om handicappede unges deltagelse i fortsat undervisning i ... · 4.2.1.3. erhvervs- og...

BETÆNKNING

OM

handicappede unges deltagelse

i fortsat undervisning

i og ud over folkeskolen

Afgivet

af det af undervisningsministeriet den 24. juni 1964

nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 494

1968

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Kap. 1. Udvalget 71.1. Kommissorium 71.2. Sammensætning 71.3. Arbejdsform 71.4. Betænkningens indhold 81.5. Specialundervisningens område. Afgrænsning over for særfor-

sorgen 9

Kap. 2. Folkeskolens specialundervisning 102.1. Love og cirkulærer 102.2. Specialundervisningens forskellige former 112.3- Samarbejde med særforsorgen 112.4. Mellemkommunalt samarbejde 122.5. Specialundervisningens lærere 122.6. Kuratorer 132.7. Skolepsykologer (Konsulenter for specialundervisningen) 152.8. Finansieringen af folkeskolens specialundervisning 16

Kap. 3. Specialundervisning uden for folkeskolen 183.1. Udvalgets hovedsynspunkt 183.2. Friskoler 183.3. Private realskoler og realkursus 193.4. Gymnasieskoler og studenterkursus 193.5. Efterskoler 203.6. Fritidsundervisning 213.7. Specialundervisning for værnepligtige 213.8. Lærlingeuddannelser inden for handel og kontor, industri og

håndværk 213.9. Andre erhvervsuddannelser samt højere uddannelser 22

Kap. 4. Hørehandicappede 234.1. Folkeskolen 234.1.1. Pædagogisk hjælp 234.1.1.1. Instruktion af lærere 234.1.1.2. Instruktion af elever 244.1.1.3. Instruktion af hjemmene 244.1.1.4. Støtteundervisning og anden specialundervisning 244.1.1.5. Høreklasser 244.1.2. Teknisk hjælp 254.1.2.1. Høreapparater 254.1.2.2. Specielle forstærkere 254.1.2.3. De akustiske forhold 254.1.3. Særregler om prøver og eksaminer 264.1.4. Erhvervsvejledning — Kuratorer 264.2. Fortsat undervisning ud over folkeskolen 27

Side4.2.1. Nuværende foranstaltninger for undervisning ud over folkeskolen 274.2.1.1. Statens hørecentraler 274.2.1.2. Statens høreinstitutter 274.2.1.3. Erhvervs- og vejledningskontorerne for tunghøre og døvblevne 274.2.1.4. Revalideringscentrene 274.2.1.5. Statens fortsættelsesskole for tunghøre og døve i Nyborg 274.2.2. Behovet for udbygning og koordinering af undervisning ud over

folkeskolen 284.2.3. Forslag til støtteforanstaltninger ved undervisning ud over folke-

skolen 284.2.3.1. Teknisk hjælp 284.2.3.2. Hjælp af tolk 284.2.3.3. Støtte til befordring 284.2.3.4. Kollegier 284.2.4. De støttende myndigheder ved undervisning ud over folkeskolen 294.2.4.1. Ledere af skoler og undervisningsinstitutioner 294.2.4.2. De skolepsykologiske kontorer 294.2.4.3. Statens høreinstitutter 294.2.4.4. Erhvervs- og vejledningskontorerne for tunghøre og døvblevne 294.2.4.5. Revalideringscentrene 294.2.5. Specielle forhold for forskellige uddannelsesområder 294.2.5.1. Efterskoler og ungdomsskoler 294.2.5.2. Efterskoler og ungdomsskoler med specialundervisning for høre-

handicappede 304.2.5.3- Aftenskolen 304.2.5.4. Statens fortsættelsesskole i Nyborg 304.2.5.5. Gymnasier. Kommunale, private, statslige gymnasier samt stu-

denterkursus 304.2.5.6. Erhvervsmæssige uddannelser 304.2.5.7. Videregående og højere uddannelser 30

Kap. 5. Synshandicappede 315.1. Blinde og svagtseende 315.2. Eksisterende undervisnings- og uddannelsesmuligheder — 315.2.1. Lovgivning m.v 315.2.2. Folkeskolen 315.2.2.1. Svagtseende 315.2.2.2. Blinde samt svagtseende, der er undergivet blindeloven 325.2.3. Forsorgens skoler for blinde og stærkt svagsynede 325.2.4. Konsulentvirksomheden i folkeskolen 335.3. Oversigt over synshandicappede skoleelever 345.4. Forslag til udbygning og koordinering 345.4.1. Forsknings- og undersøgelsesarbejde 355.4.2. Oplysningsarbejde 355.4.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning 355.4.4. Støtteforanstaltninger under fortsat skolegang og videregående

uddannelse 365.4.5. Støtteforanstaltninger under praktisk uddannelse 375.4.6. Almindelige bemærkninger om støtteforanstaltningerne 385.4.7. Hjælpemidler 385.4.8. Lejrkursus 395.4.9. Særligt om svagtseende 395.5. Økonomisk støtte til synshandicappede under uddannelse 395.6. Finansieringen af støtte m.v. til synshandicappede 40

SideKap. 6. Læse- og staveretarderede 41

6.1. Folkeskolen 416.2. Gymnasiet 426.3. Anden videregående uddannelse 426.4. Uddannelse af speciallærere for læse-staveretarderede 436.5. Kuratorer 44

Kap. 7. Hjælpeklasseelever 457.1. De svagtbegavede i folkeskolen 457.2. Specialundervisningens formål 457.3. Holdundervisning 457.4. Behovet for pædagogiske ledere af hjælpeklasserne 467.5. Efterskoler og ungdomskostskoler 467.6. Uddannelses- og erhvervsorientering 467.7. Erhvervspraktik og erhvervsorienterende uddannelse 477.8. Kuratorer 487.9. Forskning 48

Kap. 8. Vanføre og langvarigt syge 498.1. Specialundervisningen i folkeskolen 498.1.1. Love og cirkulærer 498.1.2. Hjemmeundervisning 498.1.3- Undervisning på sygehus m.v 498.1.4. Undervisningscentre 508.1.5. Specialklasser 508.1.6. Undervisning i normalklasser 508.1.7. Lærerne 508.1.8. Statistik 518.2. Forslag til udbygning af specialundervisningen 518.3. Skolebygninger og lokaleforhold 518.4. Undervisningscentrenes indretning, hjælpemidler og hjælpeper-

sonale 528.5. Udbygning af undervisningen på sygehuse m.v 528.6. Forhold vedrørende eksamen 538.7. Adgang til hospitalsundervisning for elever i private skoler, på

kursus og i gymnasier 538.8. Uddannelses- og erhvervsvejledning. Revalidering 548.9. Fritids- og brevskoleundervisning 548.10. Efterskoler og højskoler 55

Kap. 9. Administration af specialundervisningen 569.1. Den lokale administration 569.2. Den regionale administration 579.3. Den centrale administration 59

Kap. 10. Sammenfatning af udvalgets forslag 6110.1. Udvalgets forslag og henstillinger 6110.2. Afsluttende bemærkninger 67

FORTEGNELSE OVER BILAGSide

Bilag 1. Redegørelse om lovgivning og administration m.v. inden for særfor-sorgs- og revalideringsområdet 69

Bilag 2. Forslag til normalinstruks for kuratorer 73Bilag 3. Fortegnelse over skolepsykologiske rådgivningskontorer i skoledirek-

tionskredse (amtsskolepsykologer) samt konsulenter for specialunder-visningen i købstæder og i andre kommuner med købstadordnet skole-væsen 75

Bilag 4. Skrivelse af 7. september 1967 til undervisningsministeriet om special-undervisning i friskoler og private realskoler 81

Bilag 5. Eksempel på hørecentralernes orientering for lærerne om behandlingaf hørehandicappede børn 82

Bilag 6. Forslag til normalinstruks for tale-hørelærere 84Bilag 7. Forslag til vejledning ved ansøgning om dispensation ved afsluttende

eksaminer og andre statskontrollerede prøver for hørehandicappedeelever 85

Bilag 8. Forslag til vejledning om svagtseende i almindelige klasser 86Bilag 9- Forslag til vejledning om blinde i almindelige klasser 88Bilag 10. Forslag til normalinstruks for synskonsulenter 90Bilag 11. Forslag til vejledning ved ansøgning om dispensation ved afsluttende

eksaminer og andre statskontrollerede prøver for synshandicappedeelever 91

Bilag 12. Forslag til cirkulære om hensyntagen til læseretardering (ordblind-hed) ved elevers optagelse i en højere skoleform 92Underbilag: Forslag til orientering vedrørende læse-staveretardering 93

Bilag 13. Skrivelse af 18. oktober 1967 fra Landsforeningen for Ordblindesageni Danmark 94

Bilag 14. Skrivelse af 6. november 1967 fra Landsforeningen af Læsepædagoger 95Bilag 15. Vejledende tekniske retningslinier vedrørende byggeri, tjenende un-

dervisningsformål 96Bilag 16. Forslag til normalinstruks for skolepsykologer 97Bilag 17. Forslag til midlertidig instruks for pædagogiske ledere af specialunder-

visningscentre 99Bilag 18. Instruks for inspektøren for specialundervisningen 101

KAP. 1.

Udvalget.

1.1. Kommissorium.Ved skrivelse af 24. juni 1964 nedsatte un-

dervisningsministeriet et udvalg, som fik til op-gave at undersøge de praktiske muligheder forhandicappede unges deltagelse i fortsat under-visning i og ud over folkeskolen, herunder stu-dier ved universiteterne og de øvrige højere læ-reanstalter, og at fremkomme med forslag tilundervisningsministeriet om støtteforanstaltnin-ger for sådanne unge med henblik på deres del-tagelse i fortsat undervisning.

1.2. Sammensætning.

Som udvalgets formand beskikkedes under-visningsinspektør I. Skov Jørgensen, undervis-ningsministeriet.

Til medlemmer af udvalget beskikkedes:Som repræsentant for De samvirkende Invalide-organisationer:

Organist H. C. Seierup, nu forstander for Sta-tens institut for blinde og svagsynede i Kø-benhavn.

Som repræsentant for Landsforeningen af Van-føre:

Forstander Sv. H. Møller, Trørød.Som repræsentant for Landsforeningen for Bed-re Hørelse:

Overlærer N. P. Skamris, Statens Høreinsti-tut, Fredericia.

Som repræsentant for Landsforeningen for Ord-blindesagen i Danmark:

Lektor Axel Rosendal, Gentofte.Som repræsentant for Landsforeningen Syns-hæmmedes Vel:

Bankfuldmægtig Sv. Ola Johansson, Århus.Som repræsentanter for socialministeriet:

Undervisningsinspektør Holger Rasmussen,socialministeriet.Ekspeditionssekretær T. Tejsen, socialministe-riet.

Som repræsentanter for undervisningsministeriet:Undervisningsinspektør i undervisningsmini-steriet, direktoratet for gymnasieskolerne, nurektor ved Tårnby gymnasium, Rikard Frede-riksen.Undervisningsinspektør i undervisningsmini-steriet, direktoratet for ungdomsundervisnin-

gen, nu undervisningsinspektør ved forsvaretscivilundervisning, David Pedersen.Fuldmægtig i undervisningsministeriet, di-rektoratet for folkeskolen og seminarierne, nukontorchef i undervisningsministeriet, JohanDeichmann.Fuldmægtig, nu ekspeditionssekretær i under-visningsministeriet, H. Kemp.Ved skrivelse af 25. november 1965 blev

yderligere undervisningsinspektør Sven Koch,undervisningsministeriet, direktoratet for ung-domsundervisningen, beskikket som medlem afudvalget.

Ved skrivelse af 31. maj 1966 blev kontor-chef Johan Deichmann fritaget for hvervet sommedlem af udvalget, og kontorchef HelgeThomsen, undervisningsministeriet, direktoratetfor folkeskolen og seminarierne, beskikkedes istedet.

Ved skrivelse af 25. august 1966 blev endvi-dere overlærer N. P. Skamris fritaget for hver-vet som medlem af udvalget, og forstander G.Poulsen-Vad, Statens Høreinstitut, København,beskikkedes i stedet.

Som sekretær for udvalget beskikkedes eks-peditionssekretær i undervisningsministeriet, di-rektoratet for folkeskolen og seminarierne, nukonsulent i undervisningsministeriet, GregersThomsen, der i arbejdet har været bistået afsekretær i undervisningsministeriet, direktoratetfor folkeskolen og seminarierne, Karen Jepsen.

1.3. Arbejdsform.Udvalget, der afholdt sit første møde den 4.

november 1964, har i alt afholdt 22 plenarmø-der og 34 underudvalgsmøder.

Udvalget nedsatte i juni 1965 følgende un-derudvalg:1. Underudvalget vedrørende låse- og stavere-

tarderede (ordblinde):Undervisningsinspektør Rikard Frederik-sen.Undervisningsinspektør David Pedersen.Lektor A. Rosendal.Undervisningskonsulent C. Thueslev.

2. Underudvalget vedrørende bevægelseshæm-mede:

Forstander Sv. H. Møller.

7

Undervisningsinspektør Holger Rasmussen.Undervisningskonsulent M. P. Slot.

3. Underudvalget vedrørende børeretarderede:Undervisningskonsulent K. J. Laursen Elle-krog.Ekspeditionssekretær H. Kemp.Overlærer N. P. Skamris, der senere er af-løst afForstander G. Poulsen-Vad.Ekspeditionssekretær T. Tejsen.

4. Underudvalget vedrørende synsretarderede:Fuldmægtig Sv. Ola Johansson.Undervisningskonsulent Vald. Påske.Organist H. C. Seierup.Konsulent Gregers Thomsen.

.5. Udvalget nedsatte i september 1967 et ar-bejdsudvalg til at drøfte de administrative ogorganisatoriske problemer:

Undervisningsinspektør I. Skov Jørgensen.Kontorchef Helge Thomsen.Ekspeditionssekretær H. Kemp.Konsulent Gregers Thomsen.Undervisningsinspektør Holger Rasmussenog ekspeditionssekretær T. Tejsen har del-taget i enkelte af arbejdsudvalgets møder.

Udvalget og dets underudvalg har rådført sigmed en række sagkyndige:

Ledende skolepsykolog, dr. phil. S. A. Tor-drup.Forstander Erik Detlefsen, Hovedstadens Ord-blindeskole.Forstander Eva Jacobsen, Hovedstadens Ord-blindeskole.Cand. psych. Mogens Jansen, Danmarks pæ-dagogiske Institut.Inspektør i uddannelsesrådet for ikke-faglærtearbejdere, Ejnar Gjeistrup, nu direktør forForsikringshøj skolen.Skolepsykolog i Herning Kurt Kristensen, nuforstander for Statens kostskole for blinde ogsvagsynede på Refsnæs.Inspektørerne A. P. Lie og Per Rendtorff,begge undervisningsministeriet, direktoratetfor erhvervsuddannelserne.Undervisningskonsulent Karen MargretheHansen, undervisningsministeriet, direktora-tet for folkeskolen og seminarierne.Forstander E. Nygård-Jensen, Samfundet ogHjemmet for Vanføre i København.Forstander P. Høj berg, Statens fortsættelses-skole for tunghøre og døve, Nyborg.Forstander Sv. Vognsen, Fredericia Høre-institut.Forstander O. Lauth, Egmont Højskolen.

Udvalget har modtaget henvendelse fra:De fri Folkeskolers Fællesråd,Landsforeningen af Læsepædagoger,Landsforeningen for Ordblindesagen i Dan-mark,Foreningen af skolepsykologer og konsulenterfor specialundervisningen i Danmark.

1.4. Betænkningens indhold.Med udgangspunkt i den i 1961 afgivne be-

tænkning nr. 277 om folkeskolens specialunder-visning har udvalget under sin generaldebatdrøftet de foranstaltninger, som skønnes nød-vendige for at give de elever, der har modtagetspecialundervisning i folkeskolen, og som sta-dig hindres af deres handicap, mulighed for atfølge den almindelige undervisning ved andreskole- og uddannelsesformer.

Udvalget er herunder blevet orienteret om deforholdsregler, der tages over for sådanne ele-ver i ungdomsskolen, gymnasieskolen, handels-skolerne og de tekniske skoler, ligesom udvalgeter gjort bekendt med de vanskeligheder, sådan-ne elever kan have i forbindelse med den ud-dannelse, som gennemføres for ikke-faglærte ar-bejdere. På grundlag heraf har udvalget i kap.3 fremsat forslag om, at specialundervisning ogskolepsykologisk virksomhed også kommer debørn og unge til gode, som følger undervisnin-gen ved disse skoler samt de med folkeskolenbeslægtede skoleformer og kursus.

I kap. 4—8 har man for de forskellige arteraf handicap optaget de forslag til foranstaltnin-ger, som bør gennemføres, for at elever med depågældende handicap i videst muligt omfangkan sættes i stand til at få samme udbytte afundervisningen som andre elever.

I kap. 9 har man behandlet forskellige admi-nistrative spørgsmål i forbindelse med specialun-dervisningen, og i kap. 10 er der givet en over-sigt over de i betænkningen indeholdte forslagog henstillinger.

1.5. Specialundervisningens område. Afgræns-ning over for særforsorgen.

Udvalget finder anledning til at pege på, atdet efter sagens natur ikke er muligt at opstilleen skarp grænse mellem de handicappede, somfølger undervisningen i folkeskolen og den fort-satte undervisning ud over denne, og de handi-cappede, der optages på særforsorgens skoler oginstitutioner.

Afgørelsen af, hvor undervisningen skal gi-ves, beror ikke blot på handicappets sværheds-

8

grad, men også på den handicappedes øvrigeforudsætninger, herunder intelligens, fysiske ogpsykiske konstitution, forholdene i hjemmet ogde foranstaltninger, som gennemføres for atlette den handicappedes deltagelse i den almin-delige undervisning.

Udvalget har set det som sin opgave at frem-komme med forslag til sådanne foranstaltninger,som tjener til at åbne mulighed for, at de han-dicappede, i det omfang, som det må anses forpraktisk muligt, sættes i stand til at følge denfortsatte undervisning inden for det almindeligeundervisningsvæsen i og ud over folkeskolen.De pågældende foranstaltninger vil først ogfremmest være sådanne, som vedrører selve un-dervisningssituationen, herunder undervisnin-gens art, lokalernes indretning og udstyr, per-sonlige og undervisningsmæssige hjælpemidlersamt forskrifter for lærerpersonale m.v. For detandet sådanne, som tjener til at afgøre, om denhandicappede vil være i stand til at følge de for-mer for undervisning, der tilbydes. Dette for-udsætter en undersøgelse af den handicappedemed henblik på bestemmelsen af handicappetsart og karakter samt elevens evner og mulighe-der i øvrigt for at gennemføre undervisningen,dels endelig rådgivning og vejledning af for-skellig art.

Udvalget er opmærksomt på de problemer, derknytter sig til den fortsatte undervisning af til-pasningsvanskelige unge, men når henses til ud-valgets sammensætning og til, at spørgsmåletallerede var optaget til behandling i det af un-dervisningsministeriet den 24. januar 1964 ned-satte udvalg vedrørende forholdsregler til opret-holdelse af god orden i skolen, har nærværendeudvalg ikke ment at burde tage de herhenhøren-de problemer op til behandling. Hertil kommer,at undervisningsministeriet den 29. november1967 har nedsat et samarbejdsudvalg mellemfolkeskolen og børne- og ungdomsforsorgen tilundersøgelse af de hermed forbundne spørgs-mål.

For så vidt angår undervisningen af handi-cappede i folkeskolen har der i de senere år ud-viklet sig en administrativ praksis med hensyntil, hvilke foranstaltninger der vil være påkræ-vede af undervisningsmæssige hensyn, ligesomder er sket en vis afklaring af, hvilke grupperhandicappede der kan og bør undervises i skolen.

Med hensyn til den fortsatte undervisning udover folkeskolen er der derimod kun rent und-tagelsesvis givet bestemmelser om undervisnin-gen af handicappede, og i almindelighed er der

hidtil alene gennemført særlige foranstaltnin-ger med henblik på undervisningen af sværerehandicappede i de tilfælde, hvor eleven gennemrevalideringsmyndighederne eller særforsorgensinstitutioner er henvist hertil.

Denne omstændighed i forbindelse med denmanglende afgrænsning af elevklientellet harmedført, at udvalget under sin gennemgang afde enkelte handicapgruppers muligheder for atdeltage i undervisningen har fundet det natur-ligt at omtale, hvilke foranstaltninger der på til-grænsende områder er gennemført for disse.

I det omfang det af hensyn til tilrettelæggel-sen og gennemførelsen af undervisningen for dehandicappede er fundet hensigtsmæssigt, harman således henvist til den medicinske og so-ciale bistand samt den økonomiske støtte, derydes af særforsorgens og revalideringens institu-tioner, idet man i nogle tilfælde har fremsatforslag om nærmere samarbejde med de indenfor undervisningsvæsenet eksisterende organer,medens man i andre tilfælde har foreslået så-danne ændringer i praksis, som findes ønskeligeaf hensyn til tilrettelæggelsen af de handicappe-des undervisning inden for det almindelige un-dervisningsvæsen.

Udvalget har i betænkningen kun omtalt denvirksomhed, der udøves af særforsorgens insti-tutioner, i det omfang det efter udvalgets op-fattelse vil være af betydning for, at de handi-cappede kan sættes i stand til at følge undervis-ningen ved det almindelige undervisningsvæsen.Den beskrivelse, der i de enkelte kapitler er gi-vet af særforsorgens og revalideringens institu-tioner tilsigter således ikke at give et udtøm-mende billede af den virksomhed, der på de for-skellige områder udøves af disse. Det er derforfundet ønskeligt at give en samlet oversigt oversærforsorgs- og revalideringsområdet. En rede-gørelse herfor, der er udarbejdet af socialmini-steriets repræsentant i udvalget, er optaget sombilag 1.

Det følger endvidere af det foran anførte ogaf den nære sammenhæng, der er og fortsat børvære mellem de undervisningsmæssige foran-staltninger og de andre foranstaltninger, somgennemføres for handicappede, at de af udval-get fremsatte forslag og henstillinger, herundernavnlig om spørgsmål, der berører sociallovgiv-ningen og forholdet til arbejdsmarkedet, måforhandles med vedkommende styrelser - og ifornødent omfang organisationer, - forinden dertages skridt til ny lovgivning eller til udstedelseaf administrative forskrifter.

9

KAP. 2.

Folkeskolens specialundervisning.

2.1. Love og cirkulærer.

I de senere årtier har der jævnsides med denindsats, som på det sociale og medicinske om-råde er gjort for de handicappede, vist sig envoksende forståelse for de handicappedes un-dervisningsproblemer. Disse bør løses ved, at de,der på grund af fysiske eller psykiske handicaper vanskeligt stillede, får de samme mulighedersom andre for undervisning og uddannelse og ividest muligt omfang i tilknytning til det nor-male miljø.

Denne udvikling har først og fremmest fun-det sted i forbindelse med den undervisning,der gives i folkeskolen, idet det allerede i fol-keskoleloven af 18. maj 1937 bestemtes, at der,hvis forholdene tillader det, skal oprettes ensærlig undervisning for børn, der ikke kan føl-ge den almindelige undervisning. Ved folkesko-lelovens ændring af 7. juni 1958 blev indfø-relsen af specialundervisningen obligatorisk, idetdet i § 2, stk. 2, bestemtes, at der indrettes spe-cialundervisning for børn, som på grund af ta-levanskeligheder, svagt syn, svag hørelse, småevner eller læsevanskeligheder ikke med tilstræk-keligt udbytte kan følge den almindelige under-visning. For undervisningen i København er dergivet en tilsvarende bestemmelse i lovens § 29,stk. 2.

Endvidere er der ved den ændring af folke-skoleloven, som blev gennemført ved lovæn-dring af 16. juni 1962, i § 51 a givet bestem-melser om undervisning af syge og invalideredebørn, herunder om undervisning i hjemmet, påsygehus og behandlingshjem, hvor undervisnin-gen ikke tilrettelægges af vedkommende institu-tion, samt om udgifter til befordring, forbundetmed en sådan undervisning.

I tilknytning til folkeskolelovens bestemmelserom specialundervisning er der i betænkning nr.277 om folkeskolens specialundervisning, somi 1961 blev afgivet af et af undervisningsmini-steriet i 1955 nedsat udvalg (Den grønne be-tænkning) , givet udførlige anvisninger på tilret-

telæggelsen og gennemførelsen af specialunder-visningen i folkeskolen og om den skolepsyko-logiske virksomhed.

I overensstemmelse med de forslag, der erfremsat i nævnte betænkning, har undervis-ningsministeriet i et cirkulære af 4. august 1961om folkeskolens specialundervisning (nr. 187)givet almindelige bestemmelser om specialun-dervisningens tilrettelæggelse, herunder mel-lemkommunalt samarbejde bl.a. med hensyn tiloprettelse af specialklasser, og om specialunder-visning for andre handicappede end dem, derer omhandlet i de nedenfor anførte særlige cir-kulærer. Endvidere er der i cirkulæret peget påmulighederne for, at kommunerne i særlige til-fælde kan få tilskud af skolefonden med stats-refusion, samt på forsøgsmæssig godkendelse afkuratorordninger.

I 5 andre cirkulærer af 4. august 1961 (nr.188-192) er der givet bestemmelser om spe-cialundervisning i folkeskolen af børn med ta-levanskeligheder, svagtbegavede børn, læsere-tarderede børn, svagtseende børn og tunghørebørn.

I et cirkulære nr. 120 af 18. juni 1964 om af-holdelse af visse befordringsudgifter i forbindel-se med specialundervisning er der givet bestem-melser om tilskud til befordring af handicappe-de elever mellem hjemmet og de på mellemkom-munal basis oprettede undervisningscentre forsværere handicappede børn, samt for lærere, dervaretager specialundervisning uden for den kom-mune, ved hvis undervisningsvæsen vedkom-mende virker.

Undervisningsministeriets cirkulære nr. 19 af4. februar 1965 om folkeskolens undervisningaf syge og invaliderede børn giver bestemmelserom undervisning af syge og invalide elever ihjemmet eller på sygehus samt om befordring iforbindelse hermed.

Det er efter gældende praksis anerkendt, atkommunerne ud over de i folkeskolelovens § 2,stk. 2, udtrykkeligt nævnte tilfælde, hvor de harpligt til at sørge for specialundervisning af de

10

pågældende børn, har adgang til at indføre spe-cialundervisning også for andre grupper af han-dicappede, f.eks. for børn med spastisk lam-melse, børn med adfærdsvanskeligheder, psy-kisk afvigende børn og såkaldt skoleumodnebørn.

For at fastslå kommunernes pligt i så hense-ende skal udvalget henstille, at der ved forestå-ende ændringer af lov om folkeskolen optagesen hertil sigtende tilføjelse til § 2, stk. 2. Ud-valget skal herefter foreslå, at nævnte bestem-melse formuleres således:

»For børn, der på grund af talevanskelighe-der, svagt syn, svag hørelse, små evner, læse-vanskeligheder eller andre fysiske eller psykiskehandicap ikke med tilstrækkeligt udbytte kanfølge den almindelige undervisning i folkesko-len, indrettes specialundervisning«.

2.2. Specialundervisningens forskellige former.

Det bærende princip for folkeskolens spe-cialundervisning er, at børn, som på grund afpsykiske eller fysiske handicap ikke kan få detfulde udbytte af den almindelige undervisning,skal have adgang til sådanne støtteforanstalt-ninger, at de i videst muligt omfang sættes istand hertil. Der lægges vægt på, at elevernekun, hvis det er absolut nødvendigt, flyttes frahjemmet, og at de ved at modtage undervis-ning sammen med et almindeligt udsnit af jævn-aldrende vænnes til at leve i normalsamfundet,ligesom ikke-handicappede opdrages til at ac-ceptere handicappede og på naturlig måde dra-ge dem ind i arbejdsfællesskab og fritidsinteres-ser.

Omfanget af den støtte, der skal gives, af-hænger dels af graden af det psykiske eller fysi-ske handicap, dels af elevens evne og mulighedfor at tilpasse sig det normale miljø. Specialun-dervisningens karakter må derfor tilpasses efterforholdene i det enkelte tilfælde, og den måførst iværksættes efter en medicinsk og skole-psykologisk undersøgelse. Såfremt der er taleom sværere handicap, vil særforsorgen ellerbørne- og ungdomsforsorgen, eventuelt revalide-ringsmyndighederne, ofte blive inddraget heri.

Ud fra hensynet til i videst mulig udstrækningat bevare den handicappede i det normale un-dervisningsmiljø vil specialundervisningen, hvordet drejer sig om lettere former for handicap,som oftest kunne gennemføres i forbindelsemed den almindelige undervisning i form af

supplerende undervisning, der gives af læreremed specialuddannelse inden for vedkommendehandicapområde. Det er dog en forudsætningherfor, at der ved den almindelige undervis-ning tages hensyn til den handicappede elevsvanskeligheder, herunder ved undervisningslo-kalets indretning og elevens placering, samtgennem anvendelsen af egnede hjælpemidler ogundervisningsmetoder. Den supplerende under-visning kan enten gives som enkeltmandsunder-visning eller på mindre hold for elever indenfor samme handicapgruppe.

Såfremt der er tale om sværere handicap, gen-nemføres specialundervisningen således, at ele-ven får al undervisning i et eller flere fagalene eller på hold sammen med elever med til-svarende handicap eller beslægtede handicap.

Undervisning i egentlige specialklasser kanvære påkrævet enten på grund af handicappetssværhedsgrad, eller fordi den handicappedeelevs forhold i det hele taler for overflytningtil en sådan klasses beskyttende miljø. Disse spe-cialklasser søges i videst muligt omfang, blandtandet af hensyn til den opdragende virkning,som samkvemmet med andre elever har, place-ret på almindelige skoler.

Kun i de tilfælde, hvor det blandt andet afhensyn til handicappets sværhedsgrad er nød-vendigt, at der tilvejebringes særlige facilitetertil undervisning og behandling, som vanskeligtkan anskaffes på almindelige skoler, og hvorantallet af elever med det pågældende handicaper så stort, at der kan oprettes klasser på flerealderstrin, kan det være hensigtsmæssigt atsamle klasserne på særlige skoler. Der bør vedopførelse af nye skoler i større kommuner tageshensyn til handicappede i almindelige klassergennem indretning af til eksempel elevatorerog toilet for elever i kørestole på i hvert falden af kommunens skoler.

2.3. Samarbejde med særforsorgen.

Såfremt forholdene i de enkelte tilfælde, her-under navnlig hensyn til specialbehandling afmedicinsk og forsorgsmæssig art, er af en så-dan karakter, at det ikke vil være forsvarligtat lade eleven undervise inden for folkeskolensrammer, bør eleven henvises til statens institu-tioner, men afgørelsen heraf bør tages op til re-vision, så snart elevens udvikling taler herfor,og mindst én gang om året. Bestemmelsen træf-fes i samråd mellem folkeskolens og forsorgensorganer. Dette forhold forudsætter kontinuer-

11

ligt samarbejde mellem kommunale og statsligeorganer med ansvar for børnenes placering ogen fælles konsulentordning, som kan formidlekoordineringen. Spørgsmålet behandles nærme-re i kap. 9.

2.4. Mellemko mmunalt samarbejde.

Gennemførelsen af specialundervisningen be-ror til en vis grad på kommunalt initiativ, ogder kan derfor være stor forskel på specialun-dervisningens effektivitet i de forskellige kom-muner. Endvidere vil størrelsen af vedkommen-de kommunale skolevæsen være af betydningfor, hvor meget specialundervisningen kan dif-ferentieres, og det er af hensyn hertil nødven-digt at gennemføre samarbejde mellem kommu-nerne. Det vil kunne komme på tale, hvor detkommunale skolevæsen er så lille, at det ikkeer praktisk muligt at foretage en tilfredsstillendeudbygning af specialundervisningen, og hvorder derfor må træffes aftale med en eller fleretilgrænsende kommuner om fælles foranstalt-ninger. Eventuelt kan samarbejdet have denform, at der træffes aftale om fælles benyttelseaf en eller flere lærere til specialundervisningen.

En anden form for mellemkommunalt sam-arbejde er iværksat med henblik på undervis-ningen af de elever, der er handicappede i ensådan grad, at de er forhindret i at gennemføreen almindelig undervisning og ikke kan hjælpesdertil ved foranstaltninger i tilknytning til al-mindelige klasser, men som dog efter sagkyndi-ges og forældrenes skøn vil have større udbytteaf undervisning i et almindeligt skolemiljø endaf henvisning til en af statens institutioner. Dethar vist sig formålstjenligt at oprette undervis-ningscentre med specialklasser for et geografiskområde af en sådan størrelse, at eleverne dag-ligt kan befordres til og fra skole. Efter de ind-vundne erfaringer fordres der tilslutning fraskolevæsener med 30-40.000 børn, for at derkan oprettes tilstrækkeligt differentierede spe-cialklasser i et undervisningscenter. Klassernesøges placeret på forskellige skoler, således atde handicappedes tilknytning til det almindeligeskolemiljø i videst muligt omfang opretholdes.

I undervisningscentrene søges etableret etsnævert samarbejde med statens skoler og øv-rige handicapinstitutioner, og da centret somregel er beliggende i større købstæder, er dermulighed for at give eleverne den påkrævedehjælp fra speciallæger, ligesom der kan sikresanden bistand, f. eks. til fysioterapeutisk be-handling af spastikere.

Et andet område for mellemkommunalt sam-arbejde er observationsskoler for børn medtilpasningsvanskeligheder. Der er allerede af en-kelte større skolevæsener indrettet sådanne »ob-servationsskoler«, hvor der under medvirken afsærligt uddannet personale kan foretages obser-vationer og undersøgelser i forlængelse af skole-psykologisk rådgivningsvirksomhed for psykiskog socialt afvigende elever. Formålet er at lærebørnenes vanskeligheder og årsagerne hertil atkende, hvilket ofte er vanskeligt gennem ambu-lante skolepsykologiske undersøgelser. Anbrin-gelse i observationsskole vil for nogle eleversvedkommende være en tilstrækkelig behandling,medens opholdet for andre børn vil kunne givegrundlag for bedre at tage stilling til relevantbehandling og undervisning, herunder skolepla-cering og eventuel henvisning til psykiatrisk be-handling eller børne- og ungdomsforsorg. Un-der opholdet, der kan vare indtil 6 måneder ogi særlige tilfælde kan forlænges, modtager bør-nene almindelig undervisning.

2.5. Specialundervisningens lærere.

Specialundervisningen i dens forskellige for-mer gives af lærere, der har modtaget uddan-nelse i specialpædagogik inden for det pågæl-dende handicapområde. Grunduddannelserne,der kvalificerer til specialundervisning af svagt-begavede og læseretarderede børn, gives entenpå kursus under Danmarks Lærerhøjskole ellersom liniefag på seminarierne.

I henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1966 omuddannelse af lærere til folkeskolen indgår un-dervisningen i specialklasser blandt et af de trepædagogiske specialer, som de lærerstuderendeskal vælge imellem under det pædagogiske fag-område, men ifølge bemærkningerne til lovfor-slaget vil orientering i undervisning i special-klasserne indgå i den uddannelse, der er fællesfor alle de lærerstuderende. Loven finder an-vendelse fra 1969.

Udvalget finder det vigtigt, at bestemmel-serne for undervisningen i pædagogik på semi-narierne udformes således, at der gives de kom-mende lærere et grundigt kendskab til de for-skellige handicap og til den hjælp, der kan ydesgennem specialundervisning i folkeskolen ogandre skoleformer samt særforsorgen og børne-og ungdomsforsorgen. En sådan orientering erønskelig, dels fordi den kommende lærer somklasselærer vil være medbestemmende med hen-syn til et barns henvisning til specialundervis-

12

ningen, men også fordi specialundervisningensgennemførelse forudsætter, at lærere, der giverden almindelige undervisning, hvori handicap-pede ofte deltager, bør have kendskab til demidler og metoder, som anvendes i specialunder-visningen. Endvidere er en sådan orientering øn-skelig, fordi mange lærere senere uden for folke-skolen vil varetage undervisning, der også om-fatter handicappede, således i ungdomsskolen, påefterskoler, aftenskoler og højskoler.

Den almindelige orientering om specialunder-visning, der fremtidig bør indgå i læreruddan-nelsen, vil ikke give et tilstrækkeligt grundlag forat varetage specialundervisning, men udvalgethenstiller, at undervisningsplanerne for det pæ-dagogiske speciale med sigte på undervisningenaf handicappede tilrettelægges således, at de læ-rere, der har gennemgået denne uddannelse pået seminarium, kvalificerer sig dels til special-undervisning for svagtbegavede og læseretarde-rede, dels til optagelse på Danmarks Lærerhøj-skoles kursus til afsluttende eksamen for spe-ciallærere.

For udvalget foreligger oplysning om, at derden 1. august 1966 blev undervist af 961 lærereuden fornøden videreuddannelse på læsehold ogi læseklasse og af 1245 lærere uden fornødenvidereuddannelse på hjælpehold og i hjælpe-klasser. Udvalget finder anledning til at under-strege nødvendigheden af øget uddannelseskapa-citet, eventuelt i form af en af inspektionen forspecialundervisningen tilrettelagt efteruddannel-se på korte instruktionskursus. Sådanne foran-staltninger kan imidlertid kun være af støttendekarakter, idet end ikke de nuværende grundkur-sus, men alene den fuldstændige speciallærer-uddannelse på længere sigt kan anses for til-fredsstillende grundlag for at overtage special-undervisning.

Da udbygningen af specialundervisningen erforskellig i de enkelte kommuner og amter, vildet være værdifuldt, om klasselærerne og lærer-ne ved specialundervisningen har en ajourførtoversigt, såvel over specialundervisningens ind-retning ved vedkommende skolevæsen, derunderpersonalet ved psykologisk-pædagogisk rådgiv-ning, som over de undervisningsmaterialer, derstår til rådighed, ligesom de må have kendskabtil fælleskommunale foranstaltninger og til in-stitutioner, hvormed skolevæsenet samarbejder,samt til de særforsorgsinstitutioner, der kankomme på tale. Udvalget er af den opfattelse, atdet påhviler den ledende skolepsykolog (konsu-lenten for specialundervisningen) ved de enkel-

te skolevæsener at sørge for, at der tilstilles depågældende lærere en sådan orientering.

Lærere ved specialundervisningen i folkesko-len uden for København aflønnes efter folke-skolens 2. lønningsklasse med automatisk opryk-ning til 4. lønningsklasse. Disse lønningsklassersvarer stort set til statens 14. og 20. lønnings-klasser, idet begyndelseslønnen dog er noget la-vere, medens slutlønnen er den samme. Lærere,der virker ved statens skoler for handicappede,er placeret i statens 17., 21. og 23. lønningsklas-se. Udvalget henstiller, at en harmonisering afløn- og ansættelsesvilkårene for lærere, som un-der forskellige styrelser underviser handicappe-de, tages op til overvejelse.

2.6. Kuratorer.

I betænkning nr. 277/1961 om folkeskolensspecialundervisning er der fremsat forslag om,at der sikres alle svagtbegavede unge adgang tilat få råd og bistand ved overgang fra skole tilerhverv. Det er foreslået, at der i hver amtsråds-kreds eller købstad til skolepsykologisk rådgiv-ning eller til hjælpeskolens ledelse knyttes eneller flere kuratorer, der efter forslaget tilligeskal have ansættelse på vedkommende arbejds-anvisningskontor.

I betænkningen var det endvidere foreslået,at kuratorordningen udstraktes til andre handi-cappede med vanskeligheder i forbindelse medovergangen til erhvervslivet, således unge medlæsevanskeligheder, svagtseende og tunghøreunge, vanføre eller legemligt svage unge, samtunge med adfærdsvanskeligheder.

Det foreslåede dobbelte ansættelsesforhold,dels ved skolevæsenet og dels ved anvisnings-kontorerne, er ikke gennemført i praksis. Kura-torordningen er i henhold til cirkulæret af 4.august 1961 om folkeskolens specialundervis-ning gennemført på forsøgsbasis. Der er givetde skolevæsener, der har søgt om godkendelse,tilladelse til at nedsætte timetallet nogle få timerfor en eller flere hjælpeskolelærere, således atden hertil svarende tid forudsættes anvendt tilkuratorvirks omhed.

De forsøgsmæssige kuratorordninger har vist,at der er stort behov for individuel bistand iforbindelse med erhvervsvejledningen og densenere erhvervsmæssige beskæftigelse. De ind-vundne erfaringer såvel som de oplysninger, derer givet udvalget om undervisningen af handi-cappede elever i skoler for ikke-faglærte arbej-dere, tekniske skoler og handelslærlingeskoler,

13

tyder på, at især de svagtbegavede elever har be-hov for kuratorbistand i tiden efter påbegyndel-se af den erhvervsmæssige uddannelse eller be-skæftigelse, men også elever med svære handi-cap af anden art har haft behov for sådan bi-stand.

Selv om den offentlige erhvervsvejledning ersuppleret med revalideringscentrenes bistand tilerhvervshæmmede, hvorom man henviser til so-cialministeriets cirkulære nr. 81 af 22. maj 1967vedrørende lov om revalidering, vil det være afafgørende betydning, at der også kan ydes andrehandicappede end de svagtbegavede en indivi-duel bistand af en kurator, som allerede i skole-tiden har kunnet danne sig et indblik i den un-ges særlige vanskeligheder og har kunnet etable-re tillidsfuld kontakt til elev og hjem. Det måherved også tages i betragtning, at de handicap-pede oftest vil have mere usikre ansættelsesfor-hold og have vanskeligere ved at skaffe sig nybeskæftigelse end andre unge.

Kuratorernes virksomhed omfatter tilrettelæg-gelse af den erhvervsorienterende undervisningi hjælpeskolen og i hjælpeklasser. Denne målægge vægt på gennemgang af erhverv, der se-nere kan tilbyde eleverne ansættelse, og være så-ledes tilrettelagt, at den svarer til elevernes ev-nemæssige forudsætninger.

Kuratoren skal desuden, evt. ved aftenmøder,oplyse elever og deres forældre om mulighederfor fortsat undervisning i folkeskolen og i andreskoleformer, hvorved betydningen af skolegan-gen ud over det 7. skoleår og vigtigheden afikke på et tidligt tidspunkt at låse den unge fasti et bestemt erhverv bør understreges.

Endvidere bør kurator, eventuelt i samarbejdemed konsulenten for erhvervsorientering, giveoplysninger om mulighederne for erhvervsmæs-sige uddannelser, herunder om den for ikke-faglærte arbejdere tilrettelagte kursusvirksom-hed, ligesom han skal give oplysning om denerhvervsvejledning og arbejdsanvisning for er-hvervshæmmede, der ydes af de offentlige ar-be jdsanvisningskontorer og revalideringscentre-ne. Ved denne virksomhed bringes kuratoren ipersonlig kontakt med eleverne og deres foræl-dre før udskrivning af skolen, hvorfor det erønskeligt, at kurator varetager de til denne er-hvervsorienterende undervisning afsatte timer.

Kuratoren skal - i samarbejde med konsulen-ten for erhvervsorientering - tilrettelægge ele-vernes erhvervspraktik, besøge eleverne på prak-tikstedet og efter praktikopholdet indhente op-

lysninger fra praktikstedet og drøfte de ind-vundne erfaringer med eleverne og eventueltmed deres hjem.

Når den handicappede slutter sin skolegang,er det kurators opgave i forbindelse med detoffentlige arbejdsanvisningskontor eller revali-deringscentret, såfremt der er tale om sværerehandicappede, at medvirke ved den aktuelle er-hvervsvejledning og arbejdsanvisning, idet ku-rator på baggrund af sit kendskab til eleventilbyder individuel rådgivning til hjemmet ispørgsmål om elevens videre uddannelse ellererhvervsoptræning.

Når beslutning herom er taget, kan det end-videre blive nødvendigt, at kurator bistår elevenog dennes forældre i løsning af praktiske anlig-gender, f.eks. formidling af kontakt til skoleeller arbejdssted, hjælp ved korrespondance, for-midling af nødvendige forhåndsoplysninger tildem, der skal modtage eleven osv.

Nogle elever vil have brug for en mere om-fattende hjælp. Der kan f.eks. være tale om enbestemt arbejdsdragt eller andet nødvendigt ud-styr. Det vil i sådanne tilfælde være ønskeligt,at der for at sikre, at den fornødne bistand fak-tisk ydes disse elever, etableres praktiske sam-arbejdsformer mellem kurator og vedkommen-de forsorgs- eller revalideringsinstitution, her-under med hensyn til udbetaling af mindre ud-gifter af denne art. Der kan være tilfælde, hvorder må ydes hjemmet social og økonomisk bi-stand, hvis elevens erhvervsanbringelse skal lyk-kes, eller eleven kan være så handicappet, atsærligt omfattende støtte må ydes. I sådannetilfælde er det kurators opgave at formidle kon-takten mellem eleven, evt. dennes forældre, ogden institution, der kan tilbyde adækvat bi-stand. Det er næppe tilstrækkeligt at oplyse omadresse, åbningstider m.m. Kuratoren må oftefølge eleven og sørge for etablering af den personlige kontakt og sikre sig, at den givne hjælpudnyttes. Sådanne institutioner kan f.eks. værerevalideringscenter, familievejledning, social-kontor og åndssvageforsorg.

