nr. 20 den grimme Ælling

20
20 DEN GRIMME ÆLLING Landsforeningen af VæreSteder

Upload: lvs-landsforeningen-af-vaeresteder

Post on 25-Mar-2016

253 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Medlemsblad for Landsforeningen af VæreSteder

TRANSCRIPT

20DEN GRIMME ÆLLING

Landsforeningen af VæreSteder

2

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I, 7000 FredericiaTel. 75 92 40 00, Fax 75 92 40 09E-mail: [email protected]

Abonnement:Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kanske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreStederBladet udgives tre gange årligtog er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft, LVSMaria Kiilerich Andersen, LVSUlrik Korff, LVS

Layout og tryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11

Oplag: 2500ISSN: 1602-8392

Redaktionen afsluttet den 20. august 2008

Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF.E-mail: [email protected]

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet.Såfremt bladet ikke ønskestilsendt fremover, bedes dergivet besked til Landsforeningen af VæreSteder.

Artikler eller større uddrag mågengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren.Signerede indlæg i bladet erudtryk for forfatterens egnesynspunkter, og synspunkternedeles ikke nødvendigvis afredaktionen eller LVS.

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 20 - AUGUST 2008

LederAf Cliff Kaltoft, Sekretariatsleder

Lad solen skinne på alle!Det netop afsluttede Olympiske Lege i Kina har på mange måder været et imponerende festfyrværke-ri. Ét er alle de fysiske præstationer i idrættens navn, noget helt andet og en kende mere kompliceret har været fortryllelsen af en hel hovedstad. Gennem måneder blev Beijing omdannet til en steriliseret metropol, der under Legene funklede som en nypudset diamant. De mange beskidte arbejdere, der havde knoklet for det flotte resultat, blev pænt forvist til provinsens landområder, hvor de kommer fra. Byen har under Legene skullet fremstå ren og indbydende, og dertil er sågar solen blevet tæmmet til at oplyse hele herligheden i Beijing mest muligt.

I juli måned havde vi, som arrangerede X-games – opvarmningen til næste års Udsatte Legene – ingen problemer med hverken regn eller blæst. X-games forløb med stor succes på de allermest solbeskinnede dage denne sommer – og det fordi der over arealerne omkring Odense Idrætspark hang et højtryk skabt af helt andre og mere naturlige mekanismer end kemisk teknologi. X-games var meget mere end flotte rammer og sportslige præstationer. X-games var 450 tidligere stofafhængige, som gennem alle dage udførte beundringsværdige mellemmenneskelige præstationer. Højtrykket i Odense blev skabt af nye rekorder i gensidig hjælp, respekt og tolerance og ikke mindst masser af gå på mod og godt humør.

X-games er et godt eksempel på en social praksis, vi ønsker, at værestedsområdet i Danmark må være gennemsyret af. Ligesom vi gennem idrætten forsøger af skabe lige muligheder for alle udsatte, er det Landsforeningens ambition, at alle væresteder må blive begunstiget af den socialpolitiske og økonomiske medvind, som har tilflydt værestedsområdet de seneste år. For vi må sande, at overlevel-sesbetingelserne for værestederne rundt om i landet langt fra er ens. Hvor man ét sted i landet må leve for flaskepenge og uden ørenlyd nyder et værested et andet sted i landet godt af både projektmidler og kommunal samarbejdsvillighed.

I Landsforeningen tiljubler vi mangfoldighed, men vi ser ikke bare passivt til, når hverdagen mange steder præges af kampen for social berettigelse og økonomisk overlevelse. Kommunal investering og engagement i de lokale væresteder er af afgørende betydning for en forankret lokal udsatte indsats. Statslige puljer gør det ikke alene, selvom der er grund til at tro, at det er opfattelsen flere steder. Af Rådet for Socialt Udsattes årsrapport, som netop er udkommet, fremgår det, at der i 2008 ikke er foretaget merinvesteringer på udsatteområdet i kommunerne på trods af, at staten faktisk har tilført kommunerne ekstra midler med henblik på en skærpet investering i de socialt udsatte grupper. En Oxford Research undersøgelse viser tværtimod, at der samlet set har været en nedgang på 5,5 % i de kommunale budgetter for aktivitets- og samværstilbud til udsatte.

Det er dybt beklageligt. For dagligt er vi i Landsforeningen vidner til, hvordan projektmidler eller et øget samarbejde omkring den sociale indsats i en kommune er med til at højne kvaliteten på mange væresteder. Gennem bevillinger kan der satses offensivt på f.eks. sundhedstiltag blandt brugerne og faglig opkvalificering blandt medarbejdere. Relationer kan skærpes og øget selvværd vindes gennem idræt, eller former for meningsskabende og kompetencegivende beskæftigelse kan tænkes proaktivt ind i opbygningen af værestedstilbuddet. Mulighederne er mange – og den positive tilkendegivelse og forventning, der ligger i tildelingen af midler, virker som et mærkbart skulderklap på de fleste.

Aldrig før har der været så mange tilbud til værestederne lige fra idrætsarrangementer og iværksæt-teri til puljemidler og muligheder for faglig opkvalificering. Mange menneskers anstrengelser lønner sig – mens mange stadig har meget til gode. I Landsforeningen er vi heldigvis langt fra Beijing. Ikke blot er her plads til andre end eliten, vi er forpligtede på at rette en særlig opmærksomhed mod de, som er mindrebemidlede, og det er en udfordring, vi vil tage på os – netop i en tid hvor tilbuddene aldrig har været flere og større.

Derfor lancerer Landsforeningen en ny udviklingsplan 2009-2012, der har det som sit specifikke mål at hjælpe de ’små’ væresteder på vej i tilegnelsen af lokal indflydelse og et mere udpræget kendskab til projektmuligheder. Det er vores ambition med den nye udviklingsplan at udstikke en retning for, hvordan de mindre bemidlede væresteder kan styrkes som et socialt tilbud. Med dette nummer af Den Grimme Ælling forsøger vi at indkredse de virkelige omstændigheder, som udviklingsplanen tager sit afsæt i – værestedernes eksistensvilkår. Bladet portrætterer blandt andet to væresteders forskellige fremkomst og eksistensvilkår og zoomer ind på, hvilken betydning projektmidler og dokumentati-onsstandarder har for værestedsområdet – hele vejen igennem med øje for fristedet som væresteder-nes grundsøjle.

Uanset hvor mange rekorder og flotte resultater væresteder rundt om i landet må præstere, skal vi minde hinanden om, hvor langt store såvel som små kan nå med et højtryk skabt af gensidig hjælp og velvilje. Når bunden hæves, skinner solen på alle. God læselyst!

3

Af Velfærdsminister Karen Jespersen

Jeg er idrætsoptimistVi kender alle historien om optimisten, pessimisten og det halve glas vand. Pessimisten hævder, at glasset er halvt tomt. Optimisten hævder, at det er halvt fyldt. På samme måde er det med socialt udsatte. Man kan fokusere på misbrug, dårligt socialt netværk og sundhed, ringe tilknytning til arbejdsmar-kedet osv., eller man kan fokusere på menneskelig udvikling og de små skridt i den rigtige retning. Jeg hører til optimister-ne. For nogle udsatte kan et skridt i den rigtige retning være et idræts- og motionstilbud i kombination med den øvrige so-ciale og sundhedsmæssige indsats. Det fysiske overskud, som motion giver, kan bruges til for eksempel at slippe ud af mis-brug og give mere ro og stabilitet i tilværelsen. Sammenhæn-gen kender vi efterhånden en del til. Flere idrætsfysiologiske studier viser, at idræt har en positiv effekt - motion styrker den sociale kapital og de personlige ressourcer. Etableringen af idrætstilbud til udsatte er drevet frem af frivillige organisatio-ner – blandt andre Landsforeningen af Væresteder, Ombold og Dansk Arbejderidræt og støttet med penge fra satspuljen. Det gælder bl.a. idrætsinitiativerne i Det Fælles Ansvar II, som er tildelt 29 mio. kr. over fire år, så idrætten kan forankres som en del af værestedernes tilbud til de socialt udsatte.

