projektering af klimaanlæg – hamrun skole, malta
TRANSCRIPT
2018
Projektering af klimaanlæg – Hamrun skole, Malta
BACHELOR PROJEKT – AARHUS MASKINMESTERSKOLE
CHRISTIAN ANDERSEN - V14937 & DAVID BENTZEN - V14936
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
1
Forfattere:
Christian Andersen - V14937
David Bentzen - V14936
Semester: 9. semester
Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole
Bachelor vejleder: Paul Holm Pedersen
Bachelor virksomhed: Arjakon
Triq Testaferrata
Ta ´Xbiex (Malta)
Kontaktperson: Emil Bonello
Projekttype: Bachelorprojekt
Projekt titel: Projektering af klimaanlæg – Hamrun skole, Malta
Fagområde: Termiske Maskiner og Management
Afleveringsdato: 21. december - 2018
Antal normalsider (2400 tegn): 36,2
Antal tegn inkl. Mellemrum: 86.804
Antal bilag: 32 sider
Antal vedlagte bilag 2
Forside illustration: @Arjakon Facebookside (Profilbillede)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
2
Abstract
The title on the project is “Projektering af klimaanlæg” which translates into; “Design of
Airconditioning”. This project is part of the final assignment on the education as Bachelor of
Management, Technology and Marine Engineering at Aarhus School of Marine and Technical
Engineering.
The Malta government listed a contract for Hamrun school, which included doing VRF systems for 6
different classrooms for the cheapest price. Throughout the commissioning of the project on
Hamrun School, several statements from coworkers suggested that this project could be done a lot
cheaper and just as well if other solutions were chosen instead. This gave an impression of the given
VRF-system had been chosen, because it’s the newest technology, rather than for its capabilities.
The main task of this project will therefore be to examine the installations done at Hamrun school
by Arjakon. After this, the project will come up with two different solutions, which is expected to
perform better and cost even less. This will be done by calculating exactly how much excess heat
each room gains from use the worst possible days. Then dimension and design other types of
systems, which should be able to perform just as well.
The goal has been to make very accurate economic calculations, so it would reflect as a “real”
possibility. This means a lot of different factors must be considered. For example, does each solution
offer different type of setup costs, and maintenance costs which will have a substantial impact on
the final and lifelong costs of the systems. Therefore, there will be a thorough walkthrough of all
installation process to make a real-life picture.
It has been concluded that both solutions will be the more cost effective and efficient solutions for
Hamrun School.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
3
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................ 2
1 Forord .............................................................................................................................................. 9
2 Læsevejledning .............................................................................................................................. 10
2.1 Opbygning .............................................................................................................................. 10
2.2 Opsætning af figurer og billeder ............................................................................................ 10
2.3 Introduktion og del konklusion .............................................................................................. 10
2.4 Kildehenvisninger ................................................................................................................... 10
2.5 Fodnoter ................................................................................................................................. 11
2.6 Vedlagte Bilag ........................................................................................................................ 11
3 Ordforklaringer og definitioner ..................................................................................................... 12
4 Indledning ...................................................................................................................................... 13
4.1 Problemstilling........................................................................................................................ 13
4.2 Problemformulering ............................................................................................................... 14
4.3 Afgrænsninger ........................................................................................................................ 15
4.3.1 Dimensionering ............................................................................................................... 15
4.3.2 Indeklima ......................................................................................................................... 15
4.3.3 Installationer ................................................................................................................... 16
4.4 Antagelser .............................................................................................................................. 17
4.4.1 Beregninger ..................................................................................................................... 17
4.4.2 Installationer ................................................................................................................... 17
4.4.3 Økonomi afsnit ................................................................................................................ 17
4.5 Metode ................................................................................................................................... 18
4.5.1 Viden og tilgang ............................................................................................................... 18
4.5.2 Gantt tidsplan .................................................................................................................. 18
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
4
4.5.3 Rumanalyse ..................................................................................................................... 18
4.5.4 Empiri .............................................................................................................................. 19
4.5.5 Data ................................................................................................................................. 19
4.5.6 Interviews ........................................................................................................................ 19
4.5.7 Valg af løsninger .............................................................................................................. 20
4.5.8 Commissioning koncepter ............................................................................................... 20
4.5.9 Metode kritik ................................................................................................................... 20
5. Analyse ........................................................................................................................................... 22
5.1 Krav til indeklima og ventilation ............................................................................................. 22
5.1.1 Intro ................................................................................................................................. 22
5.1.2 Indeklima ......................................................................................................................... 23
5.1.2.1 Termisk indeklima .................................................................................................................. 23
5.1.2.2 Opholdszone .......................................................................................................................... 24
5.1.2.3 Sikkerhed, sundhed og ulemper ............................................................................................ 24
5.1.2.4 Brugerne og deres aktivitet .................................................................................................. 24
5.1.2.5 Tolerancekrav ........................................................................................................................ 24
5.1.3 Ventilation ....................................................................................................................... 25
5.1.3.1 Luftkvalitet ............................................................................................................................. 25
5.1.3.2 Ventilation af undervisningsrum ........................................................................................... 25
5.1.3.3 Dimensioneringsforudsætninger og driftsstrategier ............................................................. 26
5.1.3.4 Luftstrømning i naturligt ventilerede bygninger ................................................................... 26
5.1.3.5 Regulering og styring ............................................................................................................. 26
5.2 Projektering af Indeklima og ventilation ................................................................................ 27
5.2.1 Intro ................................................................................................................................. 27
5.2.2 Indeklima forudsætninger ............................................................................................... 27
5.2.2.1 Vejrforhold ............................................................................................................................. 28
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
5
5.2.2.2 Opholdszone og opholdstid ................................................................................................... 29
5.2.3 Ventilations forudsætninger ........................................................................................... 29
5.2.3.1 Ensidet ventilation ................................................................................................................. 30
5.2.3.2 Vurdering af ventilation ......................................................................................................... 31
5.3 Enhedsbeskrivelse .................................................................................................................. 32
5.3.1 Intro ................................................................................................................................. 32
5.3.2 Systemer .......................................................................................................................... 32
5.3.3 Udendørs enheder .......................................................................................................... 33
5.3.3.1 VRF ......................................................................................................................................... 33
5.3.3.2 Monosplit & Multisplit ........................................................................................................... 34
5.3.4 Indendørs enheder .......................................................................................................... 35
5.4 Rumbeskrivelse ...................................................................................................................... 37
5.4.1 Intro ................................................................................................................................. 37
5.4.2 Human media lab ............................................................................................................ 37
5.4.3 ICT-lab .............................................................................................................................. 38
5.4.4 Health & Social Care lab .................................................................................................. 40
5.4.5 Textile & Fashion lab ....................................................................................................... 41
5.4.6 Hairdressing Lab .............................................................................................................. 42
5.5 Regeringens Løsning ............................................................................................................... 43
5.5.1 Intro ................................................................................................................................. 43
5.5.2 Generelt ........................................................................................................................... 43
5.5.3 Human media lab ............................................................................................................ 44
5.5.4 ICT-lab .............................................................................................................................. 45
5.5.5 Health & Social Care lab .................................................................................................. 45
5.5.6 Textile & Fashion lab ....................................................................................................... 46
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
6
5.5.7 Hairdressing lab ............................................................................................................... 46
5.6 Projektering ............................................................................................................................ 47
5.6.1 Intro ................................................................................................................................. 47
5.6.2 Dimensionering ............................................................................................................... 48
5.6.2.1 Nødvendig køleeffekt ............................................................................................................ 48
5.6.2.2 Nødvendig varmeeffekt ......................................................................................................... 48
5.6.2.3 Delkonklussion ....................................................................................................................... 48
5.6.3 Projektering af optimeret løsning ................................................................................... 49
5.6.3.1 Human media lab ................................................................................................................... 49
5.6.3.2 ICT-lab .................................................................................................................................... 53
5.6.3.3 Health & Social Care lab......................................................................................................... 57
5.6.3.4 Textile & Fashion lab .............................................................................................................. 61
5.6.3.5 Hairdressing lab ..................................................................................................................... 65
5.6.3.6 Samlet opsummering ............................................................................................................. 69
5.6.4 Projektering af samlet VRF-system ................................................................................. 70
5.6.4.1 Projektering ........................................................................................................................... 70
5.6.4.2 Fordele og ulemper................................................................................................................ 71
5.6.5 Driftsstrategi for Klimaanlæg .......................................................................................... 72
5.7 Sammenligning af de gennemgåede systemer ...................................................................... 73
5.7.1 Intro ................................................................................................................................. 73
5.7.2 Ydelse .............................................................................................................................. 73
5.7.3 Økonomi .......................................................................................................................... 74
5.7.3.1 Anskaffelsespris ..................................................................................................................... 74
5.7.3.2 Forbrug over systemets levetid ............................................................................................. 74
6. Kultur - Fra Danmark til Malta ...................................................................................................... 75
6.1 Intro ....................................................................................................................................... 75
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
7
6.2 Teori og personlige erfaringer ................................................................................................ 75
6.2.1 Geert Hofstede ................................................................................................................ 75
6.2.1.1 Magtdistance ......................................................................................................................... 75
6.2.1.2 Usikkerhedsundgåelse ........................................................................................................... 75
6.2.2 Cultural Orientations Model (COM) ................................................................................ 76
6.2.2.1 Power ..................................................................................................................................... 76
6.2.2.2 Individualism/Competitiveness ............................................................................................. 76
6.2.2.3 Structure/Environment .......................................................................................................... 77
6.1.3 Perspektivering af kulturforskelle ................................................................................... 77
7. Konklusion .................................................................................................................................... 78
8. Perspektivering ............................................................................................................................. 79
9. Bibliografi..................................................................................................................................... 82
10. Bilagsliste .................................................................................................................................... 84
10.1 Økonomi ............................................................................................................................... 84
10.1.1 Økonomi bilag beskrevet .............................................................................................. 84
10.1.1.1 Indendørs og udendørs enheder prisliste ........................................................................... 84
10.1.1.2 Mandetimer beregninger .................................................................................................... 84
10.1.1.3 Kobberrør priser (i DK) ......................................................................................................... 85
10.1.1.4 Kølemiddel beregning og priser ........................................................................................... 85
10.1.2 Projekteret Løsninger .................................................................................................... 86
10.1.2.1 Human Media Lab – Økonomisk oversigt ............................................................................ 86
10.1.2.2 ICT-Lab – Økonomisk oversigt ............................................................................................. 87
10.1.2.3 Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt ................................................................... 88
10.1.2.4 Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt ........................................................................ 89
11.1.2.5 Hairdressing lab – Økonomisk oversigt ............................................................................... 90
10.1.3 Samlet optimeret løsning ............................................................................................. 91
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
8
10.1.4 Samlet VRF-løsning ........................................................................................................ 91
10.1.5 Regeringens løsning ...................................................................................................... 92
10.1.5.1 Materialeliste udleveret af Arjakons ................................................................................... 93
10.2 Energiforbrug ....................................................................................................................... 94
10.2.1 Årlig kWh forbrug .......................................................................................................... 95
10.2.2 Samlede forbrugsoversigt ............................................................................................. 96
10.3 Beregninger .......................................................................................................................... 97
10.3.1 Beregninger af undervisningslokalerne .......................................................................... 97
10.3.1.1 Media lab ............................................................................................................................. 97
10.3.1.2 ICT Lab ................................................................................................................................ 102
10.3.1.3 Health and social Care ....................................................................................................... 105
10.3.1.4 Textile & Fashion lab .......................................................................................................... 108
10.3.1.5 Hairdressing lab ................................................................................................................. 112
10.3.2 Beregning for forvarmning eller -køling af rum .......................................................... 115
10.3.2.1 Human media lab ............................................................................................................... 115
10.3.2.2 Textile & Fashion lab .......................................................................................................... 115
10.4 Gantt Tidsplan .................................................................................................................... 116
11. Figur – og tabelliste .................................................................................................................. 118
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
9
1 Forord
Dette bachelorprojekt er skrevet som et afsluttende led på Maskinmesteruddannelsen.
Maskinmester er en professionsbacheloruddannelse i maritim og maskinteknisk drift og ledelse.
Projektet henvender sig til læsere med en vis teknisk indsigt, der kunne have en interesse i
projektering af varme og køleanlæg til ventilation og temperaturstyring af
undervisningslokaler. Dette projekt tager udgangspunkt i data indsamlet hos virksomheden Arjakon
(Malta), og er derfor skrevet i forbindelse med praktikforløbet. De daglige arbejdsopgaver der har
været i forbindelse med praktikforløbet, har været en inspiration for projektets indhold.
I forbindelse med projektet udarbejdelse skal der lyde en særlig tak til:
Nicholas Attard - Ingeniør, Arjakon
For at udleverer data der omhandler projektet, og for at tilbyde sin hjælp med at besvare spørgsmål
igennem praktikforløbet.
Paul Holm Petersen - Projektvejleder, AAMS
For at vejlede igennem hele projektforløbet, og give gode råd til hvordan projektet skulle gribes an,
samt hjælp til anskaffelse af relevant materiale.
Vølund Varmeteknik
For hjælp til forståelse af ventilation, beregninger af varmetab og varmepåvirkninger.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
10
2 Læsevejledning
Dette afsnit vil fungere, som en vejledning til hvordan rapporten skal læses. Hensigten er at forbedre
læserens udgangspunkt for, at forstå rapporten.
2.1 Opbygning
Projektet er opbygget efter Aarhus Maskinmesterskolens guide til projektskrivning;
“Projektrapporter - en vejledning til projekt rapportskrivning på Aarhus Maskinmesterskole” (Henrik
Kersten, 2016)
Alle kapitler og underkapitler er nummeret for at skabe et bedre overblik over indholdet.
Underkapitlerne f.eks. har to numre, hvoraf det første tal refererer til kapitlet og det andet til under
kapitlet osv.
2.2 Opsætning af figurer og billeder
Igennem rapporten vil der forekomme figurer og billeder der vil være nummeret og navngivet (Og
kildehenvist). Under afsnittet Figurliste vil der være en komplet liste over alle figurer/billeder. I
tilfælde af at der laves udsnit af større figurer/billeder vil det originale være at finde under bilag
med henvisning til.
2.3 Introduktion og del konklusion
Ved afsnit hvor det er anset som værende nødvendigt eller relevant i forhold til forståelse og
læsevenlighed, vil der være en introduktion og/eller del konklusion, som kort fortæller hvad kapitlet
omhandler eller hvad der kan konkluderes på indtil videre på baggrund af det analyseret afsnit.
2.4 Kildehenvisninger
Gennem rapporten vil der blive anvendt Harvard metoden til kildehenvisninger. Harvard metoden
er opbygget således at kildehenvisninger i rapporten vil stå som; (Navn x, Årstal x), hvorefter den
eksakte kilde kan findes i bibliografien
Eksempel: (Airwell, 2018)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
11
2.5 Fodnoter
Der vil løbende gennem rapporten blive anvendt fodnoter. Fodnoterne vil blive brugt til,
henvisninger af bilag, udover det vil det blive brugt til at forklare tekniske betegnelser. Fodnoter kan
genkendes ved at ordet er markeret med et lille tal, hvor beskrivelsen derefter vil kunne findes i
bunden af siden med samme nummer.
Eksempel: kWh1
1Kilo Watt timer
2.6 Vedlagte Bilag
Ved upload af opgave er der vedlagt følgende bilag.
- Prislister fra Arjakon omhandlende Airwell produkter.
Dette bilag anses som vigtige for rapportens helhed. Grundet deres størrelser er de vedlagt som
ekstramateriale.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
12
3 Ordforklaringer og definitioner
I dette afsnit vil de gængse ord i rapporten blive opstillet og forklaret for at give læseren optimal
mulighed for at forstå rapporten.
Klimaanlæg Betegnelsen klimaanlæg dækker i denne rapport over
et køle/varme anlæg i form af airconditions.
Mekanisk køling Køling ved brug af kølemaskine
Termisk indeklima Er en sammenhæng mellem luften og overfladers
temperatur, lufthastigheder og turbulensintensitet.
Tilfredsstillende/Tilstrækkeligt
indeklima
Beskriver mindste kravene for et indeklima er
overholdt.
Transmissionskoefficient Beskriver hvor ”let” varmeenergien har ved at passere
den givende flade. Høj værdi er lig med høj
gennemgang.
Varmeledning Er overførsel af energi gennem et givet materiale uden
der forekommer stoftransport.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
13
4 Indledning
4.1 Problemstilling
Maltas regering har udliciteret en kontrakt til Arjakon omhandlende installation af klimaanlæg til
nye undervisningslaboratorier hos “Primary School of Hamrun”. Kontrakten lyder på at lave den
billigste løsning af klimaanlæg hvor der anvendes løsningen VRF.
VRF-systemer er det typiske valg når der skal opføres større projekter, hvor problemet vedrører
flere forskellige rum. Efter interviews med personale fra Arjakon og personlige erfaringer fra
praktikperioden har VRF løsninger ofte vist sig at være dyre løsninger, frem for enkelte split
systemer. Dette gør sig tydeligt ved, at anlæggene er overdimensioneret i forhold til bygningernes
størrelser og hvad der skal ydes, dyre at vedligeholde eller dyre i indkøbspris generelt. Det vil derfor
blive undersøgt om det er den billigste/optimale løsning til Hamrun skole at vælge i længden frem
for de enkelte systemer. På baggrund af dette vil der i denne rapport blive undersøgt, om anlægget
på Hamrun med fordel kunne være opført på en anderledes måde.
For at kunne gøre dette er det nødvendigt at vide, hvad selve rummene der skal have installeret
klimaanlæg, vil blive anvendt til. Hvor mange der forventes maksimalt at være i rummene på en
gang, og hvilke maskiner /udstyr der til dagligt vil blive brugt. Disse informationer vil blive brugt i
forbindelse med, beregninger af rummenes spidsbelastning i henholdsvis sommer– og
vinterperioder, hvilket anlæggende vil blive dimensioneret ud fra. Det vil hermed være muligt at
undersøge om regeringens valgte klimaanlæg enten er underdimensioneret eller
overdimensioneret, eller med fordel kunne være opført anderledes. Effektberegningerne for hvor
meget varmeeffekt hvert rum kræver, vil være udgangspunkt for dimensioneringen af
klimaanlæggene.
