spildevandsundersøgelse i gladsaxe erhvervskvarter … · h:\kristina\53050_rapport_glad_svoem.doc...

$: Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter … · h:\kristina\53050_rapport_glad_svoem.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL$
Gladsaxe Kommune,Miljøafdelingen

RapportApril 2005

Spildevandsundersøgelse i GladsaxeErhvervskvarter 2004

Måleprogram for Gladsaxe Svømmehal


Måleprogram for Gladsaxe Svømmehal

April 2005

Agern Allé 5

2970 Hørsholm

Tlf: 4516 9200

Fax: 4516 9292

E-mail: [email protected]

Web: www.dhi.dk

Klient

Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen

Klientens repræsentant

Carsten Sølyst,Lene Madsenog Lone K. Rasmussen

Projekt


Projekt nr.

53050

DatoApril 2005

Forfattere

Bodil Mose Pedersen, Kristina Buus Madsen, UlfNielsen Godkendt af

Gert Holm Kristensen

Rapport BOP ULN/ELS GHK O5-04-21

Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato

Nøgleord

Chlorerede organiske stoffer; Returskyllevand;Sandfiltre; Sanitært spildevand; Svømmebassin;Svømmehal

Klassifikation

Åben

Intern

Tilhører klienten

Distribution Antal kopier

Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen:

DHI:

Carsten Sølyst, Lene Madsenog Lone K. RasmussenGHK-ULN-KBM-BOP

34

h:\kristina\53050_rapport_glad_svoem.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 BAGGRUND OG FORMÅL ...........................................................................................1

2 VANDBEHANDLINGSANLÆG......................................................................................2

3 MÅLEPROGRAM..........................................................................................................33.1 Prøvetagning.................................................................................................................33.2 Analyseprogram ............................................................................................................4

4 RESULTATER ..............................................................................................................54.1 Vandmængder ..............................................................................................................54.2 Analyseresultater...........................................................................................................54.2.1 Phthalater......................................................................................................................64.2.2 Nonylphenolethoxylater .................................................................................................74.2.3 Chlorerede forbindelser .................................................................................................84.2.4 Ikke flygtigt organisk stof (NVOC)..................................................................................9

5 KONKLUSION.............................................................................................................105.1 Returskyllevand fra sandfiltre ......................................................................................105.2 Sanitært spildevand.....................................................................................................11

6 ANBEFALINGER.........................................................................................................12

7 REFERENCER............................................................................................................13

BILAG

A Analyserapporter fra Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/SB Reaktionsprodukter fra klor og hypoklorit

h:\kristina\53050_rapport_glad_svoem.doc 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

1 BAGGRUND OG FORMÅL

Gladsaxe Kommune ønsker i forlængelse af tidligere undersøgelser af spildevandsbe-lastningen i kommunens erhvervskvarterer at kortlægge belastningen fra kommunensegne institutioner (idrætsanlæg, plejehjem mv.). Gladsaxe Svømmehal er i den forbin-delse udvalgt som den første institution.

DHI - Institut for Vand og Miljø har tidligere undersøgt anvendelsen af kemiske pro-dukter, dannelsen af chlororganiske stoffer samt migration fra fuger og membraner iGladsaxe Svømmehal for Gladsaxe Kommune /1/. Det blev i denne rapport anbefalet atgennemføre et måleprogram, som kan godtgøre, i hvilket omfang der afledes miljø- ogsundhedsskadelige stoffer med spildevandet fra returskylning af sandfiltrene, i hvilkevandet fra svømmebassinerne behandles. Dette skal ske med henblik på at vurdere af-ledte stofkoncentrationer og -mængder i forhold til vandkvalitetskriterier og koncentra-tioner i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen.

I Gladsaxe Svømmehal er der tre uafhængige vandsystemer:• Stort bassin 27.000 m3

• Babybassin 70 m3

• Sanitært spildevand (toiletter, baderum, gulve, tilskuerområde)

Anlægget til produktion af chlor (Cl2) er fælles for det store og det lille bassin. Der er tosandfiltersystemer – et system tilknyttet babybassinet og et system tilknyttet det storebassin. Vandet fra svømmebassinerne recirkulerer over sandfiltrene, og ca. én gang omugen returskylles filtrene, hvorefter returskyllevandet afledes til det offentlige kloaksy-stem.

Det sanitære spildevand afledes direkte til det offentlige kloaksystem. Den afledtevandmængde fra Gladsaxe Svømmehal svarer til vandforbruget minus fordampning.

Formålet med undersøgelsen er at:• Dokumentere sammensætningen af returskyllevandet fra sandfiltrene, der behandler

vandet fra henholdsvis det store og det lille bassin. Undersøgelsen fokuserer primærtpå chlorerede organiske forbindelser og phthalater

• Dokumentere koncentrationer af phthalater og nonylphenolethoxylater i svømme-hallens sanitære spildevand


2 VANDBEHANDLINGSANLÆG

I Gladsaxe Svømmehal er der to bassiner – et 50 m bassin (stort bassin), som rummer2.700 m3, og et babybassin, som rummer 70 m3. Temperaturen i de to bassiner er hen-holdsvis 26 °C og 32-33 °C, mens koncentrationen af frit chlor er henholdsvis ca. 1 mgCl2/l og ca. 1,5 mg Cl2/l. Figur 2.1 og figur 2.2 viser flowdiagrammer for vandbehand-lingen knyttet til de to bassiner.

