BETÆNKNING

OM

AFFOTOGRAFERING AFKIRKEBØGER m.v.

AFGIVET AF

DET AF KIRKEMINISTERIET DEN 7. OKTOBER 1958

NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING NR. 310

1962

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning , 5

I. De gældende regler om kirkebøgernes førelse, opbevaring og af-

levering til landsarkiverne 7

II. Kirkebøgerne som civilstandsregistre 9

III. De gældende regler om adgangen til at gøre sig bekendt med

kirkebøgernes indhold og til at få udskrifter af kirkebøgerne . . 11

IV. Foranstaltninger til sikring af kirkebøgerne 15

V. Kritik af den bestående ordning og forslag til ændringer heri . . 17

VI. Spørgsmålet om en fuldstændig affotografering af kirkebøgerne

og om financieringen af dette arbejde 20

VIL Affotografering af kirkebøger i andre lande 24

VIII. Udvalgets hovedsynspunkter og indstillinger 25

1. Affotografering af ministerialbøgerne 25

2. Ministerialbøgernes aflevering til landsarkiverne 26

3. Adgangen til at få udskrifter og oplysninger af ministerial-

bøgerne 27

4. Adgangen til ved selvsyn at gøre sig bekendt med ministe-

rialbøgernes indhold 29

5. Tilsynet med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger . 29

Bilagsfortegnelse 32

Indledning.

Ved skrivelse af 7. oktober 1958, der eraftrykt som bilag 1 til nærværende betænk-ning, nedsatte kirkeministeriet et udvalg tilbehandling af de spørgsmål, der er forbun-det med affotograferingen af landets kir-kebøger, herunder også de kirkebøger, derbefinder sig i landsarkiverne.

Som formand for udvalget beskikkedesdaværende kontorchef i kirkeministeriet A.Detlefsen, og udvalget kom iøvrigt til atbestå af biskop F. Beyer, biskop H. Høgs-bro og biskop G. Schiøler som repræsen-tanter for biskopperne og rigsarkivar, dr.phil. Svend Aakjær, overarkivar, dr. phil.Harald Jørgensen og landsarkivar H. Hattsom repræsentanter for rigsarkivet oglandsarkiverne samt kontorchef i undervis-ningsministeriet Th. Gimsing og kontor-chef i kirkeministeriet, frk. A. Siersted.

Efter at landsarkivar Hatt i forbindelsemed sin afgang fra embedet som landsar-kivar havde begæret sig fritaget for hvervetsom medlem af udvalget, blev ved kirke-ministeriets skrivelse af 4. april 1961 lands-

København i februar 1962.

arkivar, dr. phil. Gunnar Olsen i hans stedbeskikket som medlem af udvalget.

Ved skrivelse af 26. juni 1961 beskik-kede kirkeministeriet tillige fuldmægtig i ju-stitsministeriet Poul Østergaard og ekspe-ditionssekretær i kirkeministeriet Arne Tru-elsen som medlemmer af udvalget. Sidst-nævnte har tillige varetaget udvalgets se-kretærforretninger.

Efter oprettelsen af ministeriet for kul-turelle anliggender, hvortil sager vedrøren-de arkivvæsenet nu er henlagt, har kontor-chef Th. Gimsing i henhold til skrivelse af8. november 1961 fra ministeriet for kul-turelle anliggender repræsenteret dette mi-nisterium i udvalget.

Landsarkivar Gunnar Olsen afgik den26. januar 1962 ved døden. Da udvalgetpå dette tidspunkt i det væsentlige havdetilendebragt; sine forhandlinger, blev derikke udpeget noget nyt medlem i hans sted.

Udvalget har i februar 1962 afsluttetsit arbejde med afgivelse af nærværendebetamkning.

A. Detlefsenformand

Halfdan Høgsbro F. Beyer

Harald Jørgensen A. Siersted Th. Gimsing Gudmund Schiøler

Svend Aakjær Poul Østergaard Arne Truelsen

I.

De gældende regler om kirkebøgernes førelse,

opbevaring og aflevering til landsarkiverne.

For hvert sogn i Danmark — også i de søn-derjyske landsdele — føres der kirkebøger.I enkelte tilfælde føres med kirkeministe-riets tilladelse særskilte kirkebøger for fleredistrikter i et sogn. Kirkebogsføringen va-retages af sognepræsterne med bistand afkordegne og kirkebylærere.

Herudover føres der af valgmenigheds-præster, døvepræster, fængselspræster ogsømandspræster (i udlandet) særlige kirke-bøger for visse grupper af personer. Lige-ledes føres der særlige kirkebøger for visseinstitutioner, såsom rigshospitalet og degamles by i København, fødselsanstalten iJylland, Aarhus, m. fl.1).

1) Som specielle tilfælde af kirkebogsføring kanendvidere nævnes:

I henhold til kgl. anordning af 25. januar1946 er der af flygtningeadministrationen (Kir-ketjenesten for flygtninge i Danmark) ført etcentralregister til registrering af fødsler ogdødsfald m. v. blandt de flygtninge, som komher til landet under 2. verdenskrig, jfr. kirke-ministeriets cirkulære af 29. januar 1946. Ho-vedprotokollerne med registre vedrørende detyske flygtninge er senere udleveret til »Ar-chivamt der Evangelischen Kirche in Deutsch-land«, Hannover. Med hensyn til det øvrigemateriale, hvoraf en del er afleveret til lands-arkiverne, henvises til kirkeministeriets skri-velser af 14. juni 1950 og 3. marts 1952.

I skrivelser af 10. oktober 1945 og 24. ok-tober 1956 har kirkeministeriet tiltrådt, at derpå grundlag af foreliggende optegnelser blevudarbejdet en autoriseret ministerialbog, inde-holdende sædvanlige tilførsler angående defødsler, vielser og dødsfald, som har fundetsted i Theresienstadt blandt Mosaisk Tros-samfunds medlemmer.

I henhold til kirkeministeriets skrivelse af3. september 1947 er der for den danske bri-gade (kommandoet) i Tyskland ført en af bi-

For medlemmerne af de her i landetanerkendte trossamfund føres der kirke-bøger af de for de enkelte menigheder in-den for disse trossamfund anerkendte præ-ster med bistand af kontraministerialbogs-førere, hvis valg skal godkendes af ved-kommende amtmand, i København af ma-gistraten.

Earkebøgerne, der indførtes ved konge-lige missiver af 20. maj 1645 og 17. maj1646 og siden 1812 er benævnet ministe-rialbøger, består af protokoller, der fra1812 har været dannet af dertil særlig an-ordnede skemaer, jfr. reskript af 11. decem-ber 1812, bekendtgørelse af 31. oktober1891 og nu bekendtgørelse af 14. juli 1926.

Kirkebøgerne er siden 1812-142) over-alt3) ført i 2 eksemplarer - et hovedeks-emplar og et duplikateksemplar (benævnetkontraministerialbog) - jfr. det fornævntereskript af 11. december 1812.

Om kirkebøgernes autorisation, førelse,konferering, opbevaring m. v. er der givetnærmere regler i den i kirkeministerietscirkulære af 14. juli 1926 indeholdte in-struks (bilag 2), som skal findes aftryktforan i hver kirkebog. I et andet cirkulære

skoppen over Københavns stift autoriseret kir-kebog. Efter kommandoets hjemtagelse i 1958opbevares det ene eksemplar af kirkebogenved Garnisons kirke i København, medens detandet eksemplar er deponeret i landsarkivet forSjælland m. v., jfr. kirkeministeriets skrivelse af21. april 1958.

2) I det tidligere Slesvig stift siden 1762-63.3) For valgmenigheders vedkommende føres dog

alene konfirmandprotokollen i 2 eksemplarer.Samtlige de af døvepræsterne førte ministerial-bøger føres kun i 1 eksemplar.

af samme dato (bilag 3) er der bl. a. givetnærmere forskrifter for bøgernes indbin-ding og forsyning med rygtitel.

Folkekirkens ministerialbøger autoriseresaf vedkommende provst og står under til-syn af provst og biskop, jfr. instruksenspkt. 2 og 8. Trossamfundenes ministerial-bøger autoriseres af vedkommende politi-mester (i København magistraten), der og-så fører tilsyn med dem, jfr. kirkeministe-riets skrivelse af 8. marts 1939.

De to eksemplarer af kirkebogen opbeva-res henholdsvis hos sognepræsten og hoskordegnen eller kirkebylæreren (for tros-samfundenes vedkommende hos præsten ogkontraministerialbogsføreren ) og må ikkenogen nat være under eet og samme tag,jfr. instruksens pkt. 7.

Aflevering til landsarkiverne af udskrev-ne ministerialbøger er påbudt ved kirke-og undervisningsministeriets bekendtgørel-ser af 10. marts 1891 (bilag 4) og 16. juni1892 (bilag 5), hvorefter hovedministerial-bøgerne skulle afleveres indtil 1812—144),medens kontraministerialbøgerne på landetog i købstæderne skal afleveres henholdsvis10 og 30 år efter at de er udskrevne.

For de anerkendte trossamfunds ved-kommende omfatter afleveringspligten iføl-

4) For de sønderjyske landsdeles vedkommendehenvises til undervisningsministeriets bekendt-gørelse af 18. august 1923 (bilag 6) .

ge kirke- og undervisningsministeriets skri-velse af 29. august 1895 (bilag 7) hoved-ministerialbøgerne for tiden før 1812-14og kontraministerialbøgerne, så snart de erudskrevne og forsynede med påtegning omat være konfererede. I skrivelse af 10. ja-nuar 1896 har kirke- og undervisningsmi-nisteriet dog af hensyn til en indenfor detmosaiske trossamfund i København truffetordning angående udstedelse af attester ef-ter ministerialbøgerne meddelt tilladelse til,at aflevering af dette trossamfunds kontra-ministerialbøger først sker 30 år efter at deer udskrevne.

I henhold til disse bestemmelser harlandsarkiverne indkrævet såvel hovedmi-nisterialbøger som kontraministerialbøger,men på grund af den i landsarkiverne her-skende pladsmangel har det ikke væretmuligt at skaffe plads til alle de kontrami-nisterialbøger, som efter reglerne skullehave været afleveret. Ifølge rigsarkivarensskrivelse af 11. april 1958 (bilag 8) kanman dog regne med, at kontrabøgerne tilog med 1891 er afleveret for samtlige sognesvedkommende, og at der for adskillige sog-nes vedkommende er afleveret ikke så fåkirkebøger efter denne tid. Afleveringernesudstrækning svinger imidlertid fra sogn tilsogn, således som det fremgår af en afrigsarkivet udgivet fortegnelse over indhol-det af de pr. 1. maj 1957 i landsarkiverneberoende kirkebøger.

8

II.

Kirkebøgerne som civilstandsregistre.

I kirkebøgerne foretages tilførsel om fødselog afstamning, dåb og navngivelse1), kon-firmation, ægtevielse og kirkelig velsignelseaf borgerligt indgået ægteskab, dødsfald ogbegravelse samt i tilslutning til disse til-førsler notering om faderskabs fastslåelseeller anerkendelse, legitimation, adoption,navneforandring m. m. I henhold til be-stemmelserne i lov nr. 140 af 17. maj 1961om personnavne kan ændring af slægts-navn i en række tilfælde ske ved anmel-delse til ministerialbøgerne, jfr. kirkemini-steriets cirkulære af 15. december 1961. Ifolkekirkens ministerialbøger foretages end-videre notering om optagelse i og udtræ-delse af folkekirken, jfr. kgl. anordning af22. marts 1897.

Tilførsel til de af folkekirkens præsterførte ministerialbøger om de foran nævnteforhold foretages ikke blot for folkekirkensmedlemmer, men også for personer, derikke tilhører noget trossamfund eller tilhø-rer et ikke-anerkendt trossamfund, samtfor personer, der tilhører et af de her ilandet anerkendte trossamfund — for desidstes vedkommende dog kun, såfremtden begivenhed, der skal registreres, harfundet sted uden for det område, for hvil-ket præsten for den menighed, hvortil dehører, har anerkendelse. For medlemmeraf de anerkendte trossamfund foretages til-førsel iøvrigt til de inden for disse trossam-fund førte ministerialbøger.

Efter dansk retsopfattelse afgiver kirke-bøgerne fuldt bevis for, at de deri indførteanmeldelser har fundet sted.

Visse udskrifter af kirkebøgerne, nemligfødsels-, dåbs- og navneattester, vielsesat-tester og dødsattester, har borgerlig gyldig-hed.

En undtagelse fra den foran beskrevneordning gælder dog for så vidt angår desønderjyske landsdele, idet de i 1874 i disselandsdele indførte personregistre er opret-holdt ved lov nr. 258 af 28. juni 1920 omindførelse af dansk personret, familieret ogarveret i de sønderjyske landsdele. I de søn-derjyske amter skal anmeldelse om fødsler,navngivelser og dødsfald ske til personre-gistrene. Alene udskrifter af disse registrehar borgerlig gyldighed, hvorimod sådangyldighed ikke tilkommer udskrifter af kir-kebøgerne for så vidt angår tiden efter 1.oktober 1874 — bortset fra attester om kir-kelig vielse. Personregistrene, der beståraf 2 registre, et fødselsregister og et døds-register, føres i 2 eksemplarer. Duplikateks-emplarerne ( biregistrene ), der føres sær-skilt for hvert kalenderår, indsendes vedårets udgang til amtmanden, hvorfra deefter en kritisk gennemgang afleveres tillandsarkivet i Aabenraa2).

Endvidere gælder nu i hele landet denordning, at tilførsel om borgerlig vielse ale-ne sker til de af de borgerlige ægteskabsstif-tende myndigheder førte protokoller.

Medens man i nyere tid i mange landehar valgt at henlægge registreringen affødsler, ægteskaber og dødsfald m. v. til deborgerlige myndigheder gennem oprettelseaf såkaldte civilstandsregistre, f. eks. i Tysk-

1) herunder den såkaldte borgerlige navngivelse(d. v. s. navngivelse uden dåb) i henhold til lovaf 4. marts 1857 8 2.

2) Jfr. justitsministeriets bekendtgørelse af 22. de-cember 1961 og cirkulære af samme dato omførelsen af de borgerlige personregistre i desønderjyske landsdele.

10

land, Schweiz, Frankrig, Holland og Eng-land, har man her i landet af praktiskegrunde valgt at opbygge registreringen afborgernes civilstand på grundlag af de eks-isterende ministerialbøger.

Selv om der ved det offentliges foran-staltning føres adskillige registre, hvori ind-går oplysninger om borgernes civilstand,således navnlig folkeregistrene og lægdsrul-1erne, kan autentisk bevis - d. v. s. bevismed gyldighed i alle borgerlige forhold -for en persons civilstand alene udfærdigespå grundlag af ministerialbøgerne. Folke-kirkens og de anerkendte trossamfunds mi-nisterialbøger fungerer således — bortset frade sønderjyske landsdele - som landets ci-vilstandsregistre.

Kirkebogsføringen her i landet uden forde sønderjyske landsdele har således enganske anden karakter end i de lande, hvorder føres borgerlige civilstandsregistre, idet

kirkebogsføringen i disse lande kun omfat-ter registrering af de for vedkommendetrossamfunds medlemmer udførte kirkeligehandlinger og ikke afgiver grundlag forudstedelse af attester med borgerlig gyldig-hed.

Som øverste tilsyn med ministerialbogs-føringen anser kirkeministeriet det for lig-gende inden for sit myndighedsområde attræffe bestemmelse om alle forhold vedrø-rende kirkebøgernes førelse, herunder ogsåom adgangen til at få oplysninger og ud-skrifter af de hos ministerialbogsførerne be-roende kirkebøger, jfr. herved kirkeministe-riets skrivelse af 19. september 1957 (bi-lag 9). Også kirkebøgerne i de sønderjyskelandsdele fra tiden før 1. oktober 1874 hø-rer under kirkeministeriets ressort, jfr. kir-keministeriets skrivelse af 28. december1921.

III.

De gældende regler om adgangen til at gøre sig bekendt

med kirkebøgernes indhold

og til at få udskrifter af kirkebøgerne.

A. Kirkebøger, der beror hos ministerial-bogsjørerne.

1. Der er ikke adgang for private til vedselvsyn at gøre sig bekendt med indhol-det af de hos ministerialbogsførerne be-roende kirkebøger1).

2. Reglerne om adgangen til at rekvirereudskrifter af de hos ministerialbogsfører-ne beroende kirkebøger findes nu i kir-keministeriets cirkulære af 15. april 1950(bilag 10). Herefter må begæringer fraprivate om udfærdigelse af udskrifter afkirkebøgerne normalt kun efterkommes,når begæringen fremsættes af de pågæl-dende selv, hvem tilførslerne angår, elleraf personer, der legitimerer sig som dem,der efter lovgivningen som forældre ellerværger har rådighed over disses person-lige forhold, samt andre, der måtte kun-ne godtgøre at have en lignende lovliginteresse i at blive gjort bekendt med til-førslerne. I andre tilfælde må rekviren-ten præstere skriftlig fuldmagt fra enperson, der selv ville kunne have rekvire-ret den begærede udskrift. For advoka-ters vedkommende er der dog ved kirke-ministeriets cirkulære af 25. november1953 (bilag 11) sket en vis lempelse afreglerne, idet der vil kunne bortses frakravet om fremlæggelse af skriftlig be-myndigelse fra vedkommende klient, så-fremt advokaten ved henvendelse til mi-nisterialbogsføreren klart gør rede for det

1) Disse kan heller ikke udlånes. jfr. kirkemi-steriets skrivelse af 10. februar 1954.

øjemed, hvortil attesten skal benyttes, ogtillige skriftligt udtrykkelig bevidner athave den fornødne bemyndigelse til atindhente attesten fra en med navn ogadresse betegnet person, der er rette ved-kommende. Endvidere kan advokater,som af det offentlige er beskikket til atudføre en sag, i denne deres egenskabsamt som executores testamenti ellermedhjælpere for skifteretten rekvirerekirkebogsudskrifter uden særlig fuld-magt, såfremt de overfor ministerialbogs-føreren legitimerer sig ved at fremsendeeller forevise beskikkelsen eller executor-bevillingen in originali eller i bekræftetafskrift.

Med hensyn til genealoger og andre,som erhvervsmæssigt eller privat arbej-der med slægtsforskning, er det udtryk-keligt udtalt, at disse ikke har nogen ud-videt adgang til at gøre sig bekendt medministerialbøgernes indhold, men kunkan få udskrifter eller oplysninger af mi-nisterialbøgerne, for så vidt de legitime-rer sig som befuldmægtigede for perso-ner, der efter deres forhold til sagen kangodtgøre en lovlig interesse i tilvejebrin-gelse af de ønskede attestationer elleroplysninger.

Derimod kan en almindelig slægtshi-storisk interesse for en slægt, som ved-kommende rekvirent selv tilhører ellerer indgiftet i, eventuelt betragtes som enlovlig interesse i tilvejebringelsen af enattest vedrørende et medlem af denneslægt. Den pågældende rekvirent må da

12

overfor vedkommende ministerialbogsfø-rer fremkomme med en nærmere rede-gørelse for den interesse, han har i aterhverve den ønskede udskrift.

De anførte regler gælder også medhensyn til meddelelse af oplysninger fraministerialbøgerne.

I tvivlstilfælde træffer kirkeministerietafgørelse om, hvorvidt en fremsat begæ-ring om udskrifter eller oplysninger fraministerialbøgerne kan imødekommes2 ).

!) Fra kirkeministeriets praksis kan nævnes føl-gende afgørelser:

Skrivelse af 21. juni 1950. En skriftlig be-gæring, underskrevet af den, for hvem kirke-bogsudskrift rekvireres, og forsynet med angi-velse af den pågældende adresse vil kunne imø-dekommes ved tilsendelse af udskriften, udenat der stilles krav om yderligere legitimation.— Telefonisk rekvisition kan kun imødekom-mes, såfremt den efterfølges af en skriftligbegæring fra rekvirenten, affattet som forananført, eller såfremt den pågældende ved per-sonligt fremmøde afhenter attesten og hervedlegitimerer sig som anført i cirkulære af 15.april 1950.

Skrivelse af 5. januar 1951. Statsanstaltenfor Livsforsikring kan som statsinstitution re-kvirere attester uden at præstere fuldmagt fravedkommende forsikringstager, hvorimod pri-vate forsikringsselskaber ikke kan rekvirerekirkebogsudskrifter uden ifølge fuldmagt frarette vedkommende. - De til brug ved foreta-gelse af en kirkelig handling fornødne kirke-bogsudskrifter må rekvireres af vedkommendeprivate. Den ministerialbogsføreren tillagte rettil at rekvirere attester til offentlig brug eralene hjemlet, når en offentlig interesse kræ-ver det, d. v. s. når de til kirkebøgernes rig-tige og nøjagtige førelse nødvendige oplysnin-ger ikke kan fremskaffes på anden måde.

