Hideko Bondesens nodegave til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

- En analyse af processen med at indlemme samlingen i biblioteket.

Projektopgave på det erhvervsrelaterede projekt,

7. Semester, Danmarks Biblioteksskole, efterår 2009.

Af: Vibeke Løvig Halvorsen

Projektsted: DKDMs bibliotek

Kontaktperson ved projektsted: Musse Magnussen Svare

Vejleder ved DB: Anne-Marie Christiansen

Indholdsfortegnelse:

s.1: Abstract

s.2: Indledning: Beskrivelse af opgavens struktur og begrebsforklaring.

s.2: 1. Projektbeskrivelse

s.2: 1.1. Baggrund for valg af projekt

s.3: 1.2.Stedet

s.3: 1.3.Projektets omfang

s.4: 1.4.Hvad er projektets formål og endelige produkt?

s.5: 2.. Problemstilling

s.5: 2.1 Metode

s.7: 3. Indlemmelsesprocessen, den praktiske startfase, hvordan organiseres der bedst hensigtsmæssigt?

s.8 : 3.1. Kriterier for accession.

s.11: 4. Katalogiseringsprocessen, hvordan repræsenteres dokumenterne i samlingen?

Interne og eksterne krav til bibliografiske posters funktionalitet.

s.12: 4.1. Identifikation af dokumenttype

s.14: 4.2. Hvordan foholder mine poster sig til intern og ekstern funktionalitet?

s.17: 4.3. Generelt om katalogiseringsarbejdet.

s.18: 5. Bogbinderprocessen

s.18: 6. Formidlingsprocessen - valg af formidlingsform

s.19: 6.1. Skriftlig formidling

s.20: 6.2. Udstillingen i bibliotekets montrer

s.20: 6.3. Mundtlig fremstilling for bibliotekets personale

s.21: 7. Konklusion

s. 22: 8. Evaluering og perspektivering af processen

s. 23: Kildefortegnelse

Projektplan med ugeplan

12 Bilag

Abstract:

Opgaven er en afsluttende opgave i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt ved Danmarks Biblioteksskole (DB). Den studerende har været knyttet til Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Bibliotek. Projektet har været at indlemme og formidle en samling musikalier biblioteket har fået i gave, og er forankret i katalogposter i bibliotekets katalog, samt i 4 formidlingsprodukter. Opgaven analyserer de overvejelser der er gjort i forbindelse med udviklingen af disse produkter.

Indledning: Beskrivelse af opgavens struktur

Denne opgave er tredje og sidste del i det erhvervsrelaterede projekt, det 7. semester ved Danmarks biblioteksskole. Projektet er udført ved DKDMs bibliotek i oktober og november 2009. Projektopgaven består formelt af tre dele; en projektplan, et produkt og en projektrapport. Projektplanen (med ugeplan) medfølger denne opgave efter kildefortegnelsen, og beskriver rammerne for projektet. Produktet i denne opgave har form af et konkret praktisk arbejde udført ved DKDM, forankret i katalogiserede bibliografiske poster i DKDMs katalog og udformet som formidlingsarbejde. Produktet kan derfor ikke vedlægges i sin helhed, men bliver dokumenteret og eksemplificeret som bilag1. Mine katalogiserede poster er søgbare i DKDMs katalog i REX 2(søg i note og skriv Hideko i søgefeltet). Formidlingsproduktet har form af en udstilling i biblioteket, samt tre skriftlige indlæg til forskellige fora. Katalogiseringsproduktet er vedlagt opgaven eksemplificeret i 5 poster3. Det skriftlige formidlingsarbejdet er vedlagt opgaven i den form de er afleveret til DKDM4. Udstillingen er dokumenteret ved fotos5.

Opgaven vil bestå af en projektbeskrivelse med præsentation af mit projekt og produkt, og begrundelsen for dette valg. Derefter følger en problemformulering og et metodeafsnit. Analysedelen vil analysere produktet i forhold til problemformuleringerne, efterfulgt af en konklusion. Afslutningsvis følger en evaluering og perspektivering af projektet efterfulgt af en kildefortegnelse. Med opgaven følger projektplanen og ugeplanen for mit projekt, samt 12 bilag.

1. Projektbeskrivelse:

1.1. Baggrund for valg af projekt

Projektstedet DKDM er valgt på baggrund af at jeg selv er konservatorieuddannet fløjtenist (fra Konservatoriet i Stavanger, DKDM og Det Jyske Musikkonservatorium). Jeg opsøgte DKDMs biblioteksleder Musse Magnussen Svare i foråret 2009. Det resulterede i et møde der Musse kom med forslag til et projekt på stedet. Tilfældigheder gjorde at biblioteket samme år havde fået en nodegave med musik bl.a. for fløjte og harpe. Tidligere harpenist i Radiosymfoniorkestret (nu DR Symfoniorkestret), Hideko Bondesen, havde doneret sin nodesamling til DKDM. Denne blev udgangspunktet for mit videre samarbejdet med DKDM og satte rammerne for mit kommende projekt.

1.2.Stedet1 Bilag nr 1 - 9

2 DKDMs biblioteks katalog, lokaliseret den 02.01.2010 på: https://ext.kb.dk/F/-?func=file&file_name=find-d&local_base=kdm01

3 Bilag nr. 1-5

4 Bilag nr. 6 - 8

5 Bilag nr. 9

I løbet af efterårssemesteret 2009 har jeg været knyttet til DKDMs bibliotek i det erhvervsrelaterede projekt ved Danmarks Biblioteksskole. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en statslig institution hørende under Kulturministeriet. Konservatoriets formål er fastlagt via lovgivning. Biblioteket er et forskningsbibliotek tilknyttet DKDM (Det Kgl. Danske Musikkonservatorium). Dets primære bruger-gruppe er husets ansatte og studerende, men bibliotekets funktion skal udover det også ses i lyset af DKDMs lovformelige formål ”at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark” 6. Dette indebærer at biblioteket skal være sig bevidst sine forpligtelser både indad på DKDM, men også i forhold til det danske musikliv og institutioner i øvrigt. Biblioteket har 5 fast ansatte medarbejdere; 1 biblioteksleder, 1 musikbibliotekar, 1 nodearkivar, 1 biblioteksassistent, og 1 biblioteksmedhjælper.

Bibliotekets samling genspejler de skiftende tider, trender inden musikfaget, og de vekslende personligheder i gennem tiden fra konservatoriets stiftelse i 1867. Bibliotekets leder Musse Magnussen Svare beskriver samlingen således i en artikel til bladet MusikBib:” Både målrettet indkøb og små og store donationer gennem alle årene har resulteret i en enestående samling - bestående af mange spændende delsamlinger.”7

1.3. Projektets omfang

Jeg har været tilknyttet biblioteket 3 dage om ugen i det erhvervsrelaterede projekt ved Danmarks Biblioteksskole. Det har været en forudsætning for største del af produktets udformning at jeg har været fysisk til stede på DKDM. Projektet har bestået i at organisere, katalogisere og formidle en samling musikalier DKDMs bibliotek har fået i gave. I det følgende vil denne samling blive kaldt Hideko Bondesens nodesamling.

DKDMs bibliotek fik i foråret 2009 doneret 15 flyttekasser med musikalier fra harpenist Hideko Bondesen. Hun havde, sammen med sin mand (fløjtenist Peter Bondesen) samlet noder i gennem en lang musikerkarriere. Biblioteket vidste på forhånd at samlingen indeholdt en stor del noder for fløjte og harpe, men at der også fandtes en del andre titler. Biblioteket ville gerne have organiseret, selekteret, katalogiseret og formidlet indholdet af disse kasser, og det var udgangspunktet for mit projekt.

Det Kgl. Bibliotek (KB) havde også fået doneret en del af samlingen. Deres del af samlingen omfattede en stor del originalmanuskripter og noder med autografe spilleanvisninger8.

6 www.dkdm.dk, mission og visioner

7 Bilag 12: Musse M. Svares artikel til MusikBib

8 Det Kgl. Biblioteks hjemmeside: Nyheder fra musik- og teater-afdelingen Det Kgl. Bibliotek, lokaliseret den 02.01.2010 på:

http://www.kb.dk/da/nb/nyheder/mta/breve2009/0906nyhbrev

Der blev i forkant vurderet at der ikke var tid til at katalogisere hele samlingen i løbet af projektet, og at en afgrænsning var nødvendig. Totalt set skønnes samlingen til at tælle godt 1000 titler, hvoraf ca. 140 var med besætningen fløjte og harpe.

Siden jeg selv er fløjtenist, blev det aftalt at jeg skulle tage udgangspunkt i den del af samlingen indeholdende musik for fløjte og harpe duo. For at også stifte bekendtskab til andre besætningskonstellationer, har jeg også katalogiseret ca. 10 værker for andre instrumenter. Jeg har deltaget i alle led i processen med disse værker, fra flyttekasse-stadiet til det er hjemkommet fra bogbinder. I projektets sidste måned arbejdet jeg med at beskrive samlingen og formidle den til det der blev udvalgt som relevante fora.

1.4. Hvad er projektets formål og endelige produkt?

Projektets formål har for DKDMs bibliotek været at indlemme dele af Hideko Bondesens samling i biblioteket. De har ønsket en organisering, selektering, katalogisering og formidling af denne. Forløbet er forankret i et konkret produkt som er blevet afleveret til DKDMs bibliotek.

Mit produkt er eksemplificeret som bilag til opgaven9. Totalt har det form af 103 katalogiserede dokumenter10 hovedsagligt med fløjte og harpe (posterne kan søges i DKDMs katalog 11 i note hvorefter man skriver Hideko), samt en skriftlig omtale af Hideko Bondesens samling til MusikBib (DMBFs blad om musik og biblioteker), B7 (DKDMs interne blad), DKDMs intra-net og bibliotekets hjemmeside12. Jeg har også lavet en udstilling man kan se i DKDMs biblioteks tre glasmontrer. Fotos fra udstillingen er vedlagt opgaven13. Produktet blev afleveret og formidlet mundtlig til bibliotekets ansatte ved personalemøde den 28. november. Pga. de forskellige publikationers deadlines er ikke alle indlæg trykket/læsbare endnu, men teksterne er vedlagt denne opgave som bilag14.

2. Problemstilling

9 Bilag nr. 1 - 9

10 93 af posterne er for besætningen fløjte/harpe duo, 10 af posterne er dokumenter tilknyttet udstillingen i bibliotekets montrer.

11 https://ext.kb.dk/F/-?func=file&file_name=find-d&local_base=kdm01

12 DKDMs hjemmeside: www.dkdm.dk

13 Bilag nr. 9

14 Bilag nr. 6 - 8

I henhold til Projektplan på det erhvervsrelaterede projekt15, har mine hovedproblemstillinger knyttet sig til indlemmelse og formidling af Hideko Bondesens nodesamling. Overordnet har projektet fokuseret på to hovedområder. Det har drejet sig om processen med at indlemme samlingen i biblioteket og processen med at formidle samlingen, og kan formuleres i følgende overordnede spørgsmål:

Hvilke materialer arbejdes der med?

Hvordan organiseres materialerne bedst hensigtsmæssigt?

Hvordan selekterer man hvad der skal med i biblioteket?

Hvordan beskrives det enkelte dokument i en bibliografisk post?

Hvordan formidles Hideko Bondesens samling til de relevante modtagere?

2.1.Metode

I projektbeskrivelsen (afsnittet om stedet) blev der gjort rede for DKDMs forpligtelser som forskningsbibliotek. Der blev gjort klart at biblioteket havde forpligtelser både indad i institutionen DKDM, men også i forbindelse med det danske musikliv i øvrigt. En bevidsthed om DKDMs bibliotek, institution og forpligtelser indad og udad har været grundlæggende for mit projekt, og har været formende for produktets resultat. Jeg har altså været nødt til at forholde mig til bibliotekets opgaver internt og eksternt. Uden at vide noget om organisationen selv og sat i en kontekst ville det være umuligt at lave et meningsfyldt projekt. Dvs. at jeg hele tiden har forsøgt at analysere hvad der vil være den bedste løsning i sammenhængen, og ikke kun som en løsrevet brik. Derfor er problemstillingerne besvaret ud i fra et eksternt og et internt perspektiv, og i forhold til brugergruppe involveret. I mit projekt vil de eksterne faktorer være overordnede spørgsmål der sætter konservatoriets bibliotek i en sammenhæng med samfundet og det øvrige biblioteksvæsen. De interne faktorer vil dreje sig om de mere indadrettede og konkrete spørgsmål i bibliotekets hverdag. Her menes bl.a. de mere specifikke, faglige begrundelser som repræsenterer udgangspunktet for accessionen.

Opgaven kan deles op i 3 hoveddomæner; informationsselektion, katalogisering og formidling. Konkret har denne opgave drejet sig om informationsselektion, katalogisering og formidling af dokumenttypen musikalier.

For at kunne selektere samlingen bedst hensigtsmæssigt både i teori og praksis, har jeg søgt litteratur omhandlende informationsselektion (accession, materialevalg). Grundet Hideko Bondesens samlings meget specielle omfang både mht. besætning og komponister, har det været svært at finde relevant litteratur at støtte sig på. Indledningsvis blev DKDMs biblioteks samling beskrevet som helt unik. At sætte sig ind i materialevalg eller accession generelt giver ikke mening i denne sammenhæng, selv om det kan bruges til at perspektivere opgaven. Meget af den danske litteraturen i denne kategori er beregnet på folkebiblioteker, og kan ikke på nogen måde sammenlignes med accession i et forskningsbibliotek med musik. Til denne konkrete opgave, har strategien været at finde ud mest muligt om DKDMs biblioteks accession og deres ønsker, og

15 Medfølger i opgaven efter kildefortegnelsen

derefter forholde sig (musik)fagligt til opgaven. Det har derfor været til stor hjælp at have en musikfaglig uddannelse at støtte sig på. En analyse af hvert enkelt dokument i samlingen været basis for selektionen.