Lokalernes indeklima anses som værende en relevant faktor for projekteringen da det er en
undervisningsinstitution med mange brugere. Det anskues derfor som værende nødvendig at
undersøge hvad et godt indeklima indebærer. For at lave den økonomisk bedste løsning er der
mange forhold, der skal tages hensyn til. Først og fremmest skal selve opsætningerne af de
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
14
forskellige systemer vurderes og analyseres. Hvilken slags type og model kan der anvendes, og hvilke
fordele og ulemper har hver af disse opsætninger i relation til pris, energiforbrug og indeklima.
I forhold til projektering og installation af anlægget, vil der blive kigget på hvilken betydning de
kulturelle forskelle mellem danskere og maltesere kunne have. Hvilke aspekter skal man være
særligt opmærksom på, og kan det muligvis have en effekt på det endelige resultat.
Den kulturelle forskel vil blive vurderet på baggrund af kendte teorier fra undervisningen, samt
refleksioner fra hverdagen ved Arjakon på Malta.
4.2 Problemformulering
Hvordan kan der sikres en billigere og samtidigt energibesparende løsning af klimaanlæg på
Hamrun skole, uden at gå på kompromis med indeklimaet.
- Hvad indebærer et godt indeklima og hvilke forudsætninger er der for dette på Hamrun
skole?
- Har den kulturelle forskel betydning for valg af endelig løsning?
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
15
4.3 Afgrænsninger
4.3.1 Dimensionering
Der afgrænses fra at medregne varme påvirkningen fra komponenter der ikke er opgivet eller vist
på vedlagte tegninger.
I forbindelse med dimensioneringen af anlægget er der afgrænset fra at kigge på punkt 5.1.1 i DS
469. Dette punkt kan først analyseres under test fasen af indeklimaet, hvilket der af gode grunde
ikke mulighed for at følge op på.
Der afgrænses fra at benytte andre modeller af klimaanlæg, end dem der er til rådighed ved Arjakon,
hvilket er af mærket Airwell. (Airwell, 2018).
I forbindelse med varmetransmissions beregningerne for transmissionstab gennem vægge, vil der
blive afgrænset fra at kigge på varmetabet gennem vinduer og vægge hver for sig. Muren vil blive
set som ens over hele fladen. Desuden vil der blive afgrænset fra at regne på solindfanget igennem
vinduer.
I forbindelse med beregninger på varmetab og - påvirkninger, vil der blive afgrænset fra at
medregne energien det kræver at varme eller køle møbler i lokalet.
4.3.2 Indeklima
Der afgrænses fra at kigge på hvorvidt lufthastigheden i opholdszonen overstiger de værdier DS 469
har opgivet under punkt 5.1.1.
Der afgrænses fra at kigge på hvilken betydning kuldenedfaldet ved vinduespartier har for
indeklimaet.
Der afgrænses fra at kigge på hvor stor en forskel der er på temperatur i lokalerne. Den anses for at
være den samme over hele rummet.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
16
4.3.3 Installationer
Der afgrænses fra at løse problemstillingen efter den maltesiske måde i forhold til dimensionering
og valggrundlag.
Der afgrænses fra at udfører projekteringen på baggrund af europæiske standarder da de læner sig
op ad de danske standarder.
Der afgrænses fra at tage stilling til øvrige lokaler udover det udleveret materiale, samt eventuelle
mulige udvidelser i fremtidige planer.
Der afgrænses fra at kigge på hvorvidt rør til installationer er forsvarligt isoleret i overensstemmelse
med DS 452 - “Termisk isolering af tekniske installationer”.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
17
4.4 Antagelser
4.4.1 Beregninger
Det antages, at alle lokaler har samme højde fra gulv til loft, da de alle er placeret på samme etage.
Højden vil blive brugt i forbindelse med varme beregningerne, og er antaget på baggrund af egne
observationer.
Det antages at både indervæg, ydervæg, loft og gulv består af samme materiale bare i forskellige
tykkelser, da de præcise materialer ikke vides, og heller ikke kan undersøges. Dog vides det at ydre
– og indervæg i de fleste tilfælde består af ren beton (baseret på observationer i praktikken).
Tykkelsen er antaget på baggrund af samtaler med Nicholas (Attard, 2018).
Under varmepåvirknings beregningen for “Human media lab” er der antaget en sikkerhedsfaktor på
1,3, da der forventes ekstra varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, men det vides ikke præcist hvor
mange.
Under varmepåvirknings beregningen for “Hairdressing lab” er der antaget en sikkerhedsfaktor på
1,5, da der forventes ekstra varmepåvirkning fra genstande og lyskilder, men ikke vides med
sikkerhed hvor meget.
4.4.2 Installationer
Da taget på Hamrun skole er ryddet antages det, at det er muligt at placere udendørsenhederne lige
ovenover indendørsenhederne, hvilket gør at alle højde fald fra udendørs enheder til indendørs er
10 meter (Bliver brugt i forhold til budgettering).
4.4.3 Økonomi afsnit
De økonomiske overslag1 er ikke 100% fyldestgørende, da de ikke tager udgangspunkt i værktøj,
skruer, beslag og mindre dele anvendt. Ud fra personlige erfaringer antages det at disse udgifter er
så minimale fra system til system at forskellen er ubetydelig i forhold til at tage et valg med hensyn
til prisforskellen. I økonomiafsnittet bliver 1 Euro beregnet som værende 7,5 danske kroner værd.
Det antages at alle typer enheder har samme levetid, hvilket efter Nicholas (Attard, 2018) har en
levetid på omkring 15 år.
1 Se Bilag 10.1.1 – Økonomi bilag beskrevet
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
18
4.5 Metode
I dette afsnit vil de metoder der er anvendt i forbindelse med udførelsen af rapporten blive redegjort
for. Udover det vil der blive diskuteret teori i forhold til projektet, samt kilde anvendelse. Der er i
dette projekt blevet tilstræbt efter at opnå en så objektiv konklusion som muligt. For at opnå dette
vil der i høj grad blive anvendt kvantitative metoder i forhold til kvalitative metoder. Det antages
dog, at en undersøger altid vil være farvet af tidligere erfaringer og oplevelser, hvilket vil sige at
konklusionen på projektet ikke som udgangspunkt kan blive en gylden sandhed.
4.5.1 Viden og tilgang
Dette projekt er hovedsageligt blevet konstrueret ud fra den viden, som er blevet tilegnet i
forbindelse med studiet på Aarhus Maskinmesterskole og praktikopholdet hos Arjakon. Alle
kvalitative antagelser i projektet er blevet gjort ud fra personlige erfaringer og interviews i
forbindelse med bachelorsemesteret.
4.5.2 Gantt tidsplan
Der er ved start af praktikforløbet blevet udarbejdet en tidsplan, der løbende er blevet opdateret
igennem forløbet. Programmet Gantt har gennem tidligere erfaringer vist sig at være en rigtig god
metode til at gøre netop dette. Tidsplanen er blevet udarbejdet for at skabe et overskueligt overblik
og hvilke arbejdsopgaver rapporten skal indebære. Med mere er det med til at give et indblik i om
man er bagud eller foran i rapportforløbet.
4.5.3 Rumanalyse
For at være i stand til at tage en videnskabelig orienteret tilgang til ovenstående problemstilling
anskues det som værende nødvendigt, at lave en gennemgående analyse af lokalerne der skal
dimensioners for, og af regeringens løsning. Dette er blevet gjort for at konkludere hvilken løsning
der vil være mest hensigtsmæssigt at vælge ud fra problemformuleringens gældende perspektiv. Til
sidst er rumanalysen også med til at give læseren en indsigt i problematikken.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
19
4.5.4 Empiri
I forbindelse med projektet er der anvendt mange data og kilder. Dette er blevet analyseret gennem
hele projektet for at skabe en kvalitativ viden. For at skabe et så objektivt og korrekt resultat som
muligt, er der blevet sorteret grundigt i den indsamlede viden. Udover det er der igennem hele
rapporten taget udgangspunkt i relevante danske standarder. Disse standarder er lavet ud fra de
europæiske standarder, hvilket betyder at de også er gældende for Malta. Hermed anses det derfor
som værende en gyldig baggrund, klimaanlæggene er blevet dimensioneret ud fra.
4.5.5 Data
I forbindelse med dette projekt er alt kvantitative data indsamlet hos praktikvirksomheden Arjakon
og Dansk Standard.
4.5.6 Interviews
Forinden interviews, er der blevet indsamlet kvantitative data (systemtegninger) hos Arjakon for at
kunne forberede spørgsmålene inden det aftalte møde. Forberedelserne inkluderede grundig
analyse af det udleverede materiale. Dette blev ikke kun gjort for at være forberedt, men også for
at skabe et overblik over hvilken information Nicholas kunne være behjælpelig med. Det blev anset,
som værende vigtigt at få så meget ud af mødet som muligt, da det var begrænset hvor mange
gange der kunne stables nye møder på benene. Selve interviewet kan derfor betegnes, som et
“Semistruktureret interview” (Universitet, 2018).
Fordelen ved at anvende interview til at indsamle data ved dette projekt er at Nicholas har designet
anlæggene på skolen og derfor anses reliabiliteten af hans udsagn som værende høj. Ulemperne
ved interviews er altid, at meninger og holdninger er subjektive, hvilket betyder at der blevet
forholdt et kritisk syn til kvalitative svar.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
20
4.5.7 Valg af løsninger
I forbindelse med valg af nye systemer har hovedfokusset været at skabe en billigere løsning der
ikke måtte gå på kompromis med indeklimaets kvalitet, samtidigt med at der skulle skabes en mere
energibevidst løsning. Det er derfor disse kriterier, løsningerne er blevet valgt ud fra. For at kunne
opnå et reelt og virkelighedsnært resultat er der blevet udarbejdet effekt og energiberegningerne
samt er der blevet analyseret på gældende indeklima i lokalerne, og hvilken betydning
klimaanlæggene har for dette.
4.5.8 Commissioning koncepter
Til at lave projekteringsanalyse er der anvendt teori fra metoden; Commissioning, hvilket er et
værktøj til billigst mulig opførelse af anlæg og byggeri. Disse koncepter bliver brugt i afsnit som krav
afsnit, økonomi afsnit og projekterings afsnit. Commissioning vil ikke blive diskuteret yderligere i
rapporten.
4.5.9 Metode kritik
I foregående afsnit under afgrænsning er der blevet afgrænset fra at kigge på den maltetiske måde
at opfører klimaanlæggene på. Det antages derfor at det største benspænd for det gældende
metodevalg er de kvalitative data der er indsamlet med hensyn til interviews med Arjakons
medarbejdere. Den kulturelle forskel kan have betydning for holdninger og adfærd der ikke er
gældende inden for dansk kultur. Det frygtes derfor, at der kan være forhold der ikke tages hensyn
til på baggrund af dette.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
22
5. Analyse
I dette afsnit vil der blive analyseret på hvilke krav der er med hensyn til indeklima og ventilation i
relation til undervisningslokalerne. Derefter vil der blive kigget på hvilke forudsætninger lokalerne
har for et godt indeklima og hvad der eventuelt skulle ændres på eller overvejes. Dernæst vil der
komme en teoretisk beskrivelse af enheder der gør sig gældende i rapporten ved projektering.
Herefter vil der være en rumbeskrivelse af de gældende lokaler, hvor rummenes udformning,
størrelse, brug og indhold vil blive uddybet, efterfulgt af en gennemgang af regeringens løsning.
Under projekteringen vil der blive opstillet mulige løsninger, samt diskuteret hvorvidt kravene for
indeklima og ydelse er opfyldt. Samt en vurdering af energiforbrug og økonomi. Til sidst vil der være
en sammenligning af valgte systemer og regeringens løsning, med henblik på den opstillede
problemformulering.
5.1 Krav til indeklima og ventilation
5.1.1 Intro
Gennem dette afsnit vil der blive set nærmere på hvad et tilfredsstillende indeklima indebære, for
at sikre de opstillede løsninger overholder forudsætningerne. Der vil yderligere blive gennemgået
de relevant krav for naturlig ventilation, for at se om det er tilstrækkeligt eller om der skal installeres
et anlæg dertil. Ventilation af lokalerne har desuden betydning for indeklimaet. Der vil blive
undersøgt, hvad den danske standard 469 (Dansk Standard, 2013) og dens normative referencer DS
447 (Dansk Standard , 2013) og DS 474 (Dansk Standard, 2017) siger, hvor der kun vil blive beskrevet
de punkter der har relevans for projektet. Yderligere krav fra Bygningsreglementet indgår ligeledes
i afsnittet.
De relevante krav vil blive opsummeret delt i indeklima og ventilation, da nogle krav går igen i
direktiverne og i bygningsreglementet. Det forventes samtidigt at give en bedre forståelse og
overblik af, hvad der skal fokuseres på under dette emne.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
23
5.1.2 Indeklima
Ifølge DS 469 (Dansk Standard, 2013, p. Kapitel 5) skal varme- og køleanlæg projekteres, så der
opnås et tilfredsstillende indeklima med mindst muligt energiforbrug ved at følge drift- og
vedligeholdelsesvejledningen for anlægget.
5.1.2.1 Termisk indeklima
Ved projektering af klimaanlæg, skal det være muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk
indeklima for personer i opholdszonen, hvor der er taget hensyn til, hvad lokalerne skal bruges til,
temperaturforhold for bygningskonstruktionen samt andre påvirkende installationer.
Det skal være muligt at opretholde en rumtemperatur i opholdszonen inden for det komfortområde
der er markeret med gul i Figur 1, under normal drift af anlægget.
Figur 1 - (Dansk Standard, 2013, p. 14)
Tabellen angiver den komfortable rumtemperatur under opvarmning eller mekanisk køling med
hensyn til begrænsning af energiforbrug. Dermed er målet for alle undervisningsrum at kunne
komme op på en temperatur af 22 grader i vinterperioder, og ned på 25 grader i sommerperioder.
For siddende personer med almindelig indendørs beklædning efter årstid, kan der forventes at
mindre end 10% er utilfredse med det termiske indeklima inden for grænserne der er angivet i Figur
1. Luftfugtighed har normalt en lille indflydelse på den termiske komfort, derfor vil der ikke blive
opstillet yderligere krav til dette. (Dansk Standard, 2017, p. 13)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
24
5.1.2.2 Opholdszone
Opholdszonen er det område man forventer mennesker normalt vil opholde sig. Indeklimaet skal
være tilfredsstillende inden for hele opholdszonen i brugstiden. Opholdszonen afgrænses vandret
fra gulvet og i et plan 1,8 m over. Lodret afgrænses zonen af planer, såsom skabe og reoler, der er
parallelle med rummets begrænsnings flader, dermed 0,2 m fra indervæg og 0,6 meter fra
ydervægge. (Dansk Standard, 2017, p. 16)
5.1.2.3 Sikkerhed, sundhed og ulemper
Klimaanlægget skal dimensioneres og udformes så flest mulige brugere opnår et sundt og
acceptabelt termisk indeklima i hvert rum, og må ikke påføre omgivelser skader og ulemper. Der
skal tages hensyn til rummets brug samt aktivitet. Enhederne skal placeres et sted de ikke kan gøre
skade, eller genere personer ved f.eks. indblæsning eller støj. (Dansk Standard, 2017, p. 12)
5.1.2.4 Brugerne og deres aktivitet
I rum hvor der forventes mange personer og/eller forskellig aktivitet samtidigt, skal det termiske
indeklima kunne tilpasses, så flest mulige kan opnå optimal komfort. I rum hvor anvendelsen kan
variere under opholdstiden, skal det termiske indeklima kunne tilpasses de forskellige behov.
Der bør altid specificeres hvilke aktiviteter samt hvilken beklædning der er forudsat i et givent lokale.
Der må forudsættes at brugerne selv bidrager til optimal komfort ved selv at tilpasse sin påklædning
hensigtsmæssigt. Hvis den operative temperatur holdes i den nedre del af komfortområdet (Figur
1), bliver det oftest lettere at tilpasse beklædningen, og tolerancen for variationer ved indeklimaet
vil blive større. (Dansk Standard, 2017, p. 12)
5.1.2.5 Tolerancekrav
Installationerne skal være indrettet så variationer af rumtemperaturer i opholdstiden og fra sted til
andet i opholdszonen er acceptabelt. Tids- og stedsvariationer i det termiske indeklima vil oftest
være generende for personerne i lokalet, derfor bør de stillede krav, være opfyldt i hele zonen
gennem opholdstiden indenfor projektering forudsætningerne. Den operative temperatur bør ikke
variere yderligere end anvist fra koldeste til varmeste sted i lokalet. Ændringer i temperatur bør
heller ikke overstige 2 grader/h2.
2 Grader i timen
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
25
Den operative temperatur for vinter – og sommerperioder skal ligge indenfor temperaturer på
henholdsvis 20-24 grader i vinterperiode og 23-26 i sommerperioder. (Dansk Standard, 2017, p. 13)
I perioder hvor udetemperaturen eller andre forhold overskrider projektering forudsætningerne,
kan det tillades, at kravene for termisk indeklima overskrides. For varme dage må den operative
temperatur højst overskride 26 grader i 100 timer og 27 grader i 25 timer i løbet af et år.
5.1.3 Ventilation
På Hamrun skole benytter de naturlig ventilation, da der ikke er noget “anlæg” installeret til
udsugning eller indblæsning.
I følge DS 447 (Dansk Standard , 2013, p. Kap. 7.1.1) skal der angives hvorledes, det naturlige
ventilationssystem opfylder kravene til indeklima, hvor der tages hensyn til den naturlige
ventilations virkemåde.
