nr 1 marts 2010 udgivet af teknologirÅdet · rasmus Øjvind nielsen søren gram ulla holm...

NR 1 MARTS 2010 UDGIVET AF TEKNOLOGIRÅDET WWW.TEKNO.DK

TEKNOLOGIRÅDETS ÅRSBERETNING 2009

INTERNATIONALT PROJEKT

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede

PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET

Biometrien i samfundet


EU-borgere former forskningsagendaINTERNATIONALT PROJEKT

BaltCICA langs ØstersøenHØRING FOR FOLKETINGETS SUNDHEDSUDVALG

Fedme som samfundsproblemHØRING FOR FOLKETINGETS FØDEVAREUDVALG

GDA-mærket

Teknologirådet opfatter teknologi som teknik og de forhold, der omgiver dens udvikling og dens anvendelse. Vi tager derfor udgangspunkt i ”om-givelserne”, når vi vurderer teknologien. Det gør vi ved at involvere interesse parter, eksperter, brugere, politi kere og borgere i vores analyse- og debataktiviteter, så der kan ske en fælles afklaring af, hvor dan teknik-ken skal se ud, anven des og reguleres. Til det formål har vi udviklet en stor værktøjs kasse af vurderingsmetoder.

Teknologirådet igangsætter vur deringsprojekter af egen drift indenfor sin egen bevilling. Vi kan også gå i samarbejde med andre om at igang-sætte aktivite ter. Som det kan ses af denne årsberetning, har vi i 2009 arbejdet med aktiviteter, der er helt eller delvist fi nansieret af eksempel-vis styrel ser, kommuner, Europa-Kommissio nen og Europa-Parlamentet.

Teknologirådets sekretariat

Sekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle Teknologirådets aktiviteter og består af:

SekretariatschefLars Klüver

Projektledere

Anders JacobiAnne Funch RohmannBjørn BedstedGyrethe LarsenIda LeisnerIda-Elisabeth AndersenJacob Skjødt NielsenJørgen MadsenRasmus Øjvind NielsenSøren GramUlla Holm Vincentsen

Administrative medarbejdere

Eva GlejtrupHeidi JohannesenJannie PoulsenJeannette ThomsenLene K. DalsgaardLonni Rasmussen

It

Axel O. FredriksenClaus BovéLars H. Fischer

Projektmedarbejdere i løbet af 2009

Hans Cz. JørgensenJonas MortensenJulie Fjendbo JørgensenJulie Refsgaard LawaetzKristian Møller JørgensenLouise Therese Schou NielsenMads Hauptmann LarsenMads Laurids PedersenMarie Louise JørgensenMarie PetriNaja HertzumNina BryndumOliver Bo SchmidtPeter Lemcke FrederiksenPer Skougaard KaspersenSune B. SteffansonThorbjørn NyanderTormod OlsenZara Wölck

Teknologirådets bestyrelse

Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og ti medlemmer, der beskikkes af ministeren for Viden-skab, Teknologi og Udvikling. Videnskabsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. Rådets øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folke-oplysnings Samråd, FTF, LO, DA, Danmarks Vækstråd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Poul Ernst RasmussenRådets formand

Hanne SeverinsenLektor, cand.mag.

Jakob Aagaard HarderCenterchef, KommunernesLandsforening

Elisabeth ArnoldCand.scient.

Tine Tjørnhøj-ThomsenLektor, ViceinstitutlederKøbenhavns Universitet

Christian KochProfessor på Handels- og IngeniørhøjskolenAarhus Universitet

Marianne Toftegaard PoulsenHead of European Offi ce SRI International

Anne BrændstrupChefkonsulent, IBM Denmark

Peter Ussing Systemarkitekt, CSC Danmark

John Meinert JacobsenForretningsfører i AOF

Udtrådt af bestyrelsen i 2009:

Karin BancsiNæstformand i HK

4 Verdens borgere debatterede, stemte og anbefaledeI ’World Wide Views on Global Warming’ deltog mere end 4.000 borgere i 44 møder i 38 lande.

5 World Wide Views on Global Warming: Policy ReportResultaterne af de mange borgeres debatter blev samlet i en ’Policy Rapport’ med ni præcise anbefalinger til forhandlerne ved COP15 – som også efter klimatopmødet er aktuel læsning for klimapolitikere.

6 Klar tale 360° kloden rundtCOP15-forhandlerne skulle kende deres eget lands bidrag i WWViews, derfor fi k ambassadører overrakt ’Policy Rapporten’ på Christiansborg og projektet blev præsenteret på NGO’ernes Klima Forum09 og i Bella Center på Climate Consortium Den-mark.

7 Biometrien i samfundetBiometrien åbner nye muligheder for identifi kation som både er mere sikre og bekvemme til autentifi kation, men prisen kan bli-ve øget registrering og overvågning.

8 EU-borgere former forskningsagendaDet EU-støttede projekt CIVISTI koordineres af Teknologirådet, og vil identifi cere relevante forskningsemner for EU-Kommissi-onens forskningsprogram FP8 på grundlag af europæiske bor-geres visioner for fremtiden.

9 BaltCICA langs ØstersøenNår havspejlet i Østersøen for alvor begynder at stige som følge af klimaforandringerne, skal der eksistere både planer og han-demuligheder. Teknologirådet og Kalundborg Kommune udviser omhu i tide.

10 Fedme som samfundsproblemFolketingets Sundhedsudvalg ønskede at få et overblik over de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme. Teknologirådet afholdt en høring om emnet med debat om til-tag med de bedste resultater.

10 GDA-mærketFordele og ulemper ved EU’s GDA-fødevaremærke blev debatte-ret på en høring som Teknologirådet arrangerede for Folketin-gets Fødevareudvalg.

11 Årsberetning og regnskab for 2009

16 Teknologirådet og medierne

TEKNOLOGIDEBAT udgives af Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 København K. Telefon 33 32 05 03. Telefax 33 91 05 09. [email protected]. Redaktion: Jørgen Madsen og Zara Wölck. Grafi sk produktion: Maarbjerg Grafi sk Design. Foto: Teknologirådet. Forsidefoto: Søren Osgood. Typografi : The Sans og Swift. ISSN 0905-5681. Oplag: 3.500. Papir: Soporset. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rådets holdninger afspejles kun i indlæg, hvor dette tydeligt er angivet. Abonnement er gratis. Bestilling eller adresseændring kan ske pr. telefon, telefax -eller e-mail: [email protected]

2 T E K N O L O G I D E B AT

ng’

al Warming:

ILLU

STRA

TIO

N: N

IELS

BO

BOJ

ESEN

T E K N O L O G I D E B AT 3

I 2009 har Teknologirådet haft fokus på de globale kli-

maforandringer og på COP15 i det mest omfattende

projekt, som rådet endnu har gennemført. ’World Wide

Views on Global Warming’ var den første verdensom-

spændende borgerinddragelse nogensinde. Den omfatte-

de mere end 4.000 borgere på 100-personers dag-møder i

38 lande. Teknologirådet tog initiativet, samlede partne-

re verden over, udviklede en metode, en it-platform til at

indsamle og præsentere resultaterne, koordinerede den

globale WWViewsdag den 26. september, stod for det glo-

bale samarbejde om projektets Policy Report og overgav

borgernes anbefalinger til COP15-forhandlerne i decem-

ber. Rapporten rummer ni anbefalinger om politiske

handlingsveje, den er udsendt til alle partnerlandes for-

handlingsdelegationer og uddelt i stort antal i løbet af

COP15. Synligheden og indtrykkene fra WWViews-dagen

er bevaret i en dokumentarfi lm.

Dette projekt har vist, at Teknologirådet er en global

nøglespiller indenfor teknologivurdering og borgerind-

dragelse.

Teknologirådets råstof er viden og dialog, som er ud-

vundet af samarbejde mellem borgere, politikere, interes-

senter og eksperter. Det er rådets styrke at kunne tilveje-

bringe ny viden, nye holdninger og løsningsforslag ved at

sætte mennesker til at lægge deres ressourcer sammen

gennem veltilrettelagte processer. Denne måde at skabe

politisk rådgivning på er gennemgående i denne årsberet-

ning.

Rådet har en central rolle i det EU-støttede Østersøpro-

jekt ’The BaltCICA Project’, Climate Change: Impacts,

Costs and Adaptation in the Baltic Sea, der er et samarbej-

de mellem 23 partnere fra 8 lande omkring Østersøen.

Projektet skal formulere handleplaner for klimatilpas-

ning i partnerlandene, og det er Teknologirådets opgave

at udvikle metoder til at inddrage borgere, stakeholders

og politikere i de følsomme processer omkring fremti-

dens arealanvendelse. Projektet rækker frem til 2012,

men virkelighedens havstigning viser, at der allerede nu

er brug for resultaterne, fx i Kalundborg Kommune som

er samarbejdspartner og metodisk test-område.

Offentlig forskning er til for borgerne, så hvorfor ikke

spørge dem om, hvad de synes, forskningen skal beskæfti-

ge sig med? EU Kommissionen har fi nansieret projektet

CIVISTI, der koordineres af Teknologirådet, og som har til

formål at identifi cere relevante forskningsemner for Kom-

missionens forskningsprogram FP8 på grundlag af euro-

pæiske borgeres visioner for fremtiden. CIVISTI, ‘Citizen

Visions on Science, Technology and Innovation’, giver

borgere fra syv europæiske lande mulighed for at bidrage.

Borgerne har formuleret visioner, der nu på en ekspert-

workshop skal oversættes til forskningsemner, som bor-

gerne herefter skal prioritere. For Teknologirådet ligger

dette projekt i naturlig forlængelse af vores arbejde med

åben innovation, drevet af samfundsbehov. Forskningens

kobling til borgernes fremtidsvisioner er mindst lige så

relevant.

