DJFrapportAugust 2001 Nr. 34 • Husdyrbrug

Laboratoriemetoder til bestemmelse af fordøjelighedi grovfoder til kvæg med særlig vægt på stivelsesholdigehelsædsafgrøder

Karen Søegaard, Martin R. Weisbjerg,Rudolf Thøgersen & Martin Mikkelsen

Karen SøegaardAfdeling for Plantevækst og JordDanmarks JordbrugsForskningPostboks 50DK-8830 Tjele

Martin WeisbjergAfdeling for Husdyrernæring og FysiologiDanmarks JordbrugsForskningPostboks 50DK-8830 Tjele

Rudolf ThøgersenLandskontoret for KvægLandbrugets RådgivningscenterUdkærsvej 15, SkejbyDK-8200 Århus N

Martin MikkelsenLandskontoret for PlanteavlLandbrugets RådgivningscenterUdkærsvej 15, SkejbyDK-8200 Århus N

DJF rapport Husdyrbrug nr. 34 • august 2001

Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19Postboks 508830 Tjele

Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.(incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr.

over 100 sider 100,- kr.

Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter,men svarer til 75% af løssalgsprisen.

Laboratoriemetoder til bestemmelse af fordøjelighedi grovfoder til kvæg med særlig vægt på stivelsesholdigehelsædsafgrøder

����������������������� ���� �������������������������������������� �������������� ����� � ���������� � �������

������������Afdeling for Plantevækst og JordDanmarks JordbrugsForskning

���� ���� �����Afdeling for Husdyrernæring og -fysiologiDanmarks JordbrugsForskning

��������������Landskontoret for KvægLandbrugets Rådgivningscenter

���� ��� �������Landskontoret for PlanteavlLandbrugets Rådgivningscenter

����� ��������� �

Resumé ....................................................................................................................................... 4Abstract ...................................................................................................................................... 4Indledning................................................................................................................................... 5Materiale og metoder ................................................................................................................. 7

Plantemateriale ....................................................................................................................... 7Nye prøver.......................................................................................................................... 7Prøver fra prøvebank. ......................................................................................................... 7Udenlandske prøver............................................................................................................ 7

Metoder .................................................................................................................................. 7���� �� ................................................................................................................................. 7IVOS................................................................................................................................... 8EFOS .................................................................................................................................. 8de Boever enzymopløselighed ........................................................................................... 8

Resultater og diskussion............................................................................................................. 9Nye afgrødeprøver.................................................................................................................. 9IVOS metoden........................................................................................................................ 9

Metoden.............................................................................................................................. 9Plantematerialet ................................................................................................................ 13N-tilsætning...................................................................................................................... 14Udtagning af vomvæske................................................................................................... 15Konklusion ....................................................................................................................... 19

EFOS og IVOS..................................................................................................................... 19EFOS ................................................................................................................................ 19IVOS................................................................................................................................. 21Reproducerbarhed ............................................................................................................ 23Andre enzymmetoder ....................................................................................................... 24Forudsigelse af ��� �� fordøjelighed ............................................................................... 25Konklusion ....................................................................................................................... 26

Anerkendelse…….. .................................................................................................................. 26Referencer ................................................................................................................................ 27

4

�� ��

Fordøjelighed af grovfoderafgrøder til kvæg bestemmes i praksis ved en ��� ��� metode, hvorprøverne inkuberes i vomvæske (Tilley og Terry). Denne analyse, ��� ��� opløseligt organiskstof (IVOS), har ikke fungeret tilfredsstillende for frisk majs, og der har også været problemermed analysering af frisk kornhelsæd. Projektet havde derfor til formål at klarlægge årsagernetil problemerne og give løsningsforslag.

Til undersøgelserne blev der fremskaffet et betydeligt prøvemateriale med kendt ��� �� for-døjelighed. Der blev indsamlet 35 prøver af frisk og ensileret vårbyg- og majshelsæd. Derblev desuden fra andre europæiske forskningsinstitutioner fremskaffet 58 prøver, som primærtvar ensileret majs og græs, og der blev fra egen prøvebank udvalgt 98 prøver, som dækkedeafgrødetyperne bredt.

Problemet med for lav IVOS i frisk majs kunne henføres til den stivelsesrige kernedel, mensstængeldelen ikke gav analyseproblemer. Tilsætning af N i form af ammoniumsulfat underinkuberingen blev undersøgt, idet hypotesen var, at N kunne være begrænsende for denmikrobielle aktivitet under inkubationen. Tilsætning af kvælstof fik IVOS i frisk majs til atstige betydeligt, i gennemsnit 5 %enheder. Effekten af en mere mikrobiel aktiv vomvæskeblev også undersøgt. Når vomvæsken blev udtaget fra vommens flydelag, blev IVOS i friskmajs betydeligt højere, i gennemsnit 8 %enheder, end når vomvæsken blev udtaget underflydelaget, som ellers er den normale procedure. Analysesikkerheden ved disse tiltag blevimidlertid ikke forbedret ved andre afgrødetyper end frisk majs.

To enzymmetoder (de Boever og EFOSkvæg) til bestemmelse af opløselighed af organisk stofblev desuden undersøgt. EFOSkvæg gav en mere sikker bestemmelse end de Boever metoden.EFOS-metoden gav desuden en mere sikker bestemmelse af frisk og ensileret majs samt friskbyghelsæd end IVOS-metoden.

Det blev konkluderet, at EFOSkvæg kan anvendes til bestemmelse af opløselighed af organiskstof i majs og kornhelsæd, og at omregning til ��� �� fordøjelighed kan foretages vedligningen: ���� �� fordøjelighed (%) = 26,0 + 0,658(EFOS, %).

�������� analyse af fordøjelighed, IVOS, EFOS, helsæd, majs.

�� ��� �

Digestibility of forage crops is determined by an ��� ��� method, in which the samples areincubated in rumen liquid (Tilley and Terry). This method, ��� ��� digestibility of organicmatter (IVOS), has not functioned well enough on fresh maize, and there were further pro-blems by analysing fresh grain whole crop. This research should elucidate the reasons andgive proposals for solution.

A considerable number of forage samples with a known ��� �� digestibility were procured.Thirty-five samples of fresh and ensiled whole crop of spring barley and maize were col-lected. Further, 58 samples were procured from other European research institutes, primarily

5

ensiled maize and grass. From own sample collection 98 samples were selected representingforage crops in general.

The problem with too low IVOS in fresh maize was assigned to the starch-containing grain,whereas the stem did not give any analysing-problems. Addition of N as ammonium sulphateto the incubation media was examined. The hypothesis was that N could restrain the microbialactivity during incubation. IVOS in fresh maize increased substantial by addition of N, onaverage 5 %units. The effect of a higher microbial activity in the rumen liquid was examined.When the rumen liquid was collected from the mat in the rumen, IVOS in fresh maize wasconsiderably higher compared to rumen liquid collected below the mat, which was thestandard procedure. However, the precision of the analysis by these changes in the methodwas not improved for other forage groups than for fresh maize.

Two enzyme methods (de Boever and EFOSkvæg) for determining the digestibility of organicmatter were further examined. EFOSkvæg showed a higher correlation to ��� �� than deBoever method. EFOSkvæg also gave a higher correlation to ��� �� than the IVOS-method onthe forage groups fresh maize, ensiled maize and fresh barley whole crop.

It was concluded that EFOSkvæg can be used for determining the digestibility of organic matterin maize and grain whole crop, and recalculation into ��� �� digestibility can be carried outby the equation: ���� �� digestibility (%) = 26.0 + 0.658(EFOS,%).

!�"�#��� analysis of digestibility, IVOMD, EFOS, whole crop, maize.

��������

I det moderne kvægbrug er det vigtigt at kunne optimere sammensætningen af foderrationer-ne både for at få maksimal produktion med minimale foderomkostninger og for at undgåproduktionssygdomme. En sådan optimering af foderrationerne kræver kendskab til de for-skellige fodermidlers energiværdi. Energiværdien bestemmes på baggrund af fordøjelighedenaf det organiske stof samt den kemiske sammensætning. ���� �� fordøjelighed målt hos fårfodret omkring vedligeholdsniveau benyttes som standardværdier indenfor fodermiddelvur-dering til drøvtyggere. Da sådanne bestemmelser er ressourcekrævende, er ��� �� bestem-melse ikke anvendelig til fodermiddelvurdering i det praktiske kvægbrug. Endvidere udvisergrovfodermidler en stor variation i fordøjelighed afhængig af vækstbetingelser og udviklings-trin, hvilket betyder, at tabelværdier heller ikke er tilfredsstillende til praktisk brug. Det ersåledes nødvendigt at kunne bestemme fordøjeligheden af de aktuelle foderpartier ud fralaboratoriemetoder.

Indenfor de forskellige grovfodertyper vil der normalt være en sammenhæng mellem fordøje-lighed og træstofindholdet, og denne sammenhæng er anvendt til at udvikle ligninger til for-udsigelse af fordøjelighed, både for græsmarksprodukter og majshelsæd (Møller ������, 1980).Disse sammenhænge er dog problematiske, da der er andre faktorer end træstofindholdet, derer bestemmende for fordøjeligheden. Det er f.eks. vist, at sammensætningen af cellevæggeneændres gennem vækstsæsonen, hvilket bevirker, at relationerne mellem fordøjelighed ogfiberfraktionerne ændres gennem sæsonen (Søegaard, 1994). På denne baggrund blev denbiologiske laboratoriemetode ’in vitro opløselighed af organisk stof (IVOS)’ indført til

6

bestemmelse af fordøjelighed for de fleste grovfodermidler i midten af 1980’erne (Møller �����, 1989). Ved IVOS metoden måles den uopløste rest, efter at foderprøven har været omsatunder anaerobe forhold i 48 timer med 'levende vomvæske' efterfulgt af en fordøjelse afproteinet med pepsin-saltsyre, som oprindeligt beskrevet af Tilley & Terry (1963). IVOSmetoden er siden blevet delvist erstattet af nær infrarød reflektionsspektroskopi (NIR) for defleste betydende grovfodertyper, dog således at IVOS stadig anvendes til kalibrering af NIR.