Figur 2.1. Flowdiagram for det store svømmebassin i Gladsaxe Svømmehal. Vandet recirkuleres gen-nem tre parallelforbundne sandfiltre.

Recirkuleringen af vand fra det store bassin foregår med 500 m3/time svarende til, at derpå en uge passerer ca. 84.000 m3 vand gennem de tre sandfiltre (7 m3), der er tilknyttetdet store bassin. Inden det returførte vand ledes til sandfiltrene, tilsættes flokkulerings-middel for at sikre en bedre effektivitet af sandfiltrene. Ved et tryktab på 0,3 bar oversandfiltrene påbegyndes returskylningen af filtrene, som sker ved, at ét sandfilter retur-skylles ad gangen. Returskylningen af hvert filter tager ca. 15 minutter. I alt afledes vedreturskylningen 40-50 m3 vand til kloak. Den afledte vandmængde erstattes af friskdrikkevand.

Råvand til returskylning

Til kloak

NaClO

Svømmebassin 2.700 m3

Sandfilter7 m3

Sandfilter7 m3

Sandfilter7 m3

NaCl

FlokkuleringsmiddelKulfilterUV

Recirkulering 500 m3/t


Figur 2.2. Flowdiagram for babybassinet i Gladsaxe Svømmehal. Vandet recirkuleres gen-nem seks parallelforbundne sandfiltre.

Recirkuleringen af vand fra babybassinet over de seks tilhørende sandfiltre foregår med140 m3/time. Dette svarer til, at der pr. uge passerer ca. 23.000 m3 vand igennem filtre-ne, inden de returskylles. I forbindelse med returskylningen afledes 9-10 m3 til kloak,og denne vandmængde erstattes med en tilsvarende mængde frisk drikkevand. Selvereturskylningen tager 5-10 minutter pr. filter.

3 MÅLEPROGRAM

3.1 Prøvetagning

Prøvetagningsprogrammet blev gennemført tirsdag d. 23. november 2004. Der blev ud-taget stikprøver under afledning af returskyllevand fra henholdsvis babybassinet og detstore bassin.

Der er to afløb fra sandfiltrene til babybassinet – ét afløb fra et ældre sandfilter på 2,5m3 og ét samlet afløb fra de fem mindre sandfiltre på hver 1,6 m3. Fra babybassinet blevudtaget stikprøver (á 100 ml fra de mindre sandfiltre og á 200 ml fra det ældre sandfil-ter) med ca. et halvt minuts interval. Der blev i alt udtaget ca. 8 liter prøvevolumensammenstukket af 1/3 volumen fra det ældre sandfilter og 2/3 volumen fra de fem min-dre sandfiltre.

Recirkulering 140 m3/t

Tilsætning afNaClO

Til kloak9-10 m3/uge

1,6m3

1,6m3

1,6m3

1,6m3

1,6m3

2,5 m3

Råvand tilreturskylning

Babybassin 70 m3


Fra det store bassin blev der udtaget ca. 60 stikprøver á 100 ml med et halvt minuts in-terval fra returskyllevandet. Stikprøverne fra det store bassin blev sammenstukket til énblandprøve. Der blev derudover udtaget én stikprøve fra det sanitære spildevand (afløbfra toiletter, baderum m.m.).

DHI forestod prøvetagningen. Prøvetagningen var koordineret med Jørgen Vienberg,Gladsaxe Svømmehal, som stod for returskylning af sandfiltrene.

3.2 Analyseprogram

Prøverne udtaget fra returskylningen af sandfiltrene blev analyseret for AOX (Adsor-berbart organisk halogen), NVOC (Ikke flygtigt organisk stof), chlorerede organiskeforbindelser samt phthalater. Der er målt høje koncentrationer af phthalater i mangesvømmehaller bl.a. på grund af, at der har været anvendt plastmembraner indeholdendephthalater i bassinerne /2/. Prøven fra det sanitære spildevand blev analyseret forphthalater og nonylphenolethoxylater (inklusive langkædede).

Analyserne for de chlorerede kulbrinter blev foretaget af det akkrediterede Miljølabo-ratoriet Storkøbenhavn I/S (Reg. nr. 365), mens analyserne for phthalater, alkylphenol-ethoxylater, AOX og NVOC blev foretaget af det akkrediterede laboratorium Eurofins,Galten (Reg. nr. 168).

I Tabel 3.1 er vist samtlige analyseparametre og deres ABC-vurdering i henhold tilMiljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /4/.

Tabel 3.1 Oversigt over analyseparametre og stoffernes ABC-vurdering /4/.

Parameter ABC-vurdering AnalysemetoderPhthalater GC-MS

Diethylphthalat (DEP) C MK2260-GC/MSDibutylphthalat (DBP) C/B MK2260-GC/MSButylbenzylphthalat (BBP) C/B MK2260-GC/MSDi(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) B MK2260-GC/MSDioctylphthalat (DOP) A MK2260-GC/MSDimethylphthalat (DMP) - GC-MS

Alkylphenolethoxylater GC/MSNonylphenol A MK2260-GC/MSNonylphenolmonoethoxylat A MK2260-GC/MSNonylphenoldiethoxylat A MK2260-GC/MSNonylphenolpolyethoxylat A LC/MS¤

Chlorerede kulbrinter ML-G1344Trichlormethan (Chloroform) A GC-ECDTrichlorethylen A GC-ECDTetrachlorethylen A GC-ECDTetrachlormethan A GC-ECD1,1,1-trichlorethan B GC-ECD

AOX - DS/EN 1485 - MK4265NVOC - DS/EN 1484 - MK4261¤ Analysen er ikke omfattet af en akkreditering.


4 RESULTATER

4.1 Vandmængder

Sandfiltrene returskylles én gang ugentligt. Returskyllevandet fra sandfiltrene udgør ca.60 m3/uge fordelt på 9 m3 fra babybassinet og ca. 50 m3 fra det store bassin.

Der er ikke opsat separat vandmåler for toiletter og baderum, men Jørgen Vienberg,Gladsaxe Svømmehal vurderer på baggrund af tidligere målinger, at vandforbruget ud-gør 50-60 m3/d afhængig af antallet af gæster.

4.2 Analyseresultater

I Tabel 4.1 er vist analyseresultater for prøver udtaget ved returskylning af sandfiltre tilhenholdsvis babybassinet og det store bassin samt for prøve udtaget af sanitært spilde-vand i Gladsaxe Svømmehal.

Tabel 4.1 Analyseresultater for prøver udtaget ved returskylning af sandfiltre til henholdsvis babybas-sin og det store bassin samt prøve udtaget af sanitært spildevand i Gladsaxe Svømmehal.

Parameter Enhed Babybassin Stort bassin Sanitærtspildevand

PhthalaterDiethylphthalat (DEP) µg/l 0,26 0,55 3,1Dibutylphthalat (DBP) µg/l 0,57 1,9 4,6Butylbenzylphthalat (BBP) µg/l 0,3 0,11 0,19Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) µg/l <1 4,1 7,9Di-n-octylphthalat (DOP) µg/l <0,10 0,32 <0,10Dimethylphthalat (DMP) µg/l <0,10 <0,10 <0,10

Alkylphenol-ethoxylaterNonylphenoler µg/l - - 0,23Nonylphenol-monoethoxylater µg/l - - 0,24Nonylphenoldiethoxylater µg/l - - <0,10Nonylphenolpolyethoxylater µg/l - - <5,0

Chlorerede kulbrinterTrichlormethan µg/l 25 33 -Trichlorethylen µg/l 17 23 -Tetrachlorethylen µg/l <0,05 <0,05 -Tetrachlormethan µg/l <0,05 <0,05 -1,1,1-trichlorethan µg/l <0,05 <0,05 -

AOX µg Cl/l 2.400 1.200 -NVOC mg/l 22 10 -- ikke analyseret.

Der er i det følgende kommenteret på analyseresultaterne. Der er lagt vægt på at sam-menligne resultaterne med grænseværdier og maksimalt acceptable tilløbskoncentratio-ner fra Tilslutningsvejledningen /4/ samt målinger fra tilløbet til Renseanlæg Damhuså-en, hvortil spildevandet fra Gladsaxe Svømmehal ledes.


4.2.1 PhthalaterDEHP blev målt i den højeste koncentration i prøven fra det sanitære spildevand (7,9µg/l). Koncentrationen var på niveau med Miljøstyrelsens tilsigtede grænseværdi forafledning til kloak på 7 µg/l. Koncentrationen af DEHP i prøverne fra returskylning afsandfiltrene var <1 og 4,1 µg/l for henholdsvis babybassinet og det store bassin. Beggekoncentrationer var således under Miljøstyrelsens grænseværdi.

I Tabel 4.2 er koncentrationerne af phthalater sammenholdt med målinger fra tilløbet tilRenseanlæg Damhusåen i 2003 samt 13 svømmebassiner i Danmark i 2000.

Tabel 4.2 Koncentrationer af phthalater målt i Gladsaxe Svømmehal i denne undersøgelse. Til sam-menligning er vist koncentrationer målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 2003 /8/ samt i13 svømmebassiner i Danmark i 2000 /2/ - angivet ved middelværdier og minimum/maksi-mumintervaller.

