Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 96 / Juni / 2016

TEMA Fag i forandring

Hvis du drømmer om at komme på bureau og sætte fut i karrieren, så får du her et tip fra Espen Højlund, administrerende direktør i Advice: Tænk lidt mindre på karrieren, og vær realistisk, sød og skarp – så kommer det helt af sig selv. / Side 14

Reklamebranchens overvågning af forbrugernes online-adfærd er præget af anarki, og forbrugerne fi nder den i vid udstrækning ’creepy’, mener ekspert i data-etik Pernille Tranberg. Nye EU-regler vil sætte langt klarere grænser for dataindsamlingen i 2018. / side 6

overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv

Kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det, og den fysiske butik. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier? / Side 26

dygtighed skal nok

blive opdaget

Kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det, og den fysiske butik. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier? /

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse97/2016 17/06 20/0898/2016 09/09 01/10

annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver ikke

nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 9.000 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001

Indhold

6 Overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv

10 5 teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget

14 Dygtighed skal nok blive opdaget

18 De indkredser kommunika-tionsfagets udfordringer

22 Du skal være god til at navi-gere på alle platforme

26 Kan konvolutten stadig bruges?

30 Bloggere giver brugerne, hvad de har savnet: inspira-tion, viden, dialog, nærhed og troværdighed under ét.

36 STUD: Mød et studentermed-lem: Om fagligt netværk, frivil-lighed og reality

w n

TEMAFag i forandring

Hvis du tænker nogle år tilbage og så sammenligner de kommunikationsopgaver,

der bliver løst i dag – og mængden af dem – med dengang, er det tydeligt, at kom-

munikationsfaget har udviklet sig med nærmest eksplosiv fart og befi nder sig i et

stormvejr af teknologisk udvikling.

I dag kræver en karrierevej indenfor kommunikation og marketing ikke alene en

solid kommunikationsfaglig baggrund, men i høj grad også evnen til at navigere

på alle medieplatforme. Listen med kompetencekrav bliver længere og sværere at

tjekke af.

Men hvad bliver det næste?

Når det handler om teknologi, kan man spørge om Facebook kommer til at over-

tage virksomhedernes interne kommunikation? Om Snapchat bliver det nye Insta-

gram? Og om mobile devices er ved at blive en slags joysticks til vores liv?

I dette nummer af KOM indkredser vi de forandringer, der er sket, sker og kom-

mer til at ske med kommunikationsfaget. Hvad er de vigtigste forandringer, hvor-

dan kan vi forberede os på dem, hvad betyder det for vores karriere og de job, vi

skal løse?

Vores Ekspertpanel byder ind med, at potentialet for kommunikationsfolk ude

i virksomhederne ligger i at vise, at man interesserer sig for helheden. Ikke fordi

kommunikationsfolk ikke forstår det, men det kræver, at man tænker på andet end

kommunikation. Det kræver dannelse. At man engagerer sig og tager ansvar. At

man er proaktiv og ikke bare siger ja til ledelsens ønsker.

På den måde bliver kommunikationen forretningsunderstøttende ogforretnings-

drivende. Kommunikationsfolk skal vide, hvad direktøren tænker på om natten. Og

de skal have kompetencer til at vide, hvordan organisationen kan løse sine proble-

mer. Og så handler det om at kunne analysere, fordi løsningen kan være forskellig,

selvom problemformuleringen er den samme.

Så kommunikatører har ekstremt mange muligheder. Men de skal byde sig til.

Hvis direktionen ikke ved, hvad den kan bruge kommunikationsfolk til, må de selv

melde sig på banen.

Så der er fart over feltet, og det bliver der ved med at være.

God tur derude, og god fornøjelse med læsningen.Anne Nimb

Redaktør

3

De fl este af os skal snart til at nyde en dejlig

sommerferie. Vi skal koble af og tanke ny energi

sammen med venner, familie eller andre. Vi skal

nyde at kunne gøre de ting, vi har lyst til uden at

være slave af en kalender fyldt med møder og

opgaver. Måske tager du på ferie i dit sommer-

hus, skal ud at sejle, skal besøg familie og ven-

ner eller har bestilt en rejse til det store udland.

Der er så mange muligheder, både i fritiden

og på jobbet. Men fælles for os alle, når vi er

job, er at vi lever i en stadig mere digital verden.

Og i vores fag er det ofte os, der skal orkestrere

digitaliseringen … eller sørge for, at de digitale

budskaber når de intenderede målgrupper.

I sidste nummer af KOM havde vi sat fokus

på oversætterbranchen, herunder udviklingen af

teknologiske værktøjer. Teknologiske værktøjer

udfordrer allerede i dag mange brancher – so-

ciale platforme som Twitter og Facebook leverer

i dag indhold, så nye systemer eller teknologi-

er kan lave nyhedsartikler og således overtage

journalisters arbejde. I dette nummer af KOM

er turen kommet til kommunikationsfaget, hvor

de teknologiske værktøjer også vil udfordre den

måde, som den typiske kommunikationsmedar-

bejder arbejder på i dag.

Nye teknologier stiller øgede krav til kom-

munikationsmedarbejderen – krav om at være

skarp, hurtigt og kunne tænke strategisk, over-

skue og samtænke de forskellige kommunika-

tionskanaler. Men nye kommunikationsværktøjer

får ikke udelukkende betydning for de menne-

sker, der skal arbejde med dem. De får også be-

tydning for alle andre. Jo mere reklameresisten-

te vi bliver, jo mere skal virksomheden fi nde nye

måder at skabe relationen til aftagerne af virk-

somhedens produkter. Virksomhederne indsam-

ler i dag mange informationer om kunderne eller

borgerne, som er dig og mig. Og vi bliver mere

opmærksomme på og måske nervøse for, hvad

vores digitale spor bruges til.

Det går stærkt i kommunikationsbranchen.

Der stilles større og større krav til både kommu-

nikations- og sprogfolk om at mestre alle facet-

ter af faget – man skal være særdeles fagligt

velfunderet og samtidig kunne anvende og over-

skue stadig fl ere digitale løsninger.

Det er i dag et grundvilkår for kommunika-

tionsmedarbejderen, at hun eller han forventes

at kunne bruge en eller fl ere analoge og digitale

platforme. En arbejdsgiver forventer, at kommu-

nikationsmedarbejderen har helt styr på, hvilke

budskaber der skal ud på hvilke platforme for at

kunne nå den defi nerede målgruppe. Udviklin-

gen af digitale værktøjer stiller imidlertid også

nye krav til kommunikationsmedarbejderen om

at forholde sig kritisk til nye etiske spørgsmål.

Hvor går grænsen for en virksomheds kommuni-

kation? Hvordan skal virksomheden håndtere de

mange data, som opsamles om forbrugernes el-

ler borgernes adfærd? Hvad kan en virksomhed

bruge de indsamlede data til?

Udviklingen går i disse år meget stærkt. Der

udvikles konstant nye gadgets og devices, som

enten tracker vores adfærd eller får os til at ef-

terlade digitale spor, som virksomheder og of-

fentlige myndigheder kan bruge til både egen og

kundens/borgerens fordel. Men selvsamme data

kan også misbruges. Der rejser sig således en

række spørgsmål i kølvandet på den øgede digi-

talisering. Spørgsmål, som vi som fagpersoner

skal forholde os til og fi nde løsninger på. Derfor

håber jeg, at Kommunikation og Sprogs nyligt

nedsatte kommunikationspolitiske udvalg også

vil arbejde med denne problemstilling og udar-

bejde anbefalinger til, hvad god kommunikation

er, og hvordan man som kommunikationsmed-

arbejder skal forholde sig til de mange etiske di-

lemmaer, man uvægerligt står over for i det dag-

lige arbejde.

Det er skægt og udfordrende at arbejde med

kommunikation og sprog – vi har en dyb og

stærk kernefaglighed, der gør os i stand til at

løse de daglige opgaver. Vi kan også håndtere

de udfordringer, som nye teknologier og nye ar-

bejdsmetoder giver. Det er blot et spørgsmål

om at kaste sig ud i det – også selv om man

tror, at man ikke kan bunde.

Men først skal vi holde en velfortjent sommer-

ferie. Så god sommer til alle.

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Hvad betyder udviklingen for vores fag?

Update

Find gode råd påkommunikationogsprog.dk

Arbejdsskadesag blev dyrere end nødvendigtFor nylig kom et KS-medlem ud for en ar-

bejdsskade og kontaktede en advokat for at få

hjælp med sagen. Lidt henne i forløbet kontak-

tede medlemmet så KS for at få hjælp i forbin-

delse med vurderingen af erhvervsevnetabet,

og dermed hvad medlemmet kunne have fået

i løn. Først på det tidspunkt blev medlemmet

opmærksom på, at hun kunne have sparet pen-

gene til advokaten. KS kan nemlig hjælpe i sådan

en sag.

Nu er det ikke sikkert, at medlemmet er den

eneste, der ikke ved, hvad KS kan gøre ved ar-

bejdsskadesager, så her får du vores socialråd-

giver Marianne Gissels beskrivelse af, hvad og

hvordan KS hjælper:

Som udgangspunkt har en arbejdsgiver pligt til

at anmelde en arbejdsskade, og det samme gæl-

der for privatpraktiserende læger. Det sker dog

ikke altid. Man kan derfor selv anmelde en ar-

bejdsskade, og det samme kan fagforeninger.

KS kan hjælpe både med anmeldelse og un-

dervejs i sagen, hvor der ofte er mange papirer

og udtalelser fra læger og arbejdsskadestyrel-

sen, som man skal forholde sig til, og som derfor

kan være svære at overskue.

KS kan også rådgive i forhold til de afgørelser,

som ankestyrelsen træffer i forhold til at vurdere,

om en sag bør ankes. Her kigger vi på tidligere

afgørelser og eventuelle domme på området.

Det er selvfølgelig altid op til medlemmet, om

vedkommende ønsker at anke en sag, men vi

kan måske sige noget om, hvilke forventninger

man kan have til udfaldet af en anke. Vi ved ek-

sempelvis, at det er meget svært at få anerkendt

museskader. Arbejdsskadestyrelsen skriver selv,

at der er videnskabelige lægelige undersøgelser

på området, der viser, at der er begrænset eller

utilstrækkelig dokumentation for, at musearbejde

fører til skader i nakke, skulder, arm eller hånd,

og at disse kun anerkendes i ganske særlige til-

fælde.

Vi hjælper også med selve ankesagen. Og en-

delig kan vi hjælpe i situationer, hvor et medlem

overvejer at få genoptaget en sag. Det kan for

eksempel være i forbindelse med fastsættelse

af méngrad, hvor et medlem, som følge af en ar-

bejdsskade, får tilkendt et fleksjob, men hvor det

efter nogle år viser sig, at man ikke kan arbejde,

og man derfor får tilkendt førtidspension.

Kort sagt så kan man få sparring, rådgivning

og hjælp i hele processen.

En opsigelse er en usædvanlig situation- Det er en usædvanlig situation at blive sagt op, og derfor kan man nemt miste overblik-

ket, både over de aftaler, der indgås, og økonomien, siger Ingrid Skytte Ribergaard, der miste-

de sit job og fik assistance fra KS. Det gjorde en forskel på mere end 20.000 kroner, fordi der

var fejl i lønsedlen.

Ingrid Skytte Ribergaard blev i efteråret sagt op på grund af nedskæringer på den erhvervs-

skole, hvor hun havde arbejdet i 22 år. Hun arbejdede med udviklingsprojekter, og eftersom

skolen, på grund af regeringens krav om besparelser på to procent hvert år de kommende år,

ikke havde mulighed for at fortsætte med de lokale projekter, mistede hun sit job.

- Allerede fra første færd havde jeg KS med på baglinjen, og det har været en rigtig god ide,

siger hun.

- Det har nemlig vist sig, at der både var fejl i lønsedlen, så jeg ikke havde fået den fratræ-

delsesgodtgørelse, der var aftalt. Den fejl opdagede KS’ juridiske konsulent. Han har også

hjulpet mig med at forhandle, så jeg har fået en diplomuddannelse i projektledelse betalt af

min tidligere arbejdsgiver, siger Ingrid, der er 50 år og uddannet cand.ling.merc. med tysk og

engelsk.

- Så hele forløbet har for mig været en påmindelse om, at der kan være mange ting i sådan

en situation, som man ikke selv har tænkt igennem, fordi man ikke har prøvet det før. Og der

kan fagforeningen bidrage med overblikket, objektiviteten og med at forhandle med arbejds-

giver. Så når jeg, forhåbentlig lige om lidt, får et nyt job, vil jeg selvfølgelig sende min kontrakt

ind til gennemsyn hos KS. Det kan jo være, KS også opdager noget næste gang, siger hun.

KS en del af dialogpanelKS, repræsenteret ved forbundsformand Per

Lindegaard Hjorth, er blevet dialogpartner på

Department of International Business Communi-

cation (IBC) på Copenhagen Business School.

Giv os bEskEdHvis du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræ-

sentant eller suppleant for arbejdsmiljørepræ-

sentanten på din arbejdsplads, vil det være en

rigtig god ide at give KS besked.

I KS har vi et netværk for arbejdsmiljørepræ-

sentanter – og vi holder hvert år i september et

uddannelsesseminar, hvor arbejdsmiljørepræ-

sentanterne mødes og får den lovpligtige ef-

teruddannelse. Samtidig er der tid til udveksle

erfaringer om arbejdet med (især) det psykiske

arbejdsmiljø.

Husk også, at som arbejdsmiljørepræsentant

har du en formel kasket – og som hovedregel en

beskyttelse mod afskedigelse på linje med til-

lidsrepræsentanterne.

54/5

Har jeg ret til en frigørelsesattest?

Jeg har fået tilbudt et deltidsjob og vil rigtig gerne i gang med at arbejde i stedet

for at gå ledig. Men det giver ikke mange penge, så det er nødvendigt, at jeg får

supplerende dagpenge. Men A-kassen siger, at så skal jeg have en frigørelses-

attest. Har jeg ret til at få det?

A: Nej, det har du ikke. En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at underskrive

en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten, som du kan downloade fra A-kas-

sens hjemmeside, indebærer, at du kan fratræde med øjeblikkelig varsel og

altså ikke skal respektere det opsigelsesvarsel, som ellers følger af funktio-

nærloven. Rigtig mange arbejdsgivere siger dog ja til at underskrive attesten,

så spørg alligevel, og sig, at det er nødvendigt, for at din økonomi kan hænge

sammen.

Husk i øvrigt, at selvom du ”kun” får supplerende dagpenge, tæller perio-

den fuldt ud i den periode, hvor du kan få dagpenge, ligesom der er en særlig

grænse for, hvor længe du kan oppebære supplerende dagpenge.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

KS store jobdatabaseHer finder du dit nye drømmejob

EU søger oversættere og sprogassistenterEU søger lige nu 29 oversættere med dansk som modersmål. Det foregår gennem en udvæl-

gelsesprøve, der tager cirka ni måneder. Man behøver ikke være uddannet indenfor sprog for

at kunne søge, men man skal have færdiggjort tre års universitetsstudier, og man skal kunne

oversætte til dansk fra mindst to EU-sprog, hvoraf det ene skal være enten engelsk, tysk eller

fransk.

Man kan tilmelde sig fra den 9. juni og frem til den 12. juli 2016 på www.eu-careers.eu

Ideer til ks Ph.d.-pris?Det er vigtigt at synliggøre erhvervsrelevansen af humanistisk

og samfundsvidenskabelig forskning. Blandt andet derfor udde-

ler Kommunikation og Sprog hvert andet år en ph.d.-pris til en

yngre universitetsforsker indenfor vidensområderne ”virksom-

hedskommunikation og/eller –sprog”. Prisen uddeles næste

gang i efteråret 2016 og er på 25.000 kroner.