5.1.3.1 Luftkvalitet
For naturlig ventilation angives den dimensionerende udelufts tilførsel til rummet, ved maksimalt
åbningsareal samt ved de almindeligt forekommende driftstilstande.
Middellufthastigheden i opholdszonen må ikke overstige 0,15 m/s ved opvarmning af rum og 0,22
m/s ved mekanisk køling af rum. (Dansk Standard , 2013, pp. 19-20)
5.1.3.2 Ventilation af undervisningsrum
I undervisningsrum i skoler skal indblæsningen af ude luft samt udsugning mindst være svarende til
0,5𝑙
𝑠 3 pr. person, der kan forventes i rummene, plus yderligere 0,35
𝑙
𝑠 𝑝𝑟. 𝑚2 etageareal.
Endvidere skal der sikres, at det maksimale CO2 indhold i luften ikke overstiger 1.000 ppm under
maks personbelastning i rummet. (Bygningsrelementet, 2018, p. § 447)
3 Volumestrøm luft (Liter pr. sekund)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
26
5.1.3.3 Dimensioneringsforudsætninger og driftsstrategier
Der angives hvilke driftsstrategier klimaanlæggene skal fungere under, for henholdsvis sommer- og
vinterperiode, på baggrund af forskellige betingelser i ude- og indeklimaet. De betydende faktorer
ved angivelse af en driftstilstand skal specificeres.
Naturlig ventilation skal være indrettet således, at der er mulighed for ventilation udenfor
brugstiden.
(Dansk Standard , 2013, p. 33)
5.1.3.4 Luftstrømning i naturligt ventilerede bygninger
Der skal redegøres for, at der er tilstrækkelige strømningsveje gennem bygningen til både luftindtag
som luftafkast for de opstillede driftstilstande. De ventilationsåbninger der anvendes i brugstiden,
skal være placeret med hensyn til at det tilsigtede indeklima opnås i opholdszonen, samt de krav
der er stillet til luftens hastighed overholdes. Luftindtag placeres normalt højt i rum, for at få en vis
afstand til de belastede opholdsområder.
Åbningerne skal placeres så en god luftfordeling kan opnås. Ved naturlig ventilation kan dette enten
ske ved fortrængnings- eller opblandingsprincippet. (Dansk Standard , 2013, pp. 33-34)
5.1.3.5 Regulering og styring
Når der er tale om bygninger med rum/opholdszoner hvor der forventes mere end én person, skal
styringen af det naturlige ventilationssystem være automatisk. Typiske komponenter til styring af
dette kunne være vinduesmotor med følere.
Automatisk styring af ventilationen er med til at skabe et godt indeklima og en højere
energieffektivitet. Da der dermed hverken vil ske for stor eller for lille udskiftning af luft. (Dansk
Standard , 2013, p. 34)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
27
5.2 Projektering af Indeklima og ventilation
5.2.1 Intro
Projekteringen vil blive gennemgået som en overordnet forklaring for alle rummene, da kravene er
ens for dem alle. Ved opsummeringen i slutningen af afsnittet, vil der blive vurderet på hvorvidt
indeklimaet samt ventilation er tilstrækkelig i alle rum, på baggrund af de opstillede krav i tidligere
afsnit.
5.2.2 Indeklima forudsætninger
Da skolen er lokaliseret et meget åbent sted, hvor der ikke er placeret træer eller huse tæt op af
facaden eller nogen form for udhæng, kan man dermed forvente at der ikke ændres på vinden eller
solens varmepåvirkning på huset over dagen. Dermed er der mindre variation af den ventilerede
luft, og derfor anskues der en mulighed for brug af naturlig ventilation uden at forværre indeklimaet.
Bygningens klimaskærm vides ikke præcist, da der ikke var mulighed for at anskaffe
oversigtstegninger over hele konstruktionen. På baggrund af inspektion af bygningen, vides det at
konstruktionen er af beton, uden nogen form for isolering og den er i to etager. Der er heller ikke
installeret nogle ventilationskanaler eller nogen anden form for varme- og køleanlæg, til bedring af
indeklimaet forinden denne projektering. Alle rum der vedrører projektet er placeret på 1 etage
med en loftshøjde på 3,5m, i næsten samme form, mål og med stor glas facade i alle rum. Alle rum
undtagen human media lab, har en todelt glasfacade på 2x5,4 meter hver. Dermed er det samlede
overfladeareal af vinduespartierne for disse rum 21,6 𝑚2. Human media lab’et har 3 vinduer af 2x1,8
meter på den korte ydervæg, samt et mindre vindue på 2x1,2 meter. Dette danner tilsammen et
overfladeareal af vinduespartier på 13,2 𝑚2.
En nærmere beskrivelse af rummene i forhold til brug og indretning ligger senere under Kapitel 5.4
– Rumbeskrivelse.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
28
5.2.2.1 Vejrforhold
Klimaet på Malta er varmt med mange solskinsdage og lidt regn. Den gennemsnitlige relative
luftfugtighed er forholdsvist høj, på 70% som gennemsnit med spring fra omkring 65% i
sommerperiode til 80% i vinterperiode.
Den gennemsnitlige max- og minimumstemperatur for det seneste år kan ses på Figur 2 hvor der
kan ses et temperaturspænd fra 32 grader som varmeste og ned til 9 grader som koldeste. Målinger
der strækker sig tilbage til 1990 viser dog nogle rekordhøje og lave temperaturer, på henholdsvis 43
grader som varmeste og omkring 1 som koldeste. (Wikipedia, 2018)
Figur 2 - Gennemsnitlig max/min temperatur
Den gennemsnitlige vindhastighed over månederne for Malta svinger fra 5 m/s til 3 m/s, hvor
vindhastigheden forventes at være størst over vinterperioder. Nedenfor ses diagram af forventede
vindhastigheder over årets måneder. (Weather&Climate, 2018)
Figur 3 - Vind hastigheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
29
5.2.2.2 Opholdszone og opholdstid
De valgte klimaløsninger vil kunne komme til at påvirke opholdszonen og brugen deraf. Det er dog
muligt at undgå da de enten vil blive monteret i loftet, et godt styk over opholdszonens sluthøjde
på 1,8 meter, eller på toppen af vægge der ligeledes er over opholdszonen. Da de er placeret under
loftet, vil de have en max afstand fra opholdszonen på 1,7 meter.
Opholdstiden for alle rum vil kunne variere fra dag til dag, dog forudsættes det at være i brug inden
for tidsrummet mellem 8 - 16. Dermed forventes der et maksimalt forbrug på 8 timer om dagen. Ud
fra disse forudsætninger kan der altså forventes, at opholdstiden vil kunne foregå under maksimale
temperatur forhold. Under Kapitel 5.6.4 vil der blive gennemgået driftsstrategi for opstart med
henblik på at opretholde et sundt indeklima uden at overskride de operative temperaturgrænser
(Figur 1).
5.2.3 Ventilations forudsætninger
Skolens lokaler ventilerer pt luften ved naturlig ventilation, da der ikke er noget tilhørende mekanisk
ventilationssystem. Ventilation sker hermed ved åbning af vinduer eller udsivning gennem sprækker
og døre.
Man kan sige at naturlig ventilation er en blanding af termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen,
dermed har bygningen og lokalernes udformning, åbnings form og placering af dette en væsentlig
indflydelse på virkemåden. Den naturlige ventilation sker gennem små udluftningskanaler,
udsivning gennem sprækker, døre eller ved åbning af vinduespartier. Ved alle lokalerne er der det
man kalder ensidet naturlig ventilation, fordi alle lokaler har et stort vinduesparti monteret på én
ydervæg som det eneste hertil. Der skal kunne skiftes luft i lokalet, uden at krav for vindhastighed
overskrides.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
30
5.2.3.1 Ensidet ventilation
Ved ensidet ventilation skabes vind cirkulationen ved termisk opdrift, ved hjælp af forskellen af vind
tryk på klimaskærmen. Da der i rummene er mulighed for at åbne flere vinduer ad gangen i
forskellige højder. Hermed vil der strømme kold luft ind gennem nederste åbning, der cirkulere den
varme luft op over opholdszonen, og ud gennem øverste åbningsareal. Denne form for ventilation
har en begrænset indtrængningsdybde på 2,5 gange højden af rummet (Dansk Standard , 2013, p.
Anneks A). Gennem dette projekt er der dog ingen lokaler der overstiger dette, og dermed må det
kunne anses som værende en mulig ventilationsløsning, hvis indeklimaet ikke bliver forringet i
processen. Ventilationskanaler bør installeres hvis den naturlige ventilation ikke er optimalt.
Figur 4 - Ensidet ventilation (Dansk Standard , 2013, p. Anneks A)
Udluftningsarealet vides ikke præcist, og har ikke været mulig at måle. Men på baggrund af tidligere
observationer bliver arealet vurderet som tilstrækkelig til ventilation, da der er højtliggende mindre
vinduer i facaden, til blandt andet at mindske træk og høj vindhastighed i rummet.
Vindhastigheder og luftbevægelse kan ikke beregnes, og skal derfor måles i steder for. Dermed vil
der ikke blive taget stilling til den faktor og tilhørende krav gennem projektet. Det ville være et punkt
der skulle efterses ved en senere installationsfase.
Volumestrømmen til udskiftning af luft bør ligeledes blive målt inden, så det kan sikres at kravet for
en udskiftning svarende til 5 l/s pr. person samt 0,35 l/s pr. etageareal kan opnås.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
31
5.2.3.2 Vurdering af ventilation
Det anses at rummene, med deres højde og glasfacade, som værende mere end rigelig til at
overholde kravene. Luften vil under ventilation komme ind over opholdszonen, og dermed ikke
være til gene for brugere.
Regulering kan være et problem med vinduer, da der hverken ønskes at have for stor eller for lille
udskiftning af luften. Til regulering kan der installeres automatiske vinduer, der ligeledes forventes
at kunne løse opgaven.
Ud fra personlige samtaler med Arjakon ingeniør (Attard, 2018) og vedlagte materialeliste4, vides
det at der ikke er installeret udluftningskanaler i rummene, derfor anses det som tilstrækkeligt at
undlade udluftningskanaler i den endelige løsning. Dog vil dette skulle efterses efter installation.
4 Se Bilag 10.1.5.1 – Materialeliste udleveret af Arjakon
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
32
5.3 Enhedsbeskrivelse
5.3.1 Intro
I dette afsnit vil der være en overordnet og simpel beskrivelse af de forskellige typer af enheder og
systemer, som denne rapport er omfattet af, samt en beskrivelse af deres virkemåde. Til teorien om
Airwell’s systemopsætninger og enhedernes virkemåde er baseret på baggrund af Airwell kataloget
(Airwell, 2018), samt personlige erfaringer fra praktikopholdet. De enheder og systemer der
beskrives, er selvfølgelig ikke de eneste muligheder for en løsning, men dem der er set som mest
relevante i forbindelse med lige netop dette projekt. Dette afsnit er med til at give læseren en
dybere indsigt i, den teori der ligger bagved de løsninger der analyseres på og de valg der tages.
5.3.2 Systemer
Når der i forbindelse med installationen bliver installeret både indendørs og udendørs enheder, er
der tale om et splitsystem. I modsætning til en alt-i-en løsning, er komponenterne her delt op så
indendørsenheden indeholder en fordamper, med blæser til at få luften ind i rummet.
Udendørsenheden indeholder kondensatoren, kompressoren og retningsventilen. Alle
systemløsninger der arbejdes med i denne rapport, kan både varme og køle, hertil vil det sige at
udendørs- og indendørs enhed skifter varmeveksler type, så kondensatoren kommer indenfor og
fordamperen kommer udenfor.
Splitsystemer er de typisk valgte løsninger på undervisningsinstitutioner, hvor man her enten kan få
det som mono split, multisplit eller VRF. Hver af disse systemtyper har sine fordele og ulemper, og
vil være blandt de løsninger der gennemgås senere i rapporten.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
33
5.3.3 Udendørs enheder
5.3.3.1 VRF
Figur 7 - Typisk struktur over VRF (Coolautomation, 2018)
Figur 5 viser to udendørs enheder af typen VRF (Variable refrigerant flow), og Figur 7 er en simpel
illustration af hvordan VRF’s systemer kan sættes op. Et typisk VRF-system består af en udendørs
enhed (der kan indeholde en eller flere kompressorer), der er forbundet til flere indendørs enheder
på en gang, alt efter hvor stor en model der vælges. I denne type system kan kølemidlet både blive
brugt som køle og varme medie på samme tid.
Ved VRF-systemer har man et kommunikationskabel forbundet fra udendørsenheden til alle
indendørs enheder, der skaber et internt lukket kredsløb. Hertil har man en central (styringsenhed)
kontroller, der kan styre alle de indendørs enheder til et fastsat set punkt. Hver enkelt enhed har
Figur 6 – Mono – og Multisplit enheder (Airwell, 2018) Figur 5 – VRF udendørs enhed (Airwell, 2018, p. 100)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
34
samtidigt et kontrolpanel på væggen eller fjernbetjening til, alt efter model, hvor specifikke
indstillinger for enheden kan foretages.
VRF-systemer er samtidigt en energibesparende løsning, da teknologien i enhederne kan regulere
kompressoren alt efter behov. Den vil regulere efter hvor stort et behov indendørsenhederne
kræver (alt efter hvor mange der er tændt og hvad temperatur de er sat til), samt måle på hvor høj
udendørs temperatur der er i den givende situation, hvorfra den regulere kompressoren så der kun
bliver leveret hvad der er nødvendigt til forbrugeren.
5.3.3.2 Monosplit & Multisplit
Figur 6 viser en monosplit udendørs enhed. Dette er en af de mest simple former for klimaanlæg
der er, hvor man har én udendørs enhed forbundet til én indendørs enhed. Monosplit systemer er
designet til at køle et rum eller et lille område ad gangen, og kommer ofte med en god virkningsgrad
hertil, men er ikke helt så effektiv på større arealer eller til flere rum ad gangen. Dog er
indkøbsprisen til disse systemer billige, og derfor kan monosplit systemer ende med, at være en
rentabel løsning. Ved større rum hvor én indendørsenhed ikke er nok, vil det være muligt at
installere to udendørsenheder på taget da Hamrun skole har pladsen til det.
Monosplit systemer har også en fordel ved, at hvis en enhed går ned, så påvirker det kun det ene
klimaanlæg. Hvis man dertil har installeret to monosplit til et rum, vil der stadig være et klimaanlæg
der fungere.
Figur 6 viser også multisplit udendørsenheder. Disse enheder kan tilsluttes flere indendørs enheder,
og dermed køle/varme flere rum på samme tid, eller klare et større rum end hvad monosplit kan.
En indendørs enhed kan her f.eks. være sat til 25 grader i et rum og 22 grader i et andet rum, eller
indstillet til forskellige temperaturer i hver sin ende af et stort rum. Dermed har man mulighed for
at indstille anlægget efter de temperaturbehov der ville kunne opstå. Multisplit udendørs enheder
er en smule billigere i køleperioder end monosplit, til gengæld er monosplit billigere i
varmeperioder. Udover det er multisplit enheden også billigere ved opsætning og installation.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
35
5.3.4 Indendørs enheder
(Airwell, 2018)
Alle typerne af indendørsenheder kan forbindes med en af systemkombinationen af udendørs
enheder i Monosplit, Multisplit og VRF.
Figur 8 er kendt som en “Highwall” enhed, og som navnet udtrykker, skal den placeres på en væg.
Den er nem at vedligeholde og har mulighed for at sprede luften ud i 180 grader alt efter indstilling.
Yderligere det har den et lavt energiforbrug og lav indkøbspris, der gør den til en af de billigste
løsninger indenfor indendørs enheder.
Figur 9 er kendt som en kassette enhed. Kassetteenheder skal placeres i loftet og helst i midten af
rummet, da den kan sprede luften i 360 grader. Den er generelt dyrere i indkøbspris, samt sværere
at vedligeholde. Den har et forholdsvis stabilt energiforbrug for både varme og køleperioder. Denne
type af enheder kan fås i flere forskellige størrelser til levering af både store og små effekt mængder.
Figur 10 er kendt som en Ducted enhed. Disse enheder placeres over loftet, så de er gemt væk fra
rummet hvor de ikke kan ses, hvorved den afkølede/opvarmede luft bliver ført ud gennem et antal
af skakter og videre ud i rummet. De er derfor gode til at køle/varme større arealer, da skakterne
kan fordeles rundt på loftet som man vil, eller køle/varme flere rum ad gange. Ved ducted enheder
er det også muligt at regulere luftindblæsning ved hver udtag. Det gør den særdeles god til at klare
flere små rum på en gang, men ikke så relevant her da rummene kræver flere udtag.
Figur 8 – Highwall Figur 11 - Kassette Figur 9 – Gulv – og loftsenhed Figur 10 - Ducted
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
36
Samtidigt er disse enheder blandt de mere støjsvage, hvilket egner sig godt til kontorbygninger eller
undervisningsinstitutioner. Enhederne er til gengæld dyre at installere, da indendørsenheden skal
monteres under loftet. Service og vedligehold er ligeledes vanskeligere på disse modeller. I forhold
til indkøbspris og energiforbrug ligger i nogenlunde samme klasse som kassette enheder.
Figur 11 er kendt som en Lofts – og gulvenhed. Denne enhed er placeret på gulvet eller under loftet.
Den har større spredning af luften sammenlignet med en Highwall enhed. Fordelen ved en Floor
Ceiling er dog deres store kapacitet, hvilket betyder at de kan køle store rum ned alene. På baggrund
af dens store kapacitet kan den erstatte to af de andre typer enheder, hvilket gøre den billigere i
indkøbspris. Dog en lille smule dyrere i energiforbrug i køleperioder.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
37
5.4 Rumbeskrivelse
5.4.1 Intro
I dette afsnit vil der blive beskrevet hvilke lokaler der arbejdes med på skolen, hvor store de er, samt
hvad lokalerne skal bruges til og hvad der forventes af varmepåvirkninger fra rummet.
