roskilde roeren, juni 2013

20
RoskildeRoeren Juli 2013 . 69. årgang, nr. 3 Mens vi venter på op- svinget…

Upload: roskilde-roklub

Post on 29-Mar-2016

223 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Roskilde Roklubs medlemsblad Roskilde Roeren - nr. 3. 2013.

TRANSCRIPT

RoskildeRoeren Juli 2013 . 69. årgang, nr. 3

Mens vi venter på op- svinget…

RoskildeRoeren juli 2013 . side 2

Havnevej 47 B 4000 Roskilde Telefon 4635 0928 www.roskilderoklub.dk Kontoret: Åbent mandag kl. 17.30-19.00 .... 4635 2228 Formand: Ove Pedersen

[email protected] Næstformand: Rasmus Rosenkvist ..................... 2383 1523 Sekretær: Mads Peter Klink Engelhart ......... 2298 0836

[email protected]

Rochef: Dan R. Petersen............ Rochef : Sven Lyster.................... 4636 5047 Rochef: Joan Lindholt ................. Kasserer: Per Stenberg Christensen ……………….…[email protected] Ungdomschef: Marie Skøtt Rasmussen Elite- og talentchef: Søren Secher………

Ungdomsudvalg: Marie Skøtt Rasmussen……[email protected] MTU Motions- og Turudvalg: Annette Lauridsen........................ 4619 4255 Langtursudvalg: Ib Toft Bådudlån: Annette Lauridsen..... 4619 4255 Kaproningsudvalg: Torben Bech……….…[email protected]

Kajakudvalg: Lasse Egelund ..... 2014 0051 Materialeudvalg: Lars Hansen... 2284 8049 Tutudvalg: Hanne Nielsen.......... 3025 4847 Instruktionsudvalg: Ole Binderup……. [email protected] Mastersudvalg: Sven Lyster ...... 4636 5047 Kontorudvalg: Kristine Thomsen…………[email protected]

Festudvalg: Mille Nissen ............ Sommerhus: Jan Michno ........... 4619 3672 Motionsrum: Henrik Olsen ......... 4635 6631

Køkkenudvalg: Hans Jørgen Bendixen………[email protected]

PR-udvalg: Ove Pedersen.......... [email protected]

Arkivet: Jens Nordlund ............... [email protected]

Redaktion: Flemming Ravn........ 4636 1770 [email protected]

Indlevering af stof og artikler til ovenstående eller i redaktionens skuffe på kontoret.

Forsiden Mens vi venter på opsvinget… En flok langtursroere nyder naturen et eller andet sted i udkantsdanmark. Som det ses af for-sidefotoet er der dekreteret pause, eventuelt efter en langtursfrokost, der – som bekendt består af leverpostej og makrel i tomat! Ef-ter en sådan voluminøs frokost plejer man jo at nedsænke sit legeme i dvaletilstand. Men det er forkert! Læs nærmere inde i bla-det om hvorfor man ikke skal sove efter frokosten. Foto: Hans Jørgen Bendixen. Næste nr. af RoskildeRoeren udkommer oktober med sidste frist for indlæg onsdag 25. september. Redaktionens mail: [email protected]

Kontoret Telefon i kontortiden: 4635 2228

Kontoret har åbent mandage kl. 17.30-19.00. Lukket i hele juli og på helligdage. Der bliver ikke ekspederet henvendelser i juli måned. Ved alle henvendelser bedes du oplyse med-lemsnummer. Adresseændring: Husk at give kontoret besked om ny adresse, tlf eller e-mail på [email protected] eller ved personlig henvendelse i kontorets åbningstid. Nøglekort: Hvis dit nøglekort ikke virker eller er gået i stykker kan du få et nyt hvis du kommer med det gamle. Hvis du helt har mistet det, kan du købe et nyt for 100 kr på kontoret. Oplys altid dit medlemsnummer. Ved udmeldelse eller restance spærres dit nøglekort. Udmeldelse: Kan ske ved personlig henvendelse på kon-toret eller ved at fremsende en mail til [email protected]. Husk at oplyse medlemsnummer. Udlejning af omklædningsskabe: Henvend dig personligt på kontoret hvis du ønsker et skab. Udlejes af kontoret for 250 kr årligt. Årlig leje indbetales på bankkonto som oplyses ved leje. Indbetalingen skal ske i de to sidste uger i marts. Hvis ikke skabslejen er indbetalt inden 1.4. klippes låsen og skabet inddrages til genudleje.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 3

Nyt kajakhotel under projektering

I forbindelse med satsningen omkring et havkajak- hotel er der blevet arbejdet videre med planerne efter at Roskilde Kommunes Idrætsfacilitetspulje til udbygning og renovering af idrætsanlæg valgte at imødekomme Roskilde Roklubs ansøgning og støtte projektet med 380.000 kr. med en godkendelse i by- rådet den 19. marts 2013. Det område som er valgt til at rumme hotellet er

for tiden under lokalplansbehandling sammen med den øvrige del af roklubbens grund og andre dele af havneområdet. Planen er lige her og nu i høring og der har været afholdt borgermøde, og intet tyder på at planer for roklubbens område ikke skulle blive ved taget. Bygningen skal ligge mellem ishuset og havnepromenaden med bagsi-den ud mod havnepladsen, og skal efter planen kunne rumme ca. 60 havka-jakker. Til at lede og gennemføre projektet er nedsat et byggeudvalg med forman-

den, vores sædvanlige byggeekspert Christian Toft og vores nyfundne arkitekt i medlemskredsen, Anne Pallesen, som har lovet at hjælpe os med at få lavet et flot og funktionelt kajakhotel. Tidshorisonten siger helst lige om lidt og jo før jo bedre, idet vi har pengene

i kassen og planerne klar. Lokalplanen skal dog først lige godkendes i byrådet og dette vil efter planen formentligt ske med en 2. behandling den 25. septem-ber 2013. Ove P.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 4

Roskilde Roklubs ca. 450 medlemmer vil med deres overskud af ressourcer medvirke til at støtte op omkring arbejdet med at skabe de små forskelle fra hverdagen, sprede glæ-de samt indfri drømme for disse børn.