µg/l GladsaxeSvømmehal

Returskyllevand

GladsaxeSvømmehal

Sanitærtspildevand

RD tilløb2003/8/

Svømme-bassiner2000 /2/

Antal prøver 1(Baby-bassin)

1(Stort

bassin)

1 4 13

Diethylphthalat (DEP) 0,26 0,55 3,1 4,83,0-5,8

0,880,20-2,8

Dibutylphthalat (DBP) 0,57 1,9 4,6 1,1<0,50-1,8

0,650,10-2,9

Butylbenzylphthalat(BBP)

0,3 0,11 0,19 0,450,22-0,90

0,240,10-1,0

Di(2-ethylhexyl)phthalat(DEHP)

<1 4,1 7,9 134,4-18

0,39<0,10-1,1

Dioctylphthalat (DOP) <0,10 0,32 <0,10 0,11<0,10-0,17

<0,1

Dimethylphthalat (DMP) <0,10 <0,10 <0,10 - 0,08<0,10-0,4

- ikke analyseret.

Der blev i 2003 målt en middelkoncentration af DEHP på 13 µg/l i tilløbet til Rense-anlæg Damhusåen (4,4-18 µg/l i fire blandprøver) /8/, jf. Tabel 4.2. De målte koncen-trationer af DEHP i Gladsaxe Svømmehal var således alle under middelkoncentrationenmålt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen.

Kun koncentrationen af DBP i det sanitære spildevand (4,6 µg/l) og koncentrationen afDOP i returskyllevandet fra det store bassin (0,32 µg/l) lå over middelkoncentrationen itilløbet til Renseanlæg Damhusåen (henholdsvis 1,1 og 0,11 µg/l), jf. Tabel 4.2.

Koncentrationerne af DEHP i prøver fra 13 svømmebassiner i Danmark lå alle underMiljøstyrelsens grænseværdi på 7 µg/l.

Der er ikke anvendt plastmembran i svømmebassinerne i Gladsaxe Svømmehal. Beton-konstruktionen er i stedet belagt med en asfaltmembran, hvorpå der er monteret fliser/1/. Undersøgelser af sammenhængen mellem phthalatkoncentrationen og overfladebe-lægninger i svømmebassiner har vist, at der kan findes phthalater i alle svømmebassi-ner, uanset om overfladebelægningen er PVC-folie, glasfiber, keramiske fliser ellermalet. Specielt i svømmebassiner med keramiske fliser er det overraskende at finde


phthalater i bassinerne /2/. Det indikerer, at der er væsentlige kilder til phthalat i svøm-mebassiner ud over overfladebelægningen i bassinerne.

Af mulige kilder til belastningen med phthalater i Gladsaxe Svømmehal er:

• Overfladebelægning og fugemasse i bassiner• Badegæsternes brug af kosmetiske produkter• Bade- og svømmeudstyr af blød plast• Vandforsyningen

De højeste koncentrationer af DEP, DBP og DEHP er målt i prøven fra det sanitærespildevand. Det indikerer, at en væsentlig del af phthalatbelastningen stammer fra bade-gæsternes brug af kosmetiske produkter.

Undersøgelser af phthalatkoncentrationen i et vandbehandlingsanlæg til et svømmebas-sin har vist, at det ikke kan påvises, at sandfiltret reducerer indholdet af phthalater i bas-sinvandet /2/. Derimod viste resultaterne, at et aktivt kulfilter var i stand til effektivt atadsorbere phthalaterne, så koncentrationen af de målte phthalater alle var under detekti-onsgrænsen i prøven udtaget efter kulfiltret. Samtidig blev der målt koncentrationer afDMP, DEHP og DBP på henholdsvis 0,4 µg/l, 0,3 µg/l og 0,2 µg/l i vandprøven frakoldtvandsforsyningen. Spædevandet kan således være en kilde til phthalater i svøm-mebade /2/. På baggrund af de målte koncentrationer vurderes det dog ikke at være denvæsentligste kilde.

De mest anvendte phthalater var i 2001: DEHP, DiNP, DiDP, DBP og BBP. Derudovervar der mindre anvendelser af DEP og DMP /6/. Anvendelsen kan have ændret sig desenere år i takt med, at der er kommet øget fokus på især DEHP, og samtidig kan en-kelte af phthalaterne være mere anvendte end andre i f.eks. kosmetiske produkter. Detafspejles i de højere koncentrationer af især DEP i prøverne fra Gladsaxe Svømmehal.

4.2.2 NonylphenolethoxylaterDer blev målt en koncentration af nonylphenol og nonylphenolmonoethoxylat i det sa-nitære spildevand på henholdsvis 0,23 og 0,24 µg/l. Koncentrationen af nonylphenoldi-ethoxylat og langkædede nonylphenolethoxylater var begge under detektionsgrænsen påhenholdsvis 0,1 og 5 µg/l. Den samlede koncentration af NPE1 blev således målt tilmaksimalt 0,57 µg/l i det sanitære spildevand i Gladsaxe Svømmehal. Til sammenlig-ning er den beregnede maksimale tilløbskoncentration til renseanlæg for NPE 3 µg/l afhensyn til overholdelse af slamkvalitetskravet2 /10/.

