E T M A G A S I N O M KO M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N 9. ÅRGANG • NR. 3 • 2008

... altsammen i dette Online ...

Stemmen bag frk. Klokken s. 4

Fra morsekode til world wide web s. 10

Buuarsikkut s. 19

Bryd morsekodenOg vind en HTC diamond mobiltelefon

� Online nr. 3 • �008

Kæ

re Læ

ser

HuSSTandSOmdelT Blad i Grønlandudgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, e-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt, Maria Toft, Thomas Pedersen & Mai-Britt Ejby Villadsen. Fotos: TELE-POST, Image Essence Library, De Luxus Studio, m.fl. Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE-POST. Tryk: Naqitat A/S. annoncer: Annoncer er gældende fra 28. november 2008 til 1. marts 2009 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: De Luxus Studio • iSSn: 1600-9215

Ejerens og samfundets krav til TELE og POST reguleres på mange måder.

TELE s koncession og postforordnin-gen er udtryk for, at en effektiv drift af begge forretningsområder er vigtig for det grønlandske samfund og kunderne. Koncessions- og lovgivningskravene er en minimumssikring af, at TELE-POST drives effektivt og tilbyder produkter på enslig-nende vilkår over hele landet.

Samfundets kontrol med selskabet udøves desuden gennem ejerforholdet og udpeg-ningen af selskabets bestyrelse, der på samfundets vegne skal være en yderligere garant for, at udbuddet af telekommuni-kation og postydelser i Grønland svarer til de krav, der er besluttet i Landstinget og Landsstyret.

Selskabet skal derudover leve op til aktie-selskabslovgivningens formelle krav. Heri er fastlagt en lang række spilleregler, der skal sikre, at ejerens/samfundets værdier beskyttes, og at virksomheden ikke løber uforsvarlige økonomiske og driftsmæssige risici.

Et andet og nyt værktøj – til at påvirke udbuddet af telekommunikation – er en liberalisering af teleområdet. Den mulig-hed har Landsstyret fået i den nye telelov, hvor Landstinget lægger op til, at telesek-toren i Grønland skal udvikles i forskellige hastigheder på forskellige delmarkeder, og at Grønland kan inddeles i vækstcen-tre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og hvor der er grundlag for konkurrence.

I loven fremhæves, at der vil være mar-keder i yderområderne, hvor der ikke på forretningsmæssige vilkår kan udbydes avancerede teletjenester. Derfor lægges i loven op til, at der skal udpeges en for-syningspligtudbyder, der skal levere visse grundlæggende ydelser og til fastsatte maksimalpriser. Formålet med loven er bl.a. at udnytte samfundsøkonomiske for-dele ved at udvikle telesektoren der, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er bedst. Pga. de markedsmæssige betingel-ser ønsker Landstinget dog, at en liberali-sering skal gennemføres kontrolleret.

I forhold til TELE er en ny aktør i 2008 Telestyrelsen, som med den reviderede telelovgivning er tillagt en lang række nye beføjelser til på eget initiativ og med Landsstyrets mandat at regulere teleom-rådet og kontrollere, at TELE lever op til koncessionsbetingelserne og Landsstyrets beslutninger.

Den ny Telestyrelse vil også spille en cen-tral rolle i fremlæggelsen af det politiske beslutningsgrundlag for en liberalisering. TELE Greenland har i sin vision fremhævet, at virksomheden vil medvirke til at gøre en liberalisering til en succes for kunderne og ser frem til et spændende 2009 på dette område.

Når det gælder POST, er situationen meget anderledes, fordi POST allerede i dag er udsat for hård konkurrence på alle sine forretningsområder: Breve, pakker, betalingsformidling og frimærkeudgivel-ser. Telekommunikation udsætter POST for hård konkurrence med e-mail, webbank osv. Pakkeforsendelser er allerede et liberalt område med mange udbydere. Når det gælder filateli, er POST i dag i konkur-rence med mange nye slags fritidsbeskæf-tigelser.

For POST bliver 2009 derfor præget af fortsat tilpasning af forretningsområderne og hård økonomisk styring. Kunderne over hele landet forventer i dag samme servi-ceniveau og priser, som da produkterne blev efterspurgt i langt større mængder. Selvom andre postvæsener i verden er i samme markedssituation, er vilkårene i Grønland anderledes barske pga. den store geografiske spredning af kunderne. Det betyder bl.a., at POST f.eks. ikke kan spare omkostninger på samme effektive måder med ny teknologi og ved at lukke posthuse.

Både TELE og POST kan med andre ord se frem til et nyt år med spændende nye udfordringer.

På vegne af TELE-POST ønsker jeg alle vores kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tele Greenland har i sin vision frem-hævet, at virksom-

heden vil medvirke til at gøre en liberalisering til en succes for kunderne og ser frem til et spændende 2009 på dette område

En kunde i TELE-POST Centeret fortalte om sin gamle far på 75 år. Han havde anskaffet sig en mobiltelefon – en af de små smarte, den kunne SMS’e, tage bil-leder, der var en kalender i og ikke mindst havde den 50 forskellige ringetoner! Han var meget stolt. Begejstret gav han sit nye mobilnummer til alle han kendte. Han luk-kede sin fastnettelefon for nu havde han jo den lille smarte mobiltelefon. Det blev hverdag og venner og familie begyndte at undre sig over, at de ikke hørte fra den gamle. De prøvede at ringe, men han tog aldrig telefonen. De blev urolige og da de opsøgte ham, fortalte han, at han undrede sig over, at der aldrig var nogen der ringede. Forbavselsen var stor da han fik at vide, at de havde prøvet at ringe til ham mange gange. Så lavede de et forsøg med at prøve at ringe til ham, mens de sad sammen. Telefonen ringede og rin-gede, men han reagerede ikke. Det viste sig, at han ikke kunne høre telefonen! Han indrømmede samtidig, at han havde svært ved at se og trykke på de små taster, så det havde han opgivet og derfor var det, at de heller ikke havde hørt fra ham.Ovenstående historie er ikke unik.

I TELE-POST Centrene oplever vi flere og flere ældre og pårørende, der spørger efter mobiltelefoner særligt indrettet til de ældres behov. De fleste ældre har ikke brug for de ekstra funktioner, der normalt følger med en mobiltelefon. De vil have én med en stor skærm, så de kan se hvad der foregår og den behøves kun at kunne ringe og modtage opkald.

Gør aataa mobil

”når de ældre går på gaden, har de brug for den tryghed, en mobiltelefon giver. det er rart for dem at vide, at de kan ringe til familie eller sygehuset, hvis der skulle ske noget”

Laila Lynge Jensen, Supportleder, Nuuk.

Big easy 2mobiltelefonen har ekstra store oplyste taster, som er tydeligt adskilte.