For frisk majshelsæd analyseres der årligt et antal prøver, fortrinsvis i forbindelse med sorts-afprøvningen under Landsforsøgene. Indtil 1999 er der anvendt en ligning baseret på træstof-indholdet til bestemmelse af fordøjeligheden (Møller ������, 1980), idet der var betydeligeproblemer med IVOS metoden mht. repeterbarhed1 og reproducerbarhed2 på friske majshel-sædsprøver. Der har ligeledes været problemer med andre typer af frisk helsæd såsom byg oghvede. Helsædsafgrøder er en meget inhomogen afgrøde, som består af en stivelsesholdigkernedel med et meget lavt fiberindhold og en fiberrig stængeldel med et lavt proteinindhold.Helsæden består således af en højt fordøjelig kernefraktion og en lavt fordøjelig stængelfrak-tion. Det blev antaget, at denne inhomogenitet eventuelt kunne være en af årsagerne tilanalyseproblemerne.

Ønsket om at udskifte den træstofrelaterede beregning af fordøjelighed for frisk majshelsædog problemerne med IVOS metoden for de andre friske helsædstyper medførte, at projektet’Grovfoder – udvikling af metode til bestemmelse af grovfodermidlers fordøjelighed’ blevigangsat i 1997. Projektet blev støttet af Produktudviklings-ordningen under Direktoratet forFødevareErhverv og foregik i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Lands-kontoret for Kvæg, Landskontoret for Planteavl og Steins Laboratorium A/S. Projektet blevfulgt af en gruppe, der ud over forfatterne til denne rapport bestod af Grete Brunsgaard ogLambert Sørensen, Steins Laboratorium A/S, Birgit Hansen, Afdeling for Analytisk KemiFoulum, og Erik Skovbo Nielsen, Landskontoret for Kvæg.

Formålet med projektet var at klarlægge baggrunden for problemerne med IVOS analysen,når der analyseres prøver af frisk helsæd med henblik på at afhjælpe problemerne, og sam-tidig at undersøge, hvorvidt andre laboratoriemetoder kunne være bedre egnet til disse grov-fodertyper. Her var det især ��� ��� enzymmetoden EFOSkvæg (enzymfordøjeligt organisk stoftil kvæg) (Weisbjerg & Hvelplund, 1993), som var interessant, da denne metode allerede var ibrug på fodermiddellaboratorier i den officielle foderstofkontrol til energivurdering af kraft-foder.

1 Repeterbarhed: spredning beregnet på gentagne målinger foretaget under samme betingelser. I dette tilfælde erdet primært samme vomvæske.2 Reproducerbarhed: spredning beregnet på gentagne målinger under forskellige betingelser. I dette tilfælde erdet primært forskellig vomvæske.

7

$�����������������

%�������������

Plantematerialet, som blev anvendt til analysearbejdet, hidrørte fra forskellige kilder. Der blevdels indsamlet nye helsædsprøver af byg og majs og dels anvendt eksisterende prøver fra egenprøvebank og fra udenlandske forskningsinstitutioner.

����������I 1996-97 blev der indsamlet i alt 35 helsædsprøver af majs og vårbyg, både som frisk ogensileret afgrøde. Afgrødeprøverne på hver ca. 400 kg blev hentet hos forskellige landmænd iJylland og på Fyn samt på forsøgsstationer. Indenfor samme dag blev en afgrødeprøve udtag-et, transporteret til Foulum, blandet på ladegulv ved at vende bunken tre gange, pakket tilbestemmelse af fordøjelighed hos får og prøver blev tørret/frosset til andre analyser. De friskeprøver blev høstet og snittet på marken, og de ensilerede afgrøder blev udtaget i ensilagestak-ken. De enkelte afgrødeprøver er karakteriseret i tabel 1 og 2.

��������������� ���I forbindelse med fordøjelighedsforsøg med får er der siden 1992 udtaget afgrødeprøver til enprøvebank. Prøverne opbevares nedfrosset i både fryse- og ovntørret tilstand. Der ligger enlang række oplysninger på disse prøver fra fordøjelighedsforsøg og fra laboratorieundersøgel-ser. I prøvebanken var der i alt 228 planteprøver i 1999, hvoraf 98 blev udvalgt til ekstra ana-lyser. De udvalgte prøver dækkede et bredt spektrum af grovfoderafgrøder. Prøverne blevanalyseret for EFOS, og oplysninger om IVOS og ��� �� blev hentet fra prøvebankens data-base.

������������������Materiale af de 'nye prøver' blev forsøgt byttet med andre afgrødeprøver med målt fordøjelig-hed hos får. Efter henvendelse til en del europæiske forskningsinstitutioner i 1996 vedr. majs-og helsædsprøver blev der aftalt bytning med tre. På denne måde blev der modtaget 37 prøverfra Holland (Institute for Animal Science and Health (ID-DLO), Lelystad), som primært varmajs men også græsprøver, 15 prøver fra Belgien (National Institute for Animal Nutrition,Melle-Gontrode, Belgien), som var ensilageprøver af majs og kornhelsæd, og endelig seksfriske majsprøver fra Tyskland (Institut für Tierernährung und Stoffwechselphysiologie,Christian-Albrechts Universitet, Kiel). Kun et fåtal af prøverne var af frisk afgrøde. Der varsåledes ingen prøver af frisk kornhelsæd, og der var syv prøver af frisk majshelsæd.

$�����

Standardværdien for fordøjelighed blev bestemt v.hj.a. målinger på får ( ��� ��), mens ��� ���måling i laboratoriet blev udført dels ved brug af vomvæske (IVOS) og dels ved brug af enzy-mer (EFOS og de Boever).

����������� �� fordøjelighed blev bestemt hos får fodret på vedligeholdsniveau efter normalproce-duren (Anonym, 1987). Ved denne metode opbevares afgrøden/forsøgsfoderet i fryseren iportioner, som er afstemt til et fårs daglige behov. Når forsøgsfoderet er et kvælstoffattigtgrovfoder tilsættes sojaskrå for at sikre en tilstrækkelig proteinforsyning til mikrobernes

8

omsætning i vommen. I dette forsøg med helsæd af majs og byg var supplering med sojaskrånødvendigt. Sojaskrå udgjorde ca. 100 g tørstof og forsøgsfoderet ca. 850 g tørstof pr. dag.Ifølge normalproceduren tilvænnes fårene forsøgsfoderet i en forperiode på en uge, efterfulgtaf en uges forsøgsperiode. I forsøgsperioden opsamles gødningen i poser påspændt fåreneligesom eventuelle foderrester vejes. Hvis der er fodervægring hos et får, udtages dette får afforsøget. Forsøgsfoderet analyseres for aske, sand, kvælstof, træstof, NDF og ADF samt totalenergiindhold/bruttoenergi, og ensilage ligeledes for forgæringsprodukter. Gødningen analy-seres for de tilsvarende indholdsstoffer. Sojaskråen er i forvejen analyseret mht. indholds-stoffer og fordøjelighedskoefficienter. Fordøjelighedskoefficienterne (tilsyneladende fordøje-lighed) for afgrødeprøven kan derefter beregnes under den forudsætning, at sojaskråen, nården opfodres sammen med de aktuelle foderprøver, fordøjes med en tilsvarende fordøjelig-hed, som der tidligere er bestemt for sojaskråen (differensmetode). For ensilage bliver for-døjeligheden af organisk stof korrigeret for tab af flygtige forgæringsprodukter, som beskre-vet af Nørgaard Petersen (1966). I nærværende forsøg blev seks får anvendt pr. forsøgsfoderfor at få en sikker måling. Normalt anvendes fire får pr. forsøgsfoder.

����Opløseligheden af organisk stof ��� ��� blev målt ved hjælp af en metode, som er udviklet tilgræsmarksafgrøder (Tilley & Terry, 1963). Ved denne metode inkuberes en ovntørret afgrø-deprøve anaerobt i vomvæske i to døgn ved 38-39oC, hvorefter den centrifugerede rest tilsæt-tes pepsin-saltsyre i yderligere to døgn for at nedbryde proteinet. Den uopløste rest, som vejesherefter, sættes i relation til startvægten, som er ca. 0,5 g tørstof, og ud fra kendskab til kon-centrationen af aske beregnes fordøjeligheden af organisk stof som differens. Vomvæskenudtages fra fistulerede køer, som fodres med 1/3 kraftfoder og 2/3 hø, og som altid står påstald. Udtagning af vomvæske foregår lige før analysestart, og vomvæsken behandles skån-somt for at opretholde en stor mikrobiel aktivitet. Normalproceduren for udtagning af vom-væske fra vomfistulerede køer på Forskningscenter Foulum er at anvende vakuumpumpe ogvomsonde, mens der på Steins Laboratorium A/S anvendes en kop. Ved analysering medtagesafgrødestandarder med kendt fordøjelighed. Afviger resultaterne for standarderne for meget,bliver prøverne omanalyseret. Standarderne og metodens tekniske udførelse er i Danmarkkoordineret mellem Forskningscenter Foulum og Steins Laboratorium A/S i Brørup, som ogsåer de eneste steder i Danmark, hvor analysen udføres rutinemæssigt.

����Opløseligheden af organisk stof ��� ��� målt ved hjælp af kommercielle enzymer (EFOSkvæg)blev udført, som beskrevet af Weisbjerg & Hvelplund (1993). Metoden er anvendt siden 1994til bestemmelse af fordøjeligheden af kraftfodermidler, og anvendes i Plantedirektoratets offi-cielle foderstofkontrol (Ellermann, 1999). Ved denne metode inkuberes 0,5 g tørret foderprø-ve med pepsin-saltsyre i 24 timer ved 40oC i en filterdigel med bundprop for at fordøje pro-teinet. Efter denne inkubation opvarmes diglerne til 80oC i 45 minutter for at hydrolysere sti-velsen. Derefter suges væsken fra og resten vaskes med vand. Bundproppen isættes igen, ogder tilsættes en blanding af cellulase, hemicellulaser og amyloglycosidase i acetatbuffer for atopløse fordøjelige cellevægskulhydrater og eventuelle stivelsesrester. Denne blanding inkube-res i 24 timer ved 40oC og herefter 19 timer ved 60oC. Efter inkubationen suges væsken fra,resten vaskes med varmt vand og acetone, hvorefter den uopløste organiske rest kan bestem-mes efter tørring ved vejning af resten før og efter foraskning.

������������������������ ��Opløseligheden af organisk stof ��� ��� målt ved hjælp af kommercielle enzymer blev udført,som beskrevet af de Boever ������ (1986) og betegnes herefter de Boever enzymopløselighed.

9

Metoden er tilsvarende EFOSkvæg til og med hydrolysen ved 80oC. Der inkuberes efterfølgen-de med cellulase i acetatbuffer ved 40oC i 24 timer. Resten vaskes herefter med varmt vandfør tørring, vejning, foraskning og vejning.