Disse tre projekter er eksempler på, hvordan Teknolo-

girådet har oparbejdet en ekspertise af international rele-

vans. Teknologirådets metoder er blevet global ejendom.

Det begynder med rådets danske aktiviteter og metoder.

Erfaringerne prøves af i internationale samarbejder. Og

projekterne designes, så de egner sig til gentagelse med

andre emner. Det er i sig selv en succes, men man skal

huske, at grundlaget er et godt og vedvarende forarbejde

på dansk grund.

Denne årsberetning fortæller om den brede vifte af ak-

tiviteter, rådet har gennemført i 2009. Udredninger, kon-

ferencer, høringer for Folketinget, borgerinddragende ak-

tiviteter for kommuner og regioner, tværfaglige ekspert-

vurderinger, workshops og internationale debatter. Pro-

jekternes rapporter, bladet Teknologidebat og rådets ny-

hedsbreve kan alle hentes på www.tekno.dk, som besøges

af godt 3.000 brugere i døgnet, der foretager ca. 25.000 år-

lige downloads af vores danske rapporter.

Lad mig benytte lejligheden til at takke alle dem, der

hvert år bidrager til vores indsamling af emner til Tekno-

logirådets arbejdsplan – jeres bidrag er uundværligt. Des-

værre viser det også et meget større behov for Teknologi-

rådet, end vi er i stand til at honorere. Bestyrelsen priori-

terer midlerne hårdt og sekretariatet udvikler til stadig-

hed nye måder at gennemføre arbejdet på for små res-

sourcer. Rådet går i samarbejde med andre organisatio-

ner, som i eksternt fi nansierede projekter trækker på rå-

dets kompetencer indenfor dialogbaserede vurderingsme-

toder. Hidtil har det muliggjort, at rådet har levet op til

sit formål gennem spændende, vigtige, vedrørende, aktu-

elle projekter om, hvordan vi optimerer brugen af viden

og teknologi i vores samfund.

I 2010 lægger Teknologirådet kræfterne indenfor pro-

jekter om vandforsyning, selv-tests på sundhedsområdet,

e-valg og demokrati, bæredygtig transport og ekstrem

genteknologi. Politikere, borgere, eksperter, interessenter

og danske institutioner vil fortsat blive inddraget i rådets

arbejde, hvilket bringer mig til at rette en stor tak til selv

samme for deres bidrag til rådets arbejde i 2009.

Med venlig hilsen

Poul Ernst Rasmussen

Formand for Teknologirådet

Teknologirådets globale fodaftryk

Fra tidlig start i Australien til den sene afslutning i Californien blev de mange stemmer og anbefalinger umiddelbart indberettet på wwviews.org for at kunne blive sammenlignet. Resultaterne er stadig tlgængelige.

Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede


Lørdag den 26. september 2009 skulle ’World Wide Views on Glo-bal Warming’-projektet stå sin store prøve. Ville det kunne lade sig gøre at afholde borgermøder for 4.000 borgere i 38 lande, for-delt på alle kontinenter simultant i løbet af et døgn? Ville det lykkes, at få de adspurgte borgere til at forholde sig til problematikken som verdensborgere og ikke bare forholde sig ud fra, hvordan en ny klimapolitik ville påvirke deres egen hverdag? Og ville der være enighed om løsningen, på de ud-fordringer, kloden står overfor som en konsekvens af den globale opvarmning, således at resultater-ne ville kunne bruges konstruktivt af verdens beslutningstagere på FN’s klimatopmøde i København?

AF MADS LAURIDS PETERSEN

D ette var blot nogle af de spørgsmål,

som man i Teknologirådets sekreta-

riat stillede sig i dagene omkring den 26.

september. ’World Wide Views on Global

Warming’ var nemlig ikke et hvilket som

helst teknologivurderingsprojekt. Det

var rådets hidtil største og på mange må-

der mest ambitiøse projekt til dato. Der-

udover var det et projekt, der ikke har

set sit lige nogen steder i verden før.

Ens information til alleForventningerne var derfor store og

stemningen intens, da 100 australske

borgere mødtes i et konferencelokale i

Sidney klokken 9.00 lørdag morgen. En

time senere mødtes borgere i Osaka, Ja-

pan efterfulgt af borgere i Kina, Taiwan,

Indonesien og resten af Asien, så Afrika,

Europa og sidst Syd- og Nordamerika, og

efter 36 times borgermøder blev det sid-

ste møde afsluttet i Californien, USA.

I løbet af dagen blev de 100 repræsen-

tativt udvalgte borgere i hver af de 38

lande præsenteret for de samme fi re in-

formationsfi lm, der illustrerede de pro-

blemer og udfordringer den globale op-

varmning medfører, samt introducerede

borgerne til COP15-forhandlingerne og

de spørgsmål, der forventedes at blive

væsentligst på topmødet. Borgerne var

fordelt i mindre grupper, og efter hver

informationsfi lm, havde de tid til at dis-

kutere de problemstillinger, der blev

præsenteret i fi lmene, før de skulle stem-

me om spørgsmål, der blev rejst i de en-

kelte informationsfi lm. Dagen blev af-

sluttet med en session, hvor borgerne

selv skulle formulere deres egne anbefa-

linger til de delegerede på COP15, og

hvert land stemte sig frem til én top-

anbefaling.

Resultater og anbefalinger blev løben-

de rapporteret ind på WWViews webside,

således at alle, kloden rundt, løbende

kunne følge med i, hvordan borgerne i

de 38 lande forholdt sig til klimaproble-

matikken. Her kunne man også sammen-

ligne resultaterne på tværs af lande, kon-

tinenter og økonomiske grupperinger.

København som centrumDet danske møde blev afholdt på Køben-

havns Rådhus og indledt af daværende

klima- og energiminister Connie Hede-

gaard, der også var ambassadør for pro-

jektet. Københavns Rådhus blev derfor

stedet, hvorfra Teknologirådet, som koor-

dinator af WWViews, sammen med jour-

nalister og forskere fulgte resultaterne

tæt, når de kom ind. Efterhånden som

resultaterne indløb fra landene øst mod

vest, blev det stadig mere klart, at ver-

dens befolkninger faktisk ikke tænkte så

forskelligt, når det gælder klimaforan-

dringer og forventningerne til COP15.

Resultaterne viste, at verdens borgere

generelt, ønskede at deres politikere

skulle gøre en indsats for at nedbringe

CO2- udledningen, og at borgerne verden

over mente, at det var meget vigtigt at få

en bindende aftale på plads i København.

Projekttitel: World Wide Views on Global War-ming. Opgave: At give et væsentligt udsnit af verdens borgere adgang til at formulere deres anbefalinger til politikere og klimaforhandlere der deltog i COP15. Metode: Nyudviklet metode til global borgerinddragelse og internetbåret resultatpræsentation. Målgruppe: Så mange politikere og klimaforhandlere som muligt. Pro-dukt: International funding, 44 borgerindddra-gelsesmøder, internationalt debathæfte, fi re debatfi lm, Policy Rapport med ni anbefalinger, WWViews dokumentarfi lm, to sideevents un-der COP15. Status: Projektet er afsluttet. Pro-jektleder: Bjørn Bedsted


ILLU

STRA

TIO

N: N

IELS

BO

BOJ

ESEN

World Wide Views on Global Warming Policy ReportDa resultaterne fra det globale borger-topmøde forelå tidligt om morgenen den 27. september stod en konklusion helt klar: Vi har ikke tid til at vente læn-gere - der skal indgås en ambitiøs aftale på COP15.

M en bag denne åbenlyse konklusion, der

nemt kan omformes til en politisk opfor-

dring til verdens beslutningstagere om at få en

aftale i hus på COP15, lå en hel masse data som

krævede en dybere analyse før en mere dybde-

gående fortolkning af resultaterne kunne udle-

des.

Derfor nedsatte Teknologirådet en internati-

onal arbejdsgruppe bestående af eksperter og

WWViews partnere fra England, Egypten, Nor-

ge, Japan, Indonesien og USA. Arbejdsgruppen

bearbejdede resultaterne med henblik på at

udlede nogle klare politiske anbefalinger, der

med direkte adressat til de politiske beslut-

ningstagere på COP15 præcist opsummerede,

hvad verdens borgere mener, at en klimaaftale

skulle indeholde.

Arbejdsgruppen nåede frem til ni politiske

anbefalinger som blev udgivet i en ’Policy Re-

port’ i midten af november 2009:

1 Indgå en aftale på COP15.

Ni ud af ti deltagende borgere mente, at en bindende global klimaaftale

er presserende og 91% af de adspurgte mente, at deres egne nationale

politikere skulle underskrive en aftale.

2 Hold temperaturstigningen under 2 grader.88% procent af de adspurgte mente, at temperaturstigningen skal hol-

des på 2 grader eller mindre i forhold til det præindustrielle niveau, og

halvdelen af deltagerne vil endda holde temperaturstigningen på det

nuværende niveau eller endda bringe temperaturen ned på det præin-

dustrielle niveau.

3 Annex-1 lande bør reducere CO2 udledninger med 25-40% eller mere i 2020.89% af de adspurgte, både fra udviklede- og udviklingslande, vil reduce-

re udledningen med 25-40% i 2020, og en tredjedel vil endda reducere

udledningen med mere end 40%.

4 Hurtigt voksende økonomier bør også reducere deres CO2-udledninger i 2020.Vækstøkonomier som Brasilien, Chile, Egypten, Indien, Indonesien, Ki-

na, Sydafrika og Uruguay skal også reducere deres udledninger. Halvde-

len af de adspurgte mener, at disse landes reduktioner skal ske i propor-

tion til landenes økonomiske situation og udledningsniveau, mens 27%

mener at reduktionsmålene for vækstøkonomierne skal være den sam-

me som for annex 1 landene.