Nonylphenolethoxylater hører under gruppen af nonioniske tensider. Indholdet af miljø-og sundhedsskadelige stoffer i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i GladsaxeSvømmehal er tidligere blevet kortlagt /1/. Ifølge leverandørbrugsanvisningerne for deanvendte produkter indgik der nonioniske tensider i fem produkter (Citrin, Nova-lineextra vaske/pleje m/voks, Nova line surt skum, Rubin og All over Shampoo). Det ersandsynligt, at de målte koncentrationer af nonylphenol og nonylphenolmonoethoxylatstammer fra de anvendte rengørings- og desinfektionsmidler i Gladsaxe Svømmehal.

1 Nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1 og 2 ethoxylatgrupper.2 Maksimal tilløbskoncentration af hensyn til overholdelse af slamkvalitetskrav. Beregnet på baggrund af en genfin-

dingsprocent i slam på 80-90, jf. /10/.


Derudover kan badegæsternes brug af shampoo og flydende sæbe med nonylphenolet-hoxylater være en kilde til nonylphenol og nonylphenolmonoethoxylat i GladsaxeSvømmehal /9/.

4.2.3 Chlorerede forbindelserI returskyllevandet fra babybassinet blev der målt koncentrationer af trichlormethan ogtrichlorethylen på henholdsvis 25 og 17 µg/l, mens der fra det store bassin blev måltkoncentrationer på 25 og 33 µg/l.

I tilløbet til Renseanlæg Damhusåen er målt koncentrationer af trichlormethan på <0,10-0,22 µg/l, mens der ikke er målt koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,10 µg/lfor trichlorethylen i fire blandprøver. Koncentrationerne af trichlormethan og trichlo-rethylen i spildevand fra Gladsaxe Svømmehal var således som forventet væsentlig hø-jere end i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen. Koncentrationerne af trichlormethan ogtrichlorethylen i returskyllevandet er alle over vandkvalitetskriteriet for stofferne på 10µg/l. Begge stoffer er A-stoffer og er uønskede i spildevand. Stofferne bør derfor prin-cipielt begrænses og helst elimineres fra spildevandet.

Der blev ikke målt koncentrationer over detektionsgrænsen (0,05 µg/l) af tetrachlor-ethylen, tetrachlormethan og 1,1,1-trichlorethan i prøverne fra returskylning af sandfil-trene.

AOXDer er målt koncentrationer af AOX (adsorberbart organisk halogen) på 2.400 og 1.200µg Cl/l i returskyllevandet fra henholdsvis babybassinet og det store bassin. Det svarertil en ugentlig belastning med AOX på ca. 80 g fra returskylning af filtrene.

I tilløbet til Renseanlæg Damhusåen er målt koncentrationer af AOX på 48 og 70 µgCl/l i to blandprøver fra 2003 /8/. Normalniveauet for koncentrationen af AOX i tilløbettil danske renseanlæg er 30-300 µg/l (67 indløbsprøver i 1999) og 15-100 µg/l for udlø-bet (64 udløbsprøver i 1999) /3/. Koncentrationerne af AOX i spildevandet fra GladsaxeSvømmehal lå således 4-80 gange over koncentrationerne målt i tilløbet til RenseanlægDamhusåen og andre danske renseanlæg.

I 13 danske svømmebassiner er der målt AOX-koncentrationer på mellem 65 og 1.200µg/l med en middelkoncentration på 340 µg/l /2/. De højere koncentrationer i retur-skyllevandet fra Gladsaxe Svømmehal kan forklares med, at en del af AOX-forbin-delserne vil blive bundet til partikler og især organisk materiale i vandet, som dereftervil blive fanget i sandfiltrene /1/. Det vil især gælde stoffer, der ikke er flygtige, og somer hydrofobe (stoffer med en høj oktanol/vandfordelingskoefficient, log Kow>3). Destoffer, der fanges i filtrene, vil ved rensning af filtrene blive transporteret til kloak /1/.

Koncentrationerne af de specifikt analyserede chlorerede forbindelser3 kan kun forklareen meget lille del af den samlede koncentration af AOX i Gladsaxe Svømmehal. Prøve-opbevaring, -håndtering og -konservering ved den anvendte AOX-analyse sikrer ikkemod tab af flygtige forbindelser4 /3/. De specifikke flygtige chlorerede organiske for-bindelser er således ikke nødvendigvis medbestemt i AOX-analysen. Der må derfor væ-

3 Trichlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen, tetrachlormethan og 1,1,1-trichlorethan.4 AOX er i denne undersøgelse bestemt ud fra den danske/europæiske standardmetode DS/EN 1485.


re en væsentlig koncentration af øvrige chlorerede forbindelser i returskyllevandet fraGladsaxe Svømmehal.

