reformationen og gudstjenesterne i danmark · martin schwarz lausten, der har udgivet...

HolgerVilladsen:ReformationenoggudstjenesterneiDanmark 1

ForedragsmanuskriptveddetårligemødeiLollandFalstersStiftskonvent,

Maribo,den3.maj2017.

ReformationenoggudstjenesterneiDanmark

afHolgerVilladsenTrosbekendelsensomsalme

Jegvilstarteligepåoghårdtmedtrosbekendelsen–Credo,hvisviskaltalelatin.Detkanfungeresomenslagstrailerogsometeksempelpåetpunkt,hvorLuthersindflydelsepågudstjenesterneiDanmarkefterreformationenvarklarogmarkant,menhvordensenereforsvandtellerblevforvandlettilnogetandet. IgudstjenesterneiDanmarkforudforreformationenindgikderentrosbeken‐delse. Efter evangelielæsningen intonerer præsten Nikænum på latin: Credo inunumdeum.Præstensbog,missalet,harnodertildisseord,menikketilrestenafNikænum.Årsagener,atdeterkantorenellerkoretellerdiakonenderfortsætter.Præstenlæserimensbaretekstenstilleforsigselv. Efterreformationenfortsattemanmedathavetrosbekendelsenligeefterevan‐gelietfraalteret.Trosbekendelsensplaceringiforholdtilevangelielæsningenblevikkeændret.Her holdtman sig til traditionen, somman gjordepåmange andrepunkter.Detvarfortsatpræsten,derintoneredetrosbekendelsen.Ogmanfortsat‐tetilsyneladendeietellerandetomfangmedatsyngelatin.Ihvertfaldstårderidendanskekirkeordinansfra1539:

Dernæstvenderhan[dvs.præsten]sigattermodalteretogbegynder:CredoinunumDeumetc.Derefter syngesderpådansk:Vi tro allesammenpåénGudetc.1

MartinSchwarzLausten,derharudgivetkirkeordinanseninyeretid,forudsætteriennote,atkoretformodentligførstharsungetNikænumpålatin,ogderefterharmenighedensungettrosbekendelsessalmenpådansk.2Detkunnemåskegodtværeforegåetsådan,men jegharnu lidtsværtvedat trodet.Efterminvurderinghar

1 Jegciterer ikkeordret,menmoderniserersproget.Deterpåfaldende,atder ikkestårnogetom,hvemdersyngertrosbekendelsen.Deranvendespassiv:dersynges.2Kirkeordinansen1537/39 ...TekstudgavevedMartinSchwarzLausten,AkademiskForlag1989,side170,note75.


præsten kun intoneret, entenpå latin eller pådansk, hvorefter degnenog folketfortsattepådansk. Uansetomdeter foregåetpådeneneellerdenandenmåde,erdetkarakteri‐stiskfordenførstereformationstid,atmanietvistomfangfortsattemedatbrugelatin.Hvismanharenforestillingom,atdervaretskarptskel:førreformationenbrugteman latin og kun latin, og efter reformationen brugteman dansk og kundansk,sågårmangaltafdenhistoriskevirkelighed,somermerekompliceret. Eksempelvis fortsattemanietvistomfangmedatsyngeNikænumpålatinogmedgregorianskemelodier. INiels JespersønsGraduale fra1573 findermanNi‐kænumpå latin tilde storehøjtider.Ogdet serud til, atmanhar fortsatmedatsyngeetlatinskNikænumvedsærligelejlighedertillangtopi1600‐tallet. Menpådenandensideerdetklartnok,atdetvarenhovedsagidendanskere‐formation, at gudstjenesten hovedsageligt skal foregå på dansk. Så selvfølgeligskullederogsålavesendanskversionaftrosbekendelsen.Menhvordan? Denmestumiddelbare løsning forekommeratvære,atman laverenoversæt‐telsetildanskafNikænumberegnettilatbrugesigudstjenesten,ogladermenig‐heden synge. Men det var ikke den løsning man valgte i Danmark på reforma‐tionstiden.Deter iDanmark førstmegetsenereblevetenmulighedmedBiskop‐pernesVejledningfra1949ogmeddenautoriseredehøjmesseordningfra1992. ITysklandhavdefxThomasMüntzeri1524foreslåetdenløsning.Hanoversat‐teNikænumtiltyskoglodfolketsyngedenpåengregorianskmelodi.Mendetvarikkeenløsning,somLutherkunnegåindfor. I FormulaMissæ fra1523 skriverLuther, athan ikkeharnoget imod, atmanfortsættermed at synge det sædvanlige Nikænum. Han havde altså på det tids‐punktikkenogetimodlatinsketeksterellergregorianskemelodieroghavdeikkebehovforentyskversionaftrosbekendelsen.Mento‐treårsenereiDeutscheMes‐sefra1526skriverLuther,athelekirkenefterevangelietsyngertrosbekendelsenpåtysk.OgdennetrosbekendelseerikkebareenoversættelseafNikænum–deterenfrigendigtningpåvers.Iminoptikerdetnærmestatbetragtesomennyformu‐leret trosbekendelse, og jeg undrermignoget over, hvorfor Luther valgte denneløsning. Forklaringener i førsteomgang formentlig enæstetisk. Luthermente ikke, atderkometacceptabeltresultatudafatbrugedetraditionellegregorianskemelo‐diersammenmedentysktekst.Hansuviljeertilsyneladendeikketeologisk,menmusikalsk ogæstetisk. Han gendigter derforNikænum og Apostolikum til en nysalmemedtreversogfårskrevetennyogmodernemeloditiltrosbekendelsen.


