workshop om klimasikring 17.11.14 - horten og hjulmandkaptain

TIL HVERDAG OG VED SKYBRUDHVEM HAR ANSVARET FOR HÅNDTERING AF REGNVAND?

Line Markert, Advokat

side 2

OPGAVEFORDELINGENHVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? OG HVILKE KRAV STILLER DET TIL AFTALEN?

side 3

− Håndtering af spildevand inden for kloakområde

− Grønne arealer

− Serviceniveau eller almindelige standard?

− Hvad må spildevandsselskaberne finansiere i kampen mod skybrudsskaderne?

− Betalingslovens § 1, stk. 4 og 5

SPILDEVANDSSELSKABERNES OPGAVER

side 4

− Medfinansieringsbekendtgørelsens formål: Mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand

− Mulighed for økonomisk bidrag fra spildevandsselskabet til kommunale og private anlæg, der kan anvendes til håndtering af regnvand

− Værktøj til en mere alsidig og økonomisk fordelagtig løsning

− Beslutning om at deltage træffes af spildevandsselskabet, mens projektets godkendelse foretages af kommunen

− Kommunen/private ejer og driver anlægget med delvis betaling fra spildevandsselskabet − Aftaler indgået senere end 1/1 2015; spildevandsselskaberne kan max. betale 75 % af

investeringsomkostningerne, der er nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand.

− Dog: Økonomiaftalen 2015; medfinansieringskravet suspenderet.

MEDFINANSIERING

side 5

− Standardkontrakt udarbejdet af Naturstyrelsen:

1. PROJEKTET2. SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABETS MEDFINANSIERING3. OMKOSTNINGER4. ANSØGNING OM TILLÆG TIL PRISLOFT5. PROJEKTANLÆGGETS ETABLERING6. PROJEKTRAPPORTERING OG -REGNSKAB7. PROJEKTETS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE8. ÆNDRING AF OMKOSTNINGER9. BETALING TIL PROJEKTEJER10. ÆNDRINGER, NEDLÆGGELSE AF PROJEKT11. MISLIGHOLDELSE12. ANSVAR13. FORSIKRING14. EJERFORHOLD15. TINGLYSNING16. TVISTER

AFTALENS INDHOLD

side 6SAMARBEJDSMODELLER

3. Fælles finansieringsprojekt

Kommunerne og spildevandsselskaberne gennemfører i fællesskab et projekt efter de nye regler om spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale anlæg. Omkostninger til anlæg og drift fordeles mellem kommuner og spildevandsselskaber efter projektdelenes formål og nyttevirkning.

Spildevandsselskaberne etablerer det lukkede bassin som et spildevandsprojekt, jf. model 1. Det lukkede bassin indgår ikke i det fælles projekt, men gennemføres parallelt og i tæt koordinering med det fælles finansieringsprojekt.

2. Spildevandsselskabernes kvalitetsprojekt

Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb og et åbent bassin.

Vandløbet inddrages i projektet med henblik på at udnytte traceet til at optimere vandløbets hydrauliske kapacitet.

1. Traditionelt spildevandsanlæg

Spildevandsselskaberne reducerer overløb ved at etablere et lukket bassin under det nuværende vandløb, uafhængig af kommunens eventuelle planer for vandløbet som offentligt vandløb.

Arealer til brug for anlæggene erhverves vedaftale eller ekspropriation.

Vandløb

Vandløb

Vandløb Åbent bassin

Åbent bassin

side 7

− Hvad sker der med aftalen, hvis projektet ændrer sig?

− Hvis projektet bliver dyrere end planlagt

− Hvis projektet bliver billigere end planlagt

− Hvad sker der hvis man ikke får de nødvendige tilladelser?

− Ansøgning om tillæg til prisloft

− Kommunens ret til at nedlægge projektet

− Misligholdelse af aftalen

− Begge parter har en måneds opsigelse ved den anden partsmisligholdelse

AFTALENS INDHOLD (FORTSAT)

side 8

PRAKTISKE EKSEMPLER

side 9

− Planen er blandt de største klimaprojekter i Danmark nogensinde og medførte mange praktiske problemer

− 10 kommuner og 10 forsyninger

− 35 års uenigheder

− Én fælles beslutning

− Én fælles rådgiver

HARRESTRUP Å-PROJEKTET

side 10

− Nyt boligområde indrettet, så tag- og overfladevand håndteres lokalt og så vidt muligt på overfladen.

− Etablering af kanaler og grøfter i og ved veje og stier

− Projektet blev gennemført som et kommunalt projekt, hvor Randers Spildevand A/S medfinansiererede dele af projektet

DRASTRUP PROJEKTET

side 11

− Den tekniske konstruktion:

− Der føres vand fra Gentofte sø og Utterslev mose til Emdrup sø

− Vandet fra Emdrup Sø føres til søerne i København via et rørlagt vandløb

− Ved skybrud ledes noget af vandet til HOFOR’s Lersøparkgrøft og videre til Renseanlægget Lynetten

− Konstruktionen er ifølge Naturstyrelsen ulovlig

− Naturstyrelsen accepterer dog, at de eksisterende anlæg opretholdes, da de oprindeligt er anlagt lovligt

EMDRUP SØ

side 12

Line Markert er specialiseret i kommuners og kommunalt ejede selskabers særlige forhold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Hun rådgiver også om kommunalretlige emner og de særlige forhold mellem kommuner og kommunalt ejede selskaber, herunder strategiske og ledelsesmæssige forhold i kommunale selskaber.