5 Lavindkomstlande bør begrænse deres CO2-udledning.89% af de adspurgte mener, at lav indkomstlandene som minimum skal

begrænse stigningen i deres CO2 udledning proportionelt i forhold til

deres indkomst og mængden af deres udledning. Jo mere deres økono-

mi vokser, og jo mere de udleder, des mere skal de begrænse stignin-

gen. 41% mener endda, at lavindkomstlandene skal reducere deres CO2

udledning i 2020.

6 Giv høj prioritet til en international fi nansieringsmekanisme.87% af de adspurgte borgere udtrykker et stærkt ønske om, at der bliver

oprettet en fi nansieringsmekanisme der kan sikre klimatilpasning i ud-

viklingslandende. 84% mener, at alle lande, eller alle lande på nær de

mindst udviklede, skal forpligtes til at betale for dette.

7 Lande der ikke overholder kravene skal straffes.Otte ud af ti borgere mener, at lande der ikke overholder deres forplig-

telser skal straffes. Halvdelen mener, at staffen skal være af en sådan art,

at det på ingen måde kan betale sig ikke at overholde forpligtelserne.

8 Gør teknologi tilgængelig for alle.En stor del af borgernes anbefalinger fra alle seks kontinenter udtryk-

ker et ønske om, at der skal gøres investeringer i ny klimavenlig tekno-

logi og teknologioverførsel til udviklingslandene. Mange anbefalinger

pointerer også, at teknologierne skal stilles gratis eller billigt til rådig-

hed for udviklingslandene. Derudover kædes investeringer i ny teknolo-

gi og teknologioverførsel sammen med en international fi nansierings-

mekanisme.

9 Styrk de eksisterende eller etabler nye internationale institutioner.Mange af borgernes anbefalinger udtrykker et ønske om at styrke de ek-

sisterende internationale institutioner eller supplere med helt nye insti-

tutioner. Omkring en tredjedel af borgernes anbefalinger handler om

etableringen af nye internationale institutioner.


FOTO

S: W

WVI

EVS

PART

NER

E


Tre uger før forhandlerne mødtes i Bella Centret overgav WWViews partnere Policy Rapporten ved et offentligt arrangement i Lands-tingssalen på Christiansborg til en række særligt udvalgte ambassa-dører fra lande med deltagelse i de offi cielle COP15-forhandlinger. Under COP15 afholdt WWViews to sideevents, én på NGO-deltager-nes KlimaForum09 og én i Bella Centret på Climate Consortium.

AF JØRGEN MADSEN

S om sidste væsentlige opgave i

WWViews-projektet var det både en

ambition og en plan, at så få offi cielle

forhandlere fra lande, der havde delta-

get i WWViews, som muligt, skulle møde

op i København uden at kende til deres

eget lands bidrag. Alle projektets partne-

re havde udarbejdet en plan for at brin-

ge budskaberne til egne forhandlere, og

som værtsnation inviterede Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg sammen

med Teknologirådet ambassadører fra

netop de lande, der havde deltaget i

WWViews til en overrækkelse af borger-

nes anbefalinger. Den 19. november præ-

senterede WWViews så både projektet og

Policy Rapporten med særlig adresse til

ambassadører fra de to største asiatiske

lande Kina og Indien og med Ugandas

ambassadør som repræsentant for Afri-

ka, Chiles ambassadør som repræsentant

for Sydamerika og endelig Sveriges am-

bassadør som også var repræsentant for

EU i perioden.

Sekretariatschef Lars Klüver gjorde re-

de for projektets omfang og hensigt,

mens projektleder Bjørn Bedsted gen-

nemgik de ni anbefalinger som borger-

nes debatter og formuleringer var blevet

koncentreret til.

Global revolution i KøbenhavnParallelt med COP15s offi cielle program

lagde København rum og ramme for et

mægtigt opbud af møder, seminarer,

kunst, teater og arrangementer – side-

events. WWViews var programsat den 9.

december på KlimaForum09, det store

NGO arrangement, som blev afholdt un-

der det meste af COP’en i DGI-Byen. Mø-

desalen var tæt pakket og mange interes-

serede måtte stå i løbet af de knapt to ti-

mer som præsentation, oplæg og den ef-

terfølgende debat varede.

Blandt andet med amerikansk støtte

er det lykkedes at få optaget og tilrette-

lagt en dokumentarfi lmproduktion om

WWViews. Filmen fortæller om

WWViews tilblivelse fra planlægnings-

stadie til og med WWViews-day den 26.

september, og giver et godt indtryk af,

hvor omfattende de mange samtidige

møder bliver, når de vises som ét globalt

møde med 4.000 deltagere. Filmen gav

god baggrund for den efterfølgende pa-

neldebat med repræsentanter for både

danske og udenlandske politikere, for-

skere, deltagende projektledere og ikke

mindst to deltagende borgere fra hen-

holdsvis Vietnam og Egypten.

En vigtig pointe, som blev bragt frem

under debatten, var især deltagernes

men også projektledernes oplevelse af, at

projektet blev gennemført efter en vel

tilrettelagt skabelon men uden manipu-

lation eller ubalanceret information. Et

andet diskussionspunkt var deltagernes

repræsentativitet, hvor det blandt har

været fremhævet, at der måske har været

en overvægt at klimaengagerede, men

paneldeltager professor Birgit Jæger

mente ikke at der kunne konkluderes så

håndfast efter den udvælgelsesmetode

der har været anvendt i projektet, og i

øvrigt at demokratisk valgte forsamling-

er næsten heller aldrig er repræsentative

for de, der har valgt dem.

Shaun Sylvester, WWViews canadiske

projektleder, havde ikke så høje forvent-

ninger til projektets gennemslag hos de

forhandlende embedsmænd. Til gengæld

oplevede hun COP15 og WWViews som

en tiltrængt demokratiske fornyelse og

en næsten revolutionær begyndelse for

borgerindfl ydelse i politikudvikling.

Climate Consortium i Bella CenterDen anden og sidste sideevent havde en

noget anderledes kulisse i Bella Centers

store åbne topmødeområde som kronisk

var hektisk og overfyldt af COP-deltagere,

politikere, forhandlere, embedsmænd,

journalister, servicefolk og sikkerheds-

folk der hele tiden var på vej til eller fra

et møde.

I lighed med præsentationen i DGI-By-

en blev de fl ere hundrede tilhørere intro-

duceret til projektet med et overblik,

WWViews-dokumentarfi lmen, borgernes

anbefalinger og en større efterfølgende

debat med prominente deltagere, herun-

der udviklingsminister Ulla Tørnæs, di-

rektøren for FNs Miljø- og Energigruppe,

Verle Vandeweerd og direktør for klima-

bevægelsen 350.org, Bill McKibben. Inte-

ressen for projektet på COP15 var stor.

Klar tale 360° kloden rundt


Biometrien i samfundetDe biometriske løsninger har vun-det indpas på mange samfunds-områder – både til forebyggelse af kriminalitet og i form af service-forbedrende løsninger. Teknologi-rådets projekt ’Biometri - brug af biometriske teknologier i det dan-ske samfund’ skal undersøge, hvilke reelle fordele og ulemper de biometriske teknologier bringer med sig?

AF ZARA WÖLCK,INFORMATIONSMEDARBEJDER

B iometriske kendetegn er særlige ka-

rakteristika, som man kan bruge til

at identifi cere et menneske ud fra ud-

formningen af fx øje, ansigtstræk, fi nger-

aftryk, vener i hånden, lugt, bevægelses-

mønster, tastaturtryk, stemme eller

DNA. I dag øges omfanget og rækkevid-

den af biometriske metoder og teknolo-

gier hurtigt. Indenfor det offentlige an-

vendes biometri i dag af politiet i dna-re-

gistre, ved registrering af fi ngeraftryk og

med pasmyndighedernes digitale bille-

der, ligesom det overvejes at integrere

biometriske sikkerhedsløsninger i et

fremtidigt borgerkort. Samtidig benytter

fl ere danske arbejdspladser, restauranter

og diskoteker sig af biometriske data til

at identifi cere kunderne.

Teknologirådets projekt om biometri

er et forsøg på at vurdere anvendelsen af

disse nye biometriske løsninger i sam-

fundet og præsentere en række overvejel-

ser og anbefalinger om den fremtidige

brug af biometri. Den 30. september

2009, blev der afholdt en workshop, hvor

en tværfaglig arbejdsgruppe diskuterede

teknologiernes fordele: bl.a. øget sikker-

hedsniveau og udgiftsbesparende løsnin-

ger, men også ulemper i form af identi-

tetstyveri og øget overvågning, som de

biometriske løsninger bringer med sig.

Workshoppen er med til at danne bag-

grund for projektets endelige rapport,

der indeholder et sæt anbefalinger til

lovgiver, myndigheder, virksomheder og

privatpersoner om hensigtsmæssig brug

af biometriske teknologier. Rapporten of-

fentliggøres i foråret 2010. Derudover

har Teknologirådet lavet en hjemmeside:

www.biometri.info.dk, hvor man kan få

information om de eksisterende biome-

triske teknologier, læse præsentationer

af konkrete cases og fremtidsscenarier

samt mulighed for at give sin personlige

mening til kende ved at deltage i en

holdningsundersøgelse.

