principkatalog højdevangens skole...indholdsfortegnelse princip for undervisningens organisering,...

Principkatalog

Højdevangens Skole

Revideret juni 2019

Indholdsfortegnelse

Princip for undervisningens organisering, herunder timefordelingen 3

Princip for skolens arbejde med elevernes udvikling 6

Princip for samarbejdet mellem skole og hjem 7

Princip for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen 8

Principper for arbejdets fordeling mellem det undervisende personale 9

Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden 10

Princip for anmodning om ferie og fritagelse for undervisning 12

Princip vedrørende skift af klasse på Højdevangens Skole 13

Princip om Røgfri Skoletid på Højdevangens Skole 14

Principper for vikardækning på Højdevangens Skole 16

Princip for klassesammenlægning 18

Princip for fritagelse til musikskole eller eliteidræt 20

Princip for sorg- og krisehåndtering 21

Princip for undervisningens organisering, herunder

timefordelingen

Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig

læring, dannelse og trivsel.

Elevernes placering i klasser

● Skolen tilstræber, at der dannes klasser med ligelig balanceret fordeling af eleverne i

forhold til køn, kendte udfordringer, styrker og bopæl i skoledistriktet.

● Skolen tilstræber størst muligt samarbejde med de basisskoler, som afleverer børn til

skolen, i forbindelse med elevernes placering i klasser.

● Ved inddragelse af basisskolernes kendskab til eleverne, deres faglighed, indbyrdes

relationer og udfordringer, tilstræbes den bedst mulige klassedannelse.

● I klassedannelsen foregår efter de rammer der er aftalt i fire-skolesamarbejdet og

prioriterer elevernes tryghed i forhold til overgangen fra basis- til udskolingsskole højt.

● Skolen orienterer og hører skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis

elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser. Der

er udarbejdet særskilt princip for ny klassedannelse.

Holddannelse

● Skolen bruger holddannelse på tværs af klasser og eventuelt klassetrin, når det kan

fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.

● Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige talentforløb og særlige faglige

udviklingsforløb for alle elever.

● Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget

for holdplaceringen er tydeligt for den enkelte elev.

● Skolen evaluerer holddannelsen løbende.

Elevernes undervisningstimetal

● Undervisningstiden planlægges så vidt muligt efter Undervisningsministeriets vejledende

timetal for de enkelte fag.

Skoledagens længde

● Elevernes skoledage planlægges så undervisningen er placeret i tidsrummet 8.00-15.15.

Skemalægning

● Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret

skoledag.

● Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at

spise.

● I skemalægningen sikres det at undervisningen, i så høj grad som muligt, foregår i

faglokaler når det er relevant.

Undervisningsdifferentiering

● Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte

elevers faglige og personlige forudsætninger.

Tema- og projektforløb

● Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb i størst muligt omfang fastlægges i skolens

årsplan inden skoleårets begyndelse. På 8. og 9. årgang er projektopgaven obligatorisk

og fastlagt i skolens årshjul.

● Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål,

indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid.

● Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn

til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

● Skolen sikrer, at lektiehjælp og faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at

realisere deres individuelle læringsmål.

● Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes faglige

udvikling, sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.

Elevernes hjemmeaktiviteter

● Skolen tilstræber at elevernes hjemmearbejde tilpasses den enkelte elevs behov.

Motion og bevægelse

● Skolen sikrer, at motion og bevægelse inddrages i undervisningen hver dag. I henhold til

lovgivningen på området.

● Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for

eleverne.

Valgfag i udskolingen

● Skolens linjer erstatter valgfag og det tilstræbes at linje-dagenes indhold planlægges

således at det er alsidigt, inddrager elevers ønsker og tilgodeser, at eleverne udfordres

både fagligt og kreativt.

Supplerende undervisning og specialundervisning

● Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i

personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der

vurderes at have behov for det.

● Specialundervisningen varetages og koordineres af skolens ressourcecenter.

● Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende

undervisning eller specialundervisning, herunder dansk som andetsprog, ikke forøges i

forhold til de øvrige elevers.

Undervisningsmidler

● Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler jf. Folkeskoleloven § 44 stk. 4.

● Ved undervisningsmidler forstår vi lærebogssystemer til de forskellige fag, software

undervisningsprogrammer til skolens pc’er, film, materialer til Skolens Pædagogiske

Udviklingscenter m.m.

● Skolens ledelse godkender på skolebestyrelsens vegne anskaffelser af nye

undervisningsmidler til skolen.

● Såfremt skolens ledelse finder indholdet kontroversielt/diskriminerende, forelægges det

skolebestyrelsen til vurdering og godkendelse i hvert enkelt tilfælde inden en evt.

anskaffelse.