Skrivelse af 24. maj 1951. Moderen til etbarn udenfor ægteskab kunne, efter at barnetvar blevet bortadopteret, ikke rekvirere fød-selsattest for barnet til brug ved behandlingenaf den endnu ikke afsluttede faderskabssagvedrørende barnet. Vedkommende myndighed,der behandlede faderskabssagen, henvistes tilselv at rekvirere den ønskede attest fra sogne-præsten.

Skrivelse af 1. februar 1954. En gift kvin-de kunne rekvirere dåbsattest for sin mand tilbrug ved rejsning af en separationssag.

Skrivelse af 5. juli 1954. En fraskilt kvindekunne rekvirere dåbsattest for sin tidligeremand til brug i en sag om navneforandring.

Skrivelse af 12. marts 1955. En mand kunne

Ifølge lov nr. 155 af 7. juni 1958 omfolkekirkens lønningsvæsen m. v. § 27betales attester efter kirkebogen ud overden første med et af kirkeministeren fast-sat gebyr, såfremt afgiftsfrihed ikke ersærlig hjemlet ved lov eller i henhold tilministeriets bestemmelse. Gebyret har si-den 1946 udgjort 1 kr. Attester, der ud-stedes til offentlige myndigheder efterdisses begæring, udfærdiges dog altiduden betaling. Ifølge kirkeministerietscirkulære af 1. maj 1952 udfærdiges at-tester til offentlige myndigheder på blåattestblanketter, der bærer påskriften:»Til offentlig brug (må ikke udleverestil private)«.

B. Kirkebøger, der beror i landsarkiverne.1. Ifølge kirke- og undervisningsministeri-

ets bekendtgørelse af 10. marts 1891 § 7(bilag 4) er adgangen til i arkiverne atanstille historiske eller retslige undersø-gelser åben for alle, dog er arkivaren be-rettiget og forpligtet til at tilbageholdesager af et sådant indhold, at de ikkeville kunne gøres tilgængelige for uved-kommende uden at krænke berettigedeinteresser, hvad enten disse er offentligeeller private, af retlig eller personlig na-tur. Hvis en i sig selv berettiget under-

til brug ved tilbagekøb af en konfirmationsfor-sikring vedrørende hans barn af et tidligereægteskab rekvirere dåbsattest for barnet, uan-set at dette var undergivet hans fraskilte hu-strus forældremyndighed.

Skrivelse af 28. marts 1956. En fraskiltmand kunne rekvirere dåbsattest for sit ægte-barn, uanset at moderen ved ægteskabets op-løsning havde fået tillagt forældremyndighedenover barnet. Afgørelsen bygger på det syns-punkt, at et mindreårigt ægtebarns naturligeforældre altid har ret til — uden særlig be-grundelse - at rekvirere dåbsattester for bar-net, forudsat at dette ikke er bortadopteret.uanset om rekvirenten har del i forældremyn-digheden over barnet eller ej.

Skrivelse af 17. september 1958. Udleveringaf attester for mindreårige til disses bedste-forældre kan kun ske i henhold til kirkemini-steriets tilladelse, forudsat at bedsteforældreneikke har del i forældremyndigheden eller vær-gemålet over barnet eller iøvrigt har rådighedover dettes personlige forhold.

13

søgelse ikke vil kunne anstilles uden ad-gang til sådanne arkivalier, afgør rigs-arkivaren, hvorvidt og på hvilke betin-gelser en adgangstilladelse vil kunnemeddeles. Kirkebøger, som indeholdertilførsler om fødsler og dåb, er ikke til-gængelige, før de er mindst 30 årgamle3 ). Det samme gælder ifølge praksismed hensyn til vielsesprotokollerne. Der-imod gøres begravelsesprotokollerne til-gængelige straks efter afleveringen.

2. Ifølge § 8 i den fornævnte bekendtgø-relse af 10. marts 1891 er landsarki-verne berettiget til at give retsgyldige ud-skrifter af de kirkebøger, som ikke tilligehaves ved det pågældende embede. Dettegælder således alle hovedministerialbø-gerne indtil 1812-14. Private personer,der retter henvendelse til landsarkiverneom udstedelse af attester efter kirkebø-gerne for tiden efter 1814, henvises tilvedkommende sognepræst. Derimod ud-færdiger arkiverne efter rekvisition fraoffentlige myndigheder attester efter allei arkiverne beroende kirkebøger. Lands-arkiverne udfærdiger derhos i enkeltetilfælde efter begæring fra private per-soner fuldstændige og bekræftede ud-skrifter af kontraministerialbøgerne inde-holdende en fuldstændig afskrift af heleden pågældende tilførsel mod betalingaf det herfor af undervisningsministerietfastsatte gebyr. Sådanne udskrifter ud-færdiges kun, hvor det efter vedkom-mende landsarkivars skøn er foreneligtmed beskyttelsen af berettigede interes-ser at afgive udskriften, og hvor udskrif-ten omhandler en kirkebogstilførsel, derer mere end 100 år gammel.

Til belysning af spørgsmålet om, underhvilke betingelser der bør gives offentlig-heden adgang til ved selvsyn eller gennemrekvisition af udskrifter at gøre sig bekendtmed indholdet af offentlige registre, der in-deholder oplysning om borgernes civil-

3) En protokols alder beregnes fra det tidspunkt,da den er skrevet ud.

stand, skal i denne forbindelse særlig frem-hæves de om personregistrene og folkere-gistrene gældende bestemmelser.

For personregistrenes vedkommendegjaldt det tidligere, at enhver på person-registerførerens kontor kunne begære per-sonregistrene forelagt til eftersyn, jfr. ju-stitsministeriets bekendtgørelse af 15. de-cember 1937 § 11, stk. 2. Ved justitsmini-steriets bekendtgørelse af 25. februar 1944blev denne bestemmelse imidlertid ophævetog erstattet med en regel om, at personre-gistrene ikke er offentligt tilgængelige, hvil-ken regel nu er optaget i justitsministerietscirkulære af 22. december 1961 § 5, stk.1, (bilag 12). Ligeledes gjaldt det tidligere,at enhver mod betaling af de foreskrevnegebyrer kunne erholde udskrift eller attestvedrørende personregistrenes indhold (be-kendtgørelse 1937 § 31, stk. 1). Dennebestemmelse blev i 1944 suppleret med enbestemmelse om, at fødselstilførsler vedrø-rende adoptivbørn på begæring af adop-tanterne kunne forsynes med en randbe-mærkning om, at der ikke måtte meddelesprivat udskrift eller attest vedrørendeadoptivbarnets fødsel (bekendtgørelse 1944§ 3). Når sådan begæring var fremsat,kunne udskrifter ikke meddeles andre pri-vate end adoptanterne, adoptivbarnet ogdets værge, medmindre der forelå tilla-delse fra adoptanterne eller justitsministe-riet. Reglerne om adgangen til at få ud-skrifter og attester vedrørende personregi-strenes indhold er senere ændret, således atreglerne nu i det væsentlige er i overens-stemmelse med de foran omtalte bestem-melser om adgangen til at få udskrifter afministerialbøgerne, jfr. justitsministerietsbekendtgørelse af 22. december 1961 § 33(bilag 13) og det fornævnte cirkulære afsamme dato § 5, hvori det bl. a. udtrykke-ligt er fastslået, at udskrift eller attest ved-rørende et barn, der er bortadopteret, ikkekan rekvireres af barnets virkelige foræl-dre. Når der er forløbet 100 år efter enpersons fødsel, kan personregisterførerendog til enhver udstede attester efter person-registret eller meddele fuldstændige udskrif-

14

ter deraf (bekendtgørelse 22. december1961 § 33, stk. 3).

De til landsarkivet for de sønderjyskelandsdele afleverede personregistre er til-gængelige for offentligheden, når indførs-lerne er 30 år gamle.

De af kommunerne førte folkeregistre erikke offentligt tilgængelige, jfr. indenrigs-ministeriets instruks af 9. juni 1956 for fø-relse af folkeregistre § 41, sidste stykke,hvori det hedder, at det nøje må påses, atingen uvedkommende får adgang til regi-stret. Private personers adgang til at få op-lysninger af folkeregistret om andre per-soner er meget begrænset. For at undgå, atoplysninger tilgår uvedkommende perso-ner, er det i instruksens § 37 (bilag 14)bestemt, at folkeregisterføreren ikke er plig-tig at give oplysning om andet end denpågældendes adresse, d. v. s. fulde navn,

stilling og bopæl, og dette har endda tilforudsætning, at den pågældendes adresseikke er beskyttet efter reglerne i paragraf-fens 4. stykke. Om der herudover kanmeddeles oplysning af registret, afgøres affolkeregisterføreren efter et skøn i hvert en-kelt tilfælde under iagttagelse af den hampåhvilende tavshedspligt, hvis overtrædelsestraffes efter straffelovens § 152, stk. 1 og2. Indenrigsministeriet har i tilslutning tilinstruksens bestemmelser i cirkulære af 9.juni 1956 henstillet til folkeregisterførerneat være meget tilbageholdende med hen-syn til afgivelse af oplysninger fra registrettil private personer og har forbudt, at op-lysninger om straffe, om adoptivforhold,om modtaget offentlig hjælp, om børnebi-dragspligt eller om skatteforhold udleverestil private personer.

IV.

Foranstaltninger til sikring af kirkebøgerne.

Under hensyn til kirkebøgernes samfunds-mæssige værdi er der truffet en række for-anstaltninger til at sikre dem mod ødelæg-gelse, herunder navnlig mod tilintetgørelseved ildsvåde.1. Kirkebøgerne føres som foran omtalt si-

den 1812-14 i 2 eksemplarer og beggeeksemplarer må ifølge kirkeministerietsinstruks af 14. juli 1926 ikke nogen natvære under eet og samme tag, jfr. her-ved også bestemmelsen i kgl. anordningaf 11. april 1953, § 25, stk. 3.

2. Ved samme instruks er det pålagt præ-sterne, kordegnene og kirkebylærerne påde steder, hvor der ikke til kirkebøgerneer indrettet et brandfrit rum, at drageomsorg for, at bøgerne i ildebrandstil-fælde bringes i sikkerhed1).

3. I et til stiftsøvrighederne udsendt cir-kulære af 2. december 1943 (bilag 15)angående foranstaltninger til at undgåødelæggelse af kirkernes hellige kar ogkirkebøgerne som følge af krigsbegiven-heder har kirkeministeriet henledt me-nighedsrådenes opmærksomhed på beti-meligheden af, at eksisterende arkivrumi præstegårdene blev underkastet et ef-tersyn med henblik på gennemførelse afsådanne foranstaltninger, som måttevære formålstjenlige for at beskytte ar-

1) Udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse -eventuelt afskrivning - af de til enhver tid fo-reskrevne ministerialbøger påhviler ifølge kgl.anordning af 11. april 1953 § 25, stk. 1 og2, kirken (kirkekassen eller kirketiendeejeren),jfr. herved kirkeministeriets skrivelse af 12.oktober 1954.

Kirkebøgerne kan, hvis menighedsrådet øn-sker det, holdes forsikrede mod ildsvåde, jfr.kirkeministeriets skrivelse af 8. februar 1943.

kivalierne, herunder kirkebøgerne, modbrandfare, hvorhos ministeriet henstil-lede, at man på de steder, hvor sådannerum ikke fandtes, tog under overvejelseat indrette et brandsikkert rum i over-ensstemmelse med de retningslinier, somer angivet af Dansk Brandværns-Komitéi en som bilag til cirkulæret aftrykt skri-velse af 24. november 19432).

4. Endvidere er der i et vist omgang i sik-rings- og bevarelsesøjemed foretaget af-fotografering af kirkebøgerne.a. Igennem en årrække har der på de

årlige finanslove været afsat et be-løb til tilvejebringelse af afskrifter afmanglende eller ufuldstændige mini-sterialbøger. Beløbet, der i de senereår har udgjort 1.500 kr. årlig, er ble-vet anvendt dels til at fremskaffebrugseksemplarer ved fotostatering afde store byers, særlig Københavns, kir-kebøger, af hvilke mange efterhåndenvar blevet så medtaget af slid, at det

2) I kirkeministeriets cirkulære af 28. februar1953 er der givet anvisning på foranstaltningertil afhjælpning af fugt i præstegårdenes brand-fri rum.

Udgiften til indretning af brandfrie skabe ipræstegårdene udredes af præstelønningskas-serne, medens udgiften til indretning af etbrandfrit rum i en kirke udredes af kirken.Dersom der til brug ved opbevaring af kontra-ministerialbøgerne ønskes anskaffet et særligt3randsikkrt skab til anbringelse hos en kirke-bylærer, og menighedsrådet tiltræder dette, kanudgiften herved udredes af kirken, jfr. kirke-ministeriets skrivelse af 18. januar 1944, hvoridet iøvrigt forudsættes, at det sædvanligvis vilvære muligt eventuelt efter forhandling medsognerådet, at få kontraministerialbøgerne an-Dragt på tilstrækkelig sikker måde sammenmed skolens arkivalier uden udgift for kirken.

16

var uforsvarligt at udlevere de origi-nale eksemplarer til brug for genealo-ger og andre studerende, dels til tilveje-bringelse af kirkebøger i de tilfælde,hvor det ene eksemplar ved brand el-ler på anden måde var blevet tilintet-gj°rt-

b. I 1944 blev der efter indstilling frarigsarkivaren stillet et beløb af 105.000kr. til rådighed til mikrofotograferingaf de i landsarkiv erne beroende kirke-bøger, der kun eksisterer i eet eksem-plar, d. v. s. for de sønderjyske lands-deles vedkommende kirkebøgerne fratiden før 1762-63 og for det øvrigelands vedkommende kirkebøgerne fortiden før 1812-14, ialt ca. 1,5 millionsider, således at de fotografiske optagel-ser i givet fald kunne opbevares et an-det sted end i landsarkiverne. Da detunder arbejdets udførelse viste sig, atder af et langt større antal kirkebøgerend beregnet kunne tages 2 sider pr.optagelse, kunne bevillingen dog ned-sættes betydeligt.

c. Med henblik på sikring af de ved kir-kerne beroende kirkebøger i tilfældeaf krig eller lignende fremsatte rigs-arkivaren i 1952 — foranlediget af enhenvendelse fra Holmens provst — for-slag om iværksættelse af en mikrofoto-grafering af landets kirkebøger i detilfælde, hvor kontraministerialbogenendnu ikke var afleveret til landsar-kivet.

Da en sådan fotografering måtteanses for mest påkrævet for hovedsta-dens vedkommende, foreslog rigsarki-

varen derhos, at arbejdet i første om-gang indskrænkedes til at omfatte kir-kebøgerne i Københavns og Frederiks-berg kommuner.

Dette forslag blev tiltrådt af kirke-ministeriet, dog med den yderligerebegrænsning, at fotograferingen aleneskulle omfatte tilførsler om fødsler,dåb og vielser.

Til dette formål blev der derefter ifinansårene 1954/55, 1955/56, 1956/57 og 1957/58 stillet et beløb af ialt41.200 kr. til rådighed.

Efter at arbejdet var så vidt frem-skredet, at der kun stod tilbage at fo-retage affotografering af ministerial-bøgerne for Brorsons, Skt. Tomas, Ma-riendals, Godthaabs og Skt. Markussogne samt Skt. Petri tyske menighedsog de anerkendte trossamfunds mini-sterialbøger, fremsatte det genealogi-ske selskab i Utah imidlertid anmod-ning om tilladelse til at foretage affo-tografering af samtlige landets kirke-bøger for perioden 1890-1923 modvederlagsfrit at stille en kopifilm tilrådighed for arkiverne. Kirkeministe-riet anmodede herefter rigsarkivet omat drage omsorg for, at de forannævnte kirkebøger i København og påFrederiksberg — indtil anden afgørel-se eventuelt måtte blive truffet - kunmikrofotograferedes fra og med år1924, således at det kunne undgåseventuelt at fotografere de samme kir-kebøger 2 gange. Der er således ikkeforetaget affotografering af disse kirke-bøger for perioden 1890-1923.

v.Kritik af den bestående ordning og forslag til ændringer heri.

1. I 1957 indgav en genealog klage til fol-ketingets ombudsmand over de af kirke-ministeriet fastsatte regler om adgangentil at få udskrifter og oplysninger fra dehos ministerialbogsførerne beroende kir-kebøger, idet han gjorde gældende, atdisse regler betød en urimelig besværlig-gørelse af genealogers arbejde. Kirkemi-nisteren afgav i den anledning i skrivelseaf 19. september 1957 (bilag 9) en ud-førlig redegørelse for de synspunkter, derligger til grund for de gældende regler,hvorhos ministeriet bestemt afviste tan-ken om en lempelse af disse. I skrivelseaf 16. december 1957 udtalte ombuds-manden derefter, at han ikke kunne kri-tisere de af kirkeministeret på det om-handlede område fastsatte regler.

2. Samme genealog rettede derefter i 1958påny henvendelse til folketingets om-budsmand, idet han — med bemærkning,at den af ham tidligere fremførte klageville have været overflødig, dersom kon-traministerialbøgerne var blevet afleverettil landsarkiverne i overensstemmelsemed de herom gældende regler og der-med var blevet tilgængelige for offent-ligheden — anmodede ombudsmandenom at foranstalte en undersøgelse af, omdet skyldtes embedsforsømmelse, at endel kontraministerialbøger fra tiden ef-ter 1891 fortsat beroede hos ministeri-albogsførerne.

Klageren gjorde dernæst gældende, atdet under disse omstændigheder var etovergreb fra kirkeministeriets side, nårder ikke i de tidligere omtalte cirkulæ-rer af 15. april 1950 og 25. november1953 om adgangen til at rekvirere ud-

skrifter af ministerialbøgerne var fast-sat nogen bestemmelse om, at udskrifteraf de hos ministerialbogsførerne beroen-de kirkebøger frit kunne rekvireres efteret bestemt åremål.

I en over sagen afgivet erklæring af11. april 1958 (bilag 8) har rigsarkiva-ren dels meddelt oplysning om grundenetil, at aflevering af kontraministerialbø-gerne ikke har kunnet finde sted i detfastsatte omfang, dels nærmere redegjortfor de regler der følges med hensyn tiladgangen til at benytte de i arkiverneberoende kirkebøger og til at få udskrif-ter af disse, jfr. herom foran afsnit I infine og afsnit III B.

Under henvisning til, at private per-soner i princippet har adgang til på derespektive landsarkivers læsesale at be-nytte selv ret nye kirkebøger, har rigs-arkivaren derhos foreslået, at bestemmel-serne om udlevering af udskrifter af deved præsteembederne beroende kirkebø-ger ændres således, at udskrifter fritskulle kunne udleveres:a. for fødsels- og dåbs (navne) attesters

vedkommende, når 100 år er gået, si-den dåb eller fødsel fandt sted,

b. for vielsesattesters vedkommende 75år efter vielsen, og

c. for attester efter begravelsesregistrene25 år efter dødsfaldet.Til denne erklæring har undervis-

ningsministeriet i skrivelse af 30. maj1958 henholdt sig.

Kirkeministeriet udtalte i skrivelse af14. november 1958, at man ikke fandtpå daværende tidspunkt at kunne tagestilling til det af rigsarkivaren fremsatte

18

forslag, idet spørgsmålet om ændring afde pågældende bestemmelser måtte for-ventes at komme til behandling i det afministeriet kort tid forinden nedsatte ud-valg til behandling af de spørgsmål, derer forbundet med affotografering af lan-dets kirkebøger.

Ombudsmanden udtalte derefter iskrivelse af 9. januar 1959, at han ikkekunne kritisere, at landsarkiverne pågrund af pladsmangel ikke havde kun-net modtage alle de udskrevne kontrami-nisterialbøger i overensstemmelse medbekendtgørelserne af 1891 og 1892.

Ombudsmanden fandt ejheller at kun-ne kritisere, at kirkeministeriet ikke i cir-kulærerne af 15. april 1950 og 25. no-vember 1953 havde fastsat et bestemtåremål, hvorefter der frit kunne rekvi-reres udskrifter af kirkebøgerne.

