M A G A S I N E T O M P R O F E S S I O N E L T E K N I K

Sensing the futureMere, hurtigere og længere...

Sådan skaber du succes...

Sikker og støjfri udvikling...

Cellen der vil forandre verden...

3

Velkommen til det første nummer af TeknikPartner - magasinet for alle, der arbejder med professionel teknik

Vi ved alle, at udviklingen løber stærkere end nogensinde, og det kan være vanskeligt at holde fingeren på pulsen i alt, hvad der rør sig på markedet. Derfor vil vi gennem en række artikler forsøge at give ind-sigt i den professionelle tekniks verden - på produktplan såvel som i nye spændende koncepter.

TeknikPartner er ikke et traditionelt produktorienteret magasin, som du måske ville forvente fra Følsgaard - og det er helt bevidst. Vi vil nemlig gerne sigte højere, og mere fokusere på det større perspektiv i de mange muligheder, der ligger i nye tanker og ideer fra verdens mange produkt-udviklere - forhåbentligt til glæde for dig og din egen investering i frem-tiden.

Vi tror på, at fremtiden er et godt sted at være Der er ingen tvivl om, at fremtidens energikilder bliver et hot emne i de kommende år. Så i dette nummer har vi bl.a. valgt at fokusere på brænd-selsceller, som vi tror vil komme til at revolutionere energimarkedet...

Tænk anderledes og ud af boksen - og nye spændende koncepter vil se dagens lys. Mads Thimmer fra Innovation Lab taler om, at virksomheder skal gå mod strømmen for at opnå succes...

For meget støj på linien forstyrrer ikke kun din kommunikation, det øde-lægger også din udvikling. Løsningen er en bedre og mere effektiv EMC styring...

Og så er der et nyt boom på vej: RFID. Med en god portion ”ud af boksen” tankevirksomhed, kan RFID blive stort for den virksomhed, som tager fø-rertrøjen med nye projekter...

Og der er meget mere. Viden er og bliver fremtidens produkt. Og vi vil gerne være med til at genere så meget af den som muligt til vores samar-bejdspartnere. Dette er bare et skridt på vejen. God læselyst!

Venlig hilsenJørgen Stenberg

Side 4Når en partner gør en forskel...

Side 6Nyt HF domicili Køge...

Side 1010 gode råd til hvordan du skaber succes...

Side 14Visionen flytter grænser og skaber værdier...

Side 18Sikker og støjfri udvikling...

Side 20Den perfektesammenfletning...

Side 24Cellen der vil forandre verden...

Side 28Mere, hurtigere og længere...

Side 31Ny teknik...

Fremtiden kommer af sig selv, det gør udviklingen ikke...

Udgivet af Hans Følsgaard A/S 2007 ©

Ansvarshavende redaktørJørgen Stenberg

TilrettelæggelseLone Brock

RedaktionTSM A/S

Grafisk tilrettelæggelseFolkmann Design A/S

TrykGulmann Grafisk

Oplag2500

IND

HO

LD

Bilferie kan være en varm affære, men klimaanlæg er heldigvis standard i de fleste nyere familiebiler. Vores bil har desuden et termometer, som viser den udendørs tem-peratur. Det forhøjer den egoistiske nydelse ved at befinde sig i en afkølet kabine, mens andre sveder udenfor.

Som vi nærmede os Dresden, kravlede tem-peraturen opad – og mens vi cirklede rundt for at finde hotellet, viste udendørstermo-meteret 45 grader! Da vi var fremme og åbnede bildørene, kiggede vi forbavset på hinanden. Nok var det varmt… men ikke så varmt, som termometeret viste.

Bilen havde været til service umiddelbart før ferien, så det irriterede mig, at vi ikke kunne stole på termometeret. Heldigvis vi-ste der sig at være et autoriseret værksted i nabolaget. Og dér kørte jeg ud næste mor-gen, mens resten af familien stadig sov.

Værkstedet og den lokale forhandler af bilmærket havde til huse i et imponerende bygningskompleks, hvis indre mindede om lobbyen på et luksushotel.

Da jeg mødte min tyske ”Autopartner”

En velklædt herre gav mig hånden og bød mig ”Willkommen”. Jeg beskrev problemet og spurgte, om de kunne hjælpe. ”Natür-lich”. Han fik bilnøglen og fulgte mig hen til et område med bløde lænestole. En nobel servitrice sørgede for, at man var velforsy-net med kaffe, te, juice, aviser, magasiner og internetadgang.

Et kvarters tid efter dukkede den velklædte herre op igen og orienterede mig om, at værkstedets ”Karosseriemeister” ville se på sagen snarest muligt. Det begyndte at lyde rigtigt dyrt!

Godt en halv times tid senere kom den vel-klædte herre tilbage og spurgte, om jeg havde lyst til at drøfte problemet med ka-rosserimesteren. Jo – det havde jeg da, og vi fulgtes ud på det klinisk rene værksted.

Han forklarede omhyggeligt, at tempera-turmåleren, der sidder under bilen, var kon-trolleret og fundet i orden. Fejlen skyldtes, at en vindafviser ved højre forhjul var mon-teret forkert, så varme fra motoren blæste hen på temperaturmåleren. Ved serviceef-tersynet havde mit værksted ganske rigtigt udskiftet en vindafviser, der havde ramt en sten og var knækket.

Nu havde karosserimesteren personligt af-monteret vindafviseren og derpå monteret den korrekt. Problemet var løst, og jeg hav-de fået en forklaring.

Af Jesper MehlsenFoto Colourbox

Med en vis nervøsitet for beløbets størrelse spurgte jeg efter regningen – for det må være dyrt at holde et så eksklusivt foreta-gende kørende…

Med et smil svarede den velklædte herre, at jeg kunne betragte det som en service fra ”Ihrem Autopartner in Dresden”. Og han tilføjede, at det havde været en stor glæ-de for dem at kunne yde kollegial hjælp til ”Ihrem Autopartner in Dänemark”.

På vejen tilbage til hotellet spekulerede jeg på, hvorfor autoværkstederne derhjemme ikke markedsfører sig som ”partnere” i for-hold til deres kunder. Så tænkte jeg lidt vi-dere og konkluderede, at ordet ”partner” indebærer en hel del mere end blot at være ”reparatør”. Og en tysk turist i Danmark havde næppe fået den samme eksklusive service ganske gratis – i hvert fald ikke på de værksteder, jeg i tidens løb har frekven-teret

4 5

Forrige sommer var meget varm, og bilturen gik bl.a. til Dresden – ”Elbens Firenze”. Først nu er denne smukke by ved at være genopbygget efter de altødelæggende bombardementer under anden verdenskrig...

Når man har sagt A, må man også sige B. Denne gamle talemåde rummer stadig en god portion sandhed. For Hans Følsgaard A/S betyder det, at firmaet rykker teltpælene op og flytter Glostrup-kontoret til Køge.

