FRISKE FORSYNINGERN y h e d s b r e v f r a d i t f o r s y n i n g s s e l s k a b n r. 9 , n o v e m b e r 2 0 11

Henny er en dyr dame . . . . . . . . . . . . . 3

Pølsevarmer på PEDALKRAFT . . . . . . . . 4-5

Historiens hus . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Skybrud ... hvad nu? . . . . . . . . . . . . . 7

Vi fik hjælp til at vokse . . . . . . . . . . . 8-9

Når viden bliver guld . . . . . . . . . . . 10-11

Temaserie: De grønne pionerer . . . . . . 12-14

Bliv dus med din faktura . . . . . . . . . . . . 15

FR ISKE FORSYN I NG E R

REDAKTION

Henrik Lundgaard

Margit Knoblauch

FOR- Og bAgsIDEFOTO

Pia burmølle Hansen

REPORTAgEFOTOs

Pia burmølle Hansen

Heidi Lundsgaard

Henrik bjerregrav

Margit Knoblauch

UDgIVER

sK Forsyning A/s

OPLAg

1.000

DEsIgN & PRODUKTION

burchardt Web- & Reklamebureau

No9

F R I S K E F O R SYN I N G E R

– nu også til din smartphone

skan QR-koden og læs

magasinet online!

Lundgaards leder

I sidste nummer af Friske Forsyninger fortalte jeg – ikke uden en vis stolthed – om vores ambitioner og resultater inden for forsyningssikkerhed og bæredygtighed, der jo er de primære indsatsområder i sK Forsynings strategi.

For at nå de ambitiøse strategiske mål og placere os i front må vi være nytænkende. Det der på nydansk hedder innovative! Helt i tråd med en af virksomhedens bærende værdier: FORNYELsE.

Et godt eksempel på nytænkning kan du læse om i dette nummer af Friske Forsyninger: sammen med vores rådgivere fra Krüger A/s har vi etableret styring af et af vores små ubemandede rensningsanlæg, der medfører bedre rensning af spildevandet med et langt mindre energiforbrug. En REN succeshistorie, der også giver genklang i vores nabo-lande!

Du kan også læse om, hvordan du kan bruge sK Forsynings ekspertise på energibespa-relser – både som virksomhed og som privatperson – og du kan læse om, hvordan du kan afbøde konsekvenserne af de voldsomme regnskyl, som vi oftere og oftere oplever. Endelig fortsætter vores lille serie om fakturaen og hvordan du læser den. Husk at betale den til tiden!

Og så har vi jo fået en ny regering!I forsyningsbranchen er vi lige så spændte på, hvad et regeringsskifte medfører, som man er i alle andre hjørner af samfundet. Det ser ud til, at miljøet vil få mere opmærk-somhed end det har været tilfældet de seneste ti år. Det er godt nyt for en virksomhed, der som vores vægter miljø og bæredygtighed højt, og ofte går forrest med de gode ek-sempler, der kan skabe den nytænkning der skal til i en grønnere fremtid.

En ambitiøs energipolitik vil bl.a. give bedre mulighed for at udvide fjernvarmeområ-derne. Hvis den nye regering også vil reducere den massive bureaukratisering, som især vandsektoren har været igennem på det seneste, ja så kan vi også på denne måde spare en masse ressourcer og energi…

Rigtig god læselyst!Henrik Lundgaard

”Ja, jeg kan godt gå hen og blive en dyr dame”, siger Henny Jacobsen.Foto: Pia burmølle Hansen

3

Det er med garanti de færreste af os, der undlader at betale vores forbrugsregning med vilje, og for mit vedkommende var der da også en rigtig god ”undskyldning” for at glemme girokortet:

Jeg var flyttet i min lille kolonihave for at bo der hele sommeren og var således kun lige inde i byen for at tømme postkassen.

Det var tidlig formiddag, og det lokale posthus i Korsør havde derfor ikke åbent.

girokortet med opkrævning på strøm-forbrug i sommerparadiset blev derfor ”arkiveret” i køkkenskuffen, og det samme gjorde den første rykker med et løfte til mig selv om at få det klaret, næste gang

jeg var i byen. Herregud – det var jo kun et lille beløb på godt 800 kroner.

Køkkenskuffens indhold blev glemt de næste gange, jeg var i byen, og derfor nå-ede jeg at få en hilsen fra kundekontoret med besked om, at de nu varslede lukning for strømmen.

se det var jo noget, der kunne få mig ud af sommerens ferie-eufori, og da jeg fik sammenlignet prisen på den første og den sidste faktura, gik det i al sin gru op for mig, at jeg lige havde fordoblet prisen ved min forsømmelse og oven i købet også sat de kommende havedrømme over styr.

