nr. tranders valsemølle · c) kirkebøger d) folketællinger 6) indhentning af tegningsmateriale...

Rapport:

Nr. Tranders Valsemølle Dokumentation og hjemtagning af væsentlige dele

museumsinspektør Lise Andersen Nordjyllands Historiske Museum/

Hadsund Egns MuseumOktober 2008

Side 2 Lise AndersenHadsund 15-10-2008


Baggrunden for projektet..................................................................................................5

Metode ................................................................................................................................7

Fra vindmølle til valsemølle - Historisk redegørelse for Nr. Tranders Mølles historie.......8 Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i 1860 ................................................. 8

Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1900-tallet............................................. 11

Møllens brand og genopførelse som motormølle i 1936..................................... 12

Planer og realisering af ombygning til valsemølle............................................... 13

Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle................ 14

Møllens funktionsmåde - produktion af hvedemel…………………………………………..15

Møllen lukkes ...................................................................................................................16

Nr. Tranders Valsemølle og den almindelige udvikling af dansk mølleri....................17

Kilder til møllens historie………………………………………………………………………….….19

Bilag: .................................................................................................................................20 1) Fortegnelse over inventar

2) Liste over genstande udtaget til udstillingsbrug

3) Tegninger af Nr. Tranders Valsemølle

4) Diagram over produktionen af hvedemel

5) Udenlandske fabrikker, der har produceret møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle

6) Ferd. Jensen / DAMAS - Danske producenter af møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle

INDHOLD


Baggrunden for projektet Fra ca. 1825 og frem undergik dansk mølleri en forvandling. Fra statens side opmun-trede man til opførelse af de såkaldte handelsmøller d.v.s. møller, der malede med salg for øje1.Selv om antallet af disse fabriksmøller (i starten udelukkende dampmøller) efterhån-den steg, havde det i begyndelsen ikke den store indflydelse på vand- og vindmølleri-et, da de henvendte sig til forskellige markeder. Handelsmøllerne afsatte primært de-res produkter i udlandet og i de store byer, mens vand- og vindmøllerne betjente bønderne med såkaldt kundemølleri. Det betød, at bonden eller husmanden bragte sit eget korn til møllen, hvor det blev formalet, mens han ventede, hvorefter han selv bragte det formalede korn med sig hjem.I årene efter at møllernæringen i 1852 blev givet fri (til fuld ikrafttræden 1862), tog mølleriet et betydeligt opsving, og Danmark fik en helt pæn eksport af mel til England, Tyskland, Norge og Sverige. Det gav basis for flere møller. Der blev ikke kun bygget handelsmøller; også antallet af kundemøller steg. I 1840 var der i Danmark 1.700 vand- og vindmøller, mens antallet i 1897 var steget til 2.800.2Men opsvinget varede relativt kort. I 1873 tog kornpriserne et dyk, og kombineret med indførelsen af indførselstold på mel i Tyskland i 1879 og siden også i Sverige mistede fabriksmølleriet sin status som vores største eksporterhverv. Fabriksmøllerne omlag-de derfor produktionen og satsede på det indenlandske marked. Nu blev de dermed konkurrenter til det gamle kundemølleri, der gradvist måtte afstå brødkornsformalin-gen og slå sig på fodermaling.Nu skulle de mange nye vand- og vindmøller altså ikke blot konkurrere indbyrdes, men blev også udsat for en meget hård konkurrence fra de nye store fabriksmøller, der var blevet anlagt i de danske havnebyer. I første omgang førte den øgede konkurrence til en modernisering af de gamle møller, der fik hjælpemotorer og nye og mere effektive maskiner – små valsestole, moderne sigterier, kopelevatorer etc. Man forsøgte sig også med nye organisationsformer, som i høj grad var inspireret af tidens løsen – andelsbevægelsen. Flere og flere møllere forsøgte at drive handelsmølleri i stedet for eller sideløbende med kundemølleriet. Udfaldet af kampen var dog givet på forhånd. Småmøllerne tabte melmalingen til havnemøllerne og fodermalingen til bøndernes egne småkværne rundt omkring på gårdene.De fleste møller stod derefter og forfaldt. Mange blev revet ned, andre stod og lignede mere og mere en ruin, indtil museumsfolk - med ingeniør Anders Jespersen og Natio-nalmuseets mølleudvalg i spidsen - i 1960’erne fik øje for, at en del af kulturarven var ved at forsvinde. Det, man nu tog fat på at bevare, var dog først og fremmest de gamle, romantiske vand- og vindmøller. De moderne maskiner, der var sat ind i et desperat forsøg på at overleve, blev lige så hurtigt smidt ud igen, og møllerne blev restaureret til en tilstand, som man mente, de havde haft i kundemølleriets storhedstid.

1 Ved et kongeligt reskript af 16. oktober 1824 blev der nedsat en kommission, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre dansk mølleri og gøre det mere konkurrencedygtigt. Et resultat af kommissionens arbejde blev en kampagne, som Det danske Generaltoldkammer og Kommercecollegium satte i værk gennem Industri- og Fabrikkontoret. Indsatsen gik på tre elementer: Oplysning, eneretsbevillinger og understøttelse med lån. Kampagnen satte skub i en udvikling. Der dog først kulminerede efter at møllernæringen blev givet fri i 1852 – to år før den generelle lov om næringsfrihed blev givet. 2 Denne proces er beskrevet af Erik van der Vleuten i ”Mel og Damp” i Erhvervshistorisk Årbog, 1994, s. 146-194.


Set i bakspejlet ved vi, at det var en uheldig strategi, for i dag er næsten ingen af denne vigtige overgangstids møllerimaskiner bevarede, og stort set alle valsemøller-ne gik tabt på denne måde. De sidste mindre valsemøller er siden 1960’erne blevet opkøbt og nedlagt af havnemøllerne.

Det var derfor et påskønnelsesværdigt initiativ, Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk tog i 2000. Ved møllebygger John Jensens mellemkomst fik Andelslandsbyen kontakt med møller Bent Jensen, der stod for at skulle lukke Nr. Tranders Valsemølle, og man indgik en aftale om at flytte møllen til det historiske besøgscenter. Møllebygningen blev derfor opmålt og tegnet med henblik på nedtagelse og genopførelse i Andels-landsbyen. Samtidig med opmålingsarbejdet, som blev foretaget af arkitekt m.a.a. Jesper Herbert Nielsen, Vordingborg, gik møllebygger John Jensen, Hønsinge, og forhv. møller Jør-gen Hansen, Rødovre, sammen med møllens ejer, møller Bent Jensen, i gang med at mærke alt inventar, der så blev pakket og kørt til Holbæk på 7 sættevogne. Her blev det sat i magasin i en lade ved Langagergård.

Magasinet på Langagergård, som så ud den 24. september 2008. Vi havde tre arbejdsdage til at tømme det.

Her stod møllen så i en årrække, hvor Andelslandsbyen uden held forsøgte at skaffe midler til genopførelsen. I maj 2008 gav man op og indrykkede en annonce i Dansk Møllerforenings blad ”Møllen”, hvor man tilbød kolleger, at de uden beregning kunne overtage projektet eller dele af det. Fristen var sat til den 15. juni 2008. Nr. Tranders ligger i Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde, så efter fri-stens udløb henvendte Nordjyllands Historiske Museum/Hadsund Egns Museum sig


til Andelslandsbyen Nyvang, hvor man kunne fortælle, at man slet ikke havde fået no-gen henvendelser, og at alle dele af møllen derfor ville blive afhændet som skrot. Vi fik en aftale om, at Nordjyllands Historiske Museum/Hadsund Egns Museum kunne foretage en dokumentation af det bevarede materiale og udtage nogle dele til udstil-lingsbrug. Nordjyllands Historiske Museums interesse i dokumentationen og bevaringen af væ-sentlige dele fra Nr. Tranders Valsemølle var som følger:

1. Møllen repræsenterer noget generelt i mølleriets udvikling, men er i dag helt unik.

2. Da møllen repræsenterer et overgangsfænomen fra landhåndværk til industri ligger dokumentationen i fin forlængelse af vores bestræbelser på at belyse både industrialiseringen i Aalborg området og udviklingen af landbohistorien.

3. Museet satser på i forbindelse med The International Molinological Societys 13th Symposium, der afholdes i Aalborg i 2011, at lave en større udstilling om mølleriets udvikling i Danmark, og i den forbindelse vil materiale fra Nr. Tran-ders være et særdeles kærkomment supplement til det allerede indsamlede genstandsmateriale.

Dokumentationen og hjemtagningen af museumsrelevant materiale finansieredes delvist af en bevilling på 20.000 kr. fra Hastesummen.

Ved en besigtigelse af magasinet den 2. oktober 2008, hvor museumsinspektør Lise Andersen fik assistance af møllebygger Michael Jensen, Møllebygger John Jensen Aps, og møller Jørgen Hansen, Rødovre, viste det sig, at der var utrolig mange fine og velholdte møllerimaskiner – flere end museet med rimelighed kunne forsvare at hjemtage, men absolut bevaringsværdige. Vi søgte derfor og fik bevilget 25.000 kr. fra Augustinus Fonden til at redde en del af de maskiner, som ikke kunne finde anven-delse som museumsgenstande. Disse er efter dokumentationen sat i magasin hos firmaet Møllebygger John Jensen Aps, hvorfra de vil blive tilbudt til genbrug i nogle af de gamle vand- og vindmøller.

Magasinets rydning blev foretaget i dagene 24. – 26. september 2008 (fristen var 1. oktober). Arbejdet er i ord og billeder beskrevet på Dansk Mølle Forums hjemmeside.

Metode

I forbindelse med projektet er følgende metoder til undersøgelse og dokumentation taget i anvendelse:

1) Samtidig med rydningen af magasinet blev inventaret fra møllen gennemgået og fotograferet, og med hjælp fra møller Jørgen Hansen og møllebygger Michael Jensen blev det identificeret og beskrevet (se bilag 1).

2) Gennemgang af ældre (især tysk) litteratur om valsemølleri. Ældre kataloger fra diverse danske og tyske maskinfabrikker blev brugt til at finde specifikationer på så mange som muligt af de bevarede maskiner (se bilag 1, 5 og 6).

http://www.moelle-forum.dk/fileadmin/galleri/Aktion%20Nr.%20Tranders%20Valsem%C3%B8lle/index.html


3) Interview med den tidligere ejer fhv. møller Bent Jensen om møllens historie, ind-retning og funktion.

4) Studier af tegninger over møllens indretning og male-diagram. Tegningerne blev lånt af møller Bent Jensen og er indskannet og vedlagt sagen (se bilag 3 og 4).

5) Arkivstudie (Landsarkivet for Nørrejylland/ Arkivalier Online). Kildegrupper:

a) Realregister samt Skøde- og Panteprotokoller b) Brandforsikringsprotokoller c) Kirkebøger d) Folketællinger

6) Indhentning af tegningsmateriale og fotos fra arkitekt Jesper Herbert Nielsen, der opmålte møllen i 2000.

7) Indhentning af materiale fra Andelslandsbyen Nyvang.

Desværre viste det sig, at man i Andelslandsbyen Nyvang ikke kunne finde ret meget af de til sagen henhørende akter. Således er hele møllebyggerens gennemfotografe-ring af møllen, som den stod før nedtagningen i 2000, tilsyneladende bortkommet.