Kurator bør tage initiativ til, at der oprettesklubber for tidligere hjælpeskoleelever og aften-eller ungdomsskolehold for handicappede, hvorsådant behov er til stede. Kuratoren bør følgedette arbejde og kan derigennem holde sig ikontakt med de unge. Bliver der brug for hjælptil den unge, for eksempel på grund af brudtarbejdsforhold, vil kuratoren være vel oriente-ret om mange af de forhold, der nødvendigvismå kendes for at yde effektiv personlig støtte.

14

Kuratorbistand vil som anført særligt værepåkrævet for de svagtbegavede elever, og pågrund af det store antal handicappede i dennegruppe vil det være ønskeligt, at der udpegeskuratorer ved alle skolevæsener med hjælpesko-ler eller hjælpeklasser. For de mindre skolevæ-seners vedkommende bør der være mulighed forbistand fra en til skoledirektionen knyttet kura-tor for svagtbegavede. Kuratorerne må forudenat virke for de svagtbegavede tillige kunne ydeen vis bistand til elever med andre handicap.

Handicappede elever af anden art end svagt-begavede vil i almindelighed ikke have et væ-sentligt større behov for personlig rådgivning ogvejledning end normale elever, men for de hår-dest ramte kan der opstå særlige problemer.Antallet af sådanne elever vil formentligt væreså lille, at det ikke vil være påkrævet at oprettekuratorstillinger med særligt henblik på elevermed disse handicap ved de enkelte skolevæse-ner. Kun ved de større skolevæsener, hvor derer oprettet særlige skoler for handicappede el-ler findes en klasserække, samt ved undervis-ningscentrene vil det være fornødent at udpe-ge kuratorer for andre handicappede, såledesnavnlig for hørehandicappede elever og i en-kelte tilfælde også for læse-taleretarderede.

Udvalget skal derfor henstille, at der gennem-føres en almindelig bestemmelse om, at der vedhvert skolevæsen gives en eller flere speciallæ-rere timenedsættelse til varetagelse af denne op-gave, således at timenedsættelsen sættes i for-hold til antallet af handicappede elever ved sko-levæsenet.

Endvidere skal man henstille, at der tilknyttesundervisningscentrene kuratorer såvel for hjæl-peskoleelever som for andre handicappede ele-ver, specielt for de hørehandicappede, samt atder ligeledes åbnes mulighed for at tilknytte destørste skolevæsener kuratorer med særligt hen-blik på bistand til andre handicappede eleverend de svagtbegavede.

Udvalget henstiller, at det som bilag 2 tilnærværende betænkning optagne forslag til in-struks for kuratorvirksomhed for svagtbegavedebørn og unge godkendes som normalinstruks.

2.7. Skolepsykologer.

(Konsulenter for specialundervisningen).Indretningen af specialundervisningen i den

enkelte købstad eller skoledirektionskreds fore-stås af skolepsykologen (konsulenten for spe-cialundervisningen). Denne er over for skole-

kommissionen, respektive skoledirektionen, an-svarlig for det skolepsykologiske arbejde på al-le områder.

Der er ansat konsulenter for specialundervis-ningen i samtlige skoledirektionskredse, og sko-lepsykologer i de fleste købstæder samt i en ræk-ke kommuner med købstadordnet skolevæsen,jfr. fortegnelsen i bilag 3.

Skolepsykologen skal blandt andet virke for,at der stilles lokaler og undervisningsmaterialetil rådighed for specialundervisning, at der an-sættes kvalificerede lærere og om fornødent til-rettelægges kørselsordninger for de handicap-pede. Han fremsætter forslag om undervisnin-gens omfang og indhold.

Skolepsykologen sørger for udtagning af børntil specialundervisning og tager, blandt andetpå grundlag af skolens indstilling, udskrift afhelbredskort og skolepsykologiske undersøgel-ser, stilling til, hvilken specialundervisning deri det enkelte tilfælde er behov for. Skolepsyko-logen følger udviklingen hos de elever, der erhenvist til specialundervisningen, og vejlederdem efter specialundervisningens ophør. Hanskal herunder drage omsorg for, at der ydesfornøden vejledning med hensyn til elevernesmuligheder i erhvervslivet og fortsatte deltagelsei specialundervisning. Med henblik herpå skalskolepsykologen rette henvendelse til vedkom-mende revalideringscenter, såfremt handicappeter af en sådan art, at det skønnes at kunne med-føre væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.Skolepsykologen må endvidere være opmærk-som på muligheden af at indføre en kurator-ordning.

Udvalget finder det naturligt, at tilsynet medundervisningen af syge og invaliderede børn påde i undervisningsministeriets cirkulære af 4.februar 1965 omhandlede sygehuse og behand-lingsinstitutioner varetages af skolepsykologenpå skolekommissionens ansvar, således som deri henhold til cirkulærets § 5, stk. 2, er åbnet mu-lighed for.

Skolepsykologerne er lærere, der enten harbestået embedseksamen i psykologi ved Køben-havns universitet (cand. psych.) eller som vedanden videregående uddannelse - fortrinsvis påDanmarks Lærerhøjskole - har kvalificeret sigtil skolepsykologisk virksomhed. Lærerhøjsko-len har med henblik herpå i 1966 påbegyndtden ved kgl. anordning af 12. oktober 1966indførte psykologisk-pædagogisk eksamen (cand.pæd.).

Konsulenten for specialundervisningen i sko-

15

ledirektionskredsene og de ledende skolepsyko-loger i de større købstæder har en eller flere as-sisterende psykologer og pædagogiske konsu-lenter som medarbejdere, herunder en konsu-lent for talehæmmede og tunghøre elever medhenblik på tilrettelæggelse af specialundervis-ningen for disse kategorier af handicap.

Skoledirektionernes konsulenter for special-undervisningen og de ledende skolepsykologer ikøbstæderne er aflønnet efter folkeskolens 6.lønningsklasse, der svarer til statens 24. løn-ningsklasse, medens assisterende skolepsykolo-ger og konsulenter fortrinsvis er placeret i folke-skolens 5. lønningsklasse. Navnlig denne sidsteplacering har voldt store vanskeligheder medhensyn til at tiltrække personale med fornødenpsykologisk-pædagogisk uddannelse, ligesomden ikke har ansporet lærere til den krævendevidereuddannelse.

Udvalget henstiller, at de hermed forbundnespørgsmål tages op til snarlig løsning, og at derindtil da i videre omfang end hidtil gøres brugaf skoletilsynslovens hjemmel til at normere stil-lingerne som medhjælpende konsulent i folke-skolens 6. lønningsklasse. Dette bør i alle tilfæl-de finde sted, dersom disse stillinger besættesmed lærere, der har bestået embedseksamen ipsykologi fra Københavns universitet eller i pæ-dagogik fra Danmarks Lærerhøjskole.

2.8. Finansieringen af folkeskolensspecialundervisning.

Udgifterne til folkeskolens specialundervis-ning finansieres efter samme bestemmelser somfolkeskolens undervisning i øvrigt. Herefter af-holder den enkelte kommune de med specialun-dervisningen forbundne udgifter, således at dertil aflønning af specialundervisningens lærere,kuratorer, konsulenter og skolepsykologer ydeset statstilskud på 85 pct. Andre udgifter i for-bindelse med indretningen af specialundervis-ningen, herunder anskaffelse af undervisnings-materiel og indretning af lokaler m.v., påhvilerderimod vedkommende kommune uden refu-sion af statskassen. I forbindelse med opførelseaf nye skolebygninger eller tilbygninger til be-stående bygninger kan der dog efter folkeskole-lovens § 63 ydes et tilskud på indtil 9.500 kr.til indretning af skolelokaler med inventar,hvortil kommer et ekstraordinært finanslov-hjemlet statstilskud på indtil 15.200 kr. eller ialt indtil 24.700 kr. pr. skolelokale, jfr. under-

visningsministeriets cirkulære af 28. november1958.

Ifølge cirkulære af 4. august 1961 om folke-skolens specialundervisning kan der, hvis enkommunes udgifter til specialundervisning væ-sentligt overstiger, hvad der er almindeligt forundervisning på pågældende alderstrin, efterindstilling af skolerådet bevilges tilskud af sko-lefonden i henhold til skoletilsynslovens § 32,stk. 1, nr. 3, med den virkning, at statskassenrefunderer halvdelen af udgifterne. Dette harblandt andet fået betydning ved anskaffelse afsærligt undervisningsmateriel, f.eks. elektriskeskrivemaskiner til bevægelseshandicappede ele-ver.

Udgifterne til aflønning af konsulenter forspecialundervisningen i skoledirektionskredseneog til disses medhjælpere afholdes af skolefon-den med 85 pct. tilskud af statskassen; konsu-lentens kontor- og rejseudgifter afholdes ligele-des af skolefonden med 50 pct. tilskud fra stats-kassen.

Der er ikke givet direkte bestemmelser omden økonomiske ordning af undervisningscen-trene for handicappede. Oprettelsen af dissecentre hviler på aftaler mellem de impliceredekøbstæders byråd og amternes skolemyndighe-der. Herefter afholder vedkommende skolefonduden yderligere statstilskud den del af lærer-lønningsudgifterne, som ikke refunderes af sta-ten, samt med halv statsrefusion udgifterne tilandet personale, lokaler, undervisningsmateria-ler, kontor og befordring. De sidstnævnte udgif-ter godkendes af undervisningsministeriet i hen-hold til skoletilsynslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Denne ordning virker imidlertid ikke tilfreds-stillende, fordi den finanslovbevilling, der erafsat til dækning af udgifter i henhold til denomhandlede bestemmelse i skoletilsynsloven, og-så omfatter andre specialundervisningen uved-kommende formål. Hertil kommer, at statens til-skud til disse foranstaltninger, i modsætningtil folkeskolens drift i øvrigt, ikke er lovregule-rede, således at der i hvert enkelt tilfælde påforhånd må skabes sikkerhed for, at den på-gældende udgift kan refunderes af statskassen.Denne refusionsordning medfører således enbetydelig usikkerhed med hensyn til de lokalemyndigheders dispositioner for denne særligedel af folkeskolens undervisning, hvilket vilkunne hæmme det lokale initiativ. Desuden harordningen ført til en indviklet og tidskrævendeforretningsgang, idet de enkelte udgifter i mod-sætning til folkeskolens øvrige udgifter af denne

16

art, til hvilke der automatisk ydes statstilskud,på forhånd skal godkendes af ministeriet i for-bindelse med godkendelsen af skolefondenessamlede budget.

De samme vanskeligheder gør sig i øvrigtgældende med hensyn til de øvrige bevillingertil specialundervisningen, som dækkes gennemskoletilsynslovens § 32, stk. 1, nr. 3, f.eks. ud-gifter til befordring af handicappede til under-visning i specialklasser.

I de senere kapitler har udvalget fremsat enrække forslag med hensyn til gennemførelse afundervisningen for forskellige kategorier af han-dicappede. Enkelte af de foranstaltninger, derer foreslået gennemført, vil kunne medføre ud-gifter, som er betydeligt større end de udgifter,der sædvanligvis er forbundet med folkesko-lens undervisning, og udvalget finder derfor,at der bør åbnes mulighed for, at sådanne eks-traordinære udgifter, f.eks. til særlig indret-ning af lokaler eller til anskaffelse af sær-ligt undervisningsudstyr, delvis refunderes afstatskassen. Det må herved tages i betragtning,at det, såfremt specialundervisningen ikke blevgennemført, måske ville være nødvendigt athenvise eleverne til særforsorgens kostskoler,

således at de hermed forbundne betydelige mer-udgifter måtte afholdes fuldstændigt af staten.

Udvalget skal derfor henstille, at der på fi-nansloven oprettes en særlig konto til anskaf-felse af ekstraordinært undervisningsudstyr og-materiel til specialundervisning, til drift af un-dervisningscentre for specialundervisningen ogtil kørselsordninger i forbindelse med under-visning af handicappede. Udvalget lægger storvægt på, at denne rammebevilling bliver så rige-lig, at rimelige og nødvendige foranstaltningerikke hindres af sparebestræbelser.

Det er udvalgets opfattelse, at specialunder-visning for svært handicappede, derunder hjæl-peskoler for svagtbegavede, etableret på grund-lag af en for hele amtsrådskredsen gældendeplanlægning, af skolerådet bør kunne godken-des med den virkning, at statskassen ud overalmindelig lærerlønsrefusion yder skolefondenet tilskud på 50 pct. af de øvrige driftsudgifter.

En sådan byrdefordeling vil på samme tidgøre de kommunale myndigheder interesseret ispecialundervisningens økonomiske forhold ogtilskynde til fyldestgørende og ensartede under-visningsforanstaltninger for handicappede.

17

KAP. 3.

Specialundervisning uden for folkeskolen.

3.1. Udvalgets hovedsynspunkt.

Undervisningsministeriets bestemmelser omspecialundervisningen vedrører direkte kun denundervisning, der gives i folkeskolen, medensder kun i meget begrænset omfang er givet be-stemmelser om foranstaltninger for handicap-pede i de lovbestemmelser, der regulerer andreformer for undervisning og uddannelse. Da denspecialundervisning, der er givet i folkeskolen,i mange tilfælde må betragtes som uafsluttetved skolegangens ophør, er det vigtigt, at deri forbindelse med eventuel fortsat uddannelseåbnes mulighed for specialundervisning, for såvidt der ikke på anden måde, eventuelt af sær-forsorgen, er gennemført foranstaltninger medhenblik på de handicappedes deltagelse heri.Udvalget har i de følgende kapitler fremsat for-slag om de foranstaltninger, der bør gennem-føres af hensyn til undervisningen af de enkeltekategorier af handicappede. Udvalget er af denopfattelse, at spørgsmålet om støtte til handi-cappede er så betydningsfuldt, at gennemfø-relsen af sådanne foranstaltninger ikke udeluk-kende bør overlades til den enkelte skoles ellerden enkelte skolebestyrelses initiativ. I de be-stemmelser, som regulerer sådanne uddannelser,som erfaringsmæssigt søges af et stort antalhandicappede, bør der derfor optages hjemmeltil støtteforanstaltninger, således at de handicap-pede får de samme betingelser for undervisningog uddannelse som de ikke handicappede. Isærmå udvalget lægge vægt på, at børn, som mod-tager en til folkeskolen svarende undervisninguden for denne, får adgang til at modtage spe-cialundervisning i samme omfang som den, derbydes folkeskolens elever.

Udvalget har fundet, at det bl.a. i betragtningaf den almindelige forlængelse af skolegangenvil være af den største betydning for sidstnævn-te elevgrupper, at der snarest åbnes mulighedfor at gennemføre de samme foranstaltninger ide private skoler, som gives i folkeskolen. Manhar derfor i skrivelse til undervisningsministe-

riet af 7. september 1967 henstillet, at der somen forsøgsmæssig ordning godkendes aftalermellem de enkelte privatskoler og vedkommen-de kommune om, at skolen kan inddrages underde for kommunens skoler gældende foranstalt-ninger for handicappede elever, jfr. bilag 4.

3.2. Friskoler.

Udvalget finder således, at der må åbnes mu-lighed for inden for friskolens rammer at giveden samme specialundervisning som i folkesko-len, idet man i modsat fald tvinger de handi-cappede børn til at søge undervisning i folke-skolen, hvilket udvalget ikke anser for at værei overensstemmelse med princippet om skolefri-hed.

Friskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 181 af9. april 1965) indeholder som anført ingen be-stemmelser om specialundervisning, og det kanefter den gældende lovgivning ikke antages, atder påhviler friskolerne nogen pligt til at gen-nemføre specialundervisningen. Selv om foræl-drene til eleverne i friskolen har en mere direkteindflydelse på friskolernes virksomhed, end til-fældet er med hensyn til folkeskolen, og en for-ældrekreds derfor vil have mulighed for at for-lange specialundervisning indført i friskolen,finder udvalget, at det vil være påkrævet at på-lægge friskolerne at give skolens handicappedeelever en til folkeskolen svarende specialunder-visning.

Ifølge friskoleloven ydes der, ud over etgrundtilskud til mindre skoler og et tilskud forhvert barn svarende til 50 pct. af kommunernesgennemsnitlige udgifter pr. barn i den offent-lige skole, tilskud til lærerlønninger med densamme procent, som statstilskuddet udgør til læ-rerlønninger til folkeskolen. Der foreligger så-ledes de samme muligheder for at gennemførespecialundervisning for de kategorier af han-dicappede, hvor merudgiften alene skyldes læ-rerlønninger, dog med væsentlig større økono-

18

misk belastning for skolekredsen, men der fin-des hverken hjemmel til ydelse af tilskud tilskolepsykologisk virksomhed, kuratorbistand,undervisning i centre eller til anskaffelse afsærligt undervisningsudstyr m.v. Disse udgiftermå således i givet fald bæres af forældrene,hvilket hverken findes rimeligt eller stemmen-de med princippet om skolefrihed.

Udvalget har overvejet, hvorvidt der i frisko-leloven bør åbnes adgang til at yde tilskud tildisse særlige foranstaltninger, eller om det vilvære at foretrække, at friskolen på disse områ-der træder i samarbejde med det kommunaleskolevæsen, og om det i det sidste tilfælde børpålægges kommunerne som en pligt at modtagefriskolers elever i det omfang, der fremsættesønske herom, og på det kommunale skolevæ-sens vilkår til skolepsykologiske undersøgelserog til specialundervisning. Det er et af udval-gets ledende synspunkter, at specialundervis-ningen og herunder den skolepsykologiske virk-somhed bør koordineres mest muligt, således atde lærerkræfter og organer, der er oprettet forspecialundervisningen i folkeskolen, i videstmuligt omfang stilles til rådighed for eleverfra andre skoleformer, herunder fra friskoler.Hertil kommer, at elevantallet i de fleste fri-skoler er meget beskedent, og at det således afpraktiske grunde ikke vil være muligt at gen-nemføre den ønskede differentiering af special-undervisningen, såfremt denne skulle gennem-føres alene ved den enkelte friskole. Ud fradisse betragtninger finder udvalget, at der børåbnes adgang til, at friskolerne med hensyn tilgennemførelsen af skolepsykologisk rådgivningog specialundervisning kan samarbejde med detkommunale skolevæsen, som i så fald bør på-lægges en pligt til at optage et sådant samar-bejde som anvist vedrørende undervisning ihjemmet efter cirkulæret af 4. februar 1965 omfolkeskolens undervisning af syge og invalide-rede. Under hensyn hertil skal udvalget hen-stille, at der i friskoleloven optages en til folke-skolelovens § 2, stk. 2, svarende forpligtelse tilat give specialundervisning, dog således at sko-lepsykologisk rådgivning og specialundervis-ning, hvortil udgifterne i væsentlig grad over-stiger, hvad der er almindeligt til undervisningaf den pågældende art, dersom forældrekredsenfremsætter ønske derom, varetages af det kom-munale skolevæsen. Endvidere skal udvalgethenstille, at det ved ændring af folkeskolelovenpålægges kommunerne på begæring af forældre-kredsen at varetage specialundervisningen og

den skolepsykologiske rådgivning for elever vedfriskoler i de tilfælde, hvor skolen ikke kan på-tage sig specialundervisning af vedkommendeelev.

Svarende hertil finder udvalget det naturligt,at friskoler får samme mulighed for refusionfra skolefonden af udgifter til ekstraordinærtdyre undervisningsmidler til brug for handi-cappede som den kommunale skole og på til-svarende betingelser.

3.3. Private realskoler og realkursus.

Lov nr. 202 af 16. juni 1962 om statstilskudtil private realskoler indeholder lige så lidt somfriskoleloven bestemmelser om specialundervis-ning, og heller ikke i de for kursus givne reglerer der hjemmel hertil.

Private realskoler modtager foruden et grund-tilskud på 4.000 kr. et løntilskud på 85 pct. afudgifterne til lærere og bestyrere, medens real-kursus alene modtager løntilskud. Der er såle-des også i lovgivningen om de private realskolerog i de for realkursus gældende bestemmelsermulighed for at gennemføre specialundervis-ning, såfremt de hermed forbundne lærerløn-ninger er den væsentligste udgift. Derimod mådet antages, at gennemførelsen af andre formerfor specialundervisning, som kan medføre be-tydelige udgifter af anden art end lærerlønnin-ger, næppe vil være mulig, medmindre der fraanden side ydes støtte hertil. I overensstemmel-se med de foranstående bemærkninger om ud-valgets stilling til det tilsvarende spørgsmål vedfriskolerne skal man henstille, at der åbnes mu-lighed for at etablere et samarbejde mellem deprivate realskoler og realkursus og vedkommen-de kommunale skolevæsen.

3.4. Gymnasieskoler og studenterkursus.Lov nr. 165 af 7. juni 1958 om gymnasiesko-

ler indeholder ingen bestemmelser om special-undervisning, og sådanne bestemmelser inde-holdes hverken i lov nr. 236 af 10. juni I960om fordeling af udgifterne til statsskoler ogkommunale gymnasieskoler eller i lov nr. 81 af25. marts 1961 om statstilskud til private gym-nasieskoler eller i lov nr. 82 af 25. marts 1961om private studenterkursus.

Som det fremgår af bemærkningerne i de se-nere kapitler om de enkelte arter af handicap,er der også i gymnasieskolen behov for special-undervisning, og udvalget finder derfor, at der

19

bør skabes hjemmel dertil. Da antallet af han-dicappede elever i gymnasiet imidlertid må an-tages at være forholdsvis lille, finder udvalget,at det vil være uhensigtsmæssigt og bekosteligti alle tilfælde at etablere en særskilt ordning forspecialundervisning i gymnasieskolen.

Eleverne i gymnasieskolen rekrutteres hoved-sagelig fra kommunerne i den skoledirektions-kreds, hvori gymnasiet er beliggende, og det vilderfor være mest hensigtsmæssigt, at den skole-psykologiske bistand, og for så vidt angår ele-ver i gymnasiernes realafdeling tillige special-undervisningen, gives af de personer, der alle-rede fra folkeskolens hovedskole har et person-ligt kendskab til den handicappede elev. Der-imod bør specialundervisning (støtteundervis-ning) i gymnasiet fortrinsvis varetages af læ-rere ved gymnasiet, som har modtaget en særliguddannelse eller instruktion i undervisning afhandicappede.

For de kommunale gymnasieskolers vedkom-mende vil en sådan ordning være naturlig, idetadministrationen af undervisningen er henlagttil de samme organer, som varetager det kom-munale skolevæsen, ligesom undervisningen fi-nansieres ad de samme kanaler. Udvalget finderderfor, at vedkommende kommune bør have desamme forpligtelser over for eleverne i disseskoler som i folkeskolen.

De private gymnasieskoler, statsgymnasierneog studenterkursus har ingen administrativ til-knytning til det kommunale skolevæsen. Imid-lertid taler såvel hensynet til eleverne som ad-ministrative grunde for, at den skolepsykologi-ske bistand også i disse skoler bør varetages afskolepsykologen (konsulenten for specialunder-visningen) i vedkommende kommune eller sko-ledirektionskreds, ligesom den nødvendige spe-cialundervisning bør gives af de lærere, somvirker i området. En sådan ordning bør kunnegennemføres ved en aftale mellem vedkommen-de gymnasium og det lokale skolevæsen.

Udvalget skal henstille, at der i loven omgymnasieskoler optages en til folkeskolelovens§ 2, stk. 2, svarende bestemmelse, samt at deri lovene om tilskud til kommunale og privategymnasieskoler samt studenterkursus optagesen bestemmelse om, at de til specialundervis-ningen medgåede udgifter er tilskudsberettigedeefter samme regler som andre lærerlønningsud-gifter. Dertil kommer behovet for statstilskudtil dækning af ekstraordinære udgifter i for-bindelse med indretning af lokaler og anskaf-felse af hjælpemidler.

3.5. Efterskoler.

Efterskolerne søges i et vist omfang af ele-ver med handicap, og enkelte efterskoler læg-ger særlig undervisning til rette for sådanneelever. Udvalget har derfor under sine forhand-linger lagt vægt på, at der i loven om eftersko-ler gives hjemmel til, at skolerne kan påtagesig specialundervisning, således at der ydes demsærlige tilskud til de hermed forbundne foran-staltninger. I overensstemmelse hermed er deri lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler op-taget bestemmelser om, at der efter nærmere afundervisningsministeren fastsatte regler givesefterskoler, der yder specialundervisning, etyderligere tilskud på 20 pct. af lønnen for dehertil anvendte undervisningstimer.

Endvidere er der i loven optaget bestemmel-ser om skolepsykologisk rådgivning, således atder ydes statstilskud med 85 pct. af udgifter tilfornøden skolepsykologisk rådgivning i forbin-delse med specialundervisning. Selv om handi-cappede elever ofte vil blive henvist til efter-skoleundervisning og dermed modtage vejled-ning af den skolepsykolog, som i folkeskolenhar haft ansvaret for tilrettelæggelse af elevensspecialundervisning, vil det nemlig ikke kunneundgås, at der også under opholdet på eftersko-len kan opstå behov for skolepsykologiske un-dersøgelser og vejledninger.

Det vil være naturligt, at den skolepsykolog(konsulent for specialundervisning), i hvis om-råde efterskolen ligger, om skolens ledelse frem-sætter ønske derom, varetager den skolepsyko-logiske virksomhed under elevernes ophold påefterskolen. En sådan ordning bør søges gen-nemført ved aftale mellem efterskolen og ved-kommende kommune eller skoledirektion, omnødvendigt således, at efterskolen refundererskolevæsenet de dermed forbundne udgifter.

Til at gennemføre særlige former for special-undervisning er det som anført i kapitlerne omde forskellige handicap nødvendigt, at skoler,hvis undervisning særligt er tilrettelagt for han-dicappede, får mulighed for at råde over dethertil nødvendige undervisningsudstyr og un-dervisningsmateriel. Da de hermed forbundneudgifter i væsentlig grad kan overstige, hvadder for pågældende skole er almindeligt til un-dervisningsmateriel, skal udvalget henstille, atder i loven om efterskoler optages hjemmel til,at undervisningsministeren i særlige tilfældeyder tilskud til undervisningsmaterialer og hjæl-pemidler til brug i specialundervisningen.

20

3.6. Fritidsundervisning.

Udvalget er blevet holdt orienteret om deovervejelser, der har fundet sted med hensyntil optagelse i lovgivningen om ungdomsskolerog aftenskoler af bestemmelser om undervisningfor handicappede. Udvalget finder, at det ersærdeles betydningsfuldt, at der i det forslagtil lov om fritidsundervisning m.v., som under-visningsministeren har forelagt i folketingsåret1966-67, er taget vidtgående hensyn til de øn-sker, der er blevet fremsat i betænkning nr.277/1961 om folkeskolens specialundervisning.Udvalget kan give sin tilslutning til lovforsla-gets bestemmelser om særlig tilrettelagt under-visning for handicappede ved disse undervis-ningsformer.

Som det vil blive omtalt i kapitel 10, knytterder sig så betydelige spørgsmål til disse be-stemmelsers gennemførelse, at udvalget finderdet nødvendigt til direktoratet for ungdomsun-dervisningen at knytte en sagkyndig konsulent iundervisning af handicappede.

3.7. Specialundervisning for værnepligtige.

Det er over for udvalget oplyst, at der vedforanstaltning af Forsvarets Civilundervisninggives specialundervisning for læse-staveretarde-rede i 2—4 ugentlige timer af tjenestetiden forhenved 5 % af samtlige værnepligtige. Det erendvidere oplyst, at der ikke sjældent af lokalemilitære myndigheder stilles større timetal aftjenestetiden til rådighed for undervisning afværnepligtige med behov for specialundervis-ning, ligesom der i vid udstrækning ved tilrette-læggelsen af den militære tjeneste tages særligehensyn til specialundervisningens elever.

Udvalget finder det særdeles betydningsfuldt,at der gives værnepligtige adgang til en også itidsmæssig henseende passende specialunder-visning i tjenestetiden. Udvalget må lægge me-gen vægt på, at der etableres samarbejde mel-lem specialundervisningen i henhold til kom-mende bestemmelser om fritidsundervisning folvoksne og specialundervisningen etableret afForsvarets Civilundervisning.

3.8. Lærlingeuddannelser inden for handel ogkontor, industri og håndværk.

I henhold til § 1, stk. 7, i lov nr. 261 af 2.oktober 1956 om lærlingeforhold kan undervis-ningsministeriet efter indstilling fra lærlingerå-det bestemme, i hvilket omfang loven skal fin-

de anvendelse på personer, der på grund af le-gemlig eller åndelig svaghed er indskrænket ideres erhvervsevne, eller som under børnefor-sorg er anbragt uden for hjemmet. Denne be-stemmelse anvendes hovedsagelig i tilfælde,hvor det fysiske handicap, f.eks. svag hørelseeller svagt syn vil medføre sådanne vanskelig-heder i oplæringsforholdet, at det skønnes nød-vendigt at forlænge oplæringen. Lærlingelovens§ 13, stk. 4, og § 17, stk. 4, indeholder endvi-dere bestemmelser om, at lærlinge helt eller del-vis kan fritages for at deltage i undervisningenpå tekniske skoler eller handelsskoler.

Hvad angår undervisningen af lærlinge på tek-niske skoler er det over for udvalget oplyst, atbestemmelsen finder nogen anvendelse. I nogleaf de tilfælde, hvor handicap er konstateret, harman efter aftale med særforsorgen søgt at hen-lægge de pågældendes undervisning til skoler inærheden af særforsorgens institutioner eller un-dervisningscentrene for specialundervisning.Man er imidlertid interesseret i et samarbejdemellem de enkelte skoler og folkeskolens skole-psykologer (konsulenter for specialundervisnin-gen) og specialundervisningens lærere med hen-blik på støtte til de handicappede elever, sommåtte have behov derfor.

For handelslærlingeskolernes vedkommendehar man i de enkelte tilfælde, hvor en elev pågrund af handicap formodes at have vanskeligtved at gennemføre undervisningen i speciellefag, fritaget eleven for deltagelse heri. Såledeshar man i nogle tilfælde fritaget handicappedeelever for faget maskinskrivning.

Udvalget må antage, at en del af de ca.50.000 elever, som i folkeskolen modtager spe-cialundervisning, søger videreuddannelse indenfor handels- og kontorfagene, industri ellerhåndværk. Selv om folkeskolens specialunder-visning i mange tilfælde har medført en for-bedring af elevernes muligheder for at deltagei almindelig undervisning, og selv om de gen-nem specialundervisning er blevet vænnet til atfærdes i det normale miljø, er der dog grundtil at tro, at en betydelig del af dem, som gen-nemgår disse erhvervsmæssige uddannelser, end-nu er udsat for vanskeligheder på grund af de-res handicap. Der er næppe tvivl om, at denforeslåede udbygning af kuratorordningen vilmedføre, at de her nævnte erhvervsskoler i stør-re omfang bliver opmærksomme på de handi-cappedes problemer. Det vil derfor være ønske-ligt, at der indledes et samarbejde mellem er-hvervsskolerne og de stedlige skolepsykologer

21

(konsulenter for specialundervisning). Skolernebør have mulighed for at give støtteundervis-ning til de elever, der har behov herfor, ligesomman inden for fritidsundervisningen kan med-dele en sådan undervisning.

3.9. Andre erhvervsuddannelser samt højereuddannelser.

De bestemmelser, der er givet vedrørende demange uddannelser, som direkte sigter mod be-stridelse af stillinger af forskellig art inden forerhvervs- og samfundslivet, indeholder sjældenthjemmel til specialundervisning eller andenstøtteundervisning for handicappede. Sådanneelever vil derfor, selv om deres handicap ikkeer af en sådan art, at det udelukker dem fra enerhvervsmæssig uddannelse, ofte have vanske-ligt ved eller endog være afskåret fra at gen-nemføre uddannelser, som kvalificerer til be-skæftigelse i stat og kommuner, i søfartserhver-

vet, i landbrug og skovbrug, inden for sund-hedsvæsenet og forsorgsvæsenet samt i handel,kontor, håndværk og industri. Tilsvarende van-skeligheder vil opstå for handicappede, som sø-ger højere uddannelser.

I almindelighed må det antages, at de handi-cappede gennem den specialundervisning, dehar modtaget i folkeskolen, og ved anden almenundervisning, og gennem den dertil knyttederådgivning er indstillet på kun at søge sådanneuddannelser, som sigter mod en beskæftigelse,der er bedst stemmende med deres handicap.Udvalget finder det ønskeligt, at der i videstmuligt omfang gives de handicappede mulighedfor at gennemføre de uddannelser, som svarer tilderes lyst og evner.

Udvalget henstiller, at skoler og læreanstalterunder de forskellige undervisningsområder gø-res opmærksom på de uddannelsesmæssige van-skeligheder, der kan opstå for elever med deforskellige handicap.

22

KAP. 4

Hørehandicappede.

Udvalgets ledende princip, at handicappet ik-ke må være årsag til, at den handicappede ikkekan opnå den samme undervisning og uddan-nelse, som ville have været mulig for en nor-malt hørende med tilsvarende lyst og evner, vili praksis betyde, at der bør være mulighed for såforskelligartede støtteforantsaltninger, at denhørehandicappede kan deltage i de samme un-dervisningsformer både i og ud over folkesko-len som andre elever. For at opnå dette må deråbnes mulighed for hjælp af forskellig karakter.

4.1. Folkeskolen.

I forbindelse med undervisning af hørehan-dicappede elever i folkeskolen må man væreopmærksom på, at hørehandicappede ofte er se-nere udviklet end normalthørende, hvorfor deti tilfælde, hvor sådanne elever overgår fra un-dervisning i specialklasse til undervisning i al-mindelig klasse, kan være naturligt og må an-ses for hensigtsmæssigt, at overgangen til 1.realklasse finder sted efter 8. hovedskoleklasse,eventuelt efter 9- klasse. Ligeledes kan det imange tilfælde anbefales, at eventuel overgangtil 1. gymnasieklasse først sker efter 3. real-klasse.

Er der tale om en speciel realafdeling for hø-rehandicappede elever, f.eks. i et undervisnings-center, må det anses for ønskeligt, at en sådankan gøres 4-årig, dels på grund af ovennævnteforhold, dels fordi tilegnelsen for visse fagsvedkommende kræver længere tid.

4.1.1. Pædagogisk hjælp.Den pædagogiske hjælp til hørehandicappe-

de i folkeskolen kan deles op i fem kategorier:

1. Instruktion af lærere.2. Instruktion af elever.3. Instruktion af hjemmene.4. Støtteundervisning fra klassens lærere i et

eller flere skolefag og anden specialunder-visning i forbindelse med undervisning i al-mindelige klasser.

5. Høreklasser.

4.1.1.1. Instruktion af lærere.

Det er ønskeligt, at de lærerstuderende på se-minarierne får en orientering om de hørehandi-cappedes problemer. Der kan i den forbindelsehenvises til Nordisk Audiologisk Selskabs hen-vendelse til de nordiske undervisningsministreaf september 1964. Udvalget kan tilslutte sigselskabets forslag om »att alle lärarkandidateroavsedd på vilket stadium de skall undervisa fåren grundig orientering om hörselsskaderna ochderes verkningar, att en kvalificerad medicinsk-audiologisk och en pedagogisk specialist kallasför att under 6-8 lektionstimmar föreläsa i au-diologi, och att lärarkandidaterna får göra stu-diebesök i hörselsklasser eller vid andre formerav specialundervisning av hörselsskadade barn«.Seminarier, der ikke er i stand til at skaffe læ-ger og lærere med fornøden kendskab til denomtalte undervisning, bør kunne få anvist læ-rerkræfter ved henvendelse til inspektionen forspecialundervisning.

Honoraret for undervisningen kan være detsamme, som Danmarks Lærerhøjskole betalerfor en kort forelæsningsrække af rutinemæssigkarakter. Der må afsættes det nødvendige beløbtil dækning af denne udgift på seminariernesbudget eller som rådighedsbeløb for direktoratetfor folkeskolen og seminarierne.

Det er desuden nødvendigt, at tale-hørekon-sulenten eller tale-hørelæreren giver individuelinstruktion til lærere, der underviser en høre-handicappet elev i sin klasse. Det er vigtigt, atlæreren kender det enkelte barns særlige pro-blemer og de hensyn, der må tages til det, foreksempel den rette placering i klassen af såvellæreren som eleven, så den hørehandicappedekan se lærerens mundbevægelser og få støtte afmundaflæsning. Det er også vigtigt at tage hen-syn til belysningsforhold og akustik i undervis-ningslokalet. I forbindelse med den mundtligeinstruktion bør læreren have udleveret en skrift-lig orientering om behandling af hørehandicap-pede børn, hvorved udvalget skal henvise til densom bilag 5 optagne orientering.

23

4.1.1.2. Instruktion af elever.Den hørehandicappede elev får af tale-høre-

konsulenten eller tale-hørelæreren undervisningi brugen af høreapparat og af eventuelle hjælpe-midler i forbindelse med høreapparat, ligesomder føres jævnlig kontrol med høreapparatetsfunktion.

Den hørehandicappedes kammerater bør ori-enteres af klasselæreren ved almindelig uformelsamtale om hørehandicappedes vanskelighederog den hjælp, kammeraterne kan yde den han-dicappede. Spørgsmålet er også egnet til emnefor drøftelse i samfundslære eller familiekund-skab. Som eksempel på hjælpemidler kan næv-nes lysbilledserien »Bare et handicap«, der erudsendt af Specialpædagogisk forlag i Herning.Den findes både i en udgave for større og ien udgave for mindre børn.

De skolepsykologiske kontorer bør kunne for-syne lærere i området med sådanne hjælpemid-ler. Udgiften bør godkendes som led i skole-psykologisk kontors oplysningsvirksomhed ogkonteres under kontoen for kontorets hjælpe-midler.

Det vil sædvanligvis være den til det skole-psykologiske kontor knyttede tale-hørekonsulent,der forestår instruktions- og oplysningsvirksom-heden.

4.1.1-3. Instruktion af hjemmene.Den hørehandicappedes forældre og de på-

rørende i hjemmet orienteres af tale-hørekon-sulenten eller tale-hørelæreren om barnets sær-lige problemer og om de hensyn, man i hjem-met må tage til hørehandicappet. En alminde-lig orientering i høreapparatets betjening ogvedligeholdelse er også nødvendig samt even-tuelt en orientering om specielle forstærkere tilradio og fjernsyn.

4-1.1.4. Støtteundervisning og anden specialun-dervisning.

Trods pædagogiske og andre støtteforanstalt-ninger vil det ofte være sådan, at hørehandicap-pede ikke kan få det fulde udbytte af undervis-ningen på grund af de høremæssige problemer.I det omfang, hvor manglende forståelse i etfag beror på dårlig kommunikation, må derkunne gives specialundervisning i form af støt-teundervisning. Det er en manuducerende un-dervisning, som normalt gives af klassens læ-rer i pågældende fag.

Specialundervisningen kan med direkte sigtepå handicappet have følgende former:

Optræning eller vedligeholdelse af færdighed imundaflæsning.

Optræning eller vedligeholdelse af færdighed iskelneevnen ved hjælp af høretræning.

Taleundervisning med henblik på såvel øgetsprogforståelse som talekorrektion.Specialundervisning ydes af tale-hørelærere,

der har bestået eksamen på Danmarks Lærer-højskole.

4.1.1.5. Høreklasser.En del hørehandicappede elever vil kunne

følge undervisningen i almindelige klasser, nårder sideløbende med klasseundervisningen gi-ves dem permanent eller periodisk specialunder-visning af tale-hørelærere, herunder eventueltstøtteundervisning af fagets lærere.

For hørehandicappede børn, der trods spe-cialundervisning ikke er i stand til at følge un-dervisningen i folkeskolens almindelige klasser,findes høreklasser - også ud over den under-visningspligtige alder.

Blandt fordelene ved at have hørehandicap-pede børn i folkeskolens specialklasser er en afde vigtigste, at man har mulighed for at ud-nytte hele folkeskolens uddannelsessystem, nårman udformer individuelle undervisningspro-grammer for den enkelte elev.

Nogle hørehandicappede elever må modtageal deres undervisning i specialklasser (høre-klasser), bortset fra den integrering, der even-tuelt finder sted i visse fag som formning,sløjd, gymnastik, skolekøkken og håndgerning.Visse specialklasseelever vil dog ofte på et ellerandet tidspunkt kunne føres tilbage til en al-mindelig klasse mod at følge en specialklasse ienkelte fag, f.eks. dansk og fremmede sprog,og fortsat modtage specialundervisning i formaf høretræning, mundaflæsning m.v. Det vilvære af stor betydning, at eleven bevarer kon-takten med sin speciallærer.

Undervisning i disse klasser varetages af spe-cialuddannede tale-hørelærere, der giver denform for specialundervisning, som det enkeltebarn har behov for, og læreren må derfor havekendskab til alle de oplysninger af medicinsk,psykologisk og pædagogisk art, der foreliggerom eleven. Af hensyn hertil vil det være øn-skeligt, at der fastsættes ensartede bestemmelserom lærernes pligter og kompetence. Udvalgethar som bilag 6 udarbejdet forslag til en sådannormalinstruks for tale-hørelærere.

24

4.1.2. Teknisk hjælp.Den tekniske hjælp kan opdeles i 3 hoved-

områder, der henholdsvis drejer sig om høre-apparater, forstærkeranlæg og undervisningslo-kalernes akustiske forhold.

4.1.2.1. Høreapparater.De hørehandicappede elever vil sædvanligvis

fra hørecentralen være udstyret med de bedstehøreapparater i forhold til høretabet til benyt-telse under normale forhold.

Imidlertid kan det være nødvendigt, om høre-apparaterne skal være effektive under særligelytteforhold, at foretage en ændring i deres mod-tagefunktion. Der kan således være tale om iforbindelse med brug af mikroportanlæg (senæste afsnit 4.1.2.2.) at indbygge en ekstraradioindgang i apparatet med tilslutning til detnævnte anlægs modtager, hvorved eleven kanhøre såvel via høreapparatets mikrofon som viaden specielle radioindgang.

Anskaffelse af og ændringer ved høreappa-rater foretages vederlagsfrit af hørecentralen.

4.1-2.2. Specielle forstærkere.I visse tilfælde vil der være behov for at be-

nytte specielle forstærkere i undervisningsloka-let.

De såkaldte tel esløj f eforstær kere kan medfordel benyttes, hvor en eller flere høreapparat-bærere skal aflytte en lærer eller foredragshol-der. En sådan forstærker er dog kun effektiv,hvis taleren holder en nøje afstand til forstær-kerens mikrofon, hvilket ofte kan være vanske-ligt at gennemføre i en almindelig klasse. Entelesløjfeforstærker har desuden den ulempe, atspredningsfeltet fra det producerede magnetfeltkan genere i andre rum, hvis der her befindersig høreapparatbærere.

En bedre løsning vil i de fleste tilfælde væremobile anlæg, såkaldte mikroportanlæg. Et så-dant anlæg består af en lille radiosender medhalsmikrofon, der bæres og benyttes af læreren,samt en modtager til brug for eleven. Aflytningkan ske direkte ved anvendelse af modtagerensøretelefoner eller ved at koble modtageren tilhøreapparatet via dettes telefonspole eller spe-cielle radioindgang. Med dette anlæg vil elevenhave de bedste muligheder for at høre læreren,der vil kunne præsentere sin stemme med kon-stant styrke, uanset hvor i klasserummet han be-finder sig. Den hørehandicappede kan derud-over høre kammeraternes stemmer via høreap-paratets normale mikrofon.

Disse tekniske hjælpemidler bør distribueresfra centrale steder; det kan være undervisnings-centrene, hørecentralernes tekniske afdelinger,eventuelt hørecentralernes battericentral, eller enafdeling i tilknytning til tunghøreforsorgenslaboratorium for teknisk audiologisk forskningved hørecentralen i Odense. Der bør være etlager af rimelig størrelse til rådighed og an-sættes en teknisk konsulent til at tage sig afkontrol og reparationer af apparaturet. Hjælpe-midlerne skal kunne rekvireres af skolepsyko-logiske kontorer.

I det omfang, hjælpemidler må anses for etnødvendigt supplement til udnyttelse af elevenshøreapparat, skal man endvidere pege på, at detomhandlede apparatur efter revalideringsnæv-nets afgørelse vil kunne være til rådighed foreleven.

Det er udvalget bekendt, at et udvalg underdirektoratet for revalidering og forsorg beskæf-tiger sig med spørgsmålet om koordinering afinformationsarbejdet vedrørende hjælpemidlerfor handicappede, og at direktoratet foreløbigi den forbindelse har planlagt udarbejdelsen afet katalog, der vil give oplysning om arten afen lang række hjælpemidler for de forskelligehandicapgrupper. Nærværende udvalg finderdet hensigtsmæssigt, at der etableres samarbejdemellem direktoratet for revalidering og forsorgog undervisningsministeriets inspektion for spe-cialundervisningen med henblik på fælles løs-ning af de her omhandlede problemer.

