1

Kom og legEt inspirationshæfte om, hvordan sociale idrætslege forebygger sygdom, overvægt og mobning

2 3

Vi i Hylet har søgt og fået penge af Trygfonden, BUPL, Danmarks Idrætsforbund og Louis Petersens Legat til at gennemføre et projekt, hvor vi er taget rundt i Københavns børnehaver med en børnedelegation for at vise en masse sociale idrætslege frem, som børnene og personalet i Hylet praktiserer hver dag med største naturlighed og glæde. Det er en blanding af idræt, massage og gammeldags lege, der er med til at forebygge sygdom og overvægt samt mobning og udstødelse.

Dette inspirationshæfte er en opfølgning på børne-delega-tionens tur rundt i børnehaverne, og vi håber, at teksterne kommer til at give jer lige så meget inspiration til at lege videre, som mødet med os i børnehaverne forhåbentlig har givet jer – ligesom de børnehaver, der ikke har haft besøg af os, har mulighed for at lade sig inspirere af vores metoder, hvor vi forener gode sociale praksisser med bevægelse og fysisk velvære.

På de følgende sider vil I finde tekster, der beskriver, hvad Hylet står for, hvad sociale idrætslege er, hvorfor de sociale idrætslege er gode at praktisere med børnehavebørn, legebeskrivelser, inspiration til at blive en idrætsinstitution og en samtale med en mobbeforsker, der kan sætte nogle ord på, hvorfor de sociale idrætslege er gode som antimobbevåben.

Vi håber, I vil finde inspiration i teksterne … og at Hylet som et snefnug kan starte en hel lavine af sjove idrætsaktiviteter i landets børnehaver.

I er altid velkomne til at henvende jer til os, hvis I har brug for uddybninger eller yderligere hjælp.

De bedste hilsener fra Hylet

Hylet - Rømersgade 7 - 1362 København K. Tlf. 3313 0363 - E-mail: info@hylet.dk

Kære pædagoger og kollegaer

Erik Nielsen og Charlotte Basiliadis fra Hylet

4 5

”Det med at løbe rundt og grine, blive varm og grebet af iver, gejst og glæde ved en leg binder børnene sammen – og i øvrigt også voksenpersonalet sammen med børnene, hvis de vel at mærke er MED i legen. Voksne, der sidder og drikker kaffe og råber: ”Løb lidt stærkere, børn!”, når jo ikke ind til børnene – og som pædagog kan du faktisk få motion ved at lege med børnene i stedet for at gå i fitnesscenteret. Så får du også løn for at røre dig, og det er da smart,” siger Erik Nielsen med et godt glimt i øjet. Han er en af de fire pædagoger i Hylet, har arbejdet i børnehaven siden 1976 og er i øvrigt aktiv cykelrytter.

De sociale idrætslege – også kaldet for gammeldags lege – har været en naturlig og uundværlig del af Hylets hverdag gennem mange år – faktisk helt tilbage til begyndelsen af 80erne, hvor Hylet var på de første idrætskurser. ”Dengang kaldte vi bare ikke legene for ’sociale idrætslege’, men ’fælleslege’ – fordi vi havde fokus på at skabe et fællesskab mellem børnene i børnehaven. Den sociale dimension og idrætsdelen er kommet med senere, fordi vi har fået kurser og er blevet klogere,” siger Erik.

I dag leger børnene hver dag én eller flere af Hylets sociale idrætslege. Det kan være ’Ståtrold’, som de har omformet til ’Krammetrold’, hvor man befrier hinanden med et kram i stedet for at kravle gennem benene – eller ’Børnene hopper’, hvor børnene i fællesskab synger en sang, hopper en masse, får motion og røde kinder.

”Hele udgangspunktet i de sociale idrætslege, der bliver leget i dag, er, at børn får rørt sig og lærer gennem aktiviteterne. Hvis børn leger selv uden voksne, lærer de selvfølgelig også en masse – bl.a. noget om sociale relationer. Men når vi voksne er med, kan vi styre legene, alt efter hvad der er behov for at styrke i fællesskabet. Hvis et barn i en gruppe er lidt udenfor og har svært ved at få venner, kan vi sætte nogle aktiviteter i gang, hvor barnet bliver inddraget i gruppen.

Alle børn har jo en stærk og en svag side, og vi kan sagtens finde lege, hvor børnene får benyttet deres stærke side. For eksempel er nogle børn gode til boldspil, men har sociale problemer, og så sørger vi for at sætte nogle boldspil i gang, så børnene kan vise, at de kan nogle ting, og børnenes værdier

stiger i de andres øjne. Så lidt skal der i virkeligheden til. Derfor giver det mening, at vi voksne styrer legene en gang imellem og tager en beslutning om, hvad det er for nogle sociale idrætslege, vi lige præcis skal lege med dén gruppe børn,” siger Erik.

Da legene i gårdene forsvandtIdeen til de gammeldags lege opstod i sin tid på et fællesmøde mellem personale og forældre i Hylet. Nogle forældre begyndte at fortælle om, at de fælleslege, der var blevet leget i deres gårde og på gaden, da de var børn, var ved at gå helt i stå.

”Det var før de store baggårds-saneringer i København, hvor baggårdene var delt op i mindre gårde, så der var ikke ret mange børn, der kunne lege med hinanden, og på gaden måtte man under ingen omstændigheder lege, ligesom man heller ikke måtte gå over i parken alene. Så for at undgå at alle de gode gamle lege skulle gå tabt, besluttede vi os for at lege dem i børnehaven – og så begyndte vi at tage på idrætskurser tilrettelagt af pædagoger,” fortæller Erik.

Og for fire år siden kom Erik som

repræsentant for Hylet i det, der hed Bevægelseskorpset, hvor 12 pædagoger fra 12 forskellige institutioner på foranledning af nogle satspuljemidler øremærket DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, red.), tog ud sammen med DGI og legede med personalet i landets institutioner, for at de kunne lege videre med børnene og forebygge mod den overvægt, man var begyndt at se som et problem blandt børn. Forløbet blev fulgt op af kurser, hvor de 12 pædagoger lærte hinanden nye sociale idrætslege, afprøvede dem på hinanden og fik undervisning i pædagogikken bag hele tankegangen. Og i 2007 besluttede Hylet sig for at tage imod Københavns Kommunes tilbud om at blive en idrætsinstitution.

”Så nu har vi været på idrætskurser og fået yderligere ord på alt det, vi gør. Vi er blevet bevidste om, at legene har både sociale, kognitive, fysiske og psykiske dimensioner og har opdaget, at mange af de gammeldags lege, vi altid har leget, faktisk både indeholdt nogle indlæringsmæssige og psykosociale fortrin og var med til at forebygge sygdom og overvægt,” siger Erik. g

Lege, glæde, iver og gejstDe sociale idrætslege har været en naturlig del af Hylets hverdag gennem mange år. Erik Nielsen, der har været pædagog i Hylet lige så længe, fortæller om Hylets erfaring med, hvorfor aktiviteterne kan forebygge sygdom, overvægt og mobning.

76

”Det er jo ikke lokalerne eller faciliteterne, der er afgørende for, om man får leget de sociale idrætslege. Det handler om at have gejsten indeni. Det er pædagogernes vilje, der er afgørende, for det er dem, der kan skabe den gejst.”

Favoritlege og pauserEfterhånden har Hylet samlet 30 til 40 forskellige sociale idrætslege, som de kan hive op af godteposen, når der skal leges fælles. Nogle idrætslege bliver leget ofte og er gået hen og blevet Hylets favoritter, mens andre bliver leget af de forskellige pædagoger – alt efter hvem, der tager initiativet.

”Jeg har da mine yndlingslege, men sørger også for at sætte nogle nye i gang. Man kan sammenligne det med at lave mad derhjemme. Hvis du har rigtig travlt, kommer du til at lave noget, du laver tit, og hvis du har tid til at tænke dig om, finder du på noget nyt. Men vi gentager nu også gerne legene, så de kan lære dem godt at kende. Og nogle af dem bliver til klassikere – som for eksempel ’Ræven og Kyllingen’ og ’Kongeløber’ – dem er børnene vilde med,” fortæller Erik, der endnu ikke har oplevet, at børnene har fået en mætningsfornemmelse af pædagogernes styring af deres lege.

