online nr. 1, 2006

Konkurrence:“Forår i luften”

Arbejde på en øde fjeldtop

Supermodeller til salg

Masser af fif til mobilen

Kvittede de dårligesmøgvaner med SMS

Mød Lauritz Heilmann

... alt sammen i dette OnLine ...

E T M A G A S I N O M K O M M U N I K A T I O N I H V E R D A G E N 7. ÅRGANG • NR. 1• 2006

Husstandsomdelt blad i Grønland

Udgiver:TELE Greenland A/S • Postboks 1002

3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55

E-mail:[email protected]

Hjemmeside:www.tele.gl • www.post.gl

Redaktion:Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør),

Dorit Olsen (redaktør), Milan Lund Vraa, Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt,

Anne Sophie Tønnesen

Fotos:TELE-POST, Information Technology, Inuk Media,

Erik Rasmussen, Jukka Wagnholt, Kristian Fleischer, Klaus Nedergaard, Hans Peter Kleemann m.fl.

Grafisk produktion:Malene Burghardt, TELE Greenland A/S

Tryk:Nunatta Naqiterivia A/S

Konkurrencer:Konkurrencer og annoncer er gældende fra

3. april 2006 til 2. august 2006. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i

konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og

prisændringer tages.

ISSN: 1600-9215

Forsidefoto: Inuk Media

Landstyret udsendte i februar 2006 et for-slag til en ny lovgivning til regulering aftelesektoren i Grønland. Planen er, at for-

slaget skal behandles på Landstingets forårs-samling 2006.

Der er tale om en rammelovgivning, der skalgive Landsstyret mulighed for at indføre for-skellige grader af liberalisering af teletjenestersamt mulighed for, at andre operatører selvskal kunne etablere egne trådløse net indenfor den enkelte by eller bygd. På tjenesteom-rådet lægges i første omgang op til en libera-lisering af adgangen til at udbyde en internet-tjeneste.

Landsstyret vil dog fortsat fastholde Hjemme-styrets eneret til teleinfrastruktur mellem byer,bygder og udlandet samt trådbunden infra-struktur i byer og bygder. Ved at fastholde, atnye operatører gennem samtrafikaftaler skalkøbe sig adgang til at udnytte den sammegrundlæggende teleinfrastruktur, opnås vig-tige stordriftsfordele for samfundet.

TELE ser forslaget som et stort skridt mod enmoderne telelovgivning, som forhåbentlig kanåbne for ny konkurrence. Det er dog vigtigt,at lovgivningen også tager højde for finansie-ringen af de teletjenester, som i dag udbydes ide områder af Grønland, hvor det ikke i dager muligt at drive telekommunikation forret-ningsmæssigt.

Landstyret lægger op til, at telesektoren iGrønland kan udvikles i forskellige hastighe-der på forskellige delmarkeder. Dermed kom-mer der fokus på at udnytte de samfundsøko-nomiske fordele de steder, hvor de forret-ningsmæssige fordele er størst.

Dette er væsentlig nytænkning i forhold tilden nuværende koncessionsmodel, hvor der istore træk tilstræbes et ensartet udbud af te-letjenester til samme priser i alle dele af lan-det. Landsstyret har til hensigt at pålægge enoperatør en basal forsyningspligt i de områ-der, hvor betingelserne for konkurrence ikkeer til stede. Dermed vil Landsstyret sikre, athele landet bindes sammen af telekommuni-kation.

Forslaget til en ny lovgivning rummer mangenye komplicerede problemstillinger i forholdtil i dag, og det er ikke på nuværende tids-punkt muligt at forudsige de konkrete konse-kvenser. De vil først blive mere håndgribelige,når Landsstyret beslutter, hvordan rammelov-givningen skal udmøntes i praksis. TELE serfrem til at samarbejde med Landsstyret ogden planlagte nye Telestyrelse om at gøre dennye lovgivning til en succes for kunderne.

I 2006 er ét af de helt store projekter for TELEpåbegyndelsen af en modernisering af radio-kæden, som jo er ”rygraden” i teleinfrastruk-turen i dag sammen med satellitforbindelsen.

Den nye radiokæde vil blive etableret med enlangt større kapacitet, så det fremtidige kapa-citetsbehov til bl.a. Internet og andre nye tje-nester kan understøttes. Samtidigt med ud-bygningen vil andre dele af transmissionsnet-tet blive moderniseret med henblik på størredriftsikkerhed og ”reserveveje”, så konse-kvenserne af eventuelle fejl på hovedstræk-ninger og satellitforbindelser giver færre ge-ner for kunderne. Anlægsarbejdet vil kostemange millioner kroner og strække sig overflere år.

Brian Buus PedersenAdm. direktør

Kærelæser

2 OnLine nr. 1•2006

Overisning på en øde radiokædestation, herARTA i Sydgrønland, kan give problemer.

FOTO

:ERI

K RA

SMUS

SEN

FOTOS:JUKKA W

AGN

HOLT &

KRISTIAN FLEISCHER

Forestil dig, at du blev afskåret fra at tale i te-lefon, se fjernsyn, høre radio, surfe på Inter-nettet og sende sms’er og mms’er… Der ernok de færreste, der tænker over, at mediefor-syningen i Grønland ikke er noget, man kantage for givet.

Verdens største ø med en lille befolkningspredt over lange distancer, ekstremt klima oggeografi er hårde vilkår, som gør anlæg ogdrift af teleinstallationer avanceret og om-kostningstungt. Alligevel har Grønland en afde højeste dækningsgrader i verden, når detgælder Internet og telefoni.

Tele-teknikere TELE-POST’s tele-teknikere spiller en centralrolle, idet de er med til at skabe forudsætnin-gerne for, at vi kan kommunikere på tværs afGrønland og til resten af verden. Deres op-gave er at vedligeholde den radiokæde, der

løber langs Grønlands vestkyst, og som sam-men med et satellitsystem udgør livsnerven ilandets kommunikation.En enkelt fejl kan stoppe al kommunikation imange byer og bygder på én gang. Så tele-teknikerne er i høj grad medvirkende til,

Af tele-teknikere Jukka Wagnholt og Kristian Fleischer

Arbejde

Det kan godt være grænseoverskridende atklatre op i en mast, som er placeret på en stejl fjeldtop

på en øde fjeldtoppå en øde fjeldtop

Storslået arbejdsudsigt fra “Qingaq” – Grønlands højst beliggenderadiokæde i 1600 meters højde.