Fra vindmølle til valsemølle - Historisk redegørelse for Nr. Tranders Mølles historie

Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i 1860 I sidste halvdel af 1800-tallet blev der bygget mange nye vindmøller – ikke mindst i Nordjylland. En af disse nye møller var Nr. Tranders vindmølle bygget af møller og møllebygger Andreas Peter Gjørup. Andreas Peter Gjørup3 blev født i Skive den 10. juli 1823 og nævnes i kirkebogen som søn af købmand Niels Christensen Gjørup i Skive. Faderens forretning må være gået godt, for ved folketællingen 1834 sad han som ejer af den ukomplette herregård Baj-lumgård i Salling (11,44 tdr. hartkorn). Senere blev Bajlumgård dog udskiftet med en mindre gård i Dalstrup, Harre sogn, og en ret ny vandmølle samme sted, kaldet Dal-mølle. Gården drev faderen selv, mens der blev sat en forpagter på møllen.Faderen blev gift flere gange og tillagde sig efterhånden en ret stor børneflok, så An-dreas blev sendt som plejebarn til sin morbror Andreas Springborg, der ejede Broe Mølle på Mors. Her lærte han mølleri. Den 1. maj 1843 kom Andreas Peter Gjørup så tilbage til familien i Dalstrup, hvor han kun 21 år gammel blev mølleforpagter for sin far. Den bestilling havde han i 3½ år, hvorefter han den 10. november 1846 forlod Dalstrup for at rejse til Flensborg. Måske var det her, han lærte møllebyggeri? I februar 1850 var han tilbage hos møller Spring-borg i Broe Mølle, men rejste den 21. maj 1850 via hjemmet i Dalstrup til Tyskland igen. Herefter er hans færden ukendt, - sandsynligvis var han på valsen, indtil han i 1859 dukker op i Aalborg med det formål at slå sig ned som møller.At Andreas Peter Gjørup lige dukker op i Aalborg, er måske ikke så underligt, for både hans mor, Maren Springborg, og morbroderen, Andreas Springborg, var født og opvok-

3 Sådan kaldes han i folketællinger, og sådan underskrev han sig selv, men ved hans fødsel blev han indført i kirkebogen som Andreas Gjørup (uden Peter).


set her som børn af møller Lars Springborg på Kærs Vandmølle – en af Aalborgs æld-ste kornmøller.4

Den 28. september 1859 underskrev selvejergårdmand Anders Sørensen, Nørre Tran-ders, og møllebygger Anders Peter Gjørup, Aalborg, en kontrakt, hvorefter førstnævnte udlejede et jordstykke på 72 x 35 alen til møllebyggeren, som ville bygge sig en vind-mølle på jorden. Kontrakten lød på 49 år, og lejeafgiften blev fastsat til 18 rd. 2 sk. om året, som dog kunne erlægges i form af 10 tdr. pillemel. Den sidste bemærkning indike-rer, at møllen allerede fra start var forsynet med grynanlæg (pillemel er et affaldspro-dukt fra grynfremstilling, som ofte benyttedes til svinefoder). Møllen forsikredes for 4.200 rd., mens det samtidig opførte beboelseshus, nu Lemvigvej 60, vurderedes til 770 rd. Nr. Tranders Mølle blev således opført i 1859-1860. Det var en hollandsk vindmølle med jordomgang og et vingefang på 32 alen. Lejemålet kom ikke til at løbe de 49 år, for den 8. september 1869 blev grunden udskilt af gård 16a’s jorder og fik matr. nr. 16b. Måneden efter købte Andreas Peter Gjørup parcellen for 700 rd. I 1861 lånte Andreas Peter Gjørup 2.000 kr. med pant i møllen. Pengene lånte han af sin morbror, møller Andreas Springborg. Sandsynligvis var pengene nødvendige i for-bindelse med opførelsen af det bageri, som han byggede lige øst for stuehuset. I bage-riet var der en dobbelthvælvet ovn længst mod øst, og mellem bageriet og møllens be-boelseshus var der indrettet en butik. I starten drev han selv bageriet ved hjælp af en bagersvend, men i 1870 forpagtede han bageri med beboelse ud til bager F. Conradi, som i 1876 afløstes af bager Carlsen.

Tegning af bygningernes placering på matr. nr. 16b, Nørre Tranders. Fra Brandforsikringsprotokollen april 1873.

a. vindmøllen – beliggende 30 alen fra stalden b. møllerens beboelse – beliggende 9 alen fra

butikkenc. bageriet d. butik (senere beboelse) e. stald

Andreas Gjørup må have været velanset som møller og møllebygger, for den 1. april 1864 blev han af Aalborg Amtsråd udpeget som amtstaksationsmand. Gjørup ejede Nr. Tranders Mølle indtil januar 1881, hvor han solgte den til gårdejer Laust Madsen Nørgaard (skødet tinglæst den 15. januar 1881). Gjørup købte i stedet en beboelsesejendom med værtshus i stueetagen inde i Aalborg, hvor han levede sine sidste år som udlejer.

Laust Madsen Nørgaard var ikke selv møller, men forpagtede vindmøllen ud til møller Poul Kjeldgaard, der så i 1886 skrev under på en købekontrakt, hvorved han skulle

4 Kærs Mølle, der lå på Sohngårdsholms jord, blev i 1851 ombygget til klædefabrik.


overtage møllen, beboelsen og bageriet for 14.000 kr. plus 1.100 kr. for diverse løsøre. Kjeldgaard drev møllen indtil foråret 1897, og i hans tid blev bageriet nedlagt.Tilsyneladende opnåede Kjeldgaard aldrig at indfri købekontraktens betingelser for at opnå tinglæst skøde på ejendommen, for i 1897 transporterede han sin ret til at erholde skøde på ejendommen til Anton Andersen fra Brovst, ved at køber overtog sin forgæn-gers forpligtelser. Anton Andersen erhvervede møllen for 14.250 kr. Men heller ikke han har tilsyneladende kunnet få økonomien til at hænge sammen, for efter kun et par år afstod han den til købmand Valdemar Tügel, Aalborg, der solgte den videre til møller Jens Peter Jensen, Dollerup for 12.000 kr.

Jens Peter Jensen var født den 28. august 1869 i Grindsted, Hammer sogn nord for Limfjorden. Han var søn af husmand Jens Peter Pedersen (født i Ulsted 1838) og Ane Kirstine Thomsen. Faderen døde allerede da Jens Peter var 10 år gammel, men moderen blev straks efter gift igen. Det vides ikke, hvor Jens Peter Jensen lærte mølleri. Han var i hjemsognet, da han blev konfirmeret i 1883, men ved folketællingen i 1890 opholdt han sig på Nr. Tranders mølle som møllersvend hos Poul Kjeldgaard. Herfra rejste han til en mølle i Torderup. Allerede mens han var i Torderup har Jens Peter kendt daværende gårdbestyrer Mari-us Larsen og hans kone Ane Kathrine Sørensen Bæk i Vårst, for i 1895 er han fadder for et af deres børn5. Måske er det gennem dem, Jens Peter traf Ane Kathrines søsterMette Marie Sørensen Bæk? Hun boede hjemme hos forældrene, arvefæster og sog-nefoged Søren Christian Nielsen og Christiane Nielsen af Lovisegård i Gudum, da Jens Peter Jensen skiftede jobbet i Torderup Mølle ud med en tilsvarende plads i Gudum Møl-le. Alle disse lokaliteter ligger inden for en radius af små 10 km. Den 14. januar 1897 blev Jens Peter Jensen og Mette Marie Sørensen Bæk gift i Gudum kirke6.Jens Peter Jensen forpagtede da Dollerup Mølle i Blenstrup sogn, hvor de to ældste børn blev født: Jens Peter Jensen blev født den 23. februar 18987 og Søren Kristian Jensen den 21. juni 1900.I januar 1902 blev der oprettet en købekontrakt mellem købmand Valdemar Tügel og Jens Peter Jensen, hvorefter sidstnævnte overtog Nr. Tranders Vindmølle pr. 1. febru-ar. Han kendte møllen i forvejen, idet han jo som nævnt havde arbejdet der som svend 10 år før. Skødet blev først skrevet den 13. og tinglæst den 17. maj 1902. Her i Nr. Tranders fødtes de to næste børn Elisabeth (f.16.5.1903) og Valborg (f. 8.8.1905). Ifølge folketællingen 1906 havde han både en møllerlærling og en kusk. Det sidste tyder på, at han også kørte landtur, hvilket har kunnet bekræftes af barnebarnet Bent Jensen. Men også Jens Peter Jensen havde svært ved at få tingene til at hænge sammen, så på købmand Vald. Tügels foranledning gik møllen på tvangsauktion i maj 1909. Vald. Tügel bød selv 6.300 kr., og der kom ikke andre bud. Som ufyldestgjort panthaver (vurderingen lød på 9.000 kr.) benyttede Vald. Tügel sig af sin ret til at få foged- og ud-lægsskøde på ejendommen.

5 Kirkebogen for Gunderup sogn, 23. maj 1895.6 Guddum kirkebog 1897. 7 Jens Peter Jensen blev senere uddannet som ingeniør og ansat ved Aalborg Værft.


Møller Jens Peter Jensen med familie foran Nr. Tranders Mølle ca. 1902. Den mindste af drengene er Søren Kristian Jensen, der overtog møllen efter sin far.

Til højre for beboelsen ses de bygninger, hvori Andreas Gjørup indrettede bageri og butik i 1860’erne.

Jens Peter Jensen blev reddet på stregen af sin svoger gårdejer Marius Larsen i Vårst8. Denne overtog udlægsskødet ved at udrede de resterende 2.700 kr. Jens Peter Jensen fortsatte driften af Nr. Tranders Mølle, og hvordan familien indrettede sig med hensyn til afdrag på gælden vides ikke, for der blev ikke tinglæst nogen kontrakt. I 1917 må gælden imidlertid have været ude af verden, for da overdrog Marius Larsen skødet til sin svigerinde Mette Marie Jensen på det vilkår, at ejendommen skulle være hendes særeje. Der oprettes da en ægtepagt mellem møller Jens Peter Jensen og hans hu-stru, som i realiteten var ejer af møllen indtil sønnen, Søren Kristian Jensen, overtog den i 1929.

Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1900-tallet Sønnen Søren Kristian Jensen, kaldet Chr. Jensen, var udlært hos sin far og omtales i folketællingen 1921 som møllersvend hos sin far på Nr. Tranders Mølle. Allerede inden generationsskiftet blev gennemført i 1929, var Chr. Jensen altså med i driften af møllen, og i 1922 blev der bygget et motorhus ved siden af vindmøllen, hvor der blev installeret en Deutz dieselmotor (50 HK). I 1925 blev vindmøllen yderligere udvi-det med grynmølleri og sigteri. Motorhuset blev stående også senere i valsemøllens tid. Jens Peter Jensen blev boende hos sønnen indtil sin død i 1938.

Samme år, som Chr. Jensen overtog møllen, blev han gift med Larsine f. Larsen (viet den 15. december 1929).

8 Skøde Panteprotokollen for Fleskum Herred, LAV B39 SP38


Møllens brand og genopførelse som motormølle i 1936 I 1936 brændte vindmøllen, og den blev erstattet af en motormølle i en toetagers byg-ning med kælder og udnyttet tagetage.

Rejsegilde på Nr. Tranders Motormølle i 1936. Motorhuset til højre i billedet var opført i 1922.

Bygningsdetaljer. Nr. Tranders Valsemølle var en gedigen gulstensbygning – se også forsiden. Fotos: Arkitektfirmaet Arp & Nielsen


I bunden af møllen stod en skallemaskine fra Prokop & Sønner, indkøbt gennem Københavns Møllestensfabrik v. Ferdinand Jensen. Ved siden af var to stenkværne på henholdsvis 52 og 54 tommer. Kværnene havde tallerkenføder.

I loftet sad 2 siloer. Byggen gik via en føder fra silo1 til skallemaskinen. Herfra gik grynene med snegl og kopelevator til silo 2, og over skallemaskinen igen. Skallemaskinen var suppleret med grynbrækker og grynsorterer. Grynene var en vigtig artikel – især lige efter 2. verdenskrig. Aftagerne var engrosfirmaer i Aalborg.

I forbindelse med stenkværnene, der brugtes til rug- og hvedemel, var der en gammeldags tromlesigte. Der blev lavet en del mel (både rug og hvede). Melet blev solgt til bagere i omegnen.