Planen om at indkøbe 4 smukke klatrero-ser til espalieret ved havegangen kuldsej-lede omgående. I stedet for roserne måtte de 500 kroner gå til at betale for min egen dyre dumhed.

Henny Jacobsen fra sK Forsynings kunde-center møder rigtig mange eksempler, der ligner mit, og som hun selv siger:

– Udover at det koster kunderne en masse penge, de kunne have sparet, skal jeg jo have løn for at sidde og udskrive nye girokort, indføre rykkergebyrer og melde ud til teknikerne, når der varsles lukning, kommer det lakonisk.

– Og så koster det jo også dig en min-dre formue, hvis du skal betale for at få genåbnet, så tænk dig grundigt om, inden du næste gang henlægger dit girokort til senere indbetaling, siger hun, mens jeg står og tænker på min fyldte fryser. Hvis fryserens indhold var gået til, havde endnu en katastrofe ramt min lille hus-holdning.

Henny smiler varmt, da jeg står der med slukørerne helt nede omkring mine knæ:

Ja, jeg er en dyr dame!

I skrivende stund er Fr iske Forsyningers reporter netop vendt hjem fra det lokale postkontor. Et dobbelt rykkergebyr vedrørende forbrugsafg i f ter på sommerens fer iebol igfaktura sved grundigt i budgettet , og med udgangspunkt i egne pinl ige forglemmelser og et gl imt i ø jet , t ager Henny og jeg derfor tyren ved hornene og minder al le kunder om at huske at betale deres forbrugsregninger t i l t iden.

Henny er en dyr dame

4

5

Pø lsevarmer på PE DALKRAFT

Hvert år op til slagelse Festuge tager sK Forsyning opfinderkasketten på.

– Det handler om at inddrage folk, bruge fantasien, og finde legebarnet frem, smiler energirådgiverne Henrik Ådal og Axel Olsen, der gennem flere år har udstyret publikum med stylter på et over-svømmet fortov, hængt vasketøj til tørre og skabt levende afbryderknapper.

I år satte de folk til at varme røde pøl-ser ved hjælp af pedalkraft under temaet ”smagen af verden”, hvor sK Forsyning havde valgt at servere en af den vestlige verdens mest populære gademåltider.

– Og vi har naturligvis testet opfindel-sen så mange gange, at vi er sikre på, at den virker, griner begge smørret.

En cykel og to gaflerHvert år hitter Henrik og Axels skøre på-fund hos både børn og voksne, der strøm-mer til sK Forsynings stand for at prøve storm P-opfindelserne af.

– Denne gang er ingen undtagelse, for når de har trampet godt i pedalerne, har de produceret strøm nok til at varme en rød pølse op vha. to gafler.

Den varme pølse langes over til en knægt på 11, der er højrød i hele femøren efter at have trampet nok i pedalerne til at varme sit eget festmåltid op. Han tager stolt imod, og hans mor og de omkring-stående griner hjerteligt, da pølsen knæk-ker lystigt mellem tænderne.

Pedalkraftvarme Ideen bag cykelpølsevarmeren forklarer Henrik Ådal:

– Vi viser på en sjov måde hvordan man producerer strøm, siger han og peger hen på pedalerne, der nu betjenes af Jan Østerskov, økonomidirektør i sK Forsy-ning.

Det er en cykel-dynamo: Når du tram-per i pedalerne, løber generatoren rundt og laver strøm. så sætter du ledninger til dynamoen og til de to gafler, som vi har sat pølsen imellem, og når strømmen lø-ber gennem pølsen, bliver den varmet op, smiler Henrik, men bliver så alvorlig:

– Det er det samme, der sker, hvis vi får strøm igennem os, og det er som bekendt meget farligt, så det her er ikke noget, folk skal gå hjem og gøre efter på køkkenbordet, for det er konstrueret af fagfolk, og skal håndteres af fagfolk, siger han og smiler så igen:

– Axel og jeg har testkørt den mange gange, så der er da gledet et par hotdogs ned i tiden op til denne dag.

Tag dit eget vand med, når du går udNye kommer til og tager en tur i peda-lerne. Andre forsyner sig med frisk vand fra vandposten, som også er Henrik og Axels ide: Vandet serveres af Linda fra Kundeservice.

– Vi sørger for at folk får væske og sluk-ker sommertørsten. Vi fortæller, at det er helt hul i hovedet at bruge formuer på at købe vand på flasker, når vores eget drik-kevand kun koster et par øre, siger Linda.

– Vi har, som en god gimmick, fået la-vet vores egne vandflasker med sK Forsy-nings logo på i dagens anledning, for det er jo os, der leverer vandet hjemme i ha-nerne, siger Linda og tager selv en slurk.