Da Hans Følsgaard A/S for et års tid siden begyndte at arbejde med begrebet ”tek-nikpartner”, skete det ud fra en bevidst holdning om at ville kunne yde kunderne noget ekstra – især på rådgivningsområdet.

Teknikpartnerne får bedre mulighed for at udfolde sig kreativt, når Hans Følsgaard A/S tager sit nye domicil i brug...

New York-stil med provinshygge

Tekst Jesper MehlsenGrafik INRET & John Folkmann

Foto Pixl

Derfor var kontorlokalerne i Glostrup ikke længere optimale.

- Vi ønsker nogle fysiske rammer, der i hø-jere grad understøtter vores nye måde at arbejde på – ikke mindst den synergi og vi-dendeling man opnår ved, at medarbejder-

ne ikke sidder i hver sin celle,” siger adm. direktør Jørgen Stenberg.

- Visionen er at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, hvor informationerne kan flyde frit i rummet, og den enkel-te medarbejders kompe-

6 7tencer styrkes gennem et inspirerende og tæt samarbejde med kollegerne.”

Gamle træer og højt til loftet Efter sammenlagt 30 år på to forskellige adresser på Ejby Industrivej, var tiden inde til et skift i omgivelser. Nyt domicil bliver i Den Hvide By lidt nord for Køge – tæt ved Ølby Station og motorvejsafkørsel 32.

Adressen ”Galoche Allé” løfter sløret for Den Hvide Bys fortid. Her har gummivare-fabrikken Codan haft til huse. De gamle fabriksbygninger er ved at blive modernise-

Det fascinerende ved Den Hvide By i Køge

er, at et sprudlende miljø er placeret midt i

område, som slet ikke har karakter af et typisk

virksomhedsområde.

20

30

50

10

204030

Ry

Odense

København

Vordingborg

Næstved

KøgeRingsted

Kalundborg MalmöRoskilde

Helsingør

Rødbyhavn

ret, og Følsgaards domicil ligger i et hygge-ligt bymiljø med gamle træer.

Som en skarp kontrast til det udvendige mil-jø, bliver den gamle fabriksbygning indret-tet helt moderne i en smart stil, som mange forbinder med New York: De gamle vægge får lov til at stå, der bliver højt til loftet, og det meste er samlet i ét stort rum.

Sammen og hver for sigIndretningen af domicilet skal styrke forde-lene ved at arbejde i et stort rum, samtidig med at de store rums ulemper afbødes. Rummet underopdeles til mindre enheder, så hver afdeling får sit eget domæne og hver medarbejder sin egen arbejdsplads.

Fællesfunktionerne lægges som en hoved-gade ned gennem det store rum og skaber en naturlig afgrænsning mellem afdelin-gerne. Grupper med borde og stole dan-ner ”træfpunkter” til uformelle møder. Tre mødelokaler og enkelte chefkontorer giver mulighed for at lukke døren, hvis det skulle være nødvendigt.

De fysiske rammer prioriterer medarbej-dernes trivsel. Arbejdspladsen skal føles tilgængelig og opleves som et fællesskab. Indeklimaet bliver helt i top med masser af lys, effektiv ventilation og aircondition.

Centralt i rummet indrettes en kantine, og når vejret tillader det, kan man også nyde maden eller holde møder udenfor på den store indbyggede terrasse.

Med 2000 m2 til 36 medarbejdere på kon-toret har størrelsen på Glostrup-domicilet

8 9

Køge ligger særdeles centralt i

forhold til alle til- og afkørselsveje.

Det betyder korte transporttider til

mange byer på Sjælland.

Fra rå betonlager til superchecket

kontormiljø. Arkitektfirmaet INRET har slået

stregerne til den markante indretning.

CA. TID I MINUTTER

været i overkanten! Det nye kontor i Køge bliver på ca. 1200 m2, men vil formentlig fø-les meget mere rummeligt og luftigt.

Det Skandinaviske centrallager bliver lig-gende i på Ejby Industrivej.

HF blev grundlagt i 1922Da Hans Følsgaard blev grundlagt i 1922, var Rådhuspladsen i København det første domicil. Efter en række andre adresser i hovedstaden, flyttede HF for præcis 30 år siden fra Frederiksberg til Glostrup for at få bedre kontorer og trafikale forhold.

Så efter 30 år i Glostrup er det igen ønsket om bedre kontorer og optimale trafikale forhold, som er baggrunden for at flytte – denne gang til det nordlige Køge.

Trafiksituationen i hovedstadsområdet har udviklet sig eksplosivt og problematisk. Især Køge Bugt-motorvejen og Mo-torringvej 3 er alvorlige flaskehalse mod København.

Det er stort set umuligt at arran-gere heldagsmøder i Glostrup med

gæster fra Fyn og Jylland, med mindre gæsterne kommer dagen før og overnat-

ter.

Placeringen i Den Hvide By nord for Køge er optimal for de fleste. Tæt ved motor-vejskrydset mod syd og vest – og kun få minutters gang til S-toget. Medarbejdere med bopæl nord for København får tilbudt fleksibel arbejdstid og muligheder for at ar-bejde hjemmefra.

Vil du opnå succes, skal du gå stik imod eksperternes råd – hvad enten rådene stam-mer fra management-guruerne, universi-teternes kloge-åger, handelshøjskolernes smart guys eller erhvervslitteraturens best-sellere.

Mads Thimmer, der i år 2000 stiftede Inno-vation Lab A/S sammen med Preben Mejer, mener, at fremtidens succesvirksomheder skabes blandt dem, der tør gå imod strøm-men ud fra disse 10 omvendte råd:

■ Bliv aldrig færdig ■ Ansæt de forkerte■ Glem forretningsmodellen■ Forær tingene væk■ Brug pengene på varm luft■ Tænk ikke på fremtiden■ Lyt ikke til ledelsesteorierne■ Hav en uklar strategi■ Opfind intet nyt■ Del alle dine hemmeligheder

Næsten alle virksomheder vil tænke innovativt, sætte kunden i centrum og gøre en forskel – desværre bliver de ofte hængende ved flosklerne...

Tag omvejen til den gode idéTekstf Jesper MehlsenFoto Pixl

For at tage det sidste først: Innovation Lab A/S er sat i verden for at sprede viden om innovation. Virksomheden har tæt ved 200 betalende medlemmer – lige fra en række af landets største koncerner til uddannel-sessteder, organisationer, offentlige insti-tutioner m.fl.

Innovation Lab A/S fokuserer i de retninger, som it og højteknologi udvikler sig mod, og man giver de vigtigste impulser videre til sine medlemmer og rådgivningskunder:

- Vi går selv imod den holdning, at man skal ruge over sine hemmeligheder. Derved af-skærer man sig nemlig fra input og inspira-tion, som kan bringe processen videre. Og det er vigtigt i en verden, hvor i morgen med garanti er forskellig fra i dag,” siger Mads Thimmer.