4.1.23. De akustiske forhold.De akustiske forhold i et klasseværelse spil-

ler en stor rolle for alle elever, men især forhørehandicappede. I forbindelse med de aku-stiske forhold bør opmærksomheden være hen-vendt på rummets efterklangstid, som er afgø-rende for forståelsesmulighederne, og ligeledespå lokaliteternes støjniveau.

Der kan her henvises til boligministerietsbygningsreglement for købstæderne og landetaf 1. august 1966, afsnit 9.3.2. om skoler ogandre bygninger til undervisningsformål, stk.7, der behandler efterklangstiden:

»Normalklasserum skal normalt have fre-kvens-uafhængig efterklangstid i området125-2000 Hz, og efterklangstiden skal liggemellem 0,6 og 1,0 sekund. Efterklangstidenmåles i møblerede, men i øvrigt tomme rum«.

25

Stk. 8 behandler støjniveauet.Udvalget kan tilslutte sig de foreslåede nor-

mer.

Skulle efterklangstiden i et undervisningslo-kale ikke opfylde de stillede krav, bør forhol-dene i alle tilfælde bringes i orden, hvis der ilokalet undervises hørehandicappede. De øko-nomiske konsekvenser af sådanne foranstaltnin-ger vil sædvanligvis være af mindre omfangend f.eks. udgifterne til specielle forstærkeran-læg.

I høreklasser bør forholdene være gunstigere,således at en efterklangstid på 0,6 sekund ermaksimumsgrænse. Lydteknisk laboratorium påDanmarks tekniske Højskole vil kunne give vej-ledning ved indretning af specialklasser.

4.1.3. Særregler om prøver og eksaminer.Høretab af en vis størrelse vil ofte influere

på sprog og udtale, således at det vil være umu-ligt at opnå tilfredsstillende udtale, især i frem-mede sprog. Opmærksomheden henledes i den-ne forbindelse på undervisningsministeriets be-kendtgørelse af 15. maj 1964 om dispensationfra den ved flere eksaminer som beståelseskrite-rium gældende »13-regel«.

I mange tilfælde er det et problem for denhørehandicappede pludseligt at blive stillet overfor en fremmed person eller en fremmed situa-tion. Dette gælder ikke mindst i forbindelsemed eksamen. Der bør derfor gives nærmereregler for, at hørehandicappede har ret til, aten bisidder er til stede ved eksamen. Det er bi-sidderens opgave at overvåge, at den hørehan-dicappede får de gunstigst mulige betingelserfor at forstå spørgsmålene ved eksamensbordet.Således må det tages i betragtning, at belys-ningsmæssige og akustiske forhold er i orden,og at spørgsmålene stilles med en sådan stem-mestyrke og med en sådan udtale, at eleven harmulighed for at forstå dem.

Såvel skolens leder som områdets tale-høre-konsulent bør have pligt til at gøre eventuellehørehandicappede elever opmærksom på, at deom nødvendigt har ret til bisidder. Skolelederenmå have ansvar for, at bisidderen er til stedeved eksamen.

Censor skal orienteres forud for eksamen. Bi-sidderen kan være til stede ved drøftelsen omkaraktergivningen.

Bisidderen bør i alle tilfælde være en tale-hørelærer og helst den tale-hørelærer, der gen-nem årene har givet eleven specialundervisning.

Der skal i god tid forud for eksamen træffesde fornødne aftaler og indsendes ansøgningherom til undervisningsministeriet, ledsaget aferklæring fra tale-hørekonsulenten. Udvalgethar udarbejdet forslag til vejledning om dedispensationer, der kan komme på tale, for hø-rehandicappede, jfr. bilag 7.

Udvalget vil finde det rimeligt, at der til bi-sidderen ydes et honorar, der for så vidt angårkommunale og private skoler refunderes eftertilsvarende regler, som gælder for refusion aflærerlønningsudgifter.

4.1.4. Erhvervsvejledning — Kuratorer.Almen erhvervsorientering foretages af sko-

len på sædvanlig måde.Den individuelle erhvervsvejledning bør for-

midles af tale-hørekonsulenten og kurator vedhenvisning enten til høreforsorgens tunghøre-konsulent eller til revalideringscentret.

I forbindelse med hvert undervisningscenterbør udpeges en kurator for de hørehandicappe-de. Kurator skal virke på lignende måde somde til hjælpeskolen knyttede kuratorer, hvorvedman henviser til den i kap. 2.6. foreslåede ord-ning.

Af kurator kræves speciel indsigt i de høre-handicappedes problemer, og det er derfor øn-skeligt, at han udpeges blandt de tale-hørelæ-rere, der er knyttet til specialklasserne for dehørehandicappede. Han bør have gennemgåetDanmarks Lærerhøjskoles kursus for kuratorer.

Det vil være naturligt, at hørehandicappedeelever drøftes med høreforsorgens tunghøre-konsulent, f.eks. ved at tale-hørekonsulenten,når der er behov derfor, afholder møder, hvoriogså kurator og områdets tale-hørelærere delta-ger. Man kan da i forening tage stilling til, omsagen bør fortsætte på lokalt plan eller overta-ges af høreforsorgens tunghørekonsulent.

Er der tale om vejledning af elever fra høre-klasserne, kan døveforsorgens konsulent ind-kaldes til en lignende drøftelse. En sådan drøf-telse er ønskelig, allerede når eleven går i 7.klasse. Det vil i hver tale-hørekonsulents om-råde kun dreje sig om få elever pr. år.

Honorar eller timenedsættelse til kurator vilf.eks. kunne ydes efter tilsvarende retningslinier,som anvendes ved aflønning af de til hjælpe-skolerne knyttede kuratorer.

Udvalget må skønne, at der til kuratorvirk-somheden vil medgå ca. 1 time ugentlig pr.5.000 elever i området plus 1 ugentlig time forhver 25 elever i høreklasser.

26

4.2. Fortsat undervisning ud over folkeskolen.

Udvalget er af den opfattelse, at tilbuddetom støtteforanstaltninger ikke blot skal forbe-holdes de unge i folkeskolen, men tillige børgives til enhver hørehandicappet, der i erhvervs-alderen måtte have behov for støtte i forbindel-se med teoretisk og praktisk uddannelse, herun-der efteruddannelse og omskoling på grund aferhvervsskifte.

Klientelet vil derfor omfatte:1. Unge hørehandicappede, der har frekvente-

ret folkeskolen.2. Personer, der er blevet tunghøre eller har mi-

stet hørelsen i den unge eller fuldvoksne al-der.

4.2.1. Nuværende foranstaltninger vedundervisning ud over folkeskolen.

I henhold til gældende lovgivning påhvilerdet socialministeriet gennem en række af detsinstitutioner at yde udstrakt støtte til hørehan-dicappede ud over folkeskolealderen.

4.2.1.1. Statens hørecentraler.Centralerne og de til visse centralsygehuse og

større hospitaler knyttede høreklinikker vareta-ger de fortløbende undersøgelser og tildelingeraf høreapparat (er), foretager intern registreringog udformning af journal. Hørecentraler og hø-reklinikker er lægeligt ledede, men rummersåvel en medicinsk, en teknisk som en pædago-gisk afdeling.

4.2.1.2. Statens høreinstitutter.Disse administrerer efter oplæg fra hørecentra-

ler og høreklinikker det ambulante pædagogisk-audiologiske revalideringsarbejde, der lokalt ud-føres gennem statens hørekursus af en stab af hø-repædagoger. Kurserne omfatter såvel instruk-tion i brug af høreapparat som handicapafhjæl-pende specialundervisning samt en differentieretfollow-up-virksomhed. Det nære samarbejdemellem hørecentral og høreklinik på den ene si-de og statens høreinstitutter og statens hørekur-sus på den anden side hviler på fælles journal-materiale. De ved statens høreinstitutter ansattedistriktshørepædagoger administrerer tillige påinstitutternes vegne de pædagogiske afdelingerpå høreklinikkerne. Statens høreinstitutter førertilsyn med statens hørekursus og aflønner samt-lige medarbejdende hørepædagoger. Statens hø-rekursusvirksomhed foregår fortrinsvis i lokaler,der er lejede eller stillet til rådighed af lokalemyndigheder, men undertiden også i de høre-

handicappedes hjem. Såfremt hørehandicappetforårsager særlige komplikationer i forbindelsemed høreapparattilpasning, svært høretab ogdøvblevenhed eller lignende henvises til opta-gelse på Statens Høreinstitut i Fredericia.

4.2.1.3. Erhvervs- og vejledningskontorerne fortunghøre og døvblevne.

Kontorerne beskæftiger sig efter oplæg frahørecentraler eller høreklinikker, høreinstituttereller hørekursus samt fra tunghøre- og døvesko-lerne med de unge og voksne hørehandicappedessociale revalidering, herunder uddannelses- ogerhvervsproblemer. Kontorernes tunghørekonsu-lenter og døvekonsulenter, hvoraf en del tilligeer speciallærere, har kontakter til en lang rækkesociale institutioner, uddannelsessteder og ar-bejdspladser, men har desuden udviklet et nærtsamarbejde med samtlige revalideringscentre, forhvilke de fører den overvejende del af sagervedrørende hørehandicappede revalidender.

4.2.1.4. Revalideringscentrene.Centrene er de regionale af staten organisere-

de revalideringsorganer for erhvervshæmmede.Det påhviler centrene, hvis funktioner er rådgi-vende, koordinerende og bevilgende, at følge ogvejlede den enkelte invaliderede og andre er-hvervshæmmede, indtil endelig erhvervsmæssigplacering eller anden løsning af vedkommendesforhold har fundet sted. Som et led i denne bi-stand er der i hh. til revalideringsloven mulig-hed for at yde hjælp til arbejdsprøvning, til op-træning af arbejdsevne eller til omskoling samttil faglig uddannelse, ligesom der kan ydeshjælp til anskaffelse af arbejdsmaskiner, værktøjog anden hjælp til opnåelse af beskæftigelse.Der er herunder mulighed for at yde økonomiskstøtte til hørehandicappede under uddannelse el-ler forberedelse dertil i form af underhold, tek-niske hjælpemidler og eventuel støtteundervis-ning under forudsætning af, at lovens betingel-ser er opfyldt, og der ikke i anden lovgivning erhjemmel for afholdelse af pågældende udgift.Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i so-cialministeriets cirkulære nr. 81 af 22. maj 1967vedrørende lov om revalidering.

4.2.1.5. Statens fortsættelse s skole for tunghøreog døve i Nyborg.

Skolen, der oprettedes i 1961, optager ungehørehandicappede fra såvel særforsorgens børne-skoler som fra folkeskolen til erhvervsforbere-dende undervisning. Skolen har såvel en prak-

27

tisk linie som en kontorlinie, dertil en bogliglinie samt en teknisk linie afsluttende med hen-holdsvis realeksamen og teknisk forberedelses-eksamen.

4-2.2. Behovet for udbygning og koordine-ring ved undervisning ud over folkeskolen.Støtteforanstaltninger for hørehandicappede

ud over den undervisningspligtige alder har hid-til overvejende været varetaget af socialministe-riet gennem lovgivningen om revalidering ogsærforsorg.

Som følge heraf har den almindelige under-visnings- og uddannelseslovgivning ikke hafthjemmel til statstilskud med henblik på etable-ring af lignende foranstaltninger, herunderiværksættelse af specialundervisning og installa-tion af tekniske hjælpemidler. Hertil kommer,at man ikke har rådet over ekspertise til at tageopgaverne op.

Udvalget finder det nødvendigt, at der vedskole- og uddannelsesformer, hvori hørehandi-cappede integreres, skabes mulighed for1) at etablere specialundervisning, herunder

støtteundervisning,2) at udstyre undervisningslokalerne med hjæl-

peapparatur og3) at indrette lokalerne under hensyn til krave-

ne om efterklangstid, støjniveau og belys-ningsforhold.

Desuden må der tilvejebringes retningslinierfor, hvilke undervisningsmyndigheder der bæ-rer ansvaret for vilkårene for de hørehandicap-pedes uddannelse og overvåger et tilfredsstil-lende forløb af undervisningen. Det vil såledesvære nødvendigt at angive, hvem der skal tageinitiativet til foranstaltningerne, administreredem og afholde udgifterne til dem. Der måherved tilvejebringes en koordinering af deforeliggende opgaver i den forstand, at det måligge klart, hvilke opgaver der skal løses i for-bindelse med det almindelige undervisningsvæ-sen.

I denne forbindelse henvises til forslag til lovom fritidsundervisning m.v., i hvilket der stil-les forslag om at indføre undervisning af han-dicappede som et led i den almindelige fritids-og ungdomsundervisning.

I den senere tid er hertil kommet spørgsmå-let om den skolepsykologiske rådgivnings be-tjening af andre institutioner end børneskolen.

4-2.3. Forslag til støtteforanstaltningerved undervisning ud over folkeskolen.

Den nødvendige hjælp for hørehandicappede,der søger uddannelse ud over folkeskolen, børprincipielt omfatte de samme foranstaltningersom for børn i folkeskolen.

4.2.3-1- Teknisk hjælp.Den tekniske støtte kan ud over individuelt

høreapparat samt de pag. 25 under 4.1.2.2.nævnte sløjfeforstærkeranlæg og mikroportan-læg i nogle tilfælde omfatte transportable bånd-optagere. Hørehandicappede vil ved hjælp afbåndoptagere være i stand til at optage under-visningslektioner på bånd, så de i undervis-ningstimerne og ved forelæsninger kan kon-centrere sig helt om undervisningen uden atvære tvunget til at gøre notater. Undervisnings-stoffet vil derefter kunne repeteres hjemme.

4-23.2. Hjælp af tolk.Visse svært hørehandicappede kan have be-

hov for, at undervisningen formidles gennemtolk, der benytter det såkaldte mund-håndsy-stem eller måske tegnsprog.

4.2.33- Støtte til befordring.Dersom hørehandicappede i forbindelse med

videreuddannelse eller deltagelse i fritidsunder-visning har rejseudgifter ud over, hvad ikke-handicappede elever vil have, bør der væremulighed for at yde refusion. Udgifterne hertilforeslås konteret ved den undervisningsinstitu-tion, der har ansvaret for uddannelsens gen-nemførelse.

4-2.3.4. Kollegier.Man bør endvidere være opmærksom på mu-

ligheden for at skaffe hørehandicappede undervidereuddannelse adgang til at bo eventuelt ifamiliepleje eller på forhåndenværende pensio-nater og kollegier, hvortil der i så fald børknyttes en hørepædagogisk service. Udvalgetforeslår, at der ved et almindeligt ungdomskol-legium i nærheden af et høreinstitut reservereset antal pladser fortrinsvis forbeholdt hørehan-dicappede. Ordningen kan administreres fra på-gældende høreinstitut, for så vidt den ikke hvi-ler i sig selv.

Der bør endvidere skabes yderligere mulig-hed for, at der til hørehandicappede underuddannelse eller omskoling, for så vidt derforeligger særlige forhold i høremæssig, hel-

28

bredsmæssig, miljømæssig eller social henseen-de, reserveres et mindre antal pladser på et hø-reinstituts kollegium.

4.2.4. De støttende myndigheder vedundervisning ud over folkeskolen.

4.2.4.1. Ledere af skoler og undervisningsinsti-tutioner.

Det bør påhvile ledelsen af skoler og institu-tionera) at medvirke til at sikre, at undervisningslo-

kaler er hensigtsmæssige i akustisk og belys-ningsmæssig henseende,

b) at medvirke til at udstyre lokalerne med detnødvendige tekniske apparatur,

c) at medvirke til at stille lærere til rådighedfor den nødvendige støtteundervisning (ma-nuduktion) og

d) at sørge for eventuelle dispensationer vedeksamen.

Der bør for samtlige skoleformer, herunderprivate skoler og kursus, gymnasier og studen-terkursus, efterskoler, fritidsundervisning oglærlingeskoler gives bestemmelser om, at skole-lederne har pligt til at gennemføre de nævntestøtteforanstaltninger efter anvisning fra detskolepsykologiske kontor.

4.2.4.2. De skolepsykologiske kontorer.Der må tilvejebringes hjemmel for, at skole-

psykologiske kontorer ud over virksomheden ifolkeskolen påtager sig den specialpædagogiskeog psykologiske assistance, derunder kurator-virksomhed, over for den hørehandicappede, derfrekventerer private skoler og kursus, gymnasierog studenterkursus, efterskoler, fritidsundervis-ning og lærlingeskoler.

Det bør overvejes at koordinere høreforsor-gens pædagogiske virksomhed, herunder detpædagogiske arbejde, på hørecentraler og høre-klinikker med folkeskolens rådgivningsvirksom-hed, så begge institutionernes virksomhed gen-sidigt støtter og supplerer hverandre.

Man kunne f.eks. tænke sig, at en af folke-skolens tale-hørekonsulenter eller tale-hørelære-re deltidsansattes på hørecentralen eller høre-klinikken og tog sig af den pædagogiske del afbørneundersøgelserne.

4-2.4.3. Statens høreinstitutter.Den specialpædagogiske virksomhed, der ik-

ke er dækket af de almindelige undervisnings-

institutioner, bør fortsat varetages af statens hø-reinstitutter og hørekursus, der tillige bør med-virke, om nødvendigt med tolk, ved støtteun-dervisning (manuduktion), også hvor det drejersig om fritidsundervisning af svært hørehandi-cappede og døvblevne. Der må efter udvalgetsopfattelse tilstræbes nært samarbejde mellemfolkeskolens rådgivningskontorer og statens hø-reinstitutter, så disse kan drages ind i overvejel-serne, så snart der opstår tvivl med hensyn til,om hidtidige foranstaltninger slår til.

4.2.4.4. Erhvervs- og vejledningskontoreme fortunghøre og døvblevne.

o o

Tunghørekonsulenten vil som supplement tilden almindelige erhvervsorientering og even-tuelle kuratorbistand, der er givet eleverne iskolen, have til opgave i samarbejde med revali-deringscentrene at forberede, igangsætte og føl-ge den hørehandicappedes uddannelse i er-hvervsøjemed. Han må herunder yde bistand iforbindelse med ansøgning om støtte i henholdtil revalideringsloven vedrørende hjælp til un-derhold, hjælpeapparatur og eventuel afløn-ning af lærere, manuduktører eller tolke, i detomfang sådanne foranstaltninger ikke står tilrådighed i henhold til skolelovgivningen.Tvivlsspørgsmål vedrørende forholdet til spe-cialundervisningen drøftes med den skolepsy-kologiske rådgivning.

4.2.4-5. Revalideringscentrene.Når den hørehandicappede er anerkendt som

revalidend, kan der i henhold til revaliderings-loven ydes økonomisk bistand til de underpunkt 4.2.3. nævnte formål: underhold, nød-vendigt personligt hjælpeapparatur samt, hvorden pågældende skoleform ikke har mulighedderfor, støtteundervisning, eventuel manuduk-tion, under uddannelse eller forberedelse dertil.

4.2.5. Specielle forhold for forskellige ud-dannelsesområder.

I det følgende skal der peges på, hvilke spe-cielle forhold man på de forskellige undervis-nings- og uddannelsesområder børe være op-mærksom på.

4.2.5.1. Efterskoler og ungdomsskoler.Individuel hjælp (instruktion, enkelte støtte-

timer) bør kunne formidles af tale-hørekonsu-lenten, der er knyttet til områdets skolepsykolo-giske kontor.

29

4.2.5.2. Efterskoler og ungdomsskoler med spe-cialundervisning for hørehandicappede.

Der bør på én eller flere efterskoler og ung-domsskoler etableres specielt gunstige forholdfor undervisning af hørehandicappede, svarendetil den undervisning, der gives i folkeskolenshøreklasser (specialklasser). Således bør der fin-des de fornødne tekniske hjælpemidler samt enspecialuddannet lærer. Den fornødne vejledningbør stilles til rådighed gennem tale-hørekonsu-lenten ved områdets skolepsykologiske kontor.Der skal i så fald tages hensyn til den øgede ar-bejdsbyrde ved fastsættelse af timetallet forkonsulentvirksomhed. Under henvisning til eneventuel forsinket udvikling bør hørehandicap-pede kunne optages på ungdomsskole eller ef-terskole ved dispensation fra reglen om 18-års-grænsen.

4.2.5.3. Aftenskolen.Specialundervisning i form af instruktion i

brug af høreapparater, høretræning, mundaf-læsning og talekorrektion bør fortsat tilbydesvoksne hørehandicappede af særforsorgen. Tale-hørekonsulenten bør derfor i det omfang, derinden for fritidsundervisningen iværksættes sup-plerende specialundervisning, drøfte pågælden-de hørehandicappede med særforsorgen. Dermå gennem tekniske installationer og ved for-nøden orientering af aftenskolernes lærerperso-nale skabes mulighed for, at hørehandicappedeså vidt muligt kan deltage i alle former for fri-tidsundervisning og fritidsgruppevirksomhed -eventuelt med assistance af speciallærere.

4-2.5.4. Statens fortsættelsesskole i Nyborg.Skolen afholder alle de med opholdet for-

bundne udgifter. Tilgangen til skolens realklas-ser er i stigende omfang sket ved optagelse afhørehandicappede elever fra folkeskolen.

Der skal i denne forbindelse peges på mu-ligheden for gennem et samarbejde mellemfortsættelsesskolen og Nyborg gymnasium atetablere en ordning, hvorefter hørehandicappe-de med svært høretab eller vanskelige socialeforhold vil kunne optages på fortsættelsessko-

len og med støtte derfra følge undervisningenpå gymnasiet.

4.2.5.5. Gymnasier. Kommunale, private, stats-lige gymnasier samt studenterkursus.

De forskellige former bør ligestilles, hvadspecialundervisning angår, og skolepsykologiskrådgivning og de til den offentlige skole knyt-tede tale-hørelærere må kunne stilles til rådig-hed for gymnasieelever, uanset skolens tilhørs-forhold.

Specialundervisning kan efter gældende reg-ler gives af statens hørekursus, men det vil væ-re mere naturligt, at de til en kommune knytte-de tale-hørelærere, der i mange tilfælde kendereleverne, fortsætter specialundervisningen ogsåi gymnasiet og ved kursus til højere forberedel-seseksamen. Der bør skabes lovhjemmel foriværksættelse af den nødvendige specialunder-visning i form af høretræning, mundaflæsning,talekorrektion og støtteundervisning.

4.2.5.6. Erhvervsmæssige uddannelser.På én eller flere skoler inden for hvert om-

råde bør skaffes særlig velegnede mulighederfor hørehandicappede, således at der er adgangtil at få hjælp af specialuddannet lærer samt tilat anvende de fornødne tekniske hjælpemidler.Hjælp til dækning af de med den hørehandi-cappedes ophold og deltagelse i undervisningenpå en sådan skole forbundne udgifter vil kunneydes efter reglerne i revalideringslovens § 3 og§ 6, jfr. § 5 og § 8. Men man bør tilstræbe, atvedkommende styrelse stiller de nødvendige be-løb til rådighed som særligt tilskud til de øgedeudgifter til undervisningen.

4.2.5.7. Videregående og højere uddannelser.Når en hørehandicappet har lyst og evner til

at gennemføre videregående uddannelse, bør deråbnes de samme muligheder for gennemførelseaf en sådan uddannelse, som har været til stedepå tidligere undervisningstrin.

Der vil i så fald først og fremmest blive taleom teknisk støtte og forskellige former for ma-nuduktion. Den fornødne bistand må søges ef-ter revalideringslovens bestemmelser.

30

KAP. 5.

Synshandicappede.

5.1. Blinde og svagtseende.Når der i nærværende betænkning tales om

blinde og svagtseende anvendes en pædagogiskdefinition, mens der i andre relationer, såledesi den hidtidige lovgivning, kan anvendes andre.

Ved blinde elever forstås her sådanne elever,som enten er totalt blinde eller dog ser så dår-ligt, at de primært må undervises ved hjælp afpunktskrift (»punktlæsere«).

Ved svagtseende elever forstås elever, sompå den ene side ser så godt, at de er i stand tilat læse almindeligt tryk, men som på den andenside ser så dårligt, at hjælpeforanstaltninger ernødvendige, hvis der skal opnås et tilfredsstil-lende resultat af undervisningen (»sortlæsere«).

Dette betyder som regel, at elever med syns-styrke 4/60 og derunder betragtes som blinde,mens elever mellem 4/60 og 6/18 betragtes somsvagtseende.

Disse grænser er imidlertid ikke eneafgøren-de. På den ene side findes der elever med syns-styrke mindre end 4/60, der ser så godt, at dekan undervises som svagtseende. Navnlig desidste års fremskridt inden for specialoptikkenhar betydet, at elever, der tidligere måtte un-dervises som punktlæsere, kan betjene sig afsortskrift. På den anden side er synsstyrkenikke eneafgørende, hvad angår behovet forhjælpeforanstaltninger. Der kan f.eks. være taleom indskrænket synsfelt. Det er vigtigt, at allefaktorer, der er med til at bestemme synsevnen,gøres til genstand for undersøgelse og vurde-ring.

5.2. Eksisterende undervisnings-uddannelsesmuligheder.

og

5.2.1. Lovgivning m.v.I henhold til § 2, stk. 2, i folkeskoleloven af

1958 og undervisningsministeriets cirkulære af4. august 1961 om specialundervisning af svagt-seende børn er der i overensstemmelse med be-tænkning nr. 277/196I om folkeskolens special-undervisning (side 13) pligt for folkeskolen

til at etablere specialundervisning for svagtseen-de børn, som ikke med tilstrækkeligt udbytteer i stand til at følge den almindelige undervis-ning.

For blinde elever og sådanne svagtseende, derikke kan følge den almindelige undervisning el-ler folkeskolens specialundervisning, er der iføl-ge § 5, stk. 1, i lov nr. 117 af 11. maj 1956 omforanstaltninger for blinde og stærkt svagsyne-de (Blindeloven) pligt til undervisning på sær-forsorgens skoler for blinde og svagtseende.Undervisningspligten varer normalt 10 år fradet fyldte 7. år. Ifølge stk. 5 er der dog mulig-hed for dispensation fra denne pligt, hvis derkan anvises anden tilfredsstillende undervis-ningsmulighed. Dispensation gives da af social-ministeren efter indstilling fra blindenævnet,der er socialministeriets rådgivende organ i allesager vedrørende blinde og stærkt svagtseende.

5.2.2. Folkeskolen.

5.2.2.1. Svagtseende.For de svagtseende har opfattelsen principielt

været, at eleverne så vidt muligt skal blive i de-res hjemmemiljø og modtage undervisning iden lokale skole.

Cirkulæret af 4. august 1961 om specialun-dervisning af svagtseende børn angiver retnings-linier for skolelægernes, skolepsykologernes ogStatens Kostskole for Blinde og Svagsynedes(Refsnæs-skolens) funktioner i forbindelse medde svagtseende elevers registrering, behandling,skoleplacering og undervisning.

Svagtseende elever i almindelige klasser støt-ter man ved hensigtsmæssig placering i klasse-lokalet, med ekstra lys, med læsepulte og sær-lige møbler, med lup og med andet særligt un-dervisningsmateriel. Der kan også ydes ekstraundervisning på hold eller som enkeltmandsun-dervisning.

Egentlig specialundervisning for svagtseendeer oprettet 4 steder i landet, nemlig Køben-havn, Århus, Herning og Esbjerg. Svagsynssko-

31

len i København oprettedes 1922, klasserne iÅrhus 1954, Herning fulgte efter i 1962 ogEsbjerg i 1965.

5.2.2.2. Blinde samt svagtseende, der er under-givet blindeloven.

Selv om man ikke ved udstedelsen af cirku-læret af 4. august 1961 kunne pålægge de lo-kale skolemyndigheder pligt til at underviseblinde børn og sådanne svagtseende, der er un-dergivet blindeloven, har den forøgede interessefor specialundervisning i folkeskolen skabt mu-ligheder også for denne gruppe af handicap-pede.

Udviklingen er blevet fremmet ved, at for-ældre til blinde børn og medarbejdere i blinde-forsorgen gennem tidsskrifter, litteratur og stu-diebesøg i andre lande er gjort bekendt medundervisning af blinde og stærkt svagtseende ialmindelige skoler.

Langt de fleste blinde elever, der undervisesi normalskolen, går i almindelige klasser. Deforsynes med særligt undervisningsmateriel i detomfang, det er nødvendigt. Der gives ekstraun-dervisning, oftest som enkeltmandstimer. Ele-vernes lærere instrueres af undervisningsmini-steriets konsulent for undervisningen af syns-handicappede i samarbejde med lærere fra Refs-næs-skolen.

5.2.3. Forsorgens skoler for blinde ogstarkt svagsynede.

Blindelovens dispensationsparagraf har ind-til for får år siden kun været brugt i ringe ud-strækning, og det er stadig sådan, at langt defleste blinde skoleelever modtager deres under-visning på statens skoler for blinde og svagt-seende. Hertil henvises også svagtseende, derikke med tilstrækkeligt udbytte kan følge folke-skolens undervisning, herunder dennes special-undervisning.

Statens Kostskole for Blinde og Svagsynedepå Refsnæs omfatter en småbørnsafdeling medplads til 20 børn og en skoleafdeling, der for-uden 1.-8. klasse også rummer en række special-klasser for børn med særlige indlæringsvanske-ligheder (børn med multihandicap). Eleverneoverføres herfra i almindelighed til Statens In-stitut for Blinde og Svagsynede i Københavneller, for så vidt de ikke har andre muligheder,til de til Refsnæs-skolen knyttede institutioner.

På blindeinstituttet i København optages for-uden de elever, der kommer fra Refsnæs-skolen,

også en del svagtseende, der indtil den undervis-ningspligtige alders ophør har kunnet følge un-dervisningen inden for den almindelige skolesrammer. Grunden til, at de optages, er især, atman mener bedre at kunne løse deres videre ud-dannelse der.

Instituttet i København har en ungdomsskolebestående af 2 klassetrin, 9- og 10. klasse. Elever,der har lyst og evner til det, har mulighed forundervisning med henblik på realeksamen ogstudentereksamen. Der har siden 1947 været fastsamarbejde med et privat realeksamenskursus.1962 indledtes samarbejde med et privat gym-nasium og året efter med Københavns kommunemed henblik på optagelse af elever i en kommu-neskoles realafdeling.

Elever, der ikke er fundet egnet til realafde-lingen, eller som ikke ønsker realeksamen, fårtilbud om ophold på efterskole, ungdomskost-skole eller højskole. Et sådant skoleophold kantræde i stedet for 10. skoleår. Udvalget henstil-ler, at skoler, der modtager blinde og stærktsvagtseende, kan opnå fornøden økonomisk støt-te til gennemførelse af nødvendige foranstalt-ninger og supplerende undervisning.

På blindeinstituttet i København er der - udover de elever, der aldersmæssigt følger den al-mindelige skolegang — en gruppe elever, derbetegnes som senblinde. Det er mænd og kvin-der, der først i en moden alder mister synet somfølge af sygdom eller ulykkestilfælde. De flesteaf disse har, inden de rammes af synsnedsættel-sen, gennemgået en uddannelse. De henvises nutil blindeinstituttet med henblik på omskolingeller nyuddannelse, som regel gennem de lokalerevalideringscentre, øjenlæger eller socialmini-steriets konsulentordning, der administreres afDansk Blindesamfund.

Blindeinstituttet har mulighed for at formidleuddannelser inden for en række erhverv samt tilinden for sine egne rammer at give uddannelsei følgende erhverv: musikere (fortrinsvis orga-nister), klaverstemmere, telefonpassere, børsten-bindere, kurvemagere og vævere. De tre først-nævnte fag byder på relativt gode indtjenings-muligheder. Den moderne teknik har imidlertidi høj grad reduceret betydningen af uddannel-serne i de sidst anførte fag. Der er kun få til-bage på værkstederne, hovedsagelig senblindemed komplicerede handicap. Uddannelsen har ihøj grad terapeutisk karakter, og det erkendesåbent, at den indtægt, der opnås ved arbejde idisse fag, kun kan blive et supplement til inva-lidepension.

32

Med hensyn til uddannelsesmuligheder udenfor instituttet kan nævnes det beskyttede værk-sted Blindes Arbejde A/S på Amager, hvor derfor eksempel uddannes penselmagere, kurve-magere og vævere, samt A/S Inerfa, GI. Køge-vej, der i øvrigt er uddannelsessted for alle ty-per af handicappede, og hvor der hvert år ud-dannes synshandicappede til specialarbejdere in-den for industrien.

Ud over dette forsøger man i så vid udstræk-ning som muligt at få kontakt med almindeligearbejdspladser. Eksempelvis kan nævnes, at femunge svagtseende er uddannet til hulkortopera-

tører inden for IBM. Uddannelsen har endnuikke været forsøgt for helt blinde herhjemme.

Med den stadig bedre adgang til boglig ud-dannelse har der også på dette område vist sigrigere muligheder for en del synshandicappede.Enkelte studerer på universiteterne, enkelte harfundet vej til de sociale højskoler, og i 1965 op-tog Haderslev seminarium som det første i lan-det en helt blind lærerstuderende.

Følgende oversigt viser, hvorledes eleverne påblindeinstituttet fordeler sig på forskellige ud-dannelser:

Skoleåret 1965-66:

5.2.4. Konsulentvirksomheden i folkeskolen.For synshandicappede børn, der er anmeldt

til blindeforsorgen, har der gennem en del åreksisteret hjemmevej ledning i førskolealderen

og vejledning til skole og hjem i skolealderen.Dette arbejde består fortsat og omfattede den 1.februar 1967 ca. 150 elever. Arbejdet udføresaf personale på Refsnæs-skolen.

33

Der er i en del tilfælde udleveret undervis-ningsmaterialer fra Refsnæs-skolen, for eksem-pel lupper, kikkerter, lamper og læsepulte.

Hvis en elev ikke har opnået tilfredsstillenderesultat med den støtte, der har kunnet gives,har vejlederen tilrådet overflytning til Refsnæs-skolen.

I 1964 oprettedes der i forståelse med blinde-forsorgen i undervisningsministeriets inspektionfor specialundervisning en stilling som konsulentfor undervisningen af synshandicappede. Den-nes arbejde har blandt andet omfattet registre-ring af synshandicappede skoleelever, vejledningtil skoler og hjem med synshandicappede børn,fremskaffelse og fordeling af undervisningsma-terialer, deltagelse i forhandlinger om lærerud-dannelse, tilrettelæggelse af kursus og rådgiv-ning i ministeriet i spørgsmål vedrørende syns-handicappede.

I gennemsnit er der 12-15 blinde og 40-45svagtseende pr. årgang.

Foruden disse findes der i særforsorgens øv-rige institutioner (døveforsorgen, åndssvagefor-sorgen o.s.v.) et ikke ringe antal blinde ogstærkt svagtseende. De fleste af disse er så sværthandicappede, at det må antages, at deres videreuddannelse er en særforsorgsopgave.

Registreringen af svagtseende er næppe fyl-destgørende. De lande, som vi naturligt sam-menlignes med, regner med, at ca. 1 %o afsamtlige skoleelever er svagtseende i en sådangrad, at specialundervisning under en eller an-den form er nødvendig. 1 %o ville i Danmarkbetyde omkring 650 svagtseende. Da der kun eroplysning om 411, synes registreringen endnumangelfuld.

Det kan da også nævnes, at inspektionen forspecialundervining ofte får kendskab til svagt-seende, der ikke er registrerede.

Et bedre samarbejde mellem skolelæger, øjen-læger, lærere og de skolepsykologiske kontorerville antagelig skabe kendskab til alle svagt-seende.

Når skolelægen har konstateret synsnedsæt-telse, henviser han barnet til øjenlæge. Flertalletaf de henviste børn får ved hjælp af den ordine-rede optik klaret deres synsproblemer. Men enlille gruppe, der trods den bedste optik ikke op-når tilfredsstillende syn, skal af skolelægen hen-vises til skolepsykologisk kontor, der foretagerpsykologiske og pædagogiske prøver i det om-fang, det lader sig gøre, dels for at undersøge,på hvilken måde synsnedsættelsen har betydningfor skolearbejdet, dels for at finde frem til enpassende skoleplacering og til hensigtsmæssigemetoder og hjælpemidler i undervisningen. Så-fremt det skolepsykologiske kontor ikke råderover egen konsulent i sager vedrørende under-visningen af synshandicappede, kan undervis-ningsministeriets konsulent for undervisningenaf synshandicappede eller en konsulent fra Refs-næs-skolen tilkaldes.

Ud over skoleelever må der regnes med ca.25 senblinde pr. år.

5.4. Forslag til udbygning og koordinering.

Udvalget har drøftet, hvorledes man kan af-grænse den gruppe, som de nedenfor foreslåedeforanstaltninger tager sigte på.

Ifølge § 1 i lov nr. 170 af 21. april I960 omrevalidering er det hensigten at afhjælpe ellerbegrænse følgerne af invaliditet eller sygdom

gennem ydelse af hjælpemidler og hjælp til sær-lig sygebehandling samt til at iværksætte under-visning, optræning, uddannelse og andre er-hvervsmæssige foranstaltninger for invalideredeog andre erhvervshæmmede.

Foranstaltningerne omfatter således personer,der enten er totalt blinde eller svagtseende i ensådan grad, at de kan betegnes som invaliderede,eller dog har en sådan synsnedsættelse, at vissehjælpeforanstaltninger vil være nødvendige, hvisden pågældendes erhvervsmuligheder skal ud-nyttes fuldt ud.

Der er i udvalget enighed om, at man i be-stræbelserne for at løse uddannelsesproblemernei så høj grad som muligt bør søge at udnytte deeksisterende muligheder. En del af de foranstalt-ninger, der foreslås gennemført, vil derfor væreaf koordinerende og udbyggende karakter.

En afgørende forudsætning for, at undervis-ning og uddannelse kan gennemføres i det nor-male miljø, er, at den synshandicappede er velforberedt gennem en effektiv hjemmevejledningog en vel tilrettelagt skolegang i den undervis-ningspligtige alder.

Det er meget vigtigt, at den handicappede udover tilegnelsen af almindelige skolekundskaberogså har gennemarbejdet sine specielle proble-mer, både mentalhygiejnisk og med hensyn tildagligdagens små og store spørgsmål.

Udvalget henviser til de som bilag 8 og 9 op-tagne forslag til vejledning om svagtseende, hen-holdvis blinde, i almindelige klasser, der hen-stilles udsendt til skolemyndighederne m.v.

Udvalget har drøftet følgende spørgsmål:

3.4.1. Forsknings- og undersøgelsesarbejde.Der er stort behov for undersøgelser vedrø-

rende synshandicappedes erhvervsplacering oghjælpemidler. Man må finde frem til nye under-visningsmetoder og fremme foranstaltninger,der kan lette den daglige tilværelse for syns-handicappede.

Forskning og læreruddannelse må knyttesnøje sammen, således som det er sket i flereandre lande. Der må være kontakt med udlan-det. Inspektøren for specialundervisningen haren vigtig opgave i denne forbindelse. Der børetableres nært samarbejde mellem inspektionenog revalideringscentrene og de institutioner, deruddanner blinde og svagtseende.

5.4.2. Oplysningsarbejde.Det er vigtigt for undervisningen af handi-

cappede i almindelige skoler, at den handicap-pede befinder sig godt på det sted, hvor uddan-nelsen skal foregå. Når man har fundet den ret-te uddannelsesmæssige placering, må det nyemiljø forberedes på at modtage den handicappe-de. Der må være oplysende materiale som foreksempel brochurer, bøger, film og lysbilledertil rådighed herfor. Alt for ofte er ukendskab tilden handicappedes situation årsag til, at en syns-handicappet »går i stykker« på en bestemt op-gave. Erfaringen viser, at mange problemer kanløses, hvis de bliver taget op på rigtig måde.

5.4.3- Uddannelses- og erhvervsvejledning.Er det vigtigt med erhvervsvejledning i al-

mindelighed, er det nødvendigt, når det drejersig om synshandicappede.

Mod skoletidens slutning må erhvervsvejled-ningen intensiveres, efterhånden som elevernesegne ønsker og mål tager fastere form. Syns-konsulenten (jfr. side 36) er fra første færdmed i denne undervisning, og revalideringskon-sulenten (jfr. side 37) må drages med ind i ar-bejdet så tidligt som muligt.

Eleven skal være med i overvejelserne for atfinde frem til den rigtige uddannelse og place-ring i arbejdslivet.

Hvad enten det drejer sig om elever i almin-delig skole eller på institution, vil det væreoverordentlig vigtigt, at også forældrene dragesind i arbejdet for at finde frem til den rigtigeuddannelse.

Den synshandicappede prøves genem en ræk-ke undersøgelser, så man kan få fastslået, hvorhan har, og hvor han mangler særlige forudsæt-ninger.

Eleven underkastes omfattende helbredsmæs-sig undersøgelse og bør gennemgå psykotekni-ske prøver.

Læge, øjenlæge, pædagog, den revaliderings-centret tilknyttede revalideringskonsulent, ar-be jdsanvisningskontorets arbejdskonsulent ogandre, der kender eleven, må bidrage til så alsi-dig belysning af den handicappedes situationsom muligt.

Udvalget er af den opfattelse, at det i højeregrad vil være nødvendigt at centralisere er-hvervsvejledning for synshandicappede. Man vilderved opnå større sikkerhed for, at fornødensagkundskab og de nødvendige hjælpemidlerbliver stillet til rådighed. Uden et sådant cen-

35

tralt organ for erhvervsrådgivning vil man letmiste overblikket, og hjælpemuligheder kan gåtabt.

Den centrale rådgivningsvirksomhed børknyttes til den eksisterende erhvervsvejledning,der er knyttet til Statens Institut for Blinde ogSvagsynede i København. Der oprettes her etregister over alle synshæmmede, der har behovfor særlig hjælp i erhvervsvalget, og det for-udsættes, at den sagkundskab, som blindeinsti-tuttet råder over til erhvervsvejledning, stilles tilrådighed, uanset om hjælpen skal ydes på blin-deinstituttet eller på elevens hjemsted. Men etcentralt organ kan kun vejlede forsvarligt i sam-arbejde med skolernes rådgivningskontorer, derkender de unges baggrund og udvikling. Somandre handicapgrupper drejer det sig heller ikkeher om en skarp afgrænsning mellem dem, derhjælpes over særforsorgens organer, og dem, derfra folkeskolen går gennem det almindelige ud-dannelsessystem. Også synshandicappedes pro-blemer rækker langt ind i de almindelige klas-ser.

Det er nødvendigt, at tilbudene fra lokaleskolemyndigheder, blindeinstitut, undervisnings-ministeriets inspektør for specialundervisning,revalideringscenter, arbejdsanvisningskontor ogDansk Blindesamfund koordineres. I mange til-fælde vil det centrale vej ledningskontor mesthensigtsmæssigt kunne virke gennem lokale in-stanser.

5.4.4. Støtteforanstaltninger under fortsatskolegang og videregående uddannelse.

Af hensyn til det stadigt stigende antal blindeog svagtseende i almindelig undervisning og denstigende erkendelse af, at disse elever må haveeffektiv støtte, anbefaler udvalget, at der vednogle undervisningscentre for handicappede ele-ver i folkeskolen som synskonsulenter ansættesspecialuddannede blindeog svagsynslærere.Disse konsulenter får til opgave at give støtte-undervisning til blinde og svagtseende indenfor det område, som vedkommende undervis-ningscenter dækker, samt at vejlede de lærere,der har det daglige arbejde med de synshandi-cappede. Konsulenterne skal fremsætte forslagom og hjælpe med til at skaffe specielle hjælpe-midler og i det hele bidrage til, at den synshan-dicappede glider ind i skolemiljøet så naturligtsom muligt. Udvalget skal herved henvise til detsom bilag 10 udarbejdede forslag til normalin-struks for synskonsulenter.

Selv om det er muligt at tilrettelægge under-

visningen på skolen, så den synshandicappedekan deltage i den, vil der opstå vanskeligheder,når den synshandicappede skal udføre sit hjem-mearbejde. Det kan især være tilfældet i fagsom matematik og fysik. Udvalget henstiller, atder stilles lærer til rådighed til sådan hjælpuden for skoletiden. Hjælpen afpasses efter ele-vens muligheder, undervisningens art og de til-gængelige hjælpemidler. Hvor elevens faglærerer i stand til at påtage sig en sådan undervis-ning, er dette ofte at foretrække. Udgiften fore-slås dækket ved rådighedsbeløb i det direktorat,hvorunder skolen hører.

For blinde og stærkt svagtseende vil dispen-sationer fra de almindelige krav i forbindelsemed statskontrollerede prøver og eksaminer væ-re nødvendige.

Dispensationen kan omfatte enkelte fag(f. eks. håndarbejde, sløjd), dele af et fag(f. eks. lyslære), visse karakterer (f. eks. orden)og retten til at benytte særlige hjælpemidler(f. eks. punktskrivemaskine).

Dispensationen afpasses efter graden af syns-nedsættelsen. Ansøgning indsendes til det på-gældende direktorat, for prøvers og eksaminersvedkommende senest et halvt år før den pågæl-dende prøve eller eksamen. Der henvises i den-ne forbindelse til det som bilag 11 optrykteforslag til vejledning ved ansøgning om dispen-sation ved afsluttende eksaminer og andre stats-kontrollerede prøver for synshandicappede ele-ver.

