Naturgas og sikkerhed i fremtiden

Projektrapport September 2008

Naturgas og sikkerhed i fremtiden

Karsten Vinkler Frederiksen

Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2008

Titel : Naturgas og sikkerhed i fremtiden

Rapport kategori : Projektrapport

Forfatter : Karsten Vinkler Frederiksen

Dato for udgivelse : 15.09.2008

Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s

Sagsnummer : 731.44; H:\731\44 Fremtidens problemer på gasinst\dokumentation\dokrap_final.docx

Sagsnavn : Naturgas og sikkerhed i fremtiden

ISBN : 978-87-7795-317-0

DGC-rapport 1

Indholdsfortegnelse Side

1 Introduktion.................................................................................................................................. 3

2 Resume og konklusion................................................................................................................. 4

3 Fremtidens sikkerhedstekniske problemstillinger........................................................................ 6 3.1 Stikledningen ......................................................................................................................... 6 3.2 Gasmåler/regulatorskab ......................................................................................................... 6 3.3 Husledning ............................................................................................................................. 7

3.3.1 Rørføring ................................................................................................................. 7 3.3.2 Rørmaterialer........................................................................................................... 7 3.3.3 Nye samlingsmetoder .............................................................................................. 8 3.3.4 Blødlodning............................................................................................................. 8

3.4 Gaskedler ............................................................................................................................... 9 3.4.1 Gasblæseluftbrændere ............................................................................................. 9 3.4.2 Åbne atmosfæriske kedler..................................................................................... 10 3.4.3 Lukkede traditionelle kedler.................................................................................. 10 3.4.4 Kondenserende gaskedler...................................................................................... 11

3.5 Prioritering af aktioner vedr. sikkerhed ............................................................................... 11 3.6 Service ................................................................................................................................. 12 3.7 Andre gasapparater .............................................................................................................. 13

3.7.1 Åbne gaspejse........................................................................................................ 13 3.7.2 Andre små gasapparater ........................................................................................ 13 3.7.3 Længde af fleksible slanger................................................................................... 14

3.8 Aftræk .................................................................................................................................. 14 3.8.1 Plastaftræk............................................................................................................. 14 3.8.2 Splitaftræk ............................................................................................................. 15 3.8.3 Aftrækssikring....................................................................................................... 16

3.9 Afløb .................................................................................................................................... 16 3.10 Bygninger ...................................................................................................................... 16

3.10.1 Alarmer.............................................................................................................. 16 3.10.2 Ombygning........................................................................................................ 17

3.11 Uddannelse .................................................................................................................... 18 3.11.1 Gør det selv ....................................................................................................... 18 3.11.2 Arbejdsmetoder ................................................................................................. 18 3.11.3 Personsikkerhed ................................................................................................ 18 3.11.4 Gasuddannelsen................................................................................................. 19

DGC-rapport 2

3.11.5 Afkortning med bajonetsav ............................................................................... 19 3.11.6 Brug af forkert værktøj ved samlinger .............................................................. 20 3.11.7 Udenlandsk arbejdskraft.................................................................................... 20

3.12 Internationalt ................................................................................................................. 20 3.13 Handelskanaler .............................................................................................................. 21

3.13.1 Internettet .......................................................................................................... 21 3.13.2 Byggemarkeder ................................................................................................. 21

3.14 Produktkontrol............................................................................................................... 22

4 Sammenfatning .......................................................................................................................... 23 Bilag Bilag 1: Eksempel på spørgeskemabesvarelse

DGC-rapport 3

1 Introduktion

Gennem hele naturgasprojektets levetid har der været høj sikkerhed og næ-sten ingen ulykker på gasinstallationer og gasapparatet. Det går godt, men for fremover at fastholde et højt sikkerhedsniveau er det vigtigt at udvise rettidig omhu og forholde sig til mulige fremtidige problemer. På den måde kan vi forhåbentlig forebygge og dermed undgå problemerne. Hvad vil fremtidens problemer være med små gasinstallationer og appara-ter, og hvad gør vi? Med baggrund i input fra aktører fra gasbranchen er der i nærværende rap-port tilvejebragt en indstilling til, hvad der bør gøres for at forebygge disse problemer. Rapporten er kvalitetskontrolleret af Bjarne Spiegelhauer (DGC). Karsten Vinkler Frederiksen Per Gravers Kristensen Projektleder Projektchef

DGC-rapport 4

2 Resume og konklusion

Med henblik på at afdække fremtidens problemer er der i nærværende ar-bejde beskrevet en række spørgsmål/problemstillinger, og med udgangs-punkt i disse har udvalgte tekniske aktører fra gasbranchen givet deres input. Følgende aktører blev udvalgt:

• Gasselskabernes inspektører: Svend Erik Carlsen, Jimmi Kjær Niel-sen, Leon Pedersen, Palle Grauballe Bramsen og Bjarne Jørgensen fra HNG/MN. Fra DONG Niels Erik Hansen, Bjarne Koch og Car-sten Nielsen. Fra Københavns Energi Jørgen S. Jeppesen.

• Servicefirmaer: Bent Acton fra firmaet Leon Pedersen, Aksel Laue-sen fra Gastech-Energi, Poul Hagen og Peter Larsen, VELTEC.

• Vvs-firmaer: Finn Jensen fra Finlow VVS, Erik Larsen fra Lygas samt to jyske firmaer.

• Kedelleverandørerne: Jørgen K. Nielsen fra DEBRA, Bent Ole Pe-dersen fra Vaillant m.fl.

• Brancheorganisationer: Nils Lygaard fra Tekniq og Dansk Smede-mesterforening i Odense

• DGC: Bjarne Spiegelhauer m.fl. • Sikkerhedsstyrelsen: Arne Hosbond.

Der er modtaget svar fra de fleste af grupperne ovenfor, nemlig Brancheor-ganisationer v/Nils Lygaard fra Tekniq, Kedelleverandørerne v/Lasse Niel-sen fra Baxi, Infrastrukturejer v/John Peronard fra Energinet.dk, Energileve-randørerne v/Jørgen S. Jeppesen fra Varme & Bygas/Bygadrift - Køben-havns Energi, Servicefirma v/Poul Hagen fra PH Vvs & Gasservice ApS og servicefirma v/Peter Larsen fra VELTEC, Vvs-firma v/Finn Jensen fra Fin-low VVS, Inspektørerne i gasselskaber v/Niels Erik Hansen, Teknisk Koor-dinator i DONG Energy og v/Svend Eric Carlsen, Serviceinspektør i Hoved-stadsregionens Naturgas I/S. I Bilag 1 er et eksempel på besvarelse af spørgeskemaet vist.

DGC-rapport 5

Ud fra alle tilbagemeldinger og en analyse af disse samt en sikkerhedstek-nisk vurdering og prioritering indstilles følgende til FAU GI:

• På området små gaskedler med gasblæseluftbrænder har der været snigende røggashændelser, hvilket nok skyldes lav servicekvalitet og servicefrekvens. Disse bør således snarest revurderes og tilpasses. Med den kommende variation i naturgaskvaliteten bliver gasblæse-luftbrændere endnu mere problematiske.