Projekttitel: Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund. Opgave: Vurdering af fordele og ulemper ved anvendel-se af biometri. Metode: Arbejdsgruppe og workshop. Målgrupper: Folketingspolitikere, erhvervsliv, offentlige myndigheder, medier. Produkt: Rapport, website, blad. Status: Projek-tet er igangværende. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen

PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET

0000000000000000

6988883337465210

8676833328901827

6988883337465210

8676833328901827

6988883337465210

6768333289018277

9888833374652109

6768azzsTRffx--698

652109890976

8676833328901827

6988883337465210 FOTO

: SØ

REN

OSG

OO

D

FOTO

: SØ

REN

OSG

OO

D


EU-borgere former forskningsagenda


Hvilken slags mål bør vi sætte for udviklingen af det europæiske samfund? Hvilken social profi l øn-sker vi, Europa skal have i fremti-den? Disse og mange fl ere spørgs-mål skal Teknologirådets projekt CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation, be-handle ved to borgerkonsultatio-ner i syv europæiske lande.

AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER

S om en konsekvens af globalisering

skabes nye teknologier, multikultu-

relle samfund, medieudvikling, miljø- og

klimaændringer, nye energimuligheder,

øget velfærd og forbrug. Teknologirådets

CIVISTI-projekt, som er fi nansieret af EU-

Kommissionen under EU´s 7. Ramme-

program skal i lyset af denne udvikling

inddrage borgernes behov og ønsker som

grundlag for nye og fremadrettede forsk-

ningsemner, der vil skabe relevante

forskningsagendaer. Projektet vil give

borgerpaneler fra Danmark, Østrig, Bel-

gien, Finland, Malta, Bulgarien og Un-

garn mulighed for at defi nere og kom-

munikere deres fremtidsvisioner og om-

sætte disse til relevante emner for forsk-

ning og udvikling.

Fremadrettede forskningsemnerUdgangspunktet er idéen om, at arbejdet

med at defi nere relevante og fremadret-

tede forskningsemner i mange henseen-

der kan blive bedre af at der bliver lyttet

til borgeres ideer og forslag. Den 16. maj

–28. juni 2009 afholdt Teknologirådet og

de seks partnere første runde af borger-

konsultationer i hvert af partnerlandene.

Den næste borgerkonsultation fi nder

sted i oktober 2010. Dialogen og diskussi-

onerne bliver organiseret af et sæt af

spørgsmål, som har sit fundament i to

BORGERE – HVAD KAN DE?Borgerkonsultationer kan bidrage til et godt resultat på fl ere unikke måder:

Borgere bringer demokratisk troværdighed ind i analysen• Viden bliver mere relevant, når videnskab tilføres daglige erfaringer og ”skjult viden”.• Borgere er uafhængige af direkte interesser og muliggør en mere objektiv analyse.• Borgerkonsultationer giver socialt robuste resultater.• Et emnes kompleksitet bliver ofte åbent, fordi borgere ser sammenhænge med • andre emner.I forventning om at blive overbevist bidrager borgere til gennemsigtighed i en • analytisk proces.

ligeværdige perspektiver: Hvilke udfor-

dringer kan borgerne forvente sig af

fremtiden? Og hvilken forskning er nød-

vendig for at imødekomme disse? Derud-

over vil der blive afholdt en ’ekspert- og

interessentworkshop’ i april 2010. De

ovenstående workshops og borgerkonsul-

tationer vil endelig resultere i en ’Resul-

tatworkshop’ i Bruxelles i januar 2011.

CIVISTIs målsætninger

Projekttitel: CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation. Opgave: Producere forslag til EU’s fremtidige ramme-programmer for forskning. Metode: En proces af borgerkonsultationer i syv EU-medlemslan-de. Målgrupper: EU-Parlamentet, europæisk offentlighed og europæiske medier, EU-for-skermiljøer . Produkt: En ”policy workshop” i Bruxelles for Europa Parlamentet (STOA og IT-RE).. Status: Projektet er igangværende. Pro-jektleder: Ida-Elisabeth Andersen

Hvert borgerpanel vil producere et ”Borgernes visionskatalog”. • Derefter vil projektet involvere eksperter og interessenter, som vil analysere borgernes • visionskataloger og måske opdage nye vinkler og nye tilgange og forskningsemner. Projektets slutprodukt er en endelige rapport, som vil være klar til Resultat Workshop-• pen i januar 2011. Resultaterne fra CIVISTI-projektet vil blive direkte knyttet til målsætningerne for Blue • Sky Research indenfor EU’s 7. rammeprogram, det såkaldte Science in Society Program-me.

Læs mere om Teknologirådets CIVISTI-projekt på website:www.civisti.org


BaltCICA langs Østersøen


Klimaændringerne vil medføre havstigning - det er ikke længere til diskussion. Derimod er diskussi-onen om, hvordan vandmasserne skal håndteres mere aktuel end nogensinde før. BaltCICA-projek-tet giver borgerne i udsatte områ-der langs Østersøen mulighed for at få indfl ydelse på planerne for netop deres lokalområder.


F N’s klimapanel IPCC har én gang for

alle slået fast, at havspejlets stigning

bliver en realitet, og det i en størrelses-

orden, der kræver stillingtagen nu, hvis

vi vil være på forkant med udviklingen.

De seneste forskningsresultater har ført

til en kraftig revision af fremskrivnin-

gerne for stigningstakten i havspejlet,

idet afsmeltningen fra såvel Grønlands

indlandsis som Vestantarktis har over-

steget selv de mest konservative progno-

ser.

BaltCICA-projektet åbner debatten i

de tætbefolkede kystområder i landene

omkring Østersøen, der er særligt sårba-

re over for havstigningen. En bred vifte

af lokale interessenter involveres i pro-

jektet, der skal munde ud i formulering

af konkrete handleplaner for hvert af

områderne. Projektet er støttet af EU, og

løber over 3 år fra 2009 til 2012.

Borgerne kommer til ordeI de omgivelser omkring Kalundborg,

som kan blive berørt af klimaforandrin-

gerne, samledes 25 borgere to dage i ef-

teråret 2009 for at diskutere tre frem-

tidsscenarier for de lave kyster og områ-

det omkring Tissø. Skal området beskyt-

tes mod havstigningen, tilpasses eller

skal man lade stå til, og lade naturen gå

sin gang?

Fugledegård, hvor mødet blev holdt,

var ramme om debatdage med stort en-

gagement, og samtlige borde var begra-

vet i kort dekoreret med forslag, der gri-

ber langt ind i fremtiden. Alle deltagere

så 3D-animationen af, hvilke konsekven-

ser vandmasserne kan få for deres lokal-

område. Der var ikke længere nogen

tvivl blandt deltagerne om behovet for

handling.

Scenarierne tager udgangspunkt i et

konservativt skøn, hvor havspejlet for-

ventes at stige 90 cm i løbet af en hori-

sont på 100 år. Beregningerne er foreta-

get af den danske samarbejdspartner GE-

US. Med udgangspunkt i en kritik af de

tre scenarier formulerede deltagerne vi-

sioner og handlingsforslag med både

kort og langt sigte. Forslag og meninger

blev diskuteret ligeværdigt, hvad enten

de kom fra kommunalbestyrelsesmed-

lemmet, repræsentanten fra den lokale

lystfi skerforening eller gymnasieeleven,

og lokalkendskabet er imponerende. Alle

har noget at byde ind med, og vigtigst af

alt – alle kom til orde.

Fra Kalundborg til KlaipedaBorgerinddragelse er et af projektets

nøgleord – hvad enten der er tale om Ka-

lundborg eller Klaipeda i Litauen. Ka-

lundborg Kommune og GEUS er projek-

tets danske samarbejdspartnere, og pla-

nen er, at scenarieværkstedet i Kalund-

borg skal spredes som ringe i Østersøen

til projektets 23 øvrige samarbejdspart-

nere fordelt på otte lande.

Udbredelsen af borgerinddragelse

som metode er en del af projekt BaltCI-

CA’s målsætninger. Ud over at udvikle

metoden og facilitere mødet i Kalund-

borg, står Teknologirådet også for at un-

dervise og supervisere partnerne i forbin-

delse med borgerinddragelse i deres

hjemlande. Ambitionerne stopper dog ik-

ke ved de otte partnerlande. Erfaringer-

ne fra Kalundborg og samarbejdet med

de andre partnerlande samles til en ma-

nual for borgerinddragelse til brug for

de øvrige områder i Østersøregionen –

herunder også de danske kommuner.

Borgertopmøde 2011Projektets danske del rundes af med et

borgertopmøde i Kalundborg i starten af

2011. Her præsenteres løsningsforslagene

fra scenarieværkstedet samt de omkost-

ningsanalyser der lige nu bliver arbejdet

på. Målet for borgertopmødet er, at det

fører til udarbejdelse af langsigtede pla-

ner for Kalundborgområdet, der vil blive

implementeret i kommunalplanerne i

årene fremover. Hvordan projektet afrun-

des i de andre partnerlande bliver for-

skelligt. Nogle vil følge den danske mo-

del med borgertopmøder - citizen sum-

mits - andre vil ikke. Partnerne og områ-

derne, de repræsenterer, spænder vidt li-

gesom resultaterne. Det fælles mål for

projekt BaltCICA er ved hjælp af borger-

inddragelse at skabe et solidt grundlag

for udarbejdelsen af lokale handleplaner

– planer som gerne skal føre til lokal po-

litisk handling.

Dele af Vestsjælland er så lavt, at stormfl od allerede nu kan medføre omfattende skader på kyster, landbrugsjord og bygninger. Her område syd for Kalundborg ved Reersø ved henholdvis 0,1 m. og 1,4m stigning af havspejlet. Kilde: Kalundborg Kommune.

Projekttitel: BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region. Opgave: At forberede borgere, interessenter og politikere i berørte områder rundt om Øster-søen på forandringer som følge af stigning i havspejlet. Metode: Scenarieværksted. Målgruppe: Borgere, interessenter, nationale og regionale politikere og journalister. Produkt: Internationalt netværk og manual om borger-inddragelsesproces, informationsfi lm. Status: Projektet er igangværende. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted


Fedme som samfundsproblemHØRING

Teknologirådet afholdt tirsdag den 27. oktober en høring om fed-me som samfundsproblem for Fol-ketingets Sundhedsudvalg. Det overordnede formål med høringen var at få skabt et overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæm-pe fedme i Danmark samt debat-tere hvilke tiltag, der kan give de bedste resultater.


