Suluk nr. 2 Inflight Magazine 201648

Ilisimatusartunit Kalaallit Nunaanni piorsarsimassutsikkut kingornussarsiat nalunaarsorniarneqarput sumiiffiillu

mianernartut silap pissusaata allanngorneranit aarlerinartorsiortinneqarnerpaajusut tikkuartorniarneqarlutik

Pompejimut nillertumut silap pissusaata

aarlerinartorsiortitsinera

ALLATTOQ: Christian Schultz-Lorentzen

Inuup nujaa ataaseq Kalaallit Nunaanni attakuni ukiunik 4000­inik pisoqaassusilinni nassaaq kalaallit siulliit kingor­nuttakkatut timikkut sananeqaataannik nutaarluinnarmik paasisaqartitsivoq. Nujaq qeriuaannartoq pissutaalluni attakuni

kingulissanut ataannarsinnaasimavoq. Allaammik Kalaallit Nu­naanni kujasissumi qeriuaannartuunngitsuni qisummik, saanernik, amernik meqqulinnik, amernik annoraaminernillu atortunik inun­nit, siuaasaannit qallunaatsiaanillu qimatarineqarsimasunik asse­qanngitsumik ataannartitsisinissamut pissutsinik nassaassaqarpoq.

Atortut avatangiisini nillertuni isugutasuni silaannaqanngi­ngajattunilu attakunut atuuttuni isumannaatsumik inissisimasar­put. Maannamut suli sivisulaarallartumik. Kalaallit Nunaatami Pompejia nillertoq immaqa tammariartulerpoq. Sikuiuitsoqarfiit aakkiartorput kianneruleriartorlunilu. Taamaalillutik itsarnisar­siornermi atortut pingaarutillit Kalaallit Nunaatalu oqaluttuas­sartaanut pingaarutilerujussuarmik aallaaviusut silap pissusaata allanngoriartornera tunngavigalugu annaaneqaratarsinnaalerput. Silap pissusaanit aarlerinartorsiortinneqarneq tamanna ilisi­matusaatitut suliniummit REMAINS of Greenlandimit maanna misissuiffigineqartussanngorpoq.

Suliniummut aqutsisuusussaq tassaavoq Jørgen Hollesen, kater ­ su gaa sivissuarmi Nationalmuseumimi avatangiisinik itsarnisaleri­nermut atortunillu ilisimatusarnermut immikkoortortaqarfimmi ilisimatusartuuneq.

– Silap pissusaata allanngoriartorneri nammineerluta unitsissin­naanngilavut, kisianni aseruinerit sapinngisamik annerpaamik killilersimaarniarsinnaavavut najoqqutassanik sumiiffiit sorliit silap pissusaata aarlerinartorsiortitsineranit aserorneqartussatut aarlerinartorsiornerpaanerannik takutitsisunik ineriartortitsinit­

sigut. Allaat kiassutsip annikitsuararsuugaluartumilluunniit nikerarneri tammatsaaliuinermi pissutsinut kingunerlorujus­suarsinnaapput, Jørgen Hollesen oqarpoq.

Taamaattumik ilisimatusartut katersugaasivissuarmeersut, Nunatta Katersugaasivianeersut aamma Københavnip universite­tiani qeriuaannartoq pillugu ilisimatusarfimmeersut peqatigalugit issittumik piorsarsimassutsikkut kingornussarsianut aarlerinaa­tinik qulaajaassaaq najoqqutassanillu, sumi suliniuteqarnissap pingaarnersiuinikkut salliutinneqarnissaanut itsarnisarsiuunut iluaqutaasinnaasunik suliaqassalluni.

Sammivippassuarnit aarlerinartorsiortitsineritKiannerulernissaa ilimagineqartoq piorsarsimassutsikkut kingor­nussarsianut aarlerinaammik ataasiinnarmik pilersitsinani aarleri­naatinik arlalissuarnik nassataqassaaq, Jørgen Hollesen oqarpoq.

– Kiannerulerneratigut qisuariaatitut pisussat tulleriiaat pit­saan ngitsut aallartissapput, taakkualu aallartinniariarpata unit­sikkuminaalluinnassallutik, oqarpoq.

