workshop om klimasikring - 17. september 2014 - herning vand og horten
DESCRIPTION
Præsentationen er udarbejdet af Herning Vand og advokaterne Rikke Søgaard Berth og Line Markert fra Horten.TRANSCRIPT
WORKSHOP OM KLIMASIKRINGHERNING VAND OG HORTEN
Line Markert, advokat og partnerRikke Søgaard Berth, advokat og partner
17. september 2014
side 2
15.30 Velkomst
15.40 De juridiske rammer – hvem har ansvaret?
16.00 Eksempler på samarbejde – løsningsmodeller og udfordringer
- gerne med input fra deltagerne
16.45 Udvikling af nye løsninger og samarbejdsformer- gerne med input fra deltagerne
17.10 Processen fra start til slut
17.20 Opsamling og afrunding
PROGRAMMET
side 3
HVEM HAR ANSVARET FOR OVERSVØMMELSER?
side 4
− Den juridiske ramme?
LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR PROJEKTET
Spildevandsanlæg Kommunale foranstaltninger Fælles projekt
Betalingslovens almindelige regler (investeringsprisloft)
VandsektorlovenMiljøbeskyttelsesloven
BeredskabslovenOversvømmelsesloven
MiljømålslovenVandløbslovenKommunalfuldmagtsreglerne
Medfinansieringsbekendtgørelse (betalingsloven)
MiljøbeskyttelseslovenVandsektorlovenKommunalfuldmagtsreglerne
Vandløbsloven?Betalingslovens almindelige regler?
side 5
− Miljøministeren skal udarbejde oversvømmelseskort
− Kommunerne − skal udarbejde spildevandsplaner og risikostyringsplaner− skal vedligeholde vandløb og søer mv. − skal sikre tilstrækkeligt beredskab
− Spildevandsselskaberne skal tage højde for klimaforandringer i nye projekter
− Spildevandsselskaberne kan ifalde ansvar, hvis oversvømmelserne skyldes, at selskabet har handlet ansvarspådragende (mangelfuld vedligeholdelse)
HVEM HAR ANSVARET FOR OVERSVØMMELSER?
side 6
− Sikre at grundejere kan aflede spildevand fra stueplan (medmindre selskabet har fastsat højere serviceniveau)
− Fremtidssikre sit spildevandsanlæg – tage højde for klimaforandringer ved nyetablering− Anlæg der skal virke i mange år – typisk 50-100 år
− Er spildevandsselskaberne forpligtede til at overholde spildevandsplanerne?− Lovgivningen er tavs− Naturstyrelsens brev af 16. februar 2012 til Holstebro Kommune− Spildevandsselskaberne er typisk med til at udarbejde planerne – de facto forpligtet?
HVAD SKAL SPILDEVANDSSELSKABET GØRE?
side 7UDFORDRINGERNE
side 8
− Medfinansieringsbekendtgørelsens formål: Mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand
− Mulighed for økonomisk bidrag fra spildevandsselskabet til kommunale og private anlæg, der kan anvendes til håndtering af regnvand
− Værktøj til en mere alsidig og økonomisk fordelagtig løsning
− Beslutning om at deltage træffes af spildevandsselskabet, mens projektets godkendelse foretages af kommunen
− Kommunen/private ejer og driver anlægget med delvis betaling fra spildevandsselskabet − Aftaler indgået senere end 1/1 2015; spildevandsselskaberne kan max. betale 75 % af
investeringsomkostningerne, der er nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand.− Dog: Økonomiaftalen 2015; medfinansieringskravet suspenderet.
REGLERNE OM MEDFINANSIERING
side 9
UDFORDRINGERNE
− Kommunerne skal oparbejde en ny driftsorganisation til at drive/administrere regnvandsanlæg
− Selskaberne frygter mindre optimal (og dyrere) drift af selskabets investeringer− Store ressourcer til at understøtte kommunerne i varetagelsen af ejerskab og driftsansvar
− Manglende sikkerhed for fremtidig hensyntagen til selskabets interesser− Er selskabets interesser tilstrækkeligt sikret ved en (utinglyst) aftale?
REGLERNE OM MEDFINANSIERING (FORTSAT)
side 10
KAN OPGAVERNE LØSES I FÆLLESSKAB?EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDE
side 11
FORDELE
− Stor-/samdriftsfordele
− Anlægs- og driftsoptimering− Geografisk − Anvendelse− Styringsmuligheder
− Synergier
− Vidensdeling
− Relationer
ULEMPER
− Forpligtelser
− Begrænsninger i rådigheden over anlægget
− Ændrede behov
− Ejerskab?
− Finansiering?
DEN STRATEGISKE TILGANG?
side 12HVILKE MULIGHEDER HAR VI?Model 3: Fælles finansieringsprojekt
Selskaberne finansierer nødvendige om-kostninger til håndtering af regn (et kommunalt klimaprojekt). Det lukkede bassin gennemføres parallelt med det fælles finansieringsprojekt som et spildevandsprojekt (model 1).
200 mio. kr.
Model 2: Kvalitetsprojekt
Selskaberne etablerer en lukket ledning og et åbent bassin.
200 mio. kr.
Model 1: Traditionelt spildevandsanlæg
Selskaberne etablerer en lukket ledning under Kagsåen uafhængig af kommu-nernes eventuelle planer for Kagsåen som offentligt vandløb.
650 mio. kr.
Lukket ledning
Lukket ledning
Lukket ledning
Åbent bassin
Åbent bassin
Kommunerne
Forsyningerne
side 13
− Hvor ligger forskellene?
