plf blad 1 2008

PL

F-B

LA

DE

TP

LF

-BL

AD

ET

1AP

RIL

2008

Tema: Uddannelse og videreuddannelse

�

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge BjørckRedaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List 27627300

Foto: Private optagelserTryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .......................................................... side 3Tema: indledning ....................................... side 4Hvad siger loven ........................................ side 5Medlemsundersøgelse ................................ side 6-7Plejeforældre vil de efteruddannelse,og hvorfor ................................................... side 8-9En evaluering af det lovpligtige kursus ..... side 10-11En uge på grundkursus ............................... side 12-13Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel ........................................ side 14Kommentar fra Mette Frederiksen MF ...... side 15PLFs kommentar til grunduddannelsen ..... side 16Høringssvar til Velfærdsministeriet ........... side 17Pressemeddelelse ....................................... side 18Svar fra Helle Thorning-Schmidt ............... side 19Fejl i sagsbehandling af børn ..................... side 20Adopterede børn klarer sig bedst ............... side 21Bliv støttemedlem i PLF ............................ side 22Samvær og kontakt når barnet er anbragt .. side 23-26Sommercamp 2008 .................................... side 28-29 PLFs aktiviteter .......................................... side 30Forkælelsesweekend .................................. side 31PLF netværk ............................................... side 33Boganmeldelser .......................................... side 34-35

fortsættes....

�

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

Leder

De fleste mennesker har en idé om, hvad det kræver at blive tømrer, lærer, sygeplejerske, kontorassistent og har ligeledes en ide om, hvordan man uddanner sig til det og hvad job-bet indebærer.Hvad det kræver at blive plejefamilie, hvordan man uddanner sig til det, og hvad jobbet inde-bærer, er der imidlertid ikke så mange, der har en lige så klar idé om.

Plejefamilier har en uddannelsesmæssig vidt forskellig baggrund. Der er en lang række plejefamilier, hvor den ene af plejeforældrene har en faglig baggrund indenfor det social- og sundhedsfaglige område, som f. eks. pæda-gog, skolelærer, sygeplejer, socialrådgiver mv. men der er en lige så stor gruppe, hvis faglige baggrund er en helt anden.

Arbejdet som plejefamilie er komplekst og indebærer, at plejefamilien skal have mange forskelligartede kompetencer for at kunne løfte opgaven. Der er behov for faglig indsigt til at kunne håndtere en professionel indsats i hverdagen, der er professionelle samarbejd-srelationer til den kommunale forvaltning, til skole og institutioner, til plejebarnets biolo-giske familie og andre personer og instanser, der er omkring barnet.Herudover er der det særlige forhold, at ens egen familie er et arbejdsredskab og ens hjem en arbejdsplads.

Det eneste uddannelsesmæssige krav der stilles for at håndtere de mange komplekse opgaver man skal klare som plejefamilie er et grundkursus af to ugers varighed. Der er vel i nutidens Danmark ingen, der vil stille spørgsmålstegn ved, at mere og bedre uddannelse giver bedre forudsætninger for at løse de arbejdsopgaver man har.

Det har imidlertid været en lang og sej vej blot at opnå, at der er krav om et to ugers grund-kursus for at blive plejefamilie.

Så sent som i oktober 2003 udtalte Kom-munernes Landsforening (KL) til Berlingske Tidende, at KL ikke mente plejefamilier burde uddannes, da det ville indikere, at det at være plejefamilie kunne betragtes som et arbejde.

Kommunerne har i henhold til serviceloven pligt til at varetage ansvaret for de børn i kom-munen, der har særlige vanskeligheder og om nødvendigt anbringe dem udenfor eget hjem, herunder i plejefamilier.Plejefamilier varetager således en opgave for en kommune, som kommunen er lovmæssigt forpligtet til at løse, man arbejder for kom-munen, og det må vel helt indlysende være i den anbringende myndigheds interesse, at arbejdet udføres på et så højt professionelt niveau som muligt.

Kommunen skal lave handleplaner for det en-kelte barn som grundlag for det arbejde, der af en plejefamilie skal udføres omkring det enkelte barn. Kommunen kan etablere og af-bryde det enkelte plejeforhold og kan pålægge plejefamilien, hvornår og i hvilket omfang plejebarnet skal se sin biologiske familie og kommunen kan pålægge plejefamilien, hvornår den skal afvikle sin ferie. Det kan være svært at forstå den subtile fortolkning af arbejder, der anlægges for at forhindre, at det at være plejefamilie betragtes som et arbejde.

Ikke desto mindre oplever vi i PLF, at KL’s holdning til plejefamilier slår igennem i en række kommuner, især når det handler om at blive hørt og få indflydelse i sagen omkring barnet og når det handler om de vilkår man arbejder under som plejefamilier.Den daglige varetagelse af de anbragte børns interesser foregår i plejefamilierne. Det er os der kender børnene, deres forskellige relation-er til biologisk familie, til skole, institutioner, venner, fritidsforanstaltninger mv.

�

TeMA: UddAnneLse og videreUddAnneLse TeMA: UddAnneLse og videreUddAnneLse

�


Det er derfor vigtigt, at plejefamilier har de nødvendige professionelle kompetencer. Men det gør det ikke alene. Det er ligeledes nød-vendigt, at plejefamilierne bliver hørt og får den professionelle rolle og respekt som det ar-bejde vi udfører, berettiger os til. Kun således sikres, at de anbragte børns interesser vare-tages bedst muligt.

Det er bekymrende og beskæmmende, at man fra KL og en lang række kommuners side er så bekymrede for, at plejefamiliers arbejde anerkendes, at man i stedet er parat til at ofre de anbragte børns krav på en tryg og sikker opvækst og i sidste ende deres retssikkerhed.

Tema: Plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelseIndledning:Vi valgte dette blads tema ”Plejefamiliers mu-lighed for uddannelse og videreuddannelse” efter en diskussion i redaktionen om:

Hvem har ansvar for plejefamiliernes ud-dannelse og videreuddannelse?Hvad er plejefamiliers behov for uddan-nelse og videreuddannelse?Hvilke muligheder har plejefamilier for videreuddannelse? Hvem skal betale ud-dannelsen?Hvordan vil det optimale uddannelses-tilbud til plejefamilier se ud – både med hensyn til grunduddannelsen og videreud-dannelse?

Efter diskussionen besluttede vi, at ”Pleje-familiers muligheder for uddannelse og vi-dereuddannelse” skulle være dette blads tema.

•

•

•

•


�


�

Hvordan er temaet ”bygget” op

For at belyse dette tema starter vi med at se på, hvad siger loven? Vi har lavet en undersøgelse blandt PLFs medlemmer, hvordan er virkeligheden i dag i forhold plejefamiliernes grunduddannelse og videreuddannelse?

Efter PLFs undersøgelse skriver familiekon-sulent Gitte Nyboe Jakobsen fra FABU om

”Plejeforældre, vil de efteruddannelse og har de behov herfor?”

Socialrådgiver Winnie Runge har skrevet ”En evaluering af det lovpligtige kursus til pleje-forældre”.

Herefter skriver Helmuth Berg, der er pleje-far om ”En uge på plejefamiliernes grundkur-sus”.

Plejemor, underviser og foredragsholder Pia Harritz har skrevet til temaet om ” Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel”.

Vi skriver lidt om satspuljemidlerne før Mette Frederiksen kommer med en politisk kom-mentar om plejefamiliers uddannelse.

Vi afslutter temaet med ”Hvad siger PLF til grunduddannelsen og plejefamiliernes mu-lighed for videreuddannelse?” Helt afslutningsvis bringer vi PLFs høringss-var til Velfærdsministeriet vedr. uddannelser af plejefamilier.

Hvad siger loven om plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse?I Lov om social service §142, stk. 3 står der:

”Den kommunalbestyrelse, der godkender skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie”

Det vil sige, at der i loven ikke er noget krav om videreuddannelse eller løbende mulighed for uddannelse af plejefamilier.

�


�


En undersøgelse blandt PLFs medlemmerPLF har sat sig for at undersøge, hvordan kommunerne tilbyder plejefamilierne kurser, grundkurser og efter/videreuddannelseskurser

– efter anbringelsesreformens ikrafttræden 1. januar 2006.

Det er i serviceloven pålagt kommunerne at godkende og give nye plejefamilier et grund-kursus før opstart med plejebørn. Udbydes grundkurserne? Hvad tilbydes ”gamle” plejefamilier af kurs-er?

PLF er af den overbevisning, at plejeforældre skal have opdateret deres viden. Plejeforæl-dre skal have mulighed for videreuddannelse indenfor faget samt mulighed for at mødes med andre plejefamilier i netværksgrupper, og løbende have tilbudt supervision.

Vi skal være forberedt på de problemstill-inger/udfordringer, vi kan stå i som plejefami-lie. Vi skal bruge os selv som værktøj, dette værktøj skal løbende opdateres og holdes ved lige ved hjælp af f.eks. kurser, temadage, net-værksgrupper og supervision.

Undersøgelsens resultat:

Der er via PLFs mailsystem udsendt et spørgeskema til alle medlemmer. De blev besvaret med en svarprocent på 48 %, der var nogle usikre besvarelser pga. teknik, de er udeladt i optællingen. De foreliggende besva-relser fra plejefamilierne giver et godt billede.

Ud af de adspurgte plejefamilier har de 80% arbejdet som plejefamilie i mere end 2 år, 57% har deltaget på et grundkursus og 63% har modtaget plejebarnet efter godkendelsen.

Hvem udbød grundkurset?50% fra Familieplejeforeninger

50% fra kommuner.

Kommunerne har ofte valgt at bruge andre ud-byder af kurset, som f.eks. deres eget RUGO, AMU eller CVU kurser, enkelte har deltaget på Familiehøjskolen Skærgårdens grundkurs-er.

•

•

Har du/I som plejefamilierne været med i et fagligt netværk gennem kommunen?

63% nej,

46% med i andre netværk

Andre netværk er bl.a. PLFs netværksgrupper, i egne private grupper, 2 oplyste SL netværks-grupper.

Andre oplyste, at de har efterlyst netværks-grupper i kommunen, men det var ikke lykkes dem at komme i en netværksgruppe.

•

•


�


�

Har du/i fået tilbudt kursus inden for det sid-ste år?(dvs. i 2007, året efter anbringelsesreformen trådte i kraft)

54% svarede at de ikke var tilbudt kurser sidste år.

Kun gennem PLF, enkelte i SL og Familieple-jeforeninger.

