DECEMBER 2012

KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013

Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013Pkt. 6A. Bilag A2

2DECEMBER 2012

29%

54%

12%

4%

1%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

2012 (gns=4,1)

83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED – 29% ER MEGET TILFREDSE OG 54% ER TILFREDSE

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT JOB SOM HELHED?

29% er meget tilfredse med jobbet som helhed, mens 54% er tilfredse

Kun 5% er utilfredse eller meget utilfredse med deres job som helhed

3DECEMBER 2012

SAMMENLIGNET MED ANDRE ORGANISATIONER LIGGER KU FORNUFTIGT IFT. ”TILFREDSHED ALT I ALT”

“TILFREDSHED ALT I ALT”INDEKS FOR 20 RAMBØLL KUNDER MED +1.000 ANSATTE

Primært funktionærarbejdspladser – ansatte med højere uddannelse (Finans, rådgivning, administration)

Blandet medarbejdersammensætning(Industri, bygge- og anlæg, handel, rengøring, kommuner, sundhedssektor)

3,6

Københavns Universitet 2012 (4,1)

3,8 4,0 4,2 4,4 4,6

4DECEMBER 2012

3,6

3,8

3,8

3,7

3,6

3,5

3,3

1 2 3 4 5

Total

Arbejdssituation

Udvikling

Enhed

Forskning, undervisning og

formidling

Nærmeste leder

Arbejdsplads

Helt uenig Helt enig

NÆRE FORHOLD I HVERDAGEN VURDERES MEST POSI-TIVT, SPØRGSMÅL OM ARBEJDSPLADS VURDERES LAVEST

INDEKS FOR HOVEDOMRÅDER

Forhold omkring den daglige arbejdssituation vurderes mest positivt…

… mens forhold vedrørende arbejdspladsen generelt vurderes lavest

5DECEMBER 2012

4,2

4,0

3,8

3,4

3,3

3,2

3,8

3,5

3,3

4,0

3,5

3,3

2,9

3,0

2,8

3,5

3,2

3,0

1 2 3 4 5

53. Jeg har passende indflydelse på, hvilke forskningsopgaver jeg har

59. Jeg har passende indflydelse på, hvilke formidlingsopgaver jeg påtager mig

56. Jeg har passende indflydelse på, hvilke undervisningsopgaver jeg påtager mig

60. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine formidlingsopgaver

57. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine undervisningsopgaver

54. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine forskningsopgaver

55. Der er et godt samarbejde omkring forskningsopgaverne i min forskningsgruppe

58. Der er et godt samarbejde omkring undervisningsopgaverne på instituttet

61. Der er et godt samarbejde omkring formidlingsopgaverne på instituttet

Pa

sse

nd

e in

dfl

ydel

seT

ilstr

æk

kel

ig t

idG

od

t sa

ma

rbe

jde

2012 2008-09

Helt uenig Helt enig

FREMGANG PÅ ALLE SPØRGSMÅL VEDR. FORSKNING, UNDERVISNING OG FORMIDLING

ELEMENTER I ’FORSKNING, UNDERVISNING OG FORMIDLING’

Passende indflydelse vurderes højest af medarbejdere der deltager i forskningsopgaver…

Godt samarbejde vurderes højest af medarbejdere, der deltager i forskningsopgaver

… mens medarbejdere der arbejdere med formidlingsopgaver i højest grad oplever at have tilstrækkelig tid til arbejdet

Note: Der er ændret i spørgsmål fra 2008/2009 til 2012. Ordlyden er fastholdt, men der er konverteret fra spørgsmål til udsagn.