�� ������������ �� ���

�"��������������

Indsamling af de friske helsædsprøver af vårbyg, som herefter benævnes byg, og majs blevspredt over tid for at få et varieret materiale. Nogle af prøverne blev høstet på et tidligt sta-dium, så kernefyldningen var mindre fremskreden, og stivelseskoncentrationen i den samledeafgrøde var lille. Det ses i tabel 1, hvor den kemiske sammensætning for de enkelte prøver ervist, mens fordøjelighedskoefficienterne er vist i tabel 2. Koncentrationen af stivelse varieredemeget, fra 6,0 - 35,0% af tørstof (ts). Koncentrationen af råprotein varierede ligeledes meget,fra 4,1 - 11,7% af ts, mens NDF-koncentrationen varierede fra 31,0 til 49,4% af ts. Der var enringe sammenhæng mellem fordøjelighedskoefficienterne og den kemiske sammensætning.Fordøjelighed af organisk stof steg lidt med faldene NDF/træstofindhold, mens der ingensammenhæng var mellem fordøjelighedskoefficienterne og koncentrationen af hhv. stivelseog råprotein.

Usikkerheden i fordøjelighedsbestemmelsen varierede en del mellem afgrødeprøver (Tabel 2).For at undersøge om denne usikkerhed eventuelt kunne henføres til, hvor godt stivelsen blevfordøjet, blev stivelseskoncentrationen målt i gødningen fra to ud af de seks får, som blevfodret med samme afgrødeprøve. Der var imidlertid kun lidt stivelse i gødningen (Tabel 2), ogder var ingen forskel mellem afgrødetyper. Stivelsesindholdet i gødningen indikerer fordøje-ligheder på mellem 97 og 100% for stivelse.

�&'(������

!�"����Som omtalt i Indledning har standardmetoden til bestemmelse af grovfoderafgrøders fordøje-lighed eller rettere opløselighed af organisk stof i laboratoriet siden midt i 1980'erne væretIVOS metoden (Tilley & Terry, 1963). Denne metode er udviklet til græsmarksafgrøder ogfungerer også tilfredsstillende til disse afgrøder. Som det også blev omtalt i Indledning, er derimidlertid problemer med analysering af frisk majs og frisk kornhelsæd. Når der ikke er pro-blemer med analysen til græsmarksafgrøder, må årsagerne til problemerne forventes at findesi biologiske forhold. Den mikrobielle aktivitet i vomvæsken er selve kernen i analysen. Hvisdenne aktivitet ikke er tilfredsstillende, bliver opløseligheden ved IVOS analysen for lille. Davomvæsken indenfor samme kørsel er den samme til alle prøver, er repeterbarheden størreindenfor end mellem forskellige kørsler (reproducerbarhed), da vomvæsken kan variere frauge til uge. Når aktiviteten er for lille, kan årsagen skyldes flere forhold, dels at afgrødeprø-vens (substratet) sammensætning ikke er tilfredsstillende for en høj mikrobiel aktivitet, ogdels at vomvæsken ikke er tilpasset afgrøden.

Ayres (1991) har fundet en betydelig variation i IVOS-resultatet, når vomvæsken blev udtagetfra forskellige dyr. Der er delvis taget højde for dette, idet der fra to donorkøer udtages lige

10

)�����*+ Afgrødeprøvernes kemiske sammensætning i % af tørstof samt dato for høst.Ensilage er tørstofkorrigeret for tørringstab.

År Afgrødetype Nr Høstdato Råprotein Træstof NDF ADF Stivelse Aske

…………………% af afgrødetørstof………………..

1996 Frisk byg 1 22-jul 8,1 23,6 44,3 24,9 7,6 5,02 12-aug 7,4 22,4 46,5 24,0 30,5 4,43 05-aug 10,4 23,7 45,5 25,1 25,3 4,94 13-aug 11,1 23,9 45,7 25,7 29,2 4,75 06-aug 6,6 23,4 41,1 21,9 25,2 5,0

Frisk majs 6 25-sep 9,3 21,3 42,4 22,3 8,8 3,67 24-okt 9,4 20,2 44,9 22,7 22,6 4,18 08-okt 8,1 18,0 39,3 20,1 26,7 3,19 08-okt 7,6 18,8 40,2 20,8 24,6 3,6

10 15-nov 9,4 20,4 43,0 22,0 20,6 4,3

Ensileret majs 11 10-okt 9,4 15,3 31,0 16,3 35,2 4,112 18-okt 9,3 21,5 39,3 21,5 23,0 4,813 18-okt 9,8 18,4 36,6 20,0 29,4 4,214 - 10,8 21,9 45,5 22,8 19,9 3,215 - 9,8 17,7 37,6 18,8 30,8 3,9

1997 Frisk byg 1 15-jul 7,1 26,7 47,1 27,0 12,8 4,92 05-aug 7,2 24,9 49,4 26,0 31,9 3,53 23-jul 10,9 19,6 36,7 21,2 29,1 4,64 01-aug 8,5 22,9 44,8 - 32,4 3,85 29-jul 7,3 21,8 38,6 21,1 33,8 6,5

Ensileret byg 6 01-aug 10,1 22,5 42,8 23,8 18,3 5,67 28-jul 8,4 22,1 38,1 22,1 30,4 6,48 25-jul 11,7 21,9 36,9 23,8 24,2 6,09 24-jul 7,8 20,0 36,6 21,6 30,6 5,0

10 05-aug 10,6 20,0 39,7 21,8 32,0 4,6

Frisk majs 11 11-sep 9,1 22,6 36,9 24,3 20,2 4,412 08-okt 8,5 19,3 38,0 22,7 27,9 4,113 22-sep 7,2 17,6 40,6 19,8 33,1 3,214 22-sep 4,1 17,5 37,3 19,9 32,0 3,915 23-okt 8,6 19,7 41,1 22,3 26,2 4,5

Ensileret majs 16 22-sep 7,3 16,6 35,2 18,4 35,0 3,717 21-sep 7,6 18,4 38,1 20,1 32,3 3,518 05-okt 7,3 18,2 37,3 19,5 32,0 3,119 16-okt 7,7 17,8 35,6 19,2 28,6 4,520 09-okt 7,2 19,6 39,5 21,4 6,0 4,1

11

)�����,+ Fordøjelighedskoefficienterne bestemt ved fordøjelighed med får ( ��� ��) målt påseks får pr. afgrødeprøve. Spredningen (s) er vist for bestemmelsen. Desuden er indholdet afstivelse i gødningen målt på to får pr. afgrødeprøve vist.

Fordøjelighedskoefficienter (%)År Afgrødetype Nr

Organiskstof

s Kvælstof s NDF s

Stivelse igødning(% aftørstof)

1996 Frisk byg 1 70,0 2,9 55,3 4,1 54,3 4,7 0,02 63,2 2,9 37,2 3,5 45,9 3,8 0,73 68,3 2,4 60,4 4,3 53,3 3,8 0,74 63,6 2,6 56,7 3,9 44,8 4,0 0,05 69,0 3,3 41,7 7,6 48,6 5,4 0,9

Frisk majs 6 71,9 2,6 54,5 3,4 58,0 4,7 0,37 71,8 3,6 56,3 5,7 60,0 4,9 0,08 71,4 4,6 41,5 12,9 55,9 7,6 0,99 73,1 3,9 47,1 8,2 57,5 9,5 0,4

10 69,6 3,9 50,2 6,8 56,3 7,0 0,0

Ensileret majs 11 76,9 2,8 65,5 4,2 59,2 4,8 0,212 72,7 2,0 48,5 6,6 57,5 3,0 0,313 72,5 2,0 48,7 3,7 56,1 3,3 0,014 74,6 2,2 58,6 3,1 67,4 3,5 0,015 76,0 2,3 58,6 4,7 62,0 3,3 0,0

1997 Frisk Byg 1 68,4 3,2 86,7 1,6 53,8 5,3 0,02 64,5 3,3 50,4 4,4 52,9 3,5 2,73 71,6 2,1 66,3 4,1 53,5 13,0 0,04 69,9 3,2 58,6 8,5 56,4 5,1 0,45 71,4 1,9 57,7 3,2 52,4 1,5 0,0

Ensileret byg 6 71,5 1,6 67,4 2,0 60,7 2,6 1,57 69,0 1,7 62,2 2,1 51,1 4,5 1,38 74,0 2,0 65,7 3,2 58,0 4,6 0,09 74,3 1,9 61,7 4,4 61,2 2,9 0,6

10 69,3 2,6 59,1 3,3 53,6 4,3 0,8

Frisk majs 11 78,5 1,2 70,0 1,9 65,0 2,6 0,012 76,9 1,5 64,4 4,0 65,7 5,0 0,713 77,6 2,7 55,7 7,3 67,1 4,5 1,914 78,4 2,0 23,4 8,1 66,6 4,2 1,615 71,3 1,8 57,0 2,7 56,0 3,3 1,3

Ensileret majs 16 76,4 2,1 55,5 3,7 61,8 3,5 0,517 75,6 1,6 56,8 2,9 61,8 2,3 0,318 75,2 2,2 57,1 3,3 60,1 4,2 0,319 73,3 2,0 57,7 3,5 55,6 4,6 0,020 69,8 2,6 51,2 3,8 55,3 4,1 0,0

12

stor mængde vomvæske, som derefter blandes. Donorkøerne, hvorfra vomvæsken bliver taget,bliver fodret med 1/3 kraftfoder + 2/3 hø og er dermed ikke 'tilpasset' helsæd. Spørgsmålet varså, om det kunne sandsynliggøres, at fodring med kornhelsæd eller majs kunne ændre denmikrobielle sammensætning, så den blev bedre tilpasset en stivelsesrig afgrøde. Tidligereupubliceret undersøgelse af N. Witt og E. Møller antydede, at dette ikke er tilfældet. Her blevto får fodret med hhv. hø og majs, hvorefter der blev lavet IVOS undersøgelser på frisk majs-helsæd med vomvæske fra de to får. Der var ingen forskel på in IVOS-resultatet (Witt &Møller, 2000). Tilsvarende blev fundet af Nielsen og Søegaard (2000), hvor engplanter blevundersøgt ��� ��� med vomvæske enten fra standardkøerne eller fra stude, som afgræssede iengen, og hvor vomvæsken således var tilpasset engplanterne. I denne undersøgelse varopløseligheden af organisk stof kun ubetydeligt større, hvor vomvæsken var tilpasset planter-ne. I en oversigt har Weiss (1994) på tværs af en række forsøgsserier konkluderet, at fodringmed samme fodertype, som det der skal analyseres, i visse tilfælde har forøget IVOS-resulta-tet lidt, men at analysesikkerheden ikke er blevet forbedret.