Forbundet ønsker med prisen at sætte fokus på erhvervsre-

levant forskning og faglighed samt at belønne en dygtig, yngre

forsker. Frist for indstilling af kandidater er 1. september i det på-

gældende år.

KS indkalder forslag til prismodtagere fra universiteterne, men

man er også velkommen til på eget initiativ at fremsende en ind-

stilling. En indstilling skal begrundes med en kortfattet motiva-

tion. Indstillingerne fremsendes elektronisk og behandles for-

troligt. Prisoverrækkelsen finder sted efter nærmere aftale med

prismodtageren. Der er ingen særlige formkrav til indstillingen,

der kan fremsendes per e-mail til konsulent Jørgen Christian

Wind Nielsen, jcn@kommunikationogsprog.dk. Alle er velkomne

til at foreslå kandidater efter aftale med den pågældende person.

Beslutning om tildeling af prisen træffes af KS formand og se-

kretariatets faglige team i fællesskab.

De tidligere modtagere er:

1996 Anne Ellerup Nielsen, ph.d., Handelshøjskolen i Århus

1998 Peter Kastberg, ph.d., Handelshøjskolen i Århus

2000 Stig W. Jørgensen, ph.d., Copenhagen Business School

2002 Helle Dam, ph.d., Handelshøjskolen i Århus

2004 Adjunkt Thomas Hestbæk Andersen, ph.d., og lektor Flem-

ming Smedegaard, ph.d., Institut for Sprog og Kommunikation,

Syddansk Universitet i Odense, i fællesskab

2006 Adjunkt Charlotte Albrechtsen, ph.d., Handelshøjskolen i

Århus

2008 Anne Grethe Julius Pedersen, ph.d., Aalborg Universitet

2010 Adjunkt Anders Søgaard, Center for Sprogteknologi ved

Københavns Universitet

2012 Lektor, ph.d. Trine Susanne Johansen, Aarhus Universitet

2014 Lektor, ph.d. Matilde Nisbeth Jensen, Aarhus Universitet

DET ER EN MyTE, AT DER ER FOR MANGE AKADEMIKERESå godt som alle akademiske lønmodtagere finder akademisk beskæftigelse

og udnytter dermed deres uddannelse. Det viser en ny registerbaseret ana-

lyse, som Akademikerne har fået udarbejdet i samarbejde med AE. Den nye

analyse afliver dermed myten om, at vi overuddanner i Danmark, idet den vi-

ser, at 96 procent af alle akademiske lønmodtagere er i akademisk beskæfti-

gelse.

Til trods for en fordobling af kandidatproduktionen fra universiteterne over

de sidste 20 år er ledigheden for akademikere halveret fra 8,7 procent i 1996

til 4,2 procent i dag. Ledigheden for akademikere er i dag lavere end på det

samlede danske arbejdsmarked.

Big dataTekst / Thomas Møller LarsenFoto / Carsten Snejbjerg

overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv

6/7

Reklamebranchens overvågning af forbrugernes online-adfærd er præget af anarki, mener en dansk ekspert, og forbrugerne finder den i vid udstrækning ”creepy”. Men nye EU-regler vil sætte langt klarere grænser for dataindsamlingen i 2018.

overordnet set er folk skide bekymrede for deres privatliv

Jeg bliver sporet af mindst 19 trackers, i det

øjeblik jeg besøger politiken.dk tirsdag den 10.

maj. De fleste af dem befinder sig i kategorien

”Reklamer”. Det viser browser-tilføjelsen Gho-

stery, der registrerer et lille udsnit af de virksom-

heder, der følger vores færden på nettet.

I browserfanen ved siden af har jeg min ar-

bejdsmail åben, og her læser Googles systemer

mine e-mails med det erklærede formål at give

mig ”skræddersyede annoncer”, som it-gigan-

ten skriver det i sin privatlivspolitik.

Dataindsamlingen på nettet eksploderer –

med det formål at give forbrugerne bedre og

mere målrettede annoncer. Og selv for en tek-

nologi-journalist som mig er det yderst van-

skeligt at gennemskue, hvad der helt præcist

foregår. Så hvornår springer privatlivsbomben?

Hvornår får forbrugerne nok af al den overvåg-

ning?

- Bomben er allerede sprunget, siger Pernille

Tranberg.

Hun driver virksomheden Digital Identitet, der

rådgiver virksomheder om data-etik, og er med-

stifter af tænketanken DataEthics.eu. Og så har

hun ny bog på vej til virksomhederne med titlen

”Data-etik – den nye konkurrencefordel.”

Forbrugerne tager afstand fra overvågningen

Pernille Tranberg har dannet sig et overblik over

de væsentligste undersøgelser af forbrugernes

holdninger til den eskalerende dataindsamling

og opsummerer:

- Undersøgelserne viser, at der er tale om et

lavt vidensniveau og en lav forståelse for, hvad

der sker. Men overordnet set er folk skide be-

kymrede for deres privatliv.

Som konsulent for Erhvervsstyrelsen i 2015

var Pernille Tranberg selv med til at designe en

undersøgelse blandt danske internetbrugere.

Undersøgelsen spurgte ind til forbrugernes

holdninger til personalisering: Det vil sige an-

noncer, der er skræddersyet til den enkelte per-

son på baggrund af data om vedkomnes adfærd.

Svarene er relevante, fordi personaliserings-

tendensen tager voldsom fart lige nu. Som Per

Østergaard Jacobsen, der er ekspert i digital

markedsføring og ekstern lektor ved Copenha-

gen Business School, siger:

- I takt med at vi bliver mere og mere rekla-

meresistente, skal virksomhederne blive stadig

mere relevante og målrettede i deres budska-

ber.

Ikke desto mindre syntes kun 24 procent af

de adspurgte i Erhvervsstyrelsens undersøgel-

se, at det er et godt formål at bruge cookies til

at ”at give dig personaliserede tilbud fra den på-

gældende side, du besøger.”

Og kun 10 procent syntes, det er et godt formål

at bruge cookies til ”at give dig personaliserede

tilbud fra alle mulige andre websites, du besø-

ger”.

Og Pernille Tranberg forklarer:

- Brugen af ad og cookie blockers stiger rigtig

meget. I England og USA er det op mod 30 pro-

cent, der bruger ad blockers, og det er stigende.

Og når jeg holder foredrag og fortæller folk om

ad og cookie blockers, så skal de alle have det

bagefter. Det viser, at folk ikke bare er bekymre-

de; de er også begyndt at handle.

- Og undersøgelser viser, at halvdelen af dem,

der bruger ad blockers, gør det udelukkende

for privatlivets skyld, mens alle, der bruger rene

cookie blockers – som ”Disconnect.me” – gør

det udelukkende af privacy-årsager.

at passe på sine kundedata. Vi kommer til at se

flere lig på bordet, siger Pernille Tranberg.

- Det at passe på sine kunders data og ikke

overtræde deres creepiness-grænse bliver alfa

og omega for mange virksomheder, der arbejder

med persondata, siger hun.

Data er personhenførbare i det øjeblik, de kan

bruges til at identificere en person. Og i august

sidste år fortalte en række eksperter i it-maga-

sinet Prosabladet, at dansk erhvervsliv generelt

har et yderst lemfældigt forhold til personhenfør-

bare data på nettet.

- Der sker utvivlsomt masser af overtrædelser

hver dag – ikke nødvendigvis af ond vilje, men

lige så meget på grund af ukendskab til regler-

ne, sagde Søren Sandfeld Jakobsen, juraprofes-

sor ved Aalborg Universitet, eksempelvis.

vi kommer til at se nogle virksom- heder blive udstillet, fordi de ikke kan finde ud af at passe på kundedata.

Problematiske tredjeparts-trackers

Pernille Tranberg retter også opmærksomheden

mod en større EU-undersøgelse gennemført

blandt omkring 28.000 europæere sidste år. Der

var tale om en såkaldt Eurobarometerundersø-

gelse, som spurgte ind til forbrugernes holdnin-

ger til dataindsamling. 52 procent af deltagerne

erklærede sig ”totalt uenige” i følgende udsagn:

”Du har ikke noget imod at videregive per-

sonlige informationer til gengæld for gratis on-

line-services.”

Andre undersøgelser viser en tilsvarende for-

virring og bekymring.

For eksempel viser it-virksomheden Syman-

tecs ”State of Privacy Report 2015”, at kun otte

procent af danskerne er tilfredse med, at virk-

somheder deler data om dem med tredjeparts-

virksomheder.

Lægger man det hele sammen, tegner der sig

et billede af en markant skepsis.

- I USA og England har medierne dækket det

her intenst i mange flere år. Der har ikke været

den samme interesse i Danmark, men medierne

er generelt blevet meget mere opmærksomme

på det. Og vi kommer til at se nogle virksomhe-

der blive udstillet, fordi de ikke kan finde ud af

Det er også velkendt, at Datatilsynet ikke har

musklerne til at holde øje med den eksplosivt

voksende mængde af data. Men EU’s kommen-

de persondataforordning, som snart bliver imple-

menteret i Danmark, viser, at EU-politikerne har

fået nok af de anarkistiske tilstande.

Langt skrappere krav fra EU på vej

Rikke Frank Jørgensen forsker i teknologi og

menneskerettigheder ved Dansk Institut for

Menneskerettigheder. Hun fortæller, at den nu-

værende danske persondatalov er baseret på

EU’s persondatadirektiv fra 1995 - altså fra en

tid, før internettet tog fart.

- Lovgivningen blev lavet i en tid, hvor man

tænkte på dataindsamling som noget, der skete

i et afgrænset rum – for eksempel hos lægen el-

ler socialforvaltningen. Det var en tid, hvor data

blev indsamlet i meget begrænsede situationer.

Men i dag er det et fuldstændig andet game,

hvor data bliver indsamlet på kryds og tværs af

private og offentlige aktører, og hvor ingen har

et overblik over, hvad der foregår.

I april vedtog Europa-Parlamentet derfor – ef-

ter flere års hårde forhandlinger – en ny person-

dataforordning, der tager højde for internettets

8/9

betydning og udbredelse, og som stiller langt

skrappere krav til virksomhedernes og offentlige

myndigheders håndtering af data. Forordningen

træder i kraft i Danmark i maj 2018. Og Rikke

Frank Jørgensen opsummerer:

- I overskriftsform vil forordningen betyde:

Strammere sanktioner til virksomheder, der ikke

lever op til reglerne. De kan få bøder, som ud-

gør op til fire procent af den årlige omsætning.

Myndigheder og virksomheder skal udpege en

databeskyttelsesrådgiver. Der kommer også et

styrket europæisk tilsyn med, at reglerne over-

holdes.

- Retten til at blive glemt fastslås: Du får ret til

at få slettet oplysninger om dig selv, hvis infor-

mationerne er unødvendige i forhold til formålet

eller er ulovligt behandlet. Der vil komme skær-

pede krav til, hvor tydeligt og enkelt det skal

være for brugeren, hvad de samtykker til. Og

der vil komme et krav om ”Privacy by design”:

Hvis vi sætter et stort it-projekt i gang i Danmark

og ikke tænker privatliv og databeskyttelse ind

fra starten, så kan man efterfølgende komme

efter os.

- Forordningen fastslår meget tydeligt, hvor

vigtig borgernes ret til privatliv er. Man har lavet

noget, der siger: privacy, privacy, privacy. Og jeg

ser det som et vigtigt skridt i den rigtige retning,

selvom mange mener, at det oprindelige forslag

blev for udvandet undervejs i forhandlingspro-

cessen, siger Rikke Frank Jørgensen og under-

streger:

- De nye regler har fået meget stor opmærk-

somhed, ikke mindst blandt de amerikanske

virksomheder.

Og Pernille Tranberg supplerer:

- Hele signalet, forordningen sender, er super-

vigtigt. For det er et signal om, at du som bruger

har rettigheder omkring dine egne data. Og dét

vil gøre, at flere og flere bliver opmærksomme

på det her.

Det behøver ikke at være så problematisk

Men samtidig arbejder store dele af erhvervs-

livet i retning af større dataindsamling og mere

personalisering. For eksempel er nye tekno-

logier er i fuld gang med at erstatte cookies:

”Fingerprinting”-teknikker gør, at man med 99

procents sandsynlighed kan genkende en brow-

ser uden at installere en cookie på brugerens

computer.

Og Apples iBeacon-teknologi, der gør det

nemt at lokalisere smartphones indendørs, bli-

ver lige nu testet rundt omkring i landet. Hvis

brugerne giver lov, gør teknologien det muligt at

registrere deres færden rundt i eksempelvis en

lufthavn eller et storcenter. Disse bevægelses-

data kan samkøres med eksempelvis facebook-

data eller andre personhenførbare data, og der-

med danner de grundlag for markedsføring, der

ikke bare er personaliseret, men som også mat-

cher tid og sted.

Pernille Tranberg vurderer også, at vi snart vil

se avancerede former for ”prediction”: At re-

klamenetværkene bliver så intelligente, at de

kan forudsige vores behov og handlinger, takket

være de mange data.

Pernille Tranberg understreger dog, at regi-

strering af brugernes adfærd slet ikke behøver

at være så problematisk, som det ofte er i dag.

- Hvis det bliver transparent for brugerne, og

man ikke videresælger data til tredjepart, uden

at brugerne siger ja – og forstår, hvad de siger

ja til – så er der ikke noget problem. Der, hvor

der er et problem, er, når det sker bag bruger-

nes ryg, og når de ikke har kontrol over det, si-

ger hun.

Dataindsamlingen kan altså sagtens udføres

etisk forsvarligt, hvis den er fuldstændig trans-

parent og valgfri, og hvis den enkelte kunde ulti-

mativt har kontrollen over sine egne data, mener

hun.

- Transparens er et kæmpe nøgleord. Men det

bruger alle. Google og Facebook siger også, at

de er transparente, men det mener jeg ikke, de

er. Og jeg vil putte et lille ord ind foran: Ægte

transparens. Ægte transparens er, når dem, du

er transparente overfor, forstår, hvad det er, der

foregår. Det skal være muligt for dem at finde

ud af, hvad du ved om dem, siger Pernille Tran-

berg.

Pernille Tranberg giver også en række andre

råd til, hvordan man opnår en bedre dataetik

som virksomhed. For eksempel er det en rig-

tig god ide at gå ens tredjeparts-trackers efter i

sømmene, mener hun:

- Man skal tænke over: Vil jeg gerne have

en masse tredjeparts-trackers liggende på min

hjemmeside? For du risikerer at give data til dine

konkurrenter. Og er det en fantastisk god ide

at give andre viden om ens virksomhed og ens

kunders adfærd? Desuden risikerer du at få et

dårligt omdømme, hvis der er nogen, der siger:

Hold op, hvordan kan du vide det her om mig?”

Og så råder Pernille Tranberg til, at virksomhe-

der i almindelighed danner sig et overblik over,

hvilke data de deler med de amerikanske it-gi-

ganter.

- Hvis du for eksempel er et hospital, og du så

får nogle til at fortælle om deres børns kræftsyg-

dom på Facebook, så siger jeg bare: Tror du, at

de her børn har lyst til, at det står på nettet fore-

ver, at de har haft kræft som barn?

- Der er også rigtig mange virksomheder i dag,

der bruger Google Analytics. Det er et super

godt og effektivt måleredskab. Man skal bare

lige tænke: Hvorfor er det, det er gratis: Er det

OK, at Google får intenst kendskab til mine kun-

der? spørger Pernille Tranberg.

- Transparens er et kæmpe nøgleord. Men det bruger alle. Google og Facebook siger også, at de er transpa-rente, men det mener jeg ikke, de er. Og jeg vil putte et lille ord ind foran: Ægte transparens. Ægte transpa-rens er, når dem, du er transparente over for, forstår, hvad det er, der foregår. Det skal være muligt for dem at finde ud af, hvad du ved om dem, siger Pernille Tranberg.