F edmeepidemien har i Danmark ud-

viklet sig over de sidste 40-50 år. Sam-

fundsudviklingen har ført til betydelig

reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og

fritidslivet samt adgang til rigelige og

billige fødevarer 24 timer i døgnet. I dag

koster epidemien samfundet 14-18 milli-

arder kroner om året og ødelægger livs-

kvaliteten for hundredtusinde af børn og

voksne. I fl ere år har der været en ten-

dens til kun at se på fedme som et indivi-

duelt problem. Men hvis vi skal forebyg-

ge fedme med henblik på at stoppe den

galopperende vækst, så er der ingen vej

uden om at fokusere på de samfunds-

mæssige faktorer, der har skabt epidemi-

en. Dette var en af de udmeldinger, som

skabte debat mellem politikere og eks-

perter i Landstingssalen den 27. oktober

2009.

Manglende videnskabelig evidensEt af høringens store temaer var mang-

lende videnskabelig evidens eller vished

for de forebyggelsestiltag, der bliver sat i

værk i dag. Oplægsholder professor Berit

Lilienthal Heitmann, fra Institut for Syg-

domsforebyggelse, Københavns Universi-

tet, fremhævede manglende målinger af

effekten af de forskellige kampagner og

foreslog, at det fremover skal sikres, at

der altid bliver målt på effekten. Et syns-

punkt der vandt bred tilslutning på hø-

ringen. Andre oplægsholdere argumente-

rede for en række strukturelle tiltag –

som højere skat og afgift på sukker og

fedttætte fødevarer – anses både her-

hjemme og i udlandet for at være det

mest slagkraftige redskab i kampen mod

fedmen. Et andet synspunkt var, at skrin-

lægge de brede indsatser og i stedet rette

fedmeindsatsen mod de socialt mest be-

lastede grupper, fordi der her fi ndes en

meget stærk overhyppighed af fedme.

Politisk pres og national innovationHøringens sidste blok handlede om frem-

tidige strategier for forebyggelse og be-

handling af fedme i Danmark, hvor én

efterlyste politisk lederskab, der kan læg-

ge pres på institutionernes ledere, på

virksomhederne og på resten af samfun-

det forebyggelsesindsats og én foreslog,

at man kunne oprette et nationalt inno-

vationssted, hvor man kobler praksis, ud-

fordringer og tværfaglighed ind i fælles-

ramme for at formidle viden og ’best

practice’.

GDA-mærketHØRING

Den 20. maj stod Teknologirådet og Folketingets Fødevareudvalg for en høring om GDA-mærket. På høringen blev der debatteret for-dele og ulemper ved forskellige fø-devaremærker med særlig fokus på GDA-mærket, som indgår i EU’s arbejde med et kommende føde-varedirektiv.

G DA mærket er i øjeblikket det mest

omdiskuterede fødevaremærke, og

GDA (Guideline Daily Amount) mærket

indgår i EU’s arbejde og er et af de ernæ-

ringsmærker, der, mod protester fra

mange forskellige sider, kan ses på varer

i danske supermarkeder. Mange mener,

at GDA-mærket i sin nuværende form ik-

ke er et relevant og forståeligt redskab

for forbrugerne til at vælge sundt. GDA

viser fødevarens indhold af energi og næ-

ringsstofferne sukker, fedt, mættet fedt

og salt i forhold til en referenceværdi i

procent, som svarer til et passende dag-

ligt indtag for en referenceperson.

Uklar fødevaremærkningHøringens første blok blev indledt af op-

lægsholder Heddie Mejborn ph.d. og

agronom på DTU Fødevareinstituttet for-

tælle, at en nyere undersøgelse fra DI Fø-

devarer viser, at over halvdelen af forbru-

gerne ikke forstår, at GDA angiver ind-

holdet pr. portion. Klaus G. Grunert, pro-

fessor i marketing ved Handelshøjskolen

i Århus, der har forsket i forbrugernes

forhold til fødevaremærker lagde ud

med at sætte spørgsmålstegn ved, om fø-

devaremærkning overhovedet kan få for-

brugerne til at træffe sundere valg. Han

påpegede, at der på nuværende tids-

punkt ikke er megen viden om, hvorvidt

mærkerne ændrer forbrugernes adfærd i

forhold til deres valg af sunde fødevarer.

På baggrund af den manglende viden-

skabelige viden på området, mente Klaus

G. Grunert, at man i EU bør udskyde be-

slutningen om udformningen og den

eventuelle udbredelse af GDA-mærket til

der fi ndes et bedre vidensgrundlag. En

anden oplægsholder mente, at man skul-

le se bort fra adfærdsmæssig effekt og i

højere grad begynde at fokusere på at

bruge mærkning til at fremme fødevare-

producenternes incitamenter til at ud-

vikle sundere produkter.

Efter en poltikerrunde og efterfølgen-

de debat, blev der i høringens sidste blok

diskuteret alternativer til GDA-mærk-

ningsordningen og muligheden for at

udvikle et nyt, let forståeligt og forbru-

gervenligt fødevaremærke. Høringen

blev afsluttet med at en række forskelli-

ge interessenter på fødevareområdet

fremlagde deres holdninger til fødevare-

mærkning i almindelighed og GDA-mær-

ket i særdeleshed.

Projektleder på begge høringer: Anders Jacobi

De to høringsrapporter samt podcast af hørin-gen kan downloades på www.tekno.dk.

RÅDETS ØVRIGE HØRINGER I 2009:

Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifterHøring om et enstrenget kommunalt beskæftigelses-system

Referenceværdier til en vejledende daglig kost

kcal

2000Sukker

90 gFedt

70 gMættet fedt

20 gSalt

6 g

Af en voksens GDA

100% 100% 100% 100% 100%


Igangværende og afsluttede projekter 2009Projekterne er fundamentet i Teknologi-

rådets arbejde. Det er projekternes ind-

hold, der bidrager til at sætte relevante

teknologiske diskussioner i gang. Tekno-

logirådets bestyrelse vurderer om emnet

er væsentligt – demokratisk, økonomisk,

miljømæssigt.

Alle projekter tager udgangspunkt i en

metode, fx høringer, seminarer, ekspert-

vurderinger eller konsensuskonferencer.

Teknologirådet bidrager til udvikling af

metoder, der inddrager personer, som er

berørt af teknologien eller metoder til

støtte for den offentlige og politiske de-

bat om teknologi. 2009 har været travl

med fl ere afsluttede og igangværende

projekter, ikke mindst Teknologirådets

store globale projekt World Wide Views

on Global Warming, der er afviklet med

vigtige og offentliggjorte resultater.

Du bestemmer selvTeknologirådets oplysningskampagne:

’Du bestemmer selv’ for folkeskoleelever

om beskyttelse af egne og andres person-

lige oplysninger, blev i samarbejde med

Datatilsynet, Medierådet for Børn og Un-

ge og Cyberhus lanceret den 17. april,

2009 og vil være aktiv i de næste to år. I

den periode vil lærere fra alle landets

skoler kunne gøre brug af projektets un-

dervisningspakke om privacy-problema-

tikker, der er målrettet eksisterende trin-

mål for undervisningen i de ældste folke-

skoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt

at lave deres eget online-magasin. I ma-

gasinet er der endvidere en survey, som

vil skabe mere viden om elevernes erfa-

ringer med og brug af internet og mobil.

Projektet er inspireret af en norsk priv-

acy-kampagne, der blev gennemført i

2007 af det norske Teknologiråd, Datatil-

syn og Utdanningsdirektoratet.

Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Netbåret oplysningskampagne Projektet er igangværende

Bæredygtigt transportsystemI efteråret 2009 startede Teknologirådet

et forprojekt, som havde til formål at be-

skrive et længerevarende projekt om et

bæredygtigt dansk transportsystem. Idé-

en med det egentlige projekt er at udar-

bejde scenarier som illustrerer, hvordan

transportsektoren kan indrettes i en situ-

ation, hvor energiforsyningen er helt og

aldeles baseret på vedvarende energi.

Som led i forprojektet, blev der den 5.

november 2009 afholdt en workshop for

relevante aktører og eksperter, der arbej-

dede med koblingen mellem intelligente

systemer og bæredygtige byer. Samtidig

har Teknologirådet nedsat en baggrunds-

gruppe som bistår Teknologirådet med

at designe og beskrive det egentlige pro-

jekt, som skal resultere i en konference

eller en høring i Folketinget, hvor formå-

let er at informere beslutningstagere og

planlæggere om, hvordan intelligente sy-

stemer kan bidrage til udviklingen af bæ-

redygtige byer.

Projektleder: Ida LeisnerMetode: FremtidspanelProjektet er igangværende

Integration af nydanskereProjektet blev igangsat i foråret 2008, og

har til formål at diskutere og vurdere,

hvilke teknologier, der er bedst til at in-

tegrere etniske minoriteter på arbejds-

markedet. Projektet gennemføres ved

hjælp af en tværfaglig arbejdsgruppe,

som den 8. september 2009 gennemførte

en workshop med deltagelse af en brede-

re kreds af aktører. Projektet afsluttes

med en konference, hvor arbejdsgrup-

pen præsenterer og diskuterer sine kon-

klusioner. Konferencen vil blive afholdt i

foråret 2010 og vil rette sig mod perso-

ner, som arbejder med integration af et-

niske minoriteter på arbejdsmarkedet. I

forbindelse med konferencen vil der bli-

ve udgivet et konferenceoplæg, der giver

et bredere indblik i gruppens arbejde.på

arbejdsmarkedet – hvad skal der til?

