nr. 3 juni 2005 temanummer - foreningen...

Frode Sørensen ser for-mandskabsprogrammet somen fortløbende proces, forvores vedkommende som ennaturlig fortsættelse af detislandske program. Og jeghåber, siger han, at Norge,

som skal overtage efter Danmark, vil kørelinien videre, så det nordiske samarbejdesprogrammer fortsætter i kontinuitet og kon-sekvens. Det bør ikke afbrydes af noget heltandet, som så kører et år, hvorefter endnu etnyt land kommer med et helt nyt program.

side 8

Landsformanden efterlyser kontinuitet i de nordiskeformandsprogrammer

NORDEN Nu

Nr. 3 ● juni 2005

Nordisk Ministerrådsarbejde omstruktureres

Nordisk skatteportalen unik nyskabelse

En såkaldt skatteportal åbnedes for kort tid si-den på internettet. Den gør det lettere for nor-diske borgere at få svar på skattespørgsmål.Skatteportalen er koblet til den nordiske infor-mationstjeneste Hallo Norden (www.hallonor-den.org eller www.nordisketax.net), hvor derogså findes anden praktisk information til pri-vatpersoner, som ønsker at bosætte sig, studereeller arbejde i et andet nordisk land.

Se side 32

Det ufuldførte demokratiDen norske samfundsforsker, professor Frederik Engelstad, siger om demo-kratisituationen i Norden bl. a., at nye former for organisering af politiskdeltagelse dukker op. Det gælder f.eks. Informationsteknologien, som giverhelt andre muligheder for kontakt mellem politikere og vælgere. Stort setalle kommuner i Norden har fået egne hjemmesider, og der er eksemplerpå, at borgerne trækkes ind i lokale beslutningsprocesser via internettet.Foreløbige erfaringer er blandede. Det negative er, at internettet ser ud tilat skabe en kløft mellem borgere med adgang til og viden om nettet, og de,som ikke har, mens den positive er, at netbaseret politisk kommunikationappellerer til ungdommen.

Se artiklen om det ufuldførte demokrati i Norden side 24

Det danske formandskab fik i det senesteministerråd medio juni vedtaget et forslagtil en effektivisering af det politiske arbejde.De 18 nuværende ministerråd omstrukture-res og reduceres til 11. Reformen skal god-kendes af statsministrene ultimo juni og en-deligt godkendes i et samarbejdsminister-møde i Sydgrønland i august. Den drivendekraft i dette reformarbejde har været dendanske samarbejdsminister, miljøministerConnie Hedegaard, der som formand forsamarbejdsministrene har foreslået og førtforhandlingerne frem til den nuværendefase.

side 4

Temanummerom nordiske samarbejdsaspekter i lyset af det danske formandskab for nordisk Ministerråd2005

JUNI 2005 TEMANUMMER

4 Syv nordiske ministerråd nedlægges

6 Norden i en ny tidAf statsminister Anders Fogh Rasmussen

8 Rød tråd i formandsprogrammerne ønskesLandsformand Frode Sørensen om det danske formandskabsprogram

10 Vi har brug for at lære mange sprogAf undervisningsminister Bertel Haarder

12 Kulturpolitiken skal moderniseresAf kulturminister Brian Mikkelsen

14 Forskningen søges gjort globalt førendeAf videnskabsminister Helge Sander

16 Tre dimensioner i samarbejdetAf miljøminister Jan-Erik Enestam, Finland

17-20 De politiske partier om nordisk samarbejde

21 Fælles sprogpolitik skal binde os bedre sammen

22 Flere krydser grænserneAf tidligere statsminister Poul Schlüter

24-29 Det ufullførte demokratietAf professor Fredrik Engelstad, Norge

30 Nordisk samarbeid og ØstersjøenAf Frida Nokken, rådsdirektør, Nordisk Råd

32 Finansministrenes skatteportal

33 Den nordiske “Bornholm-krise” løstFrivillig-konferencen web-transmiteres

34 Skove giver folkesundhedAf Kirsten Nielsen, Friluftsrådet

35 Danmarks Radio øger TV samarbejde

NORDEN nu

UDGIVER:Foreningen NORDEN

Malmøgade 32100 København Ø

Tlf. 3542 6325 | Fax 3542 [email protected]

www.foreningen-norden.dk

ANSVARSH. REDAKTØR Ole Oxholm

[email protected]

DESIGN & LAYOUTCamilla Brink Nielsen

[email protected] af: Johannes Jansson

TRYKA/S Dagbladet Politiken Tryk

OPLAG18.000

ISSN-NUMMER0901-4950

NORDEN Nu udkommer i marts, juni,oktober og december.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Foreningen NORDENs holdning

Indlæg, læserbreve, arrangements-omtale m.v. til NORDEN Nu

modtages pr. e-post eller på diskette med print af teksten vedlagt.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg

Redaktionen sluttet16. juni 2005

Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919

har arbejdet for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser

MOTTO: KENDSKAB GIVER VENSKAB

Dette temanummer er udgivet med særlig støtte fra det danske

formandskab for NordiskMinisterråd 2005

IINNDD

HHOO

LLDD

Nr. 3 | Juni 2005 | NORDEN nu 3

Nordisk Ministerråd har initieret projektetmed arbejdstitlen Nordisk netarena for ungefilmskabere. Det Svenske Filminstitut lederprojektet i samarbejde med Norsk filminsti-tutt og Det Danske Filminstitut og har ved

projektstart 1. maj 2005 ansat en redak-tionsgruppe med medlemmer fra de nor-diske lande og selvstyreområder. Redaktio-nen arbejder med en pilot, som skal værefærdig i september, og unge filmskabere erinvolveret i produktionsprocessen for at testepiloten. Den endelige nettjeneste lanceres iefteråret 2006.

Nordisk Ministerråd har bevilget 5,1 millio-ner DKK fra Styringsgruppen for Nordiskbørne- og ungdomskultur (BUK), samt kul-turministrenes strategiske pulje. Udover pro-jektpartnernes indsats er det håbet også atengagere filmbranchen i projektet.

– Mange unge er interesseret i uddannelseog job indenfor film og media, siger pro-jektleder Cecilie Stranger-Thorsen. Vi vilskabe møder mellem unge filmskabere ogprofessionelle filmarbejdere, og give de unge

mulighed for at få råd og indblik i vilkårenefor professionel filmproduktion.

Tjenesten retter sig først og fremmeste modfilmskabere mellem 15 og 20 som er i enorienteringsfase om filmuddannelse og –branche. Unge filmskabere producerer alle-rede tusindvis af film i Norden, som visespå lokale og nationale filmfestivaler og påNordisk Ungdomsfilmfestival (NUFF). Po-tentialet burde derfor være stort for en nyarena med unges egne film i centrum.

De skandinaviske filminstittutter ser dettearbejde som en videreføring af det filmpæ-

dagogiske arbejde, som allerede pågår i denordiske lande.

– Målet med tjenesten er at støtte og visebredden og kreativiteten i de unges produk-tioner, siger Stranger-Thorsen, samt athjælpe dem, der vil satse på film, med atorientere sig i branchen og lave endnu bedrefilm.

Projekt-idéenNet-tjenesten indeholder ranglister over demest sete film m.m., samt redaktionelt stofom filmnyheder og information om aktuellebegivenheder. Brugerne kan publicere bille-der, tekst, lyd og film på tjenesten.

Tjenestens fokus vil være på film, og det re-daktionelle indhold vil først og fremmestknytte sig til materiale om filmproduktion,støtteordninger og nordiske kort-, doku-mentar- og spillefilmproduktioner. Brugernevil imidlertid kunne fortolke "film"-begrebetefter eget forgodtbefindende, og man venter,at det vil kunne indeholde bidrag fra data-animation til filmmanus, stillbillede-fortæl-linger, blogs eller dataspil.

Man vil kunne lægge sin egen profil ud påtjenesten, og forskellige medlemsniveauer vilgive diverse rettigheder på netstedet, sombrugerne selv kan styre. Som tilskuer udenmedlemsrettigheder kan man læse enkle in-formationstekster. Vil man se film, læse ma-nus, kommentere indlæg eller se film, måman være medlem og logget ind på tjene-sten.

Kontaktpersoner:

Svenska Filminstitutet:Prosjektleder Cecilie Stranger-Thorsen,tel.: (+46) 732 511 336

Nordisk Ministerråds sekretariat:Pia Vigh, rådgiver,tel.: 3396 0384.

Nordisk Ministerråd vil nu støtte unges egen film-produktion ved at etablere en mødeplads på inter-nettet, hvor unge filmskabere kan vise og disku-tere egne film, møde profesionelle og få råd omfilmproduktion.

Filmskabere på nettet

– ny nordisk ungdomssatsning

4 NORDEN nu | Nr. 3 | Juni 2005

nordiske– Reformen skal styrke samarbejdets poli-tiske mål. Samtidig skal reformen bidragetil effektivitet og konkrete resultater. På alleområder skal det nordiske samvirke skabemerværdi – nordisk nytte, siger den danskeminister for nordisk samarbejde ConnieHedegaard.

Moderne ministre og politikere bombarde-res med tilbud om internationale møder ogkonferencer og derfor er det helt afgørendefor det nordiske samarbejdes fremtid, atmøderne opleves som relevante, konkreteog effektive. Derfor er en forenkling og ef-fektivisering af strukturen også en fremtids-sikring af samarbejdet. Det nordiske samar-bejde har sin egen betydning som etregionalt samarbejde i en europæisk ramme,siger Connie Hedegaard.

Danmark har som formand for NordiskMinisterråd i 2005 sat modernisering afsamarbejdet højt på dagsordenen.

Tilpasningen af det nordiske politiske sam-arbejde indebærer, at der i første række sat-ses på mål og resultater indenfor følgendeområder:

■ Et udviklet kulturelt fællesskab■ Bedre forudsætninger for nordisk konkur-

renceevne■ En forstærket nordisk integration■ Muligheder for internationalt at virke for

nordiske mærkesager■ Fremme bredere samarbejdsrelationer i

det nordlige Europa■ Udveksling af erfaringer og kundskaber

mellem de nordiske lande

Den nye struktur for samarbejdetMed udgangspunkt i disse satsningsområ-der vil samarbejdet i Nordisk Ministerrådfremover blive koncentreret i 10 områder:

■ Arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitik ■ Erhvervs-, energi og regionalpolitik■ Fiskeri, jord- og skovbrug samt lev-

nedsmidler■ Kulturelt samarbejde

ministerråd

Effektivisering i ministerrådet ventes gennemført 1. januar

For at styrke det nordiske samarbejde harde nordiske landes regeringer besluttet ateffektivisere samarbejdet. Derfor forenklesNordisk Ministerråds struktur. I stedet forde nuværende 18 separate ministerråd fore-slås det formelle regeringssamarbejde frem-tidigt at omfatte 11 ministerråd.

Syv

Foto: Johannes Jansson


nedlægges næste år■ Ligestillingsspørgsmål■ Lovgivningsspørgsmål■ Miljøbeskyttelsesspørgsmål■ Social- og sundhed (helse)■ Uddannelse og forskning■ Økonomi og finanspolitik

Hver enkelt af disse områder dækkes af etministerråd. Sammen med de nordiske sam-arbejdsministre indebærer dette 11 minister-råd sammenlignet med de hidtil eksiste-rende 18 ministerråd.

Ministerrådene for energipolitik, narkotika-bekæmpelse, informationsteknologi, konsu-mentpolitik, transportpolitik, regionalpolitik,samt bygge- og boligpolitik foreslås afviklessom selvstændige ministerråd.

Vigtige samarbejdsopgaver på de nævnte

områder forudsættes dog varetaget på andenvis. Samarbejdet om erhvervspolitik (næ-ringspolitik), energipolitik og regionalpoli-tiske spørgsmål samles i ét ministerråd forerhvervs-, energi og regionalpolitik. Narko-tikaspørgsmål varetages først og fremmest afministerrådet for social- og helse, men ogsåunder ministerrådet for lovgivningsspørgs-mål. Uddannelses- og forskningsministreneforudsættes at varetage IT-spørgsmål.

De øvrige samarbejdsområder, der ophørerformelt, kan videreføres som uformelt rege-ringssamarbejde, såfremt de nordiske rege-ringer ønsker dette.

Udredningsarbejdet er udført af en særligstyregruppe baseret på Nordisk Samarbejds-komités medlemmer.

De nordiske samarbejdsministre tilsluttedesig i princippet den nye struktur onsdag 15.juni. Statsministrene vil behandle forslaget27.–28. juni på Falsled Kro på Fyn. Et en-deligt forslag kommer derefter til beslutningpå samarbejdsministrenes møde 20.–21. au-gust 2005 i Narsaq, Sydgrønland.

Samråd med Nordisk Råd vil ske i august2005 og gennem et ministerrådsforslag tilNordisk Råds Session den 25.–27. oktober iår i Reykjavík.

Den nye samarbejdsstruktur forventes attræde i kraft fra 1. januar 2006.

– Det er afgørende at kunne foku-sere. I dag har både parlamentari-kere og ministre så mange opga-ver, at det er vigtigt med konkretindhold og udbytte af for eksem-pel ministermøder. Ellers tabersamarbejdet værdi og dør lang-somt ud. Det kom bag på mig, atder er flere ministerråd indenfordet nordiske samarbejde end i EU.Vi må lægge vægt på den del afsamarbejdet, der har størst rele-vans.

Det sagde Connie Hedegaard etpar måneder efter hun overtogjobbet som nordisk samarbejdsmi-nister.

Efter folketingsvalget 8. februarflyttede statsminister AndersFogh Rasmussen om på et par

pladser i regeringen. FlemmingHansen fik energiområdet, såhans ministerium nu er et Trans-port- og Energiministerium. Tilgengæld overgik posten som nor-disk samarbejdsminister fra Flem-ming Hansen til miljøminister Con-nie Hedegaard, der netop varkommet ud af valget med 25.853personlige stemmer – det syvendehøjeste antal.

Connie Hedegaard kan se, at dennye generation af politikere ikkepå samme måde tager nordisksamarbejde som en selvfølge. Deer vokset op med EU og er blevetmere "sydvendte".

– Alle, der deltager i det nordiskesamarbejde, mærker dog, at vihar mange parallelle problemer.

Jeg tror meget på, at vi kan in-spirere hinanden, men der er brugfor færre festtaler. Jeg har taltmed Ole Stavad, formand for Nor-disk Råds danske delegation, omat man til Nordisk Råds sessionerkunne indbyde ledende forskere ogerhvervsfolk, der kunne inspirereos politikere. Vi kunne få inputfor eksempel fra Nokias ellerNovo Nordisk' udviklingsledere.

Når det gælder Nordisk Minister-råd vil Connie Hedegaard anvendemøderne til at løse problemer ogikke blot at tale om dem. Detnordiske samarbejde vil blive mo-derniseret. Moderniseringen afdet nordiske samarbejde har højprioritet for Danmark, der harformandskabet for Nordisk Mini-sterråd i 2005.

Modernisering af det nordiske samarbejde


Globalisering kan betragtes som en trusseleller en mulighed. Når det blæser op tilstorm, kan man enten opstille læhegn ellerbygge vindmøller. I Norden har vi traditio-nelt været gode til at bygge vindmøller. Deter i denne ånd, de nordiske lande sammenmå tackle globaliseringen.

Norden befinder sig i en ny tid, der stillerhelt nye krav til:

■ Viden og innovation ■ Til fri bevægelighed over grænserne ■ Til et effektivt nordisk samarbejde, der er

politisk relevant.

Dette er temaer, det danske formandskab villægge særlig vægt på. Norden må bevare fø-rertrøjen indenfor forskning og innovation,hvis vi skal sikre den nordiske velfærd også

i det 21. århundrede. Mange opfatter globa-liseringen som en trussel. De frygter, at ar-bejdspladserne flyttes til lande, hvor løn-ningerne er betydeligt lavere end i Norden.Men vi skal ikke konkurrere på lave løn-ninger. Vi skal skabe nye og bedre jobs vedat konkurrere på dygtighed. Her bør vi ud-nytte og udbygge det gode nordiske samar-bejde på uddannelses- og forskningsområ-det. Vi har allerede et godt samarbejde omf.eks. sundhedsuddannelser og på de akade-miske uddannelser. Vores sprogfællesskab gi-ver mulighed for at holde fælles workshopsog seminarer. Men vi kan stadig gøre mere.Under det danske formandskab vil vi bl.a.:

■ Se på hvordan vi kan fjerne hindringer for, at forskere og studerende kan bevæge sig frit i Norden.

■ Styrke samarbejdet mellem forskning og

erhvervsliv, f.eks. i højere grad bruge mu-lighederne for virtuelle netværk.

■ Oprette et dialogforum om forskning og innovation, hvor vi kan drøfte, hvordan vikan tilrettelægge en sammenhængende nordisk innovationsindsats.