Det blev konkluderet, at det ikke kunne udelukkes, at en tilpasset fodersammensætning kunnehæve IVOS-resultatet, men at resultatet ikke kunne forventes at blive mere sikkert. Det villedesuden i forbindelse med den normale analysering ikke være praktisk muligt at fremstilleforskellig vomvæske tilpasset de forskellige fodertyper. Der blev derfor ikke foretaget under-søgelser vedrørende donorkøernes fodersammensætning.

Vommen indeholder mere eller mindre nedbrudt foder i en vandig opslemning. Øverst er deroftest et flydelag med en høj koncentration af foderrester og nedenunder en væskefase medlavere koncentration af foderrester. I flydelaget er den mikrobielle aktivitet større end i væ-skefasen, dels fordi koncentrationen af substrat er højere, dels fordi partikelbundne bakterierudgør en stor del af vommens mikrobepopulation. Hvordan vomvæsken udtages kan derforhave en indflydelse på den mikrobielle aktivitet under IVOS analysen. Indledende under-søgelser havde antydet, at IVOS-resultatet blev højere, hvis vomvæsken blev taget fra flyde-laget. Følgende udtagningsmetoder blev derfor sammenlignet:

������������Den normale praksis på Foulum har været at udtage vomvæsken med et sonde, som stikkesned i den nederste del af vommen, hvorefter væske suges op ved hjælp af undertryk. Væskenfiltreres gennem et osteklæde, så de grove partikler sies fra. Vomvæsken opsuges således fraden mere væskefyldte fase i vommen.

!���������Ved denne metode blev der udtaget håndfulde af materiale i vommens flydelag. Væsken blevderefter presset gennem et osteklæde ved hjælp af hænderne. Trykket, hvormed væsken pres-ses ud, vil ved denne metode være personafhængigt.

"�������������Forskellen på denne metode og ovennævnte hånd-metode er, at væsken blev presset ud afmaterialet ved et konstant tryk. Dette blev opnået ved, at et stempel maskinelt blev pressetned på materialet i en stor kop, og væsken løb ud gennem bunden. Selve presningen var hurtigog foregik på mindre end 5 sek.

13

��#��������Denne metode anvendes af Steins Laboratorium A/S. Ved denne metode trykkes en kop ned ivommens flydelag så væske løber ned i koppen. Denne væske filtreres herefter gennem oste-klæde.

���"���"������"Helsæd af korn og majs er et meget mere inhomogent materiale end græsmarksafgrøder. Hel-sæden består af en meget stivelsesrig kernedel og en 'træagtig' og proteinfattig stængel. Græs-marksafgrøder er mere homogene og indeholder desuden meget lidt stivelse. En anden væ-sentlig forskel er, at koncentrationen af råprotein normalt er meget lavere i helsæd af korn ogmajs end i græsmarksafgrøder.

I prøvematerialet fra Holland var der prøver af hhv. majsstængel og majskolbe. Når disse blevanalyseret med vomvæske udtaget med standardmetoden (sonde-metoden) var der ved stæn-gel en rimelig overensstemmelse mellem IVOS og ��� ��, hvorimod der ved kolbe var enforskel på over 20 enheder mellem fordøjeligheden målt ��� �� og ��� ��� ved IVOS-meto-den (Tabel 3). Når vomvæsken derimod blev udtaget med hånd-metoden, var IVOS-resultateti kolbe meget tæt på ��� ��. IVOS fordøjelighed i stængel var ved hånd-metoden også lidthøjere end ved sonde-metoden. Dette antyder, at problemet med IVOS-metoden primært varknyttet til den stivelsesrige kernedel. Dette bekræftes også af undersøgelse af de tyske prøver

)�����-+ IVOS-resultater af fire prøver af majsstængel og to prøver af majskolbe fra Holland.Analyseret fire gange, hvor vomvæsken blev udtaget med sonde-metoden og seks gange medhånd-metoden.

Sonde-metode1 Hånd-metode1 ���� ��s s

Stængel 1 50,7 1,7 52,5 1,7 59,12 54,8 1,1 59,7 1,7 57,43 54,0 1,6 56,3 1,1 54,74 59,1 2,4 65,1 2,6 59,9

Gens. ./01 .20/ .102Kolbe 1 64,0 3,0 86,7 1,1 87,9

2 66,2 3,2 85,5 1,8 84,9

Gens. 3.0* 230* 230/1: Forklaret på side 12

)�����/+ IVOS-resultater af tre friske majsprøver fra Tyskland. Prøverne er høstet ved toforskellige stubhøjder, 15 og 45 cm. Analyseret tre gange, hvor vomvæsken blev udtaget medsonde-metoden.

15 cm 45 cmIVOS ��� �� IVOS ��� ��

1 68,0 72,7 73,5 80,42 74,4 74,7 74,8 81,93 69,8 67,3 71,7 82,9

Gens. 70,7 71,6 73,3 81,7

14

af frisk majs, som var høstet ved to forskellige stubhøjder. Disse prøver blev analyseret medvomvæske udtaget efter sonde-metoden. IVOS-resultatet i majsprøverne høstet ved 15 cmstub, og som dermed havde en større andel stængel, var tættere på ��� �� end majsprøvernehøstet ved 45 cm, og som dermed havde en større kerneandel (Tabel 4). Problemet med denstivelsesrige kerneandel kan tilsyneladende ikke løses ved tilsætning af amylase under inku-beringen for at sikre nedbrydningen af stivelse. Dette blev forsøgt af Witt og Møller (2000) imajsprøver, og de fandt at amylasetilsætningen ikke ændrede IVOS-resultatet.

�#"���$"����Helsæd af korn og majs har et forholdsvis lille proteinindhold, og det er især stængelfrak-tionen som er proteinfattig. Koncentrationen af råprotein i 'egne prøver' af byg og majsvarierede mellem 4 og 12% af ts. Weiss (1994) har konkluderet, at når koncentrationen afråprotein er under 10%, kan kvælstof blive begrænsende for opbygning af mikrobielt proteinog dermed for den mikrobielle aktivitet. I de fleste af 'egne prøver', kunne dette således haveværet tilfældet. Det blev derfor undersøgt, hvorvidt tilsætning af kvælstof til bufferen, somvomvæsken blandes med, ændrede på IVOS-resultatet. Ammoniumsulfat blev tilsat i en kon-centration, der svarede til 10 mg pr. prøve, som anbefalet af Weiss (1994). Ifølge Weiss(1994) skulle usikkerheden, som skyldes variation i vomvæske mellem dyr samt forskelligfodersammensætning, blive mindsket af N-tilsætning.

De udvalgte prøver blev analyseret både med og uden N-tilsætning ved to metoder, hhv.sonde- og hånd-metoden. Resultater fra to kolbeprøver fra Holland viste igen, at det især varden stivelsesholdige kernedel, som gav problemer. N-tilsætningen hævede IVOS-resultatetmed 17 enheder ved sonde-metoden, hvorimod der ingen effekt var ved hånd-metoden (Tabel5). Ved frisk majs, hvor der har været de største analyseproblemer, fandtes den største effektaf N-tilsætning ved sonde-metoden (Tabel 5). Der synes ikke at være forskel på effekter af N-tilsætning mellem sonde- og hånd-metoden for de andre afgrødetyper. Resultaterne stemmeroverens med Collins ������ (1980), som ved majsensilage fandt, at N-tilsætning øgede IVOS-resultatet, men usikkerheden var uændret.

)�����.+�IVOS-resultater fra forskellige afgrødetyper med (+N) og uden (÷N) tilsætning afkvælstof ved analysen samt differensen mellem de to. Den gennemsnitlige standardafvigelseer vist indenfor afgrødegrupper.

Sonde-metode2 Hånd-metode2 (+N)-(÷N)+N ÷N +N ÷N Sonde Hånd

Afgrøde1 N s s s sFrisk byg 4 65,4 2,6 63,5 1,9 70,4 3,8 66,0 3,6 1,9 4,4Ens. byg 2 63,4 3,6 63,4 1,3 68,2 5,0 65,4 4,8 0,0 2,8Frisk majs 5 73,1 2,1 66,9 3,4 78,6 3,3 74,2 3,0 6,2 4,4Ens. majs 6 66,9 5,1 64,5 5,0 72,3 6,3 67,7 7,5 2,4 4,6Kolbe 2 83,1 2,1 65,8 7,3 85,0 1,3 84,6 1,6 17,3 0,4Kløvergræs 1 71,2 69,5 74,4 72,1 1,7 2,31:Frisk byg: nr. 1 og 4 fra 1996 og nr. 2 og 5 fra 1997 (4 kørsler med sonde og 3 kørsler med hånd)Ensileret byg: nr. 7 og 10 fra 1997 (4 kørsler med sonde og 3 kørsler med hånd)Frisk majs: nr. 6, 8, 9 fra 1996 og nr. 11, 12 fra 1997 (5 kørsler med sonde og 4 kørsler med hånd)Ensileret majs: nr. 12, 14 fra 1996 og nr. 16, 17, 19, 20 fra 1997 (5 kørsler med sonde og 4 kørsler med hånd)Kolbe: nr. 12 og 27 fra hollandske prøver (3 kørsler med sonde og 2 kørsler med hånd)Kløvergræs: standardprøve nr. 9211 (5 kørsler med sonde og 4 kørsler med hånd)2: Forklaret på side 12

15

��"��������������$���Når vomvæsken blev udtaget med sonde under flydelaget, var IVOS-resultatet lavere end vedde andre udtagningsmetoder af vomvæske (Tabel 6). Forskellen var størst ved frisk majs, somogså var afgrøden med de største analyseproblemer. Reproducerbarheden ved analysering affrisk majs ved sonde-metoden var også mindre end ved de andre afgrødetyper, mens detteikke synes at være tilfældet ved de øvrige metoder. IVOS-resultaterne var højest ved hånd-metoden, derefter kom presse-metoden og kop-metoden og til sidst sonde-metoden. I gennem-snit var resultaterne fra hånd-metoden tæt på ��� ���resultaterne.