Roskilde Roklub har via aftalen forpligtiget sig til at donere 10.000 kr. til et børn- eller unge projekt i Roskilde området, og herfor efterlyses der forslag til donationen.

Har du kendskab til et godt projekt, som du mener fortjener en håndsrækning til at gøre hverdagen lidt bedre og sjovere, så kan forslag sendes til Roskilde Roklubs formand Ove Pedersen på mail: [email protected] Bestyrelsen.

Det er en forudsætning for deltagelse i langture, at man har deltaget i en kæntringsøvel-se - og generelt en god idé at have øvet, hvis skulle gå galt. Tilmelding på opslagstavlen i roklubben. Medbring: Egen personlige redningsvest Håndklæde og skiftetøj Sko der kan tåle at komme i vandet Helst have termoundertøj på inden under tøjet, så man bedre kan holde varmen i van-det.

Vi støtter børn & unge i Roskilde

Børn- eller unge projekt efterlyses

I forbindelse med sponsor aftalen mellem Roskilde Roklub som idrætsklub og Dansk Revision, Forumadvokater, Danske Bank, Home, Renovations Transport Roskilde samt Roskilde Avis, som repræsentanter for det lokale erhvervsliv i Roskilde, ligger der et ønske om samlet at være med til at gøre en forskel og medvirke til at signalere samfundsmæssig engagement og so-cial ansvarlighed, hvilket her sker ved at inddrage et forpligti-gende samarbejde mellem idrætten og erhvervslivet omkring støtte til børn og unge der grundet forskellige omstændigheder har et særligt behov for hjælp og støtte. Virksomhederne vil med aftalen have lejlighed til at støtte bå-de det store arbejde der i hverdagen ligger omkring børn og unge i en idrætsklub, samt arbejdet med at skabe en lidt bed-re hverdag for nogle af de mange børn i Roskilde Kommune, der har det lidt sværere i hverdagen end de fleste.

Kæntringsøvelse Torsdag den 22.august kl. 18 holder vi kæntringsøvelse i roklubben

RoskildeRoeren juli 2013 . side 5

URO-SIDE Kanindåben er flyttet til mandag d. 1. juli kl. 17 Giv en hånd til sommerroskolen i uge 32 I uge 32 (5.-9. august) er der sommerroskole hver dag kl. 10-15. Der kommer selvfølgelig til at være masser af roning, men også andre sjove aktiviteter i og omkring klubhuset. Kom og vær med og hjælp de nye roere med at lære at ro. Det var rigtig hyggeligt

sidste år. Du kan både kigge fordi en time en dag eller komme alle dage. Snak med Hanne i Tutten eller send en mail til Marie på [email protected]

URO-roere er meget velkomne til at deltage i klubbens øvrige arrangemen-ter, f.eks. ”Kend din fjord” og fællesroning tirsdag og torsdag i hele juli måned. Skolekaproning på Bagsværd sø den 1. september 7.-8. september – URO/kanin-langtur til Skuldelev Vi mødes lørdag kl. 12 og ror til vores sommerhus i Skuldelev, hvor vi overnat-ter og ror hjem søndag. 26. oktober - standerstrygning Sæsonen er slut for i år. Vi fortsætter med indendørs træning.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 6

Ledergruppe til børneroning søges

I forbindelse med vores opstart af børneroning for de 7-9 årige fra august måned, søges et antal på 8-10 medlemmer som vil assistere klubbens bestyrelse med at komme i gang med denne nye aktivitet for en helt ny medlemsgruppe.

Vi håber at det vil være muligt at finde disse medlemmer, som vil være med til at brænde for at dette meget spændende børneronings projekt lykkes i et eller andet om-fang. Vi har ikke en forud indtaget indstilling til hvordan profilerne på disse børneronings ledere skal være, men vi håber på en bred sammensætning med mange forskellige kom-petencer på området og helst med mange forskellige indgange til at melde sig til opga-ven. Vi ser dog meget gerne at gruppen ikke udelukkende kommer til at bestå af dem der allerede er engageret i roklubbens virke og dagligdag.

Vi håber ligeledes på, at forældre til de nye medlemmer også vil melde sig og indgå i gruppen til afvikling.

Planen kort vil være, at medlemsgruppen indgår samlet eller på skift i forberedelsen og afviklingen af aktiviteten hen over sensommer og efterår for at vi fremme ved vinter-sæsonen kan have en plan klar til også denne del af sæsonen for børnene.

