skibsliste - søfartens bibliotek · vi det internationale kendingssignal-system. ifølge den fra...

DANMARKS

SKIBSLISTE

1 9 1 5

FLAGTABELTIL DET

INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM

SYSTEMFI/A&OG

SVARSTANDER

Anvendt som System-flag hejses denne Stan-der under Nations-flaget.

Anvendt som Svar-stander hejses den paaMastetoppen eller hvorden bedst ses.

OFFICIEL FORTEGNELSEOVER

DANSKE

KRIGS- OG HANDELSSKIBEMED KENDINGSSIGNALER

SAMT

ALFABETISK REGISTER OVER HANDELSSKIBENE

UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF

MINISTERIET FOR HANDEL OG SØFART

VED

REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET

22. UDGAVE, AFSLUTTET 31. DECEMBER 1914

FORHANDLES FRA

DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV

KJØBENHAVN

BIANCO LIJNOS BOGTRYKKERY

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning. SideInternationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe............................................................................. V

Det internationale Kendingssignal-System .................................................................................................................. VI

Signa1ering med internationale Signalstationer ........................................................................................................... VIDanske Kyst-Signalstationer ........................................................................................................................................ VIIDanske Stormvarsel-Stationer...................................................................................................................................... VIII

Engelske Kyst-Signalstationer ..................................................................................................................................... X

Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Register......................................................................................... XI

Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler for Skibe under dansk Flag.

Afsnit A. Kendingssignaler for Krigsskibe............................................................................................................... XX

„ B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Dan- mark Færøerne undtaget............................................................................................................................ XXI

„ C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne, Island og de dansk-vestindiske Øer........................................................................................................... XXXI

Afdeling II. Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag.

Afsnit a. Dampskibe1).............................................................................................................................................. 2

„ b. Dampskibe-Rederier1)............................................................................................................................... 72

„ c. Motorskibe1) ............................................................................................................................................. 83„ d. Motorskibs-Rederier1)............................................................................................................................... 101„ e. Sejlskibe1) ................................................................................................................................................. 102

„ f. Sejlskibe-Rederier1) .................................................................................................................................. 136

„ g. Færøske Skibe........................................................................................................................................... 141„ h. Islandske Skibe ......................................................................................................................................... 148

„ i. Dansk-vestindiske Skibe ........................................................................................................................... 153

1) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget.

Tillæg. Table over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe...................................................................................... 153

Rettelser .......................................................................................................................................................................... 154

INDLEDNING

Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe.

Som Tillæg til „International Signalbog" skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overens- komster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigs- og Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem.

I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der ere tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kunne findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført Navn, idet Skibets Art eller Takling i Forbindelse med Nationsflaget, der selv- følgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om Rederiet, Hjem- stedet, Tonnagen m. m., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II, (Afsnit a, b, c, d, e. f, g, h og i) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet „D" (for Dampskibe), eller „Mt" (for Motorskibe) til de Navne, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme Navn, vil Signalbogstaverne (Registreringsbog- staverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal.

As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships.

In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered Tonnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II, (Section a, b, c, d, e, f, g, h and i), containing the Lists of steamers, motor- boats and sailing vessels, separately arran- ged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter „D" (for steamers), or „Mt" (for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

VI

Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende „International Signalbog" benyttes det

engelske Alfabets samtlige Bogstaver — der svare til det danske Alfabets 26 første Bog- staver — til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster1). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler. Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendings- signaler bestaa af 4 Bogstaver — Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne tra GQBC til GWVT (1440 Signaler) ere saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBCD til WVTS (53040 Sig- naler) ere tildelte Handelsskibene.

Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig.

Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted. Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationa- litet og Art, foruden Længde- og Breddegrad, samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn.

Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 — islandske Skibe 30 — Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets-og Registrerings- Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dteksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. For Skibe, hjemmehørende i Kongeriget Damnark Færøerne undtaget, benyttes Kendingssignalerne fra NBCD til NWVT; for Skibe, hjemme- hørende paa Færøerne. Signalerne fra KBCD; for Skibe, hjemmehørende paa Island, fra LBCD og for Skibe, hjemmehørende paa de dansk-vestindiske Øer, fra MBCD.

Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet inter-

nationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af „Inter- national Signalbog", dels kunne opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-Tonnage. dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere. Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. l..

Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler.

Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post; pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegrafkonvention.

Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget „Signaltelegrammei” og skal i Indledningen til Telegrammet gives denne Betegnelse, ligesom de, naar de ere bestemte til Skibe i Søen, skal indeholde Oplysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet.

Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagad- dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i „Inter- national Signalbog".

Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog.

1) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

VII

En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse (i Søfartstidender) Navnene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsfiag.

I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal, Navn, Takling samt Hjernsted. Hertil føjes som

Del af Adressen „Signaltelegram" samt Signalstationens Navn. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke:

1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid paa Stor- eller Krydstoppen, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Sta- tionen méd Svarstanderen.

2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret.

3) Naar en Signalstation har Ordre til et Skib, maa det Signal, som angiver Havnen, hvortil det beordres, gentages af Skibet.

Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0.75). Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer.

Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for Tiden følgende:

Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet.

Hirsha1s. „ „ „ Ø.t.N. „ „

Skagen. „ „ „ paa en Klit Ø. for det ny Fyrtaarn. Fornæs. „ „ „ ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør. „ „ „ paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet.

Hammeren. „ „ „ NV. for Fyrtaarnet.

Stationerne modtage og afgive Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Solned- gang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler. Paa Forlangende signalere Statio- nerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyr- skibes Inddragelse, Is forhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods. Bugser- damper m. m. Uden at afvente Forespørgsel signalere Stationerne hurtigst mulig til ethvert Skib Underretning om Farer ved Sejladsen.

Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres Kendingssignal, ville, uden Udgift, hver Dag Kl. 12 M. D. blive meldte pr. Telegraf til Børserne i Kjøbenhavn og Aarhus, og Meldingen offentliggøres samme Dags Aften i fiere Blade, deriblandt „Berlingske

*) I Kjøbenhavn og ved Blaavandshuk or oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kunne benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radio- telegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og ville under almindelige Forhold kunne korre- spondere med saadanne Skibe, der befinde sig indenfor en Afstand af ca. 200 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henboldsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt.

Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 15 Centimer pr. Ord. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i -Takster for Radiotelegrammer til

Brug for danske Kyst- og Skibsstationer". Telegrammer til Skibe i rum SØ, der have Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske

Telegrafstationer, der give Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der have Telegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det.

Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kunne indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Station Kjøbenhavn Radio.

Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Station Kjøbenbavn Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (jfr. Den Danske Lods, Den Danske Havne-Lods og Fortegnelse over Fyr og Taagesignal - Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande).

Se endvidere Side VIII, Linje 9—11 fra oven.

VIII

Tidende" Kbhvn. Meldingen optages desuden i „Hamburgischer Correspondent, Neues Børsen

Halle” og i „Shipping & Mercantile Gazette".

Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkom-

mende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved

Signaler, samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere

og Andre kunne ligeledes signaleres.

Alle danske Fyrskibe ere forsynede med „International Signalbog" *) og ville, naar

et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet JD „De stævner mod Fare".

Fyrskibene „Gjedser-Havn", „Gjedser-Rev", „Drogden". „Horns-Rev", „Vyl” og „Graadyb" samt

Statsbanernes Station „Gjedser" ere forsynede med Radiotelegrafstationer, men modtage kun

Telegrammer (Signaler) fra Skibe i Nød.

Danske Stormvarsel-Stationer. I Kjøbenhavn, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, Skagen, ved

Blaavands-Huk Fyr. i Esbjerg og Thorshavn samt paa Fyrskibene „Horns-Rev" og „Vyl" er oprettet

Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i

Kbhvn, saavidt mulig at give Underretning om Storme, sorn nærme sig. Paa hver Station

i de nævnte Byer fmdes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejr-

kortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i

Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder: Kjøbenhavn. Masten er anbragt paa Orlogsvasrftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskassen

ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved

Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslags-

kassen paa Toldbodbygnmgen. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa S.-Molen. Opslagskassen paa

Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa

en Mur ved Havneingeniørkontoret. Frederikshavn. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende.

Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontoret. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn.

[Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø.

Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Anholt.

Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vind- retning, naar Semaforen ses bagfra.

Ses Semaforen Ø, fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V.

De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 450 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter.

Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke].

Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet.

Esbjerg. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagt- huset V. for Dokslusen.

Thorshavn. Masten er anbragt paa Skanseodde, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar Telegrafforbindelsen med Kjøbenhavn er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der

hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne.

*)Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med „Inter- national Signalbog".

IX

Paa Fyrskibene „Horns-Rev" og „Vyl” hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast.

Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler:

1 Ballon, der betyder: „Uro i Vejret, saa Storm kan ventes. se Telegrammer”.

1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: „Storm fra NV."

1 Kegle med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SV.”

2 Kegler med Spidsen opad, „ „ „Storm fra NØ."

2 Kegler med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SØ."

Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses:

1 rødt Flag, der betyder: „Vinden drejer til højre" (med Solen). 2 røde Flag, der betyder: „Vinden drejer til venstre" (mod Solen).

Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er. hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet.

I Kjøbenhavn, He1singør, Odense. Aalborg, Frederikshavn, Skagen Havn og Esbjerg vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk.

Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal-Masterne, und- tagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser:

Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) 7—9 10—12

Hammeren ...................................... Gjedser ........................................... Fornæs............................................. Skagen ............................................

(B)

X

Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) 7—9 10—12

Hanstholm..............................................

Blaavands-Huk.......................................

sort gult hvidt rødt

Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert Tilfælde ved Mørkets Frembrud.

Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Kjøbenhavn Radio se Fodnoten Side VII, in fine.

