Side 1 af 47

Side 2 af 47

Indholdsfortegnelse 1. KAMPAGNER ............................................................................................................................................................... 4

1.1 Sund mad på arbejdet – en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd .......................................... 4 1.2 Unge indvandrerdrenge som rollemodeller – en kampagne om ligestilling ........................................................ 5 1.3 Forskellig information til kvinder og mænd – kampagne om gør det selv-elarbejde .......................................... 6 1.4 Brandfare og engangsgrill – en kampagne rettet mod unge familiefædre .......................................................... 7 1.5 Undgå brand i ældreboliger – en kampagne for begrænsning af dødsbrande .................................................... 8 1.6 Vold blandt unge sættes på dagsordenen - en kampagne for både piger og drenge ........................................... 9 1.7 Køn og Ligestilling på Nationalmuseet - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn ...................................... 10 1.8 KørGrønt – en kampagne om energieffektiv kørestil ......................................................................................... 11

2. DATA & FORSKNING .............................................................................................................................................. 12 2.1 Kvinder i danske fængsler – et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte ................................. 12 2.2 Ligestilling af ungdomsskolen - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne .................................... 13 2.3 Kunst og ligestilling – en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond ........................................................... 14 2.4 Kvindelige hjemløse – en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse ......................................................... 15 2.5 Sundhedsydelser til unge- en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder ...................................................... 16 2.6 Kønsskæv bistand til hørehæmmede - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste ................. 17 2.7 Mandlige prostituerede – udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet .......................................... 18 2.8 Offentlig trafik i Sverige – en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner .............................. 19 2.9 Byplanlægning mainstreames - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg .............................................. 20 2.10 Forskning og køn – en kortlægning af kønsfordelingen i Fødevareministeriets forskningsinstitutioner ........ 21 2.11 Vasketøjet afslører kønsforskelle - undersøgelse på hudklinik i Stockholm .................................................... 22

3. PERSONALEPOLITIK .............................................................................................................................................. 23 3.1 Stop kønskrænkende adfærd - indsats for ligestilling af personale i Forsvaret ................................................ 23 3.2 Fra præst til provst - en undersøgelse af hvorfor så få kvindelige præster søger provstestillinger .................. 24 3.3 Ulige ansættelsesvilkår på universitetet - en undersøgelse af rekrutteringspraksis i Norge ............................. 25 3.4 Ligeløn på dagsordenen - En ligestillingsvurdering af Aalborg kommunes lønpolitik ..................................... 26 3.5 Undgå forskelsbehandling – indsats for ligestilling af rekrutteringspraksis i Lyngby-Taarbæk kommune ...... 27 3.6 Ligestilling i Kystdirektoratet - en undersøgelse af personalepolitik ................................................................ 28

4. BORGERRETTET SERVICE ................................................................................................................................... 29 4.1 Kommunikation på borger.dk – kønsneutral sprogbrug på hjemmesiden ......................................................... 29 4.2 Kvinder og pension - mainstreaming af hjemmesiden Min Pension .................................................................. 30 4.3 Nedbryd det kønsopdelte arbejdsmarked- sæt fokus på kønsneutral vejledning ............................................... 31 4.4 Fagbevægelsen uddanner medlemmer i køns-mainstreaming ........................................................................... 32

5. BUDGET & RESSOURCEFORDELING ................................................................................................................ 33 5.1 Anbringelse af udsatte unge i Sverige - en analyse af ressourcefordelingen .................................................... 33 5.2 Forskningsmidler forfordeler mænd – ligestillingsvurdering af ressourcefordeling i et ”udviklingsprogram” for fødevare .............................................................................................................................................................. 34 5.3 Flere piger i idrætshaller - puljemidler prioriteres til indvandrerpiger ........................................................... 35 5.4 Budgetter i kønsperspektiv ................................................................................................................................. 36 5.5 Skævvridning af midler til arbejdsløse - ændres på baggrund af en ligestillingsvurdering .............................. 37 5.6 Det nationale budget køns-mainstreames – i Sydafrika ..................................................................................... 38 5.7 Det nationale budget kønsmainstreames – i Australien ..................................................................................... 39

6. LOVGIVNING ............................................................................................................................................................. 40 6.1 Arbejdsskadeerstatning i Finland – en ligestillingsvurdering medfører ændring af lovforslag ........................ 40 6.2 Forsørgere i uddannelsessystemet – en ligestillingsvurdering af lovforslag om SU ........................................ 41 6.3 Pensionen ligestillingsvurderes ......................................................................................................................... 42 6.4 Tv-overvågning i taxier – Lovforslag sikrer sikker taxikørsel for begge køn .................................................... 43 6.5 Ligestilling af togene – Jernbanestrækning ligestillingsvurderes ..................................................................... 44

Side 3 af 47

6.6 Hørehæmmede mænd ligestilles – lovforslag ligestillingsvurderes og finder kønsskævhed ............................. 45 6.7 Dansk fiskeri- og akvakultur – Lovforslag om støtteordninger ligestillingsvurderes ....................................... 46 6.8 Tilknytning til arbejdsmarkedet – lovforslag om kontanthjælpsloft ligestillingsvurderes ................................. 47

Side 4 af 47

1. Kampagner 1.1 Sund mad på arbejdet – en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd1 Dette er et eksempel på en kampagne, som sigtede mod at fremme sundere madvaner hos mænd. Kampagnen blev gennemført i Fødevareministeriet. Resume Kampagnen med titlen ”Mad på arbejde” blev gennemført i samarbejde med 3F. Fem produktionsvirksomheder, to zoologiske haver og et renovationsfirma deltog i projektet. Målgruppen for kampagnen var faglærte og ufaglærte mænd på arbejdspladsen. Formålet med kampagnen var at fremme en sundere livsstil blandt mænd gennem en indsats på arbejdspladsen. Anledningen til at fokusere særskilt på mænd var en faglig viden om, at mænd, i forhold til kvinder, havde svært ved at skabe og fastholde en sund livsstil. Fødevareministeriet foretog inden kampagnens start en målgruppeanalyse, der kortlagde, hvilke aktiviteter, der havde størst effekt, når det handlede om at ændre holdninger og adfærd hos forskellige grupper af mænd. På baggrund af analysen blev forskellige kampagneaktiviteter gennemført. En række virksomheder deltog i blandt andet foredrag om sund mad, konkurrence om mad, madpakkeworkshop i frokostpausen, formulering af madpolitik m.v. Resultat Fødevareministeriets opfølgning på kampagnen viste, at 96 % af medarbejderne var glade for, at deres arbejdsplads havde medvirket i kampagnen. Kampagnen menes at have medvirket til en samlet forbedring af medarbejdernes kostvaner. F.eks. vurderes det, at fedtprocenten i kantinemaden er faldet fra 41 % til 30 %, og at medarbejderne er begyndt at spise mere frugt og grønt. Desuden mener medarbejderne, at de har fået bedre kostvaner og har fået større interesse for sund mad. Fødevareministeriet har ligeledes erfaret, at der er sket en række ændringer i udbuddet af sund mad, der kan være med til fastholde medarbejderne i sundere madvaner fremover. I forbindelse med kampagnen udgav Fødevarestyrelsen og 3F en idemappe, der skulle medvirke til at fremme en sundere madkultur på arbejdspladsen. Idemappen findes på: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle_publikationer/2005/901.htm Yderligere kontakt Fødevarestyrelsen Tlf.: 7227 6900 E-mail: fvst@fvst.dk www.fvst.dk

1 Ny eksempelsamling fra 2010 – nr 2: ”Mad på arbejdet”

Side 5 af 47

1.2 Unge indvandrerdrenge som rollemodeller – en kampagne om ligestilling2 Integrationsministeriet har etableret et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund, der skal medvirke til at sætte fokus på ligestilling i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Resume I 2010 begyndte Integrationsministeriet at uddanne et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund. Dialogkorpsets formål er at udbrede kendskabet til ligestilling, lige muligheder og menneskerettigheder blandt deres jævnaldrende. Derved håber man, at kunne bidrage til at forbedre ligestillingen for piger og kvinder i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Erfaring fra praktikere, fagpersoner, politi m.v. viste, at der var en ligestillingsmæssig udfordring i visse familier med en etnisk minoritetsbaggrund. Konflikter mellem unge og deres forældre, opstod ofte på baggrund af familiens opfattelse af den unges rolle, som den unge ikke ønskede at leve op til. Æresrelaterede konflikter bundede blandt andet i en bestemt opfattelse af de to køns roller og muligheder. Integrationsministeriet oprettede derfor dialogkorpset, der via debat om ære og ligestilling skulle være med til at forebygge æresrelaterede konflikter. Gennem besøg på skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, ved deltagelse i diskussionsfora på internettet og relevante konferencer, skulle dialogkorpset gøre andre unge bevidste om menneskerettigheder, de danske ligestillingsprincipper og oplyse om støtte og hjælp til unge, der oplevede æresrelaterede konflikter. Resultat Dialogkorpset var klar til at gennemføre de første besøg på skoler og klubber i efteråret 2010. Erfaringerne viser, at mange unge var meget glade for at debattere de dilemmaer, som de møder i hverdagen. På trods af, at nogle emner er tabubelagte og svære at tale om, så oplevede dialogkorpset stor interesse for at diskutere og reflektere over gamle traditioners plads i de unges hverdag. Dialogkorpset blev i 2011 udvidet med unge kvinder, da det viste sig, at piger også har lyst og behov for at diskutere ligestillingsproblematikker, da der også blandt unge kvinder kan være behov for holdningsændringer. Korpset har besøgt omkring 1200 unge og 400 professionelle og har desuden fået en del opmærksomhed i medierne. Læs eventuelt mere om korpset på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/tvangsaegteskab/dialogkorpset.htm Yderligere kontakt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Tlf.: 3392 3380 E-mail: inm@inm.dk www.nyidanmark.dk

