Økonomiudvalget - ringsted.dk · (pbu) ... hvis der ikke udpeges valggrupper fører anvendelsen af...

ReferatØkonomiudvalget

Møde nr.: 6/2017

Dannet den: Tirsdag den 04-04-2017

Mødedato: Mandag den 03-04-2017

Mødetidspunkt: 17:00 - 21:07

Mødested: Harhoff

Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) VSadik Topcu (hjsato) AKlaus Hansen (hjkh) VPer Flor (pefl) APer Nørhave (hjpen) ODaniel Nørhave (hjdan) OBritta Nielsen (hjbrni) FTorben Lollike (tlo) BFinn Andersen (hjfian) C

Fraværende Sadik Topcu (hjsato) A, Per Flor (pefl) A

Bemærkninger

Referat for ØkonomiudvalgetMøde nr. 6/2017 - 3. april 2017 - kl. 17:00

Side 1

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. april 2017 ........................................................22. Udpegning af brevstemmemodtagere til Kommune- og Regionsrådsvalget og

Ældrerådsvalget 21. november 2017....................................................................................33. Valg 21. november 2017.........................................................................................................54. Kodeks for god borgerbetjening..............................................................................................85. Orientering om resultater af APV undersøgelsen 2017 ........................................................116. Antallet af direktører og centre i Ringsted Kommune ...........................................................147. Drøftelse af styringskoncept for Ringsted Kommune ...........................................................168. Kommunens branding og markedsføring af kommunens grunde.........................................209. Forlængelse af kontrakter på visiteret borgerkørsel (Flexrute).............................................2410. Orientering om redegørelse og restanceopgørelse pr. 31.12.2016 for kommunens

tilgodehavender ..................................................................................................................2711. Revision af finansiel strategi ...............................................................................................3012. Revisionsberetning .............................................................................................................3213. Landsbyforum ansøger om midler fra temaudviklingspuljen ..............................................3614. Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2017 (ALLE)............................................................3815. Regnskab for 2016 (ALLE) .................................................................................................4316. Driftsoverenskomst med Sorø Kommune vedr. 10. klasse (BUU)......................................4917. Reduktion af budgetter og takster på specialskoler (BUU).................................................5118. Procesplan for styrkelse af faglige progression på 0-16 års (BUU)....................................5519. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projektering af klimatilpasning i Fynsgade og

stationsområdet (KMU) .......................................................................................................5820. Tilbud om køb af lejet areal (PBU, BUU) ............................................................................6521. Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Sport Center etape 2 (PBU, KTU) ...............6622. Forslag til udlæg af områder til boligbyggeri i planperioden for Kommuneplan 2017 - 2029

(PBU) ..................................................................................................................................7023. Anlægsbevilling til ’Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte - Byens Bånd’ (PBU) ..............7524. Anlægsbevilling til støjvold ved afkørsel 36 (PBU) .............................................................7925. Forlængelse af lejekontrakt med kolonihaveforbundet (PBU) ............................................8226. Udmøntning af forebyggelsespuljen 2017 (KTU, SAMU, ÆGU, BUU)...............................8627. Pulje til demensboliger (ÆGU) ...........................................................................................9128. Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel) (ÆGU) .........................9329. Orientering fra borgmester og direktion - april 2017 ...........................................................96


Side 2

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 3. april 2017Åben sagSagsid: 14/330Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Godkendt. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 3

2. Udpegning af brevstemmemodtagere til Kommune- og Regionsrådsvalget og Ældrerådsvalget 21. november 2017Åben sagSagsid: 17/2563Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet udpege et antal brevstemmemodtagere til afvikling af brevstemmeafgivning til Kommune- og Regionsrådsvalget den 21. november 2017 samt Ældrerådsvalget, som Byrådet besluttede ved sidste møde også skulle være et fremmødevalg samme dato. Brevstemmemodtagerne afvikler brevstemmeafgivningen på plejecentre, i borgernes eget hjem og på krisecentret.

Beskrivelse af sagenBrevstemmemodtagere skal i henhold til valglovgivningen udpeges af Byrådet ved forholdstalsvalg. Udgangspunktet for udpegningen er den d´Hondtske metode, foretaget på baggrund af den parti-inddeling, der er i Byrådet i dag. A har 5 medlemmer, V har 7 medlemmer, O har 4 medlemmer og F, B, C, Ø og Uden for parti har hver ét medlem. Partierne kan vælge at indgå valggruppeaftaler til brug for udpegningen. Ved tidligere valg og afstemninger er der udpeget 6 brevstemmemodtagere, men da brevstemmemodtagerne denne gang skal håndtere 3 valg kan det være nødvendigt at have nogle i reserve. Det foreslås derfor, at administrationen bemyndiges til at udpege administrative brevstemmemodtagere efter behov. Hvis der ikke udpeges valggrupper fører anvendelsen af den d’Hondtske metode til, at V udpeger 3 brevstemmemodtagere, A udpeger 2 brevstemmemodtagere og O udpeger 1 brevstemmemodtager. Der er nogle personer, der ikke kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgernes hjem:

kandidater til valget


Side 4

personer, der er ansat i kommunen eller hos en af kommunen antaget privat leverandør til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet,

hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen

IndstillingBorgmesteren indstiller,

1. at der udpeges 6 brevstemmemodtagere. 3 fra V, 2 fra A og 1 fra O.2. at administrationen bemyndiges til at udpege administrative brevstemmemodtagere

efter behov

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 5

3. Valg 21. november 2017Åben sagSagsid: 17/7260Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Den 21. november 2017 er der Kommune- og Regionsrådsvalg samt Ældrerådsvalg.Byrådet skal udpege formænd til de 13 afstemningssteder (valgstyrere) samt et antal tilforordnede vælgere jfr. valgloven.

Beskrivelse af sagenRingsted Kommune har 13 afstemningssteder. De 10 små afstemningssteder har hvert 1 valgbord. På de 3 store afstemningssteder, Dagmarskolen, Benløse Hallen og Ringsted Kongrescenter er der digitale valglister. Det betyder, at vælgerne frit kan gå til det valgbord de ønsker. Der udpeges til hvert afstemningssted en formand og et antal tilforordnede vælgere, der alle deltager i afviklingen af valgdagen og optællingen. På hvert valgsted udpeges blandt disse mindst 5 valgstyrere og disse 5 valgstyrer skal underskrive afstemningsbogen. Det er dem, der har det overordnede ansvar for at valget er foregået efter gældende regler. Disse 5 kan altså IKKE forlade valgstedet før det er optalt og pakket sammen. Formanden er én af disse 5. Herudover er også en administrativt udpeget sekretær og på de 3 store afstemningssteder nogle afløsere. Som besluttet i Byrådet 8. september 2014 under punktet valgevaluering, deltager der afløserne i valget fra kl. 18 og til optællingen er færdig. Til Kommune- og Regionsrådsvalg plejer der derudover også at møde ekstra optæller ind kl. 20 – disse er administrativt udpeget. Det er ikke nødvendigt at afholde valg om hvem der skal udpeges til valgstyrere og formænd for valgstyrerne, hvis der er enighed i Byrådet. Ellers er udgangspunktet for udpegningen den d´Hondtske metode på baggrund af den gruppeinddeling (partigruppe) der gælder i Byrådet i dag, hvor A har 5 medlemmer, V har 7 medlemmer, O har 4 medlemmer og F, B, C, Ø og Kisser Lehnert har hver ét medlem. Man kan dog vælge at indgå valggruppeaftaler til brug for udpegningen ved hvert valg specifikt, eller man kan vælge at benytte den valggruppeaftale, der lå til grund for konstitueringen. Formænd og tilforordnede vælgere.Der skal udpeges 1 formand til hvert af kommunens 13 afstemningssteder.


Side 6

Der skal derudover udpeges 97 tilforordnede fra partierne, heraf er de 17 afløsere og deltager ikke hele dagen. Herudover skal der udpeges 65 fra administrationen til sekretærer, afløsning, pakning og valgsekretariat. Samt et antal ekstra optæller der møder kl. 20. Valgsekretariatet er på Rådhuset indtil kl. 16 så flyttes det til Ringsted Kongrescenter. Hvis der ikke er valggrupper giver den d´Hondtske metode følgende fordeling af de i alt 110 politisk udpegede. Hvoraf der reserveres 16 pladser til partier der opstiller til Byrådsvalget, men ikke er repræsenteret i Byrådet i dag og til Ældrerådskandidater. Parti Formænd Tilforordnet

hele dagen Afløsere I alt

A 4 16 3 23B 3 1 4C 3 1 4F 3 1 4Uden for parti 4 4O 3 13 2 18V 6 23 4 33Ø 3 1 4

I alt 13 68 13 94

Reserveret 12 4 16

Bemærk at formænd normalt er valgstyrer og derfor skal være på afstemningsstedet indtil valgene er optalt og nedpakket. Hvis det viser sig at være et problem at få tilforordnede nok fra de politiske partier, kan administrationen forsøge at skaffe tilforordnede via annoncering. Hvis ovenstående fordeling vedtages skriver administrationen til partierne og beder om navne inden 1. juli 2017.

ØkonomiIngen

IndstillingBorgmesteren indstiller:

1. at der udpeges 13 formænd i henhold til ovenstående skema2. at de 13 formænd fordeles på valgsteder3. at der herudover udpeges 81 tilforordnede vælgere i henhold til ovenstående skema4. at der reserveres 16 pladser til fordeling mellem Ældrerådskandidater og de partier,

der opstiller til Byrådsvalget, men som ikke er repræsenteret i dag.5. at administrationen bemyndiges til at annoncere efter tilforordnede, hvis det bliver

nødvendigt.


Side 7

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Anbefales godkendt Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 8

4. Kodeks for god borgerbetjeningÅben sagSagsid: 16/25792Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1. Sådan møder vi borgeren (34415/17)

2 Bilag 2. Rå-data.pdf (33251/17)3 Bilag 3. Implementeringsplan 16. marts 2017 (38441/17)

IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet behandle udkast til et kodeks for god borgerbetjening i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenPå Økonomiudvalgets møde den 5. september 2016 under punktet ’Status på og det videre arbejde med organisationen’ blev det besluttet, at der skal udvikles et kodeks for god borgerbetjening. Denne sag indeholder et udkast til kodeks for god borgerbetjening. Sagen fremlægges her til politisk behandling Baggrunden for at udarbejde et kodeks for god borgerbetjening udspringer af et ønske fra MED-organisationen. Den peger på, at forståelsen af god borgerbetjening er forskellig afhængig af, hvor i organisationen man arbejder. Et kodeks skal medvirke til, at alle medarbejdere har en fælles forståelse af, hvordan vi møder borgerne i Ringsted Kommune. Hvad skal kodeks hedde?MED-systemet og lederne er blevet spurgt om det endelige produkt skal hedde ’Kodeks for god borgbetjening’? Spørgsmålet er stillet, fordi der har været reaktion fra Lederforum og fra nogle arbejdspladser på begreberne ’kodeks’, og ’betjening’. På baggrund af forslag fra MED-systemet til alternative titler foreslås, at det færdige produkt hedder ’Sådan møder vi borgeren’ – denne benævnelse benyttes efterfølgende i sagen. DataindsamlingDer er indhentet data fra MED-systemet, lederne samt fra borgerne. Data fra borgerne er indsamlet ved fokusgruppeinterviews, der har medvirket i alt 25 borgere.Et eksternt firma har udvalgt de borgere, der blev interviewet. Borgergruppen var udvalgt så de var repræsentative for Ringsted Kommunes borgere, og sammensat efter følgende parametre:

Ældre, ikke erhvervsaktive/pensionister over 65 år Erhvervsaktive. Privat eller offentlig ansatte. Aldersgruppe 20-65 år


Side 9

Ledige og unge. Aldersgruppe under 25 år

De temaer der blev drøftet med borgerne var: digitale løsninger, skriftlig kommunikation med kommunen, telefonkontakt med medarbejdere fra kommunen og det direkte møde mellem borger og medarbejder. En del af de fremmødte borgere gav spontant udtryk for, at det var et godt initiativ fra kommunen at inddrage dem i en sådan drøftelse. Borgerne foreslog, at kommunen i højere grad gjorde brug af tilsvarende initiativ i andre sammenhænge – eks. afprøvning af hjemmeside, nyt telefonsystem m.v. Bearbejdning af input til ’Sådan møder vi borgeren i Ringsted Kommune’Der har været nedsat en arbejdsgruppe under HMU med medarbejderrepræsentanter og ledere i forbindelse med udvikling af dokumentet. Arbejdsgruppen har arbejdet med at systematisere data fra borgere, medarbejdere og ledere. Ved gennemgang af data har der vist sig 4 centrale begreber: professionalisme, dialog, tydelighed og tilgængelighed. Dokumentet ’Sådan møder vi borgeren’ er bygget op omkring disse centrale begreber. I tilknytning til hvert begreb er der formuleret nogle underpunkter, der præciserer betydningen. Dette for at medvirke til en fælles forståelse af, hvordan vi gerne vil møde borgerne. Sideløbende med udvikling af kodeks er der gennemført et tværgående kompetenceudviklingsforløb ’Styrket borgerkontakt’ for 80 medarbejdere fra Børne- og Familierådgivningen, Ungeenheden og Myndighedsenheden omkring bedre dialog med borgerne. Formålet med dette forløb har været at give medarbejderne redskaber til at håndtere samtaler, der kan være svære, samt forebygge og håndtere beklagelser og klager. ’Styrket borgerkontakt’ indgår i sagen om klagedrevet innovation og behandles som en del af denne sag. Der har været en løbende dialog mellem de to forløb for at sikre en sammenhæng. Kompetenceudviklingen havde som formål at give konkrete redskaber til de enkelte medarbejderes dialog med borgerne, mens ’Sådan møder vi borgeren’ er mere overordnet - en slags værdigrundlag. Dette værdigrundlag skal efterfølgende udmøntes i drøftelser på de enkelte arbejdspladser. I bilag 1 findes udkast til ’Sådan møder vi borgeren’. I bilag 2 findes den samlede mængde rådata fra såvel MED-systemet, Lederforum og fokusgruppeinterviews m.v.. ImplementeringDen brede proces i forbindelse med udvikling af ’Sådan møder vi borgeren’ er et godt afsæt for implementering. Som en del af implementeringen vil de enkelte arbejdspladser forholde sig til, hvad indholdet i dokumentet betyder for dem, og hvordan det kan omsættes til hverdag på arbejdspladsen. I bilag 3 ses implementeringsplanen for det videre arbejde. Borgerne gav i forbindelse med fokusgruppeinterviewene udtryk for, at det var vigtigt, at det endelige produkt ikke blot er et stykke papir, der ligger i en skuffe, men at det er synligt for såvel borgere som medarbejdere. For at sikre synlighed fremstilles en plakat til at hænge op på arbejdspladserne, ligesom der bliver udarbejdet en folder, som eks. nyansatte får udleveret ved de centrale introduktionsarrangementer. I det udkast der er vedhæftet sagen er der tale om en råskitse, der efterfølgende skal bearbejdes layout-mæssigt.


Side 10

Inddragelse og høringMED-systemet, ledergruppen og borgere har været inddraget i processen med udvikling af kodeks. I bilag 2 ses data fra såvel MED-systemet, ledergruppe og fokusgruppeinterviews med borgere.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingDet er vurderingen, at selve processen har været så omfattende og inddragende, at det er med til at skabe ejerskab. Dette ejerskab giver gode forudsætninger for, at indholdet i ’Sådan møder vi borgeren’ kan omsættes i hverdagen. Arbejdspladserne har arbejdet med input til produktet på forskellig måde, men der er ikke tvivl om, at arbejdet er med til at understøtte den videre implementering. Processen har været med til at skabe en form for implementering undervejs og er et godt grundlag for det videre arbejde. Det vurderes, at arbejdet med ’Sådan møder vi borgeren’ er med til at indfri intentionerne med organisationsændringen om at borgeren er al tings mål.

IndstillingDirektionen indstiller, at udkast til ’Sådan møder vi borgeren’ godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Sagen drøftet og genoptages på et kommende Økonomiudvalgsmøde. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 11

5. Orientering om resultater af APV undersøgelsen 2017Åben sagSagsid: 17/6832Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Totalrapport Ringsted Kommune.pdf (38319/17)


Orientering X X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres om resultatet af den elektroniske APV undersøgelse, der netop er gennemført i Ringsted Kommune. Den elektroniske APV er kun en lille del af den samlede APV, som også indeholder dialogmøde med alle medarbejdere med efterfølgende handleplaner og opfølgning og derudover en rundering i forhold til det fysiske arbejdsmiljø – også i forhold til alle medarbejdere.

Beskrivelse af sagenHvert 2. år gennemføres en APV og trivselsundersøgelse i kommunen. Dataindsamlingen på skemadelen i dette års måling er foregået i perioden 1. februar til og med den 27. februar 2017. Derudover vil dialogmøderne foregå frem til sommerferien og runderingen vedr. fysisk arbejdsmiljø fortsætter efter sommerferien. Nedenfor ses udviklingen i svarprocent på de elektroniske undersøgelser foretaget i 2010, 2011, 2013, 2015 og 2017:

År Svarprocent Antal besvarelser2010 53 % 14592011 70 % 18152013 77 % 18872015 85 % 20942017 80 % 1897

En svarprocent på 80 % er et godt og repræsentativt resultat, selvom det ikke er lige så højt som i 2015. Generelt er retningslinjerne fra Arbejdstilsynet, at der minimum skal være en svarprocent på 50 %, hvis resultatet skal være repræsentativt for arbejdspladsen. APV undersøgelse i 2017 gennemføres primært dialogbaseret, hvilket betyder at den elektroniske del kun dækker generel trivsel, ledelse og krænkende adfærd, og ikke samtlige af de temaer, som skal afdækkes i en fyldestgørende APV. Status på det samlede psykiske og fysiske arbejdsmiljø i Ringsted Kommune kendes derfor først, når alle dialogprocesserne er gennemført og de lokale arbejdsmiljøgrupper har indtastet deres handleplaner i handleplanssystemet. Nedenfor gennemgås resultaterne af den elektroniske undersøgelse.


Side 12

Generel tilfredshedPå det sammenfattende spørgsmål ’Hvor tilfreds er du alt i alt med dit job’ er der sket en lille fremgang fra 2015 (5,7) til 2017 (5,8). Om skalaen kan siges, at 1-4 vurderes som ringe, 4-5 som middel, 5-6 som et godt resultat og 6-7 som et top-resultat. Resultatet vurderes som ’et godt resultat’. Hvis der skeles til spredningen i besvarelserne, så er der tale om 5 %, der har svaret under ’4’. LedelsePå spørgsmålene om ledelse ligger resultaterne mellem 5.1 og 6, hvilket er gode resultater. De tre spørgsmål, hvor det har været muligt at benchmarke i forhold til målingen i 2015, er der sket en fremgang. MobningI forhold til mobning er der sket en kraftig stigning fra 4,4 % af medarbejderne der oplever mobning i 2015, til 16 % af medarbejderne der oplever mobning i dag. Der er i 2017 sket en ændring i fordelingen af, hvem man bliver mobbet af. De fleste afkrydsninger (123) ligger i ”Fra borgere/brugere” i kategorien ”Ja af og til”. Trusler om vold310 medarbejdere har oplevet trusler om vold fra borgere/brugere, og 5 medarbejdere har oplevet trusler om vold fra kolleger. Det svarer til i alt 17 % af medarbejderne. I 2015 var det 15 %, som oplevede trusler om vold. Der er dermed sket en mindre stigning på dette område. Truslerne om vold angives primært fra medarbejdere fra arbejdsmarkedsområdet, skolerne og social og sundhedsområdet. Fysisk voldI 2017 er der sket en stigning i oplevet fysisk vold på arbejdspladsen (14 % svarende til 264 personer af de adspurgte). Det er en stigning på 3 % i forhold til 2015. Den fysiske vold kommer overvejende fra borgere/brugere, primært fra skoleområdet og social og sundhedsområdet. Rapporten for hele Ringsted Kommune er vedlagt i bilag 1.