Ogsådanblevdetogså iDanmark.Kirkeordinansen foreskriver,at trosbeken‐delsensyngespådansk.Menderfindesikkenogenprosaformaftrosbekendelsenide liturgiske bøger fra reformationstiden – hverken af Nikænum eller Apostoli‐kum.Trosbekendelsenfindeskuniformafensalme.Ogdeterheltklart,atderertaleomenoversættelseafLuthersgendigtningaftrosbekendelsen.HvismanskalsyngeNikænumiprosaform,såbrugermanlatinsktekstoggregorianskmelodi. Deterprimærtaddenvej,atdendanskegudstjenesteerblevetensalmemesse.Luthermenteikke,atdetgikanatsyngemessensfasteled(ordinarie‐stykkerne)på de gamle gregorianskemelodier til en prosaoversættelse til tysk eller dansk.Dengamlegregorianskemelodivilleikkepassetildentysketekst.Derforblevdeomdigtet,ogderkomnyemelodiertil.OgtilsvarendegjordemaniDanmark. I forordet tilHansThomissønssalmebog fra1569 findervienslagsprincipielbegrundelsefordennefremgangsmåde:

Gudsorder i sig selvdenallerlifligsteMusica, somgiver trøstog livmidt idødensnødogretteligkanfrydehjertet.Mennårderkommerensødoglifligsangogmelodidertil(somogsåerGudsgave),dafårdennesangennykraftoggårdybereindihjertet,såatteksten,somersågodtsomsangenssjæl,rø‐rerhjertetmereogikkeglemmessålet.3

Detvarmåskeogså tankegangenbag forandringenaf trosbekendelsen fraprosa‐formtilversificeretsalme.Ogordningenmedtrosbekendelseniformafensalmesungetafmenighedenkomtilatfungere3århundreder:i1500‐tallet,i1600‐talletogi1700‐tallet.Meniløbetaf1800‐talletfaldttrosbekendelsenheltudafgudstje‐nesten. Balles salmebog (Evangelisk‐kristelig Psalmebog1798) udløste et reskript fra1802. Ifølgedette reskript skullemanefter indgangssalmenskiftevishverandensøndag synge trosbekendelsessalmen eller gloriasalmen. Resultatet blev ret hur‐tigt,atbeggesalmeripraksisfaldtheltvæk.Ogderharværeten100årellermere,hvortrosbekendelsenipraksisikkeindgikienalmindeligdanskgudstjeneste. Da trosbekendelsen kom tilbage i gudstjenesten i løbet af 1900‐tallet, var detikke Nikænum,men primært Apostolikum indledt med forsagelsen. Og det varikkeiformafensalme,meniformafenprosatekst.

3BladCviii.Moderniseretstavemådem.m.


ReformationenoggudstjenesterneiDanmark

Titlenpådetforedrag,somjegnuerbegyndtpåer:»Reformationenoggudstjene‐sterneiDanmark«.Foranledningenerdetreformationsjubilæum,somvifejreriår,500årefterLuthersteseri1517.MenmitemneerikkeLuthersgudstjenestefor‐slagellerLuthersgudstjenestesyn–deterdendanskegudstjenesteordningefterreformationen.OgdendanskegudstjenesteordningerikkebareidentiskmedetafLuthers forslag til højmesseordning. Den danske højmesseordning har sine egnespecielletræk. Jegharikkeenspecieltese,somjegvilforsøgeatargumentereforidennesam‐menhæng.Mendetskalikkeværenogenhemmelighed,atjegharteoriom,atkon‐tinuitetenmeddendanskesenmiddelalderligepraksispåmangepunktererstørre,endmannormaltgårudfra. I Confessio Augustana finder vi et dogmatisk udsagn, der er relevant i dennesammenhæng.Jegcitererfraartikel7iLeifGranesdanskeoversættelse:

Ogtilkirkenssandeenhederdetnokatværeenigomevangelietslæreogomsakramenternesforvaltning.Deterikkenødvendigt,atderoveralterensar‐tedemenneskelige overleveringer eller riter eller ceremonier indstiftede afmennesker;somPaulussiger»Entro,endåb,enGudogallesFadero.s.v.«

Deteretdogmatiskudsagn–deter ikkeethistorisk.Mendetsigernogetom,atdetikkeudenviderevaretidealpåreformationstiden,atgudstjenesterskullevæ‐reensartedeallesteder.Detvarikkedetyskereformatorersideal,ogdetvarhellerikkededanskereformatorers ideal.Rent faktiskblevgudstjenesterneheller ikkeens. Selv om det altså ikke ifølge reformatorerne er nødvendigt, at der overalt erensartedemenneskeligeceremonier,kandetgodtafandregrunde–pædagogiske,praktiske, kulturelle, økonomiskem.m. – værehensigtsmæssigtmednogenlundeensartedemenneskelige ceremonier.Og sådanblevdet også iDanmarkefter re‐formationen. Der var en vis lokal frihed og variationsmuligheder, men de storelinjerlåfast. Kirkeordinansenfra1539foreskriver istoretræk,hvordangudstjenestenskalforegå:»Hvorledesmessenskalholdes ialmindelighedfor folket«.Dererenklarfællesstruktur,selvomderogsåernoglevariationsmuligheder. Kirkeordinansenerikkeenliturgiskbrugsbog.Denerprimærtberegnettilskri‐vebordethjemmeipræstegården.Deflesteafteksternemangler;demskullemanfindeiandrebøger.Ideførste20årklaredemansiglidttilfældigtmedforskellige


