nyhedsbrev nr. 22 hospice djursland

4
Nyhedsbrev Hospice Djursland Nr. 22 . juni 2012 TEMANUMMER OM DET MUSISKE HUS af Steen Fris bestyrelsesformand Måske er det lidt af en overdrivelse at tale om Hospice Djursland som det musiske hus, men ingen skal være i tvivl om, at musikken og dens formidling har været et vigtigt tema i hele planlægningsfasen frem til i dag, og at den fortsat vil være det. Patientstuerne er indrettet med musikanlæg, der giver den enkelte patient mulighed for at lytte til mu- sik efter eget valg. Og på fjernsynet er det muligt at følge de mange for- skellige musiske indslag, der afhol- des i husets café. At musikken kan fjerne fokus fra smerten og hjælpe den døende til at give slip, viser dansk forskning i musikterapi. Det fortæller Lars Ole Bonde, lektor og ph.d. i kommuni- kation på Aalborg Universitet. Som den første herhjemme har han i et forskningsprojekt under- søgt effekten af musik i patienter- nes sidste levetid. - Man kan dokumentere, at musik- ken forbedrer patienternes livskva- litet. De har færre smerter, og de får oftere en bedre relation til deres omgivelser. Og man kan se det fy- sisk for eksempel på vejrtræknin- gen, som ofte er besværlig for pati- enterne i den sidste tid. Ved mu- sikkens hjælp kan den blive lang- sommere og roligere, siger Lars Bonde. En af dem, der har arbejdet flere år på feltet, er musikterapeut Lise Høy Lauersen. Hun oplever, at mu- sikken kan hjælpe patienten til at tage hul på nogle af de svære følel- ser og tanker, som kan være for- bundet med den sidste tid før dø- den. - Musikken kan afspejle patientens følelser omkring døden og de eksi- stentielle spørgsmål, hvilket kan virke forløsende, især hvis patien- ten har svært ved at udtrykke dis- se følelser over for de pårørende, siger Lise Høy Lauersen, der syn- ger og spiller for den enkelte pati- ent. Musik er ikke entydig og skal til- passes individuelt. Musik er en måde at kommunikere på og kan bruges, når ord ikke rækker. Vi kan sætte musik ind i en ramme, når det sker individuelt. Derfor er det vigtigt at være åben, lydhør og opsøgende i hvert enkelt tilfælde for at finde ind til den enkeltes fo- retrukne musik. Den viden, som her er beskrevet, er for længst implementeret på Hospice Djursland igennem vores musikterapeut. Det kommer til ud- tryk, når jeg taler med patienter og pårørende, der har eller har haft sin daglige gang i huset. Vi vil fort- sat arbejde på at udvikle området til glæde for alle, der ønsker at tage imod tilbuddet. God læselyst! Det musiske hus ”Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk.” Sådan siger Benny Andersen om musikken og det, den kan bruges til. Og det er netop en af årsagerne til, at vi er så optaget af at bruge musikken i hverdagen her på Hospice Djurs- land. Musikken har en særlig evne til at skabe kontakt til de følelser, vi er fyldte af. Den kan sætte ind dér, hvor ord slipper op, og skabe et givende og livsbekræftende nærvær i en svær livssituation. Den kan give håb, sprede glæde, vække minder, og den kan opleves som omsorgsfuld og givende. Desuden har den nyeste forskning inden for musikterapi vist, at mu- sikken kan fjerne fokus fra smerte og andre ubehagelige symptomer og hjælpe døende med at give slip. Vi har valgt at anvende musikken som et terapeutisk tilbud til pati- enter og pårørende. Denne opgave varetages af vores musikterapeut. Derudover har vi valgt at anvende musikken som et redskab i den daglige omsorg for patienter og på- rørende. Dette i form af den daglige fælles morgensang, eftermiddags- musikken og aftenmusikken fra CD-afspilleren, musikken som af- slapning til spabadet og den leven- de musik på gangen eller i vores cafe. Og vi har valgt, at forskellige musikere og kor må komme og dele deres musik med os. Vi mener, at det gør en forskel for både patienterne, de pårørende og medarbejderne, at musikken er så meget med i alt det, vi tænker og gør. Naturens musik fylder også på hospice. Fuglesangen fra de små kanariefugle i vores voliere, svaner- nes sang fra Følle Bund og natter- galens sang fra skoven. Også den musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk – og den bliver lyttet til. af Dorit Simonsen hospiceleder Kontakt

