spredning af klapmateriale på klapplads i nordsøen · 1.2 metode 1.2.1 spredningsmekanisme...

Kystdirektoratet

Rapport, Slutrapport 27. november 2015

Spredning af klapmateriale på klapplads

i Nordsøen

421000.000000

421000.000000

423000.000000

423000.000000

425000.000000

425000.000000

427000.000000

427000.000000

429000.000000

429000.000000

431000.000000

431000.000000

433000.000000

433000.000000

435000.000000

435000.000000

437000.000000

437000.000000

439000.000000

439000.000000

441000.000000

441000.000000

443000.000000

443000.000000

445000.000000

445000.000000

447000.000000

447000.000000

449000.000000

449000.000000

451000.000000

451000.000000

453000.000000

453000.000000

61

33

00

0

.0000

00

61

33

00

0.0

000

00

61

35

00

0

.0000

00

61

35

00

0.0

000

00

61

37

00

0

.0000

00

61

37

00

0.0

000

00

61

39

00

0

.0000

00

61

39

00

0.0

000

00

61

41

00

0

.0000

00

61

41

00

0.0

000

00

61

43

00

0

.0000

00

61

43

00

0.0

000

00

61

45

00

0

.0000

00

61

45

00

0.0

000

00

61

47

00

0

.0000

00

61

47

00

0.0

000

00

61

49

00

0

.0000

00

61

49

00

0.0

000

00

61

51

00

0

.0000

00

61

51

00

0.0

000

00

61

53

00

0

.0000

00

61

53

00

0.0

000

00

61

55

00

0

.0000

00

61

55

00

0.0

000

00

61

57

00

0

.0000

00

61

57

00

0.0

000

00

61

59

00

0

.0000

00

61

59

00

0.0

000

00

Legend

N_20130101_lo...

Sediment [kg/m2]

0.01<

0.02 - 0.1

0.11 - 0.5

0.51 - 1

1.01 - 5

5.01 - 50

50.01 - 100

100.01 -500

500.01 -1,000

>1000

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

PROJEKT Spredning af klapmateriale på klapplads i Nordsøen

Kystdirektoratet

Projekt nr. 219793

Dokument nr. 1217968091

Version 2

Udarbejdet af TEB, JAD

Kontrolleret af JAD, ISA

Godkendt af JAD

INDHOLD

Kystdirektoratet:

Spredning af klapmateriale på klapplads Nordsøen

www.niras.dk

1 Indledning ................................................................................................... 1

1.1 Problemstilling ............................................................................................ 1

1.2 Metode ........................................................................................................ 2

1.2.1 Spredningsmekanisme ............................................................... 2

1.2.2 Tributyltin (TBT) .......................................................................... 4

1.2.3 Modelværktøj .............................................................................. 4

2 Konklusion ................................................................................................. 6

2.1 Nærområdet på 4 km2 ................................................................................ 6

2.1.1 Sediment ..................................................................................... 6

2.1.2 Tributyltin (TBT) .......................................................................... 7

2.2 Natura 2000 området .................................................................................. 7

2.2.1 Sediment ..................................................................................... 7

2.2.2 TBT ............................................................................................. 8

3 Data grundlag ............................................................................................. 9

3.1 Oprensningsmateriale ................................................................................. 9

3.2 Vanddybder................................................................................................. 9

3.3 Vinddata .................................................................................................... 10

3.4 Vandstandsdata ........................................................................................ 11

3.5 Strømdata ................................................................................................. 11

3.6 Temperatur og saltholdighed .................................................................... 11

4 Nærfeltsmodel .......................................................................................... 12

5 Hydrodynamisk model ............................................................................ 14

5.1 Beskrivelse af MIKE 21 HD FM ................................................................ 14

5.2 Modelopsætning ....................................................................................... 14

5.3 Model verifikation ...................................................................................... 15

6 Sediment spredningsmodel.................................................................... 19

6.1 Beskrivelse af MIKE 21 PA ....................................................................... 19

6.2 Sedimentkilder .......................................................................................... 19

6.3 Miljøfarlige stoffer ..................................................................................... 21

7 Metocean .................................................................................................. 22

7.1 Generelle cirkulation i Nordsøen .............................................................. 22

7.1.1 Strøm ........................................................................................ 22

7.1.2 Temperatur og saltholdighed .................................................... 23

7.2 MetOcean forhold i 2013 .......................................................................... 25

7.2.1 Vind ........................................................................................... 26

7.2.2 Bølger ....................................................................................... 27

7.2.3 Strøm ........................................................................................ 30

7.3 Vejrsituationer med risiko for spredning til Natura 2000 områder ............ 32

7.3.1 Storm fra Nordvest .................................................................... 33

INDHOLD

Kystdirektoratet:

Spredning af klapmateriale på klapplads Nordsøen

www.niras.dk

7.3.2 Storm fra Sydvest ..................................................................... 35

7.3.3 Storm fra Øst ............................................................................. 36

8 Eksisterende Sedimentforhold på klappladsen ................................... 38

8.1 Sedimentet på havbunden og uddybningen ............................................. 38

8.2 Baggrundskoncentration ........................................................................... 38

9 Klap-scenarier og spildrater ................................................................... 39

9.1 Spildrater................................................................................................... 39

10 Spredningen i nærfeltet .......................................................................... 41

10.1 Klapningen ................................................................................................ 41

10.2 Sediment- og TBT koncentration i vandsøjlen i nærfeltet ........................ 41

10.3 Sedimentation ved bunden i nærfeltet ...................................................... 42

10.4 TBT ved bunden i nærfeltet ...................................................................... 44

11 Spredning i fjernfeltet for Scenarie 1 ..................................................... 47

11.1 Samlet massebalance for sediment, Scenarie 1 ...................................... 47

11.2 Klappladsen, Scenarie 1 ........................................................................... 51

11.2.1 Sedimentkoncentrationsforholdene på klappladsen, Scenarie 1

.................................................................................................. 51

11.2.2 TBT koncentration på 1,5 ngTBT/l, scenarie 1 ......................... 52

11.2.3 TBT koncentration på 0,2 ng TBT/l, scenarie 1 ........................ 53

11.2.4 Sedimentation på klappladsen, Scenarie 1 .............................. 55

11.2.5 TBT i sedimentet på klappladsen, scenarie 1 ........................... 57

11.3 Natura 2000 områderne, Scenarie 1 ........................................................ 58

11.3.1 Sedimentkoncentrationen i Natura 2000 områderne, scenarie 1

.................................................................................................. 58

11.3.2 TBT koncentration på 1,5 ng/l i Natura 2000 områderne,

scenarie 1 ................................................................................. 59

11.3.3 TBT koncentration på 0,2 ngTBT/l i Natura 2000 områderne .. 60

11.3.4 Sedimentationen i Natura 2000 områderne, scenarie 1 ........... 61

11.3.5 TBT i sedimentet i Natura 2000 områderne scenarie 1. ........... 62

12 Følsomhedsanalyse 250m3 versus 1000m3 pram ................................. 64

12.1 Sediment ................................................................................................... 64

12.2 TBT koncentration på 1,5 ng TBT/l ........................................................... 68

13 Citerede værker ....................................................................................... 70

1 Kystdirektoratet:

Spredning af klapmateriale på klapplads i Nordsøen

www.niras.dk

1 INDLEDNING

1.1 Problemstilling

Esbjerg Havn står overfor at skulle foretage en større oprensning af havnesedi-

menter, hvoraf ca. 200.000 m3 materiale planlægges klappet i Nordsøen. De

eksisterende klappladser lige uden for Grådyb vurderes ikke egnet til dette for-

mål, hvorfor der skal findes en ny placering til klapning af det oprensede materia-

le.

Figur 1-1 Forslag til klapplads vist med lille blå firkant SØ for Horns Rev samt nærlig-

gende Natura 2000 områder og tidevandsområder.

Efter en indledende screeningsproces, hvor der bl.a. er taget hensyn til de om-

kringliggende Natura 2000 områder, navigationsforhold, kommercielt fiskeri mm.,

er der udpeget et område lige syd for Horns Rev (Figur 1-1) beliggende ca. 24

km fra Esbjerg på en havdybde omkring 14 m.

Formålet med nærværende rapport er at beskrive, hvad der sker med det klap-

pede materiale under og efter klapningen med speciel fokus på at beskrive på-

virkningen af de omkringliggende Natura 2000 områder.

Følgende konkrete spørgsmål undersøges i rapporten:

Hvorledes og hvorhen transporteres det klappede materiale under klap-

ningen og efter at det er klappet?

I hvor høj grad bliver det klappede materiale på klappladsen?

Hvad er koncentrationen af sedimentet og de miljøfarlige stoffer i vand-

fasen under klapningen og efter klapningen?

Hvor tykke sedimentaflejringer kan forventes på og omkring klapplad-

sen?

Grådyb

Vesterhavet1 sømil

JuvreDyb

Knudedyb

FanøBugtVest

2 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Hvor høje koncentrationer af sediment og miljøfarlige stoffer kan forven-

tes i Natura 2000 områderne og hvor meget sediment ender i disse om-

råder?

1.2 Metode

1.2.1 Spredningsmekanisme

Klapningen foregår fra en pram, der lukker sine pramklapper op, hvorefter det

oprensede materiale falder som en tung sedimentstrøm ned mod bunden. Under

sin vej ned gennem vandsøjlen, vil sedimentstrømmen blive fortyndet af ind-

trængende vand. En mindre del af sedimentet, i størrelsesordenen 5 %, vil blive

spildt til vandsøjlen under transporten ned mod bunden.

Når de 95 % af klapmaterialet når havbunden skabes der en ”sedimentpøl”, som

vil sprede sig som en bundstrøm ud i alle retninger pga. af pølens højere densi-

tet. Efter kort tid, dvs. højst timer, ligger sedimentpølen som en flad pandekage

på bunden.