6DECEMBER 2012

4,2

4,1

4,0

4,2

4,0

4,0

3,9

3,9

4,0

3,9

1 2 3 4 5

3. Mine arbejdsopgaver er meningsfulde

2. Mine arbejdsopgaver er spændende og udviklende

7. Jeg ved, hvornår jeg har gjort mit arbejde godt

53. Jeg har passende indflydelse på, hvilke forskningsopgaver jeg har

59. Jeg har passende indflydelse på, hvilke formidlingsopgaver jeg påtager mig

16. Jeg oplever, at der er blevet fulgt tilfredsstillende op på den aftalte udviklingsplan

13. Jeg har mulighed for at udvikle mig

33. I min enhed arbejder vi med at udvikle og forbedre vores aktiviteter/produkter

31. I min enhed hjælper og støtter vi hinanden

37. Mine arbejdskolleger tager ansvar og viser hensyn, når der opstår problemer, som påvirker

arbejdet

Helt uenig Helt enig

ARBEJDSOPGAVER, UDVIKLING OG KOLLEGIALE FORHOLD VURDERES HØJT

TOP 10 SPØRGSMÅL

Spændende, udviklende og meningsfulde arbejdsopgaver

Passende indflydelse på valg af forsknings/formidlingsopgaver

Gode muligheder for udvikling

Gode kollegiale forhold

7DECEMBER 2012

2,7

2,8

3,0

3,2

3,0

3,1

3,1

3,2

3,2

3,3

1 2 3 4 5

49. Jeg bliver tilstrækkeligt involveret, når dekanatet træffer væsentlige beslutninger, som påvirker mit

arbejde

42. Når der træffes beslutninger, som har betydning for mit arbejde, er det tydeligt, hvor beslutningerne

er truffet

46. Jeg oplever, at jeg bliver tilstrækkeligt involveret, når inst.led. træffer væsentl.

beslutninger, som påvirker mit arb.

50. Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra dekanatet

51. Rektoratet er god til at formulere overordnede strategiske mål

52. Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra Rektoratet

10. Jeg har normalt en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde

9. Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas

54. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine forskningsopgaver

57. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine undervisningsopgaver

Helt uenig Helt enig

UDFORDRINGER IFT. SPØRGSMÅL VEDR. LEDELSEN SAMT BALANCE MELLEM ARBEJDSTID OG ARBEJDSMÆNGDE

BUND 10 SPØRGSMÅL

Generelt udfordringer ift. involvering i beslutninger truffet på øvre ledelsesniveauer og tillid til udmeldinger

… ligesom der opleves udfordringer ift. tilstrækkelig tid til forsknings- og undervisningsopgaver

Balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde og oplevelsen af stress ligger også relativt lavt…

8DECEMBER 2012

0,5

0,4

0,5

0,5

0,5

0,4

0,5

0,4

0,4

0,3

-0,1 0,1 0,3 0,5 0,7

4. Jeg har tilstrækkelig information til brug for mit daglige arbejde (3,8)

7. Jeg ved, hvornår jeg har gjort mit arbejde godt (4,0)

59. Jeg har passende indflydelse på, hvilke formidlingsopgaver jeg påtager mig (4,0)

56. Jeg har passende indflydelse på, hvilke undervisningsopgaver jeg påtager mig (3,8)

60. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine formidlingsopgaver (3,4)

54. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine forskningsopgaver (3,2)

20. Min nærmeste leder anerkender min indsats, når jeg gør et godt stykke arbejde (3,8)

44. Jeg oplever, at institutledelsen har tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde (3,7)

29. Min nærmeste leder sørger for, at ressourcerne udnyttes effektivt (3,5)

24. Min nærmeste leder er god til at fordele arbejdet mellem medarbejderne (3,4)

STØRST FREMGANG PÅ FORSKNING, FORMIDLING OG UNDERVISNING, MEN OGSÅ TILLID OG ANERKENDELSE

TOP 10 SPØRGSMÅL MED STØRST FORSKEL IFT. 2008-09

Ligeledes fremgang hvad angår tilstrækkelig tid til og indflydelse på valg af formidlings/ forsknings/undervisningsopgaver

Stigning i vurderingen af nærmeste leders og institutions-ledelsens opmærksomhed pågodt udført arbejde

Nærmeste leder er bedre til at udnytte ressourcer effektivt og fordele arbejdet mellem medarbejderne

Note: Tallet i parentesen er vurderingen i 2012. OBS! Ikke alle spørgsmål kan sammenlignes med 2008-09, ligesom der er foretaget justeringer i spørgsmålsformuleringen mellem de to målinger.