bøger,heriblandtogsånogleafdegamlelatinskebøger.Meneftermidtenaf1500‐talletfikmanmerestyrpåtingene:Derkomenalterbog,ensalmebogmeddanskesalmerogenkorbog(etgraduale)medderelevantelatinsketeksterogmelodier. PederPalladius,dervarbiskopoverSjælland,fiki1556efteraftalemeddean‐drebiskoppertryktenalterbogmedkirkeåretskollekter,bibelskelæsninger,samtritualerfordåb,nadverogbrudevielse.Kortsagt:althvadenpræstskullebruge. 13 år senere, i 1569, fikHansThomisssønudgivet en salmebog, der blev denførsteofficiellesalmebogiDanmark,ogiprincippethavdesalmebogendenstillingheltfremtilKingossalmebog.HansThomissønssalmebogindeholderisærdanskesalmerogermåskeprimærtberegnettillandsbykirker–determenighedensbog,ellerihvertfalddegnensbog. I bykirkerne fortsatteman i et vist omfangmed at synge de latinske gudstje‐nesteledogbrugede gamlekatolskebøger – imangel af bedre.Menmanhavdebrugfornyreformatoriskkorbog.Denblevudgiveti1573afbiskoppenoverFyn,NielsJespersøn.Detvarenstorflotbogifolioformat,ogdenindeholdtbådelatin‐sketeksterogdansketekster. Hvisdetskulleværesærligtlutherskmedtotalliturgiskfrihedpålokaltniveau,såvardetikkesådandetblevefterdenliturgiskekonsolideringiDanmarkimid‐ten af 1500‐tallet. I store træk var der ensartede regler for hele landet, ogmanbrugtedesammeliturgiskebøger,alterbogogsalmebog. Deter ikkenogetnytvedreformationen,atdervar lokale forskellemellemli‐turgierne i forskelligekirker.Detvarderogså imiddelalderen,menhervardengrundlæggende liturgiske enhed stiftet, ikke nationen. Da man i slutningen af1400‐talletogbegyndelsenaf1500‐talletbegyndteattrykkeliturgiskebøger,vardekunberegnettilatblivebrugtibestemtstift,fxSlesvig,ellerLund,ellerOdense.DeterførstTridentiner‐konciliet,dergøretforsøgpåatharmonisereogensrettedenlatinskeliturgiiheledenkatolskekirke.Sådanvardetikkeiførstehalvdelaf1500‐tallet. Nyterdethellerikke,atderpådetliturgiskeområdeerretstorensartethediDanmark.Detvarderogsåførreformationen.Selvomdervarforskellepådelitur‐giskeordningerideforskelligestiftet,varforskelleneikkeretstore. Mennationalkirken som fænomenerny.Det er nyt, at den liturgiskeordningbliverudarbejdetpånationaltplan.Deteretresultatafreformationen.Atderop‐stodnationalkirkermedhverderesliturgiskeordninger–såvidtjegkanse–ikkeet fænomen, sommandirektehar stræbt efter.Mendetbliver enkonsekvensafforskelligefaktorer:


• Der er ikke længere nogen overnational kirkelig instans (pavemagten ogkurienogfælleskirkeligekoncilier),derkankoordinereogensrette.

• Gudstjenestenbliverholdtpå forskelllige sprog. IDanmarkpådansk,og iandrelandepåandresprog.

• Det bliver i Danmark kongen, der formelt set har det afgørende ord, nårgudstjenesteordningenfastlægges.

• Man finderdet blandt reformatorerne ikkenødvendigt, »at der overalt erensartedemenneskeligeoverleveringerellerriterellerceremonierindstif‐tetafmennesker«.

Danskliturgibliversomenkonsekvensafreformationennogetunikt.Mangørikkeinogenandennationalkirkenogetfuldstændigttilsvarende.Denneunikkestatusbegynderpåreformationstiden,menerikkeblevetmindreiårenesløb.»Degnenogfolketsvarer«

Næsteafsnitharjeggivetoverskriften:»Degnenogfolketsvarer«.Overskrifteneretcitatfrahøjmessevejledningenisalmebogen1569.Iforbindelsemeddenindle‐dendehilsenforudforkollektenstårder:

Præstenvendersigtilfolketogsiger:Herrenværemededer.Degnenogfolketsvarer:Ogmeddinånd.

Pådetsprogligeplanfinderjegdetinteressant,atmandengangkunneskrive'fol‐ket'istedetfor'menigheden',somvibrugernu.Detordbrugermanogsåieksem‐pelvisgræskortodoksliturgi. De liturgiske anvisninger er sådan set ligeud ad landevejen.Der er enpræst,dersigernoget,ogderernogen,dersvarer–folketellermenigheden.Detnyeidenreformatoriskeordninger,atfolketeraktivtinvolveret–ihvertfaldiprincippet. Reformationen betød ikke, at præsten blev skrevet ud af gudstjenesteordnin‐gerne.Dererfortsatenpræst,dermedvirkerogsigeroggørnoglebestemtetingundergudstjenesten.Ogfolketsvarer,bl.a.vedatsynge.Ogfolketfårhjælpafdeg‐nen,derfungerersomforsanger. Deteretretalmindeligttrækblandtteologer,atman–nårmanskalsigenogetomreformationstiden–tagermanudgangspunktiLuthersudsagnomdetalmin‐deligepræstedømme.Detviljegikkegøre.Efterminvurderingbliverdetnemtenmisvisende tilgang til den reformatoriske gudstjeneste – og også til den danske


gudstjenesteordningefterreformationen.Derervedengudstjenestekunbrugforénpræst–ogsåenmenighed(folket). Iøvrigterderikkenogetdertyderpå,atmaniDanmarkpåreformationstidenbrugteellerkendtetildettebegrebomdetalmindeligepræstedømmefraLutherstidligeskrifter.OgnårLutherselvskalbeskrive,hvadderskeriengudstjeneste,fxiDeutscheMesse,sågørhanhellerikkebrugafbegrebetomdetalmindeligepræ‐stedømme.Hantalerganskeligetilom,hvadpræstengørogsiger,oghvadlægfol‐ketgør,ellerhvad'kirken'gør. MinegenteologisketilgangtilgudstjenestenermereprægetafetLuther‐citat,somjegførstblevblevetpræsenteretforaftidligeredomprovstFelter,nemligLu‐thersordvedindvielsenafslotskirkeniTorgau.VeddenlejlighedsagdeLuther:

Idettehus[dvs.kirken]skalintetandetforegåenddette,atGudtalertilosisithelligeord,ogvitalertilhamibønoglovsang.

Luthersordkanbetragtessomet forsøgpåatgiveenkortdefinitionaf,hvadengudstjenesteer.Ogkarakteristiskfordennedefinitioner,atderigudstjenestenertoparter,Gudogmenigheden,ogatgudstjenestenbestårienvekselvirkningellerdialogmellemdetoparter.Derertohovedlinjer:ennedadstigendelinjefraGudtilos–enkatabatisklinje,hvisjegskalbrugeetfremmedord,somvimincomputersstavekontrolikkekendertil.Ogenopadstigendelinje:fraostilGud–enanabatisklinje. Nårmankonkretskalbeskrive,hvaddersker iengudstjeneste,kanman ikkeudenviderebrugehverkenden teologiskebeskrivelse fraLuthersprædikenvedindvielsenafslotskirkeniTorgauellerLuthersbegrebomdetalmindeligepræste‐dømme.Debefindersigpåetandetplanenddenkonkretehøjmesseordning. Jeg vil godt afslutte dette afsnitmed nogle bemærkninger om en lidt oversetpersonidennesammenhæng,nemligdegnen.Ogjegtror,atmangegårlidtgaltafordet og funktionen.Nårman siger 'degn', får de fleste vist nok en association iretningafskolevæsenetigamledage.Menendegnpåreformationstidenvarnogetandet.Hanvaransatikirkenogvarpræstensmedhjælperoghavdevigtigefunkti‐onerigudstjenesten. Degnenidendanskereformationvarenslagsfortsættelseafdenoldkirkeligeogmiddelalderlige diakon. I denmiddelalderlige liturgi indgik der udover præstenogsåendiakon,somhavdemangeopgaverundervejsigudstjenesten. Isenmiddelalderenvardiakonenipraksismangestederblevettil'degnen',somvarenformformedhjælperforpræstenogforsognet.Hanvarnormaltikkeordi‐


neretogvaroftegift.Hantogsigafmangeforskelligepraktiskeopgaver.Detvarfxhamderringedemedklokkerne.Derforblevhanpåsvenskkaldtforklockare.Hanskullevaskekirkenstøj,rengørekirken,måskeogsåkirkegården,hanskullebagenadveroblater, sørge for lys,medvirke ved gudstjenesten ogmeget andet. I slut‐ningen af middelalderen fik han også nogle steder mindre kateketiske opgaver,altsåopgavermedatundervisebørnogunge.Ogdet er sådet, der langt senereudvikledesigtilenegentliglærerstilling. Vedreformationenblevdeflesteafpræsternevedmedatfungeresompræster.Detsammegjaldtformentligogsådegnene.Degnensindtægtervarafsammetypesompræstensogkomfrasammekasse,mendevarbaremegetmindre,højstenfemtedel.Derafdetkendteordsprog:Nårdet regnerpåpræsten,drypperdetpådegnen. Degnens opgaver efter reformationen har i hovedtræk været af samme type,som de var i senmiddelalderen. Der var jo fortsat nogle praktiske opgaver, derskulleløses.Vikanklartseaf1500‐talletsanvisninger,atdegnenharhaftenvigtigfunktionigudstjenesten,menhanharpåflerepunkterskulletomskolestildenyeforhold. I gudstjenestesammenhæng skal vi somudgangspunkt gøre os klart, at orglervardernormaltikkeikirkerne–tilforskelfraidag.Ilandsbykirkerneharderheltklartikkeværetorgleri1500‐tallet.Inoglebykirkerharderværetorgleri1400‐talletførreformationen,mendeblevidenførstereformationstidvistnoknærmestbetragtetsomenkatolskuorden–ogihvertfaldblevdeikkebrugttilatledsagesalmesangen. Sånårderskullesyngessalmer,vardetoftestdegnen,derskullesyngefor.Ind‐gangssalmenellerintroitusblevilandsbykirkerneformentligledetafdegnen–dervarikkerigtigtandretilatgøredet.Detkunnegodtseudtil,atdetefterfølgendeKyrieofteblevsungetafdegnenalene(solo).Præstenintoneredenogleafdefastesalmerigudstjenesten,fxGloriaogCredo.Mennårfolketskalsvare,skalderværeenderledersvaretellersangen–ogdeterdegnen.Messensfasteled(ordinarium)blivertilfastesalmer

Deterjoalmindeligtkendtstof,atetkarakteristisktrækvedgudstjenestereformeni1500‐talletvar,atsalmerneovergiktilatblivesungetpådanskogsungetafme‐nigheden.Mendetstartedeikkemedatværesådan,somdeteridag.Såhvismannøjesmedatsige,atdenreformatoriskegudstjenestevarensalmemesse,såkan


mannemtkommetilatgøresignogleforkerteforestillinger.Forpånoglepunktervardetmarkantanderledespåreformationstiden:

• Dervaringenorgelledsagelsetilsalmesangen.• Fireafsalmernevarfastesalmer,somerstattededetidligerelatinskeordi‐

narieled:Kyrie,Gloria,Credo,SanctusogAgnusDei.Ogdekunnetilmedietvistomfangsyngespålatinsomtidligere(ibykirkerogvedhøjtiderne).