Norden uden grænser er et andet tværgå-ende tema for det danske formandskab. Åb-ningen af Øresundsbroen viste, at der fort-sat findes mange barrierer i Norden påtrods af mange års nordisk samarbejde ogEU's indre marked. Personer, der ønsker atsøge arbejde på den anden side af broen erofte blevet mødt af uigennemsigtige skatte-regler og andet bureaukrati. Virksomhederoplever forskelle i markedsføringslovgiv-ningen og momsregler, der besværliggør ar-bejdet på tværs af grænser.

i en ny tidAf Anders Fogh RasmussenStatsminister. Indlæg i Nordisk Råds session i Stockholm nov. 2004

Der blæser nye vinde i Norden og i Verden. Vi bli-ver i stigende grad afhængige af hinanden påtværs af grænser og kulturer. Strejke i Nigeria el-ler terrorangreb i Irak får direkte konsekvenser,når vi tanker vores bil. Når vi ringer for at fåhjælp med computerproblemer, vil callcenteret ligeså godt kunne være placeret i Madras som iMalmø.

Norden


Fast arbejde Det er derfor positivt, at bekæmpelse afgrænsehindringer er blevet en fast del afministerrådets arbejde. Ikke mindst PoulSchlüters arbejde med at identificere og be-kæmpe barrierer for personer og varer er afstor betydning. Og indsatsen har alleredegivet resultater. Den dansk/svenske grænse-gængeraftale får virkning fra i år. Aftalengør det på en lang række områder lettere atpendle over broen. Etableringen af særligeskattekontorer for pendlerne har også alle-rede haft en positiv effekt og udvidet servi-cen for borgerne ganske betragteligt. Ende-lig er det positivt, at vi nu har truffetbeslutning om at etablere en nordisk skatte-portal og et "virtuelt skattekontor", der gørdet lettere for vores borgere at orientere sigom skattereglerne i de øvrige nordiskelande*.

Jeg er tilfreds med, at Poul Schlüter underdet danske formandskab i særlig høj grad vilfokusere på grænsehindringer for små ogmellemstore virksomheder.

Det danske formandskab vil desuden tageinitiativ til, at arbejdet med at fjerne græn-sehindringer udvides til Østersøregionen. Vimå have samme debat i Østersørådet ogBarentsrådet, som vi har her i Nordisk Mi-nisterråd. Endelig vil vi søge at gøre Nordentil mønsterregion i EU, når det drejer somom bekæmpelse af grænsehindringer. Vi vilsærligt se på, hvordan vi i Norden kan sikreen mere ensartet gennemførelse af EU-di-rektiver, der har betydning for borgere ogvirksomheder.

NærområderneNår vi taler om at nedbryde grænser ogbarrierer mellem de nordiske lande må viikke glemme nærområdet. Her sker der ogsåstore forandringer.

Den 1. januar 2005 indtræder de baltiskelande i bestyrelsen for Nordisk Investerings-bank (NIB). Hermed indleder vi en nyepoke i det nordisk-baltiske forhold. Vi vilsamtidig opprioritere samarbejdet med detnordvestlige Rusland.

Det danske formandskab vil lægge vægt på,at nærområdesamarbejdet i fremtiden sker isnævert samarbejde med de andre regionaleorganisationer (Barentsrådet, Arktisk Råd ogØstersørådet). Der er efterhånden mangeregionale samarbejdsorganisationer i voresnærområde. Tiden er inde til at se nærmerepå, om arbejdsdelingen mellem dem ogNordisk Ministerråd er hensigtsmæssig.

Vi må også se på, om vi bedre end i dagkan inddrage et land som Hviderusland i etsamarbejde. Det kunne f. eks. være gennemstøtte til demokratiudvikling og samarbejdepå civilsamfundsniveau (kommuner, fagfor-eninger mv.).

Det nordiske samarbejde har historisk haftstor opbakning blandt de nordiske be-folkninger. Men vi må ikke glemme, atsamarbejdet i dag konkurrerer med samar-bejde i en række andre internationale orga-nisationer og fora. Den politiske og offent-lige interesse for det nordiske samarbejde vilafhænge af vores evne til at skabe resultater,der er til gavn for borgerne i de nordiskelande.

Det nordiske samarbejde må være resultat-orienteret og relevant. Det må ikke drukne ibureaukrati og teknokrati. Danmark vil der-for fortsætte med at effektivisere det nor-diske samarbejde. Vi bør bl. a. se på, om detgiver mening, at vi har flere ministerråd iNordisk Ministerråd end i EU.

Vindmøller frem for læhegnI min åbningstale til det danske Folketingsagde jeg, at det går godt i Danmark. Detsamme kan siges om Norden som helhed.Alle de nordiske lande har bundsolide øko-nomier og stærk international konkurrence-evne. Den økonomiske vækst i alle de nor-diske lande har siden midten af 1990'erneovergået væksten i euro-området. Dette ty-

der på, at vi i Norden rent faktisk har væreti stand til at bygge vindmøller frem for læ-hegn. Og det skal vi blive ved med. Detnordiske samarbejde skal gøre os i stand tilsammen at stå stærkere overfor globalise-ringen – både den økonomiske og den poli-tiske.

"Det er dejligt at være norsk i Danmark" si-ger de i en reklame, der er blevet en lande-plage i Norge. Jeg vil da gerne tilføje, at jeghåber, det samme gælder for samtlige nor-diske folk. En gåtur i København bekræfteri hvert fald, at det med Øresundsbroen erlykkedes os at gøre det helt naturligt at tageen tur over broen og gå på indkøb i hinan-dens lande. Går man på en cafe eller restau-rant i København, er der stor sandsynlighedfor, at bartenderen eller tjeneren er svensk.Det nyeste in-sted på Nørrebro er islandsk.Og en københavnsk restaurant med fokuspå nordisk mad – hestemuslinger fra Færø-erne, helleflynder fra Island og moskusoksefra Grønland – har været en bragende suc-ces. Behøver jeg at nævne, at alle, der står ibaren, taler i deres finske og svenske mobil-telefoner? Så selv om det måske ikke altidgår så hurtigt, som vi kunne ønske, er vidog godt i gang med at nedbryde barrierer– både de fysiske og mentale.

Efter at have tilbragt det sidste døgn her iStockholm kan jeg i hvert fald bekræfte, atdet er dejligt at være dansk i Sverige. Jeg vilgerne takke vores svenske værter for et flotarrangement. Jeg vil samtidig gerne takkeIsland og den islandske statsminister for enstor indsats og gode resultater i det forløbneår. Vi vil dansk side gøre alt, hvad vi kan,for at tage stafetten op og videreføre dettevigtige arbejde. Jeg ønsker jer alle en godsamling samt et bredt samarbejde i detkommende år under dansk formandskab.

* Effektueret, se side 32, (skatteportal).


Er du tilfreds med det danske formandskabsprogram, som det er udarbejdet af regeringen?

– Ja, formandskabsprogrammet afspejler joogså en del af vores ideer. Der, hvor jeg serden store fordel i det generelt er, at vi vedhjælp af det program, som hvert land udar-bejder, når det skal være formand, får enpositive markering af det, som vi vil gørenoget ved.

Men det, man altid skal være opmærksompå, når man giver sig i kast med sådan etprogram, er den røde tråd. Jeg betragter for-mandskabsprogrammet som en fortløbendeproces, for vores vedkommende som en na-turlig fortsættelse af det islandske program.Og jeg håber, at Norge, som skal overtageefter Danmark, vil køre linien videre, så detnordiske samarbejdes programmer fortsætteri kontinuitet og konsekvens. Det bør ikkeafbrydes af noget helt andet, som så kører

et år, hvorefter endnu et nyt land kommermed et helt nyt program, osv.

Der skal være en rød tråd i den proces, ogen af de tråde, der har været synlige i arbej-det, er grænsehindringsarbejdet.

Er du enig med Connie Hedegaard og de øvrige nordiske samarbejdsministre om den effektiviseringsproces, de har ?

– Ja, jeg har haft lejlighed til at deltage i etsamråd her for nogle uger siden og drøftetdet med ministeren, og effektiviseringer kaningen jo have noget imod, så længe effekti-viseringer ikke oversættes til nedskæringerpå det nordiske samarbejde. For så synes jegdet vil være betænkeligt.

Har du da indtryk af, at det er …?

– Nej, det har jeg fået dementeret af minis-teren. Men der er en ting, jeg gerne vil

nævne, og det er de programmer, som For-eningerne NORDEN har lavet for NordiskMinisterråd, og som vi har været megetglade for at udføre. Når vi tager Nord Plus-ordningerne, som i øjeblikket er lagt i hæn-derne på Cirius, så håber jeg, at man fraministerrådets side vil evaluere situationenmeget indgående nu, og forholde sig til, omdet ligger bedst i Cirius, eller om de liggerbedst i de enkelte landes Foreninger NOR-DEN, hvor man har den tætte kontakt tilskolerne.

Frygter du, at EU-afsmitningen på disse anliggender bliver mere og mere generel på deprojekter, som overgives til EU-institutioner?

– Ja, det kan man jo altid frygte, men i ste-det for at frygte det, så vil jeg hellere gørenoget ved det. Og nordisk udveksling menerjeg bestemt ligger bedre i ForeningerneNORDEN i de enkelte lande end de liggeri en EU-relateret institution.

Hvad anser du for den vigtigste opgave i det nordiske samarbejde nu? Hvad falder dig først ind?

– Først og fremmest en fortsættelse af ar-bejdet med at fjerne grænsehindringerne.Det andet er at slå fast, at Norden og EUikke er et "enten-eller", det er et "både og".

Hvilke betydninger ser du for det nordiskesamarbejde i at EU-traktatsituationen splitter EU og traumatiserer "EU-ånden"?

Jamen, det ved jeg heller ikke om den gør.Jeg tror, at vi i den kommende tid får et

Der skal væreen rød tråd i forma

Kontinuitet over en årrække er nødvendig, siger landsformanden Frode Sørensen i dette lyninterwiev

EU, hvor landene – eller dele af lande – ar-bejder sammen om fælles anliggender, ogjeg tror vi bevæger os mod det vi kalder re-gionernes Europa. Jeg tror også i denne for-bindelse, at det nordiske bliver kendetegnetved, at vi koordinerer flere og flere ting, ogat vi derved også får større og større indfly-delse i positiv forstand – for vi skal jo ikkebare majorisere de andre. Men man vil ogsåopleve, at f. eks. den nordlige del af Tysk-land vil orienterer sig op mod Skandinavienog Norden, mens den sydlige del vil orien-tere sig mod de sydlige nabolande.

Vil det give anledning til eftertanke på de indre linier i det nordiske samarbejde,at EU befinder sig i en krise, som i øjeblikketser ud til at kunne blive længerevarende?

– Jo det er klart, at det, der sker nu efterFrankrigs og Hollands nej til traktaten erselvfølgelig også noget, vi må beskæftige osmed i Norden. Men jeg tror ikke, det vilsvække det nordiske samarbejde. Jeg tror denordiske lande vil diskutere den situation ifællesskab og være med til at bidrage til, atman kommer ud af den krise, som EU erhavnet i.

Er der eventuelt noget perspektiv i at overveje en vis samordning af dele af nordiske landes grundlovgivning?

– Nej, det tror jeg ikke er muligt. Selv omman kan lave en traktat mellem 25 lande, såtror jeg vi skal udnytte de samarbejdsfora,som vi har i øjeblikket, dvs. vi har et folke-ligt samarbejde i Foreningerne NordensForbund, vi har det parlamentariske samar-

bejde i Nordisk Råd, og vi har minister-samarbejdet i Nordisk Ministerråd. Dét skalvi styrke, og med styrke mener jeg ikke, atvi bare skal holde flere møder. Vi skal væremere effektive, og vi skal sørge for, at debeslutninger, som vi egentlig er ret gode tilat træffe i Nordisk Råd-sammenhæng, ogsåbliver gennemført, når vi kommer hjem.

Dét er netop forskellen mellem det nordiskesamarbejde og EU-samarbejdet. EU-samar-bejdet medfører ofte direktiver, som de en-kelte lande skal gennemføre ved lovgivning.I det nordiske samarbejde er det parlamen-tarikerne, der skal sørge for, at lovgivningenbliver til noget.

Hvad ser du som landsformand for den vigtigste opgave i øjeblikket for Foreningerne NORDEN?

– Vi skal tænke år 2005 til år 2010 forstået på den måde, at vi har utro-ligt godt fat i aldersgruppen fra 45år og opefter, og vi skal i fællesskabdiskutere, hvordan vi også får fat i dengruppe, der aldersmæssigt ligger under de45. Ungdomsorganisationerne skal tage sigaf de unge nordiske borgere, til de bliver 25 til 30 år, hvorefter det skal være en ganske naturlig ting, at de fortsætter i Foreningen NORDEN-samarbejdet. Det betyder naturligvis, at vi skal have nogen tilbud, som tiltaler lige præcis dem, og det vil ofte være tilbud,som kombineres med familien og med børn i den skolepligtige alder.

Hvilke foranstaltninger kunne du tænke digblev iværksat for at nå de mål?

– Jeg kunne godt forestille mig, at man prø-ver at få skabt nogle pilotprojekter, somkunne inddrage alle landene, f. eks. efter enmodel som venskabsbysamarbejdet, og for-søge at skabe mere opmærksomhed om detnordiske foreningssamarbejde. For mig erder ingen tvivl om, at befolkningernes hold-ning til det nordiske samarbejde generelt ermeget positiv. Det viser de nyeste undersø-gelser også.

ndsprogrammerne

oo


Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd foruddannelse og forskning fokuserer på globalisering-ens udfordring til faglighed og kvalitet inden for ud-dannelse, forskning og it.

Som undervisningsminister er jeg indstillet på at videreføre det nordiske sam-arbejde med samme intensitet, som tidligere formandskaber har lagt for dagen.

Jeg er sikker på, at de nordiske landes fælles værdier er en gevinst for sam-arbejdet mellem de nordiske lande indbyrdes. Men det er også en gevinst fordet europæiske samarbejde, at Norden ofte kan finde sammen og vise vejen forandet regionalt samarbejde i Europa.


Vi har brug at

Af: Bertel Haarderundervisningsminister

Bertel Haarder har foreslåetsine nordiske


forlære mange sprog

En af forudsætningerne for det tætte nor-diske samarbejde er den gensidige forståelseaf hinandens sprog. Det betyder, at Nordensom sprogområde omfatter ca. 20 mio. men-nesker i stedet for kun fem mio. mennesker.Det er vigtigt fortsat at sikre de nordiskesprogs placering i de nationale uddannelses-systemer ikke mindst for at nedbringe risi-koen for domænetab til andre europæiskesprog, herunder især engelsk, når globalise-ringens bølge skyller hen over os.

Nordiske sprog er ikke nokDet er vigtigt at fastholde de nordiskesprog, men vi må også erkende, at hvis dan-ske studerende og dansk arbejdskraft skalkunne begå sig på den internationale scene,er det nødvendigt at beherske andre sprogend modersmålet.

Derfor har jeg foreslået de øvrige nordiskeundervisningsministre, at der arbejdes meden parallelsprogstrategi, der tilgodeser såvelde nationale sprog som de store udenland-ske sprog. Med en parallelsprogsstrategi vilNorden netop kunne fokusere på fremmed-sprog samtidig med, at fordelene ved dengensidige nordiske sprogforståelse bevares.En af metoderne til fastholdelse af den nor-diske sprogog kulturforståelse kunne jovære, at fx undervisningen i nordiske sprog i

grund- og ungdomsuddannelserne skal tageudgangspunkt i læsning af nordiske forfat-tere på originalsproget.

Et andet vigtigt tema i det danske formand-skabsprogram er ønsket om øget mobilitetmellem de nordiske lande. Der er på uddan-nelsesområdet taget hensyn til det igangvæ-rende arbejde med at øge mobiliteten blandtborgerne inden for Norden og de baltiskelande. Arbejdet med nedbrydning af græn-sehindringer sigter netop på forholdene forstudentermobilitet. Det er også vigtigt, atmobiliteten øges inden for beskæftigelses-området. Derfor er gensidig anerkendelse afuddannelser et vigtigt tema i formandskab-sprogrammet.

Fokus på naturfagDet danske regeringsgrundlag fokuserer bl.a.på undervisningen i naturfag. De nordiskelande har en fælles udfordring, som måskevil kunne løses gennem øget nordisk samar-bejde. Interessen for undervisning i naturfager relativt lav i alle de nordiske lande, omend interessen nok er mindre i Danmarkend i de andre nordiske lande. Hvis Nordenskal være i stand til at konkurrere på detglobale marked for viden, er det vigtigt, atde naturvidenskabelige fagområder priorite-res højt i de nordiske lande. Norden skal

være i front med innovation og vidensde-ling. Der vil såvel i nordisk som i europæiskregi være behov for samarbejde om teknolo-gisk udvikling, der fortsat kan bidrage tiløget vækst og velfærd.

Det er også vigtigt, at Norden fokuserer påunge talenter, der fremover kan være med tilat styrke innovation og forskning i Norden.Når der såvel i nordisk som i europæisk regisatses så mange penge på forskning, er dettvingende nødvendigt, at vi er opmærksom-me på opdyrkningen af nye generationer af"forskerspirer".

