Skårup Skole 2011

v/ Lene Rugård Jensen

Præsentation

• Baggrund– Fagligt– Skolemæssigt

• Teoretisk udgangspunkt– Socialkonstruktivistisk– Køn, barnesyn og segregering

Barnesyn

• Det onde barn – det dionysiske barn• Syndefaldsmyten• Dæmonisk beholder af potentielt mørke kræfter• Egocentrisk som efterstræber egen nydelse• Dårligt selskab, dårlige vaner, dovenskab og

lediggang skal undgås• Midler: Straf, styring og indføring i kulturen om

nødvendigt med tvang.– (Thomas Hobbes, 1700-tallet)

• Det uskyldige barn• Rent af hjertet, engleligt og ufordærvet af

verden.• I besiddelse af en naturlig godhed.• Et særlig slags menneske med behov, ønsker

og egenart• Midler: Opmuntring, ros, rigtigt tilrettelagte

omgivelser. Gartnermetaforen, børnecentreret læring, daginstitutionspædagogik, læringsstile

• (Jean Jaques Rousseau, ”Samfundspagten”,1762)

• Det immanente barn.• Barnet er ingen-ting – en tabula rasa• Barnet er dog ladet med potentialet til at blive

nok mangelfulde, men latente fornuftsvæsner.• Gennem opdragelsen bliver barnet til et

rationelt, dydigt, forpligtende og selvkontrolleret medlem af samfundet.

• Midler: Opdragelse gennem ordet – at tale fornuft og give det de rette omgivelser, skolen.

• (John Locke, 1689)

• Det naturligt udviklede barn.• Barnet er et naturligt snarere end et socialt

fænomen.• Underlagt en uundgåelig modningsproces som

er biologisk • Det inkompetente og ufærdige barn – den

færdige kompetente voksne• Midler: legetøj, undervisningssystemer,

specialundervisning, test, normalitetskrav• (Piaget, Freud 1900-tallet)

• Det sociologiske barn.• Barnet som socialt konstrueret• Som medskaber af egen virkelighed i en

relationel verden.• Barnet som en minoritet• Barndom som en ret og med en egen kultur

(disse teoretiske ståsteder betyder noget for hvordan vi undersøger barnets virkelighed og hvad vi mener det har brug for)

adfærd

• ”Observation af adfærd vil derfor ikke gøre det muligt at drage slutninger om, hvilke specifikke motiver der ligger bag en bestemt adfærd. Sådanne slutninger kræver komplekse analyser, der inkluderer mere end information om elevens adfærd i en bestemt situation.”

Læring

• ”Sammenhængen mellem undervisning og læring forstås som en interaktionsproces, i hvilken elever med støtte fra undervisere i tiltagende grad skal tilegne sig selvstændige erkendelser og erkendeformer, vurderings-, bedømmelses- og handlemuligheder med henblik på reflekterende og aktivt at analysere og tage stilling til deres historisk-samfundsmæssige virkelighed...(...)Når undervisning forstås som en interaktionsproces betyder det, at undervisning også altid er en social proces.”(Klafki, W.: ( 2001:19)

Hvad voksne kan gøre for at fremme børns læring:

• Klar strukturering af undervisningen.• En betydelig mængde ægte læretid• Læringsfremmende arbejdsklima• Indholdsmæssig klarhed• Meningsdannende kommunikation • Metodemangfoldighed• Individuelle hensyn• Intelligent træning• Transparente præstationsforventninger• Stimulerende læringsmiljø (Hilbert Meyer)

Den præstationsorienterede skole

• Det konkurrenceprægede miljø er ikke læringsbefordrende.

• Præstationsorientering og fokus på gode resultater, at eleverne sammenligner sig og konkurrerer skaber jeg- orienterede elever, hvis selvværd og oplevelse af mestring for især de svageste elevers vedkommende ikke højnes.

• Det betyder også at evner bliver opfattet som årsag både til succes og nederlag i stedet for at det er arbejdsindsatsen der måles på.

Den opgaveorienterede skole• Intrapsykiske og interrelationelle forhold har stor

betydning for elevers læring i skolen. • opgaveorientering, dvs. problemløsning, viden og

forståelse, skaber elever der tør og har lyst til at give sig i kast med opgaver og som får øget deres selvværd og følelse af mestring.

• Motivation, selvværdsfølelse, tryghed og gode personlige relationer til både andre elever og til lærerne er betydningsfulde elementer i et læringsfremmende miljø. Derimod er et konkurrencepræget læringsmiljø hvor sammenligninger af præstationer bliver fokus for undervisningen, hæmmende for et godt læringsmiljø.

Hvad kræver dette af læreren?• Relationelle kompetencer

– At se barnet - eleven– Ikke at dømme / bedømme– At lytte og åbne sig for barnet– At arbejde med magtforhold mellem voksen og barn

– Elev – lærer /barn –pædagog– Vidende-ukyndig– I de voksnes vold

• Lederegenskaber– Åben hjerne, vilje og åbent hjerte

• At leve sit menneskesyn/værdier• At leve sit barnesyn/læringssyn• Didaktiske kompetencer

Intet menneske er en ø,en verden for sig;ethvert menneske er et stykke af fastlandet,En del af det hele;Om en lerklump skylles bort fra havet,Eller et forbjerg, eller din vens hus,Eller dit eget,Europa bliver mindre derved;Ethvert menneskes død river noget fra mig;Thi jeg er et med den ganske menneskehed:Så derfor skal du ikke spørge:Hvem ringer klokkerne for?De ringer for dig.

(John Donne 1572-1631)