Fordi der stilles helt konkrete krav til en bibliografisk beskrivelse, har det været nødvendigt at sætte sig ind i litteratur om dokumentrepræsentation. DB har udgivet flere fagkompendier, og jeg har taget udgangspunkt i Strunks Katalogiseringsteori16 og Tolstrups Introduktion til katalogisering17som er lærebøger på området. Her har jeg søgt svar på spørgsmålet: Hvilke krav stilles der generelt til en bibliografisk posts funktionalitet, og på hvilken måde kan mine dokumentrepræsentationer leve op til dette aspekt?

For at konkludere på hvorvidt mine poster kan overholde kraverne til ekstern funktionalitet, har jeg set mine poster i forhold til FRBR. I følge Struncks Katalogiseringsteori18 er IFLA ”Study Group on the Functional Requirements for Bibliographic Records”(FRBR) det seneste analysearbejde foretaget i forbindelse med formulering af krav til bibliografiske data. FRBR vil blive brugt i analysedelen som udgangspunkt for diskussionen af de eksterne krav til funktionalitet.

Ud i fra kravet om intern funktionalitet og ensartethed, har jeg været nødt til at forholde mig til gældende posters lokale udformning ved DKDMs bibliotek. Som udgangspunkt kiggede jeg derfor gamle poster igennem for at analysere disses udformning. Udover det har fået en grundig indføring fra personalet i traditioner og praksis på stedet. For at konkretisere mit katalogiseringsarbejde i forhold til interne og eksterne funktionalitetskrav, vil en udvalgt katalog post fra Hideko Bondesens samling blive analyseret i forhold til dette.

Jeg har været nødt til at være bevidst om de mange forskellige former musikalier kan antage, og er godt kendt med hvor i dokumenter disse informationerne kan findes. Alligevel har jeg valgt at benytte Smiraglias 6 trin19 som et konkret redskab til at finde informationer i hver enkelt titel. Dette bruges som udgangspunkt når jeg analyserer processen med katalogiseringsarbejdet i mit projekt.

Formateringen af dokumenterne har foregået i DanMarc2 formatet, og blevet inddateret i bibliotekssystemet ALEPH. Det har derfor været nødvendigt at sætte sig ind i systemets mange funktioner. Arbejdet med det har foregået i samspil med bibliotekets personale.

For at kunne danne mig et billede af samlingens indhold ønskede jeg fra start af at kontakte Hideko Bondesen som havde doneret samlingen. Det oplagte havde været at få oplysningerne via

16 Strunck, Kirsten (2002)

17 Tolstrup, Kamma (1999)

18 Strunck, Kirsten. (2002), s.2

29 Smiraglia, Richard. (1997), introduction x

18

19

DKDMs bibliotek. Desværre havde biblioteksleder ikke opbevaret kontaktoplysninger på hende. Det Kgl. Bibliotek havde også fået en delsamling af hende, og jeg forsøgte derfor at kontakte KB i håb om at få de ønskede oplysninger, men desværre heller intet resultat.

For at danne mig et overblik over hvilke dokumenttyper samlingen indeholdt analyserede jeg hvert enkelt dokument i de 15 flyttekasser. Udfordringen var at finde en måde at organisere noderne således at jeg både ville få et overblik, og samtidigt få et godt udgangspunkt at arbejde videre fra. Mit udgangspunkt var de oplysninger jeg havde på forhånd: 1. Kasserne indehold sandsynligvis hovedsagligt musikalier med fløjte og harpe i centrum. 2. Mit katalogiseringsprojekt skulle tage udgangspunkt i noderne for fløjte og harpe duo. Jeg valgte at studere DKDMs biblioteks systematik, som er særegen for dette bibliotek20, for at se hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at inddele efter denne eller at lave sit helt eget system.

I dagens samfund står national og international kommunikation og interoperabiltet mellem systemer centralt, og jeg har været nødt til at se mit projekt i forhold til dette aspekt. Det har resulteret i at projektforløbet metodisk har været funderet både ud i fra et litteraturstudium af faglitteratur og internationale retningslinjer, men også ud i fra interne dokumenter, tradition og praksis ved biblioteket. Konkret har dette været bestemmende for udformningen af mine katalogposter, idet de skulle være funktionelle i hverdagen i biblioteket, samtidig som de skulle understøtte internationale krav til interoperabilitet.

Projektplanens ugeplan har været styrende for fremdriften i projektet. Det har været af stor betydning at forholde sig til denne, for at kunne aflevere produktet til tiden. Idet mit projekt bestod af to dele (en katalogiserings og en formidlingsdel), har det at følge denne været afgørende for at kunne afslutte en fase og gå i gang med den næste.

Den del som har drejet sig om formidlingen af samlingen, har haft en mindre teoretisk funderet tilgang end katalogiseringsprocessen. Her har biblioteksleder og jeg diskuteret os frem til målgruppe og relevante formidlingsfora. Her kunne man have valgt mange strategier. Eksempelvis kunne jeg have fokuseret meget teknisk på indholdet af Hideko Bondesens samling og gået i detalje med indholdet. Når jeg har valgt at lave en mere generel beskrivelse af samlingen, er det tænkt ud i fra modtagerne (brugergrupperne) af de relevante fora.

3. Indlemmelsesprocessen, den praktiske startfase – hvordan organiseres der bedst hensigtsmæssigt?

Processens første skridt var at pakke alle noderne ud af flyttekasserne, og lave en fornuftig inddeling af dem på hylden i bibliotekets kælder. Inddelingen skulle både tilgodese min egen proces, men den skulle også være muligt at arbejde videre på for den der skulle overtage efter mit projekt var afsluttet. Den eneste jeg havde at støtte mig på i denne fase, var antagelsen om at kasserne indehold hovedsagligt musikalier for fløjte og harpe. Som redskab havde jeg et eksemplar af bibliotekets systematik.

En analyse af dokumenterne fastslog at det ikke var fornuftigt at inddele slavisk efter bibliotekets systematik. Bibliotekets systematik er meget fint inddelt, og har en kategori for de fleste

20 Den gruppe jeg har beskæftiget mig mest med hedder N 31, og er kategoriseret som: kammermusik for blæsere og strengeinstrumenter.

instrumentkonstellationer. Det ville blive for detaljeret på dette tidspunkt i processen. Det ville kræve meget både tid og plads. Hvis samtlige titler skulle indlemmes, ville det været relevant at organiserere systematisk, i så tilfælde ville en systematisk inddeling spare en for dette arbejde i forbindelse med katalogiseringen. Fordi ikke hele samlingen var blevet selekteret, valgte jeg at lave min egen inddeling. Biblioteksleder og jeg havde aftalt jeg skulle starte indlemmelsesarbejdet med titlerne for fløjte og harpe, og disse blev lagt til side.

Det viste sig at samlingen udover noder med fløjte harpe som duo, indeholdt en række andre instrumentkombinationer, og totalt ca. 1000 titler. Inddelingen der til sidst blev foretaget var: Kammermusik hvor fløjte indgår, kammermusik hvor harpe indgår, noder for fløjte og klaver, noder for harpe og klaver, noder for fløjte solo, noder for harpe solo, fløjte antologier, harpe antologier, partiturer, lommepartiturer, noder med klaverakkompagnement, noder med andre instrumenter (end fløjte og harpe), en bunke med øvrigt (afskrifter, kopier, osv..) Inddelingen blev foretaget således fordi at man skulle kunne inddrage faglærere på instrumenterne til at kigge noderne for sit fagområde igennem, og fordi der fandtes meget for det enkelte instrument. En oversigt over systemet er overleveret til biblioteket, og ligger i bibliotekets kælder markeret med mine kommentarer så det skal være muligt at arbejde videre med samlingen på et senere tidspunkt.

I forbindelse med accession og indlemmelse af en samling kommer man naturlig nok også ud for materiale der af en eller anden grund ikke kan bruges. Jeg har i lille grad forholdt mig til kassation, idet jeg kun har gået i dybden med en delsamling. I de tilfælde det har stået helt klart at et værk ikke har kunnet bruges, har jeg forkastet det. Dette har typisk været fotokopier som ikke må benyttes til udlån i biblioteket, samt ødelagte og ufuldstendige titler. I tvivlstilfælde har jeg overladt denne bedømmelse til personalet.

I forhold til denne proces har det kun været relevant at forholde sig til funktionalitet som et internt element fordi den fysiske organisering af noderne kun berører DKDMs bibliotek.

3.1. Kriterier for accession.

Før projektets begyndelse, og som udgangspunkt for det hele, var biblioteket nødt til at tage stilling til de eksterne spørgsmål. Skulle samlingen overhovedet indlemmes? Var den interessant i bibliotekets samling, og kunne det forsvares økonomisk at indlemme den frem for noget andet? DKDMs bibliotek vurderede at dette kunne være en unik og interessant samling, og så den som relevant at arbejde videre med. De eksterne rammer var således sat. Min opgave blev således at forholde mig til de interne faktorer, altså de mere fagspecifikke spørgsmål som dukket op, og som knytter sig til dokumenterne som sådan. Jeg skulle gå et hak dybere i samlingen og tage stilling til den enkelte titels berettigelse i biblioteket. Jeg skulle begrunde hvorfor noget skulle inkluderes eller ekskluderes.

DKDMs bibliotek har et udkast til accessionspolitik21med kriterier biblioteket udvælger sine materialer efter. Udkastet er ikke dybtgående og detaljeret, men det forholder sig i nogen grad til både eksterne og interne faktorer mht. selektion af materialer. For at ikke accessionen udelukkende skal blive ud i fra et subjektivt valg, har jeg støttet mig til dette.

21 Bilag nr. 11

Ifølge DKDMs udkast til accessionspolitik for biblioteket, modtages gaver som udgangspunkt efter samme kriterier som der indkøbes noder efter. Jeg blev derfor nødt til at sætte mig ind i bibliotekets kriterier for accession, og have denne i tankerne når jeg overvejede om noderne var værd at indlemme.

Mine valg har jeg støttet op mod bibliotekets accessionspolitik og punktet ”Nyheder, highlights og sjældenheder”. Her har jeg valgt ud i fra at ”det usædvanlige eller sjældne prioriteres, hvis det ikke findes på andre biblioteker eller er svært at skaffe og stadig er relevant for brugerne”22. For at kunne vurdere samlingens unikhed, blev jeg nødt til at tjekke bibliotekets katalog for at finde ud om der var dubletter. Jeg kunne derefter konkludere at kun få af titlerne fandtes i DKDMs bibliotekskatalog. Jeg tjekket så om noderne fandtes i KBs database REX23, og kunne igen konstatere at kun få af titlerne optrådte der. For at tage nogle stikprøver, har jeg også søgt enkelte titler i ”Bibliotek.dk24”. Til sidst søgte jeg i online nodeforretningen ”Just Flutes”25 for at se om noderne kunne købes i en stor, specialiseret fløjteforretning. Også her var der kun få titler fra samlingen der optrådte. Der var i det hele taget få af komponisterne som optrådte. Min konklusion blev at det var en ganske unik samling for en ”ikke-standard” besætning. En liste over komponisterne følger med opgaven som bilag.26 Alle titlerne kan søges i DKDMs katalog.

Udover at have funktion som bibliotek for studerende og undervisere ved DKDM, benyttes også konservatorie-biblioteket af brugere udenfor huset. Det benyttes typisk af tidligere studerende, men også andre. Ofte ønsker man efter studierne at finde sin niche, og netop søge repertoire ikke alle andre spiller. Mht. samlingens relevans for brugerne, har jeg støttet mig på min egen kompetence som musiker, og min erfaring med repertoirevalg efter studierne på et konservatorium. Jeg har kigget hver enkelt titel igennem, og vurderet om de indehar et ”konservatorieniveau”. Selektionsprocessen indehar en stor grad af subjektivitet, samtidig som det har været en ambition at begrunde mine valg så objektivt som muligt. Jeg har stillet mig spørgsmålet om hvorvidt det er musik som kan være spændende at indstudere og spille til en koncert for en konservatoriestuderende eller professionel udøver, og forsøgt at forestille mig hvordan den klingende musik vil lyde. I de tilfælde jeg har vurderet en titel positivt i forhold til dette, mener jeg også at den kan berettige sin plads i samlingen både i forhold til interne og eksterne krav. 22 Bilag nr. 11

23 : KBs database, lokaliseret den 03.01.2010 på: REX: http://primo-7.kb.dk/primo_library/libweb/action/search.do?vid=KGL&reset_config=true

24www.bibliotek.dk

25 www.justflutes.com

26 Bilag nr. 10

24

25

26

Samlingen har en ekstern berettigelse i forhold sin unikke karakter som samling, og hver enkelt titel indehar niveauet indad på konservatoriet.

I tillæg til ovennævnte, har udvælgelseskriterierne været i forhold til nodernes fysiske stand. Hvordan ser de ud? Er de slidte, skrevet i, e.l.? Der KB har udvalgt noderne på baggrund af ægteparret Bondesens spillenoter (ofte i samarbejde med komponisten), var et kriterium ved DKDMs samling at noderne skulle være så rene som muligt. I nogle af noderne har jeg visket væk noter, medens jeg i enkelte tilfælde har ladt harpestemmen beholde de noter der var. Efter råd fra Svend Melbye i Storstrømsensemblet, har jeg valgt at lade hendes noter blive til hjælp og inspiration for harpenisten. Melbye kender Hideko Bondesen gennem sin kone som er harpenist, og kunne fortælle mig at hun har været et stort forbillede inden harpespil i Danmark. Jeg så det derfor som relevant at lade mange af hendes noter blive.