Engelske Kyst-Signalstationer1). „The Society of Lloyd’s“ har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer,

og udenfor England findes endvidere ca. 130 Stationer, der sende eller modtage Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd’s.

Southend Pier. Tynemouth* Dover* x Flamborough Head* x o Sandgate x x Spurn Head. Dungeness* x Haisbro Lightship. Beachy Head* x Aldeburgh.

Horse-Sand Fort* x o (Spithead). Tuskar Rock. St. Catherine’s Point* x ° (I. of W.). Roche’s Point. Needles (I. of W.). Old Head of Kinsale* x ° Portland Bill. Fastnet* x Bérry Head x x (Brixham). Brow Head* x ° Prawle Point* x ° Inishtrahull* x The Lizard* x ° Torr Head.

Irland.

Penzance. Kildonan* x (Mouth of the Clyde). Scilly Islands. Butt of Lewis (Hebrides). Lundy Islando Cape Wrath. Barry Island* x Dunnet Heado (Pentland Firth). St. Ann’s Head (Milford Haven). St. Abb’s Heado

Skotland.

The Smalls.

Skibe, som vise deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i „Lloyd's List“ samt i „Lloyd’s Weekly Shipping Index“.

Enhver Anmodning fra Rederierne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til „The Secretary of Lloyd’s, London E. C. “, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe.

1) De med * mærkede Stationer ere indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis Rederier have registreret hos Board of Trade de Natsignaler, deres Skibe benytte. Et rødt Blus paa 30 Sekunders Varighed afgives af Stationerne som Tegn paa, at Signalet er forstaaet. De med x mærkede Stationer modtage og afgive endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse’s Code. De med x x mærkede Stationer kommunicere kun med Skibe, der søge Læ mod haardt Vejr. De med ° mærkede Stationer give om Dagen Stormvarselsignaler.

XI

Britiske og irske traadløse Telegrafstationer meddele til Lloyd’s modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med „The International Code of Signals“ og ville, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D „De stævner mod Fare“ og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares.

Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag.

Afsnit a. Spalte 1. Se „Det internationale Kendingssignal-System“, Side VI.

Spalte 3.

Awng. D. betyder „Awning Deck“, se Anm. S. betyder Skrueskib. BH. „ „Bulkheads“ ɔ: Vandtætte S. (2) „ Skrueskib med 2 Skruer. Skodder. Sandg. „ Sandgravemaskine. Bjærgn. „ Bjærgningsskib. Sandp. „ Sandpumpemaskine. Bugs. „ Bugserskib. Shelter D. „ „Shelter Deck“, se Anm. Elek. L. „ Elektrisk Lys. Spar D. „ „Spar Deck“, se Anm. Fg. „ Færge. Stl. „ Staal. H. „ Hjulskib. Trawl. „ Trawlskib. J. „ Jern. Uddvbn. „ Uddybningsmaskine. L. Y. „ Lyst Yacht. Well D. „ „Well Deck“ ɔ: Skib medM. „ Mast. en enkelt Brønd (udækket Pt. „ „Partial“ ɔ: delvis. Rum) mellem Overbygnin- Radio T. „ Radiotelegrafstation. ger, f. Eks. Bak og Brohus Kedn. „ Redningsskib. paa Dækket.

Se tillige Afsnit c.

Anm. Benævnelserne: „Spar Deck“-Skib, „Awning Deek“-Skib og „Shelter Deck“-Skib betegne i den her nævnte Rækkefølge .Skibe, rier svare til de i Bureau Veritas’ Regler beskrevne og saaledes benævnte Skibstyper. De paagældende Skibstyper har mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner i Skroget, særlig over Hoveddækket, ere noget spinklere end de saakaldte „Full Deek“-Skibe, der ere byggede saa stærkt og paa en saadan Maade, at de kunne erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Reglerne og Tabel A (Tabel D for Sejlskibe) i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 30. September 1909 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe. „Spar Deck“-Skibe have, som Følge af deres spinklere Bygningsmaade, noget mindre Dybgaaende end de tilsvarende „Full Deck“-Skibe og faa derfor noget større Fribord end disse: „Awning Deck“-Skibe og „Shelter Deck“-Skibe have af samme Grund mindre Dybgaaende end de tilsvarende „Spar Deck“-Skibe og faa større Fribord end disse, alt i Henhold til Reglerne og Tabellerne B og C (med nødvendige Korrektioner) i ovennævnte Bekendtgørelse.

Spalte 4. For Maskinens Hestekraft — HK — betegner det øverste Tal den nominelle Hestekraft (Lloyd’s nominal horse power), og det underste Tal den indicerede Hestekraft. C., Ht. og T. betyder henholdsvis „Compound-", .Højtryks“- og „Triple expansion“-Maskine.

Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. Byggeaaret er for Kortheds Skyld kun angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I Tilfælde af Ombygning er Byggeaaret anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg.

Spalte 6. De i denne Spalte anførte Oplysninger ere optagne efter vedkommende Klassifikationsselskabs Opgivelser.

British Corporation eller Br. Corp. betyder: „British Corporation for the Survey and Registry of Shipping“. Bureau Veritas eller B. Ver. betyder: „Bureau Veritas International Register of Shipping“. Germ. Lloyd eller Germ. LI. betyder: „Germanischer Lloyd“. Lloyd’s Register eller Lloyd’s Reg. betyder: „Lloyd’s Register of British and Foreign Shipping“. Norske Veritas eller N. Ver. betyder: „Det norske Veritas“.

Tallene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelserne angive Tidspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11 — 10) betyder saaledes: (November 1910).

Tallene i Grupper under Klassebetegnelserne angive Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn.

(B*)

XII

Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jern- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulle have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælde ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælde desuden særlige Regler om Trykprøver og specielle Resigteiser afhængige af Kedlernes Alder.

Skibshunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedier, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar. og Skrueaxlerne skulle desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar.

For Træskibe gælde særlige Regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet ✠ foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende

Selskabs særlige Tilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B. S. (British Standard), saaledes: B. S. *.

I „British Corporation“ betegnes højeste Klasse for Staal- og Jernskibe ved B. S. * eller B. S. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe bygget til særlige Formaal anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B. S. * (with Freeboard). B. S. * (River Service) etc.

I „Bureau Veritas“ kunne Staal- eller Jernskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kunne nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III.

eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen. under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib.

Brøken 3/3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5/6, 2/3 o. s. v. betegner ringere Tilstande af samme.

Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting Trade), M (Mediteranean), P (Small Coasting Trade). R (Roadstead) og J (Inland Navigation) ere Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne M—P—R eller J kunne bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne L—A eller G.

Tallene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyde henholdsvis god Tilstand af Trædelene i Skroget og god og komplet Tilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder. Rigning. Baade o. s. v.); mindre gode Tilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller 2.2.

PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart og Is. Træskibe. Klassebetegnelserne ere, med Værdi i aftagende Rækkefølge: 3/3 1. 1. —

5/6 1. 1. — 5/6*2. 1. — 3/4 2. 1. Brøken er et Udtryk (Karakter) for Træskibets Egenskaber og Paalidelighed; de efter Brøken følgende to Tal, der variere fra 1 til 2, ere hver for sig Udtryk for Kvalitet samt Tilstand af selve Skroget og af Bigning. Sejl, Ankere, Kæder o. s. v. Efter Brøken anføres ofte et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L. A, G eller P med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to Tal ere anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: 12—10 3/3 G. 1. 1., betyde disse, at Skibet hører til 12-Aars Typen og er klasset for 10 Aar, idet Træskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt Type (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et Træskib er antaget i Klassen 3/3 1. 1. og klasset for 9 eller 10 Aar — 11 eller 12 Aar — 13 eller 14 Aar — 15 eller 16 Aar, skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels „Halv-Tids“ Besigtelse efter henholdsvis 5—6—7 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar—6 à 7 Aar—8 à 9 Aar og 10 à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes „Halv-Tids“ Besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars — 3 à 4 Aars—4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 3/3 1. 1. ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5/6 1.1. i en Aarrække, der varierer fra 6 Aar til 12 Aar mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod „Halv-Tids“

XIII

Besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5/6 1.1. kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod „Halv-Tids“ Besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5/6*2.1., i hvilken Klasse det kan staa i 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. Klassen 8/4 2.1. gives til Skibe, der ikke kunne faa Klassen 5/6*2. 1.

I „Germanischer Lloyd“ faa Staalskibe Klassebetegnelserne 100 eller 90 ; Tallet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand; Tallet 4 eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstille Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstille disse Forskrifter, bl. a navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 100 K — 100 „Nord-Ostsee“ — 100 k; K og k betyder henholdsvis „Grosse Küstenfahrt“ og „kleine Küstenfahrt“. Betegnelsen 100 „mit Freibord“ kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholde et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstille Fordringerne ifølge Klassen 100

Tegnet betyder, enten at „See Berufsgenossenschaft “s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette Tilfælde.

Tegnet [E] betyder , a t Skibets Boug er fors tærket af Hensyn t i l Far t i Is . Træskibe klassificeres saaledes:

1ste Klasse 1ste 2den Afdl.

— : A 1. : A 2den Klasse

1ste 2den

Afdl. —

: Bl. : B

I Forbindelse med Klassetegnet anføres et Tal, der angiver for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste Træsort, f. Eks. Eg eller Teak, hvilken Aarrække dog. naar f. Eks. Skibet bygges under Tag og Tommerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1. 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige Tilfælde formindskes. Tillige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt.). K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade. Udrustning o. s. v. er skikket. Tegnet [E] har samme Betydning som omtalt for Staalskibe.