KS på Folkemødet:

Big data– bæredygtighed,business ellerbig brother?Big data er over os. Men hvad betyder

det, at nogen ved så meget om os - for

os som borgere og kunder?

Kom til KS debatmøde i Akademikernes

Hus i Allinge lørdag den 18. juni kl 11.30.

Der er paneldebat med Pernille

Tranberg, Per Østergaard Jacobsen

og KS-formand

Per Lindegaard

Hjorth.

TEMA: Fag i forandring

Tekst / Thomas Møller LarsenFotos / shutterstock.com, estimote.com, microsoft.com, automatedinsights.com

teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget Kommunikationsfaget befinder sig i et stormvejr af teknologisk udvikling, men hvad bliver det næste? Fem teknologieksperter nævner hver en teknologi, der vil forandre faget i de kommende år.

Den digitale strateg: Snapchat bliver det nye Instagram

5

Asger Laursen er it-arkitekt hos konsulenthuset

Novicell, der rådgiver virksomheder i digital stra-

tegi. Novicell er såkaldt platformuafhængige –

det vil sige, at de ikke er bundet op af bestemte

teknologier.

Asger Laursen nævner Snapchat som den tek-

nologi, kommunikationsmedarbejdere bør holde

mest øje med i de kommende år.

- Man siger, at Snapchat er det bedste medie,

hvis du vil have fat i de 14-34-årige. De har otte

milliarder snapchatvideoer, der bliver vist om da-

gen, og det stormer fremad, siger han.

Snapchat adskiller sig markant fra andre vide-

omedier, idet kernefunktionen er muligheden for

at sende korte, uredigerede videobidder, som

kun er tilgængelige i 10 sekunder.

- Snapchat er realtidskommunikation. Du får

kun et øjeblik, en lille essens. Og så bliver ind-

holdet hurtigt slettet igen. De to ting har fanget

de unge mennesker i en verden, hvor alting el-

lers er tilgængeligt på nettet altid og for evigt.

Og jeg tror, det kommer til at blive brugt rigtigt

meget corporate. Instagram bliver ved med

at være de her fine polerede billeder, mens

Snapchat bliver realtidsmediet.

Snapchat er i færd med at udvide konceptet

markant, og en række nye funktioner er på vej

for annoncører og arrangører af events. For ek-

sempel er en ny funktion blevet rullet ud i USA,

som gør det muligt for kunstnere, virksomheder

eller andre at oprette geospecifikke kanaler, som

kunder eller gæster kan uploade deres video-

bidder til. Dette kaldes for ”Geofilters”, og det

kommer snart til Europa.

- Aarhus Festuge vil for eksempel kunne købe

et Geofilter, der hedder ”Aarhus Festuge”. Så

kan alle, der snapper, submitte til den kanal. Og

så vil folk fra hele verden kunne sidde og følge

10/11

teknologier, der vil forandre kommunikationsfaget

Analytikeren: Facebook vil overtage virksomhedernes interne kommunikation

med i – live – hvad der sker til Aarhus Festuge,

siger Asger Laursen.

Arrangører og annoncører vil desuden kunne

mixe reklamer og content ind i kanalerne.

- Men jeg tror, man skal tænke i, at det ikke

bliver alt for poleret. Jeg tror, det vil bryde for

meget med brugeroplevelsen, hvis der kommer

en velpoleret Carlsbergreklame ind i mixet. I ste-

det vil der blive stillet krav om, at det er mere

ægte, mere live. Måske skal en Carlsbergrekla-

me bare vise en dåse, der bliver åbnet og sat til

en mund, og så står der: ”Find en Carlsberg i de

mange boder”. Videoerne bliver lettere at frem-

stille, men de vil kræve mere tankearbejde – i

forhold til den kontekst, de kommer ind i, vurde-

rer Asger Laursen.

Man skal dog være opmærksom på, at

snapchatvideoer skal filmes og produceres på

højkant, så de passer til en oprejst smartphone.

- Hvis der er ét produkt, jeg vil være op-

mærksom på som kommunikationsmedar-

bejder, så er det ”Facebook at Work”.

Sådan lyder det fra Jakob Sand, der er

chef for Corporate Finance hos det inter-

nationale revisionsselskab BDO. Til daglig

arbejder han med prissætning, køb og salg

af virksomheder på det globale it-marked

og skal derfor have en finger på pulsen i

forhold til de nyeste teknologitrends.

”Facebook at Work” er en fuldstændig

kopi af Facebook. Den er alt det, Facebook

er, bare på indersiden af firewallen. Den

eneste forskel er, at den kun virker internt

i virksomheden. Ellers har man alle de

funktioner, man kender fra Facebook. Vi er

betatestere i BDO, og det eksploderer lige

nu. Vi er ved at rykke al vores interne kom-

munikation derover.

- Så man skal begynde at forstå, at Face-

book ikke bare er et produkt, man skal

bruge eksternt. Det bliver også et redskab,

man kan bruge til den interne kommuni-

kation. Der kommer til at blive en taleplat-

form, en telefoniplatform, en chatplatform

og alt muligt andet.

Men der findes jo en hel række syste-

mer, der allerede fungerer glimrende til in-

tern kommunikation?

- Ja, men hvis der er ét kommunikati-

onssystem, der har vundet verden, så er

det Facebook. Alle de andre systemer skal

du sætte dig ind i først. Her tager det dig

ét sekund at se, hvad der sker.

I øvrigt er ”Facebook at Work” i sagens

natur mobilvenligt.

Hvis du får ret i din antagelse, hvad

kommer det så til at betyde for indholdet?

- Jeg tror, det betyder, at hvor man nor-

malt har været vant til en intern kommuni-

kation, der var mere styret og kontrolleret,

så vil ”Facebook at Work” emulere den

virkelige verden. Dét, der bliver sladret om

på gangene i virksomheden, kan du ikke

skjule længere. Og så må man acceptere,

at man også skal konkurrere for likes på in-

dersiden af firewallen.

Der findes dog muligheder for at styre

kurateringen af indholdet, så for eksem-

pel beskeder fra direktøren altid lægger sig

øverst.

KOM magasinet anbefaler dog, at man

læser Facebooks privatlivspolitik grundigt

igennem, inden man lægger hele virksom-

hedens kommunikation i it-gigantens hæn-

der.

Klaus Æ. Mogensen er seniorforsker ved Insti-

tuttet for Fremtidsforskning. Da KOM magasinet

beder ham om at nævne en teknologisk trend,

der vil forandre kommunikationsfaget i de kom-

mende år, lyder svaret: automatisering.

- Vi vil se, at mere og mere journalistik og

kommunikation bliver automatiseret, siger han.

- Automatoversættelse er for eksempel på vej

til at blive ganske god. Google Translate bliver

bedre og bedre og mere kontekstbaseret, og

der findes langt bedre oversættelsesprogram-

mer end Google Translate. Og nu begynder det

også at virke fra tale til tale. Jeg har en gratis

Google app.: ”Voice Translator Free”: Du indta-

ler en sætning. Så oversætter den til tekst. Og

hvis man synes, teksten er god nok, kan appen

Tiden, vi bruger med vores smartphones, tord-

ner i vejret. I flere lande bruger befolkningerne

i dag mere tid på at browse på deres smart-

phones, end de gør på desktop-computere. Og

udviklingen er først lige begyndt, vurderer Per

Østergaard Jacobsen, der er ekspert i digital

markedsføring og ekstern lektor ved Copenha-

gen Business School. Hvis han skal pege på én

teknologi, der vil forandre kommunikationsfaget

i de kommende år, bliver det mobilen og de nye

muligheder, der er på vej til den.

- Mobile devices er ved at blive en slags

joysticks til vores liv, og de bliver i højere og hø-

jere grad providere af information, kommunika-

tion og betalingsmuligheder. Og du vil i stigende

Markedsføringseksperten: Hold øje med lokationsbaseret kommunikation til smartphones

Fremtidsforskeren: Større dele af produktionen bliver automatiseret

grad kunne bruge smartphones som marke-

tingsplatforme – for eksempel hvis du begynder

at bruge de forskellige sensorer, der er på mar-

kedet, eller som er under udvikling. I takt med at

vi bliver mere og mere reklameresistente, skal

virksomhederne blive stadig mere relevante og

målrettede i deres budskaber. Og lokationsba-

seret kommunikation bliver noget, alle vil sigte

efter.

Per Østergaard Jacobsen henviser blandt an-

det til beaconteknologien: små indendørs radio-

sendere, der gør dig i stand til at kommunikere

til smartphones, baseret på hvor de befinder sig

i butikken, museet eller lufthavnen. Teknologien

bliver lige nu testet i supermarkeder, storcen-

læse den op. Jeg testede den, og det virkede

faktisk ganske godt – så længe man holder sig til

korte tekster og taler klart og tydeligt.

- Vi er der ikke helt endnu. Men om nogle år

er vi der.

- En beslægtet trend er robotjournalistik. Nu

kan man sætte computere til at skrive nyheder

fra et jordskælv allerede i det øjeblik, det sker.

En computer får data fra seismografer og for-

fatter selv en pressetekst: ”Det måler så og så

meget på Richterskalaen og så videre.” Jeg kan

også forstille mig, at vi kommer til at se anmel-

delser af rockkoncerter, som er skrevet af com-

putere på baggrund af tweets og så videre. Det

er relativt nemt at sætte et program til at følge

et hashtag.

tre, hospitaler og lufthavne over hele verden.

Og indenfor få år vil nye former for ”proximity”-

teknologier komme på banen (proximity betyder

nærhed), som vil skabe helt nye muligheder for

personaliseret og lokationsbaseret kommunika-

tion til smartphones.

Hvad vil det betyde for indholdet?

12/13

Kim Bleshøy Nielsen driver virksomheden In-

tertisement, der leverer interaktivt medieind-

hold til alt fra møbelkæder til museer. Da KOM

magasinet spørger ham, hvilken teknologi kom-

munikatører skal holde mest øje med i de kom-

mende år, lyder svaret: augmented reality.

De første forbrugerudgaver af augmented

reality vil være briller, der blander tredimensio-

nel computergrafik med computergrafik direkte

i dit synsfelt. Vi kender det fra Google Glass: en

primitiv prototype på augmented reality, som

Google lancerede for udviklere i 2013. Siden da

har teknologien taget et par kvantespring. Mi-

crosoft har for eksempel vakt store opsigt med

deres nye teknologi Hololens, der placerer na-

turtro tredimensionel grafik i rummet foran dig.

Og snart kommer nye devices, som skyder illu-

sionerne direkte ind i den gule plet i øjet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver helt

vildt stærk som medie. Det er noget af det, de

helt store drenge arbejder med, siger Kim Bles-

høy Nielsen og henviser til Google, Apple, Face-

book og så videre.

- Meget af den information, vi ellers får på

vores smartphones i dag, vil blive flyttet op i en

brille. Jeg har for eksempel første generation

af Googles Glass. Og når jeg tager en cykeltur

med brillen på, har jeg en pil ude foran øjet, der

viser ruten – uden at det distraherer mig.

Han vurderer dog:

- Jeg tror, der går to-tre år, før vi begynder at

mærke nogle consumermodeller.

Hvad vil det betyde for kommunikatører?

- Hvis man putter informationer ind foran din

almindelige hverdag, så bliver det meget, me-

get vigtigt at koge budskaber ned til essenserne

– mere end vi har gjort tidligere. Og det bliver

super vigtigt, at vi får budskabet øverst, siger

Kim Bleshøy Nielsen.

Han vurderer desuden, at erhvervslivet vil

være mindst lige så interesseret i augmented

reality, som forbrugerne vil. Bygge- og anlægs-

industrien er en af de brancher, der viser mest

interessere lige nu, fortæller han.

Augmented Reality er beslægtet med de Vir-

tual Reality-headsets, der i de seneste måneder

er blevet lanceret af virksomheder som Sam-

sung, HTC og Oculus, der er ejet af Facebook.

Når du tager headsettet på, bliver dit synsfelt

omsluttet af et tredimensionelt, virtuelt univers.

- Men jeg tror, at augmented reality bliver den

stærkeste kommunikationsplatform – fordi du

med augmented reality ikke mister forbindelsen

til den virkelige verden på samme måde, som

du gør med virtual reality, siger Kim Bleshøy

Nielsen.

Fremtidsforskeren: Større dele af produktionen bliver automatiseret

Et af de mest populære systemer på mar-

kedet er Wordsmith, som er udviklet af

Automated Insight. Systemet kan selv

producere tekster, hvis det bliver fod-

ret med de data og oplysninger, der skal

kommunikeres ud. Systemet benyttes

af medievirksomheder som Associated

Press og yahoo. Og i en reklamevideo lo-

ver Automated Insight:

- Ligegyldigt hvilken industri du arbejder

i, lader Wordsmith dig skabe et ubegræn-

set antal af artikler, rapporter eller andre

stykker indhold på den tid, det tager at

skrive bare ét – ved hjælp af data.

Interaktionsdesigneren: Augmented reality bliver vildere end virtual reality

- Man skal være mere skarp, relevant

og målrettet – og hurtigere – i sine bud-

skaber. I langt de fleste tilfælde vil du

være tvunget til at formulere dig mere

i korthed. Og vi kommer nok til at se et

mere afstumpet sprog, siger Per Østerga-

ard Jacobsen.

TEMA: Fag i forandring

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup Fotos: Carsten Snebjerg og Kristian Holm

14/15

dygtighed skal nok blive opdaget

Hvis du drømmer om at komme på bureau og sætte fut i

karrieren, så får du her et tip fra direktøren på et af landets

største bureauer: Tænk lidt mindre på karrieren, og

vær realistisk, sød og skarp – så kommer det

helt af sig selv. Og så kan et praktikophold

være en rigtig god investering.

- Vi er blevet kendt for at arbejde med strategi,

så mange skriver i deres ansøgning, at de rigtig

gerne vil lave kommunikationsstrategi. Det er

bare ikke en typisk junioropgave. Skriv i stedet

ærligt, hvad du interesserer dig for, og hvad du

mener, du kan bidrage med, der hvor du er nu.

Du må meget gerne have store ambitioner og

drømme om fremtiden, og fortæl os endelig om

dem, men prøv også at fortælle realistisk, hvor

du er her og nu, fortæller Espen Højlund, admi-

nistrerende direktør i Advice, der selv indledte

karrieren som praktikant på Advice, som er et

af landets største bureauer med mere end 100

ansatte i fl ere forskellige forretningsområder, og

hvor du kan arbejde med blandt andet PR, PA,

marketing og branding, sociale medier, analyse

og udvikling af digitale platforme og services.

Bemandingen består af folk med vidt forskellige

studieretninger, og både merkantile, humanisti-

ske, samfundsvidenskabelige, tekniske, analy-

tiske og kreative baggrunde er repræsenteret i

huset.

Praktikvejen er den største rekrutteringskanal

Opskriften på en interessant profi l er, ifølge

Espen Højlund, en kombination af en faglig bal-

last og lysten til at prøve nye ting af.

- Vi henter jævnligt seniorfolk, der har en vel-

etableret faglig profi l. For eksempel en dyb spe-

cialist, en sælger med et stort netværk eller en

generalist med ledererfaring. Men vores absolut

største kilde til rekruttering er praktikvejen, og

altså de talenter vi selv udvikler. Praktikanterne

er en af vores nøgler til succes. Vi udlærer rigtig

Opskriften på en interessant profi l

er, ifølge Espen Højlund, der er

administrerende direktør i Advice,

en kombination af en faglig ballast

og lysten til at prøve nye ting af.

Faglig profi l

Marie Louise Plenborg

Jeg kendte ikke så meget til bureauverdenen på for-hånd og havde egentlig en ide om, at jeg skulle sidde med noget politisk eller i en interesseorganisation. Gennem mit stu-die og et studiejob i Fødevareministeriet hørte jeg om Advice. Jeg syntes, det lød spændende, så derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve det af.