Ved chlorering af vand indeholdende organisk stof dannes et stort antal af biprodukter(desinfection by-products, DBP). Det er sjældent muligt at gøre rede for alle de haloge-nerede organiske forbindelser, der måles som AOX /3/. Af total dannet DBP (målt vedAOX) kan i bedste fald identificeres 50%. Der identificeres primært trihalomethaner,halogenerede eddikesyrer, chloropicrin, chlorketoner, chlornitriller, chlorphenoler ogchloraminer /3/. I bilag B er vist en liste over mulige enkeltstoffer, der medbestemmesved AOX-analysen – inklusiv stoffernes oktanol/vandfordelingskoefficient og ABC-vurdering.

Der er følgende kilder til AOX i svømmebade /3/:

• Dannelse af halogenerede forbindelser (DBP) ved chlorering

• Vandforsyningen (i uforurenet grundvand i Danmark er der typisk et baggrundsni-veau for AOX på 1-15 µg/l)

• Afgivelse af chlorerede forbindelser fra installationerne/overfladebelægning. Det ermuligt, at overfladebelægning m.m. i svømmebassinet kan afgive chlorerede organi-ske forbindelser til vandet eller ikke-halogenerede forbindelser, der efterfølgendereagerer med chlor

• Falsk positivt bidrag fra ikke chlorerede organiske forbindelser eller uorganiske for-bindelser

Dannelsen af DBP er afhængig af en række faktorer såsom indholdet af organisk stof ivandet, sammensætningen af det organiske stof, pH, chlordosis, temperatur og reakti-onstid /3/. Chlordosis kan ikke nedbringes under den effektive værdi, pH og temperaurkan ikke justeres uden gener for brugerne, og reaktionstiden kan kun nedbringes ved atøge dimensionerne i behandlingsanlægget. Mængden og arten af det organiske stof erderfor den primære variabel i forhold til at nedbringe dannelsen af DBP /3/.

4.2.4 Ikke flygtigt organisk stof (NVOC)Der er en direkte sammenhæng mellem koncentrationen af organisk materiale i vandetog dannelsen af halogenerede organiske stoffer (DBP) i forbindelse med chloreringen afbassinvandet. For at reducere koncentrationen af skadelige halogenerede forbindelser erdet derfor relevant periodisk at fjerne det organiske materiale fra vandet enten ved atudskifte det med frisk vand eller ved at rense vandet i filtersystemer /11/, som det er til-fældet i Gladsaxe Svømmehal.

Koncentrationen af NVOC i prøverne fra babybassinet og det store bassin var hen-holdsvis 20 og 10 mg/l. I 13 danske svømmebassiner er der målt koncentrationer afNVOC på mellem 0,93 og 5,8 mg/l med en middelkoncentration på 2,9 mg/l /2/. Dehøjere koncentrationer målt i returskyllevandet fra Gladsaxe Svømmehal var forventet,idet det organiske stof bliver fanget i sandfiltrene og bliver dermed ledt til kloak vedreturskylning af filtrene.

Indholdet af NVOC stammer formentlig fra badegæsterne samt i mindre grad fra bassi-nernes overfladebelægning /2/.


5 KONKLUSION

Det har været undersøgelsens formål at:

• Dokumentere sammensætningen af returskyllevandet fra sandfiltrene, der behandlervandet fra henholdsvis det store og det lille bassin. Undersøgelsen fokuserer primærtpå chlorerede organiske forbindelser og phthalater

• Dokumentere indholdet af phthalater og nonylphenolethoxylater i svømmehallenssanitære spildevand

Der er lagt vægt på at sammenligne de målte koncentrationer med Miljøstyrelsensgrænseværdier i Tilslutningsvejledningen /4/ og maksimalt acceptabel tilløbskoncentra-tioner til renseanlæg samt målinger i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i forbindelsemed NOVANA 2003.

5.1 Returskyllevand fra sandfiltre

Returskyllevandet blev analyseret for phthalater, chlorerede organiske forbindelser,AOX og NVOC. På baggrund af analyserne af returskyllevandet fra babybassinet og detstore bassin kan følgende konkluderes:

• Koncentrationen af DEHP i returskyllevandet fra babybassinet (<1 µg/l) og det storebassin (4,1 µg/l) lå under Miljøstyrelsens grænseværdi på 7 µg/l for afledning tilkloak. De målte koncentrationer af DEHP lå samtidig under middelkoncentrationenmålt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i 2003 (13 µg/l)

• For de øvrige phthalater var det kun koncentrationen af dibutylphthalat i det sanitæ-re spildevand (4,6 µg/l) og koncentrationen af dioctylphthalat i returskyllevandet fradet store bassin (0,32 µg/l), der lå over middelkoncentrationen i tilløbet til Rense-anlæg Damhusåen (henholdsvis 1,1 og 0,11 µg/l)

• Den samlede koncentration af NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylat med énog to ethoxylatgrupper) blev målt til maksimalt 0,57 µg/l i det sanitære spildevand iGladsaxe Svømmehal, hvilket var under den beregnede maksimalt acceptable til-løbskoncentration på 3 µg/l. Der blev ikke målt koncentrationer af nonylphenoldiet-hoxylat og langkædede nonylphenolethoxylater over detektionsgrænserne på hen-holdsvis 0,1 og 5 µg/l. Det er sandsynligt, at de anvendte rengørings- ogdesinfektionsmidler i Gladsaxe Svømmehal samt badegæsternes brug af kosmetiskeprodukter er kilder til nonylphenolethoxylater