Skibe med Klasse A 1 og A og med Klassevarighed over 4 Aar skulle underkastes speciel Besigtelse (Halb-Zeit Besichtigung) paa et Tidspunkt, der ligger mellem 1/2 og 2/3 af Klasseperiodens Varighed og desuden underkastes visse periodiske Eftersyn, første Gang ved Udløbet af den første Trediedel af Klasseperioden og derefter hvert andet Aar.

Skibe med Klasse B 1 eller B skulle underkastes speciel Besigtelse henholdsvis hvert 4. Aar og hvert 2. Aar (hvis Klassevarigheden er 3 Aar. da ved denne Periodes Udløb); tillige skulle de underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Paa Skibe af alle Klasser skal Skibsbunden og dens Kalfatring efterses, afhængig af Bundens Materiale og dens Beklædning, med Mellemrum af 4—3 à 2 Aar (paa Passagerskibe dog hvert Aar): Master, Stænger og Ræer af Træ skulle grundigt efterses hvert 4. Aar, og det staaende Gods skal efterses hvert 4. à 5. Aar.

Lloyd’s Register. Staalskibes Klassebetegnelser ere 100 A eller 90 A for Skibe, der henholdsvis fuldstændigt eller ufuldstændigt tilfredsstille Fordringerne i Selskabets Byggeregler. Tallet 1, anbragt efter Klassetegnet, betyder, at Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.) er i god og komplet, forskriftmæssig Stand: hvis Tallet 1 mangler og erstattes med en kort Streg saaledes: 100 A — eller 90 A —, betyder dette, at Skibets Udrustning ikke fuldstændig tilfredsstiller Selskabets Fordringer. Skibe, der bygges til særlige Formaal eller til at anvendes indenfor bestemte Omraader. faa Klassetegnet A med en Tilføjelse, f. Eks. saaledes: A „For tug purposes“. A „Fishing Smack“ og lign. I visse Tilfælde kunne Skibe klasses mod at der gives dem et særligt Fribord: i saadanne Tilfælde sættes Bemærkningen „with Freeboard“ efter Klassetegnet.

XIV

Træskibe kunne klasses i efternævnte 4 Klasser: Klasse A gives til nye Skibe eller til Skibe, som opfylde Betingelserne for at kunne

vedblive at beholde denne Klasse, som kun tildeles Skibene for et bestemt Antal Aar, der kan variere fra 5 til 20 Aar, og indenfor hvilke Aaremaal der skal finde visse periodiske Eftersyn og specielle Besigteiser Sted efter nærmere fastsatte Regler, som i Princippet svarer til, hvad der er omtalt for Træskibe, klassede i Bureau Veritas og Germanischer Lloyd. Det Antal Aar, for hvilke Klassen er tildelt Skibet, anføres foran Klassetegnet, f. Eks. 12 A. Endvidere anføres Tallet 1, efter Klassetegnet, f. Eks. 12 A 1, som et Udtryk for at Skibets Udrustning (Master, Rigning, Sejl, Ankere, Kæder. Baade m. m.) er i god, komplet og reglementeret Stand. Mindre god samt ufuldstændig Udrustning betegnes ved en Streg i Stedet for Tallet 1.

Klasse A (rødt A) gives til Skibe, som have passeret det Aaremaal. for hvilke Klasse A (sort Al er gældende eller kan opretholdes, eller til Skibe, som ikke oprindelig ere blevne klassede i Selskabet; i begge Tilfælde under Forudsætning af at de ved indgaaende Besigtelse findes at være skikkede til at faa denne Klasse.

Klasse Æ gives til Skibe, som ikke længere har Betingelserne for at kunne erholde en af ovennævnte to Klasser, men som dog ved Besigtelse findes egnede til at kunne transportere tør og let beskadelig Ladning paa kortere Rejser.

Klasse E kan gives til Skibe, som ved Besigtelse findes at være skikkede til at kunne befordre Ladning, der ifølge sin Natur ikke er udsat for at kunne beskadiges af Søvand.

Norske Veritas. Dampskibe af Staal eller Jern. Staalskibe af den Styrke og Beskaffenhed, der forudsættes i Selskabets nu gældende Regler, tildeles Klasse 1 A 1. Skibe af ringere Styrke eller Kvalitet blive tildelt lavere Klasser, saasom 1 A 2 eller 2 A 2. Skibe, byggede for særligt Øjemed, kunne, naar de anses for at svare til Formaalet. tildeles Klasse A med en Tilføjelse af f. Eks. Bugserbaad. Lægter etc. For Skibe, byggede før 1911, angiver det første Tal Pladeafdeling; der er tre Pladeafdelinger, nemlig 1, 2 og 3, af hvilke Tallet 1 angiver den sværeste Tykkelse af Pladeklædningen, og Tallene 2 og 3 angive spinklere Tykkelser i den her nævnte Orden. K. betegner Fart langs den norske Kyst, paa Danmark eller Sveriges Vestkyst. I. betegner Fart paa Indsøer, Elve og indelukkede Fjorde — samt paa korte Kyststrækninger — for Skibe, byggede før 1911; disse Bogstaver kunne supplere Klassetegnet. Karakter for Tilstanden af Maskine, Kedler og Udrustning, alt taget, under eet, angives ved et af Tallene 1, 2 eller 3 med mellemliggende Decimalbrøk efter Godheden og Fuldstændigheden i den her nævnte Orden, idet 1 er den bedste.

Sejlskibe af Staal eller Jern. Der er to Klasser, A l og A 2, hvoraf A 1 er den bedste. Tallet foran Klassetegnet angiver Pladeafdeling med Betydning som omtalt for Dampskibe. Karakter for Tilstanden af Rigning og Udrustning taget, under eet angives ganske som for Dampskibe af Staal.

Træ- og Composite Skibe. Klasse og Bæreevne angives henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for en Bindestreg. Der er 3 Klasser, nemlig: A l. A 2 og B l, anført efter Godheden, idet A 1 er den bedste. A 2* betegner A 2 Skibe, hvis Bæreevne ikke er ringere end 2 N.

Bæreevnen udtrykkes ved et af Tallene 1, 2, 3, 4 eller 5 i Forbindelse med et af Bogstaverne L. N, K eller I. idet Tallene ere Udtryk for Vægt i Forhold til Rumfang af de Varer, som skulle transporteres, regnet fra 1, der betegner Varer saasom Malme, Erts. Naturlige Stenarter og lign., til 5, der betegner almindelig Trælast, Cinders og lign. lette Varer. Bogstaverne ere Farvandsbetegnelser: L. betyder for A l og A 2* Skibe: Fart paa alle Have; desuden betyder L. for A 2 og lavere klassede Skibe: alene Fart paa denne Side Kap Gode Haab og Kap Horn; i begge Tilfælde med en fuld Ladning af de under det tilkendte Bæreevnenummer og alle efterfølgende (lavere) Bæreevnenumre specificerede Varer. N. betyder: Fart imellem Steder i Europa — Island undtaget — og Fart paa de indenfor Gibraltar liggende Havne. K. betyder: Kystfart langs den norske Kyst og Fart paa Danmark samt Sveriges Vestkyst. I. betyder: Fart paa Indsøer, Elve og Fjorde.

Skibe med Bæreevne 1, 2 eller 3, og hyis Bæreevne kun er givet for Farvandet N., har Ret til Fart paa Farvandet L. med fuld Ladning af Varer, henhørende til noget Bæreevnenummer lavere end det for Farvandet N. tilkendte.

Skibe med Klassen A 2 (uden Stjerne) og med lavere Klasser anses uskikkede til Fart forbi Kap Gode Haab og Kap Horn, og B 1 Skibe med Bæreevne 4 eller 5 anses uskikkede til Fart paa Farvandet L.

XV Beskaffenheden af Rigning og Udrustning udtrykkes ved Tallene 1, 2 eller 3 ganske

som for Dampskibe og Sejlskibe af Staal. Den længste Klassevarighed i Henhold til Materialsort, som kan tilkendes et nyt

Skib, er 11 Aar, naar Skibet for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af Fyr. Afhængig af Materialiernes Kvalitet, Behandling (Lagring, Saltning). Arbejdets Udførelse m. m. kan der til forannævnte Klassevarighed lægges nogle faa Aar.

Ved Udløbet af de givne Terminer kan der efter forudgaaende Besigtelse tilstaas Forlængelse af Terminen for Klasse og Bæreevne, i bedste Tilfælde for Klasserne A1 og A2*, ikke over 6—5 à 4 Aar efter Forholdene.

Ethvert Skib, der er klassificeret i Norske Veritas, kan uden Hensyn til den for dets Klasse og Bæreevne bestemte Varigheds-Termin besigtes naar som helst og skal besides i det mindste livert 3. Aar.

Spalte 7 og 8. Antallet af Tons DW. („tons deadweight“ à 2240 lbs. = 1016 kg.), som Skibet efter Angivelse fra liederiet henholdsvis kan rumme i .„water ballast tanks“ — Spalte 7— kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) — Spalte 8 over Stregen — og kan bære under almindelige Forhold (med fyldte „bunkers“ eller Brændselstanke), altsaa dets „Carrying Capacity“ — Spalte 8 under Stregen. APT betyder „After Peak Tank“. DBT „ „Double Bottom Tank“ ɔ : dobbelt Bund til Vandballast. DT „ „Deep Tank“ : ɔ almindelige Vandballast-Rum (Højtank). FPT „ „Fore Peak Tank“. S T „ „Side Tank“.

Spalte 9. 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0,971 danske Fod = 0,305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde — største udenbords — mellem Yderfladerne af Yderklæd- ningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa 1/2 Længde, fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Yandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Pa- rentes til den nederste Bund.

Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 elier 2 Dæk. og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk.

1 Registerton = 100 engelske = 91.59 danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-Tonnagen er Summen af:

1) Tonnagen af Rummet under Maalingsdækket 2) Tonnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) Tonnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum.

