Virker det?og i givet fald hvorfor?

Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn

Annette Michelsen la Cour

Virker det?

Og i givet fald hvorfor?

Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn

Annette Michelsen la Cour

Institut for Idræt

Københavns Universitet

2. udgave 2010

Virker det? Og i givet fald hvorfor?Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn© Annette Michelsen la CourInstitut for Idræt, Københavns Universitet 2009

Forsidefotos: Lone Simonsen. Børn fra Viborg idrætsråds projekt ”natur lig sport”.Omslag og layout: Vicki DamTryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

3

Indholdsfortegnelse

Forord ...................................................................................................................7

Resumé ..................................................................................................................9

1 Indledning ........................................................................................................ 141.1 Defi nitioner ...................................................................................................................141.2 Mål ...............................................................................................................................16 1.2.1 Mål for staten .......................................................................................................16 1.2.2 Mål med projekterne ............................................................................................17 1.2.3 Mål for evalueringen ............................................................................................18 1.2.4 Mål for ph.d.-studiet ............................................................................................18

2. Evalueringsdesign ........................................................................................... 192.1 Programteori ................................................................................................................ 202.2 Evalueringens fokuspunkter ..........................................................................................212.3 Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori .......................................................212.4 Evalueringens genstandsfelt .......................................................................................... 24 2.4.1 Puljen .................................................................................................................. 24 2.4.2 Projekterne i studiet .............................................................................................25 2.4.3 Projektejerne ........................................................................................................ 27 2.4.4 De vanskeligt stillede børnefamilier ..................................................................... 27 3. Metode ...........................................................................................................293.1 Dataindsamling generelt ................................................................................................293.2 Analyse af projektdokumenter .......................................................................................293.3 Seminarer ..................................................................................................................... 30 3.3.1 Første seminar ..................................................................................................... 30 3.3.2 Andet seminar ..................................................................................................... 30 3.3.3 Tredje seminar ......................................................................................................313.4 Logbøger .......................................................................................................................313.5 Semistrukturerede interviews .........................................................................................313.6 Observation og deltagerobservation ...............................................................................313.7 Kostaftener ....................................................................................................................323.8 Metode pilotstudiet .......................................................................................................32 3.8.1 Datadesign pilotstudiet .........................................................................................32 3.8.2 Oversigt over projekter i pilotstudiet.....................................................................33 3.8.3 Dataindsamling pilotstudiet ................................................................................ 34

3.9 Metode hovedstudiet .................................................................................................... 34

4

Indhold

3.9.1 Datadesign hovedstudiet ...................................................................................... 34 3.9.2 Oversigt over projekter i hovedstudiet ...................................................................35 3.9.3 Dataindsamling hovedstudiet .............................................................................. 36 3.9.4 Observation ......................................................................................................... 36 3.9.5 Deltagerobservation ..............................................................................................37 3.9.6 Projektbesøg .........................................................................................................37 3.9.7 Kostaftener .......................................................................................................... 383.10 Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet .............................................................. 383.11 Efteruddannelsesprojekter – 2 i alt ...............................................................................393.12 Projektstyring ..............................................................................................................39

4. Analyse og resultater ..................................................................................... 414.1 Puljens mål, retningslinjer og dagsordner .......................................................................414.2 Præsentation af nøgleparametre for evalueringen ...........................................................41 4.2.1 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet ......................... 43 4.2.2 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudiet .................... 444.3 Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv .....................................45 4.3.1 Fokuspunkter .......................................................................................................45 4.3.2 Samarbejde ...........................................................................................................45 4.3.3 Modeller for samarbejde .......................................................................................47 4.3.4 Betydningen af cross over .....................................................................................49 4.3.5 Netværker .............................................................................................................52 4.3.6 Betydningen af organisationsstøtte ......................................................................55 4.3.7 Etiske dilemmaer ................................................................................................. 56 4.3.8 Opsummering ..................................................................................................... 564.4 Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv .......................................57 4.4.1 Fokuspunkter for fastholdelse ...............................................................................57 4.4.2 Aktiviteter: projektviften ......................................................................................57 4.4.3 Kostaftener ...........................................................................................................59 4.4.4 Pædagogik – cross over .........................................................................................59 4.4.5 Særlig pædagogik ................................................................................................. 60 4.4.6 Andre pædagogiske udfordringer ..........................................................................62 4.4.7 Sundhed ...............................................................................................................624.5 Andre faktorer .............................................................................................................. 64 4.5.1 Ejerskab ............................................................................................................... 64 4.5.2 Projekternes varighed ........................................................................................... 64 4.5.3 Økonomi ............................................................................................................. 644.6 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv ........................65 4.6.1 Tryghed ................................................................................................................65 4.6.2 Aktiviteter ........................................................................................................... 66 4.6.3 Kammeratskab .....................................................................................................67 4.6.4 Forskelle mellem aldersgrupperne ........................................................................67 4.6.4.1 5-9 år ........................................................................................................67 4.6.4.2 10-13 år og 14-17 år ................................................................................. 68

5

Indhold

4.6.4.3 14-17 år .....................................................................................................694.7 Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv .................................................69 4.7.1 Fokuspunkter .......................................................................................................69 4.7.2 Kammeratskab ......................................................................................................70 4.7.3 Tryghed ................................................................................................................70 4.7.4 Anderledes aktiviteter ............................................................................................71 4.7.5 Køn ......................................................................................................................714.8 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv ....................72 4.8.1 Fokuspunkter .......................................................................................................72 4.8.2 Særlige aktiviteter .................................................................................................72 4.8.3 Forbedret trivsel ...................................................................................................73 4.8.4 Forbedret sundhed ...............................................................................................73 4.8.5 At ens barn går til noget .......................................................................................74

5. Konklusion ...................................................................................................... 755.1 Indledning .....................................................................................................................755.2 Rekruttering og fastholdelse ..........................................................................................76 5.2.1 Aktiviteter ........................................................................................................... 77 5.2.2 Overvægtige og svært overvægtige børn ............................................................... 77 5.2.3 Fortsat arbejde med særlige målgrupper ............................................................... 77 5.2.4 Fremtidigt samarbejde ..........................................................................................78 5.2.5 Faglig cross over ...................................................................................................78 5.2.6 Organisatorisk cross over ......................................................................................78 5.2.7 Børnenes dagsorden ..............................................................................................79 5.2.8 Forældrenes dagsorden .........................................................................................79 5.2.9 Foreningernes dagsorden ......................................................................................79 5.2.10 Kommunernes dagsorden .................................................................................. 805.3 Konklusion på evaluering af mål for foreninger ............................................................ 805.4 Særligt om netværker .....................................................................................................81

6. Perspektiver og anbefalinger ........................................................................836.1 Dagsordener ..................................................................................................................836.2 Forebyggelse ................................................................................................................. 846.3 Rekruttering ................................................................................................................. 846.4 Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner ..............................................856.5 Forandring ................................................................................................................... 866.6 Midler .......................................................................................................................... 866.7 Aktiviteter .................................................................................................................... 876.8 Viften ........................................................................................................................... 876.9 Leg .............................................................................................................................. 876.10 Ejerskab ...................................................................................................................... 876.11 Projektkoordinator ...................................................................................................... 876.12 Pas på foreningerne ..................................................................................................... 88

6

Indhold

7. Evalueringsmodel ...........................................................................................897.1 Forslag til evalueringsmodel ...........................................................................................897.2 Elektronisk dataindsamling .......................................................................................... 90 7.2.1 Elektronisk logbog ................................................................................................917.3 Evalueringsfasernes nedslagspunkter ..............................................................................917.4 Netværker ..................................................................................................................... 947.5 Seminarer ..................................................................................................................... 947.6 Dataadgang – sikring af projektstyring ......................................................................... 94

BilagBilag 1 Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet .................................................95Bilag 2 Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet.............................................100Bilag 3 Interviewpersoner ..................................................................................................107Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet ..................................................................108Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen ......................................... 111Bilag 6 Litteratur ............................................................................................................... 115

7

Forord

I maj 2006 så jeg et Ph.d.-opslag om evaluering af idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, som jeg søgte. Det virkede så oplagt at give overvægtige børn en mulighed for på lidt anderle-des vilkår at blive aktive i en idrætsforening, hvor rigtig mange børn i Danmark tilbringer en stor del af deres fritid. I en tid med stigende fokus på vægttab har det været en glæde igennem alle 3 år at evaluere projekter for overvægtige børn, hvor ikke vægt men venskaber og deltagelse i det frivillige idrætsforeningsliv har stået i forgrunden. Her bliver kroppen en ressource, ikke en fj ende.

Jeg vil gerne benytte forordet til at takke alle jer, der har taget så pænt imod mig under mine besøg på jeres projekter. Instruktører, projektansvarlige, børn og forældre, alle har I hjulpet mig med at blive klogere på de forhold, jeg kom for at undersøge. Jeg har følt mig som privilegeret gæst i små og ”fj erne” danske lokalsamfund, som jeg ikke kendte til i forvejen, og det har været en fornøjelse. I har tålmodigt besvaret mine spørgsmål, I har ladet mig deltage i træningen, når det var muligt, og jeg har med glæde taget del i kostaftenerne og den undervisning i sund og superlækker madlavning, projekterne har tilbudt. Jeg synes, jeg har haft et rigtig godt sam-arbejde med jer alle og håber, at I har mod på at fortsætte jeres uegennyttige arbejde. I gør en forskel for børnene med jeres indsats, og i Danmark skal vi være stolte over at have et idræts-foreningsliv, hvor mange frivillige kan og vil involvere sig i forhold til mennesker, der ikke har lige så mange ressourcer, som de frivillige selv har.

En særlig ros til Kulturministeriet og Socialministeriet for at udforme en indsats der har som mål at inddrage overvægtige børn i det frivillige foreningsliv, specielt fordi de her får idræts-kompetencer og venskaber og ikke bare skal tabe sig. Ministerierne skal også roses for at afsætte penge til at fastholde den viden, der blev genereret gennem puljen. Den viden er nu sikret for fremtiden, og det er mit håb, at rigtig mange vil læse rapporten og anvende dens viden.

Stor tak til Laila Ottesen, min vejleder, der altid står til rådighed og har tid, når jeg har be-hov for en snak, stor tak til min mand Daniel la Cour for utrætteligt at lytte, at læse udkast og sparre, og sidst men ikke mindst tak til grafi kerelev Vicki Dam der har en stor andel i at have gjort de mange sider til en indbydende og læsevenlig evalueringsrapport, og det er hver gang foregået med et smil og en smiley.

Annette Michelsen la CourOktober 2009

8

9

Resumé

33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige2) idræt, natur og uderum for de 10-13-årige3) XL-idræt for de 14-17-årige 4) efteruddannelse af instruktører

21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er ef-teruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse.

Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, diff erentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel.

I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at pro-jekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store fl ertal af projekterne.

Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten (”virker det?”), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefa-milier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens mål-gruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier.

Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen ”virker”: kan over-vægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen til-byder? Øges deres selvværd og sundhed?1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger fl ere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde ”fl yttes ind i” civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er ander-ledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af ”almindelige” børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO’er og klubber og evt. andre.

1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

10

Resumé

Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekrut-tere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke enty-digt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner.

Samarbejde

Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene.

Rekruttering og fastholdelse

Rekrutteringsmålet er for langt de fl este projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO’er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fl este tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet.

De rekrutterede børn er også i langt de fl este tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn.

Aktiviteter

Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter for-tjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fi tnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse.

Projektejere

Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres profes-sionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret.

11

Resumé

Ildsjæle

Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen.

Lokalsamfundet

Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigt-kendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også by-foreninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne.

Forældre

Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. For-eningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idræts-forening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning.

Kost

Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det pro-blem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på.

Kammerater

Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne.

12

Resumé

Tryghed

Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger.

De yngste børn (5-9 år)

For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfa-ringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ”lige-sindede” er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter.

For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gen-nemgående tema (”viften”) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kom-petencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål.

Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år)

Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug.

De unge (14-17 år)

Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået må-let og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen.

13

Resumé

Køn

Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt.

Svær overvægt

Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne.

Konklusion

Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem forenin-gerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført.

Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitu-tioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats.

14

1 Indledning

I maj 2006 udbød Kulturministeriet og Socialministeriet en pulje på 40 millioner til idræts-projekter for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle fordeles mellem 5 grupper nemlig overvæg-tige børn, anbragte børn, handicappede børn, mindrebemidlede børn og etniske børn.

I forbindelse med puljen blev der udbudt et ph.d.-stipendium, der var knyttet til evaluerin-gen af puljen. Den ph.d.-studerende skulle evaluere 2 eller 3 af puljens grupper efter eget valg, dog var evalueringen af projekterne for de overvægtige børn primær.

35 idrætsprojekter for overvægtige børn blev udvalgt blandt ansøgningerne. Heraf er 33 projekter idrætstilbud, mens 2 projekter er rettet mod efteruddannelse af instruktører til hold med børn med særlige behov. Disse 2 projekter er ikke omfattet af evalueringen. Ud af de 33 foreninger, der er støttet af penge fra puljen, har jeg besøgt 22 foreninger, der repræsenterer 21 projekter. Antallet af foreninger modsvarer ikke antallet af støttede ansøgninger, fordi der i fl ere tilfælde er tale om, at foreninger i samme lokalområde har samarbejdet om en ansøgning. På Bornholm er der fx tale om 1 projektansøgning der omfatter 4 foreninger, og projektet blev gennemført som 4 forskellige foreningstilbud.

14 idrætsprojekter for etniske børn i 13 foreninger, der er udvalgt af Danmarks Idræts-Forbund, fi k ligeledes midler fra puljen. Evalueringen af disse projekter (der udgør den anden gruppe af vanskeligt stillede børn, som ph.d.-studiet omfatter) vil blive præsenteret i en selv-stændig rapport.

Jeg har fulgt 21 projekter tæt, men hvis jeg har relevant viden om nogle af de projekter jeg ikke har fulgt så optræder de i evalueringen.

1.1 Defi nitioner

Jeg bruger en række udtryk, der for at forebygge misforståelser defi neres her:

Projektejer:◊ er den person, der er ansvarlig for projektet, som regel den der møder og træ-ner børnene, og derfor den person jeg har interviewet under mine besøg. Det er i de fl este tilfælde også den person, der har søgt penge, men i enkelte projekter har Danske Gymna-stik- og Idrætsforeninger på en række foreningers vegne søgt puljen, og i de tilfælde styres projektets liv af den lokale forenings ansvarlige projektejer. I andre tilfælde har en lokal foreningsformand formuleret projektet, søgt pengene og styrer det rent administrativt, men uden at møde børnene. Denne konstruktion optræder kun i 2 tilfælde. Der kan godt være fl ere projektejere i en forening, mange gange har jeg mødtes med og interviewet fl ere ansvar-lige på én gang. Ofte skyldes det, at de i fællesskab laver aktiviteterne for børnene.

Instruktør:◊ er den ansvarlige for den praktiske gennemførelse af projektet, oftest også pro-jektejeren, men ikke altid.

15

1 Indledning

Ildsjæl:◊ et eller fl ere mennesker, der kender de overvægtige børns problemer og adfærd, føler en ansvarlighed overfor disse børns trivsel og ønsker at handle til fordel for børnene på denne viden. De oplever at kunne gøre noget ved forholdene indenfor rammerne af den frivillige idræt. Børnene har en positiv betydning for dem.2

Cross over◊ er en term, jeg bruger for at kunne beskrive en eller fl ere af de følgende situatio-ner. Den optræder i to former faglig cross over og organisations-cross over:

Faglig cross over: a. at projektejer og/eller instruktør har en børneprofessionel og pædagogisk baggrund,

der har haft afgørende indfl ydelse på projektets gennemførelse. b. at projektejer i sit professionelle liv er ansat i en pædagogisk stilling (lærer, pædagog,

udsatte børn), i det lokalsamfund, hvor projektet er forankret, og at vedkommende bringer sin faglige indsigt og sit lokalkendskab ind i projektet og bidrager til projek-tets gennemførelse.

Organisations cross over: a. betyder at projektejeren har tætte forbindelser (en fortid som ansat fx) til et organi-

satorisk bagland – oftest DGI eller DIF – men kan også være et medlem af social-udvalget i en kommune (fl ere eksempler), dobbeltansat i DGI/forening, Lokale- og Anlægsfonden eller andet. Det betyder, at projektejeren har organisatorisk indsigt og opbakning til at søge penge og gennemføre projektet, og at projektejeren har erfaring med at arbejde i en organisation, hvilket slår igennem som parameter for succesfuld gennemførelse af projekter.

Samarbejde:◊ Jeg bruger Mette Hjæres defi nition af et samarbejde: ”et samarbejde er et struk-tureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sam-men for at udvikle (nye) sociale aktiviteter, men udelukkende en uformel relation, der har ført til kommunal opbakning i rekrutterings- eller fastholdelsesprocessen”.3

Organisationsoverskud:◊ dette begreb dækker, at der hos projektejeren (-ejerne) og dermed i foreningen er et menneskeligt overskud og bestemte kompetencer, der tilsammen kan for-klare, hvorfor der er forskelle i evnen til at samarbejde med kommunale partnere. Begrebet er en af forklaringerne på, at foreningerne magter at løfte en velfærdsstatslig opgave. Over-skuddet kan også opstå som et resultat af den opbakning, foreningen har i sit organisatori-ske bagland, DGI fx, eller være et resultat af en velfungerende bestyrelse og et godt internt samarbejde i foreningen.

Vifte:◊ betyder, at projektet er designet som et samarbejde med en række idrætsforeninger, og at børnene præsenteres for en række forskellige såvel idrætsaktiviteter som idrætsgrene.

2 SFI-publikation nr. 163, 1987 s. 143 -144. 3 Hjære 2005, s.12.

16

1 Indledning

At gå til noget:◊ et idiom for at deltage i idrætsaktiviteter i en forening, sammen med an-dre.

Kostaften:◊ undervisning af diætist i sund madlavning.

Sundhed:◊ det i rapporten anvendte sundhedsbegreb er snævert og dækker et fravær af syg-dom betinget af overvægt. Det brede sundhedsbegreb beskriver jeg ved hjælp af ordet triv-sel.

Overvægt/svær overvægt:◊ denne skelnen der optræder i ministeriets opslag har ikke kun-net ses i rekrutteringen af børn og unge på projekterne. Der optræder stort set ingen svært overvægtige på projekterne og jeg har derfor ikke fundet det relevant at skelne mellem disse to grupper.

Klientliggjort:◊ den proces der karakteriserer indsatser, hvor mennesker bliver afhængige af indsatsen i stedet for uafhængige og bliver til klienter.

Patientliggjort:◊ den proces der karakteriserer indsatser, hvor raske mennesker sygeliggjort gennem indsatsen og ender med at se sig selv som patienter.

1.2 Mål

Puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede Børn er en indsats med fl ere forskellige mål og mål-grupper. Jeg opstiller nedenfor mål, målgrupper og den evalueringsmodel, jeg har valgt at bruge og den deraf følgende programteori.

1.2.1 Mål for staten

Målet med puljemidlerne er at udvikle redskaber til at løse både et stigende sundhedsproblem, men især et stigende socialt problem blandt børn og unge i den danske befolkning. Ulighed i sundhed forbindes med social ulighed, og puljen forsøger gennem idrætsforeningerne at nå begge mål.

De redskaber, der testes som et resultat af puljens rammer, er inddragelse af forældre og samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle. Forældrene søges inddraget i børnenes idrætsaktiviteter, og samarbejdet med kommunalt ansatte børneprofessionelle og sundheds-professionelle søges udbygget. Jeg betragter puljen som en øvelse, der skal vise, om det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, der står udenfor for-eningslivet. Grupperne er primært børn, men i kravet til foreningerne indgår, at foreningerne skal samarbejde med forældre omkring fastholdelse af børn, og at foreningerne skal tilbyde kostundervisning til familien som helhed.

17

1 Indledning

Et delmål er således, at udvikle samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle eller andre rele-vante professionelle i kommunerne og foreningerne. Dette delmål har jeg valgt at betragte som det primære mål, der skal bane vejen for et tættere samarbejde mellem institutioner og lokale netværker i civilsamfundet.

1.2.2 Mål med projekterne

Målet med projekterne er, at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn som permanente medlemmer af idrætsforeninger. For at opnå dette mål skal foreningerne tilbyde aktiviteter med et anderledes indhold, tilpasset de overvægtige børns fysiske aktivitetsniveau. De udbudte aktiviteter har skullet henvende sig til afgrænsede aldersgrupper: 5-9 år, 10-13 år og 14-17 år. Mange af foreningerne har dog lavet tilbud, der henvender sig til aldersgrupper på tværs af de grupper, ministeriet har angivet.

I Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2007 står, at 84% af de 7-15 årige dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i Danmark i alderen 7-15 år går til noget i en idrætsforening. 90% af samtlige idrætsaktiviteter i aldersgruppen er inden for det seneste år blevet dyrket indenfor rammerne af en idrætsforening. Men deltagelse i idræt i en forening er ligesom fysisk aktivitet generelt faldende med stigende alder, hos de 13-15 årige falder dette tal til 77%. Der er en tendens til polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv jo ældre børnene bliver, en tendens der er blevet mere udbredt de seneste 10 år.4

Puljens målgruppe er ”vanskeligt” stillede børn, og betegnelsen afspejler, at der er en forestil-ling om, at disse børns adgang til deltagelse i et foreningsliv – muligheder for at gå til noget – af en række årsager er vanskeliggjort. Målgruppen er således den del af de 23%, der på grund af fysiske og/eller sociale barrierer, hverken deltager i en idrætsfritidsaktivitet og eller er fysisk aktive i andre sammenhænge.

Ifølge retningslinjerne for foreningernes ansøgninger skal foreningerne:1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter – specielt for yngre

målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud.

4 Pilgaard, 2007, s.7

18

1 Indledning

1.2.3 Mål for evalueringen

Min opgave som evaluator er ifølge retningslinjerne fra ministeriet dels at følge og evaluere udvalgte projekter, der er blevet igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af model-ler til evaluering af fremtidige indsatser. Jeg skal undersøge, om foreningerne er i stand til at fastholde og rekruttere vanskeligt stillede børn gennem aktiviteter med et særligt indhold. Med udgangspunkt i ovenstående mål for evaluering og i de mål, der er opstillet for foreningerne har jeg opstillet et evalueringsspørgsmål og en programteori, der er forudsætning for besvarelse af evalueringsspørgsmålet.

1.2.4 Mål for ph.d.-studiet

Målet for ph.d.-studiet er en belysning af, om foreningslivet kan fungere som partner i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Genstandsfeltet er de organisatoriske forudsætninger for at inkorporere velfærdspolitiske opgaver i den danske idrætsforeningsmodel. Denne er unik, idet foreningerne har en stor grad af selvstyre5. Empirisk har jeg fokuseret på samarbejdet mellem idrætsforeningerne og eventuelle partnere. Foreningernes lokale forankring og orga-nisering samt den enkelte kommune har stor betydning for dette samarbejde, og målet med dette fokus har været at undersøge, om foreningerne kan magte at tilbyde ”vanskeligt” stillede børn aktiviteter med de udfordringer, det indebærer for det frivilligt baserede foreningsarbejde. Dette perspektiv skal belyse ikke bare om foreningerne helt konkret – antal fastholdte børn – har magtet at indfri målene med projektet, men især belyse præmisserne for at kunne løfte op-gaven og vil kunne læses i 4 artikler, der publiceres fortløbende efter afl evering af rapporten.

5 Haberman og Ibsen 1997, s.80

19

2. Evalueringsdesign

Målet for evalueringen er at undersøge, om indsatsen virker efter hensigten. Jeg har valgt at bruge virkningsevaluering som model for min evaluering af puljen for de overvægtige. Grund-laget for at bruge den evalueringsmodel er ”tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvor-for og hvordan en given indsats virker”.6 Med virkningsevaluering som model undersøger jeg, om programteorien kan bekræftes, afkræftes eller udvikles. I virkningsevaluering indgår både ”at virke” dvs. processen og ”virkning” i betydningen eff ekten. Virkningsevaluering går ud på ”at identifi cere den eller de virksomme mekanismer ud fra de antagelser eller den fi losofi som er grundlag for indsatsen”.7 I denne identifi kation indgår altså såvel proces som virkning i forhold til udførelsen af projekterne.

Valget af det frivillige idrætsliv som aktører i puljen vidner om, hvilke tydeliggjorte og eks-plicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, der har ligget til grund. Følgende pressemeddelelse i forbindelse med off entliggørelse af puljen fra daværende kulturmi-nister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Eva Kjer Hansen afspejler, hvilke tydelig-gjorte og eksplicitte forestillinger der er tale om: 8

6 Dahler-Larsen, P. (2006) ”Opskrift på Virkningsevaluering”. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s.51.7 Ibid. s. 538 Kulturministeriets hjemmeside, september 2006

Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Med de nye projekter åbner vi idrætsforeningerne, så de overvægtige børn får en chance for at opleve alle de gode ting, som idrætten har at byde på. Idrætten kan give denne gruppe øget sundhed, øget selvværd – kort sagt øget livskvalitet. Det er jo i opvæksten, at de gode idrætsvaner grundlægges for resten af livet. Idræt efter skoletid giver vanskeligt stillede børn mulighed for at opleve glæden ved at dyrke sport og fællesskabet i idrætsforeningerne.”

Socialminister Eva Kjer Hansen udtaler:

”Overvægtige børn har typisk lavt selvværd. De er tit fl ove over deres vægt og vil ikke vise sig frem. Netop gennem idrætten kan vi hjælpe dem med at bygge et selvværd op – ved at føle glæde ved bevægelse, mærke fællesskabet og simpelthen ved at have det sjovt. Jeg tror helt klart, at idræt efter skoletid er en vigtig nøgle til en bedre tilværelse for overvægtige børn!”

20

2 Evalueringsdesign

2.1 Programteori

Programteorien, de tydeliggjorte forestillinger om hvorfor og hvordan den givne indsats vil virke, kan også afl æses i Kulturministeriets retningslinjer for opnåelse af støtte. De kan afl æses i nedenstående fi gur:

Overordnet afspejler disse forestillinger idéen om, at det frivillige foreningsliv er bygget op omkring et fællesskab, som i bedste fald kan inkludere idrætsfj erne børn, hvis aktiviteterne tilpasses børnenes behov. Mange erfaringer fra tidligere idrætsprojekter for vanskeligt stillede grupper er, at de har haft meget lille virkning i forhold til fastholdelse af målgrupperne – og store vanskeligheder i rekrutteringsfasen.9 Og idéen om det inkluderende foreningsliv deles ikke nødvendigvis af idrætsforskere. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet påpeger, at kun 10% af det frivillige idrætsforeningsliv i hans undersøgelse fra 2006 mener, at det er idrætsfor-eningers opgave at udføre socialt arbejde10. Argumenterne imod er, at foreningerne ikke har de nødvendige ressourcer, at arbejdet med overvægtige og andre idrætsfj erne grupper er fremmed for foreningernes idégrundlag og ligefrem en trussel mod foreningslivets ressourcer, det frivil-lige engagement.

Gennem kulturministeriets pulje bliver dette argument prøvet. Støtte fra puljen indebærer, at foreningerne prøver at indgå i et samarbejde om rekruttering af børnene med sundheds-professionelle i kommunerne, daginstitutioner og andre der er relevante i den sammenhæng, eksempelvis DGI, lokale skoler eller skole-fritids-ordninger (SFO) eller andre institutioner i lokalområdet, som fx højskoler eller større, lokale idrætsforeninger.

Citatet fra Brian Mikkelsen afspejler forestillinger om, at idrætsaktivitet øger børns sund-hed11. I retningslinjerne for puljen indgår forestillingen om, at inddragelse af forældrene i løsningen af denne sundhedsopgave er nødvendig, og at øget viden om kost skal medtænkes i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Ud fra denne forestilling har jeg vægtet de kvalitative aspekter af indsatsen, ikke de kvanti-tative. Ved at betragte denne puljes projekter som en samarbejdsøvelse fokuserer jeg på de kva-litative aspekter i samarbejdet og på det frivillige foreningslivs potentiale for at inddrage van-skeligt stillede børnefamilier og fastholde børnene. Ræsonnementet bag denne beslutning er, at det ikke er antallet af rekrutterede og fastholdte vanskeligt stillede børn alene, der skaff er os ny

9 Toftegaard Støckel, J. (2007): Rapport for evaluering af Modelprojekt Børn og Unge i Bevægelse på Bornholm, 10 Ibsen 2006: 5811 Se defi nitionen s. 10

Figur 1. Oprindelig programteori

Indsats for overvægtige børn

Idræts-aktivitet

Fysiske kompetencer Fastholdelse Medlemsskab

MedlemsskabSocialt

samværSociale

kompetencerKammeratskab

Øget sundhedØget trivsel

21

2 Evalueringsdesign

viden på feltet, men kvalitative aspekter af den proces, der fører til rekruttering og fastholdelse af disse børn, der er vigtige. Jeg har derfor valgt at fokusere på de kvalitative aspekter.

2.2 Evalueringens fokuspunkter

Evalueringens fokuspunkter er udvalgt i forlængelse af de mål, der er angivet for puljen. Fokus-punkterne er følgende i forhold til målgruppen:

1. rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn fra et organisatorisk perspektiv 2. rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn fra et børne- og forældreperspektiv

2.3 Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori

Evalueringsspørgsmålet lyder som følger: Virker indsatsen? Det giver mening at stille dette spørgsmål, men det giver ikke mening at besvare det uden at uddybe årsagerne til, at det enten virker eller ikke virker. Det, der skal evalueres, er indsatsen, der rummer mange komponenter, hvoraf rekruttering, fastholdelse og samarbejde er blandt de væsentligste. Indsatsens evaluand (det der skal evalueres) rummer to målgrupper, nemlig de vanskeligt stillede børnefamilier/børnene og deres særlige situation på den ene side, og samarbejdet mellem frivillige i idrætsfor-eninger og professionelle i kommunen på den anden side.

For at afgrænse evaluanden har jeg lavet følgende underspørgsmål:

I forhold til de rammer, der er opstillet i puljen ◊ Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer kan udledes af samarbejdet mellem foreningslivet og de sundhedsprofessio-nelle eller andre kommunale medarbejdere omkring rekruttering og fastholdelse af børnene? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke?

I forhold til de rammer der er opstillet i puljen ◊ Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer har idrætsforeningerne gjort i forhold til at rekruttere og fastholde de van-skeligt stillede børn og for at inddrage forældrene i samarbejdet? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke?

Programteorien, virkningsforestillingerne for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, medvirker til at udvikle følgende hypotese: Det danske foreningsliv bygger på netværker. En ny forening opstår som konsekvens af, Folkeoplysningslovens bestemmelser for foreningsdannelse og ved at en række initiativtagere i fællesskab og på baggrund af forudgående kendskab til hinanden starter en forening. Interessen for puljen tyder på, at der i nogle foreninger er der tradition for

22

2 Evalueringsdesign

at arbejde med et socialt og inkluderende perspektiv12 i lokalsamfundet. Mine data viser dog, at det ofte er behæftet med såvel strukturelle og organisatoriske problemer at lade idrætsfor-eninger arbejde med velfærdsstatslige problemstillinger, og at det idrætsfrivillige arbejde med vanskeligt stillede børnefamilier kan være et umage par, ligesom en hyppigt nævnt barriere er personafhængigheden, der gør indsatserne sårbare og event-lignende. Men lige så ofte viser det sig, at idrætsverdenen er velegnet til at skabe sammenhængskraft fordi den er forankret i lokal frivillighed som muliggør social inklusion af vanskeligt stillede familier og skabelse af medlem-mer i stedet for klienter og patienter.

I målene for evalueringen er angivet, at udvalgte foreninger skal følges. Derfor har jeg valgt en evalueringsmodel, der både inddrager processen, altså projektets forløb og eff ekten.

Efter pilotstudiet i juni 2007 stod det klart, at samarbejdet mellem idrætsforeningerne og sundhedsplejerskerne var afgørende for rekruttering af de vanskeligt stillede børn. Rekrut-teringen af netop denne målgruppe har nødvendiggjort involvering af en sundhedsfaglig pro-fessionel fra det off entlige. Foreningernes evne til at fastholde børnene skal fi ndes indenfor foreningernes egne organisatoriske og sociale rammer.

Revisionen af programteorien førte til beslutningen om at vægttab ikke skulle være et måle-parameter. Børnene taber sig ikke på så kort sigt, og det er et urealistisk mål, som foreningerne ikke kan indfri.

Programteoriens fi gur 2 angiver anden fase af udarbejdelsen efter pilotstudiet.

12 Med et socialt og inddragende perspektiv mener jeg, at foreningerne påtager sig opgaver, der involverer at arbejde med grupper, der har sociale problemer og af forskellige årsager befi nder sig udenfor de lokale idrætsforeninger medlems-skare.

Figur 2. Programteorien efter 2. udbygning.

