I N D H O L D :Bestyrelsens beretning for året 1960.... 3Fra sikkerhcdsfronten ........................... 6Brandudrykning ................................... 9Bare et stykke skrot............................... 10Jernets vej.............................................. 12Laboratoriesnak ................................... 16Moderne transport................................. 19Nyt vandbehandlings-anlæg.................. 20Skrotsaks............................................... 22Olsen.................................................... 24Fra afdelingerne .................................... 26Brev fra Israel ...................................... 28Kunst på arbejdspladsen ...................... 30Toget er kørt ........................................ 34Personalia ............................................. 36

D D S H J Æ L P E F O N D

Direktionen har meddelt repræsentant-erne for henholdsvis arbejdernes og funk-tionærernes hjælpefond, Frode Jacobsenog K. Nielsen, bestyrelsens tilsagn omfortsat tilskud for en periode af 5 år efterde hidtil gældende regler.

I overensstemmelse hermed er der efterværkets generalforsamling tilskrevet deto fonds henholdsvis kr. 90.000 og kr.18.000.

F O R S I D E B I LL E D E :F r a d e t n y e t e n t o r v æ r k

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Trykt i 2.000 ekspl.

D Ø D S F AL D

P E R S O N A L E B L A D udgivet af

Efter en færdselsulykke afgik EllemannEriksen ved døden d. 11. april kun 22år gammel.

Ellemann Eriksen, som var ugift, havdeværet ansat hos os i ca. 2 år, og arbej-dede det sidste år i pladeværket, hvor haner savnet af såvel mestre som kolleger,idet han var en både flittig og god ar-bejdskammerat. Begravelsen fandt sted iMaribo d. 17. april.

Æret være hans minde.

D E T D A N S K E S T A A L V A L S E V Æ R K A / SF R E D E R I K S V Æ R K

RedaktørKNUD NIELSEN

2

ET FORLØBNE ÅR har for Det Danske Staalvalseværk haft et tilfredsstillende

forløb, idet værket har haft fuld beskæftigelse og en forøget produktion af stålblokke, der nåede op på ca. 274.000 tons, hvilket er ca. 20.000 tons mere end i 1959. Omsætningen af valsestål er nu nået op over 200.000 tons, idet salget steg til ca. 214.000 tons mod ca. 190.000 tons i det foregående år.

De gode konjunkturer, der i Europa har gjort sig gældende i de fleste brancher, har også for stålværkerne medført en forøget omsætning, men tilgangen af ordrer har ikke fuldt ud holdt trit med den store forøgelse af værkernes produktionskapacitet, som har fundet sted i de senere år, således at priserne i det forløbne år har været noget vigende. Omkring årsskiftet har en stigende ordretil- gang i forbindelse med følgerne af strejken i Belgien dog stabiliseret priserne noget.

Den store produktion, de amerikanske stål- værker havde efter afslutningen af stålarbej- der-strejken i første halvdel af 1960, faldt stærkt i årets sidste halvdel.

Ved Det Danske Staalvalseværks årlige generalforsamlingd. 21. april aflagde formanden for værkets bestyrelse, direktørH. P. Christensen, Helsingør Skibsværft, nedenståendeberetning :

Selvom der er sket nogen nedsættelse iDDS's priser i årets løb, har det alligevelværet muligt at holde en indtjening af om-trent samme størrelse som forrige år, somfølge af stålværkets større produktion.

Det nye grovpladeværk, der er et af Eu-ropas mest moderne, blev taget i brug isommerens løb, og produktionen har værettilfredsstillende både i omfang og kvalitet.

I årets løb blev der sluttet aftale medNorsk Jernverk A/S om udvalsning af pladerved DDS på basis af tilsendte blokke. Denneproduktion skulle kunne påbegyndes i slut-ningen af dette år og vil medfører en kapa-citetsudnyttelse i det nye grovpladeværk ud-over den, vor egen stålproduktion muliggør.

Til opvarmning af de blokke, vi mod-tager udefra, er en ny ovn under opførelse.

Nye udvidelser er nødvendige, hvis værketskal kunne leverer en passende andel af detstadig voksende stålforbrug i landet.

Fin- og mellemværket, der for en stor delaf valsemaskineriets vedkommende stammerfra værkets begyndelse i 1941, er nu ikke

3

længere tidssvarende og vil i de kommendeår blive udskiftet med et nyt fin- og mel-lemværk, der vil blive anlagt på opfyldtgrund syd for vor nuværende havn. Udoveren stærkt påkrævet kapacitetsforøgelse vil detnye værk også imødekomme vore kundersønsker om lettere profiler og nøjagtigeredimensioner.

Af andre vigtige opgaver, der vil blivepåbegyndt, kan nævnes en forbedring afskrottransport- og skrotbehandlingsanlæggetmed det formål at forøge stålproduktionen,endvidere en forøgelse af olietank-anlægget,samt bygning af en ny, større og mere tids-svarende folke- og marketenderibygning.

De nævnte nyanlæg og moderniseringervil i de nærmeste år betyde en investeringpå 15-20 mill. kr. årlig. Beløbet svarer —set i forhold til stålværkets produktion —til de investeringer, der i de senere år erforetaget ved stålværkerne i England ogVesttyskland.

Værkets ordreportefølje er allerede så be-tydelig, at man kan regne med god beskæf-tigelse og fuld udnyttelse af værkets stål-produktion i 1961. Hvis der ikke finder enalvorlig tilbagegang sted i verdenskonjunk-turerne, skulle vor afsætning foreløbig sketil lønnende priser.

R E G N S K A BÅrets omsætning har andraget ca. 172

mill. kr. mod ca. 142 mill. kr. i 1959.Der er foretaget afskrivninger med

14.859.061 kr. og henlagt til investerings-fond 2.064.000 kr., således at der — efterat skatter for 1959 er betalt med 4.753.082kr. — fremkommer et overskud på 8.702.378kr., der i forbindelse med overførsel fraforrige år 478.773 kr. giver 9.181.151 kr.til disposition.

Heraf foreslås henlagt til ekstra reserve-fond 6.300.000 kr. — Endvidere foreslåsudbetalt 8 % udbytte af aktiekapitalen og8 % rente af statens indskudskapital, hvortilmedgår i alt 2.440.000 kr., hvorefter rest-beløbet 441.151 kr. overføres til næste år.

Der er ligesom i de foregående år ikkeforetaget hensættelser til skatter. Ifølge degældende skattelove vil skatterne andrage ca.4,7 mill. kr., der udredes over driftsregn-skabet i 1961.

Varebeholdninger og i ordre værendevarer er nedskrevet med fuld udnyttelse afreglerne i skattedepartementets cirkulære af7. april 1960.

Fondsbeholdningen pr. 31/12 1960 beståraf 5 % statsobligationer S 1977, der er op-

1

4

1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960

T O T A L P R O D U K T I O N A F F Æ R D I G J E R N P R O D U K T I O N A F S T A L B L O K K E

210.000

200.000

190.000

180.000

170.000

160.000

150.000

140.000

130.000

120.000

110.000

100.000

P R O D U K T I O N A F F Æ R D I G J E R N

P R O F I L E R

P L A D ER

TONS BELØB ANTAL ARBEJDEREOG FUNKTIONÆRER

UDBETALTELØNNINGER

1954 127.800 86.300.000 KR. 1190 13.700.000 KR.1955 146.100 100.300.000 » 1280 15.300.000 »1956 160.200 122.600.000 » 1315 17.100.000 »1957 172.200 153.600.000 » 1368 19.300.000 »1958 156.700 129.500.000 » 1357 19.600.000 »1959 190.200 142.500.000 » 1428 21.900.000 »1960 213.700 172.300.000 » 1443 23.900.000 »

O M S Æ T N I N GB E S K Æ F T I G E L S E O G L Ø N

1960 er der forekommet 104 ulykkestil-fælde, som kan henføres til de forud-

sætninger, der danner grundlag for udreg-ning af ulykkesfrekvensen, d. v. s. ulykker,der har medført mere end 3 sygedage og harkunnet godkendes af ulykkesforsikringen.

Til sammenligning med tidligere år eri tabel 1 anført antallet af ulykkestil-fælde, og endvidere ulykkesfrekvensen,der angiver det antal ulykker, som erforekommet pr. 100 årsarbejdere.

Antallet af årsarbejdere findes afårets totale antal arbejdstimer, idet enårsarbejder regnes at præstere 300 dageá 8 timer = 2400 timer.

(Det vil måske undre nogen, at ulyk-kestallet for 1960 blev 104, når der iden lille folder, der udsendes hvermåned, er anført, at årets ulykkestalblev 100. Dette skyldes ganske enkelt,at der forekommer personskader, som iførste omgang kun medfører 3 sygedageeller mindre, og at der senere igenopstår sygdom på grund af skaden, ellerat skaden først anmeldes lang tidsenere).

Det er glædeligt at konstatere, at ulyk-kestallet og ulykkesfrekvensen atter erdalende.

Tabte arbejdsdage i 1960 som følge afde 104 ulykkestilfælde udgør 2633 dage,hvortil kommer 602 dage fra ulykkerfør 1. januar 1960, hvor raskmeldingførst har fundet sted engang i 1960.

