Strategi for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2

1. Mission og langsigtede effekter for

samfundet

1.1 Mission

STAR fremmer en effektiv arbejdsmarkedspolitik, hvor virksomheder får den nødvendige

arbejdskraft og flest mulige borgere er i job eller uddannelse.

Vision

STAR gør det muligt at træffe arbejdsmarkedspolitiske beslutninger på et kvalifi-

ceret grundlag

STAR gør det muligt at omsætte arbejdsmarkedspolitik til effektiv praksis til gavn

for borgerne

STAR gør det muligt for virksomhederne at få adgang til den nødvendige arbejds-

kraft

1.2 Langsigtede effekter for samfundet STARs arbejde skal resultere i følgende langsigtede effekter for samfundet:

at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for,

samt at flest mulige borgere er i job eller uddannelse.

3

2. Rammevilkår

2.1 Indre vilkår

Siden regeringen tiltrådte i juni 2015, er der indgået en række politiske aftaler på styrelsens

område. Der er bl.a. indgået aftale om et mere fleksibelt dagpengesystem og en aftale om et

kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde (jobreform fase 1). I 2016 vil sty-

relsen fortsætte arbejdet med de indgåede aftaler med særligt fokus på en sikker implemen-

tering.

Udover de ovenfor nævnte aftaler er der de seneste år gennemført en række reformer på

beskæftigelsesområdet. De mange reformer stiller krav til en effektiv implementering, som

skal sikre, at reformerne har den tilsigtede virkning. Derfor vil styrelsen i 2016 fortsat have

et betydeligt fokus på implementering af såvel nye som allerede gældende reformer.

Desuden har regeringen iværksat initiativet ”Bedre Balance”. For STAR betyder det, at der

skal gennemføres en organisationsændring, hvor CKA (som overflyttes fra ASK til STAR

pr. 1. januar 2016), EØS- og ferielovsområdet samt ydelsesadministration og tilskudsfor-

valtning på a-kasseområdet flyttes til Brønderslev. I 2016 vil arbejdet med udflytningen

fortsat pågå, og der vil i den forbindelse være fokus på at sikre en ordentlig personalepro-

ces og at minimere de driftsforstyrrelser, som den planlagte udflytning potentielt kan give

anledning til.

2.2 Ydre rammer

Styrelsens arbejdsområde er påvirket af en lang række af eksterne faktorer såsom de øko-

nomiske konjunkturer, den teknologiske udvikling, arbejdsstyrkens almene sundhedstil-

stand, indsatsen i kommuner, jobcentre, beskæftigelsesregioner og andre statslige instituti-

oner med videre. Styrelsens egen indsats for at påvirke udviklingen i beskæftigelse og

vækst skal derfor ses i relation hertil.

4

3. Kerneopgaver og forandringsteori

3.1 Præsentation af kerneopgaver Nedenstående tabel fra Finansloven 2016 viser STARs ressourcer fordelt på hovedmål.

Under tabellen redegøres der for, hvad de fire kerneopgaver nærmere dækker over.

Tabel 1. FL 16

Kerneopgave 1 – Borger og virksomhedsservice

Styrelsen arbejder igennem de regionale arbejdsmarkedskontorer med at understøtte en

sammenhængende virksomhedsindsats fx i forbindelse med større rekrutteringsopgaver, og

styrelsen bistår virksomheder med international rekruttering via Workindenmark. Derud-

over administrerer og træffer styrelsen afgørelser vedrørende ferieloven og regler om EØS-

arbejdsløshedsforsikring, og styrelsen behandler klager over arbejdsløshedskassernes afgø-

relser. Styrelsen har dermed kontakt til borgere og virksomheder i forbindelse med sagsbe-

handling og kontrol. Målet er at sikre en rettidig og korrekt sagsbehandling, der er i over-

ensstemmelse med gældende regler og politiske aftaler.

Kerneopgavens budget udgør ca. 20 pct. af det samlede budget (excl. generel ledelse, ad-

ministration og hjælpefunktioner).

Kerneopgave 2 – Implementering og tilsyn

Styrelsen sikrer implementeringen af beskæftigelsespolitikken og den sociale sikringspoli-

tik i dialog med relevante interessenter på området, herunder især jobcentre og a-kasser,

Udbetaling Danmark, virksomheder og de regionale arbejdsmarkedsråd. Implementeringen

sker med udgangspunkt i love, regler, økonomiske incitamenter, digitale og praktiske løs-

ninger samt dialogorienterede aktiviteter. I implementeringsprocessen har styrelsen desu-

den ansvaret for lovarbejdet forbundet med realiseringen af beskæftigelsespolitikken og

den sociale sikringspolitik. Styrelsen udvikler og vedligeholder digitale løsninger, som

5

understøtter implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet. Styrelsen gør infor-

mation, data og selvbetjeningsløsninger tilgængelige for borgere, virksomheder, jobcentre

og a-kasser. Styrelsen fører tilsyn med, at intentionerne i beskæftigelsespolitikken og den

sociale sikringspolitik realiseres, og at bevillingerne til beskæftigelsesindsatsen og de soci-

ale sikringsordninger forvaltes korrekt. Målet er at sikre, at kommuner, jobcentre, a-kasser,

Udbetaling Danmark m.fl. effektivt gennemfører indsatser i overensstemmelse med gæl-

dende regler, ministerens ønsker samt politiske aftaler og intentioner.