”En gang imellem meddeler børnene selvfølgelig, at de ikke gider – og så kigger vi voksne på hinanden og siger: ”Fint, hvis der er nogle, der ikke vil være med, kan de lave noget andet.” Når vi for eksempel sjipper

eller laver boldspil, kan de gå til og fra legen. Andre gange er der ikke noget valg. Så kan de ikke melde fra, men kigge på – og så kommer de som regel med alligevel, fordi de kan høre grinene og gejsten fra de andre. Vi er faktisk sjældent ude for, at de ikke vil være med. Det er noget med den dér situationsfornemmelse,” siger Erik.

Udgangspunkt i det rum, vi harSå i Hylet bliver der leget gammeldags lege, en lille smule hver dag og nogle gange mere intensivt – både ude og indendørs. For noget af det, som Hylet har bevist er, at selvom man er en institution i Indre By uden fællessal eller udendørs legeplads, kan man faktisk godt lege fælles alligevel.

”Det er jo ikke lokalerne eller faciliteterne, der er afgørende for, om man får leget de sociale idrætslege. Det handler om at have gejsten indeni. Det er pædagogernes vilje, der er afgørende, for det er dem, der kan skabe den gejst.

Vi mener selvfølgelig ikke, at man ikke skal have en legeplads eller en sal, men har man det ikke, skal det ikke være en hindring. Vi kan sagtens lege indendørs og tager bare udgangspunkt i det, vi har, skubber borde og stole

ud til siden – og bruger i øvrigt også bordene. For der findes jo karklude, så man kan bare tørre bordene af bagefter. Vi bruger også byrummets pladser og parker meget og tager en del på ture. Vi har for eksempel Ørstedsparken tæt på og S-toget og Metroen – fantastiske opfindelser – så tager vi ud til Vestamagers Tarzan-sti og kan lege alt det, vi vil, dér,” siger Erik.

Man mobber ikke dem, man har fysisk kontakt medOg ud over at man får rørt sin krop, får brændt noget energi af, der forebygger sygdom og overvægt, og bliver en del af et trygt fællesskab og kammeratskab, så er Hylets intention bag legene også helt specifikt at forebygge mobning og udstødelse. Én af deres aktiviteter er det, de kalder for Massage Mod Mobning, hvor børnene giver hinanden massage samtidig med, at de voksne fortæller en fiktiv historie med en god moralsk pointe.

”Når du har grinet sammen, rørt ved hinanden og givet hinanden massage, er det svært at mobbe dem, man lige har haft en tæt fysisk kontakt med. Det er sådan set ikke noget, vi selv har fundet på. Der er teori bag

ved hele tankegangen, og jeg ved, at skolerne også benytter sig af Massage Mod Mobning. Og så sørger vi i det hele taget for, at de rører meget ved hinanden, og det gør voksenpersonalet også. Hvis lille Emma kommer hjem fra ferie, og vi ikke har set hende i 14 dage, så får hun selvfølgelig et knus. Det giver vi voksne i øvrigt også hinanden, for det fællesskab, vi har, lærer børnene også af,” siger Erik.

For som Erik meget gerne vil understrege her til sidst:

”Hvis der ikke er nogen, der kysser én i nakken og siger: ”Du er fandeme en dejlig unge” – hvad hjælper det så, at du sidder og spiser økologiske gulerødder, er slank som en lilje og har muskler af stål. For uanset om du er 3, 30 eller 60 år, er det allervigtigst at vide, at der er nogen, der elsker dig,” slutter Erik. Han har sammen med en børnedelegation fra Hylet netop været rundt i Københavns børnehaver for at vise deres sociale idrætslege frem. For Hylet håber på at starte en hel bølge af sjove idrætsaktiviteter, som meget gerne må brede sig ud over hele landets børnehaver.___________

8 9

En efterårsdag i støvregn kommer otte børn fra Hylet hånd i hånd hen til Krudthuset, som ligger i nogle røde barakbygninger og leder tankerne hen mod Astrid Lindgren-land. Men de er altså havnet på Refshalevej på Christianshavn i en integreret institution, der har ventet besøg af børnedelegationen. Hylerne, som de kalder sig for, er kommet for at vise en masse sjove sociale idrætslege frem, som de har leget uendelig mange gange og nærmest kan i søvne. Legene skal give pædagogerne inspiration til selv at lege videre med deres egne børn.

Krudthuset tager imod Hylerne, der smider deres flyverdragter og støvler i et hjørne, og Krudthusbørnene myldrer ud af en dør med en glød i øjnene og energi i kroppen, der vidner om, at de har glædet sig. Børnene blander sig hurtigt mellem hinanden – og så er legen i gang. Det er Erik og Charlotte – to af Hylets pædagoger – der leder tropperne. De har skiftet cowboybukserne ud med et par sportstights, for de ved af erfaring, at de i den næste time kommer til at få varmen og har behov for at kunne bevæge kroppen frit. Pædagogerne fra

Krudthuset, Jette og Anna, skal også være med. Det har Hylet, allerede inden de dukkede op, appelleret til. For Hylets voksne vil ikke være legeonkler – ideen er, at de voksne leger SAMMEN med børnene, så alle får rørt sig og er fælles om projektet.

Fjollet som en krage”Vi starter med at varme fingrene op,” siger Erik. Og samtlige børn drejer hænderne rundt med fingrene strittende ud til alle sider, og blikket rettet opmærksomt mod hinanden for at se, hvad de andre gør. Lidt efter er de i gang med en omgang ’Børnene hopper’, som er en af de sociale idrætslege, der er god at varme op til. Hylerne hopper og synger for fulde drøn, og Krudthusbørnene gør sig umage for at følge med, så godt de kan – det går faktisk helt fint.

”Høj som et hus. Lille som en mus. Bred som en vej. Smal som en streg. Flad som en pandekage … og fjollet som en krage,” fortsætter Charlotte. Alle børnene gør sig høje, lave, brede og flade på bedste beskub. De ender på gulvet i én pærevælling, og et par stykker fra Krudthuset har dristet sig

til at dumpe ned over Charlotte.Jette og Anna er også med – så godt de kan - men kigger sig også en del omkring for at holde øje med, om deres børn har det sjovt og kan finde ud af det. ”Nu husker vi det lige, ikke Anna,” siger Jette til Anna, for hun kan godt se, at børnene allerede har fået gejsten.

Isflager og rumpegangOg i den næste times tid bliver der leget for fulde hammer. En lille pige må have sin hættetrøje af, for hun har fået varmen, andre smider sutskoene, nogle små ansigter fra ’Grævlinge-stuen’ titter frem i døråbningen for at kigge med – og en pædagog har stillet sig ud foran vinduet for at få syn for sagen. Der bliver delt aviser ud – en side til hvert barn – som de skal stille sig på, suge fast til maven og løbe rundt med, have på nakken, og så på hovedet, mens Erik trommer på en conga.

”Nu er avisen en isflage,” råber han. ”Så skal I springe fra isflage til isflage, og pas nu på – der går en farlig isbjørn rundt – og det er mig,” fortsætter han.

Det giver et gib i en af de mindste, så hun sørger for at ramme plet på is-flagerne, mens de andre børn g

Besøg af børnedelegationenHylet er taget med en børnedelegation ud til Krudthuset på Christianshavn for at inspirere børnene til at lege med. Og med sange og lege om rumpegang og orangutang, aviser som isflager og børnemassage, får alle ungerne hurtigt røde kinder og et godt glimt i øjet.

10 11

springer lystigt omkring. Til sidst skal børnene krølle avisen sammen med en hånd og forsøge at ramme skraldespanden med kuglen – et par drenge propper i stedet papiret ned i trommen, som står på hovedet og nærmest inviterer til at være alternativ skraldespand.

Børnene kigger ind i deres håndflader, som er blevet helt sorte, og Erik tager hurtigt reaktionen op:”Nu er I medlem af en helt speciel stamme, der hedder ’Sorte Hånd’,” siger han – og får børnene til at kigge en ekstra gang ned på håndfladen med avissværte på … og den er god nok.

”Rumpegang, rumpegang – nu er vi orangutang,” fortsætter Charlotte, og alle børnene humper sig frem på rumpen. Bagefter bliver de delt op i to hold – drenge og piger – og skal vende en masse røde og hvide sedler om på gulvet. Først vinder pigerne.

”Yes, yes, yes,” lærer Hylet-pigerne holdet at råbe med den ene hånd triumferende i vejret.