VurderingDirektionen vurderer, at den elektroniske del af trivselsundersøgelsen – ikke mindst på baggrund af den høje svarprocent – er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med de udfordringer, som undersøgelsen peger på. Det er vurderingen, at omfanget og ikke mindst udviklingen i den fysiske vold og trusler om vold, kalder på en generel og tværgående opmærksomhed fra såvel ledelsen, HMU og arbejdsmiljørepræsentanter. Denne stigning er dog ikke et unikt tilfælde i Ringsted Kommune, da der ses en generel stigning på landplan. Volden rammer især offentlige ansatte, hvor nogle faggrupper er særligt udsatte. Ligeledes er det Direktionens vurdering, at den udvikling der er sket indenfor mobning også kalder på iværksættelse af indsatser fra ledelsen, HMU og arbejdsmiljørepræsentanter.


Side 13

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Udsat Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 14

6. Antallet af direktører og centre i Ringsted KommuneÅben sagSagsid: 17/8112Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Høringssvar fra HovedMED-udvalg, CMU Ressourcenter og CMU

Ledelsesenter (45897/17)


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag behandles hensigtserklæringen i budget 2017 om antallet af direktører samt forslag til sammenlægning af to centre.

Beskrivelse af sagenFølgende hensigtserklæring fremgår af budget 2017: Når en direktør fratræder, vil Byrådet vurdere behovet for genansættelse i lyset af den aktuelle situation i organisationen. Direktør Johny H. Christensen fratrådte sin stilling som referencedirektør for Teknik- og Miljøcentret og Vej- og Ejendomscentret i januar 2017, og der er således en direktørstilling ledig. I 2010 var der 6 direktører i Ringsted Kommune. Forud for organisationsændringen 1. januar 2014 blev det overvejet at gå ned på 3 direktører, men da der ikke samtidig skete en ændring i direktøransvaret herunder opgaven med sekretærbetjening af udvalgene, og da der fortsat var behov for ledelseskraft til gennemførelse af løbende organisationsudvikling blev det besluttet, at der skulle være 4 direktører. Der er ikke siden sket ændringer i direktøransvaret, og forudsætningerne for de 4 stillinger gælder derfor stadig. Dette gælder ikke mindst, fordi direktøropgaven med at servicere fagudvalgene kræver en høj grad af faglig indsigt og paratviden indenfor den enkeltes områder. Den ene direktørstilling omfatter i dag både det sociale område, arbejdsmarkedsområdet, sundhedsområdet og det tværgående Ressourcecenter med bl.a. økonomi, IT og digitalisering og indkøb. Det har vist sig at være et stort område sammenlignet med de øvrige direktørområder, og det kan derfor overvejes fremover at lade dette referere til Kommunaldirektøren for derved at aflaste den nuværende referencedirektør.


Side 15

Kommunaldirektøren er i forvejen referencedirektør for det andet tværgående center: Ledelsescentret. Ressourcecentret og Ledelsescentret har en række opgaver med et betydeligt overlap indenfor bl.a. digitalisering, IT-sikkerhed og arkivering ligesom områderne økonomi og personale er tæt forbundet selvom de i øjeblikket ligger i hver sit center. Som følge af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2017, arbejdes der centralt med et moderniserings- og effektiviseringsprogram, som på sigt kan betyde at visse af de opgaver, som i dag løses i Ledelsescentret og Ressourcecentret, kan blive centraliseret under en eller anden form. Dette kan betyde, at de i forvejen små centrer bliver endnu mindre.

Inddragelse og høringNår høringssvar fra HMU og CMU i Ledelsescentret og Ressourcecentret foreligger, vil sagen blive genpubliceret.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser af denne sag. Tilpasning af lønbudgetter vil fremgå af halvårsregnskabet.

VurderingDet er Direktionens vurdering, at der på baggrund af den samlede opgavemængde for direktørniveauet fortsat er behov for 4 direktører, og at stillingen som referencedirektør for Teknik- og Miljøcentret og Vej- og Ejendomscentret derfor slås op til besættelse snarest muligt. På baggrund af situationen omkring opgaverne i Ledelsescentret og Ressourcecentret anbefales det, at disse slås sammen til et fælles servicecenter med reference til Kommunaldirektøren. Derved aflastes den nuværende Social- og Økonomidirektør, og der bliver et mere entydigt referenceforhold til Kommunaldirektøren for de tværgående funktioner.

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at der fortsat er 4 direktører i Ringsted Kommune, og at stillingen som referencedirektør for Teknik- og Miljøcentret og Vej- og Ejendomscentret slås op til besættelse snarest

2. at der holdes fast i hensigtserklæringen fra budget 2017, så næste gang der bliver en ledig direktørstilling træffes et aktivt valg om eventuel nedlæggelse af stillingen

3. at Ledelsescentret og Ressourcecentret slås sammen i et fælles servicecenter, som får reference til kommunaldirektøren.

Supplerende sagsfremstillingHøringssvar fra HovedMed-udvalg, CMU Ressourcecenter og CMU Ledelsescenter er vedlagt som bilag.Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Anbefales godkendt Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 16

7. Drøftelse af styringskoncept for Ringsted KommuneÅben sagSagsid: 17/6095Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Politikkoncept for Ringsted Kommune - opdateret 2016.pdf

(37424/17)2 ringstedkommune_planstrategi_2016.pdf (37421/17)3 - ringsted_kommune_vision_2014.pdf (37414/17)


Orientering

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag lægges der op til en drøftelse af de fremadrettede ønsker til kommunens styringskoncept i Økonomiudvalget.

Beskrivelse af sagenRingsted Kommune har i denne byrådsperiode arbejdet efter den såkaldte styringstrekant, der viser hvilke styringsmæssige niveauer hhv. vision, planstrategi, politikker, budget og virksomhedsplaner befinder sig på. Styringstrekanten angiver dermed det overordnede hierarki for og relation mellem de forskellige styringsniveauer i Ringsted Kommunes organisation.

VisionenVisionen (bilag 1) er udviklet og besluttet i 2014. Visionen er udviklet med udgangspunkt i city brandet ”Ringsted – midt i mulighederne” og beskriver den fremtid, som Byrådet vil arbejde hen imod med afsæt i kommunens virkelighed i dag. I visionen er det beskrevet, at visionen


Side 17

skal forstås som en overordnet ambition, der gælder for Byrådet og alle medarbejdere – en forpligtigelse til at overveje, hvordan beslutninger og det daglige arbejde kan bidrage til, at borgere, brugere, foreninger og virksomheder oplever at være og komme endnu mere ”midt i mulighederne”. Ambitionerne i visionen indeholder fire fokusområder:

Nærhed, medbestemmelse, medansvar og mangfoldighed Lev og vær tilgængelig Uddannelse for alle livet igennem En unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet

PlanstrategienPlanstrategien 2016-2028 (bilag 2) er endeligt godkendt i 2016. Planloven fastlægger, at Byrådet skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien har et 12-års sigte og revideres hvert fjerde år. Hvert af de fire fokusområder fra visionen har et afsnit i planstrategien, og visionens intentioner er uddybet og koblet til Byrådets kort- og langsigtede initiativer i planstrategien. På den måde er planstrategien Byrådets arbejdsprogram og planstrategien bygger bro mellem visionen og Byrådets fagpolitikker og årlige strategier. Planstrategien fastlægger desuden, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen omfatter en lang række emner som f.eks. arealudlæg, byudvikling, erhverv, handel, natur, jordbrug, udviklingen i det åbne land, trafik og klimatilpasning. PolitikkerByrådets politikker er udviklet løbende over hele perioden 2014-2017 efter et politisk fastlagt koncept for udviklingen af disse (bilag 3), hvoraf det bl.a. fremgår hvordan borgere, foreninger og andre interessenter skal involveres. Politikkerne (fx erhvervspolitik, sundhedspolitik og lignende) indeholder Byrådets hensigt og overordnede mål på et konkret område med direkte henvisning til visionen. Politikkerne indeholder en beskrivelse af de vigtigste virkemidler og interessenter på området. Endelig angiver politikkerne, hvorledes der følges op på målene. Politikkerne revideres mindst en gang i hver byrådsperiode. For at sikre størst mulig forankring i byrådet skal alle politikker lægges op til vedtagelse i byrådet. ÅrsstrategiTil hver politik knytter sig en strategi, som er en samling af konkrete mål og handlingsplaner til udmøntning af politikken. Strategierne revideres årligt efter vedtagelse af budgettet, som er afgørende for, hvad der kan nås indenfor det enkelte område det kommende år. De handlinger, som beskrives i strategien, er vigtige input til de enkelte enheders (centres, institutioners mv.) virksomhedsplaner. Den årlige strategi godkendes af det ansvarlige fagudvalg. Ringsted Kommunes vision er udviklet af Byrådet gennem en proces i byråd og fagudvalg i 2014. Planstrategien og fagpolitikkerne er udviklet med forskellige former for inddragelsestiltag og processer, som angivet bl.a. i politikudviklingskonceptet. Fagpolitikkerne er udviklet løbende over den igangværende byrådsperiode både samtidig med, under og efter udarbejdelse af vision og planstrategi. Denne praksis kan fortsættes. I løbet af Byrådsperioden har Ringsted Kommune ændret organisation og fungerer nu efter en direktionsmodel med centerstruktur. Et af formålene med den ændrede struktur var bl.a. at skabe bedre vilkår for tværgående koordinering og samarbejde. I forlængelse heraf kan administrationen se, at der fremadrettet også kan arbejdes med en tids- og handlingsplan for udrulningen af styringskonceptet på følgende vis i byrådsperioden:


Side 18

Udvikling Drift

År 1 Vision udvikles og vedtages

Planstrategi påbegyndes

Budgetproces Årsstrategi for politikker

År 2 Planstrategi vedtages Politikker udvikles og vedtages i én samlet proces


År 3 Kommuneplan påbegyndes


År 4 Kommuneplan vedtages


Mulighederne ved at anvende ovenstående proces vil bl.a. være:

At skabe endnu større sammenhæng i indhold og proces i udviklingen af vision og planstrategi, hvor der kan sættes yderligere fokus på fælles overordnede ambitioner og tværgående tiltag og prioriteringer hos Byråd, udvalg og den kommunale organisation

At gennemføre én samlet proces, hvor fagpolitikkerne udvikles, og hvor involveringen af interessenterne samles til færre møder, men med mere tværgående karakter. Formålet vil bl.a. være, at der bliver færre overlap, men klarere fællestræk mellem de enkelte fagpolitikker

Administrationen gør opmærksom på, at der vil være enkelte politikker der skal vedtages i år 1 af byrådsperioden (fx værdighedspolitikken) og genvedtages årligt (fx beskæftigelsespolitikken) som følge af bekendtgørelsen på området.

Inddragelse og høringIngen

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingAdministrationen vurderer, at styringskonceptet for Ringsted Kommune har skabt en klar sammenhæng ml. fra vision til virksomhedsplaner og dermed, at Byrådets intention om visionen skal være en overordnet ambition, der udfoldes og arbejdes med bredt i organisationen er gennemført. Samtidig vurderer administrationen, at der er mulighed for at fokusere ressourcerne og skabe større sammenhæng især i processen med udviklingen af vision og planstrategi samt i de forskellige fagpolitikker, så det vil kunne styrke både udvikling og implementering af vision, planstrategi og fagpolitikker og den tværgående forståelse i organisationen yderligere.

IndstillingDirektionen indstiller, at Ringsted Kommunes styringskoncept drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Sagen drøftet.


Side 19

Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 20

8. Kommunens branding og markedsføring af kommunens grundeÅben sagSagsid: 17/5416Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget besluttede den 6. marts 2017, at de ønskede en sag om kommunens branding og markedsføring af kommunens grunde på det kommende møde. Med denne sag foreligger der en række valgmuligheder for indsatser i forhold til overordnet branding/markedsføring af Ringsted Kommune samt konkret salg af kommunens grunde.

Beskrivelse af sagenMarkedsføringen/brandingen af Ringsted Kommune kan deles op på to niveauer. For det første den overordnede markedsføring/branding af Ringsted Kommune som et godt sted at bo, arbejde og leve (økonomiudvalget), og for det andet salg af konkrete kommunale grunde (plan- og boligudvalget). Ringsted Kommune markedsføres samlet set under sloganet ”Ringsted – midt i mulighederne”. Overordnet markedsføring/branding af Ringsted KommuneRingsted Kommune har en pulje til den overordnede markedsføring/branding af kommunen under økonomiudvalget med et årligt budget på kr. 731.000. Puljen administreres af Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret. Økonomiudvalget har 2. november 2015 besluttet, at markedsføringsbudgettet i perioden 2016-2018 anvendes på følgende måde: Markedsføringsaftale med TMS Ringsted 300.000Markedsføringsaftale med Benløse Floorball 75.000Markedsførings af Sommer i Ringsted 125.000Restbeløb 231.000 Restbeløbet – kr. 231.000 – besluttede økonomiudvalget at administrationen skulle anvende til at markedsføre ”Ringsted som bosætningskommune”, ”Ringsted som handels- og oplevelseskommune” og ”Ringsted som erhvervskommune”. I øjeblikket gennemfører Ringsted Kommune markedsføring af Ringsted som erhvervskommune med midler fra 231.000-kroners puljen både via printannoncering samt via annoncering på sociale medier. Opbygningen af en ny erhvervsudviklingsportal inkl.


Side 21

erhvervsgrunde og udviklingsarealer på kommunens hjemmeside er under udvikling og forventes lanceret 1. juni 2017. Administrationen er aktuelt også ved at iværksætte en ny flyt-til-ringsted-portal på kommunens hjemmeside og gennemføre markedsføring af Ringsted Kommune som bo-kommune via primært sociale og digitale medier. Udrulningen af flyt-til-ringsted-portalen og markedsføringsaktiviteterne er planlagt til at gå i gang i løbet af april 2017. Kommunens grunde vil blive omtalt og markedsført via den nye flyt-til-ringsted-portal, mens de digitale markedsføringsaktiviteter vil have fokus på et overordnet budskab om at flytte til Ringsted. Kommunens ejendomsmæglere har været rådført ang. tilflytter-portal samt markedsføringsaktiviteterne omkring bosætning. Samlet set er ca. 100.000 kr. reserveret til markedsføring af Ringsted som bosætningskommune i 2017, men resten – kr. 131.000 – anvendes til markedsføring af Ringsted som erhvervskommune samt handels- og oplevelseskommune. I forhold til fremadrettede muligheder for den overordnede markedsføring/branding af Ringsted Kommune som bosætningskommune kan administrationen se tre muligheder:

1) Fastholde det eksisterende budget kr. 231.000 til al markedsføring ift. erhverv, bosætning, oplevelser, handel mv. og årligt allokere ca. halvdelen til markedsføring af Ringsted som bosætningskommune. Kommunen håndterer selv opgaven og i det omfang, der er skitseret ovenfor i sagen.

2) Ny merbevilling fra byudviklingsfonden på kr. 500.000 årligt i 2017-2019 til markedsføring/branding af Ringsted Kommune, der gennemføres ved, at tre-fire bureauer byder ind på opgaven med annoncering, kampagner og events ift. markedsføring af Ringsted som bosætningskommune. 10-15 % af budgettet afsættes til måling/evaluering af de gennemførte indsatser ift. fx øget kendskab til Ringsted, ændret holdning til kommunen samt måling af fx antal visninger af grunde mv. I forhold til model 1 vil der i model 2 kunne gennemføres en mere omfattende markedsføring bl.a. bestående af

a. Udvikles og forfines yderligere markedsføringsmaterialeb. Øget markedsføring via annoncering både digitalt og på printc. Øget markedsføring via sociale medier

3) Ny merbevilling på kr. 1,1 mio kr. årligt i 2017-2019 til ansættelse af

bosætnings/markedsføringskonsulent (600.000 p.a.) og midler til markedsføring/branding (kr. 500.000 p.a.). 10-15 % af budgettet afsættes til måling/evaluering af de gennemførte indsatser ift. fx øget kendskab til Ringsted, ændret holdning til kommunen samt måling af fx antal visninger af grunde mv. I forhold til model 1 og 2 vil der i model 3 også kunne gennemføres:

a. Større samarbejde og kontakt med mæglere, developere mv.b. Arbejde med ambassadørkorps blandt kommunens borgere og virksomhederc. Gennemføres events og oplevelseskommunikation målrettet bosætning

Administrationen gør opmærksom på, at de foreslåede midler til markedsføringsaktiviteter i model 2 og 3 på kr. 500.000 kan justeres i forhold til det ønskede markedsføringsmæssige ambitionsniveau. Salg af kommunens grundeSalget af Ringsted Kommunes konkrete byggegrunde ligger under plan- og boligudvalget og administreres af Vej- og Ejendomscentret. Når byrådet har afgivet en anlægsbevilling til


Side 22

indtægter og udgifter i forbindelse med byggemodningen sættes grundene til salg på kommunens hjemmeside, og Vej- og Ejendomscentret bemyndiges til at sælge til grundene til mindsteprisen. Ringsted Kommune har pt. 17 parcelhusgrunde og 10 storparceller til salg. Dertil kommer, at plangrundlaget for en række kommunale udviklingsarealer på Kasernen er under udarbejdelse og kommer til politisk beslutning i august/september 2017. Annonceringen af de konkrete grunde foregår på nuværende tidspunkt primært på kommunens hjemmeside og via skiltning på grundene. Salgsprocessen håndteres af Vej- og Ejendomscentret. Administrationen vurderer, at der fremadrettet kan udvikles et samarbejde med en privat mæglervirksomhed omkring salget af kommunens grunde og administrationsopgaven i forbindelse med salget (købsaftale, deponering, skødes påtegning mv.). Derved kan kommunen drage nytte af mæglervirksomhedens markedsføringsplatforme som eksempelvis Boligsiden.dk og annoncering via de sociale medier såsom Facebook i markedsføringen af de konkrete byggegrunde. Det vurderes, at salæret omkring ovenstående opgave vil ligge på omkring 20.000 kr. for salget og markedsføring pr. parcelhusgrund. Denne salærafregning vil blive fratrukket provenuet ved salget. Opgaven bør udbydes for at sikre bedste pris, salgsproces og markedsføringstilgang for de konkrete grunde.


ØkonomiHvis annoncering, salg og administration af salget udbydes vil salærafregningen blive fratrukket kommunens provenuet ved salget af den enkelte grund. Det har således ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I forhold til de tre modeller for fremtidig branding af kommunen vil de have forskellige bevillingsmæssige konsekvenser:Model 1) Ingen bevillingsmæssige konsekvenserModel 2) Overførsel af kr. 500.000 pr. år 2017-2019 fra byudviklingsfonden til markedsføringskontoenModel 3) Overførsel af kr. 1,1 mio. pr. år 2017-2019 fra byudviklingsfonden til markedsføringskontoen

VurderingAdministrationen vurderer, at opgaven at den samlede opgave omkring de konkrete kommunale byggegrunde med al annoncering, salg og administration til købsaftale, deponering, skøde mv. med fordel kan udbydes til ekstern leverandør på en tidsbegrænset aftale. Dels vil det konkrete salg af kommunens byggegrunde dermed blive gennemført af en professionel mæglervirksomhed, og salget af kommunens grunde vil kunne markedsføres fx via mæglerne fællesportal boligsiden.dk. Administrationen gør opmærksom på, at hvis annoncering og administration i forbindelse med salg af kommunens grunde bliver udbudt til ekstern mæglervirksomhed kan det betyde, at administrationen kan miste tendenserne og følingen med købermarkedet. I forhold til den overordnede branding af Ringsted som bosætningskommune vurderer administrationen, at der er de tre skitserede muligheder med forskelligt ambitionsniveau i forhold til omfang, kvalitet og mediepres i brandingindsatsen.