Projektleder: Ulla Holm VincentsenMetode: ArbejdsgruppeProjektet er i igangværende

Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfundTeknologirådet har sammensat en tvær-

faglig arbejdsgruppe, der skal bistå med

udarbejdelse af en rapport om biometri.

Den 30. september 2009, blev der afholdt

en workshop, der bl.a. skulle danne bag-

grund for den endelige rapports kvalifi -

cerede vurderinger og anbefalinger. Rap-

porten skal redegøre for hvilke reelle for-

dele og problemer de biometriske tekno-

logier bringer med sig? På den ene side

kan biometriske teknologier betyde en

lang række nye muligheder, der kan gøre

den nødvendige personidentifi kation

mere sikker og ikke mindst mere be-

kvem, og på den anden side kan biome-

tri også medføre unødig registrering og

mindske det enkelte menneskes ret til

selv at vælge hvem, der skal vide hvad og

hvornår. Projektet skal være debatska-

bende, se bredt på fordele og ulemper

ved nuværende anvendelsesmuligheder

og give anbefalinger vedrørende fremti-

dig brug af biometri i Danmark.

Projektleder: Jacob Skjødt NielsenMetode: Arbejdsgruppe, workshopsProjektet er igangværende (se side 7)

It og nye læringstilgangeDer er bred erkendelse af, at menneskers

optimale læringsstil er meget forskellig,

men det kniber med at anvende it til at

imødekomme dette behov. Dette gælder

både alm. folkeskoler og på specialområ-

det. I efteråret 2009 søsatte Teknologirå-

det et projekt om it-understøttelse af

læring i Folkeskolen. Den 20. november

2009 blev der afholdt en indledende, idé-

genererende workshop. Derefter bistår

en tværfaglig ekspertarbejdsgruppe Tek-

nologirådet med at udarbejde et debat-

oplæg, der fungerer som baggrundspapir

for et eller fl ere scenarieværksteder.

På værksstederne anvendes it konkret til

læring og generering af kreative forslag

og idéer til undervisningsforløb, der an-

vender it til at imødekomme individuel-

le læringsstile. Efter værkstederne anven-

des et web 2.0 værktøj til afrapportering

og efterfølgende erfaringsudveksling om

effekten af it-understøttet læringsstile og

nye læringsmetoder.

Projektleder: Jacob Skjødt NielsenMetode: WorkshopProjektet er igangværende

Projekter i 2010Vandforsyning i Danmark Ved årsskiftet ændres måden at organi-

sere og drive forsyningen af danskernes

vigtigste fødemiddel – vores drikkevand.

Teknologirådets årsberetning 2009


Folketinget har bestemt nye rammer for

landets vandsektor. Samtidig med æn-

dringerne på de indre linier står vand-

sektoren overfor store opgaver at løse

som følge af EU-forpligtelser, når det gæl-

der hensynet til miljø og natur. Også mil-

jø- og klimaændringer kræver særlig

håndtering. Hvordan sikrer vi kvaliteten

af danskernes drikkevand fremover? Og

at vi fortsat kan hente rent grundvand

og urenset bruge det til drikkevand? En

tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Tek-

nologirådet kan vurdere forudsætninger,

betingelser og rammer i forhold til de

opgaver og mål, der konkret skal vareta-

ges. Dette med henblik på at lave vurde-

ringer og anbefalinger, der vil kunne

styrke implementeringen af vandrefor-

men og sikre rent, urenset drikkevand

fremover. Gruppens arbejde kan evt. sup-

pleres af borgeres prioriteringer og afvej-

ninger. Internt fi nansieret.

Test dig selv!Der mangler fokus på anvendelsen af in

vitro diagnostisk-udstyr – medicinsk ud-

styr til selvtest også kaldet hjemmetest.

Projektet skal fokusere på, hvordan an-

vendelse af IVD-udstyr til selvtest kan bi-

drage til det etablerede sundhedssystem?

Projektet er teknologiorienteret og skal

tage udgangspunkt i de potentialer såvel

som udfordringer IVD-tests som en del af

det etablerede sundhedssystem introdu-

cerer. Projektet skal vurdere muligheder-

ne for en konstruktiv udnyttelse af ud-

viklingen af IVD-udstyr. Centrale spørgs-

mål er: Hvad er potentialerne? Hvad er

udfordringerne? Hvilke forhold skal der

være styr på, førend teknologiens poten-

tialer kan udnyttes? En ekspertarbejds-

gruppe nedsættes, og der afholdes en

workshop for at afdække de grundlæg-

gende problemstillinger på området.

Dernæst arrangeres en høring for Folke-

tingets Sundhedsudvalg. På baggrund af

workshoppen og høringen udarbejdes en

rapport med anbefalinger til de politiske

beslutningstagere og relevante aktører i

sundhedsvæsenet.

E-valg, en udfordring for demokratietFlere og fl ere lande i Europa bl.a. Norge

og Finland har valgt at digitalisere deres

valgsteder, dvs. anvende forskellige for-

mer for elektroniske stemmekanaler og

–løsninger, mens man ved parlaments-

valget i Estland i 2007 for første gang i

Europa kunne stemme over internettet.

Teknologirådet vil undersøge de forskel-

lige e-valgsystemer, og hvordan man kan

tilrettelægge og understøtte et e-valg til

Folketingsvalg med henblik på at imøde-

gå mulige trusler mod legitimitet og sik-

kerhed og høste fl est mulige gevinster i

form af sparede omkostninger, moderni-

sering og valgdeltagelse. Undersøgelsen

foretages af en arbejdsgruppe med rele-

vante eksperter i valghandling, valglov-

givning, teknologi og demokrati. Grup-

pen formulerer en række antagelser eller

myter om mulige trusler og gevinster

ved e-valg til Folketinget, som fremlæg-

ges på et perspektivværksted. Arbejdet

på værkstedet består i at vurdere og evt.

afvise såvel trusler som gevinster ved at

betragte dem i lyset af de valgte perspek-

tiver. Resultaterne bruges som grundlag

for at udarbejde anbefalinger om betin-

gelser for e-valg til Folketinget, herunder

om der skal ske ændringer i valgloven.

Ekstrem genteknologiGrænseløs udvikling af syntetisk biologi

rejser tilstrækkeligt mange alvorlige pro-

blemer til, at der er behov for en debat

om eventuel international, demokratisk

kontrol og regulering af denne forsk-

ning. Teknologirådets projekt vil består

af to trin; ved første trin skal et dansk

projekt sætte rammen: En arbejdsgruppe

nedsættes med efterfølgende konference

eller høring i Folketinget som første ind-

sats, mens andet trin vil være at udvide

projektet til EU. Projektet er både et pro-

jekt i sig selv og et første skridt i en lang

række af projekter herunder på EU-plan,

fx gennem EPTA, European Parliamenta-

ry Technology Assessment. Projektopga-

ven er at skabe overblik overfor de for-

skellige typer syntetisk biologisk forsk-

ning og deres potentialer, systematisere

og vurdere teknologierne med henblik

på en eventuel anbefaling til politikerne

om at igangsætte en politisk debat om

en demokratisk regulering.

Bæredygtig transport i DanmarkForprojektet ”Bæredygtigt transportsy-

stem” der blev gennemført i 2009, har

resulteret i projektet: ’Bæredygtig trans-

port i Danmark’. Projektidéen er at un-

dersøge, hvad det vil kræve – teknisk, or-

ganisatorisk og planlægningsmæssigt –

at omstille transportsektoren til 100%

vedvarende energi , samt hvilke konse-

kvenser det har for hverdagsliv, miljø,

sundhed, velfærd og samfundsøkonomi.

Udgangspunktet vil være en beregning

af det energimæssige råderum for trans-

porten i et energisystem, som er baseret

på 100% vedvarende energi. Målet er at

skabe en fælles forståelse af de udfor-

dringer der er til at gøre transportsyste-

met bæredygtigt, og en viden om de løs-

ningsmuligheder, der allerede nu skal

tænkes ind i strategier og planlægning.

Teknologirådet har ansvaret for projek-

tet, som gennemføres i samarbejde med

en styregruppe. Projektet skal inddrage

aktører i at defi nere de væsentlige pro-

blemstillinger i forskellige workshops og

resultere i en konference eller en høring,

hvor der i dialog med politikere udpeges

mulige veje til at opnå et bæredygtigt

transportsystem.

Oplysning og formidlingI 2009 blev Teknologirådets arbejde

nævnt i mere end 300 avisartikler og der-

til en lang række af nyhedsindslag i tv og

radio. Det er en forudsætning for den de-

mokratiske indfl ydelse, at rådets arbejde

formidles bredt og klart, så debatten om

teknologi kan foregå på et informeret

grundlag. Udover samarbejde med en

række danske medier, bidrager Teknolo-

girådet også selv til at sprede viden og

information om feltet ad fl ere veje:

Teknologidebat i 2009Teknologirådets kvartalsblad Teknologi-

debat stiller i hver udgave skarpt på et af

rådets aktuelle projekter i en artikelse-

rie. Derudover rummer hvert blad artik-

ler om teknologiens muligheder og kon-

sekvenser for det enkelte menneske og

for samfundet i et større perspektiv. Tek-

nologidebat har et oplag på 3.500, og ma-

gasinets vigtigste målgrupper er Folke-

tingets medlemmer og andre i politisk

valgte organer, samt forskere, journali-

ster, undervisere ansatte i ministerier, re-

gioner og kommuner, dansk erhvervsliv,

studerende og interesserede borgere.


mål på dagen var bl.a.: Hvilke teknologi-

ske løsninger vil kunne bruges til at af-

hjælpe trængselsproblemer i hovedstads-

området? Og hvilke fordele og ulemper

er der ved de forskellige løsninger?

