Risikovurdering Hvad er grundlaget

Dream Theater : A Dramatic Turn of Events

1. februar 2016 2

Risiko = Sandsynlighed • konsekvens

• Det er lettere at acceptere risici,

man kender til

• Det er lettere at acceptere en

risiko, hvis man selv drager fordel

• Det er lettere at acceptere en

risiko, hvis man føler, at man selv

har indflydelse på den

• Det er lettere at acceptere en

risiko, hvis konsekvenserne

ligger langt ude i fremtiden

1. februar 2016 3

Foto: Stine Larsen

Foto: Reuters TV

Foto: TV2 Øst

Foto: Pripyat, Spøgelsesby efter Chernobyl

Et eksempel på vores opfattelse

Motorbrændstof

• De fleste ved hvordan

motorbrændstof lugter (benzin,

diesel) og bekymrer sig ofte ikke

ved at tanke bilen. Fordelen ved

bilen gør at risikoen er

acceptabel.

• De samme stoffer (i meget

lavere koncentrationer) kan

mentalt udgøre en stor risiko for

kræft og andre kedelige effekter

når de optræder i forbindelse

med jordforurening. Der er

ingen fordele forbundet med at

bo på en forurenet ejendom.

1. februar 2016 4

Et eksempel på forskellig tilgang

1. februar 2016 5 TEMA-rapport fra DMU, 32/2000, Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer

Vælg den mest

sandsynlige dødsårsag?

Asteroid nedslag Slikautomaten vælter og slår dig ihjel

Livslangt ophold ved 10 x grænseværdien

Bistik

Overordnede principper og regulering

• Baggrunden er: Forsigtighedsprincippet

• Udmøntet af EU som en risikostyringsstrategi

• Er beskrevet grundigt i EU kommisionens meddelelse om

forsigtighedsprincippet

• Efter 2007 Registration Evaluation Autorisation of Chemicals

(REACH) direktivet, fuldt implementeret i 2022

Forsigtighedsprincippet

Hvor der er trusler om uoprettelige skader, skal manglende

videnskabelig sikkerhed ikke bruges som grund til at udsætte omkostningseffektive forholdsregler for at hindre skade på miljøet.

Indgreb skal:

• Være proportionale med beskyttelsesniveau

• Være ikke ikke-diskriminerende (ens for alle)

• Være baseret på cost-benefit analyser

• Revideres ved nye og bedre data

• Placere ansvar for at fremskaffe

bedre data til risikovurderingen

www.oxfamblogs.org

www.colinmayfield.com

Elementerne i en risikovurdering

• Stoffets egenskaber (toksicitet over for mennesker og planter/dyr, fysisk-kemiske egenskaber)

• Vurdering af spredningsveje (luft, vand, jord)

• Eksponeringsmuligheder (oralt indtag, kontakt med hud, indånding, indtag over cellemembraner)

• Niveauer og mængder i kilde og ved eksponering

Risikovurdering – overfor hvad

• Jord af hensyn til human anvendelse

• Grundvand – primært af hensyn til humant indtag som drikkevand

• Luft – af hensyn til human eksponering ved indånding af dampe

• Jord og vandige recipienter af hensyn til dyrelivet

©www.penquis.org

© www.cyclopsyoghurt.co.nz

www.skrewtips.com

http://static.ddmcdn.com/gif/indoor-air-pollution-1.jpg

Humant beskyttelsesniveau

I Danmark typisk i forbindelse med forurening accept for en

livstidsrisiko (70 år) på ét ekstra tilfælde af kræft/død pr. 1

million, hvis der ikke er en tærskelværdi, ellers skal niveauet

sikre at ”ingen effekt kan forventes, selv ved udsættelse

gennem et helt liv”

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006

Udmøntes i forskellige kriterier baseret på

eksponeringsanalyser & toksicitet

• Jordkvalitetskriterier (Jord),

eksponering via jordspisning,

hudkontakt

• Afskæringskriteriet (Jord),

eksponering via jordspisning,

hudkontakt

• Luftkvalitetskriterier (B-Værdier),

virksomhedsudledninger,

eksponering via indånding

• Afdampningskriterie, jordforurening,

eksponering via indånding

• Drikkevandskvalitetskriterier,

eksponering via drikkevand (excl.

pesticider)

• Grundvandkvalitetskriteriet

• For vandmiljøet: Miljøkvalitetskriterier

baseret på økotoksikologiske effekter

1. februar 2016 12

Data & litteratursøgning

Farlighedsvurdering og farlighedskarakterisering; identifikation af kritiske

effekter

Stoffer med tærskelværdi:

TDI ud fra NOAEL for de kritiske effekter,

anvendelse af usikkerhedsfaktorer

Stoffer uden tærskelværdi:

Beregning af TDI svarende til en

tolerabel livstidsrisiko

Beregning af kvalitetskriterie med udgangspunkt i TDI-værdi

og eksponeringsveje for de aktuelle medier

Datagrundlag - typisk undersøgelser på

enkeltstofniveau

• Case reports/kliniske

undersøgelser (normalt kun

akutte effekter)

• Befolkningsundersøgelser/Epide

miologiske undersøgelser

• Eksponering via arbejdsmiljø

• Frivillige forsøgspersoner (mest

akutte effekter)

• Dyreeksperimenter (rotter,

hunde, grise, kaniner, aber

osv.)

