skolen nr. 3 2016

SKOLENnr. 3 2016

EJ BLOT TIL LYST | BEN SKOLE | KROP OG KN

SKOLEN

SKOLEN nr. 3

2

LE

DE

R

XTRAORDINR GENERALFORSAMLING

Torsdag den 9. juni 2016 kl. 16.30i aulaen p Mllevangskolen,

Fuglebakkevej 1, 8210 Aarhus V(se s. 5)

MEDLEMSARRANGEMENT 19. SEPTEMBER:

FUNKY FOREDRAG

F en jordnr og ordrig oplevelse, hvor Per Vers kombinerer sin talestrm med kunst i praksis. Du fr lov til at lne dig tilbage og leve dig ind i de sjove, sprudlende og eftertnksomme tekster og komme frem i sdet igen, nr det er tid til freestyle rap, hvor du kan vre med til at bestem-me, hvad Per skal fylde mikrofonen med.Nrmere info om arrangementet og tilmelding p www.aalf.dk til august.

Vi ses i Grnnegade 80!

Fredag den 10. juni kl. 15.30 - 19.00.

Porten bnes kl. 15.00

www.aalf.dk

- medlemsblad for rhus Lrerforening,

Grnnegade 80, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 03 88

[email protected]

www.aalf.dk,

www.facebook.com/aalf.dk

www.twitter.com/Kreds133

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen (Ansvarshavende og annonceekspedition)

Indstik redigeret af ULF i Aarhus.

Foto: s. 14 verst og s. 15 midte: Jacob Bdskov

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, nr artiklens forfatter

og bladet angives som kilde.

Artikler bragt i bladet er ikke ndvendigvis udtryk for rhus

Lrerforenings holdning og politik.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApSOPLAG: 2900NSTE UDGAVE AF SKOLEN:Nste udgave af SKOLEN udkommer 26. september.

LE

DE

R

3

MAJ 2016

INDHOLD

GEBYRFRIT FLLESSKAB Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard

Multihaller kommer i den nrmeste fremtid til at smyge sig op ad skolerne i Mrslet, Harlev og Hjortshj. En krkommen gave til skoler i bent samspil med idrtsforeninger og til en undervisning af vores brn efter skolelovens idealer om indlring med bevgelse. Nemt og smidigt.

Og omkostningsfrit for skolerne! Eller sdan s det i lang tid ud. Lige indtil politikerne ved forhandlings-mlstregen trak kortet med lige dele politisk ideologi, brugerfilosofi, vane-tnkning og bremseklods!

Nu skal de aktuelle skoler alligevel tage pungen op og stille sig i den bureaukratiske k for at bruge hallerne. Selvom finansieringen ret beset kommer fra aarhusskolerne selv - nemlig fra salget af Vejby Skole.

Det, der kunne vre nyt og nemt for lrere og elever p de tre skoler, bliver indhyllet i gammeldags regnskabstankegang. Det tager tid for skolernes kontor, og det napper af lrernes dyrbare forberedelsestid.

rhus Lrerforening opfordrede efter skole-reformen politikerne til at yde skolerne tilskud til buskrsel i forbindelse med undervisningen. Politikerne lyttede.

Det kan derfor lyde utaknemmeligt, nr vi nu forfgter, at det br vre helt betalingsfrit for skoleelever at kre med vores busser i undervisningstiden. Ligesom det br vre betalingsfrit, nr dannelse og indlring folder sig ud sammen med byens erhvervs-, kultur- og idrtsliv.

Den bne skole det klinger let. Eleverne stil-ler op p to rkker, og s er det afsted til en fagperson, der overtager klassen. Folk udenfor skolen ser ikke lrerens didaktiske overvejelser, forberedelse og den senere efterbehandling af oplevelsen sammen med eleverne. Man ser ikke en masse kontortid, skemabyt og logistik hjemme p skolen.

Aktrerne omkring skolerne i Aarhus er sprng- fyldte med gode viljer, flotte kataloger og tilbud, der endda medtnker fagenes ml. Kulturinstitutioner, foreninger og skoler venter blot p, at Aarhus nu tager det store skridt at lade kollektivet aflse tankegangen om dit og mit og jeg giver ikke fra mig. Nr alt kommer til alt tilhrer byen fllesskabet. Det samme gr skolerne. Det er i alles interesse, at vores brn og vores skoler fr mulighed for at kunne folde sig helt ud.

Vi tr love, at det kaster renter af sig - helt uden gebyrer!

4 Nyt fra rhus Lrerforening 6 Hos Ej blot til lyst tager lreren sine elever med p kursus

8 Et unikt milj m ikke g til spilde

TEMA - BEN SKOLE ULF i Aarhus prsenterer et udsnit af

lringsrige oplevelser med afst i byens

kultur-, natur- og idrtsliv

9 Momu og Katrinebjergskolen indgr samarbejde

10 Seksualundervisning p Kvindemuseet 12 SPOT p. 14 Generalforsamling 2016 16 Bagsiden af Den bne skole

SKOLEN nr. 3

4

R

HU

S L

R

ER

FO

RE

NIN

G

Af Martin Bundorph Lauritzen

FARVEL TIL EN SKARP INDSKIFTER OG TIL EN FANTASTISK HOLDSPILLERStyrelsen i rhus Lrerforening sagde 1. april farvel til Lars Overballe, som er get p pension og delvis farvel til Mads Thomsen, som efter valget ved rhus Lrerforenings generalforsamling nu er suppleant.

- Mads er skarp til at analysere, hvad der er p frde. Vi kommer til at savne hans kon-

struktive indspark fra livet ude p skolerne. Mads har

i hj grad bidraget til, at vi som styrelse har fet stemme p, hvad det betyder at vre heldagsskole og vre

lrer p en skole som Tovshjskolen, siger

formand Jesper Skorsten-gaard.

Mads kommer som suppleant p banen igen i forbindelse med kongressen i Danmarks L-rerforening (Se: Hvorfor Xtraordinr general-forsamling?)

- Lars er altid get til arbejdet i styrelsen med bde loyalitet og sine meningers mod. Han har ofte i diverse dis-kussioner i styrelsen brugt stningen: Hvad betyder det for medlemmerne?, fortller Jesper.

- Men han har ogs altid stet forrest, nr der skal udfres konkrete og praktiske opgaver for styrelsen. Desuden har Lars vret drevet af, at vi som forening bde skal understtte, uddanne og hjlpe vores tillidsvalgte, men ogs forvente noget af dem - for Lars har de tillidsvalgte altid vret foreningens livsnerve.

HUN ER SGU SIN EGEN- Sonja har altid haft je for, hvad der er bedst for foreningen, fastslr formand Jesper Skorstengaard om Sonja Lindsted, der siden 1. oktober 1985 har haft styr p foreningens konomi, og hvad der skal til for at drive forretningsdelen i rhus Lrerfor-ening. Sonja gr p pension fra 1. juli og nr derfor med til Caf LFert for at mde og sige farvel til medlemmer og TRerne.

- Sonja har altid insisteret p at deltage i det rlige TR-kursus - for som hun siger, jeg er nd til at vide lidt om, hvad det er I gr og fylder i hovedet p de tillidsvalgte, siger Jesper.

Marie Frk, tidligere konsulent og mangerig kollega med Sonja siger:

Sonja er sgu sin egen - ubetinget loyal overfor sit arbejde og meget privat omkring sit liv udenfor arbejdspladsen. Jeg satte

stor pris p mit samarbejde med Sonja, p den sparring, hun kunne give qua sine mange

r i LF - og s kunne vi grine sammen, og gjorde det ofte. Ind imellem kom jeg tttere p den private Sonja - en stille, reflekterende og mlrettet kvinde, der er tro mod sine vrdier. Sonja kan og vil - og s er man i vrigt aldrig i tvivl om,

hvad hun mener.

NY MEDARBEJDER

rhus Lrerforening har fra 1. juni ansat Jette Veigert som ny administrativ med-arbejder.

Jette kommer fra en stilling i Dit Sekretariat og it-Kraft, der blandt andet servicerer forskellige foreninger. Hun har desuden vret ansat 10 r i Krftens Bekmpelse.

5

MAJ 2016

DRFTELSER NEDE NYE HJDER- Jeg gik hjem med mere energi, end da jeg kom. EdCamp er p alle mder et fantastisk koncept, en konference/mdeform, hvor man som delta-ger virkelig bliver sat i spil, ld det fra nstfor-mand Dorthe Ryom Fisker efter en februardag p Lynfabrikken i Vestergade i hjertet af Aarhus. EdCamp er en ben konferenceform hvor indhol-det skabes af deltagerne. Mlet er at stte fokus p den skaberglde og kvalitet, der allerede findes i lrerfaget i dag.Dorthe nede i lbet af dagen at deltage i flere intense drftelser.- Indholdet blev endelig fastlagti rummet og tema-erne flyttede sig undervejs til nye hjder, og nogle skiftede endda helt retning. Rummene var fyldt med viden, erfaringer, holdninger og ikke mindst energi, siger Dorthe, som er sikker p, at LF i det fremtidlige arbejde vil gre brug af EdCamp som konferenceform.Ls mere p EdCamp.dk

HVORFOR XTRAORDINR GENERALFORSAMLING?Medlemmerne af styrelsen i rhus Lrerforening er samtidig delegerede til kongressen i Danmarks Lrerforening.

Da Rikke Gierahn Andersen og Erik Cloyd Ebsen ogs er medlemmer af hovedstyrelsen i Danmarks Lrerforening, har de herfra ogs en plads i kon-gressen. Derfor mangler rhus Lrerforening nu to kongresdelegerede.

De pladser gr iflge foreningens vedtgter til styrelsens suppleanter. Her var der efter valget p generalforsamlingen i marts kun n, nemlig Mads Thomsen fra Tovshjskolen. S den ekstra- ordinre generalforsamling handler om at f valgt en suppleant, som kan trde ind i LF- delegationen de 2 3 dage om ret, kongressen normalt varer.

Derfor Xtraordinr generalforsamling

torsdag den 9. juni 2016 kl. 16.30

i aulaen p Mllevangskolen, Fuglebakkevej 1, 8210 Aarhus V.

Ny bog fra Turbine Akademisk

FLIP DIN UNDERVISNING - en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning

Anders Schunk (red.)

Antologien giver et samlet billede af, hvordan Flipped Classroom og Flipped Learning har tilpasset sig til en dansk skolekontekst og hvordan flipped-tilgangen har mange forskellige anvendelsesmuligheder i undervisningen.

FLIP DIN UNDERVISNING henvender sig til lrere, lrerstuderende, vejledere og alle andre med interesse for undervisning, lring og didaktik.

