nr. 15-4 december 2015

GIFFEN

foreningen af matematik-økonomer

matematisk institut aarhus universitet

Nr. 15-4 December 2015

2

GIFFEN December 2015, nr. 15-4

Leder

All I want for christmas - er selvfølgelig det nye nummer af Giffen!

Til lyden af bjældeklang og duften af julebag, takker dette års redaktion af med et brag af et

nummer. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en så dedikeret redaktion, med

så højt et niveau af journalistik og øje for hvad der virkelig er relevant for mat-øk’ere.

Vi kan denne gang bl.a. byde på tema om fordomme mellem handelshøjskolen og matema-

tisk institut, som både kan opleves via interview og gennem vores dybdegående og veludfør-

te undersøgelse med et præcist og veldokumenteret pointsystem. Mangler du derimod inspi-

ration til overspringshandlinger, så står vi klar med julepringshandlinger og en ny spænden-

de app til dig, og har du bare brug for at mindes julefrokosten, så genopfrisker vi den for dig.

God læselyst og glædelig jul

Ansvarshavende Chefredaktør

\Dea Dybboe (12)

3


Indhold i dette nummer

Forside 1

Leder 2

Indhold 3

Giffens redaktion 4

Generalforsamlingen 5

Word search 9

Julefrokosten 10

Giffen løser flygtningekrisen 12

Handelshøjskolen vs. Matematisk 14

Quiz 17

Portræt af en matematik-økonomi-studerende 18

Bulking season 20

Giffens protip of the day: Dyrk sport gennem Aarhus Universitetssport! 22

Nøgenlivets glæder 24

Julespringshandlinger 26

Til middag hos: Giffen 29

Månedens app 30

Sudoku 32

Kakuro 34

Paint by numbers 36

Brevkassen 37

Kalender 40

Op

lag

: 100

Foreningen af matematik-økonomers (MØF) formål er: at udbrede kendskabet til matematik-økonomi studiet. at knytte faglige og sociale kontakter mellem matematik-økonomer.

Dette formål søges blandt andet opnået ved: afholdelse af faglige arrangementer. udgivelse af foreningsbladet Giffen. at arrangere studieture. afholdelse af sociale sammenkomster.

http://home.imf.au.dk/moef

4


Giffens redaktion 2015

Forreste række, fra venstre mod højre:

Finansanalytiker, Lasse Linnet (13)

Livsstil & underholdning, Michela Bondo (13)

Ansvarshavende chefredaktør, Dea Dybboe (12)

Politisk kommentator, Jens Hansen (14)

Praktiserende chefredaktør, Jonathan Kofod (10)

Bagerste række, fra venstre mod højre:

Friluftsekspert, Asbjørn Snitkjær Meinhardt (14)

Sportsredaktion, Theis Balsby Graversen (11)

Kulturansvarlig, Morten Nielsen (11)

Den udsendte medarbejder:

Udenlandskorrespondent, Morten Biede (11)

5


Generalforsamlingen

- den 4. december 2015

Bestyrelsen stod for pebernødder og øl til alle

Dirigent: Jesper(10), som er tidligere bestyrelsesformand

Referat ansvarlig: Michela (13)

Beretning fra året der gik:

Bowlingarrangement i foråret

Karnevalsfest sammen med andre festforeninger. Herunder bl.a. TÅGEKAMMERET

Kroket turnering med efterfølgende fest

Sportsdag med kongespil

Studietur til Bruxelles

Oktoberfest

Billeder og kort gennemgang af ovenstående arrangementer

Gennemgang af regnskabet:

Mads (13), der i 2015 har været sekretær for MØF startede med at præsentere regnska-

bet for året 2015

Underskud især pga. julefrokosten sidste år, hvilket genereelt er kendetegnende

for julefrokosterne hvert år (håb/ønske om mindre underskud, efter dette års jule-

frokost)

Lille underskud på resten af festerne

Giffen-middag, hvor de fik tildelt 1000 kr. (juhuu) og studietursmiddag, hvor de

fik tildelt 1500 kr.

Næsten overskud på 2000 kr. efter årets karnevalsfest

Mads (12) og Steffen (13), der i året 2015 har været revisorer (Mads (12) for andet år i

træk) om regnskabet:

Generelt pænt regnskab, men dog nogle småting/små bemærkninger såsom

Manglende bilag

Manglende datoer og forkerte datoer

Mere detaljerede bilag i fremtiden

Lageret nedskrevet til 0 sidste år

Problem: købt mange Hoptimister for 3 år siden, men fremgår nu som ind-

tægt da en del af dem er blevet solgt til studietursgruppen

Meget pant på lageret, men er bogført – bør fremgå som kontantbeholdning

6


Træstamme optager det meste af pladsen i MØF rummet

Mads (13) skal lære at hæfte boner fast til papir

Hæftet 8 gange på midten

MØF har haft råd til at købe en tiger til 70 kr.

Udlæg fra MØF: gem bonen for at få pengene udbetalt

Bon udstedt 12/12 2014 og fået pengene tilbage 25/09-2015 (Stallone (12))

Anbefalinger til næste år:

Den nye bestyrelse bør tale om, hvad man skal gøre med lageret

Mere oprydning i bl.a. pant, alkohol og træstammer

Mindre GD (gammel dansk) - underskud på denne post

Bestyrelsen og revisorerne underskriver

Fastsættelse af kontingent:

50 kr. pt, selvom der hvert om er tale om, at det skal sættes op

Nye forslag:

50 kr., 75 kr. og 60 kr.

Afstemning om pris på kontingent:

Selvom bestyrelsen anbefaler en øgning, fortsætter det med at være 50 kr.

Meningen med medlemskab:

Arrangementer i form af fester, sportsdag, kroket, studietur, virksomhedsbesøg

Programudvalget:

Mathias (12) og Nicolai (13) forbliver i udvalget

Er med til at udvælge kurser

Studievejlederen også en del af udvalget

Mangler folk til at repræsentere OR og nationaløkonomi (specielt Natøk mangler)

Beskeden arbejdsbyrde, meget få møder (1 dette år)

Steffen (13) melder sig til OR

Vedtaget

Sidder sammen med forelæsere, Jan Pedersen, Klose, Elisa

Taler bl.a. om at det også kan påvirke, hvilke forelæsere, der underviser

Der er set eksempler på, at undervisere bliver valgt fra

Uddannelsesudvalget:

Christian (12)

Ser på kursusevalueringer

7


Mangler ny i stedet for Christian (12)

Planen er 4 møder årligt med mødevarighed på 1-1,5 time

Adnan (14) og Steffen (13) valgt ind

Indkomne forslag:

Dea (12) om studieturen:

Studietursgruppen foreslår, at man skifter mellem 2 (max 3) lande til udlandstu-

ren hvert andet år, hvor man kender virksomheder og kontakter

London og Frankfurt foreslås af studietursgruppen 2015

Ved forslag til nye byer:

Kræver at man har undersøgt landet og har ordentlig argumentation, der

kan fremlægges til generalforsamling

Man kan fremlægge undersøgte lande til bestyrelsen, i løbet af året

Stadig hvert andet år i København

Forslag om et register over tidligere kontakter i de forskellige virksomheder

Problemer med, at folk ikke altid længere arbejder i virksomhederne

Et sådan register er taget til efterretning

Register vedrørende legater findes

Afstemning:

Stor opbakning til dette forslag, så det er vedtaget

Bestyrelsen repræsenteret af Mette (13):

Forslag vedrørende et ekstra medlem til bestyrelsen, idet studiet er vokset

Forslaget lyder på et 6. medlem

I tilfælde af stemmelighed vil 1. suppleanten være den afgørende stemme

Afstemning omkring et 6. medlem:

Vedtaget med stor opbakning

Menig 2 vedtaget som ny titel til det 6. medlem, og skrives i vedtægterne

Valg:

6 nye bestyrelsesmedlemmer:

Katrine (15), Steffen (13), Jeppe (15), Benjamin (13), Katrine (14) , Laurids (14)

2 suppleanter

Ragnhild (15) bliver 1. suppleant, Adnan (14) melder sig som 2. suppleant

2 revisorer

Lasse (13) , Michela (13)

8


1 revisorsuppleant

Mads (12)

Studietursudvalg

Nuværende, der stiller op igen:

Dea (12), Katrine (12), Nanna (12), Alexander (14), Christian (12)

Nye, der melder sig:

Mette (12), Mads (13), Pernille (15) , Katrine (15) , Vibeke (13),

Sofie (13), Andreas (14), Jeppe (14), Oliver (13)

Giffen-redaktionen

Dea (12) melder sig (selvfølgelig) fortsat som redaktør

Gengangere fra den nuværende redaktion:

Dea (12), Michela (13), Lasse (13), Jens (14), Asbjørn (14)

Nye i redaktionen:

Katrine (14), Jeppe (14), Andreas (15), Oliver (14), Oliver (13),

Steffen (13), Anders (15), Cebrina (15), Rikke (15), Peter Emil (14),

Christian (12)

(Velkommen til jer)

Facca repræsentant

Der er ingen Facca repræsentant lige nu

Asbjørn (14) melder sig

Regnskab studieturen fremlagt af Maija (14):

Alle medvirkende har betalt 3300kr til turen

126 kroner i overskud efter turen

I legater er der hentet 30.000kr

Alle berettigede får 752 kr. tildelt i overskud og legatpenge

Kalkulerbar beretter:

Steffen (13) formand fortæller, at der mangler folk til at køre Kalkulerbar videre

Mangler folk til bestyrelsen. Man kan kontakte Steffen (13), hvis dette har inte-

resse

Den nye studievejleder præsenterer sig selv:

Mads T. Rødgaard (12)

Vejleder fra december 2015 og frem

\Michela (13) og Dea (12)

9


Wordsearch

Bibliotek Matlab SAS Stata Kridt

Uniparken Kage

MatKant Kollokvium Auditorium Udveksling Eksamen

Afleveringer Bachelorprojekt

Speciale Operationsanalyse

Fredagsbar Kalkulerbar

Giffen Studietur

Transitionssemigruppe Foldningssemigruppe

Transitionsmatrix Transitionskerne

Tilstand Stokastisk

Deterministisk Proces

Definition Matrix Kerne

Differentiere Integrere Lagrange Lebesgue

Sandsynlighedsfunktion

10


Julefrokosten

Efter generalforsamlingen, havde den gamle og den nye bestyrelse gjort klar til fest. Bordene

var dækket fornemt op og udstyret med en enkelt appetitvækker, i form af en lille skarp

snaps til hver. Dette var dog ikke de eneste snaps, der blev nydt den aften. Derudover var

der, i bedste julestemning, også pebernødder at finde rundt på bordene.

Omkring 115 sultne mat-øk’ere sad klar på deres pladser, da maden blev serveret. Det var en

3-retters menu, med de klassiske sild og fiskefileter, samt en god salat til forretten. Hoved-

retten var hamburgryg og brune kartofler med grønlangkål, suppleret med frikadeller. Til

dessert var der selvfølgelig ris-a-la-mande. Maden kunne skylles ned med både snaps, vin og

juleøl.

Den gamle bestyrelse havde forberedt en (fremragende) julequiz med julespørgsmål. Vinder-

ne blev ”Nisserne på loftet”, med Christian Bomholt (12) som Team Captain. I forbindelse

med julequizzen så vi formanden, næstformanden og sekretæren fra den nye bestyrelse, fin-

de en mandel i en lækker melblanding. Vi så den afgående bestyrelse udfordre skæbnen,

med vand eller snaps. Derudover kom der mange bud på hvordan et flot snefnug ser ud…

Vinderne fik præmier i form af juleslik, hvilket blev modtaget med blandede følelser. Dette

rettede den nye formand hurtigt op på, og tilbød en ”selfie med formanden”. Dette gjorde

underværker og alle var derefter tilfredse. Ud over underholdningen blev der traditionen tro

også sunget Wild Rover.

11


Folk var glade og mætte, da julemusikken blev skiftet ud til fordel for Cava, Sandstorm

”flute-edition” og Emil Stabils ”Allerede Is”. Dette nød dansegulvet godt af og ingen kunne

stå stille, af frygt for at fryse til is. Senere på aftenen var der dog ingen fare for at fryse til, da

varmen fra dansegulvet bredte sig til resten af lokalet og lokkede folk op i baren for ikke at

dehydrere. Rygtet går på, at graderne steg efter en meget kontroversiel dance-off mellem As-

bjørn (14) og vores allesammens Cava! Efter sigende blev der brugt dance-moves inspireret

af alt, lige fra standard latin, som set i Vild Med Dans, til Club Zenzyg og moderne dans!

Generelt var der rigtig godt gang i den, hele aftenen igennem. Hvis ikke man dansede, var

man oppe og prøve shotshjulet. Hvis køen var for lang, gik man i gang med et spil søm eller

en omgang beer-pong. Alt i alt en ganske udmærket fest!

Dette var desværre den sidste fest, fra den forhenværende bestyrelses side, men heldigvis

står en ny veloplagt bestyrelse klar til, at tage over og bære faklen videre. Vi håber de tager

ansvaret til sig og ønsker dem al held og lykke i deres betydningsfulde periode i embedet.