Piloten tager sige en “slapper”, mens de andre arbejder.

3OnLine nr. 1•2006

at befolkningen kan komme i kontakt medomverdenen og omvendt.

Hvad er en radiokæde?Radiokædens funktion er at transmittere ra-dio, tv, datakommunikation og telefoni til allebeboede dele af Grønland. Radiokæden erca. 1600 kilometer lang og består af 44 sta-tioner, beliggende på fjelde langs kysten. Sta-tionerne er placeret strategisk, så der er fritsigte til at sende signaler imellem dem. Nogleradiokædestationer ligger i samme niveausom havets overflade, mens andre er belig-gende i op til 1600 meters højde.

Når Aqqaluk i Ilulissat skal ringe til sin mosterAaja i Nuuk sker det via radiokæden. Aqqaluktaster Aaja’s telefonnummer, og signalet gårtil nærmeste telefoncentral i Ilulissat. Derfrasendes det via radiokædestationerne til tele-foncentralen i Nuuk, og derfra til Aaja. Kortsagt bliver telefonsignalet sendt videre fraden ene radiokædestation til den anden, ind-til det når Nuuk.

ArbejdetTele-teknikerne har ansvar for installation,drift og vedligeholdelse af radiokædestatio-nerne. Det er primært i forårs- og sommermå-nederne, at de drager ud til stationerne. Vejreter varmere og dagene lysere og længere, sådet er lettere at udføre arbejdet, og det kræ-ver samtidig færre helikopterture. Resten afåret er der dog løbende brug for ture til ra-

diokædestationerne, hvis der opstår fejl afden ene eller anden slags.Nogle perioder er tele-teknikerholdet på far-ten mange dage i træk, mens der kan væreuger, hvor de er på kontoret. Når tele-tekni-kerne er nået frem til radiokædestationen,

skal der arbejdes igennem – og det kan bådevære dag og nat. Strækker arbejdet sig overet par dage, overnatter tele-teknikerne påstedet. På alle radiokædestationer findes deren hytte – eller rettere en container – så hol-dene kan overnatte; der er indrettet køjeplad-ser, et lille køkken og ikke mindst sørget forvarme. Det er især vigtigt, hvis man skullestrande på stationen om vinteren på grund afdårligt vejr.

OvervågningFor at sikre, at Grønlands telekommunikationhele tiden fungerer, overvåges radiokædenblandt andet af TELE’s Network OperationsCenter (NOC) i Nuuk, som er bemandet døg-net rundt.

Når NOC’en registrerer en opstået fejl, vide-resendes en fejlmelding til teknikerne, somkan se på deres computere, nøjagtigt på hvil-ken station fejlen kan findes, og hvori den be-står. Det kan eksempelvis være fejl på en TV-

Jukka som sling-mand. Det gælder om at holde tungen lige i munden - både i og underhelikopteren!

Der er langt ned. Masterne varierer i højdenfra 5-25 meter.



Den nuværende hovedradiokæde

består af 44 stationer. Distancerne imellem

dem ligger på 25 til 70

kilometer. Radiokæden går fra

Nanortalik i syd til Uummannaq i nord.

Radiokædestationerne er navngivet

efter det fjeld eller område, de er

beliggende i. F.eks hedder én

radiokædestation RAST. Den er opkaldt efter

Ravns Store Ø mellem Paamiut og

Fiskenæsset. Radiokædestationen QING er

opkaldt efter fjeldet Qingaaq

mellem Nuuk og Kapisillit

sender eller mobiltelefonsender, som bevirker,at man ikke kan benytte disse kommunika-tionsmidler i et bestemt område.

Når tele-teknikerne har modtaget en fejlmel-ding fra NOC’en tager et hold af sted medhelikopter til den pågældende radiokædesta-tion. Det er vigtigt at have det rigtige udstyrog værktøj med, for man flyver ikke tilbage tilkontoret efter glemte sager!

Kulde og ravneDer kan forekomme radiokædebrud, hvisstrømforsyningen svigter. Det sker heldigvisikke ofte, for der er flere strømforsyningskilderpå radiokædestationerne, som gerne skaltræde i kraft, hvis én sætter ud – både diesel-generator, vindmøller og solcellepaneler.

Hvis der en sjælden gang er strømsvigt på enradiokædestation kan det betyde, at den erhelt bundfrossen, når tele-teknikerne når fremi minus 35 graders kulde. Den bliver så tøetop med varmekanoner. Det betyder, at tele-teknikerne skal være ekstra forsigtige i nær-heden af master, hvorfra der falder gigantiskestykker is ned.Det er ikke kun vejret og klimaet, der tærerpå radiokædestationerne, men også ravnene.De ødelægger antenner og paraboler og hartilsyneladende ingen problemer med at spisebåde kabler og glasfiber.

UdfordringerArbejdet som tele-tekniker kræver en vis por-tion vovemod. Det kan godt være grænse-overskridende at klatre op i en mast, som erplaceret på en stejl fjeldtop. Udsynet er lige

så fantastisk som det er skræmmende, atskulle slippe masten med begge hænder, oghvile hele kroppen i bæreselen, mens man fo-retager en reparation eller installation. De før-ste mange gange, er det svært at turde givehelt slip med begge hænder!

Helikopterturene kan også fremkalde adrena-lin i kroppen. Ind i mellem er der brug for atfragte tungt materiel til en radiokædestationmed helikopter. Det kan være flere hundredekilo udstyr, som skal mingeleres forsigtigt nedpå jorden uden at nogen bliver ramt af det,når det svinger under helikopteren.

Man flyver selvfølgelig kun i godt vejr, mendet kan ske at vejret pludselig slår om. Speci-elt på fjeldtoppene kan en enkelt sky pludse-lig nedsætte sigtbarheden til få meter.