• Dervarogsånoglevariablesalmer,mendervarnormaltikkefritsalmevalg.Devaroftevalgtpå forhånd.Devariable salmervar: Indgangssalmen (in‐troitus),halleluja,salmenmellemlæsningerne,salmenefterprædikenenogudgangssalmen.INiels JesperssønsGradualevardertilallesøndageet la‐tinskintroitusoget latinskhalleluja,ogudgangspunktetvarafsnit fraSal‐mernesBogiGT.

Hvisvitagerdemirækkefølge,såergudstjenestenssalmer:

Ordinarium/enshversøndag Proprium/varierermedkirkeåret

Indgangssalmen/IntroitusKyrie eleison: synges på landet for‐mentligafdegnenalene

GloriainexcelsisDeo:Intoneresafpræ‐sten

Halleluja: Synges af to drenge. Det harnokkunkunnetladesiggøreibyerne.IThomissønssalmebogerderikkeman‐gevalgmuligheder.

Salme/Gradualsalme/Sekvens.Credo:Intoneresafpræstenefterevan‐geliet

Salmeefterprædiken/LitaniAgnus Dei: synges under uddelingen.Derernoglefåalternativer.

UdgangssalmenUdfraénsynsvinkelerdertaleomenretstorkontinuitetiforholdtildensenmid‐delalderlige latinske gudstjenestetradition. Næsten alle led bliver bevaret og i


sammerækkefølge.Mendensalmegudstjeneste,somvikenderidag,harudvikletsigmegetsenere,iløbetaf1700‐talletog1800‐tallet. Orglet blev først taget i brug til at ledsage salmesangen i løbet af 1700‐tallet.Den førstedanskekoralbogerBreitendichskoralbog fra1764.Ognummertavlertildetfriesalmevalgblevderførstbrugforiførstehalvdelaf1800‐tallet. Det mest markante brudmed denmiddelalderlige tradition, må nok siges atfindestedmeddefastesungnehøjmesseled, isærGloriaogCredo.Debliver ikkebareoversattildansk,mendebliverogsåomdigtetogsatpåvers,ogdebliverfor‐synetmed nyemelodier. Og så er detmenigheden under ledelse af degnen, dersyngersalmerne,selvomdeiforlængelseafdensenmiddelalderligetraditionbli‐verintoneretafpræsten–oftepålatin,selvommenighedensyngerpådansk.Førstelæsningogkirkeåret

–ellerdetutilsigtedebortfaldafgammeltestamentligelæsninger

Epistellæsningerne idennuværende første tekstrækkegårnæstenalle tilbage tiloldkirken.Vikanfindedemiromerskeperikopelisterfra500‐talletog600‐tallet.Dersketeikkemangeforandringermeddempåreformationstiden,isærikkehvismansammenlignerordningenidenførstedanskealterbogmedderelevantedan‐skekilderfrasenmiddelalderen. Derer joogsåtaleombibelsketekster,ogdetkunnemanvelvanskeligt idenlutherskereformationhavenogetimod.Mankunnekritiseretekstudvalget,ogdetgjordeLutherogsåietvistomfang.MeniDanmarkresulterededetikkeiretman‐geforandringer.Dererpåfaldendeoverensstemmelsemellemperikopevalgetidesenmiddelalderligemissalerogdendanskealterbog. Denafgørendeforandringervar,atteksternenublevlæst–ellerretteremesset–pådansk,hvordeførblevmessetpålatin.Menselvomdertilsyneladendeikkeskete nogen forandring, så var der alligevel nogle utilsigtede forandringer. Bl.a.sketederdet,atdegammeltestamentligelæsningerforsvandtfrahøjmessen. Denalmindeligeopfattelseervistnok fortsat,atdegammeltestamentlige læs‐ningervarfaldetvækalleredeengangioldkirken,hvorderoprindeligskullehaveværetetsystemmedtrelæsninger:GT‐epistel‐evangelium.Mendetpasserbareikkeudenvidere.Demiddelalderligemissalerharsomførstelæsningcirkaligesåmange gammeltestamentlige læsninger, som de har nytestamentlige epistler. Såhererdegammeltestamentlige læsningeraltså ikke faldetvæk,selvomdernor‐malt kun er to perikoper til hver dag.Men næsten alle de gammeltestamentlige