En nicheproduktion, som møllen især nød godt af i 1950’erne og 1960’erne var formaling af casein for Ca-seinfabrikken i Svenstrup. Der var lavet forskellige udskiftelige sigterammer til tromlesigten, som blev brugt

til de forskellige kvaliteter af caseinen, der blev formalet på de to stenkværne med kunststen.

Søren Kristian Jensens søn, Bent Bech Jensen (født 1933) gik i skole i Nr. Tranders de første 5 år, men kom så i mellemskole på Vejgård Østre skole. Herefter var han 1 år hjemme og tog så en handelsskoleeksamen fra Justitsråd Møllers Handelsskole i Bi-spensgade, Aalborg, før han kom i møllerlære hos sin far i 1950 og blev udlært uden svendebrev, sådan som det var normalt dengang. Han arbejdede herefter for faderen kun afbrudt af militærtjeneste og 3-4 måneders arbejde for Henry Mehlsen i Hvam. Her beskæftigede man sig mest med rensning af sædekorn samt salg af foderstoffer.

Planer og realisering af ombygning til valsemølle Bent Jensen overtog Nr. Tranders Mølle i 1984. På det tidspunkt blev møllen drevet som handelsmølle, men var stadig indrettet som ved byggeriet i 1936.I 1961 havde Bent Jensen og hans far fået lavet tegninger til en ombygning til valse-mølle (højmølleri). Planerne var udført af ingeniør Ernst Olsen, Jagtvej 179 i Køben-havn. Tegningerne blev revideret i 1968 og igen i 1970. Fra sidst i 1960’erne begyndte far og søn at tage rundt i landet og opkøbe brugte maskiner fra nedlagte valsemøller – Ringsted dampmølle, Slagelse Dampmølle, Thisted Dampmølle, Lerbæk Valsemølle o.s.v., men det var først, da Bent Jensen overtog møllen ved sin fars død, at der kom skred i planerne om at bygge om og få maskinerne installeret. En del af de indkøbte maskiner kom aldrig i brug, men var indkøbt som reserver. Motoren var fortsat den gamle dieselmotor fra 1922 med liggende aksel, og den gamle Prokop skallemaskine blev også stående. Valsestole, rensemaskiner, sigter o.s.v. var som nævnt anskaffet rundt omkring i landet (se liste over inventar, bilag 1). Det var jo

Skallemaskinen fra Prokop ogSønner og et par tallerkenføderetil stenkværne var det eneste fraden oprindelige motormølle, derblev genbrugt i valsemøllen


en periode, hvor rigtig mange valsemøller blev nedlagt, så der var nok af brugte maski-ner til salg. Ingeniør Ernst Olsen havde lavet tegninger til, hvordan indretningen af møllen skulle være og et malerdiagram, som produktionen skulle foregå efter, men ellers benyttede man sig af den lokale møllebygger Sørensen, Schleppegrellsgade i Aalborg. Der blev nu ikke længere lavet gryn og heller ikke så meget rugmel, men en del hve-demel, som solgtes til bagere i Aalborg, Hjørring og omegn. De største konkurrenter for den lille valsemølle var i de sidste år Havnemøllen i Aal-borg og Aalborg Ny Dampmølle. I de seneste år kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Aalborg Ny Dampmølle. Begge Aalborg-møller er borte i dag. Sidstnævnte blev nedlagt før Nr. Tranders Mølle og hu-ser i dag Arbejdsformidlingen i Aalborg. Ved dens nedlæggelse kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Havnemøllen i Esbjerg.

Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle. Øverst under taget var sigteloftet med to 4-delte plansigter og en 6-delt samt en spid-ser langs sydvæggen. På samme etage var renseriet placeret i det nordvestlige hjørne. Her stod aspiratør og triør samt magnetrenser. Mod sydvest var filterkassen med de mange filterposer (stofrør), der samlede støvet fra de forskellige processer. På etagen under, kaldet valseloftet, stod valsestolene i to rækker.

Henholdsvis sigteloft og valseloft. Billederne er taget i forbindelse med demonteringen, derfor mangler bl.a. poserne fra sigterne og til klapkassene på gulvet.

Fotos: Arkitektfirmaet Arp & Nielsen

Derunder igen var pudse- og rørloftet, hvor de to pudsemaskiner og forknuseren var placeret og endelig kælderen, hvor bl.a. slaglemøllen stod, og hvor den store forlags-


aksel gik gennem det meste af kælderen og ud til motoren i motorhuset (se også teg-ninger, bilag 3 og 4).

Møllens funktionsmåde - produktion af hvedemel Når kornet ankom til møllen, blev det læsset af ved rampen uden for møllen. Herfra blev det bragt op på det øverste loft, sigteloftet. I den vestlige ende af sigteloftet var kornrenseriet anbragt. Mod sydvest stod aspiratø-ren og triøren, og i et rør, som kornet førtes igennem, var magnetrenseren placeret. Fra automatvægten gik kornet til aspiratøren. Her passerede det en luftstrøm, der su-gede strå og støv bort, og et eller flere sold opfangede sand og småsten i kornet. Fra aspiratøren til triøren passerede kornet et rør, hvori der sad en magnetrenser. Magneten fjernede små jerndele, som f.eks. kunne stamme fra høstmaskinerne. Hvis der var jernrester i kornet, ville det kunne ødelægge valserne i valsestolene. I triøren, der består af to skråtliggende metaltromler, blev klinte og andre runde frø, samt småkerner fjernet. Klintefrø kunne misfarve melet, og skulle derfor omhyggeligt fjernes.

Triørtromlernes indvendige side er forsynet med halvkugle-formede fordybninger, som klinte, frø o. lign. lægger sig i, og ved cylinderens omdrejninger løftes de så højt op, at de kan falde i en indvendig og i hele cylinderens længde anbragt skål, i hvis bund en lille snegl fører affaldet ud af maskinen. Kornet derimod, som p.g.a. sin ovale form ikke kan sætte sig i de halvkugleformede fordybninger, falder ned på bun-den af cylinderen (se tegning).

Endelig kom kornet på ”spidseren”, der fjernede spidserne (også kaldet ”skæg”) og kim fra hveden. Spidsere kunne være indrettet på forskellig vis, men fælles for dem var, at kornet blev bearbejdet (nærmest slebet) mod en overflade, der kunne være af smergel, perforeret jern eller metaltrådsvæv. Alle spidsere er forsynet med udsugning af affaldet (exhauster).

Fra renseriet kom kornet til forknuseren, der var placeret på pudse- og rørloftet. MIAG forknusevalsestolen er en enkelt valsestol (med ét par valser), hvor de to valser kører med samme hastighed. Forknuseren sørgede for den allersidste rensning og klemte kærnerne, så skallen blev brudt. Herefter forestod skråningen (se også malediagram-

met). Skråningen foregik på valsestole, der for Nr. Tranders Valsemølles vedkommende alle var dobbelte valsestole (med to 2 par valser – også kaldet 2 blokke), med diagonalvalser, hvilket vil sige, at valserne sad forskudt for hinanden og ikke ligger over eller ved siden af hinanden som i 1800-tallets valsestole.

Fra forknuseren gik kornet en etage ned til valseloftet, hvor skråningen fandt sted. Til 1. skråning brugtes begge sider på en Dobbelt valsestol med diagonale valser.

Fra jubilæumsbog fra Wetzig, 1928.


MIAG dobbelt valsestol, der var ret groft riflet: 6 rifler pr.cm. Fra valsestolen gik male-godset nu til én af de to firedelte plansigter. Fra sigten fås tre produkter:

1. mel, som via snegle og elevatorer går direkte til melblanderen;2. gryn (egentlig mel, der endnu ikke er pulveriseret) som via snegle bliver trans-

porteret videre til udmaling; kaldes alt efter størrelse også for kerne og dunst. 3. skrå (melholdig klid), der går videre til næste skråning.

Grynene gik via en pudser (se inventarliste bilag 1), der fjernede de fineste klid, direkte til udmaling, mens skrå fortsatte til skråning nr. 2. Hertil brugtes begge sider af en AGK valsestol (Amme, Giesecke & Konegen) med 7 rifler pr. cm. Herfra gik malegodset til næste sektion af den samme 4-delte plansigte, og igen gik noget via en pudser til ud-maling, mens resten fortsatte til 3. skråning. Til 3. skråning brugtes den anden AGK-valsestol, men nu kun den ene side (8 rifler pr.cm). Igen skete der en sigtning før male-godset gik til 4. skråning på den anden side af den samme AGK-valsestol (9 rifler pr cm).På samme vis skete 5. og 6. skråning på hver sin side af Prokop valsestolen (hhv. 10 og12 rifler pr. cm). Efter 6. skråning var al kerne og dunst fjernet fra kornet og kun kliddene var tilbage. Fra de sidste skråninger gik malegodset ikke til 1. udmaling men enten til 3., 4. eller 5. udmaling.1. udmaling foregik på den ene side af en Wetzig valsestol med glatte valser. Herfra gik malegodset via en plansigte tilbage til den anden side af valsestolen til 2. udmaling (udmaling altid på glatte valser). Herfra gik det til den 6-delte plansigte, og derfra igen til 3. og 4. udmaling på en AGK valsestol med mellemliggende sigtning. 5. udmaling fore-gik på den anden Wetzig valsestols ene side. Fra sigtningen efter 5. udmaling gik dun-sten nu sammen med dunsten fra 3., 4. og 5. udmaling til en 6. og sidste udmaling på den anden side af Wetzig stolen. Melet fra de forskellige sigtninger blev transporteret til melblanderen, der sørgede for et ensartet produkt. Melblanderen bestod af en aflang kasse, i hvis bund en åben snegl, såkaldt paletsnegl, var anbragt. Sneglen piskede rundt i melet, som blev godt blandet.

Ideen med at udmale kornet gradvist med 6 skråninger og 6 udmalinger var, at man malede kornet så skånsomt, at man fik melet gnedet af kliddene uden at disse gik i stykker. Herved kunne man lettere frasigte kliddene, så kun det rene, hvide mel var til-bage. I Salomonsens Leksikon fra 1915-1930 beskrives det dengang moderne mølleri på følgende måde: ”det er det moderne Mølleris Opgave ved en let og hensigtsmæssig Behandling og ved forskellige fremadskridende Processer efterhaanden at opløse Kor-net i dets enkelte Bestanddele og derigennem naa det tilsigtede Maal: at fremstille smukt hvidt Mel med Bibeholdelse af den fulde Glutenværdi og saaledes faa det størst mulige Udbytte af Bagemel. Til dette Øjemed udvindes der ved en fortsat Række lette Formalinger (»Skraaninger«) af Kornkernerne større og mindre Gryn, der efter Størrel-sen og Kvaliteten benævnes »Kerne«, og »Dunst«, medens det gælder om ved disse Formalinger at faa saa lidt Mel som muligt. Disse Gryn udmales da senere til Mel i forsk. Kvaliteter. ”

Møllen lukkes Valsemøllen var i funktion til 2000. De sidste år havde Bent Jensen primært været sæl-ger, og da han havde nået pensionsalderen og fik et godt tilbud fra entreprenør Karl Bro, der ville bygge møllen om til ungdomsboliger, slog Bent Jensen til. Møllebygger John Jensen, Hønsinge fik da den idé, at møllen burde bevares og genopstilles et an-


det sted – en idé som fængede hos den daværende ledelse og bestyrelse for Andels-landsbyen Nyvang, men som desværre ikke lod sig realisere.