”Øv, øv, øv,” lærer Hylet-drengene deres hold at råbe, mens de gør en ærgerlig bevægelse med armen.”Vi vil have omkamp,” råber Erik – og

det får de så og vinder udfordringen. I tredje runde vinder pigerne igen – og en af drengene synes alligevel ikke, at det er nok bare at sige ”Øv, øv, øv” og fælder en lille tåre.

Dobbeltmassage”Arrrrraaaaahhhh” er der en dreng, der råber, da der er blevet helt stille.

”Sikke et godt abebrøl,” mener Erik.Børnene er blevet tørstige, og der

bliver delt vandglas rundt. Bagefter lærer Hylerne at give

børnemassage. De lægger sig ned på gulvet to og to og skiftes til at massere hinanden, mens de synger sange:

”Blæsten kan man ikke få at se. Det er der ikke noget at gøre ved” – og så kan man lade hænderne være blæsten hen over kroppen.

En af drengene har fattet finten og giver galant dobbeltmassage til to af pigerne. Bagefter er de blevet til pizzadej, der skal æltes, have broccoli og ananas på, bages og spises, og til sidst bliver alle børnene lagt tæt på hinanden, mens Erik fortæller en historie, og Charlotte trommer til. Det er noget med et slot inde på Christiania, nogle kæder, der rasler og

en masse fantastiske elementer. Alle lytter med åbne munde og store øjne.

”Det er løgn,” siger en af børnene, da historien er færdig.

”Ja, det er løgn og latin fra ende til anden,” medgiver Charlotte.… og så er besøget forbi. Et par unger giver den gas på trommen, og Erik kan ikke dy sig for lige at klemme en lille historie til ind om ’Willas, der pruttede som en vanvittig’.

Krudthusbørnene skal ind og have frokost, og Hylerne hjem igen.Erik giver Anna papirer med beskrivelser af alle legene på, og fortæller lidt om, hvad legene er gode til – om hvordan man kan styrke selvværdet hos de svage børn og nogle gange ad forsigtige omveje trække børn, der er udenfor, ind i gruppen igen. Men alt det og meget mere har der også stået noget om i det brev, Hylerne sendte ud til institutionen, da de foreslog dem og 39 andre børnehaver et besøg.

”Hylere, I skal hjem og have fisk,” siger Erik. Og så pakker børnene sammen og går tilbage til Christianshavns Torv for at tage Metroen hjem til Nørreport.___________

Børnene kigger ind i deres håndflader, som er blevet helt sorte, og Erik tager hurtigt reaktionen op: ”Nu er I medlem af en helt speciel stamme, der hedder ’Sorte Hånd’,” siger han – og får børnene til at kigge en ekstra gang ned på håndfladen med avissværte på … og den er god nok.

12 13

Antal: 5-20 børnRekvisitter: Ingen.Fysiske rammer: Kan leges på et lille areal.Beskrivelse:Mens sangen synges, gør alle den bevægelse, der synges om:

(Melodi: Mester Jacob)Børnene hopper,Hop!(Bevægelsen gøres under hele verset).børnene hopper,Ja de gør!Ja de gør!Det er de rigtig go’e tilDet er de rigtig go’e tilJa de er!Ja de er!

Sangen fortsætter med nye vers, som I selv finder på – for eksempel ”børnene løber, triller, kravler, danser, klapper osv.” Brug børnenes egne ideer!

Hylets eRFARing: (primært fysisk) God til opvarmning. Fungerer som en holdleg med et utal af variationsmuligheder, som børnene selv kan være med til at udvikle. Styrker børnenes fantasi og involverer dem, fordi de selv kan komme med forslag til handlinger. Kan leges alle steder og er god at sætte i gang, hvis man står et sted og venter på et tog. Det er desuden en så simpel leg, at børnene ofte selv tager initiativ til at lege den sammen. Styrker rum- og retningssans.

Antal: 10-30 børnRekvisitter: En masse små papir-lapper (5-10 pr. barn), 1-2 plastic-lommer (= postkasser), 1-2 sprittuscher (= stempler), 2-4 voksne.Fysiske rammer: Ude – et område hvor der er nogle steder at gemme sig.Beskrivelse: Legen kræver min. to voksne. Den ene er postbud, og den anden er postkasse. Derudover skal der hænge en plastlomme med breve et sted på området, kan evt. være en voksen, der sidder med brevene. Legen starter med, at alle børn løber af sted for at finde brevene. Når børnene har fundet dem og taget ét brev, skal de finde postbudet, som stempler brevet (sætter et kryds) og derefter postkassen, hvor de afleverer brevet. Børnene henter derefter et nyt brev og starter forfra. Både postbudet og postkassen bevæger sig rundt og

gemmer sig! Legen slutter, mens den er go’, eller når alle breve er postet. Variation: Sværhedsgraden af gemmestederne og områdets areal. Hvis der er mange børn, bør der både være to postbude og to postkasser. Plasticlommen med brevene kan også bevæge eller gemme sig.Der kan laves to eller flere hold, som kæmper mod hinanden om at få postet flest breve inden for et fastsat tidsrum. Brevene er papirstykker i holdets farve. Man kan derefter tælle sammen, hvem der har postet flest.

Hylets eRFARing: (primært fysisk)Styrker kondition, rum- og retningssans og samarbejde, hvis der er hold. Giver mulighed for, at børnene kommer rundt på dele af legepladsen, hvor de måske ikke plejer at komme.

BØRNENE HOPPER POSTE BREVE

Kom og legHylet har mellem 30 og 40 lege, som vi leger flittigt og ofte. Vi har valgt 12 gode lege ud, der kan give jer inspiration til at komme i gang. Alle legene kan danne fundament for fysisk, psykisk, kognitiv og social udviklingscyklus – hvor nogle færdigheder bliver styrket mere tydeligt i nogle lege frem for andre. Men kom bare i gang – efter et par gange behøver I ikke kigge i instruktionen længere – for de er nemme og ligetil. Og husk: Det er som i alle andre bevægelseslege utroligt vigtigt, at pædagogerne er med i legene og ikke alene er med, men er engagerede. Legene kan også leges af vuggestue- eller fritidshjembørn – man kan bare skrue op og ned for niveauet.

14 15

Antal: 4-20 børn Rekvisitter: En avisside pr. barn, plus et par ekstra.Fysiske rammer: Fungerer bedst indendørs.Beskrivelse: Aviser kan bruges til alt muligt andet end at læse i – her er Hylets forslag:1. Antons usynlige seler: Hold avissiden på maven, og løb så hurtigt, at den sidder fast, uden at I bruger hænderne. 2. Balance med avisen: Få avissiden til at balancere forskellige steder på kroppen – for eksempel på hovedet, armene, skuldrene eller ryggen. Prøv at bevæge jer både hurtigt og langsomt. 3. stopleg: Brug avisen som base i stopleg. 4. Kør i rundkørsler: Fordel aviserne over hele gulvet. Leg, at aviserne er

rundkørsler, som I kører rundt i. Man skal hele vejen rundt, inden man må køre videre til en ny rundkørsel. 5. spring over sten: Fordel aviserne over hele gulvet. Løb rundt mellem aviserne og leg, at de er store sten, som I skal springe over.6. Avisbold:Krøl avisen sammen og brug den som bold. Kast avisbolden op i luften: Øv jer i at gribe den igen.Kast avisbolden så langt I kan.Baglæns kast: Kast avisbolden bagud gennem benene. Klappeleg: Hvor mange gange kan I klappe i hænderne, inden I griber avisbolden igen? Karrusel: Kast avisbolden op i luften, og drej rundt om jer selv, indtil den lander på jorden. Prøv også at dreje en gang rundt og grib avisbolden igen.

Solbadning: Avisbolden er solen, som kastes op i luften. Det gælder om at nå ned og ligge på ryggen, inden solen går ned – dvs. rammer jorden.Spark til avisbolden med fødderne.Præcisionskast efter spand el. lign: Opstil spande forskellige steder i rummet. Kast med den sammenkrøllede avis efter spandene. Jo bedre man er, jo længere væk fra spanden skal man stå, når man kaster.7. sneboldkamp: Skyd på hinanden med de sammenkrøllede aviser.8. samarbejdsaktiviteter to og to: - Kast og spark avisbolden til hinanden. - Lav tunneler for hinanden, som avisbolden skal trilles eller sparkes igennem. 9. Finmotorik: Krøl avisen sammen ved kun at bruge den ene hånd. Prøv også med den anden hånd.