Indsats for overvægtige børn Rekruttering

Idræts-aktivitet

Fysiske kompetencer Fastholdelse Medlemsskab

MedlemsskabSocialtsamvær

Sociale kompetencer

Kammeratskab

Øget sundhedØget trivselSamarbejde

23

2 Evalueringsdesign

Programteorien satte en ny dagsorden for evalueringsarbejdet, der dog måtte udvikles endnu engang undervejs. Dette førte til, at den endelige programteori blev udvidet til nedenstående fi gur:

Helt overordnet betragtet bekræfter evalueringen programteorien: indsatsen for de overvæg-tige børn fører både til mere idræt, større idrætsdeltagelse og mere socialt samvær, der igen fører til forbedrede fysiske kompetencer og forbedrede sociale kompetencer. De fører igen til kammeratskab, medlemskab og i sidste ende til øget sundhed og øget trivsel. Det fremgår af min rapport, at jeg ikke kan sige noget om, hvad der sker fremover, – hvor længe blev børnene fastholdt, eller hvordan det gik med de børn der ikke fortsatte i foreningen. Men det fremgår af den skematiske præsentation s.42, at mange børn blev fastholdt, og det fremgår også af ud-sagnene fra projektejere, at selvom de ikke blev fastholdt, så blev deres øgede fysiske og sociale kompetencer for mange en adgangsbillet til et legefællesskab i skolegården. Dette fund er lige så vigtigt i forhold til programteorien og målet for evalueringen.

Den udvidede programteori førte til en udvidet dagsorden for evalueringsarbejdet: sam-arbejdet omkring rekrutteringen af de vanskeligt stillede børn viste sig at være et afgørende parameter for succes.

Figur 3. Programteorien efter endelig udbygning.

Rekrutteringaf barrierer for rekruttering

Indsats for overvægtige børn Barrierer

Idræts-aktivitet

Fysiske kompetencer Medlemsskab

MedlemsskabSocialtsamvær

Sociale kompetencer

Øget sundhedØget trivsel

Nye sam-arbejdsformerFastholdelseSamarbejde

Indsatsens fysiske perspektiver

Indsatsens organisatoriske perspektiver

Indsatsens sociale perspektiver

24

2 Evalueringsdesign

2.4 Evalueringens genstandsfelt

2.4.1 Puljen

Hele puljen består af 33 projekter, hvori indgår en række aktører: foreninger, vanskeligt stillede forældre og børn samt samarbejdspartnere. Puljens midler er spredt mellem foreninger i hele landet, deres placering fremgår af nedenstående kort, fi gur 4:

Pilotstudiet består af 10 projekter og hovedstudiet består af 11 projekter. Jeg har i udvælgelsen af projekter i pilot- og hovedstudiet lagt vægt på repræsentativitet i forhold til puljens samlede tildeling af støtte i forhold til alders grupper og geografi . Jeg skelner mellem landsbyforening, byforening, forstadsforening og storbyforening.

Figur 4. Kort over projekterne. Projekter markeret med rødt indgår i pilot- og hovedstudiet. Projekter markeret med sort er udenfor studiet.

25

2 Evalueringsdesign

Puljen er målrettet afgrænsede aldersgrupper. Der er ydet støtte til 14 projekter i kategorien Idræt og indskoling for de 5-9-årige, til 13 projekter i kategorien Natur og uderum for de 10-13-årige, mens det drejer sig om 6 projekter i Kategorien XL (ekstra stor) for de 14-17-årige, hvor vægten skal være et potentiale, ikke en barriere.

Nedenstående fi gur 6 viser fordelingen af projekter i forhold til geografi sk placering og alders-grupper. Tallene i rammen angiver den geografi ske fordeling af projekter i henhold til alders-grupper.

2.4.2 Projekterne i studiet

Figur 6. Projekternes fordeling på aldersgrupper og foreningsbeliggenhed. Det ses, at projekterne i yngste aldersgrupper 5-9 år overvejende varetages af landsbyforeninger, mens mellemgruppen, 10-13 år varetages overvejende af by-foreninger, men også af landsby- og forstadsforeninger. Kun få foreninger har søgt støtte til projekter for de 14-17 årige, og de 3 projekter fordeler sig jævnt mellem en landsbyforening, en forstadsforening og en storbyforening.

012345678

5-9 år 10-13 år 14-17 år

Landsby-foreninger med hh. 8,3, 2 projekter i hveraldersgruppeBy-foreninger med hh. 4, 6, 0projekter i hver aldersgruppe

Forstads-foreninger med hh. 0,4, 3 projekter i hveraldersgruppeStorby-foreninger med hh. 2,0, 1 projekter i hveraldersgruppe

Figur 5. Fordelingen af projekter i forhold til temaer/aldersgrupper

0

2

4

6

8

10

12

14

5-9 år idræt og indskoling: 14projekter10-13 år natur og uderum: 13projekter14-17 år XL: 6 projekter

26

2 Evalueringsdesign

Samlet set er 35 projektansøgninger blevet støttet. 2 er i kategorien efteruddannelse af trænere. Denne kategori gør det ikke muligt at studere rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn endsige samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere og indgår derfor ikke som eva-luander. Projekterne er udarbejdet efter rammer angivet af Kulturministeriet, og foreningerne har kunnet udfylde rammerne efter bedste overbevisning. Det er der kommet 33 meget for-skellige projekter ud af, hvor de væsentligste forskelle opstår som følge af aldersgruppeinddelin-gerne. 21 projekter indgår enten i pilotstudiet eller i hovedstudiet. Foreningernes beliggenhed ved hav, sø, i landsby, by eller storby er med til at præge indholdet. Fokus på sundhed eller fokus på socialt samvær, leg og fysiske udfordringer adskiller også projekterne, ligesom nogle projekter bruger overvægten positivt til at formulere aktiviteter, hvor det er en fordel at være tung. Figur 7 viser foreningerne i pilot- og hovedstudiet, og farverne angiver deres geografi ske placering.

Figur 7. Pilot- og hovedstudiet. Farverne angiver foreningernes geografi ske placering.

Rød er landsbyforeninger, gul er byforeninger, grøn er forstadsforeninger, blå er storbyforeninger.

27

2 Evalueringsdesign

I udvælgelsen har jeg lagt vægt på, at de udvalgte projekter afspejler den samlede puljes forde-ling af støtte til projekter mellem de tre aldersgrupper.

12 projekter er af en række årsager ikke blevet en del af studiet. Blandt disse er 4 projekter enten slet ikke startet, startet med stor forsinkelse eller afsluttet før tid. Disse 4 projekter har jeg afgrænset mig fra at beskæftige mig nærmere med i forhold til de gældende kriterier for min evaluering, men i evalueringen inddrager jeg deres selvevalueringer, samt den viden jeg har om årsagen til den manglende gennemførelse. At jeg har en vis viden om deres skæbne skyldes mine seminarer, hvor 2 af de 4 projektejere har deltaget.

2.4.3 Projektejerne

Foreningernes projekter er et udtryk for et vist foreningsoverskud: projektejerne har søgt og fået penge til et projekt, som de selv har designet. Det er projektejerne, der har udformet pro-jekterne, og det er projektejerne, der er bærere af indsatsen, og deres personlige engagement slår igennem som et selvstændigt og meget væsentligt parameter i evalueringen. Mine data viser ved triangulering, der undersøger forholdet mellem projektejer, projektejers profession og lokalsamfund, at der er et vigtigt sammenfald mellem projektejernes professionelle arbejds-markedsbaggrund, engagementet i idrætsforeningen og projektejerens engagement i det lokale samfund.

2.4.4 De vanskeligt stillede børnefamilier

Familierne udgør et selvstændigt genstandsfelt i evalueringen, fordi puljens intention er at skabe særlige tilbud til dem, og evalueringens intention er at undersøge, om dette har nogen betydning for rekruttering og fastholdelse af disse børn og unge.

Hvad kendetegner disse familier, og hvad vil det sige at være ”vanskeligt stillet”? Jeg har opstillet en række risikofaktorer for social eksklusion og marginalisering. Alle risikofaktorer er ikke til stede hos alle familierne, men ofte er en eller fl ere faktorer repræsenteret. Jeg har ikke har spurgt familierne direkte men stillet disse spørgsmål til projektejerne og der indhentet oplysningerne.

Risikofaktorer for vanskeligt stillede børnefamilier:1. arbejdsløshed2. uddannelse – lille eller ingen3. sygdom psykisk såvel som fysisk hos en eller begge forældre4. enlige forældre5. skilsmissefamilier6. bosat i udkantsområder7. fattigdom8. ingen eller meget små netværk

28

2 Evalueringsdesign

Karakteristisk for børnene:1. overvægt2. nedsat lyst til at bevæge sig3. skam4. ensomhed5. ringere sociale kompetencer end jævnaldrende6. ringere fysiske kompetencer end jævnaldrende7. trækker sig fra sociale sammenhænge hvor idræt indgår8. 10-13 år og 14-17 år er præget af den stigmatisering der er en følge af overvægten9. står udenfor den organiserede idræt

Disse karakteristika genfi ndes hos cand. psyk. ph.d.-studerende Helle Grønbæk, der har arbej-det med overvægtige børn. Hun beskriver deres følelsesmæssige reaktioner sådan: isolation, en-somhed, kedsomhed og depression, lavt selvværd på områderne (udseende og fysisk aktivitet) og manglende tiltro til egne evner (selvtillid).13

13 Wardle & Cooke. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2005 Sep;19(3):421-40.

29

3. Metode

Jeg har indsamlet data ved hjælp af en lang række metoder, der alle knytter sig til kvalitativ metode.

Indledningsvis planlagde jeg at afholde en række seminarer for projektejere, hvoraf det første fandt sted i januar 2007 og det sidste i oktober 2007. På baggrund af de indsamlede erfaringer fra det 1. seminar designede jeg en pilotundersøgelse baseret på spørgeskemaer og observatio-ner på 10 udvalgte projekter. På baggrund af disse resultater designede jeg dernæst hovedstu-diet omfattende yderligere 12 projekter.

3.1 Dataindsamling generelt

Den måde, jeg har designet min dataindsamling, er en konsekvens af valget af virkningseva-luering som evalueringsmodel. Da den indebærer, at både virkning og proces studeres, har jeg fulgt udvalgte foreninger både i processen samt indsamlet slutresultater og inddraget selveva-lueringer som eksempelvis foreningernes egne tal for fastholdelse.

I første fase har jeg brugt spørgeskemaer til at indsamle data fra både forældre og børn. Forældrene har selv udfyldt spørgeskemaerne, mens børnene er blevet interviewet både i fokus-grupper og enkeltvis. Da emnet overvægt er ømtåleligt og fokusgruppeinterviews med børnene om emnet fungerede dårligt i en større gruppe børn, gik jeg over til at interviewe børnene enkeltvis og brugte i den sammenhæng et struktureret spørgeskema, som jeg udfyldte. I anden fase gik jeg bort fra børn og forældre som mine primære repræsentanter, i hovedstudiet alligevel givet mig viden om overvægtige børns og unges bevæggrunde for at deltage på et idrætsprojekt for overvægtige børn og ikke mindst viden om de voksnes dagsorden for at støtte børnenes deltagelse.

3.2 Analyse af projektdokumenter

Foreningerne har for at opnå støtte udarbejdet en ansøgning kaldet projektdokumentet. For at lave mit datadesign undersøgte jeg projektdokumenterne, hvori foreningerne beskrev, hvordan de forestillede sig at omsætte puljens mål til handling. Det er ikke min intention at gengive indholdet i hvert enkelt projektdokument men at trække nogle linjer op for, hvordan puljen har været tænkt omsat til handling.

Hvert dokument er registreret i forhold en lang række parametre, der samlet set gengiver målene for puljen. Foreningerne beskriver de metoder, de vil tage i brug for at rekruttere og fastholde børnene, samt de visioner foreningerne har i forhold til et samarbejde med kommu-nale institutioner. Dernæst kommer målgruppe, støttebeløb, varighed, foreningstype, geografi , erfaring fra tidligere, samarbejde med forældre og inddragelse af kostaspektet.

30

3 Metode

Projektdokumenternes mest i øjenfaldende træk er deres forskellighed. Denne forskellighed gælder både i formulering, indhold og længde af dokumentet. De korteste er på 1 A4-side, mens de længste er på mellem 33-37 sider. Visionerne spænder vidt i dokumenterne og afspej-ler projektejernes faglige baggrund: i nogle projektdokumenter fremgår det, at projektejerne er vant til at arbejde projektorienteret, de omtaler systematisk mål, genstandsfelt og indsats, refe-rerer til viden om udviklingen i børns overvægt, psykiske konsekvenser af overvægt og behovet for at inddrage familierne, mens andre projektdokumenter nøjes med at skrive om børnene, aktiviteterne og det ønskede støttebeløbs størrelse. Gennemlæsningen og registreringen af pro-jektdokumenterne har ligeledes kvalifi ceret evalueringsspørgsmålene.

3.3 Seminarer

Jeg har gennemført 3 seminarer for projektejere. Hovedformålet med det første seminar var sammen med foreningerne at få skærpet opmærksomhedspunkterne og kvalifi cere evaluerings-spørgsmålet. Et andet formål med seminarerne har været at indsamle data om projekternes proces, så de afholdte seminarer har ligget med 6 måneders mellemrum. Seminarerne har også givet mig mulighed for at skaff e data, og for at hjælpe med udformningen af foreningernes egne datadesign og deres selvevalueringer. En yderligere konsekvens af seminarerne har været, at projektjerne fi k mulighed for at mødes og diskutere potentialer og barrierer i arbejdet med puljen indbyrdes, hvorved de blev bedre til at styre deres egne projekter.

3.3.1 Første seminar

Det første seminar var et fælles seminar for alle foreningerne. 60% deltog. Dette gav mig afsæt til at skærpe mine opmærksomhedspunkter og dermed kvalifi cere mine spørgsmål til pro-jektejerne under de efterfølgende besøg på projekterne.

3.3.2 Andet seminar

Det andet seminar blev gennemført i juni 2007 for de projektejere, hvis projekter afsluttedes efter 1 år. Her indsamlede jeg data om projektperioden, proces og afslutning, men seminaret fungerede mest som sparring for mit studie og som erfaringsudveksling projektejerne imellem. Jeg indbød psykologen Helle Grønbæk, der har arbejdet med overvægtige børns psykologi gen-nem en årrække til at holde oplæg som en slags kvalifi cering af projektejernes indsats.

31

3 Metode

3.3.3 Tredje seminar

Det tredje seminar afholdt jeg for projektejerne for projekterne for de 14-17 årige, da målgrup-pens alder giver helt anderledes problemstillinger i forhold til de for evalueringen opstillede mål end de to andre aldersgrupper.

3.4 Logbøger

Jeg har introduceret logbogen som metodisk redskab til at indsamle data løbende undervejs i pro-jektperioden for projektejerne. I ministeriets retningslinjer for modtagelse af støtte fra puljen indgår et krav til foreningerne om selvevaluering efter endt projektperiode. For at understøtte dette krav og sikre vigtige data til brug for min evaluering har jeg introduceret brugen af en logbog, hvilket en del foreninger nævner i deres selvevalueringer.

3.5 Semistrukturerede interviews

Jeg har gennemført semistrukturerede, båndede interviews med alle projektejere og fastholdt opmærksomhedspunkterne i interviewudskrifter eller håndskrevne noter. Jeg har ved fl ere lej-ligheder overfor projektejerne skullet redegøre for min rolle som evaluator, der let kunne op-fattes som kontrollant udsendt af ministeriet. Ved at anvende semistrukturerede interviews har jeg kunnet træde i baggrunden og lade projektejerne optræde i rollen som eksperter. Jeg har lagt vægt på at gennemføre interviews i forbindelse med træningsaftener, da det gav mig mulighed for at observere træningen i naturlige omgivelser samt stemningen blandt deltagerne under træningen

3.6 Observation og deltagerobservation

Jeg har observeret træningen i alle hovedstudiets projekter på nær 1 projekt, nemlig Vording-borg Gymnastikforenings Projekt Multisport. Her nøjedes jeg med at interviewe projektejerne, da besøget fandt sted efter, at sæsonen og dermed træningen var slut for børnenes vedkom-mende.

Observationerne har givet mig mulighed for at kvalifi cere mine spørgsmål og for at opnå en baggrundsviden om familierne, projekterne og processen. Med min idrætsfaglige baggrund og min baggrund som lektor i socialt arbejde har observationerne givet mig mulighed for at vur-dere indsatsen både idrætsfagligt og socialfagligt. Det har været muligt for mig at møde bør-nene in action og opleve, hvordan fysisk inaktive børn reagerer på idræt. Udover at observere træning, har jeg i kraft af min idrætslæreruddannelse haft legitimitet til at deltage i træning, når det har været muligt. Ikke mindst har det givet mulighed for at fornemme stemningen un-der træningen blandt børnene, men det har også givet den fornødne kontakt til børnene, som

32

3 Metode

jeg i den efterfølgende interviewsituation har haft brug for. Mine observationer er nedskrevet i observationsrapporter.

3.7 Kostaftener

Foreningernes kostaftener har givet mig en unik mulighed for at møde projektejere, forældre og børn, samt overvære diætistens undervisning. Efter træning havde børn og forældre altid travlt med at komme hjem, men til kostaftenerne har jeg kunnet tale uforstyrret med foræl-drene i en afslappet interviewsituation. Jeg har haft mulighed for både at interviewe børn og forældre samt instruktører og projektejere ved disse lejligheder.

3.8 Metode pilotstudiet

3.8.1 Datadesign pilotstudiet

Valget af evalueringsmodel ligger indenfor den kvalitative metode. Jeg har derfor designet da-taindsamlingen som en kvalitativ dataindsamling, hvor vægten er lagt på kvalitative interviews med genstandsfeltets nøglepersoner, fokusgruppeinterviews med børn og forældre, observatio-ner, deltagerobservationer og dokumentanalyse – ansøgninger og selvevalueringer.

Pilotstudiet er gennemført i perioden april-juni 2007 i 10 foreninger. Disse 10 foreninger er bl.a. valgt, fordi de sluttede sommeren 2007. For at nå at interviewe samt observere projek-terne, inden de sluttede, valgte jeg at gøre dem til en del af mit pilotstudie.

Udvælgelse af projekter til pilotstudiet er foregået efter følgende parametre:Repræsentativ fordeling af målgruppe: 5-9 år, 10-13 år, 14-17 år.◊ Projektets varighed◊ Støttebeløb◊ Projektdokumentets indhold◊

Geografi sk parameter – efter repræsentativitetLandsbyforening◊ By-forening◊ Forstadsforening◊ Storbyforening◊

Praktiske parametrePraktiske hensyn – kan jeg opnå kontakt!◊

33

3 Metode

StøtteStøttebeløb. Jeg har lagt vægt på at støttebeløbet skulle have en vis størrelse, men dog sør-◊ get for at udvælge projekter med en variation i forhold til støttebeløbets størrelse for evt. at kunne sammenligne om, det er afgørende for projektets succés at have mange penge til rådighed eller ej. Det største støttebeløb i pilotstudiet er på 220.000 kr., mens det mindste beløb er på 33.000 kr.

3.8.2 Oversigt over projekter i pilotstudiet

Kategori 1. Idræt og indskoling, 5-9 år 1. Helsingør Atletikklub: Projekt Minisport 2. Klinte-Grindløse IF (Nordfyn): Projekt Sprutterne3. Marievang IF (Slagelse): Projekt PLAY,4. Voldby IF (Grenå): Projekt Kost og Motion

Kategori 2. Idræt, natur og uderum 10-13 år 5. Brøndby GF: Projekt Store Børn6. Farum GF: Projekt Klub Svup, (6-12 år)7. Frederikshavn GF: Projekt Overvægtige Børn og Unge,8. Liff en, idræts-SFO i Lystrup v. Århus: Projekt Liff en9. Vallensbæk Kano- og Kajakklub: intet projektnavn

Kategori 3. XL-idræt, 14-17 år 10. Københavns Cykleklub Herlev: Projekt XL-idræt

Nedenfor i fi gur 8 ses pilotprojekternes fordeling i forhold til geografi :

Figur 8. Pilotprojekter og beliggenhed

0

1

2

3

5-9 år 10-13 år 14-17 år

LandsbyforeningerByforeningerForstadsforeningerStorbyforeninger

34

3 Metode

3.8.3 Dataindsamling pilotstudiet

I pilotstudiet har jeg observeret træningen, interviewet projektejere, forældre og børn, samt indsamlet data fra forældre og børn via spørgeskemaer. Den brede metodetilgang havde til formål at afklare, hvilken metode, der egnede sig bedst til at besvare evalueringsspørgsmålene.I pilotstudiet viste det sig at være projektejerne, der var de væsentligste interviewpersoner i for-hold til at besvare spørgsmål om rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn, mens børnene og deres forældre blev sekundære.

I og med at jeg indledningsvis interviewede børn og forældre i fokusgrupper, samt indsam-lede spørgeskemaer, har jeg data, der belyser, hvilke potentialer og barrierer, der er hos hh. børn og forældre i forhold til at deltage i projektaktiviteterne, samt hvilke barrierer og potentialer der er for at blive medlemmer af en idrætsforening og dermed dyrke idræt. Hovedparten af mit datamateriale er interviews med projektejere.

Jeg har deltaget i kostaftener på følgende 4 projekter: Brøndby GF, projekt Store Børn, Marievang IF, projekt PLAY, Voldby IF, projekt Kost og Motion og i Vallensbæk Kano- og Kajakklub.

3.9 Metode hovedstudiet

3.9.1 Datadesign hovedstudiet

Hovedstudiet er gennemført i perioden september 2007 – maj 2009. Hovedstudiet er designet på samme måde som pilotstudiet.

Udvælgelse af projekter til hovedstudiet er foregået efter følgende parametreProjektets varighed. Projekterne i puljen havde en varighed på mellem 1 år og 3 år. Et af ◊ udvælgelseskriterierne har derfor været at kunne nå at følge projektet og derfor er alle hoved-studiets projekter alle med en projektperiode på mellem 2 og 3 år.

Støttebeløb. Jeg har lagt vægt på støttebeløbets størrelse, men dog sørget for at udvælge pro-◊ jekter med forskellige bevillinger for evt. at kunne undersøge betydningen af at have mange penge til rådighed eller ej. Det største støttebeløb i hovedstudiet er på 1.065.000 kr., mens det mindste beløb er på 97.000 kr.

Projektdokumentets indhold. Jeg har lagt vægt på, at hensigtserklæringerne i projektdoku-◊ menterne fulgte ministeriets krav. Jeg har også lagt vægt på de overvejelser omkring rekrut-tering og fastholdelse af målgruppen vanskeligt stillede børn, foreningerne havde gjort sig og på deres overvejelser omkring samspillet mellem social situation, forældreinddragelse, særlige tilbud og tilgangen til børnenes overvægt. Projektdokumenterne formulerer inddragelse af vanskeligt stillede børn på yderst varierede måder, eksempelvis er der stor variation i forhold til, hvilke foranstaltninger, projektejerne mener, er nødvendige og hvilke foranstaltninger, de mener bør undgås etc., etc. Det gør dem svære at sammenligne, og jeg har begrænset anven-delsen af dem til at kvalifi cere spørgsmålene i dataindsamlingen.

35

3 Metode

Målgruppe – aldersgruppe 1, 2 eller 3. Jeg har tilstræbt en repræsentativitet mellem valget ◊ af projekter i såvel hoved- som pilotstudie og antal støttede projekter indenfor pågældende aldersgrupper.

Geografi sk spredning – jeg har bevidst valgt at spænde så vidt som muligt for at sikre mig ◊ regional repræsentativitet i datamaterialet.

Praktiske parametrePraktiske hensyn – kan jeg få kontakt! Det har ikke været muligt for mig at opnå en anven-◊ delig kontakt med alle projektejerne, hvilket har været medvirkende til enkelte fravalg.

Geografi ske parametre – efter repræsentativitet. Jeg har fordelt valget af såvel pilotstudiets som hovedstudiets projekter så at de er så vidt muligt geografi sk repræsentative i forhold til den samlede pulje, samtidig med at de opfylder de andre parametre. Nedenfor viser fi gur 9 den geografi ske fordeling af projekterne i hovedstudiet.

3.9.2 Oversigt over projekter i hovedstudiet

Følgende 12 projekter er udvalgt og fulgt i hovedstudiet gennemført i perioden september 2007 – maj 2009:

Kategori 1. Idræt og indskoling, 5-9 år11. AGF (Århus): Projekt Hercules og Afrodite12. Fremad Valby (Valby): Projekt Madrassen13. Helsingør Atletikforening: Projekt Minisport14. IF KVIK (Vesthimmerland): Projekt Idræt for Sjov15. Nivå Gymnastikforening: Projekt Tumlere og Tonsere16. Nyvest Idrætsforening: Projekt Strabasserne

Figur 9. Geografi sk fordeling af projekter i hovedstudiet

0

1

2

5-9 år 10-13 år 14-17 år

LandsbyforeningerByforeningerForstadsforeningerStorbyforeninger

36

3 Metode

Kategori 2. Idræt, natur og uderum 10-13 år17. Herlev Idrætsforening: Projekt Idræt på Tværs18. Tangsøe Forenede Sportsklubber (v. Lemvig): Projekt Fitness Club Junior19. Viborg Idrætsråd: Projekt natur lig sport20. Vordingborg Gymnastikforening: Projekt Multisport

Kategori 3. XL-idræt, 14-17 år21. Nordsalling Bokseklub (Nordsalling): Projekt Kost – Motion22. Skandinavisk Rafting Klub (Christianshavn): Projekt X-trem Idræt

3.9.3 Dataindsamling hovedstudiet

Den metodiske tilgang, der ligger til grund for evalueringen, er kvalitativ metode udformet som semistrukturerede interviews. Jeg har gennemført 25 kvalitative interviews på hovedstu-diets 12 projekter, hvilket betyder at alle projektejere er blevet interviewet. Udover de pro-jektansvarlige har jeg interviewet instruktører, forældre og børn. I 2 tilfælde har jeg interviewet sundhedsprofessionelle i kommunen, Viborg og Rønne. Jeg har lagt vægt på at gennemføre interviews i forbindelse med træning, da det gav mig mulighed for at observere, hvordan træ-ningen tilrettelagdes, i hvilke omgivelser samt fornemme stemningen under træningen. Dette har kvalifi ceret mine interviewspørgsmål efterfølgende.

Metodisk er det omfattende at afl ægge besøg lokalt på så mange projekter. Men denne metode har styrket min dataindsamling på alle måder: jeg har ved at møde personligt op fået ansigt på projektejerne, forældre og børn og enkelte DGI-folk og sundhedsprofessionelle i kommunerne. Især vil jeg fremhæve glæden hos de frivillige over at blive set, de betragter besøget som en stor påskønnelse af deres indsats, hvilket er en vigtig faktor i dataindsamlingen. Ved at møde personligt op har jeg fået mange historier udover de der lå i direkte forlængelse af mine spørgs-mål. Disse historier er ligeså vigtige i en evaluering, hvor det kvalitative og proces-orienterede perspektiv er det grundlæggende. Historierne mellem linjerne var aldrig blevet indfanget i et spørgeskema, for de forbliver ukendte for den, der indsamler data siddende bag skrivebordet. Stemmerne fra Bornholm, Lemvig, Frederikshavn, Nordsalling, Klinte-Grindløse, Slagelse el-ler Himmerland har beriget data og kvalifi ceret min viden om, hvad der får disse projekter til at virke – eller ikke at virke og hvorfor.

3.9.4 Observation

Jeg har observeret træningen i alle hovedstudiets projekter. Dette har jeg gjort for at kunne kvalifi cere mine spørgsmål og for at opnå en baggrundsviden om projekterne og processen.

37

3 Metode

3.9.5 Deltagerobservation

Jeg har deltaget i træningen i videst muligt omfang. Dette har jeg gjort for at kunne kvalifi cere mine spørgsmål og for at opnå en baggrundsviden om projekterne og processen. Jeg har også gjort det for at komme tættere på børnene, der ellers ikke nødvendigvis havde lyst til at tale med ”damen”. Det har givet mig mulighed for at møde børnene indenfor projektets praktiske rammer, og opleve hvordan disse fysisk inaktive børn reagerer på idræt.

Min faglige baggrund har bidraget til at vurdere indsatsen fagligt og den har givet mig legi-timitet til at deltage i aktiviteterne. Dermed har jeg fået kvalifi ceret min forståelse af, hvad det vil sige at være overvægtig og inaktiv, og af fysisk inaktive børns oplevelse af projekternes akti-viteter. Ikke mindst har det givet mig mulighed for at fornemme stemningen under træningen blandt børnene, men det har også givet mig den fornødne kontakt til børnene som jeg i den efterfølgende interviewsituation har haft god brug for. For en god ordens skyld vil jeg nævne, at denne metode indebar, at jeg under min dataindsamling har deltaget i følgende aktiviteter: roet kajak i Vallensbæk Kano og Kajakklub, raftet i Københavns Havn i øsende regnvejr med Skandinavisk Rafting Klub, trænet med Københavns Cykelklub i Herlev, trænet og leget med børnene på projekterne i Tangsøe Forenede Sportsklubber, Herlev Idrætsforening, Frederiks-havn Gymnastikforening, IF KVIK (Himmerland), Helsingør Atletikklub, Nivå Gymnastik-forening, AGF og på Bornholm i Nyvest Idrætsforening og klatret på klatrevæg på Viborg Idrætsråds projekt.

3.9.6 Projektbesøg

Samlet set har jeg afl agt 28 besøg i 22 foreninger, hvilket betyder, at 60% af projekterne er ble-vet besøgt, 4 er blevet genbesøgt, og 2 har fået et 3.besøg. Genbesøgene har været nødvendige i de tilfælde, hvor projekt indbefattede fl ere hold (AGF og Helsingør Atletikforening), eller der var særlige aktiviteter som kostaftener (Viborg Idrætsråd, Tangsøe Forenede Sportsklubber), der rummede en bedre mulighed for at interviewe forældrene end overværelse af træning gav mulighed for.

22 projekter er studeret gennem besøg under træning fordelt på 10 projekter under pilot-◊ studiet, 12 projekter under hovedstudiet. Foreningen Helsingør Atletikklub indgik både i pilotstudiet og hovedstudiet og er ikke talt 2 gange, mens besøget på Bornholm rummede 2 projektbesøg i 2 forskellige foreninger og tæller derfor for 2.

4 udvalgte projekter er genbesøgt (AGF, Helsingør, Tangsøe Forenede Sportsklubber og ◊ Viborg).

2 projekter er besøgt en 3. gang (Helsingør og Tangsøe Forenede Sportsklubber)◊

Observation: 20 projekter.◊

Deltagerobservation, at deltage i træningen med børnene: 12 projekter.◊

38

3 Metode

Deltagelse i kostaftener, hvor forældre og børn er til stede og har kunnet interviewes under ◊ afslappede former: 5 projekter.

En væsentlig erfaring der knytter sig til projektbesøgene har været at opleve projektejernes glæde ved at vise projektet frem, projektejerne har udvist. Jeg har oplevet at mine besøg og interessen for projektets resultat er blevet tillagt en anerkendende betydning. Min forsigtige konklusion som følge af denne erfaring er, at frivillige har brug for anerkendelse af deres ind-sats. En måske banal konklusion, men væsentlig i det omfang en velfærdsstatslig opgave skal bæres af frivillige arbejdskræfter.

3.9.7 Kostaftener

Jeg har deltaget i kostaftner på følgende 5 projekter: AGF, projekt Hercules og Afrodite, Nivå Gymnastikforening, projekt Tumlere og Tonsere, Herlev Idrætsforening, projekt Idræt på Tværs Tangsøe Forenede Sportsklubber, projekt Fitness Club Junior og Viborg Idrætsråd, pro-jekt natur lig sport.

3.10 Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet

Disse projekter er blevet fravalgt i dataindsamlingen på baggrund af de for pilot- og hovedstu-diet opstillede parametre. Ikke fordi de er uinteressante, men fordi deres projektansøgning en-ten har haft stor lighed med udvalgte projektansøgninger, eller fordi deres projekt har haft kort varighed, og/eller lille projektstøtte. Nogen af disse måtte fravælges, fordi de enten ikke kom i gang (Mern Ungdoms- og Idrætsforening, Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening), el-ler fordi jeg ikke kunne få kontakt (St. Heddinge Boldklub,) eller fordi jeg ikke kunne passe et besøg ind i min rejseplan (Hirtshals TriAtBold). Et enkelt projekt (Herlev American Football Club) er først startet i foråret 2009 og har ikke kunnet evalueres indenfor tidsrammen.

Kategori 1. Idræt og indskoling, 5-9 år23. Holeby-Bursø Gymnastikforening: Projekt Leg og Motion i Holeby24. Mern Ungdoms-og Idrætsforening: Projekt Sjov Motion. Har ikke kunnet rekruttere børn25. Svømmeklubben Sønderborg: intet projektnavn26. Sydøstlollands Gymnastikforening: Projekt Lidt for Rund – bevæg dig Sund27. Sædding-Guldager Idrætsforening: intet projektnavn

Kategori 2. Idræt, natur og uderum 10-13 år28. DGI-Østjylland: Projekt Udeliv, 8 landsbyforeninger. Mange rekrutteringsproblemer.29. Hirtshals Tennisklub: Projekt TriAthBold30. Hårlev Gymnastikforening: Projekt Multihold

39

3 Metode

31. St. Heddinge Boldklub: Projekt Stevns satser på guldklumperne. Usikkert om dette projekt faktisk har fundet sted.

Kategori 3. XL-idræt, 14-17 år32. Herlev American Football Club: intet projektnavn. Er først startet foråret 2009.33. Høje Taastrup Bokseklub: Projekt Slå Vægten Ned34. Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening: Projekt børn og unge med særlige behov.

