studieplan for sygeplejestuderende modul 11+12 i pita · indholdsfortegnelse . 1 navne og adresser...

Udarbejdet af:Klinisk uddannelseskoordinator Anette Mussmann

Klinisk vejleder Dorthe Brams

Studieplan for sygeplejestuderendemodul 11+12 i PITA

PITA

Indholdsfortegnelse 1 Navne og adresser

2 Præsentation af Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V

3 Præsentation af PITA

4 Modul 11 – Struktur på uddannelsesperiode i PITA

4.1 Kalender

4.2 Modul 11- Kompleks klinisk virksomhed

4.3 Modul 11 – Strukturering af mål i PITA

4.4 Individuel studieplan

4.5 Klinisk undervisning

5 Modul 11- Intern klinisk prøve PITA


6.1 Kalender

6.2 Modul 12 – Selvstændig professionsudøvelse

6.3 Modul 12 – Strukturering af mål i PITA



7 Modul 12 – Intern klinisk prøve i PITA

8 Diverse

8.1 Medicinhåndtering Afd. V

8.2 Værdigrundlag

8.3 Evaluering af uddannelsesforløb

9 Studieforløb med børn

VELKOMMEN i PITA

Odense Universitetshospital den Kære Vi vil gerne byde dig velkommen til Anæstesiologisk - Intensiv afdeling V.

Afdelingen består af Opvågningsafsnittet (COPA) og Klinisk Anæstesi (KLAN),

det postoperative intensivafsnit (PITA), Intensivafsnittet (ITA), Børneintensivafsnittet (BRITA).

Ved hjælp af studieplanen får du mulighed for at orientere dig i, hvorledes vi har planlagt, at din

studieperiode i PITA for modul 11 og 12.

Du kan desuden læse om, hvad sygeplejen i PITA omfatter.

Vi glæder os til at samarbejde med dig og opfordrer dig til at ringe hvis du har nogle spørgsmål.

På gensyn Venlig hilsen Dorthe Brams Klinisk Vejleder

Anette Mussmann Klinisk uddannelseskoordinator

1 Navne og adresser

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Det centrale opvågningsafsnit COPA Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Tlf. 65 41 2598 Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Lokal: 3344

Mail: [email protected]

Klinisk vejleder Dorte Brams Lok: 3344


Klinisk uddannelseskoordinator Anette Mussmann Lokal 3416/ 29426983


Udviklingssygeplejerske Eva Lærkner Lokal 2575


Oversygeplejerske Ingeborg Moritz Hansen Lokal 2588 Mail: [email protected]

mailto:[email protected]�

mailto:[email protected]�

2 Præsentation af Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V Velkommen til Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V. Vi håber, du bliver glad for og trives med dit

studieophold i afdelingen.

Afdelingen tilbyder et differentieret udbud af ydelser inden for anæstesiologi og intensiv terapi til

samtlige af hospitalets afdelinger. Afdelingen fungerer således som højt specialiseret afdeling og

universitetsafdeling.

Intensivterapiafsnittene ITA/BRITA/PITA modtager ca. 1500 intensivpatienter årligt og opvåg-

ningsafsnittene tilsammen ca. 14.500 opvågningspatienter. Herudover yder Afdeling V assistance til

ca. 33.400 patienter årligt, hovedsagelig i form af generel anæstesi. Yderligere fungerer afdelingen

som en uddannelsesafdeling, som varetager undervisningsforpligtelsen af medicinske studenter for

det anæstesiologiske fagområde for Kliniske Institut og sygeplejerskeuddannelsen samt varetager

bl.a. den lægelige specialuddannelse i anæstesiologi, specialuddannelserne i intensiv sygepleje og

anæstesiologisk sygepleje.

Afdeling V´s ledelse og organisation

Ledelses-, funktions- og budgetansvaret varetages af afdelingsledelsen, som består af oversygeple-

jerske Ingeborg Moritz Hansen og ledende overlæge Poul Klint Andersen.

Funktionsområder

Den daglige drift varetages af funktionsområderne i det enkelte afsnit.

Organisationsdiagram

Klinisk Anæstesi

A: Anæstesi for abdominalkirurgi, urologi og børnekirurgi

D: Anæstesiafsnit for gynækologi og obstetrik

F-E-Z-K: Anæstesiafsnit for øre-næse halskirurgi, øjenkirurgi, plastikkirurgi og kæbekirurgi

O: Anæstesiafsnit for ortopædisk kirurgi

T: Anæstesiafsnit for hjerte-, lunge og karkirurgi

U: Anæstesiafsnit for neurokirurgi, radiologi og NCE-behandling

ESES: Smertepacemakerambulatorium

Opvågningen

COPA: Centrale opvågningsafsnit

DOPA: D´s opvågningsafsnit

FOPA: F´s opvågningsafsnit

Intensiv

ITA: Multidiciplinære intensivafsnit

PITA: Postoperativ intensiv terapiafsnit

BRITA: Børneintensiv terapiafsnit

Forsknings- og udviklingsenheden

Koordinerer og initierer forskning og udvikling i Afdeling V.

Uddannelsesenheden

Koordinerer og tilrettelægger oplærings- og uddannelsesforløb for studerende, nyansatte og erfarent

personale.

Smertecenteret

Varetager smertebehandling for kroniske, ikke-ondartede smerter.

Funktioner

Afdelingen tilbyder et differentieret udbud af ydelser inden for anæstesiologisk og intensiv terapi til

samtlige af hospitalets afdelinger. Afdelingen fungerer således som højt specialiseret afdeling – og

universitetsafdeling.

ITA/PITA/BRITA modtager ca. 1500 intensivpatienter årligt og opvågningsafsnittene tilsammen

ca. 14.500 opvågningspatienter. Herudover yder Afdeling V assistance til ca. 33.400 patienter årligt,

hovedsagligt i form af generel eller regional anæstesi. Yderligere fungerer afdelingen som uddan-

nelsesafdeling og varetager undervisningsforpligtelse af medicinske studenter for det anæstesiologi-

ske fagområde for Kliniske Institut samt varetager bl.a. den lægelige specialuddannelse i anæstesio-

logi, sygeplejerskeuddannelsen, specialuddannelserne i intensiv sygepleje og anæstesiologisk syge-

pleje.

