resumé vol2 2013

August 2013

Resumé

Handelsinvest

AllekiggermodNordenEr den nordiskevelfærdsmodel vejen frem?side 6

Madspild

Milliarder ryger i skraldespandenside 14

Markedsudvikling

Pæne stigninger på usikker grundside 20

karriere

Du er hele tiden til salgside 10

investeringer

Aktive og passive foreninger i åben stridside 18

faneblad

3 leder

4 Noter

6 varme følelser for det kolde nord

Store lande som USA og Storbritannien er begyndt at se med interesse på de nordiske lande og deres økonomiske system. Ikke mindst fordi man mod nord har klaret krisen bedst og stadig har høj velfærd.

10 Alle er sælgere Hvad enten du skal have lønforhøjelse af chefen eller overbevise dit barn om for-nuften ved grøntsager, er der et element af salg. Jo tidligere vi indser det, jo større chancer for succes, mener forfatter og en iværksætter.

14 vi smider mad ud for milliarderHver dansk familie kunne putte 10.000 kroner i lommen, hvis vi ikke smed så meget mad ud. Mad, der vel at mærke stadig er holdbart.

18 skal dine penge være aktive eller passive?Det spørgsmål diskuteres blandt inve-storer, og mange steder vinder passive foreninger frem. Men herhjemme klarer de aktive sig bedst.

20 Markedsudvikling De første fem måneder af i år gav fl otte stigninger. Alligevel skal der ikke mere end en enkelt udtalelse til fra chefen for den amerikanske centralbank, før markederne ryster.

26 Nøgletal Medlemmernes afkast.

27 Hovedet på bloggen Medier fi k rapport om investerings-foreninger i den gale hals.

Resumé er en publikation for medlemmer af Investerings-foreningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i for-bindelse med hel- og halvårsrap-porter. Bladet er et supplement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der fl ere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 9712 3355.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)Lone Skiffard Aller Client Publishing:Emil Norsker (redaktør)Ulla Oppermann BlankholmSigne Tonsberg

Redaktionen er afsluttet 18.07.2013

Art direction og produktionAller Client Publishing

illustrationMikkel Henssel, iStockphoto

fotoAll Over Press, iStockphoto m.fl .

tryk Reklametryk

oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.

Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller

opfordring til køb af investerings-beviser i afdelinger af Investe-ringsforeningen Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en indivi-duel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispo-sitioner, der er foretaget i tillid til bladets indhold, og investor op-fordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter, vedtægter, Central Investorinfor-mation samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan fi ndes på handelsinvest.dk.

10 14

18

6

20

indhold


DistributionResumé sendes til alle navne-noterede medlemmer. Er der fl ere medlemmer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende

distribution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 9712 3355.

RedaktionJens Balle (ansv. redaktør)


Distribution

10

2 resumé · august 2013

kære investorStarten på året ligner på mange måder starten på 2012. Et ganske profi tabelt første kvartal, der efterfulgtes af et negativt andet kvartal. Det er helt naturligt, at markederne er præget af uvished – der er mange uafklarede spørgsmål omkring den globale økonomiske udvikling. Afkastene i første halvår ligger mellem -11,64% og 14,71%. Det er især de såkaldte vækstmarkeder, der har givet dårlige afkast – hvad enten det nu er obligationer eller aktier, der er investeret i. De bedste afkast fi nder vi i Nordamerika og Danmark.Status på de aktive strategier efter første halvår er, at syv porteføljer har slået deres benchmark. Det er naturligvis ikke godt nok – vi vil helst, at alle porteføljer har bedre afkast end benchmark. Uroen har dog ikke umiddelbart mindsket investeringslysten – i hvert fald har vi fået

næsten en milliard kroner ind i nye midler i første halvår. Penge, vi ikke kun har fået fra eksisterende investorer, men også fra mange nye. Velkommen til – vi håber, at I bliver glade for at være med! På et andet område er udviklingen også positiv. Administrationsomkostningen er 9% lavere end samme periode sidste år. Med bladet modtager I også en invitation til investor-arrangementer. Vi håber, at rigtig mange investorer har lyst til at deltage og ser frem til at hilse på jer!God læselyst!

Jens BalleAdministrerende direktør

leder

God læselyst! God læselyst!

Jens BalleAdministrerende direktørAdministrerende direktør

tilmeld dig

GrAtiS arrangement.

se bagsiden

resumé · august 2013 3

Noter

gode råd

3 tiNg, Bill gAtes HAR læRt Af WARReN Buffett

BANkMAND oveRføRte MilliARDBeløB i søvNe

en powernap i arbejdstiden kan være sundt, men man skal nok passe på med, hvor og hvornår man gør det. det må en særdeles træt medarbejder i en tysk bank erkende, da han kom til at falde i søvn over sit tastatur så uheldigt, at en ubetydelig transaktion blev ændret til en gigantisk overførsel på 222.222.222,22 euro eller knap 1,7 milliarder kroner. det kom frem under en retssag i Hessen. På trods af at det var den søvnige medarbejder, der var skyld i fejlen, var det hans kollega, som blev fyret for fadæsen. Han blev nemlig afskediget, fordi han ikke havde opdaget fejlen, da han skulle verificere transaktionen. den fyring mente han dog var uret-mæssig, og derfor endte sagen for en domstol, som har givet ham medhold. Han kan nu vende tilbage til sit job, hvor han formentlig vil holde bedre øje med søvnige kolleger i fremtiden.

1. Det handler ikke kun om investeringenWarren Buffett ser ikke kun på den enkelte investering. For eksempel er han altid på udkig efter en virksomheds voldgrav. Det er firmaets konkurrencemæssige fordel, og han ser altid på, hvorvidt voldgraven skrumper eller vokser. Du er også nødt til at ignorere markedet snarere end at følge det, for det handler om at drage fordel af markedets fejltagelser. Du skal finde de virksomheder, der har været under-vurderet.

2. Brug din platformMange erhvervsledere skriver breve til deres aktionærer, men Warren er med rette berømt for sine. Ikke mindst fordi han er villig til at tale ærligt

og tør kritisere ting som aktieoptioner og afledte finansielle instrumenter.Han er heller ikke bange for at have holdninger, der går imod hans egne personlige interesser, som når han for eksempel går ind for at hæve skatter for de rigeste i USA.

3. vid, hvor værdifuld din tid erLigegyldigt hvor mange penge du har, kan du ikke købe mere tid. Der er kun 24 timer i alles dag. Warren kan ikke lade sin kalender blive fyldt op med ubrugelige møder. På den anden side er han meget gavmild med sin tid over for de mennesker, han har tillid til. Han giver sine nære rådgivere på Berkshire sit telefonnummer, og de kan altid bare ringe ham op.

Det sPilleR igeN foR PlADeBRANcHeN

danmarks (og verdens) største pladeselskab, Universal, oplever igen fremgang efter at have lidt alvorlige tab i mere end et årti. Med en omsætning herhjemme på 211 millioner kroner og et årsresultat på 16,5 millioner kroner er årets resultat det bedste siden 2001. det skyldes især streaming-tjenester som Spotify og kommercielle part-nerskaber, som når eksempelvis Tina dickow medvirker i en reklame for SAS, skriver Berlingske Business. Med disse samarbejder har pladeselskaberne fået en ny rolle, som de ikke havde før. Universal Music denmark forventer, at cirka 20 procent af deres salg i 2013 vil komme fra kommercielle samarbejder.

Selv om man er verdens rigeste mand og ejer Microsoft, kan man stadig lære af andre. Ikke mindst når de gode råd kommer fra ver-dens måske bedste investeringsrådgiver (og nummer tre på listen over verdens mest velhavende), Warren Buffett. I sin faste klumme på LinkedIn Today videregiver Bill gates tre vigtige råd, han har lært gennem tiden af sin ven.

Mænd med milliarder. Her ses verdens rigeste mand,

Bill gates (t.v.), med sin gode ven og nummer tre på listen over de

mest velhavende, Warren Buffett.


Vi har kontrol over mange faktorer, når det gælder vores liv og lykke, men en af de mest sikre forudsigel-ser om hele vores tilværelses trivsel bliver formentlig grundlagt i den tidlige barndom. Det viser en ny undersøgelse fra Psychological Science. Her kan man se, at de, der blev født og voksede op i starten af forrige århundrede og op gennem Depressionen, har haft langt færre forudsætninger for en lykkelig tilværelse – gennem hele livet – end de, der blev født i den langt mere velstående periode efter Anden Verdenskrig.

Undersøgelsen viser, at trivslen blandt amerikan-ske børn stiger hvert årti fra år 1900 indtil 1940’erne, hvor den fl ader ud. Faktorer som “Er vi født ind i en lykkelig familie?” og “Får vi nok at spise?” kan sætte tonen for et helt liv.

Tidligere har der været fl ere undersøgelser med for-skellige resultater om, hvordan menneskers generelle lykke varierer over en livstid. Men denne nye undersø-gelse viser, at det årti, man er født i, muligvis spiller en større rolle end ens nuværende alder.

“Det, vi har været igennem de seneste år – især for dem, der har mistet deres job – har sandsynligvis haft en effekt på vores velbefi ndende. Hvor lang tid den effekt vil vare, ved vi dog ikke,” siger Antonio Terracciano, professor i geriatri på Florida State Uni-versity College of Medicine.