2 Ny eksempelsamling nr. 6

Side 6 af 47

1.3 Forskellig information til kvinder og mænd – kampagne om gør det selv-elarbejde3 Dette er et eksempel på en kampagne om sikkerhed og elarbejde fra Elektricitetsrådet. En målgruppeanalyse afdækkede, at mænd og kvinder, når det kommer til oplysning om gør det selv-elarbejde, bør informeres forskelligt. Resume Elektricitetsrådet ønskede at sikre, at begge køn fik målrettet information om sikkerhed ved gør det selv-elarbejde. En undersøgelse af parcelhusejeres gør det selv-vaner viste, at mænd udførte hoveddelen af elarbejdet, men at kvinder også lavede elarbejde i hjemmet. Derfor valgte Elektricitetsrådet at fokusere på begge køn i forbindelse med kommunikationsindsatsen. Undersøgelsen viste desuden, at kvinder og mænd ønsker information om gør det selv-elarbejde på forskellig vis. Kvinder ønskede information om konkrete og specifikke opgaver, mens mænd var afvisende over for løftede pegefingre og derimod ønskede information i f.eks. byggemarkeder eller på en hjemmeside. Der blev derfor lanceret to kampagner og udarbejdet to informationspjecer om emnet – én specifikt til kvinder og én specifikt til mænd Kampagnematerialet havde fokus på de to målgruppers forskellige behov, både i form, indhold og sprog. Resultat Kampagnen er gennemført før 2004. Det har ikke været muligt at finde materiale om evaluering. Yderligere kontakt Sikkerhedsstyrelsen Tlf.: 3373 2000 E-mail: sik@sik.dk www.sik.dk

3 Gammel nr. 27

Side 7 af 47

1.4 Brandfare og engangsgrill – en kampagne rettet mod unge familiefædre4 Beredskabsstyrelsen har gennemført en kampagne om brandsikkerhed i forbindelse med brug af engangsgrill, som havde fokus på en særlig målgruppe, i dette tilfælde mænd. Resume Kampagnen oplyste om risici ved brug af engangsgrill og om at forebygge forbrændingsulykker og brand i forbindelse med brug af engangsgrill. Kampagnen havde fokus på unge familiefædre og deres børn, da det oftest er dem, der kommer til skade. Målet med kampagnen var at gøre opmærksom på hvordan man rydder op efter brug af engangsgrill, samt at gøre forældre og derigennem deres børn opmærksomme på risikoen ved at bruge engangsgrill. Kampagnen bestod af en video og en plakat. Videoen havde en mandlig hovedperson, en familiefar omgivet af sine børn. Man har fra Beredskabsstyrelsens side forsøgt at gøre tonen frisk, uden bebrejdelser og løftede pegefingre. Plakaten forestillede en dreng på stranden, der følger kampagnens råd om at slukke grillen med vand, ledsaget af enkle handlingsanvisende råd om brandforebyggelse. Beredskabsstyrelsen valgte denne tilgang ud fra en vurdering af, at denne type kommunikation ville ramme målgruppen bedst. Resultat Kampagnen fik efterfølgende mange positive tilbagemeldinger, men er endnu ikke evalueret. Yderligere kontakt Beredskabsstyrelsen Tlf.: 4590 6000 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

4 Gammel nr. 28

Side 8 af 47

1.5 Undgå brand i ældreboliger – en kampagne for begrænsning af dødsbrande5 Ældre over 65 år har 35 procent større risiko for at omkomme ved brand i eget hjem. Derfor igangsatte Beredskabsstyrelsen en kampagne med det sigte at minimere disse brande. Resume I tilfælde med brande hos ældre indgår ofte et element af rygning, levende lys eller madlavning. Problemet er ofte, at ældre har et reaktionsproblem, og at de ofte ikke kan agere eller redde sig selv, hvis der opstår brand. Kampagnen bestod af en video og en pjece, som skulle nå de ældre gennem primært lokale redningsberedskaber og Ældre Sagen. I kampagnen havde man bevidst spillet på målgruppens køn, kvinder over 65 år, som oftest omkommer ved brand i hjemmet. Målgruppen var bestemmende for kampagnens form, da man blandt andet brugte en rollemodel, i form af en ældre handlekraftig kvinde, der formidlede budskabet til målgruppen via en kampagnevideo. Hensigten var, at hun skulle fungere som en ligeværdig rådgiver, der kunne få især de kvindelige ældre til at identificere sig med hende og tage de gode råd til sig. Man tænkte dog også på ældres opfattelse af kønsroller, da man mente, at både ældre kvinder og mænd ville reagere positivt på, at det var en kvinde, der rådgav dem om madlavning etc. Resultat Tilbagemeldinger fra f.eks. omsorgspersonale var positive og gik blandt andet på den øgede opmærksomhed på ældre og brand, og at det er blevet nemmere at snakke om det ellers dystre emne. Yderligere kontakt Beredskabsstyrelsen Tlf.: 4590 6000 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

5 Gammel nr. 29

Side 9 af 47

1.6 Vold blandt unge sættes på dagsordenen6 - en kampagne for både piger og drenge Minister for Ligestilling ønskede at sætte fokus på vold blandt unge. Der blev igangsat en kampagne for unge om hvad vold er, og hvilke konsekvenser den har for de to køn. Resume I 2003 besluttede Minister for Ligestilling og Ligestillingsafdelingen at igangsætte en kampagne om vold blandt unge, både den vold unge udsættes for og den vold unge udøver. Tidligere undersøgelser havde vist at kønnet gør en forskel, når det kommer til vold blandt unge. Piger udsættes hyppigst for vold af en kæreste, en forælder eller en bekendt, mens størstedelen af drengene udsættes for vold fra nogen, de ikke kender i forvejen. Hvis man effektivt skulle bekæmpe vold, var det vigtigt at være bevidst om denne forskel. Formålet med kampagnen var at give de unge en øget viden på området og at bryde tavsheden og tabuet om vold. Målsætningen var at reducere omfanget af vold blandt de unge. Det var en vigtig del af målsætningen, at køn blev inddraget på alle niveauer i forbindelse med udarbejdelse af kampagnematerialet. VFC Socialt Udsatte fik til opgave at udarbejde et debatmagasin til undervisningsbrug, foruden en mere omfattende rapport. Debatmagasinet blev udarbejdet på baggrund af workshops med unge, hvor der blandt andet blev tænkt på, at de emner, som henholdsvis drenge og piger fokuserede på i diskussionerne og de bud de gav på løsninger, blev tillagt lige stor vægt. Ligeledes blev den forskellige vold som piger og drenge udsættes for, ligeligt repræsenteret i magasinet. Resultat Kampagnen medvirkede til, at vold blandt unge blev sat på dagsordenen på uddannelsesinstitutioner og mere generelt i samfundet via presseomtale. Rapporten og debatmagasinet blev sendt ud som klassesæt til alle uddannelsesinstitutioner for unge i Danmark. Der blev desuden givet interviews til pressen om emnet, hvor kønsvinklen blev fremhævet. Informationer om projektet blev formidlet på flere hjemmesider. Yderligere kontakt Servicestyrelsen Tlf.: 7242 3700 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.sikringsstyrelsen.dk

6 Gammel nr. 46

Side 10 af 47

1.7 Køn og Ligestilling på Nationalmuseet7 - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn Nationalmuseets skoletjeneste har sat fokus på køn og ligestilling, for at opnå deres mål om, at bruge museet til at skabe en historisk forståelse om emnet hos børn og unge. Resume I 2002 blev foretaget en undersøgelse blandt 250 børn og unge, som viste at 80 procent var enten ”interesserede” eller ”meget interesserede” i ligestilling. Denne interesse ville Nationalmuseets skoletjeneste forsøge at imødekomme gennem projektet ”Lige – hvad for noget?”. Målet var, gennem en tværfaglig tilgang og med udgangspunkt i de unges egne opfattelser af køn og ligestilling, at skabe en forståelse blandt unge, om historiens betydning for den måde vi opfatter verden og hinanden på. De argumenter og forklaringer vi hver især har om køn og ligestilling, er oftest historisk funderede og kan både have ens og forskellige udtryk rundt om i verden. I forbindelse med projektet blev udarbejdet undervisningsmateriale, lavet særarrangementer og udviklet undervisningstilbud, der spændte bredt både over tid og sted og kontekst og objekt i historien. Det tværfaglige aspekt blev gennemført ved, at alle tilbuddene henvendte sig til mindst to fag i folkeskolens ældste klasser og gymnasier. Resultat De unge deltog med stort engagement i undervisningen, som satte kendte fag ind i nye sammenhænge og satte spørgsmålstegn ved den måde historien fortælles på. Efter projektets afslutning er temaet ligestilling blevet en fast del af skoletjenestens tilbud, sammen med det udarbejdede undervisningsmateriale. Yderligere kontakt Nationalmuseet Tlf.: 3313 4411 E-mail: fogf@natmus.dk www.natmus.dk

7 Gammel nr. 49

Side 11 af 47

1.8 KørGrønt – en kampagne om energieffektiv kørestil Trafikstyrelsen brugte i forbindelse med deres KørGrønt kampagne ressourcer på at nå den størst mulige målgruppe. Resume I forbindelse med transportaftalen ”En Grøn Transportpolitik”, har Trafikstyrelsen i 2010 iværksat kampagnen ”KørGrønt”, som skal løbe frem til 2012. Kampagnen henvender sig til alle danske bilister, idet Trafikstyrelsen har beregnet, at der for de fleste bilister er op mod 20 procent at spare på brændstoffet ved energieffektiv køreteknik. Trafikstyrelsen gennemførte forud for kampagnen en kvalitativ og en kvantitativ markedsanalyse, for at redegøre for viden, holdning og adfærd om emnet. I forbindelse med disse analyser vurderede Trafikstyrelsen, om der var forskel i mænds og kvinders interesse, ændringsparathed m.m., som styrelsen kunne tage højde for ved udarbejdelsen af kampagnen. Resultaterne af analysen viste, at vidensniveauet var stort set det samme blandt kvinder og mænd. Langt over halvdelen havde ingen eller ringe viden om energieffektiv køreteknik. Analysen afkræftede dermed den stereotype opfattelse, at kvinder ved mindre om biler og kørsel end mænd. I stedet valgte man at inddele bilisterne i tre grupper. Idealisten, der gerne vil gøre noget for miljøet, pragmatikeren der gerne vil gøre en indsats, hvis man kan spare penge, og egoisten der ikke har til hensigt at ændre adfærd uanset hvilken argumentation, der måtte være bag. I grupperne var kønnene ligeligt fordelt, dog var der lidt flere kvindelige idealister og lidt flere mandlige pragmatikere. Kampagnen blev koncentreret om idealisten og pragmatikeren. Resultat Med dette udgangspunkt udviklede trafikstyrelsen i 2010 en TV-kampagne, der tog højde for begge målgrupper, begge køn og både miljø- og økonomisk gevinst. Filmen kan ses på: www.trafikstyrelsen.dk I 2011 valgte Trafikstyrelsen desuden, at indsætte en talsperson, der yderligere kunne appellere til begge køn og desuden appellere mere til idealisterne. Valget faldt på racerkører Casper Elgaard, der sammen med en ”almindelig” kvindelig og mandlig bilist, indspillede tre film om energieffektiv kørestil. Filmene kan ses på: www.kørgrønt.dk Trafikstyrelsen har fået mange reaktioner på kampagnen, dog er der ingen, der har reageret i forhold til kønsdiskrimination eller om, at de problemstillinger kampagnen omhandler, kun vedrører det ene eller det andet køn. Yderligere kontakt Trafikstyrelsen Tlf.: 7226 7000 E-mail: info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk

Side 12 af 47

2. Data & Forskning

2.1 Kvinder i danske fængsler – et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte8 Et eksempel på et forskningsprojekt i Direktoratet for Kriminalforsorgen, som efterfølgende førte til ligestillingstiltag overfor kvindelige indsatte i danske fængsler. Resume Forskningsprojektet blev sat i gang i 2007, og formålet var at undersøge kvinders afsoningsforhold i danske fængsler. Kriminalforsorgen og Folketingets ombudsmand havde inden projektets start haft fokus på kvinders afsoningsforhold over en periode på 10-15 år. Begge parter havde peget på behovet for at sikre ordentlige og ligeværdige vilkår for kvinder, herunder at kvindelige indsatte ikke blev udsat for overgreb fra mandlige indsatte. De første forskningsresultater blev præsenteret i en midtvejsrapport medio 2007. Rapporten handlede om Anstalten ved Herstedvester, og anbefalede bl.a. at kvindelige og mandlige indsatte i højere grad blev beskæftiget, behandlet for misbrug og afholdt fritidsaktiviteter hver for sig. Resultat Midtvejsrapportens anbefalinger har efterfølgende ført til forbedringer af forholdene for kvindelige indsatte på Anstalten ved Herstedvester. Der blev således gennem en flerårsaftale for Kriminalforsorgen (2008-2011) afsat midler til etablering og ombygning af en kvindeafdeling, opførelse af nyt fleksibelt værksted og opførelse af to besøgslejligheder. Kriminalforsorgen vil følge op på resultaterne af den samlede forskningsrapport (som forelå primo 2011) senere på året i 2011. Der er således nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte ideer til fremtidige forbedringer af de kvindelige indsattes forhold, og som vil formulere en indstilling på området i september 2011. Forskningsrapporten ”Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler” kan findes på: http://www.kriminalforsorgen.dk/Default.aspx?ID=1374 Yderligere kontakt Direktoratet for Kriminalforsorgen Tlf.: 7255 5555 E-mail: dfk@kriminalforsorgen.dk www.kriminalforsorgen.dk

8 Ny eksempelsamling nr. 7

Side 13 af 47

2.2 Ligestilling af ungdomsskolen 9 - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne En undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugere af tre ungdomsskoler i Århus, viste en markant kønsskævhed. Resume Århus kommune havde som mål at få erfaring med at bruge mainstreaming i praksis. Kommunen besluttede dels at undersøge kønsfordelingen hos brugerne i fire Ungdomsskoleafdelinger, dels at afdække om kønsfordelingen var et problem for enten det ene eller det andet køn, i de nævnte lokalområder. Kommunen fandt, at der var en udpræget skæv kønsfordeling i tre afdelinger, og at det var et problem for det underrepræsenterede køn. I én af de tre afdelinger med skæv fordeling, var 67 procent af brugerne drenge, mens der i en anden afdeling var 81 procent piger. Problemet i alle afdelingerne var hovedsaligt, at deres udbud af hold primært henvendte sig til det ene køn. Kommunen havde ikke tidligere set det som et problem, at nogle afdelinger henvendte sig mere til det ene køn end det andet, da der var frit valg for brugerne på tværs af skoledistrikterne. Interviews med de unge viste dog, at mobiliteten var dårlig mellem afdelingerne. De unge var desuden heller ikke altid klar over, at de kunne vælge frit mellem afdelingerne og deres holdudbud. Resultat Undersøgelsen afdækkede, at de unge havde behov for, at der blev rettet op på de kønsskæve udbud af hold, så begge køn fik lige muligheder for at bruge alle ungdomsskoletilbud. Undersøgelsen anbefalede, at de enkelte afdelinger fremover tog højde for at tilgodese hele ungdomsskolens målgruppe. Yderligere kontakt Århus kommune Tlf.: 8940 2222 E-mail: borgerservice@aarhus.dk www.aarhus.dk/borger

9 Gammel nr. 32

Side 14 af 47

2.3 Kunst og ligestilling – en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond 10 I en periode, fra 1993-2004, har Statens Kunstfond analyseret fordelingen af kunststøtte, og fundet at mænd får langt den største andel af kunstnerstøtten. Resume Målet med undersøgelsen var, at undersøge hvor mange kvindelige og mandlige støttemodtagere, der havde været inden for de forskellige områder kunstfonden støtter. Endvidere ville man undersøge, hvor mange støttekroner henholdsvis kvindelige og mandlige modtagere havde fået tildelt. Analysen blev baseret på statistik fra perioden 1993-2004. Den viste, at der var flere mandlige støttemodtagere end kvindelige. Kun på et enkelt område, Kunsthåndværk- og designudvalget, var der flere kvindelige modtagere. Analysen viste desuden, at der i perioden var sket en stigning i antallet af kvindelige ansøgere i stort set alle grupper, og at der ligeledes var sket en stigning af kvindelige støttemodtagere i perioden. Det vil sige, at når kvinder ansøgte mere, fik de også tildelt flere midler. Resultat Statens kunstfond oplyser, at analysen og ligestillingsvurderingen af det statistiske materiale har givet et stort overblik over kunststøttens fordeling af midler. En endelig ligestillingsvurdering vil kræve yderligere analyse end blot statistik. Analysen viser desuden, hvor vigtigt det er at få både kvinder og mænd med i ansøgergruppen, hvis man vil have en mere ligelig fordeling af midlerne. Yderligere kontakt Statens Kunstfond Tlf.: 3374 4500 E-mail: ks@kunst.dk www.statenskunstfond.dk

10 Gammel nr. 73, ”Statens kunstfonds udelinger – fordelingen mellem de to køn”

Side 15 af 47

2.4 Kvindelige hjemløse – en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse11 VFC Socialt Udsatte har gennemført en undersøgelse af boformer der retter sig mod hjemløse, for at undersøge specielt kvindelige hjemløses forhold. Resume På boformerne der retter sig mod hjemløse, også kaldet § 94-boformerne, er langt hovedparten af beboerne mænd. Dette har medført, at der ikke bliver taget højde for kønnenes forskellige måder at håndtere hjemløshed på, deres forskellige årsager til at ende i hjemløshed og deres eventuelle forskellige behov. Undersøgelsen viste at ca. 85 procent af beboerne på § 94-boformerne er mænd, og da VFC Socialt Udsatte har valgt ikke at indsamle data fra de øvrige kvindeherberg, er det svært at sige ret meget om, hvad den skæve kønsfordeling på § 94-herbergene skyldes. Resultat Den udarbejdede undersøgelse viste, at hjemløse tænkes som en gruppe og ikke som mænd og kvinder. Der er således ikke taget højde for køn i indsamlingen af viden. Baseret på disse erfaringer vil VFC Socialt Udsatte nu i højere grad inddrage kønsaspektet, for at bidrage til løsninger for hjemløse, der retter sig mod både mænd og kvinder. Det kan f.eks. være adskilte kvindeafdelinger på § 94-herbergene og indsatser der tilgodeser kvindernes behov. Yderligere kontakt Servicestyrelsen Tlf.: 7242 3700 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.sikringsstyrelsen.dk

11 Gammel nr. 84, ”Indsamling af viden om hjemløshed”

Side 16 af 47

2.5 Sundhedsydelser til unge12- en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder En undersøgelse af en norsk sundhedstjeneste for unge, om blandt andet kønssygdomme og generel trivsel, viste sig i høj grad kun at blive brugt at unge kvinder. Resume I Bergen kommune ønskede man, at styrke kvaliteten af ydelser til unge om psykosociale problemstillinger og kønssygdomme. Man besluttede derfor, at undersøge om sundhedsstjenestens tilbud havde taget højde for kønsperspektiver og de to køns eventuelle forskellige behov for information og tiltag. Man undersøgte kønsfordelingen blandt brugerne både i relation til alder og deres årsag til henvendelse. Derudover blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse om drenge og pigers sundheds-ønsker og behov. Resultat Undersøgelsen viste at kun seks procent af de besøgende ved ”Helsestasjonen” var unge mænd, at unge kvinder har langt større viden om klamydia end de unge mænd, at kun ca. 17 procent af de unge, der henvendte sig med mistanke om klamydia, var drenge, at kun seks procent af henvendelserne angående psykosociale problemer kom fra drenge, samtidig med at selvmordstallene var høje i gruppen af unge mænd. I forhold til det videre arbejde har undersøgelsen rejst vigtige spørgsmål angående ressourceforbrug, organisering og politisk fokus i fremtiden. Konkret blev der oprettet ung-til-ung-formidling og gratis klamydiatests til drenge på skolerne.