Har grundet styringsmæssige problemer ikke kunnet gennemføre.

3.11 Efteruddannelsesprojekter – 2 i alt

Kategori 4. Efteruddannelse af instruktører35. DGI- Vestsjælland: Projekt Play36. DGI Odense: Projekt Overvægtige børn

Disse to projekter falder som tidligere nævnt udenfor genstandsfeltet og er derfor ikke inddra-get i evalueringen.

3.12 Projektstyring

2006Oktober-december: Registrering af støttede projekter, etablering af kontakt til foreningerne ◊ og planlægning af seminar

2007Januar: Seminar i Odense for projektejere med introduktion af logbog◊

Februar-marts: Planlægning af pilotprojekt◊

April-maj-juni: Pilotprojekt. 10 udvalgte foreninger afl ægges besøg. 16.juni: Seminar for ◊ projekt-ejere, hvis projekter afslutter efter 1 år. Erfaringsopsamling. Pilotprojekt afsluttet og endeligt fokus valgt. Børnefokus fravælges.

Juli-august: Foreninger, der skal følges, udvælges og ny besøgsrunde starter slut august.◊

August-december: 1.besøgsrunde. Løbende justering af dataindsamling.◊

5. oktober: seminar for projektejere i gruppen XL.◊

2008

40

3 Metode

Januar-juni: 2. og 3.besøgsrunde. Løbende tilpasning i forhold til projekters relevans og ek-◊ sistens og i forhold til evalueringsspørgsmål.

Juli-december: Udskrift af interviews. 22 interviews knyttet til projekter for overvægtige 16 ◊ etniske interviews. Ophold på University of Technology, Sydney, Australia.

2009Februar-maj. Afsluttende interviewrunde. Artikler, analyse af interviews.◊

Maj: Møde i Kulturministeriet, resumérapport. Fremlæggelse i DIF (get2sport). ◊

Juni: artikel.◊

Juli-september: rapportskrivning.◊

41

4. Analyse og resultater

I dette afsnit præsenterer jeg analysen og resultaterne i forhold til den programteori, der har styret min dataindsamling. Hvert punkt i programteori-fi guren forbindes til resultatet i evalu-eringen, således at programteorifi guren bliver styrende for præsentationen af resultaterne.

4.1 Puljens mål, retningslinjer og dagsordner

Nedenstående mål er angivet i opslaget fra ministeriet. De mål angiver, hvad foreningerne skal leve op til for at få penge fra puljen. Retningslinjernes punkt 1, 2 og 6 tematiserer rekruttering og fastholdelse af børnene set fra børnenes synspunkt. Punkt 2, 3, 5 og 6 tematiserer også re-kruttering og fastholdelse men set fra forældrenes synspunkt.

I retningslinjerne for ansøgning til puljen opfordres foreningerne til at indgå samarbejde med en sundhedsprofessionel i kommunen. Et af fundene i datamaterialet er, at dette samar-bejde er afgørende for at rekruttere de overvægtige, vanskeligt stillede børn. Det betyder, at jeg arbejder med to mål i beskrivelsen af resultaterne: et organisatorisk mål og et mål for børnene/familierne. Mine data viser, at aktørerne har forskellige dagsordener, og disse mål spiller på forskellige vis ind i disse dagsordener:

1. Udvikle nye idrætstilbud: foreningernes, statens og børnenes dagsorden.

2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter – specielt for yngre målgrupper: familiens dagsorden.

3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger: forældres dagsorden.

4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt: foreningernes dagsorden.

5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen: forældres dagsorden.

6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet: foreningernes dagsorden.

7. At gå til noget: børnenes dagsorden.

4.2 Præsentation af nøgleparametre for evalueringen

Jeg har i min evaluering primært fokuseret på projekternes erfaringer med rekruttering og fast-holdelse af børnene. Nedenstående oversigt gengiver de fokuspunkter/parametre, spørgsmålene

42

4 Analyse og resultater

til projektejerne frembragte i forhold til opfyldelse af målene om rekruttering og fastholdelse og længere nede følger en skematisk oversigt over fundene.Rubrik 1: Geografi sk beliggenhed.

Rubrik 2: Målgruppe(r).

Rubrik 3: Projektets varighed.

Rubrik 4: Projektets aktivitet.

Rubrik 5: Er børnene rekrutteret uden hjælp fra nogen?

Rubrik 6: Er børnene rekrutteret med hjælp fra kommunen eller andre?

Rubrik 7: Er der tale om et samarbejde med kommunen?

Rubrik 8: Faglig cross over: sammenfald mellem projektejer, børnefaglig uddannelse og evt. forankring i lokalsamfundet i en kontekst, hvor børnene færdes.

Rubrik 9: Organisations-cross over: at projektejeren er knyttet til eller bakket op af en organisation udenfor foreningen.

Rubrik 10: Fortsætter overvægtshold (gode erfaringer gør, at foreningen fortsætter med særlige hold).

Rubrik11: Antal børn der har deltaget.

Rubrik 12: Antal børn der er fastholdt i en forening.

Rubrik 13: Angiver om forældrene har været inddraget/kunnet inddrages.

Rubrik 14: Angiver om projektejeren er en ildsjæl (jf. defi nitionen i kapitel 1.1).

43

4 Analyse og resultater

4.2.1 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet

Rubr

ik 1

Rubr

ik 2

Rubr

ik 3

Rubr

ik 4

Rubr

ik 5

Rubr

ik 6

Rubr

ik 7

Rubr

ik 8

Rubr

ik 9

Rubr

ik 1

0

Rubr

ik 1

1

Rubr

ik 1

2

Rubr

ik 1

3

Rubr

ik 1

4

Proj

ekte

r i

pilo

tstu

diet

fo

rår

2007

alde

rsgr

uppe

i an

søgn

ing

varig

hed

aktiv

itet

rekr

utte

ring

uden

hjæ

lp

rekr

utte

ring

med

ande

n hj

ælp

sam

arbe

jde

med

ko

mm

unen

fagl

ig c

ross

ove

r

orga

nisa

tions

-cr

oss

-ove

r

fort

sat

over

-væ

gtsh

old?

delta

gels

e

fast

hold

else

foræ

ldre

indd

rage

lse

ildsj

æl

Brøndby forstad 2 3 årleg i vand

ja nej nej nej nejja, m. støtte

21 1 ja ja

Farum GFby

2 1½ år vifte ja ja nej nej nej*) 22 6 ja nej

Frederiks-havn GFby

2 1½ år vifte ja nej nej nej ja 25 2 nej ja

Helsingør IFby

1 2 årvifte

atletikja ja ja ja ja 210 80 nej ja

Klinte-Grindløse IFlandsby

1 1år vifte ja ja ja Ja ja 12 uoplyst ja ja

Københavns Cykelklub Herlevforstad

3 1 år cykelannon-cering

ja nej nej nej ja 13 5 ja ja

Liffenforstad

2 1½år vifte ja ja ja ja nej 14 10 ja ja

Marievang, Slagelse by

1+2 2 år vifte ja ja nej nej ja uoplyst uoplyst ja ja

Vallensbæk Kanoog Kajakklubforstad

2 1 år kajakannon-cering

nej nej nej nej ja 15 9 ja ja

Voldby IFlandsby

2 1 årvifte + vand

ja ja ja nejnej, ikke

uden støtte

23 5 ja ja

Opsummeret 7 3 8 8 4 4 8 355 118 8 9

Figur 10. Nøgleparametre for pilotstudiets 10 projekter (pilotstudiet gennemført i april-juni 2007).

*) Kommunen overtog projektet, efter at instruktøren holdt op.

44

4 Analyse og resultater

4.2.2 Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudietRu

brik

1

Rubr

ik 2

Rubr

ik 3

Rubr

ik 4

Rubr

ik 5

Rubr

ik 6

Rubr

ik 7

Rubr

ik 8

Rubr

ik 9

Rubr

ik 1

0

Rubr

ik 1

1

Rubr

ik 1

2

Rubr

ik 1

3

Rubr

ik 1

4

Proj

ekte

r i h

oved

stud

iet

2007

-200

9

alde

rsgr

uppe

i an

søgn

ing

varig

hed

aktiv

itet

rekr

ut. u

den

hjæ

lp

rekr

ut. m

ed a

nden

hjæ

lp

sam

arbe

jde

med

ko

mm

unen

fagl

ig c

ross

ove

r

orga

nisa

tions

-cro

ss o

ver

fort

sat

over

-væ

gtsh

old?

delta

gels

e

fast

hold

else

foræ

ldre

-indd

rage

lse

ildsj

æl

AGF – Århusghetto*storby

1 + 2 1,5vifte.

leg, kostja, DGI ja ja ja ja 400 200 ja ja

Fremad Valby 2forstad

1 ½vifte leg/

boldja ja ja ja ja 100 25 ja ja

HelsingørAtletikklubghetto*by

1 + 2 3vifte atletik/

legnej ja ja ja ja 210* 80* nej ja

IF KVIK – Himmerlandlandsby

1 3 vifte nej ja ja ja ja 20 20 ja ja

Nivå Gymnastik-foreningghetto*by

1 3vifte, sund-

hed, og kost

nej ja

1.årja

2. og 3.år nej

nej nej 23 0 få nej

Nordsalling Bokseklublandsby

2 + 3 3vifte +

vand, sund-hed

ja nej svag nej nej ja 63 25 få ja

Nyvest Idræts-forening, Bornholmlandsby

1 + 2 2 vifte + vand ja, org. ja ja ja ja 33+ 50 ja ja

Skandinavisk Rafting Club, storby

3 1rafting +

vand + kost

DGI + julemærke-

hjemja ja ja nej 20 4 nej ja

HerlevIdrætsforeningforstad

1 2vifte og

kostja

ja ja ja ja 24 11 ja ja

Tangsøe Forenede Sportsklubber landsby

1 + 2 3leg, sund-

hed og kostja ja nej ja nej 67 17 ja ja

Viborg naturlig sport by

3vifte, leg

sundhed og kost

ja, org. ja ja ja ja 14 11 ja ja

Vordingborg GF by

2 + 3 2 trampolin ja ja ja ja nej 12uop-lyst

nej ja

totalhovedstud.

9 1 8 12 9 10 8 986 353 7 10

total begge studier

16 4 16 20 14 14 16 1331 481 15 19

Figur 11. Hovedstudiets 12 projekter (hovedstudiet gennemført i perioden sept. 2007- maj 2009).

45

4 Analyse og resultater

Når jeg har valgt at anføre om projektet foregår i et belastet område, er det fordi det giver nogle særlige udfordringer for foreningerne i forhold til både rekruttering og fastholdelse af børnene. Tallene for Helsingør Atletikforening er talt med i første oversigt og ikke i den anden.

4.3 Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv

4.3.1 Fokuspunkter

Mine data viser, at nøgleordene for rekruttering er samarbejde, begge former for cross over og netværker.

4.3.2 Samarbejde

Rekrutteringen er næsten alle steder foregået i et samarbejde med en kommunal sundhedsple-jerske, kommunal idrætskonsulent, en skole, en SFO og/eller en konsulent fra DGI.

Samarbejde har fundet sted mellem idrætsforeninger og følgende parter:kommunal sundhedsprofessionel el idrætskonsulent◊ fx sundhedsplejerske

kommunal institution◊ fx skole, SFO el.lign.

frivillig organisation◊ fx DGI og DIF

statslig organisation◊ fx julemærkehjem

privat organisation◊ fx højskole

I 18 af studiets 21 projekter har der været et mere eller mindre tæt samarbejde, mens et mang-lende samarbejde med sundhedsplejersken har været årsag til rekrutteringsproblemer i 2 andre foreninger. 2 ud af de 3 foreninger i studiet, der har klaret rekruttering uden kommunalt sam-arbejde, Brøndby Gymnastikforening og Vallensbæk Kano- og Kajakklub har været kreative i den proces og udvist organisatorisk overskud ved at tage andre og tidskrævende metoder i brug. De har uddelt fl yers på den lokale skole, de har fået adgang til at komme i starten af en under-visningslektion og fortælle om projektet eller annonceret i lokale ugeblade. Det er en væsentlig

46

4 Analyse og resultater

detalje, at Brøndby Gymnastikforening er hjemmehørende på den lokale skole, så muligheden for at nå en stor målgruppe har været til stede i kraft af foreningens fysiske forankring.

I næsten alle projekter har der været afprøvet nye samarbejdsformer. Foreningerne er af Kul-turministeriet blevet pålagt at indgå i samarbejde med kommunale ansatte eller andre relevante partnere. Følgende professionelle faggrupper og organisationer har indgået samarbejde med idrætsforeninger: sundhedsplejerske, diætist, julemærkehjem, kommunalt ansat naturvejleder, idrætssammenslutning, skole, SFO, sundhedshøjskole. Projektejer Lone Simonsen fra Viborg Idrætsråd beskriver betydningen af dette samarbejde:

Det er også derfor, at mit værste scenarie er, at jeg stopper efter tre år, fordi alle de gode op-lysninger, der er, og alle de folk, som endelig langt om længe har fået den viden og fundet ud af, at det fi ndes – det tager enormt lang tid, det tager helt vild lang tid – og selvom at en lærer på en skole ved, så er det sikkert ikke, at de ti andre ved det. Det tager helt vild lang tid. Sagsbehandlere, socialrådgivere er begyndt at bruge det, og praktiserende læger har vi også en del af, som ringer. Der er enormt mange, der ringer og siger, vi har et barn.

En type samarbejde der ser lovende ud er paraplyorganisationen Viborg Idrætsråds samarbejde med på den ene side det lokale foreningsliv og den anden side den kommunale naturvejleder i Viborg Kommune. Projektejer Lone Simonsen koordinerer med det lokale foreningsliv, hvis instruktører sørger for, at børnene på projektet får adgang til at prøve en bred vifte af idræts-aktiviteter i løbet af projektperioden. Det samme tilbud får børnene på projekt Nye Strabasser på Bornholm, og Viften, denne måde at organisere projektaktiviteter, optræder i forskellige former rundt om i landet.

På projektet Idræt for sjov tydeliggøres betydningen af netværker af projektejeren Karin:

I: Karin, prøv at defi ner, hvad du mener med at lave nogle relationer. Hvad er det, der er på spil der?

K: Det er noget med... Jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at man kender hinanden: at man – om ikke man kender hinanden på forhånd, så at man i hvert fald får stykket nogle møder sammen og får snakket sammen om, det er en interesse eller et behov, som man kan være fælles om. Om der er en ide i, at man laver sådan et samarbejde. Herude fi k vi det i stand – og tanken kom egentlig fra Jens og mig, fordi jeg arbejder som moto-riklærer på min egen skole, hvor årets kommune, da det hed sådan, lavede motoriktimer, og jeg havde en 4-5 børn at arbejde med og lavede motorik om eftermiddagen sammen med Jens i idrætsforeningsregi. Og så siger vi, ”hvorfor har vi ikke de muligheder?” Og så blev der pludselig mulighed, fordi folk snakker sammen, og fordi folk kender hinan-den og siger, ”hov, skulle vi ikke lave sådan et tilbud.” Og da vi så fi k fat i jer, så var det jo heller ikke noget problem at få det strikket sammen.

Citatet er et eksempel på noget, der starter som et samarbejdet og sidenhen udvikler sig til et netværk, der bærer hele projektet.

47

4 Analyse og resultater

Sundhedsplejersken i Viborg Kommune Vibeke Stenstrup beskriver styrker og svagheder i et gryende samarbejde med foreningslivet:

I: Kunne man optimere det samarbejde? Kunne man udbygge det?K: Det kunne man godt, men jeg synes bare, at det er et stort ansvar at lægge på de frivil-lige – også fordi de frivillige tit består af nogle 14-15-16-17årige unge mennesker, og det synes jeg lidt er dilemmaet ved det. De står og mangler kræfter derude, og sender man børn derud, som har nogle overvægtsproblematikker – de skulle gerne kunne fanges der-ude, men det er svært ligesom at tage hensyn til det i foreningerne. Det synes jeg i hvert fald er dilemmaet.

Samarbejdet har gennemgående været velfungerende og har understøttet projekterne i deres daglige arbejde. Det vigtigste resultat er imidlertid, at puljen har virket som en form for øvelse. Når undtages det mere konkrete arbejde, der ligger i rekrutteringsprocessen, så er det, der er brug for i den daglige drift, den lille hjælpende hånd.

Et af målene med puljen er at fremme samarbejde mellem det organiserede idrætsforeningsliv og forskellige kommunale samarbejdspartnere. Nedenstående metoder har været taget i brug for rekruttering og har fremmet rekrutteringen af børnene.

4.3.3 Modeller for samarbejde

Jeg har udarbejdet følgende 8 modeller for det samarbejde, der er foregået i forbindelse med rekrutteringen af børnene:

Model 1Foreningen rekrutterer selv gennem avisannoncer og uddeling af fl yers og det foregår uden ◊ hjælp fra kommunen.

Model 2Foreningen bliver kontaktet af sundhedsplejersken, der kender projektet og gerne vil henvise ◊ overvægtige børn, hvis forældre har bedt om det.

Model 3Foreningen beder kommunen henvise børn til projektet. ◊

Model 4Foreningens projektejer har en pædagogisk baggrund, er ansat på den lokale skole/SFO, ◊ kender og kan direkte rekruttere de børn, der har behov.

Model 5Foreningen samarbejder med den lokale DGI-konsulent og lader DGI konsulenten håndtere ◊ kontakten til kommunen.

48

4 Analyse og resultater

Model 6Foreningen samarbejder med andre eksterne – julemærkehjem, højskole el. lign. i rekrut-◊ teringen af børnene.

Model 7Sammenfald mellem projektejer og kommunal idrætskoordinator.◊

Model 8Foreningens projektejer sidder i byrådets socialudvalg og kan gøre opmærksom på forenin-◊ gens projekt overfor de kommunale sundhedsplejersker.

Det interessante er, at foreningerne i deres rekruttering af børnene til stort set alle projekter inddrager eller hjælpes af eksterne organisatoriske kræfter. Projektejer i Helsingør Atletikklub Karen Bak siger om samarbejdet med de sundhedsprofessionelle:

Så er det også rigtig vigtig, at sundhedsplejen er opmærksom på at ringe til forældrene og sige, ”dit barn skal gå til Minisport eller Skolesport,” eller hvad vi nu har af muligheder, og det gør vores sundhedsplejersker: De bakker utrolig meget op omkring vores projekt.

I de tilfælde hvor samarbejdet har en mere formel karakter, beskriver projektejerne, at sund-hedsplejerskerne prikker de overvægtige børn, der kan have glæde af at deltage i et projekt. Det er foregået på 18 ud af 21 projekter. Projekterne viser, at en kommunal koordinator indenfor fritidsområdet eller alternativt børne-unge området ville kunne hjælpe foreningerne med at rekruttere børnene til projekterne. Her kan den kommunale samarbejdspartner støtte i rekrut-teringsfasen såvel som i gennemførelsesfasen, hvor problemer løbende kan drøftes og afhjælpes. Sundhedsplejerske Vibeke Stenstrup fra Viborg Kommune siger:

Det vi kan se som det svage er, at mange af dem med overvægtsproblematikker kommer fra nogle familier, som måske ikke er så ressourcestærke. Og det er svært at bære for pro-jekt natur lig sport, og det er svært at bære for foreningerne. Så på en eller anden måde bør der være et større samarbejde omkring de børn og familier for at kunne fange og fi nde dem.

Naturvejleder i Viborg, Jens Frydendal har været instruktør i forbindelse med udendørsaktivi-teter omkring Hald Sø på projekt Na tur lig Sport i Viborg. Han siger om det vigtigste omdrej-ningspunkt for et samarbejde mellem frivillige og professionelle kommunalt ansatte:

Det, der er vigtigt, er, at foreningerne, som er baseret på frivillig arbejdskraft, kan få hjælp når de taber pusten. Når de, støder ind i et problem af organisatorisk art, skal de kunne få lige den lille hjælpende hånd som et samarbejde med fx en idrætskonsulent kunne tilbyde. Vi hjalp med at renovere en orienteringsløbsrute, der var ved at ”forfalde” og skulle bruges i forbindelse med de overvægtige børn, foreningen var gået i stå og troede, at de skulle lave en helt ny bane. Foreningen fi k ved at samarbejde med naturvejlederne i Viborg det lille

49

4 Analyse og resultater

skub ud af et dødvande, den havde brug for, den gamle bane blev renoveret, og de kunne komme videre.

Foreningernes indsats er skrøbelig og hænger ofte på enkeltpersoners indsats. Instruktørfrafald er et almindeligt eksempel på en hændelse, der kan betyde, at et projekt må opgive at gennem-føres. Da de fl este af disse projekter, bæres af ildsjæle og er personafhængig, er det vigtigt, at understøtte denne noget skrøbelige konstruktion. Annette Winther fra Herlev Idræt på Tværs siger meget rammende om udfordringerne i denne type projekter:

Foreningsmennesker er jo ildsjæle i sig selv og laver selvfølgelig et stort stykke frivilligt arbejde der. Men lige nøjagtigt i denne her sammenhæng, der synes jeg, at jeg skal lægge endnu fl ere kræfter i, for der skal bruges endnu fl ere kræfter på at få de her børn til at komme, informere, ringe osv. Hele tiden – gøre noget ekstra. Plus at projektet er omfangs-rigt på den måde, at der både er den almindelige træning, og så er der kosten ind over.

4.3.4 Betydningen af cross over

Meget vigtigt er fundet af det, jeg kalder cross over. Begrebet dækker nedenstående forhold og fi ndes i to varianter faglig cross over og organisations-cross over:

Den faglige cross over er karakteriseret ved følgende forhold:projektejeren er instruktør og skolelærer/pædagog/sundhedsplejerske◊

projektejeren arbejder professionelt med udsatte børn og kender børnene◊

Organisations-cross overprojektejeren er ansat i DGI/DIF eller lign.◊

projektejeren er aktiv i lokalpolitik, ved hvordan man skaff er midler, og hvor problemerne i ◊ lokalsamfundet fi ndes.

Fundet af cross over betyder, at eksterne kræfter, professionelle kompetencer og kompetencer erhvervet gennem arbejde i eksterne organisatoriske sammenhænge medvirker til og understøt-ter foreningens arbejde med at få såvel indsatsens rekrutteringsdel som fastholdelsesdel til at virke.

Karen Bak, projektejer på projekt Multi Sport, instruktør i Helsingør Atletikforening og skolelærer på Skolen på Rønnebær Allé inkorporerer cross over-fundet og beskriver betydnin-gen af såvel faglig cross over som organisations-cross over sådan:

Karen Bak: Ja, altså min erfaring siger mig, at de kommer, hvis de kan gå direkte fra skole til idræt – så kommer de, hvis forældrene er fri for at skulle følge dem. De kommer også, fordi de bliver fulgt af skolefritidsordningen, og så kommer de, fordi det er lærere, som i forvejen underviser i idrætsforening.

50

4 Analyse og resultater

Idrætsforeningen IF KVIK er et andet eksempel, på et projekt med mange cross over-kasketter. Projektejer Karin Holt Jensen forklarer:

Karin: Jeg hedder Karin, og jeg sidder egentlig som projektkoordinator på det her, men jeg er også med i Idræt for Sjov her i Hvilsom – på den praktiske del på de to hold, som vi har kørt herovre. Ja, ellers er jeg skolelærer og idrætslærer ved siden af.

På samme projekt beskriver instruktøren og idrætslærer Jens Kjær sin rolle sådan her:

Jens: Jeg hedder Jens og er en af to lærere ude fra Søndersted skole, som også er med på det her Idræt for Sjov herude, og vi har kun et hold, men et temmelig stort hold efterhån-den. Vi er oppe på en 12-13 stykker derude, hvor det hovedsagligt er børn, som har lidt ekstra gang i bagdelen, som trænger til at komme af med en hel masse energi [: på den rigtige måde] på den rigtige måde. Det er fortrinsvis de børn, som vi har oppe hos os på det hold.

Lone Simonsen er endnu et eksempel på en person med faglig og organisatorisk cross over, som gennem Viborg Idrætsråd koordinerer og personligt følger og motiverer børnene, mens ansvaret for aktiviteterne ligger hos de involverede idrætsforeningerne:

L: Jeg er uddannet folkeskolelærer […]Jeg har arbejdet syv år på en idrætsdaghøjskole, jeg har været på en behandlingsinstitution for omsorgssvigtede børn i en 3-4 år og så arbejdet som projektleder på Viborg Idrætsråd, som er en paraplyorganisation for alle idrætsfor-eninger i Viborg kommune, hvor jeg laver alle mulige forskellige projekter, og hvor jeg også hjælper foreningerne med at vejlede og guide og alle mulige andre ting inden for det område. Derudover har jeg en 1-årig psykologuddannelse, en overbygning på folkeskole-læreruddannelsen som hedder… jeg kan ikke huske det [:det er også lige meget]. Så har jeg været frivillig foreningsleder siden jeg var 15, dvs. i 20 år. Så har jeg været svømmer, gymnast og atlet.

Ovenstående viser, at foreningerne både rekrutterer og fastholder ved hjælp af tilknytningen til eksterne organisatoriske strukturer.

I få tilfælde har foreningen rekrutteret børn uden nogen form for organisatorisk hjælp. Disse foreninger har alligevel klaret rekrutteringen via annoncer i dagblade og opsøgende arbejde på skolerne i lokalområdet. Dette gælder Brøndby Gymnastikforening, Nordsalling Bokseklub, Vallensbæk Kano- og Kajakklub. Både annoncering og opsøgende arbejde synliggør foreningernes projekt tilstrækkeligt til at rekruttere børn mens informationsmøder tilsyneladende ingen eff ekt har haft for de 2 forenin-ger, der har prøvet dette redskab, Høje Taastrup Bokseklub og Brøndby Gymnastikforening.

Foreninger, der rekrutterer uden hjælp, er karakteriseret ved et stort organisationsoverskud, et parameter, der kan forklare hvordan nogle foreninger og andre ikke kan løfte en sådan opgave

51

4 Analyse og resultater

alene. I Brøndby Gymnastikforening kan overskuddet beskrives med ord som overskud, enga-gement, fantasi og netværker. Foreningen har gennem et samarbejde med skolen fået udbredt kendskabet til projektet og dermed sikret rekruttering af børn.I 2 tilfælde har der været konkurrence om de overvægtige børn. Marievang Gymnastikfor-ening oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem, og løsningen blev at tilbyde projektbørnene enten hold i Marievang IF eller at tilbyde dem DGI-Vestsjællands overvægtshold efter endt projektperiode. En lignende situation opstod i Frederikshavn. Sundhedsplejerskerne i Frederikshavn startede et overvægtsprojekt støttet af Sundhedsstyrelsen op samtidig med projektet i Frederikshavn Gymnastikforening, hvilket re-sulterede i rekrutteringsproblemer for foreningen, men efter et møde mellem foreningen og sundhedsplejerskerne enedes man om at fordele de overvægtige børn mellem de 2 projekter

3 projekter er aldrig kommet i gang, fordi det ikke lykkes for foreningerne at rekruttere nogen børn. Sjov Motion i Mern Ungdoms- og Idrætsforening, projekt Natur-Retur i Skanderborg og Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforenings Projekt børn og unge med særlige behov14:

Mern Ungdoms- og Idrætsforening har ikke oplevet, at sundhedsplejersken har været til-◊ strækkeligt støttende. Trods et meget succesrigt tidligere projekt for overvægtige børn i for-eningen lykkedes det ikke at rekruttere børnene denne gang.

På projekt Udeliv i foreningssammenslutningen i Østjylland, kæmpede projektejeren fra ◊ Skanderborg en ihærdig kamp for at rekruttere, og her kunne en organisatorisk opbakning fra sundhedsplejerskerne sandsynligvis have sikret den rekruttering, som projektlederen ikke kunne løfte alene.

I Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening, hvis projekt trods et lovende oplæg til et ◊ samarbejde med Ubberup Højskole (arbejder med overvægtige) aldrig kom i gang, har in-struktøren ifølge egne ord ikke været tilstrækkeligt inddraget i planlægningsfasen og har måttet sige fra. Der var ikke andre samarbejdspartnere end Ubberup Højskole og projektet havde en kort periode med aktivitet. I dette projekt har den interne organisering ikke været tilstrækkelig, og det er et eksempel på et projektproblem, der udvikler sig negativt, hvor et organisatorisk understøttende samarbejde måske kunne have forebygget denne udvikling.

I de ovenstående eksempler hvor samarbejdet ikke er lykkedes, skal forklaringen formentlig søges i fraværet af netværker der har kunnet bære eller støtte processen.

14 Jeg have oprindeligt udvalgt både projekt Sjov Motion i Mern Ungdoms- og Idrætsforening, projekt Natur-Retur i Skanderborg og projekt Børn og unge med særlige behov i Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening i hovedstudiet men af problemer knyttet til rekruttering, måtte jeg droppe at følge disse projekter.

52

4 Analyse og resultater

4.3.5 Netværker

Foreningerne har meget forskellige roller i forhold til at være sociale mødesteder og netvær-ker alt efter hvilket lokalsamfund, de befi nder sig i. Netværker er et tilbagevendende tema. På lokalsamfundsplan er det, jeg forstår ved netværker, karakteriseret ved: tilstedeværelsen af og tilliden i stærke som svage relationer mellem såvel borgere som institutioner, der indikerer graden af sammenhængskraft i det pågældende samfund og har en direkte indfl ydelse på især rekrutteringen af børnene.

Netværker mellem borgere skal forstås som det kendskab, folk har til hinanden, og det te-matiseres hele tiden i mine data. Netværker mellem institutioner skal forstås som den relation forskellige institutioner har til hinanden som fx på projektet i Herlev Idrætsforening, hvor der er et personsammenfald mellemforeningens instruktør, foreningens projektejer og den kom-munale idrætskonsulent.

De lokale netværker viser sig at være afgørende for især rekruttering men også fastholdelse af de vanskeligt stillede børn. I et forebyggelsesperspektiv er det interessant, at landsbyforenin-gerne, der udfører langt de fl este af projekterne for de 5-9årige, dermed bliver den foreningstype der opfanger de overvægtige børn tidligst, hvor chancerne for at få vendt en negativ social og sundhedsmæssig udvikling er størst. Dette perspektiv vender jeg tilbage til i anbefalingerne.

I foreningen IF KVIK i Vesthimmerland har netværket været afgørende, og projektejer og instruktør Karin Holt Jensen siger:

Karin Holt Jensen: Det er jo noget med personlige relationer. Det er jo noget med at kende til de mennesker, som er der, og noget med at kende til de traditioner. Og det kan da godt være, at vi i dag, hvis vi startede op igen, kunne lave relationerne og fi nde nogle menne-sker, men det var sådan en brydningstid; og hvor var folk henne, og hvor gik de hen, og hvilke af børnene fra Hvam skole ville til Møldrup, og det var nogle, der ville til Fjeldsted, og nogle ville til Ålestrup. Og det var rigtig, rigtig svært at fi nde ud af, hvem vi lige havde at kunne handle med i det her spil. Og der er ingen tvivl om, at det handler om at handle personer i mellem, og det var også derfor det kiksede i Simested – det første år – for det var egentlig Martin, der skulle have været med i Simested, og han havde været med på kurser, og vi havde snakket sammen, og han havde været med i hele oplægget, og så fi k Martin et andet arbejde. Så skulle vi ind på skolen og sige, ”hov, hvem kommer nu?” Så kom Jens – og Jens han siger, ”det lyder sjovt. Hvad er det for noget?” – så måtte vi starte forfra. Vi havde lavet nogle relationer der.

J: Vi var faktisk først med fra det andet år – fra år to.

J: Det er også meget nemt for Karin og mig at samarbejde, fordi... [: jeg skal lige have dig til at sige, hvem du er?] Jens Kjær, jeg er skolelærer her på Hvilsom skole og deltager i Idræt for Sjov, og så er jeg lokal. Jeg bor i nabobyen. Jeg bor faktisk i Simested og er aktiv i idrætsforeningen IF KVIK. Så derfor er det meget nemt for Karin og mig at arbejde sam-men, for jeg har været klasselærer for hendes børn og er klasselærer for hendes yngste. Og vi har mange berøringspunkter, hvor min kone og Karin har været kollegaer. Så brevene fyger frem og tilbage. Det er hurtigere med børn end med sms, faktisk. Det er et person-ligt forhold: vi ser hinanden i øjnene.