Han tilføjer, at kinesiske virksomheder har udviklet en fantastisk evne til at kopiere udenlandske produkter nærmest 1:1. Hem-meligheder er således svære at holde inden for fabrikkens egne vægge, og patenter har i et vist omfang mistet deres kommercielle betydning. Bliv i beta Mads Thimmer mener, at innovation altid er en kombination af noget eksisterende, vi kender i forvejen. Og vi må se i øjnene, at andre bygger videre på vores innovationer. Dermed bliver innovation et større projekt, der er fælles for os alle.

Så snart en producent har lanceret et nyt produkt, starter videreudviklingen, som er baseret på de praktiske erfaringer. Bruger-

ne er i dag med til at præge produkterne, og producenterne er nødt til at være i dia-log med dem efter lanceringen.

- Man maler sig selv op i et hjørne, hvis man blindt stoler på sin egen evne til at gøre tingene færdige. Selv Microsoft er begyndt at bruge open sources, ligesom firmaet for længst har indset, at de kan anvende deres kunders fejlmeldinger til noget fornuftigt,” fremhæver Mads Thimmer.

Han tilføjer, at man i stigende omfang op-lever f.eks. websites, som åbenlyst skilter med, at der er tale om beta- eller endda gamma-versioner. Dermed bliver det også lettere at bortforklare bommerter… der er jo stadig tale om en beta-version! Den tekniske præstIngeniørfirmaer beskæftiger af logiske grunde primært ingeniører – og helst med kompetencer inden for firmaets arbejdsom-råder. Men en så snæver ansættelsespolitik giver for lidt plads til det uforudsigelige. Innovation Lab har taget sin egen medicin ved også at ansætte folk med en ”forkert” baggrund, f.eks. en astronom og en irsk ka-tolsk præst.

- Vi har bevidst søgt at få folk med vidt for-skellig baggrund og en stor aldersmæssig spredning. Det er befordrende for at kunne se de brede perspektiver. Vores præst er bl.a. teknisk begavet og kan bruge dette til

Mads Thimmer elsker originale ideer

som f.eks. denne Segway Personal Transporter.

Man ruller lydløst af sted med 20 km/t. Vil man

dreje, læner man sig blot lidt til siden.

Transportmidlet drives af et par kraftige motorer,

tre gyromotorer, et trinløst gear samt nogle

genopladelige lithium batterier.

10 11

at vurdere et produkt eller en service set fra brugerens synsvinkel. Denne evne er som regel sjælden hos folk med en teknisk sko-ling.

De fleste af os husker fortidens videomaski-ner, som blev leveret med en tyk, uforståe-lig manual. Resultatet var, at vi ikke engang kunne indstille uret og i årevis måtte leve med de fire blinkende nuller,” husker Mads Thimmer, der som cand. phil. i litteraturhi-storie også selv har en usædvanlig tilgang til sit nuværende job.

Skab værdi for andreSelv om en mulig lottogevinst på 60 mio. kr. for nylig fik Familien Danmark til kollektivt at gå i ”game mode”, spiller penge i dag ikke nær så stor rolle for os som tidligere.

Velfærdsdanskeren prioriterer efterhånden anderledes – eksempelvis betyder tid, tryg-hed og medmenneskelige relationer mere, når man har penge nok i dagligdagen.

- Du skal derfor først og fremmest tænke på, om din idé kan give værdi for andre mennesker. Penge kan trods alt ikke købe os til mere end 36 timer i døgnet, så der-for er det bedre at tage hensyn til de andre værdier. Det betyder, at den traditionelle, økonomisk baserede forretningsplan stadig oftere kommer til kort, når det drejer sig om innovation.

Nogle mennesker er gode til at skabe en værdi for andre – og nogle er gode til at omsætte denne værdi til økonomi. Salget af Skype viste, at et selskab med gratis telefoni som primær aktivitet var tæt ved 25 mia. kr. værd. Og tilsvarende så vi, at en anderledes søgemaskine som Google på få år kunne

opnå næsten total dominans og udvikle sig til et nyt medie med målrettede annoncer, siger Mads Thimmer. Innovation Lab’s hjemmeside er også et ek-sempel på glæden ved at give. www.inno-vationlab.dk er lidt af en gavebod for folk, der vil hente inspiration på det innovative område. Og bagtanken er helt enkel:

- Når vi forærer meget væk på hjemmesi-den, skal vi selvfølgelig tjene penge på an-dre aktiviteter. Og det går ganske pænt. Vores cirka 50 medarbejdere får da stadig deres løn.

Hurra for de blinde vinklerMange virksomheder bruger store ressour-cer på strategier, som detaljeret og præcist fastlægger vejen frem. Men virkeligheden overhaler ofte fantasien, og derfor bør stra-tegien være tilpas uklar, så den kan tilpasses udviklingen. Det vil også være i tråd med, at medarbejdere i stigende omfang ønsker at kunne påvirke udviklingen i virksomheden.

Luftige ideer, urealistiske mål og forskel-lige former for varm luft er normalt ikke i høj kurs. Men det er en fejl. Mange troede, at det var varm luft, da John F. Kennedy proklamerede, at USA ville landsætte en mand på månen. Eller da Horsens pludselig

ville være en kulturby. Begge dele lykkedes. Fremtiden tilhører den, der får øje på den og har en stærk vilje.

I stedet for alle de forplumrede og floskel-fyldte visioner, som dybest set er ens over hele linien i erhvervslivet, bør vi tænke stør-re tanker. Vi er alt for bange for at opstille nogle mål, der ligger bare lidt ud over vores nuværende formåen – og det hæmmer in-novationen.

Innovation Lab bruger selv en anseelig pose penge på en årlig konference, hvor alle fo-

kuserer på de blinde vinkler og skrupskøre ideer. I 2005 var en af gæsterne den kon-troversielle Aubrey de Grey fra Cambridge University. Han forsker i biogerontologi og om at styre ældningsprocessen, så menne-sket kan opnå evigt liv: ”Death is a problem we can fix”, som han udtrykte det.

Mads Thimmer erkender, at det lyder vildt, men de bagvedliggende teorier kan fak-tisk ikke modbevises. Sådanne tankepro-vokerende påstande ryster rundt på et og andet. Formentlig er de en avanceret form for varm luft. Men de medvirker til at sætte nye tanker i gang… og det er omvejen til de gode ideer

INNOVATION LAB

Mads Thimmer er cand. phil. i litteraturhistorie, men forskning sagde ham ikke ret meget. Han ville meget hellere tale med forskerne og ”oversætte” resul-taterne, så de kan bruges i erhvervslivet. I år 2000 mødte han Preben Mejer efter et foredrag. De faldt i snak og blev senere enige om at stifte Innovation Lab med det mål at kunne berige både forskning og erhvervsliv.