• Der har været snigende røggashændelser på installationer med åbne atmosfæriske gaskedler, hvilket skyldes tæring af veksler og tilstop-ning af aftræk. Der er behov for snarest at gennemføre opfølgning, registrering og information i forhold til disse anlæg.

• Der er set installationer, der kun er 5 år gamle, som på én gang har et forvitret plastaftræk og en tom vandlås. Ved tilstopning vil der være fri adgang for røggas i opstillingsrummet. En løsning er at afslutte lodrette aftræk med rustfrit stålrør, hvilket snarest bør indføres. Hvis leverandøren kan dokumentere, at deres plastrørsafslutning kan tåle UV-lys, så bør denne løsning også accepteres.

• Splitaftræk med aluminiums/almindelige rør kan tære og blive utæt og kan således udvikle røggashændelser. Det indstilles, at der indfø-res regelmæssig service på disse.

I Kapitel 4 er tilbagemeldinger og alle indstillinger til FAU GI-aktion sam-menfattet.

DGC-rapport 6

3 Fremtidens sikkerhedstekniske problemstillinger

De indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen er analyseret, fortolket og beskrevet nedenfor. 3.1 Stikledningen

Der vil altid være risiko for graveskader ved stikledninger. De er ”tynde” og ligger normalt ikke langt nede i jorden. I bygasnettet ses der næsten ingen graveskader i forhold til det øvrige naturgasnet, idet næsten alt håndgraves omkring disse ledninger. Umiddelbart ser eksperterne ikke de store sikkerhedsmæssige problemer ved graveskader, hverken nu eller fremover. I dag er det en rutinemæssig opgave at reparere ledninger efter overgravning. Det dog vigtigt, at en skade bliver anmeldt til gasselskabet, og at den repare-res korrekt. Hvis graveskader, der ikke umiddelbart er utætte, ikke anmeldes til gasselskabet, kan der senere opstå problemer. Der er kommet et svagt punkt, som man bør være opmærksom på. Der er fortsat behov for information for herved at forbygge disse skader. Det økonomiske ansvar for skadevolder bør præciseres. 3.2 Gasmåler/regulatorskab

Hærværk på gasmålere ses som et muligt problemområde i fremtiden. Der ses også en tendens til mere hærværk i samfundet. Alt, der monteres tilgæn-geligt for tredjepart, frembyder en risiko for hærværk/terror. Der er vel en årsag til, at man i Tyskland kræver anvendelsen af flowsikringer i stikled-ningerne. Tilbagemeldingerne viser, at der endnu ikke er set gasmålere eller gasskabe, der har været udsat for hærværk. Mht. bygasnettet er alle målere her monte-ret inden døre. Et tiltag, der evt. kunne løse problemet, er en brudventil foran skabet (sva-rende til kravet i Tyskland).

DGC-rapport 7

3.3 Husledning

3.3.1 Rørføring

I to af tilbagemeldingerne ses et problem med Conex-samlinger. I bygasområdet er der ingen potentielle problemer i forhold til rørføring. Tilbagemeldingen fra naturgasområdet i det sønderjyske er, at der tilsynela-dende ikke er et problemområde her. Dette underbygges med, at der her generelt bruges kobber med loddesamlinger eller kompressionssamlinger. Enkelte nye installationer er udført med fleksible rustfri stålrør. Problemstillingen mht. Conex-samlinger er ikke uddybet, og der ingen for-slag til tiltag. Der mangler indsigt i problemstillingen, så derfor bør der gen-nemføres en nærmere undersøgelse. Man kan forestille sig, at de meget tætte huse, som vi vil se i fremtiden, kan betyde, at eventuelle utætheder fra me-kaniske samlinger ikke bortventileres i det omfang, som vi ser i nutidens mere utætte huse. 3.3.2 Rørmaterialer

Der forventes ikke sikkerhedstekniske problemer med de materialer, der er godkendt i dag. Anvendelse af plastrør i bygninger forventes derimod fremover at medføre en øget risiko ved brand. Hertil kan det generelt siges, at plastrør i sagens natur vil være mere udsatte for fysiske skader end fx jern- eller kobberrør, og derfor vil stille større krav til fremføring og beskyttelse. Samtidig må det sikres, at de er modstandsdygtige mod sollys og varmepåvirkninger. Forebyggelse heraf kan være at føre plastgasrør i føringsrør. Det gælder især i vægge og gulve, hvor der er mulighed for skader på sigt, fx ved at forbru-geren beskadiger plastgasrøret med en skrue. Test og prøvningsmetoder af nye rørtyper fremhæves som et problemområ-de, og spørgsmålet er, om disse er gode nok, specielt om de forcerede lang-tidstest er passende?

DGC-rapport 8

Sammenfattes disse tilbagemeldinger ud fra forbrugernes sikkerhedstekni-ske synsvinkel, er plastrør ikke egnet som husledning, og det indstilles, at gasselskaberne ikke umiddelbart understøtter udvikling og implementering af disse. 3.3.3 Nye samlingsmetoder

Tilbagemeldingen fra praksis er, at der ikke opleves problemer med pres-samlinger. Heller ikke med andre, korrekt udførte samlingsmetoder. Pres-samlinger har desuden den fordel, at de er meget svære at samle forkert, i forhold til fx kompressions- og skæreringsfittings. Flere forskellige samlemetoder og evt. forskellige fabrikater vil altid udgøre en risiko for forbytning og forkert samling. Måske ældes O-ringen, så der på sigt kan opstå utætheder. Det bør afklares, om der er foretaget undersøgelser af langtidspåvirkninger af gummiringe med gas, herunder problemer med varmepåvirkning fra brand. Er dette ikke tilfældet, bør den slags test iværksættes. 3.3.4 Blødlodning

Det skal nævnes, at kravet om hårdlodning af gas er en teknisk vurdering foretaget i 70’erne. Argumentet var, at det var lettere at lave en tæt hårdlod-ning, der kunne modstå de termiske forhold ved brand. Tilbagemeldingerne i spørgeskemaet er ikke entydige i forhold til sikkerhed ved brug af blødlodning. Nogen ser ikke et problem ved blødlodning, mens andre påpeger den hurtigere smeltetid for loddetinnet og deraf følgende risi-ko for en utæt gasinstallation ved brand. Problemstillingen svarer meget godt til den, der gælder for gasrør af plast. Det indstilles, at der rettes henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på en revurdering af konceptet blødlodning.