Nr. Tranders Valsemølle og den almindelige udvikling af dansk mølleri. Man skelner mellem tre slags mølleri: fladmølleri, halvhøjt mølleri og højmølleri. Ved fladmølleri forstås den gamle arbejdsmåde, hvor man arbejdede med stenkvæne, og hvor malegodset fra kværn til sigte (alene vha tyngdeloven) kunne gå via et trærør, men hvor al anden håndtering af korn og malegods var manuel. Ved indførslen af mekanisk transport vha. snegle og kopelevatorer i møllerne, lettedes den tunge håndtering af korn og mel. Mølleri med stenkværne – måske en enkelt val-sestol – men med automatisk transport kaldes halvhøjt mølleri.Valsemøllen, hvor skråning og udmaling foregår på valsestole – måske med en enkelt franskkværn til udmaling af det fineste hvedemel – og hvor al transport er automatise-ret, kaldes højmølleri. Transporten af korn og malegods foregik i starten mekanisk ved hjælp af snegle og kopelevatorer, men efterhånden vandt de pneumatiske transportsy-stemer udbredelse9. I de pneumatiske systemer blev malegodset flyttet vha. en luft-strøm, der enten skabtes af en blæser eller af en suger.

Nr. Tranders Mølles historie er typisk ved at repræsentere alle tre stadier af mølleri, men atypisk hvad angår tidsperspektivet. At møllen får hjælpemotor i 1922 og ved gen-opførelse efter branden i 1936 bliver forandret til motormølle med halvhøjt mølleri er ty-pisk – ingen ville i 1936 genopføre en vindmølle som sådan. Derimod er det atypisk, at forandringen til egentlig højmølleri først kommer på det tidspunkt, hvor de fleste små valsemøller er bukket under for konkurrencen med de store havnemøller. Det er jo net-op grunden til, at det var muligt at sammenstykke maskineriet af brugte men gode, vel-fungerende maskiner, der for nogles vedkommende var meget gamle, som f.eks. den ældste Amme, Giesecke & Konegen valsestol, mens andre var relativt nye, som MIAG stolen fra Bjølsens Valsemølle i Oslo. Opstillingen af mølleriet i Nr. Tranders var traditionelt og meget lig, hvad man havde i andre mindre valsemøller fra første halvdel af århundredet (se f.eks. møller Jørgen Hansens beskrivelse af Tørning Valsemølle på hjemmesiden Dansk Mølle Forum (http://www.moelle-forum.dk/index.php?id=114), dog var der på sigteloftet indrettet pneumatisk transport.

Vindmøllen i Nr. Tranders blev bygget i en periode, hvor der blev bygget virkelig mange nye vindmøller i Danmark. På grund af konjunkturændringer var der mange af disse nye møller fra sidste halvdel af 1800-tallet, der ikke fik nogen lang levetid. Mange luk-kede hurtigt igen, andre gik over til at handle med korn- og foderstoffer og malede f.eks. kun foder (grutning) og brækkede soja- eller andre former for foderkager. I så-danne møller holdt slaglemøllen hurtigt sit indtog, idet den var langt mere effektiv endstenkværnen. Skallekværne, sigter o.lign., der var rester fra en tid, hvor man produce-rede mel og gryn, røg ud eller fik lov at stå og forfalde.Enkelte møllere tog konkurrencen med handelsmøllerne op og byggede deres mølle om til motormølle, så de var uafhængige af vind- og vejr. I nogle vand- og vindmøller indførtes valsestole, og arbejdet rationaliseredes ved at den manuelle håndtering af

9 I 1944 introducerede Gebr. Bühler den første pneumatiske transport mellem maskiner i et mølleri.


korn og malegods blev erstattet af mekanisk transport vha. snegle og kopelevatorer el-ler af pneumatiske systemer. Nr. Tranders Mølle er også i denne sammenhæng typisk. De problemer som flere af ejerne omkring år 1900 havde, og som for møller Jens Peter Jensen i 1909 resulterede i en tvangsauktion, var identiske med de problemer, som rigtig mange kundemøler havnede i, da handelsmøllerne begyndte at producere til et indenlandsk marked. Da møllen brændte i 1936, var det oplagt bygge den om til motormølle – godt nok stadig med stenkværne, men dog med moderne kværne med tallerkenfødere, der sørgede for at kornet blev tilført i en jævn og kontrolleret strøm. Med fødeapparatet er det langt let-tere at kontrollere hvor meget korn, der ryger i kværnen end med de gamle kuber og skoslag, der faktisk krævede, at mølleren hele tiden skulle stå ved kværnen og have et øje på skoslaget. De tre generationer af møllere, der drev Nr. Tranders Valesmølle i det 20. århundrede, havde en evne til at finde nicheproduktioner, der gjorde det muligt for dem at overlevei et fag, der ellers var i kraftig afvikling. Det har betydet, at den lille valsemølle kunne fungere helt frem til Bent Jensens pensionering i 2000, og dermed at de bevarede maskiner ikke nåede at ødelægges ved stilstand. Før maskinerne blev flyttet fra Nr. Tranders til magasinet i Odsherred, blev valserne beskyttet og pakket ned, og alt var velsmurt og rent. Desværre er de 8 år i et utæt magasin ikke gået helt sporløst hen overmaskinerne, men bevaringstilstanden er forbavsende god, og alle maskiner er stadig intakte og funktionsdygtige.

Nr. Tranders Valsemølle må således siges at have værdi som eksempel på den pro-ces, hvorved vindmøllens kundemølleri baseret på fladmølleri via motormøllen med halvhøjt mølleri blev transformeret til moderne handelsmølleri baseret på højmølleri.

Sammenfattende kan man sige, at Nørre Tranders Mølle er et enestående eksempel på et mølleri fra småmølleriets sidste fase. Som repræsentant for dette mølleri havde Nørre Tranders Valsemølle flere helt fremtrædende kvaliteter:

1. Bygningen var arkitektonisk meget typisk for de små motormøller, der blev bygget som afløsere for vand- og vindmøllerne. Det var solide murstenshuse i 3 eller 4 etager, som regel med tag der havde mindre hældning end et normalt beboelses-hus, så øverste etage kunne udnyttes til sigteloft og/eller renseri. Deres størrelse gjorde, at de var dominerende i de landsbyer, hvor de blev opført. De fleste af dis-se bygninger er i dag nedrevet eller ombygget til boliger eller andet erhverv, uden at man nåede at få dem dokumenteret. Nr. Tranders Valsemølle er opmålt og teg-net, og de nye tegninger i kombination med de gamle planer over mølleriets ind-retning giver et enestående indtryk af periodens mindre industrianlæg på landet.

2. Maskineriet repræsenterer en overgangstid i mølleriets udvikling, - en periode, som til dato har været alt for dårligt belyst i forskningen af dansk mølleris historie, og som heller ikke har været genstand for museernes indsamling. Museumsmæs-sigt vil materialet fra Nørre Tranders Mølle derfor være med til at lukke et hul i mu-seernes samlinger.

3. Maskineriet er desværre ikke blevet bevaret i sin helhed, men det er i det mindste blevet dokumenteret, og væsentlige dele udtaget som museumsgenstande.

4. Dokumentationen kom til at foregå, mens den sidste ejer, Bent Bech Jensen, sta-dig er i stand til at videregive oplysninger om mølleriets funktion.


Kilder til møllens historie: Andersen, Lise: "Møllebygger i en overgangstid - Jørgen Jørgensen 1778-1838" i: Erhvervshi-storisk Årbog 2000, s.59-120 Hansen, Jørgen: ”Højmølleriet”, artikel på www.moelle-forum.dkJensen, Ferd.: Haandbog i Mølleindustrien, København 1893. Meyn, Niels (red.): Danske Møller, København 1934Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave, Bind XVII, side 582, 1915-1930 Vleuten, Erik van der: ”Mel og Damp” i Erhvervshistorisk Årbog, 1994, s. 146-194.

Samtale med møller Bent Jensen, Lemvigvej 60, Nr. Tranders, den 7.oktober 2008

Diverse folketællinger: 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906 og 1916. Kirkebøger for: Hammer, Blenstrup, Nr. Tranders, Gunderup og Gudum sogne. Realregisteret for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn Skøde Panteprotokoller for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn. Brandforsikringsprotool for Fleskum Herred.


Bilag:

1) Fortegnelse over inventar

2) Liste over genstande udtaget til udstillingsbrug

3) Tegninger af Nr. Tranders Valsemølle

4) Diagram over produktionen af hvedemel

5) Udenlandske fabrikker, der har produceret møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle

6) Ferd. Jensen / DAMAS - Danske producenter af møllerimaskiner i Nr. Tranders Valsemølle

Bilag: 1

Status Maskine Billede

MOTORER, AKSLER m.v.

K 1 stk. elektromotor Thomas B. Trige, Odense. Motormøllen blev gennem hele funktionstiden drevet ved en Deutz dieselmotor (50 HK) med liggende aksel - indkøbt i 1922. Elektromotorerne, husker Bent Jensen ikke, hvor kommer fra.

K/MB Diverse mindre, nyere elektromotorer. En enkelt er bevaret til møllebyggerens brug.

M Kontakt. Er alene udtaget til udstillingsbrug, fordi den vil kunne bruges i en plance om elektromotorens indførelse i dansk mølleri.Øvrige kontakter o.lign. blev kasseret.

K Svingjul. Det svinghjul som lå sammen med tingene fra Nr. Tranders Valsemølle, var ikke oprindelig fra møllen, men var ankaffet med henblik på brug, når møllen skulle genopbygges i Andelslandsbyen Nyvang.Er kasseret, da det svært lader sig genanvende i nogen mølle, og ikke har museal værdi. Svinghjulet til den oprindelige mølle vejede 2 tons.

G/K Aksler, koblingsstykker til aksler, fodstykker og ophængsbøjler til aksler. Koblingsstykker, fod- og ophængsbøjler er bevaret med henblik på genbrug, mens akslerne er kasseret. Mindre remhjul er bevaret mhp. genbrug. Smørekopper fra alle kasserede dele er bevaret.

Inventar i Nr. Tranders ValsemølleRegistreret og fotograferet 24. - 26. september 2008

M = udtaget som museumsgenstand; G = bevaret med henblik på genanvendelse i andre møller; MB = indgået i møllebyggerens eksempelsamling; K = Kasseret

Bilag 1, side 1Lise Anderen

Hadsund den 17-10-2008

TRANSPORTSYSTEMET

K Diverse træ- og metalrør. Transport af korn og malegods foregik i møllen mekanisk ved hjælp af snegle og kopelevatorer. De endeløse bånd med kopperne var lukket inde i metervis af trærør. Disse rør blev kasseret, da de meget let lader sig genskabe. En del metalrør, som havde været brugt i forbindelse med blæsere og støvopsamling blev ligeledes kasseret.

M/MB Enkelte rør, især skæve eller drejede rør blevtaget fra til møllebyggerens eksempelsamling

MB Diverse snegle, dels lukkede transportsnegle, dels åbne (paletnegle) til blanding af f.eks. mel. Et eksempel er taget fra til musemsbrug og resten er overladt møllebyggeren.

M/G/MB Elevatorer. Elevatorbånd med kopper blev taget fra til genbrug. Elevatorhoveder og -bunde blev ligeledes taget fra til genbrug og museumsbrug, ligesom der blev taget fra til møllebyggerens eksempelsamling.

G Bånd med kopper til kopelevatorer. De bedste blev taget fra til genbrug i møller. De ringete blev kasseret.



K? Sluser. Regulerede fremløbet fra silo/transportsystem til møllerimaskine.

G/MB Procentapparater. Doseringsapparater, der var placeret under siloerne og regulerede blandigsforholdet mellem f.eks. forskellige typer mel.

K/MB Urværker. Har været brugt til automatisk at styre sugefiltrene. Filterposerne (lange stofslanger, som støvet opsamledes i) var i filterkasserne inddelt i sektioner - f.eks.3 x 8 filterposer. Hver sektions slanger blev banket på skift. Urene styrede hvilken sektion, der bankede slanger hvornår. Et enkelt er taget fra til møllebyggerens eksempelsamling. Vil ikke kunne genanvendes i vand- og vindmøller.