Personalenormering

Læger 87:

29 overlæger

37 afdelingslæger

19 kursusreservelæger

2 introduktionslæger

Plejepersonale 375

1 oversygeplejerske

2 udviklingssygeplejersker

2 uddannelseskoordinatorer

ITA

1 afdelingssygeplejerske

1 specialeansvarlig

84 intensivsygeplejersker

BRITA


1 specialeansvarlig


PITA



COPA


2 specialeansvarlige

30 opvågningssygeplejersker

3 Præsentation af PITA

PITA er et PostOperativtIntensivTerapiafsnit. PITA har 8 intensivpladser fordelt på 3 stuer.

På afdeling V er der 3 intensivafsnit – PITA, BRITA og ITA – hvert afsnit er selvstændige enheder.

I dagligdagen er der et tæt samarbejde mellem afsnittene. I spidsbelastede situationer fungerer de

enkelte afsnit som reservekapacitet for hinanden. PITA har også et tæt samarbejde med opvåg-

ningsafsnit COPA.

Patientgrundlag

PITA´s speciale er postoperativ intensiv observation pleje og behandling af såvel børn som voksne,

efter store eller komplicerede operationer, samt patienter hvis tilstand kompliceres af selv mindre

operative indgreb. Børn indlægges på BRITA (børneintensivafsnit)

De postoperative elektive patienter forventes udskrevet fra PITA dagen efter operationen. Denne

patient kategori indlægges hovedsagligt efter følgende operationer:

- leverresektion

- whipples operation

- oesophagusresektion

- omfattende rygoperationer

- cancer cavum oris

- cystektomi

- ekstensiv kirurgi (ovarie cancer)

PITA modtager herudover voksne akutte patienter med behov for intensiv monitorering, pleje og

behandling, og fungerer derudover som buffer for børneintensivafsnittet BRITA.

Afsnittet akutte intensivpatienter bliver hovedsagligt indlagt til behandling for:

- respirationsinsufficiens, herunder KOL og patienter med pneumoni

- hæmatologiske patienter

- kredsløbsinsufficiens, herunder sepsis

- traumer (bilulykker, faldtraumer m.m.)

- forgiftninger

- præeklampsi

Mål for sygeplejen

Sygeplejen til den intensive patient spænder fra varetagelse af patientens grundlæggende fysiologi-

ske behov til kompleks instrumentel og ekspressiv sygepleje.

Mange grundlæggende værdier sættes på spil og der er mange etiske dilemmaer i hverdagen at tage

stilling til. Der er hele tiden behov for at tage stilling for at forholde sig kritisk ti den udøvende sy-

gepleje og at tilpasse sygeplejen til den enkelte patient og dennes livssituation. Arbejdet stiller der-

for store krav til sygeplejerskens faglige og menneskelige kvalifikationer.

Den intensive patient befinder sig i en situation, der berettiger til hyppig og avanceret overvågning.

Denne observation foregår dels med overvågningsapparatur og dels via sygeplejerskens personlige

evne, så som erfaring, det kliniske blik og tavse viden, til at indhente og analysere disse data. Æn-

dringer i patientens tilstand drøftes ofte med afsnittets mange tværfaglige samarbejdspartnere. Som

studerende forventer vi ikke at du selvstændigt varetager disse opgaver.

De psykiske konsekvenser af at være indlagt på en intensiv afdeling vil være store både for patien-

ten selv og for de pårørende. Alle der kommer i berøring med intensiv afdeling er klar over, at det

kommer man kun når noget er alvorligt er galt, og den antagelse bekræftes straks ved mødet med

afdelingen, de meget nøgterne omgivelser, mange apparater og meget personale. Det er også karak-

teristisk, at patienter og pårørende ikke er forberedte på indlæggelsen, der sker som konsekvens af

en ulykke eller ikke forudset, men måske frygtede komplikation til anden sygdom.

Hvorledes den tidligere raske persons og dennes pårørendes evne til at håndtere et alvorligt syg-

domsforløb kontra risikogrupper eller kroniske syge personers og deres pårørendes evne til at hånd-

tere tilsvarende sygdomsforløb, er ligeledes et led i sygeplejen i mødet med disse. Hvorledes mestre

patienten og de pårørende situationen? Sygeplejerskens evne til at hjælpe, støtte og styrke patienten

og dennes pårørende til at mestrer, er af stor betydning for patientens indlæggelse på PITA.

Støtte, vejledning, information, empati og omsorg bliver derfor vigtige redskaber for sygeplejeper-

sonalet, og vil kunne bibringe dig som studerende betydningsfuld indsigt i reaktioner på sygdom. I

forbindelse med information af patienter og pårørende er sygeplejerskens pædagogiske indsigt af

stor betydning. De særlige omstændigheder og vilkår i helhedssituationen betyder, at du i samarbej-

de med din kliniske vejleder griber de muligheder for pædagogiske situationer, der opstår i hverda-

gen.

Værdigrundlag for sygeplejen i afdeling V

Alle ansatte i PITA er forpligtet til at inddrage værdigrundlaget i faglige diskussioner og i den dag-

lige kliniske praksis.

Temaerne i værdigrundlaget tager udgangspunkt i følgende:

- menneskesyn

- faglig viden og kunnen

- patientsikkerhed

- omsorg for patienten

- omsorg for pårørende

- kommunikation

- personalerelationer

- faglig udvikling

Du kan læse mere i værdigrundlaget som ligger i studiemappen.

Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder

Kritisk syge patienter, der har behov for indlæggelse på intensiv afdeling, er som oftest ude af stand

til at tage vare på sig selv og egne livsfornødenheder. I PITA er der overordnet to kategorier af pati-

enter. Den intensive patient som oftest er akut indlagt og den postoperative elektive patient, som er

del af et planlagt forløb. Begge patientgrupper har behov for intensiv overvågning og pleje.

Baggrunden for at patienten bliver indlagt på PITA er forskellige. Eks. respiratoriske problemer

hvor de har behov for respiratorisk støtte, kredsløbsmæssige problemer, andre organsvigt eller be-

hov for intensiv overvågning, herunder postoperativ smertebehandling. Nogle patienter er sovende,

andre har behov for sedering.

