optimal workfare med frivillig og ufrivillig arbejdsløshed

Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed

Claus Thustrup Kreiner

Københavns Universitet, EPRU, CESifo

Torben Tranæs

Rockwoolfondens Forskningsenhed, CESifo, IZA

CTK Institute of Economics ● University of Copenhagen

Hvad forstår ved workfare?

Work Welfare

WORKFARE

Modtagelse af understøttelse er betinget af en modydelse (arbejde eller anden form for indsats)


Baggrund

Workfare har traditionelt været anvendt i forbindelse med fattigdomshjælp, specielt i USA

Arbejdsmarkedspolitikken i Europa har udviklet sig mere og mere i retning af workfare: modtagere af dagpenge og kontanthjælp (for arbejdsdygtige) tvinges i aktivering

Evalueringer af aktiveringsindsatsen har typisk ikke kunne påvise store, signifikante effekter mht. opkvalificering, øget beskæftigelse...

Mange arbejdsløse er tilsyneladende ikke til rådighed (kun 60-70% var til rådighed i DK fra 1995 til 2001)


Motivation

Workfare har kun været analyseret i forbindelse med omfordelingspolitik/fattigdomshjælp. Resultaterne tyder på, at det ikke er optimalt at anvende workfare

Er det optimalt at anvende workfare i arbejds-markedspolitikken?

Kan det være optimalt at kræve, at dagpenge-modtagere skal lave workfare-aktiviteter, som i sig selv ingen værdi har?

Kan det tænkes at workfare med fordel kan anvendes til at separere frivillige ledige fra ufrivillig ledige?


Skitsering af Model Set-up

Betragter en samfundsplanlægger som ønsker at designe et understøttelsessystem for arbejdsløse

2 typer af arbejdsløse: Ufrivillige og Frivillige

Individuelle karakteristika (produktivitet og nytte af fritid) er privat information ⇒ samfundsplanlæggeren kan ikke skelne en ufrivillig ledig fra en frivillig ledig

Ønsker at karakterisere de Pareto-optimale understøttelses-systemer og undersøge om de indeholder workfare


Lidt notation

: Andel som ønsker at arbejde (type W)

1-: Andel som ikke ønsker at arbejde (type N)

: Sandsynlighed for at modtage jobtilbud

b : Dagpenge til arbejdsløse

b : Overførsler til en person uden for arbejdsstyrken

i : Produktivitet/løn for type i

li : Arbejdstid for type i

le : tid anvendt på “workfare” ved modtagelse af DP

t : Skat på beskæftigede til dækning af understøttelse


Individ i’s beslutninger

Deltag i arbejdsstyrke

Jobtilbud?

Accepter?

N ejJa

i

Ja N ej

{ b ,l }e

{ b ,0 }

{ b ,l }e

{ - t,1 }l ii


Præferencer

Nyttefunktion for individerne

, , ,ii i iu v y i w n

2 1, / ,i i ii i i iMRS v y v y

, ,w ni i i iMRS y MRS y

Antagelse:

Marginal substitutionsforhold mellem forbrug og fritid


Indifferenskort for de to typer af individer

Fritid

ForbrugType N

Type W

Type W er mere arbejds-ivrig end type N


Optimal arbejdstid for type W

,ww w wMRS y

Fritid

Forbrug

Type W

Optimum


Type N ønsker ikke at arbejde

0,0nn MRS Vi antager, at :

Fritid

Forbrug

Optimum

Type N


Restriktioner på mulige politikker

Vi er nødt til at sikre os, at type N personer ønsker den understøttelses “pakke”, som samfundsplanlæggeren har tiltænkt dem

Vi er nødt til at sikre os, at type W personer ønsker at arbejde

Vi er nødt til at sikre os, at der er ligevægt på det offentlige budget.