Kerneopgavens budget udgør knap 40 pct. af det samlede budget (excl. generel ledelse,

administration og hjælpefunktioner).

Kerneopgave 3 – Politikforberedende arbejde

Styrelsen understøtter politikudviklingen og forberedelsen af politiske udspil, aftaler og

reformer på beskæftigelsesområdet og det sociale sikringsområde. Styrelsen gør dette ved

at præsentere og belyse modeller og forslag til, hvordan der opnås størst mulig effekt. Ud-

gangspunktet er, at borgeren og virksomhederne sættes i centrum, og at forslagene er lette

at administrere og forstå i jobcentre og a-kasser, kommuner, Udbetaling Danmark og ATP

samt blandt borgere og virksomheder. Målet er at understøtte aftaler, reformer og regler

med faglige bidrag og input.

Kerneopgavens budget udgør ca. 20 pct. af det samlede budget (excl. generel ledelse, ad-

ministration og hjælpefunktioner).

Kerneopgave 4 – Viden og formidling

Styrelsen udvikler og formidler ny viden om arbejdsmarkedet, beskæftigelsesindsatsen og

den sociale sikringsindsats til gavn for de politiske interessenter og for samfundet. Dette

sker blandt andet ved at gennemføre reviews, inspirationsprojekter, statistiske analyser

baseret på udtræk fra databaser, puljeindsatser, evalueringer samt kontrollerede forsøg.

Arbejdet med viden og formidling er understøttende for arbejdet i de øvrige tre kerneopga-

ver. Målet er at sikre viden om, hvad der virker med henblik på at styrke ministerens og

Folketingets beslutningsgrundlag samt at understøtte, at aftaler, reformer, regler og imple-

menteringstiltag får de tilsigtede effekter.

Kerneopgavens budget udgør ca. 20 pct. af det samlede budget (excl. generel ledelse, ad-

ministration og hjælpefunktioner).

6

3.2 Forandringsteori for kerneopgaverne

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for at implementere og følge op

på beskæftigelsespolitikken og den sociale sikringspolitik i Danmark. Styrelsen understøt-

ter beskæftigelsesministerens arbejde som minister i forbindelse med politikformulering,

lovarbejde og i forhold til Folketinget.

Styrelsen forbereder og implementerer politiske initiativer og reformer og understøtter

gennem effektiv styring, at reformernes mål bliver nået. Herudover udvikler og formidler

styrelsen viden, som understøtter betjeningen af ministeren og en effektiv beskæftigelses-

indsats. Endelig bistår styrelsen virksomheder med rekruttering af højt kvalificeret arbejds-

kraft via Workindenmark.

Målet er at bidrage til at flest mulige er i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den

arbejdskraft, de efterspørger. STARs kerneopgaver og aktiviteter skal understøtte dette, og

på baggrund heraf har STAR fire kerneopgaver; Borger- og virksomhedsservice, Imple-

mentering og tilsyn, Politikforberedende arbejde samt Viden og formidling.

Nedenfor gennemgås forandringsteorien for de fire kerneopgaver, dvs. hvordan styrelsens

udførelse af kerneopgaverne gennem specifikke output fører til effekter på kort, mellem-

lang og lang sigt hos de aktører, som styrelsen retter sin indsats mod, og i forhold til ar-

bejdsmarkedet mere generelt.

7

Borger- og virksomhedsservice

Styrelsen træffer afgørelser på ferie- og EØS området. Pr. 1. januar 2016 behandler styrel-

sen også klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser, når Center for klagesagsbehand-

ling på arbejdsløshedsforsikringsområdet (CKA) overgår til STAR fra ASK.

Når et medlem af en arbejdsløshedskasse klager over en arbejdsløshedskasses afgørelse, er

det CKA’s opgave at træffe en hurtig og korrekt afgørelse i klagesagen. Korrekte afgørelser

sikrer, at medlemmerne af a-kasserne får de ydelser og den retsstilling, de har krav på.