Patienternes problemstillinger er mange og komplekse og under dit studieophold vil der være god

mulighed for at lære og varetage plejen i relation til grundlæggende sygepleje.

Patienterne skal have hjælp til stort set alle deres grundlæggende behov, f.eks. vask, hudpleje,

mundpleje, ernæring, mobilisering og psykisk pleje og omsorg. Der er mange etiske dilemmaer i

plejen og behandlingen at tage stilling til og der er meget kontakt med de pårørende. Arbejdet på in-

tensiv afdeling stiller derfor store krav til sygeplejerskens faglige og menneskelige kvalifikationer.

Patienterne befinder sig i en situation, hvor der er behov for hyppig og avanceret overvågning.

Denne observation foregår dels med overvågningsapparatur og dels via sygeplejerskens kliniske ob-

servationer dvs. hvordan hun ser patienten. Ændringer i patientens tilstand kræver at sygeplejersken

øjeblikkelig griber ind og er i stand til at udføre komplekse handlinger i forhold til patientens situa-

tion. Under dit studieophold vil der være god mulighed for at lære og medvirke i komplekse pleje-

forløb.

De psykiske konsekvenser af at være indlagt på intensiv afdeling kan har indflydelse for patienten

og de pårørende. Alle der kommer i berøring med intensiv afdeling er klar over, at de selv eller de-

res pårørende er alvorligt kritisk syg. Det er også karakteristisk, at mange patienter og pårørende ik-

ke er forberedte på indlæggelse på en intensiv afdeling, hvis det sker pga. en ulykke eller som kom-

plikation til anden sygdom.

I nogle tilfælde er patienten så alvorlig og kritisk syg og behandling skønnes udsigtsløs. I disse til-

fælde, medvirker sygeplejersken til at afslutte forløbet og i den henseende skabe et tæt samarbejde

med lægerne og de pårørende. Ved afslutning af behandling tilstræbes det, at de pårørende føler sig

medinddraget og hvis fx, patienten eller de pårørende måtte have nogle særlige ønsker imødekom-

mes disse.

Sygeplejeopgaverne på PITA er mangeartede hvor mange af problemerne løses med udgangspunkt i

grundlæggende sygepleje som præsenteres i det følgende:

Hygiejne Hygiejne er et emne af særlig væsentlig betydning på intensiv afdeling. Både i forhold til patienten,

i forhold til apparatur, udstyr og miljø, samt personalets personlige påpasselighed med hensyn til at

afbryde smitteveje. Mange intensive patienter har et infektiøst problem som udløsende årsag til ind-

læggelsen, desuden er risikoen for at patienten pådrager sig en infektion på sygehuset meget høj en-

ten pga. friske operationssår og/eller svækket immunforsvar i forbindelse med lang tids sygdom og

dårlig ernæringstilstand. Desuden er der mange patogene mikroorganismer i miljøet. Grundig ren-

gøring af alle utensilier og omhyggelig håndvask er derfor meget vigtig.

Hygiejne handler også om patientens velbefindende og velsoignerede udseende.

Patienterne har behov for at blive sengebadet. Sengebadet er også et vigtigt led i patientens mobili-

sering og decubitusprofylakse

I omgangen med patienterne må personalet være forsigtige, når de omgås sekreter og diverse le-

gemsvæsker, som kan være smittefarlige, personalet må altså huske også at beskytte sig selv.

Mundpleje

Mundpleje skal hos intensive patienter være et særligt prioriteringsområde, fordi det har meget med

patientens velvære at gøre. De fleste patienter kan hverken spise eller drikke under indlæggelsen, og

læber, slimhinder og tænder bliver nemt meget tørre og sprækker let med sårdannelse til følge. Pati-

enter som er i respirator og er oralt intuberet (har en tube placeret i munden) har særlig behov for

grundig mundhygiejne dels fordi tuben forårsager tryk og dels fordi tuben besværliggør adgangen

til mundhulen. Andre må ikke spise eller drikke pga. kirurgiske indgreb.

Patienterne har oftest manglende spytsekretion, får iltbehandling som giver udtørring af slimhinden

og i det hele taget stressresponset med højt katekolaminniveau kan alt sammen forværre situationen.

Utilstrækkelig mundhygiejne kan føre til karies, plaque, svamp og stomatitis.

Immobilitet og decubitusprofylakse

Immobilisering virker negativt på de fleste sygdomsforløb, hvorfor det tilstræbes at holde patienter-

ne aktiveret så meget som muligt med udgangspunkt i den enkeltes tilstand. Mange gøremål er mu-

lige med og for patienterne. F.eks. er det muligt at mobilisere til stol på trods af respiratorbehand-

ling. Endvidere medfører immobilitet også, at patienten gradvist mister kropsfornemmelsen hvilket

kan få store konsekvenser, hvorfor hyppige lejringsskift er nødvendige.

Alle intensive patienter er i højrisiko for udvikling af tryksår. Normalt er der i arteriolerne et tryk på

30-40 mm Hg, i rygleje udgør kroppens tryk mod madrassen ca. 70 mm Hg over os sacrum, normalt

kompenserer mennesket derfor for dette misforhold ved at holde sig mobil – også under søvn. Hvis

patienten er immobiliseret, bevidstløs, har nedsat sensorisk funktion, hjertets pumpefunktion er dår-

lig, kontraktion af blodkar, langsom perfusion af blodet perifert, lavt ilttryk i blodet, kompromitteret

næringsstofforsyning eller ødemer, er det derfor indlysende, at decubitusprofylakse spiller en særlig

rolle på intensivafdeling.

Væske og ernæring

Sygdom og behandling forhindrer som regel patienten i normal væsketilførsel og ernæring. Væske-

behovet dækkes i almindelighed som intravenøs tilførsel. Hos nogle suppleres behovet med væske

pr. os, hvis ikke kirurgiske indgreb eller faste kompromitterer dette. Behovet for næringsstoffer

dækkes hos de fleste patienter af kontinuerlig sondeernæring.

Til de patienter, som ikke kan tåle eller ikke kan optage mad fra tarmen, gives parenteral ernæring.

Alle former for ernæring skal altid tilpasses patienten individuelt, afhængig af situationen.