De 5 %, der er spildt over hele vandsøjlen under klapningen, vil blive ført med

strømmen samtidigt med at de enkelte sedimentkorn falder ned mod bunden

med faldhastigheder, der afhænger af kornstørrelsen. De største sandpartikler

falder hurtig ned mod bunden, mens de mindste lerpartikler falder meget lang-

somt. De mindste lerpartikler tiltrækker imidlertid hinanden (flokkolering) og dan-

ner større partikler med større faldhastigheder. Graden af flokkolering er af-

hængig af sediment koncentration, som det er beskrevet i Figur 1-2.

Figur 1-2: Sammenhæng mellem sedimentkoncentration og faldhastigheder, Ref. [1]

Flokkolerede lerpartikler vil typisk være flere uger om at falde 14 m fra overfla-

den og ned gennem vandsøjlen på klappladsen, mens det blot tager finsandet 2

timer at nå bunden.

3 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Strømmen i Nordsøen skaber i kombination med bølgerne strømhastigheder,

som nær havbunden er så store, at det aflejrede klapmateriale ind i mellem brin-

ges i suspension normalt lige over bunden (re-suspension) for så senere at falde

ned på bunden igen, når strømmen aftager. Kun den allerfineste fraktion (ler og

finsilt) kan normalt re-suspendere videre op i hele vandsøjlen, mens grovsilt og

finsand ”hopper ad sted” hen over havbunden i takt med strømmen og bølgerne.

Hvis strømmen er over ca. 0,1 m/s vil lerfraktionen i sedimentpølen forblive i

suspension (Figur 1-3), mens der skal mere end 0,2 m/s til at holde finsand i

suspension.

Figur 1-3: Relationer mellem sedimentransport kornstørrelse og strømhastighed. (Hjul-

ström Kurve). Reference?

Bundtransporten vil påvirke livet nær bunden af i og omkring klappladsen med

høje koncentrationer og sedimentation, mens spredningen i vandsøjlen sker med

meget lavere koncentrationer, som først og fremmest påvirker det pelagiske liv i

vandsøjlen.

Når sedimentet aflejres, starter der en konsolidering af materialet. Herefter skal

der for fuldt konsolideret meget fint sediment en op til flere gange større strøm-

hastighed til at bringe materialet i suspension (re-suspension) igen (Figur 1-3).

I modelberegningerne er der skelnet mellem transporten i den øverste del af

vandsøjlen, transporten nær bunden og sedimenteret materiale, som vist på

Figur 1-4. Den samlede sedimentation defineres som er summen af de to neder-

ste kasser: bundtransport + sedimenteret materiale.

4 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Suspenderet materiale

Øverste del af vandsøjlen

Bundtransport, nederste meterSedimenteret materiale

Figur 1-4: Illustration af sediment stadier i modelberegningerne af sedimentspredningen.

1.2.2 Tributyltin (TBT)

TBT er det miljøfarlige stof der stilles de skrappeste krav til. Der skelnes mellem

”kronisk påvirkning”, som ikke må overskrides i et gennemsnit over vandsøjlen

over et år, og ”akut påvirkning” som ikke må overskrides uden for et nærmere

bestemt påvirkningsområde:

Kriterier for kroniske påvirkning: TBT ≤ 0,2ng/l.

Kriterier for akut påvirkning: TBT ≤ 1,5ng/l

Indholdet af TBT i oprensningsmaterialet varierer mellem 13 og 77 µg/kg TS

(medianværdier).

Modelberegningerne er gennemført med en konservativ TBT koncentration på

100 µg/kg TS. Denne værdi er over 2 gange højere end den vægtede middel-

værdi for de bassiner, der indgår i klapansøgningen.

TBT binder sig til de fine partikler i sedimentet, men en ganske lille del vil blive i

vandet. Denne del bestemmes vha. en såkaldt fordelingskoefficient (Kd-faktor),

som i dette studie er sat til 160.000, hvilket er baseret på tidligere undersøgelser

med sediment fra Esbjerg Havn [2].

1.2.3 Modelværktøj

Til at beskrive de to forskellige spredningsmekanismer under og lige efter klap-

ningen i nærfeltet omkring klappladsen og den videre spredning i fjernfeltet

udenfor klappladsen er der opstillet to modeller:

1. En empirisk Nærfeltsmodel, der beregner spredningen i og lige omkring

klapningen.

2. En numerisk Hydrodynamisk model, som beregner spredningen uden-

for klappladsen.

Nærfeltsmodellen beskriver følgende processer i spredningen af de 95 % af

materialer som falder ned mod bunden:

5 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Klapningen fra prammen, hvor sedimentet forlader prammen og falder

ned som en tung sedimentstrøm gennem den 14 m høje vandsøjle mod

havbunden.

Dannelsen af sedimentpølen på havbunden lige efter klapningen

Spredningen og sedimentationen af sedimentpølen under påvirkning af

strømmen i området.

Modellen er nærmere beskrevet i Kapitel 4.

Til at beregne den videre transport af de 5 % som spildes vandsøjlen under lap-

ningen samt den del af materialet som re-suspenderes af bølger og strøm, er der

opsat en Hydrodynamisk model (Kapitel 5). Modellen beskriver bølge-og

strømforholdene og oven på denne er der opsat en sedimentspredningsmodel til

at transportere materialet.

Sedimentspredningsmodellen fører sedimentet rundt i modelområdet, så længe

strømmen er højere end de kritiske værdier for re-suspension. Modellen sedi-

menterer materialet midlertidigt, når strømhastigheden er under den kritiske ha-

stighed.

6 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

2 KONKLUSION

I dette kapitel præsenteres konklusionerne af modelberegningerne af sprednin-

gen af de klappede 200.000 m3 oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn.

For at dække et spænd af forskellige mulige klapningsscenarier fra små pramme

med lange tømningstider til store pramme med korte tømningstider er følgende

to klapningsscenarier blevet undersøgt:

Klapscenarie 1: Små pramme og gradvis klapning

Pramstørrelse: 250 m3 effektiv udnyttelse 80 %, dvs. 200 m

3 svarende til 250

tons oprensningsmateriale i hver pram.

Tømningstid på klappladsen sker gradvist over 1 time.

Klapscenarie 2: Store pramme og kortvarig klapning

Pramstørrelse: 1.000 m3 effektiv udnyttelse 80 %, dvs. 800 m

3 svarede til 1.000


Tømningstid på klappladsen sker ”momentant” over 20 minutter.

Klapningen foretages i begge tilfælde hver 5. time døgnet rundt.

2.1 Nærområdet på 4 km2

Spredningen af sediment og TBT fra klapningen på klappladsen og et 4 km2 stort

nærområde er beskrevet i det følgende.

2.1.1 Sediment

Lige efter den sidste klapning befinder 98 % af det klappede mængde sig inden-

for et begrænset område på ca. 4 km2 rundt om klappladsen uanset hvilken af de

to undersøgte klapscenarier der anvendes. Her giver det anledning til en maksi-

male reduktion af vanddybden på ca. 30 cm.

Under klapningen vil der forekomme maksimale momentane sedimentkoncentra-

tioner, der varierer mellem 2 – 5.000 mg/l på selve klappladsen (1 km2). De stør-

ste værdier opstår først og fremmest som følge af re-suspension af aflejret mate-

riale.

Hvis der ses bort fra re-suspension vil max koncentrationsværdierne værdierne

fra en klapning variere mellem 2-300 mg/l, hvor de største værdier optræder med

hurtig klapning fra den store pram.

Uden for klappladsen på kanten af det 4 km2 store nærområde varierer de mak-

simale sedimentkoncentrationen mellem 10-50 mg/l.

Sedimentkoncentrationer i vandsøjlen overskrider 10 mg/l hver dag i løbet af

klappeperiode i det ca. 4 km2 store nærområde omkring klappladsen.

Udenfor dette nærområde falder hyppigheden af overskridelsen til tæt på nul på

nær et mindre område NV for klappladsen, hvor koncentrationen overskrides i 1-

25 dage i løbet af klapperioden.

7 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Sedimentkoncentrationerne udenfor nærområdet ligger indenfor de naturlige

variationer, som typisk varierer mellem 2-10 mg/l, med maksimal koncentrationer

på ca. 100 mg/l under storm [3].

2.1.2 Tributyltin (TBT)

Den modellerede sedimentmængde indeholder en samlet mængde på ca. 7,8 kg

TBT (forudsat en konservativ TBT koncentration på 100 µg/kg TS), hvoraf 98 %

findes indenfor et nærområde på 4 km2 lige efter klapningen.

Under klapningen vil der forekomme momentane maksimale TBT koncentratio-

ner op til 0,2-500 ng/l i nærområdet afhængig af strømforhold og klapmetode.

Hvis der ses bort fra re-suspension vil max koncentrationsværdierne fra en klap-

ning variere mellem 0,02-50 ng/l, hvor de største værdier optræder med hurtig

klapning fra den store pram.

Uden for klappladsen på kanten af nærområdet varierer TBT koncentrationen

mellem 0,1 – 1,0 ng/l.

De højeste værdier indtræffer for hurtig klapning med store pramme.

Koncentrationer på over 1,5 ng TBT/l overskrides i nærområdet i 20-50 dag for

begge klapningsmetoder.

Udenfor nærområdet, i et område, der strækker sig fra ca. 3 km sydøst for plad-

sen til ca. 5 km nordvest for pladsen, overskrides af 1,5 ng TBT/l i 0,5 dag for

den store pram med hurtig tømning, mens der ikke sker nogen overskridelse for

lille pram og langsom tømning.