ISBN: 978-87-406-0904-2

PRIS: 299,95 inkl. moms Kb bogen p www.turbineforlaget.dk

SKOLEN nr. 3

6

HOS EJ BLOT TIL LYST TAGER LREREN

SINE ELEVER MED P KURSUSAarhus Teaters nye pdagogiske satsning er skruet sammen, s eleverne fr udviklet

deres stetiske kompetencer. Men samtidig er de ogs en slags statister i deres

dansklreres kursusforlb

Af Nina Holm Iversen, lrer og journalist

- Bare vi skal lave det samme som sidste gang, siger en elev til en anden, mens de gr op ad trappen. Eleverne fra 6.c p Tranbjergskolen har ellers fet at vide, de ikke skal tale sammen nu. I stedet skal de bne deres sanser for de lyde, stemninger og rekvisitter, der tilsammen bringer dem ind i det 1950er-univers, som mder dem i Ej blot til lysts lokaler i Skolegade bag Aarhus Teater.Ej blot til lyst er Aarhus Teaters pdagogiske projekt, hvor teatret sammen med seks partnerskabsskoler udvikler dansklreres kompetencer til at arbejde med scenekunst i undervisningen. Samtidig undersger projektet, hvordan arbejdet med scenekunst bidrager til elevernes dannelsesproces.

I alt har klassen fra Tranbjerg tre kurser med undervi-serne fra Ej blot til lyst, inden de skal ind og se Aarhus Teaters nye opstning af Nils Malmros Lars Ole 5.c p Stiklingen. For 6.c fra Tranbjergskolen er dette anden kursusgang, som desuden byder p en rundvisning p det gamle teater.

For Tranbjergklassens dansklrer, Thomas Juhl, er det til gengld ikke gjort med de tre gange. For selvom 6.c p Tranbjergskolen mske oplever, at de selv er gen-stand for undervisningen, er det i virkeligheden mindst lige s meget lreren, der er p kursus.

Sammen med tre andre dansklrere fra Tranbjergskolen - og dansklrere fra fem andre stjyske skoler - er Thomas Juhl med i et strre mesterlreforlb, som skal

fremme lrernes evne til at inddrage teaterstetiske metoder og elevernes teateroplevelser i danskundervis-ningen. Nr eleverne er med i forlbet, er det fortrinsvis for, at lrerne kan observere og reflektere over de me-toder og lringsml, der indgr i projektet. Det er alts en slags bonus, at eleverne ogs fr noget ud af at vre forsgskaniner.

Rikke Mandrella er projektleder i Ej blot til lyst, og sam-men med sine kolleger, Jette Riise og Stine Guldborg, trkker hun Aarhus Teaters scenetppe fra for 6.c fra Tranbjerg. I dag er det Jette Riise, der er mest p og gelejder eleverne gennem et vld af opvarmningsvel-ser. Klassen er tydeligvis glad for at genopfriske velsen Zip, Zap, Spoing, ligesom eleverne er helt klar over, at de skal rbe Hossa og indtage en srlig positur, nr Jette Riise rber an til noget, der lyder som et kamprb.

Dansklreren Thomas Juhl har vret med til opvarm-ningsvelserne, men bliver nu henvist til iagttagerrol-len. Han er p forhnd blevet instrueret i, hvordan han kan tage noter til svel aktiviteter som lringsml og taksonomier, nr hans 6.klasse bruger deres kroppe som vrktj i udvalgte scener fra Lars Ole 5.c. Det, der til hverdag hedder personkarakteristik, hedder i dag karakterarbejde.

Projektleder Rikke Mandrella lgger ikke skjul p, at det er her, hun og hendes kolleger har deres force. Nemlig som en slags brobyggere mellem skole og teater.

Jette Riise Rikke Mandrella

7

MAJ 2016

Stine Guldborg

Ej blot til lyst lber over tre r og er delvist finansieret af Mrskmidler. Seks folkeskoler har indget et forplig-tende partnerskab med teateret, fem fra Aarhus og en enkelt fra Odder. Til daglig er der knyttet tre lrere, som ogs er uddannede teaterpdagoger, til projektet.

- Vi arbejder i det mellemrum, der er mellem den pda-gogiske, didaktiske verden og den kunstneriske verden, forklarer hun og tilskriver de tre ansattes tvrfaglige baggrund en del af ren for, at projektet tegner til at blive en succes.

Alle tre ansatte p Ej blot til lyst er lreruddannede og har selv arbejdet i folkeskolen. Desuden er de alle ud-dannede teaterpdagoger og har tidligere arbejdet p forskellige teatre.

Masser af teatre har for lngst indset, at hvis de vil over-leve, m de udvikle en mde til at inddrage publikum. Men med Ej blot til lyst er Aarhus Teater de frste, der laver et s forpligtende partnerskab med den kommen-de generations leverandrer af publikum, nemlig skoler-ne og specifikt dansklrerne.

Det var Aarhus Teaters pressechef, Morten Daugbjerg, der fik iden til projektet. Rikke Mandrella og Stine Guld-borg har dog vret med siden projektopstarten i maj sidste r, og Jette Riise kom til i lbet af efterret. De tre undervisere har selv mttet udvikle konceptet omkring mesterlreforlbet, der skal fremme lrernes evne til at bringe scenekunsten ind i klasselokalet. Desuden har de egenhndigt udviklet alt undervisningsmateriale lige fra lringsml og taksonomier til Cooperative Learningin-spireret elevmateriale.

- Det har vret vildt udviklende for os, fordi vi hele tiden bevger os i det der mellemrum mellem didaktik og stetik. Vi har vret ndt til at opfinde det, man kunne kalde mellemrumstermer, fordi vi ikke havde nogen bed-re ord, forklarer Rikke Mandrella.

- Men vi har haft stor gavn af at vre uddannede lrere, nr der skulle laves strukturer p forlbene. Og heldigvis

er der ogs nogle af de deltagende lrere, der hjlper os med at justere lidt ind imellem, smiler projektlederen. Aarhus Teater har lnge haft en rkke pdagogiske tilbud til folkeskolerne i omrdet, og der er fortsat fulde huse til de mere traditionelle skoleforestillinger, vrkste-der og andre ben Skole-tiltag. Men med Ej blot til lyst er der tale om en helt ny og fremadrettet investering i svel lrernes undervisningskompetencer som fremti-dens teatergngere, eleverne.Derfor flges projektet meget nje af den danske teaterverden, bedyrer Rikke Mandrella, som tydeligt mrker interessen fra kolleger fra andre teatre og kul-turinstitutioner.

- Vi er vildt privilegerede i Ej blot til lyst. Vi str med en stor sum penge fra Mrsk og et kvalitetsstempel fra Aarhus Teater, og s er det faktisk lykkedes at skabe et supergodt projekt, hvor vi afprver nye veje og meto-der. Det forpligter, og et af vores helt store hb er, at Aarhus Teater i endnu hjere grad kan blive eleverne og lrernes teater. Vi vil bygge bro mellem skolepublikum-met og teateret, for de to er kun noget i kraft af hinan-den, slutter Rikke Mandrella.

For eleverne i 6.c fra Tranbjerg er anden kursusgang ovre, og humret er hjt, selvom alle tydeligvis er godt brugte. Klassens lrer, Thomas Juhl, har tasken fuld af noter og hovedet fuld af observationer. Han har ogs vret p kursus - helt uden vikardkning. Nu er det tid til at forlade Malmros 50er-univers og vende nsen hjem mod skolen.

SKOLEN nr. 3

8

ET UNIKT MILJ M IKKE G TIL SPILDEDrmmen om at fortstte sammen p n skole lever stadig blandt lrerne p det lukningsdmte Center 10


Henrik Stasiak Hagelquist blev ansat p Center 10 Aar-hus High School i november sidste r. En god mneds tid efter blev hans arbejdsplads udpeget til lukning.- Jeg var stadig travlt optaget af at stte mig ind i mit nye job, s meldingen kom som et kmpe chok, fortller Henrik, der nr han nu mder ind om morge-nen lige m tjekke, om han skal sige farvel til nogle af kollegerne.

For siden den endelige lukningsdom faldt for nogle mneder siden har to lrere p skolen sgt vk. Og trods en strk holdnd, og en stadig tro p, at der er muligheder for at viderefre den nd p en eller anden mde, sonderer de fleste mulighederne for et godt arbejdsliv efter nste skoler, hvor nglen drejes om.

- P den ene side vil man sikre sin fremtid, men vi vil ogs utrolig gerne fre det, vi kan, videre sammen, forklarer skolens tillidsfolk og to lrere, som SKOLEN satte i stvne.

Hbet er lige nu, at lrerne kan fortstte sammen et andet sted i det mindste i strre team. Men drmmen om at fortstte som n skole lever. Nogle af lrerne er endda begyndt at overveje, hvordan man stamper 30 millioner kroner op, nr skolen nu ikke skal fortstte i kommunalt regi. For lokaliteten p Hgevej er velegnet, og alt det, som medarbejderne str for, m ikke g til spilde.

Et unikt milj Center 10 har et lavt sygefravr, APVen er lysegrn, og der er ingen trusler om vold, selvom det ikke er englebrn, skolen rummer. - Det er et fantastisk team, som Byrdet nedlgger, lyder det fra lrerne, som ikke er enige med de po-litikere, der mener, at Center 10s kvaliteter blot kan overfres til andre skoler.

- Her er en vidensbank og et unikt milj med gade- og ungemedarbejdere, som er blandt de unge. Der er straks-opflgning, nr der opstr konflikter eller nogle af de unge mistrives. Og s bliver her taget hnd om integration, som ikke andre steder. Vi er en stemme ind i antiradikaliseringen. Den forsvinder nu i en tid med lidt for hje rster om flygtninge, lyder det.

Hjlp til byrdetDet er en del af Center 10s DNA at vre lsningsorien-teret. Derfor falder det ogs naturligt, at skolen 14. juni har inviteret 60 personer med professionel berring med unge til en hring, der skal komme med bud p, hvordan et kvalificeret 10.-klasses tilbud kan strikkes sammen. Selvom den foregr p skolen, skal det ikke handle om Center 10 men om de unge.

- Vi vil gerne hjlpe Byrdet med at skabe visioner p 10.-klasses omrdet. Selvom Center 10 nedlgges, forsvinder de unge ikke. Vi kommer til at tabe nogle, hvis vi ikke indser, at vi har en gruppe unge, der har brug for den sociale og faglige dannelse som et pro-fessionelt tilbud a la vores kan tilbyde unge som ikke ndvendigvis er dygtige til sport eller musik.

I de 8-9 r, Center 10 har eksisteret, er det ikke blevet undersgt, hvad den har betydet p SSP arbejdet i Vestbyen. Under lockouten i 2013

steg balladen i Bispehaven

Lrer Thorkil Bjerrum, TRS Dorthe Krejlgaard, TR Eva Torne Therkildsen og lrer Henrik Stasiak Hagelquist, efterlyser visioner p 10.-klassesomrdet.

ULF i AARHUSULF - Undervisnings- og lringsforlb i Aarhus er Aarhus Kommunes indsats for at sikre, at den pdagogiske vrdi i kulturinstitutioner og natur- og idrtsfaglige miljer inddrages i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse til gavn for brn og unges lring og trivsel. Aarhus byder p et vld af lringsrige oplevelser med afst i kulturinstitutio-ner, kulturskoler, natur- og idrtsfaglige miljer. De mange forskellige udbydere tilbyder gennem ULF i Aarhus forlb i srlige rammer, hvor lring, oplevelse og faglighed gr hnd i hnd.