Kiannerulerneratigummi naasoqassusseq annertusissaaq, taamaattumillu naasut sorlaat atortunut mianernartunut nunap iluaniittunut annertuumik aarlerinartorsiortitsilissallutik, soorlut­taaq kiannerulerneratigut itsarnitsat bakteerianit asiujartorner­millu nungutikkiartuaarneqartarnerat sukkanerulersinneqas­sasoq. Bakteeriat uummaarinnerulernerinnaalluunniit attakut kissarnerulernerannik malitseqassaaq. Tamatuma peqatigisaanik attakuni ikiariissiternerit kiannerulerneratigut parngukkiartuler­sinnaapput, taamaalillunilu nungutitsiartuaarneq suli sukkane­rulissalluni. Nungutitsiartuaarneq piffissap ingerlanerani nam ­ mineerluni uumassuseqalissaaq, ajoqusiinerillu iluarseqqin­ A

SSIL

IISO

Q ―

Jør

gen

Hol

lese

n, N

atio

nalm

usee

t

ASS

ILII

SOQ

― G

rønl

ands

Nat

iona

lmus

eum

og

Ark

iv

49Suluk nr. 2 | Air Greenland | Inflight Magazine 2016

ASS

ILII

SOQ

― J

ørge

n H

olle

sen,

Nat

iona

lmus

eet

neqarsinnaajussallutik.– Tamannaannaanngilarli. Piffissat arlallit issimik issaasanner­

millu paarlakaajaattunik nassataqartut pilerpata nunap sisoor­neranik pilersoqarsinnaavoq nassaat itsarnitsat aserorneqaati­gisaannik. Nunaqarfippassuit sissamut aamma qanittumiipput. Sermeq annikinnerulerpat tammakavissorpalluunniit mallit qaarartarnerat annertusissaaq, nunaqarfiusimasullu aseroratarsin­naalissallutik. Tamatuma qanoq sualutsiginissaanut qanoq kian­nerutigilernera aalajangiisuussaaq, Jørgen Hollesen oqarpoq.

Nuup eqqaa misissueqqissaarfittut Ilisimatusartut ukiut tulliuttut pingasut ingerlaneranni eskimuut nunaqarfiit qallunaatsiaallu nunaateqarfiinik assigiinngitsunik qulinik Nuup eqqaaniittunik, silallu pissusaata allanngornerata takussaaffigilereersimasaaniittunik misissuillutillu nakkutigin­nissapput.

Nuup eqqaani peqqissaartumik toqqarneqarsimavoq. Tamaani sumiiffimmi annertunngitsumi nunaqarfiit Kalaallit Nunaata qa ngaanerusoq oqaluttuassartaanit tamarmeersut ilisimaneqar­luartut siornatigullu allaaserineqarsimasut nassaassaapput. Nunaqarfiit toqqarneqarsimasut assigiinngitsorujussuarnik ava­tangiiseqarput, tamatumalu kinguneranik najukkani avatangiisini allanngorartuni tammatsaaliuisinnaanermut pissutsit ilisimatu­sar tunit misissorneqarsinnaassallutik.

– Nuup eqqaa taama sukumiitigisumik allaaserineqarsimammat silallu pissusaata allanngorneri takuneqarsinnaalereersimammata maluginiakkavut kinguaariit marlussuit matuma siorna pissutsi­nut sanilliunnissaanut asseqanngitsumik periarfissaqassaagut.

Silap pissusaata piorsarsimassutsikkut kingornussarsianut sunniutai pillugit najoqqutassanik siunissamut ungasissumut atuussinnaasunik suliaqassagutta tamanna pingaaruteqarluinnar­poq, najoqqutassat taamaalillutik qularnaannerussammata, Jørgen Hollesen oqarpoq.

Ilisimatusartoqatini peqatigalugit ilaatigut assaanernik an­nikitsunik suliaqassaaq ullumikkut tammatsaaliuinermi pissutsit siornatigut assaanerni ilisimasalikkanut sanilliussinnaajumal­lugit. Timmisartumit assilisatoqqat qaammataasanit assilisanut timmisartuaqqanit assilisanik tapertaqartinneqartunut sanilliun­nerisigut nunami naasoqassutsimilu ineriartorsimaneq aamma nalunaarsorsinnaassavaat.