Side 23


1. at opgaven med salg og administration af salget af kommunens byggegrunde udbydes til ekstern leverandør på tidsbegrænset aftale

2. at økonomiudvalget tager stilling til om brandingen af kommunen skal ske på

a. eksisterende budget kr. 231.000 til al markedsføring ift. erhverv, bosætning, oplevelser, handel mv.

b. ny merbevilling fra byudviklingsfonden på kr. 500.000 årligt i 2017-2019 til markedsføring/branding af bosætning i Ringsted Kommune

c. ny merbevilling på kr. 1,1 mio kr. årligt i 2017-2019 til ansættelse af bosætnings/markedsføringskonsulent (600.000 p.a.) og midler til markedsføring/branding af bosætning i Ringsted Kommune (kr. 500.000 p.a.).

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Pkt. 1 godkendes.Pkt. 2 forslag B godkendes med bemærkningen om, at indsatsen evalueres inden udgangen af 2018. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 24

9. Forlængelse af kontrakter på visiteret borgerkørsel (Flexrute)Åben sagSagsid: 15/29847Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommune har i dag kontrakt på størstedelen af den visiterede borgerkørsel gennem Movia. Kontrakterne udløber pr. udgangen af september 2017.

I nærværende sag skal Økonomiudvalget tage stilling til om kontrakterne kan forlænges med 1 år.

Beskrivelse af sagenI 2013 gennemførte Ringsted Kommune et udbud af den visiterede rutekørsel i samarbejde med Movia. Rutekørslen til institutioner i Ringsted Kommuner blev således udbudt af Movia i sammenhæng med kørsel til institutioner i andre kommuner inden for rammerne af den såkaldte Flexrute-ordning. Det drejer sig om kørsel til:

Genoptræning (Knud Lavard Centret) Daghjem Plejecenter Solbakken Vigersted Skole (A-klasser) Vestervejs Skole- og familietilbud Ådalskolen Værkstedet Regnbuen Byskovskolen Sct. Bendts børnehus Diverse skolekørsel (enkelte elever)

Kontrakterne udløber pr. udgangen af september 2017. Der er mulighed for forlængelse på op til 2 år. Administrationen har det sidste års tid været i gang med det forberedende arbejde i forbindelse med udbuddet af den visiterede kørsel. I forløbet har der løbende åbnet sig nye muligheder i et samarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel, som ikke har været til rådighed tidligere.


Side 25

Movia har tilbudt Ringsted Kommune at indgå i et udviklingssamarbejde om udvikling af Movias forretningsmodel i sammenhæng med udbud af den visiterede kørsel. Formålet er blandt andet at skabe grundlag for bedre vognmæssig samordning på tværs af al visiteret kørsel i Ringsted Kommune og at undersøge muligheden for eget kørselskontor indenfor rammerne af Movias produkter. Herudover har Movia lanceret et nyt produkt, ”Kommunebus”, der gør det muligt at samordne kørsel på tværs af de offentlige busser og den visiterede kørsel. ”Kommunebussen” kan køre offentlig bus og lukket kørsel, hvilket åbner op for bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den visiterede kørsel og den kollektive trafik (fx skolebusserne). Der har således en været snitflade til den netop gennemførte analyse af den kollektive trafik i Ringsted Kommune, som blev præsenteret for Klima- og Miljøudvalget i februar 2017. Hvis Ringsted Kommune vil indgå udviklingssamarbejde med Movia kræver det en forlængelse af kontrakterne med 1 år. Samtidig er der behov for at der forud for udbuddet fastlægges serviceniveau (kvalitetsstandarder) på al visiteret kørsel, sikres hensigtsmæssige arbejdsmæssige omkring visitation, opfølgning og bestilling af kørsel for at sikre en optimeret drift af den visiterede kørsel fremadrettet. Sorø Kommune står overfor at skulle genudbyde deres visiterede kørsel og har valgt at udbyde gennem Movia. En forlængelse af kontrakterne vil give mulighed for at kommende udbud kan koordineres med kørsel af borgere fra Sorø Kommune. Udbuddet har således vist sig at være en større og mere kompliceret opgave end først antaget, som har forlænget processen. Det vurderes ikke at være realistisk at gennemføre et udbud, der kan gå i drift pr. oktober 2017. Administrationen indstiller derfor, at kontrakterne forlænges med samlet 1 år, så de udløber ved udgangen af september 2018 med henblik på at sikre den nødvendige tid til at gennemføre udbuddet på en måde der sikrer optimeret drift af den visiterede kørsel. Forudsat at der kan gennemføres en forlængelse af kontrakterne med 1 år vil administrationen i april/ maj fremlægge en sag med henblik på, at der politisk tages stilling til om Ringsted Kommune i forbindelse med det nye udbud selv skal gennemføre udbuddet eller om der som tidligere skal indgås samarbejde med Movia om udbud af kørslen.


VurderingEn forlængelse af de eksisterende kontrakter vurderes, at kunne sikre den fornødne tid til at kunne gennemføre en hensigtsmæssig proces omkring udbuddet, så det kan udarbejdes på en måde der sikrer optimeret drift af den visiterede kørsel. Der vurderes således at være potentiale for effektiviseringer. Der kan herudover også i forbindelse udbuddet blive lagt op til servicetilpasninger.

IndstillingDirektionen indstiller, at de nuværende kontrakter på Flexrute forlænges med et år med udløb ved udgangen af september 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Godkendt.


Side 26

Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 27

10. Orientering om redegørelse og restanceopgørelse pr. 31.12.2016 for kommunens tilgodehavenderÅben sagSagsid: 17/7497Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1 Samlet restanceopgørelse (42230/17)

2 Bilag 2 Gæld til inddrivelse hos SKAT (42231/17)3 Bilag 3 Gæld der ikke er til inddrivelse hos SKAT (42232/17)


Orientering X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ressourcecentret har udarbejdet en redegørelse samt restanceopgørelse pr. 31.12.2016 for at give Økonomiudvalget en orientering om borgernes gæld til Ringsted Kommune og den indsats, der foretages for at inddrive gælden.

Beskrivelse af sagenDe samlede restancer i Ringsted Kommune udgør 48,9 mio. kr. pr. 31.12.2016. Restancen udgjorde 45,9 mio. kr. pr. 31.12.2015. Der er således sket en stigning i gælden med 3,0 mio. kr. i løbet af 2016. (bilag 1). SKAT besluttede i september 2015 at suspendere SKAT´s inddrivelsessystem EFI, da systemet var behæftet med fejl. EFI blev brugt til at indeholde løn hos borgere, der skylder penge til det offentlige. Suspensionen har medført, at SKAT kun inddriver gæld i begrænset omfang. Det forventes, at SKAT også i 2017 kun vil foretage inddrivelse i begrænset omfang, hvorfor det må forventes, at gælden vil kunne stige yderligere. Endvidere forventes det, at SKAT på sigt vil konstatere, at en del af gælden er forældet. SKAT har i 2016 inddrevet i alt 3,0 mio. kr. til Ringsted Kommune. Til sammenligning inddrev SKAT i alt 5,9 mio. kr. i 2015, kr. 7,1 mio. i 2014 og 5,1 mio.kr. i 2013. Der er oversendt 38,7 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT pr. 31.12.2016. Pr. 31.12.2015 var der 35,8 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT (bilag 2). I de samlede restancer og i tallet overført til skat er indeholdt et beløb på 13,9 mio. kr. som vedrører en svindelsag fra 2008. Den resterende restance på 10,2 mio. kr., som ikke er oversendt til SKAT, indeholder restancer med frivillige betalingsaftaler, uafsluttede konkurs- og dødsboer, restancer hvor der i henhold til lovgivningen skal gives henstand på grund af manglende betalingsevne, og restancer hvor seneste betalingsdato er overskredet i begrænset omfang. (bilag 3)


Side 28

Som en konsekvens af SKAT´s manglende inddrivelse har Ressourcecentret valgt at indgå frivillige aftaler vedrørende alle typer gæld og først sende gæld til inddrivelse hos SKAT, når betalingsaftaler mv. ikke var overholdt. Ressourcecentret har i foråret 2016 foretaget en større indsats med at kontakte borgere pr. telefon, med henblik på at indgå betalingsaftaler. Det har ikke haft en stor effekt. Uddybende bemærkninger omkring enkelte restancetyper: Ejendomsskat:Efter en stigning i 2015 er der igen i 2016 sket et fald i gælden med 0,5 mio. kr. 2,3 mio. kr. af den samlede gæld på 2,5 mio. kr. er sendt til inddrivelse hos SKAT. Tilbagebetalingspligtig hjælp:Skyldig tilbagebetalingspligtig kontanthjælp udgør 12,4 mio. kr. pr. 31.12.2016. Der er sket en stigning i gælden med i alt 1,2 mio. kr. Der er oversendt gæld til inddrivelse hos SKAT på 6,6 mio. kr. Herudover er der i perioden 1.1.2016-31.12.2016 opstået ny gæld hos 163 borgere på i alt kr. 2,8 mio. kr. Gælden vedrører borgere, som har modtaget hjælp mod tilbagebetaling, fordi de for eksempel har haft svært ved at styre deres private økonomi eller modtaget hjælp til indskud i bolig. Herudover har en del borgere modtaget ydelser, som de ikke var berettiget til, fordi de ikke har oplyst Ydelseskontoret om, at de har fået anden indtægt. Det er man forpligtiget til som modtager af offentlig understøttelse. I forbindelse med den løbende kontrol i Ydelseskontoret opdages sådanne sager og der bliver fremsendt krav om tilbagebetaling. Det er ikke muligt i forhold til lovgivningen at fastsætte betalingsordninger overfor borgere med lav indkomst. Ca. 6 mio. kr. af gælden vedrører borgere, hvor dette er tilfældet. Provenuet på denne restancemasse er traditionelt lav af ovennævnte årsager. Ved lav indkomst forstås udbetalt nettoindtægt under 141.409 kr. for forsørgere og 113.400 kr. for ikke-forsørgere. Ifølge aktivlovens § 95, stk. 2, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens udbetaling, uden at der har været økonomisk mulighed for at fastsætte en betalingsordning. I 2016 er der afskrevet ca. 1,3 mio. kr. som følge af bortfald/forældelse mv. Diverse regningskrav: (sygedagpenge, børneydelser, pension, løn, bibliotekskrav, kontraktmæssige forpligtigelser vedrørende akutboliger og øvrige regningskrav).Restancen udgør i alt 5,7 mio. kr. pr. 31.12.2016. Det er oftest store regninger, hvor borgeren ikke har økonomisk mulighed for at afdrage. Daginstitution/SFO:Skyldig daginstitution/SFO udgør 2,6 mio. kr. pr. 31.12.2016. Der er sket en stigning i gælden på 0,4 mio. kr. i 2016. SKAT har ikke foretaget modregning i børne- og familieydelsen i januar 2016 på grund af suspendering af EFI-systemet. Ringsted kommune har i april og juli kvartal 2016 modregnet ca. 1,35 mio. kr. via Udbetaling Danmark. Skat har i oktober kvartal 2016 modregnet 0,3 mio. kr. Boligindskudslån:Restancen udgør 5,7 mio. kr. pr. 31.12.2016. Kommunens andel udgør 1/3 af restancen. 4,8 mio. kr. er fremsendt til inddrivelse hos SKAT. Restancen er jævnt stigende på grund af højere


Side 29

indskud og SKAT’s manglende inddrivelse. Ressourcecentret forsøger at indgå betalingsaftaler på disse krav, det har dog vist sig at være svært. Mellemkommunale regninger:Tilgodehavendet vedrørende mellemkommunale regninger udgør 1,0 mio. kr. pr. 31.12.2016. Regningerne vedrører opkrævninger til andre kommuner for borgeres ophold i eksempelvis plejeboliger, botilbud og undervisning på specialskoler. Der opkræves for ca. 11,6 mio. kr.. hver måned til andre kommuner. Tilbagekøb af gæld:Skatteministeriet er i gang med at udarbejde en analyse af et eventuelt afkøb af kommunernes gæld. KL forventer at analysen kommer indenfor overskuelig fremtid.

Inddragelse og høringIngen.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

VurderingDet vurderes at gælden vil vokse, set i lyset af at SKAT ikke længere kan modregne i løn hos borgerne. Administrationen arbejder på at lave flere betalingsaftaler og få borgerne til at underskrive en gældserkendelse, der kan forlænge forældelsen af gælden op til 10 år. Udfaldet af forhandlingerne mellem KL og regeringen vedrørende et statsligt afkøb af de kommunale restancer afventes.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Taget til efterretning Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 30

11. Revision af finansiel strategiÅben sagSagsid: 17/5688Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1 Revision af finansiel strategi (41848/17)

2 Bilag 2 Præsentation - Repo. Ringsted kommune.pdf (41497/17)3 Bilag 3 finansiel strategi med ændringsmarkeringer (41870/17)


Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Revision af kommunens finansielle strategi fremlægges efter rådgivning fra kommunens hovedbank med henblik på at give kommunen bedre rammer for håndtering af overskudslikviditet. Den finansielle strategi er et bilag til kommunens kasse- og regnskabsregulativ, og som sådan skal ændringer godkendes i Økonomiudvalget.

Beskrivelse af sagenKommunens finansielle strategi er et bilag til kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, og er bl.a. underlagt rammerne i kommunens økonomiske politik. Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge konkrete mål og rammer for kommunens risiko i forbindelse med såvel låne- som investeringsportefølje med henblik på at skabe det bedst mulige afkast. Den finansielle strategi blev senest revideret i 2012. I det nuværende renteniveau betaler kommunen op til 0,65% p.a. i rente på positivt indestående. For at mindske den negative rente forøges kommunens obligationsbeholdning løbende. Der er altid store udsving i likviditet hen over månedsskifte, hvor likviditeten typisk svinger med ca. 100 mio. kr. Det betyder, at det er nødvendigt med en vis likviditet i løbet af måneden, som står og koster renter hver dag. For at undgå dette, anbefaler kommunens hovedbank, at kommunen yderligere forøger obligationsbeholdningen og indgår såkaldte repo-forretninger, der giver adgang til likviditet de perioder, hvor likviditeten risikerer at komme under kommunens kreditmaksimum. Repo-forretninger fungerer som en metode til at få adgang til yderligere likviditet i de perioder, hvor der er et stort træk på kommunens konti, typisk i forbindelse med månedsultimo.


Side 31

I praksis er der tale om adgang til likviditet mod at stille depotbeholdningen som sikkerhed. Der betales en lille rente for at få adgang til likviditet, men i det nuværende rentemarked er der alligevel positivt afkast forbundet med indgåelse af en repo-forretning. Kommunen kan på den måde sænke sit daglige indestående, så der ikke betales renter hen over måneden, og når de store udsving kommer ved månedsultimo, kan kommunen ved hjælp af repo-forretningen få adgang til likviditet for at undgå overtræk på kontoen. Det vil typisk være 5 dage omkring månedsskifte, at kommunen vil indgå repo-forretningerne. I bilag 1 fremgår den reviderede finansielle strategi og i bilag 2 fremgår rådgivningsmateriale fra Nordea vedr. indgåelse af repo-forretninger. I bilag 3 fremgår ændringerne i den finansielle strategi markeret med rødt.

Inddragelse og høringSagen har ikke været i høring.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAnvendelse af repo-forretninger giver mulighed for en mere fleksibel likviditetsstyring, som vil kunne mindske den negative forrentning af kommunens løbende indestående. Ved brug af ordningen vil kommunen spare omkring 0,3 mio. kr. i rente årligt.

IndstillingDirektionen indstiller, at den reviderede finansielle strategi godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Godkendt Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 32

12. RevisionsberetningÅben sagSagsid: 17/3984Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Delberetning - Løbende beretning 2016 (22853/17)


Orientering

Indstilling X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg BDO har fremsendt delberetning vedrørende løbende revisionsopgaver i 2016. Styrelseslovens § 45, stk. 2 foreskriver, at Byrådet i et møde træffer afgørelse med hensyn til revisionens eventuelle bemærkninger.

Beskrivelse af sagenRevisionen har omfattet interne kontroller i forbindelse med regnskabsføring, IT-sikkerhed, løn- og personaleområdet samt sociale områder med statsrefusion. Den fremsendte delberetning vedlægges som bilag til denne dagsorden. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, men i beretningens delkonklusioner er der i følgende afsnit anbefalet ændrede procedurer m.v. Bilagsbehandling, forfaldne fakturaerRevisionen konstaterer, at der hvert kvartal udsendes rykkere via kommunens økonomisystem til de personer i organisationen der har forfaldne fakturaer, men at der ikke er en fast procedure for opfølgning. Revisionen konstaterer samtidig, at omfanget af forfaldne fakturaer er steget relativt kraftigt, og det anbefales, at der udarbejdes en procedure for ubetalte fakturaer, således at renter og gebyrer undgås. Decentralt besøg ved CampusskolenI forbindelse med besøg på Campusskolen har revisionen anbefalet, at skolen fastsætter og beskriver procedurer for:

opbevaring af klassekasser anvendelse af købekort i skolens kantine månedlig lønkontrol

IT-sikkerhed


Side 33

Revisionen fremkommer med følgende anbefalinger til kommunens IT-sikkerhed:

1. at adgang til midlertidige datafiler, der overføres mellem det centrale økonomisystem og øvrige systemet, begrænses til medarbejdere med et arbejdsbetinget behov herfor.

2. at der beskrives og indføres en forretningsgang for indhentning og vurdering af den årlige revisorerklæring hos kommunens IT-leverandører, herunder erklæring fra KMD A/S.

3. at der sker en opdatering af informationssikkerhedspolitikken, således at informationssikkerhedsarbejdet kan organiseres og udføres i tråd med kommunens teknologianvendelse og forretningsområder.

4. at informationssikkerhedspolitikken styrkes ved at:o udarbejde IT-risikovurderinger af kommunens mest kritiske IT-systemer.o etablere en IT-sikkerhedsorganisation, til at sikre implementering ag

informationssikkerhedspolitikken i organisationen samt efterlevelse heraf.o udarbejde IT-beredskabsplaner for kommunens mest kritiske IT-systemet til at

imødegå nedbrud.

Sociale områder med statsrefusionRevisionen har konkluderet, at kommunens generelle systematiske kvalitetskontrol af sagerne på arbejdsmarkedsområdet har medført, at der er en god dokumentation og journalføring i sagerne. Dog anbefales det, at der foretages samlede konklusioner på udførte kvalitetskontroller, og at der i alle tilfælde tages stilling til om der skal iværksættes tiltag om følge af konstaterede fejl og mangler. Endvidere anbefaler revisionen, at der i forbindelse med udbetaling af ydelser direkte til en leverandør, men for en borger, foretages en særlig kontrol af at betalingerne tilgår den rette modtaget. Ved gennemgang af personsagerne har revisionen konstateret, at sagerne generelt administreres i henhold til gældende regler. Der er dog konstateret enkeltstående fejl og mangler vedrørende manglende rettidig opfølgning.

