nr. 3 - 2019 - aau matchmaking...og pÅ bundlinjen. og det er vigtigt, for danmark har brug for...
TRANSCRIPT
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
NR. 3 - 2019
I N T E R N AT I O N A L T U R I S M E P R A K T I K A N T
B R A N D E R G R Ø N L A N D
B O R N G L O B A L : A A U - A L U M N E R S Æ L G E R
D E S I G N E R U R E T I L O V E R 1 0 0 L A N D E
UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER4
INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE I DEN GLOBALE KONKURRENCE6
INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PENGENE VÆRD? 8
AAU-STUDERENDE PROFILERER SPORINGSENHED TIL DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED 10
12
K O M M E D D I N H I S T O R I E
I N D H O L D
BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE 12
INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT BRANDER GRØNLAND 14
NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK16
INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET 18
AAU MED I NYT FÆLLES- EUROPÆISK UNIVERSITET20
NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET22
NYT GLAS FRA AAUKAN HELE SIG SELV24
MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE26
ARRANGEMENTER 28
26
8Har du en god samarbejdshistorie, et net-
værksarrangement eller noget helt tredie,
som du gerne vil dele, er der mulighed for at
bringe det i AAU Matchmaker.
De eneste krav til indholdet er, at det relaterer
sig til Aalborg Universitets samspil med virk-
somheder og institutioner eller knytter sig til
et af universitetets mange netværk.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant
for AAU Matchmaker, er du velkommen til at
kontakte os.
Mail indhold eller spørgsmål til:
Mona Bjørn /[email protected]
Deadline for materiale til næste udgivelse er
den 25. oktober 2019.
Redaktør
Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]
Layout & Grafik
Designwerke / [email protected]
Faste journalister
Nelly Sander / [email protected]
Thomas Møller Christensen / [email protected]
Sanne Holm Nielsen / [email protected]
Mona Bjørn / [email protected]
Fotos
Aalborg Universitet
Abonnementskontakt
TEMA: INTERNATIONALISERING2TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 3 AAU MATCHMAKER
Verdens problemer kender ingen grænser! Det samme kan man sige om
viden, der udveksles og samskabes internationalt mellem forsknings- og
uddannelsesmiljøer. Det er der flere fordele ved. Først og fremmest er
AAU verdenskendt for at mestre en problemorienteret tilgang til verdens
problemer, der ofte er både komplekse og tværfaglige.
Siden begyndelsen i 1974 har universitetet haft et stort udsyn, som har
skabt klangbund i forhold til innovation og vækst i samfundet. Forsk-
ningsmiljøer genererer viden og ideer, der omsættes til virksomheder
og arbejdspladser, hvilket dette nummer af Matchmaker giver eksempler
på. Samspillet mellem forskere, studerende og virksomheder er vigtige-
re end nogensinde. Det er afgørende, at vi udvikler samspillet yderligere
i de kommende år, for i sidste ende drejer successen af samspillet sig
om landets konkurrencekraft og vækstpotentiale. Med andre ord dét de
kommende generationer skal leve af!
AAU arbejder målrettet i retning af at sikre de bedste uddannelser og
den bedste forskning på vores tre campusser i hhv. Aalborg, Esbjerg og
København. Det er vigtigt, at vi er attraktive samarbejdspartnere med
det omkringliggende samfund. Men vi kigger også længere ud i verden
end det. Vi er porten til verden, hvilket også betyder, at vi udveksler
forskere og studerende med universiteter fra det meste af verden. Der
går mange talenter ind gennem porten til AAU til gavn for forskningen,
undervisningen og ikke mindst innovationskraften. Samtidig har AAU
også sine videnskabelige stjerner, der går ud gennem porten og gør
en kæmpe forskel ude i verden. Og vi har internationale virksomheder,
som bosætter sig tæt på forsknings- og uddannelsesmiljøerne, fordi
viden og talentfulde studerende er konkurrencekraft og afsættet til
fremtidens attraktive samfund.
Det er en stor opgave at være til stede internationalt. Gennem et løbende
samarbejde med udenlandske universiteter og virksomheder styrker vi
AAU til at være en endnu mere attraktiv partner i Danmark og regionen.
Vi opererer internationalt for at bidrage lokalt! Fordringen om det store
udsyn er en fast del af AAU´s dna og en medvirkende år-
sag til, at AAU internationalt placerer sig i top på
diverse rankinglister.
I dette nummer af Matchmaker kan du
bl.a. læse om, hvordan tyske stude-
rende hjælper en lokal virksomhed,
hvorfor en international virksomhed
vælger at slå sig ned i Aalborg og få
et indblik i en international profil på
AAU, professor Gregory Lip.
God læselyst!
MOGENS RYSHOLT POULSEN,
DEKAN FOR DET INGENIØR- OG
NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
PORTEN TIL VERDEN ÅBNER BEGGE VEJE
OM AAU INNOVATION
AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let ind-
gang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere
besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige
med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med
AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på
match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.
AAU Matchmaker udgives af:
AAU Innnovation, Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
DK-9220 Aalborg Øst
mail: [email protected]
web: match.aau.dk
Med støtte fra:
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
TEMA: INTERNATIONALISERING2TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 3 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER
AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN
FLERE INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER SLÅR SIG I ØJEBLIKKET NED I AALBORG FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ EUROPAS BEDSTE INGENIØRER, SOM UDDANNES PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU).
DEN PROBLEMBASEREDE LÆRING (PBL) OG ET HØJT FAGLIGT NIVEAU ER BLANDT HOVEDÅRSAGERNE TIL VIRKSOMHEDERNES INTERESSE.
Tæt på AAU’s campus i Aalborg Øst ligger Samsungs danske udviklings-
center. Det er ikke tilfældigt. Siden 2012 har den multinationale virk-
somhed med mere end 330.000 ansatte på verdensplan nemlig aktivt
brugt sin tætte forbindelse til universitetet.
- Vores afdeling i Aalborg har 43 ingeniører, og 37 af dem er uddannet på
AAU. At have en afdeling tæt på universitetet er en glimrende rekrutte-
ringspipeline til ingeniører, som generelt har et tårnhøjt niveau med unikke
kompetencer inden for trådløse teknologier, siger Rikke Holmgaard, der er
HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge.
Rikke Holmgaard tilføjer, at den tætte placering på universitetet
blandt andet gør det nemt at indgå i både formelle og uformelle sam-
arbejder. Det er med til at sikre en stabil gruppe af potentielle medar-
bejdere til virksomheden.
EUROPAS BEDSTE INGENIØRER
Samsung er ikke alene om at have fået øjnene op for værdien i at slå sig
ned i Aalborg. AAU uddanner nemlig Europas bedste og verdens fjerde-
Rikke Holmgaard, HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge
TEMA: INTERNATIONALISERING4TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 5 AAU MATCHMAKER
bedste ingeniører. Siden offentliggørelsen af AAU’s ranking i 2018 har virk-
somheders interesse i at oprette afdelinger i byen været støt stigende.
- Vi kan virkelig mærke en øget interesse. Vi får flere henvendelser fra
større, globale virksomheder end tidligere. De ved, at de bedste inge-
niører holder til i Aalborg. Og i stedet for at lokke de studerende til
udlandet, opretter de afdelinger her for at kunne rekruttere dem lokalt,
forklarer direktør i Invest in Aalborg, Catharina Vinther Engqvist.
Det er især sydeuropæiske og skandinaviske virksomheder, der i øje-
blikket etablerer konsulentvirksomheder i Aalborg for at have en bedre
adgang til universitetet.
PBL ER SKRÆDDERSYET TIL VIRKSOMHEDERNE
Udover det høje faglige niveau er det ifølge Catharina Vinther Engqvist
især læringsmetoden PBL, der er en væsentlig årsag til, at de studerende
er attraktive for de udenlandske virksomheder. Læringsformen, hvor stu-
derende samarbejder om at løse konkrete problemstillinger, er nemlig
skræddersyet til arbejdet i mange virksomheders udviklingsafdelinger.