Noget at vinde og sjovt at være medEn af de faste begivenheder ved sK For-synings stand er en konkurrence blandt publikum, og noget kunne tyde på, at folk ved det, for mange kommer og spørger:

– Hvad skal vi lave i år, og hvad kan vi vinde?

Henny peger smilende på en flot skål, der er fyldt med gode ting og sager, mens hun udleverer spørgeskemaer.

På et billedark skal de afkrydse hvad der er på billederne, forklarer Henny og peger på en række billeder med forskel-lige forslag ud for hvert foto.

Og da dagen går på hæld på Nytorv i sla-gelse, og publikum søger mod den store scene og aftenens show, der afslutter festugen, kan sK Forsynings medarbejde-re endnu engang notere sig en ubetinget succes for deltagelsen, mens de endnu en gang pakker det hele sammen. Igen var det sK Forsynings stand, der trak publikum til sig, og igen havde publikum haft en masse sjov og en god gevinst ud af at møde deres forsyningsselskab i lidt festli-gere antræk end det almindelige arbejdstøj.

sK’s direktion Jan Østerskov og Henrik Lundgaard er ikke blege for at levere pedalkraft til dagens festmåltid.

Tradit ionen tro er SK Forsyning at f inde på Ny torv i weekenden omkring Slagelse Festuge, og l ige så tro mod tradit ionen er forsyningsselskabets stand, når publ ikum tager del i de fest l ige indslag, der har med energ i forsyning at gøre. FOTOs: P IA bU RMØLLE HANsE N

6

40-årige Carsten Lunde er driftschef i sK Forsynings Fjernvarme, og det er ikke mange dage siden, at han fejrede den lokale fjernvarmeforsynings 75-års jubi-læum her på sdr. stationsvej i slagelse.

Den dag handlede det om et stykke lokal danmarkshistorie med omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm, og en deraf følgende introduktion til fjernvarme til byens forfrosne beboere lige efter 2. ver-denskrig. Et kraftcenter var skabt.

Dengang var det godt 100 ejendomme, der havde glæde af fjernvarmen.

I dag er det godt 6.000 husstande, der har tilsluttet sig dette stykke lokale succes historie. På sdr. stationsvej formidles der stadig fjernvarme, men her produceres ikke læn-gere. Det smukke stykke dansk industri-byggeri er overtaget af næste generations brugere, så i dag viser Carsten Lunde os rundt i fremtiden. Vi starter i den del, der stadig har med Fjernvarmen at gøre, men i stedet for gigantiske turbiner, buldrende kedler og store siloer med kul, står to gule varmevekslere i et nærmest sterilt rum og sender varmen videre ud i rørene og ind til forbrugerne.

I dag er det halm, flis og affaldsfor-brænding, der har erstattet kullene, og dermed er den CO2-neutrale virkelighed rykket ind.

Vi bevæger os over i den gamle kedel-hal, der nu kaldes ”det Røde Tårn”

bygningens industrielle skønhed er intakt, og øverst oppe hænger stadig skakten, hvorfra kullene væltede ned i kedlerne, men i dag er den kulisse for en fantastisk samling papirkunstnere, der udstiller deres værker i tårnet, og Carsten reflekterer over det samlede helheds-indtryk:

– Det hænger rigtig godt sammen, at byggerier som dette lever videre, men det er bestemt også tiltalende, når man kan finde ud af at bruge de historiske rammer i fremtiden, så vi ikke glemmer, hvad det er, vi bevæger os rundt i, siger han og hi-ver fotografen op under loftet og ud, hvor

den enorme skorsten stadig står som et monument over tiden.

– Når man står her og kigger ud over det hele, kan man ikke lade være med at være tilfreds med, at man selv kommer med ind i historien nu, hvor vi igen er ved at skrive fjernvarmehistorie med en varmeplan, der går den grønne vej og sig-ter mod total egenproduktion, siger den 40-årige maskinmester, og slutter:

– Om 75 år tror jeg, at vi står med et mix af vedvarende og CO2-neutral ener-giforsyning, og den historie vil jeg rigtig gerne være med til at skrive.

Kunst i det gamle kedeltårn.

H is tor iens husSamtidig med SK Forsynings markering af et stykke industr ie l danmarkshistorie på Sdr. Stat ionsvej , udny tter de nuværende brugere de fysiske rammer, der holder l iv i fort iden. FOTOs: P IA bU RMØLLE HANsE N

75 år med f jernvarme:

7

Den 14. august 2011 om aftenen åbnede himlen endnu engang sine sluser. Reg-nen væltede uophørligt ned hele natten, og næste morgen stod utallige hus- og sommerhusejere op til den barske virke-lighed. synet af vandet i kældre og haver var overvældende, og i løbet af det kom-mende døgn blev telefonnettet hos forsik-ringsselskaberne glødende.