Hamrun skole er under renovering, og i den anledning har de fået nogle nye laboratorier til
forskellige fag. Dermed er de lokaler, der skal installeres nye klimaanlæg ved, kun en del af skolens
eksisterende lokaler. Alle systemer som regeringen har valgt til disse lokaler, er valgt som VRF-
systemer. Alle udendørs enheder er placeret på skolens tag, da der er et stort fladt areal til rådighed.
5.4.2 Human media lab
Dette lokale er et medie lab, der skal bruges til at lave film, billeder og andet medie relateret studie.
På tegningen kan det ses, at der er opsat 8 borde med henholdsvis 1 computer til hver med 3
tilhørende skærme. Der er lavet plads til 2 personer ved hver borde, samt 1 ved lærerens borde,
hvilket udgør et forventet maksimal antal af personer på 15. Samtidigt forventes der at blive
installeret projektorer, lys og lyd indenfor indhakket til venstre ved lærredet, som ikke er opgivet
eller vides præcist. Rummet har et areal på 73 𝑚2.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
38
Figur 12 - Human media lab
5.4.3 ICT-lab
ICT (Information and Communications Technologies) er en betegnelse, der omhandler enhver
kommunikationsenhed såsom; radio, tv, mobiltelefoner, computer og netværkshardware og -
software osv. Samt de forskellige tjenester og applikationer der er forbundet dertil, såsom:
videokonference og fjernundervisning.
I dette ICT-laboratorium er formålet at elever skal lærer at behandle og søge information på de givne
medier. Rummet er dermed udformet ligesom et kontor ville være, hvor hver elev sidder enkeltvis
ved hver sin computer. Rummet er delt i 2, hvor venstre side fokusere på brug af computere ved
hvert bord, og højre side benytter tv i stedet for.
Her forventes der at være plads til 2 gange 17 personer (inkl. lærer og elever) på en gang, dermed
alt i alt 34 personer som maksimal belastning. Udover dette kan der forventes en yderligere
varmepåvirkning fra computere og skærme ved givne stationer, samt skærmene bagved underviser.
Skærme og computere forventes der ligeledes at være 34 stk. af. Rummet har et areal på 96,5 𝑚2.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
40
5.4.4 Health & Social Care lab
Dette laboratorium læner sig op ad det man i Danmark kender som social & sundhedsassistent.
Rummet er delt i 2 dele, hvor højre del, er tiltænkt primært til teoretisk undervisning (sociologi,
psykologi, lovgivning, kommunikation, biologi osv.) og eventuel træning i samtaler med ældre.
Venstre del vil blive brugt som den praktiske del, hvor eleverne skal lære håndtering af de ældre.
Der vil yderligere blive undervist i hvordan de forskellige hospitalsredskaber skal håndteres, såsom
hospitalssengen og kørestolsbadet med handicap toilet.
Det forventede maksimalt antal af personer i dette rum er ligeledes 15 mand, med underviser og
elever. Der vil ikke være de større yderligere mængder af varmepåvirkning medregnet
herfra. Rummets areal er 93,7 𝑚2.
Figur 14 - Health & Social Care lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
41
5.4.5 Textile & Fashion lab
Dette laboratorium skal bruges til det vi i Danmark mere eller mindre kender som håndarbejde. Her
vil der arbejdes med design og fremstilling af forskellige former for “Fashion” beklædning (kjoler,
trøjer, hatte osv.), eller andre ting (stof buket, dug osv.) der er lavet af stof.
Lokalet består af to mindre rum lavet om til et stort, hvor der skal være store arbejdsborde i den
ene side og sy stationer i den anden. Der forventes at være 2 stationer med strygebræt, 8 stationer
med symaskiner og 1 broderings station. Det forventes ligeledes at der maksimalt er 15 personer i
rummet ad gangen, inkl. elever og lærere. Rummets areal er 96,2 𝑚2.
Figur 15 - Textile & Fashion Lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
42
5.4.6 Hairdressing Lab
Dette rum vil blive brugt til undervisning for frisøruddannelse. Rummet er udformet ligesom en
frisørsalon, med 8 klippe stationer sat overfor hinanden plus yderligere 6 enkelte stationer til
venstre, samt 3 stationer til hårvask. Der er oveni tilføjet et mindre rum (ses til venstre) der er ført
sammen med salonen, hvor der skal undervises/trænes voksbehandling.
Her forventes den maksimale personbelastning lidt større, da der skal tages højde for 14 frisørelever
plus en underviser, med mulighed for, at alle elever kan have en model i gang på samme tid. Dermed
en maksimal personbelastning på 29 mand (cirka 30).
Der forventes en yderligere varmepåvirkning fra genstande såsom varmt vand, og lignende, ved en
ekstra sikkerhedsfaktor, da det er vanskeligt at korrigere for. Rummets areal er 84,6 𝑚2. uden
gangen til venstre medregnet.
Figur 16 - Hairdressing lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
43
5.5 Regeringens Løsning
5.5.1 Intro
5.5.2 Generelt
Den røde streg angivet på tegningerne, er de isolerede kobberrør med køling til og fra den gældende
udendørs enhed og indendørs enhed. I disse tilfælde vil rørene blive ført i loftet til den nærmeste
åbning, for at kunne passere rørene til taget og dermed den udendørs enhed. De blå streger angivet
på tegningerne, er afløbsrør fra de indendørs enheder, der sættes sammen til en og ført langs
kobberrørene, hvor de i stedet vil blive ført ned til nærmeste slugt/kloak.
Alle løsninger til de forskellige rum er lavet som VRF-systemer, blot med forskellige typer og
størrelser af indendørs enheder. Der vil med denne løsning være mulighed for en smartere styring,
da alle enheder vil kunne styres hver for sig i de givne rum, men også fra en central styring der
eventuelt kunne placeres på lærerværelset eller et sted hvor brugeren (underviseren) har den let
tilgængeligt.
Ifølge de beregninger der bliver dimensioneret ud fra igennem projektet (Kapitel 5.6.2), kan denne
løsning anses for at være særdeles overdimensioneret. En overdimensionering vil desuden resultere
i et højere energiforbrug, dermed en højere elregning, plus der vil være en højere indkøbspris
forbundet til de større enheder. Til gengæld har anlægget en større effekt, hvilket betyder at den
ville kunne klare opgivet spidsbelastninger bedre.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
44
5.5.3 Human media lab
Ved Human Media Labbet er der valgt to kassette enheder på 9/10 kW køle/varme hver, hvor der
har været fokus på at kunne køle de steder eleverne skal sidde og arbejde. I De fleste tilfælde ville
man gå efter at placere disse enheder mere eller mindre symmetrisk i midten af rummet. Den
øverste kassette enhed er flyttet en smule til højre, da indhakket til venstre skal holdes fri til
installation af lys.
Figur 17 - Regeringens løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
45
5.5.4 ICT-lab
Enhederne her er valgt som 2 ducted enheder af 11,2/12,5 kW køle/varme hvor de begge fordeler
sig til 4 udtag. Dermed en indendørsenhed til at køle hvert rum. De 8 udtag i alt er fordelt
symmetrisk over hver halvdel af rummet, med henblik på ikke at kaste luften direkte ned på hovedet
af eleverne. Der bliver yderligere ført køling til en separat enhed i rummet ved siden af til højre, der
vil blive afgrænset fra og dermed ikke kigget yderligere på.
Figur 18 - Regeringens løsning
5.5.5 Health & Social Care lab
Her er der valgt 2 kassetteenheder til klimaanlægget af 11,2/12,5 kW køle/varme fra hver enhed.
Der har været fokus på at centrere enhederne til de steder, der forventes at blive mest belastet i
hver del af rummet. Det vil sige, at i højre side vil enheden blive placeret mere eller mindre i midten,
mens den i venstre side, vil blive flyttet en smule mod højre. Dermed vil den centrere kølingen over
bordet og hospitalssengen, hvor venstre del vil agere som cirkulations rum.
Figur 19 - Regeringens løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
46
5.5.6 Textile & Fashion lab
I dette rum er der blevet valgt 2 ens ducted enheder (en til hver del af rummet) af 11,2/12,5 kW
køle/varme. De der skal være skjult i loftet, og så fordeles luften ud til 4 udtag. Enhederne er placeret
tilnærmelsesvis i midten i hvert opdelte rum, med fokus på at kunne køle eller varme de steder,
man forventer der vil blive størst belastning.
Figur 20 - Regeringens løsning
5.5.7 Hairdressing lab
Enhederne her er valgt som 2 ducted enheder af 11,2/12,5 kW køle/varme i VRF, hvor de begge
fordeler sig til 3 kassetter. De 6 kassetter i alt, er fordelt mere eller mindre symmetrisk over salonen,
hvor det tilføjet rum, ikke har nogen decideret enhed. Der forventes hermed at rummet ved siden
kan køles tilstrækkeligt gennem cirkulation fra åbningen, på baggrund af at det ikke bliver så ofte
belastet.
Figur 21 - Regeringens løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
47
5.6 Projektering
5.6.1 Intro
I dette afsnit vil der blive set nærmere på, hvilke mulige løsninger der er af klimaanlæg til de
forskellige rum, hvor de forskellige rum vil blive analyseret og projekteret på en af gangen.
Der vil blive undersøgt, hvor stor en effekt mængde køling og varme der kræves i kW5. Den samlede
effekt er baseret på baggrund af rummenes størrelse, varmepåvirkninger i form af forventede antal
personer, varme genstande, ventilationstab samt transmissionstab gennem vægge.
Der vil blive undersøgt hvilke forskellige muligheder der er til rådighed af indendørs enheder på
baggrund af den krævede effekt, samt hvilke fordele og ulemper de vil have. Dertil vil der analyseres
på, hvilke opsætningsmuligheder der vil være, hertil mono- eller multisplit systemer eller VRF-
systemer, og ligeledes hvilke fordele og ulemper der vil være tillagt her. Herefter vil der være en
opsummering af resultaterne, hvor løsningerne vil stilles tydeligt op med valgte enheder, hvor
præstation, energiforbrug6 og økonomi7 fremgår tydeligt. Ud fra denne opsummering og med
kendskab til Dansk Standard, vil der blive taget et kvalificeret valg af klimaanlæg.
Til slut vil der være en driftsstrategi for anvendelse og brug af klimaanlæggene, for at sikre optimalt
indeklima i opholdstiden.
Afsnittet har til formål at fremhæve de mulige løsninger der er tilgængelige for de givne
problemstillinger, samt med de midler der er til rådighed i den virksomhed rapporten er udarbejdet
for.
5 Se Bilag 10.3 – Beregninger 6 Se Bilag 10.2 – Energiforbrugs afsnit beskrevet 7 Se Bilag 10.1 – Økonomi afsnit beskrevet
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
48
5.6.2 Dimensionering
Beregningerne8 er nødvendige for at kunne dimensionere klimaanlæg til en korrekt størrelse, der vil
kunne køle eller varme lokalerne året rundt. Den samlede effekt der forventes at anlæggene
maksimalt kræver for sommerperiode til køling og for vinterperiode til opvarmning, ses nedenfor.
Under effektberegningerne indgår varmetabet gennem yder - og indervæg, tabet gennem lofts- og
gulv samt ventilationstabet ved naturlig ventilation og påvirkninger fra personer og varmegivende
genstande. Påvirkningen fra varmeafgivende genstande og personer i rummet er ikke inkluderet ved
varmeeffekten, da de blot vil fungere som et plus for opvarmning af lokalet (Dansk Standard, 2013,
p. 16).
Et eksempel på en samlede beregning af hvad der er krævet af Human Media Lab9.
5.6.2.1 Nødvendig køleeffekt
Figur 22 – Beregnet nødvendig køleeffekt
5.6.2.2 Nødvendig varmeeffekt
Figur 23 – Beregnet nødvendig varmeeffekt
5.6.2.3 Delkonklussion
På baggrund af beregningerne og efter gennemgang af regeringens løsning kan det konkluderes, at
regeringens løsning er betydeligt overdimensioneret. Det gør sig blandt andet gældende for Human
Media Lab, hvor den dimensioneret nødvendig effekt er 10,2 kW køle - og 9,35 kW varme effekt, og
regeringens valgte effekt er 18/20 kW. Det har næsten en dobbelt så stor ydelse, og har dermed et
højt forbrug, hvilket går mod et af de Dansk Standarders krav om at have et tilfredsstillende termisk
indeklima med så lavest muligt energiforbrug ved opførelse af nye klimanlæg. Så unødvendigt
energiforbrug undgås. (Dansk Standard, 2013, p. 15)
8 Se Bilag 10.3 – Beregninger 9 Se Bilag 10.3.1 – Human media lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
49
5.6.3 Projektering af optimeret løsning
Disse løsninger vil nu blive vurderet ud fra deres placering i rummet, installation og deres evne til at
opretholde et godt indeklima, med henblik på de tidligere opstillet krav. Det er dog antaget at alle
de opstillede løsninger som udgangspunkt overholder disse. Hvis andet er gældende, vil det blive
nævnt. I opsummeringen vil hver løsning blive sammenlignet. Der bliver yderligere kigget på den
økonomisk forskel i indkøbspris og energiforbrug.
5.6.3.1 Human media lab
Løsning 1 - Lofts - og gulvenhed med monosplit
Enheder Se bilag
AWSI-FCD036-N11 (Airwell, 2018, p. 51)
AWAU-YMD036-H13
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 10 10,2/9,35
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,5/10,2
Tankegangen med denne løsning er at have en monosplit enhed der nedkøler hele rummet alene.
Fordelen ved denne er løsning er det økonomiske, ved kun at installere en enkel indendørsenhed.
Ulempen ved dette anlæg er lav risikospredning (af nedetid) i form af kun en indendørsenhed.
Samtidigt vil der med denne indendørs enhed, heller ikke være en ligeså god spredning af luften og
dermed effekten, til dels fordi den skal placeres i en ende af rummet, men også fordi rummet er
formet som det er. Selvom den ville kunne nå ud til alle brugerne, er løsningen ikke optimal i forhold
til god luft i hele opholdszonen. Udover det har denne løsning et højt støjniveau i forhold til andre
løsninger.
Figur 24 – Loft – og gulvenhed m. monosplit
10 Se Bilag 10.3.1 – Human media lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
50
Løsning 2 - Multisplit med 2 Highwall enheder
Enheder Se bilag
AWSI-HKD024-N11 (Airwell, 2018, p. 21)
AWAI-HKD018-N11
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 10,2/9,35
Projekteret køle/varme effekt (kW) 11,8/12,3
Til denne løsning er der valgt to Highwall enheder der lokaliseret sådan at de spreder luft ind over
bordene hvor brugerne forventes at være, samt ind over ”scenen”. Fordelene ved denne opsætning
er uden tvivl den bedre spredning af luften i rummet der vil komme fra at have to indendørs enheder
i stedet for en. Denne installation er grundet Highwall enhederne nem at vedligeholde, og at
installere. Hvis en enhed skulle gå i stykker, kan den anden køre. En kan dog ikke selv lave et
tilfredsstillende indeklima der formegentlig vil opstå generende temperaturforskel i opholdszonen.
Figur 25 – Multisplit m. 2 Highwall enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
51
Løsning 3 - Multisplit med 2 kassette enheder
Enheder Se bilag
AWSI-CCD018-N11 (Airwell, 2018, p. 45)
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 10,2/9,35
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,2/11,2
Ved denne løsning er der valgt to kassette enheder der er placeret i en lignende opsætning som
regeringen. Løsningen er dyrere i anskaffelsesværdi i forhold til de andre mulige løsninger, den har
dog betydelige fordele. En af disse fordele er kassette enhedens evne til at sprede luften 360 grader,
hvilket i sidste ende vil betyde bedre spredning af luft, og dermed et bedre indeklima, i form af fuld
ventilation i opholdszonen. Udover det har disse enheder et lavt energiforbrug, hvilket vil give store
besparelser over systemets levetid.
Figur 26 – Multisplit m. 2 kassette enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
52
Opsummering
Human Media Lab
Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3
Samlet pris for installationen11 kr. 27.741,3 kr. 33.883,8 kr. 39.563,6
Samlet køleffekt (kW) 10,5 11,8 10,2
Samlet varmeeffekt (kW) 11 12,3 11,2
Økonomi 1 2 3
Installation 1 2 3
Placering 3 2 1
Vedligehold 1 2 3
VRF, Mono - og multisplit Mono Multi Multi
Luft flow (m^3/h) 1400 1280 2600
Støj (dB) 52 44 44
Forbrug ved køle/varme (kW) 4,008/3,039 3,8/3,86 3,43/3,49
Pris for 1 års forbrug 12 kr 11.014,82 kr 11.158,88 kr 10.076,63
Figur 27 – Opsummering af Human Media Lab
Ud fra opsummeringen vælges Løsning 3 med multisplit og to kassette enheder. Selvom at de to
Highwall enheder ville være i stand til at køle eller varme rummet tilstrækkeligt, anses
kassetteenhederne som det bedste valg. Selvom Løsning 2 er billigere i anskaffelsesværdi, vil det
lavere energiforbrug betyde at Løsning 3 vil blive billigere over hele dens levetid. Som det kan ses
på Figur 26 er kassetteenhederne placeret således at hele rummet vil blive ramt af forarbejdet luft.
Løsning 1 bliver valgt fra på baggrund af den manglende evne til at opretholde et tilstrækkeligt
indeklima. Den anses yderligere for at kunne være til gene i undervisningen i form af støj ud fra dens
placerings muligheder. Ønsket om at opnå en billigere, kvalitetsbevidst og energivenlig løsning
anses derfor som opnået.