32% af plejefamilierne at søge individu-elle kurser betalt af kommunen eller ved egenbetaling.

Indholdet var stort set bestemt af kommunen, enkelte havde mulighed for at komme med forslag til emner.

39% gav udtryk for at behovet for kurser ikke blev opfyldt,

23% var tilfredse og resten var i tvivl.

•

•

•

•

Har du/I som plejefamilierne modtaget super-vision fra kommunen?

52% at de fik supervision

26% svarede nej.

For flere af plejefamilierne var det familie-plejekonsulenten, der gav dem supervision og mente ikke det dækkede behovet. Nogle får supervision gennem en familieplejeforen-ing. Kommunen betaler supervision ved en psykolog som plejefamilien selv har valgt. Andre betaler selv, da de ikke kan få tilbudt supervision af kommunen.

•

•

Yderligere kommentarer fra plejefamilierne:

Vi vælger at stoppe som plejefamilie nu, de børn der kommer ud i plejefamilierne er for belastede, og hjælpen til de biologiske forældre er ikke god nok.

Kommunerne er ude med sparekniven.

Den ene hånd ved ikke hvad den anden gør i kommunerne i øjeblikket. Det kan godt nok blive frustrerende både for os voksne men bestemt også for børnene.

•

•

•

�


�


Plejeforældre, vil de efteruddannelse og har de behov herfor?Af Gitte Nyboe Jakobsen, Familieplejekonsulent, FABU

Forandringer indtræffer stadigt hyppigere. Vi skal være omstillingsparate og evne at forhol-de os til ny viden, nye krav og udviklings-tendenser. Begrebet livslang læring er oppe i tiden og der er behov for løbende udvikling af ikke bare kvalifikationer men også kompe-tencer. Hvilke kvalifikationer og kompetencer er der behov for, at plejeforældre udvikler? Hvordan er plejeforældrenes interesse for efteruddan-nelse? Hvordan er deres muligheder herfor? Som led i mit arbejde som familieplejekonsu-lent i en plejehjemsforening (FABU) har jeg deltaget i en etårig voksenunderviseruddan-nelsen. Her fik jeg lejlighed til at undersøge de 3 ovenstående spørgsmål.

Jeg har undersøgt udviklingstendenserne in-denfor familieplejeområdet ved at se nærmere på anbringelsesreformen og håndbøger fra hhv. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Kommunernes Landsforening (KL) samt håndbog udarbejdet i forbindelse med etab-lering af Grundkursus for kommende pleje-

forældre. Jeg har interviewet en repræsent-ant for Plejefamiliernes Landsforening og en repræsentant for SL,(begge plejeforældre) en kommunal sagsbehandler og en repræsentant for Familieplejen Danmark. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men jeg tror alligevel, at mange plejeforældre vil kunne nikke genkendende til meget af det som kom frem ved undersøgelsen.

Med hensyn til udviklingstendenser på fami-lieplejeområdet fandt jeg følgende: Der er enighed om, at opgaverne bliver større. Arbejdet kræver mere viden om udviklings-forstyrrelser hos børn og unge samt indsats i forhold hertil. Børn og unge som anbringes har tungere prob-lemstillinger og det er vanskeligere at opnå støtte til udførelsen af arbejdet bl.a. i form af psykologfaglig supervision og børnepsy-kiatriske/-psykologiske undersøgelser. Ple-jeforældre skal derfor kunne mere og kunne rumme mere.Kravene i forhold til at kunne indgå et tværf-agligt samarbejde er stigende og der er stadigt flere, som der skal samarbejdes med. Øget inddragelse af forældrene udfordrer samar-bejdsevnen og evnen til at rumme andres per-spektiver. Plejeforældre oplever, at deres fle-ksibilitet udfordres stadigt mere i forhold til at få en hverdag med barnet og deltagelse i diverse møder, samvær osv. til at hænge sam-men.

Evnen til at kunne kommunikere i forhold til forskellige målgrupper f.eks. psykolo-ger, lærere og sagsbehandlere er en stigende udfordring. Plejeforældrene skal kunne for-mulere sig og indgå i dialog, både i et tværf-agligt forum, i forhold til børnenes forældre, i forhold til børnene og nogle gange skal de udtale sig til alle parterne på én gang.Samtidigt med at plejeforældrene skal forhol-de sig stadigt mere professionelt til barnet og dets problemstilling, er den personlige involv-ering fortsat det bærende i anbringelsen. Krav til plejeforældre i relation til dokumen-tation på indsatsen og effekten heraf er noget af det, som der presses på med fra myndigh-edernes side. Plejeforældre skal også blive bedre til at beskrive deres kvalifikationer og forcer af hensyn til udvælgelse af den rette plejefamilie i forhold til det enkelte barn og


�


�

dermed opnåelse af den bedst mulige anbrin-gelse. Der ønskes generelt en øget målretteth-ed i indsatsen.

Med hensyn til behov for efteruddannelse fandt jeg følgende: Plejeforældre har behov for efteruddannelse, men søger det kun i begrænset omfang. Når der her tales om efteruddannelse, menes kurs-er af et omfang, som ligger ud over temadage og -aftener. Nogle forventer, at grunduddan-nelsen vil give lyst til mere uddannelse inden-for anbringelsesområdet. Der er forslag om tematiseret efteruddan-nelsestilbud, så plejeforældrene kan søge de tilbud, som er relevante for netop den mål-gruppe, som de arbejder med og dermed gives mulighed for specialisering, kvalificering og fordybelse.Der udtrykkes behov for efteruddannelse i forhold til følgende: Nye tiltag på familie-plejeområdet, ny teoretisk viden og forskn-ing, udvikling af egen funktion, information-ssøgning og bearbejdning, styrkelse af faglig kommunikation bl.a. skriftligt og indsigt i specifikke udviklingsforstyrrelser og indsats i forhold hertil.

Med hensyn til muligheder for efteruddan-nelse fandt jeg følgende: Plejeforældre synes, at det er vanskeligt at få tid og overskud til efteruddannelse i en hverd-ag, som ofte opleves presset og der er børn, som skal afleveres om morgenen og hentes om eftermiddagen. Mange har dårlige erfaringer med at opnåelse af økonomisk støtte fra forvaltningen til kur-susdeltagelse og nogle har på forhånd opgivet at søge. Andre har positive erfaringer og dette specielt, når temaet for kurset har været ak-tuelt i forhold til det konkrete plejebarn. I den konkrete forvaltning undre sagsbehandlerne sig over, at de så sjældent modtager ansøgnin-ger vedr. kurser og mener at de ville kunne bevilliges, såfremt temaet for kurset var tæt relateret til barnets problemstilling. Der er behov for, at ansvaret for at finde frem til relevante kurser ikke alene ligger hos pleje-forældrene, men at familieplejekonsulenter og andre præsenterer dem for relevante kurser.

Sammenfatning på undersøgelsen:Plejeforældre har behov for efteruddannelse

og evt. specialisering. Der er behov for ny viden og udvikling af kompetencer, men jeg ser også at der er et behov for, at de allerede eksisterende kvalifikationer og kompetencer sproglig gøres. Det er ikke nok at kunne, det man kan og gøre det man gør, der skal der kunne sættes ord på - dokumentere. Evnen til kommunikation skal styrkes. Efteruddannelse skal handle om viden og udvikling af kompetencer i arbejdet med de anbragte børn. Men jeg tror også, at forhold som om verdens forståelse, overblik og bred om verdens orientering, forståelse af sam-menhænge og hvordan man selv er placeret og kan påvirke disse sammenhænge er vigtige elementer i en efteruddannelse for pleje-forældre. Plejeforældre vil i fremtiden i højere grad skulle indgå i et samarbejde, hvor andre er med til at definere deres arbejde og pleje-forældrene skal kunne agere i dette øgede sa-marbejdsfelt. De skal finde deres egen faglige identitet og kunne argumentere herfor.Et efteruddannelsesforløb vil for mig at se kunne være medvirkende hertil. Jeg tror, at oplevelse af faglig identitet som plejeforældre vil være vigtig i forhold til oplevelse af arbejdsglæde og overskud.

Plejeforældre er ikke ansatte i den offentlige forvaltning. Som kontraktansatte er de da selvstændige erhvervsdrivende? Måske er den særlige ansættelsesform medvirkende til, at det er svært at placere ansvaret for, at deres kvalifikationer og kompetencer udvikles og at de gives mulighed herfor. Grunduddannelsen, grundig forundersøgelse og netværksgrupper er nu på plads langt de fleste steder. Er tiden så ikke inde til det næste skridt? Hvem griber bolden og skaber relevante efteruddannelsestilbud?Min lille undersøgelse gav os i FABU inspi-ration til at gå i gang med at høre de pleje-forældre vi samarbejder med, hvordan de ser egne efteruddannelsesbehov, ønsker og mu-ligheder. Dernæst vil vi arbejde på at etablere efteruddannelsestilbud, som matcher behov-ene, ønskerne og mulighederne samt de ud-fordringer plejeforældrene står overfor nu og i fremtiden.

10


10


En evaluering af det lovpligtige kursus til plejeforældre Af Winnie Runge

Som afslutning på socialrådgiveruddannelsen skrev jeg et bachelorprojekt om, hvordan ple-jeforældre bliver kvalificeret af det lovpligtige kursus . Det konkrete formål med opgaven var, at undersøge ”Hvordan Århus Kommune har implementeret kurset til plejefamilier, set i lyset af, at kurset har til formål at opkval-ificere tilbuddene og mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen?”Århus Kommune blev udvalgt fordi deres kur-susform er fremhævet som eksempel for an-dre kommuner i pjecen ”Inspiration til kursus for plejeforældre” (udgivet af styrelsen for so-cial service). Århus Kommune er derfor valgt som det der betegnes som mest-sandsynlige case. Det vil sige, at formålet er, at undersøge om der sker implementeringsfejl som hæm-mer effekten af kurset i Århus Kommune, med hypotesen, at hvis det sker her, kan det ske i mange andre kommuner.