\Jens (14)

12


Giffen løser flygtningekrisen

Giffen er som bekendt ikke kun sat i verden, for at mat-øk'ere i ny og næ kan få sig et billigt

grin. Af og til må Giffen træde til, når vores politiske ledere ikke formår at leve op til deres

ansvar og løfte kollektivt for at løse et problem, der tydeligvis ikke kan løses på nationalt

niveau. Giffen har derfor i dette nummer tænkt sig at lægge den plan på bordet, som vores

politikere endnu ikke har offentliggjort. I stedet for ihærdigt at satse på et europæisk samar-

bejde, som effektivt ville kunne registrere bådflygtninge og få dem hurtigst muligt fordelt på

en forsvarlig facon blandt medlemslandene, har landene iblandt kørt solo og hver især prøvet

at afhjælpe problemet ved asylstramninger og sågar ved at bygge mure, hvilket jo tydeligvis

har vist sig som en fejlslået strategi. Europas politikere er med andre ord i vildrede og må

derfor antages at vente på Giffens reaktion på problemet.

Umiddelbart kan dette jo virke som en stor opgave - hvordan løser man et problem, som Eu-

ropa tilsyneladende ikke selv kan løse?

Som altid når man har et problem og skal lede efter et udgangspunkt for en løsning, må man

kigge på hvad South Park anbefaler. Her ledes tankerne naturligvis hurtigt hen på sæson elle-

ves afsnit syv "Night of the Living Homeless". For at citere beskrivelsen af afsnittet fra

SouthParkStudios:

"The number of homeless people in South Park increases day after day. While some see their

presence as an opportunity, others see a societal inequity that needs fixing. Most people are

content to simply ignore the indigent. However, ignoring the homeless becomes impossible

when their numbers become overwhelming and their lust for spare change becomes impos-

sible to control."

Analogen til vores problem er oplagt (læs: Syriske flygtninge kan sammenlignes med de

hjemløse i South Park afsnittet). Ligeledes ses det i South Park, hvordan nogen ser de nyes

tilstedeværelse som en mulighed, hvorimod andre simpelthen foretrækker bare at ignorere de

hjemløse (læs: vores politikere). I South Park afsnittet eskalerer problemet, idet nogle ind-

byggere, heriblandt Kyle, vælger at give de hjemløse småpenge, hvilket gør, at de hjemløse

ser en mulighed for at få flere småpenge, og således tiltrækker byen bare flere hjemløse med

tiden. South Park har som altid en løsning, hvilket er at lave en slagsang, som fortæller de

hjemløse, at de rent faktisk ville være bedre stillet, hvis de blot befandt sig et andet sted.

Løsningen er altså blot at sende Sorteper videre. Men det er jo netop det, som vores politike-

13


re i disse dage har forsøgt sig med, hvorfor man må antage, at politikerne også har forsøgt at

finde løsningen gennem South Park.

Så her står vi altså. De kan ikke tage hjem, de kan ikke alle sendes videre, og de kan ikke

alle blive her. Sikke noget rod. Heldigvis er udviklingen indenfor rumfart jo i hastig udvik-

ling, og snart kan vi sikkert alle bo på Mars, hvilket virker lovende. Så må vi bare håbe, at

Assad ikke også vælger at flytte med.

\Morten B. (11)

14


Handelshøjskolen vs. Matematisk

– den store test

Vi bliver smidt frem og tilbage mellem Handelshøjskolen og Matematisk Institut og vi ved

knap, hvor vi hører til længere. I starten var vi så sikre på, at vores hjem var på Matematisk

Institut, men hvad med nu?

Hvis I også er forvirrede og føler, at I mangler fodfæste, så læs med her, hvor vi giver vores

bud på, hvor vi hører til. Det skal bemærkes, at alle undersøgelser i testen selvfølgelig er helt

objektive og afspejler på ingen måde vores egne holdninger.

Vi har samlet en række vigtigt punkter, der er altafgørende for at få hverdagen til at fungere

optimalt. For hvem gider gå op ad flere trappetrin end højest nødvendigt? Ud fra disse punk-

ter kårer vi i hver runde en vinder, og tæller sammen til sidst.

Kantinen:

Matematisk kantine bliver gang på gang kåret, som den bedste kantine på Aarhus Universi-

tet, og dette er ikke uden grund! Kagestykkerne er jo enorme, hvorimod en automatkaffe på

Handelshøjskolen er nok til at ødelægge hele månedens madbudget, er det overskueligt at

købe sig en kop god kaffe i Matematisk kantine uden at blive ruineret. Desuden har Handels-

højskolen ikke Kantine-Jørgen til at give en et smil på læben, men vi har hørt, at deres da-

gens ret skulle være ret så lækker. Derfor kan der kun være en klar vinder her: Matematisk.

Trapper:

Med fare for at sidde fast i elevatorerne (vi taler af stor erfaring), må man på Matematisk

Institut se sig nødslået til, at vandre op og ned ad 10 km lange trapper dagligt. Dette både når

der skal hentes kaffe, som til vores store skuffelse er flyttet til 4. sal midlertidigt, og når op-

gaverne driller og instruktorkortet trækkes. Desuden er trapperne meget smalle, så man kan

hverken gå to personer ved siden af hinanden, og ofte opstår der kø når folk skal op og ned

på samme tid. Handelshøjskolen er fladere opbygget, og de fleste trappeture er overkomme-

lige, da de sjældent er længere end til 2. etage. Desuden er trapperne her så brede, at selv din

mor kan gå op og ned ad disse. Den klare vinder her bliver derfor: Handelshøjskolen.

Tavler:

Hvor er tavlerne på Handelshøjskolen? Jo, vi har da spottet en enkelt eller to i nogle af un-

dervisningslokalerne, men Lineær Algebra vil være 100 gange værre uden tavler til at øve

15


sig på. I eksamensperioderne er der tavlemangel på Matematisk, men det er intet i forhold til

den mangel, der er på Handelshøjskolen. Her bliver vinderen: Matematisk.

Arbejdspladser:

Vi (igen helt objektivt) har aldrig oplevet mangel på arbejdspladser på Handelshøjskolen,

men til gengæld skal man møde imens det stadig er mørkt for at få en plads enten i Matlab

eller Vandrehallen. (Vi giver skylden til alle dem, der læser jura og medicin, der åbenbart

synes Matematisk er ”the shit”). Om dette skyldes økonomerne arbejder mere hjemmefra

ved vi ikke, men løbet er i denne kategori tæt, da Handelshøjskolen som testen ovenfor fast-

lagte, har mangel på tavler. Vi vurderer her, at denne bullet ender uafgjort, men det er værd

at bemærke, at man på Handelshøjskolen kan sidde nær et vindue, uden at opleve træk med

forkølelse som følge.