Bibliotekets primære brugergruppe er ansatte og studerende på huset, derfor ønskede jeg fra start af at inddrage instrumentallærerne på fløjte og harpe. Jeg sendte e-mails ud til faglærere på fløjte og harpe. Desværre trak det ud med at få fat på dem. Den sidste uge af mit projekt havde jeg besøg af fløjtenist og docent i fløjte på konservatoriet, Toke Lund Christiansen. På det tidspunkt havde jeg afsluttet processen med indlemmelsen af titler for fløjte og harpe duo. Lund Christiansen kiggede igennem den del af samlingen jeg ikke havde indlemmet i biblioteket. De noder han følte sig kompetent til at vurdere, var noderne for fløjte solo, fløjte og klaver, og noder med fløjte i en kammermusik konstellation.

Besøget konkretiserede et af informationsselektionens dilemmaer. Der jeg havde støttet mig på at prioritere usædvanlige og sjældne titler, udvalgte han, helt modsat ud i fra argumentationen at prioritere standardlitteratur. Han så titlerne i forhold til de studerende og deres reportoirevalg til sine eksamener, hvor typisk standardværker bliver valgt. Standardværker skal efter konservatoriets accessionspolitik (naturligvis) indgå i samlingen. Det ville være absurd at have et konservatoriebibliotek som ikke dækket over standardlitteraturen. På den anden side, ville det være en lidt spændende samling hvis den kun indeholdt hvad man traditionelt opfatter som centrale værker. En sådan samling ville stagnere.

Dersom DKDMs bibliotek kun skulle repræsenteres ved standard litteratur, kunne man have forkastet hele Hideko Bondesens delsamling for fløjte og harpe duo. Når man har valgt at lade denne indgå i samlingen, har man været nødt til at begrunde valget ud i fra andre kriterier.

4. Katalogiseringsprocessen:

Hvordan repræsenteres dokumenterne i samlingen? Interne og eksterne krav til posternes funktionalitet.

I samråd med biblioteksleder, havde vi udvalgt at indlemme noderne for fløjte og harpe som duo til biblioteket. Da selektionen var foretaget, stod der 93 titler27 der skulle katalogiseres i bibliotekets system.

Kamma Tolstrup skriver i Introduktion til katalogisering28kataloget som bindeleddet mellem bruger og materiale. Bibliotekaren skal fungere som forbindelsen mellem brugeren og de utallige muligheder et bibliotek bør tilbyde. Katalogiseringen skal beskrive de vigtige træk ved et dokument således at det kan skelnes fra et andet uden at man har det fysiske dokument i hånden. Kamma Tolstrup beskriver den enkelte katalogisering som værende en stedfortræder for dokumentet29. Hvordan man beskriver sit dokument, bliver således en stillingtagen til hvad det er for en dokument-type, og hvordan det skal repræsenteres.

Onlinekataloger og internet, har gjort det mulig og fleksibelt at udveksle og søge dokumenter udover sit eget biblioteks katalog. Den store internationale biblioteksorganisation IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions) har igennem 40 år arbejdet for at udbedre katalogiserings teori og praksis på et internationalt niveau. I 1990´erne nedsatte IFLA en “study-group on the Functional Requirements for Bibliographis Records” (FRBR). FRBR ønskede at levere et klart defineret rammeværk for data nedfelt i bibliografiske poster ud i fra brugerbehov, samt at anbefale et basisniveau for bibliografiske posters funktionalitet.

Analysen bygger på en entitet/relationsmodel, og i forbindelse med de bibliografiske entiteter har studiegruppen (study-group on FRBR) fundet 4 relationer jeg vil trække frem i denne forbindelse: Værket, repræsentation af værket, dokumentet, og eksemplaret. Inden musik kan et værk antage mange repræsentationer. Samme værk kan f. eks indgå i musikbiblioteket i form af dvd, cd-indspilning, eller et musikalie. Et bibliotek kan igen have et eller flere eksemplarer af et værk.At være sig bevidst disse relationer er udgangspunktet for at give brugerne mulighed til at vælge et dokument frem for et andet. I musikbiblioteket er det også vigtig at skille mellem forskellige udgaver af samme værk. Ofte ønsker musikere at spille fra en speciel udgave, og der er enkelte forlæggere som foretrækkes frem for andre.

Hvordan dokumentet er katalogiseret bliver altså alfa og omega i forhold til hvordan det kan genfindes. I Katalogiseringsreglernes generelle indledning til valg af udformning af opslagselementer og beskrivelse, står det også at ”fastlæggelsen af katalogiseringsniveau er en balancegang mellem at tilgodese egne behov og bidrage til fællesskabets behov for genbrug af data”30. I det praktiske arbejde bliver jeg nødt til at sætte mig ind i funktionalitet både hos DKDMs bibliotek lokalt, men også i det sammenhængende bibliotekssystem. Igen er man nødt til at 27 Yderligere 10 titler for anden besætning blev indlemmet i forbindelse med formidlingsarbejdet.

28 Tolstrup, Kamma. (1999), s. 9

29 Tolstrup, Kamma. (1999), s. 10

30 Biblioteksstyrelsen: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, lokaliseret den 02.01.2010 på: www.kat-format.dk

forholde sig både til eksterne og interne faktorer. Min post skal være en stedfortræder for dokumentet på en måde som tilfredsstiller internationale og nationale krav til en bibliografisk post, i tillæg til at den skal kunne fungere i DKDMs bibliotek i hverdagen.

Musikalierne jeg skulle katalogisere var ment til at bruges lokalt i DKDMs bibliotek og søges af bibliotekets personale. De ved hvad der bliver benyttet og hvad der fungerer søgemæssigt. De ved, ikke mindst hvad deres brugere kommer og spørger til. DKDMs bibliografiske poster er derfor en syntese af krav til intern og ekstern funktionalitet. De indeholder hvad der efter katalogiseringsreglerne beskriver en post og gør den mulig at udveksle/genfinde, men de indeholder også noter der erfaringsmæssig bliver søgt i på stedet. Jeg valgte derfor at tage udgangspunkt i posterne sådan de har tradition for at blive udformet ved DKDMs bibliotek.

4.1. Identifikation af dokumenttype:

I arbejdet med at bestemme hvordan mine dokumenter skal beskrives, har jeg været nødt til at analysere dokumenttypen. Overordnet har projektarbejdet taget udgangspunkt i dokumenttypen musikalier. Musikalier kan igen antage mange forskellige former, og til beskrivelsen er det vigtigt at have klart for sig hvad slags dokument det er tale om.

Richard Smiraglia skriver: “Cataloging music materials for any library can be a challenge31”. Her uddyber han at hovedkilderne til information fra dokumentet ikke altid er klart udformet. Etablering af opslagselementer kan være forvirrende og komplicerede for de som ikke er godt kendt med musikbibliografi. Han mener også at uanset hvor detaljerede reglerne er udformet (Han tager udgangspunkt i Anglo-American Cataloging Rules anden udgave, som også de danske katalogiseringsregler bygger på), er specielt kundskab og specielle teknikker nødvendigt for at konstruere en korrekt bibliografisk post på et musikdokument. Videre skriver han: “Technical reading of a music document involves carefully examination of all parts of the item to comprehend all potential sources of information”32. Det er altså vigtigt at have hele dokumentet tilgængeligt for at være sikker på at finde alle oplysninger. Det er nødvendigt at være i stand til at kunne læse oplysningerne i dokumentet, som ikke altid befinder sig der man efter de gældende regler skal hente dem fra. Det er altså af stor betydning at være sig bevidst de specielle udfordringer der er knyttet til at lave en bibliografisk post på et musikalie. Smiraglia har udformet følgende 6 trin i katalogiseringsprocessen for begyndere33, og som jeg vil tage udgangspunkt i når jeg præsenterer mine valg til den bibliografiske beskrivelse:

1. Technical reading – Musical documents and bibliographic forms2. Chief and prescribed sources of information3. Transcribation to create item surrogate

31 Smiraglia, Richard P. (1997), Introduction ix

32 Smiraglia, Richard P. (1997), s.1

33 Smiraglia, Richard P. (1997), Introduction x

4. Annotation, and identification of works5. Access points6. Record formatting

Technical reading:

Dokumenterne har hovedsagligt bestået af musikalier for en besætning (fløjte og harpe duo), og har været fysisk udformet i typisk en enkelt stemme og et partitur. Der er nogle få undtagelser, og dette er eksemplificeret med et posteksempel34. Eksempelvis har jeg beskrevet et partitur som skulle opstilles og beskrives eksplicit pga. sin størrelse 35. Samme eksempel viser hvordan et korværk også stiller krav til beskrivelse af tekstens sprog. I de fleste tilfælde har mit projekt drejet sig om enkeltstående værker, og ikke værker som er led i en serie. Dog har jeg i få tilfælde stødt på serielle værker, og dette er eksemplificeret i posteksempel nr.1, felt 440 som er MARCfeltet for seriebetegnelse. .

Jeg har haft alle projektets dokumenter i hånden. Det er tale om første hånds katalogisering. Projektets dokumenter har i de fleste tilfælde været udstyret med et titelblad, men der har også været tilfælde der dette har manglet36. I disse tilfælde har det været til stor hjælp at erfaringsmæssigt vide hvor i dokumentet man ellers bør kigge for disse oplysninger.

Chief and prescribed sources of information:

Katalogiseringsreglerne siger at hovedkilde til oplysninger om titel og ophav er titelbladet. Dernæst skal man søge omslag, eller andre steder i dokumentet. I dokumenter med en medfølgende enkelt stemme, er oftest også denne udstyret med titel og ophav. Den kan således med fordel konsulteres i tvivlstilfælde. Henter man oplysninger andre steds fra i dokumentet en den foreskrevne, skal man være opmærksom på at der er regler for hvordan dette udformes (formateres).

Data vedrørende publikation og distribution kan findes andre steder i dokumentet. Oplysninger om forlag og udgivelse findes typisk på omslaget, men findes også oftest nederst på nodebladets første side. På omslaget står ofte forlagets navn, og indeni noden findes fyldestgørende oplysninger om udgivelsesdato og adresse. Plade eller udgavenummer har oftest optrådt nederst på nodebladets første side. I enkelte tilfælde findes også disse oplysninger på forsiden

Der har ikke været store problemer med at identificere titel og ophav forbundet med mine dokumenter. Oftest har dokumenterne haft et titelblad, men i enkelte tilfælde har omslaget været benyttet. Mine dokumenter har oftest haft en medfølgende stemme, som også har været udstyret med bibliografiske oplysninger. I de tilfælde oplysningerne ikke har fandtes på titelbladet, eller dokumentet ikke har haft et sådant, har jeg været nødt til at udforme beskrivelsen efter gældende regler og gøre opmærksom på dette.

34 Bilag nr.2

35 Bilag nr.2 posteksempel nr. 2: felt 097 fortæller at partituret skal stilles blandt store partiturer med størrelse over et bestemt antal cm.

36 Bilag nr. 4, posteksempel 4: felt nr. 559 fortæller at titlen er hentet fra omslaget.

Transcribation to create item surrogate: Her har jeg måttet forholde mig til på hvilken måde den bibliografiske post skal beskrives. Hvilke felter skal udfyldes således at det beskriver dokumentet i databasen? I afsnit 3.2.2 tager jeg for mig et eksempel på en katalogpost og uddyber de felter der er valgt til beskrivelsen.

De to næste trin i Smiraglias process: Annotation, identification of works og access points har jeg tolket til at være en forlængelse af processen med at vælge beskrivelse af værket. Det drejer sig om analyse af hvilken repræsentation af værket man katalogiserer, de fysiske data, og hvilken indeksering (valg af emneord) ,man vælger. Emneord har jeg ikke behøvet at forholde mig til i denne sammenhæng, fordi det ikke er tradition for at søge musikalier i emne. Jeg har derimod måttet være bevidst om hvad jeg har villet skulle være fremtrædende ved dokumentet, og ikke mindst til hvilken repræsentation af dokumentet vi har haft at gøre med. Altså har denne del af processen været en analyse af hvilken repræsentation af værket jeg har i hånden og hvilke opslagselementer jeg ønsker at lave supplerende opslag (til beskrivelsen) på.

Record formatting: Mine dokumenter har skullet formateres i DanMARC2 formatet, og jeg har her måttet forholde mig konsekvent og præcist til gældende regler på området37. Biblioteket benytter bibliotekssystemet ALEPH.

4.2. Hvordan forholder mine poster sig til intern og ekstern funktionalitet?

I det følgende vil jeg gennemgå en katalog post i danMARC2-formatet som kan være repræsentativ for valg af felter til beskrivelsen af Hideko Bondesens samling. Der vil også blive forklaret hvilken rolle de har i forhold til intern og ekstern funktionalitet. Til katalogiseringen har jeg siddet med hvert enkelt dokument i hånden.