● Undervisningsmidlernes pædagogiske aspekter vurderes, inden indkøb, af lærerne i

fagudvalgene i samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter.

Læseplaner

● Ifølge Folkeskoleloven § 44 stk. 8 skal skolebestyrelsen udarbejde forslag til

kommunalbestyrelsen vedrørende læseplaner. Skolebestyrelsen henviser til

Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem

mod trin- og slutmål for de enkelte fag.

Fordeling af timer

● Hermed menes fordelingen af antallet af undervisningstimer pr. fag, pr. klasse, pr. år,

samt fordelingen af tid til andre opgaver.

● Det bør i videst mulige omfang tilstræbes at der i hele skoleforløbet gives mulighed for

timer til holddeling.

● Skolen tildeles hvert år et budget, der er afhængigt af skolens elevtal. Denne økonomi

omregnes til et timetal til fordeling mellem alle fag og alle klassetrin.

● Endelig fordeles et antal timer blandt lærerne til andre opgaver (individuel tid, tid til

skole/hjem samarbejde, tid til teamsamarbejde, diverse akkorder, klasselærerfunktion,

tid til efteruddannelse m.m.). Skolebestyrelsen giver skolens ledelse kompetence til at

fordele timerne til andre opgaver.

● Udarbejdelsen af fagfordelingsplanen er ledelsens ansvar.

● Ledelsen fremlægger fagfordelingsplanen for skolebestyrelsen inden planen træder i

kraft.

Vedtaget af skolebestyrelsen 20. juni 2019.

Princip for skolens arbejde med elevernes udvikling

Formål

Sikre det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne.

Mål

● Skolen skal understøtte et fokusskift fra undervisning til målstyret læring i hele den

sammenhængende skoledag.

● Skolen bør i så høj grad som muligt sætte tydelige læringsmål for, hvad den enkelte elev

skal lære, evaluere på om eleven når målene og give eleven fremadrettet feedback.

● De opstillede, individuelle læringsmål skal være udtryk for høje forventninger til elevens

faglige og sociale kompetencer.

● Fælles Mål og elevernes individuelle læringsmål skal i så høj grad som muligt indgå som

de centrale elementer i al planlægning af både den fagopdelte og den understøttende

undervisning.

● Der skal i alle klasser være et undervisningsmiljø, der i så høj grad som muligt optimerer

læring.

● Den varierede undervisning og den varierede skoledag skal gennemføres, så den i så

høj grad som muligt motiverer den enkelte elev til at lære så meget som muligt og til at

blive bevist om sin egen udvikling og egen rolle heri.

● Eleverne skal i så høj grad som muligt inddrages i arbejdet med at fastsætte mål for

egen læring.

● Forældrene skal i så høj grad som muligt inddrages i arbejdet med at fastsætte og

understøtte de mål, der stilles til deres barn.

● Det undervisende personale skal i udstrakt grad være klædt på til at opstille og følge op

på elevens individuelle læringsmål, gennemføre målstyret undervisning og udføre tydelig

klasserumsledelse.


Princip for samarbejdet mellem skole og hjem Formål

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager

ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever

trives og bliver så dygtige, de kan.

Mål

● Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben

og respektfuld.

● Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de

indholdsmæssige dele af deres barns skoledag.

● Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens

skolegang.

Skolens ansvar

● Skolen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller

trivselsmæssige problemer, herunder fravær.

● Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt

med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter.

● Skolen tilstræber at kommunikerer tydeligt og rettidigt til forældrene.

● Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som

hovedregel indenfor 2 arbejdsdage.

Forældrenes ansvar:

● Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang.

● Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i

familien, som har betydning for elevens skolegang.

● Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager som

udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af

problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som

udgangspunkt henvendelse til skolelederen.

● Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til skolebestyrelsen, hvis de oplever,

at principper, værdiregelsæt, antimobbe-strategi og ordensregler, som skolebestyrelsen

har fastsat, ikke efterleves.

● Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt

direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten.

Relevante ansatte på skolen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage.


Princip for underretning af hjemmene om elevernes

udbytte af undervisningen

Formål

Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene løbende

og fyldestgørende orientering om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling.

Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene et

grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel.

Mål

● Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen er fyldestgørende og

tilpasset forældrenes forskellige forudsætninger.

● Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og

forældrene til sammen at forløse energier og engagement samt forebygge og løse

faglige og trivselsmæssige problemer.

● Elevplanen er en del af underretningen af hjemmet om elevens udbytte af

undervisningen. Den giver forældrene og eleven et fyldestgørende billede af elevens

faglige udbytte og trivsel.

● Elevplanen er med til at sikre, at alle elever udfordres i forhold til deres niveau.