Udenfor nærområdet vil den årlige gennemsnitlige TBT koncentration over vand-

søjlen det første år efter klapningens start ligge under 0,2 ng/l for begge klap-

ningsmetoder.

De efterfølgende år vil TBT koncentrationen i vandsøjlen være så lille i hele om-

rådet, at den ikke vil kunne registreres.

2.2 Natura 2000 området

Spredningen af sediment og TBT fra klapningen til de nærliggende Natura 2000

områder er beskrevet i det følgende.

2.2.1 Sediment

Uanset valg af klapmetode vil ca. 2,2 ‰ af den samlede klapmængde svarende

til 550 tons sediment transporteres ind i Natura 2000 områderne i Vadehavet,

hvoraf 300 tons transporteres gennem Grådyb, 200 tons gennem Knudedyb og

50 tons gennem Juvre Dyb.

Hoveparten af sedimentationen sker bag Fanø, hvor der over et område på 12

km2 ligger et meget tyndt lag sediment med en maksimal tykkelse på 0,1 mm.

8 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Sedimentkoncentrationerne i dybene ind til Vadehavet er under 10 mg/l i hele

perioden.

2.2.2 TBT

Ca. 20 g TBT transporteres in i Vadehavet uanset valg af klapmetode.

Alle TBT koncentrationer i dybene ind til Vadehavet ligger under 1,5 ng/l, mens

0,2 ng/l overskrides i nogle timer i løbet af klapperioden.

Midlet over et år vil TBT koncentrationen i alle tre dyb ind til Vadehavet ligge

væsentlig under 0,2 ng/l.

9 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

3 DATA GRUNDLAG

3.1 Oprensningsmateriale

Oprensningsmaterialet er nærmere beskrevet i dette afsnit.

Kun den del af oprensningsmaterialerne fra bassinerne, hvor TBT koncentratio-

nerne er under det øvre Aktionsniveau, i henhold til Klapvejledningen (VEJ nr.

9702 af 20/10/2008) [4], foreslås klappet i Nordsøen.

For nærværende modellering, er dette antaget at dreje sig om 1. bassin, 2. bas-

sin, forhavnen til 1. og 2. bassin, indsejlingen til 5. bassin, 5. bassin og bed-

dingsområdet.

Materialet består af en blanding af ler, silt, finsand og medium sand med største-

parten af materialet beliggende i ca. 60-80 % siltfraktionen (Tabel 3-1).

Tabel 3-1: Kornkurvefordeling og faldhastigheder.

Faldhastighederne for silt og finsand i kolonne 4 i Tabel 3-1 er bestemt ud fra

Stokes lov, mens der er taget hensyn til flokkolering af lerpartiklerne i bestem-

melsen af faldhastigheden i henhold til Figur 1-2.

Indholdet af TBT i oprensningsmaterialet varierer mellem 13-77 µg/kg TS.

Modelberegningerne er gennemført med en konservativ værdi på 100 µg/kg TS.

Alt i alt fører det til en modelleret deponering på maksimalt 7,8 kg TBT på klap-

pladsen.

3.2 Vanddybder

Vanddybderne i modellen er baseret på en kombination af opmålinger, søkort og

globale data:

Vadehavet/Esbjerg Havn/Grådyb

Esbjerg Havn:

1_2_Bassin_20150106_dvr90.xyz

5_Bassin_20150302_dvr90.xyz

6_Bassin_20150106_dvr90.xyz

Dokhavn_20150303_dvr90.xyz

Type Faldhast ighed Forhavne

Fra [mm]Til [mm] m/s

t il 1. og 2.

bassin

Ler 0 0.00195 1.000E-05 11.18% 9.01% 7.50% 7.50% 8.07%

Silt 0.002 0.063 2.300E-04 75.30% 76.99% 62.23% 62.23% 62.85%

Fin Sand 0.063 0.25 5.333E-03 10.49% 12.91% 23.13% 23.13% 26.90%

96.97% 98.91% 92.86% 92.86% 97.81%

52,610 86,665 55,321 24,626 30,778

5. bassinForhaven t il 5.

Bassin

Beddingsområd

e

Kornstørrelse

Sum [%]

Sum vådvægt [ tons]

1. bassin

10 Kystdirektoratet:


www.niras.dk

Ny_Osthavn_20150428_dvr90.xyz

Sønderhavn_20150428_dvr90.xyz

Trafikhavn_20150428_dvr90.xyz

Pejling af indsejlingerne 7. maj 2015 og d. 27. april 2015:

Indsejling_N_20150507_dvr90.xyz

Indsejling_S_20150507_dvr90.xyz

Indsejling_O_20150427_dvr90.xyz

Pejlinger fra Grådyb løbet fra efteråret 2014:

Reference ETRS89 og højde DVR90

Grådyb_2_10_20141105_dvr90.xyz

Grådyb_10_12_20140828_dvr90.xyz

Grådyb_12_14_20141105_dvr90.xyz

Grådyb_14_15b_20141104_dvr90.xyz

Grådyb_15b_17_20141104_dvr90.xyz

Fanø Bugt/Horns Rev

Søkort 61 (No S5 2011)

Søkort 93 (No 47 2010)

Søkort 94 (No 18 2009)

Nordsøen/Engelske Kanal

World Bathymetry

http://www.gebco.net/data_and_products/gebco_world_map/

3.3 Vinddata

Vind er trukket fra ECMWF [5] hindcast database i form af vindfelter dækkende

nord Europa i et 0.125° x 0.125° net i form af hastighedskomponenter øst-vest

og nord-syd samt lufttryk i Pa som 6 timers værdier.

http://www.gebco.net/data_and_products/gebco_world_map/



www.niras.dk

3.4 Vandstandsdata

To typer af vandstandsdata er benyttet:

1) Målinger fra hhv. Esbjerg og Hvidesande til verifikation af modellen.

2) Vandstande generet ved hjælp af MIKE tool ”Tide Prediction og Heights”

[6] baseret på global tidevandskonstanter fra et 0.125° net – anvendt

som input til den hydrodynamiske model.

3.5 Strømdata

Måling af strøm er stillet til rådighed for to perioder. En i 2002 hvor der er målt

strøm ved Agger Tange og Fjalting, og en for en position syd for Esbjerg i 2013.

1) Agger Tange

a. Position: 452536, 6293171 WGS84 UTM32N (estimeret)

b. Periode: 2002-05-28 til 2002-10-10

2) Fjalting

a. Position: 445396, 6255623 WGS84 UTM32N (estimeret)

b. Periode: 2002-05-28 til 2002-10-10

3) Grådyb

a. Position: 55° 26.4353; 8° 28.1270 @6.5m DVR90

b. Periode: 2013-09-07 til 2013-10-11

3.6 Temperatur og saltholdighed

Der er indsamlet temperatur og saltholdighedsprofiler fra Novana station

1510003 Blåvand Vest, som ligger meget tæt på klappladsen. Data er behandlet

i kapitel 7.1.2.



www.niras.dk

4 NÆRFELTSMODEL

Til at beskrive spredningsprocessen i og omkring klappladsen er der først opsat

en empirisk nærfeltsmodel. Denne betragter sedimentet fra det forlader pram-

men over klappladsen. Sedimentet falder som en tung sedimentstrøm ned gen-

nem den 14 m høje vandsøjle mod havbunden og lægger sig som en ”sediment-

pøl” på bunden med en vist diameter og højde (Figur 4-1).

Figur 4-1: Nærfeltsmodel, der viser sediment pølens udbredelse lige efter klapningen og

til tiden t efter klapningen under forhold, hvor strømmen er lille og der ikke sker

re-suspension. Pølen breder sig ud i alle retninger samtidigt med at der sker

en sedimentation, hvorved pølen dybde aftager.

Modelen er opstillet som et regneark, der behandler klapning af blandet klap-

materiale bestående af s% ikke-kohæsivt materiale og k% kohæsivt materiale

(vægt-procenter).

Ved klapning af oprenset sediment fra Esbjerg Havn sættes k = 50 % og s =

50%, svarende til at k dækker ler- og halvdelen af siltfraktionen, mens s dækker

den anden halvdel af siltfraktionen og finsandsfraktionen (Tabel 6-1).

Regnearket bygger på en matematisk beskrivelse af transporten og den densi-

tetsdrevne spredning af pølen i en recipient (klapplads) med konstant vanddybde

d og konstant hastighed (Figur 4-1). Der er ikke regnet med lagdeling af vandsøj-

len i recipienten idet lagdeling i området optræder meget sjældent (Kapitel 7.1.2).

Der er taget højde for eventuel flokullation af det kohæsive sediment, den densi-



www.niras.dk

tets-drevne spredning af pølen, den advektive transport med strømmen, bund-

fældning eller ej af sedimentet, ligesom medrivning af det omgivende vand ind i

den lodrette stråle og ind i pølen er medtaget.

Den afgørende fortynding af det klappede materiale sker i forbindelse med den

lodrette stråle fra pram til bund. Størrelsen af medrivningen af recipientens vand

og dermed fortyndingen afhænger af klapmetoden og materialet.

Der er normalt ikke nogen særlig yderligere fortynding i forbindelse med pølens

transport og spredning nedstrøms.

Det betyder konkret, at der ofte sker en langsom udpresning af pølens vand op i

det overliggende vand, hvor der så sker en fortynding ved diffusion af dette foru-

renede (men densitets-neutrale) vand.

Modellen beregner koncentrationen af TBT i det udpressede vand på grundlag af

en fordelingskoefficient (Kd faktor) som er sat til 160.000 (afsnit 1.2.2).



www.niras.dk

5 HYDRODYNAMISK MODEL

5.1 Beskrivelse af MIKE 21 HD FM

MIKE 21 HD FM [6] er en hydrodynamisk model baseret på et fleksibelt bereg-

ningsnet og kan på baggrund af input på de åbne rande beregne vandstand og

dybdeintegreret strøm. Styrken ved FM modellen er at det giver mulighed for at

arbejde med en dybdemodel, hvor de mindre væsentlige områder kan beskrives

med et grovere modelnet og fokusområdet i et finere net. Det betyder at lokale

forhold kan beskrives mere detaljeret samtidigt med at beregningstiden kan hol-

des på et fornuftigt niveau.