Sikkerhedsingeniør C. E. LANG

Ialt 3.235 sygedage, som svarer til,at 10,8 af de 1071,7 årsarbejdere harværet fraværende hele året, eller at hverårsarbejder har været fraværende 3,0dage på grund af ulykkestilfælde.

Hvilken legemsdel, der er mest udsat,fremgår af tabel 2, og samtidig er anført,hvor mange sygedage disse ulykkestil-fælde har medført, samt middeltal afsygedage og endelig den procentvise for-deling af de 104 ulykker.

* * *

Hvorledes ulykkestilfældene fordelersig over de respektive afdelinger frem-går af tabel 3.

Desuden er anført, hvor mange ulyk-kestilfælde, der er forekommet pr. 100årsarbejdere (d. v. s. ulykkesfrekvensen)i disse afdelinger, idet der til korrektbedømmelse er taget hensyn til årspræ-stationen i timer og dermed antallet afbeskæftigede arbejdere, som variererstærkt fra afdeling til afdeling.

En sammenligning med statistikkenfor 1959 viser:

at ulykkestilfældene er gået ned fra140 til 104, en nedgang på 25,7 %.

at ulykkesfrekvensen er gået ned fra12,9 til 9,7, en nedgang på 24,8 %.

at tabte arbejdsdage er gået ned fra3028 til 2633, en nedgang på 13,0 %.

Tilskadekomster er altid meningsløse,men kan ikke altid umiddelbart forud-ses eller forebygges.

For meget af det skete gælder imid-lertid, at større opmærksomhed eller om-tanke fra tilskadekomne selv eller framakker ville have forhindret det skete.

Som noget af det mest meningsløsekan anføres, at ingen af de 4 tåskader,der er sket i løbet af 1960 omfattendebrækkede og mistede tæer, ville væresket ved anvendelse af sikkerhedsfodtøj!

6

Tabel 1 . 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960

Ulykkestilfælde pr. år ....................... 175 173 179 169 150 140 93 96 140 104 Ulykkesfrekvensen .... 23,4 19,4 20,2 18,0 14,7 13,7 8,6 9,3 12,9 9,7

Tabel 2. Antalulykker

Syge-dage

Middel-tal af

syged. % af

ulykker

1) Hoved ................. 5 57 11,4 4,82) Øjne ..................... 4 87 21,8 3,83) Krop ..................... 10 262 26,2 9,64) Arme .................... 6 476 79,3 5,85) Hænder .............. 4 47 11,7 3,86) Fingre ................ 30 601 20,0 29,07) Ben .................... 15 411 27,4 14,48) Fødder ................. 26 567 21,8 25,09) Tæer ..................... 4 125 31,3 3,8

104 2633 100,0

Tabel 3 . Hov. Øjn. Krp. Arm. Hæn. Fin. Ben Fød. Tæer Summau.

U. pr.100

årsarb.1. Stålværk .............. 1 3 - 1 - 11 6 5 - 27 9,92. Profilværk ........... 2 - 3 1 1 1 6 6 - 20 9,93. Pladeværk . . . . . - - 2 2 1 2 - 2 2 11 7,04. Plads og havn

+ reservehold*) . - - 2 - - 9 - 10 - 21 25,65. Bygningsafd. . . 1 - 1 - - 1 1 - - 4 9,26. Rep.afd + rep.pl

værk + finværk . . 1 2 2 2 4 2 3 1 17 7,97. El-afdeling . . . . . 1 - - - - 2 - - 1 4 6,28. Prøveanst. +

instrumentværkst. - - - - - - - - - 0 0

104

*) omfatter kun den del af reserve-holdet, der har været beskæftiget underplads og havn, medens reserveholds-

arbejdere i afdelingerne er medtaget medderes årspræstation i timer i de respek-tive afdelinger.

7

Antal ulykker pr. aar,der har medført mere end 3 sygedage.

Antal personskader pr. maaned. Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfælde

vedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

I december 60 samt januar og februar 61 er sket en personskade forhver 121, 94 og 78 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsviso,83 %, l,o6 % og 1,28 % af samtlige ansatte er kommet til skade.Af de anførte personskader har 1 tilfælde i januar og 5 i februarikke medført nogen sygedage.

CEL.

8

Brandudrykningen den 7. februar kl. 19til det gamle tentorværk kunne være undgået!

Alarmeringen skyldtes brand i en acetylen-flaske, hvor årsagen slet og ret må tilskrivesmanglende kendskab til brugen af autogen-skæreværktøj.

Vedkommende havde uden tilladelse —og uden at have gennemgået den af DDS kræ-vede uddannelse — indladt sig på at benytteen skærebrænder.

Kort efter at brænderen var tændt sketeen meget kraftig gennembrænding af oxygen-(ilt)reduktionsventilen og cn eksplosion i slan-gerne, hvorved acetylenen begyndte at brændeud af studsen på acetylen(gas)reduktionsven-tilen, og dermed var alarmeringen kort efteren kendsgerning.

For at undgå gennembrænding af oxygen-reduktionsventilen skal man:

lukke langsomt op for flaskeventilen (brugbegge hænder) og forinden sikre sig, at for-skruen (bundskruen) på reduktionsventilen erskruet tilbage (venstre om), så ventilen mel-lem høj- og lavtrykskammer er lukket.

Der er grund til at indskærpe, at ingenikke-faglært må anvende autogenskæreværktøjuden at have gennemgået kursus og være ibesiddelse af gyldigt autogenskærebevis.

Lad os blive fri for tåbeligheder, der kanmedføre ulykker!

B A R E

E T S T Y K K E

Bare et skrotstykke, som millioner af andre,der ender i vore ovne og genopstår sombrugbart stål.

Alligevel har dette stykke sin egen historie,og kun et lykketræf er skyld i, at dette foto-grafi ikke kom til at figurere som bilag tilen ulykkesrapport.

Den 25. januar blev reparationsarbejderudført på vestlige kranbane i ovnhallen affolk fra et fremmed firma.

Dagen efter faldt dette stykke jern ned frakranbanen lige ved siden en af vore folk —heldigvis er der jo mest plads ved siden af,som man siger!

Ved faldet fra 5,8 m højde har stykket ihovedhøjde haft en hastighed af ca. 9 m pr.sekund.

At blive ramt i hovedet af et af de skarpehjørner ville under alle omstændigheder med-føre tilskadekomst varierende fra noget højstubehageligt til kranielæsioner med eventuelinvaliditet til følge.

Og hvorfor kommer så dette tilløb tilen ulykke?

Simpelt hen ved forsømmelighed fra repa-ratørernes side, der har pligt til at fjerne allerester fra reparationen, inden arbejdet forlades.

Den enes forsømmelighed fører meget lettil ulykke for den anden!

Vær medlem af »Skildpaddeklubben«

10

11

ORMÅLET MED HØJOVNEN er at få udskilt jernet af malmen. Imidlertid

er det ikke således, at det rene jern gem- mer sig i malmen som småstykker og derved kan udskilles på enkel måde. Nej - jernet er kemisk bundet til andre stof- fer og foreligger i malmen som jernilte, hvorfor der skal en kemisk proces til for at opnå det ønskede resultat, og ikke blot en almindelig udsmeltning.

Af den grund er det f. eks. ikke muligt at udskille jernet i en elektrisk ovn, uden at der samtidig tilføres kulstof f. eks. i form af koks.

Koksene i en almindelig højovn har 2 formål: dels at virke som brændsel til opnåelse af en passende temperatur og dels at tilføre malmen det kulstof, som er nødvendigt for den kemiske proces, hvorved jernet udskilles af malmen.

Nu er det således, at ilten nok i tider- nes morgen har indgået en inderlig for- bindelse med jernet og dannet jerniltene i malmen. Men kulstof kan ilten slet ikke stå for - og er der tilstrækkelig temperatur til stede, forsvinder ilten fra jernet for at forene sig med kulstoffet.

Medens en tilsvarende troløshed ikke er velanskrevet blandt mennesker, er den til stor fordel ved jernfremstillingen, og højovnens konstruktion er lagt an på at fremme denne. Processen kaldes iøvrigt en reduktion, og den foregår dels direkte og dels indirekte. Den direkte reduktion finder sted i den nederste og varmeste

Højovnens arbejdsmåde.

del af ovnen ved, at kulstoffet og jern-iltene her er i direkte berøring medhinanden under glohede, og kulstoffethar naturligvis under disse omstændig-heder intet besvær med at stikke af medilten og lade jernet ene tilbage. Kemiskset ser bortførelsen således ud: FeO + C= Fe + CO*.

Den indirekte reduktion foregår ved,at der længere oppe i ovnen, hvor tem-peraturen ikke er så høj, dannes kulilte,idet der i denne zone ikke er luft noktil, at koksene kan forbrænde fuldstæn-digt - det meste af luften er brugt læn-gere nede i ovnen. - Kuliltene optager

C = kulstofCO = kulilte.CO2 = kulsyre

* Fe = jern FeO = jernilte

12

Råjern. Som nævnt tidligere er jernindholdet

i malmen fra forskellige malmlejer stærkt varierende og ligger mellem 25 °/o og 70 °/o. Resten i malmen er for største- parten urenheder, som under højovns- processen omdannes til flydende slagge ved tilsætning af kalk.