● Elevplanen danner grundlag for skole-hjem-samtalen og indeholder aftaler mellem

skolen og forældrene om elevens udvikling.

Skolens ansvar

● Skolen tilstræber at give forældrene en løbende og fyldestgørende viden om elevens

udvikling i alle fag hvert år.

● Skolen giver forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.

● Skolen udarbejder løbende opdatering af elevplanerne.

● Skolen tilstræber, at elevplanerne giver et fyldestgørende billede af den enkelte elevs

faglige udbytte og trivsel samt af de konkrete mål, der sættes for elevens udvikling.

● Skolen tilstræber, at indholdet i elevplanen bygger på samtaler med eleven.

● Skolen tager, i sin orientering af forældrene om elevens udbytte af undervisningen,

hensyn til forældrenes forskellige forudsætninger.

● Skolen tilstræber at udlevere elevplanen i en form og på et tidspunkt, så forældrene kan

bruge det som forberedelse til skole-hjem-samtalerne, og sørger for opdatering efter

samtalen ift. mål og aftaler.

Forældrenes ansvar

● Forældrene tilstræber at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og

udbytte af undervisningen.

● Forældrene følger efter bedste evne op på indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte

deres barns læring.

● Forældrene skal holde sig orienteret om indholdet i elevplanen og ugeplanerne.

● Forældrene deltager aktivt i klassens sociale aktiviteter og omtaler alle interessenter

omkring skolen med respekt.


Principper for arbejdets fordeling mellem det

undervisende personale

Formål

● At sikre en organisering af undervisningen, der skaber de bedst mulige rammer for

elevernes læring og trivsel

● At sikre en fordeling af det pædagogiske personale, der giver det bedst mulige

arbejdsmiljø

Skolens ansvar

● Fagopdelt undervisning varetages som udgangspunkt af lærere med linjefag eller

tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i.

● Øvrige undervisningsopgaver (understøttende undervisning, vejledning mv) varetages af

personale med de rette kompetencer.

Forældrenes ansvar

● Forældrene tager kontakt til skolen ved tvivlsspørgsmål.


Princip for fællesarrangementer for eleverne i

skoletiden

Formål

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation,

understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften

på skolen.

Vi definerer fællesarrangementer som planlagte aktiviteter for alle skolens elever eller for alle

elever på en årgang.

Faste fælles arrangementer på Højdevangens skole er: Skolens fødselsdag. motionsdag,

elevrådsdag, skolefester, 9.årgangs sidste skoledag.

Skolen tilstræber at elevrådet inddrages i planlægningen af fællesarrangementer

Ekskursioner

Ekskursioner skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og

sociale udvikling samt styrke sammenhængskraften mellem skolen og samfundet.

Skolens ansvar

● Skolen sikrer, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid –

både i forhold til praktiske omstændigheder og læringsmål.

● Skolen tilstræber at afholde alle udgifter i forbindelse med ekskursioner.

Forældrenes ansvar

● Alle klasser kan vælge at oprette klassekasser, hvortil forældre og elever eventuelt i

samarbejde med skolen kan indsamle midler til formål, der går ud over, hvad der normalt

kan finansieres af skolens budget.

Camp og lejrskole

● For 7. årgang afholdes Camp med overnatninger som en del af de nye klassers

introforløb. To eller tre klasser tager sammen på Camp.

● En klasse kan på enten 8. eller 9. årgang tage på en lejrskole med overnatninger.

● Udgifterne til lærerløn, diæter, time/dagpenge dækkes af skolen. Elevernes kost dækkes

af forældrebetaling jævnfør vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.

Udgifter til rejse (frirejse), overnatning og aktiviteter op til 600 kr. kan dækkes af

’Sauntes venneforening’ efter ansøgning.

Praktik og brobygning

Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.

Skolen tilstræber, at alle elever kommer i praktik i 8. og 9. klasse.

Forældrenes ansvar

● Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.

● Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden og eleverne med at finde praktiksteder.


Princip for anmodning om ferie og fritagelse for

undervisning

Formål

Skolen tilstræber størst mulig kvalitet og kontinuitet i undervisningen. Elevernes fravær bør

derfor være mindst muligt for ikke at påvirke deres faglige udbytte eller påvirke deres deltagelse

i skolens fællesskaber og sociale liv.

Det betyder at:

● Skolen opfordrer forældrene til at tilrettelægge deres ferie i skolernes ferie, men er

samtidig godt klar over, at det ikke altid er muligt. Forældre har ret til at bede deres børn

fri fra skole i forbindelse med afholdelse af forældrenes ferie, men påtager sig ansvaret

for, at eleven får lavet det arbejde, som klassen arbejder med under elevens fravær.