Sygeplejersken har et stort ansvar i administrationen, udregningen og kontrollen af alle indgifter og

udgifter.

Observationer

Den intensive patient har behov for kontinuerlig overvågning og sygeplejersken har ansvaret for at

observere patienten og reagere på ændringer. I det følgende præsenteres væsentlige områder der

skal observeres.

Bevidsthedsplanet

Er patienten vågen og relevant, trægt reagerende, angst, urolig, desorienteret eller apatisk?

Mange patienter udvikler intensivdelirium hvilket sygeplejersken skal være opmærksom på. Hvis

patientens adfærd/bevidsthedsniveau ændres, skal sygeplejersken reagere og handle på dette, da det

kan være tegn på begyndende delirium og i yderste konsekvens kan få fatale følger for patienten

Nogle patienter har behov for sedation hvilket også stiller særlige krav til observation, pleje og be-

handling.

Vi tilstræber i PITA at føre dagbog hos patienter som er indlagt mere end 2-3 døgn, da mange in-

tensive patienter kun husker brudstykker fra deres indlæggelse.

Respirationen

Næsten alle patienter får en eller anden form for respiratorisk terapi (nasal O2 – terapi, O2 på ma-

ske, maske C- PAP eller respiratorbehandling). Denne terapi skal kontrolleres, og patientens re-

spons herpå må evalueres kontinuerligt. Respirationsfrekvensen tælles og dybden registreres. Er den

regelmæssig, overfladisk eller er der inspiratorisk eller ekspiratorisk besvær osv. Hvordan er patien-

tens hudfarve, er der sekretraslen eller andet der obstruerer luftvejene. Er der behov for sugning.

SAT måles, måske er kontrol af syre base status nødvendigt eller røntgen af thorax mhp. afsløring

af nytilkomne problemer.

Kredsløbet

Hyppig kontrol af puls, blodtryk, hjerterytme og evt. CVP, pulmonalarterietryk, hjertets minutvo-

lumen mm. Urinproduktion, hudens forhold (ødemer, tørhed), farver og patientens temperatur.

Er patienten bleg, svimmel og/eller klamsvedende, bevidsthed.

Abdomen

Patienter, som er kritisk syge og immobile, har ikke altid deres normale mave-tarm funktion. Anti-

biotika og sondekost kan også i sig selv disponere til diarre. Omvendt kan opioider disponere til ob-

stipation. Sygeplejersken observerer mavens hårdhed/blødhed, omfang og funktion, fx afføring og

aspirat/opkastning/kvalme.

Smerter

Smerte er en subjektiv oplevelse. Lyt til patienten og observer: ansigtsudtryk, mimik, sved, høj puls,

og blodtryk, overfladisk og/eller forhøjet respiration, stivhed i kroppen, apati, stilhed, uro, gråd, tå-

rer mm.

Smerter kræver aktiv indgriben fra personalets side. Man kan ikke altid gøre en patient smertefri,

men det skal kunne lade sig gøre at tildele patienten nogenlunde smertefrihed i hvile. Det er vigtigt

at observere og dokumentere virkning og bivirkninger af smertestillende medicin.

Drop, dræn katetre mm.

Patienterne på intensiv afdeling har ofte mange drop, katetre, dræn og slanger. Det er vigtig at holde

øje med, at disse fungerer og forbliver på deres plads, hvor de skal gøre deres gavn. Desuden skal

indstiksstedet observeres for bl.a. rødme, hævelse, ømhed og varme. Dræn skal observeres for pro-

duktion farve og mængde. Der skal altid være en ren og tør forbinding omkring indstiksstederne.

Huden

Huden observeres: er den hel, uden sår, evt. decubiti, tør fugtig/klam, varm, kølig, hvilken farve har

den, hvordan ser cikatricen ud (hos kirurgiske patienter), ødemer mm.

Kirurgiske indgreb

En stor del af patienterne r nyopereret. Det er ofte indgreb pga. cancer, men også rygoperationer og

akutte indgreb. Sygeplejerskens opgave er, at observere og forebygge komplikationer i relation til

operationen. Først og fremmest blødning i form af hæmatomer, skjulte ansamlinger eller frisk blød-

ning. Man skal sikre, at dræn sonder og slanger fungerer, og at lejringer er i overensstemmelse med

operationens art.

Pårørende

De nærmeste pårørende er meget i afdelingen. De er stærkt påvirkede af patientens situation. Et-

hvert menneske i berøring med intensiv afdeling, er klar over situationens alvor og pårørende er

derfor ofte kriseramte.

Pårørende har, i samme grad som patienten, krav på og behov for stor opmærksomhed fra persona-

let. Selvom behandlingen ikke altid lykkes, kan plejen og omsorgen for patient og pårørende godt

lykkes. Familien har krav på og behov for støtte, trøst, information, forståelse, medfølelse m.v. på-

rørende kan have svært ved at forholde sig til avanceret udstyr og behandling, men de kan altid

mærke om personalet er dem vedkommende og nærværende.

Almentilstand

En samlet vurdering af alt ovenstående som et hele samt patientens psykiske befindende.

Organisering af sygeplejen

Organisatorisk er sygeplejen ledet af 1 oversygeplejerske for afd. V og 1 afdelingssygeplejerske for

PITA.

Plejeformen er organiseret ud fra princippet om primery Nursing, hvor den enkelte sygeplejerske

varetager plejen af 1 patient. Kompleksiteten kan variere fra det mindre komplekse stabile intensive

forløb til det mere komplekse og akutte intensive forløb, hvor patienten er meget ustabil og kræver

absolut tæt observation og monitorering.

Arbejdstiderne på PITA er 3-holdsskift og der arbejdes i følgende vagter:

Dagvagt 7.00 – 15.25

Aftenvagt 15.00 - 23.25

Nattevagt 23.00 - 07.25

Personalet arbejder enten hver anden weekend eller 12-timers vagter hver tredje weekend.

Afsnittets personale og samarbejdspartnere

Afdelingen ledes dagligt af Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen og overlæge Jens Schierbeck.

Afsnittets nuværende personalesammensætning består af 55 antal sygeplejersker hvoraf ca. 20 har

gennemført specialuddannelsen i intensivsygepleje, 8 antal kursister (specialuddannelsen i intensiv

sygepleje) 1 sygehjælper og en social- og sundhedsassistent. Desuden er der tilknyttet 2-3 intensiv-

læger i dagtimerne, og altid en forvagt og en bagvagt. Forvagt og bagvagt har altid tilstedeværelses-

vagt døgnet rundt.

I afdelingen er der ansat sygeplejer – og lægesekretærer som varetager opgaver fra ITA, BRITA,

PITA.

I afd. V er der ansat en koordinerende uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som varetager de over-

ordnede funktioner i forhold til nyansat personale, sygeplejestuderende og intensiv kursister. Der er

ansat 1 udviklingssygeplejerske med fokus på udvikling og kvalitetssikring, samt 1 intensivsygeple-

jerske som har ansvaret for simulatortræning.

Der er desuden ansat personale hvis opgave bl.a. er, at sørge for oprydning af skyllerum, afvask-

ning, opmontering og afprøvning af diverse udstyr (respiratorer m.m.) opfyldning og i øvrigt fore-

faldende arbejde der måtte være og opstå på et intensivt afsnit.

Derudover er der ansat faste serviceassistenter som foretager daglig rengøring, varetager patient

transporter, hjælper ved vending/mobilisering af patienter osv.

Andre samarbejdspartnere:

- Fysioterapeut som er fast tilknyttet til afdelingen. Mange intensive patienter har brug for

forskellige fysioterapeutiske behandlinger. Det kan f. eks være fysioterapi udført som passi-

ve øvelser eller fysioterapi i forhold til mobilisering og genoptræning.

- Tilsynsgående læger. Den intensive patient er altid tilhørende en stamafdeling hvorfra der

dagligt bliver gået tilsyn. Desuden kan den intensive patient være så kompleks at der kræves

tilsyn fra flere forskellige specialafdelinger f.eks. kræver pleje og behandling af den multi-

traumatiserede patient tilsyn og koordinering mellem kirurgi/medicin og intensivterapi.

- Afdelingens serviceassistenter. I afd. V er der ansat et fast hold af serviceassistenter, som

udover rengøring og transport m.m. også er behjælpelig ved eksempelvis mobilisering og

lejring af den intensive patient.

- Sygeplejersker fra andre afsnit. I visse situationer har PITA et samarbejde med sygeplejer-

sker fra andre sengeafsnit. Det er eksempelvis når patienten skal overflyttes til sengeafsnit,

men det kan også være i forbindelse med supplerende informationer i forhold til anamnese

m.m.

Et typisk patientforløb i afsnittet.

For at give dig et indblik i de sygeplejemæssige opgaver i PITA vil vi præsentere dig for 2 patient-

forløb.

Postoperativ intensivt pleje forløb

Hr. Larsen er 68 år, gift og er tidligere selvstændig med eget tømmerværksted. Han har altid beteg-

net sig selv som sund og rask, men har for nyligt fået konstateret cancer i bugspytkirtlen. Hr. Larsen

er indkaldt til operation og indlægges på kirurgisk sengeafsnit dagen før operationen. Han skal efter

operationen observeres tæt på postoperativt intensivterapiafsnit (PITA), og efter et døgns tid skal

han tilbageflyttes til kirurgisk sengeafdeling. Hans tilstand skal inden tilbageflytningen være stabil,

ligeledes skal hr. Larsen være sufficient smertedækket.

Hr. Larsen bliver opereret fra morgenstunden og får lavet en såkaldt Whipples operation. Det er en

stor operation, hvor der ofte fjernes en del af bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, galdeblæren samt

den nederste del af mavesækken.

Hr. Larsen ankommer til PITA kl. 14.30. Han ligger i sin seng og en anæstesilæge og en anæstesi

sygeplejerske følger ham på vejen til PITA. Hr. Larsen er monitoreret med diverse ledninger som

overvåger puls, BT, respirationsfrekvens, og saturation. Han har et ilt kateter i næsen og får 3l

ilt/min.

Da Hr. Larsen ankommer til PITA, hilser intensivsygeplejersken på ham så hun derved hurtigt får

overblik over om hr. Larsen er vågen eller har smerter. Hr. Larsen kobles til det forskellige over-

vågningsudstyr så intensivsygeplejersken hele tiden kan aflæse puls (ekg.) BT, respirationsfrekvens

og saturation. Herefter får intensivsygeplejersken og lægen rapport om Hr. Larsen.

Hr. Larsen har et kateter liggende i en arterie på underarmen (A-kanyle) og i denne bliver der jævn-

ligt taget blodprøver (A-gas). Det er vigtigt at hæmoglobin bliver kontrolleret og pH værdien i blo-

det samt hvordan Hr. Larsen får iltet sit blod og udskilt sin kuldioxid.

Hr. Larsen har en ventrikelsonde som skal være til frit tilbageløb og observeres for mængden der

evt. aspireres. Hr. Larsen har også fået anlagt en fødesonde i sin tyndtarm. Denne skal anvendes til

ernæring (sondekost) da Hr. Larsen ikke må spise de næste 7-10 dage.

Hr. Larsen har også et dræn som producerer blodig/serøs væske, hvilket intensivsygeplejersken ob-

serverer for mængde og udseende.

Hr. Larsen har også et KAD og intensivsygeplejersken måler time diureserne. Ligeledes har Hr.

Larsen 2 almindelige venflon hvori der løber isotonisk saltvand.

Hr. Larsen har fået anlagt et smertekateter i ryggen (epiduralkateter) I dette smertekateter løber der

kontinuerligt smertestillende medicin via en pumpe som doserer den nøjagtige mængde. Herudover

kan Hr. Larsen få ekstra smertestillende medicin hvis han har ondt.

Efter en times tid i PITA vågner Hr. Larsen og han har ondt i maven og ondt når han hoster. Inten-

sivsygeplejersken giver ham en ekstra dosis på smertepumpen. Dette gentager sig flere gange i løbet

af eftermiddagen, og lægen beslutter sig for, at øge dosis af smertestillende medicin på epi-pumpen.

Det virker, hr. Larsen bliver smertefri men til gengæld bliver hans blodtryk tilsvarende lavt. Hr.