5.2 Modelopsætning

Strømningsforholdene i Vadehavet og på den valgte klapplads er et produkt af

tidevandsstrømmen i Nordsøen og den vindgenereredet strøm. For at kunne

beskrive begge er det opsat en model for Nordsøen og den østlige del af den

Engelske Kanal, Figur 5-1, med en opløsning ned til omkring 100 m lokalt om-

kring klappladsen og i render til Vadehavet, Figur 5-2.

Til at drive modellen er der genereret vandstand langs de tre åbne rande vha.

MIKE 21 ”Tide Prediction of Heights” og vindfelter fra ECMWF i en opløsning på

0.125°.

Figur 5-1: Nordsømodel, hele modelområdet.

Åben rand

Åben rand

Åben rand



www.niras.dk

Figur 5-2: Nordsømodel, fokusområde; koordinater i WGS84 UTM32.

5.3 Model verifikation

Modellen er verificeret for to perioder:

1) 2013-01-01 til 2014-01-01

a. Vandstand Hvidesand

b. Vandstand Esbjerg

c. Strøm Grådyb

2) 2002-05-12 til 2002-10-09

a. Strøm Agger Tange

b. Strøm Fjalting

Generelt er der god overensstemmelse mellem målt og simuleret vandstand og

strøm. De observerede forskelle i vandstand vurderes at kunne tilskrives lufttryk-

ket, som kun har minimal indflydelse på strømningsmønstret, da forskellen i

amplitude ikke er påvirket.

De observerede forskellige mellem målt og simuleret strøm syd for Esbjerg

(Figur 5-3, Figur 5-4 og Figur 5-5) ligger inden for det forventelige. Dybderne i

modellen er fra 2014 og grundet de dynamiske forhold i området er forskelle i

denne størrelsesorden acceptable.



www.niras.dk

Forskellen mellem den observerede og simulerede strøm ved både Agger Tange

(Figur 5-6) og Fjaltring (Figur 5-7) er større, hvilket kan skyldes, at der er tale om

en punktmåling, mens modellen giver et gennemsnit for modelnettet. Dog er den

målte og den beregnede strømhastighed på begge lokaliteter af samme størrel-

se. Ligeledes skifter strømretningen generelt på samme tid, men med mindre

forskelle i retningerne.

Figur 5-3: Sammenligning af målt og simuleret vandstand ved Esbjerg og Hvide Sande,

september 2013.



www.niras.dk

Figur 5-4 Sammenligning af målt og simuleret vandstand ved Esbjerg og Hvide Sande,

december 2013.

Figur 5-5 Sammenligning af målt (sort) og simuleret (rød) strøm syd for Esbjerg.



www.niras.dk

Figur 5-6 Sammenligning af målt (sort) og simuleret (rød) strøm ved Agger Tange.

Figur 5-7 Sammenligning af målt (sort) og simuleret (rød) strøm ved Fjalting.



www.niras.dk

6 SEDIMENT SPREDNINGSMODEL

6.1 Beskrivelse af MIKE 21 PA

MIKE 21/3 Particle er en Lagransk model, som beregninger transporten af et

given partikel drevet af strøm, dispersion og faldhastighed, hvor strømmen

kommer fra den hydrodynamiske model MIKE 21 HD FM og interpoleres til den

position som partiklen befinder sig på, [7]. Til hver tidsskridt beregner modellen

både den horisontale og vertikale position af hver partikel.

Modellen inkluderer ikke en eventuel interaktion mellem partiklerne. Den antager

desuden at partiklerne har en hastighed svarende til det omgivende vand, hvilket

kun er gældende for partikler uden masse. Det vurderes at forenklingerne er

acceptable i det aktuelle tilfælde med små partikler med lille masse.

Partiklerne følger Langevin ligning givet som

𝑑𝑋𝑖 = 𝑎(𝑡, 𝑋𝑡)𝑑𝑡 + 𝑏(𝑡, 𝑋𝑡)𝜉𝑡𝑑𝑡

Hvor

“a” er det drivende led

“b” er et diffusion led og

“ξ” et tilfældigt tal

Tilsammen beskriver de transporten af en partikel som funktion af strøm, diffusi-

on og tilfældighed.

Partiklerne kan repræsentere opløst materiale, materiale som kan henfalde og

flere sedimenttyper. Der kan defineres henfaldsperiode og alder samt en kombi-

nation af flere sedimentfraktioner samt mulighed for at definere faldhastigheder

for sedimenttyper.

6.2 Sedimentkilder

Modellen fødes med to kilder, der beskriver henholdsvis 5 % spildet over vand-

søjlen og 95% spildet ved bunden (Figur 6-1). De 5 % spild påføres modellen 2

m fra overfladen, mens de 95 % påføres modellen 2 m over bunden.



www.niras.dk

Figur 6-1 Spildkilder i modelberegninger.

Modellen fører spildet rundt i modelområdet så længe strømmen er højere end

de kritiske værdi for re-suspension. Modellen sedimenterer materialet midlerti-

digt, når strømhastigheden er under den kritiske hastighed.

De totale klapmængder og 5% af de total mængder er vist på Tabel 6-1 fordelt

på sedimentfraktioner.

5% spildmængder sediment

Tabel 6-1 Fordeling af den totale klapmængde og 5% heraf på sediment fraktioner fra de

forskellige bassiner.

Forhavne

til 1. og 2. bassin5. bassin

Forhaven til 5.

BassinBeddingsområde1. bassin

Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde i alt Tons

Clay 0 0,00195 5.882,47 7.806,93 4.149,77 1.847,25 2.482,28 22.168,71

Silt 0,00195 0,063 39.614,70 66.725,28 34.425,15 15.324,14 19.344,18 175.433,45

Fine sand 0,063 0,42 5.518,76 11.188,74 12.796,21 5.696,15 8.277,78 43.477,63

Medium sand 0,42 2 1.594,13 944,18 3.950,10 1.758,36 673,43 8.920,21

Coarse sand 2 4,75 - - - - -

Fine gravel 4,75 19 - - - - -

Sum 52.610,06 86.665,13 55.321,24 24.625,90 30.777,68 250.000,00

Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde tons Mængde i alt tons

Clay 0 0,00195 294,12 390,35 207,49 92,36 124,11 1.108,44

Silt 0,00195 0,063 1.980,74 3.336,26 1.721,26 766,21 967,21 8.771,67

Fine sand 0,063 0,42 275,94 559,44 639,81 284,81 413,89 2.173,88

Medium sand 0,42 2 79,71 47,21 197,51 87,92 33,67 446,01

Coarse sand 2 4,75 - - - - -

Fine gravel 4,75 19 - - - - -

Sum 2.630,50 4.333,26 2.766,06 1.231,29 1.538,88 12.500,00



www.niras.dk

6.3 Miljøfarlige stoffer

Mængden af TBT i sedimentet er holdt konstant og sat til 100 μg/kg oprenset

tørstof.

For at kunne vurdere virkningen af en mikrobiel nedbrydning (her defineret som

1. ordens henfald) på TBT koncentrationen er beregningen foretaget for følgende

henfaldskonstanter, der angiver hvor lang tid der går før mængden af TBT er

halveret (T50):

1) Uden henfald

2) T50 på 100 dage



www.niras.dk

7 METOCEAN

7.1 Generelle cirkulation i Nordsøen

7.1.1 Strøm

Nordsøens strømforhold er i høj grad præget af tidevandet, som udbreder sig fra

Atlanterhavet i nord som lange tidevandsbølger, der løber ned langs den engel-

ske østkyst mod syd vender rundt og løber op langs den danske vestkyst. Der

opstår derved en mod uret pulserende cirkulation i Nordsøen forårsaget af tide-

vandet (Figur 7-1).

Figur 7-1 Skematisk gengivelse af den generelle cirkulation i Nordsøen. De

mørke pile viser overfladestrømme mens de lys pile viser strøm-

ninger i dybden. Tykkelsen indikerer styrken af de forskellige

transporter [8].

Den generelle cirkulation i den sydlige del af Nordsøen er desuden bestemt af

vand, som strømmer ind gennem Den Engelske Kanal fra syd og blandes med

ferskvandstilførsler fra de engelske, franske, hollandske og belgiske floder.

Strømmen fortsætter som en kyststrøm op langs den tyske kyst, hvor den yderli-

gere opblandes med vand fra de tyske floder og slutter sin færd langs den dan-

ske vestkyst som den Jyske Kyststrøm.



www.niras.dk

7.1.2 Temperatur og saltholdighed

Undersøgelse af lagdeling af vandsøjlen omkring klapplads ved Esbjerg er fore-

taget på baggrund af salinitets- og temperaturmålinger foretaget i perioden fra

1989 til 2006 af målestationer placeret som vist af Figur 7-2.

Figur 7-2 Placering af klapplads Nordsøen og målestationer.

Af temperatur og salinitetsmålinger er densiteten af vandet beregnet ned gen-

nem vandsøjlen som beskrevet i [9].

Hvor temperatur målinger ikke er foretaget i samme dybde som salinitets målin-

ger er der foretaget en lineær interpolation af temperaturen. Beregnede densitets

målinger ses i Figur 7-3.

Springlag defineres som signifikant ved en densitetsforskel mellem mindste og

højeste densitet i vandsøjlen større end 1,5 kg/m3 .

I Figur 7-4 ses signifikante springlag med angivelse af måledato. Det ses at

springlag primært opstår i en periode fra marts til juli måned med enkelte tilfælde

i januar, februar og august.