● Lærerne udfærdiger ikke lektieplaner til elever, som søges fritaget for undervisningen. Vi

forventer, at eleven og forældrene selv læser ugeplan og søger viden hos

klassekammerater om, hvad der er lavet i fraværsperioden - og efterfølgende får

indhentet det forsømte

● Skolen skal altid underrettes om fravær. Er der tale om ekstraordinær frihed fra

undervisningen i en til fem dage, aftales dette med klasselæreren. Oplysning om fravær i

forbindelse med ferie i skoletiden skal så vidt muligt ske cirka to uger før feriestart. Det

giver lærerne mulighed for at melde tilbage, hvis der er særlige oplysninger.

● Ved planlagt fravær af mere end en uges varighed, udfyldes blanketten ’Anmodning om

fritagelse fra undervisningen’ og afleveres til klasselærer, 4 uger før feriens start. Hvis

klasselæreren vurderer at fraværet er problematisk, inviteres forældrene til samtale og

skolens ledelse kan inddrages.


Princip vedrørende skift af klasse på Højdevangens

Skole

Formål

Vi ønsker at sikre, at alle elever på Højdevangens Skole trives bedst muligt, og at alle elever får

de bedst mulige udviklingsbetingelser for faglig og social læring.

Et klasseskifte er altid en alvorlig beslutning for eleven. Der vil altid være tale om en længere

proces, hvor de involverede parter (forældre, eleven, lærere i klasse, lærere i teamet, ledelsen)

indgående må gøre sig klart, hvilke konsekvenser det vil få for den enkelte elev og de

pågældende klasser.

Årsag

Et klasseskifte på årgangen kan blive aktuelt, hvis eleven ikke trives, og forældre, lærere i

klasse, lærere i teamet samt ledelsen skønner, at eleven ved et klasseskifte vil kunne trives

bedre fagligt og socialt.

Følgende tiltag forudsætter klasseskifte:

● Der er afholdt møder med forældrene

● I samarbejde med forældrene udarbejdes en handleplan for eleven.

● Handleplanen skal iværksættes og løbe over en fastsat periode

● Der er arbejdet med klassen omkring mistrivsel/trivsel

● Problemstillingen er drøftet med årgangsteamet

● Evt. involvering af klassens forældre

● Der er iværksat tiltag via kompetencecenteret

På baggrund af ovenstående laves en vurdering af teamets lærere, hvorefter der tages stilling til

et eventuelt klasseskifte.

Ved uenighed er det i sidste instans skolens ledelse, der på baggrund af drøftelser med

forældre, Undervisere mv. afgør om klasseskifte bør finde sted.


Princip om Røgfri Skoletid på Højdevangens Skole

Formål og målsætning

Den 15. august 2018 besluttede politikerne i Københavns Kommune at indføre Røgfri

Skoletid for alle elever på folkeskoler og specialskoler i København fra 1. januar 2019. Røgfri

Skoletid betyder, at det ikke længere er tilladt for eleverne at ryge i skoletiden, hverken på

eller uden for skolen.

Politikerne vedtog også, at skolebestyrelsen skal fastsætte sanktioner for at håndhæve

Røgfri Skoletid.

Princippet for Røgfri Skoletid gælder for alle former for rygning og brug af tobak, herunder

cigaretter, e-cigaretter, snus og vandpibetobak.

Princippet skal forebygge, at eleverne begynder at ryge og skal støtte eleverne til at vælge

røgfrihed. Se evt. også https://sundhed.kk.dk/roegfriskoletid.

Princippet gøres synligt, så alle elever, forældre og ansatte er bekendt med princippet.

Eleverne

● Skolens elever må ikke ryge i skoletiden. Dette gælder også på ture og

ekskursioner.

● Hvis en medarbejder ser en elev ryge, skal eleven gøres opmærksom på, at han/hun

ikke må ryge i skoletiden. Første gang dette sker, skal forældrene kontaktes. Dette

sker fortrinsvis gennem klasselæreren. Hvis overtrædelse af rygeforbuddet gentages,

håndteres det i lighed med overtrædelse af skolens øvrige ordensregler af

skolelederen. Skolen sørger for, at eleven introduceres til et rygestopværktøj eller

tilbydes samtale om rygestop. Se evt. https://sundhed.kk.dk/roegfriskoletid.

● Skolen sørger for, at der på 7. klassetrin undervises i viden om rygnings skadelige

effekter på sundhed, herunder elevernes holdninger til rygning og handlekompetence. I

forløbet introduceres eleverne for reglerne i skolens princip for Røgfri Skoletid.

Undervisningen skal være en fast del af undervisningsplanen for klassetrinet.