Larsen har brug for mere væske og intensivsygeplejersken giver væske som ordineres af lægen, og i

løbet af aftenen er Hr. Larsens blodtryk stabiliseret. Intensivsygeplejersken opfordrer også Hr. Lar-

sen til at hoste godt igennem og Hr. Larsen har en PEP fløjte som han også bruger hyppigt for at

løsne sekret som står i luftvejene.

Om aftenen hjælpes Hr. Larsen op på sengekanten af 2 intensivsygeplejersker, de fortæller at det

skal foregå stille og roligt. Hr. Larsen bliver lidt svimmel, men genvinder balancen og har så mange

krafter – og mod- at han kommer ud på gulvet og stå ca. 3 min. Hr. Larsens hustru er også til stede

og hun er rigtig glad på hendes mands vegne.

Hr. Larsen sover rimeligt om natten selv om der er mange lyde og indimellem uro på stuen. Næste

morgen får han hjælp til at blive vasket, kommer op i en stol og må få en smule vand at drikke. Han

bliver specielt glad for at får børstet tænder, da han er meget tør i munden.

Kl. 10 bliver der gået stuegang, og lægen taler med Hr. Larsen og de bliver enige om, at Hr. Larsen

er klar til at blive tilbageflyttet til kirurgisk sengeafsnit. Intensivsygeplejersken går i gang med at

ordne diverse papirer, skrive sygeplejerapport og begynder at fjerne diverse ledninger da Hr. Larsen

ikke længere behøver at blive overvåget da han er på vej ud af intensivafdeling. Hun ringer til sen-

geafsnittet og aftaler tidspunkt for tilbageflytning.

Intensivsygeplejersken følger med Hr. Larsen op på sengeafdelingen hvor hun siger farvel og øn-

sker god bedring og efterfølgende giver hun rapport til den sygeplejerske som skal pleje hr. Larsen.

Patientforløb med NIV-behandling

Når man indlægges akut på intensiv afdeling er det oftest pga. respirationsinsufficiens. Mange pati-

enter som har KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) bliver akut indlagt pga. for højt kuldioxid

(pco2) i blodet. Den forhøjede pco2 medfører at pH værdien i blodet falder og patienten bliver tilta-

gende sløv og situationen kan udvikle sig så kritisk/livstruende at patienten har brug for akut hjælp

til sin vejrtrækning. En del af disse patienter får en NIV maske på når de bliver overflyttet til inten-

siv afdeling.. Det er en meget stram og tætsluttende maske som er forbundet med slanger til en slags

respirator. Denne respirator blæser en given mængde luft i patienten ved indåndingen, og patienten

puster ud mod en given modstand, alt dette for at bedre patientens vejrtrækning. Desuden giver den

ilttilskud op til 100 %.

Masken er meget stram og mange patienter kan gå helt i panik over at have den på i længere tid. De

har svært ved at høre hvad der foregår omkring dem pga. støj fra maskinen, og samtidig kan de væ-

re svære at forstå når de taler, da lyden let forvrænges.

Ud over selve den kliniske behandling, er det også vigtigt at intensivsygeplejersken handler ud fra

den pædagogiske og etiske dimension i sygeplejen til disse patienter.

Fru Olsen på 69 år, som har KOL, har ligget i PITA lidt over 2 døgn, og har kun haft ganske kortva-

rige pauser fra NIV behandlingen. Hun er ved at være meget utålmodig og føler nærmest hun har

klaustrofobi og intensivsygeplejersken fornemmer at fru Olsen er ved at blive panisk.

Intensivsygeplejersken har lige fået rapport fra nattevagten, har givet Fru Olsen sin medicin og skal

nu til at planlægge dagen med Fru Olsen. Intensivsygeplejersken tænker, at Fru Olsen skal have

hjælp til at blive vasket og forhåbentlig kan hun også klare at komme op i en stol, så hun ikke kun

ligger i sengen hele tiden. Intensivsygeplejersken taler med Fru Olsen, og de bliver enige om, at Fru

Olsen gerne vil vaskes og have hjælp til dette da hun er træt og noget afkræftet.

Intensivsygeplejersken finder tingene frem der skal bruges, sørger for at skærme Fru Olsen, da hun

ligger på en stue med 3 patienter.

Intensivsygeplejersken er klar over, at Fru Olsen stadig er afhængig af NIV behandlingen, men ob-

serverer samtidig, at Fru Olsen er ved at gå i panik over den. Intensivsygeplejersken vurderer bl.a.

på baggrund af blodprøver (A-gas) og Fru Olsens cerebrale tilstand, at Fru Olsen skal have en pause

fra NIV masken. Hun fortæller Fru Olsen at hun vil tage den stramme maske af, og i stedet give

hende en alm. Ilt maske på. Dette gør det også lettere for Fru Olsen at vaske sit eget ansigt og

kommunikere med intensivsygeplejersken. Fru Olsen er rigtig glad for denne beslutning, og bliver

vasket og får børstet tænder osv. Intensivsygeplejersken kan hele tiden følge med på overvågnings-

udstyret, og kan ved at se, mærke og kommunikere med fru Olsen observere hvordan hun klarer sig

uden NIV behandlingen.

Efter ca. 15 – 20 min. er fru Olsen klar til atter at få NIV masken på igen, hun forstår vigtigheden i

behandlingen men ønsker samtidig også at have mulighed for at holde pauser og dermed opnå en

vis form for medindflydelse hvilket intensivsygeplejersken ser som et acceptabelt krav og også en

styrke hos fru Olsen.

Fru Olsen slapper af efter den personlige hygiejne, og har lavet en aftale med intensivsygeplejer-

sken om at holde pause fra NIV behandlingen efter et par timer, for så at blive mobiliseret til stol.

Pædagoisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet

På intensivafsnittene og COPA er det klinisk uddannelseskoordinator, Anette Mussmann som har

ansvaret for den overordnede struktur og planlægning af uddannelsesaktiviteten. På intensiv afsnit-

tene og COPA foregår der klinisk uddannelse af sygeplejestuderende samt den 2 årige specialud-

dannelse indenfor intensiv og anæstesiologisk sygepleje.