Krøl avisen sammen med fødderne.Glat avisen ud igen, når den har været en lille kugle. Prøv med både hænder og fødder.10. sorte hånd! Kig på jeres fingre, når I er færdige med at lege. Nu er I medlem af en helt speciel klub, der hedder ’Sorte hånd’.

Hylets eRFARing: (primært fysisk) Børnene får brugt kroppen på en anderledes måde, får øvet kast, og så skaber legen masser af glæde og fremmer fantasien. Styrker balance, rum- og retningssans, fin- og grovmotorik.

AVISERHØJ SOM ET HUSAntal: 5-20 børnRekvisitter: ingen.Fysiske rammer: Kan leges på et lille areal. Velegnet som rundkredsaktivitet. Kræver tørt underlag.Beskrivelse: Alle siger remsen og udfører de bevægelser, der hører til:

Høj som et husOp på tæer med armene over hovedet!Lille som en musNed på hug! Bred som en vejStå med spredte ben og armene ud til siden!Smalsom en stregStå med samlede ben og armene ind til kroppen!Og flad som en pandekageHelt ned og lig på maven!

Variation: Remsen kan leges som ’reaktionsleg’. Den voksne siger en af de fem sætninger, som børnene skal reagere hurtigt på. For de ældste børn kan reaktionslegen videreudvikles til en leg, hvor man skal gøre det modsatte af, hvad der bliver sagt (ved beskeden ”høj som et hus” skal man være ”lille som en mus” osv.) Her bruges kun de fire første linjer!Find selv på nye rim, der kan sættes ind i remsen – ex: Fjollet som en krage: løb rundt som en fjollet krage! Blød som smør: vær helt slap i kroppen!

Hylets eRFARing: (primært kognitiv)Fysisk leg, som er god til at strække kroppen ud. Skaber stor fællesskabs-følelse, fordi den er fjollet og sjov. Styrker begrebsforståelsen, fordi børnene sætter bevægelser på rumlige begreber.

Antal: 5-20 børnRekvisitter: Evt. rullemåtte, storw madras el.lign.Fysiske rammer: Leges bedst indenfor på en rullemåtte, en madras el.lign. Kan også leges udenfor på sand, græs, sne eller andet blødt underlag.Beskrivelse: Børnene ligger på ryggen - skulder ved skulder - på underlaget og danner tilsammen en ’levende’ rullemåtte. Én ad gangen får børnene lov til at rulle henover de andre med armene strakt over hovedet. Variation: - Børnene, som ligger ned, kan være mere eller mindre aktive. De kan hjælpe

den, der ruller, frem med hænderne, de kan kilde, de kan lave en bumle-måtte osv.- Med de ældste børn kan man lege legen som en stafet, hvor det for hver gruppe gælder om at bevæge sig hurtigt frem. Man kunne kalde konkurrencen for ’Rulle træstammer’.

Hylets eRFARing: (primært psykisk)Især de første gange legen leges, kan det være nødvendigt, at den voksne hjælper børnene i gang og sørger for, at de har strakte arme og ben, når de ruller. Har en stærk grad af antimobbeeffekt, fordi man kommer så fysisk tæt på hinanden.

BØRNERUllEMåTTE

16 17

Antal: 6-20 børnRekvisitter: A4-pap i eksempelvis rødt og hvidt. De to farver lægges sammen i et plasticchartek. Der skal bruges ca. 30-40 sæt.Fysiske rammer: Ude og inde med meget plads.Beskrivelse: Lav to hold. Brikkerne fordeles ligeligt med røde og hvide sider opad over hele legeområdet. Holdene står over for hinanden. Én tæller ned, og så gælder det om, at det ’røde hold’ vender alle hvide brikker til røde, og det ’hvide hold’ vender alle de røde brikker til hvide. Når der bliver råbt stop, skal alle løbe tilbage til deres base og så tælles brikkerne sammen.

Variation: Man kan for eksempel fordele brikkerne på to banehalvdele, så man hele tiden skal bevæge sig frem og tilbage, da man kun må vende en brik ad gangen på hver banehalvdel.

Hylets eRFARing: (primært fysisk) En leg, der kan leges alle steder, bare man har plasticchartekkerne med sig. Giver mulighed for, at man kommer rundt på hele legepladsen. Styrker børnenes kognitive udvikling, koordinationsevnen og det sociale fællesskab.

VENDE BRIKKERAntal: 10-30 børnRekvisitter: En masse tennis- eller plastikbolde (1-3 pr. barn), en spand el.lign. pr. hold.Fysiske rammer: Ude og inde – et område, hvor der er nogle steder at gemme boldene.Beskrivelse: - Tennisboldene lægges, gemmes eller kastes rundt på området, inden legen går i gang. - Børnene deles op i hold på tre til seks børn, som får hver en spand til at samle deres guld i.- Legen foregår nu som en stafet, hvor ét barn fra hvert hold løber ud en ad gangen og må finde én guldklump og tage med hjem til spanden. Placér evt. en voksen i hver gruppe de første par gange til at hjælpe.

- Legen slutter, når alt guldet er samlet. Man kan godt se, hvem der fandt mest guld, men det er ikke nødvendigt. Det er det enkelte fund, der er en succes for hvert enkelt barn.

Hylets eRFARing: (primært fysisk) Er god at lege indendørs, hvis støjniveauet er højt, så man kan rase ud og kanalisere støjen over i noget andet. Også god, hvis man venter på noget, fordi der ikke skal ryddes så meget op. Styrker kondition, hukommelse, rum- og retningssans. Giver mulighed for, at børnene kommer rundt på dele af legepladsen, hvor de måske ikke plejer at komme.

VI FINDER gUlDAntal: 10-30 børnRekvisitter: Et billedlotteri og samme antal kegler som brikker.Fysiske rammer: Ude og inde.Beskrivelse: Hvert barn (eller to og to) får en plade med seks billeder (ikke ens for alle hold). Et tilsvarende antal brikker med billeder gemmes rundt omkrig på legepladsen under nogle kegler. Børnene skal nu rundt og finde de brikker, der hører til deres spilleplade.Variation:Kan udvikles til Banko-stafet: Hvert hold får en plade med seks billeder (ikke ens for alle hold). Et tilsvarende antal brikker med billeder fordeles på et areal under kegler. Nogle kegler er der flere brikker under, andre er der ingen under. En ’mand’ fra hvert hold skiftes nu til at løbe ud og kigge under én kegle, finder han en brik, som er på

bankopladen, må han tage den med hjem, gør han ikke, løber han tomhændet hjem. Holdet må hjælpe med hvilke brikker, der mangler, og hvor de allerede har kigget. Vinderholdet er det, som først får pladen fuld.Varier sværhedsgraden af gemmesteder og arealer alt efter hvem, der er med. Man kan også bruge tal eller bogstaver i stedet for billeder. Kan også leges i grupper, hvor hver gruppe har en plade sammen – husk at de store børn holder de små i hånden.

Hylets eRFARing: (primært kognitiv) Styrker sociale kompetencer og udvikler opmærksomhed omkring hvem, der er med. Styrker ansvarlighed, rum- og retningssans og evnen til at genkende objekter.

BIllEDlOTTERI-SKATTEJAgTAntal: 5-20 børn Rekvisitter: ingen.Fysiske rammer: Kan leges alle steder, både inde og ude.Beskrivelse: Vælg én eller flere fangere. Fangerne stiller sig i midten og bukker sig fremover. Alle de andre slår fangerne blidt på ryggen og tæller: ”1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12” og siger: ”Du er fanger tæl til 20 uden at lyve”. Så er det med at komme væk. Fangerne tæller højt til 20 og begynder så at fange. De børn, der bliver fanget, skal stå med spredte ben og armene ud til siden. De befries, så snart et andet barn (en krammetrold) har krammet dem.Variation: Der er mange varianter af Krammetrold. Den oprindelige er Ståtrold. Dér skal man befries ved at et andet barn kravler gennem et fanget barns ben.

Eller man kan vælge at stå forover i bro, når man bliver fanget. Den, der skal befri, skal kravle under broen eller både kravle under og hoppe over broen. For ældre stivbenede pædagoger kan man nøjes med at svinge benet over barnet, når man befrier!Der kan også bruges en bold, der både må kastes og løbes med.

Hylets eRFARing: (primært social) En sjov leg, fyldt med tempo og spæn-ding. Alle er med hele tiden. Der skal ustandselig holdes øje med troldene og med hvem, der skal befries. Legen udvikler børnenes evne til overblik og kræver opmærksomhed og social adfærd over for hinanden. Man skal være villig til at løbe en risiko for at befri hinanden. Børnene trænes i tempo- og retningsskift, i reaktionsevne og i at få sociale relationer.