Nivaattaq nunap iluaniittoq Aarlerinartorsiortitsisoq annertooq aserueriaannaasorlu tassavoq oquk aajartortitsisoq. Maannamut Kalaallit Nunaata ilarujussuani aseruinerpaasut qisummik sukkasuumik nungujartortitsisartut pinngitsoorneqarsinnaasimapput, kiatsikkiartorneratigulli oquk ajornannginnerusumik naajartulersinnaalluni. Ilisimatusarnermi suliniummit oquk aajartortitsisartoq avannamut siaruaassimaner­soq imaluunniit tamaani nassaassaareernersoq avatangiisinili nillertuni naajartortinnaveersaarneqarnersoq misissorneqassaaq.

– Nivaattaq nunap iluanut mangussavarput atortullu qanoq in­nerat misissussallugu, siornatigumut sanilliullugu erseqqissumik allanngortoqarsimanersoq, tamatumalu saniatigut uuttuutinik, kiassuseq silaannaqassuserlu, isugutassuseq pH­mi nalit pillugit paasissutissanik katersisussanik ikkussuissalluta, Jørgen Hollesen oqarpoq ilassuteqarlunilu:

– Naggaterpiaatigut siunertarineqartoq tassaavoq silap pissusaa­ta allanngornerata sunniutaanik siumoortumik oqaatiginnissin­naalernissaq silallu pissusaanit aarlerinaatinut najoqqutassanik eqqoqqissaartunik pilersitsisinnaalernissaq. Sumiiffiit silap pissusaata allanngoriartornerata pimoorussamik aarlerinartor­siortitsivigisai tikkuartussavavut taamaalillutalu itsarnisarsiuut pingaarnersiuinissamut sapinngisamillu annertunerpaamik an­naassiniarnissamut periarfississallugit.

Najoqqutassat ineriartortinneqareerunik Issitumi sumiiffinni pissutsit Nuup eqqaanut eqqaanarfigisaanni atorneqarsinnaas­sapput. Ilisimatusartut Kalaallit Nunaanni piorsarsimassutsikkut kingornussarsiat qeriuaannartumiittut silap pissusaanit aarleri­nartorsiortinneqarnerat siusinnerusukkut qulaajaavigisimavaat, Kalaallit Nunaannilu sumiiffinnut allanut najoqqutassanik assi­ngusunik suliaqartoqarnissaa naatsorsuutigineqarluni.

Suliniut REMAINS of Greenland marsip aallaqqaataani 2016­imi aallartissaaq 2018­imilu naammassissalluni.

[KAL] Nunaqarfik Qajaa Ilulissat Kangiata kujammut sammerngani nuunnguamiippoq tassanilu attakoqarluni saanernik allanngorpallaarsimanngitsunik, nerisat sinnikuinik, sakkunik nungullarsimasunik eqqakkanillu allanik ikiariissiternernik issusuunik.

[KAL] Kalaallit Nunaanni nassaarineqarsimasut immikkuullarissut akornanniipput saviit qisunnik allanngorneqarpianngitsunik ipullit Qajaaneersut Saqqaq-kultu-rimeersullu, inuit paniinnarsimasut Uummannap eqqaaneersut arfineq-pingasut 1400-kkunneersunik allanngorneqarpianngitsunik atisallit kiisalu Ikigaani qal-lunaatsiaat iliveqarfiannit atisat ukiuni akullerneersut allanngorneqarpianngitsut.

[DK] Qajaa-bopladsen ligger på et næs på sydsiden af Ilulissat Fjord og er en såkaldt køkkenmødding med tykke lag af velbevarede knogler, madrester, opslidt værktøj og andet affald.

[DK] Blandt de ekstraordinære fund gjort i Grønland er knive med bevarede træskæfter fra Qajaa og Saqqaq-kulturen, otte mumificerede mennesker fra Uummannaq, med bevaret 1400-tals påklædning, samt velbevarede middelalderdragter fra nordboernes kirkegård i Ikigaat.

[GB] The Qajaa settlement is located on a headland on the southern side of Ilulissat Fjord and it has a kitchen mid-den with thick layers of well-preserved bones, food remains, discarded, worn tools and other refuse.

[GB] Among the extraordinary finds from Greenland are knives with preserved wooden handles from Qajaa and the Saqqaq Culture and mummified bodies from Uummannaq with preserved clothing from the 1400s as well as two well-preserved medieval costumes from the Norse cemetery in Ikigaat.