VurderingNedenfor direktionens vurdering af de fremsatte anbefalinger: Vedr. bilagsbehandling, forfaldne fakturaerAdministrationen vil fortsætte udsendelse af kvartalsvise påmindelser til de personer der har forfaldne fakturaer og etablere procedurer for opfølgning, således at antallet af ubetalte fakturaer bliver reduceret. Det skal anføres, at de forfaldne fakturaer der registreres i økonomisystemet, er fakturaer der har overskredet den betalingsfrist leverandrøren har anført. Denne frist kan være fastsat kortere end 30 dage, som kommunen normalt aftaler med leverandører. Herudover kan der være uenighed om fakturaens indhold, som bevirker, at den ikke er betalt rettidigt. De forfaldne fakturaer et fordelt på hele organisationen. Der er ikke enkeltområdet der har særlig mange forfaldne fakturaer. Såfremt antallet at forfaldne fakturaer ikke fremover falder, vil der under ledelsesinformation på midtpunktet bliver oplyst om omfanget af forfaldne fakturaer. Vedr. decentralt besøg ved Campusskolen


Side 34

Skolen har efterfølgende udarbejdet beskrivelse af de efterlyste procedurer. Vedr. IT-sikkerhedAd. 1Ringsted Kommune har igangsat opgaven og forventer, at den er gennemført inden udgangen af 2. kvartal 2017. Ad. 2Revisorerklæring fra KMD er indhentet i 2016. Procedure for indhentning af revisorerklæringer fra it-leverandører vil indgå i kommende IT sikkerhedsprojekt. Ad. 3Ringsted Kommune er opmærksom på revisionens anbefalinger, og har igangsat et IT sikkerheds projekt. Der er forventningen, at Ringsted kommune i 2. kvartal 2017 påbegynder modernisering af sikkerhedsbestemmelserne. Bestemmelserne forventes implementeret i samtlige centre inden udgangen af 2. kvartal 2018.Projektet samordnes med Digitaliseringsforening Sjælland (Digit). Ad. 4Etablering af IT-sikkerhedsorganisation, samt udarbejdelse af IT-risikovurderinger og IT-beredskabsplaner for kommunens mest kritiske systemer vil indgå i kommende IT- sikkerhedsprojekt. Vedr. sociale områder med statsrefusionDer udføres en samlet konklusion på generelle fejl og mangler i sagsbehandlingen på relevante områder, som for eksempel forsikrede ledige, hvor der gennemføres et tematisk tilsyn på 10 sager. På områder hvor der kun udtages enkelte sager, vurderes en samlet konklusion ikke at være relevant. Der vil være fokus på fremadrettet at gennemføre løbende kontrol af sagsbehandlingen i det omfang, det er praktisk og fagligt muligt. Der er fortsat fokus på, at der sker en rettidig besvarelse af sagskontrollen, og at der udarbejdes opsamlingsnotater med henblik på at udarbejde indsatsplaner på relevante kontrolområder. Resultatet af den gennemførte kontrol inddrages således i tilrettelæggelsen af de kommende kontrolområder, således at der sker en løbende opfølgning på tidligere kontrolområder med behov for opfølgning, samtidig med at der inddrages nye kontrolområder. De manglende kontroller vedrørende betalinger til leverandører er nu foretaget. Sammenfattende vurderingDirektionen tager revisionens kommentarer og anbefalinger til efterretning. Det vurderes, at revisionens anbefalinger vil være efterkommet med de tiltag, der er beskrevet ovenfor.

IndstillingDirektionen indstiller, at revisionsberetningen og direktionens forslag til besvarelse godkendes.



Side 35


Side 36

13. Landsbyforum ansøger om midler fra temaudviklingspuljenÅben sagSagsid: 16/26171Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1: Beslutning i ØU 25062007 (29982/17)

2 Bilag 2: Landsbyforums ansøgning (38257/17)3 Bilag 3: Dagsordenspunkt, ØU d. 6. marts 2017 (39244/17)


Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til ansøgning fra Landsbyforum om 24.000 kr. fra Temaudviklingspuljen til afholdelse af administrationsomkostninger i 2016 og 2017.

Beskrivelse af sagenLandsbyforum søger om at få dækket afholdte udgifter på 12.000 kr. i 2016 og fremtidige udgifter på 12.000 kr. i 2017. I alt søger Landsbyforum om 24.000 kr. Som følge af beslutning i i Økonomiudvalget 25. juni 2007 er administrationen kun bemyndiget til at tage stilling til ansøgninger under 10.000 kr. (Bilag 1). Landsbyforums formål er at varetage borgernes interesse i kommunens landområder og herigennem bevare og udvikle det miljø og den kultur landområderne repræsentere. Konkret varetager Landsbyforum administrationen af tre kommunale puljer: Kulturpuljen, Temaudviklingspuljen og Helhedsplanpuljen. Landsbyforums ansøgning er vedlagt som Bilag 2. Økonomiudvalget vedtager årligt rammerne for uddeling af midlerne fra Temaudviklingspuljen. Rammerne består af et overordnet tema og retningslinjer for uddelingen af midlerne. Økonomiudvalget har d. 6. marts 2017 besluttet, at ændre retningslinjerne, så det nu er muligt for Landsbyforum at få afholdt udgifter til administrationsomkostninger fra Temaudviklingspuljen (Bilag 3). Dette års tema og de reviderede retningslinjer er som følger: Årets tema:

Aktiviteter, projekter og udviklingsplaner til etablering, udvikling, opretholdelse og styrkelse af landområdernes foreninger, organisationer, institutioner, interessegrupper og borgernetværk, både internt og på tværs af landområderne. Med fokus på livskvalitet på landet skal udviklingsmidlerne bidrage til at styrke det lokale


Side 37

engagement og initiativ samt de værdier, ressourcer og identiteter, der er knyttet til at bo på landet.

Retningslinjer:

Der kan søges om midler til mindre gaver og forplejning i forbindelse med afholdelse af arrangementer, der understøtter ovenstående tema.

Der kan ikke søges midler til drifts- og anlægsopgaver, større inventar og udgifter til afholdelse af fester, dog undtaget midler til afholdelse af Landsbyforums administrationsomkostninger.



VurderingAdministrationen vurderer, at Landsbyforums administrative midler bruges til at understøtte arbejdet med at bevare og udvikle aktiviteter og projekter i landområderne. Administrationen vurderer endvidere, at tildelingen af midler fra Temaudviklingspuljen er vigtig for at fastholde Landsbyforums engagement og aktiviteter i relation til at understøtte konkrete projekter som udspringer af udviklingspuljen. Administrationen vurderer endeligt, at ansøgningen er i overensstemmelse med dette års rammer for uddeling af midler fra Temaudviklingspuljen.

IndstillingDirektionen indstiller, at Landsbyforums ansøgning på i alt 24.000 kr. til afholdelse af administrationsomkostninger i 2016 og for 2017 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Godkendt Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 38

14. Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2017 (ALLE)Åben sagSagsid: 17/5001Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Overførsler til 2017 (32297/17)


Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i 2016. Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler.

Beskrivelse af sagenI kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til de vedtagne budgetter til service i det enkelte regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.


Side 39

Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en ”bøde” af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 19,9 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2017, hvilket er 8,5 mio. kr. mere end det blev overført fra 2015 til 2016. Herudover foreslås overført mindreforbrug i 2016 på i alt 1,7 mio. kr. til afvikling i årene 2018-2019. Det handler om regulering af takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes specialinstitutioner samt Kildeskolen. De 19,9 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i 2017. For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der imidlertid i budgettet for 2017 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,7 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet bør således højst udgøre 14,7 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. På baggrund af tidligere års erfaringer vurderes det, at overførslerne til 2017 næppe vil blive anvendt fuldt ud i 2017 og med en stram økonomistyring, er det derfor direktionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2017 ikke vil blive overskredet. Det foreslås, at puljen på 14,7 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg:


Side 40

Alle overførsler vedrørende skattefinansieret drift er serviceudgifter. Den likviditetsmæssige virkning af overførslerne er, at der i 2017 kan anvendes i alt 111,3 mio. kr. udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 19,9 mio. kr. serviceudgifter, 77,4 mio. kr. vedrører anlæg og 14,0 mio.kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden vedrørende Margrethegården. Overførsler til årene efter 2017 indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2018. AnlægEt eventuelt uforbrugt rådighedsbeløb til et planlagt anlægsarbejde i et regnskabsår foreslås overført til det efterfølgende års budget, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet.


Side 41

Et uforbrugt rådighedsbeløb er udtryk for, at der er sket en tidsmæssig forskydning af anlægsprojektet gennemførelse, og overførslen giver således mulighed for at færdiggøre projektet. Specifikationer fremgår af bilag. Overførsel fra 2015 til 2016I forbindelse med Byrådets behandling den 9. maj 2016 af sag om overførsel af uforbrugte budgetbeløb til 2016 blev følgende besluttet:

”Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der til dækning af forventet merforbrug på den vidtgående specialundervisning yderligere overføres op til 4,95 mio. kr. til 2016 samt 75 % af op til kr. 3,5 mio. kr. til 2017. Det endelige beløb afklares i forbindelse med regnskabet for 2016.”

Det endelige beløb er opgjort til 2,625 mio. kr. Overførslen er ikke indarbejdet i ovenstående tabel eller i det vedlægte bilag. Såfremt Byrådet vælger at overføre beløbet. vil udgiften likviditetsmæssigt kunne afholdes indenfor det likviditetsoverskud regnskabet giver på 7 mio. kr., men det vil medvirke til at vanskeliggøre overholdelse af kommunens serviceramme i 2017.

ØkonomiDer henvises til bilag.


1. at uforbrugte bevillinger i 2016 genbevilges som anført. 2. at den afsatte tekniske servicepulje i 2017 på 14,7 mio. kr. tilbageføres kassen. 3. at Byrådet tager stilling til overførsel af budget til vidtgående specialundervisning i

2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Ad1. Anbefales godkendt. Ad2. Anbefales godkendt. Ad3. Udvalget anbefaler, at der dækkes 75 % af merforbrug op til 5 mio. kr. til vidtgående specialtilbud i 2017.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 21-03-2017Anbefales godkendt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-03-2017Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-03-2017Godkendt.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen


Side 42

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-03-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

Supplerende sagsfremstillingDet samlede mindreforbrug for bibliotek og borgerservice 2016 er 455.176 kr. uden udvalgsbevilling. Bibliotek og borgerservice opfattes som én institution, hvor der arbejdes med en samlet overførselsadgang. Den samlede overførselsadgang fra 2016 til 2017 er 360.037 kr. (2%). Det overskydende beløb på 95.139 kr. er aftalt at skulle indgå i overførselssagen mellem Erhvervs-, Kommunikations- og Fritidscentret og Ressourcecentre, men er desværre udgået af materialet. Begrundelsen tillægsoverførslen på 95.139 kr. er, at der det meste af 2016 er arbejdet med forberedelse af etablering af café på biblioteket, hvor driften gennemføres af Café Ingeborg. Caféen skulle have været etableret inden udgangen af 2016, men en juridisk afklaring ift. muligheden for accessorisk virksomhed i relation til kommunalfuldmagten har udsat etableringen – og rykket den ind over årsskiftet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger og med ønsket om at puljen til ungdomskultur overføres fuldt ud. Endvidere anbefales at der overføres 95.139 yderligere til bibliotek/borgerservice jf. den supplerende sagsfremstilling. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 43

15. Regnskab for 2016 (ALLE)Åben sagSagsid: 17/5001Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Regnskab 2016 (32272/17)

2 Bilag Anlægsregnskaber 2016_BY.pdf (34386/17)


Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2016 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden.

Beskrivelse af sagenI henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning derom. Byrådet behandler herefter revisionens bemærkninger og regnskabet godkendes endeligt på mødet i september 2017. Hovedkonklusioner på regnskabetKommunens regnskab for 2016 i sammendrag:


Side 44


Side 45

Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 141,3 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. større end det korrigerede budget. Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 6,5 mio. kr. som primært skyldes, at der er et restbudget på 3,5 mio. kr. på særlig pulje til imødegåelse af usikkerhed på arbejdsmarkedsområdet, og der er modtaget et tilskud på til flygtninge og til medfinansiering af sundhedsudgifter der ikke fuldt ud er udmøntet til driftsområdet. Til gengæld er der indgået færre indtægter vedrørende ejendomsskatter og dækningsafgift end forudsat. Herudover har der været færre udgifter til skattefinansieret drift. I 3. budgetopfølgning for 2016 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på 1.996,1 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 1.991,9 mio. kr. eller 4,2 mio. kr. mindre end forventet.


Side 46

I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 92,9 mio. kr. hvilket er 119,4 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat i budgettet, eksempelvis torveprojektet, sundhedshuset og den nye daginstitution i Benløse. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 2,8 mio. kr. Der er udført klimaprojekter for 14,3 mio. kr. således at de samlede nettoudgifter til det brugerfinansierede område udviser 11,5 mio. kr. eller 18,0 mio. kr. mere end budgettet. Afvigelsen er udtryk for, at klimaprojekter ikke er endeligt finansieret. Når projekterne er afsluttet, vil der blive optaget lån svarende til udgifterne og ydelserne på lånene vil blive betalt af Ringsted Forsyning A/S. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring der er 45,7 mio. kr. hvilket er 119,6 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2015 var forbrugt i 2016, hvilket ikke har været tilfældet. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 113,0 mio. kr. til forbrug/mindreforbrug i 2017 og årene derefter. Den varige likviditetsforbedring af regnskabet er derfor på 6,6 mio. kr. Heri er ikke indeholdt eventuel overførsel vedrørende vidtgående specialundervisning på 2,6 mio. kr. jfr. sag om overførsel af uforbrugte bevillinger til 2017. Serviceudgifterne – som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.423,0 mio. kr. hvilket er 36,0 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiske serviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2016, selv om der blev overført uforbrugte bevillinger til serviceudgifter på 11,4 mio. kr. fra 2015 til 2016, udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politikI nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2016 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i september 2016. Økonomisk politik Regnskab 2016Overskud på ordinær driftRegnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift på 120 mio. kr.

Der er i regnskabet et overskud på 141 mio. kr.


Side 47

Økonomisk politik Regnskab 2016BudgetopfølgningBudgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold.

Politikken blev vedtaget i september 2016, og har således først fuld gyldighed fra regnskab 2017. I nedenstående tabel et vist prognosen for 3. kvartal 2016 for hvert politikområde sammenholdt med regnskabet for 2016. Fra 2017 vil de løbende budgetprognoser bygge på periodeopdelte disponeringer af budget.

Nivieau for anlægsrammenRingsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 65 mio. kr. årligt.

Skattefinansierede udgifter har i 2016 udgjort 53,4 mio. kr. Herudover overføres 87,3 mio. kr. til 2017 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter.

Kassebeholdning og gennemsnitlig likviditetUltimo kassebeholdningen skal være minimum 80 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet skal ved udgangen af minimum være på 230 mio. kr.

Kassebeholdningen udgjorde ultimo 2016 162,4 mio. kr.Den gennemsnitlige likviditet har i 2016 udgjort 267,6 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Gældens størrelseDe samlede årlige gældsafdrag udgør 40 mio. kr.

Der er i 2016 foretaget gældsafdrag på 40,0 mio. kr. Målet er således opfyldt.

OpmærksomhedspunkterRegnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2017 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Skoler: Enkelte skoler har i 2016 haft et merforbrug. Der er aftalt genopretningsplaner for de skoler der har haft merforbrug, således at underskuddene vil blive afviklet over de næste 1-2 år. Skolerne vil blive fulgt tæt med henblik på overholdelse af de indgåede genopretningsaftaler samt generel budgetoverholdelse på området. Det specialiserede socialområde: Der har i 2016 været et stort udgiftspres på området og det har været nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer til børneområdet. I budget 2017 er hele området blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behov for en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse.

ØkonomiDer henvises til bilag.


Side 48

VurderingDirektionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling. Der er dog fortsat nogle meget betydelige driftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede socialområde, som også vil række ind i 2017. Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderes det, at de vedtagne serviceniveauer er overholdt. Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunes økonomiske politik på de væsentligste punkter er overholdt. På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedre end forudsat i den økonomiske politik.


1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Ad 1. Anbefales godkendtAd 2. Anbefales godkendtAd 3. Anbefales godkendt

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 21-03-2017Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-03-2017Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-03-2017Godkendt.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017Anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen




Side 49

16. Driftsoverenskomst med Sorø Kommune vedr. 10. klasse (BUU)Åben sagSagsid: 15/8600Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Sorø-Ringsted vedr 10 klasse,eud10 og 10eux

(34873/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sorø Kommune har anmodet Ringsted Kommune om forlængelse af samarbejde omkring elever til 10. skoleår fra Sorø Kommune.

Beskrivelse af sagenSorø Kommune har anmodet om forlængelse af samarbejdet omkring 10. skoleår. Der har siden skoleåret 15/16 efter politiske beslutning været et tæt samarbejde de to kommuner imellem reguleret via en driftsoverenskomst, der regulerer klassestørrelser, kapacitet og pris. Efter et evalueringsmøde i februar 2017 er der udarbejdet et forslag til driftsoverenskomst, der ud over den almindelige 10. klasse også indeholder det erhvervsrettede 10. klasseforløb benævnt eud10 og det kombinerede 10. klasseforløb og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb benævnt 10eux. Undervisningen på de nævnte forløb foregår dels på Zealand Business College (ZBC) og dels på 10. klassecentret på Campusskolen. I forslaget til driftsoverenskomst (bilag 1) udarbejdet i samarbejde med Sorø Kommune, er der udover beskrivelser af klassestørrelse, kapacitet og priser, nærmere beskrivelser af de forskellige 10. klasseforløb herunder beskrivelse af prøver, brobygning, vejledning og tilsyn. Priserne for såvel et almindeligt 10. klasseforløb er fastsat for 40 ugers undervisning i 10. klasse og for eud10 pr. elev opgjort pr. d. 5. september. Priserne dækker lønninger, materialer, grunde og bygninger, administration og konsulentbistand.

Inddragelse og høringDer har været afholdt et evalueringsmøde med deltagelse af en repræsentant fra Sorø Kommune og lederen af Ringsted Kommunes 10. klassecenter.

ØkonomiI driftsoverenskomsten er prisen for et almindeligt 10. klasseforløb fastsat til 67.487 kr. pr. elev og for eud10 er prisen fastsat til 75.487 kr. Der er ikke fastsat en særskilt pris for 10eux idet dette forløb er statstakstfinansieret.


Side 50

VurderingAdministrationen vurderer det på baggrund af evalueringen hensigtsmæssigt, at forlænge driftsoverenskomsten, der muliggør og regulerer undervisningen af 10. klasseelever fra Sorø Kommune i skoleåret 2017/18. Med driftsoverenskomsten har begge kommuner fortsat et aftalt og kendt grundlag at administrere optag og drift af 10. klasse undervisningen.


1. at driftsoverenskomsten forlænges2. at administrationen fremover bemyndiges til administrativt at aftale forlængelse af

driftsoverenskomsten med mindre der foreslås ændringer

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Ad1. Anbefales godkendtAd2. Anbefales godkendt



Side 51

17. Reduktion af budgetter og takster på specialskoler (BUU)Åben sagSagsid: 17/5439Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Takstændringer som følge af at specialiserede skolers

budgetter reduceres med 4 % (32453/17)


Orientering

Indstilling x X

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til, om budgetterne og dermed taksterne for skole- og fritidstilbud i kommunens specialiserede tilbud skal reduceres fra 1. august 2017 – dvs. skoleåret 2017/2018.