I mange år har de mest populære byer i verden været London og New York, men nu er de blevet overhalet af Bang-kok, der har fl est internationale besøgende med tæt på 16 millioner gæster hvert år. Og den asiatiske storby er ikke en enlig upcomer. Blandt de 12 hastigst voksende mål for turister og erhvervsfolk er det kun Moskva, der ikke er place-ret syd og øst for Istanbul. Det viser en opgørelse foretaget af MasterCard. Hvis tendensen fortsætter med vækst i øst, vil Istanbul og Dubai komme ind i top-5 i 2016.Hvis man ser på, hvilke steder der bliver brugt fl est penge, kommer New York ind som nummer 1, selv om den kun ligger nummer fem på listen over de mest besøgte.

iNteRNt: geNeRAlfoRsAMliNg skAl goDkeNDe fusioN

da meget få har interesse i Handels-invests Lange danske obligationer, arbejder vi i øjeblikket på en fusion med Handelsinvest danske obligatio-ner i løbet af efteråret.Lange danske obligationer har ikke modtaget nye midler i lang tid – faktisk har fl ere investorer trukket deres midler ud af afdelingen. Med det nuværende renteniveau og med forventninger om mulige rentestignin-ger på sigt er det ganske forståeligt, at man ikke har lyst til at investere i lange obligationer.derfor har foreningens bestyrelse besluttet at foreslå en fusion af de to danske obligationsafdelinger. fusio-nen skal godkendes på en general-forsamling i løbet af efteråret. vi vil løbende oplyse om forløbet på vores hjemmeside.

TUrISMe

AsiAtiske BYeR fÅR fleRe gæsteR

Arv og MILJø

BARNDoMMeNs levestANDARD HAR BetYDNiNg Hele livet

er man født i et fattigt årti, kan det angiveligt have indfl ydelse på vores livskvalitet – resten af livet.

Tæt på 16 millioner besø-ger Bangkok hvert år.


Den nordiske model

Alle vil have en bid af NordenI USA og Storbritannien hylder de den nordiske velfærdsmodel, og det velansete maga-sin The economist kalder det ‘den næste supermodel’. Samtidig taler de hjemlige politi-kere om nødvendige nedskæringer og om truslen fra de nye opstigende økonomier. Hvad er op og ned – nu og i fremtiden – når det gælder det høje nord?Af Emil Norsker


Den nordiske model

“i mange dele af den rige verden taler man om, at vi er nødt til at skære på velfærdsudgifterne for at være konkurrencedygtige. Men de nordiske lande

viser, at du kan bevare din velfærdsstat, hvis du driver den godt og intelligent.”

AdrIAn WooLdrIdge, redAkTør På THe econoMIST

intet glæder os mere i vores nordlige lande, end når vi klarer os godt i udlandet, hvad enten det drejer sig om fodbold, madlavning eller melodigrandprix. Størst er

især lykken, når vi slår omverdenen, hvor det virkelig tæller – i velstand, velfærd og vækst.

Mens det meste af den vestlige verden stadig har svært ved at hive sig op fra fi nanskrisens kviksand, har de nordiske lande undgået den sociale massegrav, der har hær-get især Sydeuropa, men også lande som USA og Storbritannien.

Det store internationale magasin The Economist dedikerede for nylig et helt tema på 14 sider til emnet og skrev på forsiden, at verden bør lære af de nordiske lande som Sverige, Danmark, Finland og Norge (ikke Island, der er et kapitel for sig).

Redaktør og skribent på magasinet Adrian Wooldridge forklarer, hvorfor det kolde nord er blevet et varmt emne:

“Norden er det hjørne af den vestlige verden, som har klaret sig relativt bedst. Og landene har gjort det på en interes-sant måde. Ikke alene har de stærke og dynamiske økonomier, men samtidig har de fastholdt et højt velfærdsniveau. I mange dele af den rige verden taler man om, at vi er nødt til at skære på velfærdsudgifterne for at være konkurrencedygtige. Men de nordiske lande viser, at du kan bevare din velfærds-stat, hvis du driver den godt og intelligent.”

Høj kreditværdighed og lav gældI andre egne af verden har man haft travlt med at støtte døende virksomheder – især i industrien. Men i Sverige har man usen-timentalt ladet Saab gå konkurs og solgt Volvo til kineserne, og herhjemme har vi et af de mest dynamiske arbejdsmarkeder med dets fl exicurity-model, hvor det er nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre. I Norden sikrer

man den enkelte arbejder – ikke brancher eller industrier.

De fi re nordiske lande har stadig AAA-rating, og deres gæld er langt mindre end eurozonens gennemsnit. Samtidig har man et generelt højt uddannelsesniveau og en hurtig adaption af ny teknologi. Det er her, virksomheder som Skype og Spotify bliver født. Den struktur, der gør det muligt, vækker misundelse, selv på tværs af Atlanten, fortæl-ler Adrian Wooldridge:

“I USA har der været en stor interesse for den nordiske model. Det skyldes ikke mindst, at deres system er ved at falde fra hinanden, og at de forskellige politiske kamre ikke samarbejder. De er tvunget til at gøre noget for at reparere deres model, og det ved de. Derfor ser de mod Norden. De er for eksempel meget interesserede i, hvordan de nordiske lande har styr på deres skatter og pensionssystem. I USA er der et stort hul mellem, hvad de får ind i skatter, og hvad de er forpligtet til at udbetale i pension senere. Her har de nordiske lande tænkt mere lang-sigtet, og det er nogle af de ting, der gør dem så attraktive i øjeblikket.”

sverige har øget produktivitetenTidligere var der i de mere liberale lande som Storbritannien og USA ideologiske forhindrin-ger hos højrefl øjen mod den nordiske model. Især var man ikke meget for at kopiere de høje indkomstskatter og marginalskatter, der toppede i Sverige med op mod 80 procent. Men Norden, og i den sammenhæng især Sverige, har siden 1990’erne skåret kraftigt i de offentlige og sociale udgifter, mens de samtidig uden at skele til dogmer har ladet private fi rmaer overtage ofte helt essentielle velfærdsydelser såsom skolevæsenet. På den måde har de opnået en højere produktivitet og en mere effektiv offentlig sektor.

I rene tal har Sverige reduceret sine of-fentlige udgifter fra 67 procent af BNP i 1993 til 49 procent i dag. Snart vil Sverige have en mindre offentlig sektor end Storbritannien.

Ifølge Adrian Wooldridge har det gjort, at de politiske fl øje i andre lande kan fi nde hver deres gode sider ved den nordiske model:

“Den nordiske model er ikke beviset på, at den ene form for kapitalisme er bedre end den anden. Men fi nanskrisen har med stor tydelighed vist, at god regeringsførelse har enorm betydning – også mere end vi hidtil har regnet med. Det er ligegyldigt, om staten er stor eller lille – det handler om, at den er dre-vet godt. Og hvis den er, bliver den belønnet af de fi nansielle markeder.”

Politiske forhindringerNoget af det, der har gjort den nordiske mo-del robust, er, at der på tværs af de politiske fl øje er konsensus om, at velfærdsstaten er værd at bevare. I USA kæmper de politiske fl øje indædt mod hinanden, og republika-nerne spænder ofte ben i kongressen for de fl este af demokraternes initiativer.

“De nordiske lande er små, og det er svært for store stater at kopiere. I har en lang tradition med samarbejde på tværs af partierne, hvilket vi ikke har i hverken Storbri-tannien eller USA. Samtidig har I en høj grad af tillid til staten og dens institutioner. Og det er svært at kopiere for andre lande,” siger Adrian Wooldridge.

Det er ikke kun fi nanskrisen, der har krævet sine ofre i Vesten. Uligheden er de to seneste årtier i USA steget dramatisk, og 95 procent af indkomststigningerne er gået til den rigeste del af befolkningen, fortæller chef-økonom i Handelsbanken Jan Häggström:

“I Norden er vi langt bedre til at fordele rigdommene. Samtidig har vi formået at sikre en god basisuddannelse til de fl este i


Den nordiske model

samfundet, hvorimod det i store dele af USA virkelig halter. I de seneste 10 år er de faldet mange pladser i rangeringen, når det gælder for eksempel læsning og matematik. Når store grupper ikke får en ordentlig uddannelse, er de overladt til ufaglært manuelt arbejde, hvor de er i hård konkurrence med lavindkomstlande.”

Alvorlige problemerHan opfordrer de amerikanske politikere til at hente inspiration fra det nordiske skolesy-stem – ikke mindst det svenske. Her har man indført en model, hvor private udbydere kan drive skoler, hvilket også har været med til at højne kvaliteten, også blandt de rent offentlige institutioner. Staten betaler stadig for alle, og det er gratis for borgerne, men det har med-ført et effektivt system, hvor man får mest for pengene. En model, der også vil passe godt til den amerikanske, mener Jan Häggström:

“På den måde har man stadig en høj grad af privat sektor i uddannelsessystemet. Men det er afgørende, at staten spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at finansiere det og sikre, at standarden bliver løftet til et mini-mumsniveau. Ellers vil deres problemer med fattige og uddannede eskalere.”

Selv om de nordiske lande ligger skærmet fra de sydeuropæiske storme og heller ikke er tynget af voksende gældsbyrder som USA og Japan, er alt ikke fryd og gammen i Pippi- eller Legoland. Især i Danmark har produk-tiviteten længe haltet, arbejdspladser siver, og der er store problemer med at integrere den stadigt voksende del af flygtninge og indvandrere. For blot få årtier siden havde de nordiske lande samme etnicitet, men på knap 30 år er andelen med anden kulturel bag-grund blevet en større og større del. I Sverige udgør den nu over 15 procent. Både socialt og økonomisk står en stor gruppe af disse nye nordboere uden for samfundet, med alt hvad det fører med sig af øgede udgifter, sociale spændinger og brændende biler.