M/MB Doseringsapparater til kalk. En lov påbød møllerne at tilsætte kalk til melet. Evt. tilsætninger af vitaminer blev opblandet med kalken. Så var det nemmere at dosere rigtigt. Reguleringen foregik fra en ring under glasset - se pil.

MB? Tallerkenføder. Stammer fra de gamle stenkværne, som blev sat ind i motormøllen, da den var ny i 1936. Billede?

SLUSER, PROCENTAPPARATER OG DOSERINGSAPPARATER



SILOER

K Silo, til kopelevator føder. Var bygget ind i gulv af føste loft.

K Silo af træ

K Cyklon (støvsamler) af jern fra slaglemøllen. Alle renseprocesser sker ved hjælp af blæsere og sugere. Den forurenede luft skal renses, før den blæses ud igen. Nogle maskiner havde støvkamre, hvilket man dog søgte at undgå pga. brandfare. I cyklonen blæses luften ind og fortager nogle hvirvlende, spiralformede bevægelser, hvorved luften ledes ud af det øverte hul, mens støvet falder ned gennem spidsen og opsamles i en sæk.



RENSERI

G 1 stk SIMON aspiratør (tarar). Renser kornet for støv, grus, sten, strå og lign.Kornet påføres gennem en lang, smal åbning, og falder ned mellem nogle skråtstillede plader inde i kassen. Undervejs påvirkes det af luftstrømmen fra en suger i den modsatte ende af kassen. Støv og løst snavns suges væk fra det faldende korn, og kan tappes ud. Kornet falder ned på det skråtstillede sold under kassen, hvor større urenheder sorteres fva. Stammer fra Thisted Dampmølle.Velegnet til genbrug, men skal helst drives ved elektromotor. Lumby Mølle?

G Løse sigterammer til aspiratøren.

G Magnetrenser. Befriede kornet for jerndele stammende fra høstmaskier, der kunne skade maskineriet.

Billede manglerG Triør. Består af to lidt skråtliggende triørtromler,

der har hængt i et træstativ. Den ene frasorterer klinte, den anden havre. Den indvendige side af cylindrene har halvcirkelformede fordybninger, der opsamler klinte og andre kugleformede frø. Ved cylinderens omdrejning løftes frøene op, og falder så ned i en skål placeret i midten af cylindren og i hele dens længde.

K 2 stk. pudsemaskiner til rensning af kerne og dunst 1 DAMAS og 1 MIAG. Inde i maskinen sidder flere vandrette bevægelige sold. De fineste er bespændt med flor nr. 40. Nogle små børster, der kan køre frem og tilbage, sørger for, at floret ikke blændes. I bunden sidder en snegl, der transporterer godset til udløbet fra maskinen.Var forsynet med jernblæsere fra DAMAS. Den ene puser med aspiration (MIAG), den anden uden (DAMAS). Maskinerne havde samme funktion.



M Suger af træ, har været anvendt ved den kaserede sækkebanker. Er tænkt som museumsgenstand til i udstilling at forklare om sugnes betydning og funktion i valsemøllerne. Støv var et miljøproblem i møllerne (og for deres naboer), men det gav også fare for støveksplosioner.

K Diverse blæsereog sugere (exhaustere), der har fungeret i forbindelse med renseriet. Stort set alle var af jern. De ældste var fra Amme, Giesecke & Konegen, enkelte nyere fra DAMAS (til pudsemaskinerne). Et par af dem var turbo-blæsere, mens de øvrige var lukkede.

K Top til melblander

K Filterkasse. Der var en mængde løse jernophæng til filtre samt sækkevis af filterslanger (stofrør). Der var flere filterkasser, der lå adskilt - bl.a. én fra firmaet Luther Werke.



M Omega spidse- polere- og skallemaskine fremstillet af Prokops Sønner i Pardubice for Københavns Møllestensfabrik og Møllebyggeri. Er beskrevet i kataloget "Kvarnmaskiner, A.B. Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik af¨Kvarnmaskiner" (1927) - søsterselskab til Københavns Møllestensfabrik. I tromlen sidder en jernkappe med smergeinderside. Inden i er et sæt vinger, der slynger byggen ud mod smergelkappen. Håndtagene på siden regulerer indtaget af korn.Kan klare alt fra den fineste spidsning og op til skalning af korn til gryn. Er forsynet med et balancehjul, der ved udsving regulerer hastigheden og samtidig giver aspiration, så kornet er rent, når det forlader maskinen. Har ringsmøringslejer. 310-345 omdrejninger pr.minut.Maskinen blev bygget i fire størrelser. Denne er den største - har en kapacitet på ca. 1200-1400 kg i timen.I Nr. Tranders Valsemøle blev den udelukkende brugt til afskalning af byg. Den blev anskaffet allerede ved motormøllens opførelse i 1936. Købt brugt fra Havnemøllen i Aalborg.

K Jernkappe med belægning af smergel. Reservekappe til skallemaskinen. Når de blev slidte blev der påstøbt ny smergellag, så man havde altid ét sæt at skifte med.

G Spidse og skallemaskine NKS. Omtales første gang i et katalog fra 1927 (Kvarnmaskiner, A.B. Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik af¨Kvarnmaskiner - søsterselskab til Københavns Møllestensfabrik).I ældre spidsemaskiner forblev affaldet i længere tid i maskinen sammen med råmaterialet, og hindrede derved en effektiv spidsning. I NKS maskinen fjernes affaldet kontinuerligt. Maskinen har en roterende cylinder, hvori er anbragt nogle stålslagler omgivet af en smergelkappe, der er åben for oven, hvor der er en kanal , hvorigennem godset ved cylinderens rotation kastes op i en suger, der fjerner støvet (affaldet). Kan arbejde med skalningstider fra 30 sekunder til 15 minutter. Har aldrig været i brug i Nr. Tranders Mølle.



G Spidser af ukendt mærke. Forsynet med tromle (smergelkappe) og suger. I trærøret til påfyldning (ved tromlens ene ende) sidder en jernrist.Ligner i sin udførelse Ferd. Jensens EUREKA-spidser. Blev brugt i Nr. Tranders Mølle - stod på sigteloftet.

G/M? Miag spidser. Består af en tromle med langagtig perforering. Inde i tromlen sidder nogle jernvinger, der slynger kornet rundt. Kornet bearbejdes mod kappens perforering.Perforeringstætheden er angivet som "20".Blev brugt til den sidste rensning før maling af hvede og rug. Har ikke været brugt i Nr. Tranders Mølle.

G/K Diverse løse skalleplader



FORMALING

G 2 stk. dobbelte valsestole fra Amme, Gisecke & Konegen.Blev brugt: 1: til 2. skråning (begge sider), Valser: 300 x 600, 650 rifler. (svarer til 7 rifler pr. cm)2: til hhv. 3. og 4. skråning (en side til hver). Valser: 300 x 600, 750 rifler. (svarer til 8 rifler pr. cm)Købt brugt på Ringsted Dampmølle i 1980'erne. Ringsted Dampmølle fik et komplet rug- og hvedemølleri fra Amme, Giesecke & Konegen i 1923, og valsestolene stammer givetvis herfra.Valsestole i meget god og funktionsdygtig stand. Ville kunne finde anvendelse i en vand- eller vindmølle.

M Dobbelt valsestol mærket DAMAS, fremstillet hos Prokop i Tjekkoslovakiet. Brug til 5. og 6 skråning. Valser: 300 x 600, 1 blok med 950 rifler (10 rifler pr. cm) og 1 blok med 1100 rifler (ca. 12 rifler pr. cm).Er anskaffet omkring 1940 til Slagelse Valsemølle.Bent Jensen købte to Prokop stole,men den ene kom aldrig i brug.Prokop valsestole forhandlet af det danske firma DAMAS (opr. Københavns Møllestensfabrik, Ferdinand Jensen) var meget almindelige i danske møller - ikke mindst i mindre valsemøller.

G 2 stk Wetzig dobbelte valsestole, som er overtaget fra Lerbæk Mølle (grundlagt 1909). Brugt til: 1: 1. og 2. maling. Valser: 250 x 800, glatte.2. 5. og 6. maling. Valser: 300 x 600, glatte.Velegnede til genbrug (til udmaling). Møllebygger Michael Jensen har overtaget den ene til sin egen eksempelsamling.Stammer fra Lerbæk Mølle.



G 1 stk. gammel dobbelt Amme, Gisecke & Konegen valsestol.Anskaffet fra Tyskland (brugt). Har været brugt til 3. og 4. maling. Valser: 300 x 600, glatte valser.En fin gammel valsestol (møllens ældste), velegnet til genbrug i vand- eller vindmølle.

G 1 stk. nyere MIAG dobbelt valsestol. Brugt til 1. skråning. Valser: 300 x 600. 650 rifler. (7 rifler pr. cm). Købt hos Bjølsen Valsemølle i Oslo.

G 1 stk. MIAG forknusevalsestol (enkelt valsestol) Valser: 300 x 500 glatte valser.Brugt efter rensningen til en første knusning af kornet før skråning. På forknuseren bliver kærnerne klemt, så skallen er brudt. Til forskel fra valsestolene går de to valser på forknuseren lige hurtigt. Stammer fra Thisted Dampmølle.

M/G/MB En kasse med fastnøgler svarende til de enkelte valsestole - med firmanavne på.

G 1 stk. havrevalse. Vil kunne ombygges til brug i vindmølle. Tilbydes Ejegod Mølle.



K Grynbrækker. Står oven på en elevatortop, som er grynbrækkeren uvedkommende. Stammer fra den gamle motormølle fra 1936.

M Del af Sodermølle (Soder møllen er opfundet i 1914, af ingeniør Soder i Schweiz). I toppen af sodermølle sad to valser, hvorfra kornet faldt ned på den store sten med bølget overflade. I kappen sad en anden sten, som kunne presses ind mod stenen. Brugtes til udmaling - som erstatning for en frankskværn.

K Melblander. Kasse med åben snegl (paletsnegl).



SIGTER

M/MB 2 stk. 4-delte fritsvingende plansigter med jernrammer og langjern. Der bevaredes én komplet til udstillingsbrug og 1 til møllebyggeren.Er fra Amme, Giesecke & Konegen.

K 6-delt fritsvingende plansigte. Stærkt angrebet af borebiller. Er fra MIAG

M/K 2 4-delte Pansigter (kun kasserne), der aldrig har været i brug i Nr. Tranders, men som var indkøbt til reserver. Den ene er bevaret mhp. at skære i stykker til udstillingsformål (for at kunne se ind i kassen).

K 1 palle-fuld ekstra sigterammer.

Opstilling af plansigte



VÆGTE

M Automatvægt (såkaldt Chronos-vægt) fra Hennefer Maschinenfabrik C. Reuther & Reisert i sort metalkasse med stafferinger. Fotograferet i åben tilstand. Firmaet opfandt automatvægten i 1883. Firmamærke sidder inde i kassen.Brugtes til at registrere, hvor meget korn, der var løbet igennem, og dermed hvor meget, der til enhver tid var tilbage i beholderen. Stammer sandsynligvis fra Thisted dampmølle.

MB Automatvægt (såkaldt Chronos-vægt) fra Hennefer Maschinenfabrik C. Reuther & Reisert i brunmalet trækasse med fabriksmærke i jern. På siden ses tælleværket, der angiver, hvor meget korn, der er løbet gennem vægten. Stammersandsynligvis fra Lerbæk Mølle.

TILBEHØR

M/MB Afstrygebørster for valser med besætning af gåsepenne og diverse koste til sigterne.

K Sækkeløfter. Blev brugt når sækkene skulle fra lastbilen og op på ryggen.