3. I henhold til vedtagelse på bispemødetden 7.-8. januar 1958 har biskoppenover Københavns stift i skrivelse af 13.januar 1958 (bilag 16) henstillet til kir-keministeriet i samråd med undervis-ningsministeriet og eventuelt også ju-stitsministeriet at tage under overvejel-se, om det er forsvarligt at betragte kirke-bøgernes indhold som »historisk stof«,der er offentligt tilgængeligt, allerede 30år efter at en kirkebog er udskrevet. Ihenvendelsen peges der på, at en fød-selsprotokol, der er 30 år gammel, vil in-deholde tilførsler om mange endnu le-vende mennesker, som da vil være i al-deren fra 30 år og opefter, og at dissemennesker efter udløbet af den nævnteperiode ikke længere nyder den beskyt-telse med hensyn til offentliggørelse afadoptionsforhold m. m., som er hjemleti lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adop-tion, og at offentlig adgang til en sådanprotokol efter et så kort åremål i nogengrad gør de bestemmelser illusoriske,som forbyder præsterne at udlevere at-tester til andre end de pågældende selv,hvem tilførslerne angår, og dem, de harbemyndiget til at rekvirere attester.

4. Den danske præsteforening har i en til

kirkeministeriet rettet henvendelse af 26.september 1958 (bilag 17) henstillet, atafleveringspligten for kirkebøgerne æn-dres, således at kontraministerialbøgerneikke skal afleveres efter 30 års forløb,men at tidsfristen forhøjes så betydeligt,at folks privatliv ikke er offentligt tilgæn-geligt efter et så ringe åremål efter føds-len. Foreningen udtaler som sin overbe-visning, at kirkebøgerne er bedre beskyt-tet i denne henseende hos folkekirkenspræster end noget andet sted.

5. Endelig er der ved flere lejligheder i densenere tid overfor kirkeministeriet rejstspørgsmål om ændring af reglerne forkontraministerialbøgernes indretning, op-bevaring og førelse.

Efter de gældende regler føres kontra-ministerialbogen på landet af kirkeby-læreren. De nærmere regler om, hvil-ken lærer, der skal udpeges til dettehverv, indeholdes i kirkeministeriets cir-kulære af 8. maj 1923 (bilag 18). Kir-kebylærerstillingen indehaves herefter aflæreren ved skolen i den by, hvor kir-ken ligger. Er der ingen skole i byen,må læreren i det skoledistrikt, hvortilkirkebyen hører, være kirkebylærer. Lig-ger kirken ikke i nogen by, må læreren idet skoledistrikt, hvori kirken ligger, værekirkebylærer. Er der flere lærere ved denskole, der efter det anførte kommer ibetragtning, kan menighedsrådet vedindtrædende ledighed knytte hvervetsom kirkebylærer til en af stillingerne1 ).

1) Fra kirkeministeriets nyere praksis kan nævnesfølgende afgørelser:

Skrivelse af 17. juni 1955. Hvervet somkirkebylærer bør være knyttet til en lærerstil-ling, og der vil kun undtagelsesvis i særligetilfælde kunne forventes meddelt tilladelse til,at en afskediget lærer eller en lærer på vente-penge fortsat må virke som kirkebylærer.

Skrivelse af 5. september 1956. Afvigelse frareglen om, at hvervet bør overdrages til lære-ren ved skolen i den by, hvor kirken er belig-gende, bør kun undtagelsesvis finde sted ogkun i tilfælde, hvor tvingende grunde måttetale derfor.

Skrivelse af 14. april 1943. Afslag på ansøg-ning om tilladelse til at kirkebylærerforretnin-gerne blev overdraget til en af sognets præster,

19

Den nu stedfindende oprettelse af cen-tralskoler mange steder i landet har imid-lertid medført, at mange landsbyskolerer blevet nedlagt. Det har da vist sig,at det efter lærerens fraflytning ikke sjæl-

der efter skolens nedlæggelse var indflyttet iden tidligere lærerbolig.

Skrivelse af 6. april 1956. I et tilfælde, hvorsamtlige lærerstillinger i et sogn var vakante,har ministeriet ikke villet modsætte sig, at sog-nepræsten rent midlertidigt førte både hoved-og kontraministerialbogen under forudsætningaf, at kontraministerialbogen blev opbevaretpå betryggende måde uden for præstegården.

dent har været forbundet med betydeligvanskelighed at finde en egnet kontra-ministerialbogsfører i sognet.

Denne udvikling, der også har med-ført vanskeligheder med hensyn til denforskriftsmæssige opbevaring af kontra-ministerialbøgerne, har ført til overvej-elser angående indførelse af en helt nyform for kontrabogsføring, hvorefterkontraministerialbogen tænkes ført påløse blade, som midlertidigt deponeresandetsteds end hovedministerialbogen ogsenere afløses af en ad fotografisk vejfrembragt gengivelse af denne.

VI.

Spørgsmålet om en fuldstændig affotografering af kirkebøgerne

og om financieringen af dette arbejde.

Som omtalt foran i afsnit IV 4 er der iet vist omfang foretaget affotografering afkirkebøgerne for det offentliges regning.

Spørgsmålet om iværksættelse af en mereomfattende affotografering af kirkebøger-ne blev aktuelt, da »Genealogical Societyof Utah« i 1938 rettede henvendelse her-om til de danske arkivmyndigheder. Mor-monsamfundet i Utah har et betydeligtdansk islæt, idet der i årene 1850-1917udvandrede ca. 14.000 danske til Utah.Disse udvandrere og deres efterkommerehar af religiøse grunde stor interesse i atkunne udrede deres slægt og ønskede un-der hensyn til den truende krigsfare at sikresig imod, at det værdifulde personalhisto-riske materiale, som rummes i kirkebø-gerne, skulle gå tabt under eventuelle krigs-handlinger på dansk grund.

Gennem undervisningsministeriet mod-tog kirkeministeriet i 1939 indberetningfra rigsarkivaren om, at udsendinge fra»Genealogical Society of Utah« var i færdmed at lade store dele af de i arkiverneberoende kirkebøger affotografere til brugfor mormonernes personalhistoriske under-sogelser. Rigsarkivaren gav i indberetnin-gen udtryk for en følelse af ubehag vedtanken om, at fotografier af samtlige dan-ske kirkebøger for fremtiden skulle kunnefindes i Amerika, men mente dog på denanden side ikke, at der, når benyttelse ogudgivelse af tilgængelige protokoller og sa-ger, hvortil kirkebøgerne hører, står åbenfor alle, kunne anføres saglige grunde forat gøre en undtagelse herfra for det på-gældende amerikanske trossamfunds ved-kommende.

Biskoppen over Københavns stift gav isin over sagen afgivne erklæring af 26. au-

gust 1939 (bilag 19) ligeledes udtryk forubehag ved tanken om den omhandledefotografering af kirkebøgerne, ligesom handrog i tvivl, om en sådan fotograferinguden videre kunne anses for indbefattetunder den adgang til benyttelse og udgi-velse af arkivsager, som loven hjemler. Somkonklusion af sine betragtninger anførtebiskoppen, at afgørelsen af spørgsmålet om,hvorvidt tilladelse til affotografering skullegives, måtte afhænge af, hvilken vægt mantillagde de fordele, som fulgte heraf, hvor-ved navnlig sigtedes til, at det genealogiskeselskab havde tilbudt vederlagsfrit at stilleen kopifilm af optagelserne til rådighed forarkiverne. Dette spørgsmål henstillede bi-skoppen til ministeriets afgørelse.

I skrivelse af 14. september 1949 udtaltekirkeministeriet, at ministeriet, selv om detmåtte finde det lidet ønskeligt, at tilladelsetil den omhandlede fotografering af kirke-bøgerne blev givet, ikke skulle modsættesig det, såfremt arkivmyndighederne menteat burde give tilladelsen.

I skrivelse af 5. oktober 1939 gav under-visningsministeriet herefter sin tilladelse til,at fotograferingen måtte finde sted, menkrigen hindrede planernes realisation.

Efter Danmarks befrielse blev forhand-lingerne genoptaget, og samtidig fremsattedet genealogiske selskab i Utah ønske om, atsamtlige folketællingslister, samtlige lægds-ruller og samtlige skifteprotokoller indtilåret 1860 måtte blive affotograferet. Un-dervisningsministeriet gav sin tilladelse her-til i skrivelse af 13. maj 1946.

Efter at alt dette arkivmateriale og ma-terialet for tiden 1860-1890, herunder denovervejende del af kirkebøgerne for dettetidsrum, var blevet affotograferet, søgte sel-

21

skabet om tilladelse til at lade foretage yder-ligere fotografering, og undervisningsmini-steriet gav herefter i skrivelse af 8. maj1957 rigsarkivaren bemyndigelse til at til-lade det genealogiske selskab i Utah atmikrofotografere sådanne arkivalier i rigs-arkivet og de fire landsarkiver, som ertilgængelige for alle danske genealoger.Rigsarkivet betingede sig til gengæld, atdet genealogiske selskab vederlagsfrit stil-lede en kopifilm til rådighed for arkiverne.

Blandt de arkivalier, selskabet ønskede aterhverve i fotokopi, var kirkebøgerne fortiden 1890-1923. Herudover ønskede sel-skabet ikke at foretage affotografering afkirkebøger, men agtede i stedet at benyttede i 1924 indførte folkeregistre. I de til-fælde, hvor en kirkebog foruden tilførslerindtil 1923 også omfattede senere tilførsler,ønskedes dog også disse tilførsler affotogra-feret.

Da kontraministerialbøgerne for tiden1890-1923 som tidligere omtalt kun i be-grænset omfang er afleveret til landsarki-verne, anmodede rigsarkivaren i skrivelseaf 13. maj 1957 kirkeministeriet om at for-anledige, at der blev givet ministerialbogs-førerne underretning om den planlagte af-fotografering af landets kirkebøger indtil1923, samt at det blev pålagt vedkommen-de præster på henvendelse fra landsarki-verne for en kortere tid at udlåne de på-gældende endnu ikke afleverede kirkebøgertil arkiverne til det ommeldte formål. Rigs-arkivet gav i henvendelsen udtryk for, atder måtte lægges megen vægt på, at manbenyttede sig af lejligheden til på en forstaten økonomisk fordelagtig måde at fådisse meget vigtige historiske kilder, somkirkebøgerne er, sikret for al fremtid. Detvar derhos oplyst, at udsendinge fra mor-monsamfundet gennem mange år havdearbejdet på rigsarkivets læsesale og i højgrad havde været med til at slide på degamle arkivalier, navnlig de ældre kirkebø-ger og folketællingslister, og at dette villeblive undgået for fremtiden, dersom helematerialet blev af fotograferet.

Under de videre forhandlinger om sagen

blev den nærmere fremgangsmåde medhensyn til fotograferingen fastlagt således:

a. fotograferingen skulle foregå i landsar-kiverne under landsarkivarernes tilsyn,

b. de allerede tilgængelige kirkebøger skulleoptages på een spole, de ikke-tilgænge-lige på en anden,

c. landsarkivarerne skulle indestå for, atkun spoler med tilgængelige arkivalierblev udleveret, medens spolerne med deutilgængelige arkivalier skulle tages i for-varing, indtil betingelserne for udleve-ring forelå,

d. rigsarkivet skulle overvåge, at de i for-varing tagne film først udleveredes, nårder var hengået 30 år, efter at vedkom-mende kirkebøger var udskrevet.

Spørgsmålet om gennemførelse af denplanlagte affotografeirng af kirkebøgerneblev derefter på kirkeministeriets foran-ledning gjort til genstand for forhandlingpå to bispemøder. Biskopperne næredeimidlertid store betænkeligheder ved sa-gen og gav i skrivelser af 13. september1957 og 13. januar 1958 udtryk for, atdet måtte anses for meget beklageligt, ataffotograferingen skulle foretages for mid-ler, der stammer fra et religiøst samfund,hvis anskuelser byder følelserne inden formange kredse af folkekirken imod. Lige-ledes gav biskopperne udtryk for betænke-lighed ved, at danske myndigheder ikke me-re ville være enebestemmende med hensyntil, hvordan disse vigtige personalhistoriskekilder anvendes, i det øjeblik en fotokopi afalle landets kirkebøger beror hos et fremmedgenealogisk selskab. Biskoppernes indstillingkonkluderede i, at affotograferingen, så-fremt den var af betydning for danske in-teresser, burde gennemføres, uden at denkirkelige følelse derved såres.

I den fornævnte skrivelse af 13. januar1958 (bilag 16) rejste biskopperne derhosspørgsmål om, hvorvidt det er forsvarligtat betragte kirkebøgernes indhold som hi-storisk stof, der er offentligt tilgængeligt,allerede 30 år efter at en kirkebog er ud-skrevet, jfr. herom foran i afsnit V 3.

22

Uanset at kirkeministeriet ikke var udenforståelse for de af biskopperne fremførtesynspunkter, hvilket bl. a. kom til udtryki ministeriets skrivelse af 4. november 1957til biskoppen over Københavns stift, fandtministeriet dog som udtalt i samme skrivelseat burde tillægge hensynet til sikring og be-varelse af det omhandlede kirkebogsmate-riale, hvis tilintetgørelse ville være en kata-strofe for hele det borgerlige samfund, enså afgørende betydning, at de fremførte be-tænkeligheder ud fra kirkelige betragtnin-ger måtte vige.

Kirkeministeriet meddelte herefter i skri-velse af 7. maj 1958 rigsarkivet, at manikke fandt at burde modsætte sig, at denomhandlede fotografering fandt sted på demed rigsarkivet aftalte vilkår. Cirkulæreherom var derhos under 6. maj 1958 ud-sendt til biskopperne samt til amtmændeneog Københavns magistrat (bilag 20).

Efter cirkulærets udfærdigelse blev derfra forskellige sider fremsat kritik af dentrufne beslutning om affotografering afkirkebøgerne, hvilket bl. a. kom til udtryki en række indlæg i dagspressen og hen-vendelser til ministeriet, hvori flere præstererklærede sig uvillige til at udlåne kirke-bøgerne til landsarkiverne i dette øjemed.

På den sønderjyske menighedsrådsfor-enings årsmøde den 21. maj 1958 vedtogesmed ca. 500 stemmer mod 8 en udtalelseom det forkastelige i, at kirkebøgerne blevaffotograferet til brug for en ukristelig sektsstedfortrædende dåb for afdøde, som ret-telig er døbt i den danske folkekirke. Lige-ledes blev der på det af landsforeningen afmenighedsråd den 11. juni 1958 afholdteårsmøde givet udtryk for stærk uvilje imodden planlagte affotografering af kirkebø-gerne til brug for mormonerne.

Endvidere blev der i Helsingør iværksaten indsamling af underskrifter på en pro-testadresse, der opnåede ca. 375 underskrif-ter.

Den i offentligheden rejste diskussiongav sluttelig anledning til en forespørgselden 4. juni 1958 i folketinget, hvor under-visningsministeren, der tillige midlertidigt

fungerede som kirkeminister, gav tilsagnom, at fotograferingen foreløbig ikke villeblive søgt gennemført.

Efter at sagen påny havde været for-handlet på et ekstraordinært bispemøde den30. juni 1958, modtog kirkeministeriet enfornyet henvendelse fra biskopperne, hvorider tillige blev rejst spørgsmål om betime-ligheden af at søge reglerne om kirkebø-gernes aflevering til landsarkiverne og omde dér beroende kirkebøgers tilgængelighedfor offentligheden taget op til revision.

Efter forhandling med undervisningsmi-nisteriet traf kirkeministeriet herefter i skri-velse af 7. oktober 1958 (bilag 1) bestem-melse om nedsættelse af et udvalg til be-handling af de spørgsmål, der er forbundetmed affotograferingen af landets kirkebø-ger, herunder også de kirkebøger, der be-finder sig i landsarkiverne.

Indvendingerne mod den planlagte af-fotografering af kirkebøgerne var navnligmotiveret med religiøse hensyn. Også an-dre hensyn blev dog gjort gældende.

Fra flere sider blev der således — ligesomi biskoppernes foran omtalte erklæringer -givet udtryk for betænkelighed ved, at fo-tokopier af samtlige danske kirkebøger optil 1923 skulle udleveres til et udenlandskgenealogisk selskab, hvis anvendelse af ma-terialet er unddraget danske myndighederskontrol. Særlig pegedes der i denne forbin-delse på, at materialet også omfatter nu-levende personers data.

I sammenhæng hermed blev der rejstspørgsmål om, hvorvidt det herefter villevære muligt at afvise tilsvarende anmod-ninger fra anden side, uanset hvilke for-mål der forfølges med affotograferingen.

Endvidere blev det draget i tvivl, omdet fremsatte tilbud om vederlag - i formaf gratis kopifilm — for adgangen til affoto-grafering af kirkebøgerne burde have væ-ret modtaget, dersom en sådan benyttelseaf materialet måtte anses for indbefattetunder den lovhjemlede adgang for offent-ligheden til benyttelse af de i arkiverne be-roende kirkebøger.

23

I de fra kirkelig side fremkomne prote-ster er det bl. a. anført, at udlevering afkopier af kirkebøgerne til mormonsamfun-det, således at dette bliver i stand til vedstedfortrædende dåbshandlinger at indlem-me afdøde slægtninge til de af mormon-samfundets medlemmer, som stammer fraDanmark, i dette trossamfund, er ensbety-dende med ringeagt for den kristne dåbsom sakramente og mangel på ærbødighedoverfor de afdøde. Lignende betragtningerer gjort gældende med hensyn til materi-alets anvendelse til stiftelse af himmelske(»celestiale«) ægteskaber mellem afdøde1)

De protesterende præster har med hen-visning til, at en sådan håndsrækning tilmormonsamfundet på en vis måde bidra-ger til at styrke den pågældende sekt,gjort gældende, at samvittighedsgrundeforbyder dem at udlåne de i deres vare-tægt værende kirkebøger til foranstaltnin-ger, der tjener den pågældende sekts for-mål, idet de herved har henvist til dendem ifølge præsteløftet påhvilende forplig-telse til efter evne at modarbejde misbrugaf nådens hellige midler og til at bekæmpesådanne lærdomme, som strider mod folke-kirkens trosbekendelse.

I de af kirkeministeren og undervisnings-ministeren afgivne redegørelser2) for sa-gen er det særlig fremhævet, at der ved denplanlagte affotografering af kirkebøgerneikke er åbnet adgang for det genealogiskeselskab i Utah til at komme i besiddelseaf andet kirkebogsmateriale end det, derer tilgængeligt for enhver, jfr. herved detforan anførte om den med rigsarkivet truf-ne aftale om tilbageholdelse af film medoptagelser fra ikke-tilgængelige kirkebøger,og at mormonsamfundet således ikke vedden trufne ordning har fået mulighed forat foretage dåb og vielse af afdøde på no-get tidligere tidspunkt end det ellers villehave været muligt ved udnyttelse af denoffentlige adgang til kirkebogsmaterialet på

1) herom henvises til M. Neiiendam: Frikirkerog Sekter, 3. udgave 1948, pag. 273-74.

2) »Præsteforeningens Blad«, nr. 22, 30. maj 1958,og Folketingstidende 1957/58, I I I , sp. 5291 ff.

arkiverne. Ligeledes er det anført, at detgenealogiske selskab i Utah kunne haveskaffet sig alle ønskede oplysninger gennemdanske genealoger, såfremt man havdenægtet selskabet adgang til selv at lade fo-retage affotografering af kirkebøgerne.

I de nævnte redegørelser er det videreanført, at det vel kunne diskuteres, omstaten selv skulle have afholdt udgifterneved affotografering af de i arkiverne be-roende kirkebøger i stedet for at modtagedet af det genealogiske selskab i Utah frem-satte tilbud om financiering af arbejdet,men at dette spørgsmål i princippet var af-gjort med den i 1939 meddelte tilladelse,og at der ikke kunne tillægges den tilfæl-dige omstændighed, at en del afleverings-pligtige kirkebøger på grund af pladsman-gel i arkiverne fortsat beror ved præste-embederne, nogen særlig betydning i dennesammenhæng.

Ud fra det synspunkt, at der ved dentrufne ordning ikke er indrømmet mor-monsamfundet nogen begunstigelse udover,hvad loven hjemler, og at der således ikkeer tale om nogen velvillighedsakt overfordette trossamfund, har kirkeministeriet ej-heller kunnet anerkende, at præsternesmedvirkning til ordningens gennemførelseskulle indebære en tilsidesættelse af de demifølge præsteløftet påhvilende forpligtelser,løvrigt følger det efter ministeries opfat-telse af kirkebøgernes funktion som civil-standsregistre, jfr. afsnit II, at folkekirkenspræster i alle spørgsmål vedrørende mini-sterialbøgerne først og fremmest må væreforpligtede i henhold til det af dem somtjenestemænd aflagte løfte ligesom de aner-kendte trossamfunds præster i deres virk-somhed som ministerialbogsførere er for-pligtede ved det af dem aflagte løfte omoverholdelse af den borgerlige lovgivningog den borgerlige øvrigheds anordningerog befalinger, og at der således ikke er ad-gang for præsterne til ud fra religiøse syns-punkter at øve censur med hensyn til, hvor-til udskrifter og oplysninger af kirkebøgerneanvendes.

