jørn Hoffmann fra Krüger.

Forsøgsanlægget har kørt siden oktober 2008, og indtil videre ser

resultaterne fornuftige ud. Efter et år vil Krüger og Lynettefællesska-

bet sammen evaluere projektet.

Kilde: Krüger A/S

Ny hjemmeside i VidentjenestenSkov & Landskab lancerer nu en ny hjemmeside til Videntjenesten. Med for-

nyelsen følger en række fordele for abonnenter: Forbedret søgefunktion,

god struktur og nyt layout, selvstændige forsider til hver af Videntjenestens

fire serier og lettere adgang til dialog med Skov & Landskabs rådgivere.

Direkte fra forsiden kan du som abonnent få adgang til den store data-

base med Videnblade, hvor Videnbladene udgivet i 2007, 2008 og 2009

ligger i et nyt layout. Ældre videnblade tilbage fra 1992 findes stadig som

pdf-filer. Samtidigt er der etableret links mellem videnblade og til relevan-

te hjemmesider.

Skov & Landskabs rådgivere har fået en fremtrædende plads på forsi-

derne og på det enkelte videnblad. Dermed er vejen kortere til en dialog

med rådgivere, hvad enten man ønsker at stille spørgsmål online eller få

mere information om rådgiverens personlige profil.

Se mere på www.videntjenesten.life.ku.dk

62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer:

Direktør for Teknik og Miljø Lene Jensen,

Lejre kommune

Natur- og Miljøchef Flemming Lehbert Sørensen,

Holstebro kommune

Direktør for miljø- og kulturforvaltningen Lone Rossen,

Kerteminde kommune

Chef for ejendomme Inge Sørensen, Gentofte kommune

Runde fødselsdage:

19. august fylder teknisk chef Jørn Madsen, Tønder kommune, 50 år.

Følgende seniormedlemmer fejrer runde eller halvrunde fødselsdage:

Jan Erling Jensen fylder 75 år 5. Juli

Jørgen Elsborg fylder 70 år d. 22. Juli

Bjarne Hansen fylder 70 år d. 21. August.

KTC ønsker tillykke på dagen.

Grundkursus for åmænd.................................................................................25.-27. aug.On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet.....................................27.-28. aug.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. sep.Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. aug.-1. sep)........................2.-4. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................7.-8. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - intro...............................................................8. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 - nye sagsbehandlere.......................9.-10. sep.Kemi og procesteknik........................................................................................14.-15. sep.BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................21.-22. sep.El på renseanlæg ........................................................................................................22. sep.Vandhuller, gadekær og regnvandsbassiner ..............................................23.-24. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................24. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................28.-29. sep.Revision af spildevandsplanen.......................................................................28.-29. sep.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................29.-30. sep.EU's udbudsregler ........................................................................................30. sep.-1. okt.Hedepleje ........................................................................................................................1. okt.Nøgletal på renseanlæg .............................................................................................1. okt.Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus.......................................5.-6. okt.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ............................................5.-6. okt.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ................................................5.-6. okt.Procesteknik 1..........................................................................................................5.-7. okt.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Nyt fra COKDen kommunale landbrugsuddannelse - Husdyr-godkendelser – Indhold og kvalitet (modul 1)Kurset omhandler Lovkrav, den gode afgørelse ogarbejdsgangen for den gode afgørelseDen Kommunale Højskole 24.- 26.08.2009.

Den kommunale landbrugsuddannelse - Husdyr-godkendelser – særlige udfordringer i sagsbe-handlingen (modul 2)Den Kommunale Højskole 21.-23.09.2009

Den kommunale landbrugsuddannelse: Husdyr-godkendelser på naturlig-vis (modul 3)Den Kommunale Højskole 05.-07.10.2009

Funktionsbaserede brandkravSkaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse ogfå en grundlæggende forståelse for at tage højde forbrandforhold i den daglige byggesagsbehandlingDen Kommunale Højskole 25.-27.08.2009

TaxalovenFå opdateret reglerne og få ny inspiration til dit admini-strationsgrundlagDen Kommunale Højskole 10.09. – 11.09.2009

Juraen rundt om lokalplanenKurset giver dig indsigt i de retlige principper for lokal-planarbejdet, og giver dig mulighed for at komme idybden med tvivlsspørgsmål. Det juridiske grundlag iforhold til indhold, struktur og proces, afgørelser ogretspraksis fra Naturklagenævnet og domstole og for-skellige plantypers muligheder og begrænsninger vilblive taget op. Den Kommunale Højskole 02.09. – 04.09.2009

Aktivt ejerskab - god kommunal ledelse af selskaberPå dagen sætter vi fokus på de retlige rammer foraktivt ejerskab - og via kommunale eksempler læggervi op til erfaringsudveksling kommunerne og sektorom-råderne imellem.Scandic Bygholm Park, Horsens den 02.09.2009Ringsted Kongrescenter den 08.09.2009

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364. E-mail: [email protected]

Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Leverandør til teknisk forvaltning



COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-

handler.GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.



KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser. COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dkLIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk



sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

ALECTIA A/STlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected],olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud

skillere.

ALECTIA A/S,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner



TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

ALECTIA A/S,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele Sjælland, Lolland og Falster for at gøre omgivelserne grønnere.

Anlæg af udemiljøer i hovedentreprise

Pleje og vedligeholdaf udemiljøer

Vi anlægger og vedligeholder inspirerende udemiljøer

OK grøn anlæg as

www.ok-as.dk

Banegårdspladsen, Næstved

Blomsterbede i Lystanlægget, Slagelse

Teglstensbelægning i Tivoli

Boligselskabet Baldersbo, Ballerup

Politiets Kursuscenter i Avnø

Kunstgræsbaner, Kulbanevej i Valby

drøm

mef

abrik

ken.

dk

teknik & miljø juni/juli 2009

Documents