Samsungs Aalborg-afdeling arbejder med wireless technologies og er
Centre of Excellence for Bluetooth. Her er samarbejde på tværs en in-
tegreret del af hverdagen, og Samsung nyder derfor rigtig godt af de
studerendes samarbejdsevner.
- Problembaseret læring kan virkelig noget i teknologibaserede virk-
somheder. Vores udviklingsarbejde foregår i tværfaglige teams, så læ-
ringsmetoden passer perfekt med måden, vi arbejder med softwareud-
vikling. De studerende kommer med ekstra samarbejdskompetencer,
som vi er utroligt glade for. De er simpelthen klar til at samarbejde fra
første dag, fortæller Rikke Holmgaard.
UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER ER VIGTIGE FOR INNOVATIONEN
Den stigende efterspørgsel på AAU’s ingeniører har gjort universitetet
til en bærende søjle i Invest In Aalborgs arbejde med at tiltrække uden-
landske virksomheder.
- Vi kunne intet uden AAU. Det er universitetet, der gør os attraktive - især
fordi arbejdskraften er blevet et vigtigt salgsparameter, siger Catharina
Vinther Engqvist, direktør i Invest in Aalborg.
Det er især inden for energi- og IKT-branchen, at AAU har et stort navn.
Det er områder, som gennemgår en stor udvikling, og derfor søger
mange virksomheder mod den nordjyske hovedstad. Og det er vigtigt,
for de internationale virksomheder bidrager i høj grad også til innova-
tionen og udviklingen i området.
- De udenlandske virksomheder er uhyre vigtige for Aalborg, fordi de
bidrager med nye produktionsmetoder, viden og teknologi. Det har både
byen og universitetet brug for, hvis vi fortsat vil være en attraktiv sam-
arbejdspartner, fortæller Catharina Vinther Engqvist.
Catharina Vinther Engqvist, Direktør Invest in Aalborg,
TEMA: INTERNATIONALISERING4TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 5 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
TEMA: INTERNATIONALISERING6TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 7 AAU MATCHMAKER
INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE I DEN GLOBALE KONKURRENCE
AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN
ANTONIA CHAUSHEVA ER ÉN BLANDT MANGE MEDARBEJDERE HOS TRACKUNIT, HVOR NAVNET IKKE KLINGER SÅ DANSK. DEN AALBORGENSISKE VIRKSOMHED HAR NEMLIG GOD SUCCES MED AT ANSÆTTE NTERNATIONALE PROFILER. DET GIVER BÅDE VÆRDI FOR VIRKSOMHEDSKULTUREN OG PÅ BUNDLINJEN. OG DET ER VIGTIGT, FOR DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT, HVIS VI SKAL KLARE OS I DEN GLOBALE KONKURRENCE.
Hun forstår det meste. Og selvom hun ikke taler flydende dansk end-
nu, føler bulgarske Antonia Chausheva sig hjemme og som en vigtig
del af sin arbejdsplads, Trackunit.
- De er meget åbensindede og imødekommende, og de har gjort meget for
at integrere mig i virksomheden. Så det har betydet meget for min start,
fordi jeg hurtigere og nemmere har kunnet indgå i virksomhedens arbejde.
Antonia Chausheva er til daglig digital marketing manager hos Track-
unit. De specialiserer sig i services og software til byggebranchen,
som sælges i primært Europa og USA. Faktisk udgør firmaets eksport
cirka 90 %. Blandt andet derfor har ca. 20 af de 100 ansatte på hoved-
sædet i Aalborg en international profil.
TEMA: INTERNATIONALISERING6TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 7 AAU MATCHMAKER
Antonia Chausheva begyndte sin karriere hos Trackunit som prakti-
kant i 2016. Som digital marketing manager er hun i dag ansvarlig for
at koordinere den digitale indsats hos den aalborgensiske teknologi-
virksomhed. Hun har blandt andet sit eget team af internationale stu-
derende, der udforsker nye markeds- og virksomhedsmuligheder. Og
hun er ikke i tvivl om de internationale medarbejdere gør en forskel.
- De internationale medarbejdere er en stor gevinst for os. De har en
viden og kulturel baggrund, der hjælper os med at skræddersy vores
tilgang til potentielle kunder. Og så er det også gavnligt for vores dag-
lige arbejde, hvor vi får en større diversitet og forskellige vinkler på
normal praksis.
DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT
Lotte Burholt Pedersen fra AAU Karriere arbejder til daglig blandt
andet med at vejlede internationale studerende i at forstå og synlig-
gøre deres kompetencer, når de søger job eller projektsamarbejder
med virksomheder. Hun mener, at flere burde gøre som Trackunit og
ansætte internationalt. Her er der nemlig et uudnyttet potentiale for
mange danske virksomheder.
- Danmark har brug for international arbejdskraft, hvis vi skal klare
os godt i den globale konkurrence. Vi lever af viden og innovation, og i
den forbindelse er de et vigtigt aspekt for mange virksomheder.
Men hvad skal man som virksomhed være opmærksom på, hvis man
vil ansætte international arbejdskraft? Og hvornår giver det overhove-
det mening? Har man aldrig ansat en international medarbejder, kan
der være mange spørgsmål, som trænger sig på. Heldigvis er der gode
råd at hente fra flere steder.
- Workindenmark og International House North Denmark har rigtig
meget at tilbyde; seminarer om f.eks. kulturforskelle, virksomheds-
netværk, individuel vejledning i ansættelsesprocedurer og andet, man
kan bruge som hjælp og inspiration. Så man står ikke helt alene, for-
tæller Lotte Burholt Pedersen.
START STILLE UD Lotte Burholt Pedersen anbefaler at tilknytte en social og en faglig men-
tor, hvis man som virksomhed vil lykkes med at integrere den internatio-
nale medarbejder. Og så er sproget et vigtigt aspekt i onboardingsproces-
sen, som kræver investering fra både virksomheden og medarbejderen.
- Ligeså vel som vi siger til de internationale studerende, at de skal
lære dansk, hvis de vil arbejde og bo i Danmark, er danske virksomhe-
der og ansatte også nødt til at turde tale engelsk i hverdagen. Sproget
er en af de største barrierer for ansættelse af international arbejds-
kraft, men virksomheder kan ikke forvente at medarbejderen taler
godt dansk fra dag ét. Sproget læres, når det øves.
Hos Trackunit har de - ud over fokus på sproglæring – også god er-
faring med at integrere deres internationale medarbejdere gennem
sociale arrangementer.
- Vi har flere gode tiltag, der er med til at integrere vores internationale
medarbejdere. Vi får bl.a. stillet en dansklærer til rådighed, og så arran-
gerer virksomheden sociale events en gang om måneden, så man kan
lære sine kolleger bedre at kende. Det gør det lidt nemmere i hverdagen,
især for en international medarbejder, forklarer Antonia Chausheva.
Derudover kan det være en god idé at starte stille ud, inden man an-
sætter en fuldtidsmedarbejder med en international baggrund.
- Start med en praktikant eller projektsamarbejde. Det er en god mu-
lighed til at prøve det an og f.eks. få udforsket nogle nye markeder. Og
er det en succes, har man allerede en potentiel kandidat til at ansætte
efterfølgende. Mangfoldighed skaber vækst, og forhåbentlig kan virk-
somheden se, hvordan den internationale medarbejder gavner, siger
Lotte Burholt Pedersen.
LOTTE BURHOLT PEDERSEN - AAU KARRIERE
TEMA: INTERNATIONALISERING8TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 9 AAU MATCHMAKER
SYNS-PUNKT
HANNE TANGE - LEKTOR, INSTITUT FOR KULTUR
OG GLOBALE STUDIER,
AALBORG UNIVERSITET
TEMA: INTERNATIONALISERING8TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 9 AAU MATCHMAKER
Der bliver færre internationale studerende på danske universiteter.