DGC-rapport 9

3.4 Gaskedler

I bygasområdet i København er der ikke mere end 800 kedler tilbage. Derfor vedrører følgende gennemgang kun de naturgasbaserede kedler, og disse er sikkerhedsteknisk opdelt i de traditionelle apparattyper. 3.4.1 Gasblæseluftbrændere

Kedler med gasblæseluftbrændere har jo åbent forbrændingskammer, og her er der risiko for udledning af forbrændingsprodukter i opstillingsrummet. Tilbagemeldingerne er ikke entydige, idet nogen ikke ser et fremtidigt sik-kerhedsteknisk problem ved disse kedler, mens andre finder det afgørende for sikkerheden, at brænderne bliver serviceret rettidigt og korrekt. Ser-vicemontørerne skal være veluddannede. Det var måske en ide at stille krav om efteruddannelse af servicemontører. Lovkrav om service hvert år er øn-skeligt, da vi fortsat finder alt for mange fejl ved sikkerhedseftersyn. En enkelt tilbagemelding er skarp og udtrykker, at disse kedler bør forbydes inden for to år som følge af CO-faren. Hvis Gasreglementet overholdes, og der udføres regelmæssig og korrekt service, udtrykkes det i en af tilbagemeldingerne, at der ikke er noget sik-kerhedsmæssigt galt i at anvende disse kedler. For at undgå sikkerhedsmæs-sige problemer, er det vigtigt at fokusere på eftersynsfrekvensen og kvalite-ten af den udførte service. I de få tilfælde, hvor gasinstallationer har udgjort en sikkerhedsmæssigt farlig situation, kunne de alle (eller næsten alle) have været undgået og/eller været opdaget ved korrekt udført service. Her er und-taget de sager, hvor der ikke har været indblandet et servicefirma, og hvor det har været en kunde/anden håndværker eller anden person, der har ændret på installationen. En tilbagemelding lyder på, at disse produkter ikke er tidssvarende. Brancheorganisationen ser ikke sikkerhedstekniske problemer for store an-læg, mens området små huse med kedler med åbent forbrændingskammer er problematisk, men apparattypen vil automatisk blive udfaset i forbindelse med udskiftning. Det skal også nævnes, at fremtidens gaskvaliteter næsten umuliggør anvendelsen af gasblæseluftbrændere.

DGC-rapport 10

Samlet set bør eftersynsfrekvensen tilpasses til 1 år, og kvaliteten af service bør revurderes og tilpasses. 3.4.2 Åbne atmosfæriske kedler

Tilbagemeldingerne her svarer til ovennævnte om kedler med gasblæseluft-brændere. Specifikt for denne kedeltype skal nævnes, at der i dag er påbygget aftræks-sikring og obligatorisk service er også et krav. Men hvis service ikke overholdes, kan der opstå tæring og tilstopning i veksler og aftrækssystem, som medfører sikkerhedstekniske problemer. Der henvises til en sag for kort tid siden fra Kliplev, hvor en familie blev kulilte-forgiftet. Det nævnes også, at denne kedeltype udfases løbende, og en optimistisk vurdering er, at hovedparten er væk om 5-8 år. Som afhjælpning/forebyggelse foreslås det, at der gennemføres løbende opfølgning og informationsformidling. Det bør registreres, om service bliver udført på disse installationer, hvilket kan bidrage til forebyggelse af uheld. 3.4.3 Lukkede traditionelle kedler

Mht. lukkede traditionelle kedler fremhæves splitaftræk i flere af tilbage-meldingerne som et forventet problemområde. Specielt hvis de er udført i stål/aluminium, vil der opstå problemer ved tæring på aftræksrørene og dermed risiko for udledning af forbrændingsprodukter. Det indstilles i størstedelen af tilbagemeldingerne, at der som en forbyggen-de aktion bør introduceres et servicekrav på kedeltypen. Der er modtaget to forslag til servicefrekvens, nemlig hhv. 2 år og 10 år. Sikkerhedsstyrelsen bør således opfordres til at indføre lovpligtig service på gaskedler med splitaftræk, herunder mere fokus på kontrol af aftræk.

DGC-rapport 11

3.4.4 Kondenserende gaskedler

Ud fra tilbagemeldingerne ses den kondenserende gaskedel som en kedelty-pe, hvor belastningen på konstruktionsdele er væsentligt anderledes end for traditionelle anlæg. Problemområderne er korrosion, forvitringer og tilstopning i røgveje samt tæringer i kondenserende dele. Problemer kan opstå på grund af fejlmontage (fx aftræk). Pakninger i aftræk nævnes også. Det er velkendt, at der fx er problemer med tilstoppede vekslere og tærede aftræk på gamle Nefit Turbo-kedler. Det nævnes, at der altid vil være problemer med tæringer, så længe der til-sættes svovl i gassen (sporstof). Der burde bruges et sporstof uden svovl. Problemerne skyldes ifølge tilbagemeldingerne manglende eller utilstrække-lig service. Kondenserende kedler er mere servicekrævende end traditionelle kedler, hvorfor et lovkrav om service/overvågning iht. fabrikantens anvis-ninger vil være ønskeligt. Det foreslås, at frekvensen bliver hvert andet år. 3.5 Prioritering af aktioner vedr. sikkerhed

Som det fremgår, er der en række sikkerhedstekniske problemstillinger, hvor der er behov for forebyggende aktion. Spørgeskemaundersøgelsen gi-ver nogle bud på prioriteringen heraf. I en af tilbagemeldingerne foreslås det, at der kun fokuseres på gaskedler med åben forbrænding. Traditionelle og kondenserende gaskedler udgør sjældent et problem, hvis service bliver overholdt. Det er nok kravet til ser-vice, der skal ses på. Der skal måske stilles krav til lovpligtige eftersyn eller kontrol af samtlige gasinstallationer. Kravet kunne evt. være bestemt efter gasforbruget, fx eftersyn for hver 5000 m3 gas. Det kunne så erstattes af et ”normalt” eftersyn/service, men bliver dette ikke udført, bør der være krav om et kontrolbesøg på den ene eller anden måde. Derudover skal der fokuseres på vigtigheden af kontrol af især aftræksfor-holdene på gaskedler med åben forbrænding. Specielt selve aftrækket fra gas kedlen, men også muligheden for kontrol af fx den murede skorsten, hvis aftrækket føres via en sådan. Mange installationer med væghængte gaskedler med åben forbrænding har ingen inspektionsmulighed. Det ville være en forbedring, hvis forbrugeren kunne tvinges til at få en sådan udført, så hele aftræksforholdet kunne kontrolleres visuelt. Allikeriste er en god

DGC-rapport 12

foranstaltning, der burde være lovpligtig. Kulilteforgiftninger er ofte relate-ret til fugle i skorstenen. Disse kunne alle have været undgået med en allike-rist. Et forslag fra en af eksperterne er, at gasselskaberne skal udføre stikprøver på de kedler, hvor de mener, der er størst risiko for skavanker. I to af tilbagemeldingerne er sammenhæng mellem kedeltype og prioritering opstillet som følger:

1. Gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer 2. Lukkede apparater med splitaftræk 3. Kondenserende kedler med splitaftræk 4. Kondenserende kedler generelt

og 1. Gasblæseluftbrændere 2. Åbne atmosfæriske kedler 3. Kondenserende kedler 4. Lukkede traditionelle kedler