12 Gammel nr. 40, ”Sundhedstjenester for unge”

Side 17 af 47

2.6 Kønsskæv bistand til hørehæmmede13 - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste En ligestillingsvurdering af Socialministeriets bistand til hørehæmmede viste, at der var markant overvægt af kvindelige brugere. Resume Socialministeriet ønskede i 2006 at gennemføre en ligestillingsvurdering af tolketjenesten ”Det Sociale Tolkeprojekt”. Det Sociale Tolkeprojekt bevilgede tolkning på områder, hvor der ikke allerede var adgang til offentligt betalt tolkebistand. Tolkningen bevilgedes til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede og var gratis for denne målgruppe. Formålet med ligestillingsvurderingen var at klargøre om ressourcetildelingen stemte overens med hensigten om lige adgang til alle. I sidste ende var målet med vurderingen at skabe en højere grad af træfsikkerhed og kvalitet i ressourceforbruget og sikre lige adgang for både kvindelige og mandlige brugere. Der blev foretaget en statistisk sammenligning mellem antallet af kvindelige og mandlige brugere af Det Sociale Tolkeprojekt. Sammenligningen blev foretaget både i forhold til det samlede tolkeforbrug, og indenfor de enkelte typer af aktiviteter. Resultat Undersøgelsen viste, at der var markant flere kvinder end mænd, der benyttede tolketjenesten, på trods af, at der er ca. lige mange hørehæmmede af begge køn. Undersøgelsen gav anledning til overvejelser om ændringer af information om ”Det Sociale Tolkeprojekt”, f.eks. ved at foreslå en målrettet indsats overfor mænd, for at sikre en ligelig fordeling af ressourcerne. ”Det Sociale Tolkeprojekt” kørte som projekt frem til 2007 og ligger i dag fast under Den Nationale Tolkemyndighed. Yderligere kontakt Den Nationale Tolkemyndighed Tlf.: 7463 3686 E-mail: tolk@dntm.dk http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7932

13 Gammel nr. 70, ”Flere svært hørehæmmede kvinder end mænd bruger tilbud om tolkebistand”

Side 18 af 47

2.7 Mandlige prostituerede – udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet 14 Mænd udgør et mindretal blandt prostituerede, men de findes. Undersøgelser viser, at prostitutionsmønstrene for de to køn varierer på en række punkter, der har stor betydning for eksempelvis det opsøgende arbejde. Resume VFC Socialt Udsatte ønskede at iværksætte sociale indsatser, som kunne være effektive i forhold til både mandlige og kvindelige prostituerede og deres kunder. Centret fandt, at der herskede mange fastlåste meninger og myter om prostitution, som medvirkede til en stærk kønsblindhed både med hensyn til problemforståelse, analyse og konkret social indsats. Centret har derfor dels selv igangsat analyser af kønsstrukturer på prostitutionsområdet og specifikke undersøgelser om mandlige prostituerede, dels samlet viden fra andres analyser på området. Undersøgelserne viste, at begrænsning af prostitution fordrer en kønsdifferentieret indsats. En social indsats i forhold til kvinder, kan bl.a. bestå af opsøgende teams, som direkte henvender sig til kvinder, som prostituerer sig på gaden og på massageklinikker. Mandlig prostitution er væsentligt mere usynlig og er især knyttet til homoseksuelle miljøer, hvor en stor del foregår via internettet. Det stiller krav om nye og utraditionelle metoder for en målrettet indsats. Resultat Resultaterne af undersøgelserne har været viden om, at man i det forebyggende arbejde rettet mod unge, må inddrage begge køn som målgruppe. Resultaterne er blevet brugt i forbindelse med udarbejdelse af regeringens generelle handlingsplan på prostitutionsområdet. Der er efterfølgende afsat midler til oprettelse af et kompetencecenter, der blandt andet skal stå for en betydeligt øget opsøgende indsats, også i det netværk, hvor mandlige prostituerede opholder sig. Yderligere kontakt Servicestyrelsen Tlf.: 7242 3700 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.sikringsstyrelsen.dk

14 Gammel 87, ”Udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet”

Side 19 af 47

2.8 Offentlig trafik i Sverige – en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner15 En ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige viste, at kvinder og mænd brugte den offentlige trafik på meget forskellige måder. Resume De svenske myndigheder ønskede, at kortlægge kvinders og mænds brug af transportsystemet, samt klargøre, hvorvidt kvinder og mænd fik det ud af transportsystemet, som de ønskede. Baggrunden var, at man havde en trafikpolitisk målsætning om, at kvinder og mænd skulle have lige muligheder for transport, samt lige muligheder for at påvirke transportsystemets udvikling. Man foretog en statistisk analyse af mængden af, og prisen på, rejser for henholdsvis kvinder og mænd. Der blev ligeledes set nærmere på mænds og kvinders brug af forskellige transportformer og på kategorier af forskellige rejseformål, således: arbejdspendling, skolependling, tjenesterejser og privatrejser. Analysen viste, at kvinder i højere grad end mænd rejste med tog og bus, mens mænd i højere grad rejste med fly og båd. Analysen viste endvidere, at kvinder primært brugte den offentlige transport i forbindelse med transport til skole og privatrejser, mens mænd brugte den offentlige transport til arbejdspendling og tjenesterejser. Analysen viste også, at de rejser, som mænd brugte mest – generelt var dyrere. Resultat Analysen har givet de svenske myndigheder forøget viden om forskellene i transportmønstre hos kvinder og mænd, og har afdækket, at trafik ikke er et kønsneutralt politikområde.

15 Gammel 93, ”Ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige”

Side 20 af 47

2.9 Byplanlægning mainstreames16 - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg Planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg blev startskuddet for kommunens arbejde med mainstreaming af det offentlige rum. Resume I forbindelse med planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg i 2000 ønskede kommunen at drage erfaringer med at indtænke køn i arbejdet, således at mænds og kvinders behov blev tilgodeset i forbindelse med udformningen af det nye kvarter. Man startede med at identificere målgruppen for det nye beboelsesområde. Statistikker viste, at fordelingen af kvinder og mænd i de fleste byer og beboelsesområder var 50-50. Til gengæld viste yderligere statistikker, at størstedelen af de borgere der færdedes i beboelsesområder i dagtimerne, var kvinder. Endvidere viste en undersøgelse af mænds og kvinders transportvaner, at mænd ofte brugte private biler, mens kvinder oftere brugte offentligt transport, cyklede eller var gående. Resultat På baggrund af den statistiske undersøgelse besluttede kommunen, at arbejde ud fra tre principper i planlægningen: Mangfoldighed, kontinuitet og tilgængelighed. Princippet mangfoldighed betød, at der i området skulle være både beboelse, arbejdspladser, butikker og rekreative områder. Desuden skulle man gøre sig overvejelser om sikkerhed og komfort. Kontinuitetsprincippet betød, at alle bygninger blev planlagt langs en kontinuerlig åre, med fortove og offentlige transportmuligheder. Endelig betød tilgængelighed, at det var vigtigt at området var ”venligt” for fodgængere. De afdækkede forskelle i kvinders og mænds brug og færden i beboelsesområder tog man således højde for i udarbejdelse af planen for det nye kvarter, blandt andet ved at sørge for gode offentlige transportmuligheder til og fra området, og ved at gøre fodgængerarealerne ”venlige” og trygge. Gøteborg kommune besluttede efterfølgende at formulere to overordnede mål for fremtidig byplanlægning; alle budgetteringer skulle tage højde for kvinder og mænds forskellige behov og alle områder i byen skulle være lige tilgængelige, for kvinder og mænd, på alle tider af døgnet.

16 Gammel 53, ”Mainstreaming af byplanlægning i Gøteborg Kommune”

Side 21 af 47

2.10 Forskning og køn – en kortlægning af kønsfordelingen i Fødevareministeriets forskningsinstitutioner17 Fødevareministeriets departement kortlagde kønssammensætningen i ministeriets forskningsinstitutioner, hvilket viste en skæv kønsfordeling, både i højere og lavere stillinger. Resume Fødevareministeriet ønskede at afdække kønsfordelingen blandt ministeriets forskningsudvalg, forskningsledelse og forskningspersonale. Formålet med dokumentationen var, at undersøge om der var brug for nye initiativer til fremme af ligestilling. Der blev indsamlet data fra ministeriets sektorforskningsinstitutioner: Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Resultat Undersøgelsen viste, at kønsfordelingen i de tre sektorforskningsinstitutioner og forskningsudvalget overordnet set var næsten lige, med 44 % kvinder og 56 % mænd. Men når man så på stillingstype, var der generelt flere mænd i varige og højt placerede stillinger (70 %), mens der omvendt var en overvægt af kvinder i lavt placerede stillinger (56 %). Undersøgelsesresultaterne gav Fødevareministeriet forøget viden om kønssammensætningen i ministeriets forskningsinstitutioner. Yderligere kontakt Fødevareministeriet Tlf.: 3392 3301 E-mail: fvm@fvm.dk www.fvm.dk

17 Gammel 81, ”Mainstreaming på forskningsområdet”

Side 22 af 47

2.11 Vasketøjet afslører kønsforskelle - undersøgelse på hudklinik i Stockholm18 En undersøgelse på en hudklinik i Stockholm afslørede kønsforskelle i behandlingen af hudsygdomme. Resume Man undrede sig på sygehusets hudklinik i Stockholm, da man opdagede, at vasketøjskurven i mændenes omklædning skulle tømmes oftere end den i kvindernes, på trods af, at der var lige mange mandlige og kvindelige patienter. Det blev derfor besluttet at undersøge, hvor mange kvinder og mænd, der fik forskellige typer af behandling for eksem og psoriasis. Undersøgelsen viste, at der blev brugt flere ressourcer til behandling af mænd, end til behandling af kvinder. Analysen afslørede, at mænd generelt fik en dyrere og længere behandling, selv for hudsygdomme, der oftest forekom hos kvinder. Desuden viste analysen, at behandlingen blev stoppet tidligere hos kvinder end hos mænd Resultat Resultaterne viste samlet, at kvinder generelt fik ordineret en billigere behandling end mænd, på trods af homogene diagnoser og behov. Analysen fremkaldte et behov for at foretage flere lignende analyser, med henblik på at undersøge, om der var tale om en mere generel tendens.

18 Gammel 91, ”Vasketøjsprojektet – ind under huden på kønsforskelle”

Side 23 af 47

3. Personalepolitik

3.1 Stop kønskrænkende adfærd - indsats for ligestilling af personale i Forsvaret19 Et eksempel fra Forsvarskommandoen på hvordan kønskrænkende adfærd kan adresseres og forebygges. Resume En rapport20 fra 2003 viste, at kvinder i Forsvaret i stort omfang blev udsat for kønskrænkende adfærd, ligesom andre former for krænkende adfærd var udbredt. Forsvarskommandoen ville derfor gerne forebygge, og om muligt helt stoppe, kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Målgruppen for indsatsen var både kvindelige og mandlige ansatte i Forsvaret, der enten var, eller havde været, udsat for kønskrænkende adfærd, og ansatte der udsatte, eller havde udsat, andre for samme. På baggrund af rapporten fra 2003, dannede man Organisationen af personlige rådgivere (KA-rådgiverne). KA-rådgiverne er en gruppe ansatte, der frivilligt rådgiver, eller agerer mellemled, for både krænkede og krænkere. Alle ansatte uanset rang kan benytte sig af KA-rådgiverne. Resultat Indsatsen viste sig at være en succes, idet antallet af sager om kønsdiskriminerende adfærd efterfølgende har været stærkt faldende. KA-rådgiverne er siden starten øget til ca. 50 frivillige rådgivere, som fungerer i tre regioner, i Grønland og på Færøerne. Yderligere kontakt Forsvarskommandoen Tlf.: 4567 4567 E-mail: fko@mil.dk www.forsvaret.dk/FKO

19 Ny nr. 1 20 Jf.: Forsvarsakademiets rapport ”Kønskrænkende adfærd i forsvaret” (maj 2003), Bente Øhrstrøm, Jørgen Eriksen og Louise Knudsen.