Forskningsministeriets tal for optag i 2019 viser et fald på 13% for an-
søgere med udenlandsk statsborgerskab. Det er der ikke noget over-
raskende i. I august 2018 gav Løkke-regeringen universiteterne den
bundne opgave at nedskære antallet af internationale studerende med
1200. Det er den politik, vi nu ser konsekvensen af.
VÆRDI FOR ARBEJDSMARKEDET?
Da politikerne valgte at begrænse optaget af internationale studerende,
var argumentet økonomisk: Borgere fra andre EU-lande havde adgang
til gratis uddannelse og mulighed for at optjene ret til SU ved at arbejde
i Danmark. Men var det ikke penge lige ud ad vinduet, når man stati-
stisk kunne bevise, at mange udenlandske dimittender aldrig kom til at
bidrage til det danske arbejdsmarked?
Siden august 2018 er der blevet smidt med rigtig mange tal i debatten
omkring de internationale studerende. For hvordan måler man ’værdi
for arbejdsmarkedet’? De danske politikere har valgt at fokusere på et
enkelt parameter, nemlig udenlandske dimittenders evne til at finde ar-
bejde i Danmark.
Men det parameter bygger på en forsimplet opfattelse, der passer dår-
ligt til danske virksomheders globale virkelighed. Det er nemlig ikke
altid den dimittend, der finder arbejde i Nordjylland, som bidrager mest
til at fremme danske interesser.
ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER INTERNATIONALE KOMPETENCER
De fleste danske virksomheder satser i dag på internationalisering i et
eller andet omfang. De har derfor brug for dygtige medarbejdere til at
pleje forbindelser mellem danske og udenlandske enheder. Når jeg kig-
ger på LinkedIn, kan jeg se, at mange af de internationale studerende, jeg
har undervist, nu sidder i funktioner, hvor de kan bruge deres helt sær-
lige kombination af dyb viden om danske forhold og kompetencer i sprog
som polsk, estisk og russisk. Så jeg er ikke i tvivl om, at disse internatio-
nale dimittender leverer et solidt bidrag til den danske Østersøhandel.
Både danske og udenlandske dimittender finder arbejde i internationale
organisationer som EU, FN og WTO. De kommer typisk fra uddannelser
inden for Internationale Relationer, Udviklingsstudier og International
Business, som netop henvender sig til studerende med ambitioner om en
international karriere. Ikke overraskende søger mange af disse dimitten-
der til udlandet, hvor de igennem deres tilstedeværelse i globale samar-
bejdsorganisationer er med til at sikre en dansk stemme inden for global
handel og politik. Men skal deres indsats værdisættes ud fra parametret
’finder arbejde i Danmark’, udgør de et nettotab for nationen.
NULSUMSSPIL GIVER IKKE NUL Politikernes argument for et indgreb har været, at danske skatteborgere
ikke skulle betale for rumænske studerende. Men ingen har overvejet be-
tydningen af internationale studerende for Danmarks globale relationer og
omdømme. Det koster i international politik og handel, når et
lille land som Danmark vælger at lukke af for verden.
INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PENGENE VÆRD?
AF HANNE TANGE, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER
NÅR POLITIKERNE FOKUSERER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, BEHANDLER DE INTERNATIONALE RELATIONER SOM ET NULSUMSSPIL, HVOR DEN ENES BRØD NØDVENDIGVIS
MÅ BETYDE DEN ANDENS NØD. HER FORTOLKES EN INTERNATIONAL DIMITTEND, DER FORLADER DANMARK EFTER ENDT UDDANNELSE, SOM ET TAB FOR DEN DANSKE STAT. MEN HOLDER EN
SÅDAN LOGIK I DET 21. ÅRHUNDREDE?
AAU-STUDERENDE PROFILERER SPORINGSENHED TIL
DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED
AF TIJANA VUJADINOVIC OG LOTTE BURHOLT PEDERSEN
INTERNATIONALE STUDERENDE FRA AAU HAR HJULPET EN VOKSENDE NORDJYSK VIRKSOMHED MED AT PROFILERE SIG PÅ DET TYSKE MARKED OG LANCERE SIT PRODUKT UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. KULTUR- OG SPROGFORSTÅELSE VAR HELT AFGØRENDE FOR, AT DET KUNNE LYKKES.
Ambitionerne er store hos den nordjyske startup Otiom A/S, der har udviklet en skræddersyet sporingsenhed til personer med demens. Løsningen gør, at den demensramte kan bevæge sig mere frit uden at føle sig overvåget 24/7.
Og den nye teknologi vækker opmærksomhed i udlandet. Det har med-ført, at Otiom A/S i foråret 2019 var inviteret til Altenpflege-messe i Nürnberg i Sydtyskland, en kendt messe for tjenesteudbydere inden for ældreplejen.
TEMA: INTERNATIONALISERING10TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 11 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
FAKTA
Fremtidens demenssikring
Udviklingen af teknologien i Otiom er sket som en del af OPI-Projektet
”Fremtidens Demenssikring” i samarbejde mellem Aalborg Universi-
tet, Aalborg Kommune og andre interesseorganisationer. Aalborg Uni-
versitets rolle var afgørende i produktets udviklingsfase, hvor der blev
lavet et feltstudie af, hvordan teknologi blev brugt på plejehjem, og
hvilke udfordringer det gav i hverdagen for personalet. Det gav indsigt
i, hvor vigtigt det er, at produkter er tilpasset til borgeren for at undgå
menneskelige fejl.
Young Professionals in Denmark
Programmet Young Professionals in Denmark hjælper internationale
studerende, der tager en universitetsuddannelse i Danmark, med at
få indsigt i det danske arbejdsmarked, arbejdskulturen og prøver på
at fastholde dem i landet efter endt uddannelse.
Læs mere på www.careers.aau.dk/yga/
Hannah Grisshammer og Patrick Jordan
- Egentlig faldt muligheden for at deltage i messen ned i vores turban, fordi vi blev udvalgt til at deltage gratis i messen sammen med 28 andre startups. Det har fået vores øjne op for Tyskland som et muligt og attraktivt marked, hvor netop denne messe er et godt sted at be-gynde. Den passer spot on til vores produkt, siger executive asisstant hos Otiom A/S, Mette Fruensgaard.
SPROGET SOM BARRIERE
Der var dog én væsentlig udfordring: ingen af medarbejderne havde de fornødne sprogkompetencer til at kunne indgå i dialog med poten-tielle kunder og samarbejdspartnere på messen.
Løsningen blev at alliere sig med to studerende fra Aalborg Univer-sitet med tysk baggrund, Patrick Jordan fra uddannelsen Operations and Innovation Management og Hannah Grisshammer, der på det tidspunkt var i gang med sit speciale i International Markedsføring. At denne tilgang blev valgt, var der flere årsager til:
- Det er meget svært at ansætte en person i kun 4-5 dage, men stu-derende er ofte ret fleksible. Desuden er det en prisvenlig løsning, der samtidig giver en mulighed for at kunne se hinanden lidt an, for ofte
er der jo en chance for at få flere opgaver i virksomheden. Det er der i hvert fald hos os, forklarer Mette Fruensgaard om baggrunden for at ansætte studerende til opgaven.
STUDERENDES TYSKKUNDSKABER VAR GULD VÆRD
Patrick Jordan og Hannah Grisshammers sproglige og professionelle kompetencer skabte stor værdi for virksomheden:
- Det vigtigste for os var at få fat i nogen, der kunne tysk, var imøde-kommende, kundeorienteret og villig til at rejse med os til Sydtysk-land. Og det gik super godt: Hannah og Patrick var guld værd! Vi kunne slet ikke have undværet dem, og det er på grund af sproget. De kom i snak med rigtig mange interesserede messedeltagere, og var lynhur-tige til at finde de rigtige metoder og vendinger, som fik folk til at lytte. Vi har fået mange flere kontakter, end vi havde turdet håbe på, også fra andre brancher end ældreplejen, hvor man kan se en alternativ anvendelsesmulighed for Otiom. Så det har i høj grad været en succes, fortæller Mette Fruensgaard.