Ekstra stor skriftstørrelse i display. Enkle menuer. Sender og modtager nemt SMS. Høj lydstyrke og medhør. Teleslynge, optimeret til brug sammen med høreapperat. Nødkald funktion. 3 direkte kortnumre. 9 kortvalgsnumre. Vibrator. Mulighed for automatisk svar og håndfri samtale. Størrelse: 179 x 68 x 23 mm. Taster: 11 x 15 mm.

2.999,-

emporia PluSMobiltelefon med store taster på 14 x 14 mm.Stort og tydeligt display på

2,7”. Når telefonen er lukket, er der mulighed for med piletaster-ne at vælge opkald til personer i

telefonbogen. Mulighed for at vælge SMS skrift-størrelse

Telefonen kan sende og modtage SMS. Ekstra høj lydstyrke og håndfri

funktion. Nødkald funktion. Tryk på den røde knap på bagsiden og telefo-

nen sender SMS til de valgte personer, hvorefter rundringning påbegyndes. Tilbehør: bordlader og etui.

2.499,-

Inde midt i hjertet af TELE-POSTs hoved-kvarter i Nuuk er der et rum fyldt med alle slags reoler med computere. Herfra styres eksempelvis telefonsamtalerne og internet i Grønland.I midten af én af reolerne står der en computer. På afstand ligner den en hvilken som helst pc, som du måske har stående på dit kontor. Men hvis du træder et skridt nærmere kan du dog se, at der er et lille rødt skilt med hvid skrift, hvor der står: ”mariia – grønlandsk normaltid”. Denne computer styrer frk. Klokken, så hver gang du hører stemmen i radioen, så hentes speaken fra denne computer.– Det var den tidligere radiofonichef, Finn Lynge, der spurgte mig, om jeg ikke kunne lægge stemme til, fortæller Mariia Simonsen.

Årstallet var ’74 eller ’75 og hun under-viste på seminariet samtidig med, at hun var speaker på KNR. Sammen med en tek-niker skulle hun indlæse alle de tal, der skulle bruges til at sige hver eneste klok-

keslæt i døgnet. Umiddelbart kunne det lyde af mange, men det var faktisk under hundrede tal, som så blev kombineret.

Det krævede dog at rytmen og tonen skul-le være nogenlunde ens, så derfor havde teknikeren opfundet et sindrigt system. Han havde et batteri, en ledning og en pære, der var forbundet. Når Mariia skulle læse det næste tal, så satte han ledningen på batteriet, så pæren lyste inde i studiet hos hende. Så havde hun 3 sekunder til at læse tallet før pæren sluk-kede igen.– Det var temmelig primitivt, men det virkede, siger hun.

Fra grammofon til computerHele oplæsningen tog ikke mere end 45 minutter, og så blev optagelserne sendt til Tyskland, hvor selve oplæsningsmaskinen blev lavet. De første år var det et apparat, hvor nogle skiver kørte frem og tilbage og afspillede lyden som en slags grammo-fon-plade. Senere – midt i 90erne – blev maskinen skiftet ud med computeren.

Men Mariias stemme blev beholdt, og det er stadig hendes stemme, der hjælper os.

Hun ringer med mellemrum selv til frk. Klokken, når hun skal se om hendes ure går korrekt. Men hun tænker aldrig over, at det er hendes egen stemme, som hun hører.– Det er jo ikke personen, der er vigtigt. Det er jo budskabet, siger hun.Alligevel synes hun, at det er lidt ære-fuldt, at hun på den måde bliver husket.– Jeg er da lidt stolt over, at have lagt stemme til frk. Klokken.

Hver dag i over 30 år har radiolyttere hørt mariia Simonsens stemme inden radioavisen. Som ung studerende i midten af 70erne blev hun headhuntet til at fortælle os,

hvad klokken er

� Online nr. 3 • �008

Hvis du vil høre Mariias stemme, og tjekke det nøjagtige tidspunkt, så ring til Klokken på 155Mariia Simonsen er i dag ansat på Sermitsiaq og formand for journali-sterne i Grønland.

Stemmen bag frk. Klokken

Foto: Leiff Josefsen

� Online nr. 3 • �008

BY BreVe PaKKer

3900 nuuk 16. december 15. december

3905 nuussuaq 16. december 15. december

3910 Kangerlussuaq 17. december 15. december

3911 Sisimiut 16. december 15. december

3912 maniitsoq 16. december 15. december

3913 Tasiilaq 12. december 12. december

3920 Qaqortoq 16. december 9. december

3921 narsaq 16. december 9. december

3922 nanortalik 15. december 9. december

3923 narsarsuaq 16. december 9. december

3930 Kangillinnguit 15. december 9. december

3940 Paamiut 16. december 9. december

3950 aasiaat 16. december 15. december

3951 Qasigiannguit 15. december 15. december

3952 ilulissat 16. december 15. december

3953 Qeqertarsuaq 15. december 15. december

3955 Kangaatsiaq 11. december 11. december

3961 uummannaq 15. december 15. december

3962 upernavik 9. december 9. december

3970 Pituffik 9. december 9. december

3971 Qaanaaq 9. december 9. december

3980 ittoqqortoormiit 10. december 10. december

lyt til en musikgengivelse, der er den bedste i klassen, ifølge tests foretaget af TeSTfactorys aner-kendte laboratorieeksperter.*TeSTfactory-resultater, juli 2008.med 8 GB intern hukommelse kan W980i gemme op til 8000 numre (eaaC+-format). Og når du trænger til ny musik, kan du downloade direkte fra nettet til din telefon.

del dine yndlingsnumre – send musikken ud gennem stereohøjt-talerne. eller benyt dig af den indbyggede Fm-sender og send musik til andre Fm-modtagere.

Sony ericsson W980Bedste lydoplevelse*

Pris: 3.999,-

indleverings-frister for jule-post med FlY 2008

� Online nr. 3 • �008

Går du rundt med en lille smykkedesigner indeni og vil du gerne glæde dem, du holder af, kan du her se et lille udvalg af links til smykkefremstilling. Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad du kan fremstille med de flotte perler og smykker. Så hvad kunne være bedre end at lave dine egne smykker selv? Måske – når du har lært grundteknikken i at frem-stille smykker, kan du gå en tur i naturen, og finde dine egne fine små sten, som kan slibes og laves om til de flotteste smykker. Eller du kan samle gevirer og lave dem til smykker? Når du så har lavet dit eget lille udvalg af smykker, skulle du måske overveje at lægge dem på en hjemmeside, så andre kan se dem.

Design selvdine smykker og

gå online

http://www.nordicbeads.comHer får du inspiration til fremstiling af smykker og du får også en introduktion til at pleje dine nylavede smykker. På hjemmesiden findes også tips og teknikker til fremstilling af smykker.

http://www.funky-beads.dk/Som navnet antyder er der på denne hjemmeside lidt mere funky tilbehør til fremstilling af smykker. Du finder alt lige fra kokos- og benperler til håndlavede glasperler, guld og sølv samt ædelsten.

http://www.perlefiskeren.dkHer er både kinesiske lykkeperler og masser af inspiration til at lave smykker. De sælger både stort og småt.

http://www.smyks.dkSælger foruden de traditionelle perler også magnetperler, perlemorsblomster, feng-shui porcelæn, filigran og silhouetter til smykkefremstiling.

