samfundsteoriens rolle i samfundet. ud- og ind-differentiering af samfundsteori gennem 500 år

This article was downloaded by: [The Aga Khan University]On: 17 October 2014, At: 06:18Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office:Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheoryPublication details, including instructions for authors and subscriptioninformation:http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

Samfundsteoriens rolle i samfundet. Ud- ogind-differentiering af samfundsteori gennem500 årGorm HarstePublished online: 04 Mar 2011.

To cite this article: Gorm Harste (2000) Samfundsteoriens rolle i samfundet. Ud- og ind-differentieringaf samfundsteori gennem 500 år, Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 1:1, 67-89, DOI:10.1080/1600910X.2000.9672772

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2000.9672772

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”)contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and ourlicensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, orsuitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publicationare the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor &Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independentlyverified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilitieswhatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantialor systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, ordistribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and usecan be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

http://www.tandfonline.com/action/showCitFormats?doi=10.1080/1600910X.2000.9672772

http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2000.9672772

http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Samfundsteoriens rolle i samfundet. Ud- og inddifferentiering af samfundsteori gennem 500 br

"Die Vemunft kann sich selbst nicht durch- sichtig werden, solange die Menschen als Glieder eines vemunftlosen Organismus

handeln" (Horkheimer 196813: 28). Gorm Hars te

Enhver samhndsteori, der vil forsti sig selv som et rationelt forehavende, m i kume analysere ikke blot samfundet, og metoden ti1 forstielse heraf, men ogsi hvorledes den teoretiske kritik er mulig, og hvorledes uddifferentieringen af den teoretiske distance er opstiet. Vi befinder os i en eksplosion af forskningsmaessig specialisering, hvor der her- sker et stadigt s t ~ r r e overskud af teorier og af empirisk forskning. Sammenligner vi dette med tidligere tiders mangel p i forskning og forskere, ikke blot i 1970eme, men ogsh i 1920eme, ved 1800-tallets slutning og ved dets begyndelse, for slet ikke at tale om begyndelsen af 1700-tallet, 1650-tallet og H~jmiddelalderen, sztter det un~gteligt sp~rgsmal ti1 problemet om, hvor i samfundet samhndsteorien befinder sig. Artiklens tese er, at samfundsteori opstir som en uddifferentiering fra naturretlige refleksioner, der indtil den sene Oplysningstid ofte var indlejret i "betznkninger" skrevet af centrale statslige ridgivere. Tilsvarende udsondres samfundsteoretisk analyse fra politiske eliter efter modeller for den autonome intellektuelle. Teoriens autonomi og distance fortolkes derfor fra et udgangspunkt i mulighedsbetingelseme for, at teorien implicerer sig selv.

Nir man sperrger ti1 samfundsteoriens rolle i samfundet, indskriver man sig i en tradition, der gir tilbage ti1 den sene Oplysningstids ud- sondring af saeregne perspektiver ti1 iagttagelse af samfund. Forinden udgjordes samfundsteoriens metodiske tilgang ti1 en besin- delse over sig selv hovedsageligt af en repraesentation af semantiske figurer og begreber hentet fra den teologiske dogmatik. Disse begreber blev gjort selvstaendige i hdndteringen af sperrgsmil, der vedrerrte, hvad vi i dag betegner som "samfundet", men som tidligere oftest betegnedes "res publica", republikken eller "societe d'ordres", staendernes orden. Siden slutningen af 1700-tallet er der imidlertid opstiet en tradition for at medreflektere sperrgsmdl om, hvorvidt traditionen ogsd ak- tuelt og fremtidigt har gyldighed.

Min tese er, at samfundsteorien er blevet udviklet i forlaengelse af de naturretlige problemstillinger, der praegede samfundsanaly- sen fra 1500-tallet frem ti1 Oplysningstidens kulmination. For at efterspore dette vil jeg begynde med at redegerre for, hvorledes samfundsteorien nutidigt tematiserer dens for-

hold ti1 dens genstand, samfundet, som et rationelt forehavende. Derefter vil jeg skridt- vis gd tilbage ti1 dette temas fremkomst i den tidlige modernitet for slutteligt at kunne saet- te nutidens samfundsteori i perspektiv. Poin- ten er, at teoriens status og selvrefleksion grundliggende er forbundet med samfundets grad af funktionel differentiering og specialisering. Ferlges denne antagelse op i forhold ti1 fremtidige udviklinger, m i det teoretiske arbejde forventes at blive przget af en raekke forandringer i samfundets specialiseringsgra- der. Specialisering vil blive forbundet med en udbredt samfundsteoretisk refleksion langt uden for universiteteme. Dette stiller krav til, at teoridannelser m i kunne indlerse deres gyldighed sAvel pd et hQjt specialiseret abstrak- tionsniveau som i en refleksiv tematisering af deres egen status og siledes forholde sig ti1 deres egen "selvimplikation".

Efter post-modernitets-diskussionen i 1980eme kan en af de mest praegnante place- ringer af samfundsteoriens rolle i samfundet findes i kapitel 1 i Niklas Luhmanns afslut- tende hovedvaerk Die Gesellschaft der Gesell-

Distinktion, Nr. 1, 2000, 67-89. 67

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

schaft fra 1997. Her srager Luhmam at laegge en samfundsteori tilrette, der tager udgangspunkt i at l0se den paradoksale "selvimplikation", der ligger i, at

"erkendelsen af sociale systemer ikke ktln afhz7i- ger af sin genstand, men ogsd allerede afhznger heraf i kraft af sin erkendelse af sociale betingelser; ja at erkendelsen (eller defineringen, eller analysen) af handlinger selv allerede er en hand- ling" (Luhmann 1997: 21).'

Hermed markeres for det frarste en vidensso- ciologisk forrang, sorn Luhmann fastholder sorn en realistisk konstruktivisme (1990~). Selvimplikationen i samfundsteoriens erkendelse af den selv markerer en realitet, der bestir i teoriens blindhed, idet den ikke kan iagttage, at den ikke kan iagttage, hvorledes den ikke iagttager (ikke to gange og ikke fire gange, men tre gange).2

For det andet besvares sprargsmilet om teoriens rolle i samfundet erkendelses-metodologisk via en analyse af forholdet mellem teori og empiri. Teoriens genstand, empirien, optraeder ikke blot sorn gyldighedsbetingelse for teorien, men genoptraeder ogsi sorn mulighedsbetingelse for teoriens pragmatiske konstitution, for eksempel oprindelseshistorisk.

Indledningsvist vil jeg formulere spnrgs- milet om teoriens rolle p i den luhmamske teoris praemisser: Gyldigheden af teoriens selvimplikation m i skelnes fra analysen af teoriens genese. Nir genesen af teorien imidlertid haevdes at kunne blive analyseret p i gyldig vis forudsaettes, at analysens selvimplikation er blevet gjort s i tilstraekkelig selv- stzndig, at dens funktion vil kunne hzvdes fremover. Gyldighed, genese og funktion fremstir derfor sorn tre problemfelter, der er forbundet med tesen om samfundsteoriens selvimplikation.

Jeg vil derfor strukturere besvarelsen ved frarst at tage de seneste irtiers sociologiske

diskussion af gyldighed op for dernaest at analysere samfundsteoriens genese og ti1 slut at tage teoriens fremtidige rolle op.

Det vigtige i Luhmanns hovedvaerk er, sorn vi skal se, ikke opstillingen af selvim- plikationens problem. Det nye er, at han sdvel for den empiriske analyse som for den samfundsteoretiske sammenfatning heraf synes at have vist, hvorledes selvimplikatio- ner i form af selvreference udvikles historisk sorn selvorganiserende systemers evolution.

I mange skrifter har Luhmam ogsi villet grare opstillingen af problemet ti1 sin egen opfindelse, men ofte i en ironisk polemik over for ikke mindst andre i den bredere kritisk- teoretiske strramning, sorn "tyskerne" Haber- mas, Lyotard, Frankfurterskolen, Weber, Ni- etzsche og Marx (jf. Luhmann 1990b: 228). Imidlertid er det velkendt, at problemstillingen gir tilbage ti1 Hegels og Kants historiefi- losofier, hvad Habermas eksempelvis gjorde opmaerksom p i i sit afsnit om Kant og Hegel i Borgerlig Offenflighet:

''I den hensigt overtager historicfilosofien den opgave at uejlede publikum; for i denne filosofi kornmer forizuftens love, som propzdeutik ti1 en uerdensborgerlig t i ls tand, overens med vel- fzrdsbehouene: Den m i selu blive ti1 offentlig mening. Sdledes begynder historiefilosofiens m z r k v z r d i g e selvirnplikation; den ansldr en teori om historiens tilbageuirkning pd historiens eget forlab" (Habermas 1975: 108).

I Habermas' markering formuleres et dobbelt perspektiv, et teoretisk og et iiztellektuelt. Jeg har naevnt Luhmanns teoretiske perspektiv og kommer tilbage ti1 Habermas' intellektuelle perspektiv. Min pistand er, at de to perspektiver ikke er adskilte, hverken hos Habermas eller Luhmann, men snarere optraeder sorn et begrebspar, hvad artiklens historiske tilbageblik ogsi vil vise.

1 Pointen retter sig her mod Parsons' handlingsteori. Som Kierkegaard mod Hegel tilfger Luhmann, at "Parsons ikke selv forefindes i sin egen teoris mange kasser".

2 Hos Th. Adomo markeres denne pointe Kantiansk, idet virkeligheden sorn realitet "an s ich ikke foreligger sorn objekt for det erkendende subjekt, men tvzrtimod bestir i realiteten af erkendelsen selv sorn uomgzngeligt, men ogsB uigen- nemskueligt og uforsonligt subjekt (1966: 185ff). Her udvikler Adomo "begrebet" om "det ikke-identiske", der siden slutningen af 1960erne gang p i gang optmder hos Luhmann, sorn fomdsaetning for et identitetsbegreb; f.eks. i Luhmann (1993: 15). Her afl~ser Luhmann sorn konklusion et objekt-bundet substans-begreb med et temporalt funktionsbegreb. Det er p i Emst Cassirers forslag (1976), hvis relationsbegreb i ovrigt ligeledes er konstitutivt for Pierre Bourdieus sociologi.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Tilsvarende synes de store franske sociolo- ger, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og prin- cipielt ogsb Edgar Morin at vaere yderst op- maerksomme denne type analyse. Hos Antho- ny Giddens kan bemaerkninger om den metodiske samfundsteoris "dobbelte hermeneu- t i k nok indskrive sig i denne tradition, men Giddens formbr ikke at inkorporere betydningen af at kunne differentiere samfundsteoriens genstandsfelt sorn konsekvens af, at dets erkendelse er mulig.

I det fslgende vil jeg gb retrospektivt tilbage og vise traek i samfundsteoriens refleksion over dens egen rolle. Arti efter Brti vil blive markeret af de vigtigste analyser, idet jeg vil laegge vaegt p i at markere seks perioder i samfundsteoriens rolle. For det fsrste vil jeg markere en periode, sorn fylder meget i vor nuti- dige sociologiske refleksion, nemlig teoride- batten siden midten af 1960erne. For det andet, den hojmoderne periode der straekker sig fra efterkrigstiden tilbage ti1 tiden efter G.W.F. Hegel. For det tredje, den sene oplysningstids revolution med Hegel og Immanuel Kant i hovedrollerne sorn fortalere for en moderne uddifferentieret samfundsteori. For det fjer- de vil jeg analysere sociologiens forlobere fra Jean Bodin i slutningen af 1500-tallet ti1 Charles Montesquieu i midten af 1700-tallet. For det femte vil jeg markere samfundsteoriens rolle med de sikaldte fyrstespejle i hsj- middelalderen. Endeligt vil jeg afslutningsvis pbpege nogle lange udviklingstraek, hvor teoriens rolle i samfundet traekkes ud i en fremtid praeget af hyper-kompleksitet.

Min pistand er, at den grundlaeggende teoretiske-metodiske-empiriske problemstilling ikke synes at forandre sig meget, mens det er kvantiteten i antallet af teoretikere og skrifter, der forandrer samfundsteoriens rolle i samfundet snarere end dens kvalitet. Uddif- ferentiering eller integration af teori i samfundet synes hidtil kun at kunne blive iagttaget i ganske f i brud, formodentligt kun 6t egentlig brud, nemlig i den sene Oplysningstid. Ti1 gengaeld er de empiriske samfundsudviklin- ger af en sidan art, at metoder og teori mb-

ske skal gentaenkes. Dette skyldes ikke mindst den historiske betydning af teorier i organiseringen af samfundet.

I Moderne samfundsteoriers selvimplikation I Jiirgen Habermas' teori og politiske praksis udvikles tre typer analyser. Den seneste i en analyse af "den filosofiske diskurs om det moderne" fra 1985, som frem for alt synes at st% i debat med nietzscheansk inspirerede franske positioner, specielt Michel Foucault, sorn Habermas skulle have msdt ti1 en konfe- rence, hvor 200-brs jubilaeet for Immanuel Kants bersmte artikel "Besvarelse af sprargs- mblet: Hvad er oplysning?" blev fejret. Ha- bermas fastholder i bogens analyser umulig- heden af at afskrive den teoretiske argumentations egen gyldighed. Der er tale om en type "Verdacht des Theorieverdacht" (Habermas 1985; jf. ogsi Apels skrifter, eksempelvis 1976: 11-31; 1973; dertil Erlangerskolens metodologisk-argumentatoriske konstruktivisme, herom yderligere Harste 1999~).