)�����3+ IVOS-resultater ved anvendelse af vomvæske udtaget med forskellig metode.Afgrødeprøverne er 'egne prøver' fra 1997. Der var fem afgrødeprøver i hver gruppe, og firekørsler pr. afgrødeprøve. (s: gennemsnitlig standardafvigelse indenfor afgrødegruppe)

���� �� Sonde Hånd Presse KopGruppe s s s sFrisk byg 69,2 64,7 2,4 68,6 2,7 67,8 0,7 67,8 1,4Ensileret byg 71,6 66,6 2,0 68,9 1,5 67,7 1,6 68,3 2,2Frisk majs 76,5 64,6 4,7 76,6 2,2 74,3 1,0 74,5 1,7Ensileret majs 74,1 69,1 2,5 73,0 3,5 71,9 1,9 70,6 2,8Sonde-metoden: væske udtaget med sonde under flydelagetHånd-metoden: væske presset ud af flydelaget med håndPresse-metoden: væske presset ud af flydelaget med en presserKop-metoden: væske udtaget med kop i flydelagetFor yderligere beskrivelse se side 12.

I forbindelse med IVOS-analysen laves blindprøver, hvor der ikke er afgrødeprøve i vomvæs-ken. Den tørrede rest efter analysering af denne blindprøve skal fratrækkes resultaterne fra deøvrige prøver, da denne tørrede rest udelukkende stammer fra vomvæsken. Denne rest kanvære diverse små foderpartikler og rester fra mikroberne. Tabel 7 viser et gennemsnit afblindværdierne. Værdien var mindst ved sonde-metoden og størst ved hånd-metoden. Denviste værdi for sonde-metoden svarede til 10-20 % af den rest, der var efter en afgrødeprøve,mens den viste værdi for hånd-metoden svarede til 30-60 %. Alt andet lige vil usikkerhedenpå analysen stige med stigende blindværdi.

)�����1+ Blindværdier ved de forskellige metoder til udtagning af vomvæske. Gennemsnit,variation og standardafvigelse af syv kørsler, hvor alle fire metoder blev kørt på samme tid.

Gens. (g ts)

min-max s

Sonde-metoden1 0,0175 (0,013-0,023) 0,0034Presse-metoden1 0,0346 (0,028-0,040) 0,0039Kop-metoden1 0,0354 (0,031-0,042) 0,0038Hånd-metoden1 0,0580 (0,040-0,077) 0,01581: Forklaring side 12

Ulempen med en stor blindværdi skal sammenholdes med ønsket om en høj aktivitet i vom-væsken, hvilket der er, når vomvæsken udtages i flydelaget. Det blev derfor undersøgt omstørrelsen af det tryk, som blev anvendt ved presse-metoden havde en betydning. Tre forskel-

16

lige tryk (2, 4 og 6-7 bar) blev sammenlignet med sonde-metoden. Trykstørrelse synes imid-lertid ikke af have effekt hverken på IVOS-resultatet eller på repeterbarheden (Tabel 8).Resultaterne i tabel 8 er fra gentagelser indenfor samme uge/kørsel. Det ses, at standard-afvigelsen er noget mindre end standardafvigelsen mellem uger/kørsler, som er vist i deøvrige tabeller. Dette viser, at repeterbarheden generelt er større end reproducerbarheden vedIVOS-analysen. Dette skyldes primært, at vomvæsken indenfor samme kørsel er den samme,hvorimod den varierer mellem ugerne/kørslerne. Vomvæsken udtaget ved de forskellige tryker vist på billede 1. Forskellen er især den mængde partikelmasse, der danner flydelag iglasset, som øges med stigende tryk.

4������*+�Vomvæske udtaget fra flydelaget og presset ved forskellige tryk (2, 4 og 6-7 bar)samt vomvæske udtaget med sonde (spyd) under flydelaget.

)�����2+ IVOS-resultater, hvor vomvæsken enten blev udtaget med sonde eller flydelagetblev presset med forskelligt tryk. Afgrødeprøverne blev analyseret med ti gentagelser ogblindprøverne med tre gentagelser indenfor samme uge/kørsel.

2 bar 4 bar 6-7 bar Sondes s s s

Frisk majs 72,9 0,8 73,3 0,6 72,1 1,0 62,8 1,2Ensileret majs 71,1 2,0 70,9 1,2 69,5 1,8 67,0 1,5Kløvergræs 71,0 0,8 71,7 0,6 70,9 0,8 70,6 0,4Blind 0,0427 0,0015 0,0543 0,0011 0,0526 0,0020 0,0161 0,0005

Prøvenr.: Frisk majs (1997-12), ensileret majs (1997-16), kløvergræs (9211-en standardprøve)Beskrivelse af udtagningsmetode side 12.

I figur 1 er profilen for opløselighed af organisk stof vist ved inkubationstider på 0, 6, 24, 48og 72 timer, hvor vomvæsken var udtaget med to forskellige metoder, hhv. sonde-metoden oghånd-metoden. Ved tidspunkt 0 timer er processen afbrudt lige efter at den tørrede plante-prøve er opslemmet i vomvæske. Der har således ikke været nogen mikrobiel aktivitet, mender er tab af vandopløselige forbindelser. Frisk majs adskilte sig fra de andre prøver ved, atder ved 24 og 48 timer var forholdsvis stor forskel på de to metoder. Efter 72 timer var derimidlertid næsten ingen forskel. Ved frisk byg var der også en forskel ved 24 timer. Inkuba-tionen afbrydes ved IVOS-metoden efter 48 timer (Tilley & Terry, 1963), og denne under

17

18

søgelse viser således igen, at det især er ved frisk majs, at der er en mindre nedbrydning aforganisk stof ved sonde-metoden. Generelt synes kurverne imidlertid ved 48 timer stadigatvære stigende. Marten og Barnes (1979) beskriver, at kurveplateauet normalt er nået ved 48timer ved græsmarksafgrøder, men henviser desuden til bl.a. tropisk græs, hvor kurven stadig-væk steg fra 48 til 96 timer. En af usikkerhedsfaktorene ved analyseringen af majs og korn-helsæd kan således være det forhold, at den potentielt opløselige del af det organiske mate-riale ikke er helt opløst ved 48 timer.

To af metoderne til udtagning af vomvæske, sonde- og presse-metoden, blev sammenlignetved et større antal prøver, som bestod af egne prøver og udenlandske prøver (Tabel 9).Udtagning af vomvæske ved presning af flydelaget i forhold til sonde betød for allefodermidler en øgning i den opnåede opløselighed, således at den gennemsnitligeopløselighed med presset vomvæske var tæt på den gennemsnitlige ��� �� fordøjelighed foralle fodertyper. Især for frisk majshelsæd har anvendelsen af presset vomvæske betydet enbetydelig øgning i opløseligheden på 8 %enheder i forhold til vomvæske udtaget med sonde.Anvendelsen af presset vomvæske har imidlertid ikke medført en øget forklaringsgrad (R2)bortset fra frisk majshelsæd (Tabel 9).

)�����5+ Sammenhængen mellem ��� �� fordøjelighed og ��� ��� opløselighed målt vedIVOS-metoden, hvor vomvæsken blev udtaget med henholdsvis sonde-metoden og presse-metoden (presset ved 2 bar). Værdierne er parametrene fra regressionen: ��� �� fordøjelighed= a + b( ��� ��� vomvæske opløselighed, %)Afgrødetype N Metode a b R2 s Gens. (min. - max.)

Frisk majs 11 Sonde 72,9 0,02 0,00 3,40 66,1 61-7111 Presset 18,5 0,75 0,24 2,95 74,1 71-77

���� �� 74,1 70-78

Ensileret majs 40 Sonde 28,8 0,65 0,40 2,69 67,1 60-7440 Presset 19,5 0,76 0,37 2,77 69,4 64-77

���� �� 72,5 65-78

Frisk byg 10 Sonde 8,2 0,91 0,33 2,72 65,7 62-6910 Presset 27,0 0,60 0,18 3,00 68,7 64-72

���� �� 68,0 63-72

Ensileret byg 9 Sonde - 8,5 1,18 0,83 2,63 64,7 57-709 Presset -11,5 1,22 0,78 3,01 65,5 59-71

���� �� 68,0 60-76

Alle 81 Sonde 14,5 0,86 0,57 3,28 66,9 51-7881 Presset 10,4 0,88 0,60 3,15 69,8 53-81

���� �� 71,8 55-81

I den oprindelige beskrivelse af IVOS-metoden til græsmarksafgrøder (Tilley & Terry, 1963)er vomvæsken udtaget med sonde-metoden. Til gengæld er blindværdien af samme størrelse,som ved hånd-metoden (jf. tabel 7). Der er ikke fundet resultater i litteraturen, der analysererbetydningen af udtagningsmetoden af vomvæske. Flere har derimod i helsæd undersøgt

19

regressionen mellem ��� ���fordøjelighed og ��� ��� opløselighed af enten organisk stof ellertørstof målt med metoden af Tilley og Terry. Adesogan ������ (1998) fandt således for hel-sædsensilage af hvede en forholdsvis lav korrelationkoefficient, R2=0,4. Collins ������ (1980),Schmid ������ (1975) og de Boever ������ (1999) fandt ved majsensilage en R2 værdi på hhv.0,5, 0,7 og 0,8. Korrelationen er således refereret meget forskellig. Metoden til udtagning afvomvæske er ikke beskrevet i disse undersøgelser.

%����&����Problemet med IVOS-analysen ved frisk majs blev primært lokaliseret til den stivelsesholdigekernedel. Stængeldelen gav ikke samme problemer analysemæssigt. Efter 48-timers inkuba-tion var kurveplateauet ikke opnået, og der var således stadigvæk en del mikrobiel aktivitet,hvilket især var udtalt for frisk majs. IVOS-resultatet blev for alle afgrødetyper forøget bådeved at tilsætte kvælstof under analysen og ved at udtage en mere mikrobiel aktiv vomvæskefra flydelaget. IVOS-resultatet blev især for frisk majs forøget ved disse metodeændringer ogreproducerbarheden blev lidt bedre. For de øvrige afgrødetyper blev reproducerbarhedenimidlertid ikke forbedret. Hvis frisk majs skal analyseres efter IVOS-metoden, bør der ud-tages vomvæske efter kop- eller presse-metoden.

67'(�����&'(

Sammenhængen mellem ��� �� fordøjelighed af organisk stof og laboratoriemetoderne EFOSog IVOS (sonde-metoden) blev undersøgt på hele prøvematerialet. I tabel 10 er vist de afgrø-detyper, hvor der var et større antal prøver. Tabel 10 er opbygget, så det er samme prøvemate-riale, som ligger til grund for såvel EFOS som for IVOS (sonde-metoden), således at værdi-erne er umiddelbart sammenlignelige de to laboratoriemetoder imellem. I tabel 10 er sammen-hængen mellem ��� �� fordøjelighed og laboratoriemetoderne også givet for det samlede ma-teriale (i alt 177 prøver), hvorpå der både er målt EFOS og IVOS (sonde-metoden). I figur 2er sammenhængen til ��� �� fordøjelighed for henholdsvis EFOS og IVOS (sonde-metoden)vist for hele materialet, for ensileret majs og for frisk majs. I tabel 12 er sammenhængen til �� �� vist for de prøver (i alt 81), hvor der yderligere er analyseret for IVOS (presse-metoden).