Med det rigtige udstyr er det ikke særlig svært at omsætte sine smykkeideer til virkelighed.

næste skridtMed TELEs Small Webhotel kan grønlandske virksomheder, institu-tioner og private stille information til rådighed på Internettet gennem en hjemmeside.Som Small Webhotel kunde får du stillet et 20 mb dataom-råde til rådighed på en af TELEs web-servere. Området - hjemmesiden – får en web-adresse (URL) med følgende udseende: www.domænenavn.glDet er dig selv, som informations-udbyder, der redigerer og opdaterer informationerne på hjemmesiden. Det eneste det kræver er, at du har et domænenavn og en internet-for-bindelse, så du kan overføre data til hjemmesiden. Til at overføre/uploade data under-støtter vi ’Frontpage 98/2000/2002’, samt FTP-programmer.Small Web-hotel understøtter i øvrigt Webalizer, siteadministration som bla. kan bruges til oprettelse af flere brugere på din hjemmeside.Hvis du ønsker yderligere information om Small Webhotel, er du velkommen til at kontakte TELEs Kunde Center på tlf. 80 80 80.

� Online nr. 3 • �008

Palle Christiansen har luften omkring sig fyldt med bolde. Han har egen tandlæge-klinik i Sisimiut, familie og en karriere som politiker. Alle tre ting kræver, at han har styr på aftaler, så derfor bruger han sin mobiltelefon som kalender, som telefon-bog – som livline.– Hver eneste gang, at jeg laver en ny aftale, så plotter jeg den ind i mobilen. På den måde sikrer jeg, at jeg overholder alle møder, siger han.

Mens Online er på besøg i Landstinget i Nuuk bliver samtalen afbrudt med jævne mellemrum af hans mobil. Han bliver ringet op af kolleger og journalister, der gerne vil høre om hans mening. Samtidig skal der holdes kontakt til tandlægeklinik-ken og familien i Sisimiut.– Når jeg ikke er hjemme, så snakker jeg med familien hver morgen og aften, siger han.

Han gætter på, at han snakker i mobilen 1-3 timer om dagen alt efter, hvor travlt han har. Eksempelvis bliver han jævnligt ringet op afborgere, der har en mening om hans politik. Han nyder også, at han kan bruge mobilen til at hoppe på internettet, så han kan følge med i nyheder og mails.

Hvis han skal drømme om en ting på mobiltelefonen, som han gerne vil have, så er detbedre muligheder for TV og video. Han ville gerne kunne se eksempelvis Qanorooq eller TV-Avisen på mobilen. – Så er der noget at arbejdehen imod, siger han.

i en travl hverdag med blandt andet politik og plak er det vigtigt at have styr på sine aftaler. Palle Christiansen anbefaler mobilen som kalender:

Palle tænder mobilen

nokia e71EmailIntelligent indtastningTilslutningsmuligheder

Nokia E71 er mobil effektivitet i en lækker indpakning, der giver dig mulighed for at udnytte tiden bedst muligt, hvad enten du er på arbejde ller på farfen.

Køb den i dit lokale TELE-POST Center

Foto

: Le

iff Jo

sefs

en

Kr. 3.499,-Den 19. januar 2009 får POST Greenland nye priser. Du kan nu allerede hente den nye prisfolder på www.post.gl

Palle Christiansen lånte en mobil af TELE-POST – en Nokia E71. Den har eksempelvis fuldt tastatur, tekstbe-handlingsprogrammet Word og MSN. Med den holder han snor i alle sine aftaler. Eksempelvis booker hans kone aftalerne til tandlægeklinikken. De bliver overført til mobiltelefonen, så på den måde bliver alle aftaler overholdt.

En bamsebjørn til syge børn

At være indlagt på et sygehus kan være en voldsom oplevelse for børn. Derfor valgte TELE-POST i juli måned at forære 50 bamser til anæstesiafdelingen på

Dronning Ingrids Hospital. Bamserne kunne de give til de indlagte børn, så der kunne komme noget positivt ud af opholdet.

Og det blev godt modtaget. Anæstesisygeplejerske Jûana Hulgard mod-tog bamserne på vegne af afdelingen, og hun udtrykte i den forbindelse sin glæde ved at modtage bamserne:

”Vi er rigtig glade for bamserne, og jeg er sikker på, at de vil gøre en masse børn glade. Det er rart at kunne give børnene noget, der kan trøste

dem lidt, når de vågner op efter bedøvelsen og har det lidt skidt,” var Jûanas kom-mentar, da hun fik overrakt bamserne.

Bamserne fik hurtigt nye ejere, og børnene tog godt imod deres nye bamse-venner. Allerede efter en måned var der ikke flere TELE-POST bamser tilbage.

Det er ikke første gang, at TELE-POST har givet bamser til Dronning Ingrids Hospital. Første gang var tilbage i 2000, hvor Dronning Ingrids Hospital fik 300 bamser til børnene af TELE-POST.

Fra det øjeblik den kom på markedet, har MOTORAZR ikke blot været på forkant. Den har ændret vores måde at tale sammen på. Nu er Motorola parat til endnu engang at omdefinere storhed. MOTORAZR V9 befinder sig på et helt nyt raffinementsniveau. Den gør den i forvejen utroligt glatte og tynde profil endnu tyndere. Den presser et kraftværk af funktioner ind i en stærk enhed af rustfrit stål. Kort sagt er den telefon, der altid har fortryllet, nu blevet helt hypnotiserende.

Kr. 1.299-,

mOTOraZr² V9

mobilguiden

Qwerty 3,2 MP

E-mail klient MSN

Synk. med PC GPS

Touch screen Pocket office

HTC Touch PrO

Pris kr. 4.999,-

HTC Touch Hd

Pris kr. 5.495,-

3,2 MP Qwerty

Pocket office GPS

WI-FI Touch screen

MP3

Synk. med PC

HTC S740

Pris kr. 3.499,-

Op til 2 GB ext.

MP3 MMS

FM radio

SMS

Farveskærm

motorola W230

Pris kr. 499,-

8 MP GPS

E-mail WI-FI

TV out FM radio

MSN Xenon flash

Sony ericsson C905

Pris kr. 4.499,-

MP3 Bluetooth

Java

E-mail GPRS

FM radio Synk. med PC

Video Touch screen

motorola u9

Pris kr. 2.499,-

IR port Pocket office

MSN MP3

Qwerty

Synk. med PC

Bluetooth

nokia e71

Pris kr. 3.499,-

E-mail klient Synk. med PC

Bluetooth FM radio

W Lan MP3

MSN

nokia e66

Pris kr. 3.499,-

16 GB memory Synk. med PC

5 MP Flash video

MP3 E-mail

GPS WI-FI

nokia n96

Pris kr. 5.999,-

Toldbehandling af postpakker fra Danmark og udlandet TELE-POST kontrollerer og visiterer på vegne af Grønlands Hjemmestyre (Skatte-styrelsen) alle former for postforsendelser fra Danmark og udlandet. Dog varetager Skattestyrelsen selv den fysiske kontrol af postforsendelser i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. TELE-POST kontrol-lerer primært postforsendelser for alkohol, tobak, sukkervarer og andre afgiftsvarer.