Beskrivelse af sagenKommunen har specialiserede skole- og fritidstilbud på Ådalskolen, A-huset, Asgård center og et skoletilbud på behandlingshjemmet Nebs Møllegård. Tilbuddene er kendetegnet ved alle at være takstfinansierede, dvs. at der for hver type af tilbud er beregnet en takst, som dækker kommunens udgifter til tilbuddet. Tilbuddene benyttes dels af elever fra Ringsted Kommune, men i stor grad også af elever fra andre kommuner. For elever fra Ringsted Kommune er betalingen af taksten fordelt på henholdsvis elevens distriktsskole og den centrale bevilling ’ Vidtgående specialundervisning’. Elevens distriktsskole betaler en enhedspris, og ’Vidtgående specialundervisning’ betaler den resterende del af taksten. I 2016 har skolerne og ’Vidtgående specialundervisning’ samlet set haft et merforbrug på 5 mio. kr. vedr. betaling for undervisning på specialiserede tilbud. Dette merforbrug blev i 2016 dækket af en pulje på 5,0 mio. kr., som blev politisk vedtaget d. 9. maj 2016. Denne pulje er i 2017 fastsat til 2,6 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest, at antallet af elever med vidtgående specialundervisningstilbud har været i stigning de seneste år. Denne udvikling er der igangsat flere initiativer for at få vendt – hvor fokus først og fremmest er at skabe flere inkluderende tilbud på distriktsskolerne, således at antallet af elever med vidtgående specialundervisningstilbud reduceres. Dette vil dog først have fuld effekt efter nogle år, og der må derfor forventes et merforbrug også fremadrettet.


Side 52

En af forudsætningerne for at skolerne kan skabe de inkluderende tilbud, er at der er den økonomiske ramme til dette. Dette vanskeliggøres af, at skolerne samtidig har et øget økonomisk pres som følge af betaling af vidtgående specialundervisningstilbud. De specialiserede tilbud benyttes også i høj grad af elever fra andre kommuner. Blandt kommunerne er der øget fokus på, hvad tilbuddene koster. Udover det faglige niveau i specialtilbuddene er det derfor også vigtigt, at tilbuddene kan konkurrere på prisen. En vigtig forudsætning for at kunne bevare det høje faglige niveau, er at tilbuddene har en størrelse som kan danne basis for dels høj faglighed men også økonomisk bæredygtighed. For at imødekomme disse hensyn kan budgetterne og dermed taksterne for de specialiserede skoletilbud reduceres. Hvis budgetterne reduceres med 4 %, betyder det, at tilbuddenes budgetter samlet reduceres med 3,5 mio. kr. Tilsvarende vil der være en nedgang i takstbetalingen. For elever bosat i Ringsted Kommune, betyder reduktionen i takstbetalingen, at skolernes takstbetaling reduceres med 1,1 mio. kr. og samtidig reduceres takstbetaling for special fritidstilbud med 0,4 mio. kr. Denne reduktion i takstudgifter indebærer, at skolernes udgifter til vidtgående specialundervisning tilsvarende reduceres. Hvilket i første omgang imødegår et forventet merforbrug, og på længere sigt skaber det økonomiske råderum på skolerne, som er en af forudsætningerne for de nødvendige inkluderende tilbud. Reduktionen i de specialiserede skoletilbuds budgetter og dermed takster, kan realiseres fra starten af skoleåret 2017/2018. De nuværende takster og takster fra august 2017 er vedlagt som bilag 1.

Inddragelse og høringAdministrationen har afholdt møder med de specialiserede tilbud med henblik på at afdække konsekvenserne for tilbuddenes serviceniveau ved en reduktion af budgetterne med 4 %. Budgetreduktionen vil have som konsekvens, at tilbuddene skal tilpasse udgifter til aktiviteter såsom lejrskoler, svømning, gratis eftermiddagsmad mm. Desuden kan antallet af undervisningstimer øges for nogle lærere og forbruget af vikarer kan reduceres. Ligeledes kan antallet af elever pr. lærer øges for nogle tilbud.

ØkonomiFor de specialiserede skoletilbud svarer en 4%-reduktion at budgetterne til:

Reduktion i budgetter pr. institution 2017 (5/12 af 2018) 2018 og fremCenter Asgård - 572.244 -1.373.386

A-huset - 176.730 -424.153 Ådalsskolen - 588.258 -1.411.819 Nebs Møllegård - 120.595 -289.428 Total -1.457.827 -3.498.786


Side 53

De bevillingsmæssige konsekvenser ved forslaget er: Bevillingsændringer 2017 2018 og frem

Reduktion i institutionsbudgetter -1.457.827

-3.498.786

Reduktion i takstindtægter 1.516.140

3.638.737

Reduktion i bidrag til overhead -58.313

-139.951

Total 0 0

VurderingDet er administrationens vurdering, at en reduktion af de specialiserede skoletilbuds budgetter og takster vil skabe bedre rammer for, at distriktsskolerne kan skabe det økonomiske råderum til at skabe nødvendige inkluderende tilbud. Det er samtidig administrationens vurdering, at specialskolerne – trods budgetreduktionen – stadig kan tilbyde specialundervisning på et højt fagligt niveau. Man kan overveje, at differentiere i den procentsats, som specialtilbuddene skal reducere i deres ressource. Men administrationen vurderer på baggrund af dialog med skolerne, at serviceniveauet, selv om tilbuddene er meget forskellige, er ensartet, og derfor foreslås det reducere med samme procentsats i alle tilbud. Det er administrationen vurdering, at budgetreduktionen samtidig er med til at sikre skolernes fortsatte konkurrenceevne, og dermed grundlaget for et stabilt antal elever.


1. at budgetterne til skole- og fritidstilbud på Center Asgård, A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reduceres med 4 % med virkning fra august 2017

2. at taksterne for skole- og fritidstilbud på Center Asgård, A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra august 2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Udvalget anbefaler ikke indstillingen godkendt. I stedet anbefales det:

1. at budgetterne til skole- og fritidstilbud på A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reduceres med 2 % med virkning fra august 2017. Det vil sige med 5/12´s effekt i 2017.

2. at taksterne for skole- og fritidstilbud på A-huset, Ådalsskolen og Nebs Møllegård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra august 2017. Det vil sige med 5/12´s effekt i 2017.

3. at budgettet til skole- og fritidstilbud på Center Asgård reduceres med 2 % med virkning fra januar 2020.

4. at taksterne for skole- og fritidstilbud på Center Asgård reguleres svarende til budgetreduktionen med virkning fra januar 2020.


Side 54

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling sendes i høring i Handicaprådet og berørte institutioner. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 55

18. Procesplan for styrkelse af faglige progression på 0-16 års (BUU)Åben sagSagsid: 17/5286Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Temaer fra høringssvar.docx (31844/17)

2 Bilag 2 - Procesplan for styrkelse af faglig progression på 0-16 års området.docx1.docx (31843/17)

3 Bilag 3 - Udtalelse fra lederne (34872/17)4 Bilag 4 - Udtalelse fra bestyrelser.docx (37714/17)


Orientering

Indstilling x

Beslutning x x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg D. 28. februar 2017 besluttede Byrådet, at der skal igangsættes en proces for at styrke den faglige progression på 0-16 års området. I denne sag fremlægges oplæg til procesplan.

Beskrivelse af sagenD. 28. februar 2017 besluttede Byrådet, igangsætte en proces på 0-16 års indeholdende tre følgende målsætninger;

at bevare eksisterende dagtilbud og skoler i lokalområderne at antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene øges, og at fokusere ledernes

arbejde med kerneopgaven at understøtte mulighederne for at skabe progression i de faglige resultater, som pt.

ligger under landsgennemsnittet

Byrådet vedtog endvidere, at områdets aktører skal involveres i processen, samt at forslag, som der er fremkommet i høringsprocessen angående ny struktur og ledelsesorganisering skal kvalificeres og indgå i processen (Bilag 1). Endeligt skal der også gives mulighed for, at nye forslag kan indgå. Processen skal lede frem til en politisk beslutning i oktober 2017. Der er hverken tale om, at processen skal lede frem til besparelse, eller til yderligere ressourcer til området. I stedet skal den lede frem til forslag om hvordan de afsatte midler kan anvendes bedst muligt i bestræbelserne på, at indfri ovennævnte målsætninger. Procesplanen (Bilag 2) foreslås, at indeholde følgende centrale elementer;


Side 56

Identifikation af temaer – både allerede foreslåede og nye - som det vil være interessant og relevant at undersøge nærmere med henblik på at;

o reducere i ressourcer, som kan omfordeles til ressourcer tæt på børn og elevero øge den faglige progression

Medarbejdere, elever, ledere og forældre involveres i identifikationen. Dette foregår på henholdsvis Børneforum og Skoleforum. Børneforum afholdes den 29. marts 2017 og Skoleforum afholdes den 30. marts 2017.

Fokusgruppeinterview af medarbejdere, elever, ledere og forældre med henblik på, at få yderligere viden om temaerne. Viden om hvordan de understøtter målet om øget faglig progression, samt viden om hvad der kan skabes et økonomisk potentiale.For at få yderligere viden om temaerne, indhentes relevant viden fra andre kommuner og fra forskningsprojekter.

Idé-workshop, hvor ovennævnte aktører, på baggrund af viden fra interviews, viden fra andre kommunen og fra forskningen, skal formulere konkrete ideer til tiltag der skal udarbejdes med henblik på at øge ressourcer tæt på børn og elever og på at styrke den faglige progression. Idé-workshoppen, som afholdes som et Børneforum og et Skoleforum, resulterer i et idékatalog, som sendes i høring, og som efterfølgende forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget i september 2017, og til beslutning i Byrådet i oktober 2017.

Processen foreslås afviklet i to parallelle spor, således at dagtilbudsområdet og skoleområdet har hver deres proces. Dog kan der sagtens være temaer, som indbefatter begge områder, og som dermed drøftes begge steder.

Inddragelse og høringDagtilbudsledergruppen og skoleledergruppen har udtalt følgende om procesplanen (Bilag 3).Bestyrelsesformænd for dagtilbudsområdet og skolebestyrelsesformænd har udtalt følgende om procesplanen (Bilag 4).


VurderingAdministrationen vurderer, at den foreslåede procesplan kan skabe en fin ramme for dels at kvalificere allerede foreslåede tiltag, og for dels at udvikle nye ideer, der kan styrke den faglige progression på området. Administrationen vurderer, at det er vigtigt, hvis processen skal lykkes i fuldt omfang, at aktørerne er aktivt involveret igennem hele forløbet, og at det tydeligt fremgår, at der er tale om en ny selvstændig proces, hvor målsætningen er at skabe øget kvalitet i forhold til kerneopgaven; børn og unges trivsel og læring.

IndstillingDirektionen indstiller, at procesplan for styrkelse af faglig progression på 0-16 års området vedtages.


Side 57

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Indstillingen anbefales ikke godkendt. Processen igangsættes som planlagt, men forlænges med 2 måneder således at Byrådet træffer beslutning i december 2017. Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet, at forlænge processen med følgende bemærkninger:

Arbejdsgrupperne får mere tid til at arbejde med temaerne

Der skabes bedre rammer for bestyrelsernes arbejde og forberedelse, herunder dialog med politikerne

Høringsperioden kan lægges efter sommerferien

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 58

19. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projektering af klimatilpasning i Fynsgade og stationsområdet (KMU)Åben sagSagsid: 17/1741Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1_Aftale mellem Ringsted Forsyning og

Administrationen.pdf (11449/17)2 Bilag 2_Skybrudshåndtering i Fynsgade og Stationsområdet.pdf

(29007/17)


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til kontrakten mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning vedrørende klimatilpasningsprojektet Fynsgade med tilhørende sidegader og stationsområdet samt fastsættelse af servicemål for projektet. Endvidere skal der tages stilling til anlægsbevilling af projektering og afsættelse af rådighedsbeløb til projektet i henhold til gældende medfinansieringsregler.

Beskrivelse af sagenDer blev i december 2015 indgået en aftale mellem Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune ud fra et foreløbigt skitseprojekt omkring klimatilpasningsprojektet Fynsgade med tilhørende sidegader og stationsområdet med en kontraktsum på 36,6 mio. kr. (bilag 1). Ved at indgå en aftale inden den 1. januar 2016 var det muligt at opnå 100 % finansiering via spildevandsforsyningsselskabets medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand. Klima- og Miljøudvalget blev på mødet den 25. februar 2016 orienteret om aftalen ”Orientering om klimatilpasningsprojekt på Fynsgade” samt det foreløbige skitseprojekt. I aftalen mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning er indskrevet, at denne kan frafaldes, hvis projektet ikke bliver godkendt politisk. Aftalen kan ligeledes frafaldes, hvis den ikke godkendes af Ringsted Forsynings bestyrelse. En del af Fynsgade ligger inden for indsatsområde 1.21 ”Byens bånd” i Ringsted Kommunes handleplan for klimatilpasning. I samme handleplan er banelegemet udpeget som indsatsområde 1.4. Dette giver plangrundlaget for at kunne udføre klimatilpasning i området.

http://ringsted.dk/dagsorden/klima-og-miljoeudvalget-25-02-2016


Side 59

Administrationen og Ringsted Forsyning har nu fået detaljeret skitseprojektet med hensyn til løsningerne, der skal håndtere tag- og overfladevand (bilag 2). Formålet med projektet er at få skabt en forsinkelse af regnvandet i Fynsgade med sidegader via primært terrænbaserede løsninger, dvs. med åbne kanaler og bassiner på overfladen i stedet for den traditionelle og dyrere løsning med kloakrør i jorden. De terrænbaserede løsninger vil bidrage til at afhjælpe oversvømmelse i stationsområdet og på banelegemet og vil endvidere give en merværdi ved at tilføre Ringsted by et væsentligt forbedret byrum med grønne og blå strukturer.


Side 60

Figur 1: Situationsplan af forslag til terrænbaseret regnvandshåndtering i områderne. De foreløbige løsningsforslag for klimatilpasning af Fynsgade, Brogade og Vilhelm Andersens Vej samt P-pladsen på stationsområdet baserer sig på at separere regnvand fra spildevandskloakken og styre regnvandet med så få indgreb som muligt i det eksisterende vejanlæg. De foreslåede anlæg håndterer og forsinker regnvandet lokalt i kanaler eller mindre bassiner langs vejene.


Side 61

Fynsgade er karakteriset ved at være en bred gade med begrænset trafik. Der vil således være mulighed for både at have vandkanaler, træer og rekreative elementer i vejsiderne og samtidigt bevare de nuværende parkeringspladser. Administrationen har ved udarbejdelsen af skitseforslaget således lagt vægt på, at antallet af parkeringspladser ikke reduceres. Fra Fynsgade til stationsområdet kan der ved rundkørslen etableres en overdækket vandkanal hen til stationens parkeringspladsområde ved Dagmarsskolen. Der etableres en forsinkelseskapacitet på parkeringspladsen ved at anlægge vandkanaler og et forsinkelsesbassin. Parkeringspladsen indrettes, så regnvandet kan håndteres i kanaler ved en 5-års hændelse, og ved en 100-års hændelse vil regnen maksimalt nå op på en højde af 5 cm under de parkerede biler. Regnvandet fra Fynsgade og parkeringspladsen ender sammen med vandet fra klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade og stationsforpladsen i en åben rende langs med Dagmarskolen. Herfra ledes det samlede regnvand videre til et rensebassin syd for Dagmarsskolen med endeligt udløb til Ringsted Å. Klimatilpasningsprojektet Sjællandsgade og stationsforpladsen blev godkendt på Byrådsmødet den 7. december 2015 med et serviceniveau, der kan håndtere en 100 års regnhændelse uden skader på bygninger. Sjællandsgadeprojektet går ligeledes ud på at klimatilpasse og skybrudssikre stationsforpladsen og banelegemet ved hjælp af terrænbaserede løsninger. Projektet er ligesom Fynsgadeprojektet en del af indsatsområde 1.21 og 1.4 i Ringsted Kommunes Handleplan for klimatilpasning. Fynsgade og stationsområdet og Sjællandsgadeprojektet hænger hydraulisk sammen, dvs. at de indgår i det samme vandopland, hvor regnvandet ender i det samme område ved Ringsted Station, og derfor bør de to projekter have samme serviceniveau. Et serviceniveau på 100 år vil være med til at sikre banelegemet og stationsområdet mod oversvømmelser og således give fuld fremkommelighed for et stort antal mennesker til og fra Ringsted Stations område, der ligeledes er et trafikalt knudepunkt for togdriften på Sjælland. Såfremt Fynsgadeprojektet godkendes, vil den foreløbige tidsplan være:

Politisk stillingtagen til projektet i foråret 2017 Udarbejdelse af ansøgning til Forsyningssekretariatet i foråret 2017 Godkendelse fra Forsyningssekretariatet ultimo 2017 Udarbejdelse af et samlet EU–rådgiverudbud for Fynsgade- og Sjællandsgadeprojektet

i 2018 Detailprojektering af det samlede projekt i 2018 – 2019 Anlægsfase i 2020 - 2024

Ansøgning til Forsyningssekretariatet kan ikke indsendes førend, der er taget politisk beslutning omkring servicemål og aftale mellem Ringsted Kommune og Ringsted forsyning A/S med en kontraktsum på 36,6 mio. kr. Aftalen er bindende for Ringsted Kommune og derfor anbefales det, at der afsættes rådighedsbeløb på 36,6 mio. kr.

http://ringsted.dk/dagsorden/byraadet-07-12-2015


Side 62

Kontraktsummen på de 36,6 mio. kr. kommer fra et prisoverslag udarbejdet på baggrund af et foreløbigt skitseprojekt, hvoraf selve anlægsomkostningerne er opgjort til 29,4 mio. kr. og projekteringen herunder forundersøgelser, udarbejdelse af materiale til myndighedsbehandling, borgerinddragelse og administration er på 7,2 mio. kr., som planlægges anvendt i 2018 og 2019. Når detailprojekteringen er afsluttet, vil der blive ansøgt om en anlægsbevilling til selve anlægsfasen. Ringsted Kommune vil som projektejer afholde og finansiere alle projekterings- og anlægsomkostninger til dette klimatilpasningsprojekt, og Ringsted Forsyning A/S tilbagebetaler udgifterne over en periode på 25 år. Projektet for Fynsgade og stationsområdet vil derfor være udgiftsneutralt for Ringsted Kommune såfremt ansøgningen til Forsyningssekretariatet som forventet bliver godkendt. I modsat fald vil projektet ikke blive gennemført.

Inddragelse og høringBorgerinddragelsen i dette klimatilpasningsprojekt tager udgangspunkt i Ringsted Kommunes strategi for borgerinddragelse. En tidlig involvering i projektet af borgere, ejendomsselskaber, erhverv og andre vigtige interessenter fra området skal give forståelse for og medejerskab af projektet. Ringsted Kommune har været i en indledende dialog med DSB og Banedanmark, som begge er positive overfor projektet. Parterne vil blive inddraget igennem hele projektforløbet. Der planlægges en offentlig borgerinddragelse med opstart i løbet af 2018. Der vil i 2017 blive udarbejdet en inddragelses- og kommunikationsplan, som mere præcist fastlægger rammerne for processen. Administrationen forventer, at processen vil omfatte workshops, walk and talk, borgermøder og andre former for inddragelse, dialog og information.