Dette er i overensstemmelse med de generelle forhold i Nordsøen, hvor der

opstår lagdeling i de dybeste dele omkring sommermånederne hvor vind og

dermed opblanding af vandsøjlen er minimal [10].

I perioden fra marts til juli måned er der foretaget målinger af springlag 7 gange

ud af totalt 124 målinger, som giver et estimat af springlag i 6% af målingerne.



www.niras.dk

Figur 7-3 Densitets profiler for Blåvand Vest. X akse densitet i kg/m3 og Y-akse vand-

dybde. Se placering på Figur 7-2.



www.niras.dk

Figur 7-4: Springlag med angivelse af dato.

Det kan således konkluderes at området ved klappladsen hovedsageligt er verti-

kalt opblandet afbrudt af kortere perioder med lagdeling specielt om foråret og

sommeren.

Opblandingen af vandmasserne skyldes først fremmest den kraftige tidevands-

generede nord- sydgående strøm, som slår igennem over hele vanddybden uan-

set lagdeling, samt de vekslende vindfelter, der skaber bevægelse i vandsøjlen,

som er i stand til at holde vandmasserne fuldt opblandet det meste af året.

7.2 MetOcean forhold i 2013

2013 er udvalgt som et repræsentativt år for modelberegningerne. Perioden

indeholder, som det fremgår af resten i dette kapitel, både rolige perioder om

sommeren (juli-august) med svage vinde og små strømhastigheder ved klap-

pladsen og meget urolige perioder i vinterhalvåret med storme fra SV, NV med

højvande og fra Ø med samtidigt lavvande ved klappladsen.

I de rolige perioder vil sedimentet aflejres tæt på klappladsen, mens de stærke

storme genererer strømhastigheder ved bunden, som potentielt kan re-

suspendere klapmaterialet og transportere det væk.



www.niras.dk

Figur 7-5 Strøm- og vandstandsforholdene i 2013.

7.2.1 Vind

På klappladsen blæser vinden oftest fra den vestlige sektor med SV som den

mest dominerede vindretning (Figur 7-6, Figur 7-7,Figur 7-8). Østlige og nordøst-

lige vinde indtræffer dog også med hyppigheder på 15% af tiden.

Figur 7-6 Wind rose for 2013 10 mMSL.

Hastighederne er typisk i intervallet mellem 5 -10 m/s, afbrudt jævnligt i vinter-

halvåret af storme med hastigheder i intervallet 15-20 m/s. En særlig høj ha-



www.niras.dk

stighed på næste 25 m/s indtraf da orkanen Bodil passerede hen over Nordsøen

5-12-2013.

Figur 7-7 Vindforhold 2013.

Figur 7-8: Vind fordeling på hastighed og retning 2013

7.2.2 Bølger

Bølgerne er beregnet med MIKE 21SW spectral bølgemodel opsat for Nordsøen

drevet af vindfelter fra ECMWF [5]. De fundne bølgeforhold er angivet som en

bølgerose (Figur 7-9), som en tidsserie (Figur 7-10) og som fordeling på bølge-

højder (Figur 7-11) for den signifikante bølgehøjde.

Bølgerne kommer hyppigst fra SV med højder typisk mellem 0,5 og 1,5m afbrudt

af storme, hvor bølgerne kan nå op på 4 m højde (under Bodil 5-12-2015).



www.niras.dk

Figur 7-9: Bølgerose for 2013. Signifikant bølgehøjde Hs, som beregnes som mid-

delværdien af de højeste tredjedel af bølgerne i et bølgetog.

Figur 7-10: Tidsserie af bølgeforhold (Hs) i 2013.



www.niras.dk

Figur 7-11: Fordelinger af den signifikant bølge højde, Hs, middel bølgeretning og

den dominerende bølge periode, (Peak wave period), 2013.

Bølgerne kan skabe store strømhastigheder nær bunden:



www.niras.dk

Tid Hs

Bølgehøj-

de

Tp

Bølgeperio-

de

Lw

Bølgelæng-

de

Um, Hs

Middelstrømha-

stighed

Um, Hmax

Maksimal

strømha-

stighed

[%] [m] [s] [m] [m/s] [m/s]

10.35% 0.25 4.10 26.10 0.02 0.03

19.43% 0.50 4.38 29.74 0.05 0.09

20.82% 0.75 4.95 37.30 0.11 0.20

16.31% 1.00 5.29 42.01 0.17 0.32

11.04% 1.25 5.52 45.09 0.24 0.44

9.46% 1.50 5.83 49.36 0.32 0.60

4.95% 1.75 6.37 56.67 0.43 0.80

2.85% 2.00 7.24 68.13 0.58 1.07

1.69% 2.25 7.77 75.08 0.69 1.29

1.02% 2.50 7.61 72.97 0.75 1.40

0.68% 2.75 8.16 80.03 0.88 1.63

0.40% 3.00 8.20 80.55 0.96 1.79

0.33% 3.25 8.75 87.53 1.09 2.02

0.11% 3.50 9.21 93.22 1.20 2.24

0.11% 3.75 8.45 83.67 1.22 2.28

0.01% 4.00 9.74 99.85 1.41 2.63

0.02% 4.25 10.33 107.12 1.54 2.87

0.01% 4.50 10.07 103.94 1.61 3.00

Tabel 7-1: Fordelingen af bølgegerede hastigheder ved bunden på klappladsen.

Det fremgår af værdierne i Tabel 7-1, at tærskelværdi på ca. 0,1-0,2 m/s for re-

suspension overskrides mere end halvdelen af tiden.

7.2.3 Strøm

Strømhastigheden på og omkring klappladsen er vist som strømroser på Figur

7-12.

På klappladsen løber strømmen nogenlunde lige ofte mod NNV og SSØ med

hastigheder typisk i intervallet 0,1-0,3 m/s.



www.niras.dk

Figur 7-12: Strømrose på og omkring klappladsen.

Strømmen varierer med tidevandet (Figur 7-12) i de to hovedretninger. Denne

regelmæssige svingning er overlejret af en svag nordgående strøm, Jyske Kyst-

strøm, som er skabt af vandtilstrømningen fra de tyske, belgisk og hollandske

floder samt en vindgeneret strøm, som opstår, når der passerer lavtryk hen over

Nordsøen (Figur 7-13).

Den opstillede hydrauliske model inkluderer ikke tilstrømningen fra floderne mod

syd, hvilket vurderes at give konservative resultater, når sedimentationen i de

nærliggende Natura 2000 områder, der er placeret hovesagligt syd for klapplad-

sen, skal vurderes.

Modellen inkluderer derimod de vindgererede strømninger, som kan ændre

strømbilledet radikalt, se Figur 7-13 og afsnit 7.3.



www.niras.dk

Figur 7-13: Strømhastighed midlet over 24 timer. Blå kurve hastighed (m/s) og brun

streg viser retningen. Strømmen løber normalt mod nord med hastighe-

der på under 5 cm/s, afbrudt kortvarigt (1-2 dage) af stærkere strømme

på 0,1-0,3 m/s, som enten mod nord eller mod syd.

7.3 Vejrsituationer med risiko for spredning til Natura 2000 områder

Med henblik på at vurdere risikoen for at klappet sediment kan blive ført ind i

Natura 2000 områderne beskrives 3 situationer med stærke vinde rettet mod

områderne henholdsvis fra Nordvest (Bodil stormen), Sydvest og Øst.



www.niras.dk

Det skal pointeres at vandpartiklerne vandrette transportveje kun indikerer i hvil-

ken retning sedimentet flyttes, idet sedimentpartiklerne bevæger sig både

vandret og lodret og sedimentere med mellemrum når de når bunden og strøm-

men er lav. Jo finere sediment jo mere ligner sedimentpartiklerne vandpartikler-

nes transportmønster.

7.3.1 Storm fra Nordvest

En særlig voldsom hændelse ramte Nordsøen d. 5-6 december 2013, da stor-

men Bodil passerede hen over Norsøen (Figur 7-14).



www.niras.dk

Figur 7-14: Tidsserie af strømhastigheden på klappladsen, hvor stærke NV-lige vinde

(Bodil stormen) har udvisket den vekslende tidevandstrøm og skabt en kon-

stant SØ- gående strøm med hastigheder på mellem 0,1 og 0,5 m/s.

Stærke NV-lige vinde pressede vandet mod SØ med hastigheder varierende

mellem 0,1 og 0,5 m/s over 1 døgn og skabte højvande, der var 2,5 m over dag-

lig vande og 4 m høje bølger.

For at undersøge strømcirkulationen i området under stormen er der i Figur 7-15

vist transportveje under stormen. Stormen bringer vandet fra klappladsen mod

syd og langt størstedelen af vandet er placere mellem de to Natura 2000 områ-

der.



www.niras.dk

Figur 7-15: Transportveje for vandpartikler med start position på klappladsen, hvert

10. min i 48 timer og så fulgt i yderligere en uge under forskellige kraftig

vindsituationer fra Øst (blå), Sydvest (gul) og Nordvest (rød).

7.3.2 Storm fra Sydvest

Der er også situationer, hvor strømmen over et døgns tid løber i vestlige retnin-

ger på mellem 0,1 og 0,2 m/s, skabt af en konstant vind fra SV (Figur 7-16 og

Figur 7-17).

Figur 7-16: Tidsserie af vind for periode med dominerende sydvesten vind.

Vind fra Øst

Vind fra SV

Vind fra NV



www.niras.dk

Figur 7-17 Tidsserie af strømhastigheden på klappladsen, hvor langvarige SV-lige vinde

har udvisket den vekslende tidevandstrøm og skabt en konstant NØ- gående

strøm med hastigheder på ca. 0,2 m/s.