Titel: Consultant, Public Relations

Vej i Advice: Praktikophold på 2. seme-

ster af kandidatstudiet, derefter ansat

som student og fastansat januar 2016

Uddannelse: Retorik

Faglig profi l

Jacob A. Pedersen

Jeg er altid gået efter at arbejde med kommunikation, men valgte at læse statskundskab på grund af min interesse for politik og samfundsforhold, og fordi uddannelsen gav gode jobmuligheder. I mit kommunikationsfaglige arbejde drager jeg også stor nytte af den forståelse, jeg har fået for samfundet via mit studie. Mine kom-munikationsfaglige kompetencer har jeg opsamlet gennem frivillige jobs og studenter-jobs. Med min uddannelse kunne jeg også have arbejdet med public affairs eller analyse, men jeg gik efter PR for at komme til at skrive en masse.

Titel: Project Associate, Public Relations

Vej i Advice: Praktikophold i efteråret 2015 og i dag ansat som student

Uddannelse: Statskundskab, mangler speciale

- Han forklarer videre, at man også skal overve-

je, om man tænder på bureaulivet, der er præ-

get af forandring, skiftende kunder og skiftende

opgaver i højere grad, end hvis man arbejder på

kundesiden. Du arbejder ikke på den samme

sag hver dag, og har dermed ikke samme mulig-

hed for fordybelse. Som konsulent på et bureau

får du til gengæld mulighed for at prøve både

mange kundetyper og facetter af kommunikati-

onsfaget, og det skal du kunne trives med.

Sådan kommer du i betragtning

Udover faglig ballast er det også en fordel, hvis

man har været ude og prøve noget andet end

læsesale og eksamener.

- Hvis du har arbejdet på et galleri, været fri-

villig i Røde Kors, drevet en kaffebar eller noget

andet, så kigger vi også på det. Vi leder efter

noget af det, man ikke får ved at sidde hjemme

med næsen i en bog. Det betyder ikke, at vi ikke

også ser på karakterer, men vi kan sagtens fi nde

på at vælge en, der har lavet et spændende pro-

jekt og måske ikke har fokuseret så meget på

gennemsnittet, siger Espen Højlund og under-

streger, at det kan være svært at gennemskue,

hvor man skal bruge krudtet for at kvalifi cere sig

bedst muligt til et job.

- Det er måske svært, hvis du stadig læser,

men prøv at se på, hvilken rolle du har på stu-

mange, som bliver her, og vi tager også anden

bølge, hvor ansatte er ude og lave noget andet

nogle år og kommer tilbage igen. Og her søger

vi typer, der er ambitiøse med deres fag og har

viljen og modet til at udfordre sig selv hos os.

Derudover skal du have de basale færdigheder

på plads. Man skal kunne skrive på et vist ni-

veau, og det er langt fra alle, der kan det, siger

Espen Højlund.

Faglig profi l

Espen Højlund

Jeg havde ingen som helst ide om karriere, og det var helt tilfældigt, at det blev Advice, og at det blev ledelse. Jeg var sent ude med at søge praktikplads, og de havde stadig et opslag oppe. Mit eneste andet job var som brandmand.

Titel: Administrerende direktør i Advice

Vej i Advice: Begyndte i 2001 som prak-

tikant. Blev derefter ansat som konsu-

lent og i 2008 som administrerende di-

rektør

Uddannelse: Film og Medievidenskab

Faglig profi l

Anne Kyster Hvelplund

Jeg ville gerne læse journalistik, men faldt for koblingen mellem kom-munikationen og det tekniske. Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg skul-le blive projektleder, men der er mere i rollen, end jeg havde forestillet mig. Hver dag har jeg overlap med de andre områder i huset og trækker på formidling og tekst, som jeg også har i bagagen fra min uddannelse.

Titel: Advisor og marketingansvarlig, Digital and Mobile

Vej i Advice: Seks måneders praktikophold i det tidligere Advice Digital, seks må-

neders ansættelse som student og derefter fastansat

Uddannelse: Kommunikation og it

dieprojekter og på studiejobbet. Er du den, der

koordinerer, retter kommaer eller fi nder på nye

vinkler til projektet? Det kan være et godt pej-

lemærke for, hvor du er god, og det vil vi gerne

høre mere om, siger Espen Højlund.

Lidt som at score i baren

Espen Højlund opsummerer, at det, der skiller

sig ud i bunken af ansøgere, er dygtighed og ly-

sten og evnen til at gå ind i andres faglighed og

virkelighed.

- Du skal være sød og skarp – empatisk og

dygtig. Du skal være realistisk om dit faglige ni-

veau, men samtidig må du også gerne have no-

get blod på tanden, mod og ambition. Vær ærlig

om det, du kan og det, du ikke kan. Det er lidt

som at score i baren. Hvis du prøver for hårdt,

så dur det sjældent, men omvendt skal man lige

have en kam i håret og gøre sig umage. Det er

en fi n balance, og det samme gælder jobsøgnin-

gen hos os.

16/17

TEMA: Fag i forandring

Tekst / Anne NimbFoto / Jørgen Christian Wind Nielsen

de indkredser kommunikationsfagets udfordringerVed du, hvad din chef tænker på om natten? Er du blæksprutte eller generalist? Hvor gode er kommunikationsuddannelserne til at uddanne folk i det, der faktisk er behov for? Er kommunikation ét samlet fag eller mange beslægtede? Mangler vi et samlende kommunikationsmiljø? Spørgsmålene var mange og debatten levende, da Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel mødtes for første gang for at diskutere kommunikationsfagets muligheder og udfordringer.

Hvis du tænker nogle år tilbage og så sammen-

ligner de kommunikationsopgaver, der bliver løst

i dag – og mængden af dem – med dengang, er

det tydeligt, at kommunikationsfaget har udvik-

let sig med nærmest eksplosiv fart. Som Stina

Vrang Elias, direktør i DEA og medlem af KS’

Ekspertpanel sagde, da panelet mødtes for at

tale om kommunikationsfagets udfordringer og

muligheder her for nylig:

- For 10 år siden da jeg startede i DEA, var der

ingen ansat til kommunikation. Nu er der fem.

Og senere supplerede hun i forhold til frem-

tiden: - der vil være kommunikations-opgaver,

som vi slet ikke kan forudse i dag.

Det er relevant at diskutere vores unge fag,

netop fordi det er ungt, og fordi det stadig er til

diskussion, hvad kommunikation er, og hvad fa-

gets kerne er. Vi er fortsat søgende i forhold til,

hvad faget egentlig byder ind med, hvor bredt

det kan forstås, og hvad det betyder, for eksem-

pelfor værdiskabelsen i virksomheder og organi-

sationer.

Så længe vi stadig med jævne mellemrum

kan se negative artikler i medierne, som sætter

spørgsmålstegn ved det voksende antal kom-

munikatører, så længe er der et ekstra stort be-

hov for at diskutere det fundament, faget hviler

på, forståelsen af det, og hvad dets kernefaglig-

hed er.

Det vil sige: Hvad er grundstrukturen indenfor

kommunikation? Hvad er kernefagligheden?

Ens grundfaglighed består af analyseredska-

ber og en evne til at sætte sig ind i nye værktø-

jer. At kunne analysere: ”Du kan ikke lære en

løsning, du kan lære en vej”.

Er der tale om et samlet kommunikationsfag,

eller er der varianter indenfor faget?, spurgte pa-

nelet og foreslog, at vi får specialiseret faget ud

på at have mange delfagligheder: tekster, social

media, procesfacilitering, visuel tænkning, kul-

turformidling, PA, organisationskommunikation

og events. Og at kommunikatørerne har kompe-

tencerne til at bringe disse i spil.

Blandt andet for at få en debat som den har

KS nedsat Ekspertpanelet, hvor vi sætter emner

som ovenstående til debat og beder om eksper-

ternes vurderinger og forslag til løsninger.

Debatten i Ekspertpanelet samlede sig om

fem problemkredse, da de mødtes for første

gang:

• Forretningsforståelse

• Branding–generalistversusspecialist

• Fagligtindholdikommunikationsuddannelserne

• Internationalisering–fremmedsprog–kultur-

forståelse

• Etik–troværdighed–tillid–gennemsigtighed

– tilsløring

Her får I nogle citater fra debatten:

Forretningsforståelse

Det er ikke nok for kommunikatører at forstå

kommunikation. De skal forstå forretningen.

Det var der enighed om i panelet. Men hvad

er forretningsforståelse?

”Forretningsforståelse er at sætte sin viden i

spil til gavn for noget andet end sig selv”.

Sådan blev det defineret af panelet, som ud-

dybede med, at potentialet ligger i at vise, at

man interesserer sig for helheden. Ikke fordi

kommunikationsfolk ikke forstår det, men det

kræver, at man tænker på andet end kommuni-

kation. Det kræver dannelse. At man engagerer

sig og tager ansvar. At man er proaktiv og ikke

bare siger ja til ledelsens ønsker.

18/19

de indkredser kommunikationsfagets udfordringer

På den måde bliver kommunikationen forret-

ningsunderstøttende og forretningsdrivende.

Kommunikationsfolk skal vide, hvad direktøren

tænker på om natten. Og de skal have kompe-

tencer til at vide, hvordan organisationen kan

løse sine problemer. Og så handler det om at

kunne analysere, fordi løsningen kan være for-

skellig, selvom problemformuleringen er den

samme.

Der blev også peget på, at kommunikatører

har ekstremt mange muligheder. Men de skal

byde sig til. Hvis direktionen ikke ved, hvad man

kan bruge kommunikationsfolk til, må de selv

melde sig på banen.

Og hvad med at vi fik en brandslukningsen-

hed, hver gang nogen har et synspunkt om, at

nu bliver der brugt for mange penge på kommu-

nikation?

Branding – generalist versus specialist

Kommunikationsfagets problem er, at det er

generisk brandet, som om der er tale om én,

samlet gruppe af artsfæller. Men faget er i vir-

keligheden ikke generisk. Det består af mange

forskellige dygtige specialister. Så vi har en op-

gave i at sige, at vi skal væk fra det generiske

brand. Vi skal give billedet af generalistkompe-

tencen modstand, for vi er ikke nogen, der kan

lidt af hvert.

- Der er stor forskel på at være social media-

ansvarlig og være rådgiver for direktionen, påpe-

gede panelet.

Og det er da også sådan i dag, at folk kommer

ind i kommunikationsfaget fra alle mulige steder,

og at der sker en cross over for kommunikation

og mange andre fagligheder.

KS Ekspertpanel fra venstre: Mie Femø, Anna Leclerc Vrang, Mikkel Jørnvil, Per Lindegaard Hjorth, Alex Klinge, Simon Møberg Torp, Sine Nørholm Just, Ole Wiberg og forrest Stina Vrang Elias.

Panelet anbefalede, at vi får lavet en differentie-

ring. Der er en bred kommunikationsfaglighed,

som med fordel kunne deles op. Der er nogle,

der skal kunne skrive og nogle, der skal kunne

noget andet.

Nogle i panelet mente, at der bliver uddannet

for mange blæksprutter, og at der er stor forskel

på deres niveauer. Andre påpegede, at vi sag-

tens kan tale om den manglende kontur som en

udfordring, men der er også mange, der gerne

vil have alle muligheder åbne. Man kan også

sige, at det er noget af kommunikationsfagets

force, at man uddanner så bredt.

Og mange virksomheder har også brug for

blæksprutter…

Et andet synspunkt gik på, at det er et pro-

blem for kommunikationsfaget, at så mange vil

det. På den anden side kommer vi ikke udenom,

at der skal uddannes mange. Mange forhold kal-

der på det: Involvering, transparens, digitalise-

ring, globalisering.

- Der er kommunikation alle vegne. Det er

et paradoks, at man på den ene side hører, at

”kommunikation er spild af penge”, på den an-

den side er det god ledelse, hvis en leder kom-

munikerer godt, sagde en paneldeltager.

Fagligt indhold i kommunikationsuddannelserne

Cykler alle de mange kommunikationsuddannel-

ser rundt i de samme ting? Hvor gode er de til at

uddanne folk i det, der faktisk er behov for?

Det er på uddannelserne, at fagets grundfag-

lighed skabes. Men hvad er den fælles grund-

faglighed, der kommer ud af de mange forskel-

lige uddannelser så?

Panelet var enige om, at der skal være en

bund af noget generalistisk – en værktøjskasse

bestående af nogle fælles forståelser og fælles

begreber.

Og så skal vi diskutere, hvornår specialiserin-

gen begynder. Er det, når man arbejder i en be-

stemt branche eller med bestemte kanaler, for

eksempel social media? Der er fl ere kommuni-

kationsfagligheder, og det skal der tages højde

for på uddannelserne.

Der er også nogle, der skal være den eneste

kommunikatør i en lille virksomhed, og der er

nogle, der skal være social media-ansvarlige i en

virksomhed med 50 kommunikationsfolk.

Vejen til løsningen af spørgsmålet om grund-

faglighed kunne således være, at vi fi k en bred

BA med specialisering på overbygningen. For

der kan umuligt være et facit, der siger, at vi en-

ten går specialist- eller generalistvejen. Der er

brug for begge dele, mente panelet.

Internationalisering – fremmedsprog – kulturforståelse

Hvad er vigtigst? At være dygtig til dansk? Lige

så god til engelsk? Eller at kunne andre sprog?

Et synspunkt var, at de skal være lige så dyg-

tige til engelsk som til dansk, for virksomheder-

ne har engelsk som koncernsprog. Men andre

sprog er også relevante.

- Vi har masser af internationale samarbejder,

og det er mange andre sprog end engelsk, der

skal til, påpegede en paneldeltager.

Men når man taler om sprog, er det måske

mere kulturforståelse, også for kommunikations-

folk der, for eksempel i kommuner, skal kommu-

nikere til forskellige etniciteter.

Så der var enighed om, at kultur er vigtigt. Virk-

somhederne gør forretning på mange markeder,

og nogle af de vigtigste forandringer i virksomhe-

derne er netop internationalisering, og det behov

der er for at kende kultur, værdier og den grund-

fortælling, der binder organisationen sammen.

Etik – troværdighed – tillid – gennemsigtighed – tilsløring

En af paneldeltagerne havde spurgt sin pres-

sechef, hvad der er fagets største udfordringer.

Han mente etik. Etik som en del af det analyti-

ske apparat der kan øge tilliden til kommunika-

tion, som både skal være skarp og klar. For kom-

munikationsfaget har en vigtig opgave med at

skabe tillid. Man kan for eksempel spørge om

kommunikation bidrager mere til konfl ikt end til

klarhed og forståelse?

Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel

Formålet med Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel er at sætte fokus på kommunikations-

og sprogfaget i en erhvervsmæssig kontekst. Ekspertpanelet drøfter, hvordan kommunikati-

ons- og sprogfaget kan medvirke til at styrke dansk erhvervsliv, skabe innovation, vækst og

nye arbejdspladser.

Panelet diskuterer, hvordan kommunikations- og sprogfaget indgår som værdiskabende ele-

ment i forretningsprocesser i virksomhederne og i erhvervslivet, samt hvordan faget bidrager

til at skabe et dynamisk samspil mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, både natio-

nalt og internationalt.

Medlemmerne er fagligt højt profi lerede personer, der, med baggrund i deres forskellige pro-

fessionelle platforme, kan udtale sig indsigtsfuldt og autoritativt.