Bedre integrationI USA har man langt bedre formået at integre-re sine immigranter, forklarer Jan Häggström:

“Indvandring kan virkelig være en res-source. Men det er meget forskellige grupper, der er kommet til Norden, og så dem, som kommer til USA. I Sverige har vi i mange år ikke haft en indvandringspolitik, men kun en flygtningepolitik, og det har betydet, at vi primært har fået folk fra konfliktområder som Balkan, Irak og Somalia. Det er ændret nu, så man også kan komme hertil på arbejdstil-ladelse. Og det er godt. Vi har samtidig stadig en stor opgave med at integrere den gruppe flygtninge, der stadig kommer. I mange år har vi ladet dem gå i skole i lang tid uden egentlig at uddanne dem til specifikke jobs, så de har

svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det bør ændres.”

flere ældre, færre ungeVelfærdsstatens sammenhængskraft er ikke den eneste udfordring. Demografien med en stadig ældre befolkning og lavere fødselsrater stiller også store krav til især sundhedsvæs-net. Derfor har man også gennemført blandt andet tilbagetrækningsreformen i Danmark i et forsøg på at sikre udbuddet på arbejds-markedet og forhindre for høj lønvækst. Alligevel går der ikke en uge uden, at kom-mentatorer, politikere eller medier fortæller om truslen fra Kina og Indien, og hvordan den nordiske velfærdsstat er truet på grund af dens høje omkostninger og lave effektivitet.

Jan Häggström mener dog, at den nordi-ske model har gode overlevelsesmuligheder – også i fremtiden:

“Politisk vil den overleve, så længe der er opbakning i befolkningen, og det er der. I størstedelen af befolkningen accepterer man det progressive skattesystem, hvor lavind-komstgrupperne betaler mindst. For mid-delklassen er der heller ikke den store forskel for, om du er nødt til at betale over skatten for basis velfærdsydelser som skole og sundhed, eller om du skal betale ind til for eksempel en forsikring. Det handler om kvaliteten.”

Når det gælder konkurrenceevnen, skriver Adrian Wooldridge i The Economist, at de of-fentlige udgifter stadig er lidt højere, end hans magasin traditionelt synes om. Men er det et ideelt niveau, som vi skal stræbe efter?

“Jeg vil ikke sige, at der er et abstrakt ideelt beløb, men i slutfirserne og start-halvfemserne havde de offentlige udgifter i især Sverige nået et uholdbart niveau. I de seneste 20 år har de ændret det, og de har gjort deres offentlige sektor virkelig effektiv. Det vigtigste er, at man har en balance mel-lem udgifter, og hvad man får ind i skatter. Når det er sagt, vil jeg da være gladere i det lange løb, hvis de offentlige udgifter – også i Norden – ligger nærmere de 30 end 50 procent af BNP.”

“i Norden er vi langt bedre til at fordele rigdommene. samtidig har vi formået at sikre en god basisuddannelse til de fleste i samfundet, hvorimod det i store dele af usA virkelig halter.”JAn HäggSTröM, cHeføkonoM I

HAndeLSBAnken

Når det gælder den nordiske model i fremtiden, mener Adrian Wooldridge, at den skal blive ved med at udvikle sig:

“Den nordiske model er ikke noget, der ligger fast. Hvis den skal overleve, skal I blive ved med at genopfinde den hele tiden. Ver-densbanken har et udtryk, der hedder “get-ting to Denmark”, som handler om, hvordan man kommer til den moderne verden. Men det svære er ikke kun at nå til Danmark. Det er også svært at blive der. Men de afgørende ting som god regeringsførelse, langsigtet politisk planlægning og fokus på uddannelse bliver ikke mindre vigtige i fremtiden. Tværti-mod. Derfor vil jeg gerne sætte mine penge på den nordiske model.”

Andelen af ældre stiger i de nordiske lande og det lægger

særligt pres på det gratis sundhedsvæsen.


Den nordiske model

“Der er ingen vilje overhovedet i usA til at acceptere skattestigninger. Det gælder, hvad enten du er demokrat eller republikaner.”dAvId TrAdS, UdvIkLIngSdIrekTør I

MeTro InTernATIonAL

Den nordiske model har været oppe i flere medier i usA. Hvordan debatteres det? “Det er en diskussion i meget elitære medier. Det er ikke sådan, at hele Amerika går rundt og siger, at nu skal vi have en nordisk model. Men der er ikke nogen tvivl om, at Barack Obama og Demokraterne ønsker et samfund, hvor staten fylder lidt mere. Og hans sund-hedsreform er det væsentligste skridt i retning af den nordiske velfærdsmodel, som USA har foretaget, siden 1960’erne. Det er dog stadig et meget lille skridt, og der er meget langt hen til Norden og Danmark.”

er den nordiske model en del af den politiske dagsorden?“Der er ikke nogen politikere i USA, der kan vinde et valg, hvis de foreslår, at skatten skal stige. Derfor kan der godt være kloge mennesker, der mener, at det kunne være en god idé at indføre elementer fra den nordiske model. Det er for eksempel meget veldokumenteret, også i ame-rikanske undersøgelser, at hvis man indførte et bedre social- og sundhedssystem, ville det være gavnligt for samfundsøkonomien. Men det er meget en elitær diskussion, der ikke har nogen klangbund i den brede amerikanske befolkning.”

Hvad siger den almindelige amerikaner, når du fortæller om den nordiske velfærdsmodel?“Først er der en begejstring. De kan godt lide tanken om gratis skolegang, sundhedspleje, og at gamle kan blive passet, uden at det ruinerer familien. Når jeg så siger, at skatte-trykket næsten er dobbelt så stort i Danmark som i USA, så falder interessen totalt. Der er ingen vilje overhovedet i USA til at acceptere skattestigninger. Det gælder, hvad enten du er demokrat eller republikaner.”

Hvad mener du, at de kan lære af os?“Der er flere områder. Jeg synes, det er forka-

steligt, at USA er det eneste af verdens rige lande, som ikke har et universalt sundheds-system, hvor alle har adgang. Man ser hele tiden, hvordan det svækker mange millioner menneskers liv og levestandard. Det belaster både den enkelte og virksomhederne. Men man skal dog huske, at USA’s model har gjort landet væsentligt rigere end Danmark – også målt per indbygger. Det er blandt andet, fordi den øverste halvdel af befolkningen meget hurtigt kan se en fordel i at lave investerin-ger og tjene ekstra penge. Det kan de, fordi den anden halvdel tjener så lidt, og det er meget nemmere at starte en virksomhed op på baggrund af få lønudgifter. Det er deres konkurrencefordel. Prisen er så, at du har et samfund, hvor fattige virkelig er fattige. Hvis man mister sit arbejde, ryger man meget hurtigt ned ad slisken.

Hvad kan vi lære af dem?“Den andel af offentlige udgifter, vi har valgt at betale folk for ikke at gå på arbejde, er så stor, at den belaster vores evne til at investere i områder, vi kunne leve af i fremtiden. Den evne til at investere er noget, USA er knald-god til. De investerer meget i eksempelvis nye energiformer. Og det skyldes, at de har flere frie midler, når de ikke betaler så store overførselsindkomster.”

“usA tager små skridt mod europa”Amerikanerne vil gerne have velfærdsgoder som gratis skole og sundhedsvæsen. Men de vil aldrig acceptere vores høje skattetryk. det fortæller udvik-lingsdirektør i medievirksomheden Metro Internatio-nal david Trads, der er bosat i Washington.Af Emil Norsker

Hvad sker der, når der kommer en ny præsident? vil en republikansk præsident eksempelvis rulle de senere års mindre stigninger i den offentlige sektor tilbage?“Der er et pres fra befolkningen, som gerne vil have flere velfærdsgoder. Ligesom der er i Europa. Derfor skal vi også helt tilbage til Reagan-perioden for at se, at der rent faktisk blev skåret i de offentlige udgifter. I forhold til Danmark er der dog utrolig lang vej, og jeg har slet ikke fantasi til, at de ville ligne os helt. Man skal huske på, at der ikke er noget parti i Danmark, der har en økonomisk politik, der ligger til højre for det mest venstreorienterede parti i USA. End ikke Liberal Alliancens politik er i nærheden af at betyde mindre omfordeling end Barack Obamas.”


vi er alle sælgere


vi er alle sælgere

“ uanset hvad man laver, skal man have nogle mennesker overbevist om, at det, man laver, er noget værd. På en eller anden måde skal man have folk til at købe det.” nIkoLAJ MogenSen, IværkSæTTer

sælg, sælg, sælg dig selvvi er alle sælgere på den ene eller anden måde, selv om de fleste af os til hverdag ikke har titlen på visit-kortet. det handler nemlig om at gøre opmærksom på din værdi og dine resultater – hver eneste dag.Af Ulla Oppermann Blankholm

skræmmebilledet står klart for de fleste, når de med en lille smule væmmelse tænker over prototypen på en sælger: En lidt for smart type

med lynhurtige sproglige vendinger, som ikke går af vejen for at stikke foden i døren. Kan du genkende dig selv?

Formentlig ikke, for mange af os betragter ikke os selv som sælgere, og den gamle sæl-gertype finder man også sjældent i dag.