Børnene skal have mindst 1 aktivitets dag hver uge med mulighed for ture, regattaer og aktiviteter i weekender. Aktiviteten er tænkt lagt sidst på eftermiddagen og tænkt til at foregå omkring klubhuset, vores del af lystbådehavnen og om muligt på det lave vand ved Vikingeskibsmuseet.

Børnene skal ved al kontakt med vandet bære redningsvest. Vi er blevet lovet konsulentbistand fra Dansk Forening for Rosport omkring typer af

både og sikkerheden omkring det at have med grupper af så små børn at gøre. Vi skal bl.a. have afklaret om hvad kravet til svømmefærdighed skal være, og her har vi måtte konstatere, at ikke mange børn på 7 år kan svømme 300 meter.

Vi er allerede langt fremme i forberedelserne og har også sikret lidt økonomi til op-starten ved at Roskilde Udviklingspuljen under Roskilde Kommunes Folkeoplysningsud-valg har imødekommet vores ansøgning og støttet vores projekt med 74.373 kr. Herud-over har roklubbens egen fondsstyrelse bevilget yderligere 31.773 kr. til støtte i forbindelse med indkøb af egentligt børne materiel.

Der er altså penge til indkøb af ca. 2 Edon scullere og 2 børne kajakker, til projektle-der/gruppe bistand, ligesom der er afsat ca. 20.000 kr. til markedsførings kampagne i lo-kalaviser og på internettet i august måned.

Som bestyrelse erkender vi, at processen har været svær og vanskelig indtil nu, men samtidig mener vi også at vi har fået så meget på plads og nu er kommet så langt i pro-cessen, at det vil være ”nemt” for nye at komme videre og få aktiviteten til at køre. Efter sigende har ingen andre indenfor dansk roning været så langt nede i alder før.

Så herfor – meld dig som hjælper til en ny og historisk aktivitet i Roskilde Roklub – kontakt formand Ove P på mail: [email protected] Bestyrelsen.

GRILL-AFTENER

3 ONSDAGE

14. 21. og

28. AUGUST

KL. 19.30

Medbring dit eget grill-kød.

MTU sørger for tilbe-hør mod en mindre

betaling.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 7

Fællesroning for kajakkerne søndag morgen. Vi mødes kl. 9.00 og aftaler hvor turen går hen, afhængig af vind og vejr – og i august også onsdag kl. 18.00, så vi kan nå tilbage og være med til grill kl. 19.30 Teknik og leg – en legende og måske våd kajakdag Lørdag 10. august laver vi en kajakdag for alle kajakroere, tur- og havkajakker. Har du lyst til at genopfriske rednings- øvelser eller pudse teknikken af, prøve nyt eller bare ha’ nogle sjove timer på vandet – så sæt kryds i kalenderen ved den 10. august – og hold øje med opslagstavlen. Vi slutter dagen med fælles grill og hygge.

MTU-udvalget - et aktivt udvalg

Eftersommerens og efterårets aktiviteter! Lige om et øjeblik er det sommerferie - og MTU's rovagt holder ferie i juli måned. Fællesroning er der dog alligevel tirsdag og torsdag kl. 18.30 og søndag kl. 9 og 13.

Allerede fra begyndelsen af august er der igen en MTU rovagt ved pulten til fælles-roning tirsdag og torsdag.

Fællesroningen er i august kl. 18.30, i september kl. 17.30 og i oktober kl. 17. Oversigt over rovagterne vil hænge ved pulten.

Til Sved-på-panden-roningen mødes vi om onsdagen kl. 18.30, sålænge vejret er til det. Da vi ror i inrigger og gig kan alle være med! Kan vi ikke komme ud, benytter vi ergometrene.

I august står Ilse og Ulla for de traditionelle grill-aftner tre onsdage den 14., 21. og 28. Vi vil sørge for, at der er salat, brød og et tændt grill, og du kommer selv med dit kød. Af hensyn til sved-på-panden-roere, går vi først igang omkring kl. 19.30.

Stjerneskudsturen afholdes den 16. august, vi mødes til spisning af stjerneskud og går derefter i bådene for at kigge på stjerneskud - en helt særlig tur i mørket på fjor-den. Turen er annonceret på hjemmesiden og ved opslag.

Senere på året står MTU for årets sidste lidt længere tur, Løvfaldsturen. Den er planlagt til den 6. oktober, og der vil komme opslag på tavlen og på hjemmesiden.

Når årets ro-aktiviteter slutter med udgangen af oktober, fortsætter aktiviteterne indendørs med gymnastik, pilates, ro-spinning og svømning. Nærmere besked vil komme i næste nummer af Roeren. Foreløbig kan vi dog godt meddele, at gymna-stikken er om tirsdagen, pilates om onsdagen og ro-spinning om lørdagen. På gensyn efter sommerferien. MTU

RoskildeRoeren juli 2013 . side 8

Af Ove P., formand

Hvordan går det så ?

Da vi startede på året var det ikke de helt lyse udgifter der lyste i horisonten. Vi var klemt på økonomien og vi var klemt af omgivelserne på havnen.

Men alt er gået meget bedre end vi havde turdet håbe på, idet vi, på trods af en be-skæring på 180.000 kr. af det kommunale lokaletilskud til Roskilde Roklub, har styr på økonomien, selvom dette bestemt ikke har været nemt og klart har betydet nedsatte ambitioner på aktivitetssiden.