læsninger faldt vækpå reformationstiden som følge af, at kirkeåret blev kraftigtreduceretiforbindelsemedreformationen. Den første danske alterbog, Palladius'alterbog, har gammeltestamentlige læs‐ningerpåfemhelligdage,nemlighelligtrekongersdag,kyndelmisse,Mariæbebu‐delsesdag,sanktHansdagogMariæbesøgelsesdag.Fællesfordepågældendehel‐ligdageer,atdenormaltikkeersøndage.Deterkalenderfastehelligdage,dernor‐maltfalderpåenhverdag.Ogdetserogsåudtilatværemønsteretidesenmiddel‐alderlige missaler og de oldkirkelige perikopelister, at de gammeltestamentligelæsningerkunblevbrugtpåhverdage.Dedagederfaldtvækikirkeåretefterre‐formationen, var til dels helgendage.Men det var ikke kun helgendage der faldtvæk,det varogsåhverdage i fastetidenop til påske, oghverdage i tidenmellempåskeogpinse.Ogdepågældendedagehavdeimangetilfældegammeltestament‐ligelæsninger. I1800‐talletvarderenudmærketbogomDetdanskeKirkeårafWilh.Rothe,somblevtryktiflereoplagogvarenalmindelighåndbogforpræster.Hanmente,atdetvarudtrykforetbevidstprincip,atmanvedreformationenafskaffedegam‐meltestamentligelæsningerognøjedesmednytestamentligelæsninger.Efterminvurderingerdetenforkertbeskrivelseafforløbetfradetsenmiddelalderligemis‐saletildenreformatoriskealterbog.Bortfaldetvarefteraltatdømmeenutilsigtetkonsekvensaf,atmanefterreformationenkoncentreredekirkeårettilhovedsage‐ligtkunatbeståafsøndage. Detsenmiddelalderligeperikopesystemhavdenormaltkuntoperikopertilhversøn‐ og helligdag. Den sidste var altid en evangelietekst. Den første kunne væreentenengammeltestamentliglektieellerennytestamentligepistel.Efterreforma‐tionenerdenførstelæsningilangtdeflestetilfældeennytestamentligepistel.Derer på dette område både kontinuitet og brud. Det reformatoriske indslag bestårprimærti,atteksternelæsespådansk,ogatkirkeåretforkortesellerkoncentreres.Evangelielæsningenogprædikenen–ellerdendobbelteevangelielæsning

Iprincippet fortsattegudstjenesterneefterreformationenmedathaveetperiko‐pesystemmedtoperikopertilhversøn‐oghelligdag.Deterihvertfaldsådan,atalterbøgerneerbyggetop.Tilhversøndagerderenepistelogetevangelium. Mennårmansernærmereefter,serdetudtilisøndagsgudstjenesterne,atderharværetendobbeltevangelielæsning.Evangelieterblevetlæsttogange:førsterdetblevetmessetfraalteret,ogdernæsterdetblevetlæstfraprædikestolensom


indledningtilprædikenen.Mendeteraltsådetsammeevangelium,derbliverlæsttogange. Det er vistnokdenalmindeligeopfattelse, at to evangelielæsninger førstblevindført i forbindelsemed indførelsen af anden tekstrække i slutningen af 1800‐tallet.Mendeterbareikkerigtigt. Kirkeritualet fra1685foreskrivermegettydeligt,atevangelietogsåskal læsesfraprædikestolen,selvomdetforindenerblevetsungetfraalteret. I1800‐talletmentemangepræster,atdetvarformeget,ogdenøjedesmedensåkaldt'halvmesse'.Denhalvemessebestodi,atpræstenfraalteretkunmessedekollektbønnenogepistelen.Evangelietblevsålæstfraprædikestolen–ogkunder‐fra –ogdetblev ikkemesset.Men i forbindelsemed indførelsenaf anden tekst‐række, varman fra officielt hold ret insisterende på, atmessen skulle være hel,ikkehalv,ogatderskullemessesellerlæsesetevangeliumfraalteret.Evangelietfra alteret blev efter denneordningdet 'modsatte' evangelium–det evangeliumsomderikkeskulleprædikesover.Ogdetvardenordning,deriDanmarkvargæl‐dendeidetmesteaf1900‐tallet. Det spørgsmål der ligger i baggrunden er: hvad er evangelielæsningens rettepladsellerbedsteplads?Erdetfraalteretellerfraprædikestolen?Kirkeritualetfra1685 sagde: både og.Og så vidt jeg kan se, er det ikkenoget, somde fandt på i1600‐tallet,menenskiksomdefortsattefra1500‐tallet,fraKirkeordinansen. Formuleringerneom,hvadpræstenskalforetagesigpåprædikestoleniforbin‐delsemedprædikenen,ernæstenenslydendeiKirkeordinansenogiKirkeritualet.IKirkeordinansenstårderiafsnittetomprædikenen:

Førstskaldahan,somskalprædike,formanefolkettilatpåkaldeGudshjælp.Dernæstskalhanfortælleteksten,somskalforklares,ogsidenudlæggeden.Oghanskalikkeforlængesinprædikenudover1time.

Efterminvurderingerdet et retpåfaldende træk, at evangelielæsningenpådenmådeblivergentaget.Førstbliverdenmessetfraalteretogsidenlæstellerfortaltfraprædikestolen.Ogjegspørger,hvadårsagentildenneordningmonkanvære?Detkanværeafpædagogiskegrunde,ellerdetkanværeforatsikre,atdetvarmu‐ligtathøreden.Detharværetnemmereathøre,hvadderblevlæstfraprædike‐stolen,endhvadderblevmessetfraalteret. Jegharenteoriom,atderherpådettepunktmeddendobbelteevangelielæs‐ningmåskeertaleomenarvfradensenmiddelalderligekirke,hvordetkunnegivebedremeningmedensådandobbeltevangelielæsning.Evangelietvarjoherblevet


