nr. 3/04 samlet - dansk sportsmedicinog biomekanik. christoffer brushøj, niels erichsen og...

fagforumforidrætsfysioterapi

NR. 3, 8. årgang, SEPTEMBER 2004ISSN 1397-4211

ALBUESKADER•

STRESSFRAKTURER

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 3, 8. årg., SEPTEMBER 2004

2R

edaktio

nelt

RedaktørSvend B.Carstensen

Dansk Sportsmedicin nummer 3,8. årgang, september 2004.ISSN 1397 - 4211

FORMÅLDANSK SPORTSMEDICIN er et tidsskrift for DanskIdrætsmedicinsk selskab og Fagforum for Idrætsfysiotera-pi. Indholdet er tværfagligt klinisk domineret. Tidsskriftetskal kunne stimulere debat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold. Dermed kan tidsskriftetvære med til at påvirke udviklingen af idrætsmedicinen iDanmark.ABONNEMENTTidsskriftet udsendes 4 gange årligt i månederne februar,maj, august og november til medlemmer af Dansk Idræts-medicinsk Selskab og Fagforum for Idrætsfysioterapi.Andre kan tegne årsabonnement for 250 kr. incl. moms.

ADRESSEDANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlæge Per Hölmich, Bente Kiens,læge Bent Lund, fysioterapeut Svend B. Carstensen, fysio-terapeut Henning Langberg, fysioterapeut Gitte Vesterga-ard, fysioterapilærer Leif Zebitz.ANSVARSHAVENDE REDAKTØRFysioterapeut Svend B. CarstensenINDLÆGRedaktionen modtager indlæg og artikler. Redaktionenforbeholder sig ret til at redigere i manuskripter efter afta-le med forfatteren. Stof modtages på diskette/CD-ROMvedlagt udskrift eller (efter aftale) i maskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvireres hos redaktionsse-kretæren eller findes på www.sportsfysioterapi.dk.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ikke nødvendigvis redaktio-nens holdninger.PRISER FOR ANNONCERINGOplyses ved henvendelse til redaktionssekretæren.TRYK OG LAYOUTTryk: EJ Grafisk AS, BederDTP: Gorm H. RasmussenFORSIDEFOTOSports Foto ApS

© Indholdet må ikke genbruges uden tilladelse fra an-svarshavende redaktør.

Hurtigere. Højere. Stærkere. Og såhåndboldpigerne! Ved de olympi-ske lege i Athen har såvel DIMSsom FFI haft en række medlemmerved sidelinien og bag kulissen. Dehar utvivlsomt spillet en vigtig rol-le og har i høj grad været med tilat give atleterne de mest optimalebetingelser. For, som det indleden-de motto afspejler, er eliteidrættengrænsesøgende og grænseover-skridende. På godt og ondt.

Albuen er kompleks. Og skader ileddet er almindeligt forekom-mende i en række idrætsgrene –også udover tennis og golf. BoSanderhoff Olsen giver os en grun-dig gennemgang og opdatering,hvor såvel ætiologien som diagno-stik og behandling berøres. Her-med – tror jeg – mange af os erendnu bedre klædt på til at tage osaf skaderne i den region.

Stressfrakturer forekommer rela-tivt ofte hos idrætsudøvere. Og endel bliver formentlig aldrig opda-

get eller diagnosticeret, men helerspontant igen. Emnet gennemgåsaf Anders Vinther, som bl.a. argu-menterer for at tidlig diagnose eressentiel for idrætsudøvere.

“Jeg er så glad for min cykel, denkommer hurtigt langt omkring. Ogdet er fordi på en cykel, der går detlet som ingenting ...” (Poul Kjøl-ler). Nåh ja ... – det sidste er måskeen lille overdrivelse. Men hvilkenpedalfrekvens skal man egentligvælge for at det går så let som mu-ligt? Mest økonomisk, altså! Detfortæller Jens Steen Nielsen megetmere om i artiklen om effekten afændret pedalfrekvens under cyk-ling.

Der er mange myter indenfor styr-ketræning. Christina Thisted afli-ver én af dem i sin artikel omvægtstangens placering ved ben-bøjninger med hensyn til muskel-arbejdet i UE. Desuden finder hunden tibiofemorale forskydnings-kraft i posterior retning (PCL tensi-on) gennem hele bevægelsen vedbenbøjninger. Og det er vel ikkehelt uinteressant i relation til ACL.

Christoffer Brushøj, Niels Erichsenog Christian Rosgaard referer fraden første internationale fodbold-medicinske kongres. Mange spæn-dende emner ser ud til at have væ-ret oppe og vende, bl.a. en ”mira-

kel-operation” til lyskeskader.Apropos lyskeskader, så er jegspændt på om nogen vil tage hand-sken op vedrørende fodbold og hy-permobilitet, som var oppe i forrigenr. af bladet.

Og husk Årskongressen 2005. Se an-nonceringen her i bladet. Find kug-lepen – eller den lille smarte elek-troniske – frem og kryds af i kalen-deren ved 3. – 5. februar 2005.

Næste nummer DANSK SPORTS-MEDICIN har løb som tema. Hardu en spændende artikel, godt for-slag, henvisning til nyt studie ellerandet, som kunne være interessantfor læserne, så kontakt endelig bla-dets redaktion.

De olympiske lege er overstået fordenne gang. Store følelser fik fritløb. Fascinerende og henrykkendevar det jo, på trods af eliteidrættensmange paradokser. Og som medier-ne gang på gang gjorde os opmærk-somme på er det vigtigste jo ikke atdeltage, men at vinde!

Eller hvordan er det nu det er?


3

4

6

12

16

20

22

25

34

Ledere

Idrætsskader i albueleddet - ætiologi, diagnostik og behandlingBo Sanderhoff Olsen

Stressfrakturer hos idrætsudøvere - tidlig diagnose er essentielAnders Vinther

Effekt af ændret pedalfrekvens under cyklingJens Steen Nielsen

Vægtstangens placering ved benbøjningerChristina Thisted

International fodboldmedicinsk kongres 2004Christoffer Brushøj, Niels Erichsen og Christian Rosgaard


Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

KURSUS- OG MØDEREFERATER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

Nummer Udkommer Artikelstof Annoncer4/2004 sidst i november 1. oktober 15. oktober1/2005 sidst i januar 1. december 15. december2/2005 i maj 1. april 15. april3/2005 i august 1. juli 15. juli

Deadlines for kommende numre:


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Bent Wulff Jakobsen,formand

Så er de overstået, de OlympiskeLege, og vi kan slappe af på ny og fåtid til andet end at følge de danskehelte i Athen. Og de gjorde det godtde danske deltagere, som med storstøtte fra ledere, trænere og medi-cinsk personale viste de danske far-ver og ydede en jætte indsats om detså blev til en upåagtet plads i et hårdtfelt eller til eftertragtede medaljer.Tak til alle elite idrætsudøvere for atgive os så megen god sportslig un-derholdning fra Athen. Men bag dis-se få eliteudøvere, som har kæmpetfor at kvalificere sig til at deltage, stårmange, for hvem fysisk aktivet ogsportsdeltagelse er en del af en aktivlivsstil, et engagement i et sundt for-eningsliv eller et arbejde for at bedrefolkesundheden i Danmark.

Og hvordan lykkes det så. Desvær-re ikke så godt. Vore børn bliver sta-dig federe og mere un-fitte, og selvom fysisk aktivitet indvirker positivpå fedt sammensætningen i blodetbliver en stadig større del at vorebørn mere og mere inaktive. Der eringen tvivl om, at de mange idræts-foreninger og fritidsorganisationer

gør en stor indsats for at bedre detteforhold – men problemet er ikke debørn og unge, for hvem fysisk aktiviteter en naturlig del af hverdagen. Menbekymringen omhandler de børn, somkun møder krav om fysisk aktivitet iskoler og fritidsordninger. Med fortsat-te økonomiske problemer i skolernenedsættes timetallet til det absolutteminimum – og skoleidrætten må ogsåholde for. Vi må alle tage et del ansvar idenne udvikling. Vi må kræve at vorebørn rør sig mere, at der kræves merefysik aktivitet i skolerne, men ogsåuden for skolerne. Det kunne hjælpe,hvis vi gav vore børn den tillid, at deselv fragter sig til og fra skole – en ak-tiv levevis hos børn kommer fra en på-virkning fra de voksne.

I dette nummer af Dansk Sportsme-dicin har redaktionen valgt at fokuserepå nogle gode artikler om albueleddet,stressfrakturer, effekt af ændret pedal-frekvens samt ny viden vedr. styrketr.og biomekanik. Christoffer Brushøj,Niels Erichsen og Christian Rosgaardhar deltaget i den 1. fodboldmedicin-ske kongres i München, som har givetuddannelsesudvalget inspiration til et

fodboldmedicinsk kursus i Danmarktil afholdelse i 2005. Jeg håber læs-ning af deres referat også vil give læ-seren lyst til at uddybe sin kunnen ogdeltage i det kommende kursus.DIMS uddannelsesudvalg arbejderstedse for at bedre de idrætsmedicin-ske kompetencer hos medlemmerne,et arbejde som ikke altid lønnes efterfortjeneste. Specielt hvis kurser, somuddannelsesudvalget opfatter somrelevante og interessante, må aflysespå grund af for få deltagere. Er sel-skabet for dårlig til at skabe interesseom vore kurser, er kurserne irrele-vante eller er markedet mættet medkurser i al almindelighed? Jeg håber ialle vil bruge bladets spalter til at de-battere om vi skal ændre strategi ifremtiden.

(se

kong

resa

nnon

cen

side

11)


5Foreningsnyt

FagforumforIdrætsfysioterapi

v/ Niels Erichsen,formand


Bestyrelsen i FFI har udarbejdet enmålsætning som skal realiseres indensommeren 2006. De vigtigste punkter:

Uddannelse• Del A eksamen i Idrætsfysioterapiskal være bestået af 20 fysioterapeu-ter.• Kurser som skal danne Del B kur-susrækken skal være iværksat og delB eksamen skal være afholdt førstegang.• Al undervisningsmaterialet skal lig-ger på nettet, som man som kursus-deltager vil få adgang til.• I samarbejde med et universitetstarte planlægning af et master ud-dannelsesforløb i idrætsfysioterapi.

Motion• Forsat have tæt kontakt med Dan-ske Fysioterapeuter i forbindelse med”Motion på recept”.• Præge den nationale holdning ogudvikling i forhold til ”motion på re-cept” gennem deltagelse i Sundheds-styrelsens nedsatte ”motions” arbejds-gruppe.

Årsmøde• Kommende årsmøder skal hvert årbesøges af minimum 150 fysioterapeu-ter.• Deltagelse i årsmøde skal sikre atman bibeholder sin certificering iidrætsfysioterapi.

Web• Idrætsfysioterapeuter som har tagetDel A eksamen skal have mulighed forat stå på hjemmesiden med navn ogadresse.

FFI lokalt og kontaktpersoner• Der skal afholdes to temamøder omåret i hver landsregion.

Økonomi• Holde en sund økonomi og værdi-baseret ledelsesstrategi i forhold tiløkonomi.• Man skal forsat forsøge at have detder hedder et årsværk i budgettet(400.000 kr.).

Gigtforeningen• FFI og Gigtforeningen har opstar-tet et nationalt projekt i forhold tilskadeforebyggelse og neuromusku-lærtræning.

Medlemmer• Der skal udarbejdes standardkon-trakter som kan benyttes af medlem-mer i forbindelse med optagelse afarbejde i idrætsklubber og forenin-ger.• Der skal udarbejdes minimums-krav til arbejdsforhold som voresmedlemmer kan benytte i forbindel-se med ansættelse i idrætsklubber ogforeninger.• Medlemstallet skal vise større til-gang end afgang• Der skal udarbejdes etiske reglerfor medlemmer i FFI.

Bestyrelsen i FFI ønsker med dette atmålrette arbejdsindsatsen og sikre atmedlemmernes interesser bliverbedst prioriteret.

IDRÆTSMEDICINSK ÅRSKONGRES 2005Scandinavian Congress Center, Århus, 3.-5. februar 2005

Info og tilmelding: www.sportskongres.dk

Målsætning for Fagforum for Idrætsfysioterapi 2004-2006


Idrætsskader i albueleddet– ætiologi, diagnostik og behandlingAf overlæge PhD Bo Sanderhoff Olsen, Ortopædkirurgisk afdeling T, KAS Herlev

6 Fagligt

Symptomer fra albueleddet er relativthyppige hos idrætsudøvere fra forskel-lige sportsgrene. Særligt hyppigt sessymptomer hos håndbold- og basket-ballspillere, samt hos ketchersports-,kampsports- og atletikudøvere herun-der specielt hos styrkeløftere og spyd-kastere. Ætiologien er forskellig sports-grenene imellem, hvor særligt udøverei ketsjersport, atletik og styrketræninger plaget af overbelastningsskader,hvorimod kontaktsportsudøverne erplaget af akutte skader, der relaterer sigtil dislokationer, distorsioner og over-strækningsskader i leddet.

Symptomatologien i albueleddet do-mineres af 3 hovedsymptomer: smer-ter, indskrænket bevægelighed og løs-hed. Disse symptomer dækker overforskellige patologier i leddet. Diagno-sen af disse forskellige tilstande i al-bueleddet sikres ved hjælp af få klini-ske håndgreb, der kan suppleres medforskellige enkle radiografiske under-søgelser.

Anatomi og biomekanikOverekstremitetens primære funktioner positionering af hånden. Fri bevæge-lighed i skulderleddet tillader at hån-den placeres på en sfære omkringkroppen, med armens længde som dia-meter. Fri bevægelighed i albueleddettillader at hånden positioneres indenfor denne sfære.

Strukturen i albueleddet er kom-pleks, opbygget som en artikulationimellem 3 knogler, der tilsammen tilla-

der to bevægeretninger. Artikulationenimellem ulna og humerus danner etfunktionelt hængselled, der tilladerfleksions- og ekstensions-bevægelig-hed. Artikulationen imellem de to un-derarmsknogler er en kompleks led-dannelse, der tillader underarmsrotati-on. Denne er dels opbygget af artikula-tion imellem caput radii og capitulumpå humerus, dels af artikulation imel-lem radius og ulna, hvor såvel ledfla-den på siden af caput radii og ulna ogden interossøse membran imellem ra-dius og ulna har betydning for rotati-onsbevægelsen i underarmen.