Samtidig skaber CKA’s afgørelser og vejledning større klarhed for a-kasserne om regelsæt-

tet. Derved fremmes a-kassernes mulighed for i højere grad at træffe de korrekte afgørelser

i 1. instans. Jo hurtigere en sag kan afsluttes, jo hurtigere kan medlemmet fokusere på an-

dre forhold, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Styrelsen bistår virksomheder med at finde arbejdskraft via Jobservice Danmark og Wor-

kindenmark. Virksomhederne kan henvende sig til Jobservice Danmark, når de har svært

ved at finde ledig arbejdskraft og har behov for rekruttering på tværs af jobcentre. Jobser-

vice Danmark kan både hjælpe med rekruttering her og nu og med at indgå en jobserviceaf-

tale, som kan være med til at sikre virksomhederne mod mangel på arbejdskraft. Det vil

ligeledes være muligt for virksomheder, som ønsker at hjælpe flygtninge ind på arbejds-

markedet at indgå en integrationsaftale med Jobservice Danmark.

Styrelsen bidrager dermed til, at store virksomheder og virksomheder med et større rekrut-

teringsbehov får én indgang til beskæftigelsessystemet og en samlet, smidig service fra

landets jobcentre.

Workindenmark hjælper danske virksomheder, der har vanskeligt ved at finde højt kvalifi-

ceret udenlandsk arbejdskraft i Danmark med at udsøge kandidater fra hele EU/EØS, som

præsenteres for virksomhederne. Workindenmark understøtter desuden jobcentrenes ind-

sats for danske borgere, der ønsker job i udlandet gennem EURES samarbejdet. Styrelsen

bidrager dermed til at landets virksomheder har lettere adgang til at rekruttere højt kvalifi-

ceret arbejdskraft fra EU/EØS lande.

Boks 1: Arbejdet inden for Borger- og virksomhedsservice i 2016

I 2016 har STAR opstillet følgende styrelsesmål som vedrør Borger- og virksomhedsser-

vice:

STAR skal opfylde mindst 90 pct. af de fastsatte mål på sagsbehandlingsområdet,

som omfatter ferielovsområdet, EØS-området, klagesager på arbejdsløshedsforsik-

ringsområdet samt Jobnetsupport, Jobgodkendelse og Landssupporten.

Ved udgangen af 2016 skal der være indgået mindst 65 jobserviceaftaler eller afta-

ler med virksomheder med mere end 100 ansatte/ med et større rekrutteringsbe-

hov, der indgås i regi af Arbejdsmarkedskontorernes rekrutteringssamarbejder.

Herudover vil styrelsen særligt arbejde med:

At udvikle et forbedret ledelsesinformationssystem på EØS og ferieområdet. Le-

delsesinformationen vil danne grundlag for bedre sagsstyring og mulighed for hur-

tigere opfølgning samt måling på sagsbehandlingstider.

At øge synligheden af Jobservice Danmark samt øge indgåelsen af Jobservice- og

integrationsaftaler med virksomhederne via Jobservice Danmark.

At styrke samarbejdet mellem Workindenmark og virksomhederne samt sætte

øget fokus på Workindenmarks forretningsprofil bl.a. ved hjælp af effekt- og bru-

gertilfredshedsundersøgelser

At understøtte jobcentrene i at udvikle og professionalisere deres virksomhedsser-

vice, både i det enkelte jobcenter og i et tværkommunalt samarbejde herom.

8

At sikre korrekte afgørelser og god vejledning på CKA’s område bl.a. via fokus

på formidlingen til a-kasserne, for eksempel via den offentlige database ARVID

At implementere initiativet ”Bedre balance”, som indeholder udflytning af CKA,

EØS- og ferielovsområdet samt ydelsesadministration og tilskudsforvaltning på a-

kasseområdet.

Implementering og tilsyn.

En sikker og solid implementering er forudsætningen for, at politiske intentioner i refor-

mer, lovgivning mv. også indfries. Derfor arbejder STAR, i tæt dialog med a-kasser, job-

centre, Udbetaling Danmark og kommuner, med en række forskellige aktiviteter1, der un-

derstøtter implementeringen. Selve implementeringsopgaven bygger i STAR på en forstå-

else om, at implementeringen består af en række faser. Lige fra idéudviklingen, som ud-

springer af viden om praksis, over et egentligt politisk udspil til loven træder i kraft og

arbejdet med at forankre og konsolidere går i gang. I disse faser gennemføres en række

relevante understøttende implementeringsaktiviteter. Aktiviteterne og de afledte indsatser

og initiativer igangsættes med klare rammer og mål og medvirker derfor til at lovgivnin-

gens gennemslagskraft øges, fordi der er en bedre forståelse og en løbende dialog med job-

centre, kommuner mv. omkring de forandringer, der skal implementeres, og hvilke mål, der

skal nås.

Kerneopgaven implementering omhandler overordnet fire elementer: Økonomisk styring,

styring gennem love og regler, styring gennem nationale digitale værktøjer og dialogorien-

teret styring. I STAR arbejdes der bredt med implementering. Primært arbejdes der med

tiltag, der har til hensigt at anspore og motivere til en ændret adfærd hos borgere, kommu-

ner, a-kasser eller virksomheder. Nogle af STARs styringselementer har også karakter af

tiltag, der mere direkte påvirker de forskellige aktører eksempelvis via bestemmelser i lov-

givningen.