Fra Sundhedsstyrelsen ved vi, at kommunerne efterspørger viden og metoder til at nå de socialt udsatte borgere med en målrettet forebyggelsesindsats. Der er igangsat flere sundhedsfrem-mende projekter målrettet de mindre ressourcestærke borgere. Kommunerne er med andre ord i gang. Jeg vil gerne fremhæve Odense Kommune, der i samarbejde med LVS og med statstilskud, ser ud til at ligge forrest i feltet af kommuner, der sørger for sundhedsfremmende initiativer til socialt udsatte borgere ved hjælp af idræt og motion med både X-games i år og de endnu mere ambitiøse Udsattelege næste år. Det er godt gået.

Der er rigeligt at arbejde med. De socialt udsatte har en markant dårligere sundhedsadfærd end den øvrige befolkning, viser Rådet for Socialt Udsattes rapport SUSY UDSAT. Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til de fire kendte risikofaktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. De socialt udsatte har en markant større risikoadfærd end den øvrige befolkning. Det er selvfølgelig vidt forskelligt, hvilke forudsætninger de socialt udsatte har for at forbedre deres sundhed sammenlignet med den øvrige befolkning. Mange slås med problemer, der er langt værre end det ikke at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, kvitte smøgerne, den almindelige genstandsgrænse eller inaktivitet. Vi skal ikke lade elitesportsudøveren eller sundhedsfanatikeren være målestok for de udsattes sundhedsadfærd. Vi skal have realistiske målsætninger. Det er i mine øjne, hvad X-games og Udsattelege er et udtryk for – sportsstævner, hvor man har mulighed for at dyste med ligesindede.

Jeg håber, at X-games har været en udbytterig oplevelse for alle deltagere, nu gælder det forberedelserne til Udsattelegene 2009.

Held og lykke.

Set udefra

4

Når målet er parkering!

I Læsøgade i Frederikshavn - tæt på havnen og tæt på gågaden – ligger et saneringsmodent byhus. Byhuset har tidligere været en udlejningsejendom sandsynligvis til engang senest i 1980erne – sådan bliver i al fald gættet, når man tager husets indre vægbeklædninger og faste inventar i besigtigelse. Brogede retromønstrede tapeter og paneler fra 1970erne har imidlertid i netop dette hus fået en ny hjemlig betydning, og der hersker mod alle odds en usædvanlig leben over stedet.

Sommerblomster står velplejede i potter på både stakittet foran huset og på den grå smalle betonterrasse bag huset. Her står også plasticstole og borde samt to kuglegrill, som er nyligt brugte. Alt sammen gaver til stedet fra venlige borgere i Frederikshavn. Ved fordøren er der trafik. Folk kommer og går. Og træder man indenfor, mødes man af en blød kaffeduft og livlig snak. Den gamle stue er hyggeligt indrettet med genbrugsmøbler. Væggene prydes overalt af landskabsmalerier og fotos af brugere i skifterammer,

vindueskarmene prydes af masser af grønne planter. Folk drikker øl og kaffe.

Læsøgade 11 i Frederikshavn huser det såkaldte Brotorvsfolk – byens gamle alkoholikere. Det er de borgere, som indtil for to år siden dannede velkomstkomité for alle de rejsende, der benytter færgetrafikken til og fra Frederikshavn. ”Egentlig skulle de kun have haft et skur, men et par Brotorvsfolk gjorde os opmærksom på huset i Læsøgade, og så endte det med, at de i stedet fik et helt hus” fortæller Henry, som til daglig er ansat af Socialcenteret TEMA TEAM blandt andet til at varetage ansvaret for Varme-stuen i Læsøgade.

Således blev Varmestuen en realitet! Og på flere måder en win-win løsning. Ved eget initiativ fik Brotorvsfolket mere end et skur, og de fik ikke mindst tag over hovedet. Frederikshavn Kommune fik efter hensigter, der gik syv år tilbage i tiden, flyttet et ellers trofast og hårdfør vartegn væk fra det offentlige rum – og det næsten gratis. For et saneringsmodent hus er ikke renoverings-værdigt, så dækning af el og vand og 10.000 kroner årligt til den

mest væsentlige vedligeholdelse på et af kommunens mest faldefærdige ejendomme kan tilsyneladende holde skinnet på næsen – for begge parter.

Men de skulle altså kun have haft et skur! De kommunale ambitioner for Varmestuen har været til at overse. Når succeskriteriet i en kommune begrænser sig til, at de socialt udsatte ikke skal være til gene for byens turister og øvrige borgere, er og bliver sådan et værested et parkeringshus for skæve eksistenser. Hårde overlevelsesbetingelser har imidlertid ofte vist sig at være en slags garant for værestedernes fristedsånd. For uden økonomiske midler eller kommunale visioner for de socialt udsatte borgere overlades brugerne mange gange til egne ressourcer, tæft for omdømmepleje og ikke mindst en god portion ejerskab for stedet.

Varmestuen i Frederikshavn er et af de mindre bemidlede være-steder i landet, hvor flaskepenge og borgernes og journalisternes velvilje er af uvurderlig værdi. Og tilsyneladende går det gan-ske godt med at få plejet brotorvsfolkets ry. Det er blandt an-det blevet til flere positive artikler i lokalavisen, besøg af den amerikanske ambassadør, en borgmesterfrue som er trofast gæst i Varmestuen, årlig julemiddag fra Frelsens Hær og et hus, som var fyldt med lokale borgere og erhvervsdrivende til værestedets nyligt afholdte 2 års fødselsdag. Og såmænd om ikke to kvinder fra den nærmeste genbrugsbutik kigger ind i Varmestuen under mit korte besøg med beskeden om, at de har en hel kasse strik klar til brugerne – altså når temperaturerne falder igen. Sådan en kontakt til lokalsamfundet kommer ikke af sig selv. Det vidner om flair for opsøgende arbejde, og siger en hel del om brugernes evne for relationel pleje. En bruger formulerer det således: ”Vi går op i, at det skal være et fristed. Her skal være fred, og man skal have respekt for hinanden. Vi accepterer ikke vold og holder en god selvjustits mellem hinanden. Vi må passe på stedet her, for det er det eneste vi har, og vi skal tit stå til ansvar for ting og sager, der ikke engang foregår i Varmestuen”.

Det saneringsmodne byhus fra genbos perspektiv.

Den amerikanske ambassadør James P. Cain, th. på besøg i Varmestuen.

5

Istandsættelse er den bedste læreplads!

”Døren har vi ikke repareret og malet endnu, for så vil folk tro, at værestedet er fikst og færdigt. Den laver vi til allersidst, så folk får et reelt billede af, hvad de møder, når de træder indenfor”. Anja Thomsen fører hånden henover den afskallede hoveddør. Hun er konstitueret værestedsleder for et nyt værested i Viborg. Værestedet hedder Café Livet – Lære-/Værestedet i Viborg, og det har sin beliggenhed lige overfor en af landets ældste institu-tioner, Landsarkivet, centralt placeret i den midtjyske by. Byg-ningen var i gamle dage byens arresthus og er således en historisk lille perle. Så historisk at en større renovering er nødvendig, før det kan tages i brug som værested med café, familiemøder, A-klub, rådgivning og forskellige sociale aktiviteter.