Nedenunder vises en katalogpost med efterfølgende forklaringer til hvert felt:

BK

LDR -----nam--22------a-4500

00100 |a x300277058 |f a

37 Biblioteksstyrelsen: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, lokaliseret den 02.01.2010 på www.kat-format.dk

00400 |r n |a e

00800 |a 1984 |b fr |t m |v 0

00900 |a c |g xx

02800 |d gave

09700 |a N 31

10000 |a Jorrand |h André

24500 |a <<Deux =2 >>chants dété |c pour flûte et harpe |e André Jorrand |f Jacques Castagner

26000 |a Paris |b Gérard Billaudot |c c 1984

30000 |n 1 partitur |a 20 s. |n 1 stemme

44000 |a <<The >>French flutists propose

50900 |a For fløjte og harpe

53800 |d G 3507 B

55900 |a Titlen hentet fra omslaget

56500 |a Skænket af Hideko Bondesen

58000 |a fl, arpa (partitur)

59900 |e KDM20091027

70000 |a Castagner |h Jacques

001: Postens ID nummer hos dataproducenten, samt fortæller at postens data er inddateret i danMARC2 formatet. Understøtter derfor både interne og eksterne krav. Gør det muligt at identificere og udveksle.

004: Koder for poststatus og post type. Dette er en ny post og en enkeltstående post. Indebærer en funktion i forhold til oplysninger om postens ophav og relation.

008: Generelle søgekoder for bibliografiske materialer: Feltet understøtter de internationale krav til funktionalitet.

009: Koder for materialebetegnelse: Dokumentet er et musikalie og i papirform. Er vigtig i forbindelse med at vælge en repræsentation af et værk. Eksempelvis er dette værk repræsenteret ved et musikalie, ikke en cd.

028: Anskaffelsesvilkår: I denne forbindelse er dokumenterne modtaget som gave, som kan være en vigtig oplysning lokalt i biblioteket. F. eks er det en vigtig kilde til at vide noget om samlingens historie.

097: lokal opstillingssignatur: Vigtig funktion i bibliotekets lokale funktionalitet, i det man kan finde det fysisk efter bibliotekets systematik. Dette værk står opstillet under N 31 i biblioteket. N31 er gruppen for kammermusik med blæsere og strengeinstrumenter. Tilfredsstiller FRBRs krav om at få adgang til et dokument.

100: Personnavn som opstillingselement: Tilfredsstiller lokale (og FRBRs) krav til at få adgang, dvs. fysisk finde et dokument.

245: Titel og ophavsangivelse: Understøtter krav til funktionalitet både eksternt og internt. Er et helt centralt felt i den bibliografiske beskrivelse. Både eksternt og internt. Titlen her er” Deux Chants d´ete”. Deux = 2 står i klamme fordi det er talord som skal kunne søges både med tal og ord. Ophavet er André Jorrand.Der er valgt at beskrive andet ophav med sekundær rolle: Jacques Castagner. Der er også valgt at lave opslag på ham i felt 700. Begrundelsen for dette er at tilfredsstille lokale behov i biblioteket. En musiker kan finde på at være interesseret i en udgave pga. udgiver.

260: Publicering distribution: Vigtigt i identificering af værket. Specielt vigtigt i forbindelse med musikalier, da musikere ofte søger specielle udgaver. Spiller en vigtig rolle både eksternt og internt. Dette dokument er udgivet i Paris i 1984 på forlaget Gérard Billaudot.

300: Fysisk beskrivelse: Man kan se værkets omfang. Vigtig i forbindelse med den sammenhæng brugeren skal anvende værket. Eksempelvis vil ikke et lommepartitur være særligt funktionelt for en orkesterdirigent i praksis. Vigtigt felt både eksternt og internt. Her omfatter værket et partitur på 20 sider og en separat stemme. Vigtig funktion i biblioteket for at vide hvad samlingen omfatter, og også til at registrere om udlånt materiale er hjemkommet i samme tilstand som det blev udlånet.

440: Indeholder oplysninger om seriebetegnelse i materialets form. Dokumentet er et en del af en serie ”The French flutists propose”. Tilfredsstiller FRBRs krav til at finde alle værker i en given serie.

509: Besætningsnote: En vigtig funktion i forbindelse med søgning internt og eksternt, idet musikere ofte søger en helt bestemt besætning.

538: Note om numre der indgår i materialerne: Internt hos DKDM bruges ikke dette så ofte i praksis, men kan i enkelte tilfælde være en vigtig identifikationskilde.

559: Generel note: Fortæller at titlen ikke er hentet fra den foreskrevne kilde, men at omslaget er benyttet i denne forbindelse.

565: Note om bibliotekets eksemplar: Er en lokal note i biblioteket. I forbindelse med mit projekt siger noten at eksemplaret er skænket af Hideko Bondesen, og det er denne som gør at man kan søge hendes dokumenter samlet. Kan have både intern og ekstern betydning.

580: Note om bibliotekets beholdning: Noten fortæller om beholdningen i biblioteket. I de fleste tilfælde i denne samling har beholdningen bestået i en separat stemme og et partitur. Man har

derfor oversigt over hvad det enkelte dokument dækker over. Vigtigt for bibliotekets oversigt, samt for søgere når de skal vælge et værk frem for et andet ud i fra fysiske kriterier. Her dækker beholdningen over en separat fløjtestemme og en harpestemme som også fungerer som partitur.

700: Jeg har valgt at lave opslag på udgiver af dette værk, fordi musikere ofte er interesseret i dette. Man kan derfor også søge på Jacques Castagner. Dette understøtter FRBR, men er tænkt til lokalt brug for søgere i DKDMs bibliotek.

4.3. Generelt om katalogiseringsprojektet

I enkelte tilfælde har jeg valgt at lave krydshenvisninger eksempelvis til indspilning af værket på cd, eller til anden repræsentation af værket 38. Jeg har også valgt at lave personopslag på enkelte navne, der disse er relevante. I Bilag 1, har jeg valgt at lave personopslag på Pierre Paubon i tillæg til komponisten. Dette er begrundet i at dokumentet er en bearbejdet udgave af værket, og det er derfor relevant at gøre opmærksom på det. I mange af de øvrige titler har udgivere været centrale udøvere på sit instrument, og man kan derfor forestille sig at instrumentalister kunne tænkes at søge på vedkommende. Dedikationer har også i nogen grad været lavet opslag på.

Da de nødvendige valg til dokumentbeskrivelsen var foretaget, startede processen med at katalogisere noderne for fløjte og harpe som duo. Efterhånden som jeg fik lidt rutine, blev processen stadig mere effektiv. Jeg vidste efterhånden hvilke felter som skulle genbruges, bl.a havde jeg jo en standardiseret besætning (dog i enkelte tilfælde med skift til f.eks piccolo eller alt-fløjte, eller henvisning til at harpestemmen kunne spilles af klaver). Jeg lærte også at systematisere noderne efter forfatter eller forlag der det var muligt, således at jeg også kunne genbruge disse felter og slippe for at skrive de samme oplysninger ind flere gange.

Til sidst skal der nævnes at jeg afslutningsvis i projektet fik tid til at katalogisere 5-6 værker for anden besætning, således at jeg også fik sat mig ind i problemstillinger vedrørende dette. Her kan nævnes bl.a. at systematikken hele tiden måtte benyttes for at vide opstilling for den enkelte besætning, samt at i enkelte tilfælde dukket det op sangstemme og kor, hvor der også var indblandet tekst og sprogkoder for dette39. Dette betyder også at det er svært at estimere hvor meget tid der vil skønnes at bruge på resten af Hideko Bondesens samling, idet den indeholder uendelig mange forskellige besætningskonstellationer og komponister.

5. Bogbinderprocessen

Når et bibliotek modtager en donation er det et spørgsmål om økonomi, fordi det koster at bruge tid på at indlemme samlingen i biblioteket. Det er også udgifter forbundet med at behandle materialerne således at de kan benyttes af bibliotekets brugere. Forskellige indbindingsmåder har forskellig pris forbundet. Man kan vælge at indbinde materialerne helt enkelt i karton, eller i en mere holdbar og dyrere udgave, Bucram. I mange tilfælde vil der være større udgifter forbundet med selve indbindingen af materialerne end den enkelte titel oprindelig har kostet.

38 Bilag nr. 4posteksempel nr. 4, felt 565 der henviser til afskrift af værket i manuskriptsamlingen.

39 Bilag nr.2, felt 008 og 508

I DKDMs bibliotek er det vigtigt at tage stilling til hvilken indbinding materialerne skal få, fordi de hver især skal fungere praktisk i sammenhængen. Til mit projekt var det tale om noder hvor det er vigtigt at vurdere hvor hyppigt materialerne bliver benyttet. Man skal også passe på at materialerne kan stå på et nodestativ, og at stemmerne evt. kan foldes ud. Materialerne skal også udstyres med opstillingssignatur, stempel, og bibliotekets klistremærker med logo på forsiden. Hver enkelt titels katalogpost skal også udskrives for at holde orden med hvad der kommer retur fra bogbinder.

I tilfældet med Hideko Bondesens samling, blev der valgt en indbinding i karton argumenteret ud i fra den sjældne besætningsform. Det er ikke tale om standardlitteratur, og der skønnes at materialerne ikke kommer til at blive udlånet i så høj grad at der skal investeres i Bucram. Skulle det vise sig at samlingen bliver flittigt brugt, kan man altid vurdere andre indbindingsformer.

6. Formidlingsprocessen - valg af formidlingsform

Ved projektets start var der endnu ikke foretaget et valg i forhold til hvordan Hideko Bondesens nodesamling skulle formidles. Baggrunden for dette, var at vi ikke vidste helt præcis hvad der var i kasserne. Da disse så var åbnet og jeg havde arbejdet med samlingen et stykke tid, havde biblioteksleder og jeg et møde der vi besluttet formidlingsform. Overvejelserne mht. valg af formidlingsform gik på: Hvad var det for en samling? Hvad var indholdet? Hvordan kunne den formidles? Til hvem skulle den formidles?

I slutningen af oktober, mødtes biblioteksleder og jeg for at diskutere relevante formidlingsformer. Bibliotekslederen ønskede en skriftlig formidling af samlingen, samt en udstilling i bibliotekets montrer. Vi blev også enige om at jeg skulle fremlægge mit projekt mundtligt på det sidste personalemødet inden projektets slut.

I forkant af projektet havde jeg håbet jeg kunne nå at arrangere en koncert med nogle af værkerne fra samlingen fordi det ville sat et samlingen i sit rette element; nemlig i forbindelse med den klingende musik. Det lykkedes desværre ikke at få fat på underviserne, og tiden blev for knap både til at finde værker og få studerende til at indstudere de. Jeg havde også en tanke om at fokusere på samlingen via diverse musiker-fora, som eksempelvis fagbladet for musikere”Musikeren40” eller orkestrenes interne blade og hjemmesider. Dette fordi jeg selv syntes samlingen var så spændende og gerne ville formidle den til musikere som kunne drage nytte af den. Jeg fremlagde mine tanker for bibliotekslederen, og hun ytret ønske om at samlingen først og fremmest skulle formidles til bibliotekets primære brugergruppe. Dette begrundet med at materialerne helst skulle stå til rådighed for husets ansatte og studerende. Dette tog jeg til efterretning, og vi blev enige om at lave en formidling af samlingen til DKDMs interne fora. Jeg stod ellers frit til at beskrive samlingen som jeg syntes.

En anden af de ansatte bibliotekarerne ved biblioteket forespurgte mig om hvorvidt jeg kunne tænke mig at beskrive projektet i Dansk Musikbiblioteksforenings blad MusikBib. Jeg valgte at udarbejde et skriv til dette blad fordi processen og Hideko Bondesens samling kunne have interesse også i bibliotekarkredse.

40 Fagbladet for musikere i Dansk Musikerforbund, lokaliseret den 03.01.2010 på: http://www.musikeren.dk/default.asp

6.1.Skriftlig formidling

Da vi konkret havde aftalt at samlingen skulle formidles internt ved DKDM skriftligt og ved en udstilling, blev næste skridt at tage stilling til hvordan samlingen bedst kunne beskrives til de relevante instanser. Det skriftlige materiale skulle formidles på intra-net, bibliotekets hjemmeside41, og i de konservatoriestuderendes blad ”B7”42. I tillæg skulle jeg også lave et indlæg til MusikBib43 og en udstilling i biblioteket44.

Jeg besluttede at tilpasse hvert enkelt indlæg til det enkelte forum, ud i fra modtagergruppe. Intra-net og bibliotekets hjemmeside henvender sig til alle ved DKDM, men også til en hvis grad også folk udenfor DKDM, i det bibliotekets hjemmeside ligger på internettet. Jeg besluttede derfor at lave en saglig og faktuel formidling af samlingen her, samtidig som den ikke skulle være for lang og tung. Den skulle på en gang være læservenlig, give oplysninger, samt pirre nysgerrigheden på hvad det var for en samling. Indlægget til B7, vurderede jeg at udforme til en lidt lettere variant end det til intra-net, og jeg ville appellere til de studerendes spillelyst. Her har jeg også valgt at lave en mere indgående beskrivelse af mig selv og mit projekt som en del af indlægget. Indlægget til B7 blev også oversat i en kortversion på engelsk som en orientering til de udenlandske studerende.

Til begge fora har jeg lagt vægt på at formidle hvordan man kan finde og søge denne samling, og har forsøgt at beskrive dette på en brugervenlig måde.

DKDMs musikbibliotekar Helle Nina Pedersen sidder i bestyrelsen i Dansk Musikbiblioteks Forening, og ønskede et indlæg til foreningens blad MusikBib. MusikBib bliver stort set læst af fagfolk inden biblioteksverden, og nok flest musikbibliotekarer. Jeg besluttede mig for at udforme dette indlæg ud i fra et mere biblioteksrelateret udgangspunkt. Jeg valgte at lave indlægget som en beskrivelse med mere fokus på processen end på samlingen som sådan. Udformningen havde præg af en slags dagbog, der jeg fokuserede på de udfordringer jeg mødte undervejs.