Leddets høje grad af ossøs kongru-ens har stor betydning for stabiliteten,der er essentiel for at de forskellige led-bevægelser kan udføres. Som supple-ment til den ossøse ledstabilitet er der

såvel lateralt som medialt stærke led-båndskomplekser.

Det mediale collaterale ledbånds-kompleks (MCL) udspringer fra under-siden af ulnare kondyl og udgøres af 3dele: det anteriore, det posteriore ogdet transverse ligament. Tidligere bio-mekaniske studier har vist, at den pri-mære stabilisator er det anteriore liga-ment, der insererer sig på medialsidenaf processus coronoideus og stabilise-rer leddet imod valgus (radiale) bevæ-gelser og indadrotation (pronation).

Det laterale collaterale ledbånds-kompleks (LCL), der udspringer fraundersiden af radiale epikondyl, er li-geledes opbygget af tre komponenter,nemlig det radiale collaterale ligamentder insererer sig vifteformet i det annu-lare ligament, det annulare ligament

Albueleddets mediale collaterale ligamentkompleks (MCL)


Fagligt 7

der omslutter caput radius og endeligdet laterale ulnare collaterale ligament,der udgøres af de mest posteriore fibrei det radiale collaterale ligament sompasserer igennem ligamentum annula-re og insererer sig på ulna. Nyere bio-mekaniske studier har vist at LCL er etkompleks af fibre, der arbejder intimtsammen, samt at det radiale collateraleligament er den primære stabilisator idette kompleks, der stabiliserer leddetmod varus (ulnare) bevægelser og ud-adrotation (supination). Da den primæ-re bevægelse i en luksation af albueled-det er udadrotation, er det radiale col-laterale ligament også leddets primæreledbåndsstabilisator.

Bevægeligheden i leddet baserer sigpå forskellige muskelgrupper. De vig-tigste aktive fleksorer er m. biceps bra-chii, m. brachialis og m. brachioradia-lis. De vigtigste ekstensorer er m. tri-ceps brachii og m. anconeus. Supinati-on induceres i den pronerede positionaf den distale insertion af m. bicepsbrachii og i øvrigt af m. supinator,mens pronation primært induceres afm. pronator teres, der i fleksion assiste-res af m. fleksor carpi radialis.

Den normale bevægelighed i leddeter en fleksionsbevægelse fra 0˚ (fuldekstension) til 145˚ (bøjning til blød-delskollision) samt en underarmsrotati-on fra 85˚ supination til 75˚ pronation.Morrey og medforfattere viste i et ar-bejde fra 1981, at de fleste dagligdagsaktiviteter som at spise, tale i telefon,binde et snørebånd etc. kan udføreshvis en fleksion fra 30˚ til 130˚ samt enunderarmsrotation fra 50˚ supinationtil 50( pronation er tilstede. Dermedhar dette bevægeinterval udviklet sigtil at blive et indirekte mål efter orto-pædkirurgisk behandling i albueled-det, selv om de færreste yngre patien-ter og aktive sportsudøvere vil være istand til at fortsætte en aktiv hverdagmed denne bevægelighed.

Klinisk undersøgelseSom altid er patientens anamnese sær-deles vigtig. Herunder hvilken sports-gren patienten dyrker, patientens alder,evt. hyperlaxitet i albuen og andre led,hvordan symptomerne debuterede,samt en grundig udredning af evt. tid-ligere patologiske tilstande i leddet.

Hvordan fremtræder leddet? Herun-der fejlstilling, hævelse, rødme, varme,sårdannelser etc.. Palper leddet igen-nem, vurder anatomien og notér lokali-sationen af evt. ømhed, ledmus etc..

Efterfølgende skal ledbevægelighe-den undersøges såvel aktivt som pas-sivt. Man må vurdere kraften over al-bueleddet såvel i fleksion som under-armsrotation, herunder må man tagehensyn til, hvor de enkelte muskel-grupper har deres maksimale funkti-onsevne, f.eks. at distale insertion af m.biceps brachii fungerer maksimalt somsupinator ved fuld pronation.

Endelig kan man vurdere stabilite-ten i albueleddet. Undersøgelse af denvalgus- og varusbelastede stabilitet ileddet gøres med neutralt stillet under-arm ved ca. 90˚ fleksion, idet man medden ene hånd fikserer distale humerus,mens valgus- eller varusbevægelsen in-duceres med den anden. Generelt erdet svært at vurdere ledslaphedenimod valgus- og varusbelastning, delsfordi det er svært at holde humerus fik-seret, dels fordi biomekaniske studierhar vist, at den slaphed, der induceresaf hhv. MCL- eller LCL-skade, er gan-ske beskeden (< 10˚). Undersøgelsenvil derfor ofte få karakter af en appre-hension test. Imidlertid vil undersøgel-se af slapheden mod forceret supinati-on (udadrotation) og pronation (indad-rotation) ofte give et mere præcist ogentydigt mål for status af henholdsvisLCL og MCL, idet studier har vist at

ledbåndsinsufficiens medfører ganskebetydelige grader af slaphed (op til 40˚)mod disse bevægelser på den 90˚ flek-terede albue.

Pivot shift stress test er en test forposterolateral albueinstabilitet, der for-årsages af isoleret insufficiens af det ra-diale collaterale ledbånd. Testen udfø-res ved samtidig forceret supination,valgus og aksial belastning af albueled-det under passiv fleksion og ekstensi-on. Positivt testresultat hos en vågenpatient er posterolateral luksation ellersubluksation af caput radii, men oftestses kun en positiv apprehension, sæd-vanligvis ved ca. 40˚ albuefleksion.

RadiografiDen objektive undersøgelse suppleresofte med målrettet radiografisk udred-ning, baseret på anamnesen og funde-ne ved den objektive undersøgelse.

Hyppigst anvendes regelret albue-undersøgelse med røntgen i 2 plan.Denne undersøgelse kan bruges til eva-luering af ledarkitektur, herunder frak-tur-sequelae, arthrose, ledmus, arthritissamt evt. intraartikulær ansamling ogforkalkninger i de collaterale ledbåndsom udtryk for tidligere læsion. Rønt-genoptagelsen kan suppleres med spe-cialoptagelser for ledmus.

Har man brug for bedre udredningmhp. vurdering af leddets arkitekturog ledmus, kan røntgen suppleres medCT-scanning, der evt. kan udføres somCT med 3D rekonstruktion. Er man in-

Albueleddets laterale collaterale ligamentkompleks (LCL)


8 Fagligt

teresseret i ledbrusken og de omgiven-de bløddele, kan man foretage en MR-scanning. I de senere år er man ved MRblevet i stand til at vurdere ledbånds-status, epicondylitis samt størrelsen afevt. bruskdefekter i leddet. Samlet harudvikling i radiografiske udrednings-muligheder ført til faldende anvendel-se af albueleds-arthroskopi som etdiagnostisk hjælpemiddel.

Akutte skaderFrakturer: 7% af alle knoglefrakturerinvolverer albueleddet, og relativt hyp-pigt ses disse skader i forbindelse medhøjenergi-sportstraumer. Behandlingenaf disse frakturer følger almindeligeprincipper for frakturbehandling, selvom det er denne artikels forfatters per-sonlige erfaring, at mange af disse, sær-ligt de distale humerus frakturer, un-derbehandles.

Sædvanligvis medfører intraartiku-lære albuefrakturer efterfølgende kon-traktur, arthrose og/eller ledmus. Her-udover skal specielt albueluksations-frakturer, frakturer af processus coro-noideus og caput radius frakturer hverfor sig eller kombineret henlede op-

mærksomheden på evt. efterfølgendekronisk ledinstabilitet. I forbindelsemed kirurgi er det vigtigt at huske dis-se to ossøse strukturers store betydningfor leddets aksiale stabilitet, mens ca-put radii også har betydning som se-kundær stabilisator for valgusbelastetstabilitet.

Luksation: Albueluksationer ses iDanmark med en hyppighed på 8 til-fælde/100.000 person-år. Lidelsen erofte associeret med idrætsudøvelsesom kontaktsport, cykling, motocrossetc. og er oftest posterior eller postero-lateral. Sædvanligvis er behandlingenkonservativ med akut reposition i ruseller generel anæstesi, efterfulgt af im-mobilisering i gipsbandage i kortere tidog maksimalt i 3 uger. Albuen skalvanligvis immobiliseres i pronation ogved 90˚ fleksion for at undgå forlæn-gelse af LCL. Ved immobilisation imere end 3 uger øges risikoen for kon-traktur markant. Ved kortere tids im-mobilisering er prognosen god. For-skellige institutioner har forsøgt sigmed tidlig mobilisering, evt. slet ingenimmobilisation, hvis leddet er umid-delbart stabilt efter reposition. Det er

imidlertid velkendt at alle luksationermedfører bilateral ledbåndsruptur,hvilket tilsiger immobilisation mhp.opheling. Derfor er der formodentligogså en øget risiko for kronisk albuein-stabilitet ved for tidlig mobilisering.

Recidiverende posterolateral albue-instabilitet: Dette er sandsynligvis denhyppigste sequela til en akut albueluk-sation, og skyldes insufficiens af LCL.Det er tidligere vist, at tilstanden kandiagnosticeres blandt op til 30% af engruppe patienter, som tidligere er kon-servativt behandlet for en akut luksati-on. Tilstanden ses enten som recidive-rende albueleds-luksationer, der seshyppigst blandt yngre patienter, ellersom recidiverende subluksationer, deraf patienterne ofte blot beskrives somklik på leddets yderside ved supinati-on, radialt lokaliserede smerter eller enfornemmelse af egentlig ustabilitet. Til-standen er ofte overset, på trods af tal-rige lægeundersøgelser, og mange afpatienterne har måttet opgive såvelsport som specifikke arbejdsopgaver.Diagnosen kræver en høj grad af op-mærksomhed og viden om tilstanden,samt en pivot shift stresstest eller evt.

Røntgenbillede af "Terrible triad" (luksation samtcaput radii- og processus coronoideus-fraktur)

Posterolateral albueinstabilitet (let posterior subluk-sation af caput radii i forhold til capitulum)


Fagligt 9

blot en undersøgelse af forceret udad-rotation ved 90˚ flekteret albue, hvorpatienterne enten reagerer med afvær-ge reaktion eller der distinkt kan frem-kaldes posterior luksation/subluksati-on af caput radius. Behandlingen er al-tid operativ med reinsertion eller pla-stik af LCL med triceps- eller palmarislongus-senegraft.

Kontraktur og ledmus: På albueni-veau medfører forskellige tilstande led-stivhed. Primært skelner man imellembløddels-betinget ledstivhed (ekstrin-sic) og tilstande hvor leddets ossøse ar-kitektur er ændret (intrinsic). Først-nævnte er hyppigst forårsaget af trau-mer og efterfølgende immobilisering,hvor det er velkendt at immobilisationaf leddet i mere end 3 uger og intraarti-kulære frakturer markant øger risikoenfor kontrakturudvikling. Sidstnævnteses oftest posttraumatisk efter dårligtreponerede eller komminutte intraarti-kulære frakturer og som følge afarthrose, arthritis og infektioner. Til-standen er ofte ledsaget af frie brusk-fragmenter kaldet ledmus, der kan for-årsage aflåsningstilfælde og smerter ileddet.

Det er velkendt at operativ behand-ling med åben albuerelease og muse-fjernelse giver gode resultater både vedbløddels- og ossøst betinget ledstivhed.De senere år er artroskopisk albuere-lease blevet mere almindelig, særligtved mindre bløddelsbetingede kon-trakturer, primært begrundet i mindreperoperativt traume, bedre postopera-tiv rehabilitering og bedre patient com-pliance i et dagkirurgisk set-up.

Kroniske overbelastningsskaderOverstrækning: ”Handball goalie’s el-bow” er defineret som overvejende re-petitivt hyperekstensionstraume i al-bueleddet hos håndboldmålvogtere iforbindelse med blokering af skud påmål. Tilstanden viser sig klinisk somsmerter forskellige steder i albueled-det, og noget sjældnere som en fornem-melse af nedsat kraft. Et tidligere stu-die har vist at op til 80% af alle hånd-boldmålvogtere har eller har haft klini-ske tegn på tilstanden. Et eksperimen-telt studie indikerer, at skaderne mulig-vis omfatter læsion af forreste ledkap-sel, L-formet ruptur af udspringet af m.pronator med forlængelse af den ante-riore del af MCL, partiel skade i denbagerste del af LCL og endelig små

bruskskader på medialsiden af olecra-non og processus coronoideus. Et inter-ventionsstudie har vist, at fysiotera-peutisk styrketræning af albueleddetkan bedre tilstanden. Generelt er detsandsynligt, at lignende symptomerfindes hos udøverne af andre sports-grene, hvor en del af sportsindsatseninvolverer blokering af skud medstrakt albue, herunder f.eks. fodbold,volleyball, baseball og tennis.

Medial albueinstabilitet: Er en sjæl-den tilstand i Danmark, men ses rela-tivt hyppigt i Nordamerika, hvor denhyppigst diagnosticeres blandt base-ballspillere og spydkastere samt ud-øvere i andre kastesportsgrene. Tilstan-den forårsages af repetitive mikrotrau-mer mod MCL i kasteøjeblikket, derinitialt giver smerter ved ligamentetsinsertion på humerus, og ultimativtmedfører valgusbelastet albueinstabili-tet som udtryk for ledbåndsforlængel-se eller kronisk ruptur. Akut MCL led-båndsruptur, som optræder ved denakutte albueluksation, opheler sædvan-ligvis uproblematisk, modsat LCL somtidligere beskrevet.

Patienterne klager over medialt lo-kaliserede albuesmerter, værst ved fuldekstension (som hyppigst er en hyper-ekstension) med samtidig valgusbelast-ning. Evt. løshed demonstreres vedvalgusbelastet, neutralt stillet under-arm i 90˚ albuefleksion. Behandlingener initialt altid konservativ med immo-bilisering, aflastning og fysioterapi i optil 6 måneder. Ved fortsatte symptomerkan man overveje plastik af den anteri-ore del af MCL, med graftmateriale fra

triceps-, palmaris longus-senen ellerevt. fascia lata.