Og så dog – for selvom rammerne endnu ikke står færdige, er her masser af værestedsånd. Det er nemlig blandt andet være-stedets kommende brugere, der er i gang med skruemaskiner og malerpensler, og en større gruppe fra værestedet har deltaget ved det årligt tilbagevendende 24-timers løb i Viborg. A-Klubben i Café Livet har åbnet for rådgivning og Anja vurderer, at de på nuværende tidspunkt har kontakt til cirka 120 mennesker, der vil benytte caféen. ”Renoveringen af huset tager vi i et roligt tempo. Det er vigtigt, at her er en god stemning, og at folk tager hånd om hinanden – også i denne her byggeproces. På den måde er vi allerede nu i gang med at gøre stedet her til et fristed. Det handler alt sammen om de små skridts metode. Vi skal have tid til hinanden, og med renoveringsarbejdet i værestedet kunne vi ikke få en bedre læreplads”.

Flotte gamle mure danner ramme om det nye værested i Viborg.

Mange af de kommende brugere tager aktivt del i istandsættelsen.

Brugerne af Varmestuen har fået sig hyggelig indrettet med mange forskellige personligt erhvervede genstande.

Brugerne i Varmestuen lever med andre ord af fristedet. Med fristedet i Læsøgade har de råderum til at gøre sig venner med byen. Et råderum de til fulde formår at udnytte. Den indbydende ånd på stedet og den positive omgang med hinanden og lokal-samfundet i særdeleshed beviser dagligt deres værd og holder indtil videre kontrakten med kommunen i ave. Og hvem ved, måske brugerne ad den vej kan gøre sig fortjent til ikke blot et nyt sted, men til en kommunal investering der medtænker Var-mestuen og ikke mindst brugernes ressourcer i en decideret ud-sattepolitik for byen Frederikshavn?

6

I over syv år har borgere i byen ventet på, at der skulle åbne et værested for mennesker med alkoholproblemer og deres pårø-rende. Flere initiativer har været i gang, men først i foråret 2007 lykkes det en nedsat styregruppe at bygge videre på de første spadestik. Målet bliver at skabe det bedste værestedstilbud til målgruppen, og midlet bliver at få Viborg Kommune med på banen fra starten af. Dertil er der blevet gjort et solidt stykke opsøgende benarbejde og Landsforeningen af VæreSteder har været med ved det runde bord i den indledende fase.

For når en kommune skal overbevises om det hensigtsmæssige i et bestemt socialt tilbud, skal det gøres klart, hvordan tilbud-det ikke blot bliver nogle brugere til gavn, men også bliver kommunen til gavn. Med det for øje sørgede styregruppen for at placere Viborgs socialchef overfor repræsentanter fra være-stedsområdet med blik for værestedets bidrag og potentiale i en samlet indsats for socialt udsatte. Og endnu bedre overfor en kommende bruger, der med egne ord kunne fortælle om sit be-hov for et fristed. Målt i velvillighed og kommunal opbakning til projektet gav det pote!

I december samme år stiller socialchefen dem den gamle bygning ved Landsarkivet i sigte. De må benytte lejemålet gratis, men må selv sørge for istandsættelsen. Stedet indfriede til fulde styregruppens forventninger, de takkede ja, og overtog bygningen fem måneder senere i foråret 2008.

Siden er det gået slag i slag og med stor opbakning fra mange kanter. Repræsentanter fra Café Livets bestyrelse stiller op til åbne møder i kommunalt regi for at skabe kontakt til de mange folk fra socialforvaltningen og pleje sit voksende netværk – og ikke mindst agere modstykke til en ofte stereotyp forestilling om, at den frivillige verden domineres af døgnfluer, og at det bedste tilbud til misbrugeren er endnu en behandling.

Café Livet har ad den vej etableret en god kontakt til blandt andet Rusmiddelcenter Viborg. En bruger i efterbehandling i byens halvvejshus er således allerede inden husets officielle åbning blevet henvist til værestedet af Rusmiddelcenteret og stortrives i

tiden med at være fast frivillig arbejdskraft i det forestående renoveringsarbejde. En bid af næste års kommunale budget kan socialchefen på grund af nedskæringer i kommunen ikke love dem. Til gengæld vil de gerne hjælpe med puljeansøgninger, og fra kommunens depoter er konferencemøbler og et sofaarrange-ment kommet værestedet i hænde.

Café Livet – Lære/Værestedet i Viborg er godt på vej. Med små midler men med kommunen på sidelinjen. Og det er slet ikke så tosset, for værestedets anstrengelser for at spille med på den kommunale streng, vil højest sandsynligt med en positiv og samarbejdsvillig indstilling blive værestedet til fordel. Ting ta-ger tid – også opstarten af et nyt værested, men det er ikke uden betydning, hvordan de tager sig ud!

Café Livet – Lære-/Værestedet i Viborg er landsforeningens medlem nr. 100, og regner med at kunne slå dørene op til ny-istandsatte lokaler til efteråret.

Café Livet deltog i starten af august for 2. gang i det tilbagevendende 24-timers løb i Viborg.

Værestedslederen Anja i gang med knofedt og pudseklud.

Istandsættelse er den bedste læreplads - fortsat

7

Af Michael Jourdan og Ole Thisgaard

Arbejdet med ’Hjælpekunst og De Små Skridts Metode’ er nu ved at gå ind i den afgørende fase, hvor trådene samles, og tingene arbejdes igennem en sidste gang. I september er det slut med at gå i tænkeboks - så skal der skrives. Vi går i arbejdslejr for at gennemskrive materialet, så det bliver klar til publikation i november.

Vi glæder os til at se resultatet af alle bestræbelserne på at lave et stykke metodeudviklingsarbejde, som er skræddersyet til væ-restederne. På landsmødet i november vil resultaterne af projektet for første gang blive præsenteret for LVS’ medlemmer. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål, komme med ideer og kritik samt personligt at arbejde med nogle af de metodeideer, som er fremkommet.

’De Små Skridts Metode’ udvikles med små skridt - det har vi måttet sande. Men sekretariatschefen har forsikret os om, at mange små skridt kan føre vidt, og det har Cliff haft ret i. Det første skridt er altid det sværeste, og vi er kommet en pæn bid derudaf. Vi håber, at den første version vil blive efterfulgt af senere versioner, sådan at hjælpekunsten der udøves på værestederne, bliver mere håndgribelig for alle, og at de små langsomme forandringsprocesser bliver lettere at få øje på, lettere at beskrive, mere forståelige og mere anerkendte.

Men det hører alt sammen fremtiden til. Her i efteråret glæder vi os til at se jer alle sammen og dele frugterne af analysearbejdet og alle bidragene fra de mange ’væresteds-ildsjæle’, der har øst af deres erfaringer og brugt deres tid på at hjælpe os med at udvikle en beskrivelse af de unikke ting, der foregår på værestederne.

Vi ses på landsmødet den 4-5. november.

At hjælpe hjælpekunsten på vejMØNSTERBRYDERPLAN

Undersøgelse vidner om markant ulighed i sundhedPå Kirkens Korshærs Herberg i København åbnede formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt den 14. april pressemø-det om SUSY UDSAT med disse ord:”At forskellen mellem de bedrestillede og de dårligst stillede danskere er så markant på sundhedsområdet, som den har vist sig at være, mener vi er yderst foruroligende”.