Medlemmerne af Kommunikation og Sprogs Ekspertpanel:

Alex Klinge Professor, institutleder Department of Int. Business Communication, CBS

Anna Leclerc Vrang Konsulent Dansk Industri

Helle Petersen Lektor, ph.d., MPO, Kommunikationsforsker og –rådgiver RUC

Jesper Højberg Christensen Bestyrelsesformand Advice A/S

Kresten Schultz Jørgensen Adm. Dir. Lead Agency

Mie Femø Nielsen Professor Det Humanistiske Fakultet, KU

Mikkel Jørnvil Nielsen Intern kommunikationsdirektør TDC

Ole Wiberg Bestyrelsesformand Hedorfs Fond

Per Østergaard Jacobsen Ekstern lektor mm. CBS, Marketing

Peter Kastberg Lektor Aarhus Universitet

Rikke Groth Nielsen Idemager Teach First

Simon Møberg Torp Dekan Det Humanistiske Fakultet, SDU

Sine Nørholm Just Lektor CBS

Stina Vrang Elias Adm. Dir. DEA og FUHU

20/21

Tjek KS’ lønstatistik for studerende.Det bør du tjene.

Passer pengene?

KRKR

Forberedelse er det vigtigste skridt til en god lønforhandling.

Få hjælp til løn forhandlingen.

Vi er kun et telefonopkald væk 33 91 98 00.

TJEKLISTE INDEN DIN

LØNSAMTALE

Få styr på dine resultater,

så du kan præsentere dem

for chefen.

Kend din chefs interesser,

forbered dit udspil og dine

argumenter.

Find ud af, hvad du vil

være tilfreds med – kend

din smertegrænse.

Er der andet end løn, du er

interesseret i at få med fra

forhandlingen?

TEMA: Fag i forandring

Tekst / Kenneth Grothe ToustrupFoto / Maersk Line

du skal være god til at navigere på alle platforme

2322/23

De sociale medier er blevet en fast del af den typiske stillingsbeskrivelse, og listen med kompetencekrav bliver længere og sværere at tjekke af. En karrierevej indenfor kommunikation og marketing kræver ikke alene en solid kommunikationsfaglig baggrund, men i høj grad også evnen til at navigere på alle medieplatforme.

Nyhedsbrev, hjemmeside, bladproduktion,

PR og intranet er blandt de velkendte discipli-

ner, som fortsat skal passes og plejes. Men der

er kommet flere bolde i luften, og det skyldes

blandt andet de sociale medier. Der er langt fle-

re platforme at forholde sig til, og hvis de skal

spille sammen, kræver det, udover et solidt tag

i den traditionelle værktøjskasse, også et strate-

gisk overblik i højere grad end tidligere.

- Som kommunikationskonsulent skal du i dag

kunne begå dig på mange platforme, og selvom

det fortsat er en forudsætning, at man kan skri-

ve og formidle godt, så skal man samtidig også

have et strategisk overblik. Historierne findes i

hele virksomheden og kan fortælles af mange

forskellige personer og på mange forskellige

platforme. Det er konsulentens opgave at holde

styr på det, så her skal man kunne noget mere

end at producere. Du skal være den, der ser mu-

lighederne og samler ledelsen og kollegerne om

en retning. Det er ikke en ny rolle i kommunika-

tionsafdelingen, men den er langt mere udtalt

i dag, hvor vi har så mange platforme, fortæller

Annette Agerdal-Hjermind, udviklingskonsulent

og ph.d. i sociale medier og virksomhedskom-

munikation, UCN Act2Learn og ekstern lektor

ved Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus

BSS, AU.

- Før du taler om, hvordan du griber de socia-

le medier an, skal du tænke dig om. Det er en

klassisk fejl at gøre det til en strategi i sig selv

at være på Facebook. Hvorfor vil du være der?

Hvem vil du tale med? Her plejer jeg at henvise

til POST-modellen. People, objectives, strate-

gy og technology. Se på målgruppen – hvem er

dine kunder eller stakeholders? Du kan nemt til-

trække de forkerte, og der skal ikke mere et en-

kelt tweet eller facebookopslag til at sætte gang

i en shitstorm, siger Annette Agerdal-Hjermind

og understreger, at håndteringen af de sociale

medier er meget mere end indholdsproduktion.

- Der er en tendens til, at der kommer flere

head of-stillinger, for eksempel head of social

media. Det er en titel, der signalerer et fagligt

ansvar og antyder, at her skal man gå forrest og

drive et område i organisationen. I tillæg til head-

of og det strategiske lederskab har man fortsat

produktion til sociale medier og de øvrige medi-

er, og her er en typisk titel community manager.

Begge funktioner er vitale, men tendensen er

som sagt, at der kommer mere fokus på strategi

og ikke kun produktion ind i den typiske stillings-

beskrivelse, siger Annette Agerdal-Hjermind.

Kulturen skal følge med

Succes på de sociale medier kræver, at hele or-

hente input hos eksperter og fagfolk i virksom-

heden. Der er brug for direkte kommunikation,

og den person, der sidder med ansvar for dia-

logen, skal have mandat til at reagere. Det skal

også være en, der kan facilitere og samle, for

eksempel få hele kulturen drejet væk fra en luk-

ket og kontrollerende tilgang henimod at slippe

tøjlerne noget mere. Både ledelse og medarbej-

dere skal være parat til at afgive kontrol, men

samtidig tage styringen og kommunikere på en

anden måde. På de sociale medier fortæller man

både de gode og de dårlige historier, og det skal

blå og konservative Mærsk på de sociale medier, hvor du er åben, kreativ og afgiver kontrol

ganisationen bakker op, at ressourcerne bliver

prioriteret hos ledelsen, og kulturen følger med.

- Du kan ikke være aktiv og åben på Facebook,

hvis kulturen er lukket. Hvis der dukker en kritisk

historie op, er der sjældent tid til langsomme-

lige beslutninger på direktionsgangene og til at

Mere strategi og mindre produktion

Ifølge Annette Agerdal-Hjermind er det en klas-

sisk fejl, at man gør det til en strategi i sig selv

at komme på Facebook. Den blotte tilstedevæ-

relse risikerer at give slagside, hvis ikke man er

gearet til at agere på mediets præmisser.

24/25

Mærsk Line på de sociale medier

Virksomheden har i dag mere end 1,1

millioner følgere på Facebook, og blandt

følgerne er interesseorganisationer,

medarbejdere og potentielle medarbej-

dere, konkurrenter, leverandører, myn-

digheder og entusiaster, der følger ship-

ping.

Twitter: Mere end 120.000 følgere

LinkedIn: Mere end 150.000 følgere

Instagram: Mere end 45.000 følgere

Derudover bruger Mærsk Line også en

Flickr- og en Vimeokonto til at uploade

billeder og fi lm, blandt andet fra events i

virksomheden.

kulturen være gearet til, siger Annette Agerdal-

Hjermind.

Da blå Mærsk afl ivede myten

Annette Agerdal-Hjermind peger på Mærsk Line

som et godt eksempel på, hvordan det lykke-

des en stor organisation at udkomme på en lang

række sociale medier.

- Mærsk afl ivede myten om, at btb-virksom-

heder ikke skal være på de sociale medier. De

havde et klart mål om at komme tættere på kun-

derne og satte derfor gang i en større indsats.

Man kommer ikke tættere på kunderne ved at

komme på Facebook, og i en virksomhed som

Mærsk må det udspringe af et kulturskifte. De

sociale medier skulle integreres i kulturen og

den øvrige kommunikation. For eksempel fandt

de ud af, at Twitter var et godt medie til dialog

med pressen, LinkedIn kunne man bruge til at

nå nogle af kernekunderne. På Instagram og Pin-

terest kunne man opbygge et visuelt univers,

for mange tager billeder, når de møder den blå

stjerne rundt omkring i verden. Facebook blev et

meget stærkt medie til employer branding, siger

Annette Agerdal-Hjermind.

Jonathan Wichmann, der i dag er partner og

medstifter på bureauet Wichmann/Schmidt, blev

i 2011 ansat til at opbygge en social media-af-

deling - en nyoprettet afdeling og funktion, der

skulle etablere Mærsk Line på de sociale me-

dier.

- At Mærsk Line gør sin entré på de sociale

medier er på fl ere måder en modsætningsfyldt

tanke - blå og konservative Mærsk på de sociale

medier, hvor du er åben, kreativ og afgiver kon-

trol. Det er ikke værdier, man typisk forbinder

med virksomheden. Processen handlede derfor

ikke kun om at etablere afdelingen, men om at

få kulturen pejlet ind på en ny retning, fortæller

Jonathan Wichmann.

Du kommer ikke afsted med bureaukrati

I projektets etableringsfase gik tiden med at ud-

vikle strategier og planer og ansatte folk til den

nye afdeling. Men det var afgørende, at projek-

tet ikke måtte trække ud.

- Jeg ville ikke risikere at bruge et år på at skit-

sere og budgettere opgaven frem og tilbage. Vi

skulle derudaf. Jeg fi k plads i kommunikations-

afdelingen og kunne derfra selv forme stillingen.

Det skulle være en legende form, og jeg vidste

på forhånd, at det var nødvendigt med frie hæn-

der for at realisere visionen om at komme tæt-

tere på kunderne. Hvis du skal spørge om lov

højere oppe i systemet, hver gang du skal rea-

gere på noget, så kan du ikke fungere på de so-

ciale medier. Det kræver opbakning og tillid, og

det fi k jeg hos Mærsk. For eksempel fortalte vi

også de dårlige historier, som da et af skibene

sejlede en hval ned, og det kræver, udover frie

hænder, også, at kulturen er med og bakker op.

Vi begyndte i Mærsk Line og endte i Group, der

dækker alle forretningsenhederne i virksomhe-

den, fortæller Jonathan Wichmann, der kunne

trække på en kandidat i litteraturvidenskab og er-

faring fra blandt andet Weekendavisen, hvor han

har arbejdet som journalist, og en årrække som

tekstforfatter på bureau.

- Der er en tendens til, at der kommer fl ere head of-stillinger, for eksempel head of social media, siger Annette Agerdal-Hjermind. Foto: Fotograferne Vesterbro i Aalborg

- Hvis du skal spørge om lov højere oppe i systemet, hver gang du skal reagere på noget, så kan du ikke fungere på de sociale medier, siger Jonathan Wichmann. Foto: Sisse Dupont

TEMA: Fag i forandring

Tekst / karin Feit Almberg

kan konvolutten stadig bruges?Det postomdelte brev lever stadig. Ligesom den fysiske bog gør det. Og den fysiske butik. Der er en nærhed ved at rive en konvolut op og folde et brev ud. Naturligvis helst et brev med et positivt budskab. Og gerne med ens eget navn og adresse udenpå. Men duer brevet overhovedet i disse digitale tider? Hvad kan brevet, som de andre medier ikke kan? Og hvordan fungerer det sammen med de digitale og sociale medier?

-

Vi har adresser og navne på hver enkelt kunde, fordi vi jo laver syns-

prøver og skal journalisere, siger marketingchef – Briller, Poul Kuhberg,

Synoptik. I alt 900.000 brugere er registreret med navn, adresse og tele-

fonnummer.

- Ja, det er dejligt! bekræfter marketingchefen, som er helt klar over

værdien af så stor en database. Men han er også meget bevidst om ikke

at udpine kunderne med henvendelser, blot fordi man kan. Synoptik hol-

der sig til at sende kampagnebreve ud til hele kartoteket tre-fi re gange om

året.

Brillekæden deler udsendelserne op i tre grupperinger: 1) Tilbud 2) Ser-

vicering 3) Uddannelse. Den sidste kategori kan for eksempel være at

gøre opmærksom på problemer med UV-stråler, som man netop har gjort i

den seneste postomdeling.

- Vi må ikke diagnosticere, så vi kan ikke orientere om øjensygdomme

og den slags, men netop UV-stråler, årsager til træthed, hovedpine, pro-

blemer med at se 3D-fi lm og den slags må vi gerne orientere om i vores

breve.

Poul Kuhberg har den erfaring, at breve tillægges mere værdi end e-

mails.

- Måske fordi vi er gamle, siger han og tilføjer skyndsomst:

- Men det er vores kunder også. Størstedelen er 40 år og opefter. Hold-

ningen til breve er formodentlig aldersrelateret, men vi bruger e-mails, når

vi kommunikerer om særligt aktuelle emner, så det veksler lidt. Desuden

har vi ikke e-mailadresser på alle kunder.

Udformningen af selve brevet vælger Synoptik at gøre så neutral som

muligt.

- Der er ikke noget bimle-bamle på forsiden, siger Poul Kuhberg. Brevet

holdes helt enkelt, typisk som et A4-brev på en side, sat klassisk op og

lagt ind i en A5-kuvert med rude. Tonen i brevet er formel og informeren-

de, snarere klinisk end venskabelig. Den lokale Synoptik står som afsen-

der, ikke med underskrift, men kun med navn.

- Man kunne sagtens sætte en underskrift ind, men folk ved jo alligevel

godt, at det er kunstigt. Så hellere lade være, siger Poul Kuhberg.

Marketingchef - Briller, Poul Kuhberg, Synoptik:

Vi sender breve til 900.000 personlige adresser

26/27

kan konvolutten stadig bruges?

Hos ejendomsmæglerkæden EDC Gruppen A/S udsen-

der man breve til samtlige husstande fi re gange om året.

Brevene er udformet, så de ligner almindelig post, men

der er tale om adresseløse forsendelser uden navn og

adresse.

- Vi har prøvet mange forskellige modeller igennem

årene, og vi måler altid på responsen, siger kommunika-

tionschef, cand.merc. Jan Nordmann, EDC Gruppen A/S.

- Vi ved, at fi re-fem procent af husejerne går i salgs-

tanker på et givet tidspunkt. Når vi udsender til 1,6 – 1,8

millioner husstande, får vi som regel et par tusinde tilba-

gemeldinger, som de lokale ejendomsmæglere kan følge

op på. Målet med vores breve er at få mulighed for at

komme ud til et salgstjek og en vurdering af ejendom-

men. Det er jo fra ejendomssælgerne, vores indtjening

kommer. De er vores kunder. Men brevene tjener også

som langsigtet branding, og vi hører tit den historie, at

folk hiver de gamle breve op af skuffen, når ejendoms-

mægleren senere inviteres ud i hjemmet. Folk gemmer

brevene.

Der er ingen formel

Ifølge Jan Nordmann eksperimenterer EDC meget med

selve brevenes udseende og fremtoning.

- Vi har prøvet afsindigt mange varianter – kuverterede

og ikke kuverterede og så videre. Det er ikke sådan, at vi

har fundet en fast form, som virker bedst. Det er svært,

og markedet er jo ikke stillestående. Ting forandrer sig

hele tiden, så vi tilpasser os løbende. Men vi har erfaret,

at der gerne må være en vis mængde tekst i brevet. Det

skal ikke bare være en kort besked om, at ”nu er renten

lav, så det er et godt tidspunkt at sælge”. Men der må

endelig heller ikke være for meget. Det gider folk ikke.

EDC har altid et personligt foto og navn på den lokale

ejendomsmægler som afsender af brevet. Men ordlyden

er ens, uanset om brevene sendes ud i Horsens eller i

Hellerup.

- At gøre brevene endnu mere personlige med adres-

sat og frimærke ville på ingen måde kunne betale sig

rent økonomisk, mener Jan Nordmann. I hvert fald ikke

for de landsdækkende udsendelser. De lokale ejendoms-

mæglere har deres egne selvstændige tiltag. Men her

er det jo lidt nemmere simpelthen selv at smide breve i

postkassen på en udvalgt vej.

Kommunikationschef, cand.merc. Jan Nordmann, EDC Gruppen A/S:

Folk gemmer brevene i skuffen

Kommunikationschef, Morten O. Nielsen, PostNord*:

Nogen har brugt tid på at skrive et brev til dig

Det er en af de mest udbredte misforståelser,

at breve har størst effekt over for ældre mål-

grupper, jeg vil nærmest sige tværtimod, siger

kommunikationschef Morten O. Nielsen, Post-

Nord*.