• In-Vitro forsøg på

organer/væv/celler

• QSAR (modeller)

1. februar 2016 13

Hele populationen påvirkes indenfor et kort konc. interval = lille spredning i følsomhed

Stor variation i følsomhed for stoffet

NOAEL No Observed Adverse Effect

Level

LOAEL Lowest Observed Adverse

Effect Level

Beregning af TDI – ikke carcinogene

stoffer

𝑇𝐷𝐼 = 𝑁𝑂𝐴𝐸𝐿

𝑈𝐹1 • 𝑈𝐹2 • 𝑈𝐹3

• NOAEL kan erstattes af LOAEL eller

BMD (Benchmark Dosis, modelleret

NOAEL)

• UF1 anvendes for at tage højde for

menneskelig følsomhed ift. dyr,

standardværdi 10

• UF2 anvendes i forhold til variation i

følsomheden i en population (alder,

køn, generelt helbred etc.),

standardværdi 10

• UF3 anvendes ud fra kvaliteten af

datasættet i forhold til vurdering af

den konkrete effekt, gode data giver

lav UF3 dårlige data høj, typisk værdi

1-100, i enkelte tilfælde højere.

• En samlet usikkerhedsfaktor på

over 10.000 bør i udgangspunktet

ikke accepteres. I sådanne tilfælde

bør der tilvejebringes et bedre

datagrundlag til at minimere

usikkerheden på vurderingen

1. februar 2016 14

http://www.gassaferegister.co.uk/learn/carbon_monoxide_poisoning.aspx

Carcinogene stoffer

(118 påviste stoffer/stofgrupper)

• Typisk vurderet af IARC

(International Agency for

Research on Cancer), EU og US-

EPA

• Rimelig ens procedure til

vurdering verden over

• Non-Genotoksiske carcinogener

(dvs. virkemåden ikke går via

beskadigelse af arvemateriale)

har typisk en LOAEL, der

anvendes

• For genotoksiske carcinogener

anvendes en matematisk model

• Forsøg foregår typisk med høje

koncentrationer, ekstrapolation

derfor nødvendig

• Typisk anvendes en one-hit

model af MST

• I andre lande anvendes andre

modeller eks. Linearized Multi

Stage, LMS (USA, WHO)

• En række forudsætninger om

antal dyr, varighed, andre

effekter, signifikans mm. er

tilknyttet modellen

• Regneudtrykket kan findes i

bl.a. Miljøprojekt 974, 2005 1. februar 2016 15

1. februar 2016 16

Vurderingernes endelige resultat

Regionernes prioriteringsniveauer

Forslag for indeklima

Niveau Beskrivelse

I Prioriteringsniveau I har ingen øvre koncentrationsgrænse og lokaliteten får den højeste prioritet. Regionerne bør hurtigst muligt iværksætte en afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten Den beskyttelse, som afdampningskriteriet yder, er kraftigt reduceret, og tiltag til at nedbringe indeklimakoncentrationerne til et niveau svarende til mindst priorite ringsniveau II, f.eks. forbedret udluftning, luftrenser eller ventilering af krybekælder m.v., bør anbefales.

II Lokaliteten får en høj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten prioriteres højt ved regionernes prioriterede indsats.

III Lokaliteten får en mellemhøj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats.

IV Lokaliteten får en middel prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats.

V Lokaliteten får en lav prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. 1. februar 2016 17

Niveauer ved indeklimapåvirkning

1. februar 2016 18

IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent

IARC Gruppe 3, Ikke klassificerbart mht. cancerogenitet

IARC Gruppe 2A, Sandsynligt human cancerogent

IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent

IARC Gruppe 3, Ikke klassificerbart mht. cancerogenitet

IARC Gruppe 2B, Muligvis human cancerogent

IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent

Hvilke systemrisisci

• Meget langsommeligt og

besværligt at samle tilstrækkeligt

data – Åbne og lukkede

informationskilder

• Langtfra alle stoffer er undersøgt

grundigt

• Ofte meget lang tid mellem

eksponering og effekt/erkendelse

• Spredningen i befolkningens

modtagelighed (UF2)

• Kigger vi på de rigtige effekter

– Død

– Forskellige former for sygdom

– Nedsat fertilitet

– Hormon effekter (først efter

1996)

• Effekter af

stofblandinger/cocktaileffekter

– Roundup som produkt eller

glyphosat som rent produkt i

testen

– Addition eller multiplikation?

1. februar 2016 19

Statistiske dødsfald ved forskellige aktiviteter

Konklusion

• Vi har et overordnet system, der

skal sikre et højt

sikkerhedsniveau ift. eksponering

med miljøfremmede stoffer

• Det overordnede mål er at

reducere en påvirkning, så der

ikke forekommer effekter.

• Stoffer der ikke har en

tærskelværdi må ikke give mere

end et dødsfald pr. million over

70 år. Risikoen for at dø af et

lynnedslag er ca. 10 gange

større.

• Mange stoffer er ikke

tilbundsgående undersøgt

• Usikkerheder i modeller der

anvendes til vurderingen.

Usikkerhedsfaktorer prøver at

tage højde for dette.

• Stofferne vurderes enkeltvis,

dvs. evt. blandingseffekter

belyses meget begrænset

1. februar 2016 21

1. februar 2016 22

Chlorpyrifos