Anledningen var offentliggørelsen af resultaterne fra SUSY UDSAT undersøgelsen, som er gennemført af Rådet for Socialt Ud-satte og Statens Institut for Folkesundhed. SUSY UDSAT er den hidtil største kortlægning af socialt udsatte danskeres sundheds- og sygelighedstilstand. Undersøgelsen, som baserer sig på i alt 1290 indkomne spørgeskemaer fra væresteder, varmestuer og herberger i hele landet, viser, at den sociale ulighed i sundhed slår systematisk ud på alle måleindikatorer. Herunder blandt andet selvoplevet helbred, generel trivsel, stress, psykisk velbefindende og funktionsevne. For eksempel har i alt 20 % af de socialt udsatte mavesår mod 2 % i den generelle befolkning. 43 % af svarpersonerne i SUSY UDSAT har forsøgt selvmord mod 1 % i den generelle befolkning. 25 % af de udsatte har været udsat for grov vold mod 2 % i den generelle befolkning.

Undersøgelsens resultater vidner om, at de socialt udsattes massive sundhedsproblemer ikke kan ses eller løses isoleret. De hænger nøje sammen med gruppens markante sociale pro-blemer og ringe levevilkår. Projektlederne fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderer på baggrund heraf, at indsatsen for at forbedre udsattes sundhedstilstand må tænkes ind i et bredere samarbejde mellem sundhedsvæsenet og socialvæse-net.

I den kommende tid vil SUSY UDSAT undersøgelsen blive fulgt op af dybdegående kvalitative interviews samt feltstudier, som kan bringe perspektiver på, hvordan indsatsen fremover sikres den højeste effekt og bæredygtighed. Du kan følge med på www.udsatte.dk

Repræsentanter fra Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesund-hed præsenterede SUSY UDSAT resultaterne for en fuld sal på KKs herberg i København.

8

9

Af Simon Buhl Larsen

I dagene fra den 24. til den 27. juli løb årets helt store idrætsbegivenhed - X-games 2008 - af stablen. I fire mindeværdige og fantastiske idrætsdage i Odense dystede omkring 450 idrætsudøvere fra landets væresteder og behandlingsinstitutioner under en bagende sommersol i et alsidigt udbud af idrætsdiscipliner.

Bifaldene og jubelbrølene ville ingen ende tage, da Cliff Kaltoft, sekretariatschef i LVS og Erik Simonsen, rådmand for Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune, med spændte cykelhjelme og i et let og elegant tråd, gjorde deres entre på tandemcykel i X-byens fællestelt. Iført sin gode gamle Tour de Udsat skjorte lagde Cliff Kaltoft fra talerstolen ikke skjul på, at der i de følgende fire sommerdage i Odense ville blive skrevet et nyt og vigtigt kapitel i historien om idræt for de udsatte grupper. Og synet af de mange forventningsfulde og tændte idrætsudøvere, der stod klar til at prøve kræfter med alverdens idrætsdiscipliner levnede ingen tvivl om, at det er en historie, der lever. Med et fælles tryk på tudehornet blev stævnet blæst i gang. Og så gik det løs.

Deltagerne kastede sig med stort engagement og ildhu ud i X-games’ tretten idrætsgrene, og der blev fra første fløjt dystet, så sveden sprang fra panden. Kampgejsten og glæden, som deltagerne gik til opgaverne med, synliggjorde, at der blandt landets værestedsbrugerne er et udtalt ønske om at dyrke idræt med ligesindede. Nogen havde tydeligvis øvet sig, andre havde ikke, men det var mindre vigtigt. Det vigtigste var, at deltagerne fik en positiv oplevelse med idræt. Dorte fra Blochuset forklarer det på denne måde: ”Jeg oplever, at det giver rigtig meget for mig og de andre brugere at komme ud og dyrke idræt sammen. Mange, af dem jeg kender, har mødt rigtig meget modgang i deres liv. De har haft flere nederlag end sejre, men idrætten og det sociale fællesskab omkring aktiviteterne giver nogle rigtig gode succesoplevelser, som vi jo alle sammen har brug for, og som vi kan tage med videre i vores liv”.

Ovenpå dagenes idrætsstrabadser blev der hygget, spillet, danset og sunget i X-byen, indtil deltagerne med ømme kroppe fortrak til teltlejren. Frank fra KRIS Horsens, som var frivillig hjælper udtrykte stemningen således: ”Der var en rigtig god ånd til X-games. Folk var glade, taknemmelige og positive, og så var de rigtig gode til at være opmærksomme på hinanden, og trække hinanden lidt op, hvis der var brug for det. Der var ingen sure miner, til trods for at mange var godt brugte af al den idræt og aktiviteter.” Netop den helt særlige ånd, der hvilede over arrangementet, var med til at synliggøre, at kerneværdier som tolerance, fællesskab og ligeværd, måske i endnu højere grad end i den etablerede idrætsverden, lever i værestedsidrætten.

Idrætsanlægget Odense Idrætspark viste sig at være en fantastisk kulisse for X-games idrætsaktiviteter. Alt lige fra Odense Idrætshal med resultater på storskærme, til braget af en finaledag på Odenses internationale Atletikstadion med flere hundrede mennesker på lægterne, løftede X-games op på et niveau, der gav et sus af storhed, og som var med til at gøre stævnet til en uforglemmelig oplevelse.

X-games blev en rigtig god forpremiere på Udsatte Legene 2009, som bliver den hidtil største idrætsevent for socialt udsatte mennesker langt udover Danmarks grænser. Vi har i LVS og IDVI allerede nu fået mange positive tilkendegivelser om deltagelse næste år fra både idrætsudøvere og frivillige, som var med til X-games. Vi forventer, at mere end 1000 idrætsudøvere fra ind- og udland vil drage til Odense for at dyste i dagene fra den 31. august til den 6. september 2009. Du kan læse meget mere om UL 2009 og følge med i optakten til legene på www.ul2009.dk

Der skal til sidst lyde en stor tak for fire forrygende dage til alle deltagere, frivillige og samarbejdspartnere fra LVS og IDVI. X-games blev afviklet i tæt samarbejde mellem LVS, IDVI, Odense Kommune og Sport Event Fyn, samt med støtte fra Velfærdsministeriet.

Billeder og filmklip fra X-games kan ses på www.x-games2008.dk og www.ul2009.dk

Care to play

X-games

10

I dag er det en festens og glæ-dens dag. I dag skal vi fejre alle dem, der har fået et bedre liv. Og vi skal sende en klar, utvetydig og syngende lussing til alle de pessimister og sortseere, der i alt for mange år har fyldt beslutningstagere og de menne-sker, der har allermest brug for et håb, med det evindelige: ”Det kan ikke lade sig gøre at komme ud af et stofmisbrug”. Alle de skeptikere skal vi i dag vise, at det ikke holder vand, når nogen siger, at det ikke kan lade sig gøre at få et bedre liv, når man har været afhængig af narkotika eller alkohol. Vigtigst af alt så skal vi i dag sende et kæmpe lys-signal op på himlen til alle dem, der sidder derude og har opgivet håbet om, at det nytter at give livet en ekstra chance. God fest!

Uddrag fra Cliffs åbningstale på X-stival lørdag den 26. juli:

www.x-stival.dk

Tak til Branchefor-eningen for Danske Be-handlingsinstitutioner, X-stival ambassadører og ikke mindst tak til det store netværk af brugere, som gjorde X-stival mu-lig.

11

Af Maria Kiilerich Andersen

Marika Sabroe er en ung energisk kvinde fra Vejle. Hun har været afdelingsleder af værestedet Café Himmelblå i Vejle siden 2000 og formand for Landsforenin-gens bestyrelse siden 2006. Café Himmelblå er et værested, som har været dygtig til at få del i økonomiske midler fra flere forskellige puljer. Jeg har sat Marika stævne til en snak om, hvordan hun som værestedsleder har oplevet processen med at blive et projektorienteret værested.

• Hvordan kan det egentlig være, at I har gjort jer berettigede til at få godkendt hele 3 projektansøgninger indenfor de sidste par år?