P portalen www.ulfiaarhus.dk samles undervisnings- og lringstilbud i kunst og kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab samt idrt og bevgelse i Aarhus og omegn.

Her kan lrere, pdagoger og undervisere p ungdomsuddannelserne danne sig et overblik og finde inspiration til planlgningen af aktiviteter og undervisning, der foregr uden for de vante rammer.

www.ulfiaarhus.dk

ULF - UNDERVISNINGS- OG LRINGSFORLB I AARHUS

ULF i Aarhus undervisnings- og lringsforlb er et samarbejde mellem Brn og Unge og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune, hvor ULF i Aarhus er en selvstndig del af Brnekulturhusets arbejde.

TEMADEN BNE SKOLE

ULF i Aarhus sender hver mned nyhedsbrev ud til grundskolen, hvor du fr information om aktuelle forlb, gode tilbud, nye udbydere og meget andet, der rrer sig inden for undervisnings- og lringsfor-lb.

Tilmeld dig p hjemmesiden:www.ulfiaarhus.dk

FN-FORBUNDETRollespil og oplg om internationale forhold

RUM FOR UNDRENFilosofi med brn

TEATER FLUKSIntime og fysiske teaterkollager og performance-installationer

DANMARKS JGERFORBUNDLr om jagt og natur - og tilbered lkkert vildtkd

MUNDU CENTER FOR GLOBAL DANNELSEIndslag fra den fattigere del af verden

SANGKRAFT AARHUSNr vi synger sammen, er vi sammen!

THEATRET THALIAS TJENEREVisuelt underholdende og eftertnksomme maskeforestillinger

ARLA FONDENMadlejrskole om sundere livsstil og strre trivsel

... OG MANGE FLERE P VEJ:SkolebridgeIMCC - International Medical Cooperation CommitteeReeParkForsvaretHerregrdsmuseet Gl. Estrup

Vidste du... at det er strmmet ind med nye udbydere og for-lb, siden sidste rs ULF-katalog udkom i juni 2015?

Savner du inputs til din undervisning, er der for ek-sempel nye forlb om mad, sundhed, globale for-hold, filosofi og anderledes teaterformer at finde p hjemmesiden.

Nye udbydere

Hop ind p hjemmesiden og ls nrmere:

WWW.ULFIAARHUS.DK

Psssssssst...Vi har en overraskelse til dig! gratis forlbtil din klasse

valgfrie

nyhedsbrev

Fra nste skoler bliver det endnu lette-re for skoler i Aarhus at inddrage kunst, kultur, natur, idrts- og foreningslivet i undervisningen. P www.ulfiaarhus.dk kan lrere og pdagoger nemt finde forlb, som passer ind i den faglige un-dervisning, og forlb som styrker elever-nes trivsel og alsidige udvikling.

Rigtig mange forlb er allerede gratis - sg blot p gratis i portalen, og du kan vlge det, der passer til dig og din un-dervisning.

Er forlbet med betaling, har du mulig-hed for at f belbet betalt af ULF i Aar-hus. Se hjemmesiden for information.

Er du som lrer eller skolepdagog sta-dig i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at bruge forlbene, s hjlper

ULF i Aarhus gerne. Du kan f.eks. bede ULF-konsulenterne om et oplg p din skole, eller du kan benytte dig af ben Skole-cafeen, hvor konsulenterne i uge 26 str til rdighed med inspiration til din rsplan.Det glder ogs, hvis din skole eller klasse gerne vil arbejde mere systema-tisk med at integrere kunst, kultur, natur, idrts- og foreningsliv i undervisningen.

Ved at bruge ressourcerne i lokalom-rdet og inddrage byens kulturinstitu-tioner kan lrere og skolepdagoger skabe en varieret skoledag, som styrker brn og unges forstelse for omverden og det historiske og kulturelle flles-skab, de er en del af. Den alsidige sko-ledag bner samtidig for andre flles-skaber og lringsstile, nr hele verden fungerer som lringsrum.

Se eksempel p kulturlreplan p vores hjemmeside: www.ulfiaarhus.dk

De fleste skoler i Aarhus har allerede en eller flere ULF-ambassadrer, som fr di-rekte information om nye forlb, invita-tioner til srlige arrangementer, works-hops m.m. Vil du ogs vre blandt de frste, der fr informationen, s tilmeld dig nyhedsbrevet p hjemmesiden.

I nste skoler stter ULF i Aarhus ogs fokus p samarbejdet mellem skole og idrts- og foreningsliv.

Vil du gerne invitere din lokale idrtsfor-ening ind i undervisningen eller SFOen, s kan du sge Samarbejdspuljen for sko-le og idrts- og foreningslivet. Her kan foreningen f tilskud til at dkke udgif-ter til f.eks. instruktrer.

vi bner drene for jer...

4 EKSTRA BUSTURE - RLIGT...Som flge af folkeskolereformen har Aarhus Byrd ivrksat et forsg over to r, hvor der gives et transporttilskud til folkeskolerne. Hver elev kan som gennemsnit komme p fire ekstra ture rligt ud af skolen inden for Midttrafiks rejseomrde i busser og med nrbaner.

Kontakt din leder for at hre nrmere om ordningen.

Tag bussen med brnene

brug undervisnings- og lringsforlb i aarhus

ULF i Aarhus arbejder lbende p at udvide idrtsforeningernes for-lb til skoler. I lbet af det sidste r har flere og flere foreninger meldt sig p banen. Det glder isr ni-chesportsgrene, som lrerne ikke umiddelbart selv kan undervise i p grund af manglende kompetencer eller udstyr. P ulfiaarhus.dk er der for eksempel mulighed for at booke forlb med boksning, crossfit, stre-et surfing, rope skipping og rulleski til skoleklasser.

Alle kan! ... Ogs lreren!I nichesportsgrenene er langt de fleste elever udfordret p nye m-der at bevge sig, og alle er p lige fod. I sporten er det vigtigt, at alle fler sig trygge og er stimuleret p det rette individuelle niveau. Generelt er der hos idrtsudver-ne stort fokus p, at alle kan vre med. Samtidig krver flere sports-grene, at eleverne samarbejder, hvilket er med til at styrke flles-skabet. Lisa Pape, lrer p Risskov Skole, fortller om sine oplevelser fra et projekt med FAK Boksning: Man tnker i frste omgang, at det kun handler om at sl ls p en modstander. Man er ikke klar over, at der faktisk er tale om en re-spektfuld trningsform, hvor man respekterer hinanden og de regler, der er i et boksetrningslokale. Det er som om, man trder ind i en an-den verden og glemmer fordomme, status og popularitet. Her er det trningen og fllesskabet, der dyr-kes.

ULF i Aarhus har i skoleret 2015/2016 lavet udviklingspro-jekter, hvor foreninger og skoler sammen har skabt nye undervis-ningsforlb. Samarbejdet mellem Risskov Skole og bokseklubben er et eksempel p dette.En sidegevinst ved at benytte for-lbene er, at eleverne ogs oplever lreren p glatis f.eks. nr der sjippes med flere tov, eller nr rul-leskiene er spndt p.

Go localMange foreninger er interesserede i lokale samarbejder og nsker at udbyde forlb og valgfag til skoler i nromrdet. ULF i Aarhus har derfor bnet for, at alle foreninger nu kan komme p hjemmesiden, uanset om de tilbyder bydkkende eller lokale forlb. Vi arbejder p en kortfunktion, der viser ULF-ud-bydere i skolernes lokalomrde.

konomisk sttteI skoleret 2016/2017 kan alle idrtsforeninger sge tilskud p 500 kr. pr. dobbeltlektion afholdt for skoler i Aarhus Kommune.Kontakt Rikke Bkstrm:[email protected]

VRIGE PuljemidlerSkoler og idrtsforeninger i Aarhus Kommune kan ogs sge puljemid-ler til udvikling af flles projekter gennem Brn og Unge, Sport og Fritid og Idrtssamvirket.

Kontakt Karen Mette Hansen:[email protected]

Kapow!

AARHUS CROSSFITR og anderledes rammer. Social og flles motion uanset niveau, styrke og baggrund.

AARHUS 1900 - ROPE SKIPPINGTricks, tempo, rytme og balance. Sjipning er spn-dende, udfordrende og anderledes.

RHUS SKIKLUB - RULLESKIKan du holde balancen? Fysiske og mentale grn-ser udfordres. Lige for alle.

AARHUS TAEKWONDO KLUBSpark, blokeringer og slag.

SURFSURF INTERACTIONSStreet Surfing. Balance mellem udfordring og suc-ces.

AARHUS PARKOURBasale bevgelser i parkour. Passr simple forhin-dringer.

BRNEBASKETFONDENBolden som redskab. Individuelle frdigheder. Drib linger, skud, kaste- og gribevelser.

AARHUS BOULDERSVi klatrer. Problemlsning i fllesskab. Succesop-levelser til alle!

AARHUS RUGBY KLUBGet-Into-Rugby kurser for idrtslrere.

VOLLEYBALLCENTER AARHUSKids- og Teenvolley p et hjt fagligt niveau. Op-stning af udendrsnet. Et stort skolestvne.

find disse Idrtsudbydere p ULF i Aarhus-hjemmesiden

En lige hjre

P N. J. Fjordsgades Skole har de en lang tradition for at samar-bejde med kulturinstitutioner og foreninger. Det startede lnge fr ben Skole blev et begreb, som samtlige skoleledere, lrere og skolepdagoger skulle forholde sig til.

Det er i alle afdelinger, at de flittigt tager ud af huset, men ogs inviterer gster ind. Skolen har forskellige indsatsomrder, og det er p N. J. Fjordsgades Skole en ledelsesmssig opgave at inspirere og motivere lrerne til at anvende de eksterne mulig-heder, som passer ind i den vrige planlgning.

Eksempelvis besluttede de for 6-7 r siden, at natur og naturvi-denskab skulle opkvalificeres i mellemtrinnet. I den forbindelse er det blevet faste aktiviteter at deltage i Naturfagsmaraton, i Haver til Maver, i Sejl adsforlb samt at have forlb med bier-ne i staderne p skolens loft. Nogle af lrerne arbejder desuden med 'Fablab p tvrs af alle fag p mellemtrinnet.

Skoleleder Jette Bjrn Hansen fortller, at skolen har valgt i s hj grad at inddrage eksterne parter, fordi det viser eleverne, hvordan teori anvendes i praksis. Brn lrer p forskellige vis nogle har brug for at f det i hnderne eller at se, hvordan andre arbejder med en bestemt metode eller et bestemt fagstof. Det er s at sige en tosidet ge-vinst: P den ene side ser eleverne det boglige indhold folde sig ud i virkeligheden. P den anden side er det en stor motivation for mange brn at se et menneske, som er dybt passioneret omkring sin faglighed. Det skaber lyst til ny lring og til selv at udfolde sig.

Der er mange andre indsatsomrder p N. J. Fjordsgades Skole, og der kan nvnes mange eksempler p samarbejder med kul-turinstitutioner, idrtsforeninger, virksomheder og frivillige. Det er ikke skolereformen, der har sat gang i disse initiativer. Det er en prioritering fra ledelsen, der bakkes godt op af en lrerstab, som har lyst til at lege med.