Men tidligere i år udkom forfatter og tidligere taleskriver for Al Gore Daniel Pinks seneste bog ‘To Sell is Human’, og her slår han hurtigt fast, at mens kun en ud af ni ame-rikanere på arbejdsmarkedet direkte arbejder med salg, så gør de andre otte det reelt også.

“Om man kan lide det eller ej, er vi alle inden for salg nu. Du kan sige, at de fleste af os ikke kan lide det faktum, og vi tænker på salg som noget slesk og cheesy. Men det er en forældet måde at se det på,” siger Daniel Pink i et interview på det amerikanske erhvervssite Forbes.com.

Vi er nemlig også sælgere, når vi prøver at få en fridag ud af chefen, overtale børnene til at spise grøntsager eller få et godt job.

Han mener, at salg har fået et dårligt ry, fordi det blev skabt i en tid, hvor sælgerne havde mere viden end den potentielle køber. Nu kan vi derimod hurtigt via internettet skaffe os al information, vi skal bruge. Vi kan for eksempel tjekke andres oplevelse af en restaurant, inden vi ringer og bestiller et bord

med en flot hvid dug og en fantastisk udsigt, men med elendig mad og dårlig betjening.

et godt produkt er ikke nok Herhjemme er den unge iværksætter Nikolaj Mogensen enig med Daniel Pink i, at vi alle er sælgere.

“Uanset hvad man laver, skal man have nogle mennesker overbevist om, at det, man laver, er noget værd. På en eller anden måde skal man have folk til at købe det. Hvis du udvikler noget software – en app for eksem-pel – er det ikke nok, at det er et supergodt produkt, du har lavet. Du skal også kom-munikere det ud, så folk kan forstå, hvor fedt det er,” fortæller Nikolaj Mogensen, der er ud-dannet cand.it i e-business på ITU og blandt andet står bag netbutikken e-scarf.

“Hvis man arbejder internt i en virksom-hed, er man også en sælger, fordi man skal markedsføre sig selv over for andre men-nesker i organisationen, og hvis man for eksempel arbejder i hjemmeplejen, er man jo sælger af det offentlige. Kunderne – eller borgerne – kan potentielt flytte til en anden kommune eller købe ydelserne privat, hvis de ikke er tilfredse.”

Som kun 21-årig startede den nu 26-årige Nikolaj Mogensen sin første virksomhed, e-scarf, der sælger tørklæder, og selv om han havde en klar sælgeropgave i forhold til sine kunder på nettet, var der også andre steder, projektet skulle sælges ind. I første omgang


vi er alle sælgere

fortæl, hvad du brænder for.

fortæl, hvad du vil, og hvad du kan.

fortæl, hvad du kan gøre for den anden.

stil eventuelt spørgsmål til den anden, hvis du har godt styr på dit stof. Det får den anden til at tænke og respondere. MeN hvis du ikke har styr på, hvad du taler om, får det den anden til at stille spørgsmålstegn ved det, du siger, og blive kritisk. ifølge Daniel Pink er spørgsmålselevatortaler gode og effektive, hvis man er vidende på sit felt.

øv dig – og øv dig igen. Din elevatortale skal kunne leveres på under ét minut.

SådAN får du SuccES mEd diN ElEvAtor-tAlE

skulle banken overbevises om, at det var værd at satse på en niche-webbutik med kun ét produkt. Derefter skulle leverandørerne overbevises om, at det ville være en fordel for dem at sælge deres tørklæder hos en helt ny spiller på et marked, der svømmer i webbutikker.

krisen har skabt flere selvstændigeNikolaj Mogensen er en del af en stadig større gruppe af selvstændige med enkelt-mandsvirksomheder. Denne gruppe er i høj grad skabt oven på ruinerne af finanskrisen. I perioden mellem 2007 og 2010 steg antallet fra 110.000 enkeltmandsvirksomheder til 140.000.

“Det er et udtryk for, at det er blevet svæ-rere at komme ind på arbejdsmarkedet end tidligere. Der er færre lønmodtagerjobs, og derfor er der blevet flere, der vælger en anden strategi,” vurderer Mads Peter Klindt, arbejds-markedsforsker på Center for Arbejdsmar-kedsforskning på Aalborg Universitet.

Han mener, at det er langt bedre for folk – i det omfang, de kan leve af det – end at de skal gå og være arbejdsløse:

“Vi har jo også for få selvstændige og iværksættere i Danmark, og det her kan være et tegn på, at den udvikling er ved at vende.”

Hårdt markedHan mener dog, at det stigende antal selvstændige gør den enkeltes sælgerevner endnu mere påkrævet – for det er et hårdt

marked. I nogle brancher er der også risiko for, at der bliver skabt et a- og et b-hold, hvor freelancere eller enkeltmandsvirksomhederne får dårligere løn end de fastansatte. Det gæl-der for eksempel inden for mediebranchen.

“På nogle områder har man mere været fokuseret på lønfest end jobfest, og det kunne godt være, at nogle af fagforenin-gerne skulle vægte jobskabelse højere end lønstigninger, så man kunne sikre, at der blev flere faste job til dem, der ikke nødvendigvis vil være freelancere eller selvstændige,” siger Mads Peter Klindt.

Det er dog ikke alle, der har været tvunget til selvstændighed. Nikolaj Mogensen har selv valgt af lyst, ikke nød.

“Jeg tror, at internettet har gjort det meget nemmere for folk at starte, fordi man nemt kan sælge og markedsføre sig selv eller sine produkter der. Jeg har altid gerne villet starte noget selv, og jeg så muligheden på nettet,” fortæller han. Men det er rigtigt, at man er nødt til at være en god sælger, hvis man skal klare sig – især som selvstændig.

Du hjælper jo andre med dit salgMen når man først har indset, at man er sæl-ger, skal man glemme, at ordet har en negativ klang, mener Nikolaj Mogensen. Det handler nemlig ikke om at prakke nogen noget på:

“Det handler om, at man forstår den andens behov og tanker, og det er i virkelig-heden en god ting. Hver gang man møder en person, skal man tænke på, hvad vedkom-mendes behov er, og hvordan man kan hjæl-

“ vi har jo også for få selvstændige og iværksættere i Danmark, og det her kan være et tegn på, at den udvikling er ved at vende.” MAdS PeTer kLIndT,

ArBeJdSMArkedSforSker

ENkEltmANdS-virkSomhEdEr

2010

140.000

2007

110.000

1

2

3

4

5


vi er alle sælgere

“ Men når man først har indset, at man er sælger, skal man glemme, at ordet har en negativ klang, mener Nikolaj Mogensen. Det handler nemlig ikke om at prakke nogen noget på.”

pe dem til at løse deres problem. Lad være med at tænke på, hvad du har behov for at sælge. Hvis man kun er ude på at sælge folk noget nu, kan det godt være, at man sælger noget første gang, men min erfaring viser, at du så ikke sælger noget næste gang og næste gang igen.”

Ligesom Daniel Pink mener Nikolaj Mogensen, der ud over e-scarf også ejer Hjort Smykker og er medejer af en butik på Nørrebro, at køberne i dag har en anden mulighed for at få information end tidligere – det gælder, uanset om man sælger en ydelse eller et produkt.

“Men du er alligevel nødt til at vide mere end kunden, og det gør man jo som regel også. Hvis du ikke ved, hvad du sælger, kan du ikke sælge det. Hvis du ikke har tilstræk-keligt kendskab til dit område eller produkt, vil du heller ikke være i stand til at afdække kundens behov,” siger Nikolaj Mogensen.

DANiel PiNkdaniel Pink er forfatter og freelancer. Han har skrevet fem bestsellere, der alle har ligget i toppen af new York Times’ og Wall Street Journals lister over bedst sælgende bøger. en af de mest kendte er bogen ‘drive’, der handler om, hvad vi virkelig motiveres af.Hans sidste faste job var som taleskriver for vicepræsident Al gore fra 1995-97.


Madspild

Næste gang du kommer hjem med fyldte indkøbsposer, kan du allerede fra start tage en femtedel af varerne op og smide direkte

ud. For sådan kommer det alligevel til at gå. Op mod 16 milliarder gode danske kroner ryger direkte i skraldespanden hvert år i form af mad som kød, frugt og mælkeproduk-ter. Organisationen Landbrug & Fødevarer anslår, at det samlede danske madspild er på 540.000 ton om året. En familie på fire personer smider hvert år langt over 200 kilo mad til en værdi af over 10.000 kroner i skral-despanden. Og med i regnskabet tæller vel at mærke kun reel mad, der kunne være spist – ikke traditionelt madaffald som for eksempel kartoffelskræller, kyllingeben og kaffegrums.

“Mange af os opfører os som forbru-gerzombier. Vi smider mad ud, fordi det er nemt og bekvemt at gå ned i Fakta og købe noget nyt, hvis æblet er runkent, eller hvis den sammenkogte ret har forputtet sig for længe bagerst i køleskabet,” forklarer Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der på fire år har fået over 8.500 medlemmer via Facebook og www.stopspildafmad.dk.

“Vores bedstemødre-generation kunne planlægge og bruge al ting op. Vi i de yngre generationer har slet ikke samme følelser for fødevarer og mad, og vi bruger groft sagt vores køleskabe som hospice for fødevarer. Det bør vi holde op med,” siger Selina Juul.