53

4 Analyse og resultater

Lone Simonsen fra Viborg Idræstråd siger om netværkskendskabet:

I: Hvad betyder det for projektet, at du er forankret i Viborg Idrætsråd?L: Det betyder meget, for jeg har en utrolig nem tilgang til alle forældrene. Det betyder alt. Det betyder alt. For det første taler jeg hver dag med rigtig mange foreninger via mit arbejde, og for det andet er det nemt for mig – ligesom i dag – at ringe til Jakob, ”Jakob, kunne du ikke tænke dig at stå for det her i dag.” Det betyder rigtig, rigtig meget. Vi har hele netværket – det er allerede på plads.

Den sociale rolle, foreningen spiller i det pågældende lokalsamfund, er væsentlig, og i en landsby truet af frafl ytning (eksempel fra Vesthimmerland) kan idrætsforeningen ende med at være det eneste fælles sociale mødested. Tilstedeværelsen af en idrætsforening er udtryk for netværker og dermed for sociale kapital, og de relationer foreningen har til det omkringliggende samfund vil være af forskelligt omfang afhængig af, om foreningen ligger i en landsby, en by, en forstad eller en storby. Alene tilstedeværelsen af en forening er udtryk for tilstedeværelsen af social kapital i lokalsamfundet og dermed af netværker, svage som stærke, mellem borgere.15 Mine data viser, at idrætsforeningerne spiller forskellige roller og har forskellig betydning i forhold til social inklusion af marginaliserede borgere alt efter om, der er tale om en landsbyforening, en byforening, en forstadsforening eller en storbyforening

På projekter, der har rekrutteret ved at samarbejde med skole, DGI eller julemærkehjem, kan der tales om en tydelig netværkseff ekt mellem projektejerne og en organisatorisk instans enten i form af direkte tilknytning til DGI eller DIF eller erfaring fra at arbejde i en organisation som skolelærer eller pædagog eller lokalpolitik.

Det indgåede samarbejde har mange steder netværkskarakter: både professionelt og privat har projektejerne typisk store netværker, der inddrages i rekruttering af børnene og aktiveres for at gennemføre projektet og løse problemer ad hoc. Mange gange arbejder projektejeren i en or-ganisation og ofte i pædagogiske sammenhæng med børn. I sin fritid er han/hun tilknyttet en idrætsforening. Det netværk samt den pædagogiske viden som projektejeren har, bruger han/hun i sit foreningsarbejde. Karin Holt Jensen fra foreningen IF KVIK16, beskriver, hvordan de ved hjælp af netværksforbindelser løste et problem med et adfærdsvanskeligt barn:

Tilfældigvis vidste jeg, at det var min datter, der var med som leder, så jeg måtte ind og have fat i hende derhjemme og snakke med hende, og så tog hun snakken udenom, og så fi k jeg at vide, at nu kørte det med det gymnastik. Og i øvrigt startede han til dans sam-men med søsteren.

I Vordingborg Gymnastikforening er der samme netværksfund:

I: Hvordan er det lykkedes jer at få så mange rekrutteret til det?

15 Putnam 2000: 11816 Landbysamarbejde i Vesthimmerland

54

4 Analyse og resultater

N: Det er vel også lidt et tilfælde. Er det ikke det?

M: Nej, det tror jeg ikke. Gabriela, som er her, hun er gift med min far, og hun sagde engang, ”hvis du har brug for hjælp, så siger du til.” Og så var det jo, at jeg sagde, ”nu har vi brug for hjælp, kunne du tænke dig at deltage?” Og Kenneth har jeg gået på skole med, og sagde jeg til Niels, ”vi mangler en – skal vi ikke spørge ham, for han er også uddannet pædagog og elsker at bevæge sig.” Og så spurgte vi ham, og så sprang han på, og han har været med lige siden. Og jeg ved, at jeg har to andre stående, som meget gerne vil være med, hvis det er. Så det er jo bekræftende. De vil bare ikke stå for holdene, men hvis vi mangler hjælpere, så er det i hvert fald ikke et problem at fi nde dem”. (Mette og Niels)

Jeg anser både netværker og projektejernes børneprofessionelle baggrund som centrale årsager til succes om end enkelte projekter klarer sig uden. Tilstedeværelsen af en børneprofessionel som gennemgående træk på projekterne kalder jeg for cross over, og karakteristisk for cross over-trækket, er begrebets netværkskarakter.

Model nr. 7 (s. 46) er et eksempel på en organisatorisk stærk model, den skyldes et personsam-menfald mellem instruktøren i Herlev Idrætsforening, projektejeren i projekt Idræt på Tværs, og den kommunale koordinator i Herlev kommune. Andre stærke organisationsmodeller er tæt kontakt mellem idrætsforening/idrætsråd og kommunale ressourcepersoner eller DGI-konsu-lenter, som fx i Viborg Idrætsråd, AGF, Tangsøe Forenede Sportsklubber og på Bornholm i Nyvest Idrætsforening, samt DGI Østjylland.

I nogle tilfælde har samarbejdet med den sundhedsprofessionelle været præget af manglende tid eller af andre barrierer, og projektejerne har brugt deres netværker til rekruttering. Det drejer sig om:

Brøndby Gymnastikforening ◊

IF KVIK◊

Frederikshavn Gymnastikforening◊

Bokseklubben Nordsalling.◊

Manglende netværk fører i Nivå Gymnastikforening til manglende børn. Projektets instruk-tør, der er rekrutteret udenfor foreningens netværk, holder op i slutningen af den 1.sæson og i overgangsperioden mellem de to instruktører (op til sommerferien), hvor deltagerne skulle have været fastholdt og nye rekrutteret stod projektet stille. Herefter faldt deltagerantallet fra 20 til 5. Den nye instruktør kom udefra og var ansat i en lønnet stilling og havde ikke nogen tidli-gere tilknytning til foreningen. Jeg anser dette forhold – manglende netværk – for afgørende for dette projekts forløb. For i de fl este tilfælde har samarbejdet med netværket været nøglen til succes. Samarbejdet betyder, at foreningen kan få opbakning til arbejdet med de vanske-ligt stillede familier, støtte til at løse problemer ad hoc, (rekruttering af børn, fastholdelse

55

4 Analyse og resultater

af børn der udebliver, instruktører der holder op, Strukturreformen der splitter en forenings lokalsamfund op i 3 kommuner), ekspertise omkring kost, ekspertise omkring overvægt og vanskeligt stillede familier. Idrætsprojekter for overvægtige børn kræver opbakning, hvis ikke projektejerne, ildsjælene, som arbejdet i vid udstrækning hviler på, skal brænde ud.

I Københavns Cykelklub i Herlev ses en af eff ekterne af tidligere projekter for overvægtige børn: børnene herfra kommer i fl ere tilfælde fra det forrige kommunale projekt, Tigerspring, der har haft en rullestenseff ekt: et forudgående projekt for overvægtige i kommunalt regi ska-ber afsæt til et overvægtsprojekt i en lokal forening, der rekrutterer blandt deltagere fra det forrige initiativ. Dermed skabes der et forløb indenfor et lokalområde, der hele tiden afl øses af nye initiativer. Den afgrænsede projekteff ekt, som ”løsrevne” og tidsbegrænsede projekter har haft i en årrække, bliver her afl øst af en indsats med et kontinuerligt forløb.

Et enkelt projekt, Farum Gymnastikforenings Klub Svup er blevet overtaget af kommunen, efter at instruktøren var holdt op. Dette samarbejde har sikret børnene fortsat adgang til idræt og eksemplet viser, hvor gavnligt det kan være, hvis kommunen har en eller anden form for hjælpeordninger, hvis fx instruktøren forlader projektet før tid eller børnene udebliver.

4.3.6 Betydningen af organisationsstøtte

En del projektejere arbejder professionelt i idrætsorganisationer og har derved gode forudsæt-ninger for at være tovholdere:

AGF, Fremad Valby, Skandinavisk Rafting Klub, Viborg Idrætsråd, Herlev Idrætsforening. ◊

Enkelte projekter er direkte ansat i og samarbejder med en SFO eller den lokale skole samtidig med foreningsengagementet:

Liff en, Voldby, IF KVIK◊

Enkelte projekter foregår i kommuner, hvor DGI har konsulenter og har støttet ansøgningen: AGF, Nyvest Idrætsforening, Østjylland. ◊

Nogle kommuner har tidligere haft projekter af lignende art, hvilket har banet vejen for at søge nye projektpenge:

Herlev Idrætsforening, Københavns Cykelklub i Herlev, Mern Ungdoms- og Gymnastikfor-◊ ening, Sydøstlollands Gymnastikforening, Vordingborg Gymnastikforening.

Et enkelt projekt har et sammenfald mellem projektejer og et lokalt socialudvalgsmedlem: Tangsøe Forenede Sportsklubber◊

Andre beretter om tæt kontakt, netværksforbindelse til kommunens socialudvalg el. lign. IF KVIK, Voldby, Tangsøe Forenede Sportsklubber.◊

56

4 Analyse og resultater

Fælles for alle disse cross overs er, at de er væsentlige forklaringer på, hvad der virker: de er i de fl este projekter væsentlige forudsætninger for at få projekterne til at virke: rekruttere og fastholde overvægtige børn i den organiserede idræt, udvikle kompetencer og give vanskeligt stillede børn et aktivt fritidsliv.

4.3.7 Etiske dilemmaer

Det er følsomt at rekruttere børn på grundlag af overvægt, forældre til overvægtige føler sig konstant kritiseret (omgivelser, medier) på deres forældreevne, og den lokale idrætsforening har ikke legitimitet til at prikke overvægtige børn. I de tilfælde, hvor sundhedsplejersken ikke har medvirket til rekruttering, har det givet forskellige reaktioner, når den lokale idrætsforening selv går ud og fi nder børn, der falder indenfor målgruppens kriterier. Nogle forældre reagerer med vrede, andre med glæde over en opfordring om at melde et barn til en aktivitet målrettet overvægtige børn. Mange projekter rekrutterer via cross over-elementet – en lokalt ansat, bør-neprofessionelt uddannet projektejer – men de fl este projektejere siger samstemmende, at det bør være sundhedsplejerskens opgave. Flere projektejere peger på, at sundhedsplejersken i for-ældres øjne legitimerer en sådan henvendelse. Projektejer Orla Østerbye fra Tangsøe Forenede Sportsklubber siger:

Det der er vigtigt for foreningen er, at vi som center, i det vi laver, har folk, der er profes-sionelle. Dvs. at de har en uddannelse, fx fysioterapeuterne. Det kan godt være, at mange andre kan noget, der er lige så godt som dem, men det giver en form for autoritet, som ikke skal misbruges, men som er værdifuld i det daglige arbejde. Så har jeg en fys, jeg kan levere til den opgave, som medbringer den professionelle del, og det gør – kan vi se – at folk kommer.

Flere projektejere beretter, hvordan de lokale lærere frabeder sig rollen som ”prikker” med den begrundelse, at de ikke har sundhedsfaglig legitimitet, og at det strider mod deres rolle som underviser. Det har dog i fl ere tilfælde vist sig, at de gerne vil samarbejde, hvis projektet bliver en succes. Dilemmaet i forhold til, hvem der har legitimitet i forhold til at prikke børnene, kunne løses ved at overlade den opgave til sundhedsplejersken.

4.3.8 Opsummering

Betydningen af netværksforbindelser er væsentlig og er bl.a. et resultat af den projektkultur, der har hersket i Danmark i mange år. Den har skabt tradition for et kommunalt og statsligt samarbejde med foreningsverdenen. Mange af projektejerne siger, at de gennem projektet nu har fået banet vejen for et samarbejde med kommunen. Kommunen siger samstemmende, at de nu har fået øje på foreningens aktiviteter og de muligheder, der ligger i et samarbejde. I 18 ud af 21 projekter er der tale om et samarbejde omkring rekruttering, og puljen kan således betragtes som en vellykket øvelse i at få organisationer med helt forskellige vilkår til at arbejde sammen, herunder at få lønnede og frivillige til at arbejde sammen.

57

4 Analyse og resultater

4.4 Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv17

4.4.1 Fokuspunkter for fastholdelse

Omkring fastholdelse er nøgleordene aktiviteter, kostaftener, pædagogik og sundhed.

4.4.2 Aktiviteter: projektviften

Det er helt afgørende data for fastholdelsen af børnene i projektperioden, at aktiviteterne er anderledes end de traditionelle idrætsaktiviteter. Udtalelser viser, at dette ikke behøver være en permanent tilstand hos børnene, for mange projektejere siger, at børnene på sigt ønsker at blive medlemmer af foreninger med almindelige aktiviteter. Når mange foreninger benytter sig af viften, skyldes det, at mødet med nye aktiviteter betyder, at de ”opdages” som sjove af barnet samt at barnet og familien møder en fra foreningen, der kan facilitere den proces, det er at starte i en ny forening.

Især har der været gode erfaringer med at bruge det, jeg kalder projektviften – en bred vifte af forskelligartede tilbud, der gør at børnene får prøvet mange forskellige aktiviteter. Ofte ind-går vandaktiviteter. Udover at mit begreb viften karakteriserer brugen af forskellige aktiviteter i projektet, betegner det også foreningernes involvering af andre lokale foreninger med ander-ledes aktiviteter, som børnene så introduceres til.

Her er Viborg Idrætsråds bud på organisering af aktiviteter i projektet natur lig sport særligt overbevisende. Lone Simonsen er ansat i paraplyorganisationen Viborg Idrætsråd og projekt natur lig sport inddrager lokale foreninger og bruger dermed en bred vifte af aktiviteter i projekt-tilbuddet. Dermed får børnene en hel række meget forskellige udfordringer, og møder foreningsinstruktører i forskellige foreninger. I dette projekt, der er et udendørs projekt, har tilknytningen af en kommunal naturvejleder, der sørger for at lære børnene at bruge skov og sø som bevægelsesrum, været en stor succes. Naturvejleder i Viborg Kommune Jens Frydendal siger om denne måde at organisere projektet på:

At inddrage den kommunale naturvejleder betyder at foreningen får en organisatorisk opbakning, der støtter og kvalifi cerer projektet Den type samarbejde kan forebygge at projektet mislykkes.

Inddragelsen af andre af lokalområdets idrætsforeninger foregår også på projekt Nye Strabasser på Bornholm og i Herlev Idrætsforening på projekt Idræt på Tværs.

17 I dette begreb ligger der to betydninger: at fastholde i projektperioden og at fastholde efter projektperiodens ophør. Jeg har evalueret på fastholdelse i projektperioden, da jeg betragter det som en af puljen særlige udfordringer at fastholde idrætsfj erne børn. Jeg har indhentet oplysninger i foreninger omkring fastholdelse efter projektperiodens ophør, og disse tal kan afl æses i fi g. 10 og fi g. 11.

58

4 Analyse og resultater

Evalueringen viser, at der er skabt en udvikling indenfor udbuddet af idrætsaktiviteter, der kan sprænge den normative ramme omkring idrætsforeningsaktiviteter. Idrætsforeningerne i pul-jen er i deres aktiviteter åbne for mindre idrætsvante børn og puljen bidrager dermed væsentligt til en forbedring af vanskeligt stillede børns fritidsliv.

Gennem projekterne skabes der fællesskaber omkring aktiviteter med udgangspunkt i det børnene efterspørger: leg og anderledes fysiske aktiviteter. Det, data viser, er, at der skabes ad-gang til et større netværk og til foreningens sociale kapital, når foreningernes egne instruktører involveres

Tryghed er et andet vigtigt parameter, der taler for at bevare overvægtsholdene i forenin-gerne. Som projektejeren fra Viborg Idrætsråd, Lone Simonsen siger:

Hovedformålet er at få børn ud i en idrætsforening efterfølgende, når de har været på projektet i et stykke tid. Det er med vilje, at jeg siger et stykke tid, for det er meget forskel-ligt, om de skal være der et år, eller de skal være der i tre uger, eller om de skal være der i halvandet år – nogle skal måske være der endnu længere. Det har selvfølgelig også noget med en grad, hvordan de ser ud, tykkelse, men også i forhold til forældrenes engagement – hvordan hjemmesituationen er.

Sarah instruktør fra AGF siger samstemmende:

Så de skal have det sjovt, mens de er her, og det er det, som vi prøver: lave en masse lege, og også – nu har vi været på et motorikkursus – udfordre dem på forskellige måder, og også prøve – efter noget tid – at (få dem til at) røre hinanden. Der er mange, som bakker i land på det punkt – så prøve at bløde lidt op, og det har vi gjort nogle gange, og det synes jeg faktisk er lykkedes meget godt.

Projektaktiviteterne, der er anderledes end de gængse foreningstilbud, er sammen med en til-rettelæggelse, der tager udgangspunkt i målgruppens behov nøgle til fastholdelse. De vanske-ligt stillede børn er typisk ikke aktive i et foreningstilbud. Annette Winther fra Herlev Idræts-forening/Herlev Kommune siger følgende:

Jeg ser sådan to løsninger. Den ene er, at Idræt på Tværs (kommunalt projekt red.) kunne blive permanent implementeret herfra. Kommunalt fi nansieret, med nogle kommunalt ansatte der har hold, som børnene kan komme på. Det er den ene løsning. Den anden løsning går på – ikke nødvendigvis de overvægtige børn, men jeg synes, at der er en stor mangel ude i foreningerne på motionshold til børn. For det er konkurrence, konkurrence, konkurrence, og det er jo der, at de taber lysten, og det er der, hvor der ikke er plads til dem. For de kan IKKE spille med på førsteholdet i fodbold osv.(Annette Winther)

Annette Winter beskriver to mulige organiseringsmodeller: det kommunale projekt for over-vægtige børn fi nansieret og udført af kommunen udenfor idrætsforeningernes regi, og hold for overvægtige børn i foreningernes regi. Hun påpeger, at der er brug for permanente løsninger til afl øsning for projektkulturen, og at indholdet er væsentligt.

59

4 Analyse og resultater

4.4.3 Kostaftener

Der har været stor tilfredshed med kostaftener og vejledning fra diætist på de projekter, hvor dette har fundet sted. Ønsket om konkret viden om, hvad man som forælder erstatter den usunde mad med, er stort, og den konkrete viden om det sunde måltid er lille. En forælder på projekt Tonsere og Tumlere siger:

Jeg tænker mere over det, når jeg laver mad, end (jeg gjorde) før. Jeg laver fx salat hver gang eller mere grønt. De har lært at spise fl ere grøntsager, så det er jeg faktisk glad for.

Jeg har personligt deltaget i 9 kostaftener over hele landet og kunnet konstatere, at der er stor interesse for kostaftenerne og emnet sund madlavning. Tilfredsheden blandt de fremmødte var meget stor, og forældrene siger samstemmende, at de ved alt om, hvad børnene ikke må spise, men intet om, hvad de skal sætte i stedet. De ved ikke, hvornår deres børn spiser for meget, de ved ikke, hvordan den sunde madpakke ser ud eller hvad de skal erstatte den tredje tallerken med. En forælder udtrykker det sådan:

Den kostvejledning, som følger med her, den oplever jeg som rigtig positiv. Og jeg kan høre på mit barnebarn, at han kommer, og han siger ting om madlavning, som jeg kan føre hertil, ”du skal ikke bruge så meget,” og ”du skal ikke tage så meget,” det er her fra, at han har fået det.

Diætisterne, der på næsten alle projekter har haft ansvaret for undervisningen og menuen pågældende kostaften, er særligt kompetente til at undervise i, hvordan man som forældre pædagogisk griber madlavning an, hvis ens børn trænger til at tabe sig. De går meget håndgri-beligt til værks og forklarer, hvordan man kan erstatte den energitunge mad med fi berholdige grøntsager, hvordan en sund fødselsdag kan forberedes, og uddeler opskrifter på velsmagende og mager mad. Det har givet mange positive tilbagemeldinger fra forældre, der har deltaget i disse kostaftener.

4.4.4 Pædagogik – cross over

Et meget vigtigt og helt gennemgående fund er det, jeg kalder cross over. 60% af projektejerne i de to studier, samt kendskab til mindst 1 blandt projekterne udenfor pilot- og hovedstudiet har en pædagogisk eller børneprofessionel uddannelsesbaggrund, hvilket er en væsentlig forudsætning for at håndtere de pædagogiske udfordringer i arbejdet med de vanskeligt stil-lede børn. Motivation indgår selvsagt som et vigtigt fastholdelsesparameter, og mit forsigtige gæt er, at projektejere med en pædagogisk uddannelse har fl ere redskaber at bruge i forhold til motivation. Annette Winther fra Herlev Idrætsforening/Herlev Kommune siger:

(I: Det får mig til at spørge dig, om det er en speciel pædagogisk indsats, der skal til?)

A: Ja, det er det bestemt. Det er det bestemt. I langt højere grad… nu kan man så sige, at held i uheld er jeg jo ansat her, og samtidig er det mig, som står for det sportslige ude

60

4 Analyse og resultater

i foreningen. Derude arbejder jeg jo frivilligt, og der startede jeg jo, inden jeg blev ansat her (i kommunen, red.), med Idræt på Tværs. Hvis det ”bare” er en almindelig forening, hvor man ikke har noget uddannelsesbaggrund – andet end at man måske er kontordame eller har et almindeligt arbejde og er i en almindelig forening – så har man slet ikke de kompetencer, der skal til for at kunne varetage det socialpædagogiske arbejde; det har man slet ikke mulighed for. Så det er fuldstændig misforstået, at det er en opgave, som idræts-foreningerne skal tage sig af” (Annette Winther, Herlev)

Det er værd at bemærke, at Annette Winther bruger udtrykket held i uheld om sin organisa-toriske cross over-position. Dette ”held i uheld” kunne implementeres organisatorisk i form af en idrætskonsulent eller organisationskonsulent i kommunerne.

I 18 ud af 21 projekter er der et personsammenfald mellem instruktører og projektejere eller et meget tæt samarbejde, hvor projektejeren indgår aktivt og møder børnene til træning eller under kostaftener. Der bruges forskellige motiverende pædagogiske redskaber, som i Viborg, hvor dagens mest ihærdige barn belønnes for sin indsats. Belønningen er en vandrebjørn, som det er ærefuldt at gøre sig fortjent til, og som vandrer videre til et andet barn ugen efter. Med belønningen følger en lille peptalk.

På 2 projekter var instruktørerne selv overvægtige (Marievang Idrætsforening og Vallens-bæk Kano- og Kajakklub) og eff ekten er, at børnene kan se, at man godt kan være i god form, selvom man er overvægtig. Modellen kan ikke standardiseres, men de overvægtige børn kan identifi cere sig med den overvægtige instruktør og se, at det godt kan lade sig gøre at være overvægtig og have gode fysiske kompetencer.

4.4.5 Særlig pædagogik

Det går igen i interviewene, at pædagogiske redskaber er væsentlige i arbejdet med de overvæg-tige børn. Børnene er fysisk hæmmede, har ringe fysiske kompetencer og har ofte også ringe sociale kompetencer. Annette Winther fra Herlev Idrætsforening siger:

(Interviewer: Det får mig til at spørge dig, om det er en speciel pædagogisk indsats, der skal til?)

A: Ja, det er det bestemt. Det er det bestemt. I langt højere grad… nu kan man så sige, at held i uheld er jeg jo ansat her (i Herlev Kommune red.), og samtidig er det mig, som står for det sportslige ude i foreningen. Derude arbejder jeg jo frivilligt, og der startede jeg jo, inden jeg blev ansat her, med Sportskids. Og igen var det sådan lidt held i uheld, at jeg med min baggrund (idrætslærer, red.) var det. Hvis det ”bare” er en almindelig forening, hvor man ikke har noget uddannelsesbaggrund – andet end at man måske er kontordame eller har et almindeligt arbejde og er i en almindelig forening – så har man slet ikke de kompetencer, der skal til for at kunne varetage det socialpædagogiske arbejde; det har man slet ikke mulighed for. Så det er fuldstændig misforstået, at det er en opgave, som idræts-foreningerne skal tage sig af”.

61

4 Analyse og resultater

Et gennemgående tema i interviewene har eksempelvis været tonen blandt børnene. De fl este projektejere fortæller, at de er meget opmærksomme på tonen blandt deltagerne og ikke tillader nogen at drille eller bruge en hård tone. På projektet under Viborg Idrætsråd, Skandinavisk Rafting Klub18, Nordsalling Bokseklub, Nivå Gymnastikforening har man set det som en integreret opgave at opdrage børnene, og her nævner man, at tonen er meget afgørende for at fastholde de overvægtige børn:

Og der bliver taget fat i det med det samme, hvis der er nogen, som snakker nedværdigende om andre. Så bliver de sat ned på gulvet. Det er et hundrede pct. Så bliver der en samtale, så man får diskuteret, hvad problemet er. Det vil vi simpelthen ikke have. (Nordsalling Bokseklub.)

Hvis de overvægtige børn risikerer at blive drillet, er de væk igen med det samme, og det er pro-jektejerne og instruktørerne meget opmærksomme på. Birgitte Engstrøm fra Nyvest IF siger:

Jo, der er nogle, som så har trukket sig, fordi de er blevet grint ud af omklædningsrummet. Jeg er blevet spurgt om, hvor meget fokus jeg har på de børn, som skal klæde om… så der er lidt styr på det også…Og min holdning er, at jeg så griber ind i fællesskabet og siger: Sådan og sådan – det her er et sted alle skal være. Man griner ikke af hinanden, og man siger ikke…man siger ikke dumme ting.

Det er stigmatiserende at være overvægtig, og børnene er følsomme overfor, hvilke kommenta-rer ens overvægt udløser. Drilleri er noget projektejerne helt generelt har fokus på og slår hårdt ned på. Jakob Færch fra Skandinavisk Rafting Klub siger herom:

Men vi har holdt fl ere møder undervejs, også forældremøder, hvor vi har snakket om de her ting: hvordan man er over for hinanden, hvis man skal kunne holde det ud, og også at der selvfølgelig skal være plads til leg og sjov under træningen: at der også skal være plads til det i træningen.

At projektejerne er så bevidste om dette problem er en medvirkende faktor til fastholdelse og peger i retning af, at det kræver pædagogiske kompetencer at gennemføre projekterne. Projek-terne kommer dermed til at virke socialiserende, hvilket projektejerne beskriver som noget, der ligger i foreningernes sociale rolle. Jacob Færch fra Skandinavisk Rafring Klub siger i forhold til at gribe ind overfor omgangsform og tone:

Ja, det havde vi allerede til hensigt fra starten. Og det synes jeg også er en del af det nor-male foreningsliv. Men det blev meget mere tydeligt her, fordi de ikke har særlig meget med hjemmefra. De har i hvert fald langt igen. Og så også fordi, at man jo netop begyn-der at se konfl ikter, hvor vi ligesom bliver nødt til at gøre noget, hvis vi overhovedet skal kunne holde ud af at være her, og børnene skal kunne holde hinanden ud.

18 Observation gjort under projektbesøg i Skandinavisk Rafting Klub

62

4 Analyse og resultater

Sociale kompetencer er noget idrætsverdenen skal bidrage med i al almindelighed. Det ses derfor ikke som noget særligt ved projekterne for de vanskeligt stillede børn, blot som et aspekt af det at gå til noget. Dog understreges det, at der er stort behov for hele tiden at slå ned på tonen.Flere projektejere (Viborg Idrætsråd, Skandinavisk Rafting Klub, m.fl .) især på projekter med større børn og unge er i tæt kontakt med børnene og de unge via sms’er og opringninger. Lone Simonsen beskriver det sådan her:

Jeg sender en SMS eller mail. Og hvis der så ikke bliver reageret, så ringer jeg. Og det skal man – det er den eneste måde, for det er ikke børn eller mennesker, som kommer af sig selv. Det er nogle , der skal sættes i gang. Det er min oplevelse. Og selvfølgelig kommer de… igen, nu er det måske sjette eller syvende gang – de kommer stadig af sig selv, men på et tidspunkt går der ”dødvande” i det. Det gjorde der også sidste gang, og så falder de mere fra. Og det samme med madlavningsaftenerne. Man skal følge op på det og sige hvor vigtigt det – også til familierne.

Det er en vigtig måde at fastholde på: deltagerne får en sms inden træningen starter, og hvis de udebliver, bliver de ringet op.

4.4.6 Andre pædagogiske udfordringer

Det sociale perspektiv, puljen tager afsæt i, udfordrer foreningslivet, når en del deltagere viser interesse for at lære noget, mens andre udelukkende har en social dagsorden. I Skandinavisk Rafting Klub siger projektejeren Jakob Færch:

For ellers har vi haft det lidt svært med drengene, hvor en stor gruppe af dem virkelig blev seriøse. Hvis der så sidder nogle piger, som kun er der for at snakke – og måske siger grimme ting til hinanden eller drengene – så er det jo svært at få det hele til at spille. Så man kan snakke meget omkring diff erentieringen på det her. Både på aldersniveau og i forhold til interesser: om man er der for leg, kammeratskab eller om man er der for træ-ningen.

Målgruppen er en udfordring for foreningerne, for Skandinavisk Rafting klubs vedkommende er 4 deltagere blevet fastholdt ud af 20, og det anser klubben selv for at godt resultat.

4.4.7 Sundhed

Det er under 10% af projekterne der er designet som deciderede sundhedsprojekter. Fitness Club Junior i Tangsøe Forenede Sportsklubber og Tumlere og Tonsere i Nivå Gymnastikfor-ening er sundhedsprojekter, dvs. at instruktørerne er sundhedsprofessionelle, at vejning, sund-hedssamtaler og sundhedsvejledning indgår i og spiller en dominerende rolle i projektet. Langt

63

4 Analyse og resultater

de fl este foreninger fortolker deres opgave indenfor rammerne af leg og fællesskaber. Sarah, instruktør i AGF siger:

Det der med at de taber sig, det skal man ikke have som hovedmål, vel. Man skal ikke lave lege og spil med så meget motion som muligt. De skal fi nde glæden ved det, for hvis de ikke har den, så gider de jo ikke næste gang.

Og projekterne har størst succes, når foreningerne laver det, de er bedst til, nemlig at skabe fællesskaber. Det er langt sværere for dem at skabe øget sundhed, og dette fund uddybes i min ph.d. De færreste projekter har arbejdet med sundhed som overordnet tema, og et af de pro-jekter, der har haft det som overordnet tema, eks. Nordsallings Bokseklub har tonet det ned i erkendelse af, at dette er noget som børnene fi nder ubehageligt og i værste fald kan bevirke fra-fald. Projektejerne i Nordsalling Bokseklub mener ikke, det gavner at fokusere på vægten, deri-mod bør man fokusere på træningen, aktiviteterne og legen og nedtone vejning af børnene.

Det ubetinget mest sundhedsorienterede projekt er Fitness Club Junior i Tangsøe Forenede Sportsklubber. Projektet har været gennemført af en sundhedsplejerske og en diætist, børnene er blevet kontrolvejet, de har ført en slags dagbog over forløbet, og børn og forældre har løbende deltaget i sundhedssamtaler. Projektejeren Orla Østerbye mener ikke, at velfærdsstatslige op-gaver indenfor sundhedsområdet kan løftes af foreningslivets frivillige, der skal professionelle til:

(…) min opfordring til dem ville være at sige, at det her skal bruges til at gå ud og få fat i kommunerne – de nogle og halvfems kommuner, som vi har. Og gå direkte ud til kultur-udvalgene og socialudvalgene og sige, ”prøv at hør her, vi har draget os nogle erfaringer: tag fat i den her opgave, eller I skal tage fat i den her opgave. Men den er så kompleks, så I må ikke gå ud og tro, at de frivillige foreningsledere, de klarer den her opgave. Det er et stykke socialt arbejde, som vi har gang i. Det er faktisk ikke en foreningsopgave, og de her mennesker – dem det går allerværst for, de tabes jo fuldstændigt.

Han mener ikke, at det frivillige foreningsliv kan bære at udføre det sociale arbejde ved siden af idrætsforeningsarbejdet og peger på, at det må styrkes og organiseres gennem kommunerne. Det understøttes indirekte af mine data, der viser at foreningerne klarer dette stykke arbejde ved hjælp af eksterne organisatoriske understøttende forbindelser.Men et af mine fund er, at brugen af professionelt sundhedspersonale, der indgår i et professio-nelt ansættelsesforhold til foreningen og rekrutteres udenfor foreningens netværk, ikke bringer børnene ind i foreningernes netværk. Det er et helt grundlæggende fastholdelsesparameter at projekterne udføres af mennesker, der er forankret i foreningen. Når det er tilfældet, bringes børn og forældre ind i foreningens netværk, som det sker i projekter, hvor projektejer/instruktør er foreningsildsjæle. Her skabes der adgang til foreningens fællesskaber.

Samtidig er en sundhedsorienteret dagsorden lige så væsentlig i rekruttering af børnene, fordi rekrutteringen er afhængig af forældrenes samarbejde, og denne dagsorden er væsentlig for dem. Det vil derfor være en fordel, at sundhed forbliver et aspekt i fremtidige projekter, da forældrene er afgørende for om de yngre børn bliver rekrutteret og fastholdt.