Tidligere har Habermas behandlet den "sociologiske diskurs om det moderne", nemlig i det sociologiske hovedvaerk Tkeorie des kom- ~nunikativen Handelns fra 1981. Her markeres straks fra indledningen, at en teoriforstielse, der ikke selv kan give afkald p i at forstd sig selv sorn et rationelt forehavende, empirisk m i iagttage og forklare, hvorledes samfundets ra- tionalitetspotentiakr udvikles og dertil metodisk m i betjene sig af en kritisk hermeneu- tisk tydning og fortolkning af denne samfunds- udvikling samt sin placering heri (Habermas 1981: 8). Der er altsi tale om tre sammenflet- tede aspekter af rationalitet i forhold ti1 teori, empiri og metode. I analysen heraf har Ha- bermas, sorn Luhmann ofte har pipeget, vaeret en fremragende "discussant" og kritiker af andres metoder og teorier, men i mindre grad klart markeret sin egen teoris indhold og metode sorn en sociologisk rati~nalitet.~

For det tredje har Habermas sidelsbende med den filosofiske og den sociologiske bestraebelse markeret sig som politisk intellek-

3 Som metode, f.eks. interview-metode, kan man finde afsaet i Habermas' artikler om hermeneutik, mere omfattende synes hans diskurs-analyse imidlertid at savne sivel enklere som klarere markeringer i analyser af faktiske diskurser, hvor- ti1 man m i tilfqe en lang rakke operationaliseringer sorn vist i mit paper (Harste 1997a).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

tuel ved at intervenere i en raekke offentlige debatter, og dermed angivet en rzkke kom- ponenter i, hvorledes den intellektuelle kan give teorien en rolle i samfundets tematisering af det selv. Habermas har i 1971-indledningen ti1 sit ungdomsvaerk Theorie und Pra- xis udsondret det empiriske, det metodologiske og det selvimplicerende spsrgsmHl om den teoretiske argumentations eget forehavende ud fra en analyse af diskursens betydning: Samfundsteorien skal siledes kunne iagttage diskursive argumentationers betydning i samfundet, og skal dertil selv kunne gH ind i argumentationen. Ja faktisk er samfundsteorien altid allerede indflettet i diskussioner, som samfundsteorien kan forholde sig meta- kommunikativt og altsH terapeutisk4 til, hvilket naturligvis skaber et selvimplikationspro- blem.5 Teorien optraeder altsl som intellektuel "terapi".

Dette "terapeutiske" aspekt kan man gen- finde i en lang raekke samfundsteoretiske bidrag siden Max Horkheimers opgsr med "tra- ditionel teori" og sandhedsteori i 1930erne (1968b: 2-56; 1968a: 238ff.). OgsH i Karl Pop- pers Logik der Forschung garres gyldighed ti1 et (se1v)kritisk forehavende: ForstHelsens gyldighed er fsrst kendt, idet betingelseme for dens falsifikation er kendte. I Theodor Adornos og Max Horkheimers Dialektik der Aufilarung fra 1944 grares kritik af remytologiseringen af de modeme samfund ti1 et praktisk, terapeutisk, mi1 for samfundsteorien. Samfundsteorien skal rette sig kritisk mod uholdbar piistbet og eventuelt endog mytisk opretholdt gyldighed. Filosofisk er positionen ogsH blevet forstaer- ket med Ludwig Wittgensteins plpegning af, at hans sprogfilosofi forst og fremmest havde terapeutiske formHl (jf. b1.a. 1972: 5133).

Habermas forssgte i 1960erne at foretage en demontering af marxismens instrumentel- le forhold ti1 organiseringen af samfundet, idet marxismens egne metodologisk set uselv-

kritiske opfattelser blev kritiseret. Marxismen var ikke (se1v)kritisk nok. Havde den vzret metodologisk selvkritisk, kunne den aldrig have hzevdet en fordring om direkte at ville "forandre verden", som Marx haevdede med den 11. Feuerbachteses pHstand om, at "filo- sofferne kun har fortolket verden forskelligt, (mens) det drejer sig om at forandre den" (Marx 1978: 845). Habermas' terapi-tese an- tager for det fsrste, at det kun er fortolknin- gerne, som samfundsteorien retter sig mod, og at eventuelle forandringer derefter ville kunne optraede som konsekvens heraf. For det andet retter terapien af fortolkninger sig ikke som hos Marx mod nogen "falsk bevidsthed" (hvorfor der ikke er tale om "terapi" i nogen psykologisk forstand), men mod semantisk fordrejet kommunikation. For det tredje pH- peger terapi-tesen erkendelsens og teoriens egen praktiske interesse. SHledes peger Ha- bermas, i sin tiltrzdelsesforelaesning fra 1965 i tilslutning ti1 Edmund Husserls rekonstruktion af videnskab i en praktisk Lebenswelt, pii at "(T)heorie pragt dem Leben ihre Form auf" (Habermas 1968: 147; jf. Husserl 1982; 1986: 220ff.).'j Med Habermas' bersmte tese om, at "radikal erkendelseskritik kun er mulig som samfundsteori" (1968: 9) synes videnssociologien at vzre blevet ti1 en grundlagsviden- skab for videnskabsteorien og den radikale fornuftskritik.

Tilsvarende ses i Niklas Luhmams tiltrae- delsesforelaesning "Soziologische Aufkla- rung" fra 1967. Her programsztter han uo- versaetteligt en oplysningens afklaring, en "Abklarung der Aufklarung", via en sociologisk underssgelse af den sociologiske oplysnings mulighedsbetingelser. Projektet beskrives konkluderende sbledes:

" N i r sociologien udforsker sociale systemer og herunder sig selv med de funktionelle begreber, stiller den sig dermed under oplysningens po- stulat. Alle evidenser bliver problernatiseret gen-

4 Habermas' fortolkningskritiske generaliseringer af psykoanalytiske modeller for terapi ses i (1974; samt 1968: 234,262- 300).

5 Fslgelig opdeler Habermas sin virksomhed i 1) yderst streng videnskabelig-teoretisk rekonstmktion i smi elitaere for- skerkredse, 2) videnskabelige debatter uden praetentioner om at alter lsst og gennemtolket, 3) offentligt-politiske indlaeg, hvor han traekker p i 1) og 2), men ellers intervenerer i bestemte situationer.

6 Laeg maerke ti1 dels samtidigheden af Horkheimers, Poppers og Husserls pragmatiske og selvkritiske vending og dels tidspunktet herfor (1933-36).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

nem denne yderste problemrelatering, alle pro- blemlesninger kommer i indbyrdes konkurrence ti1 andre funktionelf zkvivalente muligheder. Sociologien opfatter pi denne mHde sociale sy- sterner med henblik pd deres mulighedfor at fir- 0ge deres potentiale ti1 reduktion af kompleksitet. I det omfang det realiseres, udbredes oplysningens bevidsthed. Og netop dkr i dette forbb udstyret rned kritisk refleksivitet kan man se sociologiens specifikke bidrag ti1 iagttagelsen af og reduktionen af kompleksitet. I sidste ende gdr oplysningens afklaring ud pd en refleksivitets- dannelse i oplysningen. I sociologien kan oplysningen oplyse sig selv og derfor organisere sig sorn arbejde. ~remskridtet fra fornuftsoplysning via undergravende oplysning ti1 sociologisk oplysning er-et fremskridt i problembevidsthed og i oplysningens distance ti1 sig selv" (Luhmann 1970: 86).

Det er netop denne rekonstruktion af den sociale konstitution af viden, der ogsd analyseres fra og rned 1960ernes franske samfunds- teoretikere Michel Foucault, Pierre Bourdieu og filosoffen Jean-Franqois Lyotard. Foucault og Bourdieu kendetegnes begge af, at spargs- mdlet om gyldigheden i argumentation for deres egne analysers vedkommende som udgangspunkt kun besvares indirekte, nemlig via en direkte analyse af den universitzre videns institutionelle genese, som om analysen af genese kunne afklare gyldigheden af den fremsatte teori. Dermed opstdr der ganske vist en mange1 i teoriens fordring pd universal- isering: at den skulle have gyldighed for andre i andre situationer og pd andre tidspunk- ter (Honneth 1985); men pointen er, at der bestandigt stilles spargsmdl ti1 de medlaben- de betydninger sociologiens egen status har.

I sdvel Foucaults som Bourdieus skrifter skal man lede laenge efter den type intense analyser af bestemte sociologiske teoriers fordring pH rationalitet, som ses hos Habermas. Ti1 gengzld finder man specielt hos Bourdieu en iagttagelse af, hvad det er for sociale di-

stinktioner, der foretages, ndr sociologiske begreber tillaegges plusord som rationalitet, mening, fomuft, smag, etik etc. Det er snarest de hrajere uddannelsesinstitutioner, uni- versiteters og fakulteters indplacering i et vi- denshierarki rned stadigt stigende pragmatisk monopol p i selvfortolkninger af egen gyldig viden, som Bourdieu7 og Foucault8 kortlaegger - ved siden af meget andet. Bour- dieus sociologi er mest fokuseret p i det samtidige, mens Foucaults er mest historisk. I begge tilfzelde opstdr et indirekte spargsmdl om, hvorvidt samfundsteorien - inklusive Bourdieus og Foucault egne analyser - nu ogsd er uddifferentieret tilstrzkkeligt fra dens historiske politisk-organisatoriske (og derfor magtud~vende) genese. Hos Foucault fremtraeder denne selvkritik rned en paradoksal ironi, der ikke findes hos Bourdieu. "Har Bourdieu ikke blot skrevet alle sine vzrker for at kunne distingvere sig fra andre, samtidigt rned at vaerkeme handler om d e ~ e distinktion", kunne bamet sparge Kejseren, hvis ikke analysen ogsd faktisk har gyldighed.

Hos Foucault er det sekulariseringen af den kirkelige pastoralmagt i form af naturretten, der muliggar en udskillelse af spargsmdl om, hvad det er for en viden, som magtud~vel- sen betjener sig af.9 A1 viden, fra religias viden ti1 militaer og seksuel viden, formuleres eksplicit og rned standardiseringen og kodi- ficeringen af denne viden, f.eks. pd universiteterne og i den politiske skabelse af viden, bliver denne viden samtidigt typologiseret som et kontingent projekt, der kunne tage sig anderledes ud. Viden, kritik og opposition bliver vanskeligere at skille ad, og oppositio- nens kritiske viden bliver sdledes betinget af, at der er skabt en institutionaliseret viden, hvis magtudavelse klassificerer, hvad og hvorledes der vides, herunder hvorledes dette sker kritisk (Foucault 1990). Analysen przten-

7 F.eks. i Bourdieu (1989), hvor det dog mere er ENA, Science PO og l'Ecole Normale Superieure, der analyseres, end sociologien selv, hvilket nok skyldes, at sociologien i Frankrig ikke er underlagt nrer s i strenge "concours" som f.eks. politikvidenskab, filosofi og historie.

8 Hos Foucault er politikvidenskabens genese analyseret i den berermte artikel fra 1978 (jf. Foucault 1994).

9 Afmytologiseringens genmytologiserende effekt synes parallel ti1 Adomo og Horkheimers (1968), og er da ogsl hos Foucault og frankfurter-f~drene begrebet ud fra en kritisk rekonstruktion af Nietzsche (1969). idet afmvtoloniserinnen . ,. 2 " begynder med mytologiseringens positivering som mytisk system. Hos Foucault er organisationen af viden og sandhed imidlertid radikalt mere fokuseret og mere empirisk forstlet, ligesom hos Luhmann-efterferlgeren Rudolf Stichweh (1991).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

derer ikke sorn udgangspunkt at organisere en helt ny og anderledes effekt i samfundet, men blot at organisere viden p i en ny og mere spsrgende mide. Dermed synes Bourdieu og Foucault at forsti samfundsteorien terapeutisk i forhold ti1 den viden, som samfundet i forvejen har om sig selv.

Hos sivel Bourdieu sorn Foucault bliver samfundsteoriens betydning, gyldighed, status og rolle siledes betinget af en institutionaliseret uddifferentiering af teori fra genstandsfelt via organiseringen af videnspro- duktionen, idet der sociologisk spsrges ti1 hvorledes, hvilken viden bruges ti1 hvad af hvem. Som hos Habermas og Luhmann er det, hvorledes kommunikationen tager sig ud, der er styrende for sp~rgsmilene om hvem, hvad og hvilken.

I Jean-Franqois Lyotards tidsdiagnostiske Viden og det postmoderne samfund fra 1979 er det hverken den argumentatorisk forpligten- de viden (Habermas) eller den performative funktionelle viden (Luhmann), Lyotard for- ssger at argumentere for, men en postmoderne forskelssaettende viden: Samfundsteori skal her markere synspunkter i modspil ti1 andre. Det er svaert at se, hvorledes der kan argumenteres for, at dette ikke bliver retorisk. Lyotards analyse er da ogsB et hurtigt skrift, men alligevel forfriskende, fordi den er opmaerksom pA, at bide samfundsteorier, intellektuelle og samfundsanalytiske skrifter gennem de sidste Brtier af det 20. Brhundrede vil udvikle sig vzk fra at vzre mangelvarer. Jeg vil afslutningsvis komme tilbage ti1 denne pointe. Umiddelbart kunne analysen af denne udvikling pege pi, at samfundsteoretiske "sandheder" bliver lige-gyldige, fordi der er s i mange af dem, hvorfor forskning snarere skal ssge mod opmaerksomhedsskabende dissens og "anything goes" (Paul Feyerabend) end mod tung og sindig konsens-orienteret argumentation. Den lokale retoriske intrige og alliancekonstruktion kan blive vigtigere blandt forskere end den nsjeregnende argumentation. Ogsi hos Luhmam markeres dis-

sens mere end konsens, men det er en anden form for dissens end hos Lyotard. Her er dis- sensen kodificeret (via en konsens om falsifi- kations- og verifikationsprocedurer), og dens gyldighed dermed gjort anerkendt (Luhmann 1990a: 56, 620).