50 Suluk nr. 2 | Air Greenland | Inflight Magazine 2016

[KAL] Silap pissusaa kiannerusoq naasoqarneruler-neranik, ikiariissiternernut pitsaanngitsumik sunniuteqartumik, malitseqassaaq. Assimi qullermi qallunaatsiaat illukuat Austmannadalimi nunami ivigaanerusunik naasoqartumi 1941-mi assilineqarsi-mavoq, allermilu sumiiffik taannarpiaq orpikkanik naaffigineqartorujussuusimasoq ukiut 60-it qaangiunneranni assilineqarsimallluni.

[DK] Et varmere klima medfører øget vegetation, der kan have negativ effekt på kulturlag. Øverst et billede fra Austmannadalen taget i 1941 af en nordboruin, liggende i et landskab med primært græsarter, og nederst samme sted 60 år senere, nu helt overgroet af pilekrat.

[GB] A warmer climate will result in more vegetation which could have a negative impact on the culture layers. The top picture from the Austmanna Valley in 1941 shows a Norse ruin lying in a landscape primarily consisting of grasses and below, the same place 60 years later completely overgrown by willow scrub. Fo

togr

af –

Ark

æol

og A

age

Rous

sel,

1941

Fo

togr

af –

Hen

ning

Mat

hies

en, N

atio

nalm

usee

t

Suluk nr. 2 Inflight Magazine 2016 51

Universitet kortlægge truslerne mod den arkti-ske kulturarv og skabe modeller, som kan hjæl-pe arkæologerne med at prioritere, hvor de skal sætte ind.

Trusler fra mange siderDen forventede temperaturstigning medfører ikke bare en enkelt, men en lang række trusler mod kulturarven, slår Jørgen Hollesen fast.

– Temperaturstigningerne starter en negativ kædereaktion, som er umulig at standse, når den først er gået i gang, siger han.

Stigende temperaturer øger nemlig vegeta-tionen, og derfor bliver planterødder en større trussel mod de sarte genstande i jorden, lige-som højere temperatur også øger den hastig-hed, hvormed bakterier og rådvampe nedbryder det arkæologiske materiale. Alene den øgede bakterielle aktivitet medfører yderligere tempe-

Et enkelt menneske-hår, fundet i en 4000 år gammel grønlandsk køkkenmødding, har givet helt ny indsigt i de første grønlænde-res arvemasse. Tak-ket være permafrost blev håret bevaret

for eftertiden i de dybfrosne grønlandske mød-ding-lag. Selv i områder uden permafrost, i de sydligere dele af Grønland, findes der helt ene-stående bevaringsforhold for genstande af træ, ben, pels, skind og tekstil efterladt af både inuit-ter, deres forfædre og nordboere.

Genstandene ligger trygt og sikkert i de kol-de, fugtige og iltfattige miljøer, som møddinger-ne udgør. I hvert fald lidt endnu. For måske er Grønlands kolde Pompeji snart fortid. Polerne

smelter, og temperaturen stiger. Dermed risike-rer et vigtigt arkæologisk materiale og en uvur-derlig kilde til Grønlands historie at gå tabt på grund af klimaforandringerne. Den trussel fra klimaet skal forskningsprojektet REMAINS of Greenland nu undersøge.

Projektet ledes af Jørgen Hollesen, som er seniorforsker ved Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning.

– Vi kan ikke selv standse klimaforandringer-ne, men vi kan forsøge at begrænse ødelæggel-serne mest muligt ved at udvikle modeller, som viser, hvilke områder der er mest sårbare over for klimatruslen. Selv meget små udsving i tem-peraturen kan få meget store konsekvenser for bevaringsforholdene, siger Jørgen Hollesen.

Derfor skal han sammen med et forskerhold fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmu-seum og Center for Permafrost ved Københavns

Klimatruslen mod det kolde PompejiForskere vil kortlægge Grønlands kulturarv og udpege de sårbare områder, hvor kulturarven er mest truet af klimaændringer

TEKST: Christian Schultz-Lorentzen

[KAL] Qallunaatsiaat illuat sanaqqinneqarsimasoq.

[DK] Et rekonstrueret nordbohus.

[GB] Reconstruction of a Norse house.