Det er vigtigt at nævne to forhold som på-virkede analysen. For det første er under-søgelsen foretaget på baggrund af et begrænset antal af interviews af ledere, undervisere og plejeforældre i Århus Kommune. For det andet er det vigtigt at fremhæve, at graden af kvalificering af plejeforældrerollen blev oplevet forskelligt af de interviewede pleje-forældre. Generelt var der dog enighed blandt de interviewede plejeforældre om, at kurset havde styrket dem i deres rolle som pleje-forældre. Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at Århus Kommunes kursusform opkvalificerer plejeforældrene. Graden af sty-rkelsen blev dog oplevet som værende noget mindre ambitiøs end den officielle formul-erede i lovbemærkningerne, hvor det blandt andet forventes at plejeforældrene vil blive styrket i en grad der ”mindsker risikoen for at plejeforholdet bryder sammen”. En plejeforælder udtaler: ”Jeg vil sige det sådan, at jeg ikke ville have undværet det… men jeg tror de skal gå mere i dybden i ste-det for at fortælle lidt om mange ting”. En anden plejeforælder udtaler, at der er ”ingen tvivl om, at vi har fået noget med – vi er mod-

tagelige… men vi sidder stadig tilbage med nogle problemer som vi ikke har fået redska-ber til at løse… kurset skulle være mere konk-ret… da hun gennemgik barnets udvikling kan man sige hvad hjælper det, når du sidder med et handicappet barn der sidder i kørestol, det hjælper jo ikke på den problemstilling”. Citaterne her opsummerer, hvordan det i undersøgelsen viste sig, at være en generel holdning blandt plejeforældrene til, at kurset havde opkvalificeret dem i en grad, men at kurset ikke havde givet dem ”den fornødne information og viden om at være plejefamilie” , som det ellers er formålet formuleret i lovbemærkningerne.

I analysen af hvilke faktorer som hæmmede effekten af kurset, viste det sig, at der var flere forhold som gjorde sig gældende. For det første skal det nævnes, at man i Århus Kommune har valgt at implementere kurset således, at kurset er opdelt i et kursus på 6 timer til aflastningsplejefamilier, mens fuldtidsplejefamilierne tilbydes et 14 tim-ers kursus. Hvorfor der er begrænset tid til at

”give den fornødne information og viden om at være plejefamilie” . For det andet var det hæmmende for effekten, at flere af plejeforældrene havde påbegyndt et plejeforhold inden de påbegyndte kurset (hvor der ellers er formuleret i lovbemærk-ningerne, at kurset skal være påbegyndt in-den modtagelse af et plejebarn). Desuden var det hæmmende for effekten af kurset, at man i Århus Kommune har en procedure om, at plejeforældrene først skal afslutte et kursus inden for et år efter de har modtaget et barn. Hvorfor det kan konkluderes, at det ikke kan lade sige gøre, at kurset giver ”kommende plejeforældrene viden om hvilken opgave de går ind til” som lovbemærkningerne ellers fremhæver som et formål med kurset .

Ses der på indholdet i kurset, er der i lovbemær-kningerne opstillet 3 aspekter som kurset som minimum skal omhandle. Herunder 1) Om-sorg for og opdragelse af børn, herunder for-ståelse for anbragte børns særlige situation og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelse for relationen mellem ple-jefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne børn. 2) Samarbejde med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes re-


11


11

lation støttes. 3) Plejefamiliens rolle i samar-bejde med de professionelle omkring barnet. Men hverken lovteksten, lovbemærkninger eller vejledning til lovgivningen har nærmere anvisninger af hvorledes disse emner skal gennemgås i kurset. Hvorfor der ikke lov-givningsmæssigt er noget problem i, at man i Århus Kommune har valgt forholdsvise korte kurser, hvor man formidler viden inden for de tre ovenstående aspekter.

I forhold til hvilken viden som de inter-viewede plejeforældre mente at have opnået ved kurset, kunne det konkluderes, at ple-jeforældrene var blevet styrket i forhold til deres viden og forståelse for plejebarnets særlige situation samt deres relation til ple-jebarnet. Men der var ligeledes enighed om, at de ikke oplevede at være blevet styrket i forhold til deres egen rolle i samarbejde med forældre og professionelle omkring plejebar-net – aspekter i plejeforholdet som endda kan være meget vanskelige, og som mange pleje-forældre fremhæver som det sværeste og mest problematiske ved at være plejefamilie .

Det interessante for mig er dog ikke at frem-hæve, at Århus Kommune har vanskeligt ved at opnå den forventede effekt af kurset. Mit ønske er, at flytte fokus mod kausaliteten i lovgivningen. Her stilles der på den ene side krav til tre emner som skal indgå i kurset og der er ambitiøse forventninger til effekten af kurset, samtidig med at der ikke stilles krav til

”det nærmere indhold og længden af kurset” . Hvorfor jeg mener der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, om man politisk har val-gt den rette formulering af lovgivningen.

Som det er nu, er det op til de enkelte kom-muner at vurdere i hvilken grad plejefamili-erne skal forberedes ved kurserne. Både i forhold til det tidsmæssige omfang for kurset, og dybden hvormed aspekterne gennemgås i kurset. Og med så store muligheder for for-tolkning af loven, har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at Århus Kommune er den eneste kommune som har vanskeligt ved at indfri målsætningen om, et kvalitetsløft af plejefamilieanbringelsen, der kan ”mindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen” . Hvorfor jeg vil tillade mig at hævde, at det hæmmer effekten af kurset, at det er kom-munerne der har betalingspligten for kurset. Da jeg mener, at der er grund til at sammen-holde de nævnte implementeringsfejl i Århus Kommune (i forhold til den begrænsede længde af kurset og tidspunktet for hvornår plejeforældrene modtager og afslutter kurset) med en økonomisk interesse i at begrænse omkostningerne til kurset. Desværre med den konsekvens, at der sker implementeringsfejl, som begrænser effekten af kurset.

Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at man i Århus Kommune ikke har opnået den fulde effekt af det lovpligtige kursus til ple-jeforældre, og at jeg i øvrigt mener, at der er grund til at antage, at lignende konklusion vil kunne være gældende for andre kommuner. Afslutningsvis vil jeg fremhæve et citat fra Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til anbringelsesreformen, hvor man påpegede, at lovgivningen ” er mere styret af økonomi end af ønsket om at … udvikle… indsatsen… en klar nedprioritering af det meget tiltrængte forberedende kursus” .

1Jf. Lov om social service § 142 stik. 3: Den kommune, der godkender jf. stk. 1 og 2 skal i forbindelse med god-kendelse sørge for, at plejefamilien deltager i kursus i at være plejefamilie.2 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesre-form. 3 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesre-form. 4 Afholdelse af kurserne til plejeforældre i Århus kommune sker ved, at man samler hold af henholdsvis fuldtid-splejefamilier og aflastningsplejefamilier, sådan at der ca. en gang årligt afholdes kursus for nye fuldtidsple-jefamilier og ca. to gange årligt afholdes kursus for aflastningsplejefamilier (med ca. 30 deltager ved hvert af kurserne). 5 Information fra Den komplekse anbringelse, side 9. 6 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesre-form. 7 Citat fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Information fra Håndbog om anbringelsesre-form. 8 Citat fra høringssvar fra Dansk socialrådgiverforening side 3. Kan hentes fra www.socialrdg.dk

1�


1�


En uge på plejefamiliernes grundkursusAf Helmuth Berg

Efter opfordring, skriver jeg hermed et indlæg i bladet, vedr. de oplevelser vi stod overfor da vi skulle på plejefamiliekursus.

Vi hedder Lone og Helmuth Berg og bor på Kegnæs i smukke landlige omgivelser, vi er godkendte til 4 unge i alderen 14-18 år (23).

Jeg har en voksenpædagogisk og ledelsesud-dannelse fra forsvaret og derudover haft for-skellige lederjobs i det civile liv, derudover har jeg arbejdet på en privat institution og et skibsprojekt begge med kategorien svært an-bringelige unge med massive problemer.Min kone er uddannet automatikmekaniker, driftstekniker og har en befalingsmandsud-dannelse fra forsvaret.

ForhistorieFor cirka 10 år siden blev jeg involveret i arbejdet med ung dreng på 17 år, som kom fra Horsens. Horsens Kommune kørte på daværende tidspunkt projekt ildsjæl og søgte derfor tydelige voksne, der kunne tage sig af unge der led under forskellige former for svigt. Min opgave i den forbindelse var tilsyn og støttefunktion.Dette job kørte jeg sideløbende med mit civile job som arbejdsleder i et privat firma, men jeg kunne godt mærke, at jeg var blevet bidt af or-det ildsjæl og fik et mere og mere brændende ønske om at arbejde med unge mennesker.

Jeg begyndte herefter at kigge efter arbejde indenfor området og fik et job som socialpæd-agogisk medarbejder på et privat opholdssted. Her var jeg ansat i et halvt år, hvorefter jeg blev ansat på et sejlende skibsprojekt, hvor vi sejlede med unge mennesker i Caribien. Vi var et halvt år ude, men det var svært at und-være sin egen familie i så lang tid, så herefter sagde jeg op dels pga. det lange fravær hjem-mefra men også dels, at jeg i den forløbende tid havde observeret at disse såkaldte svært anbringelige unge mennesker stadig blev ud-sat for svigt, idet de hele tiden skulle forhol-

de sig til nye voksne, voksne der bare rejser, blive syge eller har fri.

Så i de første måneder efter jeg kom hjem, talte min kone og jeg meget om det kunne være en ide at blive plejefamilie, så i efteråret 2005 indsendte vi ansøgning og blev god-kendt til 3 unge.På daværende tidspunkt var det ikke et lovmæssigt krav med et familieplejekursus, hvilket vi fravalgte med min baggrund i ar-bejdet med unge mennesker og ligeledes min voksenpædagogiske uddannelse i forsvaret. I 2006 flyttede vi til vores nuværende adresse og da vi flyttede til nabokommunen, fik vi her at vide at vi skulle godkendes igen og at de stillede som krav at vi begge skulle på fami-lieplejekursus, hvilket vi så gjorde, dog med blandede følelser, idet jeg jo havde læst ind-hold og målsætningen for kurset.

Plejefamiliernes grundkursus (oplevelse)Vi kender alle indholdet af de kurser vi har været på, nogle har måske synes de har fået det de kom for, andre synes måske at det ikke var det, de forventede af kurset. Jeg oplevede i hvert fald, at mange af mine medkursister inklusive mig selv var skuffede, idet en del af os allerede havde børn og unge anbragt længe inden vi kom på kursus.

Kursets indhold:Lovkrav og rammer for familieplejerens arbe-jdeHer blev vi undervist i magtanven-delsescirkulæret og tavshedspligten, men ikke arbejdsmiljølovgivningen og den er vi faktisk underlagt som familieplejer.

