PSYKOLOGISKE TEORIEREUD-Start

Indhold af dette oplæg

• Generelt om psykologi• Freuds teorier om psykologi• Eriksons teorier om psykologi• Opsummering – og opgave præsentation

Næsten alle mennesker giver i dag udtryk for, at de har interesse for psykologi. - Hvad er psykologi egentlig? Er det den såkaldte husmandspsykologi, som vi alle i mere eller mindre udstrækning går rundt med?

- Husmandspsykologien kommer mange gange til udtryk, når vi i dagligdagen er sammen med andre mennesker. Når vi bruger vores almenviden ti! at forklare menneskers måde at opføre sig på.

Før i tiden brugte man ordsprog, når man ville sætte trumf på en forklaring. Eksempler på ordsprog kan være "Øjet er sjælens spejl", "Lykkelig er den enfoldige", "Tyv tror, hver mand stjæler", "Rønne bærrene er sure, sagde ræven. Den kunne ikke nå dem".

I eventyrene har forfatterne ofte brugt ordsprogslignende morale. Eksempelvis skriver H. C. Ander sen i "Den grimme ælling": "Det gør ikke noget at være født i andegården, når man har ligget i et svaneæg".

Forfatteren Henrik Pontoppidan skriver modsat i eventyret "Ørneflugt": "Det nytter ikke, at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i en hønsegård". Et ordsprog, som har samme tema, siger "Æblet fal der ikke langt fra stammen".

I dag bruges ordsprogene ikke så meget, men nye ordsprog ser dog stadig dagens lys. Et ordsprog, som "En familie bør være som en elefant. Lutter øre" kan godt give stof til eftertanke.

Psykologien er i vor tid blevet en anerkendt videnskab. - At psykologi er en videnskab vil sige, at det er mere end blot menneskekundskab, som kommer til udtryk gennem husmandspsykologien.

Psy kologien arbejder ikke ud fra løsagtige påstande, men arbejder i stedet ud fra videnskabeligt under byggede teorier.

Psykologi beskæftiger sig med menneskets tanker, følelser og handlinger.

Psykologien beskæftiger sig i dag med alle tænkelige aspekter, som har med mennesket at gøre. Samtidig er psykologien splittet op i forskellige grundopfattelser.

Freuds teorierEn af psykologiens pionerer, Sigmund Freud (1856 - 1939), har dannet psykoanalysen.

Sigmund Freud, som var østriger, var uddannet som læge. I forbindelse med sin praksis fik han for bindelse med nogle mennesker, som man dengang betegnede som hysterikere. I dag vil man nok betegne disse mennesker som neurotikere eller som psykotiske.

Dengang fandtes ingen metoder, der kunne hjælpe disse mennesker.I forbindelse med et studiebesøg i Paris så Freud, hvordan anvendelse af hypnose af disse såkaldte hysterikere kunne fremkalde symptomer på især neuroser.Hypnosen viste, at mennesket - ud over at have en bevidst del - også har en ubevidst del. Freud fandt ud af, at hypnosen kunne vise ubevidste processer, som man ikke hidtil havde kunnet få frem. Freud prøvede i en periode at fjerne patienternes symptomer vha. hypnose.Han fandt ud af, at ikke alle mennesker er lige lette at hypnotisere, og at hypnosens virkning ikke altid har virkning over længere tid.

Se lille film om hypnose

I starten af 1900 tallet mente Freud faktisk kun at det var kvinder der ”hysteriker” Mænd der havde psykiske lidelser blev blot kaldt sindsyge eller gale

Freuds hovedsprincipper• Freud arbejdede ud fra to

hovedprincipper, som siden har været meget vigtige for psykoanalysen.

• Den første er, at ethvert menneske er resultat af sin fortid.

• Det andet hovedprincip er, at der i det enkelte menneske er en ubevidst del.

• Freuds teori lyder i kort form således: • Mennesket fødes med så mange drifter

og impulser, at det ligger langt ud over, hvad omverdenen er i stand til - eller er interesseret i - at tilfredsstille. I barnets opvækst omformes barnet udefra via opdragelse og indefra hos barnet selv, så drifterne falder på plads.

Freuds personlighedsmodel• I 1923 lancerede Sigmund Freud en

personlighedsmodel, der deler mennesket i tre. Overjeg'et, jeg'et, og id'et. Overjeg'et repræsenter samvittighed, normer og idealer. Jeg'et er fornuften. Id'et er det fortrængte samt drifter.

• Overjeg'et er den moralske side af mennesket, der tvinger jeg'et til at bekæmpe nogle instinkimpulser, der stammer fra id'et. Altså følelser, som vi har fortrængt. I følge Freud er overjeg'et et resultat af forældres opdragelse. Eller nærmere barnets idealiserede billeder af forældrende. Man kan sige, at overjeg'et er noget tillært.