- De unge er ikke vokset op med breve på

samme måde som ældre. Det er muligvis for-

klaringen på, at de unge er mest overraskede,

når de modtager et brev i postkassen. Jo mere

digital målgruppen er, jo større er overraskel-

seseffekten, mener Morten O. Nielsen. Da Post

Danmark gennemførte en analyse af dansker-

nes julekortvaner i november sidste år, viste tal-

lene, at der på et i forvejen højt niveau var lidt

fl ere 18-34-årige (75 procent) end + 65-årige (72

procent), der foretrak personlige julekort frem

for digitale julehilsner (Kilde: PostNord og TNS

Gallup).

Morten O. Nielsen mener ikke, at brevets

styrke som medie skyldes følelsen af, at ”der er

nogen i den anden ende”.

- Den følelse får man faktisk bedre via digitale

medier, hvor man får et svar så hurtigt, at der

nærmest er tale om en dialog, siger han.

- Glæden ved brevet ligger snarere i, at nogen

har sat sig og brugt tid på at skrive et fysisk brev

til dig. Det fysiske brev forbindes med ro til at

kigge tingene igennem og måske se på indhol-

det sammen med for eksempel ægtefællen. Vi

havde en kæk medarbejder herinde, der sagde,

at når man åbner sin e-mail og ser hundredvis af

ulæste e-mails, så bliver man træt. Og når man

ser et brev i sin postkasse, så bliver man glad.

Et eksempel på en glad brevhilsen dukkede

op i mange brevkasser dette år ved påsketid,

da SuperBrugsen sendte barnligt ”håndskrev-

ne” kuverter indeholdende gule, udstansede

gækkebreve til medlemmernes

postkasser. Afsenderen stod

med prikker, og hintet dukkede

først lidt senere op i tv-reklamer,

så man var sikker på at blive

gættet. Når brevet blev afl eve-

ret i forretningen, fi k kunden

en æske med to marcipanpå-

skeæg. Og ja, så var relationen

forhåbentlig lidt stærkere, og

kunden købte forhåbentligt også sine varer i bu-

tikken den dag.

Bogen om brevet

Ifølge bogen ”Det bevidste brev”, som Post

Danmark selv har udgivet med kommunikations-

rådgiver og ph.d. i retorik, Anne Katrine Lund,

som forfatter, udtaler fremtidsforsker Anne

Skare Nielsen fra Future Navigator, at ”Jo mere

teknisk verden bliver, jo mere har vi brug for

”touch””. I samme bog fremfører kommunika-

tionskonsulent hos Nordea Liv & Pension, Helle

Dahl, at ”Brevet er særligt vigtigt til emner, som

kunderne ikke af sig selv interesserer sig for.

Og pension er et godt eksempel. Det bliver for

fjernt for mange mennesker, hvis de ikke får no-

get fysisk i hånden, som de kan forholde sig til”.

Brevet kan også være en slags match med

kundens egne valg af medie. ”Hvis kunden har

valgt at sende et brev, svarer vi også i et brev”,

siger kommunikationsdirektør Mette Honoré,

Telia Danmark A/S i samme bog.

Kombinationen er det optimale

- De dygtigste virksomheder kombinerer medi-

erne med stor omtanke, siger Morten O. Niel-

sen. Nogle gør det virkelig godt, og de benytter

sig af, at der sendes færre breve nu end tidli-

gere. Det giver større opmærksomhed til dem,

der holder ved. Både Anders Fogh i sin tid, og

sidste år også Socialdemokraterne, har benyttet

sig af fysiske breve. Vi har endda netbutikker,

som er begyndt at udsende deres budskaber

fra hjemmesiden som print gennem adresselø-

se forsendelser. Det optimale match ser vi hos

de af vores kunder, som gør meget ud af, at få

alle kommunikationskanaler til at spille sammen

indbyrdes. Når medierne linker med hinanden,

får man en større samlet effekt. Det er jo ikke et

enten eller, siger Morten O. Nielsen.

For nogle år siden introducerede PostNord en

app ved navn ”Postkortet”. Den giver mulighed

for at kombinere det digitale medie med det fy-

siske. I al sin enkelhed ved at man tager et bil-

lede med sin mobil, hvorefter man via appen får

sendt motivet som billede på et fysisk postkort

til en given modtager. Ifølge Morten O. Nielsen

er denne app i stigende brug. Der er i princippet

intet til hinder for, at appen kan anvendes kom-

mercielt. Eventuelt som en kampagne i kombi-

nation med Instagram.

*Post Danmark er en del af PostNord.

28/29

Creative Director, Partner Nicholai Reinseth, Magnetix - Digital Customer Interaction:

Brevet skal hjælpe til noget, du alligevel ville gøre

- Vi har masser af kunder, hvor vi kombinerer fysiske breve med digitale kanaler. Breve egner sig rigtig godt til

i forvejen anerkendte relationer. Det gælder for eksempel, når Tivoli sender breve til deres årskortholdere. Fordi

vi kan se, om kortet har været brugt meget eller måske slet ikke, kan vi matche engagementet, når vi sender

breve ud for at få kunderne til at forny kortet, siger Creative Director, Partner Nicholai Reinseth, Magnetix -

Digital Customer Interaction.

- Vi benytter vores viden om kunderne bedst muligt og sender aldrig samme budskab til alle. Uanset mod-

tager sender vi stort set aldrig et brev ud uden en opfordring til noget, man skal gøre. Du kan næsten sige, at

der er en ”knap” nederst i brevet. Typisk er opfordringen relateret til at gå videre via en digital kanal i form af

web-shoppen eller et digitalt servicecenter. Brevet som marketingmedie alene er vi ikke begejstrede for. Den

fysiske nærhed og intimitet kan nemt virke fl ad og negativ, hvis man har et tomt budskab. Kommunikationen i

brevet skal bruges for at vise, at nogen vil hjælpe dig med noget, du alligevel ville gøre.

Brevet har ”staying power”

- Du skal skrive i en tone, der ikke kun rammer bran-

det, men også kunden. Ordlyden i brevet vil være

forskellig alt efter vores viden om kunden, siger Ni-

cholai Reinseth. - For Tivoli laver vi ofte teasere til

kommende forlystelser og sender gavekort med i

kuverten, så kortholderne gratis kan prøve en ny for-

lystelse for eksempel. Og selv om brevene går ud

i november, gemmer folk gavekortene helt frem til

april, når Tivoli åbner. ”staying power” – holdbarhed

er også et af brevenes fortrin i modsætning til e-

mails. Hvis en e-mail ikke er åbnet inden to dage, ry-

ger den bagud, og ingen går tilbage for at åbne den.

- Et brev vil typisk linke til digitale kanaler og ikke

til at møde fysisk op i butikken. Det gode ved digi-

tale kanaler er, at der aldrig er kø. Det er den bedste

serviceoplevelse. Men det er altafgørende, at det

bliver en lækker oplevelse for kunden at gå ind på

de digitale medier. Det skal være en god og nem

kunderejse, siger Nicholai Reinseth.

- Hvis man leder kunden personligt ind i butik-

ken, har man ikke tilstrækkelig kontrol. På net-

tet kan vi sikre, at kunden tilbydes relevante til-

købsmuligheder, og vi kan følge op og registrere i

databasen.

Konsulent hos BRO Kommunikation, Henrik Hillestrøms råd til bloggere:

vær gavmild- Det grundlæggende er, at bloggen skal have et formål. Du skal vide præcis,

hvad du vil blogge om. Din eller virksomhedens blog skal skabe og vedlige-

holde relationer gennem videndeling. Dit fokus skal være gavmildt, og der skal

være en bonus ved at følge bloggen. Du skal arbejde bevidst på at bygge en

relation op, før du begynder at sælge noget som helst. Salget må ikke fylde for

meget, for så bliver relationen uligevægtig. Formålet er at hjælpe læseren og

gennem en dialog at afklare, hvad han eller hun bakser med derude. Relationen

og tilliden opbygges ved, at du bidrager med viden og erfaringer, som er rele-

vante, og som læseren vitterligt ønsker at få. Det er en ”bottom up”-situation,

hvor læseren af sig selv får lyst til at købe, når tiden er moden, siger Henrik Hil-

lestrøm, der er konsulent hos BRO Kommunikation og redaktør på bureauets

blog.

- Du ville jo heller ikke brase ud i din have med en skål fuglefrø og råbe: Jeg

har fuglefrø herovre, kom, og spis! Der går lang tid, inden tilliden er opbygget,

og den etableres på basis af et interessefællesskab.

- På vores egen blog har vi analyser, der afklarer, hvad vores brugere har af

udfordringer i dagligdagen. Det er denne dialog og interesse, som vi honorerer.

Først skaber vi relevansen og nærheden. Med den følger tilliden, siger Henrik

Hillestrøm.

Troværdigheden af et budskab øges, når det kommer fra en person, der selv har samme interesser eller indsigt som brugeren og samtidig er på forkant med emnet. Derfor er blogs blevet en udbredt form for personlig, virtuel relation og en af de metoder, der har forandret kommunikationen, så det ikke kun er de professionelle kommunikatører, der kommunikerer. Alle kan gøre det, og den fælles interesse for et emne er samlingspunktet.

TEMA: Fag i forandring

Tekst / Af karin Feit Almberg

troværdighed under étdi

alog

, næ

rhed og

insp

irat

ion,

vid

en,

bloggere giver brugerne, hvad de har savnet:

30/31

troværdighed under ét

Et af kriterierne for en blogs succes vil derfor

ofte være, at man selv brænder for emnet. Jo

mere nuanceret, jo mere er der naturligvis at

skrive om. Men der er masser af eksempler på,

at selv de mest enkle emner kan tiltrække læse-

re. Hvis bare emnet er vigtigt nok for brugerne,

og hvis bare de fi nder værdi og udvikling i rela-

tionen.

Hyppigheden er vigtig

En af forskellene på blogs og hjemmesider er, at

en blog opdateres hyppigere end en hjemmesi-

de. Og den er mere personlig. Men en blog kan

sagtens være en del af en hjemmeside.

- Der er mere dialog og liv på en blog. På vo-

res blog producerer vi et indlæg en gang om

Henrik Hillestrøm: - Du skal tænke sådan på det, at du blogger for andres skyld. Man skal ville hinanden det godt. Det er styrken ved bloggens format, at man leverer noget, der kan bruges.

Regler for reklame på en blog

For nylig har Forbrugerombudsmanden

udgivet en række gode råd til blogge-

re. - Der er ikke ændret i reglerne, siger

fuldmægtig hos Forbrugerombudsman-

den Marie Asmussen. - Men vi har set

et behov for at afklare, hvornår der er

tale om skjult reklame, og hvordan man

kan markere reklamen tydeligt og der-

med lovligt. Retningslinjerne og de mest

almindelige spørgsmål og svar til emnet

fi ndes på Forbrugerombudsmandens

hjemmeside.

Der er stor forskel på, om omtalen

sker på eget initiativ eller efter aftale

med en udbyder

Hvis et blogindlæg er reklame i mar-

kedsføringslovens forstand, skal blog-

indlægget tydeligt være markeret som

reklame. Det følger af markedsføringslo-

vens §4: ”En reklame skal fremstå såle-

des, at den klart vil blive opfattet som en

reklame uanset dens form og uanset, i

hvilket medium den bringes.”

Aftaler du med virksomheden, at du

skriver om et produkt på din blog, vil om-

talen være reklame for produktet, fordi

hensigten med omtalen på din blog er at

fremme salget af produktet. Det er un-

derordnet, hvordan du og virksomheden

indgår en aftale om omtale af virksom-

heden eller produktet. Aftalen kan være

skriftlig, mundtlig eller stiltiende. Det vil

for eksempel være reklame, hvis du om-

taler en virksomhed/virksomhedens pro-

dukt og linker til virksomhedens webs-

hop og modtager betaling for enten klik

på linket eller klik på linket, som fører til

køb (affi liate link).

Det vil også være reklame, hvis du har

aftalt med en virksomhed, at du får pro-

center ved køb af produkter i virksom-

heden for efterfølgende at omtale pro-

dukterne på din blog. Hvis du omtaler

produkter på eget initiativ og altså uden

nogen form for aftale med virksomhe-

den, der sælger produkterne, vil din om-

tale ikke være en reklame.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

ugen. For at gøre vores læsere opmærksomme

på det sender vi dem en e-mail, der skal give

dem lyst til at læse. Teksten her er reelt lige så

vigtig som blogindlægget, for den skal meget

hurtigt gøre modtageren nysgerrig. Man skal

helst sidde med følelsen af at gå glip af noget

vigtigt, hvis man ikke klikker på linket og tjekker.

Skuffes forventningen, bliver det derimod en

kortvarig relation, siger Henrik Hillestrøm.

- Du skal tænke sådan på det, at du blogger

for andres skyld. Man skal ville hinanden det

godt. Det er styrken ved bloggens format, at

man leverer noget, der kan bruges. Man skal

sørge for at vide noget om modtagerne. Giv en-

delig plads til, at alle kan svare og komme med

kommentarer og gode råd. Det er kun en for-

del, at der opstår debat følgerne imellem, siger

Henrik Hillestrøm. Hos BRO Kommunikation har

man valgt ikke at have annoncering fra tredje-

part på bureauets blog. - Mange efterspørger

det, eller de vil gerne komme med gæsteindlæg,

som vi så lægger en kanal til. Men det er noget,

vi er på vagt overfor, siger han. - Troværdighe-

den kommer altid i første række.

Facebook, LinkedIn og Twitter bruges til at di-

rigere trafi k over til bloggen, hvilket især er vig-

tigt over for brugere, der ikke abonnerer fast på

bloggen, men som alene følger bureauet via de

øvrige medier.

BRO Kommunikation rådgiver om le-delse, strategi, tekst, marketing, sam-arbejde, overbevisning samt gen-nemslagskraft. Bureauet har sin egen omfattende blog om emnet kommu-nikation. Bloggen har omkring 23.000 unikke følgere. Se mere på bro-blog.dk.

- En blog skal udstråle liv. Jeg plejer at sige,

at læserne følger bloggeren – ikke bloggen. En

blog skal altid være personlig. Jeg er ikke privat,

når jeg skriver. Men min personlighed skinner

tydeligt igennem. Læseren identifi cerer sig med

bloggeren, og man bliver en slags virtuel ven-

inde, siger Lisbeth Kiel Bjerrum, som står bag

bloggen ”It’s Fashion Baby” med 40.000 unikke

følgere. Selv om hun er personlig som afsen-

der, lægger hun vægt på at holde sit privatliv for

sig selv. - Jeg skriver om produkter. Og det er

altid produkter, som jeg selv kan lide, har købt

eller godt kunne tænke mig. Kommunikationen

fungerer som en dialog, hvor mine læsere stiller

spørgsmål, og jeg svarer. Vi er i øjenhøjde med

hinanden. Man kan næsten tale om en social

relation. Jeg skriver i en vedkommende tone,

men jeg skriver ret formelt. Måske på grund af

min baggrund som jurist. Det falder mig ikke na-

turligt at skrive ”hi hi” og ”kys-kys”. Det er der

mange andre, der gør. De bruger både slang og

bandeord. Men mine læsere ville føle sig talt

ned til, hvis jeg gjorde det samme. Det er min

mening og mine tanker, de er interesserede i.

Lisbeth Kiel Bjerrum ser ikke sig selv som en kri-

tisk produktanmelder med både ris og ros.

- Jeg er ikke smagsdommer, understreger

hun. - Jeg skriver om de ting, jeg kan lide selv.

Det er den subjektive historie, mine følgere vil

læse.

Personlige fotos

Lisbeth Kiel Bjerrum gør stor brug af fotos på

sin blog. Men hun søger for, at det er fotos, hun

selv har taget, så personligheden skinner igen-

nem også på den visuelle del. Hvis hun en sjæl-

den gang bliver nødt til at bruge et produktfoto

fra en virksomhed, laver hun en collage eller sør-

ger på anden måde for, at udtrykket stadig frem-

står hjemmelavet. Hun skriver aldrig om et pro-

dukt, som hun ikke selv har haft i hånden.