3.400 liter vand ud i afløbetMadspild er ikke bare spild af de konkrete styk-ker mad, der ryger i skraldespanden. Det har også store miljømæssige konsekvenser. Når vi eksempelvis smider et kilo oksekød ud, spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som er brugt i produktionen af kødet til blandt andet føde til koen. På samme måde; smider vi et kilo ris ud, skyller vi samtidig 3.400 liter vand ud i afløbet,

som er blevet brugt på at producere risen. “Hvis vi brugte al den mad, der lige

nu bliver spildt, ville vi have mad nok til at brødføde alle mennesker i verden tre gange,” siger Selina Juul, der mener, at den værste konsekvens ved spildet er, at det i fremtiden vil blive sværere at brødføde den voksende befolkning på jorden.

“Vi skal simpelthen holde op med at producere mad til skraldespanden,” siger hun og fortsætter: “Og så skal vi forbrugere være meget mere opmærksomme på ikke at smide mad ud. Vi kan gøre en kæmpe forskel,” siger hun.

Det handler om at planlægge indkøb og måltider og kun købe og lave det, man reelt kan spise. Men også om at rykke barren for, hvad for noget mad der er i orden at spise.

“Vi er blevet dresseret til, at æbler skal skinne perfekt, og bananer skal være pletfri. Men mad er som mennesker, og vi er jo både høje og lave og tykke og tynde. Vi er ikke alle sammen 50-kilos supermodeller, ligesom alle gulerødder heller ikke er snorlige og pletfri. Vi skal lade os inspirere af vores bedste- el-ler oldemødre og deres tilgang til mad. De købte for eksempel ind efter sæsonen, og de minimerede spildet,” siger Selina Juul.

spild er skidt for miljø og madpriserSet gennem de samfundsøkonomiske brille-glas er der flere grundlæggende problemer ved madspild. Det er en væsentlig belastning for miljøet og affaldshåndteringen – og så er det spild af forbrugernes penge. Samtidig har

det den uheldige effekt på verdensøkono-mien, at hver gang vi smider mad ud, er det med til at øge efterspørgslen på mad globalt, forklarer Jørgen Dejgård Jensen, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet:

“Når vi generelt køber for meget mad, er det med til at presse fødevarepriserne op. Det kan selvfølgelig være fint for dem, som producerer mad, men det er skidt for forbru-gerne – især den fattige del af bybefolkningen i udviklingslandene, som skal betale mere for deres fødevarer.”

Billige fødevarer forstærker madspildHan peger på, at der mangler et økonomisk incitament for den vestlige forbruger til at lade være med at smide mad ud, fordi det er så nemt og forholdsvis billigt bare at købe noget nyt.

“Det er jo sådan, at man er mere påpas-selig med ting, man har købt, som er dyre at

Mad for milliarder smides i skraldespanden

MAD skAl i MAveN – ikke i skRAlDesPANDeNfire grundregler kan minimere dit madspild:

1. i SupErmArkEdEt: køb kun den mængde mad, du har brug for.

2. i kølESkAbEt: Sæt den mad for-rest, der skal bruges først.

3. vEd komfurEt: Tilbered kun den mængde mad, I kan spise.

4. EftEr mAdEN: Hvis der er mad tilovers, så frys det ned, eller sæt det i køleskabet, og spis resterne dagen efter.

Mange flere praktiske råd og tricks på www.stopspildafmad.dk

danskerne kasserer en femtedel af al mad, vi køber, selv om der ikke er noget i vejen med den. Spild for milliarder af kroner. det har store konsekvenser for miljøet og de fattige lande, der må betale højere fødevarepriser. Af Signe Tonsberg | Illustration Mikkel Henssel

“en familie på fire personer smider hvert år langt over 200 kilo mad til en værdi af over 10.000 kroner i skraldespanden.”


Madspild


Madspild

anskaffe. Fødevarer er blevet relativt billigere siden Anden Verdenskrig. For 50 år siden skulle man måske arbejde en time for at tjene til et måltid – i dag er det nok nærmere 20 minutter. Så dengang havde det i sagens natur større værdi at udnytte sine rester. I dag koster det ikke alverden at købe nyt, og butikkerne er åbne konstant, så det at købe nyt og friskt er en mulighed, der hele tiden er ved hånden,” siger Jørgen Dejgård Jensen.

En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at børn og unge op til 30 år er de værste madspildere. Til gengæld er der sket en udvikling hos de unge familier mellem 30 og 35 år, der de seneste år har mindsket deres madspild markant. Analysen viser også, at ældre over 50 år er gode til at undgå

viDsteDu, At ...

coop hver eneste uge må kas-sere 40.000 enkeltbananer? det er

enlige bananer, som vi forbru-gere skiller fra deres klase i supermarkedet. Bagefter vil

ingen have dem. om selina Juul • Selina Juul er initiativtager til forbru-

gerbevægelsen Stop Spild Af Mad, hvor hun arbejder op til 40 frivillige arbejdstimer om ugen.

• født i 1980 i Moskva, rusland. Hun kom til danmark som 13-årig og var rystet over overfloden og spildet af mad.

• Hun er uddannet bachelor i grafisk kommunikation fra danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2006.

• er foredragsholder og grafisk desig-ner i sit eget firma Tegnefabrikken.

• forfatter til kogebogen ‘Stop spild af mad – en kogebog med mere’, hvor en række kendte danske kokke også har bidraget.

om stop spild Af Mad

Stop Spild Af Mad er danmarks største frivillige bevægelse mod madspild. orga-nisationen er en non-profit-forbrugerbe-vægelse og er stiftet i 2008 af Selina Juul. Læs mere på www.stopspildafmad.dk og på facebook-gruppen Stop Spild Af Mad.


hvorfor blev du skralder?“Jeg har haft en klunser i hjertet, siden jeg var barn. Men jeg blev først systematisk skralder for fire år siden, da jeg gik fra en lønnet ud-dannelse til en uddannelse på SU. Når min husleje er betalt, har jeg omkring 500 kroner at rutte med om måneden. Så jeg skralder af økonomiske årsager, blandt andet for at få råd til grøntsager. Derudover kan jeg godt lide jagten og fornemmelsen, når man får bonus efter flere aftener uden gevinst.”

hvad finder du?“Alt. Slik, kød, grøntsager. Jeg finder dragefrugter og andre eksotiske frugter og grøntsager, som jeg aldrig ville have råd til. Mine største guldfund er ost. Hold kæft, det er fedt at finde en stor brie. Hvis man kender bare lidt til ost, ved man, at en ost som regel er bedst fra den dag, hvor den er mindst holdbar til, og frem.”

hvad er dit vildeste skraldefund?“Det kan jeg sige meget præcist. Det var den 18. januar 2012. Dér fandt jeg to hele sække med chokolade, marcipan og chips. Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fyldte bagagerum-met med Lindt-chokolade, Marabou, M&M’s og Snickers. Intet af det havde overskredet sidste salgsdato. Det var vanvittigt. At smide den slags ud er for mig ren og skær kynisk

arrogance. Butikken skulle vel have ryddet julelageret og have plads til nye varer. Det var da rart for mig at finde det, men samtidig gør det mig vred og uforstående over for den måde, detailhandlen håndterer deres datovarer på.”

Er du forarget over al den mad, du finder i containerne?“Ja, det er jeg nok. Jeg er forarget over, at man smider mad ud, som ikke fejler noget som helst, og jeg synes, det er underligt, at man

ikke er mere åben over for alternative løsninger, for eksempel at sælge varer, der har overskre-det sidste salgsdato væsentligt billigere.”

foreningen Stop Spild Af mad kalder det at skralde supermarkedernes con-tainere ‘harmløst’, men understreger, at det blot er symptombehandling, og at man i stedet burde arbejde for, at detailhandlen smider mindre mad ud. hvad siger du til det?“Det er jeg fuldstændig enig i. Vi skralder, fordi der er mad at skralde. At skralde er et

godt alternativ til, at maden bliver kørt på forbrændingen. Men det ville da være bedre, hvis man gik ind og lavede initiativer i butik-kerne for at minimere spild. Jeg og mange andre skraldere vil med glæde brainstorme med både erhvervsliv og organisationer om, hvordan vi kan minimere spild. Hvorfor ikke gøre det lovligt at sælge varer, der har overskredet sidste salgsdato, til en væsentlig lavere pris, for eksempel?”

hvad er din værste oplevelse som skralder?“Det var ved SuperBrugsen i gågaden i Odense. Dér skralder jeg aldrig igen. Jeg blev angrebet af en flok pensionister fra en bolig-blok, der råbte, truede og virkede, som om de ville hive mig ud af min bil og tæske mig. Jeg var chokeret. Det var ældre mennesker, der garanteret selv har oplevet fattigdom og nød, som så reagerer så voldsomt over, at nogle fattige mennesker henter affald. Det var vildt.”

tænker du egentlig nogensinde over, om du kan blive syg af at spise den mad, du skralder?“Jeg tænker over det, hver eneste gang jeg skralder. På samme måde som jeg tænker over, at jeg kan blive kørt ned, når jeg cykler på min cykel. Derfor tager jeg mine forholds-regler og vasker al den mad, jeg skralder, i des-inficerende sæbe. Alt det, der ikke umiddelbart kan vaskes – for eksempel kiks, mel, slik osv. – skralder jeg kun, hvis det er pakket forsvarligt ind i ubrudt emballage. På den måde ved jeg, at det helt sikkert ikke har været udsat for containerens øvrige skrald. Jeg prioriterer altid hygiejne og fødevaresikkerhed højere end det at få mange varer med hjem.”

“ Hold kæft, det er fedt at finde en stor brie”“Skraldere” kalder den voksende gruppe sig, der hopper i supermarkedernes containere efter lukketid og finder mad-varer, der er smidt ud, men stadig kan spises. 30-årige Tubs Jensen fra fyn er en af dem.