11 Se Bilag 10.1.2.1 – Human Media Lab – Økonomisk oversigt 12 Se Bilag 10.2.1 – Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
53
5.6.3.2 ICT-lab
Løsning 1 - VRF-system med ducted enheder
Enheder Se bilag
AWSI- DBV038-N11 (Airwell, 2018, p. 125)
AWAU-YCVFD280-H13 (Airwell, 2018, p. 99)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW)13 17/11,1
Projekteret køle/varme effekt (kW) 22,4/25
Ved ICT labbet er der brug for den største effekt, sammenlignet med de andre rum. Dette gør at
VRF-anlægget er en mulig løsning. Det giver muligheden for at vælge en stor udendørs enhed der
kan klare belastningen selv, i stedet for to monosplit enheder. Selve udluftningen er placeret
ligesom ved regeringens løsning, for at møde kravene fra Dansk Standard bedst muligt. Hvor der er
fokus på at skabe det bedste klima i opholdszonerne ved ikke at skabe gene for brugerne. Det store
luftflow ved dette system giver en bedre cirkulation af luften, hvilket er en fordel i et rum med så
mange computere i et lokale. Andre fordele ved dette klimaanlæg er, at det er muligheden for
centralisering styring, hvilket øger brugervenligheden. Dog er anskaffelses - og forbrugspriserne en
anelse højere i forhold til hvad der ellers er muligt.
Figur 28 – VRF-system m. ducted enheder
13 Se Bilag 10.3.2 – ICT-lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
54
Løsning 2 - To monosplit systemer med to kassette enheder
Enheder Se bilag
CCD036 DC (Airwell, 2018, p. 45)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 17/11,1
Projekteret køle/varme effekt (kW) 21/20
Til denne løsning er der valgt to monosplit systemer med hver sin kassette enhed. For at opnå en
acceptabel effekt, er det nødvendigt at have to monosplit systemer frem for en multisplit enhed.
Kassette enhederne er ligeledes her en økonomisk fordelagtig løsning. Anlægget har en høj
risikospredningen da det er dobbelt monosplit. Ulempen anses for at være brugervenligheden af
anlægget. Da det er to separate anlæg, skal de også indstilles separat. Ligeledes forventes det at
luften kan nå ud i hele opholdszonen på baggrund af deres placering. Dog forventes det at brugere
der sidder under kassetterne, vil føle træk ved høj luftstrømning, som kan overskride kravene for
luftkvalitet angivet i Kapitel 5.1.2.1.
Figur 29 - 2 monosplit m. kassette enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
55
Løsning 3 - To monosplit systemer med to ducted enheder
Enheder Se bilag
AWSI-DID036-N11 (Airwell, 2018, p. 39)
AWAU-YMD036-H13
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 17/11,1
Projekteret køle/varme effekt (kW) 20/23
Denne løsning tager udgangspunkt i Løsning 1 med VRF-systemet, blot med dobbelt monosplit
anlæg i stedet for. Denne løsning er udarbejdet grundet den kendte besparelse ved anskaffelse
værdi og lavere energiforbrug. Dog vil luftcirkulationen være mindre med monosplit løsningen,
grundet det mindre luftflow.
Figur 30 - 2 monosplit m. ducted enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
56
Opsummering
ICT-lab
Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3
Samlet pris for installationen14 kr. 63.936,5 kr. 56.382,3 kr. 57.207,8
Samlet køleffekt (kW) 22,4 21 20
Samlet varmeeffekt (kW) 25 20 23
Økonomi 3 1 2
Installation 1 2 2
Placering 1 2 1
Vedligehold 3 1 2
VRF, Mono - og multisplit VRF 2 Mono 2 Mono
Luft flow (m^3/h) 3800 2800 2800
Støj (dB) 43 48 42
Forbrug ved køle/varme (kW)15 8/7,5 8,016/6,432 7,634/6,182
Pris for 1 års forbrug kr 23.034,38 kr 22.288,50 kr 21.267,68
Til ICT labbet kan det konkluderes at Løsning 1 anskues som den bedste løsning. Selvom det er det
dyreste anlæg, både forbrugs - og anskaffelsesmæssigt, anskues det som en lille pris, at betale for
øget brugervenlig, meget større luftflow og højere effekt. Det højere luftflow, vil uden tvivl forbedre
indeklimaets kvalitet pga. større luftcirkulation. Udover det giver denne størrelse ducted enhed med
VRF-muligheden for at ventilere frisk luft ind udefra. Det anses derfor som opnået at udarbejde en
løsning der både er prisbevidst og kan levere et optimalt indeklima.
14 Se Bilag 10.1.2.2 – ICT-lab – Økonomisk oversigt 15 Se Bilag 10.2.1 – Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
57
5.6.3.3 Health & Social Care lab
Løsning 1: VRF-system med to kassette enheder
Enheder Se bilag
AWSI-CCV018-N11 (Airwell, 2018, p. 122)
AWAU-YCVFD280-H13 (Airwell, 2018, p. 99)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW)16 6,5/10,8
Projekteret køle/varme effekt (kW) 11,4/12,6
Første mulige løsning til dette rum er et VRF-system med to kassette enheder. Løsningen tager
udgangspunkt i regeringens valgte klimaanlæg. Fordelen ved kassetteenhederne her er deres
mulighed for god spredning af luften i opholdszonerne, i forhold til møblering og forventet brug.
Udover det har VRF-systemet den umiddelbare fordel at have variabel styring af temperaturen. Det
kan dog diskuteres om det vil have nogen relevans i et rum som dette, da der ikke forventes den
store aktivitetsforskel i hver side. VRF-systemerne har en høj anskaffelsespris, samt et højt forbrug,
hvilket er den største faktor for at vælge et andet anlæg, på baggrund af at løsningen er en smule
overdimensioneret.
Figur 31 – VRF m. dobbelt kassette enhed
16 Se Bilag 10.3.3 – Health & Social care lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
58
Løsning 2 - Multisplit med 2 kassette enheder
Enheder Se bilag
AWSI-CCD018-N11 (Airwell, 2018, p. 45)
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 6,5/10,8
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,2/11,2
Dette system tager udgangspunkt i samme opstilling som foregående klimaanlæg, blot med en
multisplit enhed i stedet. Den umiddelbare fordel ved at vælge dette system frem for den forrige
løsning er det økonomiske perspektiv. Rent ydelsesmæssigt vil dette system også være i stand til at
skabe lignende indeklima.
Figur 32 – Multisplit m. 2 kassette enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
59
Løsning 3: Monosplit med ducted enhed
Enheder Se bilag
AWSI-DID048-N11 (Airwell, 2018, p. 39)
AWAU-YMD048-H13
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 6,5/10,8
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10/16
Den sidste løsning tager udgangspunkt i en stor monosplit med en ducted enhed der har 4 udtag.
Fordelen ved en ducted enhed i dette rum er muligheden for at få forarbejdet luft ud de steder hvor
det antages, at det vil gøre størst gavn, og dermed skabe et tilstrækkeligt indeklima. Udover det er
dette et yderst prisvenligt system, der har rigelig effekt til at skabe en behagelig rumtemperatur.
Det anses som god løsning, dog er der ikke muligheden for at slukke for en indendørs enhed i en af
siderne hvilket kan medvirke til et forhøjet energiforbrug.
Figur 33 – Monosplit m. ducted enhed
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
60
Opsummering
Health & Social Care lab
Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3
Samlet pris for installationen17 kr 61.438,8 kr 39.954,3 kr 28.634,0
Samlet køleffekt (kW) 11,4 10,2 10
Samlet varmeeffekt (kW) 12,6 11,2 16
Økonomi 3 2 1
Installation 3 2 1
Placering 2 2 1
Vedligehold 2 1 3
VRF, Mono - og multisplit VRF Multi Mono
Luft flow (m^3/h) 2400 2600 2100
Støj (dB) 34 44 46
Forbrug ved køle/varme (kW) 8/7,5 3,43/3,49 3,817/3,091
Pris for 1 års forbrug 18 kr 23.034,38 kr 10.076,63 kr 10.633,84
Alle 3 løsninger løser opgaven og indeklimaparametre tilstrækkeligt godt, men løsning 2 anses dog
for at være den der giver det bedste overordnede resultat. Sammenlignet med løsning 3 vil den blive
en smule dyrere ved indkøb og ved samlet levetid, til gengæld er det en sikre løsning i form af at der
er 2 indendørsenheder. Desuden anses det som en bedre luft fordeling ved kassetteenhederne, i
relation til rummets udformning og møblering. Løsning 1 bliver fravalgt da indkøbsprisen og
energiforbruget er for højt til det kan kaldes en rentabel løsning.
17 Se Bilag 10.1.2.3 – Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt 18 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
61
5.6.3.4 Textile & Fashion lab
Løsning 1 - VRF-system med 2 ducted enheder
Enheder Se bilag
AWSI-DBV018-N11 (Airwell, 2018, p. 125)
AWAU-YCV280HR (Airwell, 2018, p. 99)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW)19 9,98/11
Projekteret køle/varme effekt (kW) 11,2/12,6
Den første løsning til dette rum er et VRF-anlæg med ducted enheder. Dette system ligner
regeringens løsning på Hamrun skole, dog er det dimensioneret med mindre kapacitet. Selve
udtagene er spredt godt ud i rummet, hvilket i relation til dette rum betyder at der vil opnås en god
fordeling af luft med ens temperatur i opholdszonen der ikke forventes at være til gene for
brugeren. VRF-anlægget er en dyr investering, og selve energiforbruget synes højt, i forhold til andre
systemer der kan yde samme effekt.
Figur 34 – VRF-system m. 2 ducted enheder
19 Se Bilag 10.3.4 – Textile & Fashion lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
62
Løsning 2 - Multisplit med to kassette enheder
Enheder Se bilag
AWSI-CCD018-N11 (Airwell, 2018, p. 45)
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,98/11
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,2/11,2
Denne løsning tager udgangspunkt i en multisplit løsning. Grundet rummets form vil to kassette
enheder være en rigtig god løsning i forhold til få del luften ud til alle arbejdsstationer. Brugere der
arbejder umiddelbart lige under enheden, vil dog kunne risikere at føle et vis træk ved maksimalt
luftflow. Denne løsning er ikke billigst investeringsmæssigt, den har dog som nævnt tidligere den
umiddelbare fordel ved at have et lavt energiforbrug.
.
Figur 35 – Multisplit m. 2 kassette enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
63
Løsning 3 - Multisplit med to Highwall enheder
Enheder Se bilag
AWSI-HKD024-N11 (Airwell, 2018, p. 21)
AWAI-HKD018-N11 (Airwell, 2018, p. 21)
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,98/11
Projekteret køle/varme effekt (kW) 11,8/12,3
Den sidste løsning der vil blive undersøgt, er installation af Highwall enheder opsat i hver ende af
rummet. Den umiddelbare fordel ved denne løsning er muligheden for en tilstrækkelig effekt, for
lave omkostninger. Ved denne løsning vil man dog kunne forvente at der forskel for luftens
bevægelse fra væg til midten. Hvilket kan risikere at skabe en for høj temperaturforskel i forhold til
hvad det opstillede krav i 5.1.1.5 - Tolerancekrav antyder det må være. Dermed kan der opstå gener
af træk i opholdszonen, grundet enhedernes opsætning.
Figur 36 – Multisplit m. 2 Highwall enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
64
Opsummering
Textile & Fashion lab
Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3
Samlet pris for installationen20 kr 59.068,8 kr 39.954,3 kr 33.883,8
Samlet køleffekt (kW) 11,2 10,2 11,8
Samlet varmeeffekt (kW) 12,6 11,2 12,3
Økonomi 3 2 1
Installation 3 2 1
Placering 1 2 3
Vedligehold 3 2 1
VRF, Mono - og multisplit VRF Multi Multi
Luft flow (m^3/h) 2400 2600 1280
Støj (dB) 43 44 44
Forbrug ved køle/varme (kW) 8/7,5 3,43/3,49 3,43/3,49
Pris for 1 års forbrug 21 kr 23.034,38 kr 10.076,63 kr 11.158,88
Ud fra opsummering anses den bedste løsning som værende Løsning 2. Dette skyldes kassette
enhedernes fordele ved luftspredning i dette rum hvor den kan levere et tilstrækkeligt indeklima.
Selvom der er mulig for gener som træk for brugeren placeret under enheden, anses det som
værende som rimeligt i forhold til de opstillede krav. Dette gør sig også gældende rent økonomisk
set hvor løsning 2 over en levetid på 15 år, vil være langt mere økonomisk i forhold til de andre
løsninger, hvilket især skyldes det lavere energiforbrug. Selvom VRF-anlægget med ducted enheder
ville være reelt, i forhold til placering af udtag til luftfordeling. Og give bedre mulighed for styring af
temperatur, anses det som en meget høj pris at betale. Ved løsning 2 anses ønsket om at opnå en
billigere, kvalitetsbevidst og energi venlig løsning som opnået.
20 Se Bilag 10.1.2.4 – Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt 21 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
65
5.6.3.5 Hairdressing lab
Løsning 1 - To monosplit, en kassette og en Highwall unit.
Enheder Se bilag
HKD09 DC (Airwell, 2018, p. 21)
CCD36 DC (Airwell, 2018, p. 45)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW)22 9,05/9,86
Projekteret køle/varme effekt (kW) 13,15/12,7
Denne løsning tager udgangspunkt i to monosplit systemer med henholdsvis en Highwall - og en
kassette enhed. Fordelen ved denne løsning er at enhederne er delt op i to monosplit systemer,
hvilket giver muligheden for individuel styring i hvert rum (Se Figur 37). Udover det er der også en
vis risikospredning i forhold til systemernes nedetid. Yderligere har de to enheder til sammen en høj
effekt, i forhold til hvad der reelt er nødvendigt, hvilket i sidste ende vil betyde forhøjet indkøbspris
og energiforbrug. Enhederne forventes at kunne fordele luften tilstrækkeligt til at kunne opnå et
godt indeklima. Dog med risiko for gene af brugere direkte nedenunder kassetteenheden.
Figur 37 – To monosplit m. en kassette og highwall enhed
22 Se Bilag 10.3.5 – Hairdressing lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
66
Løsning 2 - Multisplit med to kassette enheder
Enheder Se bilag
AWSI-CCD018-N11 (Airwell, 2018, p. 45)
AWAU-YCZ542 (Airwell, 2018, p. 61)
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,05/9,86
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10,2/11,2
Denne løsning er blevet udarbejdet med udgangspunkt i multisplit i stedet for VRF. I forhold til
Løsning 1 med en stor enhed, vil de to mindre enheder sprede luften med en mindre luftstrøm mod
brugere direkte under enheden. Rummet til venstre vil ikke blive direkte kølet eller ventileret, der
vil dog forekomme en vis luftcirkulation fra ”hovedrummet” til det rummet. Ved denne løsning er
den umiddelbare fordel uden tvivl, at hovedrummet vil blive fuldt ventileret, hvor den største
belastning for opholdszonen er. Denne løsning er både prisbevidst kort - og langsigtet i forhold til
andre mulige systemer, hvilket er hvad der taler for at vælge dette system frem for andre.
Figur 38 – Multisplit m. 2 kassette enheder
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
67
Løsning 3 - Monosplit med ducted enhed
Enheder Se bilag
AWSI-DID048-N11 (Airwell, 2018, p. 39)
AWAU-YMD048-H13
Effekt kW
Nødvendig køle/varme effekt (kW) 9,05/9,86
Projekteret køle/varme effekt (kW) 10/11,5
Ved denne løsning er der prøvet at tage hensyn til alle brugerne i rummet ved at anvende ducted
enhedens fordele, netop for at kunne placere luft spredningen hvor det ønskes. Det er dog
besværligt at opnå ønsket spredning af luft med kun 4 udtag, og der vil være steder i opholdszonen
hvor der muligvis vil kunne opleves en temperaturforskel. Til gengæld anses anlægget som værende
yderst prisvenlig, og energibevidst da der netop kun er en enhed der har en perfekt ydelse i forhold
til dimensioneringen.
Figur 39 – Monosplit m. ducted enhed
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
68
Opsummering
Hairdressing lab
Fordele og ulemper Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3
Samlet pris for installationen23 kr 38.416,5 37,871,2 kr 28.154,0
Samlet køleffekt (kW) 13,15 10,2 10
Samlet varmeeffekt (kW) 12,7 9,6 11,5
Økonomi 3 2 1
Installation 1 2 3
Placering 2 3 1
Vedligehold 1 2 3
VRF, Mono - og multisplit 2 Mono Multi Mono
Luft flow (m^3/h) 2100 2600 1400
Støj (dB) 44 44 46
Forbrug ved køle/varme (kW)24 4,783/3,944 3,43/3,49 3,817/3,091
Pris for 1 års forbrug kr 13.376,76 kr 10.076,63 kr 10.633,84
For det her rum ses Løsning 2 med kassetteenheder som bedste løsning, fordi det er den mest
økonomiske med hensyn til årligt forbrug. Og dens evne til at skabe et tilstrækkeligt indeklima, der
ikke vil skabe gener for brugerne. Selvom Løsning 1 også ville kunne opnå et tilstrækkeligt indeklima
i hovedlokalet, vil den direkte større luftflow fra den enkelte enhed anses for at kunne skabe gener
for brugere. Løsning 2 har desværre den ulempe ikke at tage direkte hensyn til det mindre rum. Det
forventes dog at, den ekstra effekt i kassette enhederne betyder, at direkte påvirkning af luft ikke
er nødvendigt for at opnå et optimalt indeklima i opholdstiden. Det anskues derfor som opnået at
lave en billigere, og mere energivenlig løsning, der ikke går på kompromis med indeklimaet.
23 Se Bilag 10.1.2.5 – Hairdressing lab – Økonomisk oversigt 24 Se Bilag 10.2 – Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
69
5.6.3.6 Samlet opsummering
Nedenfor er den samlede pris for projekteringen opsat. Anskaffelsesprisen er udtryk for de samlede
udgifter ved køb og installation af anlæggene. Under det er der en samlede oversigt over de
forskellige anlægs ydelse, sammenlignet med den dimensioneret nødvendige effekt.