Suluk nr. 2 Inflight Magazine 201652

FOTO

GR

AF

― B

o Eb

erlin

g, K

øben

havn

s U

nive

rsite

t

raturstigning i møddingerne. Samtidig risikerer mødding-lagene at tørre ud, når temperaturen stiger, og dermed fremskyndes nedbrydningen yderligere. På et tidspunkt får nedbrydningen sit eget liv, og skaderne bliver uoprettelige.

– Men ikke nok med det. Hvis der opstår fle-re perioder med skiftevis frost og tø, kan der opstå jordflydning, som ødelægger de arkæo-logiske fundlag. Mange bopladser ligger også tæt på kysten. Hvis isdækket bliver mindre eller forsvinder helt, vokser bølgeaktiviteten, og bo-pladserne risikerer at blive ødelagt. Hvor slemt det bliver, afhænger af, hvor meget temperatu-ren stiger, siger Jørgen Hollesen.

Nuuk-området som laboratoriumGennem de kommende tre år skal forskerne undersøge og overvåge ti forskellige eskimoi-ske bopladser og nordbogårde i Nuuk-området, hvor klimaforandringerne allerede er synlige.

Nuuk-området er nøje udvalgt. Her findes, in-den for et forholdsvist lille område, mange vel-kendte og tidligere beskrevne bopladser fra hele Grønlands fortid. De udvalgte bopladser ligger i meget forskellige omgivelser, og det betyder, at

forskerne kan undersøge bevaringsforholdene i varierede lokale miljøer.

– Netop fordi Nuuk-området er så velbeskre-vet, og klimaforandringerne allerede ses, har vi en enestående mulighed for at sammenligne vores iagttagelser med forholdene for et par ge-nerationer siden. Det er ekstremt vigtigt, når vi skal lave langtrækkende modeller over klimaets påvirkning af kulturarven, fordi det gør model-lerne mere sikre, siger Jørgen Hollesen.

Sammen med forskerkollegaerne skal han blandt andet foretage små udgravninger, for at sammenligne bevaringstilstanden i dag med den viden, de har om bevaringstilstanden fra tidligere udgravninger. De vil også kort-lægge landskabets og vegetationens udvikling ved at sammenligne gamle luftfotos med mo-derne satellitfotos, suppleret med optagelser fra droner.

Spaden i jordenEn af de helt store trusler, og en potentiel tik-kende bombe, er rådsvampe. Hidtil har man i store dele af Grønland været forskånet for de mest skadelige typer, som hurtigt nedbryder

træ, men temperaturstigningerne kan give svampene bedre vækstforhold. Forskningspro-jektet skal undersøge, om rådsvampene har bredt sig nordpå – eller om de allerede er der, men holdes i ave i det kolde miljø.

– Vi stikker spaden i jorden og undersøger, hvordan genstandene har det, og om der er tyde-lige tegn på forandring i forhold til tidligere, og så sætter vi måleudstyr op, som indhenter data om temperaturer og om iltindhold, vandindhold og pH-værdi, siger Jørgen Hollesen og tilføjer:

– Formålet er i sidste ende at kunne forudsige klima-forandringernes effekt og skabe præcise modeller over klimatruslerne. Vi skal udpege de hotspots, hvor klimaforandringerne for alvor er en trussel, og dermed give feltarkæologerne mulighed for at prioritere og redde mest muligt.

Når modellerne er udviklet, vil de kunne bru-ges i de egne af Arktis, hvor forholdene minder om Nuuk-området. Tidligere har forskerne belyst klimatruslen mod Grønlands permafrosne kultur-arv, og det er forventningen, at man udarbejder lignende modeller for andre egne af Grønland.

REMAINS of Greenland-projektet begynder 1. marts 2016 og slutter i 2018.

[GB] At Qajaa in 2009, a hole was drilled through the three-metre thick, frozen midden to acquire samples for analysis and to install monitoring equipment at different depths (on the left).

[KAL] Qajaani attakut qeriuaannar-tumiittut 3 meterinik issussuseqartut 2009-mi qillerivigineqarput misissu-gassanik tigusiniarluni itissutsinilu assigiinngitsuni nakkutilliissutinik ikkussuiniarluni (saamerlermi).

[DK] På Qajaa blev der i 2009 boret ned igennem den 3 meter tykke, frosne mødding for at få prøver til analyse og installere overvågningsudstyr i forskellige dybder (til venstre).