Det nordiske samarbejde bygger på frem-adrettede initiativer på højt fagligt og admi-nistrativt niveau. Vi må dog ikke overse densimple kendsgerning, at møder mellem denordiske kulturer og folk nok så meget skerover broer, via højteknologi og gennem kul-turelle kæmper i vores historie. Det er sværtat undervurdere den indflydelse som AstridLindgrens figurer og H. C. Andersens even-tyr har haft på den fælles nordiske forståelseog sammenhold.

kolleger en parallelsprogsstrategi


Den struktur, vi i dag har på det fælles-nordiske kulturområde, er mere end 10 årgammel. Verden har ændret sig, det nor-diske samarbejde har ændret sig, og behovetfor også at ændre organisationen blivermere og mere påtrængende.

Den nuværende struktur levner ikke megetplads til, at vi kan fremme bare nogle af demange gode ideer, som kultursektoren heletiden fostrer. Budgettet er nemlig sandet tili mere eller mindre faste driftsudgifter.Desuden anvender vi forholdsvis alt formange penge til at opretholde små organi-satoriske enheder og sekretariater, hvor defaste udgifter spiser flere og flere af demidler, der egentlig skulle komme kulturli-vet til gavn.

At holde fast ved det gamle og for nogle –det sikre – for enhver pris, bør derfor ikkevære kunst- og kulturlivets væsentligsteprioritet. For prisen for det gamle er altsåtemmelig høj, uden det kommer kultursek-toren tilstrækkeligt til gode.

Når en stigende del af budgettet – op til 25pct – går til at betale for administration ogfaste udgifter, går det ud over selve ind-holdet – kulturen, kunstlivet, støtte til nyeprojekter, udveksling af kunstnere og kunstmellem landene og muligheden for kunst-nerisk fordybelse og inspiration ved ophold

Nordisk kulturpolitik

Budgettet er inde i en meningsløs udvikling og må nu ændres – Kunstkomitéer og styringsgrupper nedlægges, ny struktur programbaseres

Af Brian Mikkelsenkulturminister

En af de vigtigste prioriteter underdet danske formandskab i NordiskMinisterråd i 2005 er en moder-nisering af det fællesnordiske sam-arbejde.

skal


i andre lande og områder. Dette er en me-ningsløs udvikling i et samarbejde, og måefter min vurdering nu ændres.

Dialog om strukturI det forslag til ny struktur ministerrådet nuskal behandle er det derfor foreslået, atkunstkomitéerne og de såkaldte styrings-grupper nedlægges.

Det drejer sig NOMUS, NordScen, NIFCAog NORDBOK, som tager sig af henholds-vis støtte til musik, scenekunst, billedkunstog litteratur. Forslaget lægger op til, at enrække af støttefunktionerne imidlertid kanfortsætte, men blot i enklere og slankerestruktur, som sikrer flere penge til kunst-nerne frem for til administration.

Jeg ved godt, at kunstkomitéerne ikke bry-der sig om alle elementer i den nye struktur.Det er derfor oplægget til ministrene, atkunstkomitéerne skal inddrages i en tæt dia-log om den videre proces for at identificerefunktioner, formål og aktiviteter, der må an-ses som væsentlige for det fællesnordiskesamarbejde, og som bør videreføres i den nystruktur. Forslaget betyder som nævnt, at devigtigste funktioner fortsætter i en ny struk-tur. Men dialogen med kunstkomitéerneskal afklare og synliggøre, hvordan det kanske.

Udover kunstkomitéerne nedlægges somnævnt også en række af de styringsgrupper,som ministrene nedsætter. Det er styrings-grupper, hvor både embedsmænd og fagfolksidder, og som i dag råder over temmeligmange midler. Idéen er, at disse midler skalarbejde mere aktivt end nu.

De pågældende styringsgrupper arbejdermed kultur- og massemedier, børnekultur,muséumsformidling og kulturprojekter i ud-landet. Det er strukturforslagets idé, at disseformål kan tilgodeses bedre i den ny ogmere åben struktur.

Program-baseret modelDen nye struktur bliver i højere grad pro-grambaseret, så vi kan koncentrere kræfterog midler om opgaver, der trænger sig påinden for kunst- og kulturlivet, og sombedst løses i fællesskab og ikke kun natio-nalt. Det bliver således en mere fleksibelstruktur, der kan søge at løse aktuelle pro-blemstillinger og samtidig fastholde et solidtfundament for det fællesnordiske kultursam-arbejde.

Programmerne skal have et tema, for ek-sempel støtte til computerspil for børn ellerstøtte til oversættelser mellem de nordiskesprog. De skal have en målsætning, et bud-get og en tidsramme. I udviklingen af pro-grammerne står det ligeledes klart, at mobi-

litetsordninger og residensvirksomhed forkunstnere og kulturarbejdere, som alleredeer et væsentligt element i det fællesnordiskekultursamarbejde, bør opprioriteres. Her vilprogrammerne bygge oven på det, der alle-rede findes. Vi begynder således ikke forfra.

Programmodellen med tidsbegrænsede pro-grammer vil sikre, at indsatserne medmellemrum underkastes en faglig og politiskdebat. Det savner vi i høj grad i dag.

De kulturbærendeinstitutioner røres ikkeNaturligvis bibeholdes en stor del af de nu-værende institutioner. Det er fællesnordiskeinstitutioner som for eksempel de nordiskehuse og institutter – i Reykjavik, i Nuuk iGrønland, i Tórshavn på Færøerne og iMariehamn på Ålandsøerne. Inden for me-dieområdet er det Nordisk Film- og TV-fond og forskningsinstitutionen NORD-ICOM. Dette er eksempler på institutioner,som fungerer godt og udfylder vigtige nor-diske og kulturelle funktioner, og som derforbevares inden for rammerne af det fælles-nordiske kultursamarbejde.

Under det danske formandskab har vi prio-riteret arbejdet med en strukturændring. Jeghåber, at vi kan få et godt resultat på pladsunder vort formandskab i 2005. Et resultatder er tilfredsstillende for alle.

moderniseres

Det danske formandskabsprogram for 2005 på området uddan-nelse, forskning og it sætter fokus på globaliseringen og densbetydning for det nordiske samarbejde på disse områder. Heriligger, at det bliver afgørende at sikre kvaliteten i udbuddet afuddannelser for at kunne tiltrække flere studerende fra udlan-det til nordiske universiteter og at sikrekvalitet og relevans i forskningen. Globali-seringen sætter Norden under pres for attiltrække de bedste forskere og blive enattraktiv samarbejdspartner for andre vi-denscentre i verden.


Det nordiske samarbejde gennemgår i disseår en tydelig nyudvikling. Opmærksomhe-den drejes mere og mere fra det snævreindbyrdes samarbejde mellem de nordiskelande til et regionalt samarbejde, der pri-mært får sin betydning i relation til udvik-lingen i det europæiske samarbejde.Deri ligger også en satsning på et øget sam-arbejde i Østersøregionen.

Et eksempel på denne tænkning var hvid-bogen i 2004 om nordisk forskning og in-novation. Her blev der fremsat en rækkekonkrete forslag med det mål at udvikleNorden til en globalt synlig, ledende og at-traktiv region for forskning og innovation.Målet blev defineret som skabelse af et nytnordisk forsknings- og innovationsområde,kaldet NORIA, "Nordic Research and In-novation Area".

Visionen om NORIA er, at nordiskforskning og innovation skal gøres globalt

skal gøres glRegionalt samarbejde a

Af Helge Sander (v)Videnskabsminister

Nordisk


obalt førendefgørende i visionen om NORIA

førende gennem et styrket regionalt samar-bejde, der skal ske inden for de områder,hvor der kan opnås en nordisk merværdi.

Ny central forskningsorganisationTankerne i hvidbogen førte direkte frem tiloprettelse af NordForsk fra januar 2005.NordForsk skal have rollen som den nyecentrale organisation for det nordiskeforskningssamordning ved at man tager di-rekte udgangspunkt i de forskningsområder,som er prioriteret i de enkelte lande. Samti-dig skal man videreføre de hidtidige for-skeruddannelsesaktiviteter.

Samtidig er det målet at fremme samarbej-det mellem forskning og innovation. Derforbliver der etableret et dialogforum mellemrepræsentanter for nordisk forskning og in-novation sammen med NordForsk ogNordic Innovation Centre. Her skal mandiskutere det centrale emne, der er aktuelt ialle lande og i EU, og som handler om,

hvordan man kan skabe et samarbejdemellem forskningens aktører og virksomhe-derne, så det kan åbne for en bedre kom-merciel udnyttelse af forskningsresultaterne.

Norden og Lissabon-strategienSom et helt nyt og spændende initiativ harnordisk ministerråd besluttet at man skal sepå, om det nordiske samarbejde kan udvi-kles i direkte forbindelse med EU's såkaldteLissabon-strategi, der sigter på vækst og be-skæftigelse i EU og hvor viden og innova-tion er centrale faktorer for at skabe vækst.

Herudover er der indenfor it-området lagtsærligt vægt på at styrke de nordiske syns-punkter i internationale fora i forbindelsemed gennemførelsen af en række internatio-nale projekter (herunder EU-projekter) samtpåvirke udformningen af fremtidige forslagindenfor it-området. Nordiske samarbejdsi-nitiativer indenfor it-området vil dermedkunne supplere europæiske processer og bi-

drage til at bringe nordiske synspunkter indi en større europæisk og global sammen-hæng.

Indenfor it-området vil der i de følgende årblive taget en række emner op til drøftelsemed henblik på at tilstræbe fælles løsningerpå vigtige områder, som har betydning bådefor borgere og erhvervsliv. Et emne, derlægges særligt vægt på, er it-sikkerheds-spørgsmål. Ligeledes med sigte på at under-støtte nordiske indflydelse på EU-plan erder under det danske formandskab igangsatet statistikprojekt med henblik på at doku-mentere det nordiske arbejde med udarbej-delse af mere kvalitative indikatorer til må-ling af IKT's effekter på vækst ogkonkurrenceevne.

Alle disse punkter peger på et nybrud i detnordiske samarbejde både i form af nye am-bitiøse mål og et videre udsyn i globalise-ringens tidsalder.

forskning


Vilken är vår roll i det föränderliga Nord-europa? Vilka chanser har regionalt samar-bete i det nya Europa? Hur påverkar de bal-tiska staternas och Polens EU-medlemskapdet nordiska samarbetet? Vilken roll spelarNorden och det nordiska i de föränderligasamarbetskonstellationerna i Nordeuropa?Den europeiska integrationens utvecklingpåverkar konkret Nordens ställning och detnordiska samarbetet.

Eftersom världen blir allt internationellareökar betydelsen av regionalt samarbete mel-lan länder som delar samma värden och in-tressen. EU-utvidgningen med tio nya med-lemsstater innebär nya utmaningar ochmöjligheter även för det nordiska samarbe-tet.

På nordisk nivå vill man slå vakt om dennordiska identiteten och kulturen, den friarörligheten och hemmamarknaden samt omNordens konkurrenskraft och starka sidor.Ett annat mål är att utvidga det regionalasamarbetet i Nordeuropa, särskilt i Östersjö-området. Nordens starka sidor har alltid va-rit flexibilitet och förmågan att anpassa

verksamheten till nya behov. På grund avEU-utvidgningen är det nu dags att tillsam-mans och med gemensamma krafter granskavårt regionala samarbete och dess former.

I Nordeuropa verkar förutom Europeiskaunionen fyra andra mellanstatliga regionalaorganisationer: Nordiska ministerrådet, Ös-tersjörådet, Barents euroarktiska råd ochArktiska rådet. De regionala organisatio-nerna i Nordeuropa har skapats vid olikatillfällen och för olika syften. Därför skiljersig deras arbetsfält och medlemmar ävenfrån varandra. Alla har egna missioner ochdet finns ännu uppgifter som inte sköts.Inom sina egna områden verkställer de yt-terligare EU:s nordliga dimension. De nord-iska länderna tillhör alla dessa organisatio-ner – därmed kunde det påstås att Nordenutgör kärnan i dessa regionala organisatio-ner.

Debatten om de nordliga regionala organi-sationernas framtid har intensifierats på sis-tone särskilt i och med EU-utvidgningen.Diskussionen om eventuell överlappning iregionalt samarbete har varit livligast mellande nordiska länderna, främst då endast de ärmed i alla samarbetsstrukturer.

Även Finlands riksdag förde nyligen en ak-tualitetsdebatt om utvecklingen av samarbe-tet i Nordeuropa och särskilt dess parlamen-tariska dimension. En central utgångspunkti debatten var att det redan finns nästan etthalvt dussin parlamentariska samarbetsorgani Nordeuropa. Det efterlystes nytänkande,dynamik och nya visioner särskilt i Öster-sjöområdet. Enligt riksdagsledamöterna bördet nordeuropeiska parlamentariska samar-betet rationaliseras och fördjupas. Av debat-ten framgick att ledamöterna är frustreradeöver mångfalden i de nuvarande struktu-rerna samt över eventuell överlappning ochineffektivitet.

På den senaste tiden har samarbetet mellande fyra regionala råden dock blivit bättre.

Nuförtiden håller rådens ledningar blandannat årliga samordningsmöten. Östersjörå-det och Nordiska ministerrådet har ävenutvecklat närmare samarbete. Det är essenti-ellt att fortsätta effektivisera verksamhetenoch arbetet vid råden samt strömlinjeformaarbetsfältet. Då en förnyelse av det nord-europeiska samarbetet diskuteras bör mandock även hålla i minnet att de övriga län-der som deltar i Östersjösamarbetet – Est-land, Lettland, Litauen, Polen, Tyskland ochRyssland – inte varit intresserade av att än-dra redan existerande samarbetsstrukturer.

Samtidigt som man först letar efter en egenidentitet för Östersjöområdet representerardet nordiska samarbetet, som bygger på engemensam kultur och historia samt baserarsig på delade värden, kontinuitet i föränder-liga samarbetskonstellationer. Ett bredaresamarbete till exempel mellan Östersjölän-derna och det nordiska samarbetet bör ävenuppfattas som kompletterande, inte konkur-rerande, samarbetsformer.

Det kunde sägas att det nordiska samarbetethar tre dimensioner: de nordiska ländernasinterna samarbete, som utgör kärnan i sam-arbetet, närområdessamarbetet och det eur-opeiska samarbetet. Det nordiska närområ-dessamarbetet har redan etablerat sig.Norden bör dock rikta blicken ännu längreutåt och precisera sin roll i utvecklingen avdemokrati och stärkandet av medborgarsam-hället hos EU:s nya grannar i öst såsomUkraina och Vitryssland. I ett EU somutvidgas, och eventuellt regionaliseras, är detallt viktigare att de nordiska länderna sam-arbetar och överlägger med varandra.

Inom EU bör därför de möjligheter sometablerade och bekanta samarbetskonstella-tioner erbjuder utnyttjas så mycket sommöjligt, såväl på minister- som på tjänstem-annanivå.

Af Jan-Erik EnestamMiljøminister, Finland

i nordiskt samarbete

Tre dimensioner

På sistone har det fun-nits otaliga orsaker attfundera över det nord-iska samarbetet ochdess framtid. Internatio-naliseringen och globali-seringen, den allt snab-bare och djuparepolitiska och ekonomiskaintegrationen i Europa,den ekonomiska utveck-lingen inom våra närom-råden och övriga fakto-rer ger anledning tilleftertanke.

Det nære samarbejdemellem de nordiskelande har siden startenaf Nordisk Råd i 1952været et vigtigt politiskindsatsområde for Ven-stre. De nordiske landehar en unik samhørig-hed, der bygger et fæl-lesskab inden for histo-rie, kultur og sprog.

Efter mit valg til Folketinget i februar 2005havde jeg den store fornøjelse at blive udpe-get som næstformand ved den danske dele-gation ved Nordisk Råd. Samtidig er jegblevet formand for den danske del af den li-berale partigruppe, “Mittengruppen” vedNordisk Råd, ligesom jeg har fået sæde iNordisk Råds præsidium.

I kraft af mit tidligere virke som officer iforsvaret havde jeg gennem en årrække an-svar for koordination af det nære forsvars-samarbejde med de tre baltiske lande.Mange af disse samarbejdsprojekter blevgennemført i et tæt og frugtbart samarbejdemed de nordiske lande. Her blev det klartfor mig, at det ofte er gavnligt at løfte iflok. Arbejdet med disse konkrete projektergav mig mange gode personlige kontakter isåvel de nordiske lande som i de baltiskelande. Jeg ser nu frem til at deltage i samar-bejdet mellem Norden og Baltikum på detparlamentariske niveau.