Når TELE-POST, på vegne af Toldfunktio-nen, åbner en postpakke, vil det derfor være for at kontrollere om indholdet svarer til det, afsenderen oplyser og for at sikre at ingen varer kommer afgiftsfrit ind i Grønland. Kun TELE-POST medarbejdere, der er blevet godkendt af Toldfunktionen, må visitere pakker.

5 MP

MP3

WI-FI

MSN

Synk. med PC

Pocket office

HD skærm

GPS

10 Online nr. 3 • �008

Forestil dig en verden uden internet og mail. Det er næsten helt utænkeligt i vore dage. Vi er dybt afhængige af, at vores kommunikation med omverdenen virker. Men vi skal faktisk kun skrue tiden 40 år tilbage, da man første gang brugte trådløs kommunikation – nemlig tilbage til telegrafisternes tid. De dér seje menne-sker, der kunne et eller andet med deres hænder.

Efteråret har i høj grad været præget af fremtidsvisioner hos TELE-POST. Først hav-de vi konferencen i Katuaq, hvor det var muligt, at få en smagsprøve på fremtidens teknologiske udvikling. Dernæst ankom søkablet, som jo skal sikre Grønland et hurtigere og bedre internet.Man kan godt blive helt overvældet af alle de store fremtidsvisioner. Der er ikke

grænser for hvad vi kan i fremtiden. Men for lige at komme ned på jorden igen, vil vi nu tage dig med på en rejse tilbage i tiden til dengang, hvor telefon, faxma-skiner, mail og internet alt sammen var noget, der lå langt ude i fremtiden.

Girl power – og lidt mandehørmI TELEs hovedbygning sidder Ane Katrine Laugesen. En af de første kvindelige telegrafister, der fik det udvidede store telegrafist-certifikat. Ane Katrine blev uddannet som telegrafist i 1975 sammen med Peter Lyberth og året efter fulgte Johannes Møller med. Ane Katrine fik det store certifikat, så hun også kunne fungere som censor for den kommende generation af telegrafister. Der var nogle få kvindelige ansatte, der fungerede som telegrafister, idet de både kunne modtage

og sende morse, men Ane Katrine var en af de rigtige seje – med girl power, som tog uddannelsen bl.a. i Kastrup.

Vi har sat dem stævne for at få dem til at fortælle om dengang verden endnu var ung og uskyldig.

Fra morsekode til world wide webnår først rytmen ligger i hænderne er det som at lære at cykle; man glemmer det aldrig ...

Fra venstre mod højre: Peter Lyberth, Ane Katrine Laugesen og Johannes Møller, i selskab med Ane Katrines hjemmelavede morsenøgle.

Vi var jo unge og singler, og så kunne vi aflas-

te lidt, så de garvede morsere kunne komme hjem til deres kære og holde jul

11 Online nr. 3 • �008

Ane Katrine fortæller: ”Uddannelsen som telegrafist tog 2 år, alt i alt 5 år inklusiv teleelev. Jeg valgte at blive telegrafist, fordi det var dét, der dengang var mest spændende. Der skete altid noget i tele-stationerne, og der var ikke to dage, der var ens.”Mens Peter efter endt uddannelse blev udstationeret i Sisimiut, blev Ane Katrine udstationeret som vikar i Tasiilaq, der dengang kun havde morsen som en eneste kommunikation udadtil (bortset fra lokal-telefoni). Johannes blev efter sin uddan-nelse udstationeret i Aasiaat.

Johannes’ far Både Peter og Ane Katrine begynder at grine, da vi spørger ind til Johannes’ historie: ”Ja, det ligger i generne, at jeg skulle blive telegrafist, klukker Johannes. De andre ler og bryder ind ”Ja, Johannes’ far var den hurtigste morser vi nogensinde har mødt. Han kunne noget, vi andre ikke kunne og aldrig har lært, han kunne høre radioavisen blive morset, gå ud i køkkenet og sætte kaffe over – di-di-daa-daa-di – komme tilbage igen, med morsetegnene gemt i hovedet, og morse videre, også selvom resten af transmissionen blev sendt. Og han missede ikke en eneste prik eller streg. Det er da en bedrift, er det ikke?”. De fortæller videre, at Johannes selv var en utrolig dygtig og hurtig morser med en usædvanlig god sans for rytme. Og det er sjovt at tænke på, at ham, der i sin tid oplærte Johannes, var ”utrolig dår-lig” til at morse. Men omvendt var Johan-nes’ lærer meget imponeret over grønlæn-deres evne til at fange morsekoden – de var meget mere ”trommedans-rytmiske” og hurtigere til at lære, end deres tilkaldte medmorsere.

morseskader og lange tynde mændDe tre garvede telegrafister fortæller også, at de led af morseskade – ikke at for-veksle med nutidens museskade. Når de gik ude i byen og kiggede vejskilte kom det prompte: Daa-di-di-daa-daa-di og

de læste simpelthen op hvad vejene hed i morse ... Det blev til en yndet sport at kunne læse vejnavnene op først. Håndled-dene kunne også blive meget ømme af alt det morseri, så ”Senegal” var ikke et land i Afrika, men simpelthen morsekrampe.

Med lidt stjerner i øjnene fortæller Ane Katrine også om Jesper, som hun mor-sede rigtig meget med. ”Man får jo sådan en forestilling om personen, der sidder i den anden ende af morsenøglen, og man bliver jo lige som venner, og jeg havde en helt klar forestilling om, hvordan Jesper måtte se ud, men jeg må sige, at det var vildt underligt og en smule komisk at se personen bag. I min forestilling var han en lille tæt mand, men da jeg mødte den her lange tynde fyr første gang blev jeg smule forskrækket”. Ane Katrine ler videre og fortæller: ”Han gav mig en hjemmelavet morsenøgle”, og man kan ikke lade være med at spekulere lidt på om der var små uskyldige hjerter imellem alle stregerne og prikkerne, når de to morsede sammen.”Man kunne også høre på andre morsere, om de havde en dårlig dag”, siger de tre samstemmende, og ikke mindst kunne man høre, hvem der morsede. ”Alle havde en helt speciel rytme og måde at morse på, så man vidste altid, hvem der sad bag nøglen.”