Der er langt fra stillesiddende, indendørs kon-torarbejde til at hoppe ud af en helikoptermed kørende rotor på en fjeldtop, eller klatreop i en 20 meter høj mast. Ingen tvivl om, atjobbet er spændende og udfordrende – ogsåselv om man har arbejdet som tele-tekniker iadskillige år.

Der arbejder i alt omkring 30 tele-teknikere i TELE-POST.

Radiokæde-strækningen i Sydgrøn-

land vedligeholdes af tele-teknikerne i

Qaqortoq. Strækningen fra Paamiut til

Sisimiut dækkes af Nuuk’s tele-tekni-

kerhold. Nord for Sisimiut og op til

Uumannaq dækkes radiokæden af

tele-teknikerhold i Aasiaat. Også i Ta-

siilaq og Ittoqqortoormiit er der tele-

teknikere. De to byer er forbundet til

resten af Grønland via satellit.

De tilhørende bygder er forbundet via

små radiokæder til hovedbyerne lo-

kalt.

Jukka Wagnholt i helikopter på vej ud til et site.

Det er kun fantasien, dersætter grænser for hvad dukan skyde med mobilen.Her er en solnedgang foto-graferet gennem enisskosse. Flot og kreativt!


Der er forår i luften!TELE-POST vil i den forbindelse sætte flottepræmier på spil.

Send en MMS med billede og tekst til os medtemaet ”glæde & forår”, og så deltager du ikonkurrencen om de flotte præmier.Du deltager ved at tage et billede med dinmobil, og sende det til os. Husk at skrivehvorfor netop dit billede skaber glæde.Husk også at skrive navn og adresse i MMS-beskeden.

Send MMS’en til: 54 27 77

Konkurrencen løber fra 1. april til 15. maj2006. Vinderne og billederne offentliggøres 1.juni 2006 på www.tele.glDet koster kun almindelig takst at deltage ikonkurrencen.Du må gerne sende flere forslag ind.

Husk, at det er muligt at sende MMS’er derfylder op til 200 kb, hvis din mobil understøt-ter det.Er du i tvivl om hvordan du sender en MMS –så se mere på www.tele.gl

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage ikonkurrencen.

1 Sony Ericsson K750i

2 Motorola V620

3 Siemens SF75

4 DORO 855

5 DORO530

6.-11 500 kr. TUSASS taletidskort


Siemens trådløs Gigaset S440• Vis nummer funktion• Gem dine aftaler og årsdage

• Taletid 10 timer• Standby tid 150 timer

• Rækkevidde udendørs: op til 300 meter /indendørs op til 50 meter

Kr. 999,-

Familie og venner i Danmark,

du ikke har talt medlænge?

Med 1010 foran det danske nummer

koster det kun

99 øre pr. minut

at ringe fra din fastnettelefon

– hvorfor så vente ...?

Siemens trådløs Gigaset SL550• Vis nummer funktion• Gemmer 30 numre/navne• Stemmestyret opkald og telefonbog med op til 250 opslag• Taletid 10 timer• Standby tid 250 timer• Kalender (op til 30 aftaler)

Kr. 1.299,-

DORO Easy Phone• Store taster• Forstærket digital lydstyrke• 3 et-tryks kortvalgstaster• Genopkaldsfunktion

Kr. 399,-

Forny dit hjem ...forny dit hjem ...


For 10. gang afvikles Arctic Circle Race i Sisi-miut – i år sker det fra slutningen af marts tilbegyndelsen af april. Der er tilmeldt 128 del-tagere, mod 97 sidste år. De fleste af delta-gerne er fra Grønland, dog er der tilmeldt 29udefra. Løberne kommer fra Canada, USA,Tyskland, Sverige, Italien, Tjekkiet, Danmark,og Finland. Over 200 frivillige medarbejdereer tilknyttet arrangementet.

Løbet har også skabt interesse i omverdenen iog med at der hvert år deltager journalisterfra forskellige lande.

TELE-POST støtter løbetSikkerhed er en vigtig faktor under arrange-mentet. TELE-POST sponsorerer sikkerheds-

kommunikationen og områdeleder Svend ÅgeOlsen fra TELE-POST har været med fra star-ten og er primus motor for denne del af kom-munikationen.3 mobile VHF stationer dækker hele området.For hvert år flyttes stationerne i forhold tilhvor løbet skal foregå. Det er et større ar-bejde, hvor der både bores og barduneres påtoppen af fjeldene. Ud over VHF stationerne,benyttes der Iridium satellittelefoner, mobil-og fastnettelefoner, Internet og fax.Som et vigtigt kommunikationsredskab bliverVHF radioer brugt af folk, der er placeret overhele ruten. Alle brugere skal have et certifikatog for dem, der ikke har et sådant, holdes derkurser. På den måde kan man følge med i althvad der sker i løjpen, og deltagerne kan påden måde regne med størst grad af sikkerhed.

Arctic Circle Race ...

10 år med ...

FOTO

:ARC

TIC

CIRC

LE R

ACE

Skulle din mobiltelefon købt i et af TELE-POSTCentrene mod forventning gå i stykkerbliver den sendt til det danske reparations-værksted Telecare i Århus.Telecare er et af Danmarks største og mestprofessionelle reparationsværksteder med af-delinger placeret i København, Aalborg, Århusog Kongens Lyngby. De tilbyder en langrække services, herunder 1 times Express Ser-vice og dag-til-dag reparation.

Telecare har i dag servicekontrakter med allestørre mobilproducenter, herunder Nokia,Samsung, SonyEricsson, Motorola, LG, Sie-mens, BenQ, Qtek m.fl.For TELE-POST betyder det meget kortere re-perationstider, da de reparerer fra dag til dag,og løbende sender dem retur.

Telecare reparerer alle typer mobiltelefonerog vi har en tæt kontakt til dem, så vi hele ti-

den kanholde styrpå hvorlangt repara-tionerne er.Derudover kanbåde vi og kundenfølge dem på Inter-nettet og på denmåde holde øje medhvor langt de enkeltereparationer er i syste-met.Alt efter hvor du bor, ta-ger det 2-3 uger fra duafleverer telefonen iTELE-POST Centeret tilden er retur igen. Detteer en klar forbedring fordig som kunde.