Spalte 14, 15 og 16. Netto Register-Tonnagen bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage saavel Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets Fører og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. 15), for saa vidt nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa Tonnagen af det eller de Rum (Sp. 14). der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft.

Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte „British Rule (a)“ (Merchant Shipping Acts 1894 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pCt. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin-. Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under 20 pCt. af Brutto Tonnagen, og for Hjul- dampskibe med 37 pCt. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 20 men under 30 pCt. af Brutto Tonnagen. Undtagelsesvis — nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort — kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte „Danube Rule“, anvendes for Skruedampskibe, naar Tonnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pCt og derunder, eller 20 pCt. og derover

XVI af Brutto Tonnagen; idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 13/4 Gang Ton- nagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 20 pCt. og derunder, eller 30 pCt. og derover af Brutto Ton- nagen, og Fradraget gives da med l1/2 Gang Tonnagen af disse Rum.

Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pCt. af den Tonnage, som bliver til Rest. efter at alle andre fradrags- berettigede Rum ere fradragne Brutto Tonnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe.

Naar der foran Tonnagen er anført et „c.“ („circa“), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-Certifikat.

Spalte 17. Eet Hjemsted betegner, at dette er fælles for Rederi og Skib, to Hjem- steder betegne henholdsvis Rederiets og Skibets Hjemsted. Parentesen indeholder Navn og Hjemsted for den bestyrende Reder, Forretningsfører. Bestyrelsens Formand o. 1.: naar intet Hjemsted er anført, har denne samme Hjemsted som Rederiet. Skibets Hjemsted er trykt med fede Typer. Kbhvn. ɔ : Kjøbenhavn.

Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-Rederier med registreret Tonnage af og over 100

Registertons Brutto. Rederierne ere ordnede efter Hjemstederne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert Rederi ere Skibene ordnede efter Brutto Tonnagens Størrelse. Det efter Skibets Navn tilføjede Stednavn i Parentes og Tal i Parentes betegner henholdsvis Hjemsted og Netto Register-Tonnage, det derpaa følgende Tal betegner Brutto Register-Tonnage. Telegramadresse. Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter Rederiernes Opgivelse.

Afsnit c. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter Navnet betegner, at Rederen tillige er Fører.

Spalte 3. A. betyder Alm. Ktgl. betyder Kuttergalease (Yawl)

B. ” Bøg. Kv. ” Handelskvase.Bg. ” Brig. Lgt. ” Lægter. Bk. ” Barkskib. 1 m. ” enmastet. Df. ” Dæksfartøj. 2 m. ” tomastet. E. ” Eg. 3 m. ” tremastet. Ev. ” Evert. 4 m. ” firemastet.Evgl. ” Evertgalease. Pr. ” Pram. F. ” Fyr. Sk. ” Skonnert.Ff. ” Fiskerfartøj. Skbg. ” Skonnertbrig.F. Sb. ” Fuldrigget Skib. Sl. ” Slup. Gl. ” Galease. Slgl. ” Slupgalease.Jt. ” Jagt. T. ” Teak. Jtgl. ” Jagtgalease. Tjk. ” Tjalk. Jtsk. ” Jagtskonnert. Udæk. F. ” Udækket Fartøj. k. ” kobberforhudet. y. ” forhudet med Kf. ” Kuf. (gult) Metal.Kt. ” Kutter. z. ” zinkforhudet.

Se tillige under Afsnit a.

Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af Rederiet angivne effektive HK. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a.

XVII Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod — feet —, er maalt midtskibs paa

1/2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet En Streg — betegner, at Skibet er maalt efter Hegel II, i hvilket Tilfælde den ovennævnte Dybde ikke kan angives. 1 engelsk Fod = 0,971 dansk Fod = 0,305 Meter.

Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og 14 — 16. 1 Register- ton = 100 engelske = 91.59 danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under 20 Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, § 8.

Spalte 10. At Skiliet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.) Er der foran Skibet- Hjemsted anført et Stednavn i Parentes. angiver dette Hjemstedet for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Bestyrelsens Formand og lign. Frdhvn. ɔ : Frederikshavn, Kbhvn. ɔ : Kjøbenhavn.

Afsnit d. Herunder er optaget Motorskibs - Rederier med registreret Tonnage af og over 50

Registertons Netto. Bederierne ere indordnede efter Hjemstederne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert Rederi er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse.

Afsnit e.1) Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit c. Spalte 3. Se under Afsnit a og c. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført Tiden for næste

Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit c. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto Tonnage bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fra-

drage Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold ellei Brug for Skibets Fører og Mandskab samt til Skibets Navigering m. m.. for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I Tilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas. bliver altsaa et Sejlskibs Netto Tonnage ansat lig med dets Brutto Tonnage. (Se tillige Spalte 14—16. sidste Stykke i Afsnit a).

Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit c.

Afsnit f. Herunder er optaget Sejlskibs-Rederier med registreret Tonnage af og over 50 Re-

gistertons Netto, ordnede efter Hjemstederne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Ton- nagens Størrelse. Indenfor hvert Rederi ere Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det etter Skibets eller efter Rederiets Navn i Parentes tilføjede Stednavn betegner Skibets eller Rederiets Hjemsted.

1) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere, Pramme o. 1., for saa vidt de ere optagne i Skibsregistret. (C)

XVIII

Afsnit g: Færøske Skibe. Afsnit h: Islandske Skibe. Afsnit i: Dansk-vestindiske Skibe.

For Dampskibes Vedkommende: Se under Afsnit a. (Hvalf.) betyder Hvalfangerskib. For islandske Skibe er Heste-

kraften angivet i Henhold til islandsk Lov om Sønæringen af 10. November 1905. For Sejlskibes Vedkommende: Se under Afsnit e. (Mt) betyder Motorskib.

Tegnet — i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplys- ning savnes.

Afdeling I.

Fortegnelse over Kendingssignaler for

Skibe under dansk Flag.

(C*)

XX

Afsnit A. Kendingssignaler for Krigsskibe.

GRBH til GSFM Dimensioner

i Meter Register-Tonnage Signal-

bogstaver Skibets Navn Art Længdemel.

Perpdkl.Bredde

Dyb- gaaendeagter1)

BruttoNetto

(British Rule)

Deplace- ment

i engelske Tons

Maski-nens in-diceredeHeste- kraft

Antal Kanoner

GRBH Skjold2) Kystforsvarsskib.................. 69.36 11.61 4.18 878 391 2160 2400 9 — L Helmdal2) Krydser................................ 70.62 10.36 3.62 875 436 1290 3100 12 — T Gelser2) Krydser................................ 70.62 10.36 3.45 875 458 1260 3100 12

GRCF C. F. Grove2) Fyrinspektionsskib .............. 39.41 7.65 2.83 220 118 375 470 — H Kattegat Fyrtransportskib .................. 32.68 5.81 2.98 159 69 263 200 — J Nordsøen Fyrtransportskib .................. 32.68 5.93 2.73 150 57 268 260 — K Islands Falk2) Fiskeriinspektionsskib......... 52.00 8.93 4.47 632 108 760 1100 2 — L Absalon2) Inspektionsskib.................... 38.10 6.13 2.70 177 96 292 — Q Willemoes Opmaalingsskit.................... 34.73 5.18 1.91 113 47 160 240 2 — T Krieger Opmaalinasskib................... 34.73 5 18 1.95 109 43 170 240 2 — V Marstrand Opmaalingsskib................... 34.73 5.18 1.09 113 47 170 260

GRDK Thyra Kutter (Skoleskib) ............... 15.06 4.78 — 28 28 — — L Falster Kanonbaad .......................... 34.29 8.84 2.64 196 73 380 500 6 — S Ingolf Skonnert .............................. 59.00 8.53 4.16 530 206 1000 600 6 — T Lille Belt Kanonbaad .......................... 26.10 8.00 2.22 115 42 240 200 6 — V Løvenørn2) Vagerinspektionsskib .......... 43.00 7.67 2.83 251 76 397 500

GRFD Svanen Kutter (Skoleskib) ............... 10.45 3.47 — 12 12 — — H Dannebrog2) Dampskib (til Hs. Majestæt Kongens Brug) .................... 71.64 8.16 3.17 853 497 1090 940 2 — J Grønsund Kanonbaad .......................... 36.28 6.12 2.48 157 59 240 400 2 — K Guldborgsund Kanonbaad .......................... 36.28 6.12 2.43 158 69 260 400 6 — L Sleipner Torpedotransportbaad ......... 22.26 4.50 1.79 — — — 110 — M Iver Hvitfeldt Defensionsskib .................... 74.02 15.12 5.60 1842 697 3390 5100 18 — N Valkyrien2) Krydser................................ 81.29 13.23 5.50 1890 1065 2950 5300 10 — P Hjælperen Mineskib ............................. 38.29 6.77 2.28 211 110 283 330 3 — Q Beskytteren Inspektionsskib.................... 40.80 7.56 3.37 310 80 440 620 2 — S Herluf Trolle2) Kystforsvarsskib.................. 82.86 15.07 5.02 1657 646 3580 4400 20 — T Olfert Fischer2) Kystforsvarsskib.................. 82.86 15.38 5.05 1675 668 3640 4600 22 — V Peder Skram2) Kystforsvarsskib.................. 84.00 15.70 4.97 1753 729 3720 5400 20