Alle oplevede det samme: Ventetider på op til flere dage! Imens satte vandet sin destruktive proces i gang. I løbet af kort tid ville råd og svamp hærge og dermed blive den dyre konsekvens af katastrofen.

Anskaf dig en pumpe!Nu har de fleste husejere haft besøg af forsikringsselskaberne – nogle har fået et nedslående svar, andre har fået tilbudt at

genskabe det ødelagte helt eller delvist, men tilbage står visheden om, at det vil ske igen, og at forsikringsselskaberne fremover vil gardere sig mest muligt mod at betale for gentagelser.

DERFOR er det vigtigt, at vi også selv gør noget inden næste skybrud vælter ind over os, og et af de mest effektive midler, du kan tage i brug, koster dig faktisk ikke ret meget. samtidig vil du fremover kunne imødegå de forsikringskrav, der på sigt bliver en realitet, ved at du selv sikrer dig og minimerer skaden, hvis forsikringen skal betale.

Hvis du anskaffer dig en automatisk dykpumpe, vil du selv kunne komme af med det indtrængende vand, og det er faktisk ganske simpelt at etablere syste-met, så det virker. Det samlede beløb for

pumpe og pumpeslanger koster dig ikke mere end godt 2.000 kr.

Sådan gør du:Det er faktisk ret enkelt:1 Du skal sørge for at vandet ledes hen til

et kar, hvor pumpen placeres.2 Fra pumpen etableres en pumpeslange

(fås i mål, der passer til dykpumpen).3 slangen føres hen til et område, hvor

du kan pumpe vandet ud.

Pumpesystemerne findes i flere størrel-ser og med forskellig kapacitet, og det er vigtigt, at du når frem til den løsning, der passer til dig. sK Forsyning har den nød-vendige ekspertise på området. Vi giver dig gerne råd og vejledning i forbindelse med forebyggelse af vandskader.

skybrud . . . hvad nu?Forsikr ingsselskaberne er på vej med pol icer , der fr iholder dem for de enorme ekstraudg if ter i forbin-delse med vandskader. Hvis v i ikke selv tænker i forebyggelse, koster det dyrt når skaden er sket .FOTOs: MARg IT KNObLAUCH

Kontakt os før vandet kommer:

8

Vi f ik h jælp t i l a t vokseFOTOs: H E I D I LU N DsgAARD

9

CUC Engineering A/s i slagelse produce-rer kundetilpassede emner i sprøjtestøbt plast samt specialkabler til det meste af verden, og deres kunder er for en stor del at finde i medico-branchen.

I forhold til det marked, de leverer til, er CUC en lille virksomhed og råder der-for heller ikke over samme kompetencer og ressourcer som deres store medspil-lere på markedet.

Alligevel har virksomheden på Industri-vej 29 karakterbogen fyldt med A’er!

På medarbejdersiden har de fokus på arbejdsmiljøet og har en grøn smiley fra AT. I produktionen kalibrerer de løbende efter de markedskrav, der udvikler sig på miljø og energiområdet her og nu, og de er samtidig gode til at læse længere ind i fremtiden og være klar, før nye standard-krav samt direktiver slår igennem.

CUC er topcertificeret efter både indu-striel og medicinsk standard, og de følger konstant op på denne del af deres pro-duktionsstrategi.

Fremtiden stiller større krav til miljøet og energiforbrugetbøje Arenholt Jeppesen er kvalitetschef hos CUC. Det er ham, der har det over-ordnede ansvar for, at hans arbejdsplads lever op til de internationale krav, og han ved, hvad der venter henne om hjørnet:

– Øget miljøvenlig og energibesparende produktion, siger han klokkeklart.

– For vores vedkommende er der dob-beltgevinst i at trimme hele virksomheden efter dette, fordi vi både kan spare penge, effektivisere produktionen og dermed skabe mulighed for at øge kundepotentia-let, indleder bøje Arenholt og tilføjer så:

– så kan vi holde på vores medarbej-dere og ansætte nye, hvis vi når i mål, og vi er godt på vej allerede.

Første skridt:En gennemgribende miljøkortlægningI forbindelse med den kommende miljø-certificering, som CUC allerede har be-sluttet at gennemføre, deltog bøje Aren-holt i et seminar om energibesparelser og tilskudsmuligheder i DI-regi.

Her mødte han sK Forsynings energi-rådgiver, Henrik Ådal, og da bøjes virk-somhed jo ligger i ”Henriks” forsynings-område, faldt de to hurtigt i snak.