64

4 Analyse og resultater

4.5 Andre faktorer

4.5.1 Ejerskab

Det ser ud til at være en væsentlig motivation for projektejerne at have designet projektet selv. DGI-Østjylland har et projekt, der er anderledes derved, at DGI-Østjylland selv har skabt pro-jektansøgningen. Karakteristisk for dette projekt, der omfatter 8 foreninger i Østjylland er, at alle 8 projektejere har haft svært ved få projekterne i gang. Disse projekter er ikke opstået som følge af foreningernes egen projektkultur, men er skabt ovenfra. Denne tilgang til proceduren kan muligvis forklare foreningernes problemer ved at gennemføre projekterne. En anden og måske mere bæredygtig konstruktion fi ndes på Bornholm, hvor DGI-konsulenten har bistået foreningerne med at søge om projektfi nansiering, mens foreningerne selv har designet projek-terne for overvægtige børn19.

4.5.2 Projekternes varighed

Karakteristisk for de projekter der har organisatorisk cross over er, at de har ansøgt om støtte til længerevarende forløb end foreninger uden organisatorisk støtte. Den generelle holdning blandt de interviewede pilotprojekter er, at foreninger, der oplever succes, gerne vil fortsætte, men de har ikke turdet binde an med at søge penge for mere end 1 år. Når perioden så er gået, er børnene, projektejerne og kommunen blevet glade for projektet, men så er der ikke fl ere penge (Klinte Grindløse Idrætsforening, Voldby, Liff en, Frederikshavn, Hirtshals m.fl .).

Dette peger i endnu en retning: formentlig har ingen af disse projekter en særlig stor eff ekt på børnenes sundhed, hvis de er af kort varighed. Der er mange udsagn, der peger mod, at der går minimum 2 år og helst 3 år før et projekt 1) er blevet kendt af børnefamilierne og 2) er blevet kendt af sundhedsplejerskerne/kommunale medarbejdere i lokalsamfundet, 3) før børnenes indstilling til idræt ændrer sig og 4) før der viser sig et reelt vægttab eller en konditi-onsforbedring.

De støttede foreninger er med enkelte undtagelser foreninger med menneskeligt og organi-satorisk overskud, netværk og kapacitet til at søge projektmidler til at lave særligt tilrettelagte aktiviteter for overvægtige børn. De er gode til at tænke i anderledes og hensyntagende baner, og generelt har en stor gruppe børn gennem disse projekter haft stor glæde af puljen. En del af dem er blevet fastholdt og må formodes at være blevet en del af et fællesskab.

4.5.3 Økonomi

Projektejerne siger samstemmende, at man bør lette den administrative byrde fra foreningernes skuldre. Økonomi er helt central, og uden økonomisk støtte kan foreningerne ikke gennemføre disse aktiviteter. Tilskuddene bør være permanente og ikke kræve en ny ansøgning hver gang. Der peges på det hensigtsmæssige i at få indsatserne forankret i foreningerne og gjort perma-

19 4 foreninger har fået projektstøtte til projekt Nye Strabasser på Bornholm.

65

4 Analyse og resultater

nente, det gælder såvel ansøgninger om midler og den organisatoriske støtte til arbejdet med vanskeligt stillede børnefamilier. Bedst ville det være, hvis støtten blev gjort permanent.

4.6 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv

I et børneperspektiv er der tre gennemgående data i forhold til rekruttering: tryghed, aktivi-teter og kammeratskab. Selvom de fl este projektbørn, jeg har interviewet, er rekrutteret til projektet af sundhedsplejersken, fordi de anses for at have et sundhedsproblem, har de også ofte sociale problemer. Nogle børn har svag eller dårlig voksenkontakt, mange projektbørn trives ikke i skolen, er fysisk inaktive og har få kammerater, nogle børn er socialt isolerede og har dårlige sociale og fysiske kompetencer, nogle børn har ophold på julemærkehjem bag sig.

4.6.1 Tryghed

Hvad disse projekter betyder for børnene udtrykkes kort og klart af Nordsalling Bokseklub:

Deltagelse på almindelige hold giver for mange nederlag. Simpelthen. Og her kan de bare komme. De har nogle ligestillede at være sammen med. Der er jo ikke nogen, som kan se ned på nogen.

Projekterne er et frirum for de overvægtige børn. Her kan de bevæge sig uden at blive drillet, uden at falde igennem, og her kan de fi nde kammerater. Da jeg påbegyndte min evaluering, overvejede jeg, om det kunne føre til stigmatisering at samle overvægtige børn på særlige hold, men i stedet har jeg fundet det modsatte: det giver dem mulighed for at få de kompetencer, der skal til for at komme med i legefællesskabet i skolegården og evt. at begynde på et almindeligt hold i en forening. Idrætslæreren Jens fra idrætsforeningen KVIK siger følgende:

Jeg synes vi har opnået – og det har jeg også skrevet – de største resultater med de små børn, synes jeg. De har taget de største skridt. Altså S – jeg synes han har ændret sig fra sådan en lille lukket dreng – den første case – hvor han var passiv og kiggede på de andre børn i børnehaven, så er han aktiv deltagende i legen nu.

De overvægtige børn kommer ikke af sig selv strømmende. De er imidlertid også ”bare” børn og unge med behov for fysiske udfordringer, og dataene viser, at de som alle andre børn gerne vil bevæge sig, når blot det foregår under former, der er trygge.

I modsætning til de større børn og unge er de små børn mindre fysisk hæmmede end de større børn og lettere at aktivere. Nordsalling Bokseklubs projektejer udtrykker den allermest almin-delige barriere mellem overvægtige børn og foreningsdeltagelse:

66

4 Analyse og resultater

Fordi overvægtige børn har det med at trække sig tilbage og kan ikke lide at være sammen med andre på grund af deres størrelse. Fordi de er vant til at blive kuet. Jamen, jeg har to børn selv, der har det problem, og de har også gået til idræt og har prøvet alt muligt – fodbold, badminton og ditten og datten – men er blevet jordet i det, kan man sige, fordi de bliver drillet og mobbet. De kan ikke være med i det på den måde, det foregår – den hastighed det foregår i.

En forælder til et barn på projektet natur lig sport i Viborg siger:

Der er jo ingen, der har lyst til at være med til noget, hvis man forhånd tror, at det bliver en fi asko [: nej], og hvis man skal have nederlag derude på håndboldbanen, ”for jeg ved godt, at jeg ikke er så god til håndbold. Og lige der, hvor jeg bor, er det in at spille håndbold.” Derfor er det så fi nt, at de kommer ud og får så mange naturoplevelser og helt anderledes oplevelser. (Forælder til barn på projekt natur lig sport)

En bedsteforælder ligeledes fra projektet i Viborg siger:

Mit barnebarn går jo ikke til noget fast. Han har prøvet forskellige ting, men er så droppet ud. Han har mistet interessen og har syntes – bl.a. med håndbold – at han ikke var god nok, og det fi k han lynhurtigt at vide. (Bedsteforælder til barn på projekt natur lig sport)

4.6.2 Aktiviteter

Projekternes aktiviteter er overvejende baseret på leg, hvilket er væsentligt både i rekruttering og fastholdelse i modsætning til regelret fysisk træning, der ikke tiltrækker disse børn. Børnene glemmer, at de er overvægtige og vil rigtig gerne lege. De har typisk prøvet at dyrke idræt tidli-gere, men er blevet drillet, har følt sig utrygge eller har simpelthen ikke kunnet følge med p.gr.a overvægt. De særlige aktiviteter og det legeprægede indhold er væsentligt for. Det gælder alle projekter, hvis aktiviteter er næsten 100% legeprægede. For de 10-13årige foregår aktiviteterne udendørs langt fra den gymnastiksal, der rummer dårlige oplevelser for mange af de overvæg-tige børn. Lone Simonsen, der benytter projektviften i sit projekt i Viborg, siger følgende:

Bare det at de får smagsoplevelser på andre idrætter end det, som de oplever i skolen, og det de har prøvet. Mange af det – næsten alle sammen vil jeg vove at påstå – har været på både håndbold eller fodbold og prøvet at blive sat på mål eller sat uden for, fordi de ikke kan følge med. Men bare det, at de får smagsoplevelser og prøver noget forskelligt og får den der appetit vækker, ”Ja, der er jo også andre muligheder.” Så barnet selv kan få øjnene op; så forældrene kan få øjnene op.

67

4 Analyse og resultater

4.6.3 Kammeratskab

For almindeligt stillede børn foregår rekruttering foregår oftest via kammerater. Man kan blive rekrutteret af en kammerat eller omvendt, men de udsatte børn er ofte socialt isolerede og har derfor et mindre netværk eller slet intet netværk. For de overvægtige børn fylder kammerat-temaet meget, de er ikke bare glade for at være sammen med andre børn, som de føler sig jævnbyrdige med, og som de tør tage fysiske udfordringer op sammen med, data viser, at det for mange af deltagerne har været en forudsætning, hvis de skal indsluses i idrætsforeningerne. Den tryghed, samværet med andre overvægtige børn skaber, er samtidig grundlaget for en forbedring af børnenes fysiske kompetencer, og i det inkluderende samvær med de andre børn skabes grundlaget for en forbedring af børnenes sociale kompetencer.

Mange steder har børnene i kraft af deres deltagelse i projektet fået mod til at kontakte an-dre børn og derved fået et netværk, og mange projekter har ladet de overvægtige børn tage en normalvægtig kammerat med, hvis de har kunnet se, at det har lettet rekrutteringen.

Børnene fastholdes endvidere ved at gå på hold, hvor de andre er lige så overvægtige, hvorved ingen føler sig ubehageligt tilpas ved at være med:

Det har måske også lidt med det at gøre, at en del af de børn, der går her, er lidt overvæg-tige, og så ”uha” kan man ikke følge med de andre. De andre kigger på en, når man skal i bad. (Forælder til barn på projekt natur lig sport).

Det bekræftes igen og igen af forældre til overvægtige børn, at de ekskluderes fra foreningsfæl-lesskabet, fordi de ikke kan følge med, bliver drillet og set ned på og det må betragtes som et væsentligt succèskriterie, at projekterne bruger utraditionelle aktiviteter i deres arbejde.

Birgitte Engstrøm, instruktør fra Nyvest IF siger:

Jeg tror på, at hvis man… kan bløde op for de forskellige skarpe idrætsgren, så favner man nogle fl ere børn, [:ja]. For børn i dag de gider ikke KUN gå til det ene… altså, hvis de skal binde sig til en idrætsgren i et helt år, og så har de prøvet tre gange, og så gider de ikke det mere. Og så har forældrene prøvet tredje gang, og så har de betalt, og så bliver det ikke til noget. Hvis man skal bløde op og have nogle idrætstilbud, hvor de kan prøve noget for-skelligt, og hvor det ikke bliver så konkurrencepræget, prestigepræget, men hvor det mere er det sociale og bevægelsen – om det så er håndbold, fodbold, eller gymnastik eller hvad det er – bare det at man får rørt sig….

4.6.4 Forskelle mellem aldersgrupperne

4.6.4.1 5-9 årGruppens forældre er karakteriseret ved følgende: forældre med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, ringe økonomi, kort eller ingen uddannelse, enlige forældre, ingen transport-midler (ikke egen bil) fysisk sygdom/psykisk sygdom i familien, lille viden om sund kost, ringe eller ingen opbakning til fritidsaktiviteter, familier med ingen eller ringe tradition for aktivt

68

4 Analyse og resultater

fritidsliv/ idræt i fritiden, familier der er præget af svage netværker eller ligefrem social isolation og nogle bor i områder med få aktivitetstilbud.En af grundene til at børnene står udenfor den organiserede idræt er, at de 5-9-årige projekt-børn er helt afhængige af forældre for at kunne deltage i en fritidsaktivitet. Ringere forældreop-bakning til fritidsaktiviteter præger aldersgruppen generelt, og vanskeliggør deres deltagelse.Nogle foreninger løser dette problem ved at hente børnene centrale steder i byen (Viborg Idrætsråd) og andre samarbejder med skole og SFO (IF KVIK, Voldby, Liff en), så projektet fi nder sted i institutionsregi og børnene (og familierne) bliver uafhængige af transport. Mange af projektejerne ser dette samarbejde som en forudsætning for at gennemføre projekterne.

4.6.4.2 10-13 år og 14-17 år

Mine data viser, at de unge i gruppe 2 og 3 har et større fokus på udseende end de små, og også dem vil man med fordel kunne rekruttere ved hjælp af et vægtet budskab, vægtet mellem ople-velserne, fællesskabet og sundheden (læs: vægttabet). De større piger mellem 10 og 13 år og de unge (begge køn) i alderen 14-17 år er hæmmet af deres udseende og deres manglende fysiske kompetencer og må betegnes som stigmatiserede af de normer omkring kropsudseende, der gælder i både medier og klasseværelser og gymnastiksale. For dem kan en sundhedsdagsorden være lige så attraktiv som en lege/fællesskabsdagsorden. Dette taler for, at starte indsatser mod overvægt så tidligt som muligt i de overvægtige pigers liv, for når de deltager i fysiske aktivite-ter med ligestillede, glemmer de sig selv, og opnår såvel sociale som fysiske kompetencer samt forbedret sundhed.

Tematiseringen af natur og uderum har været populær blandt både børn og forældre, og data viser, at når man lægger aktiviteter i andre rum end gymnastiksale og haller, hvor mange af disse børn har dårlige erfaringer, så bliver det lettere at få dem til at være fysisk aktive. Lone Simonsen fra natur lig sport refererer en mor der har henvendt sig:

Vi har prøvet at få ham til at gå til noget; han kan godt lide at gå til spejder,” siger hun så. Den har jeg bare hørt rigtig, rigtig mange gange. Det er derfor, at det her natur og sport, hvor de er ude for, er noget de godt kunne tænke sig. Kombinationen af natur, spejder og koblingen på det etablerede idræt kan moren forså, fordi hun har set, at hendes dreng godt kan lide at være udenfor. Og det er der mange der har… Det der med at være udenfor og udeliv, ”hun kan enormt godt lide hunde og heste,” den hører jeg også tit. Og den vej igennem kan man få dem til noget.

Gruppen har behov for særligt tilrettelagte projekter, hvor de udfordres indenfor trygge ram-mer. Mange af dem er hæmmede fysisk og har stort behov for støtte. Disse grupper er mere uafhængige af forældres støtte, men langt fra helt uafhængige.

Børnene i aldersgruppen 10-13 år er meget opmærksomme på deres vægt, og især pigerne skal motiveres stærkt for at deltage, mens drengene leger utvunget. Her træder kønsaspektet tydeligt frem. Projektejerne beretter om stor fremgang for disse børn, der efter endt projekt-periode har opnået så forbedrede sociale kompetencer, at børnene ændrer adfærd fra at være lukkede og isolerede til at være åbne og i kontakt med jævnaldrende børn.

69

4 Analyse og resultater

4.6.4.3 14-17 år

Denne gruppe er nok den største udfordring for foreningerne, og der er kun 5 projekter, der har søgt og fået støtte. Tømmerup Gymnastikforening stoppede efter 1 måned, Herlev Rebels er lige startet og kun de resterende tre, Skandinavisk Rafting Klub, Nordsalling Bokseklub og Københavns Cykelklub i Herlev har udvidet aldersgruppen nedefter for at kunne gennem-føre.

I Skandinavisk Rafting Klub er deres erfaring, at samarbejdet med forældre i nogle tilfælde fi nder sted, men ikke altid. I foreningens og dermed projektets aktiviteter er vægt en fordel, (rafting) og heri indgår svømning naturligt. Det har været en fordel, at aktiviteten er usædvan-lig og anses for at være ”sej” blandt de unge. Generelt er denne målgruppe rigtig svær, fordi der er mange tunge afl edte sociale problematikker ,når man er 14-17 år og overvægtig. Projektejer Jakob Færch fra Skandinavisk Rafting Klub siger det sådan:

Når jeg tænker tilbage på det her projekt, så tænker jeg på positive ting: rigtig gode op-levelser med de her børn, som vi har med på projektet – overvægtsbørn – glade ansigter, vand og børn, der hopper i vandet og er sammen, selvom de ikke kender hinanden på for-hånd. Og børn der overskrider grænser, og som også begynder at græde på en tur, fordi der er nogle ting, der er for overvældende; hvordan man får samlet dem op. Men overordnet rigtig mange positive ting, men også nogle svære processer undervejs: en masse konfl ikter. Tungt socialt arbejde.

Disse problematikker kræver voksne med pædagogiske forudsætninger, som foreningerne ikke nødvendigvis besidder. Ikke desto mindre er Skandinavisk Rafting Klubs projekt vellykket i den forstand, at 20 unge har deltaget i hele projektperioden. 4 er direkte fortsat i foreningen. En af de væsentlige metodeerfaringer i arbejdet med denne målgruppe er, at brugen af de nyeste kommunikationsmidler: mobiltelefoner, sms, mms, osv., er et fastholdelsesparameter. Inden træning sendes en sms ud til alle deltagere, når/hvis de unge udebliver fra træning får de en sms, og det er let at kommunikere ændringer i programmet eller særlige events ud til deltagerne.

4.7 Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv

4.7.1 Fokuspunkter

Fra et børneperspektiv er nøgleordene i forhold til fastholdelse stadig kammeratskab, tryghed og anderledes aktiviteter. Men også køn spiller her en væsentlig rolle.

70

4 Analyse og resultater

4.7.2 Kammeratskab

At kammeratskab ikke bare rekrutterer men også fastholder bekræftes hele tiden i intervie-wene: Sundhedsplejersken i Tangsøe Forenede Sportsklubber, Vibeke Gundersborg siger:

Men de fl este de glæder sig hver gang. De glæder sig til, at det bliver den dag, hvor de skal til træning, også fordi de får en masse nye venner, som de ikke har mødt før, og det giver bare rigtig meget for dem. (Instruktør på projekt Fitness Club Junior)

For de fl este normalvægtige børn er kammeratskab adgangsbilletten til en idrætsforening. For disse børn er hold med ligesindede en nøgle til fastholdelse, fordi de ofte har et begrænset net-værk. Dette netværk udvides potentielt ved at deltage i projektet. På spørgsmålet om, hvad der er sjovt ved at gå på projektet, siger Nora fra AGF:

N: Ja, det synes jeg. Og jeg kan godt lide det her på projekt, for jeg ønskede mig også at blive ligesom de andre piger... det er rigtig sjovt at være her. Man hjælper hinanden, og man passer på, hvad man spiser, og hvad man ikke spiser, og man laver mange ting sam-men.

Betydningen af kammeratskab er uadskilleligt fra det fund, der viser, at tryghed skaber aktivi-tet, at aktiviteter, der foregår i trygge omgivelser sammen med ligestillede kammerater, er helt uomgængelige ingredienser i fastholdelse.

4.7.3 Tryghed

Mange børn er glade for at kunne gå på et hold sammen med andre overvægtige, hvor man ikke bliver drillet. Her kan de bevæge sig uden at risikere at blive grinet ad. Niels, instruktør i Vordingborg Gymnastikforening, siger:

N: De tykke børn har nogle dårlige idrætsoplevelser i skolen, og hvor de ellers har gået, de fl este af dem med maske på, de skjuler overvægten bag masken, og så kommer de herned, og opdager fi re mennesker, som ser børnene, og som ikke ser deres overvægt, og de be-handler dem fuldstændig på lige fod med alle mulige andre, er kærlige over for dem, åbne over for dem, varme over for dem, og så begynder masken lige så stille at ryge af, fordi de der unge mennesker kan se, at det er nogle voksne, som de kan have tillid til: ”vi kan stole på det, de siger – de vil hjælpe os, og de er der for os,” og så ryger masken af, den her meget, meget tydelige maske og den her usikkerhed, som de gik med – med masken uden på den her tykke, tykke krop – og så se den her glæde.

At det er børn med særlige behov fremgår af ovst. interview, og tryghed er en af de væsentligste forudsætninger for at fastholde børnene. Forældre på projekt natur lig sport i Viborg siger:

Det har måske også lidt med det at gøre, at en del af de børn, der går her, er lidt overvæg-tige, og så ”uha” kan man ikke følge med de andre. De andre kigger på en, når man skal

71

4 Analyse og resultater

i bad, for mange kan det være et stort problem. R: De er jo meget følsomme i den alder, som de har nu.

I stedet for at blive stigmatiserede af at gå på et overvægthold, bliver holdene og aktiviteterne frigørende for børnene, fordi de her tør være fysisk aktive.

4.7.4 Anderledes aktiviteter

Aktiviteterne er helt afgørende for at fastholde børnene. En mormor fra projekt natur lig sport siger:

Mit barnebarn siger: ”jeg ved godt, at jeg ikke er så god til håndbold. Og lige der, hvor jeg bor, er det in at spille håndbold”. Derfor er det så fi nt, at de kommer ud og får så mange naturoplevelser og helt anderledes oplevelser.

Aktiviteterne ligner ikke de normale idrætsforeningstilbud, og det er afgørende for at fastholde børnene. Samtidig er fraværet af fokus på overvægten også vigtig for mange af børnene. Sarah, instruktør på projektet i AGF, siger:

S: Det er jo ikke vægttabet, som er hovedmålet med det her. Det er jo bare at give dem en god oplevelse... føle at de kan fi nde ud af noget, og at de har lyst til at komme igen. Og det er jo fedt at være med til: at se at de har det godt, og at de får nogle venner. Det der med at de taber sig, det skal man ikke have som hovedmål, vel.

4.7.5 Køn

Kønsforskelle tematiseres ikke i datamaterialet førend i aldersgruppen 10-13 år. Da bliver pi-gerne tydeligt mere opmærksomme på deres ”forkerte” udseende, og de skal opfordres mere til at deltage end drengene. Det virker som om pigerne tager en adfærd med sig fra skolen, hvor de har succes med at trække sig, når de ikke gider være med.20 I selskab med andre overvægtige er det nemmere at motivere pigerne, her bliver deres rolle som tilskuere skiftet ud med en rolle som aktivt deltagende, og på projekterne har jeg ikke observeret nogen, der fi k lov til ikke at deltage. Men det kræver opmærksomhed fra instruktørens side og særligt tilrettelagte aktivi-teter, og det understøtter en hypotese om, at pigerne reagerer ved at trække sig tilbage under idræt i andre sammenhænge. Løsningen kunne være at lave særlige hold for piger.

På projekterne for de unge er kønsrelaterede problemstillinger tydelige og kræver særlige forholdsregler, som projektejerne her er meget bevidste om og i stand til at træff e: Jakob Færch fra Skandinavisk Rafting Klub siger:

20 Se bilag: observationsrapport #8 og #11)

72

4 Analyse og resultater

Og i starten havde vi problemer, for der var vi kun mandlige instruktører, hvor pigerne var lidt alene i deres omklædningsrum. Der var der nogle andre klubber, der kom i omklæd-ningen, og der kunne man godt høre, at – ud over at der blev svinet lidt, og tøjet ikke blev hængt på plads – der måske heller ikke blev talt for godt. Der fi k vi så en pige ind over, som kunne stå for den mere sociale del på pigesiden.

Det er en særlig pædagogisk udfordring, der kræver at foreningerne har pædagogiske kompe-tencer for at rekruttere og fastholde. Denne forening har valgt at ansætte en kvindelig instruk-tør med den formulerede opgave at opdrage – at gribe ind overfor grimt sprog der forulemper andre piger på holdet og projektejeren Jacob mener at det er en grundlæggende nødvendighed i arbejdet med overvægtige unge, i særdeleshed blandt piger, hvor tonen ofte er meget hård.

4.8 Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv

4.8.1 Fokuspunkter

For forældrene er der bag deltagelsen i projektet en anden dagsorden end for børnene. Foræl-drene ønsker særlige aktiviteter, forbedret trivsel samt forbedret sundhed for børnene. De ønsker også at deres børn går til noget.

4.8.2 Særlige aktiviteter

Den generelle melding er, at der er ganske få tilbud, hvis nogen overhovedet, som man kan benytte sig af, hvis man har overvægtige børn. I Voldby Idrætsforening siger projektejer Poul Bengtson, at der på strækningen mellem Århus og Grenå ikke fi ndes andre tilbud til overvæg-tige børn. I Viborg siger en forælder:

Altså, hvis man har en dreng, der ikke gider at spille fodbold, så er det lidt svært at fi nde på andet. [: Så er man på den?] Ja.

En anden forælder svarer i et spørgeskema sådan på spørgsmålet, om han har dyrket idræt tidligere:

Han har gået til fl oorball, men han dropper hele tiden ud.

Blandt forældrene er der stor tilfredshed med projektaktiviteterne, og det man kan kalde sær-ligt tilrettelagte aktiviteter. En forælder fra Voldby Idrætsforening svarer i spørgeskemaet ”at projektet er barnets mulighed. for at få en succesoplevelse”.

73

4 Analyse og resultater

Aktiviteterne giver overvægtige børn en chance for at have det sjovt med idræt og for at opleve succes i stedet for nederlag, når de bevæger sig. Det er også chancen for at fi nde noget at gå til, og det er der prestige i fra såvel et børneperspektiv som fra et voksenperspektiv.

4.8.3 Forbedret trivsel

Rekrutteringen af de 5-9-årige og 10-13-årige har været helt afhængig af forældrenes indsats og samarbejde. De interviewede forældre er glade for overvægtsholdene i foreningerne, og på spørgsmålet om det er et godt projekt, svarer et forældrepar fra Nivå Gymnastikforening:

Det synes jeg, det er. Det gør jo, at vores søn kommer ud to gange i ugen og får rørt sig fysisk og får kendskab til nogle aktiviteter og lege, som han muligvis kunne blive fanget af og fortsætte med som en sportsgren. Så, det synes jeg helt sikkert, at det er.Y: Siden vi er begyndt her, er de blevet mere aktivet.

I Viborg på projekt natur lig sport siger en forælder:

Jeg synes, de får meget ud af det – det her med maden kan måske inspirere dem en lille smule derhjemme, men meget af det er sammenhold, bevægelse, at de laver noget sjovt sammen og at de er ude sammen med en hel masse drenge, hvor de laver rollespil og andre forskelligt ting. Dem, der står bag det, er virkelig nogen, der motiverer dem. Det har de i hvert fald gjort med min dreng, og jeg har også set nogle af de andre, som er meget moti-verede: De rører sig uden at brokke sig. [: de synes det er sjovt?] Ja.

En anden forælder siger, at det er godt, når alle er lige og kan det samme uanset vægt.

Børnene er vanskeligt stillede, og de er ikke lige eller ligestillede med de mange fysisk aktive børn i hverken adgangen til eller udøvelsen af idræt i foreningslivet i Danmark. Men puljen forbedrer deres chancer for at blive det gennem sine særlige og hensyntagende rammer.

4.8.4 Forbedret sundhed

Forældrene søger både øget trivsel og øget sundhed. Puljens kostperspektiv understøtter indi-rekte sundhedsperspektivet, og designet er således med til at sikre, at målene bliver nået.

I en indsats, der involverer/kræver opbakning fra forældrene, er det væsentligt viden, at forældrenes dagsorden er en anden end børnenes. Forældrene er mindst lige så optagne af spørgsmålet om forbedret sundhed som af idræt hvis ikke mere. Forældre på projekt Tumlere og Tonsere i Nivå siger:

Jeg vidste ikke hvad kan jeg gøre ved hans overvægt, så jeg blev rigtig glad, da jeg (hørte om det), og jeg meldte ham til med det samme. Og så er han begyndt Og begge børn har lært meget med aktivering, at spise sundt og grøn. Jeg synes, at det er en god inspiration til

74

4 Analyse og resultater

at få ført nogle mere sunde vaner ind. Vi har jo alle sammen vores rutiner, og nogle gange er det godt at gå ind og kigge på de rutiner, som man har, og tænke lidt anderledes og få lidt kendskab til, hvordan man kan gøre det lidt sundere.

4.8.5 At ens barn går til noget

Det opfattes som problematisk, hvis ens barn ikke går til noget. Det at gå til noget er som før nævnt et parameter for trivsel både i et børne- og et voksenperspektiv. Det siges sådan af Louise fra projektet i AGF:

Det var min mor, der havde fundet det i avisen eller sådan noget, og så sagde hun, om vi ikke skulle tage ud og kigge på det, så jeg kunne gå til noget, for jeg gik ikke til noget før.

En forælder i Herlev Idrætsforening besvarede spørgeskemaets spørgsmål, om hvorvidt han fortsætter i foreningen efter endt projektperiode på denne måde:

Ved ikke helt – han skulle jo gerne have fundet en sportsgren, hvor han vil fortsætte.

Det fremgår af interviewene, at det er svært at være forældre til et overvægtigt barn. Og det er ønskværdigt at ens barn fi nder noget at gå til, det at gå til noget ses som en væsentlig problem-løser. Forældrenes holdninger viser, at det for forældre til overvægtige børn i lige så høj grad er et socialt som et sundhedsproblem at stå udenfor idrætsforeningsdeltagelse. Når 84% af alle børn dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i alderen 7-15 år er medlemmer af en idrætsforening, kan man betragte fysisk aktivitet, idræt og foreningsorganisering som en fælles kulturel børneplatform, som de overvægtige og vanskeligt stillede børn står udenfor. Der er enorm tilslutning til at deltage i den organiserede idræt, og forældrenes bekymring er begrundet i dansk børnekulturs virkelighed: man går da til noget i en idrætsforening!

Mødet med andre forældre til overvægtige børn i projekterne, er mødet med ligestillede forældre, der har besluttet at betragte deres barns overvægt som et problem og handle på det. Det samvær kan være medvirkende til at skabe eller udvide en families netværk. Flere forælder siger som svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er godt at lære andre familier med overvægtige børn at kende sådan:

Det er godt at snakke sammen med andre forældre til overvægtige, det er godt at møde nogen der er i samme båd, man kan få gode råd og samarbejde omkring løsning af pro-blemet.

På lang sigt kan deltagelse i projekterne føre til, at børnene sammen med andre overvægtige børn bliver medlemmer af en idrætsforening. I et forældreperspektiv betyder dette 2 væsentlige ting: at børnene er fysisk aktive i deres fritid og bliver sundere, samt går til noget og dermed ikke skiller sig ud.

75

5. Konklusion

5.1 Indledning

Ifølge retningslinjerne fra ministeriet har min opgave som evaluator været dels at følge og eva-luere udvalgte projekter, der blev igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af model-ler til evaluering af fremtidige indsatser. Puljen af idrætsprojekter for overvægtige børn var i udgangspunkt vægtet og en eller fl ere af de andre målgrupper, etniske, handicappede, anbragte eller mindrebemidlede har kunnet inddrages.

Genstanden for evalueringen er trekantssamarbejdet mellem foreninger, forældre og kom-munalt ansatte sundhedsprofessionelle. Ministeriet ønsker viden om, hvorvidt det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, hvis kendetegn er, at de står udenfor foreningslivet.

Med udgangspunkt i målene for evaluering og i målene for foreningerne, har jeg opstillet et overordnet evalueringsspørgsmål, der lyder: Virker indsatsen – hvorfor/hvorfor ikke? Og føl-gende underspørgsmål søges besvaret:

I forhold til de rammer, der er opstillet i puljen ◊ Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer kan udledes af samarbejdet mellem foreningslivet og de sundhedsprofessio-nelle eller andre kommunale medarbejdere omkring rekruttering og fastholdelse af børnene? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke?

I forhold til de rammer der er opstillet i puljen ◊ Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer har idrætsforeningerne gjort i forhold til at rekruttere og fastholde de van-skeligt stillede børn og for at inddrage forældrene i samarbejdet? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke?

Til at besvare spørgsmålene har jeg udviklet programteorien skitseret i fi gur 3, (se også s.21) og som det ses af fi guren, er rekruttering og fastholdelse de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt indsatsen virker i forhold til indsatsens givne mål:

Figur 3. Programteorien efter endelig udbygning.

Rekrutteringaf barrierer for rekruttering

Indsats for overvægtige børn Barrierer

Idræts-aktivitet

Fysiske kompetencer Medlemsskab

MedlemsskabSocialtsamvær

Sociale kompetencer

Øget sundhedØget trivsel

Nye sam-arbejdsformerFastholdelseSamarbejde

Indsatsens fysiske perspektiver

Indsatsens organisatoriske perspektiver

Indsatsens sociale perspektiver

76

5 Konklusion

5.2 Rekruttering og fastholdelse

I pilotstudiet viste data, at de væsentligste barrierer for at rekruttere overvægtige børn lå i samarbejdet foreninger og kommuner imellem. Hovedstudiets fokus fl yttede sig derfor til for-eningernes evne til at samarbejde med kommunerne omkring det at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn. Det betyder, at jeg i mit hovedstudie har fokuseret på foreningernes samarbejde og organisatoriske forudsætninger for at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn. Resultaterne fra pilotstudiet og hovedstudiet skabte et samlet billede af, hvor styrker og barrierer ligger, når det frivillige foreningsliv skal løfte, det jeg kalder en velfærdsstatslig op-gave.

Evalueringen af idrætsprojekterne for overvægtige børn viser, at puljen har nået sine mål. Foreningerne har gennem projekterne både vist sig i stand til at rekruttere, samarbejde om-kring og fastholde vanskeligt stillede børn. Indsatsen har støttet foreningslivet i at nedbryde de traditionelle barrierer for et antal overvægtige børns og unges foreningsdeltagelse, og barrierer forbundet med overvægt, manglende fysiske kompetencer, manglende forældreopbakning og manglende kammeratskab er ved hjælp af puljen blevet overvundet for disse børn. Forenin-gerne har ved hjælp af en bred vifte af metoder rekrutteret 1331 børn og unge og fastholdt 481 børn og unge, der fortsætter som medlemmer af foreninger.