GSDC Narhvalen Torpedobaad........................ 41.11 4.21 2.29 — — 115 1200 2 — F Havhesten Torpedobaad........................ 41.11 4.21 2.17 — — 107 1200 2 — H Springeren Torpedobaad........................ 36.28 3.95 2.11 — — 88 810 2 — J Nordkaperen Torpedobaad........................ 42.68 4.34 2.22 — — 126 1400 2 — K Makrelen Torpedobaad........................ 42.68 4.34 2.22 — — 126 1400 2 — L Hajen Torpedobaad........................ 43.89 4.63 2.47 — — 139 2100 2 — M Havørnen Torpedobaad........................ 44.36 4.73 2.37 — — 140 2100 2 — N Søbjørnen Torpedobaad........................ 44.36 4.73 2.37 — — 140 2100 2 — P Ormen Torpedobaad........................ 38.00 4.25 2.60 — — 103 2100 2 — R Lossen2) Mineskib ............................. 45.50 8.53 2.91 — — 618 900 2 — T Vindhunden2) Torpedobaad........................ 54.00 5.83 2.20 — — 295 c. 5000 3) 2 — V Spækhuggeren2) Torpedobaad........................ 54.00 5.83 2.20 — — 295 c. 5000 3) 2 — W Tumleren2) Torpedobaad........................ 54.00 5.83 2.20 — — 295 c. 5000 3) 2

GSFB Søulven2) Torpedobaad........................ 55.40 5.49 1.95 — — 266 c. 5000 3) 2 — C Flyvefisken2) Torpedobaad........................ 55.40 5.49 1.95 — — 266 c. 5000 3) 2 — D Sørldderen2) Torpedobaad........................ 55.40 5.49 1.95 — — 266 c. 5000 3) 2 — J Bacchus Kutter (Skoleskib) ............... 12.30 3.52 — 13 13 — — K Hvalrossen2) Torpedobaad........................ 45.00 5.16 2.10 — — 185 3490 1 — L Delfinen2) Torpedobaad........................ 45.00 5.16 2.10 — — 185 3490 1 — M Sværdfisken2) Torpedobaad........................ 45.00 5.16 2.10 — — 185 3490 1 1) Fuldt udrustet. 2) Er forsynet med Radiotelegraf. 3) BHK.

XXI

Afsnit B.1) Kendingssignaler for Handelsskibe,

hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget. NBCF til NFLQ

Signal- bogstaver Skibets Navn



NBCF Sylfiden NCDG Hansine (Mt) NDHK Juliane — H Comet (Mt) — P Christine — Q Emma — R Hulda Mærsk (D) NCFJ Brødrene NDJQ Kolding (D) — W Jane (Mt) — L Nordland — S M. Davidsen (D)

NBDC Anna — M Maren Christine NDKG Hans — Q Romanus — P Maja (D) — J Hjemmet — R Julie NCGD Ruth — L Carl

NBFM Amor — K Vulcanus (D) — P Mary — R Hans Bille (Mt) — M Hekla (Mt) — T Hebe — S Lexa Mærsk (D) — R Heimdal NDLK Enigheden (D)

NBGF Nøkken (Mt) — V Robert Schou (Mt) — R Cecilie — J Marie NCHS Martin NDMC Johanne Marie (Mt) — M Cathrine — W Theodor — H Viking (D) — R Marie NCJD Christine — L Thomas

NBHC Ourø (D) — L Mjølner (D) — P Philip — V Aron (Mt) — S Tyr (D) — Q Marie

NBJC Russia (D) — T Thora (D) — S P. M. Asp (Mt) — D Spurgeon (Mt) NCKG Alf NDPB E. C. Benzon (Mt) — P Douro (D) — J Mercurius — M Ask (D) — S Alfrede — L Fredericia (D) NDQF De tre Sødskende — V Charlotte Sophie NCLD Karen Marie — J Kronprinsesse Louise (D)

NBKJ Julie (Mt) — K Ella (D) — M Fredensborg — R Riborg — P Forældres Minde NDRL Anna Margrethe

NBLG Brage (D) NCMB Thor (D) NDSF Hermia (D) — H Anna — G Thy (D) — M Astræa — J Constance — T Freden NDTF Nestved — P Haabet (Mt) NCPD Frem (D) — G Venus — V Albertine — H Ellen — K Margrethe Cecilie

KBMC Dagmar (D) — L Valkyrien (Mt) — L Dania — H Fremad — V Hosanna NDVC Laura — J Helsingør (D) NCQD J. B. Berggren — G Elisabetha — K Pregel (D) — F Dorthea — L Fortuna — R Marie — H Christian — P Danmark — S Immanuel (Mt) — V Gotfred — R Marie

NBPG Duen NCRJ Á. Ásgeirssøn (U) NDWF Emanuel — M Marie — L J. L. Ginge (Mt) — J Marie Regine — Q Actlv (D) — S Oluf Bager (D) NFBK Hercules

NBQJ Yrsa (D) NCSG Fiona (D) — L Nordstjernen (Mt) — V Alice (D) — K Nicoline — Q Botnia (D)

NBRK J. C Jacobsen (D) — M Ivarine Cathrine — T Argo — L Rasmus Stolt — T Camilla — W Ludvig — P Nielsine NCTK Vega NFCD Venus (Mt) — Q Havernen (D) NCVH Stevns (Mt) — H Ingeborg — W Kate — Q Grane (D) — M Argus

NBSF Nidaros (D) — T Osmund — S Susaa (D) — H England (D) — W Kattegat (Mt) NFGD Frem (Mt) — M Fa'ken (D) NCWD Laura — T Flid — W Luna — F Irena (Mt) NFHB Maria

NBTC Nordcap (Mt) — M Clara — M John (D) — J Elise — T Elise (Mt) NFJH Sigurd — L Marie NDBC Niels — K Søstjernen — S Hamlet (D) — J Marie Mølgaard (Mt) — R Nordlyset

NBVG Dania — S Freia (D) — S Salvador — H Baron Stjernblad (D) NDCH Holger (D) — V Thyborøn (D) — K Andrea (Mt) — P Neptun NFKC Maracaibo — R Svanen NDFB De fire Brødre — H Hans Emil

NBWQ R. P. Pedersen — M Anne Sophie — M Laura (Mt) NCBJ Haabet — Q Spurven — P Refsnæs (Mt)

— K Rovang (Mt) — V Fanny NFLD Meta Anna — Q Enoch (Mt) — W Else Marie — G Martha — S Nordpolen (Mt) NDGW Thabor (Mt) — J Emilie

NCDB Marie (D) NDHF Frederikke — Q Langeland ;) Se «Int ern ati onale Kendingssignal-Lister over Krigs- og H andel sski be». Side V.

XXII NFLR til NJBQ




NFLR Johanne (Mt) NGLF Fremad (D) NHJP J. P. Holm — V Energl (Mt) — J Munkebjerg (D) — V Mjølner (D)

NFMC Flnlandia (D) — K G. R. Berg NHKB Alf — G Sarpen — R Abba — F Kjøbenhavn (D) — L Svalen (Mt) — V Dorts Jensen (D) — G Kjøge — R Prøven NGMB Uifsund (D) — L Lillebelt (D) — T Rita (D) — C Marie (Mt) — S Danla (D)

NFPC Niels — F Fylla NHLG Ane — K Alexandra (D) — H Jullane — J Clara (D) — T Agent Petersen — L Gabriel (Mt) — S No. 14 — V Esther (Mt) — S Lykkens Prøve — T No. 15

NFQB Hjælperen (D) — V Anna NHMC Vestkysten (D) — G Saga — W Ollne Oahl — D Falken — R Johanne NGPF Føniks — G Gribben — V Helge — R Esther — P Solon

NFRB Kvik — S Vera (Mt) — R Veset — G Elias (Mt) — W Lars Jørgensen — W Lovise (Mt) — Q Niels Juei NGQK Skjelskør (D) NHPK Ellen — T Thyra (D) — P Dan (D) — L Ebenezer — V Noah — R Anna — M Enigheden

NFSB Mariane — W Johan Siem (D) — Q Fortuna — H Boreas (Mt) NGRD Kathinka — R Neptun — K Uffo — F Hjemmet — S Alf — M Emilie — M Emilie (Mt) NHQB Clytia — R Expres (D) — Q Kristian — D Jægersborg (D) — T Tobias NGSC Dagmar — F Klampenborg (D)

NFTH De tvende Brødre — K Skirner — G Marie — J Anna Maria — M Blomsten — K Concordia — K Gudrun NGTD Nordlyset (Mt) — L Nummer 12 — P Anglo Dane (D) — F Marie — M Nummer 13 — R Nyholmstrand (Mt) — K Maryane — P Kirstine Elisabeth (Mt)

NFVB Ingeborg — L Johanne — R Berthine — D Anna — P M. C. Holm (D) — S Kastor — G Frode (D) — Q Fremad — V H. C. Christensen — J Juno NGVF Havila — W Hermod — L Thorvaldsen — P Jylland (D) NHRB Sigurd (D) — S Kureren (D) NGWC Annas Minde — L Anne

SFWJ Martin — H Karen Kirstine NHSB Argus — L Katrine — K Marie — C Ragnar (D) — P Marie — R Christine — D Frisia (D) — Q Haabet — S Agnete (D) — J N. J. Fjord (D) — T C. P. A. Koch (D) NHBD Freden — Q Reform

NGBC Anna — J Familiens Minde (Mt) — R Louisiana (D) — D Kamilla — V Uranlenborg (D) NHTB Agda (D) — F Mindet NHCB Otto — C Ebba (Mt) — J Herman — Q Lilli — D Marie Sophie (Mt) — K Neptun — S Paris (D) — K Dannebrog

NGCD Anna — V Thorvaldsen (D) — L Activ (D) — F Wllhelmine NHDF Vega — M Bertha (Mt) — H L. P. Holmblad (D) — G Margrethe — P Bertha — J Nerma (D) — M Frem (Mt) — Q Ficarla (D) — K Augusta — P Thor (Mt) — R Jomsborg (D) — M Anne Kirstine — S Gerda (Mt) — V Falken (D) — P Emanuel — T Ellen NHVF Helene (D) — R Danmark (D) NHFC Albina — L Rolf (D)

NGDH Samse (D) — G Ingeborg — R No. 16 — M Mette — J Thyra (D) — T Lodsen (D) — V Anna — K Kama — W Paquetten — W Fox II (D) — P Rut (D) NHWB Nordkap (D)