Vandet presses først mod vest af Horns Rev og derefter over revet gennem ren-

den mod nord, hvor den sammen med den svage Jyske Kyststrøm vil bringe

vandpartiklerne op langs Jyllands vestkyst Figur 7-15.

7.3.3 Storm fra Øst

Endelig er der situationer med øst- nordøstlige vinde (Figur 7-18, Figur 7-19).

Den vindgenererede strøm er ikke stærk nok til helt at udviske tidevandsstrøm-

men, men den øger de nordgående hastighed og reducere de sydgående.

Figur 7-18 Tidsserie af vind for periode med dominerende østen vind.



www.niras.dk

Figur 7-19: Tidsserie af strømhastigheden på klappladsen, med østlig vind som har

skabt en østlig konstant NØ- gående strøm med hastigheder på ca. 0,2

m/s.

Den resulterende strøm løber langsomt mod NNV skubbet længere ud fra kysten

af de østlige vind end den nordgående strøm under SV-lige vinde (Figur 7-15).



www.niras.dk

8 EKSISTERENDE SEDIMENTFORHOLD PÅ KLAPPLADSEN

8.1 Sedimentet på havbunden og uddybningen

Sedimentet på 14 m vanddybder ud for Grådyb består hovedsageligt af finsand

med middelkornstørrelse på ca. 0,1 mm [3]. Denne sedimentstørrelse er i dyna-

misk ligevægt med strøm- og bølgepåvirkningen i området.

Det materiale som ønskes klappet er noget finere. Det består primært (ca. 40 –

90 %) af silt med korndiameter fra 0,002-0,063 mm. Der er ca. 7 – 17 % finere

materiale (ler) med korndiameter mindre end 0,002 mm og ca. 6 – 35 % grovere

materiale hovedsageligt som finsand, dvs. større end 0,063 mm.

Det må forventes, at de finere fraktioner med tiden vil blive re-suspenderet og

ført med strømmen enten mod nord for senere at blive sorteret ud på større

vanddybder med roligere forhold, eller ind bag øerne i Vadehavet. Det kan også

ske, at de finere fraktioner konsoliderer på bunden og først bliver ført videre i

forbindelse med kraftige storme.

8.2 Baggrundskoncentration

Baggrundskoncentrationen varierer mellem normalt mellem 2-10 mg/l i klapom-

rådet [3].

Under storm kan koncentrationen øges til ca. 50 – 100 mg/l [3].



www.niras.dk

9 KLAP-SCENARIER OG SPILDRATER

Der skal klappes i alt 200.000 m3 in situ svarende til 250.000 tons vådt sediment,

og 100.000tons Tørstof (TS).

Sedimentkoncentration og sedimentation vil afhænge af prammene størrelse

samt hvor hurtig prammene tømmes. Den samlede klapningsperiode vil desuden

afhænge af prammene størrelse og antallet af klapninger hver dag.

Store sedimentkoncentration i vandsøjlen opnås med store pramme og hurtig

klapning, mens små værdier optræder med små pramme og langsom klapning.

For at dække et passende spænd af mulige sedimentkoncentrationer med små

og store pramme og korte og lange tømningstider af prammen udføres bereg-

ningerne for de følgende to klapningsscenarier:

Klapscenarie 1: små pramme og gradvis klapning

Pramstørrelse: 250 m3 effektiv udnyttelse 80 %, dvs. 200 m

3 svarende til 250


Tømningstid på klappladsen gradvist over 1 time.

Klapscenarie 2: store pramme og kortvarig klapning


3 svarede til 1.000


Tømningstid på klappladsen ”momentant” over 20 minutter

Klapningen foretages i hvert tilfælde hver 5. time døgnet rundt.

9.1 Spildrater

De to klapningsscenarier er for en mængde på 250.000 tons omsat til følgende

spild rater som vist på Figur 9-1.



www.niras.dk

Figur 9-1: Sedimentkilde ved 5 % spild for hhv. 250 m3 (øverst) og 1.000 m

3 (nederst)

pram.

0

1

2

3

4

5

6

Jan-01 Jan-29 Feb-26 Mar-26 Apr-23 May-21 Jun-18 Jul-16 Aug-13 Sep-10 Oct-08 Nov-05 Dec-03 Dec-31

Silt kg/s

Fine sand kg/s

Clay kg/s

0

10

20

30

40

50

60

70

Jan-01 Jan-29 Feb-26 Mar-26 Apr-23 May-21 Jun-18 Jul-16 Aug-13 Sep-10 Oct-08 Nov-05 Dec-03 Dec-31

Silt kg/s

Fine sand kg/s

Clay kg/s



www.niras.dk

10 SPREDNINGEN I NÆRFELTET

Resultaterne af beregningerne af spredningen af klapmaterialet indenfor nærfel-

tet umiddelbart efter klapningen er præsenteret i dette kapitel.

10.1 Klapningen

Der er undersøgt to klapscenarier som beskrevet i kapitel 9.

I det følgende behandles spredningen af de 5 % i nærfeltet og spredningen af de

95 % hver for sig.

10.2 Sediment- og TBT koncentration i vandsøjlen i nærfeltet

Hver gang der klappes, spildes der 5 % af prammens last til vandsøjlen svaren-

de til henholdsvis 12.500 kg sediment for scenarie 1 og 50.000 kg for scenarie 2.

Klapningen i scenarie tager 1 time, mens klapningen af scenarie 2 tager 20 mi-

nutter.

Det er antaget at prammen og driver med strømmen under klapningen, indenfor

det udpegede klapområde. Dvs. at materialet under klapningen fordeler sig over

et område af klappladsen.

Klapmaterialet består af 3 forskellige fraktioner med hver sin faldhastighed. Det

tager ca. 1 dag for finsand spildt i overfladen at falde de 14 m ned gennem

vandsøjlen på klappladsen, mens tallene er 8 dage for siltfraktionen og 16 dage

for lerfraktionen, se faldhastigheder i Tabel 3-1.

Hvis tømningen af prammen tager 20 minutter, så vil skibet drive ca. 200 m un-

der klapningen, mens det driver ca. 600 m hvis det tager 1 time.

Forudsættes det herefter at alt det spildte materiale fra en pram fordeles ud på et

areal af 100 x100 m2 ved 20 minutters tømning og 600 x 600 m

2 ved 1 times

klapning med en vanddybde på 14 m fås en gennemsnitlig koncentration i vand-

søjlen som vist i Tabel 10-1. Der er taget hensyn til sedimentationen under klap-

ning og den videre transport i de fem timer inden den næste pram.

Det fremgår, at efter 5 timer er koncentrationerne i vandsøjlen fra én klapning i

størrelsesordenen 1 til 3 mg sediment/l og 0,1 til 0,3 ng TBT/l for de to scenarie.

Hvis disse TBT koncentrationer repræsenter den gennemsnitlige TBT koncentra-

tion på klappladsens grænse i hele klapperioden vil den gennemsnitlige TBT

koncentration over hele året på denne grænse være i størrelsesordenen 0,08 ng

TBT/l.

Den videre spredning af sedimentfanerne i fjernfeltet er behandlet i Kapitel 11.



www.niras.dk

Scenarie 1 Scenarie 2

Tømningstid [s] 60 minutter 20minutter

Drift af Pram under klapning [m] 100-600 100

Vandvolumen [m3] 360000 140000

Spildt Mængde [kg] 12500 50000

Sediment lige efter klapning, [mg/l] 2-60

340

TBT lige efter klapning, [ng/l] 0,2-6 34

Sediment 5 timer efter klapning, [mg/l] 1

3

TBT 5 timer efter klapning, [ng/l] 0,1 0,3

Tabel 10-1: Koncentration umiddelbart efter én klapning og 5 timer senere inden

næste klapning.

10.3 Sedimentation ved bunden i nærfeltet

Umiddelbart efter at prammen har klappet sine 200 m3 materialer vil dette nå

bunden og spredes ud i alle retninger.

Materialet består af 50 % finsand og grovsilt og 50 % kohæsive materiale, ler og

finsilt. Det fine sand aflejres meget hurtigt indenfor klappladsen, mens det kohæ-

sive materiale transporteres længere væk.



www.niras.dk

Scenarie 1: 200 m3 pram; 1 time tømning 2: 800 m

3 pram; 20 min tømning

Kohæsivt materiale; V=0,1 m/s




Figur 10-1: Nærfeltsberegning (50 % kohæsive materialer) (afstand fra klapposition i

m) af pøl radius, pøl dybde og sedimentkoncentration lige efter klapning

af en pram med 200 m3 materiale. Strømhastighed = 0,1 m/s og 0,25

m/s.

Når materialet når bunden lægger det sig som en cylindrisk formet pøl med en

radius r = 6 m, dybde y = 3,5 m og en koncentration på 100-150 kg/m3 afhængig

af klapscenarie, hvilket svarer til 100-150 g/l (Figur 10-1).

Pølen breder sig hurtigt ud i alle retninger som en densitetsstrøm og efter kort tid

ca. 10-20 minutter vil radius på sedimentpølen for den lave hastighed (0,1 m/s)

nå værdier over 100 m i en afstand af blot ca. 100 m fra klappositionen. Samti-

digt reduceres dybden af sedimentpølen til 1 mm og koncentrationen til 10 kg/m3

i den meget tynde pøl. Alt materialet er stort set aflejret som det fremgår af Figur

10-2.

Hvis hastigheden er større f.eks. 0,25 m/s (nederste figur, Figur 10-1) vil koncen-

trationsforholdene i pølen de første 50-100 m ikke være meget forskelligt fra

udbredelsen ved den lave hastighed Herefter vil det kohæsive materiale fortsæt-

te med at spredes, da det ikke sedimenterer, i alle retninger som en ca. 0,1 m tyk

og flere hundrede meter bred sedimentstrøm langs bunden med en meget svag

faldende sedimentkoncentration på ca. 15 kg/m3 300 m fra klappositionen.