Level of coolness:

Handelshøjskolen kræver en hvis standard. Der er en uskreven regel om, at alle går i skjorte

og bruger mindst 30 minutter hver morgen på håret. På matematisk kan man stå op 30 minut-

ter før timerne begynder, og så længe man har husket at vende trøjen rigtigt og at bukserne

skal på underkroppen, gør det ingen forskel om ens strømper nu lige er ens eller ej. Tutor t-

shirten fra forrige år går også stadig rent hjem hos mange matematikere. Vi følger os altid

underdressed på Handelshøjskolen, uanset hvor meget tid vi bruger. Selv når det regner, tør

man knap ankomme i regnbukser, da dette er ”so last year” (børnehave year). De høje stan-

darder gør dog også, at der er massere af flotte piger på gangene. Dog står Matematisk som

vinder, da Matøk’ere på matematisk næsten er overdressed i forhold til mange andre på insti-

tuttet – og det kan vi lide! Desuden er det næsten ulovligt, at medbringe en Star Wars kop på

Handelshøjskolen…

Placering:

Dette er en af de sværeste punkter. Matematisk ligger tæt på Unipizza, hvilket vi har haft

stor glæde af mange sene aftener, men eftersom de bringer ud, er vi ikke sikre på, at dette er

argument nok til at vinde. Handelshøjskolen ligger tæt på Botanisk have om sommeren, og

der er gode boldbaner til fodbold. Desuden ligger det tæt på Michelas lejlighed (som sagt

helt objektiv artikel), og de 5 minutter længere om morgenen slash 5 minutter kortere om

eftermiddagen gør underværker. Dog må Matematisk med sin placering centralt i uniparken

vinde, da det gør det nemt at komme rundt til alle fredagsbarerne. Vinderen bliver derfor:

Matematisk.

16


Hygge:

På handelshøjskolen er alting så nyt. Rummene er store og der er glasfacader alle vegne,

hvilket er flot! Ingen tvivl om dette. Men matematisk har dog sin charme, med de gamle gule

murstensvægge og de smukke, store i træer i uniparken ude foran vinduerne. Især på mørke

vintermorgener, er der nu bare utrolig hyggeligt på matematisk. Og hvis man mangler endnu

mere hygge, anbefaler vi sofaerne rundt omkring på instituttet. Vinderen bliver derfor: Mate-

matisk. Dog har vi en lille bøn om, at de små forelæsningslokaler på D gangen engang bliver

renoveret.

Piger:

Mat-Øk studiet givet et godt bidrag til piger på Matematisk, men det er bare ikke helt nok, da

der på Handelshøjskolen vrimler med piger. Et godt råd til drengene lyder derfor på: Tag fag

på Handelshøjskolen, hvis I er til den slags. Og vinderen bliver derfor her: Handelshøjsko-

len.

Sandaler:

Der er vist ikke så meget at sige… Handelshøjskolen vinder. Det er bare ikke i orden at have

strømper på i sandaler, uanset hvor mange matematikere, der prøver at gøre det til højeste

mode.

\Lasse (13) og Michela (13)

Matematisk Institut Handelshøjskolen

Kantinen X

Trapper X

Arbejdspladser X X

Level of coolness X

Placering X

Hygge X

Piger X

Sandaler X

17


Quiz – hvor godt kender du matematik?

Kan du gætte, hvor billederne er taget på matematik.

Hvis ikke det kan lade sig gøre ud fra det første billede, så kan du søge hjælp på side 39,

hvor det samme motiv er fanget på billedet, dog med en længere distance mellem linse og

motiv.

1: 2:

3: 4:

5: 6:

7: 8:

\Theis (11)

18


I nyhedsbrevet til studerende ved ST, bragte universitetet den 9. november et (fremragende)

lokalt interview, med vores egen Jonathan Kofod (10). Hvis du endnu ikke har fået det læst,

giver vi dig her muligheden:

Portræt af en matematik-økonomi-

studerende

I denne måned har Jonathan Kofod, der skriver speciale, givet os svar på fordomme og myter

om matematik-økonomerne, og Bo Thomas Michelsen har visualiseret fordommene for os.

Er det rigtigt, at I er nogle business-typer, der i virkeligheden gerne ville have gået på

BSS?

Det er bestemt ikke sandt. De fleste matematik-økonomer syntes faktisk ikke rigtig om at tage

den lange tur ned på BSS. Til dels fordi vi ikke gider transportere os så langt, og til dels for-

di kurserne på BSS ikke er så (matematisk) teoretiske, som de kurser vi er vant til på Mate-

matisk Institut. Der er for meget snak til forelæsningerne og knap så meget matematisk guf.

Der er selvfølgelig dem, som starter på matematik-økonomi-uddannelsen med troen på, at

det er ligesom økonomi-uddannelsen. De vil tage fejl og ende nede på BSS.

Er det rigtigt, at alle pigerne på studiet går i stilletter, og alle drengene går i spidse

sko?

Det er måske en lidt overdreven påstand, men der er en vis grad af sandhed i den. Man kan

godt finde drenge på matematik-økonomi, som nærmest kun går i skjorte til hverdag, men

19


spidse sko er måske så meget sagt. Generelt set gælder der nok, at den gennemsnitlige mat-

øk’er går noget pænere klædt end den gennemsnitlige studerende på Matematisk Institut.

Er det rigtigt, at I er skabsrevisorer, der har pensionsopsparinger, selv om I er på SU?

For en mat-øk’er er driftsøkonomi (altså regnskabsregning) lidt ligesom vand er for en kat.

Vi kan ikke lide det! Vi prøver at undgå det i allerhøjeste grad, og kæmper os igennem de 10

ECTS, vi bliver udsat for på vores første semester. Så skabsrevisorer – nej!

Er det rigtigt, at I i virkeligheden er matematikere, men I bare ikke vil være gymnasie-

lærere?

Her kunne der muligvis også godt være en vis grad af sandhed. Hvis man spørger en nystar-

tet mat-øk’er, hvorfor han/hun er startet på matematik-økonomi, vil mange sige, at de var

vilde med matematik i gymnasiet, men ikke gad læse ren matematik, da det alligevel var for

nørdet.

Når vi snakker med en økonom, gør vi meget ud af at fortælle, at det altså er matematik-

økonomi, vi læser på Matematisk Institut, da vi er meget stolte af det høje matematiske ni-

veau. Omvendt gælder der nok desværre også, at når vi er i byen og skal score damer, så

læser vi bare ren økonomi, da det er noget mindre nørdet.

Er det rigtigt, at I alle sammen er målrettede talnørder, der går rundt med lommereg-

nere i baglommen?

Mit indtryk af mat-øk’ere er, at vi er rigtig glade for vores lommeregner, i hvert fald på de

første år af studiet, hvilket ikke er tilfældet ved matematik-studerende, som oftest er rimelig

skarpe til at lave hovedregning såsom: reducere udtryk, integrere, differentiere osv. Vi mat-

øk’ere er nok noget hurtigere til at gribe lommeregneren – hvilket i den grad bider os i må-

sen senere på studiet.