NGFL Brødrene — Q Laura — C Nordboen (D) — P Petra — T Horsens (D) — D Meta (Mt)

NGHC Ansgar — V Duen (Mt) — F Magda (Mt) NGJB Valkyrlen — W C. A. Wichmann — G Siloam (Mt)

— H Marie NHGC Peder — J Alvilde (Mt) — M Ørnen — D Joseflne — M Noa — Q Immanuel — F Julie — S Saloma (Mt) — T Tyr (D) — K Anne — T Eleonora — V Condor — L Niels Mørch (Mt) NJBC Hirtsholmen (Mt) — W Ceres — T Marie — K H. C. Ørsted (D)

NGKL Olga (Mt) — V Alexandra (D) — M Triton — T Alexander Shukoff (D) NHJD Kathrine — Q Caroline

XXIII NJBE til NKQV




NJBR Platessa (Mt) NJQL Nordhavet (D) NKDS Bien — S Marselisborg (D) — P Dorthea (Mt) — T Ansgar (Mt) — V Haabet — S Skjold (D) — V Hermann (D)

NJCD Victoria — T Villemoes (Mt) NKFB D. F. D. S. 4 — F Nordland (D) — V Familien — C D. F. D. S. 7 — K Enigheden NJRB Nymindegab (D) — D Arno (D) — L Willi — D Anna (D) — G Enigheden — M Caroline — G Zoar (Mt) — H Urania (Mt) — P Ellen — L Solide — J Johanne Marie — V Marie — P De syv Sødskende — L Haabet — W Blen (D) — S Turisten (D) — M Fransiska

NJDB Guldborg (D) — T Paul & Anna — P Anholt (D) — G Leda — W E. M. Dalgas (D) — V Vestervig — T Gurre (D) NJSB Danmark (D) — W D. F. D. S. 5

NJFD Skibladner II — C Energi (D) NKGB Hejmdal — G Hvalen (D) — D Flora — C Marstal — H Hjellen (D) — G Karla (Mt) — F Xantho (Mt) — K Kentucky (D) — K Julius Holmblad (D) — H Henrik Bødker (Mt) — L No. 17 — M Lilly — J Mercur (D) — M Russ (D) — T Nordfarer (D) — L Støren (D) — P Uranus — W Tranekjær (D) — M Saturn — Q Dagny NJTC Vulcan (D) — P Olga — R Faders Minde — G Bangsbostrand (Mt) — Q National — S Otto Hovmand — H Charlotte Olsen (Mt) — W Gefion — W Neptun — K Hafnia (Mt) NKHB Maagen (D)

NJGB Stege (D) — L Emaus (Mt) — C Tordenskjold (Mt) — D Pampa — M Kathrine — D Falken (D) — K Mathilda (Mt) — R Maria Magdalene — L Elona — L Henry — S Rolf (D) — M Ceres (D) — Q Rudkjøblng (D) — V Elna (D) — P Anine — R Jensine — W John Hintze — R Sandormen (D)

NJHF Familien NJVC Gottrup I (Mt) — S Olga (Mt) — K Arkansas (D) — H St. St. Blicher (D) — V Aage (Mt) — M Else — L Lars Kruse (D) — W Freya — Q Alma — P Freden (Mt) NKJB Søborg (D) — S Clmbria (D) — R Heimdal (Mt) — C Nancy (D) — V Kristian — W D. D. K. No. 1 — D D. F. D. S. 10 — W Veile (D) NJWB Godthaab (D) — G Svend (D)

NJKB No. 18 — C Kronprins Frederik (D) — H Immanuel — D Johanne Kongsbak (Mt) — D Mariane — L Margrete (Mt) — G Kjerteminde (Mt) — F Apollo — M Texas (D) — L Søstrene — G Sikar (Mt) — P Titus (Mt) — M John Harry (D) — H Thérèse (D) — V Klrstine Jensen — V Diana — M Ingeborg — W Vesta (D) — W William — P Kodan NKLC D. F. D. S. 6

NJLB Sjælland (D) — T Polarstjernen (D) — F Ida (Mt) — D Frem (D) — V Wladimir Sawin (D) — H Sirius (D) — H Emilie NKBD Karen (Mt) — P Beira (D) — M Peter — J Margrethe Helene — Q Virginia (D) — P Louise (D) — L Freja (D) — W Algarve (D) — S Marie — M Cimbrfa (Mt) NKMB Dagmar (D) — T Hólar (D) — S Valborg (D) — H Haabet (Mt) — V Skálholt (D) — T D. F. D. S. 1 — J Danneskjold — W M. Hay — V Augusta (Mt) — L Bornholm (D)

NJMC Eline — W Edske Smit — Q Sif (D) — K Fortuna NKCB Patria (Mt) — S Skibladner III — P J. P. Kongsbak (Mt) — F Haabet NKPD Fremad — Q Carl — G Birgitte — F D. F. D. S. II — R Høgen (D) — J D. F. D. S. 2 — G P. Schou (Mt) — V Juliane — P Vestjylland (Mt) — H Enigheden (Mt) — W Kai (Mt) — T Florida (D) — M Svip

NJPG Lucina — V Poul Breinholt (Mt) — Q Nelly (D) — H Frits Juel (D) NKDB L. H. Carl (D) — V Canadia (D) — L Adolph Andersen (D) — C Hejmdal (Mt) — W Skandia (Mt) — M Hansa — F Brattingsborg (D) NKQD Johanne Olsen (Mt) — Q Nordlyset — H Marselisborg (D) — F D. F. D. S. 12 — W Haabet (Mt) — J Else (D) — M Arlel

NJQB Mira — L Marie (Mt) — R Mary (Mt) — D Anna Kristina (Mt) — M N. G. Petersen (D) — S N. Laursen (Mt) — H Anna — P Caledonia (D) — T Hammershus (D) — K Louise — Q D. F. D. S. 3 — V Ane Maries Minde

XXIV NKRB til NMCH




NKRB Sofie NLDG Dagmar (Mt) NLPM Agnes — C Th. Brønnum (Mt) — H Ulfsborg (D) — Q Hejmdal — D Niels Ebbesen (D) — J Daggry — S Kronprins Frederik (D) — G Meen (D) — K Store-Bælt (D) — T Veering (D) — H Lejre (D) — M Martine — V Minerva — L Heini (D) — P Hekla — W Erindring (D) — M Berthel — Q Aurelia (Mt) NLQB Thrym (D) — P Gustav (D) — R Marie — C Nicoline — Q Nordkap — V Claudia — D Asa (D) — S London (D) NLFB Magda (Mt) — G Flynderborg (D) — T Hundborg (D) — C Læsø (D) — H Dagny (D) — W Elin — D Harris — M Althæa

NKSB Yrsa (Mt) — G Guldborgland (D) — P Daglyset — C Adolph (D) — H Thor — R Esbjerg (Mt) — D Oline Jensine (Mt) — K Ring Andersen — S Dana — H SaMingsund (D) — M Knud II (D) — T Atlantic — L Andreas — P Erik II (D) — V Victoria — M Ærø (D) — R Mols (D) NLRB Vesta — Q Hercules — S Sarpsborg (D) — C Husavik — V Hans (Mt) — V Kai (D) — D Marri (Mt) — W Standard NLGB Svend II (D) — M Gloria

NKTC Falster (D) — C Nexos (D) — Q Emanuel — D Martin Nisson — D Laurentine Emilie — S Mary (Mt) — F Magrethe — F Elvine (Mt) — T Agnete (Mt) — G Spera — H Niels NLSB Georg — H Erna (Mt) — J Flora — C Svend — J Mogens Smidt — K Kay (D) — F Lorenz — M Margrethe (Mt) — P Valkyrien — G H. H. Petersen — P Esbjerg (D) — Q Erhardt — K Skandia — R Dania (Mt) — R Delos — R Zampa — S Ternen (Mt) — S Nordsøen (D) — V Viola (Mt) — V Djursland (Mt) — T Fremad — W Rossing — W Hans Peter — V Chrestense (Mt) NLTB Diana

NKVF Fanny (D) — W Agnes — C Abelone Margrethe — G Henry Brooke NLHB Lovise (Mt) — F Yrsa — H Hermod — C Vesta — G Moder — L Halmø — G Norden — M Oscar II (D) — M Haabet — J Haabet — P Falken — P Kattegat (D) — M Margrethe — Q Valkyrien — Q Johanne — P Dannebrog (Mt) — R Merkur — R Eos (D) — R Mercur — V Fremad — T Ivigtut (D) — S Emilie NLVB Caroline Kock — W Adele (Mt) — T Elise — D Eos

NKWB Cathrine (D) NLJB I. A. Kroman — F Activ — D Mester — C Peder — G Yrsa — G Bethania (Mt) — F Martha — H Hilda — H Esrom (D) — G Ajax (D) — P Valborg — M Ane Marie — H Adele — Q Carl — P Silkeborg (D) — P Marie (Mt) — T Naja II — R Karen Margrete (Mt) — R Marthing — W P. R Nielsen — S Laura Marie (Mt) — T Sarmatia (D) NLWB Stella Polaris (D) — T Niels Ebbesøn (Mt) — W J. C. la Cour (D) — F H. C. Andersen (D) — V Pallesen NLKB Jens Nielsen — J Asger Ryg (D)

NLBC Debora — C Echo — K Nanna — G Christian — F Hjelm (D) — P Dagmar (D) — H Betty (Mt) — G Rolf — R Rise — K Helga — H Vega — S Rekna (Mt) — P Maren — M Phantom — T Vega — Q Nordlyset — Q Hydra — V Mette Hedevig — R Thor — T Kallundborg (D) NMBD J. P. Thorsøe (Mt) — S Pauline (D) — W Ingeborg (D) — F Frem (Mt) — T Thor (D) NLMB Sophie — G Laura (Mt) — V Hroar — F Benedikt (D) — K Mohawk — W Magnus — J Vera — Q Toto (D)