Dertil kommer rapportens skyggetal, nemlig de børn der har meldt sig ind i andre forenin-ger, og de børn der ”bare” har forbedret deres fysiske kompetencer så meget, at de er kommet med i skolegårdens legefællesskab. Flere projektejere understreger, at et vigtigt fællesskab er legefællesskabet i skolegården i frikvartererne. Om børnene er blevet fastholdt i en forening, er kun et af mange succesparametre, om projekterne har haft en eff ekt på børnenes fysiske akti-vitet er et andet succesparameter, der skal afl æses af børnenes fremtidige færden i skolegårde, foreningsliv og sundhedsstatistikker.

I et samarbejdsperspektiv har indsatsen virket som en øvelse for foreningerne i at samarbejde med kommuner om at løfte en velfærdspolitisk indsats. 18 projekter i studiet har samarbejdet direkte med sundhedsplejersker omkring rekruttering, mens 3 af studiets projekter, der ikke har fået direkte hjælp af sundhedsplejersken, har klaret rekrutteringen ved hjælp af annonce-ring og aktivering af de netværker, de er en del af. 8 projekter udenfor studiet har ifølge egne evalueringer rekrutteret tilfredsstillende. 29 ud af 32 foreninger har altså formået at rekrut-tere de fl este ved hjælp af samarbejdspartnere, enkelte uden. Det giver en succesrate på 90% i forhold til rekruttering.

Blandt de 12 projekter udenfor studiet har jeg kendskab til 3 projekter med så store rekrut-teringsproblemer, at projekterne aldrig startede, og til 1 projekt der sluttede efter et par ganges aktivitet, ligeledes på grund af rekrutteringsproblemer. Det betyder, at samarbejde omkring rekruttering er en væsentlig faktor i indsatsen.

Generelt har foreningerne i puljen altså været i stand til at løfte opgaven. Der er stor vilje og engagement ude i foreningslivet, hvor de foreninger, der har søgt og fået penge fra puljen, må betragtes som foreninger med en både særlig kompetence og særlig interesse for at lave akti-viteter for vanskeligt stillede, overvægtige børn. Det er også foreninger med et organisatorisk og menneskeligt foreningsoverskud. Ildsjælen er et gennemgående fund i næsten samtlige pro-jekter, og selvom den frivillige, ildsjælen her benævnt, er et af det danske idrætsforeningslivs særkender, så er funktionen skrøbelig og sårbar: hvis ildsjælen forsvinder ud af klubben fx i

77

5 Konklusion

forbindelse med dødsfald, dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse, jobskifte, barsel, uenighed om mål eller metoder,21 eller hvis ildsjælen brænder ud, så kan projekterne risikere at ophøre.

5.2.1 Aktiviteter

Foreningerne har også været i stand til at fastholde disse børn og har været nytænkende i deres anvendelse af metoder til at opnå dette resultat. Bredden, opfi ndsomheden og det anderledes indhold i idrætstilbuddene tilgodeser de overvægtige børn og deres meget forskellige interesser og behov. Et fund går igen: børnenes lyst til at bevæge sig sammen med ligesindede uden at risikere at blive drillet.

5.2.2 Overvægtige og svært overvægtige børn

Der skelnes i opslaget fra ministeriet mellem overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Denne skelnen afspejles ikke blandt projektdeltagerne, og synes ikke at have haft nogen prak-tisk konsekvens. Det kan skyldes, at de svært overvægtige børn og unge stort set ikke er re-præsenteret i projekterne. Jeg har således kun mødt én enkelt ung mand, der var svært over-vægtig og han forlod projektet efter få gange. Der har aldrig været rekrutteret ret mange svært overvægtige, og samstemmende siger projektejerne, at denne gruppe er svær at fastholde, bl.a. fordi der muligvis mange andre sociale problemer i disse familier. Jeg konkluderer på denne baggrund, at udfordringen med at arbejde med denne gruppe ikke hører i foreningslivet men måske snarere i det sociale arbejde.

Derimod har foreningerne klaret at fastholde børn med mange sociale vanskeligheder ud-over deres overvægt, og jeg konkluderer her, at foreningerne godt kan klare den udfordring, der ligger i såvel at rekruttere som at fastholde denne gruppe på såvel det organisatoriske som på det pædagogiske plan.

5.2.3 Fortsat arbejde med særlige målgrupper

Antallet af foreninger der uden støtte har mod til at fortsætte med at arbejde med særlige mål-grupper er også stort. 76% af foreningerne i studiet, 16 ud af 21 foreninger, fortsætter, men det er også et fund, at disse foreninger havde organisatorisk støtte fra starten og lænede sig op ad ekstern organisatoriske støtte. Betragtes puljen som en ØVELSE, så har øvelsen betydet, at en række foreninger har fået en væsentlig erfaring med at samarbejde med kommunen og med at gennemføre et projekt for vanskeligt stillede børn, og en række kommuner har fået erfaring med at samarbejde med det frivillige foreningsliv. Foreningerne lærer hvordan og hvem i kom-munen, de skal kontakte, og kommunen lærer at støtte foreningernes arbejde med at rekruttere overvægtige, og lærer at samarbejde på det frivillige foreningslivs præmisser.

21 Alle eksempler er virkelige hændelser i projektforløbene

78

5 Konklusion

Ikke at det er nogen garanti for, at det ikke går galt. Det er et entydigt fund, at ildsjæle bærer indsatsen, ildsjæle kommer og går, brænder måske stærkt for derefter og pludseligt at brænde ud. Men fundene viser også, at det er ildsjæle med en særlig professionel baggrund, og når ildsjælene støttes både organisatorisk, økonomisk og moralsk, er der i foreningslivet et stort potentiale i arbejdet med udsatte grupper. Styrken i den model, der involverer civilsamfundet i velfærdsstatslige opgaver er, at de børnefamilier og de børn og unge, som deltager, indgår i civile individrelationer (subjektliggjort) i stedet for at indgå som klienter (objektliggjort) i insti-tutionaliserede klientrelationer.

5.2.4 Fremtidigt samarbejde

Resultaterne giver også et fi ngerpeg om, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem foreninger, kommuner, børn og unge og børnefamilier kan udformes og ikke mindst om, hvilke forud-sætninger der skal være til stede, for at det kan lykkes. Ved at samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle er det lykkedes størsteparten af foreningerne at rekruttere overvægtige børn og unge, mens gruppen af svært overvægtige ikke er repræsenteret på projekterne.

5.2.5 Faglig cross over

Cross over er et udtryk, jeg har valgt til at beskrive det overlap, mellem projektejernes professio-nelle faglige baggrund og deres tilknytning til projektet, der er fundet i evalueringen. I forhold til rekruttering og fastholdelse har det vist sig, at projektejerens professionelle baggrund samt civile status i foreningens lokalsamfund har spillet en afgørende rolle for såvel rekruttering og fastholdelse af børn i landsbyforeningsprojekterne.

5.2.6 Organisatorisk cross over

En anden cross over er det overlap, der er mellem projektejernes rolle i foreningen og deres for-bindelse til idrætsverdenens organisatoriske bagland. Dette fund er også væsentligt i forhold til rekruttering og gennemførelse af projektet. Disse fund viser, at netværksforbindelser er vigtige elementer i forhold til at løfte indsatsen, og at indsatsen kræver pædagogiske redskaber for at lykkes.

Det er værd at bemærke, at Annette Winther fra Herlev Idrætsforening/Herlev Kommune bruger udtrykket held i uheld om hendes organisatoriske cross over-position, der reelt kan be-tragtes som det, der skal til for at afl ast projektejerne og sikre foreningernes arbejde med særlige målgrupper. Dette ”held i uheld” kunne implementeres organisatorisk i form af en idrætskon-sulent eller organisationskonsulent i kommunerne.

Begge cross overs handler om netværker og vidner om betydningen af netværker i gen-nemførelsen af projekterne for særlige målgrupper. Dette træk kan understøttes og forstærkes organisatorisk af kommunale koordinatorer.

79

5 Konklusion

5.2.7 Børnenes dagsorden

Resultaterne viser, at børnenes væsentligste motivation for rekruttering er til stede i forenings-modellen: det at gå til noget er sejt, og foreningerne har et stort tiltrækningspotentiale. Op til 77%, af alle børn i alderen 7-15 år går til noget22, og deres foreningstilknytning afspejler høj status og vidner også om stor forældreopbakning. Det har så stor en betydning ”gå til noget”23 for børn og forældre i puljens målgruppe24, at forældrene refererer til det i interviewene, som ser det som et problem, at deres barn ikke går til noget, holdt op med at gå til håndbold el-ler gymnastik, etc. Denne bølge af ”idrættens goodwill” eller status i et børneperspektiv er et væsentligt parameter for fortsat at målrette indsatser for vanskeligt stillede børn mod idrættens verden. Det betyder, at når velfungerende børn i idrætten driller overvægtige ud af den orga-niserede idræt, bevirker de en social udgrænsning af børn med dårlige fysiske kompetencer og sociale problemer, skaber tre problemer: man er både et barn der ikke går til noget, og afviger statistisk i forhold til et dansk børneliv25, man er også et barn, der kommer til at stå udenfor vigtige børnenetværk, og man er et barn, der er overvægtigt og i risikogruppe i forhold til be-stemte sundhedsparametre. Ofte er der også en sammenhæng mellem sociale og fysiske kom-petencer, og begge dele kan være svækket og bidrage til eksklusionen. Endnu mere væsentligt er, at børn, der står udenfor den organiserede idræt, står udenfor den største fælles kulturelle platform for børn i alderen 7-15 år i Danmark.Det er derfor væsentligt at se puljens samspil med den kulturelle værdi af det ”at gå til noget”26 for at kunne besvare spørgsmålet om ”hvorfor det virker”.

5.2.8 Forældrenes dagsorden

Forældrenes dagsorden er både trivsel og sundhed. Jeg konkluderer, at puljen og projekternes aktiviteter balancerer fi nt mellem en legedagsorden/fællesskabsdagsorden og en sundhedsor-den. Meget få steder har sundhedsdagsordenen fået overtaget på bekostning af fællesskabs-dagsordenen, men kosttemaet er med til at give puljen en sundhedsdimension, som forældrene er interesserede i. Fundet her er at forældrene godt ved hvad der er usundt, men ikke hvad der skal sættes i stedet for det usunde måltid, mellemmåltid, den ekstra portion eller den traditio-nelle fødselsdag. Inddragelsen af diætister har virket kvalifi cerende for denne del af indsatsen, de har ved alle lejligheder demonstreret en konstruktiv pædagogisk tilgang til undervisningen af familierne.

5.2.9 Foreningernes dagsorden

Mine data viser, at foreningerne gennem projektejerne er stærkt engagerede i børns trivsel og handler på det. De udtrykker ønske om at gøre en forskel for de vanskeligt stillede børn, de

22 Pilgaard, 200623 At gå til noget refererer her udelukkende til idrætsaktiviteter.24 Anderson, S. 2002: Civilizing Children s. 14 og 1525 Pilgaard, 200626 At gå til noget refererer her udelukkende til idrætsaktiviteter.

80

5 Konklusion

føler ansvar for dem og tager metoder i brug, der udvider det brede idrætsbegreb væsentligt. Dette fund kan betragtes som en sidegevinst med den positive konsekvens for foreningslivet, at foreningerne bliver mere rummelige i kraft af den øvelse det er at være støtte af puljen for vanskeligt stillede børn.

Der kan også fra foreningernes side være en økonomisk dagsorden, – muligheden for at ind-købe ønskede redskaber – der for nogle foreningers vedkommende opfyldes gennem puljen. Dette kan betragtes som en ekstra motivation for foreningerne, men har ikke været den, der har sikret at målene blev nået.

5.2.10 Kommunernes dagsorden

Kommunernes dagsorden er at løfte en forebyggelsesopgave. Samtidig har kommunerne en klar interesse i at støtte det lokale foreningsliv, der både skaber sammenhængskraft og indgår som partnere i løsning af velfærdsstatslige opgaver. Sundhed er dagsordenen, og mine fund viser, at den spiller sammen med forældrenes dagsorden uden at komme til at dominere for-eningernes sociale dagsorden.

5.3 Konklusion på evaluering af mål for foreninger

Jeg vender tilbage til de enkelte mål for foreningerne og gennemgår dem ét for ét:

1. Udvikle nye idrætstilbud: Et helt gennemgående fund er foreningernes udvikling af nye idrætstilbud, og dette mål må betragtes som er opfyldt i så stor en grad, at der er tale om en væsentlig udvidelse af idrættens breddebegreb. Konklusionen er også at denne udvidelse har været forudsætningen for fastholdelsen af målgruppen.

2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter – specielt for yngre målgrupper: Familierne er i høj grad blevet inddraget, hvis ikke direkte i moti-onsaktiviteterne, så ved at bringe og hente deres børn og deltage i kostaftener på trods af de mange sociale problemer, der karakteriserer gruppen. De har ved deres opbakning mulig-gjort børnenes deltagelse i projekterne.

3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger: Næsten alle foreninger har ind-draget kostfaglige problemstillinger og 8 foreninger har afholdt kostaftener med en diætist helt op til 1 gang om måneden. Det er også et overvejende fund, at projektejerne gør sig mange pædagogiske overvejelser over, hvordan man skal motivere børnene. Det er en kon-klusion, at det er en medvirkende forudsætning for at nå til målet, at man har en pædago-gisk baggrund for at kunne arbejde med denne målgruppe, fundet af cross over-eff ekten peger i den retning.

81

5 Konklusion

4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt: 1331 børn meldes rekrutteret. Den succes, rekrutteringsdelen har været, afspejler, hvor realistiske foreningerne har været i deres frem-gangsmåde, og dette mål må betragtes som nået.

5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen: Ingen af foreningerne kan sikre, at motion bliver en naturlig del af hverdagen for børn med overvægt. Men mange af pro-jektejerne peger på, at de nye fysiske og sociale kompetencer bliver taget med ud i skolegår-dene, og om det skaber øget trivsel vil være en nærmere undersøgelse værd.

6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet: 481 er blevet fastholdt. Det er væsentligt at dette tal ikke tillægges for stor vægt, eller tages som udtryk for den samlede eff ekt af puljen. Indsatsen har betragtet i sin helhed mange andre mål og mange andre lige så vigtige eff ekter.

7. Sandsynliggøre implementering af tilbud. I projektdokumenterne er der mange forskel-lige beskrivelser af implementeringen af tilbuddene, der i betragtning af puljens succes, må anses for at være sandsynliggjort.

5.4 Særligt om netværker

Et lokalsamfunds sammenhængskraft kan ifølge den amerikanske sociolog Robert Putnam ”måles” på omfanget af netværker afspejlet i begrebet om social kapital27. Det, der måles på, er tilliden mellem borgerne, der, hvis den er stor, kommer til udtryk i omfanget af åbne net-værker, også kaldet social kapital. I Danmark har Lars Torpe brugt antallet af foreninger i et område som et udtryk for områdets sociale kapital og han diskuterer bl.a., det han kalder for-eningssamfundets sociale kapital, nemlig foreningernes evne til at generere social kapital28. Be-grebet fremkommer som et resultat af en omfattende undersøgelse af, hvad en forening består af, hvordan den opstår, og hvordan den udvikler sig – eller ikke gør. Heri gengives den indiske antropolog Prakash Reddy’s defi nition på foreninger i Danmark, som værende et resultat af individualistiske danskeres evne til at skabe egne fællesskaber ved samværet med andre lige-sindede gennem venskaber.29 I Magtudredningen beskriver Torpe foreninger som steder, hvor fællesskabet udleves og binder individet til et større samfund.30 Putnam mener, at det vigtigste foreningskendetegn kan fi ndes i dets organisationsform, netværker, der forbinder, forpligter og skaber tillid mellem borgere. Putnam inddeler netværkerne i forskellige typer, stærke og svage, der kan skabe både inklusion og eksklusion, et væsentligt træk i undersøgelsen af sammen-hængskraften i et lokalsamfund.

I min evaluering er disse karakteristikker dækkende for det foreningsbegreb, jeg bruger i min analyse. De foreninger, der har fået støtte fra puljen, kan karakteriseres som foreninger

27 Putnam, R. 2000: Bowling Alone. Simon & Schuster Paperbacks28 Torpe, L. og Kjeldgaard, T.K. 2003: 1129 Ibid s.930 Torpe 2003:9

82

5 Konklusion

med et menneskeligt overskud, der bl.a. bruges til at lave idrætstilbud til vanskeligt stillede børn. Dette overskud baserer sig på både stærke (indadtil) og svage (udadtil) netværker, og de svage netværker er på grund af deres åbne karakter de væsentligste i denne evaluering. Svage netværker er karakteriserede ved at nå ud til fl ere individer i og med at de er bredere og afgø-rende mere åbne. De er også mindre forpligtende at være en del af for den enkelte borger, men de er ligesom de stærke netværker, baseret gensidig tillid.

Torpe er ligesom den norske idrætsforsker Ørnulf Seippel31 optaget af foreningsnetværkernes formaliserede aktivitet. Hvor mange foreninger, og hvilke en borger er medlem af, betragtes som et udtryk for foreningssamfundets sociale kapital, og Torpe konkluderer på den baggrund, at borgeres netværker og evne til at skabe netværker og sammenhængskraft kan måles på, hvor mange organisationer, de er medlemmer af.

Mine data viser, at det ikke er tilstrækkeligt at måle borgeres formaliserede aktivitet i for-eningsnetværker for at få et udtryk for netværker, der skaber sammenhængskraft. Tværtimod er det i dette studie projektejernes tværgående netværker, stærke som svage, der er afgørende for rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn i foreningslivet. Disse uformelle netværker, der som oftest kan typifi ceres som svage, er netop afgørende for at de vanskeligt stillede familier, der karakteriseres som marginaliserede og stående udenfor formelle og stærke netværker, bliver rekrutteret til projekterne og evt. fastholdt i foreningerne. Børnenes dagin-stitutionsliv giver marginaliserede forældre et vist svagt netværk, der i mine data slår igennem som afgørende for at inkludere dem i det formelle idrætsforeningsliv.

31 Seippel, Ø. (2006) Sport and social Capital, Acta Sociologica, Vol. 49(2) s.178

83

6. Perspektiver og anbefalinger

Nedenstående model, fi gur 12 angiver samarbejdsparterne i fremtidige indsatser. Kommunerne inddrages som aktive samarbejdspartnere og egentlige tovholdere, mens foreningerne designer indholdet i indsatserne. Især rekruttering kræver samarbejde og involverer følgende aktører:

6.1 Dagsordener

Samtidig er der blandt aktørerne forskellige dagsordener til stede, og mine data viser, at fokus på såvel en legedagsorden, som en trivselsdagsorden og en sundhedsdagsorden skal være til stede i projekterne og indsatsens overordnede design afbildet i nedenstående fi gur 13:

Forskning viser,32at børn med gode fysiske kompetencer er populære legekammerater. Gode fysiske kompetencer er en adgangsbillet til et socialt fællesskab og bliver et vigtig middel til so-cial inklusion. I mit datamateriale fremgår det, at mange af projektbørnene har oplevet at blive

32 Anderson, 2002

Figur 13. Dagsordener i feltet.

Leg, kammeratskab, fysisk aktivitet Sundhed/trivsel, at gå til noget

Forebyggende sundhed

Figur 12. Aktører i feltet.

Foreninger/projektejere Familier og børn

Stat/Kommune

84

6 Perspektiver og anbefalinger

valgt fra i skolegårdens legeaktiviteter. Hæmmet af deres overvægt trækker de overvægtige børn sig enten selv fra legen eller vælges aldrig til. Denne onde spiral risikerer at føre til stigende inaktivitet. Overvægten og fraværet af fysisk aktivitet fortsætter ind i ungdomslivet med vidt-rækkende negative konsekvenser for den enkeltes sundhed, trivsel og sociale integration.

De overvægtige børn taber sig ikke indenfor puljens tidsmæssige ramme. Men, som min evaluering viser, er vægttabet heller ikke det vigtigste perspektiv, det er derimod øget trivsel i form af forbedrede fysiske kompetencer, forbedrede idrætskompetencer og inklusion i forenin-gens sociale fællesskab. På lang sigt vil den forbedrede trivsel være en forudsætning for fortsat idrætsdeltagelse, forbedret sundhed og måske endda vægttab. Og forskning viser, at det at være overvægtig og i form ikke i sig selv rummer en sundhedsrisiko, mens det at være tynd og fysisk inaktiv, er langt farligere33. Vægttab er ikke en sundhedsindikator og bør ikke være et mål i sig selv.

Styrken i den model, der involverer civilsamfundet i velfærdsstatslige opgaver, er, at de børn, som deltager, indgår i civile individrelationer (hvor de bliver subjektliggjort) i stedet for at indgå som klienter (hvor de bliver objektliggjort) i institutionaliserede klientrelationer. Dette problem er velbeskrevet i det professionelle sociale arbejde34 og også idrætsforsker Bjarne Ibsen fremhæver denne pointe i sin undersøgelse af betydningen af at gå til noget35.

Svagheden er, at dette arbejde rummer så belastende elementer, at foreningerne risikerer at miste gejsten. For at forebygge denne situation, kræves et kommunalt organisatorisk fokus på understøttelse af såvel rekrutterings- som fastholdelsesfase som eksempelvis i Viborg, hvor na-turvejlederen har understøttet projektet natur lig sport.

6.2 Forebyggelse

Forekomsten af overvægt er størst i udkantsområderne, hvor landsbyforeningerne ligger36. I et forebyggelsesperspektiv er det værd at bemærke, at landsbyforeninger overvejende målretter deres projektaktiviteter mod de 5-9årige. Landsbyforeningerne bliver dermed den forenings-type, hvis indsats fanger de overvægtige børn tidligst, noget der er ønskværdigt i en forebyg-gelsesindsats. Det er også generelt i landsbyforeningerne, at den faglige cross over forekommer oftest, og hvor samarbejdet med daginstitutioner er mest udbygget.

6.3 Rekruttering

Rekruttering bør være kommunernes ansvar og en opgave, der skal løses i et samarbejde mel-lem foreninger og kommunale ansatte. I institutionerne er det sundhedsplejersker, der møder de overvægtige børn, det er sundhedsplejerskerne, som med deres professionelle baggrund har

33 Klarlund, B. 2005 34 Järvinen og Mik-Meyer 200335 Ibsen in Anderson, S. (2002) s.13336 Se fi gur 7, s.24

85

6 Perspektiver og anbefalinger

legitimitet i forhold forældrene til at prikke børnene, og det er derfor hensigtsmæssigt at sam-arbejde med sundhedsplejerskerne i rekrutteringsopgaven.

I selvevalueringen fra Viborg Idrætsråds projekt natur lig sport skriver projektejer Lone Si-monsen i konklusionen:

Det er værd at bemærke, at der tales om et beredskab i forhold til rekruttering i Viborg Idræts-råd. Det samme beredskab fi ndes rundt omkring i 16 ud af 21 af studiets foreninger, og det kan afl æses i fi gur 10 og 11 under rubrik 10, hvor der svares på om foreningen vil fortsætte med denne type hold.

Som min evaluering viser, vil denne opgave også kunne løses ved at lade foreningerne indgå i samarbejde med daginstitutioner, som børnehaver, SFO’er og fritidsklubber.

6.4 Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner

Et enkelt projekt er forankret i en SFO i Lystrup ved Århus og er således ikke foreningsbaseret. Dette projekt har det gode perspektiv at få idræt ind som grundlæggende vilkår, mens børnene er i et daginstitutionstilbud. Der har i et stykke tid fra forskningen været peget på, at det er hensigtsmæssigt at inddrage daginstitutioner i samarbejdet specielt fordi børn, der ikke går til noget, tilbringer hele eftermiddagen her, og institutionsområdet er præget af manglende idrætsaktivitet. Projektejeren er både pædagog og foreningsinstruktør og har derfor fundet det naturligt at kombinere sin professionelle baggrund, viden om overvægt og viden om idræt til et projekt for vanskeligt stillede børn. Også projektet i Voldby Idrætsforening er tæt knyttet til en SFO, og også IF KVIK i Himmerland arbejder tæt sammen med en SFO.

Natur lig sport har været en stor succes. Projektets evaluering viser at 61% af de for-eningsløse børn, fandt ”deres” idræt og 20 måneder senere stadig var en del af deres nye idrætsforening. Succesen skyldes ifølge forældrene primært, at børnene i løbet af projektperioden dels fandt en idræt, der stemte overens med barnets kompetencer og dels blev motiveret til at tabe sig.

Det er naturligt at spørge, om projektet ikke kunne blive en endnu større succes – sær-ligt rekrutteringen har været udfordrende og rummer plads til forbedringer. Derfor an-befaler Viborg Idrætsråd, at der nedsættes et udvalg, der har til formål at se på, hvordan de gode erfaringer fra natur lig sport udnyttes til at sikre en optimal opsamling af de børn, der ikke følger ”hovedvejen” til kommunens aktivitetstilbud. Det anbefales, at udvalget handler på det eksisterende beredskab i natur lig sport (projektet)

86

6 Perspektiver og anbefalinger

6.5 Forandring

Kommunerne har som en konsekvens af Strukturreformen fået overdraget ansvaret for fore-byggelse. Overvægt er et stigende problem, og der er ganske få tilbud til overvægtige børn i idrætsverdenen i Danmark i dag, men min evaluering viser, at særlige målgrupper godt kan rummes i foreninger, hvis de får den nødvendige organisatoriske opbakning fra det off entlige. Organisatorisk forankring i kommunerne er en anbefaling, som der lægges op til fra stort set alle foreninger. Kommunerne skal skabe en funktion, en koordinator, der skal understøtte de ansvarlige i foreningerne i deres arbejde. Foreninger, der af forskellige grunde får problemer i et projektforløb, vil kunne bruge koordinatoren til at løse disse problemer. Hvis organisatorisk opbakning er det, der kræves, mens resten klares ude i foreningerne, så har kommunerne fået en meget vigtig samarbejdspartner i forhold til at løse en forebyggelsesopgave. Evalueringen viser, at der både fra familiernes og kommunernes synspunkt er store fordele ved at forankre denne type opgaver indenfor rammerne af civilsamfundet. Det er dog også ønskværdigt at sikre sig, at foreninger, der byder ind, reelt kan magte opgaven og ikke bliver overbelastet. Risikoen for at projekterne ikke realiseres, kan man ikke sikre sig 100% mod i en indsats, der involverer ildsjæle, men en kommunal koordinator kunne have som opgave at følge så meget med i projektets ”skæbne”, at projektkuldsejling kunne forebygges.

6.6 Midler

Projektejere vil gerne koncentrere sig om arbejdet med børnene frem for det administrative arbejde med ansøgningerne. Projektejerne ønsker støtten tildelt permanent, så indsatsen kan blive permanent, og arbejdet ikke hele tiden skal afbrydes af projektperioder, der slutter og først genoptages efter en ny ansøgningsperiode. Selvom mine data viser, at projekter sætter sig spor i et lokalsamfund, vil en permanent organisatorisk og økonomisk forankring indebære, at en stor administrativ byrde lettes fra foreningernes skuldre, og at fokus kan lægges på børnene og aktiviteterne.

Et generelt fund har været at foreninger med et stort overskud har søgt penge til længereva-rende projektforløb. For de projektejere, der har haft gode projektforløb, hvilket jo ifølge min evaluering er de fl este, har det været en ærgrelse ikke at kunne få forlænget projektstøttepe-rioden. Det bør gøres muligt at få forlænget projektperioden, uden at det kræver en ny ansøg-ningsrunde. Det vil have en væsentlig positiv eff ekt på fastholdelsen af børnene, og fastholde de gode samarbejdserfaringer foreningerne og kommunerne har gjort i forhold til rekruttering. Det bør også bemærkes, at projektbeløbenes størrelse er stigende jo tættere på byer, storbyer og forstæder, foreningerne ligger, og en forsigtig antagelse kunne være, at der her er et større organisatorisk overskud. Dette fund taler for i særlig grad at understøtte landsbyforeningernes indsats, og i særlig grad at have fokus på en mere ligelig geografi sk og regional fordeling af støtte til fremtidige indsatser for vanskeligt stillede børns idrætsdeltagelse.

87

6 Perspektiver og anbefalinger

6.7 Aktiviteter

Lad foreningerne lave det, de er gode til at lave, nemlig idræt og leg og skabe fællesskaber. Det er deres kernekompetencer. De færreste projekter i puljen har arbejdet med sundhed som eneste tema, og fl ere foreninger, hvis projekter har haft vægttab som overordnet tema, (eks. Nordsallings Bokseklub) har tonet det ned i erkendelse af, at vejning er noget, som børnene fi nder ubehageligt, og at det i værste fald får børnene til at falde fra.

6.8 Viften

Mange projekter bruger den aktivitetsmodel, jeg kalder viften. Det betyder, at børnene får snuset til mange forskellige idrætsgrene undervejs i projektet, og at de bliver præsenteret for et bredt udvalg af legeprægede fysiske udfordringer i det hele taget. Chancen for, at de fi nder noget, der tiltaler dem, er markant større, end hvis projektaktiviteten ”bare” er rettet mod sundhed og træning.

6.9 Leg

De fl este foreninger har designet deres projekter som lege- og aktivitetsprojekter, hvor fysiske udfordringer er bygget ind i legeprægede aktiviteter. Børn vil gerne lege, og udendørs-temaet for de 10-13årige har været en stor succes.

6.10 Ejerskab

Lad foreningerne selv designe deres projekter, det er de rigtig gode til, og det bidrager til fø-lelsen af ejerskab og ansvar i forhold til indsatsen. Bottom-up-tilgangen har i modsætning til fx. Projekt Børn og Unge på Bornholm vist sig at virke efter hensigten: placér initiativet i for-eningerne, lad dem designe indsatsen og selv styre projektforløbet, men giv dem opbakning til rekruttering og gennemførelse af projekterne.

6.11 Projektkoordinator

En kommunalt forankret rådgiver eller problemknuser, der på kritiske tidspunkter kan støtte/rådgive foreningerne i forhold til de eventuelle problemstillinger, de måtte have. Det kunne være rekruttering, aktiviteter, en projektejers udfald eller sygdom eller lign. Projektkoordinato-ren kunne også udformes som et netværk mellem idrætsforeninger, der har erfaring med pro-

88

6 Perspektiver og anbefalinger

jekter med et socialt sigte, har et projekt pt. eller kunne tænke sig det. Netværker giver styrke og behøver ikke være en udgiftskrævende øvelse, men kunne forankres fx elektronisk.

6.12 Pas på foreningerne

Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærds-statslig opgave. Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse. Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde. I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsfor-eningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre. Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.

Det er en lige så væsentlig pointe at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn i stedet for som alternativ at inddrage fx fi tness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som projektkulturen i høj grad gør. At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne plan-lægger deres forebyggelsesopgave.

At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave.

89

7. Evalueringsmodel

7.1 Forslag til evalueringsmodel

Programteorien, nedenstående fi gur 14, afspejler 4 faser af en evalueringsmodel for indsatser, der skal løftes af det frivillige foreningsliv:

1. fase: elementer i og mål for identifi kation af barrierer for deltagelse i organiserede for-eningsaktiviteter for målgruppens børn.

2. fase: elementer i og mål for identifi kationen af rekruttering af målgruppens børn

3. fase: identifi kation af og mål for fastholdelse af målgruppens børn

4. fase: dokumentation for elementer i indsatsen der fører til øget trivsel og øget sundhed.

Evalueringer indenfor dette felt bør fokusere på processen og inddrage alle 4 hovedaktører: stat/kommuner, foreninger, børn, familier37.

Evalueringer kan evt. følges ved hjælp af en enklere og mindre ressourcekrævende metode end den, jeg har brugt. I stedet for at afl ægge projektbesøg kan elektroniske spørgeskemaer, logbø-ger og telefoninterviews også inddrages.

Aktørerne udgøres af staten/kommunerne, projektejerne/foreningerne og børnefamilierne/børnene, der er gengivet i aktørmodellen. Modellen afspejler feltet, som programteorien skal bygges op omkring. I denne type indsatser danner myndighedernes arbejde grænsefl ade med idrætsforeningernes aktiviteter, og det er langs denne grænsefl ade, at samarbejde skal udvikles. Samtidig er der en grænsefl ade mellem familier og kommune i og med, at sundhedsplejerskerne

37 Med den opmærksomhed på familiebegrebet som dækker vanskeligt stillede børnefamilier

Rekrutteringaf barrierer for rekruttering

Indsats for overvægtige børn Barrierer

Idræts-aktivitet

Fysiske kompetencer Medlemsskab

MedlemsskabSocialtsamvær

Sociale kompetencer

Øget sundhedØget trivsel

Nye sam-arbejdsformerFastholdelseSamarbejde

Indsatsens fysiske perspektiver

Indsatsens organisatoriske perspektiver

Indsatsens sociale perspektiver

1. fase 2. fase 3. fase 4. fase

Figur 14. Evalueringsmodel.