Tag omvejen til den gode idé...

12 13

Fremtidens produkt er viden

Hvordan skaber man innovation for egen virksomhed såvel som for kunderne? Dette mål satte Følsgaard sig selv i 2005, og det har allerede givet klare resultater...

Vores vision er ikke et mål - det er en kontinuerlig rejse. Sådan definerer Jør-gen Stenberg, administrerende direktør for Hans Følsgaard A/S, selv opgaven med at ændre sin virksomheds rolle i et teknisk marked som både er ekstremt kompetitivt og konstant foranderligt.

- Vores strategi er i sin grundform såmænd ikke så meget anderledes end andre virk-somheder, som også gerne vil skabe større omsætning, større markedsandele og sam-tidig bevare den nære kontakt til kunder-ne. Men indholdet er omsat til en simpel og kommunikérbar sætning, vi selv og vore kunder kan forholde os til. Og det er dét, der gør forskellen, siger Jørgen Stenberg og fortsætter:

- Ingen kan forudsige, hvad fremtiden vil bringe. Det skal dog ikke forhindre os i at have et par kvalificerede gæt på, hvad vi kan forvente os. Én ting, vi med 100% sikkerhed ved, er, at det eneste stabile her i verden er forandring. Og det er ikke nødvendigvis de største eller stærkeste, der overlever. Det er dem, som tilpasser sig forandring – og på kort tid forstår at udnytte de nye omstæn-digheder. I fremtiden vil det ikke være de store, der spiser de små - det bliver de hur-tige, der spiser de langsomme.

HF er specialistFølsgaard vision tager udgangspunkt i, at alle bliver mere og mere oplyste. Det er en kendsgerning af vores vidensamfund. Aldrig har der væres så meget viden til rå-

dighed og aldrig har mennesket skulle lære så meget nyt på så kort tid. Og jo mere vi ved, desto flere og mere komplicerede spørgsmål kan vi stille. Det er som ringene i vandet: De udvider sig og bliver større og større - det bliver berøringsfladen til nye spørgsmål også...

- I fremtiden vil vi opleve, at det tekniske marked deles op i to kategorier, generalister og specialister. Generalister er dem, som har en begrænset viden om mange ting og derfor kan tilbyde en lang række valgmulig-heder, mens specialis ter ved meget om kon-krete områder og derfor kan pege direkte på de værdiskabende løsninger. Vi vil være det sidste, siger Jørgen Stenberg.

HF M

ISSIO

N

HF M

ÅL

HF V

ISION

T E K N I K P A R T N E R

V I D E N

L E V E R A N D Ø R K U N D E

M A R K E T I N G

S A L G

R Å D G I V N I N G

L O G I S T I K

HF’s fundament er at

være TEKNIKPARTNER

for kunder i hele

Skandinavien.

Værdikæden fra

leverandør til kunde

består af marketing,

salg, rådgivning og

logistik - med viden som

det altafgørende

spidsprodukt.

14 15

Tekst & grafikJohn Folkmann

Den vigtigste resourceRejsen for Følsgaard begyndte i 2005, hvor virksomheden fik klarlagt sin fremtidige strategi. Efter en større omlægning i starten af året, hvor Jørgen Stenberg sammen med en række ledende medarbejdere overtog aktiemajoriteten i firmaet, var det nødven-digt at redefinere forretningsgrundlaget.

- Følsgaard udvikler ikke selv sine produk-ter, men indflydelsen på de produkter vi sælger, er ene og alene vores egen. Vores vigtigste resource er derfor ikke den fysiske hardware - det er ren og skær brainware. Det betyder, at vores viden også er vores eget ”produkt”. Og for at et produkt skal kunne gøre en forskel, skal der være en unik fordel - og her spiller vores visionstanke en væsentlig rolle.

Fremtiden begynder i dagMorgenen den 2. januar 2006 blev start-skuddet, hvor hele virksomheden blev mødt at et kæmpebanner med ordene: Fremtiden begynder i dag. Alle medarbejdere modtog samme dag et 20 siders hæfte omhandlen-de Følsgaards vision.

Visionshæftet hedder ”Fremtiden begyn-der i dag” og har undertitlen ”Til alle, som vil være en del af den fortsatte succes i HF”. Henvendt til alle i virksomheden, ledere såvel som menige medarbejdere, beskriver hæftet strategien, målsætning og vision.

Sammen med det store banner ”Fremtiden begynder i dag...” blev der også produceret en række store plakater, hvor hver enkelt leder giver sin version af visionen. Plaka-terne eksponerer ikke kun betydningen af visionen, men også hver enkelt leders com-mitment til strategien.

- Vores strategi er baseret på kortsigtede såvel som langsigtede mål, men først og fremmest skal vi fokusere på løsninger fremfor problemer. Med det mener jeg, at når kunden kommer til os, skal vi ikke kun lytte til latente behov - som ofte udspringer af en problemstilling. Hvis vi kun afhjælper problemet, har vi ikke bidraget til fremdrift - hverken for kunden eller os selv, siger Jør-gen Stenberg og fortsætter:

- Vores spidsprodukt er innovativ tankepro-ces. I virkeligheden kan man sige, at når vi skaber fremdrift i samarbejde med vores kunder, så har vi ikke kun skabt merværdi

for kunden, vi har også udviklet vores eget produkt. Og som alle ved, er udvikling af produkter tvingende nødvendig for overle-velse - også selv om produktet som her er viden.

Viden er fremtidens produktDet tekniske marked i Skandinavien er eks-tremt kompetitivt. For mange kunder bety-der det, at services, ydelser, produkter og sågar priser fra leverandørerne stort set lig-ner hinanden alle sammen. Kunderne kan ikke se skoven for bare træer. Derfor er Føls-gaard nødt til at differentiere sig - ikke kun som en god samarbejdspartner, men også som en unik samarbejdspartner.

- Nu og i fremtiden vil viden kunne gøre en forskel, derfor er vores vision omsat i én let kommunikeret sætning: ”Viden er fremtidens produkt”. Jeg tror ikke at man kan nå sin vision, som man kan nå et vel-defineret mål. Visionen er derimod en lede-stjerne, som giver et sigtepunkt i det fjerne. Man når det aldrig, men alle bevæger sig i den samme retning. Viden er et godt sig-tepunkt, for det kan man aldrig få nok af, siger Jørgen Stenberg.

Din teknikpartnerGanske kort tid efter den første interne udgivelse, kom hæftet ”Din teknikpartner - det er dig”. Hvor det første hæfte beskriver strategi og vision, omhandler ”Din teknik-partner” missionen - det virksomheden skal arbejde med .