Efterfølgende har Otiom A/S ansat Hannah Grisshammer til at løse nogle oversættelsesopgaver.
FAKTA
Søger du en studentermedhjælper til din virksomhed?
Opslå dit studiejob på jobbank.aau.dk
TEMA: INTERNATIONALISERING10TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 11 AAU MATCHMAKER
BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER
DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE
AF PIA STIGAARD SKAMMELSEN
TEMA: INTERNATIONALISERING12TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 13 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
- Man skal bare gå i gang, svarer Pascar Sivam på spørgsmålet om, hvor-
dan man som virksomhed kommer ind på internationale markeder.
Sammen med partneren Vasilij Brandt har han skabt Nordgreen, en star-
tup i rivende udvikling. De er godt med i forhold til at nå den planlagte
omsætning på 25 mio. kr. i 2019, næste år er målet 60 mio. kr. Nordgreen
er tænkt globalt fra begyndelsen, så selv om de to stiftere begge kun var
26 år, da de fødte idéen til Nordgreen i sommerferien 2017, har master-
planen været på plads fra starten.
- Danmark er kun et lillebitte marked, når man kigger på internationale ur-
brands. Derfor var det aldrig på bordet kun at starte ud i Danmark. Vi analy-
serede markederne grundigt og valgte på den baggrund 14 lande ud, som
var interessante for os, både på grund af størrelse og fordi de passede godt
til den kvalitet, der ligger i vores brand, dvs. dansk, minimalistisk design.
PÅ FORBES LISTE OVER DE MEST INDFLYDELSESRIGE EUROPÆERE
Grundlæggerne, der kender hinanden fra bachelorstudiet på AAU i Glo-
bale Forretningssystemer, har som iværksættere trukket på deres erfa-
ring fra tidligere jobs hos virksomheder som McKinsey og The Hut Group.
- Det at have været en del af store projekter i de virksomheder, vi har ar-
bejdet for, er klart der, hvor vi har lært mest igennem hele vores karriere-
forløb. Vores internationale akademiske erfaringer har uden tvivl skabt
et solidt fundament for os begge, fortæller Pascar Sivam, der samtidig
nævner den analytiske, projektorienterede tilgang fra AAU som noget, de
to iværksættere har draget stor nytte af i opstarten af Nordgreen.
Og alt tyder på, at denne lærings-cocktail er effektiv. For nyligt fik Pascar
Sivam og Vasilij Brandt en placering på erhvervsmagasinet Forbes liste
over de 30 mest indflydelsesrige europæere inden for e-handel under
30 år.
OPSKRIFTEN PÅ INTERNATIONAL SUCCES
Men hvordan opnår man som virksomhed international succes i udlan-
det? Her er Pascar Sivams tre gode råd til andre virksomheder, der gerne
vil i gang med internationalisering:
1. Start bredt, fokusér hurtigt
- På den måde drager I jeres erfaringer, mens risikoen er lavest. Hvad
virker og hvad virker ikke? Som lille, nystartet virksomhed er man agil
og kan hurtigt omstille sit fokus uden alt for store omkostninger, for-
klarer han.
2. Test & lær
- I dag er det relativt nemt at teste et markedspotentiale og lære via
onlinesalg og markedsføring på de sociale medier. Hvor er konverte-
ringsraten og udbyttet størst? Det var sådan, vi gjorde i Nordgreen. Vi
startede ud i 14 lande, men fokuserede relativt hurtigt på de 7-8 lande,
hvor investeringsafkastet var størst, pointerer Pascar Sivam.
3. Få styr på administrative processer, inden I går i gang!
- Hvis du ikke har fuldstændig styr på logistik, internationalt moms-
regnskab, returvarer osv. inden I starter, skal I bruge alt for meget tid
på at slukke ildebrande. I Nordgreen har vi ansat personer, der stam-
mer fra de lande, vi er til stede i, som landechefer. Det gør det muligt
for os at overkomme kulturforskelle og styre kompleksiteten, afrunder
Pascar Sivam.
FØRST ETABLERER MAN SIG SOLIDT PÅ HJEMMEMARKEDET OG SÅ ÅBNER MAN GRADVIST OP FOR UDENLANDSKE MARKEDER. DENNE GÆNGSE INTERNATIONALISERINGSMODEL VENDTE DE TO AAU-ALUMNER PASCAR SIVAM OG VASILIJ BRANDT PÅ HOVEDET, DA DE SIDSTE ÅR I MAJ GIK LIVE
MED URMÆRKET NORDGREEN. DE LANCEREDE SIMULTANT I IKKE MINDRE END 14 LANDE OG HAR PÅ BLOT ÉT ÅR SOLGT TIL OVER 100 LANDE.
TEMA: INTERNATIONALISERING12TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 13 AAU MATCHMAKER
FAKTA
Bliv medlem af Aalborg Universitets alumnenetværk og vær en del
af Verdens Største Projektgruppe med alumner (dimittender) og
overbygningsstuderende fra det samlede Aalborg Universitet. Som
medlem får du eksklusive eventinvitationer, nyheder og tilbud.
Læs mere på alumni.aau.dk
FAKTA
Nordgreen er en ur-serie i luksuriøst skandinavisk design til
overkommelige priser. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen
20-30+, som sætter pris på godt og bæredygtigt design. Hver gang
man køber et ur, skal man som kunde vælge et af tre godgørende
formål man vil støtte, f.eks. kan man give en måneds gratis uddan-
nelse til et barn i Indien. Bag urenes udtryk står stjernedesigner
Jacob Wagner, som er kendt for sit design til anerkendte brands
som B&O, HAY og Montana.
INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT BRANDER GRØNLAND
A F M O N A B J Ø R N
TEMA: INTERNATIONALISERING14TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 15 AAU MATCHMAKER
FAKTA
Få en studerende fra AAU i praktik, som kan se på din organisation
med friske, fagligt kompetente øjne.
Læs mere: https://bit.ly/2UgqEGf
HVORDAN FÅR VI TURISTER TIL FORTSAT AT VÆLGE GRØNLAND SOM REJSEMÅL? ET PRAKTIKOPSLAG FØRTE BRITISKE LIZ COOPER FRA AALBORG UNIVERSITET I KØBENHAVN TIL GRØNLAND. DET BLEV OGSÅ STARTEN PÅ EN KARRIERE HOS VISIT GREENLAND, DER MED
SINE GLOBALE KUNDENETVÆRK HAR STOR FORDEL AF INTERNATIONALE MEDARBEJDERE.
Visit Greenland arbejder kontinuerligt med at brande hele Grønland
som en spændende sommer- og vinter rejsedestination ud over det
sædvanlige. Det sker blandt andet på baggrund af forskningsprojekter,
der skal sikre at markedsføringen motiverer de rejselystne til at over-
veje Grønland som rejsemål.
Det var netop i forbindelse med sådan et projekt, at Visit Greenland slog
en praktikstilling op. Opgaven indebar to gange tre ugers ophold på tre
udvalgte grønlandske rejsedestinationer, hvor der skulle skabes spontan
kontakt til turister med henblik på interviews fra fem minutter til op til
en times varighed.
FAGLIG SPARRING, INTERVIEWTEKNIK
OG GRUNDIGT ANALYSEARBEJDE
Sarah Woodall, projektleder i Visit Greenland, havde udarbejdet et spør-
geskema, men havde hårdt brug for hjælp til at gennemføre interview-
sene. Liz Cooper, der studerede Global Tourism Development på AAU, gik
igennem nåleøjet.