Upload: hospice-djursland

Post on 01-Aug-2016

225 views

Category:

Documents


8 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Nyhedsbrev nr. 22 Hospice Djursland

Nyhedsbrev Hospice Djursland

Nr. 22 . juni 2012

TEMANUMMER OM DET MUSISKE HUS

af Steen Fris bestyrelsesformand

Måske er det lidt af en overdrivelse at tale om Hospice Djursland som det musiske hus, men ingen skal være i tvivl om, at musikken og dens formidling har været et vigtigt tema i hele planlægningsfasen frem til i dag, og at den fortsat vil være det.

Patientstuerne er indrettet med musikanlæg, der giver den enkelte patient mulighed for at lytte til mu-sik efter eget valg. Og på fjernsynet er det muligt at følge de mange for-skellige musiske indslag, der afhol-des i husets café.

At musikken kan fjerne fokus fra smerten og hjælpe den døende til at give slip, viser dansk forskning i musikterapi. Det fortæller Lars Ole Bonde, lektor og ph.d. i kommuni-kation på Aalborg Universitet.

Som den første herhjemme har han i et forskningsprojekt under-søgt effekten af musik i patienter-nes sidste levetid.

- Man kan dokumentere, at musik-ken forbedrer patienternes livskva-litet. De har færre smerter, og de får oftere en bedre relation til deres omgivelser. Og man kan se det fy-sisk for eksempel på vejrtræknin-gen, som ofte er besværlig for pati-enterne i den sidste tid. Ved mu-sikkens hjælp kan den blive lang-sommere og roligere, siger Lars Bonde.

En af dem, der har arbejdet flere år på feltet, er musikterapeut Lise Høy Lauersen. Hun oplever, at mu-sikken kan hjælpe patienten til at tage hul på nogle af de svære følel-ser og tanker, som kan være for-bundet med den sidste tid før dø-den.

- Musikken kan afspejle patientens følelser omkring døden og de eksi-stentielle spørgsmål, hvilket kan

virke forløsende, især hvis patien-ten har svært ved at udtrykke dis-se følelser over for de pårørende, siger Lise Høy Lauersen, der syn-ger og spiller for den enkelte pati-ent.

Musik er ikke entydig og skal til-passes individuelt. Musik er en måde at kommunikere på og kan bruges, når ord ikke rækker. Vi kan sætte musik ind i en ramme, når det sker individuelt. Derfor er det vigtigt at være åben, lydhør og opsøgende i hvert enkelt tilfælde for at finde ind til den enkeltes fo-retrukne musik.

Den viden, som her er beskrevet, er for længst implementeret på Hospice Djursland igennem vores musikterapeut. Det kommer til ud-tryk, når jeg taler med patienter og pårørende, der har eller har haft sin daglige gang i huset. Vi vil fort-sat arbejde på at udvikle området til glæde for alle, der ønsker at tage imod tilbuddet. God læselyst!

Det musiske hus

”Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk.” Sådan siger Benny Andersen om musikken og det, den kan bruges til. Og det er netop en af årsagerne til, at vi er så optaget af at bruge musikken i hverdagen her på Hospice Djurs-land.

Musikken har en særlig evne til at skabe kontakt til de følelser, vi er fyldte af. Den kan sætte ind dér, hvor ord slipper op, og skabe et

givende og livsbekræftende nærvær i en svær livssituation.