Fra nste skoler flytter N. J. Fjordsgades Skole ind p den nye Frederiksbjerg Skole. Her forventer skoleleder Jette Bjrn Han-sen, at der vil vre lige s mange samarbejder som tidligere, men at aktiviteterne i hjere grad vil ligge p skolen, da de nye rammer er indrettet til de nye undervisningsformer. Et af de for-lb, der flytter ind p skolen, er Haver til Maver. Det bliver en version 2.0 Haver til Maver p hjul. S fra nste skoler skal eleverne ikke med bus for at passe deres skolehave, de skal bare g udenfor.

Fablab fablabatschool.dk

Naturfagsmaraton naturfagsmaraton.dk

HavertilMaver ulfiaarhus.dk/grundskole/haver-til-maver

Sejlads-ogvandaktiviteterigrundskolen ulfiaarhus.dk/udbyder/uno-friluftscenter

DennyeskoleFrederiksbjergSkole frederiksbjergbyggeriet.dk

LS M

ERE

best practiceInterview med Jette Bjrn Hansen,

skoleleder p N.J. Fjordsgades SkoleN.J. FJORDSGADES SKOLE

FRA FR TIL PLANTEEt workshopforlb, hvor eleverne arbejder med faglige be-greber, foretager mlinger i plantesamlingerne og kommer p opdagelse i de forskellige klimazoner. Tilbage p skolen arbejdes med fr, som eleverne har med hjem fra Vkst-husene.

Science Museerne - Vksthusene / 0. - 3. klasse

EJNAR, KAREN, ADOLF OG VIBBEMd drengen Ejnar, som blev fstet til en grd som seksrig. Og md proletardrengen Adolf, hvis mor var alene med otte brn. Md ogs rigmandspigerne Karen og Vibbe, som leve-de et sorglst liv med leg, dans og klaverspil. Alle fire brn er fdt i starten af 1900-tallet, men med vidt forskellige livs-vilkr.

Eleverne mder brnene gennem billeder og fortllinger fra brnenes liv. Undervejs vil eleverne f genstande i hn-den, som kdes sammen med fortllingerne. Og de kom-mer til at sammenligne brneliv i begyndelsen af 1900-tallet med deres egen hverdag.

Kvindemuseet i Danmark / 1. - 5. klasse

OPERATORIETKom p besg i Operatoriet, vores opera-legeplads i Den Jy-ske Operas produktionslokaler.P to-timers workshops leger vi med opera, sang, dramatisk udtryk, krop, bevgelse, flelser, scenografiske elementer, kostumer, lys, lyd og meget mere.

Den Jyske Opera / Mlgruppe: 0. - 4. klasse

ANIMATIONI dette forlb er der fokus p historiefortlling. Eleverne laver sm historier, som vi tegner ind i et storyboard. Vi klipper figurer og kulisser ud i pap eller andet materiale og animerer derefter historien ved hjlp af en skaldt flytte-filmsteknik. Vi vil ogs lgge lyd og tekst p filmene.

Vi booker som udgangspunkt maksimalt tre skoletjeneste-forlb pr. skole.

Aarhus Billed- og Medieskole / 4. - 9. klasse

SMEDNING & SNITTEVRKSTEDSmedning: Af det gldende jern formes sm, knive, heste-sko og andre spndende genstande. Der er mulighed for at supplere med tinstbning i selvlavede forme.

Snittevrksted: Spnerne flyver af det friske tr, mens der snittes, bores og hugges. Desuden er der mulighed for at prve snittebnk.

Instruktren medbringer alt ndvendigt udstyr ssom snit-teknive, tr, jern, esser, ambolte, hamre, kul, mv

DiTFRiLUFTSLiV / 0. - 10. klasse

GRNLANDHvordan overlever arktiske dyr i det ekstreme milj? Ud fra skind, kranier og udstoppede dyr arbejder eleverne med tilpasninger, overlevelsesstrategier og fdekder. Kom tt p f.eks. moskusokse, ulv, rensdyr, grnlandssl, grnlands-hval og narhval. ldre klasser vil desuden arbejde med ko-systemets srbarhed og diskutere, hvordan klimaforandrin-ger indvirker p levevis og overlevelse i det arktiske milj. Oplgget berrer flere faglige ml og slutml.

Naturhistorisk Museum / 3. - 6. klasse

12 forslag til din rsplan

Husk: at du kan f dit forlb betalt af ULF i Aarhus

- se mere p ulfiaarhus.dk

KUNST ELLER PROVOKATION?Hvor langt kan kunsten g? Hvad provokerer os i dag? Hvad provokerede publikum ved guldalderen og modernismen? Museumsformidleren har udvalgt en rkke interessante vrker p tvrs af tid og udtryk, og sammen diskuteres vrkernes budskab.

ARoS Aarhus Kunstmuseum / 7. - 10. klasse

ROLLESPIL IND I UNDERVISNINGENEt tretimers lringsrollespil, hvor eleverne skal tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.Eleverne opdeles i grupper af to til fire elever. Hver gruppe reprsenterer et fiktivt land moduleret over virkeligheden. Landene mdes i et rd, lig FN, og stilles over for dilemmaer, kriser og konflikter, der p den ene eller anden mde ber-rer samtlige lande.

Hvordan forlbet udvikler sig, vil vre forskelligt hver gang, da samtlige elever spiller en medfortllende rolle. En ting er dog sikkert: Hver beslutning har konsekvenser, der igen fder nye dilemmaer.

Teaterhuset Filuren / 7. - 10. klasse

SEKSUALUNDERVISNING TIL 8. KLASSERMed afst i illustrationer og film, involverende velser og dilemmaer i forhold til sex, seksualitet og seksuel sundhed tilrettelgges en dialog om relevante emner ssom prven-tion, sexsygdomme, seksualitet, rettigheder og grnser.

I undervisningen inddrages klassens egne nsker til indhold, og der er mulighed for, at eleverne p forhnd forbereder anonyme sprgsml til underviseren fra Sex & Samfund. Un-derviserne er i gennemsnit mellem 20-30 r og er srligt uddannede til at tale med unge om seksualundervisningens emner.

Sex & Samfund / 8. klasse

GRDBESGEt grdbesg er en faglig ekskursion, hvor eleverne udfor-sker det moderne landbrug, mens de sanser, erfarer og l-rer om landbrugets processer og produkter:

De daglige rutiner p grden Produktionsdyrets liv Hvor og hvordan kan man mde produkter fra landman-

dens produktion i hverdagen Hvorfor er landmanden landmand, og hvad kan landman-

den bedst lide ved sit arbejde

Landmanden kan inddrage eleverne i de daglige rutiner og lade dem udforske grden p egen hnd efter rundvisnin-gen.

Skole, Landbrug & Fdevarer / 0. - 10. klasse

ANIMATION SOM PDAGOGISK REDSKABTeater Refleksion tilbyder kurser i animationsteater i sam-arbejde med Animationsvrkstedet i Viborg bygget p ani-mationspdagogik som tvrfagligt og multimodalt under-visningsredskab. Hvert forlb skrddersyes til den enkelte klasses niveau og behov.

Animation er et strkt pdagogisk redskab, som kan bruges som vrktj i alle fag. Det kan vre et supplement, hvor man i stedet for at skrive et referat af Den Lille Rdhtte ani-merer det med forskellige materialer og i forskellige medier.

Teater Refleksion / 0. - 10. klasse

SKOLEHUNDEDogs United leverer sjov og inspirerende hands-on hunde-trning samt undervisning i basalt hundekendskab. Elever p alle klassetrin fr lov at prve hundetrningsvelser med vores skolehunde, der er uddannet til skolehundeun-dervisning. Erfaring viser, at hands-on hundetrningen gi-ver eleven en oplevelse af succes samtidig med, at eleven fr rrt sig.

Dogs United / 0. - 10. klasse



ULF I AARHUS TILBYDER

Konsulenterne ved ULF i Aarhus str til rdighed for sparring og vejledning i hele uge 26. Vi stiller lokaler til rdighed og hjlper jer med at tnke forlb i eks-terne lringsmiljer ind i rsplanerne.

Kom ind p Brobjergskolen og... f vejledning og inspiration lav din rsplan hold fagteammder book forlb

Kom mellem kl. 8.30-14.00.I bestemmer selv, hvor lang tid, I vil af-stte.

FIND OSBrobjergskolenFrederiks All 20A8000 Aarhus C

Vi srger for kaffe, te, frugt og slik.

TILMELDINGSend en mail til Rikke Bkstrm: [email protected]

Skriv gerne, om I har srlige nsker til input, viden om udbydere eller lignende.

SAMMENFATNING AF UNDERSGELSE BESVARET AF UDBYDERNE P ULFIAARHUS.DK I 2016.OMDREJNINGSPUNKT: HVAD ER STATUS P SKOLEKLASSERS BESG EFTER SKOLEREFORMEN?

ben skole-caf

ULF i [email protected]

Tlf.: 41 85 66 67

STATUS FRA UDBYDERNEULF i Aarhus har fet svar fra ca. en tredjedel af udbyderne, og der er generelt godt nyt. Der er ingen, der melder om nedgang i antal-let af besg af skoleklasser, og 60% af de udbydere, der har svaret, angiver stigning i antallet af besg af skoleklasser. Det adskiller sig fra situationen i starten af reformen, hvor der for flere udbyderes vedkommende i efterret 2014 var tale om en nedgang. Stigningen i antallet af skoleklasser sker til trods for, at der lbende kommer flere udbydere til. Det betyder med andre ord, at de nye udbydere med deres forlb blot trkker flere skoleklasser til i ste-det for at udkonkurrere hinanden. Dokk1 er f.eks. en ny udbyder, og deres forlb er blevet revet vk. Affald Varme i Aarhus har fra 2012 til 2015 mere end fordoblet antallet af skoleklasser, der fr et undervisningsforlb, og Aarhus Billed- og Medieskole har venteliste p deres tilbud til skoleklasser.

Der er en lille tendens til, at skolerne booker lidt senere end tidli-gere r. Det kan skyldes, at lrerne arbejder med at f de eksterne undervisnings- og lringsforlb bedre integreret i deres rsplan-lgning og derfor frst skal have linjerne her p plads. Den tendens mrker Teatret Filuren bl.a. ved, at der er kommet strre efter-sprgsel p undervisningsmateriale i tilknytning til forestillingerne og Aarhus Teater ved den voksende interesse for deres skrivevrk-steder. Nogle skoler begynder ogs at vise interesse for at formulere deres egen kulturlreplan/kulturrsplan - alts et ml for, hvad brn og unge p deres skole skal have med sig i deres kulturelle rygsk, nr de forlader skolen. I ULF-katalog for skoleret 15/16 havde ULF i Aarhus lavet et forslag til kulturrsplan til netop dette. Den kan findes p hjemmesiden: www.ulfiaarhus.dk

...Tnk eksterne lringsmiljer ind i rsplanen

Dette indstik er produceret af ULF i Aarhus - Undervisnings- og lringsforlb i Aarhus. Alle billeder er leveret af udbyderne.