Fremgang i tilstrækkelig information og viden om, hvornår arbejdet er gjort godt

9DECEMBER 2012

ANDEL AF MEDARBEJDERE, DER UDSÆTTES FOR MOBNING OG ANDEN CHIKANE

- 94% af medarbejderne angiver at de har ikke været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Det er en klar forbedring ift. 2008-09 hvor tallet var 91%. I samme periode er andelen af medarbejdere i DK der føler sig mobbet steget fra ca. 10% til ca. 12%.

- De medarbejdere, som oplever mobning, oplever det hovedsageligt fra kolleger. En relativt stor andel oplever det fra en leder. Færre oplever at blive mobbet af en underordnede, studerende eller patienter/klienter.

- Hvad angår uønsket seksuel opmærksomhed (1%, 87 tilfælde), trusler om vold (1%, 33 tilfælde) og fysisk vold på arbejdspladsen (0%, 2 tilfælde) ligger resultatet i 2012 på niveau med resultaterne i 2008-09.

10DECEMBER 2012

4,1

4,3

4,2

4,2

4,1

4,1

4,1

4,0

3,9

1 2 3 4 5

Københavns Universitet Total (n=6639)

TEO (n=67)

BRIC (n=98)

JURA (n=168)

FA (n=463)

SAMF (n=482)

SCIENCE (n=2182)

SUND (n=2341)

HUM (n=830)

Meget utilfreds Meget tilfreds

TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF FAKULTETER – STØRST TILFREDSHED I TEO, LAVEST I HUM

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT JOB SOM HELHED? - OPDELT PÅ FAKULTET

Størst jobtilfredshed i TEO

Lavest jobtilfredshed i HUM

Mindre forskelle i jobtilfredshed på tværs af de øvrige fakulteter

11DECEMBER 2012

FA 4,3

FA 4,1

TEO 4,5

TEO 3,9

BRIC 3,6

JURA 3,8

JURA 3,8

JURA 3,2

JURA 3,6

FA 3,7

BRIC 2,0

BRIC 2,7

JURA 3,9

BRIC 3,1

HUM 2,8

HUM 3,0

HUM 3,1

SCIENCE 2,5

SAMF 3,0

SCIENCE 2,9

1 2 3 4 5

14. Har du inden for de seneste 12 måneder haft en medarbejderudviklingssamtale

(MUS)15. Er der ifm. samtalen lavet en mundtlig

eller skriftlig aftale, der beskriver dine behov for udvikling og uddannelse

16. Jeg oplever, at der er blevet fulgt tilfredsstillende op på den aftalte

udviklingsplan

38. Jeg har kendskab til Københavns Universitets mål og værdier

54. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine forskningsopgaver

57. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine undervisningsopgaver

60. Jeg har tilstrækkelig tid til at arbejde med mine formidlingsopgaver

49. Jeg bliver tilstrækkeligt involveret, når dekanatet træffer væsentlige beslutninger,

som påvirker mit arbejde

50. Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra dekanatet

52. Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra Rektoratet

Max Min

Negativ Positiv

STOR FORSKEL IFT. TID TIL FORMIDLINGS/FORSKNINGS/ UNDERVISNINGSARB. OG IFT. MUS OG UDVIKLINGSAFTALE

TOP 10 SPØRGSMÅL, DER ADSKILLER SIG MEST PÅ TVÆRS AF FAKULTETER

FA ligger højest mht. afholdt MUS og udarbejdelse af en udviklings-aftale, mens BRIC ligger lavt

JURA scorer højt hvad angår tilstrækkelig tid til forsknings/ undervisnings/formidlingsarbejde sammenlignet med HUM…