Brug for nordisk dimensionDet er min klare opfattelse, at der også i

fremtiden er brug for et tæt nordisk samar-bejde. EU har ikke overflødiggjort NordiskRåd og Nordisk Ministerråd. Tværtimod.Der er brug for at fastholde det helt unikkeforhold til vore søsterlande i Norden. Der erbrug for en nordisk dimension. Sådan nogetsker ikke af sig selv. Det kræver en indsats– ganske som i ethvert andet forhold. Etgodt grænseoverskridende samarbejde kanbidrage til, at Norden styrker sin positionsom en dynamisk region med vækst og ud-vikling. Et konkret eksempel herpå er detnære samarbejde mellem København ogMalmø – på tværs af Øresund. Den kultu-relle og miljømæssige dimension i samarbej-det er også vigtige indsatsområder i årenefrem.

Vigtig rolle i BaltikumDe nordiske lande har en vigtig rolle atspille i forhold til vore nye naboer og nærevenner på den anden side af Østersøen. Est-land, Letland og Litauen er nu – knaptfemten år efter befrielsen fra det sovjetiskeåg – demokratiske lande, der er fuldgyldigemedlemmer af EU og NATO. De baltiskelande ønsker nære venskabsbånd til de nor-diske lande. De har også i årene frem brugfor et tæt samarbejde, der kan styrke stabili-teten og den positive udvikling, som er sat igang. Nordisk Råd kan også spille en stabi-litetsfremmende rolle i forhold til den rus-siske østersø-enklave, Kaliningrad samt detnordvestlige Rusland.

Det er Danmark, som i 2005 varetager for-mandskabet for Nordisk Ministerråd. Og i2006 skal Danmark varetage præsidentska-bet for Nordisk Råd. Vi har dermed storemuligheder for at sætte nye mål for det nor-diske samarbejde. Vi er nødt til at tage be-stik af den rivende udvikling, der er sket

omkring os blot de seneste 10 år. I det nor-diske samarbejde må tage bestik af denneudvikling, herunder forholde os til den rolle,som Nordisk Råd og Nordisk Ministerrådskal spille. Danmark bør vise lederskab ogtage teten i denne vigtige debat.

Kagen må skæres tilEfter deltagelse i to præsidiemøder i Nor-disk Råd står det klart for mig, at der erbrug for at definere nogle få kerneområder,som man med de rådige ressourcer kan fo-kusere mere på i det nordiske samarbejde.Til gengæld bør man have modet til at lugeud i de mange hundrede projekter, der eropstået hen over årene. Udlugningen børske med udgangspunkt i de politisk define-rede kerneområder. Herunder bør vi under-søge, om man bruger ressourcer på områder,der i forvejen varetages af EU eller andreinternationale aktører. Kort sagt: Kagen måskæres til. Lad os satse med på konkreteprojekter, der fremmer det grænseoverskrid-ende samarbejde i Norden. Vi skal også sik-re aktiviteter, der fremmer den fællesnor-diske forståelse med baggrund i den fælleskulturarv. Og lad os satse endnu mere påsamarbejdet på tværs af Østersøen.

Jeg ser frem til at kaste kræfter ind i detnordiske samarbejde. Målet for Venstre er,at samarbejdet bliver mere konkret og rele-vant. Kerneområder for indsatsen må defi-neres, medens mindre relevante projektermå skæres bort. Mere fokus, men på færreområder. Kun derved tilfører vi fornyetinteresse og fortsat opbakning bag det vig-tige nordiske samarbejde.

på færre områder i det nordiske samarbejde

Af Kristian Pihl LorentzenFolketingsmedlem for Venstre ogmedlem af Nordisk Råds præsidium

Mere fokus

De politiske partier og nordisk samarbejde


Globaliseringen stiller krav til viden og in-novation, fri bevægelighed over grænserne,og til et effektivt nordisk samarbejde, der erpolitisk relevant. Derfor har det nordiskesamarbejde gennem mange år haft nedbryd-ning af grænser som en af sine helt centraleproblemstillinger, og det mener jeg forsatdet er helt nødvendigt at fokusere på græn-sehindringer for små og mellemstore virk-somheder og mulighed for at nedbrydedisse.

Det er forsat vigtigt, at Norden bevarer fø-rertrøjen indenfor forskning og innovation,hvis vi skal sikre den nordiske velfærd også idet 21. århundrede. Norden kan aldrigvinde i konkurrencen om billig arbejdskraft.Vi skal skabe nye og bedre jobs ved at kon-kurrere på viden, idéer og på evnen til at

finde nye løsninger. Ligeledes skal vi fjernehindringer for, at forskere og studerende kanbevæge sig frit i Norden samt styrke samar-bejdet mellem forskning og erhvervsliv,f.eks. i højere grad bruge mulighederne forvirtuelle netværk.

Det kulturelle og historiske ophav, som videler i Norden, gør det nemmere – ogønskværdigt – at øge integrationsmulig-hederne for nordiske borgere.

Uddannelses-samarbejde oplagtHer er mange områder oplagte. Uddannel-sesområdet, hvor dette allerede længe harværet en realitet, er nok et af de mest syn-lige. Her har vi den fordel, sammenlignet

med andre europærer, at vi stort set harsproget til fælles. Derfor har danskere,svenskere etc. mulighed for at studere påden anden side grænsen, ligesom at de op-nåede kompetencer – stort set uden proble-mer – er fuldt anvendelige i de respektivelande. Denne udvikling skal vi bygge viderepå. Vi bør udnytte og udbygge det godenordiske samarbejde på uddannelses- ogforskningsområdet. Det er forudsætningenfor at vi i Norden kan bibeholde den for-holdsvise gode placering som vi har i denglobale økonomi.

For Det Konservative Folkeparti er det nor-diske samarbejde – både det formelle og detuformelle – utroligt vigtigt og noget jeggerne ser styrket yderligere.

På de indre linier er det for mig at se af-gørende, at vi formår at effektivisere detnordiske samarbejde. Både i form af de vær-dier der er i et nordisk broderskab, og ikkemindst i relation til den "Nordiske Stemme"i EU og globalt. Derfor må vi fokuserer påfærre konkrete emner, som kan skabe syn-lighed på de problemstillinger, som vi arbej-der med i Norden og ikke mindst fokus pådet nordiske samarbejde, som et væsentligtpolitisk forum.

Samarbejdeer Nordens styrke

Af Allan NiebuhrMF, Det Konservative Folkeparti

Vi bliver i stigende grad afhængige afhinanden på tværs af grænser og kultu-rer, og derfor er det nødvendig at for-holde sig til, hvordan vi drager størstmulig nytte ud af globaliseringen.



Det afspejles da også i ambitionerne forDanmarks formandsprogram i Nordisk Mi-nisterråd. Gennemgår man programmet,indeholder det særdeles centrale målsæt-ninger for det fortsatte nordiske samarbejde.

Stadig ikke godt nokAlligevel sidder jeg tilbage med en stærkoplevelse af, at der mangler både engage-ment og visioner for at udvikle samarbejdeti Nordisk Ministerråd hos den danske rege-ring. Siden regeringsskiftet i 2001 har rege-ringen nu udnævnt den tredje minister fornordiske anliggender. Uden på nogen mådeat beklikke de enkelte ministre, indikererdet for mig, at det er en post, som tildeles,når alt andet er på plads.

Det har også været en løbende kamp at fåministrene til at prioritere og deltage i detnordiske samarbejde. Det er blevet bedre,efter statsministeren har understreget sinholdning om at passe og prioritere arbejdet.Men godt nok, er det stadig ikke.

Derfor skal jeg også hilse velkommen, at re-geringen og vores nordiske minister ConnieHedegaard har sat en effektivisering og om-strukturering af samarbejdet i de forskelligeministerråd på dagsordenen. Det tror jeg

både er rigtigt og nødvendigt, så vi kan fåtilført ministerrådene mere dynamik og flerevisioner for samarbejdet. Men, uden etstørre engagement hos den enkelte minister,løber det ud i sandet.

Tilsvarende er vi i Nordisk Råd inde i for-beredelserne til en mere grundlæggende de-bat om vores fremtidige indretning. Det hå-ber jeg Danmark kan være drivkraften i, nårvi næste år overtager præsidentskabet.

Mange mulighederVi står med store udfordringer og mangemuligheder, hvis vi selv vil.

Alle landene omkring Østersøen er nu med-lemmer af EU. Rusland – vores store nabomod øst – skal gerne knyttes tættere til osgennem en stadigt bedre dialog.

Norden skal spille en central rolle i det ark-tiske samarbejde med klimaforandringer.Der er store udfordringer for Vestnordenmed udviklingsmuligheder for Island, Færø-rene og Grønland.

Dertil kommer vore nordiske velfærdssam-funds fremtid i en stadig mere globaliseretverden med åbne grænser.

Der er opgaver og udfordringer nok at tagefat på. Hvis vi vil, er det nordiske samar-bejde den perfekte ramme for mange af deløsninger, der råbes på. Det synes jeg des-værre ikke regeringen udnytter godt nok.

Min ambition er, at vi i de kommende årkan revitalisere det nordisk samarbejde. Me-get er bygget op på en fortid, da udfor-dringerne var nogle andre. Derfor skal viforandre for at bevare kraften og dynamik-ken i nordisk samarbejde. Det sker kun,hvis vi bliver langt bedre til at gøre det ved-kommende. Også for nye generationer.


Nordisk samarbejde skal revitaliseres!

Af Ole Stavad, MF (S)Formand for Den danske delegation i Nordisk Råd

Det nordiske samarbejde lever på den ene side en stedmoderlig tilværelse. Påden anden side spiller det på mange måder en central rolle på mange områ-der. Når vi skal finde allianceparter på den internationale scene, kigger viofte som noget helt naturligt til vore nordiske broderlande. Helt naturligtfordi vi på mange måder deler kultur, samfundsmodeller, forstår og er af-hængige af hinanden. Norden er også stadig Danmarks største samhandels-partner, både når vi ser på import og eksport.

Ole Stavad præsident for Nordisk RådOle Stavad, der er formand for NordiskRåds Danske Delegation, har meddelt, athan stopper som kommunalordfører forSocialdemokraterne. Han vil i stedetbl.a. koncentrere sig om det nordiskesamarbejde, idet han fra nytår overtagerposten som præsident for Nordisk Råd.


Det er forfriskende, at nordisk ministerrådhar sat effektivisering af sit eget arbejde pådagsordenen. Jeg ser gerne, at budgetproce-durerne bliver mere åbne og gennemskue-lige, og mere påvirkelige for os folkevalgte inordisk råd. En reduktion af embeds-mands-komiteer kan også give mere nor-disk aktivitet for de samme penge. Jeg for-venter, at nordisk råd tages med på råd i entidlig fase. Også planerne om en bedresamordning med arktisk råd og Østersørå-det er vigtige opgaver, og her skal vi parla-mentarikere også være på mærkerne.

Europa-kortet er jo ændret meget medEU´s østudvidelse. Det ændrer vores samar-bejde med Baltikum og det gør brobygningNorden-Rusland-Baltikum endnu vigtigere.Samtidig står vi overfor et Rusland, hvordemokratiet svækkes. Jeg har oplevet rus-siske parlamentarikere, der føler sig sompræsident Putins udsendinge, snarere endsom folkevalgte. Det nordiske samarbejdehar en række kanaler til Rusland, jeg vil

fremhæve miljøinitiativer og ungdomsar-bejde som de to mest vigtige i øjeblikket.

Kortet over Arktis er ikke ændret, men derer nu større opmærksomhed på de drastiskeklimaændringer, der er på vej, og vilkomme tidligt deroppe, hvis ikke der lavesglobale indgreb. Det nordiske samarbejdekan og skal bruges som katalysator overfordisse problemer. Min venstresocialistiskegrønne gruppe i rådet er aktiv for at styrkeden civile sikkerhedspolitik på disse felter.

Vi oplever jo her i landet en række arbejds-konflikter i forbindelse med EU´s åbning afarbejdsmarkedet. Min gruppe har haft eninteressant dialog med Estlands LO. Vi harsendt et klart budskab ud til vores baltiskenabolandes presse: Velkommen på det dan-ske arbejdsmarked. Men velkomsten skalvære på velfærdsvilkår, ikke på dumpingvil-kår. Norden skal eksportere velfærd ikkeimportere fattigdom. Norden kan bidragetil at udvikle 3-partssamarbejde og social

dialog i Baltikum, f.eks. ved at opgraderede nordiske informationskontorer til også athåndtere arbejdsformidling og -information.Statsministeren har lovet at overveje dettepå sidste session, vi venter spændt.

Men det er jo heller ikke nabopolitik altsammen, vi skal huske selve det nordiskeområde. Der er lavet en betydelig indsatsmod nordisk grænsebureaukrati. Lige nu erfokus på forbedringer for virksomhederne.Det er godt og tiltrængt, men vi skal passepå ikke at glemme borgerne. Jeg ser gerneat næste fase bliver at forebygge grænsehin-dringer ved konsekvent at gøre alle vel-færdsordninger overførbare fra det ene nor-diske land til det andet. Det skal byggesind i selve ordningerne fra start.

Og så skal jeg hilse og sige fra min egenpolitiske sektor, fødevareområdet, at det harværet givende at være med – i samarbejdemed nordisk ministerråd – til at samlekystfiskere fra hele Norden i Grenaa til enfælles konference og fælles initiativer. Nor-den leverer halvdelen af Europas fisk, menkystfiskeriet er klemt. Forenklinger i kyst-fisker-forvaltningen er mulig og tiltrængt.Der er også perspektiver i et udbygget ud-dannelses-samarbejde i Norden i dennesektor.

Nordisk samarbejde skal bruges– dansk formandskab skal virke

Af Kristen Touborg Jensen,MF for SF og medlem af Nordisk Råds miljø- og naturudvalg

Tak til opfordringen om at kommenteredet nordiske samarbejdes tilstand. Påregeringssiden har Danmark formand-skabet i 2005 og derfor ser jeg på mi-nisterrådets program med særlig inter-esse.




Norden skal være et forbillede for andre re-gioner i Europa, når det gælder sprogligt ogkulturelt samarbejde. Sådan lyder ambitio-nen, når Nordens Sprogråd under NordiskMinisterråd nu sender et forslag til en fællesnordisk sprogpolitik til høring. Målet er atfastholde Nordens sprog som stærke, le-vende og samfundsbærende sprog og at gørenordboerne bedre til at forstå, hvad der bli-ver sagt på den anden side af grænsen, så viikke behøver at slå over i engelsk, når vimøder vores nordiske naboer.

"Norden skal bindes bedre sammen, så vifår det bedst mulige ud af, at landene liggerså tæt sammen både sprogligt og kulturelt.Norden er en særlig region, som har demo-kratiske, politiske og kulturelle værdier tilfælles. Og vi vil gøre en indsats for, at dennordiske dimension ikke bliver opgivet tilfordel for engelsk", siger formanden forNordens Sprogråd og professor på Køben-havns Universitet Frans Gregersen.

Rabat i fareFor nogle måneder siden viste en undersø-gelse foretaget af Nordisk Kulturfond, atdanskere, nordmænd og svenskere er blevetdårligere til at forstå, hvad der bliver sagt ideres skandinaviske nabolande i de seneste30 år. Og det er en skam, mener FransGregersen. Fordi vi på grund af det tættenaboskab får en sproglig rabat, når det gæl-der de øvrige skandinaviske lande.

"I disse år er vi ved at smide den rabat væk.

Og det er ærgerligt, for det er en genvej tilen masse kulturelle oplevelser på tværs afgrænserne i Norden", siger han.

Målet med den nordiske sprogpolitik er, atalle nordboere skal kunne læse og skrive detsamfundsbærende sprog i det område, hvorde bor. At alle nordboere skal kunne kom-munikere med hinanden på et skandinavisksprog. At alle nordboere skal kunne kom-munikere på mindst et internationalt sprogog have gode kundskaber i yderligere etfremmedsprog. Og endelig at alle de nord-boere, der har et ikke-nordisk sprog somførstesprog, skal have støtte til udvikling afderes modersmål.

Derfor foreslår Nordens Sprogråd blandtandet, at nabosprogsundervisningen i sko-lerne styrkes, at der udarbejdes internordiskeordbøger og at Nordens sprog bliver meresynlige i tv og på film. At der indføresparallelsproglighed mellem engelsk og derespektive nordiske sprog på de områder,hvor de nordiske sprog er ved at tabe tilengelsk. Det gælder eksempelvis visse områ-der inden for naturvidenskaben. Og at nor-diske skoleelever, som har et ikke-nordiskmodersmål, får undervisning både i deresmodersmål og i det samfundsbærende sprog,der bruges, hvor de bor.

Sproglig mangfoldighed200 sprog i NordenI Norden findes der fem komplette, sam-fundsbærende sprog. Nemlig dansk, finsk,islandsk, norsk og svensk. Desuden findesder yderligere tre sprog – færøsk, grøn-landsk og samisk – som er samfundsbæ-rende, men ikke komplette. Det betyder, atbrugerne ikke kan sætte ord på hele deresverden med dem. Derudover tales der hverdag 200 ikke-nordiske sprog i Norden. Deter indvandringen, der har forsynet Nordenmed denne sproglige mangfoldighed.