Beskæftigelsesindsatsen styres primært gennem love og regler rettet mod kommuner, a-

kasser, borgere og virksomheder. Lovgivningen indeholder regler for udmøntningen af

beskæftigelsesindsatsen i kommunerne gående fra regler for ret og pligt for ledige over

regler, der påvirker de økonomiske incitamenter i kommuner til regler for anvendelse af de

nationale digitale værktøjer.

Den økonomiske styring sigter mod at skabe et økonomisk incitament for kommuner og a-

kasser til at bringe ledige i job og uddannelse. Til den økonomiske styring hører fx ud-

møntningen af refusionsreglerne i den kommunale kontoplan og øvrig vejledning til kom-

munerne samt understøttelse af kommunernes økonomistyring ved at stille central ledelses-

information mv. til rådighed. Ved at indbygge økonomiske incitamenter i lovgivningen

anspores de forskellige aktører til at levere en indsats, som er i tråd med de politiske inten-

tioner for beskæftigelsesindsatsen. Dertil kommer puljer, som også er med til at fremme en

bestemt adfærd. Puljerne er målrettet grupper på arbejdsmarkedet, der har brug for en eks-

1 Implementeringsaktiviteter afhænger af indsatsens karakter, men kan eksempelvis omhandle aktivite-

ter/redskaber inden for udvikling af informationsmateriale, tjeklister, vejledninger, eller afholdelse af oplæg,

workshops, opfølgningsmøder, netværk, eller oprettelse af lokale implementeringsteams, taskforces, nudging-

interventioner, digitale værktøjer med videre.

9

tra indsats, hvis de skal opnå eller bevare et job. Formålet med puljerne er at støtte initiati-

ver, der styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet for disse grupper.

Også digitale værktøjer og it-løsninger understøtter implementering og har det primære

formål at fremme en politisk ønsket adfærd. Det er løsninger, som brugerne enten gennem

love og regler bliver pålagt at bruge, eller som stilles til rådighed for brugerne. Effekten på

kort sigt er, at de forskellige it-løsninger og værktøjer anvendes af brugerne, fx til en rele-

vant og hurtig jobsøgning. På længere sigt er det hensigten, at de forskellige it-løsninger er

medvirkende til at flere kommer i job eller uddannelse.

STAR arbejder desuden dialogorienteret med de relevante interessenter om indsatserne.

Den type af tiltag er ikke lovbundet, men har til formål at understøtte en politisk ønsket

adfærd hos borgere, kommuner, a-kasser eller virksomheder.

De konkrete implementeringsmål, som styrelsen arbejder med er udvalgt, fordi de vurderes

at udgøre kerneelementer, som skal være implementeret, for at man kan forvente de resul-

tater af reformen, som politikerne forventer. Hvor det er muligt, skal der også gerne være

evidens for, at det har en forventet effekt.

Styrelsen fører tilsyn med, at intentionerne i beskæftigelsespolitikken realiseres, og at be-

villingerne til beskæftigelsesindsatsen bruges til formålet. Det vil sige om tilskudsmodta-

gerne, der kan være kommuner, a-kasser, organisationer og enkeltpersoner bruger de til-

skud som staten yder i overensstemmelse med gældende love og regler. Tilsynsopgaven

bidrager således også på kort sigt til, at styrelsen har indseende med, at kommuner, jobcen-

tre, a-kasser og private tilskudsmodtagere lever op til lovgivningens intentioner og forvalter

lovmedholdeligt. Desuden gennemfører styrelsen en lang række særlige tilsynsindsatser, fx

tilsynet med Udbetaling Danmark, ligesom styrelsen forestår den fortsatte udvikling og

effektivisering af tilsynsindsatsen i takt med at flere og flere ydelser digitaliseres.

Opsummerende fører implementering og tilsyn til på mellemlang sigt, at tilbagetrækningen

fra arbejdsmarkedet sker senere, at færre får passiv forsørgelse og at flere får en uddannel-

se. På lang sigt er kerneopgaverne med til at bane vejen for STARs mission, nemlig at flest

mulige borgere er i job eller uddannelse og virksomheder får den nødvendige arbejdskraft.

Boks 2: Implementering og tilsyn i 2016

I 2016 har STAR opstillet følgende styrelsesmål som vedrør implementering og tilsyn:

Andelen af personer i ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik eller løntilskud

i en måned skal øges til mindst 20 pct.

Andelen af sygedagpengemodtagere, der har en delvis raskmelding eller har været

i virksomhedspraktik/løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, skal øges

med 5 procentpoint.

Andelen af dagpengemodtagere med mellem 3 og 6 måneders ledighed, som i lø-

bet af de seneste 3 måneders sammenlagt ledighed har deltaget i minimum 2 sam-

taler i jobcentret, udgør mindst 80 pct.