Med hensyn til presset fra vores omgivelser på havnen for at anvende ”vores” grund til andet end Roskilde Roklubs fortsatte mulighed for udvikling, er det lykkedes os efter en ihærdig kamp at komme frem til et kompromis med Roskilde Kommune omkring omgi-velsernes gøren og laden, som rent faktisk giver os nogle rigtig gode udviklingsmulighe-der.

Jeg skal her give en kort status på situationen og temperaturen lige pt. i Roskilde Ro-klub.

Nye medlemmer Vi lovede hinanden, at vi ville arbejde hårdt for at få flere medlemmer ind i vores klub, og det synes jeg at vi i det store hele har holdt. Det er ikke lykkedes os at få de ønskede 100 flere medlemmer, men med til- og afgang så aner vi en lille fremgang på medlems-siden. Det har ikke været nogen større sensation indenfor idrættens verden, at medlem-merne forsvandt i de økonomisk hårde tider, og herfor må vi nok også stille os tilfreds med ”kun” at kunne spore en fremgang lige meget hvor stor den så måtte være.

Vi har været på gaden ved flere lejligheder og gjort reklame for vores idræt og vi har ad flere omgange hægtet os på arrangementer på havnen med Åbent hus arrangemen-ter. Alt er foregået med frivillige fra medlemskredsen, som har brug en dag eller to i vir-ket for en bedre og større Roskilde Roklub.

Børnene vil vi jo gerne have nogle flere af og her har vi i første omgang sænket vores hidtidige lavalder fra 12 til 10 år og dette skulle også gerne på sigt give os et bedre tag i ungdomsroningen.

Processen med at starte op allerede fra de 7 år med en gruppe fra 7-9 år med en form for ”Gå til roning” aktivitet er stærkt på vej.

Til projektet har vi som også omtalt andetsteds her i bladet efter ansøgning fra Udvik-lingspuljen under Roskilde Kommunes Folkeoplysningsudvalg fået 74.373 kr. og herud-over har roklubbens egen fondsstyrelse bevilget yderligere 31.773 kr. til støtte i forbin-delse med indkøb af egentligt børnemateriel. Der har været dejligt at spore en god vilje til at støtte op omkring projekt økonomisk.

Det vi nu skal have gang i omkring dette projekt er den praktiske afvikling og her har klubbens bestyrelse behov for hjælp fra medlemsskaren og dette gerne fra flere der ikke i dag allerede er engageret i de frivillige opgaver omkring klubbens virke.

Vi regner med at søsætte projektet omkring børneroningen først i august måned og vi håber virkelig på at det kan gå hen og lykkes os at få fat i rigtig mange af byens børn i denne aldersklasse for at kunne gøre dem til roere.

Trim-medlemsskaberne søsættes først på efteråret og hen over vinteren med stor opmærksomhed lige efter nytår hvor nytårsfortsætterne sætter ind. Også her håber vi på mange nye medlemmer.

Vi skal på bykortet. Som tidligere nævnt har vi ved flere lejligheder været på gaden med roere og materiel for at gøre opmærksom på roningens glæder. Vi har også været rundt på forskellige af kommunens skoler.

Alt dette skal vi gøre noget mere i, så vi kan få vist os frem for rigtig mange og tilbyde vores idræt og idrættens muligheder til rigtig mange i vores omgivelser.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 9

Men det er jo ikke altid så nemt lige at rive en dag eller to ud af kalenderen for at gå på torvet eller holde åbent hus, og det må vi selvfølgelig forholde os til.

Herfor skal opfordringen være, at man melder sig til klubbens bestyrelse for deltagelse på et præsentations-team, som på skift kan afholde disse meget vigtige arrangementer. Vi ser også gerne at der findes medlemmer, som i dagtimerne har mulighed for at tage på besøg på skolerne med et ergometer eller møde op i klubhuset og modtage skoleklas-ser.

Konceptet for disse arrangementer har været forskellige, men kunne vi finde en fælles løsning for afviklingen ville dette selvfølgelig gøre det lidt nemmere at gå til, så der er også brug for frivillige til at udvikle projektet.

Vi har omgivelsernes opmærksomhed ikke mindst i kraft af vores dygtige OL-roere Ja-cob og Kasper, og vi er nødsaget til at gribe denne mulighed her og nu og få fortalt noget mere om vores idræt.

Den økonomiske situation Som formand er det altid spændende at høre hvad klubbens kasserer siger om den øko-nomiske situation, og Per har indtil videre været meget positiv og oplyst om, at klubbens økonomiske situation er god på trods af de omstændigheder vi er blevet budt vedr. de nedsatte kommunale tilskud.

Vi har prøvet alt for at forbedre vores muligheder for at få de tilskud fra Roskilde Kom-mune, som vi har behov for at drive ikke mindst vores dejlige klubhus. Dette er der des-værre ikke kommet noget bedre ud af på trods af, at vi har skrevet en mail til alle parti-erne i byrådet og opfordret dem til at medvirke til at forbedre vores og andre klubbers tilskudssituation. Hvis ikke muligt her og nu, så blot så vi ikke som bekendtgjort mister endnu flere tilskudsmidler til næste år.

Altså har vi ikke fået flere penge til driften og må nøjes med det budget der blev til ef-ter en kraftig barbering og tilretning.