90

7 Evalueringsmodel

allerede har fokus på børnene, og mellem familier og foreninger i de tilfælde, hvor lokalsam-fundene er små, og foreningernes betydning som sociale mødesteder er stor.

Modtagerne er vanskeligt stillede børnefamilier, hvilket betyder, at særlige sociale omstæn-digheder gør sig gældende. Det går som en rød tråd gennem interviewene med projektejerne, at rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra vanskeligt stillede familier rummer særlige udfordringer for foreningslivet. Det betyder, at evalueringens genstandsfelt befi nder sig tematisk både i det sociale arbejde og i det frivillige idrætsforeningsarbejde, med to forskellige rollesæt og forventninger til adfærd til følge. I det sociale arbejde er der risiko for at producere klienter og afhængighed. I det frivillige foreningsarbejde produceres medlemmer, fællesskab og social sammenhæng38 – eller eksklusion.

De tre aktører i modellen bør vægtes ligeligt i evalueringer af sociale indsatser, hvori det frivillige idrætsforeningsliv indgår. De er lige væsentlige aktører i forhold til at nå mål som rekruttering og fastholdelse og i sidste ende øget trivsel og øget sundhed. Samarbejdsmodellen er relativt ny og men synes dog at vinde indpas – senest på området idræt og integration. Jeg forventer, at det Mette Hjære39 kalder en samarbejdskultur bliver stadigt mere udbredt som løsningsmodel i spændingsfeltet mellem socialt arbejde og frivilligt idrætsforeningsarbejde, omend mine resultater viser, at den endnu ikke har manifesteret sig som kultur men er i sin vorden. Min konklusion er, at samarbejdet kan standardiseres med behørig opmærksomhed på de kritiske faser i et sådan samarbejde. Fx. kan ildsjælens personlige engagement ikke omfor-mes til en standard eller løsrives fra den person, der besidder det, og fordi foreningsoverskud og kompetencer kommer og går og er svære størrelser at forpligte på bestemte resultater. Samtidig er det disse kvaliteter, der gør foreningslivet til en unik ressource, det er energier og initiativer, der dukker op, hvor man mindst venter det, og mine data viser også, at en vis organisatorisk opbakning er med til at målrette energi og initiativ og udvikle nødvendige kompetencer.

Det samarbejde, modellen skal kunne evaluere, er et samarbejde mellem professionelle i det off entlige og frivillige i civilsamfundet. De pågældende civilsamfundsinstitutioner er frivillige idrætsforeninger, der organisatorisk er yderst diff erentierede, hvilket gør det svært at lave en standardiseret samarbejdsmodel.

7.2 Elektronisk dataindsamling

Projektejere bruger ofte deres fritid på projektaktiviteter, og de er hårdt pressede i udførelsen af projekter med et særligt socialt sigte, fordi tunge sociale problemstillinger i målgruppen gør sig gældende. Jeg vil anbefale, at evaluering og opfølgning gennemføres i form af en løbende elektronisk indrapportering. Begge metoder, manuel og elektronisk indrapportering fx i form af en elektronisk logbog, bør være til stede, og så kan projektejerne vælge den, der tiltaler dem mest. De ældre projektejere tiltales måske mest af den manuelle dataindsamling, mens de yngre vælger den elektroniske netbaserede dataindsamling.

Min evalueringsmodel har indebåret et samarbejde med frivillige. Dette giver særlige ar-bejdsbetingelser for indsamling af data, idet standardisering af frivillighedsrollen, hvor ønsk-

38 Oversat fra engelsk social cohesion, der betyder social sammenhængskraft39 Hjære, M. (2005)

91

7 Evalueringsmodel

værdig den end må forekomme i en evaluering, må betragtes som udelukket. Til gengæld kan kommunerne standardisere de redskaber, de stiller til rådighed for dette samarbejde og for dataindsamling.

Ved at bruge elektroniske evalueringsmodeller kan målene udmøntes i en række spørgsmål, hvis besvarelse sikrer, at der opnås svar på eff ekten af indsatsen. Disse spørgsmål skal besvares løbende, så viden om den proces, der leder hen mod eff ekten, og målet sikres. Denne stan-dardisering kan fremtidigt hjælpe til med at gøre evalueringer mere orienterede mod standard-modeller og sikre kommuner og stat indsamling af vigtige data omkring forebyggelsesindsatser og samarbejdet omkring disse. Jeg foreslår følgende fremgangsmåde baseret på de kritiske faser, jeg har identifi ceret i min evaluering:

7.2.1 Elektronisk logbog

Den elektroniske logbog kunne udformes som et spørgeskema, udstyret med tre nedslags-punkter, så projektforløbet blev dokumenteret med bestemte mellemrum. Jeg foreslår, at ned-slagspunkterne, der beskrives i det følgende afsnit, følger evalueringsmodellen.

7.3 Evalueringsfasernes nedslagspunkter

De 2 første nedslagspunkter bør ligge i de kritiske projektfaser, og det sidste i afslutnings-fasen.Nedslagspunkter:1. fase: startfasen (rekrutteringsfasen, der afgør om projektet kommer i gang) 2. fase: midtvejsfasen (kræfterne slipper op/aktiviteterne har ikke fastholdt børnene/eksterne

hændelser indtræff er).3. fase: afslutningsfasen eller afrapporteringsfasen. 4. fase: øget sundhed/trivsel

Enhver evaluering kræver et formuleret mål, og det mål kan logbogen hjælpe med at fastholde. En logbog bør rumme svarkategorier, som er forholdsvis faste, korte at besvare og enkle at forholde sig til. Man kunne evt. gøre denne logbog tilgængelig for de andre projektejere, så de kunne delagtiggøres i andre projektejeres/foreningers erfaringer.

Nedslagspunkter har i min evaluering været udformet i en spørgeguide til projektejere.

1. fase – planlægningsfasen1. Hvordan er projektet startet – hvem har været inspirationskilde, fået øje på muligheden?

Hvilken viden lå til grund for udformningen af projektets indhold?

2. fase – rekrutteringsfasen2. Hvordan har I rekrutteret børnene? a. Avisannoncering

92

7 Evalueringsmodel

b. Opsøgende arbejde på skoler i. fl yers ii. eller besøg i klasser c. Opsøgende arbejde i fritidsordninger i. fl yers ii. informationsmøder d. Sundhedsplejersken i. fl yers ii. indkalder til samtaler3. Hvilke professionelle i kommunen har deltaget? a. Fritids/idrætskonsulenten b. Børne-ungeforvaltningen c. Skole-fritidsforvaltningen d. Sundhedsplejersken/direkte henvendelse til forældrene?4. Hvordan har dette samarbejde fungeret?5. Hvordan reagerer forældrene på henvendelsen?

3. fase – fastholdelsesfasen6. Er holdet kun for overvægtige og er det en vigtig detalje?7. Hvor mange børn kom første gang?8. Hvor mange børn deltager nu?9. Har mund til mund-metoden nogen betydning?10. Vurderer I at jeres børn har behov for et særligt projekt? Begrund svaret.11. Vurderer I at jeres børn har behov for særlig tilrettelagt kostvejledning? Begrund svaret.12. Hvordan fungerer kostdelen?13. Deltager familierne i kostaftener?14. Er der noget særligt, der fastholder børnene i jeres projekt? Begrund svaret.15. Forventer I at kunne udsluse børnene til andre projekter efter endt projektperiode? Begrund

svaret16. Hvad er den vigtigste erfaring I har gjort?17. Jeres råd til ministeren?

En tilsvarende spørgeguide kan udvikles til børnene og forældrene ligesom nedenstående spørgeguide brugt til gruppeinterview med børnene i Voldby Idrætsforening og Frederikshavn Gymnastikforening.

2. fase – rekrutteringsfasen1. Er det godt at gå til gymnastik? Begrund svaret.2. Hvorfor startede I?3. Hvad synes I er sjovt ved at gå på dette hold?4. Kender I mange andre børn der går til gymnastik?

3. fase – fastholdelsesfasen5. Har I fået nye venner på gymnastikholdet?

93

7 Evalueringsmodel

6. Ses I udenfor gymnastikken?7. Har I altid lyst til at tage af sted? Begrund svaret8. Har der været noget, der var irriterende? Begrund svaret.9. Har trænerne været gode? Smileyer på skala fra 1 -510. Hvorfor?11. Hvorfor ikke?12. Ville I gerne gå til fl ere ting i foreningen?13. I går til madlavning. Hvorfor skal I og jeres forældre lære noget om mad?14. Skal I fortsætte i foreningen?

4. fase trivsel15. Er I glade for at gå i skole? Begrund svaret.16. Er det blevet sjovere at have gymnastik i skolen? Begrund svaret.17. Er det blevet sjovere at lege i frikvartererne? Begrund svaret.

Spørgsmål i spørgeskema til forældre til overvægtige projektbørn.

2. fase – rekruttering1. Hvorfor har du meldt dit barn til gymnastik på dette hold?2. Hvordan fi k du idéen? Avisen, sundhedsplejersken, osv.3. Oplever du at dit barn har problemer i hverdagen? Hvis ja, hvorfor?4. Synes du, at det er godt, at gymnastikforeningen har sådan et hold?5. Kan man tale om et samarbejde mellem skole, kommune og jer som familie?6. Hvilke problemer ser du i det samarbejde og hvorfor?7. Hvilke styrker ser du i det samarbejde og hvorfor?8. Hvad betyder mad i jeres familie?9. Hvad betyder det at spise sammen?10. Spiser I sundt til daglig og hvorfor/hvorfor ikke?11. Hvilke udfordringer er der evt. forbundet med at spise sundt.12. Vil deltagelse i projektet øge jeres sundhed?

3. fase – fastholdelse13. Har du glæde af at lære andre familier med overvægtige børn at kende? Begrund svaret.14. Har det øget dit barns trivsel? Begrund svaret.15. Er dit barn blevet gladere? Begrund svaret.16. Har dit barn fået nye venner? Begrund svaret.17. Er dit barn blevet glad/gladere for at bevæge sig? Begrund svaret.18. Er dit barn udenfor andre børns leg i hverdagen? Uddyb svaret.

4. fase – trivsel19. Hvad betyder det for jeres familie at dit barn er overvægtigt?20. Oplever du at dit barn trives i skolen? Begrund svaret.

94

7 Evalueringsmodel

Dette er spørgsmål jeg har brugt for at indhente viden om barrierer og rekruttering, fasthol-delse og trivsel. De er udformet i henhold til de mål, der er gældende for en given indsats og skal altid udformes i henhold til en given indsats givne mål.

7.4 Netværker

Slut projektejerne sammen i netværker. Mine projektejere har haft glæde af at være kommet i dialog med hinanden, og i forbindelse med fremtidige indsatser kunne projektejeres erfaringer let udveksles via et mailfællesskab eller fælles hjemmeside. Blog’en er et yderligere elektronisk værktøj, der kunne bruges af projektejere til erfaringsdeling. Mine seminarer viste, at der et stort behov for at udveksle og diskutere de erfaringer, projekterne gør sig og for at diskutere problemløsninger. Denne blog kunne styres eller betjenes af udbyder (ministerium eller kom-mune) og kunne implementeres hos den kommunale koordinator i kultur- og fritidsforvalt-ningen.

7.5 Seminarer

Seminarer for projektejerne eller for foreningsansvarlige kan også indgå i en evalueringsmodel. Disse seminarer skal fungere som erfaringsopsamlinger og erfaringsudvekslinger foreningerne imellem. Man kan også inkludere de off entlige aktører. Erfaringsudveksling er understøttende for foreningens frivillige, der til daglig står alene med en målgruppe, der er anderledes end foreningens andre medlemmer og har andre behov, og projektejerne, der deltog i de seminarer, jeg arrangerede, havde stor glæde af dem.

7.6 Dataadgang – sikring af projektstyring

Min erfaring er, at projektejere er travle mennesker, der kan være svære at få fat i. Projektdo-kumenterne rummer langt fra alle nødvendige data, og jeg har brugt megen tid på at indhente telefonnumre, e-mail adresser, samt opklare hvorfor opgivne e-mail adresser og telefonnumre ikke virkede: manglende telefonnumre, ikke-fungerende telefonnumre, forkerte e-mail adres-ser, e-mail adresser der bliver ændret, projekter der skifter projektejere, instruktører der skiftes ud, alle disse ændringer kunne meldes ind centralt og elektronisk, og kontakten ville blive me-get lettere. Ved fremtidige puljemidler må disse data sikres bedre. En database for overvægts-projekter eller en database for foreninger med et socialt sigte kunne være en udløber af puljen.

95

Bilag 1

Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet

1. Brøndby GF. Projekt Store Børn

Brøndby Gymnastikforening er en forstadsforening beliggende i et tæt befolket område øst for Brøndby Strand og vest for Roskildevej. Foreningen er hjemmehørende på Brøndbyvester Skole, hvor der er et svømmebassin. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13 år og pro-jektets varighed er 3 år.

Aktiviteter: Projektet er primært rettet mod aktiviteter i vand og der er taget hensyn til at bør-nene foretrækker at være alene i bassinet. Aktiviteter er legebaserede. Kost har været et tema. Rekruttering er foregået uden hjælp fra kommunal sundhedsplejerske eller andre professio-nelle. Foreningen har rekrutteret ved hjælp af annoncer i lokale dagblade og har samtidig fået lov til at uddele fl yers på skolen samt adgang til at fortælle om tilbudet i målgruppens klasser. Der er ikke tale om et samarbejde. Cross over: der er ingen cross over. Fortsættelse: det fort-sætter ikke. Deltagelse: 21 børn har deltaget. Fastholdelse: ja, ét barn. Forældreinddragelse: der har været samarbejde med forældrene i forhold til kostaftener. Ildsjæle: Der er tale om fl ere ildsjæle, med et stort engagement i problemet overvægtige, vanskeligt stillede børn.

Organisation: Projektet er et resultat af en lille fl ok initiativrige projektejere. Der har ikke været hjælp til rekruttering, foreningen har både rekrutteret og fastholdt børnene selv gennem en meget omfattende indsats. Projektet løftes af en håndfuld frivillige uden et tæt samarbejde med en off entlig institution.

2. Farum GF. Projekt Svup

Farum Gymnastikforening er en byforening hvis aktiviteter foregår i lokaler midt i Farum bymidte. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13år og projektets varighed er 1½ år.

Aktiviteterne er legeprægede og foregår udendørs. Rekruttering er foregået med hjælp og i samarbejde med den kommunale sundhedsplejerske. Der er ingen cross over. Projektet fort-sætter og overtgaes af komunnen, efter at projektejeren er holdt i foreningen. Et bud på et fremtidig samarbejdsmodel. Deltagelse: 22 børn har deltaget og 6 af disse er fastholdt i for-eningen. Forældreinddragelse: Der har været samarbejdet med forældrene. Der er ikke tale om en ildsjæl, men om et stort engagement i problemet overvægtige børn fra fl ere personer i foreningen.

96

Bilag

Organisation: Projektet er et resultat af en lille gruppe initiativrige projektejere. Der har været hjælp til rekruttering fra sundhedsplejerskerne i Farum. Projektet løftes derudover af en hånd-fuld frivillige uden at der dog er tale om et tæt samarbejde med en off entlig institution.

3. Frederikshavn GF: Projekt Overvægtige Børn og Unge

Frederikshavn Gymnastikforening er en byforening. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13 år, og projektets varighed er 1½ år.

Aktiviteter: Projektet er et ude-og naturrum og aktiviteterne har primært fundet sted uden-dørs. Rekruttering foregik først i konkurrence med sundhedsplejerskerne, der havde fået penge til aktiviteter for overvægtige børn fra Sundhedsstyrelsen, men efter en forhandling i et samarbejde med sundhedsplejerskerne. Cross over: der er ikke tale om en cross over-eff ekt. Projektet fortsætter uden støtte, så projektet har levet op til puljens mål at skabe grobund for at løfte en velfærdsstatslig opgave. Deltagelse er på 25 børn hvoraf 2 er blevet fastholdt. Der har ikke været noget forældreinddragelse, og foreningen har understreget at forældrene har været relativt socialt og arbejdsmæssigt belastede. Ildsjæl: projektejeren er en ildsjæl, der i samarbejde med sin kone og trods et krævende arbejde er meget engageret i overvægtige og vanskeligt stillede børns vilkår.

Organisation: Projektet er blevet til som et resultat af en lille fl ok initiativrige projektejere. Der har ikke været hjælp til rekruttering, foreningen har både rekrutteret og fastholdt børnene selv. Yderligere har projektet haft det problem at skulle konkurrere med et kommunalt projekt, idet sundhedsplejerskerne i Frederikshavn også har et projekt for overvægtige børn, der har rekrutteret og faktisk konkurreret om de samme børn. Det har både skabt problemer og fru-stration, men problemet blev løst efter et møde mellem de to parter. Børnene er af projektejerne karakteriseret som belastede af mange problemer og uden ret mange fysiske kompetencer. Projektet er i høj grad et eksempel på, at en forening selv har måttet håndtere relativt socialt belastede børn.

4. Helsingør Atletikklub: Projekt Minisport

Helsingør Atletikklub, er en byforening beliggende i umiddelbar nærhed af det socialt be-lastede Vapnagård og hjemmehørende på Skolen ved Rønnebær Allé. Projektet er rettet mod aldersgruppen 5-9 år og projektets varighed er 2 år.

Aktiviteter: Aktiviteterne er legeprægede og rettet mod motoriske udfordringer på gymna-stikredskaber indendørs om vinteren og almindelige lege for aldersgruppen, samt mod atle-tiklignende legeaktiviteter udendørs i sæsonen. Rekruttering er foregået i et tæt samarbejde med skolen og kommunen og der er tale om et samarbejde. Der er også tale om en cross over, projektejeren er lærer på skolen. Fortsættelse: projektet fortsætter. Deltagelse: 210 børn har deltaget og 80 børn er blevet fastholdt. Der er ikke nogen forældreinddragelse. Ildsjæl: der er tale om en ildsjæl, hvis engagement i såvel overvægtige som idrætsfj erne børn er meget stort, og hvis projekterfaring er stor.

97

Bilag

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – skole, for-ening, fritidsklub og kommune og muliggjort af projektejerens dobbeltrolle som både skolelæ-rer, samarbejdspartner med. SFO og foreningsaktiv. Projektet løftes af en skolelærer fra Skolen v. Rønnebær Allé, og en pædagog i fritidsklubben, begge aktive og frivillige i atletikklubben,.

5. Klinte-Grindløse IF: Projekt Sprutterne

Klinte-Grindløse er en lille landsbyforening bogstaveligt talt for enden af vejen på Nordfyn. Foreningen er hjemmehørende på den lokale skole. Projektet er rettet mod aldersgruppen 5-9årige og projektets varighed er 1 år.

Aktiviteter: Legeaktiviteter blandet med oplevelsesaktiviteter. Overvægt er nedtonet. Rekrut-tering: er foregået i et tæt samarbejde med skolen og kommunen, der er tale om et samarbejde. Cross over: der er tale om cross over, idet projektejeren er foreningsaktiv, forælder til et af børnene og har været involveret i skole-hjemsamarbejde. Fortsættelse: Aktiviteter for overvæg-tige børn fortsætter efter endt projektperiode i foreningen. Deltagelse: der har været 12 børn på projektet, og mange er blevet fastholdt. Forældresamarbejde: Tæt forældresamarbejde.. Ildsjæle: projektejerne er meget engagerede i at inddrage vanskeligt stillede børn i forenings-fællesskabet. Disse er meget synlige i så lille et lokalsamfund.

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde mellem forældre, den lokale skole, sundhedsplejersken og den lokale idrætsforening. Dette tværorganisatoriske samarbejde har ført til, at de vanskeligt stillede børn har fået et lokalt tilbud, der har forbedret deres status (det blev meget populært og eftertragtet at få lov til deltage). Da lokalsamfundet ligger for enden af en vej helt oppe ved vandet på Nordfyn, og der er ganske langt til andre tilbud, er projekt-tilbuddet det eneste mulige for de børn, der har behov for at være med.

6. Københavns Cykelklub Herlev: Projekt XL-idræt

Københavns Cykelklub Herlev er en forstadsforening hjemmehørende i et tæt befolket om-råde i Herlev. Projektet er rettet mod aldersgruppen 14-17 år og projektets varighed er 1 år.

Aktiviteter: Projektet er et cykelprojekt, der foregår i en almindelig cykelklub, men tager hensyn til børnenes (drenge) niveau. Rekruttering er foregået ved hjælp af annoncering i lo-kale dagblade og i samarbejde med den kommunale idrætskonsulent og det projekt ved navn Tigerspring, der havde kørt i kommunen. Mange af børnene kendte til det eller havde deltaget på det. Der er tale om et samarbejde. Cross over: der er ikke tale om en cross over-eff ekt. Fortsættelse: aktiviteterne fortsætter. Deltagelse: 13 børn har deltaget på projektet og 5 er blevet fastholdt i foreningen. Det skal nævnes at 2 ting træder frem: cykeludstyret, det at være cykelrytter trækker og de ældre cykelrytteres engagement og optræden som rollemodeller er stærkt medvirkende. Forældreinddragelse: Der har været samarbejdet tæt med forældrene omkring aktiviteter og kost. Ildsjæle: der er tale om en forening med fl ere ildsjæle blandt de mandlige trænere. Flere af dem genkender overvægtsproblematikken og de agerer reelle rol-lemodeller for drengene.

98

Bilag

Organisation: Dette projekt er organiseret af en gruppe medlemmer (primært fædre) i cykel-klubben. De har benyttet sig af de spor projekt, Tigerspring har afsat i lokalområdet, og fl ere af deres projektbørn kommer fra det kommunale projekt Tigerspring i Herlev. De har samar-bejdet den kommunale idrætskonsulent om at rekruttere og projektet bekræfter at det frivillige idrætsliv kan løfte en velfærdsstatslig opgave i samarbejde med off entlige institutioner. Til historien om dette projekt hører den betydning voksne cykelryttere har som rollemodeller for teenagedrenge: det går igen i interviewet, at mændene ser en klar udfordring i at få disse drenge til at elske sporten, som de selv gør, og de gør et imponerende stykke arbejde for at få drengene til at lægge alle kræfter i. Det går igen i interviewet med drengene, at dette engagement har en klart fastholdende eff ekt.

7. Liffen, idræts-SFO: Projekt Liffen

Liff en er en såkaldt idræts-SFO i Lystrup forstad til Århus, der er ramme om projektet. Det er således ikke en forening, men projektejeren er pædagoguddannet og vokset op i Lystrup, aktiv i den lokale idrætsforening og har lærertimer i idræt på den lokale skole. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13år og projektets varighed er 2 år.

Aktiviteter: Aktiviteterne foregår udendørs og er lege- og oplevelsesprægede. Sigtet er at børnene skal være fysisk aktive i andre omgivelser end de er vant til. Rekruttering er foregået i samarbejde med en kommunal sundhedsplejerske. Cross over: der er tale om cross over i, og med projektejeren både er ansat på skolen, aktiv i gymnastikforeningen og pædagog (børne-professionel) Fortsættelse: projektet fortsætter ikke.40 Deltagelse: 14 børn deltog i projektets aktiviteter og 10 blev fastholdt i foreningen. Forældreinddragelse: Der har været tale om for-ældreinddragelse. Ildsjæle: projektejeren er en ildsjæl med et stort engagement, men ildsjæls-modellens personafhængighed viser her sin svaghed, idet projektet stopper, da projektejeren går på barsel.

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – skole, SFO, forening og kommune og muliggjort af projektejerens dobbeltrolle som både idrætslærer på skolen, foreningsaktiv og pædagog i en af de lokale SFO’er.

8. Marievang IF: Projekt PLAY

Marievang Idrætsforening er en byforening hjemmehørende i et område med et stort opland. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13 årige og har en varighed på 2 år.Aktiviteter: Projektet er primært rettet mod fysisk krævende, legeaktiviteter indendørs om vinteren og udendørs om sommeren. Rekruttering er foregået ved hjælp af en kommunal sundhedsplejerske, så der er tale om et samarbejde mellem foreningen og kommunen. Cross over: der er ikke tale om en cross over. Projektet fortsætter ikke uden støtte. Deltagelse: ikke oplyst. Fastholdelse: ikke oplyst. Forældreinddragelse: Forældrene har været inddraget bl.a. til kostaftener men også sådan, at de har kunnet deltage i aktiviteter sammen med børnene. Ildsjæl: ikke en ildsjæl, men en engageret projektejer.

40 Projektejeren var gravid og gik fra på barselsorlov.

99

Bilag

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – forening og kommune og muliggjort af projektejerens initiativ. Yderligere har projektet haft det problem at skulle konkurrere med sit organisatoriske bagland, idet DGI-Vestsjælland også har et projekt for overvægtige børn, der har rekrutteret børn i samme opland. Det har både skabt problemer og frustration i Marievang IF, og har i den sidste ende betydet, at DGI har overtaget projektet. Børnene har fået besked om, at de enten kan fortsætte på et almindeligt hold i foreningen eller på et af de overvægtshold DGI-Vestsjælland har.

9. Vallensbæk Kano- og Kajakklub

Vallensbæk Kano- og Kajakklub er en forstadsforening, beliggende på Vestegnen. Dog med det særlige at Vallensbæk er en lille velhavende kommune i modsætning til de omkringliggende kommuner. Foreningen er hjemmehørende i Vallensbæk Havn, og projektet er rettet mod al-dersgruppen 10-13 år og projektets varighed er 1 år. Aktiviteter: Kajakroning, badning og vandtilvænning. Holdet er knyttet til foreningen som et almindeligt hold og børnene opfordres stærkt til at deltage i de samme konkurrencer som resten af klubben deltager i. 4 kostaftener. Rekruttering: annoncering i lokale dagblade uden anden hjælp. Børnene er primært kommet fra andre kommuner end Vallensbæk. Intet sam-arbejde. Deltagelse: 15 børn har deltaget. Fastholdelse: 9 børn er blevet fastholdt. Foræl-dreinddragelse: Forældrene har løbende været inddraget i kostaftener og i børnenes klubliv. Ildsjæl: projektejeren er en ildsjæl, der via sit engagement i sin egen datters overvægt og sit engagement i kajaksporten har formået at få støtte til dette projekt. Datteren har fungeret som rollemodel, i og med at hun både var overvægtig og konkurrenceroer.

Organisation: Projektet er et resultat af en enkelt initiativrig projektejer. Der har ikke været hjælp til rekruttering, men foreningen har formået både at rekruttere og fastholde børnene.

10. Voldby IF: Projekt Kost og Motion

Voldby Idrætsforening er en landsbyforening med et stort opland beliggende udenfor Grenå. Projektet er rettet mod aldersgruppen 10-13år og projektets varighed er 1 år.

Aktiviteter: Projektet har primært været baseret på vandaktiviteter i et lille lokalt svøm-mebassin, men også på aktiviteter udendørs. 4 kostaftener. Rekruttering er foregået i samar-bejde med den lokale SFO og i samarbejde med den lokale sundhedsplejerske. Der er tale om et samarbejde. Cross over: Projektejeren er skolelærer med et tydeligt blik for potentialerne ved et samarbejde med en idrætsforening og SFO. Fortsættelse: nej. Deltagelse: 23 børn har deltaget, 5 børn er blevet fastholdt. Forældreinddragelse: Forældrene har været inddraget i kostaftener. Ildsjæle: projektejeren har et stort engagement i arbejdet med vanskeligt stillede børn.

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – skole, SFO, forening og kommune muliggjort af projektejerens dobbeltrolle som pædagog og for-eningsaktiv. Projektet løftes af en håndfuld frivillige i tæt samarbejde med en off entlig insti-tution.

100

Bilag 2

Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet

1. AGF: Projekt Hercules og Afrodite

AGF er en storbyforening i Århus, hvis projekt er lagt på skoler i et belastet område. Projektet er rettet mod aldersgruppen 5-9 år og 10-13 år og projektets varighed er 3 år.

Aktiviteter: Projektets aktiviteter er legeprægede og nøje målrettet målgruppens niveau. Rekruttering er både foregået med og uden hjælp og som et samarbejde med kommunen. AGF er en erfaren forening i forhold til at skabe projekter for vanskeligt stillede børn. Kost har været en del af projektet. Cross over: mellem projektejeren i AGF og DGIs konsulent på Fyn. Fortsættelse: ja. Deltagelse: 400 børn har deltaget. Fastholdelse: 200 børn er blevet fastholdt i foreningen. Forældreinddragelse: forældrene har været inddragede i kostaftener. Ildsjæle: projektejeren er en erfaren ildsjæl, der via sit dobbelte ansættelse i AGF og DGI har mulighed for at spille på mange tangenter i forhold til projektet.

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – DGI, forening og kommune og muliggjort af projektejerens dobbeltrolle som både DGI-konsulent og AGF-ansat. Projektet løftes ikke af en håndfuld frivillige og organisationsmodellen rummer et stort potentiale i forhold til at håndtere idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn.

2. Fremad Valby: Projekt Madrassen

Fremad Valby er en forstadsforening beliggende i et tæt befolket, socialt diff erentieret område. Foreningen er en fodboldklub, hjemmehørende på Valby Stadion i egne nye lokaler. Projektet er rettet mod aldersgruppen 5-9 år og projektets varighed ½år. Det var oprindeligt et bryde-projekt. Det ændredes, da projektejeren døde, og projektet måtte endelig indstille aktiviteterne, da den nye projektejer, afdødes enke, alligevel ikke magtede opgaven.

Aktiviteter: Projektet er i dag et gymnastikprojekt med vægten lagt på leg og motoriktræ-ning. Rekruttering er foregået med hjælp fra kommunen og der er tale om et tæt med en kommunal institution. Cross over: projektejeren i dag er en erfaren projektmager, der er ansat i DIF, hvor han arbejder med projekter for etniske børn. Instruktøren er pædagog og gennem lang tid aktiv i foreningen, så der er tale om cross over både på organisationsplan og på profes-sionsplan. Fortsættelse: projektet fortsætter. Deltagelse: 100 børn har deltaget. Fastholdelse: 25. Forældreinddragelse: forældrene deltager sammen med børnene i aktiviteterne. Ildsjæl: Instruktøren og tovholderen er ildsjæle, hvis engagement i vanskeligt stillede børn er stort.

Organisation: Projektet er et resultat af et samarbejde på tværs af organisationer – DIF, forening og kommune og muliggjort af projektejerens dobbeltrolle som både DIF-konsulent og ansat samt livslangt engageret i Valby Fremad.

101

Bilag

3. Helsingør Atletikforening: Projekt Minisport – er beskrevet under pilotstudiet

4. IF KVIK : Projekt Idræt for Sjov. Dækker landsbyerne Hvilsom, Simested og Hvam

Foreningen er en landsbyforening beliggende i Himmerland og projektet er et samarbejde mellem 3 landsbyer. Aktiviteterne er foregået i landsbyen Hvilsom. Foreningen har stor social betydning i området, hvor skolen lige er blevet lukket. Projektet er rettet mod de 5-9-årige, og projektets varighed er 3 år.

Aktiviteter: Projektet tilbyder legebaserede gymnastiksalsaktiviteter med både et fysisk sigte og et socialt sigte. Rekruttering er foregået både ved foreningens egen hjælp og i samarbejde med kommunen. Der er tale om et samarbejde. Cross over: nok puljens bedste eksempel på betydningen af cross over: begge instruktører hvoraf den ene er projektejer, er ansat som lærere på lokale skoler, og deres børneprofessionelle baggrund samt professionelle forankring i lokalområdet har haft stor betydning for rekrutteringen af børn. Fortsættelse: aktiviteterne for overvægtige børn fortsætter efter endt projektperiode. Deltagelse: 20 børn har deltaget. Fastholdelse: ikke oplyst, da projektet lige er sluttet. Forældreinddragelse: forældrene har været inddragede. Ildsjæl: der er tale om et hold af ildsjæle, hvor projektejeren er ophavsmand til initiativet.

Organisation: Dette projekt er forankret i en forening, hvis opland er præget af frafl ytning og lukning af skoler. Så meget desto vigtigere bliver den lokale idrætsforenings evne til skabe aktiviteter i lokalsamfundet og til at medvirke til at løse problemer lokalt. Projektet er skabt på tværs af institutioner hvor cross over-eff ektens betydning er klar: her har den været hovedårsag til at såvel rekruttering som fastholdelse er blevet en succes. Instruktørerne er lærere på to lo-kale skoler, deres kendskab til de vanskeligt stillede børn har været helt afgørende for succes’en og projektejeren, der også er instruktør har også et samarbejde med det lokale byråd i Mariager Fjord Kommune, der skal sikre at projektet fortsætter. Hele samarbejdet omkring projektet involverer personer fra skoler og SFO’er i de 3 landsbyer, samt foreningsinstruktørerne der ikke tilfældigt er idrætslærerne på to af de 3 landsbyers skoler. Dette projekt viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken professionel baggrund projektejerne har, og hvilken betydning foreningen spiller i lokalsamfundet. I dette tilfælde er Hvilsom skole nu lukket, og tilbage som lokalt mø-dested står idrætsforeningen.