Little league elbow: Tilstanden be-skrives hos yngre individer, der dyrkerkastesport. Det beskrives, at de repeti-tive valgus traumer blandt baseball-,tennis- og andre yngre kastesports-ud-øvere, inducerer en traktionsapophysi-tis svarende til MCL insertionen i denikke fuldt udvoksede albue. Dette kan imere fremskredne tilfælde fremkaldemediale epicondylære avulsionsfraktu-rer hos den lidt ældre sportsudøver, ogder er også beskrevet en øget fore-komst af Mb. Panner med fragmente-ring af ledbrusken svarende til capitu-lum og senere en egentlig osteochon-drit udvikling. Tilstanden skyldessandsynligvis repetitiv valgusbelast-ning af artikulationen imellem capitu-lum og caput radii. Mb. Panner kanophele spontant ved konservativ aflast-ning og kontrol, men bør følges, idetmanglende opheling og vedvarendesymptomer kan indikere behov foroperativ behandling.

Diagnosen baserer sig på anamnese,objektiv undersøgelse med smerterover MCL samt evt. radiale smerterved valgusbelastning (og generel op-mærksomhed på tilstanden). Patienter-ne bør udredes bilateralt, da specieltMb. Panner ofte ses modsidigt og evt.asymptomatisk. Desuden har patologi-en sammenhæng med hypermobilitet.Diagnosen af Mb. Panner er altid radi-ologisk, hvor røntgen kan suppleresmed MR scanning.

Behandlingen er som anført primærtkonservativ med aflastning, fysioterapi


10 Fagligt

og evt. NSAID. Ved persisterendesymptomer og evt. manglende ophe-ling af Mb. Panner kan operativ be-handling overvejes. Dette enten i formaf en skopisk eller en åben oprensningaf osteochondritten evt. ledsaget af mo-saikplastik med brusktransplantationfra samsidige knæ. I de senere år hardenne operation vist lovende resulta-ter, særligt hos yngre mennesker.

Lateral og medial epicondylitis: Po-pulært benævnt hhv. tennis- og golf-albue, selvom lidelsen sjældent harsammenhæng med de nævnte sports-grene. Tilstanden beskrives som uspe-cifikke smerter på hhv. lateral- og me-dialsiden af albueleddet (der ikke kantilskrives nogle af de andre beskrevnelidelser) med relation til henholdsvissenetilhæftningen af håndledseksten-sorerne lateralt og håndledsfleksorernemedialt. Lidelsen diagnosticeres hyp-pigst hos individer i 35 - 50 års alderen,og således også hos talrige sportsfolk.Histologisk har man påvist uspecifikirritation med fibrillær degeneration afcollagenet svarende til seneinsertionenved epikondyl-underfladen.

Tilstanden diagnosticeres på den ka-rakteristiske anamnese med snigendebegyndelse, der dog af patienterne ofterelateres til en bestemt aktivitet, samtdistinkt ømhed ved palpation af denafficerede senetilhæftning. Det er vig-tigt at udelukke instabilitet eller andrespecifikke årsager til smerterne. Der-udover kan undersøgelsen suppleresmed en hhv. lateral eller medial epi-kondylit-provokationstest, der beståraf hhv. håndledsekstension eller -fleksi-on mod kraft. I positivt fald udløser te-sten smerter ved hhv. laterale og me-diale epikondyl. I øvrigt er det karakte-ristisk, at en blokade placeret ved un-derfladen af den afficerede epikondylfjerner symptomerne.

Behandlingen er sædvanligvis kon-servativ med bandagering, fysioterapi,NSAID og blokader. Undersøgelser harvist at ca. 85% er uden symptomer efter1 år, uanset den valgte behandling evt.slet ingen behandling. Kirurgisk be-handling er derfor som hovedregelkontraindiceret.

Kontaktadresse:

Overlæge PhDBo Sanderhoff [email protected]

Litteratur:

1: Hidas P, Hangody L, CsépaiD, Pavlik A, Panto T. Mosaik-plastik – Eine neue alternativ inder behandlung der osteochon-dritis dissecans des capitulumhumeri. Arthroskopie2002:15;59.2: Klingele KE, Kocher MS.Little league elbow: valgusoverload injury in the paedia-tric athlete. Sports Med.2002:32;1005.3: Mehlhoff TL, Noble PC, Ben-net JB, Tullos HS. Simple dislo-cation of the elbow in the adult.Results after closed treatment. JBone Joint Surg. 1988;74-A:244.4: Morrey BF. The Elbow andits Disorders. 3 edition. 2001.WB Saunders Company.5: Morrey BF, Askew LJ, AnKN, Chao EY. A biomechanicalstudy of normal functional el-bow motion. J Bone Joint Surg.1981:63-A;872.6: O’Driscoll SW. Elbow insta-bility. Hand Clinics 1994;10:405.7: Olsen BS., Søjbjerg JO., VæselMT., Nielsen KK., Dalstra M. &Sneppen O: Posterolateral el-bow joint instability. The basickinematics. J Shoulder ElbowSurg 1998;7:19.8: Olsen, BS. & Søjbjerg JO. Thetreatment of recurrent postero-lateral elbow instability, follo-wing dislocation of the joint. JBone Joint Surg. (Br) 2003;85-B:342.9: Olsen BS, Søjbjerg JO. Poste-rolateral elbow instability, a se-quela to dislocations. J Shoul-der Elbow Surg 1997;2:208.10: Ovesen J. & Olsen BS. Ar-troskopisk release af skuldre ogalbuer. Ugeskrift for Læger.2003.11: Rosenwasser MP & StrauchRJ. Elbow trauma and recon-struction. Orthopedic Clinics ofNorth America. 1999:30;1.12: Tyrdal S. Elbow problemsamong goalkeepers in teamhandball – "handball goalie’selbow". Thesis 1998.


Fagligt 11

VelkomstPå vegne af FFI og DIMS byder vi dig velkommen til års-kongres 2005 i Århus.

Organisationskomitéen har forsøgt at sammensætte etspændende program, som både omfatter symposier, fore-dragssessioner samt posterpræsentation.

Vi vil opfordre dig til allerede nu at sætte kryds i kalen-deren og overveje, hvad du eller din afdeling kan præ-sentere som foredrag eller poster til årskongressen.

Som noget nyt vil idrætsinteresserede sygeplejersker bli-ve inviteret med til årskongressen. Kontakt derfor sna-rest dine idrætsinteresserede kolleger i plejesektoren ogoplys dem om årskongressen.

Deltag aktivt, så får vi alle et bedre møde!

Programoversigt:Symposier:

1. Skulder: Impingement og idræt. Strategi for diagnostik og behandling2. Muskulo-skeletal ultralydsdiagnostik3. Skader i hofteleddet, diagnostik og behandling4. Klassifikation, diagnostik og behandling af uspecifikke rygsmerter – en opdatering!5. Screening: Hvordan og hvad kan det bruges til ?6. Skader mod knæleddets mediale ligamentappa- rat: anatomi, diagnostik og behandling7. Handicapidræt: specielle forhold omkring orto- ser, fejlbelastninger m.v.8. ”Patient Education”: Sygeplejesymposium om handlende forberedelse af patient til operation, herunder kommunikation, psykologiske aspek- ter, anvendelse af CD-rom i forberedelse af patienten.

Sessioner med frie foredragPosterpræsentationGeneralforsamling FFI og DIMS

AbstractsAbstract skal være fremsendt via e-mail til sekretæren el-ler direkte elektronisk via hjemmesiden senest kl. 12.00den 15. december 2004. Er der problemer hermed kander træffes særaftale med sekretæren.Abstract skal skrives på engelsk.Lysbilleder skal være på engelskForedraget kan efter eget ønske afholdes på enten danskeller engelsk (engelsk foretrækkes i de sessioner hvor derer udenlandsk deltagelse)Mere præcise oplysninger vil fremgå af hjemmesiden.

IDRÆTSMEDICINSK ÅRSKONGRES 2005


Tilmelding, tidsfrister og priser

Før 15.12.04 Før 01.02.05 on locationMedlem FFI/DIMS 2000 2400 2500Ikke medlemmer 2400 2800 2900Dagpris uanset status 1200 1400 1500Get together party 0 0 0Gallamiddag per person 500 500 500

Hotelovernatning: Radisson Scandinavia Hotel Århus,enkeltværelse kr. 975,-; dobbelt kr. 1.175,-

Tilmelding og yderligere information:http://www.sportskongres.dk

Adresser:Sekretær: Hanne Bräuner, Idrætstraumatologisk sektion,Århus Sygehus, Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C,Telefon: 89497411, Fax: 89497429E-mail: [email protected]

Med venlig hilsen

Svend Erik Christiansen, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab,([email protected])Svend B. Carstensen, Fagforum for Idrætsfysioterapi,([email protected])

Scandinavian Congress Center, Århus, 3.-5. februar 2005


12 Fagligt

Artiklen har tidligere været publiceret iMuskuloskeletalt Forum nr. 1, 4. årgang,marts 2004.

PatogeneseStressfraktur er en typisk alvorlig over-belastningsskade, der adskiller sig fraandre frakturer ved at udvikle sig overtid som følge af gentagne belastninger,der hver for sig ikke er tilstrækkelige tilat have skadelig effekt, men hvis sam-lede påvirkning kan føre til alvorligeoverbelastningstilstande i knoglerneprogredierende til egentlige frakturerved fortsat belastning.

Udviklingen af en stressfraktur kaninddeles i stadier af overbelastning afknoglevæv (1):

Normal remodellering –> Accelereretremodellering –> Overbelastningsre-aktion –> Overbelastningsskade –>Stressfraktur –> Komplet fraktur

Det er essentielt for anamneseoptagel-sen og dermed diagnosticeringen afstressfrakturer at kende til disse ud-viklingsstadier og deres symptompræ-sentation.

Normal remodellering er den almin-delige aktivitet af henholdsvis osteocla-ster (nedbrydning) og osteoblaster (op-bygning), der naturligt sørger for at til-passe knoglerne til det givne belast-ningsniveau. Det forløber i grove træksåledes, at et område nedbrydes overca. 30 dage, hvorefter det genopbyggesover de næste 90 dage, derefter hviler

Stressfrakturer hos idrætsudøvere– tidlig diagnose er essentielAnders Vinther, Forskningsfysioterapeut M.Sc., Medicinsk Afd. Q, KAS Herlev

området i ca. 2-3 år (2). Nedbrydnings-fasen efterfølges ofte af en periode påop til 2 uger, inden genopbygningsfa-sen begynder. I denne periode vil om-rådet være svækket og dermed særligdisponeret for udvikling af mikroska-der (1).

Accelereret remodellering er, sombetegnelsen antyder, en belastningsin-duceret opregulering af denne aktivitetmed initielt forøget nedbrydning tilfølge (1). Ved accelereret remodelleringses akkumulation af mikroskader ogdannelse af mikrofrakturer. Denne til-stand er asymptomatisk (1) og fører tiløget opbygning, hvis det fortsatte be-lastningsniveau ikke er for højt.

Overbelastningsreaktion opstår vedfortsat overbelastning af området og erkarakteriseret ved, at flere mikrofraktu-rer akkumuleres og måske når knog-lens overflade. Der kan forekommeømhed mod slutningen af træningspas-set. Denne ømhed forsvinder dog, nårtræningen afsluttes.

Overbelastningsskade betegner denfortsatte udvikling af stadig flere mi-krofrakturer, der efterhånden dannerstørre revner i knoglen. Ved fortsatoverbelastning kommer ømhedengradvis tidligere i træningspasset forefterhånden at vare hele træningspas-set og et stykke tid efter.

Fortsættes overbelastningen vil detresultere i en egentlig stressfraktur.Smerterne vil være kraftigere og for-svinder ikke. Træning må stoppes ognatlige smerter forekommer ofte. Ved

fortsat overbelastning kan det endemed en komplet fraktur med hvad der-til hører af risiko for fejlstilling og for-sinket eller manglende heling.

Den måske vigtigste pointe i dennesammenhæng er, at udviklingen af enstressfraktur kan stoppes på et hvilketsom helst stadie ved at fjerne belastnin-gen. Jo før man stopper – jo mindreskade og følgelig kortere tid til den øn-skede aktivitet kan genoptages (1).Derfor er tidlig diagnose af stor betyd-ning for skadesforløbet. Det kan ikkeanbefales at vente et par uger og se omdet bliver værre.

IncidensLangt de fleste (80-95%) af alle stress-frakturer forekommer i underekstremi-teterne (3), hvor de udgør en relativstor del af alle overbelastningsskader –op til 28.9% hos atletikudøvere (4). Detbør nævnes at dette studie havde sær-lig fokus på stressfrakturer, derfor erdet muligt at relativt flere stressfraktu-rer blev diagnosticeret sammenlignetmed andre skader – det er også muligt,at man her får et realistisk indtryk afforekomsten af stessfrakturer, idet fær-re er blevet overset. Derudover skal detunderstreges, at netop atletikudøvere –inklusive langdistanceløbere – ansesfor at være den mest udsatte gruppe afsportsfolk (3). Med det efterhåndenstore antal motionister, der løber for-holdsvis mange kilometer om ugen, erder således god grund til at øge fokuspå stressfrakturer i klinikken. Yderme-


Fagligt 13

re er der rapporteret om stressfraktureri forbindelse med næsten alle formerfor idrætsudøvelse og fysisk aktivitet(1), opmærksomheden bør derfor ikkeudelukkende begrænses til løbere ogidrætsudøvere, hvor løb udgør en stordel af træningen.

LokaliseringFor klinikeren er det af betydning forkorrekt og tidlig diagnosticering afstressfrakturer at være opmærksom påat nogle knogler er mere udsatte vedbestemte former for fysisk aktivitet (3).Tabel 1 viser sammenhæng mellem lo-kalisering og idrætsaktivitet og giversamtidig et godt indtryk af, at stress-frakturer kan forekomme i stort set allebevægeapparatets knogler. Tabellen erkonstrueret udfra lignende tabeller i (1og 3) og forsøgt tilpasset danske for-hold. Man bør være opmærksom på, atspring og løb udgør en stor del af man-ge boldspil som fx basketball, hånd- ogfodbold. Selvom disse sportsgrene ikkeer direkte nævnt i tabellen udelukkerdet altså ikke risiko for stressfrakturer.

DiagnosticeringDiagnosticering af stressfrakturer kræ-ver grundig anamnese med opmærk-

somhed på ændringer i træningen iugerne op til symptomdebut samt detkarakteristiske symptombillede beskre-vet i afsnittet om patogenese.

De vigtigste kliniske tegn er lokalpalpationsømhed over en knogle og in-direkte ømhed ved perkussion ellertryk andre steder på knoglen. Eksem-pler på kliniske undersøgelser af speci-fikke stressfrakturer: ”Fulcrum test”ved mistanke om stressfraktur i femur– denne test består i at undersøgerenplacerer sin ene underarm under låretpå patienten, der sidder med underbe-net hængende ud over kanten på brik-sen. Derefter trykkes ned på knæet, så-ledes at der opstår et bøjningsmomentomkring femur. Ved stressfraktur vilder fremprovokeres smerte, når armenunder låret er placeret under frakturen(3). Palpation af ”the N-spot” ved mis-tanke om stressfraktur i naviculare:Undersøgeren trykker på den proxima-le dorsale del af naviculare lige distalt

for articulatio talonaviculare. Smerteindikerer stressfraktur. Begge dissetests kan ligeledes benyttes til at moni-torere ophelingen igennem rehabilite-ringsprocessen (1).

Der er 3 vigtige spørgsmål, der skalbesvares ved diagnosticeringen (1): 1)Stammer smerten fra en knogle? 2)Hvis ja, hvilken knogle er involveret?3) Hvilket stadie i stressfrakturudvik-lingen befinder skaden sig i? Spørgs-mål 1 og 2 kan i regelen besvares udfraden kliniske undersøgelse mensspørgsmål 3 og den endelige verifikati-on af en stressfraktur kræver en elleranden form for billeddiagnostik.

I korthed kan skrives følgende ombilleddiagnostik af stressfrakturer:Røntgen er sjældent anvendeligt, dafrakturen ofte først kan ses, når der ertilstrækkelig callusdannelse. Op til 71%falsk negative røntgenundersøgelser erobserveret (3). Knoglescintigrafi er der-imod yderst sensitiv og kræver at re-

Lokalisering Idrætsgrene

Acromion Vægtløftning, golfHumerus Kaste- og ketchersportUlna Ketchersport, gymnastik, volleyball,

svømning, kørestolsidrætterRadius Gymnastik, tennisCapitatum GymnastikScaphoideum Gymnastik, kuglestød, badminton, kanoHamulus ossis hamati Ketchersport, golfOssa metacarpalia TennisCosta 1 KastesportCostae 2-10 Roning, kajak, golfPars interarticularis Gymnastik, ballet, volleyballRami ossis pubis Langdistanceløb, balletCollum femoris Langdistanceløb, ballet, springFemur Løb, balletPatella Hækkeløb, løb, springTibia-plateau LøbTibia Løb, spring, balletFibula Løb, aerobic, kapgang, balletMediale malleol Løb, springCalcaneus Langdistanceløb og -marchTalus Løb, stangspringNaviculare Sprint, hækkeløb, mellemdistanceløb, springOssa metatarsalia Løb, ballet, spring, marchOssa sesamoidea Løb, ballet, spring, skøjteløb

Tabel 1. Sammenhæng mellem stressfrakturlokalisering ogidrætsgrene (1,3)

Palpation af "the N-spot” - denkliniske test af navicularestresssfraktur.


14 Fagligt

sultatet sammenholdes nøje med denkliniske undersøgelse for at opnå ensikker diagnose. Op til 24% falsk posi-tive knoglescintigrafiresultater er rap-porteret (3). CT-skanning giver et præ-cist anatomisk billede af knoglerne in-klusive evt. frakturlinier, mens MRIofte fremhæves som det ypperste in-den for stressfrakturdiagnosticering,idet der her kan skelnes mellem de for-skellige stadier i udviklingen og der-med kan gives præcis og tidlig diagno-sticering (1 og 3). Pga. omkostningerneved MRI anvendes knoglescintigrafimest. CT-skanning foretrækkes til diag-nosticering af nogle stressfrakturlokali-seringer – fx naviculare (5).

BehandlingBehandlingen kan inddeles i to faser:Fase 1: Modificering af aktivitet ogsmertebehandling. Fase 2: Perioden frabelastning af stressfrakturen initieres tilidrætsspecifik træning genoptages (1).

Fase 1: Så snart stressfraktur mis-tænkes bør al smerteprovokerende ak-tivitet stoppes. Smertebehandling iform af is eller analgetika kan værenødvendig – NSAID bør undgås, dadet muligvis forlænger helingsproces-sen (6). Det er ligeledes vigtigt omgå-ende at begynde forebyggende træningfor at undgå flere stressfrakturer (1).

Helingstiden varierer alt efter hvil-ket stadie stressfrakturen eller knogle-overbelastningen diagnosticeres i og alt

efter hvilken knogle det drejer sig om.Ukomplicerede stressfrakturer i meta-tarsalknogler kan således hele på 2-4uger, mens frakturer lokaliseret til fxfemur, anterior cortex på tibia og na-viculare kan have ganske kompliceredeforløb af flere måneders varighed (1).

Det vil derfor have stor betydningbåde for den ambitiøse motionist ogeliteudøveren at blive vejledt i alterna-tiv træning i aflastningsperioden. Vedstressfrakturer i underekstremitetenkan den maksimale iltoptagelse vedli-geholdes vha. fx cykling, romaskine,stepmaskine eller bassinløb – også kal-det DWR (Deep Water Running). I allesportsgrene hvor løb har stor betyd-ning for præstationsevnen vil DWRklart være at foretrække, da løbebevæ-gelser kan simuleres præcist men udenknoglebelastende impact. Der er sombekendt både centrale (hjerte, lungerog kredsløb) og perifære (muskulære)effekter ved konditionstræning (7).Sportsspecifik alternativ træning igen-nem rehabiliteringsforløbet er essen-tielt for ikke at miste en del af den peri-fære evne til at udføre aerobt arbejde –fx vedligeholdelse af kapilariserings-grad, mitochondrieantal og koncentra-tion af oxidative enzymer (7). Bassinløbforegår med et flydebælte om livet ogpå så dybt vand, at fødderne ikke kom-mer i berøring med bunden, nåridrætsudøveren løber i opret stillingmed kun hoved og hals over vandover-

fladen. Vha. pulsmåling kan intensite-ten fra idrætsudøverens ”landtræning”imiteres og optimal vedligeholdendetræning opnås. Man skal dog være op-mærksom på, at pulsen ved høj træ-ningsintensitet er ca. 10 slag lavere, nårkroppen er nedsænket i vand (1).

Idrætsudøvere, der anvender styrke-træning i deres træningsprogram, kansom regel fortsætte med programmetdog med små modificeringer for atundgå belastning af stressfrakturen.

Fase 2: Begynder når hverdagsakti-viteter kan udføres uden smerter ogbestår primært i gradvis ”smertesty-ret” tilbagevenden til normal træning.Med ”smertestyret” menes, at det ikkemå komme til at gøre ondt. Opstår dersmerter bakkes omgående tilbage i træ-ningsplanen. Det er derfor vigtigt, athave en helt konkret plan for hvordantræningen skal progredieres, så man tilenhver tid ved præcis, hvor meget denhelende fraktur er blevet belastet indenevt. smerter opstår. Dermed er det mu-ligt at justere undervejs – træningsdag-bog er en god idé. Et fase 2 trænings-program kan bestå af gradvist længeregåture, der efterhånden afløses af letjogging, der igen gradvist afløses af løbmed højere intensitet i løbet af 3-4 uger.Derefter progredieres med gradvis in-troduktion af idrætsspecifik træning(1). Et konkret eksempel på dette fin-des i (1 og 6). Den vedligeholdendetræning fra fase 1 fortsættes naturligvis

Knoglescintigrafi af en stressfrakturi anterior tibial cortex

Knoglescintigrafi af en stressfraktur i os naviculare


Fagligt 15

i fase 2, hvor den efterhånden overflø-diggøres af den normale træning.

Som tidligere nævnt er det desværreikke alle stressfrakturer, der heler for-holdsvis hurtigt, så snart den forvær-rende aktivitet stoppes. Nogle stress-frakturer kræver længere tids immobi-lisering og total aflastning mens andreigen kræver operative indgreb med fi-xation i form af skruer eller marvsømsamt evt. opboring af brudfladerne forat fremskynde eller ligefrem starte he-lingsprocessen.

Eksempler på stressfrakturlokalise-ringer, der kræver særlig behandling:Collum femoris, pars interarticularis,patella, anterior cortex tibia, medialemalleol, talus, naviculare, metatarsaleV, basis af metatarsale II og storetåenssesamknogler (1). For yderligere speci-ficering af den nødvendige behandlingved disse frakturlokaliseringer henvi-ses til de relevante kapitler i (1) og af-snit i (3), hvor der yderligere findeshenvisninger til originalartikler omdisse behandlingstiltag.

Der er gjort mange tilsyneladendeforgæves forsøg på at fremskynde he-lingsprocessen af stressfrakturer. Indtilvidere ser der dog ud til at være nogenevidens for at pulserende lavintensitetsultralyd kan have positiv effekt (6).Derimod hersker der ingen tvivl om, ataircast-skinne giver væsentlig hurtige-re tilbagevenden til træning ved stress-frakturer i tibia (6 og 8).

ForebyggelseRisikoen for at udvikle en stressfrakturer større for idrætsudøvere, der tidlige-re har haft en stressfraktur. Blandtidrætsudøvere generelt er der 12.6%,der får en ny stressfraktur, mens denneandel er 50% blandt atletikudøvere (3).Disse tal kan ses som en indikation for,at det at behandle selve stressfrakturenikke er behandling nok. Det er vigtigtat forsøge at identificere de risikofak-torer, der formentlig førte til udviklin-gen af stressfrakturen og modificeredem for at undgå flere stressfrakturer(1). Her skal blot nævnes nogle af devigtigste risikofaktorer for udvikling afstressfrakturer i underekstremiteten:Træningsændringer (intensitet, mæng-de, underlag, sko, andet udstyr, ny tek-nik osv.), udslidte sko, biomekaniskeabnormaliteter i UE (ulige lange ben,pes cavus, pes planus osv.), menstruati-

onsforstyrrelser og spiseforstyrrelser(ses også hos mandlige idrætsudøvere isportsgrene, hvor vægten har afgøren-de betydning). Igen henvises til (1 og 3)for yderligere uddybning.

Hovedpunkter• Udviklingen af en stressfraktur kanstoppes på et hvilket som helst stadie,ved at stoppe al smerteprovokerendeaktivitet.• Stressfrakturer forekommer relativtofte – formodentlig også blandt motio-nister.• Løbere er særligt udsatte, men stress-frakturer forekommer i forbindelsemed mange former for fysisk aktivitet.• Grundig anamnese med patogeneseog symptombillede i tankerne er essen-tiel for diagnosticering.• Lokal ømhed over knogle og indirek-te ømhed kendetegner stressfrakturerved klinisk undersøgelse.• Endelig diagnose kræver ofte knogle-scintigrafi, CT eller MRI.• Behandling inkluderer aflastning afstressfrakturen, identifikation af risiko-faktorer, vedligeholdende træning oggradvis tilbagevenden til idrætsspeci-fik træning.

Artiklens tre billeder er fra:P. Brukner, K. Bennell og G. Matheson:Stress Fractures. Blackwell Science PtyLtd. 1999

Referencer1) P. Brukner, K. Bennell og G. Ma-theson: Stress Fractures. BlackwellScience Pty Ltd. 19992) F. Bojsen-Møller: Bevægeappara-tets anatomi. Gyldendalske Boghan-del, Nordisk Forlag A.S. 11.udgave19963) R.B. Verma og O. Sherman: Athle-tic Stress Fractures:Part I. History,Epidemiology, Physiology, Risk Fac-tors, Radiography, Diagnosis andTreatment. Am J Orthop, Nov 2001(798-806).4) K. Bennell, S.A. Malcolm, S.A.Thomas, J.D. Wark og P. Brukner:The Incidence and Distribution ofStress Fractures in Competitive Trackand Field Athletes. A twelve-monthProspective Study. Am J Sports Med.1996, 24, 2 (211-217).

5) R.B. Verma og O. Sherman:Athletic Stress Fractures:Part II.The Lower Body. Part III. The Up-per Body – With a section on theFemale Athlete. Am J Orthop, Dec.2001 (848-860).6) K. Bennell og P. Brukner:Kap.26 How should you treat astress fracture? Evidence- basedSports Medicine, BMJ books 2002.7) L. Michalsik og J. Bangsbo:Aerob og anerob træning. Dan-marks Idræts-Forbund 2002.8) WJ. Gillespie og I. Grant: Inter-ventions for preventing and trea-ting stress fractures and stressreactions of bone in the lowerlimbs in young adults (CochraneReview). Cochrane Library, Issue4, 2003.

Kontaktadresse:

Forskningsfysio-terapeut MScAnders VintherMedicinsk Afdeling QKAS Herlev2730 Herlev


16 Fagligt

IndledningCyklen har udviklet sig fra at være ensjælden gæst på de danske veje til atvære et dominerende transportmiddel.Cyklen anvendes ikke kun som trans-portmiddel, men også til konkurrencer,forskningsprojekter, genoptræning ogtestning. Formålet med at cykle er ilangt de fleste tilfælde forbundet medet bevidst eller ubevidst ønske om opti-mering af præstationen, dvs. kørelængst muligt med så høj en intensitetsom muligt (man skal jo på arbejde tiltiden). Der eksisterer en videnskabeligvelfunderet og en almen intuitiv opfat-telse af, at stigende arbejdsintensitetmedfører at arbejdstiden (udholdenhe-den) afkortes. Det er derimod mere

Effekt af ændret pedalfrekvensunder cyklingAf PhD-stud. Jens Steen Nielsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense

komplekst hvilken effekt ændret pedal-frekvens har på udholdenheden vedsamme arbejdsintensitet. Forskning harvist, at en ændring i pedalfrekvenseninfluerer på flere forhold så som udhol-denheden, effektreserven, oplevet an-strengelse og iltoptagelsen (VO2). Den-ne artikel vil forsøge at belyse nogleaspekter omkring pedalfrekvens undercykling samt kort relatere dette til gen-optræning.

I situationer, hvor man selv vælgersin pedalfrekvens (cykling i det fri), va-rierer pedalfrekvensen mellem 45 og120 pedalomdrejninger pr. min. (rpm).Cyklisten vælger umiddelbart den pe-dalfrekvens som føles mest behagelig.Valget er afhængigt af flere ydre og in-

dre faktorer så som cykel, vind, vejr,vejforhold, arbejdsintensitet, osv.. Nye-re forskning har vist at forsøgsperso-ner, der gentagne gange placeres iidentiske cykelsituationer (samme ar-bejdsintensitet, cykel, ydre forholdosv.), altid vælger den samme pedalfre-kvens. Denne pedalfrekvens stiger medstigende arbejdsintensitet (se figur 1)samt varierer meget fra person til per-son. Derfor giver det mening i en givensituation at tale om en selvvalgt pedal-frekvens (SVP).

Pedalfrekvens og cykeløkonomiKlassisk er den pedalfrekvens, som veden given arbejdsintensitet resulterer iden laveste iltoptagelse (VO2), blevet

Figur 1. Figurens øverste kurve viserden maksimale effekt, der kan produce-res ved en given pedalfrekvens (målt ica. en fjerdedel af en pedalomdrejning).Den sorte pil ved kurven indikerer denpedalfrekvens, hvor peak maksimale ef-fekt opnås. Den nederste rette linie re-præsenterer en tænkt arbejdsintensitetpå 200W ved forskellige pedalfrekven-ser. Det ses, at effekt reserven (ER) sti-ger med stigende pedalfrekvens indtilpedalfrekvensen ved peak maksimal ef-fekt (120 rpm). Den sorte og den hvidepil under linien ved 200W viser hen-holdsvis den mest økonomiske pedalfre-kvens og den gennemsnitlige SVP ved70% af maksimal VO2 for en gruppe på20 personer (variationsbredde var 61-102 rpm).


17Fagligt

benævnt den mest økonomiske pedal-frekvens (i flæng også betegnet ”denoptimale pedalfrekvens”). Flere studierhar vist at cykling med en pedalfre-kvens, der er højere eller lavere endden mest økonomiske, medfører enøget VO2 (ved samme arbejdsintensi-tet) og dermed en forringet cykeløko-nomi. Det er veldokumenteret, at denmest økonomiske pedalfrekvensens sti-ger med stigende arbejdsintensitet, så-ledes at den ved arbejdsintensiteter optil ca 60% af maksimal VO2 er ca. 60rpm, mens den ved arbejdsintensiteterfra 80 til 100% af maksimal VO2 er ca.80 rpm. Disse klassiske fund dannerbaggrunden for, at der på kondicyklerofte anvendes pedalfrekvenser mellem60 og 80 rpm. Paradoksalt nok viserflere studier, at den mest økonomiskepedalfrekvens er væsentlig lavere endSVP. Helt nye undersøgelser viser sam-tidig, at der ikke er forskel i udholden-heden om der cykles ved SVP eller enmere økonomisk pedalfrekvens ved højarbejdsintensitet (80 eller 90% af maksi-mal VO2). Andre forhold end cykeløko-nomi må derfor have betydning for ud-holdenheden. Forskellen mellem SVPog den mest økonomiske pedalfre-kvens stiger når arbejdsintensiteten fal-der, hvorfor ovennævnte resultat ikkeumiddelbart kan ekstrapoleres til ar-bejdsintensiteter under 80% af maksi-mal VO2. Ved disse arbejdsintensiteterindikerer flere studier indirekte, at ud-holdenheden er længere ved den mestøkonomiske pedalfrekvens end vedSVP. Der er imidlertid ikke enighed ilitteraturen om dette. Cykles der i modmed en pedalfrekvens, som er højereend SVP, resulterer det næsten altid iforringet udholdenhed.

Pedalfrekvens og fibertypesam-mensætningDen humane skeletmuskulatur kaninddeles i fibertype I og II. De to fiber-typer har meget forskellige karakteri-stika – bl.a. kontraherer type II langthurtigere end type I, mens type I erlangt mere udholdende end type II.Flere studier har ligeledes vist, at typeII fibre kan producere en større kraft(Newton) samt en højere effekt (New-ton ( meter ( sek-1) end fiber type I.Forskning har vist at den kraft, der pr.pedaltråd skal produceres for at drejepedalerne rundt, stiger hvis pedalfre-

kvensen sænkes fra fx 90 rpm til 60rpm og arbejdsintensiteten (effekten)samtidig skal holdes konstant. Denøgende kraft kan kun komme fra enøget aktivering og/eller rekruttering afmuskelfibre i de arbejdende muskler.Dette resulterer i, at den enkelte mu-skel vil arbejde på et højere relativt ni-veau i forhold til dens maksimale kraft.Det kunne derfor tænkes, at mindrestærke personer ville vælge en højerepedalfrekvens end stærkere personerfor at arbejde ved en lavere relativkraftproduktion, men der findes ingendokumentation for dette. Derimod erdet veldokumenteret, at den maksima-le effekt ved en given pedalfrekvens ogpeak maksimale effekt (den højestemaksimale effekt der kan produceres(se figur 1)) er lavere hos personer medfå type II fibre i forhold til type I fibre.

Pedalfrekvens og muskelstyrkeVed en given pedalfrekvens vil dervære en forskel mellem arbejdsintensi-teten og den maksimale effekt der kanproduceres ved samme pedalfrekvens.Udtrykkes denne forskel relativt (i %),betegnes dette effektreserven (se figur1). Da effektreserven er afledt af denmaksimale effekt, er effektreservenogså negativt relateret til andelen af fi-bertype I i lårmusklen. Som det ses i fi-gur 1, stiger den maksimale effekt medstigende pedalfrekvens indtil den pe-dalfrekvens, der resulterer i peak mak-simal effekt, nås. Herefter begynderden igen at falde. Under cykling ved engiven arbejdsintensitet vil effektreser-ven derfor stige tilsvarende med sti-gende pedalfrekvens, indtil pedalfre-kvensen er lig pedalfrekvensen vedpeak maksimal effekt. Forskning harvist, at effektreserven er relateret til ud-holdenheden ved en arbejdsintensitetpå 90% af maksimal VO2. Således erudholdenheden bedre hos forsøgsper-soner, der cykler ved høj effektreservekontra lav effektreserve. Dette forholder uafhængigt af hvilken pedalfrekvensder arbejdes ved. Selv om det ikke erundersøgt endnu, forventes det, at re-lationen mellem effektreserven og ud-holdenheden også eksisterer ved laverebelastninger. Lidt forsimplet kan detsiges, at jo mindre del af ens styrkeman anvender under cykling, des bed-re er udholdenheden (ved høj intensi-tet). Dette skal dog ikke forstås sådan

at den maksimale iltoptagelse ikke harnogen betydning for udholdenheden,tværtimod, effekt reserven er blot yder-ligere en faktor, som har betydning forudholdenheden. Sammenholdes dettemed diskussionen om, hvilken pedal-frekvens der resulterer i den længsteudholdenhed, kan det konkluderes, atselv om effektreserven er højere ved enpedalfrekvens, som er højere end SVP,resulterer cykling ved højere pedalfre-kvenser end SVP i en forringelse af ud-holdenheden. Derfor må effektreserveog cykeløkonomi være to uafhængigeparametre som influerer på udholden-heden. Lidt forsimplet kan det siges, atnår pedalfrekvensen stiger, falder cy-keløkonomien mens effektreserven sti-ger (op til ca. 120 rpm). Begge parame-tre har betydning for udholdenheden (ihvert fald ved høje arbejdsintensiteter).Under cykling ved SVP er de to i ba-lance – dvs. at pedalfrekvensen ikke erså høj, at cykeløkonomien har negativindvirkning på udholdenheden og ikkeså lav, at effekt reserven er begrænsen-de.

Pedalfrekvens og oplevet an-strengelseDer kunne også anlægges en mere filo-sofisk betragtning omkring kroppen,der antager, at den ”sjældent tagerfejl”. Derfor skulle kroppen pr. auto-matik vælge noget, som er optimalt.Denne betragtning vil medføre, at SVPskulle findes, hvor den subjektive vur-dering af anstrengelse (graden af ople-vet anstrengelse) var mindst. Studierhar vist, at graden af oplevet anstren-gelse er lavest ved en pedalfrekvensmellem den mest økonomiske og SVP.Dette indikerer, at andre parametre endcykeløkonomi og effektreserven ogsåinfluerer på SVP. Hvorfor SVP ikke erlig den pedalfrekvens, som resulterer ilavest grad af oplevet anstrengelse, vi-des ikke. Måske skal forklaringen fin-des i måden hvorpå musklen mærkerbelastningen (se nedenfor). Mekanore-ceptorer i muskler og led sikrer, at derikke sker overbelastning af hverkenskelet, sener eller muskulatur. Desudenkan de give feedback til centre i hjer-nen, der samlet danner indtrykket af,hvor anstrengende et arbejde er. Hvispedalfrekvensen sænkes, vil kraften pr.pedaltråd stige og flere muskelfibre vilaktiveres med deraf følgende øget


18 Fagligt

feedback til hjernen. En vurdering af,hvor anstrengende en pedalfrekvensføles, vil bestå af en samlet behandlingaf alle feedback-signaler fra kroppensamt en tankevirksomhed omkring si-tuationen. Samlet giver dette graden afoplevet anstrengelse og det vides ikke,hvordan de enkelte komponenter inter-agerer. Spontant vælger de fleste undercykling en pedalfrekvens, som minime-rer effektreserven uden pedalfrekven-sen bliver så hurtig at bevægelsesmøn-stret bliver abnormt. Vores viden omhvad der bestemmer SVP er ikke kom-plet, men det kan konkluderes, at detikke kan være negativt for udholden-heden (og dermed også trænings-mængden) at anvende SVP frem forden mest økonomiske pedalfrekvenssom føles mere anstrengende.

Pedalfrekvens under genoptræ-ningCykling anvendes ofte til genoptræ-ning efter skader på enten muskler(også hjerteinfarkt), sener eller knogler.Det er almindeligt at vurdere arbejds-intensitet i forhold til genoptræningen,men som det fremgår af ovenståendediskussion er pedalfrekvensen også etparameter, man bør overveje for yderli-gere at optimerere genoptræningen.SVP findes ved 40% af maksimal VO2mellem 56 og 88 rpm (gennemsnit 74),mens den fra 70% til 100% af maksimalVO2 findes mellem 61 og 102 rpm (gen-nemsnit 81). Begge er gennemsnitligthøjere end den mest økonomiske pe-dalfrekvens. Hvis arbejdsintensite-ten er konstant og pedalfrekvensensænkes fra SVP til en pedalfrekvensder er 25% lavere, medfører det et faldi effekt reserven på 3-5%, mens den vilstige 3-5% hvis pedalfrekvensen hævesfra SVP til en pedalfrekvensen 25% hø-jere. Det vil altså sige, at ændres pedal-frekvensen fra 60 rpm (hvilket ofte an-vendes) til feks 90 rpm bliver den kraft,der skal produceres pr. pedaltråd, re-duceret med omkring 5-6%. Dette bety-der, at en mindre del af musklen skalaktiveres pr pedaltråd. Den relative be-lastning på muskler, sener og knoglervil herved blive reduceret. Dette kanmåske anvendes i en genoptræningssi-tuation, hvor arbejdsintensiteten skalhæves. I en genoptræningsfase, hvorarbejdsintensiteten øges, vil stigningeni den kraft, der skal produceres pr pe-

daltråd, kunne reduceres (med 4-6%)hvis pedalfrekvensen hæves (fx fra 60til 90 rpm) samtidig med øgningen i ar-bejdsintensiteten. Kredsløbsbelastnin-gen vil derimod stige med arbejdsin-tensiteten. Herved vil man opnå at be-lastningen på muskler, sener og knog-ler i benene vil blive reduceret væsent-ligt i forhold til, hvis arbejdsintensite-ten blev hævet uden samtidigt at hævepedalfrekvensen. Pedalfrekvensenkunne så gradvist sænkes for at øge be-lastningen på muskler, sener og knog-ler inden arbejdsintensiteten igen hæ-ves. Dette kræver en kondicykel hvorarbejdsintensiteten kan justeres viabåde pedalfrekvensen og belastningenpå cyklens svinghjul. Dette er ofte kunmuligt på de mest enkle kondicykler,som samtidig også de mest pålidelige.

KonklusionDen selvvalgte pedalfrekvens stigermed arbejdsintensiteten og er altid hø-jere end den mest økonomiske pedal-frekvens. Ændres pedalfrekvensen æn-dres også den kraft der skal producerespr. pedal omdrejning. Den relative be-lastning på musklen stiger når pedal-frekvensen sænkes, mens den flader udnår pedalfrekvensen hæves. Dette kanpåvirke den mekaniske belastning påknogler, sener og muskler og kan må-ske anvendes under genoptræning. Pe-dalfrekvensen må dog ikke vælges såhøj at et naturligt bevægelsesmønsterhæmmes. I praksis vil den øvre grænsefor valg af pedalfrekvens, som ikke in-fluerer negativt på udholdenheden ogbevægelsesmønstret, være lig eller lidtover SVP.

Kontaktadresse:

Jens Steen NielsenHødersvej 85200 Odense V.Tlf. 21609032Mail: [email protected]

Referencer1. Hansen, E. A., J. L. Ander-sen, J. S. Nielsen, and G. Sjøga-ard. 2002. Muscle fibre type, ef-ficiency, and mechanical opti-ma affect freely chosen pedalrate during cycling. Acta Phy-siol Scand. 176: 185-194, 2002.2. Nielsen, J.S, E.A. Hansen, G.Sjøgaard, 2004, Pedal rate af-fects endurance performanceduring high intensity cycling,European Journal of AppliedPhysiology in press.3. Marsh, A.P, What determi-nes the optimal cadence? 1996http://w3.bsn.com/cycling/articles/cadence.html4. Coast, JR, Welch, H.G, 1985,Linear increase in optimal pe-dal rate with increased poweroutput in cycle ergometry,Eur.J.Appl.PhysiolOccup.Physiol, 53(4), 339-342,5. Brisswalter,J.;Hausswirth,C.; Smith,D.;Vercruyssen,F.; Vallier,J.M.,2000, Energetically optimal ca-dence vs. freely-chosen caden-ce during cycling: effect ofexercise duration, Int.J.SportsMed. Vol 21(1), 60-64


19Fagligt


Fagligt20

En sammenligning af benbøjninger medvægtstangen placeret henholdsvis forankroppen og bagved nakken. Resumé af spe-ciale ved Institut for Biomekanik, SyddanskUniversitet, juni 2003.