- Alle hos Følsgaard sætter pris på en god fodboldkamp, så det er ingen tilfældighed, at vi er sponsorer dansk fodbold. Fodbold-temaet blev da også en vigtig del af kom-munikationen til alle medarbejdere, siger Jørgen Stenberg og fortsætter:

- Det er vigtigt at kommunikere forståeligt, når man for første gang præsenterer sin strategi over for mennesker, som ikke har været med til at beskrive den selv. Faktisk tror jeg, at mange virksomheder ikke kom-mer ud over rampen med sin strategi, gan-ske enkelt fordi den ikke er gjort ”spiselig” for alle i virksomheden.

Hæftet ”Teknikpartner - det er dig” beskri-ver hvordan den enkelte skal se sig selv som en vigtig og afgørende spiller på holdet. En strategi får først luft under vingerne, når alle kan se, hvad de selv skal bidrage med for at nå et mål. Også her blev der fremstil-

let store plakater - denne gang af medar-bejderne, som på gangene kan se sig selv og kollegerne udtale sine versioner af hvordan de kan gøre en forskel.

- Det er klart, at ikke alle i vores virksomhed kan bidrage til en innovativ tankeproces, men alle kan bidrage til at skabe merværdi. Det er hele grundtanken i ”Din teknikpart-ner”. Når vi siger, at vi er teknikpartner for vores kunder, så er det hjertet der taler. Med andre ord, vi mener det, siger Jørgen Stenberg og fortsætter:

- Enhver kan kalde sig teknikpartner, det er ikke unikt i sig selv. Det der skal gøre os unikke, er betydningen af den værdi vi ska-ber, for at sikre kundernes succes, og det kan ikke beskrives - det skal opleves, slutter Jørgen Stenberg

Fremtidens produkt er viden

Fremtiden begynder i

dag var startskuddet på

den interne proces.

I forbindelse med

lanceringen af den

nye strategi udgav HF

to hæfter. Det første

beskriver visionen, det

andet missionen...

Overalt i virksomheden

eksponerer ledelse

såvel som medarbejdere

deres holdning til

hvordan strategien får

luft under vingerne

16 17

EMC-direktivet trådte i kraft i 1992 og siden da er de danske virksomheders op-mærksomhed omkring problematikken og kravene til den elektromagnetiske sameksi-stens vokset voldsomt.

EMC betyder mest for de danske produ-center af apparater og industrianlæg samt deres underleverandører. Claus Rømer An-dersen, der til dagligt leder DELTA’s EMC-testcenter, vurderer at EMC-opmærksom-heden hos disse virksomheder langsomt er ved at nå et rimeligt fornuftigt niveau.

- Men der er stadig plads til forbedring,” understreger han.

Broderparten har meget at lære- Det er langt fra alle virksomheder, der har en EMC-kyndig person ansat, eller som gør brug af den de har. Og hos mange danske virksomheder bliver EMC betragtet som

Fredelig sameksistens

Hvis der ikke igennem hele et produkts udviklingsfase tages højde for EMC,risikerer man at det går ud over produktets ”time to market” og kvalitet...

noget, der lige skal klares og godkendes til sidst i produktudviklingsforløbet,” siger Claus Rømer Andersen, og fortsætter:

- Der er rigtigt mange virksomheder, der vir-kelig har styr på EMC-problematikken, med snorlige interne EMC-guidelines og krav til underleverandørerne. Men broderparten

af de danske virksomheder har stadig me-get at lære omkring EMC. - Vi oplever mange virksomheder, der ikke har EMC-problematikken indarbejdet som en naturlig del af deres udviklingskultur, og vi oplever at dette er med til at giver dem en række problemer af forskellig art.

18 19- De udvikler deres produkt uden at tænke specielt meget over EMC, og de foretager i sidste ende deres EMC-tests alt for sent. Hvis der opstår problemer, ved de færreste, hvordan de tackles, hvilket resulterer i en forsinket time to market og en øget om-kostning.

Hvis der ikke er testet tilstrækkeligt eller ta-get højde for de relevante EMC-relaterede krav eller forhold, der hører til produktet, ender man desuden ifølge Claus Rømer An-dersen med et produkt, hvor kvaliteten ikke er optimal.

Elektromagnetisk sameksistensEMC er en forkortelse for ElectroMagne-tic Compatibility, hvilket på dansk betyder elektromagnetisk sameksistens.

Når en komponent, et kabel, en maskine el-ler et industrianlæg er påklistret ordet EMC, betyder det med andre ord, at der her ikke er problemer med elektrisk støj. Der er med andre ord sørget for at el- og elektroniken-heder ikke fungerer som støjkilder eller bli-ver forstyrret af andet elektrisk udstyr, eller

af naturlige elektriske støjkilder som lyn el-ler statisk elektricitet.

Det modsatte af EMC er EMI, som er kort for Electromagnetic Interference, og altså er elektromagnetisk forstyrrelse eller direkte ødelæggelse af elektronik.

Elektromagnetisk støj er et bredt begreb som dækker over alle former for forstyr-relser, der er skabt af strøm og spænding, elektriske og magnetiske felter.

Som eksempler på elektriske støjproblemer kan nævnes:■ Netspændings kvalitet, for høj eller for lav netspænding.■ Transienter på netforsyningen (klumper i strømmen)■ Harmonisk forvrængning, flicker.■ Støjudstråling fra elektriske anlæg, svejsere, motorstart etc.■ Forstyrrelser på industrielektronikkens styringer og kontorernes IT-anlæg.■ Fejl på alarmanlæg, overvågningssyste- mer, trafikreguleringer osv. i tordenvejr.■ Fejl på elektronik, som funktion af HF felter i nærheden (Bl.a. når mobilte- lefon forstyrrer elektronikken)■ Fejl på elektronik, på grund af statisk elektricitet

Kabler med omtankeDen interne kabling i apparater kræver om-tanke, hvis der ikke skal opstå EMC-proble-mer.

Ethvert uskærmet kabel er en potentiel antenne for udstråling, der kan forstyrre apparatets funktion. Uskærmede kabler, der udefra føres ind i apparater med skær-mende metalkabinet bør løbe så kort som muligt inde i kassen. Netkablet kan forsynes med netfilter, ligesom stik med EMC-filtre kan være en god løsning.

Skærmede kabler er lidt dyrere, men kan generelt forebygge mange EMC-proble-mer. Desuden er det væsentligt at holde følsomme signalkabler på afstand af støj-fyldte kabler og ikke mindst på afstand af de kraftigste støjkilder i kabinettet, som typisk er switch mode strømforsyninger og processorer

EMC Tekst Thomas Brok HoulbergKilde DELTA

CO

MB

INE

T X:003

T X:001

GO

TO

: S

E3

32

T

GO

TO

: S

E3

33

T

20 21 Selv den livligste fantasi kan ikke få øje på alle de muligheder, der er i den radio-bølgebaserede mærkningsteknologi kaldet RFID.

Den RFID-baserede mærkning kan anvendes inden for et utal af forskellige segmenter og områder, og selv når man dykker ned i et specielt segment eller anvendelsesområde, er mulighederne og fordelene så mange, at det må virke svimlende for de beslutnings-tagere, der skal indføre teknologien i deres leverandørkæde eller deres produktion.