Ansatte

Medarbejdere, der arbejder med børn og unge, fungerer som rollemodeller. Ifølge Københavns

Kommunes rygepolitik har alle skoler røgfrie matrikler, og ansatte må ikke ryge eller anvende

e-cigaretter m.v., når det er synligt for børn og unge, hvilket også gælder på udflugter,

lejrskoler m.v. (https://medarbejder.kk.dk/artikel/rygepolitik).

● Ved ansættelse introduceres personalet for skolens princip om Røgfri Skoletid.

● Rygning må ikke foregå på skolens/fritidsinstitutionens matrikler og heller ikke andre

steder, hvor det er synligt for elever.

● De ansatte må derfor heller ikke ryge, når de er sammen med elever.

● Til personalearrangementer uden for den almindelige skoletid kan den daglige

ledelse anvise et sted, hvor personalet kan ryge udendørs, og hvor ingen ufrivilligt

bliver udsat for røg.

● Personale kan ved ansættelse i Københavns Kommune gøre brug af

kommunens hjælp til rygestop.

Forældre og øvrige brugere af skolen

● I forbindelse med forældremøder og andre arrangementer på skolen, må der ikke

ryges på skolens matrikel.

Bemærkning

I løbet af 2019 skal princippet yderligere konkretiseres i samarbejde med MED- udvalget.

Vedtaget af skolebestyrelsen 21. december 2018

Principper for vikardækning på Højdevangens Skole

Lærerfravær betyder ikke fravær af læring!

Skolen har fokus på læring, og vi ønsker derfor at sikre en så høj kvalitet i vikardækningen som

mulig. Derfor har skolebestyrelsen besluttet to overordnede principper for vikardækningen:

● Alle timer skal dækkes med så højt kvalificeret personale som muligt. Ved

barsel/orlov/langtidsfravær søges fraværet dækket af læreruddannede vikarer.

● Ved vikartimer, tilstræbes det, at eleverne undervises ifølge planen.

Vikarer skal som udgangspunkt gennemføre klassens planlagte undervisningsforløb, som det er

beskrevet på ugeplanen. Alternativt har alle elever en vikarmappe og/eller en liste over app’s

med vikarmateriale, som eleverne kan arbejde med i de timer, de har vikar, efter lærerens eller

vikarens anvisning.

Når der er pædagogiske projekter, der inddrager faste lærere på tværs af årgangene, vil man i

en periode opleve, at en klasse bliver vikardækket. Vi gør os umage for, at det i sådant et

tilfælde vil være den samme vikar, der dækker timerne. Hvis der imidlertid er et stort sygefravær

på disse dage, vil man måske desværre komme ud for at måtte fravige principperne.

Skolen har principper for planlagt fravær, således at de ansatte ikke kan holde omsorgsdage

eller seniordage mere end 2 ansatte ad gangen. Dette sker for at mindske brugen af vikarer i

klasserne.

Hvis en lærer er sygemeldt i en længere periode, er vi er i jævnlig kontakt med den sygemeldte

lærer for at kunne hjælpe vedkommende tilbage på arbejdet så hurtigt og hensynsfuldt som

muligt. Ved langtidssygefravær på mere end 2 uger, vil der blive givet besked om

vikardækningen til forældrene fra ledelsen.

Vikardækningen sker efter følgende principper:

1. De yngste elever vikardækkes først og fremmest.

2. 7. – 9. klasse kan, hvis det ikke er muligt at få vikar, sættes i gang med at arbejde

selvstændigt uden vikar. I ydertimer kan klassen gives fri, hvis andre muligheder ikke

findes.

3. I tilfælde af, at klassen ikke kan sendes hjem, men sættes til at arbejde selvstændigt

uden vikar, vil der være ”nabo opsyn” fra en anden lærer tilsyn fra ledelse, anden lærer

eller pædagog.

4. Lærere, der har ressourcetimer, kan anvendes til vikar efter ledelsens skøn, men det bør

kun gøres i nødstilfælde. Der vil ikke blive sat vikar på lektioner, hvor der er

ressourcelærer på klassen.

5. Ture og ekskursioner bør afvikles således, at vikarbehovet for skolen minimeres. Ved

vikarbehov skal turen godkendes af ledelsen.

6. Det prioriteres, at den samme vikar i videst muligt omfang dækker skemaet i en lærers

fravær, således at klassen oplever et sammenhængende forløb. Det gælder både ved

planlagt fravær og sygefravær.

Ved tvivl og usikkerhed vedrørende vikardækning rettes henvendelse til skolens ledelse, enten

via mail, telefon eller andre af skolens dialogfora.

Vedtaget af skolebestyrelsen 20. marts 2014.

