peter nedergaard: eu’s landbrugspolitik
DESCRIPTION
Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik. Den 12. august 2012 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
11
Peter Nedergaard:EU’s landbrugspolitik
• Den 12. august 2012
• Dagsorden:
• 1) Nøglebegreber
• 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik
• 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik
• 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik
• 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Nøglebegreber
• Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer
• Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet 2
Nøglebegreber• Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning
forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner.
• Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen.
• Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke-organiserede interesser.
3
Landbrugssektorens karakteristika• Landbrugsproduktionen er mere ustabil end
produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne.
• Strukturudvikling: større og større landbrug
• Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel
4
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
BNP 12 8 6 4 3 2 2
Beskæftigelse
30 21 13 10 7 4 4
Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten
• A) Forøge landbrugets produktivitet• B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard• C) Stabilisere markederne• D) Sikre forrimelige priser syningerne• E) Sikre for forbrugerne
• Indre modsigelser:• 1): b) versus e)• 2): c) versus d)• 3): a) versus c) 5
Grundprincipper og traditionelle instrumenter
• 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer
• 2) fællesskabspræference = EU prioritet
• 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling
• Traditionelle, tidlige instrumenter:
• A) opkøb af overskudsproduktion
• B) importkvoter og –afgifter
• C) eksportsubsidier (restitutioner)
6
7
Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes
trædemålleteori
• Indkomstproblemer i landbrugssektoren •
Prisstøtte •
Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten
• Højere priser på landbrugsejendomme
• Indkomstproblemer i landbrugssektoren •
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
• Den beslutningsmæssige jerntrekant: • 1) Ministerrådet, • 2) Kommissionsembedsmænd og • 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau.
• Ad 1) Ministerrådet: • - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af
landmænd,• - landbrugsministre har deres egen
forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering8
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
• Ad 2) Kommissionen:
• - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen
• - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt
• - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen
• - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne
9
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
• Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer
• 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik
10
Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten
• 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse:
• - færre og større landbrug• - faldende andel af BNP• 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at
blive reformeret - VIGTIGST:• - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en
del af GATT/WTO-forhandlingerne• 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater
(inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING
11
12
Problemer i EU’s landbrugspolitik• Problemer i EU’s landbrugspolitik• Efter 1973: • Produktionen op med 2 % p.a.• Forbruget op med 0,3 % p.a.• En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring:
“smørbjerge”. “Vinsøer”.• Teknologiintensiv produktion • Trussel mod fx grundvandsressourcerne• Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling• Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster• Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser
Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne
• 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”).
• 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel.
• 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området.
• 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer. 13
1984: Kvoter på mælkeproduktionen
• 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau
• 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver)
• 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret
• 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau
• 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking
14
1992-93 (MacSharry):
• Nedsættelse af kornprisen med 35 %
• Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte)
• Braklægningsordninger (set-aside)
• Andre ordninger: naturgenopretning osv.15
2003-04 (Fischler):
• Delvis afkobling af pristøtte fra produktion
• Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser
• Direkte indkomststøtte (single payments)
• Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje
16
Ny landbrugspolitik i EU
• 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked
• 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet)
17
18
Forklaringer på landbrugsreformerne
• Internt pres – Lille betydning
• Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse
• Resultater
• Ekstern liberalisering
• Intern bureaukratisering
19
Asymmetri
BeskyttelseLiberalisering
Landmænd
Forbrugere/ Skatteyderes
20
Landmændenes interesseorganisering
• A) Forholdvis homogene præferencer
• B) Antallet af landmænd (stemmemagt)
• C) Selektive incitamenter
• D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer• • Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Tre emner er vigtige:
• 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet
• 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget
• 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere 21
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Fire forklaringer
• 1) Et forhandlingsspil
• 2) Interessegruppernes magt
• 3) Kommissionens strategiske adfærd
• 4) Institutionelle regler22
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Ad 1): Et forhandlingsspil:• - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning
over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget
• = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU)
• Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation
• Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele af budgettet, kan købes via andre politikker
23
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Empiri:
• Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget.
• - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag.
• Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i integrationsprojektet
24
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Ad 2): Interessegruppernes magt:
• Logikken i rational choice-teorien • = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive
fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces
• = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere
25
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd• Strategisk adfærd fra Kommissionens side med
henblik på at fremme dens institutionelle interesser:
• Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EU-budgettet
• Kommissionens interesser:• A) Fremme europæisk integration• B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra
nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper 26
Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
• Ad 4): Institutionelle regler:
• - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd
• = alle må vinde - ellers veto = studehandler
• - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance
27