Økonomisk oversigt
Økonomisk oversigt for samlet projekteret løsning
Anskaffelsespris kr 215.600,1
Forbrugspris 1 år kr 63.340,9
Forbrugspris 15 år 25 kr 950.113,1
Total pris26 kr 1.229.054,1
Effektmæssig oversigt
Overblik over køle/varme ydelse ved de to systemer
(kW) Nødvendig effekt Projekteret system
Human media lab 10,2/9,35 10,2/11,2
Textile & Fashion lab 9,98/11 10,2/11,2
Health & Social Care lab 6,5/10,8 10,2/11,2
Hairdressing lab 9,05/9,86 10,2/11,2
ICT lab 17/11,1 22,4/25
Samlet effekter 52,73/52,11 63,2/69,8
25 Se Bilag 10.2.1 – Samlet forbrugsoversigt 26 Se Bilag 10.1.2 – Projekteret løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
70
5.6.4 Projektering af samlet VRF-system
I dette afsnit vil der blive undersøgt hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at have et samlet
VRF-system, i stedet for et mindre VRF-system til hver rum som ved regeringens løsning. Dette er
blevet gjort for at udnytte det der anskues som VRF systemets bedste funktioner. Derfor vil der nu
blive lavet en samlet løsning med kun en udendørs VRF -system til alle indendørsenhederne. Der
henvises til valgte løsninger i forhenværende Kapitel 5.6.3 hvor selve indendørsenhedernes
placering, og virke er beskrevet.
5.6.4.1 Projektering
Enheder Se Bilag
Udendørs enhed - YCV680HR (Airwell, 2018, p. 114)
Indendørs enhed - CCV018 (Airwell, 2018, p. 122)
Indendørs enhed - DBV018 (Airwell, 2018, p. 125)
Effekt kW
Samlet nødvendig køle/varme effekt (kW) 52,73/51,11
Samlet projekteret køle/varme effekt (kW) 63,2/69,8
Til projekteringen er de samme typer af indendørs enheder valgt, som til den samlede nye
projekterede løsning. Indendørsenhederne er dog skiftet ud til nogen der passer til VRF systemet i
stedet. Det har ikke nogen betydning for enhedens virkemåde, de har dog en anderledes effekt.
Udover det er der antaget at det samlede system kræver det samme antal arbejdstimer at sætte
op.
Økonomisk oversigt for et samlet VRF-system
Anskaffelses pris27 kr 220.016,5
Forbrugspris 1 år kr 57.490,88
Forbrugspris 15 år kr 862.363,1
Total pris kr 1.082.379,6
27 Se Bilag 10.1.3 – Samlet VRF-løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
71
5.6.4.2 Fordele og ulemper
Sammenlignet med de andre systemer har denne løsning, som sagt muligheden for centraliseret
styring. Med andre ord kan der installeres et styringspanel (Se Figur 7) i f.eks. lærerværelset hvor
alle enheder kan kontrolleres individuelt, god brugervenlighed for lærere der kan sikre systemet
bliver betjent efter driftsstrategiens forudsætninger. Den anden store fordel ved dette VRF-system,
er muligheden for at tilslutte 39 indendørs enheder i alt, som hver især kan køle eller varme efter
behov. Hvilket gør udvidelser muligt, uden installation af flere udendørs enheder. Det f.eks. kunne
være en mulighed i Hairdressing lab, hvor der ikke er taget hensyn til indeklimaet i venstre del af
rummet, i nogen af de foregående løsninger. Udover det er VRF-systemet energibesparende, samt
økonomisk at anskaffe (Se Kapitel 5.7.3). VRF-systemet har den fordel at kunne ventilere frisk luft
udefra igennem deres enheder, hvilket i sidste ende spiller en rolle for indeklimaet, i form af at
kunne efterleve de opstillede standarder på bedste vis.
Den største ulempe ved VRF-systemet er den forholdsvis lille spredning af risiko der er med hensyn
til nedetid. Hvis udendørsenheden er defekt, vil det betyde at alle de tilsluttede indendørs enheder
også bliver defekte. Denne risiko er også gældende for reparationer af udendørsenheden, hvor små
enheder er meget billigere at reparere eller skifte helt ud hvis f.eks. en kompressor eller lignende
bliver defekt.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
72
5.6.5 Driftsstrategi for Klimaanlæg
I dette afsnit vil der blive gennemgået en driftsstrategi for opstart af klimaanlæggene for at sikre et
tilfredsstillende indeklima i henhold til de opstillede tolerancekrav opstillet i Kapitel 5.1.2.5.
Det forudses at klimaanlæggene vil være slukket ved nattetimer, hvilket kan have en betydning for
indeklimaet i opholdszonen, i relation til temperatur og luftkvalitet, dermed bliver det nødvendigt
at starte op inden opholdstiden begynder.
Der vil nu blive vurderet på de hårdest belastede rum for henholdsvis sommer og vinterperiode
under værste tilfælde på dagen. Der tages udgangspunkt i de rum hvor den dimensioneret
belastning fra rummet og ydelsen fra valgte klimaanlægget ligger tættest. Beregningerne for hvor
tidligt klimaanlægget skal starte, er ligeledes baseret på dimensioneret udetemperaturer.
Human media labbet er det hårdest belastede rum i sommerperioden hvor enhederne skal levere
det samme som de yder, hvilket er 10,2 kW. Der forventes ikke at være nogen personer i rummet
eller nogen tændte brugsgenstande, til varmepåvirkning af driften inden opholds tiden begynder.
Deres varmepåvirkning kan derfor fratages her. Dermed kan enhederne teoretisk køle rummet til
acceptabel temperatur på lidt under 30 minutter28.
Textile & Fashion labbet er det hårdest belastede rum i vinterperioden hvor enhederne kan levere
en smule mere end hvad de yder, hvilket er 11,2 kW i forhold til 11 kW. I vinterperioden kan der
ikke fratages nogen varmetab29, dermed kan enhederne teoretisk varme rummet til acceptabel
temperatur på lige omkring 60 minutter30.
Som en ekstra sikkerhedsfaktor, i forhold til optimalt indeklimaet, bør alle rum som minimum startes
op en halv time før brug i sommerperioder, og en time før i vinterperioder.
10.3.1.3
28 Se Bilag 10.3.6.1 – Human Media lab 29 Se Bilag 10.3.1.3 - Ligning 52-56 side 107 30 Se Bilag 10.3.6.2 – Textile & Fashion lab
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
73
5.7 Sammenligning af de gennemgåede systemer
5.7.1 Intro
I dette afsnit vil de projekterede systemer blive sammenlignet med regeringens løsning efter
problemformuleringens forudsætninger. Hovedpunkterne vil derfor være selve systemernes ydelse,
forbruget og økonomien omkring systemerne.
5.7.2 Ydelse
Overblik over køle/varme ydelse ved systemerne
(kW) Nødvendig effekt Regeringens system Projekteret system Samlet VRF system
Human media lab 10,2/9,35 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6
Textile & Fashion lab 9,98/11 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6
Health & Social Care lab 6,5/10,8 18/20 10,2/11,2 11,2/12,6
Hairdressing lab 9,05/9,86 22,4/25 10,2/11,2 11,2/12,6
ICT-lab 17/11,1 22,4/25 22,4/25 22,4/25
Samlet effekter 52,73/52,11 107,6/120 63,2/69,8 67,2/75,4
På ovenstående Figur kan der aflæses alle ydelser for hvert rum. Der kan på baggrund af
varmeberegningerne31 konkluderes, at den opstillede nødvendig effekt, er mindste værdierne for
at opnå at et tilfredsstillende indeklima i form af tilfredsstillende rumtemperatur. Yderligere kan det
ses ud fra beregningerne at det regeringens system er 100% overdimensioneret, hvilket viser sig at
have en enorm effekt på både investerings - og forbrugspriserne. Udover det anskues der at der ikke
leves op til de danske og dermed de europæiske standarder (Dansk Standard, 2013, p. 15) om at
være så energivenligt som muligt, grundet det store ekstra forbrug.
Alle løsninger vil være i stand til at yde et tilstrækkeligt indeklima. Regeringens løsning vil praksis
set kunne temperere rummene til en lavere/højere temperatur. Det vurderes dog som en
unødvendig funktion, da hovedformålet med klimaanlægget antages at være dets evne til at skabe
et godt indeklima. Med andre ord er det ikke nødvendigt at have et klimaanlæg, der kan temperere
ned til f.eks. 10 grader, eller op til 40 grader, hvis der ikke er en decideret efterspørgsel efter netop
disse funktioner.
31 Se Bilag 10.3 - Beregninger
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
74
5.7.3 Økonomi
Under dette afsnit vil der blive analyseret hvilke økonomiske forskelle der er på de tre samlede
systemer.
5.7.3.1 Anskaffelsespris
Investeringspriser
Optimeret system pris kr 215.600,1
Regeringens system pris kr 307.271,4
Samlet VRF System pris kr 220.016,5
Ovenstående regnskab dækker over indkøb – og installationspriser for alle systemerne.32 Det kan
herudfra konkluderes at det projekteret system er billigst i opsætning, tæt efterfulgt af det samlede
VRF-system. Hvilket betyder at disse løsninger ikke favoriseres pga. investeringspriserne. Den
løsning regeringen har lavet er beregnet til at være næsten 50% dyrere i anskaffelses værdi, hvilket
blandt andet skyldes overdimensioneringen af systemet.
5.7.3.2 Forbrug over systemets levetid
På ovenstående Figur er der opstillet et regnskab hvor det årlige forbrug i kroner er beregnet for de
forskellige systemer. Herudfra kan det ses at der kan spares 100.000 kr. på 15 år ved den samlede
VRF-systemløsning frem for den anden projekteret løsning.
32 Se Bilag 11.1 – Økonomi 33 Se Bilag 11.2 – Energiforbrug
Forbrugsoversigt 33
Optimeret system
Totalt forbrug for 1 år. (kr.) kr 63.340,9
Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 950.113,1
Regeringens system
Totalt forbrug for 1 år. (kr.) kr 107.274,4
Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 1.609.115,6
Samlet VRF-system
Totalt forbrug for 1 år. (kr.) kr 57.490,88
Forbrugs pris efter 15 år. (kr.) kr 862.323,1
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
75
6. Kultur - Fra Danmark til Malta
6.1 Intro
I dette afsnit vil der blive beskrevet hvilke kulturelle forskelle der har været under den gældende
praktikperiode, og hvilken betydning det har fået og har for dette projekt. Det vil blive gjort med en
metodisk analyse af generelle forskelle, samt perspektivering af personlige oplevelser fra
praktikforløbet.
6.2 Teori og personlige erfaringer
6.2.1 Geert Hofstede
Nedenunder er der opstillet en figur der viser de gældende kulturelle forskelle mellem Malta (Lilla)
og Danmark (Blå). Ved hjælp af Geert Hofstedes model vil der nu blive beskrevet de vigtigste
kulturelle forskelle, som er; “Power Distance” og “Uncertainty Avoidance”. (Hofstede, 2018)
Figur 40 - Sammenligning mellem Danmark og Malta
6.2.1.1 Magtdistance
”Power distance” Beskriver hvordan man ser på hierarki i samfundet. I forhold til Danmark angives
det at Malta har en større magtdistance samfundet, som blandt andet betyder, at der er en større
overbevisning om at en leders ord er lov. Dette er også en observeret oplevelse hos medarbejderne
i Arjakon, hvilket resulterede sig i anderledes strukturer på arbejdspladsen.
6.2.1.2 Usikkerhedsundgåelse
En lav score på “Uncertainty Avoidance” betyder i dette tilfælde at danskere generelt set ikke har
et behov for meget struktur og forudsigelighed i deres arbejdsliv, altså det anses som ganske
normalt hvis planer skifter i løbet af natten. I Malta, er det ifølge deres høje score det modsatte som
er tilfældet. Derfor er det vigtigt med en hård struktur for at arbejde udføres optimalt.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
76
6.2.2 Cultural Orientations Model (COM)
Ud fra Geert Hofstedes model vil der nu bliver undersøgt de dybere kulturelle forskelle ved hjælp af
COM-figuren. Til forskel fra Hofstedes model hvor svaret er givet, er denne model baseret på selv
at finde frem til svaret, hvilket selvfølgelig betyder, at den vil være præget af personlige oplevelser,
men også hofstedes udsagn. Der vil blive fokuseret på det der personligt er blevet oplevet, som de
mest væsentlige forskelle.
Figur 41 – Cultural Wheel (Berlitz, 2018)
6.2.2.1 Power
Under praktikopholdet var dette især et element der gjorde sig gældende. Der blev ofte observeret,
at forholdet til den øverste leder, var et helt andet end det ville være i Danmark. Dette gjorde sig
især aktuel ved den generelle tone omkring chefen, og en langt større udvist respekt og tiltro i
forskellige hændelser.
6.2.2.2 Individualism/Competitiveness
I Malta er de ofte er meget individualistiske fordi de tænker meget på sig selv, og ikke virksomheden
som et hold. Det afspejler sig ved at kvalitet af arbejdet er meget svingende, og der var en attitude
med at være ligeglad med nogen ting. Der var tit en opfattelse af, der skal færdiggøres så meget
som muligt, så hurtigt som muligt fra virksomhedens side. Det kom til udtryk som en konkurrence
orienteret tankegang, hvor der blev gået på kompromis med kvalitet.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
77
6.2.2.3 Structure/Environment
Maltesere gør tingene som de altid har gjort det eller lært det. Under praktikopholdet blev der
observeret adskillige (set med danske briller) uacceptable måder at arbejde på. Dette inkluderer alt
fra sikkerhed på arbejdspladserne til selve kvaliteten af installationerne. Hvilket der personligt er
blevet oplevet som et ikke-kontrolleret miljø, hvor alle gør tingene som de plejer. Med andre ord,
var der ikke plads til meget fornyelse. Hvilket viser, at hvis der ikke er lagt en struktur for sikkerhed,
bliver der ikke tænkt på sikkerhed. Hvilket hofstedes teori også efterviser.
6.1.3 Perspektivering af kulturforskelle
Ifølge Geert Hofstede metoden (Figur 40) er der store kulturelle forskelle inden for visse områder.
Dette kunne også bekræftes gennem Cultural Orientations Modellens (Figur 41) forskrifter. Efter
praktikperioden var dette også en del af den personlige opfattelse af Malta. Det resulterede sig i
adskillige ting, der ville være løst på anderledes måder i Danmark.
Et af områderne er installation af enhederne. Hvor der i Danmark vil blive købt store udendørs
enheder i stedet for mange små, er dette nødvendigvis ikke den mest umiddelbare løsning i Malta.
Dette skyldes hovedsageligt at der er en stor forskel i serviceniveauet i disse lande. Det ses blandt
andet ved tider på reparationer, hvor det ikke er unaturligt at vente over 1 måned på at få sit anlæg
repareret på grund af lavt indhold i lageret. Og hvis store komponenter som kompressorer går i
stykker, kan de ikke altid repareres. Dette ville selvfølgelig ikke være tilfældet i Danmark, hvor
reparationstider er oplevet som langt hurtigere.
Ovenstående reparationstider har en reel effekt når der vælges klimaanlæg i Malta. Ved nedetid i
Malta ville det være katastrofalt at vente op til mere end en måned for at få repareret et anlæg,
fordi klimaet er ekstremt. Derfor kan der være en fordel i at risikosprede ved at have flere anlæg, så
kun et anlæg kan blive defekt ad gangen.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
78
7. Konklusion
På baggrund af foregående analyse kan det konkluderes at det er muligt at optimere
klimaanlæggene på Hamrun skole på to forskellige måder, som begge sikrer en billigere og samtidigt
mere energibesparende løsning. Uden at gå på kompromis med indeklimaet.
Sammenlignet med regeringens løsning kan det konkluderes at der ved den optimeret løsning vil
være en energibesparelse på ca. 40.000 kr. pr. år og yderligere investeringsbesparelse på ca. 90.000
kr. Det samlede VRF-system kan ligeledes konkluderes til at have en besparelse på ca. 50.000 kr. ved
energiforbrug og ca. 95.000 kr. ved investering.
Under økonomi er antal af arbejdstimer nødvendig for opsætning samt enhed- og komponentpriser
baseret på udleveret materiale fra Arjakon. Dermed kan det konkluderes, at den besparelse af
energi og investering der kan opnås, er virkelighedsnær.
Det kan dog konkluderes at ovenstående besparelse kun er gældende da regeringens løsning er
overdimensioneret, i relation til varmetabs beregningerne der er udarbejdet i forbindelse med
projekteringen. Varmetabs beregningerne kan konkluderes at afvige fra hvad der er reelt i
virkeligheden. Beregningerne er lavet med en tilnærmet værdi for vægkonstruktionen, samt der
ikke er medregnet solindfanget gennem facaden som DS 418 anviser.
Det kan ydermere konkluderes hvad et godt indeklima til undervisningslokaler indebærer i de
opstillede krav i Kapitel 5.1. I henhold til det kan forudsætningerne angivet i Kapitel 5.2 for indeklima
i rummene, konkluderes til at være tilstrækkeligt. Konklusionen er vurderet ud fra observationer
der er gjort i forbindelse med praktikforløbet. Da der her ikke er foretaget nogle test eller målinger
på vindhastighed og temperaturforskelle til eftervisning, kan det konkluderes at der er risiko for, at
indeklimaet ikke er efter kravenes anvisninger under brug.
I forbindelse med vores praktikophold og den teoretiske gennemgang af kulturforskel mellem
Danmark og Malta kan det konkluderes, at den optimerede løsning ville være den favorable løsning
på Malta, grundet større risikospredning. Gennem personlige erfaringer kan det konkluderes at en
stor VRF-enhed ville kunne tage over en måned at reparere, hvilket anses som uholdbart i relation
til nedetid. Det samlede VRF-system ville formentlig være det favorable i Danmark, grundet mindre
pris og anlæggets funktions fordele.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
79
8. Perspektivering
Projekteringen der er lavet her, er blot en del af det større projekt, af at få installeret klimaanlæg i
Hamrun skoles undervisningslaboratorier. Efter projekteringen er der stadig meget der skal tages
hånd om, inden hele projektet kan stemples som færdigt og klar til brug. Igennem dette afsnit vil
der blive gennemgået, hvilke opgaver der ville være de følgende led i fasen mod et endegyldigt
projekt resultat.