3.6 Service

Der blev også spurgt til, hvorvidt indholdet af serviceordninger på gasked-lerne er tilfredsstillende, og i givet fald hvad der bør gøres. Herunder om serviceintervallerne er OK. Sammenfattes svarene, er det svært at gennemskue ordningerne og risiko-områder som stoppede veksler og tærede aftræk. På bl.a. Vaillant Ecotec kedler rejses behovet for tilpasning af serviceordningerne og intervallerne. Som nævnt ovenfor fremhæves det, at gaskedler uden lovpligtige eftersyn, fx kondenserende gaskedler, pga. deres opbygning med vandlås og bræn-derpakninger kan indebære en øget risiko for kulilteforgiftninger. Konceptet bør således vurderes og ensrettes. Fabrikanternes krav/anbefalin-ger skal fremhæves. I langt højere grad skal ”bør” ændres til ”skal” i vejled-ninger. Flere af tilbagemeldingerne foreslår, at service eksempelvis bør føl-

DGC-rapport 13

ge antal kørte timer, maks. gasforbrug på eksempelvis 5.000 m3 pr. år og/eller et tidsinterval. Et forslag til serviceintervaller er som følger:

• Gasblæseluftbrændere 1 år • Åbne atmosfæriske kedler 2 år • Kondenserende kedler 2 år • Lukkede traditionelle kedler 3 år

Generelt bør kvaliteten af service hæves, fx med en frivillig tilsynsordning på servicearbejde. 3.7 Andre gasapparater

Mht. andre gasapparater stillede vi en række spørgsmål, der svarer til spørgsmålene for kedler. 3.7.1 Åbne gaspejse

Det første spørgsmål vedrører specifikt de åbne gaspejse og omhandler ud-viklingen i markedet og det sikkerhedstekniske risiko ved anvendelsen. Der ikke konsensus i tilbagemeldingerne, om der kan forventes en stigning i brugen af disse apparater. Nogen forventer en stigning, mens andre ikke gør. Herudover fremhæves det, at apparatudbuddet er lille. Sikkerhedsteknisk kan der opstå problemer med tilførsel af forbrændingsluft i nye tætte huse. Hertil kommer naturligvis aftrækket og flammesikringen. Omvendt vil der næsten altid være mennesker til stede, når pejsen er tændt. Et tiltag kunne være en ændring i konstruktionen eller serviceeftersyn hvert år. 3.7.2 Andre små gasapparater

Der er spurgt til sikkerhed i forhold til andre små gasapparater. Her nævnes tæringsproblemer på gasgrillbrænderen, når den er 5-8 år gammel. Brand-

DGC-rapport 14

og CO-problemer nævnes også, idet eksempelvis gasgrillen står tæt på hu-set/udstuen. En forebyggende foranstaltning er information. 3.7.3 Længde af fleksible slanger

Mht. om der er en sikkerhedsteknisk risiko ved brug af længere fleksible slanger på gasgrill, er svaret umiddelbart nej - tværtimod. Dette underbyg-ges med, at korte slanger nemt kommer til at hænge som en bue i luften fra en gasgrill, som man nemmere kan falde over end en lang slange. Endvidere nævnes det, at de korte slanger kan give problemer, når den bru-ges ved en terrassevarmer, der i forhold til brandrisiko skal væk fra et ud-hæng. Som afhjælpning for de korte slanger kan der monteres PLUG1 (eller Stur-gis) på en havemur eller på en stander. Alternativt kan slanger over en vis længde beskyttes med en rustfri strømpe, hvor klemmeskader undgås. Mht. revner i slanger foreslås det at kontrollere slangerne med jævne mel-lemrum. Det skal bemærkes, at erfaringer fra både et DGC-projekt og fra udlandet viser ikke tegn på problemer her. Slanger kan sagtens ligge ude i både 10 og 15 år, uden at der er set problemer. 3.8 Aftræk

Aftrækket har været et vigtigt sikkerhedsområde og vil fortsat være det. 3.8.1 Plastaftræk

Der skal være fokus på længdeudvidelse ved samlinger, der under uheldige omstændigheder kan medføre, at rørene går fra hinanden. Hertil kommer, at plast med tiden kan blive mørt. Det er derudover svært at få rørleverandø-rerne til at komme med dokumentation for UV-bestandighed. Der har allerede været eksempler på aftræksrør af plast, der forvitrer, når de udsættes for vind og vejr. Disse kan i yderste konsekvens stoppe et aftræk

DGC-rapport 15

og på den måde være årsag til en kulilteforgiftning, når vandlåsen i en kon-denserende gaskedel samtidig tømmes. Dette kan ske på ca. 5 år. En afhjælpning på forvitrede aftræksrør kunne være at afslutte aftræk, især lodrette, med rustfrit rør. Alternativt kan sorte UV-bestandige rørbruges. Mht. afhjælpning/forebyggelse i forhold til længdeudvidelse foreslås test, dog ikke nærmere specificeret. Nogle plastaftræk er trukket i skorsten hen over en kant og kan således slide hul og medføre recirkulation, CO-dannelse, og derved vil kedlen stop-pe. Umiddelbart er der ingen risiko for personskade. En forebyggende for-anstaltning er at bruge bøsningsrør. Her nævnes det også, at vi vil opleve fugtige/våde skorstene. Specielt på flexrørene når/hvis de slipper i toppen som følge af nedbrydning. Det er yderst vanskeligt at foretage inspektion i toppen af en skorsten. Som forebyggelse nævnes skærpet tilsyn af aftræk med passende intervaller, evt. udført af en skorstensfejer.

3.8.2 Splitaftræk

Mht. splitaftræk og sikkerhed fremhæves aluminiumsaftræk, der tærer. Brug af almindelige rør og fittings nævnes også som et problem. Hvis splitaftrækket i en gaskedel stopper, udtrykkes det i en af tilbagemel-dingerne, at det kun kan have sikkerhedsmæssig betydning ved kondense-rende gaskedler, da der her er en vandlås, der kan tømmes. Andre gaskedler vil gå på flammefejl pga. røggascirkulation. Igen bør der måske fokuseres på de kondenserende gaskedler som helhed i stedet for på splitaftrækket. Det skal bemærkes, at der tilsyneladende ikke er klarhed over definitionen af splitaftræk, idet røggassen fra et utæt splitaftræk vil strømme ud i opstil-lingsrummet. Det indstilles, at der bør indføres lovpligtig regelmæssig service på disse anlæg. Det nævnes også, at vi skulle have beholdt skorstensfejerne, dog uden at det uddybes yderligere.