Så for at summere op:

En Mat-øk’er er måske lidt mere klassens frække dreng, som hverken er helt matematiker

eller helt økonom, men som kan tilnærme sig den ene eller den anden uddannelse, alt efter

interesse. På kandidaten kan vi enten vælge en noget mere matematisk retning, en noget me-

re økonomisk retning, eller blive i den gyldne mellemvej (hvor vi har det bedst). Derfor er

det nok muligt for hvert udsagn ovenfor at finde en mat-øk’er, som føler at udsagnet passer

på dem, fordi vi kan spænde over så bredt et felt. DOG på nær den med skabsrevisorer, det

er ikke noget for os.

\Giffen

20


Bulking season (Supplement til Fitness Hold Part 1 & 2)

Nu har den dynamiske duo, i form af Jens og Asbjørn (14), efterhånden været igennem di-

verse hold Fitness World har at byde på. Men som mange nok ved, er det ikke kun træning

der har betydning for ens resultater. Kosten har nemlig også stor relevans, for om man når

”the next level” som den dynamiske duo arbejder benhårdt efter! Efter lang tids research på

det store internet, og specielt på diverse helse- og bodybuilder-fora, er vi kommet frem til, at

der er et meget populært koncept, kaldet ”bulking”. Dette anvendes især her i vinterperioden,

hvor der alligevel er lange udsigter til sommer, sol og strand. Konceptet er i sig selv enkelt,

spis, spis og spis. Nogen insisterer på at man spiser bestemte ting, andre insisterer bare på at

man spiser nok. Vi har tilegnet os gruppen af sidstnævnte, og går efter at få rigeligt med ka-

lorier, og også gerne godt med proteiner, om end det er i form af kød eller bønner er irrele-

vant.

Så vores mission denne gang, er at finde ud af hvor de bedste muligheder for at bulke er, her

på Aarhus Universitet, og i vores stræben på at få svar på dette, har vi selv afprøvet 3 for-

skellige kantiner, udover matematisk, som ligger inden for rimelig afstand.

Indtil videre har favoritten været en selvdøbt ”MØK-burger” nede fra matematisk kantine,

der består af en bolle (valgfri variant), lun leverpostej med rødkål ovenpå, og til sidst en fri-

kadelle. Denne vidunderlige kaloriebombe fås til en overkommelig pris, der afhænger af

kantinedamens humør, samt om man formår at

skjule leverpostejen under rødkålen. Efter at have

spist en sådan godte vil man muligvis opleve, at

man får en let trykken i brystet, dette er en del af

oplevelsen, og vil gå over kort efter. Hvis ikke, så

henvend dig på skadestuen, da du muligvis har fået

en blodprop. Vi beklager at den ikke er særlig ven-

lig overfor folk der ikke spiser svinekød, til dem

kan en bolle med tunmousse anbefales.

Den første kantine, uden for de vante rammer i ma-

tematisk kantine, var fysisk kantine. Og så var det

alligevel ikke helt uvante rammer, da fysisk kanti-

ne er en del af matematisk kantine og derfor har

21


præcis samme mad. Til gengæld er det Aarhus’ bedste udsigt (på en delt førsteplads med

ARoS), og det er derfor et oplagt sted, at invitere en date på spisen, hvis man er til sådan no-

get. Dog skal man tage sig i agt, da priserne godt kan overraske, og desværre ikke på den

gode måde. Her blev det til en pastaret med et flot lille stykke laks, til den nette sum af 54 kr.

Dette var velsmagende, men kunne fås i matematisk kantine til omkring 35 kr. Men man be-

taler selvfølgelig også for den eksklusive beliggenhed.

Dernæst bevægede vi os lidt videre mod kemisk kantine. Dejligt sted. Turen derhen kan kla-

res på cirka 5 minutter fra matematisk. Her var der en anden eksotisk menu, og vi fik mulig-

hed for at føle os rigtig sunde, da man kunne få et vitaminshot med gurkemeje og ingefær, en

lettere stærk herlighed, der holder sygdom væk i en måneds tid. Derudover var der en række

herlige salater, blandt andet en grønkålssalat, og coleslaw. Generelt set var der mange for-

skellige retter. Men vær agtsom, jo flere forskellige ting man tager, desto mere betaler man,

som vi kender det fra matematisk. Igen en pricy, men god kulinarisk oplevelse.

Til sidst tog vi lidt længere væk, og bevægede os over

i studenterhuset, hvor man fik god mulighed for at føle

sig ung, da det var et undertal af studerende der be-

fandt sig der. Men maden var ganske fornuftig, og

man kunne få en fin rustik ret til cirka 35 kroner. De er

dog snu, og har væsentligt mindre tallerkener derover,

så man ikke kan fylde så meget på.

Efter at have spist i studenterhuset, har man den fanta-

stiske mulighed for at gå ned i deres kælder, og nyde

en kold pils, og spille et brætspil (lige inden man skal

over at træne selvfølgelig). Her kan man vælge imel-

lem et utal af øl (dog stadig en endelig mængde). En

kold Tuborg koster en 20’er og så er betingelserne for

en god fordøjelse på sit absolut højeste.

\Jens(14) og Asbjørn (14)

22


Giffens protip of the day: Dyrk sport gennem

Aarhus Universitetssport!

Torsdage fra 3 til 4. For mange betyder dette tidspunkt nok ikke meget. "Der har jeg jo fore-

læsning", eller "der bager jeg normalt kage", vil mange nok tænke. Men for nogle mat-øk'ere

med venner, er dette tidspunkt faktisk nærmest helligt. Det er nemlig her vi mødes efter en

lang og strabadserende uge, for at få svedt i gennem og udfoldet vores inde Michael Laudrup

i venners lag, med efterfølgende bad, hvilket jo er en rigtig "bonding experience". Nærmere

bestemt spiller vi her indendørs fodbold i en times tid, i en lille hal på Nørre Boulevard. Det

optimale antal er 8, men lidt fra eller til gør ikke det store. Der er ikke mange regler, men de

få der er, skal følges. Èn mand over midten i klassisk indendørs forstand, og naturligvis

dømmes frispark hvis bolden rører loftet eller væggen, i en given højde. Dog har vi normal-

vis ingen overtrækstrøjer til at definere de to hold, hvilket jo godt kan besværliggøre tingene

lidt. Dette er dog ikke det helt store problem - tænk blot på folkeskolens gennemførte kaos af

børn, der alligevel altid var udemærket klar over, hvem der var på hvilket hold. Der er for-

skellige løsninger, eksempelvis kan der tit findes 4 med blå Adidas Spezial på (den eneste

rigtige indendørs sko, red.). Således er man i gang, og som i folkeskolen er opvarmning ikke

en del af ritualet (man spiller sig varm, hvilket jo er den bedste opvarmning). Der er plads til

alle, men hallens størrelse inviterer så absolut til kælen og nænsom behandling af bolden.