Hurtig service- ved reparation af mobiltelefoner

ibilitetFLEXnumre er en service, som gør virksom-heder i stand til at markedsføre sig meresynligt over for kunder og samarbejdspart-nere. Med et FLEXnummer skal en virksom-heds kunder blot huske ét nummer for atkomme i kontakt med virksomheden – uan-set hvor den er baseret. Virksomheder kandermed benytte det samme FLEXnummer ihele Grønland uden at skulle skifte telefon-nummer, hvis de flytter til en anden by.FLEXnumrene starter med 70 og den en-kelte virksomhed vil kunne vælge et ellerflere numre, som de finder bedst og mestgenkendeligt.FLEXnummeret er et tillægsnummer til deabonnementer – og dermed telefonnumre– som virksomheden i forvejen har. Alle kanringe til FLEXnumre, også fra numre der erbegrænset af udenbys spær.

Kontakt TELEs Erhvervsafdeling hvis du ønsker mere info om FLEXnumreTelefon: 34 12 55 • Fax: 31 12 76

E-mail: [email protected] Lind

a,O

vera

ssist

ent T

ELE-

POST


Siemens CX75• 1,3 megapixel

kamera + 4 x digital zoom

• MMS og GPRS• MP3/ACC afspiller

og ringetoner• Blogging – upload

billeder til din onlinedagbog

Samsung X480• 40 indlagte smileys• Farveskærm med 65.000

farver• MMS & GPRS• Polyfoniske ringetoner +

Melody composer• 75 gram• 4 spil + mulighed for

at downloade flere spilfra Internettet• Fås i rød og metal

Nokia 6260• Indbygget digitalt VGA kamera

• Mobil e-mail og VPN klient• Quickword og Quickpoint til visning

af dokumenter• HTML-internetbrowser

• Trådløs bluetooth teknologi• FM-radio g MP3 afspiller

• 65.536 farver indenfor 176 x 208 pixel• Standby tid op til 6 dage

Nokia 6101• Digitalt VGA kamera• Aktivt TFT display, der understøtter op til

65.536 farver (128 x 160 pixels)• Minidisplay, der understøtter op til 4.096 farver

(96 x 65 pixels)• Videoptagelse og -afspilning• FM-stereroradio og headset• XHTML-browser• MMS & GPRS

Kr. 1.999,-

Kr. 999,-

Kr. 1.599,-

Kr. 1.799,-

Snak løs .... Det koster kun fra 0,75 øre pr. minut at ønskedin

kæreste

“GodPåske” ...

Konfirmandens drøm ...


POST Greenland er din virksomheds forbindelsetil hele Grønland, vi gør det enkelt og nemt fordig at få dine pakker hurtigt rundt i landet!Vi har en erhvervsafdeling for at give mere tid tilden enkelte kunde og for at kunne yde en bedreog målrettet service.Vi står altid klar med vejledning og hjælp til atfinde den bedste løsning for dig og din virksom-hed. Kontakt os hvis du eksempelvis ønsker til-bud på print og kuvertering, omdeling af adres-seløse forsendelser, eller rådgivning om forsen-delse og modtagelse af pakker

Har du lyst til et uforpligtende møde med POSTErhverv, hvor jeres postale forhold gennemgås?Så ved du altid, hvilke produkter og services vitilbyder.

Kontakt os på: 34 18 35 eller mail: [email protected]

POST kommer rundt i heleGrønland

– Du kan også få noget med

Kenn

eth,

Post

bud

TELE

-PO

STCe

nter

Nuu

k

Giv mig sne,giv mig hunde,så kan i beholde resten

(Citat: Knud Rasmussen)

E R M A N H E L D I G , S K I N N E R S O L E N , O G M A N B E V Æ G E R

En tur med hundeslæde gennem Grønlandsøde vidder er en oplevelse, man sent glem-mer. Stilheden er fantastisk. Denne stilhed bli-ver kun brudt af slædekuskens kommandoerog piskens svirpen hen over hovedet på hun-dene.Alene fornemmelsen af at blive trukket af le-vende væsener og ikke tage turen med ensnescooter gør det meget spændende at kørehundeslæde. Man ved, at det er hundekræfterog ikke hestekræfter, der trækker.Når man sidder på slæden, får man også for-nemmelsen af, hvordan de gamle polarfor-skere må have haft det – at bevæge sig kilo-meter efter kilometer gennem kulde og is,med kun hunde som selskab.

Det knager og det bragerNår det går med fuld fart hen over havisen, bli-ver man rystet en del på det ujævne terræn.Man sidder og griner over farten. Det er heltvildt. De fantastiske fjelde glider forbi een, ogden knagende lyd fra havisen gør også, at deter så storslået en naturoplevelse, at det dårligtkan beskrives med ord. Er man heldig, skinnersolen, og man bevæger sig i en natur, der er enisdronning værdig. Men naturen her i Grøn-land er lunefuld – det ene øjeblik skinner solenfra en klar himmel, det næste kan det være tætsnefygning. Når mørket falder på, kan man op-leve nordlyset spille magisk hen over himlen.Der er ikke noget at sige til, at man i gamledage troede at det var ånder.

FOTOS:JIM

MY RIBERHO

LDT

Hundeslæden i al sin enkelthed – genialtI gamle dage var hundeslæden surret sam-men af de stærke remme fra remmesælen.Slæden blev lavet af drivtømmer, og var me-get værdifuld, da drivtømmer er sparsomt.Mederne blev også lavet af drivtømmer,hvorpå man fastgjorde en skoning af ben ogtand, surret sammen med remme fra remme-sælen.Nymodens slæder er stadig lavet af træ, mendet er træ, som er tilpasset det grønlandskeklima. Mange bruger i dag nylonreb til fast-surring, da slæden skal kunne give sig underkørslen, og jernmeder i stedet for ben og tand. Slædemederne forbindes på tværs af

brædder på omkring en meters længde, det erder, man sidder. Bagerst rager to opstandereop, som bruges til at styre slæden med underkørslen.Der er forskel på hundeslædens længde ogudformning fra distrikt til distikt, da det af-hænger af, om slæden skal køre på havis ellerover land.