Madspild

“ Det ville da være bedre, hvis man gik ind og lavede initiativer i butikkerne for at minimere spild.”

madspild, og at ældre over 70 stort set intet smider ud. Til gengæld er yngre mennesker mere positive, når det handler om alternative måder at undgå madspild på. I en under-søgelse om vores holdning til at få “doggy bags” med overskydende mad med hjem fra restauranter er de unge for eksempel mere positive over for idéen end ældre forbrugere.

Detailhandlen rykkerSelv om netop forbrugerne står for den stør-ste del af madspildet, bærer producenterne, restauranter og detailhandlen også et ansvar for en stor del af spildet. Det erkender flere aktører nu, og kæder som Rema 1000 har for længst droppet mængde-tilbud og sælger nu frugt og grønt stykvis. Coop-

kæden, der blandt andet står bag Kvickly, Irma og SuperBrugsen, har også haft fokus på mindre madspild i flere år. Det har givet resultater i kroner og øre. Sidste år sparede for eksempel Irma-kæden 3,5 millioner kroner på at minimere madspild.

“Stille og roligt begynder butikkerne at tæn-ke på en anden måde og eksempelvis sætte datovarer ned til halv pris i stedet for at smide dem ud,” siger Selina Juul fra Stop Spild Af Mad og understreger vigtigheden af samar-bejde mellem forbruger og supermarked:

“Hvis man som forbruger ved, at man skal drikke sin mælk i dag, er der jo ingen grund til at tage den mælk med længst holdbarhed, der står bagerst på hylden. Så kan man godt tænke lidt mere socialt.”

I de senere år er der kommet skarpere fokus på problemet hos både forbrugerorganisationer, virksomheder, myndigheder og blandt mange kokke som for eksempel tv-kokken Adam Price, der er svoren modstander af madspild. Og det giver nu effekt. I den seneste undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad svarer hver anden dansker, at de har mindsket deres madspild inden for de seneste år.

Til august lancerer Stop Spild Af Mad den landsdækkende undervisningskampagne ‘Stop madspild’, der er målrettet folkeskoler, og sammen med Coop indfører organi-sationen skæve gulerødder på hylderne i supermarkederne, så producenterne ikke længere behøver kassere de ikke-snorlige grøntsager.


investeringer

Hvad er den sundeste livstil for dine investeringer? Er det at fl yde på luftmadrassen med markedets strømme, eller skal man vælge en

klar, aktiv strategi, med hvad det indebærer af risiko, men også mulighed for større gevinst?

Det er et af de mest debatterede emner lige nu inden for investeringer. Og det skyldes fl ere ting. Først og fremmest fordi amerikansk forskning af afkast på aktive og passive investeringsfonde i mange tilfælde har vist, at passive forvaltede afdelinger har slået de ak-tive. Når omkostninger samtidig er lavere ved de passive foreninger, har mange ment, at det ville være tosset ikke at placere formuen eller pensionen i passive fonde. Men inden man rykker så hurtigt, skal man – som mange

andre steder i livet – tage hele regnestykket med. For virkeligheden er ikke sort og hvid. Eller rettere sagt ikke klart passiv eller aktiv. Det forklarer professor i fi nansiering ved CBS Jesper Rangvid:

“Man kan simpelthen ikke sige, hvad der er ubetinget bedst. Det ville være forkert, hvis man gjorde. Jeg ved, at det er et kontroversi-elt synspunkt lige nu, for der er meget klare holdninger på begge sider. Men sådan er det. Der er fordele og ulemper ved begge ting. Det afgørende er derfor, hvad man ønsker af risiko og gevinst som investor, og hvordan de enkelte investeringsforeninger klarer sig.”

Ved passive investeringer følger man kort sagt markedets udsving. På den måde minimerer man risikoen, men man fraskriver

De passive og de aktive slås om investeringernePassive investeringsfonde vinder frem i disse år, især i USA. Men både dansk ekspert og analyseinstitut advarer mod blindt at hoppe med på bølgen. I danmark vinder de aktive nemlig klart – også i forhold til udlandet. Af Emil Norsker

“ Man kan simpelthen ikke sige, hvad der er ubetinget bedst. Det ville være forkert, hvis man gjorde.”JeSPer rAngvId,

ProfeSSor I fInAnSIerIng


investeringer

Aktive og stolte Af Det“I Handelsinvest har vi valgt at være ak-tive, da vi tror på, at det skaber de bedste muligheder for resultater for vores kunder, fortæller administrerende direktør Jens Balle. Med en stor aktiv rådgiver i ryggen er gro-bunden også skabt for, at disse forventninger opfyldes, hvilket bekræftes af udviklingen i den samlede rating af aktieafdelinger hos Morningstar, der siden 2008 er gået fra 2,80 til 4,00 målt over tre års sigt. Men vi vil da gerne have fl ere stjerner,” slutter Jens Balle.

sig samtidig muligheden for at gøre det bedre end markedet. I de aktive investeringsforenin-ger sidder derimod professionelle rådgivere, som aktivt tager stilling til hver enkelt aktie eller obligation, der bliver investeret i. Her er der større risiko, men også mulighed for højere gevinst. Samtidig har de aktive forenin-ger også en tendens til at klare sig bedre i krisetider, da de aktivt kan mindske deres tab ved at søge mod mere sikre investeringer i et faldende marked.

Danskerne mere aktiveI Danmark er op mod 95 procent af alle investeringsforeninger aktive, og ser man på deres afkast, er de et godt argument for den aktive strategi. For i en sammenligning med de europæiske – og mere passive – naboer ligger Danmark helt i top. I Europa er det kun en ud af fem foreninger, der slår markedet, mens det herhjemme er hver anden. Det viser en undersøgelse, som det uafhængige analyseinstitut Morningstar har foretaget.

Chefanalytiker ved Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen har et bud på en forklaring:

“I Danmark har man været gode til at fi nde kapitalforvaltere ude i verden på de områder, hvor man ikke selv har sine kompetencer. Det kan være svært at sidde i København og købe japanske aktier, men så fi nder man nogle derude, der har forstand på det. Samtidig er man i Danmark gode til at holde omkostningerne nede.”

store forskelleMen hvordan skal den enkelte investor el-lers guide sig gennem de passive og aktive tilbud? Det er nemlig ikke nok blot at vælge aktiv eller passiv. For blandt de aktive er der også store forskelle på deres præstationer.

Jesper Rangvid fra CBS mener dog, at der er nogle forholdsregler, man kan tage som investor, hvis man er i tvivl. Inden man kommer så langt som at vælge investerings-fond, skal man dog allerførst gøre op med sig selv, hvor meget henholdsvis aktier og

obligationer skal fylde. Når man har gjort det klart, kan man se på omkostningerne.

“Hvis du står i Brugsen over for to ens liter mælk, vælger du den billigste. Det bør man også gøre her. Det næste skridt er så at sortere de dårlige foreninger fra. Vi ved med rimelig sikkerhed, at de foreninger, som har klaret sig rigtig dårligt historisk, har en tendens til at fortsætte af det spor. Det sidste, man kan gøre, er at undersøge, hvor aktiv foreningen virkelig er. Hvis man køber sig ind i en aktiv forening og betaler de høje omkostninger, ville det være ærgerligt, hvis de ikke er rigtig aktive og blot lægger sig op ad indekset.”

En af de foreninger, der bryster sig at være rigtig aktive, er Handelsinvest, og deres præstationer får da også ros af Morningstar, fortæller chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen:

“Både Handelsinvest Verden, Europa og deres danske aktier præsterer godt. Han-delsinvest er meget aktive. De går nu mere målrettet end tidligere efter nogle få aktier, og den strategi ser ud til at have båret frugt.”

“ i Danmark har man været gode til at fi nde kapitalforvaltere ude i verden på de områder, hvor man ikke selv har sine kompetencer.”nIkoLAJ HoLdT MIkkeLSen,

cHefAnALYTIker I MornIngSTAr


Markedsudvikling

Positive forventninger til verdens vig-tige økonomier og store stigninger på aktiemarkederne. Sådan var tonen i mange måneder, og hele

første halvår tegnede til at blive godt med en flot udvikling på de finansielle markeder. Men den 22. maj blev skelsættende.

Her aflagde chefen for den amerikanske forbundsbank, Ben Bernanke, rapport til kongressens økonomiske komité. Ved den ef-terfølgende pressekonference kom Bernanke med den første indikation af, at bankens aktuelle opkøb af obligationer stod foran en gradvis afvikling. Hvis altså økonomien stadig viser fortsat fremgang i de kommende måne-der. Dette kom tilsyneladende som et chok for ikke mindst de amerikanske investorer, som i panik sendte markedsrenten markant op og aktierne ned. Der har længe været en vis frygt for, at den flotte udvikling på de finansielle markeder har været drevet af den rigelige mængde likviditet, centralbankerne har stillet til rådighed.

Markedsreaktionen blev dog også påvirket af, at de økonomiske nøgletal fra USA i pe-rioden lige inden meddelelsen indikerede en økonomi, der var aftagende i vækst. Det blev dog senere afkræftet af de seneste tillidsindi-katorer (ISM), men det gjorde, at timingen fra FED’s side ikke var helt perfekt.

fokus på reformer i kina Derudover ser det ud til, at de kinesiske le-dere ændrer fokus mod strukturelle reformer og nedbringelse af finansielle risici. Det er positivt på den lange bane, men det koster på landets vækst på den korte bane. Hvor vi før har set, at vækstmålet er blevet nået ved infrastrukturinvesteringer og rigelige likviditetstildelinger, tyder det nu på, at fokus er rettet mod at rense ud i nogle af de struk-turelle udfordringer, den hidtil førte politik har medført.