Projektleder: Gy Larsen Høringsseminariet blev afholdt januar 2009

Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystemDen 25. februar 2009 stod Teknologirå-

det og Folketingets Arbejdsmarkedsud-

valg for en Folketingshøring om det i

august 2009 indførte enstrengede kom-

munale beskæftigelsessystem. Høringen

skulle diskutere, hvad det har betydet, at

kommunerne skal overtage de statslige

dele af jobcentrene, hvor jobcentrene

fremover alene bliver kommunalt drevet.

Formålet med høringen var, at give de

ansvarlige politikere mulighed for at dis-

kutere de kommende nye vilkår for be-

skæftigelsesindsatsen med eksperter og

centrale aktører på arbejdsmarkedsom-

rådet. De centrale spørgsmål var: Hvad

de nye rammer vil betyde for beskæfti-

gelsesindsatsen generelt, for ansatte og

arbejdsgivere, for kommuner og jobcen-

tre, for a-kasser og for regionale og loka-

le beskæftigelsesråd?

Projektleder: Gy Larsen Høringen blev afholdt februar 2009

Høring om GDA-mærketDen 20. maj 2009 stod Teknologirådet og

Folketingets Fødevareudvalg for en folke-

tingshøring om GDA-mærket. Det over-

ordnede formål med høringen var at de-

battere fordele og ulemper ved forskelli-

ge fødevaremærker med særlig fokus på

GDA-mærket, som indgår i EU’s arbejde

med et kommende fødevaredirektiv. Cen-

trale spørgsmål på dagen var bl.a.: Forde-

le og ulemper ved GDA mærket? Mulig-

hederne for at påvirke udformningen af

EU’s fødevareforordning? Fordele og

ulemper ved andre fødevaremærker? Og

forbrugernes forståelse og brug af føde-

varemærker?

Projektleder: Anders JacobiHøringen blev afholdt maj 2009 (se side 10)

Høring om Fedme som samfundsproblemI samarbejde med Folketingets Sund-

hedsudvalg afholdt Teknologirådet den

27. oktober 2009 en folketingshøring om

fedme som samfundsproblem. Det over-

ordnede formål med høringen var at få

skabt et overblik over og afklaring af de

politiske opgaver, som er forbundet med

at bekæmpe fedme i Danmark samt de-

battere hvilke tiltag, der giver de bedste

resultater. Centrale spørgsmål på dagen

var: Hvilke muligheder er der for be-

handling af fedme i dag? Hvordan kan

forebyggelse være med til at imødegå

fedme som samfundsproblem? Og hvilke

tiltag indenfor behandling og forebyggel-

se skal en fremtidig strategi bygge på?

Projektleder: Anders JacobiHøringen blev afholdt oktober 2009 (se side 10)

Eksternt fi nansierede aktiviteter 2009Hvidbog om biobrændstofferTeknologirådet har i 2009 arbejdet med

et projekt, som skal vurdere perspekti-

verne for en dansk satsning på bæredyg-

tige biobrændstoffer og 2. generations

bioethanol. Opgaven er stillet og fi nan-

cieret af Partnerskabet for biobrændstof-

fer og partnerskabets sekretariat i Er-

hvervs- og Byggestyrelsen, FORA, men re-

sultaterne tegnes helt af Teknologirådet

som uafhængig statslig institution. Pro-

jektet har indhentet datagrundlag fra en

række eksperter og interessenter på om-

rådet og har afholdt to workshops i for-

året 2009. Her blev viden om biobrænd-

stoffer og 2. generations bioethanol vur-

deret og debatteret, og der blev formule-

ret bud på anbefalinger til en dansk stra-

tegi på området. Resultaterne fra de to

workshops har leveret bidrag til den.

Hvidbogen beskriver udfordringer, po-

tentialer og anbefalinger til en fremtidig

dansk satsning på bæredygtige bio-

brændstoffer og 2. generations bioetha-

nol. Hvidbogen blev præsenteret på en

konference i Dansk Industri den 4. no-

vember 2009 og omtalt i Orientering på

P1 samme dag.

Projektleder: Gy LarsenMetode: Rapport og WorkshopsProjektet er afsluttet

TeknoNytTeknoNyt er Teknologirådets elektroni-

ske nyhedsbrev, som udkommer cirka en

gang om måneden. Nyhedsbrevet inde-

holder informationer om Teknologirå-

dets aktuelle arrangementer og projek-

ter, samt nyheder fra det teknologiske

område, både nationalt og globalt. Tek-

noNyt har ca. 1700 abonnenter.

www.tekno.dkPå Teknologirådets hjemmeside www.

tekno.dk fi ndes oplysninger om rådets

tidligere og aktuelle projekter, kommen-

de og afholdte arrangementer, benyttede

arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse,

repræsentantskab og meget mere. Rådets

hjemmeside besøges af mere end 3.000

om dagen – herunder mange brugere i

udlandet – og rådets rapporter downloa-

des herfra i stort antal.

Nyhedsbrev til Folketinget:

Fra rådet til tinget:

Nr. 259: PRISE vil passe på privatlivet

Nr. 260: Trængsel og kørselsafgifter

Nr. 261: Et 91-strenget AF-system

Nr. 262: Teknologi og marginalisering

Nr. 263: Jagten på det ideelle fødevare-

mærke

Nr. 264: Borgere ønsker klimaaftale nu

Nr. 265: Fedme er et samfundsproblem

Nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer

Rådgivning af Folketinget og andre:Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifterPå vegne af Kommuneforum arrangerede

Teknologirådet et høringsseminar om

trængsel og kørselsafgifter i hovedstads-

området. Høringsseminaret fandt sted

mandag den 26 januar 2009 på Christi-

ansborg. Høringen blev afholdt i lyset af

den trafi kinvesteringsplan, som regerin-

gen præsenterede i starten af december

2008. Høringsseminarets formål var at

give de ansvarlige politikere mulighed

for at diskutere teknologiske muligheder

for kørselsafgifter, deres rammebetingel-

ser og effekten af deres eventuelle indfø-

relse med eksperter og centrale interes-

senter på trafi kområdet. Centrale spørgs-


Fremtidens behandlingssystemFlere kronisk syge, fl ere med livsstilssyg-

domme og en aldrende befolkning øger

tilsammen antallet af behandlingskræ-

vende patienter. Samtidig er forventnin-

gerne og kravene til kvalitet fra befolk-

ningen blevet større. Regeringen har af-

sat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til in-

vesteringer i en moderne sygehusstruk-

tur i perioden 2009-18. De 5 regioner,

som står i spidsen for landets sygehus- og

praksissektor, har taget hul på en debat

om fremtidens sundhedsvæsen. Der er

behov for at rejse en politisk debat om,

hvordan man bedst udnytter de teknolo-

giske muligheder til at imødekomme

fremtidens udfordringer til behandlings-

systemet. Udgangspunktet for Teknologi-

rådets projekt vil være, hvordan fremti-

dens hospital indgår i det samlede frem-

tidige behandlingssystem. Fokus vil ikke

være på hospitalsbyggeri og sygehus-

struktur, men på hvordan man får etab-

leret et sammenhængende behandlings-

system som udnytter de IKT teknologiske

potentialer bedst muligt. Målgruppe er

Folketingets sundhedsudvalg og regions-

politikere med sundhed som ansvarsom-

råde.

Projektleder: Ida LeisnerMetode: Seminar, baggrundsgruppe nedsættes.Projektet er igangværende

Internationalt samarbejde og internationale projekter 2009World Wide Views on Global WarmingTeknologirådet koordinerede den 26.

September 2009 verdens første globale

borgerinddragelse, ’World Wide Views

on Global Warming’ (WWViews). Her

mødtes 4.000 borgere i 38 lande over he-

le verden for at diskutere klimaforan-

dringer og give deres besyv med på nogle

af hovedemnerne ved COP15-forhandlin-

gerne. WWViews gav borgerne mulighed

for at tage stilling til nogle af de emner

og spørgsmål, der skulle træffes politisk

beslutning om ved forhandlingerne på

klimatopmødet i København 2009, og re-

sultaterne udgør et unikt pejlemærke for

den videre udformning af den globale

klimapolitik. Resultaterne fra borgermø-

derne er blevet sammenfattet i en Policy

Report med ni klare anbefalinger fra ver-

dens borgere til politikere og forhandle-

re ved COP15. I samarbejde med Folketin-

gets Miljø- og Planlægningsudvalg invite-

rede Teknologirådet den 19. november

2009 til offentliggørelse af rapporten,

der også er blevet præsenteret og debat-

teret på COP15 i Bella Centeret samt på

Klimaforum09. WWViews-resultaterne er

desuden blevet overbragt til beslutnings-

tagere over hele verden af WWViews

partnerne. Projektet er afsluttet, men re-

sultaterne har stadig politisk aktualitet

og vil derfor også fremover blive formid-

let. Denne nyudviklede metode er Tekno-

logirådets bud på hvordan borgerinddra-

gelse kan sikres i en tid, hvor fl ere og fl e-

re politiske beslutninger træffes på glo-

balt plan langt fra borgerne.