Kort og præcis kommunikationNår man skal styre sine hunde er det vigtigtat man kan kommunikere rigtigt med dem.Det er ikke forstået sådan, at man er ”hunde-hvisker” som man kender det fra nogle men-nesker. Nej, kommunikation med slædehundeforegår via korte råb, som f.eks.: ”Hogo,hogo” når man ønsker at svinge til venstre.Hvis man vil være sikker på at ens hunde for-står kommandoen, kan man understrege detved at knalde pisken i højre side. Det skal nokfå den mest hærdede hund til at svinge vækfra pisken og få de andre med sig. Vil man såsvinge til højre, kan der f.eks. råbes ”adoado” og knalde pisken i venstre side. Dissesignalråb kendetegner også vigtigheden af athund og kusk kender hinanden. Det er enkommunikationsform opøvet gennem træ-ning, af og til magtkampe. Det er vigtigt, atdisse halvvilde slædehunde forstår, at det erkusken, der bestemmer kursen.Det er forskelligt fra distrikt til distrikt, hvilkeudråb man kommer med, ovenstående erblot eksempler. Der findes også signalråb forat køre hurtigt og langsomt, men det er sværtat sætte bogstaver på råbene, så det undla-des her.

Ingen puddelhunde nord for PolarcirklenDa det er vigtigt at holde den grønlandskehund stærk og sund, må den ikke blandesmed andre hunderacer. Det er derfor forbudt

at indføre andre hunderacer end den grøn-landske slædehund i slædehundedistrikterne.Den grønlandske hund er kendt som verdensstærkeste hund, og med ulv i blodet er derikke noget at sige til, at man skal have re-spekt for dyret.Den grønlandske slædehund har brug forutrolig meget fedt – det får den i kraft af sitfoder, som hovedsagelig består af sælspækog -kød, hellefisk og af og til tørfoder som til-skud.

Væk med de dyre mærkerNår man skal køre på hundeslæde, er det alfaog omega at klæde sig varmt på. Alle desmarte tøjmærker man kan købe nutildagsmå vige, for der er ikke noget, der holder sågodt på varmen som sælskind fra top til tå.Ejer man ikke sælskindstøj, er det noget, mankan leje. Hundeslæden er som regel beklædtmed rensdyrskind, det er dejligt lunt og blødt,og man fryser ikke. Kommer man alligevel tilat skutte sig lidt, hopper man af slæden ogløber med ved siden af. Sveden springer hur-tigt frem, når man forsøger at holde trit medslæden iført tungt pelstøj.

Med det på plads er der kun tilbage at sige –God tur – det er en fantastisk oplevelse, ogen tur man må give sig selv, hvis mankommer nord for polarcirklen.


S I G I E N N A T U R , D E R E R E N I S D R O N N I N G V Æ R D I G

Hundene får et velfortjent hvil inden næste etape af turen.

Det giver røde kinder at løbe ved siden af slæden

iført tungt pelstøj.

Anne

Sop

hie,

kom

mun

ikat

ions

kons

luen

t,TE

LE-P

OST


Lauritz Heilmann var 10 år i 1990, da hanstartede med Taekwon-Do. Han er nu blandtden sportslige elite i Grønland og er dermedstøttet af Team Grønland. Lauritz er seriøs,han går meget op i sin sportsgren og har væ-ret udtaget til landsholdet siden 1995. Hanhar bl.a. været med i Nordiske mesterskaber,EM og VM i Canada, Polen, Argentina, Fin-land, Slovakiet, Grækenland, Tjekkiet, Bulga-rien, Malaysia, Norge, Irland, Australien, Skot-land og Grønland. Under disse mesterskaber

har han vundet 14 guld-, 2 sølv- og 5 bronze-medaljer.Derudover har han et certifikat som Interna-tional dommer i Taekwon-Do (InternationalUmpire Certifikat) og et certifikat som inter-national instruktør (International InstruktørCertifikat).Der er ikke mange grønlandske deltagere i destore mesterskaber i verden, og når man skalkæmpe mod lande med store befolkningstaler det en speciel følelse.

- Man er en meget stolt grønlænder, når manved, at man kæmper mod verdens bedste, si-ger Lauritz. Og han har en oplevelse han al-drig glemmer.- Under Europamesterskabet i 2004 vandt jegguld og da det grønlandske flag og vores na-tionalsang ”Nunarput utoqqarsuanngoravit”blev spillet, var dette en meget uforglemmeligoplevelse for mig.

Det kræver hård træningHvis man skal være landsholdsudøver er detnødvendigt med hård træning og god vilje.

- Først skal man have en god vilje til at træne,og man skal være udholdende og utrætteligog gøre hvad man kan for at nå sit mål. Jegbruger så vidt muligt 2 timer til træning hver-dag, og når jeg har tid så løber jeg eller ogsåtager jeg til svømning. Men lige nu kan detengang imellem være lidt svært p.g.a. minuddannelse, siger Lauritz.

Lauritz er nu i Florida, hvor han er under ud-dannelse som helikopterpilot, og der har hanhar gode trænings muligheder.Her i Florida har jeg gode muligheder for atvedligeholde min træning. Der er et fitness-center og en svømmehal i nærheden af hvorjeg bor. På den måde har jeg gode mulighe-der til at træne før Europamesterskaberne ioktober, siger Lauritz.

Deltagelse i OL er måletLauritz har også visioner for fremtiden.- Jeg vil gerne være landsholdsudøver i flereår endnu. Udover det vil jeg gerne arbejde forat få flere børn og unge i min sportsgren.Selvfølgelig kunne jeg også tænke mig atvære med i OL under det grønlandske flag.

Selv om han er langt væk hjemmefra, har hanikke problemer med at holde kontakten medsin familie.- Det er meget godt at have mulighed for In-ternet, når man er så langt væk. Jeg kan kom-munikere med de fleste i min familie via Inter-nettet, og når det bliver nødvendigt bruger vitelefonen, siger Lauritz Heilmann.