Også i Europa er der udfordringer, da den Den Europæiske Centralbank (ECB)

store stigninger viste sig skrøbeligeårets første fem måneder bød på en lang fest på aktiemarkederne med næsten ubrudte stigninger. Men chefen for den amerikanske forbundsbank, Ben Bernan-ke, afbrød den gode stemning med blot én enkelt bemærkning om, at økonomien snart skal stå på egne ben. gode nøgletal afbødede dog den værste panik.

31.12.2012

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

31.01.2013 28.02.2013 31.03.2013 30.04.2013 31.05.2013 30.06.2013

Verden Danmark Europa

Fjernøsten Latinamerika Nordamerika

har problemer med at styre den europæiske pengepolitik. ECB’s lange likviditetstildelin-ger, LTRO, bliver løbende tilbagebetalt af de europæiske banker, hvilket giver en de facto pengepolitisk opstramning på et lidt uheldigt tidspunkt. Derudover er centralbankens støtteopkøbsprogram af obligationer (OMT) kommet i modvind ved den tyske forbunds-domstol i Karlsruhe, hvilket har øget presset på landenes obligationsmarkeder.

fremgang for Nordamerika og DanmarkSom det fremgår af ovenstående graf, har Nordamerika igen været en stærk region, hvilket i høj grad kan tilskrives den fortsatte forbedring af amerikansk økonomi. Der-udover har det danske marked været med helt fremme. Dette skyldes ikke mindst en fantastisk udvikling i blandt andre Vestas og Pandora.

Den svageste region blev Latinamerika. Og her skal årsagen primært findes i udvik-lingen i råvarepriserne, hvor den faldende efterspørgsel på grund af lavere global vækst afspejles i priserne og derigennem i aktiekurs-udviklingen.

Men også Kina tabte momentum, i takt med at væksten mindskes i den kinesiske økonomi.

Rentemarkederne blev præget af to

Aktieindeks

“ Der har længe væreten vis frygt for, at den flotte udvikling på definansielle markeder har været drevet af denrigelige mængde likviditet, centralbankernehar stillet til rådighed.”


Markedsudvikling

den fortsatte forbedring af den amerikanske økonomi gør nordamerika

til en stærk region, mens Latinamerika må betegnes som den svageste.


Markedsudvikling

overordnede forhold. Den væsentligste er centralbankernes pengepolitik.

Centralbankernes indfl ydelse har været stærkt stigende, i takt med at deres pen-gepolitik er blevet mere betydningsfuld for genopretningen af den globale økonomi, og derfor er deres betydning for den fremtidige udvikling også stigende.

Derudover er forholdet omkring kredit-klasser blevet mere interessant. Det lave renteniveau har presset en del investorer over i andre kreditklasser, end de traditionelt har været i, alene for at opnå et positivt afkast. Spørgsmålet er derfor, hvordan stigende ren-ter vil påvirke disse kreditklasser. I forbindelse med FED’s udmeldinger blev det tydeligt, at det vil medføre en påvirkning i negativ retning, når pengepolitikken bliver strammet.

ikke uden mislyde på emerging marketsRettes blikket mod emerging markets-lan-denes økonomiske situation og den politiske håndtering heraf, var første halvår 2013 ikke uden mislyde. Mens lande som Mexico og til dels Indien og Indonesien viste vilje til at reformere deres respektive økonomier, var re-formvilligheden anderledes svær at få øje på i lande som Ukraine, Venezuela og Argentina.

Sydafrika udgjorde et problembarn i særklasse i 1. halvår 2013, da strejker i mine-sektoren udløste social uro, politisk dødvan-de, og da vigende priser på landets vigtigste eksportartikler satte handelsbalancen og valutaen under pres.

I Egypten var det snarere paralyse, der kendetegnede den politiske situation. Befolk-ningens stigende utilfredshed med mang-lende økonomiske fremskridt og en tiltagende social/religiøs polarisering førte til massive demonstrationer (og som bekendt militæ-rets afsættelse af præsident Mursi). Tyrkiet og Brasilien oplevede ligeledes voldsomme demonstrationer, som i begge tilfælde var udløst af forholdsvis banale emner, men som hurtigt udviklede sig til at være rettet mod de siddende regeringers politik, korruptionen og/eller interventionen i privatlivets sfære.

usA er stadig lyspunktetSelv om den globale økonomi bevæger sig fremad, sker dette kun langsomt. Lyspunktet i den globale økonomi er fortsat USA, selv om der også herfra på det seneste er set visse

2009 2010 2011 2012 30.06.13

USA Euroområdet Kina 65

60

55

50

45

40

tillidsindikatorer for fremstillingssektoren

“ Det lave renteniveau har presset en del investorer over i andre kreditklasser, end de traditionelt har været i, alene for at opnå et positivt afkast.”

svaghedstegn. Der er dog et vist momentum i både arbejdsmarkedet og boligmarkedet, hvilket er de væsentligste elementer i at få gang i privatforbruget. På den baggrund ventes andet halvår at bringe amerikansk økonomi tilbage på sporet og således gavne hele den globale økonomi.

Europa har set nødvendigheden af strukturreformer, hvilket blandt andet har medført en stram fi nanspolitik. Der kommer

derfor ikke noget bidrag til den globale vækst fra den kant, hvor vækstskøn ligger lige over 0% både for 2013 og 2014. Svækkelsen for Europa har også sat sine spor i den kinesiske økonomi, som rammes dobbelt, idet landet – ud over at blive ramt på sin eksport til Europa – også har fl yttet det politiske fokus fra vækst og over til bekæmpelse af de voksende strukturproblemer i økonomien.

Både det amerikanske arbejdsmarked og boligmar-ked har fremgang i øjeblikket.


Markedsudvikling

vores forventninger på den økonomiske front for udviklingen i 3. kvartal 2013 er præget af be-grænset optimisme med en samlet

global vækst (BNP) i overkanten af 3%. Som tilfældet var det i 2012 og 1. halvår 2013, ser vi stor sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil blive påvirket negativt af ud-viklingen i eurozonen og Kina, men omvendt positivt fra USA. Det er dog vigtigt at poin-tere, at en lang række af de udfordringer, der prægede 2012, er løst, eller i det mindste har fundet sin løsningsform, og at det strukturelle fokus i både Europa og Kina på sigt vil skabe potentiale for vækst.

Dansk økonomi befinder sig stadig i det

vakuum, der gennem flere år har fastholdt væksten omkring 0%. På det seneste er der dog kommet positive nyheder både fra forbru-gertilliden, et boligmarked, der i visse områder er begyndt at vise liv, og industriproduktionen, hvilket måske kunne indikere, at vi er ved at komme på den anden side af krisen. Omvendt er Danmark en lille, åben økonomi, som er meget følsom over for ændringer i væksten hos vores naboer, og vigende vækst i både Tyskland og Sverige kan nemt presse dansk økonomi. Når vi alligevel fastholder et svagt positivt syn på dansk økonomi, skyldes dette en gradvis styrkelse af konkurrenceevnen, der betyder, at dansk økonomi vil stå stærkt, når der kommer mere gang i global økonomi.

Moderat optimisme for resten af åretden globale vækst vil ligge i den lave ende – primært på grund af europa og kina. de to store økonomier har dog fået ryddet ud i visse strukturelle begrænsninger, og grobunden er skabt for vækst på sigt.

“ Dansk økonomi befinder sig stadig i det vakuum, der gennem flere år har fastholdt væksten omkring 0%.”

På det seneste er der kommet flere positive nyheder for danmark fra

forbrugertilliden og boligmarkedet. det kan indikere, at vi er på vej ud

af krisen.


Markedsudvikling

AktierHvordan den amerikanske centralbank, FED, formår at håndtere afviklingen af de under-støttende obligationsopkøb, kan vise sig at blive 2. halvårs afgørende svingfaktor. Ikke alene for de amerikanske aktiemarkeder, men også for de globale markeder i bred forstand. De underliggende amerikanske nøgletal viser fortsat tegn på bedring, så hvis FED undgår at skuffe investorerne unødigt, vil det kunne skabe et stærkt fundament for de globale ak-tiemarkeder i andet halvår. En skidt afvikling vil omvendt give ny næring til den globale uro, der fortsat ulmer under overfladen.

Det europæiske skift af fokus fra finans-politiske besparelser til reformer forventes at have en positiv effekt på den europæiske økonomi. Den turbulens, der har præget de europæiske aktiemarkeder gennem længere tid, forventes at aftage noget gennem andet halvår. Til trods for fortsat mild recession forventes de europæiske aktiemarkeder derfor at kunne levere begrænsede, men dog positive afkast mod slutningen af 2013.

Endelig er der spørgsmålstegn ved, hvilken effekt de asiatiske markeder som hel-hed – og den kinesiske økonomi i særdeles-hed – vil få på de globale aktiemarkeder. Hvis faldet i de kinesiske vækstrater fortsætter fremadrettet, og regeringen får problemer med at håndtere den kraftige kreditvækst, der har påvirket økonomien gennem længere tid, kan det sende negative bølger til de øvrige toneangivende aktiemarkeder.