I vores tilfælde i Vejle er vi altid blevet godkendt til et projekt, som vi egentlig allerede havde taget det første tilløb til. Vi har løbende fået øje på ting, vi gerne ville implementere i vores tilbud til brugerne. F.eks. blev vi på et tidspunkt op-mærksomme på, at vi kunne gøre noget konkret for at hjælpe brugerne til en sundere kost. Det samme med det uddannelsesprojekt vi kører. I alle de år jeg har været ansat, har jeg hjulpet brugerne med at skrive deres jobansøgninger. Så en dag er der en pulje at søge til det formål at gøre brugere parate til beskæftigelse. Via gode ideer men i høj grad også brugernes egen efterspørgsel har vi selv vo-vet os ud i det og udviklet nye tilbud, som, jeg tror, har banet vejen for, at vores projektansøgninger er gået igennem.

• I er jo kendt for at have et tæt forhold til Vejle Kommune. Hvordan har den relation udviklet sig med den voksende projektprofil på Café Himmelblå?

Inden ansøgningerne overhovedet er blevet sendt og gået igennem, har de skullet godkendes af byrådet. Det har betydet, at kom-munen ikke blot har fulgt processen tæt, de har faktisk været medansvarlige for udfaldet af ansøgningen og har på den måde også haft aktiver i det. Samarbejdet med kommunen er egentlig bare blevet endnu bedre. Men det skyldes også, at Café Himmelblå med kommunalreformen er blevet lagt ind under Misbrugscentret i Vejle. Det har blandt andet betydet, at vi nu kan køre åben efterbe-handling i værestedet to gange om ugen, for alle, som føler behov for det. Jeg oplever store fordele ved at arbejde tæt sammen med kommunen, og jeg tror meget på tillid. Mange tænker, at kommunen vil lave alt om, men jeg er af den overbevisning, at ingen vil

lave noget om, som fungerer godt. Et godt samarbejde sikrer en bred og forankret indsats, og gør det muligt at tilfredsstille flest muligt, fordi man kender både de ansatte og de forskellige behov og interesser, der er i det kommunale regi.

• Penge er jo som regel et privilegium, men skal jo også forvaltes rigtigt, når de er øremærkede af det offentlige. Har I oplevet, at jeres tilbud er forbedret med midlerne?

Hvor vi måske før vandede nogle små frø med vand, så er vi med projektmidlerne kommet i besiddelse af en god portion gødning også. Vi oplever, at vi virkelig har kunnet få de forskellige tiltag på sundheds-, idræts og beskæftigelsesområdet til at blomstre. Tingene vokser hurtigere, når man har kapacitet til at investere i det. Det har været en stor fordel, at vi hele tiden på forhånd har vidst, hvad pengene skulle bruges til. Vi oplever også, at en for-stærket indsats bonner ud på flere områder. Hvordan f.eks. mere regelmæssig kost eller rygtræning med en fysioterapeut går forud for at få mod på beskæftigelse.

• Er det nemt at realisere sine værestedsdrømme, når man mere end fordobler sit budget?

Ja, det bliver meget nemmere at iværksætte sine ideer og drømme rent økonomisk, men kvaliteten skal selvfølgelig følge med. Kvaliteten af vores tilbud afhænger til dels af nogle økonomiske midler men i ligeså høj grad af den daglige stemning i værestedet. Det er f.eks. tydeligt i Café Himmelblå, at brugerne får en bedre dag af, at medarbejderne trives og har det godt. Det er brugernes velbefindende, vi kan måle vores arbejde på, og det giver sig blandt andet udslag i, om de dukker op hver dag. Hvis de ikke kommer, gør vi det simpelthen ikke godt nok.

Café Himmelblå - et projektfinanseret værested

Café Himmelblås hyggelige gårdhave.

Interview

Marika Sabroe.

12

• Er I stødt på nogen særlige udfordringer i forbindelse med, at Café Himmelblå i stigende grad er blevet et projektdrevet være-sted?

Én udfordring har vist sig at være at finde gode samarbejdspartnere. Bare fordi man f.eks. er zoneterapeut og derigennem har nogle kompetencer, som brugerne kan have glæde af, er man ikke nødvendigvis god til at relatere til brugerne og deres liv med forskellige former for udsathed. Medarbejderne har også måttet sluge nogle kameler. Det er en ting, hvordan man selv opfatter f.eks. sundhed, men det er ret tit en helt anden ting, hvordan brugerne mener, at en sundere livsstil ser ud. Her kan der godt være langt mellem idea-lerne, og vi må revidere vores eget verdensbillede mange gange. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i brugernes egne målestokke, ellers bliver de bare mødt med uopnåelige krav, som så mange gange før i deres liv. I staben på Café Himmelblå snakker vi meget om, hvordan vi kan inkludere i stedet for ekskludere. Det tror vi f.eks. sker ved, at brugerne oplever at kunne vælge til frem for at skulle vælge fra. Vi forsøger at have en ret pragmatisk tilgang til arbejdet med brugerne, og husker os selv på, at udvikling er en proces i små ryk – nogle gange går det frem, andre gange tilbage. Vi skal være meget omstillingsparate.

• Hvordan har du som værestedsleder oplevet det at blive mødt med nye krav til dokumentation?

Det har været uproblematisk. Jeg er af den klare holdning, at vil man gerne have noget, må man også yde noget. Derudover er det et klart mål for os, at forvalt-ningen har lyst til at overtage finansieringen af projekterne, når projektperioden udløber. Det kræver jo blandt andet et veldokumenteret stykke arbejde, og der-udover er dokumentation et udmærket redskab til at forbedre vores metoder.

• Har de her projekter betydet, at dine forventninger til brugerne har forandret sig?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg har altid tænkt, at brugerne har mange ressourcer. Jeg tror på dem. Op til Tour de Udsat i 2005 havde jeg den bekymring, om de, der skulle deltage, var blevet nok comitted til det og ville tage med og gennem-føre løbet. Det viste sig at være en unødig bekymring. Jeg oplever generelt, at hvis man hele tiden afstemmer forventningerne brugere og medarbejdere imel-lem, så går det tit godt og det bliver nemmere at analysere, hvad der eventuelt gik galt.

• Kan du give et godt råd til andre værestedsledere, der gerne vil tænke projekt-tiltag ind i værestedet?

Tro på dine egne ideer og initiativer og vov at eksperimentere. Fiskesporten er vellidt blandt mange værestedsbrugere og derfor en oplagt aktivitet.

Stabsudvidelse i LVS’ sekratariatetLandsforeningen af VæreSteder

Vendersgade 19, I

7000 FredericiaTlf. 75 92 40 00

www.vaeresteder.dk

Simon Buhl Larsen

[email protected]

Den 2. april tiltrådte Simon Buhl Larsen en stilling som konsulent i LVS. Simon er 31 år, Cand. Mag. i historie og har senest været frivilligkoor-dinator i Dansk Røde Kors. Fra sin nye kontorstol i LVS arbejder han som konsulent med kommunikation og formidling og varetager i sær-deleshed IDVIs mange formidlingsopgaver, blandt andet IDVI nyt, X-Games 2008 og UL 2009. Derudover har han som de øvrige kon-sulenter i LVS funktion som rådgiver for værestederne. Vi ønsker Simon hjertelig velkommen.

Interview - fortsat

13

For cirka 15 år siden tog Finansministeriet en række nye styringsredskaber i brug, som skulle give de offentlige leverandører nye frihedsgrader mod til gengæld at præstere mere, altså højere produktivitet. I marts 2007 bad de ledende embedsmænd fra dengang i en kronik i Politiken om tilgivelse, fordi de ikke vidste, hvad de satte i gang.