Omsorg for og opdragelse af børnDette i sig selv er irrelevant idet de fleste af os har opdraget vores egne børn samt givet dem kærlighed og omsorg. Så der skulle da være en mulighed for, at vi kan give det til vores plejebørn.Evt. forstyrrelser i barnets udvikling pga. om-sorgssvigtDette emne var ok da vi her fik en god grundlægende viden.Samarbejde med barnets forældre herunder støtte til barnets og forældrenes relationMen hvad med vores relationer f.eks. super-version i forbindelse med splitting?


1�


1�

Plejefamiliens rolle i samarbejdet med andre professionelle om barnetDen del var som sådan udmærket, men meget af tiden gik med de meget uheldige former for samarbejde de enkelte plejefamilier havde været udsat for i forbindelse med anbringende kommuners sagsbehandlere.Et af de gode indslag på kurset var muligh-eden for at stille spørgsmål til en professionel familieplejer, så det var et af de indslag hvor jeg følte at vi fik belyst nogle ting, og var nok alt i alt der hvor vi fik allermest ud af kurset.

KonklusionNu kan jeg ikke tale på mine medkursisters vegne, men jeg tror en del af dem nok fik stof til eftertanke. Ikke i relation til det at have plejebørn men nok mere til det bureaukrati de skulle i gang med eller allerede var en del af.

Alt i alt var det de fleste af os havde behov for, nok ikke så meget måden vi skulle takle vores plejebørn, men nok mere hvordan vi skulle takle de anbringende kommuner, i forbind-else med enslydende kontrakter, supervision, kommunikation og samarbejde som ligevær-dige professionelle.

Jeg mener at det kunne være en idé, at man oprettede et kursus hvor sagsbehandlere og familieplejere deltog sammen. Kursets ind-hold kunne passende hedde: kommunika-tion og samarbejde som ligeværdige profes-sionelle.Derudover efterlyser jeg i øvrigt videregående uddannelser og mener, at det er kommunernes pligt at efteruddanne os på samme vilkår som kommunernes andre medarbejdere.

1�


1�


Jeg vil gerne være med til at gøre en forskelAf Pia Harritz, Plejemor, underviser og foredragsholder

Sådan lyder svaret ofte når jeg spørger hvorfor kursisterne ønsker at arbejde som plejefamilie. Det var også min egen første begrundelse.

At være en mulig redningsplanke for et barn og dets forældre er en stor ting, men kan også være meget omkostningsfuldt for både pleje-forældrene og for egne børn.

At have hjerterum til flere og have det over-skud, der skal til for at sende et barn godt på vej. Det lyder jo let! men med de anbringelser der er i dag, hvor barnets problemer/behov er så omfattende, at det kræver en vis indsigt i flere belastningsindikatorer og problemstillinger, ser jeg det som et plus, at det nu er obliga-torisk for godkendelsesprocessen, at man har gennemgået et grundkursus, der oftest løber over 5-6 dage.

Men hvad skal et grundkursus indeholde, for at vi så er klar til at modtage et barn, der har brug for så meget ekstra til rygsækken, for at barnet/den unge kan komme videre i livet?

Jeg mener det er vigtigt, at vi bruger meget tid på at blive klogere på os selv som person, hvad har jeg selv med fra min barndom, hvil-ke værdier har vi i familien. Det er så let at sætte nogle fine ord på, men når vi føler efter hvad betyder omsorg og opdragelse så for os!

At blive plejefamilie er heldigvis ikke kun for en bestemt erhvervsgruppe, det er noget alle kan ansøge om at blive. Det sætter dermed også nogle krav til det grundkursus, der ud-bydes rundt om i landet.

Jeg har kendskab til flere forskellige måder at afholde kurser på, jeg vil ikke komme nærmere ind på de enkelte kurser, men blot konstatere at noget materiale er for over-fladisk og andet er for akademisk, når vi taler om undervisningsformen. Men hvad skal sådan et grundkursus så inde-holde? For at blive klædt på til opstart af op-

gaven, er det vigtigt, som jeg skrev tidligere, at ens egen opvækst hele tiden er med i spil. Vi skal overordnet set ind omkring 5 vigtige områder: 1) Love og regler. 2) Det at være plejefamilie. 3) Omsorg, opdragelse og pæda-gogik. 4) Samarbejde med plejebarnets biolo-giske familie. 5) Samarbejdet med de profes-sionelle. Derfor uden mener jeg, at det vil være af stor betydning, hvis der på kurset en dag kan delt-age en plejefamilie, evt. et plejebarn samt en forælder, der har fået sit barn i pleje. De kan alle fortælle om den virkelighed kursisterne kommer ud til.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det først når vi står med barnet, at vi følelses-mæssigt kan begynde at reflektere i forhold til den konkrete opgave, og så kan grundkurset pludselig være langt væk! En kursist sagde engang til mig: ”Det er vel som at tage køre-kort. Vi får noget teori til hovedet, men det er først når vi står med barnet, at vi begynder at lære at køre for alvor”. Jeg mener, han har fat i noget der.

46% af de anbragte børn og unge anbringes i familiepleje, derfor mener jeg også at efter- og videreuddannelse er et vigtigt begreb, der skal sidestilles med det obligatoriske grundkursus, netop i forhold til det at være plejefamilie. PLF har som et rigtig godt tiltag oprettet netværksgrupper rundt om i landet, der netop er et fagligt tilbud til plejefamilierne, et tilbud lavet af og for plejefamilier. Der indbydes bl.a. til forskellige temadage, hvor der er fokus på forskellige problematikker, men når vi plud-selig er i virkeligheden alle 24 timer i døgnet

- og mange nye spørgsmål/frustrationer kom-mer frem, så mangler der noget mere. Derfor mener jeg, at kun med efter- og vi-dereuddannelse kan plejefamilierne fortsat være på forkant med opgaverne, så de fortsat er med til at gøre en forskel.


1�


1�

Helt aktuelt kan vi henvise til satspuljemidlerne, som netop er bevilget. I den forbindelse har vi bedt nogle politikere give et bud på hvordan de prioriterer uddannelse og videreuddannelser af plejefamilier Opfølgning på anbringelsesreformen:Satspuljepartierne er enige om, at der er be-hov for en større kvalitet i den indsats børn og unge med særlige behov modtager. I den forbindelse er der enighed om, at der er behov for en opkvalificering af plejefamilierne, så de har bedre forudsætninger for at løfte op-gaven.

Desuden bliver Ankestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kommunerne øget og der kommer bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser. Satspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 124 mio. kr. over 4 år til initiativerne.Læs mere på social.dk

Politisk kommentar fra Mette Frederiksen, MF (S)

Mit politiske afsæt for at opprioritere uddan-nelsen af vores plejefamilier bunder i en erk-endelse af at det er et både hårdt og krævende arbejde at arbejde professionelt som pleje-familie. Det gælder både i forhold til barnet, dets biologiske forældre og familien i det hele taget. Desværre har vi ikke haft tradition i Danmark for at tilbyde ordentlig uddannelse til plejefamilierne. Det er ikke rimeligt.

Vi tror både det er vigtigt med en ordentlig forberedelse inden man bliver plejefamilie og at der løbende er tilbud om den nødvendige supervision. Den rette uddannelse kan være med at give et kvalitetsløft for familieplejen. Først og fremmest af hensyn til børnene. Men også af hensyn til både plejefamilierne og den biologiske familie. Det handler om at sikre kontinuitet og tryghed i barnets opvækst.

1�


1�


Hvad siger PLF til grunduddannelsen og plejefamiliernes mulighed for videreuddannelse?Til spørgsmålet i vores indledning om

”Hvordan kan PLF sikre at plejefamilier får bedre uddannelsesmuligheder”, er vi i besty-relsen enige om, at det må være et af forenin-gens mål/formål.Vi vil fremover arbejde mere bevidst med ple-jefamiliers uddannelsesmuligheder. Så vi på den måde er med til at øge fagligheden i ple-jefamiliefaget.

Grunduddannelsen er lovbestemt, men er den god nok – er den blevet evalueret? Og vil den løbende blive evalueret?Et arbejde som plejefamilie handler ikke kun om at være mor og far, det handler om at kunne se børnenes behov. Der anbringes udsatte børn med særlige behov, som pleje-familierne skal kunne hjælpe.

I Lov om socialservice står der intet om pleje-familiers mulighed for videreuddannelse. PLF mener, at der i Lov om socialservice også skal stilles krav om videreuddannelse af ple-jefamilier.

Erfaringen viser, at når man har været ple-jefamilie i f.eks. 1½ år er det helt andre spørgsmål man har, end før man blev pleje-familie.

Handler det om, at ingen vil tage ansvar for uddannelser/videreuddannelser af plejefamili-erne?

Plejefamilier skal sikres mulighed for at kunne deltage på kurser, om kommunikation, faglig identitet osv. Det vil betyde, at der skal ses på vores ansættelsesvilkår.Vi ser det ligeledes som en vigtig indsats, at plejefamilier løbende tilbydes supervision, det styrker fagligheden og er medvirkende til at undgå sammenbrud i plejeforholdet.

PLF stiller krav om uddannelse og videreud-dannelse af plejefamilierne, vi skal gives mu-lighed for løbende opkvalificering. I vores un-dersøgelse blandt PLFs medlemmer kan det ses, at vores medlemmer ikke har fået tilbudt kurser i 2007 og at medlemmerne gerne vil på kurser.

PLF vil gerne være en aktiv samarbejdspart-ner i forhold til satspuljemidlerne, som vi tidligere har skrevet tilbyder vi kurser, temad-age og har et aktivt netværk for plejefamili-erne over hele landet. Vi udgiver et fagblad 4 gange årligt, hvor vi hver gang belyser et fagligt tema, denne gang uddannelser og vi-dereuddannelser.


1�


1�

PLF har netop afgivet et høringssvar til Velfærdsministeriet vedr. uddannelser af plejefamilierHøring over lovforslag J.nr. 2007-5228

Plejefamiliernes Landsforening (PLF) har med tak modtaget lovforslag med ændrings-forslag til serviceloven til høring.Vi har i den forbindelse følgende bemærknin-ger:

Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforen-ing har desværre oplevelser med manglende opfølgning og indsats fra de kommunale myndigheders side. På den baggrund hilser vi det velkomment, at Det Sociale Nævn får udvidet sine beføjelser til at pålægge kom-munerne at træffe afgørelse med udgang-spunkt i, hvad der er det bedste for barnet.Vi skal dog påpege, at vi finder det naturligt, hvis der i loven stod, at såfremt barnet var anbragt i plejefamilie, skulle denne høres for-inden afgørelse træffes.