KRAMMETROlD

18 19

Antal: 2-20 børn Rekvisitter: Evt. tæpper eller måtter at ligge på.Fysiske rammer: Bedst i et varmt og roligt lokale.Beskrivelse: Den voksne sætter børnene sammen i par, som skal give hinanden massage. Den ene ligger på maven, mens den anden sidder på knæ ved siden af og masserer. Når den første har fået massage, byttes rollerne om.

Blæsten kan man ikke få at se, det er der ikke noget at gøre ved, men når møllen rigtig drejer, og de store træer svajer, så er det let at gætte, at det blæser.Blide strygende bevægelser med håndfladerne over hele kroppen – som en ’blid sommervind’.

Det kan øse, det kan pøse, det kan regne ligeså meget, som det vil!Små ’regnsvejrsprik’ med fingrene over hele kroppen. Det kan plaske, det kan sjaske, det kan regne, vi marcherer bare til.Husk blot den gamle sætning: Hold trit og retning. I al slags vejr. Det kan man sagtens klare, hvis man da bar’ har fedtelær’.Fedtelær’ fedtelær’, sure tæer! Det er godt i regnevejr!Klappe på makkerens fødder med flad hånd.Tordenvejr – Drrroom, Drrroom, Drrroom! ....Små rytmiske slag med håndryggen.Lyn - Zig-zag, Zig-zag!..... Zig-zag bevægelser med fingrene.Blid sommervind – Shhiu, shhhiu!....Blide strygende bevægelser med

håndfladerne over hele kroppen – som en ’blid sommervind’.

Der er mange måder at kombinere remser og sange med massage. Ovenstående er blot et eksempel. Slut evt. massagen af med at fortælle eller læse en historie, mens børnene ligger og slapper af tæt ved hinanden.

Hylets eRFARing: (primært social) Er fantastisk god til at nedbryde dårlig og opbygge god social adfærd. Det er for det meste en god idé, hvis den voksne bestemmer makkerparrene. Det kan for eksempel være en metode til at komme mobning til livs, hvis man sætter to sammen, som ellers ikke kommer godt ud af det med hinanden. Det er en leg, der kræver ro og blid stemmeføring. God at slutte af med,

efter man har været støjende og fysisk aktive for at komme ned i gear igen.___________

VEJRMASSAgEHANSEN TIl JENSENAntal: 4-20 børnRekvisitter: ingen.Fysiske rammer: Kan leges på et lille areal.Beskrivelse: Børnene står over for hinanden to og to. Den voksne styrer legen og siger for eksempel: ”Knæ til knæ”, parrene sætter nu knæene sammen (et knæ hver). Den voksne siger derefter for eksempel: ”Fod til fod”, og det er nu fødderne, der skal sættes mod hinanden (en fod hver). Hver gang, der gives en ny besked, slippes kontakten mellem de to kropsdele, der lige har rørt ved hinanden. På et tidspunkt bliver der sagt: ”Hansen til Jensen”,

alle skal nu finde en ny makker. Når alle har fundet en ny makker, fortsætter legen. Hvis der er et barn i overskud, får det barn lov til at foreslå de nye kropsdele (styrker ansvarsfølelsen).

Hylets eRFARing: (primært kognitiv) God til kropskontakt, finmotorik og sprogsvage børn, der kan lære alle kroppens dele at kende. Styrker koncentrationsevnen. God at slutte af med, efter man har været støjende og fysisk aktive for at komme ned i gear igen.

Antal: 1-20 børnRekvisitter: ingen.Fysiske rammer: Kan leges på et lille areal. Velegnet som rundkredsaktivitet. Kræver tørt underlag.Beskrivelse: Leges siddende. Alle siger remsen og udfører de bevægelser, som hører til:

Først så går vi rumpegang, rumpegang, rumpegang.Gå rumpegang Så blir vi orangutang, orangutang, orangutangKlø i håret med den ene hånd og på maven med den anden – ligesom en abe! Hver gang, der siges orangutang, byttes om på hænderne.Og tæerne!Træk knæene hurtigt op til hagen og tag fat i tæerne!

Og så gør vi ormen langOg ta´r det hele nok en gang Ned på ryggen, armene over hovedet og strakte ben. Op og sid igen, klar til at starte forfra!Hver anden gang gøres rumpegangen baglæns.

Variation:Remsen kan siges både hurtigt og langsomt, hviskende og råbende.

Hylets eRFARing: (primært fysisk)Skaber en stor fællesskabsfølelse, fordi den er fjollet og sjov. Giver god træning af mavemuskler hos både børn og voksne, når man skal ned at ligge og op at sidde igen. Derudover trænes krydskoordination – både ved rumpegang og orangutang.

RUMPEgANg

20 21

Hvad er en idrætsbørnehave?En idrætsbørnehave er en dag-institution, hvor leg og bevægelse står i centrum. Her handler det om at få børnene til at bruge kroppen naturligt hver dag og udnytte børnehavens rum til en kropslighed.

Her foregår der en masse rummelige aktiviteter, hvor børn med forskellige aldre, køn og færdigheder imøde-kommes. Det er et sted, hvor der er gode muligheder for at lege og bevæge sig både indendørs og udendørs for at sikre sig, at børn rører sig i forhold til de krav, der er i samfundet. I idrætsbørnehaven er hverdagen tilrettelagt, så der både er strukturerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt rammer og indhold samt mulighed for børnenes frie leg.

Krop imiterer krop, så det hele starter med personalets kropskultur

i idrætsinstitutionen. Derfor indgår personalet også selv aktivt i aktiviteterne og bliver løbende uddannet i nye tanker og tiltag.

Det er ikke motion, men aktivitetsglæden, vi sætter i fokus, og hele bevægelsesånden skal derfor foregå i et sjovt og tvangsfrit miljø, som inspirerer og giver lyst til endnu mere bevægelse. Nogle institutioner anvender for eksempel begrebet ’morgensjov’ og signalerer dermed, at her er det bevægelsesglæden, der er i centrum.

Børn tilbringer i dag mange timer i deres børnehave, og det er derfor vigtigt, at de får den bedst mulige mad i løbet af dagen. Institutionspersonalet skal inspirere og vejlede forældre og børn til at spise en kost, der giver energi til kroppen hele dagen. Nogle institutioner laver maden selv, andre

tilbyder forældrene vejledende råd om, hvordan de giver børnene ordentlige madpakker med. Kost har to vigtige funktioner: Den ernæringsmæssige og de sociale sammenhænge, der omgiver måltidet. Derfor skal måltidet foregå i en god atmosfære, så børnene har lyst til at spise.

Hvorfor etablere en idrætsbørnehave?Erfaringer har vist, at fokus på fysisk aktivitet udvikler børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik og moral m.v. Der skabes en kultur, hvor udvikling og dannelse også foregår gennem fysiske aktiviteter. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling.

gode grunde til at etablere en idrætsbørnehave er …- at børn også lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum.- at børnenes selvværd og selvtillid stimuleres gennem oplevelser i idrætten.- at børnene lærer at udvise omsorg, social indstilling, hensyntagen og at blive en del af et forpligtende fællesskab.- at børnene lærer at samarbejde, løse konflikter og mestre konkurrence.- at børnene lærer at tabe uden at blive tabere.- at børnene udvikler deres individualitet.- at børnenes evne til at lære forbedres.- at børnenes legekompetencer styrkes.- at børnenes bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og at de får idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. Det medvirker

til udvikling af gode idræts- og bevægelsesvaner.- at bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd.- at børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og lettere indgår i sociale sammenhænge. Idrætsbørnehaven medvirker kort sagt til, at barnet udvikler de kompetencer, som er nødvendige, for at det kan kvalificere sig til et aktivt liv. Gennem fysiske aktiviteter udvikles bl.a. sprog, sanser, begreber, fantasi, kreativitet og kommunikationsevne og gør dem klar til livets mange udfordringer. Derved dannes fundamentet for en god fysisk, psykisk, social og kognitiv/intellektuel udviklingscyklus.