Teknologien, som stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig, er nu endelig af eksperterne dømt moden og klar til brug, og interessen er fra alle dele af industrien støt voksende.”RFID-teknologien giver uanede mulighe-der for en lang række erhverv og industrier rundt omkring i Danmark, det er der slet ingen tvivl om.

Hvor lang tid der går, før vi for alvor ser den berømte ketchupeffekt er dog svært at for-udsige,” siger Jens-Christian Sørensen, der er centerleder for Teknologisk Instituts em-ballage- og transportafdeling, som i 2005 åbnede et RFID testcenter.

Tekst Thomas Brok HoulbergGrafik John Folkmann

RFIDRFID-teknologien er et fantastisk værktøj til effektivisering, sporing og styring. Den producerende industri viser allerede stor interesse - og Danmark er med helt i front...

- Det vi kan gøre og gør for at hjælpe den danske industri, er at sikre at virksomhe-derne ved, hvad teknologien går ud på - hvor deres umiddelbare muligheder ligger - hvordan de kan forberede sig på RFID og hvordan de skal forholde sig til forskellige scenarier.”

Ægte interesseUdviklingen og standardiseringen af de så-kaldt Eletronic Product Code tags også kal-det EPC-tags er først og fremmest drevet af detailhandelsbranchen og militæret, som samtidig er de segmenter med de stejleste RFID-vækstkurver.

Men RFID-teknologien har også for længst fundet vej til den producerende industri, hvor den i mere end 30 år har været anvendt i en lang række vidt forskellige segmenter.

De rendyrkede industrielle RFID-applikatio-ner halter i udbredelse en anelse bagefter de rent logistisk drevne applikationer med EPC-tags, men det gør interessen og mulig-hederne ikke, lyder bedømmelsen fra Jens-Christian Sørensen og Michael Jensen, der er ejer og adm. direktør for RFID-konsulent-virksomheden Prosign ApS.

De mener begge, at det længe ventede RFID-boom er gået i gang, og at man selv i lille Danmark er med på vognen. Ikke i samme grad som i USA, hvor det virkelig går stærkt lige nu, men i vanlig fornuftig afventende dansk stil.

boomet

RFID boomet

CO

MB

INE

T X:003

T X:001

GO

TO

: S

E3

32

T

GO

TO

: S

E3

33

T

CO

MB

INE

T X:003

T X:001

GO

TO

: S

E3

32

T

GO

TO

: S

E3

33

T

22 23

Mange danske virksomheder er for længst kommet i gang med at anvende RFID, og rigtigt mange er langt i deres overvejelser omkring en implementering.

- Nogen kommer i gang fordi de bliver pres-set til det af deres kunder. Men langt stør-stedelen agerer på eget initiativ, fordi de kan se mulighederne og fordi teknologien er kommet ned i et prisleje, hvor en estime-ret tilbagebetalingstid er yderst tilfredsstil-lende,” lyder bedømmelsen fra de to.

- Ikke mindst ser vi et boom i interessen og påbegyndte implementeringer hos virksom-heder med returemballagesystemer som Containercentralen, Svensk Retursystem, Post Danmark og Maersk Containers, hvor alene den bedre interne styring af paller, bure og kasser giver return-on- investment på få år, fortæller Jens-Christian Sørensen.

Vanskelig cost/benefit vurdering- Mange producerende virksomheder prø-ver at opstille en cost benefit beregning på en RFID-indførelse. Men det er svært, og vores erfaring er, at mange kun medregner godt halvdelen af de fordele som den nye mærkning reelt medbringer, siger Jens-Christian Sørensen.

Michael Jensen fra Prosign har nøjagtigt samme opfattelse og fortæller, at det ofte er fantasien, der er den begrænsende fak-tor.

- Mange har svært ved at se det store bil-lede, som blandt andet omfatter mange fordele og muligheder uden for produk-tionen. I forbindelse med lager, markeds-føring, supply chain, kunder og så videre, siger han, og fortsætter:

- RFID tillader at man ser produktionen og dens begrænsninger i et andet perspektiv, og det kræver kreativitet. Men man får mange fordele foræret, og som man kan se med fødevareindustrien, som i stor stil har kastet sig over RFID ud fra et sporbarheds-krav, så har de med glæde taget de store effektivitetsfordele med i købet.

RFID i produktionenRFID-teknologien er således ifølge Michael Jensen et effektiviserings-, sporings- og sty-ringsværktøj med uanede muligheder.

- Alt det moderne og automatiske produkti-onsudstyr vi har på markedet i dag, er med til at forstærke RFID-teknologiens fordele. Man kan således i dag uden problemer op-bygge systemer, der uden menneskelig ind-blanding kører tusindvis af emner igennem et produktionsapparat – hver især med sin unikke bearbejdning vel at mærke.

RFID kan ifølge Michael Jensen skaffe et nu-anceret kendskab til hvad der foregår ude i en produktion. Samtidig skaber teknologi-en muligheder for øget fleksibilitet, lettere og hurtigere omstilling og øget evne til at fremstille mindre individuelle ordrer.

Ved at sætte en chip på i indgangen har man mulighed for at styre en produktion på komponentniveau frem for på serieniveau.

En chip på et emne, et fixtur, en bakke eller en palle, kan snakke med en maskines sty-reenhed og fortælle helt præcist, hvad der skal gøres ved lige nøjagtigt dette emne.

Yderligere kan man ved hjælp af chippen sikre sig, at alle delkomponenter kommer samtidigt frem til montageafdelingen, samt at det er de rigtige emner, der er monteret i det færdige emne.

Stregkoder kan langt hen af vejen det sam-me som en RFID-tag. Men RFID rummer en række fordele der gør den langt mere at-traktiv og fremtidssikret. Den basale forskel er, at en RFID-tag kan læses også selv om den er skjult inde i emnet og uanset hvor-dan emnet ligger placeret.

En anden stor fordel ved RFID frem for stregkoder er muligheden for at læse man-ge emner på en gang, f.eks. hvis man flytter en palle med mange forskellige emner til en ny lokation. At brikken samtidig kan kom-munikere med I/Oer og PLC’er er yderligere et plus.

Nemmere montage”Med RFID-kan man skære sit informations-flow i så tynde skiver man ønsker, og det er der mange segmenter, der har indset, siger Jens-Christian Sørensen.

Slagterierne er langt fremme med RFID og hos Danish Crown i Horsens spores alle grise gennem hele produktionen ved hjælp af rfidtags og -læsere monteret på transport-bånd, på kødkroge.

- Og når de store flyfabrikker til deres kom-mende nye flytyper blandt andre Boeings Dreamliner om kort tid har deres nyudvik-lede 15 dollar dyre aktive RFID-tags klar til anvendelse, regner de med at kunne for-korte montagetiden på deres fly med helt op til 75 procent i forhold til i dag, fortæller Jens-Christian Sørensen.