Rettidig udbetaling af refusion for ydelser omfattet af refusionsreformen.

15 pct. af alle planlagte jobsamtaler med kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal

2016 skal være selvbooket.

80 pct. af alle henvendelser fra a-kasser og kommuner besvares inden for 15 ar-

bejdsdage.

Herudover vil styrelsen særligt arbejde med implementeringen af følgende reformer:

Aftale om et tryggere dagpengesystem

10

Fokus i implementeringen i 2016 bliver at sikre, at lovgivning og bekendtgørelser

understøtter, at a-kasserne kan have deres sagsbehandling og IT-understøttelse af

reformen klar til 1. juli 2017, og at reglerne understøtter yderligere digitalisering

og registerbasering af A-kassernes sagsbehandling. Styrelsen understøtter A-

kassernes arbejde med etablering af fælles opgørelse af data på tværs af a-kasser

Reform af førtidspension og fleksjob

I 2016 er fokus fortsat på at sikre kvalitet i ressourceforløbene, og at der sker pro-

gression i fleksjob. Det sker bl.a. via projekterne ”JobFirst” og ”Empowerment-

projektet”/Det gode ressourceforløb”, samt udmøntningen af satspuljeinitiativerne

”Bedre ressourceforløb”, ”Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb” og ”Udvikling i

fleksjob”.

Sygedagpengereform

I 2016 er fokus fortsat på at sikre kvalitet i jobafklaringsforløb, at flere sygedag-

pengemodtagere får en virksomhedsrettet indsats samt at der etableres et velfunge-

rende samarbejde mellem kommuner og det primære sundhedsvæsen om syge-

meldte borgere. Det sker bl.a. via en øget vejledningsindsats og metodeudvikling.

Beskæftigelsesreform

I 2016 vil der være et fortsat fokus på den faglige implementering af reformen

samt på understøttelsen af de elementer, som vil træde i kraft i løbet af året, her-

under obligatorisk selvbooking fra april og understøttelsen af jobcentene og a-

kassernes arbejde med den første fælles samtale fra 1. juli 2016. Dette arbejde vil

både omfatte regeludstedelse, vejledning herom og it-understøtning. I forhold til

den faglige implementering vil styrelsen fokusere på monitorering af og opfølg-

ning på reformens kerneelementer, særligt det intensiverede kontaktforløb.

Refusionsreformen

I 2016 skal driften af det nye system til opgørelse af refusion konsolideres. Der-

udover samarbejder STAR med KORA om at udvikle et nyt styringsværktøj som

kommunerne kan anvende til at genere egne business cases, benchmarkanalyser

mm. Formålet med redskabet er at afbøde potentielle risici forbundet med refusi-

onsreformen samt at øge kommunernes anvendelse af investeringstankegange.

Inden for tilsynsområdet arbejder styrelsen i 2016 særligt med:

I 2016 vil der være fokus på at udvikle og implementere en generel tilsynsmodel,

som understøtter tilsyns- og kontrolbehovet i forbindelse med digitaliseringen af

ydelser på overførselsindkomstområdet.

Med introduktionen af jobloggen vil der i første halvår 2016 kunne foretages en

væsentlig modernisering af rådighedstilsynet vedrørende de lediges jobsøgning på

baggrund af registreringer i jobloggen. I tilknytning hertil kan der desuden etable-

res en registerbaseret overvågning af kommunernes og a-kassernes sanktionsprak-

sis i forbindelse med de lediges deltagelse i aktiveringsindsatsen. I første omgang

udrulles moderniseringen med henblik på forsikrede ledige, men umiddelbart her-

efter - eller parallelt med - vil systemet kunne udrulles til også at omfatte arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Den forstsatte udvikling af samspillet med den Fælles Dataenhed i Udbetaling

Danmark vil være et væsentligt fokus i 2016. Med etableringen af en endelige afta-

le ved årsskiftet 2015/16 mellem KL og Udbetaling Danmark om ydelserne for den

Fælles Dataenhed, vil vejen være banet for at efterprøve og evaluere på brugen af

registersamkøringer i kommunernes kontrolindsats på baggrund af opstilling af

mål- og resultatindikatorer vedrørende effekter, sagsbehandlingstid, ”hitrater”,

11

kommunernes brug af enhedens ydelser osv.

Kontanthjælpsreformen har ikke et særskilt fokus i strategien, da det vurderes, at STAR på

nuværende tidspunkt er nået langt med implementeringen, hvorfor reformimplementerin-

gen ikke fordrer samme særskilte fokus som de øvrige reformer.

Politikforberedende arbejde

Formålet med STARs bidrag til politikudvikling er at servicere Folketinget og ministeren i

forhold til at understøtte politiske reformudspil og aftaler på beskæftigelsesområdet.