6.2. Udstillingen i bibliotekets montrer

Mit forslag til udstilling i bibliotekets montrer var at lave en udstilling af japanske noder, idet Hideko Bondesen oprindelig er fra Japan, og at der fandtes en del spændende japanske noder i samlingen. Ideen havde også baggrund i at når der skulle lave en fysisk udstilling af noder, er det svært at lave noget der er interessant at se på. At lave en japansk udstilling lagde op til at bruge farver og mønstre som kunne være blikfang. I tillæg mente jeg noderne var beskrivende for det interessante ved samlingen; nemlig de relativt ukendte komponister og de utraditionelle besætninger. Jeg havde også fundet nogle gamle avisudklip i samlingen med div. artikler om harpe og harpespil, og besluttet mig for at fokusere på harpen fordi giveren af samlingen selv var

41 Bilag nr.7

42 Bilag nr.6

43 Bilag nr.8

44 Bilag nr.9

harpenist. Fordi jeg nu også havde valgt at fokusere på noget lidt udenom selve nodesamlingen, forsøgte jeg igen at søge information om Hideko Bondesens person. Endelig gav søgningen resultater, og via ”Bibliotek.dk” fandt jeg en artikel om hende lokaliseret på Musikmuseet. Artiklen viste sig at være meget kortfattet, ledsaget af en tegning af Hideko og harpen udformet af Otto C. Jeg fik en kopi af denne, og den er så blevet udstillet i bibliotekets glasmontrer. I tillæg til denne lille artikel, har jeg så lavet en udstilling af avisudklip fra 40´erne med fokus på harpen som centralt tema. I tillæg til noder, avisudklip og rekvisitter, har jeg udformet en ledsagende og forklarende tekst der jeg ikke synes objektet taler for sig. De udstillede noder har også blevet gjort søgbare i bibliotekets katalog.

Totalt set har jeg med min udstilling ønsket at lave et blikfang der får brugerne til at kigge videre, og blive nysgerrig på hvad samlingen indeholder.

6.3. Mundtlig fremstilling for bibliotekets personale

Afslutningsvis i forløbet havde biblioteksleder og jeg aftalt jeg skulle fremlægge projektet mundtligt for bibliotekets personale ved et personalemøde. Også her var jeg nødt til at overveje hvad der var relevant at medtage af information. Modtagerne af min formidling var det personale jeg havde set de dage jeg var ved DKDM, og jeg blev nødt til at tænke i gennem hvad de egentlig vidste om mit projekt. Hver især af personalet havde på en eller anden måde været trukket ind i mit projekt og hjulpet mig undervejs, men det viste sig at ikke alle havde formålet for mit projekt klart for sig. Jeg valgte derfor at beskrive mit projekt rent formelt i forhold til DB og DKDM, men også at beskrive den konkrete praktiske proces. Det vigtigste for mig ved denne fremlæggelsen var at formidle hvad jeg havde lavet og hvordan processen kunne videreføres. Jeg uddelte derfor en kopi af mit system på de noder der stadig lå nede i kælderen til videre behandling, og henviste til de anbefalinger jeg havde lagt ved hver enkelt nodebunke. Fremlæggelsen udviklet sig til at have form af en dialog, der personalet kom med spørgsmål og kommentarer. Mit indtryk ud i fra den feed-back jeg fik, er at jeg redegjorde for mit projekts indhold på en opklarende måde. Forhåbentlig har den også gjort det muligt for andre at overtage der jeg afsluttede.

7. Konklusion

En analyse af indholdet i kasserne, afslørede en samling omfattende ca. 1000 titler. Materialerne bestod i musikalier hovedsagligt med omdrejningspunktet fløjte og harpe.

Ud i fra samlingens indhold og omfang, valgte jeg at lave min egen inddeling af noderne, og lægge til side titlerne for fløjte og harpe som duo. Fordi ikke det endelige valg er taget om hvorvidt hele samlingen skal ind i biblioteket, vurderet jeg at det ville kræve for meget plads og blive for uoverskueligt at lave en meget fin inddeling på dette tidspunkt. Når valget er taget på hvad man vil

indlemme, kan man overveje om man vil lave en mere detaljeret inddeling eksempelvis efter bibliotekets systematik, komponist eller forlag.

Informationsselektion (materialevalg, accession) kræver at man forholder sig både til eksterne og interne faktorer. I forhold til selektionen af titler til mit projekt kan man overordnet sige at institutionen har taget de eksterne valg, mens mine overvejelser hovedsagligt har været vedrørende de interne spørgsmål.

Mine kriterier for accession af delsamlingen for fløjte og harpe duo har været støttet til DKDMs accessionspolitik og punktet ”Nyheder, highlights og sjældenheder”. Her har jeg vurderet samlingen som en unik samling for en sjælden besætning. Den enkelte titel har blevet udvalgt på baggrund af niveau og fysisk stand, og tjekket for dubletter i DKDMs bibliotekskatalog, REX, og i online nodeforretninger. Der har sporadisk været tjekket for dubletter i Bibliotek.dk. Fordi delsamlingen er for en atypisk instrumentkombination som stort set mangler standardrepertoire, har jeg støttet mig på mine egne kompetencer som fløjtenist og musiker ved vurderingen af hvert enkelt dokument. Selektionen har på denne måde foregået på baggrund både af objektive og subjektive kriterier, og taget højde for eksterne og interne forhold vedrørende samlingen. Efter accessionen stod der 93 titler for fløjte og harpe, og 10 med øvrig besætning til videre behandling.

Den bibliografiske repræsentation af Hideko Bondesens samling, kan beskrives som værende på et niveau som gør udveksling af poster meningsfuld, men i høj grad er tilpasset funktionaliteten i bibliotekets hverdag. Udformningen er formet efter de generelle nationale og internationale krav, suppleret med lokale noter til beskrivelsen. De er således en syntese af de eksterne krav til en bibliografisk post (FRBR) og de interne behov.

At finde oplysninger til den bibliografiske beskrivelse af et musikalie kræver indgående kendskab til dennes natur. Selv om jeg som musiker er godt kendt med musikalier, har jeg valgt at nuancere mine valg til dokumentrepræsentationerne ud i fra konkrete værktøjer.

Hideko Bondesens delsamling for fløjte og harpe, er en samling noder for en sjælden besætning. Der skønnes ikke at disse titler vil udlånes så tit, og er derfor blevet indbundet hovedsagligt i karton. Biblioteket har store udgifter forbundet med at indbinde noder, og dette gør at man skal tænke økonomiske konsekvenser også når man modtager gaver.

Samlingens formidlingsformer er valgt ud i dialog med biblioteksleder. Der var ønsket at formidle samlingen først og fremmest til bibliotekets primære brugergruppe. Der blev udformet to indlæg til formidling internt ved DKDM. I tillæg blev der lavet et indlæg til Musikbibliotekarernes blad Musikbib. Udformningen af disse skriv er tilpasset hvert enkelt forum ud i fra en vurdering af læsergruppe.

Biblioteket ønskede en udstilling i bibliotekets montrer. Ved at fokusere på japanske mønstre og farver, håber jeg at have skabt et blikfang og en interesse til at kigge videre i Hideko Bondesens nodesamling. Helt centralt i mit formidlingsarbejde har været at skabe fokus og interesse for samlingen.

8. Evaluering og perspektivering af processen

Processen har foregået på DKDMs bibliotek med Musse Magnussen Svare som kontaktperson. Jeg har været der 3 dage om ugen fra kl. 9 – 15 i oktober og november 2009. Her har jeg selekteret, katalogiseret og formidlet en nodesamling Hideko Bondesen har givet i gave til DKDMs bibliotek. Produktet tager form af 103 katalogiserede poster, samt 4 formidlingsprodukter til forskellige fora. Forløbet blev afsluttet den 1. december, og resultaterne blev mundtligt fremlagt ved et personalemøde den 28. November.

Ved at få lov til at lave mit erhvervsrelaterede projekt ved DKDMs bibliotek, har jeg fået et unikt indblik i hverdagen i et forskningsbibliotek. I tillæg til de konkrete problemstillinger for projekt, har jeg taget del i mange andre aspekter ved musikbiblioteksarbejde. Eksempelvis har jeg deltaget på personalemøder, fået en rundvisning på konservatoriet, samt blevet sat ind i forskellige procedurer med bøger til bogbinder, bestilling af materialer mm. I tillæg til dette, har jeg gennem projektet blevet sat i forbindelse med KB, og fået et indblik i deres delsamling. Jeg har også deltaget i DKDMs hverdag som uddannelsesinstitution, og fået diskuteret mit projekt med mange musikfaglige personligheder. Jeg har på denne måde fået mange indfaldsvinkler til at se mit projekt både indefra og i en større sammenhæng. Personalet ved DKDM har i hele perioden været enestående. Jeg har kun mødt velvillighed og imødekommenhed, og altid fået kompetente og seriøse svar på mine mange spørgsmål.

At få arbejde ude i et institutionsbibliotek, har givet mig et nyt perspektiv på min faglighed. Det at være ude i det virkelige liv, at få prøve – og fejle i praksis, setter DB-uddannelsens akademiserede profil i et eget lys. Jeg mener det er vigtigt at få prøve uddannelsens problemstillinger i praksis. Dette giver en enestående mulighed for at kunne se sammenhænge der før bare var løsrevne teorier. For min egen del har det været en proces der har gjort mig mere bevidst om styrker og svagheder i min biblioteksfaglige viden. At gennemføre dette projekt på en nuanceret måde har krævet kundskaber udover det man lærer ved DB. I det hele taget kræver det at arbejde i et fagbibliotek med musik kompetencer udover bibliotekaruddannelsen. Mit projekt havde ikke blevet til uden en musikfaglig ballast.

For mig har det været en stor, positiv, inspirerende og lærerig oplevelse at lave erhvervsrelateret projekt ved DKDMs bibliotek. Jeg har hele tiden fået den støtte og hjælp jeg har behøvet, og en god tilbagemelding på mit produkt. Jeg anbefaler gerne DKDMs bibliotek til andre studerende som har lyst til at lave et projekt ved et musikbibliotek.

Mit produkt har blevet til som beskrevet i ugeplanen for projektet. Den har været en rettesnor, og har så og sige blevet fulgt til punkt og prikke. I eftertid havde den måske set lidt anderledes ud, idet jeg godt kunne brugt mere tid til at katalogisere, og lidt mindre tid på formidlingsdelen. Dette ud i fra interesseområde mere end tidsforbrug. Kort opsummeret fik jeg ved at følge tidsplanen afsluttet mine delprojekter til tiden, og i sidste ende afleveret et produkt inden projektperiodens udløb.

KILDEFORTEGNELSE

FYSISKE DOKUMENTER:

Smiraglia, Richard P. (1997). Describing Music Materials: A Manual for Descriptive Cataloging af Printed and Recorded Music, Music Videos, and Archival Music Collections, third edition. USA: Soldier Creek Press

Strunck, Kirsten (2002). Katalogiseringsteori, 2. udgave. København: Danmarks Biblioteksskole

Tolstrup, Kamma (1999). Introduktion til katalogisering. København: Danmarks Biblioteksskole

WEB-BASEREDE KILDER:

Biblioteksstyrelsen: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker, lokaliseret den 02.01.2010 på www.kat-format.dk

Det Kgl. Biblioteks hjemmeside: Nyheder fra musik- og teater-afdelingen Det Kgl. Bibliotek, lokaliseret den 02.01.2010 på:

http://www.kb.dk/da/nb/nyheder/mta/breve2009/0906nyhbrev

Informationsordbogen på internet, lokaliseret den 04.01.2010 på: whttp://www.informationsordbogen.dk

DKDMs hjemmeside, lokaliseret den 02.01.2010 på: www.dkdm.dk

DKDMs biblioteks katalog, lokaliseret den 02.01.2010 på: https://ext.kb.dk/F/-?func=file&file_name=find-d&local_base=kdm01

DKDMs biblioteks reglement, lokaliseret den 02.01.2010 på: http://www.dkdm.dk/Faciliteter/Biblioteket/Reglement.aspx

DKDMs mission og visioner, lokaliseret den 02.01.2010 på: http://www.dkdm.dk/Om%20konservatoriet/Maal%20og%20resultater/Mission%20og%20visioner.aspx

DMBF (2008). MusikBIB online, lokaliseret den 03.01.2010 på: http://www.iaml.dk/musikbib/index.htm

Fagbladet for Dansk Musikerforbund, lokaliseret den 03. 01.2010 på: http://www.musikeren.dk/default.asp

International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) hjemmeside, lokaliseret den 02.01.2010 på: www.ifla.org

Testsøgning i database over hvad der findes på offentlige danske biblioteker, lokaliseret den 02.01.2010 på: www.bibliotek.dk

Testsøgning i online fløjteforretning, lokaliseret den 02.01.2010 på: www.justflutes.com

Testsøgning i Det Kgl. Biblioteks database REX, lokaliseret den 02.01.2010 på: http://primo-7.kb.dk/primo_library/libweb/action/search.do?vid=KGL&reset_config=true

Projektplan på det erhvervsrelaterede projekt, 7.semester, Danmarks Biblioteksskole,

efterår 2009

Studerende: Vibeke Løvig Halvorsen

Projektsted: DKDMs bibliotek

Kontaktperson ved projektsted: Musse Magnussen Svare

Vejleder ved DB: Anne-Marie Christiansen

Projektperiode: oktober-november 2009

Produktet afleveres til projektstedet: 1. december 2009

Målbeskrivelse:

Problemfelt og problemstilling:

DKDMs bibliotek har fået en gave fra Hideko Bondesen, bestående af en nodesamling som ligger i kasser (ca. 15 stk). Noderne i kasserne består hovedsagelig af noder (musikalier) for fløjte og harpe i forskellige besætnings- konstellationer. Samlingen består dog af enkelte andre værker, deriblandt orkesterpartiturer. Som udgangspunkt vælger den studerende at tage udgangspunkt i katalogisering af de værker hvor fløjte og harpe er den centrale besætning. Dette valg er truffet på baggrund af bibliotekets ønske om et specielt fokus netop på denne instrumentkombination, samt et ønske fra den studerende om at få et indblik i så mange forskellige katalogiserings-problemstillinger som muligt.