VIL

Affotografering af kirkebøger i andre lande.

Ifølge fremkomne meddelelser i dagspres-sen har det genealogiske selskab i Utah ien række lande opnået tilladelse til at fo-retage affotografering af kirkebøger og an-det personalhistorisk materiale, således ef-ter det oplyste i Holland, Belgien, Frankrig,England, Vesttyskland, Østrig, Schweiz,Ungarn, Italien og Mexico.

For så vidt angår de nordiske lande skalselskabet ifølge bladmeddelelser have affo-tograferet kirkebøger i Norge, Sverige, Is-

land og Finland. Der foreligger ikke nær-mere oplysninger om fotograferingens om-fang, bortset fra, at det i Sverige synes athave drejet sig om kirkebøgerne indtil 1860og i Norge om de i statsarkiverne bero-ende kirkebøger indtil 1865, idet man iNorge på grund af modstand fra gejstlig-hedens side afstod fra at indkalde de vedpræsteembederne beroende yngre kirkebø-ger til affotografering i statsarkiverne.

VIII.

Udvalgets hovedsynspunkter og indstillinger.

Som nævnt i indledningen har det væretudvalgets opgave at behandle de spørgs-mål, der er forbundet med affotograferin-gen af landets kirkebøger, herunder ogsåde kirkebøger, der befinder sig i landsar-kiverne.

Den planlagte videreførelse af det tid-ligere påbegyndte arbejde med affotogra-fering af kirkebøgerne gav imidlertid somomtalt i det foregående anledning til, aten række spørgsmål vedrørende sikringenaf kirkebøgerne blev rejst. Disse spørgsmålhar nær tilknytning til affotograferings-spørgsmålet og bør efter udvalgets opfat-telse så vidt muligt løses i forbindelse meddette spørgsmål. I overensstemmelse her-med har udvalget inddraget spørgsmåletom kirkebøgernes aflevering til landsarki-verne under sine overvejelser. Ligeledes harudvalget ud fra det synspunkt, at spørgs-målet om kirkebøgernes sikring i videreforstand også omfatter spørgsmålet om til-vejebringelse af sikkerhed for, at uvedkom-mende ikke kommer til kundskab om kir-kebøgernes indhold, taget reglerne om of-fentlighedens adgang til kirkebøgerne ogom adgangen til at rekvirere udskrifter afkirkebøgerne op til overvejelse.

Endvidere har udvalget — foranledigetaf en gennem kirkeministeriet modtagethenvendelse fra rigsarkivet - behandletspørgsmålet om en eventuel ændring af til-synet med de anerkendte trossamfunds mi-nisterialbøger.

Endelig har udvalget behandlet spørgs-målet om indførelse af en ændret formfor førelse af kontraministerialbøger. Da enløsning af dette spørgsmål imidlertid for-udsætter, at også andre spørgsmål vedrø-rende kirkebogsføringen tages op til be-

handling, har udvalget ikke ment, atspørgsmålet egnede sig til videre behand-ling inden for dette udvalgs rammer.

1. Affotografering af ministerialbøgerne.Udvalget finder, at der fra det offentligesside bør tages skridt til den bedst muligesikring af det uerstattelige kirkebogsmate-riale. Da affotografering indebærer denfordel, at de fotografiske optagelser i givetfald hurtigt og let kan anbringes i et sik-kert forvaringssted uden for landsarkiverne,er det udvalgets opfattelse, at arbejdet medaffotografering af kirkebøgerne bør fortsæt-tes. Udvalget har i denne forbindelse til-lige haft for øje, at den hyppige benyttelseaf bøgerne på arkivernes læsesale medføreren risiko for bøgernes forringelse, og atden dag vil komme, da dele af kirkebogs-materialet på grund af slid og ælde er såskrøbeligt, at det vil være uforsvarligt atstille dette materiale til publikums disposi-tion. Gennem affotografering vil det der-imod være muligt fortsat at gøre kirke-bogsmaterialet i sin helhed tilgængeligt forden personalhistoriske forskning.

Da det offentlige som nævnt må væreforpligtet til at drage omsorg for kirkebø-gernes sikring, og da vide kredse af befolk-ningen af følelsesmæssige og sikkerheds-mæssige grunde har taget afstand fra tan-ken om, at en affotografering af kirkebø-gerne skulle ske for midler, der stilles tilrådighed af det genealogiske selskab i Utah,har udvalget ment at burde foreslå, at af-fotograferingen foretages for det offentligesregning, således at optagelserne udelukken-de bliver undergivet danske myndighedersrådighedsret.

Da det genealogiske selskab ifølge det

26

for udvalget oplyste ikke har fået udleveretoptagelser af kirkeboger for tiden efter1860, bor affotograferingen efter udvalgetsmening omfatte fodsels- og vielsesprotokol-1erne i de kirkeboger efter 1860, der ikketidligere er affotograferet for det offent-liges regning, jfr. afsnit IV 4.

Endvidere har udvalget vedtaget at ind-stille, at det overdrages til rigsarkivet atforetage affotograferingen i overensstem-melse med den i rigsarkivets skrivelse af29. maj 1961 (bilag 21) beskrevne frem-gangsmåde, hvorefter affotograferingen idet foran nævnte omfang vil kunne gen-nemfores i løbet af en 5-årig periode.

Med henblik på beregning af de hermedforbundne omkostninger har udvalget ind-hentet oplysning om antallet af foliosideri de hos folkekirkens og de anerkendtetrossamfunds ministerialbogsførere beroen-de födsels- og vielsesprotokoller fra og med1892 til og med 1958, der ikke allerede eraffotograferet for det offentliges regning.Antallet af foliosider i de nævnte protokol-ler udgør ifølge de som bilag 22 og 23 af-trykte opgørelser henholdsvis 1.053.559 og12.626, hvortil ifølge rigsarkivets fornævnteskrivelse af 29. maj 1961 kommer det end-nu ikke fotograferede kirkebogsmateriale ide fire landsarkiver, ca. 460.000 foliosi-der, eller ialt ca. 1.500.000 foliosider.

Udgiften ved affotografering af dettekirkebogsmateriale er af rigsarkivet bereg-net til ca. 270.000 kr. eller 18 øre pr. op-tagelse (folioside), heri indbefattet udgif-terne til forsendelse og registrering af dehos ministerialbogsførerne beroende kirke-boger.

Udvalget har ikke ment at burde tagestilling til, om den fornødne bevilling i sinhelhed bor søges af kirkeministeriet ellerfor en dels vedkommende af ministerietfor kulturelle anliggender.

Udvalget indstiller herefter:at der foretages affotografering af fødsels-

og vielsesprotokollerne for tiden efter1860 i det omfang, hvori dette materi-ale ikke tidligere er affotograferet fordet offentliges regning,

at det overdrages til rigsarkivet at foretageaffotograferingen i overensstemmelsemed den i rigsarkivets skrivelse af 29.maj 1961 beskrevne fremgangsmåde,samt

at der stilles de fornødne midler til rådig-hed af statskassen til dækning af demed affotograferingen forbundne om-kostninger.

2. Ministerialbøgernes aflevering til lands-arkiverne.

Udvalget har ikke fundet anledning til atknytte bemærkninger til de gældende for-skrifter for ministerialbøgernes opbevaringhos sognepræsterne, kordegnene og kirke-bylærerne, jfr. afsnit I og IV.

Da opbevaring i arkiverne imidlertidfrembyder langt større sikkerhed ikke blotimod tilintetgørelse ved ildsvåde, men og-så imod beskadigelse ved fugt o. lign. endopbevaring i de til rådighed værende ar-kivrum i præstegårdene og kordegnekon-torerne, har udvalget taget under over-vejelse, om der udover den beordrede af-levering af kontraministerialbøger burdeanordnes aflevering i et vist omfang — even-tuelt periodisk aflevering - af ældre hoved-ministerialbøger samt om cler burde fast-sættes kortere frister for aflevering af kon-traministerialbøger end de nugældende.

For hovedministerialbøgerne gælder detsom tidligere omtalt, at aflevering har fun-det sted indtil 1812-14. Alle senere hoved-ministerialbøger opbevares fortsat hos fol-kekirkens og de anerkendt«; trossamfundsministerialbogsførere. De addste af dissehovedministerialbøger er ifølge det for ud-valget oplyste i en del tilfælde i en ret dår-lig forfatning med defekt indbinding ogløse blade.

Sikringshensynet såvel som hensynet tilde begrænsede opbevaringsmuligheder hosministerialbogsførerne taler efter udvalgetopfattelse afgjort for, at der foreskrivesperiodisk aflevering af ældre hovedmini-sterialbøger. Udvalget finder i så hense-ende, at fristen for bøgernes aflevering pas-

27

sende kan fastsættes til 100 år fra ud-skrivningen at regne.

Ved hovedministerialbøgernes afleveringtil arkiverne overgår arbejdet med attest-udstedelse til disse. Det vil i denne forbin-delse være af betydning, at reglerne om ad-gangen til at rekvirere udskrifter af mini-sterialbøgerne lempes i overensstemmelsemed det af udvalget nedenfor fremsatteforslag om en begrænsning af beskyttelses-tiden til 100 år, idet arkiverne da ikke villeblive bebyrdet med at skulle efterprøverekvirenternes berettigelse til at få udstedtudskrifter af de i arkiverne beroende ho-vedministerialbøger.

Med hensyn til kontraministerialbøgerneer der som omtalt i afsnit I foreskrevetperiodisk aflevering, idet folkekirkens kon-traministerialbøger på landet og i købstæ-derne skal afleveres henholdsvis 10 og 30år efter at de er udskrevet, medens deanerkendte trossamfunds kontraministerial-bøger - bortset fra det mosaiske trossam-funds — skal afleveres, så snart de er ud-skrevet.

Af sikringsmæssige grunde anser udval-get det for ønskeligt, at der åbnes adgangfor aflevering af folkekirkens kontramini-sterialbøger for købstadsogne 15 år efterudskrivningen, uanset at man er opmærk-som på, at en forøget aflevering af nyerekontraministerialbøger vil medføre en ikkeubetydelig arbejdsforøgelse for arkiverne iforbindelse med foretagelse af rettelser ogtilføjelser i ministerialbøgerne. Arbejdetmed notering af de mange navneforandrin-ger, navnerettelser og ind- og udmeldelseraf folkekirken er ifølge oplysning fra arki-verne allerede under de nuværende forholdaf ret betydeligt omfang. En grundig af-konferering af ministerialbøgerne inden af-leveringen vil dog kunne spare arkivernefor en del arbejde med rettelser.

Udvalget indstiller herefter:at der træffes bestemmelse om, at folke-

kirkens og de anerkendte trossamfundshovedministerialbøger afleveres, når der-er forløbet 100 år fra udskrivningen,

at de nugældende bestemmelser om afle-

vering af folkekirkens og de anerkendtetrossamfunds kontraministerialbøger op-retholdes, dog således at der åbnes ad-gang til aflevering af folkekirkens kon-traministerialbøger for købstadsogne 15år efter udskrivningen, når arkivernespladsforhold tillader forøgede afleverin-gs

at der pålægges ministerialbogsførerne så-vel inden for folkekirken som inden forde anerkendte trossamfund udover dennormale konferering1) af ministerialbø-gerne at foretage en omhyggelig konfe-rering af senere foretagne rettelser ogtilføjelser inden afleveringen til arkiver-ne, samt

at der skabes udveje for en forbedring afarkivernes pladsforhold, således at ikkeblot den foreskrevne aflevering af kon-traministerialbøger i det nugældendeomfang, men også den foran foreslåedeyderligere aflevering af hoved- og kon-traministerialbøger vil kunne gennem-føres, eventuelt således at arkiverne mid-lertidigt — indtil de fornødne udvidel-ser er gennemført — aflaster hinanden,i hvilken forbindelse iøvrigt bemærkes,at en vis omflytning af ministerialbøgermellem arkiverne vil blive nødvendig itilfælde af yderligere aflevering af ho-vedministerialbøger af hensyn til iagtta-gelse af reglen om, at hovedministerial-bøger og de tilsvarende kontraministe-rialbøger ikke nogen nat må opbevaresunder samme tag.

3. Adgangen til at få udskrifter og oplys-ninger af ministerialbøgerne.

Med hensyn til spørgsmålet om adgangentil at få udskrifter og oplysninger af mini-sterialbøgerne har udvalget fuldt ud kun-net rilslutte sig det synspunkt, at der — og-så under normale forhold — i videst muligtomfang må tilsikres borgerne beskyttelse

1 ) de to eksemplarer af kirkebogen skal konfe-reres med hinanden på landet ved slutningenaf hvert kvartal og i købstæderne såvel som iKøbenhavn een gang hver måned, jfr. kirke-ministeriets instruks af 14. juli 1926 pkt. 6(bilag 2).

28

imod, at de oplysninger dem vedrørende,som ved det offentliges foranstaltning regi-streres i kirkebøgerne, kommer uvedkom-mende i hænde med deraf følgende farefor misbrug, således som dette synspunktbl. a. er kommet til udtryk i kirkeministe-riets skrivelse af 19. september 1957 (bi-lag 9).

I overensstemmelse hermed finder ud-valget, at de i kirkeministeriets cirkulæreraf 15. april 1950 og 25. november 1953fastsatte regler om adgangen til at rekvi-rere udskrifter af de hos ministerialbogsfø-rerne beroende kirkebøger fortsat bør gæl-de, således at der normalt ikke er adgangfor private til at rekvirere udskrifter af til-førsler, der ikke angår dem selv eller deresumyndige børn, medmindre de godtgør athave særlig adkomst, f. eks. fuldmagt fraden, hvem tilførslen angår, til at blive gjortbekendt med indholdet af vedkommendetilførsel, jfr. afsnit III A 2.

Udvalget er ligeledes enigt i, at den så-kaldte hjemlede beskyttelse som hidtil børomfatte alle kategorier af tilførsler, og atbeskyttelsen også skal gælde med hensyntil meddelelse af enkelte oplysninger af kir-kebøgerne, uanset at oplysningerne ikke gi-ves i form af udskrifter.

Derimod finder udvalget, at de hensyn,der begrunder beskyttelsen, ikke gør siggældende med samme styrke, hvor talen erom ældre tilførsler, idet faren for krænkelseaf de personlige og private interesser, sombeskyttelsesreglerne tilsigter at værne, måantages at være væsentlig ringere, hvor detdrejer sig om tilførsler af ældre dato. Un-der hensyn hertil samt til, at de gældenderegler på dette punkt har givet anledningtil klage fra genealogers side, jfr. foran af-snit V 2, har udvalget fundet det forsvar-ligt at tiltræde det af rigsarkivaren i skri-velse af 11. april 1958 (bilag 8) fremsatteforslag om en tidsmæssig begrænsning afbeskyttelsen, således at der åbnes adgang tilfrit — d. v. s. uden krav om godtgørelse afsærlig adkomst — at rekvirere udskrifter aftilførsler, for hvis vedkommende beskyttel-sestiden er udløbet.

Da tilførsler om personel', der er i live,efter udvalgets opfattelse principielt altidbør nyde beskyttelse i den heromhandledehenseende, og da udvalget også finder detrimeligt, at der bliver dødstilførslerne en visbeskyttelse til del, har udvalget ment, atbeskyttelsestiden for alle kategorier af til-førsler passende kunne sættes til 100 år,regnet fra den persons fødsel, hvem til-førslen angår.

Det er udvalgets tanke, at den foreslå-ede nye regel skal være gældende såvel forarkiverne som for ministe ri albogsf ørerne,dog at rekvisitioner som hidtil skal henvi-ses til ministerialbogsføreren, når vedkom-mende hovedministerialbog beror hos ham.

Udvalget har derhos fundet det ønske-ligt, at reglerne om udstedelse af udskrif-ter og attester efter personregistrene brin-ges i samklang hermed2).

Udvalget indstiller herefter:at der for alle kategorier af kirkebogstil-

førsler fastsættes en beskyttelsestid af 100år, regnet fra den persons fødsel, hvemtilførslen angår — for tilførsler om ægte-vielse og om kirkelig velsignelse af bor-gerligt indgået ægteskab fra den yngsteaf brudefolkenes fødsel,

at reglerne i kirkeministeriets cirkulærer af15. april 1950 og 25. november 1953om adgangen til at få udskrifter og op-lysninger af kirkebøgerne opretholdesuændret for så vidt angår tilførsler, forhvis vedkommende beskyttelsestiden ikkeer udløbet, medens udskrifter og oplys-ninger i andre tilfælde frit kan medde-les, samt

at foranstående regler får gyldighed såvelmed hensyn til arkivernes som med hen-syn til ministerialbogsførernes attestud-stedelse, dog at rekvisitioner som hid-til henvises til ministerialbogsføreren,når vedkommende hovedministerialbogberor hos ham.

2) dette er nu sket ved justitsministeriets be-kendtgørelse af 22. december 1961 om førel-sen af de borgerlige personregistre i de søn-derjyske landsdele § 33 (bilag 13) og cirku-lære af samme dato § 5 (bilag 12).

29

4. Adgangen til ved selvsyn at gøre sigbekendt med ministerialbøgernes indhold.Udvalget finder, at det bør have sit for-blivende ved den hidtil gældende ordning,hvorefter der ikke er adgang for privatetil ved selvsyn at gøre sig bekendt medindholdet af de hos ministerialbogsførerneberoende kirkebøger.

Ligeledes finder udvalget, at det børhave sit forblivende ved den gældende re-gel om, at enhver har adgang til at efter-se de i arkiverne beroende ministerialbø-ger, for hvis vedkommende beskyttelsesti-den er udløbet.

Derimod finder udvalget, at der er an-ledning til at tage de gældende regler fra1891 om beskyttelsens omfang og varighedop til revision, jfr. afsnit III B 1. Disse reg-ler går som tidligere omtalt ud på, at de iarkiverne beroende kirkebøger, der inde-holder tilførsler om fødsler og dåb, ikkeer tilgængelige, før de er mindst 30 årgamle. Ifølge oplysningerne i rigsarkivetsskrivelse af 11. april 1958 (bilag 8) følgesi praksis samme regler for vielsesprotokol-1ernes vedkommende, medens dødsproto-kollerne gøres tilgængelige straks efter af-leveringen.

I betragtning af, at kontraministerialbø-gerne nu til dags som følge af befolknings-tilvæksten mange steder, navnlig i køb-stadsogne, udskrives meget hurtigt, finderudvalget, at den nugældende beskyttelses-tid er for kort. Udvalget foreslår derfor,at beskyttelsestiden forlænges til 50 år, sva-rende til den normale beskyttelsestid for dei arkiverne beroende ministerielle arkiva-lier.

Efter udvalgets opfattelse bør beskyttel-sen derhos gælde alle kategorier af tilførs-ler.

Da de i arkiverne beroende adoptions-sager kun er frigivet indtil 1880, har ud-valget overvejet, om det måtte være muligtat fastsætte en længere beskyttelsestid forså vidt angår tilførsler, der indeholder op-lysninger om adoptivforhold. Fra arkivernesside har man imidlertid under henvisningtil, at mange kirkebøger indeholder både

fødsels-, vielses- og dødsprotokol, ikke an-set det for muligt i praksis at administrereen regel om særlig beskyttelsestid for en-kelte kategorier af tilførsler.

Udvalget indstiller herefter:at der som hidtil ikke er adgang for pri-

vate til ved selvsyn at gøre sig bekendtmed indholdet af de hos ministerial-bogsførerne beroende kirkebøger,

at der — ligeledes som hidtil — er adgangfor enhver til at efterse de i arkiverneberoende kirkebøger, for hvis vedkom-mende beskyttelsestiden er udløbet, samt

at beskyttelsestiden for de i arkiverne be-roende kirkebøger fastsættes til 50 årfra bøgernes udskrivning at regne, gæl-dende for alle kategorier af tilførsler.

5. Tilsynet med de anerkendte trossam-funds ministerialbøger.

Som omtalt i afsnit I autoriseres de aner-kendte trossamfunds ministerialbøger afvedkommende politimester (i Københavnmagistraten), der også fører tilsyn meddem. Under henvisning til, at dette tilsynefter den almindelige opfattelse i arkivkred-se ikke er meget effektivt, har rigsarkivet iskrivelse af 24. april 1961 (bilag 24) hen-stillet til overvejelse, om det ikke burdeoverdrages de respektive landsarkivarer atføre tilsyn med de pågældende ministerial-bøger på tilsvarende måde som det skermed hensyn til dommer- og politimester-embedernes arkiver3). Disse arkiver efterseshvert femte år af landsarkivarerne, der på-ser, at arkivet er vel ordnet, pakket påforskriftsmæssig måde og opstillet under be-tryggende forhold. Ved embedsskifter erlandsarkivet ligeledes repræsenteret.