DGC-rapport 16

3.8.3 Aftrækssikring

Aftrækssikringen er ikke altid monteret ”det rigtige sted” på gaskedlen og kan således have meget svært ved at afbryde ved røg tilbageslag. Ved ser-vice er der aftrækssikringer, der ikke virker efter hensigten. Der er ikke givet anvisninger på afhjælpning, men set i lyset af at et svigt i funktionen kan betyde risiko for kulilteforgiftning, bør problemet undersø-ges nærmere og afhjælpes. De åbne kedler vil dog blive udfaset over en år-række. 3.9 Afløb

På de kondenserende gaskedler nævnes vandlåsen, hvor det fremhæves, at disse skal udføres i plast, men hvis plasten er af dårlig kvalitet, kan der op-stå problemer. En af de adspurgte har meldt tilbage, at de ikke har oplevet situationer med afløb, hvor der er opstået sikkerhedstekniske problemer. På langt sigt vil vi opleve tæring i afløbssystemerne. På de installationer, hvor kondensvandet ikke blandes med basisk spildevand fra eksempelvis vaskemaskinen, bør der monteres et neutraliseringssystem som forebyggel-se. Der findes dog ikke nogen erfaringer fra Danmark eller udlandet. 3.10 Bygninger

3.10.1 Alarmer

I forhold til mulige sikkerhedsproblemer i bygninger skal gasalarmer og kuliltealarmer nævnes, idet formålet med disse er at opretholde en høj per-sonsikkerhed i bygninger med naturgasinstallationer. Der er tilbagemelding om problemer som fejlalarm, dårlig selektivitet for gasarter og tvivl om, hvorvidt produkterne bliver ved med at fungere efter hensigten. De skal vist udskiftes efter 3 år ifølge en af eksperterne. Der er tilsyneladende tvivl om dette. Brugen af disse alarmer kan også give falsk tryghed hos brugeren af byg-ningen, idet man helt vælger eftersyn af gaskedlen fra.

DGC-rapport 17

Der findes tilsyneladende også dårlige modeller, men mht. CO-alarmer er der en standard, der skal sikre visse minimumskrav til produkternes egen-skaber. Oplysningerne formidles endvidere til forbrugerne via en liste på DGC’s hjemmeside. Der blev ikke givet nogle bud på, hvordan en forebyggelse af disse proble-mer kan skrues sammen, ud over at information om, at alarmerne ikke kan erstatte eftersyn bør formidles til forbrugerne. Fremtidens bygninger vil blive tættere, og spørgsmålet er så, om dette vil medføre problemer i forhold til kulilte i boliger, hvor der anvendes åbne gasapparater som gaskomfurer, åbne gaspejse og ligene (fx katalytovne der må bruges med atmosfærisk kontrol op til 4,2 kW uden krav om aftræk). Tilbagemeldingerne er, at det kan give problemer bl.a. som følge af, at Gas-reglementets krav mht. lufttilførsel er fastlagt på basis af huse fra 60’erne og 70’erne med naturlig ventilation. I dag bruges ofte tvungen ventilation (fx krydsveksler), og det kan medføre sikkerhedstekniske problemer med frisk-lufttilførslen. Bygningsreglements krav hertil er oven i købet blevet skærpet. Det foreslås at gennemføre revision og tilpasning af Gasreglementets krav mht. dette. 3.10.2 Ombygning

Bygninger bliver naturligvis ombygget, men er der tilstrækkelig opmærk-somhed på, om dette kan medføre sikkerhedstekniske problemer med ga-sinstallationen? Tilbagemeldingerne er, at det kan give problemer i forhold til aftræk. Det kan være fejl ved forlængelse, samlinger, inddækning, tagændringer og de-montering. Fx ved udnyttelse af førstesalen, hvor aftrækket ikke føres med op. Det fremhæves, at problemer ofte skyldes, at de udførende ved ombygning er håndværkere, og at installationsforskrifterne ikke følges. Håndværkere kan finde på at adskille et aftræk uden viden om, at det er balanceret, hvilket kan medføre CO-ulykker.

DGC-rapport 18

Forebyggelse bør fokusere på oplysning til forbrugeren, gør det selv-folket, håndværkeren og byggebranchen. Man kunne også overveje at indføre straf-fe, hvis ikke-uddannede håndværkere udfører arbejde på gasinstallationer. 3.11 Uddannelse

3.11.1 Gør det selv

Udannelse sikrer grundlæggende, at den person, der udfører opgaver med relation til gasinstallationen, gør det på en sikker og forsvarlig måde. Gør det selv-folket har som udgangspunkt ikke den samme indsigt, men spørgs-målet er, om det kan give sikkerhedstekniske problemer i fremtiden. Tilbagemeldingerne viser, at det et problem, men omfanget kendes ikke. Udførelse af aftræk og gasrør fremhæves dog som problemområder. Fx dår-ligt udført gasrør til hjemmekøbt gasapparat vil kunne give eksplosioner, forbrændinger, brand og forgiftninger. En forebyggende foranstaltning kunne være at forhindre salg til denne grup-pe, men først bør risikoniveauet dokumenteres nærmere. 3.11.2 Arbejdsmetoder

Arbejdsmetoder ved service har også relation til uddannelse, og spørgsmålet er om disse metoder er passende i forhold til sikkerhed. Her nævnes det, at hvis service sker i henhold til Gasreglementet og fabri-kantens anvisninger, så er der ikke et problem. Der er dog konkrete proble-mer ved opsætning af gaskedler, idet de ofte installeres, så det er umuligt at gennemføre korrekt service. Det foreslås, at der gennemføres en analyse af arbejdsmetoder, som efterføl-gende udmøntes i et godkendt servicekoncept. 3.11.3 Personsikkerhed

Mht. personsikkerheden når der arbejdes med naturgasinstallationer, er der bred enighed om, at den er tilfredsstillende. Dette underbygges af, at alle skal gennemgå en grundig grunduddannelse og gå som ”føl”, inden de for alvor slippes løs på egen hånd.

DGC-rapport 19

Som forbyggende foranstaltning foreslås det dog, at der bør stilles krav om personbeskyttelse i form af en CO-detektor. 3.11.4 Gasuddannelsen

Den generelle tilbagemelding er, at uddannelsen bør revideres, og kravene til undervisningsstederne bør skærpes. Det gælder både for skolerne og pro-duktkurserne hos leverandørerne. Konkret foreslås det, at A-certifikatet ses som et adgangskort til at komme ud i et gasservicefirma og her i en periode på fx 3 mdr. eller længere køre som ”føl”, så sikkerhed ved korrekt udført service kan læres. Den enkelte gasmontør bør have en ”godkendelse” til at servicere særlige fabrikanter/mærker, maks. 3-4 stk. Dette er et emne, der bør undersøges for sig selv. Branchen bør også se på reglen om, at en lærling, der er dumpet i forsøget på at tage et A-certifikat, ikke efterfølgende kan gå til svendeprøve. Dette arbejdet er tilsyneladende i gang, hvilket dog bør afdækkes. For bygas er tilbagemeldingen, at virksomhederne i overvejende grad selv må uddanne deres medarbejdere pga. det manglende kursusudbud målrettet deres behov. A-certifikatet og evt. specialuddannelser på apparater bør være tidsbegræn-set på fx 5 år, som det ses fx i England. På transmissionsnettet er der ikke behov for yderligere uddannelse. 3.11.5 Afkortning med bajonetsav

Der har været ulykker med afkortning af uafspærret 8 mbars gasrør med bajonetsav, men det fremhæves, at det er ca. 2 år siden, der sidst har været en sådan ulykke. Det foreslås dog, at myndighederne kommer med en fast procedure, der vil sikre, at denne fremgangsmåde ikke benyttes.