.... ellers er der ingen til at fínansiere understøttelse

.... man kan ikke skelne dem fra type W

.... der er ikke andre til at finansiere understøttelsessystemet


B1: sikre at type W ønsker at arbejde

, , 0w w ew w wv t v b

Fritid

Forbrug

Optimum

Maksimaltniveau for buden workfare

Uden forsikring

Max. niveau for b med workfare


B2: sikre at type N ønsker “deres pakke”

Fritid

Forbrug

type W’s pakke skal ligge i dette område

b

ˆ,0 , 0n n ev b v b

type N’s pakke


B3: sikre ligevægt på offentlige budget

2.led1.led

ˆ1 1 0t b b

1. led: Nettoindtægter fra type W. Skatteprovenu anvendes til at arbejdsløshedsforsikring for type W samt til overførsler til type N

2. led:Overførsler til type N


Dvs. følgende restriktioner

ˆ,0 , 0n n ev b v b

, , 0w w ew w wv t v b

ˆ1 1 0t b b


Løsningsmetode?

Vi vil gerne vide om workfare er optimalt → kunne finde de Pareto-optimale understøttelsessystemer og undersøge om le > 0 i løsningen

Mere simpel metode:

Find de Pareto-optimale pekuniære understøttelsessystemer (dvs. uden workfare)

Undersøg om de fundne pekuniære understøttelsessystemer kan Pareto-forbedres ved at indføre en "lille smule" workfare


Udledning af Pareto-optimale U-systemer

Maksimer forventet nytte for type W :

, 1 ,w w ew w w wE u v t v b

Under bibetingelse af et given minimums nytteniveau for type N :

b̂ b


Pareto-Optimale Pekuniære Systemer

Find optimal løsning {b,b,t} når le = 0 :

* *

, ,max - , 1- ,0

u.b.

w ww w w w

b b tE u v l t l v b

, ,0 0

ˆ,0 ,0 0

ˆ1 1 0

ˆ

w ww w w

n n

v t v b

v b v b

t b b

b b

Binder altidˆb b

1t b

b b


Pareto-Optimale Pekuniære Systemer

Løsning er karakteriseret ved le = 0, og ˆb b

1 1

1

eller eller

,0 , 11

1,0

w ww w

w

b b b b

v b v y

v b

MC = Andel af frivillig ledighed ud af den samlede ledighed = andel af øget skattebetaling, som går til type N

MB = penge type W er villig til at betale for at overføre én krone fra beskæftigelsestilstanden til arbejdsløshedstilstanden


Vil workfare kunne forbedre systemet?

Betragt en marginal ændring db, dt og dle omkring et initialt pekuniært system

Hvor meget skal le øges for at øge b?

* *1 2

*1

* *2

ˆ,0 , 0

,0 ,0 0

,0 1

,0 ,0

n n e

n n e

ne

n n

v b v b

v b db v b d

v bd

db v b MRS b



Udled nu dt fra budgetrestriktion. Totaldifferentier den forventede nytte for type W og indsæt dle samt dt. Den forventede nytteændring er positiv hvis (se udleveret udregning):

1 1

1

,0 , ,0

,0 ,0

w w ww w

w n

v b v y MRS b

v b MRS b

MB = det samme som under det pekuniære

MC = det tab som type W får ved at skulle udføre workfare-aktiviteter, når vedkommende er ledig.



Kombinér betingelsen for workfare med løsningen for det pekuniære system:

Proposition: Et optimalt pekuniært system med

kan Pareto-forbedres med workfare, hvis

1

1

,0

,0

, ,01

,0 ,0

w

n

w ww w

w n

MRS bb b

MRS b

v y MRS bb b

v b MRS b

for

for

b b


Hvornår kan workfare forbedre systemet?

Workfare forbedrer det pekuniære system, hvis marginalomkostningerne (MC) ved forsikring er mindre med workfare

Nødvendig betingelse: type W og N har forskellig vurdering af fritid

Gevinsten ved at introducere workfare bliver større• hvis frivillig ledige udgør en høj andel af ledigheden• hvis forskellen i vurdering af fritid er høj• hvis frivillige ledige ikke vægter så højt hos samfundsplanlæggeren (b lav)


Diskussion

Time Workfare versus Task Workfare

Eksogene versus endogen arbejdsløshed (forårsaget af fagforeninger, effektivitetslønninger, søgeledighed)

Andre instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken til screening: monitorering, optjeningsperiode, varighed af dagpenge, sanktioner

optimal workfare med frivillig og ufrivillig arbejdsløshed

Documents