Nir alle disse nyklassikere i samfundsteorien har spurgt ti1 samfundsteoriens rolle, betydning og gyldighed i samfundet, har den institutionelle mulighedsbetingelse vaeret, at sociologien siden mellemkrigstiden er blevet uddifferentieret sorn et arbejdsdelt fag, hvor teoretisk analyse for dens egen skyld er blevet ti1 et arbejdsfelt og et levebr~d. Uddiffe- rentiering tilbageknyttes dermed med standarder for inddifferentiering1° via rolle, betydning, status og gyldighed.

I den mellemliggende periode er samfundsteoriens opbygning og udbredelse imidlertid forbundet med en bestandig perspektivfor- skydning: I 1970erne blev teorier stort set laest og fortolket ud fra en teoritsrst, sorn var deres betydning den samme sorn ved samfunds- teoriernes fsdsel. Lige siden det modernes gennembrud i slutningen af 1800-tallet havde samfundsteoretikeren siddet inde med en enestiende viden, der samtidigt befandt sig udenfor de statslige centraladministrationer, men sorn var skrevet siledes, at den i mod- saetning ti1 tidligere tiders filosofier kunne udbredes og laeses af mange. Den intellektuelle og samfundsteoretikeren havde vaegt som et godstog - der imidlertid stod p i et side- spor, hvor toget ogsB kunne ksre.

Samfundsteoriens rolle sorn vidensprodu- cent var i 1920eme blevet gjort ti1 en videns- sociologisk disciplin af Karl Mannheim. For Mannheim var selvimplikationen heri imidlertid i bedste fald et ledsagefaenomen i forhold ti1 analyser, der frem for alt havde samfundets udvikling af viden sorn genstand. Mannheims egen metode og teorikonstituti- on blev siledes ikke selv impliceret sorn objekt for underssgelsen. Mannheim havde p i en gang tvivlet p i Marx' uoversaettelige tese om, at "BewuiJtsein ist das bewuBte Sein" og

10 Med begrebet "inddifferentiering" tznker jeg pH hegeliansk vis, at institutionaliseringen af subsystemer eller arbejds- felter kan indgi i kornplementaere relationer ti1 andre dele af samfundet; jf. Luhmann om penetration og interpenetration (1984: 290; da. overs. p. 257). Hermed skabes en enhed i en forskel; rned uddifferentieringen skabes en irreversibel forskel i en forskel, altsd en risiko.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

gjort analyser af vidensproduktionens struk- turer ti1 et selvstaendigt forskningsomride.

Mannheim benaegtede Marx' tese om det kapitalistiske samfunds produktion af ideologi og "falsk bevidsthed", sorn Mannheim- eleven Alfred Sohn-Reithel omsatte i en vigtig teori om strukturligheden i forholdet mellem vareform og tankeform og, inspireret af Georg Lukacs og Weber, strukturligheden mellem industrielt samlebindsarbejde og bu- reaukratisk rutinearbejde. I streng forstand implicerede en forenklet udgave af Marx' ideologi-tese, at tesen selv var ideologi og der- rned falsk, og at tesen blev selv-benaegtende.

Mannheims analyse af Ideologie und Utopie udkom i 1929, og den er interessant at sam- menligne rned den langt mere skeptiske analyse Mensch und Gesellschaft im Zeitalter des Umbaus, sorn han udgav i eksil6 Br senere, og altsi skrev omtrent samtidigt rned Horkhei- mers, Poppers, og Husserls videnskabskriti- ske skrifter. Hvor Mannheim i det ferrste vaerk havde markeret, at "erkendelsesteorien er indlejret nrajagtigt lige s i meget i vaerdistrerm- men sorn hele vores taenkning" (Mannheim 1929: 34), g0r dette sig netop gaeldende rned de eksilerede videnskabsfolk og de forandre- de betingelser for kultur og taenkning, sorn Mannheim analyserer i det senere vaerk. Sand- heden af denne tankegang indebaerer imidlertid dens egen relativisme. Mellem en relativisme og en "absolut" selvanbefaling - sorn han ikke bestemmer narmere - foreslir Mannheim, at videnssociologien og specifikt en sociologisk ideologihistorie gir "relationi- st isk ti1 vaerks:

"Relationisme betyder, at alle meningselemen- ter relateres ti1 hinanden i deres gensidigt fun- derende meningsfuldhed indenfor et bestemt system. Dette system er imidlertid kun muligt og gyldigt for en bestemt historisk formet varen, hvis adakvate udtryk det er for et t idsrum" (1929: 41).

Dette kan selvferlgelig pege frem mod en vi- denssociologi af Luhmanns systemteoretiske eller Bourdieus relationistiske type. Men Mannheim var endnu fanget s i meget ind i neo-kantianismen - specielt Heidelberger- skolen rned Windelband, Lask, Rickert - at han nok sorn Max Weber kunne sperrge ti1 mening, vzrdi og kulturbetydning, men ikke

rekonstruere begrundelsers logisk tvingende selvimplikation og rationalitet ud fra den be- vidsthedsfilosofi, som neo-kantianismen endnu var praeget af.

I modsztning ti1 Mannheim fremsatte Horkheimer projektet om en omtolkning af den klassiske samfundsteori. Med inspiration fra Georg Lukacs drejede det sig om Marx og Weber (men fejlagtigt nok ikke Durkheim). Samfundsteorien skulle kunne gore rede for den kritiske begraensning i teoriens eget perspektiv, der fulgte af uddifferentieringen, samtidigt rned at teoriens gyldighedsfordring blev bekraeftet (Horkheimer 196813).

Fra at der p i globalt plan har vzret et par tusind mennesker rned indsigt i samfundsteoriens analyser i begyndelsen af 1930erne, ferrte den universitaere og forlagsmaessige organisering af samfundsteori til, at hundred- tusinder i 1970erne, og millioner ved indgan- gen ti1 det nye irtusind, besidder en samfundsteoretisk indsigt, der imidlertid ogsi er praeget af en sidan specialisering, at overblik- ket forsvinder. Vi befinder os ferlgelig i en til- stand, der kompleksitetsteoretisk p i abstrakt vis allerede er beskrevet i Durkheims afhandling om arbejdsdelingen:

"Si lange lighederne overstiger forskelligheder- ne, er de tilstrzkkelige ti1 at integrere de sdledes sammenknyttede forestillinger; de enkelte disso- nanser forsvinder i den totale harmoni. I det omfang forskellene bliver Jere, bliver kohzsio- lzen tvartimod mere ustabil og har behov for at blive konsolideret med andre midler" (2000: 323).

Ikke blot fordrer Durkheim en abstraktions- forherjelse og en refleksivitetsforherjelse sva- rende ti1 denne kontingensudvidelse (2000: 263-266; jf. Habermas 1985: 399; Luhmann 1975: 72-73; samt Ziehe 1987: 69), men en type kohaesion bliver funktionelt aekvivalent rned en anden. Hos Luhmann hedder det tilsvarende, at "helheden er mindre en summen af delene" (1982: 238). I den nergterne samfundsteoretiske forskning fra Durkheim ti1 Luh- mann blev ethvert udgangspunkt i et helheds- eller totalitetsperpsektiv opgivet. Hos Ador- no blev det endog markeret sorn falsk.

Lige sorn det politiske system i dag imidlertid ofte affordres helhedsperspektiver eller at alt skal lerses p i en gang, sorn var der tale om totalitme systemer, var totalitetsper-

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

spektivet tidligere et vigtigt anliggende for samfundsteori. Parsons' teorier er formodentlig eksempler herpi og tidligere var Georg Lukacs uhyre optaget af totalitet: "Totalitets- kategoriens herredermme er baerer af det re- volutionaere princip i videnskaben ... Totali- tetens perspektiv bestemmer imidlertid ikke kun genstanden, men ogsd subjektet for erkendelsen" (1972: 94, 95). Totalitets-perspek- tivet henter Lukacs fra Hegel, der lod samfundsteorien opsti som en del af den "En- tzweiungsW- eller differentieringsproces, der iferlge Hegel fordres af enhver metodisk erkendelse sivel som af samfundshistorien. Men hvorfor og hvordan er fordringen om helhed, enhed og overblik opstiet? Og hvad traeder i stedet?

I1 Klassisk samfundsteori Den status klassisk samfundsteori har haft er i dag s l velkendt, at den ikke behsver nogen mere indgiende redegsrelse. Ti1 forskel fra den nyklassiske samfundsteori, skrevet af teoretikere ferdt i 1920eme, gennemspiller den metodologisk-kritiske analyse af teorikonstruktionens egen metode ikke forsergsvist sin egen betydning hos samfundsteoriens klassikere. Man kan finde mange tillerb ti1 bearbej- delse af den teoretiske selvimplikation, specielt hos Simmel og Weber. Men en vigtig grund ti1 dette fravaer af selvimplikation som rekonstruktion er, at de klassiske teoretikere har mittet foretage en bestandig rensning, en uddifferentiering af videnskabelig-metodologisk rekonstmktion fra mere ideologisk kontekst-baserede analyser. De ville med Ed- mund Husserls ord finde frem ti1 en "ren videnskab". Samfundsforskeren mitte specia- lisere teorien ved at rense den for ideologi, hvilket ikke blot kunne forsvares som teoretisk projekt, men ogsi mitte kunne forsvares, som et intellektuelt projekt:

"Personlighed pi det videnskabelige omrdde bar kun den, der rent tjener sagen. Og sddan er det ikke kun pd det videnskabelige omrdde ... Det videnskabelige fremskridt er et brudstykke, om- end det vigtigste brudstykke, af denne intellek- tualiseringsproces, som vi bar vzret underlagt i drtusinder" (Weber 1982b: 591-593).

I forserget p i at udrense ideologi fra videnskab, betjente man sig af filosofien fra Kant ti1 Hegel. Marx var hegelianer mens Weber, Mead, og Durkheim var neo-kantianere." Den filosofiske analyse af erkendelsen var, mente man, siden Kants Kritik der reinen Vernunft ren- set dels for henvisninger ti1 en nerdvendig guddommelig orden, der kunne sikre sam- menhaengen mellem erkendelse og verden, dels for aristokratisk privilegerede normer og erkendelser.

Neo-kantianerne ignorerede eller rettere: blev laest som om de ignorerede den historiske konstmktion af den rene filosofiske metode. Omvendt overdrev Marx Hegels poin- tering af denne historiske konstruktion og var derfor ikke i stand ti1 at laese Hegel som differentieringsteoretiker, nemlig i forlaengelse af Kant.Iz Hos Georg Simmel ser man imidlertid en historiefilosofisk mere senkantiansk udlaegning, hvor den uddifferentierede erkendelse udgerr et a priori i erkendelsen af historiske differentieringer i samfundet og dets erkendelse, og fir altsd en "dobbelt betydning i historiebegrebet: Vi betegner med dette p i den ene side menneskehedens skaebne som videnskabelig forestilling og fremstilling og p i den anden side haendelserne selv, indhol- det i og for sig, adskilt fra formen for deres erkendelse i en videnskab" (Simmel 1989: 418). Det er imidlertid snarere en filosofisk analyse af historieerkendelsen, Simmel disku- terer, end en sociologisk analyse af samfunds- erkendelsen. Men i Simmels bersmte artikel "Hvorledes er samfundet muligt?" er ud- gangspunktet Kants sprargsmdl om erkendelsens mulighed i naturen. Ferlgelig, hvorledes er samfundet muligt givet implicit a priori, at erkendelsen af det er mulig? Dette implicitte sperrgsmll foreligger noget mere eksplicit formuleret i Simmels historiefilosofiske afhandling, mens Simmels samfundsartikel kun analyserer samfundskonstmktionen selv og ikke ogsi erkendelsen heraf. I Luhmanns mere praecise rekonstruktion af problematikken hedder det derfor: Hvorledes m i samfundet tage sig ud, givet at det er differentieret siledes, at vi kan sperrge om, hvorledes vi erken- der det?13

11 Yderligere: jf. mit forord ti1 Durkheim (Harste 2000b; 2000

12 Yderligere om Hegel sorn differentieringsteoretiker (Harsl

c; samt 1996a).

ie 199613).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Weber tager i en direkte inspiration fra Sim- me1 problemstillingen op, uden at den kantianske problemstilling dog foreligger sH klart hos ham sorn hos Simmel.I4 Hvor Weber og Durkheim ad rationalitets-teoretisk vej forsagte at fastholde teoriens distance ti1 samfundet, forsagte Marx at fastholde dens immanens.

I deres afstandtagen ti1 et aristokratiseret bourgeoisi og dets traditionsbundne moral- iserende beskrivelse af samfundets normer distancerede Durkheim og Weber sig fra samfundets vaerdier. Weber fastholdt en neo-kantiansk vaerdirelativisme, hvor kulturelle vaer- diers gyldighed blev bundne ti1 situationer adskilt fra traditioner, men netop derfor ogsi skrnrbeligt subjektiviserede. Omvendt argu- menterede Durkheim for en ny mulighed for at konstruere en mere abstrakt og refleksiv koordinations- og kooperationsmoral i det moderne arbejdsdelte samfund. Under alle omstaendigheder byggede begge pH, at samfundsteorien ikke skulle intervenere direkte i samfundet. Interventionen bestod tvaertimod i at fastholde uddifferentieringen af en abstrakt - teoretisk og empirisk - refleksivitet og dermed en akademisk frihed. Og det var faktisk nyt, der var meget f i der gjorde det, og samfundsteorien havde endnu ikke stu- denter, arvtagere eller indflydelse.