Den kan give håb, sprede glæde, vække minder, og den kan opleves som omsorgsfuld og givende.

Desuden har den nyeste forskning inden for musikterapi vist, at mu-sikken kan fjerne fokus fra smerte og andre ubehagelige symptomer og hjælpe døende med at give slip.

Vi har valgt at anvende musikken som et terapeutisk tilbud til pati-enter og pårørende. Denne opgave varetages af vores musikterapeut.

Derudover har vi valgt at anvende musikken som et redskab i den daglige omsorg for patienter og på-rørende. Dette i form af den daglige fælles morgensang, eftermiddags-

musikken og aftenmusikken fra CD-afspilleren, musikken som af-slapning til spabadet og den leven-de musik på gangen eller i vores cafe. Og vi har valgt, at forskellige musikere og kor må komme og dele deres musik med os.

Vi mener, at det gør en forskel for både patienterne, de pårørende og medarbejderne, at musikken er så meget med i alt det, vi tænker og gør.

Naturens musik fylder også på hospice. Fuglesangen fra de små kanariefugle i vores voliere, svaner-nes sang fra Følle Bund og natter-galens sang fra skoven. Også den musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk – og den bliver lyttet til.

af Dorit Simonsen hospiceleder

Kontakt

Page 2: Nyhedsbrev nr. 22 Hospice Djursland

Side 2 Nyhedsbrev

Belcanto Opera

af Birthe Frisenette formand Syddjurs Opera

Belcanto Opera Company er en italiensk opera-trup, dannet af sanglærer og bas Riccardo Risto-ri. Ristori samler hvert år en gruppe sangere, der rejser til Danmark med et italiensk gæste-spil. Truppen kommer med en færdig og indstuderet forestilling, og en stor gallakoncert med arier, duetter og uddrag af operaer.

Da jeg for år tilbage talte med Do-rit Simonsen, lovede jeg at spørge Riccardo Ristori, om han og Bel-canto-sangerne ville komme forbi i forbindelse med forestillingen og give en lille koncert på Hospice Djursland. Han svarede med det samme: ”Ja, det vil jeg meget, meget gerne!”

For sangerne er det en hjertesag

at være med til at give patienterne, de pårørende og personalet en rig-tig god oplevelse. De ser de glade smil fra patienter-ne, og de ser, hvordan de lever med, nogle gynger i takt til musik-ken, og andre sid-der med lukkede øjne og nyder i den grad de skøn-ne toner.

Der bliver klappet rigtig meget, så italienerne giver ekstranumre med stor glæde. I det hele taget fornemmer vi, at det er en rigtig god og glad dag for alle.

For italienerne, som har sunget med hjertet på Hospice Djursland de seneste tre somre, er det en så

dejlig oplevelse, at de glade og gerne kommer igen og synger, når de vender tilbage til Rønde med Elskovsdrikken af Gaetano Doni-zetti i juli måned.

Læs mere om sommerens koncert på www.syddjursopera.dk.

Musik som terapi

af Hilde Skrudland musikterapeut

Når man træder ind ad døren på Hospice Djursland, kan man nog-le gange høre klavermusik på gangen eller møde en kvinde, der skubber klaveret ind på en pati-entstue eller går hen imod sin kontorplads overlæsset med sang-bøger. Denne kvinde er højst sandsynligt musikterapeuten.

Jeg er uddannet musikterapeut på Aalborg Universitet. Udannel-sen er femårig og består af både teoretiske fag, musikalske fær-dighedsfag, læreterapi samt prak-tikperioder.

Som musikterapeut er jeg uddan-net til at arbejde med musik som terapiform med mange forskellige grupper mennesker, herunder palliative patienter på et hospice.

Vi bruger musik i vores kultur bl.a. til at give udtryk for, hvem vi er, hvad vi tror på og håber på, hvilken årstid eller højtid det er, til at blive glade af, eller til at ud-trykke sorg, til at give fællesskab eller skabe ro.