Efter udvalgets opfattelse må det ansesfor særdeles ønskeligt, at der etableres etmere effektivt tilsyn med de anerkendtetrossamfunds ministerialbøger og de derilhørende arkivalier.

Udvalget finder det ligeledes påkrævet,at det indskærpes ministerialbogsførerne in-

3) jfr. undervisningsministeriets bekendtgørelse af1. april 1919 om retsbetjentenes aflevering afarkivalier til landsarkiverne.

30

denfor de anerkendte trossamfund, at dehar pligt til at aflevere de af dem førtehoved- og kontraministerialbøger til de re-spektive landsarkiver, såfremt menighedenophører at eksistere, og at det pålæggeslandsarkivarerne at føre tilsyn med, atdette sker. Der findes i øjeblikket ingenklare bestemmelser herom, hvorfor det måanses for nødvendigt, at sådanne fastlægges.Denne afleveringspligt bør også gælde al-lerede nedlagte menigheders kirkebøger.Udvalget indstiller herefter:at det pålægges landsarkivarerne at føre

tilsyn med de anerkendte trossamfundsministerialboger, herunder at bøgernefores i overensstemmelse med de heromgældende regler, at hoved- og kontra-ministerialbøgerne opbevares under be-tryggende forhold og at de kirkebogs-føringen vedkommende arkivalier erer ordnet og anbragt på hensigtsmæssigog betryggende måde, og således at ef-tersyn foretages hvert femte år,

at det pålægges landsarkivarerne gennem

rigsarkivaren at afgive indberetning tilkirkeministeriet om de foretagne efter-syn,

at det indska;rpes ministerialbogsførerneindenfor de anerkendte trossamfund, atde har pligt til at aflevere de for me-nigheden førte hoved- og kontraministe-rialbøger til vedkommende landsarkiv,såfremt menigheden ophører at eksistere,

at det pålægges landsarkivarerne at førekontrol med, at ministerialbøger for ned-lagte menigheder indenfor de anerkend-te trossamfund afleveres til vedkommen-de landsarkiv,

at der af kirkeministeriet gives rigsarkiva-ren meddelelse om anerkendelse af præ-ster indenfor trossamfundene og om til-bagetagelse af anerkendelser, samt

at det pålægges amtmændene og Køben-havns magistrat at give rigsarkivarenmeddelelse om godkendelse af kontra-ministerialbogsførere indenfor trossam-fundene.

Bilag

Bilag til betænkningen.

(Bilagene er af trykt i den rækkefølge, hvori de er omtalt i betænkningen.)

Bilag 1. Kirkeministeriets skrivelse af 7. oktober 1958 til kontorchef A. Detlefsen om nedsættelseaf et udvalg angående affotografering af kirkebøgerne 34

Ministerialbøgernes førelse, opbevaring og aflevering til landsarkiv erne.

Bilag 2. Kirkeministeriets instruks af 14. juli 1926 angående, hvad provsterne, præsterne samtkordegnene og kirkebylærerne har at iagttage i henseende til kirkebøgernes autorisation,førelse, konferering, opbevaring m. v 36

Bilag 3. Kirkeministeriets cirkulære af 14. juli 1926 vedrørende kirkebøgernes førelse efter nyeskemaer m. v 38

Bilag 4. Kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 10. marts 1891 om provinsarki-verne og embedsmændenes forhold til dem 39

Bilag 5. Kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 16. juni 1892 om afleveringen afministerialbøger til provinsarkiverne 40

Bilag 6. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 18. august 1923 om første aflevering af arki-valier fra embederne i de sønderjydske landsdele til det midlertidige arkivdepot i Åbenrå 41

Bilag 7. Kirke- og undervisningsministeriets skrivelse af 29. august 1895 til rigsarkivaren an-gående aflevering af de anerkendte trossamfunds ministerialbøger til provinsarkiverne . . 42

Bilag 8. Rigsarkivarens skrivelse af 11. april 1958 til undervisningsministeriet angående forskel-lige forhold i forbindelse med kirkebøgernes aflevering til landsarkiverne m. m 43

Adgangen til at rekvirere udskrifter og oplysninger af ministerialbøgerne, personregi-

strene og folkeregistrene.

Bilag 9. Kirkeministeriets skrivelse af 19. september 1957 til folketingets ombudsmand angåendeadgangen til at rekvirere udskrifter af ministerialbøgerne 45

Bilag 10. Kirkeministeriets cirkulære af 15. april 1950 angående adgangen til at rekvirere udskrif-ter af ministerialbøgerne m. v 47

Bilag 11. Kirkeministeriets cirkulære af 25. november 1953 om adgang til at rekvirere udskrifteraf kirkebøgerne 49

Bilag 12. Justitsministeriets cirkulære af 22. december 1961 om de borgerlige personregistre i desønderjyske landsdele 50

Bilag 13. Justitsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1961 om førelsen af de bcrgerlige per-sonregistre i de sønderjyske landsdele 51

Bilag 14. Indenrigsministeriets instruks af 9. juni 1956 for førelse af folkeregistre 52

Foranstaltninger til sikring af ministerialbøgerne.

Bilag 15. Kirkeministeriets cirkulære af 2. december 1943 angående foranstaltninger til at undgåødelæggelse af kirkernes hellige kar og kirkebøgerne som følge af krigsbegivenheder . . . . 53

Kritik af afleveringsbestemmelserne m. v.

Bilag 16. Kobenhavns biskops skrivelse af 13. januar 1958 til kirkeministeriet angående affoto-grafering af kirkebøgerne for tiden 1890-1923 55

Bilag 17. Den danske præsteforenings skrivelse af 26. september 1958 til kirkeministeriet bl.a.angående ændring af afleveringspligten vedrørende kontraministerialbøgerne 56

Førelse af kontraministerialbøger.

Bilag 18. Kirkeministeriets cirkulære af 8. maj 1923 angående kirkebetjeningskassen m. m 57

Affotografering af ministerialbøgerne.

Bilag 19. Københavns biskops erklæring af 26. august 1939 til kirkeministeriet angående affoto-grafering af de i arkiverne beroende kirkebøger 58

Bilag 20. Kirkeministeriets cirkulære af 6. maj 1958 angående fotografering af kirkebøgerne . . . . 59

Bilag 21. Rigsarkivarens skrivelse af 29. maj 1961 til kirkeministeriet angående affotografering afkirkebøgerne ved rigsarkivets foranstaltning 60

Bilag 22. Opgørelse over antallet af foliosider i fødsels- og vielsesprotokollerne i folkekirkens mini-sterialbøger for tiden fra og med 1892 til og med 1958 samt over antallet af bind afhovedministerialbøger for samme tidsrum 62

Bilag 23. Tilsvarende opgørelse vedrørende de anerkendte trossamfunds ministerialbøger 63

Tilsynet med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger.

Bilag 24. Rigsarkivarens skrivelse af 24. april 1961 til kirkeministeriet angående tilsynet med deanerkendte trossamfunds ministerialbøger 64

BILAG 1

Kirkeministeriets skrivelse af 7. oktober 1958 til

kontorchef A. Detlefsen om nedsættelse af et udvalg angående

affotografering af kirkebøgerne.

Den 13. maj 1957 modtog kirkeministerietmeddelelse fra rigsarkivaren om, at rigsar-kivet den 8. s. m. havde opnået undervis-ningsministeriets bemyndigelse til at ladedet genealogiske selskab i Utah foretagefotograferinger af arkivalier i rigsarkivetog de 4 landsarkiver, og at rigsarkivet tilgengæld havde betinget sig, at det nævnteselskab vederlagsfrit skulle stille en kopi-film til rådighed for arkiverne. Selskabetønskede blandt andet at få en fotokopi afkirkebøgerne for tiden 1890-1923. Det an-førtes, at bøgerne indtil 1890, der berorpå landsarkiverne, tidligere var affotogra-feret i henhold til en i 1939 af undervis-ningsministeriet meddelt tilladelse.

Rigsarkivet lagde megen vægt på, at manbenyttede lejligheden til på en for statenøkonomisk fordelagtig måde at få dissemeget vigtige historiske kilder, som kirke-bøgerne er, sikret for al fremtid.

Da kirkebøgerne for tiden 1890-1923kun i begrænset udstrækning er afleverettil landsarkiverne, også fordi disse på grundaf pladsmangel ikke har kunnet modtagedem alle, måtte landsarkiverne have mu-lighed for at låne det afleveringspligtigeeksemplar for en kortere tid, og rigsarkivetanmodede derfor kirkeministeriet om vedcirkulære at ville foranledige dette. Afhent-ning og tilbagelevering skulle ske uden ud-gift for kirken.

Efter at det over for ministeriet var op-lyst, at de enkelte fotokopier af kirkebø-gerne ikke ville blive udleveret til Genealo-gisk Selskab i Utah, før der var gået 30 årfra det tidspunkt, til hvilket den pågælden-de kirkebog er udskrevet - det samme tids-punkt til hvilket de til landsarkiverne afgiv-ne kirkebøger er offentlig tilgængelige — og

at fotograferingen ville foregå i landsarki-verne under landsarkivarernes tilsyn, under-rettede ministeriet rigsarkivet om, at manherfra ikke ville modsætte sig, at den om-handlede fotografering fandt sted.

Som det vil være Dem bekendt, udfær-digede kirkeministeriet derefter et cirkulæreaf 6. maj cl. å., hvor man anmodede lan-dets biskopper om at pålægge folkekirkenspræster på henvendelse fra landsarkiverneat udlåne endnu ikke afleverede kirkebø-ger til affotografering. Et lignende cirku-lære udfærdigedes samtidig til amtmænde-ne og Københavns magistrat for så vidtangår de ministerialbøger, der føres af præ-sterne for de anerkendte trossamfund.

Der var allerede tidligere under den for-beredende behandling af spørgsmålet omaffotografering af kirkebøgerne fremsatindvending mod den påtænkte foranstalt-ning fra biskoppernes side, og efter cirku-lærets udfærdigelse blev der fra forskelligesider, herunder også særlig i dagspressenog specielt fra kirkelig side, fremsat kritikaf den trufne beslutning om affotograferingaf kirkebøgerne. Den i offentligheden rej-ste diskussion gav sluttelig anledning til enforespørgsel den 4. juni d. å. i folketinget,hvor undervisningsministeren, der tilligefungerede midlertidigt som kirkeminister,gav tilsagn om, at fotograferingen ikke villeblive søgt gennemført inden folketingssam-lingen i indeværende års efterår.

Endvidere har der af biskopperne pånyværet rettet henvendelse til ministeriet omsagen, efter at spørgsmålet om affotografe-ring af kirkebøgerne havde været genstandfor forhandling på et bispemøde den 30.juni d. å., hvor man tillige kom ind påspørgsmålet om, hvorvidt der kunne være

35

anledning til at søge reglerne om afleveringaf kirkebøgerne til landsarkiverne og dissekirkebøgers tilgængelighed for offentlighe-den taget op til revision.

Under hensyn til det således foreliggendehar ministeriet efter stedfunden forhand-ling med undervisningsministeriet fundettiet rettest, at der nedsættes et udvalg tilbehandling af de spørgsmål, der er forbun-det med affotograferingen af landets kirke-bøger, herunder også de kirkebøger, der be-finder sig i landsarkiverne og man skalherved anmode Dem om at ville indtrædei udvalget som dettes formand, idet be-mærkes, at ministeriet iøvrigt har rettethenvendelse til følgende om at indtrædesom medlemmer i det pågældende udvalg:

Som repræsentanter for biskopperne:Biskop over Haderslev stift Beyer,biskop over Lolland-Falsters stift Høgsbro,biskop over Roskilde stift Schiøler.Som repræsentanter for rigsarkivet og der-med landsarkiverne:Rigsarkivar Svend Aakjær,overarkivar, dr. phil. Harald Jørgensen,landsarkivar H. Hatt.

Endvidere er kontorchef Th. Gimsing,undervisningsministeriet og kontorchef,frk. Siersted, kirkeministeriet anmodet omat indtræde i udvalget, hvorhos fuldmæg-tig Truelsen, kirkeministeriet er udpegetsom sekretær for udvalget.

Der tilkommer medlemmerne de sæd-vanlige udvalgsdiæter.

BILAG 2

Kirkeministeriets instruks af 14. juli 1926 angående, hvad

provsterne, præsterne samt kordegnene og kirkebylærerne har

at iagttage i henseende til kirkebøgernes autorisation, førelse,

konferering, opbevaring m. v.

1. Ingen protokol må autoriseres til mini-sterialbog, medmindre den er dannet af deved ministeriets foranstaltning i handelenbragte skemaer, hvilke forneden på hvertblad er betegnede som trykte for kirkemini-steriet hos J. H. Schultz, og iøvrigt er ind-rettet i overensstemmelse med de i ministe-riets bekendtgørelse af 14. juli 1926 om mi-nisterialbøgernes førelse efter nye skemaerm. m. givne forskrifter.

2. Kirkebøgerne — såvel hoved- som du-plikateksemplaret — skal af vedkommendeprovst forsynes med følgende, på bogenstitelblad påførte autorisationspåtegning:»Denne bog bestående af . . . . pagineredeog med en snor gennemtrukne blade, der ertrykt for kirkeministeriet hos J. H. Schultz,og hvilken jeg har forsynet med mit em-bedssegl, påtrykt i lak over snoren, autori-seres hervd til hovedministerialbog (kontra-ministerialbog; i København: dåbs-hoved-protokol, dåbs-kontraprotokol osv.) for

sogn (valgmenighed) iherred, stift«. Derunder dato, navn,embedsstilling.

3. Angående de anmeldelser og ministe-rielle handlinger, hvorom der af præstenskal gøres tilførsel til kirkebogen, er det hanspligt at indføre det fornødne i kirkebogensnarest muligt efter handlingens foretagelse.

4. Førelsen af kirkebøgerne - der for kor-degnenes og kirkebylærernes vedkommendefinder sted under sognepræstens opsigt -må ske i nøje overensstemmelse med de påforskellige skemaer angivne fordringer, ogderhos foretages med omhyggelighed og ty-delighed, således at det tilførte altid med

lethed kan læses. Ligesom der derfor ingenforkortelser, hverken af personnavne, sted-navne, stillinger eller andet, må finde sted,således skal enhver tilførsel ske med så tyde-lig skrift som muligt.

Månederne skrives med bogstaver ogfuldt ud, ikke med tal.

Ved navnes indførelse må det iagttagesog i fornødent fald af den pågældende do-kumenteres ved udskrift af kirkebogen1 ), atnavnet bliver rigtigt stavet.

I kirkebøgerne må ikke foretages nogensom helst radering eller fjernelse ved kemi-ske eller lignende midler af, hvad der engang er skrevet, og hvor fejlskrivning nød-vendiggør overstregning, må denne findested på en sådan måde, at det bestemt kanses, hvad der har stået.

Efter hvert nummer af de i kirkebogengjorte tilførsler af vedkommende, der førerbogen, trækkes en vandret streg, og denplads, der forbeholdes hver enkelt tilførsel,må være så rigelig, at det fornødne overbliksikres, ligesom der tillige ved tilførslerne ifødselsregistret bør sørges for, at der er pladstil eventuelle senere ændringer eller tilføjel-ser i navne-, forældre- eller anmærknings-rubriken.

5. Samtlige kirkebøger skal føres med detaf undervisningsministeriet til brug i stats-tjenesten autoriserede blæk, klasse I, se be-stemmelsen i reglement af 26. maj 1888 af-

1) for personer, der er født eller navngivet i desønderjyske landsdele, ved udskrift af person-registret, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 16.juli 1937.

37

snit V og bekendtgørelse af 23. februar 1889§ 2 (nr. 17 i Lovtidende for 1889), jfr. til-føjelse til reglementet af 5. oktober 1925,

6. De tvende eksemplarer af kirkebøgerneskal konfereres med hinanden, på landetved slutningen af hvert fjerdingår og i køb-stæderne såvel som i København én ganghver måned —, således at der, hver gang ensådan konference har fundet sted, tilføresbegge eksemplarer en kort påtegning heromaf præsten. Påtegningen foretages bag i bo-gen. Hovedøjemedet med konferencen erat opdage mulige uoverensstemmelser i tide.Men desuden påhviler det præsten ved kon-ferencen at påse, at der, for så vidt angårdet af kordegnen eller kirkebylæreren førteeksemplar af kirkebogen, er forholdt efterde givne bestemmelser med hensyn til kirke-bøgernes førelse m. v.

Det påhviler vedkommende kordegn ellerkirkebylærer, når konference af kirkebøger-ne skal finde sted, at drage omsorg for, atdet af ham førte eksemplar af kirkebogener til stede på det til konferencens afholdelseaf sognepræsten bestemte sted.

7. Ligesom det må iagttages, at beggeeksemplarer af kirkebogen ikke nogen nat erunder ét og samme tag, således bør præster-ne, kordegnene og kirkebylærerne, på desteder, hvor der ikke til kirkebøgerne er ind-rettet et brandfrit rum, drage omsorg for, atbøgerne i ildebrandstilfælde bringes i sikker-hed.

8. Det har sit forblivende ved de hidtilgældende regler med hensyn til det biskop-perne og provsterne i henhold til reskript af11. december 1812 og kancellicirkulære af27. august 1833 in fine påhvilende tilsynmed kirkebøgernes førelse, ligesom også medhensyn til den biskopperne ved allerhøjestereskript af 20. februar 1750, jfr. kancelli-skrivelse af 8. juli 1820, tillagte disciplinærestraffemyndighed overfor præster, der ikkeholder kirkebøgerne i tilbørlig orden. løv-rigt vil pra;ster, kordegne og kirkebylærerei tilfælde af grov eller oftere gentagen skø-desløshed med opfyldelsen af de dem medhensyn til kirkebøgernes førelse påhvilendepligter kunne pådrage sig strafansvar efter§ 143 i almindelig borgerlig straffelov af10. februar 18662).

Provsternes eftersyn foretages mindst en-gang hvert andet år, og det påhviler prov-sterne i hvert års januar måned at gøre ind-beretning til ministeriet om de i det fore-gående år foretagne eftersyn og resultatet afdisse, dog at provsterne i tilfælde, hvor om-stændighederne taler derfor, skal give ind-beretning straks.

9. Ovenstående bestemmelser skal i de-res helhed anføres i enhver kirkebog, tryktpå et særskilt blad, der følger straks eftertitelbladet.

2) jfr. nu Borgerlig straffelov af 15. april 1930§ 157.

BILAG 3

Kirkeministeriets cirkulære af 14. juli 1926

vedrørende kirkebøgernes førelse efter nye skemaer m. v.

(Til biskopperne)

Ved at tilstille Deres Højærværdighed etantal eksemplarer af en d. d. herfra udfær-diget bekendtgørelse om kirkebøgernes fø-relse efter nye skemaer m. m. skal ministe-riet tjenstlig anmode Dem om at ville for-dele samme til alle stiftets provster, præster,kordegne og kirkebylærere, og endvideretil alle kirkebestyrelser og ejere af kirkersmidler i stiftet. I forbindelse hermed skalman anmode Deres Højærværdighed om atville pålægge provsterne at have fornødentindseende med, at nye kirkebøger anskaffesoverensstemmende med bekendtgørelsen,når de hidtil benyttede kirkebøger er ud-skrevne.

Den i et andet cirkulære til biskopperne

af d. d. meddelte ændrede instruks vedrø-rende kirkebøgernes førelse m. m. skal fin-des anført trykt på et særskilt blad, der skalfølge straks efter titelbladet i hver kirkebog,og bagest i hvert bind skal forefindes mindst6 ikke linierede blade til benyttelse til særli-ge tilførsler i påkommende tilfælde. Bøgerneskal være paginerede med fortløbende tal,ét for hvert blad, og gennemdragne med ensnor, og indbindingen må være solid, lige-som hvert bind bør have sin rygtitel, blandtandet indeholdende sognets navn, trykt påselve bindet (ikke på et påklæbet skilt),samt derunder ved foden på samme mådepåtrykt det år, bindet er taget i brug.

BILAG 4

Kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 10. marts 1891

om provinsarkiverne og embedsmændenes forhold til dem.

Efter derom med finansministeriet, inden-rigsministeriet og justitsministeriet førte for-handlinger fastsættes herved følgende be-stemmelser for provinsarkiverne og for em-bedsmændenes forhold til dem.

2. Indtil videre fastsættes følgende tids-grænser for afleveringerne.

e. Hoved-ministerialbøgerne afleveres ind-til 1812—14; derefter kontra-ministe-rialbøgerne, så snart biskoppen, efterat de er udskrevne, ved sin visitats harattesteret at have efterset dem.