3 LØSNINGSMODELLER
Emne Traditionelt spildevandsanlæg Kvalitetsprojekt Fælles finansieringsprojekt
Projekternes udformning
Traditionelt underjordisk bassinanlæg under vandløbet.Vandløbet retableres i hidtidigt tracé
Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin
Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin
Regulering MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)
MiljøbeskyttelseslovenAlmindelige betalingsregler (investeringsprisloft)
MiljøbeskyttelseslovenMedfinansieringsbekendtgørelse
side 14
− Standardkontrakt udarbejdet af Naturstyrelsen:
1. PROJEKTET2. SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABETS MEDFINANSIERING3. OMKOSTNINGER4. ANSØGNING OM TILLÆG TIL PRISLOFT5. PROJEKTANLÆGGETS ETABLERING6. PROJEKTRAPPORTERING OG -REGNSKAB7. PROJEKTETS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE8. ÆNDRING AF OMKOSTNINGER9. BETALING TIL PROJEKTEJER10. ÆNDRINGER, NEDLÆGGELSE AF PROJEKT11. MISLIGHOLDELSE12. ANSVAR13. FORSIKRING14. EJERFORHOLD15. TINGLYSNING16. TVISTER
FÆLLES FINANSIERINGSPROJEKT
side 15
1. BAGGRUND OG FORMÅL2. PROJEKTET3. FORUDSÆTNINGER4. TIDSPLAN5. PROJEKTORGANISERING
A. STYREGRUPPEB. ADMINISTRATOR
6. KOMMUNIKATION7. PROJEKTRAPPORTERING OG -
REGNSKAB
8. OMKOSTNINGSFORDELINGA. ANLÆGB. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE
9. EJERFORHOLD10. ÆNDRINGER11. EVALUERING12. MISLIGHOLDELSE13. UOVERENSSTEMMELSER14. UDTRÆDEN OG OPSIGELSE15. UNDERSKRIFTER
AFTALEN MELLEM SPILDEVANDSSELSKABER
side 16
UDVIKLING AF NYE LØSNINGER
side 17
− Hvad vil vi? (projektets indhold)
− Hvem vil? (parterne)
− Hvad udfordrer os? (lovgivningens rammer)
− Hvem vil betale? (evt. omkostningsfordeling)
− Hvem vil/skal/kan bestemme?
− Er der andre, der skal tages i ed?− Grundejere− Nabokommuner eller -forsyninger− Andre myndigheder
INDLEDENDE OVERVEJELSER
side 18
MULIGHEDERNE
− Når hensyn til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi, klimasikring og miljø støtter fælles projekter− Skal projektdeltagerne kunne pege på den bedste projektleder til det konkrete projekt?− Skal et projekt kunne udvikle tekniske løsninger og rammer uden begrænsning?− Skal der være aftalefrihed for projektdeltagerne til at fastlægge, hvem der er bedst til at løfte
ansvar for planlægning, etablering og drift? − Kan (den rigtige) fordeling af omkostningerne ske efter en forhandling mellem parterne?
− Mulighed for at samtænke vandløbsforhold og håndtering af (andet) overfladevand− Uanset projektejer?
− Fasthold godkendelsesprocessen som ved medfinansieringsreglerne?
FÆLLES FREMTIDIGE PROJEKTER (ØNSKERNE?)
side 19
PROCESSEN
side 20
Politisk behandlingPrincipbeslutning
Analyse, tekniske projektmodeller
Politisk behandlingGodkende aftaleprojekt
Evt. afklaring af myndighedsmæssige barrierer
Evt. forberede udbud mv.
Politisk spor
Myndigheds-spor
Organisatorisk spor
Under-skrifter
Evt. dialog med Naturstyrelsen / Forsyningssekretariatet
Nov.2014 Dec. 2015. Jul. Aug. Dec. 2016
KLIMAPROJEKT – EKSEMPEL PROCES
Projektering/detailprojektering
Undersøgelser juridiske og myndighedsmæssige barrierer
Forhandling samarbejdsaftale(r), driftsmodel mv.
Forberede ansøgning forsyningssekretariatet, kommunalt plangrundlag
Kommunalt plangrundlagAnsøg-ning FS
Nov.2014 Dec. 2015. Jul. Aug. Dec. 2016
side 21
Line Markert er specialiseret i kommuners og kommunalt ejede selskabers særlige forhold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Hun rådgiver også om kommunalretlige emner og de særlige forhold mellem kommuner og kommunalt ejede selskaber, herunder strategiske og ledelsesmæssige forhold i kommunale selskaber.
Endvidere rådgiver Line Markert offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.
Line Markert
Partner
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder
OmtaleLegal 500 - Energy
Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: [email protected]
Partner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og advokat, Horten, 2003-2011Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003Praktikant, Den danske FN-Mission, New York, efteråret 2002
PROFIL | LINE MARKERT
side 22
Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Herudover rådgiver hun offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.
Rikke Søgaard Berth har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor, og hun afholder kurser om offentlig-privat samarbejde, kommunalret, energi & forsyning mv.
Rikke Søgaard Berth
Partner
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder
OmtaleLegal 500 - EU & Competition
Dir: +45 3334 4279 Mob: +45 5234 4279E-mail: [email protected]
Partner, Horten, 2013Juniorpartner, Horten, 2010-2013Advokatbeskikkelse, 2008Advokat og advokatfuldmægtig, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005Cand.jur., Københavns Universitet, 2002BA scient.pol, Aarhus Universitet, 1996
PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH