rapport til høringssvar

1

Samlet høringssvar fra borgergruppen

”Bevar overbygningen på Munkholmskolen”

Indsendt den 23. oktober 2014

2

Forord

Dette høringssvar er blevet til som et resultat af en proces, der har involveret mange

borgere i Munkholmskolens skoledistrikt.

Processen har bestået af flere lokale borgermøder og deltagelse i andre

fællesaktiviteter i lokalsamfundet, for at inddrage alle interessenter og få alle

meninger med.

Processen har bl.a. resulteret i 800 underskrifter imod nedlæggelsen af

overbygningen på Munkholmskolen, som blev overrakt til borgmesteren på

borgermødet i Hornbækhallen.

”I dette høringssvar vil vi give vores syn på, hvordan

skolestrukturforslaget for Munkholm-, Hornbæk- og Bjerregrav

skole dels ikke lever op til formålet med skolestrukturen, dels andre

åbenlyse problemstillinger som ikke er blevet belyst. Endelig vil vi

præsentere et økonomisk attraktivt alternativ til den foreslåede

skolestruktur for de 3 skoler. ”

Dette høringssvar er indleveret af:

Borgergruppen ”Bevar overbygningen på Munkholmskolen” Bettina Larsen, Skovboulevarden 2, Stevnstrup, 8870 Langå

Tanja K. Christensen, Landsbygaden 16A, Stevnstrup, 8870 Langå

Palle M. Damgaard, Bymarksvej 15, Stevnstrup, 8870 Langå

Thomas Roth, Skovboulevarden 19, Stevnstrup, 8870 Langå

Carsten Tønnes, Bøgebakken 39, Stevnstrup, 8870 Langå

Ulrik Goerlich, Neikilsvej 6, Øster Velling, 8920 Randers NV

Claus Brandsborg, Landsbygaden 20, Stevnstrup, 8870 langå

Henning M. Eriksen, Ternevej 4, Stevnstrup, 8870 Langå

Christian Lagoni, Grønvang 6 st. tv., 8960 Randers

Med opbakning og input fra hele

Stevnstrup/Øster Velling/Helstrup byer og omegn

3

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................................ 2

Formål med skolereformen ............................................................................................................................... 4

Summary – hvad kan I læse i dette høringssvar? .............................................................................................. 5

Bygninger og miljø ............................................................................................................................................. 6

Faglighed............................................................................................................................................................ 7

Har Munkholmskolen ”høj faglighed”?: ........................................................................................................ 7

Har Munkholmskolen kvalitet i undervisningen?: ......................................................................................... 7

Kan man flytte faglighed og kvalitet?: ........................................................................................................... 8

Undervisningsmiljø og -rammer ........................................................................................................................ 9

Klasselokaler, størrelser: ............................................................................................................................... 9

Klasselokaler på Hornbæk Skole:................................................................................................................. 10

Ikke nok klasselokaler / holddelingsplads: .................................................................................................. 11

Manglende plads til glidende overgang: ..................................................................................................... 11

Fleksible vægge: .......................................................................................................................................... 12

Klasseudvikling skoledistrikt Vest .................................................................................................................... 13

Vurdering af folkeskolernes fysiske rammer 2013: ......................................................................................... 22

Lokalerne på Munkholmskolen ....................................................................................................................... 23

Trafik, sikkerhed og infrastrukturelle omkostninger ....................................................................................... 28

Øget trafik .................................................................................................................................................... 29

Stevnstrups udvikling....................................................................................................................................... 31

Foreningslivet i Stevnstrup .............................................................................................................................. 34

Alternativet til ny skolestruktur i Randers kommune ..................................................................................... 35

Afrunding ......................................................................................................................................................... 36

Bilagsliste ......................................................................................................................................................... 37

Bilag 1 DCUM beregning 1 ......................................................................................................................... 38



4

Formål med skolereformen

De bærende principper for forslaget til den nye skolestruktur er beskrevet på følgende måde:

I ønsker en tidssvarende skole der både indholdsmæssigt og indretningsmæssigt understøtter visionerne i

skolereformen. Som betyder:

at alle elever skal blive så dygtige, som de kan

at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

et sammenhængende uddannelsessystem

en folkeskole for alle børn

fagligt robuste folkeskoler

Hvad ”tilbyder skolestrukturen” - Hvordan opfatter vi det.

Alle elever skal blive så dygtige som de kan D.v.s. at der er fokus på individuel indlæring. Det

lyder godt, men det kræver, at der er lærer-

ressourcer til de enkelte børn, og at der bliver

arbejdet aktivt med individuelle målesystemer.

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det kræver, at de unge får målrettet OUU

vejledning, og at der i udskolingen bliver

fokuseret på uddannelsesvalg og uddannelses-

muligheder. Et udvidet samarbejde med

erhvervslivet og ungdomsuddannelses-

institutionerne.

Et sammenhængende uddannelsessystem Det skal give tryghed igennem hele skoleforløbet

og de store elever skal tjene som rollemodeller

for de mindre elever.

Et udvidet samarbejde mellem undervisning og

fritid, så barnet oplever en sammenhængende

hverdag.

En folkeskole for alle børn D.v.s. at undervisningen er indrettet, så den

enkelte elev får en passende udfordring og

trygge rammer for læring og medinddragelse.

Stærke ungemiljøer D.v.s. nytænkende læringsmiljøer, hvor

undervisningen bygger på, at vi lærer forskelligt,

og hvor der tages højde for den enkelte elevs

kompetencer. Ungemiljøer, som kan stoppe den

øgede tilgang til privatskolerne ved at være et

attraktivt valg.

Fagligt robuste folkeskoler, d.v.s. høj faglighed Linjefags dækning i alle fag. Motiverede og

engagerede lærere, som kan motivere børnene

og gøre undervisningen spændende på et højt

fagligt niveau.

5

Summary – hvad kan I læse i dette høringssvar?

Problemer med størrelsen på klasseværelser:

Alle de foreslåede klasselokaler, på Hornbæk Skole, opfylder ikke minimums-kravene til størrelse og CO2

niveau jf. Dansk Center for Undervisnings Miljøer. Især 6 af klasselokalerne er alt for små til de

klassekvotienter, som den samlede udskoling skal indeholde. Se mere under punktet ”Klasselokaler”.