Stolt af at være blandt de bedste

TELE-POST støtter Team Grønland

TELE-POST yder ikke økonomisk støtte tilenkelte klubber eller sportsudøvere, menhar derimod støttet Team Grønland med etbestemt beløb hvert år siden det startede.

Team Grønland ledes af en bestyrelse ud-peget af henholdsvis Grønlands Hjemme-styre, Grønlands Idræts-Forbund og af ho-vedsponsorerne. Der er udpeget en elite-gruppe på 7 personer og disse er elitei-drætsudøvere, der er fundet egnet efterTeam Grønlands vurderingskriterium ogsom får støtte.

Den økonomiske støtte gives på baggrund

af en individuel vurdering af eliteidrætsud-øveren efter indstilling fra specialforbun-dene. Der stilles store krav til elitens træ-ningsmængde, livsstil og engagement.

Der er i høj grad et sammenfald mellemeliteidrætsudøveren og Team Grønlandsmålsætning.For eliteidrætsudøveren er en deltagelseved De Olympiske Lege et af de højestemål, og i årene mellem De Olympiske Legeer de vigtigste mål at deltage med goderesultater i store internationale konkurren-cer såsom nordiske mesterskaber samt eu-ropa- og verdensmesterskaber.

Se mere på www.team.gl.

Lauritz Heilmann og hans mor Nukakuluk Heilmann ved OL i Australien 2005.

FOTO

:PRI

VATF

OTO


Juan

a,ov

eras

siste

nt,T

ELE-

POST

Det er let at opsætte sin mobil til e-mail. På www.tele.gl kan du se hvordan.

Hvis du tror, at du kun har mulighed for at sedine e-mails, når du sidder ved en computer,så læs videre. Mange nyere mobiltelefoner gi-ver mulighed for at bruge e-mail, som du ken-der det fra din computer. Mobiltelefonen giverhertil den helt klare fordel, at du får adgangtil dine e-mails blot du er inden for almindeligmobildækning.

For at kunne bruge en mobiltelefon til e-mail,skal mobiltelefonen have et e-mail programog du skal have en e-mail konto.

Når din mobil skal opsættes til e-mail, skal duindtaste nogle få oplysninger om din e-mailkonto. Du skal angive dit brugernavn, din ad-gangskode, og adressen på den server, sombliver brugt til at sende og modtage dinemails.*

På www.tele.gl har du mulighed for at indta-ste oplysningerne om din e-mail. Det er gan-ske nemt og så har du altid din e-mail ligeved hånden. Se tekstboksen for hvilke oplys-ninger du skal bruge hvis du har en greennetmail. (Har du en anden mail end en greennetmail, vil du i manualen til din mobil kunne se

hvordan du skal sætte telefonen op. TELEsKundeCenter 80 80 80 vil kunne hjælpe digmed supplerende oplysninger).

Mobil e-mail bruger GPRS til at sende ogmodtage data. Med GPRS er det muligt atsende og modtage data med en overførsels-hastighed på omkring 40-85 kbit pr. sekund.Det koster kun 20 kr. pr. MB at sende ogmodtage data. Der er intet abonnement ogdu betaler kun for dit forbrug. Du betaler der-med ikke for den tid, som du bruger GPRS.

Webmail på mobilenDu har også mulighed for at tjekke din green-net mail via TELEs mobilportal. Har du sat dinmobil op til GPRS (se artiklen side 14) vil dupå din mobil få en startside indeholdendelinks til diverse nyttige sider på Internettet,herunder et link til Webmail. (Bemærk, når dulogger ind, at der er forskel på store og småbogstaver. Består dit brugernavn og passwordudelukkende af små bogstaver, skal du sørgefor, at du kun bruger små bogstaver).

Note: * For enkelte mobiler kan detvære nødvendigt at telefonen førstsættes op til Internet under ”Opsætning”.

E-mail på mobiltelefonen

Det koster kun 20 kr. pr. MB at sende og

modtage data.Der er intet

abonnement og dubetaler kun

for dit forbrug


Forestil dig, at du er på ferie og stadig gernevil kunne følge de hjemlige sportsresultater,vejrudsigten for dit feriemål eller du vil tjekkedin mail jævnligt uden at være afhængig afen internetforbindelse. GPRS gør det muligtfor dig at komme på Internettet, blot du hardin mobiltelefon ved hånden.

Hvad kan du med GPRS?Med GPRS er det muligt at overføre data viaGSM-netværket med en hastighed på 40-85

kbit pr. sekund. GPRS giver derfor mulighedfor at sende og modtage data med væsentligthøjere hastigheder end på mobilnettet i dag.

De højere hastigheder åbner op for en massenye muligheder med mobiltelefonen. Kortsagt kan man sende og modtage data - såsom billeder og information fra Internettet.

Online overaltGPRS er frihed til at holde sig informeret og ikontakt med omverdenen uden at være bun-det til et bestemt sted. Man kan læse de siderpå Internettet, som er tilpasset mobiltelefo-ner. Eksempelvis et væld af nyheder, sportsin-formationer og den seneste vejrudsigt.Hvis du benytter en bærbar PC kan du brugemobilen som modem og få adgang til de ser-vices som du normalt benytter på Internettet– vi kalder det Mobilt Internet.GPRS er kort sagt for alle, som gerne vil haveinformation til rådighed, når og hvor det pas-ser dem.

Hvad koster det?GPRS har den klare fordel, at man i ro og magkan læse de informationer, som man har hen-tet på nettet. Der betales nemlig kun for den

mængde data, som man sender og modtagerog ikke for den tid, som man er tilsluttet.Det koster 20 kr. pr. megabyte at sende ogmodtage data. En typisk side læst i mobilenfylder i de fleste tilfælde 15-20 KB, og mankan derfor læse 50-75 sider for en megabyte.Der er intet abonnement, og der betales kunfor forbruget.Bruger du mobilen som modem skal du væreopmærksom på, at omfanget af Internetsi-derne bliver større og prisen pr. side vil der-med være højere.