Planen er, at kultur- og undervisningsmini-strene i de nordiske lande skal forpligte sig

til at arbejde med nabosprogsforståelse,parallelsproglighed, flersproglighed og Nor-den som sproglig foregangsregion.

"Danmarks kulturminister Brian Mikkelsen(K) har erklæret, at det sproglige samarbejdei Norden står højt på hans liste. Men der errigtig mange principielle diskussioner i dether. Blandt andet når det gælder støtte tiludvikling af modersmålet for de menneskeri Norden, der ikke har et nordisk sprog sommodersmål. Vi får formentlig ikke de nor-diske regeringer til at gå med til, at der skalforegå modersmålsundervisning inden foralle de 200 sprog, der tales i Norden. Menmåske kunne man samle det nogle få stederi Norden på de universiteter, hvor eksperti-sen findes, og så udgive værker og lave ord-lister på internettet til brug for moders-målsundervisningen", siger Frans Gregersen.

ForbillledeForslaget til en fælles, nordisk sprogpolitiker nu sendt ud til høring. Og til oktober vilder blive holdt en konference, hvor oplæg-get skal vendes med kultursektoren.

"Vi skal diskutere, hvordan kultursektoren ide nordiske lande kan bidrage. Og hvordanvi motiverer folk til at bruge kulturtilbud-dene fra nabolandene, så svenskerne ogsåser Lars von Triers film og hører Kim Lar-sens musik", siger Frans Gregersen.

Hvad det kommer til at koste at binde denordiske lande bedre sammen sprogligt, harhan endnu ikke noget bud på.

"Men vi har en forestilling om, at de penge,der i forvejen bliver brugt på samarbejdet,kan komme til større nytte. Og vi håber, atNorden kan blive en slags forbillede for an-dre regioner i Europa, så eksempelvis detysktalende lande i Europa kan indgå et lig-nende samarbejde", siger han.

([email protected], Politiken 28.4.2005).

Fælles sprogpolitik skal binde Norden bedre sammen

Af Lotte Thorsen. Politiken

De nordiske sprog skalstyrkes, og skandinaverskal blive bedre til atforstå hinanden. Det ernogle af målene for Nor-dens Sprogråd, som nusender et forslag til fæl-les sprogpolitik til hø-ring.

at tage

Af Poul Schlütertidligere statsminister, nu særlig repræsentant for de nordiske samarbejdsministre

Vi kan glæde os over, at flere konkreteresultater af arbejdet med at fjerneulemper for de ganske mange, der væl-

ger at leve på tværs af de nordiskegrænser, er opnået. En ny internordisk

aftale om folkeregistrering blev underskre-vet på Nordisk Råds session i Stock-

holm 1. november 2005. Femnordiske ministre gav hinan-

den hånden på, at det skalvære enklere at flyttemellem de nordiske landeog underskrev i den for-bindelse en ny internor-disk overenskomst omfolkeregistrering. Detindebærer, at det bliverlettere at få skattepapirer,leje lejlighed, åbne mo-biltelefon og meget mere.

Unik nyskabelsePå de nordiske finansministres møde i maj2005 i København blev lanceret den så-kaldte skatteportal på internettet. Målsæt-ningen er at gøre det lettere for borgerne ide nordiske lande at få svar på skattespørgs-mål. Al information fås på samtlige nor-diske sprog samt engelsk. Eftersom regelsætog lovgivning i de nordiske lande er forskel-lige, er informationen opdelt efter lande.Men samtidig er der for hvert emne ogsåmulighed for at få den kombination, somberører netop spørgeren, ud fra forskelligeperspektiver. Borgere kan via den NordiskeSkatteportal kommunikere direkte med em-bedsmænd på det Nordiske Virtuelle Skat-tekontor, der hjælper med at give svar påspørgsmål, som berører skatteforvaltningernei hele Norden. Det virtuelle skattekontor erikke en nyoprettet fysisk enhed, men i ste-det et netværk af skattesagkyndige i Nor-den. Det er unikt, at en person, som skal ikontakt med flere nordiske skatteforvalt-ninger, kan stille spørgsmål på portalen ogfå et samlet svar fra det Nordiske Skatte-kontor. Skatteportalen er koblet til den nor-diske informationstjeneste Hallo Norden(www.hallonorden.org eller www.nordiske-tax.net), hvor der også findes anden praktiskinformation til privatpersoner, som ønsker at

Vi må mindske de administrative besværligheder,der generer nordboere, som pendler eller flytterover de nordiske grænser for arbejde eller stu-

dere. Disse irritationsmomenter modvirker integra-tionen, og derfor har jeg siden

2003 arbejdet som særligrepræsentant for de nor-

diske samarbejdsmi-nistre for at få poli-

tisk fokus på et

Flere vælger

grænseløst Nor-den. Danmark har

det da ogsåsom hovedtema forformandskabet for

Nordisk Ministerrådi 2005.


Foto

:Johannes

Jansson


over

bosætte sig, studere eller arbejde i et andetnordisk land.

Lettere at flytteJeg forventer, at vi få flere resultater i hus iår, blandt andet en opdatering af den nor-diske konvention om social bistand og soci-ale ydelser. Denne vil indebære, at de nor-diske lande skal have en samarbejdspligt,når det gælder at ordne forholdene i forbin-delse med flytning af personer, der på grundaf handicaps har behov for social bistand.De nordiske beskæftigelsesministre arbejderdesuden med at etablere en digital arbejds-formidling på internettet, så borgere ogvirksomheder hurtigere og lettere kan hen-holdsvis søge ledige stillinger og ledig ar-bejdskraft i grænseregionerne.

Et andet eksempel er, at det nu bliver lettereat rejse med kæledyr via Sverige til og fraBornholm og det øvrige Danmark. Før som-merferien bliver det muligt at transporterekæledyr, når man tager den rejserute også itog eller bus. Hertil kommer, at der fremti-digt vil kunne anvendes Internet ved hånd-tering af påkrævede blanketter for rejsendemed kæledyr, hvilket vil forenkle processenfor den enkelte borger.

Endelig venter jeg, at vi i år får en positiv

beslutning om det såkaldte pillepas. Vi vilså få en fælles nordisk liste over lægemidler,der indeholder euforiserende stoffer, som deter relevant at kræve dokumentation for rej-sendes retmæssige besiddelse af, når indføresi et andet nordisk land.

Erhvervene skal hjælpesGrænsehindringer virker også negativt påerhvervslivet – i særdeleshed på små- ogmellemstore virksomheder. Derfor har jeg iår i særlig grad presset på myndighederne ide nordiske lande, så vi får færre grænsehin-dringer for nordiske virksomheder.

Et velfungerende venturemarked er en væ-sentlig forudsætning for innovation baseretpå ny teknologi. Ingen af de nordiske landeer store nok til opbygge et velfungerendeventuremarked, som udelukkende fokusererpå eget land.

For det andet: Det nordiske byggemarkedbør kunne udvikles til et samlet hjemme-marked, hvor både håndværkere og entre-prenører og byggematerialer er lige tilgæng-elige på hele det nordiske marked på ligevilkår.Et tredje fælles tema er mangel på let til-gængelig information til virksomhederne.

Jeg forventer blandt andet at der allerede iår vil blive koblet en informationsportal forerhvervslivet til den nordiske informations-tjeneste Hallo Norden.

På grund af den hårde konkurrence globaltset må vi tage fat. Vi må arbejde for or-dentlige forhold på et fælles nordisk hjem-memarked, så virksomhederne også bedrekan klare sig på fjernere markeder. Arbejdetmed at sørge for færre grænsehindringer fornordiske virksomheder er centralt for at sik-re fortsat konkurrencedygtighed i en tid, daforandringerne sker i hastigt tempo.

de nordiske grænser


Det ufullførte demokratietAf Fredrik Engelstad

OBS: Fredrik Engelstad medvirker som foredrags-

holder i konferencen om det frivillige Nordens for-

hold og vilkår på Frederiks Bastion i København

fredag 21. oktober. Han taler om demokrati og en-

gagement, nutiden og fremtiden for frivillige orga-

nisationers deltagelse i samfundet. Se side 33.

Foto: Magnus Fröderberg


Til tross for mange tilbakeslag og nederlag,ble det 20. århundre på mange måter demo-kratiets århundre. Ved forrige århundreskiftevar det bare en håndfull stater som kvalifi-serte til betegnelsen "demokratisk", i dag erdemokratiet den hegemoniske styringsform.Det er de ikke-demokratiske stater sommøter krav om begrunnelse for sitt avvik, ogdet forventes at demokratiet er den tilstandde skal bevege seg henimot.

Samtidig vokser bekymringen for at demo-kratiet viser tegn til forvitring innenfra, ogsåi de land der demokratiet har de lengst tra-disjoner. Europarådet konstaterer at valgdel-takelsen går ned i Europa som helhet, ogden kan i mange land i verste fall kommeunder 50 prosent rundt 2020. Mange slagstiltak kan tenkes for å rette opp denne svik-ten: En rapport nylig avgitt til rådet inne-holder en lang liste over muligemåter å vitalisere de demokratiskeprosessene, mange av dem sværtfantasifulle.

I nesten hele Norden har viogså sett en viss nedgang i valg-deltakelsen i de siste 30 år, inoen land ganske merkbart.Den svenske demokratiutred-ningen og de nylig avsluttedemaktutredningene i Danmarkog Norge gir et forskjelligartetbilde av demokratiets stillingog fremtidsutsikter, men ingenav dem anser dem for upro-blematiske. Situasjonen iNorden er på ingen måte slikat den kaller på drastiske til-tak. Men den bør kalle til enkritisk refleksjon over hvorgodt demokratiet virker,også innenfor et områdesom skiller seg positivt fra det øvrige Eur-opa. For de nordiske samfunnene er i en-dring. Kjønnsforskjeller som har vært eta-blert oppleves ikke lenger som akseptable,innvandring fra land utenom den vestligeverden stiller nye krav til inklusjon og tole-ranse, unge mennesker forventer å delta påandre måter enn sine foreldre og besteforel-dre, nye mønstre i sosial ulikhet og utdan-ning gir nye skiller i deltakelse, endringer iforholdet mellom stater og selvstyreområderskaper konflikter om hva som er legitim be-slutningsmyndighet. Når samfunnet endres,må også demokratiet endres. Det gode de-mokrati er et ufullført prosjekt, og vil velalltid være det, noe som ikke minst RobertDahl har understreket.

Denne boken skisserer noen deler av detufullførte demokratiet i Norden, og leggerhovedvekten på borgernes demokratiske del-takelse. Lyset blir ikke satt på de mange si-

dene som fungerer godt, men på noen vik-tige utfordringer. Hovedsaken er å inviteretil diskusjon og ettertanke: Kan demokratieti Norden forbedres i forhold til hvordan deter innrettet i dag? I Norden har vi denunike situasjon at landene på svært mangepunkter er like når det gjelder kultur og tra-disjon. Det blir ikke minst klart når ensammenlikner Norden med det øvrige Eu-ropa. Samtidig skiller de nordiske land segfra hverandre når det gjelder mange poli-tisk-institusjonelle trekk. Det gjør Nordentil et interessant laboratorium, og gjør at denordiske landene har mye å lære av hveran-dre, ikke minst når det gjelder demokrati.

Muligheter og hindringerfor demokratisk deltakelseEtt av de sterkeste fellestrekkene mellom de

nordiske land er den sterke ned-

gangen i partimedlemskap i de sistetiår. I Danmark var hver fjerde velger parti-medlem i 1960-årene, mens det i 2004 erén av 20. Mønsteret går igjen i det øvrigeNorden, selv om kurven ikke er fullt såbratt. Men behøver egentlig de politiskepartiene å ha medlemmer, spør Karina Pe-dersen i denne bokens første bidrag. Spørs-målet innbyr til ettertanke, fordi vi i Nor-den tenderer til å ta for gitt at ikke bare måpartiene ha medlemmer, men at jo flere dehar, jo bedre stilt er demokratiet. Men erdet egentlig slik, er ikke medlemmene vel såmye en hemsko? Tanken fortjener å blitenkt, uansett hvilke svar en deretter vil gi.

Et felt der de nordiske land er forskjellige,er i innretningen av forholdet mellom detnasjonale politiske nivå og det lokale.Norge, Sverige og Danmark har ulike for-mer for mellomnivåer, i form av amter, fyl-

ker eller landsting. Både i Norge og Dan-mark er disse ordningene under omdan-nelse. I Norge er det fremmet forslag om åendre og styrke dette mellomnivået i formav et mindre antall regioner. I Danmarkderimot, der avstandene er mindre og kom-munene større, ser det ut til å gå den mot-satte vei. Det er lagt frem forslag om å av-skaffe den største delen av mellomnivået, ogfå en mer direkte relasjon mellom stat ogkommuner. Poul Erik Mouritzen beskriverfremdriften i beslutningsprosessen i Dan-mark under to synsvinkler. Han fremheverat det foreligger et demokratisk handlings-rom i den forstand at det ikke tvinger segfrem en entydig måte å organisere forholdetmellom nasjonal og lokal politikk. Det vil siat demokratiet kan organiseres på flere må-ter. Men i tillegg har selve beslutningspro-sessen rundt den danske strukturreformenblitt diskutert under en demokratisk syns-vinkel. Har den vært demokratisk eller ikke?

Det kommer an på, svarerMouritzen, hvilken side avdemokratiet det legges mestvekt på. Fokuseres det påprosessen slik den har foregåtti de politisk valgte organer, girdet et annet svar enn om enmener at demokratiet forutset-ter at befolkningen trekkes ak-tivt inn i debatt før en slik av-gjørelse treffes.

Nå er det to av de nordiskeland som ikke har regionalemellomnivåer, i likhet med detre selvstyreområdene. Det gjel-der både Finland og Island. IFinland er kommunene i stedetpålagt å samarbeide om en rekkeoppgaver som ikke kan løses in-nen rammen av den enkelte kom-mune. I stedet for et mellomnivå-finnes det altså i Finland et

nettverk av kommunalt samarbeid mellomdet lokale og det nasjonale plan. I en for-stand er dette utvilsomt demokratisk, i ogmed at det overlates til kommunene selv åfinne løsninger på problemer som de ikkekan løse alene. Dermed kommer det hellerikke press på å slå sammen mange småkommuner. Siv Sandberg peker i sin artik-kel om det kommunale samarbeidet i Fin-land på at dette skaper flere paradokser.Ikke minst at de små kommunene, der nær-demokratiet skulle ha de beste betingelser,er de som blir mest avhengige av og fårminst innflytelse på det interkommunalesamarbeidet.

De nordiske selvstyreområdene – Færøyene,Grønland og Åland – byr på interessantemodeller for nærdemokrati, men demonstre-rer også noen vesentlige spenninger mellom

Antologien "Demokrati og engagement.Paradokser i de nordiske demokratier"er udsendt af Nordisk Råd og NordiskMinisterråd som et resultat af Demo-kratiudvalgets arbejde.Det indledende kapitel er skrevet afFredrik Engelstad, leder af Institut forsamtidsforskning og professor i socio-logi ved Universitetet i Oslo. Vi gengi-ver artiklen med forfatterens tilla-delse og i forståelse med Minister-rådet. I bogen er artiklen forsynetmed et noteapparat og en litteratur-liste, som ikke er medtaget her.


det lokale og det nasjonale plan. Med inn-byggertall mellom 25.000 og 50.000 fordeltpå forholdsvis mange og små kommunerinnbyr selvstyreområdene til en uvanlig gradav nærdemokrati. Det kommer særlig frempå Åland. Etter mer enn 80 års selvstyre erdemokratiet sterkt befestet. Men også detålandske demokratiet har sine paradokser,viser Hasse Svensson. Problemet med åfinne kandidater til tillitsverv kan til dels blistort. Vel så viktig er at politikken får ennoe annen karakter når relasjonene blirtette. Mange politiske beslutninger treffes

gjennom uformelle kanaler, mens de for-melle organene i forholdsvis sterk gradhåndterer forholdet til "riket", altså det fin-ske fastlandet.

Grønland befinner seg på mange måter iden andre enden av skalaen. Her har demo-kratiet et svakere grunnlag. Er avstandenepå Åland uvanlig små, er de enorme iGrønland, verdens største og mest spredt-bygde øy mellom Europa og Amerika. Sam-handling og organisering blir tilsvarendemer krevende, fremhever Aksel V. Carlsen,samtidig som tradisjonene for en selvstendiggrønlandsk politikk er svakere. Utfordringener derfor ikke minst å finne frem til formerfor demokratiske prosesser som er mest mu-lig i samsvar med Grønlands særegne tradi-sjoner.