Dette var helt modsat Marx' opfattelse af samfundsteorien, hvor teori og politisk praksis hang snaevert sammen uden at skulle for- stHs instrumentelt. Politisk teori var for Marx en praktisk affaere, mens hans samfundsteori nok blev drevet yderst polemisk, men snarere i den terapeutiske betydning. Forskellen ti1 de nye klassikere i samfundsteorien, fra og med Horkheimer og Adomo, er at den metodologiske (se1v)kritik af kritikken er helt fra- vaerende hos Marx. Tvivl forstHs ikke som hos Descartes, d'Aguesseau og Hegel i nogen metodologisk forstand, men blot i forhold ti1 genstandsfeltet, der i Das Kapital oplases ti1 dets rudimentaere bestanddel, nemlig varen.

Forinden havde Marx vaeret i tvivl om hvilken enhed han skulle lzgge ti1 grund, det menneskelige arbejde antropologisk set, pro- duktet heraf eller udvekslingsformen for pro- duktet, og hvilken metode der skulle bruges ti1 at finde denne enhed.I5 Problemet hos Marx er farlgelig en metodologisk utilfredsstillende besvarelse af spargsmHlet om, hvorfor samfundsteorien ikke ved noget andet, end det den ved, og grunden hertil var selvfalgelig den, at Marx netop indigneret kunne vise, at hele det enorme omride som beskrivelsen af kapitalismens funktionsmHde udgjorde netop var et ubeskrevet blad. Marx' indsigt i, at kapitalismen i sin totalisering af alle varefor- hold ogsd subsumerer samfundsteoriens metoder og begreber, peger pH teoriens immanente forhold ti1 dens genstandsfelt. Men med hvilken garanti bliver teorien da ikke falsk?

Netop Marx' og de vidt forskellige marxis- mers forskellige insisteren p5 at spille en fremtraedende rolle i samfund~udviklingen,'~ frem for proletariatets traditionelle underkuede rolle, farrte samtidigt med studenteropraret 1968-1980 til, at den kritiske samfundsteori metodologisk kritiserede samfundskritikken for ikke at have et kritisk forhold ti1 egne mulighedsbetingelser.

I11 Samfundsteoriens klassiske selvstaendigprelse og konstitution Selvstaendiggarelsen af samfundsteorien opstod som allerede naevnt i citatet fra Haber- mas' offentlighedsanalyse og i omtalen af Sim- me1 gennem en transformation af, hvad der hos Hegel og Kant var betegnet som "historiefilosofi". Kant og Hegel udviklede en metode ti1 analyse af, hvorledes erkendelsen kan erkende sine egne konstitutionsbetingelser. Med rationalismen fra Descartes over Spino- za, Leibniz og Christian Wolf ti1 naturretstaen- kere som dlAgusseau, Samuel Pufendorf og Jean-Jacques Rousseau var taenkningens, erkendelsens og viljens konstitutionsbetingel-

13 Luhmann (1981b) peger pi, at orden og samfund blev forstiet via genindbindingen af uddifferentierede individer i et kollektiv, men at den semantiske lesning allerede foreligger i og med at spergsmilet stilles som et metodisk ibent spergs- mil(1981b: 196).

14 Jf. Weber (1972: I), samt mere direkte, men uden at Kant-analysen nogensinde bliver helt eksplicit (Weber 1982a).

15 Det ses bedst i forarbejdeme (Marx 1959) og ungdomsvaerker fra (1843-44); jf. Reichelt (1970); Rosdolsky (1968: 24).

16 Miske mest gennemtcenkt hos Lukacs (1972).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

ser allerede veletablerede (Riley 1982). Empi- rismen fra Locke over Berkeley ti1 Hume kunne ogsi angive kriterier for den sansemzssi- ge erkendelse.

Men det kraevede, med Kants ord, en "ko- pernikansk vending" at analysere, hvorledes gennemtaenkningen og udforskningen af alt dette i sig selv lagde regler, kategorier og kriterier ned over den fornuftige erkendelse. Denne vending fik ogsi et historiefilosofisk udtryk: Hvorledes md naturhistorien og civi- lisationshistorien tage sig ud, givet at der som resultat af dens udvikling kan udarbejdes en erkendelse af den (Harste 1996c)?

Det var ikke tilfzldigt, at det var p i Tysk- lands nyanlagte universiteter, at denne ny- taenkning fandt sted. Teoretisk metode blev faktultetsopdelt, ligesom universiteterne blev adskilt fra centraladministrationerne, og inden fQje dr var giet, var fornuftskritisk metode blevet ti1 en selvstaendig frisat universitaer disciplin. Man kan sige, at Kants differentiering mellem objekt-erkendelse af natur og civilisation blev adskilt fra moralforstielse og kulturfilosofisk refleksion, dels fordi han havde gode argumenter for at foretage denne adskillelse mellem forstand, fomuft og rzson- nement, dels fordi det var i tidens And, at foretage differentieringer i form af departements- opdelinger, fagopdelinger, arbejdsdelinger m.v. Oplysningstiden farte ferrst ti1 en separa- tion af fag, af ressortomrider og samfunds- maessige sfzrer og dernzst ti1 fornyede sperrgsmil, om hvad der udgjorde de enkelte omrdders egne konstitutionsbetingelser frisat fra andre omriders konstitutionsbetingelser (frem for alt, Kant 1974b).

Det betad, at man dels uddannede specia- lister - borgere - i szromrider og dels fore- stillede sig en almen dannelse, hvor det uddannede og uddifferentierede kunne forstis i forhold ti1 dets rolle alment i forhold ti1 samt- lige ervrige omrider.

Pd den tid tog samfundsteori sig ud som oplzering farst og fremmest i kameralviden-

skab, altsi politi(k)videnskab, hvor man skulle kende ti1 betingelserne for at etablere "velordnede" forhold i samfundet. Hos Hegel og Kant spiller saedelighedslaere derfor en stor rolle. Nzrmere bestemt analyserede de "hver- dagslivets normativitet" for nu at oversztte betegnelsen "Sittlichkeit" ti1 modeme sociologisk terminologi. Man studerede altsi, hvorledes normer skulle tage sig ud og haenge sammen i systemer af normer, hvis det nye moderne statsstyrede arbejds- og ressortdelte samfund skulle stabiliseres.17

Dertil uddannedes embedsmaend i sd store mil, at der uddannelsesmaessigt synes at herske en kontinuitet fra tiden omkring den franske revolution helt frem ti1 efterkrigstiden (Koselleck 1975; Langer 1986: 86-95). Der blev udgivet i hundredvis af laereberger, vzrker, betznkninger og rapporter om sociale og politiske forhold og relativt var den statslige investering i hajere uddannelses- og forsk- ningsaktiviteter formodentlig langt starre end i begyndelsen af det 20. irhundrede (Meier 1965).

Grunden hertil var ikke mindst den inten- siverede militzr-organisatoriske konkurrence, der fordrede teknologi-, uddannelses-, rets- og beskatnings-udvikling. I lerbet af 1700- tallet var det kommet ti1 hele kzder af irre- versible brud, hvor uddannelses- og forsk- ningsomrider blev oprettet for - stort set - ikke mere at kunne blive nedlagt, ndr nu fjen- den ogsA havde oprettet dem, og institutio- nerne ellers ogsi havde fiet deres egen plads, betydning og bevilling.'Werfor steg skatter- ne, og en rzkke revolutioner - fra neden, siden eller oven - fulgte og forstaerkede dermed den forskningsmaessige autonomi.

Nir gennembruddet foregik i de tyske stater og snarest i Preussen end andre steder, var det, fordi nyoprettelsen af helt nye typer refleksion her var mest radikal og mest ubun- den af gzngse refleksionsformer, modsat de by-aristokratiske cirkler i Frankrig og Eng- land. Lzser man i de politiske samfunds- og

17 Jf. Kant (1977c), der karakteristisk nok rurnrner dels et afsnit om retslaerens principper, dels et afsnit om positiv ret (offentlig ret, privatret m.v.) og dels en "dydslaere". Denne empirisk-sociologiske orientering i dydslaeren optraeder ogsa i (1977a: 649-882) og i (1977%). Hegel har udarbejdet en del analyser af szdelighedslzren, mest beremt er den, der findes i Grlri~dlinien der Philosophie des Rechts (1974), der netop er opbygget efter distinktionen abstrakt ret/ren moral/szdelighed som en komplementzr differentieret enhed.

18 Pointeringen af den gensidige kopiering rnellem stater er med szrlig styrke frernsat af Tilly (1992: 57).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

organisationsbeskrivelser, der kom frem under forssgene pd at reformere Preussen p i Napoleons tid, vil man kunne iagttage typer af analyser, der ikke adskiller sig meget fra administrative betaenkninger fra 1950erne og 1960erne (jf. Winters tekstsamling (1931) , vedr. spec. 1806-1808). Det var dengang et helt nyt fznomen. Det tilsyneladende modeme i dem, sammenlignet med analyser af f.eks. sociale forhold eller skatteforhold tidligere, var, at de holdt sig ti1 det organisatoriske og helt udelod teologisk-naturretlige analyser.

Disse "Denkschrifte" forfattedes af mini- stre og administrative chefer som de bersmte statsministre Karl von Stein og Karl von Hardenberg, der ifslge Hegel udgjorde ratio- nalitetspotentialet i samtidens virkelighed, eller af deres medarbejdere som Karl von Al- tenstein eller Theodor von Schon. Her ser man imidlertid sjaeldent metodologisk-erkendel- sesmaessige overvejelser. Von Stein kunne anstille kommunitaere betragtninger over det velordnede samfund og noget tidligere havde de banebrydende retsreformatorer som Kant-eleven og kronprinselzreren von Sva- rez ogsA anstillet kortere retspolitiske betragtninger, men ellers var det primaert den bersmte kultur- og undervisningsminister Wil- helm von Humboldt der qua forsker skrev filosofiske analyser. Debatter om menneske- syn og dannelse florerede ellers som bekendt, men debatteme var tilsyneladende blevet dif- ferentierede og koblet fra hinanden.I9

Kontrasten hertil er overraskende, hvis man f.eks. sammenligner med det beskat- ningsorganisatoriske projekt den franske for- svarsminister Vauban fremsatte 100 i r tidligere, Projet d'une Dixme Royale Ira 1707, og som begynder med en mindre naturretlig analyse af den royale legitimitet og beskatning i form af nogle "Maximes fondamentales de ce sy- st@meH (Vauban 1988: 14).

Mest Kant, men ogsi Hegel var uddannede encyklopzdisk ti1 at daekke alle faktulte- ter, hvad Kant da ogsi gjorde. Alligevel for-

fattede Kant slutteligt et skrift Streit der Fakul- tiiten fra 1797 ti1 forsvar for en fakultetsdeling; mens Hegel efter noget besvaer og gymnasie- undervisning i 1817 blev ansat som specialiseret filosofiprofessor ved det af von Hum- boldt nyoprettede fakultetsdelte universitet i Berlin. Fra det tidspunkt blev samfundsteori ti1 en i princippet "ren" universitaer disciplin uddifferentieret fra andre, typisk centralad- ministrative og politiske samfundsanalyser.

Fra det tidspunkt blev samfundsteorien ti1 et saerskilt intellektuelt projekt adskilt fra samfundsteori som specialiseret ridgivning i politiske magtapparater. Samfundsteorien knyttes ti1 en spaltning mellem den intellektuelle og ridgiveren og tager parti for den fsrst- naevntes autonomi. Det er imidlertid typisk, at de naevnte "Denkschrifte" lige som de franske "Memoires" ofte blev skrevet i afsondret- hed, for eksempel pd embedsadelens nyer- hvervede godser.

IV Samfundsteoriens naturretlige forlsbere Uddifferentieringeme foregik som "reformer fra oven", helt fra toppen tilmed, bide i Preus- sen og i Frankrig. Den kausalt-funktionelle "genetiske" grund hertil findes utvivlsomt i den interne kompleksitetsstigning i militaer organisation, der i alle europaeiske stater for- udsatte en ekstrem differentiering af militaere forsyninger (fra kanoner over mandskab, fs- devarelagre, baser og garnisoner ti1 diploma- ter, rettidige skatter og kreditter samt lovgiv- ning). Men den gyldige begrundelse herfor var primaert af intern retlig-etisk karakter.20 Umid- delbart synes analyseme heraf lettere tilgaen- gelige end den alvorstunge historiefilosofi. Historiefilosofien erstattede typer af teorikon- struktion, hvor lustorien som evolutionaert for- lob p5 den ene side som genstand aflnste analyser af forskellige historiske styreformer - som var styreformeme samtidige, mens filosofien p i den anden side bestod i en naturretslaere, der fsrst efterhinden - med Leibniz og

19 Se Luhmams analyse af uddannelsesdebatten omkring 1800 (1981a).

20 Den bedste komparative analyse af reformudviklingen i militzer, finans, ret, landbrug, forskrung og administration er miske Behrens (1985). Den historiske sociologi fra Otto Hintze ti1 Brian Downing, Thomas Ertman, Charles Tilly etc. vrimler med analyser heraf. Det samme ses hos historikere, der mere detaljeret har beskzeftiget sig med organisatoriske differentieringer.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

dlAguesseau - metodologisk analyserede selv- implikationens problemstillinger.

Jeg skal nlajes rned at pege p i nogle f i af den tidlige oplysningstids hovedfigurer, nemlig den preussiske konge Frederik den Store, retspraesidenten i Bourdeaux, Charles Mon- tesquieu og den franske kansler Henri-Fran- qois d'Aguesseau.