– Jeg havde kun begrænset viden om, hvil-ke muligheder vi havde for at søge tilskud, men det vidste Henrik en masse om, så det endte med, at jeg gav ham mit visitkort og bad ham kontakte mig efter seminaret.

– Vi korresponderede lidt på mailen, og det gik hurtigt op for os, at vi manglede sparring til at prioritere indsatsområderne i vores kommende miljøcertificeringspro-jekt, siger bøje, der herefter fik besøg af Henrik og hans kollega, Axel Olsen.

– De har systematisk gennemgået vores virksomhed, foretaget en lang række må-linger og udarbejdet en gennemgribende rapport, der afslørede de største ener-gisparepotentialer. Jeg skal love for, at vi er blevet klogere af at have dem gående her, smiler bøje, der også har fået stillet specialudstyr til rådighed af sK Forsyning.

– Det afslørede utætheder i vores rør-systemer til trykluft, så her var der penge at spare med det samme ved at stoppe disse, siger bøje og uddyber med et af sine yndlingsudtryk:

– Det er jo de lavthængende frugter, der kan plukkes uden besvær.

Komplet pakkeløsningVi har fået en masse ud af, at have Axel og Henrik gående her. De har ydet værdifuld rådgivning omkring tilskudsmuligheder i forbindelse med investeringer i energibe-sparende tiltag, de har givet os blod på tanden og hjulpet os med projektering af indkøbet af nye skruekompressorer samt centralkøleanlæg. Vi er på vej til at gå fra elvarme til naturgas, og vi er parat til at bruge de penge, der skal til for at nå helt i mål, siger bøje og tilføjer:

Vi vil gerne bevare vores arbejdsplads på danske hænder, og vi vil gerne være forankret i Danmark. – Mens mange små virksomheder har fokus på de svære markedsvilkår og skærer ned på medar-bejderne eller flytter produktionen ud,

hvor arbejdskraften er billigere, gør vi det modsatte, og her er høje produktions-standarder og optimale medarbejdervilkår et must.

Inden udgangen af 2012 har vi også certifikat på, at vi producerer efter de energi- og miljøstandarder, der kan give os adgang til et større kundepotentiale inden for vores specielle område. Med-arbejderne skal selvfølgelig være med os hele vejen, og jeg er sikker på, at de også fremover vil lade sig rive med af Axel og Henriks tilstedeværelse, siger bøje Aren-holt og slutter:

– Vi betragter sK Forsyning som vores primære rådgiver på energiområdet. Axel og Henrik har vist os, at de ikke alene råder over ekspertisen, men at de i høj grad også har viljen til at hjælpe med at markedsføre os med en målrettet indsats på miljøområdet.

10

Det er tidlig eftermiddag, og efterårsso-len reflekterer sine stråler i det mudrede vandspejl i opsamlingsbassinet på sørby-magle Renseanlæg. Chefen for sK Forsy-nings spildevandsafdeling, Jan Jørgensen, står på jernbroen over bassinet og kigger ned i det slamholdige vand, hvor bittesmå luftbobler konstant trækker marmorerede mønstre i bevægelse hen over overfladen.

Hvis man ikke lige tænker på, hvad det er man betragter, er synet fascinerende.

Det er det i høj grad også for manden, der ved, hvorfor striberne er der:

– Det er lige præcis sådan, det skal se ud, for så kan jeg se, at processen kører som den skal, og at den biologiske ned-brydning arbejder perfekt, siger Jan, der godt ved, at luftboblerne, der leverer de flotte mønstre er en af de vigtigste ingredi-enser, når man skal forvandle lo.. til vand.

Tiden løb fra de små anlægVi er langt ude på landet, og de små rens-ningsanlæg, som her i sørbymagle og i slots bjergby, har været lukningstruede. Jan forklarer hvorfor:

– Når vi renser vand, bruger vi luft – du kan kalde det et stort piskeris, der pisker vand og luft rundt i bassinet og holder den biologiske nedbrydning af kvælstof og fosfor i gang.

– Dengang vi byggede de gamle små anlæg her, var der behov for at holde ”piskeriset” i gang hele tiden, men i dag er vi bedre til styre den biologiske ned-brydning.

– Med den nye styring er der ikke be-hov for et ”piskeris”, der kører hele tiden, og koster dyrt i strøm. De små anlæg var derfor blevet lukket, hvis der ikke var kommet ny teknologi på banen.

Online styring – smart, billigt og effektivtDen nye teknologi hedder sTAR control® online styring. Den er udtænkt af Krüger Danmark, der er eksperter i vand fra A-Z og en af de helt store internationale ka-paciteter på spildevandsområdet. Deres mange års udvikling af on-line styring som

et produkt er omsat til banebrydende tek-nologi og fantastiske anlæg, der har givet dem ekspertstatus på verdensplan.