For personalet betyder en idrætsbørnehave …- at de udvikler et fælles værdi-grundlag, fælles sprog og fælles forståelse af begreber som læring og udvikling.- at de benytter idræt som en pædagogisk metode og samværsform i det daglige arbejde.- at de kan opleve en aktiv, interessant, og udfordrende hverdag og få en personlig glæde ved at bevæge sig.- at de oplever, at arbejdet med idræt har en værdi ikke blot i det daglige pædagogiske arbejde, men i lige så høj grad i det lange perspektiv for det enkelte barn.- at det forventes, at de kan være gode forbilleder for børnene. Personalet går forrest ved at igangsætte fysiske aktiviteter, f.eks. tage børnene med ud i naturen og formå at få alle børn med i aktiviteterne. Og for alle – børn som voksne – betyder det, at det er sjovt ...

Har I også lyst til at blive en idrætsinstitution?Der er mere end 60 certificerede idrætsbørnehaver i Danmark, og flere kommer hele tiden til. Alle steder fokuseres der på idræt, leg og bevægelse via metoden pædagogisk idræt. Hylet er en af dem, og selvom vi ikke har egen udendørs legeplads, kan vi sagtens komme ud og bevæge os alligevel. Det gør vi i de omkringliggende parker og på udendørsarealer længere væk, som vi tager til med tog og Metro. Vi har ikke nogen indendørs idrætssal, men borde og stole er nemme at rydde af vejen.

Sådan kommer I i gangDanmarks Idræts-Forbund (DIF) og Peter Sabroe Seminariet har siden 1997 arbejdet med etablering af idrætsbørnehaver. I tæt samarbejde med flere institutioner har de udviklet en model for en idrætsbørnehave, som løbende justeres i forhold til den udvikling, der finder sted på området.

Modellen medvirker til at sikre, at en idrætsbørnehave er en institution, hvor et kompetent personale med en idrætspædagogisk profil og bevidsthed anvender pædagogisk idræt som en metode. Samtlige idrætsbørnehaver indgår i et landsdækkende netværk med kurser, og der gennemføres regelmæssigt en konference for alle idrætsbørnehaver samt opfølgningskursus for nyt personale.

DIF og Peter Sabroe Seminariet tilbyder råd og vejledning til institutioner, som ønsker at udvikle sig til en idrætsbørnehave. Det kan bl.a. være i form af en introduktionsaften, hvor en konsulent fra DIF kommer ud i den enkelte børnehave og redegør for projektets baggrund og organisering.

Se mere på www.dif.dk og www.petersabroe.dk eller kontakt grethe Sandholm via gsa@viauc.dk

Kilde: Danmark Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet

22 23

Gennem tre år har Helle Rabøl Hansen været forælder i Hylet – stort set samme periode som hun har forsket i mobning på DPU og været Red Barnets mobbekonsulent. Nu er hendes søn startet i skole, men hendes store kærlighed til Hylet og faglige interesse har knyttet hende til Hylets projekt om de sociale idrætslege. For i Hylet har Helle hentet inspiration og forståelse for, hvad der skal til for at børnene og de voksne indgår i sunde og antimobbende relationer – blandt andet gennem de sociale idrætslege, der ud over at give børnene en sund fysik og gode sociale relationer også forebygger mobning og udstødelse.

Er det almindeligt, at børn mobber i børnehaven?”Al forskning tyder på, at mobning er kontekstfølsomt – så i en børnehave, hvor man ikke sætter tolerance som en værdi, hvor personalet skurrer mod hinanden, hvor der er dårlige vibes

i forældregruppen, og hvor der i det hele taget er en negativ og udstødende tone, tror jeg, at de ældste af børnene vil begynde at afspejle det i form af udstødelsesmønstre.”

Betyder det, at det største ansvar ligger i personalegruppen?”Ja, mobbekulturen kommer ovenfra. Jeg har fulgt nogle miljøer, der populært sagt har de dårligste odds med børn fra socialt truede hjem, hvor der ikke har været mobning i deres institutioner, fordi man fra pædagogisk side har satset på, at stedet skal være fri for mobning. Man kan sagtens komme med bagage hjemmefra, men den grundlæggende betingelse er institutionskulturen.”

Mobber sunde børn også?”Ja, hvis et barn for eksempel kommer ind i en ny sammenhæng, bruger barnet de første par dage på at aflæse, hvad det er for et sted, og hvordan det skal

placere sig i hierarkiet. I den situation kan det godt opleves som strategisk klogest at placere sig på holdet af de meget stærke, og på den måde kan sunde børn godt rulles ind i et magtmønster.”

Hvordan skelner man mellem mobning og drilleri?”Mobning er jo gruppeudelukkelse – fx en legegruppe inde på Blå Stue, der helt systematisk begynder at udelukke én af deres kammerater. Drilleri er noget, der sker mellem mennesker – man kritiserer nogle på en lun måde eller søger kontakt. Det betyder naturligvis ikke altid, at drilleri er rart, men den vigtigste forskel mellem drilleri og mobning er, at drilleri sker mellem nogle, der grundlæggende gerne vil hinanden – mens mobning signalerer til ét af medlemmerne i gruppen, Emma for eksempel, at man ikke vil have hende med, mens hun faktisk gerne selv VIL være med. Vi har indrettet

et samfund, hvor børnehaven er et pligtsted på godt og ondt – så rent børnerettighedsmæssigt mener jeg, at man også har ret til at være der uden at blive udstødt.”

Hvordan forebygger Hylets sociale idrætslege mobning og udstødelse?”Det er helheden, der er i og omkring legen, der er afgørende. Det handler om den bevidste måde at bruge legen på og ryste børnene sammen og om at støtte børn, der trænger til at komme frem i lyset. Det handler om snakken om legen før og efter – nogle gange på børnemøder. Det handler om børnenes ønsker om særlige lege og overføring til andre sammenhænge. Det handler om den glæde, der kommer ud af legene. Det handler om Hylets fokus på at få alle med og deres sammensætning af børnene i legene, der af tryghedsmæssige årsager ellers ville søge mod de tætteste kammerater. Derfor er det vigtigt, at man giver hele g

Kampen mod mobning begynder allerede i børnehaven Den største indsats mod mobning ligger hos personalet, deres indbyrdes kultur og kontakt til børnene, og den kan man godt styrke allerede i børnehaven. For så snart børn indgår i de første formelle sociale relationer, er der behov for at være opmærksom på personalepædagogikken, der afspejler sig direkte i institutionens kultur, mener Helle Rabøl Hansen, jurist og mobbe-forsker ved DPU.

24 25

ideologien videre til andre pædagoger og børnehaver og ikke bare teknikken – for så bliver det et stativ, man tager på.”

Kan du fremhæve et godt antimobbe-værkstøj fra Hylet?”Noget som går gennem institutionens rygrad er, at de store børn hjælper de små – den fællesskabsfølelse og solidaritet er meget fin, og den har jeg også overført til Red Barnets ’Børnehavekuffert mod mobning’. At se et stort barn hjælpe et af de små børn støvler på, uden at der bliver vendt øjne mod himlen, selvom det er lidt svært, er en lille ting, som både er pædagogisk stærkt og ret praktisk.” Og så vil jeg gerne fremhæve Hylets børnemøder. Nogle gange beslutter personalet sig for at sætte positiv spot på nogle af børnene, som trænger til det. Man gør deres svar på spørgsmål om meget enkle ting til en kæmpe succes, fx at Emma har fået sagt rød, da hun skulle vælge en farve. Og næste gang får Emma en opgave, der involverer lidt mere end rød. Desuden bliver der gjort ekstra meget ud af andre ting, som for eksempel godmorgen-ritualet.”

Hvorfor skal man allerede i børne-haven sætte ind over for mobning?”Første gang, børn begynder at mødes i et socialt fællesskab, er i deres institutioner. Og da antimobning i højeste grad handler om personalekultur, skal man starte allerede i vuggestuen. Personalegrupper kan begynde at tænke over, om deres personalepraksis er udtryk for høj tolerance og antimobning. De skal se på, om der er et mønster i, hvilke børn man altid skælder ud på – om det altid er det samme barn, der provokerer én – hvordan man kan gøre det på en anden måde, så man ikke allerede problematiserer børnene fra de er helt små.”

Bør man så ikke sætte ind under uddannelsen af pædagoger?”Jo – for på nuværende tidspunkt er det kun drypvis en del af uddannelsen. Jeg mener, at socialteori i forhold til gruppedynamik og personalepædagogik, der afspejler sig i børnegrupper, bør være et fast fag. Men heldigvis skriver en del af de pædagogstuderende på eget initiativ opgaver om børnemobning. Det begynder faktisk at gro nedefra.”