Ved de lave strømhastigheder vil det klappede materiale sedimentere som vist

på Figur 10-2 for Scenarie 1.



www.niras.dk

Ikke Kohæsivt materiale; V=0,1 m/s


Figur 10-2: Sedimentation ved V=0,1 m/s. Scenarie 1: 200 m3 pram og 1 times tøm-

ning. Øverst ikke kohæsivt materiale, nederst kohæsivt materiale for en

klapning.

Den største dybdeforringelse, som opnås ved klapning i stille vejr, forventes for

en enkel pramtømning at kunne give en maksimal dybdeforringelse på ca.5 mm

(ikke kohæsivt materiale ) + 2 mm (kohæsivt materiale) i alt 7 mm. Tilsvarende

makismal dybdeforringelse for scenarie 2 er 4 mm større.

Der er meget stor sandsynlighed for at der sker re-suspension inden den næste

klapning, hvorfor man efter klapningens afslutning kun kan forvente mindre æn-

dringer af bundtopografien.

10.4 TBT ved bunden i nærfeltet

TBT koncentrationerne reduceres mens pølen breder sig ud i alle retninger i

løbet af de første ca. 20 minutter, fra ca. 20-305 µg/l i start pølen til ca. 3 µg/l

(Figur 10-3).

Ved den lave hastighed (0,1 m/s) vil TBT koncentrationen i vandet være forsvin-

dende efter 100 m. For de høje hastigheder, hvor de kohæsive materialer ikke

bundfældes vil pølen fortsætte langs bunden som en ca. 0,1 m høj og 6-800 m

bred cylinder. Denne cylinder breder sig videre ud med en TBT koncentration,

der falder fra ca. 15 µg/l til ca. 1,5 µg 600 m fra klapposition, svarende til en over

dybden gennemsnitlig TBT koncentration på under ca. 10 ng/l.



www.niras.dk

Der vil skabes en sediment pøl med TBT for hver klapning og denne pøl vil nor-

malt passere ud af området inden den næste klapning foretages. Der vil derfor

normalt være perioder og områder med lave eller helt uden TBT koncentrationer,

som vil reducere middelværdierne af TBT over tid og sted. Disse forhold belyses

nærmer med den hydrodynamiske modellering af spredningen i fjernfeltet.




Kohæsivt materiale; V=0,25 m/s; Scenarie 1.

Figur 10-3: TBT i µg/l koncentration for to forskellige strømhastigheder.

Når materialet sedimenterer på bunden, sker der udpresning af vandet i sedi-

mentet (perkolatet) til vandsøljen. Koncentrationerne i vandsøjlen som følge af

denne proces er vist i Figur 10-4. Umiddelbart efter en klapning er TBT koncen-

trationen 0,5-0,8 µg/l. Koncentrationen aftager hurtigt og i afstanden 500 m er

koncentrationen blot 1,5-2 ng/l. 0,2 ng/l opnås i en afstand på 600 m for de store

strømhastigheder og ca. 3-5 km for de små strømhastigheder.



www.niras.dk




V=0,1 m/s; koncentration i mg/l

V=0,25 m/s; koncentration i mg/l

Figur 10-4: TBT koncentrationen i vandsøjlen som følge af udpresning af perkolat

vand fra sedimentet når det aflejres.

Koncentrationen længere væk fra klappositionen falder mere med højere strøm-

hastigheder (Figur 10-4).

Disse TBT værdier inkluderer ikke bidrag til koncentrationen fra det generelle

spild på 5 % i vandsøjlen eller fra re-suspension af tidligere klappet materiale.

Dette behandles i kapitel 11.



www.niras.dk

11 SPREDNING I FJERNFELTET FOR SCENARIE 1

Modelberegningerne i fjernfeltet er udført for begge de i kapitel 9 omtalte klap-

nings scenarier:

Klapscenarie 1: små pramme og gradvis klapning

Pramstørrelse: 250 m3 effektiv udnyttelse 80%, dvs. 200 m

3 svarende til 250 tons

oprensningsmateriale i hver pram.

Tømningstid på klappladsen gradvist over 1 time.

Klapscenarie 2: store pramme og kortvarig klapning


3 svarede til 1.000


Tømningstid på klappladsen ”momentant” over 20 minutter

I dette kapitel redegøres for resultaterne af beregningerne for Scenarie 1.

Spredningen i fjernfeltet sker fra følgende kilder:

5 % spildt over hele vanddybden under klapningen.

Re-suspension og transport af de 95 % uddybningsmateriale, som når

havbunden under klapningen og hvor det indledningsvist spreder sig

som et tyndt lag ud over store dele af klappladsen, som beskrevet i af-

snit 10.3.

Der redegøres indledningsvist for spredningen af den samlede massebalance af

hele den klappede mængde fordelt på de to forskellige interesseområder: Klap-

pladsen og Natura 2000 områderne.

Dernæst fokuseres på sediment koncentrationer og sedimentationsrater samt

TBT koncentrationer i de samme områder.

11.1 Samlet massebalance for sediment, Scenarie 1

I alt klappes der 250.000 tons oprensningsmængde, som indeholder 7,8 kg TBT,

under den konservative forudsætning af en TBT koncentration på 100 µg/kg TS.

For at illustrere fordelingen af klapmaterialet nær klappladsen er denne delt ind i

områder omkring klappositionen som vist på i Figur 11-1. Inderst er der et områ-

de 0,26 km2 lige omkring klappositionen, dernæst et område på 1 km

2, svarende

til selve klappladsen, så et område på 4,04 km2 og videre ud til 121,2 km

2.



www.niras.dk

Figur 11-1: Arealer benyttet til sedimentmassebalance beregninger i omegnen af

klappladsen. Klappladsen svarer til de 1.02 km2.

Den samlede masse (sedimenteret og suspenderet) i de forskellige områder

omkring klappladsen er vist på Figur 11-2 som funktion af tiden. Massen vokser i

takt med klapningen og når klapningen er slut efter 200 dage i august måned

stopper den generelle vækst i massen.

Mere end 98 % af massen befinder sig indenfor et areal på 4 km2 omkring klap-

pladsen.

Under og efter klapningens afslutning vil bølger og strøm ganske langsomt jæv-

ne bunden ud. 4 måneder efter at klapningen er afsluttet findes hovedparten ca.

240.000 tons af den klappede mængde på 250.000 tons stadigvæk inden for en

afstand af klappladsen på mindre end 2 x 2 km2 (Figur 11-2). Ca. 60.000 tons

findes indenfor et areal på 0,26 km2.

Modellen inkluderer ikke konsolidering af det klappede sediment. Det må formo-

des, at der sker en vis konsolidering, som vil betyde at materialet i endnu højere

grad bliver på bunden omkring klappladsen. På den anden side viser beregnin-

gerne i næste afsnit, at materialet re-suspenderes ganske ofte, hvilket retfærdig-

gør udeladelsen af konsolidering.

121.2 km2

100.18 km2

81.16 km2

64.14 km2

49.13 km2

36.11 km2

25.09 km2

16.07 km2

9.05 km2

4.04 km2

1.02 km20.26 km2



www.niras.dk

Figur 11-2: Massebalance for udvalgte områder omkring klappladsen (Figur 11-1)

med stigende arealer. Eksempel indenfor 4 km2 aflejres ca. 240.000

tons.

En meget lille del af det klappede materiale forlader klapområdet indenfor de

første 4 måneder (Figur 11-2). Ler-fraktionerne, som udgør ca. 10% af den sam-

lede mængde bliver transporteret længst væk ind i Vadehavet eller op ad den

Jyske Vestkyst, mens sandfraktionerne spredes langs bunden lige udenfor klap-

pladsen.

For områderne Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb (se placering på Figur 1-1) de-

poneres der i størrelsesordenen 550 ton svarende til 2,2 ‰ af den samlede

klapmængde, hvoraf Grådyb står for 300 tons, Knudedyb for 200 tons og Juvre

Dyb for 50 tons (Figur 11-3).

Hoveparten af sedimentationen sker under selve klapningen og fortsætter ca. 3

måneder efter klapningen, hvorefter kurverne tenderer til at blive vandrette. Dette

antyder, at den efterfølgende re-suspension af materiale på klappladsen ikke vil

give anledning til nogen væsentlig sediment tilførsel til Vadehavet.

4 km2

1 km2

klapplads

0,26 km2

Klapning

afsluttet

4 måneder

senere



www.niras.dk

Figur 11-3: Akkumuleret sedimentation i Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb. Sedimen-

tation er lig med den øvre indhyldningskurve som er vist med rød punkte-

ret streg for Grådyb. De lodrette blå linjer indikerer re-suspension. Tide-

vandet skaber en jævn vekslen mellem sedimentation og re-suspension,

mens større storme bringer materialet op i suspension i længere tid.

Figur 11-4: Akkumuleret sedimentation i Vesterhavet, Fanø Bugt Vest og Hele mo-

delområdet (se placering på Figur 1-1).

Uden at inkludere nedbrydning af TBT under transporten og opholdet i Natura

2000 området er der sedimenteret følgende mængder TBT i Vadehavet (Figur

11-4):

Grådyb: 300.000 kg x 0,3 x 100 µgTBT/kg TS = 0,01 kg TBT

Knude Dyb: 200.000 kg x 0,3 x 100 µgTBT/kg TS = 0,006 kg TBT

Juvre dyb: 50.000 kg x 0,3 x 100 µgTBT/kg TS = 0,0015 kg TBT

Suspension



www.niras.dk

11.2 Klappladsen, Scenarie 1

11.2.1 Sedimentkoncentrationsforholdene på klappladsen, Scenarie 1

Sedimentkoncentrationen på klappositionen er beregnet for vandsøjlen over 12

m i et horisontalt net på 100 x 100 m.