Musik påvirker mange områder i hjernen, hvilket giver mulighed for at arbejde på flere planer f.eks. følelsesmæssigt, kognitivt, kropsligt og sansemæssigt.

På hospice er det musikterapeuti-ske arbejde meget varieret og til-passet hver enkelt patients behov og ønsker.

Jeg kan synge sange for, eller sammen med, patienten, ofte med klaverspil til. Dette kan føre til en snak om betydningen af sangens tekst, vække minder til det liv, patienten har levet, eller relatere til patientens følelser. Det kan for nogle også være nok bare at syn-ge en enkelt salme uden at tale sammen. Enkelte patienter laver selv tekster, som jeg kan være med til at sætte musik til. At syn-ge en sang på stuen sammen med patienten og familien kan være med til at give en følelse af sam-hørighed og fællesskab, som kan være rar og forløsende.

Jeg kan improvisere musikstyk-ker ud fra patientens behov eller ønske. En patient havde på et tidspunkt brug for at tænke på noget andet end oplevelsen af sin krop, der fungerede dårligere for hver dag. Han var glad for vand og havde svømmet meget.

Vi aftalte, at jeg skulle improvise-re over temaet vand. I mit klaver-spil improviserede jeg musik, som for mig gav udtryk for vand. Jeg holdt øje med patienten, der lå med lukkede øjne og trak vejret dybt. Bagefter fortalte han, at han under musikken ikke svømmede hurtigt og ”på tid”, som han hav-de gjort, før han blev syg. Han havde her fået en følelse af at lig-ge i vand og lade sig drive med, og det var en dejlig følelse, hvor der skete noget godt for hans krop.

Jeg bruger klaverspil eller musik fra CD til mange patienter. Det at lytte til musik, ofte efter en krops-lig afspænding, kan blandt andet være med til at give hvile, lindre smerter, støtte vejrtrækning og skabe kontakt til følelser.

Når jeg spiller klavermusik på gangene, er det med til at give alle i huset et musikalsk input, der kan give glæde, ro, minder, og måske er det med til at give dagen en lidt anden oplevelse.

Jeg føler mig privilegeret, da jeg har mulighed for at bruge musik i så mange facetter i det daglige arbejde, og jeg glædes over, at musikken har en god plads på Hospice Djursland.

Page 3: Nyhedsbrev nr. 22 Hospice Djursland

Nr. 22 . juni 2012 Side 3

Toner fra himlen

af Lisbeth Nielsen frivillig

”Toner fra himlen” er overskriften på ét af de arrangementer, der tilbydes i kataloget med Kunstne-re i Hospice. Og det kunne også være fællestitlen på de musikal-ske arrangementer, vi allerede har haft glæde af på Hospice Djursland.

Arbejdet med projektet Kunstnere i Hospice startede i 2009 med udspring i Foreningen af Frivillige ved Hospice. Denne forening er stiftet af Marianne Harboe, semi-narielektor, salmedigter og selv frivillig gennem flere år. Gennem sit frivillige arbejde oplevede hun betydningen af, at der kom men-nesker på besøg på hospice, der kunne sprede en god stemning ved at optræde eller underholde for patienter og pårørende.

Sammen med sin mand Hans Dal, musiker og komponist, og med støtte fra foreningen og en lang række fonde er det lykkedes at få samlet en stor kreds af kunstnere, forfattere, tv-værter, filosoffer og mange flere. Fælles

for alle er, at de uden vederlag har stillet sig til rådighed 3-4 gan-ge om året. Og der er tale om et bredt spekter; Susse Wold, Keld og Hilda, Jan Lindhardt, Vigga Bro og Erik Moseholm er bare eksempler. Der skal være et bredt tilbud med musik fra alle genrer, for, som Marianne Harboe siger, ”fordi man er døende, skifter man ikke pludselig smag fra Giro 413 til tolvtonemusik!”