– I stedet for at sK Forsyning skulle have investeret i millionklassen for at få ledt spildevandet ind til hovedanlægget i slagelse, indledte vi et fast parløb med Krügers eksperter, der førte til banebry-dende viden og en bevarelse af de gamle anlæg, der nu er tilpasset tiden og fremti-den, siger Jan og tilføjer:

– så i stedet for en investering på flere millioner blev der kun tale om en udgift på godt 200.000 kroner!

– Det er faktisk ganske enkelt: Vi har monteret målere, der kan registrere både temperatur og mængden af kvælstof i bassinet lige her og nu. I nogle perioder kræver nedbrydningsprocessen luft og i andre perioder ingen luft, så først når tal-lene ændrer sig, og der bliver behov for luftning, starter piskeriset automatisk – en ny udgave der i øvrigt slet ikke bruger så meget strøm, som det gamle piskeris gjorde. Desuden bliver der på denne måde også meget lavere kvælstofværdier i udløbet, hvilket er godt for miljøet.

Mindre energiforbrug – bedre rensningTine Önnerth, produktchef fra Krüger A/s, har været Jans faste sparringspartner i hele omlægningsprocessen. Det er hende, der på Helsinki Konferencen skal fortælle hvordan en redningsplan for gamle spil-devandsanlæg bliver en succeshistorie, og hvordan hun har oplevet parløbet med sK Forsyning A/s.

– sK Forsyning har jo været frontlø-bere, fordi de allerede for en del år siden indførte systemet på centralanlægget i slagelse, som de små anlæg nu skulle tilsluttes. Det har været utroligt givende at spille ping-pong med Jan og folkene på laboratoriet i slagelse, fordi de har været så engagerede, siger Tine og tilføjer:

– Det har jo været givende på begge sider, fordi vi har kunnet udvikle denne løsning sammen, og det har skabt en pione-rånd, hvor vi klart har fornemmet, at sK For-syning har været parat til at gå hele vejen.

Når v iden b l iver gu ldI november samles Nordens førende forskere og proceseksperter i spi ldevandsrensning ved Nordisk Spi ldevandskonference i Hels inki . Her udveksles den seneste v iden, og SK Forsyning er på ta lerstolen sammen med Krüger A/S, der er en af de største internat ionale storspi l lere på spi ldevandsmarkedet .FOTOs: P IA bU RMØLLE HANsE N

samarbejdet har skabt ægte pionérånd, siger Tine Önnerth fra Krüger A/s.

11

Det kan Jan Jørgensen nikke bekræf-tende til. sK Forsyning har nemlig tænkt sig, at kommunens øvrige mindre anlæg i Korsør, skælskør og Dalmose skal tilslut-tes det nye onlinestyringssystem.

– Det er en win-win, for dels sparer vi enorme summer på energiforbruget, og dels får vi også en meget bedre rensning af spildevandet til gavn for miljøet – og det er jo vejen frem, slutter han.

NB: Helsinki Konferencen har været af-holdt hver andet år siden 1989.

Optimal biologisk proces uden strøm.Her arbejder de nedbrydende bakterier af sig selv uden tilsætning af luft.

En simpel ide gør millioner til forskel.

12

Palle Christensen og hans kone, Hanne, mødte hinanden på det økologiske gods-kollektiv, svanholm, da de var unge. I dag er de begge sidst i fyrrerne og bor sam-men med deres halvvoksne børn på en gammel gård uden for Århus, som de har lejet af Kommunen.

Parret har altid haft fokus på økologi og bæredygtighed, og på gården har de i en årrække produceret økologisk gedeost af høj kvalitet.

Men nu står staldbygningerne tomme, gederne er solgt, og Hanne og Palle er på vej til næste skridt i deres liv.

For 4 år siden købte de en byggegrund i Lystrup nord for Århus. Her vil de realise-re deres fælles drøm om at bygge et helt nyt 0-energihus, og lige nu står de sam-men med Hans Dollerup og Axel Olsen på den stadig tomme byggegrund.

Hans har tegningerne til byggeriet med. Her fremgår det, at der sammen med den nye privatbolig skal opføres et ekstra hus, hvor Hanne, der er musikpædagog, vil starte en lokal musikklub i det udbyggede boligkvarter med mange børnefamilier.

– Ja, vi havde jo håbet, at vi allerede var godt i gang nu, men at bygge 0-energi-huse er på ingen måde det samme som at opføre et færdiggodkendt typehus, smiler Hanne lakonisk.