de mørke nætter som elev, og andre falbeladerBåde Johannes, Peter og Ane Katrine tog tit både weekend-, natte-, og ikke mindst julevagter, da de var elever. ”Vi var jo unge og singler, og så kunne vi aflaste lidt, så de garvede morsere kunne komme hjem til deres kære og holde jul”, fortæller

de. Men de fortæller også om lange en-somme vinternætter alene, i en telestation i mørke: ”Det er ikke svært at forestille sig, at der gik spøgelser rundt, og man blev nogle gange en smule bange,” fortæl-ler Ane Katrine. ”Især når vi skulle ud og lave vejrmålinger midt om natten, kunne det godt blive lidt uhyggeligt, når man var helt alene dér i mørket.” Peter bryder ind og fortæller ”Jeg mødte engang på arbejde d. 21. december og fik fri d. 23. december, det var lidt hårdt, men så var alle juletele-grammerne også blevet afleveret”.”Da jeg skulle eksamineres, skulle jeg op i morseforkortelser. ”QRL” betød f.eks. ”jeg er optaget” og man kan ikke lade være med at drage en parallel til nutidens forkortelser, som f.eks. *S*, *G*, som letter skrivehastigheden, når man skriver digitalt,” fortæller Johannes.”Det har ikke været svært for de tre gar-vede morsere at omstille sig til et liv uden morsenøglen. ”Det har været en skøn tid, og omstillingen fra at være garvede morsere til deres stillinger i dag, har været uproblematisk. Det var da lidt sørgeligt da telestationen i 1999 blev nedtaget, og store gravkøer rev det hele ned, men nu var det jo en ny tid, en ny æra, der be-gyndte. Og andre spændende udfordringer ventede på os i TELEs regi. Med compu-tere, internet og søkabler og satellitter der kredser omkring vores klode, og sørger for kommunikation i dag.”, siger de.

(Fortsættes s. 12)

Telegrafister anno 1975:Fra venstre Rene Th. Høegh, Julius Olsen, Ane Katrine Laugesen, Marie Ostermann, Peter Lyberth og Hans Ottosen.

det er ikke svært at forestille sig, at der gik

spøgelser rundt ...

1� Online nr. 3 • �008

Da vi så til sidst beder dem om at skrive en morsekode som vi skal bruge her i On-lines konkurrence, lyder det fra dem alle tre ”Di-di-daa-da-di-di-di” – æh – ”Daa-di-di-di-di”. ”Nej”, trommer Peter med pegefingeren på bordet, og siger ”Daa-da-di-di-di”.Det er utrolig nemt for dem at omstille deres hjerner til streger og prikker, men straks meget sværere at få det ned på papir: ”Vi læser jo ikke stregerne og prikkerne”, siger de, ”men lytter til melodien, som stregerne og prikkerne laver – ligesom datidens hulkort, der lavede op til 5 for-skellige prikker, der betyder et bogstav.” Vi venter næsten på, at de bare begynder at snakke hemmeligt foran os – og vi ville ikke fatte en meter ...Det lykkes dog at få koden ned på papir, og så er det op til jer, kære læsere, at bryde koden. Hvad står der? Vi har taget udgangspunkt i den interna-tionale morsekode, som du også kan se på side 12 samt konkurrencen og så skal du bryde koden, der er præmier på spil, og du skal sende kuponen til os med post inden den 18. december. Kun originale kuponer kommer i betragtning.

international morse Code and Phonetic alphabetPhonetic letter Code Alpha A .- Bravo B -... Charlie C -.-. Delta D -.. Echo E . Foxtrot F ..-. Golf G --. Hotel H .... India I .. Juliet J .--- Kilo K -.- Lima L .-.. Mike M -- November N -. Oscar O --- Papa P .--. Quebec Q --.- Romeo R .-. Sierra S ... Tango T - Uniform U ..- Victor V ...- Whiskey W .-- X-ray X -..- Yankee Y -.-- Zulu Z --..

Character Code 1 .---- 2 .--- 3 ..-- 4 ...- 5 .... 6 .... 7 -... 8 --.. 9 ---. 0 ----

Period (Break) .-.-.-

Comma --..--

Question Mark ..--..

Double Dash (BT) -...-

Fraction Bar -..-.

End of Message (AR) .-.-.

End of Contact (SK) ...-.-

Konkurrence: BRYD KODEN

--. .-.. .-.- -.. . .-.. .. --. .--- ..- .-.. Skriv koden herunder med alm. bogstaver:

Navn:

Adresse:

By:

Sendes i en lukket kuvert påklæbet frimærke til:

Tele-POST, marketingsafdelingen, Postboks 1002, 3900 nuuk

Fortsat fra s. 12

1. præmie: HTC Diamond mobiltelefon

2.-10 præmie: Lanyard Keyhanger + USB nøgle 2 GB

13 Online nr. 3 • �008

Online undersøgelseFra d. 28. april til d. 16. maj gennem-førte TELE-POST en undersøgelse, der skulle måle, hvor tilfredse, vores læsere er med Online. Undersøgel-sen skulle også give os et billede af, hvordan vi kan blive endnu bedre. I alt 708 personer deltog telefonisk i denne undersøgelse. Deltagerne var fordelt på hele landet og på alle typer af abonnenter, og i store træk kan vi konkludere følgende:

Online magasinet læses både på dansk og grønlandsk, og derfor er der stadig behov for begge versioner af bladet.

Ud af de 708 personer, der blev inter-viewet til undersøgelsen, plejer 71 % at læse bladet ofte eller nogen gan-ge. Mere end halvdelen plejer at læse bladet ad flere omgange. Læserne er tilnærmelsesvis ligeligt fordelt på køn, og de befinder sig hovedsageligt i byerne. Aldersmæssigt har Online flest læsere i aldersgruppen 36-45 år og færrest læsere i alderen 17-25 år. Adspurgt hvilken udgave af bladet, de læser, svarer de, at 86 % læser den postomdelte udgave af bladet, 3 % PDF udgaven og 11 % læser begge udgaver.

Generelt er vores læsere udmærket tilfredse med Online. Knap 90 % af læserne mener, at Online er interes-sant, informativt, moderne og profes-sionelt. Omkring 75 % mener, det er salgsminded.

Knap 88 % af læserne er tilfredse med fordelingen af indholdet, men 80-90 % mener, at bladet fremover bør indeholde produktguides, anmel-delser af mobiltelefoner og telefoni-produkter og uddybende informatio-ner om postens ydelser.Nogle efterlyser desuden, at der kom-mer en bredere geografisk spredning på vores artikler. Især er der et ønske om, at vi sætter mere fokus på bygderne.

Tak til alle de mennesker, der har hjulpet med at gøre vores Online-magasin endnu bedre.

Søkablet er landet!Søkablet Greenland Connect’s landgang blev fejret med maner i Nuuk. Mange Nuuk borgere var mødt op den 11. sept. kl. 9.00. I strålende solskinsvejr blev søkablet sejlet i land af kajakroeren Krsitian D. Josefsen. Et flot syn med det store søkabelskib Il De Sein i baggrunden.