’Styringstænkningen’, som de kalder det, var løbet af sporet i en grad så udviklingen af den offentlige sektor var hæmmet. Anlednin-gen til kronikken var regeringens kvalitetsreform, men det kunne lige så vel have været Socialministeriets indførelse af nye krav til dokumentation og effektmåling under FAII programmet, som mange var optaget af på netop den tid, hvor kronikken blev bragt.

På forunderlig vis var store dele af det sociale område, herun-der det frivillige sociale arbejde, praktisk talt gået fri af doku-mentationsbølgen. Da den nærmede sig og var så tæt kædet sammen med den historisk store satspulje frygtede mange, at Socialministeriet ville benytte anledningen til at rydde op og skille fårene fra bukkene.

Frygt og pessimisme kom således i nogle tilfælde til at stå i vejen for væsentlige og relevante diskussioner om, hvordan man rent praktisk kunne indrette sig med de nye forventninger i forhold til spørgsmålet om f.eks. værestedsbrugeres krav om anonymitet.

Der var to åbenlyse incitamenter til at indføre de nye krav: For det første at socialpolitik, som al anden politik, i stigende grad baserer sig på viden om dokumenterede effekter. For det andet fordi man ønskede at styrke såvel den faglige som den orga-nisatoriske udvikling af de frivillige organisationer og deres samarbejde med kommunerne.

Debatten for og imod skærpede dokumentationskrav rasede i forskellige fora og på forskellige niveauer. Den var og er præ-get af et begrebs-roderi af den anden verden. Dokumentation, effektmåling, evaluering og evidens er begreber som ofte og af mange bruges i flæng. Diskussionerne kører for størstedelens vedkommende videre med de samme synspunkter i fagblade og ved konferencer, men man oplever klart, at de mennesker, som gennem deres FAII projekter, har været nødt til at forholde sig pragmatisk til dokumentationen og effektmålingen har de mest konstruktive debatter.

Her mere end et år efter de nye dokumentationsformer blev introduceret med FAII puljen, har den omfattende proces, som Ramböll Management har forestået for Velfærdsministeriet, ført til, at man i netværksgrupper og projekter under FAII-programmet har fået en kvalificeret debat om dokumentation. En debat som baserer sig på realiteter frem for frygt og forestillinger om det værste.

Der er ingen tvivl om at dokumentationskravene, kravet om formulering af forandringsteorier og indikatorer, har forandret hverda-gen for mange i den sociale og den frivillige sociale sektor. Det har man oplevet på mange væresteder, og det har vi også oplevet i LVS. Fra starten har vi valgt at acceptere de nye vilkår, og se de muligheder der ligger i forbedret dokumentation og projektstyring, samt den mulighed der ligger i selv at have indflydelse på, hvilke indikatorer der skal måles på.

Først og fremmest giver det et langt skarpere fokus på målsætningen og et bedre overblik, at man løbende konfronteres med de mål, man har sat. Når et mål er nået, kan man fokusere på et nyt mål eller formulere nye mål til fordel for brugerne. Det har for FAII pro-jektet ’Fra Udsat til Værdsat’ betydet, at man har valgt at igangsætte en idérunde mere, fordi man i første runde fik otte gange flere ideer fra værestedsbrugere end først forventet. I vores idrætsorganisation IDVI har åbningen af foreløbig 49 lokale klubber mod de 35 forventede ved udgangen af 2011 allerede betydet, at man med sindsro kan investere flere ressourcer i etablering af netværk og faglig opkvalificering.

Der er ingen tvivl om, at vi kun har set begyndelsen på en meget lang proces med udvikling af dokumentationsmetoder for det sociale arbejde. I den proces er det afgørende, at man vedbliver med at skabe så gode betingelser som overhovedet muligt for de mindste og for de lokale initiativer. Altså at man tilpasser forventningerne til dokumentationen til de organisationer, hvis arbejde og resultater skal dokumenteres, og at man giver mest mulig indflydelse på, hvordan og på hvad der skal måles effekt.

Kilde: ”Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde”, kronik i Politiken den 29. marts 2007

Dokumentation på værestederne - et redskab der slibes til

Hjemmesiden www.faii.dk om dokumentationens bestanddele under FAII.

14

FR

A U

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9

Lancering af projektet Fra Udsat til Værdsat

”Her på Kontakten har brugerne udvist mærkbar interesse og et stort engagement. Når mennesker får lov at lege med ideer og drømme, så lægges dagligdagens trængsler på hylden, og man begynder at skrive en ny historie om sig selv. Vi er meget glade for projektet”.

Således lød det fra Mona Adamsen, værestedsleder på Kontakten i Tingbjerg ved København, da hun tors-dag den 26. juni var vært for lanceringen af projektet Fra Udsat til Værdsat til et pressemøde. Medarbejdere

og brugere af værestedet Kontakten havde rettet hyggeligt an med friskbagte boller og frugt, og Radioavisen var til stede og sendte direkte fra pressemødet.

Projektet Fra Udsat til Værdsat er kommet rigtig godt fra start, og mange har allerede været i gang med at drømme og jonglere med ideer. I konkurrencens første runde er der ind-kommet ikke mindre end 88 ideer – der tilsammen vidner om stor bredde og mangfoldighed, og som alle hver for sig rummer et potentiale. Flere væresteder rundt om i landet har afviklet så-kaldte ’idécaféer’ for at samle brugerne om projektets muligheder og udnytte den synergi, som opstår, når mennesker tænker i fæl-lesskab.

Ud af de mange ideer er elleve ideer nu udtaget til at gå videre i konkurrencen. Udtagelsen baserer sig på en vurdering af person-lig engagement, at ideen kan ramme et behov, den økonomiske levedygtighed samt niveauet af originalitet. Tre af idéejerne var til stede ved pressemødet, hvor de præsenterede historien bag idéfremkommelsen og deres forventninger til projektet. Carsten Sørensen fra Havnecaféen i Fredericia fortalte som den ene om sin idé, der er en metode til at fremstille et materiale til brug for surfboards, kajakker, katamaraner m.m. - baseret på flamingo. An-nette Christensen fra Kontakten i Tingbjerg har udtænkt en bestemt måde at lave ’venskabsklubber’ på, og Joseph Ssenyongo fra Clean House i København har udviklet et gennemtænkt og veldesignet nøgleskrin, som han håber at kunne få i produktion.

De glæder sig alle meget over muligheden for at få faglig spar-ring fra den Erhvervsgruppe, som er nedsat til formålet. Grup-pen består af Lennart Lajboschitz, stifter og ejer af Tiger butik-kerne, Gitte Just fra Danish Design Association, Launy Lindahl, restauratør og Claus Stig Pedersen fra Novozymes. Fra de tre, som var til stede under pressemødet, lød det samstemmende, at man føler sig privilegeret over muligheden for at sparre di-rekte med en gruppe mennesker, der med sikkerhed vil kunne bringe nye og anderledes perspektiver på banen om efterspørg-sel, produktion og forretningsførelse, og dermed give de fire i erhvervsgruppen ny viden og erfaring til brug i deres daglige arbejde. Alle elleve ideer er offentliggjort og kort beskrevet på hjemmesiden www.udsat-vaerdsat.dk.

I foråret 2009 vil de tre bedste ideer blive udvalgt og hono-reret af erhvervsgruppen, men allerede i efteråret 2008 sættes en ny idérunde i gang, så værestedsbrugere, som er klar til at slippe en skjult iværksætter løs, kan melde sig på banen her. Derfor: hold øje med offentliggørelsen af en ny deadline for indsendelse af ideer på www.udsat-vaerdsat.dk og idépostkort på værestederne, på hvilke man kan beskrive og indsende gode ideer til erhvervsgruppen.