ØkonomiDet anbefales, at der optages en byggekredit til mellemfinansiering af projekteringsudgifterne, der sidenhen skal forøges med anlægsomkostningerne, når sidstnævnte omkostninger er blevet mere kvalificeret efter detailprojekteringen i slutningen af 2019. Når projektet er endeligt afsluttet, anbefales det, at der optages et fast forrentet lån i KommuneKredit med en løbetid på 25 år, hvor Ringsted Forsyning A/S betaler de årlige ydelser, således at lånet er udgifts- og likviditetsneutralt for Ringsted Kommune. Det kan bemærkes, at det således vil være Ringsted Kommune, som projektejer, der vil være debitor på et evt. optaget lån i hele afdragsperioden. Derfor kan betalingsaftalen mellem parterne ikke sidestilles med garantistillelse for et lån, hvorfor der ikke vil kunne opkræves garantiprovision. Der søges en anlægsbevilling til projekteringsudgifter på 7,2 mio. kr. finansieret af den foreslåede byggekredit og efterfølgende lån til Ringsted Forsyning A/S. Der foreslås afsat rådighedsbeløb på i alt 36,6 mio. kr. som fordeles over årene jf. nedenstående skema:


Side 63

I mio. kr. 2018 2019 2020 2021 2022 2023Rådighedsbeløb 3,600 3,600 7,350 7,350 7,350 7,350Byggekredit - 3,600 - 3,600 -7,350 -7,350 -7,350 -7,350

VurderingDet er administrationens vurdering på baggrund af modelberegninger for området, at de terrænbaserede regnvandsløsninger for Fynsgade og stationsområdet gør det muligt at styre og lede vandet på overfladen hen til steder, hvor regnvandet ikke gør skade på bygninger op til en 100 års regnvejrshændelse. Det vurderes, at det foreslåede servicemål, med et serviceniveau op til en 100års regn uden skader på bygninger, er hensigtsmæssigt, idet der er store samfundsmæssige interesser i at sikre stationsområdet og banelegemet. Desuden er det væsentligt, at projektet har samme serviceniveau som Sjællandsgadeprojektet, da regnvandet ender i det samme område. De terrænbaserede regnvandsløsninger giver desuden mulighed for at skabe attraktive byrum sammen med områdets beboere, ejendomsselskaber, erhverv og andre vigtige interessenter. Samlet vurderes det, at den terrænbaserede løsning i Fynsgade og stationsområdet er både billigere og bedre end den traditionelle kloakeringsløsning. Der er endvidere en enestående mulighed for at få dette projekt 100 % finansieret via medfinansieringsordningen, såfremt projektet politisk godkendes, og ansøgningen går igennem Forsyningssekretariatet.


1. at kontrakten mellem Ringsted Forsyningen A/S og Ringsted Kommune om klimatilpasning af Fynsgade og stationsområdet godkendes med en kontraktsum på 36,6 mio. kr.,

2. at der afsættes rådighedsbeløb på 36,6 mio.kr. fordelt på årene, som angivet i skemaet i sagen,

3. at der gives en anlægsbevilling til projektering på 7.2 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,

4. at der etableres en byggekredit i Kommunekredit til mellemfinansiering af projekteringsudgifter og anlægsudgifter i det enkelte år,

5. at byggekredit konverteres til et lån i Kommunekredit med en levetid på 25 år med fast rente, når projektet er afsluttet,

6. at der budgetlægges med indtægter med ydelser til det hjemtagne lån ud fra den faktiske amortisering,

7. at der budgetlægges med indtægter fra Ringsted Forsyning under renter og afdrag svarende til den faktiske amortisering,

8. at der vælges et opsigelsesvarsel svarende til lånets løbetid på 25 år,9. at der fastsættes et servicemål med et serviceniveau, som sikrer, at der ikke sker

skader på bygninger ved en 100 års regn.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-03-2017Anbefales godkendt.


Side 64

Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen



Side 65

20. Tilbud om køb af lejet areal (PBU, BUU)Lukket sagSagsid: 17/3112Sagen afgøres i: Byrådet


Side 66

21. Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Sport Center etape 2 (PBU, KTU)Åben sagSagsid: 16/30127Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Temamøde om Helhedsplan for Ringsted Sportcenter -

Helhedsplan Ringsted Sportcenter_Dok_47937-12_v1(1).pdf (30601/17)


Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til det videre arbejde med Helhedsplanen for Ringsted Sport Center.

Beskrivelse af sagenSom grundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er der udarbejdet en helhedsplan (bilag 1) for området, og Byrådet har afsat samlet set 35,0 mio. kr. i årene 2017-2019 til realiseringen af helhedsplanen. Helhedsplanen for Ringsted Sport Center indeholder i sin nuværende form fire overordnede etaper:

Etape 1: Ny gymnastikhal (er realiseret) Etape 2: Ny foyerbygning med reception og café/mødeafsnit samt fritidsklub Etape 3: Ny omklædning mellem hal B og hal C samt sportOtel. Fodboldklubhus og

garage Etape 4: Fitnesscenter og wellness (og 280 ekstra tribunepladser i Hal A)

Inden endelig beslutning om det videre arbejde med helhedsplanen for Ringsted Sport Center besluttede Byrådet den 8. juni 2015, punkt 5, at give en anlægsbevilling til at igangsætte en bredere analyse af behovet for faciliteter i kommunen. Formålet var at få et samlet billede af, hvordan fremtidens behov for idræt, bevægelse og faciliteter i hele kommunen bedst kan imødekommes. Konklusionerne på denne analyse blev Byrådet orienteret om i maj 2016. Kultur- og Trivselsudvalget har i løbet af sommeren og efteråret 2016 haft to temadrøftelser samt en udvalgstur til Fyn, hvor der er besigtiget forskellige løsninger omkring nye idrætsfaciliteter og idrætsanlæg. Undervejs er der efter udvalgets ønske gennemført dialog fra administrativ side med hhv. sportscentrets bestyrelse, kampsportsforeninger i kommunen samt forpagter af caféen i sportscentret.


Side 67

På den seneste temadrøftelse i Kultur- og Trivselsudvalget i oktober 2016 bad udvalget om, at der blev udarbejdet en politisk sag om den videre proces for arbejdet med Helhedsplan for Ringsted Sport Center. Formålet er at få afdækket økonomi, indhold og afledte konsekvenser for fx den samlede helhedsplan, parkering, adgangsforhold mv. ud fra to modeller:

a) Etape 2 i den eksisterende udformning uden fritidsklubb) Etape 2 i en model, hvor café/mødeafsnit lægges mellem svømmeland og

gymnastikhus uden fritidsklub Fælles for begge modeller er at der udarbejdes revideret helhedsplan efter de to modeller. Administrationen har været i dialog med BBP Arkitekter, der har udarbejdet den oprindelige helhedsplan og har gennem denne dialog fået estimeret den økonomiske ramme for at få udarbejdet hhv. revidere skitser, økonomiske overslag mv. på de to ovenstående modeller, se bilag 2 for uddybet tilbud. På denne baggrund ansøges der med denne sag om en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. Anlægsbevillingen skal bruges på BBP Arkitekter A/S’s deltagelse vedr. brugermøder, analyse og udarbejdelse af alternative forslag, indledende økonomisk overslag på ca. 0,250 mio. kr. samt internt honorar på ca. 0,2 mio. kr. Forberedelsesarbejdet forventes af følge denne overordnede tidsplan: Februar-april 2017: Nye beregninger mv. ift. de to modeller. Maj 2017: Temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet om de to modeller. September 2017: Politisk beslutning om valg af model for og igangsættelse af næste etape af udviklingen af Helhedsplan for Ringsted Sport Center.

Inddragelse og høringDer har været gennemført dialog med hhv. bestyrelsen i Ringsted Sport Center og kampsportsforeninger i Ringsted Kommune vedr. input til det videre arbejde med helhedsplanen for Ringsted Sport Center. Desuden har repræsentanterne for bestyrelsen i sportscentret samt Folkeoplysningsrådet i kommunen deltaget i inspirationstur til Fyn vedr. idrætsanlæg. Administrationen anbefaler desuden, at der gennemføres et temamøde mellem Byrådet, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet med præsentation af de reviderede oplæg til etape 2 for Helhedsplan for Ringsted Sport Center forud for endelig politisk stillingtagen til igangsættelse af anlægsarbejdet.

ØkonomiDer søges en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. til beregninger mv. på de to modeller for etape 2 af udviklingen af Ringsted Sportscenter. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af det allerede afsatte rådighedsbeløbet til samme formål.


Side 68

VurderingAdministrationen vurderer, at beregninger mv. af de to modeller for udviklingen af helhedsplanen af Ringsted Sport Center vil skabe et godt grundlag for at træffe valg om næste fase af udviklingen af Ringsted Sport Center.

IndstillingDirektionen indstiller til Kultur- og Trivselsudvalget, at der gennemføres temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet, når de nye modeller foreligger. Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. til beregninger mv. på de to modeller for etape 2 af udviklingen af Ringsted Sport Center,

2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 17-01-2017Tiltrådt. Ej til stede: Torben Lollike, Line Lynnerup, Pia Fussing (stedfortræder Lis Frederiksen).

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 23-01-2017Sagen udsættes. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

Supplerende sagsfremstillingByrådet har afholdt et temamøde om udviklingen af Ringsted Sport Center tirsdag den 21. februar 2017. På mødet blev Helhedsplanen for Ringsted Sport Center fremlagt og den hidtidige proces blev gennemgået. Efterfølgende var der en politisk drøftelse af den fremtidige udvikling og tilgang til Helhedsplanen. Drøftelserne tilkendegav, at der var et ønske om at få belyst muligheder og økonomi på to alternativer, som administrationen efterfølgende har været i dialog med BBP Arkitekter om udfoldelsen af: Alternativ 1Etape 2 (som beskrevet i Helhedsplanen), med følgende tilpasninger:

Der etableres idrætsfaciliteter for eksempel styrketræning i stedet for SFO i eksisterende køkken/café/møderum.

1a. Pris på foyerbygningen i fuld længe. 1b. Hvor langt kan vi nå med foyerbygningen for 35 mio. kr.

Alternativ 2Etape 2 (som beskrevet i Helhedsplanen), med følgende tilpasninger:

Nyt café/mødeafsnit placeres centralt mellem svømmeland, gymnastikhus og hal A. Kontorer og personalefaciliteter bevares, hvor de er i dag. Der etableres skranke med et enkelt kontor ved hovedindgang.


Side 69

Gårdrum ved eksisterende café inddrages og der etableres idrætsfaciliteter for eksempel kampsport, squashbane, styrketræning eller lignende i eksisterende køkken/café/møderum/foyer.

Foyerbygningen afsluttes lige efter dobbeltdøren på hal B på østsiden. Der etableres en smal glasgang i forlængelse af foyerbygning, som skaber forbindelse

til hal C.

For begge alternativer gælder, at konsekvenser for de fremtidige etaper i helhedsplanen vil blive belyst. På denne baggrund ansøges der med denne sag om en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. Anlægsbevillingen skal bruges på BBP Arkitekter A/S’s deltagelse vedr. brugermøder, analyse og udarbejdelse af alternative forslag og indledende økonomisk overslag på ca. 0,3 mio. kr. samt internt honorar på ca. 0,2 mio. kr. Forberedelsesarbejdet forventes af følge denne overordnede tidsplan: April-juni 2017: Nye beregninger mv. i forhold til de to alternativer. August 2017: Temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet om de to alternativer. September 2017: Politisk sag om valg af alternativ for og igangsættelse af næste etape af udviklingen af Helhedsplan for Ringsted Sport Center.

IndstillingDirektionen indstiller til Kultur- og Trivselsudvalget, at der gennemføres temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet, når de nye alternativer foreligger. Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til beregninger mv. på alternativ 1 og alternativ 2 i etape 2, Helhedsplan for Ringsted Sport Center,


Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-03-2017Indstilling godkendt.




Side 70

22. Forslag til udlæg af områder til boligbyggeri i planperioden for Kommuneplan 2017 - 2029 (PBU)Åben sagSagsid: 17/4512Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - FAKTA ARK FOR BESSKOVEN.pdf (26496/17)

2 Bilag 2 - FAKTA ARK FOR HULEMARKEN.pdf (26497/17)3 Bilag 3 - FAKTA ARK FOR BAKKEGÅRDSOMRÅDET.pdf

(26492/17)4 Bilag 4 - FAKTA ARK FOR LANGMOSEN.pdf (26494/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og ArbejdsmarkedsudvalgSagen fremlægges med henblik på at tage stilling til hvilke områder til boligformål, der skal indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2017-029.

Beskrivelse af sagenI forbindelse med arbejdet med den kommende kommuneplan, er der udarbejdet en oversigt over det forventede behov for nye boliger i den kommende planperiode 2017-2029. Det opgjorte behov svarer cirka til det antal nye boliger, der kan bygges i allerede udlagte områder i Ringsted Kommune.

Kommunalt ejede arealer Privat ejede arealer I alt892 1.446 2.338 Kommuneplanlagte arealer Lokal- og kommune-planlagte

arealer

843 1.495 2.338 Ringsted by Byzonebyer 1.444 894 2.338

De nye almene byggerier, der i øjeblikket bliver planlagt og projekteret, indgår i det samlede antal nye boliger med 291 boligenheder.Arealer i kommuneplanen kan være udlagt på følgende to måder:

1. Areal udlagt med rammebestemmelser:

Areal, der er geografisk defineret. Kommuneplanen indeholder bestemmelser for området om

anvendelsens art – fx bolig, erhverv, offentlige formål bebyggelsesprocent – hvor meget der må bygges i området / på den enkelte grund


Side 71

bebyggelsens højde i meter antallet af etager hvilken miljøklasse virksomheder må have (erhverv)

2. Areal udlagt som perspektivområde:

Areal, der er geografisk defineret, og anvendelsen af området er beskrevet – fx boligformål. Kommuneplanen indeholder ikke yderligere bestemmelser om områdets anvendelse. Et perspektivområde kan ikke umiddelbart planlægges og anvendes til udbygning. Status for perspektivområdet skal ændres ved kommuneplantillæg til rammeområde med rammebestemmelser.På Byrådets seminar den 8. januar 2017 blev 4 potentielle boligområder besøgt og gennemgået. De 4 områder bliver gennemgået nedenfor. I forbindelse med det videre arbejde med Kommuneplan 2017-2029 skal det afgøres, hvordan rækkefølgen for de kommende boligudbygninger skal være. Der er stadig ubebyggede arealer i Kaserneområdet, som der p.t arbejdes med at få lokalplanlagt, så grundene kan sælges. Besskoven (Bilag 1): I arealerne til nye boliger indgår to arealer, som er udlagt til boligbebyggelse dels ved Benløse og dels nordvest for Benløse. Disse 2 områder kan anvendes til et samlet område til boliger ved Fluebæksvej / Smålodsvej i Benløse (se fig.1). Der kan på grundlag af de to områder udlægges et område med et areal på i alt 182.918 m2. En trafiktælling fra 2016 viser, at der dagligt kører næsten 300 lastbiler på Smålodsvej, som giver anledning til at overveje trafiksikkerhedsmæssige tiltag med henblik på at samtænke transportbehovet for henholdsvis områdets erhvervsvirksomheder og eventuelt nye boligbebyggelser i området.

Figur 1: Besskovens placering og omtrentlige udstrækning. Hulemarken (Bilag 2) I arealerne til nye boliger indgår et areal, som p.t. er udlagt til boligbebyggelse syd for Køgevej og øst for Østre Ringvej. Dette udlæg indgår i Kommuneplan 2013-2025 med rammebestemmelser til boliger (se fig. 2). Arealet er på 301.915 m2, og kan forblive udlagt til boligformål, kan ændres til perspektivområde eller kan udlægges til andre formål. Området ligger omgivet af jernbane og to trafikerede veje, og derfor er støjen umiddelbart ret høj. Der skal således foretages afværgeforanstaltninger i forhold til støj, for at området kan anvendes til boligformål.


Side 72

Figur 2: Hulemarkens placering og omtrentlige udstrækning. Bakkegårdsområdet (Bilag 3): Dette areal indgår ikke i det samlede areal der p.t. er udlagt til boliger. En del af område er udlagt som perspektivområde til fremtidig byudvikling. Områder til fremtidig byudvikling beskriver den forventede byudviklingsretning efter planperioden (12 år). Arealet er på 215.274 m2. Arealet kan forblive delvist udlagt som perspektivområde, det samlede areal kan udlægges som perspektivområde, eller det kan udlægges som rammeområde til boligformål. Hvis arealet skal udlægges helt eller delvist som rammeområde, skal status for andre områder ændres til perspektivområde, eller andre områder skal helt tages ud af planlægningen. Administrationen har ikke kendskab til, at ejere/udviklere har konkrete ønsker om at udnytte området til boligudbygning. Såfremt området skal udlægges som et rammeområde til boligudbygning, skal status for et andet areal ændres til perspektivområde.

Figur 3: Bakkegårdområdets placering og omtrentlige udstrækning.Langmosen (Bilag 4): Dette areal er et helt nyt areal, der ikke tidligere har været planlagt. Ejeren har henvendt sig med ønske om at anvende arealet til boligformål. Arealet er på 202.170 m2. Arealet kan udlægges helt eller delvist som perspektivområde, eller helt eller


Side 73

delvist som rammeområde til boligformål. Hvis arealet skal udlægges helt eller delvist som rammeområde, skal status for andre områder ændres til fra rammeområder til perspektivområde, eller andre områder skal helt tages ud af planlægningen.

Figur 4: Langmosens placering og omtrentlige udstrækning.

Inddragelse og høringResultatet af nærværende sag vil indgå i det kommende forslag til Kommuneplan 2017-2029., der vil blive udsendt i høring – eventuelt med mulighed for borgermøde.


VurderingAdministrationen vurderer, at området Besskoven vil kunne udlægges ved at ændre de eksisterende rammeområder til Benløse Skovby. Området vurderes til at være velegnet til boligudbygning, idet det er placeret tæt på eksisterende servicefunktioner, som skole og institution samt dagligvarehandel. Der eksisterer infrastruktur i form af vejbetjening frem til området og kollektiv trafik i nærområdet. Byskovskolen har plads til eventuelle nye elever fra området. Trafiksikkerheden kunne forbedres, hvis der etableres trafikstier direkte fra området til skolen. Lokalplanlægningen for området vil kunne igangsættes, når udbygningen af Kaserneområdet er færdig. Administrationen vurderer endvidere, at området Hulemarken med fordel vil kunne bevares udlagt til boligformål – altså med den samme status, som den har i den nuværende kommuneplan. Området vil så kunne tages i brug til boliger, hvis der kan etableres afværgeforanstaltninger, der bringer støjen ned. Den ”endelige” støj er ikke kendt endnu, idet jernbanetrafikken forventes forøget, når den nye linje til Køge tages i brug – formentlig i 2019. Det er desuden administrationens vurdering, at Bakkegårdsområdet mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i Kommuneplan 2017-2029 med en status af perspektivområde. Området har ingen intern infrastruktur, og ingen infrastruktur til det eksisterende vejnet der kan anvendes til et stort boligområde. Områdets sammenhæng med de arealer på hver side af åen, som indeholder rekreative områder giver en værdifuld placering, idet den direkte boligmæssige sammenhæng til byen dog også brydes af disse rekreative områder.


Side 74

I relation til Langmosen vurderer administrationen, at området vanskeligt lader sig udlægge til boligformål. Placeringen af jernbanen nord for området i kote 36 (36 meter over havet) sammenholdt med områdets placering i kote 22-26 giver ringe mulighed for at lave afværgeforanstaltninger i forhold til støjen fra jernbanen. Dette område er ikke i forvejen udlagt i kommuneplanen. Områdets sammenhæng med de arealer på hver side af åen, som indeholder rekreative områder giver en værdifuld placering, idet den direkte boligmæssige sammenhæng til byen dog også brydes af disse rekreative arealer. Administrationen vurderer samlet set, at behovet for boligudbygning er imødekommet med de eksisterende og ændrede muligheder for boligudbygning i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer, at der vi være plads til eventuelle børn fra alle de nævnte områder i de kommunale institutioner, som skole og daginstitution. Med hensyn til andre institutioner, som fx plejehjem, giver opførelse af nye boliger ikke øgede behov.