… og ift. tillid til, og involvering i beslutninger truffet af, dekanatet

12DECEMBER 2012

0

10

20

30

40

50

60

2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 4,8 5,0

An

tal e

nh

ed

er

Jobtilfredshed

SPREDNING I SAMLET JOBTILFREDSHED PÅ TVÆRS AF DE ENKELTE ENHEDER

FORDELING AF TILFREDSHEDEN PÅ TVÆRS AF ALLE 347 ENHEDER

9% har en tilfredshedover 4,4

8% af enhederne har en samlet tilfredshed under 3,7

Note: I analysen indgår 347 enheder på laveste organisatoriske niveau med mindst 5 besvarelser. Den samlede tilfredshed i enhederne spænder fra 3,0 til 5,0.

13DECEMBER 2012

3,8

4,2

3,9

4,0

4,2

4,0

3,9

4,3

4,4

4,5

2,5

3,0

2,8

3,0

3,1

3,0

3,0

3,2

3,4

3,5

1 2 3 4 5

46. Jeg oplever, at jeg bliver tilstrækkeligt involveret, når inst.led. træffer væsentl.

beslutninger, som påvirker mit arb.

43. Jeg har tillid til institutledelsens (niveau 3) måde at lede instituttet på

47. Institutledelsen informerer om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i

god tid23. Min nærmeste leder informerer om

vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid

27. Min nærmeste leder arbejder med forandringer på en positiv og konstruktiv

måde

45. Institutledelsen bidrager konstruktivt til samarbejde på instituttet

26. Min nærmeste leder styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og enheder i

organisationen

30. I min enhed er der arbejdsglæde og engagement

13. Jeg har mulighed for at udvikle mig

16. Jeg oplever, at der er blevet fulgt tilfredsstillende op på den aftalte

udviklingsplan

Top (Tilfredshed > 4.4) Bund (Tilfredshed < 3.7)

Helt uenig Helt enig

INVOLVERING, INFORMATION OG TILLID, SAM.ARB. PÅTVÆRS OG UDVIKLING ADSKILLER ENHEDERNE

TOP 10 SPØRGSMÅL, DER ADSKILLER SIG MEST MELLEM ENHEDER MED HØJ OG LAV TILFREDSHED

Enhederne med høj samlet tilfredshed oplever i højere grad involvering, information og tillid fra ledelsen generelt

Endvidere oplever enhederne med høj samlet tilfredshed i højere grad, at såvel nærmeste leder som institutionsledelsen bidrager til samarbejde på tværs

Der er også markant forskel i vurderingen af udviklings-muligheder og tilfredsstillende opfølgning på udviklingsplan

14DECEMBER 2012

4,0

4,1

4,2

4,0

4,0

4,1

4,2

4,3

4,1

4,0

4,0

4,2

4,0

4,5

4,3

4,1

4,0

4,1

1 2 3 4 5

Kvinde (n=3725)

Mand (n=2914)

Under 30 år (n=1022)

30-39 år (n=2143)

40-49 år (n=1522)

50-59 år (n=1191)

Over 60 (n=666)

Mindre end 1 år (n=735)

1-3 år (n=1730)

4-9 år (n=2149)

10-19 år (n=1232)

20 år eller mere (n=793)

Medarbejder (n=5616)

Leder af ledere (n=50)

Leder af ledere og medarbejdere (n=154)

Leder af medarbejdere (n=819)

Ja (n=3263)

Nej (n=3370)

Kø

nA

lde

rA

nci

en

nit

etM

ed

arb

ejd

er/

led

er

Ra

mt

af

org

an

isa

tori

ske

fora

nd

-ri

ng

er

Meget utilfreds Meget tilfreds

DE YNGSTE OG ÆLDSTE, ANSATTE MED KORTEST OG LÆNGST ANCIENNITET SAMT LEDERE ER MEST TILFREDSE

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT JOB SOM HELHED? – OPDELT PÅ BAGGRUNDSOPLYSNINGER

Mænd en smule mere tilfredse end kvinder

Tendens til sammenhæng mellem alder og anciennitet – de yngste og ældste samt ansatte med kortest og længst anciennitet er mest tilfredse