NLCF Dronningmølle (D) — K Julie Hedegaard — R Hans Tavsen (D) — H Arken — S Carl — S Hans Juul — J Debora (Mt) — W Erna — T Dagmar (Mt) — K Lizie NLPB Gudrun (D) — V Helsingborg (D) — M Havernen (Mt) — C Strib (D) NMCB Peter Willemoes (D) — P Kjerstine (Mt) — G Albertha — G Nanna — Q Thyra — J Hertha — H Prammen

XXV NMCJ til NPHL

Signal- bogstaver Skibots Navn



NMCJ H. C. Grube NMKQ Skibladner NMWD Sønderjylland (D) — K Svanen — T Berlin (D) — G Kronborg (D) — L Fyen (Mt) — V Venus — H Leif — P Kronprinsesse Louise (D) — W Diogenes — K Grensund (D) — Q Bretland (D) NMLD Clausens Minde (Mt) — P Limfjorden (D) — S Kristian — F Hansine — Q Egholm (D) — T Johannes — G Marie — R Cito (D) — V Slesvig (D) — H Prins Christian (D) — S Knudsine — W Isabella — K Belgen — T Livonia (D)

NMDC Capeila — P Niels Juel (Mt) — V Sigrid — F Titania (Mt) — S Johanne (Mt) NPBD Sejere (D) — G Noah — T Pacific (D) — G Johanne (Mt) — J Duen (Mt) — V Alma — H Ulvsund (D) — K Britannia — W Hammershus (D) — J Petrolea (D) — L Saron (Mt) NMPB Alexy (D) — K Freja (D) — P Najaden — F Prinsesse Alexandrine (D) — Q Sara — Q Edith (Mt) — J Leif — S Paket — R De to Venner (Mt) — L Svava (D) — T Capduen (Mt) — S Rolf (D) — S Prins Hamlet (D) NPCB Esther — T Cimbria (Mt) — V Confidence (Mt) — D Orion (D) — V Thora (Mt) — W Dagny (Mt) — G Dagmar (D) — W A H. Friis NMQB Verdandi (Mt) — H Viking (D)

NMFB Dagny — C A. L. B. (D) — J H. V. Fisker (D) — C Alf — G Nordseen (Mt) — K I. D. S. Adolph (D) — D Chr. H. Rasmussen — J Lovise (Mt) — L Lilly (D) — G Hvitfeldt (Mt) — K Axel (D) — Q Riberhuus (D) — H Fortuna (Mt) — L Nauta — R Eva (Mt) — K Nathalia — P Laura — S Olga (D) — L Roma — S Svalen — T Katholm (D) — P Belgen — V Zenitha — V Vesterhavet (D) — Q Hellig Olav (D) NMRB Karl — W Anne — R Ingeborg (Mt) — D Amalia NPDB Arken — T Vigilant — F Salus — C Esbjerg (D) — V Christian — G London — J Dansborg (D) — W Marie — J Anna Lovise (Mt) — K Cæsar

NMGC Christine Marie — K Agnes — L Avance (D) — D Lindhardt — L Niels R. Finsen (D) — M Alfred Hage (D) — F Tove (Mt) — Q Limfjorden — Q Alfa — J Emanuel — W Dagny Olesen (Mt) — R Hans Egede (D) — Q Margrethe (D) NMSC Maagen — S Emma og Marie (Mt) — R Olga — F Sapa 2 (Mt) — T Kirstine — S Skagen (Mt) — G Lucy Andersen (D) — V Hamlet — V Ellen (D) — H Argo — W Dorthea — W Riis Skov (D) — J Haabet NPFB Union (D)

NMHB Gratia (Mt) — L Sara (D) — C Arietis — C Pollux (Mt) — P Meta — D Maagen — D Cimbria — Q Kaj — G Ellida — F I. Koefoed — T Vesta — J Henny (Mt) — G Hans Ditlev — V Ruth (Mt) — K Petrine — J N. F. Heffding (D) — W Ella (Mt) — Q Sandsugeren (D) — L Aggersund (D) NMTB Bodil (D) — R Kristine — Q Lodsen — C Atlanta (Mt) — S Roma (D) — S Kalø (D) — F Margrete (Mt) NPGB Skandia (D) — T Normandiet (D) — H Garibaldi — C Falken (D) — V United States (D) — K Sigrun (D) — D Freja (D)

NMJB Gefion (D) — P Tove — F T. M. Werner (D) — D Marie — R Simone (D) — J Christian IX (D) — P Neptun (Mt) — S Tjaldur (D) — L Michail Ontchoukoff (D) — Q Chr. Christensen (D) — V Drager (D) — M Holger Danske (D) — S Johanne — W Apollo — Q Gunhild (D) — T Ludvig NMVC Jergen Ring — R Activ — V Harald (D) — D Ane Marie — T Aurora (D) — W Freja (Mt) — F Skjold (D) — V Lillestine (Mt)

NMKB Valkyrien (Mt) — G Faders Minde — W Nordamerika (D) — C Agnes (Mt) — H Anna (Mt) NPHB Star — F Newsky — K Bryssel (D) — C Nielsine (Mt) — G H. Pontoppidan (D) — L Kamilla — D Embla — H Ragnhild — P Fram (Mt) — F Anna — J Nordstjernen (D) — R Vestkysten (Mt) — G Generalkonsul Pallisen (D) — L Anne — S Jeanne (D) — J Ferdinand — P Jacobine NMWC Georg (D) — L Robert (Mt)

(D)

XXVI

NPHM til NQLJ Signal-

bogstaver Skibets Navn Signal-


bogstaver Skibets Navn

NPHM Vildsund (D) NPSG Caroline NQDK Viking — T Vildanden (in — H Gautatyr (D) — M Galathea — V Estrid (D) — K Mary — B Nordlyset (Mt) — W Ulf (D) — L Uffe (D) — S Jungshoved (D)

NPJB Kamma — M Brockenhuus Schack (D) — T Daisy (D) — C Omine (Mt) — Q Tranquebar (D) — V Johanne — D Ami — R Danmark (D) NQFB Haabet — F Herkules (Mt) — T Kathlnka — C Allan (D) — G Marie — V Odin (D) — G Cathay (D) — H Wladimir Reitz (D) — W Farmatyr (D) — J Hugo (D) — K Helmer Mørch (D) NPTB Delfinen (Mt) — K Hulda — L Ulrik Holm (D) — D Jylland — M Pennsylvania (D) — Q Urania — F Magnus (D) — P Jason — R Wilhelm — G Violen (Mt) — R Stjerneborg (D) — S Anna — K Stegelborg (D) — T Elisabeth — T Gotfred (Mt) — L Taarnborg (D) — V Saga (D) — V Casper — M Veratyr (D) NQGB Amalie (Mt) — W Kirkholm — Q Esther — C Brynhild (Mt)

NPKB Esbern Snare (D) — R Nanny — D Brynhild (D) — C Hjortholm (D) — S Maria Kristine — F Faaborg (D) — D Waldemar (Mt) — V Kong Haakon (D) — H Norman (D) — F Horns Rev (Mt) NPVC Kotonia (D) — J Aurora (Mt) — G Ulf (D) — D Berglum (D) — K Neptunus — H Doris Gretha — G Alta — M Ally (D) — L Eros — H Moders Minde (Mt) — P Ingolf (D) — M Rigmor — K Nakskov (D) — B Boge (D) — B Svanholm (D) — L Haabet — S Danske En — S Ely (D) — M Lisbeth — V Danske Fire — T Ane Kirstine — R Jelling (D) — W Thor II (D) — V Wilh. Colding (D) — S Dronning Maud (D) NQHB Thorseng (D)

NPLD Dana (D) — W Primula — C Clara (Mt) — F Ærø (D) NPWB Stella (Mt) — D Dorthea (Mt) — K Taarnholm (D) — C Ørkild (D) — F Havlitten (Mt) — M Kejserinde Dagmar (D) — F A. Winther (Mt) — G Belgien (D) — Q Argus — H Dagny (Mt) — J Emanuel (D) — S Urania (D) — J Peter Mærsk (D) — K Pampa — W Cicilie (Mt) — K Europa (D) — L Anine (D)

NPMB Scot (D) — M Petrine Hansen (D) — M Familiens Haab — C Najaden — Q Halfdan (D) — P Neptunus — D Emanuel — B Gerda (D) — S Dana (Mt) — F Kong Helge (D) — S Emmy (Mt) — T Svava (D) — G Vesta (Mt) — T Tyskland (D) — W Union — H Ofelia — V Aggersborg (D) NQJB Baldur (D) — J Maagen (Mt) NQBC Kurer (D) — C Randelsborg (D) — L Ane Helene (Mt) — F Aros (D) — D Florentine — Q St. Knud (D) — H Bertha — G Norden — R Protector (D) — J Tune (D) — H Dagny — S Ægir (D) — K Sprogø (D) — K Cecilie — V Klara — M Taasinge (D) — L Columba

NPQC Bien (D) — P Viking — M Hedvig — F Energi (Mt) — S Josey (D) — P Løven — G Spica — T I. P. Justesen (D) — R Spigerborg (D) — H Avance — V Robert (D) — T Evald — J Alfa NQCD Hebe (D) — V Indien (D) — K Henriette — F Frankrig (D) — W Jeannette (D) — L Zeus — G Gerda NQKC Ivar (D) — T Severine — H Karen — F Willemoes (Mt) — W Kastor — J Signe Marie — H Hengest (D)