I alle tre tilfaelde udviklede de tre organi- sationschefer metodologiske refleksioner over, hvorledes samfundet skulle iagttages komplementaert ti1 deres konkrete beskrivelser og analyser. Min pistand er siledes, at det ikke som for eksempel formuleret af Robert Nisbet i The sociological Tradition (Nisbet 1966) er ex post refleksioner over den franske revolution eller den industrielle revolution, der saetter samfundsteorien i bevaegelse. Den samfundsteoretiske refleksion er allerede i bevaegelse f0r den franske revolution og er en intern del af de accelererende reformer, der slutteligt kommer ti1 at g i under navn af den franske revolut i~n.~~

Det er rigtigt rned Durkheim at pege p i Rousseau og Montesquieu som forlerbere for samfundsteorien (Durkheim 1953), men det ville vaere forkert herfra at udlede, at samfundsteorien opstod som en pludselig kombination af en selvstaendig filosofisk tradition (Rousseau) rned en praktisk-empirisk tradition (Montesquieu). Som man vil se hos Rousseau, er den filosofiske metode i hans vaerker af immanent og absolut underspillet karakter, mens Montesquieus berermte hovedvaerk I lovenes dnd faktisk indledes rned et afsnit om naturretlig teori og et opgerr rned Tho- mas Hobbes (Montesquieu 1748).

Ligeledes ser man hos Frederik den Store (konge i Preussen 1740-86) en lang raekke be- straebelser p i filosofiske analyser af naturretlige, moral- og retsfilosofiske emner (snarere end erkendelses-teoretiske emner), der optraeder sAvel i selvstaendige analyser som immanent i hans analyser af magtstaten (1986; 1987; Hauser 1987: spec. 17-92; Schieder 1998: spec.

360-392). Ikke mindst synes hans analyser at vaere drevet fremad via refleksioner over den skaebne, han blev tildelt som miske - samtidigt rned eller far Rousseau (begge var fadt i 1712) - modernitetens ferrste utilpassede menneske, hvorfor selvimplikationen af hans analyser dukker op overalt.

Frederik den Stores ferrste afhandling hedder Anti-Machiavelli og indskriver sig i den naturretlige tradition, der angiver et oprindeligt teologisk, men efterhhden stadig mere selvstaendigt filosofisk forsvar for en bearbej- delse af distinktionen naturretlpositiv ret, alt- s i hvad der i lerbet af 1700-tallet bliver ti1 distinktionen moralfilosofi/retslaere.

Konsekvensen af deme distinktion er, at den moralfilosofiske kortlaegning af de abstrakte principper for taenkning og vilje p i det konkrete handlingsplan ferrer ti1 empiriske overvejelser: Hvilke saeder og normer vil blive udviklet i den moderne hverdag hos de forskellige sociale grupper, n i r ret nu er blevet positiveret i et handlingsregulerende rets- system p i den ene side, og viljesprincipper p i den anden side er blev lersrevet og selv- staendiggjort fra en teologisk-klerikal dogmatik p i den anden side?22 Netop dette viste sig at vzre moderne: Betegnelsen moderne anven- des netop i opgerret rned "de gamle", "les an- ciens" fra midten af 1600-tallet ti1 at beskrive de nye grammatikker, semantikker og nye vidensformer, der opstir rned militaer- og magtstatens penetrering af forhindsprivile- gerede og forhindsfortolkede omrider (fra landbrug ti1 jura, matematik, laegevidenskab og a~ t ronomi) .~~ Dertil: det blev moderne, fordi der samtidigt foretages et brud med staendernes samfund (in pluralis). De forskellige sociale ordener, dvs. institutioner, livsgrund- lag, normer og aereskoder hos henholdsvis bsnder, borgere, kirkelige, adelige og royale blev underlagt tvaergiende reguleringer og standardiseringer, det vaere sig i form af retlige procedurer og love, der blev gjort universelt gaeldende ens for alle. Den nye norm-

21 Revolutionshistorikere har siden Tocquevilles L'ancien regime et la revloution (1988), kulminerende rned Furets Penser la revolutionfranfaise (1978) og La reuolutionfranfaise 1770-1880 (1988) og Wolochs The new Regime (1994) i stadigt hcjere grad opponeret mod den "officielle" opfattelse af 1789 som et skarpt irreversibelt brud.

22 Som evolutionzr differentiering, jf. Luhmann (1972: 190-293).

23 Jf. JauB (1974), der nok er den bedste analyse af modernitetsbegrebet; Brian (1994); Luhmann (1980).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

dannelse opstod ogsH i form af nye civilisere- de omgangsformer mellem mennesker, "der pH kn gang kan nyde hinandens selskab og vzre beskyttede for hinanden" (Sennett 1979: 264), og sorn dermed kunne skabe et samfund, selskab, "societe", "Gesellschaft", der ikke laengere kunne forstis sorn et stands-"Ge- mein- og Genossenschaft" (jf. Riedel 1979: 719-818, 819-862; Durkheim 1975).

En ra?kke af disse skred kan iagttages i ana- lyserne hos den franske jurist og filosof, Hen- ri-Franqois d1Aguesseau, der dominerede fransk retsvaesen fra 1700 ti1 1751, ferrst sorn statsanklager og fra 1717 sorn kansler, dvs. formelt indehaver af det naestmest prestige- givende embede efter kongen. Under Ludvig den 15.s minoritetsperiode kom d'Aguesseau imidlertid i konflikt med regenten og blev eksileret ti1 sit slot i to perioder p i 2 og 5 Hr (fra 1717-1727), hvor han brugte tiden pA ud fra et filosofisk moral-rationalistisk grundlag at gentaenke og genskrive den ret beset kon- stitutive affatning af, hvorledes og hvorfor retssystemet mHtte reformeres sorn positiv ret. Moralteorien kunne fortolkes ud fra rzson- nementets egen autonomi, fordi den kunne adskilles fra en uddifferentieret ret. D'Agues- seau var chef for Montesquieu, og det er faktisk d'Aguesseau, der var grundlzgger af magtdelingslaeren, sHvel filosofisk, teoretisk sorn i praksis, frem for sorn oftest haevdet Montesquieu. Ligeledes finder man den moralfilosofiske metode, sorn Kant, if~rlge Ernst Cassirer, indlzser i Rousseaus immanente fremstilling, hos den nu om stunder naesten ukendte dlAguesseau (1759: spec. T.1 og VIII; Storez 1996).24

Hvis vi nu for forenklingens skyld springer over en raekke af 1600-tallets mindre kendte

samf~ndsanalyser~~ og nok sH kendte sam- fundsfilosofier (Leibniz, Spinoza, Locke, Hob- bes) ti1 statens Griinderperiode i slutningen af 1500-tallet, bliver det muligt at fremhaeve nogle af samfundsteoriens karakteristiske traek. Efter Machiavellis analyser i begyndelsen af 1500-tallet begyndte fyrste-ridgivere og specielt s t a t sm~nd af Colberts og Richelieus type26 at oparbejde analyser af stat og samfund. NHr opg0ret med Machiavelli blev sH voldsomt, at man i hans eftertid og sorn anty- det helt frem ti1 Frederik den Store talte om en "anti-machiavellisme", skyldtes det Machi- avellis udfasning af enhver politisk teologi fra magtopretholdelsen og altsi af, hvad der efterhinden blev udsondret sorn en selvstaendig og eksplicit analyseret naturret. Aspekter heraf kan man se hos Richelieu og optrzder sorn et markant, hemmeligt, princip af for- nuften i staten, og er altsH knyttet ti1 en etat i staten, "un ktat de l'ktat". Tidlig politik-videnskab og ridgivere ("Geheimraten") sorn Lip- sius, Botero og Clapmarius frem ti1 Conring prmede at udsondre en saerlig "statsrzson" sorn svar pH den kynisme, sorn den militzre revolution i statens organisation afstedkom (Rogers 1995).27

Samfundsteoretisk refleksion over metodo- logiens og teorikonstruktionens egen selvimplicerende konstitution udvikledes sorn en stadig mere udsondret del af samfundsteorien fra Jean Bodins skrifter om Methode pour la connaisance de f'histoirie (1566) og Les six livres de la Ripublique (1576) ti1 dfAguesseaus bear- bejdning af distinktionen moralfilosofi/positiv ret og Montesquieus L'esprit des lois fra 1748.

Grundene hertil er dels det rationalistiske ny-platoniske brud sorn ferrst og fremmest Rene Descartes reprzsenterede. Dels er de

24 Cassirer peger p6 det kantianske potentiale hos Rousseau (1991: 109), mens han i sin Die philosophie der Aupiirung (1998) snarere peger tilbage ti1 Descartes og Malebranche. Svaret er imidlertid meget enklere, da vi finder Rousseaus metode ti1 analyse af fonuftens viljesprincipper hos d'Aguesseau, hvis samlede skrifter blev publiceret netop da Rousseau begyndte affatningen af slvel Du contrat social som Emile.

25 Michael Stolleis har foretaget en glimrende fremstilling og oversigt i Stolleis (1990).

26 Richelieu (1990); Colberts analyser er snarest en del af et kollektivt arbejde under hans instruktion, jf. Colbert (1975: 69- 84).

27 Hvor tidsafgraensningen for den militaere revolution synes s l vanskelig, at man m i tale om en raekke af militaere revolutioner (der gar forud for de politiske revolutioner), synes deres betydning for centraladministrativ vaekst eIler take-off lettere at hindtere og kan knyttes ti1 tre faser, en f~rs te stabiiisering og sammenfl3jning af institutioner fw 1610; en egentlig take-off i autopoietisk systemdannelse fra 1660-1690, og en magtdelings- og differentieringsperiode fra 1730-1770.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

nok s i konkrete: Stats- og samfundsanalysens empiriske aspekter blev i stadig hcjere grad gjort ti1 et specialiseret departementalt anliggende knyttet ti1 finans- krigs- og indenrigs- ministeriel oparbejdning af viden hos borger- lige ansatte funktionarer. Dermed blev den politiske og naturretlige legitimitet bag den sociale organisation, det politiske korpus, "le corps politique", presset ud og affordret fornyet konstitution. Moral og erkendelse diffe- rentieres. I Bodins 1060 siders omfattende analyse af de politiske samfundsforhold i Europa fra 1576 er naturretlig analyse og sam- fundsbeskrivelse endnu vaevet naesten fuld- staendig sammen. Alligevel er der et par lige linier fra Bodin ti1 dJAguesseau og specielt Montesquieu 150 i r senere. Hos dfAguesseau ser vi siledes en genuin moralfilosofisk rekonstruktion af naesten samme type "rene praktiske fornuft" sorn kendes i kantianismen.

Alle tre er primaert jurister og alle tre har fremtraedende retligt-organisatoriske og politiske poster, idet Bodin fra 1576 bliver (d)en fremtraedende repraesentant for tredjestand i de uhyre vigtige forhandlinger ved staender- merderne i religionskrigenes Frankrig (Jouan- na 1989: 281-391). Alle tre lader grundlaeggende oprindeligt politisk-teologiske principper sorn "naturens love", "faelles tilslutning" ("consentement commun"), "legitimitet", "det faelles gode" ("le bien public"), "godt ordnet" ("bien ordonee"), "deltagelse" ("par- ticipation"), "magt" ("plenitudo potestas") og "suveraenitet" indgi sorn afgerrende kriterier - for deres bedermmelse af samfundet. Dertil synes sAvel Bodin sorn Montesquieu at arbejde empirisk med et primaert retssociologisk emne.

Man kan hverken sige, at de naturretlige begreber eller de komparative analyser er ro- dede hos Bodin, men de optraeder med en givethed sorn en reference, der ikke nerdven- digvis selv beherver nogen analyse (Franklin 1973: 54ff). En nlaje kontekst-bunden laesning af Bodins analyser viser dertil, at han netop kritiserer den politiske kompleksitet og uover- skuelighed, der praegede de uendeligt man-

ge overlappende jurisdiktioner i det dynasti- ske staenderstatslige Europa. Han forsergte at angive muligheden for en orden ved at henvise ti1 enheden i et naturretligt system, som p i en gang kume binde kongens suveraenitet og legitimere den. I Turins zerkebiskop Claude de Seyssels La monarchie de France fra 1517 var kongens status endnu underlagt bindinger af empirisk karakter, formodentlig fordi de principielle bindinger endnu kunne forstis intakt ud fra kirkens betydning, mens Bodin imidlertid forstir bindinger alment.28

I hele perioden ser vi en teoretisk analyse af samfund, sorn var samfundenes forskellige former identisk med deres styreformer. Samfundets enhed var lig enheden og selv- bestemmelsen i det gode selskab, hvorfor "societe" og "gouvernement" tenderede ti1 at blive identiske. NAr Louis XIVs finansminister Jean-Baptiste Colbert i 1660erne forsergte at foretage en politisk styring ved at finde ud af, hvem staten var, skete det i et forserg pA at f A loyale dele af etaten ti1 at beskrive etaten selv, nemlig de indflydelsesrige etater, der ikke blot repraesenterede samfundet i et "one-to- oneu-forhold, men simpelthen var analogt med "la societ? sorn signifikant st~lrrelse. Hos Bodin markeres princippet i samfundets sammenhaeng som et naturretligt princip for dets styreform.

Gentager vi nu Habermas' tredeling af samfundsteoriens opgaver, er min pistand, at det var den stadigt forergede metodiske refleksion over den naturretlige sammenhaeng, der, via udsondringer af specialiserede empiriske analyser i lerbet af 1600-tallet, fra og med den tidlige oplysningstid, ferrer til: a) En metodisk-rationel analyse af hvad samfundet dog er for noget, og: b) Hvorledes det konsti- tueres af menneskers handlinger. Dertil c) Hos dlAguesseau ses det tredie aspekt, den metodisk-rationelle erkendelse af samfundets rationalisering.