ITA er uddannelsessted for sygeplejersker som er i gang med intensiv specialuddannelse. Afsnittet

har 12 kursister i gang med intensiv specialuddannelse. Desuden er PITA også praktiksted for syge-

plejersker under intensivspecialuddannelsen som kommer fra andre afsnit.

PITA er uddannelsessted for sygeplejestuderende i modul 11 og 12 og modtager 1 studerende pr.

modul.

På PITA er der ansat en klinisk vejleder for sygeplejestuderende.

Uddannelsesforløbet tilrettelægger du i samarbejde med din kliniske vejleder, hvor der med ud-

gangspunkt i målene for modulet udarbejdes en individuel studieplan, som vil danne grundlag for

dit studieforløb.

Den kliniske vejleder er specialuddannet intensivsygeplejerske. Den kliniske vejleder arbejder i

vagter, på SH-dage og har weekendvagter.

Klinisk vejledning og undervisning i PITA Den kliniske vejledning og undervisning varetages af din kliniske vejleder. På PITA arbejder du tæt

sammen med din kliniske vejleder i plejen af patienterne.

Hvis din vejleder ikke er tilstede vil du blive vejledt af andre sygeplejersker.

Som studerende er du en del af arbejdsfællesskabet på PITA, men du indgår ikke i normeringen.

Under dit studieforløb kan den kliniske uddannelseskoordinator inddrages i vejledningen ved be-hov. Vejledningen tilrettelægges som ”bed-side” undervisning/vejledning, hvor du og din vejleder plejer

en patient. På PITA er der det samme behandlings og plejeniveau hele døgnet. Du kan derfor lære

intensivsygepleje i alle vagter. Den faglige dialog er et vigtigt redskab i forhold til at udvikle dine

kompetencer. Refleksionen. Den faglige dialog skal stimulere til refleksion, som foregår som før-,

under- og eftervejledning og der planlægges udarbejdelse af skriftligt materiale med udgangspunkt i

en konkret problemstilling eller patientsituation. Der foretages vejledning og refleksion med ud-

gangspunkt i denne. Tilrettelæggelse af hvert modul sker ud fra 3 samtaler i relation til udarbejdelse

af den individuelle studieplan.

Samtalerne er:

o Forventningssamtale

o Processamtale

o Slutevaluering

I samarbejde med den kliniske vejleder udarbejdes der en ugeplan som struktur for studieperioden.

Klinisk Undervisning Den kliniske undervisning bygger på vejledning og undervisning i forhold til plejen af den akut kri-

tisk syge patient. Undervisningen foregår ”bed-side, hvor der er fokus på den generelle sygepleje og

på specifikke sygeplejeaktiviteter.

I dit kliniske forløb tager vejledningen udgangspunkt i at du lærer at koble teori og praksis.

I dit studieforløb er der planlagt følgende.

o ½ klinisk undervisningsdag i modul 11, hvor du øver dig i at reflektere over moralske og

magtetiske problemstillinger i relation til patienten.

o ½ klinisk undervisningsdag i modul 11, hvor du øver færdighedstræning i færdighedsla-

boratoriet.

o 1 undervisningsdag i modul 12 i kvalitets og udviklingsarbejdet i afd. V.

o Mulighed for supervision/refleksion hos den kliniske uddannelseskoordinator, planlæg-

ges ved behov.

o Afdelingssygeplejersken på PITA informerer om faglig ledelse og administration i syge-

pleje. (du skal selv planlægge samtalen med afdelingssygeplejrsken)

o Studiebesøg i COPA med henblik på indblik i postoperativ smertebehandling.

o Overvære specielle undersøgelser og operationer

Studieforløb/- ophold Dit studieforløb i PITA er tilrettelagt ud fra de opstillede mål i modulplanen for henholdsvis 11. og

12. modul.

Vagter Som uddannelsessted er det vores mål, at du får indblik i arbejdet som intensivsygeplejerske. Det

betyder, at du følger din kliniske vejleder i de vagter der er i afsnittet. Du skal arbejde 30 timer om

ugen, samt have en ugentlig studiedag. På PITA laver du din arbejdsplan i samarbejde med afde-

lingssygeplejersken og din kliniske vejleder.

Anbefalet litteratur i forhold til den enkelte modul Modul 11. her henvises til modullitteratur for sygeplejefaget, for filosofi, religion og etik og for vi-

denskabsteori og forskningsmetodologi.

Modul 12. Her henvises til modullitteratur for sygeplejefaget, farmakologi, sygdomslære og organi-

sering, administration og ledelse.

Det anbefales desuden at du læser litteratur fra anatomi og fysiologi.

I det daglige henvises du til at læse litteratur i relation til det kliniske arbejde og her henviser vi til

infonet.

Litteratur i afdelingen

Intensivsykepleie

Tove Gudbrandsen og Dag-Gunnar Stubberud (red.)

Akribe

2.udg. 1opl. 2010

Intensiv medicin

Anders Larsson og Sten Rubertsson

Fadl´s Forlag

1 udg. 1 opl. 2008

Moesmand AM, Kjøllesdal A.

Å være akutt kritisk syk

Oslo, Universitetsforlaget; 2004

Studiemetoder i afdelingen I ITA arbejdes der med forskellige læringsmetoder

- læringskontrakt

- ugeplaner

- mindmaps

- bed-side undervisning

- refleksion

- praksisbeskrivelse

- portofolio

- mesterlære

- teoretisk fordybelse i et sygeplejefagligt emne

- Refleksion, før-, under- og efter vejleding

Andet relevant uddannelsesmateriale i afdelingen/afsnittet

- Afd. V har sit studierum med tilgængeligt litteratur, som du kan låne 1 måned

- Adgang til diverse elektroniske søgemaskiner

- Videnscentret på OUH


4.1 Kalender

4.2 Modul 11- Kompleks klinisk virksomhed

4.3 Modul 11 – Strukturering af mål i PITA Kompleks klinisk virksomhed

Ugeplan/ overordnet emne

Kliniske metoder

Undervisnings- og arbejdsformer

Uge 1-4 Introduktion til den grundlæg-gende sygepleje til PITA/ den intensive patient Ved periodens start (1 uge) af-holdes en samarbejdsaftale med henblik på planlægning af individuel studieplan Introduktionsforløb afsluttes med en samtale