����Den gennemsnitlige opløselighed af organisk stof ved EFOS metoden var for de fleste afgrø-detyper af samme niveau som ��� �� fordøjeligheden, dog ikke for ensileret byghelsæd oghvedehelsæd, hvor den gennemsnitlige EFOS var ca. 5 %enheder lavere end ��� �� fordøje-lighederne (Tabel 10). For alle afgrødetyper var der en rimelig sammenhæng mellem ��� ��fordøjelighed og EFOS med R2 værdier fra 0,51 til 0,99 bortset fra ensilage af hvedehelsæd(R2=0,27) og frisk byghelsæd (R2=0,03). Den lave forklaringsgrad (R2) for disse to fodertyperskyldes delvist den begrænsede variation i ��� ���fordøjelighed, idet residualspredningen sikke var væsentlig højere for disse to fodertyper end for en del af de andre fodertyper. Enanalyse på alle prøverne, der dækker både de ovennævnte afgrødetyper samt andre grovfoder-typer med færre prøver, resulterede i følgende sammenhæng for 177 prøver (ligning 1, Figur2) med en R2 på 0,71 og en residualspredning på 3,15.

Ligning 1 ��� �� fordøjelighed (%) = 26,0 + 0,658(EFOS, %)

I forhold til ligningen, der gælder for kraftfoder ( ��� �� fordøjelighed (%) = 5,38 +0,867(EFOS, %)), og som bruges i Danmark (Weisbjerg & Hvelplund, 1993), viser den her

20

�� �� �� �� ��

,Q�YLYR

��

��

��

��

��

��

y = 0,658x + 26,0 R2 = 0,71

�� �� �� �� ��

,Q�YLYR

��

��

��

��

��

��

()26

�� �� �� �� ��

,Q�YLYR

��

��

��

��

��

��

�� �� �� �� �� ��

�� �� �� �� �� ��

y = 0,722x + 22,3

R2 = 0,64

,926

�� �� �� �� �� ��

�������������

�� �������������������

�������� �����������

7�����,+ Sammenhængen mellem ��� �� fordøjelighed af organisk stof og hhv. EFOSkvæg ogIVOS (sonde-metoden). Linien viser i alle figurerne den lineære sammenhæng beregnet foralle 177 prøver (jf. tabel 10).

21

fundne sammenhæng en større afvigelse til enhedslinien y=x. Betydningen for de enkeltefodermiddeltyper af at bruge en fælles ligning (ligning 1) er vist i tabel 11. Tabellen viser, omder kan forventes en systematisk gennemsnitlig fejlestimering for forskellige fodermiddel-typer. Det ses, at for EFOS er den gennemsnitlige residual meget lav for majsensilage, græs-ensilage og frisk majshelsæd, mens den er lidt større for helsæd af byg, rug og hvede.

)�����*8+ Sammenhæng mellem ��� �� fordøjelighed af organisk stof og ��� ��� opløselig-hed, målt ved henholdsvis EFOSkvæg og IVOS (sonde-metoden). Værdierne er parametrene fraregressionen: ��� �� fordøjelighed (%) = a + bx, hvor x er EFOS (%) eller IVOS (%). EFOSer baseret på analyser fra Afd. for Analytisk Kemi, IVOS på analyser fra Afd. for Plantevækstog Jord.

67'(Afgrødetype N Gens. ��� ��

og variationGens. EFOSog variation

R2 s a b

Frisk majs 18 74,8 (67-83) 74,1 (70-81) 0,51 3,21 -8,6 1,124Ensileret majs 42 72,5 (65-78) 71,2 (62-81) 0,53 2,40 25,5 0,660

Frisk byg 11 68,1 (63-72) 66,4 (58-72) 0,03 3,09 58,1 0,150Ensileret byg 26 72,0 (60-79) 67,1 (50-75) 0,83 2,25 24,9 0,701Ensileret hvede 11 72,8 (68-80) 66,7 (57-72) 0,27 2,99 48,1 0,368

Frisk græs 7 73,9 (58-81) 75,3 (55-84) 0,99 1,05 15,9 0,770Ensileret græs1 41 73,7 (51-82) 72,7 (44-86) 0,84 2,53 22,6 0,702

Alle 177 72,4 (50-84) 70,5 (39-86) 0,71 3,15 26,0 0,658

�&'(�(sonde-metode)Afgrødetype N Gens. ��� ��

og variationGens. IVOSog variation

R2 s a b

Frisk majs 18 74,8 (67-83) 67,7 (59-75) 0,19 4,11 44,8 0,443Ensileret majs 42 72,5 (65-78) 67,3 (60-74) 0,36 2,79 31,5 0,610

Frisk byg 11 68,1 (63-72) 64,7 (55-69) 0,05 3,07 57,2 0,169Ensileret byg 26 72,0 (60-79) 69,3 (57-76) 0,85 2,15 8,5 0,917Ensileret hvede 11 72,8 (68-80) 69,8 (63-75) 0,00 3,50 76,0 -0,045

Frisk græs 7 73,9 (58-81) 71,3 (57-78) 0,94 2,52 -11,0 1,190Ensileret græs1 41 73,7 (51-82) 73,1 (45-84) 0,89 2,04 16,4 0,784

Alle 177 72,4 (50-84) 69,3 (43-84) 0,64 3,50 22,3 0,7221 Græsensilage og kløvergræsensilage

$%&���������� ��������������'��(���Blandt prøverne fra Holland var der 4 prøver af majsstængel og 2 prøver af majskolbe. Dadisse prøvetyper er ret afvigende i forhold til almindelig grovfoder, er de ikke inkluderet i dengenerelle ligning for ’alle’ i tabel 10 (ligning 1). Det tyder dog på, at den generelle ligningogså giver en rimelig forudsigelse af ��� �� fordøjeligheden for disse prøvetyper. De gen-nemsnitlige ��� ���fordøjeligheder var 57,8 og 86,4% og de gennemsnitlige EFOS værdiervar 47,9 og 94,2 % for henholdsvis stængel og kolbe. Den gennemsnitlige afvigelse mellemmålt ��� �� fordøjelighed og ��� �� fordøjelighed beregnet ud fra ligning 1 var på 0,3 pro-

22

centenhed for de 4 majsstængel-prøver og –1,6 procentenhed for de 2 majskolbe-prøver. Dettyder således på, at EFOS metoden og ligning 1 kan anvendes til vurdering af foderværdien aff.eks. majskolbe-ensilage.

����Den gennemsnitlige IVOS (sonde-metoden) lå generelt lidt lavere end ��� ���fordøjelighe-den, især for frisk majshelsæd, majsensilage og frisk byghelsæd (Tabel 10). Forklarings-graden (R2) var på 85, 89 og 94 for henholdsvis byghelsædsensilage, græsensilage og frisktgræs, mens den varierede fra 0,38 og ned til 0 for resten af fodertyperne. Ensilage af hvede-helsæd, frisk byghelsæd og frisk majshelsæd havde de laveste R2 værdier. Residualsprednin-gen varierede fra 2,04 for græsensilage til 4,11 for frisk majshelsæd. Sammenlignet medEFOS var residualspredningen højere for IVOS for alle fodertyperne undtagen græsensilageog frisk byghelsæd. En analyse på det samlede materiale (177 prøver) resulterede i følgendesammenhæng (ligning 2, Figur 2) med en R2 på 0,64 og en residualspredning på 3,50.

Ligning 2 ��� �� fordøjelighed (%) = 22,3 + 0,722(IVOS, %)

)�����**+ Gennemsnitlige residualer ( ��� �� minus predikteret) for de forskellige prøvetyperfor regressioner af ��� �� fordøjelighed på henholdsvis EFOSkvæg og IVOS. Residualer erberegnet i forhold til regressionen på alle 177 prøver.

N Gens. residualEFOS

Gens. residualIVOS (sonde)

Frisk majs 18 -0,01 3,6Ensileret majs 42 -0,3 1,6

Frisk byg 11 -1,6 -1,0Ensileret byg 26 1,8 -0,3

Frisk hvede 2 1,4 -3,1Ensileret hvede 11 2,7 0,1

Frisk rug 4 2,8 -3,8Ensileret rug 1 6,4 -2,5

Frisk græs 7 -1,7 0,04Ensileret græs 41 -0,1 -1,4

Frisk ært 1 -1,6 1,3Ensileret ært 2 3,8 1,9

Frisk stregbælg 4 -7,4 -4,0

Hø 6 -3,6 -3,0Halm 1 -2,3 -3,9

I forhold til den sammenhæng mellem IVOS og ��� ���( ��� �� fordøjelighed (%) = 4,10 +0,959(IVOS, %), der bruges i Danmark for grovfoder (Møller ������, 1989), viser den herfundne sammenhæng en større afvigelse i forhold til enhedslinjen y=x. Den her fundne lig-ning er mere i overensstemmelse med den sammenhæng ( ��� �� fordøjelighed (%) = 22,1 +0,695(IVOS, %), der blev fundet af Vestergård Thomsen (cf. Møller ������, 1989). Forskellen iberegnet ��� ���fordøjelighed i området omkring 70% fordøjelighed mellem ligning 2 og

23

ligningen fundet af Møller ������ (1989) er dog begrænset. Betydningen for de enkelte foder-middeltyper af at bruge en fælles ligning (ligning 2) er vist i tabel 11. Sammenlignet medEFOS gav IVOS større gennemsnitlige residualer for majsensilage, frisk majs og græsensila-ge, mens ensilage af byg- og hvedehelsæd havde lavere gennemsnitlige residualer. Figur 2viser samme billede for majsensilage og frisk majshelsæd som tabel 11, nemlig at den gene-relle ligning 2 underestimerer ��� �� fordøjelighed for disse fodertyper.

IVOS (presse-metoden) gav en højere værdi end IVOS (sonde-metoden), men reproducerbar-heden blev ikke øget, jf. side 15. Det bekræftes også af tabel 12, hvor beregninger er vist fordet prøvemateriale, hvor der blev analyseret med tre ��� ��� metoder, EFOS, IVOS (sonde-metode) og IVOS (presse-metode).