– Og vi er blevet en hel del klogere, si-den det hele startede, griner Palle, der er øko-mejerist på Arla, og noget af en gør-det-selv-nørd.

– Han er efterhånden blevet specialist i alternative byggeprocesser, men det var vi altså ikke, da vi gik i gang, så det har ko-stet os mange, mange læretimer, der har forsinket processen, forklarer Hanne.

Endelig en byggetilladelseLavenergibyggerier er endnu på pioner-stadiet i Danmark, og derfor er det stadig få håndværkere, arkitekter og rådgivere i landet, der har den nødvendige indsigt i alternative materialer, energiløsninger, og projektering.

Derfor har Palle og Hanne også oplevet, at der var langt fra plan til endelig bygge-tilladelse. Den har de nemlig først fået for fire uger siden.

– såvel byggehåndværkere som instal-latører er vant til traditionelle løsninger, og når du anvender andre materialer, al-ternative energiløsninger, anden form for isolering osv., skal du ofte ud i at tænke nye løsninger helt fra grunden, tilføjer Hans Dollerup, der har hjulpet Hanne og Palle med rådgivning om materialevalg, energiberegninger og personlig bistand, fordi han er en af de få specialister, vi har på området herhjemme.

– Vi måtte også se i øjnene, at vores egen viden om byggeri af denne type ikke rakte, så derfor har vi haft et par profes-sionelle rådgivere med undervejs, siger Palle, der fandt Hans og hans firma Tæt-Hus på nettet.

– Og det har også betydet, at vi flere gange har måttet revidere vores planer, ændre på de oprindelige ønsker og tilpas-se os de muligheder, der var, siger Palle, mens Hanne tilføjer:

– Når du er ude i noget, der ikke er velkendt, og du anvender materialer, der ikke er traditionelle, skal der langt mere omfattende beskrivelser til, og derfor har Palle og Hanne søgt byggetilladelser et par gange uden at have det hele med.

Ændring af planerPalle og Hannes hus skal opføres i vedlige-holdelsesfri cementplader. Det skal isole-res med træ- eller papiruld, og parret un-

Fra gårdejere t i l nybyggereFOTOs: H E N R I K b J E RREg RAV

TEMAsERIE:

DE GRØNNE PIONERERFriske Forsyninger sætter nu fokus på de danskere, der tænker i alternative materialer når de bygger deres bolig.sK Forsynings energirådgiver Axel Olsen møder sammen med fagekspert Hans Dollerup 3 bygherrer, der har besluttet at bygge og bo miljørigtigt og energibesparende trods træg økonomisk velvilje fra offentlig side.

Axel og Hans starter med økologisk morgenbord hos Palle og Hanne, der er i køkkenet og bager boller.

13

14

dersøger stadig hvilket isoleringsmateriale der er billigst i forhold til effektiviteten.

Udsigten får de gennem 3-lags ener-giruder. På hele den sydøstvendte del af taget trækkes solcellefilm, der er langt tyndere end de gængse solcelleplader, og herfra skulle de gerne være selv-energi-forsynende med strøm hele året!

– Vi har pladsen til filmen, og derfor kan de lige så godt fungere som udsmyk-ning, men derfor overvejer vi også stadig, hvilket tagmateriale vi skal vælge, for det afhænger af, hvad der er lettest at klæbe filmen på, forklarer begge og erkender, at de nok vil skulle ud i flere ændringer hele vejen frem til den dag, de låser sig ind ad fordøren.

Det endte med fjernvarmeselv om Palle og Hannes solceller er både energirigtige og godt for miljøet og fami-liens pengepung, er parret godt klar over at lys og varme skal komme fra en dyrere løsning resten af året.

– I første omgang havde de tænkt sig at installere en varmepumpe, men så tog vi fat i dine venner her i byen, griner Hans til Axel, der indtil nu har været over-raskende tavs og fuldstændig opslugt af Hanne og Palles projekt.

Men nu stiger Palle op på en af Axels absolutte kæpheste:

– Hans og jeg snakkede så lidt om, at hele området her jo var fjernvarmeforsy-

net, og så ringede vi til ”fjernvarmen” for at høre, om de kunne give mig et godt tilbud, griner Palle, mens Axel forklarer til den uvidende journalist:

– Reglerne er jo sådan, at man – hvis man bygger lavenergiboliger – har mu-lighed for at fravælge den kommunale varmeforsyning, forklarer han, og Palle hopper med på hesten:

– så jeg havde jo lidt at forhandle med, for med solceller på taget, skal vi kun bruge varme i 4-5 måneder om året, og derfor måtte de kunne give mig en prisre-duktion, der svarede til vores reelle for-brug, mener Palle og smider igen bolden over til Axel.