Får at opnå et mere virkelighedsnært billede af, hvor stor en enhed der skal installeres til hvert rum,
burde der udarbejdes varmeberegninger der medregner tabet eller tilføjelsen af effekt der opnås
ved solindfang gennem de store glasfacader. På baggrund af hvordan det Maltesiske klima er,
forudses det at have en betydelig effekt på varme påvirkningen af rummene.
Desuden burde der udarbejdes en bedre vurdering af, hvordan bygningens konstruktion virkelig er,
med hensyn til hvad vægge, loft og gulv består af. Hermed vil man kunne lave mere præcise
beregninger over varmetabet gennem bygningen.
For at efterse hvorvidt den naturlige ventilation er optimal, bør det efterses, hvor gode
mulighederne virkelig er for at ventilere med vinduerne med automatisk styring, indblæsning og
hvor stort åbningsareal der er tilgængeligt. Der skal sikres at luften skiftes tilstrækkeligt, så der ikke
opstår et for stort CO2 indhold. Særligt for Hairdressing lab, da der forventes brug af kemikalier der
kan forurene luften. Der skal ligeledes måles på om der ved naturlig ventilation opstår for høj
lufthastighed, specielt tæt ved indtrængningsarealerne. For at sikre der ikke ville opstå gener ved
træk eller temperaturforskelle.
Hvis forholdet for luftskifte eller lufthastigheder ikke er tilstrækkelige ved den naturlige ventilation,
bør der installeres udluftningskanaler til bedre kontrol styring, og optimalt indeklima.
Alle opstillede krav gennem denne rapport, og krav der ellers ville komme i forbindelse med
installation og drift, bør opstilles i en log. Deri skal det verificeres at kravene er tilgodeset, med
underskrift fra en kontrolperson. Dermed vil det være tydeligt angivet for bygherren, at systemet
fungere og er installeret forsvarligt, samt tydeligt at kontrollen er foretaget.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
80
For videregående projektarbejde, bør der udarbejdes mere fyldestgørende plantegninger over det
endelige system.
Der skal laves en plan for hvordan videregående projekt skal forløbe, med henblik på installation,
test og drift. Projektet skal planlægges og struktureres således at det står klart for bygherren,
hvornår følgende punkter kan forventes færdigt, og hvad der kommer til at foregå. Planen skal
godkendes af bygherren før arbejdet kan begynde.
I forbindelse med udførelsen af anlægget skal der udarbejdes en detaljeret plan for installation af
anlæggene. Hvilke i praksis ville betyde møder med teknikere, der kunne tage udgangspunkt i
projekteringen. I denne rapport er der taget et økonomisk perspektiv til installationen. Samtidigt
skal installationen ske i forbindelse med de opstillede krav og forudsætninger fra
bygningsreglementet, DS 496 og DS 452.
Før anlæggene kan tages i brug, skal der foretages en funktionsafprøvning. Den har til formel at
sikre, at anlægget drifter med det korrekte tryk og uden nogen lækager. I realiteten er det ikke
nogen stor opgave ved dette projekt, dog har det stor indflydelse for klimaanlæggets virkemåde.
Inden idriftsættelse skal der udarbejdet en brugermanual, der guider brugere i hvordan systemet
skal anvendes optimalt. Dette skal gøres for at øge forståelse for brug og ikke mindst for at sikre
utilsigtet brug af anlægget. Og dermed unødvendigt energiforbrug.
Efter installationen af systemet er færdig, skal der igen foretages test af hvorvidt anlægget
overholder kravene for et godt indeklima. Dette foretages med henblik på hvordan temperaturen
er ved forskellige steder i opholdszonen. Der skal testes hvor anlægget blæser luft ud, om det skaber
turbulens og hvorvidt det er til gene for brugere. Desuden skal disse test foretages for forskellige
årstider, dermed både sommer og vinter, hvortil der skal foretages test af opstart, for at efterse
hvorvidt anlægget kan køle eller varme rummet til optimalt klima på acceptabel tid.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
81
Med mere skal der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesmanual for det installeret anlæg.
Manualen skal indeholde tegninger med placering af de installationer der skal vedligeholdes på,
Risikovurdering for at undersøge risici samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelse skal ske. Dette
skal forekomme efter planen for at mindske den totale nedetid og at sikre optimalt drift at
klimaanlægget.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
82
9. Bibliografi
Airwell, 2018. 2018/2019 Air conditioning. France: Airwell .
Airwell, 2018. Airwell. [Online]
Available at: www.airwell.com
Attard, N., 2018. Ingeniør - Arjakon [Interview] (Oktober 2018).
Berlitz, 2018. Berlitz.com. [Online]
Available at: http://www.berlitz.com.tw/berlitz-cultural-orientations-indicator.html
[Accessed 2018].
Bygningsrelementet, 2018. Bygningsrelementet. [Online]
Available at: www.Bygningsrelementet.dk
Coolautomation, 2018. Coolautomation. [Online]
Available at: https://coolautomation.com/wiki/vrv-or-vrf/
Dansk Standard , 2013. DS 447 - Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hyrbride
ventilationssystemer. s.l.:s.n.
Dansk Standard, 2011. DS-418 Beregning af bygningers varmetab, København: Dansk Standard.
Dansk Standard, 2013. DS-469 Varme - og køleanlæg i bygninger, København: Dansk Standard.
Dansk Standard, 2017. DS 474 - Norm for specifikation af termisk indeklima. s.l.:s.n.
Henrik Kersten, S. S. A. E. T., 2016. Projektrapporter. Aarhus : Aarhus Maskinmesterskole.
Hofstede, G., 2018. hofstede-insights. [Online]
Available at: https://www.hofstede-insights.com
[Accessed 06 11 2018].
Human power, 2018. wikipedia. [Online]
Available at: https://en.wikipedia.org/wiki/Human_power
Nettopower, 2018. Nettopower. [Online]
Available at: https://www.nettopower.dk/hvad-koster-1-kwh
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
83
Papiewski, J., n.d. Smallbusiness. [Online]
Available at: https://smallbusiness.chron.com/average-heat-output-computer-69494.html
[Accessed 12 20 2018].
Rabat-vvs, 2018. https://www.rabat-vvs.dk. [Online]
Available at: https://www.rabat-vvs.dk
[Accessed 2018].
Robert, 2018. Dimensionerings råd [Interview] (Oktober 2018).
Schødt, U., n.d. Aarhus Universitet. [Online]
Available at: http://metodeguiden.au.dk/interviews/
[Accessed 18 Oktober 2018].
standard, D., 2014. Commissioning processen til bygninger - installationer i nybyggeri og større
bygninger, s.l.: Dansk Standard.
Universitet, A., 2018. Metodeguiden. [Online]
Available at: http://metodeguiden.au.dk/interviews/
[Accessed 14 11 2018].
Værdibyg, 2013. Commissioning processen, s.l.: Værdibyg.dk.
Weather&Climate, 2018. Weather-and-climate.com. [Online]
Available at: https://weather-and-climate.com/average-monthly-Wind-speed,Malta,Malta)
[Accessed 10 2018].
Wikipedia, 2018. Wikipedia. [Online]
Available at: https://en.wikipedia.org/wiki/Climate_of_Malta
[Accessed 12 2018].
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
84
10. Bilagsliste
10.1 Økonomi
10.1.1 Økonomi bilag beskrevet
10.1.1.1 Indendørs og udendørs enheder prisliste
Alle priserne er fundet i det udleveret materiale Excel Bilag Prisliste 1 og 2. Ved hvert rum er priserne
blevet markerede med følgende farver: (Flere farver i samme felt kan være anvendt)
Human Media lab Gul markering
ICT lab Grå markering
Health & Social care lab Rød markering
Textile & Fashion lab Grøn markering
Hairdressing lab Blå markering
10.1.1.2 Mandetimer beregninger
Oplysninger om arbejdsdage for regeringens projekt. (Attard, 2018)
Forberedelse til drænrør og kobberrør 1 dag
Installation af ovenstående 2 dage
For hvert installerede system 3 dage
Arbejdstid for givne opgaver
Monosplit enhed med en lofts - og gulvenhed 3-4 timer
Multisplit enhed med 2 highwall enheder 4-6 timer
Multisplit enhed med 2 kassette enheder 4-6 timer
Installation af enhederne antages derfor at tage ca.
Indendørs enhed: 1,5 timer
Monosplit enhed: 3 timer
Multisplit enhed: 4 timer
VRF enhed: 5 timer
Rørføring har i dette projekt taget 36 timer. Og siden der er 5 systemer, vil hver system tage 7,2
timer at rørfører.
En mandetime er sat til 40 euro, hvilket er Arjakon’s timepris.34
Eksempel på beregning af mandetimer
En monosplit enhed med en indendørsenhed
1,5+3+7,2=11,7 timer
En multisplit enhed med to indendørs enheder
(1,5*2)+7,2+4=14,2 timer
34 (Se vedlagte bilag Prisliste 2 - Under service/repair fanen (Markeret med brun)
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
85
10.1.1.3 Kobberrør priser (i DK)
6,3 mm 1/4" 20 meter 899 Pris 1 meter 44,95
9,5 mm 3/8" 20 meter 999 Pris 1 meter 49,95
12,7 mm 1/2" 20 meter 1350 Pris 1 meter 67,5
15,8 mm 5/8" 20 meter 1880 Pris 1 meter 94
19,05 mm 3/4" 20 meter 2200 Pris 1 meter 110
(Rabat-vvs, 2018)
10.1.1.4 Kølemiddel beregning og priser
(Se Bilag Prisliste 2 - Under service/repair fanen (Markeret med brun)
Pris pr. kilo R410 80 Euro
I Bilag xx (Airwell katalog) kan der under hver enhed læses hvor meget hver enhed skal opfyldes
med kølemiddel.
Eksempel på beregning af kølemiddel på et system (Airwell katalog side 55 )
Et system med de valgte enheder og 40 meter rør vil kræve følgende mængde kølemiddel:
Inden- og udendørs enhed Oplyst = 1,95 kg
Yderlige påfyldning 40*30 = 1,2 kg
Samlede opfyldning 1,95+1,2 = 3.15 kg
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
86
10.1.2 Projekteret Løsninger
10.1.2.1 Human Media Lab – Økonomisk oversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
87
10.1.2.2 ICT-Lab – Økonomisk oversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
88
10.1.2.3 Health & Social Care lab – Økonomisk oversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
89
10.1.2.4 Textile & Fashion lab – Økonomisk oversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
90
11.1.2.5 Hairdressing lab – Økonomisk oversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
91
10.1.3 Samlet optimeret løsning
10.1.4 Samlet VRF-løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
92
10.1.5 Regeringens løsning
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
93
10.1.5.1 Materialeliste udleveret af Arjakons
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
94
10.2 Energiforbrug
Da der er forskellige belastninger ved varme og køling, skal forbrugsberegningerne laves ud fra
sæsonberegningerne. Hvilket er blevet gjort på følgende måde:
Det er antaget at:
¼ af året varmes der.
¾ af året køles
Da der er 52 uger i et år, giver det en:
Køleperiode 39 uger
Varmeperiode 13 uger
Det antages at skolen kun er i brug i hverdagene (Man-Fre). Det antages der et dagligt gennemsnits
forbrug på 5 timer. Det totale timeforbrug er derfor:
Køleperiode 39 uger * 5 dage * 5 timer = 975 timer
Varmeperiode 13 uger * 5 dage * 5 timer = 325 timer
Forbruget for enhederne findes i Airwell kataloget.
Her er der taget udgangspunkt i en Gulv - og luftsenhed. (Airwell katalog side 21). Disse beregninger
er med udgangspunkt i FCD036-H11 enheden. Hvilket også er anvendt i Human Media lab - Løs. 1.
Opgivet kW forbrug;
Nedkøling 4,008 kW
Opvarmning 3,039 kW
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
95
10.2.1 Årlig kWh forbrug
Køleperiode 975 timer*4,008 = 3907,8 kWh
Varmeperiode 325 timer*3,039 = 987,7 kWh
Total 3907,8+987,7 = 4895,5 kW
kWh prisen er sat til at være: 2,25 kr. (Nettopower, 2018)
Årlige omkostninger ved denne løsning:
Køleperiode 3907,8 kWh * 2,25 kr = 8792,55 kr
Varmeperiode 987,7 kWh * 2,25 kr = 2222,33 kr
Total pris 9792,55+2222,33 = 11014,88 kr.
Eksempel 2.
Airwell katalog side 66. (Oversigt over forbrug)
Her er der taget udgangspunkt i udendørsenheden YCZ542 der er forbundet med 2 størrelse 18
enheder. Denne løsning er blevet anvendt i flere gange gennem rapporten.
Opgivet Max kW forbrug;
Nedkøling 3,43 kW
Opvarmning 3,49 kW
Omkostninger i køleperiode
Årlig forbrug køl * kW forbrug * Pris
975 timer * 3,43 kW * 2,25 kr = 7524,56 kr
Omkostninger i varmeperiode
Årlig forbrug opvarmning * kW forbrug * Pris
325 timer * 3,49 kW * 2,25 kr = 2552,06 kr
Samlet omkostninger:
7524,56 kr + 2552,06 kr = 10076,63 kr
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
96
10.2.2 Samlede forbrugsoversigt
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
97
10.3 Beregninger
Igennem dette afsnit vil de nødvendige varmeberegninger for alle gældende rum gennemgås.
Beregningerne skal bruges i forbindelse med dimensionering af enhederne, så det kan sikres, at
disse hverken bliver over- eller underdimensioneret. En underdimensionering vil medføre en dårlig
ydelse og dermed dårligt indeklima, hvor en overdimensionering vil medføre i et større elforbrug,
og dermed også en dyrere løsning på lang sigt.
Eftersom alle rum er placeret på 1 etage, vil der gennem beregningerne blive brugt den samme væg
højde (en højde på 3,5m) ved alle rum.
10.3.1 Beregninger af undervisningslokalerne
10.3.1.1 Media lab
På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra
nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra
andre genstande.
Varmepåvirkning fra:
15 personer (Human power, 2018)
8 stationer med 1 computer og 3 skærme (Papiewski, u.d.)
Projektorer, lys og lyd
Areal og volumen beregninger
På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt
volumen af rummet beregnes.
Arealet af media laboratoriet kendes til 73 kvadratmeter. Ud fra plantegningen kan det ses, at
arealet af indre væg og ydre væg er samme størrelse.
Fladt areal af rum:
(1) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 73 𝑚2
Areal af ydervæg:
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
98
(2) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑌𝑣æ𝑔= (9 + 10,33) · 3,5 = 67,7 𝑚2
Areal af indre væg:
(3) 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝐼𝑣æ𝑔= 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎𝑌𝑣æ𝑔
Varmeberegninger for kølingsperiode
Først vil beregningerne for, hvor meget energi det kræver at køle rummet ned på en varm dag
gennemgås. Hertil er den varmeste ydre temperatur vurderet til 35 grader, og ifølge DS 469, er den
mindste tilfredsstillende rumtemperatur ved mekanisk-køling35 sat til 25 grader. Med andre ord er
målet at kunne køle rummet ned til 25 grader.
Temperaturen i rum eller gange ved siden af lokalet der regnes på, er sat til 30 grader, da det kan
forventes at temperaturen ikke er lige så høj som udenfor.
Varmeledning36 gennem vægge
Varmeledningsberegningerne er alle lavet ud fra nedenstående formel. Hvor effekten der passere
materialet, er lig med dets areal ganget med transmissionskoefficienten37, ganget med
temperaturforskellen ved hver side. Transmissionskoefficienten (U værdien) består her kun af
indendørsluft, betonvæg og udendørsluft.
På Malta bliver der sjældent brugt isolering i husene, og det er der heller ikke brugt her. Ydervæggen
er konstrueret i massiv beton med armering, hvor indervæggen er konstrueret i en tykkere slags
mursten.
Under transmissionskoefficienten står 𝛿𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛 for den tykkelse som betonmuren har, hvor 𝜆𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛 er
konduktiviteten, altså varmeledningsevnen.
(4) Φ = 𝐴𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 · 𝑈 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(5) 𝑈𝑦𝑑𝑟𝑒𝑣æ𝑔 =1
1𝛼𝑙𝑢𝑓𝑡
+𝛿𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛
𝜆𝑏𝑒𝑡𝑜𝑛+
1𝛼𝑙𝑢𝑓𝑡
35 Mekanisk køling er når man bruger f.eks. ventilationssystemer, aircondition etc. Til køling. 36 Varmeledning er overførsel af energi gennem et givet materiale uden der forekommer stoftransport. 37 Transmissionskoefficienten beskriver hvor ”let” varmeenergien har ved at passere den givende flade. Høj værdi er lig med høj gennemgang.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
99
Som beskrevet i antagelserne, vil der ikke blive kalkuleret med forskellige sammensætninger af
indervæg, ydervæg eller loft og gulv. Der vil i stedet blive brugt samme værdi for
materialekonduktiviteten, ved alle beregninger, bare med forskellig tykkelse.
Tab gennem ydervæg:
(6) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (35 − 25) ≈ 1,8 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(7) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(8) Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏= 2 · 73 ·
1
110 +
0,51,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,5 𝑘𝑊
Ventilationstab
Da der ikke er monteret nogen ventilations faner i lokalerne, til udluftning af rummene, vil
ventilationstabet blive beregnet ifølge DS 418 punkt 4.2 for naturlig ventilation i rum. Lokalerne
anses ikke for at være særligt større end normale beboelsesrum, dermed sættes luftstrømmen
(𝑞𝑎 𝑖 𝑙
𝑠·𝑚2) til 0,3.