Problemer med bygninger og miljø:

Den nye skolereform lægger op til øget brug af holddannelse og minimum 45 minutters bevægelse hver

dag. Bygningernes konstruktion og opdeling i holddannelsesrum på gangene vanskeliggør adgangen til

grupperums-faciliteter. Brandmyndighedernes godkendelse af flugtveje udestår ligeledes. Se mere under

punktet ”ikke nok klasseværelser/holddelings rum”

Trafiksikkerheden og skolevejen:

En skolevej, som passerer forbi Fladbro Kro, hvor børnene, 2 gange om dagen, skal cykle på en meget smal

cykelsti, hvor der ikke er plads til cyklerne, anser vi for uacceptabel. Se mere under punktet ” Trafik,

sikkerhed og infrastrukturelle omkostninger”

Forundring over fejl og mistænkelige elevtal:

Elevtallene i strukturforslaget hænger ikke sammen med kommunens egne befolkningsprognoser, og

strukturforslaget ligger op til elevfravalg på 30 % jf. bilag H, samt elevfremskrivning efter endelig færdig

bebyggelse af eksisterende udstykninger. Dette er tal som vi ikke kan genkende i hverdagen på

Munkholmskolen. Se mere under punktet ” Klasseudvikling skoledistrikt Vest”.

Høj fagligt niveau tæller åbenbart ikke:

Det høje faglige niveau og de fleksible store klasselokaler på Munkholmskolen har åbenbart ikke være

kriterier som forvaltningen og I politiker har vægtet højt, da det netop er det vi har i udskolingen på

Munkholmskolen. Se mere herom i punktet ”Faglighed”.

Et eksisterende samarbejde med ungdomsuddannelserne:

Ny Nordisk Skole, er et samarbejde imellem Tradium, SOSU-skolen og Munkholmskolen, som er med til, at

forbedre sandsynligheden for at de unge mennesker vælger de rigtige ungdomsuddannelser – første gang.

Et samarbejde, som giver de unge i udskolingen indblik i, hvad der kræves på de forskellige

ungdomsuddannelser.

En beskrivelse af hvordan læring og trygge rammer er forenet:

Igennem skoleprojekter på tværs af årgange, legepatruljer og samarbejde med fritidslivet opnås unikke

resultater, hvor udskolingseleverne fungerer som rollemodeller og forbilleder for de mindre børn.

Et stærkt ungemiljø, hvor der er fokus på udviklingen af de unge mennesker:

Den faglige udvikling prioriteres højt i dagligdagen, men projektarbejde, NNS og sociale aktiviteter som

f.eks. ”Night basket” er med til at skabe en attraktiv base for de unge mennesker. Munkholmskolen har det

laveste frafald til privatskolerne – fordi den tilbyder noget som de unge mennesker og deres forældre

efterspørger.

Til slut vil vi præsentere vores alternativ som vil kunne spare Randers Kommune for en unødig

investering samt øge fagligheden og sikre bedre rammer for udskolingsbørnene i det vestlige Randers.

6

Bygninger og miljø

Munkholmskolen:

Ligger lige midt i naturen med masser af plads, sportsbaner lige uden for døren og med masser

af frisk luft. Den moderne klyngeopbygning sikrer, at vi har et stærkt og velfungerende

ungemiljø, som børnene trives i. Hvilket også afspejler sig i en relativ lav ”affolkning” til

privatskolerne inde i midtbyen.

Er opbygget i ”klyngestil”, så der skabes tryghed og nærvær i det lokale hus, men samtidig

integration imellem årgangene, og de store børn optræder som naturlige rollemodeller såvel i

klyngerne som udenfor.

Klyngebygningernes fleksible opbygning gør det nemt at lave holddeling og fællesrummene

inddrages naturligt i undervisningen.

Kan meget nemt udbygges med en ekstra bygning til f.eks. overbygning eller udskoling/SFO for

de mindste, lige ned til marker og natur.

Skolens bygninger og struktur er allerede godkendt af brandmyndighederne, og der er derfor

ingen risici forbundet med brugen af skolens fremragende lokaler og fællesarealer.

Hornbæk Skole:

Skolens gamle bygninger er ikke særlige fleksible og gangarealerne vanskeliggør holddeling og

opsplitning af de store klasser.

Klasselokalernes størrelse er ikke velegnet til høje klassekvotienter – specielt ikke af store børn

i udskolingen, som både kræver meget luft og plads.

Faglokalerne er ikke egnede til det undervisningspres, som vil komme med den foreslåede

skolestruktur.

I bilagene er der skitseret hvordan gangarealerne skal inddrages til holddelingsområder og

opholdsområder, men det er ikke godkendt af brandmyndighederne, dvs. at de skitserede

planer kan blive stærkt reduceret pga. kravene fra brandmyndighederne.

Munkholmskolen har de optimale

moderne rammer, både nu og i

fremtiden.

Hornbæk skole er en traditionel

byskole i flere plan.

7

Faglighed

Beskrivelse: Selve formålet for rammerne i Randers Kommunes strukturoplæg er:

At løfte fagligheden og kvaliteten af undervisningen. Det betyder blandt andet, at der er et målrettet

fokus på elevernes øgede trivsel og højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver.

Vi har spurgt skoleforvaltningen om hvilke kriterier forvaltningen benytter ved vurdering af fagligheden hos

eleverne. De svar vi får er meget generelle og vævende. Når vi spørger om afgangskaraktererne er én af

kriterierne? Så svarer skoleforvaltningen - NEJ? Fordi de foregående års karakterer jo er et udtryk for et

standpunkt af elever der allerede er gået ud af folkeskolen, og derfor kan man ikke bruge det som

kriterie…..

Vores påstand er at netop afgangskarakterer er et udtryk for hvilket fagligt niveau eleverne har opnået ved

det pågældende skoleforløb. Og hvis afgangskaraktererne har været på et konstant højt niveau gennem

flere år, så er det hvad man normalt vil kalde for ”en tendens”.

Har Munkholmskolen ”høj faglighed”?: Kigger man på de sidste 4 års kvalitetsrapporter, så ligger Munkholmskolen altid i toppen.

For 9. klasses afgangsprøver havde Munkholmskolen i 2012 et gennemsnit på 7,57, hvor kommunens

gennemsnit var på 6,4. I 2009 var billedet næsten det samme, her havde Munkholmskolen et gennemsnit

på 7,02 imod kommunens gennemsnit på 6,16, tallene for 2010 er desværre ikke i rapporten, men denne

graf illustrerer niveauet:

Har Munkholmskolen kvalitet i undervisningen?: Munkholmskolen har en MEGET høj linjefagsdækning – ja faktisk er der 100% linjefagsdækning.

Alle fag er dækket af lærere med linjefags speciale, hvilket er med til at sikre det meget høje faglige niveau.

Den høje linjefags dækning på skolen er ligeledes med til at sikre sparring og udvikling af fagene, således at

der skabes inspirerende undervisning for eleverne. Vi har motiverede elever som undervises af fagligt

kompetente lærere. Dette kan lade sig gøre på en velfungerende to sporet skole hvor lærere, ledelse og

forældre arbejder sammen – HVILKET ER TILFÆLDET PÅ MUNKHOLMSKOLEN.