Styrelsen understøtter regeringen gennem fagligt velfunderede beslutningsgrundlag. Det

kan både være udarbejdelse af konkrete tiltag, der kan understøtte ministerens visioner,

faglige vurderinger af konkrete forslag fra ministeren, interesseorganisationer og andre.

Derudover består det af proaktive forslag til justeringer, hvis styrelsen bliver opmærksom

på eventuelle uhensigtsmæssigheder, som ikke før er blevet bekendte for politikerne i im-

plementeringen af reformer eller initiativer. Fordi styrelsens faglige bidrag bygger på viden

om, hvad der virker og tager udgangspunkt i klare rammer og mål, understøtter STAR mi-

nisteren og Folketinget med det bedst mulige faglige input til brug for deres politiske be-

slutninger.

Boks 3: Arbejdet inden for Politikudvikling i 2016

I 2016 har STAR opstillet følgende styrelsesmål som vedrør arbejdet inden for politikud-

vikling:

STAR skal i 2016 understøtte udmøntningen af aftalen om et tryggere dagpenge-

system.

STAR skal i 2016 understøtte udmøntningen af Jobreform fase I.

STAR skal i 2016 understøtte regeringens trepartsdrøftelser.

STAR skal i 2016 opnå en høj prognosepræcision på de lovbundne bevillinger,

driften og puljeområdet.

Herudover vil styrelsen særligt arbejde med:

Deltagelse i sekretariatsbetjeningen af Ferielovsudvalget. Udvalget udkommer

med en betænkning i efteråret 2016 samt understøtte den efterfølgende politiske

proces med lovgivning mv.

Arbejdet med revision af arbejdsløshedsforsikringskapitlet i forordning 883 (Mo-

bility Package).

Viden og formidling

Styrelsens arbejde med viden og formidling er struktureret omkring arbejdet med data,

arbejdsmarkedsovervågning og arbejdsmarkedsbalancen, viden om, hvad der virker i den

beskæftigelsespolitiske indsats og på baggrund af disse dele at foretage analyser og øko-

nomiske konsekvensberegninger fx i forbindelse med reformarbejde. Samt formidling på fx

diverse hjemmesider.

Kerneopgaven viden og formidling resulterer i opbygning af ny viden og strukturering af

eksisterende viden samt formidling af denne til de relevante modtagergrupper på hjemme-

sider og videnbank. På kort sigt har det den effekt, at jobcentre og a-kasser m.fl. i højere

grad kan tilrettelægge en indsats efter, hvad der virker, og dermed bidrage til en styrket

indsats overfor de ledige. På mellemlang sigt får vidensgenerering og formidlingen den

effekt, at politikken kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt og løbende kvalificeres. På

12

lang sigt vil vidensgenerering og formidling være et væsentligt bidrag ift. at få flest mulige

i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger.

Boks 4: Arbejdet inden for viden og formidling i 2016

I 2016 arbejder styrelsen særligt med:

På dataområdet:

Udvikling af benchmarkrapporter, som sammenfatter de vigtigste nøgletal på

tværs af de seneste år reformer på beskæftigelsesområdet i et letlæseligt og lettil-

gængeligt format der kan udtrækkes på jobindsats..

Sikring af valide data i jobindsats på aktiveringsområdet, herunder vedrørende re-

gional uddannelsespulje og uddannelsesløft

Sikre en stabil drift af STARs månedlige refusions- og medfinansieringsopgørel-

ser til kommunerne, samt videreudvikling af det LIS system som giver kommu-

nerne gennemsigtighed i opgørelserne.

Indsamling, bearbejdning og præsentation af nye dataområder, herunder sund-

heds- og sociale data.

Indgå i tæt samarbejde med A-kasserne og AK Samvirke om implementering af

den nye dagpengemodel, herunder udarbejdelsen af en kogebog/kravsspecifikation

for beregning af forbrug og genoptjeningstællere, indberetning af data til STAR

og kontrol af sager i a-kasserne.

Konsolidering af og videreudvikling af indholdet på jobindsats, herunder visuali-

sering af målinger fra jobindsats.

På vidensområdet:

Opsamling og strukturering af eksisterende effektbaserede studier i STARs vi-

densbank Jobeffekter.dk, herunder løbende justeringer af banken mhp. at gøre

banken mere formidlingsvenlig og anvendelig i arbejdet med strukturering og

formidling af viden.

Formidling af evidensbaseret viden til lokalt niveau, herunder modeller for hvor-

dan evidensbaseret viden kan omsættes og bringes i spil, så der i højere grad kan

handles på den evidensbaserede viden i det praktiske arbejde.

Udvikling og igangsættelse af nye effektstudier, herunder videnspiloter, randomi-

serede kontrollerede forsøg og andre effektstudier samt drift og implementering af

igangværende og kommende forsøg.

Opsamling og udvikling af viden om hvilke faktorer der bringer udsatte ledige og

sygemeldte tættere på job og uddannelse, samt udvikling af analysemodeller og

værktøjer, der kan omsætte denne viden til bedre indsatser i kommunerne. Op-

bygning og anvendelse af viden om implementeringsgreb.