(9) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(9) [𝑘𝑊 = 𝑘𝐽 =𝑘𝑔
𝑚3·
𝑘𝐽
𝑘𝑔 · 𝐶·
𝑚3
𝑠 · 𝑚2· 𝑚2 · 𝐶]
(9) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 73 · (35 − 25) ≈ 0,27 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
100
Varmepåvirkning fra genstande
Her vil varmepåvirkningen fra forventede genstande i rummet blive beregnet. Der er medregnet en
sikkerhedsfaktor på 1,3, da der forventes at blive installeret ekstra lyskilder, der vil bidrage til
varmepåvirkningen.
Varmeafgivelsen er fundet fra Airwell katalog i bilag.
- Mennesker = 100 W
- Pc = 200 W
- Skærm = 50 W
- Sikkerhedsfaktor = 1,3
Dermed:
(10) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑘æ𝑟𝑚 · 𝑄𝑠𝑘æ𝑟𝑚
(10) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = (15 · 100 + 8 · 200 + (8 · 3) · 50) · 1,3 = 5,6 𝑘𝑊
Samlede varmetab
Det samlede varmetab beskriver den effekt ventilationssystemet minimum skal have for at kunne
køle lokalet ned til den ønskede temperatur på 25 grader.
(11) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘
(11) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 1,8 + 1 + 1,5 + 0,27 + 5,6 = 10,2 𝑘𝑊
Varmeberegninger for varmeperiode
Følgende beregninger vil omhandle, hvor stor en mængde varmeenergi der skal til, for at varme
lokalet op i kolde perioder. Hertil er den kolde ydertemperatur dimensioneret til 5 grader, og ifølge
DS 469 tabel 1, er den mest tilfredsstillende rumtemperatur under opvarmning sat til 22 grader.
Altså er målet dermed at kunne opvarme rummet til 22 grader.
Temperaturen i rum eller gange ved siden af lokalet der regnes på, er sat til 10 grader, da det kan
forventes at temperaturen er lidt højere end udenfor.
Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede
varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
101
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(12) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (22 − 5) ≈ 3 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(13) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 67,7 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 2,4 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(14) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 73 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 3,5 𝑘𝑊
Ventilationstab
(15) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)
(15) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 73 · (22 − 5) ≈ 0,45 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(16) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡
(16) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎 = 3 + 2,4 + 3,5 + 0,45 = 9,35 𝑘𝑊
Beregninger for følgende lokaler vil blive udarbejdet på samme måde som for media labbet.
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
102
10.3.1.2 ICT Lab
På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra
nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra
andre genstande.
Varmepåvirkning fra:
34 personer
34 stationer med 1 computer og 1 skærm ved hver
Projektorer, lys og lyd
Areal og volumen beregninger
På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt
volumen af rummet beregnes.
ICT-laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på 14,4 m og bredde
på 6,7 m. Herudfra kan nedenstående areal beregninger laves.
Fladt areal af rum:
(17) 𝐴𝐼𝐶𝑇 = 14,4 · 6,7 ≈ 96,5 𝑚2
Areal af ydervæg:
(18) 𝐴𝐼𝐶𝑇𝑌𝑣æ𝑔= 14,4 · 3,5 = 50,4 𝑚2
Areal af indre væg:
(19) 𝐴𝐼𝐶𝑇𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,7 + 14,4) · 3,5 = 97,3 𝑚2
Varmeberegninger for kølingsperiode
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
103
(20) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 50,4 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (35 − 25) ≈ 1,3 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(21) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,3 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,45 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(22) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 96,5 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,95 𝑘𝑊
Ventilationstab
(23) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(23) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 96,5 · (35 − 25) ≈ 0,35 𝑘𝑊
Varmepåvirkning fra genstande
Der vil ikke blive medregnet varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, da der ikke vides med sikkerhed
hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker, pc og skærm som brugt
tidligere.
- Mennesker = 100 W
- Pc = 200 W
- Skærm = 50 W
Dermed:
(24) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑘æ𝑟𝑚 · 𝑄𝑠𝑘æ𝑟𝑚
(24) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 34 · 100 + 34 · 200 + 34 · 50 = 11,9 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
104
Samlede varmetab
(25) Φ𝐼𝐶𝑇 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘
(25) Φ𝐼𝐶𝑇 = 1,3 + 1,45 + 1,95 + 0,35 + 11,9 ≈ 17 𝑘𝑊
Varmeberegninger for varmeperiode
Der bliver regnet med samme temperaturen som ved beregningerne fra det tidligere lokale.
Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede
varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(26) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 50,4 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (22 − 5) ≈ 2,3 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(27) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,3 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 3,5 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(28) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 96,5 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 4,7 𝑘𝑊
Ventilationstab
(29) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)
(29) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 96,5 · (22 − 5) ≈ 0,6 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(30) Φ𝐼𝐶𝑇 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡
(30) Φ𝐼𝐶𝑇 = 2,3 + 3,5 + 4,7 + 0,6 = 11,1 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
105
10.3.1.3 Health and social Care
På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra
nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra
andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet.
Varmepåvirkning fra:
15 personer
Areal og volumen beregninger
På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt
volumen af rummet beregnes.
Health & Social Care laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på
14,2 m og bredde på 6,6 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.
Fladt areal af rum:
(31) 𝐴𝐻&𝑆 = 14,2 · 6,6 ≈ 93,7 𝑚2
Areal af ydervæg:
(32) 𝐴𝐻&𝑆𝑌𝑣æ𝑔= 14,2 · 3,5 ≈ 49,7 𝑚2
Areal af indre væg:
(33) 𝐴𝐻&𝑆𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,6 + 14,2) · 3,5 ≈ 95,9 𝑚2
Varmeberegninger for kølingsperiode
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(34) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,7 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (35 − 25) ≈ 1,3 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
106
(34) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 95,9 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,4 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(35) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 93,7 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,9 𝑘𝑊
Ventilationstab
(36) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(36) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 93,7 · (35 − 25) ≈ 0,34 𝑘𝑊
Varmepåvirkning fra genstande
Der vil ikke blive medregnet varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, da der ikke vides med sikkerhed
hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker, pc og skærm som brugt
tidligere.
- Mennesker = 100 W
Dermed:
(37) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛
(37) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 15 · 100 = 1,5 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(38) Φ𝐻&𝑆 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘
(38) Φ𝐻&𝑆 = 1,3 + 1,4 + 1,9 + 0,34 + 1,5 ≈ 6,5 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
107
Varmeberegninger for varmeperiode
Der bliver regnet med samme temperaturen som ved beregningerne fra det tidligere lokale.
Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede
varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(39) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,7 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (22 − 5) ≈ 2,25 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(39) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 95,9 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 3,4 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(40) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 93,7 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 4,55 𝑘𝑊
Ventilationstab
(41) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)
(41) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 93,7 · (22 − 5) ≈ 0,58 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(42) Φ𝐻&𝑆 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡
(42) Φ𝐻&𝑆 = 2,25 + 3,4 + 4,55 + 0,58 = 10,8 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
108
10.3.1.4 Textile & Fashion lab
På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra
nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra
andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet. Der forventes brug er
bærbare computere her, da de studerende skal finde inspiration til opgaver.
Varmepåvirkning fra:
15 personer
8 symaskiner
15 computere
Areal og volumen beregninger
På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt
volumen af rummet beregnes.
Textile and Fashion laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på
14,25 m og bredde på 6,75 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.
Fladt areal af rum:
(43) 𝐴𝑇&𝐹 = 14,25 · 6,75 ≈ 96,2 𝑚2
Areal af ydervæg:
(44) 𝐴𝑇&𝐹𝑌𝑣æ𝑔= 14,25 · 3,5 = 49,9 𝑚2
Areal af indre væg:
(45) 𝐴𝑇&𝐹𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,75 + 14,25) · 3,5 = 97,1 𝑚2
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
109
Varmeberegninger for kølingsperiode
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(46) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,9 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (35 − 25) ≈ 1,33 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(47) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,1 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,45 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(48) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 96,2 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,95 𝑘𝑊
Ventilationstab
(49) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(49) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 96,2 · (35 − 25) ≈ 0,35 𝑘𝑊
Varmepåvirkning fra genstande
Der vil ikke blive medregnet varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, da der ikke vides med sikkerhed
hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker og pc’er som brugt
tidligere.
- Mennesker = 100 W
- PC = 200 W
- Symaskine = 50 W
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
110
Dermed:
(50) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 + 𝑛𝑝𝑐 · 𝑄𝑝𝑐 + 𝑛𝑠𝑦𝑚 · 𝑄𝑠𝑦𝑚
(50) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 15 · 100 + 15 · 200 + 8 · 50 = 4,9 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(51) Φ𝑇&𝐹 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘
(51) Φ𝑇&𝐹 = 1,33 + 1,45 + 1,95 + 0,35 + 4,9 = 9,98 𝑘𝑊
Varmeberegninger for varmeperiode
Der bliver regnet med samme temperaturen som ved beregningerne fra det tidligere lokale.
Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede
varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(52) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 49,9 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (22 − 5) ≈ 2,25 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(53) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 97,1 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 3,48 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(54) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 96,2 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 4,67 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
111
Ventilationstab
(55) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)
(55) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 96,2 · (22 − 5) ≈ 0,59 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(56) Φ𝑇&𝐹 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡
(56) Φ𝑇&𝐹 = 2,25 + 3,48 + 4,67 + 0,59 ≈ 11 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
112
10.3.1.5 Hairdressing lab
På baggrund af samtaler med kunden vides det, at rummet vil have givende varmepåvirkning fra
nedenstående genstande og antal personer. Der vil ikke tages hensyn til yderligere påvirkning fra
andre genstande, eller tages hensyn til opvarmning af møbler i rummet.
Varmepåvirkning fra:
30 personer
Sikkerhedsfaktor på 1,5 for andre varmebelastninger
Areal og volumen beregninger
På baggrund af de mål der kendes på de nye lokaler, kan arealet for henholdsvis gulv og væg, samt
volumen af rummet beregnes.
Hairdressing laboratoriet er formet som et standard rektangulært rum med en længde på 12,53 m
og bredde på 6,75 m. Herudfra kan nedenstående arealberegninger laves.
Fladt areal af rum:
(57) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟 = 12,53 · 6,75 ≈ 84,6 𝑚2
Areal af ydervæg:
(58) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟𝑌𝑣æ𝑔= 12,53 · 3,5 = 43,9 𝑚2
Areal af indre væg:
(59) 𝐴𝐻𝑎𝑖𝑟𝐼𝑣æ𝑔= (2 · 6,75 + 12,53) · 3,5 = 91,1 𝑚2
Varmeberegninger for kølingsperiode
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(60) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 43,9 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (35 − 25) ≈ 1,17 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
113
Tab gennem indervæg:
(61) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 91,1 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,36 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(62) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 84,6 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (30 − 25) ≈ 1,71 𝑘𝑊
Ventilationstab
(63) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝑌 − 𝜃𝐿𝑎𝑏)
(63) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 84,6 · (35 − 25) ≈ 0,31 𝑘𝑊
Varmepåvirkning fra genstande
Der vil ikke blive medregnet varmepåvirkning fra lyskilder i rummet, da der ikke vides med sikkerhed
hvor meget der skal være i rummet. Samme watt værdier for mennesker som brugt tidligere.
Sikkerhedsfaktoren korrigerer for yderligere varmepåvirkninger.
- Mennesker = 100 W
- Sikkerhedsfaktor = 1,5
Dermed:
(64) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 𝑛𝑚𝑒𝑛 · 𝑄𝑚𝑒𝑛 · 𝑠𝑖𝑘𝑘𝑒𝑟ℎ𝑒𝑑𝑠𝑓𝑎𝑘𝑡𝑜𝑟
(64) Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘 = 30 · 100 · 1,5 = 4,5 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(65) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡 + Φ𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘
(65) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = 1,17 + 1,36 + 1,71 + 0,31 + 4,5 = 9,05 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
114
Varmeberegninger for varmeperiode
Der bliver regnet med samme temperaturen som ved beregningerne fra det tidligere lokale.
Varmepåvirkningen fra genstande i lokalet vil ikke blive medregnet under den samlede
varmepåvirkning for varmeperioden, da det kun vil hjælpe til med opvarmning.
Varmeledning gennem væg
Tab gennem ydervæg:
(66) Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 43,9 ·
1
110 +
0,31,7 +
110
· (22 − 5) ≈ 1,98 𝑘𝑊
Tab gennem indervæg:
(67) Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏= 91,1 ·
1
110 +
0,231,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 3,26 𝑘𝑊
Tab gennem loft og gulv:
(68) Φ𝑙𝑜𝑓
𝑡𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏
= 2 · 84,6 ·1
110 +
0,51,7 +
110
· (22 − 10) ≈ 4,1 𝑘𝑊
Ventilationstab
(69) Φvent = 𝜌 · 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ·𝑞𝑎
1000· 𝐴 · (𝜃𝐿𝑎𝑏 − 𝜃𝑌)
(69) Φvent = 1,205 · 1,005 ·0,30
1000· 84,6 · (22 − 5) ≈ 0,52 𝑘𝑊
Samlede varmetab
(70) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = Φ𝑌𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏+ Φ𝐼𝑣æ𝑔𝑡𝑎𝑏
+ Φ𝑙𝑜𝑓𝑡/𝑔𝑢𝑙𝑣𝑡𝑎𝑏+ Φ𝑣𝑒𝑛𝑡
(70) Φ𝐻𝑎𝑖𝑟 = 1,98 + 3,26 + 4,1 + 0,52 = 9,86 𝑘𝑊
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
115
10.3.2 Beregning for forvarmning eller -køling af rum
Beregningerne udføres med henblik på at kunne angive for tidligt man skal starte rummene op inden
brugstiden, for dermed at opretholde acceptabelt indeklima fra start til slut. Beregninger er fortages
på baggrund af kendte værdier og tidligere beregninger for varmetab og -påvirkninger, og forholder
sig dermed ikke til påvirkninger der ikke er modtaget der.
10.3.2.1 Human media lab
Ligning (10) skal dermed trækkes fra ligning (11) fra tidligere beregninger. Dermed fås det samlede
varmetab uden påvirkninger fra personer og brugsgenstande.
(71) Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎2 = 10,2 − 5,6 = 4,6 𝑘𝑊
Tiden det tager for opvarmning: (ganger med 60 for at få tiden i minutter)
(72) 𝑡 =Φ𝑚𝑒𝑑𝑖𝑎2
𝑄𝑒𝑛ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟· 60 =
4,6
10,2· 60 ≈ 27 𝑚𝑖𝑛
10.3.2.2 Textile & Fashion lab
Da der ikke kan fratages nogle varmepåvirkninger eller formindskes varmetab, vil tiden kunne
beregnes således.
Tiden det tager for opvarmning:
(72) 𝑡 =Φ𝑇&𝐹
𝑄𝑒𝑛ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟· 60 =
11
11,2· 60 ≈ 59 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡𝑡𝑒𝑟
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
116
10.4 Gantt Tidsplan
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
118
11. Figur – og tabelliste
Figur 1 - (Dansk Standard, 2013, p. 14) .............................................................................................. 23
Figur 2 - Gennemsnitlig max/min temperatur ................................................................................... 28
Figur 3 - Vind hastigheder .................................................................................................................. 28
Figur 4 - Ensidet ventilation (Dansk Standard , 2013, p. Anneks A) .................................................. 30
Figur 5 – VRF udendørs enhed (Airwell, 2018, p. 100) ...................................................................... 33
Figur 6 – Mono – og Multisplit enheder (Airwell, 2018) .................................................................... 33
Figur 7 - Typisk struktur over VRF (Coolautomation, 2018) .............................................................. 33
Figur 8 – Highwall ............................................................................................................................... 35
Figur 9 – Gulv – og loftsenhed ........................................................................................................... 35
Figur 10 - Ducted ................................................................................................................................ 35
Figur 11 - Kassette .............................................................................................................................. 35
Figur 12 - Human media lab ............................................................................................................... 38
Figur 13 - ICT lab ................................................................................................................................. 39
Figur 14 - Health & Social Care lab ..................................................................................................... 40
Figur 15 - Textile & Fashion Lab ......................................................................................................... 41
Figur 16 - Hairdressing lab ................................................................................................................. 42
Figur 17 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 44
Figur 18 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 45
Figur 19 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 45
Figur 20 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 46
Figur 21 - Regeringens løsning ........................................................................................................... 46
Figur 22 – Beregnet nødvendig køleeffekt......................................................................................... 48
Figur 23 – Beregnet nødvendig varmeeffekt ..................................................................................... 48
Figur 24 – Loft – og gulvenhed m. monosplit .................................................................................... 49
Figur 25 – Multisplit m. 2 Highwall enheder ...................................................................................... 50
Figur 26 – Multisplit m. 2 kassette enheder ...................................................................................... 51
Figur 27 – Opsummering af Human Media Lab ................................................................................. 52
Figur 28 – VRF-system m. ducted enheder ........................................................................................ 53
Figur 29 - 2 monosplit m. kassette enheder ...................................................................................... 54
Aarhus Maskinmesterskole Bachelor Projekt Christian Andersen & David Bentzen
119
Figur 30 - 2 monosplit m. ducted enheder ........................................................................................ 55
Figur 31 – VRF m. dobbelt kassette enhed ........................................................................................ 57
Figur 32 – Multisplit m. 2 kassette enheder ...................................................................................... 58
Figur 33 – Monosplit m. ducted enhed .............................................................................................. 59
Figur 34 – VRF-system m. 2 ducted enheder ..................................................................................... 61
Figur 35 – Multisplit m. 2 kassette enheder ...................................................................................... 62
Figur 36 – Multisplit m. 2 Highwall enheder ...................................................................................... 63
Figur 37 – To monosplit m. en kassette og highwall enhed .............................................................. 65
Figur 38 – Multisplit m. 2 kassette enheder ...................................................................................... 66
Figur 39 – Monosplit m. ducted enhed .............................................................................................. 67
Figur 40 - Sammenligning mellem Danmark og Malta ...................................................................... 75
Figur 41 – Cultural Wheel (Berlitz, 2018) ........................................................................................... 76