7. Adgang til i arkivet at anstille historiskeeller retslige undersøgelser er åben foralle. Dog skal arkivaren være berettigetog forpligtet til at tilbageholde sager afet sådant indhold, at de ikke ville kunnegøres tilgængelige for uvedkommendeuden at krænke berettigede interesser,

hvad enten disse er offentlige eller pri-vate, af retlig eller personlig natur. Hvoren i sig selv berettiget undersøgelse ikkeville kunne anstilles uden adgang til så-danne arkivalier, vil en skriftlig henven-delse til rigsarkivaren være nødvendig,og denne afgør da, hvor vidt en adgangs-tilladelse vil kunne meddeles med de for-behold og betingelser, som efter omstæn-dighederne måtte anses for nødvendige.Kirkebøger, som indeholder tilførsler omfødsler og dåb, er ikke tilgængelige, førde er mindst 30 år gamle.

8. Med hensyn til verificerede afskrifter tilretslig brug forholdes som i hovedarki-vet (kongelig resolution af 19. februar1870 og 1. marts 1887, instruks af 14.januar 1885 § 3). Arkivaren er beret-tiget til at give retsgyldige udskrifter afde kirkebøger, som ikke tillige haves vedembedet, og derfor tage den anordnedebetaling.

BILAG 5

Kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 16. juni 1892

om afleveringen af ministerialbøger til provinsarkiverne.

Da den i bekendtgørelsen af 10. marts1891 .om provinsarkiverne og embedsmæn-denes forhold til dem under § 2 e inde-holdte forskrift om, at de udskrevne kon-traministerialbøger forinden deres afleve-ring til vedkommende provinsarkiv skullevære forsynede med attest om, at biskop-pen ved sin visitats har efterset dem, harfremkaldt visse praktiske vanskeligheder, vilministeriet herved have fastsat, at bekendt-gørelsens § 2 e i sin helhed affattes så-ledes : Hoved-ministerialbøgerne afleveresindtil 1812-14. Kontra-ministerialbøgerneafleveres på landet, når der er gået 10 år,

og i købstæderne, når der er gået 30 år,efter at de er udskrevne. Med hensyn tilkontra-ministerialbøger, der allerede måttevære afleverede forinden nærværende be-kendtgørelse, skal denne bestemmelse dogkun for så vidt have tilbagevirkende kraft,at der forbeholdes vedkommende sognepræ-ster ret til, når de måtte ønske det, at fåsådanne kontra-ministerialbøger tilbage-sendt til sognet. Det bemærkes udtrykke-ligt, at afleveringen af kontra-ministerial-bøger også omfatter kontra-ministerialbø-ger, der er ældre end 1812-14, hvor så-danne undtagelsesvis måtte findes.

BILAG 6

Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 18. august 1923

om første aflevering af arkivalier fra embederne i de sønderjydske

landsdele til det midlertidige arkivdepot i Aabenraa.

1. Af leveringen bør omfatte: gere Slesvig stift, 1812—14 i det gamleRibe stift eller i hvert fald i de tidligere

g. Fra præster: Alle hovedministerialbø- kongerigske enklaver) og derefter kon-ger, indtil kontraministerialbøgernes tramimsterialbøger indtil 1891 inklu-række begynder (1762—63 i det tidli- sive.

BILAG 7

Kirke- og undervisningsministeriets skrivelse af 29. august 1895

til rigsarkivaren angående aflevering af de anerkendte trossamfunds

ministerialbøger til provinsarkiverne.

I et hertil indgivet andragende har hr.rigsarkivaren i anledning af, at der underen til ministeriet indkommen sag er blevetspørgsmål om at tilvejebringe oplysningerom en til et udenfor folkekirken ståendeanerkendt trossamfund hørende personsfamilieforhold, henledet ministeriets op-mærksomhed på, at der ikke er meddeltpræsterne ved sådanne trossamfund nogenanvisning til at aflevere deres ministerial-bøger til vedkommende provinsarkiv efterde for folkekirkens præster gældende regler.

Efter i anledning heraf at have brev-vekslet med justitsministeriet har ministe-

riet dags dato anmodet forstanderskabernefor de mosaiske, romersk-katolske, tyske ogfranske reformerte menigheder i Køben-havn, den reformerte menighed i Frederi-cia og de biskoppelig-metodistiske menig-heder rundt om i landet om på nærmererekvisition fra vedkommende provinsarkivi henhold til ministeriets bekendtgørelse af10. marts 1891 at ville aflevere til sammehovedministerialbøgerne for tiden før1812—14 og kontraministerialbøgerne, såsnart de er udskrevne og forsynede medpåtegning om at være konfererede.

BILAG 8

Rigsarkivarens skrivelse af 11. april 1958 til undervisningsministeriet

angående forskellige forhold i forbindelse med kirkebøgernes

aflevering til landsarkiverne m. m.

Ved skrivelse af 14. februar d. å. (2. dpt.2. kt. j. nr. 2382/55) har undervisningsmi-nisteriet forelagt rigsarkivet en klage fradirektør N. N. til folketingets ombudsmandom forskellige forhold i forbindelse medkirkebøgernes aflevering til landsarkiverneog adgangen til at forlange udskrifter ogattester af kirkebøger. Efter at direktørN. N.s klage har været forelagt de respek-tive landsarkivarer, skal rigsarkivet udtalefølgende :

Såvel folkekirkens præster som præsterneved de anerkendte trossamfund har pligttil at aflevere deres ældre kirkebøger tillandsarkiverne. Reglerne om aflevering in-deholdes for folkekirkens vedkommende ibkg. af 10. marts 1891, stk. 2, hvori dethedder, at alle hovedministerialbøger af-leveres indtil 1812—14, alle kontraministe-rialbøger 10 år efter, at de er udskrevet, nårdet drejer sig om kirkebøger fra landet, og30 år efter udskrivningen, når det drejer sigom købstadssognene. For de statsanerkendtetrossamfund udfærdigedes tilsvarende be-stemmelser i 1895 (bkg. af 29. august og19. december).

I henhold til disse bestemmelser harlandsarkiverne indkrævet såvel hovedmi-nisterialbøger som kontraministerialbøger,men på grund af den i landsarkiverne her-skende pladsmangel, har man ikke været istand til at skaffe plads til alle de kontra-ministerialbøger, som i henhold til bekendt-gørelsen af 1891 skulle afleveres. Ingen be-klager dette mere end landsarkiverne, menen strikte overholdelse af afleveringsregler-ne har som forudsætning en kraftig udvi-delse af den til rådighed stående magasin-

plads, og fornødne bevillinger hertil harværet vanskelige at opnå. Dog kan manregne med, at kirkebøgerne til og med1891 er afleveret for samtlige sognes ved-kommende, og at der for adskillige andresognes vedkommende er afleveret ikke såfå kirkebøger efter den tid. Afleveringer-nes udstrækning svinger imidlertid fra sogntil sogn, således som det vil fremgå af ved-lagte fortegnelse over de i 1957 beroendekirkebøger i landsarkiverne.

Med hensyn til kirkebøgerne gælder det,at de er tilgængelige for historisk forskningpå landsarkivernes læsesale, dog således atmodtagne dåbs- og vielsesregistre først ertilgamgelige, når der er hengået 30 år, ef-ter at bogen er udskrevet. Begravelsesregi-strene gøres derimod tilgængelige straks ef-ter afleveringen. Attester udfærdiges af ho-ved- og kontraministerialbøgerne, men kunefter rekvisition af offentlig myndighed.Privatpersoner kan få attester udfærdigedeefter hovedministerialbøgerne fra før 1814,men efter 1814 henvises private til at fåattesten hos den pågældende sognepræst.Landsarkiverne foretager i enkelte tilfældefuldstændige og bekræftede udskrifter afkontraministerialbøgerne mod betaling afdet af undervisningsministeriet fastsatte ge-byr, men sådanne udskrifter udfærdigeskun, hvor landsarkivet mener, at der ikkekan være nogen betænkelighed ved at le-vere udskriften, og hvor udskriften om-handler en kirkebogsindførsel, der er mereend 100 år gammel.

Det vil af ovenstående fremgå, at privateog herunder erhvervsgenealoger kan arbej-de med de i landsarkiverne beroende kirke-

44

bøger og herigennem få kendskab til dissesindhold indtil 1927. Ganske vist har plads-mangel i arkiverne umuliggjort, at allekirkebøger indtil denne tid er tilgængelige,men det er en sag for sig. Det afgørendeer, at arkiverne i princippet giver den per-sonalhistoriske forskning ret til at benyttekirkebøger af så relativ ung alder. Der-imod giver landsarkiverne sig ikke af medat udstede attester til private for tiden ef-ter 1814, men henviser de pågældende tilsognepræsterne. Det vil af kirkeministerietsskrivelse af 19. september 1957 fremgå, atman, for at forebygge misbrug, er megettilbageholdende med hensyn til at ændreden hidtidige praksis med hensyn til ud-stedelse af attester af kirkebøger, rekvireretaf private (erhvervsgenealoger). Rigsarki-vet kan ikke ganske følge kirkeministeriets

opfattelse. Når forholdet er det, at den in-teresserede medborger på de respektivelandsarkivers læsesale kan få adgang til atbenytte selv ret moderne kirkebøger, kanden hidtidige meget strenge praksis sikkertlempes. Såfremt det blev fastsat, at dåbs-eller fødselsattest frit kunne leveres, når 100år var gået, siden dåb eller fødsel fandtsted, og vielsesattester frit kunne udstedes75 år efter vielsen, havde man sikkert ta-get fornødent hensyn til medborgeres pri-vatliv. For attester efter begravelsesregi-strene kunne sættes en 25-års grænse.

Den ved undervisningsministeriets skri-velse af 1. april fremsendte skrivelse frafolketingets ombudsmand i anledning afen fornyet henvendelse fra direktør N. N.tilbagesendes vedlagt, idet man henviser tilovenstående udtalelse.

BILAG 9

Kirkeministeriets skrivelse af 19. september 1957

til folketingets ombudsmand angående adgangen til at rekvirere

udskrifter af ministerialbøgerne.

I skrivelse af 6. september 1957 (j. nr.544/55) har hr. ombudsmanden anmo-det om en udtalelse fra kirkeministeriet ianledning af, at N. N. i den hoslagt til-bagefølgende skrivelse af 5. august 1957har besværet sig over de af ministeriet fast-satte regler om adgangen til at rekvirereudskrifter af ministerialbøgerne.

De herom gældende regler indeholdes iministeriets cirkulærer af 15. april 1950 og25. november 1953, hvoraf særtryk ved-lægges (bilag 1—3). Som det fremgår her-af, gælder det som hovedregel, at begæringfra private personer om udfærdigelse afudskrifter af ministerialbøgerne kun må ef-terkommes, når begæringen fremsættes afrette vedkommende eller ifølge fuldmagtfra denne, dog at der ved sidstnævntecirkulære er indrømmet praktiserende sag-førere en vis lempelse med hensyn til kra-vet om fremlæggelse af skriftlig bemyndi-gelse fra vedkommende klient.

Med hensyn til genaloger og andre, somerhvervsmæssigt eller privat arbejder medslægtsforskning, er det udtrykkeligt udtalt,at disse ikke har nogen udvidet adgang tilat gøre sig bekendt med ministerialbøgernesindhold, men kun kan erholde udskriftereller oplysninger af ministerialbøgerne, forså vidt de legitimerer sig som befuldmægti-gede for personer, der efter deres forholdtil sagen kan godtgøre en lovlig interesse itilvejebringelsen af de ønskede attestationereller oplysninger.

Da folkekirkens og de anerkendte tros-samfunds ministerialbøger fungerer somlandets civilstandsregistre, og udskrifter afdisse ministerialbøger, navnlig dåbs- og

navneattester, som følge heraf er særdelesbetydningsfulde legitimationsdokumenter,har ministeriet for at hindre misbrug herafog for at afværge uberettiget indblanding iprivate forhold stedse fastholdt den forannævnte grundregel om, at udskrifter og op-lysninger af kirkebøgerne kun må udleveresefter begæring af rette vedkommende ellerifølge fuldmagt fra denne, jfr. ministerietsskrivelse af 27. januar 1922, cirkulæreskri-velse af 8. oktober 1941 og cirkulære af12. april 1944, hvoraf afskrifter og særtrykvedlægges (bilag 4-6).

Det fornævnte cirkulære af 15. april1950, der er udfærdiget efter forudgåendeforhandling med justitsministeriet og medsammes tilslutning, indeholder således i detvæsentlige blot en samling og indskærpelseaf de tidligere gældende regler. Nødvendig-heden af sådanne forskrifter blev særligevident under de under den tyske besæt-telse herskende forhold i forbindelse med deda stedfindende jødeforfølgelser m. v., ihvilken forbindelse bemærkes, at det erganske uberettiget, når klageren synes atantyde, at reglerne ikke håndhævedes i den-ne periode, jfr. herved ministeriets oven-nævnte cirkulæreskrivelse af 8. oktober1941, som også er klageren bekendt, idethan i sin tid har rettet gentagne forespørgs-ler hertil angående den nærmere forståelseaf skrivelsen, således som det fremgår afvedlagte afskrifter af skrivelser herfra af30. oktober og 30. december 1941 til N. N.(bilag 7 og 8). Man henviser derhos tilministeriets skrivelser af 15. november og4. december 1941, hvoraf afskrifter lige-ledes vedlægges (bilag 9 og 10).

46

Man må endvidere tage afstand fra kla-gerens anbringender om, at det under nor-male forhold ikke skulle være nødvendigt atopretholde de gældende regler for genealo-gers vedkommende. Efter ministeriets op-fattelse må der også under normale for-hold tilsikres borgerne beskyttelse imod, atde ved det offentliges foranstaltning regi-strerede oplysninger dem vedrørende stil-les til rådighed for uvedkommende, og nårtilstande som de under den tyske besættelseher i landet herskende først er indtrådt, vildet kunne være umuligt eller dog megetvanskeligt at indføre nye regler i den her-ommeldte henseende.

Da virksomhed som såkaldt genealogiskeller personalhistorisk institut og lignendedrives uden nogen offentlig autorisation oguden noget offentligt tilsyn - alene under-givet visse af bestemmelserne i lov nr. 63af 3. marts 1948 om ydelse af juridiskbistand samt om inkasso- og detektivvirk-somhed m. v. —, må ministeriet anse det forudelukket at indføre særlige lempelser i ad-gangen for sådanne virksomheder til at fåudskrifter eller oplysninger fra ministerial-bøgerne, idet dette ville medføre, at pri-vate personer gennem sådanne virksomhe-der kunne erholde udskrifter og oplysnin-ger, som de ellers ikke ville have adgang tilat opnå, hvorved enhver beskyttelse moduberettiget indblanding i folks personligeog private familieforhold ville være gjortillusorisk. Særlig finder man anledning tilat pege på, at der består en nærliggendefare for, at sådanne oplysninger ville kunnemisbruges til skandalisering af eller afpres-ning overfor de personer, hvem oplysnin-gerne angår. Til belysning heraf vedlæggestil gennemsyn akterne i en ministeriet fo-

relagt sag (bilag 11 og 12), hvorunder enembedsmand i statens kontor besvæ-rede sig over, at P. P. uden hans videndehavde søgt at sætte sig i besiddelse af hansdåbsattest for efter begæring af en privaterhvervsdrivende at søge at konstatere eteventuelt slægtsskabsforhold mellem denpågældende embedsmand og nogle medfornævnte erhvervsdrivende konkurrerendemølleriejere.

Efter den anledning, den forliggende be-sværing dertil giver, skal man endelig be-mærke, at kirkeministeriet — da der ikke aflovgivningsmagten er givet nærmere reglerherom — som øverste tilsyn med ministerial-bogsføringen her i landet anser det for lig-gende inden for sit myndighedsområde atfastsætte de nærmere regler for adgangentil at rekvirere udskrifter m. v. af de hosministerialbogsførerne beroende kirkebøger,idet man i så henseende føler sig forpligtettil så vidt muligt at forebygge eventuellemisbrug, hvorfor de af ministeriet på detteområde givne forskrifter er lastsat i almen-hedens interesse uden specielt henblik påden af klageren udøvede virksomhed, tilfyldestgørelse af det ansvar, som påhvilerkirkeministeriet for den rette brug af kirke-bøgerne.

Sluttelig bemærkes, at det naturligvis i et-hvert forekommende tilfælde står vedkom-mende — eller andre — frit for at indbringeet dem af den pågældende kirkebogsførermeddelt afslag på et andragende om udste-delse af attestationer efter kirkebøgerne forkirkeministeriet til endelig afgørelse eftersamtlige sagens omstændigheder.

Det tilføjes, at man ville sætte pris påat modtage underretning om det svar, sommåtte blive givet klageren.

BILAG 10

Kirkeministeriets cirkulære af 15. april 1950 angående adgangen til at

rekvirere udskrifter af ministerialbøgerne m.v.

(Til biskopperne)

Da det af nogle ministeriet forelagte sa-ger fremgår, at de af ministeriet givne for-skrifter om adgangen til at rekvirere ud-skrifter af ministerialbøgerne i flere tilfældeikke er iagttaget, skal man efter stedfundenforhandling med justitsministeriet hervedanmode Deres Højærværdighed om at villehenlede præsternes opmærksomhed på, atbegæring om udfærdigelse af udskrifter afministerialbøgerne som tidligere fastsat kunmå efterkommes, når begæringen fremsæt-tes af rette vedkommende eller ifølge fuld-magt fra denne.

Begæringer om kirkebogsudskrifter vilherefter normalt kun kunne efterkommes,når de fremsættes af offentlige myndighe-der, af de pågældende selv, hvem tilførs-lerne angår, eller af personer, der legitime-rer sig som dem, der efter lovgivningensom forældre eller værger har rådighedover disses personlige forhold, samt andre,der måtte kunne godtgøre at have en lig-nende lovlig interesse i at blive gjort be-kendt med tilførslerne.

Med hensyn til rekvisition af fødsels- ogdåbsattester for adoptivbørn bemærkes, atrette vedkommende normalt kun er adop-tanterne, adoptivbarnet (evt. dettes descen-denter) og adoptivbarnets værge, samt atudskrift af kirkebøgerne vedrørende fødselog dåb af adoptivbørn derfor ikke bør med-deles andre private end de fornævnte ellerden, til hvem disse har udstedt behørigfuldmagt, medmindre særlig tilladelse fore-ligger fra nærværende ministerium.

I alle tilfælde gælder det, at den, derved personlig henvendelse fremsætter be-gæring om en kirkebogsudskrift vedrørende

egne forhold, på behørig måde må legiti-mere sig (f. eks. ved forevisning af skat-tebillet, førerbevis, pas, jagtkort, sygekasse-eller fagforeningsbog o. lign. ), såfremt hanikke er ministerialbogsføreren personlig be-kendt.

Såfremt den tilførsel, hvoraf udskrift be-gæres, ikke angår rekvirenten selv eller enaf de personer, på hvis vegne han ifølgeforanstående må anses for berettiget til atrekvirere attester, må ministerialbogsføre-ren kræve sig forelagt behørig fuldmagt fraden, hvem tilførslen angår. En fuldmagtaf et almindeligt indhold, hvorved dermeddeles bemyndigelse til at rekvirere allei en sag fornødne attester, udskrifter m. v.,kan ikke anses for fyldestgørende, men detmå af fuldmagten fremgå, dels hvilke at-tester og udskrifter der kan rekvireres, delshvilken forbindelse der er mellem den, derudsteder fuldmagten, og den eller de per-soner, med hensyn til hvilke der rekvire-res udskrifter af kirkebøgerne. Dette gæl-der også i tilfælde, hvor begæringen frem-sættes af en sagfører, idet sagførere ikkesom sådanne kan sidestilles med offentligemyndigheder. Dog kan sagførere, som afdet offentlige er beskikket til at føre ensag, i denne deres egenskab samt som exe-cutores testamenti eller som medhjælperefor skifteretten rekvirere kirkebogsudskrif-ter uden sa r̂lig fuldmagt, såfremt de over-for vedkommende ministerialbogsfører legi-timerer sig ved at fremsende eller forevisebeskikkelsen eller executorbevillingen in ori-ginali eller i bekræftet afskrift. Begravel-sesforretninger er ejheller berettigede til atrekvirere dåbsattester eller andre udskrif-

48

ter af ministerialbøgerne til brug ved be-gravelser uden skriftlig fuldmagt fra rettevedkommende. Derimod er mødrehjælps-institutionerne berettigede til at rekvirereattester og udskrifter af ministerialbøgerneuden særlig fuldmagt.

Genealoger og andre, som erhvervsmæs-sigt eller privat arbejder med slægtsforsk-ning, har ikke nogen udvidet adgang til atgøre sig bekendt med ministerialbøgernesindhold, idet de pågældende ikke i sig selvkan betragtes som rette vedkommende, menkun forsåvidt de legitimerer sig som be-fuldmægtigede for personer, der efter deresforhold til sagen kan godtgøre en lovliginteresse i den pågældende attestations til-vejebringelse.