Altid tæt på foden, altid klar over hvor ens modstandere og medspillere befinder sig. Nogle

foretrækker intense driblinger, mens andre er mere til den klassiske "tæmning og aflevering"

approach. Begge dele er meget effektive, hvis udført rigtigt. Mål bliver der scoret masser af,

og tilmed af og til nogle ret lækre af slagsen. Mange forsøger sig med loppet, mens erfarne

indendørs spillere jo nok vil medgive, at håndbold metoden med spil frem og tilbage i kæden

indtil en oplagt mulighed viser sig, oftest er den mest effektive.

Alt dette vækker jo nok en vis interesse. Og det er der heldigvis råd for! Lejen af hallen fore-

går nemlig gennem Aarhus Universitetssport og er til en særdeles favorabel pris, som alle

studerende kan benytte sig af. Vi har således betalt rundt regnet 1400 kroner for at spille

hver uge fra november og helt frem til sommer. Eneste ulempe er at Aarhus Universitets-

sport (AUS) ofte kan være lidt tunge at danse med, hvad angår respons tider. Her gælder det

bare om at være vedholdende, for at få sin sag igennem. Og dette begrænser sig jo ikke bare

til fodbold. Alt sport man kan tænke på i en hal er således muligt, og AUS råder tilmed over

et væld af forskellige haller, som man har mulighed for at booke.

23


Hermed er opfordringen til selv at tage initiativ og få sved på panden givet videre! Man kan

se de forskellige haller og finde ledige tider ved at besøge følgende link:

http://foreningsportalen.aarhus.dk/netinterbook/

\Morten B. (11)

24


Nøgenlivets glæder

- Scener fra et moderne vikingeliv

”Må jeg godt hælde vand på?” spørger en ældre dame kækt, hvorefter der svares samtykken-

de i den store tårnsauna. Det til trods for at de fleste er velvidende om, at temperaturen der-

med vil stige til snart ulidelige højder. Scenen er Jomsborg - den gamle vinterbadeklub

smukt beliggende for foden af Riis Skov med en fornem udsigt til Djursland, Samsø og det

vel nok mest hippe kvarter i Aarhus, nemlig ”Aarhus Ø”, der lyser så smukt op i månens

skær ved aftentid.

Medens de fleste akklimatiserer sig til den øgede luftfugtighed, falder snakken på de flotte

skonnerter1 der befinder sig umiddelbart ud for træbådehavnen. En bemærkning om Slaget

På Reden fører til en længere forelæsning af en persona, der virker kyndig ud i dansk uden-

rigspolitik gennem både det 18. og 19. århundrede.

“Har du nogensinde tænkt over, at Orions højre skulder er rød, mens den venstre lyser blåt?”

lyder spørgsmålet i de iskolde bølger, mens to raske drenge kæmper sig prustende på tværs

af bassinet mellem den Permanentes badebroer. Vi befinder os til fuldmåneaften en onsdag i

november. Inden svømmeturen har de i fællesskab nydt varm suppe i messen2, mens en pen-

sioneret overlæge berettede om sit ophold i Diskobugten i det vestlige Grønland. En storslået

beretning om et liv på komfortabel afstand af luftige begreber som Sigma-algebraer, Epsilon

-delta-argumenter og matkant-åbningstider. Derudover er der i dagens anledning tændt for

projektørerne i vandet, hvilket nærmest skaber en lagune-agtig mytisk atmosfære, der leder

tankerne hen på 00’er klassikeren ”The Beach”3 med Leo DiCap i hovedrollen.

25


”Er det ikke, der hvor alle bader nøgne?” er et spørgsmål som man ofte bliver konfronteret

med, når man spiller ”jeg er vinterbader”-kortet i sociale sammenhænge. Det korte svar er jo.

En tilføjelse hertil kunne være, at det måske lidt overraskende føles meget naturligt. Det er

sågar en dejlig fornemmelse, at sidde 25+ nøgne mennesker i alle aldre tætpakket i en sauna,

kæmpende mod de ekstreme temperatursving kroppen udsættes for over kort tid. Her er alle

lige, og i en tid med stadig stigende opmærksomhed omkring smarte bukser, lyseblå skjorter

og LinkedIn-profiler er det bare forfriskende at kunne smide alt (så at sige).

Hvis noget af det ovenstående på nogen vis virker tiltalende, har vi i Giffen-regi valgt at sø-

sætte et start-up projekt ved navn ”Først sø, så hav”, hvor vi hver anden fredag fra 15-16 vil

gå i vandet i Unisøen, som Gud har skabt os. Under parolen ”man skal kravle før man gå” er

dette den optimale forberedelse til en karriere som Jomsborg-viking, og vi håber at se mange

til første træning efterfulgt af Kantine-Jørgens kartoffelsuppe fredag d. 1/1 – 16. Vi vil heref-

ter fortsætte traditionen året ud. Ved opmøde første gang er tilmelding til de kommende træ-

ninger bindende. Sign-up foregår på Giffens Facebook-væg.

\Carsten (11) og Morten (11) ————————————————-

1. En betegnelse for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master

2. Klubhuset

3. Ej at forveksle med The Island, der som bekendt er med halvdanskeren Scarlett Johansson

26


Julespringshandlinger

”Det’ sørme – det’ sandt – december. Den dejligste måned i nissernes land!” – Men så san-

delig også i vores land! Det er snart jul. Vi skal snart have gaver. Hygge med familien. Se

julekalender. Spise pebernødder. Vi har allerede fået et ordentligt lag sne én gang, og med

nutidens globale opvarmning og dermed vildere vejr, ja så varer vinteren nok til ultimo april.

Om ikke andet så varer julen helt til påske. Siger de. Men uanset nok så mange fine ord, så

kommer vi ikke uden om sandheden. Sandheden at dette er en kold tid, med en stalker-

mørke forfølgende over os, fra vi møder ind på uni til vi tager derfra igen, og folket, naboen,

rumboen, ja selv den almindelige danske borger, bliver besat af en overdrevent manisk hung-

ren efter risengrød, så dét pludselig bliver vanlig spise, og tilmed en typisk anvendt ingredi-

ens i noget så forfærdelig som en risalamande, hvor folk leder efter mandlen udelukkende

fordi det er den eneste ingrediens, der smager godt i den ret! Men så er der jo mandelgave…

Og kirsebærsovsen tog alligevel det værste af smagen. Og hvem kan ikke lide smør? Risen-

grøden bliver jo blot en undskyldning for, at indtage det vi alle virkelig vil have. Smør. Lige-

som pommes frites er det for ketchup, og chips er det for dip, alle de andre måneder af året.