)�����*,+ Sammenhæng mellem ��� �� fordøjelighed af organisk stof og ��� ��� opløse-lighed målt med henholdsvis EFOSkvæg, IVOS (sonde-metoden) og IVOS (presse-metoden).Værdierne er parametrene fra regressionen: ��� �� fordøjelighed (%) = a + bx, hvor x erEFOS (%) eller IVOS (%). EFOS er baseret på analyser fra Afd. for Analytisk Kemi, IVOSpå analyser fra Afd. for Plantevækst og Jord.Metode R2 s a b Gens. og variation

EFOS 0,71 2,70 29,45 0,60 70,4 (47,9-85,8)IVOS (sonde-metoden) 0,58 3,28 14,46 0,86 66,9 (50,8-78,1)IVOS (presse-metoden) 0,61 3,15 10,35 0,88 69,8 (52,9-81,1)���� �� 71,7 (54,8-81,2)Prøvemateriale: 81 prøver fordelt som 11 frisk majs, 40 ensileret majs, 10 frisk byg, 9 ensileret byg,10 græs og hø samt 1 vinterrug.

)�� �����%������������� ���I forbindelse med analysering af majsensilage i 1999 på Steins Laboratorium A/S blev derusikkerhed om niveauet for IVOS målt via NIR. På baggrund af undersøgelser på SteinsLaboratorium A/S og ovennævnte resultater fra denne undersøgelse, blev det i følgegruppenbesluttet at anvende en ny ligning for majsensilage ( ��� �� fordøjelighed (%) = 6,73 +0,95(IVOS,%)). Denne ligning hæver FK (fordøjelseskoefficienten) for majsensilage med ca.2 enheder i forhold til standardligningen (Aaes & Thøgersen, 1999).

'�����&(�� �� ��EFOS og IVOS metodernes repeter- og reproducerbarhed blev undersøgt på de prøver, hvorpåder blev bestemt fårefordøjelighed i nærværende projekt, og som blev analyseret gentagnegange i 2 laboratorier. Resultaterne for EFOS er vist i tabel 13. Det gennemsnitlige niveau vargenerelt lidt (1,3 %enhed) højere på Lab 2 end på Lab 1. Spredningen på gentagelser indenforlaboratorium var meget moderat. Spredningen mellem laboratorier var lidt højere, men stadigmoderat.

Resultaterne for IVOS metodens repeter- og reproducerbarhed er vist i tabel 14. Det ses, atspredningen indenfor laboratorium er betydelig højere end for EFOS metoden, især for Lab 1,hvor den især for frisk majshelsæd er uacceptabel høj. Spredningen mellem laboratorier erogså højere end for EFOS, men dette skyldes især frisk majshelsæd. Den store forskel mellemlaboratorier for frisk majshelsæd kan skyldes forskelle i metoden til udtagning af vomvæske,som diskuteret i afsnittet 'IVOS metoden' side12.

24

)�����*-+ Sammenligning af resultater for EFOS opnået på 2 laboratorier. For hvert labora-torium er det viste resultat gennemsnit af 5 forskellige prøver, der er analyseret 3 gange somdobbeltanalyser

Indenfor laboratorium Mellemlaboratorier

Afgrødetype Lab 1 Lab 2Høstår Gens. s1 Gens. s1 Gens. s

Frisk byg 1997 67,3 0,4 68,8 0,9 68,1 1,11996 67,3 0,5 67,6 0,6 67,4 0,2

Ensileret byg 1997 68,1 0,3 69,6 0,8 68,8 1,1Frisk majs 1997 74,8 0,5 76,7 0,4 75,7 1,4

1996 73,2 0,3 74,6 1,2 73,9 1,0Ensileret majs 1997 74,3 0,4 75,5 0,6 74,9 0,9

1996 73,9 0,3 75,5 1,6 74,7 1,1Gennemsnit 71,3 72,6

1 Gennemsnit af spredning over 3 dobbeltbestemmelser for 5 prøver

)�����*/+ Sammenligning af resultater for IVOS opnået på 2 laboratorier. For hvert labora-torium er det viste resultat gennemsnit af 5 prøver, der er analyseret N gange.

Indenfor laboratorium Mellemlaboratorier

Afgrødetype Lab 1 Lab 2Høstår Gens. s1 Gens. s1 Gens. s

Frisk byg 1997 65,2 2,3 66,7 0,9 66,0 1,11996 66,5 1,5 67,5 1,3 67,0 0,7

Ensileret byg 1997 67,0 2,2 67,1 1,5 67,1 0,1Frisk majs 1997 64,7 3,5 73,7 1,4 69,2 6,4

1996 66,8 3,7 73,9 1,6 70,4 5,0Ensileret majs 1997 69,5 2,4 72,0 1,1 70,8 1,8

1996 71,5 1,6 73,2 1,2 72,4 1,2Gennemsnit 67,3 70,6

For Lab 1 1997 er N=12 gentagelser (enkeltbestemmelser), Lab 1 1996 er N=7-8 gentagelser(enkeltbestemmelser), Lab 2 1997 er N=5 gentagelser (dobbeltbestemmelser) og Lab 2 1996 er N=10gentagelser (dobbeltbestemmelser)1 Gennemsnit af spredning over N dobbelt eller enkeltbestemmelser for 5 prøver

)������������"����I Belgien og visse andre lande anvendes en metode baseret på ��� ��� opløselighed sombeskrevet af de Boever ������ (1986) til både kraftfoder- og grovfodermidler. I tabel 15 erEFOS sammenlignet med de Boever metoden på majsprøver. De Boever metoden resulteredei opløseligheder, der var lidt højere end de tilsvarende ��� �� fordøjeligheder, mens EFOSgav lidt lavere værdier. Sammenhængen til ��� �� fordøjeligheder var lidt bedre for EFOSend for de Boever.

25

)�����*.+ Sammenhæng mellem ��� �� fordøjelighed af organisk stof og henholdsvis EFOSog de Boever enzymopløselig organisk stof på majsprøver. Værdierne er parametrene fraregressionen: �� � �� fordøjelighed (%) = a + bx, hvor x er EFOS (%) eller de Boeverenzymopløselig organisk stof (%).Afgrøde-type

Metode N Gens. in vivoog variation

Gens. in vitro og variation

R2 s a b

Alle majs EFOS 55 72,2 (55-88) 70,9 (42-95) 0,83 2,43 27,8 0,624Ensilage EFOS 37 72,4 (65-78) 71,3 (66-81) 0,54 2,40 21,8 0,709Frisk EFOS 11 74,1 (70-79) 73,9 (72-78) 0,35 2,75 11,1 0,851

Alle majs De Boever 55 72,2 (55-88) 73,0 (48-95) 0,82 2,54 21,6 0,692Ensilage De Boever 37 72,4 (65-78) 73,3 (68-82) 0,47 2,58 19,3 0,725Frisk De Boever 11 74,1 (70-79) 75,9 (73-79) 0,32 2,81 12,8 0,808

���&�������������������������*���� ��Det er generelt for de undersøgte laboratoriemetoder, at der er en betydelig spredning på deforskellige regressioner til bestemmelse af ��� �� fordøjelighed. Denne spredning kan haveflere årsager. Først og fremmest er der en usikkerhed såvel på laboratoriemetoden som påbestemmelsen af ��� ���fordøjelighed. Usikkerheden på laboratoriemetoderne fremgår aftabel 13 og 14 og er for det meste moderate, men kan være betydelige som det ses for ��� ���for frisk majshelsæd. Usikkerheden på ��� �� bestemmelserne kan være betydelige, som detfremgår af tabel 2 og kan forklare en del af spredningen på regressionerne.

En yderligere forklaring på spredningen på regressionerne kan være, at for ensilageprøverneer� ��� �� fordøjelighederne korrigeret for tab af forgæringsprodukter under tørring. Labora-toriemetoderne er baseret på ukorrigerede værdier, da de nødvendige analyseværdier til brugfor en sådan korrektion normalt ikke er tilgængelige i praksis. Tabet af forgæringsproduktervil bestå af alkohol og en stor del af eddike- og smørsyren, samt evt. en lille del af den ikke-flygtige mælkesyre. Flygtige syrer kan udgøre fra næsten ingenting og op til 8 % af tørstof iensilage (Nørgård Pedersen, 1966), og under meget dårlige ensileringsforhold endnu mere.Under tørring vil typisk mellem 70 og 90 % af de flygtige syrer fordampe. Et tab undertørring på f.eks. 3% af tørstoffet i forgæringsprodukter vil for et fodermiddel med en fordøje-lighed af organisk stof på 70% og et askeindhold på 10% betyde, at ��� ����opløselighederundervurderes med knap 1 %enhed i forhold til, hvis det var korrigeret for tørringstab. Databet af forgæringsprodukter under tørring er afhængig af ensilagekvaliteten, kan denne’fejlkilde’ være med til at forklare spredningen på regressionerne.

De her anvendte laboratoriemetoder er desuden baseret på opløseligheder, som er et mål fordet stof, metoden kan bringe i opløsning. Det indebærer, at der i fodermidlerne kan være stof,som bringes i opløsning, men som ikke er fordøjeligt, ligesom der kan være ’ ��� �� fordøje-ligt’ stof, som laboratoriemetoden ikke kan bringe i opløsning. De gennemsnitlige residualer,der er vist for visse afgrødetyper i tabel 11, tyder på, at der kan være sådanne forskelle mel-lem afgrødetyperne.

For� ��� �� fordøjelighederne gælder, at det er tilsyneladende fordøjeligheder, der måles. Detbetyder, at værdierne er lavere end de sande fordøjeligheder, idet gødningen indeholder endo-gent materiale, overvejende af mikrobiel oprindelse fra forgæringen i blind- og tyktarm.Laboratoriemetodernes opløseligheder kan sammenlignes med sande fordøjeligheder. Endo-gent organisk materiale i gødningen kan typisk udgøre godt 100 g pr. kg fodertørstof (Van

26

Soest, 1994), hvoraf 30-40 g er råprotein og ca. 10 g er råfedt. Med førnævnte eksempel meden græsensilage med en tilsyneladende fordøjelighed af organisk stof på 70% og et aske-indhold på 10% vil et endogent tab i gødningen på 100 g pr. kg fodertørstof betyde, at densande fordøjelighed er 81%. Det betyder således, at ingen af laboratoriemetoderne er såeffektive til at bringe det organiske stof i opløsning som den sande fordøjelighed ��� ��, idetbegge laboratoriemetoder giver værdier tæt på de tilsyneladende ��� ���fordøjeligheder.