K Sækkebanker. Maskinen lå adskilt i dele - vist en MIAG? Aksler med læderslagler bankede støvet ud af sækkene. Støvet blev suget væk vha. afsuger (exhauster)



BYGNINGSDELE

K Port og døre. Grønmalede på udvendig side og gråblå på den indvendige.

K Trapper. De indvendige trapper var af umalet træ med gelænder i begge sider.

K Vinduer fra motorhuset, der blev bygget i 1912

M Buet vinduefra motorhuset bygget 1912. Bevaret til udstilingsbrug.

G/M Lamper



Bilag 2: Dele af Nr. Tranders Valsemølle – hjemtaget til udstillingsbrug

1 stk. valsestol fra DAMAS (fabr. hos Prokop, Tjekkoslovakiet) er fra ca. 1940. Prokop valsestole fra Tjekkoslovakiet forhandledes af Københavns Møllestensfabrik/DAMAS og stod i mange danske møller – ikke mindst i de mindre valsemøller. Valsestolen er således typisk for møller af Nr. Tranders Valsemølles type og størrelse.

1 par løse valser For at vise princippet i valsestolenes arbejdsmåde

1 stk. intakt fritsvingende plansigte med klapkasser m.v. Er, så vidt møller Bent Jensen husker, fra firmaet Amme, Giescke & Konegen. Der er tale om en firedelt plansigte. Valsestol og plansigte udgør tilsammen indbegrebet af det industrielle mølleri

1 fragtment af plansigte (til at save igennem til udstillingsbrug) Sigten har ikke været i brug i Nr. Tranders, men var indkøbt som reserve. Ideen er at bruge den til at vise plansigtens funktionsmåde, som kan være svær umiddelbart at forstå, fordi sigten udefra blot ligner en firkantet kasse.

1 stk. skallemaskine fra Ferd. Jensen og Nielsen/Prokop & Sønner Skallemaskine har været brugt til grynfremstilling i Nr. Tranders Mølle siden 1936 og hører således til det ældste maskineri i møllen. Er fremstillet af Prokop Tjekkoslovakiet for Ferdinand Jensen, Københavns Møllestensfabrik.

1 automatvægt En såkald Chronos-vægt fra Hennefer Maschinenfabrik C. Reuther & Reisert - den fabrik, der i 1883 opfandt automatvægten. Er indkøbt til Nr. Tranders Valsemølle fra Thisted Dampmølle.

1 doseringsapparat til kalk Er bevaret for at kunne illustrere en fortælling om de love, der gennem tiden har været indført for at højne folkesundheden, og som har haft betydning for levnedsmiddelindustrien.

2 små snegle og 2 stykke af en kopelevator (bånd med kopper) Det er tanken at opbygge et lille kredsløb med to stykker snegl og to kopelevatorer (i trug og rør af plexiglas) for at demonstrere, hvordan malegodset transporteres rundt i møllen.

1 lille suger (exhauster) Stammer fra sækkebankeren men er blot tænkt som et eksempel på de mange sugere, der var nødvendige for at samle støv i møllen. Støvet var ikke blot sundhedsfarligt for mølleren, men også eksplosionsfarligt.

1 Sodermøller (fragment) Repræsenterer et sjovt overgangsfænomen fra stenkværn til valser.

1 buet vindue En lille bygningsdetalje, som tænkes anvendt i udstillingssammenhæng (”kuk-kasse”)

1 kontakt Skal blot bruges som symbol på elektricitetens betydning for udviklingen af mølleriet.

3 lamper

Bilag 3: Tegninger af Nr. Tranders Valsemølle Tegningerne er ikke målfaste! Originaltegninger i A2

Bilag 4: Diagram over produktion af hvedemel

Lise Andersen Hadsund den 15-10-2008

bilag 5, side 1

Bilag 5: Udenlandske fabrikker, der har fabrikeret nogle af

møllerimaskinerne fra Nr. Tranders Valsemølle

BÜHLER GRUPPENAdolf Bühler senior var født i Hombrechtikon den 11. august 1822 og døde den 20. oktober 1896 i Uzwil.Han lærte jernstøberi i Rapperswill, hvorefter han var nogle år på valsen i ind og udland, før han blev mester i Graz.

I 1860 startede Adolf Bühler et jernstøberi i Gupfen (Uzwil – sydvest for Bodensee), og i 1871 blev der i tilknytning til støberiet anlagt et mekanisk værksted, som i 1891 fik sit første datterselskab i Paris. I starten produceredes flest maskiner til tekstilindustrien (strikkemaskiner), men efterhånden erobrede fabrikken det internationale marked for maskiner til kornmølleri. Bühler begyndte en produktion af hård støbegods valser i 1872 (erstattede de tidligere valser af porcelæn). Produktionen af valsestole startede i 1876, og hele valsemøller og siloer i 1890.Siden begyndelsen af 1900-tallet lavede de dog også maskiner til bagerier og ølbryggerier. I 1950 begyndte man at lave centrifugalstøbte jernvalser.

I 1972 overtog Bühler Braunschweig firmaet MIAG Mühlenbau und Industrie AG, som da fik navnet Bühler - MIAG GmbH. I 1989 ændredes navnet igen, og MIAG forsvandt. Firmaet hed nu ”Bühler GmbH”. De Cementanlæg, som man dengang lavede, er i dag overtaget af andre firmaer (ThyssenKrupp). I dag er der 40 tilknyttede virksomheder, og firmaet er repræsenteret i mere end 100 lande. Det ejes stadig af familien Bühler og er det østlige Schweiz’ største arbejdsgiver (i 2001 6.551 medarbejdere – deraf 3.153 i Schweiz).

Luther Werke G. Luther, Maschinenfabrik und Mühlenbau blev grundlagt den 1. juli 1875 af Gottlieb Luther (Født den 6. marts 1813 i Halberstandt, død 10. april 1879), der siden 1852 havde haft et møllebyggerværksted (maskinværksted) i Wolfenbüttel sammen med en partner ved navn Peters. I 1877 åbnedes i nye lokaler i Frankfurter Strasse i Braunschweig. Efter G. Luthers død i 1879 førte sønnen Hugo firmaet videre og optog fabrikation af store kornmøllerier. De lavede også maskiner til oliemøller, siloanlæg, anlæg til bearbejdning af mineraler, pneumatiske elevatorer (mest til ladning af skibe). I 1888 blev det omdannet til kommanditselskab. Et engagement i skibsbygningsindustrien påførte selskabet økonomiske problemer. Pga.de finansielle problemer og stridigheder brød kommanditisterne Ernst Amme, Carl Giesecke og Julius Konegen ud i 1895 og dannede deres eget firma.


bilag 5, side 2

Luther Werke 1894

Baunschweigische Mühlenbauanstalt Amme, Giesecke & Konegen (AKG) Firmaet opstod ved at de tre kommanditister, Ernst Amme, Carl Giesecke og Julius Konegen, brød ud af Luther Werke og i 1895 startede deres eget firma i Celler Strasse i Braunschweig. De blev dermed en stor konkurrent til det i forvejen skrantende Luther Werke.Firmaet fik sit store gennembrud, da de i 1896 fik opgaven at genopbygge Germania valsemøllen Löwenberg i Schlesien. De udviklede en helt ny type plansigte, og frem til 1907 solgtes 1500 af disse sigter. De lavede også maskiner til cementindustrien og turbiner til vandkraftværker. I 1914 havde fabrikken 2.900 medarbejdere. Under 1. verdenskrig lavede de jernbanevogne, granater og flyvemaskiner til hæren.

Amme, Giesecke & Konegen 1894


bilag 5, side 3

MIAGDen 1. august 1921 grundlagdes Mühlenbau und Industrie Aktiengesellschaft i Frankfurtam Main af Hugo Greffenius, og i 1925 opstod så MIAG Mühlenbau und Industrie Aktiengesellschaft gennem fusion af Hugo Greffenius aktieselskab med fire andre kornmølle fabrikanter:

1. Mühlenbauanstalt und Maschinenfabrik vorm. Gebrüder Seck (Dresden-Zschachwitz, grundlagt 1873)

2. Maschinenfabrik für Mühlenbau, vorm. C.G.W. Kapler Akt. Ges. – Berlin (grundlagt senest 1885)

3. G. Luther, Maschinenfabrik und Mühlenbau (Luther-Werke) – Braunschweig (grundlagt 1875)

4. Braunschweigische Mühlenbauanstalt Amme, Giesecke & Konegen (AGK) (grundlagt 1895 af de tidligere Luther-medarbejdere Ernst Amme, Carl Giesecke & Julius Konegen)

I 1930 kom firmaet ud for en finansskandale, idet Greffenius havde bedraget firmaet for at skaffe kapital til private spekulationer på finansmarkedet. Hele bestyrelsen måtte træde tilbage og sælge deres aktier. Man flyttede så administrationen fra Frankfurt til Braunschweig. Her voksede firmaet sig atter stærkt (i 1933 var der 3.500 ansatte og i 1937 mere end 8.000). Under 2. verdenskrig gik MIAG ind i våbenindustrien. Direktøren Ernst Blaicher var medlem af SS, og havde kontakten hertil. Da de allieredes fly forsøgte at bombe fabrikken i Braunschweig i 1944, ramte de i stedet et beboelsesområde, og 110 mennesker omkom og 2.000 blev hjemløse. Fabrikken brugte tvangsarbejdere fra koncentrationslejre.

Afdelingen i Dresden blev overtaget af staten i 1949 (VEB Mühlenbau Dresden-Zschachwitz). Den vesttyske del blev opkøbt af Bühler i 1972.

WetzigDen 31. januar 1878 købte maskinbygger Anton Wetzig fra Köln jernstøberiet og maskinfabrikken Gebrüder Germann i Wittenberg an der Elbe. Fabrikken lavede oprindeligt landbrugsredskaber (tærskeværker bl.a.), men begyndte nu en produktion af møllerimaskiner.Fra 1880 producerede man kornrensere, valsestole, sigter og vandhjul. De lavede også en type paltrock-mølle kaldt ”Rollbockmühle”, som ofte blev anvendt ved ombygning af stubmøller. Man fjernede simpelthen foden og stubben. Møllehuset blev forlænget forneden og sat over på en rullekrans. Da det var almindelige jernbaneskinner, man brugte,kaldte man også møllerne for ”jernbanemøller”. Til hollændere lavede de hele aksler med vingehoved, vindroser og vingearme. I 1894 byggede fabrikken sit første komplette mølleanlæg. Man lavede dog også jerntøj til mange andre brancher (minedrift o.lign.) 1899 lavede man den første nybygning af en mølle i udlandet – en grynmølle i Polen. Senere fulgte flere anlæg i Tyskland og Polen.


bilag 5, side 4

1911 konstrueredes forløberen for MMW-8-Valsestolen. Man lavede flere og flere komplette møllerier til hvede og rug med en produktion på op til 100 t pr. dag. I 1946 blev fabrikken nationaliseret og gjort til en del af ”NAGEMA” og ”FORTSCHRITT” I perioden 1956-1970 produceredes en mængde grynmøllerier (ris, byg og havre)

I 1990 blev fabrikken til VEB Maschinen- und Mühlenbau Wittenberg GmbH I 1991 blev fabrikken privatiseret og en ny æra begyndte. I 1994 leverede man 5 hele hvedemøllekomplexer til Syrien, hver med 50.000 t silo.

I dag producerer MMW Systems GmbH moderne møllerimaskiner med hovedsæde i A. Wetzigs gamle administrationsbygning.