Ledere generelt mere tilfredse end medarbejdere

Ansatte som ikke har været en del af organisatoriske forand-ringer er lidt mere tilfredse end ansatte, som har været involve-ret i organisatoriske forandringer

15DECEMBER 2012

4,1

4,0

4,1

4,0

4,3

3,7

1 2 3 4 5

Ja (n=4046)

Nej (n=2243)

Ja (n=2885)

Nej (n=1160)

Ja (n=2154)

Nej (n=729)

Ha

ft M

US

Ud

vikl

ing

saft

ale

Op

følg

nin

g p

å

ud

vikl

ing

spla

n

Meget utilfreds Meget tilfreds

UDVIKLINGSPLAN KAN VÆRE ET EFFEKTIVT REDSKAB TIL AT HØJNE TILFREDSHEDEN – NÅR DER FØLGES OP!

TILFREDSHED SAMMENHOLDT MED MUS OG OPFØLGNING

Samlet set lidt højere tilfredshed blandt medarbejdere, der har haft MUS eller har en udviklingsaftale…

… effekten ses dog primært, hvis der opleves opfølgning påindgåede aftaler

Ved manglende opfølgning ses noget lavere tilfredshed end for dem, der slet ikke har haft MUS.

16DECEMBER 2012

METODE TIL IDENTIFIKATION AF DE VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER

FORMÅL- Vi ønsker at vide, hvilke faktorer der har betydning for, om medarbejderne samlet set har

en høj tilfredshed.

METODE- Scoren for medarbejdernes generelle tilfredshed anvendes som afhængig faktor i de

efterfølgende analyser. Jo mere positivt medarbejderen besvarer hver enkelt spørgsmål, jo højere score.

- Via statistiske analyser identificeres et antal underliggende dimensioner i datamaterialet. Eksempelvis viser besvarelsen af spørgsmålene vedr. nærmeste leder sig at være tæt forbundet, hvorfor de analytisk betragtes som værende udtryk for samme underliggende faktor. Disse faktorer er ikke nødvendigvis identiske med temaerne fra spørgeskemaet, men vil ofte ligge tæt her op ad.

- Ved hjælp af en statistisk regressionsanalyse er det muligt at beregne de forskellige faktorers betydning for/effekt på medarbejdernes samlede tilfredshed. Dette giver et mål for, hvilke faktorer der betyder mest for medarbejderens tilfredshed.

- Betydningen sammenholdes efterfølgende med medarbejdernes vurdering (tilfredshed) påsamme områder i en prioriteringsmatrice.

17DECEMBER 2012

Nærmeste leder

Enheden

Arbejdsopgaver og udvikling

Dekanatet og Rektoratet

Institutledelsen

Balance

Forskning, undervisning og

formidlingKendskab til mål

Til

fre

dsh

ed

Effekten på tilfredshedLav Høj

Lav

Høj

FOKUS PÅ NÆRMESTE LEDER OG BALANCE SOM DE VIGTIGSTE INDSATSOMRÅDER

HVAD BØR MAN PRIORITERE FOR AT STYRKE DEN SAMLEDE TILFREDSHED?

OMRÅDER, SOM HAR RELATIVT STOR PÅVIRKNING PÅ SAMLET TILFREDSHED OG LIGGER RELATIVT LAV, KAN BETEGNES SOM MULIGE INDSATSOMRÅDER. DISSE ER:

1. Nærmeste leder

Spørgsmål omhandlende nærmeste leder (bl.a. nærmeste leder er nærværende og lyttende, tager ansvar for trivsel, håndterer konflikter på en god måde, arbejder konstruktivt med forandringer).

2. Balance

Balance (balance mellem arbejds- og privatliv, balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde og sjældent stress) har højt betydning for/effekt på den samlede tilfredshed. Derudover ligger tilfredsheden med dette område på eller under den gennemsnitlige tilfredshed.