PLF finder det ligeledes uhensigtsmæssigt, at plejefamilierne ikke kan anke afgørelser, der træffes vedrørende de børn, der er anbragt i deres familie. Vi vil derfor foreslå, at der i en ny §166a blev givet adgang til, at pleje-familien kan anke en truffen eller påtænkt af-gørelse.

PLF finder det positivt, at der ses på en mini-mumsvarighed af kurser for plejefamilier. Vi finder det imidlertid alt for uambitiøst med 4 kursusdage.

Arbejdet med anbragte børn har stor direkte betydning for det anbragte barns fremtidige liv og tilværelse, det har stor betydning for barnets videre tilknytning til sine biologiske forældre, og samtidig har arbejdet stor indvir-kning i plejefamiliens fremtidige liv.

Arbejdet som plejefamilie stiller store krav til kompetencer, såvel faglige som menneskel-ige. På den baggrund, er det vores opfattelse, at der dels skal være tale om nogle kurser af længere varighed, dels at der i lovgivning skal være en meget skarpere formulering af såvel formål som indhold af kurser for plejefamilier.

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at kurser alene rettes mod plejefamilier og ikke aflastnings-familier. Mange bliver plejefamilier ved først at have fungeret som aflastningsfamilier for de pågældende børn, hvor ændring i den biolo-giske families forhold gør mere permanent anbringelse nødvendig, og her anvendes ofte den aktuelle aflastningsfamilie.Det vil derfor være hensigtsmæssigt, såfremt aflastningsfamilier, forinden aflastnings-forholdet etableres, gennemgik samme kurser som plejefamilier.

1�

Pressemeddelelse

Familieplejen Danmark, der netop har skiftet navn til Børn & Familier – Forum for ud-vikling i socialt arbejde, har fået 9,2 mio. kr. af satspuljen 2008 til at kvalitetsudvikle ar-bejdet med plejebørn og børn i aflastning. Formålet med kvalitetsudviklingen er at mod-virke de mange sammenbrud i familieplejean-bringelserne og højne plejebørnenes udbytte af skolegang og uddannelse.

Børn & Familier knytter med sine målsætnin-ger direkte an til intentionerne i anbringelses-reformen af 2005, hvor politikerne ønskede at give blandt andet familieplejeområdet et tiltrængt kvalitetsløft og sikre, at plejebørn får langt bedre betingelser end i dag for at ud-vikle stabile familierelationer, få et godt arbe-jdsliv og deltage i samfundslivet i øvrigt som ligeværdige borgere.

Børn & Familier vil opfylde målsætningerne ved systematisk dokumentation og synlig-gørelse af effekten af arbejdet blandt medlem-sorganisationernes familieplejekonsulenter og i de tilknyttede plejefamilier på tre udvalgte områder: Netværksanbringelser, samvær mel-lem plejebørn og egne forældre og tilsynet med plejebørn og aflastningsbørn. Projek-tets egentlige målgruppe er de 736 plejebørn, 573 aflastningsbørn og 316 ”samværsbørn”, Børn & Familiers medlemsorganisationer fører tilsyn med og er konsulenter for – samt deres familier. Børnene og de unge vil opnå en mere kvalificeret familieplejeanbringelse ift. inddragelse, skolegang, familierelationer, livsudvikling etc. Deres forældre vil opleve, at de bliver bedre inddraget, og både plejebørn, plejeforældre og forældre vil opleve mindre uro omkring anbringelsen, så der sker færre uplanlagte ophør.

- Vi glæder os til at igangsætte det kvalitetsar-bejde, som denne bevilling giver os mulighed for, i et målrettet samarbejde med kom-munerne. Nu kan der for alvor sættes fokus på børnenes behov, siger Børn & Familiers for-mand, konsulent Jesper Hartvig Thomsen.

Satspuljepartierne har samtidig bevilget 2,4 mio. kr. til hjemmesiden Børnetinget for nu-værende og tidligere plejebørn, der hører un-der Børn & Familier. Pengene skal gå til at videreudvikle hjemmesiden og udarbejde en folder og en film til børn, der skal i familie-pleje.

For yderligere oplysninger kontakt:Sekretariatsleder for Børn & Familier – Fo-rum for udvikling i socialt arbejde, Kirsten Holm-Petersen, mobil 4095 8803.Se projektbeskrivelser på www.famdk.dk

1�

PLF har skrevet et åbent brev til Helle Thorning-Schmidt

Læs svaret vi fik fra Helle Thorning-Schmidt – (du kan se PLFs åbne brev til Helle Thorning på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk)

Kære Jens Tak for din mail. Du berører et vigtigt emne, som desværre er meget overset i den offentlige debat. Mange plejefamilier yder et meget stort og afgørende stykke arbejde for de børn, der bor hos dem. Uden disse familier ville fremtidsudsigterne for børnene være langt dårligere, og du har helt ret, det er et væsentligt område, hvor løn-nen i mange tilfælde slet ikke står mål med indsatsen. Det er selvfølgelig nødvendigt at foretage jævnlige vurderinger af, om de nuværende takster for plejefamilierne følger med det øvrige pris- og lønniveau i Danmark. Men, det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at der er plejefamilier, der oplever nedsættelser i deres løn på op mod 80.000 kr. årligt under trussel af, at børnene flyttes til andre familier. Der er dermed formentlig mange familier, der accepterer lønnedgangen alene af den grund, at de vil beskytte børnene mod at blive flyttet til nye omgivelser. Og netop børnenes tarv og vilkår ligger også mig meget på sinde. Det er helt klart: Hvis der er mulighed for at gennemføre sådanne lønreduktioner mod ple-jefamilierne uden at der er objektive grunde til det, bør reglerne ændres.

Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at køre den kommunale økonomi så hårdt, at man kan frygte, at mange kommuner er presset til at spare på plejefamiliernes vilkår.

Igen tak for din henvendelse, jeg vil tage jeres situation og eksempler med mig i mit videre arbejde. Med venlig hilsen Helle

�0

Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn Der er fejl i kommunernes behandling i 2 ud af 3 sager om anbragte børn og unge, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af kom-munernes håndtering af børnesager.En stikprøveundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i 64 procent svarende til næsten 2 ud af 3 sager blandt 143 anbrin-gelsessager fra 11 kommuner. Fejlene vedrør-er overholdelse af lovpligtige skridt i sagsbe-handlingen. Sagerne er vurderet af jurister i Ankesty-relsens børnekontor, som til dagligt behandler ankesager om anbragte børn og unge. Ankechefen er bekymret”Fejl og mangler i 2 ud af 3 sager er for meg-et. At anbringe et barn uden for hjemmet er meget indgribende i barnets liv, og ofte har kommunen haft kendskab til barnet og dets families problemer længe før selve anbrin-gelsen. Derfor er det ekstra vigtigt, at børnene og deres forældre får den sagsbehandling og hjælp, som de efter loven har krav på”, siger den ansvarlige ankechef Henrik Horster. Ankestyrelsen understreger, at der ikke er tale om, at børnene ikke skulle være anbragt uden for hjemmet.Fokus på undersøgelse af barnet og handle-planerAnkestyrelsens praksisundersøgelse fokuser-er primært på, om kommunerne foretager de lovpligtige undersøgelser af børnenes samlede situation. Desuden har Ankestyrelsen under-søgt, om kommunen på baggrund af under-søgelsen udarbejder den ligeledes lovpligtige handleplan for anbringelsen.Fejlene bliver ikke opdaget. I undersøgelsen indgår hovedsageligt afgørelser om frivillige anbringelser. Den høje fejlandel giver anledn-ing til ekstra bekymring hos Ankestyrelsen, fordi sagerne om frivillige anbringelser ikke bliver behandlet af andre myndigheder end kommunen.Frivillige anbringelser bliver sjældent anket til de sociale nævn eller Ankestyrelsen, så ingen andre myndigheder vil kunne opdage eventuelle fejl og mangler i kommunens sags-behandling.

Ankestyrelsen anbefaler mere systematik i kommunerne.Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne bliv-er bedre til at dokumentere skridt i sagsbehan-dlingen. Det giver barnet og forældrene sikker-hed for, at der er helhed og gennemsigtighed og deres retssikkerhed er tilgodeset. Desuden vil mere systematik lette overdragelse af en sag ved for eksempel sagsbehandlerskift.De deltagende 11 kommuner er udvalgt tilfældigt. Kommunerne er:

Brønderslev-Dronninglund Haderslev Hvidovre Høje-Taastrup København Køge Lolland Middelfart Skanderborg Sønderborg Århus

Spørgsmål om undersøgelsen kan stilles til ankechef Henrik Horster, tlf. 3341 1552 og mobil 2282 3150 eller kommunikationskon-sulent Laura Auken, tlf. 3070 2451.http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Endelig_rap-port_300108_30_01_2008_12_38.pdf

•••••••••••

�1

PRESSEMEDDELELSE FRA SFI23. januar 2008

Adopterede børn klarer sig bedre end anbragte børnAdoptivbørn har en bedre fysisk udvikling, færre indlæringsvanskeligheder og klarer sig bedre i diverse færdighedstest, som fx IQ-test, end pleje- og institutionsanbragte børn. Også deres adfærdsmæssige og mentale problem-er er mindre. Det viser undersøgelser fra en række lande.

En ny systematisk forskningsoversigt fra SFI kortlægger udenlandske erfaringer med bor-tadoption i tilfælde, hvor det er urealistisk, at barnet vil kunne vende tilbage til dets bi-ologiske forældre. Forskerne sammenholder erfaringerne med adoption med andre indsat-ser, som fx anbringelse i plejefamilie eller på institution. Konklusionerne er overraskende entydige: Adopterede børn klarer sig bedst på alle fronter. Fordelen ved adoption er, at en adoption i udgangspunktet er ”for altid”, mens de andre anbringelsesformer ofte er midlertidige foran-staltninger – også selvom de opretholdes i mange år. Adoptionsalderen og åbenhed er vigtigAdoptionsalderen er dog vigtig for stabiliteten. Jo tidligere et barn adopteres, jo mere stabil og uproblematisk bliver relationen mellem barn og adoptivforældre. Samtidig peger un-dersøgelserne på, at adoptioner med høj grad af åbenhed og kontakt mellem barn, adop-tivforældrene og de biologiske forældre fun-gerer bedst: Børnene i åbne adoptioner ud-viser mindre problemadfærd og har større forståelse for, hvad det vil sige at være adop-tivbarn. Adoptivforældrene udviser større em-pati og forståelse for såvel barnets som de bi-ologiske forældres situation. Og de biologiske forældre er mindre traumatiserede over bort-adoptionen, fordi de har en konkret viden om, at barnet har det godt. Hermed rokkes ved en

udbredt forestilling om, at anonymitet er mest skånsomt for alle parter. Kan de udenlandske erfaringer overføres til danske forhold?Undersøgelserne i forskningsoversigten er publiceret over en lang periode (1977 til 2006) og er udført i ti forskellige lande. Sel-vom resultaterne er ret entydige, er det ikke sikkert, at lignende danske undersøgelser, vil give de samme resultater. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at de børn, der bliver adopteret, måske i udgangspunktet er bedre rustet end de øvrige børn.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Mogens N. Christoffersen, tlf: 3348 0883 eller [email protected]: Udgivelse: Mogens N. Christoffersen, Ida Hammen, Karen R. Andersen, Nadia Jeld-toft.: Adoption som indsats. En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer. SFI 07:32Udgivelsesdato: 23. januar 2008

��

Støt en god sag – bliv støttemedlem af

PLFSå kort kan det siges!