Derimod kan en almindelig slægtshisto-risk interesse for en slægt, som vedkommen-de rekvirent selv tilhører eller er indgifteti, eventuelt betragtes som en lovlig inter-esse i tilvejebringelsen af en attest vedrø-rende et medlem af denne slægt. Den på-gældende rekvirent må da overfor vedkom-mende ministerialbogsfører fremkommemed en nærmere redegørelse for den inter-esse, han har i at erhverve den ønskedeudskrift.

Med hensyn til meddelelse af oplys-ninger fra ministerialbøgerne — navnlig så-danne, som ikke medtages i en almindeligudskrift — må det ligeledes iagttages, at op-lysningerne ikke meddeles til andre privateend sådanne, som ifølge de foran anførteregler ville være berettigede til at få ud-

skrift af den pågældende tilførsel, men dermå i disse tilfælde desuden udøves et sær-ligt omhyggeligt skøn med hensyn til beti-meligheden af, at de ønskede oplysningermeddeles.

Endelig skal det bemærkes, at udskrif-ter af ministerialbøgerne, navnlig dåbs- ognavneattester, er særdeles betydningsfuldelegitimationsdokumenter, og at det for atundgå misbrug heraf samt for at afværgeuberettiget indblanding i private forholder af stor betydning, at de ovenfor givneregler nøje iagttages, hvorved yderligere be-mærkes, at manglende agtpågivenhed fraen ministerialbogsførers side vil kunne havealvorlige følger for den pågaddende.

Det tilføjes, at forekommende tvivls-spørgsmål vil være at forelægge ministeriettil afgørelse.

Sluttelig finder man anledning til at be-mærke, at ansvaret for kirkebogsføreisen,derunder udstedelse af attester m. v., på-hviler vedkommende præster, og ikke denpågældende kirkebylærer eller kordegn, li-gesom alene præsterne er berettigede til atudstede gyldige attestationer efter kirkebø-gerne, bortset fra kordegnene ved rigsho-spitalet og den jydske fødselsanstalt i Aar-hus samt kordegnene ved Haderslev Dom-kirke og i Aabenraa.

Det fornødne antal eksemplarer af nær-værende cirkulære vedlægges til fordelingblandt vedkommende præster, kordegne ogkirkebylærere i det Dem betroede stift.

BILAG 11

Kirkeministeriets cirkulære af 25. november 1953 om adgangen til

at rekvirere udskrifter af kirkebøgerne.

(Til biskopperne)

Under hensyn til den almene interesse i,at de i kirkebøgerne indeholdte oplysnin-ger om folks personlige og private familie-forhold ikke bliver bekendt for uvedkom-mende, hvorved adgang åbnes for misbrugtil forulempelse af de pågældende, har mi-nisteriet fundet det nødvendigt at udsendecirkulære af 15. april 1950 til biskoppernevedrørende adgang til at rekvirere udskrif-ter af ministerialbøgerne, der indeholderen samling og præcisering af de heromgældende regler.

Imidlertid er det også efter udsendelsenaf dette cirkulære forekommet, at der overfor ministeriet er rejst klage over tilfælde,hvor uvedkommende i modstrid med cir-kulærets bestemmelser ved henvendelse tilministerialbogsførere har søgt og opnåetattestationer ved udskrift af kirkebøgernefor derved at genere konkurrenter, rivalereller lignende, og ministeriet har i det helefået det indtryk, at dette cirkulæres bestem-melser af visse ministerialbogsførere ikkeopfattes som virkeligt gældende under nor-male forhold, men kun under krisefor-hold, i tilfælde af krig og besættelse m. v.

Som følge heraf finder ministeriet detpåkrævet påny at bringe cirkulærets be-stemmelser i erindring, idet disse på ingenmåde er tænkt kun at skulle gælde underde ovennævnte ekstraordinære tilstande,men tværtimod vil være at overholde tilenhver tid. Selvom nødvendigheden af deherommeldte bestemmelser på en særligmåde har gjort sig gældende i krigs- og be-sættelsesårene som følge af den tyske race-forfolgelse etc., er der dog også under nor-male forhold trang til beskyttelse af de per-

sonlige og private interesser, som her stårpå spil, hvorfor ministeriet herved ind-skærper samtlige ministerialbogsførere nød-vendigheden af, at reglerne i cirkulære af15. april 1950 nøje overholdes, alene bort-set fra den nedenfor omtalte lempelse, forså vidt angår sagførere, idet tilføjes, at mi-nisteriet, såfremt der atter skulle fremkom-me klage over en stedfunden attestudstedel-se i strid med cirkulæret, må forbeholdesig at drage den pågældende ministerial-bogsfører til ansvar herfor.

Praktiserende sagførere er ikke offentligemyndigheder og må derfor ved begæringom udskrifter af kirkebøgerne i alminde-lighed være henvist til overensstemmendemed de sædvanlige regler at dokumenterederes berettigelse til at opnå attestationenved fremlæggelse af skriftlig bemyndigelsefra rette vedkommende. For så vidt imid-lertid en sagfører ved henvendelse til denpågældende ministerialbogsfører klart gørrede for det øjemed, hvortil attesten skalbenyttes, og tillige skriftligt udtrykkelig be-vidner at have den fornødne bemyndigelsetil at indhente attesten fra en med navn ogadresse betegnet person, der er rette ved-kommende, vil der efter omstændighedernekunne bortses fra en skriftlig bekræftelsepå denne bemyndigelse fra klienten.

Den således fra sagføreren modtagneskriftlige erklæring må ikke af vedkommen-de ministerialbogsfører tilintetgøres, menvil — ligesom en eventuel skriftlig bemyndi-digelse fra klienten — være at opbevare i ar-kivet.

Det fornødne antal eksemplarer af nær-værende cirkulære vedlægges.

BILAG 12

Justitsministeriets cirkulære af 22. december 1961

om de borgerlige personregistre i de sønderjyske landsdele.

(Til amtmændene, politimestrene og personregisterførerne

i de sønderjyske landsdele)

les bemyndigelse til at rekvirere alle i ensag fornødne attester m. v., ikke kan ansesfor fyldestgørende, men at det af fuldmag-ten må fremgå, hvilke attester m. v. derkan rekvireres. For så vidt angår advoka-ter, der angiver at have den fornødne be-myndigelse til at indhente udskrifter ellerattester fra en med navn og adresse beteg-net person, der er rette vedkommende, kander bortses fra fremlæggelse af skriftlig be-kræftelse på denne bemyndigelse fra klien-ten. Udskrift m. v. af personregistret kanuden særlig fuldmagt meddeles til brug foradvokater, der er executores testamentieller medhjælpere for skifteretten eller somaf det offentlige er beskikket til at udføre ensag.

§ 5. Personregistret er ikke offentlig til-gængeligt.

Stk. 2. Den hidtil gældende ret for en-hver til mod betaling af de foreskrevne ge-byrer at få udskrift eller attest vedrørendepersonregistrets indhold er bortfaldet.

Stk. 3. Begæring om udskrift eller at-test må fremtidig kun efterkommes underde i bekendtgørelsens § 33 omhandlede be-tingelser.

Stk. 4. Opmærksomheden henledes på,at udskrift eller attest vedrørende et barn,der er bortadopteret, ikke kan rekvireres afbarnets virkelige forældre.

Stk. 5. Hvad særligt angår rekvisitionaf udskrift eller attest i henhold til fuld-magt bemærkes, at en fuldmagt af almin-deligt indhold, hvorved der f. eks. medde-

BILAG 13

Justitsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1961

om førelsen af de borgerlige personregistre

i de sønderjyske landsdele.

den pågældende udskrift eller attest fraen person, der i henhold til de under 2nævnte regler er berettiget til at rekvi-rere udskriften eller attesten,

4. den, der har opnået amtets eller justits-ministeriets tilladelse til at rekvirere ud-skriften eller attesten.Sik. 2. Såfremt den, der fremsætter be-

gæring om udfærdigelse af en attest ellerudskrift, ikke er personregisterføreren per-sonlig bekendt, bør han legitimere sig påbehørig måde.

Stk. 3. Når der er forløbet 100 år efteren persons fødsel, kan personregisterførerentil enhver udstede attester efter personregi-stret eller meddele fuldstændige udskrifterderaf.

§ 33. Begæring om fuldstændig udskriftaf personregistret eller om en på grundlagaf personregistret udstedt attest må kun ef-terkommes, når begæringen er fremsat af1. en offentlig myndighed,2. den, hvem tilførslen angår. For ugifte

personer under 18 år fremsættes begæ-ringen af forældremyndighedens inde-haver. Er den, hvem tilførslen angår,umyndig, kan begæringen tillige frem-sættes af værgen. Er han afgået ved dø-den, kan begæringen fremsættes af ægte-fælle, forældre eller efterkommere, derer over 18 år, samt af den, der som vær-ge for eller indehaver af forældremyn-digheden over efterkommere varetagerdisses interesser,

3. den, der har fuldmagt til at rekvirere

BILAG 14

Indenrigsministeriets instruks af 9. juni 1956

for førelse af folkeregistre.

§ 37. På begæring af en privat person skalregisterføreren meddele den pågældende at-test (formular 10) om, at det af folkeregi-stret fremgår, at denne person opholder sigeller har opholdt sig i kommunen i et be-stemt tidsrum.

Såfremt en privat person anmoder regi-stret om oplysninger om en anden person,er registerføreren ikke pligtig at meddeleoplysninger om andet end den pågældendesadresse (fulde navn, stilling og bopæl).Om der kan meddeles oplysning om andetend adressen, må afgøres af folkeregister-føreren efter et skøn i hvert enkelt tilfældeunder iagttagelse af instruksens § 41. Dermå under ingen omstændigheder meddelesoplysninger om de straffe, der måtte væreovergået eller om den hjælp, der måttevære ydet en i registret optaget person, li-gesom de i registret indeholdte oplysningerom adoptivforhold eller om en personsb ør ne bi drags pligt eller skatteforhold ejhel-ler må gives til privatpersoner.

Forsåvidt private af folkeregistret ønskeroplysning om adresse på personer, der påforespørgselens tidspunkt hensidder i fæng-sel, arresthus el. lign., kan sådanne oplys-ninger kun afgives, såfremt vedkommendeforespørger overfor registret dokumentererat have en berettiget interesse i at få denpågældendes adresse oplyst. Forsåvidt detmå anses for tilstrækkeligt for forespørge-rens formål at få oplyst familiens adresse,bor der kun gives oplysning om denne.

Forsåvidt en person fremsætter anmod-ning om, at hans adresse ikke opgives tilprivate, skal folkeregisterføreren søge oplys-ning om grunden dertil og derefter skønne

over, hvorvidt den pågældende har et beret-tiget krav på ,at hans opholdssted ikke røbes.I så henseende bemærkes, at f. eks. en hu-stru, der har forladt sit hjem, må formodesat have et sådant krav, ligesom adoptivfor-ældres ønske om adressebeskyttelse for etadoptivbarn som hovedregel bør imøde-kommes. Derimod kan en debitors ønskeom at holde sit opholdssted skjult for sinkreditor som regel ikke betragtes som be-rettiget. Mener registerføreren, at anmod-ningen bør imødekommes, må han afmær-ke den pågældendes kort i begge registresåledes, at han ved eventuelle forespørgs-ler om vedkommendes adresse m. v. strakser klar over, at denne ikke må opgives.Adressebeskyttelsen kan kun gøres gælden-de for et tidsrum af indtil 1 år efter kra-vets imødekommelse. Hvis beskyttelsen øn-skes forlænget, må der fremsættes fornyetanmodning herom overfor folkeregisterfø-reren.

Adressebeskyttelsen gælder kun for detregister, der har imødekommet en anmod-ning herom. Ved flytning til en anden kom-mune må eventuel anmodning om adresse-beskyttelse fremsættes overfor tilflytnings-kommunens folkeregister. På flyttemedde-lelsen må det dog anføres, at adressen tid-ligere har været beskyttet.

Oplysninger, der meddeles private, skalpå forlangende afgives i skriftlig udfærdi-gelse. For hver omspurgt person såvel somfor enhver i henhold til 1. stk. udfærdigetattest kan der, selv om den efterspurgtepersons adresse ikke findes i registret, for-langes et gebyr af indtil 2 kr., der tilfalderkommunens kasse.

BILAG 15

Kirkeministeriets cirkulære af 2. december 1943 angående

foranstaltninger til at undgå ødelæggelse af kirkernes hellige kar og

kirkebøgerne som følge af krigsbegivenheder.

(Til stiftsøvrighederne)

Under hensyn til, at man i den nuværendesituation ikke kan bortse fra den mulighed,at krigen i større omfang, end det hidtil ersket, kan medføre, at der her i landet skeromfattende skade på både fast ejendom ogløsøre og da særlig brandskade, finder mini-steriet anledning til at indskærpe, at det,dersom der opstår fare for skade på kirke ogpræstegård, bør ligge de ansvarlige alvorligtpå sinde at træffe sådanne foranstaltninger,som efter de pågældendes bedste skøn un-der de foreliggende forhold må anses formest egnede til at sikre kirkens hellige karog kirkebøgerne i tilfælde af en katastrofe.

Hvad kirkens hellige kar angår, bør der,så vidt det ikke er sket, snarest træffes denødvendige aftaler om, hvem det skal på-hvile i en faresituation at overtage det for-nødne opsyn og direkte ansvar for, at derrettidigt gribes ind, medens omsorgen forkirkebøgerne ifølge instruks af 14. juli 1926påhviler sognepræsten, kordegnen og kirke-bylæreren som de direkte ansvarlige.

For kirkebøgernes vedkommende skalman henvise til, at den omstændighed, atdet her drejer sig om værdier, der er uer-stattelige, dersom begge eksemplarer går tilgrunde, i ganske særlig grad gør det til enpligt for de ansvarlige at gøre, hvad der ståri deres magt for at redde bøgerne fra øde-læggelse, hvorfor de pågældende i så godtid, som omstændighederne tillader det, vedtruende fare bør overveje, hvilke forberedel-ser der i hvert enkelt tilfælde efter omstæn-dighederne måtte anses for rigtigt at fore-tage med dette formål for øje.

I forbindelse hermed skal ministeriet hen-lede opmærksomheden på betimelighedenaf, at menighedsrådet (menighedsrådene)som den myndighed, der ifølge loven haransvaret for indretning af sognepræsternesembedsbolig og derigennem tillige har med-ansvar for kirkebøgernes bevaring, yder sitbidrag til sikring af de truede værdier vedsnarest at lade de rum, der i mange præste-gårde er indrettet for at bevare kirkebøger,arkivgenstande o. lign. for brandfare, un-derkaste et omhyggeligt eftersyn af en kyn-dig håndværker eller anden sagkyndig forat fastslå, i hvilket omfang de pågældenderum frembyder sikkerhed som opbevarings-sted, samt at man benytter lejligheden til,så vidt det er muligt, at afhjælpe forekom-mende mangler eller eventuelt gennemføresådanne forbedringer, som måtte anses forformålstjenlige.

Forsåvidt sådant rum ikke i forvejenmåtte findes, henstilles det, at indretning afet brandsikkert rum snarest tages op tilovervejelse og eventuel gennemførelse ellerat rådet, i tilfælde hvor et permanent rumikke indrettes, i samråd med en håndværkereller anden sagkyndig, undersøger mulighe-den for indretning af et rum i eller ved præ-stegården eller kirken, der, selv om det ikkeopfylder de krav, der måtte stilles til et per-manent brandsikkert rum, dog kunne be-nyttes som et midlertidigt anbringelsesstedfor kirkebøgerne, særlig værdifulde arkiva-lia og eventuelt kirkens hellige kar m. v. un-der en nødsituation.

Til nærmere vejledning såvel med hen-syn til indretningen af permanente brand-

54

sikre rum som midlertidige anbringelsesrumi henhold til foranstående henviser man iøv-rigt til den omstående aftrykte ekstrakt afen af Dansk Brandværns Komité til mini-steriet afgivet erklæring af 24. novemberd. å., idet tilføjes, at Dansk Brandværns Ko-mité har givet tilsagn om vederlagsfrit atyde ministeriet bistand, såfremt sager an-gående foranstaltninger til brandsikring ipræstegårde og kirker måtte blive forelagttil bedømmelse.

Det fornødne antal af nærværende cirku-lære vedlægges til omdeling blandt provsti-udvalgene, præsterne, menighedsrådene, kir-keejerne, kordegnene og kirkebylærerne.

Ekstraktafskrift af den af Dansk Brand-værns Komité til kirkeministeriet afgivne er-klæring af 24. november 1943:

DANSK BRANDVÆRNS-KOMITÉStoltenbergsgade 9,

København V.

Den 24. november 1943.

Såvel fritstående dokumentskabe som mu-rede eller støbte rum, der er beregnet på atbeskytte deres indhold mod ødelæggelse vedbrand, må opfylde følgende to hovedkrav.I.Konstruktionen — herunder lukkemeka-

nismen, hængsler m. m. — skal være afen sådan soliditet, at sammenstyrtning afbygningen, hvori dokumentskabet er an-bragt eller rummet indrettet - herundereventuel nedstyrtning af skabet fra øvreetager, i hvilke det er anbragt — ikkemedfører, at dette ødelægges, således atindholdet udsættes for brandens påvirk-ning.

II. Konstruktionen skal være så varmeisole-rende, at indholdet (papir o. lign.) er

sikret mod ødelæggelse (forkulning) vedden varmepåvirkning, som under hensyntil forholdene kan forventes i brandtil-fælde.Fritstående dokumentskabe af jern uden

isolation i døre og sider og murede ellerstøbte rum med jerndøre uden isolation kanikke anses for tilstrækkelig brandsikre.

Er døre og sider på nævnte skabe og rumisoleret ved indlæg af uantændeligt isola-tionsmateriale, vil det kun være muligt pågrundlag af en kontrolleret brandprøve medfornøden sikkerhed at skønne, hvorvidt dekan anses for tilstrækkeligt brandmodstands-dygtige for formålet. I hvert fald vil detvære nødvendigt fra de pågældende leve-randører at søge fremskaffet: et materiale iform af attester fra brandprøve el. lign. tilunderbygning af skønsmæssig bedømmelse.

For murede rum vil det til undgåelse affarlige temperaturstigninger i rummets in-dre være påkrævet, at murværket er vel ud-ført i mindst V2 stens og formentlig helst 1stens tykkelse.

For støbte rum (beton eller jernbeton)bør murtykkelsen af samme grund — underhensyn til betonens større varmelednings-

ikke være under 15 cm.evneSom en mulig nødhjælp på steder, hvor

egnede rum ikke forefindes og vanskeligt la-der sig indrette, kan der — under hensyn til,at der kun tages sigte på en mere kortvarigopbevaring i en faresituation — peges påmuligheden for etablering af solide, regn-tætte, vel aflåsede, eventuelt i jorden for-sænkede rum i det fri i afstand fra bygnin-ger, i hvilke kirkebøger m. v. f. eks. efter athave været anbragt i en tæt træ- eller blik-kasse midlertidigt kan hensa:ttes således, atde helt sikres mod brandpåvirkning.

BILAG 16

Københavns biskops skrivelse af 13. januar 1958 til kirkeministeriet

angående affotografering af kirkebøgerne for tiden 1890-1923.

I anledning af kirkeministeriets skrivelse af4. november 1957 (j. nr. 5. E. 1428) ved-rørende den anmodning, Genealogisk Sel-skab i Utah i USA har fremsat om tilla-delse til at lade foretage fotografering aflandets kirkebøger, har sagen påny værettil behandling ved bispemødet den 7.-8.januar 1958.

Biskopperne ønsker at udtale, at selvomman må tage det til efterretning, at en fo-tografering vil blive foretaget på grundlagaf en bestemmelse om, at udleveringen tildet genealogiske selskab ikke vil finde stedførend 30 år efter, at den pågældende kir-kebog er udskrevet, idet indholdet af kirke-bøgerne på dette tidspunkt må anses for atvære »historisk stof«, må man dog anse detfor meget beklageligt, at denne affotogra-fering skal foretages for midler, der stam-mer fra et religiøst samfund, hvis anskuel-ser byder følelserne inden for mange kredseaf folkekirken imod, hvorfor vi føler os for-pligtet til at tilkendegive dette både overfor ministeriet og over for offentligheden.