DGC-rapport 20

3.11.6 Brug af forkert værktøj ved samlinger

Der ses problemer med brug af forkert værktøj ved samlinger med pressfit-tings, og - som det nævnes - er det altid problematisk, når der anvendes for-kert værktøj. Hertil kommer, at der er for mange typer pressbakker, og at vvs-grossisterne ved for lidt om pressbakker. Det foreslås, at der gennemføres uddannelse, og at der formidles generel information til vvs-firmaerne fra gasselskaberne. Det fremhæves i en tilbagemelding, at de ikke har oplevet den slags proble-mer endnu, selvom de var de første til at anvende pressfittings i samråd med (det daværende) DGP. 3.11.7 Udenlandsk arbejdskraft

Som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er der kommet mere arbejdskraft til Danmark fra udlandet. Spørgsmålet er, om det har betydning i forhold til gældende regler for kvalifikationer. I udgangspunktet skal kravene til danske personlige kvalifikationer følges, men det er problematisk at gennemføre meritvurdering. Hertil kommer na-turligvis sprogbarrierer/instruktion/tradition. Arbejdskraften er tilsyneladende god nok, men de ansvarlige holder ikke øje med det udførte arbejde. Problemerne kan også skyldes, at den udenlandske arbejdskraft ikke involverer en dansk vvs-installatør fx ved renovering af bygninger. Det foreslås, at der skal indføres en ”svendeprøve”, der viser, om den enkel-te har de rigtige kvalifikationer. Men det er måske for bureaukratisk. 3.12 Internationalt

Internationalt har Marcogaz gennemført et arbejde, hvor der er gjort status for fremtidige sikkerhedstekniske problemer. Dette er dokumenteret i rap-porten ”Analysis of the Domestic Gas Sector – Domestic Gas Operatives”.

DGC-rapport 21

3.13 Handelskanaler

Inden for de sidste 10 år har mulige handelskanaler ændret sig, og internettet er af de nye muligheder. 3.13.1 Internettet

Når det gælder internetkøb af gasapparater og udstyr, mangler der informa-tion omkring autorisationskrav for installation af produkter. Hertil kommer risikoen for manglende registrering og dansk manual for produktet. I sidste ende kan det medføre ulykker. Det eneste forslag til forebyggende foranstaltning er at forbyde internetsalg, hvilket selvfølgelig ikke er en holdbar løsning i længden. Umiddelbart bør reglerne for køb og installation kommunikeres til gaskunderne. 3.13.2 Byggemarkeder

Tilbagemeldingerne mht. gasapparater, der sælges i byggemarkeder og ef-terfølgende installeres af uautoriserede personer, er, at der ses underlige produkter, som bliver samlet med forkerte dyser, der resulterer i forkert for-brænding og kuliltedannelse. Problemet er at finde en metode til at regulere området. Under alle omstæn-digheder bør der informeres om reglerne for installation af gasapparater, specielt om hvem, der må gøre hvad. Det foreslås, at byggemarkedsbranchen kontaktes for at sikre, at information når frem til køberen om, at installation kræver autorisation. Apparaterne bør være mærket, selvom det ikke giver nogen garanti. Et forslag til tekst på et sådan mærke kunne være: ”Hvis dette apparat tilsluttes af en usagkyndig person, er det mod dansk lovgivning, og evt. følgeskader på personer eller ejendomme vil ikke blive dækket af nogen forsikring. Alle økonomiske omkostninger til evt. nødvendig behandling hos læge eller på hospital, eller til assistance fra Falck eller brandvæsen, vil blive opkrævet hos den person, der har overtrådt disse regler”.

DGC-rapport 22

Et andet forslag er, at der kunne være krav om, at der ved køb af et gasappa-rat skulle være et postkort, som køberen skulle udfylde med navn og adresse og sende til gasselskabet. Og der skulle være en GUL advarsel om, at appa-ratet kun må monteres af en autoriseret vvs-installatør. 3.14 Produktkontrol

Produkter på det danske marked kommer i stigende grad fra bl.a. Kina, og det gælder også gasapparater. Mht. det sikkerhedsmæssige aspekt er tilba-gemeldingen, at der forventeligt vil opstå problemer, og derfor er det vigtigt at holde fast i en produktgodkendelse i Danmark. Her skal man ikke glem-me de produkter, som sælges via internettet. Man kunne også vælge en mo-del, hvor man aktivt undersøger nogle af de produkter, der er kommet på markedet. Dette kunne gøres af et Notified Body.

DGC-rapport 23

4 Sammenfatning

I følgende tabel sammenfattes tilbagemeldingerne fra eksperterne med afsæt i en vurdering af, om problemstillingerne har betydning for forbrugernes sikkerhed (risiko for forgiftning, brand eller eksplosion). Tabellen angiver, hvorvidt eksperterne har erfaring med problemstillingen på området, og forslag til FAU GI-aktioner og prioritering er indstillet med baggrund i eksperternes vurdering af den sikkerhedsmæssige risiko for for-brugeren.

• 1 angiver lav sikkerhedsrisiko og dermed lav prioritering • 2 angiver uafklaret sikkerhedsrisiko, som forventes at være lille • 3 angiver, at sikkerhedsrisiko kan forventes • 4 angiver, at der er en sikkerhedsrisiko nu

Område Problemstilling Forslag til FAU GI Baggrund Prioritet (1-4) Resultat Stikledningen –graveskader på rør

Manglende indrapportering Fortsat information Snigende gasudslip forventes jf. svarene

3

Måler/regulatorskab - Hærværk

Forventes fremover Krav om brudsikring Kan måske udvikle sig til gasudslip

1

Husledning – Conex-samlinger

Ikke uddybet ekspertinput Undersøges nærme-re

Risiko er uklar 2

Husledning - plastrør Brand, beskadigelse, solpåvirkning m.m. forventes

Anbefales ikke Snigende gasudslip forventes

3

Husledning – pressam-linger

Tæthed ved brand og æld-ning af O-ring

Undersøgelse og test

Risiko for gasudslip kendes ikke

2

Husledning – blødlod-ning

Kravene er fra 70’erne og for restriktive

Revurderes og tilpasses

Risiko for gasudslip kendes ikke

2

Små gaskedler med gasblæseluftbrænder

Eftersynsfrekvens og ser-vicekvalitet er ikke passen-de

Revurderes og tilpasses

Snigende røggashæn-delser er set

4

Åbne atmosfæriske gaskedler

Tæring af veksler og til-stopning af aftræk

Opfølgning, registre-ring og information

Snigende røggashæn-delser er set

4

Lukkede traditionelle kedler med splitaftræk

Tæring af aftræk i opstil-lings rum

Lovpligtig service Snigende røggashæn-delse forventes

3

Kondenserende gaskedler

Fejlmontage, sporstoffer giver tæring og tilstopning

Lovpligtig service Snigende røggashæn-delse forventes

3

Indholdet af service-ordningerne

Svært gennemskuelig. ”Bør” bruges oftere end ”skal”