Imidlertid gav dlAguesseau det en ganske anden form, end den vi sociologisk er vant til, idet hans analyse rettede sig mod konsti- tueringen af etfremtidigt felt. Empirien er for

28 Det overses ofte, at Bodin faktisk giver naturretlige indskr~nkninger af monarkiets suverznitet en fremtr~dende betydning, nemlig specielt i bog 11, kap. I1 og derefter som kritik af tyranniet, altsi i en argumentation som genfindes i Montesquieus kritik af tyranniet. Jf. Spitz (1998: IOff) og modsat Carlyle (1950: 219).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

ham markeret ex ante konstitutivt som en fremtidig positiv retssammenhaeng og ikke ex posf, som hos de engelske empirister. Det samme ses i Norbert Elias' analyse af saedeligheds- laererne, der jo beskriver, hvorledes en social handlen burde blive indrettet og derefter faktisk blev indrettet i interaktionsm~nstre, der er observerbare for nutidens interaktionsso- ciologi: Den sociale civilisation, samfundets natur, forandredes ogsi via den semantiske konstitution af dem og ferrst derefter optraeder iagttagelsen af genstand~feltet.~~

Tilsyneladende optraeder denne konstruktivistiske iagttagelse hos Montesquieu: Hvert socialt felt, omride eller system har sine egne love, som fortolkes udfra sin saeregne And, "espritf'. Skellet mellem naturrettens love og de positive love bliver ti1 en argumentation for, at Gud har sine love, kongen sine love, domstolene sine love, administrationen sine love, erkonomien sine love, landskabet har sine love etc. Det er siledes i Montesquieus differentiering af funktionssystemers egne lovmaessigheder fra en - som netop hos Bo- din - empirisk foreliggende naturretlig enhed, at vi kan se hvorledes distinktionen naturretlpositiv ret gennem de mellemliggende positiverings-, standardiserings- og organiseringsprocesser bliver operativ. Hvor enheden hos Bodin endnu var formuleret ud fra en h~jmiddelalderlig te~logi,~O er den hos dlAguesseau og Montesquieu blevet erstat- tet af en transcendent menneskeskabt Gud: En gud der blot er et raesonnabelt konstrue- ret princip for, at verden m i kunne forstis indrettet siledes, at den er hA~~dterbar.~' Hos Bodin har intuitionen om en raesonnabel sammenhaeng, der analyseredes p i raeson- nable praemisser i bedste fald vaeret yderst vag, om end formodentlig alligevel styrende for hans omstaendelige analyse (jf. Frank- lin 1973).

Ser vi udviklingen i den samfundsteoretiske refleksion under et fra 1500 frem ti1 omkring 1800, kan man iagttage, at den fremsaettes i relativt smi elitaere kredse. Diskussi- onsdeltagerne har vaeret ganske f i og udgjordes specielt af mere eller mindre aristokrati- serede borgere i statslige embeder. Berger var forfaerdende dyre, for de fleste borgere har de vaeret overmide svaere at laese, og ofte har vaerkeme endog vaeret hemmelige og simpelthen forbeholdt et ganske afgraenset publikum, f.eks. i form af de sikaldte "politiske testa- menter".

Da tolerance blev et smart princip ti1 rekrut- tering af andre landes bedste borgere, blev den offentlige debat imidlertid mere omfattende. Vaerkeme henvendte sig ti1 et mere og mere universelt publikum, hvor der ogsi fordredes en analyse af, hvad der overhovedet udgjorde grundprincippeme for, hvad der kunne forstb ved en fornuftig borger og dermed et oplyst p ~ b l i k u m . ~ ~ I perioden 1500- 1800 var de Iaerde imidlertid endnu sd fA, at de endnu, med meget f i undtagelser, var knyttede ti1 samfundets institutioner. Det samfundsteoretiske publikum var stort set en del af statens institutioner og havde dvel agt og magt, hvorfor ridgivning og beslutning, teori og analyse ofte var vaevet sammen. Tilsvarende var den politisk-sociale teori sjzldent, som i Hobbes' og Rousseaus tilfaelde afsondret fra direkte politisk indflydelse, men var en del af de personbundne magt- systemers refleksion over egne handlinger. Em- bedsmanden blev f ~ r s t udskilt som ansvarlig rolleindehaver i lobet af 1600-tallet (jf. Mousni- er 1971;1974/1980), og vi skal helt hen ti1 1783, ferrend man finder Kants ber~mte diktum om embedsmaendene - lagt i munden p i Frederik den Store: "Raesonner s i meget I vil, og over hvad I vil, men adlyd!" (Kant 1993: 73). Og det er ferrst med denne differentiering, at den intellektuelle fir et publikum.

29 Jf. Elias (1976), denne konstruktivistiske pointe er parallel ti1 Luhmann (1980,1981,1989,1994).

30 Derfor bestir en del Bodin-kontroverser i uenigheder om, h v o ~ i d t Bodin er rnmiddelalderlig "ancien" eller om han er forleber for de "modeme". Min tolkning er, at ha; netop opretholder enheden i fbrskellen ved a< antage, at den teologisk begrundede naturret havde en direkte empirisk politisk-organisatorisk betydning.

31 Denne metodologiske differentieringsproces er p i fremragende vis kortlagt i Cassirer (1998).

32 Koselleck (1973); Habermas (1975: kap. 2-3). Generelt: Ulrich im Hof (1995); Pierre Chaunu (1982) lzgger vaegt p i en at se oplysning allerede fra slulningen af 1600-tallet; betydningen af den tidlige Oplysningstids raesonnement p i statseliter er fremstillet oversigtligt, men temmelig introducerende i Robert Mandrou (1977).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

V Forskerf~llesskabet sorn munkeorden Inden 1500 var den samfundsteoretiske analyse et endnu mere lukket omrHde. Ti1 forst% elsen heraf er det helt afgerrende at komme ti1 klarhed over, at opfindelsen og udbredelsen af trykpressen fra slutningen af 1400-tallet satte helt nye betingelser for nedskrivningen, udgivelsen og laesningen af vaerker (Eisens- tein 1983: 187ff.; Luhmann 1997: 291ff.). Endnu i 1500- og 1600-tallet var store omrC der af Europa naesten terrlagt for kompetente personer, der kunne udfylde de hastigt vok- sende statslige organisationer. Det gjaldt specielt i det nordlige og erstlige Europa. Frede- rik Wilhelm den Ferrste (konge i Preussen 1713-40) beklagede sig om og om igen over manglen p i kompetente embedsmaend, og i Danmark-Norge og i Sverige importerede man embedsmaend; i Polen var manglen p i embedsmaend en af grundene ti1 centralad- ministrationens svzkkelse.

F0r 1500-tallet var manglen imidlertid sb udbredt, at den naesten ikke optrHdte sorn mangel. Der var ikke noget, der lignede moderne stater rned store stabe af skrivere som kancellisekretzerer, ridgivere, undersergelses- dommere etc. og ferlgelig var der heller ikke nogen systematisk uddifferentieret iagttagelse af et uddannelsesbehov. Den sterrste administration var laenge Pave-hoffet i Avignon, hvor 3-400 kirkelige har haft noget, der ligner stabile funktioner. Ellers var den intellektuelle samfundsanalytiker typisk en skriftklog munk rned tilknytning ti1 et kancelli og et lil- le hof. Skrifterne blev f i og smi og kan p i ingen mide sammenlignes rned Bodins og Montesquieus 1000-siders vaerker, der begge udkom i en snes oplag indenfor f i Artier.

Dette beterd imidlertid ikke, at der ikke foregik en udvikling af semantikker, koder og begreber ti1 abstrakte analyser af samfundet. Dette skete rned baggrund i teologi, i ny-ari- stoteliske receptioner af antikkens laere og i nyopdagelsen af Justiniansk romersk retslaere (NedermanIForhan 1993; Kantorowicz 1957; Quillet 1972). Mere generelle omfattende beskrivelser var mere sjaeldne og for s i vidt ogsi unyttige. Imidlertid er det pifaldende, at der gi r en lige linie fra datidens "gammel- europaeiske semantik (Luhmann 1997: 893-

958) ti1 en lang raekke af de samfundsteoretiske, politikteoretiske og retlige betegnelser, som vi bruger i dag - som om intet var haendt siden da, sorn om ingen differentieringer, ingen revolutioner i trykpresse, religion, militaer, organisation, videnskab, kaerlighed, kunst, industri og politik og dermed ingen transformationer er foregiet: Begreber dell helhed, deltagelse, medlemskab, korpsind, repraesentation, "consentement commun" optraeder endnu i dag, hvilket for sH vidt ogsi er uundgieligt og acceptabelt, men kun under betingelse af, at vi kan iagttage betydningen af den fuldstzndige transformation, deres placering er undergiet i de mellemliggende Hrhundreder.

VI Tilbageblik Samfundsteoretiske begrebers gyldighed har vaeret tematiseret l ~ n g e f0r det moderne. Mit sperrgsmH1 har vaeret, hvilken karakter uddifferentieringen af samfundsteoriens gyldigheds- diskussion har. Med Luhmann kan man sige: Hvilken "re-entry" har analysen af denne uddifferentiering i gyldighedsdiskussionen? HvornHr og hvordan kom den samfundsteoretiske refleksion af denne re-entry i stand?

Overordnet synes der at vaere to faser, idet bruddet markeres rned Immanuel Kants historiefilosofi: Hvorledes mH den sociale virkelighed og dens historie tage sig ud, givet at vi kan sperrge ti1 dens erkendelse og givet, at vi kan handle i den og forandre den? Imid- lertid er der tale om et langt og bredt brud. I artiklens ferrste to afsnit (1-11) pegede jeg p i de besvaerligheder og faser, der har vaeret i forsergene pH at komme ti1 rette rned bruddet. I afsnit IV og V viste jeg, hvorledes samfundsteoretisk metode har vaeret sammenvae- vet rned dens genstand og rned dens praksis, uden at dette som hos Marx var et resultat af en refleksionsproces som en immanent metode. Immanensen var en teologisk-kosmolo- gisk bestemmelse, som ikke kunne ophaeves ved refleksion. Den teoretiske refleksion var i det tidligt moderne en funktionelt nerdvendig del af en statslig og elitaer organisering af samfundet.

Bruddet begyndte antageligvis rned De- scartes' metodiske tvivl, der rned Discours de la me'thode fra 1637 forlaengede sperrgsmHlene

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

om erkendelsen af Guds og dermed naturens love ti1 ogsi at angi taenkningens natur. De samfundsteoretiske konsekvenser blev skabt af andre, Spinoza, Leibniz, dfAguesseau, Montesquieu osv. Jeg har diskuteret dette ud fra, hvad der er blevet angivet som rzsonne- mentets, metodens og samfundsteoriens natur og taget selvimplikationen af teoriens anvendelse p i sig selv som milestok. Et aspekt heraf er, hvorledes teorien m i forholde sig ti1 dens specialiserede betydning i et uddifferentieret samfund: Teoriens betydningsdannel- ser er st^-ukturelt sammenkoblet med formen for samfundets differentiering. Det er siledes denne spaltning mellem forskning, ridgivning og embedsudferrelse, der giver et spille- rum for den intellektuelle autonomi. Den intellektuelle autonomi kan som ofte gjort analyseres ud fra den intellektuelle persons posi- tion. Jeg har her blot pipeget, at den intellektuelle autonomi kan betjene sig af samfundsteori, lige som samfundsteori ogsi kan betjene sig af den intellektuelle autonomis distance.

VII Teorier i det hyper-komplekse samfund Hvordan vil teoridannelsens sociale mulighedsbetingelse kunne tage sig ud i et blik frem, og hvad betyder den for teoriens betyd- ningsdannelser? Hvilke risici lerber samfundsteorien i dag og fremtidigt som et uddifferentieret subsystem, der nok kan referere ti1 og beskrive andre subsystemer og deres selvreference, men som er bundet ti1 sin egen selvreference?

Jeg har forsergt at argumentere for, at samfundsteorien skal kunne fortolke implikatio- nerne af dens egen ud- og inddifferentiering i samfundet. I et historisk lys synes intet samfund at kunne begribe sin egen styring uden en abstrakt form for selviagttagelse af meta- principper. Betydningen heraf og uddifferentieringen heraf haenger imidlertid snaevert sammen med den organisatoriske placering, med antallet af teoretikere, sterrrelsen af publikum, lydherrheden og tolerancen hos adres-

33 Jf. yderligere mine analyser i Harste (1994: 49-117; 1999a;

34 Om teori som "forehavende" if. Dreyfus (1985); hertil som tingelser, jf. Harste (1990).

sater, publikationsformernes maengde og dif- fusion og en lang rarkke andre praktisk-pragmatiske aspekter. Siden Kant synes de grundliggende kriterier for rationel samfundsteori imidlertid at vaere uforandrede: At en rationel samfundsteori m i beskrive sit eget be- grebsapparatur begrebsligt, og at den rationelt m i kunne beskrive, hvorledes denne selvreference udgerr en uddifferentieret del af samfundets rati~nalisering.~~

Men betingelserne for differentiering og dermed rationalisering af teoriens rationelle forehavende forandrer ~ i g . ~ ~ I 1893 kunne Durkheim fremsaette en teori om arbejdsdeling og specialisering som en kompleksitets- teori ud fra det metodiske moralprincip, et kantiansk "kategorisk imperativ"; "Gerr dig i stand ti1 p i nyttig mhde at uderve en bestemt funktionU(Durkheim 2000: 70). Specielt siden 1960erne er specialisering, arbejdsdeling, op- sergning af nicheproduktion og individuali- sering imidlertid ikke blot accelereret, men ogsi transformeret over i hyper-differentieret bevaegelse, som ogsi kan kaldes hyper- kompleks: Specialisering bliver ti1 autopoietisk partikularisering, der ikke er underlagt en standardiskrbar arbejdsdeling, hvor indi- viduelle ydelser subsumeres under regler, men hvor den partikulzre ydelse selv bliver anledning ti1 genforhandling af standarder. Denne senkantianske drejning af dermme- kraftens betydning for refleksiv specialisering og partikularisering kan beskrives som hyper- kompleks (Harste 1994: 93, 98; 1997b: 32ff; Kant 1974a). Hvordan tager samfundsteoretisk refleksion sig ud i et hyper-komplekst samfund?