I dette nummer af PLF-Bladet har vi en opfordring til at finde støttemedlemmer. Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for pleje-familierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er ple-jefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ FIND STØTTEMEDLEMMER!

Lige nu er der ingen lokkepræmie, men hvem ved, måske bliver det det næste.

Det koster 50,- kr. pr. mdr. Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.Afregnes en gang om året.

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN �0 KR. MDR.

��

Nedenstående artikel har været bragt i FBUs forældrelandsforenings blad, vi finder at emnet er vigtigt og har derfor bedt om lov til at bringe artiklen.

Samvær og kontakt, når barnet er anbragtv/Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU ForældreLANDSforeningen

”Jeg forstår ikke, hvorfor min søn på 3 år ikke må komme hjem på besøg. Han har i fem måneder været i en plejefamilie, hvor jeg be-søger ham én gang om ugen. Ellers boede han hjemme sammen med mig, hvor han også har et værelse med sin seng og sit legetøj. Hvordan kan de sige, at det ikke er godt for ham at komme i vores hjem? Jeg har jo aldrig gjort noget, som kunne skade ham.”

En mor på FBU - LINIEN

Barnet og forældrene har ret til samvær og kontakt, mens barnet er anbragt og bor et an-det sted end hjemme.Mulighederne for at være sammen med og have kontakt med hinanden har meget stor betydning for forældrene og for barnet. Et barn, der er knyttet til og lever sammen med sine forældre og eventuelle søskende, vil føle et stort savn ved anbringelsen. Det samme gælder for forældrene, som må undvære det daglige nære liv sammen med barnet.

Det er gennem samvær og kontakt, at relatio-nen mellem barnet og forældrene bevares og udvikles. Det er med til at give både barnet og forældrene mulighed for at følge med og tage del i hinandens liv og dermed til at sikre den vigtige stabilitet og kontinuitet i barnets tilværelse.

Denne artikel fortæller om servicelovens re-gler om samvær og kontakt mellem barn og forældre under barnets anbringelse, om de generelle regler, om mulighederne for støtte i forbindelse med samvær og om de særlige situationer, der kan betyde, at kommunen træffer beslutninger om rammer og vilkår for samvær og kontakt.Artiklen fortæller også om de regler, der træder i anvendelse, hvis det er nødvendigt direkte at beskytte barnet under samvær og kontakt.

Om lovgivningenReglerne om børns og forældres rettigheder til kontakt med hinanden under barnets an-bringelse findes i servicelovens §71. Hoved-budskaberne i bestemmelsen siger:

Barnet har ret til samvær og kontakt med forældrene

Forældrene har ret til samvær og kontakt med barnet

Samvær og kontakt betyder ret til at be-søge barnet, der hvor barnet bor, og ret til at barnet kommer hjem på besøg. Det be-tyder ret til at ringe sammen, skrive sam-men eller på anden måde kommunikere

Kommunen har en aktiv forpligtelse til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet og forældrene holdes ved lige

Kommunen skal sørge for, at forældrene får information om barnets hverdag

Kommunen skal sørge for at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og an-bringelsessted

Forældrene er begge forældre, med eller uden forældremyndighed. Der er lige ret for begge.

Ifølge Socialministeriets Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier er udgangspunktet for tilrettelæggelse af sam-vær og kontakt er, at forældrene og anbrin-gelsesstedet aftaler, hvornår samværet skal foregå indenfor de rammer, der ofte vil være udstukket af kommunen.I praksis er det vores erfaring i FBU, at kom-munerne ofte sørger for at udarbejde egentlige samværsplaner, når barnet bor i familiepleje, og at planerne ofte udarbejdes i samarbejde med forældre og plejefamilie.

•

•

•

•

•

•

•

fortsættes....

��

Det er samtidig vores erfaring, at når børn bor på døgninstitution eller opholdssted indgås de konkrete aftaler direkte mellem forældre og anbringelsessted.

Kommunens adgang og forpligtelse til at reg-ulere samvær – om nødvendigtKommunen skal om nødvendigt træffe af-gørelse om omfanget og udøvelsen af sam-været og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

Om nødvendigt – om omfanget – om udøv-elsen betyder f.eks.: Hvis der ikke kan opnås enighed om kon-takten mellem forældre og kommune, mel-lem forældre og anbringelsessted, eller hvis det af hensyn til barnet og formålet med an-bringelsen er nødvendigt at regulere på det i forhold til, hvad forældre kunne ønske sig.

Det kan være, kommunen finder det nødv-endigt af hensyn til barnet at bestemme, hvor ofte (eller sjældent) samværet kan være, hvor lang tid det enkelte samvær må vare, hvornår forældre og barn kan snakke sammen på tel-efon m.v.

Det kan være, at kommunen finder det nødv-endigt af hensyn til barnet at bestemme, hvor samværet skal foregå, f.eks. at samværet for en periode sker på anbringelsesstedet eller et neutralt sted, f.eks. i såkaldte ”samværsloka-

ler”.

Det kan være, at samværet kun bliver gennem-ført, hvis forælderen ikke er påvirket af alko-hol eller stoffer. Det kan være, at kommunen finder det nødvendigt at begrænse antallet af f.eks. familiemedlemmer, som ønsker at delt-age under samvær. Det kan være, at forældre og børn ikke frit kan gå ture under besøgene.

Der er således mulighed for, at kommunen kan træffe forskellige beslutninger, som sæt-ter rammer og vilkår for samværet. Beslut-ningerne skal være begrundet i at tilgodese barnet og barnets behov bedst muligt under samværene.

Der kan være situationer, hvor kommunen vurderer, at det er absolut nødvendigt at give barnet beskyttelse under samvær. Kommunen skal i de situationer indstille sagen til børn og unge – udvalget til beslutning.Børn og unge - udvalget kan, når det er nød-vendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, træffe afgørelse om

”overvåget samvær” for en fastlagt periode.

Børn og unge – udvalget kan også i særlige situationer for en fastlagt periode træffe af-gørelse om at afbryde samvær og kontakt, ligesom der kan træffes beslutning om kontrol med telefonsamtaler, breve o. lign. Kontrol med telefonsamtaler og breve kan kun finde sted, når barnet bor på en døgninstitution. Ikke, når barnet bor på f.eks. et opholdssted

eller i en plejefamilie.

Ret til inddragelseBåde forældrene og bar-net har ret til at blive ind-draget i sagsbehandlingen, inden kommunen eller børn og unge-udvalget træffer evt. afgørelser om samvær og kontakt.Det er en rettighed i forbindelse med ret-ssikkerhedsloven at blive hørt og medvirke i behan-dlingen af sin egen sag.Og det er fastsat i serv-icelovens bestemmelse om, at børn skal tilbydes

når man bor i 2 hjem af Isabella 6 år

��

en samtale, inden det træffes forskellige af-gørelser.

Om støtte til samværKommunen kan (servicelovens §71,stk. 2) med samtykke fra forælderen (med forældremyndighed) beslutte, at samværet mellem forældre og barnet skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Et så godt som muligt samvær er vigtigt for barnetEt så godt som muligt samvær er til gavn for både barn og forældre og for deres indb-yrdes relation. Anbragte børn har brug for, at forældre er bedst mulige forældre – både ge-nerelt og i den tid, de er sammen.Forældrenes situation og muligheder påvirker barnets oplevelse af sig selv – børn spejler sig (også) i deres forældre og jo bedre forældrene er, også som forældre, jo større er muligheden for at barnet får et positivt billede af sig selv.

Støtte til samværet er en støtte til forældrene, hvis forældre ønsker det, har brug for det og gerne vil have råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet.

Forældre kan søge om / bede om at få denne støtte, og kommunen kan tilbyde forældre støtte til samvær.

Forældre kan sige JA TAK eller NEJ TAK til et tilbud fra kommunen om støtte. Denne be-stemmelse kan kun anvendes, hvis forældrene reelt ønsker støtte og giver samtykke til det.

Støtte til samvær skal forstås helt bogstaveligt. Det er råd, hjælp og vejledning til forældrene som hjælp til, at forældrene kan blive bedre i samværet og i omsorgen for og samspillet med barnet.

Støtten kan gives ved en professionel støtte-person, en bisidder, en ven, et familiemedlem eller lignende.Det, at det et støtte på ”forældrenes præmiss-er” og kan gives af forskellige personer, bety-der efter FBU´s opfattelse af reglerne, at der som udgangspunkt ikke skal skrives rapporter om forløbet. På samme måde, som §54d støt-tepersoner som udgangspunkt ikke skal skrive rapporter om forløbet.

Tillid I FBU har vi både på FBU – LINIEN og det frivillige støttearbejde erfaring for, at kom-munerne ikke altid er tilstrækkeligt opmærk-somme på, hvad ”støtte til samvær” er.Derfor fortæller artiklen lidt om tillid og præmisserne for at sige ja til støtte til sam-været.

Tillid er et vigtigt nøglebegreb. Tillid har mu-lighed for at udvikle sig, når forældre har er-faringer med, at kommunen er til at stole på, og når præmisserne er helt klare.

For forældre med anbragte børn er det en del af præmisserne at vide: hvad kan jeg som forældre bestemme, og hvad kan kommunen bestemme, uanset hvad jeg synes og mener? Og hvad kan vi bestemme i samarbejde?

I samtaler om støttet samvær skal man som forældre vide, at man kan sige ja tak eller nej tak til støtte i samværet – og man skal vide og kunne føle sig sikker på, at ens afgørelse ikke har konsekvenser for samværet.