Synskonsulenten søger kontakt med hjemme-ne og vejleder forældrene, så de kan hjælpe de-res barn i skolearbejdet, ligesom han må anviseforanstaltninger, der kan lette den handicappe-de, herunder navnlig bedre belysningsforhold.Synskonsulenten må som angivet side 35, i sam-arbejde med øjenlæge og optiker i undervis-ningscentrene tage stilling til eventuel synstræ-ning. Han må også gøre sig bekendt med densynshandicappedes færden uden for skolen, såhan i påkommende tilfælde kan stå til rådighed,dersom fritiden på den ene eller anden mådeskaber problemer.

Da det således forudsættes, at den alminde-lige rådgivning varetages af synskonsulenten,anbefales det at overveje, om et kuratorkursusbør indgå i hans uddannelse.

Der holdes kontakt med statens skoler forblinde og svagtseende, så synskonsulenten erorienteret om, hvilke synshandicappede, der erindberettet fra hans område. Synskonsulenternebør ligeledes medvirke ved tilrettelæggelse og

36

gennemførelse af undervisning for synshandi-cappede på efterskoler, højskoler og faglige sko-ler og ved fritidsundervisningen. Med henblikherpå bør der etableres et samarbejde med amts-konsulenten for ungdomsundervisningen.

Når det drejer sig om fritidsundervisning forvoksne, må man pege på de muligheder, derrummes i det i folketinget fremsatte forslag tillov om fritidsundervisning m.v., jfr. betænkningnr. 396/1965 om fritidsundervisning for voks-ne, side 44, hvor det i afsnit 7 hedder, at derinden for rammerne af den nye lov kan arran-geres specialundervisning for en række angivnehandicapgrupper, herunder også blinde ogsvagtseende.

Synskonsulenterne må holde indbyrdes kon-takt. Det antal synshandicappede, som hver en-kelt konsulent kommer til at arbejde med, er sålille, at der ikke er mulighed for, at de hver forsig vil få tilstrækkelig erfaring.

Det samarbejde, der bliver nødvendigt mel-lem synskonsulenterne, organiseres af undervis-ningsministeriets inspektion for specialundervis-ning. Det bliver inspektionens opgave at arran-gere konferencer for synskonsulenterne og til-rettelægge faglige møder og kursus. Disse børholdes forskellige steder i landet, så deltagernekan få lejlighed til at se på og drøfte proble-merne på stedet. Der skal orienteres om ny litte-ratur, forskningsresultater, om metoder og hjæl-pemidler. Lejlighedsvis kan afholdes pædagogi-ske dage, hvortil alle, der er engageret i under-visningen af synshandicappede, indbydes.

Der bør på de årlige finanslove afsættes rå-dighedsbeløb for inspektionen for specialunder-visning til dette arbejde.

Danmarks Lærerhøjskole har påbegyndt ud-arbejdelse af planer om en uddannelse for lære-re, der skal varetage undervisningen af blindeog svagtseende. Disse planer vil kunne indarbej-des i en fælles nordisk uddannelse, hvorom deri samarbejde mellem de nordiske landes under-visningsministerier er gennemført et udvalgs-arbejde, der er resulteret i betænkning herom.Nærværende udvalg støtter bestræbelserne i såhenseende, men henstiller, at uddannelsen til-rettelægges i samarbejde med inspektionen forspecialundervisningen og statens skoler for blin-de og svagtseende. Man henleder opmærksom-heden på, at der som led i Danmarks Lærer-højskoles udbygning af speciallæreruddannelsentillige bør være mulighed for videregående stu-dier og videnskabeligt arbejde vedrørende syns-handicappedes undervisning.

5.4.5. Støtteforanstaltninger under praktiskuddannelse.

Udvalget er af den opfattelse, at de synshan-dicappede i videst muligt omfang bør have mu-lighed for at få en egentlig erhvervsoplæring.Ligeledes bør den synshandicappede have mu-lighed for at få opfyldt rimelige ønsker medhenblik på erhvervsskifte på samme vilkår somdem, der gjaldt ved den første uddannelse. End-videre bør den synshandicappede have mulighedfor erhvervsmæssig efteruddannelse på sammevilkår som dem, der gælder for den primæreuddannelse. Erhvervsoplæringen finder for man-ge handicappedes vedkommende sted undermedvirken fra de lokale revalideringscentre. Dadisse kun relativt sjældent vil blive stillet overfor den opgave at skulle arbejde med på revali-deringen af alvorligt synshandicappede, vil denormalt ikke være i besiddelse af den sagkund-skab, der skal til, for at uddannelsen af syns-handicappede kan gennemføres på tilfredsstil-lende måde. Denne sagkundskab må sikres vedsamarbejde med de institutioner, der uddannerblinde (Blindeinstituttet i København, A/SInerfa, A/S Blindes Arbejde), og ved, at et min-dre antal revalideringskonsulenter ved revalide-ringscentrene foruden kendskab til synshæmme-des problemer får en specialviden om de greneaf erhvervslivet, som kan tænkes at være særligtegnede for synshandicappede.

Der må vises omhu i valget af arbejdspladser,og den synshandicappedes ansættelse må væreforberedt. Der må etableres en »follow-up«-service, der fungerer så længe, at man er sikkerpå, at alt går, som det skal. Man skal i denneforbindelse pege på, at denne service eventuelttillige kan ydes af Dansk Blindesamfunds kon-sulenter. Der må i så fald optages et nært sam-arbejde mellem disse, revalideringskonsulenter-ne og den offentlige arbejdsanvisnings erhvervs-vej ledningskontor. Blindekonsulenterne bør dra-ges ind i arbejdet, inden revalideringskonsulen-terne og arbejdskonsulenterne betragter deres ar-bejde som afsluttet, så de synshandicappede ik-ke på noget tidspunkt er uden den støtte, de be-høver.

Det er vigtigt, at den synshandicappede er velforberedt til den erhvervsmæssige revalidering.Hvor synshandicappet er medfødt eller indtræf-fer tidligt, forudsættes disse opgaver løst underopvæksten og skolegangen, uanset om de på-gældende undervises i almindelige skoler ellerpå institution.

Situationen er anderledes for den senblinde.

37

Han vil sjældent være i stand til at påbegynde denuddannelsesmæssige del af revalideringen, in-den der er arbejdet solidt med hensyn til densociale side af den pågældendes revalidering. Deter en stor omvæltning i et menneskes liv, nårdet skal indstille sig på at klare sig helt ellerdelvis uden synets hjælp. Den senblinde må ha-ve mulighed for at få sit problem gennemarbej-det. Han må lære at klare dagligdagen, først ogfremmest at kunne færdes ved egen hjælp, atlæse og skrive punktskrift og lære at anvende dehjælpemidler, der står til den synshandicappe-des rådighed.

Først efter denne forberedelse er der gunstigebetingelser for at begynde på den egentlige er-hvervsmæssige revalidering.

Der er overvejelser i gang med hensyn til,hvorledes denne side af revalideringen bedstkan løses. Måske kan man i nogle tilfælde løseproblemerne under medvirken af Dansk Blinde-samfunds konsulenter, måske skal det ske gen-nem den af Dansk Blindesamfund tilrettelagtekursusvirksomhed for senblinde, måske på Blin-deinstituttet i København.

De krav, der stilles, når en blind eller stærktsvagtseende skal have sin uddannelse på en al-mindelig arbejdsplads, rummer problemer af etsådant omfang, at de ikke uden videre kan sam-menlignes med dem, der gør sig gældende forandre handicapgrupper.

Arbejdsgiveren må overbevises om, at densynshandicappede er i stand til at gennemføreden foreslåede uddannelse. Revalideringskonsu-lenten må kunne redegøre for, hvad revaliden-den er i stand til at præstere i den pågældendevirksomhed. Han må kunne fremsætte forslag tilændringer og særlige foranstaltninger, som syns-handicappet gør nødvendigt.

Han må støtte den synshandicappede og omfornødent lære ham vejen fra bolig til arbejds-plads, lære ham virksomheden at kende, vejentil garderobe, spiselokale, toilet osv. Eventueltmå han medvirke i instruktion med hensyn tilden rigtige behandling af maskiner, værktøj ogmaterialer, ligesom han må sikre sig, at densynshandicappedes færden i virksomheden ikkefrembyder nogen fare for ham selv eller andre.

Der er således tale om opgaver, der ikke kanforventes løst af kuratorer eller af revaliderings-konsulenter uden særlig erfaring fra blinde- ogsvagsynsområdet.

Det er ikke muligt at sige, hvor mange reva-lideringskonsulenter, der er brug for, idet de til-sammen bør kunne dække samtlige erhvervsom-

råder, men det må antages, at 3-4 konsulentervil være tilstrækkeligt. Ordningen må udbyggesi takt med behovet.

Udvalget er bekendt med, at der under direk-toratet for revalidering og forsorg er nedsat etstående udvalg, som har til opgave at tilrette-lægge og følge uddannelsen af medarbejdere in-den for revalideringssektoren, herunder af reva-lideringskonsulenter.

5.4.6. Almindelige bemærkninger omstøtteforanstaltningerne.

Støtteforanstaltningernes art og omfang fast-sættes under hensyn til følgende:

1) Elevens (revalidendens) situation og per-sonlige forudsætninger, f.eks. begavelse ogadfærdsmønster.

2) Det stadium, eleven (revalidenden) er nåetfrem til i sin uddannelse. Der vil ofte kræ-ves mere støtte på tidligt stadium end vedvideregående uddannelse.

3) Karakteren af pludseligt opståede vanskelig-heder. Konsulenten skal have mulighed forat udvide sin indsats, hvis der skulle opståvanskeligheder, enten disse vedrører uddan-nelse eller er af social art.

4) Uddannelsens karakter.5) Uddannelsesstedets muligheder for at hjæl-

pe. Det vil ofte vise sig gørligt at finde eg-net hjælp på det pågældende uddannelses-sted. I det omfang dette lader sig gøre, mådet være konsulentens opgave at søge sådan-ne lokale kræfter aktiviseret og udnyttet.

Der kan ikke gives generelle regler. Hvert en-kelt tilfælde må vurderes for sig.

5.4.7. Hjælpemidler.Det vil ofte vise sig, at hjælpemidler er den

bedste støtte, der kan ydes synshandicappede.Bestræbelserne for at overvinde synshandicap-pets virkninger er i høj grad også et tekniskproblem.

Den tidligere omtalte forskning må i særliggrad være rettet mod dette felt.

En tilfredsstillende løsning af hjælpemiddel-problemet vil kræve:

1) stadig kontakt med udlandet, så man er ori-enteret om, hvad man i andre lande frem-stiller til undervisning af blinde og svagt-seende,

38

2) at der findes et centralt lager, der rummereller kan fremskaffe de undervisningsmid-ler, der herhjemme og i udlandet er frem-stillet til synshandicappede,

3) mulighed for at gennemprøve undervis-ningsmidler, fremstillet til normaltseende,med henblik på, om de er velegnede til syns-handicappede,

4) materialelaboratorier til fremstilling af hjæl-pemidler, såvel sådanne, som kan få en merealmindelig anvendelse, som sådanne, hvor enbestemt undervisnings- eller uddannelses-situation stiller individuelle fordringer tilhjælpemidler.

De eksisterende hjælpemiddellaboratorier måudbygges, så det bliver muligt at løse disse op-gaver.

5.4.8. Lejrkursus.Da de blinde og stærkt svagtseende, som

modtager undervisning i det normale miljø, pågrund af deres relativt lille antal ofte vil værealene med dette handicap ved vedkommende sko-le, kan det, selv om der fra hjemmet, lærernesog de andre elevers side vises den største forstå-else for den handicappedes problemer, ikke und-gås, at den synshandicappede kan føle sig iso-leret og have behov for at opleve sine problemersammen med ligestillede. Endvidere vil det væreaf betydning, at de synshandicappede kan få ensamlet orientering og instruktion med henblikpå deres problemer. Det vil derfor være ønske-ligt, om man, på samme måde som gennemførtfor de tunghøre elever i folkeskolen, får mulig-hed for hvert år at samle blinde og stærktsvagtseende elever, ikke blot i folkeskolen, menogså ved andre undervisningsformer, til et 14dages kostskoleophold.

Udvalget henstiller, at der tilvejebringes be-villing til gennemførelse af sådant kursus.

3.4-9. Seer li g t om svagtseende.

Det vil i de fleste tilfælde vise sig - alle an-dre forhold lige — at det er lettere at løse densvagtseendes end den blindes erhvervsproble-mer.

På den anden side hænder det ikke så sjæl-dent, at man undervurderer den svagtseendesproblemer.

Den svagtseende føler sig anderledes endden blinde, men især de stærkt svagtseende el-

ler svagtseende med særlige synsproblemer er ien del situationer ikke meget bedre stillet endblinde.

Det er ofte vanskeligere for svagtseende endfor blinde at nå frem til en sikker erkendelseaf handicappet og dets betydning, og hvilke be-grænsninger det medfører.

Det samme kan også gælde dem, den svagt-seende skal være sammen med. Det kan væresvært at forstå, at den svagtseende, der klarersig udmærket i visse situationer, kan have sværtved at klare sig i andre.

Synskonsulenten og revalideringskonsulentenmå have opmærksomheden rettet mod dette, såde også her kan yde fornøden hjælp.

Den rigtige hjælp til den svagtseende er be-tinget af kendskab til hans øjensituation. Kunderved vil man kunne råde den svagtseende ogfortælle ham, hvor han med fordel kan anvendesin synsrest, og hvor han klarer sig bedre medsine andre sanser.

Den svagtseendes vigtigste hjælpemiddel erden bedst mulige optik, d.v.s. briller, der erfremstillet netop til den situation, hvori de skalbruges. I forbindelse med uddannelse og er-hvervsplacering af svagtseende må man sikresig, at de har fået den bedst mulige optik.

Alle svagtseende - i den betydning ordet eranvendt i denne betænkning - må have mulig-hed for gratis optik. Der bør etableres fast øjen-læge- og optikerservice i undervisningscentrene.Hertil bør også andre synshandicappede i cen-trets område kunne henvises. Derved opnås ens-artet behandling af alle svagtseende over helelandet, uanset hvor de bor, og det bliver muligtat få gennemført det nødvendige samarbejdemellem øjenlæger og optikere på den ene sideog lærere og synskonsulenter på den anden side.

5.5. Økonomisk støtte til synshandicappedeunder uddannelse.

Udvalget lægger vægt på, at der til videreud-dannelse af synshandicappede ydes støtte i et så-dant omfang, at deres uddannelse ikke hindreseller hæmmes af økonomiske årsager. Dettegælder også, hvor der er tale om en efteruddan-nelse og ved erhvervsskifte.

Handicappede vil som andre elever, der erunder fortsat uddannelse, have mulighed for atopnå stipendier og lån fra Ungdommens Ud-dannelsesfond. Udvalget er opmærksomt på, atreglerne om denne støtte er taget op til revisioni et af undervisningsministeriet nedsat udvalg,

39

og nærværende udvalg skal derfor ikke frem-sætte forslag om ændring af disse regler, menindskrænke sig til at pege på, at blinde ogstærkt svagtseende, selv om de afslutter deresuddannelse, i de fleste tilfælde fortsat vil værebetydeligt hæmmede på grund af deres handi-cap og derfor ikke have de samme mulighedersom andre elever for senere at tilbagebetaleeventuelle studielån.

Den økonomiske støtte bør især de første ud-dannelsesår ydes som stipendier.

Udvalget er opmærksomt på, at socialministe-riet ved et nyt cirkulære af 22. maj 1967 vedrø-rende lov om revalidering nu har fastsat nær-mere retningslinier om hjælp til uddannelse påoffentligt anerkendte læreanstalter og fagskoler.Herefter kan der med hjemmel i revaliderings-lovens § 6, jfr. § 5 og § 8, ydes hjælp til dæk-ning af udgifter til transport, skolepenge, bø-ger og materialer samt til kost og logi og be-klædning, såfremt den pågældendes interesserog evner i udpræget grad peger mod en videre-gående uddannelse.

Endvidere vil det ved afgørelsen af spørgs-målet om, hvorvidt der bør ydes hjælp til enhøjere uddannelse, kunne tages i betragtning, atpågældende som følge af sit handicap kan ha-ve så begrænsede erhvervsmuligheder, at om-stændighederne i særlig grad taler for at søgeden pågældende uddannelse gennemført. Det er

samtidig forudsat, at den handicappede, når på-gældende opfylder betingelserne for at oppe-bære hjælp til uddannelse efter revalideringslo-ven, ikke henvises til at søge stipendier ellerlån af Ungdommens Uddannelsesfond. Medhensyn til støttens fordeling mellem tilskud oglån gælder det bl.a., at støtte til dækning af demed uddannelsen forbundne merudgifter, sominvaliditeten medfører, og støtten under denegentlige uddannelse i det første år ydes somtilskud.

Man går ud fra, at skolemyndighedernes ind-stilling, derunder folkeskolens pædagogisk-psy-kologiske erklæringer tillægges den fornødnevægt ved revalideringsmyndighedernes behand-ling af spørgsmål vedrørende støtte til videreuddannelse.

5.6. Finansieringen af støtte m.v. tilsynshæmmede.

Blinde, der deltager i normalskolens under-visning, vil blive forsynet med specielle hjælpe-midler gennem blindeforsorgen, uanset om deer i eller over den undervisningspligtige alder.

Udvalget anser det i øvrigt for ønskeligt, atbevillinger til undervisningsmidler administreresaf de myndigheder, der har ansvaret for dissesanskaffelse, brug og vedligeholdelse.

40

KAP. 6.

Læse- og staveretarderede.

6.1. Folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, skal derfor børn, der på grund af læsevanskelighederikke kan følge den almindelige undervisning,indrettes specialundervisning. De nærmere ret-ningslinier for undervisningens tilrettelæggelseer fastsat i undervisningsministeriets cirkulæreaf 4. august 1961 om specialundervisning aflæseretarderede børn, som er udarbejdet i over-ensstemmelse med det i betænkning nr. 277/1961 om folkeskolens specialundervisning frem-satte forslag til cirkulære. Det er dog værd atbemærke, at mens der i betænkningen tagesforbehold over for specialundervisning til ele-ver, der har ortografiske vanskeligheder alene,udtaler cirkulæret, at det er berettiget også atgive sådanne elever specialundervisning, selvom læsefærdigheden ikke begrunder det.

Betænkningen indeholder i øvrigt nærmereovervejelser vedrørende kriterierne for, at etbarn på grund af læseretardering bør henvisestil specialundervisning. Der tales om handicap-pets omfang, afgrænsning over for andre han-dicapgrupper og grænsen til forsorgen. Der erendvidere betragtninger over det rette tidspunktfor specialundervisningens påbegyndelse, densform og indhold, dens ophør og endelig mulighe-derne for dens fortsættelse ud over skolealderen.

De synspunkter, der fremsættes i betænknin-gen fra 196I, er fortsat gældende, og undervis-ningen ydes for tiden i overensstemmelse her-med. Indførelsen af deletimer i folkeskolensyngste klasser kan muligvis have bevirket, atindstilling til specialundervisning i dansk skerpå et lidt senere tidspunkt. Medvirkende hertiler også, at betænkning nr. 253/1960 - Under-visningsvejledning for folkeskolen - anbefalernye veje i danskundervisningen og pointerer, atman bør gå langsomt frem i undervisningen,således at de to første skoleår betragtes som ind-føringsår. Det er endnu ikke undersøgt, om denye retningslinier bevirker en mere adækvat un-dervisning, resulterende i, at færre henvises til

specialundervisning. Sandsynligheden taler for,at man ved de nævnte foranstaltninger vil kunneundgå, at en del tilfælde af uegentlig læseretar-dering opstår, men at de ikke kan forebyggeegentlig læseretardering, der har kompliceredeårsager.

Antallet af læseretarderede, der har værethenvist til specialundervisningen, var i 1952/53ca. 7.000, i 1962/63 ca. 25.000 - eller 4 pct.af det samlede elevtal i landet.

En opgørelse fra undervisningsministerietsøkonomisk-statistiske konsulent vedrørende sko-leåret 1966-67 viser, at 25.886 elever modtogspecialundervisning på læsehold. Herudovermodtog 4.6OO elever specialundervisning iegentlige læseklasser. Sandsynligheden taler for,at udbygningen på dette område har nået detrimelige, dog således at en udvidelse i et tal-mæssigt mindre omfang kan ske i real- og gym-nasieafdelingen.

Udvalget har behandlet diktatprøvernes vær-di som mål for elevernes stavefærdighed og øn-sker i denne forbindelse at fremhæve, at enkonsekvens af den i I960 udsendte undervis-ningsvejledning for folkeskolen har været enfaktisk omlægning af danskundervisningen -også i skriftlig dansk - i de første syv skoleår.I denne sammenhæng er det væsentligt at væreopmærksom på, at undervisningen i diktat idisse skoleår kun indtager en beskeden plads iden daglige undervisning. Dette indebærer, ateleverne ikke i samme omfang som tidligere eropøvet i denne disciplin, men derimod trænet ifri skriftlig fremstilling og en dermed sammen-hængende brug af ordbog.

Diktaten volder specielt under disse forhold,hvor der kun gives ringe træning i diktatskriv-ning, de auditivt svage elever særlig store van-skeligheder, da de dels har svært ved at opfattede dikterede ord rigtigt, dels dårligt kan holdesammen på og huske flere ord ad gangen.

Udvalget er orienteret om, at der arbejdesmed de samme problemer i folkeskolens læse-plansudvalg.

41

Såfremt man beholder diktaten ved afslutnin-gen af 2. realklasse, finder udvalget det ønske-ligt, om man kunne finde frem til en form forafholdelse af denne diktatprøve, så den ikkesom nu stiller de læse-staveretarderede specifiktringe.

Endelig minder udvalget om, at en læse-sta-veretardering, som resulterer i en dårlig stave-karakter, ifølge cirkulærskrivelse af 4. maj 1953ikke bør få afgørende konsekvenser for i øvrigtkvalificerede læse-staveretarderede elevers videreuddannelse, og man henviser til det af udvalgetudarbejdede udkast til cirkulære om hensynta-gen til læseretardering (ordblindhed) ved ele-vers optagelse i en højere skoleform (bilag 12).

6.2. Gymnasiet.Udvalget har drøftet mulighederne for at ind-

føre specialundervisning i gymnasiet. Man hardiskuteret, hvilke fag der erfaringsmæssigt vol-der læseretarderede de største vanskeligheder.Problemet er størst for faget dansk, men læse-retardering kan også hæmme indlæringen ifremmedsprogene. Fra sagkyndig side hævdesdet endvidere, at problemer af tilsvarende ka-rakter i enkelte tilfælde også kan iagttages iandre fag, bl.a. i matematik og ved arbejdetmed kemiske formler.

Udvalget finder, at der bør åbnes mulighedfor specialundervisning i gymnasiet og ved stu-denterkurserne og kursus til højere forberedel-seseksamen, dog således at undervisningen gø-res frivillig for eleverne, og at den foregår udenfor elevernes normale timeplan.

Udvalget er opmærksomt på, at der ikke ihenhold til nugældende lov er hjemmel til atpålægge gymnasieskolerne pligt til at etablere ensådan undervisning, og skal derfor henstille atden nødvendige lovhjemmel tilvejebringes.

Efter udvalgets opfattelse bør den omhandle-de undervisning foregå på hold eller som en-keltmandsundervisning, normalt 1 time ugent-lig-

Hvis man skønner, at en elev vil kunne blivenødt til at søge dispensation fra 13-reglen, ellerhvis man af hensyn til specialundervisningensform ønsker supplerende oplysninger, bør sko-lepsykologisk bistand benyttes, og udvalget skali denne forbindelse henstille, at der hjemlesgymnasieskoler adgang til sådan bistand fraskolepsykologiske kontorer.

I ganske særlige tilfælde bør specialundervis-ning kunne gives i andre fag end dansk —navnlig i sprogfagene.

I cirkulærskrivelse af 4. maj 1953 til rekto-rerne for statens højere almenskoler og SorøAkademi samt de private gymnasieskoler harministeriet henstillet, at der tages hensyn tiltilstedeværelsen af læseretardering ved optagelsei eksamensafdelingerne. Udvalget mener, at dei nævnte cirkulærskrivelse indeholdte retnings-linier også bør være gældende for folkeskolen,og har under hensyn til den udvikling, der si-den skrivelsens fremkomst har fundet sted, op-taget hertil sigtende bestemmelser i det ovenforanførte forslag til nyt cirkulære, jfr. bilag 12.

Da de læseretarderedes problemer i nogengrad har været overset i eksamensafdelingerneog derunder i gymnasiet, har udvalget endvideredrøftet en orientering til gymnasieskolerne ved-rørende læse-staveretardering, idet man fore-slår, at orienteringen udsendes sammen medovennævnte cirkulære. Forslag til orienterings-skrivelse er optaget i betænkningen som under-bilag til bilag 12.

Udvalget har endvidere overvejet nytten afat udsende en pjece vedrørende læseretardering.En sådan har tidligere været udsendt fra skole-psykologisk forlag med sigte på folkeskolen.Der er enighed om, at en tilsvarende pjece forgymnasiet kunne være gavnlig, men at manmed fordel kan vente, til man gennem den fore-slåede specialundervisning i gymnasiet har skabtet større erfaringsgrundlag.

Udvalget henstiller, at det ved gymnasielæ-rernes pædagogikum gøres obligatorisk, at prak-tikanterne orienteres om læseretardering.

6.3. Anden videregående uddannelse.

For påbegyndelse af enkelte uddannelser stil-les der minimumskrav om færdigheder i dansk;dette er således tilfældet med skovteknikerud-dannelsen (skovfoged) og uddannelsen somhusholdningslærerinde.

For andre fag og uddannelser gælder, at ad-gangen afhænger af en bestemt gennemsnits-kvotient, der for de læseretarderedes vedkom-mende kan påvirkes væsentligt af lavere karak-terer i dansk og fremmedsprog.

Hvis en læse-staveretarderet i øvrigt er kvali-ficeret til den ønskede uddannelse, er det ud-valgets opfattelse, at der bør kunne dispenseresfra de stillede krav med hensyn til en bestemtmindstekarakter. Hvis det drejer sig om kravom en bestemt gennemsnitskvotient, der pågrund af læse-staveretardering er trukket væ-sentlig ned på grund af lave karakterer i dansk

42

og fremmedsprog, bør der tages hensyn hertil.Ved bekendtgørelse af 9. marts 1966 er det nufastsat, at optagelsen til Danmarks tekniskeHøjskole og Ingeniørakademiet sker på grund-lag af gennemsnittet af års- og eksamenskarak-terer i matematik, fysik, kemi, geografi og bio-logi, dog at elever med lavere gennemsnit end7 af hele eksamen optages sidst.

For så vidt angår unge under uddannelse erdet en kendsgerning, at mange hæmmes aflæse-staveretardering, som i uddannelsestidenkan virke generende, men som kan bedres,eventuelt overvindes, og som i mange uddan-nelsesgrene ikke behøver at være til ulempe,når uddannelsen skal anvendes i erhvervslivet.

Udvalget henstiller derfor, at der træffes så-danne foranstaltninger, at de læseretarderedesadgang til højere uddannelse ikke hindres pået tidspunkt, da handicappet endnu ikke harværet genstand for tilstrækkelig behandling, ogat der inden for en række uddannelser tages vi-dest muligt hensyn til handicappets tilstedevæ-relse.

Om indberetningspligt til statens institut fortalelidende vedrørende talelidelser samt sværeretilfælde af læsesvaghed og ordblindhed henvi-ses til socialministeriets bekendtgørelse af 30.september 1954. Udvalget er opmærksomt på,at socialministeriets cirkulære af 30. september1954 om hjælp i henhold til forsorgsloven tilbehandling af talelidelser samt sværere tilfældeaf ordblindhed og læsesvaghed i realiteten fort-sat er gældende, jfr. dog om kommunernes an-del i administrationen socialministeriets cirku-lære af 26. april 1963 om betaling af udgifternei forbindelse med lokal behandling af talelidel-ser, tunghørhed samt sværere tilfælde af ord-blindhed. Udvalget finder det ønskeligt, at deri videst muligt omfang søges udvej for, at i øv-rigt kvalificerede læseretarderede gennem sta-tens taleinstitutter kan få støtte til den nødven-dige specialundervisning, hvis de af deres han-dicap hindres i fortsat uddannelse, og uddannel-sesstedet ikke har mulighed for at yde den nød-vendige hjælp.

Udvalget går i øvrigt ind for, at der skabesde bedst mulige betingelser for at give støtte-undervisning for læse-staveretarderede ved er-hvervsmæssige uddannelser. Udvalget har i den-ne anledning gjort sig bekendt med forslaget ibetænkningen om »Fritidsundervisning forvoksne« vedrørende etablering af og tilskud tilspecialundervisning for voksne. Endvidere erudvalget blevet gjort bekendt med planerne om

tilskudsmuligheder og kommunernes forpligtel-ser i forslaget til lov om fritidsundervisningm.v. På denne baggrund peger udvalget på detønskelige i, at der træffes foranstaltninger tiliværksættelse af et nært samarbejde mellemamtsungdomsnævnets konsulenter, der vil blivecentralt placeret i spørgsmålet om etablering afspecialundervisning, og lederne af de erhvervs-mæssige uddannelsesinstitutioner, d.v.s. skole-ledere for handelsskoler, tekniske skoler og spe-cialarbej deruddannelsen.

Udvalget ønsker endelig at pege på, at dervil være mulighed for samarbejde om special-undervisning i henhold til kommende bestem-melser om fritidsundervisning for voksne ogspecialundervisning, etableret af forsvarets civil-undervisning.

6.4. Uddannelse af speciallærere forlæse-staveretarderede.

Udvalget har endvidere drøftet uddannelsenaf speciallærere til undervisning af voksne læse-retarderede, i hvilken forbindelse udvalget erblevet orienteret om planerne for DanmarksLærerhøjskoles grundkursus A. (6 ugers kursusi undervisning af læseretarderede: 112 timersteori og 24 timers praktik). Man er tillige orien-teret om ekstraordinære uddannelser, f.eks. denuddannelse af ordblindelærere til voksenunder-visning, som bl.a. er etableret for ForsvaretsCivilundervisning på Hellerup-Hus Efterskole(20 timers teori -f- forudgående læsning af op-giv en faglitteratur + 2 gange 50 timers praktik-undervisning) .

Efter gennemgang af planerne henstiller ud-valget, 1) at al læsepædadoguddannelse etable-res ved Danmarks Lærerhøjskoles foranstalning,2) at omfanget af uddannelsen fastsættes så-ledes, at det svarer til grundkursus A med etpassende antal ekstra praktiktimer for lærere tilundervisning af voksne, 3) at de økonomiskevilkår både ved kursus på Lærerhøjskolen ogved dennes provinsafdelinger gøres ens for alledeltagere, og 4) at kursus afsluttes med enprøve.

De, som skal undervise læse-staveretarderedegymnasieelever og elever ved kursus til højereforberedelseseksamen, bør have et kortere kursuspå Danmarks Lærerhøjskole; der bør ligeledesvære knyttet praktikundervisning til dette kur-sus. Adgangen til et sådant kursus kan gives tiluddannede speciallærere, der ikke tidligere harundervist voksne, samt til gymnasielærere, der

43

har gjort sig bekendt med den grundlæggendelitteratur og godtgør dette i forbindelse med af-sluttende prøve.

Under hensyn til forholdene ved den kom-mende specialundervisning for voksne, derunderspecialundervisningen for værnepligtige i For-svarets Civilundervisning, finder udvalget, atdet er nødvendigt, at denne uddannelse i vissetilfælde kan tilbydes andre end lærere, når ved-kommende på baggrund af undervisningserfa-ring indstilles af det pågældende undervisnings-tilsyn. Det forudsættes, at den indstillede imindst 50 timer har fulgt kvalificerede læreresundervisning og deltaget i undervisningen.

Udvalget finder det endvidere væsentligt, atder iværksættes kursusvirksomhed for ledere,lærere og instruktører ved de erhvervsmæssigeuddannelser, således at disse dels bliver op-mærksomme på eventuelle handicap hos elever-ne, dels kan rådgive om og formidle special-undervisning for unge og voksne i ungdoms-skole eller på særlige kursus.

6.5. Kuratorer.

Udvalget har drøftet mulighederne for at giveunge læse- og staveretarderede kuratorbistand iforbindelse med deres valg af videreuddannelseog erhverv. Udvalget har i denne forbindelse

modtaget de som bilag 13 og 14 optagne hen-vendelser fra Landsforeningen for Ordblinde-sagen i Danmark og Landsforeningen af Læse-pædagoger, der begge udtaler sig til støtte for,at der gives de læse-staveretarderede en sådanbistand.

Udvalget har drøftet mulighederne for at be-nytte kuratorhjælp til læseretarderede ved dissesovergang til erhvervslivet. Det er udvalgets op-fattelse, at kuratorordninger for læseretarderedekan være påkrævet i ekstreme tilfælde, men dadet er tvivlsomt, om de kommunale skolevæse-ner hver for sig vil kunne beskæftige en kuratori et rimeligt omfang, når der udelukkende sigtespå læseretarderedes forhold, er det i kap. 2.6.foreslået, at kuratoruddannelserne på DanmarksLærerhøjskole får en sådan udformning, at ku-ratorer bringes i stand til at rådgive flere kate-gorier af handicappede, derunder læseretardere-de. De samme synspunkter må anlægges, hvadangår arbejdskonsulenter og revalideringskonsu-lenter.

Endvidere er det foreslået at åbne mulighedfor, at undervisningscentrene for handicappede,i det omfang, der er behov herfor, kan tilknytteskuratorer også for læse- og staveretarderede.

Det vil tillige være ønskeligt, at der fra Ord-blindeinstituttet og lignende institutioner i etvist omfang kan udøves kuratorvirksomhed.

44

KAP. 7.

Hjælpeklasseelever.

7.1. De svagtbegavede i folkeskolen.

Hjælpeklasseeleverne er undervisningspligtigesom andre folkeskoleelever, d.v.s. at denne pligtophører efter 7 års skolegang. Udviklingen harmedført, at flertallet af folkeskolens elever fort-sætter skolegangen i erkendelse af nødvendig-heden af yderligere undervisning og af, at deførst senere kan indfri de krav, erhvervslivetstiller. Disse forhold gør sig gældende i særlighøj grad for hjælpeklasseeleverne, der i 14-års-alderen ikke er i besiddelse af kundskaber ogpersonlig modenhed, der gør dem egnede til atklare sig i arbejdslivet. Derimod ser man, at dei løbet af de næste par år vinder meget i moden-hed og bliver i stand til at følge en stabil ar-bejdsrytme.

Den stærke udvidelse af den frivillige skole-gang, som har fundet sted gennem de senere år,skyldes for en væsentlig del, at det er lykkedesat gwe undervisningen i de ældste klasser etindhold, der svarer til elevernes behov og in-teresser i disse aldersklasser.

For elever under åndssvageforsorgen varerundervisnings- og oplæringspligten som følge afderes langsommere udvikling til det 21. år, jfr.§ 9, stk. 2 i lov nr. 192 af 5. juni 1959 om for-sorgen for åndssvage og andre særlig svagt be-gavede.

7.2. Specialundervisningens formål.

Folkeskolens formål er ifølge folkeskolelovenat fremme og udvikle børnenes anlæg og evner,at styrke deres karakter og give dem nyttigekundskaber. Undervisningen i 8.-10. hjælpe-klasse sigter desuden på at fremme børnenessociale tilpasning. Begrebet »nyttige kundska-ber« sigter videre end til skolens traditionellefagkreds, idet det også omfatter erhvervsforbe-redende undervisning og aktiviteter med hen-blik på den omfattende fritid, der må forudsesat blive almindelig. Samfundsudviklingen stillerstadig større krav til den enkelte, og nye uddan-nelser lægges til rette. Den erhvervsforbereden-

de undervisning skal kunne ændres i takt medsamfundets udvikling og tilpasses lokale for-hold. Elevernes sociale udvikling, deres indsigt ipligter og rettigheder, har ikke optimale vækst-betingelser i klasseundervisningen. Nye under-visningsformer tages derfor i brug med det dob-belte sigte at gøre kundskabsmeddelelsen mereeffektiv og at udvikle selvstændighed og socialtilpasning. Forskningen inden for disse emnerer ret ny. Den bør øges betydeligt i de kommen-de år.

Da der ikke eksisterer nogen central institu-tion med kapacitet til at lede dette arbejde, måder gives de enkelte kommuner mulighed formed statsrefusion at tage arbejdet op.

Hjælpeskolen har suppleret normalskolenmed egne ideer samtidig med, at man har måt-tet omforme og tilpasse dens metoder for atimødekomme svagtbegavede elevers krav til un-dervisningen. De forholdsvis frie arbejdsvilkåri hjælpeskolen har været en forudsætning for, atdens elever kan få tilbudt et differentieret un-dervisningsprogram, som opfylder såvel den en-kelte elevs som klassens behov. Det gælder heri højere grad end for den almindelige skole, atdet er ønskeligt, at eleverne undervises ud overdet 7. år, men diskussionen om undervisningensmål, indhold og form er kun på et indledendestadium.

På baggrund af den udvikling, der i øjeblik-ket foregår, vil det være betænkeligt at give forfaste retningslinier for hjælpeklassernes 8.—10.skoleår. Der må være adgang til at indføre nyefag og metoder.

7.3. Holdundervisning.

Den holdundervisning, der nævnes i cirkulæ-ret af 4. august 1961 om specialundervisningaf svagtbegavede elever, § 2, stk. 2, nr. 2, måanses for utilstrækkelig for et flertal af svagt-begavede, især for eleverne i de ældste klasser.Holdundervisning er især anvendt i landsbysko-lerne, hvor svagtbegavede ofte er blevet under-

45

vist på denne måde det meste af deres skoletid,men man har ikke kunnet sigte på en særlig un-dervisningsplan for disse elever, der tilbringerhovedparten af deres timer i almindelige klasser.Kun de mindst retarderede kan få tilstrækkelighjælp ved denne foranstaltning. Det er derforønskeligt, at alle landkommuner får mulighedfor at henvise elever, der har behov derfor, tilhjælpeskole eller hjælpeklasserække, og at be-stemmelser om samarbejde mellem kommunerom denne undervisning optages på skoleplanen.Endvidere må det anses for påkrævet, at svagt-begavede elever får adgang til en tilstrækkeligtdifferentieret undervisning i 8.-10. klasse, idetdet for manges vedkommende må anses for ude-lukket, at man på anden måde kan give dem enundervisning, der socialt og fagligt giver demde fornødne betingelser for tilpasning til er-hvervslivet.

Der findes allerede en del centraliserede hjæl-peskoler og hjælpeklasserækker i landkommu-nerne, og i skoleåret 1966—67 omfattede denneundervisning 7.923 elever, medens 3.698 eleverstadig var henvist til holdundervisning.

7.4. Behovet for pædagogiske ledere afhjælpeklasserne.

Det er ønskeligt, at alle større kommuner haren leder af hjælpeklasserne, for at arbejdet kanudføres forsvarligt. Er hjælpeklasserne samletpå egen skole, ligger ansvaret hos hjælpeskolensinspektør, men i mange kommuner, hvor desvagtbegavede undervises i hjælpeklasser på enalmindelig skole, er der ingen pædagogisk lederaf dette krævende undervisningsområde.

Udvalget henstiller, at der i de tilfælde, hvorder findes en årgangsdelt hjælpeklasserække fra3.-7. klasse, oprettes stillinger som pædagogiskeledere for disse klasser.

Hvor der er færre klasser, eller hvor man ale-ne har hjælpeundervisning i henhold til under-visningsministeriets cirkulære af 4. august 1961om folkeskolens specialundervisning af svagt-begavede børn § 2, stk. 2. nr. 3, henstilles det,at der skabes mulighed for mod kompensa-tion i timetallet at pålægge en af hjælpeklasse-lærerne at varetage hvervet som pædagogiskleder.

Det er vigtigt, at disse ledere på faglige mø-der mindst én gang om året får lejlighed til atudveksle erfaringer, drøfte planlægning ogeventuelt at koordinere kommunernes virksom-hed på dette område.

7.5. Efterskoler og ungdomskostskoler.

Enkelte hjælpeskoleelever kommer fra hjem,der ikke giver børnene tilstrækkelig baggrundfor social tilpasning. Det kan føre til store pro-blemer i de første ungdomsår. For disse eleverkan ophold på efterskole eller ungdomskostsko-le være af stor værdi. Da de elever, der harstørst behov for miljø-skifte, ofte kommer frahjem, der ikke har mulighed for at påtage sig dedermed forbundne udgifter, henstiller udvalget,at der tages særligt hensyn til disse elever vedfastsættelse af den forhøjede støtte, der kanydes i henhold til § 10, stk. 3, i lov om eftersko-ler. Udvalget skal herved pege på, at det fordisse elever ofte vil være ønskeligt at udstrækkeopholdet på efterskolen til 2 år.

7.6. Uddannelses- og erhvervsorientering.

I de senere år er der sket en væsentlig omlæg-ning af lærlingeuddannelserne inden for handelog kontor, håndværk og industri; nye tekniskeuddannelser er indført, og der er indført for-skellige kursus med henblik på beskæftigelseinden for håndværk, industri og transportvirk-somhed, hvad især har betydning for hjælpe-klasseeleverne. Der er således i ungdomsskolenindført erhvervsmæssige grunduddannelser in-den for transport-, bygge- og anlægsvirksomhed,beklædningsindustri og tekstilindustri i tilknyt-ning til uddannelse af ikke-faglærte arbejdere,ligesom der er indført en landbrugslinie. For deikke-faglærte arbejdere er der oprettet et kursus-system, opbygget på kortvarige kursus, som of-test af 3 ugers varighed. De er stykket sammentil kursusrækker på de forskellige brancheområ-der, men således at den enkelte arbejder har mu-lighed for at deltage i kursus, når de passer indi hans arbejdsforhold.

Vanskelighederne for de unge ligger bl.a. i atfå fornøden viden om de eksisterende mulighe-der. Mange af disse kendes hverken af elevernesforældre eller lærere. Hjælpeklasseeleverne erofte i besiddelse af færdigheder, der kan udnyt-tes erhvervsmæssigt, men som sjældent får mu-lighed for at udfolde sig i skolen, og som ele-verne ikke selv forstår at udnytte.

De handicappede elevers behov for erhvervs-orientering kan ikke i tilstrækkelig grad imøde-kommes gennem den alment tilrettelagte under-visning, idet de foruden kendskab til erhvervs-livet i almindelighed har særlig brug for videnom de områder, hvor deres handicap ikke gørdem mindre egnet. Oftest vil en drøftelse af

46

elevens situation være nødvendig for at give enrealistisk indstilling til egne muligheder. Da ele-vens overvejelser angående beskæftigelse vedskolegangens ophør vil være stærkt påvirket afforældrenes kendskab til foreliggende mulighe-der, deres ønsker og eventuelle ambitioner, erdet nødvendigt, at forældrene får del i de oplys-ninger, skolen giver de unge. Mange af de mu-ligheder, samfundet tilbyder de unge, kendtesikke for en generation siden, og forældrene vilikke blive gjort bekendt hermed, hvis ikke sko-len tager opgaven op. Hvor forældrenes ønskerer i strid med barnets forudsætninger, er drøf-telse især påkrævet. Det må tages i betragtning,at de handicappede har behov for så omfattendeskolegang som muligt. Erfaringen viser, at deunge har større muligheder for at indpasse sigpå arbejdsmarkedet, hvis deres skolegang for-længes et å to år, enten i folkeskolen eller vedophold på en efterskole eller ungdomskostskole.

Når der er taget beslutning om valget af er-hverv, kan det være nødvendigt med praktiskhjælp til udfyldning af blanketter, til fremskaf-felse af arbejdsplads, eventuelt introduktion pådenne, og til løsning af andre problemer, dermåtte opstå. Der kan senere opstå behov forstøtteforanstaltninger som f.eks. særlig undervis-ning, hjælp gennem revalidering eller gennemandre institutioner, og det vil være naturligt, atskolen på grund af sit kendskab til den unge erden formidlende faktor. I denne forbindelse måogså peges på de muligheder, ungdomsskolenhar for at give supplerende orientering og un-dervisning.

7.7. Erhvervspraktik og erhvervsorienterendeuddannelse.

Formålet med erhvervspraktikken er ifølge»Vejledning for praktiksteder« (udgivet af fæl-lesudvalget mellem erhvervsvejledningsrådet ogfolkeskolens læseplansudvalg 1967) bl.a. at bi-drage til at bringe harmoni mellem de krav, er-hvervene stiller til de unge efter skolegangen,og de enkeltes muligheder for at opfylde krave-ne, idet særlig praktikopholdene kan give ele-verne et mere realistisk indtryk af forholdene iarbejdslivet, end det er muligt i klasseværelsetalene.

Handicappede elever har ifølge denne vejled-ning mulighed for at komme i erhvervspraktikefter samme regler, som gælder for andre ele-ver. Dog vil der ved udvælgelsen af praktik-pladser og anbringelse af eleverne blive taget

individuelle hensyn, navnlig således, at praktikundgås inden for arbejdsområder, som elevernepå forhånd må skønnes ikke at kunne klare.