Hvad skal en børnehave være særlig opmærksom på i forhold til mobning?”Et helt friskt råd fra mit materiale er, at pædagogerne skal rette blikket mod den mere stille, usynlige og kodede mobning. Pædagogerne retter altid blikket mod den synlige og aktive ’fuck-dig-mobning’, mens det meget stille barn ofte bliver opfattet som selvforskyldt udskudt, selvom der ligger en systematisk udstødelse fra de andre børn bagved. Emma, der måske har været med i gruppen tidligere, er blevet udstødt og har accepteret sin plads stiltiende. De andre mener, at Emma ikke er med, fordi hun jo er stille og ikke vil, men spørger man Emma selv, kan hun fortælle, at hun slet ikke bliver spurgt.”

Har du et godt råd til forældrene?”’Forældresladrekultur’ kan også husere i en børnehave, selvom det ikke nødvendigvis udspringer af noget negativt, men af interesse. Det kan starte med, at man synes en familie er anderledes og gør tingene på en måde, man ikke synes fungerer, og så deler man sit synspunkt med nogle andre forældre. Det kan virke meget uskyldigt, men føre til at en hel familie rammes af mobning. Man skal spørge sig selv, om det gavner, at man står og taler med en anden forælder om en tredje forælder.” ___________

Børnehavekuffert mod mobningRed Barnet har udviklet en børnehavekuffert med en række sociale værktøjer til at udvikle børns samspil og fællesskaber. Dem kan pædagogerne bruge i det forebyggende arbejde mod mobning på den enkelte stue. Med til den første kuffert, man køber, hører et instruktørkursus af én dags varighed.

Helle Rabøl Hansen har været proofreader på materialet, og dele af kuffertens værktøjer har hun hentet fra Hylet, mens andre institutioner – blandt andet en børnehave i Kolding, der laver børnemassage mod mobning – også har sat sit præg. Derudover har man trukket på nogle svenske forskningserfaringer, hvis slogan er: ’Den man rører ved, mobber man ikke’. For hvis børn er i fysisk kontakt med hinanden, har de svært ved at sige nej til hinanden bagefter. ”Hylet har sat et stort fedt fingeraftryk – både i forhold til tanken om, at de store børn kigger efter de små, men også i hele lege-ideologien, hvor man tænker sociale færdigheder ind i legekufferten,” siger Helle Rabøl Hansen.

Fem gode råd fra Red Barnet til forældre, der vil forhindre mobning

1. Opmunter dit barn til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen

2. Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven eller om deres forældre

3. Indfør social fødselsdagspolitik

4. Opmunter dit barn til at forsvare en kammerat, der er i vanskeligheder

5. Vær åben og modtagelig, når andre forældre fortæller om deres barns problemer

26 27

Vincent Varga, 4 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Fordi, så kan man lave alt, hvad man vil – hoppe, løbe og gå. Men jeg kan godt lide at spise græskarkage – for så får man muskler.” Hvad er en god leg?”Hajleg. Hajerne er inde under noget blåt, og så kommer alle ud bagefter – også bolden. Men bliver man ramt af bolden, så skal man sætte sig ned udenfor.”Hvordan er man en god ven?”Man siger i hvert fald ikke, at man er dum.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Hajleg, for hajerne er så farlige, og det er sjovt.”

Knud t. Herlev Jørgensen, 5 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Fordi man skal gå ordentligt og finde ud af at gå ind til siden, når man er ude på vejen.”Hvad er en god leg?”Gemmeleg – det er rigtigt sjovt at gemme sig. Men det er også sjovt at lege ’Børnene hopper’. Men så skal man huske, at man ikke lige må løbe ind på en anden stue, hvor de andre sidder og tegner.”Hvordan er man en god ven?”Man skal være sød og ikke slå. Jeg kan godt lide at lege med Waldemar og Ruben, for når jeg kommer, så siger de noget sjovt eller laver nogle sjove lyde … jeg kender også en sang med dyrene, der laver sjove lyde.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Så ville jeg bare lade være med at drille og læse bøger … eller lege med Lego sammen med nogle af børnene, eller lege ’Knallerten med bly’, hvor man kører på knallerten, og så skal de andre fange én, men Lego er det sjoveste.”

Anna Olivia niebuhr, 5 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Så man ikke bliver søvnig … ja, det er ikke godt at være søvnig.”Hvad er en god leg?”At man en gang i mellem kan holde hinanden i hånden eller sidde ned og lave noget sammen eller synge lidt.”Hvordan er man en god ven?”Når man leger sammen, og hvis man siger, at man godt kan lide hinanden.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”At være inde på rød stue og køre på motorcykel – det vil jeg også om lidt, og hvis jeg er hos min far, siger jeg, at vi skal blive indenfor, for min far bor på femte sal, og jeg gider ikke gå ned ad alle de trapper. Sådan er det også hos min mor – hun bor nemlig på første sal.”

elena søndergaard lopez, 4 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Så man kan blive stor.”Hvad er en god leg?”Så laver man noget, der er sjovt … leger bare – jeg kan godt lide at lege.”Hvordan er man en god ven?”Hvis man leger rigtigt godt.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Gå i børnehave og tegne, fordi der er masser af papir. I dag vil jeg gerne tegne en blomst – den skal være lyserød.”

Dagmar Kaiser Hermann, 5 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Så får man stærke muskler, så man kan klare nogle ting.”Hvad er en god leg?”En leg man også får store muskler af. Jeg kan godt lide at lege ’Simon siger’ – den er sjov, og man kan blive helt forvirret.”Hvordan er man en god ven?”Jeg tror, at man skal lave nogle ting, som den anden også synes er sjovt – så er man helt sikkert en god ven.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Jeg har en leg med min veninde, Karla, hvor vi er to teenagers. Så spiller vi bold som dem – det er sjovt, og den leg vil jeg gerne lege med Karla igen.”

Waldemar Willum Riis Ottosen, 5 årHvorfor tror du, at det vigtigt, at du bevæger din krop?”Så knoglerne kan bevæge sig lidt.”Hvad er en god leg?”Jeg synes ’Krammetrold’, fordi den er rigtig god at lege, og fordi man krammer hinanden.”Hvordan er man en god ven?”Når man kommer ned i børnehaven, har man ikke nogen venner, men når man har gået her i lang tid, så bliver man gode venner. Man skal snakke ordentligt og lege med de andre. Mine gode venner var søde, da jeg startede i børnehaven.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Se Tom og Jerry-film, som er sjove, og lege med Pokemon-figurer sammen med min storebror, der er syv år … og så vil jeg lige sige, at jeg altså har tabt to tænder.”

tristan gebhard Baustier, 4 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Fordi ellers kan man ikke lege, hvis man ikke kan lære at styre sin krop. En dag gik min lillesøster, Filippa ikke så godt – hun havde vist slået sig – det dur ikke.”Hvad er en god leg?”Man skal bare sige nej, hvis det ikke er godt, og så stopper jeg også. Det er ikke sjovt, hvis man river i ørerne og håret, men det er sjovt at grine og fjolle, og så vil jeg også lige sige, at jeg bor på Nørrebro.”Hvordan er man en god ven?”Jeg er bedste venner med én, der hedder Benjamin, for han er god at lege med, og ham har jeg prøvet at sove hos. Han er min mosters barn.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Lege med min computer og mit tog og togskinner og mine to tunneller … og min søster Filippa må godt være med. Hun er to år, og jeg er højere end hende … men jeg kan også godt lide, når min mor læser bøger.”

nanna sofia eliassen, 5 årHvorfor tror du, at det er vigtigt, at du bevæger din krop?”Fordi så bliver man stærk og kan klare de store drenge, hvis de driller. Det gør de nemlig i min storebrors skole.”Hvad er en god leg?”’Højt som et hus, lille som en mus og flad som en pandekage’ – fordi det er sjovt at være flad som en pandekage, og i går fik jeg pandekager til frokost. Nam, nam.”Hvordan er man en god ven?”Det ved jeg ikke, men i går da grinede jeg ad helvedes til, fordi min storebror lavede sjove ansigter. Men, jo, man er en god ven, hvis man leger godt sammen, og hvis man har mange at lege med og ikke slår, sparker og river.”Hvad kan du allerbedst lide at lave?”Lave pandekager, fordi det er sjovt at lave dej, ligesom det er sjovt at lave pebernødder.”