Ovennævnte forhold betyder, at man ikke vil kunne forvente en fuldstændig beskrivelse af �� ���fordøjelighed ud fra laboratoriemetoder. Der er således også stor forskel på publiceredeligninger til estimering af ��� �� fordøjelighed, afhængig af laboratorier, fodertyper m.m. ForIVOS-metoden giver Weiss (1994) således litteraturværdier for ligninger til forudsigelse af �� �� fordøjelighed ud fra IVOS, hvor hældningen varierer fra 0,58 til 1,27, og hvor skæringenvarierer fra –14% til + 17% IVOS. Møller ������ (1989) angiver ligeledes litteraturværdier, derviser meget varierende relationer mellem IVOS og ��� �� fordøjelighed.

%����&����Resultaterne fra dette projekt har vist, at EFOS metoden giver resultater for grovfoder, der erpå højde med eller bedre end IVOS mht. at forudsige ��� �� fordøjeligheden. EFOS gav enlavere variation indenfor laboratorium end IVOS, især for de problematiske prøver af friskbyg- og majshelsæd.

Det kan konkluderes, at til brug for de problematiske afgrødetyper, som er frisk helsæd afmajs, byg og hvede, kan det anbefales at bruge EFOS metoden. Endvidere kan det anbefalesat bruge den generelle ligning (ligning 1) til omregning fra EFOS til ��� �� fordøjelig orga-nisk stof. Brug af en generel ligning gør anvendelsen mere simpel, og den generelle ligningkan også forventes at være mere robust, da den er baseret på et stort antal prøver med enbetydelig variation i ��� �� fordøjelighed, og de systematiske afvigelser for disse afgrøde-typer i forhold til den generelle formel er begrænset.

Med hensyn til ensilage af de samme afgrødetyper, nemlig helsæd af majs, byg og hvede,samt græs- og kløvergræsensilage vil EFOS med den generelle ligning ligeledes kunnebruges.

For øvrige afgrødetyper kan det endnu ikke anbefales at ændre metode fra IVOS til EFOS,idet IVOS på disse fodertyper ikke giver nævneværdige problemer, samtidig med at der eropsamlet et stort erfaringsgrundlag mht. IVOS analyser. Det begrænsede prøvemateriale afbælgplanter, der er med i denne undersøgelse, tyder desuden på, at det kan være problematiskat anvende den generelle formel for visse bælgplante-afgrøder. Det vil derfor kræve yderligereundersøgelser på især bælgplante-afgrøder og frisk græs, før EFOS metoden eventuelt kananbefales generelt til grovfodermidler, idet disse afgrødegrupper indgår med et meget begræn-set prøveantal i dette projekt.

��������� ��

Den praktiske gennemførelse af fordøjelighedsforsøgene med får er udført af SørenVillumsen m.f. Lene Juel Nielsen har udført IVOS undersøgelserne på DJF. Dr. Johan deBoever, National Institute for Animal Nutrition, Melle-Gontrode, Belgien, Dr. Habil. Karl-

27

Heinz Südekum, Intitut für Tierernährung und stoffwechselphysiologie, Christian-AlbrechtsUniversitet, Kiel, Tyskland, og Vincent Hindle og ir. Anne Steg, ID-DLO, Lelystad, Holland,har velvilligt deltaget i udveksling af prøver. Vi vil gerne takke dem alle for deres indsats iforbindelse med gennemførelse af nærværende undersøgelse.

������� ��

Aaes, O. & Thøgersen, R. 1999. Ny beregning af in vivo fordøjelighed i majsensilage. LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr. 431, 15. december 1999, 2 pp.

Adesogan, A.T., Owen, E. & Givens, D.I. 1998. Prediction of the in vivo digestibility ofwhole crop wheat from in vitro digestibility, chemical composition, in situ rumendegradability, in vitro gas production and near infrared reflectance spectroscopy.Animal Feed Science and Technology 74, 259-272.

Anonym. 1987. Notat fra Udvalg for grovfoderforsøg. Gennemførelse af fordøjelighedsforsøgmed får på Forsøgsanlæg Foulum, 8 pp.

Ayres, J.F. 1991. Sources of error with in vitro digestibility assay of pasture feeds. Grass andForage Science 46, 89-97.

De Boever, J.L., Cottyn, B.G., Buysse, F.X., Wainman, F.W. & Vanacker, J,M. 1986. The useof an enzymatic technique to predict digestibility, metabolizable and net energy ofcompound feedstuffs for ruminants. Anim. Feed Sci. Technol., 14, 203-214.

De Boever, J.L., Cottyn, B.G., De Brabander, D.L., Vanacker, J.M. & Boucqué, Ch.V. 1999.Equations to predict digestibility and energy value of grass silages, maize silages, grasshays, compound feeds and raw materials for cattle. Nutrition Abstracts and Reviews.Series B: Livestock Feeds and Feeding 69 (11) 835-850.

Collins, M., Ferreira, A.M., Rohweder, D.A. & Jorgensen, N.A. 1980. Laboratory analyses forpredicting digestibility and intake of corn silage. Agronomy Journal 72, 889892.

Ellermann, N. 1999. Rettelse til FO-meddelelse 23/98 om ændring afenergivurderingssystemet til bestemmelse af energiindholdet/Fe i foderblandinger tildrøvtyggere og heste. Meddelelse FO-10/99, Plantedirektoratet. 4 pp.

Marten, G.C. & Barnes, R.F. 1979. Prediction of energy digestibility of forages with in vitrorumen fermentation and fungal enzyme systems. Proceedings of workshop'Standardization of Analytical Methodology for Feeds, Canada, 61-71.

Møller, E., Augustinussen, J.E. & Thomsen, K.V. 1980. Majs til ensilering. 8. Beretning fraFællesudvalget for Statens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg. 48 pp.

Møller, E., Andersen, P.E. & Witt, N. 1989. En sammenligning af in vitro opløselighed og invivo fordøjelighed af organisk stof i grovfoder. 13. Beretning fra Fællesudvalget forStatens Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg. 23 pp.

28

Nielsen, L. & Søegaard, K. 2000. Forage quality of cultivated and natural species in semi-natural grasslands. Grassland Science in Europe 5, 213-215.

Nørgaard Pedersen, E.J. 1966. Korrektion for tab af flygtige syrer ved tørstofbestemmelse iensilage. Tidsskrift for Planteavl, 69, 425-427.

Schmid, A.R., Goodrich, R.D., Marten, G.C., Meiske, J.C., Jordan, R.M. & Halgerson, J.L.1975. Evaluation of laboratory methods for determining quality of corn and sorghumsilages: I . Biological methods for predicting in vivo digestibility. Agronomy Journal 67,243-246.

Søegaard, K. 1994. Kombinationer af slæt og afgræsning i græs og kløvergræs. Kvalitet ogkvalitetsstyring. SP-rapport nr. 4,71 pp.

Thøgersen, R. & Aaes, O. 1999. FK hæves for majsensilage. E-mail til kvægbrugskonsulenter 8.december 1999, 2 pp.

Tilley, J.M.A. & Terry, R.A. 1963. A two-stage technique for the in vitro digestion of foragecrops. Journal of British Grassland Society 18, 104 - 111.

Van Soest, P.J. 1994. Nutritional ecology of the ruminant. Second edition, Cornell UniversityPress, Ithaca and London. 476 pp.

Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T. 1993. Bestemmelse af nettoenergiindhold (FEK) i råvarer ogkraftfoderblandinger. Forskningsrapport nr. 3, Statens Husdyrbrugsforsøg. 39 pp.

Weiss, W.P. 1994. Estimation of digestibility of forages by laboratory methods. In: G.C. Fahey(ed), Forage quality, evaluation, and utilization. Proceedings, National Conference onForage Quality, Evaluation, and Utilization, University of Nebraska, Lincoln, 13-15 April1994. 644-681.

Witt, N. & Møller, E. 2000. Personlig meddelelse.

ISSN 1397-9892

Enheder på andre lokaliteterAfdeling for SortsafprøvningTeglværksvej 10, Tystofte4239 SkælskørTlf. 58 16 06 00. Fax 58 16 06 06

Askov ForsøgsstationVejenvej 55, 6600 VejenTlf. 75 36 02 77. Fax 75 36 62 77

Bioteknologigruppen(Afd. f. Plantebiologi)Thorvaldsensvej 40, 1.1871 Frederiksberg CTlf. 35 28 25 88. Fax 35 28 25 89

Borris ForsøgsstationVestergade 46, 6900 SkjernTlf. 97 36 62 33. Fax 97 36 65 43

Den Økologiske ForsøgsstationRugballegårdPostboks 536, 8700 HorsensTlf. 76 29 60 00. Fax 76 29 61 02

Foulumgård, Postboks 508830 TjeleTlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19

Jyndevad ForsøgsstationFlensborgvej 22, 6360 TinglevTlf. 74 64 83 16. Fax 74 64 84 89

Rønhave ForsøgsstationHestehave 20, 6400 SønderborgTlf. 74 42 38 97. Fax 74 42 38 94

Silstrup ForsøgsstationHøjmarken 12, 7700 ThistedTlf. 97 92 15 88. Fax 97 91 16 96

Tylstrup ForsøgsstationForsøgsvej 30, 9382 TylstrupTlf. 98 26 13 99. Fax 98 26 02 11

DJF FoulumPostboks 50, 8830 TjeleTlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 19 19djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk

DirektionDirektionssekretariat, Økonomisekretariat

Afdeling for Animalske FødevarerAfdeling for Husdyravl og GenetikAfdeling for Husdyrernæring og FysiologiAfdeling for Husdyrsundhed og VelfærdAfdeling for JordbrugssystemerAfdeling for Plantevækst og Jord

Afdeling for MarkdriftAfdeling for StalddriftAfdeling for Analytisk kemiInformationsenhedIT-funktionBiblioteksfunktionInternational Enhed

DJF ÅrslevKirstinebjergvej 10, 5792 ÅrslevTlf. 63 90 43 43. Fax 63 90 43 90

Afdeling for Prydplanter ogVegetabilske Fødevarer

DJF FlakkebjergFlakkebjerg, 4200 SlagelseTlf. 58 11 33 00. Fax 58 11 33 01

Afdeling for PlantebiologiAfdeling for PlantebeskyttelseAfdeling for Infrastruktur

DJF BygholmSchüttesvej 17, 8700 HorsensTlf. 76 29 60 00. Fax 76 29 61 02

Afdeling for JordbrugsteknikDriftsfunktion