At vi så på nogle andre fronter har fået skrabet lidt ekstra midler ned i klubkassen for-andrer ikke i første omgang vores behov for yderligere midler til at drive klubhuset. Vi har fået de 380.000 kr. til Kajakhotellet fra Roskilde Kommunes Facilitetspulje og vi har fået de ca. 74.000 kr. til børneprojektet fra kommunes udviklingspulje, men disse kan kun anvendes til det vi har søgt dem til, og kan herfor ikke anvendes til at betale for vo-res drift af klubhuset.

Vi har prøvet med en ansøgning om dispensation fra kommunens tilskudsregler i for-bindelse med udlån af vores lokaler, hvor vi efter de nuværende regler skal betale halv-delen af indtægterne til kommunen, da vi hæver lokaletilskud til lokalerne. På trods af at kommunen nu kun vil betale os 18 % af vores udgifter til driften af klubhuset når vi taler voksne over 25 år, ja så vil det altså fortsat have 50% af vores indtægter.

Kulturudvalg og Folkeoplysningsudvalg har givet os afslag på dispensation, men de har samtidig lovet os, at man vil se på forholdene og betingelserne generelt inden næste års tilskud udbetales.

Flere andre af de lokale klubber er i samme økonomiske klemme som Roskilde Roklub ved at de har til huse i egne eller lejede lokaler og nogen har endda bekendtgjort, at man er tæt på konkurs. Ikke god læsning i en kommune der gerne vil slå sig op på idrætten også.

Jeg håber at vores satsninger på medlemssiden vil give pote og være med til at sikre os bedre økonomisk også uden de helt store tilskudskroner fra Roskilde Kommune.

Havneområdet Allerede inden vi kom ind i dette år var vi i stor fight med først og fremmest forenings knopskydningen fra Erhvervsselskabet Roskilde Havneselskab, kaldet Roskilde Oplevel-seshavn. Man havde fundet ud af, at man allerhelst ville gøre brug af et stykke af den grund, som Roskilde Roklub i over 100 år har haft som vores aktivitetsområde. Dette område skulle bruges til opførelse af først én så to skure til brug for naturformidling om-

RoskildeRoeren juli 2013 . side 10

Kommunikation er en god ting. Men den kan drukne i for megen kommunikati-on. På klubbens opslagstavler – som mest af alt ligner er persisk gedemarked – kan man finde en masse kommunikation som ikke er relevant for klubbens med-lemmer og drift. Det er således at vigtige meddelelser og tilmeldingslister me-get let kan drukne i private næringsdrivendes reklamer for deres produkter, ud-klip fra aviser, opråb fra kristelige efterskoler, masser af fotos, tilbud om køb og salg af private ejendomme osv. osv. Der mangler noget tavledisciplin. (Foto Pe-ter Skafte, billedtekst Flemming Ravn). kring nogle småfisk placeret i nogle små vandkar i deres nye formidlingsponton placeret i hjørnet af lystbådehavnen.

Som om dette ikke var nok fremkom selskabet med planer for, at man ville opføre et nyt havnekontor på grunden hvor det nuværende gamle ligger, og at man herfor havde behov for at udnytte parkeringspladserne langs med Roskilde Roklubs vestlige side til opbevaring af først og fremmest skraldecontainere, traktor samt andet materiel. Dette ville betyde kun få meter mellem vores nuværende bygning og så deres opbevaring, hvil-ket ville betyde totalt booket for vores evt. udviklingsplaner.

Kampen og processen har været lang, den har været til tider lidt grim, den har været sej og den har ikke gavnet forholdene mellem havnens interessenter, men den har været nødvendig og været det hele værd, idet vi den dag i dag rent faktisk står med et forslag til ny lokalplan for området i hånden til høring, hvor vi har fået næsten alle vores ønsker opfyldt. Dog har vi indgået et lille kompromis med placering af et 7 x 4 m skur ude i det nordvestlige hjørne af grunden til brug for dette oplevelsesprojekt.

Vi har sikret muligheder for roningens udvikling på området, og vi har fået fortalt om-givelserne at vi ikke sådan lige lader os skubbe væk.

Processen har krævet meget netværk og megen vilje. Specielt vil jeg takke formanden for Roskilde Kommunes Kulturudvalg Birgit Pedersen, som på trods af ikke mange lig-hedspunkter mellem kultur/idræt og teknik/miljø, formåede at åbne de nødvendige døre for at vi blev hørt de rigtige steder. Vi var nødsaget til at få fortalt de rigtige politikere di-

RoskildeRoeren juli 2013 . side 11

rekte, at det som vi ikke rigtig kunne få indført via embedsmændene måtte de så bringe direkte videre til lokalplansarbejdet – og den mission lykkedes heldigvis.

Lokalplanen er til 2. behandling i byrådet i september og vi håber at dette bliver som skitseret med vores mange muligheder i behold.

Fremtiden – tør vi spå ? Jeg håber at spådommen går i opfyldelse og at vi indenfor det næste lille års tid får tilført medlemmer i en størrelsesorden 100-150 i alle aldre og selvfølgelig meget gerne en stør-re del af dem i en god lav børnealder.

Vi har brug for sammen at kæmpe for vores sag – Roskilde Roklub. De problemstillin-ger vi har set de senere år omkring økonomien tror jeg personligt ikke på stopper her og nu og dette også selvom der lige om lidt lurer et kommunalvalg.

Kig længere op i denne tekst og læg så mærke til hvor lidt der er skrevet om idræt. Dette er en frivillig idrætsleder,- formands- og bestyrelses-lod i dag, hvor presset bliver fortsat større omkring økonomien og den praktiske drift i hverdagen.