I fig. 12 er vist et diagram over, hvad der tilføres ovnen, og hvad man får ud af den.

Der tilføres kalksten, malm, koks og forbrændingsluft, og ovnen leverer: gigtgas, gigtgasstøv, slagge og råjern. De på diagrammet anførte mængder er naturligvis i høj grad afhængig af mal- mens art, og de anførte tal kan kun betragtes som middelværdier.

Jernet aftappes som nævnt hver 3. - 4. time, idet proppen i aftapningshullet fjernes ved specielle luftværktøjer og ilt- skæring. Strømmen af jernet flyder da gennem en aftapningsrende ned i en såkaldt råjernsblander - nærmest en stor

dog gerne mere ilt, og hvad er mere naturligt, end at denne tages fra de nær- liggende jernilte. Kuliltene bliver herved til kulsyre og jerniltene delvis til jern, hvilket kemisk udtrykt ser således ud: FeO + CO = Fe + CO2.

For de læsere, der endnu er med, skal oplyses, at synes ovenstående proces ikke at være helt enkel, er den i virkeligheden endnu mere kompliceret.

Højovnen er en kontinuerligt arbej- dende ovn, der - når den først er sat i gang - arbejder døgnet rundt, søgn og hellig, gennem 10 år og mere, før den må sættes ud af drift for reparation. Det at afstille en højovn i utide er en alvorlig historie, hvorfor man da også ser, at højovnsdriften som regel er fred- lyst under arbejdskonflikter.

Fyldningshøjden i skakten holdes nogenlunde konstant ved passende til- førsel af råmaterialerne og ved udtap- ning af det flydende råjern hver 3. - 4. time. Slaggen aftappes som regel kontinuerligt.

13

Fig. 13.

i forgrunden renden, som fører det fly- dende råjern til 2 kokillebånd, og man ser de endnu glødende råjernsblokke i de nærmeste kokilleskåle. Slagge.

Foruden gigtgassen, hvis anvendelse tidligere er omtalt, får man en del slagge til rådighed, nemlig mellem 0,6 og 1,0 ton pr. ton råjern. Fra en højovn med en døgnydelse på 1.000 tons råjern kom- mer således mellem 600 og 1.000 tons slagge daglig, og at komme af med denne kan være et problem.

Imidlertid søger man at nyttiggøre den på forskellig måde. Ved således at sprøjte vand, damp eller luft ind i en stråle af flydende slagge bliver den til finkornet sand. Den kalkrige slagge bru- ges til fremstilling af slaggecement, medens den mindre kalkholdige slagge kan udstøbes til kunstige brosten, de såkaldte »Pflastersteinen« (berygtet blandt automobilister, idet de er så glatte som is at køre på i regnvejr), eller bru- ges som tilsats ved betonstøbning. End- videre kan slaggen forarbejdes med damp til slaggeuld, som i lighed med glasuld er udmærket til isolationsformål. Endeligt kan den kalkrige slagge for- arbejdes til gødningsmiddel i landvæse- net og er her af særlig værdi, fordi den

jernbanetankvogn (se fig. 13), hvor tan- ken er ildfast udforet, og som kan rum- me jern fra flere aftapninger. Råjerns- blanderen fører det flydende råjern til stålværket for videre behandling i kon- vertere, elektriske ovne eller SM-ovne, hvor råjernet bliver mere eller mindre afkullet og forædlet ved tilsats af andre stoffer. Transporten i sådanne råjern- blandere kan ske over ret store stræk- ninger fra det ene stålværk til det andet. Hvor det drejer sig om intern trans- port, anvendes ofte store støbeskeer anbragt på specialjernbanevogne. Ved forbrugsstedet tages skeen med kran, og jernet tømmes direkte i den pågældende konverter eller SM-ovn.

Ofte udstøbes råjernet imidlertid di- rekte fra højovnen, idet det flydende jern fra denne gennem et system af render føres til hundreder af små gruber nedpresset over et areal af støbesand (se fig. 14). Jernet formes heri til små råjernsblokke, som benævnes pigiron, og som senere anvendes i stålværker og jern- støberier.

Udstøbningen af pigiron kan også ske på et såkaldt kokillebånd, d. v. s. kæde- transportører forsynet med et stort antal støbejernsskåle, som fyldes med det flydende råjern. Ved enden af transpor- tøren falder de størknede blokke direkte ned i siloer eller i vogne. I fig. 15 ses

14

foruden at tilføre jorden kalk og næ- ringsstoffer også t ilfører den beskyttel- sesmidler mod visse plantesygdomme. Elektroovne.

Da en højovn bruger omtrent den samme vægtmængde koks, som den pro- ducerer rå jern, kan det være et problem for de lande, der nok har malm, men ikke større mængde kul, at fremskaffe det nødvendige brændsel. Imidlert id er forholdene sine steder, f. eks. i Norge og Sverige således, at man i stedet har vandkraft til rådighed for fremstilling af tilstrækkelige mængder af elektr isk strøm til formålet, og man anvender da elektriske ovne t il produktion af rå jer- net i stedet for de klassiske højovne. Ganske vist skal der også anvendes koks i de elektriske ovne - nemlig til den tid- ligere omtalte reduktion - men da kun en trediedel af koksmængden i den almindelige højovn medgår t il reduk- tionen og de to trediedele t il at opnå den for reduktionen nødvendige varme, kan man i den elektriske ovn nøjes med

en tredicdel af den koksmængde, der ellers ville medgå, idet varmen produ- ceres ved elektricitet.

* Foruden de nævnte metoder for frem-

stilling af råjern findes andre, men da disse oftest har specielle formål og kun har ringe betydning i den samlede råjernsproduktion, skal de ikke omtales her.

Verdensproduktionen af rå jern for året 1959 er opgivet til ca. 185 millioner tons.

(Fortsættes i næste nr.)

Fig. 15.

Fig. 14.

15

IDST VAR DET ALUMINIUM -- nu er turen kommet til silicium.

Lad mig straks sige, at der kunne skrives mindst tyve sider om siliciums betydning for stål - men til beroligelse for alle er det ikke min mening at skrive dem her.

Der er meget at sige om silicium. Først siliciums indflydelse på stålets beroligelsesgrad, som allerede er omtalt i en tidligere artikel (Staalbaandet nr. 1/1958), derefter kommer indflydelsen på styrke, svejselighed, stålets egnethed til varmforzinkning og yderligere dets egnethed til sænksmedning.

Først var der beroligelsesgraden. Stø- bes stålet uden tilsætning af silicium, vil det meste af den ilt, der uvægerligt fin- des, reagere med kulstoffet, og resultatet vil blive en kraftig gasudvikling, der giver blokke med porøs yderzone. Er man heldig, svejses disse porer sammen

under valsningen, men er man ikke hel-dig - og det kan jo også forekomme -bliver resultatet en elendig overflade pådet færdige materiale fyldt med skæl ogrevner.

Disse kedelige ting kan man blive frifor ved at tilsætte så meget silicium, atilten er fjernet allerede før udstøbningen.Stålet kaldes så beroliget i modsætningtil det uberoligede stål, hvor gasudvik-lingen giver kogen og syden i kokillen,og fasthængende bobler er årsag til blæ-redannelsen.

Selv Det Danske Staalvalseværk erunderkastet visse naturlove, og en afdisse medfører, at stålet trækker sig sam-men under størkningen og afkølingenderefter. Resultatet heraf er en blok,hvor der indvendigt er dannet et størrehulrum - piben - som ikke svejses sam-men under valsningen, men forårsagerat topenden må skrottes.

Beroliget er stålet, når det er tilsat ca.0,10 °/o silicium - en grænse der dog iallerhøjeste grad også afhænger af stå-lets aluminiumsindhold. Aluminium vir-ker på ganske samme måde som siliciumoverfor stålets iltindhold; ja, faktiskvirker det endnu stærkere under visseforhold, og derfor bruges det ofte medfordel til den sidste finregulering.

I enkelte tilfælde kan det være for-delagtigt at fremstille et stål af en mel-lemkvalitet, hvor man forsøger at mod-virke dannelsen af pipehulrummet med

Sil icium i stålet .

16

struktioner. Alle stål kan svejses - eller i hvert fald næsten alle - men skal der svejses godt, og skal svejsningerne holde under vanskelige forhold i komplicerede samlinger, ja, så skal stålet være beroli- get. Derfor finder man ofte krav om beroliget stål netop til svejste konstruk- tioner, og foretager man slagprøvning - en prøve som man nu engang tror har relation til stålets svejselighed - vil man også finde, at beroliget stål har langt bedre slagstyrke end uberoliget stål.

Var jeg før lidt spydig overfor slag- prøvningen skal dog lige tilføjes, at i hvert fald fordelen ved beroliget stål har vist sig i praksis i mange tilfælde. Fæl- lestræk for mange uheld i forbindelse med svejsning har netop været, at der har været anvendt uberoliget stål - det er nemlig det billigste...

Det var lidt om de »indre« egenska- ber. Men også for de »ydre« spiller silicium en stor rolle. Her er forholdene dog anderledes for ikke at sige omvendt af, hvad der lige er sagt om svejselig- heden.