På Internettet med mobilen

GPRSDet er let at installere GPRS på mobiltelefonen.Bliv guidet trin-for-trin på www.tele.gleller få vejledning i TELE-POST Centrene.

Mobilt InternetØnsker du at bruge mobilen som modem kandu også på www.tele.gl blive guidet igennemopsætningen trin-for-trin.

Bene

dikt

e,Te

knisk

ass

isten

t,TE

LE-P

OST

Det er let at få information til rådighed. Gåind på www.tele.gl og lær hvordan.


MMS til e-mailVed du, at det er muligtat sende MMS beskedertil e-mailadresser?

Motorola Rokr E1• Op til 100 sange og

integreret Itunes-soft-ware• Højtaler med sur-

roundsound kvalitet• VGA kamera• Bluetooth• MMS & GPRS

Samsung E760• 2 farveskærme• Indbyggede stereohøjtalere• 1,3 megapixel kamera

+ 5 x digital zoom• MP3 afspiller• Bluetooth• Bevægelsesstyrede funktioner• E-mail klient, USB og Outlook Sync.• 96,5 MB hukommelse

Kr. 2.799,-

Samsung X200• Indbygget højtalertelefon• 200 indbyggede smileys• MMS & GPRS• Alarm, kalender,

lommeregner• 40 polyfoniske

ringetoner• Gem op til 2.000

kontakter i den indbyggede telefonbog

Kr. 999,-

Kr. 2399,-

Hvis du har en mobiltelefon, som kansende MMS, så kan du nemt sende billed-beskeder til en hvilken som helst e-mail.Det er lige så nemt og hurtigt at sende bil-ledbeskeder til en e-mail, som til en mobil-telefon.

Den eneste forskel ved at sende MMS tilen e-mail frem for en mobiltelefon er, at istedet for at vælge af sende til et mobilte-lefonnummer, så skal du vælge at afsendetil en e-mailadresse. I mange mobiltelefo-ner er det muligt at gemme e-mailadresserunder kontaktpersoner og har du først ind-tastet e-mailadressen en gang, kan du blotindsætte adressen, når du igen vil sendeen MMS.

Når du sender et billede til en e-mail vilmodtagen se dit billede i fuld størrelse. Detkan derfor være en god ide at indstille ka-meraet til at tage store billeder, da prisenfor at sende MMS er fast 3 kroner.

Opsætning til MMS

Har du opsat din mobiltelefon til at sendeMMS?

Har du en mobiltelefon, der understøtterMMS, skal du opsætte din mobiltelefon.Gå først – og en gang for alle - ind påwww.tele.gl for at opsætte din mobiltele-fon. Det er nemt. Du skal blot vide hvilketmærke og model du har, og så følger duellers vejledningen.

Mod

elfo

to,T

ELE-

POST

Den hurtige direkte forbin-delse mellem hovedkontor,hjemmearbejdsplads og filial

LanLink er den ideelle måde at forbinde loka-tioner internt i en by og virker som en forlæn-gelse af det interne net. TELE leverer modem,så installationen kræver ingen ekstra investe-ringer i udstyr. Der er ingen begrænsning påantallet af forbindelser, og hastigheden kansættes individuelt for de enkelte tilslutninger.

LanLink kan kun bruges internt i en by, hvorMPLS fortsat skal bruges til at forbinde afde-linger i forskellige byer.

LanLink leveres i 4, 6 eller 9 Mit/s forbindel-ser. Se www.tele.gl for yderligere oplysninger.

LanLink

LanLink priser

Hastighed Oprettelses- Månedlig abonne- Flytte-afgift mentsafgift afgift

4 Mbit/s 3700,00 300,00 3.700,00

6 Mbit/s 5.700,00 600,00 5.700,00

9 Mbit/s 12.000,00 1.000,00 12.000,00


Ind imellem må der tys til ualmindelige midler,når det drejer sig om, at få folk til at sige far-vel til tobakken for altid. Forskere ved Univer-sity of Auckland ville prøve at få unge til atdroppe smøgerne, og fik i den forbindelseidéen med at bruge mobiltelefoner i forsøget,så man kunne nå de unge uanset hvor demåtte befinde sig.

Fem sms beskeder850 unge rygere, som alle havde mobiltelefo-ner, modtog over 6 måneder fem sms – be-skeder dagligt fra universitetet, som en remin-der og hjælp når rygetrangen meldte sig. Somen motiverende bonus blev deltagerne loveten måneds fri sms efter det halve år, som enslags gulerod gennem forløbet.

I starten kunne der f.eks stå: ”skriv navnenepå fire personer, der ville blive glade hvis duskodder her og nu.”For at kunne mærke effekten af de mangesms beskeder, kørte der en anden rygestop

gruppe også på 850 personer sideløbendemed de andre, forskellen var bare at de ikkemodtog nogen sms støtte i de 6 måneder.

Lovende resultaterSeks uger inde i forsøget, var der allerede28% af de ”sms støttede” der var holdt medat ryge, mens den anden gruppe kun lå på13%.

Ved forsøgets afslutning viste sig et lignenderesultat og forskel på de to grupper. For atvære sikre på at der var tale om et reelt ryge-stop, blev deltagerne testet med en spytprøvesom kan påvise om personen er røgfri.

Forskerne mener at beskederne foruden atvære støttende påmindelser, også gav deunge noget andet at lave med deres fingreend at holde en cigaret. Et øjebliks adspre-delse var med til at aflede opmærksomheden,så de unge fik muligheden for at slippe afmed rygevanen.

Hvem ved ... måske er der noget at hente derhvis man ønsker at kvitte tobakken en gangfor alle … (Kilde : Politiken)

Kvittede de dårlige med SMSRegelmæssige sms-beskeder kan være en god hjælp til at kvitte smøgerne, viser et nyt New Zealandsk forsøg

smøgvaner

Mod

elfo

to,T

ELE-

POST

Nye TELE-POST Centre

Som en del af sammenlægningen af Tele’s ogPost’s kundevendte bygninger i Grønland åb-nes to helt nye TELE-POST Centre i Sisimiutog Kangerlussuaq.