Erhvervspraktikopholdene vil for handicappe-de elever undertiden have en længere udstræk-ning end de sædvanlige ophold, og der vil des-uden ofte blive tale om mere end tre ophold,som tilstræbt for de andre elever.

Placering af handicappede finder kun stedefter særlig aftale med praktikværterne.

Flere steder i landet (København, Gentofte,Lyngby-Tårbæk og Vejen) har den stedlige er-hvervsvejledning og hjælpeskolerne - eller hjæl-peskolerne alene - anbragt eleverne i en særligform for erhvervspraktik.

Denne er placeret i 9. og 10. klasse, og detforudsættes, at eleverne i forvejen har haft al-mindelig erhvervspraktik, virksomhedsbesøg ogerhvervsorienterende undervisning. Eleverne ud-stationeres i egentligt arbejde til normal løn ogunder sædvanlige arbejdsforhold og -betingelser,dog således at den daglige arbejdstid er nedsat,idet eleverne går i skole indtil kl. 11 og derefterbegiver sig ud på deres respektive arbejdsplad-ser, hvor de begynder kl. 12.

Denne erhvervspraktik - eller arbejdspraktik,som man har valgt at betegne den - finder stedi de sidste måneder af skoleåret for 9. klassernesvedkommende og hele året for 10. klasserne.

Eleverne får løn og anses derfor retsligt for atvære stillet som andre ungarbejdere, f.eks. medhensyn til arbejderbeskyttelses- og ulykkesfor-sikringsloven. I reglen opnås samme timeløn,som unge hjælpearbejdere i det pågældende er-hvervsområde får, men dette spørgsmål optagesførst til drøftelse, når eleven har været i arbejdei et par uger.

Klasselærer og skoleinspektør har hver tougentlige tilsynstimer, i hvilke man kan følgeeleverne, træffe aftaler med arbejdsstederne omsærlig hensyntagen, om ønskelige arbejdsopga-ver og lignende. Arbejdspraktikken synes atvære den mest realistiske form for erhvervsprak-tik. Den giver mange bidrag til bedømmelse afelevernes praktiske muligheder, og en del tilpas-ningsproblemer kan opfanges og modvirkes i ti-de. Den indebærer desuden den fordel, at ele-verne allerede er i arbejde ved udskrivningen afskolen, idet de fleste elever fortsætter i deresarbejdspraktikpladser på fuld tid.

Da hjælpeskoleelevernes handicap i de flestetilfælde medfører, at de ikke kan gennemføre enfaglig uddannelse, har man taget den tanke op

47

til overvejelse at udnytte en del af arbejdsprak-tikken til at give eleverne en eller anden formfor grundkursus i specialarbejderuddannelse un-der uddannelsesloven for ikke-faglærte

Der er allerede i betænkning nr. 277/1961om folkeskolens specialundervisning peget pådet ønskelige i, at der gennemføres særlige kur-sus for svagtbegavede i henhold til loven omuddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

Som ovenfor anført er der nu i ungdomssko-len indført erhvervsmæssige grunduddannelserinden for flere vigtige erhvervsområder.

Udvalget henstiller, at det på foranledning afinspektøren for specialundervisningen tages optil undersøgelse at tilrettelægge en særlig er-hvervspraktik og erhvervsorienterende undervis-ning med særligt henblik på de svagtbegavedeelever i folkeskolens ældste klasser.

7.8. Kuratorer.I de fleste tilfælde skal den unge støttes de

første år efter ansættelse i erhvervslivet. Han be-høver råd og opmuntring og praktisk hjælp iforbindelse med den vanskelige tilpasning tilforholdene på arbejdspladsen. Der kan blive taleom hjælp ved erhvervsskifte. Dersom arbejds-forholdet bliver afbrudt, bør årsagen findes, sånye fejlplaceringer søges undgået. Det er lige-ledes nødvendigt at yde bistand og vejledningmed hensyn til efteruddannelse.

Det i kapitel 2 fremsatte forslag til faste ram-mer for den hidtil på forsøgsbasis gennemførtekuratorordning tilsigter at imødekomme desvagtbegavedes behov for personlig rådgivningi og efter den almindelige skoletid.

7.9. Forskning.

I forbindelse med hjælpeskoleelevernes for-hold er der en række andre problemer, som detvil være nødvendigt at tage op til behandling.

Udvalget finder det særdeles betydningsfuldt,at der foretages en grundigere undersøgelse afhjælpeskoleelevernes anlæg og muligheder endden testning, der traditionelt ligger til grundfor overflytning til denne undervisningsform.Den hidtil anvendte testning har vist sig veleg-net til bedømmelse af elevernes muligheder iskolen, hvorimod en del af årsagsforholdene ogelevernes muligheder ved praktisk betonede op-gaver ikke bliver belyst. Da skolens krav til ele-verne kun dækker et begrænset felt af de mulig-heder, erhvervslivet giver, er det et ubesvaretspørgsmål, om disse elever er handicappet isamme grad over for erhvervslivet som over forskolen. I og med besvarelsen af dette spørgsmålville man få et bedre grundlag for bedømmelsenaf elevernes muligheder og for den bedst mu-lige udnyttelse af deres skolegang.

Udvalget henstiller, at spørgsmålet tages opaf Danmarks pædagogiske Institut eventuelt iforbindelse med socialforskningsinstituttet, så-ledes at repræsentanter for hjælpeskolelærere,skolepsykologer, kliniske psykologer og psyko-teknisk institut indrages heri. Herved kunneder tilvejebringes oplysninger af værdi forhjælpeskolens lærere ved den nærmere plan-lægning af 8.-10. skoleår og til brug for er-hvervsvejledning af de unge.

Endvidere finder udvalget, at det vil væreønskeligt, at der foretages en undersøgelse aftidligere hjælpeskoleelevers optagelse i erhvervs-livet, især med henblik på deres økonomiskeniveau og familieforhold i 25—40-års-alderen.

48

KAP. 8.

Vanføre og langvarigt syge.

8.1. Specialundervisningen i folkeskolen.

8.1.1. Love og cirkulærer.

I betænkning nr. 277 om folkeskolens special-undervisning, der blev afgivet i marts 1961, fin-des et særligt afsnit om undervisning af syge oginvaliderede børn (side 86-94), hvor det davæ-rende udvalg dels gør status over forholdene,dels udstikker linier for en udbygning af områ-det. Efter betænkningens fremkomst er der ad-ministrativt sket en betydelig udvikling.

I cirkulære om folkeskolens specialundervis-ning af 4. august 1961 åbnes der mulighed foretablering af specialundervisning for andregrupper af handicappede end dem, der særligter nævnt i folkeskolelovens § 2, stk. 2, og be-stemmelsen i samme cirkulære om et særligt til-skud til kommuner, hvis udgifter til specialun-dervisning væsentligt overstiger, hvad der er al-mindeligt for undervisning af den pågældendeart, må bl.a. ses i relation hertil.

I lov nr. 203 af 16. juni 1962 er bestemmel-serne om undervisning af syge og invalideredebørn samlet i en særlig paragraf, § 51 a, hvorikommunernes forpligtelser med hensyn til den-ne undervisning for første gang udstrækkes tilogså at omfatte børn, der er ude over den under-visningspligtige alder.

4. februar 1965 fulgtes loven op af cirku-lære om undervisning af syge og invalideredebørn, hvori de nærmere retningslinier vedrø-rende institutions- og hjemmeundervisning samtbefordring til og fra skole af syge og invalide-rede børn er angivet.

Hertil kommer et cirkulære af 18. juni 1964om afholdelse af visse befordringsudgifter i for-bindelse med specialundervisning. Heri åbnesder mulighed for skolefondens overtagelse afhele udgiften i forbindelse med befordring afelever til undervisningscentre for svært handi-cappede, dog således at staten i henhold til sko-letilsynslovens § 32, stk. 1, nr. 3, dækker halv-delen af disse udgifter. Endelig er der ved cir-kulære af 14. juli 1967 skabt muligheder for

gratis befordring til og fra skole af syge og in-validerede gymnasieelever og elever på studen-terkursus, uden hensyn til afstanden.

Herudover skal udvalget pege på behovet foret til de i 1961 udsendte fem cirkulærer om spe-cialundervisning svarende cirkulære om under-visning af bevægelseshæmmede og syge i klasseri folkeskolen. Udvalget er bekendt med, at un-dervisningsministeriet overvejer at udarbejde etcirkulære herom, og man henstiller, at et sådantsnarest udstedes.

På grundlag af ovennævnte lovbestemmelserog cirkulærer er der i løbet af de seneste år sketen væsentlig udbygning af specialundervisnin-gen for syge og vanføre.

8.1.2. Undervisning i hjemmet.

For hjemmeundervisningens vedkommende erdet betydningsfuldt, at der nu er skabt mulighedfor en hurtig igangsættelse af undervisningen ide enkelte tilfælde, samt at det ugentlige time-tal kan ansættes så højt, at eleverne i hovedfa-gene får mulighed for at følge normalklassernesnormer.

Hvor det drejer sig om kronisk syge børn, harman tilstræbt, at de ud over hjemmeundervis-ningen får lejlighed til at deltage i enkelte timerpå skolen, og det samme er med held forsøgtover for elever med svære karakterafvigelsersamt over for lettere psykotiske børn. Den kon-takt, det syge barn herigennem opnår med detnormale skolemiljø, er uden tvivl værdifuld medhenblik på dets sociale udvikling og generelleorientering.

Hjemmeundervisningen er ingen større øko-nomisk belastning for kommunen, idet statenyder tilskud med 85 pct. af lærerlønnen.

8.1.3. Undervisning på sygehuse m.v.

Efter fremkomsten af cirkulæret om folkesko-lens undervisning af syge og invaliderede børner undervisningen på en række behandlingsinst'-tutioner overtaget af de stedlige kommuner.

49

Dette gælder således institutioner under Natio-nalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelsesamt Kysthospitalet på Refsnæs. Pædagogisk hardette betydet en styrkelse, idet antallet af lærer-kræfter og undervisningstimer er blevet væsent-ligt forøget, og tidssvarende undervisningsmate-riel og moderne audiovisuelle hjælpemidler erstillet til rådighed, hvortil kommer, at det ud fraet terapeutisk synspunkt har vist sig værdifuldt,at børnene i højere grad er beskæftiget vedskolearbejdet.

Hvad angår sygehusundervisningen har enrække kommuner optaget denne på skoleplanen,og enkelte større købstæder har på undervis-ningsplanen afsat et fast ugentligt timetal forundervisningen. Dette sidste har vist sig megetværdifuldt, idet man derved har fået faste lærer-kræfter, der har mulighed for at skabe et frugt-bringende samarbejde med sygehuspersonalet,hvilket blandt andet har medført, at indlagtebørn kommer hurtigere i gang med undervisnin-gen, end tilfældet tidligere har været.

På mindre sygehuse får undervisningen der-imod ofte en noget tilfældig karakter. Dels harman besvær med at skaffe de nødvendige lærer-kræfter, dels bliver mange indlagte børn over-hovedet ikke tilmeldt til undervisningen, idetbestemmelserne vedrørende skoleledernes ind-beretningspligt i § 1 i undervisningsministerietscirkulære af 4. februar 1965 om folkeskolensundervisning af syge og invaliderede børn harvist sig at være alt for usmidige. En reform, derforudsætter hospitalernes medvirken ved tilmel-dingen, synes derfor påkrævet. Udvalget hen-stiller, at der med indenrigsministeriets tilslut-ning udsendes cirkulærskrivelse til sygehuse ommedvirken ved gennemførelse af denne under-visning.

Fra sygehusenes side har man gennemgåendemødt velvilje over for undervisningen, men dethar kun i de færreste tilfælde været muligt atskaffe egnede lokaler, et forhold, man bør væreopmærksom på ved projektering af nye børne-afdelinger.

8.1.4. Undervisningscentre.

I forbindelse med opbygningen af undervis-ningscentre for svært handicappede er der indtilnu oprettet ca. 20 klasser for bevægelseshæm-mede børn. Skal forholdene være ideelle for så-danne klasser, kræves der en række faciliteter,blandt andet med henblik på fysioterapi og be-skæftigelsesterapi, ligesom der er behov for

et ikke-pædagogisk uddannet hjælpepersonale.Disse spørgsmål er ikke endeligt løste, men manhar haft lejlighed til at gøre sådanne erfaringer,som måtte være en forudsætning for udarbejdel-sen af et særligt cirkulære herom.

Hvad angår klassernes størrelse står det nuklart, at de i betænkning nr. 277/1961 nævntetal (6-10) er for høje. En klassekvotient på 6bør være det maksimale.

8.1.5. Specialklasser.

Undervisningscentrene modtager elever frameget store områder, hvorfor befordringsspørgs-målet kan være vanskeligt at løse, og noglebørn, således epileptikere, har undertiden sværtved at tåle den lange transport. En enkelt størrekommune har i konsekvens heraf selv opretteten klasse for bevægelseshæmmede og kronisksyge børn, og der er uden tvivl et behov for så-danne klasser i flere af de større købstæder; mendet vil være en betingelse for deres oprettelse, atder sikres de pågældende kommuner en refu-sionsordning svarende til den, centerkommuner-ne har opnået. Den i kapitel 10 foreslåede amts-kommunale administration kan åbne mulighedherfor. Men der bør under alle omstændighederkunne oprettes hensigtsmæssige klasser overalt ilandet efter indstilling fra skolemyndighedernedet pågældende sted.

8.1.6. Undervisning i almindelige klasser.

Et stort antal fysisk handicappede børn un-dervises i dag i folkeskolens almindelige klasser,og der er i mange tilfælde ingen nævneværdigeproblemer forbundet hermed, men for enkeltesvedkommende gælder det dog, at deres deltagel-se i undervisningen er betinget af, at de får spe-cielle hjælpemidler stillet til rådighed. Med hen-syn til sådanne - ofte ret dyre - hjælpemidlerer den praksis begyndt at udvikle sig, at skole-rådene indkøber dem og efter behov stiller demtil rådighed for handicappede elever inden forskolerådskredsen. Forholdene er imidlertid for-skellige fra amt til amt, og der bør derfor i detkommende cirkulære om undervisning af bevæ-gelseshæmmede og kronisk syge udarbejdes ge-nerelle retningslinier herom.

8.1.7. Lærerne.

Undervisningen på sygehuse og behandlings-institutioner gives af seminarieuddannede lære-re. Man har hidtil ikke stillet krav om specieluddannelse, men direktoratet for folkeskolen og

50

seminarierne afholder hvert år et kortere kursus,hvor emner vedrørende institutionsundervisnin-gen belyses og drøftes, og hvor der skabes nytti-ge kontakter mellem lærerne, der i deres dagligearbejde ofte står ret isolerede.

For lærere ved klasser for bevægelseshæmme-de opstilledes i betænkning nr. 277/1961 hjælpe-skolelæreruddannelse som norm. På grundlag afsenere indvundne erfaringer står det i dag klart,at en sådan uddannelse ikke er tilstrækkelig.Den må suppleres med en et-årig uddannelse påDanmarks Lærerhøjskole. Lærerhøjskolen opret-ter efter behov en særlig linie vedrørende un-dervisning af bevægelseshandicappede elever,men man har næppe endnu fuldt overblik over,hvilke emner der vil være relevante inden for etsådant kursus, ligesom praktikundervisningenheller ikke er fuldt udbygget. Det ville være øn-skeligt, om undervisningscentrene sammen medGeelsgård kostskole for vanføre kunne inddra-ges heri.

8.1.8. Statistik.

Inspektionen for specialundervisning foretogi 1966 en undersøgelse over antallet af bevæ-gelseshæmmede elever i folkeskolen, baseret pået rundspørge til de skolepsykologiske kontorer.Fra området med i alt ca. 388.000 elever, sva-rende til 2/s af alle elever indberettedes 388 be-vægelseshæmmede, én promille af det samledeantal. Undervisningsformen for disse børn varfølgende:

Efterhånden som folkeskolens specialunder-visning udbygges, vil antallet af bevægelseshæm-mede og kronisk syge elever uden tvivl vise sigstigende, idet færre tilfælde henvises til forsor-gens institutioner. Hermed vil også behovet forfortsat undervisning, kuratorvirksomhed og sam-arbejde med revalideringen blive aktualiseret.

Udvalget finder det ønskeligt, at vanføre vedkommende lovrevision nævnes i folkeskolelo-

4*

vens hovedparagraf for specialundervisning. Pa-ragraffen bør i det hele formuleres, så den lige-som i folkeskoleloven af 1937 dækker alle fore-kommende handicap.

De bevægelseshæmmede udgør ikke nogenstor gruppe inden for det almindelige undervis-ningssystem. Skønsmæssigt har man anslået, atder i folkeskolen er omkring 6OO motorisk han-dicappede elever, der har behov for specialun-dervisning, og af disse er størstedelen, omkring70 pct, placeret i almindelige klasser. Deres un-dervisning kræver her kun i ringe grad særligeforanstaltninger, og de fleste af dem vil for-mentlig efter endt skolegang uden større be-svær kunne placeres i erhvervslivet.

Tilbage bliver imidlertid en mindre gruppe,hvis undervisning og eventuelle erhvervsoplæ-ring er forbundet med ret store problemer.Tekniske og medicinske fremskridt har gjort,at flere end tidligere kan gennemføre en ud-dannelse og inden for begrænsede rammer tagedel i produktivt arbejde, men der vil stadig væreen del, som er uden mulighed i erhvervslivetog derfor efter skolegangen må søges beskæf-tiget i hjemmet eller på en plejeinstitution.

8.2. Forslag til udbygning afspecialundervisningen.

Udvalget går principielt ind for, at alle han-dicappede — uden hensyn til erhvervsevne - børhave adgang til en personlighedsdannende un-dervisning på lige fod med normalt udrustedeelever, og at skole- og uddannelsessystemet ividest muligt omfang bør være indrettet på atimødekomme deres særlige behov.

Med henblik herpå skal man nedenfor gen-nemgå en række forhold vedrørende undervis-ningen og påpege områder, hvor reformer skøn-nes påkrævede.

8.3. Skolebygninger og lokaleforhold.

Boligudvalget for Bevægelseshæmmede, derer nedsat af invalideorganisationerne og de syg-domsbekæmpende foreninger har i maj 1965under betegnelsen Tekniske Retningslinier ved-rørende Byggeri t jenende Undervisningsformål,j.nr. 126.C. udsendt en vejledning vedrørendede bygningsmæssige og lokalemæssige hensyn,der ved opførelse af skolebygninger bør tagestil de bevægelseshæmmede. Vejledningen med-følger som bilag til betænkningen, jfr. bilag 15.Udvalget kan tiltræde de heri angivne retnings-

51

linier og skal anbefale, at de i videst muligtomfang tages i betragtning i forbindelse medgodkendelse af bygningsplaner.

8.4. Undervisningscentrenes indretning,hjælpemidler og hjælpepersonale.

Angående folkeskolens undervisningscentrefor svært handicappede ønsker udvalget at un-derstrege, at disse for at kunne yde eleverne til-fredsstillende udviklingsmuligheder må have detnødvendige tekniske udstyr. Eksempelvis børder fremstilles møbler, indrettet specielt forhandicappede og tilpasset det pågældende barn.Skrivemaskiner (eventuelt elektriske) og i spe-cielle tilfælde regnemaskiner bør være til stede.Båndoptager, båndfilm og andre audiovisuellehjælpemidler er elementært undervisningsmate-riel for bevægelseshæmmede. Ofte må helt indi-viduelle hjælpemidler fremstilles på et af dematerialelaboratorier, der nu er etableret, forfolkeskolens vedkommende i tilslutning til un-dervisningscentret i Herning.

Der bør endvidere være adgang til audiome-tri, synsprøver, fysioterapi og tandlægebehand-ling. Ligesom der af hensyn til, at tandanomalier et komplicerende eller endog årsagsgivendehandicap til talelidelser, bør være adgang tiltandregulering ved ortodontist. Udvalget finder,at lokaler til fysioterapeutisk behandling, hvorde praktiske forhold gør det muligt, bør place-res på skolerne, idet man derved dels sparereleverne for trættende kørsel mellem skole oghospital og dels giver fysioterapeuterne mulig-hed for hyppigt at aflægge besøg i klasseværel-serne for at kontrollere børnenes stillinger oganimere dem til en selvstændig indsats ved mu-skeloptræningen, hvilket er et væsentligt led iden moderne behandling.

På længere sigt bør det tilstræbes, at center-skolerne forsynes med svømmesale.

Man anser det endvidere for en nødvendigforudsætning, at centrenes lærerkræfter har så-vel teoretisk som praktisk uddannelse med hen-syn til undervisning af handicappede.

Eleverne ved undervisningscentrene er ofteså svært handicappede, at de behøver hjælp tilpåklædning, spisning, toiletbesøg etc, og da desamtidig kan være indlæringshæmmede, vil læ-reren til enhver tid være fuldt optaget af rentpædagogiske opgaver. Det er derfor påkrævet,at der findes en medhjælper, som kan tage sigaf børnene rent fysisk og eventuelt også yde enhåndsrækning i pædagogisk henseende. - Al-

mindeligvis har udgifterne herved været afholdtaf skolefondene, der i så fald har fået halvde-len af udgifterne dækket af statskassen.

Udvalget ønsker at påpege, at spørgsmåletom hjælpepersonale også trænger sig på i til-fælde, hvor handicappede er placeret i normaleklasser inden for folkeskolen, og man skal an-befale, at det søges løst på lignende måde somved centrene, og at der hertil om nødvendigttilvejebringes speciel bevilling. Udvalget finder,at det ikke er acceptabelt, om manglende be-villing til tekniske hjælpemidler giver anled-ning til, at et handicappet barn må flyttes frasin distriktsskole.

Der bør om disse forhold udarbejdes et cir-kulære, dækkende såvel centrene som isoleredetilfælde.

8.5. Udbygning af undervisningenpå sygehuse m.v.

Folkeskolen har gennem oprettelse af tekni-ske forberedelsesklasser og almindelige 8., 9-og 10. klasser med adgang for eleverne til atvælge mellem forskellige linier og fag åbnetnye muligheder med hensyn til fortsat under-visning, og det bør påses, at handicappede børnog unge, hvad enten de opholder sig i hjem-met eller på en institution, i denne henseendeikke stilles ringere end deres raske kammerater.Man skal her henvise til, at undervisningsmini-steriets cirkulære af 4. februar 1965 vedrørendeundervisning af syge og invaliderede børn giverinstitutionerne, der for de mindres vedkommen-de vanskeligt vil kunne ansætte et lærerkorps,dækkende hele det faglige område, mulighedfor et samarbejde med det kommunale skole-væsen. Det er udvalgets opfattelse, at det på-hviler den kommune, hvori en institution er be-liggende, at drage omsorg for den fornødneundervisning, for så vidt institutionen ikke selvønsker at påtage sig denne opgave.

Uanset om der måtte være etableret fornødenundervisning på institutionen, skal man imid-lertid understrege det ønskelige i, at børn, derbefinder sig på institutionen, for så vidt detoverhovedet er muligt, modtages i den lokalekommuneskole, når de har mulighed for at følgeundervisningen her, idet kontakten med et nor-malt skolemiljø må anses for værdifuld for de-res personlige udvikling.

Det må erkendes, at enkelte kommuner her-ved kommer ud for en uforholdsmæssig storøkonomisk belastning, og det ville derfor være

52

ønskeligt, at de pågældende udgifter enten blevoptaget på skolefondens budget eller blev dæk-ket af statskassen.

For den handicappede kan operationer og or-topædisk behandling i det hele taget give an-ledning til langvarige afbrydelser af skolegan-gen, hvilket navnlig kan være skæbnesvangertfor elever i eksamens-klasser. De for undervis-ningen ansvarlige myndigheder må i sådannetilfælde drage omsorg for, at der i fornødentomfang stilles lærere til rådighed for hospitals-undervisningen. Der henvises i denne forbin-delse til ovennævnte cirkulæres § 4, stk. 1.

Denne undervisning med baggrund i kend-skab til sygdomsforløb og i samarbejde med læ-ger og andet behandlingspersonale vil bedstkunne varetages af lærere, der over en årrækkehar et ikke for lille ugentligt timetal ved på-gældende institution. Når der ved undervisnin-gen på et sygehus eller en behandlingsinstitu-tion er beskæftiget flere lærerkræfter, vil detvære praktisk at lade en af disse fungere somdaglig leder. Til hans opgaver må i så fald høreat modtage oplysning om nyindlagte børn i sko-lealderen og fordele dem mellem sig og sinemedarbejdere til hold- eller enkeltmandsunder-visning og eventuelt - når det drejer sig omelever fra eksamensklasser - stille forslag omegnede lærere. Han må under hospitaliserings-perioden varetage kontakten med elevernes sko-le og ved hjemsendelsen give denne besked omundervisningens forløb, og han må endvidereføre alle løbende forhandlinger med institutio-nen vedrørende lokalespørgsmål, timeplaceringog lignende samt, når det ønskes, afgive rap-port om eleverne til de behandlende læger,eventuelt deltage i konferencer med disse ogvære rådgivende med hensyn til fortsat under-visning af syge og handicappede.

Med henblik på varetagelsen af disse opga-ver vil det være nødvendigt at tillægge lederenet passende antal timer hertil mod tilsvarendefritagelse for undervisningstimer. Udvalget fin-der, at det i almindelighed vil være rimeligt atafsætte to ugentlige timer pr. fuldt skema tilformålet.

Det har vist sig, at der er et udtalt behovfor videreuddannelse af lærere ved behandlings-institutioner og sygehuse. Udvalget henstiller,at sådanne kursus tilrettelægges af DanmarksLærerhøjskole.

Efter elevens udskrivning fra hospitalet måskolelederen påse, at der umiddelbart iværksæt-tes fornøden specialundervisning efter de an-

visninger, der ledsager barnet ved udskrivnin-gen. Udvalget henstiller, at der tilvejebringesfornøden hjemmel herfor.

For en del elever gælder det, at de efter ud-skrivningen i en kortere eller længere periodemå undervises i hjemmet, og der skal i så fald,efter gældende bestemmelse, fremskaffes læge-erklæring vedrørende sygdommens art og for-ventede varighed. En sådan erklæring betalesikke af sygekasserne, og man har erfaring for,at forældrene undertiden vægrer sig ved at be-tale den, hvorfor det kan volde vanskelighederat få undervisningen etableret. En generel løs-ning på dette spørgsmål bør søges tilvejebragtgennem forhandling mellem undervisningsmini-steriet og sundhedsstyrelsen. I et vist omfangkunne standarderklæringer fra hospitalet væregrundlag for sådan undervisning.

8.6. Forhold vedrørende eksamen.

Ved eksamen må der rent praktisk kunne ta-ges hensyn til den handicappede, f.eks. ved, atder gives ham adgang til at benytte skrivemaski-ne eller til at opholde sig i et specielt lokale.Endvidere bør der, hvor eleven har skrive-vanskeligheder af motorisk art, kunne gives for-længet tid til udarbejdelse af skriftlige opgaver,ligesom der bør kunne dispenseres fra ordens-karakteren.

Disse forhold vil kunne ordnes ved ansøgningi hvert enkelt tilfælde. Afgørende for ministe-riets stilling til dispensationsansøgninger måvære, at pågældende eksamen ikke ændrer ka-rakter, bortset fra klart afgrænsede og motive-rede områder, hvorom der gives oplysning vedpåtegning af eksamensbeviset.

8.7. Adgang til hospitalsundervisning for eleveri private skoler, på kursus og i gymnasier.

I folkeskolelovens § 51 a fastslås det, at kom-munernes forpligtelser med hensyn til under-visning af syge og invaliderede børn ikke er be-grænset til børn i den undervisningspligtige al-der, og dette anerkendes i praksis, hvor detdrejer sig om folkeskolens eksamensafdeling ogfortsættelsesklasser, men ikke for så vidt angårelever i private skoler, på kursus og i gymnasier.Udvalget går ind for, at disse elever ligestillesmed folkeskolens med hensyn til hospitals- oghjemmeundervisning. For at skaffe kvalificeretarbejdskraft til en sådan undervisning vil detdog være nødvendigt, at man fastsætter andre

53

honorarsatser end de i cirkulæret af 4. februar1965 angivne, idet disse er beregnet på grund-lag af folkeskolens lønninger.

For enkelte bevægelseshæmmede unge gælderdet, at de kun har mulighed for at følge under-visningen på et gymnasium under forudsætningaf, at specielle hjælpemidler stilles til deres rå-dighed, ligesom hjælpepersonale og mulighederfor at komme omkring i skolebygningen måkunne tilvejebringes. Problemet er ikke tilnær-melsesvis så stort som i folkeskolen, idet detkun drejer sig om relativt få tilfælde, men detsløsning forudsætter dog en særlig bevilling, så-ledes at direktoratet for gymnasieskolerne oghøjere forberedelseseksamen bringes i stand tilat afholde de nødvendige udgifter.

Geelsgaard kostskole fører for øjeblikket ele-ver frem til realeksamen, men efter de for ud-valget foreliggende oplysninger er der ikke ettilstrækkeligt stort antal elever til at motivereen gymnasieoverbygning. Udvalget ønsker dogat foreslå, at der gives handicappede gymnasie-elever udvidet adgang til at bo på Geelsgaard,idet man herfra vil være i stand til på forskel-lig måde at støtte dem og stille specielt udstyrtil deres rådighed.

8.8. Uddannelses- og erhvervsvejledning.Revalidering.

Med hensyn til erhvervsvalg må den handi-cappede, der har anlæg for en videregåendeteoretisk uddannelse, ikke på grund af sit han-dicap afskæres herfra. At henvise den motoriskhæmmede til et håndværk med stillesiddendearbejde må ikke anvendes som universalløsning.Det bør være et princip, at enhver handicappethar ret til en efter hans evner svarende videre-gående uddannelse, men i de tilfælde, hvor hanshelbredstilstand kan gøre det tvivlsomt, om hanbliver i stand til at udnytte uddannelsen, må hangøres opmærksom herpå.

Tilrettelæggelsen af den handicappedes er-hvervsuddannelse er i første række en opgavefor revalideringen. Retningslinierne for skole-myndighedernes indberetningspligt til denne in-stitution er fastlagt i undervisningsministerietscirkulære af 10. marts I96I. I lettere tilfælde,hvor en egentlig revalidering ikke er påkrævet,men kun en \is hensyntagen til erhvervsvalget,må den lokale kurator, hvor en sådan findes,være til rådighed for den handicappede.

Det forekommer rimeligt, at det handicappe-de barn allerede i skolealderen får stillet sådan-

ne hjælpemidler, der som blivende foranstalt-ning skal stationeres i hjemmet, til rådighedgennem revalideringen, medens det må væreskolevæsenets opgave at sørge for hjælpemid-ler, der har relation til undervisningen bådeved selve skolearbejdet og ved hjemmeforbere-delsen.

For de børns vedkommende, der ikke kanforventes at kunne trænes op til at skrive medhånden, bør en skrivemaskine til hjemmebrughenregnes til den første kategori af hjælpemid-ler, således at den fortsat kan være til rådighedfor eleven, når denne har forladt skolen.

Hvor det drejer sig om større ting, f.eks.elektriske skrivemaskiner, skal man anbefale, atder sikres bevillingsmæssigt grundlag for, atudgifterne, som tilfældet er ved undervisnings-centrene for svært handicappede, optages påskolefondenes budgetter, og at materialerne stil-les under administration af amtskonsulenten forspecialundervisningen, der fordeler dem til sko-lerne efter behov. Man vil derigennem bedstkunne sikre, at de mest hensigtsmæssige og nød-vendige hjælpemidler er til rådighed i de en-kelte tilfælde.

Det vil være naturligt at søge disse spørgs-mål løst i forbindelse med udarbejdelsen afgenerelle bestemmelser om handicappede ele-vers forhold såvel i centrene som i almindeligeklasser og på private skoler.

Udvalget må være af den opfattelse, at tekni-ske hjælpemidler, der kan formindske virknin-gen af et handicap, uanset skoleplacering, børkunne stilles til rådighed for barnet gennem ud-lån, formidlet af amtets konsulent for special-undervisningen.

8.9. Fritids- og brevskoleundervsning.

I undervisningsministeriets betænkning nr.396/1965 vedrørende fritidsundervisning forvoksne er der ligesom i betænkning nr. 430/1966fra Det pædagogiske Arbejdsudvalg for Ung-domsskolen stillet en række positive forslagvedrørende specialundervisningen inden for dis-se skoleformer. Fra udvalgets side skal mannavnlig understrege betydning af følgende for-hold:

at aldersgrænsen på 18 år i ungdomsskolenfalder bort for handicappede,

at specialundervisning skal kunne oprettes påhold med minimalt to elever,

54

at der fastsættes særlig gunstige regler om be-fordringsgodtgørelse for bevægelseshæmmede,herunder blinde, og

at lokaler, beliggende bekvemt i forhold tilplejehjem, eventuelt uden for skolerne, skalkunne godkendes til undervisningsbrug, hvordet drejer sig om gangbesværede.

Hvad angår fritidsgrupper, specielt tilrette-lagt for handicappede, finder nærværende ud-valg, at grupper med minimalt 4 elever børkunne godkendes.

Specialundervisning i aften- og ungdomssko-len kan i mange tilfælde kun oprettes ved etkommunalt samarbejde, og man skal i denneforbindelse anbefale en koncentration omkringfolkeskolens centre for svært handicappede, idetde nødvendige faciliteter her er til stede, lige-som egnede lærerkræfter lettere vil kunne skaf-fes. Det er væsentligt, at ansvaret for etableringaf denne undervisning placeres i amtsungdoms-nævnet.

Vedrørende transportspørgsmål skal man gøreopmærksom på, at det i svære tilfælde kan væ-re påkrævet, at der skaffes en ledsager til denhandicappede, og man skal endvidere pege påbehovet for et hjælpepersonale, der på skolernekan være til rådighed ved transport mellem lo-kalerne, ved toiletbesøg etc, så at den handi-cappede ikke er afhængig af tilfældig hjælp frakammeraternes side. I mange tilfælde vil detfalde naturligt at træffe aftale med skolebe-tjenten eller dennes hustru om løsning af så-danne opgaver, og der må i så fald være fasteregler vedrørende honorarer, så at hjælpen ikkefår karakter af almisse. Udvalget henstiller, atdisse spørgsmål søges løst ved lovens revision,således at det står klart, hvorledes udgifternetil hjælp af denne art skal konteres.

Brevskoleundervisning, der også omfattes afloven om ungdomsskoler og aftenskoler m.v.,kan i nogle tilfælde være særlig værdifuld forsvært handicappede, således for plejehjemspa-

tienter, hvis daglige tilværelse let kommer til atsavne positivt indhold. Udvalget skal derfor an-befale, at der ved lovens revision skabes mulig-hed for, at invaliderede på særlig gunstige vil-kår får lejlighed til at følge undervisningen vedstatskontrollerede brevskoler. Der henvises idenne forbindelse til forholdene inden for for-svarets civilundervisning, hvor civilundervisnin-gen betaler kursuset fuldt ud, når eleven gen-nemfører det, og indtil 50 kr., når han ikke gen-nemfører det.

Vedrørende fritidsundervisningen skal mansluttelig pege på betydningen af, at de handi-cappedes interesser varetages ved udbygningenaf radioog fjernsynsundervisning.

8.10. Efterskoler og højskoler.

For handicappede unge, der ofte er henvist tilen ret isoleret tilværelse, kan et ophold på ef-terskole eller højskole med personlighedsdan-nende undervisning være særlig værdifuldt. Skalsådanne skoler være egnede til at modtage han-dicappede, må der imidlertid påregnes øgedeudgifter såvel til etablering som til driften. Detgælder bl.a. med hensyn til transport, materiale-anskaffelse, lokaleforhold og administration, detsidste bl.a. som følge af, at skolen skal kunnebistå eleverne med hensyn til erhvervsvalg ogvidereuddannelse og derfor må have nær kon-takt med vedkommende revalideringscenter, derhar ansvaret for den erhvervsmæssige placering.Endvidere må der regnes med betydelige ud-gifter til hjælpepersonale, som må være til rå-dighed ved en række funktioner, som de han-dicappede i modsætning til normalt udrustedeikke er i stand til selv at klare. - Udvalget skalderfor anbefale, at der ydes ekstra statstilskudtil skoler, der modtager handicappede, i det om-fang, det regnskabsmæssigt kan godtgøres, atdette er forbundet med specielle udgifter, og atder hertil afsættes et rådighedsbeløb på direk-toratet for ungdomsundervisningens budget.

55

KAP. 9.

Administrationen af specialundervisningen.

9.1. Den lokale administration.

De forskellige foranstaltninger, der er fore-slået gennemført i de foranstående kapitler medhensyn til psykologisk bistand og fortsat under-visning af handicappede børn og unge, dermodtager undervisning i eller uden for folke-skolen, bør som anført i kap. 3 mest hensigts-mæssigt henlægges til det skolepsykologiske ap-parat, der findes for folkeskolens specialunder-visning.

Den betydelige udvikling, der siden 1961har fundet sted af folkeskolens specialundervis-ning, er i alt væsentligt en følge af det lokaleinitiativ, og den administrative ordning af deforanstaltninger, der er gennemført for handi-cappede, er varetaget af de kommunale skole-myndigheder, idet den daglige ledelse i købstæ-derne og i landkommunerne med købstadordnetskolevæsen forestås af skolepsykologen, even-tuelt den ledende skolepsykolog, i vedkommen-de skolevæsen.

Bestemmelserne om skolepsykologernes virk-somhed har hidtil været fastlagt i instrukser,godkendt for de enkelte kommuner. Betænk-ning nr. 277/1961 om folkeskolens specialun-dervisning indeholder forslag om en sådan in-struks, og de fleste kommuner har i alt væsent-ligt fulgt de heri foreslåede bestemmelser. Endel kommuner har imidlertid indstillet og fåetgodkendt instrukser med et indhold, der i stør-re eller mindre grad afviger herfra, uden at deti alle tilfælde har været begrundet alene i sær-lige lokale hensyn.

Da det bl.a. af hensyn til de foranstaltningerfor handicappede, som bør gennemføres for ele-ver ved andre skoleformer, samt for at fremmekoordineringen med særforsorgens samt børne-og ungdomsforsorgens virksomheder vil være afbetydning, at skolepsykologernes forhold ogopgaver i alt væsentligt er de samme i alle kom-muner, finder udvalget, at bestemmelser herommest hensigtsmæssigt bør optages i en normal-

instruks. Denne bør gælde for de enkelte kom-muner, medmindre de ønsker afvigende bestem-melser optaget i instruksen.

Efter udvalgets opfattelse bør en sådan in-struks om skolepsykologernes udvidede opgaverudsendes, så snart der er taget stilling til ud-valgets forslag om foranstaltninger for handi-cappede elever uden for folkeskolen. Da detimidlertid må forventes, at de ændringer i spe-cialundervisningens administrative forhold, somudvalget nedenfor har fremsat forslag om, førstvil kunne gennemføres på et senere tidspunkt,bl.a. fordi dette spørgsmål må afvente over-vejelserne om den kommunale reforms virknin-ger for det samlede skolevæsen, bør der i nor-malinstruksen alene optages udførlige bestem-melser om de kommunale skolepsykologers op-gaver, således at den administrative ordning afderes virksomhed kun berøres i det omfang, deter absolut nødvendigt. Udvalget henviser til detsom bilag 16 optagne forslag.

I undervisningsministeriets cirkulære af 14.september 1961 angående det pligtige timetalfor folkeskolens lærere er det bestemt, at skole-psykologer og konsulenter for specialundervis-ningen skal tillægges mindst 12 ugentlige timersundervisning, hvilket dog ikke gælder for deledende skolepsykologer.

Udvalget kan tilslutte sig det hensyn, der lig-ger bag den nævnte bestemmelse, nemlig dels atsikre, at skolepsykologerne har den nødvendigeindsigt i folkeskolens undervisning i alminde-lighed og specialundervisning i særdeleshed,dels at skolepsykologerne har den fornødnekontakt med undervisningen og den pædagogi-ske udvikling. Man finder imidlertid, at dissehensyn bør søges tilgodeset på anden måde, idetden herved skete fastlæggelse i et bestemt sko-leskema af en del af skolepsykologernes arbejds-tid i høj grad vanskeliggør den skolepsykologi-ske rådgivning og de koordinerende funktioner,der er skolepsykologernes hovedopgave, forudenat der herved beslaglægges en væsentlig del af

56

deres arbejdskraft til andre formål, som lige sågodt kan varetages af folkeskolens almindeligelærere eller specialundervisningslærere.

Udvalget er bekendt med, at der i et vist om-fang og af andre grunde end tilsigtet med for-nævnte bestemmelse, er givet normer for om-fanget af de enkelte skolepsykologers rådgiv-ningsvirksomhed, således at der er fastsat etugentligt timetal til denne virksomhed, afpassetefter antallet af elever ved vedkommende skole-væsen. Dette har navnlig været tilfældet, hvorvedkommende kommunes skolevæsen har en så-dan størrelse, at der ikke er behov for en fuld-tidsbeskæftiget psykolog.

Udvalget er af den opfattelse, at den skole-psykologiske virksomhed er af så forskellig artog omfang, at det vil virke stærkt hæmmende,såfremt skolepsykologernes arbejde skal indpas-ses i et fast skema. Deres virksomhed bør der-for til ethvert tidspunkt tilpasses til det aktuellebehov og således beslaglægge den enkelte skole-psykologs hele arbejdsindsats.

Selv om skolepsykologen også efter udvalgetsforslag i kapitel 3 skal varetage den skolepsyko-logiske rådgivning ved andre skoleformer, vildet være mest hensigtsmæssigt, at normerin-gen af stillinger som skolepsykologer som hid-til normalt sker på grundlag af det antal fol-keskoleelever, en skolepsykolog i almindelig-hed vil kunne undersøge og føre tilsyn med.Der må dog tages et betydeligt hensyn ikkeblot til, i hvilket omfang specialundervisningeninden for skolepsykologens embedsområde erudbygget eller forventes udbygget, men ogsåtil, om antallet af handicappede i vedkommendekommune afviger fra det sædvanlige, f.eks.fordi der i vedkommende kommune findes pri-vate skoler, efterskoler, ungdomskostskoler,gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler, sko-ler for ikke-faglærte arbejdere eller fritidsun-dervisning for handicappede.

I de tilfælde, hvor den enkelte kommunesskolevæsen ikke er så stort, at der kan ansættesen heltidsbeskæftiget skolepsykolog, må der somnedenfor anført etableres et samarbejde mednærliggende kommuner.

Virksomheden som konsulent på de enkelteområder af handicap, såsom tale- og hørekonsu-lent, konsulent for svagtbegavede, konsulent forlæseretarderede og svagsynskonsulent, varetagesi de fleste tilfælde af lærere, der underviser in-den for disse specielle områder. Omfanget afderes rådgivningsvirksomhed bør generelt fast-sættes i forhold til det antal handicappede ele-

ver, der findes ved vedkommende kommunaleskolevæsen eller i andre i kommunen beliggen-de skoler, således at konsulenten får en hertilsvarende nedsættelse af det ugentlige timetal.

På grund af de særlige opgaver, der påhvilerlederne af hjælpeskoler og andre specialskoleri forhold til eleverne og disses forældre samt tilbørnenes hjemstedskommuner og særforsorgensinstitutioner, finder udvalget, at der genereltbør indrømmes skoleinspektørerne for disseskoler en betydelig større timenedsættelse endden, der gives lederne af de almindelige folke-skoler.

I de tilfælde, hvor undervisningen af svære-re handicappede elever er samlet i specialklasserpå en almindelig folkeskole, bør der enten an-sættes en særlig leder, lønnet som skoleinspek-tør eller viceinspektør, med indsigt i specialun-dervisning for disse klasser, eller den fornødnekoordinering af specialundervisningen kan vare-tages af en af specia [undervisningslærerne, så-fremt der kun er tale om et mindre antal spe-cialklasser. Det vil efter udvalgets opfattelseogså i disse tilfælde være rimeligt, at der givesen timenedsættelse, således at denne fordelesmellem skoleinspektøren og den pædagogiskeleder af specialklasserne.

9.2. Den regionale administration.

Den stedfundne udvidelse af specialunder-visningen med hensyn til differentierede for-anstaltninger for de enkelte arter af handicapog etableringen af hjælpeskoler, observations-skoler, undervisningscentre, kørselsordningerog kuratorordninger har medført, at flertallet afde kommunale skolevæsener ikke har været istand til at gennemføre udbygning af special-undervisning for alle handicappede. Der harderfor i vidt omfang fundet et mellemkommu-nalt samarbejde sted om disse opgaver. Denadministrative ordning heraf har imidlertidværet meget forskellig, idet der ikke er givet al-mindelige bestemmelser herom. Kun for så vidtangår den skolepsykologiske rådgivning er deri § 26, stk. 2, i lov om det kommunale skolevæ-sens styrelse og tilsyn givet anvisning på gen-nemførelse af samarbejde mellem en kommuneog den pågældende skoledirektion. Herefter kander ved overenskomst mellem en købstadkom-mune og skoledirektionen træffes bestemmelseom, at amtsrådskredsens konsulent for special-undervisningen tillige skal varetage rådgivnings-opgaver for købstadens skoler. Endvidere kan

57

der træffes overenskomst mellem købstadkom-muner eller kommuner med købstadordnet sko-levæsen og skoledirektionen om, at købstadenskonsulent skal varetage skolepsykologisk råd-givning for en eller flere af skolerne i amts-rådskredsen. Disse bestemmelser har været be-nyttet i vidt omfang, og tilsvarende ordningerer gennemført med hensyn til fælles benyttelseaf tale- og hørekonsulenter m.v.