Side 24 af 47

3.2 Fra præst til provst - en undersøgelse af hvorfor så få kvindelige præster søger provstestillinger21 Kirkeministeriet valgte i 2009 at undersøge rekrutteringen af kvindelige præster til provstestillinger. Undersøgelsen resulterede i indførelsen af en valgfri lederuddannelse for nyudnævnte provster. Resume Kirkeministeriet ville i 2009 at undersøge, hvorfor så forholdsvist få kvinder søger provstestillinger. Ministeriet foretog i første omgang en statistisk undersøgelse af, hvor mange henholdsvis mandlige og kvindelige præster, der havde søgt provstestillinger, og hvorvidt en mand eller en kvinde havde fået de pågældende stillinger. Den statistiske undersøgelse omfattede årene 2003 – 2008. Den viste, at der var en overvægt af mandlige ansøgere til stillingerne, og at der generelt blev ansat flere mænd end kvinder i provstestillinger. Dette til trods for, at der i dag er stort set ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt præster. For at afdække hvad der kunne ligge bag de konstaterede kønsforskelle, lavede ministeriet en spørgeskemaundersøgelse i tre provstier, hvor der havde været opslået og besat en provstestilling i 2008. Undersøgelsen viste, at kvindelige præster undgik at søge provstestillinger, hovedsalig på grund af en negativ holdning til administration, økonomi og ledelse. Resultat Kirkeministeriet har blandt andet på baggrund af undersøgelsesresultaterne, iværksat en lederuddannelse for provster med fokus på de funktionelle dele af provstestillingen. Kirkeministeriet håber, at uddannelsen, der henvender sig til både kvinder og mænd, vil medvirke til at gøre provstestillingerne mere attraktive, også for kvindelige præster. Ministeriet vil fremover evaluere om den nye lederuddannelse gør, at provstestillinger opfattes som mere attraktive af kvindelige præster. Yderligere kontakt Kirkeministeriet Tlf.: 3392 3390 E-mail: km@km.dk www.km.dk

21 Ny nr. 8

Side 25 af 47

3.3 Ulige ansættelsesvilkår på universitetet22 - en undersøgelse af rekrutteringspraksis i Norge Dette er et eksempel på en analyse af rekrutteringen af videnskabeligt personale til universiteterne i Norge. Resume Det norske utdanning- og forskningsdepartementet besluttede at foretage en ligestillingsvurdering af politikken omkring rekruttering af videnskabeligt personale til universiteterne, for at sikre, at både kvinder og mænds potentialer og kompetencer blev udnyttet optimalt. Analysen viste, at der var sket en stigning i andelen af kvindeligt videnskabeligt personale, en stigning der dog generelt var størst blandt de løst-ansatte. Undersøgelsen viste samtidig, at andelen af fastansatte kvinder var markant lavere end andelen af midlertidigt ansatte kvinder. De konstaterede kønsskævheder i ansættelsesvilkårene kunne hænge sammen med, at midlertidige ansættelser hyppigt forekommer i starten af en forskningskarriere (for ph.d.-studerende og adjunkter). Det norske utdanning- og forskningsdepatementet havde derfor en forventning om, at der på længere sigt ville komme en mere jævn kønsfordeling i forskningen, da man skulle igennem løs-ansættelse for at opnå en fastansættelse. Resultat Det samlede her og nu-resultat var, at det kvindelige videnskabelige personale var ansat på dårligere vilkår end mænd, og umiddelbart ville blive ramt hårdere af en eventuel ressourcebeskæring i norsk forskning, eftersom midlertidige ansatte typisk rammes først i en nedskæringssituation.

22 Gammel nr. 26

Side 26 af 47

3.4 Ligeløn på dagsordenen23 - En ligestillingsvurdering af Aalborg kommunes lønpolitik I Aalborg kommune viste statistiske opgørelser, at løngabet mellem kvinder og mænd så ud til at blive større med årerne. Resume Foruden at løngabet så ud til at blive større, fik kvinder ligeledes mindre af den samlede Ny løn-pulje end mænd. Af den grund ønskede Ligestillingsudvalget i kommunen at sætte fokus på lønpolitik og ligeløn. Herigennem var målet at skabe et vidensgrundlag for at arbejde med ligelønsspørgsmål i kommunen, specielt i forhold til Ny løn-puljerne. Ligestillingsudvalget har konkret involveret sig i en række lønpolitiske diskussioner og debatter, og sørget for at stille spørgsmål, for at tvinge debatten ind på ligeløn. Resultat Ligeløn er blevet sat på dagsordenen. Kommunens lønstatistik er blevet mere detaljeret mht. lønmidlernes fordeling på køn. Der er udarbejdet en udførlig dokumentation, der kan bidrage til den kommunalpolitiske diskussion om ligestilling og ligeløn. Yderligere kontakt Aalborg kommune Tlf.: 9931 3131 E-mail: aalborg@aalborg.dk www.aalborgkommune.dk

23 Gammel eksempelsamling nr. 11, ”Ny løn” i Aalborg kommune

Side 27 af 47

3.5 Undgå forskelsbehandling – indsats for ligestilling af rekrutteringspraksis i Lyngby-Taarbæk kommune24 Lyngby-Taarbæk kommune satte sig for at opnå mere kønsblandede arbejdspladser og undgå (u)bevidst forskelsbehandling ved ansættelse af nye medarbejdere. Resume Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk havde fokus på at tiltrække kvalificerede medarbejdere, og kommunens ligestillingsudvalg havde ansættelsespolitik på dagsordenen som indsatsområde 2001-2003. Efter kommunens opfattelse var der et bedre arbejdsklima på kønsblandede arbejdspladser, hvilket samtidig ville medvirke til en bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer, og føre til bedre trivsel og kvalitet. Man forsøgte derfor at rette op på den skæve kønsfordeling på kommunens arbejdspladser. Kommunen gennemførte miniseminarer for alle kommunens ledere om stillingsannoncer og udarbejdede en pjece til ansættelsesudvalg. Seminarerne fokuserede på, at lave bedre stillingsannoncer ved undervisning i, hvordan man skriver bedre annoncer og via en dialog om emnet. Resultat Indsatsen resulterede blandt andet i, at flere annoncer blev moderniseret, samt at flere blev ansat i ikke-traditionelle job i forhold til deres køn – blandt andet blev flere mænd ansat som pædagoger. Yderligere kontakt Lyngby-Taarbæk kommune Tlf.: 4597 3000 E-mail: lyngby@ltk.dk www.ltk.dk

24 Gammel eksempelsamling nr. 22, ”Kampen om de gode medarbejdere”

Side 28 af 47

3.6 Ligestilling i Kystdirektoratet25 - en undersøgelse af personalepolitik Kystdirektoratet undersøgte deres personalepolitik, for at sikre, at ligestilling var integreret i deres aktiviteter, og at alle medarbejdere kunne arbejde på lige vilkår. Resume Kystdirektoratets personalepolitik havde gennem mange år indeholdt formulerede politikker om ligestilling, både ligestilling mellem kvinder og mænd samt etnisk ligestilling. I 2004 blev denne politik undersøgt og evalueret. Formålet med undersøgelsen var at sikre, at køns- og ligestillingsaspektet blev integreret professionelt og synligt i alle personalepolitiske aktiviteter og initiativer. Derigennem ville man sikre, at alle medarbejdere havde mulighed for at bidrage fuldt og helt med deres potentialer og ressourcer i Kystdirektoratets arbejde. Der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt kystdirektoratets medarbejdere. Her blev sat fokus på fire hovedemner: kompetenceudvikling, samspil mellem arbejde og familieliv, rummeligt arbejdsmarked og social omgang og aktiviteter. Resultat Undersøgelsen medførte, at ledelse og medarbejdere fik en bedre og bredere viden om køn og ligestilling i forhold til deres arbejdsplads. Resultaterne vil danne rammen for videre drøftelser i samarbejdsudvalget og for det fremtidige arbejde med at udvikle ledelses- og personalepolitikken. Yderligere kontakt Kystdirektoratet Tlf.: 9963 6363 E-mail: kdi@kyst.dk www.kyst.dk

25 Gammel nr. 77, ”Kystdirektoratets personalepolitik”

Side 29 af 47

4. Borgerrettet service

4.1 Kommunikation på borger.dk – kønsneutral sprogbrug på hjemmesiden26 IT- og Telestyrelsen har under udarbejdelse af IT-portalen borger.dk fokus på, at deres målgruppe er begge køn. Resume IT- og Telestyrelsen har opstillet en målsætning om, at mænd og kvinder skal være lige tilfredse med borger.dk’s indhold. Desuden skal begge køn se borger.dk som et godt og effektivt redskab til indhentning af viden og adgang til selvbetjeningsløsninger. Målgruppen for hjemmesiden er både kvinder og mænd i alle aldre, hvilket IT- og Telestyrelsen har valgt at takle, ved bl.a. at udarbejde en sprogpolitik, der specificerer, hvordan medarbejderne skal henvende sig til borgerne. Man stræber således mod, at yde alle borgere, mænd som kvinder, den samme service. I forbindelse med udarbejdelsen af sprogpolitikken har IT- og Telestyrelsen overvejet, hvilke billeder, der illustrerer teksten på borger.dk. De er oftest enten kønsneutrale eller bryder med traditionelle opfattelser af køn. Når man henvender sig til en tredje person bruges betegnelsen ”han eller hun”, hvis det kan være begge køn. Desuden har man valgt at henvende sig til forældre samlet i forbindelse med selvbetjeningsløsninger angående graviditet, fødselsforberedelse, fødsel, navngivning, orlov m.m. Man bruger betegnelsen ”vi” eller ”jer” for at understege det fælles forældreansvar og bruger billeder af både fædre og mødre. Desuden har IT- og Telestyrelsen oprettet et borgerpanel bestående af knap 1300 brugere af borger.dk. Her bliver det muligt ved kommende brugerundersøgelser at segmentere på køn således, at man specifikt kan undersøge henholdsvis kvinder og mænds tilfredshed med borger.dk inden for forskellige områder. Resultat IT- og Telestyrelsen har tilrettelagt rutiner, der sikrer, at der er opmærksomhed på begge målgrupper i den løbende vedligeholdelse af hjemmesiden. IT- og Telestyrelsen vil i nærmeste fremtid måle på hhv. kvinders og mænds tilfredshed med borger.dk. Yderligere kontakt IT- og Telestyrelsen Tlf.: 3545 0000 E-mail: itst@itst.dk www.itst.dk