Vurderes og ensret-tes

Kan udvikle sig til røg-gashændelse

3

Servicefrekvens på gaskedler

Service kan følge antal kørte timer eller gasforbrug

Vurderes og ensret-tes

Kan udvikle sig til røg-gashændelse

3

Prioritering kedler Flere bud på fokusområder Vurdering og tilpas-ning af stikprøver

Ønske om optimering af indsatsen

2

Åbne gaspejse og nye tætte huse

Utilstrækkelig forbrændings-luft

Service hvert år Kan udvikle sig til røg-gashændelse

3

DGC-rapport 24

Område Problemstilling Forslag til FAU GI Baggrund Prioritet (1-4) Resultat Andre små gasappara-ter

Tæring af grillbrændere, placeret tæt på huset

Information Kan medføre CO- og brandrisiko

3

Længere fleksible slanger til gasgrill

Kort slange kan give fald- og brandrisiko

Kontakt SIK mhp at lempe kravene

Øget slangelængde vil reducere risiko

1

Plastaftræk - længde-udvidelse

Rørene går fra hinanden, og der kommer røggas i opstillings rum

Undersøges nærme-re ved test

Snigende røggashæn-delse forventes

3

Plastaftræk - forvitring - tom vandlås

Ved tilstopning dannes røggas i opstillingsrummet

Afslut lodret aftræk med rustfrit rør

Forvitrede plastaftræk kan opstå på 5 år

4

Plastaftræk – skarpe kanter

Længdeudvidelse giver slitage og utæthed

Brug bøsningsrør Hændelse forventes ikke på balanceret aftræk

1

Plastaftræk – våde skorstene

Flexrør slipper måske ved toppen af skorsten

Undersøges nærme-re

Risiko for hændelser er uafklaret

2

Splitaftræk - tæring Aluminium/alm. rør kan tære og blive utæt

Regelmæssigt eftersyn

Kan udvikle sig til røg-gashændelse

4

Aftrækssikring Fejlmontage og funktions-svigt ved tilstoppet aftræk

Nærmere undersø-gelse

Snigende røggashæn-delse forventes

3

Slitage af vandlås Plast af dårlig kvalitet. Er dog ikke set endnu.

Nærmere undersø-gelse

Risiko for hændelse er uafklaret

2

Afløb Kan tære på lang sigt Ingen aktion p.t. Risiko for hændelser forventes at være lille

1

Gas- og CO-alarmer i bygningen

Falsk tryghed. Funktions-svigt på sigt

Forebyggende information

Risiko for hændelse er uafklaret

2

Tættere bygninger GR-A krav mht luftskifte er ikke tidssvarende.

Revision af Gas-reglementet

Risiko for røggashæn-delse er uafklaret

2

Ombygning - håndvær-kere

Ændringer kan medføre falig installationer

Information Kan udvikle sig til røg-gashændelse

3

Gør det selv-folk og uddannelse

Manglende indsigt forventes at give problemer

Undersøges nærme-re

Risikoen for røggas-hændelser er uafklaret

2

Arbejdsmetoder ved service

Kedelopsætning gør service besværlig

Analyse/ konceptbe-skrivelse

Risikoniveauet kendes ikke

2

Personsikkerhed ved service

Tilfredsstillende Teknikeren skal bruge CO-detektor

Lavt risikoniveau 1

Gasuddannelsen Grundforløb og produktkur-ser har for lavt niveau

Revision af under-visning snarest

På sigt kan det betyde lavere sikkerhedsniveau

3

Afkortning med bajo-netsav

Problemet er der ikke læn-gere

Fast procedure formidles

Der har ikke været hændelser i 2 år

1

Værktøjsvalg ved sam-linger med pressfittings

Der er mange fejlkilder hos grossister og vvs’ere

Uddannelse og information

Risiko for hændelse med gasudslip

3

Udenlandske installatø-rer

Meritvurdering af eksa-menspapir er vanskelig

Svendeprøvetest Risiko for hændelser er lille

1

Internationalt Marcogaz bedømmelsesno-tat findes

Gennemgang af dokument

Kan give et bedre vurderingsgrundlag

1

Handelskanaler - inter-nettet

Manglende registrering, danske manualer osv..

Information til kun-den

Risiko for hændelser kendes ikke

1

Byggemarkedssalg Produkter ses samlet og installeret forkert

Information til byg-gemarkederne

Risikohændelser for-ventes

3

Produktkontrol Kvaliteten er ikke altid passende høj.

Produktgodkendelse i DK bør fastholdes

Risikohændelser for-ventes

3

DGC-rapport 25

BILAG 1: Eksempel på spørgeskemabesvarelse Aktør: NN Område Spørgsmål Svar

1.1 Gaskvalitet DGC input! 2.1 Stikledningen Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-

linger, når der opstår graveskader? Hvis ja hvilke, herun-der angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse? PS: Brug 1-2 min. pr. spørgsmål og udfyld næste kolonne med dit svar og returner dokumentet til kvf@dgc.dk . På forhånd tak for hjælpen!

Nej det tror jeg ikke. Det er en rutine-mæssig opgave at reparere ledninger efter overgravning. Fortsat information på området er nød-vendig. Økonomisk ansvar for skade-volder skal præciseres.

3.1 Gasmåler/ regulatorskab

Er der på kort/langt sigt risiko for mere hærværk på gas-måler? Hvis ja, er der så sikkerhedsmæssige problemstil-linger, der bør nævnes, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Kan være et muligt problemområde i fremtiden. Der er vel en årsag til at man i Tyskland kræver anvendelsen af flowsikringer i stikledningerne

4.1 Husledning Er der på kort/langt sigt generelle sikkerhedsmæssige problemstillinger ved gasrørføringer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til af-hjælpning/forebyggelse?

Nej ikke umiddelbart nogle problemer

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved nye rørmaterialer til gas (fx plastrør)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Er de forcerede prøver for langtids-holdbarhed gode nok ? I jord ingen problemer ! I bygninger måske et problem frem-over!

4.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved nye samlingsmetoder (fx pressesamlinger)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Samlingen vurderes som god, men langtidspåvirkningen af gummiringe med gas skal analyseres.

4.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved blødlodning af gasrør? Hvis ja hvilke, herun-der angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Nej, kravet om hårdlodning af gas er en teknisk vurdering foretaget i 70’erne. Argumentet var bl.a., at det er lettere at lave en holdbar /tæt hårdlodning end en blødlodning. Endvidere var smelte-punktet for loddemateriale til debat. Konceptet bør revurderes!!!!!.

5.1 Gaskedler Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved anvendelse af gasblæseluftkedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afjælpning/forebyggelse?

I småhuse, ja! Åben forbrænding, risiko for udledning af forbrændingsprodukter. Bliver au-tomatisk udfaset i forbindelse med udskiftning. For store anlæg, nej!