Opbygning og anvendelse af viden om adfærdsøkonomi og nudging, herunder af-

dækning af diverse adfærdsbias blandt borgere, sagsbehandlere og virksomheder,

samt udvikling og afprøvning af tiltag, der kan bidrage til adfærdsændringer.

På området for analyse og konsekvensberegninger:

Beregnings- og modelarbejde ifm. Ferielovsudvalget og arbejdsgruppen vedr.

selvstændige i dagpengesystemet og Trepart (herunder integration)

Analyser og opfølgning på vedtagne reformer (kontanthjælp, kontanthjælpsloft,

beskæftigelsesreform, føp/fleks, refusionsomlægning og sygedagpenge). Metode-

udvikling til måling af reformers effekter

Løbende at videreudvikle og forbedre metoderne i forbindelse med beregningen af

økonomiske konsekvenser af reformer

På området for overvågningsområdet:

Udvikle og forbedre arbejdsmarkedsbalancen med kategorier der bedre afspejler

13

årsager og handlingsmuligheder overfor ledige og virksomheder. Herunder under-

søge anvendelse af nye datakilder, som fx jobopslag til at få viden om rekrutte-

ringssituation og mangel.

Udvikle en løbende overvågning rekrutteringssituationen, særligt mangel, der

supplerer de halvårlige rekrutteringssurveys. Skal giver en aktuel status og et bil-

lede af den forventede retning og udvikling af mangelområder.

Udvikle værktøjer, der kan anvendes til understøtning af matchningsprocesserne

på arbejdsmarkedet. Der arbejdes først på udvikling af lister med virksomheder

som kan/bør kontaktes af jobcenteret indenfor paradoksområder og ufaglærte job.

Udvikling og udbygning af statistik vedr. international arbejdskraft

Evt: Løbende levere nøgletal og figurer om arbejdsmarked og reformer til bl.a.

RAR og BER

4. Resultatkrav

Der er opstillet 14 resultatkrav for 2016.

Nr.

Resultatkrav

Vægt

Borger- og virksomhedsservice

1. Servicemål for sagsbehandlingstid

Målet er at opfylde mindst 90 pct. af de fastsatte mål på sagsbehandlingsområdet.

Mål på enkelte sagsbehandlingsområder:

Ferielovsområdet:

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Maksimalt 1,5 måned.

Højst 10 pct. af verserende sager må være over 3 måneder gamle.

EØS-området:

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid, almindelige driftsager: Maksimalt 1,5 måne-

der

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid, klagesager: Maksimalt 3 måneder

Højst 10 pct. af verserende driftssager må være over 3 måneder gamle.

Højst 10 pct. af verserende klagesager må være over 4 måneder gamle.

Klagesager på arbejdsløshedsforsikringsområdet:

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Maksimalt 11,5 uger

Højst 10 pct. af verserende sager må være over 4 måneder gamle.

Jobnetsupport, Jobgodkendelse og Landssupporten:

90 pct. af telefoniske henvendelser til Jobnetsupport, Jobgodkendelse og Lands-

supporten skal besvares inden for en ventetid på maksimalt 4 minutter (fraregnet

ekstraordinære perioder med systemnedbrud eller fejl).

92 pct. af alle skriftlige henvendelser til Jobnetsupport, Jobgodkendelse og

Landssupporten skal besvares inden for 24 timer.

7,14

2. Mål for Jobservice Danmark

Jobservice Danmark er et tilbud til store og landsdækkende virksomheder og virk-

somheder med et større behov for at rekruttere medarbejdere, fx via indgåelse af en

jobserviceaftale.

Målet er, at der ved udgangen af 2016 skal været indgået i alt mindst 65 jobserviceaf-

taler eller aftaler med virksomheder med mere end 100 ansatte/ med et større rekrutte-

ringsbehov, der indgås i regi af Arbejdsmarkedskontorernes rekrutteringssamarbejder.

7,14

14

Målet skal ses på baggrund af, at Jobservice Danmark-ordningen trådte i kraft den 1.

juli 2015, og også i 2016 vil være i en opbygningsfase.

Implementering og tilsyn

3. Reform af førtidspension og fleksjob

Det er et centralt element i reformen af førtidspension og fleksjob, at der er kvalitet i

ressourceforløb, herunder virksomhedsrettede aktive tilbud.

Mål: Andelen af personer i ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik eller løntil-

skud i en måned skal øges til mindst 20 pct. svarende til en stigning på ca. 8 pct. point

inden udgangen af 2016.

7,14

4. Sygedagpengereform

Andelen af sygedagpengemodtagere, der har en delvis raskmelding eller har været i

virksomhedspraktik/løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, skal øges med

5 procentpoint inden udgangen af 2016.