messetpålatin,ogdetvarderikkemangeimenigheden,derkunneforstå.Såhvismanvillegivemenighedenenmulighedforatforståteksten,vardetnødvendigt,atdenogsåblevlæstpådansk. Deterkunenteori,mendererdanogleindicierpå,atdetmåskekunneværeforegåetsådan.Ietellerandetomfangblevderogsåprædiketforudforreformati‐onen.Ogiforbindelsemedprædikenenhardetværetnødvendigtatlæseevange‐lietekstenpådansk. AnneRiisingharforårtilbage(i1969)skrevetendisputatsomdanskeprædi‐kenerførreformationen. Jeger ikkesikkerpå, ihvilkenomfanghendesundersø‐gelsekanbrugesher.Hunsigerikkemegetom,hvornåroghvorderblevprædiket,oginteresserersigmereforindholdetendfordeliturgiskeomstændigheder.Menhendesundersøgelseviserklart,atderogsåietvistomfangblevprædiketførre‐formationen. EtandetindiciumerChristiernPedersensJærtegnspostillefra1515–altsåførLutheri1517slogsineteserop,ogfradenperiodehvorChr.Pedersenendnuikkevar blevet luthersk. Bogen er ikke kun en samling prædikener, men indeholderogsåen fridanskoversættelseafalleepistelteksterogevangelietekster tilkirke‐åretssøndageoghelligdage.DendelafværketsvarerietvistomfangtilPalladius'alterbog.Dener formentlig ikkeberegnet til liturgiskbrug,menerenklardoku‐mentationaf,atder førreformationenfandtesenoversættelsetildanskafkirke‐åretsbibelskelæsninger.Denformelletitelpåbogener:»AlleEpistlerocEuangeliasomlesissalleSøndageomaared...«.Kirkeåretsomfangipostillensvarerretnøjetilkirkeåret,somdetkomtilatseudifølgeKirkeordinansen.Etheltnytnadverritual

Detsidsteafsnitskalhandleomdetnyenadverritualpåreformationstiden.Oghererderheltklarttaleomnogetnytogetmarkantbrudmeddeneksisterendelitur‐gisketradition. Når det drejer sig om gudstjenestens indledning og første hoveddelmed læs‐ningerogprædiken,erderikkefraLuthersside,ellerfradedanskereformatorer,taleomenprincipiel teologiskkritikafdenetableredegudstjenesteordning, somdensåudibegyndelsenaf1500‐tallet. Derforhardetpåflerepunkterindtilnu,hvoremnetharværetgudstjenestensførstetohoveddele,væretrelativtåbent,omdendanskegudstjenesteordningefterreformationen bare var en tillempet udgave af den senmiddelalderlige ordning,elleromdervartaleomennyordninginspireretafLuthershøjmesseforslag.


Mennårdetdrejer sigomnadveren,erdetklartanderledes.Det skyldessomudgangspunktLuthers skarpekritikaf teologien iden latinskenadverliturgi.Detvil jeg ladeliggeidennesammenhæng.Mendetgiversigudslagi,atman–hvadangårnadverliturgien–mereellermindrebegynderpåenfriskmedudgangspunktidebibelsketekster–ikkemedudgangspunktitraditionen. Detdanskenadverritualefter reformationenhar ikkemeget tilfællesmeddenmiddelalderlige,latinskeordning.HererforlæggetretklartLuthersDeutscheMes‐sefra1526.MenpådenandensideerdendanskeordningikkeidentiskmedLu‐thersforslag.Denharsinegenselvstændigeprofil. Ifølgedendanskeordningfra1500‐talletsyngermanensalme,nårpræstenerfærdigmedprædikenen.Herunderbevægernadvergæsterne sig op til alteret ogplacerersigefterkøn:mændenetilhøjreogkvindernetilvenstre.Præstenbevæ‐getsigogsåoptilalteretoggørbrødogvinredeifornødentomfang. Derefter indleder præsten med en nadverformaning: »Kære Kristi venner«.Formaningenerikkeatbetragtesomendelafselvenadverritualet,menenindle‐dende kateketisk tekst: en formaning. Det kommer til udtryk i, at præsten sigerteksten–hanmesserdenikke.Oghanstårvendt»modfolket«.Tekstenblevredi‐geretoggodkendtpåetbispemødeiKøbenhavni1540ogblevseneretryktidendanskealterbog.4DenerinspireretafLutherstekstiDeutscheMesse,menermar‐kant afvigende. Luthers formaning er som udgangspunkt en Fadervor‐parafrase.DetharmanikkebrugtiDanmark.HermessesFadervorsomdenindledendedelafselvenadverritualet,ogdenkommerefternadverformaningenogførindstiftel‐sesordene. FørstelediselvenadverritualetersomsagtFadervor.Atmannuergåetigangmedselvenadverritualetkommertiludtryki,atpræstenvendersigmodalteretogmesserteksten.Fadervorskalaltidmessespådansk. NæsteledinadverritualeterIndstiftelsesordene.Deskalogsåmessespådansk,ogpræstenstårfortsatvendtmodalteret. Lutherhavdeen idéom,atmanburdedele indstiftelsesordene i todele.Førstordeneombrødet,hvorefterbrødetblevuddelt,ogsåordeneomvinen,hvoreftervinenblevuddelt.Mendetharmanmigbekendtaldrigovervejetellerplanlagt iDanmark. Under uddelingen synges »O Guds Lam uskyldig« eller noget tilsvarende. Ognadverensluttermedentakkekollektogdenaronitiskevelsignelse.

4SeHolgerFr.Rørdam(ed.):DanskeKirkelove...1536‐1683,Kbh.1883,bindI,s.154‐155.