Når Boing i 2008 påbegynder montage af deres første Dreamliner, bliver det med komponenter og flydele fløjet ind fra un-derleverandører i hele verden. Mere end 1500 komponenter er på forhånd krævet udstyret med rfid taggen, der også efter samling skal fungere i styring af de næste 30 års, drift og udskiftning samt reserve-delslagre. I sin levetid udskiftes de fleste eller alle komponenter i et fly adskillige gange.

Også byggeindustrien ser et enormt poten-tiale i en RFID-drevet ”just in time” styring af deres byggematerialer, bygge processen såvel som i ejendommens efterfølgende drift. Akkurat det samme potentiale er iføl-ge Michael Jensen tilstede i mange industri-elle produktioner, hvor det ikke kan betale sig at have en masse halvfabrikata stående, før de er nødvendige

24 25

Når Californiens guvernør Arnold Schwar-zenegger sætter sig bag rattet i sin nye BMW 7 Hydrogen, kan han med god sam-vittighed trille hen til Burger King.

Selv om den store luksusbil uden proble-mer rummer fire-fem bodybuildere og har 12-cylindre under motorhjelmen, forurener den ikke miljøet. Og så tilbagelægger den endda hele 25 kilometer pr. liter… brint!

Fremtidens energikilde

Brint og brændselsceller kan producere grøn energi, og nu viser fremtidsorienterede producenter, at teknologien er brugbar til flere formål

Tekst Jesper MehlsenFoto BMW

Eftersom antallet af servicestationer, der sælger brint, endnu er begrænset, har brint-bimmeren også en ganske almindelig benzinmotor. Men ifølge BMW er brint et godt bud på fremtidens drivmiddel. Derfor har fabrikken udviklet denne fremtidsbil på basis af en aktuel model.

Flydende brint og brændselsceller kan al-lerede bruges i dag. Herhjemme er brænd-selscellerne stærkt på vej til stationært brug, f.eks. nødstrømsanlæg.

Bestil din brændselscelle i dagPerspektiverne er lovende for brændselscel-lerne, mener manager Claus Rønne fra Hans Følsgaard A/S, der er et af de handelshuse, som er længst fremme inden for brændsels-celleteknologien:

”Inden for en overskuelig fremtid vil brænd-selsceller kunne bruges til at producere el og varme i private boliger. Denne teknologi belaster ikke miljøet, idet spildproduktet er rent vand.

26 27

Jeg har en demo-brændselscelle, som be-står af to små rør. Man hælder destilleret vand på, og oven på disse to rør monterer man to andre rør – dermed har man en sol-celle. Denne solcelle leverer spænding til et lille elektrolyseapparat, som producerer brint og ilt. Brinten opbevares i en behol-der, mens ilten slippes ud i naturen.

Når brinten løber igennem brændselscel-len, produceres elektricitet, som f.eks. kan levere strøm til en elektromotor.,” forkla-rer Claus Rønne. Han tilføjer, at firmaet al-lerede har modtaget forespørgsler på 150 brændselsceller.

Brændselsceller kan også drives af brint, naturgas og andre former for gas. I dag er det muligt at producere op til 55 kW på ba-sis af brint fra naturgas. Følsgaard har også samarbejdspartnere, som er nået langt på dette område. De kommercielle muligheder ser således lovende ud.

Nødstrømsanlæg uden behov for service- Vi påtænker at levere brændselsceller som alternativ til de nuværende nødstrømsan-læg på f.eks. hospitalerne og telesektorens lokale fordelingsstationer, hvor der er brug for det, vi i fagsproget kalder UPS, som står for Uninterruptable Power Supply,” oplyser Claus Rønne.

UPS-anlæggene bruges kun, når der er ud-fald på det almindelige net. De fungerer i dag ved hjælp af meget store gel-batterier, hvor AC konverteres til DC. Kvaliteten af strømmen er ikke den bedste.

Selv om UPS-anlæggene kun kører sjæl-dent, skal de serviceres, så man er sikker på at kunne råde over tilstrækkeligt med elek-tricitet. Desuden taber batterierne strøm-men relativt hurtigt. Derfor må man f.eks. i fordelerhusene installere 7 kW-batterier for at være sikker på at kunne levere de nødvendige 4 kW. Og rundt regnet hvert sjette år skal batterierne skiftes ud, selv om de måske slet ikke har været brugt.

Her vil brændselsceller være et godt alter-nativ, fordi de kan køre op til 1200 timer mellem hvert service. I praksis betyder det, at der aldrig skal foretages service på så-danne nødstrømsanlæg. En anden fordel er, at brændselscellernes aktuelle tilstand kan fjernovervåges elektronisk via internet-tet – i dag må man fysisk tage ud til hvert anlæg for at tjekke det.

Brændselscelleanlægget er cirka 50% dy-rere end et traditionelt UPS-anlæg. Mer-prisen bliver dog hurtigt betalt tilbage via sparet service og driftstilsyn. Brændselscel-le teknologien har den yderligere fordel, at der ikke kræves speciel udsugning som ved batteridrift og dieselgeneratorer. Nogle nødstrømsanlæg har dieselgenera-torer – de skal også med jævne mellemrum tjekkes og startes manuelt på stedet. Det ta-ger mindst et par timer plus transport hver gang. Også her vil brændselscellerne være et attraktivt alternativ som grøn energi

BMW 7 Hydrogen har en elektronisk begrænset

topfart på 240 km/t – og selv ved denne hastighed er

motoren forureningsfri.

SåDAN VIRKER EN BRÆNDSElScEllE

Brændselsceller bruger – ligesom batterier – en kemisk reaktion for at skabe en elektrisk strøm. Fra brintbeholderen føres brin-ten frem til en anode, hvor der oxideres og bliver til protoner og elektroner.

Protonerne passerer en elektrolyt, mens elektronerne føres via et eksternt kredsløb. Protoner, elektroner og ilt mødes ved ka-toden – derved dannes der vand. På denne måde skabes elektri-citet med varme og vand som eneste restprodukt. Hver enkelt brændselscelle genererer en spænding på 0,7 volt. Ved at sta-ble flere brændselsceller kan spændingen forøges. Brændsels-cellens strømstyrke bestemmes af dens overfladeareal.

Brændselscellens effekt (som f.eks. skal drive en motor) er re-sultatet af strømstyrken ganget med spænding.

28 29 Selv om overophedningen i byggesekto-ren måske har kulmineret, vil gravemaski-ner fortsat arbejde på højtryk rundt om i Danmark. Fremtidens elektroniske ”motor-veje” til de virkelig høje hastigheder breder sig. Krigen om fibernet er allerede gået ind i næste fase, hvor udbygningen fortsætter med etablering af hurtigere ”hovedveje”, ”biveje”, ”villaveje”, ”gader” og ”stræder”.