Derimod er der ikke åbnet muligheder forfælles ansættelse af lærere ved specialundervis-ningen, og disse må derfor som andre læreretilknyttes de enkelte kommuners skolevæsen,hvilket i mange tilfælde medfører en ringe ud-nyttelse af deres specielle forudsætninger forundervisning af handicappede. Det vil væremere rationelt, om sådanne lærere kan stilles tilrådighed for et større antal kommuner, dervedat de ansættes som vandrelærere under skole-direktionen.

Den udvikling, der har fundet sted ved op-rettelse af hjælpeskoler, observationsskoler ogundervisningscentre, er først og fremmest sketved skolevæsener, der har haft den største ud-bygning af specialundervisningen, men det ernaturligt, at disse foranstaltninger også søger atimødekomme det behov, der er for undervis-ningsforanstaltninger for handicappede elever inærliggende kommuner. Disse institutioner ad-ministreres af den kommune, hvori vedkom-mende institution er beliggende, og er under-givet tilsyn af vedkommende skolekommission,hvilket medfører, at forældre til de børn, derkommer fra andre kommuner, ikke har mulig-hed for at øve indflydelse på den undervisning,deres børn får i undervisningscentret, på hjæl-peskolen eller i observationsskolen.

Specialundervisningens særlige karakter gørdet ønskeligt, at de mange forskellige foranstalt-ninger, såfremt de skal gennemføres på et til-fredsstillende økonomisk og administrativtgrundlag, kommer til at omfatte et betydeligtstørre antal elever, end der normalt findes vedde enkelte kommunale skolevæsener. Det vilderfor være mest hensigtsmæssigt, at special-undervisningen organiseres for større kommuna-le enheder. Udvalget finder ikke, at de stor-kommuner, der vil blive oprettet i forbindelsemed den kommunale reform, vil danne tilstræk-kelig baggrund for en fuldt udbygget special-undervisning. Det må endvidere betragtes somtvivlsomt, om den forestående regulering afden kommunale inddeling omkring købstædernei alle tilfælde vil kunne danne en sådan bag-

grund, og i hvert fald vil en samling af special-undervisningen omkring købstæderne ikke kun-ne imødekomme alle landkommunernes behov.

Udvalget er af den opfattelse, at det såveløkonomisk som administrativt vil være hensigts-mæssigt at søge de koordinerende funktionerhenlagt til de nye amtskommuner, som eftergennemførelsen af den kommunale reform ogsåvil omfatte købstæderne. Herved vil det væremuligt at gennemføre en rationel ordning af denskolepsykologiske rådgivning, hvorved det børovervejes at normere stillingerne som skole-psykologer - i hvert fald uden for de større køb-stæder - ved amtskommunerne, ligesom det vilvære muligt at skabe fastere rammer og en mererationel planlægning for undervisningscentre,specialskoler, observationsskoler, kørselsordnin-ger og kuratorvirksomhed.

Udvalget henstiller derfor, at der i forbindel-se med de stedfindende overvejelser om skole-væsenets styrelse, der er taget op i forbindelsemed den kommunale reform, søges udvirket enordning af specialundervisningen i overensstem-melse med det her skitserede. En sådan ordningmå anses for nødvendig, såfremt det skolepsy-kologiske apparat og de forskellige andre for-anstaltninger for handicappede skal stilles tilrådighed for elever uden for folkeskolen.

Udvalget er opmærksomt på, at der ved hen-læggelsen af væsentlige dele af specialundervis-ningen til amtskommunerne må drages omsorgfor, at de folkevalgte råd, der er oprettet forfolkeskolen, fortsat får mulighed for at øve ind-flydelse på specialundervisningens tilrettelæg-gelse og gennemførelse. Det bør derfor over-vejes at indføre et tilsynsråd med repræsentanterfor forældrene til at forestå de specialundervis-ningsopgaver, der henlægges til amtskommu-nerne.

Såfremt væsentlige funktioner af specialun-dervisningen henlægges til amtskommunerne,vil det være rimeligt, at ledelsen heraf varetagesaf skoledirektionens konsulent for specialunder-visningen. Denne vil således få til opgave at for-dele arbejdet mellem skolepsykologerne ogherunder fremsætte forslag om oprettelse afskolepsykologiske kontorer samt at føre tilsynmed undervisningscentrene, hjælpeskolerne ogobservationsskolerne, ligesom han må varetagebefordringsordninger og sørge for tilrettelæggel-se af kuratorordningen. Endvidere må det værenaturligt, at konsulenten drager omsorg forsamarbejde med særforsorgens institutioner samtbørne- og ungdomsforsorgens organer, og det

58

vil være ønskeligt, at han deltager i den fællesplanlægning af alle de foranstaltninger, der påregionalt plan gennemføres for handicappedeog tilpasningsvanskelige børn.

Til varetagelse af disse opgaver må der til-knyttes konsulenten den nødvendige pædagogi-ske og psykologiske bistand, herunder skole-psykolog, klinisk psykolog, tale- og hørekonsu-lent samt kuratorer, ligesom lederne af spe-cialklasser, specialskoler og observationsskolerbør tilknyttes hans kontor. De pædagogisk - ad-ministrative opgaver i forbindelse med undervis-ningscentre bør henlægges til en særlig leder,men også denne bør tilknyttes konsulentens kon-tor.

Centrenes ledelse har hidtil været varetagetaf den ledende skolepsykolog i den købstad,hvor centret er beliggende, men på grund af denkraftige udvikling af centrenes virksomhed hardenne opgave taget et sådant omfang, at detefter udvalgets opfattelse allerede nu, inden denforeslåede omlægning af specialundervisningensadministrative forhold kan gennemføres, vilvære ønskeligt, at der udpeges særlige pædago-giske ledere af undervisningscentrene. Man ved-lægger som bilag 17 forslag til midlertidig in-struks for sådanne stillinger.

Det vil som ovenfor berørt være ønskeligt, atvandrelærere inden for de forskellige handicap-områder kan ansættes ved amtskommunerne, så-ledes at de efter behov kan stilles til rådighedfor de enkelte kommunale skolevæsener, og detmå være naturligt, at tilrettelæggelsen af disseordninger henlægges til skoledirektionens kon-sulent for specialundervisning.

I forbindelse med den foran skitserede cen-tralisering af specialundervisningen vil der op-stå et særligt problem med hensyn til de storekøbstæders skolevæsener. Specialundervisningeni disse byer er nu i det væsentlige fuldt udbygget,og der vil derfor kunne opstå lokale og admini-strative vanskeligheder ved at henlægge disseunder amtskommunerne. Da det imidlertid måforventes, at der vil opstå tilsvarende problemerved den omlægning af skolevæsenet, som måforetages i forbindelse med den kommunale re-form, finder udvalget, at specialundervisningenssærlige spørgsmål må løses i forbindelse her-med, således at det tilpasses den almindeligeordning af skolevæsenet.

Med den centrale placering af amtskommu-nernes konsulenter for specialundervisningen vildet i betragtning af det store ansvarsområde, dertillægges dem, være naturligt, at der foretages

en forbedret lønmæssig placering af disse kon-sulenter, ligesom det vil være hensigtsmæssigt,at de får en anden betegnelse end de kommuna-le specialundervisningskonsulenter (skolepsyko-loger). Udvalget skal derfor henstille, at inde-haverne af disse stillinger betegnes amtsskole-psykologer, medens de kommunale konsulenterbetegnes som skolepsykologer eller konsulenterfor specialundervisningen, alt efter stillingensovervejende psykologiske eller pædagogiske ar-bejdsområder, og for de store købstæders ved-kommende som chefskolepsykologer.

9.3. Den centrale administration.

Det centrale tilsyn med den skolepsykologiskerådgivning og med andre foranstaltninger forhandicappede, der gennemføres i folkeskolen,varetages af inspektøren for specialundervisnin-gen, der er tilknyttet direktoratet for folkesko-len og seminarierne, men som i øvrigt også errådgivende for undervisningsministeriets øvrigedirektorater med hensyn til spørgsmål om un-dervisning af handicappede.

Udvalget henstiller, at der med henblik påundervisning af handicappede oprettes konsu-lentstilling for specialundervisning i henholdsvisdirektoratet for ungdomsundervisningen og di-rektoratet for erhvervsuddannelser, og at dissetillige indgår i den gruppe af sagkyndige, der erknyttet til inspektionen for specialundervisnin-gen.

Inspektøren har endvidere til opgave at holdekontakt med særforsorgens institutioner medhenblik på den bedst mulige koordination afuddannelsesforanstaltninger for handicappede.

Inspektørens opgave er nærmere angivet iden som bilag 18 optrykte instruks.

Udvalget har under sin gennemgang af deforanstaltninger, der bør søges gennemført forelever med de forskellige handicap, i vidt om-fang henvist til den bistand, der vil kunne ydesgennem særforsorgens forskellige organer. Nårhertil kommer, at afgrænsningen mellem dehandicappede elever, der kan modtage undervis-ning og uddannelse i det normale miljø, og dehandicappede, som er henvist til særforsorgensuddannelsesinstitutioner, er flydende, må detvære naturligt, at der også på centralt hold til-stræbes en smidig samarbejdsordning mellemden specialundervisning, der gives i de sædvan-lige skoler og uddannelsesinstitutioner, og den,der gives i særforsorgens institutioner, såledesat der kan gennemføres en fælles planlægning

59

af den samlede indsats for uddannelse af dehandicappede.

Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig det forslagtil gennemførelsen af et fælles tilsyn, der inde-holdes i den indstilling, kontaktudvalget ved-rørende samarbejde mellem særforsorgen ogfolkeskolens specialundervisning har afgivet tilsocialministeriet og undervisningsministeriet iapril 1966 vedrørende oprettelse af et undervis-ningscenter for handicappede i Ålborg.

Det er heri foreslået, at der søges gennemførten ordning, hvorefter undervisningsministerietsinspektør for specialundervisningen som konsu-lent for direktoratet for revalidering og forsorgfører et lignende pædagogisk tilsyn med denstatslige specialundervisning m.m. som det pæ-dagogiske tilsyn, som direktoratet for folkesko-len og seminarierne gennem undervisningsin-spektionen for specialundervisning varetager iforhold til folkeskolen.

Det nævnte tilsyn skulle således omfatte sta-tens foranstaltninger (skoler) vedrørende spe-cialundervisning af blinde, døve og andre sværthandicappede. Ligeledes bør det efter kontakt-udvalgets forslag undersøges, om faginspektørerfor folkeskolen kan bistå med tilsynsfunktioner.

Sigtet med, at undervisningsinspektionen forspecialundervisningen - som konsulent for di-rektoratet for revalidering og forsorg - skal til-lægges opgaver vedrørende statens foranstaltnin-ger, skulle være, at der yderligere derved sikresmulighed for koordinering mellem statens ogkommunernes indsats.

Med henblik herpå bør inspektionen bl.a. føl-ge med i den pædagogiske udvikling inden forstatens foranstaltninger ved besøg i klasser oglignende, og inspektionen bør tilkaldes til mø-der vedrørende pædagogiske spørgsmål i de un-

der socialministeriet nedsatte nævn (blinde-, dø-veog tunghørenævn). Inspektionen vil i øvrigtkunne bistå direktoratet for revalidering og for-sorg i spørgsmål om godkendelse af undervis-ningsplaner og lignende samt i konkrete elev-sager, ikke mindst vedrørende optagelse ellerudskrivning.

I denne forbindelse er det efter forslaget nød-vendigt at knytte yderligere medhjælp til under-visningsinspektionen, dels i form af udvidettjeneste for allerede ansatte faglige medarbejde-re under inspektionen, dels ved nyansættelse afperson (er) med særlig sagkundskab med hen-blik på inspektionens nye opgaver.

Med hensyn til opgaverne for den foreslåedefælles konsulentvirksomhed vil forslagets gen-nemførelse efter nærværende udvalgs opfattelseisær betyde en styrkelse af koordineringen affølgende tre hovedområder:

1) Handicapundervisningens organisation.2) Skolepsykologisk rådgivning og spørgsmål,

knyttet til visitation til specialundervisnin-gens forskellige former og institutioner.

3) Special-pædagogisk forskning, kursusvirk-somhed og kontakt med andre lande vedrø-rende foranstaltninger for handicappede.

Udvalget finder, at der må lægges den størstevægt på, at der ved den af kontaktudvalget skit-serede ordning åbnes adgang til det bredest mu-lige samarbejde mellem alle de organer, der va-retager undervisningen for handicappede, uansetved hvilke skoler eller institutioner dette sker,idet der herved også må etableres et snævertsamarbejde med børne- og ungdomsforsorgen.Man skal derfor anbefale, at en ordning på liniemed den foreslåede søges gennemført.

60

KAP. 10.

Sammenfatning af udvalgets forslag. Afsluttende bemærkninger.

10.1. Udvalgets forslag og henstillinger.

I de enkelte kapitler har udvalget fremsat for-slag af forskellig art, nogle er af principiel ka-rakter, medens andre vedrører spørgsmål af me-re begrænset art. For at lette orienteringen i be-tænkningen er der i det følgende givet et resu-mé af de i de enkelte kapitler indeholdte for-slag, idet det samtidig er anført, i hvilke under-afsnit vedkommende forslag eller henstilling erbehandlet.

Kapitel 2.

2.1. Udvalget foreslår, at § 2, stk. 2, i lov omfolkeskolen ændres.

2.5. Udvalget henstiller, at seminariernes pæ-dagogiske speciale med sigte på undervisning afhandicappede tilrettelægges sådan, at lærernekvalificeres til undervisning af svagtbegavede oglæseretarderede samt til optagelse på DanmarksLærerhøjskoles kursus til afsluttende eksamenfor speciallærere.

Udvalget ønsker gennemført et stort antalkorte instruktionskursus for lærere ved special-undervisningen som led i undervisningsinspek-tionens stadige orientering om nye hjælpemidlerog forskningsresultater.

Udvalget foreslår, at skolepsykologerne ud-arbejder oversigter til klasselærerne og special-lærerne over specialundervisningens indretningved vedkommende skolevæsen, mellemkommu-nale foranstaltninger og særforsorgsinstitutioner.

Udvalget finder det nødvendigt, at vilkårenegøres ensartede for lærere, der underviser handi-cappede, under hensyn til undervisningens ka-rakter.

2.6. Udvalget stiller forslag om, at forsøgsord-ningen for kuratorer afløses af bestemmelser,hvorefter der stilles kuratorer til rådighed foralle folkeskolens svagtbegavede, og hvorefterder tillige kan ydes bistand til andre handicap-pede.

Udvalget anser det for ønskeligt, at der tilundervisningscentrene knyttes kuratorer for hø-rehandicappede og åbnes mulighed for ansættel-se af kuratorer også for andre handicapgrupper,hvor behovet er til stede.

2.8. Udvalget henstiller, at der på finanslovenoprettes særlig konto for anskaffelse af ekstra-ordinært undervisningsudstyr og undervisnings-materiel til specialundervisning, for drift af un-dervisningscentre og observationsskoler og forkørselsordninger for handicappede.

Udvalget finder, at der ud over den alminde-lige lønrefusion til undervisningsforanstaltnin-ger for svært handicappede, som etableres afskoledirektionen for hele amtsrådskredsen, børydes 50 pct.s refusion af statskassen for de her-med forbundne driftsudgifter.

Kapitel 3.

3.2. Udvalget foreslår, at der i friskolelovenoptages en til folkeskolelovens § 2, stk. 2, sva-rende bestemmelse om specialundervisning, dogsåledes, at skolepsykologisk rådgivning og sær-lig bekostelig specialundervisning efter foræl-drekredsens ønske kan varetages af det kommu-nale skolevæsen. Ved ændring af folkeskole-loven bør en sådan pligt pålægges kommunerne.

Udvalget foreslår, at friskoler med hensyn tiltilskud til anskaffelse af ekstraordinært dyreundervisningsmidler for handicappede stilles li-ge med folkeskolen.

3-3. Udvalget foreslår, at der skabes hjemmelfor samarbejde mellem private realskoler og-kursus og vedkommende kommunale skolevæ-sen om skolepsykologisk rådgivning og særligbekostelig specialundervisning. Folkeskolelove-ne foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

3.4. Udvalget foreslår, at der skabes hjemmeltil specialundervisning i gymnasieskoler. Vedændring af folkeskolelovene bør der åbnes mu-

61

lighed for, at folkeskolens foranstaltninger forhandicappede også kan omfatte de kommunalegymnasier.

Udvalget henstiller, at der i loven om gymna-sieskoler optages en til folkeskolelovens § 2,stk. 2, svarende bestemmelse.

Udvalget henstiller, at der i lovene om tilskudtil kommunale gymnasier, private gymnasier ogstudenterkursus optages bestemmelser om til-skud til specialundervisning og til indretning aflokaler og anskaffelse af specielle hjælpemidler.

3.5. Udvalget finder, at der bør kunne træffesaftale mellem en efterskole og vedkommendekommune eller skoledirektion om skolepsykolo-gisk rådgivning.

Udvalget henstiller, at der i lov om efter-skoler optages hjemmel til tilskud til anskaffelseaf undervisningsmaterialer og særlige hjælpe-midler til brug for specialundervisning.

Udvalget stiller forslag om, at der til inspek-tøren for specialundervisningen knyttes konsu-lenter for undervisning af voksne handicappedepa henholdsvis ungdoms- og aftenskoler og er-hvervsskoler.

3.8. Udvalget går ind for, at der indledes sam-arbejde mellem de enkelte erhvervsskoler og deskolepsykologiske kontorer.

3.9- Udvalget finder det ønskeligt, at der i vi-dest muligt omfang gives de handicappede mu-lighed for at gennemføre de erhvervsuddannel-ser og højere uddannelser, som svarer til dereslyst og evner.

Udvalget henstiller, at skoler og læreanstalterunder de forskellige undervisningsområder gø-res opmærksomme på de uddannelsesmæssigevanskeligheder, der kan opstå for elever med deforskellige handicap.

Kapitel 4.

4.1.1.1. Udvalget henstiller, at der i overens-stemmelse med forslag fra Nordisk AudiologiskSelskab gives orientering på seminarierne omhørehandicappede, og at der på seminariernesbudget afsættes de nødvendige midler hertil.

Udvalget går ind for, at de skolepsykologiskerådgivningskontorer får midler til at udøve op-lysningsvirksomhed om handicappede.

4.1.2. Udvalget foreslår, at der oprettes cen-traler for fordeling af tekniske apparater til brug

ved hørehandicappedes undervisning, og at deransættes en teknisk konsulent for reparation ogkontrol. Der bør etableres samarbejde mellemdirektoratet for revalidering og forsorg og un-dervisningsministeriets inspektion for special-undervisningen med henblik på fælles løsningaf problemer vedrørende undervisningsmidlerfor handicappede.

4.1.3. Udvalget henstiller, at der fastsættesregler, hvorefter hørehandicappede har ret til bi-sidder ved eksamen.

4.1.4. Udvalget går ind for oprettelse af stil-ling som kurator for hørehandicappede vedhvert undervisningscenter.

4.2.2. Udvalget udtaler, at det ved skolefor-mer, hvor hørehandicappede integreres i almin-delige klasser, er nødvendigt at etablere støtte-undervisning og anden specialundervisning. Un-dervisningslokaler må udstyres med hjælpeap-paratur, og lokalerne indrettes under hensyn tilkravene om efterklangstid. Ansvaret for høre-handicappedes uddannelse bør præciseres.

4.2.3.1. Udvalget henstiller, at transportablebåndoptagere stilles til rådighed for hørehandi-cappede, hvor det støtter skolearbejdet væsent-ligt.

4.2.3.2. Udvalget henstiller, al der fastsættesbestemmelser, hvorefter undervisningen forsvært hørehandicappede i et vist omfang kanformidles gennem tolk, såfremt dette er en for-udsætning for integrering.

4.2.3.3- Udvalget henstiller, at der ydes støttetil rejseudgifter for handicappede, således at desættes i stand til at følge en ønsket undervis-ning.

4.2.3-4. Udvalget går ind for, at der reservereset antal pladser for hørehandicappede på ung-domskollegier i nærheden af høreinstitutter, ogenkelte pladser for hørehandicappede under ud-dannelse på høreinstitutternes kollegier.

4.2.4.1. Udvalget finder, at der for samtligeskoleformer bør gives bestemmelser, hvorefterskolens ledelse har pligt til efter samråd medskolepsykologisk rådgivning at gennemføre nær-mere angivne støtteforanstaltninger.

62

4.2.4.2. Udvalget henstiller, at der tilvejebrin-ges hjemmel for, at skolepsykologiske kontorerstilles til rådighed for skoler uden for det kom-munale skolevæsen.

Udvalget peger på det ønskelige i, at arbejdetpå hørecentralernes og høreklinikkernes pæda-gogiske afdelinger koordineres med folkeskolensrådgivningsvirksomhed, og foreslår, at en af fol-keskolens tale-hørekonsulenter i området del-tidsansættes på hørecentral eller høreklinik.

4.2.5.2. Udvalget går ind for, at der på en el-ler flere efterskoler og ungdomsskoler tilveje-bringes specielt gunstige forhold for hørehandi-cappede.

Udvalget henstiller, at der dispenseres fra18-års aldersgrænse, når det drejer sig om han-dicappede.

4.2.5-3. Udvalget henstiller, at der ved for-nødne tekniske installationer og orientering aflærerne skabes mulighed for, at hørehandicap-pede i videst mulig omfang kan deltage i alleformer for fritidsundervisning og fritidsgrup-per.

4.2.5.4. Udvalget peger på muligheden forved samarbejde mellem Nyborg gymnasium ogstatens fortsættelsesskole i Nyborg at give han-dicappede med svære høretab adgang til gymna-sieundervisning.

4.2.5.5. Udvalget henstiller, at der skabes lov-hjemmel for specialundervisning på gymnasiet.

4.2.5.6. Udvalget foreslår, at der på en ellerflere skoler inden for de forskellige erhvervs-undervisningsområder tilvejebringes særlig vel-egnede undervisningsbetingelser for hørehandi-cappede. De nødvendige midler hertil stilles tilrådighed for de pågældende styrelser.

4.7.7. Udvalget finder, at der bør gives høre-handicappede de samme muligheder som andrefor efter lyst og evne at gennemføre videregåen-de og højere uddannelser.

Kapitel 5.

5.2.3- Udvalget henstiller, at der stilles midlertil rådighed for skoler, der modtager synshandi-cappede, til gennemførelse af nødvendige for-anstaltninger, derunder supplerende undervis-ning.

5.4.1. Udvalget peger på værdien af nært sam-arbejde om forskning mellem inspektionen forspecialundervisningen, revalideringscentrene oginstitutioner, der uddanner blinde og svagtse-ende.

5.4.3- Udvalget går ind for, at erhvervsvejled-ningen for synshandicappede centraliseres vedStatens Institut for Blinde og Svagsynede, og atder oprettes et særligt register over synshandi-cappede med behov for denne erhvervsvejled-ning.

5.4.4. Udvalget foreslår, at der oprettes stillin-ger som synskonsulenter ved nogle undervis-ningscentre med den opgave at gi\e støtteunder-visning til synshandicappede og rådgive den al-mindelige lærer, der har sådanne børn i klassen.

Udvalget henstiller, at der gives nærmere be-stemmelser for, hvordan der i enkelte fag i over-ensstemmelse med behovet derfor stilles læreretil rådighed for vanskeligt stillede synshandicap-pede med henblik på hjælp til elevernes hjem-mearbejde.

Udvalget finder, at der i uddannelsen af syns-konsulenter bør indgå et kuratorkursus.

Udvalget henstiller, at der tilrettelægges ori-enteringsmøder og efteruddanelse for lærere,der underviser synshandicappede elever.

Udvalget støtter bestræbelserne for, at ud-dannelsen af lærere for synshandicappede til-rettelægges ved nordisk samarbejde, og fremhæ-ver værdien af, at inspektøren for specialunder-visningen og statens skoler for blinde og svag-synede inddrages i planlægningen.

5.4.7. Udvalget henstiller, at de bestående ma-terialelaboratorier udbygges med henblik på be-tjening af synshandicappede med undervisnings-midler,

5.4.8. Udvalget henstiller, at der gives blindeog stærkt svagtseende elever mulighed for 14dages kostskoleophold hvert år.

5.4.9. Udvalget henstiller, at der etableres fastøjenlæge- og optikerservice i undervisningscen-trene for svagtseende skoleelever i området.

5.5. Udvalget henstiller, at der ydes sådannestøtteforanstaltninger til synshandicappede, atderes uddannelse ikke hindres eller hæmmes aføkonomiske årsager.

63

5.6. Udvalget er af den opfattelse, at bevillin-ger til vindervisningsmidler for synshandicappe-de bør administreres af de myndigheder, somhar ansvaret for hjælpemidlernes anskaffelse,brug og vedligeholdelse.

Kapitel 6.

6.1. Udvalget finder det ønskeligt, at diktat-prøven efter 2. realklasse får en sådan form, atden ikke stiller de læse-staveretarderede særligtringe.

6.2. Udvalget henstiller, at der tilvejebringeshjemmel til uden for den normale timeplan atyde specialundervisning på frivilligt grundlag igymnasier, på studenterkursus og H.F.-kursus.

Udvalget foreslår, at gymnasieskoler får ad-gang til bistand fra skolepsykologiske kontorer.

Udvalget henstiller, at gymnasielærernes pæ-dagogikum tilrettelægges, så praktikanterne fårfyldig orientering om læseretardering.

6.3. Udvalget henstiller, at der gives alminde-lige bestemmelser, hvorefter der ved erkendtlæseretardering kan dispenseres fra krav ommindstekarakterer, som stilles for adgang til en-kelte uddannelser. Ligeledes bør der kunne dis-penseres fra krav om gennemsnitskarakter, så-fremt gennemsnitskarakteren er trukket væsent-ligt ned af lave karakterer i dansk og fremmed-sprog som følge af læseretardering.

Udvalget fremhæver, at læseretarderedes ad-gang til højere uddannelse ikke bør hindres pået tidspunkt, hvor handicappet ikke er tilstræk-keligt behandlet.

Udvalget finder det ønskeligt, at der i videstmuligt omfang søges udvej for, at i øvrigt kva-lificerede læseretarderede gennem statens talein-stitutter kan få støtte til den nødvendige special-undervisning, hvis de af deres handicap hindresi fortsat udddannelse, og uddannelsesstedet ikkehar mulighed for at yde den nødvendige hjælp.

Udvalget går ind for, at der skabes de bedstmulige betingelser for at give støtteundervisningtil læseretarderede ved erhvervsmæssige uddan-nelser.

Udvalget finder det ønskeligt, at der etable-res samarbejde mellem amtsungdomsnævneneskonsulenter, skolepsykologiske kontorer og lede-re af de erhvervsmæssige uddannelsesinstitu-tioner.

Udvalget peger på muligheden for samarbej-de om specialundervisning i henhold til kom-

mende bestemmelser om fritidsundervisning forvoksne og specialundervisning etableret af for-svarets civilundervisning.

6.4. Udvalget henstiller, at al speciallærerud-dannelse - bortset fra seminariernes grundud-dannelse - etableres ved Danmarks Lærerhøj-skoles foranstaltning, at denne for lærere forlæseretarderede tilrettelægges som nuværendegrundkursus A, suppleret med praktik ved vok-senundervisning, at de økonomiske vilkår bliverens for alle deltagere, og at kursus afsluttes medprøve.

Gymnasielærere, der skal undervise gymnasie-elever, vil kunne gennemgå et kortere kursus,men bør i forbindelse med den afsluttende prø-ve godtgøre deres kendskab til den foreliggendelitteratur.

Kursus for undervisning af læseretarderedebør kunne tilbydes lærere ved anden undervis-ning af voksne, for eksempel af værnepligtigeved forsvarets civilundervisning.

Det er ligeledes væsentligt, at der tilrettelæg-ges kursus for lærere, instruktører og ledere vedde erhvervsmæssige uddannelser med henblikpå forståelse for og undervisning af læseretar-derede.

6.5. Udvalget er af den opfattelse, at kurator-uddannelsen bør gennemføres således, at kura-torerne kan rådgive på flere handicap-områder,herunder læseretarderede. Der bør være mu-lighed for til undervisningscentre og specialsko-ler for læse-staveretarderede at knytte kuratorermed henblik på denne handicapgruppe.

Kapitel 7.

7.2. Udvalget lægger vægt på, at de enkeltekommuner får statsstøtte til forsøg med under-visningen i hjælpeskolens 8.-10. klasse.

7.3. Udvalget finder det påkravet, at der træf-fes foranstaltninger, så alle landkommuner fårmulighed for at henvise svagtbegavede elever tilhjælpeskoler eller hjælpeklasserækker på almin-delig skole, og at bestemmelse herom optagespå enhver kommunes skoleplan, som forudsat iundervisningsministeriets cirkulære af 4. august1961.

Udvalget finder det påkrævet, at svagtbega-vede får adgang til en tilstrækkelig differentie-ret undervisning i 8.-10. klasse.

64

7.4. Udvalget foreslår, at der oprettes stillin-ger som pædagogisk leder for årgangsdelte klas-serækker omfattende mindst 3—7. årgang. Hvorder er farre klasser, udpeges en hjælpeklasse-lærer som leder.

7.5. Udvalget går ind for, at der ydes for-højet støtte til svagtbegavede elever fra mindrebemidlede hjem, som har behov for undervis-ning på efterskole. Opholdet for sådanne eleverbør ofte udstrækkes til 2 år.

7.6. Udvalget henleder opmærksomheden påbetydningen af, at forældre af hensyn til svagt-begavedes uddannelsesvalg får del i de oplys-ninger herom, som skolen giver børnene.

7.7. Udvalget henstiller, at inspektøren forspecialundervisningen undersøger mulighedenfor, at der tilrettelægges en særlig erhvervsprak-tik og erhvervsorienterende undervisning forsvagtbegavede elever i folkeskolens ældste klas-ser.

7.9. Udvalget henstiller, at Pædagogisk Insti-tut foretager undersøgelse af hjælpeskoleelever-nes anlæg og muligheder. Det er ønskeligt, atder foretages en undersøgelse af tidligere hjæl-peskoleelevers deltagelse i erhvervslivet.

Kapitel 8.

8.1.1. Udvalget henstiller, at der så snart sommuligt udsendes cirkulære om undervisning afbevægelseshæmmede i klasser i folkeskolen, sva-rende til cirkulærerne af 4. august 1961 om un-dervisning af tunghøre, talehæmmede, svagt-seende, svagtbegavede og læseretarderede.

8.1.3. Udvalget foreslår, at der med tilslut-ning fra indenrigsministeriet udsendes cirkulær-skrivelse til sygehuse om medvirken ved gen-nemførelse af undervisning i henhold til under-visningsministeriets cirkulære af 4. februar 1965om folkeskolens undervisning af syge og inva-liderede børn.

Udvalget henleder opmærksomheden på be-hovet for egnede undervisningslokaler på syge-huse.

8.1.4. Udvalget foreslår elevtallet i undervis-ningscentrenes klasser for svært bevægelseshæm-mede sat til maksimalt 6.

8.1.5. Udvalget foreslår, at kommuner, deropretter og får godkendt særlige klasser for be-

5

vægelseshæmmede, får statsrefusion efter sam-me regler som for tilsvarende klasser i under-visningscentre.

8.1.6. Udvalget henstiller, at der ved udsen-delse af cirkulære fastsættes bestemmelser omtilskud til anskaffelse af specielle hjælpemidlerved undervisning af bevægelseshæmmede i nor-malklasser.

8.1.7. Udvalget finder det påkrævet, at lærerefor bevægelseshæmmede gennemgår fuldt års-kursus på Danmarks Lærerhøjskole. Undervis-ningscentrene og Geelsgård kostskole må ind-drages i uddannelsesprogrammet.

8.1.8. Udvalget henstiller, at vanføre udtryk-keligt nævnes i folkeskolelovens paragraf omspecialundervisning.

8.2. Udvalget er af den opfattelse, at alle han-dicappede - uden hensyn til erhvervsevne — børhave ret til personlighedsdannende undervis-ning.

8.3. Udvalget anbefaler, at en af Boligudvalgetfor Bevægelseshæmmede udsendt vejledningvedrørende bygningsmæssige hensyn til bevæ-gelseshæmmede tages i betragtning ved god-kendelse af byggeplaner.

8.4. Udvalget påpeger undervisningscentrenesbehov for teknisk udstyr og for lokaler til fy-sioterapi. På længere sigt bør der ved alle un-dervisningscentre med klasser for bevægelses-hæmmede indrettes svømmesal.

Udvalget fastslår, at der må ansættes hjælpe-personale til børn med bevægelseshandicap, så-fremt disse ellers ville blive afskåret fra skole-gang. Behovet gælder ikke blot undervisnings-centre, men også almindelige klasser med sværtvanføre elever. Udvalget henstiller, at der ud-sendes cirkulære herom.

8.5. Udvalget finder, at bevægelseshæmmedepå institutioner på samme måde som syge ele-ver på sygehus bør have mulighed for at følgeundervisningen i almindelige skoler i det om-fang, dette er praktisk muligt. Udgifterne i for-bindelse hermed bør dækkes af skolefonden;

eventuelt fuldt ud af statskassen.Udvalget henstiller, at der udpeges pædago-

giske ledere af undervisningen på sygehuse, ogat der gives de pågældende kompensation gen-nem nedsættelse af det pligtige timetal til un-dervisning.

65

Udvalget henstiller, at der tilrettelægges seer-lige kursus til uddannelse af lærere på sygehuse.

Udvalget henstiller, at det pålægges skolele-dere at påse, at der etableres fornøden specialun-dervisning efter udskrivning fra hospital. Derbør udarbejdes standarderklæringer til anven-delse ved godkendelse af hjemmeundervisning,der etableres i fortsættelse af sygehusundervis-ning.

8.6. Udvalget finder, at der bør gives retnings-linier for dispensationsmuligheder for bevægel-seshæmmede ved eksaminer.

8.7. Udvalget henstiller, at elever i private sko-ler og gymnasieskoler ligestilles med folkesko-lens elever hvad angår sygeundervisning.

Udvalget henstiller, at der tilvejebringes be-villing til afholdelse af særlige udgifter i forbin-delse med bevægelseshæmmedes undervisning igymnasiet.

Udvalget foreslår samarbejde mellem Geels-gård kostskole og nærliggende gymnasieskolermed henblik på bevægelseshæmmedes adgangtil studentereksamen.

8.8. Udvalget henstiller, at der sikres bevillings-mæssigt grundlag for, at udgifter til ekstraordi-nære hjælpemidler til undervisning af handi-cappede kan afholdes af skolefonden. Materia-lerne bør administreres af amtskonsulenten forspecialundervisningen.

Udvalget er af den opfattelse, at tekniskehjælpemidler, som kan begrænse virkningerneaf et handicap, bør stilles til rådighed ved ud-lån, formidlet af amtskonsulenten for specialun-dervisningen.

8.9- Udvalget finder, at fritidsgrupper, tilrette-lagt specielt for handicappede, bør kunne god-kendes, såfremt der mindst er 4 elever.

Udvalget anbefaler, at specialundervisningfor svært handicappede i aften- og ungdomssko-len koncentreres omkring folkeskolens under-visningscentre.

Udvalget peger på behovet for hjælpeperso-nale til svært bevægelseshæmmede elever vedfritidsundervisning og henstiller, at honorar-spørgsmålet søges løst ved ensartede bestemmel-ser.

Udvalget anbefaler, at der ved revision aflov om ungdomsskoler og aftenskoler m.v. ska-bes mulighed for, at invaliderede på særlig gun-

stige vilkår kan følge undervisning ved stats-kontrollerede brevskoler.

Udvalget peger på, at det vil være af betyd-ning for handicappede, at undervisning i radioog fjernsyn udbygges.

8.10. Udvalget henstiller, at der tilvejebringeshjemmel for ekstraordinært statstilskud til efter-skoler, ungdomsskoler og højskoler, der modta-ger handicappede, såfremt der er specielle ud-gifter forbundet hermed. Der bør til formåletafsættes el rådighedsbeløb på direktoratet forungdomsundervisningens budget.

Kapitel 9.

9.1. Udvalget anser bestemmelsen om, at sko-lepsykologer skal have mindst 12 timers ugent-lig undervisning for uheldig. Foruden elevtalleti folkeskolen må elevtallet i andre skoleformerog de for enkelte kommuner specielle opgaverlægges til grund for normeringsplanen.

Såfremt en kommunes elevtal ikke giver til-strækkeligt grundlag for heltidsbeskæftiget sko-lepsykolog, tilrådes samarbejde med andrekommuner om skolepsykologisk rådgivning.

Udvalget anser det derimod for rigtigt, atomfanget af den rådgivningsvirksomhed, derudøves af konsulenter for bestemte handicap-grupper, fastsættes i form af timenedsættelseunder hensyntagen til antallet af elever indenfor det pågældende handicap.

Udvalget henstiller, at der indrømmes ledereaf hjælpeskoler og andre specialskoler en væ-sentlig større timenedsættelse, end sammenlig-ning med andre skoleinspektører hidtil har gi-vet mulighed for.

Udvalget henstiller, at der udnævnes en pæ-dagogisk leder for hjælpeklasserækker, placeretpå en almindelig skole. Omfatter hjælpeskoleaf-delingen et mindre antal klasser end svarendetil 3-1. årgang, bør en af speciallærerne modkompensation i timetallet udpeges til leder.

9.2. Udvalget henstiller, at de koordinerendefunktioner for undervisning af handicappedehenlægges til amtskommunerne, således at tileksempel undervisningscentre, observations sko-ler, vandrelærerordninger og kør s el s ordningertilrettelægges herfra.

Udvalget foreslår, at der skabes lovhjemmelfor tilsynsråd med repræsentanter for forældre-

66

ne til at forestå den specialundervisning, derhenlægges til amtskommunen.

Udvalget foreslår, at personalet på de lokaleskolepsykologiske kontorer, tale-hørekonsulen-ter, kuratorer, ledere aj specialskoler og special-klasseafdelinger samt den pædagogisk-admini-strative leder aj undervisningscenter og observa-tionsskole og disse institutioners personale skalkunne knyttes til amtets konsulent for special-undervisning, der over for skoledirektionen eransvarlig for amtsrådskredsens undervisnings-foranstaltninger for handicappede.

Udvalget foreslår, at der oprettes stillingersom ledere af undervisningscentre.

Udvalget foreslår, at vandrelærere for de for-skellige områder af fysisk handicappede ansæt-tes ved amtskommunen og knyttes til amtetskonsulent for specialundervisning.

Udvalget finder, at den foreslåede centralise-ring af væsentlige områder af specialundervis-ningen på amtsplan bør løses i forbindelse medden ændring af skolevæsenets almindelige ord-ning, som må forudses i anledning af den fore-stående kommunale reform.

Udvalget foreslår, at amtskommunernes le-dende konsulent for specialundervisning og sko-lepsykologisk rådgivning betegnes amtsskole-psykolog, og at han får en til ansvar og uddan-nelse rimelig lønmæssig placering.

De kommunale konsulenter bør enten beteg-nes skolespykologer eller konsulenter for spe-cialundervisningen, alt efter stillingens overvej-ende psykologiske eller pædagogiske karakterog krav til uddannelse.

93 . Udvalget henstiller, at der oprettes stillin-ger som konsulenter for specialundervisning ihenholdsvis direktoratet for erhvervsundervis-ningen og direktoratet for ungdomsundervis-ningen, og at disse konsulenter tilknyttes in-spektøren for specialundervisningen.

Udvalget anbefaler gennemførelsen af detforslag, som er afgivet af kontaktudvalget mel-lem socialministeriet og undervisningsministerieti april 1966 om et fælles tilsyn med den spe-cialundervisning, som gives i de almindeligeskoler, og den, der gives ved statens foranstalt-ning i særforsorgens skoler. Herefter bør in-spektøren for specialundervisningen som kon-sulent for direktoratet for revalidering og jor-sorg jøre et lignende pædagogisk tilsyn medden statslige specialundervisning aj blinde ogstærkt svagsynede, døve og svært tunghøre, ta-lelidende og svært ordblinde samt bevægelses-

hæmmede, som han nu jører med de kommu-nale skolevæseners tilsvarende joranstaltmnger.

Udvalget tilslutter s/g ligeledes kontaktudval-gets indstilling til undervisningsministeriet omat forstærke inspektionen for specialundervis-ningen med henblik på varetagelse af de nye op-gaver.

Når udvalget ikke har behandlet problemer,der knytter sig til de sværest psykisk handicap-pede, skyldes det udvalgets sammensætning.Men udvalget henleder opmærksomheden på demange berøringsflader mellem debilskole oghjælpeskole vedrørende visitering, konsulent-virksomhed, fremstilling af undervisningsmid-ler og tekniske hjælpemidler, læreruddannelse,forskning og koordinering.

10.2. Afsluttende bemærkninger.

Under sit arbejde er udvalget stødt på enrække uafklarede problemer, hvis løsning træn-ger sig på, såfremt de handicappede skal havede samme muligheder for undervisning og ud-dannelse og dermed aktiv deltagelse i erhven s-og samfundslivet som andre.

Sideløbende med udvalgets arbejde er dersket en fortsat udbygning af folkeskolens spe-cialundervisning. Dette vil i forbindelse medden voksende forståelse for de handicappedesproblemer ved andre undervisnings- og uddan-nelsesområder efter udvalgets opfattelse gøredet påkrævet at søge en almindelig løsning gen-nemført af de handicappedes uddannelsespro-blemer i videste forstand.

Udvalgets arbejde har vist, at bestemmelser-ne om specialundervisning samt andre uddannel-sesmæssige foranstaltninger for handicappede ermeget spredte og utilstrækkelige. Foruden deuddannelsesmæssige bestemmelser, der findes iforsorgslovene, herunder revalideringsloven, erder kun givet rammebestemmelser herom i delove, der regulerer folkeskolen og efterskolensamt i et vist omfang i lærlingeloven, ligesomder er foreslået sådanne bestemmelser for ung-domsskoler og aftenskoler m.v. i det folketin-get forelagte forslag til lov om fritidsundervis-ning m.v. De omhandlede bestemmelser erimidlertid meget summariske og dækker ikkealle arter af handicap. Specialundervisningensomfang er ikke nærmere angivet, og der erhverken givet klare bestemmelser om, i hvilketomfang og for hvilke grupper handicappede un-dervisningen skal etableres, eller om foranstalt-ningerne bør henlægges til særforsorgens sko-

67

ler eller (respektive) det almindelige skole- oguddannelsesvæsen, ligesom der ikke er givetklare kriterier for, hvorledes de hermed for-bundne økonomiske byrder skal fordeles på statog kommune.

Man har i et vist omfang ved administrativebestemmelser af forskellig art søgt at give faste-re retningslinier for specialundervisningen, mendisse har i det væsentlige kun omhandlet for-anstaltninger inden for folkeskolens område ogmå selv på dette begrænsede område anses forutilstrækkelige til at regulere de mange foran-staltninger, som faktisk gennemføres.

Udvalget har ved sine forslag og henstillingerog ved de praktiske anvisninger, man har givet,søgt at løse de foreliggende problemer i detomfang, dette har været muligt inden for detgivne kommissorium og den traditionelle struk-tur og lovgivning, men man finder, at det pålængere sigt vil være nødvendigt at foretage entilbundsgående behandling heraf, eventuelt iudvalgs- eller kommissionsform.

København i februar 1968.

Rikard Frederiksen Sv. O. Johansson

Skov Jørgensenformand

H. Kemp Sven Koch

Sv. H. Møller David Pedersen Gunnar Poulsen-Vad

Holger Rasmussen Axel Rosendal H. C. Seierup

T. Tejsen Helge Thomsen

Gregers Thomsen.

68

Bilag 1

Redegørelse om lovgivning og administration m.v. inden for

særforsorgs- og revalideringsområdet.

I henhold til bestemmelserne i lov om offent-lig forsorg, jfr. lovbekendtgørelserne nr. 232 af26. maj 1965, afsnit III, kap. 10, jfr. navnligbestemmelserne i lovens § 70, stk. 1, påhvilerdet staten at sørge for hjælp og bistand tilsindssyge og åndssvage og andre særlig svagtbegavede, epileptikere, vanføre, lemlæstede, ta-lelidende, blinde og svagsynede samt døve ogtunghøre, for så vidt pågældende skal undergi-ves behandling på en statsinstitution eller enstatsanerkendt institution, eller af sådanne in-stitutioner under vedvarende tilsyn anbringes ikontrolleret familiepleje.