1. at området Besskoven udlægges til et samlet rammeområde til boligformål i Kommuneplan 2017-2029,

2. at området Hulemarkens status ikke ændres i forhold til Kommuneplan 2013-2025, således at området forbliver udlagt som et rammeområde til boligformål,

3. at Bakkegårdsområdets status som delvist udlagt til perspektivområde ikke ændres i forhold til Kommuneplan 2013-2025,

4. at området Langmosen ikke udlægges til boligformål eller perspektivområde i Kommuneplan 2017-2029,

5. at rækkefølgen for etablering af boliger i Ringsted Kommune i Kommuneplan 2017-2029 bliver:

· Kaserneområdet færdigudbygges· Besskoven· Hulemarken· Bakkegårdsområdet




Side 75

23. Anlægsbevilling til ’Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte - Byens Bånd’ (PBU)Åben sagSagsid: 14/17771Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Byens Bånd af We Make Space komprimeret.pdf (32231/17)

2 Byens Bånd af VIGØR.pdf (32228/17)3 Byens Bånd af Møller og Grønborg.pdf (32230/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anlægsbevilling til ’Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte – delprojektet Byens Bånd’.

Beskrivelse af sagenByens Bånd er en strækning på ca. 1,6 km fra Ringsted station i syd til Torvet og fra Ringsted Outlet i nord til Torvet. Arbejdet med Byens Bånd ligger som delprojekt under områdefornyelsesprogrammet fra 2011. Formålet er at synliggøre ruten, så der på den ene side konkret markeres en tydelig rute gennem byen, og på den anden side tiltrækkes besøgende og borgere. I 2016 godkendte Byrådet en revideret projektplan for Områdefornyelsen, hvor der arbejdes med færre, men større delprojekter (Byrådsmøde 11. januar 2016). Som en del af Områdefornyelsen er Byens Bånd underlagt kriterier om borgerinddragelse om, at tilgangen skal være både fysisk, social og kulturel. Fokusområder for Byens BåndIndsatserne for Byens Bånd følger to spor. I det ene spor opdeles indsatserne geografisk i Byens Bånd Syd, Midt og Nord. Områderne har meget forskellige karakteristika og målgrupper og kræver dermed særskilte indsatser. I det andet spor arbejdes med indsatser kaldet ’Stjernedrys’ og ’Trædesten’ langs hele Byens Bånd. Stjernedrys er mindre elementer, som skal skabe genkendelighed og sammenhæng langs hele Byens Bånd, mens Trædestenene kan være elementer, som taktisk placeres på steder, hvor der kan opstå tvivl om retningen. Eksempelvis mellem overgangen fra Sjællandsgade og Tinggade eller i overgangen fra Nørretorv op mod torvet. Udover de konkrete fysiske indsatser arbejdes der også hen mod en temalokalplan for Byens Bånd og en designmanual, som vil sikre Byens Bånd i kommende projekter, så ruten i fremtiden bevares og understreges yderligere.

http://ringsted.dk/dagsorden/byraadet-11-01-2016


Side 76

Idéforslag til det videre arbejde med Byens BåndAdministrationen har indenfor den eksisterende bevilling og i samarbejde med Klimatilpasning Sjællandsgade indhentet 3 idéforslag til koncept og fysiske udtryk for Byens Bånd. Samarbejdet med Klimatilpasning Sjællandsgade skal sikre kontinuitet. Områdefornyelsens indsatser kan dermed skabe grundlag for de kommende anlæg i Sjællandsgade, som forventes igangsat i 2020, i samarbejde med Ringsted Forsyning. Idéforslagene er udarbejdet af de tre konsulentbureauer WeMakeSpace (bilag 1), ViGør (bilag 2) og Møller & Grønborg (bilag 3) og viser stor variation i mulighederne for Byens Bånd.Nedenfor gengives nogle af de mange idéer fra de tre forslag:

Grønne gadeforløb, der henviser til kommunens grønne områder. (Møller & Grønborg) Etablering af byport på strategiske steder på Byens Bånd (Møller & Grønborg) Markering af Byens Bånd med røde former i belægning og inventar. (ViGør) Interaktive tavler ved både Station og Outlet (ViGør) Alsidigt byrumsmøbel, der lægger op til aktivitet, ophold, lysinstallation mv.

(WeMakeSpace) Åbne op for Mindelunden.(Møller & Grønborg, WeMakeSpace) Aktivering af tunnel og overgangen til Outlet. (ViGør, WeMakeSpace)


Side 77

Det videre forløbNogle af de konkrete fysiske indsatser skal igangsættes allerede i 1. halvår 2017, mens andre kræver en proces før selve etableringen kan ske i 2. halvår. Derfor ønskes igangsat to konkrete inddragelsesprocesser:

1) Laboratorium for Byens Bånd–Byens Bånd Syd (Sjællandsgade).I og med at Sjællandsgade afventer det større klimatilpasningsprojekt, er strækningen ideel til at igangsætte forskellige midlertidige og eksperimenterende initiativer. Med simple og relativt billige løsninger kan effekterne af små ændringer i bybilledet undersøges, før der arbejdes videre med mere permanente ændringer i byrummene.Der etableres en række midlertidige elementer langs strækningen Sjællandsgade. Elementerne kan flyttes rundt eller fjernes og skal fungere som afprøvning af forskellige løsninger i 1:1-skala og dermed som en slags direkte involvering af borgere, der bevæger sig på strækningen. De konkrete tiltag vil være:

Markering på belægning som tydeliggørelse af Byens Bånd og forbedring af trafiksikkerhed mv.

Byrumselementer i form af grønne bede og kunstneriske installationer. Multifunktionelt byrumsmøbel med plads til ophold, beplantning, bevægelse og

rumdannelse på specifikke gadehjørner. Åbne op for Mindelunden langs Sjællandsgade for at invitere til ophold og fordybelse.

2) Inddragelse af interessenter – Byens Bånd Midt og Nord.Denne del vil have en mere traditionel inddragelse af interessenter i området forud for konkrete tiltag. Gennem fokusgrupper og workshops inddrages relevante aktører i området (især grundejere, Ringsted Outlet, Ringstedet og handelsstandsforeningen) aktivt i idéudviklingen. Formålet er at komme frem til konkrete forslag, der kan sikre et tydeligere Byens Bånd. Disse forslag vil blive forelagt til politisk behandling. Omdrejningspunkterne for denne proces vil være:

Styrkelse af ophold, leg og bevægelse i byrummene. Grønne og intime gaderum, der understøtter handlen. Trafiksikkerhed, tilgængelighed og tryghed. Særligt fokus på overgangene mellem Nørregade, Nørretorv og Ringsted Outlet. Særligt fokus på ’Stjernedrys’ og ’Trædesten’ til at markere Byens Bånd.

Fordeling af midlerDer søges konkret bevilling til de to nævnte processer i hhv. Syd og Midt/Nord:

Byens Bånd Syd (Laboratorium): 250.000 kr. Midlerne vil være til konkrete midlertidige forsøg samt interne honorarmidler i forbindelsen med borgerinddragelsen.

Byens Bånd Midt/Nord (interessentinddragelse): 100.000 kr. Heraf vil størstedelen være til honorarmidler til håndtering af borgerinddragelsen.

Der arbejdes sideløbende med fysisk markering og kommunikation, fx ved etablering af infoskærme.

Inddragelse og høringUnder en områdefornyelse er der krav om inddragelse af borgere og interessenter i udviklingen og eventuelt driften af projekterne herunder.


Side 78

På nuværende tidspunkt er der allerede sket inddragelse af unge fra Campus Skolen i forbindelse med en workshop samt inddragelse af borgere under Ringsted Natten. Idéer og kommentarer herfra indgår på forskellig vis i de tre nævnte idéforslag. I den videre proces frem mod konkrete anlæg vil inddragelse af grundejere, borgere og interessenter være helt central. Som beskrevet, vil inddragelsen for Byens Bånd Syd foregå gennem en vekselvirkning mellem konkrete midlertidige forsøg og dialog med borgere.For Byens Bånd Nord og Midt vil inddragelsen fokusere på dialog med fokusgrupper.

ØkonomiDer søges om en anlægsbevilling til udgifter på 350.000 kr. Der er i alt afsat 2,0 mio. kr. til delprojektet ’Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte, Byens Bånd’ af det samlede rådighedsbeløb på i alt 9,0 mio. kr. til ’Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte’. I løbet af 2017 vil der løbende søges bevilling til realisering af de konkrete projekter, som borgerinddragelsesprocesserne medfører.

VurderingArbejdet med Byens Bånd er væsentligt for at binde byen tydeligere sammen for både borgere og besøgende, og ikke mindst for at forløse det store potentiale, der ligger i Ringsted Outlets mange besøgende. Projektet med Byens Bånd vurderes således at have stor betydning for de fremadrettede muligheder for handels- og bylivet i Ringsted By. Arbejdet med at realisere konkrete tiltag til at markere Byens Bånd bør ske på baggrund af stærke inddragelsesprocesser, herunder de hidtidige borgerinddragelsesprocesser, de 3 idéforslag og i tæt dialog med relevante interessenter og grundejere, med henblik på realisering af konkrete tiltag. Det er desuden vurderingen, at delprojektet Byens Bånd i kraft af den tidsmæssige og økonomiske ramme hovedsageligt vil kunne rumme mindre tiltag, der enten kan stå alene, lægge kimen eller vise retningen for potentielle fremtidige projekter, afhængigt af det politiske fokus.


1. at der gives en anlægsbevilling på 350.000 kr. til gennemførsel af de to nævnte inddragelsesprocesser under ’Byens Bånd’,





Side 79

24. Anlægsbevilling til støjvold ved afkørsel 36 (PBU)Åben sagSagsid: 16/26880Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt, inden udarbejdelse af lokalplan for støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36.

Beskrivelse af sagenPå Budget 2017 blev der afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlæg af en støjvold nord for motorvejen, vest for afkørsel 36.Inden anlægsarbejdet kan igangsættes skal der udarbejdes en lokalplan for området. Forud for lokalplanarbejdet er det nødvendigt at få lavet et bygherreprojekt, der beskriver intentionen med anlæg af støjvolden. Der ansøges derfor om frigivelse af et beløb på 0,3 mio. kr. til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt. Kortet viser arealet hvorpå støjvolden skal etableres.


Side 80

Estimeret tidsplan:For- og bygherreprojektet for støjvoldens placering forventes færdig i sommeren 2017 (juli). Derefter udarbejdes lokalplan, hvor opstart afhænger af lokalplanens prioritering på listen. Efter vedtagelse af lokalplanen kan arealet erhverves og projektering igangsættes.


ØkonomiDer er afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlægsprojektet ”Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36”. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 0,3 mio. kr. til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt.

VurderingAdministrationen vurderer, at det, på grund af arbejdet med at udarbejde nødvendig bygherreprojekt og forprojektering, for at kunne udarbejde en lokalplan for projektet med etablering af en støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36, er nødvendigt at inddrage en rådgiver med særlig ekspertise på dette område. Begrundelsen herfor er, at forslag til placering og dermed virkning af støjvolden kræver udførelse af særlige beregninger og modeller for placering og virkning overfor støj. Dette arbejde vil kunne gennemføres frem til sommeren 2017.


1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,3 mio. kr. til etablering af et bygherreprojekt til brug for udarbejdelse af en lokalplan.til anlægsprojektet ”Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36”


Side 81





Side 82

25. Forlængelse af lejekontrakt med kolonihaveforbundet (PBU)Åben sagSagsid: 16/4148Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1 - Henvendelse fra kolonihaveforbundet. (143710/16)

2 Bilag 2 - Gældende lejekontrakt med kolonihaveforbundet (143716/16)

3 Bilag 3 - Ny lejekontrakt med Kolonihaveforbundet. (143741/16)4 Bilag 4 - Mail fra Kolonihaveforbundet af 17.11.2016. (171048/16)5 Bilag 5 - Lejekontrakt med Kolonihaveforbundets Ringsted

Kreds.pdf (31777/17)6 Bilag 6 - Kolonihaveforbundet godkendelse af lejekontrakt

(31832/17)


Orientering

Indstilling X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kolonihaveforbundet har den 11. februar 2016 henvendt sig til administrationen bilag 1, på vegne af kolonihaveforbundets Midt- og Østsjællands Kreds, om en forlængelse af lejekontrakten for havekolonier gældende fra den 1. januar 2017. Sagen fremlægges til stillingstagen om forlængelse af lejekontrakten for kolonihaver som følge af henvendelsen.

Beskrivelse af sagenDen oprindelige kontrakt, der udløber den 31. december 2016, blev indgået i 1987, hvortil der i 1993 blev tilføjet et tillæg for 2. etape af Hjortemosen. Den 5. maj 2014 pkt. 23 godkendte Økonomiudvalget en ændring af byggereglerne i punkt 12, hvormed der blev underskrevet en ny kontrakt bilag 2.

Kontrakten omfatter kolonihaveforeningerne Hjortemosen, Heimdal, Rønnedestien, Balstrupvænge, Ærtevangen, Virkelyst og Kildebo, der alle er medlemmer af Kolonihaveforbundet og Kolonihaveforbundets Midt- og Østsjællands Kreds. Siden administrationen modtog henvendelsen i februar måned, har der været en dialog mellem Kolonihaveforbundet og administrationen om kontrakten. Kolonihaveforbundets anmodning om at få tilføjet tekst om vurderingsregler og ventelister er imødekommet ud fra den ønskede tekst, idet teksten derved lever op til gældende regler for området.


Side 83

Essensen af rettelserne/tilføjelserne er:

punkt 1, Køgevej afd. II, navnet er ændret til Rønnedestien, da kolonihaveforeningen har skiftet navn,

punkt 4 og 5, lejekontraktens varighed er sat til 30 år gældende fra 1. januar 2017 – 31. december 2046 ligesom den tidligere kontrakt, er rettet,

punkt 5 og 6, henvisning til kolonihavelovens bestemmelser ved nedlæggelse og eller delvis nedlæggelse af kolonihaver er tilføjet,

punkt 12, punktet om grunde over 200m² må bebyggelsen maximalt udgøre 40m², er rettet efter ønske fra kolonihaveforbundet fra grunde over 200m² må grunden bebygges med 10 %, dog maksimalt 40m²,

punkt 12, sokler/fundament, er tilføjet som særskilt punkt, punkt 14, vurdering af kolonihavehuse, er tilføjet, punkt 15, spildevand, er tilføjet, punkt 17, regulering af lejen er ændret fra at ske efter kapitelstakst til efter Danmarks

Statistiks offentliggjorte forbrugerprisindeks for oktober måned, punkt 18, ventelister, er tilføjet, punkt 21, underskrift er rettet til forbundets formand underskriver i stedet for kredsens

formand, efter ønske fra kolonihaveforbundet.

Gennem hele kontrakten er der konsekvensrettet fra Ringsted Kreds til Midt- og Østsjællands Kreds. Den nye lejekontrakt er tilrettet, så den lever op til bestemmelserne i kolonihaveloven og kolonihaveforbundets vurderingsregler. Udkast til ny lejekontrakt med ny tekst kan ses som bilag 3.



VurderingDet er administrationens vurdering, at kontrakten mellem Ringsted Kommune og Kolonihaveforbundets kreds hidtil ikke har givet problemer for kommunen. Administrationen har ingen planer om eller interesse i at anvende de omhandlende kolonihaveområder til andet formål. Administrationen vurderer, at det er godt at få gjort lejekontrakten tidssvarende, og at kolonihaveforbundets henvendelse om forlængelse af kontrakt for en ny 30 årig periode bør imødekommes.

IndstillingDirektionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 3.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-11-2016Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-11-2016Sendes tilbage til yderligere behandling.


Side 84

Supplerende sagsfremstillingØkonomiudvalget sendte sagen tilbage til administrationen den 29. november 2016 til yderligere behandling. Administrationen har efter publicering af dagsordenen til Plan- og Boligudvalget den 28. november 2016, punkt 3 modtaget endnu et ønske fra Kolonihaveforbundet pr. mail den 17. november 2016, om tilføjelse af mulighed for etablering af samletanke i kolonihaverne, ansøgningen fremgår af bilag 4. Administrationen har været i dialog med Ringsted Forsyning, da opkrævning af samletanke sker hos Ringsted Forsyning. De enkelte havekoloniforeninger ligger på én matrikel og er dermed ikke registreret som særskilt ejendom i BBR. Dette betyder, at Ringsted Forsyning ved opkrævning for tømning af spildevandstanke skal opkræve hos lejeren. Såfremt en lejer/kolonihaveejer ikke betaler for opkrævning af spildevandstank, vil kravet automatisk blive videresendt til opkrævning af kommunen, da kommunen er ejer af matriklen. Administrationen har taget højde for problemstillingen ved at sikre sig i kontrakten, at kolonihaveforbundet afholder de udgifter, der er forbundet med etablering af samletanke og hæfter for eventuelle krav, der ikke betales af den enkelte kolonihave ejer. Administrationen har tilpasset teksten om etablering af spildevandstanke i en ny kontrakt, se bilag 5 her er punkt 15, spildevand ændret til følgende tekst: ”Kolonihaveforeningerne er ikke omfattet af Ringsted Kommunes spildevandsplan. De enkelte kolonihaver må ikke udlede spildevand, dog kan der etableres samletank efter de gældende regler herom.

Udgifter forbundet med etablering af samletanke samt opkrævning af tømning er Ringsted Kommune som ejer uvedkommende. Kolonihaveforbundet afholder de udgifter, der er forbundet med etablering af samletanke og hæfter for eventuelle krav, der ikke betales af den enkelte kolonihave ejer.” Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 23-01-2017Sagen udsættes. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen

Supplerende sagsfremstillingPlan- og Boligudvalget udsatte den 23. januar 2017 pkt. 4 sagen og sendte den tilbage til administrationen til yderligere behandling. Administrationen har den 24. januar 2017 haft lejekontrakten, som den foreligger i bilag 5, til høring hos Kolonihaveforbundet. Kolonihaveforbundet har godkendt lejekontraktens indhold, godkendelsen fremgår i bilag 6. Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-02-2017Punktet blev udsat

Supplerende sagsfremstillingEfter anmodning fra administrationen udsatte Plan- og Boligudvalget den 27. februar 2017 pkt. 2 sagen og sendte den tilbage til administrationen til yderligere behandling. Dette skyldes en fornyet henvendelse fra Kolonihaveforbundet, der gjorde opmærksom på, at de havde yderligere bemærkninger til lejekontraktens indhold i § 15 om spildevandstanke.