Nej selvom vinterdepressionen banker på, med sine humørsvingninger og spiseforstyrrelser,

så er dette en glædens tid. Som Bernhard Severin Ingemann beskrev det i 1839: ”Julen har

bragt velsignet bud. Nu glædes gamle og unge”. Såvel gamle som unge glædes og dette er

der en grund til. Der åbner sig nemlig vitterlig mange nye muligheder op i december. Førhen

brugte vi overspringshandlinger til at få ordnet ting som vasketøjet, opvasken, rengøringen,

den aflevering man burde kigge på, selvom man har godkendte nok, ringe til søskendeflok-

ken og blive opdateret på de gamle, ringe til de gamle, løbe en tur, cykle en tur, løbe en lang

tur så den tæller for to, skrive et brev til bedstefor-

ældrene, verificere noget af alt det Klaus Thomsen

opfordrer til, løse en sudoku, tjekke om denne inte-

ressante talfølge konvergerer, gøre lidt ekstra ud af

aftensmaden, bage en kage, stå tidligt op for at se

solopgangen. Ja mulighederne var mange allerede

inden vi ramte december, men nu… nu er det jo en

helt ny verden!

Det er noget der går generationer tilbage. Som vi kunne se havde Ingemann allerede fanget

den tilbage i 1839. Dengang var det nok mere væltepeteren frem for bilen der trængte et skift

Overspringshandling: substantiv, fælleskøn.

Betydning

mindre væsentlig handling som man udfører for at ud-sætte eller undgå det man egentlig burde eller har sat sig for Kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=overspringshandling

27


til vinterdæk, men som vi alle ved er overspringshandlinger ikke bundet på nogen tidsalder.

De forholder sig moderne, og følger med tiden. Det har de altid gjort og det vil de blive ved

med. Dette vidste B. S. Ingemann så udmærket godt.

”Det velsignede bud” Ingemann snakker om er selvfølgelig julespringshandlingerne. Her i

december-tiden er de sædvanlige overspringshandlinger ofte krydret med så meget jul, at en

ny definition har været nødvendig. Deraf: julespringshandlinger.

En af mine favoritter i flokken er, at se julekalender. Vi ved det er til en yngre målgruppe

end os, men alligevel. Det giver tivertifald en god julestemning når Bamse drager ud på sin

julerejse. Hvorfor DR1 vælger at deviate fra en succes kan nærmest kun skyldes, at licensen

får dem til at hvile på laurbæerne. Det virker i hvert fald ikke særlig seertalsoptimerende at

sende ”Absalons Hemmelighed”. Igen.

En anden mulighed som er meget udbredt er at bage pebernødder, vaniljekranse, klejner,

brunkager eller andre bagesager. Især hvis bagværket medbringes til forelæsningerne! Dette

spreder en ualmindeligt god julestemning og kan kun anbefales.

En tredje julespringshandling er, at

tage en julelur.

En fjerde mulighed er at lave jule-

slik. Mange steder hygges der med

julekonfekt og marcipan i valgfrie

farver.

En femte at spise al den hjemmela-

vede juleslik. Især mors altid tilba-

gevendende, appetitvækkende, juleessentielle udgave af en marcipan-nougat roulade, fletter

mit julehjerte lige som det skal flettes. Arrgmen den smager så godt! (True story).

Her er blot forklaret et par af alle de julespringshandlinger der bliver brugt i dagligdagens

decemberdage. Du kender sikkert selv til mange af de resterende, men hvis ikke så er det

bare at komme i gang med at vaske juletøjet, tage juleopvasken, ordne julerengøringen, købe

julegaverne, pakke julegaverne ind, lave et juleopkald til familie og venner, lege drillenisse,

løbe en juletur, lave julemaden, fælde juletræet, pynte op til jul i lejligheden eller se en jule-

film.

28


Det er vigtigt at pointere at overspringshandlinger ikke er farlige. Mange af tingene er jo

ting, der skal ordnes alligevel. Bare man når de ting man har sat sig for, så kan og bør over-

springshandlinger bruges i et så vidt omfang som muligt! Man er dog mest udsat i december-

tiden. Med eksamen hængende over hovedet og alle de nyligt opdukkede julespringshandlin-

ger, så er man i fare for at spørge sig selv: ”Er mit liv bare en stor julespringshandling? Hvad

skal jeg dog gøre?”

Så husk blot Ingemanns læresætning ”Du fattige spurv! Flyv ned fra tag med duen til julegil-

de!”. Det er ikke for sjov december er fyldt med julegodter. Det er simpelthen bragt til ver-

den for at tackle det høje stressniveau forårsaget af alle julespringshandlingerne. Vær den

fattige spurv! Flyv ned fra det tag! Gør nu noget crazy! Og spis det juleslik! – Det er det ene-

ste rigtige.

\Jens (14)

29


Til middag hos: Giffen

Årets Giffen højdepunkt fandt sted torsdag d. 19. november med – når vi nu selv skal sige

det – verdens bedste middag! Der var hverken mangel på mad eller underholdning, hvor 14’-

erne løb af med sejren i den spændende Jeopardy finale, dog skarpt efterfuldt af 13’erne

(hæhæ). Aftenen startede med kolde øl og Mario kart. Nedenfor har vi skitseret aftenens for-

løb i detaljer til jer læsere.

Placering:

Hos Dea, der var sød at lægge lejlighed til festlighederne.

Middag:

Forretten bestod af lakseroulade med en rouladebund la-

vet på spinat. Hertil en let salat og ciabattabrød. Selvføl-

gelig serveret med forhandlerens absolut bedste hvidvin.

Hovedretten bestod af flødekartofler og 3 kg oksecuvette serveret med en broccolisalat

og forhandlerens bedste rødvin.

Desserten bestod af hjemmelavet cheesecake.

Al maden var selvfølgelig hjemmelavet, og dette af Dea (12) og Michela (13). Det er

lige før, at de selv havde slagtet koen og fanget laksen.

Underholdning:

Jeopardy med Jonathan (10) som vært. Kategorierne bestod af: Vigtig viden ligegyldig

info; Jul, jul, jul; Kend din krop; Julekalender; Året der gik; Mig det er bare mig, hvor

sidstnævnte kategori fx omhandlede svar som: Jonathans fødselsvægt (med spørgsmå-

let: hvad er 4 oksecuvetter – altså 6kg. Vi gentager: 6kg!!!). Holdnavnene var efter år-

gang, dog med Dea(12) på hold 11. Hver hold skulle sige hhv. 14, 13 eller 11 når de

ville svare, hvilket resulterede i, at Biede(11) præsterede at råbe både ”HVAD ER 11”

og ”JUL” i stedet og han resulterede desuden i store pointtab for 11’erne. Højdepunk-

tet var dog, at Jonathan måtte bruge lommeregner for at tælle pointene sammen.