Forældre skal vide, at samværet med barnet vil finde sted på samme måde, uanset om man siger ja eller nej til støttet samvær. Der ”sker” ikke noget, hvis man siger nej.Der skal være tale om en reel valgsituation.

Støttet samvær adskiller sig dermed funda-mentalt fra overvåget samvær. Overvåget samvær finder sted udelukkende af hensyn til beskyttelse af barnet. Det kan besluttes uanset forældres meninger og ønsker.

Om overvåget samværServiceloven (§71, stk. 3) siger, at når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge – udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kom-munen.

Overvåget samvær etableres som en nødv-endig beskyttelse af barnet. Barnets sundhed

fortsættes....

��

og udvikling skal være truet. Det kan f.eks. være, fordi der er

bekymring for barnets sikkerhed under samværet, eller fordi barnet har det meget svært med samværet, fx fordi forældrene psykisk er meget usta-bile og svingende, fordi barnet ikke har set forælderen igennem lang tid, eller fordi der er behov for, at genetablere tilliden mellem et barn og forælderen.

Et overvåget samvær betyder, at samværet kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, dvs. en person, der er udpeget af kommunen. Der skal normalt udarbejdes rapporter om for-løbet af samværet, så det løbende kan tages op til overvejelse, om det er nødvendigt at fastholde afgørelsen om overvåget samvær.

Kommunen bør være omhyggelig ved valget af den repræsentant, der skal foretage over-vågningen af samværet, for at undgå, at der opstår loyalitetskonflikter. Risikoen for at der kan opstå konflikter kan opstå, hvis kom-munen udpeger en person, der er tæt på fami-lien i forvejen. Det kan fx være tilfældet, hvis opgaven overlades til en plejeforælder.

Forældre kan ikke give samtykke til over-våget samvær. Afgørelsen skal træffes af børn og unge – udvalget.

Overvåget samvær betragtes som en bes-lutning i forhold til børn og forældre, som er mindst ligeså indgribende (om ikke mere) som en tvangsfjernelse. Afgrænsning mellem støtte og overvåget sam-værI lovgivningen har man søgt at lægge en klar afgrænsning mellem støtte til og overvåget samvær.Det er vigtigt, at der også i praksis udvikler sig en meget klar afgrænsning mellem støtte til og overvåget samvær.

Måske kan det siges på den måde, ved støttet samvær er ”støtte og udvikling” i centrum, og ved overvåget samvær er ”beskyttelse af bar-net” i centrum.

•

•

•

Der må for forældre ikke være tvivl om, hvor-vidt man kan sige reelt ja eller nej til støtte til samvær.

Forældre må ikke ”overtales” til støttet sam-vær, hvis hensynet til barnets behov for be-skyttelse peger på overvåget samvær – for så reagerer systemet jo med en beslutning om overvåget samvær, hvis forældrene ikke længere vil have støttet samvær.

Så var der ikke en reel valgsituation – så ryger tilliden – den tillid, som ikke mindst barnet har brug for, at der er mellem forældre og sys-tem for at barnet kan koncentrere sig om sin egen situation og egen udvikling.

”Vi aftaler helt selv, hvornår jeg har hende hjemme, og hvornår jeg besøger hende hos dem. Det er længe siden, kommunen har blan-det sig i det. Det er altså en god fornemmelse. På den måde synes jeg, at vores samarbejde er rigtig godt. Vi aftaler også selv mange andre ting – og jeg føler virkelig, at hun stadig er mit barn, og at jeg stadig har meget at skulle have sagt. Det var altså kunstigt dengang alle små ændringer skulle over sagsbehandleren

– det kan vi sagtens selv klare.” En mor i kontakt med FBU

��

��

Så er der tilbud om sommercamp med plejefamiliernes landsforening. Sommercampen afholdes i år fra mandag den 4. august til fredag den 8. august (uge 32) på naturskolen i Maribo, lige ned til Maribo Sø.Alle plejefamilier er velkomne. Nogen vælger at kun plejemor/far deltager med plejebørn. Men i kan også komme hele familien. Lige-som egne børn er velkomne.

Huset indeholder 8 værelser med hver 4 sen-gepladser samt 2 værelser med 2 sengeplad-ser. Stort dejligt køkken, kæmpe opholdstue på 1. sal, samt et undervisningsrum.Hvis vejret er til det, er der mulighed for at sove i shelters eller i telt.Til grunden hører egen bade/bådebro, 3 robåde med veste, bålplads, klatretræer, ”boldbane” med små mål.

Sommercampen koster 900 kr. pr. person, børn under 3 år koster 450 kr. Prisen er ink-lusiv overnatning, kost, bådtur på Søndersø, fælles tur til evt. Knuthenborg Park eller mid-delaldercentret. Samt en temaaften med un-dervisning for de voksne og fælles aktivitet for børnene.

Tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet. Via PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk eller pr. post til Plejefamiliernes landsforening Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre.Eventuelle spørgsmål rettes til Birthe, tlf. 3315 0348 eller Merete, tlf. 3678 0880.

I skal selv medbringe sengetøj/sovepose, håndklæder, toiletting, tøj, evt. lommelygte, fiskestang/udstyr, kikkert, diverse udelegetøj, spil, sovedyr, bøger eller hvad I har lyst til.

PLFs sommercamp �00�Program for ugen ser således ud.

MANDAG den �. august: Ankomst i løbet af formiddagen. Vi regner med at alle er ankommet kl. 12.30. Hvor der er fælles frokost og kort præsenta-tion af os selv. Eftermiddag: indkvartering, kigge på om-givelserne, grunden, søen og faciliteterne. Navneleg og vi lærer hinanden at kende.Aftensmad kl.18.00. Madhold bestående af 3-4 voksne og 4 børn laver mad, dækker bord og vasker op.Menu: spaghetti med kødsauce og grøn salat.Aftenhygge ved bålet med kaffe/te, snobrød og kage.De yngste puttes evt. kl.21.30/22.00Fra kl.ca. 22.30/ 23.00 er der voksensnak.

TIRSDAG den �. augustMorgenmad ml. kl.8-9. Morgenholdet be-stående af 2 voksne laver morgenmad, dækker bord og vasker op.Menu: müesli, yoghurt, cornflakes/havregryn, brød, oste, syltetøj, pålægschokolade. Kaffe/te, juice, mælk.Formiddag: Vi leger på naturskolen.Frokost kl.12.00 Madhold bestående af 2 vok-sne og 2 børn.Menu: rugbrød og pålæg etc.Eftermiddag: Tur med ”Anemonen” Turbåd på Søndersø. Anløber vores lille bådebro kl. 13.00.Vi medbringer kiks, frugt og vand/juice.Resten af eftermiddagen diverse leg på grunden.Aftensmad kl.18.00 Madhold 3 voksne og 3 børn. Samme arbejdsopgaver, som tidligere.Menu: Tortillas med kyllingefyld og grønt. Frisk frugt/bær med vanilleis.

Aften: kl. 20.00 Temaaften for de voksne med gæsteunderviser (endnu ikke fastlagt emne)Børnene har en fællesaktivitet med en voksen.De yngste puttes atter ca. 21.30/22.00

��

ONSDAG den �. augustMorgenmad ml. kl.8.00- 9.00 Morgenhold med 2 voksne laver morgenmad m.v.Ved morgenmaden smører man selv sin tur madpakke.Ca. kl. 10. Fælles tur.

Vi regner med at være hjemme. Således at vi kan spise aftensmad kl. 19.00 Madhold 3 voksne og 2-3børn. Lave mad, dække bord, vaske op.Menu: Thaigryde, kylling i kokos/karry med sprøde grøntsager og ris. Chokolademousse. Aftenhygge ved bålet med kaffe/te evt. sno-brød/popcorn.De små puttes atter ca.21.30/22.00. Herefter voksensnak. De voksne og evt. store børn planlægger skattejagt.

TORSDAG den �. augustMorgenmad ml.8.00-9.00 Morgenhold 2 vok-sne.Formiddag: Leg på grunden, fiskeri, bygge huler, roture, cykelture etc.

Frokost kl.12.00 Mad hold 3 voksne og 2 børn.Menu: rugbrød og pålæg m.v.

Eftermiddag: Mulighed for småture/leg. Kl. ca. 15.00 Fælles skattejagt. Holdopdelt.

Aftensmad: Madhold 4 voksne, 3 børn. Laver mad, dækker bord, vasker op.Festmenu:, retters lækker festmenu. Hvad madholdet ønsker at lave som surprice !!!

Aften: Hygge med underholdning, surprice.Kaffe/the og kage.

FREDAG den �. august Morgenmad ml. 8.00- 9.00. Morgenhold 2 voksne.Formiddag: Leg på grunden, fortsat fra dagen før. Bålhygge.Ml. 11.00-12-00 pakker vi vær. Sammen.Frokost kl. 12.00 Madhold: 2 voksne, 2 børn.Menu: rester.Efter frokost er der fælles rengøring. (ikke vildt og voldsomt, men behersket) Vi deler ar-bejdsopgaverne op.Kl. ca. 14.00 – 15.00 Fælles evaluering. Kage,

frugt, juice, kaffe m.m.Herefter farvel og tak for denne gang.

Aktivitets/turforslag: Maribo domkirke, Fri-landsmuseet i Maribo, Veteranbil museum i Ålholm, Krokodillefarm i Gundslevmagle, fisketure i robåde, rundboldturnering, fod-boldturnering, besøg på bondegård med gam-

Foto fra Sommercamp 2007

�0

PLF aktiviteter:

Temadage:Egne børn i plejefamilienTorsdag den 3. april 2008 kl. 10-14 Hollændervej 2, Kolding

Vi får besøg af Birthe Laursen, forfatteren til ”Kærlighed og næstekærlighed”. Birthe vil fortælle om sine erfaringer gennem sit arbejde som familieplejekonsulent. Se artik-len i PLF-bladet nr. 4, 2007.

Vi starter med frugt og kaffe og slutter dagen af med en let frokost.

Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.Tilmelding på [email protected] eller telefon 2425 9007.

Omsorgssvigtede børn og handlemuligheder26. august kl. 10-14Else ChristensenAfholdes i Skive - sted oplyses ved tilmelding

Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.Tilmelding på [email protected] eller telefon 2425 9007

Temadag ”Miljøterapi” af Lars Rasborg

Emne: Orientering/indføring i miljøterapi

Torsdag den 11. september 2008 på Fyn - sted oplyses ved tilmelding

Gratis for PLF medlemmer, andre interesserede 100 kr.Tilmelding på [email protected] eller telefon 2425 9007

Feb. 2008

FORK

ÆL

JER

SELV

TU

R 20

08

PlejeFamilier har brug For Forkælelse

Det er jo nok ikke den store overraskelse for jer som plejefamile og medlem af Plejefamili-ernes Landsforening.