I selvstyreområdene får spenningene mellomdet lokale og det nasjonale plan et annet

innhold i tillegg, i det de på forskjellige må-ter skal ivareta en reell men begrenset suve-renitet innenfor noe som ikke oppleves somet nasjonalt og kulturelt fellesskap, men eret politisk riksfellesskap. Noen av de spen-ningene av politisk-juridisk art som riksfel-lesskapet kan skape, blir analysert av BergurBerg, Eydbjørn Larsen og Sigmundur Ìsfeld.Et paradoksalt forhold som ikke minst gjørseg gjeldende, er knyttet til Færøyenes re-presentasjon i det danske parlament, Folke-tinget. Satt på spissen: Er de mest å be-trakte som utsendinger eller som regulære

medlemmer? Som representanter for Færø-yene vil de være tilbakeholdne til å gå inn ilovgivningsprosesser som er spesifikke forDanmark. På et senere tidspunkt kan disselovene imidlertid gjøres gjeldende for Færø-yene, men altså da uten at de færøyiske re-presentanter har innvirket på utformingenav dem. Resultatet kan bli betydelige legiti-mitetsproblemer.

Demokratisk deltakelse er imidlertid ikkebare et spørsmål om fysiske forhold og ut-forming av politiske institusjoner, men likemye om kulturelle forutsetninger for likhet ideltakelse for alle grupper. Christina Johns-son viser hvordan tradisjonelle forventningerknyttet til det kulturelle og religiøse flertal-let kan bli hindringer for full deltakelse formedlemmer av minoriteter eller gruppersom ikke helt tilkjennes fullt medlemskap isamfunnet. Språk er et enkelt eksempel.Noen språkformer har en dominerende po-

sisjon; de som ikke behersker dem vil letthavne i "utenforskap"snarere enn medbor-gerskap.

Kvinner er den største gruppen som møterstrukturell diskriminering i denne forstand.Riktignok er kvinner i de nordiske land me-get aktive som velgere, i det siste tiåret harde gjennomgående hatt en noe høyere valg-deltakelse enn menn. Men Audur Styrkárs-dóttir påpeker at kvinnene ikke har tilsva-rende andel av medlemmer i de politiskeorganene der beslutninger treffes. Det

samme gjelder i det akade-miske liv og i enda høyere gradi næringslivet. De nordiskeland har rost seg av å være le-dende når det gjelder likestil-ling mellom kjønnene. I densenere tid er det blitt klart atdenne lederstillingen kan gåtapt. For å utvide likestillingenser det ut til at spesielle tiltak,om det er kjønnskvotering ellerandre, er nødvendige.

En annen gruppe som møterstrukturelle hindringer for del-takelse, er innvandrere. Gjen-nomgående er bildet i Sverige,Danmark og Norge at valgdel-takelsen blant innvandrere erlav og går ned. Men Tor Bjørk-lund viser at dette bildet ersvært sammensatt. For store ognokså stabile etniske grupper ide store byene, som tyrkere iÅrhus eller pakistanere i Oslo,har like høy og endog litt hø-yere deltakelse ved kommune-

valgene enn befolkningen forøvrig. Språk ogkultur er altså ikke en hindring dersom dekan tjene til mobilisering av tilstrekkeligstore grupper. Det er først og fremst demange spredte og maktesløse smågruppersom er preget av lav deltakelse.

Det demokratiske handlingsrommet blirutvidet ved at strukturelle barrierer byggesned. Men det kan også skje ved nye formerfor organisering av politisk deltakelse. Infor-masjonsteknologien har gitt nye mulighetertil kontakt mellom myndigheter og be-folkning, mellom politikere og velgere. Så åsi alle kommuner i Norden har fått egnehjemmesider, og ikke få har eksperimentertmed å trekke borgerne inn i lokale beslut-ningsprosesser via internett. Kan vi se noenmerkbare virkninger så langt? Jo Saglie ogSigny Irene Vabo analyserer bruken avinternett i norske kommuner. Foreløpig ererfaringene blandede. Økt bruk av internett


har både negative og positive sider. Den ne-gative er at internett foreløpig ser ut til åskape en kløft mellom de som har tilgangtil og behersker teknologien og de ikke gjørdet. På den positive siden kan det noteres atnettbasert politisk kommunikasjon appellerertil ungdom. Den bidrar altså til å jevne utaldersforskjeller i deltakelse, men med denomkostningen at sosiale klasseforskjeller hel-ler kan øke enn minske.

Deltakelse og representasjonI den grad demokratiets utfordringer betrak-tes gjennom deltakelse som prisme, reisesogså spørsmålet om hva demokratisk delta-kelse er og kan være. Debatter har sirkletrundt forholdet mellom det representativedemokratiet, som er blitt betraktet som util-strekkelig, og alternative former for direktedemokrati eller deltakerdemokrati. Men hvaskal så forstås med direkte demo-krati og deltakerdemokrati?Aspektene er mange, og detrenger å vikles fra hverandrefor å bli grepet på en saks-svarende måte.

Utgangspunktet kan medfordel tas i at demokratietkan ses fra to sider: Den enesiden er et sett av ordningerog prosedyrer som skal frem-bringe beslutninger. Det kankarakteriseres som demokra-tiets organisatoriske form.De viktigste retningslinjeneer at hver person skal ha enstemme, at flertallet avgjør,men mindretallet skal be-skyttes. Organisasjonsformen varierer i bety-delig grad mellom land og over tid, medhensyn til stemmerett, valgordninger, innslagav oppløsningsrett i parlamentet, form forpresidentvalg, og en rekke andre trekk.Disse trekkene varierer også i Norden, meninnenfor et nokså begrenset område, og deblir lite diskutert i den foreliggende boken.Den andre siden er demokratiets normativegrunnlag i politisk likhet – at alles stemmeskal telle like mye. Den er grunnet på enidé om at hver enkelt borger er kompetent iden forstand at hun eller han kan avgjørehva som er ens egne interesser, og treffevalg som er i tråd med realiseringen av disseinteressene. Denne ideen henger sammenmed et normativt krav om frihet, og mulig-het til selvutfoldelse for den enkelte, i dengrad det er forenlig med selvutfoldelse foralle andre.

En av de mest vidtrekkende debattene omdemokratiet dreier seg om forholdet mellom

det representative demokratiet og deltaker-demokratiet. I de siste tiår er den særlig fes-tet til arbeider av henholdsvis JosephSchumpeter og Carole Pateman, men detfinnes mange forløpere til de posisjonene deinntar. Tilhengere av det første synet forfek-ter en avgrenset forståelse av demokratiet.De ser demokratiet først og fremst somknyttet til at befolkningen velger represen-tanter, som så treffer beslut-ninger på dens vegne. Velgernevelger mellom kandidater somkonkurrerer, og de som får fler-tall får den politiske makten ien bestemt periode. Dersom desom sitter ved makten taperved neste valg, gir de maktenfra seg. Derfor kalles dette sy-net ofte også for konkurranse-demokrati. Sammenhengen

med det som foran ble kalt den organisato-riske siden er klar.

Tilhengere av det andre synet fremhever atdemokrati må omfatte mer enn at borgernedeltar i valg. Demokrati bør også bety atborgerne øver innflytelse i flere fora, ennbare å gå til valgurnene hvert annet ellerhvert tredje år. Borgerne må få anledning tilå delta mer, oftere og bredere. Følgelig erdeltakerdemokrati blitt en hevdvunnen be-tegnelse på dette synet. Her er det et klartslektskap med normen om borgernes likhetog selvutfoldelse.

I spenningsfeltet mellom disse to retningenehar altså debattene bølget. Eller rettere sagten rekke nokså forskjellige debatter, som tilsammen danner et temmelig uoversiktig felt.En grunn ligger i at forholdet mellom detrepresentative demokratiet og deltakerdemo-kratiet på mange måter har vært uavklart. I1960-årene og inn i 1970-årene var det

mange som betraktet deltakerdemokrati somet alternativ til det representative demokra-tiet, som fikk merkelappen "borgerlig demo-krati". Det skjedde i et merkelig sammenfallmellom fremveksten av anti-autoritære beve-gelser i Vesten og politiske prosesser i kom-munistiske stater der det riktignok ble holdt"valg", men uten reell konkurranse mellomkandidater.

I dag er mer vanlig å mene atde to utfyller hverandre. Menpå hvilken måte de utfyllerhverandre, og hvilket aspektsom eventuelt skal gis prioritet,er forsatt gjenstand for debatt.Når rammen for diskusjon erfremveksten av demokrati iverden som helhet, er det godegrunner til å holde seg til denkonkurransedemokratiske for-ståelsen: Demokrati er innført iet land når makthaverne frivil-lig gir fra seg makten etter å

ha tapt i valg. I de nordiske demokratier errammen for diskusjon en helt annen. Herdreier det seg om på hvilke betingelser detpolitiske demokratiet kan kompletteres medandre former for deltakelse. Eventuelt omandre former for deltakelse skaper proble-mer for demokratiske beslutningsprosesserinnen politikkens rammer. Det er ikkeminst kommet frem i diskusjonene om dedanske og norske maktutredningene. "Det erikke så farlig om valgdeltakelsen går ned, sålenge borgerne er aktive på andre områder",lyder én vurdering. "I valg har hver personen stemme, mens i mange andre former fordeltakelse vil ulikhet i sosiale ressurser slågjennom", er ett motargument. "Demokrati-ets legitimitet, også deltakerdemokratiets, eravhengig av tilstrekkelig oppslutning omvalgene og de politiske beslutningsproses-ser", er et annet. Disse spørsmålene blirogså tatt opp og konkretisert i Demokrati-utvalgets rapport Demokrati i Norden.

Foto: Mikael Risendal

Foto: Lennart Perlenhem


Demokratisk deltakelse kan være så mangt,og begrepet "deltakerdemokrati"har ingenfastlagt avgrensning. Det kan føre til forvir-ring og uklarhet. Forskjellige aspekter avdeltakerdemokrati kommer opp i flere av defølgende bidragene, under litt forskjelligebetegnelser, som medvirkningsdemokrati,deltakelsesdemokrati, og demokrati somlivsform. For å lette oversikten over demange betydninger som finnes, er de for-søksvis stilt opp et kart i figur 1.1. De for-skjellige deltakelsesformene erordnet etter nærhet elleravstand fra tradisjo-

nelle valg med faste lister,som er den vanligste formenved parlamentsvalg i Norden. Detligger ikke i dette noe forsøk på åpeke ut noen av formene som bedreeller mer demokratiske enn andre. Andremåter å foreta en slik inndeling på kan ogsåvære sakssvarende.

Først må det understrekes at det også innenvalgkanalen finnes ulik grad av deltakelse fravelgerne. Valgene kan enten treffes mellomkandidater som er oppstilt på forhånd, ellervelgerne kan medvirke til personsammenset-ningen ved å flytte bestemte kandidater oppeller ned på listen, ved kumulering ellerstrykning. Det siste er tilfelle blant annetved lokalvalgene i Danmark og Norge, noesom Tor Bjørklund i sin artikkel om valg-deltakelse blant innvandrere peker på somen grunn til at innvandrere er sterkt repre-sentert i kommunestyrene i store byer. Enannen måte som velgerne kan påvirkesammensetningen på, er at personer somikke er partimedlemmer har adgang til ådelta i nominasjonsprosessene for, noe sompraktiseres i Island.

Til forskjell fra det representative demokratier folkeavstemninger en direkte form fordemokratisk deltakelse, men innenfor valg-kanalen. Borgerne inviteres til å ta stillingtil en bestemt sak, hva enten det er på lo-kalt eller nasjonalt nivå. Folkeavstemninger

er en del av demokratiet i alle de nordiskeland, men anvendes i vekslende grad. I desiste tiår har nasjonale folkeavstemningerhatt en sentral rolle i forbindelse med denordiske landenes tilknytning til EU ellerdeler av EU-systemet. Av de nordiske lander det Danmark som har hatt flest nasjonalefolkeavstemninger, både nasjonalt og lokalt.Spørsmål som reises av folkeavstemningerblir imidlertid ikke tatt opp i denne boken.

Uttrykk som "konkurransedemokrati" og"valgkanal" kan lede tanken hen til at vel-gernes aktivitet er begrenset til å avgi

stemme. Menslik er det jo

ikke. I et-hvert

demo-

kratiskjer detkontinuer-lig utvekslingav informasjonmellom borgere ogmyndigheter. Den in-formasjonen som går utfra nasjonale og lokalemyndigheter kan være admi-nistrative henvendelser til borgerne, uten atde behøver å lede til noen form for sam-handling dem i mellom. Da ligger det de-mokratiske element i at borgerne får bedreanledning til å ta stilling til saker de harinteresser i. Informasjonen kan også ha enklart politisk karakter, ved å fokusere på på-gående demokratiske prosesser i lokalsam-funnet, som gjengivelse av debatter og ved-tak i kommunestyret eller opplysninger somer relevante i pågående valgkamper. Ellerinformasjonen kan ha et mer aktivt engasje-rende preg, og sikte mot å øke borgernesmedvirkning i saker av felles interesse i lo-

kalsamfunnet. Uten økt informasjon er øktdeltakelse knapt mulig.

"Medvirkningsdemokrati"er det uttrykketsom Jo Saglie og Signy Irene Vabo, i artik-kelen om IT i norske kommuner, anvenderfor å karakterisere ulike former for delta-kelse mellom valgene. Medvirkning i deresforstand kan enten dreie seg om at kommu-nene aktivt engasjerer borgerne i meningsut-veksling, ved arrangere informasjonsmøter,opprette debattfora eller arbeidsgrupper derborgere kan utveksle synspunkter med poli-tikere og representanter for forvaltningen.Slike møteplasser kan arrangeres i fysiskforstand, eller formidles via internett ellerSMS. En annen type kan skilles ut ved atdet er borgerne som tar initiativ til å på-virke beslutninger som fattes, og ikke myn-dighetene selv. Denne påvirkningen kan skjegjennom ad hoc-organisering, som ved bredmobilisering f.eks. for å bevare et lokalsyke-hus. Vel så ofte er det mer stabile press-

grupper, som naturvernorganisasjoner,elevorganisasjoner eller fagforeninger

som er aktive. Når slike gruppermed egne formål ses som del av

medvirkningsdemokratiet her,er det fordi de i denne

sammenhengen retter sinaktivitet inn mot be-

slutninger som isiste instans fattes

i politiske orga-ner, hva entendet er kommu-nestyrer ellerandre. Politiske

partier, slik de erorganisert i Norden,

står i praksis i en mellom-stilling mellom top down-

konsultasjon og bottom up-delta-kelse. På den ene siden er de en del

av det politiske apparat og langt på veifinansiert av det, på den andre siden eksis-terer de også i kraft av å engasjere folk til åbli medlemmer, som Karina Pedersen pekerpå.

I sin artikkel om den danske kommunalre-form skiller Poul Erik Mouritzen mellomrepresentativt demokrati og deltakelsesde-mokrati, men uten å trekke inn de fineregraderinger som Saglie og Vabo bruker. Ihans fremstilling kan en lese inn beggeundertypene, men den som er tydeligst mar-kert, er mellomtypen, som i figuren er kalttop down-konsultasjon, her er det beslut-ningstakerne som først og fremst tar ansvarfor og initiativ til å informere borgere ogskape debatt om foreliggende alternativer.


Begrepet "deltakelsesdemokrati" anvendesogså av Aksel V. Carlsen i hans diskusjonav utviklingsmulighetene i demokratiet iGrønland. Her gis begrepet en videre betyd-ning enn medvirkningsdemokratiet. Carlsenfremhever hva han kaller "demokratiet somlivsform", noe som peker ut over det poli-tiske systemet. I figur 1.1 er dette deltakelsei det som forsøksvis er karakterisert somautonome enheter. Med det siktes det tilsosiale grupper eller organisasjoner som ikkeer en del av politikken. Det kan dreie segom organisasjoner, lokale velforeninger ellerandre nabolagsnettverk, som ikke sikter motå påvirke politiske beslutninger, men somhar en demokratisk funksjon i kraft av at debidrar til deltakernes samfunnsforståelse el-ler deres autonomi.

Demokratiet som livsform kan også henvisetil hvordan borgerne kan delta i beslut-ninger som angår dem selv når de kommer ikontakt med velferdsstatens institusjoner,som foreldre til barn i skolen, pasienter ellersosialhjelpsmottakere. Endelig kan demo-krati ses som et viktig trekk ved det økono-miske liv. Da får det form av bedriftsdemo-krati, der de ansatte trekkes inn ibeslutninger som angår bedriftens disposi-sjoner. Økonomisk demokrati kan også angåeierskapet til økonomiske virksomheter.Samvirkeforetak, kooperative enheter elleraksjeposter for bedriftens ansatte utgjørulike varianter.

En viktig form for demokratisk deltakelsefinner ikke sin naturlige plass innenfor ram-mene av figur 1.1. Det er hva som er kaltsamtaledemokratiet, de mange former formeningsbrytning og utveksling av synspunk-ter som bidrar til at borgerne blir informertog danner seg en oppfatning. Samtaledemo-kratiet spenner fra de uformelle samtaler ismågrupper til de nasjonale debatter ogvalgkamper, og kan således knyttes til defleste av de områder som er skilt ut i figu-ren.