Overskridelsen af 10 mg/l er vist på Figur 11-5. Det fremgår, at sedimentkoncen-

trationen i vandsøjlen overskrides meget hyppigt i løbet af den 200 dage lange

klappeperiode i et ca. 4 km2 stort nærområde omkring klappladsen.

Udenfor dette nærområde falder hyppigheden af overskridelsen til nul på nær et

mindre område NV for klappladsen, hvor koncentrationen overskrides i 1-10

dage i løbet af klapperioden.

Figur 11-5: Antal dage med mere end 10 mg/l i den del af vandsøjlen der er mere

end en meter over bunden.

De maksimale sedimentkoncentrationer i løbet af klapperioden når værdier uden

for et nærområde på ca. 4 km2 mellem 1 og 50 mg/l i et 15 km langt NNV-SSØ

orienteret bælte uden for klappladsen. På selve klappladsen og i et 4 km2 stort

område omkring pladsen varierer max øjebliksværdier mellem 25 og 5.000 mg/l

(Figur 11-6) afhængig af hvor stor en del af det aflejrede materiale, der er bragt i

resuspension. Langt den største del af det re-suspenderede materiale vil befinde

sig lige over bunden og det vil aflejres igen lige så snart strømmen falder.

Nær kysten langs Skallingen og Blåvands huk optræder der koncentrationer

mellem 0-100 mg/l.

421000.000000

421000.000000

423000.000000

423000.000000

425000.000000

425000.000000

427000.000000

427000.000000

429000.000000

429000.000000

431000.000000

431000.000000

433000.000000

433000.000000

435000.000000

435000.000000

437000.000000

437000.000000

439000.000000

439000.000000

441000.000000

441000.000000

443000.000000

443000.000000

445000.000000

445000.000000

447000.000000

447000.000000

449000.000000

449000.000000

451000.000000

451000.000000

453000.000000

453000.000000

61

33

00

0

.0000

00

61

33

00

0.0

000

00

61

35

00

0

.0000

00

61

35

00

0.0

000

00

61

37

00

0

.0000

00

61

37

00

0.0

000

00

61

39

00

0

.0000

00

61

39

00

0.0

000

00

61

41

00

0

.0000

00

61

41

00

0.0

000

00

61

43

00

0

.0000

00

61

43

00

0.0

000

00

61

45

00

0

.0000

00

61

45

00

0.0

000

00

61

47

00

0

.0000

00

61

47

00

0.0

000

00

61

49

00

0

.0000

00

61

49

00

0.0

000

00

61

51

00

0

.0000

00

61

51

00

0.0

000

00

61

53

00

0

.0000

00

61

53

00

0.0

000

00

61

55

00

0

.0000

00

61

55

00

0.0

000

00

61

57

00

0

.0000

00

61

57

00

0.0

000

00

61

59

00

0

.0000

00

61

59

00

0.0

000

00

Legend

Klapplads

Vandsøjlen fra1m og op

Overskridelse10mg/l [dag]

0 - 1

1.1 - 2

2.1 - 5

5.1 - 10

11 - 25

26 - 50

51 - 75

76 - 100

110 - 150

160 - 250



www.niras.dk

Figur 11-6: Maksimum koncentration af sediment i vandsøjlen.

11.2.2 TBT koncentration på 1,5 ngTBT/l, scenarie 1

Fordelingen af overskridelsen af TBT koncentration på 1,5 ng/l er vist på Figur

11-7 og Figur 11-8 henholdsvis uden nedbrydning af TBT og med henfaldskon-

stant på 100 dage.

Figur 11-7: Antal dage hvor TBT koncentrationen overskrider 1,5 ng/l i vandsøjlen på

klappositionen uden henfald.

421000.000000

421000.000000

423000.000000

423000.000000

425000.000000

425000.000000

427000.000000

427000.000000

429000.000000

429000.000000

431000.000000

431000.000000

433000.000000

433000.000000

435000.000000

435000.000000

437000.000000

437000.000000

439000.000000

439000.000000

441000.000000

441000.000000

443000.000000

443000.000000

445000.000000

445000.000000

447000.000000

447000.000000

449000.000000

449000.000000

451000.000000

451000.000000

453000.000000

453000.000000

61

33

00

0

.0000

00

61

33

00

0.0

000

00

61

35

00

0

.0000

00

61

35

00

0.0

000

00

61

37

00

0

.0000

00

61

37

00

0.0

000

00

61

39

00

0

.0000

00

61

39

00

0.0

000

00

61

41

00

0

.0000

00

61

41

00

0.0

000

00

61

43

00

0

.0000

00

61

43

00

0.0

000

00

61

45

00

0

.0000

00

61

45

00

0.0

000

00

61

47

00

0

.0000

00

61

47

00

0.0

000

00

61

49

00

0

.0000

00

61

49

00

0.0

000

00

61

51

00

0

.0000

00

61

51

00

0.0

000

00

61

53

00

0

.0000

00

61

53

00

0.0

000

00

61

55

00

0

.0000

00

61

55

00

0.0

000

00

61

57

00

0

.0000

00

61

57

00

0.0

000

00

61

59

00

0

.0000

00

61

59

00

0.0

000

00

Legend

Klapplads

N_20130101...

Max. sedimentmg/l

0 - 2

3 - 10

11 - 50

51 - 100

101 - 250

251 - 500

501 -1,000

1,001 -5,000

5,001 -10,000

10,001 -25,000

421000.000000

421000.000000

423000.000000

423000.000000

425000.000000

425000.000000

427000.000000

427000.000000

429000.000000

429000.000000

431000.000000

431000.000000

433000.000000

433000.000000

435000.000000

435000.000000

437000.000000

437000.000000

439000.000000

439000.000000

441000.000000

441000.000000

443000.000000

443000.000000

445000.000000

445000.000000

447000.000000

447000.000000

449000.000000

449000.000000

451000.000000

451000.000000

453000.000000

453000.000000

61

32

000

.0000

00

61

33

000

.0000

00

61

34

000

.0000

00

61

35

000

.0000

00

61

36

000

.0000

00

61

37

000

.0000

00

61

38

000

.0000

00

61

39

000

.0000

00

61

40

000

.0000

00

61

41

000

.0000

00

61

42

000

.0000

00

61

43

000

.0000

00

61

44

000

.0000

00

61

45

000

.0000

00

61

46

000

.0000

00

61

47

000

.0000

00

61

48

000

.0000

00

61

49

000

.0000

00

61

50

000

.0000

00

61

51

000

.0000

00

61

52

000

.0000

00

61

53

000

.0000

00

61

54

000

.0000

00

61

55

000

.0000

00

61

56

000

.0000

00

61

57

000

.0000

00

61

58

000

.0000

00

61

59

000

.0000

00

Legend

TBT 1.5 ng/l

Overskridelse1.5ng/l [dag]

0 - 0.01

0.011 - 0.05

0.051 - 0.1

0.11 - 0.5

0.51 - 1

1.1 - 2

2.1 - 5

5.1 - 10

11 - 20

21 - 50



www.niras.dk

Koncentrationer på 1,5 ng TBT/l overskrides i nærfeltet ca. 20-50 dage og stort

ikke i resten af fjernfeltet.

Figur 11-8: Antal dage hvor TBT koncentrationen overskrider 1,5 ng/l i vandsøjlen på

klappositionen for henfaldskonstant på 100 dage.

Det fremgår, at halveringstiden på 100 dage reducerer området, hvor TBT kon-

centrationen overskrider 1,5 ng/l, ganske lidt.

11.2.3 TBT koncentration på 0,2 ng TBT/l, scenarie 1

Fordelingen af overskridelsen af en TBT koncentration på 0,2 ng/l er vist på Figur

11-9 og Figur 11-10 for to henfaldskonstanter på henholdsvis 0 dage og 100 dage.

TBT koncentrationer på 0,2 ng/l overskrides i vandfasen i ca. 200 dage ud af de

200 dage med klapning på selve klappladsen og i et 4 km2 stort nærområde

omkring klappladsen.

Udenfor nærområdet overskrides 0,2 ng/l i nogle få dage i et begrænset område

NNV for klappladsen.

421000.000000

421000.000000

423000.000000

423000.000000

425000.000000

425000.000000

427000.000000

427000.000000

429000.000000

429000.000000

431000.000000

431000.000000

433000.000000

433000.000000

435000.000000

435000.000000

437000.000000

437000.000000

439000.000000

439000.000000

441000.000000

441000.000000

443000.000000

443000.000000

445000.000000

445000.000000

447000.000000

447000.000000

449000.000000

449000.000000

451000.000000

451000.000000

453000.000000

453000.000000

61

32

000

.0000

00

61

33

000

.0000

00

61

34

000

.0000

00

61

35

000

.0000

00

61

36

000

.0000

00

61

37

000

.0000

00

61

38

000

.0000

00

61

39

000

.0000

00

61

40

000

.0000

00

61

41

000

.0000

00

61

42

000

.0000

00

61

43

000

.0000

00

61

44

000

.0000

00

61

45

000

.0000

00

61

46

000

.0000

00

61

47

000

.0000

00

61

48

000

.0000

00

61

49

000

.0000

00

61

50

000

.0000

00

61

51

000

.0000

00

61

52

000

.0000

00

61

53

000

.0000

00

61

54

000

.0000

00

61

55

000

.0000

00

61

56

000

.0000

00

61

57

000

.0000

00

61

58

000

.0000

00

61

59

000

.0000

00

Legend

TBT 1.5 ng/l T5

spredning af klapmateriale på klapplads i nordsøen · 1.2 metode 1.2.1 spredningsmekanisme...

Documents