5. Nivå Gymnastikforening: Projekt Tumlere og Tonsere

Nivå Gymnastikforening er en byforening med et stort opland. Foreningsaktiviteterne er be-liggende på en skole i Nivå. Projektet er rettet mod aldersgruppen 5-9-årige og projektet har en varighed på 3 år.

Aktiviteter: Legeprægede gymnastiksalsaktiviteter med vægt på at udvikle sociale kompe-tencer. Kost har været et tema. Rekruttering er foregået via kommunens sundhedsplejerske og har karakter af et samarbejde. Projektet benytter en udefrakommende lønnet instruktør det 1.år, men må fi nde en afl øser i maj og der opstår et hul i projektets proces. Den nye instruktør hentes også udenfor foreningens egne rækker, og hvor der tidligere har været 18 børn på projek-tet, er der det efterfølgende år kun 5. Værd at bemærke er at den forrige instruktør var idræts-uddannet, mens den ”nye” er diætist. Fortsættelse: projektet fortsætter ikke. Deltagelse: 23

102

Bilag

børn har deltaget. Fastholdelse: ingen. Forældreinddagelse: der har været gennemført kost-aftener med forældrene men deres deltagelse har været svag. Ildsjæl: instruktøren er diætist, ansat og ikke en del af foreningen og ikke en ildsjæl i min defi nition.

Organisation: Projektet er organiseret som et sundhedsprojekt med en udefrakommende lønnet medarbejder til at varetage aktiviteterne. Inden den første instruktørs frafald udgjorde projektet et hold med 20 børn. Den efterfølgende instruktør har af forskellige årsager ikke kunnet rekruttere fl ere end 6 børn. Hun kom ind i projektet efter sommerferien, hvor arbejdet med at rekruttere børnene ikke var på plads. Projektet har trods det lille antal aktive i den sene fase af projektperioden gennemført aktiviteterne, om end den ansatte instruktør var diætist og ikke fagligt dataeret i bevægelsesaktiviteter.

6. Nordsalling Bokseklub: Projekt Kost – Motion

Nordsalling Bokseklub er en landsbyforening, og det eneste tilbud om aktiviteter for over-vægtige i Nordsalling. Projektet er rettet mod aldersgrupperne 10-13år og 14-17år og projek-tets varighed er 3 år.

Aktiviteter: Motionsaktiviteter generelt og bokseaktiviteter. Rekruttering: Annoncering i lokale dagblade og et stort opsøgende arbejde fra 2 oprindelige projektejere og ved at viden om projektet er gået fra mund til mund. Rekruttering er foregået helt uden hjælp fra sundhedsple-jerskerne, der ifølge projektejerne ikke har været til at få fat i. Der er ikke tale om et samar-bejde. Cross over: ingen cross over. Fortsætter: projektet fortsætter som en del af foreningens aktiviteter. Deltagelse: 63 Fastholdelse: 25. Forældreinddragelse: der har ikke været tale om stor inddragelse da forældrene ikke har været mulige at inddrage. Ildsjæl: de to oprindelige projektejere var ildsjæle, men der opstod samarbejdsproblemer omkring metoder i projektet. Denne uenighed omkring projektets metoder – vejning af de unge – gjorde, at de oprindelige projektejere trak sig, men fordi projektet var forankret i en stærk idrætsforening, kuldsejlede det ikke.

Organisation: Projektet er et resultat af en lille fl ok initiativrige projektejere. Der har ikke været hjælp til rekruttering, men foreningen har formået både at rekruttere og fastholde bør-nene selv. Projektet har overlevet efter intern uenighed i foreningen, hvilket bekræfter forenin-gens styrke.

7. Nyvest Idrætsforening, Gudhjem IF, Rønne svømmeklub, ØB 9 kreds. Projekt Nye Strabasser

Foreningerne er landsbyforeninger på Bornholm, beliggende på hh. øens nordlige side, Østerlars/Gudhjem og sydlige side, Nyvest/Rønne. Projektejerne har stor erfaring fra tidligere projekter og arbejder sammen på tværs af foreninger. Projektet er rettet mod aldersgrupperne 5-9 år og 10-13 år. Projektets varighed er 2 år.

Aktiviteter: Legeprægede aktiviteter så forskelligartede som muligt ofte udendørs eller i svømmebassin. Der er 4 ugentlige træningstilbud alle tænkt forskelligt. Idéen i nordøst er, at børnene snuser til så mange forskellige aktiviteter som muligt, mens de i sydvest leger i en gymnastiksal og hver anden gang svømmer i Rønne. Rekruttering: børnene er rekrutteret ved hjælp af DGI Bornholm, et samarbejde med sundhedsplejerskerne i Rønne og via tidligere

103

Bilag

projekter. Her har indsatsen fra tidligere projekter for særlige målgrupper båret frugt, der er kendskab til nøglepersoner og foreninger, der har den slags tilbud og et tegn på, at rekruttering lettes som følge af de traditioner for samarbejde der skabes. Samarbejde: der er samarbejde mellem DGI, foreningerne og sundhedsplejerskerne. Cross over: der er fl ere af projektejerne der er lærere på de lokale skoler, og en klar cross over eff ekt. Fortsætter: projektaktiviteter for overvægtige børn fortsætter udover projektperioden. Deltagelse: 33. Fastholdelse: 50. Foræl-dreinddragelse: Forældrene er inddraget i både kostaftener og den ugentlige træning. Ildsjæl: projektet er præget af ildsjæle, der kender deres lokale børn og deres familier godt.

Organisation: Projektet er organiseret i et tværinstitutionelt samarbejde med DGI-Born-holm, sundhedsplejerskerne og de 4 foreninger. Projektet Børn og Unge på Bornholm er en for-løber for dette projekt, hvorved det ses, at projektkulturen og statslige initiativer kan skabe gro-bund hos foreninger for at lave projekter for særlige grupper. Projektejerne nævner fl ere gange i interviewet at deres projektansøgning er et resultat af denne tidligere pulje, der dækkede et stort opland på Bornholm. Projektejerne bygger videre på erfaringerne for forrige projekt.

8. Skandinavisk Rafting Klub

Skandinavisk Rafting Klub er en storbyforening med en fysisk krævende aktivitet, hvor væg-ten ikke er en barriere, snarere en fordel. Foreningen er beliggende på Christianshavn. Projek-tet er rettet mod aldersgruppen unge mellem 14 og 17 år og projektets varighed er 1 år.

Aktiviteter: Aktiviteterne har været rafting i Københavns Havn med indlagt badning og vandtilvænning. Raftingcamps i Sverige og Tjekkiet har været en del af projektet, hvor kost også er indgået. Rekruttering er foregået i samarbejde med DGI, sundhedsplejerske og i et utraditionelt samarbejde med et julemærkehjem i Skælskør. Foreningen har mange organisa-toriske ressourcer og har været meget opsøgende. Samarbejde: foreningen har et stærkt sam-arbejde med både DGI, kommunen og Skælskør Julemærkehjem og er et eksempel på hvor mange strenge der kan spilles på i denne type projektorganisering. Cross over: Projektejeren er idrætslæreruddannet og der er cross over eff ekt. Der er også tale om organisations cross over, projektejeren er fagligt forankret i DGI og i Lokale- og Anlægsfonden, og har derfor stor or-ganisatorisk indsigt. Fortsætter: projektet fortsætter ikke. Deltagelse: 20 unge har deltaget. Fastholdelse: 4 er fastholdt i foreningen. Forældreinddragelse: forældrene har det ikke været muligt at inddrage og i og med, at målgruppen er unge, så har det været mindre afgørende for rekruttering og fastholdelse. Ildsjæl: der er tale om 2 ildsjæle, der er meget engagerede i akti-viteter for netop denne målgruppe.

Organisation: Dette projekt er præget af store organisatoriske og faglige kompetencer og er endnu et projekt, hvor den tværfaglige forankring viser sin styrke. Samarbejdet med sundheds-plejersker, DGI-Storkøbenhavn og Skælskør Julemærkehjem omkring rekruttering har vist sig at være en organisatorisk set god kombination i særdeleshed, når det gælder denne målgruppe. Målgruppen 14-17 år er den, der repræsenterer den største udfordring i såvel rekrutterings- som fastholdelsesperspektiv.

104

Bilag

9. Herlev Idrætsforening Projekt Idræt på Tværs

Herlev Idrætsforening er en forstadsforening. Aldersgruppen er 5-9 år og projektets varig-hed er 2 år.

Aktiviteter: legeprægede aktiviteter og præsentation for en bred vifte af idrætsaktiviteter, for at sikre at børnene får prøvet noget, de synes er sjovt og får kontakt til andre foreninger. Kost har været et tema. Rekruttering: børnene er rekrutteret i samarbejde med sundhedsplejer-sken og fra projekt Tigerspring, et tidligere projekt for overvægtige børn i Herlev Kommune. Samarbejde: dette er et samarbejde med kommunen. Cross Over: der er tale om en cross over eff ekt idet instruktøren er idrætslæreruddannet og ansat som idrætskonsulent i Herlev Kommune. Fortsætter: projektinitiativet fortsætter i kommunalt regi. Deltagelse: 24 børn har deltaget i projektets 2 årige forløb. Fastholdelse: 11 børn er blevet fastholdt i foreninger i Herlev. Forældreinddragelse: forældrene har været inddragede i både træningen og kostafte-ner. Ildsjæl: projektejeren er en ildsjæl

Organisation: Dette projekt er koblet sammen med idrætskonsulenten i Herlev, idet pro-jektejeren er idrætskonsulent i kommunen samt instruktør i foreningen. Projektet samarbejder med de lokale idrætsforeninger, så børnene introduceres for mange forskellige sportsgrene på en sæson. Kommunen har tidligere haft projekter for overvægtige børn, og blandt deltagerne i projektet i Københavns Cykelklub i Herlev, har fl ere enten deltaget på det kommunale projekt eller hørt om det og ad den vej fundet ind i idrætsforeningen og cykelklubben. Konklusionen på dette er, at projektkulturen og kommunale initiativer for særlige grupper kan skabe grobund hos foreninger til at lave lignende projekter, der efterfølgende forankres i foreningslivet, hvor-ved projektkulturen kan fi nde sin afl øser.

10. Tangsøe Forenede Sportsklubber

Tangsøe Forenede Sportsklubber er en landsbyforening på vestkysten mellem Lemvig og Holstebro. Oplandet er stort og afstandene ligeså. Aldersgruppen er 5-9 år og 10-13 år og projektets varighed er 3 år.

Aktiviteterne: lege- og træningsprægede aktiviteter, hvis sigte er at ryste børnene sammen, gøre dem trygge ved og vante til idræt. Projektet er sundhedsorienteret, og børnene vejes og har kostsamtaler med instruktøren, der er sundhedsplejerske. Kost har været et tema. Rekrut-tering: børnene er rekrutteret via sundhedsplejersken og annoncering i lokale aviser. Rekrut-teringsprocessen har haft særlige præmisser, idet Tangsøe Forenede Sportsklubber har indrettet det lokale fritidshjem i en gård lige ved siden af sportsklubben. Herfra kan børnene gå direkte over til klubben efter skoletid. Samarbejde: der er tale om et samarbejde mellem kommune og forening. Cross over: der er tale om organisationscross over, i og med projektejeren både er direktør for foreningen og sidder i Lemvig Byråd i socialudvalget. Dermed har han stor orga-nisatorisk indsigt og vigtige politiske redskaber. Fortsætter: projektet fortsætter ikke. Delta-gelse: 67 børn har deltaget på projektet. Fastholdelse: 17 børn er blevet fastholdt. Forældre-inddragelse: forældrene har været inddraget både i kost- og sundhedssamtaler og i kostaftener. Ildsjæl: der er tale om at projektejeren er en ildsjæl med mange organisatoriske kompetencer og stor indfl ydelse.

Organisation: Dette projekt har en helt speciel tilblivelseshistorie og er et eksempel på et tværinstitutionelt samarbejde, der ligesom adskillige andre projekter viser mangfoldigheden

105

Bilag

indenfor bæredygtige måder at organisere projekter for vanskeligt stillede børnefamilier. Pro-jektejeren er formand for foreningen, medlem af socialudvalget i Lemvig byråd og initiativta-ger til at placere det eneste lokale fritidshjem i naboejendommen til landsbyens eneste halan-læg. Projektet placeres indenfor denne ramme og udføres af sundhedsprofessionelle. Det, der karakteriserer projektet, er den manglende forankring i foreningen, der skyldes ansættelse af instruktører, der kommer udefra og ikke inde fra foreningens egne rækker.

11. Viborg Idrætsråd

Foreningstype: dette projekt er ikke et foreningsforankret projekt, men et byprojekt der er forankret i Viborg Idrætsråd, en paraplyidrætsorganisation i Viborg. Projektejeren er ansat her og er tovholder for børnene samt koordinator på projektet. Aldersgruppen er 10-13 år og projektets varighed er 3 år.

Aktiviteterne: aktiviteterne udendørs aktiviteter og også her er tanken at lade børnene møde så mange forskellige aktiviteter som muligt. Det er legeprægede aktiviteter der foregår i natur-skønne omgivelser. Kost har været et tema. Rekruttering: der er sendt foldere om projektet ud til alle skoler og sundhedsplejersker ,og der er fulgt op på folderne. Samarbejde: der er tale om et samarbejde mellem Viborg Idrætsråd, foreningerne og kommunens sundhedsplejersker. Cross over: Projektejeren har en specialuddannelse i socialt udsatte børn, og bruger denne viden i sin tilrettelæggelse af aktiviteter samt i sin omgang med børnene, så der er tale om en cross over eff ekt. Fortsættelse: aktiviteter for overvægtige børn fortsætter efter endt projektpe-riode. Deltagelse: 14 børn har deltaget. Fastholdelse: 11 børn er blevet fastholdt i foreninger. Forældreinddragelse: forældrene har været meget inddragede og har deltaget i kostaftener 1 gang om måneden. Ildsjæl: projektejeren er en ildsjæl, der brænder for at organisere og udføre projekter for vanskeligt stillede børn.

Organisation: projektet er et resultat af et initiativ taget indenfor de organisatoriske rammer af Viborg Idrætsråd, en paraplyorganisation i Viborg og i samarbejde med kommunale med-arbejdere som friluftsvejleder og sundhedsplejersker. Der har været hjælp til rekruttering fra sundhedsplejerskerne i Viborg. Dermed bekræfter projektet ikke om foreninger kan håndtere idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, for foreningerne bidrager udelukkende til enkelt-stående aktiviteter såsom klatring, orienteringsløb, hvis funktion er at give børnene en forsmag på aktiviteter. Men konstruktionen er så usædvanlig og velfungerende, at den fortjener en ud-dybende beskrivelse. Den bekræfter, at et organisatorisk samarbejde på tværs af institutioner kunne være en model med et stort potentiale.

12. Vordingborg Gymnastikforening

Vordingborg Gymnastikforening er en byforening, beliggende centralt i Vordingborg. For-eningen har tætte bånd til fl ere af de lokale skolers idrætslærere. Aldersgruppen er 10-13 år og 14-17 år og projektets varighed er 2 år.

Aktiviteterne: aktiviteterne er legeprægede aktiviteter i en gymnastiksal, hvor en trampo-lin er central. Rekruttering: foreningen har rekrutteret ved egen hjælp og i samarbejde med sundhedsplejerskerne. Da fl ere af foreningens instruktører er lærere på lokale skoler, har re-kruttering også fundet sted ad den vej. Samarbejde: foreningen arbejder sammen med lokale

106

Bilag

sundhedsplejersker. Cross over: der er tale om cross over, fl ere af instruktørerne arbejder som idrætslærere på skoler rundt omkring Vordingborg. Fortsættelse: Projektet fortsætter efter endt støtteperiode. Deltagelse: 12 børn har deltaget. Fastholdelse: Uoplyst. Forældreinddra-gelse: Forældrene har ikke været inddragede. Ildsjæl: Projektejerne er ildsjæle og ser det som en social opgave at gennemføre projekterne for de vanskeligt stillede børn.

Organisation: projektet er et resultat af en lille fl ok initiativrige projektejere. Der har været hjælp til rekruttering fra sundhedsplejerskerne i Vordingborg. Projektet løftes derudover af en håndfuld frivillige og foreningens evne til i samarbejde med kommunen at kan bekræftes uden at der er tale om et tæt samarbejde med en off entlig institution.

107

Bilag 3 Interviewpersoner

Helsingør Atletikklub. Projekt Minisport. Karen Bak

Klinte-Grindløse IF. Projekt Sprutterne. Jacob Steen Madsen

Marievang IF. Projekt PLAY. Dorthe Jensen

Voldby IF. Projekt Kost og Motion. Poul Bengtson

Brøndby GF. Projekt Store Børn. Torben Nielsen

Farum GF. Projekt Klub Svup. Ann Dorthe Østergaard

Frederikshavn GF. Projekt Overvægtige Børn og Unge. Ole Mølgaard

Liff en, idræts-SFO. Projekt Liff en. Heidi Olesen

Vallensbæk Kano- og Kajakklub: Intet projektnavn. Hanne Elrum

Københavns Cykleklub Herlev. Projekt XL-idræt. Bruce King

AGF. Projekt Hercules og Afrodite. Jens Bundgaard

Fremad Valby. Projekt Madrassen. Lennart Boel,Lars Kruse

Helsingør Atletikforening. Projekt Minisport. Karen Bak

IF KVIK (Vesthimmerland). Projekt Idræt for Sjov. Karin Holt Jensen, Jens Kjær

Nivå Gymnastikforening. Projekt Tumlere og Tonsere. Christina Just

Nyvest Idrætsforening. Projekt Strabasserne.Karin Koefod, Birgitte Engstrøm, Flemming Sørensen

Herlev Idrætsforening: Projekt Idræt på Tværs Annette Winther

Tangsøe Forenede Sportsklubber. Projekt Fitness Club Junior Orla Østerbye, Vibeke Gundersborg

Viborg Idrætsråd: Projekt natur lig sport Lone SimonsenJens Frydendahl

Vordingborg Gymnastikforening: Projekt Multisport Mette Iversen

Nordsalling Bokseklub (Nordsalling): Projekt Kost-Motion Torben Andersen, Per Grossgaard

Skandinavisk Rafting Klub. Projekt X-trem Idræt Jacob Færch

108

Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Besøg Aftaler Kontakt

Tang

søe

Fore

nede

Spor

ts-k

lubb

er

11 -1

4år

kl. 1

5.30

-16.

30

7-10

år

kl. 1

6.15

-17.

15

11-1

4år

kl. 1

8.0

0-1

9.0

0

7-10

år

kl. 1

6.0

0-1

7.0

0

Tir.

30.1

0.20

07

Man

. 17.

12.

2007

kl. 1

5.30

-16.

30

Fre.

25.

1.20

08

kl. 1

5.30

-17.

00

3 be

søg

AFS

LUTT

ET

Orla

Øst

erby

& V

ibek

e G

unde

rsbo

rg

2489

205

0

Sund

heds

pl. M

ette

Mad

sen

Nor

dsal

ling

Boks

eklu

b

kl. 1

6.30

-17.

30

kl. 1

6.30

-17.

30

1 be

søg

13.5

.20

09

AFS

LUTT

ET

Kje

ld T

orp

9773

203

3

Jens

Erik

Kol

ding

2924

613

1/ 9

773

2033

Vib

org

Idræ

tsrå

d

kl. 1

4.45

-16.

45

Tir.

23.1

0.20

07

Tirs

. 8.1

. mad

afte

n

2 be

søg

+ m

adaf

ten

AFS

LUTT

ET

Lone

Sim

onse

n

86 6

2 55

33

Sund

heds

pl. K

aren

Ste

nstr

up

5133

482

0/ 8

787

7730

AG

F- H

ercu

les

og

Afr

odite

6-1

0 år

kl. 1

4.30

-16.

00

10-1

5 år

kl. 1

5.30

-17.

00

+6

-10

år

kl. 1

4.30

-16.

00

10-1

5 år

kl. 1

5.30

-17.

00

Man

. 29.

10.2

007

Tor.1

3.3.

200

8

kl. 1

5.0

0-1

8.0

0

Træ

ning

+ m

adaf

ten

på d

et s

tore

hol

d

2 be

søg

+ m

adaf

ten

AFS

LUTT

ET

Jens

Bun

dgaa

rd

6075

359

7

Hel

sing

ør

Idræ

tsfo

reni

ng

kl. 1

4.0

0-1

5.30

kl. 1

4.0

0-1

5.30

Fre.

25.

5. 2

007

ons.

20.

2.20

08

kl. 1

4-1

5.30

25.3

. kl.

14.0

0

på læ

rerv

ære

lset

3 be

søg

AFS

LUTT

ET

Kar

en E

mili

e Ba

k

2381

924

3/

4928

28

49

Her

lev

Idræ

tsfo

reni

ng

kl. 1

6-1

8

kl. 1

1-13

Lør.

24.1

1.20

07

Kl.

11-1

3

Tor.

21.1

.20

08

kl.1

4

Inte

rvie

w

2 be

søg

Inte

rvie

w

m. i

dræ

tsko

nsul

ent

AFS

LUTT

ET

Ann

ette

Win

ther

Idk.

2515

998

0

109

Bilag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Besøg Aftaler Kontakt

Køb

enha

vns

Cyk

elkl

ub H

erle

v

Kl.1

6.0

0

Kl.1

0.0

0

25.9

.20

07

1 be

søg

AFS

LUTT

ET

Benn

y D

am

449

1 99

91/

2270

491

1

Frem

ad V

alby

lør.2

.2.2

00

8

kl. 1

6.45

1 be

søg

AFS

LUTT

ET m

ålgr

uppe

prob

lem

er

Lars

Kru

se

2041

418

1

Pern

ille

+ L

enna

rt B

oel

Skan

dina

visk

Raft

ing

Klu

b

kl. 1

6.0

0-1

8.0

0

Styr

ke p

iger

:

kl. 1

6-1

7

Styr

ke d

reng

e:

kl. 1

7-18

10.9

.20

07

Even

t 28

.9.2

007

1 be

søg

AFS

LUTT

ET

Jaco

b Fæ

rch

2869

477

4/

Met

te F

ærc

h

405

4 63

67.

Nyv

est

Idræ

tsfo

re-

ning

6-1

1 år

kl. 1

5.0

0-1

6.0

0

6-1

1 år

kl. 1

5.0

0-1

6.0

0

20.+

21.9

.20

07

1 be

søg

+ in

terv

iew

m. s

undh

edsp

leje

rs

Birg

itte

Eks

trøm

2396

605

7

Kar

in K

ofoe

d

564

8 54

92

Niv

å G

ymna

stik

fore

ning

kl. 1

4-1

6

kl. 1

4-1

6

25.3

. 20

08

inte

rvie

w

26.3

.20

08

mad

afte

n

1 be

søg

+ in

terv

iew

m. p

roje

ktej

er

AFS

LUTT

ET

Chr

istin

a Ju

st

254

4 47

55

IF K

VIK

-Hob

ro

kl. 1

4-1

5

kl. 1

4-1

5

2 be

søg

22.5

.20

08

13.5

.20

09

Kar

in H

olst

Jen

sen

5055

230

4

110

Bilag

1. Tangsøe Forenede Sportsklubber2. Viborg Idrætsråd3. AGF – Hercules og Afrodite4. Københavns Cykelklub Herlev5. Sports Kids Herlev Idrætsforening6. Skandinavisk Rafting Klub7. Helsingør Idrætsforening8. Nyvest Idrætsforening9. Nord-Salling Bokseklub10. Vallensbæk Kano- og kajakklub11. Nivå Gymnastikforening12. IF KVIK

I det indledende pilotstudie viste det sig, at puljens væsentligste udfordring i forhold til at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn var samarbejdet mellem foreningsliv og sund-hedsprofessionelle i kommunerne om rekruttering. Rekrutteringserfaringerne og fastholdelses-erfaringerne har derfor været væsentlige for mine interviews med projektejere i hovedstudiet. Enkelte foreninger lykkes at rekruttere børn uden at få hjælp fra de sundhedsprofessionelle, men langt de fl este projekter rekrutterer børn på grundlag af et samarbejde med den lokale sundhedsplejerske.

111

Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen

OPSLAG

Puljen Idræt for vanskeligt stillede børn:

Kriterier for den del af puljen, der vedrører overvægtige og svært overvægtige børns ad-gang til idræt. Puljen kan søges af idrætsforeninger.

En målrettet indsats mod svært overvægtige børn bør indeholde både pædagogisk/psykologiske, kost- og motionsfaglige aspekter. Samtidig bør man indtænke det miljø, barnet færdes i, således at familie og skole/fritidsordninger som minimum indgår i den samlede indsats. Dog bør det samtidig understreges, at børn med overvægt opnår en lang række gevinster, uafhængigt af vægttab, i forbindelse med idrætsudøvelse. Målet med puljen er således ikke at sikre varige vægt-tab for barnet, men derimod at sikre barnets adgang til og deltagelse i den organiserede idræt. Nedenstående kriterier er alene målrettet idrætsaktiviteter. Derfor kan den ansøgende idræts-forening med fordel indgå partnerskaber med sundhedsfaglige miljøer (børnelæge, sundheds-plejerske, tandlæge, skolepsykolog) samt skole/SFO/klubber for at sikre en bredere funderet indsats.

Der arbejdes på 4 indsatsområder målrettet overvægtige børn og børn i risiko for udvikling af overvægt samt foreningsledere. Indsatsområderne supplerer og udbygger de erfaringer som allerede fi ndes på området. Idrætsforeningerne kan med fordel overveje og beskrive deres tan-ker og planer i forhold til følgende generelle kriterier: Foreningen skal:1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter – specielt for

yngre målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger 4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre motion som en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud

Med baggrund i ovenstående udbydes 4 indsatsområder:

112

1. Idræt og indskoling

Målgruppe:5-9-årige (0.-3. klassetrin) børn med overvægt eller svær overvægt samt børn i risiko for udvik-ling af overvægt.

Miljø: Eksisterende idrætsmiljøer. Forskellige idrætsforeninger kan med fordel danne partnerskaber for eksempelvis ved at udbyde løbende kvartalsvise idrætstilbud til børnene.

Aktiviteter: Alle idrætsaktiviteter som udvikler børns motorik og basisfærdigheder indenfor idrætten. Mål: At børnene på sigt bliver i stand til at deltage på lige vilkår med andre børn i den organise-rede idræt, at fremme bevægelsesglæde, socialt samvær, at fremme handlekompetence i idræt, selvværd, almen trivsel, at fremme tilvænning og interesse for nye bevægelsesformer.

Partnerskaber: Kommunal koordinator som er fi nansieret via Sundhedsstyrelsens indsats mod svær overvægt i udsatte familier. Idrætsforeningen skal have fokus på tidlig opsporing. Opsporing kan sikres gennem samarbejde med sundhedsplejerske, idræts/klasselærer og pædagog.

Særligt: Idrætsforeningerne kan med fordel beskrive hold, som igangsættes for 5-9-årige og fortsætter løbende gennem hele barnets opvækst. Idrætsforeningen har hermed et tilbud til de børn, som ikke bliver sluset over i ordinære idrætstilbud. Alternativt kan idrætsforeningen sammentænke indskolingsindsatsen med den pulje som er målrettet 4.-6. klassetrin, således at børnene får mulighed for at bevare de sociale netværker som er opbygget i indskolingsforløbene.

2. Idræt, natur og uderum

Målgruppe: 10-13-årige (4.-6. klassetrin) børn med overvægt eller svær overvægt. Miljø: Fortrinsvis natur. Aktiviteter: Fortrinsvis nye og alternative idrætstilbud i tilknytning til skov, hav, sø og andre ude-arealer – herunder byrum.

113

Bilag

Mål: Fremme bevægelsesglæde, handlekompetence i idræt, socialt samvær, selvværd, almen trivsel, undgå fald i aktivitetsniveau, tilvænning og interesse for nye bevægelsesarenaer, undgå stig-matisering fra etablerede idrætstilbud, introducere brug af kroppen som transportmiddel og udvide børnenes aktionsradius. Eventuelle partnerskaber: Kommunal koordinator som er fi nansieret via Sundhedsstyrelsens indsats mod svær overvægt i udsatte familier, SFO, fritidsklub, friluftsvejledere, skovriddere mm.Juniorledere kan med stor fordel inddrages i indsatsen.

3. XL-idræt

Målgruppe: 14-17-årige (7.-10. klassetrin) unge med overvægt eller svær overvægt. Hvis idrætsforeningen ikke har mulighed for at udbyde tilbud i naturen til de 10-13-årge, kan XL idræt evt. udvides med målgruppen af de 10-13-årige. Miljø: Etablerede idrætsklubber.

Aktiviteter: Eksempelvis: golf, vægtløftning/styrketræning (særligt i foreningsbaserede centre), dans, drama/rollespil, amerikansk fodbold, brydning, cykling, rulleskøjteløb, vandidrætter (kano, kajak, sejlads, surf, polo, undervandsrugby mm.). Mål: Fremme specifi k idrætskompetence, selvværd, almen trivsel, socialt samvær, undgå stigmati-sering fra etablerede idrætstilbud. Eventuelle partnerskaber: Kommunal koordinator som er fi nansieret via Sundhedsstyrelsens indsats mod svær overvægt i udsatte familier, Fritidsklubber, skoler m.m. 4. Efteruddannelse

Målgruppe: Trænere, ledere og frivillige Aktiviteter: Efteruddannelsen skal i særlig grad tilrettelægges med henblik på at opkvalifi cere trænere, le-dere og frivillige indenfor motorisk træning og brug af naturen i forbindelse med afvikling af tilbud til børn med overvægt eller børn i risiko for udvikling af overvægt.

114

Bilag

Eventuelle kursusudbydere: Specialforbund, amtsforeninger, universiteter, CVUere, idrætshøjskoler mm.

Mål: At frivillige ledere bliver i stand til at håndtere en stadigt større gruppe af børn og unge med overvægtsproblemer. At den frivillige leder kan planlægge og gennemføre idrætstilbud som er sjove og udfordrende, men aldrig umulige for barnet med overvægt Dokumentation og evaluering Foreningerne bør som minimum indsamle følgende viden:

Hvor mange børn deltager i tilbud og hvor mange børn gennemfører tilbuddet på årsbasis◊

Kort brugerevaluering fra både børn, forældre og frivillige ◊

Test og individuel evaluering ◊

Kort drejebog til generel inspiration for foreningslivet ◊ Projektet kan indsamle følgende viden:

Kort brugerevaluering fra børn (og deres forældre) som ikke gennemfører projektet ◊

Samarbejdsrelation mellem den kommunale koordinator, de sundhedsprofessionelle og den ◊ frivillige leder.

Der vil desuden blive ansat en phd. til evaluering af dele af puljen. Foreningerne forventes at ◊ bistå denne med bl.a. forskellige oplysninger.

Særlige krav til projektbeskrivelse: Oplysninger om partnerskaber.Budget, herunder eventuel medfi nansiering. Ansøgningsfrist:5. maj 2006 Uddeling af støtte: Ca. 15. juni 2006. Ansøgninger sendes elektronisk til: Kulturministeriets Administrationscenter, Nybrogade 10, 1203 København K: kumadm@kumadm.dk Eventuelle henvendelser bedes rettet til Michael Winding, telefon 3392 3520 eller Rosa Cedermark, telefon 3392 9828

115

Bilag 6 Litteratur

Anderson, S. (2002): Civilizing Children, PhD.-række nr. 23, Københavns Universitet, Institut for Antropologi, s. 14 og 15.

Anderson, S. (2002): At bevæge sig – fra klient til individ. Evaluering af det Idrætspolitiske Idé-program, s. 133).

Dahler-Larsen, P. (2006): ”Opskrift på Virkningsevaluering”. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s.51. Academica.

Haberman, U. og Ibsen, B. (1997): Frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Bilags-del. Socialministeriet.

Hjære, M. (2005): Samarbejde – på vej mod en ny samarbejdskultur? Center for frivilligt socialt arbejde, Odense. s. 12.

Ibsen, B. (2006) Foreningslivet i Danmark. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsam-fund, Syddansk Universitet.

Järvinen, M og Mik-Meyer, N (red.) 2003. At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde.

Klarlund, B. (2005) Børn og motion. Nyt Nordisk Forlag.

Kulturministeriets hjemmeside, 2006.

Pilgaard, M. (2008): Danskernes motions- og sportsvaner 2007. IDAN 2008 s. 7.

Putnam, R. (2000): Bowling Alone. Simon & Schuster Paperbacks.

Seippel, Ø. (2006) Sport and social Capital. Acta Sociologica, Vol. 49(2) s.178.

SFI-publikation nr. 163 (1987): Sociale netværk og socialpolitik. Kap. 9, s.143 -144.

Torpe, L. (2003): Foreningssamfundets sociale kapital. Magtudredningen.

Toftegaard Støckel, J. (2007): Modelprojekt Børn og Unge i bevægelse på Bornholm, Syddansk Universitet.

Wardle J. & Cooke L. (2005) Th e impact of obesity on psychological well-being In: Best Pract. Res Clin Endocrinol Metab. 19 (3) 421-40.