26 Ny nr. 9

Side 30 af 47

4.2 Kvinder og pension - mainstreaming af hjemmesiden Min Pension27 Pensionsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af hjemmesiden Min Pension, taget højde for nogen af de særlige problemstillinger, der kan gælde for kvinder og pension. Resume Hjemmesiden Min Pension blev implementeret i 2009 på IT-portalen borger.dk. Formålet var, at give borgerne bedre overblik over deres pensionsopsparing og egne pensionsforhold, samt at give borgerne mulighed for, at planlægge deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. På brugerportalen borger.dk blev oprettet et pensionstema med informative tekster og fire pensionsberegnere med fokus på forskellige målgrupper. I forbindelse med målgruppevurderingen op til projektets start, blev det ud fra statistikker og undersøgelser dokumenteret, at især kvinder finder ”pension” uinteressant, og at der samtidig er særlige problemstillinger, f.eks. med kvindens periodiske fravær fra arbejdsmarkedet, der kræver en fokusering i forhold til køn. Disse problemstillinger har Pensionsstyrelsen taget højde for, dels ved at indarbejde dem i hjemmesidens beskrivelser af de forskellige livssituationer, der kan påvirke en persons pensionsforhold, dels ved at indarbejde dem i de pensionsberegnere, hjemmesiden stiller til rådighed. Som opfølgning på hjemmesiden har Pensionsstyrelsen opstillet mål- og succeskriterier for andelen af kvindelige brugere af sitet. Resultat En brugerundersøgelse skal i efteråret 2010 vise om borger.dk har opnået det antal kvindelige brugere, der var sat som mål. Pensionsstyrelsen oplyser, at det har givet god mening, at indarbejde køn i hjemmesiden og at det er noget, der kan arbejdes videre med i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden. Yderligere kontakt Pensionsstyrelsen Tlf.: 3395 5000 E-mail: penst@penst.dk www.penst.dk

27 Ny nr. 10

Side 31 af 47

4.3 Nedbryd det kønsopdelte arbejdsmarked28- sæt fokus på kønsneutral vejledning Arbejdsløse kvinder blev opkvalificeret til et bredere arbejdsmarked, da AF-Vejle satte fokus på kønsneutral vejledning. Resume I Arbejdsformidlingen i Vejle viste en undersøgelse, at kvinder og mænd med samme uddannelsesmæssige baggrund blev grundregistreret og formidlet forskelligt. Der var en tendens til, at ledige mænd og kvinder blev registreret med faglige kompetencer, der var henholdsvis højere og lavere, end deres kvalifikationer gav berettigelse til. F.eks. blev ledige kvinder registreret med ufaglærte fagbetegnelser, selvom de havde en faglig uddannelse. Disse forhold ønskede man at ændre. Gennem sidemandsoplæring arbejdede sagsbehandlerne med, at blive mindre kønsstereotype og mere åbne i deres vejledningsindsats om jobmuligheder, overfor ledige kvinder og mænd. Samtidig blev der ændret på arbejdsrutinerne i forhold til at sikre en mere reel registrering af de lediges faglige kompetencer. Resultat Ved indledningsvis at fokusere på køn opnåede man, at sætte køn ud af ligningen i forbindelse med jobformidlingen. Resultatet blev for eksempel, at ledige kvinder begyndte at åbne sig mere og fortælle om deres kompetencer, hvorved deres reelle kvalifikationer blev registreret. Derudover lykkedes det at få formidlet og ansat flere kvinder, inden for nogle mandedominerede fag og vice-versa. Endelig medførte de ændrede arbejdsrutiner, at man havde succes med at hæve procentsatsen for antal anviste, der ender i ansættelse. Yderligere kontakt Da det statslige arbejdsformidlingssystem er nedlagt, er det ikke muligt at fremskaffe kontaktoplysninger på dette eksempel.

28 Gammel eksempelsamling nr. 19, ”Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, Arbejdsformidlingen – Vejle”

Side 32 af 47

4.4 Fagbevægelsen uddanner medlemmer i køns-mainstreaming29 Som et led i den stigende fokus på kønsblandede arbejdspladser, har Fagbevægelsens Interne Uddannelsessystem (FIU) tilbudt fagforeningernes tillidsvalgte uddannelse i køns-mainstreaming. Resume Målet med den nye uddannelse var, at give de tillidsvalgte på arbejdspladserne kompetencer til at udpege ligestillingsmæssige elementer og gennemføre små forandringsprojekter med ligestilling som mål. Når de tillidsvalgte lærer, at gå offensivt ind i forandringsprocesser, kan man sikre, at ligestillingsværdier omsættes til handling på arbejdspladserne. Uddannelsen er netværksbaseret og fungerer lokalt ved fyraftensmøder, hvor interesserede tillidsvalgte kan erfaringsudveksle og blive coachet om forandringsprocesser på deres arbejdsplads i forhold til køn og etnicitet. Resultat Undervisningen har vist sig at ændre deltagernes måde at tænke køn og ligeværd på, og har givet dem mulighed for at skabe forandringer på deres arbejdsplads. Efter undervisningen har flere foreslået og foretaget mindre projekter hjemme på arbejdspladsen, som f.eks. jobrotationer, fokus på hvilken værdi eller ”ikke-værdi” specielle opgaver har i virksomheden og interne ligeløns-analyser. Yderligere kontakt Fagbevægelsens Interne Uddannelsessystem Tlf.: 2727 7653 E-mail:support@fiu.dk www.fiu.dk

29 Gammel nr. 15, ”Fagforeningsuddannelse i kønsmainstreaming”

Side 33 af 47

5. Budget & ressourcefordeling

5.1 Anbringelse af udsatte unge i Sverige30 - en analyse af ressourcefordelingen En ligestillingsanalyse af ressourcefordelingen af udsatte piger og drenges anbringelse på institutioner afdækkede utilsigtede kønsskævheder. Disse kønsskævheder kostede på budgettet. Resume Enheden for sociale tjenester i Sverige gennemførte i 2003 en ligestillingsanalyse, af unge piger og drenge, anbragt på institutioner. Man ønskede med analysen, at undersøge fordelingen af udsatte drenge og piger i institutioner, og om fordelingen stemte overens med behovet hos de unge. Statistikken viste, at der var flere drenge end piger anbragt på institutionerne, hvilket førte til den hypotese, at der var flere drenge, der havde brug for at blive anbragt end piger. Men da man undersøgte behovene nærmere, viste det sig, at behovet for anbringelse var nogenlunde lige stort hos piger og drenge. Den kønsskæve anbringelsespraksis betød, at piger ikke fik den fornødne hjælp, når de havde brug for den, men først senere, når de havde fået det værre. Det indebar endvidere, at hjælpen til pigerne i det lange løb blev dyrere. Resultat Analysen har gjort den svenske enhed for sociale tjenester opmærksom på problemet, som de herefter har imødekommet ved at revurdere grundlaget for anbringelse af udsatte unge. Den svenske socialtjeneste har i forbindelse med den justerede anbringelsespraksis opnået en besparende effekt.

30 Gammel nr. 36

Side 34 af 47

5.2 Forskningsmidler forfordeler mænd – ligestillingsvurdering af ressourcefordeling i et ”udviklingsprogram” for fødevare31 Midlerne til et udviklingsprogram for fødevarer i Norge, blev skævt fordelt til fordel for mandlige ansøgere. Programmet ramte skævt på målgruppen. Resume En ligestillingsvurdering af et udviklingsprogram for fødevare i Fødevareministeriet i Norge viste utilsigtede kønsmæssige konsekvenser. Mænd dominerede både ansøgergruppen og modtagerne af midlerne, på trods af, at der i sektoren og i målgruppen var en nogenlunde lige kønsfordeling. Omkring 25,5 millioner NKR gik til projekter med mandlige ansøgere, hvor kun ca. 4,5 millioner gik til projekter med kvindelige ansøgere. Årsagen viste sig at være, at programmet var udformet på en måde, der appellerede mere til mænd. Derfor satte det norske Landbruks- og matdepartement det mål generelt, at udvikle fødevareproduktionen, men også at tilstræbe at ressourcerne blev fordelt lige mellem kvinder og mænd. Resultat Resultatet og erfaringen fra vurderingen var især bevidstheden om, at udviklingsprogrammerne skulle sammensættes således, at de appellerede til den rette målgruppe, i dette tilfælde altså både kvinder og mænd. Dermed forventes træfsikkerheden at være optimal.

31 Gammel eksempelsamlig nr. 63, ”Ligestillingsvurdering af et værdiudviklingsprogram for fødevarer”

Side 35 af 47

5.3 Flere piger i idrætshaller - puljemidler prioriteres til indvandrerpiger32 Et eksempel på uddeling af puljemidler til idræts- og foreningslivet i Integrationsministeriets regi, som satser på en mere ligelig fordeling af midlerne til unge piger og drenge. Resume Formålet med puljen ”Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet”, var at øge integrationen af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Et mål herunder var, at få flere piger til at deltage i de projekter puljen støttede, og derved opnå en mere ligelig fordeling af puljemidlerne på piger og drenge. Delmålet blev besluttet på baggrund af tal, som viste, at kun ca. 15-20 procent af unge etniske piger deltog i idræts- og foreningsaktiviteter. Erfaringen var, at pigerne gerne ville deltage, men at deres forældre ofte var utrygge ved det. For at sikre, at unge piger fik større andel af puljen, valgte Integrationsministeriet at ca. halvdelen af de projekter, som fik støtte fra puljen, skulle have unge piger som prioriteret målgruppe. Det har vist sig at have en effekt. Konkret blev blandt andet idrætsprojekter støttet, der forsøgte at skabe såkaldte indslusningsaktiviteter, f.eks. ved at danne specielle pige-aktiviteter eller rene pige-hold, hvor man tog hensyn til omklædningsforhold, badeforhold, påklædning m.m. Resultat Evalueringen af de projekter der fik støtte under puljerne viste, at ca. 4500 børn deltog aktivt i projekterne. Omkring 40 procent af disse var piger med anden etnisk baggrund end dansk. Man har derved fået betydeligt flere piger engageret i idræts- og foreningsaktiviteter, ligesom Integrationsministeriet har sikret en mere ligelig fordeling af støtten. Yderligere kontakt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Tlf.: 3392 3380 E-mail: inm@inm.dk www.nyidanmark.dk

32 Gammel eksempelsamling nr. 30, ”Flere unge piger med etnisk minoritetsbaggrund deltager i idræts- og foreningsaktiviteter”

Side 36 af 47

5.4 Budgetter i kønsperspektiv33 For at undersøge om et budgetforslag havde ligestillingsmæssige konsekvenser, igangsatte det norske Barne- og familiedepartement en analyse af bevilliger og budgetposter på området. Resume Ved at analysere og ligestillingsvurdere bevillinger og budgetposter på statsbudgettet, ville departementet synliggøre eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser af budgetforslaget, og dermed opnå retfærdig og effektiv brug af offentlige midler. Ved brug af kønsopdelt statistik og andre ligestillingsrelevante data vurderedes det, om de forskellige poster var lige eller ulige for mænd og kvinder. Resultat Et eksempel på en post var mænd på barsel. Via en tilstandsvurdering, blev det vurderet at flere og flere mænd tog barsel, dog ikke i det tempo man havde håbet. Via en årsagsanalyse blev der peget på f.eks. arbejdsgivers holdning til orlovssøgende fædre, regler omkring barsel modvirker fædres ønsker, og manglende ligeløn, som forklaring på, hvorfor flere mænd ikke tager barsel. Ud fra denne vurdering er det blandt andet blevet besluttet, at arbejde med et lovforslag, der på lang sigt skal forbedre barselsorloven, f.eks. ved fædres ret til lønkompensation.