DGC-rapport 26

Aktør: NN Område Spørgsmål Svar

5.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved anvendelse af åbne atmosfæriske kedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. for-slag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja. Men de udfases løbende. Det vurderes at hovedparten er væk om 5-8 år. Alle anlæg er påbygget aftrækssikring! Obligatorisk service er et krav. Info/opfølgning løbende.

5.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved anvendelse af lukkede traditionelle kedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, for anlæg med splitaftræk. Risiko for udledning af forbrændingsprodukter ved fejl på aftræk. 10 års servicekrav?

5.4 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved anvendelse af kondenserende gaskedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. for-slag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, belastningen på konstruktionsdele er væsentlig anderledes end for traditi-onelle anlæg. Kræver i særdeleshed løbende ser-vice/overvågning. Problemområder: tilstopning i røgveje, tæringer i kondenserende dele, korrosi-on forvitringer i røggasveje. Problemer på grund af fejlmontage (aftræk)

5.5 Hvordan skal ovennævnte gaskedeltyper prioriteres mht. mulige fremtidige sikkerhedsproblemer?

1. Gasforbrugende appa. Med åbent forbrændingskammer

2. Lukkede appa. Med split af-træk

3. Kondenserende kedler med split aftræk.

4. Kondenserende kedler gene-relt

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved indholdet af serviceordninger på gaskedlerne? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, det er svært at gennemskue de en-kelte ordninger. Konceptet skal vurde-res og ensrettes.

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger med serviceintervallerne på gaskedlerne? Hvis ja bedes produkterne og problemerne angivet? Evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse er også velkommen?

Fabrikanternes krav/anbefalinger skal fremhæves. I langt højere grad skal ”bør” ændres til ”skal” i vejledninger.

6.1 Andre gasappa-rater

Vil brugen af åben gaspejs i boliger stige fremover? Hvis ja kan der så på kort/langt sigt forventes sikkerhedsmæs-sige problemstillinger med anvendelsen og i givet fald hvilke? Angiv evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja øget anvendelse fremover. Problemer med tilførsel af forbræn-dingsluft i nye tætte huse. Ændringer i konstruktioner bør overvejes.

DGC-rapport 27

Aktør: NN Område Spørgsmål Svar

6.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved brug af længere fleksible slanger på gasgrill? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Nej!

6.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved udvalgte gasprodukter (fx komfurer, tørre-tumbler, gaslamper og terrassevarmer)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til af-hjælpning/forebyggelse?

Gasgrill, tæringsproblemer af brændere m.v. 5-8 år ! Information !!!!

7.1 Aftræk Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med holdbarheden for gasinstallationer med aftræk af plast? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Måske, hvem ved??? Test???

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved aftrækssikringer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Nej

7.2 Er der sikkerhedsproblemer ved plastrørsaftræk trukket i skorsten hen over en kant? Hvad vil det betyde over tid - vil kanten slide hul, og kan det betyde øget sikkerhedsri-siko? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja,

7.3 Splitaftræk og sikkerhed: Er der snart risiko for, at disse er så gamle, at de bliver utætte og skaber sikkerhedspro-blemer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja se tidligere svar

8.1 Afløb Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved kondensafløb? Hvis ja hvilke, herunder angi-velse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Måske, hvad tænkes der specifikt på??

9.1 Bygningen Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved brug af gasalarmer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Nej. Måske fejlalarmer/falsk tryghed!

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstil-linger ved brug af kuliltealarmer? Hvis ja hvilke, herun-der angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Nej hvis selektiviteten er ok

DGC-rapport 28

Aktør: NN Område Spørgsmål Svar

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige risiko mht. kuliltekoncentration i fremtidens tætte huse, når der anvendes gaskomfurer, åbne gaspejse og andre gasappara-ter (fx katalytovne: disse må bruges med atmosfærisk kontrol op til 4,2 kW uden aftræk i dag)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til af-hjælpning/forebyggelse?

Ja, muligvis Gasreglementets krav bør nærmere vurderes, idet disse er fastlagt ud fra huse i 60’ og 70’erne med naturlig ventilation

9.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer eller faldgrupper når boliger med naturgasinstallationer ombygges? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshori-sont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, ændring /demontering af aftrækssy-stemer.

10.1 Uddannelse Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med ”gør det selv” folket? Hvis ja hvilke, herunder angi-velse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Ja det er der sikkert, selvom problem-omfanget ikke er fastlagt.

Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med arbejdsmetoder ved service? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Skal analyseres og beskrives i et god-kendt servicekoncept.

Er der på kort/langt sigt problemer med personsikkerhe-den når der arbejdes med naturgasinstallationer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Nej

Er der på kort/langt sigt problemer med gasuddannelsen når det gælder høj sikkerhedsteknisk kvalitet i udførelse og servicering af gasinstallationer? Hvis ja hvilke, herun-der angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælp-ning/forebyggelse?

Ja, Uddannelsen skal revideres. Skærpede krav til undervisningsteder.

10.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med at der kan købes flere mindre gasapparater i bygge-markedet som bliver installeret af uautoriseret folk? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. for-slag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, men hvordan regulerer man dette område. Liberalisering på området kræver lovændring . Information om hvem må hvad!

10.3 Er der fortsat problemer med, at de udførende afkorter uafspærret 8 mbars gasrør med bajonetsav? Hvis ja hvilke, forslag til afhjælpning/forebyggelse har du?

Ja, se på ulykkesstatistikken Faste procedurer efterlyses fra myn-dighedsside. Efterlevelse af disse fra såvel gasleve-randør som udførende.

10.4 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer ved brug af forkert værktøj ved samlinger med pressfittings? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til hvordan bedre uddannelse kan løse dette problem?

Måske

DGC-rapport 29

Aktør: NN Område Spørgsmål Svar

10.5 Er der på kort/langt sigt sikkerhedstekniske problemer med regler for kvalifikationer når der kommer arbejds-kraft fra udlandet (fx Polen) til Danmark? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til af-hjælpning/forebyggelse?

Nej danske personlig gaskvalifikationer skal følges. Men meritvurdring er vanskelig!!!!

11.1 International Har du kendskab til rapporter fra MARCOGAZ og GERG, hvor der er gjort status for mulige fremtidige sikkerhedsproblemer og i givet fald hvilke?

Marzogaz. Rapport Analysis of the Domestic gas Sector Domestic Gas Operatives

12.1 Handelskanaler Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer med inter-netkøb af gasapparater og udstyr (fx med CE-godkendelser)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tids-horisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja, der mangler info omkring autorisa-tionsområdet for installation af produk-ter.

12.2 Udbudet af gasapparater, der kan købes i byggemarkedet, stiger. Er der behov for at kontakte byggemarked bran-chen for derved at sikre, at køberen ved, at installation kræver autorisation? Hvis ja bedes angivet evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse?

Ja god ide

13. Produktkontrol Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer med import af gasapparater fra eksempelvis Kina? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til af-hjælpning/forebyggelse?

Måske