Ordet er børnenesHvad tænker man egentlig over, når de voksne siger, at det er godt, at man bevæger sig, og er det at bevæge sig egentlig ikke bare noget, der sker helt af sig selv, når legen er god? Vi har talt med otte børn fra Hylet en eftermiddag lige efter, der var blevet holdt fødselsdag for Astrid – fejret med dessert efter frokosten.

Knud

Waldemar

Tristan

Olivia

DagmarElena

Nanna

Vincent

28 29

Kys, kram og kærlighed Hylet er ikke bange for at bruge store ord som kærlighed, ånd og opdragelse – selv om det måske ikke lige er in for tiden. Der hviler en kærlig ånd over stedet, der dækker over respekt, accept og ligeværd. Hvis der ikke er nogen, der kysser én i nakken og siger: ”Du er fandeme en dejlig unge” – hvad hjælper det så, at du sidder og spiser økologiske gulerødder, er slank som en lilje og har muskler af stål? Uanset om du er 3, 30 eller 60 år, er det allervigtigst at vide, at der er nogen, der elsker dig. Forældrene skal være trygge, når de afleverer deres børn her, de skal vide, at deres barn har det godt i Hylet – så kan de også meget bedre passe deres arbejde.

Børnene hilsesvelkommen først Når døren går op, og et barn møder op, går personalet altid over og siger godmorgen og har øjenkontakt med barnet før forældrene. Det er børnene, der er i centrum i Hylet. De skal vide og føle, at der er blevet lagt mærke til dem, og de er velkomne fra første minut.

Varmt og hyggeligt mødested Vi har placeret et stort bord, der inviterer til mødested i samme rum

som Hylets garderobe. Her kan børnene spise morgenmad, og forældrene drikke en kop te eller kaffe, inden de suser videre. Omkring det fællesbord, hvor børnene spiser havregrød, cornflakes eller rugbrød – og en dag om ugen hjemmebagte boller – er som regel tre-fire forældre også altid dumpet ned. For nu er al stressen slut og familien ér kommet ud af døren.

Forældresamarbejde Hylet er en kollektiv ledet institution, og alle beslutninger bliver truffet i samarbejde med forældre. Det styrker samværet og smitter af på børnene. At der eksisterer et forpligtende fællesskab virker ved eksemplets magt opdragende på børnene, som lærer at tage sig af hinanden, tage ansvar og søge indflydelse på deres fælles liv. Børnemøde Børnemødet i Hylet er en demokratisk tradition. Her kan børnene give udtryk for glæde ved oplevelser, ture osv. Børnene kan også give udtryk for dårlige oplevelser, og de kan komme med ideer og forslag til børnehavens dagligdag. For eksempel har børnene besluttet, at man først må tage Lego frem, når alle børnene er mødt ind,

for ellers snupper de børn, der altid bliver afleveret først, altid alt ’det gode Lego’. Til møderne er børnene selv referenter og bliver udstyret med en lille notesbog, som man kan tegne nogle fine refererende tegninger i.

Vi ved, hvem hinanden er …og det udtrykker sig på mange måder. Hylet har for eksempel skrevet, hvad mor, far og søskende hedder i garderoben ved siden af barnets navn og billede. På den måde husker vi hinanden på, hvad forældrene og søskende hedder – og det kan forældrene imellem også nyde godt af.

Uddannelse Man kan altid blive klogere, og det vil vi også gerne i Hylet. Derfor bliver personalet hele tiden videreuddannet inden for de sidste nye pædagogiske vidensfelter.

Familiegrupper Når de voksne afleverer et barn i Hylet, er barnet knyttet til en af pædagogerne gennem alle sine år i institutionen. Pædagogen har i alt seks til syv børn på tværs af alder og køn i sin gruppe. Grupperne fungerer som spisegrupper, og forældrene fra gruppen holder

trivselsmøder sammen med pædagogen i børnenes hjem for at bygge bro mellem børnehaven, hjemmet og forældrene imellem.

Madpolitik I Hylet serverer vi frokost for børnene hver dag – så vidt muligt af økologiske råvarer. Børnene skal smage på al ny mad, som altid bliver lavet indbydende og sundt og skaber en dejlig duft i huset. Maden skal være spændende og varieret, og der skal altid være grønt til. De store hjælper de små Det er de sociale relationer, der binder et samfund sammen. Børnene skal lære at tage hensyn til hinanden og udvikle en indfølingsevne. Den tankegang gennemsyrer hele Hylets pædagogik og realiseres blandt andet ved, at man har en fast gåmakker, hvor et ældre barn altid er gåmakker med et yngre barn – og de små børn lærer fra starten, at de ældre kan hjælpe dem med alt fra at fåstøvler på til at tegne en sommerfugl. ___________

Hylet-værdier

30 31

For et par år siden sendte børnene i Hylet et brev til Metroselskabet. Børnene er nemlig glade for at køre med Metroen ud til friluftsarealer, museer, udstillinger og skov og sørger altid for at komme op forrest i Metroen, hvor man næsten selv kan styre Metroens færd gennem Københavns tunneller. Men der manglede altså et styrepanel. Så Hylet skrev et brev til Metroselskabet for at foreslå, at man lavede en dug med et kontrolpanel tegnet på, og som passer ned i den hylde, der er forrest i Metroen.

Metroselskabet syntes om idéen, og i fællesskab blev der udviklet et flot kontrolpanel, som er blevet sendt ud til alle de børnehaver, der ligger langs metrostationerne. Så hver gang Hylet tager på udflugt, er det med styringspanelet under armen, der husker alle på, at man kan ændre verden ved at gøre noget aktivt. For demokrati er en af grundværdierne i Hylet, der gerne vil lære børnene om demokratiets muligheder, og hvordan man kan få gennemført sine ønsker.

Hylet er en kollektivt ledet institution, hvor alle beslutninger om børnehavens drift tages i fællesskab af forældre og medarbejdere. Børnehaven ligger i Rømersgade i Indre By helt op til Israels Plads og har ikke selv nogen udendørsarealer, men gør flittigt brug af byens rum. I Hylet går 27 dejlige børn, der bliver passet af 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. På Hylets fællesmøder, som er medarbejdernes og forældrenes øverste beslutningsorgan drøftes og besluttes alle væsentlige spørgsmål. Fællesmøderne bliver holdt hver sjette uge med mødepligt for alle forældre – ligesom børnene en gang om ugen har deres eget børnemøde, hvor man kan sige, hvad man er tilfreds og utilfreds med og komme med forslag til forbedringer og forandringer.

Hylet blev startet gennem et forældreinitiativ i 1972 af en flok socialistiske ’ballademagere’. Meget har ændret sig siden dengang, men de grundlæggende værdier er de samme. Det handler om omsorg, nærvær, respekt for hinanden og troen på at

bygge noget rart og trygt op sammen ved hjælp af et fællesskab. En af Hylets stærke traditioner er fælleslegene, der nu er blevet til De Sociale Idrætslege, og derudover er Hylet også meget opsatte på at komme ud i naturen og er gerne én dag om uge i skoven for at vække en naturlig interesse for naturen, som Hylet desværre ikke er omgivet af helt inde i Rømersgade.

Til gengæld ligger Hylet i Danmarks hovedstad og bruger byens udstillinger og museer flittigt – ser på bygninger og ukendte områder, så børnene lærer deres egen by at kende. Indendørs arbejder vi med formgivning ved hjælp af tegning, maling, ler, blade fra naturen, tal, former og farver, rim og remser, sanglege og alfabetet – som alt sammen bliver implementeret naturligt i børnenes hverdag i Hylet – for den grundlæggende holdning er at alt det, Hylet står for, ikke behøver at blive skemalagt, men blot kan implementeres naturligt i løbet af ugens fem dage. ___________

Hylet - en demokratisk og tryg børnehave

Udover Erik Nielsen og Charlotte Basiliadis, som optræder i hæftet, består Hylets faste stab af pædagoger af Ulla Wendt (tv.) og Karin Løvenskiold (th.). De har ligesom Erik og Charlotte gennemført en uddannelse i Pædagogisk Idræt i forbindelse med, at Hylet i 2008 blev en idrætsinstitution, og er lige så aktivt engagerede i Sociale Idrætslege-projektet.

32

Louis Petersens Legat Ansvarshavende: Erik Nielsen Tekst: Birgitte Ellemann Höegh Foto: Sine Fiig Grafisk tilrettelægning og layout: Tine Gils