• Der blev ikke målt koncentrationer over detektionsgrænsen (0,05 µg/l) af tetrachlor-ethylen, tetrachlormethan og 1,1,1-trichlorethan i prøverne fra returskylning af sand-filtrene. Koncentrationerne af trichlormethan (25 og 33 µg/l) og trichlorethylen (17og 23 µg/l) i returskyllevandet lå over stoffernes vandkvalitetskriterie på 10 µg/lsamt koncentrationerne målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (henholdsvis<0,10-0,22 µg/l for trichlormethan og <0,10 µg/l for trichlorethylen)


• Koncentrationen af AOX i returskyllevandet fra babybassinet (2.400 µg Cl/l) og detstore bassin (1.200 µg Cl/l) lå 4-80 gange over middelkoncentrationen af AOX itilløbet til Renseanlæg Damhusåen (59 µg Cl/l) samt normalniveauet for danske ren-seanlæg på 30-300 µg/l. Det er sandsynligt, at en væsentlig del af AOX-koncen-trationen udgøres af forbindelser, der er vurderet som enten A- eller B-stoffer i Til-slutningsvejledningen (f.eks. trihalomethaner og chlorphenoler) /4/

• Koncentrationen af NVOC (ikke flygtigt organisk stof) i returskyllevandet fra baby-bassinet (20 mg/l) og det store bassin (10 mg/l) var som forventet mellem 3 og 7gange højere end middelkoncentrationen målt i 13 danske svømmebassiner (2,9mg/l). Sandfiltrene opsamler organisk stof fra bassinvandet, og dette ledes til kloakmed returskyllevandet

5.2 Sanitært spildevand

Det sanitære spildevand blev analyseret for phthalater og nonylphenolethoxylater. Påbaggrund af analyserne af det sanitære spildevand kan følgende konkluderes:

• Koncentrationen af DEHP i det sanitære spildevand (7,9 µg/l) lå over Miljøstyrel-sens grænseværdi på 7 µg/l

• Koncentrationerne af DEP, DBP og DEHP i det sanitære spildevand var højere endkoncentrationerne målt i returskyllevandet. Det indikerer, at en væsentlig del afphthalatbelastningen stammer fra badegæsternes brug af kosmetiske produkter

• Nonylphenoldiethoxylat og langkædede nonylphenolethoxylat blev ikke målt overdetektionsgrænserne på henholdsvis 0,1 og 5 µg/l. Koncentrationen af nonylphenol(0,23 µg/l) og nonylphenolmonoethoxylat (0,24 µg/l) i det sanitære spildevand varlav set i forhold til den beregnede maksimalt acceptable tilløbskoncentration på 3µg/l for nonylphenol og nonylphenolethoxylat med én og to ethoxylatgrupper


6 ANBEFALINGER

Undersøgelsen af returskyllevandet og det sanitære spildevand fra Gladsaxe Svømmehalhar vist, at den primære forureningsparameter i spildevandet fra svømmehallen er AOX.Det skal ses i forhold til, at en del af AOX-koncentrationen består af A- og B-stoffersamt, at koncentrationerne er forhøjede i forhold til koncentrationerne målt i tilløbet tilRenseanlæg Damhusåen samt andre danske renseanlæg.

Koncentrationen af AOX i både bassinvand og spildevand kan reduceres via et reduce-ret chlorforbrug eller ved at anvende alternative desinfektionsmidler.

Miljøstyrelsen har i 2004 igangsat et projekt med det formål at undersøge alternativer tilchlor samt mulighederne for at reducere chlorforbruget til desinfektion af vand i svøm-mebassiner. Resultaterne fra projektet forventes at foreligge i 2005. Det anbefales påden baggrund, at Gladsaxe Svømmehal holder sig orienteret omkring den igangværendeundersøgelse og på baggrund af resultaterne udarbejder en handlingsplan for en redukti-on af chlorforbruget.


7 REFERENCER

/1/ Gladsaxe KommuneSpildevandsprojekter i Gladsaxe Kommune – Gladsaxe SvømmehalRapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø; Maj 2004

/2/ MiljøstyrelsenMaterialer til overfladebelægninger i svømmebassinerMiljøprojekt Nr. 641, 2001Rapport udarbejdet af Teknologisk Institut

/3/ MiljøstyrelsenAOX udredning, litteraturstudium - Beskrivelse af AOX, adsorberbart organiskhalogen, især i svømmebassinvandMiljøprojekt Nr. 643, 2001Rapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø

/4/ MiljøstyrelsenTilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlægVejledning Nr. 11, 2002

/5/ MiljøstyrelsenForureningstilstanden i danske svømmebadeMiljøprojekt Nr. 75, 1986