Biblioteket ønsker at få samlingen indlemmet i biblioteket. Den ønskes organiseret, selekteret og katalogiseret. På baggrund af bibliotekets ønske om en åben og udadrettet profil, ønskes også en formidling af samlingen. Aftalen er at den studerende skal påbegynde arbejdet med indlemmelsen af samlingen i DKDMs bibliotek helt fra start af. Projektet har dermed karakter af en praktisk bibliotekarisk opgave, hvor formålet for projektstedet er at påbegynde katalogiseringen, bestemme relevans og katalogiseringsniveau, samt finde og udplukke evt. dubletter. Den studerendes mål med projektet, er at få erfaring med katalogisering fra ”A til Å”, dvs. at få planlægge og udføre arbejdet med en samling helt fra start af. Problemstillingerne vil således være knyttet til at organisere, selektere, og katalogisere samlingen.

I tillæg til katalogiseringsprojektet, ønsker biblioteket sig en formidling af samlingen. Den studerende vil, efter at have dannet sig et overblik over samlingen, komme med et forslag til formidling af denne. I dette vil der også ligge en vurdering af hvilket formidlingsniveau samlingens karakter lægger op til.

Metode:

Opgaven har en meget konkret, praktisk karakter. Hideko Bondesens nodesamling skal organiseres og indlemmes i DKDMs øvrige samling. Som udgangspunkt behandles den del af samlingen som omfatter litteratur for fløjte og harpe som solistiske instrumenter.

I forkant af projektet, kræves det at den studerende setter sig ind i bibliotekets katalog og bibliotekets rutiner i forhold til accessionspolitik og katalogisering. Selve gennemførelses af projektet, vil i høj grad kræve dialog med bibliotekets personale.

Før projektet rent praktisk kan gennemføres, kræves det også at den studerende sætter sig ind litteratur omhandlende (musik) katalogisering generelt og de gældende katalogiseringsregler for musikalier.

Det vurderes at projektet vil indebære følgende faser:

Den forberedende fase, hvor den studerende setter sig ind i relevant litteratur, bibliotekets katalog og bibliotekets rutiner.

Den praktiske fase, hvor den studerende arbejder med samlingen rent praktisk ved projektstedet..

Den afsluttende fase, hvor den studerende har dannet sig et overblik over samlingens indhold, har påbegyndt katalogiseringen, og dermed kan overveje en fornuftig formidling af samlingen. Denne fase munder ud i en formidling af samlingen (kan være skriftlig, mundtlig, udstilling, koncert, e.l), samt en formidling til projektstedet af den studerendes arbejde ved DKDMs bibliotek.

Projektet vil kræve opfølgning fra bibliotekets personale. I ugeplanen vedlagt, vil der fremgå de milepæle den studerende regner med at nå i de forskellige uger, og hvornår den studerende regner med at afslutte en fase. Endelig bliver det også vurderet hvornår der kan være behov for en samtale enten med studiested eller projektsted. Disse milepæle må ses som et udgangspunkt og som en arbejdsplan fra start af. Dog skal man være opmærksom på at der kan opstå ændringer undervejs der gør at skemaet skal justeres. Dette sker i samråd med projektsted. Rapporteringsformene til projektsted vil ske mundtlig undervejs i processen, og afsluttes med en mundtlig præsentation af forløbet.

Ressourcer:

Der vil ikke kræves økonomisk tilskud til dette projekt. Der kræves en arbejdsplads til den studerende på projektstedet. Der forventes også at de teknologiske ressourcer projektet kæver stilles til rådighed.

Slutprodukt:

Slutproduktet vil være i form af påbegyndt katalogisering af nodesamlingen givet i gave fra Hideko Bondesen, samt en formidling af denne til bibliotekets brugere. Hele projektforløbet og produktet præsenteres til rette vedkommende ved DKDMs bibliotek.

Projektstedets forventede effekt af projektet:

Projektstedet forventer at der foreligger en påbegyndt katalogisering av Bondesens nodesamling, samt at denne bliver formidlet på en fornuftig måde.

Tidsforbrug:

Projektperioden vil være i oktober og november 2009. Aftalen er at den studerende skal være på projektstedet 3 dage om ugen i perioden fra kl. 9 til 15. Som udgangspunkt vil den studerende være ved biblioteket mandage, tirsdage og torsdage (kan dog ændres efter aftale). I tillæg kommer evalueringer ved projektsted, vejledninger og undervisning ved DB.

Opfølging:

Projektstedet vil løbende følge op og evaluere projektet. I følge den vedlagte ugeplan vil der fremkomme hvornår der som udgangspunkt vurderes nødvendigt med en opfølgende samtale med projektsted. Datoen for den første opfølgende samtale er fastsat til 9.oktober kl. 11. Den studerendes vejleder ved DB vil også kontaktes for opfølgning når der skønnes behov for det. Selve projektet afsluttes den 1. december. I løbet af samme uge (uge 49) skal også en afsluttende fremlæggelse af projektet finde sted. Hvilken karakter denne præsentation skal få, aftales efter at DKDM og den studerende har fået et overblik over hvad Hideko Bondesens nodesamling indeholder, og senest inden udgangen af oktober.

Ugeplan for projektet

Uge: 40 Påbegynde grovsortering i kasser, Indebærer: pakke ud af kasserne. organisere indholdet.

Finde fornuftig/praktisk inddeling af samlingen.

Uge: 41 Afslutte grovsortering.

Starte med finsortering: Selektion af relevant/irrelevant, brugbart/ubrugelig materiale.

Kortlægge og udvælge materialer til katalogisering.

9. oktober kl. 11: Samtale med projektsted for at evaluere forløbet så langt, og planlægge næste fase.

Uge: 42 Efterårsferie

Uge: 43 Katalogisering af noder med udgangspunkt i fløjte/harpe litteratur

samtale med vejleder ved DB, undervisning ved DB

Uge: 44 Katalogisering

Samtale/evaluering med

projektsted

Lave aftale om dato for præsentation af projektet (i uge 49)

Uge: 45 Katalogiseringsproces afsluttes

Uge: 46 Start på formidlingsopgave

Samtale med projektsted

undervisning ved DB

Uge: 47 Formidlingsopgave

Uge: 48 Formidlingsopgave,

Evaluering projektsted

Uge: 49 Projektet afsluttes, produkt afleveres til projektsted 1. dec.

Mundtlig præsentation til DKDM sker i løbet af denne uge (Uge 49).

Bilag 1: Katalogpost nr. 1:

FMT BKLDR -----nam--22------a-450000100 |a x300276191 |f a00400 |r n |a e00800 |a 1982 |b fr |t m |v 000900 |a c |g xx02800 |d gave09700 |a N 3110000 |a Ciardi |h Cesare

24500 |a <<Il >>pifferaro |p <<Le >>joueur de fifre |c op. 122 |e Cesare Ciardi |f revision: Pierre Paubon

26000 |a Paris |b Gérard Billaudot |c 198230000 |n 1 partitur |a 13 s. |n 1 stemme44000 |a Plaisir de la flute50900 |a For fløjte og harpe eller piano53800 |c G 3362 B56500 |a Skænket af Hideko Bondesen

58000 |a fl, arpa (partitur)59900 |e KDM2009102070000 |a Paubon |h PierreB0100 |a KDMBAS kdmCAT |a KDMKK |b 00 |c 20091020 |l KDM01 |h 1109CAT |a KDMKK |b 00 |c 20091020 |l KDM01 |h 1110CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091020 |l KDM01 |h 1414CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091020 |l KDM01 |h 1416CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091022 |l KDM01 |h 1121CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091022 |l KDM01 |h 1123UID |a x300276191kdmSYS 000036414

Bilag 2: Katalogpost nr. 2:

FMT BKLDR -----nam--22------a-450000100 |a x300278151 |f a00400 |r n |a e00800 |a 1972 |b it |l jpn |t m |v 000900 |a c |g xx02800 |d gave09700 |a W 1310000 |a Fukushima |h Kazuo

24500 |a Shizu-uta |c per soprano, coro femminile, 2 flauti e arpa |e Kazuo Fukushima

26000 |a Milano |b Edizioni suvini zerboni |c c 197230000 |n 1 partitur |a 10 s.50800 |a Japansk tekst50900 |a For sang, kvindekor, 2 fløjter og harpe56500 |a Skænket af Hideko Bondesen58000 |a partitur59900 |e KDM20091112B0100 |a KDMBAS kdmCAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091116 |l KDM01 |h 1023

CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091116 |l KDM01 |h 1045UID |a x300278151kdmSYS 000036599

Bilag 3: Katalogpost nr. 3:

FMT BKLDR -----nam--22------a-450000100 |a x300277198 |f a00400 |r n |a e00800 |a 1956 |b de |t m |v 000900 |a c |g xx02800 |d gave09700 |a N 3110000 |a Hilse |h B.24000 |a Suite for fløjte og harpe24500 |a Suite opus 6 |c für flöte und harfe |e B. Hilse26000 |a Frankfurt |b Wilhelm Zimmermann |c c 195630000 |n 1 partitur |a 19 s. |n 1 stemme50900 |a For fløjte og harpe53800 |d Z. 512056500 |a Skænket af Hideko Bondesen58000 |a fl, arpa (partitur)59900 |e KDM20091028B0100 |a KDMBAS kdmCAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091028 |l KDM01 |h 1046CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091028 |l KDM01 |h 1143UID |a x300277198kdmSYS 000036506

Bilag 4: Katalogpost nr. 4:

FMT BKLDR -----nam--22------a-450000100 |a x300277732 |f a00400 |r n |a e00800 |a 1928 |b de |t m |v 000900 |a c |g xx02800 |d gave09700 |a N 3110000 |a Lauber |h Joseph24500 |a 4 Danses mediévales |c pour flûte et harpe (op. 45) |e Joseph Lauber26000 |a Frankfurt-Main |b Wilhelm Zimmermann |c c 192830000 |n 1 partitur |a 23 s. |n 1 stemme50900 |a For fløjte og harpe53800 |d Z 11403 a55900 |a Titlen hentet fra omslaget56500 |a Skænket af Hideko Bondesen56500 |a Haves også som afskrift i manuskriptsamlingen58000 |a fl, arpa (partitur)59900 |e KDM20091103B0100 |a KDMBAS kdmCAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091103 |l KDM01 |h 1343UID |a x300277732kdmSYS 000036559

Bilag 5: katalogpost nr. 5:

FMT BKLDR -----nam--22------a-450000100 |a x300277597 |f a00400 |r n |a e00800 |a 1984 |b us |t m |v 000900 |a c |g xx02800 |d gave09700 |a N 3110000 |a Bach |h Johann Sebastian24000 |a Sonate for fløjte og harpe i C-dur

24500 |a Sonata in C major |c for flute and harp |e Johann Sebastian Bach |f Laurel Zucker

26000 |a New York |b Lyra Music Company |c c 198430000 |n 1 partitur |a 10 s. |n 1 stemme50900 |a For fløjte og harpe56500 |a Skænket af Hideko Bondesen58000 |a fl, arpa (partitur)59900 |e KDM2009110370000 |a Zucker |h LaurelB0100 |a KDMBAS kdmCAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091103 |l KDM01 |h 1051CAT |a KDMVLH |b 00 |c 20091103 |l KDM01 |h 1239CAT |a KDMKK |b 00 |c 20091119 |l KDM01 |h 1517UID |a x300277597kdmSYS 000036546

Bilag 6:

Formidlingsopgave 1: Indlæg til de konservatoriestuderendes blad B7:

Af Vibeke Løvig Halvorsen, bibliotekarstuderende

Spændende nodegave til biblioteket!

I løbet af efteråret 2009 har jeg været så heldig at arbejde i DKDMs bibliotek med en nodesamling biblioteket har fået doneret. Jeg er studerende ved Danmarks Biblioteksskole, og har haft denne samling som mit erhvervsrelaterede projekt. Projektet har gået ud på at pakke noderne ud af de 15 flyttekasser, organisere dem, vælge ud hvad der bør indgå i samlingen, katalogisere en del af den, samt lave en formidling af det hele. DKDM har fået samlingen i gave fra Hideko Bondesen i foråret 2009. Mit arbejde med Hideko Bondesens samling, har resulteret i at I nu kan søge deler af samlingen i bibliotekets katalog, (søg i note, og skriv Hideko) samt se et udvalg af samlingen i bibliotekets tre glasmontrer.

Hideko Bondesen er tidligere ansat harpenist i Radiosymfoniorkestret. Oprindelig er hun fra Japan. Sammen med sin mand (tidligere ansat fløjtenist i Radiosymfoniorkestret) Peter Bondesen, har hun i gennem mange år samlet en række noder, hovedsagelig med fløjte og harpe, som har resulteret i en helt unik samling. Samlingen indeholder ca. 1000 titler, hvoraf den mest spændende del nok er den som omfatter kammermusik. Her findes rigtig meget musik man ikke så tit ser, hverken i nodeforretninger eller biblioteker. Specielt vil jeg fremhæve delsamlingen for fløjte og harpe (duo), som tæller godt 90 titler med musik af relativt sjældne komponister. Denne delsamling er søgbar i biblioteket og snart klar til udlån. Jeg vil påstå at DKDMs bibliotek har Danmarks største samling for denne besætning, og jeg håber den vil blive flittigt brugt!

Samlingen omfatter også en stor del kammermusik med utraditionelle instrument-sammensætninger. Denne delsamling indbefatter bl.a. nyere japansk musik, og nogle af disse værker er udstillet i biblioteket.

Indtil videre er det kun en lille del af samlingen der kan søges og lånes i biblioteket, men der vil fremover blive arbejdet på at også indlemme de resterende værker. Jeg vil opfordre til at tage turen ned i biblioteket, eller søge i bibliotekets katalog, for at se hvad der indtil videre gemmer sig af musik i denne samling. Den giver mulighed til at spille en masse musik man ikke så tit ser på koncertprogrammet!

Engelsk version til de konservatoriestuderendes blad B7:

Extraordinary gift to the library

During autumn 2009 I have had the pleasure of working in the DKDMs library as a student from the Royal School of Library and Information Science in Copenhagen. I have been working on a project organizing, cataloguing and making a presentation of a collection with printed music donated by Hideko Bondesen, former harpist the Danish National Symphony Orchestra. Hideko Bondesen was born in Japan 1941. Together with her husband, Peter Bondesen (former flutist in the Danish National Symphony Orchestra), she has built up an extraordinary collection of printed music, basically with music for flute and harp. The collection also contains various kinds of chamber music written for different ensembles by not so well-known composers.

The part of the collection with titles for flute and harp as a duo is now searchable in the library catalogue (search in note and write Hideko). The library works on implementing the rest of the collection in the future. You can see some of the Japanese works from the Hideko Bondesen collection presented as an exhibition in the centre of the DKDM library.

Bilag 7. Formidlingsopgave 2:

Indlæg til intra-net og bibliotekets hjemmeside:

Af Vibeke Løvig Halvorsen, bibliotekarstuderende

Unik nodegave til biblioteket!Biblioteket modtog i foråret 2009 en nodesamling fra Hideko Bondesen. Hideko Bondesen har tidligere været ansat som harpenist i Radiosymfoniorkestret. Hun har sammen med sin mand, fløjtenist Peter Bondesen, lavet en række koncerter og indspilninger. Sammen har de fået flere værker dediceret til sig, og lavet flere uropførelser.

Gaven fra Hideko Bondesen tæller omkring 1000 titler, og omfatter hovedsagelig værker, hvor fløjte og harpe indgår i forskellige konstellationer, fra soloinstrument til del af en større besætning. Samlingen omfatter også lommepartiturer, orkesterpartiturer og klavernoder. Samlingen består bl.a. af standardrepertoire for fløjte og harpe. Det der imidlertid gør samlingen specielt interessant, er dens omfang af værker af mindre kendte komponister med utraditionelle besætningsformer. Her kan man specielt fremhæve kammermusikrepertoiret i samlingen. Nogle af disse værker kan man se udstillet i bibliotekets montrer.

Besætningen fløjte/harpe som duo, omfatter alene ca. 140 titler, hvor de 93 bliver tilgængeliggjort i biblioteket. I denne delsamling findes der rigtig mange relativt ukendte komponister, og noderne er hovedsagelig nyere musik udgivet i perioden 1950-1989. Hovedparten er komponeret i halvfjerdserne og firserne. Komponisternes nationale ophav favner vidt. I denne samling er nyere komponister fra Holland og Tjekkiet især talrigt repræsenteret.

Kort opsummeret er samlingen en lille skattekiste fyldt med ukendte værker for utraditionelle besætninger med fløjten og harpen som omdrejningspunkt. Er man interesseret i at spille kammermusik som ikke alle har på programmet, eller har man en lille fløjte/harpe-duo, er DKDMs bibliotek ved at gøre denne samling klar til udlån. (Den del af samlingen der indtil videre er søgbar, finder man ved at søge i bibliotekets katalog i note og skrive Hideko.)

Man kan også finde dele af Hideko Bondesens nodesamling på Det Kgl. Bibliotek. Denne samling omfatter en del ældre trykte noder samt manuskripter og manuskriptkopier af nyere dansk musik for fløjte og harpe. Flere af værkerne er dediceret til Peter og Hideko Bondesen og indeholder autografe spilleanvisninger. (Se omtale på KBs hjemmeside http://www.kb.dk/da/nb/nyheder/mta/breve2009/0906nyhbrev.)

Bilag 8: Formidlingsopgave 3:

Indlæg til Musikbib:

Erhvervsrelateret projekt ved DKDMs bibliotek, efterår 2009.

af studerende ved Danmarks Biblioteksskole, Vibeke Løvig Halvorsen

Udgangspunkt for projektet:

Jeg kontaktet DKDM’s biblioteksleder Musse Magnussen Svare i foråret 2009 for at spørge om biblioteket havde et erhvervsrelateret projekt til mig som bibliotekarstuderende på 7. semester. Mit kendskab til DKDM bunder i, at jeg er fløjtenistuddannet her fra nogle år tidligere. Musse var fra begyndelsen positiv indstillet til projektet, og vi aftalte derfor et møde, hvor vi kunne drøfte mulighederne for et erhvervsrelateret projekt på stedet.

Jeg fik flere forslag til eventuelle opgaver, som jeg kunne tage fat på, men der var en opgave som lød specielt spændende: Biblioteket havde for nylig fået en større nodesamling i gave fra tidligere harpenist i Radiosymfoniorkestret Hideko Bondesen. Samlingens hovedindhold var musik for fløjte og harpe, samlet gennem mange år af Hideko Bondesen og hendes mand, fløjtenist Peter Bondesen. Samlingen stod i bibliotekets kælder i 15 flyttekasser. Den stod nærmest og ventet på jeg skulle starte!

Dette resulterede i, at jeg var så heldig i vid udstrækning selv at definere mit projekt ud fra et af mine helt store faglige interesseområder; klassisk musik og noder. Derfra gik vejen til at konkretisere projektet og lave en målsætning. På grund af at katalogisering har været et af mine store interesseområder på biblioteksskolen, ville jeg gerne have dette som fordybningsområde. Der til kommer, at bibliotekslederen ønskede en formidling af samlingen, og projektet blev således med disse to elementer som bærende søjler. Projektets arbejdstitel var herefter: ”Katalogisering og formidling af nodesamling”, og konkret foregået således, at jeg har været med i hele processen med at indlemme en nodesamling til biblioteket. Jeg har således taget del i forskellige biblioteksrelevante problematikker undervejs. Udfordringerne har været mange for en studerende, der ikke før har prøvet biblioteksarbejde i praksis. Heldigvis har jeg hele tiden haft positivt personale at støtte mig til, når opgaverne har krævet det.

Startfasen:

Den 1. oktober påbegyndte jeg projektet endeligt, og skulle strække sig frem til 1. december. Da stod nodesamlingen i kasser, og skulle pakkes ud og organiseres for at få et overblik over indholdet. Jeg havde på forhånd, i samråd med min vejleder på DB Anne-Marie Christiansen, foreslået at begynde med at indlemme den del af samlingen som indeholdt musik for fløjte og harpe som duo. Derfor blev organiseringen foretaget med dette som udgangspunkt. Noder for fløjte og harpe blev lagt til side i en bunke. Samlingen viste sig at indeholde flere end 1000 titler. Ud over fløjte/harpe-noder indeholdt den tillige musik for fløjte og harpe solo, samt etuder og standardværker for de pågældende instrumenter. Derudover fandtes der en række partiturer og lommepartiturer af diverse slags, fra blæserkvintet til orkesterpartiturer. Alle disse værker ligger i bunker på hylderne nede i bibliotekets kælder, og det skal derfor besluttes, hvad der videre skal ske med disse. Jeg antager, at der er meget standardlitteratur, som

biblioteket har i forvejen, men at der også i høj grad findes interessante titler med nyere musik, som ikke allerede haves.

Der ligger også en stor stabel med kammermusik, som ser rigtig spændende ud, og meget af det findes ikke i biblioteket i forvejen. Jeg synes, denne musik bør have første prioritet, hvis man skulle ønske, at indlemme dele af samlingen, da den indeholder mange ukendte titler med utraditionelle instrument-kombinationer.

Efter 4 arbejdsdage havde jeg dannet mig et overblik over hvad som fandtes i samlingen, og lavet en grovsortering af det hele.

Udvælgelsesfasen:

Det var på forhånd aftalt, at jeg skulle starte med at arbejde på samlingen for fløjte og harpe (duo). Efter disse var udskilt fra samlingen, blev næste udfordring at kigge noderne igennem, for at se hvad der ifølge bibliotekets accessionspolitik skulle med i biblioteket. Jeg tog udgangspunkt i bibliotekets prioriteringer vedr. gaver: nyheder, highlights, sjældenheder, og har argumenteret for mine valg ved at pege på, at gaven er en usædvanlig samling for sjældne instrumentbesætninger, samt at der ikke forefindes tilsvarende mange andre steder. Jeg har systematisk søgt i DKDM’s og KB’s baser, og sporadisk i bibliotek.dk. Desuden har jeg søgt efter titlerne i online nodeforretninger og kan konkludere, at noderne kun meget sjældent findes i disse. I tillæg til dette hovedkriterium, er noderne udvalgt på baggrund af materialernes generelle stand. Noderne skulle være komplette, og der skulle ikke være for mange noter i disse. I noget af materialet har jeg dog valgt at viske noter ud, men i enkelte tilfælde hvad angår harpestemmerne har jeg bevidst valgt at lade noterne blive. Sidstnævnte begrunder jeg med, at Hideko Bondesen har været et forbillede inden for harpespil, og med at noterne kan være til hjælp for musikeren som harpenist i indøvningsfasen. Totalt var der ca. 140 titler for fløjte og harpe som duo. Efter udvælgelsesprocessen var foretaget, og samlingen var tjekket for dubletter i basen, stod der godt 90 noder klar til katalogisering. Noget af en unik samling noder for instrumenterne fløjte og harpe! Jeg vil påstå, det er Danmarks største.

Indlemmelsesfasen:

Næste skridt var at påbegynde katalogiseringen af disse fløjte-harpe-duonoder i bibliotekets system, Aleph. Bibliotekets assistent Kristina Horowitz Krakus, som er hovedansvarlig for bibliotekets nodekatalogisering, satte megen tid af for at sætte mig ind i systemet, og vise mig hvordan bibliotekets praksis er. Tak til hende for uvurderlig hjælp. Det føltes naturligt, og var også mest gavnligt for biblioteket at fortsætte katalogiseringen på samme niveau, som det tidligere var blevet gjort, og jeg blev derfor sat grundig ind i bibliotekets katalogiseringsprocedurer. I starten gik processen meget langsomt, men efter et par dage med nølende fremgang, fik jeg efterhånden katalogiseret alle de godt 90 poster. Totalt har jeg nu katalogiseret 101 poster, som kan søges i Aleph ved at kombinere noter og Hideko i søgefeltet.

Formidlingsfasen:

Der var også en formidlingsopgave knyttet til projektet, og indledningsvis skulle det bestemmes, hvad der skulle formidles til hvem og hvorfor. Igen i samråd med Musse M. Svare blev det bestemt at formidle

samlingen til bibliotekets primære brugere som udgangspunkt. Derfor valgte jeg at lave indlæg til DKDM’s interne fora; intra-net, hjemmeside og de konservatoriestuderendes blad B7. Det var også ønskeligt med en udstilling i bibliotekets 3 montrer, og da Hideko Bondesen oprindelig er fra Japan, og dele af samlingen derfor indeholder japansk musik valgte jeg at fokusere på japansk musik som et centralt tema for udstillingen. Da der blandt noderne tillige fandtes en række ældre avisudklip med harpen som tema, valgte jeg også at lave en udstilling med avisudklip. Udstillingen kan ses i DKDM’s biblioteks montrer.

I skrivende stund er jeg i projektets afslutningsfase, og det har været en stor positiv oplevelse for mig. Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at deltage i hele processen fra flyttekasse- stadiet til formidling af materialet, og jeg er utrolig taknemlig for al hjælp, som jeg har fået på vejen af bibliotekets personale. Ved at have været en del af hverdagen i et fagbibliotek, har jeg fået en biblioteksfaglig indsigt langt ud over den man kan læse sig til på Danmarks Biblioteksskole. Måske burde jeg afslutte dette indlæg med en lille bøn til DB om at genindføre praktik som en del af studiet ?