Det er udtrykkeligt pålagt staten at drageomsorg for, at der findes de fornødne institu-tioner. En del af disse drives direkte af staten,medens det i andre tilfælde, f.eks. inden forepileptiker- og vanføreforsorgen, er overladt tilstatsanerkendte, private selvejende institutioner,hvis underskud dækkes af staten, at udøve for-sorgen på statens vegne.

Ved lov nr. 106 af 5. april 1967 om ændringaf lov om offentlig forsorg er der for at gøredet muligt for forældre at beholde deres han-dicappede børn i hjemmet tilvejebragt hjemmeltil, at der kan ydes økonomisk støtte til dækningaf de merudgifter, som forsørgelsen af et han-dicappet barn medfører. For de børn, hvis han-dicap er af en sådan art, at det kræver tilsyneller vejledning fra særforsorgens side, yderstaten hjælpen igennem særforsorgsinstitutioner-ne.

Ud over bestemmelserne i lov om offentligforsorg er særforsorgens forhold reguleret vedlov nr. 21 af 27. januar 1950 om døve og tung-høre, lov nr. 117 af 11. maj 1956 om blinde ogstærkt svagsynede samt lov nr. 192 af 5. juni1959 om forsorgen for åndssvage og andre sær-lig svagtbegavede.

Der er i disse love fastsat nærmere bestem-melser om den skolepligtige alder og om un-dervisningspligten for svært handicappede børnunder forsorg. Der er endvidere givet bestem-

melse om indberetning vedrørende blinde ogdøve børn samt personer, der formodes at væreåndssvage, fra sociale udvalg og andre instanser.

For blinde og døve børn er fastsat en pligttil at modtage undervisning på en særforsorgs-skole. En tilsvarende forpligtelse gælder forbørn, der er så svagsynede eller tunghøre, atde af den grund ikke kan følge undervisningeni folkeskolen, herunder dennes specialundervis-ning, men for disse børns vedkommende er ud-gangspunktet, at barnet er undervisningsberetti-get i folkeskolen. Selv i tilfælde, hvor det drejersig om børn, der efter handicappets sværheds-grad hører hjemme under særforsorg, har derdog, navnlig inden for blindeområdet, i løbetaf de sidste år kunnet spores en udvikling medhensyn til at lade selv svært handicappede børnundervise i folkeskolen efter dispensation. Un-dervisningspligten varer i øvrigt for døve nor-malt 9 år, for blinde normalt 10 år og for ånds-svage og svagt begavede til det fyldte 21. år.

Lov nr. 231 af 8. juni 1966 om revalidering- der navnlig tager sigte på en løsning af de er-hvervsmæssige problemer for syge og handicap-pede - udbygger og kompletterer arbejdet forhandicappede. Loven finder både anvendelse påhandicappede af andre kategorier end dem, derer omfattet af særforsorgslovgivningen, og påpersoner med handicap, der ikke er så svære, atsærforsorg er nødvendig. Loven omfatter for-uden handicappede med fysiske eller psykiskelidelser også personer, der er erhvervshæmmedeaf overvejende sociale årsager.

Hjælpens form er afpasset efter forholdenei hvert enkelt tilfælde. Den kan bl.a. omfattehjælp til anskaffelse af særlige hjælpemidler,f.eks. sygevogne og høreapparater m.v., der vilkunne afhjælpe eller i betydelig grad formind-ske følgerne af bestående invaliditet (§3) . Nåren væsentlig og ikke blot forbigående nedsæt-telse af erhvervsevnen kan forventes, eller der

69

er fare for, at en væsentlig og varigere nedsæt-telse af erhvervsevnen vil indtræde, kan derendvidere ydes hjælp til særlig kur- og sygebe-handling ( § 4 ) , til arbejdsprøvning, optræningog uddannelse (§§ 5 og 6) samt til anskaffelseaf arbejdsmaskiner, værktøj og til iværksættelseaf selvstændig virksomhed (§ 8). Videre er iloven indeholdt regler om hjælp til underholdunder revalidering (§ 7), om fortrinsadgang tilarbejde (§ 9) samt om støtte til etablering ogdrift af beskyttede værksteder (§ 10).

Det øverste administrative ansvar for den so-ciale særforsorg og forsorgen for åndssvage ogandre svagtbegavede samt erhvervsmæssig reva-lidering af handicappede påhviler socialmini-steriet. Dog hører forsorgen for sindslidendeunder indenrigsministeriet, og arbejdsanvisnin-gen under arbejdsministeriet. •

Det direkte tilsyn med omsorgen for åndssva-ge og andre svagtbegavede udøves af bestyrel-sen for statens åndssvageforsorg og de lokaleforsorgscentre. Med den øvrige særforsorg ogrevalideringen føres tilsynet af direktoratet forrevalidering og forsorg.

Under sidstnævnte er således henlagt tilsynetmed en række såvel statslige som private insti-tutioner. Endvidere afgøres visse sager om hjæl-pemidler af det til direktoratet knyttede revali-deringsnævn, der også er ankeinstans i forholdtil de af revalideringscentre, hørecentraler ogkommuner trufne afgørelser vedrørende hjælpi henhold til revalideringsloven. Direktøren ertillige formand for de i henhold til loven omdøve og tunghøre og om blinde og stærkt svag-synede nedsatte nævn, døvenævnet, tunghøre-nævnet og blindenævnet, der i tvivlstilfælde ta-ger stilling til spørgsmål om optagelse på for-sorgens skoler for døve og svært tunghøre børnsamt blinde og i øvrigt er rådgivende i princi-pielle spørgsmål inden for de respektive områ-der.

Undervisningen på de direktoratet for revali-dering og forsorg underlagte specialskoler forhandicappede foregår for døve- og blindefor-sorgens vedkommende på statens skoler for dø-ve og svært tunghøre i København, Fredericiaog Aalborg samt på statens institut for blinde ogsvagsynede på Refsnæs. Som forberedelse tilegentlig uddannelse virker ophold på statensfortsættelsesskole for døve og tunghøre i Ny-borg og statens institut for blinde og svagsyne-de i København. På døveskolernes materialela-boratorium i Aalborg samt på statens trykkeriog bibliotek for blinde fremstilles særlige un-

dervisningsmaterialer - herunder også til brugfor folkeskolen.

Statens hørecentraler i København, Odense ogAarhus bistår, foruden ved at undersøge børnmed henblik på udlevering af høreapparat, vedhjælp af deres pådagogiske sagkundskab i afgø-relsen om specialundervisning for barnet. Til be-handling af disse sager er til hørecentralernes pæ-dagogiske afdelinger på deltidsbasis knyttet lære-re fra statens skoler for døve og svært tunghørebørn, hvilket har særlig betydning, hvor der errejst spørgsmål om eventuel optagelse på en afsærforsorgens skoler.

Inden for vanføreforsorgen varetages skole-undervisningen af vanføre børn, der ikke kanfølge undervisningen i folkeskolen, af en kost-skole, der dækker hele landet. Skolen omfatterogså eksterne elever, og der er på tilsvarendemåde som ved døveskolerne etableret særligeskolebusordninger. Endvidere findes for de svæ-reste tilfælde af vanførhed to særlige børne-hjem.

Inden for taleforsorgen og epileptikerforsor-gen foregår der primært behandling af selve li-delsen, medens skoleundervisningen kun tagersigte på vedligeholdelse af allerede erhvervedekundskaber.

I de tilfælde, hvor det talelidende barns han-dicap skyldes en sværere hjernebeskadigelse,som det for eksempel kan være tilfældet vedafasi og sværere tilfælde af ordblindhed, vil sel-ve indlæringsevnen være alvorlig nedsat. I så-danne tilfælde er en langvarig inddragelse un-der forsorg ofte nødvendig, og mange af dissebørn tilbringer da hele deres skoletid på Ord-blindeinstituttet i Hellerup, der modtager eleverfra hele landet. Instituttet, der formelt er privat,modtager i realiteten gennem særforsorgens be-villinger fuldt tilskud til dækning af sit under-skud.

Åndssvageforsorgens eksternatskoler, der erplaceret i en række byer rundt i landet, er be-regnet for åndssvage og andre svagt begavedebørn; det er en forudsætning, at børnene er un-derviselige og kan forblive i deres hjem.

Om arten af undervisningen og behandlingenpå statens skoler gælder alt i alt, at bestræbelser-ne går ud på til stadighed at være på højde medudviklingen inden for de enkelte områder, så-ledes at alle muligheder udnyttes til gavn fordet handicappede barn. I øvrigt synes der stortset at være enighed om, at der ikke bør væreafgørende kvalitetsforskelle mellem folkeskolensspecialundervisning og undervisningen under

7(1

særforsorg. Særforsorgen skal være i stand tilat tage sig af undervisning og behandling af desværeste tilfælde, herunder elever med multi-handicap, hvoraf følger, at undervisningen tilen vis grad er forskellig fra folkeskolens spe-cialundervisning.

Inden for døve- og vanføreforsorgen kan ele-ver føres op til realeksamen eller 10. klasseseksamen. Inden for blindeforsorgen gives un-dervisning op til 9. klasses trin. Undervisningenherudover foregår fra almindelige undervis-ningsinstitutioner med støtte fra vedkommendesærforsorgsinstitution.

Den erhvervsmæssige uddannelse af handi-cappede unge iværksættes som hovedregel afrevalideringsinstitutionerne, for blinde dog afblindeinstituttet, der bl.a. kan formidle en ud-dannelse uden for instituttet.

For så vidt angår vanføre foregår egentlighåndværkeruddannelse i reglen på vanførefor-sorgens egen håndværksskole, der samtidig sør-ger for elevernes ophold m.v. Anden uddannel-se for vanføre iværksættes af vedkommende re-valideringscenter. For så vidt angår unge døveog tunghøre er det revalideringscentrene, dertræffer afgørelse om erhvervsmæssig uddannel-se, men med bistand af de særlige erhvervs- ogvejledningskontorer for døve og for tunghøreog de dertil knyttede døvekonsulenter og tung-hørekonsulenter, som i disse sager er tilknyttetrevalideringscentrene.

Der lægges i erhvervsvalget for de unge han-dicappede megen vægt på at komme bort fra detidligere tiders begrænsning til nogle få typiskefag. Disse bestræbelser på en udvidelse af er-hvervsmulighederne bevirker i visse tilfælde be-tydelige udgifter, f.eks. til tolkbistand i under-visningen for de unge døve og til fremstillingi punktskrift af lærebøger m.v. for de ungeblinde. Disse udgifter, der i princippet hørerunder revalideringscentrene, afholdes af prakti-ske grunde i vidt omfang af særforsorgen.

Revalideringscentrene, hvoraf der i alt er 12,varetager på det regionale plan administratio-nen, iværksættelsen og koordineringen af deforskellige revalideringsforanstaltninger og ertillagt vidtrækkende beføjelser til at yde øko-nomisk og praktisk bistand til iværksættelse aferhvervsmæssig revalidering. Centrene er rådgi-vende, koordinerende og bevilgende organer,hvorimod de ikke har til opgave direkte at vare-tage arbejdsprøvning, optræning eller omsko-ling af handicappede, men formidler, at sådanrevalidering iværksættes, herunder på de sær-

lige revalideringsinstitutioner. Centrene kan og-så foranledige, at lægelig behandling iværksæt-tes, når den er indiceret.

Til centrene er knyttet en række specialister,bl.a. revalideringskonsulenter, hvoraf de flesteer uddannede socialrådgivere og lægelige rådgi-vere. Centrene har desuden adgang til at benyt-te sig af særlig bistand, f.eks. af psykiatrisk, psy-kologisk eller forretningskyndig karakter. I øv-rigt varetager revalideringscentrene i samarbejdedels med de særlige vanføre-, blinde-, døve- ogtunghørekonsulenter inden for særforsorgen,dels med den offentlige arbejdsanvisning, er-hvervsvejledningen og den individuelle rådgiv-ning for handicappede.

Da særforsorgen for handicappede og even-tuelt revalideringen bør sættes ind tidligst mu-ligt, er der etableret et nært samarbejde mellemsærforsorgsinstitutionerne og revalideringscen-trene samt et samarbejde mellem disse og andremyndigheder og personer, der i deres virksom-hed kommer i forbindelse med mennesker, derhar behov for revalidering. Endvidere er derpålagt skoler og læger en egentlig pligt til atrette henvendelse til vedkommende revalide-ringscenter, når de i deres virksomhed hos børnog unge iagttager lidelser, som medfører behovfor revalidering.

Centrene har nær kontakt med de offentligearbejdsanvisningskontorer og de til samme knyt-tede arbejdskonsulenter, der samarbejder medrevalideringskonsulenterne om den enkelte sagog varetager arbejdsanvisningen. Arbejdskon-sulenterne har desuden til opgave at bidrage tilat skabe forståelse på arbejdsmarkedet for be-skæftigelse af erhvervshæmmede samt at ud-pege egnede beskæftigelsesområder.

Udgifterne ved revalideringscentrenes virk-somhed dækkes af staten.

Af kommunernes sociale udvalg ydes eftersamråd med revalideringscentrene hjælp til op-træning m.v. i tilfælde, hvor erhvervshæmningovervejende skyldes sociale årsager. Kommu-nerne administrerer endvidere i vidt omfang be-villingen til hjælpemidler til invaliderede, lige-som de i en række tilfælde yder handicappedeog deres familie økonomisk hjælp til underholdunder revalideringen.

Staten afholder fuldt ud udgifterne ved sær-forsorg for handicappede. Endvidere afholderstaten for størstedelens vedkommende også ud-giften til driften af revalideringsinstitutioneroprettet i henhold til revalideringsloven.

Udgifterne til erhvervsmæssige revaliderings-

71

foranstaltninger for den enkelte handicappede For ophold under særforsorg med undtagelseuden for de særlige revalideringsinstitutioner af sindssygeforsorg gælder, at udgiften hertilsamt udgifterne til specielle hjælpemidler affor personer under 60 år afholdes af statenholdes af invalideforsikringsfonden, der hoved- uanset trang. For personer, der under særfor-sagelig finansieres af statsmidler. sorgsopholdet oppebærer en ikke uvæsentlig

En mindre del af udgifterne ved driften af lønindtægt, skal der dog ydes en vis betaling,revalideringsinstitutioner samt underholdshjælp Bistand til handicappede i henhold til revali-til personer under revalidering afholdes af kom- deringsloven er gratis,munerne.

72

Bilag 2

Forslag til:

Normalinstruks for kuratorer.

§ i.Kuratoren udøver sit arbejde som medhjælp

for skolepsykologen (eventuelt skoleinspektø-ren for hjælpeskolen) under ansvar over forskolekommissionen ( skoledirektionen ).

Q 2 .

Det er kuratorens opgave at yde svagtbegave-de skoleelever og deres hjem rådgivning og bi-stand i personlige anliggender under skolegan-gen og i forbindelse med udskrivningen af sko-len og ved overgangen til erhvervslivet samt atmedvirke ved erhvervsvejledningen og ved an-visning af arbejde. Kuratoren yder på tilsva-rende måde hjælp, såfremt det ønskes, til andreaf folkeskolens børn og unge med særlige van-skeligheder, for så vidt disse ikke har egen ku-rator. Hjælpen såvel til svagtbegavede som tilandre børn og unge kan f.eks. ydes ved at hen-vise til sådanne institutioner eller organer, deryder speciel hjælp, herunder navnlig til den tilden offentlige arbejdsanvisning knyttede er-hvervsvejledning og til revalideringscentrene,jfr. revalideringslovens § 2, stk. 2, og afsnit IIi socialministeriets cirkulære af 22. maj 1967vedrørende lov om revalidering.

Kuratoren yder i påkommende tilfælde end-videre elevens hjem råd og vejledning med hen-syn til bistand fra børne- og ungdomsforsorgeneller åndssvageforsorgen.

§3-Kuratorens hjælp skal altid fremtræde som

et tilbud til eleven og dennes hjem og må somregel kun ydes i forståelse med hjemmet. Ku-ratoren skal efter anmodning bistå skolen medsamtaler med hjemmet, når elevens fremtid,herunder uddannelse, skal drøftes, f.eks. vedrådgivning om fortsat undervisning i eller udenfor folkeskolen, herunder ophold på efterskole,ungdomskostskole. Endvidere kan kuratoren omfornødent i samarbejde med særforsorg og re-valideringscentre bistå ved optagelse under for-sorg, anbringelse i plads, lære eller anden op-læring og uddannelse. Kuratoren bør skaffe sig

grundige oplysninger om eleverne allerede iskoletiden. Han har adgang til at indhente op-lysninger om eleverne hos skolen, skolelægen,(skolepsykologen) samt af arbejdsanvisnings-kontoret.

§ 4-Kuratoren kan optage en sag efter opfordring

fra den unge, hjemmet, klasselæreren, arbejds-anvisningskontoret, revalideringscentret, børne-værnet eller en institution inden for børne- ogungdomsforsorgen, arbejdsgiveren, m.fl. Hvisopfordringen ikke er kommet fra hjemmet, skalder søges kontakt med dette.

Hvor en sag vedrørende skolesøgende børngør det ønskeligt, konfererer kuratoren medskolen. Til aftalte tider og mindst én gang år-lig konfereres igangværende sager med skolen.

§ "•Kuratoren bør - i fornødent omfang i samar-

bejde med konsulenterne for erhvervsvejlednin-gen - være skolen behjælpelig med tilrettelæg-gelse af den erhvervsorienterende undervisning,herunder erhvervspraktik og erhvervsoptrænen-de undervisning, ligesom han bør medvirke tiloprettelse af særlig undervisning i ungdomssko-ler, aftenskolehold og ungdomsklubber, hvordette findes fornødent.

§ 7.Kuratoren kan med hjemmets billigelse rette

henvendelse til den unges arbejdsgiver eller ud-dannelsested for at træffe aftale om særlig hen-syntagen, ekstraundervisning eller andre for-hold, herunder om arbejdsgiverens hjælp vedadministration af lønnen. Kuratoren kan - lige-ledes med hjemmets billigelse - på den ungesvegne forhandle med ledere og lærere ved ung-domsskoler og efterskoler, tekniske skoler, spe-cialarbejderskoler m.v.; han kan for den ungetræde i forbindelse med offentlige myndighederog institutioner.

73

§8.Kuratoren har tavshedspligt med hensyn til

oplysninger om personlige forhold, hvormedhan er blevet bekendt under sin virksomhed.Tavshedspligten ophører ikke med hans even-tuelle udtræden af tjenesten.

§ 9 .Kuratoren skal så vidt muligt have en fast

ugentlig træffetid. Ved fraværelse ud over 14dage bør der træffes en ordning, hvorefter ku-rator eller en stedfortræder kan træffes telefo-nisk eller skriftligt.

10.Kuratoren afgiver til skolepsykologen (even-

tuelt skoleinspektøren for hjælpeskolen) årligberetning om sit arbejde.

§ 11.Det tilkommer skolekommissionen (skoledi-

rektionen) at fortolke denne instruks. I tvivlstil-fælde kan sagen indankes for undervisningsmi-nisteriet, der vedrørende spørgsmål om er-hvervsmæssig revalidering forhandler med di-rektoratet for revalidering og forsorg.

74

Bilag 3

Fortegnelse over skolepsykologiske rådgivningskontorer i skoledirektionskredse(amtsskolepsykologer) samt konsulenter for specialundervisningeni købstæder og i andre kommuner med købstadordnet skolevæsen.

I. Konsulenter for specialundervisningen i sko-ledirektionskredse (amtsskolepsykologer).

Bornholms amt:Vinkelvej, Østermarie(03) 98 71 37

Frederiksborg amt: + FrederikssundAmtskontoret, Hillerød(03) 26 66 00

Haderslev amt:Nørregade 40, Haderslevkl. 9-12, mandag kl. 14-17(045) 2 35 45

Hjørring amt:Br. Seidelinsgade,Hjørring(089-1) 26 33

Holbæk amt:Postgården, TorvetHolbæk - fredag kl. 14-17(03) 43 36 43

Københavns amtsradskreds:Amtsgården,Blegdamsvej 27, 0.fredag kl. 14-16TR 40 40

Maribo amt:Amtskontorets annexHøjbrogade 212

Nykøbing F.(03) 85 32 66

Odense-Assens amter:Torvegade 1, Odense(09) 13 38 90

Randers amt: + Mariager og EbeltoftKirkegade 9, Randerskontortid 8-16lørdag 8-12(06) 42 56 33

'Ribe amt:Havnegade 19, Esbjergmandag 12-16, onsdag og torsdag 10-12(051) 3 00 50

Ringkøbing amt:St. Blichersvej 46950 Ringkøbing(07) 32 08 66

Roskilde amt:Tinghuset, JernbanegadeRoskilde, fredag 14-16(03) 35 04 82

Skanderborg amt: + Skanderborg byAdelgade 74, Skanderborgkl. 8-9(06) 52 03 36

Sorø amt:Rolighed 22, Sorø(03) 63 19 72

Svendborg amt: + ÆrøskøbingAmtskontoret, Svendborgfredag kl. 12-13(09) 21 24 07-1.98

Sønderborg amt:Amtshuset, Sønderborgonsdag kl. 14-16(044) 2 30 39

Præstø amt: -\- Præstø, Stege og St. Heddinge Thisted amt:Amtskontoret, Næstved Amtskontoret, Thistedtorsddag 15-16 onsdag kl. 14-15(03) 72 14 00 (079) 1 15 00

75

Tønder amt:Amtshuset, Tøndermandag kl. 15-17(047) 2 15 35

Vejle amt:Kabbeltoft 25, Vejlekl. 10-12 og 14-16(05) 82 62 95

Viborg amt:Kielgastvej 22, Skive(075-1) 11 22

Åbenrå amt:Amtshuset, Åbenråtirsdag kl. 14-16(046) 2 12 36

Ålborg amt: + Løgstør og NibeHadsundvej 35, Ålborg(08) 13 12 13

Århus amt:Marselis Boulevard 1, Århus(06) 12 00 55

II. Færøerne:Jonas Broncksgöta 24, Thorshavn1052

III. Konsulenter for specialundervisningen (sko-lepsykologer-skolepsykologiske kontorer) ikøbstæder og i kommuner med købstadordnetskolevæsen.

Assens:Kommuneskolen, Assenstorsdag kl. 13-14(09) 71 21 44

Ballerup-Måløv:Rådhusvej 15, Ballerup(01) 97 02 00

Birkerød:Ravnsnæsvej 71, Birkerødtirsdag kl. 13-14, fredag kl. 8-9(01) 81 39 24

Bov:Frøslev-Padborg skole(046) 7 30 94

Brande:Åbrinken 3(07) 18 07 81

Brøndbyerne:Sognevej 80, Glostrup(01)96 29 93 - (01) 96 35 55

Brønderslev:Søndergades skoleml. kl. 12-13(08) 82 12 29

Dalum:Tingløkkeskolen, Dalumfredag kl. 11-13(09) 13 10 35

Esbjerg:Kronprinsensgade 33, Esbjerg(051) 2 68 44

Fredericia:Købmagergades skole kl. 8—9(059) 2 16 48

Frederiksberg:Frederiksberg rådhus, F.FA 66 01

Frederikshavn:Fladstrand skoleonsdag kl. 13-14(08) 42 26 70

Frederikssund:Falkenborgskolenonsdag kl. 11-13(03) 31 58 22

Frederiksværk:Frederiksværk skolemandag kl. 13-14(03) 3 45 14 38

Fåborg:Hoved-realskolen(09) 6102 91

Gentofte:Brogårdsvej 38, GentofteGE 80 18

76

Gladsaxe:Buddinge Hovedgade 81, Søborg(01) 69 36 77

Glostrup:Skolevej 6, Glostruptirsdag og lørdag kl. 9-10(01) 96 70 46

Grenå:Vestre skole, Grenå(06) 32 04 96

Grindsted:Nordre skole, Banegårdsvej(053) 2 10 84

Guldager:Sædding skole, Esbjerg(051) 2 6183

Haderslev:Gåskærgade 30(045) 2 19 01

Hadsten:Vinderslev skoleonsdag, torsdag og lørdag kl. 8-10(06) 19 41 11 - 219

Helsingør:Skolen i Lundegadetorsdag kl. 12-13(03) 21 24 08

Herlev:Herlev skole, Bygaden 45mandag, onsdag og fredag kl. 12-13(01) 94 56 68

Herning:Bethaniagade 2 B(07) 12 29 21

Hillerød:Ndr. Banevej 6(03) 26 44 75

Hirtshals:Mågevej 4 B, Hirtshals(08) 94 19 05

Hjørring:Østre kommuneskole089-1 22 39

Hobro:Morrellgadekontortid: mandag og onsdag kl. LI—12(08) 52 11 75

Holbæk:Slotsmarksskolen, Holbæktorsdag kl. 11.45-12,45(03) 43 25 73

Holstebro:Danmarksgade 13(07) 42 23 94

Horsens:Kildegade 46, Horsens(05) 62 68 45

Hvidovre:Præstemoseskolen, Hvidovre(01) 75 76 84

Hørsholm:Rungsted kommuneskole0. Stations vej, Rungsted K.(01) 86 52 27

Ikast:Vestre skoletræffes i reglen onsdag kl. 16-18 eller efteraftale(07) 15 21 34

Kalundborg:Strandstien 10(03) 51 57 69

Kolding:kontor: Rendebanen 4 A (8-13)(055) 2 74 78

Korsør:Korsør byskole(03) 57 03 17

Kristrup:Kris trup skole, Randerstirsdag og torsdag kl. 12-13(06) 42 95 63

77

Køge:Brochmands skole(03) 65 57 87

Lemvig:Kommuneskolen, Skolegade 5(078) 2 14 40

Lyngby-Tårbæk:Lundtofte skolestræde 2, Lyngby(01) 87 50 85

Mariager:se amtet

Maribo:Maribo borgerskole(03) 88 51 94

Middelfart:Vestre skole, kl. 11-12(09) 41 93

Nakskov:Nørrevold 13(03) 9 25 16 51

Neksø:se Rønne

Nibe:se Ålborg amt

Nyborg:Aldershvilevej 56(09) 31 11 26

Nykøbing F.:Byskolen(03) 85 04 72

Nykøbing M.:Folke- og realskolen(07) 8 72 14 88

Nykøbing S.:Borger- og realskolen kl. 11-12(03) 41 52 76

Nysted:se Rødby

Næstved:Nygårdsvej 62kontortid: daglig kl. 12-13 (undt. lørdag)(03) 72 14 97

Nørresundby:Skansevejens skole(08) 17 34 12

Odder:Kommuneskolen(06) 54 06 36

Odense:Rådhuset(09) 13 13 72

Præstø:se amtet

Randers:Østergade 12(06) 42 97 33

Ribe:Valdemarskolen(054) 2 06 93

Ringkøbing:Skolevænget(07) 32 01 14

Ringsted:Valdemarskolen(03) 61 12 31

Roskilde:Set. Jørgens skolekl. 12-13(03) 35 41 97

Rudkøbing:Kommuneskolen(09) 51 11 16

Rødby:Nørregade 92, Rødby(03) 90 12 30

Rødovre:Egegårdsvej 79, Rødovremandag og fredag kl. 12-13(01) 70 41 11

Rønne: — samtlige bornholmske købstæder

Sakskøbing:se Rødby

78

Silkeborg:Markedsgade 1(06) 82 22 50

Skagen:Kappelborgskolen08 4 42 484

Skanderborg:se amtet.

S kels kør:Kommuneskolen(03) 59 42 46

Skjern:Byskolen fredag kl. 11-12(07) 35 09 14

Skive:Søndre skole075-1420

Slagelse:Østre skole(03) 52 09 00

Sorø:

Stege:Kommuneskolen, Nygademandag, onsdag og fredag kl. 9—12 + 3dage i amtet(03) 81 43 43

Struer:Østre skole(07) 85 07 27

Stubbekøbing:Stubbekøbing skoletirsdag, fredag og lørdag kl. 8-9(03) 84 11 93

Sundby-Hvorup

Svaneke:se Rønne

Svendborg:Vestre skoletirsdag, onsdag og lørdag kl. 12-13(09) 21 39 13

Sæby:se Hjørring amt

Søllerød:Kongevej 62, Holte(01) 42 09 62

Sønderborg:Skolevej 3træffes bedst tirsdag kl. 12-13(044) 2 42 58

Thisted:Thisted borgerskole079-14 58

T i køb:Mørdrupskolen, Espergærdeonsdag kl. 13-15(03) 23 33 75

Tønder:Popsensgade 5(047) 2 14 40

Tårnby:Saltværksvej 63, Kastrup(01) 51 20 03

Tåstrup:Parkskolen, Tåstrupkl. 10-10,30(01) 99 40 23

Varde:Set. Jacobi skole, tirsdag og fredag(052) 2 06 48

Vejen:Vejen byskolekontor: Biblioteket tirsdag 14-16(053) 6 04 39

Vejle:Kirketorvet(058) 1 41 11

Viborg:Vestre skole(076) 1 45 77

Vordingborg:Marienberg skole(03) 77 52 99

79

Vorup: Ålborg:Vorup skole, Randers Hadsundsvej 35(06)42 29 28 (081)13 49 36

Værløse: Århus:Syvstjerneskolen Mejlgade 8, Århus C.Skovløbervangen, Værløse (06) 12 88 55(01) 48 18 38

IV. København:Åbenrå: Krausesvej 3

Skolen i Nygade København 0(046) 2 36 22 Tria 4390

Åbyhøj:Åby skole, Åbyhøj(06) 15 82 39

80

UDVALGET VEDRØRENDE HANDICAPPEDE UNGESDELTAGELSE I FORTSAT UNDERVISNING

Bilag 4

7. september 1967.

Til undervisningsministeriet.

Under sine forhandlinger om de foranstalt-ninger, der bør søges gennemført for handicap-pede børn og unge, har nærværende udvalg fun-det det nødvendigt, at disse foranstaltninger og-så kommer de børn til gode, som modtager un-dervisning i friskoler og private realskoler. Derer herved henvist til, at det må være et sam-fundsmæssigt krav, at der gi\es eleverne udenfor folkeskolen mulighed for at få adgang til så-danne foranstaltninger for handicappede, mender er samtidig peget på, at flere af disse foran-staltninger, navnlig den skolepsykologiske råd-givning, ligger uden for den enkelte skolespraktiske og økonomiske muligheder.

Udvalget er bekendt med, at de private skolerhar mulighed for at gb/Q specialundervisning in-den for de almindelige rammer for tilskud tillærerlønninger. Endvidere er der under visse be-tingelser mulighed for tilskud til skolepsykolo-gisk rådgivning på grundlag af privat aftalemellem skole og skolepsykolog. Derimod er derikke pålagt skolerne en tilsvarende pligt, som ergennemført for folkeskolen, til at give special-undervisning m.v., og der er heller ikke pligtfor kommunerne til at stille deres skolepsykolo-giske apparat til rådighed for private skoler. Ud-valget agter derfor i den betænkning, der skalgives, at fremkomme med hertil sigtende for-slag.

Indtil sådanne bestemmelser kan gennemfø-res, skal udvalget henstille, at der allerede pånuværende tidspunkt som en forsøgsmæssig ord-ning åbnes mulighed for, at de private skolerkan afslutte overenskomst med den kommune,hvori vedkommende skole er beliggende, medhensyn til skolepsykologisk vejledning og andreforanstaltninger for handicappede og således, atkommunernes udgifter til sådanne foranstaltnin-ger kan medtages i de tilskudsberettigede ud-gifter.

Udvalget finder, at spørgsmålet er så vigtigt,og at interessen herfor er så stor blandt lokaleskolemyndigheder, private skoler og forældre,at det ikke vil være rigtigt at afvente betænk-ningens fremkomst. Man skal derfor henstille,at undervisningsministeriet søger at gennemføreen ordning, hvorefter man vil kunne godkendeaftaler mellem kommuner, friskoler og privateskoler om disse skolers inddragelse under ved-kommende kommunes undervisningsforanstalt-ninger for handicappede.

P. U. V.

sign. Skov Jørgensen

I Gregers Thomsen

81

Bilag 5

STATENS HØRECENTRAL, KØBENHAVNBørnepædagogisk afdeling1302 Dr. Tværgade 78 - Kl. 9-14 - Tlf. Minerva 1812

Orientering for klasselæreren og andre om den rette behandling

af hørehæmmede børn i skolen.

1. Lad barnet sidde, så det kan høre, hvad derbliver sagt i timerne

a. af læreren og b. af de andre børn.

Der er altså to faktorer, der skal tages hensyntil, så det er ikke givet, at det forreste bord erdet bedste, medmindre hørenedsættelsen er såstor, at barnet ellers ikke kan høre, hvad derbliver sagt fra katederet. Det andet eller tredjebord i vinduesrækken vil i de fleste tilfælde væ-re passende. Er der tale om normal hørelse påv. øre og hørenedsættelse på h. øre, vil andetbord i dørrækken være passende.

2. Lad barnet sidde, så det kan se, hvad derbliver sagt i timerne

a. af læreren og b. af de andre børn.

Hvis barnet sidder ved andet eller tredje bord ivinduesrækken, vil lyset falde på lærerens ogbørnenes mund, så det bliver muligt at aflæse,hvad der bliver sagt.

3. Vend Dem så vidt muligt altid sådan, atbarnet kan se Deres mund. Navnlig ved fortæl-ling og diktat, men også ved spørgsmål. I ho-vedregning er det sidste meget vigtigt.

4. De må i alle tilfælde tale tydeligt, men bru-ger barnet høreapparat (HA), må De ikke talehøjere end normalt. De må endelig ikke råbe,for det virker utåleligt og i øvrigt uforståeligt iet HA. Er barnet ikke glad for at bruge HA, måDe opmuntre det til at tage det på alligevel. Igymnastiktimerne er det næsten altid bedst, atbarnet tager HA af.

5. Virker HA ikke, som det skal, så henvendDem til tale-hørekonsulenten/-læreren på skole-psykologisk kontor.

6. Følger barnet dårligt med i skolen, så sigdet til tale-hørekonsulenten, og der vil da væremulighed for støtteundervisning.

7. Er der dårlig akustik i klasseværelset, så gørskoleinspektøren og dermed skolemyndigheder-ne opmærksom på forholdet.

8. Har tale-hørekonsulenten/-læreren endnu ik-ke henvendt sig til Dem angående et barn, hvishørenedsættelse De er vidende om, bør De hen-vende Dem til ham/hende og få opklaret, omvedkommende kender tilfældet.

9. Det må være i enhver klasselærers interesseog vel hans pligt at tale med de andre børn iklassen om det hørehæmmede barns vilkår, lige-som de øvrige lærere, der kommer i klassen, mågøres bekendt med forholdene, og hvis barnetbruger HA, bør gårdvagten også vide besked.Det er en selvfølge, at skoleinspektøren er ori-enteret.

10. Kontakt med hjemmet er altid at foretræk-ke, men når talen er om hørehæmmede børn, erforældrenes forståelse og tillid en betingelse.

11. Endelig bør det nævnes, at man nøje skaliagttage det hørehæmmede barns tale, idet taleni mange tilfælde påvirkes af manglende hørelse.Også her bør tale-hørekonsulenten/-læreren un-derrettes.

12. Selv om det lyder paradoksalt, skal dettepunkt gå ud på, at et barn med hørenedsættelsekan gøre krav på at blive behandlet som alle an-dre børn uden unødig hensyntagen eller favori-sering. Hvad det hørehæmmede barn ønskermest af alt, er at være som de andre, og denpsykiske belastning vil ofte kunne afhjælpesblot ved, at det netop bliver behandlet som deandre - med så diskret en særstilling, som det ermuligt. Den første dag i en ny klasse kan manundgå »skandale«, hvis man på en stilfærdigmåde sørger for det hørehæmmede barns place-ring, før de andre børn erobrer pladsen. Det måselvfølgelig tilstræbes, at et HA omtales medsamme naturlighed som et par briller.

13. De bedes bemærke, at selv en let nedsathørelse kan betyde en hindring for et barn forat følge undervisningen på tilsvarende måde

som kammeraterne. At det høresvækkede barn ivisse ideelle situationer reagerer ligesom de nor-malthørende, er ikke bevis på, at hørelsen ernormal. Drøft i øvrigt også de lettere tilfældemed tale-hørekonsulenten/-læreren.

14. Nogle høredefekter har en så vanskelig ka-rakter eller ligger så nær ved grænsen til detnormale, at man ikke umiddelbart er sikker påfordelen eller nødvendigheden af, at der anven-des høreapparat. Hørecentralens forsøg med bar-net bedes også i sådanne tilfælde støttet fuldtud, idet værdien af det ganske afhænger af, omdet føres helt til bunds.

15. Symptomerne på dårlig begavelse, nedsathørelse og specifikt sproglige defekter ser imange måder ens ud. Når hørecentralen i vissetilfælde trods skepsis m.h.t. resultatet arrangererforsøg med HA, er det bl.a. ud fra et ønske omat bringe klaring i vurderingen af sådanne for-hold hos et barn, og vi regner med, at skolenhar samme interesse i en sådan sags gennemfø-relse som hørecentralen!

6* 83

Bilag 6

Forslag til:

Normalinstruks for tale-hørelærere.

Tale-hørelæreren udfører sit arbejde underansvar for skolekommissionen (skoledirektio-nen) og under tilsyn af tale-hørekonsulentensom medhjælper hos konsulenten for special-undervisningen (skolepsykologen).

§ 2.Tale-hørelæreren giver talehæmmede og tung-

høre børn specialundervisning i hold af hen-sigtsmæssig størrelse eller ved enkeltmandsun-dervisning.

§3.Før undervisningen begynder, modtager tale-

hørelæreren elevens journal fra tale-hørekonsu-lenten. Journalen indeholder skolens indstilling,udskrift af helbredskort, hvoraf det fremgår, omyderligere specialistundersøgelse er påkrævet, ta-leprøver og eventuelle speicalistudtalelser samtredegørelse for resultatet af pædagogiske ogpsykologiske prøver, hvis sådanne foreligger.

For tunghøre elever indeholder journalen til-lige særforsorgens eller speciallægens udtalelserog vejledning.

Tale-hørelæreren er forpligtet til at sikre sig,at skolelægen har godkendt, at taleundervisningog høreundervisning iværksættes.

§4.Tale-hørelæreren er på ethvert trin af elevens

undervisning berettiget til at rådføre sig medskolelæge, skoletandlæge og andre sagkyndige,der er inddraget i elevens behandling.

§ 5.Tale-hørelæreren har tavshedspligt med hen-

syn til de oplysninger om personlige forhold,hvormed han er blevet bekendt under sin virk-somhed. Tavshedspligten ophører ikke med hanseventuelle udtræden af tjenesten.

§6.Tale-hørelæreren fører journal over talehæm-

mede og tunghøre børn, som han underviser, ogafgiver, når han finder det fornødent - ogmindst to gange om året — rapport om hvert en-kelt barn til tale-hørekonsulenten, der videre-sender rapporten til skolepsykologen.

Tale-hørelæreren må drage omsorg for, atspørgsmålet om undervisningens ophør rejses,så snart barnets vanskeligheder er overvundet,ligesom han, medens undervisningen står på, måvære opmærksom på, om ændring i undervisnin-gen eller udsættelse heraf er ønskelig.

Ved specialundervisningens ophør tilbagesen-des elevens journal til tale-hørekonsulenten.Denne videresender journalen til skolepsykolo-gen, der opbevarer den.

§8.Tale-hørelæreren udarbejder hvert år en over-

sigt over sit arbejde til brug for årsberetningenom specialundervisningen. Oversigten sendes tiltale-hørekonsulenten, der videresender den tilskolepsykologen.

§ 9-Ved rejser i tjenstlige anliggender oppebærer

tale-hørelæreren befordringsgodtgørelse samt ti-me- og dagpenge efter den lønningsklasse, haner ansat i.

§ 10.Det tilkommer skolekommissionen (skoledi-

rektionen) at fortolke denne instruks. I tvivls-tilfælde kan sagen indankes for undervisnings-ministeriet.

84

Bilag 7

Forslag til:

Vejledning ved ansøgning om dispensation ved afsluttende eksaminer og andrestatskontrollerede prøver for hørehandicappede elever.

Ansøgningen indsendes til direktoratet for b. langsommere dikteringfolkeskolen og seminarierne, Frederiksholms ka- c. lærerens specielle placering i forhold tilnal 26, 1220 København K, for gymnasie-ele- eleven (gunstig afstand, lys på lærerensvernes vedkommende til direktoratet for gymna- ansigt)sieskolerne og højere forberedelseseksamen, Fre- 2. Bisidder ved mundtlig eksamen. Bisidderensderiksholms kanal 25, 1220 København K. navn og stilling.

3. Hensyntagen til hørehandicappet ved bedøm-melse af elevens udtale i fremmedsprog.

I Elevens data Eventuel bortfald af »udtalekarakteren« iNavn den samlede bedømmelse.Fødselsdato 4. Dispensation fra den gældende »13-regel«.Skole

Pr« en rf Bilag 1) Hørecentralens journal (det såkaldte

Detaljeret angivelse af elevens vanskeligheder. ~a, , '* , , t i -2) Tale-nørekonsulentens erklæring.

II Dispensationsansøgningens omfang . _, , , , , ,\ ö ö ; ö ^ Skolepsykologens erklæring.

1. Speciel hensyntagen ved diktat.a. overflytning til specielt lokale af hensyn

de akustiske forhold, eventuelt eleven Dato:alene med lærer og censor underskrift — stempel

85

Bilag 8

Forslag til:

Vejledning om svagtseende i almindelige klasser.

1. Den svagtseende må være accepteret af så-vel lærere som kammerater. Hvis den svagtseen-de føler sig tryg, er skolen kommet en væsentligdel af vejen mod et godt resultat.

Men man må på den anden side heller ikkeundervurdere de vanskeligheder, som synshandi-cappet kan medføre. Navnlig må man være op-mærksom på, at det for normaltseende kan værevanskeligt at forstå, at en svagtseende kan klaresig udmærket i én situation, men dårligt i enanden. Der kan f.eks. være svagtseende, der læ-ser udmærket, men har vanskeligt ved at færdes,medens andre har det omvendt.

2. Det er ikke enhver elev med nedsat syn, derer svagtseende i pædagogisk forstand. Betegnel-sen anvendes om elever, der efter korrektion harsynsstyrke under 6/i8 på bedste øje, eller som -selv med bedre synsstyrke - har andre synskom-plikationer, der kræver hensyntagen i undervis-ningen, for eksempel indskrænket synsfelt, »kik-kertsyn«, nethindebetændelse.

3. Undervisningen forudsætter nært samarbej-de mellem alle, der har med den svagtseende atgøre. Skolepsykologen kan fortælle, hvor elevenhar sine særlige forudsætninger og vanskelig-heder, og henvise til synskonsulenten, der hjæl-per med at løse de praktiske problemer i forbin-delse med undervisningen. Elevens lærere måmed mellemrum drøfte den svagtseendes situa-tion, så der bliver sammenhæng i de foranstalt-ninger, der træffes.

Drejer det sig om en elev med andre vanske-ligheder end synshandicappet, må man søge denspecialviden, som skolepsykologisk rådgivningråder over.

4. Enhver lærer, der underviser svagtseende,bør af skolelæge og synskonsulent være oriente-ret om elevens situation, derunder på hvilkenmåde afvigelserne er bestemmende for syns-evnen.

5. Den svagtseende skal så vidt muligt be-handles som de øvrige elever. Specielle foran-staltninger bør kun gennemføres, hvor synshan-dicappet gør det nødvendigt. Eleven selv ogkammeraterne skal efterhånden lære at betragtesådanne foranstaltninger som noget naturligt.

6. Det er vigtigt at placere den svagtseenderigtigt i undervisningslokalet. Eleven bør selvvære med til at vælge sin plads. Der tages bl.a.hensyn til lysforhold og til afstand fra tavlen.

7. Nogle svagtseende skal have ekstra lys påbordet. Synskonsulenten giver råd om indkøb aflampe.

Andre svagtseende er lysfølsomme i en sådangrad, at afskærmning bliver nødvendig, ogsåherom kan synskonsulenten give vejledning.

8. Erfaringerne viser, at en mørk, refleksfrivægtavle og hvidt skrivekridt giver de bedstebetingelser for svagtseende. Det kan blive nød-vendigt at opsætte særlige lamper over tavlen.

9. Hvis den svagtseende har vanskeligt vedat se, hvad der skrives på vægtavlen, må lære-ren samtidig sige, hvad han skriver på tavlenog forlange af eleverne, at de skal gøre detsamme, når de skriver på tavlen. Læreren skalmed mellemrum overbevise sig om, at den svagt-seende har været i stand til at følge med i gen-nemgangen. Eleven bør vænnes til at gå heltfrem til tavlen, dersom det hjælper ham.

10. Har eleven fået ordineret briller, bør læ-reren være opmærksom på, at de bliver brugt.Han bør skride ind, hvis brillerne generer, hvisde glider frem på næsen, hvis glassene ikke errene. Eleven skal lære, at han kun har det fuldeudbytte af sine briller, når de er helt i orden.Har eleven fået ordineret mere end ét sæt bril-ler, bør læreren være opmærksom på, at hvertenkelt sæt bruges efter hensigten.