Af »ydre« egenskaber kan vi nævne stålets egnethed til varmforzinkning, hvor et uberoliget stål uden silicium får det smukke blomstrede, glinsende zink- lag, som vi i hvert fald kender så godt fra gulvspande, ja, som vi finder på alle de ting, hvor det betyder noget for sal- get, at udseendet er i orden.

Zinklaget på uberoliget stål er netop så smukt blomstret og blankt, som man vil have, og så har det tillige den fordel, at det ikke er særligt tykt (zink koster også penge). Det er dermed økonomisk og tillige sidder det så godt fast, at det udmærket tåler stød og anden voldelig overlast.

Modsætningsvis har vi beroliget stål, hvor siliciumindholdet har den virkning, at zinklaget bliver gråt og så tykt, at

en beskeden gasudvikling. Denne form for stål kaldes halvberoliget eller semi- killed med et engelsk udtryk og må naturnødvendigt have et noget mindre, men til gengæld langt mere omhyggeligt afpasset siliciumindhold - ca. 0,03 til 0,05 %.

Det var lidt om siliciums betydning for stålet på dets første trin. Vi så, at der skulle tilsættes mindst ca. 0,10 til 0,15 % for at få den ønskede porefrie blok - hvorfor sætter vi så ofte langt mere til?

Som sagt, silicium spiller mange roller ved stålfremstillingen. En af disse rol- ler har noget med styrken at gøre, idet vi for hver gang vi øger siliciumindhol- det med 0,10 % øger brudstyrken med ca. 2 kg/mm2. Særligt store mængder findes i fjederstål, hvor vi kan komme helt op over 2 %, og hvor silicium for- uden indflydelsen på brudstyrken også virker med til at hæve flydespændingen - et forhold der specielt har noget med stålets elasticitet at gøre.

Ved fjederstålene ser vi iøvrigt også en anden indvirkning fra silicium: stå- lets hærdeevne øges. Det viser sig på den måde, at hvor et normalt kulstofstål i skal vi sige 25 mm tykkelse kun ville få hærdestruktur i et tyndt yderlag på nogle få mm tykkelse, så vil et tilsva- rende siliciumlegeret fjederstål hærde næsten helt igennem og derved bedre være i stand til at tåle ydre påvirknin- ger. Ved varmebehandling er det i prak- sis næsten muligt at fordoble et fjeder- ståls flydespænding, og det siger lidt om de muligheder, der ligger selv i et så billigt legeret stål som et 2 % silicium- stål.

Fjederstålene udgør kun en forsvin- dende del af vor produktion. Langt væ- sentligere er hele det formidable udvalg af kvaliteter, vi har til svejste stålkon-

17

det let skaller af. I og for sig giver det lige så god beskyttelse; hvis man altså kan holde det ubeskadiget. Vægten er imidlertid den dobbelte, og da zink som sagt også koster penge og laget ikke sid- der særligt godt fast, kan man ikke for- tænke alle parter i at være lidt util- fredse.

Det beroligede ståls uegnethed til varmgalvanisering betyder især noget, når der er tale om svejselige stål med høj brudstyrke, hvor stålene af disse grunde netop skal fremstilles beroliget.

Forzinkningen foretages normalt ved neddypning i store opvarmede plade- jernsgryder, og er disse lavet af beroliget stål, sker der det mærkelige, at zink og jern giver sig til at reagere med hin- anden efter den samme proces, som fik zinklaget på det beroligede stal til at blive tykt og gråt. Reaktionen holder imidlertid ikke op, og resultatet er, at en sådan gryde bliver ædt op indefra i løbet af få dage. Gryder til varmfor- zinkning skal derfor laves af uberoliget stål, og da vi ikke laver plade i denne kvalitet, skal dette være ment som en absolut advarsel til alle om at prøve eks- perimentet - det er prøvet...

Ligesom silicium havde betydning ved zinklagets dannelse, betyder det også noget for dannelsen af glødeskal ved sænksmedning. Også her er uberoliget stål at foretrække, idet det giver en glø- deskal, der let springer af og derfor ikke bankes ind i overfladen på godset med grimme kopar som resultat. Desværre kan man ikke altid foreskrive uberoliget stål til sænksmedning, idet alle stærkere kvaliteter nu engang kun laves beroliget, og i disse tilfælde må man tage kalami- teten med i købet.

Så mange var ordene - faktisk kan der siges meget mere om silicium; men mon dette ikke er nok.

Nedenstående lille historie er fra Metal Bulletin,som iøvrigt er et meget sagligt organ. Den vil givelæseren et indtryk af selvironi og tørt lune, somer medvirkende til at gøre livet mellem engelskeforretningsfolk udholdeligt.

En international forretningsmand modtogfor nylig ct telexbudskab med følgende ind-hold:

»Kan De hjælpe os? En fjern slægtningbeder os om råd. Han skriver: Jeg har tobrødre. Den ene handler med skrot. Denanden er blevet guillotineret i Frankrig. Minfar handler med narkotika et sted i det Mel-lemste Østen, og min mor er indlagt påsindssygehospital i USA. Mine to søstre harslået sig på et temmelig uartigt liv og bori dyre lejligheder i London. — For nyligmødte jeg en ung dame, som netop er løs-ladt fra en opdragelsesanstalt, hvor hun komi anledning af en meget grov ungdomsfor-brydelse, og som jeg ønsker at gifte migmed. Mit problem er nu: Før jeg gifter mig,skal jeg da tilstå, at jeg har en bror i skrot-branchen? Dit svar afventes med spænding.— Vil De venligst svare hurtigt, da vi gernevil hjælpe vor slægtning.«

Efter at have tænkt sagen igennem, sva-rede den internationale forretningsmand:Dybt rørt over den triste historie. Spekulerikke over broderen i skrot-branchen, menlad os få adresserne på de to søstre.

(Fra Ingeniørens ugeblad).

18

Vognen, der har en max. lasteevne på27,5 tons, består af 2 sammenhængendesiloer med bundudtømning.

Fra vognen løber dolomitten via ettransportbånd og kopelevatoren op isiloerne. Det manuelle arbejde er såledesbegrænset til et minimum.

Tiden for at tømme en sådan vognandrager ca. ½ time, og er hos osbestemt af kopelevatorens kapacitet.

Ved at anvende denne vogntype spa-rer vi ca. 500 arbejdstimer pr. år pålosning af dolomit, og silofolkene und-går en hel del støv. ESWR

F T E R H Å N D E N som industrialiseringenhar grebet om sig, er de interne

og eksterne transportproblemers betyd-ning for en virksomheds økonomi kom-met klarere frem i dagen.

Gennem en fornuftig placering af deenkelte arbejdspladser - afdelinger ogvirksomheder - og ved anvendelse afrationelle transportmidler, laste- og los-seindretninger, søger man at holde om-kostningerne i forbindelse med transpor-ten nede på et minimum.

Stålværket har et årligt forbrug påca. 5.000 t dolomit, hvoraf 4/5 svarendetil 240 banevogne à ca. 17 t, kommerfra Tyskland.

Losningen af disse vogne har hidtilforegået med et skrabespil (en wiretruk-ket skovl, der styres med hænderne).

Tiden for tilrigning og afrigning afskrabespil, samt tømning af vognenandrager ca. 2 timer pr. vogn.

Nu får vi den tyske dolomit i enselvtømmende vogn, som ses på oven-stående fotografi og tegning.

19

OM NÆVNT I STAALBAANDET 1/1960 er værkets forbrug af kommunevand

stadigt stigende. Sidste sommer lå døgn- forbruget på over 700 m:i. For at imødegå omkostningerne samt for at aflaste kom- munen for et eventuelt yderligere sti- gende vandforbrug, blev det for godt et år siden besluttet at opføre et vand- behandlingsanlæg for tilberedning af Arresø-vand til en kvalitet, der står på højde med almindeligt kommunevand.

Sådanne anlæg eller lignende er iøv- rigt almindelige til kommunevandforsy- ning i storbyer rundt i verden, hvor man ikke som hos os har grundvand til rådighed, men må bruge overfladevand fra floder og søer.

Da vort anlæg står umiddelbart foran færdiggørelse, findes tidspunktet inde til en redegørelse for anlæggets opbygning og virkemåde.

Vandet tænkes foreløbigt anvendt til følgende formål:

1) Badevand til folkebygninger. 2) Fødevand til kedler. 3) Spædevand for kølevand til SM-

ovne.

Anlægget, som er leveret af firmaet J.Krüger, er baseret på kemisk fældningaf vandet i en såkaldt accelator, som erkonstrueret i USA. Der kan renses50 m3 Arresø-vand pr. time, men i kor-tere tidsrum kan der leveres op til 120m3 renset vand pr. time. Anlæggetinstalleres i en ny bygning ved det nuvæ-rende klaringsbassin. Indretningen frem-går af hosstående diagram, fig. 1. Fraden eksisterende indtagsbrønd for Arre-sø-vand ved klaringsbassinet pumpesvandet til en lille højdebeholder. Herfraløber vandet ind i bygningen til råvands-pumpen, som ved dette arrangementaltid får konstant tilløbshøjde, hvilketer af betydning for kemikaliedoseringen.