Projektledere: Bjørn Bedsted, Søren Gram og Jørgen MadsenMetode: Global borgerinddragelseProjektet er afsluttet (se side 4, 5 og 6)

EU-projekt: CIVISTI – borgerpanel om EU’s forsknings- og udviklingspolitikCIVISTI-projektet vil give borgerpaneler

fra Danmark, Østrig, Belgien, Finland,

Malta, Bulgarien og Ungarn mulighed

for at defi nere og kommunikere deres

fremtidsvisioner og omsætte disse til re-

levante emner for forskning og udvik-

ling. CIVISTI bliver fi nansieret af EU

Kommissionen, som ønsker at inddrage

borgernes behov og ønsker som grundlag

for nye og fremadrettede forskningsem-

ner. Dialogen og diskussionerne bliver

organiseret af et sæt af spørgsmål med

udgangspunkt i to ligevægtige perspekti-

ver: Hvilke udfordringer kan borgerne

forvente sig af fremtiden, og hvilken

forskning er nødvendig for at imødekom-

me disse? Den 16. maj 2009 –28. juni

2009 afholdt Teknologirådet og de seks

partnere første runde borgerkonsultatio-

ner i hvert af partnerlandene. Derudover

vil der blive afholdt en ’Ekspert og inte-

ressent-workshop’ i april 2010 og anden

runde af de ’Nationale borgerkonsultati-

oner’ vil blive afholdt i oktober. De oven-

stående workshops og borgerkonsultatio-

ner vil munde ud i en ’Resultat Work-

shop’ i Bruxelles i Januar 2011. Teknolo-

girådet er koordinator for projektet.

Projektledere: Anders Jacobi og Ida AndersenMetode: Borgerkonsultationer og ekspert-workshop.Projektet er igangværende (se side 8)

EU-projekt: BaltCICA om tilpasning til havspejlsstigning i ØstersøregionenMed udgangspunkt i landene omkring

Østersøen, hvis tætbefolkede kystområ-

der er særligt sårbare over for klimaæn-

dringer, søger EU-projektet BaltCICA at

formulere konkrete handleplaner i part-

nerlandene. I efteråret 2009 afholdt Tek-

nologirådet, i samarbejde med Kalund-

borg Kommune et scenarieværksted,

hvor aktører og interessenter fra lokal-

området inviteredes til at diskutere for-

skellige fremtidsscenarier. Næste skridt i

samarbejdet er en klimakonference med

temaet ”Klimaændringer – fra erkendel-

se til tilpasning”, i Kalundborg den 26.

og 27. januar. Resultaterne fra scenarie-

værkstedet og klimakonferencen samt

efterfølgende omkostningsanalyser sæt-

tes til diskussion på et borgertopmøde i

Kalundborg i starten af 2011. På bag-

grund af borgertopmødet udarbejdes

konkrete langtidsplaner for Kalundborg-

området, der tager højde for klimaæn-

dringerne. Det er et væsentligt element i

BaltCICA projektet, at det skal medføre

politisk handlen.

Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted Metode: ScenarieværkstederProjekt er igangværende (se side 9)

Internationalt samarbejde og internationale projekter 2010EPTA formandsskabetDen 1. januar 2010 overtog Teknologirå-

det formandskabet for EPTA (European

Parliamentary Technology Assessment) –

et netværk af europæiske organisationer,

som udfører teknologivurdering for, og

som rådgiver nationale og regionale par-

lamenter om mulige sociale, økonomi-

ske og miljømæssige konsekvenser af nye

videnskaber og teknologier. Formandska-

bet, der løber frem til udgangen af 2010,

indebærer at afholde et 2-dages direktør-

møde i foråret samt at arrangere et bre-

dere netværksmøde og en konference i

efteråret.


Teknologirådet skal ifølge lovgrundlaget til-stræbe en tredeling af udgifterne til teknolo-givurdering, oplysning og administration. Udenfor denne tredeling holdes husleje og eksternt fi nansierede aktiviteter – det vil sige aktiviteter, der ikke er fi nansieret af den ordi-nære bevilling.

Rådets sekretariat brugte i 2009 knap 17 års-værk til den faste stab. Lønudgifter hertil er fordelt på de tre hovedposter samt eksternt fi nansierede aktiviteter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter ( journalister, oplægs-holdere, ordstyrere, studentermedhjælp m.m.) som betales indenfor de enkelte aktiviteter.

Teknologirådet har i budgettet for år 2010 af-sat 0,8 mio. kr. til restbudgetter på de aktive projekter, som er besluttet i 2009 eller tidli-gere.

Siden 2003 har Rådets bevilling været fal-dende og har nu en værdi på knap 65% af ni-veauet for år 2000. Det har betydet en halve-ring af den aktivitet, der er initieret af Rådet selv, og en tilsvarende vækst i den eksternt fi nansierede aktivitet.

AktiverMaterielle anlægsaktiver 187,564

Omsætningsaktiver 1,159,993

Eksterne projekter 1,301,587

Likvide beholdninger 2,413,369

5,062,513

PassiverGæld køb varer/tj.ydelser -402,548

Skyldige feriepenge -1,563,042

Anden kortfristet gæld -105,001

Mellemregningskonti -57,605

Hensættelser -622,000

Egenkapital -2,312,317

-5,062,513

Regnskab 2009Gns. 2005-2007 2008 2009

Til disposition 13.609.960 13.872.881 13.797.261

Tilskud fi nansloven 10.433.333 10.296.000 10.404.000

Overført fra tidligere år 3.098.338 3.464.812 3.338.296

Renter 78.289 112.069 54.965

Aktiviteter 11.507.236 11.017.169 11.213.015

Teknologivurdering 3.746.241 3.302.008 4.046.497

Vurderingsprojekter 1.701.256 1.076.936 1.662.670

Metodeudvikling 35.646 45.872 17.754

Projektgennemførsel, løn 2.009.340 2.179.199 2.366.074

Oplysning & Kommunikation 3.064.290 2.807.130 2.472.823

Lokaldebat 44.525 0 0

Rådgivnings-projekter 350.863 379.423 133.872

TeknologiDebat 481.907 423.943 369.752

Fra Rådet til Tinget 151.211 75.714 53.079

Emner/info-indsamling 146.355 82.183 79.095

International formidling 38.042 36.402 53.641

Internet WWW 106.541 93.627 121.420

Forlag 21.270 -8.120 6.630

Beretning 7.540 2.290 5.000

Oplysning, løn 1.716.037 1.721.668 1.650.333

Administration 3.578.336 3.469.096 3.503.189

Kontorhold 394.124 187.820 151.359

EDB 279.221 330.561 303.842

Drift, lokaler 404.224 448.880 407.896

Personale ex løn 213.036 231.384 178.558

Ferieforpligtelse 83.172 0 0

Bestyrelse 210.040 223.856 209.388

Repræsentantskab 35.391 38.429 42.893

Regnskab & revison 221.543 117.917 203.328

Administration, løn 1.737.586 1.890.248 2.005.925

Lokaler 926.051 1.013.196 1.055.838

Hensættelser 438.476 425.740 134.668

Ferieforpligtelse 138.476 125.740 134.668

Istandsættelse/fl ytning 300.000 300.000 0

Eksterntfi nansierede aktiviteter (637.736) -482.584 271.928

Overførsel til næste år 1.585.462 3.338.296 2.312.317

Overført budget til Igangv.projekter 1.233.333 1.550.000 821.622


TEKNOLOGIDEBAT.DK Er Teknologirådets magasin på

nettet. Teknologidebat udkommer

også i papirversion som kvartals-

blad. Abonnement er gratis. Tek-

nologidebat.dk sætter fokus på ak-

tuelle emner indenfor den tekno-

logiske verden. Teknologidebat.dk

indeholder altid et fokus – et tema

– der gennem en række sammen-

hængende artikler belyser en be-

stemt teknologisk problemstilling.

Teknologidebat har også en række

faste features som interviewserien

”Hvad mener du om...?” og artikel-

serien ”Ting vi har set i fremti-

den” om teknologiske begivenhe-

der, der enten har, eller vil, ændre

vores hverdag.

I 2009 har du kunne læse følgende

udgivelser på Teknologidebat.dk:

PODCASTS Podcast 2009 (Dl’s):

738 Lægeordineret heroin 501

501 Høring for Folketingets Sundhedsudvalg

om Fedme som samfundsproblem

451 Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene?

369 Høring om GDA mærket

348 Dansk energiforbrug i fremtiden

Nr. 1: ’

Teknologirådets årsberetning 2008’

Nr. 2:

’Du bestemmer selv’ – temanummer om

Teknologirådets oplysningskampagne

for folkeskoleelever om beskyttelse af

egne og andres personlige oplysninger

Nr. 3:

’Klima – et job for alle’ – temanummer

om Teknologirådets globale klima-

projekt World Wide Views on Global

Warming, hvor borgere kloden rundt

bliver spurgt om deres holdninger til

den globale opvarmning og klimapolitik

Nr. 4:

’Biometriske teknologier’ – temanum-

mer om Teknologirådets projekt:

Biometri – brug af biometriske teknolo-

gier i det danske samfund

00000000000000000

69888833374652109

86768333289018277

69888833374652109

86768333289018277

69888833374652109

67683332890182773

98888333746521098

6768azzsTRffx--6988

652109890976

86768333289018277

69888833374652109

HYPPIGST BESØGTE SIDER:Teknologirådet udvikler i stadigt større omfang

projekthjemmesider som supplement til rådets

forskellige projekter, en formidlingsform der

styrker temaerne og giver mulighed for bredere

oplysning og debat.

De hyppigst besøgte hjemmesider i 2009 var

(antal besøg):

5.626 Toxicology and Nanotechnology

3.737 World Wide Views on Global Warming

3.531 IT-sikkerhed på tværs af grænser

3.422 Potential for major public savings in

open source software

3.032 Integration af nydanskere på

arbejdsmarkedet – hvad skal der til?

Det er ikke kun de tilstedeværende tilhørere, der kan bli-

ve klogere, når Teknologirådet afholder høringer, konfe-

rencer og workshops. På rådets hjemmeside er det muligt

at downloade podcasts fra arrangementerne, der på den

måde kan nå ud til et bredere publikum. Lydfi lerne er at

fi nde på Rådets hjemmeside www. tekno.dk under fane-

bladet ”Oplysning og debat”

nr 1 marts 2010 udgivet af teknologirÅdet · rasmus Øjvind nielsen søren gram ulla holm...

Documents