Søkablet blev modtaget af Landstyremedlem for Erhverv Siverth K. Heilmann, adm. direktør Brian Buus Pedersen, bestyrelsesformand Kaj Egede der alle var klædt i hvid anorak, samt Enrico Banfi, Alcatel Submarine Networks, VP Marketing & Sales, Lands-tingsmedlem Jørgen Wæver Johansen samt Nuuks borgmester Nikolaj Heinrich.

Efter modtagelsen af søkablet blev der holdt taler af bl.a. Landstyremedlem Siverth K. Heilmann, Nuuks borgmester Nikolaj Heinrich, bestyrelses formand Kaj Egede samt Eti-enne Lafougére. Alle talerne ønskede borgerne tillykke med det kommende søkabel og NIPI koret sang 3 sange, hvor de bl.a. havde lavet en speciel tekst i dagens anledning. Derefter blev der serveret kaffe og uddelt gaver til borgerne.

Alcatel Lucent Submarine Networks (ASN) blev i oktober 2008 færdig med at lægge søkablet på havbunden mellem Island, Grønland og Canada. Den 29. december 2008 overtager TELE hele kablet fra ASN for at gennemføre en såkaldt accept-test – altså en test af, at alt virker som det skal. I den forbindelse testes også landings-stationerne i Island, Qaqortoq, Nuuk og Milton (New Foundland).I marts 2009 påbegynder TELE gradvist flytningen af de forskellige former for te-letrafik over på søkablet fra satellitten – den trafik der i dag går til alle de kunder, der i dag bor langs radiokæden fra Nanortalik til Uummannaq. Satellitten skal fortsat transmittere trafik til og fra byerne og bygderne i Nord- og Østgrønland.

Søkablet er ca. 4.800 km langt:island, landeyjarsandur til Qaqortoq: 2.000 kmQaqortoq – nuuk: 800 kmnuuk – milton (new Foundland): 2.000 km

Søkablet kapacitet er 1,9 Tbit/s mod Europa og 1,9 Tbit/s mod Nordamerika.

1� Online nr. 3 • �008

For bare ganske få år siden ville det ikke have været muligt. At have et kundecen-ter, hvor to af supporterne sidder et helt andet sted – i en helt anden by – men sta-dig bliver kontaktet på det samme telefon-nummer som alle de andre medarbejdere i kundecenteret. Takket være ny teknologi er det nu muligt, og det er blandt andet derfor, at TELE-POST nu har udvidet sin supportstab til også at omfatte Hans Fre-derik Jensen og Inooraq Dahl, der sidder i Sisimiut og giver kunderne god og kyndig vejledning på lige fod med kollegerne i Nuuk.

Hans Frederik Jensen, der oprindelig kom-mer fra Sisimiut, var ellers ansat hos kun-decenteret i Nuuk. Han savnede efterhån-den familien og sin hjemby, så han ville gerne tilbage. Hos TELE-POST havde man

tidligere leget med tanken om ekspandere for at bibeholde kompetent arbejdskraft i Grønland.”Det handler om at udnytte Grønlands ressourcer bedst muligt” siger Billing Operation Manager Rikke Knudsen, der sidder i Nuuk, og er chef for Hans Frederik og Inooraq Dahl i Sisimiut. ”Her i Grønland har vi mange veluddannede mennesker, så frem for at rekruttere folk udefra, ser vi en klar fordel i at bruge folk, der hvor de allerede er bosat.”

Rikke Knudsen fortæller, at nogle af de tanker, der lå bag ideen om at starte med to internetsupportere i Sisimiut, udsprang af en frustration over en mangel på kom-petente IT-medarbejdere. Når det kan lade sig gøre og fungerer så uproblematisk og let, hænger det sammen med den tekno-

logiske udvikling, vi efterhånden har nået. Via vores omstillingsanlæg kan folk være med på det samme hovednummer lige meget hvor, de sidder. Derudover er Hans Frederik og Inoorak hver morgen med til morgenmøde med kollegerne i Nuuk. Det foregår via videokonference. På den måde får de også sat ansigt på hinanden på tværs af geografien, og de føler sig som en del af gruppen.

De to supportere var under oplæring i juli måned hos vores kundecenter i Nuuk. Her skulle de lære systemerne at kende, så de kan betjene kunderne, når de ringer. ”Noget af det sværeste, har været at lære systemerne at kende”, siger Hans Frederik. ”Men så har det været rigtig rart, at der hele tiden har været nogen at spørge.”

Kommunikation uden grænser…

Via videokonference kan Hans Frederik og Inoorak være med i fællesskabet med kollegerne fra Nuuk. Da chefen Rikke Knudsen lavede en konkurrence for sine medarbejdere i Nuuk, var de to i Sisimiut også med.

måske tror du, at når du ringer til Teles KundeCenter på 80 80 80, så får du fat i en medarbejder, der sidder på Tele-POSTs hovedkontor i nuuk. Sådan har det også hidtil været, men nu har vi fået to dygtige medarbejdere i vores kundecenter. Og de sidder i Sisimiut

1� Online nr. 3 • �008

Toldbehandling af postpakker fra Grønland til Danmark Toldbehandlingen af postpakker i Danmark sker i et samarbejde mellem Told & Skat og Post Danmark. Når der sendes postpakker til Danmark, skal afsenderen af sikkerheds- og toldmæssige hensyn angive indholdet i postpakken. Afsenderen skal tillige oplyse værdien af indholdet af toldmæssige hensyn. Vi anbefaler virk-somheder i Grønland, der sender pakker til Danmark, at lægge en fakturakopi eller proformafaktura i adressekortlommen. For private kunder anbefaler vi, at adresse-kortet eller en proformafaktura angives med tydeligt indhold og værdi. Vi anbefaler dette af hensyn til toldbehandlingen, da toldvæsenet i Danmark både skal sikre, at der betales evt. afgifter og at der opkræves moms for indhold, der overstiger de gældende regler for værdi. Hvis Toldvæsenet i Danmark ikke kan fastslå værdien af indholdet eller værdien ikke svarer til indholdet, vil adressaten i Danmark modtage en henvendelse fra Toldvæsenet. Besvares denne henvendelse ikke inden for en given svarfrist, vil postpakken blive returneret til dig pr. skib til Grønland.

Det er afsenderens ansvar at sikre, at de oplysninger, der opgives på adressekort eller en proformafaktura, er tilstrækkelige dokumentation for det danske toldvæ-sen.

Under oplæringen var der hele tiden hjælp at hente for de to, hvis de blev i tvivl om noget. Når de kommer tilbage, skal de sidde alene i Sisimiut. Hans Frederik me-ner dog, at de nok skal finde ud af det.