Råvandspumpen fører vandet videretil en blandebeholder, hvor der til-sættes klor for at befri vandet for bak-teriologisk forurening. Klortilsætningensker fra et klorgasanlæg, som styresautomatisk af kloroverskuddet, såledesat man er sikker på, at der altid til-sættes de rette mængder.

Derefter løber vandet videre ind iaccelatoren. Her tilsættes kalkhydrat for

20

Interiør fra bygningen.

blødgøring og ferrosulfat for fældningaf vandet. Ferrosulfattilsætningen bevir-ker, at der dannes en mængde fnug, somfanger de meget fine partikler og med-tager disse under samtidig bundfældning.Accelatoren er forsynet med en omrørerog forskellige ledeplader, som bevirker,at slammet (bundfaldet) samler sig påbestemte steder i accelatoren, hvorfra detudtømmes ca. hver 4. time ved hjælp afautomatisk styrede slamventiler. Det kla-rede vand strømmer fra en rende for-oven til et sandfilter, hvor vandet ren-filtreres. Fig. 2 viser et tværsnit gennemaccelatoren.

Vandet opsamles derefter i en 250 m3

rentvandstank under bygningen. For ikkeat gøre vandet ubehageligt at anvendetilsættes der natriumsulfit på afløbsled-

ningen fra sandfilteret. Herved fjernesalt overskud af klor i vandet.

Fra rentvandstanken pumpes vandettil en hydroforbeholder, hvorfra detføres til forbrugsstederne med et tryk påca. 3 ato. H.A.C.

FTER EKSPLOSIONEN i ovn 4 i maj 1959 blev det, da årsagen ikke med

sikkerhed kunne fastslås, besluttet, at skrot- pakker af en vis beskaffenhed, d. v. s. større pakker presset af gammelt skrot, ikke måtte chargeres, idet man ikke kunne frigøre sig fra den tanke, at den stedfundne eksplosion kunne stamme fra eksplosive stoffer skjult i disse eller af samme udseende som disse.

De frasorterede pakker voksede efterhånden til et bjerg på mange tusinde tons, og da vi naturligvis ikke ønskede at eksportere

det ville være nødvendig for at opklippedet lager af større pakker, som vi havdeliggende, og efter endt brug vil saksen derforblive videresendt til sin ejermand, der der-efter vil benytte den i sit daglige arbejde.

Ved at klippe pakkerne i småstykker underhensyntagen til betjeningsmandskabets sikker-hed fik man samtidig garanti for, at skrottetikke indeholdt farlige genstande. Saksen,hvoraf der kun findes ganske få i Europa,ankom i begyndelsen af november i 7 storegodsvogne, samlet i så store enheder somdet var muligt at transportere, og var fær-digmonteret i driftsklar stand ved årsskiftet.

Saksen, der er 21 m lang, 7 m bredog 8 m høj over terræn, er opbygget somen svær svejset stålkonstruktion. Se foto.

Skrottet afleveres i et 6 m langt kipbarttrug, som, når det er fuldt, kipper skrottet

ned i en rende med et tværsnitsareal på1600x800 mm, hvor en skyder fører detfrem under kniven med en afbrudt bevæ-gelse, der forud er indstillet efter den øn-skede klippelængde; umiddelbart foran kni-ven findes 3 stampere, der med et tryk på160 tons sammentrykker og fastholder skrottetunder klipningen.

Kniven, hvis længde er 1500 mm, klip-

pakkerne, da alt skrot her i landet kan findegod anvendelse hos os selv, var man i langtid på udkik for at finde en måde at gørepakkerne anvendelige.

Da vi erfarede, at et dansk firma i skrot-branchen overvejede i Tyskland at købe enstor klippemaskine, der var overordentligkostbar, fik vi en aftale med skrotfirmaet om,at vi måtte låne (leje) skrotsaksen i den tid,

22

Før saksen kom i drift var der nogen betænkelighed med hensyn til kvaliteten af det klippede skrot, idet pakkerne jo bestod af lette materialer, der var pres- set sammen for at fylde så lidt som muligt i mulderne og derved gøre chargetiden kort; når man nu klippede, var det sandsynligt, at disse ville ad- skilles og fylde meget og derved være besværlige at chargere. Denne frygt viste sig imidlertid at være ubegrundet, idet det store tryk saksen arbejder med bevirkede, at nok blev stykkerne små, men samtidigt meget kompakte, de adskiltes ikke under transporten, men pakkede godt i mulderne.

Klipning af pakker vil i fremtiden ikke være aktuelt, idet der nu kun leve- res pakker af mindre dimensioner, hvor materialet har været udsat for meget højere pressetryk end tidligere. Der har iøvrigt ikke under klipning af de ca. 18.000 tons været konstateret noget stof af farlig karakter. EB

per 3 gange pr. minut med et maximalt tryk på 560 tons. Alle bevægelser er hydrauliske og styres ved hjælp af tids- relæer og magnetventiler således, at sak- sen kan arbejde helautomatisk. De høje tryk opnås ved hjælp af 2 stk. 100 hk motorer, der trækker 4 hydrauliske pum- per, som yder 140 ato. Motorer og pum- per er monteret i øverste etage på to tanke, der tilsammen rummer 6.000 liter hydraulikolie.

På etagen herunder ses førerhuset, og i underste etage er anbragt elektriske fordelingstavler, centralsmøreanlæg og oliekøler.

lait 44 mand fordelt på 3 skift har med 3 lastbiler og 2 traktorvogne med tippelad været beskæftiget med læsning og transport af skrotpakker, idet det, som en ekstra sikkerhed har været nød- vendigt at håndlæsse og inspicere hver enkelt pakke. I de godt 3 måneder sak- sen har været opstillet hos os, har den klippet ca. 20.000 tons skrotpakker.

Under strejken er startet et instruktionskursus i moderne, elementær førstehjælp under ledelse af Fru Schreiner, Holte, som er instruktør inden for Dansk Rode Kors og iøvrigt tilknyttet civilforsvaret.

I første omgang gælder det funktionærerne, men efter strejkens ophør kommer turen til arbejderne.

V i

un d erv is er

23

LSEN OG JEG sad på mit kontor og talte om vejr og vind, da Olsen

fik øje på nogle kolber med vandprøver, jeg havde stående på en reol. Olsen spørger i sin sædvanlige lidt spydige tone, om jeg er begyndt på en vandkur.

- Næh Olsen - dog ikke! - svarer jeg. - Jeg drikker faktisk meget sjældent vand. -

Og jeg kunne mærke på Olsen, at det forstod han fuldtud.

- Det er nogle vandprøver - forkla- rede jeg. - De ved, vi er ved at indrette vort eget vandværk, hvor vi af Arresø- vand skal lave en slags kommunevand. Det der er prøver på de kvaliteter, der kan opnås. -

- Javel! siger Olsen - og jeg kan mærke, at emnet ikke interesserer ham synderligt.

For dog at vække ham lidt tager jeg en kop fra skuffen og hælder vand i.

- Smag engang Olsen! Olsen er noget betænkelig, men tager

dog en slurk. - Nå! siger jeg spørgende. - Tja, lidt tørt er det. - Tørt siger De! - og jeg er lidt for-

nærmet på mit vands vegne. - Nå, ja - flyversjus minder det jo

ikke meget om og heller ikke om ret meget andet! -

- Ja, men det er netop det fine ved vand - svarede jeg.

Men vil De ikke ha' en cerut til at ta' smagen af munden. - Og det ville Olsen altså gerne.

Talen faldt nu på hans søn, som jeg fra tidligere samtaler vidste havde nogle vanskeligheder på sin arbejdsplads.

- Ja - siger Olsen - jeg har prøvet at forklare ham, at det er hans egen skyld. - Men det hjælper ikke noget. - Han tror stadig, at han er den foruret- tede.

- Jamen er han da ikke det? spørger jeg.

- Nåh - det ved jeg ikke - svarer Olsen. - Man er vel ikke mere forurettet, end man selv føler. Vi har vel alle- sammen været ude for en formand, med hvem det har været så som så med den indbyrdes forståelse. Men derfor behø- ver drengen jo ikke at skabe sig. Hvad kommer det dig ved! har jeg sagt til ham. Pas dit arbejde. - Formanden er vel ikke en Vorherre. -

Og så efter en lille pause fortsatte han: Jeg kan ikke begribe, hvor drengen har disse griller fra. Fra mig er det ikke. Jeg har altid kunnet klare mig uden ris eller ros fra anden side. -

Og heri tror jeg Olsen har ret - Olsen er et mandfolk, som måske oven i købet ville betragte en ros for noget nedladende. I hvert fald ville det ikke

24

skeligt og måske også i sin tekniske kunnen. Men formanden er altså for- mand, og har han ikke den rette forstå- else af det menneskelige - kan han godt volde fortræd over for mere følsomme naturer blandt sine underordnede. -

- Følsomme naturer! udbryder Olsen. - Nej, det her med følelser får man lægge på hylden, hvis man ellers vil begå sig i tilværelsen. Han skal passe sit arbejde, skal han, og så ellers lade for- mand være formand - og ikke spor andet!

I sin iver tager Olsen koppen, som stadig står foran os og drikker resten af vandet.