ULF i AARHUSULF - Undervisnings- og lringsforlb i Aarhus er Aarhus Kommunes indsats for at sikre, at den pdagogiske vrdi i kulturinstitutioner og natur- og idrtsfaglige miljer inddrages i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse til gavn for brn og unges lring og trivsel. Aarhus byder p et vld af lringsrige oplevelser med afst i kulturinstitutio-ner, kulturskoler, natur- og idrtsfaglige miljer. De mange forskellige udbydere tilbyder gennem ULF i Aarhus forlb i srlige rammer, hvor lring, oplevelse og faglighed gr hnd i hnd.

P portalen www.ulfiaarhus.dk samles undervisnings- og lringstilbud i kunst og kultur, natur og friluftsliv, naturvidenskab samt idrt og bevgelse i Aarhus og omegn.

Her kan lrere, pdagoger og undervisere p ungdomsuddannelserne danne sig et overblik og finde inspiration til planlgningen af aktiviteter og undervisning, der foregr uden for de vante rammer.

www.ulfiaarhus.dk

ULF - UNDERVISNINGS- OG LRINGSFORLB I AARHUS

ULF i Aarhus undervisnings- og lringsforlb er et samarbejde mellem Brn og Unge og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune, hvor ULF i Aarhus er en selvstndig del af Brnekulturhusets arbejde.

TEMADEN BNE SKOLE















Nye udbydere


WWW.ULFIAARHUS.DK

Psssssssst...Vi har en overraskelse til dig!

et gratis forlbtil din klasse

valgfrit

nyhedsbrev















Nye udbydere


WWW.ULFIAARHUS.DK

Psssssssst...Vi har en overraskelse til dig!

et gratis forlbtil din klasse

valgfrit

nyhedsbrev


Fra nste skoler bliver det endnu lette-re for skoler i Aarhus at inddrage kunst, kultur, natur, idrts- og foreningslivet i undervisningen. P www.ulfiaarhus.dk kan lrere og pdagoger nemt finde forlb, som passer ind i den faglige un-dervisning, og forlb som styrker elever-nes trivsel og alsidige udvikling.

Rigtig mange forlb er allerede gratis - sg blot p gratis i portalen, og du kan vlge det, der passer til dig og din un-dervisning.

Er forlbet med betaling, har du mulig-hed for at f hele eller dele af belbet betalt af ULF i Aarhus.

Er du som lrer eller skolepdagog sta-dig i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at bruge forlbene, s hjlper

ULF i Aarhus gerne. Du kan f.eks. bede ULF-konsulenterne om et oplg p din skole, eller du kan benytte dig af ben Skole-cafeen, hvor konsulenterne i uge 26 str til rdighed med inspiration til din rsplan.Det glder ogs, hvis din skole eller klasse gerne vil arbejde mere systema-tisk med at integrere kunst, kultur, natur, idrts- og foreningsliv i undervisningen.

Ved at bruge ressourcerne i lokalom-rdet og inddrage byens kulturinstitu-tioner kan lrere og skolepdagoger skabe en varieret skoledag, som styrker brn og unges forstelse for omverden og det historiske og kulturelle flles-skab, de er en del af. Den alsidige sko-ledag bner samtidig for andre flles-skaber og lringsstile, nr hele verden fungerer som lringsrum.

Se eksempel p kulturlreplan p vores hjemmeside: www.ulfiaarhus.dk

De fleste skoler i Aarhus har allerede en eller flere ULF-ambassadrer, som fr direkte information om nye forlb, invitationer til srlige arrangementer, workshops m.m. Vil du ogs vre blandt de frste, der fr informationen, s til-meld dig nyhedsbrevet p hjemmesiden.

I nste skoler stter ULF i Aarhus ogs fokus p samarbejdet mellem skole og idrts- og foreningsliv.

Vil du gerne invitere din lokale idrtsfor-ening ind i undervisningen eller SFOen, s kan du sge Samarbejdspuljen for skole og idrts- og foreningslivet. Her kan foreningen f tilskud til at dkke udgifter til f.eks. instruktrer.

vi bner drene for jer...

4 EKSTRA BUSTURE - RLIGT...Som flge af folkeskolereformen har Aarhus Byrd ivrksat et forsg over to r, hvor der gives et transporttilskud til folkeskolerne. Hver elev kan som gennemsnit komme p fire ekstra ture rligt ud af skolen inden for Midttrafiks rejseomrde i bus-ser og med nrbaner.

Kontakt din leder for at hre nrmere om ordningen.

Tag bussen med brnene

brug undervisnings- og lringsforlb i aarhus



Alle kan! ... Ogs lreren!I nichesportsgrenene er langt de fleste elever udfordret p nye m-der at bevge sig, og alle er p lige fod. I sporten er det vigtigt, at alle fler sig trygge og er stimuleret p det rette individuelle niveau. Ge-nerelt er der hos idrtsudverne stort fokus p, at alle kan vre med. Samtidig krver flere sportsgrene, at eleverne samarbejder, hvilket er med til at styrke fllesskabet.

Lisa Pape, lrer p Risskov Skole, fortller om sine oplevelser fra et projekt med FAK Boksning: Man tnker i frste omgang, at det kun handler om at sl ls p en modstander. Man er ikke klar over, at der faktisk er tale om en re-spektfuld trningsform, hvor man respekterer hinanden og de regler, der er i et boksetrningslokale. Det er som om, man trder ind i en anden verden og glemmer for-domme, status og popularitet. Her er det trningen og fllesskabet, der dyrkes.

ULF i Aarhus har i skoleret 2015/2016 lavet udviklingspro-jekter, hvor foreninger og skoler sammen har skabt nye undervis-ningsforlb. Samarbejdet mellem Risskov Skole og bokseklubben er et eksempel p dette.

En sidegevinst ved at benytte for-lbene er, at eleverne ogs oplever lreren p glatis f.eks. nr der sjippes med flere tov, eller nr rul-leskiene er spndt p.

Go localMange foreninger er interesserede i lokale samarbejder og nsker at udbyde forlb og valgfag til sko-ler i nromrdet. ULF i Aarhus har derfor bnet for, at alle foreninger nu kan komme p hjemmesiden, uanset om de tilbyder bydkkende eller lokale forlb. Vi arbejder p en kortfunktion, der viser ULF-udby-dere i skolernes lokalomrde.




Kapow!












En lige hjre



Alle kan! ... Ogs lreren!I nichesportsgrenene er langt de fleste elever udfordret p nye m-der at bevge sig, og alle er p lige fod. I sporten er det vigtigt, at alle fler sig trygge og er stimuleret p det rette individuelle niveau. Ge-nerelt er der hos idrtsudverne stort fokus p, at alle kan vre med. Samtidig krver flere sportsgrene, at eleverne samarbejder, hvilket er med til at styrke fllesskabet.

Lisa Pape, lrer p Risskov Skole, fortller om sine oplevelser fra et projekt med FAK Boksning: Man tnker i frste omgang, at det kun handler om at sl ls p en modstander. Man er ikke klar over, at der faktisk er tale om en re-spektfuld trningsform, hvor man respekterer hinanden og de regler, der er i et boksetrningslokale. Det er som om, man trder ind i en anden verden og glemmer for-domme, status og popularitet. Her er det trningen og fllesskabet, der dyrkes.

ULF i Aarhus har i skoleret 2015/2016 lavet udviklingspro-jekter, hvor foreninger og skoler sammen har skabt nye undervis-ningsforlb. Samarbejdet mellem Risskov Skole og bokseklubben er et eksempel p dette.

En sidegevinst ved at benytte for-lbene er, at eleverne ogs oplever lreren p glatis f.eks. nr der sjippes med flere tov, eller nr rul-leskiene er spndt p.

Go localMange foreninger er interesserede i lokale samarbejder og nsker at udbyde forlb og valgfag til sko-ler i nromrdet. ULF i Aarhus har derfor bnet for, at alle foreninger nu kan komme p hjemmesiden, uanset om de tilbyder bydkkende eller lokale forlb. Vi arbejder p en kortfunktion, der viser ULF-udby-dere i skolernes lokalomrde.




Kapow!












En lige hjre


P N. J. Fjordsgades Skole har de en lang tradition for at samar-bejde med kulturinstitutioner og foreninger. Det startede lnge fr ben Skole blev et begreb, som samtlige skoleledere, lrere og skolepdagoger skulle forholde sig til.

Det er i alle afdelinger, at de flittigt tager ud af huset, men ogs inviterer gster ind. Skolen har forskellige indsatsomrder, og det er p N. J. Fjordsgades Skole en ledelsesmssig opgave at inspirere og motivere lrerne til at anvende de eksterne mulig-heder, som passer ind i den vrige planlgning.

Eksempelvis besluttede de for 6-7 r siden, at natur og naturvi-denskab skulle opkvalificeres i mellemtrinnet. I den forbindelse er det blevet faste aktiviteter at deltage i Naturfagsmaraton, i Haver til Maver, i Sejl adsforlb samt at have forlb med bierne i staderne p skolens loft. Nogle af lrerne arbej-der desuden med 'Fablab p tvrs af alle fag p mellemtrinnet.

Skoleleder Jette Bjrn Hansen fortller, at sko-len har valgt i s hj grad at inddrage eksterne parter, fordi det viser eleverne, hvordan teori anvendes i praksis. Brn lrer p forskellige vis nogle har brug for at f det i hnderne eller at se, hvordan andre arbejder med en bestemt me-tode eller et bestemt fagstof. Det er s at sige en tosidet gevinst: P den ene side ser eleverne det boglige indhold folde sig ud i virkeligheden. P den anden side er det en stor motivation for mange brn at se et menneske, som er dybt pas-sioneret omkring sin faglighed. Det skaber lyst til ny lring og til selv at udfolde sig.

Der er mange andre indsatsomrder p N. J. Fjordsgades Skole, og der kan nvnes mange eksempler p samarbejder med kultur-institutioner, idrtsforeninger, virksomheder og frivillige. Det er ikke skolereformen, der har sat gang i disse initiativer. Det er en prioritering fra ledelsen, der bakkes godt op af en lrerstab, som har lyst til at lege med.

Fra nste skoler flytter N. J. Fjordsgades Skole ind p den nye Frederiksbjerg Skole. Her forventer skoleleder Jette Bjrn Han-sen, at der vil vre lige s mange samarbejder som tidligere, men at aktiviteterne i hjere grad vil ligge p skolen, da de nye rammer er indrettet til de nye undervisningsformer. Et af de forlb, der flytter ind p skolen, er Haver til Maver. Det bliver en version 2.0 Haver til Maver p hjul. S fra nste skoler skal eleverne ikke med bus for at passe deres skolehave, de skal bare g udenfor.