Side 85

Administrationen har forhandlet kontraktens indhold på plads med Kolonihaveforbundet og haft kontakten til godkendelse, som den foreligger i bilag 5, godkendelsen fremgår i bilag 6 hvor punkt 15, spildevand er ændret til følgende tekst: ”Kolonihaveforeningerne er ikke omfattet af Ringsted Kommunes spildevandsplan. De enkelte kolonihaver må ikke udlede spildevand, dog kan der etableres samletank i de enkelte haver efter de gældende regler herom. Udgifter forbundet med etablering af samletanke samt opkrævning af tømning er Ringsted Kommune som ejer uvedkommende. Den enkelte kolonihave lejer afholder de udgifter, der er forbundet med etableringen af samletanken, tømning og afgiften til forsyningsselskabet. Hvis kolonihave lejeren ikke betaler afgiften til forsyningsselskabet hæfter Kolonihaveforeningen.” Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Godkendt. Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 86

26. Udmøntning af forebyggelsespuljen 2017 (KTU, SAMU, ÆGU, BUU)Åben sagSagsid: 17/1858Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Status på projekter i Forebyggelsespulje 2016.pdf (29251/17)


Orientering x x x

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med budgetvedtagelse for 2016 afsatte Byrådet 500.000 kr. til en forebyggelsespulje. Byrådet besluttede d. 21.juni 2016, at der i foråret 2017 fremlægges en evaluering af projekterne fra 2016 sammen med forslag til udmøntning af puljen i 2017. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af forebyggelsespuljen i 2017.

Beskrivelse af sagenStatus for udmøntning af forebyggelsespuljen i 2016:Det er ikke muligt at fremlægge en færdig evaluering af projekterne, da udmøntningen af forebyggelsespuljen i 2016 ikke er afsluttet. Udmøntningen af midlerne blev igangsat efter sommeren i 2016, og forventes at være afsluttet senest i tredje kvartal 2017. På denne baggrund fremlægges en kort status på de otte projekter, som blev bevilget af forebyggelsespuljen i 2016.

1. Aktive mænd med kronisk sygdom: Konceptet er udviklet og klar til at blive implementeret. Der er planlagt informationsmøder og holdstart i foråret 2017.

2. Fodboldfitness: Der planlægges holdstart i foråret 2017.3. Mænds Mødesteder: Der er afholdt flere arrangementer, og der afholdes stiftende

generalforsamling i foråret 2017, hvorefter projektet afsluttes.4. Målgruppebaserede rygestopkurser: Projektet består af tre delprojekter. Delprojekterne

er målgruppebaseret rygestopkurser for ledige og for unge samt udlevering af gratis nikotinsubstitution. Rygestopkurset for ledige er afholdt og kurset for de unge planlægges afholdt i foråret 2017. Indtil december 2016 blev der udleveret gratis nikotinsubstitution. Samlet set er projektet derfor delvist afsluttet, og afsluttes helt efter rygestopkurset for de unge.

5. Gruppeforløb for forældre med efterfødselsreaktion: Der er udarbejdet informationsmateriale, og der er planlagt to gruppeforløb i foråret 2017.

6. Fiskedag på folkeskolerne: Fiskedagen afholdes i samarbejde med institutionen ”Madkulturen” i foråret 2017.

7. ”Lær at tackle angst og depression” – uddannelse af instruktører: Der er uddannet to nye instruktører, som tilknyttes sundhedsteamet. Projektet er afsluttet.


Side 87

8. ”Lær at tackle angst og depression” med Bydelsmødrene: Der er uddannet to nye instruktører, og projektet forventes endelig afsluttet i foråret 2017.

Uddybende status for alle projekter er vedhæftet som bilag. Forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen i 2017:Formålet med Forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Sundhedsstyrelsen har udgivet 11 forebyggelsespakker, som indeholder information om- og anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Administrationen foreslår, at forebyggelsespuljen for 2017 anvendes til en eller to forebyggelsespakker, for at styrke muligheden for en tværgående indsats og læring. De 11 forebyggelsespakker fremgår nedenfor sammen med anbefalinger fra forebyggelsespakkerne. Desuden fremgår der eksempler på nogle af de indsatser, som der er i dag i kommunen. Set i lyset af forebyggelsespuljens størrelse, vil det ved valg af en eller to af forebyggelsespakkerne ikke være muligt, at arbejde med alle anbefalingerne som er oplistet under den enkelte forebyggelsespakke. Eksempler på anbefalinger under de enkelte forebyggelsespakker:

Eksempler på indsatser som er etableret i Ringsted Kommune:

1: Alkohol: Behandling og forebyggelse af alkoholoverforbrug.- Ansvarlig udskænkning.- Samspil mellem

alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling.

- Familieorienteret alkoholbehandling.

- Udvidet indsats i forbindelse med nationale kampagner.

- Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen.

- Undervisning i folkeskolen

- Der er tilbud om differentieret og målrettet alkoholbehandling.

- Der samarbejdes med eksempelvis skoler og uddannelsesinstitutioner om alkoholpolitik.

2: Fysisk aktivitet: Fremme kommunens arbejde i at sikre gode rammer for borgernes fysiske aktivitet igennem hele livet.

Børns motorik. Målrettede tilbud til borgere

med særlige behov. Udvidet indsats for fysisk

aktivitet i folkeskolen.

Der er etableret træningstilbud for en række målgrupper, bl.a. borgere med kronisk sygdom, ledige og motionsuvante

Der er fokus på den fysiske aktivitet i daginstitutioner og skoler.

3: Hygiejne: Daglig rengøring og forebyggelse af smitte. Indeholder ikke køkkenhygiejne, fødevarebårne og vandbårne sygdomme samt hygiejneindsatser i forbindelse med katastrofer.

Undervisning af børn og unge. Der er bl.a. udarbejdet procedurer for forebyggelse af smittespredning i dagtilbud og på ældreområdet.

4: Indeklima i skoler: Understøtte og udvikle kommuneres indsats for at forbedre indeklimaet på skolerne.

Gennemgang af skolernes Der er foretaget


Side 88

indeklima undervisningsmiljøvurderinger

5: Mad og måltider: Understøtte indsatser som fremmer sund mad og gode måltidsvaner hos borgerne.

Information til borgere om sund mad og måltider.

Der afholdes livstilssamtaler ud fra KRAM faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion og Mental Sundhed, samt tilbud om vejledning af klinisk diætist ved behov.

Der er fokus på kostens betydning hos kommunens frontpersonale på børne- og unge området.

6: Mental Sundhed: Fremme borgernes mentale sundhed. Mental Sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor den enkelte kan klare hverdagens udfordringer og stress, udfolde sine evner samt deltage i sociale fællesskaber.

Tværgående kommunal indsats.

Formidling af information. Deltagelse i nationale

informationsindsatser. Reduktion af stress og fremme

af trivsel på kommunale arbejdspladser.

Børns trivsel i skolen. Indretning af uderum. Kursus i håndtering af

langvarig stressbelastning, angst og depression.

Livstilssamtalerne og rehabiliteringsforløb indebærer også råd og vejledning om trivsel og mental velvære.

Der foretages trivselsvurderinger i skolerne og på daginstitutionerne.

7: Overvægt: Defineres som et BMI over 25. Anbefalingerne i pakken, forudsætter at der også arbejdes med pakkerne: Mad og måltider, Fysisk aktivitet og Mental Sundhed

Rådgivning og tilbud til borgere med overvægt.

Information til borgerne om vægt

Der afholdes bl.a. obligatorisk sundhedsorienterende samtale med børn i folkeskolen.

Livsstilssamtalerne indeholder også fokus på vægt og fysisk velvære.

8: Seksuel sundhed: Fokus på seksuel trivsel og sundhed, forebyggelse af sexsygdomme og uønskede graviditeter, samt reducering af behovet for fertilitetsbehandling.

Opsporing og håndtering af overgreb.

Information og rådgivning ved udskolingsundersøgelser.

Tværgående kampagner og events med sundhedsinformation.

9: Solbeskyttelse: Forebyggelse af kræft i huden. Solsikre kommunale

udendørsarrangementer. Undervisning i solbeskyttelse.

Tværgående kampagner og events med sundhedsinformation.

10: Stoffer: Forebyggelse af unges brug af euforiserende stoffer samt opsporing af personer med et regelmæssigt brug. Pakken fokuserer ikke på selve behandlingen af stofbrug.

Stofforebyggelse i festmiljøer. Der er bl.a. stofforebyggelse på lokale


Side 89

Undervisning på kommunens institutioner for unge, på ungdomsuddannelser og produktionsskoler.

ungdomsuddannelser og skoler, samt støtteindsats til familier med stofproblemer.

11: Tobak: Rygestop. Rekruttering og

målgruppetilpassede tilbud. Opsøgende rekruttering i

eksempelvis boligområder og uddannelsesinstitutioner.

Reaktive rygestoptilbud for alle borgere.

Særlig indsats i forhold til gravide og barslende.

Børn og unge informeres.

Ringsted Kommune har rygestoptilbud for hold samt individuelle rygestoptilbud.

Forslag til praktisk planlægning af arbejdet med forebyggelsespakkerne og anbefalingerne.Uafhængig af hvilke forebyggelsespakker der vælges foreslås det, at der arrangeres tre foredrag med udgangspunkt i de udvalgte forebyggelsespakker og anbefalinger. Foredragene vil have et overordnet tema, og centrene vil i perioden op til og efter foredraget arbejde med temaet ud fra de anbefalinger, som er prioriteret. Der bliver lagt vægt på, at de projekter som besluttes, som udgangspunkt er tværgående mellem institutionsgrupper/afdelinger, eksempelvis mellem daginstitutioner og skoler. Temaet er afgrænset til en bestemt periode, og foredrag skal være gratis og åbne for både borgere og medarbejdere i Ringsted Kommune.


VurderingAdministrationen anbefaler, at forebyggelsespakkerne om Mental Sundhed og Fysisk aktivitet skal prioriteres i 2017. Mental Sundhed handler om det enkelte menneskes trivsel, og danner grundlag for den enkeltes mulighed for at klare dagligdagen og udvikle sig. Fysisk aktivitet herunder brug af ”uderummet” er en stor del af at forebygge mental mistrivsel. Ud over at fysisk aktivitet er en vigtig del af arbejdet med den mentale sundhed, vurderes det, at anbefalingerne i de to forebyggelsespakker giver mulighed for at lave en tværgående indsats i kommunen og på tværs af anbefalingerne i de enkelte forebyggelsespakker. Det vurderes som en styrke, i begge forebyggelsespakker, at der er mulighed for at tage udgangspunkt i allerede eksisterende tilbud og indsatser så de styrkes og udvikles. Eksempelvis kan oplevelsesstien benyttes sammen med nye indsatser ud fra anbefalingen om indretning af uderum. Det vurderes, at forslaget sikrer, at midlerne udmøntes mere fokuseret og med større effekt og herunder har et tværgående fælles fokus. Administrationen anbefaler på den baggrund, at følgende prioriteres:Under Fysisk aktivitet:

Børns motorik. Målrettede tilbud til borgere med særlige behov. Udvidet indsats for fysisk aktivitet i folkeskolen.


Side 90

Under Mental Sundhed:

Tværgående kommunal indsats. Formidling af information. Deltagelse i nationale informationsindsatser. Børns trivsel i skolen. Indretning af uderum. Kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression.

Der udarbejdes en særskilt sag om de konkrete projekter der iværksættes i 2017, på baggrund af den politiske stillingtagen i denne sag.

IndstillingDirektionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at orienteringen tages til efterretning. Direktionen indstiller Kultur og Trivselsudvalget, at der træffes beslutning om, hvilke forebyggelsespakker og anbefalinger som forebyggelsespuljen skal understøtte i 2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-03-2017Til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 21-03-2017Taget til efterretning

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-03-2017Sagen drøftet og taget til efterretning med bemærkningen om at udvalget tillige gerne ser at der rettes fokus på punkterne 8 og 11. Sidstnævnte i relation til unges rygning. Ej til stede: Daniel Nørhave

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-03-2017Udvalget indstiller, at forbyggelsespuljen anvendes til indsatser vedr. fysisk aktivitet og mental sundhed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 91

27. Pulje til demensboliger (ÆGU)Åben sagSagsid: 16/757Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Vejledning til ansøgning om midler fra Puljen til indretning

af demensboliger.pdf (26137/17)2 Bilag 2 Ansøgning til demenspuljen til Solbakken (26136/17)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kommunen har sendt en ansøgning om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets ”Pulje til demensboliger” og fået tilsagn om midler til Plejecenter Solbakken. I denne sag skal der tages stilling til en indtægts- og en udgiftsbevilling.

Beskrivelse af sagenSundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en pulje på i alt 48 mio. kr. fra satspuljen til indretning af demensboliger (Bilag 1). Puljen meldes ud over tre runder i 2015 - 2017 med 16 mio. kr. årligt. Formålet med puljen er at forbedre de fysiske rammer for beboere med demens i plejeboliger for at øge deres tryghed og livskvalitet i hverdagen. Den rette indretning kan stimulere følelser og medvirke til at mindske urolighed, depression og aggressiv adfærd, hvilket kan være med til at forebygge magtanvendelser. Bedre trivsel og livskvalitet for beboerne forventes samtidig at give et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Midlerne kan bruges til mindre ombygninger og nyindretninger af de enkelte boliger og af inden- og udendørs fællesarealer. Der kan søges om tilskud svarende til gennemsnitlig 20.000 kr. pr. bolig. I 2015 fik kommunen midler fra puljen til etablering af snoezelrum og maling på et dørparti på Ortved Plejecenter. I 2015 blev der også søgt midler til Plejecenter Solbakken, men denne ansøgning fik afslag. I 2016 har Ringsted Kommune sendt en ansøgning (Bilag 2) om:

87.000 kr. til camouflering af udgangsdøre på Solbakken – som er blevet bevilget 820.000 kr. til etablering af en oplevelsessti på Solbakken – som har fået afslag


Side 92

De malede døre giver større sikkerhed for borgerne og større tryghed for pårørende, fordi beboerne ikke søger ud. Samtidig viser erfaringen fra KLC og Ortved, at motiverne er med til at skabe positive erindringsbilleder. Der kan søges midler fra puljen igen ca. medio 2017.

ØkonomiTilsagnsskrivelsen medfører, at der skal gives en indtægtsbevilling på 87.000 kr. samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Plejecenter Solbakken.

VurderingDet vurderes, at de malede døre vil være med til at øge tryghed og livskvalitet for de demente beboere på Solbakken. Erfaringer fra Knud Lavard Center og Ortved viser, at malerierne er med til at mindske beboernes lyst til at forlade plejecentret, samtidig med at motiverne giver ro og kalder på gode minder. Dette betyder, at udadreagerende adfærd og antallet af konflikter og magtanvendelser mindskes. Det vurderes, at færre konflikter og magtanvendelser vil mindske risikoen for vold, hvilket også har en positiv effekt for arbejdsmiljøet.


1. at der gives en udgiftsbevilling på 87.000 kr. til Plejecenter Solbakken

2. at udgiftsbevillingen finansieres ved en indtægtsbevilling på 87.000 kr. fra den statslige ”Pulje til demensboliger”



28. Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel) (ÆGU)Åben sagSagsid: 17/2251Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Vejledning til ansøgning om klippekort til plejehjemsbeboere

(22034/17)

IndledningSagsgang


Side 93

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med aftale om finansloven for 2017 er der afsat 380 millioner kr. årligt i 2017 og frem til en ny klippekortordning for ældre der bor på plejecenter. Udvalget skal tage stilling til, om beboere på plejecentre skal tilbydes ekstra hjælp og støtte via den nye klippekortordning.

Beskrivelse af sagenMidlerne udmøntes som en samlet ansøgningspulje i 2017-2018 og fordeles fra 2019 som bloktilskud. Ringsteds andel udgør 2.269.000 kr. årligt. For 2018 og frem tages der forbehold for vedtagelse af Finanslov for 2018. Den nye klippekortordning indebærer, at beboere på plejecentre kan få cirka tre kvarters ekstra hjælp og støtte om ugen og skal medvirke til at styrke den enkelte beboers livskvalitet og selvbestemmelse. Ordningen minder om, men er ikke forbundet med den Klippekortordning for modtagere af hjemmepleje, som Byrådet den 9. januar 2017 har vedtaget kvalitetsstand for. Den ekstra hjælp kan bruges til mindre aktiviteter eller spares sammen og bruges til aktiviteter, der tager længere tid. Hjælpen skal bruges til aktiviteter der ligger udover den eksisterende plejeindsats. Det kan være aktiviteter på eller uden for plejecenteret. Beboeren skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp skal gå til. Kommunen skal sikre, at alle beboerne får tilbud om og kan benytte ordningen. Også de svageste beboere med eksempelvis demens. Kommunen skal også tilrettelægge en informationsindsats for at skabe opmærksomhed om ordningen. Hvis en beboer takker nej til tilbuddet, er der mulighed for at den ekstra hjælp kan anvendes til de andre beboere. Midlerne kan ikke anvendes til udgifter til transport eller materialeomkostninger. Midler der ikke anvendes skal tilbagebetales. Kommunen har modtaget ansøgningsmaterialet fra Sundheds- og Ældreministeriet den 8. februar med ansøgningsfrist den 3. marts og har derfor ansøgt om midlerne med forbehold for politisk behandling. Se forslag til udmøntning nedenfor. Kommunen forventer at modtage tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af ansøgningen med udgangen af marts 2017 og tilbud om Klippekortordningen til beboerne på plejecentrene vil kunne starte op umiddelbart herefter. Forslag budget 2017 budget 2018 I alt Lønudgifter (ekstra hjælp til beboere*)

2.217.000 2.249.000 4.466.000

Lønudgifter (lokal information**) 22.000 20.000 42.000


Side 94

Informationsindsats 30.000 0 30.000Lovpligtige forsikringer 0 0 0Revision af puljemidler 0 0 0I alt 2.269.000 2.269.000 4.538.000

* Ekstra hjælp til beboerne svarer til cirka tre kvarters ekstra hjælp om ugen til alle beboere med opstart 1. april 2017. Der kan opstå behov for at søge om at overføre ikke anvendte midler i 2017 til 2018 i overensstemmelse med puljens retningslinjer, hvis bevillingstilsagnet modtages senere end forventet og tilbuddet derfor kan iværksættes senere end forventet. Eller hvis der i længere perioder er flere ledige plejeboliger. ** Der afsættes lønmidler til, at plejepersonalet har mulighed for at bruge ekstra tid til at sikre at især borgere der ikke kan give udtryk for egne ønsker og behov, også får mulighed for at benytte tilbuddet.

Inddragelse og høringTil høring i Ældrerådet

ØkonomiHvis der foreligger et bevillingstilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet inden mødet i Byrådet, udarbejdes der en supplerende sagsfremstilling omkring de bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis ikke forelægges en selvstændig bevillingssag senere.

VurderingAdministrationen vurderer, at den nye klippekortordning understøtter Ældre- og værdighedspolitikken (2016) i forhold til temaet Livskvalitet for beboere på plejecentre ved at medvirke til at styrke beboernes mulighed for at gøre nogle af de ting, der har betydning for den enkeltes livskvalitet. Desuden understøttes politikkens tema Selvbestemmelse ved, at beboerne selv skal være med til at bestemme, hvilke aktiviteter de ønsker at bruge den ekstra hjælp til. Samtidig er der i puljen særlig fokus på, at borgere der kan have svært ved at give udtryk for egne behov skal have mulighed for at benytte tilbuddet.

IndstillingDirektionen indstiller, at ansøgning om midler til Klippekortordning for beboere på plejecentre fastholdes

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Anbefales godkendt.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.




Side 95

29. Orientering fra borgmester og direktion - april 2017Åben sagSagsid: 14/332Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017Intet Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu


Side 96

Underskriftsside

Henrik Hvidesten (hjhehv) V

Sadik Topcu (hjsato) A

Klaus Hansen (hjkh) V

Per Flor (pefl) A

Per Nørhave (hjpen) O

Daniel Nørhave (hjdan) O

Britta Nielsen (hjbrni) F

Torben Lollike (tlo) B

Finn Andersen (hjfian) C

Økonomiudvalget - ringsted.dk · (pbu) ... hvis der ikke udpeges valggrupper fører anvendelsen af...

Documents