De frivillige medlemmer af for-eningen er tovholdere for arrange-menterne. De har ansvaret for

aftaler mellem hospice og kunst-nere, de står for udarbejdelse af internt PR-materiale og for den praktiske gennemførelse af arran-gementet, og ingen får som nævnt honorar for deres medvirken. Det er en stor oplevelse at være frivil-lig ved en sådan optræden.

Ingen ved på forhånd, hvor man-ge patienter og pårørende, der dukker op. Det kan være to pati-enter, der bliver kørt til arrange-mentet i deres senge, eller ingen, men der kan også være fuldt hus i cafeen. Nogle patienter vælger at se arrangementet fra sin egen stue, hvor det transmitteres på den interne TV-kanal.

Ofte vælger en musiker at spille på gangen foran patientstuerne. På den måde kan alle følge med, og følelsen af nærvær er meget stærk. For en musiker må det være en meget anderledes men også en meget berigende oplevel-se, for uanset antallet er det et meget lydhørt publikum.

For både patienter og pårørende er det et afbræk i hverdagen, der får tankerne lidt væk fra den ak-tuelle situation, vækker minder og måske også giver noget nyt at tale om.

rosa Bourkes Parakitter, som med deres sang skulle forskønne dage-ne på hospice. Det skulle dog vise sig, at det gamle ordsprog om, "at hver fugl synger med sit næb", ikke helt holdt stik, og vores fugle glemte at synge for os.

Da fuglene ellers stortrivedes og tilmed begyndte at yngle og lang-somt pippe lidt mere, blev vi efter mange og lange overvejelser enige om at give dem en større bolig. Der blev bygget en voliere i en af atriumgårdene, og en ven af hu-set donerede nye fugle af andre arter til at hjælpe tonerne lidt på vej.

Det er videnskabeligt bevist, at byplanlægning og arkitektur ikke blot påvirker mennesker men og-så vores fjerede venner. Den do-kumentation har vi ikke brug for her i huset. Vi kan blot træde ud i atriumgården, hvor fuglene, som nu tæller alt fra vagtler til finker, ædelsangere og parakitter, fylder

rummet med dejlig fuglesang, som spreder sig til resten af hu-set.

Vi kan med stor fornøjelse kon-statere, at volieren ikke kun er til gavn for fuglene; deres sang og aktivitet giver daglig adspredelse og fornøjelse for såvel patienter og pårørende som personale.

Forleden, da jeg selv nød en kop kaffe foran fuglene, sagde en pati-ent til mig: "Jeg skulle faktisk ha-ve spist min mad her, men jeg blev så optaget af fuglenes sang, at jeg glemte den! Nu er maden kold, men jeg fik et ubekymret og tiltrængt afbræk."

Et kinesisk ordsprog lyder: "Træer kan ikke vokse uden fuglesang." Sandheden i udsagnet skal jeg undlade at kommentere, men jeg tror og håber på, at de nye toner vil fortsætte med at bringe gode stunder og afbræk fra hvad, der end måtte røre sig i hver enkelt.

Hospice Djursland er et hus, der gennem hele sin eksistens har lagt vægge til mange uforglemme-lige musikalske oplevelser. Vi har været beriget med alt fra vores daglige morgensang med klaver-musik til det næsten traditionelle besøg af Belcanto Opera Compa-ny - så musikken i hverdagen spænder vidt.

I indflyttergave modtog huset to

Nye toner

af Britta Skovsted Hansen serviceassistent

Page 4: Nyhedsbrev nr. 22 Hospice Djursland

Hospice Djursland · Strandbakken 1 · 8410 Rønde · 8777 3300 · [email protected] · www.hospicedjursland.dk

Ønsker du at blive medlem af Støtteforeningen:

se vores hjemmeside ved at skanne ikonet eller kontakt receptionen.

Støtteforeningen Hospice

Djursland har opnået skattefrihed for gavegivere.