Bilag 9: Formidlingsopgave 4: Fotos fra udstilling af Hideko Bondesens samling i DKDMs biblioteks montrer:

BILAG 10

Samtlige komponister der optræder i katalogposterne til projektet efter efternavn:

Lewis, Robert Hall

Bax, Arnold

Kennan, Kent

Jorrand, André

Raphling, Sam

Barab, Seymour

Bach, J.S

Konishi, Nagako

Damase, Jean-Michel

Wystraëte, Bernard

Fontyn, Jacqueline

Naderman, J

Ciardi, Cesare

Hekster, Walter

Lemeland, Aubert

Yun, Isang

Brettingham Smith, Jolyon

Doppler, Franz

Bracali, Giampaolo

Sagnier, Philippe

Rorem, Ned

Dodgson, Stephen

Mortari, Virgilio

Zbinden, Julien-Francois

Andrés, Bernard

Zanettovich, Daniele

Constantinides, Dinos

Nowka, Dieter

Kelterborn, Rudolf

Benvenuti, Arrigo

Kubizek, Augustin

McKay, George Frederick

Werner, Jean-Jacques

Kucera, Vaclav

Petra-Basacopol, Carmen

Boccherini, Luigi

Romiti, Richard

Bresgen, Cesar

Ishii, Maki

Angerer, Paul

Vries Robbé, Willem de

Maayani, Ami

Inagaki, Seiichi

Loucheur, Raymond

Miroglio, Francis

Durey, Louis

Leeuw, Ton de

Hess, Willy

Hovhaness, Alan

Yuasa, Joji

Alwyn, Wiliam

Andriessen, Juriaan

Fukushima, Kazuo

Taïra, Yoshihisa

Bon, Willem Frederik

Hayashi, Hikaru

Bambert, Matthias

Fontyn, Jacqueline

Folprecht, Zdenek

Odstrcil, Karel

Obrovska, Jana

Strens, Jules

Leichtling, Alan

Staempfli, Edward

Bozza, Eugéne

Andriessen, Hendrik

Brons, Carel

Matsudaira, Yoritsuné

Janák, Zdenek

Molnar, Josef

Pelemans, W.

Wissmer, Pierre

Lora, Antonio

Wen-Chung, Chou

Matsushita, Shin-Ichi

Mondello, Nuncio

Praag, Henri Van

Mamiya, Michio

Henkemans, Hans

Bernier, René

Otten, Ludwig

Philippe, Y.

Karkoff, Maurice

Hilse, B.

Vries Robbé, Willem de

Smit Sibinga, Theodor H.

Broeckx, Jan

Colaco Osario-Swaab, Reine

Badings, Henk

Praag, Henri Van

Lauber, Joseph

Inghelbrecht, D.E

Gaubert, Ph.

Boisvallé, Francois de

Campbell, Bruce

Spelman, Timothy Mather

Ryterband, Roman

Marischal, Lois

Bilag 11.

Accessionspolitik for dkdm biblioteket

(Udkast opdateret 2009.10.22 mms)

Overordnet:

Accessionspolitiken skal understøtte og afspejle konservatoriets generelle målsætning, handlingsplan og fokusområder.

Indkøb foretages efter følgende prioriteringer:

Ønsker fra:

Undervisere, studerende, andre brugere (som skønnes relevante).

Fagområder dækkes:

Der skal findes relevant faglitteratur, musikalier og tidsskrifter til alle de fagområder, som er repræsenteret i uddannelserne.

Udbygning af repræsentativ samling af ”Standardværker”.

Historiske perioder dækkes. Det almindeligste og væsentligste klassiske og musikpædagogiske repertoire.

Dansk og nordisk

Væsentlige danske og nordiske udgivelser og repertoire dækkes med særlig omhu.

Nyheder, highlights, sjældenheder

Væsentlige nye udgivelser og udgaver.

Det sublime: evt. prisbelønnede/roste udgivelser, eller udgivelser med prisbelønnede kunstnere

Det usædvanlige eller sjældne prioriteres, hvis det ikke findes på andre biblioteker eller er svært at skaffe og stadig er relevant for brugerne.

Udgaver

Standardværker i nye (kritiske) udgaver prioriteres

Gaver modtages efter samme kriterier som der indkøbes efter. Desuden tages hensyn til materialets stand og alder. Det skal være i brugbar stand, være en nyindbinding værd eller være af særlig historisk eller antikvarisk interesse evt. med tilknytning til konservatoriet eller testamenteret.

Ældre ting overvejes foræret til museer eller andre biblioteker.

Kassationspolitik

Forældet litteratur, forælde udgaver af noder og nedslidte bøger kasseres medmindre de ikke kan genanskaffes eller er af særlig historisk betydning for musikhistorien eller konservatoriets historie.

Redskaber til udvælgelse

Biblioteket rådfører sig med faggruppeledere, lærere og studerende.

Desuden konsulteres studieordninger, fagblade, bibliografier, leksika, oversigtværker, forlagskataloger, anmeldelser, andre biblioteker

Bilag 12: Musse Magnussen Svares artikel til MusikBib:

Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek

Af biblioteksleder, forskningsbibliotekar Musse Magnussen Svare

For ca. 1 år siden overtog jeg stillingen som leder af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums bibliotek fra Tove Krag, som på bedste vis har præget og ledet biblioteket i 39 år. For mig er dette job en utrolig dejlig udfordring. Biblioteket på DKDM har en vigtig mission i musiklivet sammen med det øvrige konservatorium. Min begejstring og ydmyghed overfor opgaven er ikke blevet mindre, efter at jeg har lært bibliotekets righoldige samling og de flittige brugere bedre at kende.

DKDM’s mission og visioner

DKDM’s bibliotek har til opgave “i videst mulige omfang at forsyne institutionens lærere og studerende med materialer til støtte for undervisning, forskning og pædagogisk udviklingsarbejde”. Dette skal ses i forhold til de danske musikkonservatoriers overordnede lovformelige formål: “at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark.”

DKDM har i sin seneste handlingsplan konkretiseret dette for sit eget vedkommende ved at påpege, at opgaven her er, at ”medvirke til at sikre den klassiske musikkulturs fortsatte udvikling og centrale placering i Danmark.” (Min understregning.)

Der nævnes tre væsentlige komponenter i denne forbindelse:

1. Kulturarven i den klassiske musik skal formidles og aktualiseres, så den bevarer en afgørende betydning for nutidens Danmark.

2. Musiklivets fødekæde skal fungere, således at der i Danmark findes et sammenhængende undervisningstilbud i klassisk musik fra begynderstadium til højeste professionelle niveau.

3. Studerendes og læreres udøvende og skabende kunstneriske virksomhed skal være grundlæggende i konservatoriets daglige arbejde.

Disse visioner må DKDM’s bibliotek naturligvis også i sit materialevalg, services og øvrige aktiviteter arbejde målrettet efter.

Bibliotekets indhold

Indholdet i biblioteket har tæt sammenhæng med konservatoriets virke og de lærerkræfter og enkeltpersoner, der har præget institutionen siden stiftelsen i 1867. Samlingen afspejler skiftende tiders tilgang til den klassiske musik og musikpædagogiske metoder. Både målrettet indkøb og små og store donationer gennem alle årene har resulteret i en enestående samling - bestående af mange spændende delsamlinger.

Noder til musikudøvelse

Den måske vigtigste og i hvert fald mest brugte del af bibliotekets samling er noder til brug for undervisning og udøvende virksomhed. Biblioteket rummer bl.a. en stor samling kammermusik med stemmer, sangnoder og klaverudtog til operaer. Mange af disse noder findes ikke på andre biblioteker i landet. Derfor er der også en hel del eksternt udlån på denne del af samlingen. Som noget særligt kan nævnes en fin samling originale værker og arrangementer af orkesterværker for 4-8- hændigt klaver. Også andre specielle samlinger for f.eks. slagtøj, guitar, blæserensembler, tidlig-musik-ensembler og orgel kan fremhæves.

Hertil kommer en større samling orkesternoder. Orkestersamlingen er til brug for orkesterskolen og udlånes i øvrigt ikke. Det samme gælder samlingen af kornoder, som dog ikke er så meget i brug for tiden, da DKDM ikke mere har sit eget kor udover børnekoret.

Musikpædagogik

Musikpædagogisk litteratur forstået både som teorien bag musikudøvelsen og indlæringsmetoder samt deciderede skoler for de enkelte instrumenter til bestemte aldersklasser eller niveauer, er også en vigtigt delgruppe i bibliotekets samling. Litteraturen henvender sig både til konservatoriets egne elever for deres egen musikalske udviklings skyld og til brug i de musikpædagogiske discipliner. Biblioteket rummer både historisk materiale på dette felt, såvel som det nyeste, der efterspørges af undervisere og studerende.

Kulturarv

Når der i DKDM’s visioner tales om formidling og aktualisering af den klassiske musiks kulturarv, følger vel naturligt en beskæftigelse med musikken i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Her er biblioteket rustet med litteratur om musikkens historie, biografier, værkanalyse, almen kulturhistorie og tilstødende emner. Biblioteket rummer imidlertid også nogle bevaringsværdige historiske samlinger af sjældne og gamle trykte bøger og noder, manuskripter, breve, scrapbøger, fotos og andre arkivalier, som er kulturarv i sig selv. Blandt klenodierne kan nævnes en håndskrevet skitse (autograf) af Ludwig van Beethoven, desuden Enkedronning Caroline Amalies Musikskab, manuskriptsamling fra Rudolph Simonsen og nodesamlinger fra andre af konservatoriets tidligere rektorer og professorer: I.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Valdemar Tofte m.fl.

Der er dog på ingen måde tale om et udtømmende arkiv til belysning af DKDM’s historie. Her må man søge på Statens Arkiver, samt andre arkiver, museer og biblioteker, der har samlet materialer om musiklivets historie i Danmark.

Lydoptagelser

Af historisk betydning er også en stor samling bånd- og CD-optagelser af DKDM’s egne koncerter, masterclasses m.m. fra 1960’erne og frem. Heriblandt helt sikkert interessante debut-koncerter og uropførelser, som ikke findes dokumenteret andre steder. Arkivet er endnu ikke systematisk registreret, men er delvist tilgængeligt til aflytning i biblioteket. De ugentlige soiréer med de studerende bliver også optaget og kan aflyttes i biblioteket. De gemmes kun et par år, da båndene genbruges til nye optagelser.

Den almindelige CD- og LP-samling med primært klassisk musik er ikke til hjemlån, men er flittigt brugt på biblioteket og til undervisning i huset.

FOKU

I de senere år har DKDM’s lærere aflagt årlige rapporter om egen forskning og kunstneriske udvikling: FOKU. En kopi af disse rapporter findes i biblioteket sammen med dokumentation og evt. producerede noder, musikoptagelser og skriftlige arbejder. En del af materialerne er klausulerede, men er i øvrigt tilgængelige på bibliotekets læsesal, eller en udlånskopi kan bestilles til hjemlån.

De nye kandidatuddannelser på DKDM og kravet om forskningsbaseret undervisning stiller naturligvis også nye krav til biblioteket, som vi bestræber os på at honorere hen ad vejen.

Nyt moderne bibliotek på Rosenørns Allé - Visioner for fremtiden

Min vision for DKDM’s bibliotek er, at skabe et velfungerende, moderne bibliotek. Et videns- og servicecenter, som kan give inspiration og adgang til alle de medier og materialer, der understøtter DKDM’s undervisning og fordybelsen i den klassiske musik. Biblioteket skal gennem kvalificerede tilbud til og i samarbejde med lærere og studerende medvirke til at løfte undervisningen til et højt internationalt niveau.

DKDM’s bibliotek skal desuden være et rart sted at komme, og brugerne skal møde et serviceminded personale, der kan give højt kvalificeret faglig betjening. Brugerne skal også hjælpes til at erhverve kompetencer i selv at skaffe sig materialer og søge viden via bibliotekssystemer, bibliografier, fagportaler m.m. Dette skal ske ved øget fokus på brugerundervisning. På den anden side skal der også gøres mere for

at formidle selve indholdet i DKDM’s bibliotek både internt og eksternt f.eks. ved temaudstillinger i biblioteket og virtuelle ”udstillingen” på hjemmesiden.

I første omgang er det vigtigste imidlertid, at gøre biblioteket klar til at flytte ind i nye omgivelser i det gamle radiohus på Rosenørns Allé sammen med det øvrige konservatorium. Der skal indføres elektronisk udlån. Alle udlånsmaterialer skal forsynes med en chip til dette formål, og der skal etableres delvis selvudlån og selvaflevering. Dette vil give et stort løft i service- og sikkerhedsniveauet. Med en flot donation på 4,3 millioner kroner til biblioteket fra A.P. Møllers Fond skulle det desuden være muligt sammen med arkitekterne fra Vilhelm Lauritzen, at skabe nogle funktionelle og indbydende rammer. Biblioteket bliver placeret i stue/kælderplanet, der hvor DR’s fonogramsamling, ”Diskoteket” tidligere lå.

Adgang for offentligheden

Alle bibliotekets materialer på nær nogle få ældre samlinger er registreret elektronisk og kan søges via REX, Det Kgl. Biblioteks online-katalog under ”Andre biblioteker”. Linket hertil findes også på www.dkdm.dk. Materialerne kan desuden findes og bestilles via www.bibliotek.dk og fragtes pr. post til lånernes valgte udlånsbibliotek. DKDM’s bibliotek er ikke med i kørselsordningen, så materialerne skal også returneres pr. post. Lydoptagelser udlånes ikke og interne lånere kan komme foran i reserveringskøen, specielt hvis lånet ønskes i forbindelse med en debut eller til anden eksamens- eller undervisningsbrug. Desuden er DKDM’s bibliotek ikke forpligtede til i forbindelse med fjernlån, at udlåne materialer, der er tilgængelige på andre biblioteker i landet. Det vigtigste for os er, at materialerne så vidt muligt er til rådighed for vore primære lånere. Dette forhindrer dog ikke, at eksterne lånere kan få masser af glæde af biblioteket! De førnævnte restriktioner for fjernlån gælder ikke ved personligt fremmøde. Biblioteket er åbent mandag – fredag kl. 8.45-15.00.

.