Iforholdtildensenmiddelalderligeordningerdetetradikaltanderledesogmegetforenkletritual.Ogdetblevsådan,manholdtnadveriDanmarkimangeårhund‐reder:i1500‐tallet,1600‐tallet,1700‐talletog1800‐tallet. Detændrede sig førstmed 1912‐ritualet. Her gikman bevidst efter et nyt oganderledesnadverritual.Ogmansøgteefterdeoldkirkeligerødder,bagomLuther.IetvistomfangvardetetopgørmedLuther,ikkeetteologiskopgør,menetlitur‐gisk. Man savnede en nadverbøn efter oldkirkeligt forbillede. Det var blevet formegetformaningogforlidtfest,mentededanskebiskopperi1910,dadefremlag‐deetforslagtilnytnadverritualognytdåbsritual.Deblevefterfølgendeautorise‐reti1912ogerveldetmestbrugteidag. DetderidansknadverliturgierblevetståendeafarvenfraLutherogdentidligedanskereformation,erisærindstiftelsesordenescentralestillingogfunktion.Afslutning

Jegernunåettilafslutningen,ogdetbliveriformafenkortomtaleafetprojekt,somjegharværetinvolvereti.Projektethartitlen:5tider,5gudstjenester,5kir‐ker.SjællandsKirkemusikskolevedrektorOleBrintherinitiativtager.Deinvolve‐redekirkerer:RoskildeDomkirke,Vordingborg,Holbæk,VorFrelsersKirkeiKø‐benhavnogHaslevkirke. Ideenbagprojektetharværet,atder ianledningafre‐formationsjubilæeti2017skulleholdes5'historiske'gudstjenester,etforhvertafdefemårhundredersiden1517. Mit bidrag til projektet har især været at udarbejde en dokumenteret rekon‐struktionafendanskhøjmesseforhvertafdefemårhundreder.Årstallenefordefemgudstjenesterer:1569,1699,1764,1832og1901.Påminprivatehjemmesidefindesetdokumentmeddefemrekonstruktionsskitser.Adressener:http://www.sejrupvilladsen.dk/LN‐14.pdf Hvismanerinteresseretatgåmereidybdenmeddeenkeltedetaljer,kanmanher finde et forsøgpå enmere detaljeret og dokumenteret skildring af, hvordanmanfejredehøjmesseiDanmarkisidstehalvdelaf1500‐talletogpånogleudvalg‐teårstalsenerehenihistorienfremmodidag.


REFORMATIONENOGGUDSTJENESTERNEIDANMARKHandout til foredrag afHolgerVilladsen ved stiftskonventet iMariboden3.maj2017Overskrifter

• Trosbekendelsensomsalme• ReformationenoggudstjenesterneiDanmark• »Degnenogfolketsvarer«• Messensfasteprosaledblivertilfastesalmer• Førstelæsningogkirkeåret• Dendobbelteevangelielæsning• Etheltnytnadverritual

Oversigtoverdanskhøjmesse1569,sammenlignetmed1699og1992

Gudstjeneste1569 Gudstjeneste1699 Gudstjeneste1992normal

I.INDLEDNING

Klokkeringning KlokkeringningIndgang/Introitus Indgang/Præludium 1.Indgang(præludium) Indgangsbøn 2.Indgangsbøn Fadervor Kyrie Kyrie‐salme 3.IndgangssalmeGloria Gloria‐salme Hilsen Hilsen 4.HilsenIndledningskollekt Indledningskollekt 5.Indledningskollekt

II.ORDET

Epistel Epistel 6.LæsningfraGTHalleluja Salme/Gradualsalme Epistelsalme 7.Salmemellemlæsnin‐

gerSekvens:Kunvedhøjti‐derne.

Sekvens:NubedevidenHelligånd

Evangelium:Messesfraalteret.

Evangelium:Messesfraalteret.

8.LæsningfraNT(epi‐stel)


Trosbekendelses‐salme Trosbekendelses‐salme 9.Trosbekendelse(pro‐sa)

Salmeførprædiken 10.SalmeførprædikenBønogprædiketekst(påprædikestol)

Bøn,Fadervorogevange‐lielæsning(påprædikestol)

11.Evangelielæsning(påprædikestol)

Prædiken Prædiken 12.Prædiken:Bøn,præ‐diken,lovprisning

Kirkebøn Kirkebøn 13.KirkebønFadervor Fadervor Gudstjeneste1569 Gudstjeneste1699 Gudstjeneste1992normal

Tillysninger Meddelelser Velsignelsefraprædikesto‐

lenApostolskvelsignelse

Salmeefterprædiken Salmeefterprædiken 14.Salmeefterprædiken

III.NADVER

Nadverformaning Nadverformaning 15.Nadverbøn(a,b,c)Fadervor Fadervor 16.FadervorIndstiftelsesordene Indstiftelsesordene 17.IndstiftelsesordeneUddeling.Herundersyn‐gesensalme.

Uddeling.Herundersyngesensalme.

18.Nadvermåltidet.Her‐underevt.ensalme

Takkesalme

IV.AFSLUTNING

Slutningskollekt Slutningskollekt 19.SlutningskollektVelsignelse Velsignelsefraalteret 20.VelsignelseUdgangssalme Udgangssalme 21.Udgangssalme Udgangsbøn 22.Udgangsbøn Fadervor Postludium? 23.Udgang(postludium)


Uddybendeartiklerm.m.afmigselv

• Nikænum i dansk liturgisk tradition – i: Dansk Teologisk Tidsskrift 71

(2008),s.1‐27.• GammeltestamentligelæsningerogkirkeåriDanmarkpåreformationstiden

–i:KirkehistoriskeSamlinger2010,s.7‐48.• Perikoperogkirkeårioldkirken.Jerusalem,KonstantinopelogRom.Books

onDemand:København2010.• Femhøjmesserekonstruktioner:1569‐1699‐1764‐1832‐1901.

Skitserudarbejdetiforåret2016.Pdf‐filpåinternettet:www.sejrupvilladsen.dk/LN‐14.pdf.

reformationen og gudstjenesterne i danmark · martin schwarz lausten, der har udgivet...

Documents