SimonHenry Simon (Gustav Heinrich Victor Amandus Simon) blev født i Schlesien i 1835, og blev ingeniør fra polyteknisk læreanstalt i Zürich. Herefter arbejdede han som ingeniør i Tyskland, Rusland og Frankrig. I 1862 blev han britisk statsborger, og i 1867 slog han sig ned som rådgivende ingeniør i Manchester. Fra 1877 til 1881 indsendte han mindst 62 patentansøgninger – kun 4 af disse havde dog noget med mølleri at gøre. Simon gik ind i møllerimaskinebranchen i 1878, og arbejdede tæt sammen med Gustav Daverio i Zürich (firmaet Oerlikon) og Heinrich Seck i Frankfurt. GD havde været involveret i udviklingen af Wegmanns valsestol. Simon byggede Englands første vasemølle – helt uden stenkværne – i Manchester i 1878. I midten af 1880’erne indledte han et samarbejde med Bühler i Uzwil. Bühler var det absolut ledende firma på markedet. I 1881 lavede han verdens første automatiske mølle (hvor godset blev transporteret uden at skulle sækkes og i ”menneskehænder”). I 1882 var en af hans møller i stand til at male 5 tons hvede pr. time, og han garanterede en udmalingsprocent på 75%. Henry Simon døde i 1899. Simon havde fået sine maskiner bygget i udlandet (efter egne tegninger), først 1902 åbnede firmaet sin første fabrik i Stalybridge i Cheshire. Herefter fulgte opkøbet i 1915 af mølle-ingeniør virksomheden og maskinfabrikken Briddon and Fowler i Bredbury Cheshire. Disse fabrikker og kontoret i Mount Street, Manchester blev flyttet sammen på ét sted i 1926, da nye administrations- og fabriksbygninger blev opført i Cheadle Heath Stockport. I 1988 fusionerede Henry Simon Ltd med Thomas Robinson & Son Ltd og blev til Robinson Milling Systes Ltd. Firmaet blev i 1991 overtaget af Satake Corporation – kaldes nu Satake Robinon UK Ltd, senere blot Satake UK Ltd.

ProkopI 1870 grundlagde Joseph Prokop en lille maskinfabrik og jernstøberi i Pardubice, Tjekkoslovakiet, hvor han i begyndelsen producerede landbrugsmaskiner. I 1883 begyndte Josef Prokop også at producere enkle møllerimaskiner og vandhjul, - siden også vandturbiner.Josef Prokop døde omkring århundredeskiftet, men hans kone førte firmaet videre.


bilag 5, side 5

Firmaet havde stor konkurrence fra firmaet Hübner & Opitz, der også havde hjemme i Pardubice, men som dog ikke bestod særlig længe. Til gengæld blev navnet og varemærket PROKOP langsomt et kendt begreb i mølleverdenen.Allerede før Første Verdenskrig eksporterede virksomheden under navnet "Joseph Prokops sønner", og man havde stor succes med sine produkter i udlandet, primært i Polen, Rusland, Rumænien og Østrig. Det var hovedsageligt møllesten, valsestole o.lign. der eksporteredes.

Første verdenskrig afbrød den gode udvikling af virksomheden, og desuden ramte en stor brand fabrikken i 1919. Men selv dette

faktum forhindrede ikke en yderligere udvikling og modernisering.Efter besættelsen af de tjekkiske lande af det fascistiske Tyskland oplevede man et stort fald i efterspørgslen efter formalingsudstyr både hjemme og i udlandet. Indtil udgangen af krigen var virksomheden hovedsagelig beskæftiget med fremstille af udstyr til den tyske hær.I slutningen af krigen opstod nye møllerimaskin-producenter - selv i lande, hvor sådanne ikke fandtes tidligere. Disse selskaber fra Italien, Polen, Ungarn, Rumænien og det tidligere Sovjetunionen udgjorde i høj grad en konkurrence for de traditionelle producenter.Også den ændrede politiske og økonomiske situation i landet påvirkede den videre udvikling. Pr. 1. 6. 1946 blev fabrikken nationaliseret under det nye navn Továrnymlýnských stroj (TMS), og fabrikken forblev statens ejendom indtil 1989. Den tidligere ejer af virksomheden Marie rejste med sin mand til USA.

Selv om virksomheden ved nationaliseringen undergik en reorganisering, forblev den vigtigste produktion dog møllerimaskiner, og 1950’erne udgjorde en vigtig fase i udviklingen af møllerimaskiner og udstyr, hvor bl.a. pneumatiske transportsystemer blev indført.I betragtning af det stigende krav til hygiejne blev alle maskiner efterhånden bygget i metal i stedet for træ. Brugen af trækasser holdt sig kun i plansigter, men også dé blev senere lavet af metal. En stor katastrofe for firmaet var en brand i 1957, der ramte flere fabriks- og lagerbyg-ninger.

På trods af disse uheldige omstændigheder efter Anden Verdenskrig forsatte firmaet sin produktion og eksport til mange lande. Eksporten foregik imidlertid ikke under eget navn, men gennem STROJEXPORT Prag og senere TECHNOEXPORT Technopol Bratislava. I denne periode blev der leveret og samlet en række møller i Sydamerika, det sydlige Asien, Mellemøsten og Østafrika. En lille mølle, sandsynligvis den højst beliggende mølle i verden, blev endda bygget i Mount Everest i Nepal. I 1962 blev opførelsen af en ny fabrik i erná za Bory (øst for Pardubice) iværksat efter flere års forberedelse. Modelværksted og snedkeri blev åbnet i 1969, støberiet i 1972, efterfulgt af andre afdelinger, herunder administrationen.Den nye fabrik fremstillede maskiner og udstyr til bagerier og kornsiloer, mens hovedparten af møllerimaskinerne fortsat blev produceret i de gamle bygninger i Palacky gaden i Pardubice.


bilag 5, side 6

I 1989 – efter revolutionen -, blev virksomhed delt i to selvstændige selskaber: ”Továrny mlýnských stroj a.s.” i erna za Bory og ”PROKOP-MLÝNSKÉ STROJE spol. s r. o.” i Pardubice.

I 1992 begyndte et nyt kapitel i den moderne historie i selskabet PROKOP. Den 1. juni 1992 blev selskabet PROKOP-MLÝNSKÉ STROJE spol. s r. o. privatiseret af tidligere ansatte. Gradvist er der oprettet flere datterselskaber. De laver f.eks. montering og leveringaf industrielle anlæg, opførelse af kornsiloer og korn-omladningsterminaler, m.v.

I 1999 dannedes den tekniske og økonomisk magtfulde PROKOP gruppe, der primært laver ”nøglefærdige” møller, som eksporteres af PROKOP INVEST til 23 stater i Europa, Asien, Afrika og Amerika. Firmaet er repræsenteret i Egypten, Indien, Polen, Rusland, Syrien, Ukraine og USA.

I de 7 sidste år er der bygget og samlet næsten 40 møller i Tjekkiet og Slovakiet. Den mest berømte mølle i Tjekkiet, baseret på PROKOP møllerimaskiner, er Perner i Svijany med en produktion på 100 t. pr. dag. Blandt de største møller, som selskabet for nylig har bygget, er møllen Sosnovka med en produktion på 400t/dag placeret i nærheden af Chelyabinsk, eller møllerne Embaba og Izmajlie i Egypten, hver med effekt på 240 tons om dagen.I dag samarbejdes med den canadiske virksomhed Tkac om udviklingen af en ny formalings teknologi, kendt som ”debranning”.

Hennefer Maschinenfabrik C. Reuther & ReisertI 1883 opfandt Carl Reuther og Eduard Reisert i Hennef verdens første kalibrerbare automatvægt.

Carl Reuther havde startet en mindre produktion af landbrugsmaskiner og decimalvægte i Hennef i slutningen af 1850’erne, og i 1869 grundlagde han ”Reuther & Co., Landwirtschaftliche Maschinenfabrik Hennef”. 1881 gik han i kompagniskab med Eduard Reisert, og firmaet ”Hennefer Maschinenfabrik C. Reuther & Reisert“ opstod. To år senere, i 1883, anmeldte de deres opfindelse af verdens første kalibrerbare automatvægt til korn. Chronos-vægten blev den 12. april 1883 anerkendt af „der Kaiserlichen Normal-Aichungs-Commission“ i Berlin.

Reuther og Reisert valgte ikke uden grund udtrykket "Chronos" (græsk "tid"), som et navn for den nye vægttype: Med opfindelsen af "Chronos-vægten" blev årtusinders manuel vejning af bulk-varer bragt til ophør, og den nye æra af automatiske vægte begyndte. Langt op i det 20. århundrede havde firmaet monopol på at bygge automatvægte. Vægten registrerer vægten af godset og tømmer derefter produktet ud i siloer, skibe eller beholdere/sække.Indtil 1991 produceredes alle Chronos vægtene i midten af byen Hennef og eksporterede dem over hele verden. I 2005 blev firmaet opkøbt af Chronos Richardson GmbH,og produktionen i Hennef stoppede. I dag er der fitnesscenter i produktionshallen, og beboelsesejendomme på resten af arealet.


bilag 5, side 7

Kilder50 Jahre Mühlenau 1878 – 1928. A. Wetzig. Eisengiesserei, Maschinenabrik und

Mühlenbauanstalt, Wittenberg Bez. Halle. Handbuch des Müllers, 9. Ausgabe 936, herausgegeben und ihren Geschäftsfreunden

gewidmet von der MIAG Braunschweig, Amme-Luther-Seck. Jones, Glyn: The Millers. A story of technological endeavour and industrial success, 1870-

2001. Lancaster 20012 MIAG Bühler, Chronik einer Maschinenfabrik von aussergewönlicher Vielseitigkeit,

Braunschweig 1996 Selbstätige Malzsteuerwaage „Chronos“ für Malzschrotmühlen in Brauerein (System C.

Reuther & Reisert)., u.år. (ca. 1900) Taschenbuch des Müllers. VIII. Ausgabe, MIAG Mühlenbau und Industrie A.G., 1927 Tischert, Hans: 110 Jahre Lutherwerke, Berlin 1956 Zeitgemässe Getreidemühlen. Neubautn/Umbauten/Vergrösserungen. AGK,Amme

Giesecke & Konegen Aktiengesellschaft, Braunschweig, 1925.

http://www.pentapolis.de/index.php?id=938http://de.wikipedia.orghttp://www.wetzig-muehlenbauarchiv.de/indexad9b.html?page=historyhttp://www.satake.co.uk/uk_division/UK_History.html

Více než 130 let mlyná ské tradice/ http://www.prokop.cz/o-spolecnosti/historie.htm(firmaet Prokops hjemmeside).

Bilag 6, side 1 Lise Andersen


Bilag 6:

Møllebygger Ferdinand Jensen - DAMAS

Møllebygger Ferdinand Jensen kom til verden den 29. maj 1843 i Roskilde, og fik ved då-ben i Roskilde domkirke navnet Jacob Ferdinand Jensen. Han var søn af møller Christian Ludvig Jensen, der to år forinden havde giftet sig til Sct. Mortensmølle i Roskilde ved at ægte den 12 år ældre enke efter møller Martin Johansen. Sct. Mortensmølle havde givet navn til Møllehusene, der lå, der hvor vejen vestpå til Hol-bæk og Kalundborg stødte ind i vejen til Ringsted. Det var en gammel vandmølle med overfaldshjul, bestykket med grov- og sigtekværn, en skallekværn og en grynkværn.

Ferdinand Jensen lærte mølleri af sin far, men allerede som ganske ung kom han ud at prøve kræfter med an-dre møller. Som kun 17-årig var han i 1860 møllebetjent for møller Jørgen E. Kornerup på en mølle i Tåstrup-Valby. Kornerups mølle var en vand-mølle med en stubmølle som supple-ment. Den lå syd for Roskilde lande-vej og ca. midtvejs mellem Roskilde og København. Her havde Ferd. Jen-sen og de to øvrige unge møllebetjen-te altså mulighed for både at deltage i arbejdet med vand- og vindkraft.

Senere søgte Ferdinand Jensen vide-reuddannelse i Tyskland og Frankrig. I Frankrig kom han i forbindelse med de store mølle-stens-fabrikker, hvor han var ansat en tid, og hvor han fik kendskab til fremstillingen af de franske møllesten, som dengang var noget særdeles eftertragtet i danske møller.

Det er uvist, hvornår præcist han kom hjem og giftede sig med Agnes Elisabeth Grønberg (født i Trinitatis sogn den 8. juni 1850, som datter af høker Johan Peter Grønberg), men kun 25 år gammel grundlagde han den 10. november 1868 firmaet ”Københavns Mølle-stensfabrik, - Ferd. Jensen” på Tolbodvej i København.

Fabrikken var baseret på produktion af møllesten – især de franske. Stykker af de franske burr sten blev importeret og samlet til hele sten på fabrikken. Ferd. Jensen var den første, der samlede franske møllesten i Danmark. Før den tid var de blevet importeret hele fra Frankrig.

Kort efter overflyttedes virksomheden til Norgesgade (nuv. Bredgade). Efterspørgslen voksede, og samtidig udvidedes virksomheden til at omfatte handel med rhinske møllesten, som i mange år var en stor handelsvare; og da kunstmøllestenene kom frem, gik man også ind i denne fabrikation.

Sct. Mortens mølle (til venstre i billedet) som den så ud, da Ferd. Jensen blev født der.



I 1875 startede Ferdinand Jensen en søsterfabrik i Malmö, og i 1884 udgav han et 75 si-der stort tosproget (dansk og svensk) fælles katalog: ”Illustreret Katalog over Maskiner og Artikler til Møllebrug fra Kjøbenhavns Møllestensfabrik og Malmø franska Qvarnstens-fabrik”.

I forordet skriver Ferdinand Jensen, at han efter i en årrække at have udgivet en mængde cirkulærer og priskuranter over sine produkter, nu har samlet det hele i et katalog, som han sender ud til kunder i de nordiske lande. Han fortæller, at han i 15 år har berejst Skandinavien og besøgt næsten enhver mølle i alle tre lande og dermed skaffet sig kend-skab til den formalingsmetode, der anvendes hvert enkelt sted. Videre hedder det: ”Flere Aar før den Tid har jeg virket i dette Fag saavel i Indlandet, som paa mange forskjellige Steder i Udlandet, og derved erhvervet mig praktisk Erfaring i Mølleriet, og ved hyppige Rejser til de Steder, hvor Mølleriet staar paa sit højeste Udviklingstrin, samt ved at følge alle den tekniske Litteraturs Frembringelser paa dette Omraade, har jeg personlig opnaaet en betydelig Indsigt og Erfaring i denne Industrigren…”

At Ferd. Jensen havde stor succes med sin fabrik er uomtvistelig, og i København blev lokalerne i Norgesgade hurtigt for små, og man flyttede ud til Vodroffsvej 61 på Frederiks-berg. I 1890 opførtes der her en ny fabriksbygning. Hele stueetagen blev maskinvirksom-hed. Her installeredes de mest moderne drejebænke, høvlemaskiner m.v. Der blev også indrettet et specielt værksted for afslibning og oprifling af hårdtstøbte valser, der i den pe-riode blev mere og mere almindelige. På 1. sal blev indrettet kontorer og tegnestue, og på 2. sal flyttede Ferd. Jensens gamle far, fhv. møller Chr. Ludvig Jensen, ind i en lejlighed. Selv boede Ferdinand Jensen med sin familie på den anden side af vejen i nr. 56.

Københavns Møllestensfabrik, mens den lå på Vodroffsvej 61 (foto fra 1909).

Trods de større forhold blev mange af viksomhedens maskiner dog fremstilet hos lokale maskinfabrikker efter egen konstruktion.



Maskinværkstedet 1903

I 1893 udgav firmaet den lille bog "Ferd. Jensens Haandbog i Mølleindustrien", som ud-sendtes til kunderne som en reklamepublikation. Til forskel fra den første bog fra 1884, der ikke er så rigt illustreret, har håndbogen fra 1893 rigtig mange meget præcist udførte stik af de forskellige maskiner og tilbehør.

Udover at gøre sig kendt via sine publikationer, forstod Ferd. Jensen at sprede kendskabet til sine produkter ved at deltage i industriudstillinger rundt omkring, hvor han høstede flere fine diplomer samt sølv-og guldmedaljer for sine møllesten: 1879 (Berlin), 1880 (Malmø), 1888 (København), 1896 (Malmø), 1897 (Stockholm).

Københavns Møllestensfabrik efter Ferd. Jensen død Kun 55 år gammel døde Ferd. Jensen af et slagtilfælde den 19. november 1898, men fir-maet fortsatte - stadig under navnet Københavns Møllestensfabrik, Ferd. Jensen” – og ejedes af A. Jensen og Carl Hemmerth. Sidstnævnte fungerede som direktør. Bag ”A. Jensen” skjuler sig enken Agnes Elisabeth Jensen (f. Grønberg). Også i deres tid høste-des flere medaljer: 1901 (Gefle), 1903 (Helsingborg), 1906 (Norköbing), 1907 (Lund).

Møllesten på Landsudstillingen 1909



I tiden efter 1900 blev vægten mere og mere lagt på salg af maskiner til valsemølleri. Dels maskiner af egen produktion, dels maskiner produceret af andre. Man kan således finde f.eks. PROKOP valsestole fremstillet i Pardubice i nuv. Tjekkiet med Københavns Mølle-stensfabriks logo på. Virksomheden formidlede også brugte valsestole f.eks. af fabrikatet ”Nagel & Kaemp” og ”Skandia” (Skandia var produceret af Københavns Møllestensfabrik).

I 1903 lanceredes ”Record” sigten, der var god til mindre møller og meget overkommelig i pris. Der reklameredes i disse år også meget med grynbrækkere og spidsemaskiner med eller uden blæsere.

Record sigte (fra samtidig reklame)

Man solgte dog stadig franske møllesten og producerede masser af kunstmøllesten med ungarsk, baltisk eller fransk flint. Ungarsk og baltisk flint var billigere end den franske. I 1902 begyndte man også at pålægge kunststensmasse på sten ude i møllerne. Det foregik



ved, at man støbte en kunststensmasse fast oven på en gammel nedslidt møllesten. Det havde andre møllestensfabrikker praktiseret længe, men Ferdinand Jensen havde - mens han levede - frarådet denne fremgangsmåde. Disse sten var ikke særlig holdbare, fordi de bindemidler, det var muligt at bruge ude i møllerne, ikke var slet så gode som dem, man kunne bruge inde på fabrikken. Resultatet var ofte, at kunststensmassen knækkede af i store flager. Kunsstenspålægning ude i møllerne var imidlertid et krav fra kunderne, og hvis man ikke ville påtage sig opgaven, gik kunderne til andre producenter.

Kampen om de fynske kunder Andre producenter var der nok af, og konkurrencen blev ikke mindre af, at Dansk Møller-forening oprettede sin egen kunstmøllestensfabrik i Odense, hvilket i 1902-03 førte til en længere polemik mellem foreningen og Københavns Møllestenfabrik. Diskussionerne gik højt, og mens foreningen havde sit medlemsblad ”Møllen”, hvor de kunne fremføre deres synspunkter, svarede fabrikken gennem deres eget blad som ud-sendtes til kunderne.

Det endte med, at Københavns Møllestensfabrik i efteråret 1903 indrettede et lager på Ørstedsgade 12 nær jernbanestationen i Odense. Konkurrencen skærpedes yderligere, da en tidligere repræsentant i Odense-lageret, fhv. møller J. Ottosen, i 1906 startede sin egen møllestensfabrik ”Dansk Møllestensfabrik” - også i Odense! Ottosen havde været ansat ved Københavns Møllestensfabrik i to år umiddelbart forinden. Købehavns Møllestensfa-brik indgik da i et samarbejde med Fyns Sækkekompagni i Odense, hvor Johs. Andersen blev enerepræsentant for Fyn og tilsynsførende ved Odense-lageret.

De mange nye møllestensfabrikker, der dukkede op rundt omkring i Danmark, anvendte dansk flint. Det havde Ferdinand Jensen altid selv undgået, idet indholdet af kiselsyre i dansk flint er meget mindre end i f.eks. fransk, baltisk og ungarsk flint. I 1905 måtte man – for at kunne tage konkurrencen op med de mange nye fabrikker – begynde at producere kunststen af den billige danske flint.

Nye tider – nye navne Efterhånden som der blev flere og flere konkurrerende møllestensfabrikker, tog firmaet andre opgaver op. En opgave som fyldte mere og mere på fabrikken, var oprifling af val-



ser. I 1903 rådede fabrikken over 9 rifle- og slibe maskiner, så opriflingen kunne foregå uden ventetid for kunden. Det fik også stor betydning for firmaets succes, at man opnåede at blive eneforhandlere i Danmark af de populære Wegmanns porcellænsvalsestole.

I 1913 eller 1914 ændredes firmanavnet fra ”Københavns Møllestensfabrik, Ferd. Jensen” til ”Københavns Møllesten- og Maskinfabrik, Ferd. Jensen’s Eft.” Det nye navn afspejler, at der blev lagt mere og mere vægt på maskinfabrikation og for-handling. Samtidig var de gamle kontorer og tegnestuen på 1. sal blevet inddraget til ma-skinværkstedsfunktioner, og der blev bygget en ny kontorbygning. Samme år åbnes en filial i Ørebro.

På et tidspunkt mellem 1913 og 1927 (det nøjagtige tidspunkt har det endnu ikke været muligt at finde) fusionerede firmaet med N. Nielsen & Co. Etablissement for Møllebyggeri”, der havde til huse på Nørrebro. Det nye firma ”Københavns Møllestensfabrik og Møllebyg-geri. Ferd. Jensens Enke = N. Nielsen & Co A/S”, fik adresse på Nørrebro, sandsynligvis i N. Nielsens gamle lokaler, men det har endnu ikke været muligt at dokumentere.

I et svensk katalog for søsterfabrikken ”Aktiebolaget Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik för Kvarn-Maskiner” fra 1927 nævnes Danmarks afdelingens adresse om Hillerødgade 20 (ydre Nørrebro), men firmaet voksede sig igen ud af sine bygninger, og først i 1930’erne flyttede man til Rentemestervej.

Sidst i 1930’erne fik fabrikken igen nyt navn, der bedre signalerede at det var maskinbyg-geri man beskæftigede sig med, nemlig Dansk Møllemaskine Aktieselskab, der forkorte-des til DAMAS, som blev det mærke, der sattes på alle de maskiner, der udgik fra fabrik-ken. Man havde dog stadig en del møllebyggere og smede ansat, som stod for monterin-gen af maskineriet ude på møllerne.



I 1950’erne døde ejeren af ”Jens Nielsens Maskinfabrik” i Vester Åby på Fyn pludseligt. Jens Nielsens Maskinfabrik, der var en meget gammel fabrik for rensemaskiner til korn- og foder (grundlagt i 1863), blev sat til salg. DAMAS købte den, og efter et stykke tid flyttedes hele produktionen sammen på Fyn.

DAMAS eksisterer stadig i bedste velgående og har stadig adresse i Vester Åby – se www.damas.com.

Kilder:

”Haandbog i Mølleindustrien”, udg. af Københavns Møllestensfabrik, - Ferd. Jensen , Kø-benhavn 1893.

”Illustreret Katalog over Maskiner og Artikler til Møllebrug fra Kjøbenhavns Møllestensfa-brik og Malmø franska Qvarstensfabrik”, Kjøbenhavn og Malmö [1884]

”Kvarnmaskiner”, udg. af AB Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik för Kvarn-Maskiner, 1927.

Sterm, S.: ”Statistik Topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt tildeels efter med-delte Efterretninger fra vedkommende Embedsmænd og Ejere”, Kjøbenhavn 1834.

Diverse folketællinger og kirkebøger.

nr. tranders valsemølle · c) kirkebøger d) folketællinger 6) indhentning af tegningsmateriale...

Documents