Det nye TELE-POST Center i Sisimiut blev åb-net i marts måned. Før i tiden lå Posthuset ogTeleservicecenteret adskilt. Posthuset lå vedsiden af kredsretten, mens Teleservicecente-ret lå i den gamle Telestation fra 1949. Belig-genheden var langt fra bymidten, og kun-derne måtte gå et længere stykke for at

købe noget. Det nye TELE-POST Center er på545 m2 og ligger mere kundevenligt, nemlignær ved Brugsen. Nu skal kunderne blothenvende sig ét sted – uanset om deresærinde er post- eller telerelateret.TELE-POST Centeret i Kangerlussuaq er en nybygning på ca. 169 m2. Den gamle TELE-POSTCenter var på 132 m2 og lå i samme bygningsom hotellet med indgang bagtil. Den nyeTELE-POST Center ligger nu ved siden af KNIbutikken. I den gamle center var der begræn-set plads ved skranken, så kunderne ogmedarbejderne kan nu se frem til megetbedre forhold.

TELE-POST Centeret i Aasiaat blev åbnet idecember 2005. Før i tiden var det kun post-huset, der havde til huse i underetagen afkommunens kontorbygning, mens Teleservi-cecenteret lå i den gamle Telestation. I forbin-delse med etableringen af et samlet TELE-POST Center blev de tildelte arealer udvidetmed 139 m2.

TELE-POST ønsker tillykke til borgerneog personalet på stederne.


Fra bindebreve til påskeægDu har sikkert prøvet at sidde og holde tun-gen lige i munden mens du ihærdigt forsøgerat klippe et smukt og sirligt gækkebrev til enven, en kæreste eller måske en i din familie.Det kan være svært, men det er sjovt – speci-elt når modtageren ikke kan gætte, hvembrevet er fra, for så er der påskeæg til afsen-deren af gækkebrevet.

Historien bag gækkebrevePåsken er tradition for æg og gækkebrev. Tra-ditionen med æggene er en gammel skik, derstammer helt tilbage fra Kristendommensindtog i Europa. Gækkebreve derimod er ikkehelt så gamle. Hele ideen med gækkebrevestammer fra de tidligere bindebreve, som varmeget almindelige i 1600 tallet. Bindebreveer kendt som de allerældste kærlige hilsner,og skikken stammer fra Tyskland. I bindebre-vet lå en lille gåde, en opgave eller en knude.Hvis modtageren ikke kunne løse opgaven el-ler binde knuden op, så var han eller hunbundet til f.eks. at give et lille gilde.

Tit og ofte var knuden bundet med spindel-vævstynd tråd, så den var umulig at få op,gåden eller opgaven kunne være en ordleg,og hvis man ville være helt sikker på modta-geren skulle bindes til at give gilde, så teg-nede man knuden *gnæk*.Man kunne blive offer for bindebreve på sinfødselsdag, eller på specielle helligdage.Man ved i dag ikke helt hvorfor bindebreveblev til gækkebreve, og hvorfor gækkebreveskulle kædes sammen med påskeæg, men etgæt kunne være at man også dengang holdtmeget af søde sager ….Man mener at de første rigtige gækkebreveså dagens lys I 1800 tallet. Siden er de blevetudviklet og har fået stadig flere nuancer, og idag er et gækkebrev først et rigtigt gække-brev, når det bade indeholder papirklip, nav-neprikker og vers.Når man modtager et gækkebrev er reglen,at man skal gætte afsenderen. Det er selvføl-gelig ret nemt, hvis afsenderen hedder f.eks.“Ib”, for navnet skal skrives med lige såmange prikker, som der er i ens navn. Medlidt længere navne kan det være rigtig sværtat gætte og hvis man ikke kan finde ud af

det, er man en “gæk” – dvs. en nar. Hvis manderimod gætter det, er afsenderen en “gæk”.Den som bliver “gæk” skal bøde for det ogdet kan gøres på tre måder; Enten ved atholde en fest, give et kys eller et æg.

Hvorfor æg?Men hvorfor lige give et æg? I gamle dagevar æg et betalingsmiddel og af og til lå på-sken på et tidspunkt, hvor hønsene lagdeflere æg. Det blev dog først helt almindeligtaltid at benytte påskeæg som bod, da manbegyndte at bruge de såkaldte kommerciellegækkevers, som kunne købes hos diversebog- og papirhandlere.Så derfor hører påske og æg sammen. Nu erdet bare om at gå I gang med gækkeriet, sådu kan få en masse dejlige påskeæg – forhå-bentlig. God påske.

Gode påskelinks:http://www.majas-malebog.dk/paaskewww.webhulen.dk/paaskewww.detsker.nu/paaskewww.2.traditioner.dk/Paaske

Den 29. marts udgav POST Greenland årets tillægsværdifrimærke. Frimærket

har en postal valør på DKK 5,50, men koster DKK 6,00 at købe. Den såkaldte

tillægsværdi på 50 øre for hvert solgt frimærke går senere ubeskåret til projekter

til børn i Grønland som kronprinsparret er initiativtager for og engageret i. Fri-

mærket fås også i et flot miniark med i alt fire frimærker. Det er POST Green-

land en stor glæde at kunne være med til at støtte projekter og gode initiativer til

at hjælpe børn i Grønland. Vil du også være med, så køb frimærket på dit lokale

posthus eller gå ind på www.stamps.gl, hvor du kan bestille dit eksemplar af fri-

mærket, miniark samt førstedagskonvolutter og maxikort.

Derudover kan du på www.stamps.gl bestille samtlige af POST Greenlands fri-

mærker, som er til salg lige nu, og mere endnu: Bøger, souvenirmapper, postkort,

T-shirts, plakater, stofbadges m.m.

Besøg Filatelias hjemmeside allerede i dag!Gå ind på www.stamps.gl

og oplev vores produktudvalg online

POST Greenland Filatelia • Box 121, 3913 TasiilaqTlf. +299 98 11 55 • Fax +299 98 14 32

E-mail: [email protected]

Tillægsværdifrimærke 2006:

”Børn i Grønland – Kronprinsparret”

online nr. 1, 2006

Documents