”Når vi kommer tilbage, bliver det svære-ste nok, at der ikke lige er nogen i nærhe-den, som vi kan spørge. Men det nok skal gå. Vi vil gøre det bedste vi kan for at hjælpe kunderne, men hvis vi er i tvivl om noget, kan vi jo altid ringe til Nuuk.”

Og det er ikke sikkert, at det overhovedet bliver nødvendigt, for når Hans Frederik og Inooraq kommer tilbage til Sisimiut, får de besøg fra Nuuk fire gange om året. Dette sker for at følge op på den uddan-nelse, de har fået i Nuuk. Ligeledes skal de selv til Nuuk tre gange om året. Der bliver altså løbende fulgt op hos vores folk i Sisimiut for at sikre, at vores kunder får den samme kompetente vejledning.

Forsøget med at lave en decentralisering har vist sig at være en så god idé, at TELE-POST overvejer, om der skal laves flere afdelinger i Grønlands største byer. Allerede nu har nyheden om en decentral afdeling i Sisimiut spredt sig, så TELE-POST nu modtager flere uopfordrede ansøgninger fra andre byer. Når du fremover ringer 80 80 80 for at få hjælp, så kan du ikke vide, om dit opkald besvares i Nuuk eller om det ryger videre til Hans Frederik eller Inooraq i Sisimiut – eller måske et helt andet sted?

da Hans Frederik og inooraq havde siddet to måneder i Sisimiut uden kollegerne fra nuuk, spurgte vi Hans Frederik, hvordan det havde været.

”det er gået godt, og der har ikke været nogen problemer med at sidde så langt fra kollegerne i nuuk. nogle gange kan man selvfølgelig godt savne den direkte kontakt, når man har et spørgsmål. men så får vi jo al-ligevel løst det over telefonen,” siger Hans Frederik Jensen.

deres chef, rikke Knudsen kan sup-plerende fortælle, at det er gået rigtig fint, og kunderne, der ringer for at få iT-support mærker ikke noget til, at de nu ringer til Sisimiut for at få hjælp.

Få en lille sød julegave:Få udleveret en TrYK-SelV kuglepen i dit lokale Tele-POST Center med vejledning i, hvordan du viderestiller din fastnettelefon til din mobil.

Glædelig jul

Vi vil gerne gøre det endnu bedre for jer

Siden 2004 har TELE-POST lavet uvildige målinger af kundetilfredsheden på det pri-vate telemarked, og i 2007 foretog vi den første kundetilfredshedsmåling for POST. TELE-POST har siden 2007 foretaget un-dersøgelserne i samarbejde med telemar-keting bureauet Tele-Mark og analysebu-reauet Ennova. Sidste år foretog vi kundetilfredshedsun-dersøgelserne i september - november, og der blev i alt interviewet 1100 privatkunder.TELE opnåede i 2007 en forbedret tilfreds-hed samlet set blandt vores kunder. Sidste år landede vi på en middel tilfredshed, så der er stadig plads til forbedringer hos os.POST opnåede middel tilfredshed, hvilket forhåbentligt bliver bedre i år. Da det er en europæisk kundetilfredshedsmodel, er det muligt at sammenligne sig med andre virksomheder. Post Danmark og Posten AB i Sverige har for eksempel benyttet model-len i flere år. Derfor er de også længere fremme i arbejdet med kundetilfredsheden.

Resultatet for 2007 bar dog også præg af dette, da de begge opnåede en højere tilfredshed fra deres kunder, end vi gjorde. Vi er meget glade for jeres hjælp og lyst til at deltage i undersøgelsen og vi tager jeres input dybt seriøst. På baggrund af undersøgelsen har vi vurderet hvilke tiltag, vores kunder efterspørger.Vi implementerer LEAN i vores organisa-tion, så ordrebehandlingen effektiviseres. Dette vil påvirke vores kunder, da vente-tiden på et produkt eller en serviceydelse nedsættes. Ligeledes har vi gjort en stor indsats for få vores kundevendte personale gjort endnu mere kompetente til at svare på kundernes forespørgsler.I fire forskellige TELE-POST Centre (Qaqor-toq, Paamiut, Sisimiut og Uummannaq) kører vi et forsøg med udvidet produkt-sortiment. I disse TELE-POST Centre kan du for eksempel købe skolestartpakker og kontorartikler. Endelig er der blevet længere åbningstider

i TELE-POST Centrene i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq.I skrivende stund er TELE-POST ved at foretage nye uvildige, eksterne tilfreds-hedsmålinger på det private post- og telemarked. Det vil vi selvfølgelig blive ved med fremover, da TELE-POST hele tiden ønsker at gøre det bedre for jer.

http://www.krfly.glDen kendte husflidskunstner Kristian Fly’s hjemmeside. Kristian sælger ikke direkte fra sin hjemmeside, men kan kontaktes via telefon og mail. Han laver utrolig flotte kunstværker, så et besøg her er guld værd.

http://www.sofa.glKøb møbler og tilbehør til dit hjem online. Her er et stort udvalg af alt til hjemmet. Besøg siden, det er et par klik værd.

http://www.spar-momsen.dkHer finder du alt – alt, lige fra køkkenmaskiner til ladyshavere. Netbutikkens formål er at være den billigste forhandler af førende forbrugerelektronik. Hjemme-siden er e-mærket og kan bl.a. også læses på grønlandsk.

http://www.onefashion.dkHer finder du børnetøj, babytøj og ventetøj Onefashion.dk er e-mærket, hvilket be-tyder at hjemmesiden er sikker at handle i. Du kan også blive medlem af butikken og modtage nyhedsbreve samt gode tilbud.

http://www.smukbutik.dkHer finder du flot håndlavet keramik og stentøj. Der er meget smukt brugskunst på hjemmesiden og den er hyggelig at besøge.

http://www.ilva.dk/onlineshopping/2161/velkommenDøgnåben møbelforretning online. Skal du have nye møbler der ikke behøver at koste en formue, kan du tjekke Ilvas hjemmeside. Du kan også downloade både kataloger og brochurer, hvis du vil kigge lidt, inden du måske køber noget nyt til hjemmet.

http://www.bimbambanana.com/Hos bimbambanana.com finder du skøre og sjove gaver. Som hjemmesidens navn antyder er der her både spøg og skæmt til f.eks. nytårsaften, eller skæve og sjove gaver. Hvis du er et firma og gerne vil glæde dine ansatte med en lille erkendtlig-hed, kan du også finde firmagaver på denne her side. Tag et kig ind – der er meget at kigge på – og købe.

Beskyt din PCHusk at sørge for at din pc er beskyttet med firewall, antivirus, anti-spyware og og anti-spam. Det gøres nemt med et lille program og et par klik med din mus.

Pas på phishingDe findes jo derude – hajerne – og de vil så gerne have dine kreditkortoplysninger. Du skal derfor være skeptisk, hvis nogen beder dig om den slags oplysninger, med mindre de sker på en hjemmeside som du har fuldstændig tillid til.