- Liz var med til at gennemgå spørgeskemaet og gav det værdifulde nye
vinkler. Blandt andet omkring turisternes brug af sociale medier. Hvor,
hvordan og hvornår deler de deres rejseoplevelser med deres netværk.
Derudover viste hun sig at være utrolig fleksibel, hvilket er helt afgø-
rende i Grønland, hvor vejret kan skifte fra time til time og tvinge dig til at
lægge en ny plan, siger Sarah Woodall.
I udforskningen af turisternes ferieplanlægning stillede Liz også spørgs-
mål omkring, hvad der havde haft indflydelse på deres valg af destina-
tion, overnatning og aktiviteter samt en vurdering af hvor realistisk det
er, at de vender tilbage til Grønland eller anbefaler rejseoplevelsen til
venner. Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet af
Liz. På baggrund af en analyse af alle svar samlede hun resultaterne i
en rapport, der præsenterede nye turismetrends, når den blev sammen-
holdt med tidligere års brugerundersøgelser.
- Liz viste sig at være utrolig god til at komme i kontakt med turisterne.
Hun gennemførte langt flere interviews end jeg havde forventet. Det re-
sulterede i et meget solidt datagrundlag og en grundig rapport, som Visit
Greenland har brugt i sin markedsføring, siger Sarah Woodall.
VELLYKKET PRAKTIK FØRTE TIL FAST JOB
Efter den vellykkede praktikperiode er Liz Cooper blevet ansat som kon-
sulent hos Visit Greenland i København, hvor hun arbejder med interna-
tionale relationer.
- En virksomhed, der rekrutterer medarbejdere med forskellige natio-
naliteter, bliver automatisk mere global. Det er for mig at se i sig selv en
fordel, når man skal brande Grønland som et attraktivt turistmål over
for rejseoperatører i, potentielt, hele verden, slutter amerikanske Sarah
Woodall, der i sin tid selv startede sin karriere som praktikant hos Visit
Greenland i Nuuk. Nu arbejder hun som turisme- og erhvervsudviklings-
konsulent i en sydgrønlandsk kommune.
TEMA: INTERNATIONALISERING14TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 15 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
北欧国际化- NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK
A F A N D R E A S N Y E B O E M U N K
TEMA: INTERNATIONALISERING16TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 17 AAU MATCHMAKER16TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER
DEN GLOBALE ØKONOMI ER I KONSTANT UDVIKLING OG ROLLEN SOM VERDENS FØRENDE ØKONOMIER SKIFTER PLADS OG DERMED INDFLYDELSE. I 20 ÅR HAR DE FLESTE HAFT EN FOR-
VENTNING OM, AT KINA VIL INDTAGE DEN ROLLE. SPØRGSMÅLET ER HVORNÅR? INTERNATIONALT ORIENTEREDE ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER BØR BENYTTE
EN SÅ KLAR TENDENS PROAKTIVT I DERES TANKEGANG OG STRATEGI.
ET GLOBALT PARADIGMESKIFT
Kina i rollen som verdens førende økonomi vil ændre verden på to funda-
mentale måder: 1) Det er første gang, at et udviklingsland vækster sig til at
blive førende og 2) Rollen varetages af et ”ikke-vestligt land”. ”Naturloven”
- at lande som en selvfølge bliver vestlige i takt med deres udvikling, bliver
sat ud af kraft. Kina er ikke vestlig – og vil ikke blive vestlig – blot ved at
sidde i førersædet.
RIGET I MIDTEN
Et succeskriterie for positive resultater i en fremtidig internationalisering,
er enkelt: At forstå Kina. Vestens problem er, at vi prøver at forstå Kina ud
fra vores egen kulturarv. ”ZhongGou”, som Kina hedder på kinesisk bety-
der direkte ”Riget i Midten” og udtrykker netop, at Kina har en civilisati-
onsmentalitet og ikke en nationsmentalitet, selvom Kina de sidste 100 år
officielt har defineret sig som en nation. Vi ved, at Kina er enormt både
demografisk og geografisk, og historien går flere 1000 år tilbage. Det er
imidlertid mindre kendt, at Kinas nuværende mentalitet blev grundlagt ved
Qin dynastiets sejr i 221 f. K. – hvorefter Han dynastiet tog over og godt 150
år efter havde udviklet sig til at dække det østlige Kina, hvor langt største-
delen af den kinesiske befolkning boede dengang og gør det i dag.
Det specielle er, at det, der giver Kina sin identitet, hovedsageligt kommer
fra Han-civilisationen og ikke fra de seneste århundreder. Hvad også er
mindre kendt er, at Kina ikke er totalstyret centralt fra Beijing. Landets
størrelse gør det helt enkelt teknisk umuligt, hvorfor Kina også er styret af
en række decentrale systemer. Min første min chef i Kina udtrykte for 15 år
siden kompleksiteten således: ”I Kina er alt muligt - men intet er åbenlyst!”.
ER VI IKKE ”BORN GLOBAL”?
Historikeren Poul Cohan, siger at Vesten ser sig selv som være den mest
kosmopolitiske civilisation i verden, men at det modsatte faktisk er gæl-
dende. Den vestlige civilisation har de seneste århundreder ikke haft behov
for en forståelse af andre civilisationer, grundet sin adfærd og magtpositi-
on. Alle andre kulturer har samtidig været tvunget til at forstå den vestlige
tankegang udover deres egen, for at kunne spille en rolle internationalt.
CHINESE-NORDIC INNOVATION CENTER
Chinese-Nordic Innovation Centers rolle er at supportere en to-vejs-
bro imellem de nordiske lande og Kina - en bro der ikke blot skal støt-
te videndeling og handel, men også styrke dem ved at forstå og be-
nytte de kulturelle forskelle proaktivt. Centeret åbnede i Aalborg den
9. december 2018 ud fra et ønske om at være parat til at tage styring på det in-
ternationale virke i fremtiden. Aalborg Universitet er en aktiv del af denne tanke
og deltager bl.a. i bestyrelsen med ønsket om at gå forrest sammen med andre
nordiske vidensorganisationer i forhold til samarbejdet med Kina. Det er vigtigt,
at førende universiteter går forrest i arbejdet med videndeling og internationa-
lisering. Aalborg Universitet har med sin problembaserede læringsmodel skabt
et værktøj, der skaber værdi såvel lokalt – som internationalt.
KRITISKE SUCCESKRITERIER
Jeg har i mit arbejde med Kina oplevet en del diskussioner, omkring hvor-
vidt man er for eller imod Kina. Spørgsmålet giver ikke mening i en holi-
stisk kontekst, hvis man arbejder internationalt. Energien bør bruges på,
hvordan vi arbejder i forhold til Kina.
Det bliver et afgørende succeskriterie, at vi forstår Kina bedre, dvs. at tvinge
os selv til at blive mere kosmopolitiske og hermed sikrer forståelsen fra et
kinesisk OG et vestligt synspunkt i de modeller vi bygger. Det stiller nye krav
til vores arbejde med strategi og/eller ledelse i internationale sammenhænge.
Jeg tror på, at vi i de nordiske lande, grundet vores historie og mentalitet,
har et godt udgangspunkt for at arbejde med dette succeskriterium. Vi skal
selv træffe valget, og hellere i dag end i morgen, for at udnytte de interna-
tionale tendenser proaktivt.
TEMA: INTERNATIONALISERING16TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 17 AAU MATCHMAKER
SYNS-PUNKT
FAKTA
Andreas Nyeboe Munk er direktør for Chinese-Nordic Innovation
Center, hvori Aalborg Universitet er en aktiv del. Han er Cand.
Oecon. fra Aalborg Universitet, afsluttede sin uddannelse med
praktik samt speciale i Kina og de sidste 15år har han boet, arbej-
det og handlet i Kina.