Ved indgangen til 2013 forventedes de globale aktier at kunne byde på moderat stigende aktiekurser. Overordnet set har dette indtil videre vist sig at holde stik, og eftersom aktiekurserne ikke virker aggressivt prisfastsat relativt til egen historik, og de lave obliga-tionsrenter fortsat gør aktier relativt mere attraktive, forventes en tilsvarende udvikling for andet halvår 2013.

obligationer Fokus i 2. halvår af 2013 bliver, hvordan den amerikanske centralbank, FED, formår at håndtere afviklingen af de understøttende obligationsopkøb. Der er meget nervøsitet

i obligationsmarkedet for, at det kan blive svært for FED at gøre dette, uden at der kommer panik i markedet. De underliggende amerikanske nøgletal viser fortsat tegn på bedring, og hvis de fortsætter i de kom-mende måneder, vil det også lægge et pres på stigende renter i USA.

Chefen for den Den Europæiske Central-bank (ECB), Mario Draghi, har til gengæld været ude og berolige det europæiske obligationsmarked. Han kunne love, at pengepolitikken vil fortsætte som nu, og at den korte rente vil forblive på det nuværende lave niveau eller endnu lavere i “en længere periode”, uden at han dog kom med en nærmere tidsramme. Mario Draghi venter,

at økonomien langsomt vil komme sig, men ser fortsat en vækstrisiko på nedsiden i euro-området, mens inflationsrisikoen vurderes som balanceret.

Med Mario Draghis udtalelser er vi overbe-vist om, at der ikke kommer rentestigninger fra ECB i resten af 2013. Den lange rente er til gengæld sværere at spå om. Vi har allerede set rentestigninger i første halvdel af året, og på trods af ECB og den svage økonomi i Europa vil den lange rente blive påvirket af renteudviklingen i USA. Vi ser derfor stadig tegn på stigninger i den lange rente, dog forhåbentlig kun moderate stigninger, da den lave korte rente vil holde en hånd under den lange rente.

Markedsudviklingen – forventninger

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

2,2

2,4

2,6

2,8

december januar februar marts april maj juni

10-årig dansk statsrente 10-årig amerikansk statsrente

Renteudvikling på dansk og amerikansk 10årig stat

de lave obligationsrenter vil formentlig fortsat gøre aktier mere attraktive. også i andet halvår.

europa er ved at skifte fokus fra

en meget stram finanspolitik til

reformer, der forventes at

have en positiv effekt på den

europæiske økonomi.


Din formuefordeling

Din formuefordelinggode råd om valg af investeringer

På trods af uroen på de finansielle markeder vælger vi at fastholde porteføljen, som den var ved indgangen til 2013.

Det er ofte et godt råd ikke at lade sig rive med af de kortvarige udsving på markederne – især når man arbejder med en lang tidshorisont. I dette por-teføljeforslag tager vi udgangspunkt i en langsigtet investering fremfor en kortsigtet spekulation. Derfor fastholder vi porteføljen.

Afkastet på denne portefølje har været

2009 2010 2011 2012 1. halvår 2013

afkast 28,0% 12,8% -2,9% 14,3% 3,2%

På handelsinvest.dk under punktet ‘før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

Investeringsforslag afdeling fjernøstenFondskode1599445andel

5,50%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

afdeling

Danske obligationerFondskode 6004008andel

33,33%

afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491andel

5,56%afdeling

virksomhedsobligationerFondskode 6026206andel

11,11%

afdeling

NordamerikaFondskode 6015921andel

6,50%

afdeling DanmarkFondskode 1023276andel

12,50%afdeling verdenFondskode 1015729andel

25,50%


Nøgletal

AfDeliNgHalvår 2013 2012 2011 2010 2009 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

obligationer

danske Obligationer -0,1 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 6,4 1,0 10,6 28,3 30,0

lange danske Obligationer -0,5 5,4 0,9 9,1 1,0 5,6 1,1 6,4 1,2 13,0 31,5 31,7 40,8

Højrentelande -8,7 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 32,0 1,6 15,6 34,8 48,1

virksomhedsobligationer -0,8 6,4 1,3 1,0* 0,1*

Aktier

verden 4,7 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 32,3 1,7 35,5 33,5 17,2 50,0

europa 1,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 27,5 1,9 37,9 12,6 5,9 59,2

nordamerika 14,7 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 25,6 1,8 47,7

Fjernøsten 1,4 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 42,6 3,0 16,3 29,0 11,9 86,5

norden 1,5 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 60,5 1,7 23,3 19,4

danmark 12,8 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 49,5 1,6 36,5 35,3 50,9 240,7

latinamerika -11,6 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 96,2 2,0 0,4 11,1

kina -9,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 50,1 2,1 -11,1 7,7 48,2

foreningens samlede omkost

ninger1,2 1,4 1,6 1,5

Medlemmernes afkast

*Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk.Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen. På

hjemmesiden kan du også tilmelde dig Handelsinvests nyhedsbrev.

4,7verden

-11,6latinamerika

14,7nordamerika

-9,1kina

12,8danmark

1,9europa

1,5norden

1,4Fjernøsten

Aktier Halvår 2013 afkast


AfDeliNgHalvår 2013 2012 2011 2010 2009 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

obligationer

danske Obligationer -0,1 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 6,4 1,0 10,6 28,3 30,0

lange danske Obligationer -0,5 5,4 0,9 9,1 1,0 5,6 1,1 6,4 1,2 13,0 31,5 31,7 40,8

Højrentelande -8,7 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 32,0 1,6 15,6 34,8 48,1

virksomhedsobligationer -0,8 6,4 1,3 1,0* 0,1*

Aktier

verden 4,7 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 32,3 1,7 35,5 33,5 17,2 50,0

europa 1,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 27,5 1,9 37,9 12,6 5,9 59,2

nordamerika 14,7 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 25,6 1,8 47,7

Fjernøsten 1,4 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 42,6 3,0 16,3 29,0 11,9 86,5

norden 1,5 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 60,5 1,7 23,3 19,4

danmark 12,8 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 49,5 1,6 36,5 35,3 50,9 240,7

latinamerika -11,6 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 96,2 2,0 0,4 11,1

kina -9,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 50,1 2,1 -11,1 7,7 48,2

foreningens samlede omkost

ninger1,2 1,4 1,6 1,5

Aktiv – og stolt af det

Hovedet på bloggen

“ en aktiv investering er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man som investor er aktiv med at købe og sælge aktier. Det aktive har at gøre med, at man aktivt tager stilling til de investeringer, man foretager.”

Jens Balleadministrerende direktør

læs mere:handelsinvest.dk > nyheder > direktørens hjørne

Der har i løbet af foråret været en del debat i visse medier om investeringsforeninger. Det meste har været noget unuanceret, og man må håbe på, at medierne snart prøver at kigge

på investeringsforeninger med begge øjne (og ikke kun det blinde, som Lord Nelson). For der er meget godt i investeringsforeninger. Og især de danske klarer sig godt i europæiske sammenligninger.

Det hele startede med en rapport fra Morningstar, der kiggede nærmere på, hvor aktive investeringsforeninger egentlig er.

Nogle danske medier fik rapporten i den gale hals og gik næsten i selvsving med overskrifter som ‘Ekspert ad-varer mod bankers investeringseventyr’. Morningstar følte selv, at deres analyse blev misforstået og misbrugt. Fak-tisk i sådan en grad at de var nødt til at tage til genmæle. I tillægget skrev de blandt andet:

“Overraskende relativt solid andel af fonde, der slår markedet.”

I rapporten fremhæves også blandt andre Handelsin-vest, som er gået markant frem i statistikken, hvilket hæn-ger sammen med ændringen i strategien fra 2008. Der ændrede vi vores tilgang fra en passiv til en aktiv tilgang.

Det store spørgsmålTilbage står det store, afgørende spørgsmål: Skal man investere aktivt eller passivt? Et spørgsmål, mange har for-søgt at besvare. Desværre ligger svaret ikke lige for, som det fremgår af artiklen på side 18.

En aktiv investering er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man som investor er aktiv med at købe og sælge aktier. Det aktive har at gøre med, at man AKTIVT TAGER STILLING til de investeringer, man foretager. I en passiv investering forsøger man at efterligne afkastet på det underliggende benchmark. Det gør man nemmest ved at købe de aktier, der indgår i benchmarket. Det betyder, at man køber eksempelvis Novo, fordi den indgår i bench-mark, og ikke nødvendigvis fordi man tror på aktien.

I Handelsinvest har vi valgt at være aktive.Det, tror vi på, skaber de bedste muligheder for

resultater for vore kunder. Og med en stor aktiv rådgiver i ryggen er grobunden også skabt for, at disse forventnin-ger opfyldes. Udviklingen i Handelsinvests samlede rating hos Morningstar, viser – i min optik – at vi er på rette vej. Men vi vil da gerne have flere stjerner!

Derfor fortsætter vi med at være aktive investorer.


HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 3355

[email protected] | handelsinvest.dk

I Handelsinvest investerer vi over det meste af verden. Vi vil gerne invitere vore investorer på en rundtur med fokus

på nogle af de spændende markeder, vi investerer i.

vI AfHoLder To ArrAngeMenTer:

13/11 – kollekolle konferencehotel, værløse14/11 – herning kongrescenter, Herning

Se mere på arrangement.handelsinvest.dk, hvor du også kan tilmelde dig.Vi glæder os til at se jer!

JordEN ruNdt mEd

Handelsinvest

tilmeld dig

GrAtiS arrangement

ArrANGEmENt.hANdElSiNvESt.dk

resumé vol2 2013

Documents