86

11. Nogle elever har brug for lup. Synskon-sulenten kan vejlede med hensyn til, hvilkenlup der er bedst til pågældende elev.

12. Fag som dansk, matematik, skrivning, fy-sik, geografi, håndgerning, sløjd og gymnastikvolder de største vanskeligheder og kræver isærlig grad synskonsulentens vejledning.

13. Det er en hjælp for svagtseende, om bøgerhar hvidt og uglittet papir og klar typografi.Petit eller kursiv bør undgås. Nogle svagtseen-de drager fordel af bøger med store typer.Synskonsulenten vil kunne vejlede med hen-syn til, hvilket materiale der findes eller kanfremstilles.

Visse svagtseende har en meget kort læseaf-stand. De bør have et særligt svagsynsbord,hvor bordpladen kan indstilles skråt, så manundgår dårlig holdning under arbejdet.

Hvis eleven trættes ved læsningen, bør endel af bøgerne erstattes af bånd. Båndoptagerekan stilles til rådighed.

14. Volder skrivningen vanskeligheder, f.eks.med hensyn til bogstavernes form, linieføringeller skrivehastighed, bør det overvejes at giveeleven undervisning i maskinskrivning. En så-dan undervisning kan etableres allerede fra3.-4. klasse. Når eleven har opnået tilstrække-lig færdighed, anvendes maskinen såvel påklassen som til hjemmeopgaver.

15. Til skrivning og regning er der fremstillethæfter med kraftigt optrukne linier. Noglesvagtseende vil have glæde af disse hæfter.

Der bør være et pænt udvalg af skrivered-skaber til elevernes rådighed: kuglepenne, filt-penne, bløde blyanter o.l. Lad eleven selv vælgedet skriveredskab, som han synes bedst om.

Svagtseende behøver ofte mere tid end andretil løsning af en opgave.

16. For svagtseende kan det undertiden blivenødvendigt at give lettelser i undervisningen ogdispensation ved prøver og afsluttende eksame-ner. Dispensationen kan omfatte enkelte fag(f.eks. skrivning), dele af fag (f.eks. visse ar-bejder i håndgerning og sløjd), prøveformen(f.eks. længere tid) eller anvendelse af særligehjælpemidler (f.eks. skrivemaskine). Der er ud-arbejdet en vejledning til brug ved ansøgningom dispensation. Synskonsulenten kan orienterederom.

17. Eleven er berettiget til støtteundervisningi et eller flere fag, hvor vanskelighederne mel-der sig. En sådan undervisning vil ofte medfordel kunne ydes af barnets lærer i faget. Isærlige tilfælde kan synskonsulenten træde til.

18. Synsnedsættelsen er i sig selv ikke afgø-rende. Det er vigtigt, hvordan eleven anvendersin synsrest. Eleven må derfor opmuntres til atbruge sit syn så meget som muligt.

Det er vigtigt, at eleven lærer at bruge sit synrigtigt. Dersom øjenlægen ikke har udtalt sigderimod, er det kun rigtigt, at synet bliver brugt.Elever, der let trættes ved læsning, må lære at»økonomisere« med deres syn ved indskud afpauser af passende længde. Ved rigtig tilrette-læggelse af arbejdet stimuleres eleven til at bru-ge sit syn og få mere ud af synsresten.

19. Også elevens udvikling i forhold til kam-meraterne i skolen og i fritiden må følges medopmærksomhed. Læreren bør støtte synskonsu-lenten i arbejdet for at løse barnets problemer.Lærerens kendskab til barnets hjem og fritids-mulighederne på stedet er i den forbindelseværdifuldt.

87

Bilag 9

Forslag til:

Vejledning om blinde i almindelige klasser.

1. Det er ikke uden problemer at underviseen blind elev sammen med seende, men proble-merne kan som regel klares, når følgende for-udsætninger er opfyldt:a. at skolens personale og øvrige elever møder

den blinde med den rette holdning,b. at eleven er veltilpasset,c. at eleven er normalt eller godt begavet,d. at eleven får god støtte i sit hjem,e. at de nødvendige undervisningsmidler er til

rådighed, ogf. at skolen og hjemmet regelmæssigt støttes

af lærere med særlig erfaring i blindeunder-visning ( synskonsulenten ).

2. Som hovedregel skal den blinde behandlessom de øvrige elever. Man hjælper kun, hvorsynshandicappet gør det nødvendigt. Man børikke undervurdere den blinde. Blinde er ikkehjælpeløse. Det er for eksempel naturligt forden blinde at læse med fingrene og at færdesved egen hjælp, når den nødvendige instruk-tion er blevet givet.

3. Undervisningen må hvile på samarbejdemellem alle, der har med den blinde at gøre.Skolepsykologen kan foretage undersøgelser -eventuelt i samarbejde med Refsnæsskolen,Statens kostskole for Blinde og Svagsynede, medhenblik på at belyse elevens særlige forudsæt-ninger og vanskeligheder. Skolepsykologenvil sætte det blinde barns lærere i forbindelsemed synskonsulenten, der vil hjælpe med atløse de praktiske problemer, der måtte opståved undervisningen.

De lærere, der underviser eleven, må medmellemrum drøfte denne, så der bliver sam-menhæng i de foranstaltninger, der gennemfø-res.

Der må tilstræbes god kontakt med hjemmet.Drejer det sig om elever med vanskeligheder

ud over synshandicappet, må man udnytte denspecialviden, som skolepsykologisk rådgivningråder over.

4. Det er af betydning for skolens arbejdemed den blinde elev, at alle barnets lærere erorienteret om elevens øjensituation.

Blindhed i pædagogisk forstand er ikke altiddet samme som total blindhed. Ikke så få blin-de har en synsrest, der blot ikke er stor nok til,at de kan undervises på almindelig måde. Der-som eleven har synsrest, bør læreren vide, hvor-dan den kan anvendes, og om den kan udnyttesi undervisningssituationen.

Skolelægen og synskonsulenten vil drøfte dis-se spørgsmål og orientere barnets lærere.

5. Det er ikke nødvendigt, at barnets lærerekender punktskrift, men det er dog en fordel,om de kender systemet og bogstav- og taltegne-ne. Synskonsulenten vil skaffe det nødvendigemateriale og give instruktion derom.

Lærere, der underviser begyndere, vil havesærlig gode muligheder for at sætte sig ind ipunktskriften, idet systemet ikke er indarbejdet,før eleven når frem til 3.-4. klasse.

6. Synskonsulenten vil vejlede med hensyn tilsærlige hjælpemidler og materialer og skaffedem til veje. Det drejer sig blandt andet ombøger, maskiner, reliefkort. I det omfang så-danne hjælpemidler ikke forefindes, kan de ibetydeligt omfang fremstilles.

7. Erfaringsmæssigt er det matematik, fysik,biologi, geografi, håndgerning, sløjd, formningog gymnastik, der skaber de største vanskelig-heder. Lærere, der underviser i disse fag, må isærlig grad gøre brug af synskonsulentens hjælp.

8. Det vil være nødvendigt, at blinde eleverfår specialundervisning. Denne undervisningkan bl.a. omfatte træning i anvendelse af spe-cielle hjælpemidler, undervisning i at færdes,sansetræning og anskuelse, områder, der må ta-ges op som følge af synshandicappet. Derud-over kan det være nødvendigt med støttetimer,

88

hvis eleven har svært ved at følge med i et el-ler flere fag.

Synskonsulenten kan gå direkte ind i dettearbejde, men skolens egne lærere bør deltage iløsning af disse opgaver.

9. Synshandicappet gør det nødvendigt, atder gennemføres visse dispensationer i under-visningen og ved prøver, også statskontrolleredeprøver og afsluttende eksamener. Dispensatio-nen kan omfatte fag (f.eks. skrivning), dele afet fag (f.eks. lyslære), prøveformen (f.eks. for-længet tid) eller anvendelse af særlige hjælpe-midler (f.eks. punktskrivemaskine). Der er ud-arbejdet vejledning med hensyn til de dispensa-tioner, som vil kunne opnås.

Når dispensationsansøgningen er indsendt ioverensstemmelse med de i vejledningen anfør-te regler, vil alle nødvendige tekster til prøverog eksamener blive overført til punktskrift ogtilsendt skolen.

Tekster til terminsprøver eller andre prøver,som skolen selv arrangerer, vil blive overførttil punktskrift, hvis skolen henvender sig tilsynskonsulenten herom.

10. Den blinde elev bør deltage i lejrskole,ekskursioner, udflugter o.l., og det bør forudovervejes, hvorledes man kan sikre sig, at denblinde elev får et godt udbytte af sådanne ar-

rangementer, uden at det derved kommer til atgå ud over de øvrige elever. I særlige tilfældevil synskonsulenten kunne hjælpe med til atskaffe eleven en ledsager.

11. Det er vigtigt, at den blinde elev har godbordplads i klassen, da hans bøger er store, oghan ofte må bruge bog og skrivemaskine sam-tidig. Der bør være skabs- og hyldeplads tilbøger og maskiner, enten i skolebordet eller iumiddelbar nærhed af elevens plads.

12. Det er vigtigt, at den blindes lærere medopmærksomhed følger elevens udvikling i for-holdet til kammeraterne i skolen og i fritiden.Eventuelle vanskeligheder bør straks drøftesmed synskonsulenten. Lærere kan støtte syns-konsulenten i hans arbejde med oplysninger omelevens hjem, og hvilke muligheder der påelevens hjemsted er for god anvendelse af fri-tiden.

13. Opmærksomheden henledes på, at under-visningen i en klasse, hvori er optaget en stærkthandicappet elev, i henhold til cirkulæreskrivelseaf 28. sept. 1967 fra undervisningsministeriet,direktoratet for folkeskolen og seminarierne,betragtes som specialundervisning. Der vil så-ledes kunne blive tale om timereduktion i over-ensstemmelse med de herom gældende regler.

89

Bilag 10

Forslag til normalinstruks for synskonsulenter.

Synskonsulenten, der er faglig medhjælp forkonsulenten for specialundervisningen, udførersit arbejde under ansvar over for den skolekom-mission, hvorunder undervisningscentret hører.

§ 2.Synskonsulenten fører tilsyn med undervis-

ningen af synshandicappede elever inden forhans arbejdsområde.

§ 3.Han vejleder skolerne med hensyn til de sær-

lige forantaltninger, der er nødvendige i under-visningen af synshandicappede, herunder tilret-telæggelse af specialundervisning og fremskaf-felse af særlige materialer.

§4.Den i § 3 nævnte specialundervisning kan i

særlige tilfælde gives af synskonsulenten.

§ 5 .Synskonsulenten kan rådføre sig med skole-

lægen, undervisningsministeriets konsulent forundervisning af synshandicappede eller Refs-næsskolen.

§ 6-I forbindelse med vejledningen til skolen bør

synskonsulenten søge kontakt med elevens hjem.

§ 7.Synskonsulenten bør skaffe sig grundige op-

lysninger om eleverne. Han har adgang til atindhente oplysning om eleverne på skole, hosskolelægen og hos andre sagkyndige, der er ind-draget i elevens behandling.

§ 8.Han har tavshedspligt med hensyn til oplys-

ninger om personlige forhold, hvormed han erblevet bekendt under sin virksomhed. Tavsheds-pligten ophører ikke ved eventuel udtræden aftjenesten.

§9.Hvis en elev udskrives til undervisning på en

anden skole, drager synskonsulenten omsorgfor, at de ansvarlige for specialundervisning påden skole, hvortil eleven flytter, får underret-ning om elevens specielle vanskeligheder, såsærlige foranstaltninger omgående kan sættes iværk.

§ 10-Synskonsulenten bistår skolen med tilrettelæg-

gelsen af erhvervsorienterende undervisning,herunder erhvervspraktik. Han må i dette arbej-de være i nært samarbejde med arbejdsanvis-ningskontoret og revalideringscentret. I særligetilfælde - og altid når det drejer sig om blinde- rådfører han sig med Statens Institut for Blin-de og Svagsynede i København.

§11-Synskonsulenten drager omsorg for, at syns-

handicappede elever gennem konsulenten forspecialundervisningen indberettes til revalide-ringscentret.

§ 12.I de tilfælde, hvor andre myndigheder, f.eks.

børneværn, forsorgsinstitutioner, sygehus ellerpoliti, kan kræve en udtalelse fra synskonsulen-ten, fremsendes udtalelsen gennem konsulentenfor specialundervisning.

§13-Synskonsulenten udarbejder hvert år til kon-

sulenten for specialundervisning en oversigtover antallet af synshandicappede elever indenfor hans område samt en beretning over detarbejde, der er udført i årets løb.

§ 14.Ved rejser i tjenstlige anliggender oppebærer

synskonsulenten befordringsgodtgørelse samt ti-me- og dagpenge efter statens regler.

§ 15.Det tilkommer skolekommissionen at fortolke

denne instruks. I tvivlstilfælde kan sagen ind-ankes for undervisningsministeriet.

90

Bilag 11

Forslag til:

Vejledning ved ansøgning om dispensation ved afsluttende eksaminer og andrestatskontrollerede prøver for synshandicappede elever

Ifølge undervisningsministeriets cirkulære af 2. Fritagelse for ordenskarakterer.11. november 1954 om undervisning i matema- 3. Ret til at benytte almindelig skrivemaskinetik af blinde elever samt afgørelser, citeret i ved indskrivning.Meddelelser angående de højere almenskoler i 4. Ret til at få diktaten dikteret langsomt ogDanmark for skoleårene 1948-49 til 1957-58, oplæst i sammenhæng, efter at den er skre-bind A 1963 pp 66 og 157 kan blinde elever vet færdig.få én eller flere af nedenstående lempelser ved 5. Skriftlige prøver afholdt i særligt lokale afaflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer hensyn til de øvrige elever (maskinstøj).samt ved studentereksamen. Endvidere har syns- 6. Regneopgaver, der forudsætter beherskelsehandicappede mulighed for i henhold til under- af geometrisk stof (jfr. punkt 8), krævesvisningsministeriets bekendtgørelse nr. 153 af ikke løst.15. maj 1964 om dispensation i særlige tilfælde 7. Fritagelse for eksamen i skriftlig aritmetik,fra karakterkrav ved realeksamen og studenter- 8. Fritagelse for eksamen i geometri (skriftligeksamen at få dispensation fra bestemmelsen og mundtlig).om, at summen af de to laveste karakterer og 9. Ret til at spørge den tilsynsførende om glo-gennemsnittet af de øvrige karakterer skal ud- sers betydning ved de prøver, hvor seendegøre mindst 13. Ansøgningen indsendes til di- elever må benytte ordbog (alle betydningerrektoratet for folkeskolen og seminarierne, Fre- af den pågældende glose læses op),deriksholms Kanal 26, København K, for gym- 10. Ret til ved indskrivning at spørge den til-nasieelevers vedkommende til direktoratet for synsførende om, hvad der sidst er skrevet,gymnasieskolerne og højere forberedelseseksa- 11. Fritagelse for eksamination på grundlag afmen, Frederiksholms Kanal 25, København K, billedstof.inden 1. februar i det år, prøven holdes, og kan 12. Fritagelse for eksamination i lyslære,indeholde: 13. Fritagelse for karakter i gymnastik.

14. Fritagelse for karakter i håndarbejde.„, , 15. Fritagelse for karakter i sløjd.

1. Elevens data: \(Elevens navn 17Fødselsdata 18SkoleKlassePrøvens art m s k o l e l æ g e n s erklæring: (diagnose, syns-...... .... styrke m.v.).Karakteristik af elevens vanskeligheder

IV. Skolepsykologens erklæring: (evner, ar-bejdsform m.v.).

//. Angivelse af den nødvendige dispensation:

1. Forlænget tid til skriftlige prøver (1 timeforlænges normalt med 20 minutter).

Dato:underskrift og evt. stempel.

91

Bilag 12

Forslag til:

Cirkulære om hensyntagen til læseretardering (ordblindhed) ved elevers optagel-se i en højere skoleform.

(Til samtlige skoledirektioner, kommunalbestyrelser, skolekommissioner ogskolenavn, rektorerne for gymnasieskoler og studenterkursus, lederne af øvel-sesskoler, lederne aj friskoler, private realskoler og realkursus samt lederne afkursus til højere forberedelseseksamen).

Skolerne og kurserne bør yde deres medvirkentil, at en i øvrigt kvalificeret elev ikke som følgeaf læseretardering (ordblindhed) afskæres frauddannelse i en højere skoleform.

Dette bør navnlig være genstand for opmærk-somhed ved optagelse i den boglige linie, end-videre ved optagelse i 1. realklasse, 1. gymna-sieklasse og kursus til højere forberedelseseksa-men samt ved oprykningen inden for realafde-lingen og gymnasieafdelingen. Resultatet af denskolepsykologiske undersøgelse bør tillægges envæsentlig vægt ved bedømmelsen.

Der må dog ikke ved fastlæggelse af års- ogeksamenskarakterer tages hensyn til tilstedevæ-relsen af læse-staveretardering, for eksempelderved, at karaktererne lempes i overensstem-melse med den foreliggende specialisterklæring.Man henviser skolerne til, hvor det viser signødvendigt, at søge om dispensation fra 13-reg-len ifølge undervisningsministeriets bekendtgø-relse nr. 153 af 15. maj 1964.

En orientering vedrørende læse-staveretarde-ring (ordblindhed) er optrykt som bilag til cir-kulæret.

92

Underbilag til bilag 12

Forslag til:

Orientering

vedrørende Ice se-staver etar dering (ordblindhed).

Det er af stor betydning for læse-staveretar-deredes (ordblindes) kundskabstilegnelse ogfremgang i skolen, at lærerne har kendskab tildisse elevers specielle vanskeligheder. Det erligeledes vigtigt for elevernes harmoniske udvik-ling, at man accepterer deres fejlpræstationersom reelle vanskeligheder og ikke som udtrykfor f.eks. sjuskeri. Det må tilstræbes, at disseelever i skolen kan føle sig trygge og ikke pågrund af deres handicap føler sig mindreværdi-ge, bliver selvopgivende eller får andre adfærds-vanskeligheder.

Stort set er der tre grupper læseretarderede:

1. De fortrinsvis visuelt hæmmede, der harsærlig svært ved at tilegne sig sikre ordbilleder.Usikkerheden kan give sig til kende ved for-veksling af bogstaver og ord, der ligner hin-anden, ved ombytning af bogstavernes række-følge, ved udeladelse af bogstaver og af ordenesendelser og ved forskellige andre fejllæsninger.

2. De fortrinsvis auditivt hæmmede, som harvanskeligt ved at høre og skelne visse lyd. Og-så sætningsrytmen, ordenes struktur, stavelser-nes antal, lydlængde og trykforhold volder be-svær - såvel i dansk som i fremmedsprogene.

3. De både visuelt og auditivt hæmmede.

Handicappet kan give sig forskelligt udtrykog vise sig i forskellige fag.

En komplikation er det, at nogle læse-stave-retarderede ikke blot har læse-staveforstyrrelser,men også vanskeligheder med selve nedskrivnin-gen af teksten, således at i nogle tilfælde deskriftlige arbejder (stile, opgaver, rapporter, re-ferater osv.) virker meget sjuskede og ubehjælp-somme på grund af bogstavernes og ordhelhe-dernes kejtede udformning og de mange rettel-ser. I andre tilfælde forekommer velformedebogstaver, men forkert anvendt i forbindelsemed visse skrivemotoriske ligheder, f.eks. m-n,u-y, k-h, b-d, ofte afhængigt af det benyttedeskrivesystem. Også her optræder tit mange ret-telser.

I faget dansk kan stillelæsning og højtlæs-ning være langsom og usikker, bl.a. fejllæsesofte småord, endelser, sjældne ord og frem-medord. De sidste udtales ofte forkert, hvad derresulterer i fejlstavning. Der kan forekommestavevanskeligheder, selv om der ikke er ellerhar været tale om læsevanskeligheder.

For fremmedordenes og fremmedsprogenesvedkommende sammenblandes ord, der lignerhinanden, fordi de ordblinde savner detaljeredeog præcise ordbilleder eller opfatter usikkertgennem øret; bogstaver eller lyd og stavelser til-føjes, udelades eller ombyttes. Indlæringen affremmedord, gloser og navne kræver megenenergi.

Oplæsningen i fremmedsprogene volder ofteendnu større vanskeligheder end oplæsningen idansk.

I tysk er sætningsbygningen besværlig at over-skue for de læseretarderede, der kan være nødttil at stave sig igennem ordene og ikke kan op-fatte flere ord på én gang, ligesom de tit for-veksler ie-ei og tager fejl af artikler, småord ogendelser.

I engelsk virker småord som the-this-that-then-than forvirrende, og i tysk og fransk erartiklerne problemskabende.

I fransk og engelsk er det et særligt problem,at udtalen afviger meget fra retskrivningen. Detbør om muligt undgås, at læseretarderede eleversættes til at læse længere tekster i lydskrift. Dade i forvejen har svært ved at få sikre ordbille-der, øges vanskelighederne, når de på begynder-trinnet skal vænne sig til to forskellige sæt ord-billeder til samme sprog. At læreren går lang-somt og alsidigt til værks i begynderundervis-ningen er en stor hjælp for de læseretarderede.

Enkelte læse-staveretarderede kan have særligtbesvær med tal (ombytning af cifrenes række-følge, vanskelighed med at læse og nedskrivemangecifrede tal), med fremmede alfabeter, ke-miske formler o.s.v.

Henvisning til specialundervisning bør altidfinde sted i tilfælde, hvor læse-staveretarderinggiver anledning til vanskeligheder.

93

LANDSFORENINGEN FORORDBLINDESAGEN I DANMARK

Bilag 13

Hellerup, den 18. oktober 1967.

Til udvalget for undervisning af handicappede, undervisningsministeriet.

Landsforeningen for Ordblindesagen i Dan-mark ønsker over for udvalget at udtale føl-gende:

Vi har fra forskellig side fra elever og lærerebåde på Ordblindeinstituttet og HovedstadensOrdblindeskole og fra tidligere læseklasseelevererfaret, at der findes et stort behov for en kura-torordning, som vi mener bør udstrækkes tilsamtlige ordblinde/læseretarderede i landet.

På arbejdspladsen og i det hele taget i detpraktiske liv kommer mange læse/staveretarde-rede til kort på grund af deres handicap. For

dem ville en kurator være en uvurderlig hjælp.Det er vor opfattelse, at disse læse/staveretar-

derede og deres forældre i talrige tilfælde mang-ler mod til at henvende sig til de institutioner,som kan yde dem hjælp. Mange af dem kenderikke eksistensen af disse institutioner. Gennemderes undervisningssteder, hvad enten det erlæseklasse eller anden ordblindeskole, vil dekunne bringes i personlig kontakt med kurato-ren, således at den hjælp, som loven berettigerdem til, også vil kunne gives dem i praksis.

Landsforeningen for ordblindesagen i Danmark

sign. /. Kyndborg.formand.

94

LANDSFORENINGEN AF LÆSEPÆDAGOGER Bilag 14

Holte, den 6. november 1967.

Til undervisningsministeriets udvalg vedrørende handicappede ungesdeltagelse i fortsat undervisning i og ud over folkeskolen.

Vedr. kuratorordning for læse/staveretarderede.

Det er foreningens indtryk, bl.a. ud fra refe-rat af udtalelser fremsat af hr. undervisnings-minister K. B. Andersen ved forskellige lejlig-heder, at der påtænkes en revision af lov omfolkeskoler bl.a. med henblik på en præciseringaf bestemmelserne om specialundervisningen.

Et af de spørgsmål, som efter foreningens op-fattelse må tages op til overvejelse i denne for-bindelse, er en lovfæstelse af de eksisterende ogpå forsøgsbasis godkendte ordninger vedrørendekuratorvirksomhed for svagtbegavede og andrehandicappede elever, der - såvidt det er for-eningen bekendt - har fungeret til stor tilfreds-hed for de pågældende børn og hjem, samt enindførelse af en forpligtigelse til generelt at op-bygge en sådan virksomhed.

I denne sammenhæng ønsker foreningen athenlede opmærksomheden på, at også andre ele-ver end de svagtbegavede kan have stærkt behovfor en kurators omsorg.

Dette behov er erkendt allerede af undervis-ningsministeriets udvalg om specialundervisningaf 25. august 1955, jfr. udvalgets betænk-ning nr. 277 om Folkeskolens specialundervis-ning, side 57, spalte 1:

»Selv om kuratorinstitutionen oprettes medhenblik på de svagtbegavede unge og fin-der sin begrundelse i disses særlige vanske-ligheder, anser udvalget det for naturligt,at der gives andre børn og unge, der på lig-nende måde står over for særlige vanskelig-heder i forbindelse med overgangen til er-hvervslivet, f.eks. børn med udprægede læ-sevanskeligheder, svagtseende og tunghørebørn, vanføre eller legemligt svage børnsamt børn med adfærdsvanskeligheder, til-bud om tilsvarende hjælp, jfr. i øvrigt her-ved revalideringslovens § 2, stk. 2, og soci-alministeriets cirkulære af 12. oktober I960vedrørende lov om revalidering, punkt 16,

der omhandler skolemyndighedernes ind-beretningspligt over for revalideringscen-trene.«

Der skal fra vor side peges på tre mulighederfor organisering af en kuratorordning for læse/staveretarderede:

1. En ordning analog med den, der gælderfor de fleste af de indtil nu etablerede kurator-ordninger for svagtbegavede, således at en ellerflere af de lærere, der arbejder med læse/stave-retarderede elever, tilknyttes et skolepsykologiskkontor som kurator mod en passende nedsættel-se i det pligtige undervisningstimetal.

2. En ordning, hvor en kurator ansættes isærmed henblik på de læse/staveretarderede elever.Denne ordning vil være aktuel ved større skole-væsener, hvor læseklasserne samles i rækker påmindst 4 klasser (4.-7. klasse) på en skole meden viceinspektørlønnet pædagogisk leder, tilhvem kuratorordningen med fordel kan hen-lægges.

3. Ved skolevæsener, der har selvstændigt sko-lepsykologisk kontor og hjælpeklasserække(rækker) med dertil knyttet kurator, vil detvære naturligt, at denne også påtager sig funk-tionen som kurator for de læse/staveretarderede,som måtte have behov derfor.

Foreningen skal herved tillade sig at opfordrede kompetente myndigheder til at tage spørgs-målet om etablering af kuratorordning for læ-se/staveretarderede elever op til realitetsdrøftel-se. En ordning som foreslået vil ikke fritagehverken skolelederne eller skolepsykologernefor deres ansvar i forbindelse med elevernesovergang til erhvervslivet eller til videre uddan-nelser, men vil aflaste disse mennesker for enbetydelig arbejdsbyrde, samtidig med at ord-ningen skulle muliggøre en effektivisering afhjælpen til de her omhandlede elever.

På foreningens vegneærbødigst

sign. Mogens Jansen.

95

Bilag 15

BOLIGUDVALGET FOR BEVÆGELSESHÆMMEDEGammel Mønt 123, København K.Telefon Palæ 7204.

J.nr. 126.C.Maj 1965.(uændret optryk nov. 1966).

Tekniske retningslinier vedr. byggeri, tjenende undervisningsformål

Kravene tilsigter at gøre bygningerne anven-delige for stærkt bevægelseshæmmede (køre-stolsinvaliderede) børn og unge. Inden endeligvedtagelse må målangivelser gennemgås nær-mere.

Adgangsforhold.

Til skolen og på opholdsareal bør transportkunne foregå uden væsentlige niveauforskelleog på fast belægning.

Fortove må befinde sig i niveau med kant-stensoverflade og med mindst mulig afstandfra kantstens top og kørebane o.lign. (helstkun med 3-4 cm). Kantsten bør evt. være af-rundet mod kørebane.

Terræn bør gøres så plant som muligt. Ni-veaustigninger mere end 1:5 (1:40) bør und-gås.

Ramper til overvindelse af niveauforskellebør udføres så korte som mulige og med mindstmulig stigning. Stigninger over 1:1 bør søgesundgået.

Ramper over længere afstande bør forsynesmed vandrette hvilesteder. Ramperne bør end-videre forsynes med gelændere (helst i hverside) ca. 75 cm over rampens overflade (til al-mindelig brug). Gelænderet bør begynde ogfortsætte ind i stigningsfri del af rampe. Ram-pen skal være forsynet med skridsikker belæg-ning. Bredde mindst 1,5 m.

Det bør være muligt at køre til mindst enindgang i bil (mindre bus), og fra bil til ind-gang bør være niveaufri, overdækket adgangs-vej, og adgang til skolebygningerne bør i detmindste ske ved denne indgang i gadeniveau.

Bygningerne.

Mellem forskellige bygninger må være for-bindelse af overdækket niveaufri adgangsvej.

Til ophold i frikvarter i dårligt vejr bør fore-findes opholdsrum (overdækket del af lege-plads).

Døre bør gøres tilstrækkeligt brede (mindst90 cm;.

Entreer, gang o.s.v. bør ligeledes gøres brede.Håndtag og greb bør opsættes i passende

højde i fornødent omfang. I gange, korridorerbør opsættes gelænder (en stang) i passendehøjde langs den ene side, således at der er mu-lighed for støtte under færdsel.

På den enkelte etage bør de forskellige loka-ler ligge i samme niveau.

Dørtrin bør undgås.Til skift fra en etage til en anden bør fore-

findes elevator, der bør kunne gå helt i niveaumed etagen (gælder også gadeniveau). Mindste-mål på elevator bør være 140X100 cm. Betje-ningsknapper må anbringes i passende højde.

Et passende antal toiletter i hver toiletgruppemå indrettes egnede for kørestolsinvaliderede.

Disse toiletter bør være mindst 90-100 cmbrede, mindst 150-175 cm dybe. Døren børvære udadgående og bør kunne åbnes fra beggesider. Toiletsæde bør være 45-50 cm over gulv.På begge sider af wc bør forefindes håndtag(armstøtter). Disse håndtag bør dels være vand-rette og dels lodrette. Håndvask bør forefindesmed plads for kørestolshjul og fodbræt, samtden siddendes knæspejl bør anbringes i passen-de højde.

Når trapper er nødvendige, bør de udføresmed stigning på højst 14 cm og en grund påmindst 32 cm. Trappeforkanten skal ligge planmed stødtrin. Trappen skal forsynes med ge-lænder ca. 80 cm over trin. Gelænderet børfortsætte ind over øverste og nederste trappe-trin. Gelænder i begge sider af trappen med enafstand på 90 cm vil muliggøre, at man kan»trække sig op ad trappen«.

Der bør være kraftig belysning i klasserne ogmulighed for god dagsbelysning.

Skoleudstyr.Skolepulte, stole, tavler o.s.v. bør anskaffes

efter behov og kunne opsættes efter indivi-duelle krav.

96

Bilag 16

Forslag til:

Normalinstruks for skolepsykologer.

I henhold til § 26, stk. 1, i lov om det kommu-nale skolevæsens styrelse og tilsyn, jfr. lovbe-kendtgørelse nr. 73 af 22. februar 1962, skalder fastsættes nærmere regler om skolepsykolo-gers arbejdsforhold i købstæder og kommunermed købstadordnet skolevæsen.

Instruksen udarbejdes af skolekommissionenog godkendes af undervisningsministeren. Denbør indeholde bestemmelser om nedennævnteforhold.

Q 1 •

Skolepsykologen udøver sit arbejde under an-svar over for skolekommissionen.

§ 2.Skolepsykologen er rådgivende i psykologiske

og pædagogiske spørgsmål vedrørende de børn,som henvises til ham. Han er forpligtet til atafgive erklæring i alle sager vedrørende special-undervisning og skolepsykologisk virksomhed,som forelægges ham af skolekommission, skole-direktør eller stadsskoleinspektør. Skolepsykolo-gen deltager efter skolekommissionens bestem-melser i dennes møder.

§ 3.Skolepsykologen undersøger efter henvisning

fra skoler eller skolemyndigheder de børn, hvisundervisning eller opdragelse frembyder sær-lige vanskeligheder. Der skal foreligge skriftligindstilling med fyldige oplysninger fra klasse-lærer og skolelæge, inden undersøgelse findersted.

§ 4 .Efter undersøgelsens afslutning udarbejder

skolepsykologen en skriftlig rapport, der almin-deligvis bør indeholde en vurdering af barnetsevner og standpunkt, samt forslag om undervis-ningsmæssige eller andre pædagogisk-psykolo-giske foranstaltninger. Rapporten sendes til sko-le og skolelægen.

§ 5.Skolepsykologen varetager de praktiske for-

holdsregler i forbindelse med ind- og udskriv-ning til specialundervisning.

Skal et barn udtages til ophold på observa-tionskoloni, bør skolepsykologen forinden kon-ferere med skolelægen.

8 6.Dersom et barn i længere tid på grund af

sygdom ikke er i stand til at følge skolens un-dervisning og af de lokale skolemyndighederhenvises til ham, drager skolepsykologen i sam-arbejde med skolen omsorg for, at der i med-før af folkeskolelovens § 51 a gives den for-nødne undervisning hjemme eller på sygehus.

§ 7.Hvor specialundervisningen ikke har egen le-

der, fører skolepsykologen det pædagogiske til-syn med specialundervisningen. Han har i alletilfælde pligt til at holde sig orienteret om debørn, som på hans forslag er henvist til special-undervisning, og til at foretage sådanne efter-undersøgelser, som er nødvendige for afgørelsermed hensyn til specialundervisningens ophør.Dersom specialundervisningen angår elever påspecialskoler eller ved undervisningscentre, skalskolepsykologens afgørelse træffes efter for-handling med disses leder og den psykolog, påhvis foranstaltning det pågældende barn er hen-vist til specialundervisning.

§8.Skolepsykologen drager omsorg for, at der i

forbindelse med elevers udskrivning af folke-skolen ydes specialunderviste elever fornødenvejledning med hensyn til deres muligheder forfortsat undervisning og uddannelse og til deresplacering i erhvervslivet.

I sidstnævnte øjemed står han i forbindelsemed erhvervsvejlederen. Han er ansvarlig foretableringen af en kuratorordning i medfør afherom gældende bestemmelser.

97

§ 9 .I tilfælde, hvor andre myndigheder, f.eks.

børneværn, åndssvageforsorg, sygehus og poli-ti, kan kræve en udtalelse fra konsulenten,fremsendes udtalelsen gennem skolens leder.

§ 10.Skolepsykologen er forpligtet til at udvise

fornøden takt med hensyn til fortrolige medde-lelser og må under ingen omstændigheder tiluvedkommende give oplysninger om personligeforhold, hvormed han er blevet bekendt vedudøvelsen af sit arbejde.

§ 1 1 .Skolepsykologen kan modtage henvendelser

direkte fra skolesøgende børns forældre ellerværger (evt. børneværn) og er da berettigettil gennem skolen at indhente oplysninger ombarnet.

§ 12.Skolepsykologen er berettiget til efter aftale

med hjemmet at henvise et barn til undersøgelsepå særforsorgens og børne- og undomsforsor-gens institutioner. Der skal tilgå skolen medde-lelse om sådanne foranstaltninger.

§13-Ved hvert skoleårs afslutning udarbejder sko-

lepsykologen en beretning om arbejdet i det for-løbne år og sender denne til skolekommissionen.

§ 14.Ved rejser i embeds medfør har skolepsyko-

logen ret til at få rejseudgifter godtgjort. Med-fører rejsen, at han må opholde sig mere end4 timer uden for hjemmet, har han ret til time-og dagpenge efter de for statens tjenestemændgældende regler.

§ 15-Til kontorhjælp og øvrige kontorudgifter stil-

les der et beløb til skolepsykologens rådighedefter byrådets bestemmelse. Ved regnskabsåretsbegyndelse stilles et passende forskudsbeløb tilhans rådighed.

§ 16.Det tilkommer skolekommissionen at fortolke

nærværende instruks. Trufne afgørelser kanindankes for undervisningsministeriet.

98

Bilag 17

Udkast til forslag til:

Midlertidig instruks for pædagogiske ledere

af specialundervisningscentre.

§ i. § 7-Den pædagogiske leders arbejdsområde om- Den pædagogiske leder afholder mindst ét

fatter de specialklasser ved årligt møde med skoledirektionens konsulent forkommunale skolevæsen, som er anført i over- specialundervisningen, skolepsykologer og tale-enskomst med amt angående hørekonsulenter i området. For lærere, som un-undervisningscenter i for derviser i de pågældende klasser, afholdessvært handicappede børn. mindst 4 årlige møder. Den ledende skolepsyko-

log deltager i disse møder.o 2.

Den pædagogiske leder, der er faglig konsu- § 8.lent ved skolepsykologisk kontor, udøver sit ar- D e n p æ d a g o g i s k e leder udarbejder årlig enbejde under ansvar over for skolekommissionen. b e f e t n i n g om arbejdet vedrørende de pågælden-Tjensthge skrivelser fremsendes gennem den lede k l a s s e r Beretningen indgår i den ledendedende skolepsykolog. skolepsykologs og amtsskolepsykologens samle-

de beretning om specialundervisningen.

I samarbejde med den ledende skolepsykolog o gog skoledirektionens konsulent for specialunder-visning (amtsskolepsykologen) udarbejder og *>en Pædagogiske leder fører journal over defremsender den pædagogiske leder budgetfor- e n k e i t e elever.slag for ovennævnte klasser gennemtil amts skoleråd. § 10.

Den pædagogiske leders kontortid er den§ 4. samme som de kommunale skolers.

Det påhviler den pædagogiske leder i samar-bejde med de pågældende skoleinspektører at S 11.udarbejde forslag til fag- og timeplaner for spe- p k n e r f o f k d k . å g æ l d e n d e k l a s s e r u d a r .cialklasserne samt at drage omsorg for, at lo- b e j d e s af d e / d ^ l ede r>

kaieforholdene er tilstrækkelige. Der samarbej- r o odes med den ledende skolepsykolog og skoledi-rektionens konsulent for specialundervisning om §planerne. Den pædagogiske leder er pligtig til at un-

dervise i det på skoleplanen fastsatte timetal.

Den pædagogiske leder står for indkøb af ma- § 13.teriel til pågældende specialklasser. Den pædagogiske leder er forpligtet til at

udvise fornøden takt med hensyn til fortrolige8 6. meddelelser, og han må under ingen omstæn-

Den pædagogiske leder medvirker ved til- digheder give oplysninger til uvedkommenderettelæggelsen af skolebusruterne og træffer af- om personlige forhold, hvormed han er blevettaler med chaufførerne. bekendt under udøvelsen af sit arbejde.

v* 99

§ 14. skrivning af specialundervisningscentret. I øv-Den pædagogiske leder søger i samråd med «gt henvises til bestemmelserne i overenskom-

den ledende skolepsykolog kontakt med de for- s t e n me<^ a m t-skellige forsorgsgrene. Rådgivning i forbindelse med de pågældende

specialklasseelever sker i samråd med den le-ft 15. dende skolespykolog.

Den pædagogiske leder har sammen med denledende skolepsykolog og under iagttagelse af 8 ie>-gældende bestemmelser, jfr. skoletilsynslovens D e* tilkommer skolekommissionen at fortolke§ 37, ansvaret for elevers optagelse i og ud- d e n n e instruks. I tvivlstilfælde kan sagen ind-

ankes for undervisningsministeriet.

100

Bilag 18

Instruks for inspektøren for specialundervisningen.

1. Inspektøren for specialundervisningen erknyttet til direktoratet for folkeskolen og semi-narierne. Han står til rådighed for undervis-ningsministeriets øvrige direktorater samt for til-synet med handelsskolerne og tilsynet med dentekniske undervisning i alle spørgsmål vedrø-rende skolepsykologisk rådgivning og specialun-dervisning.

Han er forpligtet og berettiget til at afgiveerklæring om alle spørgsmål om ændring afgældende principielle bestemmelser inden fordisse områder.

2. Inspektøren for specialundervisningen mod-tager og indsender erklæringer og indstillingergennem det direktorat/tilsyn, hvis område er-klæringen eller indstillingen berører.

Han modtager tjenstligt fremsendte henven-delser fra skolemyndigheder m.v. gennem detdirektorat/tilsyn, hvis område sagen berører, ogerklærer sig i den enkelte sag direkte over fordirektoratet/tilsynet, for så vidt der ikke fra det-te foreligger bemyndigelse til at træffe afgørel-se i sagen på direktoratets/tilsynets vegne.

3. Inspektøren for specialundervisningen gen-nemgår de til direktoraterne og tilsynene ind-komne beretninger om specialundervisning ogerklærer sig herom over for vedkommende di-rektorat/tilsyn.

4. Inspektøren for specialundervisningen vare-tager for direktoratet for folkeskolen og semina-rierne tilsynet med skolepsykologisk rådgivningog folkeskolens foranstaltninger for handicap-pede.

5. Inspektøren for specialundervisningen føl-ger seminariernes undervisning på områder afbetydning for specialundervisningen. Han er be-rettiget til at udtale sig i sager vedrørende læ-rernes videreuddannelse til specialundervisnin-gen og uddannelsen til skolepsykologisk råd-givning og til over for direktoratet for folke-skolen og seminarierne at stille forslag om løs-ning af nye opgaver på dette område.

6. Inspektøren for specialundervisningen erberettiget til at vejlede enhver, der er beskæf-tiget ved skolepsykoiogisk rådgivning og spe-cialundervisning, med hensyn til udøvelse afdette arbejde og på henvendelse at få forelagtalle oplysninger om undersøgelser og undervis-ningsforanstaltninger i konkrete tilfælde.

7. Inspektøren for specialundervisningen errådgivende for direktoratet for ungdomsunder-visning i alle spørgsmål om undervisning afhandicappede.

Han besøger efter aftale med direktoratet sko-ler og kursus under direktoratets område, hvorundervisning af handicappede er etableret, ogformidler i forståelse med direktoratet samar-bejde mellem lærere ved denne undervisning ogsagkyndig bistand.

8. Inspektøren for specialundervisningen errådgivende for direktoratet for gymnasieskoler-ne i alle spørgsmål om undervisning af handi-cappede.

Han besøger efter aftale med direktoratetskoler under direktoratets område, hvor der ertruffet eller bør træffes særlige foranstaltnin-ger for handicappede, og han formidler i for-ståelse med direktoratet samarbejde mellem så-danne skoler og sagkyndig bistand.

Han skal efter aftale med direktoratet med-virke i behandlingen af spørgsmål om særligeeksamensvilkår for handicappede.

9. Inspektøren for specialundervisningen errådgivende for tilsynet med handelsskolerne ialle spørgsmål om undervisning af handicappe-de.

Han besøger efter aftale med tilsynet skolerunder tilsynets område, hvor der er truffet ellerbør træffes særlige foranstaltninger for handi-cappede, og han formidler i forståelse med til-synet samarbejde mellem sådanne skoler ogsagkyndig bistand. Han kan efter aftale medtilsynet medvirke i behandlingen af spørgsmålom særlige eksamensvilkår for handicappede.

101

10. Inspektøren for specialundervisningen errådgivende for tilsynet med den tekniske under-visning i alle spørgsmål om undervisning afhandicappede.

Han besøger efter aftale med tilsynet skolerunder tilsynets område, hvor der er truffet ellerbør træffes særlige foranstaltninger for handi-cappede, og han formidler i forståelse med til-synet samarbejde mellem sådanne skoler og sag-kyndig bistand. Han kan efter aftale med tilsy-net medvirke i behandlingen af spørgsmål omsærlige eksamensvilkår for handicappede.

11. Inspektøren for specialundervisningen stårefter anmodning fra undervisningsministeriet idet enkelte tilfælde til rådighed for andre om-råder inden for ministeriet i spørgsmål vedrø-rende uddannelse af handicappede.

12. Inspektøren for specialundervisningen hol-der kontakt med forsorgens institutioner medhenblik på den bedst mulige koordination af un-dervisningsministeriets og socialministeriets un-dervisningsforanstaltninger for handicappede.

13. Inspektøren for specialundervisningen erforpligtet til at følge forskningen vedrørendespecialundervisningen og berettiget til over for

undervisningsministeriet at stille forslag om løs-ning af nye forskningsopgaver.

14. Inspektøren for specialundervisningen bi-stås i sit arbejde af de dertil ansatte konsulenterfor tiden

h j ælpeskolekonsul enten,konsulent for undervisning af læsere-tarderede,konsulenten for undervisning af svagt-seende,konsulenten for undervisning af tale-hæmmede,konsulenten for undervisning af tunghøre,konsulenten for undervisning af adfærds-vanskelige.Til behandling af administrative spørgsmål

vedrørende specialundervisningen udpeges ensagsbehandler i direktoratet for folkeskolen ogseminarierne, direktoratet for gymnasieskolene,direktoratet for ungdomsundervisningen, tilsy-net med handelsskolerne og tilsynet med dentekniske undervisning. De administrative sagerbehandles i vedkommende direktorat og tilsynsom andre administrative sager. Koordinering afde administrative opgaver varetages af sagsbe-handleren i direktoratet for folkeskolen og semi-narierne.

Undervisningsministeriet, den 4. april 1964.

K. Helveg Petersen./ /. Munck-Hansen.

102

om handicappede unges deltagelse i fortsat undervisning i ... · 4.2.1.3. erhvervs- og...

Documents