Introduktion til afdeling Udarbejdelse af individuel stu-dieplan Introduktion til samarbejds-partnere Hygiejniske principper Personlig hygiejne Etiske hensyn til patient og på-rørende Observation af den intensive patient Trakealsugning af den intube-rede/trakeostomerede patienter Observationsskema og andre dokumentationspapirer i cardex Mobilisering, vejning og lej-ring af patienten Døgnrytme Samarbejde med andre perso-nalegrupper Skiftning og observation af invasive katetre Infonet Inddrage etiske og moralske overvejelser i forhold til udfø-relse af sygeplejen

I perioden arbejdes der i tæt samarbejde med den kliniske vejleder • Bedsideundervisning og

bedside vejledning • Refleksion før, efter og

under under sygepleje-handlinger

• Skriftlig dokumentation

(eks mindmap, logbog) • Beskrive selvoplevet case • Overvære undersøgelser og

behandlingsformer

Uge 5-6 Medicingivning, medicinadmi-nistration

Introduktion til medicinstuens indretning I.v. bog og lægemiddelkatalog CIS-medicinmodul At administrere pr. os medicin Under vejledning håndterer IV medicin Under vejledning håndterer kolloider, krystalloider og blodtransfusioner

I perioden arbejdes i henhold til afdelingen retningslinier for sygeplejestuderendes medvir-ken ved medicingivning i afd. V • Bedsideundervisning og

bedside vejledning • Refleksion før, under og


Kliniske metoder


Infonet Inhalationsbehandling Brug og funktion af diverse in-fusionspumper og injektomater Udføre ordinationer

efter sygeplejehandlinger • Skriftlig dokumentation

(eks mindmap, logbog) • Beskrive selvoplevet case

Uge 7-8 Dokumentation Mundtlig og skriftlig doku-mentation i relation til den ud-førte sygepleje Anvende PITA´s metoder og redskaber for dokumentation Perioden afsluttes med en pro-cessamtale

COSMIC – dokumentation og evaluering Sygeplejeprocessen Udarbejde sygeplejerapporter Skrive dagbog for patienten Kommunikation med andre af-delinger Infonet Anvende fagsprog i formidlin-gen Dokumentere ændringer i pleje og behandlingstiltag

• Bedsideundervisning og bedside vejledning

• Refleksion før, under og

efter sygeplejehandlinger • Skriftlig dokumentation

(eks mindmap, logbog) • Overflytning af patient • Beskrive selvoplevet case

Uge 9-10 Selvstændig planlægning, ud-førelse og evaluering af syge-plejen til den komplekse PITA/ intensive patient

Selvstændigt udføre grundlæg-gende pleje Selvstændigt planlægge og ud-føre medicinadministration Selvstændigt udføre dokumen-tation for sygeplejen At handle moralsk ansvarligt i relation til den enkelte patient Kan demonstrere overblik i form af planlægning, tilrette-læggelse og gennemførelse af sygeplejen til patient

Prøve



5 Modul 11- Intern klinisk prøve PITA


6.1 Kalender

6.2 Modul 12 – Selvstændig professionsudøvelse

6.3 Modul 12 – Strukturering af mål i PITA Selvstændig professionsudøvelse


Kliniske metoder


Uge 1-2 Studieplan Opøve selvstændige færdighe-der/kompetencer under emner-ne: Samarbejde professionelt med patienter og pårørende

Udarbejdelse af individuel stu-dieplan Dataindsamling omkring pati-ent og pårørende med ud-gangspunkt i deres behov Identificere og forholde sig professionelt til patientens og pårørendes reaktion på indlæg-gelse Yde professionel omsorg for patient og pårørende

Samarbejde med andre fag-grupper og koordinere sygeple-je og behandling

I perioden arbejdes der fortsat sammen med klinisk vejleder. Bedsideundervisning og bedsi-de vejledning

Refleksion før under og efter sygeplejehandlinger og doku-mentation

Cases

Refleksionsforløb med klinisk uddannelseskoordinator og ud-viklingssygeplejerske

Udføre velargumenteret pro-fessionel praksis og forholde sig kritisk til denne.

Deltagelse i stuegang Argumentere fagligt for valgte sygeplejeinterventioner Arbejde i overensstemmelse med gældende kliniske ret-ningslinjer. At forholde sig kritisk til egen udført sygepleje. At forholde kritisk til andres sygepleje Lede, uddelegere og fordele sygeplejen. Modtage akut intensiv patient og demonstrere overblik Anvende analysemetoder eks. CAM ICU, sygeplejeproces-sen, VAS score,

I perioden arbejdes der fortsat sammen med klinisk vejleder. Bedsideundervisning og bedsi-de vejledning

Refleksion før under og efter sygeplejehandlinger og doku-mentation

Cases Refleksionsforløb med klinisk uddannelseskoordinator og ud-viklingssygeplejerske


Kliniske metoder


At lede og organisere og forde-le sygeplejen indenfor givne rammer Skabe sammenhængende pati-entforløb

Redegøre og argumentere for planlægning af sygeplejen i re-lation til afdelingens organise-ring

Demonstrere overblik i den en-kelte situation og uddelegere herefter At sikre et sammenhængende patientforløb Beherske administrative proce-dure i afdelingen

Bedside undervisning Refleksion Følge patienter, skrive sygeple-jerapporter, rapportere til andre sengeafsnit.

Medvirke til udvikling af klini-ske praksis Redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde

Inddrage kliniske retningslinjer (infonet) i tilrettelæggelsen af pleje og behandling. Anvender evidensbaseret viden og forskningsarbejde. Deltager i implementering af resultater fra udviklings og forskningsarbejde i sygepleje-virksomhed.

Søger i KRIP og anvender ret-ningslinjerne. Forholder sig kritisk til dem. Refleksion ved udd.koordinator og ud-viklingsspl. Bedsideundervisning Refleksion med klinisk vejle-der



7 Modul 12 – Intern klinisk prøve i PITA

8 Diverse

8.1 Medicinhåndtering Afd. V

8.2 Værdigrundlag

8.3 Evaluering af uddannelsesforløb 9 Studieforløb med børn

studieplan for sygeplejestuderende modul 11+12 i pita · indholdsfortegnelse . 1 navne og adresser...

Documents