I Danmark vil der hen mod i r 2020 vaere omkring 200.000 personer med en hcjere ud- dannelse i samfundsteoretiske omrider. P i globalt plan vil der miske vaere 20 millioner mennesker, der har laest Max Weber, Durk- heim, Foucault eller Habermas. De to mest citerede forfattere er ifralge Social Science Ci- tation Index Foucault og Bourdieu.

De sidste 30 i r har det vaeret en kliche, at der de sidste 10 i r miske er udgivet lige s i

: 1999~).

I tidsdiagnostisk rekonstruktion af teorikonstruktionens be-

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

meget samfundsteoretisk litteratur sorn tidligere i menneskehedens historie, mens der endnu i 1970'eme var teoritnrst og mange1 pH samfundsteori. I dag er der allerede et teori- og informationsoverskud, sorn fordrer en uhyre selektiv reduktion af kompleksitet. Med computere, s~ge-systemer, internet, hjemme- sider og mail-systemer, printere og fotokopie- ringsmaskiner vil de samfundsteoretiske debatter mangedobles i en naesten uendelig kompleksitet af specialiseringer indenfor de naeste Artier. Deter for laengst blevet en uover- kommelig opgave at blive specialist i et overordnet overblik, idet der for laengst har kun- net blive skabt uendelige maengder af overblik, hvor nzesten ingen har laest omtrent den samme kombination af vaerker og analyser. Dermed udgplr totalanalyser, sorn den naer- vaerende, blot endnu et aspekt.

Men omvendt befinder vi os ikke i Lyotards helt fragmenterede teoridiskussion, stand- punktet herom kan formodentligt ikke engang fremsaettes uden at forslagsstilleren begHr en sikaldt pragmatisk "fallacy", sorn den der haevder, at "alt er relativt". Som Luhmann gjorde opmaerksom pH i sin ovenfor citerede tiltraedelsestale er oplysningens distance ti1 sig selv et fremskridt. Den er et rationelt og ikke blot et relativt forehavende, og dens gyldighed er afhaengig af at kunne tematisere denne distance.

Teorier og teoridannelse er en del af samfundets produktion og organisering. Det er velkendt, men langtfra gennemanalyseret, hvorledes poppet samfundsanalyse saelges og udbredes i efteruddannelser fra management ti1 paedagogik; ofte er standarden heraf sH lav, s i samfundsteoretikeren gHr ud fra at "teori- ernen/ideologierne pH dette marked dekon- struerer sig selv. Det er imidlertid ikke tilfael- det; de markerer en livsform, hvis tale om refleksion bruges ti1 at forblaende iagttagelsens distance (Harste 199%: kap. 1 og 3).

En anden type samfundsteoretisk udbredelse er teorien sorn "hHndvaerkl', sorn so- cialteknologisk ordning af et socialt materia- le. Uden at hsndvaerks-teorien kan iagttage det historisk, konstrueres "genstanden", den sociale livsverden, ti1 at tilpasse sig den so- cialteknologiske ordning, selv nHr og miske netop nHr denne tager sig ud sorn gen-ord-

ning, reorganisation og omstilling. Samfunds- teori skal kume iagttage hHndvaerks-teoriernes ferste-ordens-iagttagelse, der doceres stadig mere ved de h0jere laereanstalter. Dermed er samfundsteori nadvendiggjort sorn anden- ordens hindvaerk.

Forudsaetningen for den omfattende brug af samfundsteori er derfor ogsH, at enheden i forskellen mellem teoretisk samfundsanalyse og empirisk analyse fastholdes pH forskel- lig vis i teori hhv. empirisk analyse. Den teoretiske analyse m i fordre, at forskellen i enheden af teori og empiri opretholdes sorn te- orikonstitutivt element i teorien (jf. Luhmann 2000). Konkret udtrykt: Det er bestemt ikke ligegyldigt og derfor genstand for yderst n0- jeregnende analyser, hvad der betegnes med begrebslige termer sorn "kommunikation" vs. "kommunikativ handlen", "diskurs", "mening" og "selvrefererende" i den teoretiske analyse. Mens den empiriske analyse inden for et bestemt forsknings- og anvendelsesfael- lesskab kan henvise til, at "vi" jo nok forstir omtrent det samme, da virkelighedens empiriske referencer jo alligevel fremtraeder sorn stabile. Forudsaetningen for sHvel den teoretiske sorn den empiriske analyse er derfor ogsH en gensidig anerkendelse af den empiriske hhv. den teoretiske bestraebelse.

Den ubetinget teoretisk konsistente analyse fastholder en principiel grundighed, hvor brug af oversaettelser, sekundaerlaesninger og ad hoc-l~sninger i princippet ikke accepteres - men nok pragmatisk forelerbigt, da selv teoretikere er mennesker for Vorherre. Hermed optraeder samfundsteorien adskilt fra empirisk analyse og praktisk anvendelse pH en komplementaer mHde. Streng samfundsteori er pH ingen mdde noget lettilgaengeligt emne og har ikke vaeret det siden Oplysningstiden.

Ti1 gengaeld kan samfundsteorien, nHr den adskilles fra sin begrebsstrenge analyse, faktisk ogsH f H meget ud af at reflektere problemstillinger i en praktisk og empirisk analyse. Blot sorn eksempel kan det naevnes, at begrebet "suveraenitet" i disse Hr omformuleres i praktisk europaeisk politik i en grad, sh en lang raekke problemstillinger og paradokser i begrebets grundlaeggelse fra Bodin ti1 Rousseau fremtraeder dels i et helt nyt lys dels i en fornyet opmaerksomhed mod kontekster

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

og forestillinger, der i irhundreder har vzret taget for givne. Det samfundsteoretiske begreb har siledes altid ogsi en empirisk be- t ~ d n i n g , ~ ~ men det empirisk evidente m i ikke daekke over, at der bag det tilsyneladende gemmer sig helt andre lag af betydninger, og det er samfundsteoriens rolle at grave disse lag frem og oplyse dem.

Teori er reduktion af empirisk kompleksitet ved hjaelp af anerkendelsesduelige og der- igennem gyldige koder, begreber og modeller. Teorien ved, hvad der endnu ikke vides empirisk; den daekker huller i empirisk viden uden at daekke over dem, tvaertimod; og den viser, at viden er kontingent, og at der altid kan vides noget andet. Samfundsteorien skal derfor dels beskrive, hvorledes differentierin- gen af specifik viden foregir, altsb hvorledes specifikke vidensomrider laegges tilrette indbyrdes efter den arbejds- og vidensdifferen- tiering, der foregik i Oplysningstiden. Teori- en kan for eksempel analysere, hvorledes suveraenitet ikke kan betegne samfundets enhed (jf. Harste 1998a 1998b), eller hvorledes sekulariseringen fsrer ti1 transformationer af forestillinger om sikkerhed og risici. I et samfund hvor viden er blevet udspecificeret, m i kon- sekvenserne af differentieringsformen for gyldig viden og ikke-viden dels blive et afgs- rende erkendelses- og oplysningsomride for en moderne videnskabelig samf~ndsteor i .~~ Teorien erstatter ikke den forsvundne enhed, men skal fortolke, hvorledes den sociale virkelighed forandres af dens risikable differentiering.

Samfundsteoriens rolle i et hyper-specialiseret samfund vil derfor blive den at gsre opmaerksom pi, at det enkelte delsystems el-

ler sektoromrides lys kan ses i et andet lys, sorn delsystemet selv er blind for. Eksempel- vis rummer sundhedssystemet selv lssninger p i liv, dsd, frelse og trsstermand, men rummer p.t. ikke selv en teori om, hvorledes det fordres at rumme iagttagelser, der skal indls- se tidlig-kristne problemstillinger, lige sorn det ikke selv rummer en teori om det politiske system eller om massemediernes funkti- onsmbde, selv om begge disse funktionssy- stemer griber ind og skaber irritationsmomen- ter for sundhedssystemet. Et andet eksempel herpi udgsres af teorierne om risikosamfundet, hvor Ulrich Beck og Luhmam har kun- net demonstrere, hvorledes og hvorfor forskellige delsystemer kommunikerer forbi hinanden i den skologiske kommunikation uden at kunne iagttage de strukturelle grunde hertil, hvorfor samfundsteorien m i g i ind og tematisere den gensidige miskommunikation (Luhmam 1986; Harste 1999b; 2000a).

Derfor er samfundsteorien ogsi en udfor- dring for den intellektuelle oplysning, der bestandigt m i forssge at holde sig sivel indenfor sorn udenfor samfundets funktionssy- stemer. Som filosoffen og kunstanmelderen eller den s i sjaeldent tilstrzkkeligt oplyste politiske kommentator, m i den intellektuelle, der betjener sig af samfundsteorien, kunne begrunde det enkelte funktionssystems diskurs for andre iagttagere. Omvendt mH tomheden af et funktionssystems begrundel- ser afdzkkes for sivel det selv sorn for andre iagttagere.37 Den intellektuelle bliver derved p i en gang ti1 den, der velsigner eller smarer samfundsmaskineriet med olie, og den der fortsaetter kritikken, hvor den ellers ville vaere gbet i stb.

35 Hvilket ikke er det samme sorn en reference. Om vi trzkker p i Kant, Frege eller Grice: Hvad er f.eks. referencen for en distinktion? Eller som et klassisk eksempel hentet fra den filosofiske logik: referencen ti1 "at vinde" eller "finde" eller ti1 logikkens egne relationeringer? Her er referencen iagttagelsens semantiske konstruktion og ikke det iagttagede.

36 Eksempler herpd kan ses i debatteme om "risikosamfundet", specielt i den luhmamianske udgave, jf. Luhmam (1986; 1991; 1993: 149-220); jf. Harste (1999b; 2000a).

37 Dette er parallelt ti1 Habermas' markering af filosoffens rolle (1983; 1999).

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Litteratur

Adomo, Th. (1966): Negative Dialektik. Frankfurt: Suhrkamp.

Adomo, Th./Horkheimer, Max (1968 [1944]): Dia- lektik der Aujklarung. Frankfurt: Fischer.

Apel, Karl-Otto (1973): Transformation der Philoso- phie Band 1-2. Frankfurt: Suhrkamp.

Apel, Karl-Otto (1976): "Sprechakttheorie und transzendentale Sprachpragmatik", pp. 10-173 in samme (Hrsg.), Sprachpragmatik und Philosophie. Frankfurt: Suhrkamp.

Behrens, C.B.A. (1985): Society, Government and Enlightenment. The Experiences of Eighteenth Century France and Prussia. London: Thames and Hudson.

Bourdieu, Pierre (1989): La noblesse d'itat. Paris: Les ~ditions du Minuit.

Brian, Eric (1994): La mesure de 1 '~ ta t . Administra- teurs et geomttres au XVllle sitcle, Paris: Albin Mi- chel.

Carlyle, A.J. (1950): Mediaeval Political Theory in the West, Vol. VI. London: Blackwood.

Cassirers, Emst (1976 [1910]): Funktionsbegriff und Substanzbegrifl. Untersuchungen iiber die Grundfra- gen der Erkenntniskritik. Darmstadt: Wissenschaft- liche Buchgesellschaft.

Cassirer, Emst (1991 [1939]): Rousseau, Kant, Goe- the. Hamburg: Meiner.

Cassirer, Ernst (1998 [1932]): Die philosophie der Aujkliirung. Hamburg: Meiner.

Chaunu, Pierre (1982): La civilisation de 1'Europe des lumiires. Paris: Flammarion.

Colbert (1975 [1664]): "Memoire pour messieurs les maitres des requ&tesU, pp. 69-84 in Louis Trenard (red.), Les memoires des intendants pour l'instruction du Duc de Bourgogne. Paris: Bibliotheque nationale.

d'Aguesseau, Henri-Franfois (1759): Oevres T. 1- XIV. Paris: Libraires associes.

Dreyfus, Hubert (1985): "Holism and Hermeneu- tics", pp. 227-247 in Robert Hollinger (ed.), Herme- neutics and Praxis. New York.

Durkheim, Emile (1953 [I892 og 19021): Montesqui- eu et Rousseau. Pricurseurs de la sociologie. Paris: Riviere.

Durkheim, Emile (1975 [1889]): "Communaute et sociCt6 selon Tonnies", pp. 383-389 in samme, Tex- tes, T.1. Paris: Les Editions du Minuit.

Durkheim, Emile (2000 [1893]): Om den sociale arbejdsdeling. Krabenhavn: Hans Reitzels Forlag.

Eisenstein, Elizabeth (1983): The Printing Press Re- volution in Early Modern Europe. Cambridge Uni-

versity Press.

Elias, Norbert (1976): ober den Prozep der Zivilisa- tion. Frankfurt: Suhrkamp.

Foucault, Michel (1990): "Hvad er kritik?" MS fra "Qu'est-ce que la critique? (27.5.1997) in Bulletin de la Socitti franfcaise de philosophie.

Foucault, Michel(1994 [1978]): "La 'gouvememen- talite"', pp. 635-657 in samme, Dits et e'crits, T. 111. Paris: Gallimard.

Franklin, Julian (1973): lean Bodin and the Rise of Absolutist Theory. Cambridge University Press.

Friedrich der GroBe (1986): Fredrich der Grope und die Philosophie. Texte und Dokumente. Stuttgart: Re- clam.

Friedrich der GroBe (1987 [1752]): Das Politische Testament van 1752. Stuttgart: Reclam.

Furet, Franqois (1978): Penser la reuolutionfianfaise. Paris: Galimard.

Furet, Franqois (1988): La revolution franfaise 1770- 1880. Paris: Hachette.