FRA U

DS

AT

TI L V Æ R D S A

T

2 0 0 7 / 20

09

Joseph Ssenyongo fra Clean House drøfter iværksætteri med Lennart Lajbo-schitz og Hanne Just fra Erhvervsgruppen.

Profil af idévinder i Brønshøjposten den 3. juli 2008.

15

Temadag om gældssanering på SolstrålenNår man bliver stoffri og er på vej videre i sit liv, rejser der sig ofte en masse spørgsmål vedrørende økonomi, som for de fleste er en uoverskuelig størrelse efter et længerevarende misbrug. Derfor valgte SVID at holde en temadag omkring dette emne. Vi havde til formålet fået jurist og politiker Line Barfod fra Enhedslisten til at deltage til temadagen på Værestedet Solstrålen i Fredericia den 9. maj for at uddybe love og grundlag for den personlige økonomi. Det blev et meget udbytterigt arrangement. Vi startede med fællesspisning, hvorefter Line Barfod fyldte resten af aftenen ud med et spændende og vedkommende indhold. Materialet, som blev udleveret ved arrangementet kan findes på SVIDs hjemmeside www.svid.dk under aktiviteter.

Temadage i HorsensI indeværende år vil SVID afholde temadøgn to gange. Den før-ste blev afholdt den 6. og 7. maj på vandrehjemmet i Horsens. Temadage prioriterer vi at afholde med mindre intime hold, for at fremme en uformel og hyggeligt stemning. Det var også denne gang meget givende. Holdet var fuldt, og vi kunne stifte bekendt-skab med flere nye mennesker, hvilket vi glæder os meget over.Formålet med temadagene er at skabe dialog og fremme forstå-elsen af, i hvilken retning brugerne ønsker, at SVID skal udvikle sig. Det er vigtigt for bestyrelsen at hente inspiration hos medlem-merne, og vi har fået mange gode ting med hjem at arbejde videre med. Vores oplevelse med temadagene er, at værestederne også indbyrdes henter inspiration, glæde og styrke hos hinanden, og denne netværksdannelse er vigtig og en del af SVIDs overordnede vision. Vi vil gerne takke alle deltagere for et godt engagement. Den 18. og 19. september afholdes det næste temadøgn sammen med SVIDs årlige generalforsamling. For flere detaljer tjek www.svid.dk.

Sportsfestival i RandersSVID indgik i et samarbejde med IDVI og Perron 4 fra Randers omkring afholdelsen af Sportsfestival 2008, som blev afholdt den 20. maj i Randers. SVIDs fornemste opgave var at danne ramme for et ’villatelt-værested’, hvor folk kunne komme og få en kop kaffe, vand, frugt, massage og øre-akupunktur. SVIDs bestyrelse var virkelig på arbejde denne dag, men det var det hele værd. Nye ansigter dukkede op, og gamle bekendtskaber blev genopfrisket. Der blev lagt et stort arbejde i at gøre dagen god for alle deltagerne. Vi vil gerne sige tak for samarbejdet til Henrik fra værestedet Midtpunktet i Middelfart samt Torben Hansen fra værestedet Solstrålen i Fredericia, som deltog på vegne af SVID.

Brugernes BaZarDen 14. juni blev der for 5. gang skruet op for Brugernes BaZar – en høringsdag for socialt udsatte. Kongens Have i Odense dannede igen i år rammerne om det der blev en rigtig god dag med masser af kreative tanker omkring årets tema, som var ” Brugerne som eksperter i eget liv – fra tilskuer til deltager”.I SVID lagde vi vægt på betydningen af værestedets funktion og bruger-nes indflydelse og engagement på værestederne rundt omkring i landet. Vi kunne igen i år tilbyde øreakupunktur, som det kendte ansigt i SVID regi Torben Hansen udførte på alle, som ønskede det. Tillige kunne vi tilbyde hårklipning af den hårkyndige Annika, der hele dagen var travlt beskæftiget med saksen. Derudover præsenterede 2 beboere fra Sølyst i Horsens deres projekt ”Hyr en hjemløs” i SVID standen.På Brugernes Bazar var der mere end 700 indskrevne gæster, og ca. 1000 madkuverter blev uddelt. Det vidner om, at engagementet i og interes-sen for Bazaren er voksende. Vi mødte brugere fra yderkanter af landet som Frederikshavn og Helsingør. Det er fantastisk at opleve så stort og bredt et fremmøde af udsatte brugere, og vi håber, at alle brugerne nød dagen lige så meget, som vi gjorde, og at vi ses igen til næste år.

Nye medlemmer:Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til Fyrtårnet, fra Alkoholfunk-tionen i Fredericia.

Bestyrelsesmedlemmer bliver tanket på til deres videre arbejde af deltagere på SVIDs temadøgn.

SVID havde sørget for mas-ser af hyggelig væresteds-stemning i deres stand og saksen stod ikke stille i teltet på Brugernes Bazar, hvor der blev tilbudt hårklipning.

16

Glæden ved: at have en hobbyHver morgen tjekker Henning vejret som det allerførste. På DMIs hjemmeside tjekker han vejrudsigten for dagen og med blikket rettet ud af vinduerne, om det er tørvejr, og om vindha-stigheden er under 7-8 meter i sekundet, for netop de vejrka-rakteristika indikerer, om det er godt flyvevejr.

Henning er udlært cykelsmed og arbejder til daglig i en cy-kelforretning, og har altid skilt, skruet på og samlet alverdens mekanik, der er skabt til landjorden. Han har deltaget i utallige nationale løb for fjernstyrede biler og lastbiler, og kan slet ikke lade være med at interessere sig for det at få mekanik til at lystre. I årevis har han dyrket både den kunst, det er at tilføre mekanikken kvalitet i opbygningen og at mestre den i praksis. For et halvt års tid siden indstillede han imidlertid hans fjern-styrede aktiviteter på landjorden en kende, da en god kammerat fra værestedet Solstrålen i Fredericia indviede ham i luftens hemmeligheder. Oppe i 30-40 meters højde hersker nemlig en anden type mekanik – den fjernstyrede helikopter. Med vingefang på helt op til halvanden meter og en brændstoftype med navnet nitrometan. Sådan en krabat skal lette, den skal navigeres gennem luftrummet med et skarpt øje for både lodrette og vandrette breddegrader, og i særdeleshed skal den flyves elegant. Og det med elegancen er det allerbedste, for det er en konstant udfordring,

der aldrig til fulde kan overkommes. Selvom Henning høster meget ros for flotte flyvninger, vellykkede loops og kun seks styrt, hans korte læretid taget i betragtning, kan han hele tiden forbedre sig. Og netop her gemmer glæden sig for Henning: ”Det handler hele tiden om at blive bedre. Der er så meget at lære, fordi man altid oplever gennem andre, der også flyver, hvor meget der er muligt med den fjernstyrede helikopter. Jeg kan slet ikke lade være”.

Gennem sin fortælling om sin enestående hobby, giver Hen-ning det klare indtryk, at mekanisk flyvning er en verden for sig. Det er en verden med muligheder, der beriger hverdagen. For helikopteren skal meget andet end bare flyves. Den skal indkøbes, samles fra bunden af, flyvecomputeren skal plejes og trimmes med jævne mellemrum, der skal indkøbes bestanddele

og samles på ny efter et styrt, og særligt skal der trænes en masse både virtuelt med simulatoren derhjemme og fysisk med ’the real thing’ ude på flyveklubbens plæner. Hennings hobby har unægteligt fået et godt tag i ham og optager meget af hans tid og hans opmærksomhed.