Princip for klassesammenlægning

Baggrund

HVS er en overbygningsskole og derved har alle elever været igennem minimum en ny

klassedannelse ved overgangen fra basisskolerne til HVS. Samtidig kan der i udskolingsskoler

være særlige udfordringer med med tekstopgivelser, da man har lov til at opgive tekster fra

både 8. og 9.klasse - dette kan give et ekstraordinært opsamlingsarbejde for de elever, der i

forvejen har travlt med at skulle socialisere sig i en ny klasse.

Ovenstående gør at HVS har et særligt ansvar for at minimere klassesammenlægninger.

Med de økonomiske rammer der er sat for HVS af Københavns Kommune, skal der foretages

en vurdering af en klassesammenlægning, såfremt elevtallet på en årgang rammer et

økonomisk niveau, der gør at skolens samlede økonomi ikke kan hænge sammen. Endvidere

kan der være ekstraordinære pædagogiske og/eller læringsmæssige begrundelser for at lave en

klassesammenlægning, herunder faglig og/eller social mistrivsel i en klasse.

Formål Princippet har til formål at sikre et godt resultat og en god proces ved eventuelle

klassesammenlægninger. Endvidere er det hensigten, at sikre passende kommunikation og

inddragelse af berørte interessenter.

Mål Der er opsat følgende mål for klassesammenlægninger:

● at sammenlægninger sker med størst mulig hensyntagen til det samlede læringsmiljø og

de sociale relationer for de berørte klasser.

● at skabe en balanceret elevsammensætning.

● at sikre en hurtig proces og et højt informationsniveau.

● at et eventuelt provenu af klassesammenlægningen bruges til pædagogiske tiltag

eksempelvis faglig støtte eller AKT i de berørte klasser.

● at skabe nye klasser med god trivsel.

● at der er en balanceret kønsfordeling og at størrelsen på de berørte klasser i videst

muligt omfang er ens.

● at tage mest mulig hensyn til det enkelte barn i en samlet kontekst.

● at der er en passende fordeling af sociale og faglige kompetencer, herunder elever med

særlige behov.

● at der altid foretages en faglig vurdering af klassesammenlægningen af lærere og

pædagoger.

● at klassesammenlægninger altid sker ved (1) at én klasse fordeles i de øvrige klasser

eller (2) at enkelte klasser blandes – som udgangspunkt blandes alle klasser ikke.

Skolens ansvar

Skolen har ansvaret for at følgende sker i forbindelse med en klassesammenlægning:

● Skoleledelsen foretager sammen med årgangsteamet en vurdering af behovet for en

sammenlægning. Skolebestyrelsen orienteres efterfølgende.

● De berørte klasser, dvs. forældre/børn, informeres rettidigt, løbende og altid på samme

tid.

● Der indkaldes til orienterende klassemøde hvor valget om klassesammenlægning

begrundes.

● Eleverne høres i relation til faglige og sociale relationer. Under klassedannelsen sikres

at disse relationer er nøje vurderet.

● Klassesammenlægningen bygger på lærernes og pædagogernes faglige vurderinger og

observationer.

● Der laves en samlet plan for gennemførsel, monitorering og evaluering af

klassedannelsen. Der sikres eventuelle ekstra ressourcer til overgangsaktiviteter.

● De nye klasser meldes ud til alle berørte interessenter samtidig.

● Der afholdes klassemøde i de nye klasser inden for 1 måned efter opstart i nye klasser,

herunder valg af KFR og elevrepræsentanter.

Forældrenes ansvar

Det forventes at forældrene bidrager til at sikre et godt forældresamarbejdet i de nye klasser.

KFR, i de nye klasser, sikrer sociale aktiviteter, for forældre og elever, op til og efter klasserne

er lagt sammen.

Forældre bidrager positivt til skole/hjem-samarbejdet før, under og efter sammenlægningen.

Forældregruppen sikrer en konstruktiv og åben dialog før, under og efter sammenlægningen.

Plan

Ledelsen udarbejder i starten af processen en detaljeret plan for:

● Kommunikation før, under og efter klassesammenlægningen til alle interessenter

● Proces for klassedannelsen

● Indkøring socialt og fagligt, herunder overleveringsaktiviteter

● Sociale aktiviteter drevet af forældre ifm. overgang

● Evaluering af processen, herunder fremlæggelse for skolebestyrelsen (tilsyn)

Planen fremlægges for medarbejdere, forældre og elever i de berørte klasser - samt

skolebestyrelsen.

Vedtaget af skolebestyrelsen 25. oktober 2018.