Men også set ind i klubben bliver forholdene lidt mere pressede. Vi har rigtig mange der i årets løb yder en også meget stor indsats for deres idræt og deres klub, men vi skal have flere hoveder på listen for at komme videre i et nødvendigt højt tempo. Alt for me-get er centreret omkring de samme personer.

Lad mig give et eksempel omkring instruktionen af de nye medlemmer, hvor vi allere-de i maj er nødsaget til at henvise til første instruktion i august. Instruktørerne er for få og mange af dem er også dybt engageret i andre udvalg og tilmed så nogle af dem der ror flest kilometer i øvrigt. Herfor skal vi her have flere på listen, og det kan bestemt godt være nogen der har stoppet deres aktive instruktions-karriere tidligere. Kunne vi få disse til at genoptage for et par år med nogle enkelte hold med nye roere, ja så er vi al-lerede langt videre.

Tak til alle Jer der i dag yder denne store indsats for at få Roskilde Roklubs hjul til at løbe rundt og velkommen til alle Jer ”nye” der gerne vil være med til at få hjulene til at løbe endnu stærkere rundt.

Og jo – idræt skal der være plads til. Vi har haft rigtig god gang i aktiviteterne med gode og velbesøgte arrangementer og tu-re, ligesom vi allerede nu tidligt på sæsonen har kunne indkassere vores første internati-onale mesterskab i rigtig mange år med EM guld til Jacob og Kasper på guldfireren.

Vi ser frem til endnu større aktivitet i den resterende del af sæsonen og så selvfølgelig har vi forventningen om et VM-guld til vores to atleter på letvægtsfireren ved VM i Syd-korea til august. Ove P.

GRILL-AFTENER

3 ONSDAGE

14. 21. og

28. AUGUST

KL. 19.30

Medbring dit eget grill-kød.

MTU sørger for til-behør mod en min-

dre betaling.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 12

Gave til Skuldelev

De roere, der har haft deres vej forbi sommerhuset i Skuldelev, har kunne se den nye og flotte sliske, som hen over foråret er blevet etableret i vandkanten. Dette skulle gerne betyde lettere landgang ved ankomsten til Skuldelev fra sø-siden.

Slisken er en gave fra Foreningen Gamle Roskilde Roere, som både har betalt for materialer og udført ar-bejdet med assistance fra deres aktive håndværkergruppe. Resultatet er blevet rigtigt godt og med lidt tilretninger efter første prøveperiode vil det være en førsteklasses op-levelse at næsten alle i båden kan komme i land ved Skuldelev - næsten uden at få våde fødder. Tak til Gamle Roskilde Roere for en

flot gave. Ove P.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 13

Fællesregler om påklædning, træning og kost:

Det er over 100 år siden… Ved nærlæsning af DFfRs jubilæumsskrift fra 1987 ”på vandet”, kan man f.eks. se disse almene vink om påklædning til roerne omkring 1899: Hue af flonel af form som en jockeyhue, men noget lavere, med vedkom-

mende klubs emblem. I udlandet bruges undertiden stråhat. Denne er vel gan-ske klædelig, men er ikke praktisk, da den tager et ikke ringe vindfang, og roe-ren behøver ikke en sådan beskyttelse mod solens stråler. Ulden trikottrøje. Denne skal slutte tæt om legemet og gå ned til hofterne

udenpå benklæderne. Ærmerne skal være korte og kun dække overarmen. Trø-jen må ikke stramme over skulderen. Kaproningstrøjen bør være af finere og blødere vævning. Knæbenklæder af flonel, opskårne ved den ene side af knæene, for ikke at

hindre de store benmusklers frie bevægelse. Det er mindre heldigt at lade ben-klæderne ende ovenfor knæene, hvorved dette ømfindtlige parti under hvile ved roningen unødvendigt udsættes for forkølelse, hvilket kan være farligt; bedre er det at lade benklæderne gå ned forbi knæene og skære dem op på den ene side over knæene samt forsyne dem med knapper for at kunne knappe dem sammen. Lange benklæder er ikke hensigtsmæssige: de bliver let våde

De parisiske roere nyder tilværelsen på en af Seinens utallige cafeer (maleri: Renoir).

RoskildeRoeren juli 2013 . side 14

forneden, bliver hurtigere smudsige og er dyrere både at vaske og at anskaffe. Bruges imidlertid lange benklæder, bør de være af flonel og meget vide, navn-lig ved fødderne. Strømperne kan være korte, men bør dog helst være så lange, at de når til

knæene og dækkes af benklæderne. Ved kaproning er korte strømper bedst. Sejldugssko (gymnastik- eller yachtsko) med gummisåler er de bedste. Sko

med tykke såler må aldrig sættes i en kaproningsbåd, og selv de tynde læder-såler på de sædvanlige gymnastiksko er uhensigtsmæssige, idet de indsuger vand, holder på fugtigheden og derved bliver usunde og ubehagelige at have på.