IndledningFormålet med studiet var at undersøgehvilke konsekvenser vægtstangens pla-cering har på fordelingen af belastningpå knæ- og hoftestrækkere under ud-førslen af benbøjninger, samt hvilkenbetydning placeringen har for risikoenfor knæ- og rygskader. Den overordne-de hypotese var at vægtstangens place-ring ville ændre på overkroppens vin-kel, og dermed på momentarmene fravægtstangen til knæ- og hofteled. Den-ne ændring skulle give anledning tilbelastningsforskelle på knæ- og hofte-strækkere.

Metode11 vægttrænede atleter (X±SD; al-der=27.1±5.3 år, højde=1.75±0.1 m,vægt=74.2±14.2 kg) udførte 3 gentagel-ser af hver benbøjningstype (belastning= 75% af 1RM for benbøjninger medvægtstangen placeret foran kroppen).Det sagittale plan af bevægelsen blevvideofilmet med 60 Hz. Kroppen blevmodelleret som et 5-leds-system, hvorden 7. nakkehvirvel (C7) bestemteoverkropssegmentet. Kinematiske, ki-netiske og elektromyografiske datablev beregnet ud fra videofilm, kraft-platformsdata (1000 Hz) og EMG (1000Hz). De gennemsnitlige data blev un-dersøgt.

Vægtstangens placering vedbenbøjningerAf cand.scient. Christina Thisted, Viby Amtsgymnasium og HF

ResultaterDer fandtes ingen signifikante forskellepå nettomuskelmomenterne omkringknæ og hofte og ingen forskelle på ak-tiviteten i m.quadriceps og m.gluteus.Ved samme absolutte belastning erbegge benbøjningstyper derfor lige an-vendelige til udviklingen af styrke im.quadriceps og m.gluteus. Ønskerman at udvikle hasemusklerne, vil ben-bøjninger med vægtstangen bagvednakken muligvis være at foretrække,idet haseaktiviteten sandsynligvis erstørst ved denne benbøjningstype.

Resultaterne viste at den tibiofemo-rale forskydningskraft var posterior

(PCL tension) gennem hele bevægelsenfor begge benbøjningstyper. Der fand-tes en signifikant større tibiofemoralforskydningskraft for benbøjningernemed vægtstangen placeret bagved nak-ken, dog er størrelsen på forskydnings-kraften ikke stor nok til at være skade-lig for korsbåndene ved nogen af ben-bøjningstyperne. Der blev ikke fundetnogen forskel på den tibiofemoralekompressionskraft.

Begge benbøjningstyper havde lige-ledes ens nettomuskelmoment om-kring lænden samt ens lændekompres-sionskræfter, og ud fra dette studie kandet derfor konkluderes, at der ikke erforskel på risikoen for rygskader mel-lem de to benbøjningstyper ved sammeabsolutte belastning.

Ved samme absolutte belastning på75% af 1RM for benbøjninger medvægtstangen placeret foran kroppenfandtes altså ingen forskelle på kravettil knæ- og hoftestrækkere og ingenforskelle på skadesrisikoen i knæ oglænd.

Fordelingen af belastning mellem deforskellige led er et spørgsmål omkropsposition og vægtstangens place-ring i forhold til leddene. Da vægt-stangsbelastningen er forholdsvis stor,vil vægtstangens placering i forhold tilleddene være den vigtigste faktor forbelastningsfordelingen.

Der fandtes ingen forskelle i den ho-risontale afstand fra vægtstangen tilknæ, hofte og lænd mellem de to ben-bøjningstyper, selvom der fandtes sig-nifikante forskelle i overkropshældnin-gen.


Fagligt 21

Når vægtstangen flyttes foran krop-pen, vil den anteriore forskydning afvægtstangen altså udlignes af denmere oprejste position, og derfor skeringen ændringer i vægtstangens place-ring i forhold til knæ, hofte og lænd.

Der skal dog tages det forbehold, at1RM typisk er mindre for benbøjningermed vægtstange foran kroppen sam-menlignet med benbøjninger medvægtstangen placeret bagved nakken.Man kan derfor sandsynligvis få størrebelastning på knæ- og hoftestrækkerneved benbøjninger med vægtstangenbagved nakken. Denne ekstra belast-ning vil ligeledes betyde større lænde-kompressionskræfter og større tibio-femorale kræfter, hvilket kan betydestørre risiko for knæ- og rygskader.

Kontaktadresse:

Cand.scient. Christina [email protected]


22

Fodboldspillere er hyppige klienter foridrætsmedicinsk beskæftigede perso-ner. Den første Internationale Fodbold-medicinske Kongres i München bød påen gennemgang af ortopædkirurgi, fy-sioterapi, biomekanik, træningsfysio-log og ernæring relateret til fodbold.

Neuromuskulær træning ogtruncusstabilitetOfte nævnte og gennemgående emnerpå kongressen var stabilitetstræning ogneuromuskulær træning.

Den norske fysioterapeut Kitle Kir-keola var foredragsholder på et ryg-symposium sammen med 2 tyske læ-ger. Kirkesolas tema var stabilitetstræ-ning til personer med lændesmerter.Teorioplægget bidrog ikke med nyeindgangsvinkler til den forståelsesram-me, vi kender og bruger i vores arbej-de. Det var baseret på forskningsresul-tater i forhold til m. transversus abdo-minus stabiliserende funktion overlænden og dens forsinkede reaktions-tid hos personer med kroniske lænde-smerter. Desuden omfattede oplægget,hvorledes rehabiliteringen af m. trans-versus abdominus skal foregå. Lowload training, signal training, musclerecruitment, brain training var kode-ordene. Det mest overraskende var detyske lægers reaktion på oplægget. Detvar tydeligt, at det var første gange atde stiftede bekendtskab med m. trans-versus abdominus stabiliserende funk-tion og dens reaktion på smerte. Somen af de tyske rygkirurger bemærkede:

Fodboldmedicinsk kongres– referat fra 1st International Football Medicine Congress i München 9.-12. juni 2004

Af Christoffer Brushøj, læge, Niels Erichsen og Christian Rosgaard, fysioterapeuter

”Kan den muskel virkelig så meget, viskærer jo igennem den flere gange omdagen?”

Et mere følelsesladet indlæg i denneuromuskulære debat kom fra profes-sor Liesen. Liesen havde i 1970’erne og80’erne været foregangsmand og forta-ler for optimering af den fysiske træ-ning gennem jævnlig måling af lactat-niveauet, og havde bla. implementeretdette i arbejdet med det tyske lands-hold. Måske på baggrund af landshol-dets beskæmmende resultater var Lie-sen nu i stedet fortaler for at oppriori-tere neuromuskulær- og stabilitetstræ-ning. Denne mere ”legende” trænings-form vil fremelske fodboldpersonlighe-der, ikke maskiner. Spillerne skal træ-nes således at man udfordrer og trænerhjernen. Mængden af motoriske pro-grammer og synapser i hjernen skaløges gennem den neuromuskulæretræning. Man skal træne balancen ogevnen til at fastholde tyngdepunktet ipressede situationer. Professor Liesentalte om truncusstabilitet som en vigtigparameter for at opnå et højt motorisk

niveau. Det er vigtigt at nævne, at pro-fessor Liesen ikke byggede sit oplægpå tunge teoretisk argumenter, men ba-serede det på personlig holdning tiltræningsmetoderne i moderne fodbold.

Forreste knæsmerterForreste knæsmerter blev gennemgåetmht. rehabilitering og operativ behand-ling.

I rehabilitering er truncus- og hofte-stabilitet af vital betydning. Styrkerati-oen mellem indad- og udadrotatio-nensmusklerne over hoften er fokus-område. Der skal være styrkemæssiglighed mellem den posteriore del af m.gluteus medius og m. gluteus maximusi fht. m. tensor fasciae latae.

Operativt blev indikationerne forproksimal realignment (subluksation),anteromedial tuberositas tibia transfer(smerte lateralt/distalt bag patella) oglateral release (patella tilt) gennemgået.Konklusionen var, at operation førstskal prøves når rehabilitering har vistsig uden virkning, og at en operationskal skræddersyes til den enkelte pa-tient i forhold til hvilken virkning manvil opnå. Det er derfor ikke en nem op-gave. Endelig blev også den medialesubluksation, der kan ses efter en tidli-gere overkorrigerende realignmentprocedure, gennemgået som en grundtil forreste knæsmerter. Den kompeten-te foredragsholder var professorFulkerson, der senere i år deltager i etdansk symposium om forreste knæ-smerter.

Kursus- og mødereferater


23

Den moderne fodboldspillers bio-mekanikEn anden indgangsvinkel til forståelseaf bl.a. forreste knæsmerter kom fraHelmut Hoffmann (idrætsfysiolog ogbiomekaniker fra EDEN rehabilite-ringsklinikken).

Med baggrund i undersøgelser afmuskelstyrke i underekstremiteten, SI-leddenes bevægelighed samt benetsalignment på ikke-skadede tyske bun-desligaspillere, præsenterede han hvor-ledes en typiske fodboldspiller ”serud”.

På trods af, at ekstentionsstyrken isparkebenet er 14% større end i stand-benet, er omkredsen på sparkebenet igennemsnit 2 cm mindre end på stand-benet, målt 5 cm proksimalt for patella.Hvis man samtidigt ser på billeder affodboldben, vil man se, at m. vastusmedialis på sparkebenet er tydeligtmindre end på standbenet, hvilket vilsige at det er resten af quadriceps, derer hypertrofisk og er baggrund for, atsparkebenet har større ekstensions-kraft. Foredragsholderens hypotesevar, at denne muskelubalance skyldesat sparkebenet bruges hyppigere i openchain-bevægelser, og at ubalancen kun-ne være årsagen til udviklingen af senartrose i det patellofemorale led, somman ser det hos fodboldspillere. Påsparkebenet ses endvidere, at os iliumofte er anteroverteret grundet trækketfra en stram m. rectus femoris. Påstandbenet ses et hypomobilt SI-led ogvarus af knæet, hvilket kompenseresmed hyperpronation i subtalarleddet.

Ovenstående bygger især på fore-dragsholderens empiri, og det fremgikikke af foredraget hvor mange fodbold-spillere, der var blevet foretaget styrke-

målinger på. Det vil derfor være forambitiøst at konkludere, at alle fod-boldspillere passer ind i denne ”styrke-og holdningsbås”. Oplysningerne kanbruges til at få et mere detaljeret ind-tryk af den træningsinducerede styrke-og holdningsændring som fodboldspil-lere gennemgår – kropsændringer, sommuliggør og er nødvendige for at præ-sterere fodboldspil på højt niveau.

LyskeLyskeproblematikken blev både gen-nemgået på en halv dags symposiumog ved en efterfølgende workshop.Workshoppen blev afholdt af to manu-el medicinere, der gennemgik behand-ling til fodboldspillere med lyskesmer-ter. Indgangsvinklen og undersøgelses-metoderne var udelukkende baseredepå bevægetest af SI-leddet og osilium´s bevægelse i forhold til lænden.Behandlingstilgangen var udelukkendepassiv og præget af klassisk Cyriax-tankegang: Triggerpunkt behandling,udspænding samt manipulation. Mankan stille spørgsmålstegn ved undersø-gelsesmetodikken og behandlingen, såden vigtigste pointe på denne work-shop var, at den komplette undersøgel-se af lyskepatienten indeholder vurde-ring af både artrogene og myofascielleforhold i relation til lumbal columna ogSI-leddene.

Ved symposiet var hovedtaleren Dr.Muschewak, der er abdominalkirurgmed gode resultater på operationsbe-handling af (brokbetingede, red.) ly-skesmerter . Hun udvælger patientertil operation ud fra en ultralydsscan-ning som hun selv udfører. Ved ”mini-mal invasiv procedure” udbedres detbegyndende brok og fodboldspilleren

kan træne fuldt med efter 3-4 dage ogspille kamp efter senest 7 dage. Dr.Muschewak har opereret 1000 lyskepa-tienter, hvor enkelte har haft brug forfysioterapi efterfølgende, men alle erblevet hjulpet. Foredraget fik os til atspekulere over, om vi måske kunnehjælpe nogle spillere hurtigere ved athenvise dem til operation. Desværre erdet ikke muligt at få mere at vide omDr. Muschewaks metode og resultaterved litteratursøgning, da hendes navnikke dukker op ved søgning på Medli-ne.

Egentlig konservativ behandling aflyskeskader ad modum Per Hölmicheller andre blev ikke gennemgået.

Træningsfysiologi, puls og inten-sitetVi havde glædet os meget til trænings-fysiologisk foredrag med Jens Bangsbo,der desværre måtte melde afbud. Vigætter på han var optaget af EM. Iste-det trådte Helmuth Hoffmann, derogså er idrætsfysiolog, til og talte ombrugen af pulsmålere til udarbejdelseaf træningsprogrammer i fodbold.

Det blev understreget i fremlægnin-gen, at træningen af fodboldspillereskal ses i et funktionelt perspektiv. Så-ledes mente Hoffmann ikke det var op-timalt at man fx i præ-sæsonen løberlange ture i samme tempo. Derimodskal man vægte intervalspil i langt hø-jere grad, da dette funktionelt lignerkampsituationer, og her kom pulsmå-lingerne ind i billedet.

Pulsur-firmaet ”Polar” har udvikleten metode, hvor selve pulsuret ikkelængere indgår som en del af udstyret,men hvor spillerne blot har en måleromkring brystet som opsamler data.



24

Dermed undgår man, at spillerne heletiden skal ”kontrollere” pulsuret for atvurdere, hvor hårdt de arbejdede.

Når en spiller efter et endt træning-spas afleverer sin pulsmåler, kan en”pulsaflæser”, forbundet til en bærbarcomputer og med plads til 10 pulsmå-lere, med det samme aflæse resultater-ne for den enkelte spiller. På dennemåde kan en træner hele tiden kontrol-lere om en pågældende spiller, fx i etintervalspil, arbejder på den intensitettræneren måtte ønske.

Man kan også bruge pulsmålingernei skadesforebyggelse. Helmut Hermangav et eksempel fra Ajax Amsterdam,hvor man hver mandag gennemføreren yo-yo interval-restitutionstest medpulsmålinger af hver enkelt spiller.Hvis en spiller har for store udsving ipulsmålingerne kan det være det førstetegn på overbelastning. Testeren kan såfortælle træneren at den enkelte spilleri de næste par dage skal skånes træ-ningsmæssigt. Dermed kan man mind-ske antallet af overbelastningsskader.

Mange spændende emnerAntallet af deltagere på den ”1st Inter-national Football Medicine Congress”var, på trods af repræsantanter fra 4verdensdele, lidt skuffende med kunomkring 90-100 deltagere, og antallet affysioterapeuter var klart i undertal.Lidt synd, idet arrangørerne havde sta-blet et godt og omfattende program påbenene. Enkelte emner synes dog min-dre relevante i fodboldmæssig sam-menhæng, fx skulder- og albueskader,hvilket de respektive foredragsholdereselv pointerede. Hvis man havde ude-ladt disse emner og skåret lidt i pauser-ne, kunne man således godt havde af-kortet kongressen med en dag, hvilketvi vil håbe arrangørerne er opmærk-somme på næste år.

Angående genoptræning herskededer på kongressen bred enighed omvigtigheden af af denne. Desværre hav-de foredragsholderne en tendens til at”fortabe” sig i operationsteknikker ogmanglede konkrete bud på god genop-træning.

En enkelt dag var udfyldt med etbredt udbud af workshops, hvor manefter interesse selv kunne sammensæt-te dagen. Vi var lidt skeptiske, da man-ge af emnerne virkede som ”produkt-demonstrationer” fra sponsorer, mendet viste sig at workshoppen var ud-bytterig, som fx polar-pulstræningsse-ancen. Kongressen var alt i alt udbytte-rig og har tilføjet eller finpudset facet-ter i vores fodboldmedicinske arbejde.Samtidigt håber vi også at kongressenvil give inspiration til et kommendedansk fodboldmedicinsk kursus, derplanlægges at finde sted sted i DIMSog FFI regi i 2005.

Se evt. mere om kongressen påhjemmesiden www.med-football.com

Kontaktadresse:

Fysioterapeut Niels [email protected]



25

Succes’en fra 2004 gentages. Kurset er tværfagligt og et fællesarrangement arran-geret af Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) og Fagforum For Idrætsfysiotera-pi (FFI).

Formål og indhold: Hvert år rejser 500.000 danskere på skiferie, 50.000 kommer tilskade. På kurset vil der blive undervist i de hyppigste skisportsskader med vægtpå knæ, skulder og hånd. Fokus på undersøgelsesteknik og den tværfaglige be-handling inkluderende træning, medicinsk behandling og ortopædkirurgi. Dervil blive lagt vægt på praktiske øvelser, profylaktisk træning og træning i forbin-delse med rehabiliteringen efter en skade.Kurset afholdes på et skisportssted. Deltagerne introduceres for alpint skiudstyr.Skadeforebyggelse diskuteres. Nyere udstyr afprøves. Der er tid til at forbedreegne færdigheder. Besøg på bjergredningsstation med diskussion af transport afde tilskadekomne.

Målgruppe: Læger og fysioterapeuter med interesse for idrætsmedicin.

Form: Internat kursus. Forelæsninger med en del praktiske øvelser såvel inden-dørs som udendørs i alpint terræn. Der lægges vægt på praktisk indøvning af un-dersøgelses- og behandlingsteknikker og høj deltageraktivitet.

Kursusledere og undervisere: Almen mediciner Allan Butans Christensen, reumatologFinn Johannsen, idrætsfysioterapeut Niels Erichsen, ortopædkirurg Søren SkydtKristensen.

Tid: Afgang København fredag d. 11.03.05 om eftermiddagen. Opsamling Jylland.Hjemkomst søndag den 20.03.05 midt på dagen.Det er endnu ikke afgjort om transport er med egen sovebus.

Sted: Sölden, Østrig. 1377-3250 moh. 33 lifter.Vi bor på Hotel Grauer Bär i dobbelt-værelse. Der er restaurant, bar, opholdsrum, sauna og dampbad. Hotellet ligger150 m fra hovedlift. Kursusrum er på selve hotellet og i terrænet.

Pris: 9.900 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse på Pension Felsneck (ca.100 mfra Grauer Bär). Prisen er inkl. morgenmad og liftkort til ca. 1.600 kr. Inklusiv kur-susafgift og transport i sovebus. Aftensmad, som spises på Grauer Bär, kan tilkø-bes for 1.075 kr. Begrænset antal pladser på Felsneck.12.500 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse på Grauer Bär. Halvpension medstor morgenmadsbuffet og 4 retters aftenmåltid. I prisen er inkluderet liftkort,transport i sovebus samt kursusafgift. Enkeltværelse i begrænset omfang muligtmod merbetaling.Maks. 25 kursuspladser så hurtig tilmelding anbefales.Kurset forventes godkendt som tilskudsberettiget af Efteruddannelsesfonden for4 dage.

Tilmelding: Via e-mail eller sendt til nedenstående adresse. Herefter besked om ind-betaling.e-mail adresse: eller adressen Søren Skydt Kristensen, Jørgasvej 8, 7120 Vejle Ø,tlf. 75814290

Obs: husk at du selv skal tegne forsikring og eventuel afbestillingsforsikring.

SKISPORT OG SKADER - et praktisk kursusUge 11, 2005 i Sölden, Østrig

Sølden i sne og sol

Undervisning om laviner ...

... og redningstjeneste ...

... og bagefter er der tid til skiløb!

... om risikoadfærd og skader ...

Kurser og møder


Invitation

The Danish Society for Arthroscopic Surgery and Sport-straumatology invites you to an international symposi-um on Patellofemoral Joint Surgery.The symposium will be held november 11-12, 2004 atHotel Comwell Roskilde. This hotel and conference cen-tre is beautifully situated in the Northern part of Roskil-de and offers great views of Roskilde Fjord. The confe-rence centre is within 30 km from the center of Copen-hagen. Coming from Malmö, Sweden or CopenhagenAirport it will take less than an hour by train to come toRoskilde Station. From the station the conference centreis easily accessible by bus or taxi.The preliminary announcement presents informationabout the scientific topics, the invited faculty and the so-cial programme.Although the Society has basically intended the sympo-sium for the members, we have announced the sympo-sium in other Scandinavian countries and would bepleased to welcome both orthopaedic surgeons andothers with interest in Patellofemoral Joint Disorders.We have invited speakers from different countries withgreat experience in treatment of Patellofemoral JointDisorders. Current knowledge and future trends will bepresented and the educational value should be high forboth young doctors in developing their surgical skillsand more experienced practitioners who wish to updatethemselves with new topics.We are looking forward to seeing you in November2004.

Congress Information

Time:Thursday November 11th from 9:00 a.m. tillFriday November 12th at 17:00 p.m.

Place:Hotel Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12Himmelev, DK-4000 Roskilde, [email protected] • www.comwell.com

Language:English

Registration:Registration is possible on-line. The on-line registrationis found on www.saks.nu

Main topics

Patellofemoral Pain Syndrome• anatomy and biomechanics• aetiology, diagnosis and scoring systems• conservative treatment and surgical options• new trends in treatment

Patellofemoral instability• evaluation of acute and chronic types• treatment – conservative, open and arthroscopic met-hods• distal realignment, proximal realignment or recon-struction of MPFL• new techniques

Cartilage lesions and degeneration• OCD and other cartilage lesion – surgical treatment• chondromalacia and arthrosis

Patella tendon problems

Invited Faculty

Dr. Pekka Kannus, Tampere, FinlandDr. John P. Fulkerson, Connecticut, USADr. Svend Erik Christiansen, Aarhus, DenmarkDr. Harald Roos, Helsingborg, SwedenPhys. Suzanne Werner, Stockholm, SwedenDr. Andreas Imhoff, Munich, GermanyPhys. John Verner, Copenhagen, DenmarkDr. Søren Harving, Ålborg, Denmark

Secretary of the Symposium

Dr. Allan BuhlOrthopaedic dept.Horsens Hospital, DenmarkPhone. +45 79274539e-mail: [email protected] • [email protected]

First Announcement

Symposium on Patellofemoral Joint SurgeryNovember 11-12, 2004 Hotel Comwell Roskilde

organised byDanish Society for Arthroscopic Surgery and Sportstraumatology

26 Kurser og møder


Kurser og møder 27


28 Kurser og møder


Kongresser • Kurser • Møder

23. - 27. februar 2005, USAAnnual Meeting of the AmericanAcademy of Orthopaedic Surgeons(AAOS), Washington DC.Info: www.aaos.org

3. - 7. april 2005, USA5th Biennial Congress of the ISAKOS,Hollywood FL.Info: www.isakos.com

12. - 16. april 2005, KinaFIMS World Congress of SportsMedicine, Beijing.Info: [email protected]

1. - 4. juni 2005, USA52nd Annual Meeting of the AmericanCollege of Sports Medicine (ACSM),Nashville, Tennessee.Info: www.acsm.org

23. - 25. juni 2005, Norge1st World Congress on Sports InjuryPrevention, Oslo.Info: www.ostrc.no

14. - 17. juli 2005, Canada31th Annual Meeting of the AmericanOrthopedic Society of Sports Medicine(AOSSM), Quebec City.Info: www.sportsmed.org

8. - 12. marts 2006, USAAnnual Meeting of the AmericanAcademy of Orthopaedic Surgeons(AAOS), New Orleans.Info: www.aaos.org

12. - 16. juni 2006, KinaFIMS World Congress of SportsMedicine, Beijing.Info: [email protected]

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på DIMShjemmeside, hvorefter tilmeldingermodtages.

DIMS TRIN I, vest. Kursus.Uge 39, 2004. Aalborg Sportshøjskole.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN II. Kursus.Uge 41, 2004. København.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender FFI kursuskalender

Tilmeldingsfrister:Hold øje med detailannoncering iDansk Sportsmedicin og Fysioterapeu-ten.

Regionskurser“Albue/hånd- og truncuskursus”• 30. oktober 2004, København.Tilmeldingsfrist: 24. september 2004

“Skulder- og truncuskursus”• 5. - 6. november 2004, Odense.Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2004

Emnekurser“Idrætspsykologi, doping, kost og er-næring”• 29. oktober 2004, København.Tilmeldingsfrist: 24. september 2004

Andre kurser“Fra træningsfysiologi til fysiotera-peutisk øvelsesterapi”• 26. og 27. november 2004, Køben-havn (Kastrup).Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2004

Venlig hilsenFFI Uddannelses- og Kursus Udvalg

Kurser og møder 29

Hjælp os med at gøre denne side bedre!Giv Dansk Sportsmedicin et tipom interessante internationalemøder og kongresser – helstallerede ved første annoncering,så bladets læsere kan planlæggedeltagelse i god tid.


30 Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Pia Søderberg, Mo-sebuen 54, 2820 Gentofte, 3956 1123,[email protected].

1. Medlemsskab af DIMS. Medlemsskab af DIMS forudsætter at lægen følger de etiske regler for selskabet2. Indhentning af minimum 50 CME-point per 5 år.3. Pointangivelse:

AKTIVITET

Deltagelse i årsmøde

Publicerede videnskabelige artikler inden for idrætsmedicin

Arrangør af eller undervisning på idrætsmedicinske kurser eller kongresser

Deltagelse i internationale idrætsmedicinske kongresser

Deltagelse i godkendte idrætsmedicinske kurser ellersymposier

Anden idrætsmedicinsk relevant aktivitet

Praktisk erfaring som klublæge, Team Danmark læge eller tilknytning tilidrætsklinik (minimum 1 time per uge) - 10 point

CERTIFICERINGSPOINT

10 point per møde

5 point per artikel

10 point

10 point

5 - 10 point per kursus

5 point

Klub/forbund/klinik:

Periode:

Idrætsmedicinske arrangementer pointangives af Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Uddannelsesudvalg før kursusafholdelse.

NAVN: __________________________________________ KANDIDAT FRA: 19 _____ DIPLOMANERKENDELSE ÅR: 200 ____

Skemaet klippes ud og sendes til DIMS v/sekretær Louice Krandorf, Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Amager Hospital, Italiensvej 1,2300 København S.

Krav til vedligeholdelse af Diplomklassifikation


31Kurser og møder

Kurser, symposier og kongresser, som ikkeafholdes i DIMS regi, kan CME-akkrediteresaf DIMS.Ansøgninger om tildeling af DIMS CME-pointkan forventes efterkommet, hvis følgende for-udsætninger er overholdt:

1) Ansøgning forud for arrangementet indsen-des til DIMS Uddannelses Udvalg.2) Ansøgningen vedlægges a) program,b) kort formålsbeskrivelse og c) budget.

DIMS akkreditering af eksterne kurser3) Arrangementet har idrætsmedicinsk rele-vans.4) Arrangementet er af minimum 2 dages va-righed.5) Deltagere tildeles diplom eller anden be-kræftelse for deltagelse og gennemførelse.6) Deltagerliste tilsendes DIMS UU senest 1uge efter arrangementets afholdelse.

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

2nd INTERNATIONAL CONFERENCE ONMOVEMENT DYSFUNCTION

Title:Pain & Performance: Evidence & Effect

Date:23-25 September 2005

Location:Edinburgh, UK

Website:www.kcmacp-conference2005.com

Organizers:Hosted by Kinetic Control and the Ma-nipulation Association of CharteredPhysiotherapistsAdministered and Sponsored by Else-vier / Manual Therapy

Call for Papers Abstract Deadlines:15 January 2005

Secretariat:Gill HeatonKinetic Control and MACP ConferenceSecretariatHillside Cottages, Wheatley Road, IslipOxford OX5 2TF, UKTel: +44 (0) 1865 373625Fax: +44 (0) 1865 375855Email: [email protected]

Andre kurser

Emne:Analyse af muskulær funktion/dys-funktion over hofteleddet som middeltil at stille en funktionsdiagnose hosidrætsudøvere samt planlægge et be-handlingsforløb.Temadagen vil primært bestå af audito-rieundervisning.