"Oversættelse" af denne model:• Id: Er den ældste del af menneskets psyke, i denne del er mennesket set som et

produkt af menneskehedens udvikling. Denne del er "som en kedel fuld af sydende effekter".

• Ego: Opgaven for Ego er at beskytte Id. Uden Ego vil Id gå til grunde. Ego behersker muskulatur, handlinger og tanker. Ego er svagt i forhold til Id. Energien hos Ego kommer fra Id.

• Superego er ikke dannet fra fødslen, men er til stede cirka fra barnets to-årsalder. Superego er dannet ud fra Ego. Superego er en erstatning for forældrenes normer. Man kan kalde Superego for menneskets samvittighed. -i starten af teen-årene har den unge dannet et ideal-jeg.

• Der er konfliktmuligheder mellem de tre dele af personlighedsmodellen:• Konflikt mellem Ego og Id er ikke hensigtsmæssig, hvis Ego er for svagt. Konflikten

kan medføre en psykose.• Konflikt mellem Ego og Superego kan medføre en neurose, hvis Superego er for

stærkt.• Hvis Superego er for svagt, kan det medføre, at mennesket får en asocial adfærd.

ERIKSSONS TEORIER

0 til 1 år• I denne periode er kerneordene

grundlæggende tillid / grundlæggende mistillid.

• I denne periode dækkes behovene for det meste gennem munden. Hvis suttetrangen undertrykkes, kan barnet blive apatisk.

• Moralen hos barnet udvikles på basis af kærlighedsforholdet til forældrene. Meget groft kan man sige, at børn, der ingen moral har, er børn, der ikke har fået kærlighed i de tidligste kontaktforhold. -

• I dag taler man om tidligt skadede unge. Det drejer sig om mennesker med ekstremt belastede og ulykkelige livsvilkår i de tidligste barneår. De har ikke lært at tage imod og har aldrig haft mulighed for at opnå tryghed og tillid.

1-3 år• I denne periode er kerneordene selvstændighed / skam og tvivl.

• Det er i denne periode, at den begyndende selvstændighed kommer frem.

• I denne periode udvikler barnet gradvis interesse for udtømningszonen, dvs. endetarmsåbningen. Barnet øver sig i at holde fast og give slip. Dette gøres i forbindelse med renlighedstræning, men også i mere symboliseret form. - Barnet øver sig f.eks. i at holde fast på et stykke legetøj for derefter at smide det på gulvet. Barnet øver sig også i at spænde musklerne og slappe af i musklerne.

• Nogle forældre starter for tidligt med renlighedstræning. Barnets muskulatur omkring endetarmsåb ningen er færdigudviklet omkring 18 måneders alderen.

• Barnet svinger meget i sine følelser i denne periode. Barnet føler sig som skiftevis selvstændigt, tviv lende og skamfuldt. I slutningen af perioden kan forældrene opleve, at barnet har en trodsalder.

3-6 år

• 3-6 år: l denne periode er kerneordene initiativ og skyld.

• I denne periode skifter barnet interesseområde. Fra at have sat fokus på endetarmen og afføring, begynder barnet at interessere sig for kønsdelene.

6-12 år• Kerneordene er i perioden arbejdsglæde, flid /

underlegenhed.

• Afhængigheden af forældrene som en garant for kærlighed og tryghed erstattes i denne periode af den selvstændighed, som barnet oplever ved egne aktiviteter. - Jeg-udviklingen understøttes også af, at barnet udvikler sig sprogligt og intellektuelt.

• Forældrene er stadig barnets vigtigste seksualobjekter. Dette kan medføre en ødipal konflikt.

• Hvor barnet tidligere interesserede sig for, hvordan kroppen så ud, er barnet nu mere interesseret i, hvordan kroppen fungerer.

12 - 19 år• Ungdom og pubertet. Kerneordene i perioden

er identitet / rolleforvirring.• Erikson skriver i bogen "Identitet, ungdom og

kriser", at de unge først og fremmest behøver tid til at integrere de identitetselementer, som de har opdaget i barndomsperioderne.

• I denne periode tager den unge stilling til samfundet. Den unge har en stærk, men ubundet seksuel nydelse og overmod behersket af hengiven udsættelse af tilfredsstillelsen.

• Ungdommens søgen og dens naturlige overmod giver sig udtryk ved en generel lyst til at være i fart, at være på jagt efter noget.

Voksen livet

• De næste perioder beskrives nedenfor i meget kort form:

• 19-40 år: Den unge voksenalder. Periodens kerneord er intimitet / isolation.

• 40 - 65 år: Voksenalderen. Kerneordene er produktivitet / selvoptagethed.

• 65 -: Alderdommen. Kerneordene er integritet / fortvivlelse.

Opgaver om psykologi

• Til psykologi området skal du arbejde med din læring og understøttende opgaver og dine egne livserfaringer

• Den sociale arv• Hvad børn lærer• Hvem sætter grænsen• Ung i dag