Fy for ...........! sa' Olsen, da han op- dager sin tankeløshed. Og så gik han.

KN

være ham ligegyldigt fra hvem, rosen kom. - Nu er drengen et stykke op i tre-

diverne med kone og børn - fortsatte Olsen og så skaber han sig som en skole- dreng, når det går ham lidt på tværs - og Olsen tager et par heftige drag af cerutten.

- Jamen - siger jeg - det er vel noget, der ligger i hans natur. Nogle trænger mere til vidner for sine gerninger end andre. Læste De ikke artiklen i Staal- baandet for nogen tid siden, den hed vist »Din tilværelses vidne«. Vi er jo ikke allesammen lige selvstændige. -

- Selvstændige - hvorfor ikke - afbry- der Olsen. - Drengen er vel lige så god som formanden! -

- Ja, selvfølgelig Olsen - rent menne-

Ofte når man ser nøje på mændenemå man gøre kvindernes livshumør sit kompliment.

(Jacob Paludan om vin og piger). O M M A V E S Å R !Kvinder græder med tårer,mænd med saltsyre.

(Dr. Ruth Poort).

Middelmådigheden fælder den hårdeste dom,ikke mindst over de dygtiges fejl.

(»Farmand«).

Videnskaben har nu fundet ud af,at der er to slags kvinder —nemlig de, som ustandselig snakkerog de, som ikke kan holde mund.

(»Hudibras«).

Det er en stor fordelat kunne tale flere sprog,men at være i stand til at holde kæft på et sproger helt uvurderligt.

(»Farmand«).

Hvis du virkeligligner dit pasfoto,trænger du til rejsen.

(Carl Wilson).

Enten må vi følge vor samvittighed —eller også forfølger den os.(Forfatteren Georg Wulff).

25

P R O F I L V Æ R K E T Valseværksingeniør J. Andersen. Blokværket.

Blokværket har i det forløbne kvartal gået godt, der har ikke været yderligere uheld med koblingshovederne, og da de be- stilte reserve-koblingshoveder nu er leveret i forstærket udforelse skulle vi være sikret fremover.

Der er installeret et filter for kolevandet til el-ovnens elektroder, således at elektro- dernes køling kan holdes konstant, herved forlænges levetiden på disse betydeligt.

I mellemhallen er der taget nye åg i brug for transport af emner og knipler, hvilket har resulteret i en bedre udnyttelse af lager- pladsen og færre »skæve« knipler. Grovværket.

I grovværket har produktionen været god, ca. 1.000 tons mere end i 1. kvartal 1960, og der har ikke været større stop på grund af fejl ved maskineriet, dog har blokovnens varmeevne været reduceret noget i marts måned, bl. a. på grund af utætheder i reku- peratoren.

I påsken blev blokovnens murværk re- pareret, og der blev monteret nye tværrør.

S T Å L V Æ R K E T Martiningeniør Carlo Poulsen.

Januar kvartal gav en produktion på 74.908 tons stål, hvilket er 5.500 tons mere end sidste års kvartal.

Foruden vore normale reparationer havde vi det uheld, at stålet brod gennem en 2 tons fyrbro og gav en uges stop, som medførte et tab på ca. 1.000 tons.

Til trods herfor er det hidtil største kvar- talsproduktion, og vi har således stadig en fair chance for at opnå vort tænkte mål: 300.000 tons for hele året.

lovrigt er kvartalet gået fint og navnlig inden for den sidste måned, hvor vi har op- nået en rekord af 6.884 tons på en uge. Vi havde iøvrigt ikke mindre end 3 på hinanden følgende rekorder.

Selvfølgelig har vi ikke undgået ærgrelser og fortrædeligheder, når ikke alt klappede, men alligevel er der hugget et trin til at stå på og dermed øget beskæftigelse hos os, såvel som vore kunder — valseværkerne.

26

reparation umiddelbart efter strejken, og den næste skal falde 3 måneder efter, og falder den da ikke sammen med vort planlagte feriestop, er det sikkert nødvendigt at flytte dette til ovnreparationsperioden, og så må vi tage feriespørgsmålet op igen. Men den tid, den sorg.

I slutningen af februar havde vi en stor valseudskiftning i P 1 og dette gentages efter hver 30—40.000 t valsede blokke, d. v. s. at næste udskiftning vil ske i slutningen af juni. Valseudskiftningen tog en halv snes dage, og imedens valses der i det gamle værk. Så lang tid vil en stor udskiftning nu ikke altid tage, idet vi har bestilt et sæt lejehuse yderligere, og de skulle komme i slutningen af året, og en udskiftning ordnes derefter på en søndag.

I begyndelsen af næste år får vi jo slabs (pladeemner) fra Norsk Jernverk, og til op- varmning heraf er bestilt en ovn, og desuden er bestilt en forlængelse af tilgangsrullebane, idet ovnen lægges i andet fag fra vest i V8 og stikker ud på kranbaneområdet nord for V8, hvor der kommer en 25 tons kran med magnet til indlægning.

Til mellempladeværket har driftstegnestuen konstrueret et nyt tilgangsbord, som for- håbentlig kan monteres i sommerferien.

I årets første kvartal er valset 35.735 t grovplader og 2.122 t mellemplader mod 31.622 t og 2.065 t i første kvartal 1960.

Finværket. Finværket har gået godt, og produktionen

er den hidtil bedste i ét kvartal, nemlig ca. 20.500 tons, hvilket er ca. 5.000 tons mere end det tilsvarende kvartal i 1960.

Ved påbegyndelsen af rundjernsvalsningen i midten af februar, blev den forlængede kølebane, samt aftagningsarrangementet for trådringe, det såkaldte »kanontårn«, taget i brug, og det har fungeret udmærket i den forløbne driftsperiode. Aftagning sker ved hjælp af en gaffeltruck, og tentorringene bliver på specielle transportvogne kørt di- rekte til lagerpladsen ved det nye tentor- anlæg.

I påsken blev der, på knippelovnens ind- gangsende, foretaget visse ændringer på murværk og jernkonstruktion, således at arbejdsforholdene for indlæggeren er blevet betydelig bedre.

Produktionen i januar kvartal 1 9 6 1 :

Færdigjern t. Knipler ogemner t.

Blokværk ................. 26.066Grovværk ................ 10.251 2.104Finværk ................... 20.549

Færdigjern ialt ........... 30.800

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Det er meningen, at grovpladeværket islutningen af april skal gå over til to-holdsdrift, og desuden var det tanken, at to valseholdskulle hjælpe til i stålværket med ovnrepara-tioner 3 uger i april-maj og igen i august.I den første periode valses med et hold ogi den sidste er der stop for ferie. Dette pro-gram holder faktisk stadig stik, blot måtidspunkterne for ovnreparationer måske æn-dres, idet stålværket sikkert tager den første

»Glem det, kære, jeg har selv lavet det!«(Fra »Do it yourself«.)

27

Haifa, 15th Shevat 5721Kære venner!Vi fejrer i dag en slags nytårsdag, som

vi kalder »planternes nytårsdag«. Faktiskbegynder vort år den 1. Tishry, som fal-der omkring september, men vi harandre lignende mærkedage, som fejresfor at markere særlige datoer. I dag harvi lige sluttet vor vinter og begyndtforåret. Jeg må sige, at vi har haft en»dårlig« vinter: temperaturen faldt heltned til 10° C og mindre (!....), og vihar endda også haft perioder, hvor dethar regnet flere dage i træk. . . . Men nuer alt dette forbi; vi glæder os over for-året og venter nu på den kommendehede, tørre og solrige sommer.

Lad os denne gang forestille os, atvi er begejstrede turister i Det HelligeLand og interesserede i at se de helligesteder. Vi begynder naturligvis medJerusalem, den gamle stad, alle religio-ners hellige hjemsted. Jerusalem er nævnti Det Gamle Testamente som statenIsraels første hovedstad, ligesom denogså er det i dag, og den er kendt forsit tempel, som blev lagt i ruiner for2000 år siden, men man kan stadig iJerusalem finde en mængde steder, derer fuldstændig beskrevet i bibelen, ogsom turist glæde sig over resterne fra ensvunden tid.

Foto nr. 1 viser f. eks. den gamlebymur, og man kan endogså skimte kongDavids høje tårn, der blev bygget for3000 år siden. Muren står på Zions-bjerget, det samme bjerg, hvorpå templetlå. Hvis man klatrer op ad Zionsbjerget,kommer man til nogle meget interessantegamle steder, f. eks. kong Davids grav.Han grundlagde det israelske rige for3000 år siden (foto nr. 2).

For tidligere breve,se Staalbaandet nr. 1 og 3, 1960.

5

6

Efter at have prist den ældste religionvil vi gå tilbage mod nord og aflæggeet besøg i Nazareth. Jeg behøver vistikke at fortælle om denne by og om densrolle i verdenshistorien; men jeg kanforsikre Dem for, at enhver kristen, sombesøger Nazareth og går ind i de kendtekirker, føler det, som om han blev fødtpåny. Medens man står i kirkerne, vilman føle det, som var man smeltet sam-men med den hellige atmosfære, og manbegynder at forstå beretningerne i DetNye Testamente. Se f. eks. på foto nr.3, det indre af Old Church. Den sammefølelse overvælder en, når man sejlerpå Genesareth sø, (foto nr. 4), Kristi ogJohannes Døberens sø.