Træningen og kosten Dragten alene kunne ikke vinde konkurrencer, og der blev også hurtigt udar-bejdet faste principper for det, der dengang kaldtes trænering: ”…en uafbrudt rækkefølge af regelbundne og gode forberedelser til den forestående kamp, så at legemet bringes i den tilstand af sundhed, kraft og udholdenhed, som er nødvendig til at kunne udføre den handling, det gælder om, og til at kunne sej-re, og det uden at tage skade ved overanstrengelse. Den systematiske trænering har til hensigt at befri legemet for overflødigt

påhæng, som tynger uden at give kraft såsom fedt og lask. Det er en stor vild-farelse at anse træninger for at bestå i nogle ugers tilfælde diæt og arbejde, som kan påbegyndes når som helst og afbrydes, så snart man lyster. Fester kan derfor næppe anses for at være idrætsmæssige. Den, der af sand og virke-lig interesse giver sig hen til sin idræt, trænger heller ikke til bordets nydelser ud over en vis mådeholden grænse”. Om diæt og levevis hedder det: ”Vælling og grød er at anbefale, hvis man er vant til det, ellers kød, æg og

andre spiser. Man skal ikke gøre sig til en pligt at nyde noget, som ikke konve-nerer en, blot fordi en sådan spise er anbefalet af autoriteter som gavnlig! Er den trænerende vant til at drikke rødvin, kan et glas heraf ikke skade,

men kun god rødvin. Champagne forhøjer appetitten, og hvis den kun nydes med mådehold, kan den undertiden bidrage til at man kan spise mere og fordøje bedre, men den er dog mindre nærende end bayersk øl”. Om søvn: ”Tidligt op og tidligt i seng. Det

er imidlertid en stor fejl at stå alt for tidligt op, tidligere end kl. 6.00. At sidde og døse efter middagen og tage en

ekstra siesta efter måltiderne er utilladeligt, denne slags hvile ødelægger fordøjelsen og fremkalder døsighed og slaphed uden at hjælpe på trætheden.” Om tobaksrygning: ”Engelske klubbers

beregninger siger, at den, som efter at have afholdt sig fra rygning, og så har røget blot en enkelt cigaret et par timer før en kaproning, derved har tabt 8 til 10 procent i udholdenhed. Men den, som har røget dagligt, skal ikke straks holde op, thi hele hans nervesystem vil komme til at lide derunder. Det er for-nuftigere at ryge lidt for at berolige nerverne end at slappes ved en søvnløs nat”.

RoskildeRoeren juli 2013 . side 15

Det daglige skema Skema for træningsperioden: ”Op kl. 6.30, efter bad eller kold afgnidning føl-ger en halv times spadseretur. Morgenmaden skal være ristet (ikke stegt) ok-se- eller lammekød, daggammelt hvedebrød eller ristet brød, et par æg og nogle grøntsager. Mælk bør som regel undgås eller kun nydes i ringe mængde. Efter tre timers småsyslen er der 1½ times roning og et kvarters løbetur inden middagen kl. 14.00 Hovedbestanddel er roastbeef eller lammesteg. Af fisk, før eller efter kødet, kan anbefales flynder, hvilling, kabliau, aborre – altså fordøjelige ting, derimod ikke laks og ål. En halv flaske let bitterøl er den bedste drik. til desserten kan nydes et glas rødvin (god). Kødsuppe bør aldrig gives; den, som lider meget af tørst, kan dog om aftenen drikke en kop bouillon. Men før kødspiserne bør man ikke nyde boouillon; det giver mindre plads i maven til den solidere føde og nærer forholdsvis kun lidt. Derefter pause (uden at sove), indtil næste rotur på højst 1½ time. Aftensma-den kl. 20.00 er kold roastbeef eller ristet kød og en halv flaske øl eller en kop svag the, aldrig vin. Ved stærk tørst kann man, inden man går i seng kl. 22.00, nyde en kop havre-vælling kogt i vand. En fuldstændig træningsperiode kræver en tid af seks uger. Øvede roere i god kondition kan nøjes med fire, muligvis endog kun med tre uger”. Dengang..!

Efter frokosten er det tilrådeligt at holde en pause, men ikke at sove…

RoskildeRoeren juli 2013 . side 16

Ergometerroning: Instruktion og træning

Teknik: Roning er en naturlig form for motion, og man lærer hurtigt teknik-ken. Se på billederne. Det er en rigtig god ide at lade andre se dig ro, for så at kunne rette din teknik. Du kan også med fordel bruge spejl, så du selv kan se hvis du gør noget forkert, og hurtigt rette det. Prøv så at sammenligne din ro-ning med billederne herunder.

1. Læn dig let tilbage med strakte ben og håndtag ind til lige under bryst. Underarme vandrette

2. Før håndtag frem foran knæ ved at strække arme frem og bøj krop frem over hoften

3. Begynd at køre frem med sæde og krop

4. Kroppen er nu i kontakt med lårene, strakte arme og du er nu klar til at be-gynde nyt rotag

5. Start rotag med benene med strakte arme og ryg-gen "låst"

6. Arbejd færdigt med be-nene, samtidig med at du åbner op og bruger krop-pen aktivt

7. Gør rotaget færdigt ved at trække håndtag forbi knæ og ind til lige under brystet

8. Du har nu afsluttet rota-get og er klar til nyt rotag

RoskildeRoeren juli 2013 . side 17

Ergometer-noter for begyndere

For at få den bedste træning, anbefaler vi at bruge en vinddæmper indstilling på mellem 3 og 5. Måske føles det for let i starten, men når du får bedre roteknik, bliver du i stand til at få svinghjulet til at køre hurtigere og dermed opnår du automatisk større modstand. Jo hurtigere du får svinghjulet til at dreje rundt, des større modstand og mere arbejde vil du opnå. Start en træningsdagbog.Brug en kalender eller dit eget regneark. Du vil kun blive belønnet for at følge din fremgang.