Fablab fablabatschool.dk

Naturfagsmaraton naturfagsmaraton.dk

Haver til Maver ulfiaarhus.dk/grundskole/haver-til-maver

Sejlads- og vandaktiviteter i grundskolen ulfiaarhus.dk/udbyder/uno-friluftscenter

Den nye skole Frederiksbjerg Skole frederiksbjergbyggeriet.dk

LS M

ERE

best practiceInterview med Jette Bjrn Hansen,

skoleleder p N.J. Fjordsgades SkoleN.J. FJORDSGADES SKOLE


FRA FR TIL PLANTEEt workshopforlb, hvor eleverne arbejder med faglige be-greber, foretager mlinger i plantesamlingerne og kommer p opdagelse i de forskellige klimazoner. Tilbage p skolen arbejdes med fr, som eleverne har med hjem fra Vksthu-sene.


EJNAR, KAREN, ADOLF OG VIBBEMd drengen Ejnar, som blev fstet til en grd som seksrig. Og md proletardrengen Adolf, hvis mor var alene med otte brn. Md ogs rigmandspigerne Karen og Vibbe, som leve-de et sorglst liv med leg, dans og klaverspil. Alle fire brn er fdt i starten af 1900-tallet, men med vidt forskellige livsvilkr.

Eleverne mder brnene gennem billeder og fortllinger fra brnenes liv. Undervejs vil eleverne f genstande i hnden, som kdes sammen med fortllingerne. Og de kommer til at sammenligne brneliv i begyndelsen af 1900-tallet med deres egen hverdag.




ANIMATIONI dette forlb er der fokus p historiefortlling. Eleverne la-ver sm historier, som vi tegner ind i et storyboard. Vi klipper figurer og kulisser ud i pap eller andet materiale og animerer derefter historien ved hjlp af en skaldt flyttefilmsteknik. Vi vil ogs lgge lyd og tekst p filmene.



SMEDNING & SNITTEVRKSTEDSmedning: Af det gldende jern formes sm, knive, hestesko og andre spndende genstande. Der er mulighed for at sup-plere med tinstbning i selvlavede forme.




GRNLANDHvordan overlever arktiske dyr i det ekstreme milj? Ud fra skind, kranier og udstoppede dyr arbejder eleverne med til-pasninger, overlevelsesstrategier og fdekder. Kom tt p f.eks. moskusokse, ulv, rensdyr, grnlandssl, grnlands-hval og narhval. ldre klasser vil desuden arbejde med ko-systemets srbarhed og diskutere, hvordan klimaforandrin-ger indvirker p levevis og overlevelse i det arktiske milj. Oplgget berrer flere faglige ml og slutml.






FRA FR TIL PLANTEEt workshopforlb, hvor eleverne arbejder med faglige be-greber, foretager mlinger i plantesamlingerne og kommer p opdagelse i de forskellige klimazoner. Tilbage p skolen arbejdes med fr, som eleverne har med hjem fra Vksthu-sene.


EJNAR, KAREN, ADOLF OG VIBBEMd drengen Ejnar, som blev fstet til en grd som seksrig. Og md proletardrengen Adolf, hvis mor var alene med otte brn. Md ogs rigmandspigerne Karen og Vibbe, som leve-de et sorglst liv med leg, dans og klaverspil. Alle fire brn er fdt i starten af 1900-tallet, men med vidt forskellige livsvilkr.

Eleverne mder brnene gennem billeder og fortllinger fra brnenes liv. Undervejs vil eleverne f genstande i hnden, som kdes sammen med fortllingerne. Og de kommer til at sammenligne brneliv i begyndelsen af 1900-tallet med deres egen hverdag.




ANIMATIONI dette forlb er der fokus p historiefortlling. Eleverne la-ver sm historier, som vi tegner ind i et storyboard. Vi klipper figurer og kulisser ud i pap eller andet materiale og animerer derefter historien ved hjlp af en skaldt flyttefilmsteknik. Vi vil ogs lgge lyd og tekst p filmene.



SMEDNING & SNITTEVRKSTEDSmedning: Af det gldende jern formes sm, knive, hestesko og andre spndende genstande. Der er mulighed for at sup-plere med tinstbning i selvlavede forme.




GRNLANDHvordan overlever arktiske dyr i det ekstreme milj? Ud fra skind, kranier og udstoppede dyr arbejder eleverne med til-pasninger, overlevelsesstrategier og fdekder. Kom tt p f.eks. moskusokse, ulv, rensdyr, grnlandssl, grnlands-hval og narhval. ldre klasser vil desuden arbejde med ko-systemets srbarhed og diskutere, hvordan klimaforandrin-ger indvirker p levevis og overlevelse i det arktiske milj. Oplgget berrer flere faglige ml og slutml.






KUNST ELLER PROVOKATION?Hvor langt kan kunsten g? Hvad provokerer os i dag? Hvad provokerede publikum ved guldalderen og modernismen? Museumsformidleren har udvalgt en rkke interessante vrker p tvrs af tid og udtryk, og sammen diskuteres vrkernes budskab.

ARoS Aarhus Kunstmuseum / 7. - 10. klasse

ROLLESPIL IND I UNDERVISNINGENEt tretimers lringsrollespil, hvor eleverne skal tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.Eleverne opdeles i grupper af to til fire elever. Hver gruppe reprsenterer et fiktivt land moduleret over virkeligheden. Landene mdes i et rd, lig FN, og stilles over for dilemmaer, kriser og konflikter, der p den ene eller anden mde berrer samtlige lande.

Hvordan forlbet udvikler sig, vil vre forskelligt hver gang, da samtlige elever spiller en medfortllende rolle. En ting er dog sikkert: Hver beslutning har konsekvenser, der igen fder nye dilemmaer.

Teaterhuset Filuren / 7. - 10. klasse

SEKSUALUNDERVISNING TIL 8. KLASSERMed afst i illustrationer og film, involverende velser og dilemmaer i forhold til sex, seksualitet og seksuel sundhed tilrettelgges en dialog om relevante emner ssom pr-vention, sexsygdomme, seksualitet, rettigheder og grnser.

I undervisningen inddrages klassens egne nsker til indhold, og der er mulighed for, at eleverne p forhnd forbereder anonyme sprgsml til underviseren fra Sex & Samfund. Un-derviserne er i gennemsnit mellem 20-30 r og er srligt uddannede til at tale med unge om seksualundervisningens emner.

Sex & Samfund / 8. klasse

GRDBESGEt grdbesg er en faglig ekskursion, hvor eleverne udfor-sker det moderne landbrug, mens de sanser, erfarer og lrer om landbrugets processer og produkter:

De daglige rutiner p grden Produktionsdyrets liv Hvor og hvordan kan man mde produkter fra landman-

dens produktion i hverdagen Hvorfor er landmanden landmand, og hvad kan landman-

den bedst lide ved sit arbejde

Landmanden kan inddrage eleverne i de daglige rutiner og lade dem udforske grden p egen hnd efter rundvisnin-gen.

Skole, Landbrug & Fdevarer / 0. - 10. klasse

ANIMATION SOM PDAGOGISK REDSKABTeater Refleksion tilbyder kurser i animationsteater i sam-arbejde med Animationsvrkstedet i Viborg bygget p ani-mationspdagogik som tvrfagligt og multimodalt under-visningsredskab. Hvert forlb skrddersyes til den enkelte klasses niveau og behov.

Animation er et strkt pdagogisk redskab, som kan bru-ges som vrktj i alle fag. Det kan vre et supplement, hvor man i stedet for at skrive et referat af Den Lille Rdhtte animerer det med forskellige materialer og i forskellige me-dier.

Teater Refleksion / 0. - 10. klasse

SKOLEHUNDEDogs United leverer sjov og inspirerende hands-on hunde-trning samt undervisning i basalt hundekendskab. Elever p alle klassetrin fr lov at prve hundetrningsvelser med vores skolehunde, der er uddannet til skolehundeun-dervisning. Erfaring viser, at hands-on hundetrningen gi-ver eleven en oplevelse af succes samtidig med, at eleven fr rrt sig.

Dogs United / 0. - 10. klasse




ULF I AARHUS TILBYDER

Konsulenterne ved ULF i Aarhus str til rdighed for sparring og vejledning i hele uge 26. Vi stiller lokaler til rdighed og hjlper jer med at tnke forlb i ekster-ne lringsmiljer ind i rsplanerne.

Kom ind p Brobjergskolen og... f vejledning og inspiration lav din rsplan hold fagteammder book forlb

Kom mellem kl. 8.30-14.00.I bestemmer selv, hvor lang tid, I vil af-stte.

FIND OSBrobjergskolenFrederiks All 20A8000 Aarhus C

Vi srger for kaffe, te, frugt og slik.

TILMELDINGSend en mail til Rikke Bkstrm: [email protected]

Skriv gerne, om I har srlige nsker til input, viden om udbydere eller lignende.

SAMMENFATNING AF UNDERSGELSE BESVARET AF UDBYDERNE P ULFIAARHUS.DK I 2016.OMDREJNINGSPUNKT: HVAD ER STATUS P SKOLEKLASSERS BESG EFTER SKOLEREFORMEN?

ben skole-caf

ULF i [email protected]

Tlf.: 41 85 66 67

STATUS FRA UDBYDERNEULF i Aarhus har fet svar fra ca. en tredjedel af udbyderne, og der er generelt godt nyt. Der er ingen, der melder om nedgang i antallet af besg af skoleklasser, og 60% af de udbydere, der har svaret, angiver stigning i antallet af besg af skoleklasser. Det adskiller sig fra situationen i starten af reformen, hvor der for flere udbyderes vedkommende i efterret 2014 var tale om en nedgang. Stigningen i antallet af skoleklasser sker til trods for, at der lbende kommer flere udbydere til. Det betyder med andre ord, at de nye udbydere med deres forlb blot trkker flere skoleklasser til i ste-det for at udkonkurrere hinanden. Dokk1 er f.eks. en ny udbyder, og deres forlb er blevet revet vk. Affald Varme i Aarhus har fra 2012 til 2015 mere end fordoblet antallet af skoleklasser, der fr et undervisningsforlb, og Aarhus Billed- og Medieskole har venteliste p deres tilbud til skoleklasser.

Der er en lille tendens til, at skolerne booker lidt senere end tidligere r. Det kan skyldes, at lrerne arbejder med at f de eksterne under-visnings- og lringsforlb bedre integreret i deres rsplanlgning og derfor frst skal have linjerne her p plads. Den tendens mrker Teatret Filuren bl.a. ved, at der er kommet strre eftersprgsel p undervisningsmateriale i tilknytning til forestillingerne og Aarhus Teater ved den voksende interesse for deres skrivevrksteder. Nogle skoler begynder ogs at vise interesse for at formulere deres egen kulturlreplan/kulturrsplan - alts et ml for, hvad brn og unge p deres skole skal have med sig i deres kulturelle rygsk, nr de forlader skolen. I ULF-katalog for skoleret 15/16 havde ULF i Aarhus lavet et forslag til kulturrsplan til netop dette. Den kan fin-des p hjemmesiden: www.ulfiaarhus.dk

...Tnk eksterne lringsmiljer ind i rsplanen

9

MAJ 2016

at lade elevernes perspektiv vre det brende, er jeg sikker p, at vi opdager nye mder at bruge og opleve MOMU p, mener Tine Arnoldi.