- Nogle gange bliver jeg bedt om at omtale

et produkt, men jeg gør det aldrig, hvis jeg ikke

selv interesserer mig for det og har mærket på

det.

Det bedste råd Lisbeth Kiel Bjerrum kan give

til andre, der vil starte en blog op, er at have en

oprigtig interesse for emnet.

- Du skal brænde for det. Relationerne holder

ikke, hvis du gør det for at tjene penge, siger hun.

- Nå du starter op, arbejder du gratis og lever

alene af din egen begejstring. Indtjeningen kom-

mer først senere. For at øge kendskabet kan du

sørge for at omtale din blog på øvrige sociale

medier, og du kan gå ind på blogs med samme

emnekategorier og kommentere hos dem også.

Med henvisning til din egen blog. Det er der

ingen, der bliver sure over, tværtimod. På den

måde støtter bloggerne hinanden, siger Lisbeth

Kiel Bjerrum.

- Læserne vælger ikke kun én blog, de følger

gerne 20 blogs om det samme emne.

- Hvis du og dine indlæg skal frem i lyset, må

du derudover søgeordsoptimere på emnerne.

Og det gælder ikke kun i opstarten, hvor ingen

kender dig endnu. Hver eneste gang, jeg laver

et nyt indlæg, bruger jeg tid på at vælge de ord,

som vil lede hen til min tekst, hvis emnet goog-

les. Det tager næsten lige så lang tid som at

skrive selve indlægget, siger Lisbeth Kiel Bjer-

rum.

- Men det betaler sig. Og det er med til at hol-

de liv også i de gamle indlæg. Lisbeth Kiel Bjer-

rum har skrevet et indlæg tilbage fra 2009 om at

købe det første par sko til sit barn. På grund af

søgeordene er det stadig et af hendes mest læ-

ste indlæg. - Det betaler sig virkelig at bruge tid

på søgeordsoptimering. Og hvis der kommente-

res meget, kommer teksten yderligere op i ræk-

kefølgen.

Bloggeren skal have total frihed

Lisbeth Kiel Bjerrum benyttes ad hoc som fød-

selshjælper hos virksomheder, der ønsker at

lave deres egen blog. Her understreger hun be-

tydningen af, at bloggerens personlige form pas-

ser godt til virksomheden.

- Virksomhederne spørger ofte, hvor meget

de må blande sig. Jeg svarer dem, at de slet

ikke skal blande sig. De skal turde at give blog-

geren ansvar for at styre dialogen på sin egen

måde. Ellers konfl ikter troværdigheden med

konceptet. Et godt match mellem bloggerens

form og virksomhedens stil er derfor nødvendig,

så virksomheden kan give bloggeren den nød-

vendige frihed.

- En god blogger er kendetegnet ved at have

holdninger, som formidles i et personligt sprog,

siger Lisbeth Kiel Bjerrum.

- Man mærker straks, hvis virksomheden sid-

der lige bagved og styrer. Det fjerner enhver

form for troværdighed.

Lisbeth Kiel Bjerrum er ved at opbygge et fo-

rum for bloggere.

- Vi mangler et fælles ståsted, som understre-

ger fagligheden og sørger for, at vi stilles lige

så godt som andre journalister, siger hun. - Der

er brug for at gøre op med fordommen om, at

bloggere er 15-årige piger, der vil have gratis

shampoo.

”It’s Fashion Baby” er en blog om mode og børn, men Lisbeth Kiel Bjer-rum spreder sig også udover emner, der har med bolig og have at gøre. Hun har været fuldtidsblogger i syv år og tjener penge på de aftaler, hun ind-går med leverandørerne af de omtalte produkter. Bloggen har 40.000 unikke følgere. Se mere på itsfashionbaby.dk.

Lisbeth Kiel Bjerrum: - Virksomhederne spørger ofte, hvor meget de må blande sig. Jeg svarer dem, at de slet ikke skal blande sig. De skal turde at give blog-geren ansvar for at styre dialogen på sin egen måde. Ellers konfl ikter troværdigheden med konceptet.

Ejer af bloggen ”It’s Fashion Baby”, Lisbeth Kiel Bjerrums råd til bloggere:

vær personlig

32/33

ks EfteruddannelseNy SAMARBEJDSAFTALEKS har indgået en ny samarbejdsaftale med kur-

susvirksomheden Incento, der blandt andet til-

byder kurser i netværks- og procesledelse. Som

medlem af KS får du 15 procent rabat på kur-

serne hos Incento. Incento arrangerer også virk-

somhedskurser. Se konkrete kurser på kommu-

nikationogsprog.dk eller besøg incento.com/

incentoNetværks- og procesledelse i praksisPå dette 6-dages kursus i netværks- og proces-

ledelse tager vi fat i to markante temaer: net-

værksorganisering og procesfacilitering.

Du lærer at bringe dig selv i spil som net-

værksleder og facilitator, og du får en række

metoder til at designe netværksprægede orga-

nisationsformer samt teknikker til at facilitere

processer i netværk.

København, 12. september 2016

incentoProjektledelse i praksisSom projektleder skal du skabe resultater og ud-

vikling for både organisation og mennesker.

Det kræver sikker brug af analyse- og planlæg-

ningsværktøjer, men også kendskab til værktø-

jernes begrænsninger og ikke mindst viden om,

hvordan du som projektleder kan bringe alterna-

tive kompetencer og metoder i spil i situationer

præget af social, organisatorisk og politisk kom-

pleksitet, hvor traditionel styring med regneark

og modeller kommer til kort.

København, 12. september 2016

Aros kurserSucces med salg på FacebookLær at omsætte opdateringer til salg.

Træt af at svede over annoncer og face-

bookopslag uden nogen mærkbar effekt? Er du

færdig med at sidde og vente på kunder eller

medlemmer, der ikke kommer? Kickstart allere-

de i dag jeres onlineudbytte med vores intensi-

ve kursus i salg og marketing på Facebook, hvor

du også kan høre om underviserens kampagner,

der giver en ROI på 400 procent eller mere!

København, 13. september 2016

Aarhus, 21. september 2016

dansk kommunikationsforeningRelationsbrandingNye metoder til at arbejde strategisk med rela-

tioner og få styr på branduniverser og brandam-

bassadører, der kan styrke organisationens om-

dømme.

Branding er under hastig udvikling – som teo-

retisk disciplin såvel som i den praktiske udøvel-

se i virksomheder og organisationer. Mange ste-

der er produkt- og corporate branding på retur til

fordel for en mere involverende og interessent-

baseret relationsbranding. Men hvilke værktøjer

og metoder er de mest effektive til at styrke or-

ganisationers brand og omdømme?

København, 13. september 2016

Aros kurserSucces med salg på FacebookLær at omsætte opdateringer til salg.

Træt af at svede over annoncer og Face-

bookopslag uden nogen mærkbar effekt? Er du

færdig med at sidde og vente på kunder eller

medlemmer, der ikke kommer? Kickstart allere-

de i dag jeres onlineudbytte med vores intensi-

ve kursus i salg og marketing på Facebook, hvor

du også kan høre om underviserens kampagner,

der giver en ROI på 400 procent eller mere!

Translatørernes sprogtræningEngelsk: ForsikringsterminologiSidder du i et job, hvor du skriver tekster eller

oversætter tekster indenfor forsikring, er det her

et kursus for dig.

Du får ny viden og praktiske værktøjer til dit

arbejde med at oversætte eller tekstrevidere

tekster indenfor forsikring.

København, 22. september 2016

danske sprogseminarerDansk korrekturlæseruddannelse – grundlæggendeSkriver du meget? Læser du også korrektur på

andres tekster? Har du nu og da problemer med

at rette, fordi du er usikker med hensyn til, hvad

der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at

du ved, du har ret, når du læser korrektur, men

at du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?

København, 26. september 2016

danske sprogseminarerDansk korrekturlæsningSkriver du meget? Læser du også korrektur på

andres tekster? Har du nu og da problemer med

at rette, fordi du er usikker med hensyn til, hvad

der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at

du ved, du har ret, når du læser korrektur, men

at du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?

Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål,

har vi det helt rigtige kursus til dig.

København, 27. september 2016

danske sprogseminarerIntensivt kursusforløb i engelsk økonomisk oversættelseHvis du beskæftiger dig med at oversætte øko-

nomiske og finansielle tekster mellem dansk og

engelsk, er vores nye kursusforløb lige noget

for dig.

København, 27. september 2016

dansk kommunikationsforeningInfografik – omsæt data og information til visuelle historierInfografik og datavisualisering synes at være på

mange folks læber for tiden. Men hvorfor egent-

lig? Hvad er det infografikken kan og hvordan?

Med dette kvik-kursus på tre timer får du af-

mystificeret og indblik i infografikkens princip-

per og discipliner. Du får en bedre forståelse af,

hvordan du kan omsætte data og information til

effektiv og visuel formidling. Du bliver klogere

på, hvad begrebet infografik egentlig dækker

over, best-practice for proces og udformning af

en infografik, samt en masse inspiration på om-

rådet.

København, 05. oktober 2016

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

Du skal bruge din fagforening så meget, du kan.

PhotoshopMandag 3. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnOnsdag 12. okt 11:00 – 15:00 KøbenhavnMandag 24. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnOnsdag 26. okt 13:00 – 17:00 AalborgTirsdag 1. nov 13:00 – 17:00 OdenseOnsdag 2. nov 13:00 – 17:00 AarhusFredag 4. nov 13:00 – 17:00 København

IndesignFredag 7. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnMandag 10. okt 13:00 – 17:00 KøbenhavnTorsdag 13. okt 13:00 – 17:00 OdenseTirsdag 25. okt 13:00 – 17:00 AalborgTorsdag 3. nov 13:00 – 17:00 Aarhus

SEO/Google Adwords Onsdag 5. okt 16:30 – 17:30 Webinar

Excel for kommunikatører Fredag 14. okt 16:30 – 17:30 WebinarTirsdag 11. okt 13:00 – 17:00 CBS København

Google AnalyticsMandag 31. okt 16:30 – 17.30 Webinar

Videokommunikation

– alt om iMovieMandag 7. nov 16:30 – 17:30 Webinar

Selvfølgelig skal du med på vores gratis kurser, når du vælger at blive medlem af Kommunikation og Sprog.

Photoshop, InDesign, SEO/Google Adwords, Google Analytics, Excel og iMovie er blot et lille udpluk af det, vi har på kursusplakaten.

Du får et kursusbevis, når du har deltaget på vores kurser. Så dit cv spiller, når du skal søge studiejob. Din kommende chef forven-ter, du kan det.

Der åbnes for tilmelding torsdag 15. september kl. 11:00

Du skal være medlem af KS for at deltage.Vær klar på kommunikationogsprog.dk,

når vi åbner for tilmeldingerne – der er rift om pladserne.

GRATISMEDLEMSKAB I

6 MDR

Er du forsikret? KS gør dig Tryg

Flyt dine forsikringer til Tryg – og få rabat og flere fordele

Ring 7021 6444

Få en af landets billigste indboforsikringer gennem Tryg hos Kommunikation og Sprog

Aalborg 46 kr./md.

Odense 65 kr./md.

København og Aarhus72 kr./md.

S T U D

Jeg har vind i håret efter at have cyklet et par

kilometer med god fart ind i en stille gade midt

i Aalborg Centrum, hvor jeg stiller min cykel og

bevæger mig op på 1. sal. Jeg har nemlig sat

Anne-Sophie Petersen stævne til en snak om li-

vet som studerende, samt hvordan et medlem-

skab af Kommunikation og Sprog har bidraget

til, at Anne-Sophie i dag er blevet stærk på InDe-

sign og Photoshop, er trænet i at afholde events

og har frivilligt arbejde stående på cv’et.

Hej Anne-Sophie! Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?

Jeg er specialestuderende og skriver på nuvæ-

rende tidspunkt mit speciale om krisekommu-

nikation. Det er virkeligt spændende, og det går

stille og roligt – vi er godt med i forhold til vores

tidsplan, og det giver altid en rar overskudsfølelse.

Fordi jeg netop nu skriver speciale, forventer jeg

snart at blive færdig på Aalborg Universitet, hvor-

for jeg så småt er begyndt at søge job. Det bliver

spændende og også en lille smule skræmmende,

sådan lige pludselig at være færdig efter fem år.

Jeg er meget åben over for forskellige jobmu-

ligheder, da jeg efter fem år på skolebænken glæ-

der mig til at anvende den lærte teori i praksis.

Jeg er medlem af Kommunikation og Sprog,

og jeg er faktisk også involveret som frivillig i

Kommunikation og Sprogs regionale bestyrelse

i Nordjylland, hvor jeg er med til at lave arrange-

menter for medlemmer, og hvor jeg har fået et

større netværk gennem bestyrelsesarbejdet.

Derudover er jeg også frivillig for Fødselsdags-

kompagniet, hvor jeg er med til at arrangere

fødselsdage for børn, hvis forældre ikke selv har

Det er et perfekt match med mine kompeten-

cer og min uddannelsesbaggrund. Udvalget af

arrangementer er super godt – jeg kan faktisk

rigtig godt lide, at Kommunikation og Sprog er

specialiseret, jeg føler mig ikke bare som en drå-

be i havet – man får faktisk den personlige op-

levelse, fordi KS giver indtryk af en flad struktur.

Det har jeg blandt andet været heldig at opleve

gennem mit frivillige arbejde i KS’ bestyrelse i

Nordjylland.

Har du deltaget i nogle af vores arrangementer, og hvilket ét ville du ikke have været foruden?

Jeg deltager jævnligt i arrangementer, både

fordi jeg er med til at arrangere nogle af dem i

Nordjylland, og også fordi jeg synes, de er vildt

spændende. Photoshop og InDesign ville jeg

ikke have været foruden. De har givet mig nogle

faglige kompetencer, som jeg kan skrive på mit

cv, og det er især disse kurser, som virksomhe-

derne efterspørger, når man kigger på de for-

skellige studiejobs. Derudover synes jeg, at virk-

somhedsbesøg er sjove, fordi jeg synes, det er

fedt at komme bag kulisserne i en virksomhed.

Det har jeg blandt andet oplevet ved et virksom-

hedsbesøg i Aalborg lufthavn, hvor jeg fik indblik

i deres kommunikationsstrategi og overvejelser-

ne i en stor virksomhed.

Når du ikke skriver speciale, hvor er du så?

Jeg hjælper gerne til i min fars havecenter i Ran-

ders, Vestrup Havecenter. Jeg er som sagt et

stort familiemenneske, så jeg er ret glad for at

være sammen med min familie. Ellers bruger

muligheden for det. Når jeg ikke skriver speciale

eller laver frivilligt arbejde, så slapper jeg af med

at hækle og se reality – og så elsker jeg at bruge

min fritid på kæreste, venner og ikke mindst min

familie. Jeg er nemlig et familiemenneske med

stort F.

Hvorfor lige International Virksomhedskommu-nikation?

Jeg sytes, at det lød som en uddannelse, hvor

jeg havde mulighed for at forme den efter inte-

resse. Der er mange muligheder, fordi jeg ikke

kun har én titel – næsten alle døre er åbne til for-

skellige områder inden for kommunikation. Jeg

brænder for at kommunikere, og uddannelsen

har givet mig de relevante kompetencer til at

begå mig inden for det felt.

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor og hvorfor?

Som sagt er jeg meget åben over for, hvor jeg

skal være. Jeg blev klogere på mig selv gennem

min praktik ved Robert ApS i Aalborg, hvor jeg

opdagede at arbejdet blev sjovere, når hverda-

gen var varierende, og at et otte timers skrive-

bordsjob ikke passer til min personlighed, da jeg

elsker at være på, snakke med mennesker og

have mange forskellige arbejdsopgaver i løbet

af min dag. Mit drømmejob er nok kommunika-

tionsmedarbejder for Lego – det kunne da bare

være mega fedt!

Hvorfor er du medlem af Kommunikation og Sprog?

Mød et studentermedlem:

om fagligt netværk, frivillighed og realityTekst / Lill Heile bertelsen Christensen, ks studenterkoordinator på Aalborg Universitet

Navn: Anne-Sophie Petersen

Alder: 25

Uddannelse: International Virksomhedskommunikation og Engelsk

Nuværende job/beskæftigelse/interesse: Studerende, frivillig for KS Nordjyllands bestyrelse og frivillig ved Fødselsdagskompagniet.

Mød et studentermedlem:

om fagligt netværk, frivillighed og reality

Rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk

Simone, CBS stj@kommunikationogsprog.dk

Kirse, Aalborg Universitet kif@kommunikationogsprog.dk

Camilla, Københavns Universitet cll@kommunikationogsprog.dk

Louise, Aarhus Universitet los@kommunikationogsprog.dk

Simon, Aalborg Universitet, København sge@kommunikationogsprog.dk

Mads, RUC mba@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Hvad skal studerende dog med en fagforening?

Når jeg kommer ud som studenterkoordinator

og repræsentant for Kommunikation og Sprog,

bliver jeg tit mødt med spørgsmålet: ”Hvorfor

skal jeg, som studerende, dog være medlem af

en fagforening?”. I starten frustrerede spørgs-

målet mig grænseløst. Jeg kunne forstå forvir-

ringen, men det var jo også mit job at komme

med det perfekte svar. Der bliver ofte sagt, at

a-kassen hjælper dig med dagpengene, hvis du

står uden job efter studiet, mens fagforeningen

primært er behjælpelig, når du har et job, men

måske døjer med løn eller arbejdsforhold. Ikke

ligefrem noget, som er særlig ”sexet” at for-

tælle en nystartet studerende om. Og dagpenge

oser heller ikke af sexappeal, men det har allige-

vel en vis pondus!

Du har måske lige læst om Anne-Sophie, der

er studentermedlem i Kommunikation og Sprog,

og som mener, at KS er et perfekt match med

hendes kompetencer. Du har nok savlet over

alle de lækre kurser og arrangementer, der har

gjort hende fagligt stærk. Men udover at gøre

dig knivskarp i at trylle med billeder i Photo-

shop, hvad er det så lige, at du som studerende

kan bruge Kommunikation og Sprog til?

Det, der gør Kommunikation og Sprog ander-

ledes end andre fagforeninger, er vores spe-

cialisering, og derfor tænker jeg, at du også al-

lerede har regnet ud, hvor jeg vil hen? Det er

det tilbagevendende og uopslidelige buzzword,

”networking”, som jeg leder efter! Anne-So-

phie nævner det kort, men ikke desto mindre

er netværk et nyttefuldt værktøj, der kan hjælpe

dig i alverdens situationer under studietiden.

Her tænker jeg blandt andet på muligheden for

at komme i kontakt med folk inden for præcis

samme branche, når du vælger at deltage i ar-

rangementer. Det kunne jo være, at du faldt i

snak med en, der kunne skaffe dig dit første

studierelevante job?

Har du allerede et job ved siden af studiet,

står Kommunikation og Sprog naturligvis også

klar til at hjælpe dig. Er der blevet underskre-

vet en kontrakt, hvad har du egentlig krav på, og

har du egentlig krav på noget? Det korte svar er

ja – du har krav på en masse, det længere svar

finder du på www.kommunikationogsprog.dk,

eller ved at sende din kontrakt afsted, så tjek-

ker vores konsulenter den igennem. Løn i stu-

diejob er også noget, hvor Kommunikation og

Sprog er længere fremme end de fleste andre

fagforeninger. Hvert år udkommer en ny lønsta-

tistik for studerende, hvor du har mulighed for

at se, hvad du rent faktisk er værd. Vidste du

for eksempel, at den vejledende mindsteløn for

bachelorstuderende, der er ansat i private virk-

somheder, er på 120 kroner i timen, mens den

er 15 kroner højere for kandidatstuderende? Re-

levant viden, der er værd at tage med til næste

løn- eller jobsamtale.

Tekst / Louise skjøtt, ks studenterkoordinator på Aarhus Universitet

36/37

En fagforening er ikke kun for erhvervsaktive. Kommunikation og Sprog gør rigtig meget for at du,

som studerende, skal føle dig velkommen og værdsat. Så udnyt alle de tilbud din fagforening tilby-

der dig, hvad enten det drejer sig om kurser, hjælp til løn og kontraktgennemlæsning, eller noget

helt fjerde. Det er derfor, vi er her.

Modtager du KS nyhedsbreve? Som studerende modtager du KS Stu-

denternyhedsbrev om tirsdagen. Når

du dimitterer, modtager du vores ny-

hedsbrev for erhvervsaktive, som ud-

kommer om torsdagen. Hvis du ikke

får det rigtige nyhedsbrev, kan du gå

ind på kommunikationsprog.dk og til-

melde dig.

Navn: Anne-Sophie Petersen

Alder: 25

Uddannelse: International Virksomhedskommunikation og Engelsk

Nuværende job/beskæftigelse/interesse: Studerende, frivillig for KS Nordjyllands bestyrelse og frivillig ved Fødselsdagskompagniet.

jeg tid sammen med mine veninder og min

kæreste, og nyder dejlige Aalborg og alt hvad

byen har at byde på.

Er der er et råd, du vil give videre til en ny studerende?

Nyd studietiden, det er en fed tid – og lige

pludselig er den bare ovre, selvom det må-

ske godt kan virke lidt uoverskueligt i star-

ten. Sig mere ja end nej – deltag aktivt i

studiet, men også i alt det udenomliggende

– blandt andet gennem et fagligt netværk,

som en fagforening er. Det har jeg i hvert

fald fået en masse ud af.

KS social

Update

Hvilken dialekt er din favorit?VIND en valgfri plakat fra Dialægt - vi har sat tre stk. på

højkant. Skriv din favoritdialekt i kommentarfeltet for at

deltage. (Vinderne blev fundet den 22. maj 2016. Vinderne har

fået direkte besked) Denne konkurrence var på ingen måde til-

knyttet, sponsoreret eller administreret af Facebook.

27.421 nåede personer

Christina Hjortshøj

Min yndlingsdialekt må helt klart være thybomål, som blev talt i

mit barndomshjem, hvor det også var meget normalt at gå hæn

å see på råån om aftenen :) I dag er jeg 100 % dobbelt-a, så den

plakat ville være fed at hænge i sproghjørnet på kontoret

Esben Thanning-Dahl

Min favoritdialekt er den fyyynske med runder brunner, Fyns klo-

geste kvinde Jette og mange andre sjove udtryk. Er så vild med

det, at jeg har fundet min kæreste gennem seks år på Fyn

Karin Prosberg Hansen

Sønderjydsk, sønderjydsk, sønderjysk. Er selv indfødt Københav-

ner med et sidespring til køgegensisk. Familien på fædrende og

mødrende side fra Møn og Læsø. Så .....Aner ikke hvor den be-

gejstring for det sønderjydske kommer fra. Er bare helt og alde-

les vild med det!

Pernille Thorup Christensen

Den fynske dialekt, til en god ven og ægte fynbo, der er flyttet til

Frankrig for mange år siden, og stadig er mere fynsk end fransk:)

Jeg ville elske at han kunne ha’ den hængende :)

Charlotte Paarup Larsen

Fynsk er min favoritdialekt. Næsten hele min familie bor på Fyn,

så fynsk er lig med fest i forsamlingshus og leg med fætre og

kusiner. Og så lyder fynsk bare hyggeligt, umuligt at skælde ud

på den dialekt

astrid Nielsen

Som nordjyde er min favoritdialekt selvfølgelig nordjysk. Jeg er

bosat i Aarhus og ville eeeelske at have plakaten ”Noårjylland”

på væggen, så min søn kan lære andet end århusiansk Humøri-

konet grin Humørikonet grin Humørikonet grin

Christina Cordes andersen

Thybomål! Det minder mig om min bedstefar og mine oldefor-

ældre, som boede i Thisted. Som barn forstod jeg knapt et ord - i

dag synes jeg, det er en fantastisk dialekt

Henriette Muhlig andersen

I mangel af ”bedre” - en plakat med vendelbomål - må det blive

noårjylland :) Elsker de forskellige dialekter og når man er ud af

en familie med blandede (Thy, Vendelbo, Himmerland) så er det

virkelig hyggeligt at se dem på skrift

anne-Grethe Nielsen

Burde vælge thybomål, for det er jeg vokset op med. Men kan

ikke stå for sønderjysk, for det har jeg hørt på hele mit voksenliv

lige bortset fra studietiden i Århus. Sørme svært at vælge mel-

lem de tre!

Jane Kvist Poulsen

ÅH, det er svært at vælge - og den fynske version er vist ikke sat

på højkant? De er virkelig sjove, alle sammen, men i respekt for

barndomsstavnen vælger jeg Vestjylland :)

Jens Carl Klitgaard

Jeg ville gerne have den med Vendsyssel .... nåeh, nej ....Jeg

kunne selvfølgelig nedlade mig til at til at tage den med med

(plat)nordjysk .... Thyboere må få deres egen, men ikke vendel-

boere ... hmmrf ...

Vores Studenterkoordi-

nator Louise Skjøtt har i

maj indviet os i hverda-

gen som kommunikati-

onsstuderende i Aarhus.

Skal du være den næ-

ste? Skriv til os på SIV@

kommunikationogsprog.

dk, hvis du i den kom-

mende tid har noget, du

gerne vil dele med vores

medlemmer.

38/39

Tekst / Anne NimbFoto / Helene bagger

KaRINa SØRENSEN, 36 ÅR

15.5.2016 fra salgssupporter hos Spectralink, (tidligere Kirk Telecom)

til international account manager hos DCC, Dansk Computer Center

Du er uddannet i sprog og kommunikation og er gået salgsvejen. Hvad er det, der engagerer dig?

Jeg havde jo aldrig fået en egentlig uddannelse, og det fi k jeg mere og

mere mod på, også fordi det ville kunne give mig nogle andre mulig-

heder. Så som 30-årig gik jeg i gang med først en gymnasial og siden

en kandidatuddannelse.

Hvad er dine opgaver i dit nye job?

Jeg sælger it her fra Aarhus til fransktalende kunder, primært i Bel-

gien. DCC opkøber overskudsvarer fra Lenovo og HP, reparer og om-

pakker dem for til sidst at sælge dem i hele Europa. Produkterne har

måske nogle små skønhedsfejl, men de fungerer normalt. Jeg har 120

kolleger, hvoraf 30 er sælgere ligesom mig - og jeg er den eneste kvin-

delige sælger. Mine nærmeste kolleger er to franskmænd, som arbej-

der med det franske marked, og så skal jeg opdyrke det belgiske mar-

ked, hvor vi ser et stort potentiale. Det er btb-salg, og jeg fi nder og

kontakter potentielle kunder i Belgien, fra store virksomheder til det

lille værksted, taler med dem og forhandler med dem.

Er det kun et spørgsmål om pris, når I forhandler med kunderne?

Det handler selvfølgelig også om pris, men det er blevet sværere og

sværere at markedsføre sig kun på pris. Så vi bruger også argumenter

som, at vi har et af de største lagre og reservedelslagre for Lenovo-

produkter i Europa, at vi kan sammensætte computere og servere

efter kundens ønsker og levere inden for én til to dage i hele Europa.

Jeg er kundens personlige account manager, og det forventes, at jeg

giver en høj service.

Hvorfor skiftede du job?

Det var jeg nødt til. Jeg blev fyret fra mit tidligere job, hvor jeg arbej-

dede som intern salgsbackup, fordi de fl yttede hele kontoret til Lon-

don. Det var i efteråret, og jeg var på barsel. Der var ikke umiddelbart

så meget at komme efter i forhold til fyringen, men KS fi k da forhand-

let en ekstra månedsløn til mig, fordi jeg var på barsel.

Hvad oplever du som dine vigtigste kompetencer?

Min uddannelse i sprog og kommunikation er måske ikke den lige vej

til salg. Men jeg har haft meget gavn af mine sprog, som er fransk og

tysk. Man skal jo kunne sproget, hvis man skal snakke med fransk-

mænd. Og jeg har stor respekt for det sprogliges betydning. Efter-

hånden har jeg en stor erfaring med at tale med kunder, så jeg er ikke

bange for at gå i dialog og forhandlinger med kunderne. Og ellers har

min uddannelse og baggrund gjort mig åben for andre kulturer og for,

at man kan have andre perspektiver, end dem jeg lige kender.

KARINA SØRENSEN ER KANDIDAT I SPROG OG INTERNATIONAL VIRK-SOMHEDSKOMMUNIKATION FRA AALBORG UNIVERSITET. HUN HAR HAFT STUDIEOPHOLD I PARIS OG BRUXELLES. HUN HAR TIDLIGERE VÆRET ANSAT I SPECTRALINK OG UNIBOLT, ER MOR TIL TRE, GIFT OG BOSAT I HORSENS.

Medlem / portræt

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.

københavnKarrieresamtaler 22. juni

Barselshjørnet 27. juni

Bliv klogere på Google Adwords! 15. august

Karrieresamtaler 16. august

Oplev Assistens Kirkegård på en anden måde 23. august

Barselshjørnet 29. august

Morgenmøde om komma 30. august

Morgenmøde om korrekturlæsning 31. august

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 31. august

Karrieresamtaler 1. september

Land dit næste job med LinkedIn 5. september

Få testet, om du er klar til den engelske korrekturlæserud-dannelse 5. september

Kompetence-workshop 6. september

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 6. september

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 7. september

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 7. september

Pension live – spring den kedelige læsning over 14. september

Karrieresamtaler 15. september

Udviklingstendenser for oversættelse og tolkning globalt 19. september

Barselshjørnet 26. september

Generalforsamling i KS Region Sjælland 26. september

Design din karriere og dit arbejdsliv Del 2 29. september

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 1. oktober

Karrieresamtaler 3. oktober

Photoshop 3. oktober

Engelsk korrekturlæseruddannelse 5. oktober

Ordets magt – magtens ord 6. oktober

Hjemmesiden I - Godt fra start med din hjemmeside 6. oktober

InDesign 7. oktober

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 8. oktober

InDesign 10. oktober

Excel for kommunikatører - til Mac 11. oktober

Fra tulipanbedet direkte ind i spinatbedet 11. oktober

Photoshop 12. oktober

Kompetence-workshop 13. oktober

Photoshop 24. oktober

Barselshjørnet 24. oktober

Land dit næste job med LinkedIn 26. oktober

Karrieresamtaler 27. oktober

Hjemmesiden II - Forbedring af din eksisterende hjemmeside 27. oktober

AarhusLøb med Kommunikation og Sprog til DHL-stafetten 18. august

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 12. september

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Få testet, om du er klar til den danske korrekturlæserud-dannelse 13. september

Morgenmøde om komma 14. september

Morgenmøde om korrekturlæsning 15. september

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 19. september

Generalforsamling i KS, Region Midtjylland 21. september

AalborgEr modersmålet i fare? 8. september

Generalforsamling i KS Nordjylland 22. september

Det blæser op – kom sikkert gennem shitstormen 3. oktober

InDesign 25. oktober

Photoshop 26. oktober

odenseInDesign 13. oktober

koldingKom i bedre tegnsætningsform 1. september

RingstedFind dit næste job med LinkedIn 4. oktober

WebinarSEO + Google AdWords 5. oktober

Excel for kommunikatører - til Windows 14. oktober

Google Analytics 31. oktober