Samtaledemokratiet har også en side sompeker ut over den sosiale deltakelse. Ideeltsett bør den politiske samtalen utvide de-mokratiet ved også å ta inn de behov oginteresser som finnes hos dem som ikke selvkan delta, eller som av forskjellige grunnerikke kan uttrykke dem i det offentlige rom.

Hvorfor deltakelse?Når diskusjoner om deltakerdemokrati kanbli uoversiktlige, er det ikke bare fordi detlegges forskjellige ting i "deltakelse", menogså fordi begrunnelsene for deltakelse ersammensatte. Ikke sjelden blir deltakelse

oppfattet som et mål i seg selv. Men hvisdet å delta blir viktigere enn hvilke resulta-ter som blir oppnådd, får deltakelsen ogsåen paradoksal karakter.

Det sentrale spørsmål å stille er snarerehvilke resultater deltakelsen skal oppnå. Detkan besvares på tre forskjellige plan. Denmest nærliggende begrunnelsen ligger i detsom oul Erik Mouritzen i sin artikkel kallerfor responsivitet. Demokratiet bør i størstmulig grad sørge for at beslutninger er itråd med befolkningens ønsker. Derfor erdet viktig å få et best mulig bilde av hvilkeønsker befolkningen faktisk har. Invitasjontil meningsytring og deltakelse er det bestebidraget til å oppnå dette. Demokratisk del-takelse kan altså høyne beslutningenes kvali-tet.

Samtidig er ingen enkel sak å addere sam-men folks ønsker og skape et resultat somfår oppslutning fra de fleste. Konflikter mel-lom lønnsomhet og moral, mellom kortsik-tige og langsiktige virkninger, mellom kon-kurrerende verdisyn og mellom virkningerpå forskjellige samfunnsområder, for å nevnede mest presserende, krever avveining ogkompromisser. Det er politikernes oppgave åutmeisle disse kompromissene. Men høygrad av deltakelse fra borgerne vil også gibidrag til denne avveiningsprosessen. Atborgerne blir konfrontert med krav omprioritering, bidrar også til at de må disku-tere sine egne ønsker og krav, og kanskjemodifisere og endre dem som følge av dedebattene de deltar i. Demokratisk delta-kelse kan altså bidra til at folks ønsker blirmer gjennomtenkt.

Deltakelse i demokratiske prosesser kanogså være en kilde til læring og identitets-dannelse. De som deltar aktivt utvikler sineevner, forstår bedre hvordan de skal oppnåresultater, lærer å håndtere nye saker ogøker sin generelle innsikt i samfunnsspørs-mål. Deltakelse på ett felt gir også ring-virkninger til andre, har vært en vanlig opp-fatning. Demokratisk deltakelse kan altsåbidra til økt politisk kompetanse.

Hvordan skal så disse forskjelligartede resul-tatene vurderes i forhold til hverandre?Mange tilhengere av deltakerdemokrati harlagt hovedvekten på læringseffektene, i trådmed Carole Patemans teori. En generell testav teorien for Skandinavia tyder imidlertidikke på særlig sterke virkninger av denne ty-pen. Rent empirisk er det derfor størregrunn til å legge vekt på den første og tildels den andre begrunnelsen. Det vil si atvirkningene for beslutningene vurderes som

viktigere enn virkningene på deltakerne.Også fra en normativ synsvinkel er dette enrimelig betraktningsmåte. Hvis den viktigstebegrunnelsen for deltakelse er at de somdeltar utvikler seg selv, betyr det at hensynettil de som ikke deltar blir tonet ned. Detstemmer dårlig med en demokratisk likhet-stanke.

Demokratiets fremtidEn lang linje i de nordiske demokratiersutvikling peker mot økende inkludering i dedemokratiske prosesser. I løpet av 1900-tal-let fikk kvinnene stemmerett, stemmerettsal-deren er blitt senket i flere omganger, ogpersoner som er bosatt i noen år har fåttstemmerett ved kommunevalgene, selv omde ikke er statsborgere. Demokratiet er ogsåutvidet til andre felter. Medbestemmelse iarbeidslivet er lovfestet, og borgerne deltarmer aktivt i de beslutninger som treffes iskoler og helseinstitusjoner. Samlet sett girdette de nordiske land en særstilling.

Men hvis demokratiet ikke skal forvitre, mådet utvikles videre. Demokratiets paradokserer en ledetråd for denne boken. Å leve medparadokser er ikke alltid en enkel sak. Noenkan oppheves, som følge av at demokratietblir ytterligere utvidet. Men så vil nok nyeparadokser tre frem. I denne forstand er de-mokratiet et ufullført prosjekt. At det full-komne demokratiet aldri vil oppstå, er ingengrunn til ikke å søke å forbedre de ordning-ene vi har.

Ansvaret for den videre utviklingen av de-mokratiet ligger på de instanser som har dedemokratiske prosesser som sitt virkefelt;politikk og forvaltning. Ansvaret hviler ogsåpå borgerne, på alle de enkeltmenneskersom skal ta stilling til hvordan samfunnetskal styres. Hvis ikke de slutter opp om de-mokratiet, er det ingen andre som kan gjøredet for dem. For oss. Politiske tiltak kan ogbør settes inn for å styrke demokratiet ifremtiden. Det viktigste "tiltaket"er likevelde debatter som de ansvarlige samfunnsbor-gere fører seg imellom. Denne boken er la-get ut fra et ønske om å yte et beskjedentbidrag til disse diskusjonene.

Før jeg går inn på hvorfor jeg mener samar-beidet rundt Østersjøen er sentralt for nor-disk samarbeid, så la meg først få slå fast at:Å bevare og videreutvikle et på alle måtervel fungerende Norden i tråd med de histo-riske, geografiske og andre felles forutset-ninger vil være en hovedoppgave for Nor-disk Råd og nordisk samarbeid på allefronter. (Alle de utfordrende oppgaver, somstadig ligger i dette, skal jeg imidlertid ikkebeskjeftige meg med ved denne anledning.)

Ikke alle politiske utfordringer for det nor-diske samarbeidet kan finne sin løsning iNorden alene. Det er de mange grenseover-skridende politiske utfordringer som er sen-trale for det nordiske samarbeidet. Noen ek-sempler på dette kan være:

■ de hurtige klimaendringene, energipolitikkog miljøforurensning

■ problemstillingene knyttet til bekjempelse av internasjonal terrorvirksomhet og kriminalitet med alle lovgivningsmessige problemstillinger det måtte innebære

■ utvikling av bl.a. innovasjon og forskning,nærings-, IT- og utdannelsespolitikk for åskape et velfungerende marked i regionen i konkurranse med andre deler av Europa

■ arbeidsmarkedsproblemstillinger og den sosiale dialog

■ en rekke problemstillinger knyttet til velferdskløften i regionen bl.a. utbredelsen avsmittsomme sykdommer.

Og i arbeidet med disse problemstillingenemener jeg samarbeid ut over Nordens gren-ser må sees som en forlengelse av de "in-nenrikspolitiske spørsmål i Norden" og ikkesom en eller annen form for "utenrikspoli-tikk". Det nordiske samarbeidet og hva detbør innebære er innhentet av utviklingen iEuropa, internasjonaliseringen, globalise-ringen eller hva man nå vil kalle det og denregionen vi lever i har endret seg enormtbare de siste 15 årene.

BrobygningUtvidelsene av EU og NATO har skapt etnytt politisk landskap omkring Østersjøen,med Russland som eneste ikke-EU/EØSmedlem. Det nordiske samarbeidet har heren stor rolle å spille som en brobygger mel-lom EU og Russland for å kunne arbeidemed de ovenfor nevnte politiske utfordring-ene. Den senere tids politiske utvikling medspenninger mellom EU og Russland gjørdette ikke mindre aktuelt.

Denne rollen kan Nordisk Råd ta på seg påbakgrunn av at det nordiske samarbeidetgjennom mer enn 50 år har opparbeidet segen kapital av erfaring med internasjonaltsamarbeid, basert på av en betydelig folke-lige forankring i de nordiske landene og enunik modell for samhandling med regje-ringssiden.

En annen inngangsvinkel til dette er pro-blemstillinger knyttet til det som opprinne-lig ble lansert av Finlands tidligere statsmi-nister Paavo Lipponen som EU's nordligedimensjon. Det handler om å sette levevil-

kår, miljø, utvikling etc. i denne nordlige re-gionen på EU/EØS-dagsorden i konkur-ranse med regioner lenger sør i Europa. Dy-pest sett handler det om å utvikle regionentil et område preget av vekst og velferd ogda er Østersjøområdet et omdreiningspunkt.

EU et løft til NordenI parantes bemerket mener jeg man ikkeskal glemme at EU' s politiske dagsorden erden viktigste felles dagsorden for de nor-diske landene. EØS-avtalen med Norge ogIsland sørger for dette. De dagsaktuelle lø-pende EU-saker vil imidlertid alltid måttevære anliggender for de nasjonale parlamen-ter og regjeringer. Hva gjelder de mer lang-siktige spørsmål, så vil man gjennom detnordiske samarbeidet ha en platform for fel-les diskusjoner og også kunne bidra inn iprosessene i EU/EØS med erfaringer på enrekke områder der de nordiske landene lig-ger i forkant. Derfor må igjen perspektivetpå nordisk samarbeid utvides til å betrakteEU/EØS-relevante langsiktige problemstil-linger som aktuelle og viktige for nordisksamarbeid siden de er en del av de nordiskelands innenrikspolitikk.

Derfor er jeg ikke enig med dem som me-ner at det nordiske samarbeidet er et alter-nativ til EU-samarbeidet. Tvert imot, så girdet etter hvert nødvendige regionale samar-beidet – i et EU med 25 medlemmer, her-under Estland, Lettland, Litauen og Polen –et løft til det nordiske samarbeidet som haren vel utprøvet platform å tilby for et sliktregionalt samarbeid.

SlagkraftNordisk Råd har særlig det siste året disku-tert hvordan en kan få økt parlamentariskslagkraft i vår region der det har utvikletseg en rekke parlamentariske sammenslut-ninger og konferanser.

Rådet ønsker å være en pådriver i utvikling

Av Frida Nokken rådsdirektør Nordisk Råd

Hva har nordisk samarbeid

med Østersjøen å gjøre?

Mange vil kanskje undre seg over, at det etter-spørres et innlegg om Østersjøsamarbeidet i et te-manummer om nordisk samarbeid. Det er jo trossalt bare bare tre av de nordiske land, som liggerved Østersjøen?


Foto: Magnus Fröderberg

av parlamentarisk samarbeid i den nordeu-ropeiske regionen. Målet for utviklingen måvære en konsentrasjon – gjennom færre par-lamentariske sammenslutninger – for åunngå overlappende arbeid. Det er også heltavgjørende for å lykkes med de politiske ut-fordringene at Russland er aktivt med isamarbeidet. Det er tilfellet både for regje-ringssamarbeidet i Østersjørådet og for sam-arbeidet på parlamentarikersiden. Sett fraRådets side er det derfor naturlig å ha somhovedstrategi å finne ut av hvilke mulighetersom ligger i utviklingen av det parlamenta-riske Østersjøsamarbeidet.

I det parlamentariske Østersjøsamarbeidetdeltar 11 lands parlamenter (de fem nor-diske land, de tre baltiske land, Russland,Polen og Tyskland), selvstyreområdenes par-lamenter i Grønland, på Færøyene og påÅland, regionale parlamenter i Østersjøom-rådet fra Russland og Tyskland, samt Eur-opaparlamentet, Nordisk Råd og BaltiskForsamling.

Dette samarbeidet ble startet i 1991, på ini-tiativ av Finlands parlamentsformann KaleviSorsa som innbød til den første konferansenfor Østersjølandenes parlamenter i januardette år. Det var da viktig å involvere debaltiske landene som ennå tilhørte Sovjet-unionen. Dette er noe av bakgrunnen for atregionale parlamenter deltar direkte i samar-beidet på linje med de nasjonale.

KonferansenHovedaktiviteten er den årlige konferansensom kan samle opp til 130 parlamentarikere.Derfor er den formelle betegnelsen ogsåBaltic Sea Parlamentary Conference(BSPC). Miljøspørsmål i regionen har oftestått på agendaen, og fra dansk side har sjø-fart og transport vært viktige saker. Forman-nen for regjeringssamarbeidet i Østersjørådetrapporterer til konferansene om deres arbeidog på den måten berøres en rekke områder.I år vil konferansen finne sted i Vilnius 28.– 30. august og der vil spørsmål om infra-struktur og trafikk, samt demokratiutvik-lingen i regionen bli diskutert. BSPC har enobservatør i HELCOM som er viktig for åkunne følge med på miljøets tilstand i re-gionen. Ole Stavad, leder av den danske de-legasjonen til Nordisk Råd, har denne ob-servatørposten nå.

Til å forberede og følge opp resolusjonenefra de årlige konferansene er det nedsatt etstående utvalg som har 4-5 møter i året ogder Nordisk Råd nå har to plasser og repre-senterer de nordiske land. Her har danskeparlamentarikere vært særlig aktive. DorteBennedsen representerte Rådet fra 1994 –

98 og deretter Svend Erik Hovmand fremtil han ble minister i 2001. I 2005 er detTrivimi Velliste fra Estland som er formann,siste år var det Kent Olsson fra Sverige.

Nordisk Råd legger ned vesentlige ressurseri dette arbeidet idag. Rådet står for driftenav sekretariatet som en del av Rådets felles-sekretariat i København og bevilger i under-kant av en halv million danske kroner tilkonferansen og det stående utvalgets arbeid.

"Spørreinstitutt"På Rådets møter i København i januar bledet besluttet at Rådet skal arbeide aktivt forå utvikle det parlamentariske Østersjøsamar-beidet til å ha et tettere og mer forpliktendeformalisert forhold til regjeringenes Øster-sjøråd og til å inngå i et tett samarbeid medde parlamentariske forsamlinger for Arktisog Barents om å ivareta den nordlige regio-nens interesser.

Det første arbeides det med og det er underoppseiling en formalisering av informasjon-sutveksling etc. og det skisseres også på ord-ninger inspirert av Rådets såkalte "spørrein-stitutt" der en kan rette skriftlige spørsmåltil ministre og få svar. Dette er en viktig sakfor Rådet som har som utgangspunkt at etparlamentarisk samarbeid skal ha en formfor regjeringsmotpart dersom det skal gi re-sultater.

Det siste vedr. samarbeidet mht Arktis ogBarents peker på en av de sentrale spen-ningene mellom landene i det nordiske sam-arbeidet som knytter seg til geografisk belig-genhet. Politikk er jo på mange måterkampen om fokus og temaer på dagsorde-nen. I dette tilfellet innebærer det utfor-dringer for det nordiske samarbeidet mhtblant annet å påvirke temaene i det parla-mentariske Østersjøsamarbeidet til å inklu-dere problemstillinger fra nordområdene.Det kan sees som en positiv start på detteat det stående utvalget er invitert til å deltapå det 2. Barents parlamentarikermøte iBodø nå i slutten av juni og holder sittmøte der også.

Jeg tror nok at hvis man skal få en ennåbredere oppslutning om det utvidede regio-nale samarbeidet så må problemstillingersom bl.a. vedrører Barentsområdet inklude-res. På lengre sikt burde kanskje betegnelsen"Østersjø"-samarbeidet også overveies.

VestnordenEn annen forutsetning er etter min meningat en innenfor andre områder av det nor-diske samarbeidet, som jeg innledningsvis sajeg ikke skulle beskjeftige meg med her, har

oppmerksomhet rettet mot Vestnorden ogde problemstillinger som der er særlig aktu-elle. Vestnorden er en del av Norden ogproblemstillinger knyttet til vestnordiskeforhold må ikke settes opp mot satsninger iet større regionalt perspektiv. En sterk re-gional forankring av det nordiske samarbei-det kommer også Vestnorden tilgode.

Når det gjelder det arktiske parlamentariskesamarbeidet så er det knyttet sterkt opp tilregjeringenes Arktisk Råd der også bl.a.USA og Canada er medlemmer. NordiskRåd har en observatør, Rannveig Gud-mundsdottir fra Island, Nordisk Råds presi-dent 2005, som deltar i deres stående utvalg.Her er utfordringen å kjenne til hverandresarbeid slik at dobbeltarbeid unngås. Enkjent mekanisme for ytterligere koordineringer også å samlokalisere sekretariater. Rådethar sagt seg åpent for å kunne ta på segdette dersom det skulle være aktuelt. Mo-dellen har vi fra BSPC-sekretariatet.

Utfordringer for Norden-foreningeneNordisk samarbeid er jo langt mer enn detoffisielle samarbeidet innen Rådet og Minis-terrådet. Så når spørsmålet er hva nordisksamarbeid har med Østersjøen å gjøre så viljeg også trekke frem noen utfordringer forNorden-foreningene.