– Virkeligheden for fjernvarmeforsy-ningerne er jo, at de hellere vil have en halv kunde end ingen, og da varmen jo al-lerede bliver produceret, er det klogere at sende den ud til Palle end ud til fuglene, siger Axel.

– Ja, de gav sig da også, men først da Hans havde ringet og rykket dem for svar et par gange, griner Palle, hvorefter han og Axel fortaber sig i en masse detaljer, for Palle har mange spørgsmål, som Axel kan svare på. Hanne smiler til Hans:

– Det der har taget længst tid i det her projekt er, at Palle hele tiden skal vide alt selv, før han går videre med noget, sukker hun, og Hans giver hende ret, for han har også nydt godt af Palles ivrige engage-ment i hans egen fagviden.

Kapløb med tidenHvor Palle Christensen og Hanne bak har stærk fokus på detaljer i deres projektfa-se, har de til gengæld slet ingen interesse i at flytte ind i en smart, flot eller pran-gende bolig.

– Vi har hele tiden været enige om, at det hele til sidst skulle ende med at være gjort så simpelt og så enkelt som overho-vedet muligt, siger Palle, der godt nok er blevet teknisk fagekspert undervejs men hele tiden har haft fokus på slutproduktet.

Du kan fortabe dig i tekniske løsninger, der både bliver langt dyrere og langt mere besværlige, end du har brug for. Vi har i høj grad skelet til prisen, hver gang vi har truffet et valg, for dette her bliver jo sand-synligvis vores aftægtsbolig, smiler han.

Planen var at flytte ind, inden frosten kommer, og de er presset yderligere af kommunens opsigelse af deres lejemål på gården den 1. december, men begge er-kender, at det nok er vel ambitiøst:

– Vi når det jo nok ikke, men så må vi enten bede kommunen om nogle måne-ders udsættelse, eller også må vi trække på vores gode venner, slutter parret og skuer endnu engang ud over den grund, der denne dejlige sommerdag er fyldt med græs og valmuer, men som snart er forvandlet til en byggeplads.

Friske Forsyninger vender tilbage for at se det færdige resultat, når Hanne og Pal-les drøm er blevet til virkelighed.

15

b l iv dus med d in fakturaDenne gang om dit vandforbrug og din spi ldevandsafg i f t FOTOs: P IA bU RMØLLE HANsE N

1: DIT VANDFORBRUG

Du betaler for dit vand 4 gange om året.VAND: Prisen til sK Forsyning er 4,40 kr. pr. kubikmeter plus moms. Vi kan ikke bare sætte prisen, som det passer os. Den skal efterfølgende godkendes af slagelse Kommunes byråd, og eventuelle prisæn-dringer sker hver d. 1. Januar.

sTATsAFgIFT: Udover de 4,40 kr. du be-taler til os, skal du betale en statsafgift for det rene vand på 5,00 kr. plus moms. beløbet opkræver vi hos dig og betaler videre til staten.

AbONNEMENT: Før vi kan levere det rene vand i din vand-hane, har vandet været igennem mange processer, før det når frem. Rent vand er tæt på at være en reel mangelvare, og det koster dyrt at pumpe det op fra undergrunden, rense det på et anlæg og lede det ud til dig gennem et gigantisk ledningsnet.

2: DIN SPILDEVANDSAFGIFT

sTIKAFgIFT: Hvis du bor i et kloakeret område, lukker du alt dit spildevand ud i kloaknettet, der fører direkte ud til det nærmeste af vores rensningsanlæg, og det skal du betale en fast afgift for.

VANDAFLEDNINgsAFgIFT: Det snavsede vand, du lukker ud i kloakken, skal du betale for at få renset på rensningsanlæg-get, hvor det skal igennem en større rens-ningsproces. For det betaler du 28,50 kr. plus moms pr. kubikmeter forbrugt vand.

sTATsAFgIFT: Hvis du derimod er en af de 6.500 husstande, der har bundfældnings-tank (septik-eller trixtank), skal du udover prisen for tømningen også betale afgift til staten (statsafgift spildevand). Afgiftsstør-relsen afhænger af det afløbsforhold, der er oplyst på din bbR-meddelelse.

Har du yderligere spørgsmål til dine faktu-raer, er du velkommen til at kontakte os.

Linda og Mia fra sK Forsynings kundecenter har lige nu travlt med årsopgørelserne.

SK Forsyning A/s L i l leøve j 3 4220 Korsør Tl f . 5836 2500 in fo@skforsyning.dk skforsyning.dk

for t id &

f remt idI dag: Kulisse for kunsten

Dengang: Kulsilo i den store kedelhal

F jernvarmehis tor ie i 75 år