TEMA: INTERNATIONALISERING18TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 19 AAU MATCHMAKER
INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET
AF LONE BECHMANN OG PIA STIGAARD SKAMMELSEN
ET AF FORSKNINGSVERDENENS ABSOLUTTE TOPNAVNE, GREGORY LIP, ER SOM
DEN FØRSTE NOGENSINDE UDNÆVNT TIL DISTINGUISHED PROFESSOR PÅ AAU.
DET SKER SOM ET LED I AT STYRKE AAU’S OMDØMME PÅ DEN GLOBALE
FORSKNINGSBANE OG KOMMER BÅDE SAMFUNDET OG SUNDHEDEN TIL GAVN.
TEMA: INTERNATIONALISERING18TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 19 AAU MATCHMAKER
FAKTA
Hvad er en distinguished professor?
En distinguished professor er en forsker på et universitet, som har
udmærket sig ved at være yderst anerkendt og betydningsfuld på
den internationale scene inden for sit forskningsfelt. Professoren har
med sine faglige bedrifter gjort sig fortjent til den store hæder, der er
forbundet med at få denne udnævnelse.
AAUs Distinguished Professor Programme
Programmet er etableret som en del af en strategisk indsats på AAU
og kører frem til 2021. Hvert fakultet er forpligtet på årligt at rekrut-
tere et antal internationale topforskere.
Formålet er at styrke forskningen på AAU og bidrage til at tiltrække
de dygtigste studerende og samarbejdspartnere i fremtiden.
Læs mere på www.strategi.aau.dk
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
- Gregory Lip er i en liga helt for sig selv. Han er i universiteternes
superliga! Vi taler ikke blot ’Mercedes’. Vi taler ’Mercedes S’, altså deres
spitzenklasse-model! Han har et CV i en kaliber, som man kun meget
sjældent ser. Han har en liste så lang af udnævnelser og videnskabelige
produktioner og en betydningsfuld rolle i det europæiske kardiologiske
selskab, fortæller dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars
Hvilsted Rasmussen.
Lars Hvilsted Rasmussens begejstring og store respekt for Gregory Lip
er ikke til at skjule, men det er også sjældent, at det lykkes at tiltrække
en international topforsker af den kaliber til Danmark.
INTERNATIONAL FØRERPOSITION
Gregory Lip er en britisk hjertelæge. Han forsker i atrieflimren, der er
en forstyrrelse i den normale hjerterytme. Hans forskning har haft stor
betydning internationalt, blandt andet er han kendt for at have udviklet
særlige målemetoder, der bliver brugt til at vurdere risikoen for slag-
tilfælde og blødning hos hjertepatienter. Med den viden kan man med
større sikkerhed vurdere, om blodfortyndende medicin vil være gavnligt.
Hans viden spiller godt sammen med forskningen på Klinisk Institut, hvor
der foregår et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg
Universitetshospital:
- Gregory Lip arbejder sammen med vores forskere her i Aalborg. Han
er en helt central figur, der har haft afgørende betydning for den impo-
nerende udvikling, forskningsgruppen har gennemgået og den position,
de har opnået. De er internationalt førende inden for såkaldt trombose-
forskning, specielt atrieflimren, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.
ET SUNDT LIV FOR ALLE
Den anerkendte distinguished professor åbner døre for AAU ude i verden.
Han hjælper med at tiltrække de bedste forskere og samarbejdspartnere,
hvilket i høj grad gavner samfundet:
- Det er bæredygtigt at samarbejde om sundhed. Vi forsker i sundhed, fordi
vi gerne vil bringe sundhed til verdens befolkning. Et sundt liv for alle, som
det er beskrevet i FN’s verdensmål. Alle samarbejder og relationer, der
løfter barren, bringer os tættere på de gennembrud for menneskeheden,
som videnskaben dybest set søger, siger Lars Hvilsted Rasmussen.
- På det mere konkrete, regionale niveau ville jeg da ønske, at den meget
stærke danske pharma-industri også var repræsenteret i Nordjylland –
for så ville den direkte og lokale værdi være endnu nemmere at få øje på.
Så ville afstanden fra international topforskning, til lægemiddelakade-
mikere fra AAU, til erhvervssektoren og slutteligt til sundhedsvæsen og
patient være endnu kortere, afrunder dekanen.
LARS HVILSTED RASMUSSEN DEKAN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE
FAKULTET, AALBORG UNIVERSITET
AAU ER SOM DET ENESTE DANSKE UNIVERSITET MED I ETABLERINGEN AF ET NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET, DER VIL UDBYDE UDDANNELSE PÅ EN HELT NY MÅDE.
ET PILOTPROJEKT UNDER THE EUROPEAN CONSORTIUM OF INNOVATIVE UNIVERSITIES (ECIU) SKAL I LØBET AF DE NÆSTE TRE ÅR UDVIKLE EN NY UDDANNELSESMODEL, HVOR
EKSAMENSBEVISET AFSPEJLER EVNEN TIL AT LØSE EN SÆRLIG PROBLEMSTILLING FREM FOR EN OPNÅET AKADEMISK GRAD.
TEMA: INTERNATIONALISERING20TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 21 AAU MATCHMAKER
AAU MED I NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET
A F T R I N E K R I S T E N S E N
Fremtidens studerende på Aalborg Universitet (AAU) kan den ene dag vælge
Aalborg som undervisningssted, næste dag vælge Barcelona, og den tredje
dag en helt tredje europæisk universitetsby som afsæt for hans eller hendes
uddannelse. Det er en af visionerne i et nyt fælleseuropæisk universitetssam-
arbejde, som AAU er en del af.
Det fælleseuropæiske universitetskonsortium The European Consortium of
Innovative Universities (ECIU) har netop fået godt 37 millioner kroner af Europa
Kommissionen til at skabe ECIU University. Henover 3 år skal et pilotprojekt
afdække, om det kan lade sig gøre at skabe et fælleseuropæisk universitet,
hvor de studerende uddannes i at løse virkelige problemstillinger frem for at
opnå bestemte akademiske grader.
BANEBRYDENDE UDDANNELSESMODEL
Verdens udfordringer kalder på løsninger, der går på tværs af uddannelser,
landegrænser og videnskabelige forskningsområder.
The ECIU University vil skabe en europæisk platform, hvor studerende, for-
skere, samfundet og industrien kan arbejde sammen om at finde frem til
innovative løsninger på virkelige udfordringer. Men i stedet for en ”one-size-
fits-all”-universitetsgrad vil de studerende blive udstyret med et såkaldt
kompetence-pas, der samler deres individuelle kurser.
AAU er ét blandt i alt 13 medlems-universiteter og er det eneste danske ECIU-
universitet.
- The ECIU University er en helt ny måde at tænke uddannelse på, men idéen
om at bruge uddannelse til at tackle virkelige og vigtige problemstillinger i
samfundet er langt fra ny for AAU. Fremtidens uddannelse skal være meget
mere fleksibel med plads til livslang læring og målrettet samfundets og virk-
somhedernes behov ved netop at tage udgangspunkt i virkelige problemstil-
linger. Vi ser frem til at bringe vores erfaringer med problembaseret læring og
samarbejde med det omgivende samfund i spil i udviklingen af The ECIU Uni-
versity, siger Per Michael Johansen, rektor på AAU og vicepræsident for ECIU.
SKAL BIDRAGE TIL LØSNINGER PÅ FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND
Problemstillingerne for kommende studerende og forskere under The ECIU Uni-
versity vil fokusere på FN’s verdensmål for bæredygtige byer og lokalsamfund.
- Udfordringerne beskrevet i FN’s verdensmål kan vi kun løse sammen med
vores mest entreprenante studerende, vores bedste forskere samt eksperter
fra samfund og erhvervsliv. EU-støtten til at realisere dette projekt bekræfter,
at ECIU-konsortiet er førende inden for innovativ undervisning og læring, og at
vi er på vej i den rigtige retning, når det handler om at genopfinde forholdet
mellem universiteter og samfund og de udfordringer, de er en del af, siger
præsident for ECIU Victor van der Chijs.