Beskyt din browserNår du klikker rundt på internettet i jagten på den perfekte gave, så sætter du ”elektroniske spor”. Indstil din browser til at efterlade så få spor som muligt.

Vil du give velgørenhed, så gør det direkteVi vil gerne hjælpe andre, som er mindre stillet end os selv i julen, og mange hjem-mesider reklamerer også med at ”her kan du give velgørenhed” – det kan være en fusker, der er på spil. Giv din velgøren-hed direkte, så undgår du både spam og hackere.

Vælg sikre butikker onlineTjek altid med butikken du handler i. Giver den troværdig information? Er den e-mærket? Eller har den en lille hængelås i bunden af browservinduet, når du skal overføre dine kreditkortinformationer? Hvis ja, så visere hængelåsen at forbindelsen til shoppen er krypteret og sikker.

Du kan læse meget mere om IT-sikkerhed på denne her side:

http://www.itst.dk/it-sikkerhed

Med det på plads er der kun herfra at sige ”Go for it” – vi gør fra redaktionen alt hvad vi kan for kun at vise ”sikre sider”.

I Grønland har vi sneugler og de kan mig bekendt ikke gå på internettet – men i internettets forunderlige verden findes uglen ”Howard” som kan tjekke online butikker ud for dig. Hvis du bruger ”Howard” når du f.eks. vil juleshoppe på internettet, så kan du være sikker på at hjemmesiden, du besøger er en sikker hjemmeside.

Det er både nemt og smart at foretage sin juleshopping på internettet. Og tager du din sunde fornuft med, når du handler, vil online-shoppingen også være en god og sikker oplevelse.Du finder uglen Howard herhttp://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=9756 og så skal du blot følge vejledningen.

Juleshop fra din computerundgå at sætte hackerne på din gaveliste, når du juleshopper på internettet

1� Online nr. 3 • �008

Buuarsikkut AF ROBERT HOLMENE

Følelsen af post

Jeg fanger koppen med kaffe, trisser ind til skrivebordet og skubber mig med fød-derne ind under bordpladen. Normalt, når jeg kommer hertil, så åbner jeg computeren og venter på, at den star-ter op. Men i dag kan jeg komme i sving inden lyden af BIIIIP og PLING når mit øre – jeg behøver blot at trække hætten af pennen og finde papiret frem.

Jeg har nemlig taget en beslutning i år. Det er ikke en af de skelsættende, der vil ændre mit liv i de næste mange år. Men det er en af de små ting, som forhåbent-ligt vil glæde en masse mennesker.

Jeg vil skrive julekort!Og jeg vil skrive dem i hånden!

Vi er efterhånden blevet vant til, at alt ar-bejde skal laves med en computer. Når vi skriver breve, bruger vi mail og når vi rin-ger, bruger vi Skype. Når vi tager billeder er de digitale, og musikken downloades fra internettet. Stort set alle gøremål kan klares med et klik på musen, og det er efterhånden ikke nødvendigt at bevæge sig uden for en dør længere.Det er en positiv udvikling, som jeg langt hen af vejen er tilfreds med.

Ikke desto mindre vandrer mine tanker med mellemrum tilbage til gamle dage, hvor postbuddet knoklede sig gennem sne og slud med tasken fuld af varme tanker og hyggelige hilsner. Kald mig bare en romantiker - ja, sig blot, at jeg er et gammelt oldtidsfund. Men jeg savner ofte, at der ligger et godt, gedi-gent gammeldags brev i min postkasse. Jeg savner fornemmelsen af at vende og

dreje konvolutten for at finde ud af, hvem afsenderen er, inden jeg moser fingeren ind under flappen og river kuverten op. Jeg længes efter spændingen ved at finde ud af, hvad afsenderen finder så vigtigt, at han har brugt tiden på at sende et brev til mig. Og det er altså ikke det samme med mails!

Bevares – jeg ved godt de elektroniske breve har mange fordele, som kuglepen og papir ikke kan konkurrerer med. Mails popper op med det samme, de er letlæ-selige, man kan hæfte alverdens filer ved, og de er nærmest gratis at sende. Men måske er det netop bøvlet ved en konvolut med gnidret skrift og frimærke, der gør os glade? Måske bliver smilet lidt bredere, når vi ser en kuvert, fordi vi ube-vidst ved, at der ligger en masse tanker og arbejde bag?

Jeg har i hvert fald sat flere aftener af til at lade kuglepennen danse på papiret. Jeg har besluttet, at min familie og venner skal have glæden ved at åbne postkassen og se andet end regninger og reklamer. Og så sikrer vi jo også arbejde til postbu-dene;-)

Jeg savner fornemmelsen af at vende og dreje konvolutten for at finde ud af, hvem afsenderen er, inden jeg moser fingeren ind under flappen og river kuverten op

af T. Pedersen

Følelsen af post

Vind 10.000 kr.Vælg årets grønlandske frimærke 2008

I løbet af 2008 har POST Greenland udgi-vet i alt 19 meget smukke frimærker, som altid viser frimærkernes mange forskel-lige aspekter af grønlandsk kultur, natur, historie og samfund.

Nu kan du vælge din favorit – deltag i val-get af årets grønlandske frimærke. Blandt alle deltagere trækker vi lod om hoved-præmien på 10.000 kr. kontant.Klip denne side ud og indsend den til POST Greenland Filatelia på nedenstående

adresse. Din stemme skal være modtaget senest d. 1. marts 2009. Bemærk også vores gode tilbud om at blive samler på grønlandske frimærker, som abonnent på årsmapper fra POST Greenland.

Jeg vil gerne stemme på årets grøn-landske frimærke:

Mit valg er G-nr.:

Jeg ønsker at bestille POST Green- lands frimærke-årsmappe 2008 med alle frimærker udgivet i 2008. Mappen koster kr. 334,25 som leveres portofrit med et indbetalingskort.

Jeg ønsker at oprette abonnement på årsmapper for POST Greenland fra og med år 2008. Prisen på mappen varierer, afhængigt af antal og valør på frimærkerne. Årsmappen 2008 ko-ster kr. 334,25. Jeg modtager årsmap-pen sammen med et indbetalingskort. Jeg kan til enhver tid opsige mit abonnement. Som tak modtager jeg GraTiS bogen ”Frimærkerne fortæller om Grønland”.

Navn:

Adresse:

Postnr.:

By:

Tlf. nr.:

Underskrift:

Sendes i en lukket kuvert påklæbet frimærke til:

POST Greenland FilateliaPostboks 121, 3913 Tasiilaq

G 396 G 397 G 401 G 402

G 398 G 399 G 400

G 410

G 411

G 403 G 405

G 404 G 393G 412 G 413

G 407 G 408 G 409

du kan også stemme online på www.stamps.gl

Obs! Kun én stemme pr. person. medar-bejdere i Tele-POST er velkomne til at deltage i afstemningen, men kan ikke være med i lodtrækningen.

G 406