Det er siste år laget en utredning omNGO-miljøet, de frivillige organisasjonene iØstersjøområdet av Outi Ojala fra Finland,tidligere formann for BSPC og nå rapportørfor NGO-arbeidet i Østersjøområdet. Imidten av mai i år ble det 5. Østersjøregio-nens NGO-forum organisert i Gdynia somen møteplass for organisasjoner i regionen.Her ligger det en stor utfordring for vårevelfungerende og velorganiserte frivillige or-ganisasjoner til å utbygge og pleie kontaktertil organisasjoner i de nye demokratier somsitt bidrag til å utvikle velfungerende sivilesamfunn som er et kjennetegn og en forut-setning for demokratiet.

Avslutningsvis så kan man, i tråd medBengt Sundelius' og Clas Wicklunds billed-språk, si at det nordiske huset har en Øster-sjøveranda. Denne er der for å skape en be-dre hverdag for Nordens innbyggere sidendenne hverdagen er så sterkt påvirket av hvasom skjer i Nordens omgivelser.

I samme åndedrett kunne det være fristendeå tilføye at det også har et arktisk vindu!


Finansministrene åbnede i mødet i Køben-havn 20 maj officielt den Nordiske Skatte-portal (www.NordiskeTax. net) og det Nor-diske Virtuelle Skattekontor. Skatteportalengør det lettere for borgerne i de nordiskelande at få svar på skattespørgsmål.

Den nordiske skatteportal har fire dimensioner:■ sprog,■ land,■ emne ■ perspektiv.

Al information fås på samtlige nordiskesprog samt engelsk. Eftersom regelsæt oglovgivning i de nordiske lande er forskellige,

er informationen opdelt efter lande. Mensamtidig er der for hvert emne også mulig-hed for – fra forskellige perspektiver – at fåden kombination, som berører netop spør-geren.

Folk kan via den Nordiske Skatteportalkommunikere direkte med embedsmænd pådet Nordiske Virtuelle Skattekontor, derhjælper med at give svar på spørgsmål, somberører skatteforvaltningerne i hele Norden.

Det virtuelle skattekontor er ikke en nyop-rettet fysisk enhed, men i stedet et netværkaf skattesagkyndige i Norden.

Det er unikt at en person, som skal i kon-takt med flere nordiske skatteforvaltninger,kan stille spørgsmål på portalen og få etsamlet svar fra det Nordiske Skattekontor.Skatteportalen er en integreret del af dennordiske informationstjeneste Hallo Norden,hvor der også er anden praktisk informationtil privatpersoner. Hallo Norden: www.hal-lonorden.org.

– Dette er et godt eksempel på at vore nor-diske samarbejde giver en fælles nytte somalle borgere i Norden kan have glæde ogpraktisk nytte af, udtaler de nordiske finans-ministre.

Mere information:

Rådgiver:Patrik Granström2171 7104

Informationsrådgiver:Torkil Sørensen2171 7143

eller e-post: [email protected]

Finansministrene har åbnet

en nordisk virtuel skatteportalDirekte og personlig hjælp på nettets skattekontor

– Det er en unik modelfor samarbejde på skat-teområdet, som vi harlanceret, siger de nor-diske finansministre i enfælles meddelelse.



For seks år siden blev der i Københavnholdt en fællesnordisk konference om ud-viklingen af samarbejdet mellem frivilligsek-toren og de officielle nordiske samarbejdsor-ganer med Nordisk Ministerråd som vært.Foreningen NORDEN i Danmark var ar-rangør.

Forud var i 90-erne blevet holdt en rækkefællesnordiske møder i FNF-regi (Forening-erne Nordens Forbund) under fællestitlenNordens Folkelige Forsamling.

Alt dette medførte, at Nordisk Råd medrapporten "Håndslag til det frivillige Nor-den" lagde op til et tættere samarbejdemellem de frivillige organisationer og minis-terrådet.

I forbindelse med det danske formand-

skabsår i ministerrådet har ForeningenNORDEN i Danmark taget initiativ til, atden første konference nu følges yderligereop. Det sker fredag 21. oktober på FrederiksBastion med deltagelse af repræsentanter forfolkelige organisationer med nordiske net-værk, repræsentanter for ministerrådet ogNordisk Råd, og med ministerrådet, Detdanske Formandskab og Foreningen NOR-DEN i Danmark som tilrettelæggere.

Konferencen har fået sin egen hjemmeside:www.frivilligkonferencen2005.org, hvor derbl. a. er et debatforum, hvor alle kankomme med synspunkter forinden.

Konferencen bliver også web-transmitteretpå denne hjemmeside, og der vil være mu-lighed for at deltage virtuelt med spørgsmål.

Den nye frivillig-konferencebliver web-transmitteretFredag 21. oktober på Frederiks Bastion

Kæledyr kan nu problemløst tages med tilBornholm via SkåneDanskere, der rejser til Bornholm via Sve-rige, får nu bedre mulighed for at tage kæ-ledyr, medicin og konkurrence- og jagtvåbenmed på rejsen. Det blev et af resultaterne afdet nordiske samarbejdsministermøde i Fre-deriksdal nord for København medio juni.

Miljøminister og minister for nordisk sam-arbejde Connie Hedegaard glædede sig i et

fælles pressemøde med sin sven-ske kollega, socialminister BeritAndnor, over, at det nu blivernemmere for danskerne at rejsetil Bornholm gennem Sverige:

"Jeg sætter stor pris på, at densvenske regering har vist imøde-kommenhed og udvist fleksibili-tet i disse spørgsmål, hvilket vilvære en fordel for de mangedanskere, der dagligt rejser tilBornholm via Sverige. Det viser,

at det nordiske samarbejde har en konkretnytteværdi", sagde Connie Hedegaard.

Tidligere har det ikke været muligt at tagesin hund eller kat med på transit gennemSverige, hvis transporten er foregået medtog og bus. Men fra 15. juni har rejsendekunnet med kæledyr også kunnet benyttebus og tog.

Pillepas og jagtvåbenDanskere, der har brug for at tage medicin

med på rejsen, får det også nemmere. Denordiske nordiske lande har hidtil været ue-nige om, hvilke medicintyper, der måttebringes over grænserne i Norden. Men nuhar Sverige accepteret Danmarks forslag omen fælles nordisk praksis, der blandt andetindebærer et såkaldt "pillepas". Det er enliste over, hvilke euforiserende stoffer, dermå bringes over grænserne, når de er inde-holdt i et lægemiddel. Håbet er, at de nyeregler om medicin kan være gennemførtinden årets udgang.

Der er også godt nyt for jægere og konkur-renceskytter. Den svenske regering vil tilefteråret fremsætte et lovforslag, der gør detnemmere at rejse med skydevåben og am-munition til konkurrence og jagt. Reglerneventes at træde i kraft til foråret.

Den nordiske "Bornholm-krise" løstFoto: Johannes Jansson


Skove giver folkesundhed

Det Nordiske FriluftsNet-værk har bidraget til Nor-disk Råds Miljøhandlings-program for 2005-08, ogFriluftsrådet har kommente-ret på Nordisk Råds bære-dygtighedsstrategi. Det erderfor glædeligt at konsta-tere, at den danske regeringogså har skelet til begge, daden udarbejdede sit formandsprogram for2005.

Afsnittet "Skovene og folkesundheden" ermeget tæt på Friluftsrådets egne formule-ringer og fortjener gengivelse her:

"Skovene er i alle de nordiske lande vigtigesom ramme for friluftsliv, motion og natur-oplevelser. Der bør sættes fokus på at doku-mentere betydningen af samspillet mellemskovenes friluftsmuligheder og sundhed, ogder bør lægges særlig vægt på den yngregenerations brug af skovene. Arbejdet kanomfatte analyser af sammenhænge mellemfriluftsliv i skovene og folkesundhed."

Støtte til forskningFriluftsrådet administrerer "Tips- og lotto-midler til friluftslivet" og yder derigennembl.a. støtte til forskningsprojekter som oven-stående. Vi imødeser med forventning,hvilke initiativer, den danske regering har påvej.

I afsnittet "Miljø og sundhed" nævnes, atbegge dele er tværsektorielle og derfor givermulighed for at koble til andre programmerog initiativer, herunder bl.a. EU-samarbejdetog WHO's planer. Desværre fremgår detikke klart, hvad den danske regering vil.Friluftsrådet derimod har de seneste år op-prioriteret sundheden og spredt budskabetom, at friluftsliv giver et sundere liv ogstørre velbefindende.

Helt aktuelt har Friluftsrådet i foråret 2005påtaget sig at løfte en opgave for NordiskMinisterråd på baggrund af en konference i2003 om børn og sundhed. Opgaven er etnordisk-baltisk projekt, som kommer til atomfatte 40 skoler, fordelt på 8 lande. Denindledende arbejdstitel for projektet er:"Børn har ret til et sundt liv – en rig natur,et godt miljø og plads til friluftsliv". Projek-tet kommer til at bygge videre på netværketfra og erfaringerne med Grønt Flag – GrønSkole, som med stor succes forløber i mereend 20 lande verdenen over.

Friluftsliv er en grundlæg-gende, rodfæstet værdi i vorenordiske nabolande. Og tra-ditionelt har de ligeledes haften langt stærkere koblingmellem friluftsliv og sund-hed, folkehelsen, end vi ken-der herhjemme. Men det serud som om værdierne skifteri disse år. Friluftsliv, rekrea-

tion, sundhed, grønne områder, stiforbin-delser og naturoplevelser er værdier, somvinder frem, og som har en stadig større be-tydning, når folk skal vælge bolig, fritidsak-tiviteter og arbejdsplads.

I nordisk sammenhæng prioriterer Frilufts-rådet erfaringsudveksling, kompetenceop-bygning og formidling. Som repræsentantfor ca. 90 folkelige organisationer mener vi,at vi har meget at bidrage med, og i detomfang, vi har ressourcer til det, søger vi atpåvirke både de parlamentariske og admi-nistrative niveauer.

Friluftsrådet holder på vegne af NordiskFriluftsNetværk onsdag 24.- fredag 26. au-gust en konference om friluftsliv i byen ogbynære områder.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk

Af Kirsten Nielsen næstformand i Friluftsrådet og formand for det Nordiske FriluftsNetværk

Friluftsrådet har gennem en lang årrækkeværdsat det nordiske samarbejde. I år erFriluftsrådet sekretariat for det NordiskeFriluftsNetværk, der består af friluftsorga-nisationer i de nordiske lande, fortrinsvisparaplyorganisationer. Ved årsskiftet over-går sekretariatet til Friluftslivets Fellesor-ganisasjon FRIFO i Norge og følger dermedturnusordningen i Nordisk Ministerråds ar-bejdsgruppe for Natur, Friluftsliv og Kultur-miljø.

Nordiske værdier og programerklæringer


DR satte ny rekord i at vise programmer frade andre nordiske lande sidste år, og stadigflere udsendelser bliver samproduceret. Foreksempel har Nordvisionen programmer forbørn på vej om motion og fedme, oplyserDanmarks Radio.

Det nordiske samarbejde bliver mere ogmere udbredt i tv-verdenen. Public service-stationerne i Danmark, Sverige, Norge, Fin-land, Island og på Færøerne sender stadigtflere af hinandens udsendelser, og de laverogså flere samproduktioner, end de gjordefor blot nogle år siden. Det fortæller 2004-statistikken fra Nordvisionen, hvor de nor-diske tv-stationer har arbejdet sammen si-den 1959.

Opgørelsen viser, at det nordiske tv-pro-gramsamarbejde satte ny rekord sidste år,for aldrig tidligere er der blevet gratisud-vekslet, samproduceret, købt og solgt såmange udsendelser som i 2004.

Dobbelt så meget nordiskI DRs public service-kontrakt med Kultur-ministeriet står der, at DR skal lægge vægtpå tv-programmer med dansk eller andetnordisk sprog som originalsprog, og for DRTVs vedkommende har det øgede samar-bejde betydet, at der sidste år gennemsnit-ligt var to en halv times nordiske program-mer i sendefladen hver dag – eller præcisdet dobbelte af, hvad der var i 2000. I altsendte DR TV 936 timers fjernsyn fra deandre nordiske lande i 2004.

Afdelingschef Finn Rowold fra DR Inter-national mener, at der er flere forklaringer

på det tiltagende nordiske samarbejde på tv-fronten.

"Alle landenes public service-stationer harbehov for flere udsendelser, fordi de hele ti-den udvider sendetiden, og her finder de ty-deligvis, at det nordiske stof har en særligværdi for dem frem for andet fremmedstof.Samtidig er samproduktionen med til atgøre programmerne billigere, og det betyder,at tv-stationerne på den måde bedre kanløfte større opgaver," forklarer han.

Fede børn og motionFlere af de nordiske landes tv-stationer harøkonomisk været med til at løfte DR TV-Drama-serier som 'Krøniken', 'Ørnen' og'Nikolaj og Julie', ligesom DR Undervisninglaver flere uddannelsesprogrammer sammenmed de andre nordiske lande. Her produce-rer hvert land for eksempel et eller to afsnit,hvorefter stationerne så puljer udsendelsernetil en serie.

Også på B & U-området bliver Nordvi-sions-samarbejde mere udbredt. Én af dekommende satsninger er, at lave fælles bør-neudsendelser om fedme og motion, og påunderholdningsfronten samarbejder Dan-mark, Norge, Island, Sverige og Norge idisse uger om fire optaktsprogrammer forudfor det 50. Melodi Grand Prix i Ukrainesenere i denne måned.

Vagn i Japan – og i NordenNordvisionen fungerer med et lille sekreta-riat på tre mand i Oslo, og ellers ved at tv-stationernes medarbejdere taler sammen ogfinder ud af, hvad de vil vise fra de forskel-

lige lande. Én af de helt centrale dele, derhar fungeret i alle 46 år, er den gratis pro-gramudveksling. Den betød sidste år, atdanskerne blandt meget andet fik program-mer som 'Tinas mad', 'Dyrehospitalet', 'Etkongehus af tiden' og et fødselsdagsportrætaf Dronning Silvia at se. Omvendt har deandre nordiske lande for eksempel bragt enrække af DRs H. C. Andersen-udsendelser,DR-serien 'Pesten over Europa' og 'Vagn iJapan'.

"Jeg tror ikke, der kan være tvivl om, atNordvisions-samarbejdet også vil blive ud-bygget i de kommende år. Som jeg ser det,er det en såkaldt "win-win-situation" foralle, og med flere digitale tilbud i de kom-mende år vil behovet for programmer væreendnu mere udbredt," siger Finn Rowold.

Suppl. oplysninger kan fås hos:

Jan Dohrmanntlf. 3520 3014/2815 4396mail: [email protected] Kommunikation

eller afdelingschef Finn Rowold,DR International3520 3912.

med de andre nordiske lande

De nordiske public service-stationer udvider sendetiden og har behov for flere udsendelser

DR øger TV-samarbejdet

Foreningen NORDENs

Foreningen NORDEN 2005 MEDLEMSBEVIS

Postbesørget blad0900 KHCID nr. 11076NORDEN Nu

Magasinpost B PPMalmøgade 3, 2100 København Ø

KontaktForeningen NORDENMalmøgade 3,2100 København ØTlf: 3542 6325Fax: 3542 [email protected]

Foreningen NORDEN

2005 er året, hvor Danmark har formandskabet for det nordiske samarbejde.Samarbejde uden grænserPasfrihed, fælles arbejdsmarked, uddannelsessamarbejde og samarbejdet på sociale og kulturelle områder er blevet praktisk nor-disk politik efter pres fra Foreningen NORDEN. Nu arbejder vi for at få afskaffet de sidste nordiske grænsehindringer, så be-folkningerne uhindret kan udnytte alle de nordiske muligheder, ligesom vi arbejder for at få de nordiske værdier sat på den eur-opæiske dagsorden.

Kendskab giver venskabForeningen NORDEN tilbyder nordiske netværk. Vi tilbyder et utal af aktiviteter for medlemmerne gennem lokale arrangementermed spændende foredrag, nordisk venskabsbysamarbejde, læsekredse og meget mere. Vi tilbyder nordiske rejser med indhold,udvekslinger for unge og et medlemsblad, der sætter fokus på nordiske begivenheder. Medlemmer nyder godt af rabatordninger,tilbud på bøger m.m. og deltager i nordiske kurser og konferencer.

Foreningen NORDEN fejrer formandskabsåret med et kampagnetilbud for nye medlem-mer. Prøv et medlemskab af Foreningen NORDEN i 2005 for blot 100 kr.

blev grundlagt i 1919

har 140 lokalafdelinger over heleDanmark

har ca. 16.000 personlige medlemmer

har ca. 1000 skole- og biblioteksmedlemmer

har mere end 100 organisationer, foreninger oginstitutioner som støttende og arbejdende medlemmer

er repræsenteret i en række bilaterale nordiske fonde

udgiver magasinet NORD NU (inkl. rejsemagasin), som tilsendes alle medlemmer 4 gange årligt

har søsterforeninger i alle de nordiske lande

har en tilknyttet Foreningen NORDENs Ungdom

står bag kultur- og informationsaktivite ter på Frederiks- og Carls Bastion.

nr. 3 juni 2005 temanummer - foreningen...

Documents