Find dig en træningspartner. Det vil gøre din træning sjovere og hjælper med at fastholde dine nye rutiner.

Lav udstrækning før og efter din rotræning.

Lav opvarmning i 5-10 minutter ved let roning - brug evt. teknik fra video "Lær at ro".

Video: Lær at ro: Tryk CTRL-tasten mens du klikker på nedenstående link (CTRL-tasten er den nederste tast i venstre side) http://modest-sport.dk/Roteknik

Denne metode kan indlægges som fast rutine specielt i opstarten (3-6 uger).Brug video til at gøre følgende:

Sid med strakte ben og håndtag trukket ind til kroppen lige under brystet. Før hænder frem og træk håndtag ind til kroppen - fortsæt denne bevægelse i 30 sekun-der.

Før hænder og overkrop frem (længere rotag) foran knæ - fortsæt i 30 sekunder. Før hænder og overkrop frem (længere rotag) foran knæ og kør 1/4 frem på rullesæ-

de ved at bukke ben - fortsæt 30 sekunder. Før hænder og overkrop frem (længere rotag) foran knæ og kør 1/2 frem på rullesæ-

de ved at bukke ben - fortsæt 30 sekunder. Før hænder og overkrop frem (længere rotag) foran knæ og kør 3/4 frem på rullesæ-

de ved at bukke ben - fortsæt 30 sekunder. Før hænder og overkrop frem (længere rotag) foran knæ og kør 1/1 frem på rullesæ-

de ved at bukke ben - fortsæt 30 sekunder. Ro nu i 2 til 4 minutter og indlæg evt. 10-15 hårdere rotag i højere tempo 2 til 3 gan-

ge. De sidste minutter kortes rotag af til 3/4-1/2 -1/4-arme/krop-kun arme.

STOP - der er nu gået op til 10 minutter og du er varm til at begynde rotræning. Med brug af denne simple metode opnår du to vigtige ting: Forbedret roteknik og op-

varmning. For at se yderligere instruktion og træningsprogrammer: Vend tilbage til Modest-

linket http://modest-sport.dk/Roteknik

Vinddæmper-indstilling

RoskildeRoeren juli 2013 . side 18

De uskrevne regler langs Frederiksborgvej og Sct. Hans-bugten:

FREM OG TILBAGE For at imødegå evt. uheldige episoder ved roning langs Frederiksborgvej og Sct. Hans-bugten skal vi kort beskrive og illustrere de uskrevne regler disse to steder.

Frederiksborgvej. Her ror man et godt stykke fra land når man ror fra Vikin-gemuseet og til Skomagerkrogen. Når man ror fra Skomagerkrogen og tilbage til Vikingemuseet, holder man sig tæt ved land, dvs. tæt langs med fiske-garnspæle og badebroer. Med andre ord – så holder man til bagbord (højre) når man ror.

Sct. Hans-bugten. Her ror man et godt stykke fra land fra bugten og op til hvor nettene stod tidligere. Herfra og ned til Sct. Hans-bugten ror man tæt på land. Her gælder det altså at man holder til styrbord (venstre) når man ror.

Styrmanden. Hvis man er styrmand er det beskrevne bagbord og styrbord selvfølgelig omvendt, fordi styrmanden sidder omvendt for roerne… Man skifter ikke styrmand i robanen – skift i stedet tæt på land eller så langt ude, at du er sikker på ikke at ligge i vejen for en båd, som ror frem og tilbage på robanen. Det samme gælder for retningsskift. Man ændrer ikke retning ned over roba-nen. Vent i stedet til du er i en af enderne.

Sikker roning. Ved at overholde disse færdselsregler bidrager du til mere sik-ker roning ved disse to ”robaner”.

Skomager- krogen Frederiks- borgvej

Sct. Hans Bugten

Vikinge museet

Roklubben

RoskildeRoeren juli 2013 . side 19

Kanaltur i Københavns havn

Søndag den 22. september Vi kører i biler, små udgifter til kørsel og bådlån. Medbring madpakke og drikkevarer MØDETID KL. 9.00. Tilmelding på opslagstavlen efter sommerferien.

StjeStjeStjeStjerrrrneskudsturneskudsturneskudsturneskudstur

Fredag d. 16. august kl. 18.30. Arrangementet starter med fællesspisning kl. 18.30. Kl. ca. 21.00 roer vi ud og kigger efter stjerneskud. Medbring selv kaffe og kage. Det koster 60,- kr. at deltage, som vil blive opkrævet på dagen. Det vil være muligt at købe drikkevarer i tutten. Turen kræver langtursret, der kan dog dispenseres til turen for medlemmer som ikke har langtursret. Vi søger bestyrelsen på en samlet ansøgning. Tilmelding på opslagstavle, kan ske til om med torsdag d. 1. august. NB. Såfremt der ikke er langtursstyrmænd nok, blir´ det først til mølle- princippet.

Mange rohilsner fra MTU v. Marianne, mobil. 20101842 - mail: [email protected]

RoskildeRoeren juli 2013 . side 20

Freja og Mathilde glæder sig allerede til næste nummer af RoskildeRoeren som kommer 1. oktober. (Foto: P. Skafte).