Lynet(14) havde medbragt spillet Avalon, der løftede stemningen til nye højder, når

Merlin (Murlock jvf. Jonathan, der nok har spillet for meget HearthStone på det sidste)

skulle afsløres.

Vi giver aftenen:

5/5 stjerner for værtsskab 5/5 stjerner for maden 5/5 stjerner for underholdningen

\Lasse(13) og Michela(13)

30


Månedens app

Navn: Jodel.

Pris: Gratis.

I denne måned vil Giffen gerne anbefale appen

Jodel. Jodel går i sin enkelthed ud på, at man

som bruger lægger statusopdateringer op, og så

kan andre brugere så upvote eller downvote

statusopdateringen, hvorefter man får karma alt

efter hvor mange votes man får. Der er dog en

twist ved det, og det er at alt der bliver lagt op

derinde er fuldstændig anonymt! Det betyder

altså at indholdet der bliver lagt op er mere ær-

ligt, skørt, sjovt og/eller klamt end det, som

bliver lagt på inde på f.eks Facebook. Et ek-

sempel, som undertegnede læste og fandt særdeles sjovt for nogle uger siden kommer her:

”Fik et match på tinder i eftermiddags, og aftalte med hende at hun skulle komme over til

Netflix & Chill. Da min dørklokke ringer er det Jabba the Hutt som står uden foran døren...

Bollede hende alligevel! #TykkeMisserSkalOgsåHaTisser”.

Sådan et opslag vil man ikke finde andre steder, og det er det smukke ved Jodel. Man kan

hurtigt komme til at bruge mange minutter derinde på at læse alle de skøre opslag, og selv

komme med skæve tanker, som man ellers ikke kan dele med nogen. Jodel søger også efter

hvor i landet du befinder dig, så du kun ser opslag fra andre som også er i fx Aarhus. Her på

Giffen redaktionen vil vi anbefale alle, at hente denne sjove app ned og begynde og poste løs

derinde. Det er i hvert fald en god overspringshandling til forelæsningen eller til eksamens-

læsningen.

\Jonathan (10)

31


32


Spilleregler: Sudoku

Standardspillet

Et standard sudoku-spil består af 9x9 felter, som er grupperet i ni blokke som hver indehol-

der 3x3 felter. En sudoku kan også deles ind i 9 rækker og 9 kolonner der også hver indehol-

der 9 felter. I hver række, kolonne og 3x3 blok må hvert af tallene 1-9 være til stede én gang.

Nogle felter indeholder allerede tal, ledetråde, andre er tomme.

Målet med spillet er at fylde de tomme felter ud, således at hver kolonne, række og 3x3 inde-

holder hvert af tallene 1-9 nøjagtig én gang.

1. En sudoku må have en unik løsning

2. Man må kunne nå løsningen ved hjælp af logik og uden at gætte.

33


Sudoku 3x3

Nem

Svær

34


Kakuro: Spillets gang

Kakuro er en tal-krydsogtværs, som må indeholde tallene 1-9. Hvert tal må højest forekom-

me én gang, i hver række og hver søjle, dvs. 4=1+3, men ikke 2+2. Tallene i kakuroen mar-

kerer summen af hver række og søjle.

Let

35


Kakuro

Medium

Svær

36


Paint by numbers

37


Brevkassen

Giffens brevkasse er stedet hvor forundrede møk’er får svar, på alle hverdagens uforklarlig-

heder. Der er intet spørgsmål for stort, for småt, for komplekst eller underligt. Vi står klar til

at grave så dybt det kræves og vi går hele vejen for, at I kan få tilfredsstillende svar. Send

jeres spørgsmål til [email protected].

Da vi i denne udgave ikke har modtaget et eneste spørgsmål, har vi valgt at bringe et af de

gode gamle breve, som i sin udgave af Giffen, blev valgt til månedens spørgsmål.

Kære Giffens brevkasse

Kan I redegøre for kausaliteten vedrørende (nogle) datalogers spisevaner under forelæsnin-

ger?

Bliver man datalog, forbi man godt kan lide at spise en othellolagkage kun tre personer eller

alene kværner to poser nachos med salsa, dip og to dåser Pepsi Max under én forelæsning,

eller får man disse forelæsningsspisevaner af at være datalog?

En undrende mat-øk'er

Et særdeles interessant spørgsmål, som jo når næsten filosofiske dybder. Man kunne stille

spørgsmålet op som følger: Dårlige spisevaner => datalogistudiet?, dårlige spisevaner <=

datalogistudiet? eller måske endda dårlige spisevaner <=> datalogistudiet? Første påstand

kan afkræftes idet negationen ikke er sand (ikke datalogistuderende => ikke dårlige spiseva-

ner) idet flere med dårlige spisevaner er observeret udenfor dette studium. Dermed er bi-

implikationen også afskrevet som et sandt udsagn. Vi har nu tilbage at undersøge om datalo-

gistudiet => dårlige spisevaner. Og her mener Giffen-redaktionen at kunne bekræfte teorien,

idet der ikke findes én eneste datalog med gode spisevaner (vi har skam belæg for denne på-

stand og data kan findes et sted i et skab, et sted på B4-gangen)... Kausaliteten er som følger:

en relativt stor del af de studerende på datalogi bliver optaget direkte fra LAN-parties hvor,

som alle bekendt, den eneste kilde til næring er citron-halvmåner og cola. Denne energirige

kost kommer til at stå som "the cool guy's way of life" og bliver derfor et ideal. Der er sim-

pelthen tale om en kultur, hvor de få bliver trukket ned i othello-sumpen af de mange. På

samme måde ses det for eksempel også på jura, hvor stiletter også bliver en del af uniformen

i løbet af kort tid. Redaktionen håber at dette forklarer sammenhængen, og at den undrende

mat-øk'er ikke længere undres (over dette).

Hilsen Giffen

38


Løsninger

Sudoku Let Svær

Kakuro

Medium Svær

Let

39


Svar til quizzen

1: 2:

3: 4:

5: 6:

7: 8:

Kalender

Som en service giver Giffen dig et overblik over, hvad der sker. Her er en kalender med mange af de begivenheder, der er relevante for dig som MØK’er. Der tages forbehold for fejl og manglende begivenheder.

MØF= MØF, TK= TÅGEKAMMERET, S= Studiet, F=FACCA, K=Kalkulerbar

Se mere på http://home.imf.au.dk/moef , http://www.facca.dk , http://www.TAAGEKAMMERET.dk ,

Januar

25. 3. kvarter starter S

Februar

5. Kyndelmissefest TK

17. VKF TK

Marts

2. Foredrag TK

11. 3. kvarter slutter S

http://home.imf.au.dk/moef

http://www.facca.dk/

http://www.taagekammeret.dk/

nr. 15-4 december 2015

Documents