Teleselskaberne har hidtil stået stærkt som leverandører af både bredbånd og andre teleforbindelser. Men både gamle og nye teleselskaber er kommet under et voldsomt pres fra især energiselskaberne. Presset øges dag for dag – og derfor er der opstået et regulært kapløb om at dække Danmark bedst med fibernet.

Tekst Jesper MehlsenFoto PixlGrafik John Folkmann

Både erhvervslivet og de private forbrugere kan læne sig tilbage og se frem til endnu hurtigere forbindelser – til endnu la-vere priser. Energiselskaberne sat-ser stort på at blive leverandører til Hr. og Fru Danmark, men også til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Hurtigere internet er blevet et krav hos både

professionelle og private. Alt tyder på, at vi forlanger

stadig højere hastigheder til stadig lavere priser

Tid på 40Mb download56 KB modem: 12 dage128 KB ISDN: 6 dage512 KB ADSL: 1 dag 2 MB bredbånd: 6 tim. 6 MB bredbånd: 2 tim.20 MB fibernet: 45 min.100 MB fibernet: 9 min.1 GB fibernet: 40 sek.

12 dage

6 dage

1 dag

Super internetNår de elektroniske ”motorveje” er ved at være på plads, begynder de meget dyre lokale udrulninger af fibernet til virksomheder, forbrugere og den offentlige sektor

30 31

Fibernet-forbindelser er på en række tek-niske områder bedre end teleselskabernes kobberledninger – selv om disse skulle høre til blandt de bedste i verden. Det betyder, at teleselskabernes markedsandele formentlig vil falde år for år, fordi andre byder sig til med fibernet.

Energiselskaberne lægger i dag beslag på en betydelig del af den samlede gravekapa-citet i hele landet. Selv om disse selskabers milliardinvesteringer kan vise sig at blive større end forventet, vil teleselskaberne få svært ved at stoppe udviklingen – medmin-dre de kan overtage de energiselskaber, som eventuelt måtte have taget munden for fuld.

Alle forlanger højere hastighederInternetudviklingen er gået stærkt, siden erhvervslivet og private husstande fik in-stalleret de første modem-forbindelser i 1990’erne. For bare få år siden var ISDN-for-bindelser den optimale løsning for mange virksomheder og forbrugere. Siden kom ADSL. Og i dag er bredbånd blevet normen. For nogle har kabel-tv har været en genvej til hurtigt internet. Men fremtiden tilhører fibernet-teknologien.

I dag er forbindelser med mere end 20 MB i sekundet relativt dyre. Det gælder især for private, mens virksomhederne kan fratræk-ke merudgiften. Priserne kender kun en ret-ning: Nedad! Og leverandørerne vil fortsat presse hinanden til lavere priser.

Flere nye teleselskaber er på vejI det seneste par år har Hans Følsgaard A/S, både som rådgiver og leverandør af kom-ponenter, mærket fibernet-krigen komme nærmere.

Sæt kryds for at spare tidLyslederkabler marcherer frem, og Følsgaard går forrest. Også med optiske krydsfelter – Optical Distribution Frames – der skal fordele signalerne, for her kan vi bogstavelig talt spare dig for meget. ODF-systemet fra Splice er kassetteopbygget. Det kan højre- og venstrevendes. Og det udnytter pladsen i racksystemet optimalt. Kort sagt: Du sparer tid på kryds og tværs.

DM i 100 meter mikrokabelFølsgaard vinder DM i 100 m lyslederfibre med en tid på under 5 minutter! Takket være et fikst, batteridrevet installeringsværktøj bliver kablet ”kørt” gennem plastrøret, så der ikke trækkes og slides i kablet. Løsnin-gen hedder Miniflex, og vi har præsteret at føre 100 m mikrokabel gennem plastrøret på 3 minutter, men i disse EPO-tider vil vi hellere underdrive og siger under 5 minutter.

Sendix absolutNy EtherCAT sing-leturn og multiturn encoder i det meget robuste Sendix design er netop lanceret, og gør hele Küblers ”famile” af absolut encodere komplet. Kübler, som i Danmark repræsenteres af Hans Følsgaard A/S, har hermed valgt at følge den store forespørgsel og øn-ske om at være med på den nye Ethernet teknologi.

Ny teknikprofessionel- Udviklingen inden for fibernet går hurtigt samtidig med, at priserne er faldet til langt under en tiendedel på få år,” forklarer ci-vilingeniør Lars Rydskov, der er Technical Manager hos Følsgaard.

- Siden starten af 2006 har vi stille og roligt øget vores salg af komponenter til danske og norske selskaber, som er i fuld gang med at udbygge fibernettet. Det gælder både passive komponenter som blæsekabler, mi-krokabler, fiberrør, tomrør, brønde, rack-systemer etc. – og aktive komponenter som CPE-bokse, switches, ATA-bokse, overvåg-ningssystemer etc.

Følsgaard har et meget tæt samarbejde med nogle af verdens dygtigste kompo-nentproducenter i Sydøstasien og Europa. På en række områder er de teknisk førende samtidig med, at deres priser er attraktive. Og kommunikationen er ikke noget pro-blem, da en af firmaets dygtigste medar-bejdere er kineser, som kan kommunikere direkte med udviklingsfolkene.

Lars Rydskov ser gode fremtidsmuligheder for disse produkter, fordi faldende priser – kombineret med en enorm teknologisk ud-vikling – reelt gør det muligt at etablere et miniteleselskab for en overskuelig investe-ring. Udviklingen vil medføre, at kunderne får langt flere udbydere at vælge imellem

Intelligent temperaturmålingTyske Turck har designet et helt nyt program af temperatursensorer. Programmet hedder TS-familien og må være et af markedets mest universelle med høj frihedsgrad i montering og betjening – også selv om sensoren sidder et svært tilgængeligt sted i proceslinien. Sensorerne er bygget ind i et cylinderformet hus af rustfrit stål (1.4404 (AISI316L), der kan roteres, så displayet altid kan aflæses.

V I D E N E R F R E M T I D E N S P R O D U K T

Din teknikpartner

Med Følsgaard som Din

teknikpartner er du sikker på

at få en medspiller, der altid er

parat til at yde noget ekstra.

Vores speciale er videnbaseret

teknisk rådgivning - primært til

fokuskunder, der har behov for

unikke løsningsforslag og kreativ

sparring ved design-in løsninger.

Følsgaard har et meget tæt

samarbejde med nogle af verdens

dygtigste producenter, hvor

vi er leverandør med ansvar

for det skandinaviske marked.

Således dækker vi et meget

bredt spekter af industriens

tekniske løsningsbehov inden for

elektronik, el-teknik, kraftteknik,

kabler, automation og telecom.

Bestil brochure på www.hf.net

Folk

man

nD

esig

n 0

807