33 Gammel 88, ”Budgetter i et kønsperspektiv”

Side 37 af 47

5.5 Skævvridning af midler til arbejdsløse - ændres på baggrund af en ligestillingsvurdering34 Et eksempel på en ligestillingsvurdering af programmidler til arbejdsløse, som efterfølgende resulterede i en omfordeling af midlerne. Resume Tænketanken Women’s Budget Group, der består af forskere og aktivister, har i en årrække arbejdet på, at få den engelske regering til, at lave en kønsmainstreaminganalyse af det engelske nationale budget. I 1998 valgte Labour-regeringen at konsultere tænketanken for at få lavet en kønsmainstreaminganalyse af det nye program for arbejdsløse, New Deal. Formålet med ligestillingsvurderingen var, at klargøre New Deals eventuelle indflydelse på, og konsekvenser for, henholdsvis arbejdsløse kvinder og mænd. New Deal rettede sig mod tre målgrupper: Unge arbejdsløse, langtidsarbejdsløse og arbejdsløse enlige forældre. Den kønsmæssige sammensætning i de tre målgrupper indenfor New Deal, samt deres andel af de tildelte midler, blev analyseret. Analysen viste, at der forekom en markant skævvridning af midlerne i New Deal, som især kom de arbejdsløse mænd til gode. 92 procent af de samlede midler blev således givet til grupperne ”unge arbejdsløse” og ”langtidsledige”, som begge mønstrede en markant overvægt af mænd (henholdsvis 72 procent og 84 procent af støttemodtagerne) Samtidig blev kun otte procent af de samlede midler bevilget til gruppen af ”arbejdsløse enlige forældre”, som omvendt næsten udelukkende bestod af kvinder (95 procent). Resultat Den engelske regering besluttede på baggrund af ligestillingsvurderingen, at midlerne, ved næste budgetlægning, skulle omfordeles, for at sikre større træfsikkerhed og en højere grad af ligestilling.

34 Gammel 95, Kønsmainstreaming af program for arbejdsløse i England (1998-)

Side 38 af 47

5.6 Det nationale budget køns-mainstreames – i Sydafrika35 Et eksempel på kønsmainstreaming af det nationale budget i Sydafrika, som gav øget viden om budgetlægningens betydning for ligestilling mellem kønnene. Resume En gruppe parlamentarikere, interesseorganisationer, offentlige ansatte og forskere m.m. tog i midten af 90érne initiativ til at ligestillingsvurdere det nationale budget i Sydafrika. Målet var at formidle viden om kønsmainstreaming af budgetter til beslutningstagere, og sætte fokus på budgetlægningens betydning for ligestilling mellem kvinder og mænd. I løbet af en treårig periode fra 1996-1999 blev alle budgetposter analyseret; først det nationale budget, dernæst det regionale budget og til sidst det lokale budget. Hvert år blev en diskussion af kønsperspektivet inddraget i den offentliggjorte budgetevaluering. Resultat Initiativtagerne vurderede, at den foretagne ligestillingsvurdering af det nationale budget havde flere positive resultater. På det strategiske plan vurderer initiativtagerne, at ligestillingsvurderingen medvirkede til, at skabe øget opmærksomhed omkring kønsperspektivet blandt beslutningstagere og i den offentlige administration. Desuden så man en større træfsikkerhed i budgetlægningen og fremskridt for ligestillingen mellem mænd og kvinder. På det mere konkrete plan fik beslutningstagerne øget viden om eksisterende kønsforskelle på forskellige områder, således eksempelvis indenfor Sydafrikas offentlige anlægsarbejder. Her viste ligestillingsanalysen, at der var stort set lige mange kvinder og mænd ansat i sektoren, men at kvinder samtidig var ansat i mindre attraktive stillinger, fik lavere løn og havde ringere chance for efteruddannelse. Analysen bevirkede, at afdelingen for offentlige anlægsarbejder efterfølgende var mere opmærksom på denne problemstilling.

35 Gammel 25, ”Kønsmainstreming af Sydafrikas nationale budget (1996-1999)

Side 39 af 47

5.7 Det nationale budget kønsmainstreames – i Australien36 Et eksempel på kønsmainstreaming af det nationale budget i Australien, som blev gennemført fra 1984 til 1996. Resume Den australske regering havde et ønske om at synliggøre, hvordan posterne i det nationale budget fordelte sig i befolkningen. Målet med ligestillingsvurderingen af det nationale budget, var at formidle viden om budgettets betydning for mænd og kvinder til hele befolkningen. Derigennem ville man sætte fokus på de økonomiske gevinster ved ligestilling og de økonomiske omkostninger ved mangel på samme. Konkret gennemførte alle ministerielle afdelinger en analyse af deres del af det offentlige budget, ikke kun de budgetposter, der drejede sig om kvinder. Alle politikker og programmer blev således opgjort i forhold til effekt for henholdsvis kvinder og mænd. Derefter blev resultaterne samlet i en årsrapport, der blev udgivet og præsenteret sammen med budgettet. Ligestillingsanalysen og vurderingen af det nationale budget blev foretaget i en periode på godt ti år, men stoppede i 1996 i forbindelse med regeringsskiftet Resultat Det overordnede resultat af ligestillingsanalyserne var, at der kom større fokus på ligestilling og større træfsikkerhed i budgetplanlægningen i forhold til de politiske målsætninger, hvilket i Australiens tilfælde kunne måles konkret. Mere konkret førte ligestillingsanalyserne eksempelvis til, at man i planlægningen af budgettet for 1986-87 afsatte 400.000 dollars til omlægninger i kommunikationsudstyrsindustrien. Disse midler blev bl.a. afsat til at efteruddanne branchens ufaglærte kvinder. Baggrunden var at én ligestillingsanalyse havde vist, at beskæftigelsen blandt ufaglærte i branchen (som var domineret af kvinder) var stærkt faldende samtidig med, at branchen fremadrettet efterspurgte teknisk kvalificeret arbejdskraft.

36 Gammel 24, ”Kønsmainstreaming af Australiens nationale budget – det australske kvindebudget 1984-1996)

Side 40 af 47

6. Lovgivning 6.1 Arbejdsskadeerstatning i Finland – en ligestillingsvurdering medfører ændring af lovforslag37 En ligestillingsvurdering foretaget af et finsk lovforslag om arbejdsskadeerstatning viste, at mænd fik en meget større andel af de allokerede ressourcer til arbejdsskadeerstatning end kvinder. Resume Formålet med at ligestillingsvurdere lovforslaget var, at få et opdateret analytisk grundlag for tildelingen af arbejdsskadeerstatning. Man fandt at 71 procent af ofrene for arbejdsulykker i 1990’erne var mænd, og at 2/3 af sygeorloven gik til mænd. Størstedelen af ressourcerne gik altså til mænd. Dette til trods for, at lovforslaget havde både kvinder og mænd som målgruppe, og på trods af en nogenlunde lige høj beskæftigelsesgrad i Finland. Årsagen viste sig at være, at arbejdsskader mest var definerede indenfor traditionelle mandefag. Resultat Det særlige ved denne ligestillingsvurdering var, at den blev foretaget inden loven blev gennemført, og at det lykkedes, at få ændret loven således, at den dækkede flere typer af arbejdsskader og dermed også de mere kvindedominerede brancher. Den vedtagne lov kom, med en ændring af grundlaget for tildeling af arbejdsskadeerstatning, til at betyde, at kvinder fremover havde mulighed for at få andel i en større del af de anerkendte arbejdsskadeerstatninger.

37 Gammel nr. 8, ”Ligestillingsvurdering af finsk lovforslag om arbejdsskadeerstatning medførte ændring af lovforslaget”

Side 41 af 47

6.2 Forsørgere i uddannelsessystemet – en ligestillingsvurdering af lovforslag om SU 38 Undervisningsministeriet valgte at ligestillingsvurdere et lovforslag om ændring af SU, som viste sig at bidrage positivt til ligestilling i Danmark. Resume Undervisningsministeriet besluttede under udarbejdelsen af et lovforslag til ændring af statens uddannelsesstøtte, at ligestillingsvurdere forslaget, for at afdække eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser. Lovforslaget åbnede adgang for tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere under uddannelse. Ministeriet var klar over, at der var flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser, og at langt størstedelen af forsørgende studerende var kvinder. På baggrund af denne viden vurderede ministeriet, at det typisk er kvinderne, der er i risiko for at afbryde eller ikke at få en uddannelse på grund af den økonomiske byrde, det er at have børn som studerende. Resultat Det blev vurderet, at lovforslaget havde positive ligestillingsmæssige konsekvenser, som blev skrevet ind i forslagets bemærkninger. Bemærkningerne går blandt andet på, at ca. 75 procent af forsørgerne indenfor SU-systemet er kvinder. Dermed forventedes forslaget, at være med til at øge ligestillingen, da flere kvindelige forsørgere får bedre økonomiske vilkår. Yderligere kontakt Undervisningsministeriet Tlf.: 3392 5000 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