Den nye uddannelsesmodel med mobilitet og transnationalitet i højsædet er et
stærkt bud på, hvordan vi kan håndtere de alvorlige samfundsmæssige udfor-
dringer, verden står overfor.
- The ECIU University er et meget ambitiøst projekt. Det har fanget opmærk-
somheden blandt iværksættere og uddannelseseksperter fra hele verden. Jeg
er meget glad for den positive feedback, vi har modtaget indtil nu, og jeg vil
varmt anbefale lokalsamfundene, forskere, studerende og andre interessen-
ter til at dele de virkelige problemstillinger, som vi kan arbejde på at løse i ECIU
University, siger Sander Lotze, projektleder for ECIU University.
The ECIU University går officielt i gang til november 2019, og allerede i
foråret 2020 får studerende mulighed for at deltage i iværksætteraktivite-
ter, hvor de på tværs af landegrænser kan arbejde med idéer til opstart af
bæredygtige virksomheder.
TEMA: INTERNATIONALISERING20TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 21 AAU MATCHMAKER
TEMAINTERNATIONAL-
ISERING
KORT OM THE ECIU UNIVERSITY
European Consortium of Innovative Universities (ECIU) er et kon-
sortium af 13 nyere universiteter, der har innovation og entrepre-
nørskab som en del af deres DNA.
ECIU blev grundlagt i 1997 – Aalborg Universitet har været med
helt fra starten.
KORT OM THE ECIU UNIVERSITY
The ECIU University er en del af EU’s Erasmus-program og er støttet
af Europa Kommissionens pulje for styrkede universitetsalliancer.
The ECIU University er et treårigt pilotprojekt, der har til formål at
afprøve en banebrydende ny uddannelsesmodel, hvor uddannelsen
er baseret på virkelige problemstillinger frem for akademiske grader.
Pilotprojektet lanceres officielt i november 2019.
TEMA: INTERNATIONALISERING22TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 23 AAU MATCHMAKER
NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET
A F T O R B E N H A U G A A R D J E N S E N
En særlig vibrationssensor, der kan advare om, at en maskine snart
bryder sammen. Det blev svaret på det spørgsmål, som tre AAU-stu-
derende stillede sig selv: Hvordan undgår en medicinal- eller logistik-
virksomhed, at et defekt hjulleje i en maskine sætter produktionen i stå
midt på en arbejdsdag? Malte Nørgaard, Steffen Nielsen og Asger Hvid
Damtoft fra Aalborg Universitet grundlagde virksomheden Hexastate
CBM Solutions og udviklede en løsning på problemet.
- Et sammenbrud i en produktionsmaskine kan koste adskillige tusinde
kroner for hvert minut, der går. Og det tager ofte timer eller endda dage
at udbedre skaden. Vores løsning kan forudsige et forestående sam-
menbrud, forklarer Malte Nørgaard, cand.merc. i Innovation Manage-
ment fra AAU.
STORE BESPARELSER AT HENTE
Hexastate CBM Solutions kalder løsningen tilstandsbaseret vedligehold
(condition-based maintenance). Kort fortalt monteres en vibrationssen-
sor på en produktionsmaskine, hvor den løbende foretager vibrations-
målinger og sender dem videre til en analysesoftware. Softwaren giver
herefter virksomheden en melding om maskinens tilstand. Fortæller
softwaren, at f.eks. et hjulleje er ved at gå i stykker, giver den først
alarm og dernæst et estimat på, hvornår hjullejet er gået helt i stykker,
og hvilken del der evt. skal skiftes.
- Vores løsning vil spare virksomheder mange udgifter ved eventuelle
maskinsammenbrud og sikre, at de får fuld afkast af investeringer i
dyre produktionsmaskiner, påpeger Malte Nørgaard.
STØTTE FRA NOVI NEWTECH
I april modtog Hexastate CBM Solutions NOVI NewTech-legatet på
300.000 kr.; et legat, som forskerparken NOVI i Aalborg uddeler én
gang årligt til studerende med en forretningsidé med et så bæredygtigt
potentiale, at konceptet kan omsættes til en virksomhed i forskerpar-
ken. Legatet er ifølge Malte Nørgaard et vigtigt skridt på vejen mod et
færdigt produkt.
- NOVI NewTech-legatet gør, at vi kan nå vores næste milepæl: at få klar-
gjort vores produkt til markedet. Vi starter med at installere vores hard-
ware hos nogle af vores testpartnere, og snart er vi i stand til at levere et
færdigt produkt, som kan gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at
reducere nedetiden i deres produktion, fortæller Malte Nørgaard.
ET SÆRKENDE VED AAU
Lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse Dmitrij Slepniov er begej-
stret over den medvind, som Hexastate CBM Solutions i øjeblikket ople-
ver. Virksomheden er et godt eksempel på det tværfaglige samarbejde
med erhvervslivet, som er et af AAU’s særkender, pointerer han.
- Det er glædeligt at se studerende fra så forskellige uddannelser som
Innovation Management, Økonomistyring og Global Business Engine-
ering finde sammen og skabe værdi for det omgivende samfund og om-
sætte det, de lærer på AAU, til praksis, inden de er færdiguddannede,
fortæller Dmitrij Slepniov.
TEMA: INTERNATIONALISERING22TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 23 AAU MATCHMAKER
STUDERENDE PÅ AALBORG UNIVERSITET HAR UDVIKLET EN SENSOR, SOM SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER MED AT UNDGÅ DYRE NEDBRUD I PRODUKTIONSMASKINER.
NYT GLAS FRA AAUKAN HELE SIG SELV
A F C A M I L L A K R I S T E N S E N
STORT NYT GENNEMBRUD INDEN FOR GLASFORSKNINGEN PÅ AALBORG UNIVERSITET KAN VISE SIG AT SKABE HELT NYE MULIGHEDER FOR GLASSETS ANVENDELSE. MED UDVIKLINGEN AF DET SELVHELENDE GLAS KAN REVNER I SMARTPHONEN,
RIDSER I BRILLERNE OG STENSLAG I BILRUDEN SNART VÆRE FORTID.
En ny type glas, der er selvhelende og har en rekordhøj brudmodstand, er
netop blevet udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU). Glasmate-
rialer er et forskningsområde med stort potentiale, men også et område
med meget uopdaget viden. Med den nye forståelse for, hvordan man kan
formindske glassets skrøbelighed og forbedre dets fleksibilitet er vejen
banet for, at revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilru-
den måske snart er fortid. En løsning som samtidig viser sig fra en noget
uventet kant.
- Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke sær-
ligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os
har formentligt prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte
med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en lang-
somt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft,
der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse, siger Kacper
Januchta fra AAU.
Kacper Januchta er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Bioviden-
skab på AAU og førsteforfatter på artiklen om resultaterne, der netop er
blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science.
I modsætning til almindeligt glas, så har den nyudviklede glastype fra
AAU den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets
brudmodstand, idet aftryk og ridser i overfladen ikke vokser, men deri-
mod bliver mindre over tid.
GENNEMBRUD MED STORT POTENTIALE
Glasforskernes gennembrud er et meget opsigtsvækkende resultat og
skal ses som grundlagsskabende forskning med stort potentiale inden
for glasvidenskaben.
- Vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revne-
dannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås. De næste skridt
er nu at implementere nogle af de samme mekanismer i glasprodukter,
der allerede eksisterer på markedet, siger Morten Mattrup Smedskjær,
der er professor MSO på AAU og leder af forskningsprojektet.
Hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye
gennembrud, vil det f.eks. kunne åbne op for markant tyndere glas i vin-
duer og bilruder. Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje tempe-
raturer, er der store muligheder for energi- og CO2besparelser, når der
skal produceres og transporteres mindre glas.