Efter den anledning, sagen giver, og den

opmærksomhed, den formodentlig vil væk-ke, ønsker biskopperne at bede kirkemini-steriet forelægge det spørgsmål for under-visningsministeriet og eventuelt også justits-ministeriet, om det er forsvarligt at betragtekirkebøgernes indhold som »historisk stof«,der er offentligt tilgængeligt, allerede 30år efter at en kirkebog er udskrevet. Detbetyder jo, at når en fødselsprotokol er ud-skrevet, vil den indeholde navne på mangenulevende mennesker, som, efter at de 30år er gået, er i alderen fra 30 år og opefter,og disse mennesker har så ikke længereden beskyttelse med hensyn til offentliggø-relse af adoptionsforhold m. m., som erhjemlet i lov nr. 140 af 25. maj 1956 omadoption, ligesom det i nogen grad gør debestemmelser illusoriske, som går ud på, aten præst ikke må udlevere attester til an-dre end de pågældende og dem, de har be-myndiget til at rekvirere attester. Man skalherved også tillade sig at henvise til kirke-ministeriets skrivelse af 12. april 1945 tillandsretssagfører Sv. E. Overbeck, Ring-sted (G. R. 1945, s. 73).

BILAG 17

Den danske præsteforenings skrivelse af 26. september 1958

til kirkeministeriet bl.a. angående aendring af

afleveringspligten vedrørende kontraministerialbøgerne.

forhøjes så betydeligt, at folks privatliv ikkeMed den anledning, som sagen giver, skal er offentligt tilgængeligt efter så ringe etman henstille til det høje ministerium, at åremål efter fødslen. Det er vor overbevis-afleveringspligten for kirkebøgerne ændres, ning, at kirkebøgerne er bedre beskyttet iså kontraministerialbøgerne ikke skal afle- denne henseende hos folkekirkens præsterveres efter 30 års forløb, men at tidsfristen end noget andet sted.

BILAG 18

Kirkeministeriets cirkulære af 8. maj 1923

angående kirkebetjeningskassen m.m.

(Til stiftsøvrighederne)

Medens forholdet i almindelighed hidtilhar været dette, at kirkebetjentstillingernehar været knyttet til et lærerembede, så-ledes at det har være en ret og en pligtfor vedkommende lærer at overtage hver-vet som kirkebetjent, er man nu ikke bun-det til at vælge en lærer, og lærerne ikkepligtige til at modtage valg, jfr. dog neden-for om undtagelsesbestemmelsen i menig-hedsrådslovens § 20, stk. 1, 2. punktum.Ved indtrædende ledighed skal menigheds-rådet derfor gøre indstilling til provstiud-valget om, hvorledes kirkebetjentforholde-ne skal ordnes. Fordelingen af forretnin-gerne mellem de enkelte stillinger og hono-rarerne for disse. En undtagelse gælderdog for virksomheden som kirkebylærer, der

af hensyn til de nugældende regler for kir-kebøgernes førelse vedblivende bør væreknyttet til lærerstillinger efter samme reg-ler som hidtil og honoreres med det i løn-ningslovens § 22, 2. stk. fastsatte beløbaf mindst 50 kr. årlig. Kirkebylærerstillin-gen indehaves herefter af læreren ved sko-len i den by, hvor kirken ligger. Er der in-gen skole i byen, må læreren i det skoledi-strikt, hvortil kirkebyen hører, være kirke-bylærer. Ligger kirken ikke i nogen by,må læreren i det skoledistrikt, hvori kir-ken ligger, være kirkebylærer. Er der flerelærere ved den skole, der efter det anførtekommer i betragtning, kan menighedsrådetved indtrædende ledighed knytte hvervetsom kirkebylærer til en af stillingerne.

BILAG 19

Københavns biskops erklæring af 26. august 1939 til kirkeministeriet

angående affotografering af de i arkiverne beroende kirkebøger.

Ved tilbagesendelsen af nærværende sagtil det høje ministerium skal jeg tillade migat udtale følgende:

Jeg deler rigsarkivarens følelse af ubehagved tanken om, at fotografier af samtligedanske kirkebøger for fremtiden skal kunnefindes i Amerika.

Når rigsarkivaren dernæst bemærker, atbenyttelse og udgivelse af tilgængelige pro-tokoller og sager, hvortil kirkebøgerne hø-rer, står åben for alle, og at der formentligikke kan anføres saglige grunde til at gøreen undtagelse for nævnte amerikanske re-ligionssamfund, undlader jeg ikke at hen-lede opmærksomheden på, at det høje mi-nisterium i skrivelser af 27. januar 1922og 18. marts 1938 (Gejstlig Reskriptsam-ling) har givet udtryk for synspunkter, somformentlig taler imod, at tilladelsen gives.

Den frie adgang til at tage afskrifter afarkivsager kunne naturligvis teoretisk føretil det af mormonerne ønskede resultat

(kopier af samtlige danske kirkebøger),men dels udelukker stoffets mængde på for-hånd denne løsning af sagen, og dels villeafskrifter formentlig ikke have samme be-tydning som fotografier. Retten til at be-nytte de afleverede kirkebøger indbefatterderimod efter mit skøn ikke nogen ret tilat optage fotografier af dem, — jfr. at detsom regel ikke er tilladt at fotografere påmuseer - uden at jeg dog har noget kend-skab til, hvorledes arkiverne i almindelig-hed stiller sig til spørgsmålet om fotografe-ring af arkivalier.

Om tilladelsen skal gives må da forment-lig afhænge af, hvilken vægt man tillæg-ger de fordele, som følger heraf, og somogså omtales i rigsarkivarens skrivelse. Det-te spørgsmål henstiller jeg til det høje mi-nisteriums afgørelse, idet jeg dog bemærker,at det forekommer mig noget tvivlsomt, omman bør »udlevere« originalerne for at er-hverve nogle kopier.

BILAG 20

Kirkeministeriets cirkulære af 6. maj 1958

angående fotografering af kirkebøgerne.

(Til biskopperne)

Fra rigsarkivet har ministeriet modtagetmeddelelse om, at Genealogisk Selskab iUtah har fremsat anmodning om tilladelsetil at lade foretage fotografering af lan-dets kirkebøger for så vidt angår tilførslerindtil 1923 og, hvor en kirkebog forudentilførsler indtil 1923 også omfatter seneretilførsler, da tillige disse tilførsler, imod aten kopifilm i hvert enkelt tilfælde stillestil rådighed for de danske arkiver.

Efter at det over for ministeriet er oplyst,at de enkelte fotokopier af kirkebøgerneikke vil blive udleveret til selskabet, før derer gået 30 år fra det tidspunkt, til hvilketden pågældende kirkebog er udskrevet -det samme tidspunkt til hvilket de til lands-arkiverne afgivne kirkebøger er offentligtilgængelige - og at fotograferingen vil fo-regå i landsarkiverne under landsarkiva-rernes tilsyn, har ministeriet underrettet

rigsarkivet om, at man herfra ikke skalmodsætte sig, at den omhandlede fotogra-fering finder sted.

Ved at meddele Deres Højærværdighedforanstående skal ministeriet anmode Demom at ville gøre stiftets sognepræster og deøvrige præster, som undtagelsesvis er be-rettigede til at føre egne kirkebøger, be-kendt med, at fotograferingen vil finde stedog at pålægge præsterne på henvendelsefra landsarkiverne for en kortere tid at ud-låne de pågældende endnu ikke afleveredekirkebøger til arkiverne til det ommeldteformål. Udlånet vil ske uden udgift forembedet, og transport af kirkebøgerne vilske ved arkivernes foranstaltning.

Det fornødne antal eksemplarer af nær-værende cirkulære vedlægges til omdelingblandt stiftets provster og de nævnte præ-ster.

BILAG 21

Rigsarkivarens skrivelse af 29. maj 1961 tiil kirkeministeriet

angående affotografering af kirkebøgerne

ved rigsarkivets foranstaltning.

Efter at rigsarkivet har haft lejlighed tilnærmere at overveje det på mødet i kirke-ministeriets udvalg angående affotografe-ring af kirkebøger fremsatte ønske om, atrigsarkivet påtager sig en affotograferingaf de kirkebøger, som endnu ikke er foto-graferet for mormonkirkens regning, skalman meddele, at rigsarkivet, da biskopper-ne så stærkt ønsker, at rigsarkivet skal på-tage sig denne opgave, kan erklære sig vil-lig hertil. Om de omkostninger, som enopfyldelse heraf vil påføre statskassen, ogsom beløber sig til ca. 270.000 kr., skalman udtale følgende:

Arbejdet tænkes udført af rigsarkivetsfotografiske atelier, idet man dog vil fore-slå, at de kirkebøger, som allerede findes ilandsarkiverne vest for Storebælt (Odense,Viborg og Aabenraa) fotograferes på ste-det. Man vil herved dels kunne nedbringeomkostninger og besvær ved transportendels undlade at gribe generende ind i lands-arkivernes læsesalsarbejde. Det vil nemligvære forbundet med en ikke ringe gene forde besøgende, hvis de i landsarkiverne be-roende kirkebøger i længere tid skal væreunddraget benyttelse. For at fotograferin-gen kan foregå på stedet, vil det være nød-vendigt at anvende et transportabelt ka-mera og udstationere en fotograf fra rigs-arkivet i den tid, optagelsen finder sted.Derimod kan fremkaldelsen af de optagnefilms udmærket foregå i rigsarkivets atelier.

Man tænker sig fotograferingen udførtover en fem-årig periode. Arbejdet vil imid-lertid være så omfattende, at det vil værenødvendigt at udvide atelierets tekniskekapacitet. Der må anskaffes et nyt trans-

portabelt kamera og flere fremkaldertanke,ligesom der må engageres en medhjælpermere i atelieret, så længe arbejdet står på.Indkaldelsen af kirkebøger fra samtligesogne uden for hovedstaden, registreringenaf de mange kirkebøger med fotograferingfor øje, udarbejdelsen af et »titelblad«,som må sættes i spidsen for hver optagelseaf de enkelte kirkebøger samt tilbagesen-delsen vil ligeledes været et betydeligt ar-bejde, som ikke vil kunne pålægges rigsar-kivets normale personale. Man har derfortænkt sig at lade dette udføre af studenter,der midlertidigt engageres hertil. Disse stu-denter kan aflønnes på timelønsbasis, ogder vil forhåbentlig ikke Vcere større van-skeligheder ved at skaffe den arbejdskraft,som der til enhver tid vil være behov for,og lade den gå, når arbejdet er udført. Re-gistrering m. m. af de kirkebøger, der skalfotograferes i landsarkiverne, regner manmed at kunne få udført af landsarkivernesfaste personale enten i tjenestetiden ellerfor timebetaling udenfor denne.

Da det er forbundet med visse vanskelig-heder nøjagtigt at fastslå, hvor mange opta-gelser der skal foretages, foreslår man, atdet vederlag, der skal ydes rigsarkivet, be-regnes pr. foretaget optagelse. Prisen fore-slås sat til 18 øre pr. optagelse.

Man har foretaget en optælling af detendnu ikke fotograferede kirkebogsmateri-ale i de fire landsarkiver (for Viborg lands-arkivs over 1.000 sogne har man dog ikke,på den korte tid der har stået til rådighed,kunnet gennemføre en direkte optælling,men beregningen bygger på et skøn), ogman antager, at der for landsarkivernes

61

vedkommende vil blive tale om ca. 460.000optagelser. Lægges hertil den beregning afkirkebogsmaterialets omfang, som er fore-taget ved kirkeministeriets foranstaltning,og hvis resultat forelagdes i udvalgets møde18. april 1961, må optagelsernes antal sæt-tes til rundt regnet 1,5 mill. Med en prispå 18 øre pr. optagelse vil omkostningernekunne anslås til ca. 270.000 kr., når denuværende priser på materiel og lønningerlægges til grund. Afgørende forskydningeri prisniveauet over den foreslåede 5-årigearbejdsperiode vil naturligvis forrykke den-ne beregning, og rigsarkivet må tage for-behold her overfor.

Til nærmere forklaring af, hvorledes maner kommet til tallet 270.000, skal yderli-gere oplyses:

Indkøb af nyt transportabelt kamerasamt udvidelse af eksisterende tankanlæg-vil, når den sædvanlige statsrabat fradra-ges, koste 25.000 kr. Aflønning af yder-ligere en medhjælper i det fotografiske ate-lier vil over en femårig periode medføreen udgift på mindst 60.000 kr. Indkøb affilm, fremkalder m. m. kan sættes til 90.000kr. Til midlertidig udstationering af foto-graf til landsarkiverne og til opstilling ogtransport af kamera beregnes 5.000 kr. ogtil transport frem og tilbage af kirkebøgerfra ca. 1.800 sogne og disse kirkebøgers re-gistrering m. m. 50 kr. i gennemsnit pr.sogn eller 90.000 kr.

Bevillingen foreslås givet over en fem-årig periode, dog således, at der det 1. årstilles 90.000 kr. til rådighed, således atrigsarkivet sættes i stand til at indkøbe ka-mera m. m. og iøvrigt sætte arbejdet igang.For de følgende fire år foreslås optaget enanslået bevilling på kr. 45.000 om året.Rigsarkivet vil endvidere foreslå, at der fø-res et særskilt regnskab for dette arbejde,og at rigsarkivet, når arbejdet er kommet

igang, må få anvist de bevilgede beløb påbasis af foretagne optagelser. Da rigsarkivetvil få løbende udgifter til aflønning af med-hjælpere, indkøb af film m. m. er en vis»start- eller driftskapital« nødvendig, oghertil er det, at den 1. rate på 90.000 kr.skal anvendes.

Afsluttende ønsker rigsarkivet at udtale,at det ikke er uden en vis betænkelighed,at man går ind på at udføre dette megetbetydelige arbejde, som vil lægge en sværarbejdsbyrde på rigsarkivets 3. afdeling ogdet fotografiske atelier på et tidspunkt, hvoratelierets almindelige ordretilgang til tiderkun med vanskelighed kan effektueres. Manvil imidlertid gerne yde sit bidrag til enløsning af det vigtige spørgsmål om en af-fotografering af kirkebøgerne, nu da vejenomkring mormonkirken ikke længere erfarbar som følge af den opståede uvilje moddenne form for fotografering inden for ind-flydelsesrige kirkelige kredse. Kirkebøger-nes indhold vil altid forblive en vigtig per-sonalhistorisk kilde, og det er nødvendigt,at de sikres for al fremtid, ikke blot modydre fare, men også mod den risiko, somtruer ved meget hyppig benyttelse på lands-arkivernes læsesale.

Rigsarkivet ønsker derfor endnu en gangat understrege nødvendigheden af, at mantager skridt til at få hele det kirkebogsma-teriale affotograferet, som endnu ikke erfotograferet. Man skal heller ikke undladeat gøre opmærksom på, at den investeringi nyt fotografisk materiale, som en even-tuel kirkebogsfotografering i stor skala vilmedføre, giver rigsarkivet en kærkommenanledning til at få realiseret et længe næretønske om at få udvidet det eksisterendeateliers tekniske kapacitet. Der vil også, nårkirkebogsfotograferingen er afsluttet, værebrug for den apparatur, som nu anskaffes.

BILAG 22

Folkekirkens ministerialbøger.

Opgørelse over antallet af foliosider i fødsels- og vielsesprotokollerne (hovedministerial-bøgerne) for tiden fra og med 1892 til og med 1958 samt over antallet af bind af hoved-ministerialbøger for samme tidsrum.

Stift

Københavns . . .RoskildeLolland-FalstersFyensAalborgAarhusViborgHaderslevRibe

I alt

Antalfoliosider186.313197.46161.032

180.678103.440128.43069.74762.88363.575

1.053.559

Antalbind1.1371.545

4581.200

796925617441510

7.629

Anm. 1. Opgørelsen for Københavns stift omfatterfor så vidt angår Københavns og Frede-riksberg kommuner kun ministerialbøger-ne for Brorsons, Skt. Thomas, Marien-dals, Godthaabs og Skt. Markus sognesamt Skt. Petri tyske menigheds ministe-rialbøger, hvilke ministerialbøger ikke varomfattet af den tidligere stedfundne af-fotografering af københavnske og frede-riksbergske kirkebøger.

Anm. 2. I tilfælde, hvor kontraministerialbøgervedrørende tiden 1892-1958 er afleveret,er der bortset fra det tilsvarende antalsider i hovedministerialoøgerne og bindaf disse.

BILAG 23

De anerkendte trossamfund.

Opgørelse over antallet af foliosider i fødsels- og vielsesprotokollerne (hovedministerial-bøgerne) for tiden fra og med 1892 til og med 1958 samt; over antallet af bind af hoved-ministerialbøger for samme tidsrum.

. Antal AntalA m t foliosider bind

Københavns 1.070 16Frederiksborg 149 3Holbæk 194 12Sorø 327 7Præsto 286 4Bornholms 237 7Maribo 1.873 14Svendborg 196 9Odense 893 11Vejle 660 12Skanderborg 694 10Aarhus 528 5Randers 444 5Aalborg 520 14Hjørring 964 14Thisted 0 0Viborg 0 0Ringkøbing 49 2Ribe 124 4Haderslev 35 1Aabenraa-Sønderborg 0 0Tønder 0 0Staden København . . 3.383 30

I alt . . 12.626 180

Anm. 1. Ved udarbejdelsen af opgørelsen vedrø-rende Københavns amt er der bortset frade kirkebøger, som er medtaget i opgø-relsen fra Københavns magistrat, samt frade kirkebøger, der allerede er affotogra-ferede så vidt det fremgår af det forelig-gende.

Anm. 2. I magistratens opgørelse er der foretagetfradrag for kirkebøger, der ifølge de fo-liggende meddelelser allerede er affoto-graferede.Det mosaiske trossamfund, hvis kontra-bøger blev fjernede af tyskerne under be-sættelsen, har ladet hovedministerialbø-gerne 1871-1947 affotografere. Filmenberor hos trossamfundet, som er villigt tilat stille den til disposition. Herefter er iopgørelsen kun medregnet den nuværen-de, i 1947 ibrugtagne kirkebog.

Anm. 3. I tilfælde, hvor kontraministerialbøgervedrørende en del af tiden 1892—1958 erafleveret, er der bortset fra det tilsvarendeantal sider i hovedministerialbøgerne ogbind af disse.

BILAG 24

Rigsarkivarens skrivelse af 24. april 1961 til kirkeministeriet

angående tilsynet med de anerkendte trossamfunds ministerialbøger.

Medens der for folkekirkens vedkommendeeksisterer faste regler for tilsyn med kirke-bogsførelsen, findes sådanne ikke for deanerkendte trossamfunds vedkommende. Ianordning af 29/3 1814 § 12 er der fast-sat visse regler for kontrol med kirkebø-gerne i de jødiske menigheder, men derfindes ingen kontrolbestemmelser for ro-mersk-katolske menigheder eller for den re-formerte kirke, i hvert fald er disse be-stemmelser ikke Rigsarkivet bekendt. Deter endvidere den almindelige opfattelse iarkivkredse, at det eksisterende tilsyn ikkeer meget effektivt. Rigsarkivet skal derforhenstille til Kirkeministeriets overvejelse,om dette spørgsmål ikke bør tages op tilnærmere drøftelse, eventuelt i forbindelsemed forhandlingerne i det af Kirkemini-steriet nedsatte udvalg af 7. oktober 1958angående affotografering af kirkebøgerne.

Såfremt der i øjeblikket overhovedet fin-der noget tilsyn sted med de anerkendtetrossamfunds kirkebogsføring, synes den atforegå gennem de kommunale myndighe-der. Rigsarkivet skal henstille til overvej-else, om tilsynet ikke burde overdrages derespektive landsarkivarer. Disse har i for-vejen pligt til hvert femte år at inspicere

samtlige dommer- og politimesterembedersarkiver. Under denne inspektion undersø-ges det, om arkivet er vel ordnet, pakket påforskriftsmæssig måde og opstillet under be-tryggende forhold. Ved embedsskifter erlandsarkivet ligeledes repræsenteret. Det vil-le ikke være noget uoverkommeligt arbejde,om det blev pålagt landsarkivarerne påsamme måde at føre tilsyn med, at kirke-bøgerne inden for de anerkendte trossam-fund blev ført i overensstemmelse med deregler, der er givet for kirkebogsførelse, ogat de to eksemplarer, der skal føres, opbe-vares på betryggende måde. Af et eventueltpåbud til landsarkivarerne om at overtagedette tilsyn måtte i så fald følge, at Kirke-ministeriet måtte være forpligtet til at un-derrette landsarkiverne om navnene på deanerkendte praster og stadig holde lands-arkiverne à jour med eventuelle ændrin-ger i anerkendelsen. En gavnlig følge her-af ville også være, at landsarkiverne fikbedre mulighed for at tage vare på kirke-bøgerne fra menigheder, som eventueltmåtte blive nedlagt. Desværre har det hid-til ikke særligt effektive tilsyn medført, atkirkebøger fra ophævede menigheder ersporløst forsvundne.