Siden vi denne gang har beskæftigetos med religionen, vil vi ikke gå udenom den muhamedanske tro, men gøre etstort spring til en anden gammel by,Acre. Foto nr. 5 viser en Moské, en afde mange, som findes i denne by. Lægmærke til, hvor smuk, værdig og stor-slået den fremtræder med sin særligeøsterlandske charme. Og det gør et dybt

indtryk, når Muezzinen, præsten, klatrerop i det høje tårn (6 gange om dagen)for at kalde de troende sammen til bøn.

Vi er stadig kun halvvejen på vor tur,men jeg tror, vi skal hvile os lidt ogfordøje alt det, vi har set. De huskersikkert Eilath, Israels sydligste by, belig-gende på kysten af Det Røde Hav, somjeg nævnede i mit sidste brev.

For at komme til Eilath, må manrejse gennem ørkenen; men så vild ogbarsk denne egn end måtte være, vilman dog som turist glæde sig overnaturen og få udbytte deraf.

Næste gang vil jeg fortælle om Eilath.Denne gang vil jeg blot gerne præsen-tere en af Eilath's vagtposter (foto nr.6), en 100 % kvindelig israelitisk vagt-post. Jeg "håber, De nu forstår, hvorforjeg er så ivrig efter at føre Dem dertil.

Vi mødes meget snart igen, farvel sålænge. DERES

MARKETENDERIET og administrationsbyg- ningen kan der i øjeblikket ses en del

reproduktioner af Poul Gauguin og Vin- cent van Goghs malerier.

Af afstamning, karakter og kunstnerisk præg var disse to kunstnere dybt forskel- lige. Naar man alligevel har valgt at samle nogle af deres arbejder i en udstilling, er det ikke alene, fordi deres livsveje kryd- sedes paa mærkelig og tragisk maade, men ogsaa fordi deres skæbne trods alle ulig- heder havde visse fælles træk.

Begge valgte først kunsten som deres livsgerning ved slutningen af deres ung- dom, og for dem begge blev kunsten en besættelse, som med forfærdende ubønhør- lighed førte dem til psykisk og fysisk un- dergang. Medens ingen gad købe deres bil- leder, da de levede, skete der efter deres død en omvurdering, som hævede navnene Gauguin og van Gogh op i klasse med bil- ledkunstens største.

Poul Gauguin, hvis liv skulle blive til en legende og ligefrem give stof til en roman af Somerset Maugham, blev født i Paris i 1848. Politiske forhold tvang fade- ren, der var journalist, til at emigrere til Peru. Han døde dog undervejs, og mode-

PÅ

A R B E J D S P L A D S E N

K. Melchiors

Poul Gaugin:E K S O T I S K E B E R E T N I N G E RMusæum Folkswang, Essen

ren fortsatte med børnene, men vendteefter fire aars forløb tilbage til Frankrig.Fra sit syttende aar arbejdede Gauguinsom sømand, indtil han i 1871 fik ansæt-telse i et vekselererfirma, hvor han snartfik en betroet stilling paa grund af sitdygtige og pligtopfyldende arbejde. Hangiftede sig i 1873 med en køn og intelli-gent ung pige fra Danmark, Mette SophieGad, der levede i den tro, at hendes til-kommende var en lovende ung bankmand,der malede lidt i sin fritid. Hun fandt detkun udmærket, at hendes mand sad hjemmeog syslede med pensler og farver for sinfornøjelses skyld i stedet for at spille bil-liard og bruge sine penge paa kafeer.

I en halv snes aar levede Mette og PoulGauguin et lykkeligt familieliv med enhastigt voksende børneflok. Det kom der-

30

venner, fortæredes han af længsel efter den civilisation, hvortil han var bundet med baand, som ikke lod sig sønderrive.

Gauguins billeder blev et nyt frembrud i kunstens historie. Han begyndte som im- pressionist, men forlod snart den ensidige dyrkelse af det optiske synsindtryk af lys og farver. I stedet for impressionisternes flimrende, prikkende manér lagde han far- verne paa lærredet i planer, harmonisk og dekorativt og med en kolorit, som var helt enestaaende og symbolsk for hans eget sjæ- le- og følelsesliv.

Den naive forenkling i hans kunst rum- mer indtryk fra folkekunst i Sydamerika, af romanske kirkeruder og kan ogsaa min- de om orientalske billedvævninger, for- stærket ved, at det grove lærred, han an- vendte, ses igennem farverne.

Stærkest taler hans tropebilleder. De rummer baade hans længsel mod og fryd over de farverige paradislande og de tro- skyldige, brune mennesker der. Men der lurer tillige i dem en mystisk glød, en anelse af dæmonisk, hedensk overtro, aan- deangst, urskovslidenskab og glimt af fe- berdrømme, i hvilket hans tragiske kunst- nerskæbne afspejler sig.

for som et chok for familien, da han 35 aar gammel forlod sin stilling for udeluk- kende at hellige sig sin hobby.

I løbet af kort tid var Gauguin økono- misk paa bar bund, og i 1884 rejste hele familien efter Mette Gauguins ønske til København, hvor Poul Gauguin skulle ar- bejde som agent i pressenninger. Men op- holdet i København blev i alle henseender mislykket. Den franske kunstner kunne slet ikke finde sig til rette i Danmark, og det københavnske borgerskab, som Mette Gauguin tilhørte, kom han til at hade af et godt hjerte.

Da ofrede Gauguin alt for sin kunst. I sommeren 1885 forlod han sin hustru og sine børn undtagen sønnen Clovis, med hvem han rejste tilbage til Paris.

Hermed begyndte Gauguins ensomme kamp med sin kunst, sin uforstaaende sam- tid og med sig selv. Uro, rodløshed, over- følsomhed, sygelig stolthed og aldrig til- fredsstillet forfængelighed gjorde ham til- værelsen i Paris uudholdelig. Han maatte bort fra kulturatmosfæren til mere primi- tive, usammensatte mennesker.

Han boede en tid i Bretagne og senere i Aries hos van Gogh, et samvær, som bragte van Goghs sindssyge til farligt ud- brud. Endelig søgte han til de frodige og naturskønne øer i troperne, først Marti- nique, senere Tahiti og Marquesaøerne.

Her i det paradisiske klima blandt pri- mitive mennesker skulle man vente, at han maatte finde den harmoni i tilværelsen, han længtes efter.

Det gik imidlertid helt anderledes. Han følte sig svigtet af vennerne i Paris, sad i fortvivlede økonomiske forhold, og selv forholdet til de indfødte og samlivet med en af deres kvinder bragte ham ikke den lykke, han havde ventet. Hans helbred blev nedbrudt, og da han til sidst laa for- tvivlet og dødssyg i sin hytte paa øen Dominique - kun omgivet af indfødte

Vincent van Gogh blev født i 1853 somsøn af en hollandsk landsbypræst. To afhans onkler var kunsthandlere, og sekstenaar gammel blev han ansat som lærling iet kunsthandlerfirma i Haag. Fire aar se-nere blev han sendt til virksomhedensfilial i London. Her forelskede han sig isin værtindes datter, men den unge pigevar allerede forlovet, og van Gogh blev af-

31

rykkelse og rasende produktionstrang. Han berusede sig i solskinnet og farverne og malede den hede sitrende himmel, de fjerne violette bjerge, de bølgende korn- marker med sorte cypresser og oliventræer og den brogede blomsterpragt.

Han forenklede sin teknik, og masede farven direkte fra tuberne ud paa lærredet i fede, næsten reliefagtige strøg, og som et baal af hans væsens flamme blev billede paa billede til under en spænding, som truede med sprængning.

I 1888 boede Gauguin en tid hos ham. De kendte hinanden fra Paris, og deres fællesskab skulle - havde van Gogh tænkt sig — være begyndelsen til et idealistisk, kooperativt kunstnersamfund. Men trods gensidig beundring gik de to bundforskel- lige personligheder snart hinanden paa ner- verne. Det kom til voldsomme sammen- stød og endte med, at van Gogh en dag forfulgte Gauguin hen ad gaden med en aaben barberkniv i haanden, hvorefter han gik hjem, skar sit ene øre af og sendte det indpakket i papir som en gave til en ven- inde i byens bordel.

Faa dage efter blev van Gogh indlagt paa et sindssygeasyl i Saint-Rémy, og med faa afbrydelser tilbragte han sine to sidste leveaar i forskellige sindssygeanstalter. Man gav ham dog meget frie forhold, og hans produktion tog ikke af, tværtimod skabte han i denne periodes bedste øjeblikke nogle af sine ypperligste billeder.