Endvidere rådgiver Line Markert offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige Private Samarbejder

OmtaleLegal 500 - Energy

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251E-mail: [email protected]

Partner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og advokat, Horten, 2003-2011Cand.jur., Aarhus Universitet, 2003Praktikant, Den danske FN-Mission, New York, efteråret 2002

PROFIL | LINE MARKERT

HÅNDTERING AF REGNVAND

DE JURIDISKE RAMMER

Hjørring, november 2014

VORES VIDEN ER DIN STYRKE

EMNELISTE

2

1. Kommunernes virkemidler

2. Opgavefordeling i fælles projekter

3. Erstatnings- og forsikringsretlige regler

4. Gode eksempler på samarbejder

5. Hvad kan vi hjælpe med?

6. Afslutning og spørgsmål


SKADETYPER

3

Oversvømmelse fra hav / fjord etc

Oversvømmelse fra ferske vande

Skybrud

Ledningsbrud etc.


DEN JURIDISKE BAGGRUND (1)

4

Kystbeskyttelsesloven

Oversvømmelsesrisikoloven

Miljøbeskyttelsesloven

Planloven

Miljømålsloven

Miljøvurderingsloven


DEN JURIDISKE BAGGRUND (2)

5

Stormflodsloven

Vandløbsloven

Naturbeskyttelsesloven

Forvaltningsloven

(Kommunalfuldmagten)


KOMMUNERNES VIRKEMIDLER

6

Risikostyringsplan (frist oktober 2015). Se vejledning.

Kommuneplanen, herunder klimatilpasningsplan

Sektorplaner (vandforsyning, spildevand, beredskabsplan)

Lokalplaner


VIRKEMIDLER JFR. VEJLEDNING

7

Forebyggende arealanvendelse

Naturlig opmagasinering og tilbageholdelse af vand

Beskyttelse mod oversvømmelse

Forebyggelse ved nyt byggeri

Optimering af beredskab, varsling

Adfærdsregulering


DE KONKRETE TILTAG (1)

8

Regulering ved lokalplan

Kan ikke hindre aktuel lovlig anvendelse

Kan gennemføres som erstatningsfri regulering, medmindre der er

skabt ”berettigede forventninger”

Klimahensyn relevant planlægningsmæssig begrundelse jfr. herved

Planlovens § 15 stk. 1



9

Ekspropriation

• Kan kun ske i ”almenvellets interesse”

Tilskud til klimasikring

• Mulighederne begrænses af kommunalfuldmagten, navnlig

således at der ikke må ydes tilskud til løsning af opgaver,

der ikke påhviler den offentlige myndighed



10

Nogle eksempler

MAD 2010.1167: Ikke hjemmel til at give tilskud til at hæve

et privat hus, der var udsat for følger af regnskyl.

Begrundes med, at kravet til ”almennytte” ikke er opfyldt.

MAD 2009.2758: Kommune måtte ikke etablere pulje til støtte

for private boligprojekter med det formål at nedsætte CO2-

udledningen



11

MAD 2002.1035

• Kommune solgte kompostbeholdere med det formål at nedbringe

mængden af haveaffald til kommunale modtagestationer.

Godkendt.


ERSTATNINGSFRI REGULERING

12

Regulering i medfør af Planloven er som udgangspunkt

erstatningsfri

Anderledes hvor der er skabt ”berettigede forventninger”

Se U 2003.885 H (Hjarbæk Fjord), hvor der blev givet erstatning

for mistede investeringer i jord

Se også U 20009.1202 H (Ballerup-sagen) hvor der ud fra en

konkret vurdering ikke blev givet erstatning.


KOMMUNERNES FORPLIGTELSER

EFTER ANDEN LOVGIVING

13

Miljøvurderingsloven

Miljømålsloven

Vandløbsloven

Naturbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven


EKSEMPEL PÅ DILEMMA

14

U 2012.1151 H:

• Tilladelse til ekstra grødeskæring i en å kunne ikke anses

som en naturlig tilstandsændring og krævede derfor

dispensation, hvilket Højesteret ikke fandt grundlag for at

give.


SAMMENFATNING

15

Kommunerne har forpligtelser med sikring mod oversvømmelse men

omvendt også med hensyn til bevaring af beskyttet natur, jfr.

herved NBL § 3

Grødeskærerdommen tyder på, at sidstnævnte hensyn vejer tungest


ERSTATNINGS- OG

FORSIKRINGSMÆSSIGE REGLER

16

Erstatningskrav rejst i forbindelse med ledningsbrud eller

forkert dimensionering:

Se U 2008B.93 for gennemgang af praksis

Ikke objektivt ansvar

Ansvar pålægges ved materialesvigt, dimensioneringsfejl eller

manglende vedligeholdelse.


FORSIKRINGSDÆKNINGER

17

Kommunens ansvar dækket af ansvarsforsikring

Skade som følge af skybrud dækkes på private forsikringer

Skade som følge af oversvømmelse eller stormflod dækkes af

Stormrådet


TIL OVERVEJELSE

18

Dækning fra Stormrådet begrænset

Kan der være både oversvømmelse og skybrud?

Borgerens stilling hvis forsikringer opsiges ?


HVAD KAN VI HJÆLPE MED?

19

Juridiske vurderinger af

Risikostyringsplaner, reviderede kommuneplaner og lokalplaner

Muligheden for erstatningsfri regulering

Vurdering af konkrete tiltag

Vurdering af erstatningskrav

SPØRGSMÅL?


20

workshop om klimasikring 17.11.14 - horten og hjulmandkaptain

Business