8

Kan man flytte faglighed og kvalitet?: Vi har spurgt skoleforvaltningen hvorfor man ikke vil bevare en skole med en så høj kvalitet og faglighed i

undervisningen – ja faktisk i den absolutte topklasse i kommunen?

Det svar vi har fået er at fagligheden på de pågældende skoler ikke har den fjerneste indflydelse på

vurderingen af skolerne!!!! Begrundelsen fra skoleforvaltningen er at hvis man flytter elever og lærere til

en anden skole, så flytter fagligheden med til den nye skole…….

Det undrer vi os meget over, idet vi mener at der er en række andre faktorer som også spiller ind nemlig:

Kulturen, ledelsen, forældreopbakningen og ikke mindst de fysiske rammer, der gør den store forskel!

Og så er svaret på det ”store” spørgsmål ligetil: Kan man flytte faglighed og kvalitet med et pennestrøg?

NEJ DET KAN MAN IKKE!!! Det vil altid være den modtagende skoles kultur, ledelse etc. der vil være

bærende ved en evt. skoleflytning… Derfor er det eneste man kan være sikker på, er at fagligheden vil blive

ringere når man bryder op i den eksisterende høje faglighed.

SKAL VI VIRKELIG RISIKERE ET FALD I FAGLIGHEDEN FOR

UDSKOLINGSELEVERNE FRA MUNKHOLMSKOLEN?

Munkholmskolen har i dag et særdeles godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Randers via

vores deltagelse i undervisningsministeriets Ny Nordisk projekt, hvor vi samarbejder med Tradium og SOSU

skolen. Formålet med dette samarbejde er at klæde vores udskolingselever bedst muligt på til at vælge den

rigtige ungdomsuddannelse, og gøre udskolingseleverne parate til den uddannelse de vælger. Samarbejdet

sker via de obligatoriske valgfag, som udbydes allerede fra 7. klasse, hvor børnene på tværs af årgangene er

tilmeldt et fag. Undervisningen består dels af information på skolen, samt 3 dages praktik på

uddannelsesinstitutionen, hvor de fungerer som en klasse og undervises af ungdomsuddannelsens egne

lærere. Praktikken evalueres efterfølgende på skolen med deltagelse af ungdomsuddannelsens lærere,

børnene og skolens egne lærere. DET ER EN STOR SUCCES.

Så kære politikere og embedsmænd –

HVORFOR SKAL MUNKHOLMSKOLENS OVERBYGNING FLYTTES?

VI HAR DET HØJE FAGLIGE NIVEAU, OG VI SAMARBEJDER ALLEREDE MED

UNGDOMSUDDANNELSERNE, FOR AT SIKRE DE UNGE MENNESKER FRA

MUNKHOLMSKOLEN DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER FOR DET RIGTIGE

UNGDOMSUDDANNELSESVALG.

”I det private erhvervsliv, bruger vi vores stærke sider

til at styrke de svage sider, ikke det omvendte.”

9

Undervisningsmiljø og -rammer

Beskrivelse: Selve formålet for rammerne i Randers Kommunes strukturoplæg er:

Vi vil skabe optimale rammer for de innovative og udforskende elementer i folkeskolen.

I det efterfølgende vil vi ud fra fakta og saglige argumenter bevise at Munkholmskolen en

moderne skole med rammer, der er klar til at møde kravene til fremtidens skole.

Vi vil ligeledes påvise, at den foreslåede løsning med flytningen til Hornbæk Skole ikke kan

tilbyde de optimale fysiske rammer – JA FAKTISK SÅ OPFYLDER DE IKKE LOVENS KRAV.

Klasselokaler, størrelser: I oplægget til ny skolestruktur er der regnet med op til 28 elever i klasserne (også på Hornbæk Skole)

MEN der er ikke taget hensyn til størrelserne af klasselokalerne!!!

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et

godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud. I deres

anbefalinger skal en lærer min. have 12m³ og elever 6m³ luft, hvis der er etableret ordentlig mekanisk

ventilation.

DCUM Klasserumsberegneren:

http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/klasserumsberegner

Klasserumsberegneren kan vise om det klasselokale, du undervises- eller

arbejder i overholder kravene til rumindhold i bygningsreglementerne af 1995,

2008 og 2010.

På næste side er m² på lokalerne til overbygningen noteret. På Hornbæk Skole

er der følgende klasselokaler til overbygningen:

2 klasseværelser på 1. sal på 42 m²



4 klasseværelser i stueetagen på 61 m²

Loftshøjden = 2,76 meter ifølge de gamle snittegninger af skolen.

I bilag 2+3+4 er der eksempler på beregninger af arbejdsmiljøet i.h.t. lovens

krav og i de mindste 5 klasser på 42 m² og 48 m² er der kun plads til 15

henholdsvis 18 elever i de meget små klasselokaler.

Fagbladet ingeniøren skrev, at 20 procent af de danske klasseværelser

har så høje koncentrationer i CO2, at børnenes evne til at tage rationelle

beslutninger ifølge ny forskning bliver forringet til et ‘dysfunktionelt

niveau’.

...er det dette vi vil med udskolingsmiljøet på Hornbæk Skole?

Konklusion: MINDST 5 KLASSELOKALER PÅ HORNBÆK SKOLE

LEVER IKKE OP TIL LOVENS KRAV.

6*7m

Plantegning af klasselokale

Hornbæk Skole

Snittegning Hornbæk Skole

2,76m

http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/klasserumsberegner

10

Klasselokaler på Hornbæk Skole:

På Munkholmskolen

er alle klasselokaler på 64 m² og 3,05 meter til loftet,

så der er netop plads til 28 elever og 2 lærere

2 klasseværelser

42 m2 / 116 m3

Max 15 elever

3 klasseværelser

61 m2 / 169 m3

max 23 elever

3 klasseværelser

48 m2 / 132 m3

Max 18 elever

3 klasseværelser

61 m2 / 169 m3

Max 23 elever

Det fremgår med al

tydelighed at

klasselokalerne på

Hornbæk Skole ikke er

store nok i.h.t.

lovgivningen til

undervisning af 27-28

elever.

11

Ikke nok klasselokaler / holddelingsplads:

På Hornbæk Skole vil der være 26 klasselokaler til 26 klasser med høj klassekvotient. Det betyder,

at der absolut ikke er plads til udvidelser af elevtallet f.eks. som følger af udstykninger i Hornbæk.

Store usikkerheder i Skoleforvaltningens klasseantal sandsynliggør imidlertid, at der er 1 klasse

mere på Hornbæk Skole allerede i 2015/16 altså i alt 27 klasser stigende til 28 klasser i 2017/18 –

MEN DER ER KUN 26 KLASSELOKALER. Derfor vil man være nødt til at inddrage 1-2

holddelingsrum, ligesom støtteundervisningen skal foregå i åbne holddelingsmiljøer.

6 holddelingsrum til overbygningen er vist på plantegningerne af Hornbæk Skole, men i henhold til

ovenstående skal der bruges 1-2 rum til andre formål – så der kun er 4 holddelingsrum til 11

overbygningsklasser – dette er ikke et realistisk antal set i forhold til opfyldelse af den nye

skolereform.

Paradoksalt nok er det noteret i Bilag H i oplægget til den ny skolestruktur at: ”Hvor eksisterende

klasselokaler har en begrænset størrelse og dermed færre muligheder for varieret og fleksibel

indretning eller hvor de forventede klassekvotienter er relativt høje, vurderes behovet for

supplerende lokaler og arealer større”, men denne tankegang er ikke gennemført ved antallet at

holddelingsplads på Hornbæk Skole.

SÅ DER ER HELLER IKKE KLASSELOKALER / HOLDDELINGSPLADS NOK TIL

ALLE ELEVERNE FRA BJERREGRAV SKOLE OG MUNKHOLMSKOLEN

Manglende plads til glidende overgang:

Faktisk er der så lidt plads på Hornbæk Skole at den ellers ”obligatoriske” glidende overgang er

fjernet med et pennestrøg.

I vil have trygge børnemiljøer, men fjerner muligheden for glidende overgang mellem børnehave

og skole. Den manglende glidende overgang vil betyde, at børnene stopper i børnehaven og

starter derefter i skolen umiddelbart efter ferien i skole. Ingen introduktion af børnehavebørn til

skolen – og vi som troede, at glidende overgang var en god måde at introducere børnehave-

børnene til skolegangen – men nej, nu er det helt afskaffet – på Hornbæk Skole i hvert fald.

DEN ELLERS SUCCESRIGE

"GLIDENDE OVERGANG" MELLEM BØRNEHAVE OG 0. KLASSE

ER DER IKKE ENGANG PLADS TIL MERE,

SÅ DEN ER FJERNET HELT SOM TILBUD!!!

Dette er ikke vejen hen imod trygge børnemiljøer!

12

Fleksible vægge:

På Hornbæk Skole er der i dag traditionelle klasselokaler og lange gangarealer som en normal byskole i flere

etager fra 60'erne. Planen i oplægget til den nye skolestruktur er, at enkelte klasselokaler nedlægges og

nogle vægge væltes og derved er der nogle arealer frigivet til holddeling med sidehængte døre..... i vores

øjne er det en desperat måde at forlænge levetiden på allerede forældede lokaleinddelinger.

På Munkholmskolen er alle klasselokaler i stueplan og der er fleksible skydevægge ud til fællesrummene. En

moderne og fleksibel tilgang til udskolingen ligger lige for.

Panorama af store klasselokaler med fleksible vægge, der kan skydes til siden på Munkholmskolen.

HVORFOR BENYTTE TRADITIONELLE KLASSELOKALER

OG EN BYSKOLE MED LANGE TRANGE GANGE?

OG IKKE BENYTTE BYGNINGER MED FLEKSIBLE KLASSELOKALER I SAMME

PLAN MED DIREKTE UDGANG TIL NATUREN?

13

Klasseudvikling skoledistrikt Vest

Beskrivelse:

Vi vil i det nedenstående påvise mærkværdigheder(fejl) i udviklingen af elevtallene i de enkelte årgange på

de enkelte skoler – med udgangspunkt i ”Bilag H” til forslaget til ny skolestruktur.

Udviklingen af elevtallene afspejler ikke den igangværende og planlagte bebyggelse af udstykningerne i

Stevnstrup By, hvor der er en betragtelig parcelhusmasse undervejs.

Ligeledes vil vi sætte spørgsmålstegn ved det rimilige i at vedtage en ny skolestruktur, der ligefrem

budgetterer med at miste 30% af eleverne fra folkeskolen til andre skoleformer.

Mærkværdigheder (fejl) i elevtallene i Bilag H:

Vi har gennemgået elevtallene på den enkelte årgang på alle skoler, der bibeholder en uændret grundskole

efter den nye skolestruktur. Vi under os meget over, at på den samme skole kommer der tilgang af børn på

en årgang, mens der på den efterfølgende årgang sker frafald på samme skole. Vi undrer os også over, at

nogle skoler kan tiltrække flere elever, mens andre skoler mister elever, på den samme årgang.

14

Elevtal (fra Bilag H)

Årgang 2013/14, til de går ud af grundskolen 2019/20 (0. til 6. klasse)

Asf

erg

Sko

le

Ass

ento

ftsk

ole

n

Bje

rreg

rav

Sko

le

Blic

he

rsko

len

Fåru

p S

kole

Hav

nd

al S

kole

Ho

rnb

æk

Sko

le

Ko

rsh

øjs

kole

n

Lan

gå S

kole

Mu

nkh

olm

sko

len

Nø

rrev

angs

sko

len

Ris

mø

llesk

ole

n

2013/14 (0. klasse) 18 78 25 42 26 15 60 46 53 48 24 48

2014/15 (1. klasse) 16 80 25 42 26 15 58 45 54 47 24 47

2015/16 (2. klasse) 16 81 25 41 25 14 58 44 56 47 24 47

2016/17 (3. klasse) 16 81 24 42 25 14 57 46 57 45 21 46

2017/18 (4. klasse) 16 79 23 41 23 14 54 45 57 44 19 44

2018/19 (5. klasse) 16 77 22 40 22 15 50 44 57 42 20 43

2019/20 (6. klasse) 15 75 23 40 22 16 49 43 57 41 18 47

Elevfrafald i %

-16

,67

%

-3,8

5%

-8,0

0%

-4,7

6%

-15

,38

%

6,6

7%

-18

,33

%

-6,5

2%

7,5

5%

-14

,58

%

-25

,00

%

-2,0

8%

Elevtal (fra Bilag H)

Årgang 2014/15, til de går ud af grundskolen 2020/21 (0. til 6. klasse)

Asf

erg

Sko

le

Ass

ento

ftsk

ole

n

Bje

rreg

rav

Sko

le

Blic

he

rsko

len

Fåru

p S

kole

Hav

nd

al S

kole

Ho

rnb

æk

Sko

le

Ko

rsh

øjs

kole

n

Lan

gå S

kole

Mu

nkh

olm

sko

len

Nø

rrev

angs

sko

len

Ris

mø

llesk

ole

n

2014/15 (0. klasse) 23 75 28 55 14 25 44 40 42 36 38 50

2015/16 (1. klasse) 21 77 28 53 15 23 44 40 44 37 36 49

2016/17 (2. klasse) 21 78 28 51 15 21 44 40 45 38 35 48

2017/18 (3. klasse) 21 78 27 52 16 21 44 44 46 38 30 47

2018/19 (4. klasse) 20 77 27 50 15 21 42 44 47 37 28 45

2019/20 (5. klasse) 20 75 26 48 14 21 40 44 46 36 27 44

2020/21 (6. klasse) 19 73 27 47 15 21 40 43 46 35 24 49

Elevfrafald i %

-17

,39

%

-2,6

7%

-3,5

7%

-14

,55

%

7,1

4%

-16

,00

%

-9,0

9%

7,5

0%

9,5

2%

-2,7

8%

-36

,84

%

-2,0

0%

Som det fremgår af ovenstående skemaer, melder der sig en række spørgsmål til udviklingen af elevtallene i

de enkelte årgange på de enkelte skoler:

15

Spørgsmål 1:

Hvorfor forventes der et frafald af elever fra folkeskolen også efter indførelsen af den ”ny skolestruktur” –

der netop skulle gøre folkeskolen mere attraktiv?

Spørgsmål 2:

Hvorfor er frafaldet af elever på Munkholmskolen i årgang 2013/14 på 14,58%, når det på den

efterfølgende årgang ”kun” er på 2,78%?

Spørgsmål 3:

Hvorfor falder elevtrallet på Fårup Skole med 15,38% i årgang 2013/14, når det stiger på den efterfølgende

årgang med 7,14%?

Spørgsmål 4:

Hvorfor stiger elevtallet på Havndal Skole med 6,67% i årgang 2013/14, når der falder på den efterfølgende

årgang med 16%?

…….og flere spørgsmål af samme karakter kunne stilles.

En yderligere yddybning af de meget varierende elevtalsudviklinger vises på de efterfølgende sider, med

fokus på Munkholmskolen, Bjerregrav Skole og Hornbæk Skole.

Skemaerne viser i farver hvilken udvikling der er i de enkelte årgange på de enkelte skoler. Og der er meget

store afvigelser fra årgang til årgang på den enkelte skole

På Hornbæk skole er frafaldet på mellem 4,4% og 18% for en årgang

På Bjerregrav Skole er frafaldet på mellem 3,6% og 14,2% for en årgang

På Munkholmskolen er frafaldet på mellem 2,8% og 16% for en årgang

Kan man have tillid til elevtal

der er ”pyntet på” for at få kabalen til at gå op?

16

Et fald fra 60 elever til 49 elever fra 0. til 6. klasse (-8,3%)



Et fald fra 40 elever til 38 elever fra 1. til 6. klasse (-5%)


KLASSEUDVIKLING I GRUNDSKOLEN PÅ HORNBÆK SKOLE

Hvorfor så

store

variationer????

17






KLASSEUDVIKLING I GRUNDSKOLEN PÅ BJERREGRAV SKOLE

Hvorfor så store

variationer????

18






KLASSEUDVIKLING I GRUNDSKOLEN PÅ MUNKHOLMSKOLEN

Hvorfor så store

variationer????

19






KLASSEUDVIKLING I OVERBYGNING PÅ HORNBÆK SKOLE

20

Det totale frafald ved vedtagelse af ”Ny skolestruktur”:

Et af formålene ved vedtagelse af den foreslåede ”Ny skolestruktur” er

Vi vil øge optaget og mindske frafaldet i og fra såvel folkeskolerne som ungdomsuddannelserne

Vi vil fastholde eleverne i det offentlige skolevæsen http://bornogunge5-16.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=174876

Det formål er vi 100 % enige i. Vi ønsker også at fastholde eleverne i folkeskolen med topklasse

undervisningsmiljø og høj faglighed.

MEN

Det budgetterede frafald på 30 % af eleverne fra folkeskolen til ”andre” skoleformer er IKKE vores

opfattelse af at ”fastholde eleverne i det offentlige skolevæsen”.

Det nedenstående skema viser antallet af elever, der starter i 0. klasse og hvor mange elever der

budgetteres med at gå ud af overbygningen i 2021/2022 – såfremt den nye skolestruktur vedtages.

TOTALT frafald i en HEL årgang i.h.t. ”Bilag H, Forslag til Ny Skolestruktur”

Hornbæk Munkholm Bjerregrav

0. klasse 13/14 60 48 25

0. klasse 13/14 – sammentælling 133

8. klasse 21/22 94

Frafald fra Folkeskolen (Ny Skolestruktur) 29,3%

Hornbæk Munkholm Bjerregrav

1. klasse 13/14 40 56 35

1. klasse 13/14 – sammentælling 131

9. klasse 21/22 90

Frafald fra Folkeskolen (Ny Skolestruktur) 31,3%

http://bornogunge5-16.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=174876

21

HVORFOR INDFØRE EN

”NY SKOLESTRUKTUR”

DER BUDGETTERER MED ET FRAFALD I

FOLKESKOLEN PÅ 30 %???

22

Vurdering af folkeskolernes fysiske rammer 2013:

Faglokaler og andre lokaler:

Registreret Hornbæk Skole

Registreret Munkholmskolen

Placering Spredt beliggende. Beslægtede fag relativt samlede. Faglokaler, undtagen musik og hjemkundskab på 1. sal i samme fløj.

Mulighed for tværgående forløb

Billedkunst og håndarbejde er sammenhængende. Naturfag i samme område

Meget gode når undtages musik og hjemkundskab da lokale ligger samlet

Billedkunst Indrettet i tidligere omklædningsrum til gymnastiksal, 56 m2 + depoter. Snævert

Udgør sammen med håndarbejde et meget rummeligt værkstedsområde. Håndarbejde Som billedkunst i tidligere omklædning til

gymnastiksal, 55 m2. Sammenhæng til billedkunst.

Sløjd/Metalsløj Indrettet i tidligere gymnastiksal, ca. 106 m2 Gode depoter, uden maskinrum

Værkstedsområde for træ og metalsløjd i samme område som billedkunst/håndarbejde. Nyt maskinrum i tilknytning.

Musik Et lokale i indskolingen og et centralt i hovedbygning (Oplyst at give Støjgener)

Beliggende i nybygning fra 2011 i forlængelse af mediatek. Foldevæg hertil.

Hjemkundskab Ligger noget isoleret på 1. sal over håndarbejde, ældre inventar, ca. 72 m2

Beliggende centralt i stueplan, rummeligt med adgang til øvekøkken. Gode depoter.

Natur og teknik Indrettet som kombilokale for de 2 fag i nybygning fra 2009

Kombilokale for biologi og natur og teknik. Beliggende ved de øvrige faglokaler. Nyetableret i 2011.

Biologi

Fysik/kemi Ligger på 1. sal i sammenhæng med N/T-biologi, ca. 94 m2, nyindrettet i 1995.

Beliggende ved de øvrige faglokaler. Rummeligt og nyrenoveret i 2007

Adgang til udearealer

Udeværksteder muligt ved billedkunst og sløjd Der er adgang til sydvendte udeværksteder fra faglokaleetagen.

Andet Skolen oplyser at holddele i håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab og sløjd

Samlet konklusion:

IKKE OPTIMALT

TIDSSVARENDE

Vurderet af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. for Randers kommune

SÅ HVORFOR ”LAPPE” PÅ FAGLOKALERNE PÅ HORNBÆK SKOLE

FOR AT GØRE DEM KLAR TIL 150 OVERBYGNINGSELEVER EKSTRA?

NÅR FAGLOKALERNE PÅ MUNKHOLMSKOLEN ER STORE OG NYRENOVEREDE FIKS OG

FÆRDIGE KLAR TIL BRUG?

23

Lokalerne på Munkholmskolen

Vi har valg at præsentere faglokaler ved hjælp af billeder, for at vise de topmoderne og nye faciliteter, som vi er så

stolte af:

Munkholmskolen: 2 billeder af det helt nye sløjdlokale med maskinrummet i baggrunden, klar til design og

håndværk, alle faglokaler på skolen ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, så tværfaglige projekter ligger lige for.

24

Dejligt lyst og rummeligt fysik/kemilokale beliggende ved de øvrige faglokaler

Design og håndværkslokalerne er fuldstændig klar allerede nu med uddannet personale, der er i fuld gang med

undervisningen.

25

Det nye madlavningslokale til venstre og til højre er der vist, at der også er fleksible vægge i faglokalerne med

mulighed for tværfaglig undervisning.

26

Mediatek: På Munkholmskolen er der indrettet et topmoderne Mediatek, designet til oplevelse, projektarbejde og fordybelse.

Som en ekstra bonus kan Mediatektet bruges til skolens fællessamlinger - og der kan desuden åbnes op ind til det

helt nye musiklokale.

Mediateket benyttes også ofte til fællessamlinger, skuespil, stormøder etc.

Musiklokalet i forgrunden og det lidt højere Mediatek bagved kan lægges sammen til ét lokale med de fleksible

vægge.

27

Så hvorfor er det at Munkholmskolens overbygning

skal flyttes ind på Hornbæk Skole,

når vi kan DOKUMENTERE at Munkholmskolen

netop har det

bedste undervisningsmiljø og optimale rammer?

Hvorfor ombygge Hornbæk Skole når

Munkholmskolen er fiks og færdig, klar til

modtagelse af eleverne?

28

Trafik, sikkerhed og infrastrukturelle omkostninger

Beskrivelse:

Ifølge forslaget til ny skolestruktur skal der totalt flyttes 150 elever fra Bjerregrav Skole og Munkholmskolens

overbygninger til Hornbæk Skole. Eleverne fordeler sig med 90 og 60 elever fra henholdsvis Munkholmskolen og

Bjerregrav Skole.

Transport fra Bjerregrav Skole til Hornbæk Skole:

Skolevejen langs Viborgvej uden cykelsti er på forhånd karakteriseret som ”Farlig skolevej” og derfor skal alle elever

transporteres med bus til Hornbæk Skole.

Transport fra Munkholmskolen til Hornbæk Skole:

Alle elever med under 7 kilometer til Hornbæk Skole skal selv sørge for transport til Hornbæk Skole i.h.t. kommunens

principper.

Vi er klar over at forvaltningen afventer politiets vurdering af de farlige skoleveje, men vi vover alligevel - med

almindelig sund fornuft - at komme med et bud på, hvor de farlige punkter er:

1. Landevejsstrækningen på Fladbrovej mod Langå, hvor der må køres med 80 km/t uden cykelsti må på linje

med Viborgvej betragtes som farlig skolevej, og derfor må alle elever fra f.eks. Helstrup og Øster Velling

transporteres med bus. Det er ikke meget anderledes end den skolekørsel, der allerede er i dag fra det

område.

2. Fra Stevnstrup er der mellem 4,5 km og 6,5 km til Hornbæk Skole. Det betyder at eleverne, som

udgangspunkt, selv skal sørge for transport.

Passagen ved Fladbro Kro er ved trappen KUN 55 CM BRED – OG ET CYKELSTYR PÅ EN ALMINDELIG CYKEL ER

CA. 57 CM BREDT. Cykelstien svinger uden om trappen og helt ud til landevejen som i forvejen ikke er særlig

bred, når der kommer tung trafik. Det vil sige, at der er meget stor risiko for alvorlige uheld ved den snævre

passage.

En nærliggende tanke kunne være, at man blot kunne sænke hastighedsbegrænsningen yderligere end de

nuværende 50 km/t, for at minimere risikoen – men det gør jo ikke vejen bredere og den snævre passage vil

stadigvæk være farlig.

3. Eleverne fra Stevnstrup skal krydse Fladbrovej for at komme op ad H.C. Andersens Vej.

Hastighedsbegrænsningen på den vejstrækning er 70 km/t, og der er tæt hurtigkørende trafik, i den kritiske

morgentime mellem klokken 7:30 og 8:00. Derfor er denne overgang ligeledes farlig.

Der er kun budgetteret med én bus fra Munkholmskolens område – DET ER IKKE NOK – med den farlige skolevej skal

alle elever fra Munkholmskolen med bus til Hornbæk.

29

Øget trafik

Øget trafik på Bymarksvej i Stevnstrup.

Bymarksvej er den eneste vej til og fra Munkholmskolen og Munkholmhallen. Der er allerede i dag for meget trafik

på Bymarksvej med persontransport og begrænset plads. 7.-9. klasse kommer i store træk selv i skole på gåben eller

cykel. Såfremt den ny skolestruktur vedtages, vil der komme endnu mere trafik med taxaer og minibusser i

forbindelse med transport af specialklassebørnene på Bymarksvej, en ganske almindelig villavej, der ikke er egnet til

denne øgede trafikbelastning.

Øget trafik på H.C. Andersens Vej og ved Hornbæk Skole.

Mange forældre arbejder i Randers eller skal på motorvejen for at komme på arbejde i Århus/Ålborg. Derfor vil

mange forældre være fristede til at aflevere børnene direkte ved skolen. Det gælder både forældre fra Bjerregrav og

Stevnstrup. H.C Andersens Vej og aflæsningspladsen ved Hornbæk Skole er i forvejen tungt belastet om morgenen –

vi har ikke nogle tal – men der vil blive kaotiske tilstande, når en del af forældrene til yderligere 150 børn vil køre ad

H.C Andersens Vej til aflæsningspladsen ved Hornbæk Skole og videre på arbejde.

I Ulstrup byggede man i 80’erne en cykelbro over en

trafikeret vej. Dette er en meget dyr løsning, men

kan blive nødvendigt, hvis eleverne skal cykle over

Fladbrovej til H.C. Andersens Vej i myldretiden.

31

Stevnstrups udvikling

Byrådet har i 2014 vedtaget en planstrategi for hele kommunen. I den forbindelse er de mange og forskellige

forstadsbyer og oplandsbyer betegnet som en styrke, og noget der kræver at der arbejdes med deres udvikling.

At Stevnstrup over en længere årrække har været igennem en rivende udvikling vidner alle rapporter fra kommunen

om, i kommuneplanen 2013 er beskrevet at befolkningsudviklingen i kommunen har:

”flest tilflyttere til dele af Randers by, Assentoft, Spentrup, Langå, Stevnstrup og Hornbæk.”

Lokalplan 532 for Stevnstrup nord er allerede i gang med at blive udbygget. Dermed er 90 nye huse ved, at blive

opført og fyldt med familier der netop har valgt byen pga. dens beliggenhed nær naturen, afstanden til E45 samt, at

byen har den ”fulde børnepakke”. I den forbindelse nævner tilflyttere indkøbsmuligheder, et godt fritidsmiljø og ikke

mindst børneinstitutionerne - en moderne kombineret daginstitution, en børnehave og ikke mindst en

velfungerende og anset folkeskole fra 0-9 klasse. Noget kommunen selv er bevidst om og nævner i sin seneste

strategiplan.

Alle disse faktorer er med til at skabe det kommunen selv kalder for en tilflytningsby og et byvækstområde også for

borgere der bor uden for kommunen. Kommunens egne befolkningsprognoser viser da også, at Stevnstrup som by,

over de næste 6 år, vil vokse med ca. 17% fra 1868 til 2189. En betydelig vækst også set i forhold til resten af

kommunen og den største tilvækst for de større landsbyer i kommunen (byer over 750 indbyggere).

Tallene er fundet på: http://omkommunen.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=176797

Denne udvikling afspejler sig naturligvis også i skoledistriktet, som ud fra prognosen vil stige med 13% fra 2014 til

2020 (fra 459 til 517 elever). Hvis vi sammenholder tallene fra forslaget til en ny skolestruktur i Randers kommune er

tallene stort set uændret, men dog med et lille fald på 1%, hvilket vi stiller os meget undrende overfor. Stevnstrup er

som beskrevet en by i udvikling, hvilket alle kommunens øvrige prognoser også afspejler – bare ikke tallene fra

skolestrukturreformen…?

Alt er ikke perfekt og alt kan udvikles. Det skabte da også glæde lokalt, da Randers Kommune sidste år tilbød støtte

til at lave en udviklingsplan for byen. På den baggrund har et udviklingsarbejde fundet sted i Stevnstrup. Det har

medført en kortlægning af trusler, svagheder, styrker og muligheder – og et katalog af realisérbare idéer.

At Stevnstrup er en driftig by med borgere der støtter op om lokalsamfundet og den lokale skole vidner de mere end

800 underskrifter der er samlet ind, for at bevare overbygningen på Munkholmskolen.

http://omkommunen.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=176797

32

I forbindelse med skolestruktur reformen er der taget øjebliksbilleder af børneantallet ud fra nuværende fødselstal.

Kigger man lidt længere end dette, vil man kunne se en lidt anderledes elevtilvækst på Munkholmskolen. Ved at

fremskrive de matrikler som endnu ikke er bebygget ud fra familiesammensætningen for de seneste 10 års nybyggeri

i byen ser elevtallet lidt anderledes ud:

- Der mangler at blive bygget på ca. 65 matrikler

- På de matrikler som er blevet bygget på i løbet af de seneste 10 år, er der efter en fysisk optælling foretaget

af en gruppe borgere 0,83 barn for hver voksen.

- Der er ingen enlige mødre/fædre som har bygget i disse området, så det antages at der for hvor matrikel vil

være 2 voksne og 1,63 barn

- Det giver 65 x 1,63 = 105 flere børn som igen skal teoretisk fordeles i årgangene (Børnehave-9 klasse)

105 / 11 x 3 = 28 børn i årgangene 7-9 klasse, disse skal teoretisk lægges til på Hornbækskolen.

Derudover kan det også nævnes at der per 20. oktober 2014, ifølge Boligsiden, er 34 huse til salg i Stevnstrup og 3 i

Helstrup, disse ejendomme er meget attraktive for børnefamilier. Dog kan vi ikke andet end gisne om hvor mange

ekstra børn der kommer til, på dette område.

Så hvorfor lukke overbygningen og forringe et af de tilflytningsområder kommunen har. Et område der tiltrækker

borgere fra andre kommuner og fastholder dem i et aktivt og driftigt nærmiljø. Attraktive borgere der har mange

år foran sig, og som derved i mange år fremover kan være med til at løfte kommunens økonomi.

33

Kære politikere og forvaltning.

Hvorfor er udviklingen af elevtallene

dårligere i elevtalsprognosen

end i kommunens egen

befolkningsprognose fra sept. 2014?

275 Antal elever 0. til 6. klasse

Udvikling i

elevpotentiale:

fra 2014 til 2021:

STIGNING PÅ +13

% (i.h.t. kommunens

befolkningsprognose)

Udvikling i elevtal i

grundskolen:

fra 2014 til 2021:

UÆNDRET PÅ -1 % (i.h.t. kommunens

elevtalsprognose)

34

Foreningslivet i Stevnstrup

Stevnstrup er en by som har et stærkt og bredt favnende foreningsliv. Her kan bla. nævnes IF Alliancen som har

afdelinger indenfor Fodbold, Håndbold, Badminton, Gymnastik og Volleyball, Stevnstrup Rideklub samt Stevnstrup

FDF.

IF Alliancen

IF Alliancen er en Idrætsforening som har haft en kraftig fremgang i medlemstallet igennem en lang årrække. Dette

er en direkte effekt af den positive udvikling som Stevnstrup har været igennem i de senere år, med øget tilflytning

og udbygning af byen. En væsentlig parameter for denne udvikling er, at man har muligheden for at tilbyde en

sammenhængende skolegang fra 0.-9. klasse.

Alle medlemmer i ungdomsafdelingen har tilknytning til Munkholmskolen, denne sammenhæng mellem skole og

idrætsforening vil forsvinde hvis man vælger at nedlægge overbygningen på Munkholmskolen. Eleverne vil blive

udfordret af en længere transporttid kombineret med en længere skoledag i forbindelse med den nye skolereform,

og derudover foreligger der en stor sandsynlighed for at de lokale idrætsforeninger vil miste medlemmer til de byer

hvor man har en overbygningsskole, da eleverne naturligt ønsker at deltage i fritidsaktiviteter tæt på den skole de

går på.

Rekrutteringen af frivillige, som en stærk og velfungerende idrætsforening er afhængig af, vil møde alvorlige

udfordringer, da det typisk er når eleverne starter i overbygningen, de starter deres frivillige virke, med at hjælpe til

med træning af de mindre hold. Konsekvenserne af forslaget betyder at muligheden for at de yngre idrætsudøvere

kan spejle sig i de ældre forsvinder, samtidig med at udskolingens elever ikke lærer at agere rollemodeller for de

mindre årgange, tage ansvar i og for lokalsamfundet, samt den naturlige læringsproces hvor de unge mennesker

lærer at tage ansvar gennem frivilligt arbejde bliver sat i stå. Hermed risikerer de lokale idrætsforeninger med tiden

at uddø.

At skolelukninger medfører nedgang i antallet medlemmer i idrætsforeningerne, viser en undersøgelse fra DGI hvor

man har undersøgt sammenhængen mellem skolelukninger og færre børn og unge i idrætsforeningen. Det viser

altså med andre ord at en skolelukning er med til at udhule lokalmiljøet.

At lære at tage ansvar, at bidrage til lokalsamfundet, at kunne spejle nedad, at kunne kommunikere er bare en

lille del af det som udskolingseleverne lærer i Stevnstrup og i IFA

35

Alternativet til ny skolestruktur i Randers kommune

Forældregruppen, som er knyttet til Munkholmskolen, er fuldt ud bevidst om, at der skal spares penge i Randers

kommune, og som vi beskriver i starten af dette hørringssvar, syntes vi at intentionerne bag den foreslåede

skolestruktur er rigtige og gode. Vi mener bare ikke, at den foreslåede løsning er den rigtige. Med baggrund i den

tidligere fremførte argumentation har forældregruppen ”Bevar

overbygningen på Munkholmskolen” fundet frem til følgende alternativ:

1. Overbygningen for Munkholmskolen og Bjerregrav Skole samles på Munkholmskolen. Hermed skabes en overbygning med 3 spor i hver årgang, som har de ideelle rammer for et stærk ungemiljø med store lyse klasselokaler og topmoderne faglokaler, som alle lever op til kravene fra arbejdstilsynet og brandmyndighederne.

2. Overbygningen på Hornbæk Skole beholdes på Hornbæk Skole, og der fokuseres på hvordan denne kan styrkes.

Fremtidsperspektivet i denne løsning er en skolestruktur, hvor der er 3 spor på Munkholm Skolen, 2 spor på henholdsvis Langå Skole og Hornbæk Skole. De 3 skoler kan så samarbejde om faglig udvikling, samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Randers og erhvervslivet, således at fagligheden og uddannelses-parat-heden styrkes. Alt dette kan ske med en faglig stærk Munkholmskole i førersædet, som drivkraft og motor i udviklingen af den bedste udskoling i Randers Kommune.

Økonomi: Et af argumenterne i den nye skolestruktur er, at man ønsker at bruge penge på at højne fagligheden i udskolingen og ikke sætte dem i mursten. Det foreslåede alternativ eliminerer behovet for ombygning af faglokaler m.m. på Hornbæk Skole, og dermed en engangsudgift på 11 mio. kr. Og da Munkholmskolen jf. kvalitetsrapporterne samtidig er en billigere skole end Hornbæk Skole, vil samlingen af de 2 skolers udskoling på Munkholmskolen give en besparelse årligt på 570.000 kr. Det foreslåede alternativ vil samtidig betyde, at planerne kan realiseres fra august 2015 og at det er et minimum af elever, som skal have deres skolegang forstyrret og deres rammer brudt op. Munkholmskolen kan dermed fokusere på at modtage eleverne fra Bjerregrav Skole ved skoleårets start i stedet for at fokusere på mursten i Hornbæk.

Hvorfor flytte eleverne fra landsbyerne i Bjerregrav og Stevnstrup til Hornbæk Skole, når det kan dokumenteres at Randers Kommune sparer ikke uvæsentlige millioner ved at samle de 150 elever fra Bjerregrav Skole og Munkholmskolen på Munkholmskolen i stedet? Desuden kan der påpeges 2, ikke uvæsentlige, punkter i den økonomiske beregning, som rent faktisk understøtter Munkholmskolens alternativ:

1. Udgifterne pr. elev på Munkholmskolen er 3800 kr. lavere end på Hornbæk Skole, på trods af højere klassekvotienter på Hornbæk Skole. (tabel 8 i kvalitetsrapport 2013). Det er 150 elever fra Bjerregrav og Munkholmskolen, der skal flyttes til Hornbæk Skole. Der vil sige, at der vil være en ÅRLIG besparelse på 570.000 kr. ved at flytte Bjerregrav Skoles elever til Munkholmskolen, frem for at flytte begge skolers udskoling til Hornbæk Skole. Munkholmskolen er kommunes 4. billigste.

2. Hornbæk Skole er en umoderne skole, og er ikke klar til at modtage de ekstra 150 ekstra elever og skal derfor ombygges for anslået 15 mio. kr. – disse 15 mio. kr. kan spares helt, da Munkholmskolen allerede har de fornødne facilliter (nye faglokaler, prisnomineret mediatek, store fleksible klasselokaler osv. osv.)

Endelig er der de ”skjulte” omkostninger til transport/trafiksikring og brandmyndighedernes godkendelse af Hornbæk Skole samt forstyrrelsen af undervisningen under ombygningerne på Hornbæk Skole. Alt sammen risici, som elimineres ved dette alternativ

36

Afrunding

Vi har nu i ovenstående høringssvar dokumenteret at Munkholmskolen

Allerede i dag leverer faglighed og kvalitet i undervisningen – 100 % linjefagsdækning.

Allerede i dag har de optimale rammer for de innovative og udforskende elementer i folkeskolen,

Allerede i dag arbejder hårdt på at minimere frafaldet fra folkeskolen.

Allerede i dag arbejder henimod målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en

ungdomsuddannelse – bl.a. ved vores unikke samarbejde med Tradium og SOSU Skolen.

Til slut vil vi bede jer se på denne tipskupon:

–> 13 rigtige til Munkholmskolen!

BEVAR OVERBYGNINGEN PÅ MUNKHOLMSKOLEN

37

Bilagsliste

- Bilag 1 Dcum beregning 1



38

Bilag 1 DCUM beregning 1


39


rapport til høringssvar

Documents