SØNDAGSCAFÉ Også i 2012 inviterer

Hospice Djursland og de Frivillige alle efterlevende og nære venner

til Søndagscafé:

Søndag den 2. september Søndag den 7. oktober

Læs mere på www.hospicedjursland.dk

STAFET FOR LIVET

Tilmelding til Erik Nedergaard på

[email protected]

Vi glæder os til at se

mange glade deltagere på

ruten i år.

Støtteforeningen orienterer af Erik Salomonsen, formand for Støtteforeningen Hospice Djursland

I skovens dybe stille ro Mange forfattere og komponister har forsøgt at fastholde naturens lyde og billeder på papir og i kon-certhuse, men intet kan hamle op med naturens eget orkester, når det spiller i det store og naturlige åbne rum. Om der er sol, regn, varme, frost, lyst eller mørkt, så er der gang i ”koncertsalen” året rundt.

Naturens koncertsal Vi er så heldige, eller privilegerede, at have vores daglige gang i Hospi-ce Djurslands store koncertsal. Der er ingen entre og ingen kon-trol men oplevelser, så snart du kommer inden for hørevidde. Kon-certsalen er vores lille skov, hvor et stort antal dyre- og fuglearter udfolder sig. Orkesteret er utræt-teligt og fortsætter uendeligt. Det tager en lille pause, hvis tilskuer-ne laver uro, eller store maskiner startes. Men så snart der igen er slukket for disse for naturen for-styrrende lyde, starter orkesteret forfra.

Musik til arbejdet For et par år siden brugte vi en traktordrevet brændekløver i nogle dage. Den laver et frygteligt spek-takel, men efter kort tid, og hvis du bevægede dig lidt væk fra ma-skinen, kunne vi igen høre fugle-nes sang. De lader sig kun kortva-rigt forstyrre af maskinstøj, men for os, der arbejdede med maski-nen, var det nødvendigt med høre-værn. Det var ikke en optimal si-tuation for frivillige ”skov-arbejdere”. Løsningen blev, at vi købte en rigtig flækøkse, og nu kløver vi træet med håndkraft med naturens musik i ørerne og sved på panden. Der er livlig trafik igennem skovens stisystemer, og der er plads til mange flere. Møder du os i skoven, er vi taknemmelige for at blive afbrudt i arbejdet og få en lille snakkepause.

Støtte til hospice Støtteforeningen har siden sidst støttet op om Hospice Djursland med forskellige projekter. Der er givet inventartilskud til Orangeri og atriumgård. Der er indkøbt et sæt salmebøger med stor skrift til

svagtseende. Og der er givet et til-skud til en påtrængt udskiftning af sekretariatets kopimaskine.

Stafet for livet Lige nu er forberedelserne til årets Stafet for livet-arrangement i fuld gang. Stafetten foregår i Rønde By-park den 1. og 2. september. Se annoncen her på siden om, hvor-dan du tilmelder dig.

Nye medlemmer Støtteforeningens medlemstal er stagnerende og ligger på ca. 2800. Vi er landets absolut største Støt-teforening, og det vil vi arbejde på fortsat at være. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til aktivt at hverve nye medlemmer:

Skaf et nyt betalende parmedlem-skab (kontingent 150 kr.), og vi kvitterer med 2 flasker rødvin.

Når betalingen er sket, registres medlemskabet, og vi udsender et velkomstbrev. Vinen udleveres på næste Generalforsamling. Betaling kan ske i Djurslands Bank til konto: 7320 1051643, fra din netbank til samme konto eller via indbetalingskort til konto: 86706083. Husk at anføre det nye medlems navn, adresse, telefonnr. og gerne e-mailadresse. Skriv venligst også, hvem medlemmet er anbefalet af. Støtteforeningens Bestyrelse øn-sker alle en god sommer, og vi glæder os allerede til at mødes i ef-teråret, hvor Hospice Djursland fejrer femårs jubilæum.