Udvide skolens lringsrumFor skoleleder p Katrinebjergskole Christian Hellum er samarbejdet en udvidelse af skolens lringsrum, som kan motivere og stimulere eleverne p nye m-der.- Med samarbejdet fr bde de professionelle og eleverne et helt nyt rum, som de kan udforske og ud-fordre. Vi skal vre nysgerrige p, hvad vi kan bruge hinanden til, og turde tnke ud over de traditionelle forestillinger om, hvad et museum kan give os af vi-den, siger Christian Hellum.

Den overordnede ledetrd for arbejdet er dog stadig fagmlene.- Vi har med vilje ikke afgrnset fagmlene til kun at vre i eksempelvis dansk og historie. MOMU rummer en vld af muligheder for at tnke fagene p tvrs, og allerede nu planlgger vi ogs at bruge naturen rundt om MOMU aktivt, fortller Christian Hellum.

P skolens initiativ vil Lektor Kjetil Sandvik fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling p Kbenhavns Universitet flge samarbejdsprocessen og den lring, som opstr mellem skole og museum.

MOMU OG KATRINEBJERGSKOLEN INDGR SAMARBEJDE Et nyt forpligtende samarbejde mellem Katrinebjergskolen og Moesgrd Museum

(MOMU) giver skolens kommende 1.-klasser en unik mulighed for at opleve museet

som en integreret del af hele deres skoleliv. Mlet er, at lrere og pdagoger i tt

samarbejde med museet skal udvikle et bredygtigt samarbejde, hvor MOMU som

alternativt lringsrum understtter skolens lreplaner og forenklede flles ml

Af Trine Krabbe, Brn og Unge i Aarhus Kommune

Et lrende partnerskab sdan indledes beskrivelsen af samarbejdet i den nye samarbejdsaftale mellem MOMU og Katrinebjergskolen. En aftale med fokus p lring og dannelse, p skole i nye rammer. Prmissen er klar, men rammerne for samarbejdet er vide og stadig under udvikling.

- Vi har et oprigtigt nske om at skabe et samarbej-de, hvor vi ikke forsger at kbe eller slge hinanden noget. I kunst- og kulturverdenen har jeg alt for ofte oplevet, at et samarbejde mellem skole og kulturliv er baseret p kb og salg. Med vores nye samarbejde vil vi skabe et tredje spor, hvor vi som udgangspunkt ikke vil hinanden andet end at se, hvad samarbejdet bringer, siger Trine Arnoldi, undervisningsinspektr p MOMU og ansvarlig for samarbejdet med Katrinebjergskolen.

MOMU p nye mderP en kunst- og kulturkonference i efterrets mdtes skolerne med reprsentanter fra det aarhusianske kunst- og kulturliv for at facilitere og gentnke mulige samarbejdsformer. Det var der, Tine Arnoldi og en med-arbejder fra Katrinebjergskolen fik iden til samarbejdet.

- Jeg hber, at vi ved have fokus p elevernes tilgang kan skubbe til forestillingen om, hvordan man bruger et museum. Nr vi er sammen med brn p et museum, har vi som voksne ofte en dagsorden med besget. Ved

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

SKOLEN nr. 3

10

SEKSUALUNDERVISNING P KVINDEMUSEETSiden januar har Kvindemuseet udbudt forlbene KROP og KN som supplement til

skolernes seksualundervisning. Her danner elevers egen viden og tanker om kn, krop og

seksualitet basis for undervisningen. SKOLEN bad museumsformidler Anna Kathrine

Svenning fortlle om tankerne bag og tilblivelsen af tilbuddet for skolernes 7.-10. klasser

Udgangspunktet for Krop og Kn er, at eleverne bliver opmrksomme p de normer, som gl-der nu, for derefter at dykke ned i 1900-tallets kulturhistorie, fortller Anna Kathrine Svenning.

Af Anna Kathrine Svenning

Alt for mange unge er usikre p hinanden og p eget vrd. Det hnger blandt andet sammen med nogle snvre forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Gennem et kulturhistorisk blik p normer vil Kvindemu-seet give eleverne oplevelsen af, at de er historieskabte svel som historieskabende. P museet kan vi bruge historien og de kulturhistoriske genstande til at bne op for en dialog med de unge om normer for kn, krop og seksualitet.

Elevernes egen identitetsdannelse Vi nsker at give eleverne mulighed for at stte de sam-fundsmssige normer og vrdier, de oplever, op mod kulturhistorien - for p den mde at give dem en ople-velse af en kulturel forankring og historisk forandring. Den kulturhistoriske refleksion over normer kan de bru-ge i deres egen identitetsdannelse og deres forstelse af, hvordan de selv pvirkes af og kan pvirke samfun-dets nuvrende normer, tabuer og vrdier.

Museet rummer srlige muligheder. Bde historiske genstande og det historiske blik kan bne for emner, som har en almen karakter, men som for den enkelte kan fles meget specielt og personligt.

Emner som kn, krop og seksualitet kan vre flsom-me og svre at debattere. Genstandene kan fortlle historier om andre tiders normer og brud med samme, om dem, der turde g forrest, og om at andre har gen-nemlevet det samme som en selv.

Blufrdighedens udvikling Udgangspunktet for de to undervisningsforlb Krop og Kn er, at eleverne bliver opmrksomme p de normer, som glder nu, for derefter at dykke ned i 1900-tallets kulturhistorie. De opnr en viden om, hvor-dan man tidligere har anskuet kn, krop og seksualitet, og den benyttes i den efterflgende samtale i gruppen i et nutidigt perspektiv.

Eleverne oplever, at vores nuvrende normer for seksualitet hnger sammen med tidligere tiders syn p seksualitet. Og at den udbredte forestilling om, at normer for krop og seksualitet bliver mere og mere frigjorte, bliver udfordret. Det gres eksempelvis i en debat omkring blufrdighedens udvikling. For hvordan kan det vre, at vi i nogle perioder har vret mere blu-frdige end andre?

11

MAJ 2016

- De unge er i centrum. Museet stiller viden til rdighed, s nye generationer kan f glde af den i deres udvik-ling som kompetente medborgere.

Sdan ld den opgave, vi stillede os selv, da vi i 2014 besluttede at satse p at opbygge tilbud til seksualun-dervisning, der kunne vre et supplement til grund-skolens fag.

Efter en rundsprge i mu-seets lrernetvrk stod det klart, at det timelse fag, Sundheds- og seksu-alundervisning og fami-liekundskab, manglede kvalificerede bidrag fra skolernes omverden. Med den nye skolereform in mente var det en spn-dende opgave at etablere et samarbejde omkring udviklingen af et seksual-undervisningstilbud.

Vi inviterede museets eksisterende netvrk af lrere, museer, interesseorganisationer og medarbejdere ved kommunen til to indledende brainstorm-mder.Derefter nedsatte vi en arbejdsgruppe bestende af tre lrere fra hhv. Risskov Skole, Mllevangsskolen og N. Kochs Skole - og senere i forlbet ogs en lrer fra Strandskolen -, en konsulent fra Normstormerne, en medarbejder fra Naturhistorisk Museum, samt en kaospilot, som sammen med Kvindemuseet faciliterede processtyringen.

Eleverne som medudviklere Et fokuspunkt fra starten var, at eleverne skulle vre medudviklere af seksualundervisningen. De skulle vre medejere af projektet, og deres viden og tanker om kn, krop og seksualitet skulle danne basis for de kommende tilbud.

Som igangstning af forlbet i forret 2015 inviterede vi de medvirkende klasser til en workshop og debat om seksualundervisningens indhold med udgangspunkt i forestillingen K.R.O.P. med teatergruppen Secret Hotel. Eleverne var optagede af det historiske aspekt ved kn, krop og seksualitet og havde mange nsker til emner og problemstillinger i mulige undervisningstilbud.

Kvindemuseet udviklede herefter to srskilte forlb: et forlb om knsidentitet og et forlb om krop og krops-idealer. Endvidere udviklede Naturhistorisk Museum et forlb. Efterflgende besgte de samme elever i flere omgange Kvindemuseet for at afprve undervisnings-forlbene. Deres respons og forslag til justeringer blev brugt i videreudviklingen.

SDAN BLEV UNDERVISNINGSFORLBENE TIL

Det har vret en udviklende proces for bde elever og lrere. Eleverne har vret en ndvendig faktor i tilblivelsen af dette undervisningsforlb, og de

har aktivt givet udtryk for, at det har vret interessant. Som lrer har det vret spndende at se eleverne agere p udebane og undervejs vokse med opgaven.

Efterflgende har de og jeg vret stolte af forlbet og resultatet. Lrer Bente Risbjerg Andreasen, Risskov Skole

Anna Kathrine Svenning er uddannet folke- skolelrer. Arbejdede fra 2007-2015 p Skdstrup Skole og Strandskolen som udskolingslrer i fagene dansk, tysk, historie, samfundsfag. Har siden februar 2015 vret ansat som museumsformidler p Kvindemuseet.

SPOT

SKOLEN nr. 3

12

NY FORMAND FOR AARHUS SKOLELEDERFORENING

Skoleleder p Lssesgades Skole, Lisbeth Schmidt Andersen, har aflst Stefan Mller Christiansen p posten som formand for skolelederne i Aarhus. Stefan Mller Christiansen blev i februar ansat som skolechef i Mariagerfjord Kommune.

- Hvis I skulle sende en pakke til n, som I holder af, og det skulle vre noget som personen vil blive gldeligt overrasket over - hvad skulle det s vre?

Sdan ld opgaven og dermed indholdet p de 80X80 cm pak-ker, som 400 elever ved hjlp af farvekridt gjorde sendeklare p gulvet i Den R Hal p Godsbanen den 13. 15. april.

Bag projektet om brnekunst i kmpeformat, Kridtkassen, stod fem studerende fra stetik og Kultur p Aarhus Universitet, som fik assistance fra billedkunstner Ole Grn fra Brnekulturhuset.Den R Hal har frhen vret brugt til lagerhal og opbevaring af pakker. Projektet Kridtkassen knyttede sig derfor p fornem vis til Godsbanens historie, selvom der nu blev fyldt hjerter, bamser, regnbuer og pastel-farvede biler i kasserne.


DEN R HAL PAKKET MED GLDELIGE OVERRASKELSER400 elever fra byens 4. og 5. klasser kridtede det r betongulv p Godsbanen op og fyldte det med gldelige overraskelser til gode venner

RETTELSEI SKOLEN 1 skrev vi, at under-visningsinspektr p momu, Tine Arnoldi, har vret leder af Bornholms Egnsteater. Der skulle have stet Bornholms Egnsteaters Elevskole. Vi beklager fejlen.

Foto: Simon Christensen.

(Foto: [email protected])

SPOT

13

MAJ 2016

Ny FAR Arbejdsmiljreprsentant Ann Rasmussen, Gammelgaardskolen bliver ny Flles Arbejdsmiljre-prsentant - i daglig tale FAR. Hun skal blandt andet reprsen-tere samtlige medarbejdere p skoler, dagtilbud og FU omrdet i HovedMEDudvalget i Aarhus Kommune.

Ann Rasmussen overtager hvervet efter Rikke Gierahn Andersen, som fremover vil koncentrere sig om sit arbejde i styrelsen i rhus Lrerforening og i hovedstyrelsen i Danmarks Lrerforening.Ann kan kontaktes p telefon 2337 3028.

RUNDT I DEN HUMORISTISKE VERDENPensionisternes arrangement den 19. februar hed Rundt i den humoristiske verden, og rundturen blev udfrt af Lillian Hjort-West. Hun har vret foredragsholder i mange r i Hjskoleforeningen og Pensionistforeningen p Folke-universitetet m.m. Hun er i dag ansat p Bornholms Hjskole p 30. r og tager rundt i landet som foredragsholder med et stort re-pertoire.

- Hun var interessant og morsom at hre p og kom omkring mange kendte personer som fx Storm P, Johannes Mllehave, Sren Kirke-gaard og Halfdan Rasmussen. Det var en hyggelig eftermiddag, fortller Judith Schfer.

GR ELEVERNE TIL VERDENSBORGERESidste r skrev 193 statsledere under p FNs skaldte 17 Sustainable Development Goals p dansk ofte blot kaldet Verdensmlene.

De handler om klima, energi, lighed, fattigdom, produktion, byudvikling, sundhed, ligestilling og retfrdighed, globalt samarbejde mm.

- FN kan vedtage sdanne ml, men FN har ikke magt og midler til sikring af mlenes

gennemfrelse eller implemente-ring. Det m andre tage sig af,

siger Steen Hildebrandt, Ph.D, professor og adjungeret pro-fessor i ledelse.

- Andre er dig og mig. Vi har alle et medansvar. De 17

verdensml er for alle menne-sker i alle lande. Dermed ogs

for danske skolebrn, ppeger professoren, der opfordrer skolerne til at g forrest i arbejdet for at realisere mlene.

- Rollemodellen og eksemplet vil altid vre et strkt pdagogisk middel. Derfor vil den skole og den kommune, der gr foran vise vejen for andre.

- Skolen vil altid have stor indflydelse p barnet og den unge, siger Steen Hildebrandt, der finder det oplagt at trkke verdensmlene ind i fagene og fagene ind i mlene.

- P den mde vil alle brn f nogle flles referen-cepunkter, nr det handler om kloden og klodens udvikling, ligesom de muligvis vil komme til at se fagene p nye og mere sammenhngende mder, siger han.

Du kan lse mere p Netavisen DenOffentlige.dk

SKOLEN nr. 3

14


- I behver ikke opfinde ambitioner om verdens bedste skole og om at ligge i top-fem p alverdens skole-ranglister. For de gode ambitioner og de rigtige ideer findes allerede ude i folkeskolen blandt alle de fremragende ansatte. Anerkend og understt dem og brug i stedet de politiske krfter p at f skolen til at udvikle sig i et tempo s alle kan n at trkke vejret og se lyset der trnger ind gennem sprkkerne.

Sdan ld opfordringen til politikerne fra formand Jesper Skorstengaard p rhus Lrerforenings gene-ralforsamling p Comwell i Aarhus den 11. marts i r.Gstetaler og reprsentant for politikerne, rdmand Bnyamin Simsek, fortsatte i samme trd med at fortlle forsamlingen af aarhuslrere, at de har god grund til at ranke ryggen.

- Elevernes lse- og regnefrdigheder forbedres. Det samme gr 9.klassernes karaktergennemsnit og Aarhus ligger over landsgennemsnittet i de bundne prvefag. Der er faldende elevfravr, 9 ud af 10 unge kommer i uddannelse. Og der er hj forldretilfreds-hed med skolen, forklarede rdmanden, der dog ogs kunne pege p masser af udfordringer for skolerne:

GENERALFORSAMLING 2016

Fx at piger trives bedst i timerne, mens drenge trives bedst i pauserne.

Generalforsamlingen fik vendt lringsmlstyring, understttende undervisning, pensionsalder og udfor-dringerne med kommende flygtningebrn i skolerne. Det konkrete output blev en resolution, en vedtagelse og s ikke mindst en nyvalgt styrelse.

Lrer og TR p Elsted Skole, Kasper Bilenberg, blev genvalgt til det, i nogle henseender, tunge hverv som rhus Lrer- forenings fanebrer.

ALLIANCE MOD UDSKLDT BIDRAGEfter opfordring fra medlem Anders Nielsen

vedtog generalforsamlingen, at rhus Lrerforening skal bakke aktivt op om de initiativer, som Velfrdsalli-ance-DK har igangsat. Bag alliancen str en lang rkke organisationer og lokale fagforeninger fra blandt andet

3F, FOA, BUPL, Danmarks Lrer- forening, Dansk Socialrdgiverforening,

LO og HK.

Velfrdsalliance-DK vil skabe debat om og arbejde for, at KL siger nej til en aftale, der indeholder minusvkst i form af det skaldte omprioriteringsbidrag.

Samtidigt vil alliancen synliggre, at hvis kommunerne slipper for nedskring af ser-vicerammen, s er der stadig behov for ekstra ressourcer til de stigende udgifter til flygtninge og ldre.

15

MAJ 2016

Formand for rhus Lrerforening, Jesper Skorstengaard, tog i sin mundtlige beretning afst i et videoklip med Le-onard Cohen, hvor den canadiske sanger op til en pause i koncerten hylder sit band.

- Han viser publikum i ord og gestik, at uden det ene-stende fllesskab, han og bandet har, var lyset ikke trngt igennem og ud til publikum. Da han prsenterer bandet, tager han bogstaveligt hatten af for dem. Det er ikke en hvilken som helst ligegyldig ja-hat. Nej, han tager sin majesttiske hat af for at vise sine medarbejdere, at han har den dybeste respekt for dem, fortalte Jesper og fortsatte:

- I Cohens hyldest til hvert bandmedlem fremhver han deres faglige kvaliteter, som berettiger dem til at vre en del af dette fabelagtige fllesskab. Det fascinerer mig, at lederen Leonard Cohen p blot 2 minutter fr band-medlemmerne til at fremst som en samlet enhed, som efter pausen er 110 procent motiverede til at give deres bedste for dem selv, for bandet og ikke mindst for pub-likum, sagde lrerformanden, der herefter efterlyste en Leonard-Cohensk tilgang til offentligt ansatte fra danske politikeres side:

- Blandt andet p baggrund af mange samtaler med jer, er jeg blevet alvorligt bekymret for, at alt for mange p Christiansborg og i landets rdhuse helt har glemt, at offentlige medarbejderes motivation er fuldstndig afgrende for, at der skabes gode resultater, sagde lrer-formanden og mindede om, at forskere dokumenterer, at det, der motiverer offentligt ansatte, nr de gr p job, er oplevelsen af at lykkes.

- Det giver motivation og arbejdsglde, fastslog Jesper.

GR DET NEMT AT INDFRE TO-VOKSENTID

CO-TEACHING VIRKERFravr af pdagogiske drftelser er et fravr af faglig udvikling, sagde nstformand Dorthe Ryom Fisker.

- Vi skal drfte pdagogik p mange niveauer og i mange fora og skal i

hverdagen samtidig have mulig-hed for at sparre med kolleger om de pdagogiske og didaktiske valg, vi hver isr trffer. Det sidste kan faktisk blive muligt ved konvertering af understttende

undervisning til to lrere eller to voksne, ld det fra Dorthe Ryom Fisker.

Hun gjorde opmrksom p, at forskning dokumente-rer, at undervisning baseret p Co-Teaching har effekt p elevernes lring - alts det at man er flere om undervisningen i klasserummet.

- De to undervisere i klassen kender begge undervis-ningens indhold og tilrettelggelse og kan p den mde supplere hinanden fagligt, sagde Dorthe.

Jens Bech Pedersen forelag-de p vegne af lrerne p N.J. Fjordsgades Skole for-

slag til resolution vedrrende kvalificeret brug af ressourcer af-

sat til understttende undervisning.

- Lrerkollegiet p Fjordsgades Skole mener, at to-voksentid kan vre en af de ting, der virkelig kan understtte det gode samarbejde mellem faggrup-perne i folkeskolen, sagde Jens, men vores ledelse tver med at indfre to-voksentid som flge af uklare politiske og ledelsesmssige signaler.

I resolutionen, som generalforsamlingen vedtog, op-fordres byrdet i Aarhus til at arbejde for, at det bliver tydeligt, at det er decentralt p skolerne, at beslutnin-gerne omkring folkeskolelovens 16 b* tages.

Som det hedder i resolutionen:LF nsker, at de fagprofessionelle sammen med ledelsen kan trffe beslutning om, hvorledes ressour-cer afsat til den understttende undervisning anvendes bedst muligt.

*Kommunalbestyrelsen kan, for s vidt angr den understtten-de undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansgning fra skolens leder godkende at fravige regler-ne om en mindste varighed af undervisningstiden ()

HATTEN AF FOR MEDARBEJDERNE

Helle Hesteriss - Skoleleder

Jeg ser Den bne skole som en

mulighed for bde at f virke-

ligheden ind p skolen og f

skolen bragt ud i virkeligheden.

Jeg har for nyligt orienteret

min kommunikationsmedar-

bejder om, hvordan skolen kan

profilere os i lokalsamfundet. Jeg tror

sagtens erhvervslivet kan bruge mine ko

mpetencer

hvad angr multitasking, forandringsv

illighed og

evner til at interagere. Jeg ser et stort

uudnyttet

potentiale hos os skoleledere, som erhv

ervslivet

forhbentligt nu fr jnene op for.

Katrine - Lrerinde og Mogens Bruun Hansen - Overlrer:

K: Den bne skole giver jo mulighed for at udvide samarbejdet med mine spejderveninder fra Fjalenderne. Det kommer nok til at tage noget tid med det der samarbejde. Men hvis det er godt for eleverne, s m jeg jo tage lidt mere af sndag formiddag med i min forberedelsestid.

M: Ja, vi fr helt sikkert ikke ekstra tid til den slags opgaver. Bvl, det er hvad det giver - bvl!

K: Det er selvflgelig lidt besvrligt, at vi ikke kan mdes og forberede forlbene, fordi mine veninder har normal arbejdstid 8-16, men s putter vi det jo nogle gange ind, nr vi alligevel ses til noget venindehygge. Mske skulle vi lave et rshjul over det.?! Jeg tror ogs det bliver noget nemmere, nr man har vnnet sig til det, og kan arbejde lidt mere effektivt.

M: Hvad fanden er nu det? Her har man taget en uddannelse og knoklet sig til en masse erfaring - og til hvilken nytte? Pludselig er man degraderet til en bifigur i sine egne timer. S kan man g dr og rydde op, bde i lokalet og blandt eleverne, nr der har vret en skaldt ekspert forbi, uden pdagogisk- eller undervisningsmssig indsigt overhovedet. Og som har scoret alle de billige point i forhold til eleverne.

K: Jeg synes nu det kan give en mulighed for at vre to voksne i lokalet p samme tid. Det giver jo mulighed for at

M: To voksne! Nej nu m det sgu hre op. Nr jeg tager p arbejde, s er jeg sgu da ikke voksen - s er jeg lrer.

skolen nr. 3 2016

Documents