Princip for fritagelse til musikskole eller eliteidræt

I bekendtgørelse af lov om folkeskolen §33. Stk. 9. fremgår det at ”Efter anmodning fra

forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin

undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole

eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. ”

Mulighed for fritagelse

Muligheden for at fritage elever, efter anmodning fra forældrene, kan som hovedregel kun

gælde for

● elever der udøver idræt på eliteniveau, som kræver så meget træning, at det er

vanskeligt at nå i forhold til skoledagens længde.

● elever der går på musikskole og typisk begynder deres musikundervisnings så tidligt, at

den falder sammen med den længere skoledag.

Definition af eliteidræt

Højdevangens Skoles definition af eliteidræt bygger på Team Danmarks og DIF definition af

eliteidræt, hvilket betyder en opdeling i:

● International elite – den aktive har internationale resultater på seniorniveau.

● National elite – den aktive repræsenterer sit land ved internationale konkurrencer på højt

niveau.

● Klubeliten – den aktive deltager på højeste niveau i nationale konkurrencer.

Kategoriseres den aktive i national elite og/eller klubelite, skal der forelægge dokumentation fra

elevens klub om, at eleven befinder sig på eliteniveau samt har et udviklingspotentiale.

Rammer for fritagelse

Fritagelsen kan kun ske ud fra følgende rammer:

● Fritagelsen skal som udgangspunkt finde sted i den understøttende undervisning,

såfremt skoleledelsen vurderer at en elevs fritagelse er fagligt og socialt forsvarligt

● Elever kan som udgangspunkt ikke fritages i andre fag end valgfag eller understøttende

undervisning

● Fritagelse kan som udgangspunkt ikke finde sted i alle timer i samme fag gennem

længere perioder

● Fritagelse gives i et tidsbegrænset omfang og i en begrænset periode for den enkelte

elev og vurderes hvert ½ år.

Fritagelsen kan kun ske efter anmodning fra forældrene.

Vedtaget af skolebestyrelsen 12. januar 2017.

Princip for sorg- og krisehåndtering

Hvert år mister ca. 4000 børn deres mor eller far, og hvert år dør omkring 500 børn i den

skolesøgende alder. Derfor skal vi som skole have et beredskab, så vi er klar til at tilbyde hjælp

og omsorg i et fællesskab, hvor sorgen kan få ord og blive delt.

Sorg- og kriseplanen skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske,

sker. Planen er udformet, så den er meget konkret og derfor kan bruges som handleplan, hvis

en elev mister et nærtstående familiemedlem, en elev dør, eller en medarbejder dør.

Selvom der flere steder står klasselæreren, skal det understreges, at en anden fra teamet kan

tage over i en situation, hvor klasselæreren selv er hårdt personligt ramt eller påvirket.

Efter de tre handleplaner er der en oversigt over relevant litteratur og materiale, ligesom der

henvises til kompetencepersoner, institutioner og organisationer, som kan være relevante at

tage kontakt til. På kontoret findes en kasse med lys, tændstikker og stille musik, som kan

anvendes, hvis der er behov for at lave en mindehøjtidelighed. Der er også skabelon til et brev,

som kan sendes til forældrene, hvis det, der ikke må ske, sker.

Hvis en elev mister et nærtstående familiemedlem:

● Skolens ledelse informeres straks.

● Klasselæreren orienteres og sørger for, at resten af teamet orienteres.

● Klasselæreren kontakter hjemmet, tilbyder hjemmebesøg og aftaler nærmere, inden den

resterende plan effektueres

○ Hvor, hvornår og hvordan elevens klasse orienteres

○ Hvilke eventuelle hensyn, der skal tages til eleven og familien

○ Aftale om deltagelse af medarbejdere eller klassekammerater i forbindelse med

begravelse eller bisættelse, såfremt deltagelse ønskes

● Klassen orienteres af klasselæreren, som giver god tid til samtale om emnet

● Klassens forældre orienteres af klasselæreren via forældreintra

● Klassen og klasselæreren planlægger modtagelse af eleven

● Deltagelse ved begravelse eller bisættelse efter ovenstående aftale

● Teamet sørger for blomster, og skolen betaler

● Ca. en måned efter begravelsen eller bisættelsen tilbydes familien hjemmebesøg eller et

møde på skolen ved klasselæreren med fokus på elevens sorgbearbejdelse, og skolens

initiativer for at støtte eleven drøftes

● I tiden efter dødsfaldet følges elevens trivsel tæt, og især klasselæreren er opmærksom

på at tale med eleven om dennes sorg og følelser. Det er vigtigt at være opmærksom

på, at børn reagerer forskelligt, og at sorgprocessen er lang.

● Opfølgning i klassen gennem samtaler og eventuel anvendelse af sorgmateriale.