NPRB Peter (Mt) — K Standard — J Elsborg (D) — C Carl Hansen (D) — L Sterling (D) — M St. Croix (D) — D Aron — M Angelica Mærsk (D) — P Danske Tre — J Ovine Marie (Mt) — R Jens Bang (D) — B Danske Seks — L Angantyr (D) — S Vera (D) — T Solon — M Dan (D) — T Emilie (D) — V Maria — Q Cornwall — V Svendborgsund (D) — W Harrildsborg (D) — S Fylla (D) — W Chr. Jensen NQLB Venners Minde — T Lilian Drost (D) NQDB Absalon (D) — D Hans — V Oda (Mt) — C Mars — F Hesselø (D) — W Bogatyr (D) — F Saxo (D) — G Laurits

NPSC Cathrine — H Lauritz — H Føniks (Mt) — F King Edward (D) — J C. M. Petersen — J Valkyrien (D)

XXVII

NQLK til NRQT Signal-




NQLK Anne Kirstine (Mt) NQVP Tyr (D) NRHP Sigrid (Mt) — M Hans — R Ester (Mt) — Q Sandhill (D) — P Egen — S Arthur (Mt) — T Falken (Mt) — R Cito (Mt) — T Dronning Olga (D) — V Odin (D) — S Karen (Mt) NQWB Rimfaxe (D) — W Hebe — W Fortuna — C Karoline NRJB Neptun (D)

NQMB Maran Atha (Mt) — D Vendsyssel II (Mt) — D Helene — C Næsborg (D) — F Naomi — G Zakæus — D Ella — G Emilie — K Isabella (Mt) — F Baldor (D) — H Sif — M Herman — G Motor (Mt) — V Alert (D) — P A. N. Hansen (D) — K Bintang (D) NRBC Skarø (Mt) — S Ellen (Mt) — L Freya (Mt) — D Svanen (Mt) — V Sten — P Guldborgsund (D) — F Duen — W Hertha (D) — R Duen (Mt) — G Dragen (D) NRKC Odin (D) — S Frederiksholm (D) — L Christian IX (D) — F Vejle (D) — T Teilman-Friis (Mt) — T Geir (D) — G Ydun (D) — V Siris — V Bandon (Mt) — H Marie

NQPB Ellen (D) — W Alfa (Mt) — J Horsens (D) — C Samui (D) NRCB Anna Mærsk (D) — L Frigga — J Laura — D Anna — M H. C. Jensen — L Alfa — F Johanne (D) — P Sylfe — M Merkur — G Karla (D) — Q Fiona — R Ellen — H No. 1 — S Karen — S Hammershus — J Thabor (Mt) — T Prøven — T Capella — K Nicoline — W Activ (D) — V Ære — L Newa (D) NRLB Cyrus (D) — W Ingeborg — M S. L. Weber — C Chassie Mærsk (D)

NQRB Ane Marie (Mt) — Q Ellen Margrethe (Mt) — D Marie (D) — C Erna (Mt) — T Mjølnir (D) — H Sleipner (Mt) — D Bølgen — V Charlotte — K Nora (D) — F Mars — W Ludvig Bramsen — P Raketen (D) — G Kattegat NRDC Anders Mors (Mt) NRMC Jenny — H Nielsine — G Laura (D) — D Urda — K Anna — L Graadyb (D) — F Christian — L Constance — M Helgenæs (D) — G Willemoes — P Sapa I — Q Libra — H O. B. Suhr (D) — S Excellence Pleske (D) — S Ørnen (D) — J Falken (D) — V Meta (Mt) — T Asta (Mt) — K Cimbria (D) — W J. Lotz — V Emma — L Arabien (D)

NQSB Ebenezer — W Columbus — P Fride — D Felix NRFB Ester — Q Zephyr — F Anne — C C. Stylsvig — T Caroline — G Signe — D Norden (D) — V Palme — J Kirstine — H Julie Lynn (D) — W King Erik (D) — K Elna — J Fredericia (D) NRPB Edna (D) — L Inger (D) — K Trio — C R. Fabricius — M Ketty (Mt) — L Maagen — D Brita — P Argo — M Guifaxe (D) — F Frem — R Mary — P Vejle — G Alt (D) — T Maren — S Bjørn (D) — H Elsa

NQTB Ruth (Mt) — T Selene (Mt) — J Saltholmen (D) — C Fremad — W Stanley (Mt) — K Urda — D Anne (Mt) NRGB Acacia — L Sirius — F Bethel (Mt) — C Kvik (Mt) — M Anna — G Margit (Mt) — H Kong Frederik III (D) — Q Minsk (D) — H Langeland (D) — J Emanuel — S Olga — J Delfin (Mt) — K Castor — T Aage (Mt) — K Californien — L Boreas — V Foreningen (Mt) — L Sverige (D) — M Havet (D) — W Danmark — M Anna Marie — P Johanne NEQB De Vrouw Aaltje — P Vega (Mt) — S Flora (D) — C Joyette — S Hvalfisken — V Vonin — D Gerda — W Martha (D) — W H. A. Hansen (D) — F Tomsk (D)

NQVC Apollo NRHB Ane Marie (Mt) — G Navigationsskolen — D Skinfaxe (D) — C Hans Broge (D) — H Kina (D) — G Caroline Maria — D Henriette (D) — K Olga (D) — J Havlitten (Mt) — F Aladdin — L Nora — K Poul (Mt) — J Hvalen (D) — P Poily (D) — L Minde — K Frigga (D) — S Marie — M Sylvelin (Mt) — M Anna Willy — T Dannebrog

(D*)

XXVIII NRQV til NSRD Signal-




NRQV Anna Dorothea NSCP Jutlandia (Mt) NSKB Edith NRSB Minerva (Mt) — R Otilia — C Criterion (Mt)

— C Hejren (D) — T Maagen (Mt) — D Anna — D Familiens Glæde — V Vesta — F Havfruen (Mt) — H Rigmor (D) — W Nordpol (D) — G Anna — J Diana (D) NSDB Avanti (D) — U Charkow (D) — K Dagny (D) — C Kommodore — J Christine — L Harriet (D) — F Adolf — L Martin (Mt) — M D. F. D. S. 13 — G Irma — M Vega — P D. F. D. S. 14 — H Erna — P Hroptatyr (D) — Q Alfa — J Betty (D) — Q Gideon (Mt) — T J. M. Nielsen — K Falken — R N. Hansen — W Phenix (D) — L Christian (Mt) — T Lilli

NRTB Særimner (D) — M Esperanze II (Mt) — V Dagmar — C Phenix — P Bretagne (D) — W Jens Riis (Mt) — D Peter Pan (Mt) — Q Hebe (D) NSLB Peter — F Maagen — R Avance (D) — C Morten Jensen (Mt) — G Skum — T Ebro (D) — D California (Mt) — H Agnete (D) — V Carl — F Emma — J Tula (D) NSFB Ellen Kirstine — G Vega — X Martha (Mt) — C Amor — H Louis (Mt) — L Selandia (Mt) — D Kiana — J Store Nordiske (D) — M Alfa (Mt) — H Anna (Mt) — K Poseidon — Q Laura — J Asta (Mt) — M Nordstjernen — V Hjalmar — K Marie (Mt) — P Rødfaxe (D)

NRVB Oline (Mt) — L Sejrø (D) — Q Wilhelm (D) — C Stubbekjøbing (D) — P Rigmor — R Wm. Th. Malling (D) — D Ulla (D) — Q Sally Mærsk (D) — T Alpha (Mt) — F Beroenhus (D) — T Laura Mærsk (D) — V Hans (Mt) — G Koldinghus (D) — W Romny (D) — W Turisten II (D) — H Marie NSGB Asgeir litli (D) NSMB Fionia (Mt) — J Dieselea — C Anna Elisabeth — C Frederik VIII (D) — K Hulda — D Superfos (D) — D Albatros (Mt) — L King Harald (D) — F Laura — F Haabet (Mt) — M Kathrine (Mt) — H Rødby (D) — G Elly (Mt) — P Julius — J Geisha II (Mt) — H Wesley (Mt) — Q Jørgen Larsen — K Søstrene — J Frits Emil — T Interessenten — L Gertrud — K Kodan — W Louise — M Anne — P Villemoes (D)

NRWB Ebenezer (Mt) — P Storebelt (D) — Q Isefjord (Mt) — C Ydun (Mt) — T Siam (Mt) — R Argus — D Margrethe — V Fulmar (D) — T Emanuel — F N. A Christensen (D) — W Hans — W Peter Faber (Mt) — G Constance NSHB Tordenskjoid (Mt) NSPB Jensine (Mt) — J Sophie — C Ellen (Mt) — C Masnedsund (D) — K Niord — D Erik Røde (Mt) — D Jyden (D) — L Enigheden — F Hertha (D) — F Ørnen (D) — M Dagmar — G Aline — G Johanne — P Bertha — J Oscar II — J Hansine — Q Hilda — K Nanny (Mt) — K Nogill (D) — S Emaus (Mt) — L Hornsherred (D) — L Johan — T Dronning Louise — M Nordsøen (Mt) — M Smart — V Christianssund (D) — P Progres (D) — Q Augusta (Mt)

NSBC Stella (D) — Q Annam (Mt) — w Henry Tegner (D) — D C. V. Petersen — R Frieda (D) NSQB Freja — F Aarhus (D) — T Constantin (D) — C Allie (D) — J Eva — V Vitalis — D Brødrene — K Skirner (D) NSJC Marie — G N. E. Schmidt — L Cæsar — D Hildegard — H Laurits — P Viking (Mt) — F C. L. Rasmussen — J Alexander (Mt) — R Ena (Mt) — G Kap York (Mt) — K Sophie — T Ceres — H Erik — L Katrine — V Eleonora Mærsk (D) — K

skibsliste - søfartens bibliotek · vi det internationale kendingssignal-system. ifølge den fra...

Documents