7,14

5. Beskæftigelsesreform

Andelen af dagpengemodtagere med mellem 3 og 6 måneders ledighed, som i løbet af

de seneste 3 måneders sammenlagt ledighed har deltaget i minimum 2 samtaler i

jobcentret, udgør mindst 80 pct.

7,14

6. Refusionsreform

Den månedlige afregning af refusion sker på de aftalte tidspunkter.

7,14

7. Selvbooking Selvbooking understøtter kontanthjælps- og sygedagpengereform, samt reform af

beskæftigelsesindsatsen. Resultatkravet måler udbredelsen af selvbooking.

Mål: 15 pct. af alle planlagte jobsamtaler med kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal

2016 skal være selvbooket.

7,14

8. Servicemål for henvendelser fra kommuner og a-kasser

Mål: 80 pct. af alle henvendelser fra a-kasser og kommuner besvares inden for 15

arbejdsdage.

7,14

Politikforberedende arbejde

9. Udmøntning af dagpengereform

Styrelsen sikrer, at lovgivning og bekendtgørelser understøtter, at a-kasserne kan have

deres sagsbehandling og IT-understøttelse af reformen klar til 1. juli 2017, og at reg-

lerne understøtter yderligere digitalisering og registerbasering af a-kassernes sagsbe-

handling.

Styrelsen understøtter a-kassernes arbejde med etablering af fælles opgørelse af data

på tværs af a-kasser.

7,14

10. Trepartsdrøftelser

STAR skal yde faglige bidrag og understøtte arbejdet med regeringens trepartsdrøftel-

ser i løbet af 2016.

STAR skal levere relevant materiale, der efterspørges eller er behov for samt under-

støtte regeringens forhandlings- og beslutningsproces.

7,14

11. Udmøntning af Jobreform fase I (herunder overflytning af særlig støtte fra Ud-

betaling Danmark) På tværs af elementerne i Jobreform fase I skal STAR levere følgende bidrag:

Udarbejdelse af lovforslag

Tidlig etablering/fastlæggelse af nødvendige data for at muliggøre evaluering

Udarbejdelse af borgerrettet vejledningsmateriale

Udarbejdelse af vejledninger, bekendtgørelser mv.

7,14

15

Særskilt for det nye kontanthjælpsloft skal STAR levere følgende:

Udarbejdelse af konkret administrationsmodel for loftet, herunder opgavesplit

mellem UDK og kommunerne vedr. vejledning mv.

Særskilt for 225 timers reglen skal STAR levere følgende:

Model for administration af 225 timers reglen baseret på indkomstregisteret

Særskilt for overflytning af den samlede administration af særlig støtte til UDK skal

STAR levere følgende:

Afdækning af og aftale om den præcise størrelse og indfasnings-profil for effek-

tiviseringsgevinsten og implementeringsudgifterne ved overflytning af særlig

støtte til UDK.

Model for konkret opgavesplit mellem kommunerne og UDK

12. Prognosepræcision

Målet er høj prognosepræcision på lovbundne bevillinger og drift/puljer.

1. Lovbundne bevillinger: For de lovbundne bevillinger undr ét (ekskl. folkepensi-

on) må afvigelsen mellem det endelige årsregnskabsresultat og prognoserne i lø-

bet af året være maksimalt 3,5 pct. i forhold til prognosen ved grundbudgetterin-

gen (FL16), maksimalt 3 pct. ift. udgiftsopfølgning 1, maksimalt 2,5 pct. i for-

hold til udgiftsopfølgning 2 og maksimalt 2 pct. i forhold til udgiftsopfølgning 3.

2. Drift: For STARs driftsbevilling (ekskl. puljer) må afvigelsen mellem forbruget i

det enkelte kvartal og seneste prognose være maksimalt 5 pct. (med forbehold for

organisationsændringer mm.)

3. Pulje: For STARs puljebevillinger må den gennemsnitlige afvigelse i 2016 mel-

lem forbruget i det enkelte kvartal og seneste prognose være maksimalt 8 pct.

7,14

Interne forhold

13. Medarbejdertilfredshed

Medarbejdertilfredsheden skal i 2016 forbedres i forhold 2014.

STAR skal i BMs fælles trivselsundersøgelse opnå en højere score end ved STARs

MiniPuls 2014 i forhold til medarbejdernes vurdering af tilfredsheden med arbejds-

pladsen.

Medarbejdernes tilfredshed med jobbet som helhed fik i 2014 en score på 3,9, og i

2016 skal den stige til 4,1.

7,14

14. Sygefraværet i STAR

Sygefraværet i STAR skal leve op til målsætningen i BM-koncernen. Dvs. at det

gennemsnitlige sygefravær skal være mindre end 6,9 dage pr. medarbejder.

7,14

De 14 resultatkrav vægter ligeligt. Resultatkravene og deres placering i forandringsteorien

er nærmere beskrevet i de grå bokse til kerneopgaverne i strategien.