/6/ MiljøministerietStatus for phthalater2003

/7/ Gladsaxe KommuneSpildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004 - Måleprogram forBrønd 500, House of Prince A/S, Connex Danmark A/S og Statoil ServicenterRapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, april 2005

/8/ Miljøkontrollen, Københavns KommuneMåledata fra NOVA 2003 – Renseanlæg DamhusåenExcel-fil, Marts 2004

/9/ MiljøstyrelsenKortlægning af kemiske stoffer i hårstylingsprodukterKortlægning Nr. 18, 2002Rapport udarbejdet af dk-TEKNIK Energi & Miljø

/10/ MiljøstyrelsenNonylphenol og nonylphenolethoxylater – i spildevand og slamRapport udarbejdet af DHI – Institut for Vand og Miljø, December 1999

/11/ Kim, H.; Shim J. and S. LeeFormation of disinfection by-products in chlorinated swimming pool waterChemosphere 46 (2002), pp 123-130


B I L A G


B I L A G A

Analyserapporter fra Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S


Analyserapport for prøve af returskyllevand fra det store bassin i GladsaxeSvømmehal d. 23. november 2004.


Analyserapport for prøve af returskyllevand fra babybassin i Gladsaxe Svømme-hal d. 23. november 2004.


Analyserapport for prøve af sanitært spildevand i Gladsaxe Svømmehal d. 23. no-vember 2004.


B I L A G B

Reaktionsprodukter fra klor og hypoklorit


CAS nr. StofHenry's lovkonstant

atm · m3/molLog KOW ABC-

vurdering /4/50-00-0 Formaldehyd 3,37⋅10-7 (25oC) 0,35 A75-07-0 Acetaldehyd 6,67⋅10-5 (25oC) -0,34 A506-77-4 Cyanogenchlorid 3,7⋅10-5 (25oC) -0,38 -76-06-2 Chloropicrin 2,05⋅10-3 (24oC) 2,09 -67-66-3 Chloroform 3,67⋅10-3 (24oC) 1,97 A75-27-4 Bromdichlormetan 2,12⋅10-3 (25oC) 2,00 -124-48-1 Dibromochlormethan 7,83⋅10-4 (20oC) 2,16 -74-25-2 Bromoform 5,35⋅10-4 (25oC) 2,40 -545-06-2 Trichloracetonitril 1,34⋅10-6 2,09 -3018-12-0 Dichloracetonitril 3,4⋅10-5* 0,29* -83463-62-1 Bromochloroacetonitril 9,9⋅10-6* 0,38* -75519-19-6 Tribromoacetonitril 8,1⋅10-6* 1,48* -3252-43-5 Dibromoacetonitril 8,2⋅10-6* 0,47* -513-88-2 1,1-dichlorpropanon 4,1⋅10-5* 0,20* -918-00-3 1,1,1-trichlorpropanon 1,2⋅10-4* 1,12* -302-17-0 Chloralhydrat 5,71⋅10-9 0,99 -78-95-5 Chloracetone 1,7⋅10-5 0,02* -109-70-6 1-bromo-3-chloropropan 2,45⋅10-4 (25oC) 2,18 -79-11-8 Chloreddikesyre 9,42⋅10-9* 0,22 C79-43-6 Dichloreddikesyre 3,52⋅10-7* 0,92 -76-03-9 Trichloroeddikesyre 1,35⋅10-8 (25oC) 1,33 -79-08-3 Bromsyreeddikesyre 6,3⋅10-8* 0,41 -631-64-1 Dibromoeddikesyre 3,0⋅10-7* 0,70 -95-57-8 2-chlorphenol 1,12⋅10-5 (25oC) 2,15 C108-43-0 3-chlorphenol 3,45⋅10-7 (25oC) 2,50 -106-48-9 4-chlorphenol 6,27⋅10-7 (25oC) 2,39 -576-24-9 2,3-dichlorphenol 3,08⋅10-7* 2,84 -120-83-2 2,4-dichlorphenol 5,5⋅10-6* 3,06 B583-78-8 2,5-dichlorphenol 3,08⋅10-7 3,06 -87-65-0 2,6-dichlorphenol 2,67⋅10-6* 2,75 B95-77-2 3,4-dichlorphenol 2,2⋅10-6* 3,33 -591-35-5 3,5-dichlorphenol 2,44⋅10-7* 3,62 -88-06-2 2,4-6-trichlorphenol 2,6⋅10-6* 3,69 A933-78-8 2,3,5-trichlorphenol 2,28⋅10-7* 3,84 -609-19-8 3,4,5-trichlorphenol 2,28⋅10-7* 4,01 -933-75-5 2,3,6-trichlorphenol 2,28⋅10-7* 3,77 -95-95-4 2,4,5-trichlorphenol 1,62⋅10-6 (25oC) 3,72 A

spildevandsundersøgelse i gladsaxe erhvervskvarter … · h:\kristina\53050_rapport_glad_svoem.doc...

Documents