Derfor, arrangerer vi i lighed med de sidste 4 år en weekend med det hovedformå, at forkæle os selv, nyde hinandens selskab samt livet i al sin enkelthed.

Til dette formål er der reservet et antal værelser på Gl. Brydegaard, der ligger som en smørklat i det sydfynske, mellem øhav og alper, og er det ideelle udgangspunkt for afhold-else af kurser, weekendophold, selskaber, miniferie eller en enkelt overnatning på turen Fyn rundt.

Du finder Gl. Brydegaard mellem Fåborg og Assens, lige inden du kører ud på den lille halvø Helnæs.

Et ophold på Gl. Brydegaard er unik oplevelse både for hoved, gane og krop og Gl. Bryde-gaard tilbyder i den forbindelse en flere muligheder for aktiviteter.En stille cognac foran pejsen føles nu heller ikke så ringe endda.

Hvad weekenden vil byde på er endnu ikke endelig planlagt - og vil i sidste ende være op til hver enkelt deltagers ønsker.

Priser og praktisk information:

Ankomst: torsdag den 1. maj - indlogering fra kl. 15.00Afrejse : lørdag den 3. maj - efter morgen buffet (ca. kl. 10.00)

Pris for 2 overnatninger, morgenmad samt aften menu begge aftener (excl. drikkevarer)

Kr. 1.500,00 pr. person

Tilmelding er efter først til mølle princippet max. 20 pladser.

Tilmelding bedst via mail til: [email protected] eller på telefon 24259007

Med håb om en god og afslappende weekend

Plejefamiliernes Landsforening - turudvalgetClaus og Eigil

Niels Peter Rygårds”TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE – DAGLIG PRAKSIS”

Cand. psych. Niels Peter Rygård afholder en dags kursus om 4 forskellige temaer inden for det praktiske arbejde med tilknytningsforstyrrelse: for pædagoger, socialrådgivere, lærere, pleje- og adoptivfamilier.Pris for en dag er 1600 kr. inkl. forplejning og materialer. Støvring Højskole 2.-4. juni 2008.

Tilmelding: www.tilknytningsforstyrrelse.dk, se ”kurser”.

�1

Feb. 2008FO

RKÆ

L JE

R SE

LV T

UR

2008

PlejeFamilier har brug For Forkælelse

Det er jo nok ikke den store overraskelse for jer som plejefamile og medlem af Plejefamili-ernes Landsforening.

Derfor, arrangerer vi i lighed med de sidste 4 år en weekend med det hovedformå, at forkæle os selv, nyde hinandens selskab samt livet i al sin enkelthed.

Til dette formål er der reservet et antal værelser på Gl. Brydegaard, der ligger som en smørklat i det sydfynske, mellem øhav og alper, og er det ideelle udgangspunkt for afhold-else af kurser, weekendophold, selskaber, miniferie eller en enkelt overnatning på turen Fyn rundt.

Du finder Gl. Brydegaard mellem Fåborg og Assens, lige inden du kører ud på den lille halvø Helnæs.

Et ophold på Gl. Brydegaard er unik oplevelse både for hoved, gane og krop og Gl. Bryde-gaard tilbyder i den forbindelse en flere muligheder for aktiviteter.En stille cognac foran pejsen føles nu heller ikke så ringe endda.

Hvad weekenden vil byde på er endnu ikke endelig planlagt - og vil i sidste ende være op til hver enkelt deltagers ønsker.

Priser og praktisk information:

Ankomst: torsdag den 1. maj - indlogering fra kl. 15.00Afrejse : lørdag den 3. maj - efter morgen buffet (ca. kl. 10.00)

Pris for 2 overnatninger, morgenmad samt aften menu begge aftener (excl. drikkevarer)

Kr. 1.500,00 pr. person

Tilmelding er efter først til mølle princippet max. 20 pladser.

Tilmelding bedst via mail til: [email protected] eller på telefon 24259007

Med håb om en god og afslappende weekend

Plejefamiliernes Landsforening - turudvalgetClaus og Eigil

��

1. April 200819:00-21:30 Medlemsmøde Skive Sted: Møllegården, Møllegade 5, 7800 SkiveNetværksmødet er planlagt til et aftenmøde, vi vil på dette møde bla. snakke om forventninger til netværksmøderne. Af hensyn til kaffen skal du tilmelde dig til Pia Harritz på 60942484 eller på [email protected] Kaffen koster kr. 35 2. April 200819:00 Temaaften på FYN Sted: Den 7. stjerne, Åsum Bygade 11, Odense NØHvordan er det at have et barn anbragt i pleje? Det vil Marianne, mor til et anbragt barn, komme og fortælle om. Kom og hør den gribende fortælling. Af hensyn til kaffen tilmelding på [email protected] eller 28873961 gratis for PLF med-lemmer. 3. April 200810:00-14:00 Temadag “ Egne børn i plejefamilien” Sted: Hollændervej 2, 6000 KoldingSe omtale i PLF bladet nr. 4 2007 Familiplejekonsulent Birthe Laursen fortæller om sin erfaring med egne børn i plejefamilier og gennem arbejdet med bogen “Kærlighed og næstekærlighed” Alle interesserede plejefamilier er velkomne, gratis for PLF medle 8. April 200809:30-12:00 Medlemsmøde Skive Sted: Møllegården SkiveTemaet enne formiddag er: Det eksplosive barn Tilmelding til Pia på 60942484 eller på mail [email protected] 11. April 200809:30-12:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland Location: Bispen i Haderslev 22. April 200809:30 Medlemsmøde Skive - Sted: Møllegården SkiveTemaet denne formiddag er: Den svære samtale Tilmelding til Pia på 60942484 eller på mail [email protected]

25. April 200810:00 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland Sted: Hollændervej 2, 6000 Kolding 1. Maj 200809:30-09:30 Weekendtur for plejeforældre Så er der tid til afslapning og hyggeligt samvær med gode kollegaer. Se omtale i næste PLF-blad. 16. Maj 200809:30 Medlemsmøde Syd og Sønderjylland Sted: Bispen i Haderslev 30. Maj 200810:00 Medlemsmøde i Syd ogSønderjylland Sted: Hollændervej 2, 6000 Kolding 13. Juni 200809:30 Medlemsmøde i Syd og Sønderjylland Sted: Dyrehaven ved HaderslevVi håber på godt vejr og mødes på parkeringspladsen. Medbring selv kaffe og brød.

Fra PLFs aktivitetskalender

��

Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre. Så kontakt PLF på telefon �� 0 0�.

Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

1

23

4

56

78

910

1112

13

3. Pia Harritz [email protected]. Linda Erntsen [email protected]. Elin Graugård Hansen [email protected]. Marianne List [email protected]. Annette Vestergård [email protected]

9. Birthe Damkjær Petersen [email protected]. Finn Riber Rasmussen [email protected] Hanne Niemann [email protected]. Birgitte Sidor [email protected]

Numrene henviser til numrene på kortet.

��

Bogomtaler:

Kost og hyperaktivitet - ADHD - DAMP

Forfatter: Karen Nørby Forlag: CET Forlag (2007)

Karen Nørby sætter i sin bog “Kost og hyperaktivitet”med mange referencer streg under, at kostændringer både er velbegrund-ede og effektfulde. Både børn med en egentlig diagnose og børn, der bare ville få det lettere ved lidt mere ro og koncentration, kan have glæde af justeringer i kosten.

Bogens praktiske afsnit giver helt konkrete råd om vejen til roligere og gladere børn samt en masse børnevenlige opskrifter.

Denne bog er skrevet til de urolige børn og deres familier, men nok så meget til alle de andre voksne, som møder børnene: pædago-ger, skolelærere, psykologer, sundhedsplejer-sker og læger.

Bogen distribueres fra CET forlag, [email protected]. Vejledende udsalgspris kr. 225,- og sendes portofrit til privat personer.

Forstå dit barn

��

GENNEMBRUDSPÆDAGOGIK

Forfatter: Allan SimonsenForlag: Dansk psykologisk Forlag

Bogen videregiver en række redskaber og metoder, som med udgangspunkt i anerken-delse, værdsættelse og ansvarlighed kan anv-endes i det daglige arbejde med børn og unge, som har vanskeligt ved at begå sig i sociale og læringsmæssige sammenhænge. De me-toder og redskaber, som beskrives, har vist sig særdeles anvendelige i arbejdet med børn og unge med særlige behov med henblik på at se, forstå og udvikle disse børn og unges poten-tialer og kompetencer. På den måde tilbydes børnene en reel mulighed for at kunne deltage i det moderne samfund med dets mange valg og muligheder på lige fod med alle andre.

Lærere, pædagoger m.fl. får her metoder, som kan være med til at skabe større trivsel for en gruppe børn og unge, som har det vanskeligt.

Indeholder arbejdsark til fri kopiering.

Forstå dit barnTitlen Forstå dit barn er en ny serie fra Politikens Forlag med tre lettilgængelige bøger om børns udvikling og opdragelse i alderen 0-2 år, 2-5 år og 5-8 år.

Serien er skrevet af Stein Erik Ulvund, der er norsk professor i pædagogik og i børn-

og ungdomspsykiatri. Han har gennem en årrække udgivet både videnskabelige artikler omkring børn, børns udvikling og opdragelse henvendt til både forældre og fagpersoner og derudover er han selv far til 4 børn..

Forstå dit barn 2-5 år giver en god fornemmelse for, hvordan man kan forvente sig, at et barn på 2-5 år udvikler sig fysisk og psykisk. Læs om almindelige problemer med børn i børnehavealderen.

Forstå dit barn 0-2 år belyser alle sider af barnets udvikling på baggrund af den nyeste forskn-ing. Læs bl.a. om, hvordan barnets personlighed påvirker den måde, man opdrager sit barn på, og hvordan man giver det en god start i vuggestuen.

Forstå dit barn 5-8 år fortæller, hordan man forbereder sit barn til klasseundervisning, lektier og nye kammerater. Bogen har temaer om bl.a. tv, internet, mobiltelefoner, kønsroller og sek-suel udvikling og barnets plads i familien.

��

Plejefamilierns LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreTelefon: 24 25 90 07

Email: [email protected]

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i juni 2008Temaet vil være:

Hvordan holder man ferie som plejebarn?

ISS

N: 1902-0678

plf blad 1 2008

Documents