Derudover fører den næring til en anden dimension af hans liv: ”Den her hobby hjælper mig rigtig meget til at holde mig clean. Helikopterflyvningen giver mig det adrenalin kick, som stofferne gav mig førhen. Endnu vigtigere har jeg fået mange nye venner ude i Modelflyveklubben, hvor jeg er medlem – og det er normale venskaber. Vi fokuserer på flyvningen og snak-ker om almindeligheder. Men jeg fortæller da gerne om mit liv med stoffer, hvis nogen spørger – venner kender man jo på både godt og ondt”.

’Glæden ved at have en hobby’ er nr. 3 i rækken af artikler, som handler om det at glæde sig. Gennem små beretninger fra det virkelige liv har Den Grimme Ælling sat sig for at skildre, hvad der kan vække glæde. Redaktionen modtager derfor gerne tips til gode historier om, hvad glæde kan bestå i.Skriv til [email protected] eller ring: 7592 4000.

17

Korte nyheder

Officiel åbning af Fugleregn i Kolding

Fredag den 15. august slog projektejerne af

’Fugleregn’ dørene op til en helt ny slags butik i

Kolding og bød gæster indenfor til en festlig of-

ficiel indvielse af stedet. De lækre nyistandsatte

lokaler, der har en synlig og central placering i

Koldings bymidte, blev besøgt af både Koldings

borgmester, byrådsmedlemmer og samar-

bejdspartnere fra nær og fjern. Fugleregn er en

central brik i Fælles Ansvar II projektet: Fra

Drivhus til Friluftsland, og financeres af Vel-

færdsministeriet. De vigtigste brikker i projek-

tet, brugere fra de lokale væresteder Regnbuen

og De Frie Fugle, vil i de næste godt 3 år være

at finde i butikkens værksted og bag disken. Her

vil de sælge et spændende udvalg af genbrugstøj

og selvfabrikerede brugsobjekter. Fugleregn

finder du på Rendebanen 6E, 6000 Kolding.

LVS GeneralforsamlingOnsdag den 23. april afholdte LVS sin 10. ordinære generalforsamling. Til bestyrelsen blev Torben Hansen fra Solstrålen valgt ind som suppleant. Per K. Rasmussen fra Perron 4 blev genvalgt som suppleant, og Tom Hudecek fra KRIS Horsens valgte ikke at genopstille. Udover de valgte personer består LVS bestyrelse af Marika Sabroe (formand), Tove Nielsen, Klavs Lauritzen, Inga Skærris Nielsen og Niels Danstrup.

Nøglehullet i Horsens har rundet en 10-års milepælDen 19. august 1998 dannede en gruppe tidligere

stofafhængige foreningen Nøglehullet i Horsens.

Efter 3 år med aktiviteter i lånte rammer og pleje

af en voksende relation til kommunen, fik Nøg-

lehullet overdraget nøglen til Strandpromenaden

23 af Horsens Kommune. Hermed fik byens før-

ste værested for tidligere stofafhængige sit eget

tag over hovedet. Med nøglen fulgte forskellige

kommunale forventninger, og det som med årene

skulle blive til et solidt og udbytterigt samarbejde

mellem Nøglehullet og Horsens Kommune. Hel-

le Kronborg – tidligere bestyrelsesformand, i dag

daglig leder af værestedet har været med gennem

alle de første 10 år, og hun oplever, at værestedet

er en afgørende base i mange udsattes hverdag:

”Gennem et højt niveau af brugerinddragelse

her på Nøglehullet oplever vi igen og igen, at brugerne vokser med opgaver og ansvar. Deres selvstændighed og

ansvarsfølelse for både stedet, dem selv og deres netværk stiger og ruster dem til at tage nye skridt fremad i livet”.

Nøglehullet kunne tirsdag den 19. august 2008 byde ind til en hyggelig jubilæumsreception og sammen med mange

fremmødte fejre værestedets udvikling og betydning for mange udsatte borgere i Horsens gennem 10 år.

Ønsker du et lidt lunere efterår?

Rokken.dk er et frivilligt håndarbejdeforum, som gratis tilbyder deres håndlavede strik til brugere af væresteder. Er der på dit værested efterspørgsel på huer, vanter, strømper eller andet, der kan lune på kolde dage, så klik ind på hjemmesiden www.rokken.dk, hvor man kan læse om Rokkens arbejde, og ikke mindst hvordan man får del i de lune produkter.

18

Arbejdsmarkedsstyrelsens strategi til effektiv håndtering af udsatte borgere i jobcentrene – fra rapporten: ”Forenkling af jobcentrenes modtagelser”, november 2007.

Cliff’s muntre hjørne

Frugt på værestederneLandsforeningens frugtkampagne ”Frugt forebygger skravlenisser” var en stor succes, og vi følger nu op på kampagnen med et tilbud til værestederne om at være med i en fast frugtordning. I samarbejde med www.frugt.dk har vi strikket en fleksibel frugtordning sammen, hvor man kan vælge at få leveret frugt enten en, to, tre eller fire gange om måneden.

Ordningen kan tage mange former, men i udgangspunktet kan der leveres to forskellige størrelser frugtkasser:

En kasse med 50 stk. frugt til 120,- En kasse med 35 stk. frugt til 90,-Priserne er inkl. levering men eks. moms.

TilmeldingI kan tilmelde jer en frugtordning hos Maria Palm, på tlf.: 61 16 08 65 eller på e-mail: [email protected]. Ved even-tuelle spørgsmål kan I også kontakte konsulent Simon Buhl Lar-sen, LVS, på tlf.: 75 92 40 00

Velkommen i LVS

Endnu et hold væresteder har meldt sig ind i Landsforeningen af VæreSteder siden sidste nummer af Den Grimme Ælling. Vi vil gerne byde hjertelig velkommen til:

• Kirkens Korshærs Være- og aktivitetssted, Randers • Greverne, Greve • Værestedet Bjælken, Ringsted • Være/ -lærestedet Café Livet, Viborg • Café Paraplyen, Odense • Centercaféen, Middelfart

Tegning: Jens Bach Andersen.

19

Kursus- & Arrangementskalender

Tilmeld dig LVS’ månedlige nyhedsmail og få den seneste opdatering fra LVS’ verden samt på vores arrangementer.Du kan tilmelde dig via vores hjemmesidewww.vaeresteder.dk eller pr. mail til [email protected]

Der tages forbehold for ændringer.

SEPTEMBER16. - 18.

Grundkursus for fri-villige medarbejdere

på de psykiatriske væresteder.

BrandbjergHøjskole

OKTOBER21. - 23.

Udvidet kursus for frivillige medarbej-

dere på de psykiatri-ske væresteder.

BrandbjergHøjskole

NOVEMBER4. - 5.

LVS’ Landsmøde

Ledernes Uddannelsescenter,

Odense

Uddannelse af mentorer

I forlængelse af projekt ”Ude af misbrug – ind på arbejdsmarkedet” har Landsforeningen

af VæreSteder udviklet et absolut konkurrencedygtigt kursustilbud til mentorer.

Erfaringerne fra projektet i Fredericia viser klart, at mentorerne har behov for at reflektere

over rollen som mentor i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, men også at fælles-

skabet i mentorgruppen styrkes gennem kurset.

For mange kan det umiddelbart være svært at skelne mentorrollen fra sponsorrollen, som

den kendes fra de anonyme fællesskaber, men det opleves oftest som en stor hjælp, at

der er fokus på uddannelse og arbejdsmarked, og at grænsen for relationen til mentee går

der.

Kurset har en varighed af 7 timer, og det skræddersyes til det enkelte mentorprojekt.

For yderligere oplysninger kontakt konsulent Jette Stjernholm på telefon 75 92 40 00. M

Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

E-mail: [email protected] · www.vaeresteder.dk

HR

Offs

et A

/S -

75 8

2 89

11