Mål:Målet med temadagen er, at blive bed-re til at analysere og derved også be-handle idrætspatienter der har smerteromkring hoften, som bunder i musku-lær dysfunktion, og som ikke umiddel-bart er klassiske skader som bl.a. addu-ctor-skader.Det forudsættes, at deltagerne er orien-teret i anatomi og generel undersøgelsei fht. hoften, så vi kan beskæftige osmed de mere komplicerede skader,hvor vi har brug for en god analyseev-ne.

Tid:Lørdag d. 23 oktober, 10.00-17.00

Sted:Bispebjerg Hospital, København

Undervisere:• Olav Gjelsvig, Fysioterapeut fra Ber-gen, som er IBITA (Bobath) instruktør.Han har mange års erfaring i analyse afbåde normal muskelfunktion og mu-skulær dysfunktion og tidligere ogsåhar arbejdet med idrætsfolk• John Verner, Fysioterapeut, som harmange års erfaring i undersøgelse ogbehandling af idrætsskader og dys-funktioner omkring hoften.

Pris:800,- incl. let forplejning.

Arrangører:Idrætsklinikken, Bispebjerg Hospital.

Tilmelding:Med navn, adresse, tlf., og E-mail-adresse; senest d. 1/10 til Ann-BrittKirkmand på eller Theresa Bieler,Fysioterapien, Bispebjerg Hospital,Bispebjerg Bakke 23, 2400 NV.Information om betaling gives ved til-melding.

www.doping.dk> "alt om doping" <

TEMADAG OM MUSKELFUNKTION/DYSFUNKTION OMKRING HOFTELEDDET


32 Kurser og møder

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2028 4093Mail: [email protected]

"Idrætsfysioterapikursus - Introduktion tilidrætsskader og de øvrige idrætskurser rela-teret til idrætsskader i forskellige dele afkroppen.”(Dette kursus er et krav som forud-sætning for at kunne deltage på deøvrige kurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for Introduktions-kursus:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiskeog etiologiske forhold ved idrætsska-der• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for etiske problemstil-linger relateret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering iforbindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analy-semetoder• får forståelse for vævsegenskaberog vævsreaktioner• kan anvende primær skadesunder-søgelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi• forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• behandlingsstrategier• læring og formidling• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Tid og sted: Førstkommende intro-duktionskurser afvikles primo 2005.

FFI kurserAndre kurser

Tid: Fredag d. 26 (kurset starter kl.15.00) og lørdag d. 27 november.

Sted: Klinik for fysioterapi, Løjtegårds-vej 157, 2770 Kastrup.

Indhold:• Må folk med hypertension trænetung styrketræning?• Bør styrketræning indgå i behandlin-gen af overvægt?• Er kredsløstræning den mest hen-sigtsmæssige træningsform til KOLptt.?• Hvordan sikrer vi motivation og fast-holdelse i fht. denne patientgruppe?

Disse og andre spørgsmål belyses via.træningsfysiologiske overvejelser forherved at kunne give praktiske eksem-pler på konkrete øvelser til både indivi-duel og holdtræning.Formen er et kort teoretisk træningsfy-siologisk oplæg med efterfølgende un-dervisning i diagnosespecifik træning.Kurset vil desuden indeholde et fore-drag om emnet compliance.Hvilke mekanismer gør sig gældendefor netop denne patientgruppe, oghvilken har betydning har de for denpædagogik vi skal vælge for at motive-re og fastholde dem?Endelig vil kurset indeholde et fore-drag med beretning om en personlig“kamp mod de mange kilo” - om suc-ces og nedture ved at ændre livsstil.

Målgruppe: Kurset henvender sig tilfysioterapeuter som arbejder med mo-tion på recept samt fysioterapeutersom planlægger træning til patienterindenfor kategorierne hjertesyge, over-vægtige, diabetes 2, OA, KOL, hyper-tension og forhøjet kolesteroltal.

Mål med kurset: At deltagerne bliver istand til at overføre den teoretiske vi-den/evidens i fht. “motion på recept”til det praktiske arbejde med patienter-ne, samt at få et indblik i hvilke meka-nismer der har betydning for en vedva-rende effekt af træningen.

Praktiske oplysninger:

Undervisere: Cand. Scient. (idræt) TomG. Knudsen, fysioterapeut og Cand.pæd. (idræt) Gitte Vestergaard samt toinviterede gæste-foredragsholdere.

Deltagerantal: 24 deltagere. Medlem-mer af FFI har fortrinsret.

Pris: 2300 kr. for medlemmer og 2600kr. for ikke medlemmer. Prisen dækkerkursusafgift og fortæring under kurset.

Pensum: Det forudsættes at du harlæst Motionshåndbogen siderne 13-76(del 1) og 109-114 (del 2). Du kan medfordel være orienteret i del 3 som vilvære udgangspunkt for undervisnin-gen på kurset. Motionshåndbogen kandownloades via. link på DFås hjemme-side.

Tilmelding: Tilmeldingsfrist mandagd. 25/10. Benyt DF's tilmeldingsblan-ket eller tilmeld online påwww.sportsfysioterapi.dkHusk at angive om du er medlem afFFI og angiv venligst betalingsform påtilmeldingen.Tilmeldingen er bindende og betalingkan foregå ved at sende en crossedcheck til FFI v/ Vibeke Bechtold(adresse nedenfor) eller overføre belø-bet til FFI’s kursuskonto i BG Bank,Enebærvej 2, 5260 Odense S, konto:0928-9280461439 (Husk at notere ditnavn og kursets navn på overførslen).Besked om deltagelse samt programudsendes ca. en uge efter tilmeldings-fristens udløb.

Tilmeldingen sendes til: Vibeke Bech-told, Kærlandsvænget 10, 5260 OdenseS. Tlf.:65916693, e-mail: [email protected]

FRA TRÆNINGSFYSIOLOGI TIL FYSIOTERAPEUTISK ØVELSESTERAPI


33Kurser og møder

“Idrætskurser relateret til idrætsskader i for-skellige dele af kroppen” (truncus og skulder/albue-hånd/hofte/knæ/fod)

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbej-der med idræt på forskellig vis. Delta-gelse kan kun opnås, hvis introdukti-onskursus er gennemført.Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får ajourført og uddybet viden omepidemiologiske og etiologiske forholdi de enkelte kropsområder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får udvidet kendskab til parakliniskeundersøgelses- og behandlingsmulig-heder indenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.Teoretisk og praktisk indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold• epidemiologi og etiologi• traumatologi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke, samtklartest• målrettede forebyggelses-, behand-lings- og rehabiliteringsstrategier• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

Emne, tid og sted:

"Albue/hånd-- og truncuskursus"• 30. oktober 2004 på Fysioterapeutud-dannelsen i KøbenhavnTilmeldingsfrist: 24. september 2004

"Skulder- og truncuskursus"• 5. - 6. november 2004 på Fysiotera-peutuddannelsen i Odense.Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2004

Pris: 2300 kr. for medlemmer og 2600kr. for ikke medlemmer. Prisen dækkerkursusafgift og fortæring under kur-sus.Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-forum for idrætsfysioterapi samtidrætsmedicinske ressourcepersoner.Deltagere: Ca. 20 fysioterapeuter. Med-lemmer af fagforum har fortrinsret.Tilmelding og betaling: Benyt DanskeFysioterapeuters tilmeldingsblanket el-ler FFIs hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk. Husk at an-give, om du er medlem af FFI, og hvor-når du har deltaget på introduktions-kursus. Angiv desuden, hvorledes dubetaler for kursus.Tilmeldingen er bindende og betalin-gen kan foregå ved at sende en crossetcheck eller overføre beløbet til FFI kur-suskonto i BG Bank, Enebærvej 2, 5260Odense S, 0928-9280461439. Husk at fånavn og kursus sendt med indbetalin-gen. Besked om deltagelse udsendesca. en uge efter tilmeldingsfristen.Send tilmeldingen til: Kursusansvar-lig Vibeke Bechtold (adresse øverst idenne rubrik).Tilmeldingsfrist: Angivet ved det re-pektive kursus, men vil normalt væreen måned før kursusafholdelse. Yderli-gere oplysninger i en evt. detailannon-cering her i bladet, i DF's kursuskata-log, i "Fysioterapeuten" eller påwww.sportsfysioterapi.dk

"Kursus i idrætspsykologi, kost og ernæringsamt doping"

Det er målet, at kursisterne:• får forståelse for psykiske barrierer iforbindelse med idræt• får forståelse for ernæringens betyd-ning og problemer i forbindelse medidræt• får indsigt i kostens sammensætningi forhold til restitution og fejlernæring

• får forståelse for betydningen af an-vendelse af doping• får indsigt i konsekvenser ved brugaf doping

Tid og sted:

• 29. oktober 2004 på Fysioterapeutud-dannelsen i KøbenhavnTilmeldingsfrist: 24. september 2004

Pris: 1200 kr. for medlemmer og 1500kr. for ikke medlemmer. Prisen dækkerkursusafgift og fortæring under kur-sus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter.Medlemmer af fagforum har fortrins-ret.Tilmelding og betaling: Benyt DanskeFysioterapeuters tilmeldingsblanket el-ler FFIs hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk. Husk at an-give, om du er medlem af FFI. Angivdesuden, hvorledes du betaler for kur-sus.Tilmeldingen er bindende og betalin-gen kan foregå ved at sende en crossetcheck eller overføre beløbet til FFI kur-suskonto i BG Bank, Enebærvej 2, 5260Odense S, 0928-9280461439. Husk at fånavn og kursus sendt med indbetalin-gen. Besked om deltagelse udsendesca. en uge efter tilmeldingsfristen.Send tilmeldingen til: Kursusansvar-lig Vibeke Bechtold (adresse øverst idenne rubrik).


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Fysioterapeut Gitte VestergaardBirkevang 92770 Kastrup 3250 1188 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlSpicavej 148270 Højbjerg 8667 1196 (P)[email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)[email protected]

Læge Bent LundBjerreager 727120 Vejle Ø[email protected]

Bente [email protected]


SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Louice KrandorfOrtopædkir. amb., Amager HospitalItaliensvej 1, 2300 København STlf: 2219 1515/3234 3292 tirsdage15:30-16:30E-mail: [email protected]

Adresse: (ny fra 1. oktober 2004)

MedlemsregistreringenFagforum for IdrætsfysioterapiSolskinsvej 235260 Odense STlf. 6312 [email protected]

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected]

Formand Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Næstformand Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Marianne BackerBirke Allé 142600 [email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenSølvgade 36 A, st.tv.1307 København [email protected]

Suppleant Mogens Strange HansenHavmosevej 3, Sejs8600 [email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Niels ErichsenBrådervej 14, 3500 Værløse44483231 (P) [email protected]

Kasserer Martin Uhd HansenSolskinsvej 23, 5260 Odense SV6312 0605 (P) [email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 10, 5260 Odense S6591 6693 (P) [email protected]

Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 84, 2970 Hørsholm4586 4485 (P) [email protected]

Simon HagbarthLyøvej 13 - Vor Frue, 4000 Roskilde35348440 (P) [email protected]

Ann-Britt KirkmandRentemestervej 110, 2.mf., 2400 København NV38161117 (P) [email protected]

Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 82, 8270 Højbjerg8614 4288 (P) [email protected]

Suppleant Henning Langberg JørgensenTjørnegårdsvej 12, 2820 Gentofte3526 2595 (P) [email protected]

Suppleant Peder BergSchacksgade 42, 2.th., 5000 Odense C63131336 (P) [email protected]


Adresser 35

fagforumforidrætsfysioterapi Kontaktpersoner 2004

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg Hospital, tlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Hvidovre Hospital, tlf. 36 32 22 79Overlægerne Søren Winge og Jesper Nørre-gaardMandag til fredag 9 - 14

Københavns amtKAS Glostrup, tlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS Gentofte, tlf. 39 68 15 41Overlæge Lars KonradsenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS Herlev, tlf. 44 88 44 88Torsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. Elisabeth, tlf. 32343293Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund Sygehus, tlf. 48 29 55 80Overlægerne Tom Nicolaisen, Henrik Chrintz ogPeter Albrecht-OlsenMandag til fredag 8 - 16

Storstrøms amtNæstved Centralsygehus, tlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster Centralsygehus, tlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense Universitetshospital, tlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Sygehus Fyn Faaborg, tlf. 63 61 15 66Overlæge Jan Schultz HansenOverfysioterapeut Birthe AagaardTorsdag 15.00 - 18.00

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse), tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning Sygehus, ort.kir. amb., tlf. 99 27 27 27Overlæge Steen Taudal • Torsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus Sygehus, Tage Hansens Gade (ÅrhusAmtssygehus), tlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Silkeborg Centralsygehus, tlf. 87 22 21 00Overlæge Søren KjeldsenTorsdag 9 - 15

Vejle amtGive Sygehus, Center for Skader i Bevægeap-paratet, tlf. 79 71 80 84Speciallægernes sektor for skopisk kirurgi ogidrætstraumatologiMandag til fredag 8 - 15.30

Viborg amtViborg Sygehus, tlf. 89 27 27 27Overlæge Martin SteinkeTirsdag og torsdag 13 - 14.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus Syd, tlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms Centralsygehus, tlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

København og Bornholm:Henrik Hougs KjærDyssegårdsvej 1192860 Søborg 3966 [email protected]

Nordjylland:Mikael JohansenHvedevænget 27, kld.9000 Å[email protected] Nordsjælland:

Claus MortensenClassensgade 41, 2.2100 København Ø 4566 [email protected]

Sydsjælland:Karina RasmussenPilevænget 584930 Maribo 5478 [email protected]

Midtjylland:Finn ThomsenSøborgvej 48900 Randers86429061/[email protected]

Sydjylland:Ulrik RauGammel Kongevej 54 A6200 Åbenrå[email protected] Fyn:

Dejan RasmussenNyborgvej 99, 3.tv.5000 Odense C63484020 (A)/65908778 (P)[email protected]

MAGASINPOST AAfsender:Dansk SportsmedicinTerp Skovvej 828270 HøjbjergAdresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skalmeddele ændringer til den repektiveforenings medlemskartotek.Abonnenter skal meddele ændringertil Dansk Sportsmedicins adresse.

For pligttekst se side 21

nr. 3/04 samlet - dansk sportsmedicinog biomekanik. christoffer brushøj, niels erichsen og...

Documents