38 Gammel nr. 51, ”Ligestillingsvurdering af forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte”

Side 42 af 47

6.3 Pensionen ligestillingsvurderes39 I forbindelse med en lov om ændring af lov om social pension, valgte Socialministeriet, at vurdere om forslaget havde ligestillingsmæssige konsekvenser. Forslaget skulle åbne adgang for, at alle der havde ret til folkepension kunne vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende pension med et tillæg. Resume Lovforslaget indeholdt ligestillingsmæssige aspekter af en sådan art, at det var nødvendigt, at vurdere om lovforslaget var direkte eller indirekte diskriminerende. Spørgsmål der blev undersøgt var blandt andet: Har det konsekvenser for ligestillingen mellem kvinder og mænd, at kvinder lever længere end mænd og dermed får pension i flere år? Har det konsekvenser for ligestillingen, at muligheden for forhøjet pension kræver en beskæftigelse på mere end 1500 timer pr. år? Socialministeriet fandt frem til, at det i forhold til forsikringer ikke er tilladt at tilpasse den forsikringspræmie, som den forsikrede skal betale eller den ydelse, der senere skal udbetales til mænds og kvinders levealder. I forhold til beskæftigelseskravet på de 1500 timer blev det undersøgt om dette muligvis ville ramme kønsskævt idet kvinder oftere er på deltid end mænd. En søgning på Danmarks Statistik bekræftede denne formodning. På den anden side fastslår et EU-direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder (19.december 1978, 79/7 EDF), at det er i orden, at der er uligheder i mænds og kvinders adgang til sociale sikringsordninger, hvis det er begrundet udfra andre hensyn end kønsperspektivet. Resultat Socialministeriet vurderede efter ligestillingsvurderingen, at lovforslaget ikke var diskriminerende. Under henvisning til EF-direktivet om ligestilling med hensyn til social sikring, vurderede man, at lovforslaget havde til hensigt, at gennemføre en socialpolitisk udvikling i velfærdsstaten. Dermed kan forslaget siges ikke, at indebære direkte eller indirekte diskrimination. Yderligere kontakt Socialministeriet Tlf.: 3392 9300 E-mail: sm@sm.dk www.sm.dk

39 Gammel 67, ”Ligestillingsvurdering af lovforslag om opsat pension”

Side 43 af 47

6.4 Tv-overvågning i taxier – Lovforslag sikrer sikker taxikørsel for begge køn Transportministeriet valgte at ligestillingsvurdere et lovforslag om tv-overvågning i taxier, for at afdække lovforslagets betydning for mænd og kvinder. Resume Formålet med lovforslaget var at forebygge og bidrage til opklaring af røverier og overfald imod førere af taxier. En chaufførorganisation havde foretaget en undersøgelse der viste, at antallet af episoder med vold og trusler mod chauffører var stigende. Derfor blev det foreslået, at alle taxier skulle være forsynet med indvendig tv-overvågning. Lovforslaget blev relevanstestet og ligestillingsvurderet. Resultat Transportministeriet vurderede at kvinder i højere grad end mænd vil opleve tv-overvågning i taxier som tryghedsskabende. Dermed vurderede man, at tv-overvågningen ville bidrage til, at forbedre kvinders adgang til transportsystemet, både som passagerer og som førere. Mangler: Hvordan lavede man ligestillingsvurderingen? Line Davidsen, 41 71 27 95?

Side 44 af 47

6.5 Ligestilling af togene – Jernbanestrækning ligestillingsvurderes Anlægget af en jernbanestrækning mellem København og Ringsted forventes at forøge både mænds og kvinders brug af kollektiv trafik. Resume Transportministeriet stillede i 2010 forslag om at omlægge en jernbanestrækning mellem København og Ringsted. Den eksisterende bane, blev benyttet af alle slags tog, og kapaciteten var tæt ved fuldt udnyttet. Derfor vurderede man, at hvis togdriften skulle blive ved med at være et attraktivt alternativ til biltrafikken, så var det nødvendigt, at udbygge strækningen med flere afgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Målet med den nye jernbane var, at øge mobiliteten og derved bidrage til målsætningen om, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. I lovforslaget nævnedes det, at undersøgelser viser, at kvinder i højere grad end mænd rejser med kollektiv trafik. Der var dog en tendens til, at mænd, når de vælger kollektiv trafik, i højere grad benytter kollektive transportmidler ved længere rejser. Resultat I forbindelse med ligestillingsvurderingen bedømte ministeriet, at den nye jernbane med flere tog pr. time og færre stop, ville tiltrække nye passagerer af begge køn. Den nye jernbane forventedes, at kunne være med til, at øge både kvinders og mænds samlede benyttelse af kollektiv transport. Lovforslaget vurderedes således at bidrage positivt til begge køns brug af offentlige transportmidler.

Side 45 af 47

6.6 Hørehæmmede mænd ligestilles – lovforslag ligestillingsvurderes og finder kønsskævhed Indenrigs- og socialministeriet valgte, at afsætte penge til en kampagne for at sikre, at bibeholde tolkning til mennesker med hørehandicap. Resume Formålet med lovforslaget var, at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give mennesker med hørehandicap en enkel og smidig adgang til tolkning. Målgruppen var døve, døvblevne, døvblinde og svært hørehæmmede. Ifølge lovforslaget skulle der oprettes en tolkemyndighed, der skulle have ansvaret for tilrettelæggelsen af den udvidede tolkning. Lovforslaget blev baseret på ”Det Sociale Tolkeprojekt”, der var et satspuljefinansieret projekt, der siden 2000 havde tilbudt mennesker med et hørehandicap tolk til bl.a. sociale aktiviteter. Projektet ophørte den 31. december 2009, og blev dermed foreslået afløst af den fælles tolkeløsning. Ligestillingsvurderingen viste, at tolkeordningen, i sig selv, stillede mænd og kvinder lige i forhold til adgang og rettigheder til tolkning. Men på den anden side afdækkede vurderingen af tolkeordningen under ”Det Sociale Tolkeprojekt”, blev efterspurgt væsentligt mindre af mænd end af kvinder. Resultat Indenrigs- og Socialministeriet tog derfor initiativ til, at der i informationsindsatsen til brugerne skulle prioriteres information rettet mod mænd. Efter tre år skal ordningen revideres og i den forbindelse vil den kønsmæssige fordeling af brugere blive opgjort.

Side 46 af 47

6.7 Dansk fiskeri- og akvakultur – Lovforslag om støtteordninger ligestillingsvurderes Fødevareministeriet valgte at ligestillingsvurdere et forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren fra 2006, for at sikre at den var kønsmæssigt afbalanceret. Resume Lovforslagets formål var at skabe rammerne for det størst mulige udbytte at den danske fiskeri- og akvakultursektor. Derfor foreslog ministeren en række støtteordninger, der skulle hjælpe til f.eks., tilpasning af flåden, forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter og andre foranstaltninger der kunne fremme det danske vandmiljø. Umiddelbart indeholdt lovforslaget ikke regler der virkede kønsdiskriminerende, da der var adgang for alle mænd og kvinder til at søge tilskudsordningerne. I bemærkningerne til lovforslaget om ligestillingsmæssige konsekvenser nævnes det, at der arbejder betydeligt flere mænd end kvinder i den danske fiskerisektor, hvilket formodentlig vil afspejle sig i kønsfordelingen af tilskudsordningerne. Dette ses som en direkte konsekvens af kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked. Fødevareministeriet oplyser, at der ikke vil blive lavet særlige foranstaltninger for at udjævne kønsopdelingen i fiskerisektorer, men oplyser at det ikke udelukker muligheder for konkrete projekter målrettet kvinder. Resultat Den foretagne gennemgang af lovforslagets mulige ligestillingsmæssige konsekvenser har skabt øget opmærksomhed om ligestillingsproblemstillinger i fiskerisektoren. Fødevareministeriet nævner selv, at lovforslaget i forbindelse med projekter indenfor uddannelses- og kompetenceudvikling og innovations- og teknologiudvikling, vil kunne have en positiv virkning på kvinders beskæftigelsesmuligheder i branchen. Endvidere oplyses, at lovforslaget giver mulighed for at ansøge om projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet, og at sådanne projekter vil kunne målrettes særlige problemstillinger med en positiv virkning i relation til ligestilling. Endelig oplyser Fødevareministeriet at det overvågningsudvalg, der skal koordinere og følge programmet vil blive sammensat med en ligelig fordeling af kvinder og mænd.

Side 47 af 47

6.8 Tilknytning til arbejdsmarkedet – lovforslag om kontanthjælpsloft ligestillingsvurderes I 2010 foreslog beskæftigelsesministeren en ændring af loven om aktiv socialpolitik, som i løbet af processen blev ligestillingsvurderet, og viste sig at have tvetydige indvirkninger på specielt kvinder. Resume For at forbedre forholdene i ghettoområderne og styrke integrationen blev det besluttet at nedsætte den daværende såkaldte ”450 timers regel” (et ægtepar på kontanthjælp skulle dokumentere mindst 450 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor 24 måneder) til en ”225 timers regel” (et ægtepar på kontanthjælp skulle dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor 12 måneder). Overholdes reglerne ikke mistede den ene ægtefælle retten til kontanthjælp. Reglen skulle sørge for, at ægtepar på kontanthjælp stod til rådighed for arbejdsmarkedet, kom i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet vurderede at ændringen af loven havde ligestillingsmæssige konsekvenser, men de blev vurderet til at være tvetydige. Ved indførelsen af den oprindelige lov (”300 timers reglen” i 2005-2006) var forventningen, at det ofte ville være kvinder, der mistede kontanthjælpen. Dog var det også forventningen, at reglen ville opmuntre flere kvinder til at søge ud på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af betydningen af 300 timers reglen fra 200840 viste, at blandt de der havde mistet retten til kontanthjælp var 70 procent kvinder, mens 52 procent af de, der havde været i risiko for at miste den, var kvinder. En rapport fra Anvendt Kommunalforskning41 viste desuden, at reglen af og til var blevet et godt argument for indvandrekvinder, som på mandens opfordring var hjemmegående. Disse kvinder kunne nu konfrontere deres mænd med det faktum, at hvis de ikke tog et arbejde, så ville deres indkomst blive halveret. Resultat I sidste ende vurderede man, at de effekter som havde været af 300 timers reglen, ville blive videreført. Det forventedes at flere kvinder end mænd ville blive ramt af arbejdskravet, og derved miste retten til kontanthjælp. Omvendt medvirkede det til, at mange kvinder fik mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet.

40 Undersøgelse fra SFI af Henning Bjerregård Bach og Brian Larsen, 24. juni 2008 41 Rapport fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) af Kræn Blume Jensen og Helle Bendix Lauritzen, juni 2008