Skolepsykolog og / eller præst kan inddrages

Hvis en elev dør:

● Skolens ledelse informeres straks

● Klasselæreren orienteres og sørger for, at resten af teamet orienteres

● Klasselæreren kontakter hjemmet og aftaler nærmere, inden den resterende plan

effektueres

○ Hvor, hvornår, hvordan og af hvem elevens klasse orienteres, og hvordan resten

af dagen og eventuelt den følgende dag skal foregå

○ Hvor, hvornår og hvordan resten af skolen orienteres, og hvordan skolen

markerer dødsfaldet

○ Hvilke hensyn skal der tages til familien

○ Aftale om deltagelse af medarbejdere eller klassekammerater i forbindelse med

begravelse eller bisættelse, såfremt deltagelse ønskes

● Resten af dagen gøres til klasselærerdag.

● Klassen orienteres af klasselæreren og ledelsen

● Skolens elever og medarbejdere samles og orienteres af ledelsen, således at alle får

samme information, og risikoen for rygtedannelse minimeres. Klasserne går herefter ud i

klasselokalerne med klasselærerne og holder klassemøde om det, der er sket. Der

indkaldes en krisepsykolog

● Skolen flager på halv Ingen af klassens elever forlader skolen, før forældrene er

orienteret. Dette sker telefonisk ved ledelsen.

● Skolens øvrige forældregruppe orienteres af ledelsen via forældreintra

● Deltagelse ved begravelse eller bisættelse efter ovenstående aftale

● Skolens kontor sørger for blomster, og skolen betaler

● Ca. en måned efter begravelsen eller bisættelsen tilbydes familien hjemmebesøg eller et

møde på skolen ved klasselæreren og andre fra teamet eller ledelsen

● I tiden efter dødsfaldet følges den berørte klasses trivsel tæt, og især klasselæreren er

opmærksom på at tale med eleverne om deres sorg og følelser. Det er vigtigt at være

opmærksom på, at børn reagerer forskelligt, og at sorgprocessen er lang.

● Løbende opfølgning i klassen gennem samtaler og eventuel anvendelse af

sorgmateriale. Skolepsykolog og / eller præst kan inddrages

● AMR og nærmeste leder taler med de berørte medarbejdere om behov for støtte, f.eks.

samtale med krisepsykolog

Hvis en medarbejder dør

● Skolens ledelse informeres straks

● Skolens ledelse informerer skolens samlede personale, og flaget hejses på halv

● Skolens ledelse informerer relevante klassers elever og tager kontakt til forældrene.

Ingen elever forlader skolen, før deres forældre er orienteret

● Skolens ledelse tager kontakt til den afdødes familie og afklarer, om der ønskes

deltagelse i forbindelse med begravelse eller bisættelse

● Resten af skolens elever informeres via deres klasselærer

● Der afholdes senere en mindehøjtidelighed for hele skolen ved skolens ledelse

● Skolens ledelse skriver ud til alle forældre og informerer om dødsfaldet og den afholdte

mindehøjtidelighed

● Deltagelse i begravelsen efter aftale med familien – kolleger og eventuelt elever skal

have frihed hertil skolens kontor sørger for blomster fra kollegerne / skolen, skolen

betaler

● Skolens ledelse er ansvarlig for at medarbejderens klasser får mulighed for

sorgbearbejdelse

● Skolens ledelse er ansvarlig for at følge op på kollegernes sorgbearbejdelse

● Skolens ledelse indkalder krisepsykolog

Vigtige telefonnumre:

● Skolens ledelse: 3317 3518 (kontor) / 3317 3518 (skoleleder)

● PPR / skolepsykolog: Ledelsen kontakter PPR og eller skolesocialrådgiver med henblik

på rådgivning eller information om hvor, der kan rekvireres eller søges rådgivning.

Faglitteratur

● Knud Erik Andersen: Døden

● Anne Jacobsen: Alting har sin tid

● Mette Ravnskov: Out – en bog om selvmord A

● Dethlefsen og Karen Risvang: Døden Kræftens bekæmpelse: Om sorg

Skønlitteratur:

● Jytte Lyngbirk: Sidste forår

● Karin Lorenzen: Under samme himmel

● Jens Peder Larsen: Brønden

● Doris B. Smith: Husker du smagen af brombær?

● Kirsten M. krog: En meddelelse

● Kirsten Holst: Min ven, Thomas

● Kirsten Holst: Også om mange år

Materialekasse:

● Fyrfadslys Fyrfadsstager (30 stk)

● Tændstikker CD med stille instrumentalmusik

● Korte tekster / digte til højtlæsning

Kassen står på kontoret

Vedtaget af skolebestyrelsen 25. februar 2016

principkatalog højdevangens skole...indholdsfortegnelse princip for undervisningens organisering,...

Documents