TEMA: INTERNATIONALISERING24TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 25 AAU MATCHMAKER
TEMA: INTERNATIONALISERING24TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 25 AAU MATCHMAKER
TEMA: INTERNATIONALISERING26TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 27 AAU MATCHMAKER
Fremtidens mobilnetværk kan bruges til at styre flyvende droner på for-
skellige missioner. Det er en indlysende mulighed, siger Rafhael Medeiros
de Amorim, som netop har fået en ph.d.-grad i trådløs netværkskommuni-
kation på Aalborg Universitet (AAU).
− Man kunne godt bruge tid og kræfter på at opbygge et særligt netværk
kun for droner, men det ville ikke give mening. Man kunne også bruge sa-
tellitter til at holde kontakten, men satellitter har kun en begrænset kapa-
citet og er også meget dyre at bruge, forklarer han.
PÅLIDELIG FLYVENDE POST
Flyvende droner kommer efter Rafhael Medeiros de Amorim vurdering til
at spille en stor rolle i fremtidens transportsystemer. Ikke mindst når det
kommer til udbringning af pakker, hurtig transport af livsvigtige prøver
mellem sygehuse eller andre hasteudbringninger.
Droner kontrolleres med radiobølger med en begrænset rækkevidde. Der-
for er det i Danmark og det meste af Europa ulovligt at benytte en drone,
som kommer uden for ens eget synsfelt. Risikoen for, at man mister kon-
trollen og forårsager en ulykke, er simpelthen for stor.
MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE
A F J A K O B B R O D E R S E N
VED AT BRUGE MOBILNETVÆRK TIL AT STYRE FLYVENDE DRONER KAN MAN FORØGE DERES RÆKKEVIDDE. DET VIL F.EKS. GØRE DET MULIGT AT FLYVE BLODPRØVER
MELLEM SYGEHUSE, NÅR DET SKAL GÅ STÆRKT.
TEMA: INTERNATIONALISERING26TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 27 AAU MATCHMAKER
Synsfelts-reglen begrænser brugen af droner i byer og andre tæt bebyg-
gede områder. Derfor er det interessant at finde en sikker, alternativ måde
at kontrollere de flyvende droner på.
− Det handler om at finde en pålidelig kommunikationskanal, som kan
håndtere den nødvendige datastrøm til og fra dronen – også selv om den
forsvinder af syne, forklarer Rafhael Medeiros de Amorim.
FLEKSIBELT NETVÆRK GIVER FLERE AKTØRER
Med kontrol gennem mobile netværk, vil flyvende droner kunne bruges til
mange flere opgaver fremover.
− Som det er nu, hvor man kun må flyve inden for operatørens synsvidde,
er rækkevidden for en drone til f.eks. pakkelevering eller hurtig transport
af prøver fra et hospital til et andet meget begrænset. Når man har adgang
til et sikkert, hurtigt og fleksibelt netværk, som ikke koster en formue at
benytte, vil det betyde at der komme rmange flere aktører på dronemarke-
det, og at droner vil blive brugt til at løse mange flere forskellige opgaver,
siger han.
SIGNALBEHANDLING SKAL FORBEDRES
Hvis mobilnetværkene kan bruges til at kontrollere flyvende droner, vil det
potentielt være et vigtigt skridt for udbredelsen af droner til flere praktiske
opgaver i bybilledet. Dels vil mobilnetværkene være udbredt stort set over-
alt, og fordi dronerne bruger dem på lige fod med alle andre enheder, vil de
være billige at anvende. Samtidig er der meget der tyder på, at netværkene
er meget velegnede til at styre droner med. Risikoen for at miste signalet
er nemlig ganske lille.
− En af de ting, vi har lagt mærke til i vores test, er, at forbindelsen mellem
drone og mobilnetværk er meget forskellig fra forbindelsen mellem f.eks.
en telefon og netværket. Fordi en drone flyver op i luften, bliver signalerne
fra alle de mange mobilsendere ikke blokeret af bygninger, træer og vege-
tation eller landskab, og det gør, at der er væsentlig flere forstyrrelser af
signalet, siger Rafhael Medeiros de Amorim.
Det er naturligvis forbundet med en vis risiko, forklarer han:
− Vi er nødt til at udvikle netværksløsninger, der tager højde for kommuni-
kation med flyvende droner og ikke kun telefoner på landjorden. Dem har
netværksudviklere fokuseret på gennem de sidste årtier, men vi er nødt til
at udvikle systemer, der også tilgodeser dronernes behov for netværksad-
gang. Med den udvikling, der er inden for mobilnetværk og droner, vil jeg
tro, at vi kan have en sikker måde at styre droner på over mobilnetværk
inden for de næste tre til fem år.
PROJEKTBØRS MED OPLEVELSESDESIGN
OG INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER
Mød studerende med de rette kompetencer i forhold til netop din virksom-
heds problemstilling. På en projektbørs skabes match med henblik på
projektsamarbejde. En projektbørs strækker sig over 2,5 time, hvor ud-
valgte virksomheder præsenterer deres samarbejdsoplæg og netværker
med de deltagende studerende.
Dato: 9. oktober, men tilmelding senest den 28. september.
Pris: Gratis
Yderligere info: www.match.aau.dk
TECH CELEBRATION 2019 - AALBORG
Vær med til at fejre de endeløse muligheder, teknologien giver! Tech
Celebration stiller skarpt på både forskere, iværksættere og etablerede
virksomheder indenfor IKT. Her fejres de gode historier, der er i teknologi-
ske løsninger, fx indenfor IoT, AI og Big Data. Så hvordan ser fremtiden ud,
når der tunes ind på etik, og hvilke udfordringer de danske virksomheder
er med til at løse om 5 eller 10 år?
Dato: 10. oktober 2019, kl. 11.00-15.30
Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk
Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg
Pris: Gratis. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 9. oktober
kl. 12.00: DKK 500 + moms.
DANISH SOUND DAY
Årets branchedag for lydbranchen. AAU er medarrangør på dagen, der i år
foregår på AAU Campus i Sydhavnen, København. Konferencen henvender sig
til forskere, lydprofessionelle, studerende, iværksættere og andre med inte-
resse for lyd. På dagen vil du kunne opleve to keynote speakers, fire forskellige
spor med temaerne: Noise, AI and Sound , Sound & Music Computing, Sound
and Health. Der vil endvidere være Pitch Battles for unge forskere og iværk-
sættere samt uddeling af årets lydpris og den nye ambassadør pris.
Dato: 9. oktober 2019
Sted: Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København
Program og tilmelding: www.danishsound.org
Pris: Sponsorat inkl. Stand dkk. 12.000. Billetpris dkk. 695,-/Studerende
dkk. 325,-
ROBOT DAY - ROBOTTER I PRODUKTIONEN – AALBORG
Koblingen mellem mennesker og robotter smelter mere og mere sammen.
Dette ses tydeligt i moderne produktionsmiljøer, hvor robotter i stigende
grad indtager nye roller for at assistere de ansatte i deres opgaver, men
også for at løfte opgaven fra den ansatte og på den måde flytte mennesket
mere ud af selve produktionsmiljøet. Med den seneste udvikling i robottek-
nologi åbnes der op for nye muligheder for agil produktion, bedre arbejds-
miljø og sikkerhed, og økonomisk vækst for små og mellemstore produk-
tionsvirksomheder. I løbet af dagen vil vi både sætte fokus på, hvordan
robotter og mennesker bliver bedre til at arbejde sammen, samt hvordan
erfaring fra mennesker kan overføres til moderne robotsystemer.
Dato: 22. oktober 2019, kl. 09.00 – 12.00
Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk
Sted: Aalborg Universitet, Fibigerstræde 14, 9220 Aalborg
Pris: Gratis, da arrangementet foregår i regi af RoboCluster og DIH^2.
No-show gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 21. oktober 2019
kl. 12.00: DKK 500.
ARRANGEMENTEROktober-december 2019