Habermas, Jiirgen (1975 [1962]): Borgerlig Oflent- lighet. Oslo: Norsk Gyldendal.

Habermas, Jiirgen (1968): "Erkenntnis und Interes- se", pp. 146-168 in samme, Technik und Wissenschaft als 'ldeologie'. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1968): Erkenntnis und lnteresse. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1974): "Der Universa- litatsanspruch der Hermeneutik", pp. 264-301 in samme, Kultur und Kritik. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1981): Theorie des kommunikati- ven Handelns Band 1. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1983): "Die Philosophie als Platzhalter und Interpret", pp. 9-28 in samme, Moralbewu$tsein und kornmunikatiues Handeln. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1985): Der philosophische Diskurs der Moderne. Frankfurt: Suhrkamp.

Habermas, Jiirgen (1999): "Noch einmal: Zum Ver- haltnis von Theorie und Praxis", pp. 319-333 in samme, Wahrheit und Rechtfertigung. Frankfurt: Suhr- kamp.

Harste, Gorm (1990): "U-uskyldiggrarelsen", pp. 47- 68 in Ove Christensen (red.), Efter-fanken. Kultur- analytik og tidsdiagnose. Aalborg-Aarhus: Nordisk Sommeruniversitet.

Harste, Gorm (red.) (1994): Kompleksitet og Dom- mekraft. Aalborg-Aarhus: Nordisk Sommeruniver- sitet.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Harste, Gorm (1996a): "Det sociologiske oplys- ningsprojekt" in Dansk Sociologi, 2(6), 46-65.

Harste, Gorm (199613): "Hegel. Modernitet som samfundskritik in Grus, 38, 69-83.

Harste, Gorm (1996~): "Kant und Luhmam uber Teleologie in politischer Kommunikation und Na- tur", pp. 169-183 in Gorm Harste/Mertens/Schef- fer (Hrsg.), Immanuel Kant iiber Natur und Gesell- schaft. Odense: Odense University Press.

Harste, Gorm (1997a): Kann das Diskursprinzip mit einem Organisierungsprinzip verbunden werden? Ar- hus: Institut for Statskundskab.

Harste, Gorm (1997b): Modernitet og Organisation. Kabenhavn: Politisk Revy.

Harste, Gorm (1998a): "Statsdamelse som emer- gens af enhed?", pp. 180-211 in Anders Berg-Sa- rensen/Morten Greve (red.), STATEN, det er.. . . Ros- kilde: Roskilde Universitetsforlag.

Harste, Gorm (1998b): "Mytologien om dansk suveraenitet", pp. 212-238 in Anders Berg-Snrensen/ Morten Greve (red.), STATEN, det er.. . . Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Harste, Gorm (1999a): "Efter Oplysningen - Ha- bermas og Luhmam om autonomi og autopoiesis" in Philosophia, 26, 1,2.

Harste, Gorm (1999b): "Risikosamfundets system- differentiering", pp. 158-189 in Kurt Aagaard, 0.a. (red.), Risiko, politik og miljo i det moderne samfund. Kabenhavn: Sociologi.

Harste, Gorm (1999~): Hvorfor Begrundelse? - en rekonstruktion af diskursetikkens teori om rationalitet og kooperation. Arhus: Institut for Statskundskab.

Harste, Gorm (2000a): "Risikosamfundets tidsbin- dinger", p. 76-90 in Naturraadet, Dansk Naturpoli- tik, Bind 2. Kabenhavn.

Harste, Gorm (2000b): "Introduktion", pp. 7-21 in Emile Durkheim, Den sociologiske metodes regler. Kabenhavn: Hans Reitzels Forlag.

Harste, Gorm (2000~): "Introduktion og fortolkning", pp. 7-31 in Emile Durkheim, O m den sociale arbejdsdeling. Kabenhavn: Hans Reitzels Forlag.

Hauser, Oswald (Hrsg.) (1987): Friedrich der Grope in seiner Zeit. Koln: Bohlau.

Hegel, G.W.F. (1974 [1821]): Grundlinien der Philo- sophie des Rechts. Frankfurt: Ullstein.

Hof, Ulrich im (1995): Das Europa der Aufilarung. Miinchen: Beck.

Hometh, Axel (1985): Kritik der Macht. Frankfurt: Suhrkamp.

Horkheimer, Max (1968a [1936]): "Zum Problem der Wahrheit", in samme, Kritische Theorie Band I. Frankfurt: Fischer.

Horkheimer, Max (1968b [1937]): "Traditionelle und kritische Theorie", pp. 12-56 in samme, Traditionelle und kritische Theorie. Frankfurt: Fischer.

Husserl, Edmund (1982 [1936]): Die Krisis der europaischen Wissenschaften und die transzendentale Phanomenologie. Hamburg: Meiner.

Husserl, Edmund (1986): Phanomenologie der Le- benswelt. Stuttgart: Reclam.

JauB, Hans-Robert (1974): "Literarische Modernitat und gegenwartiges BewuBtsein der Modemitat", pp. 11-66 in samme, Literaturgeschichte als Provoka- tion. Frankfurt: Suhrkamp.

Jouanna, Arlette (1989): Le devoir de rtvolte. La noblesse francaise et la gestation de I'Etat moderne, 1559- 1661. Paris: Fayard.

Kant, Immanuel (1977a [1793]): Die Religion inner- halb der Grenzen der blossen Ernunft, Werkausgabe Band V11I. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel (197% [1798]): Anthropologie in pragmatischer Hinsicht, Werkausgabe Band XII. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel (1977c [1798]): Metaphysik der Sit- ten, Werkausgabe Band V111. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel (1974a [1790]): Kritik der Urteils- kraft, Werkausgabe Band X. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel(1974b [1798]): Streit der Fakultaten, Werkausgabe Band XI. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel (1993 [1783]): "Besvarelse af spargsmiilet: Hvad er oplysning?", pp. 71-80 in samme, Oplysning, fornuft, historie. Arhus: Slag- mark.

Kantorowicz, Emst (1957): The King's two Bodies. A Study in Medieval Political Theology. Princeton Uni- versity Press.

Koselleck, Reinhart (1973): Kritik und Krise. Frank- furt: Suhrkamp.

Koselleck, Reinhart (1975): Preupen zwischen Reform und Revolution. Stuttgart: Klett-Cotta.

Langer, Claudia (1986): Reform nach Prinzipien. Untersuchungen zur politischen Theorie lmmanuel Kants. Stuttgart: Klett-Cotta.

Luhmam, Niklas (1970): Soziologische Aujklarung Band 1. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (1972): Rechtssoziologie. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmam, Niklas (1975): "Selbst-Thematisierungen des Gesellschaftssystems", pp. 75-102 i samme, Soziologische Aujklarung Band 2. Opladen: West- deutscher Verlag.

Luhmam, Niklas (1980): "Interaktion in den Ober- schichten: Zur Transformation ihrer Semantik im 17. und 18. Jahrhundert", pp. 72-161 in samme,

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Gesellschaftsstruktur und Semantik Band 1. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmam, Niklas (1981a): "Theoriesubstitution in der Erziehungswissenschaft", pp. 105-194 in samme, Gesellschaftsstruktur und Semantik Band 2. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhrnann, Niklas (1981b): "Wie ist soziale Ordnung moglich?", pp. 195-285 in samme, Gesellschaftsstruk- tur und Semarltik Band 2. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas (1982): The Differentiation of Soci- ety. New York: Columbia University Press.

Luhmam, Niklas (1984): Soziale Systeme. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas (1986): Okologische Kommunika- tion. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmam, Niklas (1990a): Die Wissenschaft der Ge- sellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann Niklas (1990b): "Ich sehe, was Du nicht siehst", pp. 228-234 in samme, Soziologische Auf- klarung Band 5. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (1990~): "Das Erkenntnispro- gramm des Konstruktivismus und die unbekannt bleibende Realitat", pp. 31-58 in samme, Soziologi- sche Aufilarung Band 5. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (1991): Soziologie des Risiko. Ber- lin: De Gruyter.

Luhmam, Niklas (1993): Beobachtungen der Moder- ne. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (1997): Die Gesellschaft der Gesell- schaft. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas (2000 [1993]): "'Hvad er tilfzl- det?' og 'Hvad ligger der bag?'. De to sociologier og samfundsteorien", in Distinktion, Nr. 1, 9-25.

Luhmams, Niklas (1980, 1981, 1989, 1994): Gesell- schaftsstruktur und Semantik, Bd. 1 4 . Frankfurt: Suhrkamp.

Lukacs, Georg (1972 [1923]): Geschichte und Klas- senbewuj3tsein. Berlin: Luchterhand.

Lyotard, Jean-Franqois (1982 [1979]): Eden og net postmoderne samfund. Aarhus: Sjakalen.

Mandrou, Robert (1977): L'Europe 'absolutiste'. Rai- son et raison d ' ~ t a t 1649-1775. Paris: FayardIFrank- furt: Ullstein.

Mannheim, Karl (1929): ldeologie und Utopie. Bonn: Cohen.

Marx, Karl (1843-44): 0konomisch-~hi loso~hische Manuskripte. Frankfurt: Fischer Verlag.

Marx, Karl (1959): Grundrisse. Berlin: Dietz Verlag.

Marx, Karl (1978 [1845]): "Thesen iiber Feuerbach", pp. 5-7 in samme, M E W 3. Berlin: Dietz Verlag.

Meier, Hans (1965): Die altere deutsche Staats- und Verwaltungslehre (Polizeiwissenschaft). Berlin: Luch- terhand.

Montesquieu, Charles (1748): Lovenes dnd Bd. 1-2. K~benhavn: Gads Forlag[1998].

Mousnier, Roland (1971): La venaliti des offices. Pa- ris: PUF.

Mousnier, Roland (197411980): Les institutions de la France sous la monarchie absolue, T.l-2. Paris: PUF.

Nederman, CaryIKate Forhan (eds.) (1993): Medie- val political theory - a reader. The quest for Body Poli- tic, 1100-1400. London: Routledge.

Nietzsche, Friedrich (1969 [1879]): Zur Genealogie der Moral; Werke Band 111. Frankfurt: Ullstein.

Nisbet, Robert (1966): The sociological Tradition. New York: Norton.

Quillet, Jeanine (1972): Les clefs du pouvoir au moyen age. Paris: Flammarion.

Reichelt, Helmut (1970): Zur logischen Struktur des Kapitalsbegriffs bei Karl Marx. Frankfurt: Europai- sche Verlagsanstalt.

Richelieu, Armand-Emmanuel (1990 11638)): Testa- ment politique. Paris: Complexe.

Riedel, Manfred (1979): "Gesellschaft, biirgerliche", pp. 719-800 og "Gemeinschaft, Gesellschaft", pp. 801-862 in Otto Brumer, 0.a. (Hrsg.): Geschichtli- che Grundbegriffe. Stuttgart: Klett-Cotta.

Riley, Patrick (1982): Will and Pofitical Legitimacy. A Critical Exposition of Social Contract Theory in Hobbes, Locke, Rousseau, Kant, and Hegel. Harvard: Harvard University Press.

Rogers, Clifford (red.) (1995): The Military Revolu- tion Debate. Boulder: Westviev Press.

Rosdolsky, Roman (1968): Zur Entsfehungsgeschichte des Marxschen 'Kapital'. Frankfurt: Europaische Verlagsanstalt.

Schieder, Theodor (1998): Friedrich der Grope. Ber- lin: Propylaen.

Sennett, Richard (1979): The Fall of Public Man. New York: Vintage.

Simmel, G. (1989 [1892]): Die Probleme der Ge- schichtsphilosophie, Gesamtausgabe Band 2. Frankfurt: Suhrkamp.

Spitz, Jean-Fabien (1998): Bodin et la souveraineti. Paris: PUF.

Stichweh, Rudolf (1991): Derfriihmoderne Staat und die europaische Universitat. Frankfurt: Suhrkamp.

Stolleis, Michael (1990): Staat und Staatsrason in der friihen Neuzeit. Frankfurt: Suhrkamp.

Storez, Isabelle (1996): Le chancelier Henri-Francois dfAguesseau. Paris: Publisud.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

Tilly, Charles (1992): Coercion, Capital and the Euro- pean States, 990-1992. Oxford: Blackwell.

Tocqueville, Alexis de (1988 118561): L'ancien rigi- me et la revloution. Paris: Gallimard.

Vauban (1988 [1707]): Projet d'une dixme royale. Saint-LPger-Vauban: Maison Vauban.

Weber, Max (1972): Wirtschaft und Gesellschaft. Tii- bingen: Mohr.

Weber, Max (1982a [1906]): "Knies und das Irratio- nalitatsproblem", pp. 41-104 in samme, Wis- senschaffslehre. Tiibingen: Mohr.

Weber, Max (1982b 119191): "Wissenschaft als Be- mf", pp. 582-613 in samme, Wissenschaftslehre. Tii- bingen: Mohr.

Winter, Georg (Hrsg.) (1931): Die Reorganisation des Preussichen Staates unter Stein und Hardenberg. Leip- zig: Hirzel.

Wittgenstein, Ludwig (1972 119531): Filosofiske Un- dersegelser. Kobenhavn: Munksgaard.

Woloch, Isser (1994): The new Regime. New York: Norton.

Ziehe, Thomas (1987): "Det modemes indhold af irritation", pp. 65-93 in Jens Chr. Bjerg (red.), Pz- dagogik og modernitet. Kobenhavn: Hans Reitzels Forlag.

Dow

nloa

ded

by [

The

Aga

Kha

n U

nive

rsity

] at

06:

18 1

7 O

ctob

er 2

014

samfundsteoriens rolle i samfundet. ud- og ind-differentiering af samfundsteori gennem 500 år

Documents