Det var navnlig i denne tid, at hans maleriske form fik den mærkelige flam- mende karakter, som naar frisk løv krym- per sig over svidende ild. Hans iris — en af hans yndlingsblomster - blev som et bundt fakler med blaa slikkende luer, cy- presserne vred sig, som ville de rive sig op med rod og forene sig med den hede, blændende sol, hele landskabet syntes be- sjælet og bølge i længsel mod den vældige dybblaa himmel. Han malede som i ekstase

vist. Denne begivenhed ramte ham haardt. Han blev tungsindig, nervøs og uligevæg- tig, og arbejdet i kunsthandlen forekom ham yderst utilfredsstillende. Han blev nu sendt til firmaets hovedsæde i Paris, hvor han benyttede sin fritid til at studere kunst og religion. Efter igen at have besøgt Eng- land - denne gang som fransklærer - vendte han tilbage til Holland. Han søgte nu optagelse paa en missionærskole i Bru- xelles for her at uddanne sig til lægprædi- kant. Imidlertid blev han efter en prøve- tid afvist, da han helt manglede oratoriske evner, og saaledes var ude af stand til at holde en sammenhængende prædiken. Man tillod ham dog uden at have bestaaet no- gen eksamen at fungere som lægprædikant i et fattigt, belgisk kulminedistrikt. Under dette ophold begyndte van Gogh at tegne. Han skildrede med dyb alvor arbejderne og deres miljø, og det blev her han først følte sit kald som kunstner. Imidlertid sank han saa dybt i fattigdom, sygdom og social nød, at missionærskolen, som havde udsendt ham, ansaa det for rigtigst at kalde ham hjem.

Van Goghs beslutning om at blive ma- ler stod nu fast, og med støtte fra brode- ren, Théo van Gogh, begyndte han sin kunstneriske løbebane. Under meget daar- lige forhold studerede han en aarrække i Haag og Antwerpen. Senere kom han og- saa til Paris, hvor han traf Pissaro, Seurat, Toulouse-Lautrec, Gauguin og Bernard fra den impressionistiske kreds. I sin trang til at naa det yderste under enhver livs- og aandsform drev han sin teknik og farve langt ud over impressionismens. Hans ar- bejder blev synsindtryk omformet og for- stærket af hans eksalterede sjæleliv.

Det rastløse, myldrende byliv blev ham dog efterhaanden uudholdeligt, og han søgte efter nogle aars ophold i Paris til den lille by Aries i Sydfrankrig, hvor det sydlandske landskab fyldte ham med hen-

32

under truslen af den fuldstændige aands- formørkelse, som han følte lurede i hans sind.

Knuget under dette pres gik van Gogh den 28. juli 1890 som sædvanlig ud for at male, og omgivet af den natur, han el- skede, tog han sit liv med en revolver- kugle.

Der kan drages paralleller mellem van Goghs kunst og den græske filosof He- raklits idé om naturen og verden som en mægtig ild, der brænder. For Heraklit er ilden den grundsubstans, hvorfra alt er kommet, og som alt styrer hen imod; ver-

den er opstaaet af ild og vil gaa til grunde i ild.

Forfatteren Irving Stone har om van Gogh skrevet en fængslende bog, som han har kaldt „Lust for life" (Begær efter li- vet). Denne bogtitel kunne med rette ka- rakterisere hele van Goghs tragiske liv. Som mange andre neurotikere var van Gogh et af samfundets stedbørn, men hans kunstneriske form og hans billeder lever og har forlængst faaet hædersplads paa museer verden over.

KM

Van Gogh: D R . G A C H E T

Paris-Musée du Louvre

33

IDEN DET FØRSTE TOG trukket af et damplokomotiv kørte strækningen

mellem København og Roskilde den 26. juni 1847, har der stået et romantisk skær om det. Her var skabt en maskine, der - efter som årene gik - ved sin form og virkemåde umiddelbart tiltalte enhver og gjorde mand til dreng med ønsket om at være lokomotivfører.

Hvem har ikke stået i stum beundring, når han så ekspressen drøne gennem nat- ten med det dybrøde, flakkende genskin fra fyret i dampskyen.

Lokomotiver er som levende væsener med hver sit udtryk - nogle hovne og storsnudede, andre blide og flittige og andre igen som væddeløbshesten dirrende af indre styrke og utålmodighed efter at komme afsted. Og man har da også i damplokomotivets hjemland, England, givet dem navne som rigtige levende væsener. Men selv om vi herhjemme var mere nøgterne og nøjedes med et »Litra«, så plejede og passede vi dog vore loko- motiver på en anstændig måde - ja, vi ligefrem kælede for dem med farver, lakker, staferinger og blankpudset arma- tur og polerede stænger.

Et damplokomotiv var værd at se — kongen blandt maskinerne!

Dog, i dag har vi ikke råd, tid ellersans for noget så smukt - kun hvadder er rationelt og økonomisk har gyl-dighed!

Og så kører vi da fremtiden i mødemed støjende og osende blikkasser, kal-det motorlokomotiver.

Men lad en dreng - selv af i dag - ogsom knapt har set et rigtig lokomotiv- vælge mellem en My'er og et damp-lokomotiv til sin legetøjsbane - han væl-ger naturligvis det sidste - det førsteligner jo mest af alt en flytteomnibus.

Nu vil man sætte damplokomotivet påmuseum, men et damplokomotiv hersynes mig lige så uinteressant som enudstoppet løve på Zoologisk Museum.

Dog, så stor har kærligheden til damp-lokomotivet været i almenheden - såstor var beundringen for denne skønnemaskine, at det er blevet en hobby formange at samle på fotos og oplysningerom de forskellige typer. En sådan æreer knapt overgået andre maskiner, ogtvivlsomt er det, om nogen ad åre giderinteressere sig tilsvarende for motor-lokomotiverne.

På DDS har vi i årenes løb siden 1947haft ikke mindre end 14 normalsporede

34

else og fotografering, og 2 af lokomo- tiverne er nu overdraget klubben - fore- løbig som lån.

* * * Vore damplokomotiver har, selv om

de var gamle, gjort et godt og hårdt arbejde for os. Ikke altid blev der gre- bet med nænsom hånd om regulatoren, og lakken og stafferingen var forlængst forsvundet og gangtøjet rustent og lede- løst. Ofte måtte de slæbe afsted med, hvad der oversteg deres kræfter. Men slæbte gjorde de! KN

og 5 smalsporede ældre damplokomotivertil intern rangering, og da flere af demvar særdeles gamle - et var fra 1894 -er det naturligt, at vi har haft talrigehenvendelser fra interesserede om fotosog oplysninger - hvilke vi med glædehar imødekommet.

For ikke så længe siden blev der dan-net en jernbaneklub, som dog ikke vilnøjes med billeder alene, men også samlepå gamle typiske damplokomotiver ogsøge at holde disse igang på en lillesporstrækning. En del af klubbens med-lemmer aflagde os for nogen tid sidenet besøg, i hvilken anledning vi havdeoprangeret vor lokomotivpark til besku-

35

Vi beklager meget, at det ikke er muligt at bringe de optagedeportrætter af fødselarerne. Forholdet skyldes redaktørens for storeinteresse for fotografens objektiv, som han havde pillet ved ogderved fået ud af fokus. Alle optagelserne var uskarpe, og pågrund af strejken kunne de ikke tages om.

U D N Æ V N E L S E R :Med gyldighed fra 1. april 1961 er fore-

taget følgende udnævnelser:

Elektrikermester B. Jensen: El-chef medarbejdsområde som hidtil plus instrument-afdelingen.

Valseværksingeniør P. W. Mortensen:Overingeniør for nybygningsafdelingen medstadig tilknytning til profilværkerne.

Driftsingeniør K. Nielsen: Overingeniørmed arbejdsområde i direkte tilknytning tilden tekniske direktør.

Ingeniør J. Andersen: Valseværksingeniør iprofilværket og konstitueret afdelingsleder her.

Ingeniør T. Nørngaard: Tegnestueleder pådriftstegnestuen.

Ingeniør Sv. Pedersen: Tegnestueleder inybygningsafdelingen.

70 Å R :Johannes Nielsen, 26. maj, reservehold.

6 5 Å R :William Nielsen, 30. juli, reservehold.

6 0 Å R :Einer Larsen, 29. maj, plads og havn.

5 0 Å R :Peder Dahl, 25. maj, stålværk.Rikard Holm Andersen, 17. juni, reparation.Johannes Petersen, 30. juni, lager og eksp.Arne Jacobsen, 3. juli, reservehold.Kaj Hansen, 7. juli, pladeværk.Hjalmar Jensen, 10. juli, tentorværk.Gunnar Jørgensen, 14. juli, reparation.Knud Hansen, 18. juli, reparation.

U D L Æ R T E :Nye kontorassistenter:Doris Larsen, 7. april.Bende Schmidt, 14. april.

Nye svende:Bent Jensen, 1. marts, elektromekaniker.Hans Henrik Hertz, 31. marts, elektro-mekaniker.Karl Ove Nielsen, 31. marts, maskinarbejder.

N Y A N S A T T E :Poul Thor Hansen, maskinm., el-værks., 1. nov.Ragnhild Madsen, assistent, kassen, 1. januar.Rydich Nielsen, tekn. tegner, tegnestuen, l.feb.Clara Kristensen, sekretær, 1. februar.John Kristensen, driftsass., profilværk, 1. februar.Greta Olsen, elev, 16. marts.Anker Madsen, ingeniør, 1. april.Hans Peter Bering, konstruktør, 1. april.B. Lander Pedersen, assistent, profilværk, 1. april.Ib Larsen, ingeniør, 18. april.